SANKT JAKOBS magasin. Oktober November 2014 TIDSÅND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SANKT JAKOBS magasin. Oktober November 2014 TIDSÅND"

Transkript

1 SANKT JAKOBS magasin Oktober November 2014 TIDSÅND

2 INDHOLD 4 IBSKALLEN Alexander Tovborg 7 SANKT JAKOB Ulla Haastrup 8 TIDSÅND# 1 Anders Fogh Jensen 12 TIDSÅND# 2 Lilian Munk Rösing 16 KOM IND Udgivet af Sankt Jakobs kirkes menighedsråd Redaktion: Lars Ottosen Layout: Kira Saabye From Forsideillustration: Alexander Tovborg SANKT JAKOBS KIRKE ØSTERBROGADE KØBENHAVN Ø

3 Tidens ånd Tidsånden er en underlig størrelse. Vi lever alle i den, men ingen kan pege på den. Nogle har sans for tidens ånd, og er gode til at tilpasse sig den, og alligevel vil ingen stå ved den i hvert fald ikke når den er drevet over. Tidsånden bestemmer farven på vores badeværelse, men den stikker også dybere end det fordi den er med til at farve vores tanker og vores blik på tilværelsen. Vi diskuterer meget værdier, men sjældent den ånd, der lever i tiden, og som er med til at forme tidens værdier. Det kunne vi godt tænke os at gøre noget ved i Sankt Jakobs kirke. Derfor har vi lavet dette magasin, der gerne vil være med til at diskutere, hvad tidens ånd er for en størrelse. Vi har spurgt en filosof, Anders Fogh Jensen, hvordan han ser på tidsånden som generelt fænomen, og bedt lektor i kunst og kulturvidenskab, Lilian Munk Rösing, om at zoome ind på den tidsånd vi selv lever i. Tidsånden er et spørgsmål, der åbenlyst altid er aktuelt for kirken. Derfor vil to af kirkens præster også give deres bud på, hvad man kan sige om tidsånden, hvis man anskuer den teologisk. Forsiden er eksklusivt lavet til dette magasin af Alexander Tovborg. Vi bad ham om at lave et billede, der fortolkede Sankt Jakobs kirkes logo nemlig ibskallen. Alexander Tovborg har også lavet et lille skuespil til magasinet som han har kaldt Tidsånd. Vi følger magasinet op med et debatmøde. Det finder sted tirsdag den 11. november 2014, og man kan læse mere om det inde i magasinet. Rigtig god læselyst! Lars Ottosen Sognepræst i Sankt Jakobs kirke

4 Privatfoto

5 ALEXANDER TOVBORG af Kristian Ditlev Jensen, forfatter og stud. theol. skallen Hvad har en muslingeskal med dåben at gøre? En hel del skal det vise sig. Læs mere om forside-illustrationen på årets magasin. Den er lavet af billedkunstneren Alexander Tovborg. Med sine bare 31 år har billedkunstneren Alexander Tovborg, der står bag forsideillustrationen på dette års kirkemagasin, nået ikke så lidt. Han er allerede kendt for sine farverige og frodige malerier med religiøse motiver, billeder fra Højsangen og de store klassiske mytologier. Senest en pieta udstillet i København, men også Sacra Conversatione om samtalen med Gud, og det monumentale Bocca Baciata om dinosauren og kysset. Han formår med få virkemidler at etablere et kultisk, helligt rum. Han er parallelt uddannet i både Danmark og Tyskland på henholdsvis Det Kongelige Danske Kunstakademi i København og Staatliche Akademie der Bilden Künste i Karlsruhe. Han repræsenteres til daglig af Galleri Nicolai Wallner, og han har allerede udstillet mange store steder i ind og udland så forskellige som Milano, Stuttgart, Lemvig og København. Og det var bare ét år. Forsidens illustration, som Alexander Tovborg har lavet som original til Sankt Jakobs Kirke, har som bærende symbol en Sankt Jakobsmusling, der på dansk faktisk bare hedder en ibskal. Ib er nemlig egentlig et kælenavn, dannet af første og sidste bogstav i navnet Iakob, så navnet referer altså stadig til den apostel, som englænderne kalder St. James. Muslingen kaldes også for kammusling og serveres som delikatesse på alverdens finere restauranter, herunder på restaurant Le Saint Jacques, som ligger lige over for kirken, og som er opkaldt efter den. Hvis formen på muslingen virker bekendt, så skyldes det nok, at oliefirmaet Shell som jo betyder muslingeskal på engelsk har taget både navn og logo fra den lille godte fra havet, fordi en af firmaets tidlige direktørers familie SANKT JAKOBS KIRKE/2014 5

6 Tidsånd - et skuespil af Alexander Tovborg Roller: Alexander Tidsånden En FCK fan Sankt Jakob I. AKT Tidsånden og Alexander står og spiller sidste runde petanque på Østerbro en sen eftermiddag i september. Det støvregner på petanquebanen. Alexander kaster grisen og begynder spillets afgørende runde Alexander: (kaster sin første kugle) Vidste du at Gud, han kom til mig en dag? Tidsånden tager sig til hovedet og udtrykker misundelse Jo, Gud kom sgu til mig en dag! Han sagde Alexander Han sagde Alexander Alexander slår ud med armene, hans første kast viste sig at være rigtig godt (imiterer Sankt Jakobs rustne robotstemme og fremstammer rustent):,,børn er ikke bange for at elske og grine, når livet morer dem Alexander er lige blevet enogtredive og flytter snart til New York. Støvregnen tiltager og bliver til en begyndende storm og en byge af kold medlidenhed skylder ned over de to petanquespillere. Tidsånden gør klar til sit første kast. Alexander kigger koncentreret på petanquebanen og lægger afventende sin hånd på tidsåndens skulder.... Læs resten af Alexander Tovborgs skuespil på eller brug QR koden. havde taget ibskallen som våbenskjold, da de havde gennemført pilgrimsruten til Santiago de Compostela. Santiago er en spansk form af Sankt Jakob, og det er her, vi møder myten om apostlen, der genfødes, strander nord for Santiago og ene mand redder Spanien ved at rive landet ud af maurernes altså muslimernes hvæssede klør. De havde besat omtrent det halve af den iberiske halvø. Men hvordan frelser man så en nation, der er faldet ud af sin relation med Vorherre? Sankt Jakob gik temmelig håndfast til værks. Med en stor muslingeskal, vandrestav og feltflaske med vand gik han hele vejen fra nordkysten af Spanien og ned til Malaga. Og alle udøbte, han mødte på sin vej, kastede han vand på med muslingeskallen, så de blev døbt og Spanien igen kristnet. I dag er muslingen stadig et af den kristne kirkes stærkeste dåbssymboler. I Danmark genfindes den i mange kirker som emblem på dåben. Ingen er dog mere tydelig end Bertel Thorvaldsen, hvis døbefont i Vor Frue Kirke i København forestiller en knælende engel, der i sine arme bærer en kæmpe ibskal. I Sankt Jakobs Kirke på Østerbro kan man finde ibskallen flere steder, ikke mindst som en billedfrise der løber rundt om døbefontens øvre kant. Dåbssymbolet er vores kirkes bærende logo. 6

7 Ballerup kirke Apostlen Jakob den Ældre af Ulla Haastrup, kunsthistoriker Sankt Jakobs Kirke er opkaldt efter én af de tolv apostle. I middelalderens katolske, danske kirker blev flere af dem indviet til Sankt Jakob den Ældre. Måske allerede i tallet blev den første stenkirke indviet til ham under det fordanskede navn Sankt Ib (Jakob) ved den vigtige havneplads uden for Roskilde, der hvor Vikingeskibsmuseet nu ligger. Indtil Reformationens indførelse i 1536 fandtes både kirker og altre med hans navn. I Lunds Domkirke, det danske ærkebispesæde, havde man ikke mindre end tre altre til hans ære og syv relikvier - hellige dele af ham. Gengivelser af Sankt Jakob findes i apostelrækkerne på altre og i de ældste fresker. Her er han - som alle de andre - klædt i kjortel og kappe, holdende bog og med nøgne fødder. Men efter 1200-tallet kan han ses med sværdet, hvormed han blev halshugget, som attribut. Derefter forandres fremstillingen af Jakob helt specielt. En pilgrimsstrøm voksede sig stadig større og større; fra hele Europa kom folk til hans grav i Santiago di Compostela i Spanien. Disse pilgrimme gik i rejsetøj med stor hat, støvler, pilgrimstaske over skulderen og vandrestav. På hjemvejen medbragte de som et vigtigt og helligt symbol, Ibskaller, de store muslingeskaller fra havet ved Santiago. Det var beviset for, at de virkelig nåede til hans grav og fik syndsforladelse. Når pilgrimmene døde, blev de begravet med ibskallen på brystet, selv om man i middelalderen ellers ikke fik genstande med i graven. Nogle havde været flere gange på pilgrimsrejsen, og ved udgravninger f. eks. i Holbæk, er fundet grave, hvor personen har op til fire muslingeskaller på kroppen og altså har været den lange, lange vej fire gange. Pludselig bliver billedet af apostlen Jakob den Ældre omskabt, således at han selv bliver til en pilgrim på vej til sin egen grav i Spanien. Ingen andre apostle bærer hat, støvler, skuldertaske eller stav. Vigtigst er, at også han udstyres med Ibskaller. De kan være påsyede hans opslåede hatteskygge, hænge på hans stav, være på hans taske eller han kan i hånden holde en kæmpestor muslingeskal. I det danske materiale har man bevaret mange eksempler på billeder af Jakob den Ældre med fuldt pilgrimsudstyr og muslingeskal. På den berømte Boeslunde altertavle i Nationalmuseets samling står Jakob den Ældre med sin muslingeskal. Han tildækker hånden med sin kappe for ikke at berøre det hellige symbol på ham selv, hvilket forekommer helt mærkeligt. Altertavlen er fra begyndelsen af 1400-tallet. Fra samme århundrede ses i Ballerup kirke ved København en stor kalkmalet fremstilling af den stående Jakob. På rejsehatten sidder muslingeskallen og i højre hånd holder han en stor vandrestav og i venstre hånd en tyk lille bog, Jakobs-evangeliet. Foran ham knæler en gejstlig i munkekutte med nøgne fødder. De taler sammen, således som man gengav tale, i skriftbånd og på latin. På skriftbåndet står i oversættelse: Bed for os, Sankt Jacob, Herrens Apostel. Helt imod sædvane svarer apostlen Jakob: Bed trofast, så vil jeg altid hjælpe. Et bedre løfte kunne man ikke få. SANKT JAKOBS KIRKE/2014

8 Foto: Lars Bahl

9 TIDSÅND# 1 Tidsånden er VIRKELIG af Anders Fogh Jensen, filosof Tidsånden er ikke skjult, men den er heller ikke synlig. Så den, der begiver sig af med at beskrive en tidsånd vil altid mangle beviser, hvis han bliver afkrævet dem. Han kan pege på noget og kalde det tidstypisk, men han kan ikke pege på tidsånden. Men hvad er tidsånden så? Søren Kierkegaard skrev, at dersom man intet skulle tro, som man ikke kunne se med sit sanselige øje, sådan som indbildsk Kløgt mener, stolt af ikke at bedrages, så burde man først og fremmest lade være at troe paa Kjerlighed. Og det samme gælder for tidsånden: den, der kun vil tro på det han ser, kan ikke begive sig af med tidsånd. Tidsånd egner sig ikke til den, der vil registrere det målbare. Hvilket ikke betyder, at måletider, epoker af kvantitet og kontrol, ikke også har deres tidsånd. Udtrykket ånd bliver reddet af, at det står sammen med tid. På dansk kan ånd hurtigt komme til at lyde af krystalhealing og overtro, og det er nok, fordi man ikke kan se den. Begrebet ånd glider lettere ned, når vi sætter det sammen med et andet ord som hold- eller tid-. På fransk går det bedre med at tage esprit alvorligt. Oplysningsfilosoffen Montesquieu vidste godt, at lovene havde en ånd og filosofferne skrev om videnskabernes ånd. På tysk går det endnu bedre med ordet Geist, der ikke bare er et træk ved lovene, videnskaberne eller tiden, men simpelthen noget, der selv er en drivende kraft. Tidsånden er noget, som et menneske ikke kan overskride, for han er selv sin tids ånd, lærte den tyske filosof Hegel os. Og når én tids mennesker driver ånden frem, er det lige så meget tidsånden, der driver sig selv frem igennem dem. Systemerne og strømningerne Tidsånd inviterer til ydmyghed. Til de store træk og lange linjer, de mangfoldige udtryk og de små individer. I mit fag, filosofi, har vi både filosofihistorie og idéhistorie. Hvis der er en forskel, så består den i, at filosofihistorie handler om filosoffernes værker, systemerne, mens idéhistorie handler om strømningerne. Når man begynder at læse filosofi, tilegner man sig filosofihistorien gennem de enkelte værker som punktuelle systemer. Men jo flere bøger man lærer at kende, jo mere kan man se, at punkterne hænger sammen. Og hvis man holder længe nok ud på studiet, ser man, at det er linjerne, der er det egentlige, og at bøgerne er gennemstrømningspunkter. Da ser man, at filosoffen er gennem- SANKT JAKOBS KIRKE/2014 9

10 Anders Fogh Jensen, f.1973 er filosof, forfatter, foredragsholder og ivrig debattør i radio og TV. Ph.d fra Københavns Universitet og D.E.A. fra Sorbonne, Paris, med ekspertise i moderne fransk filosofi. Anders Fogh Jensen er bl.a. forfatter til bøgerne Projektsamfundet og Projektmennesket. strømmet af sin tids ånd, så hver bog bliver en refleks af lyskegler fra forfatterens tid og fra hans fortid. De store tanker var dem, der ændrede verden. Det vil sige de tanker, der gjorde, at man ikke længere kunne tænke som før. De tanker, der formåede at afbøje strømningernes linjer og sende dem i nye retninger, og disse linjer ramte så andre reflekser. De store tanker, forstået som et system af tanker, har virkninger frem i en anden tids ånd, hvor tankerne så igen lyser op i andre reflekser. Tidsånd er, når en mængde af refleksioner pludselig bøjer på samme måde. Vi siger f.eks. at fremskridtet var et stort tema i oplysningstiden, fordi en række forskellige tanker bøjede sig på samme måde omkring fremskridtet som et hold af synkronsvømmere uden nogen dirigent. Eller vi siger, at arbejdet blev et tema i slutningen af 1700-tallet og fremefter via Marx. Eller vi ser en række fælles artikuleringer af tab, fremmedgørelse, natur og kærlighed i romantikken. Historien dør ikke, nej historien spiser alt og fordøjer det til nyt materiale. At fatte sin tid i tanker Filosofien og idéhistorien, systemerne og strømningerne. Hvad gør en god filosof egentlig i en strøm? Han fatter sin tid i tanker, svarede Hegel. Han griber om sin tid og gør den til et begreb. Det vil sige, han kondenserer den sky som hans tidsånd udgør i en lille dråbe. Denne dråbe indeholder ikke hele verden, men den indeholder et koncentrat af sin tid. På den ene side inviterer begrebet tidsånd til den største ydmyghed. Man har ikke selv fabrikeret sin tanke, det har epoken. På den anden side er det en stor kraftanstrengelse at fatte sin tidsånd i tanker. Den, der fatter sin tid i tanker, må have kondenseringskraft til at presse det væsentlige ud af sin tid. Tidsånd kom til verden Tidsånden har ikke altid været der. Ligesom tidsåndsbegrebet fortæller os, at noget opstår og forgår, så er tidsånden som begreb også selv opstået. Det opstod med en historisk bevidsthed, der først rigtigt tog form i det 19. århundrede. Før dette tænkte man kunst, moral og sandhed som noget der var stabilt, noget som en epoke enten kunne have eller ikke have. Det var nærliggende enten at se historien som en kirkegård af fejltagelser sammenlignet med nutiden, eller at se historien som det tabte land, som nutiden ikke længere havde. Man tænkte ikke før det 19. århundrede historien sammen med sin egen tids ånd. Det 19. århundrede gav sig til at skrive udviklingshistorier, der handlede om, hvordan stadig mere kultiverede eller avancerede udviklingstrin også indeholdt de gamle. Darwins dyr var ikke længere en nutidig variant af en universel dyreart, men resultatet af en udviklingsproces; dvs. at han så det sådan, at hele den foregående udvikling også er indeholdt i det dyr, der går rundt på jorden i dag. Uden netop denne proces havde kamelen aldrig set ud som den gør. Hermed blev fortiden nærværende lige her som kamel. På samme måde blev civilisationen og kulturen nu en udviklingshistorie, der ikke handlede om at fremskridt var at holde op med at tro på det forkerte, som oplysningstiden var præget af. Nu sås udviklingen som en historie af overlejringer, hvor de gamle systemer var indeholdt i de nye. Man kunne se på en given tids videnskab, moral, kunst og tankesystemer at de havde gennemlevet ikke både antikken, men også renæssancens gennemlevning af antikken. Kulturen havde gjort sig erfaringer, bevidst eller ubevidst på samme måde, som man kunne se på sen- 90 ernes trompetbukser, at de var refleksioner over 70ernes trompetbukser. Som sådan er tidsånd ikke bare noget, der lever i en bestemt epoke, 10

11 PRÆSTEN - OM TIDSÅND men noget, der også indeholdes og undertiden reflekteres i senere epoker. Historien dør ikke, nej historien spiser alt og fordøjer det til nyt materiale. Tidsånden er både sin egen og ikke sin egen. Den er lavet af historien, og den er ikke som andre tiders tidsånder. Når man ser en film om Romerriget fra 1960erne kan man se, at den både forsøger at skildre en anden tid, men også at den gør det i sin egen tids ånd nemlig 1960ernes. Tænk, at Romerriget skulle afbøjes på netop den måde, i den tidsånd. Og som sådan ved vi endnu ikke, hvad Romerriget kan blive til i nye tiders skildringer. Tidsånden er virkelig Tidsånden er virksom. Og som sådan er den virkelig, selv om den ikke er synlig. Den er et fællestræk, men den er mere end det, for den virker også konkret. I en optimistisk tid må man tro på fremtiden; i en opbrudstid må man være ved at rejse sig fra stolen for at gå nye steder hen. Tidsånden former tidens krav og længsler. Nogle af disse længsler kan tilfredsstilles tidstypisk; andre vil være tidstypisk utilfredsstillede. Tidsånden former for eksempel vores krav om frihed, om tidstypiske frisættelser og tidstypiske følelser af snærende bånd og håb om kommende fritid og frihed. Tidsånden er ikke skjult, men den er heller ikke synlig. Den er virksom virkelighed. Tidsånden er fantastisk og perfekt af Mariann Schilder-Knudsen Hvis man havde spået om fremtiden i min ungdom, ville man have forsvoret, at der ville komme en tid med så stor beundring for store og flotte ting, som den, vi ser i dag. Da skulle man helst gå i hønsestrik og se ud som om man ikke ejede salt til et æg. Og hvis man overhovedet havde en bil, så måtte det højst være en Citroën 2CV. Min egen 2CV, som jeg havde, da jeg ankom til Sankt Jakobs sogn, blev af kirketjeneren kaldt Rustvognen. Den havde huller i bunden, så man kunne gå hjem, hvis motoren strejkede. Der var et klip i fjernsynet fra den tid, som jeg aldrig har glemt. Simon Spies blev spurgt ud om sin nye flotte pralebil. Og han svarede, at han med den ville give ungdommen noget at stræbe efter. Man ville ikke have troet sine egne øren, hvis nogen havde fortalt én, at næste generation uden at blinke ville gå efter de mest imponerende biler. Det er utroligt så mange åbne sportsvogne, man så køre ud af Østerbrogade her i sommervarmen. Og de fleste af os ser sultent med, når kendismæglerne viser Liebhaverboliger frem i TV, og når dyre ting bliver sat på auktion. Hvad ryger de op i? Alt skal være fantastisk. Vores sprog går i samme retning. Det er ikke nok, at vi siger til hinanden: Du må have det godt. Eller: Det var flot klaret. Nej, det skal være ikke bare fint, men kanon eller perfekt. Hav en fantastisk dag! siger vi. Jo, ellers tak, men jeg skal til tandlægen. Og hvad skal man egentlig sige, hvis man virkelig står over for en usædvanlig god præstation eller oplever noget ekstraordinært bevægende? Når ordenes værdi bliver devalueret? Vi oplever det også på Facebook, hvor folk taler om, at de har 400 venner. Eller Men de taler ikke fysisk med nogen af dem og det er ikke noget, der bare minder om et regulært venskab. Men det er vigtigere at fremstå fantastisk end at have det fantastisk. Tidsånden kræver det perfekte ydre. Også af vore kroppe. Skaberens små finurligheder tillades ikke. Skønhedskirurgen har et svar på alt. Unge kvinder står i kø for at få ændret deres bryster. Det er måske mest dem, der skammer sig over deres krop, hvis den afviger fra idealmålene. Men det er ikke kun dem, der er bange for ikke at ligne modebladene. Denne varme sommer kom det så frem, at masser af mennesker i alle aldre ikke tør vise sig på strandene, fordi de synes, at de er forkerte. Det trøsterige ved tidsånden er, at når der bliver for meget af den, så skifter ånden. Man begynder at savne dækning for ordene og menneskeligt fællesskab. Imens kan vi jo varme os ved den ånd, der altid blæser, evighedens ånd, der fortæller os, at et menneske har en evig værdi. At jeg altid er noget værd i Guds øjne. Ikke fordi jeg er fantastisk. Det vil næppe hjælpe os, at vi stiller os op foran spejlet hver morgen, og siger: Du er fantastisk. Det ved vi bedst selv er løgn. Men du er elsket af Gud som du er, så du er velkommen i verden. SANKT JAKOBS KIRKE/2014

12 Tidsånden er

13 Foto: Anne Trap-Lind TIDSÅND# 2 flydende materie Af Lilian Munk Rösing, lektor og kritiker Tidens ånd kan se ud til at skrige på materie. I særlig grad flydende materie. I den aktuelle danske litteratur flyder kropsvæskerne som aldrig før. Hos Harald Voetmann, hos Bjørn Rasmussen, hos Kim Leine. Voetmann skriver historiske romaner (Vågen, Alt under månen), hvor han viser os, at ærværdige personer som den romerske naturhistoriker Plinius eller stjerneforskeren Tycho Brahe var lige så fulde af slim og sperm og urin og snot som alle os andre, også selv om de anstrengte sig for at skabe fast form og orden i en natur, som konstant er i opløsning. Bjørn Rasmussen skriver i Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet om en krop, der ikke længere holdes sammen af hudens hylster, men snarere er en flydende ansamling af organer og væsker. Kim Leine (Profeterne i Evighedsfjorden) lader alle sine 1700tals-personer, præster eller pøbel, danskere eller grønlændere, svømme rundt i en ursuppe af kropssekreter og organisk opløsning. Det er som om, vi skal mindes om, at vi er krop, og at denne krop er hjemfalden til en natur, som er i bestandig opløsning. Kroppens væsker kan give anledning til erotisk lyst, hvilket er tilfældet hos Leine og Rasmussen eller de kan fratage os enhver lyst ved verden og mennesket, som det er tilfældet hos Voetmann, hvor lysten ved sproget til gengæld er stor. Men hvorfor er tiden til kropsvæsker? Måske fordi kroppens materie til dels synes forsvundet i en verden af virtuel realitet og digitale medier, hvor vi kommunikerer uden at være kropsligt tilstede. Tidens teorier om, hvad det vil sige at være menneske, har også en tendens til at betragte vores kroppe ikke som noget materielt, men som produkter af noget mentalt: Hvis man studerer social- eller humanvidenskab på universitetet, lærer man, at kroppen er konstrueret af de særlige måder, vi tænker og taler om kroppen på. Måske er optagetheden af kroppens materie en modreaktion. Man kunne med den franske kunstkritiker Roland Barthes tale om en længsel efter det meta-mentale. Ligesom man kan længes efter noget hinsides det fysiske, det metafysiske, kan man i tider, hvor selv kroppen betragtes som et mentalt produkt, længes efter noget hinsides det mentale, det metamentale. Da billedhuggeren Hein Heinsen holdt foredrag i Sankt Jakobs Kirke i foråret, talte han om treenigheden. Han udlagde Faderen som stenen, det uforanderlige, med sig selv identiske, altings urokkelig grund. Sønnen var legemet, kropsliggørelsen, den organiske materie. SANKT JAKOBS KIRKE/

14 Lilian Munk Rösing, f. 1967, dansk litterat. Lilian Munk Rösing har en ph.d. i litteraturvidenskab; hun har siden 2003 været lektor på Københavns Universitet og har været tilknyttet Information som kritiker og kulturkommentator siden Og endelig var Helligånden åbningen, nyheden, sprækken i materien. Det er de tre elementer som Heinsen arbejder med i sine egne skulpturer. Når han som udgangspunkt har en stenblok (Faderen), som han på den ene side hugger til, så den antager organiske former, der kan minde om jord eller pløre (legemet, sønnen), og på den anden side skærer sprækker, åbninger, kiler i stenblokken ( der sker noget nyt, Helligånden). Heinsen stillede blandt andet spørgsmålet, om vi lever i tider, hvor der er for meget Helligånd der sker hele tiden noget nyt, der kommunikeres ulegemligt i det uendelige på alverdens sprog og alverdens kanaler. Måske er det denne overdrift af helligånd, litteraturen reagerer på ved at forsøge at fremskrive legemet....at man i tidens smag for kropsvæsker kan læse en længsel efter overskridelse. Den aktuelle danske litteraturs optagethed af kroppens materie kan knyttes til en længere kunsthistorisk udvikling. Hvor romantikkens kunst søgte det overskridende i æteriske, metafysiske åbenbaringer (tænk på Caspar David Friedrichs himle), søger den moderne kunst i stigende grad det overskridende i det legemlige og materielle (tænk på Claus Carstensens arbejder i skumgummi og urin), i det man kan kalde det meta-mentale. Men måske er både længslen efter det meta-fysiske og længslen efter det metamentale en længsel efter at transcendere, at overskride, den virkelighed vi lever vore liv i. Det mønster af sociale normer og ritualer og pligter og positioner og forventninger, hvor der ikke er så megen plads til hverken det æteriske eller det kropslige. Måske er både det metafysiske og det metamentale en insisteren på en anden virkelighed end den givne, den sociale. Måske er ånden - ikke tidens ånd men ånden i mere abstrakt og universel forstand - det der insisterer på, at mennesket hverken kan reduceres til sjæl eller legeme. Sådanne reduktioner er også en del af tidsånden. Vi opfordres til at pleje vores sjæl, med terapi og coaching, eller vi opfordres til at pleje vores legeme, med fitness, cremer og kure. Begge dele risikerer at blive åndløst. Men hvor finder vi så ånden? En måde at forstå ånden på, hvis ikke den skal forstås som tidsånden eller den bestandige strøm af ulegemlig kommunikation og breaking news, som er vor tids ånd, er at forstå den som beåndethed. Den beåndethed der opstår mellem mennesker, der samles om en sag, som er større end dem selv. Som når læseklubben samles for at diskutere Kim Leines roman. Det er en mulig måde at udlægge evangelierne på: Gud har udtømt sig i verden ved at blive til kødelig og dødelig krop, og er så genopstået som Helligånd, som det der findes mellem mennesker i et næstekærligt fællesskab, der ikke bygger på fælles etnicitet eller nationalitet eller køn eller socialgruppe ( her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, træl eller slave, mand eller kvinde ). Måske kan det være en vej til ånden at nedsænke os helt og aldeles i de legemlige materier, som vi alle er fælles om. I hvert fald når de udforskes så åndrigt, som Voetmann, Rasmussen og Leine gør det med hver deres litterære sprog. Snarere end en reduktion af mennesket til materie, mener jeg, at man i tidens smag for kropsvæsker kan læse en længsel efter overskridelse. 14

15 PRÆSTEN - OM TIDSÅND Frihed forpligter Tidsånden efter Jesus af Rasmus Nøjgaard INVITATION TIL DEBATAFTEN TIRSDAG DEN 11. NOVEMBER KL Vi vil gerne inddrage så mange som muligt til samtale om magasinets tema Tidsånd. Temaet er vigtigt for både folkekirken og det enkelte menneske. Derfor ønsker vi at videreføre samtalen i egne rækker. I panelet sidder: Lektor i kulturvidenskab Lilian Munk Rösing Filosof Anders Fogh Jensen Sognepræst Rasmus Nøjgaard Sognepræst Mariann Schilder-Knudsen Kaffe, øl og vand kan købes. Vi ser frem til en god aften og en spændende debat. Den ånd der gennemsyrer nyere dansk kristendom, er begrebet om menneskets frihed. Det kristne frihedsbegreb står centralt i Det Nye Testamente, hvor Jesus, Guds søn, møder ethvert menneske frit, og radikalt bryder med sin samtids skarpe status-hierarkier. Uanset alder, køn og religion møder han mennesket lige og uden personanseelse. Overfor Gud er vi alle lige, uanset de forskelle vi måtte opleve, og derfor er ligheden et fælles kristent ideal. Den forståelse er nedarvet gennem generationer, så den i dag er som en del af vores DNA. Alligevel må vi stadig forbavses over, at Jesus var så radikal, at han endog led korsdøden for frihedens sag, mens kirkelige kredse endnu kan snuble over kvindelige præster og ægteskab for samkønnede. Vores evne til at lade tidens normer og moralske værdier råde, minder os om, at vi ikke mindre i dag end tidligere har brug for at lade det kristne budskab tiltale os. En af de vigtigste tekster til at forstå den kristne frihedstradition er Galaterbrevet, som derfor også indgår i Undervisningsministeriets Demokratikanon. Paulus går her i rette med de kristne i byen Galatien i det nuværende Tyrkiet. Paulus har selv kristnet galaterne, og er stolt over at de kæmper for friheden, så både slave og fri, kvinde og mand møder samme anerkendelse og værdighed. Men deres gamle religiøse traditioner og moralske domme er nu på vej tilbage: Er der alligevel ikke et fortrin ved at være omskåret ligesom jøderne? De første kristne var selv af jødisk oprindelse. Men Paulus holder dem fast i, at der ikke skal være forskel, omskærelse eller ej, jøde eller ej de står lige overfor Gud, og ingen uden har brug for omskærelse. I sit brev skriver han med store bogstaver og slår fast: I er udvalgt til et liv i frihed, men brug ikke friheden som et påskud til at leve som det passer jer! Friheden forpligter: det er ikke frihed for, men til noget, nemlig til at handle ærefuldt overfor sine medmennesker. Måden vi håndterer og lader denne ånd komme til udtryk på, er Paulus egentlige anliggende, og derfor advarer han, ligesom Jesus, mod de falske profeter, der har det hele i munden, ingenting i hjertet og som intet får fra hånden. Som Jesus formulerer det kristne bud: Du skal elske din næste som dig selv, vil det altid udfordre tidsånden. I en periode har vi måske haft en skæv forståelse af personlig frihed og taget friheden for givet. Som børn, voksne og ældre realiserer vi os selv i en grad, så vi er blevet små gopler, der flyder omkring i et mægtigt univers, der er til for vores skyld. Men efterhånden som universet udvider sig, synes afstanden mellem goplerne også at blive større, og tilsvarende ensomheden. Jeg fornemmer en vågnende modstand mod denne nok-i-sig-selv -kultur. De spændende virtuelle samværsformer skaber ny dialog og åbenhed, men narrer os også til at tro, at vi selv kan skabe egen identitet. Men det er næppe mere end et skin, spin. Som Jesus og Paulus allerede sagde dengang, så kan vi skjule os bag løgnen, og narre både os selv og omverden, men prisen er friheden. Friheden til at være de fejlbarlige og uperfekte mennesker vi er, og det er en nådesløs pris. Frihed i et kristent perspektiv må være, at jeg mødes med anerkendelse, omsorg og tilgivelse, selv om jeg ikke er perfekt. Det sætter os fri til at være hér for hinanden.

16 Foto: Sille Arendt

17 [Sankt Jakobs kirke er en levende kirke. Et åbent hus. Her lever det talte ord. Klassisk og i tidens ånd.] K OM IND KIRKE KULTUR KALENDER ONCERTER KONTAKT KOM KIRKE KULTUR KALENDER ONCERTER KONTAKT KOM KIRKE KULTUR KALENDER

18 KAMMERORKESTER ØRESUND Søndag den 19. oktober 2014 kl Musik af Telemann, Gerald Finzi, og Robert Volkmann. Susanne Larsson er violinsolist. Læs mere på kirkens hjemmeside. Gratis entrè.

19 SAGA KVARTETTEN Søndag den 5. oktober kl Kvartetten består af Irene Becker, klaver, keyboards, Betty Arendt, vokal, Pierre Dørge, guitar, Soma Alpass, cello - ved denne koncert medvirker også Benjamin Barfod, som er en mester på sit smukke hang instrument. Irene Becker har komponeret musikken, og teksterne om den kvindelige saga (fra de islandske sagaer) er bearbejdet af Vagn Lundbye. Gratis entré RØDHALSEN En koncertfortælling frit efter Selma Lagerlöfs Kristuslegender Tirsdag den 4. november kl Stine Michel har i samarbejde med Lise Dynnesen lavet en børnekoncert hvor nyskrevet musik, dans og fortælling går op i en højere enhed. Koncerten er egnet for børn i alderen 6-12 år og som familiekoncert. Medvirkende : Stine Michel, sang, guitar, dans og fortælling Lise Dynnesen, klaver, orgel og kor Morten Lundsby, bas og kor Desuden medvirker Sankt Jakobs kirkes børne og juniorkor. Gratis entré Ønskekoncerten 2014 Søndag den 9. november kl Ønskefondens årlige koncert i Sankt Jakobs Kirke. Ønskefonden opfylder ønsker for børn med livstruende sygdomme, og indtægterne fra koncerten går ubeskåret til ønskeopfyldelse. De medvirkende tæller bl.a.: Ida Corr, DR`s Børnekor, Dario Campeotto, sopranen Marianne G. Nielsen, musikere fra DR `s orkestre, Mezzosopran Tuva Hemmingsen, samt operasanger og skuespiller Joachim Knop. Billetter kan købes på og ved indgangen. RUDERSDAL KORET Søndag den 16. november kl Koncert med Rudersdal koret der under ledelse af Torsten Mariegård vil opføre Haydns Skabelsesmesse og Mozarts Kroningsmesse med professionelle musikere fra bl.a. DR SymfoniOrkestret og solister. Entré 140,- kr. Billetter kan købes via Billetnet og ved indgangen.

20 MINIKONFIRMAND Har du lyst til at lære om kirken og kristendommen på en anderledes og spændende måde? Kunne du tænke dig at høre om biblens mysterier gennem fortællinger, sang og musik, leg og børnegudstjenester? Så bliv minikonfirmand i Sankt Jakobs Kirke! Undervisningen forløber over 10 gange hver onsdag eftermiddag. Tilbuddet er gratis og henvender sig til alle børn der går i 3. og 4. klasse. Forløbet er både uafhængigt af om du er døbt, og senere konfirmandforberedelse og konfirmation. For tilmelding kontakt Siska Bay på: tlf.: eller: MUSIKANDAGT Kom ind og lad musikken stemme sindet til refleksion og eftertanke. Der er stemningsfuld musikandagt i Sankt Jakobs kirke hver torsdag kl fra den 23. oktober. Andagten varer ca. en halv time. 20

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Matt 28,16-20, s.1 Prædiken af Morten Munch Trinitatis søndag / 15. juni 2014 Tekst: Matt 28,16-20 SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Trinitatis/trefoldighed Det er trinitatis søndag. Søndagen

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE

Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE I tirsdags lige efter påske, stod jeg og ventede på toget på Ålborg Station. Jeg havde forinden gået igennem Kildeparken og set en flok dranker

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

KONCERTER KONTAKT KOM KIRKE KULTUR KALENDER KONCERTER KONTAKT KOM KIRKE KULTUR KALENDER KIRKE KULTUR KALENDER KONCERTER KONTAKT KOM

KONCERTER KONTAKT KOM KIRKE KULTUR KALENDER KONCERTER KONTAKT KOM KIRKE KULTUR KALENDER KIRKE KULTUR KALENDER KONCERTER KONTAKT KOM KONCERTER KONTAKT KOM KIRKE KULTUR KALENDER KIRKE KULTUR KALENDER KONCERTER KONTAKT KOM KONCERTER KONTAKT KOM KIRKE KULTUR KALENDER KIRKE KULTUR KALENDER KONCERTER KONTAKT KOM SANKT JAKOBS kirke December

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt,

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt, Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. maj 2016 Kirkedag: Trinitatis søndag/b Tekst: Es 49,1-6; Ef 1,3-14; Matt 28,16-20 Salmer: SK: 356 * 418 * 9 * 364 * 6,2 * 11 LL: 356 * 9 * 364 * 6,2

Læs mere

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 15. december 2013 Kirkedag: 3.s.i advent/b Tekst: Luk 1,67-80 Salmer: SK: 87 * 12 * 76 * 89 * 90,2 * 88 LL: 87 * 70 *78 * 123 (Luciagudstj) Vi kender sikkert

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Den barmhjertige samaritaner

Den barmhjertige samaritaner Den barmhjertige samaritaner 9.søndag efter trinitatis 2013 lukas 16,1-9 salmer: 749, 750, 335, 283, 728 Jesus sagde også til disciplene:»der var en rig mand, som havde en godsforvalter; om ham fik han

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

Nr.5. Maj 2015. Kl. 11.00. Kl. 12.15. Kl. 10.30. Kl. 12.15. Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant: Søndag den 10.

Nr.5. Maj 2015. Kl. 11.00. Kl. 12.15. Kl. 10.30. Kl. 12.15. Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant: Søndag den 10. Nyhedsbrev fra Hune sogn Nr.5. 1 Maj 2015 Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant: 10. maj 5. søndag efter påske Kl. 11.00 Præst fra Døvemenigheden Døvegudstjeneste Torsdag den 14. maj

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53. 05-05-2016 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2016. Tekst. Luk. 24,46-53. Joakim Skovgaards maleri i Viborg Domkirke samler betydningen af Kristi Himmelfartsdag og teksten som vi læste. Den opstandne

Læs mere

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige. Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,

Læs mere

Fastelavnssøndag den 7. feb. 2016

Fastelavnssøndag den 7. feb. 2016 Fastelavnssøndag den 7. feb. 2016 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas (kap. 18, v. 31-43): Jesus tog de tolv til side og sagde til dem:»se, vi går op til Jerusalem, og alt det, som er skrevet

Læs mere

2. påskedag, mandag den 28. marts 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (1. kor 15,12-20) Johs 20,1-18 Salmer: , 218, 236, 230, 233, 234

2. påskedag, mandag den 28. marts 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (1. kor 15,12-20) Johs 20,1-18 Salmer: , 218, 236, 230, 233, 234 1 2. påskedag, mandag den 28. marts 2016 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (1. kor 15,12-20) Johs 20,1-18 Salmer: 241 434, 218, 236, 230, 233, 234 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Bruger Side 1 17-05-2015 Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Dåbsvandet drypper fra barnets isse, og bedsteforældre blinker med våde øjne. Glæde og stolthed, slægtens og familiens nye

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Nr. 1. Marts 2013 33. årgang. S O G N E T. Meddelelsesblad for Vigerslev Sogn

Nr. 1. Marts 2013 33. årgang. S O G N E T. Meddelelsesblad for Vigerslev Sogn Nr. 1. Marts 2013 33. årgang. S O G N E T Meddelelsesblad for Vigerslev Sogn En sædemand gik ud for at så. Markusevangeliet kapitel 4. Jesus gav sig igen til at undervise nede ved søen. Og en meget stor

Læs mere

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar 2016. Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar 2016. Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh. Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar 2016 Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.1,5) I verden omkring os, og jævnligt også i vore egne hjerter, synes

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

22. søndag efter Trinitatis 2013 - Gettrup. Må jeg godt få opskriften? spørger vi engang imellem, når vi får noget der smager rigtig godt.

22. søndag efter Trinitatis 2013 - Gettrup. Må jeg godt få opskriften? spørger vi engang imellem, når vi får noget der smager rigtig godt. 22. søndag efter Trinitatis 2013 - Gettrup Må jeg godt få opskriften? spørger vi engang imellem, når vi får noget der smager rigtig godt. På Tv er det blevet en del af tidens fylde, let mad og opskriften

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret

Sidste søndag i kirkeåret Sidste søndag i kirkeåret Salmevalg 403: Denne er dagen 448: Fyldt af glæde 321: O Kristelighed 638: O, kommer hid dog til Guds søn 121: Dejlig er jorden Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Prædiken Alle Helgens søndag

Prædiken Alle Helgens søndag Prædiken Alle Helgens søndag Salmer: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang (mel. Crüger) DDS 544: Som dug på slagne enge DDS 571: Den store hvide flok vi se // DDS 573: Helgen her og helgen hisset DDS 406:

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

21. søndag efter trinitatis II

21. søndag efter trinitatis II 21. søndag efter trinitatis II»Fædrene spiser sure druer, og sønnerne får stumpe tænder.«sådan hørte vi før ordsproget fra Ezekiels bog. Et ordsprog der heldigvis, vil ligge fjernt fra de fleste menneskers

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Evige Gud, vor Far i Himlen hold vore døde i dine gode hænder og tag imod vore nyfødte, så at de erfarer, at de altid bliver ledet af din hånd nu og i evighed.

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Nr.8. August sept. 2015. Kl. 10.30. Kl. 12.00. Kl. 10.30. Kl. 12.00. Kl. 10.30. Kl. 10.30. Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl.

Nr.8. August sept. 2015. Kl. 10.30. Kl. 12.00. Kl. 10.30. Kl. 12.00. Kl. 10.30. Kl. 10.30. Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Nyhedsbrev fra Hune sogn Nr.8. 1 August sept. 2015 Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant: 16. august 11.søndag Kl. 10.30 Lægmandsgudstjene ste Kl. 12.00 Gudstjeneste på tysk: Tysk præst:

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32.

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32. Fredag den 10. juli vil Vibeke Vang og Jan Kristoffersen sige ja til hinanden. Det sker i Roskilde Frikirke kl. 15.00. Kom og være med til denne vigtige begivenhed i Vibekes og Jans liv. Efter vielsen

Læs mere

Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver

Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas (Luk 7,36-50): En af farisæerne indbød

Læs mere

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige 6. s. e. Trin. - 27. juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken 10.00 754 691 392 / 385 472 655 Christian de Fine Licht Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (19, 16 26): Og

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v. 1 1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.4, 375 Gud, lad os leve af dit ord Som dagligt brød på denne

Læs mere

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser 1 Bliv frivillig Hvis du går og tror, at kirkens arbejde kun består i det, som præster, ansatte

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

Og det er i lyset af det, at det er det første emne, der tages op i kirkeårets vækst- og trosliv.

Og det er i lyset af det, at det er det første emne, der tages op i kirkeårets vækst- og trosliv. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 29. maj 2016 Kirkedag: 1.s.e.Trin/B Tekst: Præd 5,9-19; 1 Tim 6,6-12; Luk 12,13-21 Salmer: SK: 30 * 562 * 595 * 555,4 * 672,1+4 LL: 30 * 562 * 616 * 595

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 1 Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 Åbningshilsen I dag fejrer vi en begivenhed, en milepæl, noget, der kun sker

Læs mere

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ... 1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og

Læs mere

Prædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække

Prædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække Prædiken den 25. september 2016 kl. 10.00 i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække Lad os rejse os og høre dette hellige evangelium skrevet af evangelisten (Gud være lovet

Læs mere

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker SOGNEBLADET Karrebæk * Fodby Kirker August * September * Oktober * November 2014 NYT FRA PASTORATET Høstgudstjenesten i Karrebæk kirke. Søndag den 21. september kl. 10.30, er der høstgudstjeneste i Karrebæk

Læs mere

Cellegruppe oplæg Efteråret 2004

Cellegruppe oplæg Efteråret 2004 Cellegruppe oplæg Efteråret 2004 Velkommen tilbage fra sommerferie og til en ny spændende sæson i Odder Frimenighed. Hvert efterår starter menighedens celler med et fælles oplæg. Som kirke har vi en drøm,

Læs mere

Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb

Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb 1 Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb 752 Morgenstund har guld i mund 448 Fyldt af glæde 367 Vi rækker vore hænder frem 22 - Gådefuld er du vor Gud på Tak og ære være Gud Nadververs:

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

På sporet af julen og Grundtvig

På sporet af julen og Grundtvig December i København På sporet af julen og Grundtvig jul 2009 N.F.S. Grundtvig er en vigtig skikkelse i DR s julekalender Pagten, hvor hans salmer og tanker om menneske og fællesskab spiller en rolle.

Læs mere

Trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 15. juni 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/356/283/291//318/439/403/1

Trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 15. juni 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/356/283/291//318/439/403/1 1 Trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 15. juni 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/356/283/291//318/439/403/1 Åbningshilsen Trinitatis søndag, Hellig Trefoldigheds Fest. En søndag, hvor vi fejrer GUD, glæder

Læs mere

20.s.e.trin. II. Strellev

20.s.e.trin. II. Strellev For nogen tid siden var det meget moderne at iføre sig en ja-hat. Når man har en ja-hat på, så fokuserer man på muligheder frem for begrænsninger. Man kalder problemer for udfordringer, for man kan klare

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

Mini-konfirmand i Lillerød Kirke. Kom og se og vær med...

Mini-konfirmand i Lillerød Kirke. Kom og se og vær med... Mini-konfirmand i Lillerød Kirke Kom og se og vær med... Kære 3. klasser på Lillerød Skole! Hvis du går i 3.klasse på Lillerød Skole, så er det netop dig, vi skriver til. I efteråret 2015 vil vi gerne

Læs mere

Prædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014

Prædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014 Prædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014 Stine Munch Kære konfirmander. Kære forældre, bedsteforældre, søskende, og alle I andre fra familie og venner! I dag er det Store Bededag, det

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Nyt fra LightChannel.dk

Nyt fra LightChannel.dk Kære venner, Nyt fra LightChannel.dk Først vil vi gerne sige tak for jeres støtte! Nu er LightChannel.dk blevet en realitet og vi glæder os til at optage de første programmer i det ny indviede studie.

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs.

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 6. s. e. påske II 8. maj 2016 Sundkirken 10 Salmer: 252 Til himmels fór 299 Ånd over ånder 334 Guds kirkes grund 289 Nu bede vi den Helligånd 217 Min Jesus lad 288 Drag ind af disse porte Bøn: Vor Gud

Læs mere

September 2014. Kirkeblad for Nr. Herlev Kirke og sogn. Koncert og Rock-gudstjeneste Småkagebager søges

September 2014. Kirkeblad for Nr. Herlev Kirke og sogn. Koncert og Rock-gudstjeneste Småkagebager søges September 2014 Kirkeblad for Nr. Herlev Kirke og sogn Koncert og Rock-gudstjeneste Småkagebager søges Forårets konfirmander For gavernes skyld? 44 nye konfirmander tjekkede sammen med deres forældre ind

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 Åbningshilsen Fastelavns søndag. Vi skal ikke slå katten af tønden i formiddag, det sker efter

Læs mere

Prædiken til 4. s. efter påske

Prædiken til 4. s. efter påske 1 Prædiken til 4. s. efter påske 5 - O havde jeg dog tusind tunger 300 Kom sandheds Ånd 249 Hvad er det at møde 492 Guds igenfødte 439 O, du Guds lam 245 v. 5 på Det dufter lysegrønt 234 Som forårssolen

Læs mere

Kom og lyt Kirkeblad for Egernsund sogn juni til august 2006

Kom og lyt Kirkeblad for Egernsund sogn juni til august 2006 Kom og lyt Kirkeblad for Egernsund sogn juni til august 2006 Adresser: Sognepræst: David J. Kessel, Strandvej 8, Egernsund, tlf.: 74442658, e-mail: djk@km.dk Menighedsrådsformand: Margit Kristensen, Teglparken

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

4. søndag efter påske

4. søndag efter påske 4. søndag efter påske Salmevalg Nu ringer alle klokker mod sky Kom, regn af det høje Se, hvilket menneske Tag det sorte kors fra graven Talsmand, som på jorderige Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Otte hit i efteråret FOLKEKIRKEN I GLADSAXE

Otte hit i efteråret FOLKEKIRKEN I GLADSAXE Otte hit i efteråret FOLKEKIRKEN I GLADSAXE Folkekirken i Gladsaxe kom indenfor! Spaghetti-gudstjeneste Søborgmagle Kirke... 1 Første gang: onsdag den 27. august kl. 17.30 Kirkerne i Gladsaxe kommune prøver

Læs mere