En tand bedre på sociale medier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En tand bedre på sociale medier"

Transkript

1 En tand bedre på sociale medier - et projekt om Tandlægerne ved Søernes sociale mediestrategi Aalborg Universitet CPH 8. Semester Kommunikation Gruppe 5 Vejleder: Henriette Lungholt

2 !! Titelblad)! Humanistisk)Informatik))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Forår)2014)! Vejleder:!Henriette!Lungholt! Gruppenr.:!5! 8.!semester! Retning:!Kommunikation! Fuld!for! og!efternavn!for!alle!gruppens!medlemmer!samt!underskrift:! Cille!Bjerring!Larsen!! Nadia!Kruse!Gormsen!! Saliha!Alacahan!! Signe!Nørgaard!!!!!!!! Projekttitel:!En!tand!bedre!på!sociale!medier!! Anslag!og!sideantal(projekt!modtages!ikke!ved!overskridelse):! !W!76!normalsider! Dato!for!aflevering:! 22.!maj!2014!!! Humanistisk!Informatik!!Aalborg!Universitet,!A.!C.!Meyers!Vænge!15,!2450!København!SV.!

3 Indholdsfortegnelse! Indledning...3! Problemfelt1og1problemformulering...4! Afgrænsning...7! Læsevejledning...8! Valg1af1teorier...8! Videnskabsteoretisk1tilgang...9! Hermeneutikken1som1videnskabsteoretisk1tilgang... 10! Mening... 10! Fortolkning... 10! Forståelseshorisont... 11! Cirklen... 11! Social!konstruktion!i!samtalen... 13! Metodisk1design... 14! Spørgeskema... 16! Fordele!og!ulemper!ved!spørgeskema... 17! Repræsentativitet,!validitet!og!reliabilitet... 17! Refleksivitet!over!metoden... 19! Personligt1interview1og1fokusgruppeinterview... 20! Personlige!interview... 21! Fokusgruppeinterview... 22! Sekundære!data... 25! Casebeskrivelse... 25! Tanker1om1sociale1medier... 26! Samfundet1og1de1nye1teknologier... 27! Netværkssamfundet... 27! Mediernes1og1forbrugerens1rolle1i1informationssamfundet... 28! Sociale1medier1i1samfundet... 30! Teori1om1sociale1medier... 31! Præsentation1af1facebook... 32! Kommunikation1på1sociale1medier... 33! Virksomheder1på1sociale1medier... 36! Succes!på!sociale!medier... 37! Strategi!på!sociale!medier... 38! Tandlægerne1ved1Søerne1på1sociale1medier... 40! Kampagneplanlægning... 42! Kampagneplatform... 42! Præsentation1af1teori... 43! Redegørelse1for1teori... 45! Situationsanalyse... 46! Danskerne!og!tandlæger... 47! Søgning!efter!tandlæger... 48! Tandlægerne!ved!Søerne!på!facebook... 49! Afsender... 53! Forretning... 53! Teknologi... 54!! 1!

4 Sanset... 54! Ledelse... 55! Selvfremstilling... 56! Mål... 58! Interessenter... 61! Målgruppen... 63! De!eksisterende!patienter... 64! Potentielle!Patienter... 65! Valg1af1kommunikationsform... 67! Delkonklusion... 70! Handlingsplan... 70! Medievalg... 71! Indhold... 73! Tema... 74! Modtagerforståelse... 75! Energi... 79! Tillid... 83! Udformning... 84! Kommunikator... 88! Effektmåling... 90! Budgetmæssige1overvejelser... 92! Risikoanalyse... 93! Delkonklusion... 95! Kommunikationsprodukt... 95! Strategi1på1facebook... 96! Retningslinjer... 96! Informationer... 96! Design... 96! Virkemidler... 96! Dialog... 97! Sproget... 97! Takt!og!tone... 97! Temaer... 98! Måling... 98! Gantt!skema... 99! Conversation!Calendar... 99! Tandlægerne!ved!Søernes!aktivitetskalender:... 99! Delkonklusion...101! Diskussion...102! Jamen,1det1var1de1andre1der1startede...102! Om1at1planlægge1alt1og1finde1sin1stemme...103! At1holde1fast1i1en1professionel1rolle...104! Er1mange1likes1lig1med1meget1love?...105! Kritisk1refleksion1over1videnskabsteori1og1metode...106! Konklusion...108! Litteraturliste18.1Semester1Projektmodul ! Bilag...118!! 2!

5 ! Indledning Tendensen tyder på, at sundhed og livsstil præger danskernes hverdag, hvor der er fokus på faktorer, som kan forlænge livet og højne den generelle livskvalitet. Danskerne vurderede i 2013 deres sundhed og undersøgelsen fra Sundhedsstyrelsen peger på, at vi er blevet mere bevidste om, hvad der er godt for helbredet på længere sigt (Felholt & Igum Rasmussen, 2014). Men hvordan kombineres en investering i helbredet med en tid, hvor krisen stadig kradser en smule i den danske økonomi, og nogen kan have mistet tilliden til autoritære personer? Undersøgelser viser, at et besøg hos tandlægen er et af de steder, hvor danskerne sparer, når det kommer til at prioritere budgettet. Især blandt de unge mellem år er problemet størst. I sommeren 2013 fjernede sundhedsministeren et af de tilskud, som skulle sikre de unge muligheden for et billigere besøg hos tandlægen. I forbindelse med dette, har 30 % i denne aldersgruppe fravalgt et tandlægebesøg i budgettet, viser en undersøgelse fra Gallup og Nordea. En grund til dette er, ifølge Cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank, Lone Kjærsgaard, at de unge ikke føler de får noget for deres penge, når de går til tandlægen. Hun vurderer ligeledes, at husleje og bøger prioriteres højere end tandlægebesøget. 15 % af den generelle befolkning har valgt tandlægen fra af økonomiske grunde hvilket viser, at problemet er størst blandt de unge (Skov Jakobsen, 2013). Unge under 30 år er kendt som Generation Y. De er kritiske og bevidste forbrugere, der ved hvad deres penge er værd. De forventer service og information, hvilket gør at de ikke er bange for at ytre deres mening. De er vokset op med sociale medier, under finanskrisen og masse muligheder i livet, derfor bør virksomheder være opmærksomme på de krav, denne generation stiller (Hall, 2013). De bruger sociale medier til at interagere tillidsfuldt med deres netværk og! 3!

6 finder her information. Ifølge filosoffen Niklas Luhmann, opfatter vi budskaber som sande, når de kommer fra ens netværk (Luhmann, 1999, p ). Men hvordan kan en tandlæge, der yder en service, de unge fravælger, imødekomme de kritiske unges behov for tillid og information? Grundet denne tillid, kan tandlæger udnytte de sociale mediers muligheder for interaktion og informationsdeling. Tandlægerne kan møde generationen der, hvor de er og bruge medierne til at servicere, informere og give dem mulighed for at interagere med dem. Dermed kan tandlægernes budskab og information ramme den generation, der forventer at få det meste serveret. Danskerne har generelt tillid til tandlæger(konkurrence- og forbrugerstyrelsen, 2011, p. 21), men tandlæger bør gøre en indsats for at følge udviklingen i det danske samfund. Det generelle fokus på sundhed, sociale mediers større magt og de kritiske forbrugere er faktorer, tandlæger skal have in mente, uanset om de kommunikerer til nye eller eksisterende patienter. Om en kombination af et servicefag som tandpleje og brugen af sociale medier kan udgøre en stærk platform, er netop hvad dette projekt ønsker at belyse. Problemfelt og problemformulering Danskerne har i stor grad taget de sociale medier til sig. Ifølge en undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Yougov i 2013, er 81 % af den danske befolkning repræsenteret på sociale medier (Yougov, 2013, p. 6). Der kan derfor argumenteres for, at det er vigtigt at virksomheder har fokus på denne tendens, da de kan nå en stor del af deres kunder her. For at virksomheder kan opnå succes ved brugen, må de have en strategi for hvordan de vil bruge mediet. En strategi kan være vejen til denne succes og nogle målbare kriterier, kan hjælpe til at vurdere udbyttet af strategien. Virksomheder kan bruge sociale medier på forskellige måder, alt afhængig af hvilken type produkt de sælger, eller service de yder. Med udgangspunkt i, at! 4!

7 danskerne prioriterer sundhed og deres fremtidige velbefindende, mener vi det kunne være interessant at samarbejde med en virksomhed, der yder en service indenfor dette felt. Vi har fået mulighed for at samarbejde med Tandlægerne ved Søerne, der har en virksomhedsside på facebook. De er gået i gang med brugen uden en strategi og ønsker derfor retningslinjer for, hvordan de i fremtiden til tiltrække og fastholde ved hjælp af medierne. I Danmark er der en tendens til, at vi fortsætter ved den samme tandlæge, når vi først er patienter. Dette kan hænge sammen med, at patienter har den opfattelse, at de har den tandlæge, der er bedst for dem og de føler sig trygge, og de har været tilfredse med tandlægens ydelser (Konkurrence- og forbrugerstyrelsen, 2011, p. 21). Ifølge Forbruger og Konkurrencestyrelsen, har 94 % af danskerne været til den samme tandlæge mere end en gang og 95 % ville tage til den samme igen (Konkurrence- og forbrugerstyrelsen, 2011, p. 20). Tilliden til tandlæger har tendens til at stige over tid. Hvis en klinik ønsker at fastholde og opbygge tillid til deres patienter, kan det være attraktivt for tandlægerne at få dem som patienter i en tidlig alder. Ifølge Konkurrence -og Forbrugerstyrelsen, har 49 % af danskerne valgt en tandlæge som deres netværk har anbefalet (Konkurrence- og forbrugerstyrelsen, 2011, p. 16). Hvis en tandlæge skal hverve flere patienter, må de derfor fokusere på at yde en service, så patienterne opnår tillid og anbefaler dem i deres netværk. Den danske befolkning skal, med få undtagelser, finde ny tandlæge og selv betale, når de har rundet 18 år. Hvis en tandlæge skal opbygge et tillidsforhold til patienter, som skal vare ved i, vurderer vi, at det er væsentligt, at de fokuserer på denne aldersgruppe. Tandlægebesøg er en udgift, der bliver nedprioriteret blandt de årige til fordel for andre økonomiske udgifter (TNS Gallup for Nordea, 2013, p. 7).! 5!

8 Vi ønsker derfor at undersøge, hvilke tiltag Tandlægerne ved Søerne kan gøre for at tiltrække patienter. De er i gang med at udarbejde en ny hjemmeside, som er i opstartsfasen. Det er ikke 100 % fastlagt, hvordan den skal udformes, men ifølge PR ansvarlig Kasper Lindh, er fokus på, at den skal få nye patienter til klinikken (Bilag 4 side 2). Vi vurderer, at det er mulighed for, at Tandlægerne ved Søerne kan samle sine kommunikationsindsatser. Vi vil i dette projekt redegøre for, hvorfor det er vigtigt, at der er sammenhæng mellem kommunikationen på de forskellige anvendte medier i forbindelse med sammenhængen mellem produkt og service. Vi ser derfor grundlag for at lave en strategi, der inkluderer de nuværende samt nye patienter. For at nå de årige kan de bruge facebook som kommunikationskanal, hvor denne aldersgruppe der er mest(dr Medieforskning, 2014, p. 23). Vi vil undersøge hvordan Tandlægerne ved Søerne kan anvende sociale medier som et led i deres samlede kommunikationsstrategi. Herunder hvordan det kan blive et led i deres daglige markedsføring, som kan være med til at fastholde en relation til deres nuværende patienter og samtidig rekruttere nye, ved at interagere, kommunikere og være aktive på mediet. Strategien vil derfor både have fokus på de nuværende tiltag samt andre muligheder, som måske kan give et større udbytte i markedsføringen af klinikken. Dette leder os til følgende problemformulering: Hvordan kan Tandlægerne ved Søerne strategisk anvende sociale medier som et led i deres markedsføringsstrategi? Herunder vil vi fokusere på: Bør Tandlægerne ved Søerne fortsætte med deres nuværende sociale mediestrategi?! 6!

9 Hvordan en strategi for brugen af facebook kan anvendes som kontaktflade med nuværende samt nye patienter? Vi vurderer og varetager Tandlægernes ved Søernes professionelle kommunikationsindsats. Vi reflekterer over kommunikationens rolle i forhold til den forandringsproces, der forekommer ved at anvende sociale medier. Vi undersøger, hvorledes sociale medier bør formidles videre til ikke-fagfæller, der gør brug af disse medier(aalborg Universitet, 2013, pp ). Afgrænsning Problemformuleringen giver en naturlig afgrænsning i forhold til det område, vi vil undersøge. Vi ønsker at arbejde med en virksomheds brug af sociale medier og i forlængelse af dette, udarbejde en strategi, der skal implementeres i virksomheden. Projektet tager derfor udgangspunkt i en virksomhed, som giver det et virksomhedskommunikativt perspektiv. Vores case er Tandlægerne ved Søerne og på baggrund af projektets formelle omfang, afgrænses projektet til at omhandle én tandlæge i huset, Tandlægerne ved Søerne v. Michael Bonde Olsen, grundet et forskelligt strategisk sigte for de tre individuelle klinikker. Resultaterne kan som udgangspunkt ikke generaliseres til andre tandlægeklinikker eller virksomheder, da vi arbejder med en specifik tandlæge.vi ser virksomhedens produkt som en tandlægeydelse og service. Derudover analyserer vi ikke klinikkens interne kommunikation, da vi udelukkende ser på den eksterne kommunikation til og med patienterne via sociale medier. Vi arbejder ud fra to perspektiver i projektet, hvor vi ønsker at undersøge den nuværende brug af sociale medier og åbner op for, at denne kan videreudvikles gennem strategisk planlægning. Vi kan ikke vide, om strategien ville få et anderledes udfald, hvis klinikken ikke allerede havde taget facebook i brug.! 7!

10 I forhold til de nye patienter afgrænser vi os fra at se på, hvordan den danske befolkning generelt ville reagere på tilstedeværelsen. Med udgangspunkt i aktuelle undersøgelser, gennemgår vi ikke alle sociale medier, men udvælger dem, der er meste kendt og anvendt af den danske befolkning. Læsevejledning Det følgende afsnit giver nogle retningslinjer for, hvorledes vi har anvendt teorier i samspil med andre teorier. Dernæst følger en redegørelse for, hvordan vi inddrager og anvender sekundære undersøgelser. Valg af teorier I dette projekt har vi valgt at anvende Preben Sepstrup og Pernille Fruensgaard Øes (2013) model om kampagneplanlægning som gennemgående ramme for analysen. Herefter betegnet Sepstrups model. Vi vurderer, at den opstiller nogle punkter, virksomheden bør overveje før de implementerer sociale medier som kommunikationskanal. Vi er bevidste om, at Sepstrups teori omhandler kampagneplanlægning og derfor primært anvendes ved planlægning af kampagner, der løber over en begrænset periode. Vi tager udgangspunkt i modellens elementer til at udarbejde en virksomheds strategi for kommunikationen på et socialt medie. For at arbejde med det strategiske element på sociale medier, supplerer vi med anden relevant teori indenfor strategiarbejde og sociale medier. Vi får en overordnet forståelse for sociale medier, ved at inddrage Kaplan og Haenleins (2009) artikel Users of the world, unite!, som giver indsigt i de udfordringer og muligheder sociale medier giver. For at give indsigt i modtagerens respons på virksomhedens kommunikation på sociale medier, suppleres Sepstrups model med AIDA-modellen. Til at forstå sociale mediers rolle i personers hverdag, anvender vi den tyske! 8!

11 sociolog Niklas Luhmann (1999). Vi supplerer med Heine Andersen & Lars Bo Kaspersens (2007) kapitel om Luhmanns teori om opdeling af verden i netværk samt tillid og især systemtillid. Udover Luhmann, anvender vi Manuel Castells begreb netværkssamfundet, for at få dybere forståelse af samfundsudviklingen. Derudover supplerer vi med ngoel af Mie Femø Nielsens (2004) begreber om organisationers identitet, da vi vurderer, at en virksomhed skal definere sig selv, inden de begynder at kommunikere til deres modtagere. Vi anvender ligeledes Charlene Li og Josh Bernoffs (2009) teori Groundswell, som beskæftiger sig med kommunikation med understrømmen, som er følgerne på et socialt medie. Vi inddrager ligeledes Peter Svarres praktiske tilgang fra bogen Den Perfekte Storm (2011). Vi gør brug af flere sekundære undersøgelser. Grundet mængden af undersøgelser og længden af rapporterne, vedlægger vi ikke undersøgelserne som bilag, men henviser derimod til undersøgelserne i litteraturlisten. Vores indsamlede empiri vedlægger vi som empiri. Resultaterne af de to spørgeskemaundersøgelser findes i bilag 1 og 2. Det transskriberede fokusgruppeinterviewet er i bilag 3 og de personlige interview med den administrative del af klinikken foreligger i bilag 4 og 5. Vi anvender relevante udpluk af de forskellige undersøgelser i samspil med hinanden gennem projektet. Vi oversætter ikke engelske begreber, for at sikre der ikke går noget tabt i forståelsen. Videnskabsteoretisk tilgang I følgende afsnit vil vi redegøre for den humanvidenskabelige tilgang til projektet. Den udspringer af ønsket om at forstå Tandlægerne ved Søerne som organisation og deres kontekst og derigennem generere ny viden i forbindelse med analysen. For at kunne forstå disse aspekter og dermed analysere os frem til et svar på problemformuleringen, bruger vi den hermeneutiske tilgang i vores projekt.! 9!

12 Derudover anvender vi den socialkonstruktinistiske tilgang til at forstå målgruppen, gennem fortolkninger af de åriges udtalelser under et fokusgruppeinterview og vi her ser på den virkelighed, de konstruerer via deres sprog. Hermeneutikken som videnskabsteoretisk tilgang Hermeneutikken søger en dyberegående forståelse af menneskelig aktivitet og produkterne af sådanne aktiviteter (Collin & Køppe, 2000, p. 110). Vi anvender den hermeneutiske tilgang, idet vores fokus er at finde ud af, om Tandlægerne ved Søerne bør benytte en strategi, i forhold til at fastholde deres nuværende patienter og tiltrække nye og yngre patienter. Vi ønsker derfor at analysere og fortolke på patienternes aktivitet og de produkter, de genererer fra aktiviteterne. Produktet er den vane, målgruppen tillægger sig, hvad enten det er at gå til tandlæge eller deres brug af sociale medier. Aktiviteten er både at gå til tandlæge og det at agere og handle på sociale medier. Vi undersøger således deres tandlægevaner og brug af sociale medier. Mening Vurderer andre, at førnævnte aktivitet har høj status, vil personen se større mening i at udføre, idet det giver et indtryk af personen over de andre. Dette kaldes for personens intentionalitet; at man har en mening med de aktiviteter man udfører, uanset typen. (Collin & Køppe, 2000, p. 110). Ved at italesætte denne mening i forbindelse med tandlægevalg og sociale medier, fortolker vi på patienternes intentionalitet. Fortolkning Når vi fortolker respondenternes tandlægevaner og brug af sociale medier, skal vi være opmærksomme på at skelne mellem to slags meninger: på den ene side har de en mening, der er umiddelbar, individuel og subjektiv hvad giver mening i situationen? På den! 10!

13 anden side spiller det sociale ind, da andres menig om aktiviteten har en betydning (Collin & Køppe, 2000, p. 114). Det tolker vi til, at meningernes dobbelthed også spiller ind i læsningen af litteratur forfatterne har en intention med deres tekster og de er skrevet på forskellige tidspunkter og i forskellige miljøer, der har påvirket udformningen. Vi forholder os derfor kritisk og har forbehold overfor den litteratur og teori, vi anvender så vi er bevidste om hvordan vi bruger den. Vi arbejder ud fra, at en teori er skrevet med et bredt formål og når vi anvender den specifikt skal vi forstå, hvor den bidrager til forståelsen, men især også hvor den ikke gør. Forståelseshorisont Hans-Georg Gadamer introducerer begrebet forståelseshorisont, som dækker over det faktum, at vi forstår, hvad vi selv indeholder og føler. Taler man med en person, der har samme forståelseshorisont som én selv, kan man bedre forstå den aktivitet, denne udøver. Det er vigtigt at understrege, at denne forståelseshorisont ikke er en mening man aktivt har besluttet sig for at have, men som er kulturelt og tidsmæssigt betinget (Collin & Køppe, 2000, p. 119). Det vil sige, at når vi taler med interviewpersoner eller læser en tekst, så har personerne en mening og en forståelseshorisont, der er betinget af, hvad de svarer under interviewet og hvad forfatteren skriver i sin tekst. Cirklen Når vi tolker læst litteratur og transskriberede interviews, sker der en cirkelbevægelse, hvor vi løbende ændrer fortolkningen, desto flere informationer vi får, også kaldet den hermeneutiske cirkel (Collin & Køppe, 2000, p. 114). Vi forstår den sætning vi er i gang med at læse, men forstår den måske anderledes, når vi har læst teksten til ende. Det samme er gældende for gennemgangen af et interview vi forstår, hvad respondenten siger, men fortolker det måske anderledes, så snart interviewet er slut og vi kan sætte udtalelsen op mod helheden. Derudover er det vigtigt at se teksten og interviewet som endnu en del! 11!

14 af en større helhed af forfatterens liv og af interviewdeltagerens liv, herunder påvirkes helheden også af den kultur og den tid, personen lever i (Collin & Køppe, 2000, p. 116). Igen kommer vores forståelseshorisont i spil; den spiller ind på den cirkelbevægelse der er mellem os og helheden i det vi læser. De erfaringer, man har fra sin opvækst ud fra den kultur og den tid man lever i, giver forudsætninger for at forstå en ytring som afsenderen gerne vil have man forstår den. Desuden tilføjer Gadamer, at vi løbende stiller spørgsmål til den tekst, vi søger at fortolke og at vi ligeledes får svar på spørgsmålene, desto længere vi når i teksten. Dette understøtter igen den løbende cirkelbevægelse der er mellem læseren og teksten, hvor læseren kommer tættere og tættere på en forståelse af teksten, hvilket af Gadamer kaldes horisontsammensmeltning (Collin & Køppe, 2000, p. 121). Inden læsningen af en tekst, eller gennemgangen af et interview fremstilles der hypoteser i forhold til hvad vi forventer at få af information. Efterfølgende gennemgås hvorvidt hypotesen stemmer overens med den information man får ud af teksten eller interviewet (Collin & Køppe, 2000, p. 117). Inden vi indsamlede vores empiri, havde vi nogle hypoteser for, hvad vi forventer at få af informationer: Patienter er ikke klar over, at Tandlæger ved Søerne kan findes andre steder end pr telefon og via webside. Flere patienter ville følge og deltage på sociale medier, hvis de fik mulighed for at præge indholdet. Det kan være udfordrende for tandlægefaget, og servicefag generelt, at planlægge brugen af sociale medier Efter endt analyse vil hypoteserne inddrages for at blive accepteret eller forkastet.! 12!

15 I analysen af empirien kommer vi tættere på en forståelse, hvilket skal resultere i et svar på problemformuleringen. Vi havde nogle generelle tanker inden vi udformede problemformuleringen. Nogle mennesker vil nedprioritere tandlægen og er ikke klar over konsekvensen ved manglende tandlægebesøg. Derudover forestillede vi os, at en tandlæge kan få gavn af at yde service til deres patienter på forskellige medier. Den hermeneutiske cirkel gør, at vi løbende ændrer vores fortolkninger og dermed udvikler vores forståelse sig. Vi får mere viden og derfor forholder vi os kritisk overfor, om vi kan levere et endeligt svar på problemformuleringen, da vi ikke ved hvornår vi har opnået fuld forståelse. Derudover er sociale medier et felt der er i konstant udvikling, så vi kriterierne for brugen af sociale medier kan have ændret. Svaret vil være præget af den forståelse og horisontsammensmeltning, vi har opnået via de tekster, empiri og litteratur vi har anvendt og kunne være anderledes, hvis vi havde brugt anden information. Social konstruktion i samtalen I forbindelse med fokusgruppeinterviewene arbejder vi socialkonstruktionistisk. Under interviewet fortolker vi måden, hvorpå deltagerne konstruerer deres verden ved at kommunikere og interagere med hinanden. Facilitering af en samtale eller diskussion deltagerne imellem, muliggør skabelsen af en ny fremtid, som den ikke ville have set ud, hvis ikke deltagerne havde interageret og kommunikeret med hinanden. Når vi kigger på deltagerne med konstruktionistiske briller, udvisker vi faggrænserne og deltagerne bliver enkeltindivider, der ikke er farvet af deres baggrund (Gergen & Gergen, 2005, p. 52). Dette har vi søgt at tage højde for i sammensætningen af interviewdeltagere for at undgå, at de forud for undersøgelsen kan være præget af hinanden. Deltagerne bliver ikke! 13!

16 introduceret, dermed er de i realiteten anonyme overfor hinanden og har dermed antageligvis større potentiale for at ytre deres ærlige mening. I stedet for at observere interviewdeltagernes vaner, giver vi dem mulighed for at sætte ord på deres erfaringer og eventuelt diskutere sig frem til en, måske ikke ens, men en virkelighed der er tættere på hinanden end den virkelighed de kom ind med, inden interviewet startede. Vi beskriver ikke deres virkelighed, det gør de selv (Gergen & Gergen, 2005, p. 57). En kritik af den sociale konstruktion er, at den ligesom hermeneutikken ikke har krav om, at det er sandheden man finder frem til. Vi observerer, hvad deltageren finder frem til og derefter fortolker vi det hermeneutisk (Gergen & Gergen, 2005, p. 65). Som Kenneth J. Gergen og Mary Gergen pointerer, så finder vi ikke frem til sandheden gennem den sociale konstruktion. Vi søger at forstå interviewdeltagernes forståelse og finde ud af, hvordan interviewdeltagerne finder frem til deres sandhed i den sociale konstruktion. Vi kommer ikke frem til den endegyldige sandhed, men frem til en foreløbig sandhed for interviewdeltagerne (Gergen & Gergen, 2005, pp ). Ved at supplere det samfundsvidenskabelige fokusgruppeinterview med undersøgelser fra den naturvidenskabelige tradition, skabes et mere nuanceret billede på, hvorfor vores målgruppe agerer som den gør. Metodisk design Vi vil i nedenstående afsnit kortlægge det metodiske design som, projektet er bygget op om. Dernæst vil vi redegøre for fordele og ulemper ved de metoder, vi har valgt at anvende i forbindelse med indsamling af empiri. Vi har indsamlet empirien fra forskellige kilder, som! 14!

17 kan opdeles i nedenstående tre dele, der tilsammen danner grundlaget for en social mediestrategi. Spørgeskema Personligt Interview/ fokusgruppe Sekundære undersøgelser Denne måde at arbejde på er metodetriangulering, da vi anvender flere forskellige metoder til at opnå et nuanceret billede af situationen (I. Andersen, 2010, p. 165). Vi ønsker at undersøge flere sider af problemstillingen og arbejder ud fra et multidimensionalt perspektiv, som kræver brugen af flere metoder. Dette er grundet de aldersgrupper, vi når ud til via nogle metoder frem for andre, samt forskellen i den respons vi kan få, ved et skrevet svar og ved et socialt konstrueret svar (Halkier, 2009, p. 15). Det er vigtigt at være opmærksom på, hvordan disse forskellige måder eventuelt kan være modstridende, hvilket vil vi komme ind på i afsnittet Kritisk refleksion (s. 107). Vi gennemgår nu figurens tre delelementer og starter med vores primære undersøgelser, som er spørgeskema og interview. Vi redegør for, hvad vi ønsker at teste gennem vores empiri og hvordan vi griber det an! 15!

18 Spørgeskema Spørgeskemaundersøgelsen er opdelt i to, da vi har udarbejdet et til de unge som ikke er patienter hos Tandlægerne ved Søerne og et til eksisterende patienter (Bilag 1 og 2). I spørgeskemaundersøgelsen til de eksisterende patienter, har vi valgt både at anvende spørgeskemaer i fysisk form på klinikken samt digitalt, som tilbydes til dem, der ikke har lyst til at udfylde med det samme. Det elektroniske spørgeskema er også delt på Tandlægerne ved Søernes eksisterende facebookside. Grunden til denne todeling kommer gennem overvejelser af den tilstand eller situation, patienterne kan være under deres besøg i klinikken. Nogle kan være dårligt tilpas og kan dermed udfylde skemaet hjemme. Patienterne udvælges tilfældigt på og vi instruerer således personalet i, hvad de skal sige og lader dem afgøre om nogle patienter bør undlades at blive spurgt. Gennem undersøgelsen ønsker vi at finde frem til, hvor mange af de adspurgte der anvender sociale medier samt hvilke. Dernæst ønsker vi at vide, om de har kendskab til klinikkens eksisterende facebookside, om de kunne forestille sig at følge den, hvis de ikke allerede gør det og hvor tit de finder opdateringer fra Tandlægerne ved Søerne passende. I spørgeskemaerne til de unge potentielle patienter, er vi interesserede i deres brug af tandlæge og hvordan de vælger, hvis de skal skifte til en ny klinik. Ligeledes er vi interesserede i at vide, om de ville følge deres tandlæge på sociale medier. Spørgeskemaet blev delt i vores egne netværk på sociale medier over to gange, for at opnå stor spredning og for at ramme denne aldersgruppe. I begge undersøgelser spørger vi til hvilke sociale medier de anvender. Vi har udvalgt dem, der er mest kendte blandt den danske befolkning. Ifølge en undersøgelse fra Yougov fra 2013, er facebook, YouTube, Twitter, Google+ og LinkedIn blandt de meste kendte (Yougov, 2013). Vi har også tilføjet Instagram, da det ifølge en! 16!

19 undersøgelse fra DR i 2013 (DR Medieforskning, 2014), er det andet mest benyttede medie i Danmark. Vi ønsker i begge undersøgelser at kende til respondenternes forventninger til den information, de mener er interessant at få fra deres respektive tandlæger, gennem sociale medier. Vi beder om deltagernes køn og alder for at kunne kortlægge om der er nogen mønstre eller tendenser. Respondenterne vælger selv, om de ønsker at deltage, og vi har valgt at holde spørgeskemaet anonymt, med muligheden for at notere personlige oplysninger, da vi udlodder en præmie. Det gør vi for at vise vores taknemmelighed for patienternes hjælp, da empirien udgør en væsentlig del af projektets grobund. Ligeledes spørger vi om lov til at kontakte respondenterne senere med henblik på et uddybende miniinterview. Fordele og ulemper ved spørgeskema Metoden er nem at administrere og respondenterne kan deltage med det samme, eller når det passer ind. Muligheden for anonymitet gør det for nogle nemmere at deltage og kan give mere ærlige svar. Vi kan dog risikere, at nogle føler sig pressede til at deltage, da de gerne vil vinde en præmie. Det er ikke noget vi kan gøre noget ved, men blot være opmærksomme på i anvendelsen af vores data. Patienterne kan skrive deres kontaktinfo, med henblik på kontakt for uddybende spørgsmål. Med denne undgår store forskelle i svar, da vi opstiller spørgsmål, som giver konkrete målbare data (Bjerg & Villadsen, 2008, p. 39). Repræsentativitet, validitet og reliabilitet Vi har til undersøgelsen af de eksisterende patienter(bilag 1) valgt en bestemt patientgruppe, som danner grundlaget for den strategi vi vil udvikle. Denne undersøgelse gav 37 svar, hvilket ikke er repræsentativt i forhold til at kunne gå hermeneutisk til værks. Da der er ca patienter hos Tandlægerne ved Søerne, der ikke nødvendigvis alle er aktive, (Bilag 5, s. 2), vurderer vi ikke 37 besvarelser for disse er nok. En! 17!

20 løsning kunne være at holde de 37 besvarelser op imod de personer, der har været på klinikken i den periode, vi kørte besvarelserne. De er alle klinikkens patienter og nogle kommer oftere end andre og nogle har blot været der en gang, derfor kan der være forskel på deres besvarelser. Vi kan derfor ikke konkret vide, hvor mange personer, vi skal stille de 37 besvarelser op imod, før undersøgelsen er repræsentativ. Den metode, vi har valgt til at undersøge de eksisterende patienter giver os blot et indblik i deres karakteristika, så vi kan ikke lave en generalisering. Vi bruger derfor dette spørgeskema som indikator og guide til analysen og holder den op imod spørgeskemaundersøgelsen til de potentielle patienter, samt sekundær data. Spørgeskemaet til de potentielle nye patienter i aldersgruppen år fik 131 besvarelser. Vi vurderer ligeledes denne undersøgelse til ikke at være repræsentativ, da den andel svar vi har fået, ikke er nok i forhold til hvor mange personer der er i denne aldersgruppe i Danmark. Derudover er det er ukendt for os, hvordan undersøgelsen er blevet modtaget efter vi har spredt den og vi har ikke kendskab til responsen. Derfor betragter vi den som indikation på nogle tendenser og holder dem ligeledes op imod fokusgruppeinterviewet og sekundær undersøgelser. Validitet fortæller os, om vi har undersøgt det der var hensigten, eller om vi har spurgt på en måde, hvor vi har fået et andet svar. Det er så at sige kvaliteten af vores data (I. Andersen, 2010, p. 83). Vi har stillet lukkede spørgsmål med svarmuligheder for at sikre at deltagerne forstår spørgsmålene og dermed vurderer vi dataen til at være valid. Vi antager, at de fleste går til tandlægen, så vi kunne have spurgt en bredere målgruppe, end vi gør. I dette tilfælde ville vi kunne udvikle en strategi for, hvordan tandlæger generelt bør agere på sociale medier. Sådan en undersøgelse ville kræve en stor indsamling på omkring 1000 personer for at få et repræsentativt billede af, hvad! 18!

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere DREJEBOGENS FORMÅL OG BAGGRUND Drejebogen har til formål at give et overblik over, hvordan fase 1 i projektet tænkes grebet an, hvilke

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Facebook. Facebook. Facebook. Når det offentlige ændrer. Kampagne. Kampagne. Kampagne. Online. Online. Online. medier. Medier. Medier. Medier.

Facebook. Facebook. Facebook. Når det offentlige ændrer. Kampagne. Kampagne. Kampagne. Online. Online. Online. medier. Medier. Medier. Medier. Rådet rugere g Massekommunikation Værdi Forventninger Vejle Kommune Svage og stærke Forventning Sociale medier Social Kapital Kommunkation Borgere Netværkskommunikation Relationsdannelser Tilstedeværelse

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4 Indhold Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2 Resumé 3 Om undersøgelsen 4 Undersøgelsens resultater 4 Hvilke organisationer er med i undersøgelsen? 4 Organisationernes størrelse

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

1. Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred).

1. Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred). 13. APRIL 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL SUNDHED ARTIKEL 25 På baggrund af 5. følgegruppemøde den 4. marts 2015 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder og SFI

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne?

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne? Digital Formidling 3. Møde Den 25. maj 2010 Program for dagen Kl.9 Velkomst, kaffe Kl.9.15 Målgruppeanalyse Kl.10 Digitale personas Kl.10.30 Pause Kl.10.45 Projektarbejdets faser Kl.11 Præsentation af

Læs mere

Employer Branding ift. de digitale unge via Social Media

Employer Branding ift. de digitale unge via Social Media Employer Branding ift. de digitale unge via Social Media Og så deler vi masser af viden Agenda Social Media et af dine ansigter udad til Social Media Value Chain Strategisk indgang ift. de digitale unge

Læs mere

Spørgeskema omkring Ferm living og sociale medier

Spørgeskema omkring Ferm living og sociale medier Bilag 1. Spørgeskema omkring Ferm living og sociale medier Formålet med spørgeskemaet er at undersøge målgruppens holdning til brandet ferm living og deres produkter. Tilmed søger undersøgelsen at kortlægge

Læs mere

Roskilde Universitet

Roskilde Universitet Lediges trivsel Udarbejdet af: Ida Moll Staunsager Julie Jochims Engelbrechtsen Anna Christina Ruben Dalgaard Roskilde Universitet 4. semester 2015 1 Forside til projektrapport 4. semester År: 2015 Semester:

Læs mere

FYAM-kampagnen 2014/15 Crescendo Q-valitet. Hvad er Q-cirkler?

FYAM-kampagnen 2014/15 Crescendo Q-valitet. Hvad er Q-cirkler? Hvad er Q-cirkler? Kvalitetscirkler, også kaldet Peer Review Groups, er almindeligt anvendt i primærsektoren i Europa til at reflektere over og forbedre standardpraksis over tid. De repræsenterer en social

Læs mere

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER FORORD Den offentlige sektor skal være tættere på virksomhederne. Vi skal være bedre til at servicere, samarbejde og kommunikere. Som en del af regeringens

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Redskaber til god kommunikation med frivillige

Redskaber til god kommunikation med frivillige Køb bøgerne i dag Redskaber til god kommunikation med frivillige Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og

Læs mere

Guide til awareness om informationssikkerhed. Marts 2013

Guide til awareness om informationssikkerhed. Marts 2013 Guide til awareness om informationssikkerhed Marts 2013 Udgivet marts 2013 Udgivet af Digitaliseringsstyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til:

Læs mere

Fleksibilitet og balance

Fleksibilitet og balance Roskilde Universitet Fleksibilitet og balance Projekttitel: Fleksibilitet og balance Fag: Arbejdslivsstudier Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Studienr.: Projektets art Emma Kjeldsteen Nørgaard 49526

Læs mere

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP Indledning Vi vil i vores brugervenlighedsundersøgelse teste Seniorlands webshop 1. Vi vil teste hvor at webshoppen fungerer set ud fra en bruger af Internet. Vi vil blandt

Læs mere

IDENTIFON. Emil Hauberg, Jakob Christoffersen, Ninette Nielsen og Senia Lundberg

IDENTIFON. Emil Hauberg, Jakob Christoffersen, Ninette Nielsen og Senia Lundberg Emil Hauberg, Jakob Christoffersen, Ninette Nielsen og Senia Lundberg 1 Indholdsfortegnelse side nr. 1. Forside. 2. Indholdsfortegnelse og indledning. 3. Problemformulering og afgræsning. 4. Tidsplan projektplan

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Felix, Sebastian og Martin R, 2.q Zealand Business College, HTX, Vordingborg 131115 Tandlægekampagne. Tandlæge Kampagne

Felix, Sebastian og Martin R, 2.q Zealand Business College, HTX, Vordingborg 131115 Tandlægekampagne. Tandlæge Kampagne Tandlæge Kampagne Gruppe: Sebastian, Felix og Martin R 1/10 Indholdsfortegnelse Forside...Side 1 Indholdsfortegnelse...Side 2 Problemformulering...Side 3 Problemtræ...Side 3 Afsender...Side 4 Mål og Målsætning...Side

Læs mere

Foredragsmarkedet. Foredragsevaluering

Foredragsmarkedet. Foredragsevaluering Foredragsmarkedet Foredragsevaluering August 2014 Manglende evaluering skaber dårligere oplevelse af foredrag En undersøgelse gennemført af Voxmeter for Speakerscore om det Danske foredragsmarked viser,

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Personlig branding i webdesign

Personlig branding i webdesign Personlig branding i webdesign I forhold til vejledning vil jeg spørge, om opgaven i sin helhed ser fornuftig ud. Er min problemformulering skarp nok? Er min metode i orden? Er det ok at gøre brug af min

Læs mere

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Ahmad Hahmoud Besir Redzepi Jeffrey Lai 04/05-2009 2.semester 3. projekt Indholdsfortegnelse: 1.0 Forord 3 2.0 Kommunikationsplan 4 3.0 Navigationsdiagram

Læs mere

Mads Hvidberg Yde: 412083 BA Projekt: Kommunen på Facebook Aarhus Universitet BSS Thomas Alexander Hessel: 302749 Maj 2014

Mads Hvidberg Yde: 412083 BA Projekt: Kommunen på Facebook Aarhus Universitet BSS Thomas Alexander Hessel: 302749 Maj 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning (Fælles)... 3 1.1 Motivation... 3 1.2 Problemstilling... 3 1.3 Problemformulering... 4 1.4 Afgrænsning... 4 1.5 Metode... 5 1.5.1 Videnskabsteoretisk tilgang... 5 1.5.2

Læs mere

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Hvornår er spørgeskemaer relevante? Forberedelse til spørgeskemaer Udformning af spørgeskemaer Udformning af spørgsmål Validitet

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering?

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Rapport fra 25 telefoninterviews Undersøgelse for Jobcenter København Wanek & Myrner 2010 Formål Nærværende undersøgelse er en ud af seks undersøgelser,

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Fagbeskrivelse. 6 ugers selvvalgt uddannelse. E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis

Fagbeskrivelse. 6 ugers selvvalgt uddannelse. E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis Velkommen til vores program for 2014! Tak fordi du har valgt

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse Juni 203 ISBN 978-87-92689-79-5 Københavns Kommune Juni 203 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 3 Postboks 453 Københavns

Læs mere

Netbaseret spørgeskemaundersøgelse

Netbaseret spørgeskemaundersøgelse E-læringsmodul til samfundsfag i folkeskolen Netbaseret spørgeskemaundersøgelse It-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Udarbejdet af: Hasse Francker Christensen Indhold af modulet Indholdsfortegnelse 1 - Hvorfor

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

persolog Personlig Mestringsrapport

persolog Personlig Mestringsrapport persolog Personlig Mestringsrapport Instruktioner til persolog Online Rapporter Personlig Mestring Oversigt over rapportelementer og bestillingsmuligheder: persolog online rapporter Personlig Mestring

Læs mere

Introduktion. Praktisk kommunikationsteori

Introduktion. Praktisk kommunikationsteori Indholdsfortegnelse 5 Indholdsfortegnelse... 5 Om forfatterne...10 Forord....11 Introduktion 1 Emne og formål...15 2 Tilgang og begreber...19 Der er teori bag al praksis 19 Kampagneteori....20 Centrale

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

1. Baggrund og problemstilling

1. Baggrund og problemstilling 1. Baggrund og problemstilling 1.1 Baggrund Opgavestiller og fremtidig bruger af systemet er klinikken Tandlæge Annelise Bom 1. Opgaven udspringer af et ønske om at forbedre aftalestyringen. Nøgleordene

Læs mere

KONCEPTBESKRIVELSE KarriereIndex - PBA E-konceptudvikler - UCN - Gruppe: Heidi, Janus, Ulrik, Eyla. Konceptbeskrivelse til

KONCEPTBESKRIVELSE KarriereIndex - PBA E-konceptudvikler - UCN - Gruppe: Heidi, Janus, Ulrik, Eyla. Konceptbeskrivelse til Konceptbeskrivelse til 1 Indledning Konceptet omhandler en personlig webportal, som skal kunne hjælpe dens brugere med at finde viden og inspiration til at udvikle deres karriere. Altså er det et webkoncept,

Læs mere

Sociale Medier & SEO-pakker: Karakteristikker

Sociale Medier & SEO-pakker: Karakteristikker Sociale Medier & SEO-pakker: Karakteristikker Account Mananger Vi tilbyder en engageret kundechef, som er tilgængelig i kontortiden via telefon, e-mail og Skype for at løse enhver problemstilling. Kundechefen

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Kommunen? Det er mig!

Kommunen? Det er mig! Kommunen? Det er mig! Kommunikationsstrategi for Personalepolitik og Ledelsesgrundlag Hovedudvalget har nedsat en arbejdsgruppe, der skal udvikle en kommunikationsstrategi for udbredelse af personalepolitikken

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Musikvideo og markedsføring

Musikvideo og markedsføring EAL Erhvervs Akademi Lillebælt Multimediedesign (MMD) Musikvideo og markedsføring 1. SEMESTER, PROJEKTOPGAVE 2 December, 2014 Line Falkenberg Jensen Cpr. Nr.: 281293-1558 E- mail: linefalkenberg93@gmail.com

Læs mere

Metoder og feltarbejde i psykologi

Metoder og feltarbejde i psykologi Metoder og feltarbejde i psykologi METTE MORELL, NØRRE GYMNASIUM - SÅDAN KAN MAN INDDRAGE DEM EFFEKTIVT OG NATURLIGT Dette oplæg har to dele 1) Metoder i undervisningen Hvilke? Hvorfor? Hvordan? Hvor meget?

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Unges brug af tandpleje

Unges brug af tandpleje Grafikrapport Unges brug af tandpleje Undersøgelse om unges brug af tandpleje Gennemført af CEM Institute Voxmeter for TANDLÆGEFORENINGEN Metode Undersøgelsen er baseret på 500 interview med et nationalt

Læs mere

Projektlederens guide til tilfredsstillende geoinformationsprodukter

Projektlederens guide til tilfredsstillende geoinformationsprodukter Projektlederens guide til tilfredsstillende geoinformationsprodukter Projektlederens guide er udarbejdet på baggrund af projektet: MobilGIS til natur- og arealforvaltere en web-baseret prototype. Projektet

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark

En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark Lasse Zangenberg Lollike Jannick Olsen Christian Kirkegaard Rasmussen Torben Florup Schytt-Nielsen Vejleder: Erik Gaden Roskilde Universitet

Læs mere

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden... 4 Evaluering

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Sociale medier & B2B. Status og trends fra Danmark

Sociale medier & B2B. Status og trends fra Danmark Sociale medier & B2B Status og trends fra Danmark Agenda Hvad er sociale medier? Sociale medier på B2B? Vores undersøgelse baggrund og resultater Muligheder og konkrete bud Status & trends USA Afrunding

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Case study: Pinterest

Case study: Pinterest Case study: Pinterest Hvad? Pinterest er en social medieplatform, der hovedsageligt fungerer som værktøj til at samle, dele og udforske visuelt indhold. Udbredelse, hvor mange, vækstpotentiale? Pinterest

Læs mere

Transskriberet interview med ejeren af Indenta Clinic

Transskriberet interview med ejeren af Indenta Clinic Transskriberet interview med ejeren af Indenta Clinic Interviewlængde: 40 min. Interviewer: Shillan Saifouri Interviewperson: Helen Torkashvand ejer af Indenta Clinic Interviewet er foretaget d. 18 maj,

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Tips & ideer om kommunikation

Tips & ideer om kommunikation Tips & ideer om kommunikation Hvis du gerne vil vide Hvad du er gået glip af de sidste mange måneder, så fortvivl ej. Her er et uddrag af de (helt gratis og ultra nyttige) nyhedsbreve, der hver måned lander

Læs mere

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering Martin Hejgaard Side 1 22-03-2013 Projekt oplæg 1 Plakatopgave Reklame og segmentering En kommunikationsopgave 1 Martin Hejgaard Side 2 22-03-2013 Projekt oplæg Projektoplæg 1 Mælk Du skal udarbejde to

Læs mere

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Undersøgelsen er en del af helårsturismeprojektet Naturen+ indsatsområdet Profilering af årstider Udviklet med støtte af Hjørring, Frederikshavn

Læs mere

Online tilstedeværelse

Online tilstedeværelse Online tilstedeværelse Modul 1: Online tilstedeværelse -Hvordan bygger jeg en hjemmeside og hvad skal den gøre for mig? Modul 2: Få flere kunder -Hvordan får jeg mine besøgende konverteret til nye kunder

Læs mere

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Analyse Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Om analysen For at kunne udvikle kommunikation fra Nordfyns Kommune, er det nødvendigt at have indblik i kommunikationen, som den praktiseres i dag.

Læs mere