Besættelsestidshistorisk selskab for Thy og Vester Hanherred

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Besættelsestidshistorisk selskab for Thy og Vester Hanherred"

Transkript

1 Besættelsestidshistorisk selskab for Thy og Vester Hanherred Nyhedsblad nr 73 Oktober 2013

2 Bestyrelsen Formand: Erik Ansø Næstformand: Erik Andersen Sekretær: Jens Sauer Kasserer: Jens C Grud Sørensen Medlem: Knud Arne Kristensen Medlem: Jens Andersen Suppleant: Esben Kaagaard Revisor: K Starch Lauritsen Revisorsup.: Knud Jespersen Selskabets formål er: At fremme interessen for forskning i besættelsestidens historie i Thy og Vester Hanherred. At holde forbindelse mellem personer og grupper i området, der arbejder med parallelle problemer indenfor besættelsestidens historie i Thy og Vester Hanherred. At søge den lokale besættelsestidshistorie formidlet til befolkningen gennem tæt samarbejde med museer og lokalhistoriske arkiver. At udgive et nyhedsbrev med nyt om arbejdet i Selskabets regi og om dets resultater. Redaktør og web-master: 2

3 Billedaften på Museumscenter Hanstholm Torsdag 7. november kl Museet har en samling på mere billeder fra besættelsestiden. Der er naturligvis kun mulighed for at vise en lille del af dem i museet, men denne aften bliver der mulighed for at se lidt flere af dem. Temaet for billedaftenen vil være byggeriet af 38 cm-batteriet i Selvom det var ulovligt blev der taget mange fotografier under byggearbejdet, og museet kan derfor dokumentere byggeriet med ca. 100 billeder. Der vil også blive vist et par filmklip fra tyske ugejournaler fra Hanstholm Velkommen 7 november kl

4 38 cm batteriets ladeøvelsesapparat af Jens Andersen I området omkring museumsbunkeren i Hanstholm kan man stadig finde mange interessante anlæg fra 38 cm-batteriet, Hanstholm II. Et af disse anlæg er helt enestående, men ikke særligt iøjnefaldende, og kun dele af det er i dag bevaret. Det drejer sig om et ladeøvelsesapparat, hvor man eksercitsmæssigt kunne øve sig med ladningen af de tunge 38 cm granater. Det var vigtigt, at alle fire kanonbesætninger stødte granaterne ind med samme kraft, da forbrændingskammeret bag granaten helst skulle have en ensartet størrelse. Da granatens føringsringe skulle presses ind i kanonrørets rifling, kunne man Ladeøvelsesapparatet set bagfra i (German Seacoast Defenses, Vol.4) ikke øve ansætningen af granaten på de rigtige kanoner uden at skulle affyre dem. Et ladeøvelsesapparat skulle gøre det muligt øve ansætningen af granater uden at affyre og dermed slide på de kostbare kanoner. 4

5 Ladeøvelsesapparatets udformning Apparatet bestod af en lille træbarak, hvis mål svarede omtrent til kanontårnets - 12,75 x 4,90 m. Barakken var opstillet ved den sydlige indkørsel til den vestlige af de to ammunitionsbunkere, som blev bygget i 1941; det er den, der ligger nærmest hjemmeværnsgården. Barakken var bygget henover jernbanesporet, som førte ind i ammunitionsbunkeren, således at ammunitionsbanens skinner (600 mm) løb gennem den østlige side af bygningen. Umiddelbart vest for ammunitionsbanen var et 6 m langt spor med en bredde på 1100 mm, som var beregnet til ladevognen, som førte ammunitionen helt til ladeøvelsesapparatet. I den nordvestlige del af rummet stod det egentlige øvelsesapparat. Øvelsesapparatet hvilede på et kraftigt betonfundament, som var 6,22 m langt og op til 1,15 m højt. Den sydlige del af fundamentet var 3,35 m lang og havde en halvcirkel formet sænkning i længderetningen. Over fundamentet var Nærbillede af den midterste del af ladeøvelsesapparaten med bufferen. (German Seacoast Defense, vol. 4) opbygget en tilsvarende halvkreds at jern, således at der opstod et rør svarende til kanonens kammer. Den midterste del af apparatet var 1,7 m lang, og her var monteret to vuggearme, så man atter kunne rulle granaten over på en vogn på ammunitionsbanen. 5

6 I den nordlige del af apparatet, var en buffer og en måler, som angav, hvilken kraft eksercergranaten blev ansat med. Måleren havde en viser som et ur og en skala (omtrent en kvart cirkel) med tallene 0 til 120. Betjening af ladeøvelsesapparatet Eksercergranaten blev ført frem til ladeøvelsesapparaten på en særlig ammunitionsvogn, som kørte på den egentlige ammunitionsbane. Vognen var ca. 80 cm og var konstrueret særligt til denne brug. På vognens lad var en vugge af lignende type som dem på ladevognen og i ammunitionssluserne, så Ladeøvelsesapparatets betondele fotograferet fra nord, ca (Per Vesterager) man kunne rulle eksercergranaten over på ladevognen. Eksercergranaten blev stødt ind i øvelseskammeret fra ladevognen med den 10,5 cm lange ladestok. Spidsen af granaten ramte derved bufferen, hvorefter man kunne aflæse kraften af anslaget på måleren, som sad bag bufferren. Måleren nulsattes atter ved hjælp af et håndtag. Efter ansætningen kunne granaten rulles tilbage på ammuntionsvognen, og processen kunne gentages. Historien bag ladeøvelsesapparatet Ladeapparatet var udviklet af Kriegsmarinewerft Kiel. Hanstholm II s ladeøvelsesapparat er muligvis det eneste eksemplar, der blev bygget, for marinens overkommando befalede nemlig, at det første apparat afprøves 6

7 grundigt, før der blev bygget flere. Byggeriet begyndte i midten af marts 1942, og i midten af juli 1942 meldte marinearsenalet i Thisted, at ladeøvelsesapparatet var færdigopstillet, men at man endnu manglede de særlige ekscergranater. Den 1. september blev apparatet så afprøvet. Fra brugernes side blev der påpeget en del problemer ved konstruktionen bl.a. var fjedrene for svage. Efter at havde modtaget evalueringsrapporterne fra Hanstholm fra og Kriegsmarinewerft Kiels kommentarer dertil fra december 1942, besluttede marinens overkommando i februar 1943, at der ikke skulle bygges flere ladeøvelsesapparater. Beslutningen blev begrundet med, at det var meningen, at samtlige kanontårne til svære kanoner (Bettungsschießgerüst C/39) skulle Ladeøvelsesapparatets betondele fotograferet fra sydøst, ca (Per Vesterager) udstyres med hydrauliske ansætterapparater. Det skete dog aldrig for de to 38cm-battterier ved Skagerrak, Hanstholm II og Vara de måtte frem til krigens afslutning nøjes med de 10,5 m lange ladestokke af træ, som betjentes af 12 mand. Ladeøvelsesapparatet i dag Ladeøvelsesapparatet er i vanskeligt at genkende. Træbarakken blev i 1965 flyttet hen umiddelbart vest for Hjemmeværnsgården, hvor den stadig står. I 1990 erne blev den udvendige beklædning fornyet, så det kan være svært at se, hvor gammel bygningen er. Indvendigt er stolper og spær imidlertid 7

8 fuldstændigt bevaret. Efter krigen blev øvelseskammeret berøvet en stor del af dets jern, men indtil 1994 var kammerets betondele fortsat intakt. Da blev betondelene imidlertid fjernet for at skaffe en aflæsningsplads ved indkørslen til bunkeren, som anvendes som depot af Hjemmeværnet. Inden nedrivningen af betondele, blev der dog lavet en nøjagtig opmåling. Barakfundamentet og skinnerne i gulvet er fortsat bevaret. Selvom apparatets enkelte dele altså enten er flyttet eller delvist ødelagt, så kan man altså sige en hel del om apparatets oprindelige udformning blot man ved, hvad man skal kigge efter. Kilder: Bundesarchiv, Abteilung Militärarchiv/ Freiburg RM 45 III/338: Akte G-XIII Waffen und Munition, Bd. 3: März RM 45 III/339: Akte G.XIII Waffen und Munition, Bd. 4: Aug Aug Det kongelige Garnisonsbibliotek German Seacoast Defenses. Report of Seacoast Artillery Evaluation Board United States forces, European Theater, Vol. 4. Museumscenter Hanstholm MCH 1066 K7: opmåling og fotos af betondele, oo00O00oo.. T Ejby-Nielsen Billedet viser Ejby-Nielsen sammen med Amtmand Egedorff.(Nogen husker måske Amtmanden fra evakueringen af Hanstholm) Den gamle redakteur havde egentlig en ide om at bringe en lille hyldest til Ejby- Nielsen i anledning af at det her i nov 13 ville være 70 år siden at bemeldte herre ankom til Thisted med det utaknemlige hverv at opbygge en lokal modstandsbevægelse. Det har så vist sig undervejs at Ejby-N slet ikke ankom i Nov 43 som oprindelig antaget men nok noget der ligner april 44.?? Men det lader vi os nu ikke gå på 8

9 af. Ejby-Nielsen var officer(meget vil nogen nok sige), som den øvrige del af forsvaret var han blevet interneret umiddelbart efter 29 august 43. Her sad man så og kukkelurede ind til ca Efter løsladelsen rejste han straks til sin fødeby Aalborg. Hvad der derefter skete kan læses i efterfølgende rapport som er hentet på lokalhistorisk arkiv. Der er i rapporten talrige henvisninger til bilag, som efter forlydende befinder sig på Landsarkiver i Viborg. Rart at man ikke sådan lige bliver arbejdsløs. En opgave bliver at finde ud af hvilken opgave der som den eneste var beordret udefra, et godt gæt kunne være benzinattentatet i marts 45. Samme attentat har været genstand for talrige spekulationer, hvem var gerningsmændene?, med baggrund i de foreliggende oplysninger er pt det bedste bud 1) sikkert Søren Christian Sørensen, Dæknavn: Zeus Født Død Snedker Fjerritslev, 2) Bent - og hvem er så Bent, det er IKKE F T Vang som hævdet af nogle, men derimod sandsynligvis en af de studenter som Chr Houmark Hammer omtaler i En Thybo søger i gamle spor. Ejby nævner bent i rapporten, og han oplyser samtidig at F T Vang kun var i Thy en gang, som instruktør. Benzinsagen er heller ikke omtalt i den bog som F T Vang har skrevet, - så en student fra Aalborg, men hvad hed han?? bortset fra dæknavnet Bent. Bud søges?? Til sagen Ejby-Nielsen har ordet:...o... Kaptajn T.P.E.Nielsen, Chef for 10. Artilleriafdelings 2 Batteri, f.t. Til midlertidig tjeneste ved Artilleriskydeskolen København, den 20/ Hermed 8 Bilag, 260 Underbilag. Til Generalkommandoen. Efter mundtlig Ordre fra General E.C.V.Møller skal jeg i det følgende give en Redegørelse for min Virksomhed i Nordjylland i Tiden mellem interneringens ophør og 5 maj Umiddelbart efter Løsladelsen i Oktober 1943 tog jeg ferie til min Fødeby, Aalborg. Jeg kom hurtigt i Kontakt med gamle Skole- op Spejderkammerater, der virkede med alle Former for illegalt Arbejde med Undtagelse af Uddannelse af militære Grupper. Paa dette Tidspunkt var der allerede Landet over Bestræbelser i Gang for 9

10 Dannelsen af vaabenuddannede Grupper. Det var derfor ganske naturligt, at jeg, efter at have udtrykt mit ønske om at være med i Arbejdet, blev opfordret til at formere og instruere M-Grupper i Aalborg - Distriktet og jeg tog mod Tilbudet. Efter nogen Tid at have virket som Novice ved den nordjydske Sverrigsforbindelse, en interessant, men temmelig ufarlig Bestilling, tog jeg til København, dels for at skaffe mig en legal Dækstilling i Aalborg, dels for at faa Navne paa eventuelle militære Medarbejdere i Distriktet Det første gik meget nemt, idet Krigsministeriet skaffede mig Pladsen som Evakueringschef ved Statens civile Luftværn i Aalborg, tiltræde den 15/ Om det andet Problem henvendte jeg mig til Kaptajnerne Flemming Larsen og Orla Nielsen, der uden at jeg behøvede at give nærmere Forklaring, med det samme var klar over mine Hensigter De satte mig i Forbindelse med Kaptajn S.P.Schjødt-Eriksen, der også uden at afkræve mig nærmere Forklaring, gav mig Ordre til, straks ved Ankomsten til Jylland at melde mig hos Oberstløjtnant Greve S.C.R.C. Trampe i Fredericia og derefter opsøge Oberstløjtnant S.E.Johnsted-Müller, hos hvem jeg ved Opgivelse af et Kendeord (Jagthunden Sonja) vilde modtage Direktiver for mit Arbejde. Begyndelsen lovede imidlertid ikke godt. Greve Trampe nægtede at have Kendskab til noget somhelst og Oberst S.E.Johnstad-Møller boede ikke paa den Qpgivne Adresse, og da jeg havde travlt med at komme tilbage til Aalborg maatte jeg opgive at finde ham i den Omgang. De ledende Folk, med hvem jeg kom i Samarbejde, var i Hovedsagen tilknyttet Frit Danmark, Dansk Samling og Kommunistpartiet. Det skal dog bemærkes, at Partifarverne absolut ikke skabte Vanskeligheder i Samarbejdet. Sjælen i Arbejdet havde gennem lang Tid været Grosserer Ejnar Davidsen, Dæknavn Schultz, medlem af Dansk Samlings Hovedbestyrelse, der forestod alle Grene indenfor det illegale Arbejde i Aalborg og som sammen med den konservative Forretningsfører i Danske Lloyd, Løjtnant Nikolajsen, Dæknavn Thøgersen, bestyrede Sverrigsforbindelsen. Endvidere skal nævnes Adjunkt Arne Nielsen, Dæknavne Borup og Vendelbo, der var Kommunisternes Leder paa Stedet. Kontakten opad og udad var Godsejer Juncker, i København kendt under Dæknavnet "Mandarinen" i Nordjylland efterhaanden under Navnene: Niels Hansen, Eliassen og Eilertsen. Juncker var fuld af gode Ideer og virkede stærkt inspirerende paa Arbejdet. Det var med stor Beklagelse, at vi allerede i Foraaret 1944 maatte tage Afsked med ham. Efter Ankomsten til Aalborg blev jeg stillet overfor den noget fordringsfulde Opgave at formere og uddanne M-Grupper i hele Nordjylland med en Linie over Randers som Sydgrænse. Efter at have modtaget nødtørftig Instruktion hos en Faldmand i sabotagemateriel og engelske våben, en Uddannelse, der lettedes meget ved de Forkundskaber, som jeg havde erhvervet mig gennem min Lærervirksomhed ved Artilleriskydeskolens Sprængningskursus, gik jeg i Gang 10

11 med Gruppe-Dannelse og Instruktion. Til at begynde med havde jeg kun eet Sæt Instruktíonsmateriel, men da det efterhaanden lykkedes at faa samlet yderligere 3-4 Sæt, maatte jeg for at faa mere Gang i Arbejdet have fat i nogle Hjælpe-Instruktører. Ved et Tilfælde fik jeg Forbindelse med Premierløjtnant i Fodfolket S.A.H.Trauelsen der viste sig et være Leder af den stedlige alarmgruppe. Han erklærede sig straks villig til at deltage i arbejdet som instruktør, og da jeg ret hurtigt herefter også fik hjælp af premierløjtnant J Rosenfeldt, Politiets bembesagkyndige og Løjtnant i Flyvertropperne Sandqvist mente Jeg mlg helt godt kørende. Det gik dog ikke saa godt. Trods god Vilje havde Rosenfeldt, der også virkede som Efterretningsmand, ikke megen Tid at afse til min Gren af Arbejdet og efter nogle faa Instruktioner meldte de to andre fra under Foregivende af, at de ikke havde været klar over, at jeg arbejdede sammen med Kommunisterne. Jeg var herefter henvist til at anvende civil Hjælp og fik ogsaa særdeles villige og energiske Hjælpere, men Manglen paa militære Forkundskaber hos disse var naturligvis en stor Ulempe. Arbejdet skred dog nogenlunde frem og mod Slutningen af Marts 1944 havde vi foruden et Antal Grupper i Aalborg, ogsaa faaet startet Grupper i mange andre Byer i Nordjylland. I Randers havde jeg Kontakt med Kaptajn af artilleriet Aage Olsen, Dæknavn Østergaard. Det var mit Indtryk ved Slutningen af min Aalborg Tid,at Organisationen i dette Omraade var betydelig mere fremskreden end oppe hos os. Bl.a. havde man her som Følge af den meget aktive Hvidstengruppes Arbejde mange flere Vaaben at disponere over. Husker jeg ret, var der i hele den Periode jeg opholdt mig i aalborg givet almindelig Ordre til Indstilling af Sabotageaktioner med det Formaal at skabe Arbejdsro til Koordinering af de forskellige og talrige Modstandsfraktioner. Desverre stod Nedkastningsarbejdet ogsaa i Stampe, hvorfor vi kun raadede over meget sparsomme Lagre af Vaaben og Sabotagemateriel. Som Vaabenmester havde vi i Aalborg Skibskaptajn Gjessing. Han havde Forbindelsen med Modtageorganisationen, der paa dette Tidspunkt lededes af Kornet Chr.U.Hansen. Gjessing var en Mand med mange Talenter. Da det kneb med Vaaben udefra, startede han selv en Fabrikation af Håndgranater De var ikke særlig effektive, men saa vidt jeg gennem forsøg kunde skønne omtrent ligesaa gode som Haandbombe M.23. Deres Konstruktion var så Simpel, at de med primitivt værktøj; paa kort Tid kunde fremstilles i ret store mængder. De blev efterhaanden som de fremstilledes udleveret til M-Grupperne. Paa det Tidspunkt, hvor vort samarbejde begyndte havde Gjesing desuden startet en Seriefabrikation af Vaaben til Fjernsabotage, i Principet en morter til udskydningn af en raketdrevet brisantgranat. De første Maaneder af 1944 var iøvrigt præget af Koordineringsbestræbelserne. En sand Syndflod af kurerer væltede ind over os og det var ofte meget vanskeligt at hitte ud af hvem de repræsenterede og hvad de egentlig havde paa Hjerte. 11

12 Jeg skylder at bemærke at min Stilling ved Luftværnet gav mig ideelle arbejdsforhold. Evakueringsarbejdet var jeg afskaaret fra at gaa i Gang med, før Direktiverne for dette var tilgaaet og det gjorde de ikke i min Tid. Dertil kommer, at jeg i Politikommissær Victor Nielsen havde en ualmindelig forstaaende chef, der uden at spørge gav mig fuld Frihed til at virke med mine særlige Opgaver. Mod Slutningen af Februar begyndte Ulykkerne. Aars-Gruppen, en Modtage- Gruppe, blev revet op,7 mand, hvoriblandt lederen landinspektør Balslev blev taget. Dette førte paa en eller anden maade til, at Chr.U.Hansen og Gjessing blev taget i Aalborg. Paa samme Tidspunkt fik jeg Besøg af Kaptajn af Artilleriet G.T. Larsen,der kom med ordre om, at jeg skulle komme til København snarest muligt, idet Gestapo skulde være paa Sporet af mig. Jeg rejste omgaaende, fik Kontakt med Kaptajn S.P.Schjødt-Eriksen, der fortalte mig, at man paa Dagmarhus vidste Besked om min Færden i Nordjylland og at jeg snarest maatte skifte Opholdssted eventuelt til Sjælland. Jeg insisterede dog paa at forblive i Nordjylland saaledes at jeg kunde bevare Kontakten med Aalborg. Vi blev da enige om, at jeg skulde søge ud mod Vest. Jeg vendte herefter tilbage til Aalborg for at afvikle. Ved Ankomsten til Aalborg Banegaard blev jeg modtaget af min far, der fraraadede mig at tage hjem, idet Gestapo havde været der og spurgt efter en Nørgaard (mit Dæknavn). Da mine forældre med rette kunde sige at de ikke kendte nogen af det Navn, var de dog gaaet igen. Jeg Søgte herefter Kontakt med mine nærmeste Medarbejdere og vi tilbragte Natten med at alarmere vore Arbejdsfæller og iøvrigt undersøge Skadens Omfang. Hen paa Aftenen fik jeg Forbindelse med mit Hjem og fik at vide at Gestapo atter havde været paa Besøg og denne Gang taget min far med som Gidsel. Han slap med en Maaned i tysk Fangenskab. Den næste Dag forlod Jeg Byen efter at han afgivet kommandoen til Kommunistlederen, den eneste jeg kunde faa fat Paa. Jeg tog atter til København, denne Gang for at aflægge rapport og for at træffe Forberedelser til at gaa under Jorden. Ved denne Lejlighed erfarede jeg, at der fra Trauelsen var indgaaet Rapport gaaende ud paa at jeg skulde have optraadt uforsigtigt. Jeg indrømmer, at dette i Forbindelse med min Forvisning om, at Gestapo besøget i mit Hjem udelukkende stod i Forbindelse med Gjessings Arrestation gav mig Mistanke om at Advarslen fra København var fingeret og havde til Hensigt at jage mig væk fra Aalborg - Omraadet. Prmlt. Trauelsen har med de forældede Instrukser han havde, som Alarmeringsgruppechef, sikkert ment at gøre sin Pligt, men har efter Kapitulationen over for mig beklaget sin, som han selv udtrykte sig, Taabelighed. Hos Kaptajn Tage Hansen og Frue blev jeg hjulpet til falske Papirer og tog herefter tilbage til Aalborg i lettere Forklædning. 12

13 Mine Venner og jeg var enige om at Situationen for de arresterede var saa alvorlig, at vi maatte gøre et Forsøg paa at befri dem. Det blev mig paalagt at udføre Aktionen. Jeg havde i Forvejen som "Politimand" skaffet mig Adgang til Vagtlokalet og saaledes faaet Kendskab til dettes Indretning og det tyske Vagtmandskabs Styrke og Placering, vi havde desuden ad forskellige Kilder lært Fangernes nøjagtige Placering at kende. Det ligger udenfor denne Indberetnings Rammer at gaa i Detailler m.h.t. Planerne og deres Udførelse. Den mislykkedes, fordi en Mand sprang i Hovedet paa en Tysker 5 Sekunder for tidligt og det var maaske endda gaaet, hvis ikke denne Tysker havde skreget af Skræk, da han fik en Pistol stukket i Siden. Skriget alarmerede Vagtmandskabet, der efter at have tømt et Magasin ud i Fængselsgaarden, smækkede Døren til Vagtlokalet i Ingen blev dog ramt og vi klarede alle Tilbagetoget. Vi opgav dog ikke Haabet. Fra København havde vi tilkaldt 4 trænede sabotører, Chr.U.Hansens nære Venner, to af dem var iøvrigt Kornetter. Disse fire gjorde et forsøg efter en ny Plan, men ogsaa dette mislykkedes. 11 af de Folk der var implicerede i dette Foretagende inden eller udenfor Murene er senere blevet henrettet, nemlig 7 af Fagerne, een af Deltagerne i den første Aktion og tre af de fire fra København (Shellhusmordet). Efter dette triste Punktum besluttede jeg mig til at gøre Alvor af planen om at forlægge mit Kvarter til Nord-Vestjylland. Jeg slog mig ned i Thisted under Navnet Repræsentant Baes. Thisted var sikkert Landets mest udprægede Værnemagerby. med sin Beliggenhed umiddelbart bag Hanstholms Fæstningsomraade, blev den Central for entreprenører, arbejdere og alt muligt Udskud fra hele Landet, der søgte til for at faa en Andel i de rigelige tyske Pengemidler. Dette kom naturligvis i høj Grad til at præge Byens Forretningsverden. Een Fordel havde disse Omstændigheder for mig, idet jeg kunde slaa mig ned i dette Klondike uden at vække Opsigt. Derimod gjorde jeg hurtigt den erfaring i et det var meget vanskeligt at komme i Gang med Arbejdet. Var Jordbunden ikke saa god i selve Thisted, saa viste den sig til Gengeld at vere udmærket i Landdistrikterne. Som jeg senere erfarede havde "Ringen" gjordt et udmflrket, forberedende Organisationsarbejde som jeg kom til at nyde godt af. Det var Oberstløjtnant af Artilleriet, T. Højland Christensen, der havde knyttet de første Traade som Repræsentant for Ringen. To Mand maa iser fremhæves for deres Indsats, først i Organisationsardet, senere som aktive Sabotører og Modtagefolk, nemlig en tidligere radikalt indstillet Militærnægter, Gaardejer Jens Kirk, Brund og en konservativ Folketingskandidat, Gaardejer Hans Carl Toft, Bjørndalgaard, Uglev. I de sidste Dage i Aalborg havde jeg haft en Del Samtaler med Godsejer Juncker inden han maatte fortrække til Sverige. Vi var under disse blevet enige om, at der i de vestlige Omraader skulde vere gode Muligheder for Nedkastning, specielt paa Mors. Da Arbejdet i selve Thisted, som før nævnt gik trægt, og da tillige et Forsøg Paa at opnaa stilling Bom Vognfordeler i Hansted Fæstningen glippede, tog jeg Ophold i Nykøbing Mors. Gennem nogle 13

14 Forbindelser og en Anbefaling fra Landinspektør Boe i Thisted fik jeg Ansættelse som Ingeniør paa Kommunens Ingeniørkontor under Navnet Poul Bastrup Ottesen. Min opgave blev at foretage indmåling af Byens Matrikelpunkter og min forfængelighed byder mig at sige, at det lykkedes mig at gennemføre dette Arbejde inden jeg maatte gaa helt under Jorden. Jeg kom ad Omveje hurtigt i Forbindelse med Tandlæge Henning Petersen, der gennem længere Tid havde været Leder af de lokale Bladgrupper. Der var almindelig Begejstring for snarest at ombytte dette Arbejde med Vaabenmodtagelse og vi gik derfor i Gang med de indledende Arbejder i Form af Instruktion og Recognoscering for egnede Pladser. Paa dette Tidspunkt havde Toldstrup overtaget Hvervet som Nedkastningschef for Jylland og var saaledes blevet min Arbejdsgiver. Under et Begøg 1 København blev det mig iøvrigt af S.P.Schjødt-Eriksen paalagt at fastholde denne Forbindelse, gennem hvilken jeg ogsaa skulde modtage fornødne Pengemidler. Denne Ordning tilfredsstillede mig ikke helt, idet jeg til en vis Grad følte mig sat udenfor den militære Organisation. Invasionsrygter og Uro i Aalborgdistriktet bevirkede imidlertid at Nedkastningsarbejdet stod i Stampe til hen paa Sommeren. Jeg havde derfor god Tid til at rejse omkring i Distriktet og knytte nye Traade. Jeg søgte ogsaa at bevare Forbindelsen med Aalborg, men ved hvert Besøg her var der som Regel kommet en ny Leder. Under et af Aalborg - Besøgene havde jeg mit første Møde med Oberstløjtnant C.G.G.Schøller, der var begyndt at virke som Sabotage - Konsulent. Herefter glippede Kontakten, indtil den atter blev knyttet med Schøllers Overtagelse af Region I i Februar Først i Slutningen af Juli kom der Gang i Nedkastningearbejdet. Til Gengæld fik vi saa ogsaa særdeles meget at bestille. Samtidig med at de første Nedkastninger var anmeldt blev vi opfordret til Ogsaa at modtage Gods, der skulde ankomme ad Søvejen med Fiskerbaade gennem Thyborøn,. Forholdene i Nykøbing var ideelle baade til det ene og det andet Formaal. Der var kun en lille Vagtgarnison paa c. 20 Mand. Iøvrigt var der paa Øen stationeret to Udkigsposter, een paa Salgjer Høj og een ved Sinbjerg Plantage. Nærmeste større Garnisonsby var.thisted. Jeg skal ikke komme nærmere ind på nedkastningsarbejdet, det formede sig de fleste andre steder. Vi var kun ude for overraskelser to af de ca 40 gange vi var ude. Første gang, det var i øvrigt efter den første Modtagelse, som fandt sted ved Skarrehagegaard paa Nordspidsen af Øen. Selve modtagelsen gik glat, men paa Vej til Depotet blev vi anraabt af en tysk Patrouille, der havde stillet sig op paa Vejen foran os. Vi kunde ikke snakke os fra vort Forehavende, for Containere og Faldskærme laa maanebelyst og utildækket paa det aabne Lad. Jeg sad foran hos Chaufføren med vort eneste Vaaben, en Sten-gun. Da vi var lige ved Patrouillen, der var til Fods, lod jeg Chaufføren tage Farten lidt af Vognen, hvorpaa jeg vinkede til Tyskerne og raabte "Wir kommen morgen wieder". Derpaa lod jeg Chaufføren give fuld Gas. Hvad der gik af Tyskerne 14

15 ved jeg ikke. De sprang til Side, løb et Stykke efter os men løsnede ikke et Skud. Det var en meget ubehagelig 0plevelse ikke mindst for Folkene paa Ladet. Denne lille Episode betød i præstigemessig Henseende en hel Del for mig. Den anden Episode skete efter een af de sidste Nedkastninger paa Mors. Et Par Containere havde ikke kunnet findes i mørket, og 3 Mand var derfor ved Daggry blevet sendt ud i Vogn for at finde dem. Dette lykkedes ogsaa. Men da de skulde ud af Omraadet, viste det sig at Tyskerne havde afspærret Vejene.. Efter flere forgæves Forsøg paa at finde en Smutvej, besluttede Føreren, min dygtigste Sabotør, sig til at forcere en af Spærringerne under Ildafgivelse. Aktionen var ogsaa lykkedes hvis ikke en Mælkevogn havde stillet sig i Vejen. Vor Vogn tørnede bag ind i denne og de tre maatte tage Flugten over Markerne. De undslap, medens to Tyskere blev saaret. Affæren kostede os en Vogn, to smaa Containere med ukendt Indhold og en Eurica. Dette er iøvrigt det eneste Tab, vi har haft under Aktion, medens der under Transport til andre Omraader en sjælden Gang gik en Sending tabt. Desværre fik vi kun Lejlighed til at modtage to Sendinger ad Søvejen. Fiskerne var ikke meget tilbøjelige til at gaa ud igen, naar de havde prøvet Turen een Gang. Det var ikke selve modtagelsen, der voldte Problemer. Vanskelighederne laa i oplagring og videre Transport. Det skete ofte, at vi flere Nætter i Træk maatte flytte rundt med det samme Lager, fordi Depotindehaverne var blevet nervøse og fordi Forsendelsesordrerne lod vente paa sig. Jeg kæmpede en haard Kamp med Toldstrup om dette spørgsmaal, men det lykkedes aldrig at faa en tilfredsstillende Løsning. Saaledes gik tiden indtil Oktober, vi blev rutinerede og fik udarbejdet et effektivt sikkerhedssystem. Den 6/10 var ldyllen forbi, Jeg vaagnede om Natten ved Skydning og Brag af Haandgranater. To af mine Folk, der var ansat i Vagtværnet, kom og meldte at Tyskerne havde hentet Tandlægen. Denne havde skudt Varselsskud med sin Pistol, og dette havde Tyskerne kvitteret for ved at kaste en haandgranat ind i Lejligheden og gennemhulle møblerne Maskinpistolkugler. Jeg kom hurtigt i Tøjet, aftalte Mødested i Byen og gik derefter paa Recognoscering. Da jeg et Sted, saa en Patrouille banke paa hos een af mine Folk, som ikke skulde være særlig kompromitteret, skønnede jeg at Razziaen var meget omfattende. Vi fik derfor travlt med at alarmere. Desuden fik vi i Løbet af Natten flyttet vort Vaabenlager. Aarsagen til Razziaen var, som det senere viste sig, at en kvindelig Kurer fra Hovedkvarteret var blevet taget og fundet i Besiddelse af et Brev med Tandlægens Adresse udenpaa og en Melding til mig indeni. Efter dette Fund havde Gestapo ringet til Garnisonen i Nykøbing og beordret denne til at foretage de nødvendige Arrestationer. Jeg havde i længere Tid haft Kvarter hos Tandlægen, men var nogen Tid før Razziaen fandt Sted flyttet et andet Sted hen. 15

16 Den følgende Dags Formiddag ankom en Gestapoafdeling fra Aalborg for at fuldende Arbejdet. Besøget samlede mange Tilskuere og det var derfor let for mig at følge Vognen paa dens Færd igennem Byen. Besøget gjaldt bl.a. mit Arbejdssted og min Bopæl. Det viste sig dog hurtigt, at Gestapo kun laa inde med sparsomme og forkerte oplysninger. Resultatet af Razziaen indskrænkede sig til Tendlægen og en ret uskyldig Person, som blev frigivet otte Dage senere. Tandlæge Petersen havnede i Frøslev, hvor han í ni Uger maatte sidde med Haandjern paa. Tre Dage senere foranstaltede Gestapo en ny Razzia, men ganske uden Resultat. Jeg var i Mellemtiden taget en tur til København og naaede tilbage fil Nykøbing Dagen efter Razziaen. Alle Modtagefolk, baade eftersøgte og ikke eftersøgte var forsvundet. Det ærgrede mig at et Arbejde, der havde faaet saa god en Start, allerede skulde lægges paa hylden.-udfra min Overbevisning om, at der ikke fandtes organiserede Stikkere i Byen, besluttede jeg mig til at blive hvor jeg var og om muligt at faa Gang i Arbejdet igen. Min officielle stilling maatte jeg naturligvis opgive. Jeg flyttede ind paa et af Byens Hoteller, der blev mit Standkvarter Tiden ud. Lad mig inden jeg slutter dette Afsnit fortælle, at min Stilling ved Kommunen havde været af stor Betydning for Arbejdet. Mine Kolleger her, Stadsingeniør Bodilsen og Ingeniør Remfeldt havde begge samme Fritidsinteresser som jeg. Vi havde herved Raadighed over Kommunens talrige Arbejdspladser, Værksteder, Pumpestationer m.v., der takket vare sidstnævnte lngeniørs til Genialitet grænsende Opfindsomhed blev udnyttet til yderste. Desværre ligger det udenfor denne Indberetnings Rammer at nævne nogle eksempler herpaa. Remfeldt maatte forlade Byen, men drog med sine Erfaringer og 6 M.P.er til Gjorslev, paa Stevns, hvor Forbindelse med Skovrider Børge Petersen Gjorslev startede nye Modtage grupper. Af mine udmærkede Hjælpere i den vanskelige Reetableringstid skal især fremhæves Tandlæge Jacobsen, Nykøbing, Smed Mark, Tøving og Frk. Klingberg, kontorassistent paa Nykøbing Politistation. Sidstnævnte var en koldblodig, dristig og særdeles uforfærdet Kvinde, der paa ingen Maade stod tilbage for sine mandlige Kolleger, endvidere skal nævnes Bogholder Simmonsen, Morsø Tekstilfabrik. I Løbet af den følgende maaned var vi klar til at lægge ud igen. De nydannede Grupper var iser rekrutterede fra Landdistrikterne, men efterhaanden som de gamle Modtagefolk havde faaet sundet sig vendte Størsteparten af dem tilbage og reorganiserede deres gamle Grupper. Her maa sarligt fremhæves Politibetjent Walther Petersen, der dygtigt og uforfærdet ledede de stedlige Modtagegrupper, Omkring Aarsskiftet havde vi naaet Maksimum med 10 anmeldte modtagepladser og c. 150 velbevæbnede Modtagefolk. Det nye Aar indlededes med to meget besværlige Modtagelser, een Paa Mors og een Paa Thyholm. Det var lige sat ind med temmelig Stærk 16

17 Frost. Resultatet Var at Lastvognene svigtede Paa begge Pladser. Operationerne satte derfor Varighedsrekord, idet ingen af Holdene naaede hjem før næste Morgen kl Som modstykke kan nævnes, at vor hurtigste Operation kun varede 15 Minutter. Inden jeg Slutter omtalen af modtagetjenesten, maa jeg nævne, at Løjtnant af Reserven ved Livgarden L.F. Toft har en stor Part af Æren for, at dette Arbejde ogsaa kom i Gang i Thisted og Nordthy. Med det nye Aar meldte sig ogsaa nye Opgaver. Vi kunde nu se at vaabentilførslerne antog et saadant Omfang, at det maatte være forsvarligt at begynde Udbygningen af M-grupperne. Der forelaa ikke paa dette Tidspunkt Direktiver for militære Opgaver i mit Omraade. Toldstrup, der ved Siden af sin Tjeneste som Nedkastningsohef, ogsaa virkede som Militærleder i Nordjylland, havde ikke Tid til at varetage disse Opgaver. Som jeg senere erfarede havde Jyllandsledelsen i August, 1944 og i Januar 1945 udgivet ret fyldige Direktiver, men disse tilgik mig først efter Oblt. Schøllers Overtagelse af Region I i Februar maaned. (se Bilag Nr. 1). Der kunde paa dette Sted i Indberetningen være Anledning til en nemmere Redegørelse for Samarbejdet med Toldstrup. Toldstrup var i Besiddelse af en usædvanlig Arbejdskraft, hans charmerende Væsen og smittende Begejstring skaffede ham en stor Tilbederkreds, en Kreds, der var parat til at gaa igennem Ild og Vand for ham, men som til Skade for ham selv, var altfor villige til at overse hans aabenbare Fejl. Denne Folkegunst fik formentlig Toldstrup til at stile mod Maal, som laa over hans Evner og blev vel ogsaa Aarsagen til det noget usmagelige Reklamemageri omkring hans Person efter Kapitalationen. Jeg levede for fjernt og isoleret til at kunne denne mig nogen mening om det skæve Forhold, der var mellem Toldstrup og Jyllandsledelsen, men til delvis Belysning af denne Sag henvise til Bilag Nr. 4. Som Nedkastningschef udviste Toldstrup mange fortræffelige Egenskaber, bl. a. den passende grad af Uforsigtighed, som maa til, hvis denne Form for arbejde skal holdes i Gang og hvis man vil bevare den gavnlige Kontakt med sine nærmeste undergivne. Som Militærleder strakte han ikke til, manglede altfor mange forudsætninger for at kunne klare dette Hverv tilfredsstillende, en Kendsgerning, som han sikker ikke selv var blind for. Hans eneste Indsats paa dette omraade var, at han paa et ret sent tidspunkt sendte to Instruktører rundt i Nordjylland for at give Undervisning i Vaabenbrug m.m. Hans Hovedfejl var efter min mening, at han ikke erkendte sin begrænsning og indordnede sig, hvor han rettelig hørte hjemme i organisationen. Mit eget samarbejde med Toldstrup kunne vel udvise smaa uoverensstemmelser, men i det store og hele var det, set fra mit synspunkt, særdeles tilfredsstillende. Til yderligere Belysning skal jeg henvise til Bilag 2 (Korrespondance med Toldstrup). Inden jeg gaar over til Omtale af Militær-Organisationen, maa jeg kort omtale 17

18 Sabotagevirksomheden. Thisted Amt rummede ikke større Industriforetagende af krigsmæssig Betydning. Vor vigtigste Sabotageopgave maatte ligge paa Vestbanen (Thisted-Struer). Selv om denne bane næppe havde nogen betydning for den gennemgaaende trafik, saa var den dog hovednerven til Hanstholm Fæstningen. Vore Sabotageaktioner kunde deles i følgende Kategorier: 1. Enkeltaktioner mod civile maal, som mindre Værnemagervirksomheder, Slagterier, Maskinværksteder, Jernbanevogne m. v. 2. Aktioner mod befalede maal. Vi modtog kun én ordre af denne Art, se bilag Nr. 3, Underbilag Nr. 1 i fremsendte Rapporter. 3. Aktioner mod Vestbanen. 4. Fællesaktioner mod Værnemagervogne og O.T. Vogne i forbindelse med opslag af advarsler. Efter aftale med Hovedkvarteret havde jeg, meget mod gruppernes ønske holdt igen med Sabotage indtil efteraaret Vi vilde ikke ødelægge Arbejdsroen i et godt Nedkastningsomraade ved løsning af sekundære Sabotageopgaver. Der skete i alt tre uønskede og ikke befalede smaaaktioner, to af vore egne grupper og én af ukendte Folk. Det skal noteres, at Sabotagearbejdet, især paa Jernbanerne, i overvejende grad blev udført af landmænd. Iøvrigt skal jeg m.h.t. sabotagearbejdet de sidste maaneder før Kapitulationen henvise til Bilag Nr. 3. Jeg skal herefter gaa over til Omtale af M-arbejdet. I februar formedes 3 Landeværnsafdelinger, Mors-, Thy- og Hanherred Landeværn. Naar jeg gav dem disse Navne skyldtes det dels, at jeg ønskede at udnytte den stærkt udtalte Lokalpatriotisme paa disse Egne dels at anvende an Betegnelse, der kunde bevares ind i en fjernere Fremtid. Den ledende Kraft i dette Arbejde blev paa Mors, Billedhugger Constantin Sørensen, senere med Adjunkt Lyng; Aalborg, som en værdifuld Hjælper, i Thy tidligere omtalte Gaardejer Toft, Journalist Hebsgaard, der var Byleder i Thisted og Gaardejer Jens Kirk. I Hanherred Politibetjent Nørgaard og Doktor Lunding, Brovst. Oblt. Schøller havde under Dæknavnet Lind overtaget Kommandoen over Region I pr. 15/ Vi mødtes undertiden for at drøfte foreliggende Problemer, men opretholdt iøvrigt Forbindelsen pr. Brev eller Kurér. (Greve Knuth). (Se Bilag Nr. 6). Oprettelsen af Landeværnene markeredes ved L.V.Befaling Nr. l af 16/ (Bilag Hr. 7, Underbilag Nr. 1). Den blev udsendt nogenlunde enslydende i alle Distrikter. Som direkte og lønnede Medhjælpere havde jeg paa dette Tidspunkt fire Mand, 18

19 hvoraf kun een med Soldateruddannelse (Korporal). De havde alle en grundig Fortræning i Sabotage og Vaabenbrug og var havnet oppe i mit Distrikt, fordi der efterhaanden ikke var andre Steder for dem at være. Især maa fremhæves de tre ikke soldateruddannede, John, Orla og Bent. Ingen af dem var fyldt tyve Aar og dog aftvang de deres Omgivelser Respekt ved den Modenhed og Alvor, hvormed de udførte deres Arbejde.. Til yderligere Hjalp i Instruktionsarbejdet fik vi et enkelt Besøg af Faldmændene Bent og Svend, Premierløjtnant af Fodfolket V.P.Kofoed og Premierløjtnant F.T. Vang af Ingeniørtropperne, der begge var tilknyttet Toldstrups Hovedkvarter. Deres besøg havde stor moralsk Betydning, idet de betød et pust udefra og gav os en Fornemmelse af Kontakt med dem paa den anden side vandet. Ogsaa Oblt. Schøller sendte Instruktører rundt som løs Hjælp. Det var Befalingsmænd af Officiantgruppen. Disse Instruktører vandt almindelig Respekt ved deres Fortrolighed med Materiellet og ved den Grundighed og Dygtighed, hvormed de udførte deres Lærergerning. Desværre blev disse rejsende instruktører startet for sent. Antallet var for ringe og Omraadet for stort til at et virkeligt tilfredsstillende Resultat kunde opnaaes. Mine gentagne Anmodninger om at faa tildelt faste Befalingsmænd til at danne de nødtørftigste Rammer gav aldrig Resultat. Jeg var derfor henvist til at anvende Folk med ringe eller ingen soldateruddannelse som Kompagni- og Delingsførere. Det var nedslaaende under rekrutteringen at konstatere, hvor langt der var imellem de soldateruddannede. Da Styrken var formet havde jeg som Komoagnichefer: En Gaardejer, menig Finlandskriger. En Mælkekusk, tidligere Sergent. En Adjunkt, akademisk Skytte. En Politibetjent. Der fandtes herudover ganske enkelte afskedigede Befalingsmænd af Reserven, der dog ikke ønskede at indtage ledende Stillinger. Det var mit Maal at faa uddannet en Styrke, svarende til det Antal Vaaben, som vi kunde regne med at disponere over i overskuelig Fremtid. Grænsen blev sat ved Denne Styrke naaede vi da ogsaa at faa bevæbnet og givet den nødtørftigste Uddannelse. Saa vidt jeg kunde skønne naaede den overvejende Part at faa skudt med deres Vaaben før 5. Maj, ligesom der blev afholdt Skarpskydning med Bazookaer og Haandgranatkastning.Omkring 1/ var Situationen som følger: Landeværnenes Styrke og Bevæbning fremgaar af nedenstaaende: Omkring 1/ var situationen som følger: Landeværnenes styrke og Bevæbning fremgaar af nedenstaaende: H:L:V: 4 Delinger, i alt 214 mand. T:L:V: 8 Delinger, i alt M:L:V: 9 Delinger, i alt

20 Delinger, i alt 1115 Mand Bevæbning: Bazookaer, M.P., M.G., Karabiner, Pistoler og Haandgranater. Den politimæssige side af sagen var ordnet efter aftale med Politikammandøren for Nordjylland, Politimester Platou, Frederikshavn. I alle Distrikter fandtes aktive Politigrupper. Desuden havde vi hold paa Politifolk, som var klar til at træde ind i rækkerne, naar ordre hertil blev givet. I I thisted var Politiassistent Rosengren designeret som Politimester. I Nykøbing Mors Politifuldmægtig Bense med Politiassistent Kruse som Hjælper. Disse Styrker skulde indtil forholdenes afklaring staa under min direkte kommando. Jeg maa med det samme sige, at nævnte Embedsmænd arbejdede dygtigt og loyalt. Arrestationslisterne var udarbejdet var udarbejdet i Samarbejde med Frihedsraadets Lokalkomitéer og Arrestetionsplanerne udarbejdet i alle Detailler. Paa Grund af de særlige Forhold i Thisted, var der her truffet Foranstaltninger til fuldstændig Afspærring af Byen. Denne blev gennemført og gav tilfredsstillende Resultat. Der var endvidere udarbejdet Planer for Indkvartering og Forplejning af en Styrke paa 800 Mand i Thisted, idet det kunde forudsees, at det blev nødvendigt at koncentrere ret store styrker her. De sidste Dage før Kapitulationen havde jeg opslaaet mit Kvarter paa Hotel "Aalborg" i Thisted. Den 4. Maj om Aftenen kom Radiomeldingen om den forestaeende Vaabenstilstand. Paa dette Tidspunkt var jeg traadt i Forbindelse med Amtet gennem Kontorchef Skaalum. Denne kendte gennem sin Embedsvirksomhed de stedlige tyske Kommandanter personligt og det var derfor hensigtsmæssigt at anvende ham som Forbindelsesmand. Allerede samme Aften sendte jeg ham til den tyske Kommandant i Thisted med Forslag om at holde tyske Tropper borte fra Gaderne, en Henstilling der blev imødekommet. Natten gik med Telefonsamtaler og Ordreudgivelse. Sent om Aftenen havde Amtmanden anmodet om et Møde. Under dette blev Linierne for Samarbejdet fastlagt. Den 5. Kl etablerede vi os med Hovedkvarter og Kaserne paa Byens Realskole. Alt gik Programmæssigt, men de første Dage var et Slid uden Ende og uden Begyndelse. Til at organisere og varetage den allerede fra Starten meget omfattende Vagttjeneste havde jeg en afskediget Sergent af fodfolket Han udførte i Forbindelse med civile hjælpere et fortrinligt arbejde. D.K.B. ydede et meget opofrende Arbejde i Forplejningstjenesten, ved hvilken ogsaa Kontorassistent Bjerregaard fra Kommunekontoret var os en stor Hjælp. Det var imidlertid paa forhaand givet, at vi ikke i det :Lange Løb kunde klare Opgaverne uden rutineret hjælp og jeg anmodede derfor Oberstløjtnant Schøller om Forstærkning. Den 7. Maj ankom Kaptajn af fodfolket L. Sabroe sammen med 5 Officianter fra Viborg og hermed var det muligt at faa arbejdet 20

Besættelsestidshistorisk selskab for Thy og Vester Hanherred

Besættelsestidshistorisk selskab for Thy og Vester Hanherred Besættelsestidshistorisk selskab for Thy og Vester Hanherred Nyhedsblad nr 61 November 2010 1 Bestyrelsen Formand: Erik Ansø 97991054 Næstformand: Erik Andersen 97933536 Sekretær: Jens Sauer 97981248 Kasserer:

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Præsentation af kilde 11 -Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Kildetype: Brev fra Louis Pio til Friedrich Engels fra 19. august 1872 1 Afsender: Louis Pio, fængslet formand for den

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O 1 Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O maj 2008 3. årgang nr. 7 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen. Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.

Læs mere

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen Fortrolig Oversvømmelsens etablering Instruks for Lederen Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Kommandoets Formering - - 2. Kommandoets Inddeling - - 3. Uddeling af Ordrer, Afmarch - - 5. Lederens øvrige

Læs mere

Der er jo nogen, der ved lidt om, at fire kammerater og jeg var udsat for ret ubehagelige oplevelser under besættelsestiden.

Der er jo nogen, der ved lidt om, at fire kammerater og jeg var udsat for ret ubehagelige oplevelser under besættelsestiden. Buddinge 1945 Af Robert Kjærlund Poulsen Man har jo fødselsdag hvert år og der følger også tanker med særlig, når det er en "rund" dag. Selv om jeg nu skal til at bruge et 8-tal, så har jeg en masse i

Læs mere

Besættelsestidshistorisk selskab for Thy og Vester Hanherred

Besættelsestidshistorisk selskab for Thy og Vester Hanherred Besættelsestidshistorisk selskab for Thy og Vester Hanherred Nyhedsblad nr 69 Oktober 2012 Bestyrelsen Formand: Erik Ansø 97991054 Næstformand: Erik Andersen 97933536 Sekretær: Jens Sauer 97981248 Kasserer:

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 505-1928) Originalt emne Ejendomme og Inventar Forskellige Næringsdrivende Kommunens Malerforretning Næringsvæsen Uddrag fra byrådsmødet den 10. januar 1929 - side 2

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Kilden er fra Christian Tortzens Gilleleje, oktober 1943, 1970 Christian Tortzen.

Kilden er fra Christian Tortzens Gilleleje, oktober 1943, 1970 Christian Tortzen. I tyskernes lænker Forfatter, Christian Søndergaard beretter om et besøg i Gilleleje midt i november 1943, hvor han har en samtale med en kvinde, som havde været skjult på kirkeloftet. Teksten er et uddrag

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

MARINETELEGRAFEN. Medlemsblad for Marstal Marineforening JANUAR OG APRIL KVARTAL

MARINETELEGRAFEN. Medlemsblad for Marstal Marineforening JANUAR OG APRIL KVARTAL MARINETELEGRAFEN Medlemsblad for Marstal Marineforening JANUAR OG APRIL KVARTAL Nr. 28 2009 Opråberen!!! Har du fået overrakt dit medlemsemblem? Vi har stadigvæk nogen medlemsemblemer liggende, som det

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Det var en bidende kold dag med stiv kuling og varsel om sne ( som dog ikke kom). Regentparret havde meldt sin ankomst for at deltage i markeringen for 200-års dagen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Dette brev er skrevet af Frits Johan Blichfeldt Møller til hans søster Johanne Kirstine (Tulle) Møller. Brevet er skrevet den 14. september 1943.

Dette brev er skrevet af Frits Johan Blichfeldt Møller til hans søster Johanne Kirstine (Tulle) Møller. Brevet er skrevet den 14. september 1943. Dette brev er skrevet af Frits Johan Blichfeldt Møller til hans søster Johanne Kirstine (Tulle) Møller. Brevet er skrevet den 14. september 1943. Brevet er renskrevet efter det originale brev af Irja M.

Læs mere

Der sker mærkelige Ting

Der sker mærkelige Ting Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE.

Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE. Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE. Mindesten ved modtagepladsen for våben YVONNE på Groest Hede nord for Rørbæk Sø. Mindesten over våbenmodtagelse under besættelsen. Gamle modstandsfolk rejste stenen

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Originalt emne Sporvejene Trambusser Uddrag fra byrådsmødet den 9. marts 1939 - side 6 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 917-1938) Indstilling

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Fyns Militærhistoriske Samling Kragsbjerggård Kragsbjergvej Odense M

Fyns Militærhistoriske Samling Kragsbjerggård Kragsbjergvej Odense M Februar 2013 Fyns Militærhistoriske Samlings generalforsamling d. 19. februar 2013 på Dannevirke Formanden Johannes Lollesgaard bød velkommen til årets ordinære generalforsamling. Formanden fortsatte med

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 210/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Berlin, 21.5. 23.5.2004 PRIS: KLAGEN ANGÅR: I alt kr. 2.374,- inkl. internetrabat Utilfredsstillende

Læs mere

Besættelsestidshistorisk selskab for Thy og Vester Hanherred

Besættelsestidshistorisk selskab for Thy og Vester Hanherred Besættelsestidshistorisk selskab for Thy og Vester Hanherred Nyhedsblad nr 56 Juni 2009 Bestyrelsen Formand: Erik Ansø 97991054 Næstformand: Erik Andersen 97933536 Sekretær: Tage Nordensgaard 97982125

Læs mere

CITATER TIL IDENTITETEN NIELS JENSEN

CITATER TIL IDENTITETEN NIELS JENSEN CITATER TIL IDENTITETEN NIELS JENSEN Ansættelsen Fulde Navn: Jensen. Niels. Født den 15. Februar. 1875. i Skramsø Mølle. Antaget som Reservebetjent ved Statsfængslet den 20/7. 1897. Fast ansat som Fængselsbetjent

Læs mere

BLÅ NEGL. Hærhjemmeværnsdistrikt Sydøstjylland. Nr. 03 26 28 FEB 2016 FELTAVIS

BLÅ NEGL. Hærhjemmeværnsdistrikt Sydøstjylland. Nr. 03 26 28 FEB 2016 FELTAVIS BLÅ NEGL 26 28 FEB 2016 FELTAVIS Nr. 03 Hærhjemmeværnsdistrikt Sydøstjylland Du sidder nu med tredje og sidste udgave af feltavisen for konkurrencen: BLÅ NEGL 2016 På de feltaviser vi har udgivet, og på

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Sabotage. Sabotør-slottet, 4

Jørgen Hartung Nielsen. Sabotage. Sabotør-slottet, 4 Jørgen Hartung Nielsen Sabotage Sabotør-slottet, 4 Sabotage Sabotør-slottet, 4 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2010 Illustrationer: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt.

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt. 2009 20-7 Støttepædagogs omtale af et barn i et offentligt forum. Tavshedspligt En støttepædagog fortalte en tidligere kollega om et bestemt barn mens de kørte i bus. Barnet blev omtalt meget negativt.

Læs mere

Indsamlerevaluering 2012

Indsamlerevaluering 2012 Indsamlerevaluering 2012 Generelt matcher svarene fra 2012 svarene i både 2010 og 2011. Hvis man skal fremhæve noget er det at: - 52 % vælger at gå sammen med en anden på ruten. - Folk er glade for at

Læs mere

8Ø - EN MODSTANDSORGANISATION

8Ø - EN MODSTANDSORGANISATION 8Ø - EN MODSTANDSORGANISATION Tekst og billeder: Niels Gyrsting I april 1995 bragte Østerbro Avis et billede af en modstandsgruppe, der var opstillet foran Idrætshuset på den nuværende Gunner Nu Hansens

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Arrangementer/aktiviteter 2015.

Arrangementer/aktiviteter 2015. Arrangementer/aktiviteter 2015. Generalforsamling og foredrag om flygtningene i Grove-Gedhuslejrene efter 2. verdenskrig Torsdag den 26. marts afholder Lokalhistorisk Forening sin årlige generalforsamling

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Juleharen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Juleharen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

Spørgsmål nr. 1029 fra Folketingets Retsudvalg (Aim. del) af 18. august 2008 *> 8 ÅPR, 2009

Spørgsmål nr. 1029 fra Folketingets Retsudvalg (Aim. del) af 18. august 2008 *> 8 ÅPR, 2009 Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Bilag 496 Offentligt FOLKETINGETS OMBUDSMAND Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. Fax +45 33 13 25 12 +45 33

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Originalt emne Fodfolkskasernen Garnisonen Uddrag fra byrådsmødet den 12. november 1914 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 309-1914)

Læs mere

Hr. Norlev og hans Venner

Hr. Norlev og hans Venner Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ark No 27/1879. Ansøgninger om Arrestforvarerposten

Ark No 27/1879. Ansøgninger om Arrestforvarerposten Ark No 27/1879 Ansøgninger om Arrestforvarerposten 1. Bager I.F. Kastrup, Kolding 2. Husmand J. Chr. Nielsen, Ammitsbøl Mark 3. Leutnant G.I.F. Gjerding, Aarhus 4. Christen Jeppesen, Kjøbenhavn 5. A. Jespersen,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Slagtehuset Slagtehuset og Kvægtorvet Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 15. juli 1909 2) Byrådsmødet den 30. september 1909 Uddrag fra byrådsmødet den 15.

Læs mere

En lille opdatering på året som snart er brugt op!!

En lille opdatering på året som snart er brugt op!! En lille opdatering på året som snart er brugt op!! Så har vi næsten slidt endnu et år op, og vi vil lige lave et lille tilbageblik på året, som har mindre end 2 måneder tilbage. Bestyrelsen har i året

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,1-15, 1. tekstrække. Salmer. DDS 417 Herre Jesus, vi er her. DDS 294 Talsmand, som på jorderige

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn Referat fra SVOO generalforsamling onsdag den 21. marts 2012 kl. 19:00 Formand Per Sørensen bød velkommen og udtrykke sin glæde over det store fremmøde til årets generalforsamling. Ad 1: Ad 2: Valg af

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Embedsmænd Laan Stadsarkitekt Udlaan og Anbringelse af Kommunens Midler Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 13.

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere