Naturen i December. December betyder den tiende. Den var den tiende måned efter den gamle romerske kalender.

Transkript

1

2 Naturen i December December betyder den tiende. Den var den tiende måned efter den gamle romerske kalender. Det gamle, middelalderlige danske navn var kristmåned (dvs. den måned, hvor man fejrer Kristi fødsel) eller julemåned. Vejret i december: Decembers klima (landsgennemsnit): Temperatur 2,2 Solskinstimer 43 Nedbør 66 mm Nedbørsdage 12 Fugtighedsgrad 91 % Antal tågedage 9 Antal tordendage 0,13 Antal snedage 4,2 Vindstyrke (0-12) 3,6 Blæstdage. (vindstyrke 6 og derover) 4,3 Dagens længde er ved månedens begyndelse 7 timer og 24 minutter, hvorefter dagene aftager indtil årets korteste dag, vintersolhverv, som regel den 22. december, hvor den er på 6 timer og 56 minutter. Derefter begynder længden atter at tiltage med 7 minutter ved månedens slutning. Solens op- og nedgangstider: Den 1. december står solen op klokken 8.16 og går ned klokken Den 15. december står solen op klokken 8.35 og går ned klokken Laveste temperatur i december er målt i 1981 og er på minus 25,6 grader. Den koldeste december måned var i 1981 med minus 4 grader. Højeste december temperatur er målt i 1953 og er 14,5 grader. Varmeste december måned var i 2006 med 7,0 grader. Maksimum nedbør i december er 140 mm målt i Minimum nedbør i december er 7 mm målt i Gamle danske vejrvarsler: (Fra Ib Askholm: "Gamle danske vejrvarsler") December - første vintermåned. Kold december med megen sne varsler ganske hyppigt en god og meget frugtbar sommer. Giver december megen kulde, af korn bliver lofter og lader fulde. Hvis vejret er smukt i den første adventsuge, vil det gode vejr vare til jul. Sankt Nikolaj (6. dec.). Vejret på denne dag varsler hele julemånedens vejr. Sankt Anna (9.dec.). Hvis det er tøvejr på denne dag, skulle vinteren som helhed blive mild. Grøn jul varsler hvid påske. Hvid jul varsler grøn påske. Hvid jul giver dårligt fastelavnsvejr. Solskin i julen varsler et stormfuldt, men frugtbart år. Tåge i julen varsler regn i 100 dage (en mild vinter).

3 Nytårsaftensdag (31. dec.). Det varsler dårligt for næste års høst, hvis det regner på denne dag. Hvad sker der i naturen? mange af skovens barkbiller overvintrer i særlige vintergange i barken hanulken vogter æg på havbunden i skovene strejfer mejserne om i blandede flokke vintersæden står med grønne spirer ålekvabben føder unger dompappen viser sig i haverne Dompap laksene gyder i de vestjyske åer, kun de færreste har kræfter til at svømme tilbage til havet er det meget koldt, tilbringer grævlingen flere døgn i sin hule på vindstille, solrige dage kan vintermyggene ses i småflokke strandkrabben lægger æg, der sidder fast på dens halefødder frostmålere (små sommerfugle) er stadig aktive ved 4-5 graders varme fasanerne søger nattesæde i træer agerhønsene færdes i flokke på fugle ringduer kommer nordfra, visse år i store mængder dammuslingen gyder hasselmusen (syvsoverfamilien) sover vintersøvn i hule træer, fuglekasser og lignende ålene graver sig ned i mudderbunden musvågerne ses tit på jorden, hvor de jager regnorme mosegrisen lever det meste af vinteren under jorden, og den afgnaver løvtræernes rødder rådyrets leje ses særlig nemt om vinteren, fordi både sne og løv er skrabet bort friske muldvarpeskud kan ses hele vinteren i milde vintre kan den brune rotte yngle vindrosler og snespurve kommer til Danmark uglernes skrig kan høres om natten ved vandløb med stærk strøm kan man se vandstæren fx ved Slette å

4 Vandstær stor flagspætte kan indfinde sig ved foderbrættet gråspurvene søger tæt sammen for at holde varmen skovhornugler fra Skandinavien og Finland kommer til landet mulighed for at finde overvintrede flagermus i udhuse, på lofter o.l. marsvinet forlader Østersøen og svømmer gennem Lillebælt nældens takvinge og dagpåfugleøje overvintrer ofte på lofter og i udhuse pattedyrenes gnav på træer og buske kan iagttages på søernes bund ligger frøerne i dvale citronsommerfuglen sidder i vinterdvale mellem lave planter snelopper springer rundt i klitterne, hvor man finder dem i sandet, mellem mos eller på sneen fortsæt selv Edderfugle flokkes på lavvandede områder i havet. De danske edderfugle overvintrer hovedsagelig i vore egne farvande. Her får de besøg af enorme mængder af trækgæster fra Fennoskandia. Her dykker de hovedsagelig efter blåmuslinger, sekundært efter andre muslinger, snegle samt krabber og fisk. En flok edderfugle er et broget syn. Spraglede gamle hanner, knap så spraglede unge hanner og brune hunner. Edderfuglen er året rundt Danmarks mest almindelige dykand. Edderfuglen er én af de største af dykænderne, 63 cm. Edderfuglen har en meget karakteristisk hovedprofil.

5 Egern har en tyk vinterpels for at klare kulden. Pelsskiftet starter ved haleroden og bevæger sig fremefter. Kun hårene på halen og øerne skiftes ikke før vinteren. Vinterpelsen er lidt mere grålig end sommerpelsen. Træløberen har en helt speciel fødesøgningsteknik. Træløberen er en af de få fugle, som kan klatre op ad træstammer, men ikke ned. Træløberen begynder nederst på stammen og bevæger sig på spættemanér med halen som støtte rykvis opad, normalt i en spiral. Når den er nået et stykke op, flyver den videre til foden af et nyt træ osv. Træløberen lever fortrinsvis af insekter og spindlere (edderkopper og mejere). Fuglen er normalt meget tillidsfuld. I vintertiden ses træløberen ofte i mejseflokke, såkaldte mejsetog. Birketræernes bark adskiller sig ved deres hvide farve fra de øvrige træers bark. Farven skyldes harpiks- og luftfyldte rum i barken. Barken skræller af i flager, fordi den består af lag af tyndvæggede og tykvæggede celler, som let skilles fra hinanden. I Danmark vokser bl.a. dunbirk og vortebirk. Dunbirk vokser gerne på fugtig bund, og vortebirk vokser gerne på tør bund. Begge arter bliver omkring 25 meter høje. Dunbirken var blandt de første træer, der indvandrede efter istiden for ca år siden. Halsbåndmusen er en fremragende klatrer, som ofte overtager fuglenes redekasser om vinteren. Tømte blommekerner, kirsebærsten og hasselnødder er tegn på, at musen har fundet et bo eller en ædeplads, som er godt beskyttet mod fjender. Sangsvaner er vintergæster i Danmark, hvor de kan ses i store flokke både i vand og på land. Ofte går fuglene rundt på marker for at finde noget at spise. På markerne ud mod Limfjorden kan der ses store flokke. Sangsvanerne har lært at finde nye fødekilder i landbrugslandet, for eksempel i form af vintersæd og raps. Sangsvaner yngler nord og øst for Danmark. I flugten bruger sangsvanen sin smukke og markante stemme, der kan høres langt væk. Sangsvanen har ingen vingelyd. Sangsvanen har gult næb, det har knopsvanen ikke. De er af samme størrelse, 155 cm. Sangsvanen holder normalt halsen strakt, det gør knopsvanen ikke. Sammen med sangsvaner kan der også ses pibesvaner. Enkelte sangsvaner er begyndt at yngle i Danmark.

6 Skovhornugler fra Skandinavien og Finland kommer til Danmark. Nogle steder samles de på fælles overnatningssteder. Uglerne sidder lidt spredt, men alligevel inden for et afgrænset område. De samme områder benyttes år efter år. På nogle overnatningspladser kan der sidde op til 30 ugler. Lige før det bliver rigtig mørkt, flyver uglerne ud på jagt efter mus. Skovhornuglen kan kendes på de lange fjerhorn og har orangegule øjne. Uglens overside er brun, og undersiden er lyst gulbrun med mørke sildebensmønstre. Skovhornuglen er en ret almindelig ynglefugl i Danmark. Bladmosdyr findes ofte i opskyl på stranden, og især langs den jyske vestkyst. Mosdyr findes fra lavt til dybt vand, meget almindeligt i Nordsøen. Bladmosdyr kan umiddelbart ligne alger. Dyrene, der er ganske små, filtrerer føde fra vandet. Bladmosdyrene kan danne op til 15 cm høje kolonier og blive flere år gamle. De lugter af citron. I den kolde årstid vokser mosdyrene næsten ikke. Musvåger og fjeldvåger fra nord er kommet til Danmark for at tilbringe vinteren på åbne marker og enge. Man ser dem ofte sidde på udkig på en hegnspæl. Her bliver de let opdaget af krager, som ikke lader dem i fred, før de flyver bort. Musvågen er Danmarks almindeligste rovfugl. Ca ynglepar. Fjeldvågen yngler ikke i Danmark, men ses på trækket. En del fjeldvåger overvintrer her i landet, og de kan ses over det meste af landet. I år, hvor der ikke er mange lemminger (gnavere) mod nord, kan der næsten være invasion af fjeldvåger her i landet. Fjeldvågen kaldes også vintermusvåge og låddenbenet musvåge. Hvinænder I søer og på lavvandede havområder ligger flokke af hvinænder. Man kan allerede nu se de sorthvide hanner gøre kur til hunnerne. De lægger hovedet bag over ryggen, mens de svømmer omkring hunnerne. Når hvinanden flyver op, hører man en hvinende lyd, som har givet fuglen navn. Heksekoste Nu, hvor birketræerne har tabt løvet, er det let at se de såkaldte heksekoste. Det er store klumper af sammenfiltrede grene, som skyldes vækst fra masser af knopper. Heksekosten opstår, når en bestemt svamp angriber træet og stimulerer dannelsen af knopper. Snelopper springer omkring i klitterne, hvor man finder dem i sandet, mellem mos eller på sneen. Hvis man forsøger at fange dem, bliver de ellers så livlige dyr pludselig rolige. De forsøger at undgå fjender ved at foregive, at de er døde. Bøgen har ikke alle steder tabt bladene. De bliver siddende indtil foråret på unge bøge og på de nederste grene af store træer. Også bøgehække beholder bladene om vinteren. De visner og danner et tæt brunt løvhang, som mange fugle har glæde af. Fuglene kan søge beskyttelse mellem bladene, når de skal hvile og sove. Bøgen er Danmarks nationaltræ. Den indvandrede allerede i den yngre stenalder. Kilde:

7 Fødselsdage i december Vi ønsker rigtig hjertelig tillykke til Grethe B. Hansen, bolig 501, den 5/12 Arne Skrøjer, bolig 219, den 15/12 Lissi J. Breidahl, bolig 218, den 19/12 Karen E. HenneBerg (Lis), bolig 107, den 20/12

8 Nye beboere Vi byder rigtig hjertelig velkommen til Winnie Ingemann Jensen Bolig 301 Karla Kristine Laursen Christensen Bolig 106 Velkommen til Plejecentret Skanselyet

9 Vi har mistet Jytte Jørgensen Edith Johanne Katrine Andersen Connye Lillian Pedersen Æret være deres minde

10 Det sker i december måned 1 Lillys strikkeklub kl Kliims tøjsalg kl i mødelokalet v. broen 3 Gudstjeneste i Forsamlingshuset kl Søndag 7 Banko kl. 14 i Forsamlingshuset 50 Lillys strikkeklub kl Drabantgarden i Forsamlingshuset kl Besøg af hunde og hundehvalpe i Forsamlingshuset kl Jule teater i Forsamlingshuset kl Søndag Luciaoptog kl Banko kl. 14 i Forsamlingshuset Beboerjulefrokost i Forsamlingshuset kl Gudstjeneste i Skansebo kl (kun for Skansebo) Julehygge i Forsamlingshuset kl Søndag Lillys strikkeklub kl Julegudstjeneste i Forsamlingshuset kl juledag juledag 27 Søndag

11 Det kommer til at foregå i mødelokalet ved broen kl

12 Der er banko på de følgende dage: 7/12 og den 14/12 Spillet starter klokken Kom i god tid, da der skal betales og vælges plader Ligesom i november, vil der være en lodtrækning i december måned. Når du betaler for pladerne, får du udleveret et nummer Der vil i pausen, af de 4 bankospil der spilles, blive trukket et nummer. Kom og spil med, og få nogle hyggelige timer sammen med os. Vi ses Vennerne

13 Drabantgarden kommer d. 8. december kl. 19 og spiller julemusik i Forsamlingshuset. Der serveres gløgg og småkager. Kommer du?!

14 Skanselyets venner Er blevet enige om, at der i december måned ikke er Cafe-dag, Kortspil og Musik og sang Skansebio Oplæsning Der kommer i stedet for besøg af et Teater, Musisk underholdning samt Drabant garden

15 Julehygge i Skansebo.

16

17 Skanselyet får besøg af 8 små Labrador hvalpe Vores besøgshund Lykke samt hendes hundesøster LuLu kommer forbi med Lulu s 8 små søde hundehvalpe på 6 uger, som meget gerne vil kæles og nusses. Så kom op i Forsamlingshuset torsdag den 10. december 2015 kl og brug en times tid sammen med de dejlige hundehvalpe. Der vil være kaffe/te og saftevand samt et dejlig stykke hjemmebagt kage.

18 Lørdag den 12. december klokken til kommer der et one-woman teater, hvor det er skuespiller Nonny Sand som opfører stykket Julebænken, - som er en erindringsforestilling Forestillingen er en varm og sjov fortælling om en tossegod kvinde, der elsker jul. Der er tilmelding på kontoret, da det er muligt til denne forestilling, at tage en pårørende med som gæst Tilmelding er nødvendig, så vi ved hvor meget vi skal købe ind Tilmelding senest den 10. december 2015 Teater - forestillingen er gratis.. Der vil blive serveret lidt kaffe og en småkage

19 Mandag den 14. december 2015 Igen i år kommer de søde luciabørn fra Firkløverens Børnehus i Gørløse og går rundt i gangene, med lys og synger for os alle sammen. De vil komme kl , så du må ud af fjerene i god tid, på denne dag, hvis du vil se og høre de søde luciabørn der kommer rundt i gangene Spørg de søde personaler om hjælp til at komme ud på gangen, hvis du ikke selv kan. God fornøjelse ønsker aktivitetsgruppen

20 Husk årets beboer julefrokost onsdag d. 15/12 kl i Forsamlingshuset. Vi skal have traditionel julefrokost med øl/vand, snaps, og hygge. Der vil være musik til arrangementet. Tilmelding via tilmeldingsblanketten, som er delt rundt i huset. Venlig hilsen Festudvalget

21 Julehygge I forsamlingshuset lørdag den 19. december 2015 fra klokken Der kommer en musiker og spiller musik og synger for os og med os. I er velkomne til at nynne og synge med på de strofer vi kan huske Han hedder Peter Sinding og han spiller alle de gode kendte julesange som vi alle kender så godt. Så kom op i forsamlingshuset, og tag gerne en pårørende med. Tilmelding på kontoret senest den 14. december. Vi glæder os til at se jer alle sammen. Peter Sinding vil hjælpe os alle med at komme i godt julehumør. Der vil være kaffe og gløgg Med æbleskiver og småkager i pausen Vi ses

22 de ember lokken v nnemarie und fra ræstevang irke vil der være ule - gudst eneste i forsamlingshuset Dine pårørende er meget velkomne til, at deltage sammen med dig jer.

23 Et nyt år starter, når denne måned slutter af, med et stort fyrværkeri Nytårsaften.. hele landet over Skanselyets Venner vil gerne sige jer alle sammen En STOR tak for 2015, hvor I, beboere og personale, har støttet op, om de arrangementer, som vi stabler på benene for jer. Tøseklubben, Cafe-onsdage Skansebio, Hygge-lørdage Banko, Strikkeklubben Sang og musik-dagene, Spille dage Højtlæsning, Gudstjeneste Tage på tur gruppen Det er en sand fornøjelse, at I støtter op om vores Venne - forening, når vi hører beboernes begejstring og ser deres glade ansigter efter et arrangement. Glædelig Jul og godt Nytår til alle. Vi ses i 2016

24 Kære alle beboere og familie, Skanselyets venner, personalet på Skanselyet. ønskes alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår. I De bedste hilsner Anette Schiøtt og Caroline Risegaard Jensen Personaleleder områdeleder og Lone Kofoed. plejecenterleder

25 10 vigtige juleråd imod brand Julen er lig med hygge og masser af levende lys. Men juledekorationer, adventskranse og juletræer med levende lys hører til de traditionelle brandårsager hvert år. Brugt med omtanke er levende lys nærmest ufarligt, men brugt forkert kan det være overordentligt brandfarligt. Derfor er der al mulig grund til at være ekstra opmærksom, når gran og lys bringes ind i vores bolig. Her er 10 vigtige råd om at forebygge brand og hvad du gør, hvis uheldet alligevel skulle ske. Brug ikke levende lys i juledekorationer i stedet kan bruges batteridrevene lamper, der ser ud som levende lys. De kan købes hos de større dagligvarebutikker eller elektrikere. Hvis du vil have levende lys, så tænk på følgende: Anbring lyset i en stabil, ubrændbar stage. Husk at slukke lyset. Gå aldrig fra levende lys. Anbring ikke levende lys i nærheden af gardiner og let antændeligt ting, samt placer lysene på juletræet, så flammen ikke kan antænde grene og pynt. Pas især på adventskranse og dekorationer. Det sikreste er at holde lys og dekorationer hver for sig eller at brandimprægnere dekorationerne. Imprægneringsvæsken kan købes hos de større dagligvarebutikker eller i byggemarkeder. Du kan også selv lave brandimprægneringsvæske. Bland vand og ammoniumsphosfat (kan købes ved Matas) og mæt dekorationen. Hav altid slukningsudstyr ved hånden. En almindelig vandkande med spreder eller en blomsterforstøver er effektiv. Du kan også ryste en sodavand og sprøjte ud over det der brænder. Hold altid øje med gryder og pander på komfuret. Hvis der går ild i fedtstof: Læg låg på, så ilden kvæles, og sluk for varmen. Skulle uheldet være ude: Alarmer brandvæsen og ambulance på telefon 112

26 Hjemkomst juleaften og nytårsaften Kære beboere, Kære familier! Belært af de sidste års erfaring vil vi opfordre jer til at hjælpe både din egen kære og personalet juleaften. Vi vil rigtig gerne have af vide, når I er kommet tilbage på Skanselyet. Fortæl os det, ved at trykke på tilkald. Vi vil derefter hurtigst muligt at komme beboeren til hjælp. Hvis I har mulighed for det, må I også rigtig gerne give en hjælpende hånd, ved evt. at gøre nat klar. Med ønsket om en rigtig glædelig jul og et godt nytår til alle. De bedste hilsner Lone Kofoed. plejecenterleder

27 Jul og nytårsplanlægning For at kunne planlægge juleaften og nytårsaften i de enkelte afdelinger ville det lette planlæggerens arbejde, hvis I kunne give personalet besked på: om i er: - Er hjemme eller ude den 24/12 & 31/12. - Får besøg, og spiser i egen bolig - Spiser i fællesarealet Med venlig hilsen personalet

28 Til alle Skanselyets beboere med familie Og Skanselyets venner Reserver datoen d.25 eller d. 26. januar kl Til dialogmøde med ledelsen på Skanselyet Hvad skal der til for at det bliver attraktivt for jer? Kom med jeres ideer til, hvad der vil gøre hverdagen bedre. Vi byder på et let tragtement. Nærmere invitation kommer i næste Skansepost.

29 Frisører som kommer her i huset. Fodterapeut Anette Schou Hansen er her onsdage. Tidsbestilling ring Redaktør af Skanseposten: Sekretær Trine Wittendorf Reich & Gurli fra Skanselyets Venner