Forslag til Natura 2000-plan Centrale Storebælt og Vresen Natura 2000-område nr. 116 Habitatområde H100 Fuglebeskyttelsesområder F98 og F73

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Centrale Storebælt og Vresen Natura 2000-område nr. 116 Habitatområde H100 Fuglebeskyttelsesområder F98 og F73"

Transkript

1 Forslag til Natura 2000-plan Centrale Storebælt og Vresen Natura 2000-område nr. 116 Habitatområde H100 Fuglebeskyttelsesområder F98 og F73

2 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan Centrale Storebælt og Vresen. Natura 2000-område nr Habitatområde H100, Fuglebeskyttelsesområder F98 og F73 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven, målsætninger, indsatsprogram, Natura 2000-planer, Centrale Storebælt og Vresen, marsvin, ederfugl, splitterne, Sprogø, Halsskov Rev. Udgiver: Ansvarlige institutioner: Miljøcenter Odense Miljøcenter Nykøbing F C.F. Tietgens Boulevard 40 Fejøgade Odense SØ 4800 Nykøbing F Copyright: By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet Sprog: Dansk År: 2010 ISBE nr ISBN nr Dato: 1. september 2010 Forsidefoto: Ederfugle ved Storebæltsbroen. Foto: Thorbjørn Sund. Resume: Forslag til Natura 2000-plan for Centrale Storebælt og Vresen (nr. 116). Natura 2000-planen skal sikre gunstig bevaringsstatus for områdets udpegede arter og naturtyper. Området og truslerne mod de udpegede naturtyper og arter beskrives, og der fastlægges målsætninger og indsatser for naturtyperne og arterne. Der foretages en strategisk miljøvurdering af planen. Må citeres med kildeangivelse

3 Indhold Forord...4 Natura 2000-planlægning...5 Natura 2000-planen er bindende for myndighederne...6 Områdebeskrivelse...7 Trusler mod områdets naturværdier Igangværende pleje og genopretning Tilstand og bevaringsstatus/prognose Vurdering af tilstand Vurdering af bevaringsstatus/prognose Målsætning Overordnet målsætning for Natura 2000-området Konkrete målsætninger for naturtyper og arter Modstridende interesser Indsatsprogram Generelle retningslinjer Konkrete retningslinjer Generelle retningslinjer Konkrete retningslinjer Forslag til mulige virkemidler Sammenhæng og synergi med vandplan Strategisk miljøvurdering Bilag 1 Kort over Natura 2000-områdets placering og afgrænsning Bilag 2 Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler Bilag 3 Væsentlige naturforvaltningsmæssige opgaver Bilag 4 Miljørapport for Natura 2000-planen 3

4 Forord Forordet indskrives i den endelige plan. Marsvin er udpegningsgrundlag i Natura-2000 området Centrale Storebælt og Vresen. Marsvin ses hyppigt i Storebælt. Foto: Erhardt Ecklon. 4

5 Natura 2000-planlægning EU s Natura 2000-direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne) forpligter Danmark til at gøre den nødvendige indsats for at sikre eller genoprette en række sjældne, truede eller karakteristiske naturtyper og arter. Gennem en målrettet indsats i de udpegede Natura 2000-områder bidrager Danmark til at sikre den europæiske natur og dens mangfoldighed. Med henblik på at prioritere den nødvendige indsats udarbejder Byog Landskabsstyrelsen en Natura 2000-plan, der dækker hvert af de udpegede beskyttelsesområder. Natura 2000-planen er en sammenfattende plan, som både indeholder Natura 2000-skovplan for de skovbevoksede fredskovpligtige arealer og Natura 2000-plan for øvrige områder. Skov- og Naturstyrelsen er ansvarlig for de dele af den sammenfattende Natura 2000-plan, som vedrører skovbevoksede fredskovspligtige arealer. By- og Landskabsstyrelsen er ansvarlig for de øvrige dele af planen. Planen omfatter udpegningsgrundlaget, dvs. de naturtyper og arter, som området er udpeget for. Natura 2000-planens indhold er vist i figur 1. Natura 2000-planen består af følgende delelementer: BASISANALYSEN Beskrivelse af området Vurdering af trusler Igangværende naturpleje Vurdering af tilstand/ status Målsætning Indsatsprogram Strategisk miljøvurdering Figur 1. Opbygning af en Natura 2000-plan. 5

6 Natura 2000-planen er bindende for myndighederne Natura 2000-planen er bindende, således at alle myndigheder i deres arealdrift, naturforvaltning eller ved udøvelse af deres beføjelser i henhold til lovgivningen i øvrigt skal lægge Natura 2000-planen til grund. Planen forventes vedtaget i 2010, hvorefter kommunerne og Skov- og Naturstyrelsen udarbejder bindende handleplaner, som skal sikre gennemførelsen af Natura 2000-planen. Direkte statslig opfølgning i form af bekendtgørelser o.l. sker dog på grundlag af Natura 2000-planen. Offentlige lodsejere kan vælge at gennemføre Natura 2000-planen direkte i deres drifts- og plejeplaner. Planens målsætninger er bindende og skal desuden anvendes ved konsekvensvurdering i forbindelse med myndighedsudøvelse, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Indsatsprogrammets retningslinjer er ligeledes bindende og danner grundlag for områdets handleplan og eventuelle drifts- og plejeplaner. Natura 2000-planen koordineres med vandplanerne for hovedvandopland Storebælt, hovedvandopland Det Sydfynske Øhav og hovedvandopland Smålandsfarvandet og bliver ligesom disse revideret hvert 6. år. Mange fugle yngler eller raster på øen Vresen, som her grågæs. Hverken Vresen eller grågås udgør en del af udpegningsgrundlaget. Foto: Magnus Bruun Knudsen 6

7 Områdebeskrivelse Natura 2000-området består af det tidligere Natura-2000 område nr. 165, Sprogø og Halsskov Rev og det tidligere Natura 2000-område nr. 116, Vresen samt et nyt udpeget område langs Storebæltsbroen. Området afgrænses som vist på bilag 1 og figur 2. Figur 2. Natura 2000-område nr. 116 består af to tidligere Natura 2000-områder (Vresen samt Sprogø og Halskov Rev) og et nyt udpeget område. Natura 2000-området består af Habitatområde nr. H100 og Fuglebeskyttelsesområderne nr. F 98 og F73. Det ny område, der alene er udpeget af hensyn til beskyttelse af marsvin, er ikke omfattet af denne plan. Marsvin er også udpegningsgrundlag for det tidligere område ved Vresen. Planlægning for det ny/udvidede område vil først ske i 2. planperiode. Denne naturplan omfatter således kun de tidligere Natura områder Sprogø og Halsskov Rev samt Vresen. Disse områder har et samlet areal på ha hvoraf størstedelen udgør hav(8.572 ha). På samt i figur 3 og bilag 2 er der angivet hvilke naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget for dette område. 7

8 Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 100 Naturtyper: Rev (1170) Arter: Marsvin (1351) Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. 73 Fugle: Ederfugl (T) Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. 98 Fugle: Ederfugl (T) Splitterne (Y) Figur 3. Naturtyper, fugle og andre arter, der udgør udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Tal i parentes ved naturtyper og arter henviser til talkoder i habitatdirektivets bilag 1 og 2. Ved fuglearter: "T" = trækfugl, "Y" = ynglefugl. Havområdet udgør en del af Storebælt der er karakteriseret ved, at der, som i en stor flodmunding, foregår et møde mellem salt vand fra Kattegat og ferskere vand fra Østersøen. Der er således tale om meget dynamiske forhold i vandmasserne. Den sydlige del af området er relativt beskyttet, mens havområdet længere mod nord er stærkt påvirket af vind, strøm og bølger. Landområderne udgør Lejsø på det vestlige Sjælland samt øerne Sprogø og Vresen. Sprogø, der er en istidsaflejret moræneknold med mange sten, er efter anlæggelse af Storebæltsbroen ændret meget. Lejsø-området er opstået ved materialevandring, der har dannet en lagune omkranset af strandvolde. Omkring lagunen findes der strandeng. Vresen er resterne af en tidligere større bakkeø, der nu ved erosion og sedimentaflejringer er reduceret til en lav ø bestående af strandvolde og sand. Ingen af de pågældende naturtyper udgør en del af udpegningsgrundlaget. 8

9 Etableringen af Storebæltsbroen har ændret Sprogø både i areal og form. Foto: Sund og Bælt. Sprogø, Vresen og de mange tilstødende stenrev udgør en fortsættelse af det nord-sydgående bakkestrøg, der løber gennem Langeland og videre i en bue fra Lohals til Korsør. På lavt vand findes der omkring Vresen, Sprogø og ved Halsskov Rev store forekomster af sten, mens stenforekomsterne på dybere vand er blevet reduceret betydeligt som følge af tidligere tiders stenfiskeri. Stenrev har et rigt plante- og dyreliv. I området findes der muslingebanker, som tidligere især var udbredte omkring Sprogø og Halsskov Rev. Muslingebankerne udgør et vigtigt fødegrundlag for rastende andefugle og de store lavvandede havområder omkring Vresen, Sprogø og Halsskov Rev er derfor i vinterhalvåret levested for store flokke af rastende ederfugle. Ederfugl forekom tidligere i internationalt betydende antal dvs. med mere end 1 % af den samlede europæiske trækvejsbestand, men er gået betydeligt tilbage bl.a. i forbindelse med byggeriet af Storebæltsbroen, hvor mange muslingebanker blev ødelagt. Splitterne yngler til tider i et mindre antal på Sprogø og udgør her en del af udpegningsgrundlaget, fordi arten tidligere bidrog med en væsentlig større forekomst i området. Vresen er en vigtig ynglelokalitet for ederfugl og potentiel yngleplads for flere ternearter. Marsvin er udbredt i Storebælt med særlig stor hyppighed i det centrale Storebælt og omkring Vresen. Bestanden af marsvin i de indre danske farvande vurderes at være faldet markant mellem to optællinger i hhv og Sæler er blevet hyppigere i de senere år i Langelandssund og Storebælt. Lave øer/banker er vigtige opholdssteder for sæler ikke mindst i yngleperioden. 9

10 Svømmende sæl ved Vresen. Spættet sæl ses hyppigt omkring øen Vresen. For at have succes med at yngle har sæler brug for øer, der er beskyttet mod forstyrrelser om sommeren og efteråret. Sæler udgør ikke en del af udpegningsgrundlaget. Foto: Lotte Knudsen I basisanalyserne for Natura 2000-områderne 165 Sprogø og halsskov Rev samt 116 Vresen findes der en mere detaljeret gennemgang af området. Se Natura 2000-området ligger i Slagelse Kommune og Svendborg Kommune og indenfor vandplanområderne hovedvandopland Smålandsfarvandet, hovedvandopland Storebælt og hovedvandopland Det Sydfynske Øhav. Trusler mod områdets naturværdier I det følgende afsnit skal de oplistede trusler forstås som påvirkninger af naturtyper og arter, der er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Trusler er i den forbindelse aktuelt forekommende og konkrete påvirkningsfaktorer, der enkeltvis eller i samvirkning vil kunne forhindre, at naturtyperne og arterne opnår gunstig bevaringsstatus. Det kan dog også være potentielle påvirkningsfaktorer i det omfang, der er viden om, at påvirkningerne periodevis er forekommet i området, men aktuelt ikke er til stede. Aktuelle påvirkninger, der f.eks. reguleres internationalt eller i anden sammenhæng, og derfor ikke er et anliggende for Natura 2000-planen, kan også fremgå, men vil ikke være en del af denne Natura 2000-plans indsatsprogram. 10

11 Næringsstofbelastning via luften og afstrømning fra land udgør en trussel mod områdets havområder. Selvom belastningen af havområderne over de seneste årtier er reduceret, er den fortsat så høj, at miljøtilstanden i Storebælt ikke er stabil. Således forekommer der i dele af året udbredt iltsvind i de dybere dele af Storebælt, og der optræder jævnligt masseopblomstringer af planteplankton og løst drivende alger. Bundfaunaens sammensætning og fiskebestandene påvirkes negativt af disse forhold og dermed påvirkes fødegrundlaget for marsvin og terner, der lever af fisk. I tilfælde af iltsvind påvirkes ederfugl også negativt. Pesticider og andre miljøfarlige stoffer tilføres fra spildevand, landbrug, havbrug, havne, skibsfart mm til havområderne og er en trussel for dyrelivet tilknyttet de marine naturtyper i de indre danske farvande. Der er fundet høje koncentrationer af flere miljøfarlige stoffer bl.a. TBT, PCB og PAH i sediment og muslinger i de nærliggende områder ved bl.a. Storebæltsbroen, Langelandssund og Nyborg Fjord. Der er målt høje koncentrationer af miljøfarlige stoffer i marsvin fra de danske farvande sammenlignet med andre havdyr og sammenlignet med marsvin fra farvande udenfor de danske. Umiddelbart uden for området er udpeget to klappladser, og gennem området foregår en betydelig skibsfart. Klapning kan øge sedimentationen i Natura 2000-området, ligesom det kan belaste området med miljøfarlige stoffer. Råstofindvinding i form af stenfiskeri har tidligere fjernet store mængder af sten fra stenrevene, hvilket har store konsekvenser for det marine dyre- og planteliv. Denne form for råstofindvinding er dog ophørt. Invasive arter. Store forekomster af den invasive ribbegople (Mnemiopsis leidyi) kan udgøre en trussel for dyrelivet i flere af områdets marine naturtyper. Ribbegople udgør især en trussel mod fiskeyngel, som er tilknyttet de marine naturtyper, men også voksne fisk er truet, da ribbegoplen spiser deres fødegrundlag. Der er indtil videre ikke kendskab til bekæmpelsesmetoder rettet mod denne art. Tilgroning På højereliggende arealer af Lejsøområdet samt i de våde dele er der tendens til tilgroning i buske hhv. høje urter. Området græsses dog af kvæg, som holder det meste nede, og så længe der opretholdes en forholdsvis intensiv græsning, er der mulighed for etablering af en hættemåge- og splitternekoloni i området. Både havterne og dværgterne yngler i området. Ved evt. driftsophør vil området gro til, og de jordrugende kystfugle forsvinde. 11

12 Anlæg og aktiviteter De store broarbejder i 1990 erne inkluderede meget store sandflytninger og udgravninger og meget trafik i området. Det medførte, at fødegrundlaget for både splitterne og ederfugl blev reduceret. Antallet af ederfugle i området faldt drastisk under broarbejdet. Virkningerne af broarbejdet, herunder især bortgravningen/overlejringen af blåmuslingebankerne ved Sprogø, kunne være en årsag. Rastetallene for ederfugl er stadig små i forhold til tidligere tiders antal. Et kvalificeret bud på de mulige årsager kræver dog nærmere undersøgelse. Forstyrrelser. Forstyrrelser fra færdsel og rekreative aktiviteter er en trussel mod områdets ynglefugle samt rastende og fouragerende havfugle. Forstyrrelsen af ynglefugle er størst i Lejsøområdet. Forstyrrelser medvirker til at splitternen og dens beskytter, hættemågen, ikke etablerer sig i laguneområdet, selvom arealet strukturmæssigt er potentielt som yngleplads. Forstyrrelser kan desuden have en negativ effekt på marsvin ikke mindst i deres ynglesæson. Prædation En stigende mængde sølvmåger på Sprogø medvirker til at reducere ynglemulighederne for splitterne, da sølvmågerne tager både æg og unger. Det er muligt, at ræv og andre rovdyr forekommer i Lejsøområdet, men set i lyset af god ynglesucces for en del kystfugle i området må frekvensen af rovdyr i området være forholdsvis beskeden. Der forekommer ikke rovdyr på Sprogø bortset fra sølvmåge og svartbag. Fiskeri med bundslæbende redskaber, hvorved der sker en fysisk ødelæggelse, dels ved fjernelse af bundflora og bundlevende dyr, og dels ved fjernelse af hårdbund, sten og skaller, er en trussel mod områdets rev. Omfanget af det aktuelle fiskeri kendes ikke. Den konkrete geografiske afgrænsning af de biogene rev udestår endnu. Fiskeri er vurderet som en trussel mod marsvin, idet dyrene kan blive fanget og drukne i garnene. For nogle fuglearter er fiskeri vurderet som en trussel i nogle områder mod arternes levested, herunder fødegrundlaget. Olieforurening. Området grænser op til T-ruten med intensiv skibstrafik. Rev og de store fugleforekomster er sårbare overfor forurening med olie fra udslip og grundstødte skibe. Truslen håndteres gennem Miljøstyrelsens olieberedskab og internationale aftaler. 12

13 Bevoksning af den invasive plante rynket rose på øen Vresen. Øen udgør ikke en del af udpegningsgrundlaget. Foto: Lotte Knudsen Igangværende pleje og genopretning Sprogø er i dag formelt et trafikanlæg, og A/S Storebælt foretager derfor pleje af arealerne bl.a. af hensyn til trafiksikkerheden. Det drejer sig om afgræsning med får og kalve, høslæt og rydning af træopvækst. Selskabet har dog udvidet plejen til hele Sprogø, og naturforvaltning og overvågning indgår i dag som en del af driften på Sprogø. Lejsøområdet er omfattet af en MVJ-ordning, og hele området afgræsses af kvæg. Til beskyttelse af fuglelivet er der på og omkring Vresen oprettet et vildtreservat med forbud mod færdsel og jagt i perioden 1. oktober til 30. juni. Der er ikke udført naturpleje i området. Tilstand og bevaringsstatus/prognose For nogle naturtyper er der udviklet et system til vurdering af den enkelte naturtypes aktuelle tilstand, som er et udtryk for typens aktuelle naturindhold og en række andre målbare faktorer. Bevaringsstatus for naturtyper og arter er derimod en vurdering af, hvordan deres tilstand vil være i fremtiden, såfremt der ikke sker ændringer i udnyttelsen og i de trusler, der eksisterer i dag. Der er således tale om en prognose for arternes og naturtypernes udviklingsretning. I de følgende afsnit er der nærmere beskrevet tilstand og bevaringsstatus/prognose for områdets naturtyper og arter. 13

14 Vurdering af tilstand Der er foretaget en vurdering af tilstanden af 23 lysåbne naturtyper og 10 skovtyper. Naturtyperne er kortlagt i dels basisanalyserne og dels i en efterfølgende kortlægning. Desuden er tilstanden vurderet for udvalgte forekomster af 5 søtyper. Vurderingen bygger på et system, der inddeler forekomster af Habitatdirektivets naturtyper i 5 tilstandsklasser (figur 4), hvor I (høj) er bedst og V (dårlig) er værst. Som led i beregningen af tilstanden beregnes både et artsindeks(inddeles i artsklasse I-V), baseret på indholdet af plantearter i en cirkel med radius på 5 m og et strukturindeks(inddeles i strukturklasse I-V), baseret på vegetationshøjden, opvækst af vedplanter, forekomst af drængrøfter m.m. For skovnaturtyperne baseres strukturindeks bl.a. på omfang af jordbearbejdning, afvandingsforhold, forekomst af invasive arter og trækronernes lagdeling i forskellige etager. Vurdering af naturtypers tilstand V IV III II I Dårlig Ringe Moderat God Høj Naturtyper i tilstandsklasse I og II opfylder kravet om gunstig bevaringsstatus, forudsat at der gennemføres den for naturtyperne nødvendige indsats. Figur 4. Tilstandsklasser for naturtyper. Strukturindeks og artsindeks sammenvejes til et samlet udtryk for natur/skovtilstanden på arealet. Et højt strukturindeks kombineret med et lavt artsindeks viser, at naturarealet har forudsætninger for et højt naturindhold, men at de karakteristiske arter ikke er til stede. Et højt artsindeks kombineret med et lavt strukturindeks kan anvendes som et redskab til at lokalisere artsrige forekomster med et stort behov for pleje eller anden indsats. Der er endnu ikke udviklet et system til vurdering af tilstanden for en række lysåbne naturtyper, marine naturtyper, større søer, vandløb samt fugle og andre arter. Der er derfor ikke foretaget en vurdering af tilstanden for marsvin, splitterne, ederfugl og rev, der udgør områdets aktuelle udpegningsgrundlag. 14

15 Vurdering af bevaringsstatus/prognose Miljømålsloven og EU s Habitatdirektiv fastsætter som et overordnet mål, at naturtyper og arter, som Natura 2000-områderne er udpeget for, skal have en gunstig bevaringsstatus. Gunstig bevaringsstatus er defineret i Habitatdirektivet. Gunstig bevaringsstatus En naturtypes bevaringsstatus anses for gunstig, når det naturlige udbredelsesområde og de arealer, det dækker inden for dette område, er stabile eller i udbredelse, og den særlige struktur og de særlige funktioner, der er nødvendige for dets opretholdelse på langt sigt, er til stede og sandsynligvis fortsat vil være det i en overskuelig fremtid, samt når bevaringsstatus for de arter, der er karakteristiske for den pågældende naturtype, er gunstig En arts bevaringsstatus anses for gunstig, når data vedrørende bestandsudviklingen af den pågældende art viser, at arten på langt sigt vil opretholde sig selv som en levedygtig bestanddel af dens naturlige levesteder, og artens naturlige udbredelsesområde hverken er i tilbagegang, eller der er sandsynlighed for, at det inden for en overskuelig fremtid vil blive mindsket, og der er og sandsynligvis fortsat vil være et tilstrækkeligt stort levested til på langt sigt at bevare dens bestande Figur 5. Definition af gunstig bevaringsstatus på biogeografisk niveau for naturtyper og arter. Gunstig bevaringsstatus skal generelt opnås inden for hver af Danmarks to biogeografiske regioner, nemlig den kontinentale og den atlantiske region. Gunstig bevaringsstatus skal dog ifølge EU s vejledning til direktivets artikel 6 også anvendes på de enkelte Natura 2000-områder, men der findes ingen retningslinjer for, hvorledes denne vurdering skal foretages. Den første Natura 2000-plan laves på grundlag af tilgængelig viden og derfor alene ud fra en prognose for de enkelte naturtypers og arters udvikling. Prognosen for de naturtyper og arter der er udpegningsgrundlag for Vresen er baseret på den bedste tilgængelige viden. Her benyttes begreberne vurderet gunstig, vurderet ugunstig og ukendt prognose. I Natura 2000-området er der foretaget følgende vurdering af prognosen for naturtyper og arter: 15

16 Prognosen er ugunstig eller vurderet ugunstig for: Rev, pga. for høj tilførsel af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer, tidligere tiders stenfiskeri og som følge af fiskeri med bundslæbende redskaber. Ederfugl fordi antallet af rastende og fouragerende fugle er faldet markant siden starten af 1980 erne. Splitterne pga. prædation på æg og unger, tilgroning og manglende fødegrundlag Marsvin, pga. en markant nedgang i bestanden bl.a. som følge af bifangster af marsvin i fiskenet. Målsætning Det overordnede mål er at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget i de enkelte Natura 2000-områder (jf. dog nedenfor om eventuelle modstridende interesser). Der opstilles en overordnet målsætning for området. Den overordnede målsætning angiver det overordnede sigte for, hvorledes området skal udvikle sig både for at sikre områdets integritet og en gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper. Målsætningen skal endvidere fremhæve de naturtyper og arter, der udgør den største arealandel af området, og endelig fremhæves forekomster af naturtyper og arter, der har stor vigtighed på nationalt og/eller biogeografisk niveau. En vurdering af denne betydning foretages efter følgende kriterier: - Stort areal, levested eller bestand - Få forekomster - Truede naturtyper og arter - Særlige danske ansvarsområder Der opstilles desuden mere konkrete målsætninger, der fastlægger de langsigtede mål for udviklingen i areal og tilstand for de enkelte naturtyper og arters levesteder. Målfastsættelsen tager udgangspunkt i den tilstand, som er vurderet for naturtyper og arters levested efter tilstandsvurderingssystemet. Hvor der ikke er udviklet et sådant system, skal gunstig bevaringsstatus sikres eller genoprettes på baggrund af bedste faglige viden. Da der endnu ikke er udviklet et tilstandsvurderingssystem til brug for vurdering af areal og tilstand af levestederne for fuglearterne, er fastsættelse af målsætningen for de enkelte fuglearter på udpegningsgrundlaget sket på baggrund af en vurdering af om størrelsen og kvaliteten af levestedet kan rumme bestanden, og ikke på om bestanden rent faktisk er til stede. De i planen angivne bestandsstørrelser er fastsat på baggrund af den officielle danske indmelding til Natura 2000-databasen i EU. 16

17 Såvel overordnet målsætning som de konkrete målsætninger rækker ud over 1. planperiode og beskriver en tilstand, der tager hensyn til potentialet i de lokale naturforhold. Målsætningerne afspejler desuden en afvejning af eventuelle modstridende interesser efter retningslinjer angivet i By- og Landskabsstyrelsen 2009: Retningslinjer for den statslige Natura 2000 planlægning: Målfastsættelse og indsatsprogram. Stenrev giver mulighed for en rig og varieret vækst af fastsiddende alger. Foto: Nanna Rask. Overordnet målsætning for Natura 2000-området I Natura 2000-området er der særlig fokus på det store lavvandede havområde, tidligere udbredte muslingebanker og de mange tilstødende stenrev, som vigtige levesteder for marsvin, fourageringsområde for splitterne og som er vigtige rasteområder for ederfugl, der tidligere har forekommet i antal af international betydning. Det overordnede mål for området er at: De marine naturtyper opnår en god vandkvalitet med veludviklet fauna og bundvegetation, som kan sikre fødegrundlaget for ederfugl, splitterne og marsvin. 17

18 Området udvikles til et af landets vigtige yngle- og rasteområder for splitterne og edderfugl, således at arterne får store og stabile bestande. Arternes levesteder bliver tilstrækkeligt store og forstyrrelsesfrie og rummer velegnede muligheder for fouragering og egnede ynglesteder. De lysåbne naturtyper på land sikres mod tilgroning af hensyn til ynglende splitterne. Området sikres som et af landets vigtigste yngle- og fourageringsområder for marsvin, hvor levestederne rummer gode fourageringsmuligheder og uforstyrrede ynglesteder, og hvor marsvin sikres mod at drukne i fiskegarn. Områdets økologiske integritet sikres i form af en for naturtyperne hensigtsmæssig hydrologi og drift/pleje, en ringe/ingen tilførsel af næringsstoffer, en lav næringsstofbelastning og gode sprednings- og etableringsmuligheder for arterne. Konkrete målsætninger for naturtyper og arter Der opstilles følgende konkrete målsætninger, som fastlægger de langsigtede mål for naturtyper og arter i Natura 2000 området Vresen: Naturtyper og arter skal have en gunstig bevaringsstatus. For naturtyper og arter uden tilstandsvurderingssystem og/eller med en ukendt prognose er målsætningen gunstig bevaringsstatus. For arterne betyder det, at tilstanden og det samlede areal af levestederne stabiliseres eller øges, således at der er grundlag for en levedygtig bestand af marsvin, og således at der er grundlag for en rastende/fouragerende bestand af ederfugl på ca individer i området ved Vresen og individer i området ved Sprogø. Tilstanden og det samlede areal af levesteder for splitterne som ynglefugl stabiliseres eller øges, således at der er tilstrækkeligt egnede yngle- og fourageringssteder for arten i området. Området sikres som et af landets vigtigste kerneområder for marsvin med gode fourageringsmuligheder, uforstyrrede ynglesteder og hvor marsvinene sikres mod, at drukne i fiskegarn. Modstridende interesser En målsætning om gunstig bevaringsstatus for en bestemt naturtype kan indebære en nedprioritering af en anden naturtype eller art, og det er nødvendigt at foretage et valg. Der er ikke konstateret modsatrettede interesser i området. 18

19 Indsatsprogram Opfyldelsen af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektivernes krav om gunstig bevaringsprognose er en opgave som strækker sig over lang tid og kræver en omfattende indsats over flere planperioder. Det er derfor nødvendigt at prioritere indsatsen i den enkelte planperiode. Den nationale prioritering af indsatsen i 1. planperiode er formuleret i 4 sigtelinjer, som lægger niveauet for indsatsen i planperioden. Sigtelinjerne er beskrevet i bilag 3. Indsatsprogrammet der bygger på de 4 sigtelinjer beskriver indsatsen i den første planperiode (for skovbevoksede fredskovspligtige arealer dog frem til 2021). Indsatsprogrammet består af en række generelle retningslinjer, som skal sikre den eksisterende naturtilstand. De generelle retningslinjer gælder for alle arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget, og den nødvendige indsats vil efterfølgende blive konkretiseret i de kommunale/statslige handleplaner. Indsatsprogrammet består desuden af en række konkrete retningslinjer, som skal sikre små naturarealer, ubeskyttede naturarealer og særligt truede arter og naturtyper. De konkrete retningslinjer giver en nærmere beskrivelse af den indsats, som i disse særlige tilfælde skal indarbejdes i de kommende handleplaner. Indsatsprogrammet indeholder ikke bindende krav til kommunernes, Skov- og Naturstyrelsens eller statslige lodsejeres brug af de virkemidler og tiltag, som skal sikre den nødvendige indsats. Virkemidler og tiltag prioriteres og konkretiseres i handleplanerne eller i andre opfølgende tiltag. Indsatsprogrammet for Natura 2000-området omfatter nedenstående generelle og konkrete retningslinjer, som tillige er vist oversigtligt i bilag 2. Generelle retningslinjer Indsatser efter Sigtelinje 1. Areal og tilstand af udpegede naturtyper og levesteder for udpegede arter må ikke gå tilbage eller forringes. Konkrete retningslinjer Indsatser efter Sigtelinje 2. Små og fragmenterede habitatnaturtyper og levesteder for arter, som ikke kan opretholdes ved drift af det nuværende areal alene, sikres ved arealudvidelse, sammenkædning af arealer, pleje af naboarealer og/eller etablering af spredningskorridorer. 19

20 Indsatser efter Sigtelinje 3. Naturtyper og levesteder, som ikke er beskyttet af natur- og miljølovgivningen skal sikres. Indsatser efter Sigtelinje 4. Der skal gøres en særlig indsats for naturtyper og arter, hvis biogeografiske status er i fare for at blive alvorligt forringet i 1. planperiode. Generelle retningslinjer Sigtelinje 1. Areal og tilstand af udpegede naturtyper og levesteder for udpegede arter må ikke gå tilbage eller forringes. 1.1 Reduktion af kvælstof-deposition på områdets habitatnaturtyper forventes at ske gennem en kommende ændring af husdyrgodkendelsesloven jf. regeringsudspillet Grøn Vækst, april Den øvrige tilførsel af næringsstoffer til typerne reduceres, herunder fra dræntilløb, dyrkede marker, overfladevand, spildevand og fodring. For de marine naturtyper, større søer og vandløb reguleres tilførslen af næringsstoffer via vandplanen. 1.2 For de marine naturtyper reguleres tilførslen af miljøfarlige stoffer via vandplanen. 1.3 Der sikres velegnede levesteder for ederfugl, splitterne og marsvin. 1.4 Der sikres levesteder med individuel hensyntagen til den enkelte arts sårbarhed overfor forstyrrelser for ederfugl, splitterne og marsvin. 1.5 For den marine naturtype sikres, at projekter og aktiviteter ikke skader lokaliteten. 1.6 For marsvin sikres, at projekter og aktiviteter ikke har væsentlige påvirkninger på forekomsten i området. Konkrete retningslinjer Sigtelinje 2. Små og fragmenterede habitatnaturtyper og levesteder for arter, som ikke kan opretholdes ved drift af det nuværende areal alene, sikres ved arealudvidelse, sammenkædning af arealer, pleje af naboarealer og/eller etablering af spredningskorridorer. Der gennemføres ingen indsats efter denne retningslinje Sigtelinje 3. Naturtyper og levesteder, som ikke er beskyttet af naturog miljølovgivningen skal sikres. 3.1 Konstaterede forekomster af habitatnaturtyper, der ikke er omfattet af lovgivningen, skal sikres mod ødelæggelse. 3.2 Der sikres beskyttelse mod ødelæggelse af rev. Sigtelinje 4. Der skal gøres en særlig indsats for naturtyper og arter, hvis biogeografiske status er i fare for at blive alvorligt forringet i 1. planperiode. 20

21 4.1 Der sikres tilstrækkeligt store, uforstyrrede raste- og fourageringsområder for ederfugl i området omkring Vresen. 4.2 I nødvendigt omfang sikres ynglestederne for splitterne mod prædation for rovdyr og store måger. 4.3 Der sikres i nødvendigt omfang mod menneskelig forstyrrelse for ynglesteder for splitterne. Forslag til mulige virkemidler Kommunerne, Skov- og Naturstyrelsen og statslige lodsejere/myndigheder udarbejder handleplaner, vælger virkemidler og foretager den konkrete forvaltning indenfor rammerne af indsatsprogrammet. Mulige virkemidler nævnt i bilag 2 skal derfor betragtes som eksempler på, hvorledes indsatsprogrammet kan gennemføres. Sammenhæng og synergi med vandplan Natura 2000-planen er koordineret med vandplanen. Ifølge Vandrammedirektivet må tilstanden af vandområderne ikke forringes, og vandplanens indsatsprogram vil generelt forbedre den eksisterende vandkvalitet i større søer, vandløb, fjorde og kystvande. Forbedringen sker ved reduktion i tilførslen af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer samt stedvis sikring af en mere naturlig hydrologi i ådale. Vandplanen vil desuden forbedre de fysiske forhold og sikre kontinuiteten på udvalgte vandløbsstrækninger. Disse indsatser forventes i de fleste tilfælde at bidrage til at forbedre tilstanden i de vandafhængige habitatnaturtyper og i levestederne for de arter, der er tilknyttet vand. Der er gode muligheder for at opnå andre synergieffekter mellem de 2 planer, men i enkelte tilfælde kan der opstå konflikter, f.eks. hvor indsats efter vandplanen medfører oversvømmelser af habitatnaturtyper eller levesteder for arter. Planlagt indsats efter vandplanen der kan påvirke udpegningsgrundlaget i et Natura 2000-område væsentligt, skal konsekvensvurderes i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3. Indsatsen kan i givet fald kun gennemføres, hvis det på grundlag af bedste faglige viden dokumenteres, at aktiviteten ikke vil skade bevaringsmålsætningen for området. Potentielle konflikter mellem Vand-og Natura planen skal som udgangspunkt afdækket i forbindelse med vedtagelse af vandplanen. Vandplanernes indsatsprogram for hovedvandopland Smålandsfarvandet, hovedvandopland Storebælt og hovedvandopland Det Sydfynske Øhav vurderes at understøtte Natura 2000-planen på følgende punkter: 1. Reduktion af tilførsel af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer til de marine naturtyper og levesteder for marsvin, ederfugl og splitterne. 21

22 Strategisk miljøvurdering I medfør af lov nr. 316 af 5. maj 2004 skal der foretages en miljøvurdering af planer og programmer, der omhandler fysisk planlægning og arealanvendelse, eller som kan påvirke et internationalt beskyttelsesområde væsentligt. I bilag 4 er der udarbejdet en miljørapport, der belyser konsekvenserne ved at gennemføre Natura 2000-planen for område nr

23 Bilag 1. Kort over Natura 2000-områdets placering og afgrænsning Natura 2000-områdets afgrænsning. Natura 2000-området består af habitatområde H 100 (rød afgrænsning) og fuglebeskyttelsesområderne F 73 og F98 (blå skravering). Andre Natura 2000-områder er vist med sort afgrænsning. Denne Natur-plan omfatter kun de tidligere Natura 2000-områder 116 og 165 ved Vresen og Sprogø og Halsskov Rev. 23

24 Bilag 2. Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler En opsummering af Natura 2000-planens indhold, mål og indsatsprogram findes samlet i Bilag 2- opdelt på de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget for det på gældende Natura område. Se under dette Natura 2000-område. Bilaget indeholder endvidere en oversigt over mulige virkemidler, der er eksempler på, hvordan indsatsprogrammet kan gennemføres. Sammen med bilag 2 findes på hjemmesiden baggrundsmateriale for planerne samlet i basisanalyse og tillæg til basisanalyse samt henvisning til kort over forekomst af de kortlagte og tilstandsvurderede naturtyper. 24

25 Bilag 3. Væsentlige naturforvaltningsmæssige opgaver Ved igangsætningen af Natura 2000-planprocessen blev der identificeret en række væsentlige naturforvaltningsmæssige opgaver. På baggrund her af blev der opstillet 4 sigtelinjer, der formulerer prioriteringen af den nødvendige indsats. Sigtelinjerne sætter dermed rammerne for Natura 2000-planlægningen. De overordnede rammer er formuleret i nedenstående bilag. Teksten indgik i idéfasen for vand- og naturplanlægningen, juni december Antallet af naturtyper, der kortlægges og tilstandsvurderes er siden udvidet. Væsentlige naturopgaver Miljøministeriet har udarbejdet en oversigt over væsentlige naturforvaltningsmæssige opgaver i Natura 2000-planlægningen. Det er de opgaver, som tillægges den højeste prioritet i 1. planperiode fra 2010 til 2015: Væsentlige naturforvaltningsmæssige opgaver i Natura planlægningen: Danmark er ifølge Habitatdirektivet forpligtiget til at iværksætte de nødvendige foranstaltninger, der sikrer eller genopretter en gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør habitatområdernes udpegningsgrundlag. Samtidig er Danmark forpligtet til, via gennemførelsen af Fuglebeskyttelsesdirektivet, at træffe egnede foranstaltninger med henblik på at beskytte yngle- og rasteområder for en række fuglearter. Væsentlige trusler mod naturen En række faktorer udgør de væsentligste trusler mod de direktivudpegede naturtyper og arter: Næringsstofbelastning medfører markante forringelser af terrestriske naturtyper, søer, vandløb og kystnære farvande først og fremmest som følge af gødskning, afstrømning fra markarealer og kvælstofnedfald. Store mængder næringsstoffer i naturen fremmer ensartede næringskrævende artssamfund på bekostning af et alsidigt plante- og dyreliv og medfører forringede forhold for den biologiske mangfoldighed og naturtyper og arter; Tilgroning ændrer på afgørende vis levevilkårene for en række plante- og dyrearter, herunder fuglene. Det truer også især lysåbne naturtyper som moser, enge, klitter, heder, overdrev men også egeskove ofte som følge af manglende eller utilstrækkelig drift; 25

26 Fragmentering skaber isolation af arternes bestande, hvorved de risikerer at uddø. Foruden et direkte tab af naturareal, forringes de eksisterende naturtypers tilstand og deres økologiske funktioner; Udtørring er en vedvarende trussel mod mange våde naturtyper og de tilhørende arter som følge af en ændring i de naturlige vandforhold; Invasive arter er ikke hjemmehørende arter, der spreder sig. De optager plads og fortrænger det oprindelige plante- og dyreliv og findes i dag på mange naturarealer; Forstyrrelse kan være en afgørende faktor navnlig for truede og sårbare arter, der på grund af levevis og specifikke krav til levested, vil være følsomme overfor menneskelige aktiviteter. Ofte vil truslerne påvirke i samme retning. For eksempel er tilgroning ofte en effekt af næringsstof-belastning og udtørring, tillige er presset på mange arter højt på grund af fragmentering, og det øges yderligere med forekomst af for eksempel invasive arter og menneskelig forstyrrelse. Overordnet målsætning Målsætningen er, at de udpegede naturtyper og arter på sigt opnår gunstig bevaringsstatus. Der skal opstilles en langsigtet målsætning for hvert af de udpegede Natura 2000-områder. Målsætningen rækker udover 1. planperiode og beskriver en tilstand, der tager hensyn til potentialet i de lokale naturforhold og i de udpegede områder som helhed. Sigtelinjer for indsatsen i 1. planperiode Natura 2000-planen skal under hensynstagen til den overordnede målsætning opstille konkrete retningslinjer for indsatsen i 1. planperiode for hvert enkelt beskyttelsesområde. Det kan være en indsats, som strækker sig ud over planperioden, men som skal iværksættes nu. Opfyldelsen af Habitat- og Fuglebeskyttelses-direktivernes krav om gunstig bevaringsstatus er en opgave, som strækker sig over lang tid og kræver en omfattende indsats. Det er derfor nødvendigt at prioritere og målrette indsatsen i den enkelte planperiode. Den nationale prioritering af indsatsen i 1. planperiode fokuserer på at sikre naturtilstanden for udpegede naturtyper og bestandene for udpegede arter. Der vil på baggrund af naturmæssige forskelligheder være regionale forskelle i gennemførelsen af indsatsen. Sikring af naturtilstanden af eksisterende naturarealer og arter i beskyttelsesområderne Ifølge direktiverne skal de naturtyper og arter, der udgør områdernes udpegningsgrundlag, have en gunstig bevaringsstatus. Der er således en forpligtigelse til at sikre naturen mindst samme tilstand som ved 26

27 direktivernes ikrafttræden. Dette kræver ofte en løbende driftsindsats og en vedvarende indsats mod næringsstofbelastningen på de eksisterende naturarealer for at opretholde eller genoprette dem i samme tilstand. Sikring af de små naturarealer De små naturarealer er ofte i dårlig naturtilstand, blandt andet fordi de er så små, at påvirkningen fra omgivende arealer har stor betydning. En udvidelse af små naturarealer indenfor beskyttelsesområderne samt eventuelt sammenkædning af arealer via spredningskorridorer og trædesten kan være nødvendig for at opretholde naturtilstanden også på længere sigt. Sikring af naturtyper og levesteder som lovligt kan ødelægges Der skal ske en sikring af de naturtyper og levesteder, der ikke er beskyttet mod aktiviteter, som direkte kan ødelægge dem. Det drejer sig for eksempel om skovens naturtyper og sten- og boblerev på havet. Der vil derudover være andre ikke beskyttede levesteder for visse af direktivernes arter, hvor en sikring kan være nødvendig, for eksempel for visse fuglearter. Indsats for truede naturtyper og arter For naturtyper og arter, hvis status på landsplan er i fare for at blive voldsomt forringet i 1. planperiode, og hvor der er en fare for, at de forsvinder fra den danske natur på sigt kan en egentlig naturgenopretningsindsats og/eller målrettet drift være nødvendig. Som eksempler på truede naturtyper og arter kan nævnes højmoser, eremit og sortterne. Natura 2000-planlægningen fastlægger desuden retningslinjer for myndighedernes skønsmæssige beføjelser efter lovgivningen i øvrigt. Natura 2000 og Vandrammedirektivet Gennemførelsen af Vandrammedirektivet og vandplanerne forventes at bidrage til at imødegå nogle af ovennævnte trusler. Eksempelvis genskabes nye naturområder i ådale, og vandkvaliteten vil blive forbedret. Omfanget af synergieffekten mellem Natura 2000 og Vandrammedirektivet vil blive tydelig undervejs i planprocessen. For vandforekomster, der også er omfattet af Natura 2000-direktiverne, vil det strengeste af miljømålene være gældende. Med målbekendtgørelsen er der fastlagt nærmere retningslinjer for fastsættelse af mål i Natura 2000-områderne og defineret en 5- trinskala for naturtilstanden i 18 lysåbne naturtyper. Et tilsvarende tilstandssystem er under udarbejdelse for de 10 skovnaturtyper og for direktivernes arter. På et senere tidspunkt vil et tilstandssystem for såvel de ferske som de marine naturtyper blive udarbejdet. 27

28 Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 116 Centrale Storebælt og Vresen - kan læses på By- og Landskabsstyrelsen hjemmeside, se under dette Natura 2000-område. 28

29 Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade København Ø Telefon

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Natura 2000-plan 2010-2015. Saltum Bjerge. Natura 2000-område nr. 216 Habitatområde H248

Natura 2000-plan 2010-2015. Saltum Bjerge. Natura 2000-område nr. 216 Habitatområde H248 2010-2015 Saltum Bjerge Natura 2000-område nr. 216 Habitatområde H248 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Saltum Bjerge. Natura 2000-område nr. 216 Habitatområde H248 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Rusland Natura 2000-område nr. 132 Habitatområde H116

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Rusland Natura 2000-område nr. 132 Habitatområde H116 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Rusland Natura 2000-område nr. 132 Habitatområde H116 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Rusland Natura 2000-område nr. 132 Habitatområde H116

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 116 Centrale Storebælt

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 116 Centrale Storebælt Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 116 Centrale Storebælt 1 Miljørapport for Natura 2000-område nr. 116 Centrale Storebælt Den enkelte naturplan

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

Natura 2000-plan 2010-2015. Gurre Sø. Natura 2000-område nr. 131 Habitatområde H115

Natura 2000-plan 2010-2015. Gurre Sø. Natura 2000-område nr. 131 Habitatområde H115 2010-2015 Gurre Sø Natura 2000-område nr. 131 Habitatområde H115 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Gurre Sø Natura 2000-område nr. 131 Habitatområde H115 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Svanemose Natura 2000-område nr. 226 Habitatområde H250

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Svanemose Natura 2000-område nr. 226 Habitatområde H250 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Svanemose Natura 2000-område nr. 226 Habitatområde H250 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Svanemosen Natura 2000-område nr. 226 Habitatområde

Læs mere

Natura 2000-plan 2010-2015. Odense Fjord. Natura 2000-område nr. 110 Habitatområde H94 Fuglebeskyttelsesområde F75

Natura 2000-plan 2010-2015. Odense Fjord. Natura 2000-område nr. 110 Habitatområde H94 Fuglebeskyttelsesområde F75 2010-2015 Odense Fjord Natura 2000-område nr. 110 Habitatområde H94 Fuglebeskyttelsesområde F75 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Odense Fjord. Natura 2000-område nr. 110 Habitatområde H94 Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov Natura 2000-område nr. 130 Habitatområde H114

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov Natura 2000-område nr. 130 Habitatområde H114 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov Natura 2000-område nr. 130 Habitatområde H114 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Teglstrup Hegn og Hammermølle

Læs mere

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Møde i Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet 4. februar 2011 246 Natura 2000-planforslag EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder ca.

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-852-7. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Tissø med fugletårn ved Fugledegård. Fotograf: Peter Leth

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-852-7. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Tissø med fugletårn ved Fugledegård. Fotograf: Peter Leth Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken Natura 2000-område nr. 157 Habitatområde H138, Fuglebeskyttelsesområde F100

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Klithede mellem Stenbjerg og Lodbjerg Natura 2000-område nr. 43 Habitatområde H 184

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Klithede mellem Stenbjerg og Lodbjerg Natura 2000-område nr. 43 Habitatområde H 184 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Klithede mellem Stenbjerg og Lodbjerg Natura 2000-område nr. 43 Habitatområde H 184 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Klitheder mellem Stenbjerg

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 17Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov 18Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø 14Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord 222Villestrup Ådal 201Øster

Læs mere

Natura 2000-plan 2010-2015. Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose. Natura 2000-område nr. 134 Habitatområde H118 Fuglebeskyttelsesområde F106

Natura 2000-plan 2010-2015. Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose. Natura 2000-område nr. 134 Habitatområde H118 Fuglebeskyttelsesområde F106 2010-2015 Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose Natura 2000-område nr. 134 Habitatområde H118 Fuglebeskyttelsesområde F106 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan Vresen Natura 2000-område nr. 116 Habitatområde H100 Fuglebeskyttelsesområde F73

Forslag til Natura 2000-plan Vresen Natura 2000-område nr. 116 Habitatområde H100 Fuglebeskyttelsesområde F73 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Vresen Natura 2000-område nr. 116 Habitatområde H100 Fuglebeskyttelsesområde F73 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Vresen. Natura 2000-område

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Odense Fjord Natura 2000-område nr. 110 Habitatområde H94 Fuglebeskyttelsesområde F75

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Odense Fjord Natura 2000-område nr. 110 Habitatområde H94 Fuglebeskyttelsesområde F75 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Natura 2000-område nr. 110 Habitatområde H94 Fuglebeskyttelsesområde F75 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015.. Natura 2000-område nr. 110 Habitatområde

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan

Forslag til Natura 2000-plan Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Bøchers Grund Natura 2000-område nr. 208 Habitatområde H208 Her indsætter vi vores figur med Natura 2000-området, samt hvor området er beliggende i vores farvande

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan Davids Banke Natura 2000-område nr. 209 Habitatområde H209

Forslag til Natura 2000-plan Davids Banke Natura 2000-område nr. 209 Habitatområde H209 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Davids Banke Natura 2000-område nr. 209 Habitatområde H209 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Davids Banke. Natura 2000-område nr. 209 Habitatområde

Læs mere

Natura 2000-plan 2010-2015. Knudegrund. Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203

Natura 2000-plan 2010-2015. Knudegrund. Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203 Natura 2000-plan 2010-2015 Knudegrund Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Knudegrund. Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Natura 2000-plan

Natura 2000-plan Natura 2000-plan 2016-2021 Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet rundt om Als Natura 2000-område nr. 197, Habitatområde H173 Fuglebeskyttelsesområde F64 Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 for Flensborg

Læs mere

Natura 2000-plan

Natura 2000-plan Natura 2000-plan 2016-2021 Davids Banke Natura 2000-område nr. 209, Habitatområde H209 Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 for Davids Banke Natura 2000-område nr. 209 Habitatområde H209 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Natura 2000-plan 2010-2015. Centrale Storebælt og Vresen. Natura 2000-område nr. 116 Habitatområde H100 Fuglebeskyttelsesområde F73 og F98

Natura 2000-plan 2010-2015. Centrale Storebælt og Vresen. Natura 2000-område nr. 116 Habitatområde H100 Fuglebeskyttelsesområde F73 og F98 Natura 2000-plan 2010-2015 Centrale Storebælt og Vresen Natura 2000-område nr. 116 Habitatområde H100 Fuglebeskyttelsesområde F73 og F98 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Centrale Storebælt og

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Natura 2000-planlægning Side 5 i Natura 2000 planen: EU s Natura 2000-direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne)

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 172, Lekkende Dyrehave Habitatområde H151 Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan Flensborg Fjord og Nybøl Nor Natura 2000-område nr. 102 Fuglebeskyttelsesområde F64

Forslag til Natura 2000-plan Flensborg Fjord og Nybøl Nor Natura 2000-område nr. 102 Fuglebeskyttelsesområde F64 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Flensborg Fjord og Nybøl Nor Natura 2000-område nr. 102 Fuglebeskyttelsesområde F64 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Natura 2000-område nr.

Læs mere

Foto: Ederfugle i Storebælt. Fotograf: Leif Bisschop-Larsen. Kort: ISBN nr. [xxxxx]

Foto: Ederfugle i Storebælt. Fotograf: Leif Bisschop-Larsen. Kort: ISBN nr. [xxxxx] Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 116 Centrale Storebælt og Vresen Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan Stege Nor Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179

Forslag til Natura 2000-plan Stege Nor Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Stege Nor Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Stege Nor. Natura 2000-område nr. 180. Habitatområde

Læs mere

Natura 2000-plan 2010-2015. Lillebælt. Natura 2000-område nr. 112 Habitatområde H96 Fuglebeskyttelsesområde F47

Natura 2000-plan 2010-2015. Lillebælt. Natura 2000-område nr. 112 Habitatområde H96 Fuglebeskyttelsesområde F47 Natura 2000-plan 2010-2015 Lillebælt Natura 2000-område nr. 112 Habitatområde H96 Fuglebeskyttelsesområde F47 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Lillebælt. Natura 2000-område nr. 112 Habitatområde

Læs mere

Natura 2000 December 2010

Natura 2000 December 2010 Natura 2000 December 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet December 2010 ISBN 978-87-7083-973-0 Fotos: Fiskeridirektoratet og Colourbox Natura 2000 har til formål at sikre,

Læs mere

Natura 2000-plan Hvideodde. Natura 2000-område nr. 211 Habitatområde H211

Natura 2000-plan Hvideodde. Natura 2000-område nr. 211 Habitatområde H211 2010-2015 Hvideodde Natura 2000-område nr. 211 Habitatområde H211 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015 Hvideodde Natura 2000-område nr. 211 Habitatområde H211 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan Herthas Flak Natura 2000-område nr. 191 Habitatområde H166

Forslag til Natura 2000-plan Herthas Flak Natura 2000-område nr. 191 Habitatområde H166 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Herthas Flak Natura 2000-område nr. 191 Habitatområde H166 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Herthas Flak. Natura 2000-område nr. 191 Habitatområde

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 125 Vestlige del af Avernakø

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 125 Vestlige del af Avernakø Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 125 Vestlige del af Avernakø 1 Miljørapport for Natura 2000-område nr. 125 Vestlige del af Avernakø Den enkelte

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan Munkegrunde Natura 2000-område nr. 205 Habitatområde H205

Forslag til Natura 2000-plan Munkegrunde Natura 2000-område nr. 205 Habitatområde H205 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Munkegrunde Natura 2000-område nr. 205 Habitatområde H205 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Munkegrunde. Natura 2000-område nr. 205 Habitatområde

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Teknik og Miljø Natura 2000-handleplan 2016-2021 Centrale Storebælt og Vresen Natura 2000-område nr. 116 Habitatområde H100 Fuglebeskyttelsesområde F73 og F98 Forsidefoto: Lavvandet vade ved Sprogø Østrev.

Læs mere

Natura 2000-plan Ålborg Bugt, Østlige del. Natura 2000-område nr. 245 Fuglebeskyttelsesområde F112

Natura 2000-plan Ålborg Bugt, Østlige del. Natura 2000-område nr. 245 Fuglebeskyttelsesområde F112 Natura 2000-plan 2010-2015 Ålborg Bugt, Østlige del Natura 2000-område nr. 245 Fuglebeskyttelsesområde F112 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Ålborg Bugt, Østlige del. Natura 2000-område nr. 245

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 167, Skovene ved Vemmetofte. Habitatområde H 144. Fuglebeskyttelsesområde F 92. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen SØDRINGKÆR SKYdETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Sødringkær Skydeterræn, Natura 2000-resumé

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 188 Dueodde Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport. Rapporten

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 213 Randkløve Skår Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport.

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan Nordlige del af Sorø Sønderskov Natura 2000-område nr. 160 Habitatområde H141

Forslag til Natura 2000-plan Nordlige del af Sorø Sønderskov Natura 2000-område nr. 160 Habitatområde H141 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Nordlige del af Sorø Sønderskov Natura 2000-område nr. 160 Habitatområde H141 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Sorø Sønderskov. Natura 2000-område

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Sydfynske Øhav Natura 2000-område nr. 127 Habitatområde H111 Fuglebeskyttelsesområde F71+72

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Sydfynske Øhav Natura 2000-område nr. 127 Habitatområde H111 Fuglebeskyttelsesområde F71+72 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Natura 2000-område nr. 127 Habitatområde H111 Fuglebeskyttelsesområde F71+72 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Natura 2000-område nr. 127 Habitatområde

Læs mere

År: ISBN nr.: Dato: April Forsidefoto: Jan Kofod Winther. Må citeres med kildeangivelse

År: ISBN nr.: Dato: April Forsidefoto: Jan Kofod Winther. Må citeres med kildeangivelse Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 Nordlige del af Sorø Sønderskov Natura 2000-område nr. 160 Habitatområde nr. 141 År: 2016 ISBN nr.: 978-87-7091-855-8 Emneord: Habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet,

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Dueodde Natura 2000-område nr. 188 Habitatområde H164

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Dueodde Natura 2000-område nr. 188 Habitatområde H164 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Dueodde Natura 2000-område nr. 188 Habitatområde H164 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Dueodde Natura 2000-område nr. 188 Habitatområde H164

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Udgiver:

Læs mere

Natura 2000-plan 2010-2015. Store Middelgrund. Natura 2000-område nr. 193 Habitatområde H169

Natura 2000-plan 2010-2015. Store Middelgrund. Natura 2000-område nr. 193 Habitatområde H169 Natura 2000-plan 2010-2015 Store Middelgrund Natura 2000-område nr. 193 Habitatområde H169 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Store Middelgrund. Natura 2000-område nr. 193 Habitatområde H169 Emneord:

Læs mere

År: 2014. ISBN nr.: 978-87-7091-843-5. Dato: 18. december 2014

År: 2014. ISBN nr.: 978-87-7091-843-5. Dato: 18. december 2014 Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 Køge Å Natura 2000-område nr. 148 Habitatområde H131 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven, Natura 2000-plan.

Læs mere

Natura 2000-plan

Natura 2000-plan Natura 2000-plan 2016-2021 Nymølle Bæk og Nejsum Hede Natura 2000-område nr. 217 Habitatområde H217 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 Nymølle Bæk og Nejsum Hede Natura 2000-område nr. 217 Habitatområde

Læs mere

Sprog: Dansk. År: 2014. ISBN nr. 978-87-7175-111-6. Dato: 18.december 2014. Må citeres med kildeangivelse

Sprog: Dansk. År: 2014. ISBN nr. 978-87-7175-111-6. Dato: 18.december 2014. Må citeres med kildeangivelse Kolofon Titel: Strategisk Miljøvurdering Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 Lillebælt Natura 2000-område nr. 112 Habitatområde nr. 96 Fuglebeskyttelsesområde nr. 47 Emneord: Habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet,

Læs mere

Natura 2000-plan 2010-2015. Bøllemose. Natura 2000-område nr. 138 Habitatområde H122

Natura 2000-plan 2010-2015. Bøllemose. Natura 2000-område nr. 138 Habitatområde H122 2010-2015 Bøllemose Natura 2000-område nr. 138 Habitatområde H122 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Bøllemose Natura 2000-område nr. 138 Habitatområde H122 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Sprog: Dansk. År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-813-8. Dato: 18. december 2014

Sprog: Dansk. År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-813-8. Dato: 18. december 2014 Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 Søer ved Tårup og Klintholm Natura 2000-område nr. 118 Habitatområde H102 Emneord: Habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet,

Læs mere

Natura 2000-plan Stege Nor. Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179

Natura 2000-plan Stege Nor. Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179 2010-2015 Stege Nor Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015 Stege Nor Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Natura 2000-plan Nordlige del af Sorø Sønderskov. Natura 2000-område nr. 160 Habitatområde H141

Natura 2000-plan Nordlige del af Sorø Sønderskov. Natura 2000-område nr. 160 Habitatområde H141 2010-2015 Nordlige del af Sorø Sønderskov Natura 2000-område nr. 160 Habitatområde H141 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015 Sorø Sønderskov. Natura 2000-område nr. 160 Habitatområde H144 Emneord:

Læs mere

Forslag til Natura 2000 handleplan

Forslag til Natura 2000 handleplan Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Lekkende Dyrehave Natura 2000-område nr. 172 Habitatområde nr. H151 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Lekkende Dyrehave Udgiver: Vordingborg Kommune

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 118 Søer ved Tårup og Klintholm

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 118 Søer ved Tårup og Klintholm Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 118 Søer ved Tårup og Klintholm 1 Miljørapport for Natura 2000-område nr. 118 Søer ved Tårup og Klintholm.

Læs mere

Forslag til Natura 2000 handleplan

Forslag til Natura 2000 handleplan Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Oreby skov Natura 2000-område nr. 181 Habitatområde nr. H180 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Oreby skov Udgiver: Vordingborg Kommune År: 2016

Læs mere

Natura 2000 - Handleplan 1. planperiode 2010-2015. Saltum Bjerge

Natura 2000 - Handleplan 1. planperiode 2010-2015. Saltum Bjerge Natura 2000 - Handleplan 1. planperiode 2010-2015 Saltum Bjerge Habitatområde H248 Natura 2000-område nr. 216 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 1. planperiode 2010-2015 Saltum Bjerge Natura 2000-område

Læs mere

År: ISBN nr.: Dato: April Forsidefoto: Klitnaturtyper i fri dynamik. Fotograf: Tage Burholt

År: ISBN nr.: Dato: April Forsidefoto: Klitnaturtyper i fri dynamik. Fotograf: Tage Burholt Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 Skagens Gren og Skagerrak Natura 2000-område nr.1. Habitatområde nr.1. År: 2016 ISBN nr.: 978-87-7091-695-0 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven, Natura

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan Skovene ved Vemmetofte Natura 2000-område nr. 167 Habitatområde H144 Fuglebeskyttelsesområde F92

Forslag til Natura 2000-plan Skovene ved Vemmetofte Natura 2000-område nr. 167 Habitatområde H144 Fuglebeskyttelsesområde F92 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Skovene ved Vemmetofte Natura 2000-område nr. 167 Habitatområde H144 Fuglebeskyttelsesområde F92 TKolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Skovene ved

Læs mere

Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als

Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als Natura 2000-plan 2009-2015 Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als Natura 2000-område nr. 197 Delplan for Fuglebeskyttelsesområde F64 Flensborg Fjord og Nybøl Nor Kolofon Titel: Natura 2000-plan

Læs mere

Natura 2000-plan 2010-2015. Køge Å. Natura 2000-område nr. 148 Habitatområde H131

Natura 2000-plan 2010-2015. Køge Å. Natura 2000-område nr. 148 Habitatområde H131 2010-2015 Køge Å Natura 2000-område nr. 148 Habitatområde H131 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Køge Å Natura 2000-område nr. 148 Habitatområde H131 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

År: ISBN nr Dato: April Forsidefoto: Stenet strandvold på Hesselø. Fotograf: Mogens Holmen

År: ISBN nr Dato: April Forsidefoto: Stenet strandvold på Hesselø. Fotograf: Mogens Holmen Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 Hesselø med omliggende stenrev Natura 2000-område nr. 128 Habitatområde H112 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven, Natura 2000-plan. Udgiver: Miljø- og Fødevareministeriet,

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan Kysing Fjord Natura 2000-område nr. 59 Fuglebeskyttelsesområde F30

Forslag til Natura 2000-plan Kysing Fjord Natura 2000-område nr. 59 Fuglebeskyttelsesområde F30 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Kysing Fjord Natura 2000-område nr. 59 Fuglebeskyttelsesområde F30 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Kysing Fjord Natura 2000-område nr. 59 Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,

Læs mere

Kolofon. Titel: Natura 2000-plan Kobberhage kystarealer Natura 2000-område nr. 231 Habitatområde 231. År: ISBN nr.

Kolofon. Titel: Natura 2000-plan Kobberhage kystarealer Natura 2000-område nr. 231 Habitatområde 231. År: ISBN nr. Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2015-2021 Kobberhage kystarealer Natura 2000-område nr. 231 Habitatområde 231 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven, Natura 2000-plan Udgiver: Miljø- og Fødevareministeriet,

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan Stege Nor. Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179

Forslag til Natura 2000-handleplan Stege Nor. Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179 Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stege Nor Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Stege Nor Udgiver: Vordingborg Kommune År: 2016 Forsidefoto:

Læs mere

Natura 2000-handleplan 2012-2015. Køge Å. Natura 2000-område nr. 148 Habitatområde H131

Natura 2000-handleplan 2012-2015. Køge Å. Natura 2000-område nr. 148 Habitatområde H131 Natura 2000-handleplan 2012-2015 Køge Å Natura 2000-område nr. 148 Habitatområde H131 1 Indholdsfortegnelse Vedtagelse af naturhandleplan... 3 Baggrund... 4 Sammendrag af den statslige Natura 2000-plan...

Læs mere

Natura 2000-plan Ertholmene. Natura 2000-område nr. 189 Habitatområde H210 Fuglebeskyttelsesområde F79

Natura 2000-plan Ertholmene. Natura 2000-område nr. 189 Habitatområde H210 Fuglebeskyttelsesområde F79 Natura 2000-plan 2010-2015 Ertholmene Natura 2000-område nr. 189 Habitatområde H210 Fuglebeskyttelsesområde F79 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Ertholmene. Natura 2000-område nr. 189 Habitatområde

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for N233 Brabrand Sø med omgivelser

Bilag 4. Miljørapport for N233 Brabrand Sø med omgivelser Bilag 4. Miljørapport for N233 Brabrand Sø med omgivelser Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport. Rapporten

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 235 Jægerspris Skydeterræn Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport.

Læs mere

Rettelsesblad Natura 2000-plan nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal

Rettelsesblad Natura 2000-plan nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal NOTAT Rettelsesblad Natura 2000-plan nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal J.nr. NST-422-573 Ref. Naturstyrelsen Aalborg Dato 13. feb. 2012 Rettelsesblad til Natura 2000-planer, hvor beregning

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan Søer ved Bregentved og Gisselfeld Natura 2000-område nr. 161 Habitatområde H142 Fuglebeskyttelsesområde F101

Forslag til Natura 2000-plan Søer ved Bregentved og Gisselfeld Natura 2000-område nr. 161 Habitatområde H142 Fuglebeskyttelsesområde F101 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Søer ved Bregentved og Gisselfeld Natura 2000-område nr. 161 Habitatområde H142 Fuglebeskyttelsesområde F101 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015.

Læs mere

År: ISBN nr.: Dato: 18.december Må citeres med kildeangivelse

År: ISBN nr.: Dato: 18.december Må citeres med kildeangivelse Titel: Strategisk MiljøVurdering Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021. Ebbeløkke Rev Natura 2000-område nr. 243 Habitatområde nr. 243 Emneord: Habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Miljørapport for Rosborg Sø (N37)

Miljørapport for Rosborg Sø (N37) Miljørapport for Rosborg Sø (N37) Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport. Rapporten skal indeholde oplysninger,

Læs mere

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Annette Pihl Pedersen LRØ Kort over Natura 2000 områder Kort over Natura 2000 områder Forslag til Natura 2000-plan nr 77 Uldum Kær, Tørring Kær

Læs mere

Natura 2000-plan

Natura 2000-plan Natura 2000-plan 2016-2021 Klitheder mellem Stenbjerg og Lodbjerg Natura 2000-område nr. 43 Habitatområde H184 Kolofon År: 2016 Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 Klitheder mellem Stenbjerg og Lodbjerg

Læs mere

Natura 2000-plan

Natura 2000-plan Natura 2000-plan 2016-2021 Lundby Hede, Oudrup Østerhede og Vindblæs Hede Natura 2000-område nr. 19 Habitatområde H21 Natura 2000 plan 2016-21 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 Lundby Hede, Oudrup

Læs mere

Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov.

Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov. Forslag Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov. Udgiver: Sorø Kommune, Teknik, Miljø og Drift, Rådhusvej 8, 4180 Sorø Kommune. År: Udkast 2016 Forsidefoto: Gammelt asketræ, langs

Læs mere

Natura 2000-plan 2010-2015. Lekkende Dyrehave. Natura 2000-område nr. 172 Habitatområde H151

Natura 2000-plan 2010-2015. Lekkende Dyrehave. Natura 2000-område nr. 172 Habitatområde H151 2010-2015 Lekkende Dyrehave Natura 2000-område nr. 172 Habitatområde H151 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Lekkende Dyrehave. Natura 2000-område nr. 172 Habitatområde H151 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Natur og Miljø Aarhus Kommune. Natura 2000-handleplan. Kysing Fjord. Natura 2000-område nr. 59 Fuglebeskyttelsesområde F30

Natur og Miljø Aarhus Kommune. Natura 2000-handleplan. Kysing Fjord. Natura 2000-område nr. 59 Fuglebeskyttelsesområde F30 Natur og Miljø Aarhus Kommune Natura 2000-handleplan Kysing Fjord Natura 2000-område nr. 59 Fuglebeskyttelsesområde F30 December 2012 2 2 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 2 2. Baggrund...

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan Randkløve Skår Natura 2000-område nr. 213 Habitatområde H213

Forslag til Natura 2000-plan Randkløve Skår Natura 2000-område nr. 213 Habitatområde H213 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Randkløve Skår Natura 2000-område nr. 213 Habitatområde H213 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Randkløve Skår Natura 2000-område nr. 213 Habitatområde

Læs mere

År: ISBN nr.: Dato: April Forsidefoto: Naturstyrelsen

År: ISBN nr.: Dato: April Forsidefoto: Naturstyrelsen Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 Bolderslev Skov og Uge Skov Natura 2000-område nr. 96 Habitatområde H85 Emneord: Habitatdirektivet, Fuglebeskyttelsesdirektivet, Miljømålsloven, Natura 2000-plan.

Læs mere

(Udkast) Natura 2000-handleplan. Havet mellem Romsø og Hindsholm samt Romsø. Natura 2000-område nr. 109. Habitatområde H93 Fuglebeskyttelsesområde F77

(Udkast) Natura 2000-handleplan. Havet mellem Romsø og Hindsholm samt Romsø. Natura 2000-område nr. 109. Habitatområde H93 Fuglebeskyttelsesområde F77 (Udkast) Natura 2000-handleplan Havet mellem Romsø og Hindsholm samt Romsø Natura 2000-område nr. 109 Habitatområde H93 Fuglebeskyttelsesområde F77 1 2 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan for Havet mellem

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Vadehavet Natura 2000-område nr. 89. Delplan for: Fuglebeskyttelsesområde F55 Skallingen og Langli

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Vadehavet Natura 2000-område nr. 89. Delplan for: Fuglebeskyttelsesområde F55 Skallingen og Langli Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Vadehavet Natura 2000-område nr. 89 Delplan for: Fuglebeskyttelsesområde F55 Skallingen og Langli Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Vadehavet.

Læs mere

Sprog: Dansk. År: ISBN nr Dato: 18.december Forsidefoto: Parti fra Yding Skov. Fotograf: Marian Würtz Jensen.

Sprog: Dansk. År: ISBN nr Dato: 18.december Forsidefoto: Parti fra Yding Skov. Fotograf: Marian Würtz Jensen. Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Kolofon Sprog: Dansk År: 2014 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54 Habitatområde 50 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Natura 2000 handleplan

Natura 2000 handleplan Natura 2000 handleplan Søer ved Bregentved og Gisselfeld Natura 2000-område nr. 161 Habitatområde H142 Fuglebeskyttelsesområde F101 Titel: Natura 2000 handleplan, Søer ved Bregentved og Gisselfeld Udarbejdet

Læs mere

Natura 2000-plan Ringive Kommuneplantage. Natura 2000-område nr. 237 Habitatområde H237

Natura 2000-plan Ringive Kommuneplantage. Natura 2000-område nr. 237 Habitatområde H237 Natura 2000-plan 2010-2015 Ringive Kommuneplantage Natura 2000-område nr. 237 Habitatområde H237 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Ringive Kommuneplantage Natura 2000-område nr. N237 Habitatområde

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Skallingen og Langli Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F55 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016-2021 Vadehavet Skallingen

Læs mere

Natura 2000 - Handleplan Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov

Natura 2000 - Handleplan Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov Natura 2000 - Handleplan Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov Natura 2000-område nr.130 Habitatområde H114 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan for Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov Udgiver: Helsingør

Læs mere

Natura 2000-plan Randkløve Skår. Natura 2000-område nr. 213 Habitatområde H213

Natura 2000-plan Randkløve Skår. Natura 2000-område nr. 213 Habitatområde H213 2010-2015 Randkløve Skår Natura 2000-område nr. 213 Habitatområde H213 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015 Randkløve Skår Natura 2000-område nr. 213 Habitatområde H213 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Rettelsesblad til Natura 2000-planer, hvor beregning af naturtypernes tilstand er justeret

Rettelsesblad til Natura 2000-planer, hvor beregning af naturtypernes tilstand er justeret NOTAT Rettelsesblad Natura 2000-plan nr. 16 Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg J.nr. NST-422-573 Ref. Naturstyrelsen Aalborg Dato 13. feb. 2012 Rettelsesblad til Natura 2000-planer, hvor beregning

Læs mere

Natura 2000-handleplan Storelung

Natura 2000-handleplan Storelung Natura 2000-handleplan Storelung Natura 2000-område nr. 119 Habitatområde H103 1 Kolofon Titel Udgiver Natura 2000-handleplan, Storelung Faaborg-Midtfyn Kommune Natur og Landskab Nørregade 4 5600 Faaborg

Læs mere

Sprog: Dansk. År: ISBN nr Dato: April 2016

Sprog: Dansk. År: ISBN nr Dato: April 2016 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 Søer ved Tårup og Klintholm Natura 2000-område nr. 118 Habitatområde H102 Emneord: Habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, Miljømålsloven, Natura 2000-plan.

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Nymindegablejren, Natura 2000-resumé af drifts-

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan Hammer Bakker, østlig del Natura 2000-område nr. 218 Habitatområde H 218

Forslag til Natura 2000-plan Hammer Bakker, østlig del Natura 2000-område nr. 218 Habitatområde H 218 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Hammer Bakker, østlig del Natura 2000-område nr. 218 Habitatområde H 218 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Hammer Bakker, østlig del Natura 2000-område

Læs mere

DIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING

DIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING MARTS 2015 ROSKILDE KOMMUNE DIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING KONSEKVENSVURDERING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. 117 Habitatområde H101 Kajbjerg Skov Udkast til Natura

Læs mere

Natura 2000-plan Læsø Trindel og Tønneberg Banke. Natura 2000-område nr. 192 Habitatområde H168

Natura 2000-plan Læsø Trindel og Tønneberg Banke. Natura 2000-område nr. 192 Habitatområde H168 Natura 2000-plan 2010-2015 Læsø Trindel og Tønneberg Banke Natura 2000-område nr. 192 Habitatområde H168 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Læsø Trindel og Tønneberg Banke. Natura 2000-område nr.

Læs mere

Natura 2000-plan Gilbjerg Hoved. Natura 2000-område nr. 129 Habitatområde H113

Natura 2000-plan Gilbjerg Hoved. Natura 2000-område nr. 129 Habitatområde H113 Natura 2000-plan 2010-2015 Gilbjerg Hoved Natura 2000-område nr. 129 Habitatområde H113 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Gilbjerg Hoved Natura 2000-område nr. 129 Habitatområde H113 Emneord:

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere