LIVTAG # DE BEDSTE DAGE ER, NÅR JEG ER PÅ ARBEJDE. Book et feriehus gennem PTU. Kom på rullende inspektion med folketingets ombudsmand.

Transkript

1 Dit medlemsmagasin fra PTU LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE LIVTAG # DE BEDSTE DAGE ER, NÅR JEG ER PÅ ARBEJDE side 6 Book et feriehus gennem PTU side 22 Kom på rullende inspektion med folketingets ombudsmand side 31

2 BRUGER - HJÆLPER FORMIDLINGEN VI TILBYDER: Ring og hør nærmere om, hvad vi kan tilbyde netop dig. København Århus Tlf Tlf bhf@formidlingen.dk

3 I INDHOLD SOV GODT 12 De bedste dage er, når jeg er på arbejde 6 Dennis Lejel er 23 år og er glad for sit arbejde i Føtex, men uden den sociale tillidsmand er det ikke sikkert, han havde et arbejde. Sov godt 12 Betænk PTU i dit testamente 15 Er dit kolesteroltal for højt? 18 Hvordan skal du egentlig forholde dig, hvis dit kolesteroltal er for højt? Book feriehus 22 PTU nedsætter priserne på de seks lækre feriehuse Vederlagsfri fysioterapi hvem, hvad og hvorfor? 26 Har du post polio eller et svært fysisk handicap, har du ret til vederlagsfri fysioterapi 22 Kom på rullende inspektion med folketingets ombudsmand 31 Folketingets ombudsmand rejste i baghjulene på en kørestolsbruger. DSB får både ris og ros. PTU under ombygning 37 Bogomtale: Nemisis 39 Den nye postlov skaber forvirring 40 Har du fået dispensation til at få posten bragt til døren? Hvert nummer Leder 5 PTU s erhvervspartnere 11 Brevkasse 16 Opgavesiden 20 Værd at vide 28 Medlem til medlem 36 Medlemssider 43 Aktuelle kredsarrangementer 46

4 Når ulykken er er ude... Personskade Muligheden for erstatning kan være afgørende Muligheden for både erstatning økonomien, kan være fremtiden afgørende for og både familien. økonomien, fremtiden og familien. Kontakt os, og få en vurdering Kontakt os, og få en vurdering af af din din sag, sag, eller eller læs læs mere mere på på Gitte Møller Iversen Gitte Møller Iversen Rikke Lenette Omme Advokaterne Store Torv 16 Elmer & Partnere Grove & Partnere HjulmandKaptain Kirk Larsen - Ascanius Esbjerg. Herning.. Skjern Tlf.. Tlf Rikke Lenette Omme Anne Katrine Bay Advokat POUL RASMUSSEN (H) Advokat LOTTE ANKJÆR (L) Advokat LISELOTTE MIKKELSEN (L) Advokaterne STORE TORV ÅRHUS C TEL FAX PTU s advokatgruppe ADVOKAT- RÅDGIVNING - når skaden er sket Elmer && Partnere Partnere yder har rådgivning 5 erfarne om advokater, alle juridiske der spørgsmål kan rådgive efter en om personskade, uanset alle væsentlige spørgsmål om den er efter opstået en på personskade. arbejde eller Det i fritiden. gælder Vi overfor repræsenterer modparten, udelukkende i forhold de skadelidte. til egne forsikringer Vi er 7 specialiserede og de sociale advokater, myndigheder. 3 fuldmægtige, Læs studenter og 6 sekretærer, der arbejder med dette retsområde. Vi har igennem mere på Brug en advokat, der har viden og erfaring. mange år ført et stort antal retssager; også i Højesteret, og har opnået stor viden og Henvendelse erfaring. til Karsten Høj pr. kh@elmer-adv.dk. Henvendelse til Karsten Høj pr. kh@elmer-adv.dk ELMER & PARTNERE ADVOKATER ADVOKATAKTIESELSKAB TELEFON STORE KONGENSGADE 23 TELEFAX BAGHUSET KBH K Erstatning og forsikring Hjælp til erstatning? Hos advokatfirmaet Hjulmand & Kaptain har vi specialiseret os i: Har du været udsat for en ulykke, eller har du en tvist med dit forsikringsselskab? Vi har stor erfaring med Personskadeerstatning Vi har tilknyttet egen speciallæge. og hjælper hvert år Tal mere med Karina end Kellmer, skadelidte Lingsie Jensen, med Henrik deres Uhrenholdt, sag. Tag en gratis Marianne og uforpligtende Fruensgaard, John snak Arne med Dalby én eller af vores specialister ved at Anker ringe Laden-Andersen. på tlf Du kan også læse mere om os på Aalborg Hjørring Sæby Frederikshavn Skagen Tlf HjulmandKaptain er blandt Jyllands største advokatfirmaer med 125 ansatte heraf 24 i en højt specialiseret mail@ dk afdeling for erstatnings- og forsikringsret. 32 års erfaring GROVE & PARTNERE Kontorets advokater har gennem en årrække specialiseret sig i erstatnings- og forsikringsret. Vi beskæftiger os i dag næsten udelukkende med disse retsområder. Vi yder kun bistand til skadelidte. Advokat Axel Grove er medlem af bestyrelsen for advokaternes faggruppe for erstatnings- og forsikringsret og Foreningen af Erstatningsretsadvokater. Axel Grove er udpeget af PTU som medlem af den juridiske rådgivningskomité i European Whip-lash Association. st. ww.grove-partnere.dk ere.dk

5 LEDER // LIVTAG # PTU OGSÅ FOR PÅRØRENDE LI 5 Hvert år kommer tusinder til skade i trafikken, og mange kommer til skade på arbejdet eller i fritiden. De fleste skader klares med et besøg på skadestuen, en forbinding, måske smertestillende medicin og et par dages restitution. Men mange skader kræver indlæggelse på sygehuset, nogle gange i både dage, uger og måneder. Den skadede mødes af sygehusets eller traumecenterets faglige personale, bliver behandlet af læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og specialister. Den skadede er næsten mandsopdækket og følges på tæt hold indtil udskrivning og senere i et langt genoptræningsforløb. Bag hver eneste skadede står der en pårørende, en familie. Dem er der ikke samme fokus på, de tilbydes ikke hjælp, omsorg eller samtaler, de er overladt til sig selv og til et frit fald, hvor det er helt sikkert, at ingen griber dem. Mange pårørende har mødt sætningen: husk nu også at passe på dig selv. Det er naturligvis sagt med stor kærlighed og omsorg. Men hvordan passer man på sig selv, når ens kæreste ligger pakket ind i slanger og sonder og bandager, og tilstanden er livstruende, mens fremtiden er noget, spåkoner tager sig af. Den pårørende har også brug for hjælp Den pårørende i den akutte fase er kastet ud i et tomrum, hvor han ikke kan mærke sig selv, han mærker ikke smerte, ikke sult eller tørst, ikke kulde eller varme. Han er fyldt med tanken om sin elskede og har kun tanke for hende. Han har mistet fornemmelsen for næsten alt andet. Meget få forstår, hvordan den pårørende har det, måske kun de der har prøvet det selv. Men den pårørende har også brug for hjælp. Det ville derfor være ønskeligt, om det danske sundhedsvæsen generelt var bedre klædt på til at drage omsorg for den pårørende og inddrage den pårørende i sygearbejdet, hvis altså den pårørende og den skadede kan og ønsker det. Den pårørende er den, der kender den skadede allerbedst og er den vigtigste ressource i den skadedes liv, så det er svært at se det logiske i, at sundhedsvæsenet ikke inddrager den pårørende i den akutte fase og på længere sigt. PTU sætter fokus på pårørende I PTU har pårørende altid været særdeles velkomne til kredsenes arrangementer. Her har de følt sig hørt og set, de har mødt andre pårørende og har kunnet sludre med dem, fået luft eller inspiration og ny energi. Fra centralt hold og i rehabiliteringscenteret har fokus primært været rettet mod patienten eller medlemmet, og sådan skal det fortsat være. Men linsen skal samtidig stilles skarpt på de pårørende. Til gavn og glæde for patienten, den pårørende og hele familien. Og for genoptræningsforløbet. PTU sætter i 2012 fokus på pårørende og planlægger blandt andet en række fyraftensmøder for pårørende rundt om i Danmark. PTU har gennem nogen tid arbejdet på at udarbejde en række pjecer og små bøger, som henvender sig til pårørende i forskellige alders- og målgrupper. F.eks. en pixibog til de 3-6 årige med illustrationer og tekst som de små kan forstå og relatere til. Alle pjecer vil blive trykt, ligesom de vil kunne downloades på PTU s hjemmeside i løbet af foråret. På PTU s nye hjemmeside er der et afsnit om og for pårørende, et mødested med gode råd og informationer til pårørende. I efteråret 2011 åbnede PTU medlem til medlem telefonen, en linje hvor alle målgrupper i PTU kan møde ligesindede. Der er også åbnet 12en medlem til medlem linje for pårørende. Her kan du møde pårørende på lige fod, møde forståelse og måske inspiration til at komme videre. Der skal ikke være nogen tvivl om, at PTU også er en forening for pårørende. Glædelig jul til alle! Ghita Tougaard Næstformand PTU Livtag udgives af: Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede Protektor: Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen Formand: tidl. landsdommer H. Kallehauge Ansvarshavende redaktør: direktør Philip Rendtorff Redaktør: Kira Skjoldborg Orloff Redaktionsudvalg: Philip Rendtorff, Inge Carlsen (formand), Jørgen Maibom, Ghita Tougaard, Inga Bredgaard, Kaja Brolykke Eiding, Birte Mølgaard, Erling Fisker og Kira Skjoldborg Orloff Redaktion og abonnement: PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre, tlf.: fax: , livtag@ptu.dk, Annoncetegning: Rosendahls Mediaservice, Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N., tlf , fax , crp@rosendahls.dk Tryk: Scanprint Layout: Essensen Forsidebillede: Niels Aage Skovbo Oplag: 7000 ISSN nr EFTERTRYK MED KILDEANGIVELSE TILLADT Næste nummer af Livtag udkommer: Deadline: Redaktion Deadline: Annoncer

6 P PORTRÆT // LIVTAG # Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer til hylderne.

7 LIVTAG # DE BEDSTE 7 DAGE ER, AF Dorte Schmidt, journalist FOTO Niels Aage Skovbo NÅR JEG ER PÅ ARBEJDE 23-årige Dennis Lejel lever og ånder for sit arbejde i Føtex. Men hvis ikke han havde boet i Randers Kommune, hvor der er en ordning med sociale tillidsmænd, er det tvivlsomt, om han overhovedet havde et arbejde i dag. Jeg vil helst ikke være til besvær. Og jeg vil slet ikke have, at min arbejdsplads får udgifter eller andre problemer på grund af mig. Så vil jeg hellere prøve at se mig om efter noget andet. Sådan siger 23-årige Dennis Lejel, der tydeligvis ikke har nemt ved at acceptere, at han er skadet for livet efter en trafikulykke, og at han rent faktisk ganske langsomt får det værre og værre. Jeg er jo ung og har livet for mig. Det kan da ikke passe, at jeg allerede nu må give op og forsøge at blive godkendt til fleksjob, siger han. Den melding får personalechef Lene Kristensen til at læne sig ind over bordet og se Dennis direkte ind i øjnene. Du er ikke til besvær, og vi vil ikke af med dig. Vi skal bare hele tiden være sikre på, at vi gør det rigtige for at fastholde dig, understreger hun. Startede som flaskedreng Vi befinder os i baglokalet hos Føtex Randers. Dennis Lejel er leder af butikkens kiosk, mens Lene Kristensen ud over at være personalechef også er social tillidsmand. Det vil sige, at hun med midler fra det lokale beskæftigelsesråd er frikøbt et par timer om ugen til at gøre en ekstra indsats for medarbejdernes trivsel og arbejdspladsens rummelighed. Dennis har hun kendt, siden han startede som flaskedreng i butikken helt tilbage i Hverken han eller hans arbejdsgivere var i sin tid i tvivl om, at han selvfølgelig skulle i lære som salgsassistent i Føtex, når han blev færdig med skolen. Jeg kan lide at arbejde og har aldrig været særlig boglig. Så en butiksuddannelse var den helt rigtige vej at gå for mig, siger Dennis, der dengang stort set var sund og rask. Eneste problem var et dårligt ben, hvor lægmusklen er øde-

8 P PORTRÆT // LIVTAG # lagt. Som 14-årig var han nemlig ude for sin første ulykke, da en stak tunge plader væltede ned over ham. Jeg måtte opgive at spille fodbold på højt plan. Men ellers havde jeg det fint nok, siger han. Brækker ryggen Den anden ulykke rammer Dennis kort tid før, han skal starte i sin læreplads. Han og en kammerat kører galt den 19. januar 2007 i et sving på en landevej, hvor der pludselig er isglat. Bilen skrider ud, og selv om Dennis forsøger at bremse, fortsætter den med samme fart på omkring 60 km i timen ind over en kantsten og ind i en havemur. Dennis er i chok og har voldsomt ondt i ryggen. Han stiger ud af bilen og går rundt, mens en lige så chokeret husejer kommer ud og ringer efter politiet. Man kan jo ikke se på mig, at min ryg har været brækket. Jeg ser bare ung og rask ud. Samtidig er det svært at acceptere sine begrænsninger, når man er ung og har livet for sig, siger Dennis. Det tager tre timer, før Dennis bliver røntgenfotograferet på skadestuen. Og først da går det op for lægerne, at der er brud på ryggen i tredje lændehvirvel. Han får øjeblikkeligt besked på, at han overhovedet ikke må røre sig. I de næste døgn ligger han helt stille i en hospitalsseng. Plejepersonalet kommer og vender ham hver halvanden time, og han bliver madet, når han skal have noget at spise. Føtex venter I stedet for at starte i sin nye læreplads, tilbringer Dennis de næste måneder med genoptræning. Og i Føtex beslutter man at holde lærepladsen åben til ham. Vi var ikke i tvivl om, at vi stadig gerne ville have ham, fortæller Lene. I august er Dennis klar til at komme i gang igen. Han gennemfører uddannelsen på helt almindelige vilkår og er udlært 1. september Og jo, han har smerter, men går stille med dem. Han vil som sagt ikke være til besvær. Så det er først, da Lene kan se, at han ofte ser træt og sammenbidt ud, at hun beslutter, at nu skal der altså findes nogle løsninger, så Dennis ikke bliver helt slidt ned.

9 LIVTAG # Faste sygedage På det tidspunkt er hun blevet social tillidsmand og deltager i kommunens netværksmøder om, hvordan man bedst fastholder medarbejdere, der er ramt af sygdom eller som af andre grunde har svært ved at arbejde. Hun snakker med Dennis, som erkender, at han ikke kan holde til det samme som før. Og så går hun ellers på jagt efter at finde løsninger sammen med sine kontakter i kommunen og på jobcentret. Resultatet bliver en såkaldt 56-aftale efter sygedagpengeloven. Den indebærer, at arbejdsgiveren får refusion af sygedagpenge fra første fraværsdag. I praksis betyder det, at Dennis nu fast har to sygedage om ugen. Daglig kamp Spørgsmålet er bare, om det er godt nok i længden, siger Lene, der længe har bearbejdet Dennis for at få ham til at se fleksjob som en mulighed. Men det er tydeligt, at Dennis ikke har nemt ved at acceptere, at han ikke kan arbejde på samme måde som andre. Lene skal nærmest trække ud af ham, at han rent faktisk bruger alt, hvad han har af overskud og energi på sit job. Dengang jeg flyttede hjemmefra, havde jeg det bedre. Jeg bagte og lavede mad, når jeg kom hjem. Det orker jeg ikke mere. Jeg er færdig, når jeg får fri, erkender han. Han har konstante smerter også selv om han dagligt tager smertestillende medicin. Derfor har han også svært ved at sove om natten og er træt om dagen. Det er en daglig kamp. Men jeg har jo ikke lyst til at være syg. Og man kan heller ikke se det på mig. Så sent som i går var der en kollega, der spurgte, om jeg ikke lige kunne hjælpe med at løfte nogle varer. Og helt ærligt det virker da underligt, at sådan en ung mand som mig er nødt til at sige nej, siger han. SOCIALE TILLIDSMÆND GØR EN FORSKEL Som den første kommune i landet etablerede Randers i 2007 en ordning med sociale tillidsmænd. Godt 20 private og offentlige virksomheder er med i ordningen i dag. De sociale tillidsmænd er frikøbt et par timer om ugen med midler fra det lokale beskæftigelsesråd. Tiden bruger de på at fungere som problemknusere, mentorer, rådgivere og grædekoner for kolleger, der af den ene eller anden grund har fået problemer med at passe deres arbejde. Samtidig hjælper de sociale tillidsmænd nye medarbejdere i den første tid, ligesom de støtter og vejleder medarbejdere, der er i jobtræning, virksomhedspraktik eller i et afklaringsforløb. Og det virker. Ikke alene bliver flere medarbejdere fastholdt i deres job. Sygefraværet er også faldet markant i de virksomheder, som er med i ordningen. De sociale tillidsmænd deltager jævnligt i netværksmøder, hvor de udveksler erfaringer og får ny viden om mulighederne for at fastholde medarbejdere og i det hele taget skabe en mere rummelig arbejdsplads. Læs mere om ordningen hos Jobcenter Randers på

10 P PORTRÆT // LIVTAG # Guldmedarbejder Men Lene giver ikke op. Hun vil gerne beholde Dennis i Føtex. Og hun vil samtidig gerne sikre sig, at han bliver ved med at være glad for at gå på arbejde. Dennis er en dygtig, kompetent medarbejder og en god kollega. Han har overblik og er ansvarlig. Han kører kiosken upåklageligt, og han finder for eksempel også altid selv en afløser, før han ringer og melder sig syg. Han er med andre ord en guldmedarbejder, som vi ikke vil af med, siger hun. Derfor er hun også sikker på, at løsningen på længere sigt er et fleksjob. Hun håber, at Dennis på et tidspunkt når frem til samme konklusion. Så kan de sammen søge om, at han bliver afprøvet i sit eget job med henblik på at blive godkendt til fleksjob. På samme måde som andre af butikkens medarbejdere i øvrigt er blevet det. Jeg er jo ung og har livet for mig. Det kan da ikke passe, at jeg allerede nu må give op og forsøge at blive godkendt til fleksjob. Vi kunne have droppet Dennis, da han kørte galt, ligesom vi kunnet have droppet andre, som er blevet syge. Men det ønsker vi ikke. For hvor skal de medarbejdere gå hen og finde noget andet? Og hvorfor skulle de i øvrigt det, når vi nu ellers er glade for dem? Vi har et ansvar for vores medarbejdere også når krisen kradser, siger Lene Kristensen. Butikken har knap 250 medarbejdere, hvoraf en del er unge deltidsansatte. Læs mere om ordningen hos Jobcenter Randers på Den høje stol i kiosken aflaster Dennis Lejel, når han ekspederer. Faktisk er den så god, at flere af hans kolleger også bruger den, når de står i kiosken.

11 LIVTAG # BLIV PARTNER MED PTU Som PTU Partner støtter din virksomhed PTU's arbejde for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Som PTU Partner kan du vælge mellem tre forskellige pakker: Toppartner PTU s logo må bruges i din virksomheds markedsføring arbejdere i ½ år Pluspartner SÅDAN BLIVER DU PTU PARTNER Kontakt Conny Pallesen fra Rosendahls Mediaservice på eller via crp@rosendahls.dk også hvis du har spørgsmål! arbejdere i ½ år Erhvervspartner arbejdere i ½ år

12 V VIDEN // LIVTAG # ZZZZZZZZZZZZZZ ZZZZZZSOVZZZZZ ZZGODTZZZZZZZ ZZZZZZZZZZZZZZ AF Torben Svane Christensen, journalist ILLUSTRATION Essensen Smerter og medicin kan være svære modspillere i kampen for en god, dyb og helsebringende søvn. En kortlægning af søvnen på en søvnklinik kan afsløre, om der skal sættes ind med rådgivning, men der er lange ventetider. Tallene taler for sig selv. Mellem 15 og 20 % af os sover dårligt. Hos ældre mennesker er det tal 60 %. Når vi tager kroniske smerter med i ligningen, er det to tredjedele, der ikke oplever at vågne friske og veludhvilede om morgenen. De har simpelthen en mindre dyb og dårlig REM.-søvn, hvor drømmene kommer, og der ryddes op på hjernens harddisk. Tit får kroniske smertepatienter en medicin, der kan gå ind og påvirke vejrtrækningen. Blandt andet forskellige former for morfica, der gives til post poliopatienter, siger Ole Nørregaard fra Århus Universitetshospital, der er speciallæge i anæstesiologi og intensiv medicin og akkrediteret specialist i søvnmedicin. Han har i mange år beskæftiget sig med diagnosticering og behandling af patienter med søvnapnø og andre vejrtrækningsforstyrrelser forbundet med søvn. Poliopatienter kan have andre grunde end de nævnte til søvnproblemer. Hvis du har søvnproblemer, er det bedst at blive undersøgt på en afdeling med ekspertise i polio-vejrtrækningsproblemer: Respirationscenter VEST (Århus Universitetshospital) eller Respirationscenter ØST (som er ved at flytte fra Rigshospitalet til Glostrup hospital). Lug ud i de dårlige vaner Hvis du sover dårligt og for lidt, kan det være en god ide at få lavet en søvnmåling på en søvnklinik i Århus eller København. Det er gratis og dækket af sygesikringen, hvis du er blevet henvist af egen læge. Jeg har haft patienter, der kommer og siger at de ikke har sovet i 15 år, men når vi så får lavet en søvnmåling, så viser det sig, at de rent faktisk får sovet, selv om det ikke er meget. En søvnmåling tager mellem en og to nætter, hvor du sover på søvnklinikken. Efter søvnmålingen kommer vi med forslag til, hvordan man kan få en bedre søvn, men der er en meget lang ventetid på mellem 17 og 18 måneder, siger Ole Nørregaard.

13 LIVTAG # De lange ventetider skyldes dels, at der er kommet øget opmærksomhed på søvn, og dels at tilbuddet om at få målt sin søvn nu er bredt tilgængeligt. Teknologien er også til stede, og der er formentlig en større forekomst af søvnproblemer i vort fortravlede samfund end tidligere. Vi lever i et 24-timers samfund med mange stimuli hele tiden, og det kan gå ud over nattesøvnen. Der stilles også større krav til os på jobbet, hvorfor kravet om at være udhvilet Soveværelset skal reserveres til søvn, hvis man har problemer med at sove. Beroligende musik kan være en god ide. Men generelt skal soveværelset være et rum, der er lyd- og lysdæmpet. er større, så derfor er søvnmangel tydeligere end tidligere. Det i sig selv kan i nogle tilfælde også give søvnløse nætter, siger han. Men der er forskellige ting, du selv kan gøre for at komme til at sove bedre. Det er vigtigt at luge ud i dårlige vaner, hvis man sover dårligt. Hvis man har været gennem et sygdomsforløb, kan man have tillagt sig dårlige søvnvaner, og når man så kommer ud på den anden side, skal de vaner fralægges. Det kan blandt ske ved kognitiv adfærdsterapi, siger Ole Nørregaard og fortsætter: Soveværelset skal reserveres til søvn, hvis man har problemer med at sove. Beroligende musik kan være en god ide. Men generelt skal soveværelset være et rum, der er lyd- og lysdæmpet. Det er vigtigt, at man ligger godt, lyder opfordringen fra søvneksperten. Dagbog over søvn Han er også fortaler for en søvndagbog, der kan være med til at kortlægge, hvor den vågne spildtid i det dårlige søvnforløb forekommer. Hvis man for eksempel ligger og glor op i loftet i tre timer ud af ni timer, så RÅD TIL GOD SØVN // Regelmæssige sengetider Hvis du ikke kan sove, så stå op og foretag dig noget afslappende, til du er søvnig igen. Prøv så igen Undgå at prøve for hårdt på at sove Brug udelukkende soveværelset til søvn og intime relationer Find måder at slappe af på Undgå middagsluren Gør dit soveværelse til et behageligt sted at sove. Sørg for at temperaturen er tilpas, og at der ikke trænger lyde ind, som kan forstyrre din søvn Træn/motioner og vær aktiv i det omfang, det er muligt Undgå koffein, nikotin og alkohol, hvis det giver dig søvnproblemer Prøv at gabe, når du ikke kan sove og prøv at imitere det åndedræt, man har, når man sover Kontroller med din læge, om der noget af medicinen, der kan medføre søvnløshed Opsøg din læge for at finde en løsning, hvis smerter er årsagen til søvnløsheden Indstil vækkeuret til det tidspunkt, du skal vågne på, men gem det væk, så du ikke stirrer dig blind på de lysende digitaltal, når du ikke kan sove.

14 V VIDEN // LIVTAG # kan det være fint at få renset spildtiden ud, hvor man kan gøre noget andet. Stå op og gå ind i et andet rum. Læs et eller andet eller se en film, lyder rådet fra Ole Nørregaard. Bekymringer i forbindelse med sygdom eller tankerne efter, man er kommet til skade i for eksempel et trafikuheld, er heller ikke særlig befordrende for den gode søvn. Hvis det er bekymringer, for eksempel i forbindelse med sygdom, der holder en vågen med tanker om, hvordan det skal gå i forhold til et sygdomsforløb, så kan det være en god ide at få professionel hjælp. Man kan læse sig til meget på internettet, men en fagperson, der har sat sig ind i problematikken, kan mange gange være en større hjælp, siger han. Motion giver bedre søvn En af de ældste metoder til at hjælpe kroppen på vej ind i drømmeland er fysisk udfoldelse, og det behøver ikke være gennemførelsen af en ironman mindre kan sagtens gøre det. Motion er en god ide, hvis man er i stand til det. Det kan være en god ide med støtte fra en læge eller sundhedsprofessionel. Motionen kan være bassintræning eller øvelser hos en fysioterapeut. Men det skal ikke være umiddelbart før, man skal sove, understreger Ole Nørregaard. Endelig er der jo også metoder, som stammer fra gammel tid, til at hjælpe søvnen på vej. Der findes gamle råd, der ikke er dokumenterede, men som heller ikke skader. Det gælder fx at prøve med kamillete eller baldrian, inden man skal sove, siger han. Der findes også private søvnklinikker, som tilbyder søvnvejledning. En verden fuld af muligheder Alt i kropsbårne hjælpemidler Vi er et solidt indarbejdet team med mange års erfaring i fremstilling af ortopædiske hjælpemidler. Handyflex frihed i din håndskinne! Frederiksborggade København K Sundholmsvej København S klinik@bjn.dk Telefon Lundholmvej Holstebro Fax: mail@midtvest-ortopaedi.dk

15 PTU har den politik, at midler fra testamente aldrig går til administration og drift, og derved adskiller PTU sig fra de fleste andre foreninger. LIVTAG # Betænk PTU i dit testamente En testamentarisk gave gør stor nytte hos PTU. Vi modtager årligt en væsentlig del af vores indtægter i form af arv fra private donorer. Stor som mindre gør din donation en stor forskel for PTU. Afgiftsfri humanitær organisation fritaget. Din donation går således ubeskåret til PTU. Pengene gør stor gavn stand til at foretage en væsentlig udbygning af foreningens rehabiliteringscenter til gavn for patienter og medlemmer. går til administration og drift, og derved adskiller PTU sig fra de fleste andre foreninger. Dit testamente til fordel for PTU gavn af din donation. Uden et testamente fordeles dine midler efter arvelovens almindelige regler, og PTU får således ikke gavn af arven. Har du ingen legale arvinger, tilfalder arven statskassen. ver fordelt, som du ønsker det. Få mere detaljeret information om arv og testamente emnet. på ptu@ptu.dk VIL DU HØRE MERE OM REGLERNE VEDR. ARV OG TESTAMENTE? // Kontakt direktør Philip Rendtorff på

16 B BREVKASSE // LIVTAG # BREVKASSE Brevkassen besvarer spørgsmål fra PTU s medlemmer og andre, der søger viden på PTU s område. Har du et spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til en af brevkassens rådgivere. Du kan også stille spørgsmål på under medlemmer. BRITT JARS AFDELINGSCHEF FYSIOTERAPEUT PTU Handicapbiler biler@ptu.dk MARIANNE BAK SVENDSEN JURIST jurist@ptu.dk TINA THELLEFSEN FYSIOTERAPEUT fysioterapeut@ptu.dk BENTE ELTON RASMUSSEN SOCIALRÅDGIVER socialraadgiver@ptu.dk LISE KAY LÆGE laege@ptu.dk ANNA-LENE HARTVIGSEN HJÆLPEMIDDELTERAPEUT hjaelpemiddelterapeut@ptu.dk ERSTATNING FOR FEJLSLÅEN TANDBEHANDLING For næsten to år siden fik jeg indsat tandimplantater i højre side af overmunden. Noget gik helt galt, og jeg har for nylig måtte have implantaterne fjernet igen af en anden tandlæge. Desværre er noget af knoglen nu ødelagt, og min nye tandlæge har meddelt mig, at hun er nødt til at transplantere noget knogle fra et andet sted i munden, før jeg kan få sat nye implantater i. Det har været en forfærdelig omgang, og nu vil jeg gerne høre, hvad betingelserne er for at opnå erstatning, og hvad kan jeg få? Er der en tidsfrist? Kære medlem Hvis man mener, at der er sket en skade som følge af tandbehandling, kan man anmelde det over for Tandlægeforeningens Patientforsikring ved at fremsende et anmeldelsesskema i udfyldt og underskrevet stand. For at opnå erstatning er det for det første en forudsætning, at det anses for overvejende sandsynligt, at der er sket en skade som følge af tandbehandlingen. Dernæst skal én af følgende betingelser være opfyldt: skaden kunne have været undgået. Dette betyder, at man vil have ret til erstatning, hvis det er overvejende sandsynligt, at den erfarne specialist ville have handlet anderledes, og skaden dermed kunne være undgået. fx en knækket rodfil. Årsagen til apparatursvigtet er her uden betydning. anden ligeværdig behandlingsmetode. tende end hvad man som patient med rimelighed må tåle. Den erstatning og godtgørelse, som man kan være berettiget til som følge af en skade, fastsættes efter reglerne i Lov om Erstatningsansvar. Ifølge denne lov er der mulighed for at tilkende erstatning for følgende poster: Erstatning for helbredelsesudgifter og andet tab. Der kan ydes erstatning til rimelige og nødvendige dokumenterede udgifter, som har til formål at udbedre den skade, som man er blevet påført som følge af behandlingen. Typisk vil det dreje sig om udgifter til den skadesudbedrende behandling, medicin, transport mm. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Hvis ens indtægt har været mindre, mens man har været syg som følge af skaden, kan dette tab erstattes. Dvs. hvis man ville have været sygemeldt alligevel som følge af grundsygdommen, er man ikke berettiget til erstatning for indtægtstab som følge af patientskaden. Godtgørelse for svie og smerte. Godtgørelse kan ydes for hver dag, man har været sygemeldt som følge af skaden. Der kan normalt kun ydes godtgørelse frem, til arbejdet genoptages, behandlingen afsluttes eller der fastsættes et varigt mén. Godtgørelsen beregnes i henhold til en fast takst, i 2011 kr. 175 pr. dag. Der er dog fastsat et maksimum for godtgørelsens størrelse på kr (2011-tal). Godtgørelse for varigt mén. Godtgørelsen ydes for de varige gener, som patientskaden har medført. Det er dog en betingelse, at det varige mén udgør mindst 5%. Méngraden fastsættes efter Arbejdsskadestyrelsens vejledende méntabel og efter en fast takst pr. méngrad. Maksimum for godtgørelsen er i 2011 på kr Erstatning for erhvervsevnetab. Hvis patientskaden har medført et varigt tab af erhvervsevne og dermed et varigt

17 LIVTAG # indtægtstab, kan der ydes erstatning for tab af erhvervsevne. Der kan dog ikke ydes erstatning, hvis erhvervsevnetabet er mindre end 15%, ligesom der er et maksimum for erstatningens størrelse i 2011 på kr Skaden skal anmeldes inden 3 år efter, at man har fået kendskab til skaden. Herudover gælder der dog en absolut forældelsesfrist på 10 år fra skaden er sket. Med det du oplyser, er din skade således ikke forældet. Læs mere om reglerne i Lov om Erstatningsansvar 1-5 samt Venlig hilsen Marianne Bak Svendsen, jurist, PTU AKTINDSIGT Det er nyttigt at få indsigt i akterne i ens sag, såfremt man ønsker at få informationer om sygdomsforløbet eller hvis man ønsker at klage over behandlingen, søge om erstatning mv. Man har ret til at se alle akter, der ligger i ens egen sag, lægejournal, laboratorieanalyser, diverse breve mv. Det skal pointeres, at man skal ønske indsigt i alle akter, ellers risikerer man kun at få lægejournalen. Man har ret til at få udleveret akterne i kopi, og det er normalt gratis første gang. De personer, der har adgang til akterne, er alene patienten selv, indehaveren af forældremyndigheden (hvis barnet er under 18 år) eller nærmeste pårørende i forbindelse med dødsfald. Man har dog også mulighed for ved fuldmagt at give andre tilladelse til aktindsigt. I forhold til fremgangsmåden anmoder man mundtligt eller skriftligt om aktindsigt over for den praktiserende læge eller ved sygehusbehandling over for fx overlægen eller oversygeplejersken. Svar på anmodningen skal gives inden for 10 dage. Som nævnt ovenfor er reglerne om aktindsigt ændret pr , således at man efter denne dato har et retskrav på aktindsigt. Efter de hidtil gældende regler kunne lægen begrænse patientens aktindsigt, i det omfang patientens interesse burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private interesser. De gamle regler gælder dog fortsat for akter fra før d Får man afslag på aktindsigt, kan man klage til Patientombuddet (klage over faglig virksomhed). Se nærmere på hjemmesiden hvor der findes en anmeldelsesblanket. Kan jeg få aktindsigt i min lægejournal? Jeg fik polio som 4-årig og har nu fået konstateret post polio syndrom. Min nuværende læge er ret ung og kender ikke så meget til polio og dens følger. Jeg føler mig derfor ikke altid forstået af ham. Jeg overvejer at bede om aktindsigt i min lægejournal, men har hørt, at det ikke er alle, der har ret til at få adgang, så nu frygter jeg, at min læge vil nægte mig det. Kan han det, og hvordan skal jeg gøre helt konkret? Kan man få slettet eller rettet i lægejournalen, hvis man er uenig med lægen i det, der står? Hvis jeg på et tidspunkt vælger at skifte læge, behøver min nye læge så at læse min nuværende læges journal? Kære medlem Jeg vil indledningsvist sige, at det, at du ikke føler dig forstået af din egen læge, ikke er godt. Det er vigtigt, at du har et godt forhold til egen læge, da egen læge er tovholder ift. din helbredsmæssige situation. Du kan evt. opfordre pågældende læge til at søge information om polio og post polio via PTU eller du kan medbringe vores informationspjece og lade den være udgangspunkt for en samtale med lægen om polio. Reglerne om adgang til aktindsigt i egen lægejournal blev ændret pr , således at aktindsigten i dag er ubegrænset. Se nærmere om reglerne om aktindsigt i boksen her på siden. Oplysninger i en patientjournal må efter reglerne ikke slettes. Hvis man ønsker at rette eller tilføje i journalen, skal det altid ske på en sådan måde, at den oprindelige tekst bevares. Du kan således ikke få slettet noget i journalen, men alene anmode din læge om at få tilføjet din fremstilling af situationen, hvilket jeg vil opfordre dig til at gøre. Hvis en patient vælger at skifte alment praktiserende læge, skal patienten give samtykke til at videregive patientjournalen til den nye læge. Ud over at opfordre dig til at tage en snak med din læge om din opfattelse af situationen, vil jeg opfordre dig til at tage kontakt til Patientkontoret i den region, du hører under. De vil kunne give dig yderligere rådgivning på området. Patientkontoret har naturligvis tavshedspligt. Venlig hilsen Marianne Bak Svendsen, jurist, PTU

18 V VIDEN // LIVTAG # Er dit kolesteroltal for højt? Mange ved, at et forhøjet kolesteroltal kan give øget risiko for åreforkalkning, men det kan være svært at vide, hvordan man i praksis skal forholde sig, hvis ens kolesteroltal er forhøjet. Det gør ikke sagen lettere, at lægerne ikke er helt enige om, hvor højt kolesteroltallet må være, før det skal behandles. AF Lise Kay, overlæge, PTU FOTO PTU HVAD ER KOLESTEROLTALLET? // Kolesteroltallet angiver den totale mængde af fedtstoffer i blodet. Normalværdierne for tallet stiger lidt med stigende alder. Der findes flere forskellige typer af fedtstoffer i blodet. Nogle typer (kaldet LDL) giver øget risiko for at udvikle åreforkalkning, mens andre typer (kaldet HDL) faktisk medvirker til at beskytte mod åreforkalkning. Når man vurderer betydningen af et forhøjet kolesteroltal, skal man derfor kigge på, hvordan det er sammensat af LDL og HDL. Institut for Rationel Farmakoterapi, som er den institution i landet, der laver anbefalinger for, hvordan lægerne skal ordinere medicin, har lavet tabellen på s. 19 over normalområdet for kolesteroltallet. Skal man vurdere, om man bør gøre noget for at få nedsat sit kolesteroltal, skal man ikke alene se på tallet i tabellen, men også vurdere de andre faktorer, som kan have indflydelse på betydningen af tallet. Det kan være svært at gøre på egen hånd, derfor man bør drøfte sagen med sin egen læge. Primært bør man forsøge at omlægge sin kost, så det man spiser indeholder mindre usundt fedt. Kostomlægning før medicin Hvis det er påkrævet, at man får nedsat sit kolesteroltal, så er der flere strenge, man kan spille på. Primært bør man forsøge at omlægge sin kost, så det man spiser indeholder mindre usundt fedt. Generelt kan det gøres ved at spise mad med et lav fedtindhold, et højt proteinindhold og et stort indhold af fibre (dvs. kerner og grøntsager). Samtidig bør man overveje, om man kan rette på nogle af de andre risikofaktorer, der er for at få åreforkalkning (se boks s. 19). Først når disse muligheder er afprøvet, og der ikke er tilstrækkelig

19 LIVTAG # ØGET RISIKO FOR ÅRE- FORKALKNING Personer, der har et forhøjet kolesteroltal, har øget risiko for at udvikle åreforkalkning og dermed på længere sigt (flere år) komme til at lide af dårligt kredsløb, dårligt hjerte, få blodpropper eller forhøjet blodtryk. Har man i forvejen af andre grunde (som overvægt, sukkersyge, rygning, arvelig belastning) øget risiko for at få åreforkalkning, bliver risikoen endnu større, hvis man yderligere har forhøjet kolesteroltal. effekt efter 3 måneder, bør man overveje at tage medicin for at nedsætte tallet. Den medicin, der gives for forhøjet kolesteroltal, er hovedsagelig de såkaldte Statiner (Simvastetin, Lescol, Pravachol mfl.), men afhængigt af hvordan det forhøjede kolesteroltal er sammensat, kan man også bruge andre typer af præparater (Ezetimibe, Anionbyttere og Nicotinsyre), hvoraf en del dog stadig har muskelproblemer som bivirkning. Statiner problematiske for poliopatienter Har man et fysisk handikap, kan man nemt komme i risikogruppen for at få åreforkalkning, fordi man kan have svært ved at motionere og nemt bliver overvægtig. Det kan derfor være en god ide at få målt sit kolesteroltal hos sin læge og få drøftet, om man skal foretage sig yderligere. For personer med polio kan det være et særligt problem at tage Statiner, da de som bivirkning kan påvirke musklerne og derfor give muskelsmerter og nedsat muskelkraft. Bivirkningen aftager over nogle uger, når man holder op med at tage medicinen. Hos normale mennesker sker det meget sjældent, men erfaringer fra poliopatienter tyder dels på, at bivirkningen forekommer hyppigere hos poliopatienter, og dels at den har en voldsommere effekt, fordi poliopatienter ikke har så mange muskelresurser at trække på. Hvis man som poliopatient får konstateret forhøjet kolesterol, er det derfor endnu mere vigtigt, at man først prøver at nedsætte sit kolesteroltal ved at ændre på sin kost og eventuelle andre risikofaktorer. Er det nødvendigt at påbegynde en behandling med Statiner, kan man godt gøre det velvidende, at hvis man får problemer med musklerne, må man overveje, om man skal stoppe. Man kan desværre komme i den situation, at man kan blive nødt til at vælge mellem at have muskelproblemer eller have en øget risiko for at få åreforkalkning med de sygdomme, det medfører. Valget er ikke let, men helt og holdent ens eget. REFERENCEINTERVALLER FOR TOTAL- KOLESTEROL // Alder Kvinder Mænd 0-30 år 3,5-6,2 3,4-6, år 3,6-6,8 3,7-7, år 4,0-7,3 4,0-7, år 4,5-8,3 4,3-7, år 4,6-8,5 4,3-7, år 4,7-8,5 4,1-7,5 >80 år 4,4-8,0 3,1-6,7 Kilde: Kolesterol hvornår er forebyggende behandling med statin indiceret? af Niels S Heebøll-Nielsen, Preben Holme, Allan McNair og Poul Ebbe Nielsen, Rationel Farmakologi, april 2011.

20 O OPGAVESIDEN // LIVTAG # Indsend nedenstående kupon eller send løsningen til VINDERE Vi trækker lod blandt de krydsordsløsere, der har sendt den rigtige løsning ind. Vinderne blev: 1. præmie: Lise Olsen 2. præmie: Hanne Skjold 3. præmie: Henny Post Præmierne er: 1. præmie et PTU indkøbsnet og en PTU T-shirt 2. præmie en PTU T-shirt 3. præmie et PTU indkøbsnet Angiv størrelsen på T-shirt ved at understrege: Løsningsord: Navn: Gade: Postnr.: By: Løsningen indsendes senest den 2. januar Medlemsmagasinet Livtag, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre eller på mail: HANDIVAGTEN en ukompliceret hverdag Handivagten Sølodden Måløv Handivagten er en privat virksomhed, der er specialiseret indenfor handicapområdet. Vi beskæftiger os med drift af BPA/hjælperordninger, ledsagerordninger, børneordninger og tilbyder desuden administration af løn, m.v. Vi beskæftiger os med mennesker fordi vi mener, at vi kan gøre en forskel. Besøg vores hjemmeside eller kontakt os for at høre mere om, hvad vi kan tilbyde netop DIG! Kære pige... Har du også måttet erkende, at vi, der er ramt af en ulykke, som ikke kan ses, har det svært med at være i parforhold med partnere, der ikke har de gener. Jeg er en glad fyr på 48 år. Jeg er 184 cm høj, slank 84 kg. Bor på fyn. Jeg har tidligere været chef i erhvervslivet, men blev for 12 år siden uskyldig offer i en trafikulykke, som bevirkede, at jeg nu er på mellemste pensionstrin pga. whip-lash, og nogle diffuse blødninger i hjernen, som delvist forårsager koncentrationsbesvær og udtrætning. Har et job nogle få timer om ugen og har heldigvis nogle private forsikringer, der supplerer min off. pension. Har derudover nogle gode interesser som udfylder min dag. Men der er også masser af plads til DIG. Jeg søger dejlige DIG, som måske har samme skavanker, men også har accepteret, at det nok ikke er muligt at lave om på. Du søger også livets gode sider og oplevelser, og du har selvrespekten i behold. Du har et naturligt dejligt udseende og kan lide at prioritere det og din påklædning. Du har lyst til kærlighed, tosomhed og erotik. Du har et godt bagland, er fri af tidligere forhold og har styr på økonomien. Vi er begge ikke-rygere. Jeg bliver utrolig glad, hvis du har lyst til at sende mig en hilsen og fortælle mig lidt om dig og dine drømme, og hvis du har lyst, må du meget gerne vedhæfte et foto af dig, som jeg vil behandle 100% fortroligt og returnere et af mig. Kontakt mig på adr.: goddagogvelkommen@gmail.com Mange forventningsfulde hilsner!