KONCEPTUDVIKLING af UNDERETAGEN på

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KONCEPTUDVIKLING af UNDERETAGEN på"

Transkript

1 KONCEPTUDVIKLING af UNDERETAGEN på Af: Ditte Hertzum, Sofie Pedersen & Tina Andersen 1. Abstract: Det er ifølge personalet på Randers Bibliotek svært at få brugerne til at tage bibliotekets underetage til sig. Det er derfor nødvendigt at udvikle rummet så det kan blive integreret med resten af biblioteket. For at løse denne problemstilling, har vi valgt, at udvikle et koncept der skal gøre underetagen brugbar. Vores målgruppe er mænd mellem 35 og 60 år. Vi har benyttet os af teori indenfor mænd, markedsføring og oplevelse, samt udarbejdet en brugerundersøgelse. Denne brugerundersøgelse består af kontrollerede interviews samt observationer på Randers Bibliotek. Brugerundersøgelsen resulterede i 52 besvarelser fordelt over 4 dage, samt 3 dages observationer i forbindelse med udlånsvagter på biblioteket. Det færdige idékatalog med konceptet indeholder en inddeling af underetagen i fem rum. Disse rum er, en stue, film-rum, herreværelse, teknik-rum og et sports-rum. Til hvert rum vil vi gennemgå farvevalg, litteratur, møbelvalg og den generelle indretning af rummet. Desuden diskuteres den bedste formidlings- og markedsføringsstrategi og der medtages reklamemuligheder i resten af biblioteket, samt forslag til en navnændring af underetagen til Loungen. 9.fig. Vejleder: Bo Christensen Skøtt Antal ord: Danmarks Biblioteksskole, Aalborg, 2008 Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 1 af 141

2 Dette Erhvervsrelaterede Projekt er udarbejdet af: Ditte Hertzum Sofie Pedersen Tina Andersen Ansvarsfordeling: Ditte Hertzum 7.3, 8.5, 8.6, 8.7 Sofie Pedersen 7.1, 8.2, 8.3, 8.4 Tina Andersen 7.2, 7.4, 8.1 Fælles 1, 3, 4, 5, 6, 9, 10, 12 Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 2 af 141

3 2. Indholdsfortegnelse: 1. Abstract:... s.1 2. Indholdsfortegnelse:... s.3 3. Indledning:... s.4 4. Problemformulering:... s.5 5. Afgrænsning:... s.5 6. Metode:... s.6 7. Teori:... s Oplevelsesteori:... s Markedsføring:... s Teori om mænd:... s Brugerundersøgelsen:... s Analyse/diskussion:... s Vision for underetagen:... s Stue:... s Film-rum:... s Herreværelse:... s Teknik-rum:... s Sports-rum:... s Formidling af underetagen:... s Konklusion:... s Evaluering:... s Referenceliste:... s Bilag:... s Bilag: Spørgeskema:... s Bilag: Observationer fra udlånsvagter:... s Bilag: Statistik over brugerundersøgelsen:... s Bilag: Diagrammer over juniorgruppen:... s Bilag: Udregninger til juniorgruppen:... s Bilag: Diagrammer over kernegruppen:... s Bilag: Udregninger til kernegruppen:... s Bilag: Diagrammer over seniorgruppen:... s Bilag: Udregninger til seniorgruppen:... s Bilag: Diagrammer over samlet gruppe:... s Bilag: Udregninger til samlet gruppe:... s Bilag: Underetagen indsat i EFU-modellen:... s Bilag: Billedrettigheder:... s Bilag: Projektplan:... s Bilag: Produkt... s.140 Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 3 af 141

4 3. Indledning: Underetagen på Randers Bibliotek er en afdeling, som er placeret i en åben kælder med adgang via en vindeltrappe fra bibliotekets hovedrum. Ifølge personalet har det været svært for Randers Bibliotek at få brugerne til at tage rummet til sig. Det er derfor nødvendigt at udvikle rummet, så det kan blive brugbart og integreret med resten af biblioteket. Vi accepterer personalets vurdering af problemet som værende korrekt og anvender dette som et udgangspunkt for projektet. Vi vil derfor med afsæt i dette undersøge mulighederne for en løsning af problemstillingen. Efter samtale med Eva Bisbjerg, som er leder af voksenområdet, og Ulla Grøngaard, som var kommunikationskonsulent på daværende tidspunkt, blev det klart, at biblioteket ud over at have problemer med at tiltrække brugere til underetagen, stort set ingen målrettede tilbud har til mænd på 35 år eller derover. Derfor blev vi enige om at målrette underetagen til denne gruppe brugere, så man dermed kunne slå to fluer med ét smæk. For at kunne løse problemstillingen og få integreret underetagen med det resterende bibliotek, ønsker vi at lave en konceptløsning for rummet, som er målrettet direkte til mænd på 35 år eller derover. Vi vælger dog at afgrænse målgruppen så den går fra 35 til 60 år, da målgruppen ellers ville blive for bred. Det er nødvendigt at ændre på underetagen, fordi den stort set ikke bliver benyttet og derfor ikke fungerer som en integreret del af Randers Bibliotek. I øjeblikket indeholder underetagen sæsonbaseret faglitteratur såsom jule- og påskeklip samt udenlandsk litteratur og andre blandede genrer uden sammenhæng. Rummet har ikke en overordnet helhed og bliver, ifølge personalet, kun brugt som opbevaringsplads. Endvidere er der dårlig atmosfære, som gør det vanskeligt at tilbringe længere tid dernede især i sommerperioden. Desuden gør det faktum, at det drejer sig om en kælder, det svært at udnytte. Da vi besøgte Randers Bibliotek første gang, observerede vi, at man næsten ikke registrerer, at der findes en trappenedgang til rummet og muligvis ved brugerne ikke, at de må gå derned. Ved indgangen til underetagen er der opstillet et lille, oplysende skilt for at tiltrække folk, men dette virker tydeligvis ikke. Da der derfor er problemer med kælderen som rum samt indholdet og formidlingen af underetagen, mener vi, at en målrettet konceptløsning vil kunne ændre den nuværende problematik. Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 4 af 141

5 4. Problemformulering: Overordnet spørgsmål: Hvordan kan man forestille sig, at underetagen på Randers Bibliotek kan udvikles, så mænd på år vil benytte sig af den? For at kunne besvare dette, vil vi belyse følgende: Hvad kendetegner mænd i alderen 35 til 60 år? o Mænds natur og tankemåde. o Interesser. o Mænds brug af Randers bibliotek. Hvordan kan oplevelse som formidlingsredskab inddrages i underetagens indretning? Hvilket koncept kan man opbygge som ville passe godt til målgruppen? Hvordan kan konceptet implementeres i praksis? Hvordan kan man markedsføre underetagen, så den i højere grad vil blive benyttet af målgruppen? 5. Afgrænsning: Formålet med projektet er at integrere underetagen med det resterende bibliotek, så målgruppen i højere grad vil benytte sig af denne afdeling, men vi vil ikke rent fysisk ændre på indretningen, formidlingen eller materialevalget i rummet. Vi udvikler i dette projekt et koncept, som Randers Bibliotek i større eller mindre grad kan benytte i den videre udvikling af underetagen. Dette betyder, at vi ikke i dette projektforløb rent praktisk vil udføre konceptet, men vil lade overvejelserne være op til Randers Bibliotek. Randers Bibliotek ønskede en målgruppe der gik fra 35 år og uden en øvre grænse. Vi mener dog, at denne målgruppe er for stor at arbejde med, så af praktiske grunde, vælger vi at afgrænse målgruppen fra år. Denne målgruppe er stadig meget stor, men den er udtryk for et kompromis for både at tilgodese bibliotekets ønsker og vores. Vores brugerundersøgelsen vil blive afgrænset på tid og vi vil udføre den på 4 dage og i alt 15,5 timer. Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 5 af 141

6 6. Metode: Vi har som udgangspunkt en forestilling om, hvordan mænd er, men da vi ikke kan være sikre på, at det også er gældende for mændene på Randers Bibliotek, er vi nødt til at undersøge mænd som begreb yderligere. Til dette formål vil vi benytte os af både kvantitative og kvalitative metoder. Vi vil som udgangspunkt lave en brainstorm, som kan danne grundlag for en brugerundersøgelse på Randers Bibliotek. Brainstormen er funderet i vores egne antagelser og suppleret med forskellige teorier om mænd. Her vil vi kigge på bøgerne Den afgørende forskel: kvinde, mand hjerne og køn af Simon Bacon-Cohen fra 2003, Kend din krop, mand. Sundhed, sex, sport og sind af Kaare Christiansen fra 2006 og Carl Wallengrens bog fra 1990: Biologi og køn psykologisk set. Endvidere har Randers Bibliotek tilbudt os at komme med på en udlånsvagt hver, så vi kan få et indblik i bibliotekets hverdag. Brugerundersøgelsen: Brugerundersøgelsen er som udgangspunkt kvantitativ, da den er udarbejdet som et spørgeskema, (Se bilag Spørgeskema s. 35) men vi har suppleret den med kvalitative elementer, fordi vi har besluttet ikke at uddele skemaet men interviewe målgruppen ud fra det i stedet. På denne måde fungerer undersøgelsen egentlig som et kontrolleret interview. Denne form for metodetriangulering giver os mulighed for at indsamle både kvantitative data, som vi kan udarbejde statistik over, men også opnå enkelte, mere kvalitative udsagn fra mændene. Ud fra brugerundersøgelsen får vi noget at vide om mændenes adfærd på biblioteket og deres ønsker og behov. For at udarbejde vores kontrollerede interviews gennemlæser vi relevant litteratur, her iblandt, How to conduct surveys; A step-by-step guide (Fink, 2006) og Kvalitative forskningsmetoder i psykologi og beslægtede fag (Kruuse, 2003). Dette kan give os et godt grundlag til at kunne udarbejde en interviewguide. I afsnit 7.4 uddyber vi hvordan undersøgelsen rent praktisk vil foregå. Undersøgelsens resultater vil blive bearbejdet statistisk og tage form af diverse tabeller og figurer for at illustrere resultaterne bedst muligt. (Se bilag Bilag: Statistik over brugerundersøgelsen s. 44 ) Oplevelsesteori: For at kunne udvikle konceptet vil vi bl.a. studere oplevelsesteori, da vi på baggrund af vores egen bacheloropgave Folkebibliotekets fysiske indretning: med fokus på Aalborg Hovedbibliotek fra 2008, mener, at det er et vigtigt element for en succesfuld indretning af diverse bibliotekstilbud. Her vil vi se på bøgerne Følelsesfabrikken: Oplevelsesøkonomi på dansk af Jacob M. Lund og Anna Porse Nielsen mfl. fra 2005 samt Oplevelsesbaseret kommunikation: Oplevelse Indlevelse Medlevelse af Jens Ørnbo, Claus Sneppen og Peter Würtz fra Illustrationer: Vi vil bl.a. udarbejde skitser og tegninger over rummet for at illustrere vores tanker og ideer bag konceptet. Disse skal hjælpe biblioteket til bedre at forstå, hvordan vi forestiller os, at konceptet bør se ud for at have en god effekt på målgruppen. Da vi ved, at man også skal formidle underetagen efter konceptet er blevet implementeret, vil vi gennemgå udvalgt teori om markedsføring. Bøgerne der vil blive brugt til dette er Marketing håndbogen - Fra strategi til kampagne af Hans-Henrik Søndersted-Olsen fra 2003 samt Marketing - klart og koncentreret af Kim Buch- Madsen fra Projektet vil udmunde i et idékatalog (se s. 140 Bilag: Produkt) rettet mod Randers Bibliotek, og den vil redegøre for hvilke resultater, vi er kommet frem til i undersøgelsen samt opstille et koncept. Afslutningsvis udarbejder vi en sammenfattende projektopgave til Danmarks Biblioteksskole, der bl.a. vil indeholde en projektplan og en beskrivelse og dokumentation af produktet til Randers Bibliotek samt en evaluering af projektforløbet. Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 6 af 141

7 7. Teori: 7.1. Oplevelsesteori: Baggrund: Oplevelsesteori er bygget på, at folk i det 21. århundrede bruger flere penge på oplevelser end før. Denne tankegang funderer især på produktivitet og profitoptimering hos virksomheder, men også på en effektivitetstankegang. Denne siger, at der ikke kun skal produceres varer, men også skabes og integreres pirring, drama, fornyelse, overraskelse, identifikation og image i produkterne. Alt dette skal vække følelser hos forbrugeren. Biblioteket kan måske bruge disse redskaber til at regulere brugernes adfærd på biblioteket, men det bliver dermed nødt til at tænke på sig selv som en virksomhed, der skal konkurrere med andre og dermed sælge et produkt for at få noget ud af teorien. Stigende velstand gennem de sidste 100 år i den vestlige verden har gjort, at forbruget har ændret sig, og selvom folkebiblioteker er offentlige institutioner, der skal opfylde bestemte politiske krav og derfor ikke er med i bogen Følelsesfabrikken fra 2005, kan oplevelsesteori muligvis være lige så relevant for dem som for kommercielle institutioner. Teknologi er ideel til at skabe oplevelse og bibliotekerne råder over mængder af forskellige typer teknologi, som giver dem mulighed for at skabe disse oplevelser. (Lund et al., 2005, herefter Hertzum et. al., 2008) Aktivér brugerne: Bogen Oplevelsesbaseret Kommunikation fra 2004 viser et samfund, hvor mennesker selv har lyst til at tænke og føle samt blive aktiverede og opleve og baggrunden for dette er, at de menneskelige funktioner i samfundet er blevet afløst af maskinelle, eftersom maskiner kan arbejde hurtigere og billigere. Hvis vi ser på folkebiblioteket er udlånsautomaterne netop et eksempel på dette. Forskning indenfor hjerne og undervisningsteori viser, at når krop og bevægelse indgår i kommunikationssammenhænge, øges forståelsen og indlæringsevnen. I arbejdet med oplevelser er det derfor vigtigt at koble adfærd og bevægelse til budskabet og få modtagerne til at involvere sig. Ud fra dette rådes alle til at forsøge at skabe nærvær og følelse i arbejdet med kommunikation. Det er via vores sanser, at vi gør os forståelige og vi lærer bedst med hele kroppen. Hver dag eksponeres den almindelige dansker for ca budskaber og folk vil derfor kun registrere de budskaber, som de føler har betydning for dem. På det grundlag skal der ikke kun skabes en sammenhængende helhedsoplevelse, men også indgå indlevelse og medlevelse i kommunikationen. Man skal derfor skabe oaser og oplevelsesrum uden forstyrrende elementer. (Ørnbo et al., 2004, herefter Hertzum et. al., 2008 ) Den stigende efterspørgsel på oplevelser, er altså vigtig at medtænke, når der skal laves om eller udvikles nye tiltag på biblioteket. Vi mener, at underetagen bør være med til at konkurrere med andre oplevelser i lokalområdet, men også samtidig vise dét biblioteket står for, nemlig at brugerne skal kunne finde den viden de har behov for, men også inspireres til at finde ny information. For at Randers Bibliotek kan konkurrere med andre kulturinstitutioner, mener vi, at oplevelser bør inddrages i bibliotekets eksisterende og nye tilbud. Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 7 af 141

8 7.2. Markedsføring: At skaffe sig viden til markedsføring: Man kan påvirke mennesker til at ændre adfærd via forskellige typer signaler og for at kunne markedsføre et produkt er det vigtigt at kende ens målgruppe. De mandlige brugere mellem 35 og 60 år på Randers Bibliotek er derfor vores kunder. Vi har i den forbindelse kigget på sekundære kilder, lavet en brugerundersøgelse samt observeret biblioteket igennem vores udlånsvagter. (Se afsnit 7.4. om brugerundersøgelsen) Disse dataindsamlingsmetoder giver os et indtryk af mænds kendetegn og vi kan dermed målrette vores ideer. (Buch-Madsen, 2005) Symbol- og farveteori: Der findes en del teori om farver og billeder, som kan have en bestemt effekt på modtageren. Her følger en del, som vi finder relevante. (Søndersted-Olsen, 2003) Semiotik 1 : Når man kommunikerer vha. symboler, aktiverer man modtagerne og får dem til at tolke det budskab, man gerne vil sende dem. Symboler og billeder kommunikerer hurtigere end ord og man forstår dem pr. instinkt, hvorimod ord, skal oversættes intellektuelt. Farver som symboler: Farver kan have en associationseffekt i menneskets bevidsthed og derfor er det relevant hvilke farver, man vælger at kommunikere med. o o o o De varme farver som orange, rød og gul, signalerer kvindelighed, sommer og glæde, men også aggressivitet eller fare. Rød forbindes med kærlighed, krig, blod og aktivitet. De kølige farver som blå og grøn signalerer maskulinitet, kølighed, sterilitet, renhed, men også sikkerhed og autoritet. Blå kan forbindes med royalisme (kongeblå) samt symbolisere ro, orden og visdom. Grøn er håbets, forårets og velværets farve og er symbol på vækst, naturlighed og fremdrift. Hvid symboliserer renhed, uskyld, fred og fornuft. Sort signalerer død, sorg, nat, uvished eller uhygge, men kan også bidrage med elegance. Når beskeden til målgruppen er fastlagt, vælger man farven, der passer til stilen og budskabet. Fordele ved produktet : Underetagen er det produkt vi gerne vil formidle til kunderne (mændene). Ved at identificere rummets fordele kan man få et overblik over, hvad mændene vil lægge vægt på, så de vil vælge dette produkt frem for andre. Til dette formål kan man benytte EFU-modellen. EFU står for: Egenskaber Fordele Udbytte Produktet skal beskrives ud fra ovenstående, set fra kundens synspunkt. Til punkterne hører en række grundspørgsmål som kan ses i skemaet: 1 Læren om tegn og symboler og den måde de virker på. Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 8 af 141

9 Egenskaber Fordele Udbytte Hvilket behov dækker produktet? Hvilke fordele har dit produkt frem for konkurrenternes produkt? Hvad får kunden rent faktisk ud af at bruge netop dit produkt? Kerneproduktet 2 Det formelle og udvidede produkt Det oplevede produkt Hvad er/gør produktet? Hvor hjælper produktet dig? Hvad betyder det så for dig? Fig. 1: EFU-modellen Forskellen mellem fordele og udbytte er, at fordele er noget, som alle kan få, uanset deres behov. Udbytte derimod er noget individuelt og personligt. Udbyttet kan visualiseres og kunden skal kunne forestille sig selv i en bestemt situation og se, hvad det betyder for dem at vælge netop dét produkt. Modellen skaber klarhed over, hvad underetagen kan gøre for mændene og dermed målrette formidlingen af konceptet efter selve udviklingen. Modellen er ikke til selve konceptudviklingen, men benyttes efterfølgende for at få mændene ned i underetagen. (Søndersted-Olsen, 2005) Vi vil overveje disse forskellige ovenstående teorier og anbefalinger og forsøge at implementere dem, så meget, det er muligt. 2 Produktet betragtes som en tredeling med kerneproduktet i midten, som dækker over produktets egentlige funktion. Hvilke behov tilfredsstiller det? Kerneydelsen i f.eks. benzin er, at det er en drivgas der bringer ens bil fremad. De andre to dele af produktet er det formelle og det udvidede produkt. Det formelle drejer sig om tekniske egenskaber, eksempelvis emballage, kvalitet eller brand. Det udvidede produkt handler om de elementer, der ligger udenfor produktet, men som også har betydning for kundens beslutning om købet, f.eks. kan det i benzineksemplet være muligheden for at handle i en kiosk, vask, støvsugning mv. Sidste ting i denne forbindelse er det oplevede produkt, som er alt det, man oplever ved at købe produktet. Disse udgør i alt behovstilfredsstillelsen og bestemmer i sidste ende om man vælger produktet eller ej. (Søndersted-Olsen, 2005) Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 9 af 141

10 7.3. Teori om mænd: Når vi skal lave en konceptløsning er det, som sagt, vigtigt at kende målgruppen og vide hvilke faktorer og interesser, vi skal tage hensyn til. I Danmark er der ikke foretaget ret meget mandeforskning, selvom der har været en svag stigning i interessen de sidste 20 år. (NEMM, 2008) Der findes dog to fokusområder indenfor teori om mænd, som er værd at tage i betragtning. Det ene fokus ligger på mandens psyke og tanker, mens det andet fokus forklarer manden rent biologisk. Biologi: Når vi skal kigge nærmere på mandens biologiske side, er bogen Biologi og køn Psykologisk set af Carl Wallengren fra 1990 et godt udgangspunkt. Her redegøres der nemlig for de effekter, som de mandlige hormoner androgen og testosteron har på kroppen. De mandlige hormoner resulterer i, at mænd er mere fysisk aggressive end kvinder. Mænd har ikke ret mange måder at komme af med denne aggressivitet på, men en socialt accepteret metode er sport. Carl Wallengren forklarer, at sport er vigtigt for mænd, fordi testosteron ikke bare øger aggressiviteten, men også mandens aktivitetsniveau. Fra deres dna har de desuden fået en større muskelmasse end kvinder, hvilket gør, at mænds sportsgrene i høj grad er styrke- og konkurrencebetonede. For mænd er sport et middel til indhold i livet, fællesskab og identitet og det er et af de få områder hvor det er tilladt at vise følelser og græde. De typiske mandlige sportsgrene er: Fodbold, jagt, fiskeri, skydning, ekstremsport, golf, vandreture og cykelture. Psyke: Den afgørende forskel af Simon Baron-Cohen har en interessant teori om mænds tankemåder. Han mener, at mandens hjerne er programmeret til systemkonstruktion, mens kvinder er programmeret til empati. Dette forklarer, hvorfor nogle mænd er glade for at samle ting og forstå, hvordan de fungerer. Andre faktorer, som mænd har forkærlighed for gennem systemtænkning, er maskiner, computere, matematik og sport. Systemtænkere har gode evner for at forstå, anvende og fremstille redskaber, mekaniske systemer og våben. En anden bog, der beskriver mænds opfattelse af omverdenen er kend din krop, mand af Kaare Christensen. Han argumenterer for, at der efterhånden findes mange mandetyper, fra den metroseksuelle til den maskuline til faderen og computernørden. Han mener, at det i dag er okay at være forfængelig og gå op i sit udseende som mand. Emner som kropspleje, mode og husholdning er blevet interessante. Desuden mener han, at midaldrende mænd kommer i den såkaldte panikalder omkring de store runde fødselsdage, og bliver meget interesseret i unge piger, hurtige biler og motorcykler. Mænds interesser: En tekst der også beskriver mænds interesser er: Mænd er ikke bare mænd af Anette Tamborg fra Det er en interviewundersøgelse for mænd i plejesektoren. Vi ved, at der i bogen udelukkende arbejdes med demensramte mænd, men den kan give os noget viden om mænd generelt, fordi forfatteren har været nødt til at arbejde med begrebet mand uafhængigt af alder mv. Teksten gør det klart at mænds interesser er: Jagt Haven Sport Læse avis Værktøj Nyheder Soldatertid Øl Lokalhistorie Spil Politik Biler Kvinder Fjernsyn Læsning Dart Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 10 af 141

11 7.4. Brugerundersøgelsen: Indledningsvis lavede vi en brainstorm for at finde ud af, hvilken viden vi som gruppe i forvejen, tror vi har, om mænd. Udlånsvagter: Fig. 2: Brainstorm 3 Udover brainstormen blev vi endvidere tilbudt at deltage i et par udlånsvagter sammen med bibliotekarerne på Randers Bibliotek, inden vi gik i gang med at udføre brugerundersøgelsen. Dette hjalp os, da vi skulle udvikle konceptet og spørgeskemaet, fordi vi fik set, hvordan biblioteket fungerede som helhed, og hvilken rolle underetagen spiller i det samlede hele. Da vi deltog i vagterne, blev vi en del af hverdagen, men kunne samtidig observere hvordan den enkelte bibliotekar arbejdede. Herudover havde vi mulighed for at se mændenes adfærd på biblioteket. Vi havde på forhånd nogle tanker om hvilke situationer, der ville være interessante at iagttage, men havde ikke planlagt i detaljer, hvilke observationer, vi ville foretage. (Se s. 43, Observationer fra udlånsvagter) Vi vidste ikke hvad dagen ville bringe, så vi observerede de ting, der skete i løbet af dagen og tog notits af disse. (Kristiansen og Krogstrup, 2002) 3 Det eneste emne vi ikke har anvendt i vores spørgeskema, er mad og drikke. Dette gjorde vi fordi vi ønskede at begrænse spørgeskemaets længde og vi vurdere, at mad og drikke ikke var et specielt relevant emne for mænd. Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 11 af 141

12 Kontrollerede interviews: Vi valgte ikke at udføre almindelige interviews, fordi det ikke giver mulighed for at bearbejde oplysningerne statistisk. Når vi fravalgte rent, traditionelle kvalitative interviews, er det fordi vi gerne ville indsamle så meget viden om så mange som muligt blandt mændene mellem 35 og 60 år på Randers Bibliotek. Der kan være store forskelle på mændene individuelt, og derfor var det ikke hensigtsmæssigt at udvælge nogle stykker, som vi så skulle opbygge et koncept ud fra. Hvis vi derimod valgte at udføre en spørgeskemaundersøgelse, ville vi få en række standardiserede svar, som vi kunne udarbejde statistiske beregninger ud fra. Vi ville dog ikke decideret udarbejde et spørgeskema, som man traditionelt set uddeler for at respondenterne selv kan udfylde det. I stedet lavede vi et skema, som vi selv stillede respondenterne spørgsmål ud fra. Dette gjorde vi, for at vi alle kunne spørge på samme måde og give respondenterne samme forudsætninger for at besvare spørgsmålene. Da vi selv stillede spørgsmålene, gav det os mulighed for at uddybe problemstillingerne og få ekstra kommentarer og synspunkter. Det mener vi ikke, at vi ville have fået, hvis vi blot havde uddelt et traditionelt spørgeskema. Vi fik dermed både mulighed for at udarbejde statistiske beregninger til senere analyse samt mere kreative og kvalitative besvarelser gennem den samtale, der uundgåeligt fulgte vores fremlæggelse af spørgsmålene. (Kruuse, 2003). Vores spørgeskema er blevet opbygget på baggrund af vores læste teori om mænd, brainstormen og observationerne fra vores udlånsvagter og er konstrueret vha. How to conduct surveys; A step-by-step guide. (Fink, 2006). (Se s. 35, Spørgeskema) Besvarelserne: Vi havde valgt at afgrænse vores undersøgelse til antal dage og timer og vi endte med at få 52 besvarelser i alt. Vi var på Randers Bibliotek i 4 dage og i alt 15,5 timer og valgte at lave vores undersøgelse på de tidspunkter på dagen, hvor Eva Bisbjerg mente, der var flest mænd på biblioteket. Vi var i undersøgelsesprocessen nødt til selv, at vurdere mændenes alder, inden vi spurgte dem om de ville deltage. Dette gav lidt problemer, da det kan være svært helt præcist at se om en person f.eks. er 34 eller 35 år og vi fik derfor nogle besvarelser fra folk udenfor målgruppen. Derfor har vi inddelt vores besvarelser i fire aldersgrupper. Grupperne er: juniorgruppen, kernegruppen, seniorgruppen og den samlede gruppe. Juniorgruppen er fra år, kernegruppen er fra år og seniorgruppen er fra år. Vi har selv tildelt grupperne navne, da vi på den måde undgår at bruge betegnelser, som man kan forbinde med andre typer grupper. Navnet til juniorgruppen er valgt, da det er den yngste gruppe vi har. Navnet kernegruppen er valgt, da det netop er den gruppe vi har som målgruppe. Vi har sagt at vores målgruppe er fra år, men da vi ikke fik svar fra nogle der lige præcis var 60 år, har vi valgt at de 60årige indgår i seniorgruppen. Seniorgruppens navn er valgt ud fra, at der er den ældste gruppe vi har fået svar fra i vores undersøgelse og den samlede gruppe er en betegnelse over alle de svar, vi har fået tilsammen. Når vi inddeler dem i disse grupper, kan vi bedre få et indblik i hvilke ønsker og behov de adspurgte har og kan bedre målrette konceptet. (Se s. 44, Statistik over brugerundersøgelsen) Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 12 af 141

13 8. Analyse/diskussion: 8.1. Vision for underetagen: Til udviklingen af konceptet for Randers Biblioteks underetage, har vi valgt at lade os inspirere af bibliotekets eget brand: inspiration og viden i din hverdag. Konceptet består af en inddeling af underetagen i fem mindre afdelinger, der er bygget op omkring forskellige temaer, som vi vurderer, er relevante for mænd. Vores koncept ser således ud: Fem rum i rummet: Valget af ruminddelingen bygger på vores brugerundersøgelse, i hvilken vi beskrev tre forskellige scenarier omkring indretningen for mændene; et herreværelse, en sportsbar og en stue. 27 % af kernegruppen ville benytte sig af underetagen, hvis den var indrettet som et herreværelse. 24 % ville bruge sportsbaren, mens 68 % af kernegruppen sagde ja til stuen. Et stort ønske var ro og fred til at fordybe sig. 4 På det grundlag har vi valgt, at det første man oplever, når man kommer ned ad trappen, er en stor rummelig stue med mange siddepladser. Vi har valgt, at holde reolerne, der står i underetagen lave, for at skabe overblik. Vi vil beholde nogle af bibliotekets egne reoler, men opstille dem anderledes. For tydeligt at signalere hvilket tema, der er i de forskellige rum, har vi valgt at indsætte karakteristiske møbler. Hvert rum har sit eget tema, og hvis alle materialetyper indenfor hvert tema er samlet vil det hjælpe brugeren til at finde materialer, han ellers ikke ville have overvejet. Fig. 3: Plantegning over underetagen Udstillingsmulighederne i rummene skal kunne ændres løbende, så der altid er en ny oplevelse. Brugerne anspores til selv at overveje, hvad temaet er og associere på netop det, de forbinder med rummets indretning. I f.eks. sports-rummet er der mulighed for, selv at skrive på den tavlelak vi har foreslået bliver malet på de to døre. (Se s. 140, Produkt) Dermed bliver brugeren inddraget fysisk i rummet og skal ikke blot observere eller kigge på i forvejen anbragte materialer. Denne oplevelse kan være medvirkende til at man husker stedet for noget usædvanligt og positivt og dette kan gøre at man kommer igen. Med rumopdelingen, håber vi at inspirere en bred vifte af brugere, så der gerne skulle være mindst et rum, som giver den enkelte en oplevelse der gør, at man gerne vil udforske mere. Serendipitet: En undersøgelse som lektor på Danmarks Biblioteksskole Lennart Björneborn og kultursociolog Eva Brendstrup har foretaget omkring hvilke typer informationsadfærd brugerne benytter sig af for at finde materialer, har vist at brugernes adfærd kan være forskellig fra biblioteksbesøg til biblioteksbesøg. Der skelnes mellem målrettet søgning og mere fornøjelig græsning af materialer til inspiration, oplevelser og afslapning. De to adfærdstyper kan i hverdagen blandes sammen og nogle gange afløse hinanden. I undersøgelsen interviewede de to forskere flere brugere, der søgte målrettet litteratur hjemmefra på nettet, men når de senere stod ved hylden på biblioteket, brugte de muligheden for at græsse og dermed fandt de materialer som de ikke var kommet på biblioteket for. Dette kaldes serendipitet og det kan øges indenfor begge adfærdstyper, hvis materialerne står med forsiden udad. Dette har vi valgt at tage hensyn til i 4 En ung mand på 26 mener, at der ikke er nogen steder at sidder stille i Randers, kun på biblioteket. I midten af rummet er der siddepladser, men der er ikke ro pga. børnebiblioteket. Se bilag s. 57. Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 13 af 141

14 konceptet og foreslår at man i de fleste tilfælde, hvor det er muligt, formidler materialerne med forsiden udad. (Björneborn og Brendstrup, 2008) Møbler: Underetagen er et rum på næsten 300m 2. Vi har udvalgt mange af møblerne i konceptet fra møbelvarehuset Ikea, til dels på grund af møblernes pris men også det spændende design og disse kan samtidig udskiftes uden de store omkostninger. Andre møbler har vi fundet hos Eurobib, som producerer biblioteksmøbler. Disse er lidt dyrere, men muligvis mere slidstærke og kan desuden anvendes andre steder i biblioteket, hvis dette ønskes. Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 14 af 141

15 8.2. Stue: Stuen har vi valgt skal være det første, man ser, når man kommer ned af trappen. Hele 68 % af kernegruppen, svarede ja til dette scenarium og mange af mændene påpegede, at de gerne ville have ro og lys omkring sig. I juniorgruppen var der 85 % der sagde ja og i seniorgruppen var der 50 %. Alle adspurgte var dermed enige om, at et sådant rum ville opfylde deres ønske om ro og dette var også medvirkende til, at vi valgte, at stuen skal være det første, man møder. Derfor har vi valgt lyse møbler, og plads til at sidde og fordybe sig. Det stemmer også godt overens med Anette Tamborgs tekst Mænd er ikke bare mænd, som sagde, at mænds interesser blandt andet er lokalhistorie, nyheder, at læse avis eller rent og skært bare at læse. Rummets stemning: Fig. 4: Oversigt over stuen Ved at hellige det første rum de møder i underetagen til fordybelse og ro, signalerer det til brugeren hvilken stemning der er dernede og de kan måske blive tiltrukket af mulighederne for at sidde ned og være lidt i fred. Vi har opdelt stuen i tre sektioner; en del hvor trappen befinder sig, en del hvor vi har opstillet et langbord med mulighed for siddepladser samt en tredje del som fungerer som afslappende sofahjørne. Anden og tredje sektion er adskilt af to reoler, som er lave nok til at man kan overskue hele rummet fra trappen. Bag trappen har vi valgt, at dedikere en hel væg til tidsskriftsholdere, da vi forestiller os at stuen skal bruges til afslapning og fordybelse. I sofahjørnet, har vi valgt at hænge et stort vægtapet op på væggen. Den viser en terrasse og har udsigt til vandet. Dette har vi gjort, fordi vi på den måde skaber blikfang og oplevelse ved at befinde sig i rummet og samtidig skaber det dybde i rummet, hvilket kan fascinere og forundre brugerne. Derudover har vi valgt et roligt motiv, da stuen stadig skal være et afslappende område. (Ørnbo et al., 2004, herefter Hertzum et al., 2008) Nyheder: Vi har opstillet en fladskærm ved sofaen, hvor på vi forestiller os, at der kan blive vist nonstop nyheder uden lyd men med undertekster. På denne måde forstyrrer brugerne ingen ved at følge med i de daglige nyheder. Det vil bidrage til deres viden i hverdagen og vi fandt ud af i undersøgelsen, at 81 % af alle adspurgte ser TV og er et medie som mændene ofte bruger, når de skal have deres nyheder. (Se s. 105, Diagrammer over samlet gruppe) Desuden giver det kontrast til de rolige omgivelser, som stuen ellers signalerer. Materialevalg i stuen: Vi forestiller os, at alt skønlitterært materiale vil blive placeret i stuen. Tidsskrifter og musik bør desuden blive opstillet her. Ud fra de besvarelser vi fik fra undersøgelsen, hvor mændene blev spurgt om de sidste tre bøger de havde læst, hvilken musik de lytter til og hvilke tidsskrifter de læser, kan man få en mere specifik rettesnor for hvilke typer af materialer man bør stille derned. Ud fra statistikken kan vi se, at hele 22 % læser bøger indenfor spænding og krimi. Romaner/blandet bliver læst af 20 %, så denne genre er også vigtig. Over halvdelen har sagt, at de læser faglitteratur, nemlig 51 % og pga. det massive antal læsere af faglitteratur, har vi valgt at sprede denne type litteratur ud over hele underetagen, hvilket også afspejles i indretningen. Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 15 af 141

16 Det næste vi har kigget på til rummet er hvilke typer musik kernegruppen lytter til. Her er de blevet spurgt om de tre sidste cd er de har lyttet til, og deres svar har vi inddelt i genrer. Den genre flest lytter til er Rock/pop med 34 %, herefter dansk musik med 21 %. Disse to genrer indenfor musik bør derfor opstilles i rummet. Randers Bibliotek har dog en allerede velfungerende musikafdeling, så det er ikke ideelt at flytte alt indenfor rock og pop ned i underetagen. I stedet bør man udvælge få værker, som kan friste brugeren. Det sidste til rummet vi har set på, er hvilke tidsskrifter mændene læser. Her er de igen inddelt i typer og det er kernegruppen, vi ser besvarelser fra. De fleste læser magasiner om teknik og videnskab, mens de mindre populære magasiner omhandler natur og pc/data. Men alle disse genrer er der læsere til, og ville være relevante at placere i tidsskriftholderne på væggen bag trappen. 5 5 S. 9 til 21 i produktet under bilag fortæller mere uddybende om de ideer vi har gjort os omkring indretningen i stuen, og afsnittende indeholder også indkøbslister, budget og illustrationer. Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 16 af 141

17 8.3. Film-rum: Vi har valgt at etablere et film-rum, da 35 % af kernegruppen ser film. Desuden nævnte mændene mange konkrete titler, hvilket tyder på, at film har deres interesse. Derudover kan vi ud fra vores brugerundersøgelse se, at 29 % af juniorgruppen samt 13 % af seniorgruppen låner eller ser film på biblioteket. Dermed kan vi også se, at det er i høj grad er det yngre segment, der er interesseret i film. Derfor har vi valgt at holde dette rum i friske, ungdommelige farver. Rummet skal have en stemning som i en biograf og derfor har vi hængt en fladskærm på endevæggen. Så kan man sætte en film på, og se den igennem, eller blot se om det er en der skal lånes med hjem. Dermed er der også potentiale til, at mændene kan opleve noget ved enten at se en hel film eller kigge med. Dette er i overensstemmelse med bogen Oplevelsesbaseret Kommunikation, som siger, at mennesker selv har lyst til at tænke og føle samt blive aktiverede og opleve. Vi vil desuden gerne skabe en oase, hvor mændene kan hellige sig den genre af film, som de foretrækker og hvor de kan blive inspireret af de forskellige filmtilbud. Foran fladskærmen har vi valgt at placere to biografstole. Disse vil være med til at skabe stemning, men også udgøre et anderledes stolevalg og dermed en overraskelse, mændene ikke forventer på biblioteket. Derudover har vi valgt nogle mindre stole fra Ikea, som kan drejes, som giver brugerne mulighed for at se med på skærmen, eller dreje sig i en anden retning. (Ørnbo et al, 2004, herefter Hertzum et al., 2008) Fig. 5: Oversigt over film-rummet Dekoration: Omkring fladskærmen på væggen, har vi valgt at ophænge nogle plakater, som relaterer til bestemte film. Vi har forsøgt at ramme mændenes interesse og den stil af film, som de ser. Rammerne i film-rummet gør det desuden muligt at formidle film, litteratur om film og andre medieformer mv. på en mere temabaseret måde end tidligere. Vha. brugerundersøgelsen, fik vi en idé om hvilke typer materialer mændene bruger tid på at se, da vi spurgte dem: Vil du nævne de sidste tre film du har set? Det behøver ikke være nogen, som du har lånt på biblioteket. Mændenes udsagn inddelte vi i forskellige genrer for at se hvilke typer, der oftest blev nævnt. Det viste sig i høj grad at være actionfilm, drama og danske film, som blev nævnt, så selvom resultatet kun bygger på 20 udsagn fra 37 personer i alt 6, så bekræfter svarene vores fordomme om, at mænd er til action, fart og teknik. Derudover tyder det på, at de godt kan lide at få fortalt en god historie, eftersom de også nævner en række titler indenfor drama-genren. De er altså ikke blot til action og fart men også til den refleksion, der ligger i den mere subtile fortælling. Den ene plakat i rummet har vi specielt udvalgt til at illustrere silhuetten af en kvindekrop, fordi vi ved, at mænd har en vis interesse for kvinder 7. (Tamborg, 2003) Vi overvejede dog først grundigt, hvilken rolle, kvinder skulle spille i underetagen, og mener, at fremstillingen ikke skulle være vulgær og dermed ikke afskrække eventuelle kvindelige brugere. (Se s. 44, Statistik over brugerundersøgelsen) For at give rummet karakter og gøre det til en oplevelse, kan man opstille forskellige dekorative genstande blandt materialerne. F.eks. en oscarstatuette eller et klaptræ. 8 6 Der var en del der svarede, at de ikke kunne huske nogen titler eller genrer, eller måske kun én af de tre efterspurgte. 7 Nogle respondenter i brugerundersøgelsen svarede med et glimt i øjet, i spørgsmål 14 under andre interesser, at de naturligvis også interesserede sig for kvinder. 8 S. 22 til 29 i produktet under bilag fortæller mere uddybende om de ideer vi har gjort os omkring indretningen i film-rummet, og afsnittende indeholder også indkøbslister, budget og illustrationer. Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 17 af 141

18 De gennemgående farver i film-rummet skal være rød og sort og disse farver er valgt ud fra tanken om en biografsal. Her er stolene man sidder i ofte røde, og gulvet sort. Vi har derfor holdt møblerne i disse farver. Rød kan, som tidligere nævnt, både forbindes med kærlighed, krig, blod og aktivitet, hvilket ofte er nogle af hovedingredienserne i de film, som mændene ser. (Søndersted-Olsen, 2003) Materialevalg: Da mændene interesserer sig for actionfilm, drama og danske film, er de oplagte at formidle i rummet, men da mænd også kan lide at læse faglitteratur, anbefaler vi at man opstiller andre materialer. Det kan bl.a. være: biografier, erindringsbøger om/af skuespillere, instruktører eller andre personligheder indenfor filmverdenen, eller litteratur, der har ligget til grund for en film. Et forslag er, at lade bog og film stå ved siden af hinanden, så man præsenteres for begge materialetyper. Der kan også præsenteres filmleksika, filmanalyser, filmmusik gerne formidlet sammen med den film, de har relation til og filmanmeldelser her kan man printe en interessant anmeldelse ud, laminere den og lægge den bagved den tilhørende film. Man kan lave miniudstillinger på de skrå hylder, som indeholder både film, bogen som kom før (eller efter) filmen, filmmusik og/eller en anmeldelse af bog/film. Låneren kan dermed relevansvurdere materialet i højere grad end før, idet man giver flere oplysninger om materialerne, men man formidler også materialetyper til mændene, som ikke nødvendigvis er særlig efterspurgte. Noget af det vigtigste er dog, at man formidler materialerne med forsiden ud af. (Björneborn & Brendstrup, 2008 samt Hertzum et al, 2008) Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 18 af 141

19 8.4. Herreværelse: I det nordvestlige hjørne af rummet har vi valgt at indrette et kombineret rejse/herreværelse. Det gør vi, fordi 27 % af vores kernegruppe var positivt stemte over for vores herreværelsescenarium i undersøgelsen og 76 % er interesseret i rejse og feriemål. Derudover er 57 % af juniorgruppen og 63 % af seniorgruppen positivt stemte overfor herreværelset. Vi har derfor valgt at vægte ydergruppernes holdninger tungest i dette tilfælde, idet vi mener, at dette specielle scenarium vil appellere til alle grupper. Vi foreslår, at man integrerer mændenes interesse for rejser i herreværelsets rolige og fordybende stemning, således, at man får en fornemmelse af at befinde sig i et hyggeligt, smagfuldt studerekammer, hvor man kan finde oplysninger om forskellige lande og kulturer. Inspiration: Fig.6: Oversigt over herreværelset Vi har ladet os inspirere af bogen: Mandual (2008) af Henrik Dreboldt og Bertel H. Jensen. Den beskriver meget populært, hvordan mænd bør indrette deres eget herreværelse i hjemmet, og hvordan de kan dekorere det. Bl.a. anbefaler de at indrette værelset med såkaldte Chesterfield-møbler, som skaber et maskulint look. Derudover skal man vælge mørkt behandlet træ, når man finder møbler til rummet. Desuden, er det vigtigt med en behagelig lænestol og en sofa, så man kan sidde og læse i bøger eller fordrive tiden med spil som backgammon eller skak. Bøger som atlas eller leksika er at foretrække i reolerne, fordi de skaber en intellektuel stemning. Derudover kan man dekorere rummet med globusser på hylderne eller verdenskort på væggene, hvilket vil stemme godt overens med vores idé med at kombinere herreværelset med et rejsetema. Ud over at se nærmere på Mandual s ideer, har vi besøgt en frisørsalon for mænd i Randers indre bymidte ved navn Elgaard. De har valgt at indrette en ventesal i en hems ovenover deres salon, så kunderne (mænd) kan sidde for sig selv, indtil det bliver deres tur hos frisøren. Hemsen er indrettet med tunge Chesterfield-møbler og mørke træmøbler, som alle bidrager til en eksklusiv og maskulin stil. (Se billede ovenfor.) Den type indretning har vi forsøgt at implementere i vores vision for det kommende herreværelse i underetagen. Folie til hylderne: Vi har valgt at bevare Randers Biblioteks egne reoler, men da de ikke just signalerer herreværelse, vil vi foreslå at man beklæder dem med folie med mønster af mørkt træ på den synlige hylde og på den kant som skal holde bøgerne på plads. Det vil give rummet karakter af at indeholde mørke møbler, og løsningen er billigere end at skulle investere i nye reoler. Som Dreboldt og Jensen har foreslået i deres Mandual, vil vi også anbefale, at man hænger en plakat med et verdenskort op på væggen bag den ene sofa. Det vil være med til at signalere til brugerne, hvilket tema rummet også har, og de kølige grønne farver, bør desuden appellere til mændene. (Søndersted-Olsen, 2003) Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 19 af 141

20 Mændene har i vores undersøgelse ønsket, at rummet skulle have en rolig stemning, og for at give herreværelset prikken over i et, vil vi anbefale, at man hænger en fladskærm op over den mørke skænk, hvorpå man kan have en DVD med en brændende pejs til at køre. Det vil skabe en hyggelig og beroligende atmosfære og vil også gøre det til en oplevelse at benytte sig af rummet. (Ørnbo et al., 2004) Materialevalg: I herreværelset har vi valgt, at der både skal være rejselitteratur og historisk litteratur. Når vi ser på rejselitteraturen, vil vi tage udgangspunkt i vores spørgsmål i brugerundersøgelsen der hed: Interesserer du dig for rejser og feriemål?, hvilket 76 % indenfor kernegruppen sagde ja til. Dette emne er altså noget som mændene går op i og interesserer sig for. Hvis vi går nærmere ind i statistikken, kan vi se, at de typer af rejser som flest interesserer sig for er: Storbyferie med 27 %, ferie i Danmark med 24 % og aktiv ferie med 22 %. Under muligheden for at svare på andet, kom en hel del andre former for rejser frem. Så det er ikke kun litteratur til de tre største grupper der bør være repræsenteret i rummet, men også forskelligt materiale indenfor rejselitteratur, da der nok skal være nogle mænd som interesserer sig for nogle lidt mere atypiske rejseformer. Udover rejselitteratur, bør historisk litteratur placeres i dette rum. Et herreværelse er ofte et rum med mørke møbler, og genstande der har en værdi og historie for netop den enkelte der ejer værelset, og som ofte indeholder en form for bibliotek. I rummet kan der derfor både opstilles bøger, magasiner, DVD er og andet relevant materiale samlet. Dette vil hjælpe brugeren til at kunne finde både en bog om evt. et bestemt land, men muligvis også en DVD, der viser seværdighederne i landet. 9 9 S. 30 til 39 i produktet under bilag fortæller mere uddybende om de ideer vi har gjort os omkring indretningen i herreværelset, og afsnittende indeholder også indkøbslister, budget og illustrationer. Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 20 af 141

Rapporten er bestilt og finansieret af Slots og Kulturstyrelsen og er en rapport over de årige s brug af og tilfredshed med, de danske

Rapporten er bestilt og finansieret af Slots og Kulturstyrelsen og er en rapport over de årige s brug af og tilfredshed med, de danske Rapporten er bestilt og finansieret af Slots og Kulturstyrelsen og er en rapport over de 16-99 årige s brug af og tilfredshed med, de danske folkebiblioteker Er det ikke mere interessant at kigge på

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

KALAS FESTIVAL. Link til hjemmesiden: http://www.kalasfestival.casperragn.com/ Laura Lundby Gravesen http://www.selragadedesign.wordpress.

KALAS FESTIVAL. Link til hjemmesiden: http://www.kalasfestival.casperragn.com/ Laura Lundby Gravesen http://www.selragadedesign.wordpress. KALAS FESTIVAL Link til hjemmesiden: http://www.kalasfestival.casperragn.com/ Laura Lundby Gravesen http://www.selragadedesign.wordpress.com Casper Ragn http://www.casperragn.wordpress.com Niels Otto Andersen

Læs mere

Koncept 3, Skan og find det usete

Koncept 3, Skan og find det usete Koncept 3, Skan og find det usete Hvis en hjemmeside først optræder på side 10 i google søgeresultat er den praksis usynlig fordi meget få brugere bladrer om på side 10 i et søgeresultat. Tilsvarende er

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Natasha Skov & Line Ehmsen Roskilde Tekniske Gymnasium Klasse 3.5 Design C Projekt Indretning 5/5-2013. Fysiske omgivelser

Natasha Skov & Line Ehmsen Roskilde Tekniske Gymnasium Klasse 3.5 Design C Projekt Indretning 5/5-2013. Fysiske omgivelser Fysiske omgivelser Indledning Ved Roskilde Tekniske Gymnasium overvejes pt. en bearbejdning af de fysiske rammer, således at disse i højere grad understøtter, afspejler og inspirerer et tidssvarende læringsmiljø.

Læs mere

Danmarks Biblioteksskole

Danmarks Biblioteksskole Danmarks Biblioteksskole 30. september 2009 1 Bilag 2 Undersøgelse af brugerne og deres benyttelse af Ejby og Bjæverskov bibliotek Vi er to kvindelige studerende fra Danmarks biblioteksskole begge på 24

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Gode råd til samarbejdet med ambassadører

Gode råd til samarbejdet med ambassadører Gode råd til samarbejdet med ambassadører Guide til landsdelskonsulenter Marts 2016 Denne guides indhold Formål Din opgave som landsdelskonsulent Ambassadøren Ambassadøren Ambassadørens opgave Tre eksempler

Læs mere

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe!

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Her får du opskriften på, hvad du skal gøre for at købe det maleri, der er det helt rigtige for lige præcis dig. Rigtig god fornøjelse!

Læs mere

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD Indhold Indhold... 2 Opmærksom... 3 Indledning... 4 Problemfelt... 5 Problemstillinger... 5 Problemformulering...

Læs mere

Kommunikation og Samfund

Kommunikation og Samfund rt Kommunikation og Samfund KOM/IT Jannik Nordahl-Pedersen HTX - Roskilde Klasse 3.5 28-02- 2 0 1 2 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Problemformulering... 3 Valg af løsning...

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Design Brief. Indledning. Formål og metode. Kontekst. Analyse af rummet. Urban Interventions 2012 Design Brief

Design Brief. Indledning. Formål og metode. Kontekst. Analyse af rummet. Urban Interventions 2012 Design Brief Indledning I vores design brief vil vi præsentere vores intervention og det arbejde udført i forbindelse med kurset Urban Interventions. Vi beskriver først hvorfor vi i vores intervention vil sætte fokus

Læs mere

Nye tendenser i biblioteksrummet

Nye tendenser i biblioteksrummet Nye tendenser i biblioteksrummet Idékatalog udarbejdet af Signe Foght Hansen og Anne Pørksen Danmarks Biblioteksskole 2009 Introduktion Det senmoderne samfund er præget af en hastig udvikling forårsaget

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Koncept 1, Brugermatch.

Koncept 1, Brugermatch. Koncept 1, Brugermatch. Beskrivelse af idé: En mobilapp som hjælper bibliotekets brugere med at finde ligesindede. Grundidéen er at når en bruger har app en installeret og aktiv så vil brugeren udsende

Læs mere

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet.

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. TEMA Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. Det er vigtigt, at temaet: Er bredt, så eleverne kan følge egne interesser

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Dagens program. Kl. 10.00 Velkomst og præsentation af jeres dekoratør. Kl. 10.05 Se biblioteket med nye øjne.. Rundtur.

Dagens program. Kl. 10.00 Velkomst og præsentation af jeres dekoratør. Kl. 10.05 Se biblioteket med nye øjne.. Rundtur. Dagens program Kl. 10.00 Velkomst og præsentation af jeres dekoratør. Kl. 10.05 Se biblioteket med nye øjne.. Rundtur. Kl. 10.30 Gode råd, tips og en lille smule regler. Kl. 10.55 Afslutning. Ét budskab

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

FACEBOOK MARKETING. Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook.

FACEBOOK MARKETING. Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook. FACEBOOK MARKETING Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook. Hvorfor skal jeg bruge Facebook Marketing? Mange virksomheder spørger sig selv dette spørgsmål. Men de skal

Læs mere

Edderkoppernes evaluering af pejlemærket SPROGINDSATSEN muligheder gennem sprog

Edderkoppernes evaluering af pejlemærket SPROGINDSATSEN muligheder gennem sprog Edderkoppernes evaluering af pejlemærket SPROGINDSATSEN muligheder gennem sprog Evaluering af emneuge med fokus på sprog: Københavns kommune har fokus på sprog i pejlemærkerne i år 2014, hvorfor vi i basisgruppen

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

TEST - VAK læringsstil

TEST - VAK læringsstil TEST - VAK læringsstil Marker det svar, som repræsenterer hvordan du generelt opfører dig. 1. Når jeg skal arbejde med nyt udstyr plejer jeg generelt at: a) læse instruktionerne først b) lytte til en forklaring

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

AFSLUTTENDE OPGAVE. Lad Grønsted forblive Grøn

AFSLUTTENDE OPGAVE. Lad Grønsted forblive Grøn AFSLUTTENDE OPGAVE Lad Grønsted forblive Grøn Lad Grønsted forblive Grøn Indledning Til dette afsluttende projekt har jeg valgt at fokusere på udemiljøet i en park, og om hvordan et godt udemiljø kan påvirke

Læs mere

Byg et hus - 4. klasse Til lærerne med supplerende tekst

Byg et hus - 4. klasse Til lærerne med supplerende tekst Byg et hus - 4. klasse Til lærerne med supplerende tekst Power point for lærere er mulig at bruge som forberedelse inden power point for elever vises Farver er en subjektiv opfattelse. Der kan aldrig siges

Læs mere

ZBC og spil i undervisningen

ZBC og spil i undervisningen ZBC og spil i undervisningen faglærer Nina Schrøder Som en del af undervisningen på HG har jeg igennem de sidste 3 år udviklet følgende spil: ü Spil på PC ü Destroyer ü Racer-spillet ü Fire på stribe 1.

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Tårnby Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1

Tårnby Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1 Slots- og Kulturstyrelsen Oktober 2016 2016 Side 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen Side 3 Opsummering Side 4 Brugerne Side 7 Brug af biblioteket Side 8 Brug af bibliotekets tilbud Side 9 Behov Side

Læs mere

Automatisk Guitartuner. Der skal foretages desk research såvel som field research.

Automatisk Guitartuner. Der skal foretages desk research såvel som field research. Markedsundersøgelse Metode Der skal foretages desk research såvel som field research. o Hovedvægten vil blive lagt på desk research til at skaffe alle nødvendige oplysninger. o Det vil blive suppleret

Læs mere

Bilag 1. Der er en rar og hyggelig atmosfære. interesseret i Frekvens Antal 85 102 147 43 Procent 54,5 % 65,4 % 94,2 % 27,6 %

Bilag 1. Der er en rar og hyggelig atmosfære. interesseret i Frekvens Antal 85 102 147 43 Procent 54,5 % 65,4 % 94,2 % 27,6 % Bilag 1 Datasæt for Bjæverskov: Frekvenstabeller Tabel B.1 Bjæverskov Bibliotek Grunden til benyttelse af netop dette bibliotek Frekvenstabel Hvorfor benytter du netop dette bibliotek? Der er en rar og

Læs mere

Haderslev Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1

Haderslev Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1 Slots- og Kulturstyrelsen Oktober 2016 2016 Side 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen Side 3 Opsummering Side 4 Brugerne Side 7 Brug af biblioteket Side 8 Brug af bibliotekets tilbud Side 9 Behov Side

Læs mere

Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek

Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek Endelig rapport, Thisted Bibliotek. En række irrelevante rubrikker er fjernet. Er du? Hvis du er i beskæftigelse, hvilken sektor arbejder

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland

Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland I det følgende har jeg skrevet refleksioner, spørgsmål og tanker vedr. hvilke områder jeg ser i kan forbedre og måske bør se nærmere på. Tankerne er inddelt

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Musikvideo og markedsføring

Musikvideo og markedsføring EAL Erhvervs Akademi Lillebælt Multimediedesign (MMD) Musikvideo og markedsføring 1. SEMESTER, PROJEKTOPGAVE 2 December, 2014 Line Falkenberg Jensen Cpr. Nr.: 281293-1558 E- mail: linefalkenberg93@gmail.com

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Visuel NAT/TEK/MAT på Søndermarkskolen

Visuel NAT/TEK/MAT på Søndermarkskolen Et eksempel på en visuel præsentation i forbindelse med forløbet Hjælp - der er rod i geometrien Skoleafdelingen Att.: Mads Egsholm Forsøgs- og udviklingsmidler 2011/2012 Børne- og Ungeområdet Rådhuset

Læs mere

Det er MIT bibliotek!

Det er MIT bibliotek! Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

ind i historien 3. k l a s s e

ind i historien 3. k l a s s e find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Svendborg Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1

Svendborg Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1 Slots- og Kulturstyrelsen Oktober 2016 2016 Side 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen Side 3 Opsummering Side 4 Brugerne Side 7 Brug af biblioteket Side 8 Brug af bibliotekets tilbud Side 9 Behov Side

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Projekt beskrivelse. Indledning. Målgruppeanalyse. Metoder til research. Kampagne indhold

Projekt beskrivelse. Indledning. Målgruppeanalyse. Metoder til research. Kampagne indhold Projekt beskrivelse Indledning Vi vil gerne lave en kampagne hvor vi har RTG som kunde. Målet med kampagnen er at få flere elever på RTG og finde ud af hvilke fordomme der er omkring RTG iblandt vores

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK OPGAVEN FORMÅL Opgavens formål er at fastlægge en formidlingsstrategi, der sikrer at: - bibliotekernes digitale tjenester opnår øget kendskab

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Emne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.)

Emne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.) Interaktiv filmanalyse med YouTube Fag: Filmkundskab, Dansk, Mediefag Emne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.) Målgruppe: Lærere på ungdomsuddannelser Hvorfor fokus på levende

Læs mere

Årsplan Dansk/Emne 6. Klasse 2010-2011. Periode Emne & NB Udførelse/Materialer Formål/mål/Evaluering Uge 32 1.skoledag onsdag +intro Gul fredag Uge 33

Årsplan Dansk/Emne 6. Klasse 2010-2011. Periode Emne & NB Udførelse/Materialer Formål/mål/Evaluering Uge 32 1.skoledag onsdag +intro Gul fredag Uge 33 Uge 32 1.skoledag onsdag +intro Gul fredag Uge 33 Emneuge Gul Klåge Åge Denne emneuge sætter fokus på hvordan man lære på mange forskellige måder. Børnene prøver kræfter med forskellige værksteder i emneugen.

Læs mere

DANMARK LÆSER SEGMENTERINGSSTUDIE

DANMARK LÆSER SEGMENTERINGSSTUDIE DANMARK LÆSER SEGMENTERINGSSTUDIE INDHOLD METODE TRE IKKE-LÆSER -SEGMENTER SEGMENTERNE PROFIL LÆSEADFÆRD BESLUTNINGSPROCES DRIVERS OG BARRIERER SEGMENTERNE FORDELT PÅ REGIONER METODE 1 Fokusgruppe 2 Segmenteringsstudie

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Det er MIT bibliotek!

Det er MIT bibliotek! Det er MIT bibliotek! Et rollespil for udskolingsklasser om biblioteker og demokrati Partnerne bag rollespillet Det er MIT bibliotek! er resultatet af et samarbejde mellem Esbjerg Kommunes Biblioteker

Læs mere

Navn på forløb; Er det nu også nødvendigt? en opmærksomhedskampagne omhandlende reduktion af el, vand og varmeforbrug!

Navn på forløb; Er det nu også nødvendigt? en opmærksomhedskampagne omhandlende reduktion af el, vand og varmeforbrug! Klasse; 6.y. Ny Holte skole. Lærer; Bjarke Lundholm, Natur & Teknik. Navn på forløb; Er det nu også nødvendigt? en opmærksomhedskampagne omhandlende reduktion af el, vand og varmeforbrug! Tema; Modsat

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1

Høje-Taastrup Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1 Slots- og Kulturstyrelsen Oktober 2016 2016 Side 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen Side 3 Opsummering Side 4 Brugerne Side 7 Brug af biblioteket Side 8 Brug af bibliotekets tilbud Side 9 Behov Side

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Pædagogisk inspiration

Pædagogisk inspiration Pædagogisk inspiration til Børnenes Grundlovsdags 20 års jubilæum d. 4. juni 2015 Hvis I gerne vil sætte fokus på børns rettigheder i dit dagtilbud, skole og fritidsinstitution kan I hente inspiration

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

Guide til din computer

Guide til din computer Guide til din computer Computerens anatomi forklaret på et nemt niveau Produkt fremstillet af Nicolas Corydon Petersen, & fra Roskilde Tekniske Gymnasium, kommunikation & IT, år 2014 klasse 1.2 12-03-2014.

Læs mere

Vejen Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1

Vejen Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1 Slots- og Kulturstyrelsen Oktober 2016 2016 Side 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen Side 3 Opsummering Side 4 Brugerne Side 7 Brug af biblioteket Side 8 Brug af bibliotekets tilbud Side 9 Behov Side

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Mobiltelefoner og matematik

Mobiltelefoner og matematik Mobiltelefoner og matematik Forord og lærervejledning Mobiltelefonen er blevet et meget vigtigt kommunikationsredskab i de sidste år. Mange af skolens elever har i dag en mobiltelefon, som de ofte bruger.

Læs mere

Gentofte Kommune. Børn, Unge og Fritid Sociale Institutioner og Familiepleje. Uanmeldt tilsyn 2013 Tilsynsrapport. Lundø

Gentofte Kommune. Børn, Unge og Fritid Sociale Institutioner og Familiepleje. Uanmeldt tilsyn 2013 Tilsynsrapport. Lundø Gentofte Kommune Børn, Unge og Fritid Sociale Institutioner og Familiepleje Uanmeldt tilsyn 2013 Tilsynsrapport Lundø Center for Anbringelse og Forebyggende Arbejde (CAFA) gennemfører i 2013 uanmeldte

Læs mere

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man

Læs mere

Kommunikation/IT A 2014

Kommunikation/IT A 2014 Kommunikation/IT A 2014 Facebook side projekt Forside Indholdsfortegnelse Formål:... 3 KIE-modellen:... 3 Fase 1: Problemanalyse... 3 Fase 2: K-strategi... 4 Fase 3: Idéudvikling... 4 Fase 4: Medieproduktion...

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Biblioteker i Struer Kommune

Biblioteker i Struer Kommune Biblioteker i Struer Kommune Beskrivelse af brugerundersøgelse 2010 Struer Indhold Indhold...2 1. Deskriptiv analyse af biblioteksbrugere i Struer kommune...3 2. Hvor ofte, hvornår på dagen besøges biblioteket

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Resultater af brugerundersøgelsen 2013 sammenlignet med resultater fra 2011

Resultater af brugerundersøgelsen 2013 sammenlignet med resultater fra 2011 Resultater af brugerundersøgelsen 2013 sammenlignet med resultater fra Er du? Alder opdelt Har du hjemmeboende børn? I hvilke aldersgrupper har du hjemmeboende børn?(sæt evt. flere kryds) Alt i alt, hvor

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse. Aalborg Bibliotekerne 2011

Tilfredshedsundersøgelse. Aalborg Bibliotekerne 2011 Tilfredshedsundersøgelse Aalborg Bibliotekerne 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Introduktion og metode 3 2. Baggrundsspørgsmål 4 3. Generel tilfredshed 6 4. Bibliotekets tilbud 7 5. Bibliotekets faciliteter

Læs mere

Hvor bevæger HR sig hen?

Hvor bevæger HR sig hen? Rapport Hvor bevæger HR sig hen? HR træfpunkt 2005 Oktober 2005 Undersøgelsen er gennemført af Butterflies PR and more På vegne af PID Personalechefer i Danmark HR bevæger sig fra bløde værdier mod mere

Læs mere

#EmployeeAdvocacy. #DigitalStrategi. #MedarbejderEngagement. #PersonligBranding. #CorporateBranding. #Indholdsstrategi GIV ORDET TIL MEDARBEJDERNE

#EmployeeAdvocacy. #DigitalStrategi. #MedarbejderEngagement. #PersonligBranding. #CorporateBranding. #Indholdsstrategi GIV ORDET TIL MEDARBEJDERNE #EmployeeAdvocacy #DigitalStrategi #MedarbejderEngagement #PersonligBranding #CorporateBranding #Indholdsstrategi GIV ORDET TIL MEDARBEJDERNE Hvis du har lyst til at dele din mening om bogen, så vil jeg

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Test af Repræsentationssystemer

Test af Repræsentationssystemer Test af Repræsentationssystemer Identificér dit foretrukne repræsentationssystem Testen kan give dig et fingerpeg om din måde at bruge dine sanser/repræsentationssystemer på, og samtidig kan du finde dine

Læs mere