AngstAvisen. Tema: enkeltfobier Regionskonferencer Fremtidens behandling Psykoterapi anno 2007 Opdragelse til ængstelse Nye bestyrelsesmedlemmer

Transkript

1 Juli AngstAvisen Angstforeningens nyhedsbrev Tema: enkeltfobier Regionskonferencer Fremtidens behandling Psykoterapi anno 2007 Opdragelse til ængstelse Nye bestyrelsesmedlemmer ISSN

2 Indholdsfortegnelse Redaktion: Kamma Kaspersen (ansv. red.) Marie Särs Andersen Claus Thomsen Produktion: Quickly Tryk Oplag: Layout: Dupont1 Artikler i Angst-Avisen udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller Angstforeningens holdning. Redaktionen er bekendt med navn og adresse på skribenter. Bidrag på diskette eller mail til kk@angstforeningen.dk Peter Bangsvej 1, G, Frederiksberg C Tlf.: Vi frakender os ansvar for tilsendt materiale, vi ikke har bestilt. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i materiale. Angst-Avisen er Angstforeningens medlemsblad og udkommer 4 gange årligt. Kontingent 2007: kr.150 årligt. Biblioteksabonnement: 250 kr. Institutionsabonnement privat: kr. årligt. (op til 10 blade pr. nummer). Institutionsabonnement offentligt: 500 kr. årligt. Gavebeløb på mindst 25 kr. pr. medlem medvirker til at bevare vores godkendelse til driftsstøtte fra tips- og lottomidlerne. Løssalg: 20 kr. Gaver og sponsoreringer op til og med kr. årligt er fradragsberettiget iht. Ligningslovens 8A. Der skal dog betales skat af de første 500 gavekroner. INDHOLD 2 Redaktion 3 Leder 4-5 Enkeltfobier 6-7 Tandlægeskræk 8-9 Der er så skønt Fremtidens behandling 12 Regionskonferencer 13 Bøger tilbydes 14 Personlig historie: rødme 16 Tandlægeskræk 17 Nye bestyrelsesmedlemmer Bogreolen 20 Opdragelse til ængstelse 21 Psykiatrie: taber 22 Psykoterapi anno Angstpatienter spises af med medicin 24 Opslagstavlen Enkelfobier, konferencer og nye bestyrelsesmedlemmer ja, hele 3 ting... Da vi spurgte Holger Wahlström, psykolog med kognitiv efteruddannelse, om han ville skrive til AngstAvisen om enkelfobier svarede han: Jeg vil meget gerne skrive noget om enkelfobier, som jeg på den ene side betragter som interessante (fordi jeg, som terapeut, ret hurtigt kan se resultater) og på den anden side som noget af det mest unødvendige og livsindskrænkende, som ingen bør gå med længere end højst nødvendigt. Læs Hoger Wahlströms artikel om Ane med højdeskræk. I samarbejde med OCD-foreningen og DepressionsForeningen har vi nu afholdt de første to af i alt fem konferencer med det formål at gøre opmærksom på nødvendigheden af bedre behandlingstilbud til de ca danskere med ikke-psykotiske psykiatriske sygdomme, som de tre foreninger repræsenterer. I den forbindelse har vi udarbejdet et fælles visionsoplæg med 10 konkrete anbefalinger til at udbedre behandlingen af ikke-psykotiske sygdomme på fem centrale områder: Bedre diagnosticering, tidligere indsats, udvidet behandlingsudbud, forebyggelse af tilbagefald og social indsats. Der blev taget hul på konferencerækken i Viborg den 20. april, og 8. juni gik det løs i Odense. Vores praktikant, Claus Thomsen, er færdig med sin kortlægning af offentlige kognitive behandlingstilbud til angste i hele landet. Det er en sørgelig historie dog med få lyspunkter. Du kan læse mere om, hvad Claus er kommet frem til inde i bladet. Til jer, der ikke kunne komme til vores årlige generalforsamling, kommer her en gennemgang af nogle af de aktiviteter, der var på programmet i Angstforeningen holdt 6-års fødselsdag 7. juni i år og er efterhånden involveret i mange spændende opgaver med det formål at bedre forholdene for vores medlemmer. Således har vi i det forgangne år sammen med OCD-foreningen samt en lang række af landets førende specialister været med til at udarbejde Sundhedsstyrelsens referenceprogram for angsttilstande hos voksne. Referenceprogrammet, som endnu ikke har været til høring, beskriver systematiske retningslinjer, der bl.a. sikrer læger, sygeplejersker, psykologer og patienters valg af hensigtsmæssig undersøgelse, diagnostik og behandling af angsttilstande hos voksne. Angstforeningen var sidste forår med til den konstituerende generalforsamling i Psykiatriforeningernes Fællesråd og har lige fået formandsposten, repræsenteret ved Marianne Bukh Ipsen. (Fællesrådet arbejder bl.a. på at gøre kommunerne opmærksom på frivillige foreningers vilkår i en svær tid efter nedlæggelsen af amterne og sammenlægningen af kommunerne). I ønskes alle en dejlig og afslappende sommer. Angstvisen 19 kommer til efteråret. Venlig hilsen Kamma Kaspersen

3 TEMA - Enkeltfobier Om enkeltfobier Af Holger Wahlström, autoriseret psykolog og kognitiv adfærdsterapeut Da jeg i en periode var psykolog ved en handelsskole, blev jeg en sensommerformiddag opsøgt af en ung kvinde, der mente, at hun havde et, måske to, problemer. Hun var netop rykket op i det, der svarer til 3.g og dermed også til et klasselokale på 3. sal. Her var der angiveligt mest ro med hensyn til forberedelserne til den endelige eksamen. Men for denne elev var der tale om alt andet end ro, for når hun endelig havde fået kæmpet sig op på 3. sal, var hun fuldstændig våd af sved, og hun rystede og følte sig svimmel. Hendes klasselærer, som samtidig var min kontaktperson, så, at den var gruelig gal, og havde sendt kvinden hen til mig. Kvinden, lad os bare kalde hende Ane, kunne ikke forstå, hvad der var i vejen med hende, så jeg, der havde hæftet mig ved ordene måske to problemer, interviewede Ane om det andet formodede problem. Hun fortalte, at hun var gift, havde et barn og boede i stuen i et flere etagers byhus. Det var praktisk at bo i stueetagen, for der hørte en lille gårdhave til, og så behøvede hun ikke at slæbe barnevogn og indkøb op ad trappen. Men hendes veninder boede henholdsvis på 1. og 2. sal i samme opgang, og det gav hende problemer svarende til dem, hun nu oplevede for fuld udblæsning i skolen. Hun fortalte, at hun oftest mødtes med sine veninder i sin egen bolig, men at veninderne også gerne ville invitere hende op i deres boliger, og så var det, at problemerne meldte sig: Det var sket, at hun havde besøgt veninden på 1. sal, men op på 2. var det ikke muligt for hende at tvinge sig selv. Hun havde undskyldt sig med, at barnet lå og sov, eller at hun ikke syntes, det var hensigtsmæssigt at slæbe barnet hele vejen op osv., osv. Nu havde hun kædet de to foreteelser (den derhjemme i opgagen og den i skolen) sammen, da de begge drejede sig om, at hun kun ved den yderste anstrengelse kunne formå sig selv til at gå op ad en trappe og lade være med hele tiden at tænke over, at hun nu befandt sig højt over jorden. Hun var simpelthen angst for højder. Højdeskræk også i den grad! Vi vender tilbage til det videre forløb om lidt. Overordnet set var det, Ane led af, en såkaldt enkelfobi. Alle fobier er angsttilstande, men for enkelfobier gælder det særlige, at de retter sig mod en specifik genstand, som kan være håndgribelig eller mere flygtig (fx dyr, højder, lukkede rum, synet af blod). Samtidig skal angsten være det, vi kalder irrationel, altså urealistisk i forhold til angstens grundlæggende funktion: at aktivere vor flugtadfærd ved en virkelig fare. Hvordan kommer det sig, at vi af og til overmandes af irrationel angst? Én forklaring nok den mest sandsynlige er, at det er noget specifikt menneskeligt, at vi kan reflektere over os selv, dvs. diskutere vore tanker, følelser, kropslige sensationer (rødmen, svedeture, hjertebanken, ondt i mave eller hoved osv.) og vor adfærd med os selv og andre. I dyreverdenen i øvrigt er der ingen diskussion: her gælder kun instinkter. På grund af menneskets højt udviklede hjerne er det landjordens mest udbredte dyr og har evnen til at styre resten af livsformerne sådan da. Samtidig er menneskehjernen et urgammelt organ, der har instinkterne, ganske vist i en svækket form, indlejret i dna, hvorfor der af og til kommer urede i systemet. Hvem kender ikke til bøvl med computeren, som jo er et forsøg på at efterligne den menneskelige hjerne og forbedre de funktioner, som naturen (endnu?) ikke har sørget for at videreudvikle i den? Computeren får vi repareret, men hvad med hjernen? Som kognitiv adfærdsterapeut ser jeg mennesket som en helhed, hvor de førnævnte refleksionspunkter indgår i et integrativt system, hvilket betyder, at tanker, følelser, kropslige sensationer og adfærd er indbyrdes forbundne, som nedenstående figur viser: Når nogen spørger: Hvorfor gør du sådan? (adfærd), kan svaret blive: Fordi jeg har sådan en mavepine. (kropslig sensation), eller: Jeg tænker på, hvor dum han er (kognition), og så bliver jeg vred. (emotion) Eller en hvilken som helst forbindelse mellem pilene. Tilbage til Ane: Efter at jeg havde undervist hende i det ovenstående (vi kalder det psykoedukation), indvilgede hun i, at vi forsøgte at få hende til at omstrukturere den oprindelige tanke om, at hun ikke kunne klare højder. Målet var, at Ane skulle blive sin egen terapeut og kunne spørge sig selv, om ikke der var en anden måde, hun kunne tænke på, end nej, jeg vil ikke der op!, fx alle de andre gøre det, og der sker dem ikke noget. Rent praktisk gjorde vi det sådan, at vi gik hen til trappen, der førte op til hendes klasseværelse, standsede forneden og kiggede op mod afsatsen mellem stuen og 1. sal. Der skulle ikke meget overtalelse til, for at få Ane med op på afsatsen. På mit spørgsmål om, hvordan hun havde det, svarede hun, at så længe jeg stod mellem hende og gelænderet, var det ikke svært. Jeg overvejede et øjeblik, om jeg skulle forsøge at lokke hende hen til gelænderet, men vi blev enige om at tage trapperne op til 1. sal. Her kunne Ane slippe væk, ind i kantinen, men hun blev. Jeg gik hen til gelænderet og kiggede ned i Flere anmelder skader på psyken Mens antallet af anmeldte fysiske arbejdsskader er let faldende, er anmeldelserne af psykiske lidelser pga. jobbet eksploderet. I 2000 anmeldte 492 danskere en psykisk arbejdsskade, mens antallet af anmeldelser i 2006 var Dog blev kun 101 af de anmeldte psykiske arbejdsskader anerkendt som erhvervssygdomme. En af årsagerne til, at det kan være vanskeligt at få anerkendt en psykisk arbejdsskade, er, at der endnu ikke findes megen viden om området. Arbejdsskadestyrelsen har bedt om at få en udredning af, om der er en sammenhæng mellem psykiske påvirkninger i arbejdet og andre typer psykiske sygdomme. Det forventes, at resultaterne af udredningen ligger klar i løbet af I 2004 blev Posttraumatisk Belastningsreaktion (PTSD) som den første og foreløbig eneste psykiske diagnose anerkendt som erhvervssygdom. Dvs. at man ikke længere skal bevise i hvert enkelt tilfælde, at PTSD overhovedet kan skyldes jobbet. ece skakten. Der var en del færdsel på trappen, og alt foregik i ro og orden, så jeg inviterede Ane hen til gelænderet. Først afslog hun, men kom så hen, kiggede den anden vej, men holdt om gelænderet, først så knoerne var helt hvide, så mere afslappet. Som afslutning på sessionen fik Ane til opgave at besøge sin veninde på 1. sal hver dag i den kommende uge. Hun skulle også lægge kortene på bordet og fortælle om sin fobi. Anden gang rapporterede hun, at hun nu ikke havde problemer med at besøge sin veninde på 1. sal, så målet var nu at nå op på 2. sal. Under vor øvelse på trappen i skolen nåede vi helt op, og tredje og sidste gang stod Ane på 3. sal i skolen, kiggede ned i skakten og sagde: Det forstå jeg ikke! Men hun havde selv gjort det! Hun havde ved tankens kraft besejret sin fobi! Solen er en lykkepille Om sommeren, når solen skinner, producerer hjernen mere af signalstoffet serotonin. Serotonin er et af de signalstoffer, man bruger i lykkepiller, og som påvirker vores humør og energi. Lyset skaber den modsatte effekt af depression. Også dyr påvirkes af lyset. Forsøg med guldhamstre viser, at deres forplantningslyst er helt afhængig af lyset. 24timer, Det frygter vi mest Højder: 44,9 pct. Tandlæger: 36,1 pct. Døden: 35,8 pct.. Indsprøjtninger: 25,8 pct. Lukkede rum: 22,5 pct. At flyve: 21,1 pct. Blod: 18,6 pct. Torden: 17,9 pct. Læger/hospitaler: 17,0 pct. Undersøgelsen i Rod Moores afhandling er baseret på spørgsmål til 565 voksne århusianere. JP 16. marts 2007 AngstAvisen 18_2007

4 TEMA - enkeltfobier Tandlægeskræk - Odontofobi Tandlægeskræk pynter hverken på tænderne eller selvtilliden Men problemet kan løses. Kuren er enten en chokbehandling eller en gradvis tilvænning. Artiklen bygger på artikel i Illustreret Videnskab nr. 4/92 Angstfyldte besøg hos tandlægen kan udvikle sig til en fobisk tilstand, der er ødelæggende både for tænderne og selvtilliden, men en række nye psykologiske metoder til behandling af tandlægeskræk kan hjælpe de mange skrækslagne patienter. Mens godt halvdelen af en befolkning er lettere nervøse, hver gang de skal have deres tænder efterset, er mødet med tandlægen et uovervindeligt problem for hver 10. voksen. Blot tanken om at ringe for at aftale tid kan udløse angstreaktioner med svedeture, kvalme og søvnløse nætter. Derfor holder disse mennesker sig langt væk fra tandlægens klinik - ofte i mange år - indtil tandpinen og udseendet bliver værre end tandlægeskrækken også kaldet odontofobi. Skrækken for tandlæger kan nå paniske højder Gode råd mod tandlægeskræk Først af alt: Erkend skrækken. Husk, at mange andre er bange - og at det ikke er flovt at være bange. Stil krav til tandlægen. Vi foreslår det sikkert selv, men aftal at holde nogle pauser, hvis der er brug for det. Du har naturligvis ret til at være med til at bestemme tempoet i behandlingen. Sig fra med det samme, når det gør ondt eller bliver ubehageligt. Husk, at du som patient er den eneste, der ved, hvornår det gør ondt eller det er ubehageligt. Den»normale«form for tandlægeskræk, som næsten alle kender, betyder blot en let nervøsitet, lidt klamme hænder osv. Odontofobikere derimod, har ikke set deres tandlæge i årevis - sommetider i år - hvilket ikke blot går ud over tænderne, men også over psyken. Misligholdte tænder skæmmer udseendet betydeligt, hvilket sammen med skammen over ikke at kunne overvinde skrækken langsomt nedbryder selvtilliden og forstærker angsten. Tandlæger i den vestlige verden er i stigende grad blevet opmærksomme på problemet, og op gennem 1980 erne har odontofobi være genstand for en del forskning. Specielt i Sverige og Danmark har forskere bidraget til forståelsen og behandlingen af fænomenet. Undersøgelser fra USA og Europa viser, at mellem fire og 14 pct. af den voksne befolkning lider af så voldsom tandlægeskræk, at de kan betegnes som odontofobikere. I langt de fleste tilfælde, 85 pct., skyldes den ekstreme tandlægeskræk tidlige traumatiske oplevelser hos tandlægen. Tvunget og holdt fast Odontofobikere har - som regel i barndommen - haft meget ubehagelige og angstfyldte møder med tandlægen. Ikke nødvendigvis på grund af smertefuld behandling, men på grund af uforstående og hånlige tandlæger. Erindringer om at blive holdt fast, tvunget, nedgjort og grint ad har efterladt en pinefuld psykisk erfaring, som senere virker som en betinget refleks, hver gang en konfrontation med tandlægen nærmer sig. Andre vigtige faktorer i udviklingen af odontofobi er følelsen af magtesløshed - af ikke selv at have kontrol med situationen under behandlingen eller overførsel af forældrenes skræk til barnet. Et barn, der ledsages af en frygtsom og nervøs far eller mor til tandlægen, lærer, at dette er noget, man skal være bange for. Endelig viser forskningen, at et mindretal af mennesker, der lider af nervøsitet og angst i andre henseender, har en øget tendens til også at udvikle ekstrem tandlægeskræk. Bed os om at lægge en bedøvelse - lokalbedøvelse eller lattergas - hvis det er nødvendigt. Det er i orden at bede tandlægen om et semed -spejl, hvis du vil følge med i behandlingen. Har man lært afslapningsøvelser eller -tekniker, kan disse også bruges i tandlægestolen. Tag evt. en ledsager med til tandbehandlingen. En god ven eller veninde kan få dig til at føle dig mere tryg. Tal med os om problemerne og forvent, at vi forstår dem. Hvis ikke - skift tandlæge! Kilde: Gradvis tilvænning kurerer skrækken I en dansk undersøgelse har man forsøgt at klarlægge mere præcist, hvad der udløser fobien eller angsten. Det viste sig, at knap halvdelen af de interviewede odontofobikere var specifikt bange for tandlægen og det øvrige personale. Det vil sige: Bange for, hvad tandlægen ville sige og gøre og for at være underlagt en fordømmende autoritet. For den anden halvdels vedkommende knyttede fobien sig til enten bestemte ting som bor, injektionsnåle etc. eller til kropslige reaktioner som svedeture, besvimelse og hjertebanken. For andre var tandlægeskrækken et delsymptom på en generel angsttilstand. Man kan således dele odontofobikere op i to hovedgrupper: Den største gruppe af odontofobikere reagerer på baggrund af smertelige erfaringer med enten personer, genstande eller egne fysiske reaktioner og har udviklet en betinget refleks i form af angst for disse. En mindre gruppe kan personlighedsmæssigt karakteriseres som ængstelige og kan lide af angst eller fobier i andre sammenhænge. For begge grupper er der imidlertid godt nyt: Tandlægeskræk i denne særdeles angstfyldte udgave kan kureres. Der er udviklet adskillige psykologiske metoder, der alle har det til fælles, at de giver personen nye og positive erfaringer i forbindelse med tandlægebesøget. Dette har vist sig mere effektivt end narkosebehandling. Patienter, som bedøves totalt, har nemlig flere udeblivelser og afbud og er ikke i stand til at klare så megen behandling pr. tandlægebesøg som de psykoterapeutisk behandlede patienter. De mest kendte psykologiske metoder kaldes henholdsvis modelling, flooding og systematisk desensibilisering. Modelling er mest velegnet til børn med begyndende tandlægeskræk. Metoden indebærer, at man oplever andre, for eksempel forældre eller kammerater, som afslappede patienter. Man får således på et tidligt tidspunkt en god opfattelse - model - af tandlægebesøget. Det har tit en afsmittende effekt på éns egne erfaringer. Flooding er en meget direkte og hurtig metode, der nærmest kan beskrives som chokbehandling. Patienten kaster sig uden tøven ud i en konfrontation med det, han eller hun er mest bange for, og vil dermed opleve, at det ikke er så slemt, som man troede. Der er imidlertid en risiko for, at patienten bliver så bange for konfratationen, at han eller hun ikke tør udsætte sig for den igen - og dermed i realiteten forstærker sin fobi. Systematisk desensibilisering er en overordnet betegnelse for flere metoder, der går ud på gradvis at vænne patienten til alt det, en tandbehandling indebærer. Patienten trænes i afslapning og under den trinvise præsentation af behandlingen - enten på video eller i virkeligheden - er det patienten, som bestemmer tempoet og afgør, om der skal holdes pauser etc. Metoden er tidskrævende, men til gengæld den mest effektive. Patienten skal fornemme at have kontrol over situationen Et forsøg på det danske Forsknings- og Behandlings Center for Tandlægeskræk i Århus med denne metode har vist, at de trænede patienter havde overvundet angsten og roligt gik til deres egen tandlæge i lang tid efter behandlingen. Når metoden giver gode resultater for odontofobikere, skyldes det, at den ikke kun udskifter et refleksmønster med et andet og bedre. Et vigtigt element i træningen er at give patienten en følelse af kontrol - af at have indflydelse på det, der sker. Det styrker patientens følelse af tillid til sig selv og til at kunne håndtere et tandlægebesøg. Netop denne følelse af tillid og positive forventninger bevirker, at ikke blot tandlægeskrækken - men også mere generelle angstsymptomer formindskes kraftigt. Endnu er sådanne træningsprogrammer ikke tilgængelige for alle, der har brug for det. Ganske enkelt fordi et fåtal af praktiserende tandlæger har kendskab til dem eller har lært at bruge dem. Tandlæger med speciale i odontofobi Dansk Tandlægeforening kan oplyse om tandlæger, der har specialiseret sig i odontofobi. De må dog ikke som sådan henvise til specifikke tandlæger, og har derfor ikke nogen samlet oversigt. Men de kan henvise til de tandlæger, der annoncerer i Tandlægebladet, som også er tilgængeligt på bibliotekerne. Hypnose På hjemmesiden for Dansk Selskab for Klinisk Hypnose, kan man finde en kort liste over tandlæger, der arbejder med hypnose. AngstAvisen 18_2007 AngstAvisen 18_2007 7

5 Der er så skønt derude på landet bare ikke hvis man er angstpatient Om vores undersøgelse af behandlingssteder for angst på hospitaler og specialafdelinger i det offentlige Af Claus Sersar Thomsen Angstforeningen har i de sidste måneder haft travlt med at finde ud af, hvor i landet man kan få behandling for angst på hospitaler og specialafdelinger. Det vi har været interesserede i er først og fremmest terapi, for medicin kan man jo få hos psykiatere eller hos sin egen læge. Vi har kontaktet afdelinger i alle afkroge af landet, og det har ikke været helt ligetil! Det hele ser nemlig meget rodet ud i øjeblikket på sundhedsområdet, og det er fordi de gamle amter, der har taget sig af psykiatriområdet, er blevet lagt sammen til regioner. Nu er der 5 regioner i landet Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark, Region Sjælland og Region Hovedstaden. Ved du, hvor du hører til? Inddelingen er ikke altid særligt indlysende. Fyn hører f.eks. sammen med Sønderjylland (Region Syddanmark) og Bornholm hører til Hovedstaden. Udover det, er det er vel simpelt nok? Desværre ikke. Mange af de gamle amter har fået klippet en hæl her og hugget en tå der. Og ledelsen i de nye regioner er først lige ved at finde deres nye ståsted, så der er et mindre kaos på området. Da vi for eksempel ringede rundt for at finde ud af, hvor der er psykiatriske skadestuer i landet, var der flere steder, hvor man ikke havde styr på, hvor mange der egentligt var i regionen! Og det følgende kommer nok ikke som en overraskelse for de fleste; Hvad angstbehandling angår, er problembørnene udkantsområderne, og det vil sige Nordjylland, det gamle Viborg Amt, det gamle Ringkjøbing Amt og det gamle Sønderjyllands Amt. Så hvis du bor f.eks. i Lemvig eller Hjørring og sidder og føler dig lidt snydt, ja så er der nok noget om det! Er det så bedre på Sjælland, kunne man spørge? Det ser rimeligt ud i København, Nordsjælland og i Roskildeområdet, men når man vover sig længere ud på Sjælland og Lolland-Falster, ja så er der faktisk kun ét eneste sted for voksne angstpatienter! Oringe i Vordingborg. Er det tilfældigt? Det er der nok mange politikere i udkantsområderne, der vil sige. Men noget tyder på, at det ikke er hele forklaringen. Der er nemlig en klar sammenhæng mellem de steder, der har flest behandlingssteder for angstpatienter og de steder, hvor der er psykiatriske skadestuer. Og hvad skyldes det? Der er flere ting, der gør, at der er så lidt at komme efter ude på landet; Den ene grund er, at det næsten er umuligt at skaffe læger og psykologer i de områder. De fleste læger og psykologer vil helst bo i de større byer, og man kan jo ikke tvinge dem ud af storbyerne. Den anden grund er en logisk følge af manglen på personale; når der ikke er læger, psykiatere og psykologer nok, er man nødt til at prioritere de tungeste patienter først. Og det er jo de patienter, der er til fare for andre først og fremmest og dernæst dem, der er til fare for sig selv. Og de fleste angstpatienter er jo ikke rigtigt til fare for nogen - nogle kan dog være til fare for sig selv. Og så kan man jo selv regne ud, hvem der kommer først i behandling. Den der siger, Helligånden har befalet ham at skyde en politiker eller den, der sidder hjemme og er bange for at gå ud. Den sidste grund er politisk. Og det er ikke noget, der er blevet talt højt om, når der har været valgkamp. Mange steder i udkantsområderne har interessen for psykiatrien ikke været, lad os være ærlige, overvældende stor. Det sælger ikke rigtigt billetter. Nu er man så begyndt at tale højt om, at det har været temmelig nedprioriteret rundt omkring i de gamle amter. Så hvis det lokale hospital ikke kan tilbyde behandling, er det ikke dem, man skal kaste sten efter, for det er politikere i regionerne og i vores regering, der træffer beslutning om, hvem der skal have behandling og hvornår. Det handler om kroner og øre, og om hvem der bliver stemt ind. Og så handler det i høj grad også om, at der er patienter og patientforeninger, der gør politikerne opmærksomme på, at det ikke er rimeligt. For at starte med de dårlige nyheder først kan vi fortælle, at der i Region Nordjylland kun er dukket et enkelt nyt behandlingssted op. Det er Døgnhuset i Thisted, der oplyser, at de kan tilbyde angstbehandling. Vi vil meget gerne have tilbagemeldinger fra jer, der evt. henvender jer til dem for behandling. Det behandlingstilbud, der har været på Ålborg Sygehus, er blevet flyttet til en anden afdeling og samtidigt indskrænket. Og det skyldes ifølge dem selv, at der er stor mangel på personale, så de må behandle det mest presserende først. Det er jo meget ærgerligt. Om der er behandling for børn og unge overhovedet, har vi ikke kunnet få svar på. I Region Midtjylland har vi hele tiden vidst, at der var behandling for voksne på Horsens Sygehus, på Klinik for angst- og tvangslidelser i Risskov og for personer med somatiseringstilstand på Forskningsenheden for funktionelle lidelser i Århus. Der er dog også dukket et par nye steder op: i Randers kan man nu få behandling på psykiatrisk afdeling, og det ved vi med sikkerhed. Vi har også fået oplyst, at man kan få behandling på Døgnhus Syd i Kjellerup, men oplysningerne er meget få, så her har vi også brug for tilbagemeldinger fra medlemmer, der evt. kender til tilbudt. I Holstebro har der været et tilbud, men det er desværre blevet nedlagt igen. Der er behandling for børn og unge i Århus (Risskov), hvilket vi vidste i forvejen. Søndersøparken i Viborg har i begrænset omfang mulighed for at tage sig af svære tilfælde, men som regel kun hvis det er i forbindelse med andre diagnoser. B&U- afdelingen i Herning har vi ikke hørt fra endnu. Det er især i det gamle Ringkjøbing Amt og til dels Viborg Amt, at der mangler tilbud. I Region Syddanmark kendte vi i forvejen til kognitiv behandling for voksne i Esbjerg (på Spangsbjerg) og Vejle sygehus. Vi har også fået oplyst fra de psykiatrisk afdeling i Kolding, at de har angstbehandling, men oplysningerne er for diffuse til, at vi med sikkerhed kan sige, at der er et reelt behandlingstilbud. Her har vi igen brug for jeres erfaringer. Til gengæld ved vi med sikkerhed, at man også kan få behandling i Odense på Psykoterapeutisk afsnit, men behandlingen er desværre ikke kognitiv og i Ribe (Hvidding/Vester Vedsted) kan man også få behandling, men behandlingen er ikke nødvendigvis kognitiv. Ved akut opstået angst og OCD kan man henvende sig til AKUT-team i Odense og Svendborg og i Middelfart det distriktspsykiatriske team. For børn og unge har vi fået oplyst fra afdelingerne, at der er behandling i Odense, Esbjerg og Augustenborg, men her er vi igen afhængige af tilbagemeldinger fra vores kære medlemmer. Vi har endnu ikke hørt fra Kolding, men får forhåbentligt snarest muligt svar fra dem. Overordnet ser det ikke helt dårligt ud i Region Syddanmark - det er især i det der før hed Sønderjyllands Amt det halter bagefter. Region Sjælland, der omfatter Lolland, Falster og Sjælland minus Hovedstadsområdet, har som sagt kun to steder med en i øvrigt fin kognitiv angstbehandling, og det drejer sig om Oringe i Vordingborg, der også har en specialklinik for personer med sygdomsangst og funktionelle lidelser, som vi kendte i forvejen og dernæst Fjorden i Roskilde. For børn og unge er der med sikkerhed behandling i Roskilde på Fjorden og i Næstved. I Holbæk har der været kognitiv behandling, men tilbuddet om gruppebehandling er desværre nedlagt, da den, der kørte tilbuddet har skiftet job. Man kan dog altid forsøge at henvende sig og spørge, om det er stablet på benene igen. I Region Hovedstaden, der omfatter Københavnsområdet, Nordsjælland og Bornholm, er der kognitiv behandling mange steder, hvoraf vi kendte de fleste i forvejen. Der er kognitiv behandling for voksne på Rigshospitalet, på Amager Hospital, på Bispebjerg Hospital, på Stolpegård (dagbehandling) i Gentofte, Sankt Hans (Roskilde), på Frederikssund Sygehus, på Hillerød og Helsingør Sygehus samt på Rønne Sygehus. Desuden er der terapi i Ballerup, som ikke kun er kognitiv og Frederiksberg Hospital har også oplyst, at de har individuel behandling. Vi mangler dog stadig en del svar, men vi skal nok fortælle jer, hvis der dukker noget nyt op. Børne- og ungdomsafdelingerne har vi endnu ikke fået svar fra. Samlet set er Region Sjælland sammen med Region Nordjylland overraskende nok de steder, hvor det ser værst ud, hvad behandling angår. Det gamle Vestsjællands Amt er sammen med Distrikt Vest i Region Midtjylland de eneste steder, hvor der ingen behandling er for voksne overhovedet. På voksendelen ser det altså foreløbigt bedst ud i Region Hovedstaden og i Region Syddanmark. Det bliver spændende at se det endelige resultat, når vi har modtaget alle svarene. Men hvis I kan bidrage med informationer om nogle af de nye behandlingssteder, som vi har nævnt herover, eller, og det er mindst lige så vigtigt, hvis I er blevet afvist fra behandling på et af stederne, vil vi meget, meget gerne have at vide, hvad begrundelsen var. I kan ringe ind på mandag fra 13-16, eller sende en til claus@angstforeningen.dk 8 AngstAvisen 18_2007

6 Fremtidens behandling 10 til 5 - anbefalinger til fremtidens behandling af ikke-psykotiske psykiatriske sygdomme DepressionsForeningen, Angstforeningen og OCD-foreningen har udarbejdet 10 konkrete anbefalinger til fem centrale udfordringer for fremtidens behandling af ikkepsykotiske psykiatriske patienter. Psykiatri er mere og andet end psykoser Sundhedsvæsnet har fået en rystetur med strukturreformen. I en helt ny struktur skal regionerne sammen med landets kommuner organisere sundhedsvæsenet på ny. Overalt arbejder embedsmænd og politikere med opgavefordeling og den fremtidige organisering i de kommende psykiatriplaner. De ikke-psykotiske patienter har længe været underprioriteret med den ny struktur og nye psykiatriplaner er der mulighed for at ændre på dette. Derfor er Depressionsforeningen, Angstforeningen og OCD-foreningen gået sammen om et fælles visionsoplæg. De tre patientforeninger, der repræsenterer en patientgruppe på ca danskere, har udarbejdet 10 konkrete anbefalinger til at udbedre behandlingen af ikke-psykotiske sygdomme på fem centrale områder. 10 anbefalinger til debat i fem regioner. De tre foreninger ønsker at sikre, at den store gruppe af patienter med ikke-psykotiske sygdomme bliver hørt, taget alvorligt og ikke kommer til at indtage en plads i skyggen af de psykotiske sygdomme. Vi mener, at der overordnet er behov for: 1. Bedre diagnosticering I Danmark opdager vi kun cirka halvdelen af tilfældene af patienter med en ikke-psykotisk sygdom. Af dem diagnosticeres kun hver anden korrekt. Og selvom det ikke er en simpel sag at stille en præcis diagnose på dette område, fordi symptomerne er mangeartede og kan være skjult, er det alt for få. Det skal vi kunne gøre bedre. Derfor er der behov for overordnede målsætninger og strategier, for uddannelse og for en bedre organisering af behandlingen. 2. Tidligere indsats Patienter må i dag vente i op til et år på at komme til speciallæge. Derfor er der ikke bare behov for bedre diagnosticering, men også for flere behandlere. En tidlig indsats er også afgørende for behandlingssuccesen for ikke-psykotiske sygdomme. Der er derfor behov for flere psykiatere og psykologer og en bedre anvendelse af dem, der er. 3. Udvidet behandlingsudbud Fælles for ikke-psykotiske sygdomme er, at de kan behandles med terapi og medicin (for depressionernes vedkommende også med elektrostimulation, ECT) og med rigtigt gode resultater. Særligt kognitiv adfærdsterapi har dokumenteret effekt i behandlingen af angst-, OCD- og depressionssygdomme. Enten alene eller i kombination med medicin. Desværre er der store begrænsninger i adgangen til den evidensbaserede terapi. Men selv om ingen anden patientgruppe kritiseres mere for deres medicinindtag, er det kun de færreste, der får tilbudt en psykologbehandling, der kunne begrænse det. 4. Forebyggelse af tilbagefald Risikoen for tilbagefald blandt patienter med ikkepsykotiske sygdomme er stor. Og ofte er den anden sygdomsepisode værre end den første. Derfor er det afgørende at mindske denne risiko. Udover en hurtig og korrekt behandling er sygdomsindsigt væsentlig for at begrænse risikoen for tilbagefald. Lærer patienter og deres pårørende sygdommens symptomer og karakter at kende, er det muligt hurtigere at tage eventuelle tilbagefald i opløbet eller tilrettelægge hverdagen bedre. Samtidig er det vigtigt, at de relevante behandlere ikke slipper patienterne for tidligt, men følger sygdommen helt til dørs med opfølgende samtaler og støtte. 5. Social indsats Rammes man af en ikke-psykotisk psykiatrisk sygdom, kan det være svært at fastholde kontakt til uddannelse eller arbejdsmarked helt eller delvist. For den enkelte kan det ikke mindst på grund af sygdommens særlige karakter være næsten umuligt og meget stressende at få overblik over fx orlovsmuligheder, sygedagpenge og pensioner. Der er derfor et stort behov for hjælp til at få styr på rettigheder og pligter i forhold til uddannelseseller arbejdssituation. Endvidere er der behov for at øge oplysningen om denne gruppe patienter til kommunale sagsbehandlere, arbejdsgivere og studievejledere på uddannelsesstederne. Særligt om sygdommenes kompleksitet og langvarige behandlingsforløb. 10 anbefalinger 1. Overordnet handlings- og strategiplan a Fra politisk side bør der udarbejdes en overordnet handlingsplan med målsætninger og strategier for forebyggelse, diagnosticering, nedbringelse af ventetider og implementering af den nyeste evidensbaserede behandling for ikke-psykotiske patienter i psykiatrien. a Øget fokus på organisering af behandlingen nationalt, regionalt og kommunalt. 2. Øget efteruddannelse i diagnosticering og evidensbaseret terapi a Øget fokus og mere efteruddannelse blandt især praktiserende læger i diagnosticering af denne store patientgruppe. a Mere efteruddannelse af praktiserende læger, psykiatere og psykologer inden for den evidensbaserede terapi. 3. Ambulante specialklinikker i alle regioner a Hver region bør etablere 2-3 specialklinikker til at varetage komplekse tilfælde. Klinikkerne skal samtidigt fungere som kompetencecentre, der kan forestå udviklingen af evidensbaseret behandling samt være knudepunkt for undervisning og supervision for praktiserende læger og andet psykiatrisk personale. 4. Psykologhjælp til ikke-psykotiske patienter med offentlig støtte a Alle ikke-psykotiske patienter skal sikres adgang til evidensbaseret psykologhjælp med sygesikringstilskud. 5. Uddannelse og inddragelse af flere faggrupper a Der skal udarbejdes en ambitiøs rekrutteringsstrategi for at få uddannet flere psykiatere. a Kliniske psykologer, psykiatriske sygeplejersker, psykiatriske ergo- og fysioterapeuter bør i højere grad inddrage de dokumenterede effektive behandlingsformer i intensive forløb og med supervision af erfarne psykiatere og psykologer. 6. Opsøgende teams til ikke-psykotiske patienter a Oprettelse af opsøgende teams til behandling af ikke-psykotiske patienter i alle kommuner. Flere steder i landet er der oprettet opsøgende psykoseteams, men opsøgende behandling er nødvendig også for gruppen af ikke-psykotiske patienter. Ikke mindst for patienter med agorafobi. 7. Øget fokus på ikke-psykotiske patienter i distriktspsykiatrien a Oprustning af distriktspsykiatrien, så den i stigende omfang geares til den store gruppe af ikke-psykotiske patienter, med hensyn til psykoedukation, opfølgning og genoptræning af sociale kompetencer. Særligt er der behov for øget støtte til de kronisk syge patienter. 8. Psykoedukation til patienter og pårørende a Obligatorisk tilbud til alle, der diagnosticeres med en ikke-psykotisk lidelse, og for deres pårørende om psykoedukation. Den gavnlige effekt er videnskabeligt dokumenteret. a Obligatorisk tilbud om inddragelse af pårørende i alle led af behandlingen. 9. Øget kommunalt engagement a Etablering af et langt tættere samarbejde mellem kommune og behandlere. a Efteruddannelse af de kommunale sagsbehandlere. Sagsbehandlerne skal rustes bedre til håndtering af den store gruppe af borgere med en ikke-psykotisk diagnose. 10. Obligatorisk tilbud om socialrådgiverbistand a Alle patienter med en ikke-psykotisk sygdom bør tilbydes socialrådgiverbistand. Forslag om tidsbegrænset førtidspension Flere end hver tiende ny førtidspensionist er under 30 år, og to tredjedele af disse får pensionen grundet psykiske lidelser. Både arbejdsgivere og psykiatere ønsker at gøre førtidspensionen tidsbegrænset og peger på, at psykiske lidelser som fx depression forårsaget af stress ikke er en livsvarig tilstand. Ifølge overlæge Poul Videbech fra Psykiatrisk Hospital i Århus kan 80 pct. af depressioner behandles med et godt resultat, og mange psykiske lidelser er bestemt ikke en permanent tilstand. Både Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Industri, som også er opmærksomme på folks muligheder og livskvalitet, foreslår, at man ved bestemte diagnoser laver et hjørne af førtidspensionen, som gøres tidsbegrænset, fx på to, tre eller fire år, hvorefter sagen skal vurderes på ny Slap af, så dit barn ikke bliver stresset! Stadig flere børn rammes af stress pga. forældrenes travle og hektiske hverdag. Op mod hvert femte danske barn er i farezonen. Børnene får symptomer som mavepine, hovedpine og søvnbesvær, lukker sig inde i sig selv, kommer til at tisse i bukserne eller kan ikke holde på deres afføring. Hvis man skal fjerne stress hos børn, skal man fjerne stress hos deres forældre. Kilde: 24timer AngstAvisen 18_2007 AngstAvisen 18_

7 Konferencer Regionskonference i Odense Angstforeningen har i samarbejde med OCD-foreningen og DepressionsForeningen afholdt de første to af i alt fem regionskonferencer om fremtidens bud på behandling af ikke-psykotiske psykiatriske sygdomme. Den første vellykkede konference løb af stablen i Viborg den 20. april og herefter fulgte konferencen i Odense den 8. juni. Vi bringer her et referat af sidstnævnte. Af Marie-Louise Vandborg, bestyrelsesmedlem i Angstforeningen Konferencen blev efter velkomsten indledt af speciallæge i psykiatri, Lars Aakerlund, der i sit oplæg vægtede betydningen af korrekt behandling af ikke-psykotiske lidelser på såvel individplan som på samfundsplan. Dernæst fulgte et oplæg af Svend Thordsen, der omhandlede den positive effekt, som kognitiv adfærdsterapi har ved behandling af angst, OCD og depression. Efter denne gennemgang fremlagde Lone Andersen sin historie om sin kamp mod depressioner og sit engagement i sit arbejdet som medarbejder med brugererfaring. I forbindelse med et bud på fremtidens behandling på kort og på længere sigt fulgte et oplæg af Bodil Andersen, der arbejder som speciallæge i psykiatri. Bodil Andersen fremlagde et bud på, hvorledes psykiatrien muligvis ville kunne opdeles, så mennesker med angst, OCD og depression bedre ville kunne blive hjulpet af med deres lidelse. Konklusionen på oplægget var, at især tre faser burde imødekommes bedre; klarlæggelse af problematikkens omfang og omkostningerne for samfundet, hvad der kan gøres akut for at løse problematikken, og hvad der skal til på længere sigt for at løse den. I forbindelse med disse punkter vægtede Bodil Andersen især betydningen af veluddannede og velinformerede almenpraktiserende læger. Dette skyldes estimeringen af de omkring henvendelser til privatpraktiserende læger årligt fra mennesker med en ikke-psykotisk lidelse som angst, OCD og depression. Diagnosticering, opdagelse og anerkendelse af symptomer på en ikkepsykotisk lidelse kræver bedre uddannelse i psykiatri af de privatpraktiserende læger. Desuden kræver dette en bedre strukturering af psykiatrien, så disse læger bedre vil kunne viderehenvise til behandlere, der er kompetente på området. Endvidere burde uddannelse i rådgivning, psykoterapi og vejledning gives til flere sundhedsfaglige grupper. Slutteligt fremhævedes to forhold; betydningen af tidlig intervention i forhold til angst, OCD og depression i form af indsats i folkeskoler og desuden betydningen af stress bekæmpelse på arbejdspladser. Efter dette oplæg, fulgte en fremlæggelse af regionale planer og ideer af henholdsvist Claus Poulsen og Bente Getz. Begge vægtede som Bodil Andersen også betydningen af tidlig intervention såvel som behovet for psykiatere til at tage sig af den relevante behandling samt behovet for tilbud om psykologhjælp til psykisk syge med ikke-psykotiske lidelser. Slutteligt fulgte en interessant og dynamisk paneldiskussion, hvor en repræsentant for hver af de tre involverede foreninger, samt de to repræsentanter fra kommunen indgik. Derudover indgik tre repræsentanter for folketingets sundhedsudvalg i paneldiskussionen; Anne Baastrup (SF), Karin Nødgaard (DP) og Lise von Seelen (S). Ingen fra folketingets sundhedsudvalg, hverken negligerede betydningen af, eller fralagde sig ansvaret for, at der i højere grad bør fokuseres på ikke-psykotiske lidelser. Mest gennemgående drejede diskussionen sig om fire punkter. Først at psykiske lidelser, bør fjernes fra sats-puljen og anskues på lige fod med fysiske lidelser. Et andet emne, der blev diskuteret var betydningen af videreuddannelse af sundhedsfaglige grupper som; privatpraktiserende læger, ergoterapeuter, fysioterapeuter og sygeplejersker. Desuden pegede en række unge på problematikken i, at mange unge, der udvikler angst, depression eller OCD, har yderst svært ved at gennemføre sin uddannelse. Her foreslog de unge for politikerne, at det burde være muligt at have tilladelse til højere fraværsprocent i gymnasiet, såfremt man har en psykisk lidelse. Endvidere burde adgangen til kompetent psykologhjælp være lettere og den hjælp, der foreligger, mere synlig. Eksempelvis burde unge med psykiske lidelser informeres om, at det er muligt at få ekstra SU-klip til at færdiggøre sin uddannelse. Slutteligt blev behovet for tidlig intervention fremhævet i og med, at mobning i skolerne bandt andet synes at danne vækstcentre for psykiske lidelser. Psykologhjælp bør således være lettere at opnå og lettere at finde, så de unges uddannelse samtidigt kan blive lettere at gennemføre. Videreuddannelse af sundhedsfaglige grupper og eventuelt også skole- og institutionsundervisere samt antimobningskampagner kunne således overvejes som præventive virkemidler i forhold til udviklingen af angst, depression og OCD. Bøger tilbydes: Esben Hougaard, Raben Rosenberg, Thomas Nielsen: Angst og angstbehandling. Hans Reitzels Forlag sider. Pris 399 kr. Bogen sammenfatter på en overskuelig måde den foreliggende viden om angsttilstande. Der er særskilte kapitler om medicinsk behandling og psykologiske behandlingsformer. Derudover behandles spørgsmålet om valget mellem psykologisk og medicinsk behandling og om kombination af metoderne. Gillian Butler: At overvinde socialangst og generthed en selvhjælpsguide på grundlag af kognitiv adfærdsterapi. Klim sider. Pris 265 kr. I bogen beskrives de mange former for socialangst, og hvordan de opstår. Personer med socialangst føler, at andre konstant vurderer dem negativt. Bogen hjælper med at forandre den negative, automatiske tænkning, der hæmmer livsudfoldelsen. Martin Stiefenhofer: Mit barn er bange tips til forældre med ængstelige børn. Lambert sider. Pris 99 kr. Angsten ændrer sig fra spædbarnet til det større skolebarn. Ved hjælp af bogens øvelser kan forældre hjælpe børn med at overvinde angsten. Ingvard Wilhelmsen: Hypokondri og kognitiv terapi. Pax, Oslo sider. Pris 149 kr. Ca danskere lider af hypokondri/sygdomsangst, og disse er hidtil ikke blevet tage alvorligt i sundhedssystemet. Bogen bringer en masse eksempler på sygehistorier, og hvordan man kan få hjælp til at blive rask (norsk tekst). Anna Kåver: Socialfobi Frygt for andres kritiske iagttagelse. Socialpædagogisk Bibl. Hans Reizels Forlag sider. Pris 178 kr. Inden for psykiatrien har man omsider fået øjnene op for, hvor mange der lider af socialfobi, og hvor vidtgående de negative konsekvenser er. Der præsenteres en model for, hvordan man kan arbejde med angsten individuelt og i grupper. Marianne Geoffroy: Viden om angstlidelser. Helse sider. 25 kr. Angstlidelser er meget udbredt, og de kan udvikle sig til at blive invaliderende. Der er behov for hurtig og effektiv hjælp, som brochuren giver en masse gode råd om. Trond F. Aarre og Leif E. O. Kinnair: Angst og tvang. PsykOpp, sider på norsk. Varenr Normalpris: 55 kr., medlemspris: 40 kr. Bøgerne kan bestilles på: kk@angstforeningen.dk eller ring til os. Ved køb af 1-2 bøber lægges portoudgift oveni. Ved køb af 3 eller flere bøger, sendes portofrit. Ved køb af 4 eller flere bøger, får man desuden pjecen: Angstlidelser gratis med i købet. Anette Freund, formand for OCD-foreningen, byder velkommen. Fotograf: Maja Studsgaard 12 AngstAvisen 18_2007 AngstAvisen 18_

8 Personlig historie Hemmeligheder og løgne - et liv med en socialfobi I AngstAvisen 17 bragte vi en personlig historie om Henrik Jespersen, der havde gennemgået en rødmeoperation. I dette nummer bringer vi Anna Marie B. Olsens historie. Anna Marie har også kæmpet med rødmen, men har løst problemet via medicin og terapi. Af Anna Marie B. Olsen Jeg har valgt denne titel, når jeg skal fortælle om et voksenliv, der har været præget af min socialfobi, fordi jeg synes, at noget af det meget besværlige og anstrengende har været og nu stort set ikke er - at jeg altid har måttet bruge en masse løgne, fortielser og mærkelige krumspring for at redde mig selv for en stakket tid. I perioder har det været svært helt at huske, hvad jeg har fortalt hvem og hvem ikke; en slags kæmpe edderkoppenet, hvor trådene ofte har været, som når vi som børn legede kluddermutter. Jeg er i slutningen af 50erne, gift og har tre børn. Opvokset i en middelklassefamilie, som det tredje barn - den første pige. Senere kom der tre søskende til. Min far var offentligt ansat, min mor havde en uddannelse, som hun ikke brugte - hun var rigeligt beskæftiget med de mange børn. Nu kommer jeg allerede ind på to ting, jeg som barn opfattede som meget pinlige, og noget andre helst ikke skulle vide eller finde ud af: Mine forældre og dermed jeg havde en anden religion end de fleste, vi var katolikker, det var så pinligt (og pinlighed er jo en vigtig ingrediens hos en socialfobiker). Jeg brugte rigtig mange kræfter på at skjule det. Vi børn gik til religionsundervisning efter skoletid, og jeg krøb nærmest langs husmurene, når jeg skulle ned af den forhadte bakke. En anden ting var vores hjem, som egentlig var pænt, men præget af, at vi var mange, så kun få udvalgte fik lov at komme der. Især var jeg meget flov over vores køkken, som var ret rodet og uchecket for at bruge et nutidigt ord. Min mor havde heller ikke overskud til at gøre ret meget ud af sig selv, hendes udseende bar virkelig præg af de mange fødsler, så hun var ikke smart - også meget pinligt og flovt. Som lille pige var jeg livlig og som mange piger tidligt udviklet motorisk og mht. at tale. Jeg kom i skole og fik tit at vide, at jeg skulle vente med at svare, til det blev min tur. Også hjemme var jeg meget snakkende og ikke genert, min lillesøster bad mig tit føre ordet, hvis vi skulle købe ind elle spørge fremmede om noget. Men jeg var konfliktsky - ville være gode venner med alle og turde ikke blive vred undtagen på hjemmebane. Og allerede tidligt lagde jeg mærke til noget, som vel var en del af kimen til min senere socialfobi; jeg blev usikker og lidt ængstelig, hvis jeg kunne mærke, at nogen så eller betragtede mig grundigt - det syntes jeg allerede dengang var ubehageligt, men det hindrede mig dog ikke i at leve almindeligt. På et tidspunkt begyndte overfladen at krakelere - vi skulle i biografen, og pludselig opdagede jeg, at jeg ikke turde. Jeg sagde jeg havde ondt i maven og ærgrede mig over ikke at se filmen. I andre perioder turde jeg heller ikke gå i kirke - tog af sted, men cyklede hjem igen. Fra 10 års alderen var jeg konstant forelsket urealistisk, men voldsomt i mænd, som var meget ældre end jeg. Mine brødre, som opdagede det, drillede mig med det. Når de så så, at jeg rødmede, frydede de sig og drillede mig, og da andre piger begyndte at have lidt kæresteri, blev jeg misundelig, for det turde jeg slet ikke; jeg havde fået en skræk for at blive afsløret i at være forelsket. Mine brødres drilleri og oplevelsen af den afslørende rødme sad nu dybt i mig. Jeg blev student og levede udadtil et normalt, men dybest set anderledes liv; jeg gik ikke til fester - kom med alle mulige løgne og undskyldninger. Jeg var endnu ikke helt klar over præcist, hvad jeg var bange for. Det kom først lidt senere. Da jeg begyndte at studere, skulle jeg tage med toget og nu debuterede jeg virkelig som socialfobiker, som der ikke var noget, der hed den gang. Jeg gruede for togturen, sad og læste en stor udfoldet avis, og når jeg mærkede rødmen, steg jeg af ved næste station. Hurtigt blev min verden ret lille. Jeg havde nogle studiekammerater (piger), som jeg sås med - ellers brugte jeg uendelig megen tid på at finde på undskyldninger og skamme mig over, at jeg var så bange for at rødme/rødmede så fælt og led meget af forventningsangst; hvordan skulle jeg sno mig ud af den næste livsfarlige ting. Jeg flygtede ofte fra situationer, som jeg ikke kunne holde ud at være i. INGEN vidste noget om min fobi, og ingen måtte vide det, det var meget vigtigt. På et tidspunkt flyttede jeg på et klubværelse. Der var fristende og dejlige fyre og fester, og jeg indså, at der måtte gøres noget. Via min læge kom jeg til en psykiater og fik ordineret et antipsykotisk præparat, som også bruges til angsttilstande. Det hjalp lidt, men ikke meget. Jeg begyndte dog at tage små skridt; var sammen med nogle mænd, som jeg ikke turde tro holdt af mig - logisk nok, når jeg selv syntes, jeg var uheldig. Hvordan skulle andre så holde af mig. Efterhånden fik jeg dog mere mod og traf min mand, som heller ikke måtte vide noget og undrede sig over mærkelige ting, jeg ikke ville deltage i. Jeg lærte, at et par glas vin kunne bruges før farlige ting. Min fobi var stadig slem, jeg undgik rigtig mange ting og meldte afbud for ofte, da jeg havde fået job. Det var slemt, og jeg gik altid længe og var ked af det, når noget havde været mislykket. Ofte overvejede jeg selvmord, men da jeg havde fået børn, lovede jeg mig selv aldrig at gøre det. Jeg blev bange for at miste mit job, tog mig sammen og kom igen hos en praktiserende psykiater, og i løbet af kort tid skete der mirakler. Jeg fik som opgave at fortælle min familie og andre, at jeg havde socialfobi - det var som at skulle flytte Eiffeltårnet, men jeg gjorde det, og det lettede allerede meget på tingene. Psykiateren gav mig flere opgaver, hvor essensen var, at jeg skulle gøre ting, som jeg absolut ikke turde. Efterhånden afdramatiseredes tanken om at have socialfobi. Jeg begyndte at fortælle i jobsammenhænge, når der var noget, jeg var nervøs for - og opdagede, at mange andre havde nervøsitet på andre måder, og at det er almindeligt at have nogle ting, man ikke rigtig tør. Jeg har i mellemtiden skiftet psykiater og får nu SSRI ( lykkepiller ). Og efter at have vovet mig ud i farligt farvand så mange gange uden at dø af det - er jeg nu i høj grad ude af min socialfobi, men jeg skal holde mig selv i gang, gøre ting, jeg stadig ikke rigtig tør. Men der er efterhånden ikke særlig mange ting, jeg er bange for, og så rødmer jeg ikke, og en positiv ring kommer i stand. Den største lettelse er næsten, at jeg ikke mere har forventningsangst. Så hold ud, der er lys for ude. Regionerne kræver gratis psykologhjælp Op mod danskere med depression skal have gratis adgang til psykologbehandling. Det vil Danske regioner kræve under forhandlingerne i Finansministeriet om sundhedsvæsenets økonomi. Ordningen ønskes med tiden udvidet til også at omfatte angst og tvangstanker, der hvert år rammer mange hundrede tusinde personer. Der er gode erfaringer fra et forsøg i Århus og Odense, der viser, at patienterne undgår langvarige sygemeldinger og kan undgå at ryge ud af arbejdsmarkedet, når de hurtigt henvises til behandling hos en psykolog. Den ordning ønsker regionerne bliver landsdækkende AngstAvisen 18_2007 AngstAvisen 18_

9 Personlig historie Når angsten er stærkere end tandpinen En personlig historie om tandlægeskræk Af Sofus Larsen For ikke længe siden var der et indslag i tv om fobier, hvor det viste sig, at tandlægefrygt ligger højt på listen med enkelfobier. Og hvem kender ikke nogen, der er bange for at gå til tandlæge, hvis det ikke er en selv? Hvordan kan det være, at denne fobi er så almindelig? Moderne tandbehandling kan jo udføres stort set smertefrit, så det kan ikke være angst for smerter, der er årsagen. Men man kan også være angst for sprøjten med det lokalbedøvende middel, der er forudsætningen for den smertefri behandling. Som ved andre fobier er det angstoplevelser, ofte i en tidlig alder, der har sat sig fast i en sådan grad, at de bliver udløst, når personen kommer i kontakt med eller tænker på noget, der har med tandlæge at gøre. Det kan være venteværelset, den særlige lugt hos tandlægen, de hvide kitler eller tandlægestolen, hvor man kan føle sig hjælpeløs, fordi man ingen kontrol har. Med andre ord har tandlægen overtaget kontrollen. Her er min egen beretning om frygt for tandlæger. Den begyndte for alvor for ca. 20 år siden. Den var der også før, men da jeg gik nogenlunde regelmæssigt til tandlæge. Fra 1985 blev jeg fejlbehandlet med psykofarmaka, der bl.a. havde den bivirkning, at munden blev udtørret, så tænderne blev mere udsat for cariesangreb. Men det bevirkede også, at jeg i det hele taget begyndte at frygte brugen af medicin og dermed også bedøvelsesmidlet i tandlægens sprøjte. Tænk hvis jeg ikke kunne tåle bedøvelsen. Hvis jeg blev syg af den eller fik en form for anfald. Denne skræk voksede sig efterhånden så stor, at jeg i en periode på 8 9 år slet ikke gik til tandlægen, og det var her det største forfald skete. Efterhånden blev hullerne så store, at tænderne knækkede, og der kun blev stumper tilbage og slet ingen kindtænder. Jeg har haft rodbetændelse mange gange og har taget kodimagnyl og brintoverilte og nogle gange lidt alkohol i tænderne for at lindre pinen, som så er gået i sig selv igen til næste gang. Det burde være logisk, at når man har en sådan pine, så kommer man hurtigst muligt til tandlægen, men sådan fungerer det ikke. Tværtimod. Jo flere år desto værre vil det blive, så man bliver ved med at udskyde det. Man prøver at glemme det, og det går endda, så længe der ikke er smerter. Bortset fra smerter, så er der også store psykiske omkostninger. Man bruger tid og en masse energi på at be skæftige sig med det. Man så at sige kredser omkring det, selv om man prøver at undgå at beskæftige sig med det. Og lige nu kan jeg simpelthen ikke rumme den hovedrenovering og de psykiske omkostninger, som det vil medføre at påbegynde en tandbehandling. For et par år siden gjorde jeg dog et forsøg. Da min veninde skulle til tandlægen, besluttede jeg at trodse angsten og tage med, fordi jeg igen havde tandpine. Jeg var der to gange og blev både røntgenfotograferet og fik lavet en enkelt tand. Men siden har angsten atter fået overtaget, og jeg ved ikke, om jeg nogensinde kommer af sted igen Præsentation af nye bestyrelsesmedlemmer Ved Angstforeningens generalforsamling den 21. april 2007 blev følgende nye bestyrelsesmedlemmer valgt: Peder Terpager Rasmussen, speciallæge i psykiatri Jeg blev læge i 1970 og speciallæge i psykiatri i Efterfølgende er jeg uddannet på St. Hans, Rigshospitalet, Nordvang, Hillerød og Stolpegård. I 1984 blev jeg leder af Montebello og fra overlæge på dagafdelingen på Helsingør Sygehus. Sideløbende med hospitalsarbejdet har jeg haft en meget lille praksis med en meget lang ventetid. Fra 1983 har jeg udelukkende behandlet ikke-psykotiske tilstande. I første omgang stiftede jeg bekendtskab med den psykoanalytiske teori og praksis, det var mig dog en tand for fantasifuldt, og jeg fandt sammen med ligestillede psykologer og læger om at studere adfærdsterapi. Det var dengang et ret ildeset område. Så kom en periode med den kommunikationsbaserede systemiske terapiskole, og de sidste 15 år er den kognitive terapi modnet til en præcis og anvendelig tilføjelse til adfærdsterapien, som nu er min vigtigste base. I dag bruger jeg altså elementer fra alle skolerne. Jeg er mest fascineret af angstlidelserne, såvel dem fra de officielle diagnoselister som de endnu mere udbredte, men ikke beskrevne aggressions- og forladthedsfobier. Jeg har sjældent grund til at anvende psykofarmaka og aldrig benzodiazepiner. Derimod har jeg gode resultater med hjemmearbejde i form af skriveterapi. Jeg håber at kunne tilføre Angstforeningen ny viden og en vis arbejdskraft. Claus Sersar Thomsen Angstforeningens arbejde optager mig meget, så jeg besluttede mig for at melde mig under fanerne ved generalforsamlingen. Først og fremmest ser jeg mig selv som medlemmernes talerør, men jeg har også nogle personlige ønsker til, hvilken retning jeg synes, foreningen burde gå i. Nu ved jeg ikke så meget om, hvad medlemmerne ønsker endnu, men en af de ting, der ligger mig meget på sinde, er, at alle angstpatienter skal have adgang til både medicinsk behandling og til kvalificeret terapi. De fleste undersøgelser tyder nemlig på, at det bedste resultat for angstpatienter opnår man ved at kombinere antidepressiv medicin med kognitiv terapi. De fleste angstpatienter bliver tilbudt medicinsk behandling, som både er billig og effektiv, men som sagt er virkningen omtrent dobbelt så god, hvis medicinen bliver kombineret med terapi. Nu ser det ud som om, man er ved at vågne lidt op på hospitaler, ved psykiatere og andre steder, der kan tilbyde terapi, men det er langt fra nok. Hjælpen er uorganiseret og alt for mange angstpatienter bliver afvist fra behandling uden rimelig grund; mange bliver fx afvist, hvis de har misbrug eller andre diagnoser og får ikke besked om, hvad de så skal gøre. Det er ganske enkelt ikke rimeligt. Vi må forsøge at trumfe igennem, at alle angstpatienter også skal have et tilbud om kvalificeret terapi, hvilket er en overkommelig økonomisk udskrivning. Især når man tænker på, hvor meget liv, der spildes ved ikke at give folk den rigtige behandling, men også fordi de penge man bruger til angstbehandling hurtigt tjenes ind igen, ved at folk kan komme ud i livet og give deres bidrag til samfundet. Den anden sag jeg gerne vil arbejde for er en tidlig indsats i forhold til børn og unge med angst og OCD. Der skal simpelthen rettes op på de tilbud, der er til børn og unge. Det er helt uacceptabelt, som det er nu. Indtil i hvert fald 1. februar er jeg i praktik i Angstforeningen, og jeg sidder på rådgivningen på fra hver mandag, hvis du har kommentarer eller forslag til, hvad du synes foreningen bør gøre for medlemmerne. Jeg er som de fleste på rådgivningen ikke uddannet psykolog, men jeg er ved at tage bifag i psykologi på universitetet. I øvrigt er jeg cand. mag. i fransk og russisk. Du er også velkommen til at sende en mail med forslag til claus@angstforeningen.dk Marie-Louise Vandborg, bestyrelsesmedlem og nyudnævnt sekretær Jeg har ønsket at være en del af Angstforeningens bestyrelse, idet jeg føler stærkt for foreningens arbejde. Såvel arbejdet for at fremme opmærksomheden om angst som hjælpen foreningen tilbyder sine medlemmer. Mit engagement i foreningens arbejde begyndte for omkring tre år siden, da jeg startede mit arbejde som frivillig gruppeleder for en af foreningens selvhjælpsgrupper. I øvrigt er jeg fortsat gruppeleder og finder mit arbejde yderst inspirerende og berigende. Bag mig har jeg en humanistisk international basisuddannelse på RUC og en femårig kandidatuddannelse i psykologi på Aalborg universitet. Erhvervsmæssigt har jeg, udover mit arbejde med selvhjælpsgrupperne, medvirket i et EU projekt for Rigshospitalet i samarbejde med en overlæge og en psykolog. Endvidere har jeg i to år arbejdet på den sociale skadestue i Aalborg, hvor jeg har haft personlige såvel som telefoniske samtaler med sindslidende, ensomme og suicidale. På nuværende tidspunkt er jeg i slutfasen af mit speciale om angstbehandling, som jeg skal forsvare til august. Jeg ser frem til samarbejdet med bestyrelsen og at kunne repræsentere foreningen ved diverse møder, konferencer og tværfaglige arbejder i fremtiden. 16 AngstAvisen 18_2007

10 BOGREOLEN Kognitiv Terapi - Metoder i hverdagen Henrik Tingleff Books on Demand GmbH sider. Pris 150 kr. ISBN Af Marie S. Andersen Da jeg fik bogen i hænderne første gang, kastede jeg mig ivrigt over den og læste begejstret her og der, mens jeg tænkte, at jeg i anmeldelsen ville bruge ordet tanke-manual. Men så kom jeg til et afsnit, hvor der står, at bogen ikke er en trin-for-trin manual. Den er derimod en introduktion og inspiration til arbejdet med de kognitive metoder som langt hen ad vejen - og efter megen træning kan hjælpe en med at opnå dét, som er målet med ethvert kognitivt forløb: At bliver sin egen coach. Når jeg alligevel fik den tanke at kalde bogen en manual, er det fordi den ud over kort at forklare bl.a. hvad kognitiv terapi er - indeholder en enkel og systematisk gennemgang af, hvordan man arbejder med tanker for at mindske ubehag. For hver af de kognitive metoder forklares baggrunden og formålet med metoden. Herefter beskrives fremgangsmåden og endelig illustreres metoden med en eller flere cases. Man kan så udvælge den eller de metoder, der passer bedst til ens eget temperament og problemstilling. En interessant ting ved denne bog er, at den også forklarer, hvad kognitiv terapi ikke er, og hvad der kan gå galt. Fx skal man ikke tænke ukritisk positivt, da man ikke får det bedre af en positiv forklaring, man ikke selv tror på. I værste fald kan ekstrem fokusering på positive tanker give lavt selvværd, fordi man erfarer, at de positive forventninger ikke er realistiske. Ligeledes skal man ikke se bort fra eventuelle grader af sandhed i sine negative tanker, men derimod arbejde på at løse de problemer, der er forbundet med disse sandheder. Dette er blot et par af de mange guldkorn. Bogen, som er skrevet i et let forståeligt sprog, kan anvendes af bekymrede forældre, stressede forretningsmænd, nervøse studerende og personer med depressions-, angst- og selvværdsproblematikker, som ønsker inspiration til en spændende udviklingsproces enten på egen hånd eller ledsaget af en kognitiv terapeut. Den vil samtidig være et rigtig godt værktøj for psykologistuderende, terapeuter og rådgivningspersonale. Jeg fristes til at skrive, at den er et must, som til enhver tid bør være tilgængelig i enhver husstand. De 150 kr. vil bestemt være givet godt ud! Ramoth-Bezer Niels Brunse Forlaget Per Kofod, sider. Pris 39 kr. ISBN-nr (Bogen er udsolgt fra forlaget, men den kan lånes på biblioteket.) Af Liza Overgaard For nogle år siden blev Robert tvunget ud af sit arbejde som underviser i tysk på universitetet af en pludseligt indsættende og hurtigt accelererende agorafobi. Han er siden gået på efterløn og har nu nogle planer om at udnytte sit verdenseksil til at få skrevet en doktordisputats om Gottsched en tysk filosof, litteraturkritiker og æstetiker fra 1700-tallet. De tætteste menneskelige bånd har Robert til en af sine tidligere elever, Ulla. Deres fælles fascination af tysk litteratur og sprog fører til et personligt venskab, og Ulla bliver hans tro støtte med fx indkøb, efter at angsten eller Bæstet, som de kalder den har anbragt Robert i husarrest. Robert forelsker sig i Ulla, men hun har en jævnaldrende kæreste, som Robert også udvikler et nært venskab til. Ulla rejser en del i Tyskland, hvor hun har mødt adelsmanden Lienhard von Erlenberg. Roberts liv er ikke særligt spændende eller begivenhedsrigt. Agorafobien har ikke kun frataget ham bevægelsesfriheden, men også hans gejst. Men ulykken er ikke færdig med Robert. Ulla dør i en underlig ulykke. Robert er naturligvis knust, men hun når at efterlade ham et hæfte, som indeholder en oversættelse fra tysk af en tilsyneladende meget gammel bog. Bogen er gået i arv i mange generationer i Erlenbergs familie. Da Erlenberg ikke selv har fået børn, har han gjort sig nogle tanker om at få bogen udgivet. Ulla tvivler på bogens ægthed og vil derfor gerne have Roberts hjælp til at vurdere den. Erlenberg er imidlertid meget øm over værket, så han vil ikke lade Ulla tage originalen med sig. I stedet bliver de enige om, at hun kan få lov at oversætte den til dansk. Ulla når således kun lige netop at få sendt hæftet med oversættelsen til Robert før hun dør. Teksten er hurtigt kradset ned med en kuglepen, så Robert skal først og fremmest skrive den ren. Via dette renskrivningsarbejde bliver Brunses roman til to historier, der fortælles på skift gennem hele romanen. Gennem Ullas hæfte får vi en sælsom beretning om Erlenbergs fjerne forfar, friherre Eberhard von Erlenberg, og hvad der vederfaredes ham i en stad, som af nogle kaldes Ramoth og af andre Bezer. Med et forførende gammeldags sprog leder Ulla sin læser ind i et underfundigt univers af mystik, gåder og hemmeligheder. Atmosfæren er mindst lige så fortryllende og pointerne mindst lige så tankevækkende, som i ethvert eventyr fra brødrene Grimm eller 1001 nat. Både Ramoth og Bezer er bynavne, som optræder i Bibelen. Bezer lå i Jordan og var et af tre fristeder. Byen i Ullas fortælling er da også grundlagt af folk, der har måttet flygte for ikke at blive henrettet, nemlig to munke, som havde stjålet penge fra klosteret, en munk som havde slået sin overfaldsmand ihjel og endelig en deserteret soldat. Eller som det så tankevækkende udtrykkes i bogen: de var tre munke og en soldat, men tillige to tyve, en morder og en desertør, og dermed skyldige i verdens øjne; dog hvad de tre havde forbrudt sig ved, nemlig at plyndre og dræbe, det havde den fjerde nægtet, og deri bestod al hans skyld. Dette citat er blot et af de mange, mange eksempler på, hvordan der i eventyret konstant jongleres rundt med normer, moral og værdibegreber. Indbyggerne i Ramoth-Bezer skal lægge hele deres tidligere liv bag sig, hvilket inkluderer valg af et nyt, selvvalgt navn. Ikke kun byens navn, men også bysbørnene selv er et sammenrend af referencer til bl.a. Bibelen og Odysseen. Vi møder fx hr. Malchus, hr. Archilleus, fru Deborah, hr. Timotheus, fru Damaris hr. Lucas og fru Rebekka. Er man meget belæst, vil man ganske givet kunne finde mange flere dimensioner i bogens budskaber og morale ved hjælp af disse navne. Friherren har ikke søgt et asyl, da han ikke har begået noget kriminelt. Han har været drevet af nysgerrighed efter at have hørt om den mystiske by, siden han var 13 år gammel. Men ingen, der først er blevet lukket ind i Ramoth-Bezer, kan slippe ud igen. Hemmelighederne vedrørende byen skal beskyttes, så der er meget strenge sikkerhedsforanstaltninger. Byen opleves derfor af friherren som et fængsel og ikke som et fristed. Hermed skaber fortællingen en klar parallel til Roberts situation, hvor det er hjemmet, der er både fængsel og fristed i et. Byen fratager friherren alt tøj, penge, titel, status, hjem, kone og børn ja selv hans navn. Angsten ribber sit offer for lige så meget, og man må kæmpe for at finde ud af, hvad man så skal udfylde sit liv med eller leve for. Også for friherren, der skifter navn til hr. Bileam, medfører indespærringen dyb, dyb modløshed. Der er dog to ting, der lyser op i mørket. Han får en god ven i hr. Archilleus. Og så er der de mystiske hjul, som drejer af egen kraft og dermed er til uvurderlig hjælp for byens indbyggere. Hjulene henter vand op af brønde, driver ure og maler mel med meget mere. Hr. Bileam bliver mere og mere optaget af hemmeligheden bag disse automata eller evighedsmaskiner. Selve den mekanisme, der får hjulet til at dreje, er skjult af et stykke stof, fordi man mister forstanden af at se på den. Hr. Bileam, får omsider lov til at se, hvordan hjulet fungerer. I denne anledning følger der en passage, hvor man kan genkende nogle af symptomerne ved et angstanfald: Hvad der nu skete, har jeg genkaldt mig tusind gange, og dog kan jeg stadig ikke finde ord til at beskrive det. Men i samme øjeblik som den tredelte takt, jeg hørte, faldt sammen med det, jeg så, var det som om kun hamrene var tydelige, og resten af hjulet, ja alt det af mine omgivelser jeg kunne skimte, antog et udseende jeg aldrig før og aldrig siden har kendt. Alt var bredt ud eller fortrukket, nærmest som i et forvrængende spejl eller set gennem vand, men beholdt dog sin form, og samtidig blev jeg grebet af så voldsomt et legemligt ubehag, at det svimlede for mig, og jeg rakte armen ud for at finde støtte; jeg så min egen arm, mens den voksede ud gennem rummet på en ubeskrivelig måde, fortykket til ukendelighed eller mangedoblet, og denne forandring fortsatte med stor hast; da jeg skrækslagen ville flygte, syntes hele rummet at vride sig skævt for mit blik og brede sig ud eller mangedobles, mens mit legeme blev på samme sted og det var som om sjæl og legeme ikke mere kunne holdes sammen. Jeg er meget imponeret over, at det også i moderne tid kan lade sig gøre at skrive et eventyr. Og så er det endda et, der er et billede på agorafobiens forbandelser! 18 AngstAvisen 18_2007

11 BOGREOLEN Opdraget til ængstelse Af Kamma Kaspersen Agorafobikeren Allen Shawn voksede op i en litterær og fobisk familie. Bogen former sig som en reportage ind i angstens fysiognomi, for Allen vil vide, hvorfor han er så bange. Allens far, William Shawn, var chefredaktør på The New Yorker i 35 år. Hans mor opgav sin karriere for at blive en bekymret og overbeskyttende mor, og sammen opdrog de ham til at betragte tilværelsen som en slags Pandoras æske, der simpelthen var for skræmmende til at åbne helt, så det bedste var at kontrollere den via undvigeteknikker og fortielser. Hans bror er skuespilleren og dramatikeren Wallace Shawn, og søsteren Mary Shawn er autist og har boet på et hjem siden Hun er forfatterens tvilling og deler en alarmerende række fællestræk med ham. Men som fobikere ved, er det ikke nødvendigt at have en så speciel og umulig baggrund for flere hæmmende fobier, ligesom Shawn med gysen fortæller om en mand, der ikke tør bevæge sig uden for eget hus. Han drev en virksomhed hjemmefra. På nær skuespillerbroren var hele familien bange for det spontane, kropslige og ukendte. Forældrene talte vittigt og klogt om alt til fester med venner, forfattere og journalister, så længe det handlede om politik, kunst, musik og andre neutrale emner, men de tav om sig selv: deres angst og svaghed, fx farens agorafobi og hans mangeårige dobbeltliv og den oplysning, at han og hustruen konsulterede psykiatere hele deres liv. Deres følsomme søn mærkede alt og blev familiens udglatter. Da søsteren blev sendt væk fra hjemmet, fik han den idé, at oprørske, besværlige og angste børn ville blive udskilt, og at det gjaldt om at virke normal. Han sagde ikke et ord om sit eget ubehag, men rullede sig sammen på gulvet, indtil mavekramperne og dødsangsten gik over. Familien Shawn færdedes blandt indbildte farer, inden for deres snævre grænser i New York. Faren fløj aldrig, og han fik The New Yorker til at beholde de gamle elevatorer med fører, fordi han ikke turde benytte de ubetjente elevatorer. Allen Shawns fobier er indlært, mens broderen går fri. Allen Shawn er kun ekspert i sig selv og sin familie, men leder efter forklaringer på, hvorfor lige netop han skulle blive bange for højder, vand, marker, parkeringspladser, tunneler og ukendte veje. Sidder altid ved gangen i teatre og biografer. Rejser kun i sin egen og de nærmeste fire stater ad nøje planlagte ruter. Fløj senest i Sejler ikke længere, men har i sin ungdom været fire gange over Atlanten på den måde. Undgår elevatorer, tunneler, motorveje og reagerer ved modtagelsen af enhver ny invitation med nervøsitet og forhåndsangst. Hvis han ikke har været der før, kan det blive en opslidende kamp at nå frem ad ukendte og derfor skræmmende veje. Han må vende om, rystende og svedende og døden nær i sine egne øjne. Han er led og ked af det, men også voldsomt fascineret af den menneskelige hjernes veje og vildveje. Han frygter åbne og lukkede rum, døden og isolation.. Det er sgu da derfor, man er bange for at blive begravet levende i en elevator eller sidde fast til evig tid i en tunnel. Shawn klynger sig til livet, til andre mennesker, til civilisation, til tryghed. Der må ikke være for langt til andre mennesker. Han søger trøst i deres nærhed. Bogen er for ængstelige, der frygter det ufarlige, men ikke kan lade være. Andre ser en manglende viljestyrke og karakterbrist hos fobikere, som de ikke får øje på hos fx allergikere, selvom reaktionen er lige voldsom og automatisk. Den logiske, men forkerte løsning er at undgå de situationer, der udløser angst eller risikoen for angst. Blandt eksperter er der ikke længere tvivl om den mest virksomme hjælp: at gøre det, man ikke har lyst til (for at sige det mildt). Dét der får hjertet til at pumpe panisk, sveden til at lægge sig som en våddragt over kroppen, arme til at stivne, halsen til at tørre ud og sorte tanker om sorg, tab og dommedag til at se ud som stensikker virkelighed. Allen Shawn erkender, at det ikke er nok at tale om sin familie og forstå dens afgørende rolle i hans fængsel. Han troede engang på den forløsende erkendelse, ordets magt, men beviser med sin bog, at den tese ikke holder. Hans sejr er at nå frem til søsteren Mary s plejehjem for første gang i 27 år. I tredje forsøg. På vejen måtte han mumle til sig selv:»det her er New Jersey, ikke en arktisk ekspedition!«hun virkede glad for at se ham. WeekendAvisen nr. 21, maj 2007 Allen Shawn: Wish I could be there. Notes from a Phobic Life. 288 sider. 273 kr. hos Atheneum. Viking. Allen Shaw med sin kat Kiwi Den store taber blev igen psykiatrien Psykiatrien blev den store taber i årets økonomiforhandlinger. Regionerne håber, at hente det tabte i sats-puljeforhandlingerne til efteråret. Trods store forhåbninger, alvorserklæringer og gode argumenter gik regionerne endnu en gang fra økonomiforhandlingerne uden penge til en forbedring af psykiatrien. Mens regionerne forhandlede en historisk god aftale hjem med regeringen for hele sundhedsområdet, lykkedes det kun at få sølle 20 mio. kr. ud af de ønskede mio. kr. til psykiatriområdet. Regionsrådsformand Bent Hansen (S) erkender, at regionerne er blevet tromlet af regeringen i forhandlingerne om netop det psykiatriske område.»det er ærgerligt, men jeg har en aftale med Folketingets partier om, at vi klarer det i forbindelse med forhandlingerne om satspuljerne til efteråret. Ud fra de seneste års erfaringer er min tvivl dog, at der er alt for få penge til nye initiativer fx indførelsen af en udrednings- og behandlingsret for psykiatriske patienter. Hvis pengene ikke falder til efteråret, kommer det uundgåeligt til at gå ud over patienterne, påpeger Bent Hansen.»De smukke principper inden for det psykiatriske område bliver ikke til noget, hvis Folketinget ikke leverer pengene til efteråret. Poul Videbech, formand for Dansk Psykiatrisk Selskab, er utilfreds med, at regeringen ikke har levet op til de politiske løfter om flere penge til psykiatrien. Fx havde man håbet på, at referenceprogrammerne for angst og depression for alvor ville blive prioriteret,«siger Poul Videbech. Han mener, at der i lighed med kræftplanen og hjerteplanen bør udarbejdes en psykiatriplan for en gruppe patienter, der koster samfundet dyrt i førtidspension og sygedagpenge, og som i en lang periode har været lavest på den politiske prioriteringsliste. De 20 mio. kr., som det lykkedes regionerne at forhandle i hus, skal gå til psykologhjælp til ikke-psykotiske patienter med depression, angst og tvangstanker. Ifølge regionernes egne beregninger rækker de penge til at behandle ca patienter. Og selvom det ikke er nok til alle, mener Bent Hansen, at det er et vigtigt skridt i den rigtige retning.»den del af aftalen glæder jeg mig over, fordi vi får taget hul på en ny gruppe patienter. Så må vi begynde med de hårdest ramte, og så må vi samle nogle erfaringer, der kan vise, om indsatsen skal være større,«siger Bent Hansen. Kilde: Dagens Medicin AngstAvisen 18_2007

12 Referat Psykoterapi anno 2007 PsykiatriFonden afholdt den 6. og 7. juni i år et kursus om psykoterapiens status i dag. Vi bringer her et referat. Af Marie-Louise Vandborg, bestyrelsesmedlem i Angstforeningen Esben Hougaard præsenterede kognitiv adfærdsterapi, som værende en effektiv behandlingsform ved angstlidelser. Dog nævner Hougaard, at psykodynamisk psykoterapi og kognitiv adfærdsterapi er ved at bevæge sig tættere på hinanden, og at begge behandlingsformer bidrager til hinanden. Eksempelvis finder Hougaard det bedst, at behandling sker ud fra en integrativ forståelse. Psykodynamiske teknikker kan således være et effektivt supplement til en grundlæggende kognitiv adfærdsterapeutisk behandling og omvendt. Eksempelvis viser nyere studier, at risikoen for tilbagefald ved kognitiv adfærdsterapi kan nedsættes ved implementering af psykodynamiske teknikker. Nyere supplementer til kognitiv adfærdsterapi indebærer en form for meditation, der lægger vægt på øget opmærksomhed på nuet. Denne form for meditation kaldes mindfulness og kan anvendes terapeutisk ved angst og depression såvel som præventivt mod genopståen af symptomer. Studier viser nemlig, at mindfulness kan øge menneskets kropsbevidsthed og tankemæssige opmærk somhed i en sådan grad, at man eksempelvis kan lære at styre og stoppe negativ tænkning. Ny hjerneforskning fører også interessante resultater med sig. Studier viser nemlig, at psykoterapi kan have samme effekt, som antidepressive midler såsom SSRI. De mekanismer, der træder i kraft og leder til et forhøjet serotonin niveau, forskes der stadig i. Dog er resultatet af SSRI og psykoterapi det samme. Psykoterapier som kognitiv adfærdsterapi og interpersonel psykoterapi, forhøjer som SSRI også serotoninniveauet i hjernen. Af relevans er også, at psykoterapi får serotonin niveauet til at stige og stabilisere sig i de specifikke hjernecentre, der er i mangel af stoffet. SSRI får nemlig serotonin niveauet til at stige i alle centre, der indeholder transmitterstoffet. At psykoterapi kan forhøje produktionen af serotonin i hjernen er et nyt fund, idet man førhen mente, at kun medicin ville kunne have denne effekt. Endvidere leder fundet til overvejelser over, hvorvidt medicin således kan undværes i mange tilfælde. I forbindelse med forebyggelse af tilbagefald, er det væsentligt at lære at genkende sine symptomer og hvis muligt forsøge at bibeholde sit sociale netværk. Arnhild Lauveng har skrevet en bog, der omhandler et menneskets kamp med sin psykiske lidelse, og hvordan det var muligt at overvinde symptomerne og komme videre med sit liv. Bogen er fra 2005 og hedder I morgen var jeg alltid en löve, og kan være inspirerende for alle ønsker at tage kampen op mod angsten og komme videre med sit liv. Tema om angst i Dagens Medicin Referent Kamma Kaspersen Angstpatienter spises af med medicin Kun hvert femte angsttilfælde opdages af de praktiserende læger, som også mangler henvisningsmuligheder, når det gælder behandling. Lægerne ender oftest med at udskrive medicin, selv om kognitiv terapi virker bedre på langt sigt. For angstramte er der stort set kun lægen at ty til for at få hjælp. Men der er ingen garanti for, at lægen giver de angstramte den rigtige behandling. Mange angstramte, ca. halvdelen, går hjem med en forkert diagnose eller en medicin, der ikke virker hensigtsmæssigt. Forskningsenheden for Almen Praksis i Århus har undersøgt, hvor mange med ikke-psykotiske lidelser der får den rigtige diagnose hos den praktiserende læge: Depression: 46% Psykosomatisk sygdom (fx, sygdomsangst) 37% Alkoholmisbrug: 25% Angst: 20% Læge Kaj Sparle Christensen påpeger, at der er dobbelt så mange deprimerede, der opdages i forhold til de, der for stillet en angstdiagnose. Angstlidelserne bliver nærmest fuldstændigt overset. Det betyder bl.a., at angstpatienterne kun får tilbudt SSRI ( lykkepiller ), og når de stopper med medicinsk behandling, vender angsten ofte tilbage. Lægerne mangler et sted at henvise angstpatienterne til. De kan dog henvise til en privatpraktiserende psykolog, der kan give kognitiv behandling, men det koster den angstramte kr. i timen, som sygesikringen ikke dækker. Hovedparten af de angstramte kan ikke betale disse høje priser, så de kan ikke få kognitiv behandling. Lægerne står meget alene med en umulig opgave. Chefpsykolog Nicole Rosenberg er enig i, at mange patienter ville være bedre stillet med at få kognitiv terapi, fordi de kan lære at håndtere angsten også på længere sigt. Angstklinikker i alle regioner Regionspolitikerne kræver flere penge til de ikke-psykotiske patienter med angst, depression og andre ikkepsykotiske lidelser, som amterne har svigtet i flere år. Pengene er gået til somatiske lidelser og til de svært psykisk syge. Bent Hansen, Danske Regioner, ønsker nu, at der oprettes angstklinikker i alle regioner, samt at der bliver åbnet op for bedre henvisningsmuligheder til psykologer. Bedre angstbehandling vil gavne patienter og samfund Ifølge DSI, Institut for Sundhedsvæsen, lider ca danskere af angst. For danskere udvikler lidelserne sig til at være invaliderende, hvis de ikke bliver behandlet. I 2004 var 928 patienter indlagt på sygehus med en angstdiagnose, mens 5026 havde gennemgået ambulante behandlingsforløb. Der findes ingen tal for, hvor mange patienter de privatpraktiserende psykologer, psykiatere og praktiserende læger behandler. Esben Hougaard, professor i klinisk psykologi ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet, påpeger, at pct. af angstpatienterne kan kureres, hvis man bruger en evidensbaseret behandling, som består af både medicinsk og kognitiv terapi. Resultaterne med kognitiv terapi er så gode, at det kun er et spørgsmål om at åbne op for flere behandlingstilbud. I dag har kun Region Hovedstaden, Region Midtjylland og til dels Region Nordjylland klinikker med særlig fokus på angst. Region Hovedstaden har som eneste region spillet ud med et forslag til en psykiatriplan. Hovedstadsregionen ønsker at etablere et kompetencecenter for angst, depression og andre ikke-psykotiske lidelser. Kompetencecentret skal både fungere som specialiseret klinik, som de praktiserende læger skal henvise til, og som forskningsenhed. Men da økonomien endnu ikke er på plads, er det for tidligt at komme med garantier for, at et sådant center bliver etableret. Ny forskningsenhed for børn med angst Hvert tiende barn lider af angst - for fx hunde, store børn og socialt samvær - og risikerer at bære problemerne med sig ind i voksenalderen Københavns Universitet har oprettet landets første forskningsenhed for børn med angst. Børneangstklinikken under Psykologisk Institut, skal behandle børn mellem 6 og 12 år. Børn med angst bliver ofte overset af forældre, lærere og pædagoger, fordi mange stadig kan fungere i skolen typisk har de dog mange sygedage, samtidig med, at de møder op hos sundhedsplejerskerne med fx ondt i maven eller i hovedet. Børneangstklinikken, som er landets eneste med fokus på angst blandt børn, arbejder med adfærdsterapeutisk behandling, hvor den inddrager forældre, skoler og daginstitutioner for at sikre, at børnene ikke får tilbagefald. Sværest er det at behandle social angst, som ofte følger børnene ind i voksenalderen, men ellers er prognoserne for behandling gode. Det skønnes at pct. kan hjælpes. Som forskningsenhed har børneangstklinikken ingen pligt til at modtage henviste børn. 22 AngstAvisen 18_2007

13 ID-Nr Peter Bangsvej 1, G, Frederiksberg C Tlf.: Foredrag om angst og behandling Næstved 4. september Futuracentret, Ringstedgade 20 Ved bl.a. Pia Callesen, Cand.psych. Info om Angstforeningen samt personlig historie. Pris inkl. kaffe og sandwich kr. 50. Tilmelding til Futuracentret: kl Roskilde 18. september Roskilde Frivillighedcenter En repræsentant fra Angstforeningen fortæller om angst og behandling. Personlig historie. Pris inkl. kaffe/te kr. 25 Tilmelding: eller mo@roskildefrivilligcenter.dk Anonyme Donationer Angstforeningen har med tak modtaget nedenstående, anonyme donationer. De fleste af disse indbetalinger var dog nok tænkt som fornyelse af medlemskab. Kan man derfor genkende sit lokale postkontor, dato for indbetaling samt beløbets størrelse, er man velkommen til at kontakte Angstforeningen, som så straks vil registrere indbetalingen som fornyelse af medlemskab for Husum Posthus, 2/1 07, 150 kr. Vorup Postbutik, 8/1 07, 200 kr. Storcenter Nord Posthus (Århus Nord), 15/2 07, 200 kr. Falkoner Posthus, 23/2 07, 150 kr. Helt blank, 8/3 07, 150 kr. Brøndby Strand Posthus, 19/3 07, 150 kr. Hovedbanegårdens Posthus, 31/3 07, 175 kr. Silkeborg Posthus, 11/4 07, 150 kr. Nykøbing SJ Postkontor, 13/4 07, 150 kr. Odense Banegård Posthus, 20/4 07, 150 kr. Egeris Postbutik, 21/4 07, 200 kr. Ballerup Postkontor, 30/4 07, 100 kr. Købmagergade Postkontor, 3/5 07, 150 kr. Tårnby Posthus, 15/5 07, 150 kr. Trøjborg Postbutik, 16/5 07, 150 kr. Greve Posthus, 25/5 07, 150 kr. Lokale repræsentanter søges Har du en lille politiker i maven, og vil du hjælpe os med at arbejde for bedre forholdene for angstramte? Vi søger folk, der kan repræsentere Angstforeningen i alle landets regioner, og som vil indgå i lokalt samarbejde med andre foreninger, kommuner og regioner. Måske har du også lyst til at deltage på messer o.l. Hvis du er interesseret, så skriv nogle ord om dig selv til Kamma Kaspersen på kk@ angstforeningen.dk og vedhæft dit cv. Det er nødvendigt, at du har adgang til Internet. Gruppedeltagere søges Vi søger deltagere til nye selvhjælpsgrupper i områderne: Hjørring, Sønderborg/Aabenraa, Holbæk/Nykøbing Sj., Nykøbing F., Vanløse og Lyngby. Henvendelse: grupper@angstforeningen.dk eller Konference om fremtidens behandling af ikke-psykotiske lidelser 31. august kl Ålborg Universitet, Auditorium B, Myrdalstræde 268, 9220 Aalborg Øst, Pris inkl. sandwichbolle/vand/kaffe kr. 100 Tilmelding: eller edith.christensen@ stofanet.dk