15 Hemmeligt udvalg kæmper for arbejdsmiljøet Et udvalg på universitetet sikrer hverdagsmiljøet på dit studie, så du kan få stik, stole og sikkerhed

Transkript

1 RUST - studentermagasinet for Syddansk universitet

2 INDHOLD REDAKTION 04 Leder UNIVERSITET 06 Årsfesten Den traditionsrige årsfest på SDU bød igen i år på satinkjoler og besøg fra Dronningen 6 08 Rustogrammer 10 For begavet til universitetet Hvordan er det at være så højt begavet, at man falder uden for den gængse flok af universitetsstuderende? 14 Stikkontakterne kommer på et tidspunkt Der er fortsat mangel på stikkontakter i undervisningslokalerne på SDU 15 Hemmeligt udvalg kæmper for arbejdsmiljøet Et udvalg på universitetet sikrer hverdagsmiljøet på dit studie, så du kan få stik, stole og sikkerhed 16 SAMFUND 16 Kvinden, der ville være usynlig Den skrøbelige skuespiller Sonja Richter foretrækker de roller, hun sværest kan genkende sig selv i 24 Kampen om Studenterhuset Flere stemmer kæmper for at få en studentercafé til de studerende i Odense 26 Freden, der blev glemt Fred er det stærkeste krigsvåben, mener dansk fredsforsker 28 Den gyldne kombination For bandet Ivory&Gold hænger musik og uddannelse sammen 30 Frivillighed lever af lyst Læs, hvorfor Edina Alagic bruger tre timer om ugen på frivilligt arbejde 32 Janus jamrer ikke I Bagenkop på Lamgeland er fiskerne optimister Janus Klem er én af dem 36 TANKE 36 Menneskeglobus Novelle: Doktor Dartos angriber menneskekroppen med skalpel og gør os klogere på de indre organer på utraditionel vis 39 Kryds & Tværs Prøv lykken i vores Kryds & Tværs og vind en præmie

3 FANTASTISK FRITID! SPINNING Vi har det bredeste udvalg af timer, og det bedste set-up af instruktører. SQUASH Den sundeste og sjoveste sport, du kan dyrke. FITNESS Du finder alt, hvad du har brug for til cardio- og styrketræning. HOLDTRÆNING Vi har alle typer hold også et til dig - og naturligvis studierabat. NYHED Vi har nu også Kettlebell Crossfit og Zumba. VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG I DK S HYGGELIGSTE CENTER LÆS MERE PÅ Ejbygade Odense Tlf STUDIERABAT Oplev filmen på BYENS STØRSTE LÆRRED og få KR. 10,- i STUDIERABAT mandag - torsdag. GAVEKORT Glæd én du holder af. Køb gavekort til en god filmoplevelse på BIO-GAVEKORT.DK og få det bragt lige til døren. STUDIERABAT kr.10,- TANDLÆGE Har du lommesmerter...?...vi gir bedøvelsen og røntgenbillederne gratis til studerende......mod forevisning af gyldigt studiekort. CentrumTandlægerne Odense Banegård Center biocity.dk tlf Odense City Grønnegade 16 tlf.: Middelfart Teglgårdsparken 100 tlf.:

4 REDAKTION 4 Det klingede håndgribeligt og ambitiøst, da Syddansk Universitet i februar inviterede RUST til rundbordssnak om projektet De Studerende i Centrum. Som universitetets studentermagasin takkede vi naturligvis ja til at sende en repræsentant ligesom flere studenterorganisationer gjorde. Til bords fik vi universitetets ypperste ledelse. Engagementet var storstilet - og pengekassen pivåben. Visionen var at brande Syddansk Universitet og imødekomme de studerende på alle områder inden udgangen af Inden studenterrepræsentanterne begyndte at hoppe henrykt i stolen, slog de dog i bordet:»lad initiativerne være hands-on, og lav for guds skyld ikke en pjece.«ledelsen nikkede lyttende og garanterede, at projektet skulle emme af demokrati frem for bureaukrati. Hvad har vi alligevel fået? En pjece. På glittet papir. Og farverige klistermærket med klistrede logoer på Campustorvets gulv i Odense. Vi krævede ikke et højtravende brandingprojekt, men derimod jordnære tiltag. Og nej, ikke i betydningen klistermærker på gulvet. Men det var netop, hvad vi fik. Resultatet er, at ingen studerende hverken kender eller interesserer sig for projektet med dem selv som omdrejningspunkt. RUST synes, at det pinligt, at de mange, lange møder endnu ikke har udartet sig til mere. Ting tager tid, det er vi udmærket klar over. Hos De Studerende i Centrum er projektmedarbejder Julie Marie Preut frustreret over, at de studerende oplever indsatsen som topstyret. Men hvor svært kan det være at fange Ikke pænere på papiret de studerende? Tilsyneladende meget svært. Den aktuelle iver efter at dokumentere kvaliteten risikerer endda at ende i endnu en bureaukratisk spændetrøje i stedet for et sprudlende studentermiljø. Drop iveren efter at kunne vise procentvise forbedringer, drop debatter uden efterfølgende implementering af idéerne, og drop de floskelhøjspændte pjecer. Hvis Syddansk Universitet virkelig har ambitioner om at blive de studerendes fortrukne, foreslår RUST, at de sætter ind, hvor det kan mærkes. I dette nummer skriver vi for gud-ved-hvilken-gang om de manglende strømstik i auditorierne. I sidste nummer skrev vi om forældede og pulsløse forelæsninger. Forbedr den slags, og vi vil føle os som studerende i centrum. Men pas på med at få tiltrukket for mange studerende, før I har stole og cyklestativer nok. Start dog alligevel på kontoret. For en del af projektet De Studerende i Centrum er at flytte lidt rampelys fra forskningen til de studerende. Det kan undre, når rektor Jens Oddershede i sidste udgave af RUST fastslår, at det primære fokus fortsat skal være på forskning. RUST opfordrer til, at man sidestiller uddannelse og forskning ved at starte med at optimere de studerendes dagligdag. Fortsætter projektet på samme måde, forsvinder effekten i universitetets dagligdagstrummerum af konfidensintervaller, kantinekøer og cykelmikado. Mette Serup Ansv. chefredaktør Maja Mazor Chefredaktør Jasmina Blichert Redaktør Anders Dall Redaktør Niels Christian Buhl Redaktør Mette Serup Maja Mazor Faste skribenter: Anne Lundbye, Grith Larsen. Fast fotograf: Marco Bjørslev Jensen Emma Bech Redaktør Forsidefoto Marco Bjørslev Jensen Layout Monica Brix / Annonceansvarlig Amin Baram, rustannonce@sdu.dk Udgiver Serviceområdet Oplag 2.500, 8 gange årligt Tryk one2one Distribution Alle afdelinger af SDU Kontakt rust@sdu.dk Web Adresse RUST, Campusvej 55, 5230 Odense M ISSN

5 nov. kl Odense Internationale Bluesdage 2011 Popa Chubby (US) + Dana Fuchs (US) + Ronnie Baker Brookes (US) + Rob Tognoni (AU) + Ruthie Foster (US) + Lloyd Jones & Shaky Ground (US/DK) 10. nov. kl Sort Sol 19. nov. kl Annisette 24. nov. kl Aqua 25. nov. kl Wrong Side Of Vegas Nov nov. kl Nicolai Munch Sextet 1. dec. kl Mads Langer 2. dec. kl Le Freak Lucy Love 3. dec. kl Back In Black 8. dec. kl dec. kl The Raveonettes universitet 2. nov. kl Songwriters Circle 3. nov. kl KunTakt feat. Mc Einar 5. nov. kl Zididada 9. nov. kl Musikalske Poeters Klub 10. nov. kl Elixir (US) 12. nov. kl Dicte & Claus Hempler 13. nov. kl Baskery (SE) 15. nov. kl PublicJazzService vol. XIII 16. nov. kl Mathilde Falch Band 17. nov. kl D-O-K 18. nov. kl Marie Key 22. nov. kl nov. kl Baltic Crossing 26. nov. kl Sarah West 1. dec. kl Instinkt 3. dec. kl Bent Fabricius-Bjerre 15. dec. kl Our Broken Garden Hver mandag Jam Julie Maria Solo Se hele programmet og køb dine billetter på postenlive.dk Se ses til nye rytmer på Posten, Østre Stationsvej 35, 5000 Odense C

6 universitet 6 Satinkjoler, brylcreme og et ton kød Årsfesten på SDU var vanen tro en hyldest til traditionerne. Uden undtagelse. Royalt besøg, feststemte borde langs Gydehutten, hudfarvede nylonstrømper og godt med sovs og kartofler. TEKST Mette Serup FOTO Niels Christian Buhl Det officielle program begyndte klokken med tale fra rektor Jens Oddershede, prisoverrækkelser og besøg fra dronningen. Et par timer efter ankom de festklædte studerende og ansatte til årets festivas. Inden entréen blev der dog stillet op til fællesfoto, drukket ud af de medbragte Albani-dåseøl, kindkysset og komplimenteret. På Gydehutten udspillede der sig et gigantisk tetrisspil med opdækkede borde på alt ledig gulvplads. Kantinen havde knoklet i to dage for at tilberede madmængder så store som et halvt ton oksekød, et halvt ton kyllingekød, 600 kilo kartofler, 300 liter sovs, 20 liter dressing, 45 kilo perlebyg og 6000 boller til de 2250 spisende gæster. Efter maden ankom endnu 2000 gæster klar til at svinge træbenet. Derfor var der bag baren stablet op med 3500 liter fadøl i fustager. Foruden rødvin, hvidvin, sprut og cider. Årsfesten er den 28. af sin slags. Derfor svirrer nostalgiske rygter naturligvis også. Et af dem lyder, at politiet en gang panikkede, fordi Dronning Ingrid ikke var ankommet til årsfesten som aftalt. Men den blomsterglade dronning var bare kørt et smut forbi et fynsk gartneri på vejen til Odense. En anden går på, at universitetet tidligere skulle rømmes, når musikken blev slukket og lyset tændt. Derfor gik natvægterne fra lokale til lokale. Og her var det ikke sjældent, at de fandt unge mennesker. Uden så meget tøj på.

7 7 universitet

8 universitet 8 RUSTOGRAMMER TEKST Mette Serup og Maja Mazor FOTO Stockxchng Tramp gratis til skole Det er slut med bedstemorcykler og rustne lig for studerende med lommesmerter. Firmaet Studiecykel udlåner sponsorerede cykler til studerende på landets universiteter. Cyklerne har reklamer på baghjulet, der fungerer som en slags reklamesøjle for de sponsorer, der har købt pladsen. Efter at de danske studerende har trådt i pedalerne i fire år, bliver cyklerne sendt til Afrika. Indtil videre cykler studerende rundt som reklamesøjler i København, Århus og Odense. For at blive en af de heldige cyklister med en Studiecykel, skal du sende en ansøgning. Herefter vælger gruppen af sponsorer, hvilke studerende de helst vil trille rundt bagpå. Inviter dine venner på Facebook-frikadeller Byd studiegruppen på medisterpølser i fad, tunforret eller makrel på toast. Opskrifterne og mulighederne er mange med facebooksiden Billig mad til fattige studerende, hvor studerende gratis kan udveksle tips til billig middagsmad, restaurantbesøg og supermarkedstilbud. Siden har over likes, så der bør også være et par stykker til at råde dig om brun sovs og grønlangkål, hvis din mor ikke svarer på dit alarmopkald. Paragraffer og sprøjter koster dyrt September måned byder ikke kun et nyt semester velkommen. Måneden betyder også, at mange SU-kroner bliver sendt direkte ned i studenterboghandlens varme lommer. Men du har intet at brokke dig over, hvis du ikke læser jura eller medicin. En ny opgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen viser nemlig, at det er jura- og medicinstuderende, der bruger flest penge på bøger. I gennemsnit bruger en medicinstuderende kroner på bøger per semester. De ingeniørstuderende slipper billigst med mellem 1400 og 1800 kroner per semester. Gratis dukkert Isglatte veje, bidende frost og dyre medlemskontingenter til fitnesscentrene er ingen undskyldning for at dovne formen i årets koldere måneder. Hvis du studerer på Syddansk Universitet i Odense, kan du hente et gratis svømmekort i Studenterbutikken, som ligger på Slenten. Kortet gælder til universitetets svømmehal i Odense. Du skal dog være opmærksom på, at det kun er gratis at crawle baner på bestemte tidspunkter. Hvis du ønsker nærmere information, kan du henvende dig i Studenterbutikken. Her kan du også få udleveret en kalender, så du kan se, hvornår du kan tage gratis svømmetag. SDU-surf med lynhastighed SDU skifter til et nyt trådløst netværk med navnet EDUroam. Fremover skal du ikke have en browser åben for at komme på nettet, og du kan surfe med en hastighed på op til 300 Mb/s. EDUroam kan både bruges på læreanstalter i ind- og udland. Alt det kræver dog, at du opsætter din computer korrekt. Det kan du gøre på hjemmesiden Husk, at du under brugernavnet skal skrive din fulde SDU- -adresse. Oplever du problemer, er du velkommen til at kontakte Servicedesken på dit campus eller skrive til servicedesk@sdu.dk. Når du er kommet på det nye trådløse netværk, kan du få adgang til over 40 trådløse printere. Find den nærmeste printer på

9 9 universitet Til unge under 26 år og studerende med gyldigt studiekort Se alle koncerter på odensesymfoni.dk Billettelefon

10 universitet 10 Hun sidder i auditorierne, går rundt på gangene og ligner en ganske almindelig universitetsstuderende. Men der er en faktor, som adskiller hende fra flokken. Tabitha Anhøjs IQ er langt højere end gennemsnittets. Og det har sine udfordringer. TEKST Jasmina Blichert ILLUSTRATION Niels Christian Buhl Sidemanden rækker hånden op og spørger om præcis det samme, som forelæseren lige har brugt ti minutter på at forklare. De fleste i auditoriet lytter intenst og interesseret med på svaret. Men bagerst i lokalet, øverst oppe sidder Tabitha Anhøj og kender svaret på det og meget andet. Hun er en af de studerende, hvis intelligens ligger på et langt højere niveau end den gængse medstuderendes. Og det er ikke altid let. Langt fra.»jeg tænker bare, hvorfor skal undervisningen gå så langsomt?,«forklarer 30-årige Tabitha Anhøj, der er i gang med kandidaten i jura på Syddansk Universitet. Hver dag kæmper hun med at takle både koncentrationsbesvær, stress og det faktum, at hun ikke passer ind i studiemiljøet, fordi hendes hjerneaktivitet er så høj:»jeg har ikke defineret for mig selv, hvad det er, der er så svært ved at studere på universitetet, men det er i hvert fald bare helt vildt frustrerende,«siger Tabitha Anhøj og fortsætter:»det sociale med de andre studerende er svært, undervisningen går for langsomt, man kan ikke forholde sig til pensum, og så skal man sidde og vente på, at de andre skal forstå eller stille et eller andet spørgsmål, som er mega kedeligt.«når universitetet skuffer Tina Refning driver konsulentfirmaet Matriarq, der hjælper højt begavede personer med at få styr på de mange tanker. Efter et væld af skuffelser i teenageårene har mange af dem sat deres lid til universitetet som Danmarks højeste læreanstalt:»nogle tror, at universitetet skal være en form for redning, og så bliver det bare endnu en skuffelse. Så var læreren dum, bøgerne irriterende, og så var der ikke styr på noget oppe fra sekretariatet. Det er en fastlåst tankegang, og mange af dem kan ikke lide at spørge om hjælp, så de går og gemmer sig i stedet for at få noget hjælp.«derfor har hun nu taget initiativ til at starte en uddannelsesvejledning for højt begavede universitetsstuderende. Her kan de få hjælp til, hvordan de kan indgå i universitetsmiljøet.»jeg vil gerne se, hvordan reaktionen på det er, for det er ikke så typisk i Danmark, at man tillader sig at sige: du må gerne henvende dig, hvis du har problemer med din høje begavelse. Så skal man bare tie stille og være ih-så-å-så glad, fordi man er så kvik,«fortæller Tina Refning. Fra fri luft til faglitteratur De første fire år af universitetet husker Tabitha Anhøj som et rent helvede med lave karakterer og pjæk fra timerne. Al tid og opmærksomhed brugte hun på sine sportsgrene, mountainbike og kajakpolo, som hun dyrkede på eliteplan, i stedet for læsning.»jeg kunne slet ikke finde ud af at studere, for det havde jeg aldrig lært. Det lyder åndssvagt, og jeg har jo gået ti år i folkeskole, men jeg har aldrig lavet lektier. Aldrig nogensinde,«forklarer Tabitha Anhøj og tænker længe, hvorefter hun fortsætter:»jeg vidste godt, at jeg var højt begavet, og jeg blev irriteret over, at jeg aldrig havde fået det bevist på universitetet. Jeg kunne simpelthen ikke koncentrere mig om at læse. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle gøre. Jeg tænkte, hvad sker der? Jeg ser jo ud, som om jeg er helt vildt dum, og det var jeg rigtig træt af,«fortæller Tabitha Anhøj. En ulykke på cyklen endte med at vende op og ned på den studerendes tilværelse. Hun blev tvunget til at ligge i sengen, og uden interesse

11 for hverken fjernsyn eller skønlitteratur blev de lyse timer for første gang i løbet af hele uddannelsen brugt på faglitteraturen.»da jeg først kom i gang med pensum, kunne jeg slet ikke stoppe. Så jeg fik læst alt for meget, som var ud over pensum og bombarderede lærerne med spørgsmål og mails, fordi jeg var nødt til at få svar på alt muligt,«fortæller Tabitha Anhøj. Du har fået 12, ti nu stille Den første eksamen efter et år på langs med faglitteraturen blev en anderledes oplevelse for Tabitha Anhøj. Hun plaprede løs om teorier og paragraffer langt ud over pensum, så hun til sidst blev bedt om at holde mund af en grinende lærer. Tabitha Anhøj husker selv dagen som skælsættende:»det var en milepæl for mig, for endelig fik jeg bevist over for mig selv, at jeg ikke var dum. For inden ulykken begyndte jeg da at tænke, at jeg var dum, fordi jeg ikke kunne finde ud af at læse. Men det var jeg ikke.«selvom den højtbegavede studerende i dag bruger al sin tid på at læse, møder hun stadig store faglige udfordringer på universitetet:»jeg har problemer med det skriftlige. Jeg kan ikke finde ud af at skrive en opgave.«og netop denne mangel på studieteknik er ifølge Tina Refning et af hovedproblemerne for de højt begavede:»de har ikke nogen notatteknik, fordi det har de aldrig lært. Mange højtbegavede læser og læser og satser på, at de kan huske alt, men det kan de bare ikke altid.«tankerne flyver Frustrationen over snøvlende undervisere og en overpædagogisk gennemgang af pensum er en daglig udfordring for Tabitha Anhøj. Hun har et stort temperament, og det spænder ofte ben for hende:»når underviseren begynder at gentage noget, som jeg synes, vi burde vide, så gider jeg ikke høre efter. Så begynder jeg at sidde og læse det næste emne på nettet. Så jeg er helt sikker på, at jeg kan svare på det næste, han kommer til. Men så hører jeg måske ikke lige det spørgsmål, han stiller, og det er ikke så smart. Det er jo dumt,«reflekterer Tabitha Anhøj. Hun oplever også tit, at tankerne flyver i timerne, fordi hun føler sig tvunget til at analysere alle i lokalet.»jeg kan ikke bare sætte mig ind i et rum og så være til. Jeg sætter mig i et hjørne af lokalet, og så laver jeg lige en skitse over, hvor de andre er henne i deres følelsesmæssige liv, hvem de snakker med, og hvad tøj de går i. Jeg tror, det handler om kontrol. Jeg kan ikke lade være, og det koster en hel masse energi, og så sker det ofte, at jeg igen ikke hører efter,«forklarer Tabitha Anhøj. Selvom det kan være frustrerende at sidde til forelæsninger uden fornemmelsen af at lære noget, kunne hun dog ikke finde på at udeblive helt:»jeg er mentalt til stede i cirka halvdelen af tiden i øjeblikket. I den anden halvdel sidder jeg selv og nørder videre. Men jeg vil meget gerne møde op til alle undervisningsgange, for jeg er utrolig usikker på at lære metoden selv. Og gå til eksamen. Det er meget vigtigt for mig at vide, at jeg ikke går glip af noget.«pensum er ikke nok Mange studerende med en højtravende IQ opgiver ifølge Tina Refning at søge hjælp, fordi de ikke vil tales ned til.»de højt begavede har et kæmpe potentiale, men de mangler nogle kompetencer. De vil ikke behandles, som om de ikke selv kan tænke. Det kan de godt. Men de mangler at lære at lære,«siger Tina Refning og fortsætter:»det er et rigtig popbegreb, men det er det, de mangler. Specielt metodelæring. For eksempel når de skal lave en opgave, så kan de ikke bare sætte sig ned og følge den metode, der står»jeg ville aldrig turde at gå til eksamen, hvis jeg kun havde læst pensum. For jeg skal vide alting«i den gode opgave. Så opfinder de deres egen metode, ellers så er det hele meningsløst.«selvom Tabitha Anhøj nu har fundet læselysten, ved hun, at hendes helt specielle studieteknik ofte gør det sværere for hende at studere end for andre studerende:»jeg tror stadig ikke, jeg studerer på den bedste måde. For jeg skal vide alt, hvad der er at vide om det pågældende fag. Og så læser jeg hele tiden, for så ved jeg jo alt, og så kan jeg gå til eksamen. Så er det bare med at huske det.«11 Den indstilling til læsestoffet og pensum får Tabitha Anhøj til hver dag at læse uanede mængder af læsestof ud over pensum. Og når hun først er i gang, så er der intet, der kan stoppe den jurastuderende. Og det har sine konsekvenser, når både sætningernes mening og hele samfundshistorien i hvert fag skal forstås. Men det er et helt bevidst valg:»jeg tænker, at når man først har lært det på den måde, jeg lærer det på, ved at se hele sammenhængen i samfundet og på jorden, så giver det jo en helt anden forståelse, og så har man nok heller ikke brug for de samme notater, fordi det bliver en del af én,«forklarer Tabitha Anhøj og konstaterer:»jeg ville aldrig turde at gå til eksamen, hvis jeg kun havde læst pensum. For jeg skal vide alting.«de isolerede i samfundet Tina Refning synes, det er et stort samfundsproblem, at udfordringerne hos de højt begavede studerende ikke bliver diskuteret. Gruppen af højt begavede studerende bliver ofte enten helt overset i Danmark eller stemplet som asociale og negative:»det er bare ikke så normalt at snakke om det i Danmark. Jeg synes, det burde være ligesom, hvis man var meget høj eller meget lav, så må man tage højde for det. For det er i den grad noget, man er født med.«mange højt begavede studerende er vant til at sætte sig ved de ledige borde, gå til kantinen alene og er så fastlåste i tankegangen om at være den eneste i deres situation. Den tanke kan de ikke slippe, selvom de når universitetsalderen, mener Tina Refning:»Så holder de sig for sig selv, selvom de faktisk kunne have fået en god oplevelse ud af universitetet. Men nu er mønstret kørt fast med at gå og isolere sig og være nødt til at holde fast i nogle bestemte verdensopfattelser, som mest af alt udspringer af dårlig selvforståelse. Det er en ond spiral,«siger Tina Refning. Tabitha Anhøj nikker genkendende til det studieliv, hvor teorier og paragraffer er de nærmeste studiekammerater. Hun fastholder dog, at hun selv har valgt festerne og caféturene med de medstuderende fra:»jeg synes bare ikke, jeg har så meget til fælles med mine studiekammerater. Og jeg synes, det er spild af tid at gå til fester og drikke sig fuld. Jeg vil hellere sidde og læse i min bog. Jeg er ikke særlig social. Og så er man jo udenfor. Man er den der mærkelige en, der ikke snakker med nogen,«siger Tabitha Anhøj, der ofte må universitet

12 universitet 12 lægge bånd på sig selv i timerne for ikke at støde sine medstuderende.»til undervisningen er jeg nødt til at lade være med at svare på alle spørgsmål eller stille for mange udvidende spørgsmål, fordi jeg ikke vil have, at de andre bliver trætte af mig. Jeg prøver at virke lidt ydmyg, det sker der jo ikke noget ved. Mange gange er det bare en meget nemmere rolle at være i, at man er lidt underdog i stedet for. Og det er et meget bevidst valg det meste af tiden,«siger Tabitha Anhøj. Derfor fortæller hun også sjældent om sin særlige begavelse:»mange bliver helt nervøse og tør slet ikke sige noget, hvis jeg siger det. Eller også får man smidt en hva så, kloge, det kan du svare på igen i hovedet.jeg vil hellere have, at folk kan lide mig, end at jeg kommer helhjertet ud med, hvem jeg er«tabitha Anhøj har derfor udviklet forskellige måder at fremstå på, så hun ikke falder helt uden for mængden:»nogle gange spiller jeg dummere, end jeg er. For så er det lettest at indgå i samfundet. Men det har jeg det da slet ikke godt med.jeg er ikke arrogant«det at forandre sig selv og gå på kompromis for at passe ind i en verden og et studiemiljø er nærmest blevet en naturlig del af Tabitha Anhøjs hverdag:»jeg har fået nok slag over næsen, fordi jeg har givet udtryk for, at jeg er højt begavet, og så synes andre, jeg er arrogant. Derfor har jeg bare fundet ud af på et tidspunkt i livet, at jeg hellere vil have, at folk kan lide mig, end at jeg kommer helhjertet ud med, hvem jeg er. For det kommer der et bedre resultat ud af. Det trives jeg mere med, selvom jeg er gået på kompromis. I stedet for andre bare synes, man er irriterende at være sammen med.«den kandidatstuderende bliver ofte opfattet som arrogant, fordi hun bliver lettere irriteret end andre. Derfor prøver hun at skjule, når hun krummer tæer under pulten:»mine medstuderende siger mig ingenting. Jeg prøver virkelig at være sød. Men de siger mig ikke noget. Jeg kan ikke sætte mig ind i det, de snakker om i pauserne. Jeg kan godt sætte mig og lytte til andre og få noget ud af dem på andre måder, men jeg synes ikke, det er særligt revolutionerende, hvis ikke der er et formål med samtalen,«fortæller Tabitha Anhøj. Den eneste løsning på hendes hyperaktive udbrud er at sætte hjernen på prøve:»jeg er nødt til at lære noget hele tiden, og der er nødt til at være et mål med alt, hvad jeg foretager mig. Jeg kan ikke spilde tiden. Hvis ikke jeg har lært noget på en dag, så kan jeg slet ikke sove.«frustrationerne over meningsløse samtaler møder Tabitha Anhøj hver dag. Hun skal modsat andre kæmpe med at indgå i almindelige samtaler, fordi hun ikke har tålmodighed til at lytte på folk:»i de fleste af mine samtaler, når jeg er ude blandt almindelige mennesker, har jeg regnet ud, hvad hele samtalen går ud på, for jeg har analyseret alt, hvad der foregår. Forestil dig, at du vidste, hvad folk ville sige de næste tyve minutter. Hvad er der så overhovedet spændende ved at stå der. Det gider man da ikke. Det gider jeg i hvert fald ikke bruge min tid på.«stimulans til tankerne og god støtte har Tabitha Anhøj nu fundet i en læsegruppe med en adjunkt fra Instituttet på SDU. Her diskuterer hun og makkeren uendelighedsemnet retsfilosofi.»uendelighedstemaer fænger mig. Der er ingen grænser for, hvad viden man kan få, når først man begynder. Man kan blive ved. Det i sig selv er det fedeste,«fortæller Tabitha Anhøj. Anerkend problemet De højt begavedes største udfordring og derfor det vigtigste at få diskuteret er ifølge Tina Refning koncentrationsbesvær, manglende arbejdsdisciplin og problemer med det sociale. For den slags rammer både de studerende i og uden for auditoriet.»de har ikke fået indarbejdet den basale rutine i de år, hvor deres medstuderende helt naturligt har måttet indarbejde nogle rutiner i studiemiljøet,«forklarer Tina Refning og fortsætter:»man skal acceptere, at man måske er femten år bagud i forhold til nogle af sine holdkammerater på det metode- og arbejdsmæssige område. Så kan det godt være, man er foran på det intelligensmæssige område, men bagud på det arbejdsmæssige. Så man kan også lære af sine medstuderende.«en anden løsning for typen af studerende er at finde studiekammerater med samme intelligensniveau som dem selv. Derfor opfordrer Tina Refning til åbent at søge en makker:»de skal finde en eller flere, der kan hjælpe dem med at holde lidt fast,«forklarer hun. Det allervigtigste er dog, at den højt begavede studerende selv anerkender, at han eller hun er anderledes end sidemanden. Det er Tabitha Anhøj helt enig i. Hun mener, det er vigtigt at snakke om problemerne med nogen, der kan se ens potentiale, uanset hvad:»det nytter ikke noget at sige det til nogle, der ikke forstår en, for det bliver ikke godt. Så bliver man i stedet en indadvendt sær snegl. For mig var det bare nødvendigt at finde nogen, som kunne se mit potentiale, selvom det ikke gik godt på universitetet. Det er det, der er det»jeg har fået nok slag over næsen, fordi jeg har givet udtryk for, at jeg er højt begavet«vigtigste. For så skal man nok finde den metode, der passer til en, så man selv kommer til at trives. Det er jo det, det handler om. At man skal have et godt liv,«siger Tabitha Anhøj. Når Tabitha Anhøj i dag møder op i auditoriet er det ikke længere et mareridt, Studielivet indeholder dog fortsat utallige udfordringer selv for en højt begavet hjerne.»der er stadig mange frustrationer, men dem bærer jeg lidt mere over med, når jeg nu ved, hvem jeg er i forhold til universitetet. Jeg har fået det til at lykkes på det vigtigste område at lære noget nyt stof.«

13 13 universitet Odense Rasmus Seebach 4. november kl Odense Koncerthus Fynsmesterskaberne i Ludo 8. november kl Odense Studenterhus (Kulturmaskinen) Tilmelding nødvendig Treefight For Sunlight 11. november kl Posten Morgenrock med Dicte og Claus Hempler 12. november kl Dexter Esbjerg L.O.C 11. november kl Tobakken Carsten Bang 19. november kl Musikhuset Esbjerg Kurt Ravn årets julekoncert 27. november kl Sædden Kirke Kolding Foredrag med Michael Kvium 2. november kl Trapholt Baskery 11. november kl Godset Lucy Love 5. november kl Pitstop Slagelse The Visitors 1. november kl Vestsjællands Teaterkreds Nostaligiaften 5. november 2011 kl Badeanstalten Xander 11. november kl Badeanstalten Sønderborg Foredrag om Buddhisme 1. november kl Sønderborghus Per Vers 3. november kl Sønderborghus Sushi-kursus 5. november kl Dybbøl-skolen Arrangeret af LOF Alssund

14 universitet 14 TEKST Mia Laursen ILLUSTRATION Niels Christian Buhl Strøm forude: Der er forbedringer af opladningsmulighederne på vej. Ingen ved dog, hvornår der vil være stikkontakter nok i undervisningslokalerne. I mellemtiden kan de studerende investere i en ipad, der bør kunne holde strøm til en hel forelæsning, foreslår SDU. I 2009 bragte RUST en artikel om manglende stikkontakter på Syddansk Universitet. Dengang var der hverken løsninger eller penge til at forbedre forholdene for de studerende. Her to år senere er der sket forbedringer i form af kabelstandere, kabelbakker og stikkontakter under bordene, men der mangler stadig en permanent løsning. Derfor er der ved at blive nedsat et udvalg bestående af studerende, servicechefen og medarbejdere fra bygningsområdet. Sammen skal arbejdsgruppen prøve at finde en løsning, der kan forbedre stikkontaktforholdene. De studerende må imens væbne sig med tålmodighed, for der er stadig auditorier med dårlige opladningsmuligheder. Det tvinger de studerende til at slå internettet fra og sænke lysstyrken på skærmen for at spare strøm. I værste fald bliver de nødt til at tage noter i hånden, når computeren løber tør for strøm. Køb en ipad Bygningsområdet erkender, at de manglende stikkontakter er et problem. De er dog i fuld gang med at finde den løsning, der skal sikre strøm til alle. Spørgsmålet er bare, hvornår problemet bliver løst. I artiklen fra 2009 sagde SDU s bygningschef Søren Hesseldahl, at løsningen er computerne, der kan holde strøm i 8-10 timer. En udtalelse, som han stadig holder fast i. Problemet er bare, at den dag ikke er kommet endnu. Selv mener Søren Hesseldahl ikke, at det varer længe, før computerne er i stand til at holde strøm i så lang tid. Han nævner ipad som et eksempel på en god studietablet, fordi den kan holde til strøm i 10 timer. Formanden for Syddanske Studerende, Nikolaj Ellekjær, er dog ikke helt tilfreds med Sørens Hesseldahls kommentar:»det er jo ikke muligt for de studerende at gå ud og købe en ipad, når de samtidig skal købe bøger. Og Apples produkter fås ikke ligefrem til studentervenlige priser.« kroner Bygningsområdet har siden 2009 sat fokus på problemet. Der er blevet brugt cirka kroner til forbedringer af opladningsmulighederne de seneste tre år.»her på det sidste har vi givet den en ekstra skrue. Vi iler af sted for at få løst problemet,«siger Søren Hesseldahl. Medarbejderne i bygningsområdet er nu i gang med at lave kabelbakker på væggene, hvor der kan trækkes strøm fra, og der vil snart komme stikkontakter under bordene i lokaler. Tidligere har der været ønske om kabelstandere, men problemet har været, at ledninger har ligget på gulvet til gene for alle i lokalet. Løsningen er på vej Det har været sin sag at indføre flere stik. Kravene om hvor og hvordan er kommet fra alle universitetets fløje. Flere undervisere har for eksempel udtrykt ønske om fleksible lokaler og flytbare borde. Og det er bare et af de hensyn, den nye arbejdsgruppe skal have in mente, mens de forhandler om elektricitet og opladere. Hvornår arbejdsgruppen vil komme med den idé, der skal sikre flere stikkontakter, er stadig et godt spørgsmål.»ligesom med alt andet offentligt tager sådan noget bare lang tid,«siger Nikolaj Ellekjær. Men indtil løsningen bliver fundet, kan de studerende følge Søren Hesseldahls råd fra 2009, hvor han opfordrede alle til at møde op med opladt computer. Hvis der er lokaler med problemer, kan de studerende dog melde det til deres fakultets- eller institutsekretær, så problemet måske kan blive løst.

15 Hemmeligt udvalg: kæmper for arbejdsmiljøet 15 universitet Kan du aldrig finde en ledig stol i auditorierne, eller er du blevet kørt ned af et løbehjul på universitetets lange gange og kommet til skade? Så fat mod. Der findes nemlig en flok mennesker, der kun venter på at få lov til at hjælpe dig. TEKST Julie Rebecca S. Lybæk-Hansen STUDIEMILJØ. Man kan ikke lige se det, når man ikke lige ved det. Men på et snævert kontor et sted mellem Kantine 2 og Stenten på Odense Campus står døren til fremtiden åben. I hvert fald fra klokken 10 til 12 mandag, tirsdag, onsdag og torsdag. Her i Syddanske Studerendes kontor holder organet med det herskabelige fornavn Hovedarbejdsmiljøudvalget nemlig til. Det er sat på Jorden, eller i hvert fald på universitetet, for at gøre alting lidt lækrere og lidt sikrere for alle studerende, der har en hverdag her. Noget så simpelt som ikke at skulle stå op under forelæsningerne er en af de arbejdsmiljøsager, der lander på udvalgets disk.»som studerende har du krav på et bord og en stol,«pointerer Nikolaj Ellekjær, der er en af de to studerende med en fast plads i udvalget. Han er desuden formand for Syddanske Studerende.»Det nytter ikke noget, at de har et lokale til 50 personer og propper 80 personer ind,«konstaterer han. Ud over at det næppe er rart at tage de sommetider langsommelige undervisningstimer stående, er brandmyndighederne heller ikke glade for de overfyldte lokaler.»det er brandulovligt,«bemærker Nikolaj Ellekjær og uddyber:»men det gør vi noget ved lige nu.«en lavpraktisk underverden Før Nikolaj Ellekjær blev valgt ind i Hovedarbejdsmiljøudvalget, anede han ikke, at det overhovedet eksisterede.»det er lidt en skjult verden,«indrømmer han.»men det er en skam, for det er vigtigt, at de studerende ved, at de reelt har mulighed for at forbedre vilkårene herude,«understreger han. Er man seriøs i sin henvendelse, skal man nok blive taget seriøst. Og det hvad enten det drejer sig om cykel-mikado foran universitet, der gør al færdsel ved hovedindgangen i Odense til et ufrivilligt hækkeløb hen til bussen, eller om det er strømforsyningerne i auditorierne, den er gal med.»der har været sager med ansatte og studentermedhjælpere, der er kommet til skade på deres løbehjul, når de kører hurtigt op ad Gydehutten, så der kommer rigeligt ind til os, og vi har masser at tage os til i udvalget,«fortæller Nikolaj Ellekjær. Alligevel er han ikke et sekund i tvivl om, at de studerende kunne blive endnu bedre til at udnytte organets såkaldte muskler.»hvis de studerende ikke kommer og bruger os, så har vi i bund og grund ingen grund til at være der,«fastslår han. Liden tue kan vælte stort universitet En dag kom en studerende ind på kontoret og betroede Nikolaj Ellekjær, at der manglede et stykke hjørnegelænder på første etage af en af de nye tilbygninger. Heroppefra kunne en stresset eller måske bare uheldig studerende i værste fald snuble ned, hvis ikke nogen greb ind hurtigst muligt og lappede hullet. Så Nikolaj Ellekjær sprang straks til og gjorde ledelsen og bygnings- og servicechefen opmærksom på den potentielt fatale bygningsfejl. Heldigvis kom hjørnegelænderet hurtigt op, husker Nikolaj Ellekjær.»Ellers kunne universitetet have fået problemer med Arbejdstilsynet, og det kunne gå hen og blive ret dyrt,«påpeger han. En lang fødsel Men lige nu er det overbooking af lokaler, der står øverst på to-do-listen. Nikolaj Ellekjær kan godt blive lidt bange for, at universitetet har taget flere ind, end de egentlig har plads til.»jeg har haft eksempler med studerende, der har siddet i vindueskarmene i et mødelokale, fordi der simpelthen ikke var lokaler nok,«husker han og fastslår:»det kan man ikke byde de studerende«. For få og for små auditorier har længe været et problem. Man kunne derfor fristes til at stille den unge arbejdsmiljø-entusiast spørgsmålet: Bærer arbejdet med pladsproblemerne overhovedet frugt, og hvor lang tid er denne i så fald om at blive moden? Her må Nikolaj erkende, at det med de stopfyldte lokaler er én af de længere fødsler, han har været med til i sin tid som forbedringsjordemoder på universitetet.»ledelsen lover bod og bedring hver eneste år. Men lokalebookinger ligger ude hos de enkelte institutter, og der er man ikke altid lige lydhør,«lyder det fra ham. Men udvalget har ikke tænkt sig at give op, og Nikolaj Ellekjær håber på, at de nye studenterobservatører, der får hans plads i udvalget til januar 2012, vil bære faklen videre. Fakta: Der findes et arbejdsmiljøudvalg på alle universitetets fakulteter, som du kan gå til, hvis du har ønsker til forbedringer. Du kan også henvende dig direkte til Hovedarbejdsmiljøudvalget, hvis studenterrepræsentanter holder til i Syddanske Studerendes kontor ved siden af kantine 2. Kontoret har åbent hver mandag til torsdag mellem klokken 10 og 12. I løbet af november og december er der valg til arbejdsmiljøudvalgene for perioden januar 2012 til december 2014.

16 SAMFUND16

17 17 SAMFUND

18 SAMFUND18»Hvis ret skal være ret, så sidder jeg hellere hjemme med pyjamas og uldsokker på og ser det i fjernsynet«en bar madras ligger ensom på et gulv. Der rejser sig en nøgen kvinde fra dens kurver. Med langsomme skridt bevæger hun sig hen mod det faldefærdige værelses eneste lyskilde, vinduet. Gennem det beskidte glas kigger en længselsfuld kvinde ud gennem lurvede, mørkerøde gardiner. Hun er fuldstændig nøgen og blottet. Hendes øjne stråler af begær, mens hun søger øjenkontakt med en mand, som kigger med på den anden side af gaden. Hele verden har kunnet se Sonja Richters nøgne krop i hendes seneste film, Kvinden, der drømte om en mand, men Sonja Richter føler sig ikke afklædt. Hun er nemlig gemt langt væk bag den figur, som publikum møder. Personligt kunne hun aldrig drømme om at vise sig nøgen, og hun vil langt hellere ligge under en varm dyne end at promenere ned ad den røde løber. Hun finder gemmested i det ugenkendelige. Og finder visdom i det, hun ikke forstår. Fluen på væggen En lille ubetydelig flue summer hen og sætter sig på en fedtplettet væg i en tilfældig lejlighed. Her kan den i ro og mag betragte, hvordan andre mennesker lever deres liv. Netop den flue ønsker Sonja Richter sig inderligt at være. Hun har altid haft en uforklarlig fascination af at forstå, hvordan andre mennesker lever deres liv, og hvilke tanker, der svirrer i deres hoveder. Især de tanker, hun finder ubegribelige.»det, jeg synes er interessant, er jo de ting, jeg absolut ikke forstår. De mennesker, jeg simpelthen ikke begriber, hvordan fungerer, de er sindssygt interessante. Det er meget mere spændende at spille et menneske, som jeg simpelthen ikke fatter,«siger hun. Når håret er sat, kostumet sidder på, og kameralinsen er stillet skarpt, er det rollerne, som står i rampelyset og lever i hendes krop. Ikke hende selv:»jeg kan huske, at en fotograf oppe i Sverige engang spurgte mig:»glæder du dig ikke til at komme hjem og bare være hende skuespilleren? I stedet for at du skal være hende her rollen hele tiden. Jeg syntes, at det var det mærkeligste spørgsmål. Det glædede jeg mig overhovedet ikke til. Jeg har slet, slet ikke lyst til at komme hjem og være hende skuespilleren. Jeg vil gerne hjem og være mig i min lejlighed og i mit liv. Men hende der skuespilleren, det har jeg ikke den store trang til. Jeg har ikke behov for at udstille mig selv«. Tanken om det skinnende spotlight får Sonja Richter til at ryste hurtigt og uforstående på hovedet. For mens andre skuespillere bader sig i kameraernes blitzer og gladelig åbner huset for programmer som Til middag hos, er Sonjas foretrukne rolle den som tilskuer. Alene under en dyne»ufattelig asocial.«det er det ord, hun bruger til at beskrive sig selv. Hun tilbringer nemlig det meste af sin tid alene. Og det er sådan, hun helst vil have det.»der er mange skuespillere, som er anderledes end mig og synes, at den bid med den røde løber og alle kameraerne er den sjoveste, det er derfor, de er der. Og det er jo superfedt, men sådan er det bare ikke for mig. Jeg prøver at gøre det så godt, jeg kan, og sige»ok, nu gør jeg det.«men hvis ret skal være ret, så sidder jeg hellere hjemme med pyjamas og uldsokker på og ser det i fjernsynet, det vil jeg meget hellere,«siger hun. Ukendt territorium Sonja Richter har spillet den længselsfulde, fotograf K, der bliver besat af en mand i Kvinden, der drømte om en mand, hun har spillet den unge skuespillerdrømmende Anna, der flytter ind på Erik Clausens hønsefarm i Villa Paranoia, og hun har spillet den dybt forelskede Cecilie, hvis liv kolliderer, da hendes filmforlovede bliver lam efter en bilulykke i debutfilmen Elsker dig for evigt. Rollerne er vidt forskellige, men på et punkt er de ens for Sonja Richter. De prikker til hendes nysgerrighed. Og nysgerrigheden for det ukendte driver hende i armene på roller, der minder så lidt om hende selv som muligt. Det pirrer hende.»for mig at se er det kedeligt at gå ind i det, hvor det ser ud, som om der er lækkert at være. Hvis jeg forstår alting med det samme, så er det, som om det bliver unuanceret for mig. Der skal være nogle sten på vejen, som jeg skal over, for ellers falder jeg i søvn. Keder mig,«siger Sonja Richter. At komme ind under huden på et andet menneske og læse vedkommendes inderste tanker har altid fascineret hende. Hun drømmer om at kunne komme ind under overfladen:»dét at spejle mennesker er for mig personligt rigtig, rigtig interessant. At se på mennesker, agere i forhold til hinanden og få lov at betragte det udefra. Jeg har altid haft ekstremt meget behov for at afkode, hvad sker der, når du siger sådan, og en anden så siger sådan. Ikke for at være involveret i situationen, men for at følge den som en flue på væggen.«

19 19 SAMFUND Sonja Richter har været inde bag mange forskellige parykker og mennesketyper. Her i filmene: Kvinden, der Drømte om en Mand, Villa Paranoia, Elsker Dig for Evigt og Forestillinger. Netop det at kunne få lov til at opleve at være et andet mennesker med alle dets facetter er en af grundene til Sonja Richters fascination af skuespillerfaget generelt og af mennesker i særdeleshed.»jeg tror, at det var noget af det, som fik mig til meget tidligt at synes, at rollespil var ekstremt interessant, fordi det er jo det eneste, vi laver. For mig at se er, hvad vi foretager os i det virkelige liv, et stort rollespil i forhold til, hvad det er for en historie, vi fortæller om os selv,«forklarer skuespillerinden. Hvem kunne du godt tænke dig at opleve verden gennem, hvis du helt selv måtte vælge?»der er situationer og mennesker, jeg ikke forstår«, siger Sonja Richter, der reflekterer over spørgsmålet en rum tid og svarer:»brønderslev-sagen eksempelvis. Jeg er ikke så meget inde i, hvad der er sket. Mange mennesker kan naturligvis ikke rumme sagen. Det er så uhyggeligt bare at høre om. Men jeg kunne godt tænke mig at se, hvordan det har set ud gennem øjnene på moderen eller kommunalarbejderne, der havde sagen i hænderne. Ikke fordi jeg har lyst til at gå ind og se, hvad de så eller mærkede, men jeg bliver nysgerrig og ville ønske, jeg turde,«siger hun og uddyber:»verden ville blive et bedre sted, hvis vi turde gå ind og se, hvad de så og forstå det. Sådan noget, synes jeg, er dybt interessant. Hvorfor gør de sådan?,«spørger Sonja Richter. Hun fortsætter:»jeg har gennem hele mit liv prøvet at forstå ting, jeg ikke forstår. Jeg prøver at begribe, hvor forskellige vi er. Fordi vi er alle sammen helt forskellige,«slår hun fast.»hvis der opstår kritiske situationer, synes jeg, at mange af os har svært ved at se det fra den anden side. Vi vil altid selv ses og forstås. Men det er meget sjældent, at vi gør os umage med at forstå, hvad der egentlig foregår derovre, og forlader os selv og prøver at forstå et andet væsen.«på kanten af karrieren Sonja Richter opnåede allerede tidligt i sin karriere et imponerende CV. Hun blev tilbudt store filmroller og spillede over for de største danske skuespillere både på filmlærredet og

20 SAMFUND20 Lucy Love har blandt andet spillet koncerter i Holland, Belgien, England, Italien, Frankrig og Tyskland, og en australsk version af hendes seneste album Kilo er netop blevet udgivet i Australien og New Zealand.