Axel Mossin November 2013 (2) Ældreomsorg i tre hovedstadskommuner
|
|
- Vibeke Graversen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Axel Mossin November 2013 (2) Ældreomsorg i tre hovedstadskommuner Ældreomsorgen har været under et stærkt effektiviseringspres de seneste år. De følgende tabeller indeholder oplysninger om de tre hovedstadskommuner, København, Frederiksberg og Gentofte. Tabel 1 viser, at Frederiksberg har haft faldende ældreudgifter pr. borger over 65 år. Faldet er ganske stort, 13 % på tre år, hvoraf det sidste år er budgetterede udgifter. Udgifterne er i løbende pris- og lønniveau. Udgiftsniveauet i København er markant højere end i de to andre kommuner. Ældreudgifter (netto), kr. pr. borger over 65 år København Frederiksberg Gentofte Tabel 1. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal. Nettoudgiften er bruttodriftsudgifterne fratrukket indtægter, herunder beboerbetaling m.v. og statsrefusion. Udgifterne vedrører genoptræning, ældreboliger, pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede, forebyggende indsats, plejehjem og beskyttede boliger, hjælpemidler m.v. til ældre samt kontaktperson- og ledsageordning. Der indgår udgifter og indtægter vedrørende handicappede, der er under 65 år. Figur 1 dækker en længere årrække end tabel 1. Figuren bekræfter niveauforskellen mellem København på den ene side og de to andre kommuner. København har fra 2010 standset væksten i ældreudgifterne pr. borger over 65 år. Frederiksberg har fra 2010 direkte reduceret udgifterne til et niveau 10 % under Gentofte København Frederiksberg Gentofte Figur 1. Kilde: Samme som tabel 1 1
2 Andelen af udsatte ældre og handicappede borgere påvirker ældreudgifterne. Der er relativt flere ældre med sundhedsproblemer i København og der er relativt flere, der lever alene. Det er nærliggende at se dette som delvise forklaringer på, at udgiftsniveauet i København er markant højere end i de to andre kommuner. Det højere udgiftsniveau i København viser sig dog ikke i det gennemsnitligt visiterede antal hjemmehjælpstimer, se den senere tabel 5. Middellevetiden er indikator for den generelle sundhedstilstand, se tabel 2. I alle tre kommuner vokser middellevetiden meget flot i løbet af blot to år og mest i København. Men der er fortsat niveauforskel mellem de tre kommuner med markant lavere middellevetid i København. (Der er dog også forskelle mellem de ti københavnske bydele. Højest middellevetid er der i Indre By, som dækker både Amalienborg og Christiania! Middellevetiden i Indre By er højere end på Frederiksberg og midt imellem Frederiksberg og Gentofte, 80,1 år i 2012.) Middellevetid for 0-årige i de tre hovedstadskommuner København 76,2 76,5 76,9 Frederiksberg 78,5 78,7 79,0 Gentofte 80,9 81,0 81,3 Tabel 2. Kilde: www. statistikbanken.dk, tabel HISBK Den viste middellevetid er beregnet på grundlag af femårsperioder, der slutter i de nævnte år. Andelen af borgere, der lever i par, er markant højere i Gentofte end på Frederiksberg og i København. Andelen er lavest i København. Andelen falder med alderen, når den ene partner er død. Se tabel Personer, der lever i par, i procent af alle personer årige København Frederiksberg Gentofte Personer, der lever i par, i procent af alle personer. 75+ årige København Frederiksberg Gentofte Tabel 3. Beregnet på grundlag af: www. statistikbanken.dk, tabel FAM100N De betydelige forskelle mellem landets kommuner mht. ældreudgifternes niveau og sammensætning kan antagelig delvis forklares med: Forskelle i den generelle sundhedstilstand, som her er målt med middellevetiden som indikator Forskelle i fordelingen af kommunernes ældre på familie- og husstandstyper, som her er målt med den andel, der lever i par Det er dog også nødvendigt at inddrage: Forskelle mellem forventningerne i de enkelte kommuners befolkning og forskelle mellem kommunernes traditioner med hensyn til ældreomsorg. 2
3 Tabel 4 viser, at med undtagelse af mænd i Gentofte er der fra 2010 til 2012 sket et betydeligt fald i visiterede timers hjemmehjælp. Tabellen viser også, at et stort antal hjemmehjælpstimer visiteres til ige kvinder. Mange i den gruppe er enker med begyndende eller voksende helbredsskavanker. Visiterede timers hjemmehjælp i alt pr. uge til forskellige køns/aldersgrupper Mænd København Frederiksberg Gentofte København Frederiksberg Gentofte Kvinder København Frederiksberg Gentofte Tabel 4. Kilde: www. statistikbanken.dk, tabel AED022 København Frederiksberg Gentofte Antallet af borgere i de forskellige køns/aldersgrupper er forskellige. Antallet af ige både mænd og kvinder er i øvrigt vokset i alle tre kommuner, og antallet af ige både mænd og kvinder er faldet i alle tre kommuner fra For at gøre tallene mere sammenlignelige mellem kommunerne og køns/aldersgrupperne er timetallene i tabel 4 derfor fordelt på antal borgere i de forskellige køns/aldersgrupper, som fremgår af folkeregisteret 1. juli i hvert af de tre år. Den følgende tabel 5 viser det gennemsnitligt visiterede antal timers hjemmehjælp pr. borger i de forskellige køns/aldersgrupper i de tre kommuner. 3
4 Visiterede timers hjemmehjælp pr. uge pr. borger i forskellige køns/aldersgrupper Mænd København 0,30 0,28 0,26 Frederiksberg 0,28 0,27 0,25 Gentofte 0,18 0,16 0,17 København 1,08 1,00 1,00 Frederiksberg 1,23 1,16 1,03 Gentofte 1,11 1,04 1,14 Kvinder København 0,36 0,31 0,27 Frederiksberg 0,35 0,28 0,27 Gentofte 0,32 0,25 0,23 København 1,59 1,47 1,34 Frederiksberg 1,88 1,68 1,57 Gentofte 1,93 1,67 1,54 Tabel 5. Grundlag: tabel 4 samt www. statistikbanken.dk, tabel FOLK1 Af tabel 5 fremgår: Alle tre kommuner har reduceret det gennemsnitligt visiterede antal timer. Det er ikke entydigt, hvilken kommune, der har reduceret mest. Blandt køns/aldersgrupperne er det kvinder, der relativt er blevet reduceret mest. Reduktionerne er af størrelsesordenen 25 %. For kvinder er reduktionerne af størrelsesordenen 17 %. For både ige mænd og ige kvinder ligger visitationsniveauet i København under de to andre kommuner. Man kan skønne, at den generelt forbedrede sundhedstilstand svarer til, at de ældre borgere for hvert kalenderår helbredsmæssigt bliver en måned yngre end deres kronologiske alder. Med andre ord, at den helbredsmæssige aldring for hvert år udskydes med en måned i forhold til den kronologiske alder. Fra 2010 til 2012 er det helbredsmæssigt betingede behov for hjemmehjælp derfor reduceret noget, men ikke i et omfang, der svarer til de konstaterede reduktioner i den gennemsnitligt visiterede hjemmehjælp. Meget skønsmæssigt baseret på at tidspunktet for behov for hjemmehjælp er udskudt to måneder - er gennemsnitsbehovet over de to år reduceret af størrelsesordenen 2 %. 4
5 De konstaterede reduktioner, der fremgår af tabel 5, indebærer derfor reelle servicereduktioner i den forstand, at en borger med givne begrænsninger visiteres til færre hjemmehjælpstimer. 5
Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling
Axel Mossin. Januar 2013. Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling 1. Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal - www.noegletal.dk Vedrørende Frederiksberg kan de senere års
Læs mereVelfærdens Danmarkskort - Ældrepleje
1 Velfærdens Danmarkskort - Ældrepleje Velfærdens Danmarkskort kortlægger udviklingen på nogle af de mest centrale velfærdsområder i Danmark. Dette notat fokuserer på udviklingen i ældreplejen gennem de
Læs mereVelfærdens Danmarkskort - Ældrepleje
1 Velfærdens Danmarkskort - Ældrepleje Det er efterhånden et velkendt faktum, at der over tid kommer flere ældre i Danmark. I den seneste befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik anslås det, at
Læs mereNøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling
Axel Mossin. December 2012. Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling 1. Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal - www.noegletal.dk Vedrørende Frederiksberg kan de senere års
Læs mereKonsekvenserne af længere levetid og udskudt helbredsmæssig aldring for behovet for offentlig ældreomsorg
Axel Mossin Maj 2013 Konsekvenserne af længere levetid og udskudt helbredsmæssig aldring for behovet for offentlig ældreomsorg 1. Faldende dødelighed og ændret befolkningssammensætning I debatten om ældreomsorgens
Læs mereFOA præsenterer her 2. udgave af status på ældreområdet. Analysen samler de mest centrale tal på ældreområdet.
18. december 2017 Ældreområdet 2017 FOA præsenterer her 2. udgave af status på ældreområdet. Analysen samler de mest centrale tal på ældreområdet. Ny banebrydende undersøgelse om normeringer på plejecentre
Læs mereHjemmehjælp til ældre
ÆLDRE I TAL 2015 Hjemmehjælp til ældre - 2014 Ældre Sagen Juli 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereTabelrapport til sammenligningskommuner
INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Benchmarkanalyse på ældreområdet udført for Hillerød Kommune Tabelrapport til sammenligningskommuner WWW.BDO.DK Indholdsfortegnelse INDLEDNING OG BAGGRUND... 3 1.1 Indledende
Læs mereUligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer
Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer Lige muligheder i levevilkår handler ikke kun om økonomiske vilkår, men i lige så høj grad om muligheden for at leve med et ordentligt helbred. Analyserer
Læs mere23 indikatorer - en sammenligning på Fritvalgsområdet.
23 indikatorer - en sammenligning på Fritvalgsområdet. Ældrerapporten og Benchmarkingsamarbejde Greve Kommune indgår normalt i et benchmarkingsamarbejde med følgende kommuner: Helsingør, Hillerød, Gentofte,
Læs mereHjemmehjælp til ældre - 2013
ÆLDRE I TAL 2014 Hjemmehjælp til ældre - 2013 Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mereKontakter til speciallæger 1996
Kontakter til speciallæger 1996 Kontaktperson: Fuldmægtig Heidi Ebdrup, lokal 6202 Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens kopi af Det fælleskommunale Sygesikringsregister er det muligt at beskrive befolkningens
Læs mereHjemmehjælp til ældre
ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre Ældre Sagen Juli 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereVelfærdens Danmarkskort - Skolen
1 Velfærdens Danmarkskort - Skolen Velfærdens Danmarkskort kortlægger udviklingen på nogle af de mest centrale velfærdsområder i Danmark. Dette notat fokuserer på udviklingen i den danske folkeskole gennem
Læs mereNOTAT: Service og produktivitet på ældreområdet i Holbæk, Køge, Næstved og Slagelse Kommuner
NOTAT: Service og produktivitet på ældreområdet i,, og Kommuner - om arbejdet med lokalt forankrede data og supplerende nationalt tilgængelige indikatorer Indhold 1 Indledning og metodiske opmærksomhedspunkter...
Læs mereBrugertilfredshedshed i hjemmeplejen 2015. Analyse, HR og Udvikling
Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen 2015 Analyse, HR og Udvikling Baggrund og metode...2 Svarprocent...2 Hvem har svaret?...2 Personlig hjælp...3 Praktisk hjælp...3 Madservice...4 Praktiske forhold omkring
Læs mereTabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent
Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mereOrientering om 6-by Nøgletal 2007
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Økonomistaben NOTAT 7. juni 2007 Sagsnr.: 2007-40185 Dok.nr.: 2007-175027 Orientering om 6-by Nøgletal 2007 Formålet med dette notat er at beskrive de væsentligste økonomi-
Læs mere2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser
2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereBudgetområde: 619 Sundhed og Omsorg
Regnskab Kerneydelserne på Sundhed og Omsorgs område er pleje, omsorg, træning og aktivering af ældre og handicappede. Afgørelse om og levering af de forskellige ydelser er organiseret efter en såkaldt
Læs mereHjemmehjælp til ældre 2012
Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereNøgletalsrapport Forebyggende hjemmebesøg 2014 Faxe Kommune
Nøgletalsrapport Forebyggende hjemmebesøg 2014 Faxe Kommune Centerstaben for Sundhed & Pleje 1 Rapporten giver et indblik i antallet af forbyggende hjemmebesøg fordelt på aldersgrupper og civilstand i
Læs mereRegnskab 2006. Ældreudvalgets bevillingsområde:
Regnskab 2006 Ældreudvalgets bevillingsområde: 990 Ældrepleje og omsorg 991 Folkepension 107 Bevilling 990 Ældrepleje og omsorg Beløb i 1.000 kr. Udg. Regnskab Budget inkl. omplacering Afvigelse Tillægsbevilling
Læs mereProfil af den økologiske forbruger
. februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer
Læs mereÆldre Sagen Juni/september 2015
ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereNøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontor: Sundhedsdokumentation Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 26 Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 22 til juli faldet med 2 procent fra 27 til 21
Læs mereSENIORPOLITIK Drift, serviceudgifter Budget 2013
2013 Indledning Området administreres af Seniorudvalget. Området omfatter pleje og omsorg for ældre og handicappede, forebyggende indsats for ældre og handicappede samt plejehjem. Endvidere omfatter området
Læs mereUdlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 374 Offentligt
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 374 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets
Læs mereKommunernes brug af private leverandører til tjenesteydelser
30. oktober 2006 Analysesektionen i FOA Kommunernes brug af private leverandører til tjenesteydelser Et af hovedelementerne i økonomiaftalen mellem KL og regeringen fra i sommer er konkurrence mellem det
Læs mereÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2018
ÆLDRE I TAL 2018 Antal Ældre - 2018 Ældre Sagen Maj 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereI 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.
A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen
Læs mereResultatrapport 4/2012
Resultatrapport 4/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten
Læs mereDe ældres boligforhold 2014
ÆLDRE I TAL 2014 De ældres boligforhold 2014 Ældre Sagen Januar 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereKVARTALSRAPPORT SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN 1. KVARTAL 2007
KVARTALSRAPPORT SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN 1. KVARTAL 2007 INDHOLD INDLEDNING 5 TENDENSER 7 BEFOLKNING 11 ÆLDREBEFOLKNINGENS UDVIKLING 12 ALDERSFORDELING OG BOLIGFORHOLD 14 UDVIKLING I ANTAL HJEMMEBOENDE
Læs mereKommentarer til Hillerød benchmarking-analysen April 2015
er til Hillerød benchmarking-analysen April 2015 til Tabel 1 og 2: Geografisk er Hedensted dobbelt så store som de to andre kommuner Befolkningstal og andel af ældre 65+ er sammenlignelig mellem de tre
Læs mereNote Område Beløb i 1.000 kr. Sundhedsudvalget 1.111 Egentlige tillægsbevillinger 12.000 Finansieret til/fra andre udvalg -10.889
Budgetopfølgning pr. 31. marts 2014 Udvalg: Sundhedsudvalget Note Område Beløb i 1.000 kr. Sundhedsudvalget 1.111 Egentlige tillægsbevillinger 12.000 Finansieret til/fra andre udvalg -10.889 10.1 10 Social
Læs mereSocialforvaltningens driftsbudget 2013
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for tværgående kontorer NOTAT Bilag 1c. Generel beskrivelse af Socialudvalgets budget Det fremgår af Økonomiforvaltningens indkaldelsescirkulære for budgetforslag
Læs mereSÆH-udvalgets anbefalinger i forhold til benchmarkanalysen på ældreområdet
Til Hjørring Byråd Nørregade 2 9800 Hjørring Telefon 72333333 Fax 72333035 www.hjoerring.dk 1. September 2015 SÆH-udvalgets anbefalinger i forhold til benchmarkanalysen på ældreområdet I forbindelse med
Læs mere2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover
Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes
Læs mereBesvarelse af spørgsmål fra Trine Schaltz (F) vedrørende udgifter på ældrepleje i 6-byerne.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen NOTAT Besvarelse af spørgsmål fra Trine Schaltz (F) vedrørende udgifter på ældrepleje i 6-byerne. Medlem af Borgerrepræsentationen Trine Schaltz (F) har den 10. juni 2009
Læs mereSocialstatistik i Odense Kommune 1996-2000.
NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Erhvervs- og Planlægningskontoret Socialstatistik i Odense Kommune -. Nr. 3 Oktober 00 Dette nyhedsbrev viser en i antallet af modtagere af en række
Læs mereForslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune. 25. juni 2014
Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune 25. juni 2014 Disposition Hvad er en demografimodel? Viborg Kommunes nuværende model Principperne i en ny model Forudsætningerne i en ny model
Læs mereHjemmehjælp til ældre
ÆLDRE I TAL 2017 Hjemmehjælp til ældre - 2016 Ældre Sagen Juli 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereKvinder halter bagefter på løn
Selvom Danmark internationalt set klarer sig godt, når det kommer til ligestilling, er der en markant forskel på lønindkomsten for kvinder og mænd i Danmark. Noget af forklaringen bunder i, at flere kvinder
Læs mereVurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal
Læs mereNOTAT: Kommunale benchmarking: Service og produktivitet
Beskæftigelse, Social og Økonomi Økonomi og Analyse Sagsnr. 241968 Brevid. 1730349 Ref. KTH Dir. tlf. 46 31 30 60 kirstenth@roskilde.dk NOTAT: Kommunale benchmarking: Service og produktivitet 29. august
Læs mereMotivation og valg af uddannelse. - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004. Horsens. Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere
Motivation og valg af uddannelse - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004 Horsens Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere Skolebesøg 2004 I løbet af 2004 besøgte Arbejdsmiljøinstituttet (AMI)
Læs mereStørst forbrugsvækst blandt personer over 60 år
Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Personer over 60 år har haft den største fremgang i forbruget de seneste ti år. Mens den reale vækst i forbruget for personer over 60 år har været på 13-15
Læs mereBeregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1
Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter
Læs mereI det følgende analyseres en række væsentlige nøgletal, dels overordnede nøgletal og dels nøgletal for kommunens enkelte sektorer.
Benchmarkanalyse I det følgende analyseres en række væsentlige nøgletal, dels overordnede nøgletal og dels nøgletal for kommunens enkelte sektorer. Analysen er udarbejdet som en benchmarkanalyse, hvor
Læs mereSammenligning af nøgletal for Samsø og Århus kommuner
Århus Kommune Økonomisk Afdeling Den 3. september 2004 Notat Emne Til: Til: Kopi til: Udarbejdet af Tlf. nr: Sammenligning af nøgletal for Samsø og Århus kommuner [modtager] [godkendelse, orientering]
Læs mereTabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.
25. juni 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: STOR STIGNING I ARV Den gennemsnitlige efterladte arv var i 2006 på 650.000 kr., hvilket er en stigning på næsten 60 procent siden 1997,
Læs mereStor ulighed blandt pensionister
Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.
Læs mereBefolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022
Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen
Læs mereRegnskab 2009. Vedtaget budget 2010. Ældreområdet 532,7 533,2 529,2 538,9 9,7 Socialområdet 209,0 225,0 227,4 227,9 0,5
Side 1 af 7 Budgetkontrol april Økonomisk oversigt Ældreområdet 532,7 533,2 529,2 538,9 9,7 Socialområdet 209,0 225,0 227,4 227,9 0,5 Socialområdet excl. rammeaftaleinstitutioner 213,9 236,2 237,3 237,1-0,2
Læs mereFælles kommunal ledelsesinformation på dagtilbudsområdet. Endelig beskrivelse af indikatorer
Fælles kommunal ledelsesinformation på dagtilbudsområdet KL Endelig beskrivelse af indikatorer KL Fælles kommunal ledelsesinformation på dagtilbudsområdet Endelig beskrivelse af indikatorer Rambøll Management
Læs mereForbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Frederiksberg Kommune
Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Kommune 2.500 Figur 1: Udvikling i udgifter til kommunal medfinansiering pr. indbygger 2007-2011 2.000 1.500 1.000 FK RH 500 - * I 2010 var
Læs mereResultatrapport 2/2012
Resultatrapport 2/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten
Læs mereÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016
ÆLDRE I TAL 2016 Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereForskerbeskyttelse i CPR 2008
Danmarks Statistik, Metode 16. janaur 2008 Statistisk metode BNL Forskerbeskyttelse i CPR 2008 Antallet af personer med forskerbeskyttelse har siden år 2000 været kraftigt stigende, og det stiger fortsat.
Læs mereVelfærdspolitisk Analyse
Velfærdspolitisk Analyse Opholdstiden på forsorgshjem og herberger stiger Borgere i hjemløshed er en meget udsat gruppe af mennesker, som ofte har komplekse problemstillinger. Mange har samtidige problemer
Læs mereStigende pendling i Danmark
af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig
Læs mereNøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune - November 2013
Nøgletalsrapport for Hjemmen Faxe Kommune - November 2013 Centerstaben for Sundhed og Pleje Centerstaben har udarbejdet en analyse af visiterede ydelser til personlig og praktisk på udekørende grupper.
Læs mereIndlæggelsestid og genindlæggelser
Kapitel 6 57 Indlæggelsestid og genindlæggelser Den gennemsnitlige indlæggelsestid benyttes ofte som et resultatmål for sygehusbehandling, idet det opfattes som positivt, at den tid, hvor patienterne er
Læs mere5 Muligheden for byggeri af boliger for ældre, ældre sindslidende og ældre udviklingshæmmede borgere
5 Muligheden for byggeri af boliger for ældre, ældre sindslidende og ældre udviklingshæmmede borgere Nedenstående afsnit er blevet til i et samarbejde mellem Socialudvalget og Ældre- og Sundhedsudvalget.
Læs mereJobfremgang på tværs af landet
1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K
Læs mereANALYSE. Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012. København, september 2012. www.fsr.dk
København, september 2012 Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012 ANALYSE www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen
Læs mereNotat. Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget. a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration.
Notat Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration. Dato: 25. februar 2010 Sags nr.: 09/24068 Sagsbehandler: MBM
Læs mereHjemmehjælp til ældre
ÆLDRE I TAL 2017 Hjemmehjælp til ældre - 2016 Ældre Sagen Juli 2017/Januar 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mereHjemmehjælp til ældre
ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre - 2015 Ældre Sagen Juli 2016/januar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mereSkatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København
Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til 5 pct. har en helt skæv fordelingsprofil, både når man ser på indkomster og
Læs mere25. marts 2015. I 1000 kr. 2015 Rammestyret 32.414 Indsatsstyret Udsatte børn og unge 63.628 Specialundervisning 58.705 Total 154.
Bilag 1 til Masterplan for specialundervisningen i 2015-2018: Økonomisk redegørelse Denne masterplan vedrører kun den del af det indsatsstyrede område for specialundervisning. Den økonomiske masterplan
Læs mereHjemmehjælp til ældre
ÆLDRE I TAL 2018 Hjemmehjælp til ældre - 2017 Ældre Sagen Oktober 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mere1. En analyse af, hvis kønssammensætningen og jobfunktionerne var ens i de tre sektorer
N O TAT Sygefravær i kommunerne, staten og det private 1. En analyse af, hvis kønssammensætningen og jobfunktionerne var ens i de tre sektorer Inspiration til undersøgelsen I kronikken Offentligt sygefravær
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK
KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK SÅ SB Statistisk Årbog
Læs mereKommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE maj 2016 Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden Der er et årligt besparelsespotentiale på ca. 7 mia. kr., hvis de dyreste kommuner sænkede deres nettodriftsudgifter
Læs mereNotat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG
Læs mereNOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012
Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 239222 Brevid. 1716438 Ref. LAOL Dir. tlf. 4631 3152 lasseo@roskilde.dk NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012 20. august
Læs mereÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017
ÆLDRE I TAL 2017 Antal Ældre - 2017 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereDET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV
DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV SEPTEMBER 2008 Udgivet af: Kontoret for Sundhedsstatistik, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Sundhedsstatistik 1216 København K. Telefon: 72 26
Læs mereÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016
ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereHver sjette er blevet mobbet på arbejdet
5. marts 2015 Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet FOA gennemførte i januar 2015 en undersøgelse, der viste, at hver sjette FOA-medlem inden for de seneste 12 måneder har været udsat for mobning, mens
Læs mereNOTAT. Udgiftsstigning på det specialiserede socialområde - yderligere udredning
SOLRØD KOMMUNE JOB- OG SOCIALCENTERET NOTAT Emne: Til: Udgiftsstigning på det specialiserede socialområde - yderligere udredning Byrådet Dato: 2. maj 2014 Sagsbeh.: Vinnie Lundsgaard / Maibritt Kuszon
Læs mereBudget 2012 25,3 23,8 27,3 27,6 23,5 24,7 24,9
1 INDKOMSTOVERFØRSLER Udgiftsandel af de samlede nettodriftsudgifter i procent Budget 212 25,3 23,8 27,3 27,6 23,5 24,7 24,9 Herning Holstebro 23,8 25,3 Horsens Randers 27,3 27,6 Silkeborg Skive Viborg
Læs mereFremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere
Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders
Læs mereSammenfatning af pointer fra KORA rapport udført for Fredensborg Kommune.
Sammenfatning af pointer fra KORA rapport udført for Fredensborg Kommune. KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, har af Fredensborg Kommune fået til opgave, at udarbejde
Læs mereFolkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012
Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012 Af Mathilde Molsgaard & Line Steinmejer Nikolajsen Sammenfatning Flere skoler planlægger i den tre-årige periode 2010-2012 med et timetal, der overholder
Læs mereFaktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at:
Faktaark: Vilkår Undersøgelsen viser at: Den ugentlige arbejdstid ved job i udlandet er gennemsnitligt 47 timer Mere end 3 ud af 4 djøfere ansat i udlandet angiver, at aftenarbejde er en del af arbejdet
Læs mereInternt notatark. Kolding Kommune. Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ]
Internt notatark 2011 Kolding Kommune Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ] Centralforvaltningen Kvalitet og indkøb Kvalitet og controlling Dato 6. september 2011
Læs mereVandringer til og fra Grønland 1981-2003
Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2
Læs mereÆldre Sagen December 2017
ÆLDRE I TAL 2017 Efterløn - 2016 Ældre Sagen December 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:
Læs mereINDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST
17. april 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST Potentialet for den offentlige sektors økonomi ved indvandrere er stor. Kommer indvandrere samt deres efterkommere
Læs mereDet bemærkes i øvrigt, at når intet andet er angivet, er der for nøgletallet tale om nettoudgifter.
Internt notat Økonomisk forvaltning, Økonomistaben 17.august 2016 Notat vedr. centrale nøgletal Med nærværende notat forelægges for Byrådet en række af Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal.
Læs mereFakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 KØBENHAVN Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på
Læs mereDen nye personaleomsætningsstatistik
Den nye personaleomsætningsstatistik Personaleomsætningsstatistikken har (i lighed med ligestillingsstatistikken) fået sin egen placering på KRL s hjemmeside undr Statistik og tal (eller via dette link:
Læs mereAMK-Øst 15. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Bornholm
AMK-Øst 15. januar 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm Januar 2016 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter
Læs mere