Besættelsestidshistorisk selskab for Thy og Vester Hanherred

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Besættelsestidshistorisk selskab for Thy og Vester Hanherred"

Transkript

1 Besættelsestidshistorisk selskab for Thy og Vester Hanherred Nyhedsblad nr 73 Oktober 2013

2 Bestyrelsen Formand: Erik Ansø Næstformand: Erik Andersen Sekretær: Jens Sauer Kasserer: Jens C Grud Sørensen Medlem: Knud Arne Kristensen Medlem: Jens Andersen Suppleant: Esben Kaagaard Revisor: K Starch Lauritsen Revisorsup.: Knud Jespersen Selskabets formål er: At fremme interessen for forskning i besættelsestidens historie i Thy og Vester Hanherred. At holde forbindelse mellem personer og grupper i området, der arbejder med parallelle problemer indenfor besættelsestidens historie i Thy og Vester Hanherred. At søge den lokale besættelsestidshistorie formidlet til befolkningen gennem tæt samarbejde med museer og lokalhistoriske arkiver. At udgive et nyhedsbrev med nyt om arbejdet i Selskabets regi og om dets resultater. Redaktør og web-master: 2

3 Billedaften på Museumscenter Hanstholm Torsdag 7. november kl Museet har en samling på mere billeder fra besættelsestiden. Der er naturligvis kun mulighed for at vise en lille del af dem i museet, men denne aften bliver der mulighed for at se lidt flere af dem. Temaet for billedaftenen vil være byggeriet af 38 cm-batteriet i Selvom det var ulovligt blev der taget mange fotografier under byggearbejdet, og museet kan derfor dokumentere byggeriet med ca. 100 billeder. Der vil også blive vist et par filmklip fra tyske ugejournaler fra Hanstholm Velkommen 7 november kl

4 38 cm batteriets ladeøvelsesapparat af Jens Andersen I området omkring museumsbunkeren i Hanstholm kan man stadig finde mange interessante anlæg fra 38 cm-batteriet, Hanstholm II. Et af disse anlæg er helt enestående, men ikke særligt iøjnefaldende, og kun dele af det er i dag bevaret. Det drejer sig om et ladeøvelsesapparat, hvor man eksercitsmæssigt kunne øve sig med ladningen af de tunge 38 cm granater. Det var vigtigt, at alle fire kanonbesætninger stødte granaterne ind med samme kraft, da forbrændingskammeret bag granaten helst skulle have en ensartet størrelse. Da granatens føringsringe skulle presses ind i kanonrørets rifling, kunne man Ladeøvelsesapparatet set bagfra i (German Seacoast Defenses, Vol.4) ikke øve ansætningen af granaten på de rigtige kanoner uden at skulle affyre dem. Et ladeøvelsesapparat skulle gøre det muligt øve ansætningen af granater uden at affyre og dermed slide på de kostbare kanoner. 4

5 Ladeøvelsesapparatets udformning Apparatet bestod af en lille træbarak, hvis mål svarede omtrent til kanontårnets - 12,75 x 4,90 m. Barakken var opstillet ved den sydlige indkørsel til den vestlige af de to ammunitionsbunkere, som blev bygget i 1941; det er den, der ligger nærmest hjemmeværnsgården. Barakken var bygget henover jernbanesporet, som førte ind i ammunitionsbunkeren, således at ammunitionsbanens skinner (600 mm) løb gennem den østlige side af bygningen. Umiddelbart vest for ammunitionsbanen var et 6 m langt spor med en bredde på 1100 mm, som var beregnet til ladevognen, som førte ammunitionen helt til ladeøvelsesapparatet. I den nordvestlige del af rummet stod det egentlige øvelsesapparat. Øvelsesapparatet hvilede på et kraftigt betonfundament, som var 6,22 m langt og op til 1,15 m højt. Den sydlige del af fundamentet var 3,35 m lang og havde en halvcirkel formet sænkning i længderetningen. Over fundamentet var Nærbillede af den midterste del af ladeøvelsesapparaten med bufferen. (German Seacoast Defense, vol. 4) opbygget en tilsvarende halvkreds at jern, således at der opstod et rør svarende til kanonens kammer. Den midterste del af apparatet var 1,7 m lang, og her var monteret to vuggearme, så man atter kunne rulle granaten over på en vogn på ammunitionsbanen. 5

6 I den nordlige del af apparatet, var en buffer og en måler, som angav, hvilken kraft eksercergranaten blev ansat med. Måleren havde en viser som et ur og en skala (omtrent en kvart cirkel) med tallene 0 til 120. Betjening af ladeøvelsesapparatet Eksercergranaten blev ført frem til ladeøvelsesapparaten på en særlig ammunitionsvogn, som kørte på den egentlige ammunitionsbane. Vognen var ca. 80 cm og var konstrueret særligt til denne brug. På vognens lad var en vugge af lignende type som dem på ladevognen og i ammunitionssluserne, så Ladeøvelsesapparatets betondele fotograferet fra nord, ca (Per Vesterager) man kunne rulle eksercergranaten over på ladevognen. Eksercergranaten blev stødt ind i øvelseskammeret fra ladevognen med den 10,5 cm lange ladestok. Spidsen af granaten ramte derved bufferen, hvorefter man kunne aflæse kraften af anslaget på måleren, som sad bag bufferren. Måleren nulsattes atter ved hjælp af et håndtag. Efter ansætningen kunne granaten rulles tilbage på ammuntionsvognen, og processen kunne gentages. Historien bag ladeøvelsesapparatet Ladeapparatet var udviklet af Kriegsmarinewerft Kiel. Hanstholm II s ladeøvelsesapparat er muligvis det eneste eksemplar, der blev bygget, for marinens overkommando befalede nemlig, at det første apparat afprøves 6

7 grundigt, før der blev bygget flere. Byggeriet begyndte i midten af marts 1942, og i midten af juli 1942 meldte marinearsenalet i Thisted, at ladeøvelsesapparatet var færdigopstillet, men at man endnu manglede de særlige ekscergranater. Den 1. september blev apparatet så afprøvet. Fra brugernes side blev der påpeget en del problemer ved konstruktionen bl.a. var fjedrene for svage. Efter at havde modtaget evalueringsrapporterne fra Hanstholm fra og Kriegsmarinewerft Kiels kommentarer dertil fra december 1942, besluttede marinens overkommando i februar 1943, at der ikke skulle bygges flere ladeøvelsesapparater. Beslutningen blev begrundet med, at det var meningen, at samtlige kanontårne til svære kanoner (Bettungsschießgerüst C/39) skulle Ladeøvelsesapparatets betondele fotograferet fra sydøst, ca (Per Vesterager) udstyres med hydrauliske ansætterapparater. Det skete dog aldrig for de to 38cm-battterier ved Skagerrak, Hanstholm II og Vara de måtte frem til krigens afslutning nøjes med de 10,5 m lange ladestokke af træ, som betjentes af 12 mand. Ladeøvelsesapparatet i dag Ladeøvelsesapparatet er i vanskeligt at genkende. Træbarakken blev i 1965 flyttet hen umiddelbart vest for Hjemmeværnsgården, hvor den stadig står. I 1990 erne blev den udvendige beklædning fornyet, så det kan være svært at se, hvor gammel bygningen er. Indvendigt er stolper og spær imidlertid 7

8 fuldstændigt bevaret. Efter krigen blev øvelseskammeret berøvet en stor del af dets jern, men indtil 1994 var kammerets betondele fortsat intakt. Da blev betondelene imidlertid fjernet for at skaffe en aflæsningsplads ved indkørslen til bunkeren, som anvendes som depot af Hjemmeværnet. Inden nedrivningen af betondele, blev der dog lavet en nøjagtig opmåling. Barakfundamentet og skinnerne i gulvet er fortsat bevaret. Selvom apparatets enkelte dele altså enten er flyttet eller delvist ødelagt, så kan man altså sige en hel del om apparatets oprindelige udformning blot man ved, hvad man skal kigge efter. Kilder: Bundesarchiv, Abteilung Militärarchiv/ Freiburg RM 45 III/338: Akte G-XIII Waffen und Munition, Bd. 3: März RM 45 III/339: Akte G.XIII Waffen und Munition, Bd. 4: Aug Aug Det kongelige Garnisonsbibliotek German Seacoast Defenses. Report of Seacoast Artillery Evaluation Board United States forces, European Theater, Vol. 4. Museumscenter Hanstholm MCH 1066 K7: opmåling og fotos af betondele, oo00O00oo.. T Ejby-Nielsen Billedet viser Ejby-Nielsen sammen med Amtmand Egedorff.(Nogen husker måske Amtmanden fra evakueringen af Hanstholm) Den gamle redakteur havde egentlig en ide om at bringe en lille hyldest til Ejby- Nielsen i anledning af at det her i nov 13 ville være 70 år siden at bemeldte herre ankom til Thisted med det utaknemlige hverv at opbygge en lokal modstandsbevægelse. Det har så vist sig undervejs at Ejby-N slet ikke ankom i Nov 43 som oprindelig antaget men nok noget der ligner april 44.?? Men det lader vi os nu ikke gå på 8

9 af. Ejby-Nielsen var officer(meget vil nogen nok sige), som den øvrige del af forsvaret var han blevet interneret umiddelbart efter 29 august 43. Her sad man så og kukkelurede ind til ca Efter løsladelsen rejste han straks til sin fødeby Aalborg. Hvad der derefter skete kan læses i efterfølgende rapport som er hentet på lokalhistorisk arkiv. Der er i rapporten talrige henvisninger til bilag, som efter forlydende befinder sig på Landsarkiver i Viborg. Rart at man ikke sådan lige bliver arbejdsløs. En opgave bliver at finde ud af hvilken opgave der som den eneste var beordret udefra, et godt gæt kunne være benzinattentatet i marts 45. Samme attentat har været genstand for talrige spekulationer, hvem var gerningsmændene?, med baggrund i de foreliggende oplysninger er pt det bedste bud 1) sikkert Søren Christian Sørensen, Dæknavn: Zeus Født Død Snedker Fjerritslev, 2) Bent - og hvem er så Bent, det er IKKE F T Vang som hævdet af nogle, men derimod sandsynligvis en af de studenter som Chr Houmark Hammer omtaler i En Thybo søger i gamle spor. Ejby nævner bent i rapporten, og han oplyser samtidig at F T Vang kun var i Thy en gang, som instruktør. Benzinsagen er heller ikke omtalt i den bog som F T Vang har skrevet, - så en student fra Aalborg, men hvad hed han?? bortset fra dæknavnet Bent. Bud søges?? Til sagen Ejby-Nielsen har ordet:...o... Kaptajn T.P.E.Nielsen, Chef for 10. Artilleriafdelings 2 Batteri, f.t. Til midlertidig tjeneste ved Artilleriskydeskolen København, den 20/ Hermed 8 Bilag, 260 Underbilag. Til Generalkommandoen. Efter mundtlig Ordre fra General E.C.V.Møller skal jeg i det følgende give en Redegørelse for min Virksomhed i Nordjylland i Tiden mellem interneringens ophør og 5 maj Umiddelbart efter Løsladelsen i Oktober 1943 tog jeg ferie til min Fødeby, Aalborg. Jeg kom hurtigt i Kontakt med gamle Skole- op Spejderkammerater, der virkede med alle Former for illegalt Arbejde med Undtagelse af Uddannelse af militære Grupper. Paa dette Tidspunkt var der allerede Landet over Bestræbelser i Gang for 9

10 Dannelsen af vaabenuddannede Grupper. Det var derfor ganske naturligt, at jeg, efter at have udtrykt mit ønske om at være med i Arbejdet, blev opfordret til at formere og instruere M-Grupper i Aalborg - Distriktet og jeg tog mod Tilbudet. Efter nogen Tid at have virket som Novice ved den nordjydske Sverrigsforbindelse, en interessant, men temmelig ufarlig Bestilling, tog jeg til København, dels for at skaffe mig en legal Dækstilling i Aalborg, dels for at faa Navne paa eventuelle militære Medarbejdere i Distriktet Det første gik meget nemt, idet Krigsministeriet skaffede mig Pladsen som Evakueringschef ved Statens civile Luftværn i Aalborg, tiltræde den 15/ Om det andet Problem henvendte jeg mig til Kaptajnerne Flemming Larsen og Orla Nielsen, der uden at jeg behøvede at give nærmere Forklaring, med det samme var klar over mine Hensigter De satte mig i Forbindelse med Kaptajn S.P.Schjødt-Eriksen, der også uden at afkræve mig nærmere Forklaring, gav mig Ordre til, straks ved Ankomsten til Jylland at melde mig hos Oberstløjtnant Greve S.C.R.C. Trampe i Fredericia og derefter opsøge Oberstløjtnant S.E.Johnsted-Müller, hos hvem jeg ved Opgivelse af et Kendeord (Jagthunden Sonja) vilde modtage Direktiver for mit Arbejde. Begyndelsen lovede imidlertid ikke godt. Greve Trampe nægtede at have Kendskab til noget somhelst og Oberst S.E.Johnstad-Møller boede ikke paa den Qpgivne Adresse, og da jeg havde travlt med at komme tilbage til Aalborg maatte jeg opgive at finde ham i den Omgang. De ledende Folk, med hvem jeg kom i Samarbejde, var i Hovedsagen tilknyttet Frit Danmark, Dansk Samling og Kommunistpartiet. Det skal dog bemærkes, at Partifarverne absolut ikke skabte Vanskeligheder i Samarbejdet. Sjælen i Arbejdet havde gennem lang Tid været Grosserer Ejnar Davidsen, Dæknavn Schultz, medlem af Dansk Samlings Hovedbestyrelse, der forestod alle Grene indenfor det illegale Arbejde i Aalborg og som sammen med den konservative Forretningsfører i Danske Lloyd, Løjtnant Nikolajsen, Dæknavn Thøgersen, bestyrede Sverrigsforbindelsen. Endvidere skal nævnes Adjunkt Arne Nielsen, Dæknavne Borup og Vendelbo, der var Kommunisternes Leder paa Stedet. Kontakten opad og udad var Godsejer Juncker, i København kendt under Dæknavnet "Mandarinen" i Nordjylland efterhaanden under Navnene: Niels Hansen, Eliassen og Eilertsen. Juncker var fuld af gode Ideer og virkede stærkt inspirerende paa Arbejdet. Det var med stor Beklagelse, at vi allerede i Foraaret 1944 maatte tage Afsked med ham. Efter Ankomsten til Aalborg blev jeg stillet overfor den noget fordringsfulde Opgave at formere og uddanne M-Grupper i hele Nordjylland med en Linie over Randers som Sydgrænse. Efter at have modtaget nødtørftig Instruktion hos en Faldmand i sabotagemateriel og engelske våben, en Uddannelse, der lettedes meget ved de Forkundskaber, som jeg havde erhvervet mig gennem min Lærervirksomhed ved Artilleriskydeskolens Sprængningskursus, gik jeg i Gang 10

11 med Gruppe-Dannelse og Instruktion. Til at begynde med havde jeg kun eet Sæt Instruktíonsmateriel, men da det efterhaanden lykkedes at faa samlet yderligere 3-4 Sæt, maatte jeg for at faa mere Gang i Arbejdet have fat i nogle Hjælpe-Instruktører. Ved et Tilfælde fik jeg Forbindelse med Premierløjtnant i Fodfolket S.A.H.Trauelsen der viste sig et være Leder af den stedlige alarmgruppe. Han erklærede sig straks villig til at deltage i arbejdet som instruktør, og da jeg ret hurtigt herefter også fik hjælp af premierløjtnant J Rosenfeldt, Politiets bembesagkyndige og Løjtnant i Flyvertropperne Sandqvist mente Jeg mlg helt godt kørende. Det gik dog ikke saa godt. Trods god Vilje havde Rosenfeldt, der også virkede som Efterretningsmand, ikke megen Tid at afse til min Gren af Arbejdet og efter nogle faa Instruktioner meldte de to andre fra under Foregivende af, at de ikke havde været klar over, at jeg arbejdede sammen med Kommunisterne. Jeg var herefter henvist til at anvende civil Hjælp og fik ogsaa særdeles villige og energiske Hjælpere, men Manglen paa militære Forkundskaber hos disse var naturligvis en stor Ulempe. Arbejdet skred dog nogenlunde frem og mod Slutningen af Marts 1944 havde vi foruden et Antal Grupper i Aalborg, ogsaa faaet startet Grupper i mange andre Byer i Nordjylland. I Randers havde jeg Kontakt med Kaptajn af artilleriet Aage Olsen, Dæknavn Østergaard. Det var mit Indtryk ved Slutningen af min Aalborg Tid,at Organisationen i dette Omraade var betydelig mere fremskreden end oppe hos os. Bl.a. havde man her som Følge af den meget aktive Hvidstengruppes Arbejde mange flere Vaaben at disponere over. Husker jeg ret, var der i hele den Periode jeg opholdt mig i aalborg givet almindelig Ordre til Indstilling af Sabotageaktioner med det Formaal at skabe Arbejdsro til Koordinering af de forskellige og talrige Modstandsfraktioner. Desverre stod Nedkastningsarbejdet ogsaa i Stampe, hvorfor vi kun raadede over meget sparsomme Lagre af Vaaben og Sabotagemateriel. Som Vaabenmester havde vi i Aalborg Skibskaptajn Gjessing. Han havde Forbindelsen med Modtageorganisationen, der paa dette Tidspunkt lededes af Kornet Chr.U.Hansen. Gjessing var en Mand med mange Talenter. Da det kneb med Vaaben udefra, startede han selv en Fabrikation af Håndgranater De var ikke særlig effektive, men saa vidt jeg gennem forsøg kunde skønne omtrent ligesaa gode som Haandbombe M.23. Deres Konstruktion var så Simpel, at de med primitivt værktøj; paa kort Tid kunde fremstilles i ret store mængder. De blev efterhaanden som de fremstilledes udleveret til M-Grupperne. Paa det Tidspunkt, hvor vort samarbejde begyndte havde Gjesing desuden startet en Seriefabrikation af Vaaben til Fjernsabotage, i Principet en morter til udskydningn af en raketdrevet brisantgranat. De første Maaneder af 1944 var iøvrigt præget af Koordineringsbestræbelserne. En sand Syndflod af kurerer væltede ind over os og det var ofte meget vanskeligt at hitte ud af hvem de repræsenterede og hvad de egentlig havde paa Hjerte. 11

12 Jeg skylder at bemærke at min Stilling ved Luftværnet gav mig ideelle arbejdsforhold. Evakueringsarbejdet var jeg afskaaret fra at gaa i Gang med, før Direktiverne for dette var tilgaaet og det gjorde de ikke i min Tid. Dertil kommer, at jeg i Politikommissær Victor Nielsen havde en ualmindelig forstaaende chef, der uden at spørge gav mig fuld Frihed til at virke med mine særlige Opgaver. Mod Slutningen af Februar begyndte Ulykkerne. Aars-Gruppen, en Modtage- Gruppe, blev revet op,7 mand, hvoriblandt lederen landinspektør Balslev blev taget. Dette førte paa en eller anden maade til, at Chr.U.Hansen og Gjessing blev taget i Aalborg. Paa samme Tidspunkt fik jeg Besøg af Kaptajn af Artilleriet G.T. Larsen,der kom med ordre om, at jeg skulle komme til København snarest muligt, idet Gestapo skulde være paa Sporet af mig. Jeg rejste omgaaende, fik Kontakt med Kaptajn S.P.Schjødt-Eriksen, der fortalte mig, at man paa Dagmarhus vidste Besked om min Færden i Nordjylland og at jeg snarest maatte skifte Opholdssted eventuelt til Sjælland. Jeg insisterede dog paa at forblive i Nordjylland saaledes at jeg kunde bevare Kontakten med Aalborg. Vi blev da enige om, at jeg skulde søge ud mod Vest. Jeg vendte herefter tilbage til Aalborg for at afvikle. Ved Ankomsten til Aalborg Banegaard blev jeg modtaget af min far, der fraraadede mig at tage hjem, idet Gestapo havde været der og spurgt efter en Nørgaard (mit Dæknavn). Da mine forældre med rette kunde sige at de ikke kendte nogen af det Navn, var de dog gaaet igen. Jeg Søgte herefter Kontakt med mine nærmeste Medarbejdere og vi tilbragte Natten med at alarmere vore Arbejdsfæller og iøvrigt undersøge Skadens Omfang. Hen paa Aftenen fik jeg Forbindelse med mit Hjem og fik at vide at Gestapo atter havde været paa Besøg og denne Gang taget min far med som Gidsel. Han slap med en Maaned i tysk Fangenskab. Den næste Dag forlod Jeg Byen efter at han afgivet kommandoen til Kommunistlederen, den eneste jeg kunde faa fat Paa. Jeg tog atter til København, denne Gang for at aflægge rapport og for at træffe Forberedelser til at gaa under Jorden. Ved denne Lejlighed erfarede jeg, at der fra Trauelsen var indgaaet Rapport gaaende ud paa at jeg skulde have optraadt uforsigtigt. Jeg indrømmer, at dette i Forbindelse med min Forvisning om, at Gestapo besøget i mit Hjem udelukkende stod i Forbindelse med Gjessings Arrestation gav mig Mistanke om at Advarslen fra København var fingeret og havde til Hensigt at jage mig væk fra Aalborg - Omraadet. Prmlt. Trauelsen har med de forældede Instrukser han havde, som Alarmeringsgruppechef, sikkert ment at gøre sin Pligt, men har efter Kapitulationen over for mig beklaget sin, som han selv udtrykte sig, Taabelighed. Hos Kaptajn Tage Hansen og Frue blev jeg hjulpet til falske Papirer og tog herefter tilbage til Aalborg i lettere Forklædning. 12

13 Mine Venner og jeg var enige om at Situationen for de arresterede var saa alvorlig, at vi maatte gøre et Forsøg paa at befri dem. Det blev mig paalagt at udføre Aktionen. Jeg havde i Forvejen som "Politimand" skaffet mig Adgang til Vagtlokalet og saaledes faaet Kendskab til dettes Indretning og det tyske Vagtmandskabs Styrke og Placering, vi havde desuden ad forskellige Kilder lært Fangernes nøjagtige Placering at kende. Det ligger udenfor denne Indberetnings Rammer at gaa i Detailler m.h.t. Planerne og deres Udførelse. Den mislykkedes, fordi en Mand sprang i Hovedet paa en Tysker 5 Sekunder for tidligt og det var maaske endda gaaet, hvis ikke denne Tysker havde skreget af Skræk, da han fik en Pistol stukket i Siden. Skriget alarmerede Vagtmandskabet, der efter at have tømt et Magasin ud i Fængselsgaarden, smækkede Døren til Vagtlokalet i Ingen blev dog ramt og vi klarede alle Tilbagetoget. Vi opgav dog ikke Haabet. Fra København havde vi tilkaldt 4 trænede sabotører, Chr.U.Hansens nære Venner, to af dem var iøvrigt Kornetter. Disse fire gjorde et forsøg efter en ny Plan, men ogsaa dette mislykkedes. 11 af de Folk der var implicerede i dette Foretagende inden eller udenfor Murene er senere blevet henrettet, nemlig 7 af Fagerne, een af Deltagerne i den første Aktion og tre af de fire fra København (Shellhusmordet). Efter dette triste Punktum besluttede jeg mig til at gøre Alvor af planen om at forlægge mit Kvarter til Nord-Vestjylland. Jeg slog mig ned i Thisted under Navnet Repræsentant Baes. Thisted var sikkert Landets mest udprægede Værnemagerby. med sin Beliggenhed umiddelbart bag Hanstholms Fæstningsomraade, blev den Central for entreprenører, arbejdere og alt muligt Udskud fra hele Landet, der søgte til for at faa en Andel i de rigelige tyske Pengemidler. Dette kom naturligvis i høj Grad til at præge Byens Forretningsverden. Een Fordel havde disse Omstændigheder for mig, idet jeg kunde slaa mig ned i dette Klondike uden at vække Opsigt. Derimod gjorde jeg hurtigt den erfaring i et det var meget vanskeligt at komme i Gang med Arbejdet. Var Jordbunden ikke saa god i selve Thisted, saa viste den sig til Gengeld at vere udmærket i Landdistrikterne. Som jeg senere erfarede havde "Ringen" gjordt et udmflrket, forberedende Organisationsarbejde som jeg kom til at nyde godt af. Det var Oberstløjtnant af Artilleriet, T. Højland Christensen, der havde knyttet de første Traade som Repræsentant for Ringen. To Mand maa iser fremhæves for deres Indsats, først i Organisationsardet, senere som aktive Sabotører og Modtagefolk, nemlig en tidligere radikalt indstillet Militærnægter, Gaardejer Jens Kirk, Brund og en konservativ Folketingskandidat, Gaardejer Hans Carl Toft, Bjørndalgaard, Uglev. I de sidste Dage i Aalborg havde jeg haft en Del Samtaler med Godsejer Juncker inden han maatte fortrække til Sverige. Vi var under disse blevet enige om, at der i de vestlige Omraader skulde vere gode Muligheder for Nedkastning, specielt paa Mors. Da Arbejdet i selve Thisted, som før nævnt gik trægt, og da tillige et Forsøg Paa at opnaa stilling Bom Vognfordeler i Hansted Fæstningen glippede, tog jeg Ophold i Nykøbing Mors. Gennem nogle 13

14 Forbindelser og en Anbefaling fra Landinspektør Boe i Thisted fik jeg Ansættelse som Ingeniør paa Kommunens Ingeniørkontor under Navnet Poul Bastrup Ottesen. Min opgave blev at foretage indmåling af Byens Matrikelpunkter og min forfængelighed byder mig at sige, at det lykkedes mig at gennemføre dette Arbejde inden jeg maatte gaa helt under Jorden. Jeg kom ad Omveje hurtigt i Forbindelse med Tandlæge Henning Petersen, der gennem længere Tid havde været Leder af de lokale Bladgrupper. Der var almindelig Begejstring for snarest at ombytte dette Arbejde med Vaabenmodtagelse og vi gik derfor i Gang med de indledende Arbejder i Form af Instruktion og Recognoscering for egnede Pladser. Paa dette Tidspunkt havde Toldstrup overtaget Hvervet som Nedkastningschef for Jylland og var saaledes blevet min Arbejdsgiver. Under et Begøg 1 København blev det mig iøvrigt af S.P.Schjødt-Eriksen paalagt at fastholde denne Forbindelse, gennem hvilken jeg ogsaa skulde modtage fornødne Pengemidler. Denne Ordning tilfredsstillede mig ikke helt, idet jeg til en vis Grad følte mig sat udenfor den militære Organisation. Invasionsrygter og Uro i Aalborgdistriktet bevirkede imidlertid at Nedkastningsarbejdet stod i Stampe til hen paa Sommeren. Jeg havde derfor god Tid til at rejse omkring i Distriktet og knytte nye Traade. Jeg søgte ogsaa at bevare Forbindelsen med Aalborg, men ved hvert Besøg her var der som Regel kommet en ny Leder. Under et af Aalborg - Besøgene havde jeg mit første Møde med Oberstløjtnant C.G.G.Schøller, der var begyndt at virke som Sabotage - Konsulent. Herefter glippede Kontakten, indtil den atter blev knyttet med Schøllers Overtagelse af Region I i Februar Først i Slutningen af Juli kom der Gang i Nedkastningearbejdet. Til Gengæld fik vi saa ogsaa særdeles meget at bestille. Samtidig med at de første Nedkastninger var anmeldt blev vi opfordret til Ogsaa at modtage Gods, der skulde ankomme ad Søvejen med Fiskerbaade gennem Thyborøn,. Forholdene i Nykøbing var ideelle baade til det ene og det andet Formaal. Der var kun en lille Vagtgarnison paa c. 20 Mand. Iøvrigt var der paa Øen stationeret to Udkigsposter, een paa Salgjer Høj og een ved Sinbjerg Plantage. Nærmeste større Garnisonsby var.thisted. Jeg skal ikke komme nærmere ind på nedkastningsarbejdet, det formede sig de fleste andre steder. Vi var kun ude for overraskelser to af de ca 40 gange vi var ude. Første gang, det var i øvrigt efter den første Modtagelse, som fandt sted ved Skarrehagegaard paa Nordspidsen af Øen. Selve modtagelsen gik glat, men paa Vej til Depotet blev vi anraabt af en tysk Patrouille, der havde stillet sig op paa Vejen foran os. Vi kunde ikke snakke os fra vort Forehavende, for Containere og Faldskærme laa maanebelyst og utildækket paa det aabne Lad. Jeg sad foran hos Chaufføren med vort eneste Vaaben, en Sten-gun. Da vi var lige ved Patrouillen, der var til Fods, lod jeg Chaufføren tage Farten lidt af Vognen, hvorpaa jeg vinkede til Tyskerne og raabte "Wir kommen morgen wieder". Derpaa lod jeg Chaufføren give fuld Gas. Hvad der gik af Tyskerne 14

15 ved jeg ikke. De sprang til Side, løb et Stykke efter os men løsnede ikke et Skud. Det var en meget ubehagelig 0plevelse ikke mindst for Folkene paa Ladet. Denne lille Episode betød i præstigemessig Henseende en hel Del for mig. Den anden Episode skete efter een af de sidste Nedkastninger paa Mors. Et Par Containere havde ikke kunnet findes i mørket, og 3 Mand var derfor ved Daggry blevet sendt ud i Vogn for at finde dem. Dette lykkedes ogsaa. Men da de skulde ud af Omraadet, viste det sig at Tyskerne havde afspærret Vejene.. Efter flere forgæves Forsøg paa at finde en Smutvej, besluttede Føreren, min dygtigste Sabotør, sig til at forcere en af Spærringerne under Ildafgivelse. Aktionen var ogsaa lykkedes hvis ikke en Mælkevogn havde stillet sig i Vejen. Vor Vogn tørnede bag ind i denne og de tre maatte tage Flugten over Markerne. De undslap, medens to Tyskere blev saaret. Affæren kostede os en Vogn, to smaa Containere med ukendt Indhold og en Eurica. Dette er iøvrigt det eneste Tab, vi har haft under Aktion, medens der under Transport til andre Omraader en sjælden Gang gik en Sending tabt. Desværre fik vi kun Lejlighed til at modtage to Sendinger ad Søvejen. Fiskerne var ikke meget tilbøjelige til at gaa ud igen, naar de havde prøvet Turen een Gang. Det var ikke selve modtagelsen, der voldte Problemer. Vanskelighederne laa i oplagring og videre Transport. Det skete ofte, at vi flere Nætter i Træk maatte flytte rundt med det samme Lager, fordi Depotindehaverne var blevet nervøse og fordi Forsendelsesordrerne lod vente paa sig. Jeg kæmpede en haard Kamp med Toldstrup om dette spørgsmaal, men det lykkedes aldrig at faa en tilfredsstillende Løsning. Saaledes gik tiden indtil Oktober, vi blev rutinerede og fik udarbejdet et effektivt sikkerhedssystem. Den 6/10 var ldyllen forbi, Jeg vaagnede om Natten ved Skydning og Brag af Haandgranater. To af mine Folk, der var ansat i Vagtværnet, kom og meldte at Tyskerne havde hentet Tandlægen. Denne havde skudt Varselsskud med sin Pistol, og dette havde Tyskerne kvitteret for ved at kaste en haandgranat ind i Lejligheden og gennemhulle møblerne Maskinpistolkugler. Jeg kom hurtigt i Tøjet, aftalte Mødested i Byen og gik derefter paa Recognoscering. Da jeg et Sted, saa en Patrouille banke paa hos een af mine Folk, som ikke skulde være særlig kompromitteret, skønnede jeg at Razziaen var meget omfattende. Vi fik derfor travlt med at alarmere. Desuden fik vi i Løbet af Natten flyttet vort Vaabenlager. Aarsagen til Razziaen var, som det senere viste sig, at en kvindelig Kurer fra Hovedkvarteret var blevet taget og fundet i Besiddelse af et Brev med Tandlægens Adresse udenpaa og en Melding til mig indeni. Efter dette Fund havde Gestapo ringet til Garnisonen i Nykøbing og beordret denne til at foretage de nødvendige Arrestationer. Jeg havde i længere Tid haft Kvarter hos Tandlægen, men var nogen Tid før Razziaen fandt Sted flyttet et andet Sted hen. 15

16 Den følgende Dags Formiddag ankom en Gestapoafdeling fra Aalborg for at fuldende Arbejdet. Besøget samlede mange Tilskuere og det var derfor let for mig at følge Vognen paa dens Færd igennem Byen. Besøget gjaldt bl.a. mit Arbejdssted og min Bopæl. Det viste sig dog hurtigt, at Gestapo kun laa inde med sparsomme og forkerte oplysninger. Resultatet af Razziaen indskrænkede sig til Tendlægen og en ret uskyldig Person, som blev frigivet otte Dage senere. Tandlæge Petersen havnede i Frøslev, hvor han í ni Uger maatte sidde med Haandjern paa. Tre Dage senere foranstaltede Gestapo en ny Razzia, men ganske uden Resultat. Jeg var i Mellemtiden taget en tur til København og naaede tilbage fil Nykøbing Dagen efter Razziaen. Alle Modtagefolk, baade eftersøgte og ikke eftersøgte var forsvundet. Det ærgrede mig at et Arbejde, der havde faaet saa god en Start, allerede skulde lægges paa hylden.-udfra min Overbevisning om, at der ikke fandtes organiserede Stikkere i Byen, besluttede jeg mig til at blive hvor jeg var og om muligt at faa Gang i Arbejdet igen. Min officielle stilling maatte jeg naturligvis opgive. Jeg flyttede ind paa et af Byens Hoteller, der blev mit Standkvarter Tiden ud. Lad mig inden jeg slutter dette Afsnit fortælle, at min Stilling ved Kommunen havde været af stor Betydning for Arbejdet. Mine Kolleger her, Stadsingeniør Bodilsen og Ingeniør Remfeldt havde begge samme Fritidsinteresser som jeg. Vi havde herved Raadighed over Kommunens talrige Arbejdspladser, Værksteder, Pumpestationer m.v., der takket vare sidstnævnte lngeniørs til Genialitet grænsende Opfindsomhed blev udnyttet til yderste. Desværre ligger det udenfor denne Indberetnings Rammer at nævne nogle eksempler herpaa. Remfeldt maatte forlade Byen, men drog med sine Erfaringer og 6 M.P.er til Gjorslev, paa Stevns, hvor Forbindelse med Skovrider Børge Petersen Gjorslev startede nye Modtage grupper. Af mine udmærkede Hjælpere i den vanskelige Reetableringstid skal især fremhæves Tandlæge Jacobsen, Nykøbing, Smed Mark, Tøving og Frk. Klingberg, kontorassistent paa Nykøbing Politistation. Sidstnævnte var en koldblodig, dristig og særdeles uforfærdet Kvinde, der paa ingen Maade stod tilbage for sine mandlige Kolleger, endvidere skal nævnes Bogholder Simmonsen, Morsø Tekstilfabrik. I Løbet af den følgende maaned var vi klar til at lægge ud igen. De nydannede Grupper var iser rekrutterede fra Landdistrikterne, men efterhaanden som de gamle Modtagefolk havde faaet sundet sig vendte Størsteparten af dem tilbage og reorganiserede deres gamle Grupper. Her maa sarligt fremhæves Politibetjent Walther Petersen, der dygtigt og uforfærdet ledede de stedlige Modtagegrupper, Omkring Aarsskiftet havde vi naaet Maksimum med 10 anmeldte modtagepladser og c. 150 velbevæbnede Modtagefolk. Det nye Aar indlededes med to meget besværlige Modtagelser, een Paa Mors og een Paa Thyholm. Det var lige sat ind med temmelig Stærk 16

17 Frost. Resultatet Var at Lastvognene svigtede Paa begge Pladser. Operationerne satte derfor Varighedsrekord, idet ingen af Holdene naaede hjem før næste Morgen kl Som modstykke kan nævnes, at vor hurtigste Operation kun varede 15 Minutter. Inden jeg Slutter omtalen af modtagetjenesten, maa jeg nævne, at Løjtnant af Reserven ved Livgarden L.F. Toft har en stor Part af Æren for, at dette Arbejde ogsaa kom i Gang i Thisted og Nordthy. Med det nye Aar meldte sig ogsaa nye Opgaver. Vi kunde nu se at vaabentilførslerne antog et saadant Omfang, at det maatte være forsvarligt at begynde Udbygningen af M-grupperne. Der forelaa ikke paa dette Tidspunkt Direktiver for militære Opgaver i mit Omraade. Toldstrup, der ved Siden af sin Tjeneste som Nedkastningsohef, ogsaa virkede som Militærleder i Nordjylland, havde ikke Tid til at varetage disse Opgaver. Som jeg senere erfarede havde Jyllandsledelsen i August, 1944 og i Januar 1945 udgivet ret fyldige Direktiver, men disse tilgik mig først efter Oblt. Schøllers Overtagelse af Region I i Februar maaned. (se Bilag Nr. 1). Der kunde paa dette Sted i Indberetningen være Anledning til en nemmere Redegørelse for Samarbejdet med Toldstrup. Toldstrup var i Besiddelse af en usædvanlig Arbejdskraft, hans charmerende Væsen og smittende Begejstring skaffede ham en stor Tilbederkreds, en Kreds, der var parat til at gaa igennem Ild og Vand for ham, men som til Skade for ham selv, var altfor villige til at overse hans aabenbare Fejl. Denne Folkegunst fik formentlig Toldstrup til at stile mod Maal, som laa over hans Evner og blev vel ogsaa Aarsagen til det noget usmagelige Reklamemageri omkring hans Person efter Kapitalationen. Jeg levede for fjernt og isoleret til at kunne denne mig nogen mening om det skæve Forhold, der var mellem Toldstrup og Jyllandsledelsen, men til delvis Belysning af denne Sag henvise til Bilag Nr. 4. Som Nedkastningschef udviste Toldstrup mange fortræffelige Egenskaber, bl. a. den passende grad af Uforsigtighed, som maa til, hvis denne Form for arbejde skal holdes i Gang og hvis man vil bevare den gavnlige Kontakt med sine nærmeste undergivne. Som Militærleder strakte han ikke til, manglede altfor mange forudsætninger for at kunne klare dette Hverv tilfredsstillende, en Kendsgerning, som han sikker ikke selv var blind for. Hans eneste Indsats paa dette omraade var, at han paa et ret sent tidspunkt sendte to Instruktører rundt i Nordjylland for at give Undervisning i Vaabenbrug m.m. Hans Hovedfejl var efter min mening, at han ikke erkendte sin begrænsning og indordnede sig, hvor han rettelig hørte hjemme i organisationen. Mit eget samarbejde med Toldstrup kunne vel udvise smaa uoverensstemmelser, men i det store og hele var det, set fra mit synspunkt, særdeles tilfredsstillende. Til yderligere Belysning skal jeg henvise til Bilag 2 (Korrespondance med Toldstrup). Inden jeg gaar over til Omtale af Militær-Organisationen, maa jeg kort omtale 17

18 Sabotagevirksomheden. Thisted Amt rummede ikke større Industriforetagende af krigsmæssig Betydning. Vor vigtigste Sabotageopgave maatte ligge paa Vestbanen (Thisted-Struer). Selv om denne bane næppe havde nogen betydning for den gennemgaaende trafik, saa var den dog hovednerven til Hanstholm Fæstningen. Vore Sabotageaktioner kunde deles i følgende Kategorier: 1. Enkeltaktioner mod civile maal, som mindre Værnemagervirksomheder, Slagterier, Maskinværksteder, Jernbanevogne m. v. 2. Aktioner mod befalede maal. Vi modtog kun én ordre af denne Art, se bilag Nr. 3, Underbilag Nr. 1 i fremsendte Rapporter. 3. Aktioner mod Vestbanen. 4. Fællesaktioner mod Værnemagervogne og O.T. Vogne i forbindelse med opslag af advarsler. Efter aftale med Hovedkvarteret havde jeg, meget mod gruppernes ønske holdt igen med Sabotage indtil efteraaret Vi vilde ikke ødelægge Arbejdsroen i et godt Nedkastningsomraade ved løsning af sekundære Sabotageopgaver. Der skete i alt tre uønskede og ikke befalede smaaaktioner, to af vore egne grupper og én af ukendte Folk. Det skal noteres, at Sabotagearbejdet, især paa Jernbanerne, i overvejende grad blev udført af landmænd. Iøvrigt skal jeg m.h.t. sabotagearbejdet de sidste maaneder før Kapitulationen henvise til Bilag Nr. 3. Jeg skal herefter gaa over til Omtale af M-arbejdet. I februar formedes 3 Landeværnsafdelinger, Mors-, Thy- og Hanherred Landeværn. Naar jeg gav dem disse Navne skyldtes det dels, at jeg ønskede at udnytte den stærkt udtalte Lokalpatriotisme paa disse Egne dels at anvende an Betegnelse, der kunde bevares ind i en fjernere Fremtid. Den ledende Kraft i dette Arbejde blev paa Mors, Billedhugger Constantin Sørensen, senere med Adjunkt Lyng; Aalborg, som en værdifuld Hjælper, i Thy tidligere omtalte Gaardejer Toft, Journalist Hebsgaard, der var Byleder i Thisted og Gaardejer Jens Kirk. I Hanherred Politibetjent Nørgaard og Doktor Lunding, Brovst. Oblt. Schøller havde under Dæknavnet Lind overtaget Kommandoen over Region I pr. 15/ Vi mødtes undertiden for at drøfte foreliggende Problemer, men opretholdt iøvrigt Forbindelsen pr. Brev eller Kurér. (Greve Knuth). (Se Bilag Nr. 6). Oprettelsen af Landeværnene markeredes ved L.V.Befaling Nr. l af 16/ (Bilag Hr. 7, Underbilag Nr. 1). Den blev udsendt nogenlunde enslydende i alle Distrikter. Som direkte og lønnede Medhjælpere havde jeg paa dette Tidspunkt fire Mand, 18

19 hvoraf kun een med Soldateruddannelse (Korporal). De havde alle en grundig Fortræning i Sabotage og Vaabenbrug og var havnet oppe i mit Distrikt, fordi der efterhaanden ikke var andre Steder for dem at være. Især maa fremhæves de tre ikke soldateruddannede, John, Orla og Bent. Ingen af dem var fyldt tyve Aar og dog aftvang de deres Omgivelser Respekt ved den Modenhed og Alvor, hvormed de udførte deres Arbejde.. Til yderligere Hjalp i Instruktionsarbejdet fik vi et enkelt Besøg af Faldmændene Bent og Svend, Premierløjtnant af Fodfolket V.P.Kofoed og Premierløjtnant F.T. Vang af Ingeniørtropperne, der begge var tilknyttet Toldstrups Hovedkvarter. Deres besøg havde stor moralsk Betydning, idet de betød et pust udefra og gav os en Fornemmelse af Kontakt med dem paa den anden side vandet. Ogsaa Oblt. Schøller sendte Instruktører rundt som løs Hjælp. Det var Befalingsmænd af Officiantgruppen. Disse Instruktører vandt almindelig Respekt ved deres Fortrolighed med Materiellet og ved den Grundighed og Dygtighed, hvormed de udførte deres Lærergerning. Desværre blev disse rejsende instruktører startet for sent. Antallet var for ringe og Omraadet for stort til at et virkeligt tilfredsstillende Resultat kunde opnaaes. Mine gentagne Anmodninger om at faa tildelt faste Befalingsmænd til at danne de nødtørftigste Rammer gav aldrig Resultat. Jeg var derfor henvist til at anvende Folk med ringe eller ingen soldateruddannelse som Kompagni- og Delingsførere. Det var nedslaaende under rekrutteringen at konstatere, hvor langt der var imellem de soldateruddannede. Da Styrken var formet havde jeg som Komoagnichefer: En Gaardejer, menig Finlandskriger. En Mælkekusk, tidligere Sergent. En Adjunkt, akademisk Skytte. En Politibetjent. Der fandtes herudover ganske enkelte afskedigede Befalingsmænd af Reserven, der dog ikke ønskede at indtage ledende Stillinger. Det var mit Maal at faa uddannet en Styrke, svarende til det Antal Vaaben, som vi kunde regne med at disponere over i overskuelig Fremtid. Grænsen blev sat ved Denne Styrke naaede vi da ogsaa at faa bevæbnet og givet den nødtørftigste Uddannelse. Saa vidt jeg kunde skønne naaede den overvejende Part at faa skudt med deres Vaaben før 5. Maj, ligesom der blev afholdt Skarpskydning med Bazookaer og Haandgranatkastning.Omkring 1/ var Situationen som følger: Landeværnenes Styrke og Bevæbning fremgaar af nedenstaaende: Omkring 1/ var situationen som følger: Landeværnenes styrke og Bevæbning fremgaar af nedenstaaende: H:L:V: 4 Delinger, i alt 214 mand. T:L:V: 8 Delinger, i alt M:L:V: 9 Delinger, i alt

20 Delinger, i alt 1115 Mand Bevæbning: Bazookaer, M.P., M.G., Karabiner, Pistoler og Haandgranater. Den politimæssige side af sagen var ordnet efter aftale med Politikammandøren for Nordjylland, Politimester Platou, Frederikshavn. I alle Distrikter fandtes aktive Politigrupper. Desuden havde vi hold paa Politifolk, som var klar til at træde ind i rækkerne, naar ordre hertil blev givet. I I thisted var Politiassistent Rosengren designeret som Politimester. I Nykøbing Mors Politifuldmægtig Bense med Politiassistent Kruse som Hjælper. Disse Styrker skulde indtil forholdenes afklaring staa under min direkte kommando. Jeg maa med det samme sige, at nævnte Embedsmænd arbejdede dygtigt og loyalt. Arrestationslisterne var udarbejdet var udarbejdet i Samarbejde med Frihedsraadets Lokalkomitéer og Arrestetionsplanerne udarbejdet i alle Detailler. Paa Grund af de særlige Forhold i Thisted, var der her truffet Foranstaltninger til fuldstændig Afspærring af Byen. Denne blev gennemført og gav tilfredsstillende Resultat. Der var endvidere udarbejdet Planer for Indkvartering og Forplejning af en Styrke paa 800 Mand i Thisted, idet det kunde forudsees, at det blev nødvendigt at koncentrere ret store styrker her. De sidste Dage før Kapitulationen havde jeg opslaaet mit Kvarter paa Hotel "Aalborg" i Thisted. Den 4. Maj om Aftenen kom Radiomeldingen om den forestaeende Vaabenstilstand. Paa dette Tidspunkt var jeg traadt i Forbindelse med Amtet gennem Kontorchef Skaalum. Denne kendte gennem sin Embedsvirksomhed de stedlige tyske Kommandanter personligt og det var derfor hensigtsmæssigt at anvende ham som Forbindelsesmand. Allerede samme Aften sendte jeg ham til den tyske Kommandant i Thisted med Forslag om at holde tyske Tropper borte fra Gaderne, en Henstilling der blev imødekommet. Natten gik med Telefonsamtaler og Ordreudgivelse. Sent om Aftenen havde Amtmanden anmodet om et Møde. Under dette blev Linierne for Samarbejdet fastlagt. Den 5. Kl etablerede vi os med Hovedkvarter og Kaserne paa Byens Realskole. Alt gik Programmæssigt, men de første Dage var et Slid uden Ende og uden Begyndelse. Til at organisere og varetage den allerede fra Starten meget omfattende Vagttjeneste havde jeg en afskediget Sergent af fodfolket Han udførte i Forbindelse med civile hjælpere et fortrinligt arbejde. D.K.B. ydede et meget opofrende Arbejde i Forplejningstjenesten, ved hvilken ogsaa Kontorassistent Bjerregaard fra Kommunekontoret var os en stor Hjælp. Det var imidlertid paa forhaand givet, at vi ikke i det :Lange Løb kunde klare Opgaverne uden rutineret hjælp og jeg anmodede derfor Oberstløjtnant Schøller om Forstærkning. Den 7. Maj ankom Kaptajn af fodfolket L. Sabroe sammen med 5 Officianter fra Viborg og hermed var det muligt at faa arbejdet 20

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O 1 Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O maj 2008 3. årgang nr. 7 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen. Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.

Læs mere

Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE.

Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE. Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE. Mindesten ved modtagepladsen for våben YVONNE på Groest Hede nord for Rørbæk Sø. Mindesten over våbenmodtagelse under besættelsen. Gamle modstandsfolk rejste stenen

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 210/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Berlin, 21.5. 23.5.2004 PRIS: KLAGEN ANGÅR: I alt kr. 2.374,- inkl. internetrabat Utilfredsstillende

Læs mere

Formandsberetning. 2012.

Formandsberetning. 2012. Formandsberetning. 2012. Det er nu 9. gang jeg aflægger beretning for bestyrelsesarbejdet i De Blå Baretter LIMFJORDEN. Beretningen udsendes ikke i år på mail inden generalforsamlingen, p.g.a. virus angreb

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Besættelsestidshistorisk selskab for Thy og Vester Hanherred

Besættelsestidshistorisk selskab for Thy og Vester Hanherred Besættelsestidshistorisk selskab for Thy og Vester Hanherred Nyhedsblad nr 64 Juli 2011 1 Bestyrelsen Formand: Erik Ansø 97991054 Næstformand: Erik Andersen 97933536 Sekretær: Jens Sauer 97981248 Kasserer:

Læs mere

Nyhedsbrev DcH Næstved

Nyhedsbrev DcH Næstved Nyhedsbrev DcH Næstved Oktober 2014 Velkommen til DcH Næstved s nyhedsbrev Første nummer af DcH Næstved s nyhedsbrev blev sendt ud til 50 medlemmer, denne gang er der kommet flere på, men sørg for at fortælle

Læs mere

6. Reaktioner på fængslingen. Faderens reaktion da Churchill-klubben blev arresteret:

6. Reaktioner på fængslingen. Faderens reaktion da Churchill-klubben blev arresteret: 6. Reaktioner på fængslingen Der var ingen i hjemmene eller på skolen, der vidste, at drengene fra Churchill-klubben lavede sabotage. Forældrene var selvfølgelig chokerede, da deres sønner blev arresteret.

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

VMJK klubblad 1. kvartal 2012

VMJK klubblad 1. kvartal 2012 VMJK klubblad 1. kvartal 2012 Side 1 Nu er vi kommet godt ind i 2012, og jeg ønsker alle har haft en god jul med mange gode tog gaver og er kommet godt ind i 2012. På klubplan er vi kommet et godt stykke

Læs mere

NYHEDSBREV TIL VÆRTER

NYHEDSBREV TIL VÆRTER NYHEDSBREV TIL VÆRTER NR. 1 Oktober 2011 1. ÅRGANG Formandens hjørne Af Carl Bratved Kære værter! Vi har nu overstået sommerferien, hvor der har været travlhed på Veteranhjemmet, men takket været jeres

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Fem film om Hanstholm

Fem film om Hanstholm Fem film om Hanstholm Forlaget Knakken, 2007 Pjece til dvd om hanstholm endelig.indd 1 09-08-2007 15:21:14 Stenbjerg, 1964. Vagt ved havet (1965) Historien drejer sig om redningsarbejdet på den jyske vestkyst,

Læs mere

2. Hvad lavede Churchill-klubben?

2. Hvad lavede Churchill-klubben? 2. Hvad lavede Churchill-klubben? Churchill-klubben gjorde hvad de kunne for at drille og genere tyskerne. De stjal tyske våben og ødelagde tyske skilte. De prøvede at ødelægge motoren på parkerede tyske

Læs mere

Skoleskydning medio august 2013 Dauglykke Skytteforening. Skoleskydning 2013. - Et tilbud til alle 5. Klasserne.

Skoleskydning medio august 2013 Dauglykke Skytteforening. Skoleskydning 2013. - Et tilbud til alle 5. Klasserne. Skoleskydning 2013 - Vind 8.000,00 kr. Til din klasse. - Et tilbud til alle 5. Klasserne. - Den eneste betingelse er, at eleverne danner hold på 4 skytter fra samme klasse. Skytteforeningen sørger for

Læs mere

Gilleleje Marineforening

Gilleleje Marineforening Gilleleje Marineforening Nr. 19 december 2011 Adresse Gilleleje Marineforening ønsker alle medlemmer en rigtig glædelig jul samt et godt nytår I gamle dage Inspireret af Søren Svendsens foredrag om gamle

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Den første Brugs i Vanløse

Den første Brugs i Vanløse Nr. 81 August 2012 NYT OG NOTER FRA VANLØSE LOKALHISTORISKE FORENING Den første Brugs i Vanløse Arkivet er kommet i besiddelse af en artikel fra Samvirke 5. februar 1909, der omtaler åbningen af den første

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejerlejlighed til salg, som klager ønskede at erhverve.

KENDELSE. Indklagede havde en ejerlejlighed til salg, som klager ønskede at erhverve. 1 København, den 3. maj 2010 KENDELSE Klager ctr. Base 1 Danmark A/S Islands Brygge 7 2300 København S Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal betale erstatning til klager i forbindelse med, at ovn

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Jyderup Skakklub. Holdkampen: B2 rækken, 3.runde, hjemmekamp mod Slagelse 2.

Jyderup Skakklub. Holdkampen: B2 rækken, 3.runde, hjemmekamp mod Slagelse 2. Holdkampen: B2 rækken, 3.runde, hjemmekamp mod Slagelse 2. Tirsdag, den 16.december 2014 mødtes vi ved skakbrætterne på vort spillested Tornved Skolen, Jyderup Afdeling, B fløjen. Vi var fuldt hold, men

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i Torsdags Bridge torsdag den 10. april 2014 kl. 12.00

Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i Torsdags Bridge torsdag den 10. april 2014 kl. 12.00 Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i Torsdags Bridge torsdag den 10. april 2014 kl. 12.00 Dagsorden: 1. Valg af dirigent og referent 2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år. 3. Godkendelse

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus. II Uddannelsesbataljon. Gardehusarregimentet

Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus. II Uddannelsesbataljon. Gardehusarregimentet Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus II Uddannelsesbataljon Gardehusarregimentet Hærens Basis Uddannelse Hold Februar 2007 GARDEHUSARREGIMENTET II UDDANNELSESBATALJON Slagelse den 5. marts 2007

Læs mere

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn Referat fra SVOO generalforsamling onsdag den 21. marts 2012 kl. 19:00 Formand Per Sørensen bød velkommen og udtrykke sin glæde over det store fremmøde til årets generalforsamling. Ad 1: Ad 2: Valg af

Læs mere

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige. MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Svarark til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele

Læs mere

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015.

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015. Generalforsamlingen blev åbnet af formand Joan Hansen, som bød velkommen til årets generalforsamling. Herefter begyndte den egentlige generalforsamling i henhold til dagordenen: 1. Valg af dirigent 2.

Læs mere

DM for Redningshund Aalborg 2011

DM for Redningshund Aalborg 2011 DM for Redningshund Aalborg 2011 Tekst af Helga Thorstein og billeder Af Helle Jensen Beredskabscenter Aalborgs Hundetjeneste afviklede i weekenden d. 3.-4. September et forrygende DM for 33 af landets

Læs mere

HPRD Midtjyske Kreds Referat. Velkommen til den årlige generalforsamling 2015.

HPRD Midtjyske Kreds Referat. Velkommen til den årlige generalforsamling 2015. HPRD Midtjyske Kreds Referat Velkommen til den årlige generalforsamling 2015. Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Aflæggelse af Kredsregnskab 4. Kursuslederens beretning 5. Behandling

Læs mere

Langdyssen ved Lundsbjergvej

Langdyssen ved Lundsbjergvej Langdyssen ved Lundsbjergvej 2014/2 Siden sidst Tirsdag den 14. januar Der blev afholdt foredrag i Ferritslev Friskole v/ Anna Marie Helfer om forfatteren og billedkunstneren William Heinesen. Meget interessant

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle

Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle På den ordinær generalforsamling lørdag den 27. marts 2010 i Trans-Danmark blev der vedtaget en ny vedtægt, der vises herunder. Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle

Læs mere

Vi kan derfor oplyse kan derfor allerede nu oplyse at næste års generalforsamling bliver afholdt fredag den 22. marts 2013.

Vi kan derfor oplyse kan derfor allerede nu oplyse at næste års generalforsamling bliver afholdt fredag den 22. marts 2013. Klitmøller Vandværk - Generalforsamling 2012 Velkomst v/formand Søren Konradsen På bestyrelsens vegne er det mig en glæde at byde velkommen til årets generalforsamling. Lad mig slå fast med det samme:

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Ordblinde/Dysleksiforeningen i Nordjylland ORDSTIKKEN MARTS 2015. side 1

Ordblinde/Dysleksiforeningen i Nordjylland ORDSTIKKEN MARTS 2015. side 1 Ordblinde/Dysleksiforeningen i Nordjylland ORDSTIKKEN MARTS 2015 side 1 Amtsforeningens bestyrelse: Formand: Kasserer: Søren Nielsen Indutrivej 1 9640 Farsø tlf.: 2340 3690 sn.farsoetaxi@gmail.com Jytte

Læs mere

Skytteforeningen Kimbrerne. Referat af Generalforsamling i Skf. Kimbrerne onsdag den 13. marts 2013.

Skytteforeningen Kimbrerne. Referat af Generalforsamling i Skf. Kimbrerne onsdag den 13. marts 2013. Referat af Generalforsamling i Skf. Kimbrerne onsdag den 13. marts 2013. DAGSORDEN 1. Valg af dirigent. 2. Beretning. 3. Regnskab. 4. Indkomne forslag. 5. Fastsættelse af kontingent. 6. Valg af formand.

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

II Bataljon. Gardehusarregimentet. HBU Hold AUG 06

II Bataljon. Gardehusarregimentet. HBU Hold AUG 06 Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus II Bataljon Gardehusarregimentet HBU Hold AUG 06 GARDEHUSARREGIMENTET II UDDANNELSESBATALJON Slagelse d. 1. september 2006 Kære Forældre og Pårørende Som chef

Læs mere

På børnehjem i Uganda

På børnehjem i Uganda På børnehjem i Uganda For Hanne Eriksen gik en gammel drøm i opfyldelse, da hun i september i år rejste til Uganda for at være frivillig på et børnehjem. Her er lidt om det, hun fortalte en grå novemberdag

Læs mere

Generalforsamling i Dansk Byggeri Nordjylland. Fredag den 23. oktober 2015, kl. 15.30 På Scandic The Reef Hotel and Resort, Frederikshavn

Generalforsamling i Dansk Byggeri Nordjylland. Fredag den 23. oktober 2015, kl. 15.30 På Scandic The Reef Hotel and Resort, Frederikshavn Generalforsamling i Dansk Byggeri Nordjylland Fredag den 23. oktober 2015, kl. 15.30 På Scandic The Reef Hotel and Resort, Frederikshavn Indkaldelse til generalforsamling og fest i Dansk Byggeri Nordjylland

Læs mere

Evaluering af DM i Fladfisk 2011

Evaluering af DM i Fladfisk 2011 Nyhedsbrev 211/8 Danmarks næststørste fiskestævne 1 Onsevig Havn www.onsevighavn.dk Evaluering af 211 www.gadusn.dk Selv om har høstet mange roser, kan alt gøres bedre, derfor har vi i lighed med efter

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Tirsdag d. 31. januar 2012 Byrådet DF: I deres politik lægger de vægt på at repræsentere danskhed som

Læs mere

YODA NYHEDSBREV NOVEMBER 2012

YODA NYHEDSBREV NOVEMBER 2012 YODA NYHEDSBREV NOVEMBER 2012 Leder Velkommen til YODA s tredje foreningsår! Med DOS-kongressen fik vi skudt det nye foreningsår godt i gang. Det var fedt at se så mange af jer under kongressen og til

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 5. april 2011 blev der i sag 136-2010 KK mod Ejendomsmægler JJ afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 7. september 2010 har KK indbragt ejendomsmægler JJ for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

Læs mere

ammunition, sprængstoffer og gasser

ammunition, sprængstoffer og gasser ISBN nr.: 87-91106-26-5 Vare nr.:16 20 34 2. udgave 2. oplag, 2006 Tryk: PrintDivision Layout: Søren Sørensen s Tegnestue Branchevejledning i sikker håndtering af ammunition, sprængstoffer og gasser 1

Læs mere

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Referat af GENERALFORSAMLING 2007 Den 14. februar 2007 Der deltog i alt 29 medlemmer. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. Som dirigent valgtes Arne Olsen. 2. Formandens

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 75/02. afsagt den ****************************** I alt kr. 9.510,- inkl. sovebustransport, liftkort, skileje samt rabat

K E N D E L S E. i sag nr. 75/02. afsagt den ****************************** I alt kr. 9.510,- inkl. sovebustransport, liftkort, skileje samt rabat 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 75/02 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Saalbach, Østrig, 8.2. 17.2.2002 PRIS: KLAGEN ANGÅR: KRAV: I alt kr. 9.510,- inkl. sovebustransport,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Henrettelserne i Skæring den 2. december 1943

Henrettelserne i Skæring den 2. december 1943 Henrettelserne i Skæring den 2. december 1943 Tekst: Fotos: Jacob og Søren Vestergaard 2002 i samarbejde med Kommiteen til Mindelundens bevarelse og Århus Kommunes Naturforvaltning. Henning Nordmand og

Læs mere

Referat Medlemsmøde 12. marts 2009 Station Amager

Referat Medlemsmøde 12. marts 2009 Station Amager Referat Medlemsmøde 12. marts 2009 Station Amager Der var mødt 21 medlemmer til mødet. Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmeudvalg 3. Formandens beretning 4. Kassererens beretning fastsættelse

Læs mere

Polen rundt med Grænseegnens Touring Club. 14 24. juni 2014

Polen rundt med Grænseegnens Touring Club. 14 24. juni 2014 Polen rundt med Grænseegnens Touring Club 14 24. juni 2014 1 Referat fra turen til Polen i tidsrummet 14. til 24. juni, 2014 Jeg har brugt lidt tid på at finde en form for hvordan jeg kan beskrive den

Læs mere

Hermed ønskes beboerne godt nytår af ejendomsfunktionærer og afdelingsbestyrelse

Hermed ønskes beboerne godt nytår af ejendomsfunktionærer og afdelingsbestyrelse Beboerinformation Måløv Park december 2003 Affald ved varmemesterkontoret I sidste beboerinformation meldte afd.best. ud at der ikke må hensættes affald på den lille plads ved varmemesterkontoret. Ejendomsfunktionærer

Læs mere

Assens Bestyrelsesformand Charlotte Christiansen 1 1 3 stemmer Bestyrelsesmedlem Erik Klindt Andersen 1

Assens Bestyrelsesformand Charlotte Christiansen 1 1 3 stemmer Bestyrelsesmedlem Erik Klindt Andersen 1 DELTAGERLISTE HAVNENES STEMMEBERETTIGEDE DELTAGERE M.FL. 1. HAVNENES STEMMEBERETTIGEDE DELTAGERE M.FL. GRUPPE A Aarøsund 2 stemme Stemmeberettiget Tildelt ekstra Antal v/fuldmagt Assens Bestyrelsesformand

Læs mere

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER.

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER. Redegørelse for overvejelser og forslag vedr. udlevering og opbevaring af våben og ammunition til hjemmeværnsmedlemmer. HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN 4. februar 2002 REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE

Læs mere

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Jeg har oplevet et Danmark uden politi

Jeg har oplevet et Danmark uden politi Af Axel Lange Jeg har oplevet et Danmark uden politi Hverdagsliv.. I løbet af 1944 eroderede strukturen i det danske samfund gradvist. Sabotagehandlingerne blev mere og mere generende for tyskerne. De

Læs mere

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2 Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst Skole. 1. En Lærer 2-3 2 Klasser fælles for Drenge og Piger. Eet Lokale 4 Ferieplan

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Projekt Besættelsestidens Han Herred

Projekt Besættelsestidens Han Herred Læs i dette nyhedsbrev Projekt Besættelsestidens Han Herred stormøde på Sanden Bjerggaard tirsdag 9. april kl. 19.00 Hyggeeftermiddag på Bratskov i Brovst torsdag 21. marts kl. 14.00 Besættelsestidens

Læs mere

Den danske Brigade i Sverige 1939-1945 - 5. (tunge) Bataljon, Del 1

Den danske Brigade i Sverige 1939-1945 - 5. (tunge) Bataljon, Del 1 Den danske Brigade i Sverige 1939-1945 - 5. (tunge) Bataljon, Del 1 Indledning Brigadens 5. (tunge) bataljon havde følgende krigsstyrke: Bataljonsstab: Chef med stab (34) samt 2 personvogne, 5 lastvogne

Læs mere

Bestyrelsesmøde Sønderjylland d. 20-08- 2014

Bestyrelsesmøde Sønderjylland d. 20-08- 2014 Bestyrelsesmøde Sønderjylland d. 20-08- 2014 Til stede: Formand :Martin T. Christensen Næstformand: Lone Marquardt Kasserer: Erik Grønnehave Hansen Annelise Klausen: Medlem Henning (Bruger af Oasen og

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling i Ejerlaget Sletten afholdes i

Referat af ordinær generalforsamling i Ejerlaget Sletten afholdes i - 1 - Referat af ordinær generalforsamling i Ejerlaget Sletten afholdes i Harboøre Centret Lemvigvej 9A, 7673 Harboøre Lørdag den 9. juni 2012 kl. 14.00 Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning

Læs mere

Referat for Beredskabskommissions møde den 14. december 2011 kl. 10:00 i Jørgen Hansens kontor

Referat for Beredskabskommissions møde den 14. december 2011 kl. 10:00 i Jørgen Hansens kontor Referat for Beredskabskommissions møde den 14. december 2011 kl. 10:00 i Jørgen Hansens kontor Indholdsfortegnelse 001. Udbud af skorstensfejning 3 002. Nedlæggelse af Redningshundetjenesten. 5 003. Stormflod

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

4. I fængsel udflugter fra fængslet. Churchill-klubben stikker af og kommer tilbage igen

4. I fængsel udflugter fra fængslet. Churchill-klubben stikker af og kommer tilbage igen 4. I fængsel udflugter fra fængslet Churchill-klubben stikker af og kommer tilbage igen De 3 ældre medlemmer af Churchill-klubben fra Brønderslev-Afdelingen blev også indsat i Aalborg arrest. Da de andre

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Til: Lokalforeningerne, 25.02.2015 Landsudvalgsmedlemmer, Postansvarlige HB

Til: Lokalforeningerne, 25.02.2015 Landsudvalgsmedlemmer, Postansvarlige HB Til: Lokalforeningerne, 25.02.2015 Landsudvalgsmedlemmer, Postansvarlige HB Referat fra kredsgeneralforsamling i kreds 2, d. 23.02.2015 Mødet startede med en præsentationsrunde, da mange af lokalforeningerne

Læs mere

Beredskabsbunkeren i Bernstorffsparken

Beredskabsbunkeren i Bernstorffsparken 14. årgang Kære Venner af Fortet Dette FORTNYT er en udgave med forskellige praktiske informationer til medlemmerne; først og fremmest invitationen til udflugten til Beredsskabsbunkeren i Bernstorffparken.

Læs mere

DI's HR- og personalejuridiske konference 2013

DI's HR- og personalejuridiske konference 2013 Sociale medier 29. maj 13 DI's HR- og personalejuridiske konference 2013 Ret og pligt ved brug af sociale medier - hvad siger ansættelsesretten? Emner Loyalitetspligten Tavshedspligten Ytringsfriheden

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Livsnyderrejse til Rom d. 18. - 24. april 2008

Livsnyderrejse til Rom d. 18. - 24. april 2008 Livsnyderrejse til Rom d. 18. - 24. april 2008 Fredag, d. 18. april Bustransport til lufthavn. Ans Bussen kører ned gennem Jylland med opsamlingspunkter i Ålborg, Randers, Århus, Vejle, Fredericia og Kolding.

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2012-0015 UL/li. København, den 9. oktober 2012 KENDELSE. ctr.

Klagerne. J.nr. 2012-0015 UL/li. København, den 9. oktober 2012 KENDELSE. ctr. 1 København, den 9. oktober 2012 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Jens H. Bjerregaard og Jens Saugstrup Kastrupvej 89 2300 København S Nævnet har modtaget klagen den 27. januar 2012.

Læs mere

Besættelsestidshistorisk selskab for Thy og Vester Hanherred

Besættelsestidshistorisk selskab for Thy og Vester Hanherred Besættelsestidshistorisk selskab for Thy og Vester Hanherred Nyhedsblad nr 58 Januar 2010 Bestyrelsen Formand: Erik Ansø 97991054 Næstformand: Erik Andersen 97933536 Sekretær: Tage Nordensgaard 97982125

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe. 1 København, den 9. oktober 2012 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Inge Grandt Virum Torv 7, st. tv. 2830 Virum Nævnet har modtaget klagen den 31. januar 2012. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Hohen Tauern Stabsbarakken på Silkeborg Bad. Barakken var indrettet med kontorer for generalen og hans nærmeste stab.

Hohen Tauern Stabsbarakken på Silkeborg Bad. Barakken var indrettet med kontorer for generalen og hans nærmeste stab. Vi har rekronstrueret en typisk tysk barak i 3d, som de så ud mange steder i Danmark. I begyndelsen af krigen ankom færdige moduler fra Tyskland, dvs. vægge af en meter i bredden med eller uden vinduer

Læs mere

Faglærer-kursus i Udvidet Skydeteknik

Faglærer-kursus i Udvidet Skydeteknik Hærens Operative Kommando KURSUSBESKRIVELSE Hærens Kampskole Kursuskode: Faglærer-kursus i Udvidet Skydeteknik Indledning Formål De danske bidrag til INTOPS og udviklingen af kampeksercitser til disse,

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

selvfølgelig skal tages efterfølgende og ved førstkommende lejlighed, som er i januar 2013, nærmere bestemt, den 09, 15, 21.

selvfølgelig skal tages efterfølgende og ved førstkommende lejlighed, som er i januar 2013, nærmere bestemt, den 09, 15, 21. Hvordan den efterfølgende "gordiske knude" kan løses - og efter samtale med direktør Torben Møller-Hansen - da mener vi begge, at den eneste løsning er, at give pågældende tandlæge permanent opholdstilladelse.

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Beretning: Året 2013 blev et meget travlt år.

Beretning: Året 2013 blev et meget travlt år. Beretning: Året 2013 blev et meget travlt år. 2013 var året hvor fusion aftalerne stod i kø for at blive lavet. Som det er alle bekendt lavede vi to fusions aftaler, en med DGI Nordvest og en med DGI Nordjylland.

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

21.52 O.89 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid

21.52 O.89 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid 21.52 O.89 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid Kommunernes Landsforening Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Under henvisning til tjenestemandsregulativets

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere