Fri idræt en børneret?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fri idræt en børneret?"

Transkript

1 august Fri idræt en børneret?

2 4 Danmark bryder FN s børnekonvention 8 Omsorgstandplejen i Danmark 2 Det er mit ønske, at alle, der beskæftiger sig professionelt med børn og unge og deres sundhed, får indblik i børnekonventionen, så de kan inddrage dens tankegang i deres daglige arbejde Børnekonventionen bør efter min mening indgå i deres uddannelse, så det at tænke i børneperspektiv falder dem naturligt. Else Guldager, konsulent, sundhedsplejersker og medlem af Børnerådet, på baggrund af, at Børnerådet og en række andre NGO er kritiserer Danmark for at overtræde FN s børnekonvention kort tid før, den danske regering skal møde til høring om konventionen i FN s Komite for Barnets Rettigheder i Genève. 18 Omsorgstandplejen blev indført ved lov i Danmark for 10 år siden, men den fungerer langt fra efter hensigten. Bl.a. er mindre end en tredjedel af det estimerede antal brugere tilmeldt omsorgstandplejen, ligesom visitationen i dag bliver udført af flere end 20 forskellige personalekategorier. Denne artikels forfattere anbefaler derfor, at der bl.a. etableres en systematisk og landsdækkende efteruddannelse for det tandlægefaglige personale. Revner, der driller - Hvorfor revner tanden? - Hvordan stiller vi diagnosen? - Behandling og forebyggelse? Op mod 10 procent af alle voksne får på et tidspunkt en dentininfraktion, der gør ondt. Lidelsen forekommer typisk hos patienter i årsalderen, men også Den Kommunale Tandpleje skal være på vagt, fortæller overtandlæge Ulla Pallesen, Tandlægeskolen ved Københavns Universitet, i dette trepartsinterview DANISH JOURNAL OF PUBLIC HEALTH DENTISTRY UDGIVES AF Tandlægernes Nye Landsforening Kompagnistræde 14 D 1208 København K Tlf Fax E-post: ISSN Medlem af Dansk Fagpresse De synspunkter, der kommer til udtryk i TNT er ikke nødvendigvis sammenfaldende med TNL s. Redaktionen forbeholder sig desuden ret til at redigere indsendte indlæg, og tager ikke ansvar for indlæg indsendt uopfordret. Det er kun tilladt at gengive artikler og andet materiale fra Tandlægernes Nye Tidsskrift og efter aftale med redaktionen.

3 30 Stillinger 22 Når ressourcerne er knappe - en beretning om tandpleje i Mozambique. De seneste tre år har tandlæge Arne Hede Jørgensen arbejdet som tandlæge i et af verdens fattigste lande Mozambique. Jobbet er hårdt og præget af dårlige tænder, alvorlige sygdomme, ganske lidt forebyggelse, men heldigvis også et spirende håb Kort og godt Leder Det skriver pressen Filialklinikleder Tandlæge Overtandlæge Klinikleder Cand.odont. Specialtandlæge 3 REDAKTION Lea Grønbæk (ansv.) Kærsangervej Rønnede Tlf Tandplejen: Næstved Kommunale Tandpleje Parkvej Næstved Tlf E-post: Dorte Mørkbak Volshøjvej Risskov Tlf Tandplejen: Ry Kommunale Tandpleje Bodalsvej Ry Tlf E-post: Poul Folke Christensen Plejlen Viborg Tlf Tandplejen: Vestre skole A. S. Ørstedsvej Viborg Tlf E-post: Kim Bitsch Lauridsen Rønnevej Næstved Tlf Tandplejen:Nørrevangsskolen Rosenkildevej Slagelse Tlf E-post: Henrik Wilfred Christensen Kollerødvej Allerød Tlf Tandplejen: Langebjergvej Humlebæk Tlf E-post: FAGLIG VIDENSKABELIG KONSULENT Poul Erik Petersen WHO, Department of Health Promotion, Prevention and Management of Noncommunicable Diseases (NMH/HPM) Avenue Appia Geneve 27 Schweiz Tlf E-post: INFORMATIONSCHEF Dorthe Mejlhede Mag.art., DJ E-post: REDAKTIONSSEKRETÆR Christina Sommer Journalist E-post: FORSIDE Henrik Pyndt Sørensen KLINIKABONNEMENT Årgang 2005 (12 numre) bestilles i sekretariatet. Pris kr. 842,- ekskl. moms ANNONCEEKSPEDITION DG Media AS Tlf DEADLINE REDAKTIONELT STOF Nr. 9/05: 25. juli udkommer den 1. sept. Nr. 10/05: 18. aug. udkommer den 3. okt. Nr. 11/05: 19. sept. udkommer den 1. nov. DEADLINE ANNONCER Se Tidsskriftet GRAFISK TILRETTELÆGNING Nina Grut MDD PRODUKTION OG TRYK DataGraf Auning AS

4 Danmark bryder FN s Børnekonvention 4 I 2006 er det 15 år siden, Danmark ratificerede FN s Børnekonvention. Men flere NGO er kritiserer den danske regering for at overtræde konventionens bestemmelser, også på sundhedsområdet. NGO erne opfordrer bl.a. regeringen til at ophøje konventionen til lov, mens børnene selv stiller forslag som højere moms på usunde madvarer, tilskud til idræt i fritiden og et bedre samarbejde om kost mellem børn og forældre. SARAH EGEBERG BENDTSEN Journalist Sodavandsautomater på skoler og for få gymnastiktimer. Den danske regering gør ikke nok for at sikre børn og unges sundhed, og derfor overtræder Danmark Konventionen om Børns Rettigheder, i daglig tale FN s Børnekonvention, mener flere danske NGO er. Kritikken falder, året før børnekonventionen kan fejre 15 års jubilæum i Danmark, og endnu mere alvorligt, kort tid før den danske regering den 26. september skal møde op i FN s Komite for Barnets Rettigheder i Genève til en høring om netop dette emne: Lever Danmark op til betingelserne i FN s børnekonvention? Sådanne høringer finder sted hver femte år, og i den forbindelse udarbejdes der både en officiel rapport om børn og unges vilkår i Danmark, men også supplerende rapporter, som en række uvildige instanser fra civilsamfundet, de såkaldte NGO er, står bag. I år er bl.a. Institut for Menneskerettigheder, UNICEF Danmark, Amnesty International og Red Barnet gået sammen om en rapport, mens også Børnerådet er kommet med sine vurderinger. Og konklusionerne er altså klare, NGO erne mener, at Danmark på flere punkter ikke lever op til børnekonventionen. Danmark halter bl.a. bagefter på sundhedsområdet, hvor vi i dag kæmper med problemer som overvægt, rygning og alkoholindtag blandt børn og unge. Deres alkoholforbrug er som bekendt alarmerende højt sammenlignet med andre lande i Europa, og Danmark er det land, hvor flest 15-årige har prøvet at være fulde. Også rygning udgør et stort problem for de unges sundhedstilstand, og ca. 15 procent af de årige ryger dagligt. Det tredje store sundhedsproblem blandt danske børn og unge er fedme og overvægt, som bl.a. kan medføre mobning og lavt selvværd, men også alvorlige følgesygdomme på længere sigt. Børnene ind i lovgivningen En af de NGO'er, der kritiserer den danske regering for ikke at gøre nok for at sikre børn og unges sundhed, er Børnerådet, der bl.a. finder det problematisk, at Danmark som et af de få nordiske lande har valgt ikke at indarbejde børnekonventionen i lovgivningen, på trods af opfordringer fra FN. Derudover forsømmer Danmark ifølge flere af de uvildige rapporter sin forpligtelse til at informere om børnekonventionen, samtidig med at en række af børnenes elementære rettigheder bliver overtrådt. - I Børnerådet mener vi naturligvis, at det første skridt er, at regeringen følger op på FN s henstilling om at inkorporere konventionen i den danske lovgivning, for vi er overbeviste om, at danske børns interesser og rettigheder derved vil blive sikret bedre. Derudover mener vi, at synet på børns rolle i samfundet vil ændre sig, i takt med at vi får øjnene op for deres behov for beskyttelse, siger konsulent, sundhedsplejerske og medlem af Børnerådet, Else Guldager. Hun påpeger, at en del andre lande har taget skridtet fuldt ud og inkorporeret konventionen i deres lovgivning: - Det gælder bl.a. Norge og Sverige, som på hver sin måde har efterlevet FN s opfordring. Hvor nordmændene har valgt at ophøje konventionens artikler til lov, har svenskerne indarbejdet konventionens grundholdninger i al lovgivning, fortæller Else Guldager. En rapport i børnehøjde Børnerådet har bl.a. til opgave at inddrage børn og unge i den offentlige debat, og det ligger derfor rådet meget på sinde at lytte til netop børn og unges synspunkter. Som optakt til den kommende høring i Genève holdt Børnerådet således to konferencer i efteråret 2004, hvor børn i alderen år debatterede fire vigtige emner, som påvirker deres hverdag, deriblandt sundhed. De ideer og synspunkter, børnene bragte på banen, blev samlet i rapporten Børnesyn, der sammen med Børnerådets egen rapport fungerer som supplement til den officielle rapport, Justitsmini-

5 BØRNEKONVENTIONEN FN s Børnekonvention blev vedtaget på FN s generalforsamling i 1989 for at sikre børns sociale, politiske, økonomiske og kulturelle rettigheder. I dag har 191 lande forpligtet sig til at overholde konventionens bestemmelser og kan i modsat fald kritiseres af andre lande og organisationer, eksempelvis FN s Børnekomite. Konventionen sikrer børns grundlæggende rettigheder til bl.a. mad, et sted at bo, sundhed, skolegang, fritid, ytringsfrihed og beskyttelse mod krig, vold og misbrug. Derudover forpligter konventionen medlemslandene til at informere befolkningen om konventionens bestemmelser og til at overføre dens principper til den nationale lovgivning. Konventionen kan med fordel tænkes ind i arbejdet med værdier, visioner og mål i Den Kommunale Tandpleje, men også de kommende sundhedscentre. FN s Børnekonvention indeholder 54 artikler og kan læses i sin fulde længde på Børnerådets hjemmeside, sw193.asp. Børn ønsker selv mere motion og foreslår, at der ydes offentlig støtte til idrætsaktiviteter i fritiden (Foto: Henrik Pyndt Sørensen). steriet har udarbejdet op til høringen i Komiteen for Barnets Rettigheder. - I forbindelse med sundhedsdebatten er det vigtigt at høre, hvad børnene selv mener om bl.a. overvægt og motion. Og børnene er faktisk godt inde i problemerne, så det er interessant at høre deres mening om, hvad der er på spil, og hvordan de ser på sundhedsmæssige spørgsmål, siger Else Guldager. På de to konferencer debatterede børnene bl.a. fedme, usund mad og motion, og der kom mange forskellige bud på, hvordan børn og unges sundhed kan blive bedre. En stor del af løsningen på fedmeproblemet er ifølge børnene et bedre samarbejde mellem børn og forældre omkring kost og motion, et større udbud af sund mad i skolernes frugtboder, en holdningsændring i forhold til hygge og slikindtag og flere og mere udfordrende idrætstimer i skolerne. - Børnene var også enige om, at det kan være svært ikke at falde for fristelsen til pizza, kage og sodavand, når udbuddet er så stort og så let tilgængeligt på for eksempel tankstationer, kiosker og fastfoodrestauranter. For ikke så nemt at blive lokket til at købe usunde varer, foreslog børnene en momsregulering, der gør usunde varer dyrere og sunde varer billigere. Og børnene mente desuden, at regeringen bør yde større tilskud til idrætsaktiviteter i

6 Usunde madvarer skal ikke forbydes, men hæv momsen på dem, så de bliver dyrere, foreslår børnene (Foto: Henrik Pyndt Sørensen). fritiden for at fjerne den økonomiske hindring, fortæller Else Guldager. Børn skal lære at tage stilling Forholdene på sundhedsområdet skal altså forbedres, både hvad angår alkohol, rygning og kost, men ifølge Else Guldager er forbud og restriktioner ikke vejen at gå. - Det hjælper ikke at udstikke vejledende retningslinjer for eksempelvis slikindtag eller at forbyde de unge at ryge, for forbud har det med at gøre tingene endnu mere tiltrækkende. Der skal andre strategier på bordet. For eksempel skal sundhedsplejersker, lærere, tandlæger og forældre i en kreativ dialog med de unge og ikke mindst lære dem selv at tage stilling og sige fra. Børn skal kunne håndtere fristelserne, og det kan de kun, hvis vi lærer dem at tage stilling i det hele taget. De skal kende og respektere deres egne grænser, siger Else Guldager. Det handler i meget høj grad om gruppepres og om at kunne være venner, selvom man siger nej tak til cigaretter og alkohol. Hvad angår problematikken omkring fedme og overvægt, er det ifølge Else Guldager afgørende med en generel holdningsændring hos både børn og voksne. - Vi skal revidere vores opfattelse af hygge og samvær hygge behøver ikke hænge sammen med Matadormix og sodavand, vi kan lige så godt spise jordbær og melon, lyder det fra Else Guldager. Børnekonventionen og sundhed i praksis Den bedste vej til ændringer på sundhedsområdet beskriver Else Guldager som en kombination af holdningsændringer hos både den enkelte og på gruppebasis, og ikke mindst en begrænsning af bombardementet med stimulering af usundt som sjovt. - Derudover er det mit ønske, at alle, der beskæftiger sig professionelt med børn og unge og deres sundhed, får indblik i børnekonventionen, så de kan inddrage dens tankegang i deres daglige arbejde. Det gælder både for tandlæger, sundhedsplejersker, læger osv. Børnekonventionen bør efter min mening indgå i deres uddannelse, så det at tænke i børneperspektiv falder dem naturligt, siger Else Guldager og uddyber: - Børnetandlægerne kan for eksempel arbejde med børnekonventionen ved at sætte sig ind i børnenes optik og starte en dialog med dem. Begynde at overveje, hvordan børn og unge selv ser på spørgsmål om tandsundhed, tænder og tandpleje. De må finde ud af, hvad børnene har af ønsker og behov og derefter tænke det ind i deres daglige arbejde og kontakt med børnene, siger Else Guldager. For at få inspiration til sundhedsarbejdet med børn og unge, anbefaler hun der bl.a. indeholder information om forskellige sundhedsrelaterede emner i forhold til børn og unges hverdag, eksempelvis arbejdsmiljø, kost og motion. BØRNERÅDET Børnerådet har eksisteret siden 1994 og er et statsligt nedsat råd, der er politisk og økonomisk uafhængigt. Det har syv medlemmer, som tilsammen repræsenterer en tværfaglig viden om børns opvækst, udvikling, skole-, kultur- og fritidsliv, sundhed og retsstilling. Børnerådets arbejde består i at sikre børns rettigheder, sætte fokus på deres forhold i samfundet og rådgive myndighederne i spørgsmål vedrørende børns vilkår. Rådet skal desuden vurdere danske børns levevilkår i forhold til FN s konvention om Barnets Rettigheder. Læs mere på Den danske regerings svar på anklagerne Tandlægernes Nye Tidsskrift ville gerne have haft en kommentar fra den danske regering til de kritikpunkter, bl.a. Børnerådet rejser i nærværende artikel. Det har desværre ikke været muligt, TNT er i stedet blevet henvist til den officielle rapport, regeringen har udarbejdet op til høringen i Genève den 26. september. Der er tale om Danmarks 3. rapport til FN s Børnekomité, den er fra august 2003 og indeholder en beskrivelse af de initiativer, Danmark har taget i årene for at sikre de rettigheder, der følger af FN s konvention om barnets rettigheder. I forbindelse med offentliggørelse af rapporten udtalte justitsminister Lene Espersen i en pressemeddelelse: Regeringen lægger stor vægt på, at alle danske børn er sikret de rettigheder, som følger af FN s børnekonvention. Det er vigtigt, at verdenssamfundet er opmærksom på børns rettigheder, og at der løbende tages initiativer til at forbedre børns vilkår. Rapporten kan læses i sin fulde længde på

7 7 NobelGuide perfect planning for perfect teeth Plan it. Predict it. Prepare prosthetics in advance. Then execute it all perfectly with the revolutionary NobelGuide. The concept transforms extraoral planning into clinical reality. Easily, accurately and fast. A custom-designed surgical template is created, based on your exact planning. You know the final position of the implants before you start. This allows the laboratory to make the prosthetic solution beforehand, so it can be delivered to the patient during the actual surgery. The multi-faceted NobelGuide concept adapts to any level of practice. You can still work with conventional model-based planning. Or you can plan digitally, using the NobelGuide software powered by Procera, which gives a perfect view of the patient's anatomy. For you, the revolutionary NobelGuide means unrivalled predictability. For the patient, it truly means Beautiful Teeth Now. Nobel Biocare AB 2005 For more information, contact your Nobel Biocare office or visit

8 Omsorgstandplejen i Danmark 8 LISA BØGE CHRISTENSEN (1), BØRGE HEDE (2) OG POUL ERIK PETERSEN (1) Introduktion Både danske og udenlandske undersøgelser har vist, at det befolkningsmindretal, som er afhængig af andres omsorg grundet fysisk/psykisk funktionsnedsættelse, ofte har vanskeligt ved at udnytte det almene tandplejetilbud (1-4); denne gruppe af borgere har således en øget risiko for at modtage tandpleje uregelmæssigt eller slet ikke. Det drejer sig fortrinsvis om ældre borgere, som enten bor på plejecenter/ældrebolig, eller ældre, som bor i anden bolig, og som modtager omfattende praktisk hjælp i hverdagen. Udviklingen i tandstatus de sidste 30 år har generelt medført, at der er flere ældre, som har bevaret egne naturlige tænder, og dette er vist i såvel Danmark (5) som i udlandet (6-8). En sådan udvikling gælder antageligt også for gruppen af vanskeligt stillede ældre borgere. Det har desuden vist sig som et stigende problem, at orale sygdomme for alvor sætter ind, når ældre borgere bliver hjemmebundne og afhængige af andres hjælp (3). Det er endvidere velkendt, at denne svage gruppe af ældre personer hyppigt har et stort medicinforbrug, som kan føre til mundtørhed (9). Mundtørhed er ofte kombineret med mangelfuld mundhygiejne hos ældre og svage personer, og andre sygdomsfaktorer gør, at disse vanskeligt stillede mennesker udgør en særlig risikogruppe med hensyn til udvikling af orale lidelser såsom caries, parodontale lidelser samt mundslimhindelidelser (1, 3, 6, 7, 10-12). Udenlandske studier har påpeget, at tandlæger til tider er usikre på, hvordan orale problemer hos denne patientgruppe skal håndteres, især når behandling finder sted uden for det sædvanlige kliniske miljø (13-15), ligesom plejepersonalets viden om og holdning til tænder og tandpleje sjældent er optimal (16-1) Center for Sundhed og Samfund, Odontologisk Institut, Afdeling for Samfundsodontologi og Videreuddannelse 2) Københavns Kommune, Amts- og omsorgstandplejen/tandlægekonsulenten 21). Der synes således at være en række barrierer for at gennemføre tandplejeprogrammer for denne relativt lille, men svage patientgruppe, som ikke selvstændigt kan tage vare på egen mundsundhed. Dette var baggrunden for, at de danske primærkommuner i 1986 fik mulighed for at give et særligt tilbud om tandpleje til personer, som på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud (22). Tilbuddet blev kaldt omsorgstandpleje. Det var dog kun en beskeden del af kommunerne, der benyttede denne mulighed for at tage sig af de svage medborgere (23), og i 1994 blev det derfor ved en lovbaseret ordning pålagt kommunerne at styrke indsatsen (24). Det har været et gennemgående træk, at kommunerne selv kunne vælge, hvordan de ville organisere og administrere tilbuddet, dog skulle borgerens ret til frit behandlervalg respekteres. Sundhedsstyrelsen har i sin vejledning af 1994 (25) udførligt beskrevet, hvilken personkreds tilbuddet er rettet imod, og hvilke procedurer for visitation som skal følges; ca personer ville antageligt være berettiget til at modtage tilbuddet. Det anføres, at målgruppen for omsorgstandpleje er personer som bor på plejehjem samt personer, der bor i eget hjem/ældrebolig eller lignende med mange hjælpeforanstaltninger, som reelt kan sidestilles med plejehjemsbeboere. Loven sigter mod personer med varigt funktionstab, hvis egenomsorg er så begrænset, at de ikke kan udnytte eksisterende ordninger (25). Ud over den oprindeligt definerede målgruppe består målgruppen nu også af udviklingshæmmede og sindslidende patienter, som ikke har særlige odontologiske problemer, der kræver specialbehandling (26). Igen er det afgørende kriterium for at få tilbud om omsorgstandpleje, at egenomsorgen er så ringe, at patienterne har vanskeligt ved at få kontakt til det etablerede tandplejesystem, og at de har vanskeligt ved at bevare kontinuiteten i deres tandpleje (26). Omsorgstandplejens indhold skal omfatte forebyggelse af orale lidelser, regelmæssige tandundersøgelser samt nødvendige behandlinger. Der lægges vægt på, at tandplejetilbuddet baseres på et realistisk behandlingsbehov, dvs. der skal tages hensyn til patientens alder og almentilstand samt subjektive behov og ønsker. Det anføres videre, at det faglige ansvar for omsorgstandpleje mest hensigtsmæssigt varetages af tandlæger, men det anses relevant at tilknytte tandplejere til undersøgelse og behandling af denne patientgruppe, idet forebyggende aktiviteter udgør en betydelig del af det samlede tandplejetilbud til omsorgstandplejegruppen (26). Formålet med nærværende undersøgelse er at gøre status for omfang, organisation og indhold i det danske tandplejeprogram for

9 ABSTRACT I 1986 fik danske primærkommuner mulighed for at give et særligt tilbud om tandpleje til personer, som på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud. Tilbuddet blev kaldt omsorgstandpleje. Det var dog kun en beskeden del af kommunerne, der benyttede denne mulighed for at tage sig af de svage medborgere, og i 1994 blev det derfor ved en lovbaseret ordning pålagt kommunerne at styrke indsatsen. Formålet med nærværende artikel er at gøre status for omfang, organisation og indhold i det danske tandplejeprogram for omsorgsklientellet 10 år efter programmets indførelse. Desuden er hensigten at analysere eventuelle variationer med hensyn til opfyldelsen af sundhedsmyndighedernes krav og mål vedrørende dette tandplejeprogram. Mindre end en tredjedel af det estimerede antal brugere var tilmeldt omsorgstandplejen. Der var relativt flere borgere tilmeldt omsorgstandplejen i store kommuner, og hvor kommunen benyttede eget tandplejepersonale, ligesom efteruddannelse af tandplejepersonalet var mest udbredt i store kommuner. Tandplejeydelser af forebyggende karakter var hyppigst forekommende, men relativt få tandplejere var involveret i omsorgstandplejen. Visitation til omsorgstandplejen blev udført af flere end 20 forskellige personalekategorier. Det anbefales, at der etableres en systematisk og landsdækkende efteruddannelse for det tandlægefaglige personale, ligesom personale, der visiterer patienter til omsorgstandpleje, og andet personale, der assisterer denne svage patientgruppe med mundhygiejne og tandlægebesøg, løbende burde opdateres med hensyn til viden om tandsundhedsarbejde og tandplejebehov. Endelig bør tandplejere i langt højere grad involveres i arbejdet med omsorgstandplejen. 9 omsorgsklientellet 10 år efter programmets indførelse. Desuden er det hensigten at analysere eventuelle variationer med hensyn til opfyldelsen af sundhedsmyndighedernes krav til og mål for dette tandplejeprogram. Syddanmark omfatter, Fyns, Sønderjyllands, Ribe og Vejle Amter, medens Midtjylland omfatter Århus, Ringkøbing og Viborg Amter. Materiale og metoder Undersøgelsen omfattede alle danske primærkommuner samt Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Bornholms Regionskommune, i alt 270 kommuner. Data blev indhentet via et postomdelt spørgeskema, som blev sendt til kommunaldirektøren i den enkelte kommune. Kommunaldirektøren blev bedt om at videregive skemaet til den person, som var ansvarlig for omsorgstandplejen i kommunen. Der blev rykket ved manglende returnering af spørgeskema dels skriftligt, dels telefonisk. Der blev returneret i alt 226 besvarelser, svarende til en besvarelse på 84 %. En bortfaldsanalyse viste ikke systematisk frafald i relation til kommunestørrelse (antal indbyggere) og geografi. For at sikre validitet af svar blev spørgeskemaet prætestet af otte personer, som i deres daglige arbejde er ansvarlig for administration af omsorgstandpleje. Spørgeskemaet indeholdt udelukkende spørgsmål med lukkede svarkategorier, og der blev stillet spørgsmål vedrørende antal indbyggere i kommunen, herunder indbyggere på under 65 år henholdsvis 65 år og derover, procedurer for visitation til omsorgstandplejen, ressourceforbrug til administration, leverandører af omsorgstandpleje, arbejdsmiljø i omsorgstandplejen, efteruddannelse af personale, hyppigheden af forskellige behandlings- og forebyggelsesydelser samt spørgsmål relateret til etiske forhold og patientrettigheder. Data vedrørende befolkningsstørrelse blev efterfølgende valideret ud fra oplysninger fra Danmarks Statistik, og alle data blev herefter indlæst i SPSS. De deltagende kommuner er i Tabel 1 beskrevet med hensyn til antal indbyggere, leverandører af omsorgstandpleje, eventuel egenbetaling og geografi. Den geografiske opdeling omfatter Hovedstaden, som dækker Københavns og Frederiksberg Kommuner, Bornholms Regionskommune, Københavns Amt og Frederiksborg Amt. Sjælland dækker over de øvrige amter på Sjælland og Lolland-Falster. Nordjylland omfatter Nordjyllands Amt. Variabel % Kommunernes størrelse Små 45 Mellemstore 30 Store 25 Total 100 (n=226) Leverandører Kun internt personale 24 Kombination af interne og eksterne leverandører 46 Kun eksternt personale 31 Total 101 (n=220) Kommunerne fordelt på landsdele Hovedstaden 15 Sjælland + Lolland/Falster 22 Syddanmark (inkl. Fyn) 32 Midtjylland 21 Nordjylland 10 Total 100 (n=226) Egenbetaling Ja 92 Nej 8 Total 100 (n=209) Tabel 1 De deltagende kommuner procentvist fordelt efter indbyggerantal, leverandørstatus med hensyn til omsorgstandpleje, geografi samt efter eventuel opkrævning af egenbetaling for omsorgstandpleje.

10 10 Ved de bivariate analyser er størrelsen af den enkelte kommune og typen af leverandører af omsorgstandpleje anvendt som uafhængige variabler. Kommunerne er opdelt efter antal indbyggere. Store kommuner er kommuner med mere end indbyggere, små kommuner har indbyggere eller færre, og mellemstore kommuner har et indbyggertal på mellem og Med hensyn til leverandører af omsorgstandpleje er der anvendt tre kategorier: 1) interne leverandører af tandpleje, såfremt det kun er kommunens eget ansatte personale, som udfører omsorgstandpleje, 2) eksterne leverandører, hvis al omsorgstandpleje udføres af andre end kommunens egne ansatte, hvad enten det er tandlæger i amtstandplejen, praktiserende tandlæger, kliniske tandteknikere eller tandplejepersonale i en anden kommune, som udfører omsorgstandpleje, alene eller i fællesskab. Den tredje kategori 3) omfatter begge typer af leverandører. Data er rapporteret i form af gennemsnit og standarddeviationer, og der er anvendt non-parametrisk test for statistisk evaluering af forskelle i proportioner. Ved analyse af hyppigheden af udførte tandplejeydelser måtte der tages hensyn til, at store kommuner med mange omsorgstandplejepatienter alt andet lige antages at udføre tandplejeydelser med større hyppighed. For hver kommune blev der derfor foretaget en rangordning af de 23 tandplejeydelser, således at rangværdierne udtrykker hyppigheden af den enkelte ydelse i forhold til de øvrige ydelser i hver kommune. Rangværdierne kunne derefter analyseres kommunerne imellem uafhængig af kommunestørrelsen. Hyppigheden af ydelserne er rapporteret ved den gennemsnitlige rangværdi, og variationer er testet ved hjælp af non-parametrisk analyse (Kruskal-Wallis-test). Resultater Af svarene fremgik det, at i alt personer, heraf borgere over 65 år og borgere under 65 år, var tilmeldt omsorgstandplejen i de kommuner, som besvarede spørgeskemaet. Fordeling af leverandørtyper i relation til kommunestørrelse fremgår af Tabel 2. Tabel 3 viser fordelingen af omsorgsklientellet blandt borgere på 65 år og derover i relation til kommunens størrelse samt kommunens leverandører af omsorgstandpleje. Gennemsnitligt var 0,04 % af kommunernes borgere under 65 år indskrevet i omsorgstandplejen, i store kommuner var procentandelen 0,06. Tabel 4 viser procentandelen af omsorgspatienter inden for de enkelte amter og procentandelen af indbyggere på 65 år eller mere i hvert amt. På spørgsmålet om, hvem der visiterer borgere til omsorgstandplejen, blev der angivet mange forskellige personalegrupper. De hyppigste svar var dog visiterende sygeplejerske (60 %) og sygeplejerske på plejehjem (34 %). I langt de fleste kommuner var flere forskellige personalegrupper ansvarlige for visitation. I enkelte kommuner oplystes det, at visitationen blev foretaget af administrativt personale i forvaltningen og/eller af tandlæger. Besvarelserne viste, at 53 % af kommunerne (n=120) havde aftaler med praktiserende tandlæger, og 36 % af kommunerne (n=82) havde aftale om udførelse af omsorgstandpleje med kliniske tandteknikere; mange kommuner havde aftaler med begge de nævnte typer leverandører. En del kommuner havde aftale med amtstandplejen, og dette var især udbredt på Sjælland. Omregnet til fuldtidsbeskæftigede udgjorde den samlede arbejdsstyrke i omsorgstandplejen 64 tandlæger og 19 tandplejere. Ni ud af ti kommuner oplyste at opkræve egenbetaling af omsorgsklientellet, en betaling på gennemsnitligt 380 kr. årligt. Besvarelsen af spørgsmål vedrørende efteruddannelse, arbejdsmiljø og patientrettigheder i omsorgstandplejen er vist i Tabel 5-6. Det fremgår, at efteruddannelse for såvel tandlæger, tandplejere og klinikassistenter forekom langt hyppigere i store kommuner, mens efteruddannelse var mindre hyppig i kommuner med udelukkende eksterne leverandører (Tabel 5-6). I store kommuner oplystes det, at der i højere grad tages hensyn til arbejdsmiljøet, men i store kommuner blev det også tilkendegivet, at en del af personalet på grund af arbejdsmiljøet fravælger arbejde i omsorgstandplejen (Tabel 5-6). Skriftlige klager fra patienter eller pårørende forekom hyppigst i kommuner med alene Kommunestørrelse Små Mellemstore Store kommuner kommuner kommuner Kun internt personale Kun eksternt personale Kombination af internt og eksternt personale Total P < test Tabel 2 Procentvis fordeling af kommunerne i forhold til leverandørvalg og kommunestørrelse (n=220). Kommunestørrelse *** Procentandel af borgere 65+ år Små kommuner 2,3 (1,5) Mellemstore kommuner 2,7 (1,7) Store kommuner 3,6 (1,7) Type af leverandører *** Internt personale 3,4 (1,7) Eksternt personale 1,6 (1,1) Kombination af internt og eksternt personale 3,2 (1,6) *** P < (Kruskal-Wallis-test) Tabel 3 Gennemsnitlig procentandel af borgere 65 år og derover i omsorgstandplejen i relation til kommunernes størrelse og type af leverandør (standarddeviation angivet i parentes).

11 eksterne leverandører (Tabel 6). I Tabel 7 er angivet den relative hyppighed af de tandplejeydelsestyper, der blev udført i kommunernes omsorgstandpleje. De fire hyppigst forekommende ydelser var ydelser af forebyggende karakter. Den relative hyppighed af forskellige behandlings- og forebyggelsesydelser synes ikke at være væsentligt relateret til kommunestørrelsen, om end der sås nogen variation i forhold til typen af leverandører (Tabel 8). Hvor omsorgstandplejen blev varetaget af kommunalt ansat personale, var tandplejeydelser af forebyggende karakter lidt hyppigere, hvorimod der oftere blev anvendt behandlingsydelser i kommuner, som udelukkende involverede eksterne leverandører (Tabel 8). Med hensyn til protesebehandling var tendensen til behandling med nyfremstilling af proteser større, når tandplejen blev varetaget af eksterne leverandører, hvorimod tendensen til protesereparation var størst, hvor kun kommunens eget personale var involveret (Tabel 8). I ca. halvdelen af besvarelserne blev det angivet, at man havde været nødsaget til at efterlade tandsygdomme ubehandlet på grund af manglende kooperation fra patienten; i den overvejende del af kommunerne var det tilfældet blandt 25 % eller færre af patienterne. Procentandel af kommunens eller amtets Landsdel totalbefolkning indskrevet i omsorgstandplejen Procentandel 65+årige 11 Københavns Amt 1 0,71 14,4 Københavns Kommune 1 0,67 11,9 Fredensborg Amt 2 0,57 13,6 Sønderjyllands Amt 3 0,57 15,7 Storstrøms Amt 2 0,56 17,8 Bornholms Regionskommune 1 0,49 19,0 Vejle Amt 3 0,46 14,6 Nordjyllands Amt 5 0,46 16,1 Århus Amt 4 0,40 14,5 Frederiksberg Kommune 1 0,39 16,8 Fyns Amt 3 0,39 16,8 Ribe Amt 3 0,33 15,2 Ringkøbing Amt 4 0,33 15,3 Roskilde Amt 2 0,32 11,6 Vestsjællands Amt 2 0,30 13,6 Viborg Amt 4 0,29 15,7 Tabel 4 Procentandel af befolkningen på 65 år og derover samt procentandel af det totale antal borgere, som er indskrevet i omsorgstandplejen i de 13 amter samt Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Bornholms Regionskommune. (Landsdele er angivet som 1 = Hovedstadsregionen, 2 = Sjælland, 3 = Syddanmark, 4 = Midtjylland og 5 = Nordjylland). Små Mellemstore Store P-værdi kommuner (n=102) kommuner (n=68) kommuner (n=56) Faste visitationsprocedurer NS Faste skriftlige visitationsprocedurer NS Målrettet efteruddannelse til tandlæger < 0,05 Målrettet efteruddannelse til tandplejere < 0,001 Målrettet efteruddannelse til klinikassistenter < 0,05 Der tages særlige arbejdsmiljøhensyn < 0,001 Personale fravælger omsorgstandpleje på grund af arbejdsmiljø < 0,001 Har modtaget skriftlige klager fra patienter NS Har modtaget skriftlige klager fra pårørende NS ( 2 test) (NS = ikke signifikant) Tabel 5 Procentdel af kommunerne som har svaret bekræftende på forskellige forhold vedrørende omsorgstandpleje i relation til kommunestørrelse.

12 12 Diskussion Der blev i nærværende undersøgelse opnået en svarprocent, der anses for at være tilfredsstillende. Der bør dog tages forbehold for selektionsbias, idet der blandt de kommuner, hvorfra der ikke foreligger svar, kan være kommuner, som endnu ikke har etableret omsorgstandpleje, og fordi man af rent praktiske årsager må forvente en højere responsrate i kommuner med kommunalt ansatte tandlæger. Data blev indsamlet ved hjælp af et prætestet spørgeskema. Dog kan der være anledning til mistolkninger i de tilfælde, hvor spørgsmål er besvaret af ikke-tandlægeligt personale. Med hensyn til behandlingsmønster må man antage, at svarene i kommuner med eksterne leverandører er begrundet i anviste regninger, som angiver, hvilken type af behandlinger der er udført, medens svar fra kommuner med egne behandlere antages at være baseret på behandlingsstatistik. Hvor sådanne oplysninger ikke forefindes, er svarene antageligt baseret på et skøn. Data vedr. kommunernes udgifter pr. deltager i omsorgstandplejen er ikke præsenteret i artiklen, da svarene udviste så stor diversitet, at der må være anvendt helt forskellige opgørelsesmetoder. Svar vedrørende leverandørvalg, visitationsprocedurer, efteruddannelse af personale, klager fra patienter og pårørende samt antal indskrevne personer i omsorgstandplejen anses for valide, idet sådanne oplysninger er umiddelbart tilgængelige for den ansvarlige for omsorgstandplejen. Ved lovens vedtagelse blev det estimeret af sundhedsmyndighederne, at ca borgere var berettiget til at kunne gøre brug af omsorgstandplejen (24). Dette tal var baseret på det aktuelle antal beboere på danske plejehjem samt et antal af borgere i eget hjem, hvor behovet for hjælp til daglige funktioner var på samme niveau som hos plejehjemsbeboere. Ekstrapoleres der ud fra de oplyste svar i nærværende undersøgelse, vil der i dag være ca personer indskrevet i omsorgstandplejen i Danmark. Lovgivningen tilsiger, at borgere kan fravælge den kommunale omsorgstandpleje og i stedet bibeholde det almindelige sygesikringstilskud. Det er dog næppe realistisk at antage, at to tredjedele af det potentielle omsorgsklientel har valgt at benytte sygesikringstandplejen med højere egenbetaling, specielt fordi enhver borger allerede har ret til frit at vælge behandler under omsorgstandplejen; dette gælder såvel tandlæger som kliniske tandteknikere. Blot skal de pågældende behandlere have etableret en aftale med kommunen (26). Det forekommer i øvrigt overraskende, at det kun er lidt under halvdelen af kommunerne, der benytter en kombination af interne og eksterne leverandører af omsorgstandpleje. Den resterende del af kommunerne havde enten eksterne leverandører, eller de benyttede alene kommunalt ansat personale. Dette antyder, at det frie valg af behandler måske har mindre betydning for omsorgsklienterne, at nogle af omsorgsklienterne måske ikke kender til valgmulighederne, eller at de på grund af deres almentilstand ikke er i stand til at gøre brug af denne valgfrihed. Det kan 10 år efter lovens ikrafttræden således konstateres, at omsorgstandplejen ikke har fået den udbredelse, som sundhedsmyndighederne forudsatte, og at der øjensynligt er ulighed med hensyn til adgang til omsorgstandplejen. Barrierer for lige adgang kan bl.a. findes i visitationsprocessen. Grundlaget for visitation af patienter til omsorgstandplejen fremgår af Sundhedsstyrelsens retningslinjer for omfanget af og kravene til den kommunale tandpleje (26), og adgang til omsorgstandplejen skal bero på en visitation i den enkelte kommune på samme måde, som når kommunerne, efter en konkret individuel vurdering, sørger for tilbud om for eksempel personlig hjælp efter Lov om social service. Svarene fra undersøgelsen viser, at der i langt de fleste kommuner er fastlagt detaljerede kriterier for, hvem der kan visiteres til omsorgstandpleje, dog forefindes sådanne kriterier mindre hyppigt i skriftlig form. Det centrale ved visitationsproceduren er, at den skal baseres på, om klienten besidder et tilpas lavt niveau for egenomsorg, og at han eller hun ikke er i stand til at anvende det gængse tandplejesystem. Der er mange forskellige personalegrupper, der har til Leverandør af omsorgstandpleje Kun interne Kun eksterne Kombination af P-værdi leverandører leverandører interne og eksterne (n=53 ) (n=67) leverandører (n=100) Faste visitationsprocedurer NS Faste skriftlige visitationsprocedurer < 0,01 Målrettet efteruddannelse til tandlæger < 0,001 Målrettet efteruddannelse til tandplejere < 0,001 Målrettet efteruddannelse til klinikassistenter < 0,001 Særlige arbejdsmiljøhensyn < 0,001 Personale fravælger omsorgstandpleje på grund af arbejdsmiljø < 0,001 Har modtaget skriftlige klager fra patienter < 0,001 Har modtaget skriftlige klager fra pårørende < 0,001 ( 2 test) (NS = ikke signifikant) Tabel 6 Procentdel af kommunerne som har svaret bekræftende på forskellige forhold vedrørende omsorgstandpleje i relation til kommunens leverandørvalg.

13 Undersøgelse 19,7 (2,8) Tandrensning 19,5 (3,0) Almen forebyggende behandling 18,4 (3,6) Instruktion personale 17,3 (3,6) Reparation af proteser 16,6 (3,5) Fyldningsbehandling 15,7 (3,3) Fluorbehandling 15,1 (5,2) Instruktion patient 15,1 (4,2) Almen parodontalbehandling 14,1 (4,8) Delvis ekskavering 14,0 (3,8) Ekstraktion 12,9 (3,6) Udvidet tandrensning 12,2 (4,7) Nødbehandling 12,0 (3,6) Nyfremstilling af proteser 12,0 (3,9) Tandrodsrensning 10,4 (4,4) Gruppeundervisning af personale 10,0 (4,5) Instruktion pårørende 8,7 (3,6) Anden operation 7,5 (3,3) Endodontisk behandling 7,4 (3,0) Kronebehandling 5,4 (3,0) Brobehandling 4,6 (2,9) Parodontalkirurgi 4,4 (3,0) Implantatbehandling 3,1 (2,5) Relativ hyppighed af behandlings/ forebyggelses-ydelse (maks. = 23, min =1) Tabel 7 Den relative hyppighed af forskellige behandlings- og forebyggelsesydelser angivet ved gennemsnitlig rangværdi (maksimumhyppighed = 23, minimumhyppighed = 1) (standarddeviation af rangværdi angivet i parentes) og ordnet efter gennemsnitlig hyppighed (n = 175). opgave at visitere patienter til omsorgstandplejen. Ifølge undersøgelsen er det dog hyppigst en visiterende sygeplejerske eller sygeplejersker ansat på plejehjem/ældrebolig/hjemmepleje, der udfører opgaven. Undersøgelser har påpeget, at sygeplejerskers og plejepersonales egen viden og holdninger til tandpleje ofte påvirker den hjælp og støtte, der ydes omsorgsklienten med hensyn til tandpleje og mundhygiejne herunder behov for tandlægebesøg (16, 17, 20, 21, 27, 28). Således kunne manglende viden hos plejepersonalet og andre, der har indflydelse på omsorgspatienternes tandpleje, være en medvirkende faktor til den ringe udnyttelse af omsorgstandplejetilbuddet. Behov for uddannelse af plejepersonale på tandplejeområdet er belyst i undersøgelser i for eksempel Sverige (27, 29) og USA (21, 28). Kommunens størrelse har tilsyneladende også en vis indflydelse på, om borgere får tilbudt omsorgstandpleje, et forhold som måske kan ændre sig med den nyligt vedtagne kommunalreform i Danmark. Undersøgelsen har vist, at tandplejepersonalet hyppigt modtager efteruddannelse med relation til tandpleje for omsorgsklientellet; dette gælder dog specielt i de store kommuner, og hvor kommunalt ansatte tandlæger er involveret i omsorgstandplejen. Noget tilsvarende gælder for tandplejere og klinikassistenter. Det er i en tidligere engelsk undersøgelse påpeget, at bedre uddannelse og/eller efteruddannelse af tandplejepersonale vil kunne øge motivationen til at gennemføre effektiv forebyggelse og behandling af orale lidelser specielt for svage patientgrupper (18). Klager fra patienter eller pårørende er relativt sjældent forekommende, dog har en tredjedel af de kommuner, der udelukkende benytter eksterne leverandører af tandpleje, modtaget klager. Mere systematisk efteruddannelse på omsorgstandplejeområdet kunne måske forebygge sådanne klager. Omsorgstandpleje er et arbejdsområde, der af tandplejepersonalet kan opfattes som vanskeligt og lidet attraktivt (13, 14). En engelsk rapport påpeger, at det ikke er de tandlægelige udfordringer, der udgør vanskelighederne for tandplejepersonalet, men usikkerhed omkring hvorledes man tager vare på omsorgspatienter og specielt patienter med psykiske lidelser (15). Dette synes i nogen grad bekræftet i nærværende undersøgelse. I lidt over en tredjedel af de kommuner, der benytter eget tandplejepersonale, fravælger dele af personalet arbejdet med omsorgstandpleje på grund af arbejdsmiljøet. Det er overvejende i store kommuner, et sådant fravalg finder sted, til trods for at det fortrinsvis er i de store kommuner, det er rapporteret, at der tages specielle hensyn til arbejdsmiljøet. I mindre kommuner vil det være forbundet med vanskeligheder at vælge omsorgstandplejen fra. Der oplyses naturligt nok ikke om fravalg af arbejde med omsorgstandpleje blandt eksterne leverandører, idet de jo allerede har accepteret behandling af omsorgspatienter, da de etablerede aftale med kommunen. Det er i Sundhedsstyrelsens vejledning understreget, at tandpleje for omsorgsklientellet skal være baseret på et såkaldt realistisk tandplejebehov, hvilket forklares med, at man i vid udstrækning skal tage hensyn til patienternes subjektive behov og almentilstand (26). Subjektive behov kan blandt disse patienter variere betydeligt fra objektive behov. Et realistisk behandlingsbehov indeholder en kombination af det normative behov og patientens behov baseret på sociale og funktionsmæssige konsekvenser af de orale tilstande, som det opfattes af patienten (30). En svensk undersøgelse har nærmere beskrevet, hvad realistisk behandlingsbehov kan dække, og de specielle vilkår, der er knyttet hertil (31). Det er her påpeget, at arbejdsbyrden behandlingsteknisk er forholdsvis beskeden, men at screening for orale sygdomme samt forebyggende aktiviteter bør foretages hyppigt. Betragter man behandlingsmønsteret, som det er oplyst i nærværende undersøgelse, så er undersøgelse, tandrensning, almen forebyggende behandling samt individuel instruktion af plejepersonalet blandt de hyppigst forekommende ydelser. Dette er i tråd med sundhedsmyndighedernes tidlige antagelser vedrørende omsorgstandplejens indhold. På den baggrund er det imidlertid overraskende, at forholdsvis få tandplejere er involveret i omsorgstandplejen. Der er en tendens til, at der i kommuner med eksterne leverandører af omsorgstandpleje hyppigere udføres behandlingsydelser f.eks. nødbehandling og tandudtrækning, medens kommunalt ansat personale hyppigere leverer ydelser af forebyggende og henholdende karakter. Samtidig er der i kommuner med eksterne leverandører færre personer, der indskrives 13

14 14 i omsorgstandplejen. Disse to forhold kunne indikere, at visitation i disse kommuner snarere foretages, når tandbehandlingsbehovet er åbenlyst nødvendigt end på indikation vedrørende manglende evne til at anvende det almindelige tandplejesystem. Herved tilsidesættes omsorgstandplejens forebyggende sigte til fordel for et reparativt perspektiv. Lovens intention om, at svage ældre skulle have et tilbud om opsøgende regelmæssig tandpleje inden behandlingsbehov opstår, kompromitteres herved. Konklusion Det kan konkluderes, at omsorgstandplejen ikke har fået den udbredelse, som oprindelig antaget, og at der ses betydelige variationer kommunerne imellem med hensyn til antallet af deltagere. Undersøgelsen tyder på en uensartet visitation til omsorgstandplejen, og der ses desuden et varierende indhold i omsorgstandplejetilbuddet på trods af foreliggende og ganske omfattende skriftlige vejledninger fra sundhedsmyndighederne. Store kommuner og kommuner med involvering af kommunalt ansat tandplejepersonale ser ud til at have den fornødne kapacitet til at gennemføre omsorgstandplejeprogrammet som foreskrevet af myndighederne. Desuden har de samme kommuner også gennemført efteruddannelse af tandplejepersonalet. For at imødegå de eksisterende barrierer for lige adgang til omsorgstandplejen anbefales det, at der gennemføres en mere systematisk og landsdækkende efteruddannelse for tandplejepersonale, der arbejder i omsorgstandplejen. Tandplejere bør i højere grad involveres i omsorgstandplejen. Det anbefales desuden, at personale, som er ansvarlig for visitation af borgere til omsorgstandplejen, samt personale, der i hverdagen praktisk assisterer denne gruppe af svage borgere, bibringes mere information og mere uddannelse om behovet for oral sundhedsarbejde og tandpleje hos særligt svage patientgrupper. Endelig anbefales det, at der generelt sættes mere fokus på omsorgstandplejen, således at dette tandplejeprogram på linje med børne- og ungdomstandplejen kunne nyde almen anerkendelse til gavn for samfundets svageste borgere. Taksigelse Undersøgelsen har modtaget økonomisk støtte fra Tandlægernes Nye Landsforenings forskningsfond. Korrespondance Lisa Bøge Christensen, Center for Sundhed og Samfund, Odontologisk Institut, Afdeling for Samfundsodontologi og Videreuddannelse, Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Øster Farimagsgade 5, Postboks 2099, 1014 København K, Referencer 1. Petersen PE, Yamamoto T. Improving the oral health of older people: the approach of the WHO Global Oral Health Programme. Community Dent Oral Epidemiol 2005; 33: Avlund K, Holm-Pedersen P, Schroll M. Functional ability and oral health among older people: A longitudinal study from age 75 to 80. J Am Geriatr Soc 2001; 49: Chalmers JM. Geriatric oral health issues in Australia. Int Dent J 2001; 51: Vigild M, Brinck JJ, Christensen J. Oral health and treatment needs among patients in psychiatric institutions for the elderly. Community Dent Oral Epidemiol 1993; 21: Kun interne Kun eksterne Kombination af interne og leverandører (n=46) leverandører (n=38) eksterne leverandører (n=88) Almen forebyggende behandling*** 19,4 (3,2) 16,0 (3,7) 19,1 (3,2) Instruktion personale* 17,8 (3,7) 16,4 (3,3) 17,5 (3,7) Reparation af proteser* 17,0 (3,6) 15,7 (3,3) 16,9 (3,6) Ekstraktion** 12,5 (3,9) 14,7 (3,1) 12,4 (3,5) Udvidet tandrensning** 13,4 (4,9) 9,8 (3,9) 12,4 (4,4) Nyfremstilling af proteser*** 11,1 (3,6) 14,2 (3,3) 11,4 (4,0) Nødbehandling* 11,1 (2,9) 13,4 (4,5) 11,8 (3,4) Tandrodsrensning* 10,5 (4,4) 9,1 (3,9) 11,0 (4,6) Gruppeundervisning af personale** 10,3 (4,0) 8,8 (5,1) 10,6 (4,4) Brobehandling*** 3,9 (3,3) 6,3 (3,2) 4,1 (2,3) Parodontalkirurgi*** 4,2 (3,3) 6,3 (3,6) 3,6 (2,3) * P < 0,05, ** P < 0,01, *** P < 0,001 (Kruskal-Wallis-test) Tabel 8 Den relative hyppighed af forskellige behandlings- og forebyggelsesydelser angivet ved gennemsnitlig rangværdi (maksimumhyppighed = 23, minimumhyppighed = 1) fordelt efter kommunens leverandører af omsorgstandpleje (i parentes angivet standarddeviation) (Kun statistisk signifikante resultater er medtaget).

15 5. Petersen PE, Kjoller M, Christensen LB, Krustrup U. Changing dentate status of adults, use of dental health services, and achievement of national dental health goals in Denmark by the year J Public Health Dent 2004; 3: Jokstad A, Ambjornsen E, Eide KE. Oral health in institutionalized elderly people in 1993 compared with in Acta Odontol Scand 1996; 54: Knabe C, Kram P. Dental care for institutionalized geriatric patients in Germany. J Oral Rehabil 1997; 24: Strayer MS. Dental health among homebound elderly. J Public Health Dent 1993 Winter 1993; 53: Martin KU, Martin JO. Meeting the oral health needs of institutionalized elderly. Dysphagia 1992; 7: Vigild M. Oral mucosal lesions among institutionalized elderly in Denmark. Community Dent Oral Epidemiol 1987; 15: Vigild M. Dental caries and the need for treatment among institutionalized elderly. Community Dent Oral Epidemiol 1989; 17: Vigild M. Oral Hygiene and Periodontal Conditions Among 201 Dentate Institutionalized Elderly. Gerodontics 1988; 4: Longhurst RH. Availability of domiciliary dental care for the elderly. Prim Dent Care 2002; 9: MacEntee MI, Weiss RT, Waxlermorrison NE, Morrison BJ. Opinions of Dentists on the Treatment of Elderly Patients in Long-Term Care Facilities. J Public Health Dent 1992; 52: Fenwick JE, Batchelor PA, Samarawickrama DY. Reasons for referral of very elderly patients to the community dental service in rural England and the implications for developing oral health care services. Gerodontology 1998; 15: Wårdh I, Hallberg LR, Berggren U, Andersson L, Sörensen S. Oral health care--a low priority in nursing. In-depth interviews with nursing staff. Scand J Caring Sci 2000; 14: Frenkel HF. Behind the screens: care staff observations on delivery of oral health care in nursing homes. Gerodontology 1999; 16: McCord JF, Wilson MC. Social problems in geriatric dentistry: an overview. Gerodontology 1994; 11: Chung JP, Mojon P, Budtz-Jorgensen E. Dental care of elderly in nursing homes: perceptions of managers, nurses, and physicians. Spec Care Dentist 2000; 20: Merelie DL, Heyman B. Dental needs of the elderly in residential care in Newcastle-upon-Tyne and the role of formal carers. Community Dent Oral Epidemiol 1992; 20: Chalmers JM, Levy SM, Buckwalter KC, Ettinger RL, Kambhu PP. Factors influencing nurses' aides' provision of oral care for nursing facility residents. Spec Care Dentist 1996; 16: Indenrigsministeriet. Lov om Tandpleje m.v. 4. juni Vigild M. Odontologiske forhold hos gamle mennesker på institution. Disputats. Tandlægebladet 1990; 94: Sundhedsministeriet. Lovbekendtgørelse nr. 411 af 26. maj 1994 af lov om tandpleje. 25. Sundhedsministeriet. Retningslinier for tilrettelæggelse af den kommunale tandpleje Sundhedsstyrelsen. Kommunal og amtskommunal tandpleje. Retningslinier for omfanget af og kravene til den kommunale og amtskommunale tandpleje Wårdh I, Berggren U, Andersson L, Sörensen S. Assessments of oral health care in dependent older persons in nursing facilities. Acta Odontol Scand 2002; 60: Blank LW, Arvidson-Bufano UB, Yellowitz JA. The effect of nurses' background on performance of nursing home resident oral health assessments pre- and post-training. Spec Care Dentist 1996; 16: Wårdh I, Hallberg LR, Berggren U, Andersson L, Sörensen S. Oral health education for nursing personnel; experiences among specially trained oral care aides: one-year follow-up interviews with oral care aides at a nursing facility. Scand J Caring Sci 2003; 17: Sheiham A, Maizels JE, Cushing AM. The concept of need in dental care. Int Dent J 1982; 32: Isaksson R, Soderfeldt B, Nederfors T. Oral treatment need and oral treatment intention in a population enrolled in long-term care in nursing homes and home care. Acta Odontol Scand 2003; 61: Efteruddannelse På CEU Kolding kan tandklinikassistenter tage deres efteruddannelse i et spændende miljø. Læs mere om kurserne på eller spørg efter vores vejledere på telefon Skovvangen Kolding CEU Kolding har i 2005 modtaget den internationale kvalitetspris Recognised for Excellence 15

16 Vejle Messen september Udvalgte kurser fra det generelle kursusprogram rummer bl.a.: Fredag kl Ulrik Wilbeks metode til at få en flok piger til at gå efter det samme mål Fredag kl De udliciterende forældre - er det nogen vi kender? v. Jon Kristian Lange Fredag kl Den vanskelige behandlingssituation v. Pia Svendsen Der er mange andre spændende emner - bl.a: The extreme make over - er det lykken? Thai-tsunamien - retsodontologisk Parodontitis og risikofaktorer Vær forberedt når livet gør ondt! Familiearrangement! På hjemmesiden kan du læse alt om messen og alle de mange nye spændende tiltag på Dental Fair Du vil samtidig kunne se en komplet liste over de mange udstillere og den inspirerende kursusoversigt. Dental Fair afholder igen i år internet konkurrencer hver måned indtil Dental Fair Messen i Vejle. Konkurrencen er i fuld gang, så hvis du ikke vil gå glip af chancen for at vinde spændende præmier, så kik ind... Dental Fair - en messe du ikke må gå glip af

17 NY KAPSEL Nu med længere spids Uden modstandere GC Fuji IX GP Stopbar glasionomer til fyldninger UDEN MODSTANDERE Anvendes i den daglige rutine. Der er nu fremstillet mere end 100 MILLIONER fyldninger. MANGE FACETTER Posteriorer og temporære fyldninger, underfyldninger og stampeopbygninger, fyldninger til børn og ældre. LET AT APPLICERE Klæber ikke, højviskost, men samtidigt med gode flydeegenskaber som giver sikker kanttilslutning imod kavitetsvæggen. HURTIGT Hurtigafbindende (3 min.) eller normalafbindende (6 min.). Afbinder kemisk, selv når der er fugt tilstede og du ønsker der er tørt. Hvorfor risikere at anvende noget som ikke er ligeså godt? BLIVER HVOR DET PLACERES Stærkt, og med en stressabsorberende binding som holder. INGEN MIKROLÆKAGE Perfekt kanttilslutning i kombination med styrke giver tæt, langvarig forsegling. MED FLUORBESKYTTELSE Glasionomerer afgiver fluorioner i stor udstrækning. ØVERST PÅ SKAMLEN Med megen erfaring og uovertrufne kliniske beviser. Det gør valget af Fuji IX enkelt og let. GC Europe N.V. Scandinavian Office Denmark, Tværdiget 22, DK 2730 Herlev, Denmark Tel: Fax:

18 TREPARTSINTERVIEW Revner, 18 Op mod 10 procent af alle voksne får det på et tidspunkt: En tand med en dentininfraktion, der gør ondt. Lidelsen forekommer typisk hos patienter i årsalderen (1, 2) og kan drille mange tandlæger, hvad angår både diagnosticering og behandling. Infraktioner kan skyldes caries og traumer mange år tidligere, og derfor skal også Den Kommunale Tandpleje være på vagt, fortæller overtandlæge Ulla Pallesen i dette trepartsinterview. CHRISTINA SOMMER Journalist ULLA PALLESEN Overtandlæge, Tandlægeskolen, København KIM BITSCH LAURIDSEN Afdelingstandlæge, Slagelse Kommunale Tandpleje Usynlige for det blotte øje, men ofte smertefulde. Dentininfraktioner er ikke blot til gene for patienten, men driller også mange tandlæger: - Området er velbeskrevet rent fagligt, men giver alligevel anledning til besvær for mange tandlæger. Det kan være vanskeligt at lokalisere den tand, der har en usynlig revne, både for tandlægen og patienten. Og det kan også være svært at vælge den rigtige behandling. Ofte starter man med at lime tanden sammen med en plastfyldning. Hjælper det ikke, må der en omsluttende restaurering til, og hvis det heller ikke hjælper, kan rodbehandling, hemisektion eller ekstraktion blive nødvendigt. Og selvom tandlægen gør det hele korrekt, kan man godt forstå, at patienten har svært ved at forholde sig til, at tandlægen ikke fra starten kan sige, hvad der bliver den endelige behandling, fortæller overtandlæge Ulla Pallesen, Tandlægeskolen ved Københavns Universitet. I modsætning til andre brækkede lemmer kan en tand med en dentininfraktion aldrig hele, da dentinen ikke har tilstrækkelig blodforsyning i dentinkanalerne, og fordi der er åbent ud til det ydre miljø. Hvorfor revner tanden? Revnerne kan opstå som en slags træthedsbrud i tanden efter mange års hårdt arbejde eller efter et traume på tanden ved f.eks. bid på en kirsebærsten eller et slag på kæben. - Mange mener også, at amalgamfyldninger har betydning, fordi man ofte ser, at infraktionerne er misfarvede af korrosionsprodukter. Korrosionsprodukterne kan nu ikke gøre noget i sig selv, de trænger blot der hen, hvor der er plads - i revnerne. Og om amalgamens lille ekspansion er medvirkende til at give så store spændinger i tanden, at den revner, kan man kun gisne om. Selv finder jeg denne teori overdreven, og jeg ville aldrig fjerne velfungerende amalgamfyldninger for at forebygge revner på en patient, der ikke havde vist tegn på dentininfraktioner i andre tænder, siger Ulla Pallesen. Hvad er en dentininfraktion? En dentininfraktion defineres som en inkomplet revne i dentinen (2). Tanden ser sygdomsfri ud både klinisk og radiologisk og er vital, når man vitalitetstester. Når den begynder at gøre ondt, er det oftest med tilbagevendende jag i tanden ved belastning eller temperaturpåvirkning, især kulde (1, 2). Infraktionerne kan forekomme på alle molarer og præmolarer, hvorimod de yderst sjældent ses på hjørnetænder og incisiver (2). I et materiale, Ulla Pallesen selv har gjort op på voksne patienter, havde 10 procent af alle voksne en eller flere symptomgivende dentininfraktioner, oftest i 30-50

19 der driller TREPARTSINTERVIEW 19 årsalderen (2). - Dentininfraktioner må ikke forveksles med emaljeinfraktioner, som er meget hyppige. Men det kom bag på mig, at frekvensen for dentininfraktioner er så høj, siger Ulla Pallesen. Dentininfraktioner opstår typisk i tænder, der er svage, og carierede og restaurerede tænder er mest udsatte. Her kommer revnen under de(n) mest svækkede og belastede cuspides, eksempelvis linguale cuspides på underkæbemolarer og faciale cuspides på overkæbemolarer. Men dentininfraktioner kan også opstå i helt intakte tænder, hvor de starter i tandens fissursystem, der hvor den er svagest. - Bliver tænderne slidt, så enkelte belastede cuspides bliver tynde, samtidig med at de bevarer deres højde, vil tygning udsætte dem for et vrid og dermed disponere dem for fraktur. Har man en 6 er i den ene side af underkæben, hvor den distolinguale cuspis har en dentininfraktion, der skal behandles, skal tandlægen også undersøge 6 eren i den modsatte side for at forebygge en infraktion her. Det gælder ikke alene de tænder, der har været udsat for det samme, hvad angår caries og fyldningsterapi, også andre ting spiller ind som placering i tandrækken, kipning, morfologi osv., siger Ulla Pallesen. Tydelige dentininfraktioner i en overkæbemolar, hvor der tidligere har været en mindre fyldning. Skader som følge af piercinger I Den Kommunale Tandpleje møder vi flere unge med tungepiercinger. Udgør de også en risiko for infraktioner? - Ja, det kan de godt. Jeg har et eksempel med en tungepiercing, hvor patienten ved et uheld kom til at bide hårdt sammen på kuglen. Dette medførte, at en overkæbepræmolar på grund af de stejle cuspides fik en revne på langs. Denne udviklede sig senere til en fraktur, som i sidste ende betød, at tanden måtte ekstraheres. Men jeg kender ikke så meget til området, vi får ikke mange henvendelser om infraktioner i forbindelse med tungepiercinger. Det største problem her er affraktureringer af emaljeprismer på tænderne. Herudover har jeg et tilfælde, hvor en patient fik en blå underkæbeincisiv. Hun var kommet til at bide hårdt på sin tungepiercing, og det var simpelthen den eneste forklaring på, hvorfor den tand blev nekrotisk, siger Ulla Pallesen. Men står vi over for lidt mystiske symptomer på en tilsyneladende intakt tand på en patient med tungepiercing, bør tanken om dentininfraktion strejfe os? - Ja, især når der er tale om en præmolar i overkæben, som er den tredje mest udsatte tand næst efter underkæbe- og overkæbemolarerne (1, 2). Når præmolarerne rammes, kommer revnerne ofte i en intakt tand, og det er mere alvorligt end revner i tænder, hvor der har været en fyldning. For revner i intakte tænder følger fissursystemet og går derfor ofte med retning mod pulpa, som kan ende i en kompliceret krone-rodfraktur. Revner i tænder, der har haft fyldninger, opstår også, hvor tanden er svagest. Men her er det oftest med udgangspunkt i kavitetens indre kantvinkler, hvor infraktionen kan føre til fraktur af den enkelte cuspis, og disse revner er derfor ikke nær så alvorlige, siger Ulla Pallesen. Noter altid traumer i journalen Kan dentininfraktioner skyldes traumer i forbindelse med fald, hvor kæberne bider hårdt sammen, og er der særlige forhold at være opmærksom på hos børn og unge? - Jeg har ikke stor erfaring med infraktioner hos børn og unge, og vi får ikke mange henvendelser, måske fordi det ikke sker så tit. Men apropos det at falde - har man en patient, der har været udsat for et uheld, faldulykke eller cykelstyrt, hvor underkæben har fået et kraftigt slag, bør man som tandlæge altid notere det i journalen, selvom der ikke er synlige skader. Infraktionerne vil ofte først vise sig flere år senere, og her er min erfaring, at patienterne typisk kun får hjælp fra deres ulykkesforsikring, hvis tandlægen huskede at notere uheldet i journalen og fik det meldt til forsikringen, fortæller overtandlægen. Ulla Pallesen henviser til et tilfælde, hvor en patient var faldet ned fra køkkenbordet og havde ramt bordet med kæben. - Først fem-seks år efter faldet fik hun den ene infraktion efter den anden. Revner i tænderne udvikler sig langsomt og som følge af både traume og belastning under funktion, siger Ulla Pallesen.

20 TREPARTSINTERVIEW Hvordan stiller vi diagnosen? 20 Dentininfraktioner kan som sagt ikke ses udefra. Første tegn på en symptomgivende infraktion er derfor, at patienten føler smerte ved tygning eller temperaturpåvirkning, især kulde. Men selv da kan patienten have svært ved at vurdere, om smerten kommer fra en tand i over- eller underkæbe. For tandlægen ser tænderne helt sunde ud, de er vitale, og røntgenbilleder afslører intet, og diagnosen er derfor ofte ganske svær at stille. I den forbindelse anbefaler Ulla Pallesen bidepinden Frac- Finder, som gør det muligt at belaste hver cuspis separat, samtidig med at der kan foretages et let vrid i retning væk fra tandens fissur. En tand med revne vil herved ofte reagere med en moderat til jagende smerte, når påbidningen ophører. Ved dette symptom er diagnosen ret sikker. - Herefter fjernes fyldningen, og dentininfraktionen vil oftest ses som en lys linie i dentinen, eller sort pga. korrosionsprodukter fra amalgan. Er infraktionen vanskelig at se, vil gennemlysning af tanden med fiberlys eller lys fra en polymeriseringslampe ofte gøre det lettere, eller også kan man lave en cariesfarvning. Revner i dentinen kan ikke ses uden på tanden, men mange tandlæger taler om dentin- og emaljeinfraktioner under et, og det mener jeg ikke, man skal. Emaljeinfraktioner er der i alle tænder, der har siddet længe nok i munden. Emalje er et dødt væv, der krakelerer ligesom porcelæn, og det skal der ikke gøres noget ved, med mindre patienten har ondt. For så kan det være et tegn på, at der også er revne inde i dentinen. Alt for mange tandlæger giver patienterne et spejl i hånden og viser patienten, at han har en revne her og en revne der og anbefaler at fjerne de gamle sølvfyldninger og lægge plast i stedet. Skulle vi tandlæger behandle alle emaljeinfraktioner, kunne vi ikke lavet andet, og det ville bestemt være overbehandling og ikke sundt for tænderne, siger Ulla Pallesen. Tværfaglige diagnoser I forbindelse med diagnosticering af dentininfraktioner vil Ulla Pallesen gerne opfordre til, at det tværfaglige samarbejde mellem tandlæger, neurologer og øre-, næse-, halslæger styrkes. - Mit indtryk er, at flere øre-, næse-, halslæger og neurologer er blevet interesseret i pulpasmerter som differentialdiagnose i deres områder. Jeg har holdt foredrag for flere af grupperne og derved slået et slag for, at det kan være en tand, der gør ondt frem for en nervesygdom. Jeg havde selv en patient, der ikke kunne fortælle, hvilken tand der gjorde ondt, og hvor jeg heller ikke kunne stille en diagnose. Så gik hun til egen læge, dernæst til øre-, næse-, halslæge med mistanke om noget med bihulerne. Men nej. Hun kom tilbage til lægen, og når der nu ikke var noget galt med tænder eller bihuler, blev hun henvist til neurolog, og det endte med en recept på det meget ubehagelige stof Tegretol, som ikke er kurativt og i værste fald skal tages resten af livet. Men hun var simpelthen så heldig, at en tand frakturerede, og smerterne forsvandt efter rodbehandling. Så alle tre faggrupper bør vide meget om hinandens områder. Vanskelige diagnoser kan ikke altid stilles umiddelbart, og det må man leve med. Men det er vigtigt at informere patienten om dette og bede ham om at komme igen, hvis symptomerne ikke forsvinder. Tiden kan evt. give yderligere oplysninger, så diagnosen til sidst kan stilles, forklarer Ulla Pallesen. Metalkuglen fra tungepiercingen har ramt en underkæbeincisiv (2-), så den er blevet nekrotisk og grålig misfarvet.

Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Godkendt i Socialudvalget, den 6. juni 2013 Lovgrundlag Indenrigs- og Sundhedsministeriet har med bekendtgørelse nr. 727 af 15. juni 2007

Læs mere

Omsorgstandpleje - visitation - ansøgning. 04 den 23. maj 07

Omsorgstandpleje - visitation - ansøgning. 04 den 23. maj 07 Omsorgstandpleje - visitation - ansøgning 04 den 23. maj 07 1 Omsorgstandpleje - visitation Formål med omsorgstandpleje. Formålet med omsorgstandpleje er at tilbyde forebyggende og behandlende tandpleje

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Vi fik politisk indflydelse

Vi fik politisk indflydelse 1986: Lov om Tandpleje TNL afholder deres første lederkursus på Nyborg Strand Nyborg Strand betyder noget som leder, det giver fagligt udbytte og socialt netværk. Rita Kaae 1987: Fritvalgsordningen for

Læs mere

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Version: xx.xx.xxxx Indholdsfortegnelse: Generelt gældende for at modtage omsorgstandpleje... 3 Formålet med omsorgstandplejen efter Sundhedsloven... 3 Vurdering

Læs mere

Intentionerne bag og indholdet i Sundhedslovens 133 om specialtandpleje. Lene Vilstrup Afdelingstandlæge, MPH, Ph.d.

Intentionerne bag og indholdet i Sundhedslovens 133 om specialtandpleje. Lene Vilstrup Afdelingstandlæge, MPH, Ph.d. Intentionerne bag og indholdet i Sundhedslovens 133 om specialtandpleje Lene Vilstrup Afdelingstandlæge, MPH, Ph.d. Sundhedsstyrelsen 1986 kommunal omsorgstandpleje kan tilbydes! Kommunerne kan tilbyde

Læs mere

Hvilke ændringer er der sket i målgruppen for omsorgstandplejen, der gør, at en nydefinition af tandplejetilbuddet er nødvendig?

Hvilke ændringer er der sket i målgruppen for omsorgstandplejen, der gør, at en nydefinition af tandplejetilbuddet er nødvendig? Hvilke ændringer er der sket i målgruppen for omsorgstandplejen, der gør, at en nydefinition af tandplejetilbuddet er nødvendig? Lisa Bøge Christensen Odontologisk Institut Dias 1 Aftale om Finansloven

Læs mere

Serviceområde: Sundhedsområdet

Serviceområde: Sundhedsområdet Serviceområde: Sundhedsområdet Fokusområde: Genoptræning efter sundhedslovens 140. Hvilke behov dækker ydelsen: Vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt

Læs mere

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Sundhedsloven 2015 Indledning Fredensborg kommune tilbyder forebyggende og behandlende tandpleje til borgere, der på grund af

Læs mere

Administrative udfordringer i specialtandplejen

Administrative udfordringer i specialtandplejen Administrative udfordringer i specialtandplejen Visitation og omkostninger Børge Hede 16. januar 2014 Visitation 3.2 Visitation Visitation til specialtandpleje sker på grundlag af en faglig bedømmelse

Læs mere

NOTAT: MULIGHEDER FOR FORBEDRING AF ADGANGEN TIL HJÆLP TIL SELVSKADENDE BØRN OG UNGE

NOTAT: MULIGHEDER FOR FORBEDRING AF ADGANGEN TIL HJÆLP TIL SELVSKADENDE BØRN OG UNGE Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 731 Offentligt NOTAT: MULIGHEDER FOR FORBEDRING AF ADGANGEN TIL HJÆLP TIL SELVSKADENDE BØRN OG UNGE Indholdsfortegnelse Muligheder for forbedring af

Læs mere

Rubrik. RuOmsorgstandpleje. urub Kvalitetsstandard. Godkendt af byrådet

Rubrik. RuOmsorgstandpleje. urub Kvalitetsstandard. Godkendt af byrådet Rubrik RuOmsorgstandpleje urub Kvalitetsstandard Godkendt af byrådet 20. marts 2013 Omsorgstandpleje 1. Overordnede rammer 1. Formål Formålet med omsorgstandpleje er - gennem opsøgende, regelmæssige undersøgelser,

Læs mere

Tandpleje til børn og unge

Tandpleje til børn og unge Tandpleje til børn og unge Sundhedsloven 127-134 Kvalitetsstandard Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget den 4. maj 2010 Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Tandpleje til børn og unge 1. Overordnede

Læs mere

Januar 2014 FOREBYGGENDE TANDPLEJE FOR BØRN OG UNGE I NORDEN

Januar 2014 FOREBYGGENDE TANDPLEJE FOR BØRN OG UNGE I NORDEN TANDLÆGESKOLEN - Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Afdeling for Samfundsodontologi og Videreuddannelse.... Januar 2014 FOREBYGGENDE TANDPLEJE FOR BØRN OG UNGE I NORDEN Indledning

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Rubrik. RuTandpleje til børn og unge. urub Kvalitetsstandard. Godkendt af byrådet

Rubrik. RuTandpleje til børn og unge. urub Kvalitetsstandard. Godkendt af byrådet Rubrik RuTandpleje til børn og unge urub Kvalitetsstandard Godkendt af byrådet 20. marts 2013 Tandpleje til børn og unge 1. Overordnede rammer 1.1. Formål Tandplejens mål er, at befolkningen ved en god

Læs mere

Tandlæger: Regeringen har undervurderet behov for tandpleje

Tandlæger: Regeringen har undervurderet behov for tandpleje Tandlæger: Regeringen har undervurderet behov for tandpleje 27. maj 2016 kl. 1:00 0 kommentarer (Praktiserende Tandlægers Organisation) DEBAT: I jagt på besparelser har politikerne overvurderet danskernes

Læs mere

Kvalitetsstandard. Sundhedsloven 131. Omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard. Sundhedsloven 131. Omsorgstandpleje Kvalitetsstandard Sundhedsloven 131 Omsorgstandpleje Godkendt i Byrådet den 26. juni 2012 Værdigrundlag og politiske mål. Formålet med at yde hjælp efter serviceloven er at fremme den enkeltes muligheder

Læs mere

Kvalitetsstandard for Specialtandpleje

Kvalitetsstandard for Specialtandpleje Samsø Kommune Kvalitetsstandard for Specialtandpleje 15.12.2015 Specialtandpleje er et specialiseret tandplejetilbud til børn og voksne, der på grund af psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse (handicap)

Læs mere

Kvalitetsstandard for Omsorgstandplejen

Kvalitetsstandard for Omsorgstandplejen Kvalitetsstandard for Omsorgstandplejen Indholdsfortegnelse Lovgrundlag... 4 Formål med ydelsen... 4 Hedensted Kommunes målsætning... 4 Hvem kan modtage omsorgstandpleje... 4 Visitation... 5 Beskrivelse

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Målgruppen er borgere, der ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller omsorgstandplejen:

Målgruppen er borgere, der ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller omsorgstandplejen: Kvalitetsstandard: Specialtandpleje Målgruppe Målgruppen er borgere, der ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller omsorgstandplejen: Borgere

Læs mere

Kvalitetsstandard for Omsorgstandplejen

Kvalitetsstandard for Omsorgstandplejen Kvalitetsstandard for Omsorgstandplejen Indholdsfortegnelse Lovgrundlag... 4 Formål med ydelsen... 4 Hedensted Kommunes målsætning... 4 Hvem kan modtage omsorgstandpleje... 4 Visitation... 5 Beskrivelse

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Rapport vedrørende resultater fra undersøgelse af tilfredsheden blandt brugerne af Tandlægevagten i Frederiksborg amt 2006

Rapport vedrørende resultater fra undersøgelse af tilfredsheden blandt brugerne af Tandlægevagten i Frederiksborg amt 2006 TANDLÆGESKOLEN - Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Afdeling for Samfundsodontologi og Videreuddannelse Tandlægevagten Frederiksborg Amt Rapport vedrørende resultater fra undersøgelse

Læs mere

Serviceprofil for Tandplejen 2015

Serviceprofil for Tandplejen 2015 Serviceprofil for Tandplejen 2015 Formål Tandplejens formål er at: Tilbyde et samlet tandplejetilbud til alle børn og unge under 18 år tilpasset den enkeltes behov: Sundhedsfremmende sparring og rådgivning

Læs mere

Status over specialtandpleje 2013 Kommunerne i Region Midt

Status over specialtandpleje 2013 Kommunerne i Region Midt Status over specialtandpleje 2013 Kommunerne i Region Midt 1 Specialtandpleje i kommunerne i Region Midt 2013 Patientunderlag I 2013 var 3.712 patienter indvisteret i i 17 af de 19 kommuner. Heraf blev

Læs mere

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN - implementering af lov om tandpleje 2006 Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen - implementering af lov om tandpleje

Læs mere

INDSATSKATALOG - ET GODT OG AKTIVT LIV MED VÆRDIGHED

INDSATSKATALOG - ET GODT OG AKTIVT LIV MED VÆRDIGHED INDSATSKATALOG - ET GODT OG AKTIVT LIV MED VÆRDIGHED Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Godkendt i Velfærds- og Sundhedsudvalget den 1 Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler:

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster. NYHEDSBREV Fraværsstatistikken for den (amts)kommunale sektor 2006 er nu tilgængelig i en onlineversion med mulighed for selv at danne diverse rapporter over fraværet. Desuden udgives Fraværsstatistikken

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere

Serviceprofil for Tandplejen 2013

Serviceprofil for Tandplejen 2013 Serviceprofil for Tandplejen 2013 Formål Tandplejens formål er at: Tilbyde et samlet tandplejetilbud til alle børn og unge under 18 år tilpasset den enkeltes behov: Forebyggende tandpleje og information

Læs mere

Styrket kultur. Tandplejen har i løbet af foråret gennemført et LEAN projekt i samarbejde med sundhedstjenesten.

Styrket kultur. Tandplejen har i løbet af foråret gennemført et LEAN projekt i samarbejde med sundhedstjenesten. Egedal Kommunes Tandpleje Rapport 2013 Kort om 2013 Personalesituationen. På klinikken i Stenløse er der i 2013 ansat 3 nye medarbejdere, som alle er faldet godt ind i samarbejdet. Disse nye medarbejdere

Læs mere

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. En undersøgelse foretaget af MEGAFON for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Undersøgelse af sundhedsfremme på arbejdspladser December 2002

Sundhedsstyrelsen Undersøgelse af sundhedsfremme på arbejdspladser December 2002 Sundhedsstyrelsen Undersøgelse af sundhedsfremme på arbejdspladser 2002 December 2002 Sundhedsstyrelsen Undersøgelse af sundhedsfremme på arbejdspladser 2002 December 2002 Indhold Side 1. Indledning...

Læs mere

BILAG 2. Lovgivning om Tandpleje til børn og unge

BILAG 2. Lovgivning om Tandpleje til børn og unge BILAG 2 Lovgivning om Tandpleje til børn og unge BILAG 2: LOVGIVNING OM TANDPLEJE TIL BØRN OG UNGE I bilag 3 findes uddrag af Sundhedsloven (målrettet tandplejen) Kommunal tandpleje Lov om tandpleje, har

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

Satser for egenbetaling i den 5-årige overgangsperiode (Trafikselskabernes endelige struktur og høringssvar fra DSB)

Satser for egenbetaling i den 5-årige overgangsperiode (Trafikselskabernes endelige struktur og høringssvar fra DSB) Uddannelsesudvalget L 186 - Bilag 6 Offentligt Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte SU-kontoret NOTAT Satser for egenbetaling i den 5-årige overgangsperiode (Trafikselskabernes endelige struktur og

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Norddjurs Kommunale Tandpleje. Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje

Norddjurs Kommunale Tandpleje. Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Norddjurs Kommunale Tandpleje Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje 1. Hvad er s lovgrundlag 2. Hvilket behov dækker 3. Hvilke mål er der med Sundhedsloven 131 og 132 Forebyggelse og behandling af tand-/

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring 2000-2002 2003:18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

RAPPORT OM SERVICEEFTERSYN AF SUNDHEDSLOVENS KRAV TIL INDHOLDET AF OMSORGSTANDPLEJEN MARTS 2014

RAPPORT OM SERVICEEFTERSYN AF SUNDHEDSLOVENS KRAV TIL INDHOLDET AF OMSORGSTANDPLEJEN MARTS 2014 RAPPORT OM SERVICEEFTERSYN AF SUNDHEDSLOVENS KRAV TIL INDHOLDET AF OMSORGSTANDPLEJEN MARTS 2014 3 Indhold 1. Indledning... 1 2. Resume... 2 3. Baggrund og rammer for om-sorgstandplejen... 3 4. Generel

Læs mere

Etniske minoriteter i sundhedsvæsenet

Etniske minoriteter i sundhedsvæsenet Etniske minoriteter i sundhedsvæsenet omfang, opfattelse og konsekvenser for behandling og rådgivning Århus Universitetshospital d. 12. dec. 2007 V/Anette Sonne Nielsen Indhold Introduktion Indvandrere

Læs mere

4.3 Brug af forebyggende ordninger

4.3 Brug af forebyggende ordninger Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Medlemmerne foreningen

Medlemmerne foreningen Medlemsundersøgelse Af Peter Nedergaard Medlemmerne foreningen Hvem er Dansk Psykolog Forenings medlemmer? Hvad mener de? Hvor tilfredse er de? Hvad kender de til deres forening? Disse og mange andre spørgsmål

Læs mere

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003 Statistik for social- og sundhedsassistentuddannelsen 1993-2004 Følgende oversigt viser ansøgere, dimensionering og optag baseret på social- og sundhedsassistentuddannelsen i perioden 1993-2004. Tallene

Læs mere

ADOPTIONSANSØGERES BEHOV FOR FAGLIG RÅDGIVNING. Brugerundersøgelse

ADOPTIONSANSØGERES BEHOV FOR FAGLIG RÅDGIVNING. Brugerundersøgelse ADOPTIONSANSØGERES BEHOV FOR FAGLIG RÅDGIVNING Brugerundersøgelse Adoptionsnævnets kontaktoplysninger: Kristineberg 6 2100 Kbh. Ø Tlf. 33 92 33 02 Adoptionsnævnet 2010 1. udgave Publikationen kan hentes

Læs mere

Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen

Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen Kommunale Tandpleje Søndre Skoles Tandklinik Åboulevarden 64, 8500 Grenaa Tlf.: 89 59 25 33 Grenå, den 21. januar 2011 Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen Baggrunden for dette notat er, at

Læs mere

Sidste nyt fra Sundhedsstyrelsen. Lene Vilstrup Afdelingstandlæge, MPH, Ph.d. Sundhedsstyrelsen

Sidste nyt fra Sundhedsstyrelsen. Lene Vilstrup Afdelingstandlæge, MPH, Ph.d. Sundhedsstyrelsen Sidste nyt fra Sundhedsstyrelsen Lene Vilstrup Afdelingstandlæge, MPH, Ph.d. Sundhedsstyrelsen Forandring Okt. 2011, Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti Ministeriet for Sundhed

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

Aftale for Tandplejen 2009

Aftale for Tandplejen 2009 Aftale for Tandplejen 2009 Aftale for Tandplejen 2009 Indledning Denne aftale indgås mellem centerchefen og institutionslederen. Både centerchefen og institutionslederen kan tage initiativ til ændringer

Læs mere

Status over Specialtandpleje 2014 Kommunerne i Region Midt

Status over Specialtandpleje 2014 Kommunerne i Region Midt Status over Specialtandpleje 2014 Kommunerne i Region Midt 1 Specialtandpleje i kommunerne i Region Midt 2014 Patientunderlag I 2014 var 4.043 patienter visteret til specialtandpleje i 18 af de 19 kommuner

Læs mere

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION April 2012 Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977-2012 Nøgletal fra medlemsregisteret (Populationspyramide - 1993 og 2012) Resume Denne statistik vedrører den

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland, 2007-08 Center for Kvalitetsudvikling på vegne af: Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland

Læs mere

Kommunale tilbud til mennesker med ondt i ryggen 2014

Kommunale tilbud til mennesker med ondt i ryggen 2014 Kommunale tilbud til mennesker med ondt i ryggen 2014 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Gigtforeningen Udarbejdet af Christian Brüggemann og Rikke Korsgaard Januar 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 57 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske bocentre på

Læs mere

Erhvervs- og forskningsmæssige styrkepositioner

Erhvervs- og forskningsmæssige styrkepositioner Erhvervs- og forskningsmæssige styrkepositioner Et udgangspunkt for udarbejdelse af den erhvervsstrategiske handlingsplan Region Midtjyllands megasatsning på erhverv-sundhed Arenaer for erhvervsmæssig

Læs mere

patienter med betydelig

patienter med betydelig Særlige tilskudsmuligheder li d til patienter med betydelig mundtørhed Regionshospitalet Viborg Ole Hovgaard Overtandlæge Afd. for regional specialtandpleje Regionhospitalet Viborg 1 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2011-12 Fremsat den 14. december 2011 af Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Tilskud til tandbehandling til

Læs mere

Fysisk træning og botilbud

Fysisk træning og botilbud Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 329 Offentligt Fysisk træning og botilbud Afrapportering af undersøgelse om fysisk træning for personer der bor i botilbud pga. et handicap Maj 2011 Sammenfatning

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Tandpleje for borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem.

Tandpleje for borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem. Tandpleje for borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem. Viborg Kommunes Handicappolitik I Viborg Kommune skal borgere med handicap i videst muligt omfang have de samme muligheder som

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner Louise Kryspin Sørensen Oktober 2016 NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred. I undersøgelsen

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Sundhedslovens 131 pålægger kommunalbestyrelserne

Sundhedslovens 131 pålægger kommunalbestyrelserne videnskab & klinik Originalartikel Abstract Omsorgstandpleje i tilbagegang Introduktion og formål Omsorgstandpleje blev etableret ved lov i Danmark i 1994. Siden har flere evalueringer af ordningen vist,

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Servicelovens 79a. Lovgrundlag. Formål. Indhold

Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Servicelovens 79a. Lovgrundlag. Formål. Indhold Kvalitetsstandard Forebyggende hjemmebesøg Servicelovens 79a Lovgrundlag Formål 79 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde mindst et årligt forebyggende hjemmebesøg til alle borgere, der er fyldt 80 år, og

Læs mere

Aftale for Tandplejen 2013

Aftale for Tandplejen 2013 Aftale for Tandplejen 2013 Aftale for Tandplejen 2013 Indledning Denne aftale indgås mellem centerchefen og institutionslederen. Både centerchefen og institutionslederen kan tage initiativ til ændringer

Læs mere

Aftale vedrørende udførelse af lovpligtigt kommunalt tandplejetilbud hos privatpraktiserende tandlæger.

Aftale vedrørende udførelse af lovpligtigt kommunalt tandplejetilbud hos privatpraktiserende tandlæger. Aftale vedrørende udførelse af lovpligtigt kommunalt tandplejetilbud hos privatpraktiserende tandlæger. Aftalen omhandler de områder af Norddjurs Kommune, der tidligere udgjorde Rougsø og den østlige del

Læs mere

Omsorgstandplejen. Version: xx.xx.xxxx

Omsorgstandplejen. Version: xx.xx.xxxx Omsorgstandplejen Version: xx.xx.xxxx Det tilbyder vi Omsorgstandplejen er et tilbud til dig, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan benytte

Læs mere

Spørgeskema til kommunerne i Region Midtjylland ang. Specialtandpleje i 2012

Spørgeskema til kommunerne i Region Midtjylland ang. Specialtandpleje i 2012 Spørgeskema til kommunerne i Region Midtjylland ang. Specialtandpleje i 2012 1. Hvor mange personer bosat i din kommune er indvisiteret i Specialtandplejen (den kommunale og regionale) pr. 31/12 i 2012?

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Infraktioner i dentinen

Infraktioner i dentinen N r. 1 3 Infraktioner i dentinen Usynlige revner i tænderne kan gøre ondt Infraktioner i dentinen Hvad er en dentininfraktion? En dentininfraktion er en revne i tandbenet inde under emaljen, som kan få

Læs mere

STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE OMSORGSTANDPLEJE. Årsrapport 2013/14

STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE OMSORGSTANDPLEJE. Årsrapport 2013/14 STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE OMSORGSTANDPLEJE Årsrapport 2013/14 INDHOLD Indledning... side 2 Tilmelding visitation side 3 Målsætning.. side 4 Tilslutning...side 4 Tandpleje-teams...side 6 Tilbuddets tilgængelighed...side

Læs mere

Vejen kommunale tandpleje

Vejen kommunale tandpleje Vejen kommunale tandpleje Drifts- og Afdelingschef Marianne Hald Andersen Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Borgmester Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler i Vejen Kommune

Læs mere

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt 43.567 indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 7 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Godkendelse: Tandbehandling i henhold til lov om aktiv socialpolitik 82a

Godkendelse: Tandbehandling i henhold til lov om aktiv socialpolitik 82a Punkt 9. Godkendelse: Tandbehandling i henhold til lov om aktiv socialpolitik 82a 2014-003462 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalget orientering status på anvendelsen

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Årsberetning for Synsregisteret 2004 Statens Øjenklinik

Årsberetning for Synsregisteret 2004 Statens Øjenklinik Årsberetning for Synsregisteret 2004 Statens Øjenklinik Ved årsskiftet 2004/2005 er 1849 børn registreret i Synsregisteret. Herudover er der 75 børn som er registreret som høringssager, hvor der afventes

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Til 26. juni 2013 Formand for Sundheds- og Velfærdsudvalget Jesper Hammer Sundhedschef Lisbeth Pedersen. Kære Jesper og Lisbeth

Til 26. juni 2013 Formand for Sundheds- og Velfærdsudvalget Jesper Hammer Sundhedschef Lisbeth Pedersen. Kære Jesper og Lisbeth Til 26. juni 2013 Formand for Sundheds- og Velfærdsudvalget Jesper Hammer Sundhedschef Lisbeth Pedersen Kære Jesper og Lisbeth Den kommunale tandpleje har valgt at deltage i projektet Hvorfor skal Bedste

Læs mere

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd FOA Kampagne og Analyse 29. januar 2010 FOA har i perioden 15.-25. januar 2010 gennemført en undersøgelse om medlemmernes holdning til Ti bud på velfærd

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere