Rehabilitering af kræftpatienter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rehabilitering af kræftpatienter"

Transkript

1 Telefon: KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2002 Rehabilitering af kræftpatienter

2 Indhold 1. Indledning Hvorfor specielt fokus på rehabilitering af kræftpatienter? Kræftsygdomme blandt borgere i Københavns Amt Arbejdsgruppens nedsættelse Planens indhold Nuværende rehabiliteringsindsats Tilbud med fokus på fysisk rehabilitering Fysioterapeutiske og ergoterapeutiske tilbud Ernæringsterapi Tandpleje Rekonstruktiv kirurgi Seksualitet og fertilitet ved kræftsygdomme Psykisk rehabilitering Social rehabilitering RehabiliteringsCenter Dallund Rehabilitering i primærsektoren Rehabilitering i kommunerne Den praktiserende læges arbejde omkring rehabiliteringen af kræftpatienter Kræftens Bekæmpelse Styrkelse af rehabiliteringsindsatsen Det sundhedsfaglige personales rolle i rehabiliteringen Anbefalinger vedrørende tværgående funktioner Anbefalinger af specifikke rehabiliteringstilbud Lymfødemklinik Teamfunktion vedr. patienter behandlet for hoved- og halskræft Styrkelse af rehabiliteringsindsatsen i primærsektoren

3 Forord Tilfældig, ikke tilstrækkeligt koordineret og ikke altid med fornøden fokus på den enkelte bruger. Sådan vurderes ofte den indsats, der sættes ind med henblik på rehabilitering af kræftpatienter. Medvirkende til problemets omfang er, at forskellige faggrupper og sektorer er involveret, samt at ikke alle involverede parter har tilstrækkeligt kendskab til de rehabiliteringsmuligheder, der findes i dag. Hertil kommer, at fokus i såvel sygehusvæsenet som i den primære sektor har været på den lægelige og sygeplejefaglige behandling af sygdommen. I den Nationale kræftplan fra foråret 2000 anbefales, at der i alle amter gøres en særlig indsats for at udvikle rehabiliteringstilbud, der tilbyder kræftpatienter og pårørende viden, handlemuligheder og støtte. Københavns Amtsråd vedtog i december 2000 Kræftplan for Københavns Amt. Kræftplanen beskæftiger sig ikke specifikt med rehabilitering, men for at sikre patienten et godt og sammenhængende sygdomsforløb anbefales, at der nedsættes en arbejdsgruppe til at kortlægge indsatsen og udarbejde forslag til en forstærket og koordineret indsats for rehabilitering af kræftpatienter. Udgangspunktet for arbejdsgruppens virke har været, at borgere i Københavns Amt, som behandles for en kræftsygdom, skal kunne forvente tilbud fra sundhedssektoren, som er rettet mod den enkelte patients og de pårørendes behov for rehabilitering, som følge af sygdommen og behandlingen. Centralt er at sikre, at støtte til rehabilitering gives så tidligt som muligt og indgår som en integreret del af kræftpatienternes samlede behandlingsforløb. Patient og pårørende skal opleve, at der er tale om en koordineret og tværfaglig rehabiliteringsindsats, også når der skiftes mellem forskellige tilbud og ved skift mellem sektorer. I rehabiliteringen af patienten og de pårørende inddrages hele familiens situation, herunder fysiske, psykiske og sociale aspekter. Nærværende rapport er arbejdsgruppens anbefalinger, som lægger op til en styrket rehabiliteringsindsats for kræftpatienter i Københavns Amt. Planen er godkendt af Sygehusudvalget i december 2002.

4 Resume Kræftfølgegruppen nedsatte i foråret 2001 en arbejdsgruppe til dels at kortlægge den indsats, der i dag ydes ved rehabilitering af kræftpatienter, dels at udarbejde anbefalinger til indsatsen fremover. Rehabilitering af kræftpatienter sigter på at genoprette patienternes funktionsniveau - fysisk, psykisk og socialt. Rehabiliteringsindsatsen kan finde sted, inden behandlingen påbegyndes for at begrænse konsekvenserne af sygdomsforløbet (proaktiv rehabilitering), og efter skaden er sket (reaktiv rehabilitering). Det er af stor betydning, at de pårørende inddrages aktivt i rehabiliteringsprocessen, og at de pårørendes behov for rehabilitering ligeledes tilgodeses. Rehabilitering af kræftpatienter foregår overordnet inden for tre felter: fysisk rehabilitering (kirurgiske indgreb, fysisk genoptræning, genskabelse af kropsidentitet, kostvejledning), psykisk rehabilitering (udvikling af patientens egne ressourcer og evne til at håndtere sygdommen og de forskellige faser i behandlingsforløbet samt til at genoptage deres daglige liv, herunder med eventuel partner og børn) og social rehabilitering (relationer til arbejdsmarkedet og øvrige sociale relationer). Arbejdsgruppen har i sit arbejde taget udgangspunkt i de principper for rehabilitering af kræftpatienter, som blev anbefalet i den Nationale kræftplan: De kliniske afdelinger skal i højere grad være opmærksomme på patienternes behov for rehabilitering og udvikle rutiner og tilbud til at imødekomme behovene både under og efter indlæggelse eller ambulant kontrol. Støtte til rehabilitering skal gives så tidligt som muligt i forløbet. Støtte til rehabilitering skal indgå som en integreret del af kræftpatienternes samlede behandlingsforløb. Rehabliteringstilbud skal tage udgangspunkt i den enkelte patients behov, herunder i de ressourcer, der findes hos patienten og de pårørende. Tilbuddene skal være fleksible og give valgmuligheder for patienten. Rehabiliteringsindsatsen bør foregå på det tidspunkt og i det omfang, det er relevant i forhold til den enkelte patients problem og behov. Rehabiliteringsområdet kræver en tværfaglig og en tværsektoriel indsats i forhold til den enkelte patient. Sygehusafdelingerne har en primær rolle i forhold til rehabilitering af patienten som forebyggende, behandlende og tryghedsskabende medspiller for patient og pårørende. I Københavns Amts Sygehusvæsen er der mange forskellige tiltag i relation til rehabilitering af patienter med en kræftsygdom. Imidlertid mangler der en samlet oversigt over hvilke tilbud og muligheder, der er for den enkelte kræftpatient i løbet af sygdomsforløbet. Der er karakteristisk, at mange af de eksisterende tilbud er oprettet ved knopskydning rettet mod at løse konkrete problemer, der typisk er opstået som følge af behandlingen af kræftsygdommen. De eksisterende tilbud er vokset frem på de enkelte afdelinger i takt med, at personale, patienter og pårørende har fundet behov herfor. Rehabilitering omfatter et bredt spektrum af ydelser. En betydelig del udgår fra de tværgående funktioner (fysioterapi, ergoterapi, enæringsterapi samt social-, psykologisk og sexologisk rådgivning). Herudover kan der være tale om rekonstruktiv kirurgi og rehabiliteringstilbud i tilknytning til amputation af en legemsdel. Kræftpatienters behov for rehabilitering skifter over tid. Nogle behov opstår umiddelbart i tilknytning til diagnosticeringen, nogle opstår i forbindelse med 3

5 behandlingen, og endelig opstår nogle først, når behandlingen er afsluttet eller senere. Den enkelte sygehusafdeling har derfor den udfarende rolle i forhold til rehabilitering af kræftpatienter som forebyggende, behandlende og tryghedsskabende medspiller for patient og pårørende. Det er den enkelte afdelings opgave at sikre, at rehabilitering indgår som en integreret del af patientforløbet, og at de individuelt udarbejdede rehabiliteringsplaner bliver ført ud i livet, eventuelt i samarbejde med den praktiserende læge og den kommunale hjemmesygepleje. En af forudsætningerne for, at rehabilitering bliver en integreret del af kræftpatienternes behandlingsforløb i Københavns Amt er, at personalet på de kliniske afdelinger er bekendt med de forskellige rehabiliteringstilbud såvel i amtets sygehusvæsen som i primærsektoren samt har øje for, hvordan og hvornår i sygdomsforløbet, det vil være relevant at drøfte rehabilitering med patienten og eventuelle pårørende. Arbejdsgruppen anbefaler derfor: at der på alle afdelinger, som behandler kræftpatienter, udarbejdes en checkliste til personalet med de rehabliteringstilbud, som er aktuelle for de kræftpatienter, som behandles på afdelingen. at der træffes foranstaltninger til at sikre, at rehabiliteringen indgår som et naturligt led i behandlings- og plejeforløbet, herunder med fastlæggelse af checkpoints hvor rehabilitering drøftes med patienten og de pårørende. at tilbuddet om psykologisk supervision af personalet udvides, således at alle kliniske afdelinger i Københavns Amts Sygehusvæsen, der udreder og/eller behandler kræftpatienter, får adgang til regelmæssig supervision af psykolog ansat i tilknytning til det enkelte sygehus. Anbefalingen er et led i bestræbelserne på at styrke personalets evne til kommunikation med patienter og pårørende. En anden forudsætning for en styrket rehabiliteringsindsats blandt kræftpatienter er, at der tilvejebringes tilstrækkelig kapacitet til, at rehabiliteringsbehovene kan imødekommes. Det er ikke muligt at give et eksakt bud på, hvor stor afstanden er mellem det aktuelle udbud og behovet for rehabilitering blandt kræftpatienter. Det skyldes, at den nuværende efterspørgsel ikke afspejler det reelle behov. I dag bliver mange patienter ikke oplyst om mulighederne for at udbedre de skader, kræftsygdommen og behandlingerne har medført. Patienterne efterlades i nogle tilfælde med det indtryk, at de må leve med tilstanden og være tilfredse med, at de er i live. Arbejdsgruppen anbefaler derfor: en generel oprustning af de tværgående funktioner: fysioterapi, ergoterapi, ernæringsterapi samt social-, psykologisk og sexologisk rådgivning at der etableres en lymfødemklinik på Amtssygehuset i Herlev Såvel den nuværende kapacitet i de enkelte enheder i de tværgående funktioner som omfanget af kræftpatienternes rehabiliteringsbehov varierer mellem amtets sygehuse. En konkret udmøntning af arbejdsgruppens anbefaling af en generel oprustning forudsætter derfor en lokal kortlægning af kapacitet og drøftelse af behov på de enkelte sygehuse. 4

6 Mange patienter og pårørende oplever i forbindelse med diagnosticering og behandling af en kræftsygdom, at der i løbet af processen opstår behov for struktureret information og undervisning. Hertil kommer, at nogle kræftpatienter oplever behov for samtale eller blot samvær med andre kræftpatienter. Med henblik på at skabe sammenhængende og strukturerede undervisningsforløb for de patienter og pårørende, som udtrykker behov herfor, anbefaler arbejdsgruppen: at der etableres et tværfagligt rehabiliteringskursus i Københavns Amt omfattende tilbud som fysisk genoptræning, vejledning i videre genoptræningsmuligheder, aktivitetstræning, afspænding, kostvejledning, håndtering af kriser m.v. Tilbudene skal tage højde for, at kræftpatienters behov afhænger af sygdommens lokalisering samt patienternes køn og alder. Tilberedning og indtagelse af føde har, herunder som socialt og kulturelt ritual, en stor en plads i dagligdagen. Arbejdsgruppen anbefaler derfor: at ernæringen får en væsentligt større rolle i behandlings- og rehabiliteringsforløbet, end tilfældet er i dag. Kvaliteten af maden på sygehusene kan forbedres, og kræftpatienterne kan hente råd og vejledning hos kliniske diætister på sygehuset eller i primærsektoren. Efter gennemført behandling af deres kræftsygdom har en del patienter betydelige, ofte synlige defekter, som kan give svære sociale og seksuelle handicaps. De fysiske defekter og fysiske handicaps omfatter dels større ar, dels amputerede legemsdele. En række af disse tilstande er tilgængelige for kirurgisk behandling. Den rekonstruktive kirurgi af synlige defekter varetages af Plastikkirurgisk afdeling, Amtssygehuset i Herlev. Den kirurgiske rehabilitering bør planlægges i samarbejde med den behandlende afdeling. Dette er tilfældet for en række patientkategorier i dag, men ikke alle. Arbejdsgruppen anbefaler derfor: at der etableres en formaliseret teamfunktion vedrørende den kirurgiske rehabilitering af patienter behandlet for hoved- og halskræft. Teamfunktionen bør omfatte Øre-næse-halsafdelingen, Amtssygehuset i Gentofte, Tand-, mund- og kæbekirurgisk afdeling, Amtssygehuset i Glostrup, samt Plastikkirurgisk afdeling og Ergoterapien, Amtssygehuset i Herlev. Det kontinuerlige læge-patient forløb er altafgørende for en vellykket rehabilitering af kræftpatienten. Den praktiserende læge har gennem sit kendskab til patientens aktuelle sygdomsforløb og oplysninger om den tidligere og nuværende generelle fysiske, psykiske og sociale situation mulighed for at behandle og vejlede på en lang række områder i rehabiliteringsfasen. Der er behov for flere rehabiliteringstilbud i primærsektoren og for en bedre koordinering mellem sektorerne og de mange forskellige aktører i relation til kræftpatienters rehabilitering. Arbejdsgruppen anbefaler derfor: at IT-kommunikationen mellem primærsektoren og sygehusafdelingen forbedres og udbygges, at der skabes overenskomstmæssige muligheder for nye arbejdsfora i form af fælleskonferencer mellem de involverede fagpersoner, at der skabes bedre og billigere henvisningmuligheder til psykolog, fysioterapeut og diætist i primærsektoren. 5

7 1. Indledning Rehabilitering sigter på at genoprette en patients funktionsniveau - fysisk, psykisk og socialt - efter en skade eller sygdom. Rehabiliteringsindsatsen kan finde sted, dels inden skaden er sket for at begrænse konsekvenserne af et sygdomsforløb (proaktiv rehabilitering), dels efter skaden er sket (reaktiv rehabilitering). Behovet for rehabilitering begynder for kræftpatienten og dennes pårørende allerede ved diagnosetidspunktet. Uanset om der er tale om fysiske forandringer eller ej, er det at få en kræftdiagnose psykisk og socialt belastende for de fleste mennesker. Sideløbende med behandlingen af sygdommen gennemgår patienten og dennes nærmeste en proces, hvor de langsomt må genfinde fodfæste i deres daglige liv. Rehabiliteringsprocessen kan skabe grundlaget for, at patienten genopdager og udvikler egne ressourcer og evnen til at mestre sit nye liv, med de rystelser og forandringer kræftsygdommen og behandlingen bringer med sig. I dette arbejde kan patienten have brug for og gavn af den støtte, rådgivning, træning og omsorg, et velkvalificeret og empatisk personale kan tilbyde. Det er af stor betydning, at de pårørende inddrages aktivt i rehabiliteringsprocessen. Pårørende vil ofte være nærtstående familiemedlemmer, som ægtefælle, børn og forældre, men kan også være nære venner. Uanset relation vil de altid skulle betragtes som ressourcepersoner for såvel patienten som for afdelingen, hvor patienten er i behandling. De kan være støttepersoner mentalt, og de kan tage sig af rent praktiske betonede opgaver. Generelt har de pårørende behov for at kunne få information om patientens sygdom, behandlingsforløb og rehabiliteringsmuligheder. 1.1 Hvorfor specielt fokus på rehabilitering af kræftpatienter? Den overvejende organorienterede organisation af sygehusene indebærer, at patienter med mistanke om kræft henvises til den afdeling, som behandler sygdomme i det organ, hvor kræften sidder. Efter eventuel kirurgisk behandling modtager mange kræftpatienter strålebehandling og/eller kemoterapi på onkologisk afdeling, Amtssygehuset i Herlev. Eventuel kirurgisk rehabilitering finder ofte sted på en helt tredje afdeling (f.eks. Plastikkirurgisk afdeling, Amtssygehuset i Herlev). Medens det samlede undersøgelses-, behandling, pleje- og rehabiliteringsforløb er samlet på én afdeling for patienter med f.eks. apopleksi eller knoglebrud, har kræftpatienter således kontakt med flere afdelinger i deres sygdomsforløb. Hertil kommer, at undersøgelse og behandling overvejende finder sted ambulant for en stor gruppe af patienterne med kræft. Begge forhold stiller store krav til koordinering af rehabiliteringsindsatsen. Baggrunden for at fokusere særligt på rehabilitering af gruppen af kræftpatienter skyldes endvidere, at patienternes behov for rehabilitering opstår ikke blot som følge af selve sygdommen, men også som følge af behandlingen. Under behandlingen påføres patienterne kortvarige og i nogle tilfælde tillige langvarige eller varige følgevirkninger, der i sig selv kan medføre et rehabiliteringsbehov. 6

8 En række kræftpatienter adskiller sig tillige fra mange andre patienter med en akut, potentielt dødbringende sygdom ved, at fundet af en knude ofte er tilfældigt. Mange følte sig således raske før fundet af knuden. Mange kræftpatienter er ligeledes præget af usikkerhed på grund af den massive debat om kræftsygdomme og kræftbehandling, der er i medierne. Endelig har mange erfaring fra forløb, som ligger år tilbage, hvor kemo- og stråleterapi indebar endnu større bivirkninger end i dag. En række rehabiliteringsbehov gør sig gældende hos stort set alle patienter med kræft, medens andre behov afhænger af den specifikke kræftsygdom, af behandlingen og af patienternes livsomstændigheder. Patientgruppen omfatter såvel børn og yngre som midaldrende og gamle. Rehabilitering af kræftpatienter foregår inden for tre felter: 1. Fysisk rehabilitering: kirurgiske indgreb, fysisk genoptræning, genskabelse af kropsidentitet, kostvejledning. 2. Psykisk rehabilitering: udvikling af patientens egne ressourcer og evne til at håndtere sygdommen og de forskellige faser i behandlingsforløbet samt til at genoptage deres daglige liv, herunder med eventuel partner og børn. 3. Social rehabilitering: relationer til arbejdsmarkedet og øvrige sociale relationer. Behovet for rehabilitering opstår, såvel i forbindelse med at patienten får stillet kræftdiagnosen, som under behandlingsforløbet, og efter at behandlingen er afsluttet. 1.2 Kræftsygdomme blandt borgere i Københavns Amt I 1998 fik borgere i amtet diagnosticeret kræft (excl. hudkræft). De hyppigste kræftformer er brystkræft, tarmkræft og lungekræft, jf. tabel 1. Antallet af kræfttilfælde har været og er fortsat stigende. Tabel 1: Antal nydiagnosticerede kræfttilfælde fordelt på diagnose, Diagnose 1998 Tarmkræft 444 Lungekræft 390 Brystkræft (kun kvinder medtalt) 499 Kvindelige kønsorganer 201 Mandlige kønsorganer 250 Urinvejene 295 Andre 1165 I alt i Københavns Amt Der er således potentielt op til ca nye patienter årligt, som i varierende omfang vil have behov for rehabiliteringstilbud. Hertil kommer de patienter, hvor følgevirkningerne efter en kræftbehandling først opstår adskillige år efter behandlingens ophør. 1 Cancer Incidens in Denmark

9 1.3 Arbejdsgruppens nedsættelse I den Nationale kræftplan er rehabiliteringsindsatsen for kræftpatienter omtalt. Det fremgår heraf: I de sidste år har forbedringer inden for kræftbehandlingen bevirket, at flere kræftpatienter bliver helbredte - eventuelt med senfølger af sygdom og behandling. Kortere indlæggelsestider og kontrolperioder kan medvirke til at svække fokus på rehabilitering, og senfølgerne bliver mindre synlige for behandlerne. De kliniske afdelinger skal i højere grad være opmærksomme på patienternes behov for rehabilitering og udvikle rutiner og tilbud til at imødekomme behovene både under og efter indlæggelse eller ambulant kontrol. Støtte til rehabilitering skal gives så tidligt som muligt i forløbet. Støtte til rehabilitering skal indgå som en integreret del af kræftpatienternes samlede behandlingsforløb. Rehabiliteringstilbud skal tage udgangspunkt i den enkelte patients behov, herunder i de ressourcer, der findes hos patienten og de pårørende. Tilbuddene skal være fleksible og give valgmuligheder for patienten. Rehabiliteringsindsatsen bør foregå i forhold til de patientgrupper, der har et særligt behov for professionel støtte, på det tidspunkt og i det omfang, det er relevant i forhold til patientens problem og behov. Rehabiliteringsområdet kræver en tværfaglig og en tværsektoriel indsats i forhold til den enkelte patient. Sygehusafdelingerne har en primær rolle i forhold til rehabilitering af patienten som forebyggende, behandlende og tryghedsskabende medspiller for patient og pårørende. I den Nationale kræftplan anbefales, at der i alle amter gøres en særlig indsats for at udvikle rehabiliteringstilbud, der tilbyder kræftpatienter og pårørende viden, handlemuligheder og støtte. Københavns Amtsråd vedtog i december 2000 Kræftplan for Københavns Amt. Kræftplanen beskæftiger sig ikke specifikt med rehabilitering, men for at sikre patienten et godt og sammenhængende sygdomsforløb anbefales, at der nedsættes en arbejdsgruppe til at kortlægge og udarbejde forslag til en forstærket og koordineret indsats på rehabiliteringsområdet. Kræftfølgegruppen nedsatte derfor i foråret 2001 en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Københavns Amts Sygehusvæsen, kommunerne i amtet og Kræftens Bekæmpelse til at løse disse opgaver. Arbejdsgruppens har haft følgende sammensætning: Specialkonsulent Ulla Christensen, Sundhedsforvaltningen (formand) Konstitueret administrerende overlæge Karin Dahlstrøm (til ) / Adm. overlæge Christen Krag (fra ), Plastikkirurgisk afdeling, Amtssygehuset i Herlev Adm. oversygeplejerske Connie Engelund, Brystkirurgisk afdeling, Amtssygehuset i Herlev Psykolog Ulla Giersing (til ), Onkologisk afdeling, Amtssygehuset i Herlev Overlæge Benny Andreasson, Gynækologisk-obstetrisk afdeling, Amtssygehuset i Herlev Afdelingssygeplejerske Rie Bach, Kirurgisk afdeling D, Amtssygehuset i Gentofte 8

10 Ledende socialrådgiver Anne Andersen, Amtssygehuset i Gentofte Overfysioterapeut Inge Sørensen, Fysiurgisk/reumatologisk afdeling, Amtssygehuset i Glostrup Afdelingssygeplejerske Anne Marie Mølbæk, Medicinsk Center, Amager Hospital Projektkoordinator Inger Hee (til ) / Leder af kræftrådgivning i Københavns Amt Sussie Brandrup (fra ), Kræftens Bekæmpelse Sygeplejerske Majbrit Fromberg (fra ), Herlev Kommune, FKKA Fuldmægtig Susanne Z. Bomholt, Sundhedsforvaltningen (sekretær) 1.4 Planens indhold I nærværende plan gives en beskrivelse af den nuværende rehabiliteringsindsats på sygehusene og i primærsektoren i Københavns Amt (kapitel 2), hvorefter der redegøres for arbejdsgruppens forslag til en forbedret indsats inden for rehabilitering af kræftpatienter (kapitel 3). 9

11 2. Nuværende rehabiliteringsindsats I Københavns Amts Sygehusvæsen er der mange forskellige tiltag i relation til rehabilitering af patienter med en kræftsygdom. Imidlertid er der for området som helhed ikke udarbejdet en samlet og koordineret plan for udviklingen, ligesom der mangler en samlet oversigt over hvilke tilbud og muligheder, der er for den enkelte kræftpatient i løbet af sygdomsforløbet. Der er karakteristisk, at de eksisterende tilbud er oprettet ved knopskydning rettet mod at løse konkrete problemer, der typisk er opstået som følge af behandlingen af kræftsygdommen. De eksisterende tilbud er vokset frem på de enkelte afdelinger i takt med, at personale, patienter og pårørende har fundet behov herfor. Den gode vilje er til stede hos det sundhedsfaglige personale, men mange tiltag begrænses af kapacitetsproblemer, af mangel på overblik over hvilke muligheder, der allerede findes, samt af manglende evaluering af effekten af de forskellige tiltag. Rehabilitering omfatter et bredt spektrum af ydelser. En betydelig del udgår fra de tværgående funktioner (fysioterapi, ergoterapi, ernæringsterapi, samt social-, psykologisk og sexologisk rådgivning). Herudover kan der være tale om rekonstruktiv kirurgi og rehabiliteringstilbud i tilknytning til amputation af en legemsdel. På de fleste kliniske afdelinger udgør patienter med kræft en større eller mindre del af patienterne. Kun Onkologisk og Brystkirurgisk afdeling, Amtssygehuset i Herlev, behandler udelukkende patienter med kræft. 2.1 Tilbud med fokus på fysisk rehabilitering Fysioterapeutiske og ergoterapeutiske tilbud Indlagte kræftpatienter modtager genoptræning ved fysio- og ergoterapeuter i lighed med patienter med andre diagnoser. Genoptræningen har i tilknytning til den kurative behandling til formål: at sikre patienternes vejrtrækning ved eventuelle lungeproblemer at smertebehandle (varmebehandling, udspændingsøvelser m.v.) at mobilisere patienterne at instruere i hensigtsmæssige hvilestillinger at udlevere og instruere i brug af hjælpemidler at forebygge spiseproblemer og vægttab at instruere i forebyggende og funktionsfremmende øvelser Eksempelvis bliver alle kvinder, der har fået foretaget et brystkirurgisk indgreb og fået fjernet lymfeknuder i armhulen, under indlæggelsen tilbudt en enkeltinstruktion ved fysioterapeut med fokus på hvilestillinger, øvelser, arvævsudspænding samt generelle retningslinier. Instruktionen tilbydes 3 gange ugentligt på brystkirurgisk afdeling. Kvinder med brystkræft modtager desuden en invitation til at deltage på et ambulant armhold en gang ugentligt i fem uger i fysioterapien med start tidligst 14 dage efter operation. Holdtræningen lægger vægt på at give deltagerne viden og færdigheder til selv at kunne forebygge fysiske gener i form af bevægelsesindskrænkning og lymfødem samt at give kvinderne mulighed for indbyrdes erfaringsudveksling. I tilfælde af komplikationer i form af bevægelsesindskrænk- 10

12 ning kan der tilbydes træning i varmtvandsbassin i fysioterapien. Varigheden af bassintræningen vurderes i hvert enkelt tilfælde. Henviste patienter med lymfødem 1 tilbydes en vurdering, som omfatter undersøgelse, information om lymfødem og om behandlingsmuligheder samt råd og vejledning. De patienter, som kan klare sig med en elastisk strømpe, får taget mål til denne, som de modtager fra bandagisten 4 uger senere. De patienter, som har yderligere behov for drænage-behandling tilbydes i begrænset omfang behandling i maksimalt 5 uger på Amtssygehuset i Herlev eller på en privat klinik i Skodsborg. Behandlingen forbeholdes patienter med nyopstået lymfødem. Der er således intet tilbud om vedligeholdelses-behandling. Fysio- og/eller ergoterapeuter foretager i begrænset omfang hjemmebesøg i samarbejde med kommunerne med henblik på indretning af kræftpatientens hjem Ernæringsterapi Indtagelse af næring er en fysisk nødvendighed, men er ligeledes en aktivitet i dagligdagen, som ofte finder sted sammen med andre mennesker. Hertil kommer, at tilberedning og indtagelse af mad i sig selv kan være en aktivitet, som nogle mennesker vægter højt. En ændring af madvaner påvirker således ikke kun legemsvægten, men tillige patientens sociale liv. Kaloriebehovet hos kræftpatienter er generelt stort, hvis de skal kunne modstå behandlingen. Nogle kræftpatienter mister imidlertid smagssansen, får madlede eller får tygge- og synkeproblemer i tilknytning til behandlingen med deraf følgende risiko for nedsat indtagelse af næring og vægttab. Ernæringsterapi har blandt andet som mål at forebygge unødigt vægttab hos i forvejen alvorligt syge patienter og herunder undgå, at patienterne taber så meget i vægt, at det bliver nødvendigt med sondeernæring og eventuelt indlæggelse. Ernæringsterapi handler om at give information om ernæringens betydning som en del af behandlingen. Også inden for dette område er det vigtigt at inddrage både patient og pårørende, ikke mindst set i lyset af, at ernæringsterapi er et område af behandlingen, hvor patienten og de pårørende selv kan deltage aktivt. Ernæringsterapi spiller en særlig rolle hos de kræftpatienter, hvor indtagelsen og/eller fordøjelsen af føden påvirkes direkte af sygdommen og behandlingen, dvs. patienter med hoved- og halskræft samt patienter med kræft i mave og tarm. Herudover kan patienter med hoved- og halskræft have behov for bistand (fra ergoterapeut) til rehabilitering af selve fødeindtagelsen. Ansigts- og mundøvelser, instruktion om siddestilling ved spisning, udspænding af nakke- og skuldermuskulatur samt sensibiliteringstræning kan medføre en bedring i forhold til at synke og at spise for en del af disse patienter. 1 Lymfødem er en kronisk tilstand med ophobning af lymfe i en given region (oftest arm eller ben). Ubehandlet kan lidelsen føre til invaliditet. Et forsigtigt skøn over forekomsten af lymfødem baseret på udenlandske tal angiver en prævalens på op til i Danmark, svarende til op til patienter i Københavns Amt 11

13 2.1.3 Tandpleje Patienter med hoved- og halskræft behandles med kirurgi og eller strålebehandling. Rehabilitering som følge af strålebehandling Alle patienter, der skal have strålebehandling for hoved- og halskræft henvises til Tand-, mund- og kæbekirurgisk afdeling, Amtssygehuset i Glostrup, inden strålebehandlingen påbegyndes med henblik på en undersøgelse af mundhulen, røntgen af kæberne samt fjernelse af dårlige tænder. Mange af hoved- og halskræftpatienterne, der behandles med stråleterapi, får varige følgevirkninger af behandlingen i form af mundtørhed, sarte mundslimhinder, synkebesvær, karies samt betændelse i kæberne. I sidstnævnte tilfælde er kirurgisk rehabilitering nødvendig. På grund af nedsat iltning af de bestrålede væv er der nedsat helingstendens i kæber og mundhule. Behandling af følgetilstande til strålebehandling af kæberne er langvarig og ressourcekrævende, og må oftest behandles i hospitalsregi. Patienten, der har fået fjernet dele af kæberne som led i kirurgisk behandling for kræften har behov for protetisk rehabilitering. Dette arbejde sker i samarbejde mellem Tand-, mund- og kæbekirurgisk afdeling, Tandlægehøjskolen og Taleinstituttet. Behandlingen kan være ren protesebehandling eller en kombination af protesebehandling og kirurgisk behandling. Almindedlig tandbehandling indklusive kariesforebyggende indsats og almindelig tandpleje foregår i primærsektoren af privatpraktiserende tandlæger, evt i et samarbejde med Tand-, mund- og kæbekirurgisk afdeling, Amtssygehuset i Glostrup. Det forventes, at behovet for rehabilitering af hoved- halskræftpatienter vil være stigende fremover. Det skyldes stigende forekomst, øget overlevelse efter behandling samt en intensivering af strålebehandlingen med deraf øget antal følgevirkninger. Rehabilitering efter behandling med kemoterapi Hoved- og halskræftpatienter, som får kemoterapi, får i et vist omfang problemer med tænderne. For disse patientkategorier bør en drøftelse af tandstatus derfor indgå som et led i rehabiliteringen. Visse kræftpatienter har fået mulighed for tilskud til forebyggende tandpleje og tandbehandling i forbindelse med den nye lov om tandpleje, der trådte i kraft 1. april Patienterne kan få refunderet alle udgifter til tandplejen/- behandlingen, der er relateret til kræftsygdommen, bortset fra en årlig egenbetaling på cirka 1300 kr. Det drejer sig om patienter, som får kemoterapi, og patienter med hoved/hals kræft, som har modtaget strålebehandling, i de tilfælde hvor de aktuelle tandproblemer er en konsekvens af kemoterapien eller strålebehandlingen. Sammenhængen mellem kemoterapi og tandproblemer er ikke veldokumenteret, og loven forventes derfor at forbedre vilkårene især for de patienter, der har modtaget strålebehandling. 12

14 Patienter med kræft i hoved og hals, som ikke har modtaget strålebehandling, kan ikke få tilskud til tandpleje og -behandling efter den nye lov. Tandbehandlingen af disse patienter, der ofte har behov for protese, er dog en sygehusopgave. Disse patienter kan derfor få refunderet deres udgifter til protesebehandling, som er afledt af behandlingen for kræft, efter hjemmel i sygehusloven Rekonstruktiv kirurgi Efter gennemført behandling af deres kræftsygdom har en del patienter betydelige, ofte synlige fysiske defekter, som kan give svære sociale og seksuelle handicaps. De fysiske defekter og fysiske handicaps omfatter dels større ar, dels amputerede legemsdele (f.eks. et bryst, næsen, dele af et ben eller dele af tyktarmen). En række af disse tilstande er tilgængelige for kirurgisk behandling enten i forbindelse med den kurative operation (primær rekonstruktion) eller efter endt onkologisk behandling (sekundær rekonstruktion). Ved primær rekonstruktion formindskes eller elimineres patientens handicap. Den rekonstruktive behandling ved kræft i tyktarmen varetages af stamafdelingen (= den behandlende afdeling), ligesom de ortopædkirurgiske afdelinger står for rehabiliteringen ved ben- og armamputationer som følge af behandling for kræft. Den rekonstruktive kirurgi af synlige fysiske defekter varetages af Plastikkirurgisk afdeling, Amtssygehuset i Herlev, eventuelt i samarbejde med den behandlende afdeling. Det plastikkirurgiske arbejdsfelt omfatter blandt andet følgende indgreb: primær og sekundær brystrekonstruktion primær og sekundær næserekonstruktion lapplastik (til lukning af sår efter kirurgisk fjernelse af svulst) ansigts- og kæberekonstruktion operativ behandling af halvsidig lammelse i ansigtet (facialisparese) operativ behandling af lymfødem bugvægsrekonstruktion bækkenbundsrekonstruktion ekstremitetsrekonstruktion (arme og ben) Seksualitet og fertilitet ved kræftsygdomme Kræftbehandling har hyppigt indflydelse på såvel seksualitet som fertilitet. Alene alvorlig sygdom påvirker såvel lyst som evne til seksuel udfoldelse. Herudover har en lang række kræftbehandlinger en mere direkte indflydelse på et fortsat normalt seksualliv: Operative indgreb som ændrer den kropslige identitet (brystkræft, kræft i ydre kvindelige kønsorganer, stomier, fjernelse af livmoder og hoved-halskræft) Operative indgreb som påvirker nerveforsyningen til kønsorganerne (radikal fjernelse af blærehalskirtel og endetarm) Operative indgreb, hvor der fjernes væsentlige dele af kønsorganerne (livmoder, æggestokke, skede, skamlæber, penis og testikler) 13

15 Kemoterapi, som påvirker funktionen af æggestokke og testikler Strålebehandling mod bækkenregionen, som hos kvinder påvirker såvel æggestokke som livmoder og skede. Der er gennem en længere årrække udført forskning, som belyser en lang række af ovennævnte problemstillinger. Denne viden er imidlertid kun i begrænset omfang kendt og taget i praktisk anvendelse på de kliniske afdelinger. Flere undersøgelser har vist, at omfanget af seksuelle komplikationer efter sygdom eller indgreb blev reduceret betydeligt i de tilfælde, hvor der blev givet en optimal information før og efter indgrebet til begge parter. En forudsætning for, at denne information kan gives, er, at behandleren har den relevante viden og selv er tryg ved en diskussion af seksuelle emner med parret. Ved en rundspørge til nogle af de administrerende overlæger på kræftbehandlende afdelinger på Amtssygehuset i Herlev tilkendegav de fleste, at information og rådgivning omkring seksuelle emner ikke fungerede tilfredsstillende. Den væsentligste årsag hertil var manglende viden på området. Herudover skal der gives tid og rum til, at parret begge deltager i en informerende/rådgivende samtale i forbindelse med beslutningsprocessen om behandling, samt at spørgsmål vedrørende seksualitet tages op med parret ved efterfølgende kontrolbesøg. Dette kan almindeligvis varetages af den behandlende afdeling, men ved mere komplicerede problemstillinger skal der være mulighed for at henvise til sexolog, psykolog eller psykiater. Behandlingskapaciteten hos sexolog og psykolog er for øjeblikket meget begrænset. Fertiliteten Ved forskellige former for kræftbehandling sker det, at fertiliteten enten reduceres, ophører for en tid eller ophører blivende. Praksis for mænd er, at de før en behandling, som kan påvirke fertiliteten, afleverer et antal sædprøver til en sædbank (Rigshospitalet). Den aktuelle praksis for kvinder er, at de bliver orienteret om risikoen for tab af fertilitet, og at der i dag ikke kan tilbydes en effektiv behandling af egen fertilitet. Hyperstimulation af æggestokke med efterfølgende ægudtagning og nedfrysning af disse vil sjældent være en mulighed på grund af det tidsmæssige perspektiv (hormonstimulation tager 2 måneder). Kvinden kan imidlertid tilbydes behandling med donoræg fra en rask donor. Dette er en effektiv behandling, som udføres på landets IVF-klinikker. Udtagning af æggestokke eller dele heraf med henblik på retransplantation eller in vitro maturation og senere fertilisering er endnu kun på forsøgsbasis. Forbedringer i relation til fertilitet er ikke aktuelle under forudsætning af, at ovennævnte praksis fungerer på alle relevante afdelinger. 2.2 Psykisk rehabilitering Behovet for psykisk rehabilitering begynder for kræftpatienten og dennes pårørende allerede ved diagnosetidspunktet. Uanset omfanget af de fysiske forandringer og uanset, om der er tale om større eller mindre dysfunktion, er det at få en kræftdiagnose stærkt psykisk belastende for de fleste mennesker. Der er tale om store eksistensielle forandringer og tab. Ens tro på sikkerhed og forudsige- 14

16 lighed i livet rokkes derved. Diagnosen kan være med til at ryste den enkeltes selvværd og tro på egne ressourcer. Behandlingen af sygdommen indebærer samtidigt en proces, hvorved patienten og dennes nærmeste langsomt må finde fodfæste i deres daglige liv. I denne proces kan patienten have brug for og gavn af den støtte, rådgivning, træning og omsorg, et velkvalificeret og empatisk personale kan tilbyde. Læger og sygeplejepersonale på de behandlende afdelinger har således en meget central rolle i patienternes psykiske rehabilitering. Herudover har kræftpatienter i begrænset omfang mulighed for samtale med en psykolog. 2.3 Social rehabilitering Mange kræftpatienter får problemer af familiemæssig, erhvervsmæssig og materiel art. Det drejer sig blandt andet om bekymring for at miste sit job, reduktion af indkomst, udgifter til medicin, hjælpemidler og behov for ændrede boligforhold. I behandlingsfasen har de fleste kræftpatienter svært ved at overskue eller have den nødvendige viden om deres sociale rettigheder. Patienter, der behandles på et af amtets sygehuse, har altid mulighed for samtale med en socialrådgiver. Det sker dog oftest på patientens egen foranledning. Kun enkelte afdelinger henviser konsekvent kræftpatienter til socialrådgiver. 2.4 RehabiliteringsCenter Dallund Den 1. oktober 2001 åbnede RehabiliteringsCenter Dallund på Fyn. Centeret har en kapacitet på 20 patienter ugentligt (svarende til patienter årligt) og drives i et samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse, amterne og H:S. Tilbuddet om et rehabiliteringsophold på Dallund retter sig mod kræftpatienter, som har afsluttet behandlingen og er på vej til at vende tilbage til arbejdet og familielivet. Opholdet er af 6 dages varighed, og aktiviteterne veksler mellem fælles undervisning i relation til den aktuelle uges tema og individuelle programmer. Ud fra den enkeltes behov tilrettelægges et forløb, som er tilpasset de problemer, der opstår som følge af kræftssygdom og -behandling. De individuelle aktiviteter på Dallund omfatter samtaler med psykolog, socialrådgiver og sexolog, massage, body image, kost- og motionsprogram, m.v. Patienter fra Københavns Amt henvises til Dallund via behandlende læge og amtets visitationsudvalg på onkologisk afdeling, Amtssygehuset i Herlev. Københavns Amt kan henvise 100 patienter årligt til Dallund. Et af formålene med etableringen af RehabiliteringsCenter Dallund er at finde ud af hvilke former for rehabilitering, der påvirker kræftpatienters liv, og hvordan rehabilitering skal være. Der er derfor igangsat et 5-årigt forskningsprojekt, som blandt andet omfatter en undersøgelse af, om patienterne får det bedre efter et ophold på Dallund og hvorfor. Projektet skal søge at klarlægge, om en vel- 15

17 lykket rehabilitering ikke blot giver en bedre livskvalitet, men tillige et længere liv. 2.5 Rehabilitering i primærsektoren Primærsektoren omfatter kommunerne, de praktiserende læger og de øvrige sundhedsfaglige aktører, som har en overenskomst med Sygesikringen Rehabilitering i kommunerne 1 Som udgangspunkt er kommunernes rehabiliteringstilbud til rådighed for de borgere i kommunen, som har behov for rehabilitering, uanset årsagen til behovet. Udgangspunktet vil være den enkelte borgers behov, ønsker og ressourcer. Oplysninger om kommunernes tilbud er tilgængelige via kommunernes hjemmeside eller via informationsfoldere på bibliotek, rådhus m.v. De kommunale tilbud omfatter blandt andet følgende: tildeling af midlertidig eller varig hjemmehjælp hjemmesygepleje til kliniske og/eller omsorgsopgaver kostvejledning omsorgstandpleje (mobil tandpleje) hjælpemidler og boligændringer ergoterapi fysioterapi sagsbehandlerbistand til spørgsmål vedrørende økonomi, pension, m.v. selvhjælpsgrupper I nogle kommuner er der ansat en koordinerende sygeplejerske, som medvirker til, at indsatsen for den enkelte borger understøttes, således at indlæggelse og udskrivning opleves som en helhed. Den koordinerende sygeplejerske sikrer, at der er de hjælpemidler og foranstaltninger, som der er behov for ved udskrivelsen. Den koordinerende sygeplejerske kan i forbindelse med samtaler med patienterne henvise til foreninger, legatansøgning m.v. Hjemmesygeplejersken er ofte i kontakt med kræftpatienter under sygdomsudredningen og/eller i behandlingsperioden. Hjemmesygeplejerskens opgave er her at yde omsorgsbesøg. Omsorgsbesøget vil tage udgangspunkt i borgerens egne behov eller hvad hjemmesygeplejersken vurderer. Omsorgen vil eksempelvis være koordinering af andre faggruppers tilbud samt støtte og vejledning til borgeren og dennes pårørende i kriseforløbet. Træning ved fysioterapeut kan ske som træning i varmtvandsbassin eller som træning på land enten på et plejecenter eller i borgerens eget hjem. Der er endvidere via aftenskolerne (AOF, FOF) mulighed for at deltage i træning i varmtvandsbassin for brystopererede. Ved dagpengeopfølgning vil kommunens sagsbehandlere, hvor det er relevant, tale med borgeren om dennes muligheder for fortsat jobfastholdelse sideløbende med eventuel behandling, kontakt til psykolog og lignende. 1 Oplysningerne hidrører fra en rundspørge til kommunerne i amtet. 13 af de 18 kommuner besvarede henvendelsen fra FKKA s repræsentant i arbejdsgruppen. 16

18 2.5.2 Den praktiserende læges arbejde omkring rehabiliteringen af kræftpatienter Det kontinuerlige læge-patient forløb er altafgørende for en vellykket rehabilitering af kræftpatienten. Den praktiserende læge har gennem sit kendskab til patientens aktuelle sygdomsforløb og oplysninger om den tidligere og nuværende generelle fysiske, psykiske og sociale situation mulighed for at behandle og vejlede på en lang række områder i rehabiliteringsfasen. Kendskab til personlige ressourcer, familie- og arbejdsforhold m.v. er med til at danne grundlaget for en velplanlagt og individuel behandling og støtte i samspil med en række andre fagpersoner. Vigtige forhold i denne sammenhæng er: Kontakten til sygehusene med løbende oplysninger om behandlingstiltag inklusiv kontroller og hjælpeforanstaltninger. I den sammenhæng er placeringen af koordinator-funktionen hos en person (tovholderen), som er kendt af patienten, væsentlig for et godt rehabiliteringsforløb. Der er tale om patienter, som efter en behandling for kræft, typisk befinder sig i en sorg-krise forløb, hvor kendskab til de forskellige faser, herunder patologiske forløb er essentielle. Kontakter og møder med primærkommunens personale omkring sociale hjælpeforanstaltninger, sorggrupper samt eventuelle arbejdsmæssige tiltag i forbindelse med rehabilitering. Kontakten til hjemmeplejen i bredeste forstand. Rådgivende funktioner omkring rekreationsophold og lignende. Mulighed for henvisning til psykolog, fysioterapi, ergoterapeut og diætist Den praktiserende læges mulighed for egentlig samtaleterapi-forløb under supervision (p.t. mulighed for 6 samtalekonsultationer, eventuelt med pårørende tilstede). Patienter, som er behandlet for en kræftsygdom, kommer til ambulant kontrol på sygehuset eller hos den praktiserende læge i 5-10 år, efter behandlingen er afsluttet. Da antallet af patienter, som lever sygdomsfrit i flere og flere år er tiltagende, må det forventes, at kontrollen med dem på længere sigt i stigende omfang skal finde sted i almen praksis. Den praktiserende læge vil dermed blive det lægelige holdepunkt for disse patienter. Patientens læge skal derfor løbende orienteres af sygehuset om den indsats, som varetages der, jf. amtets strategi for gensidig lægelig og plejemæssig information generelt 1. Kræftpatienter med behov for rehabilitering har ligesom andre borgere med et rehabiliteringsbehov mulighed for tilskud fra sygesikringen til følgende ydelser: fysioterapi (tilskud ved lægehenvisning) psykolog (maksimalt 12 konsultationer ved alvorligt invaliderende lidelse) diætist (tilskud) 2.6 Kræftens Bekæmpelse Kræftens Bekæmpelse har en kræftrådgivning i Lyngby, hvor Københavns Amts borgere frit kan henvende sig og få gratis støtte til deres rehabiliteringsproces. Professionelle rådgivere tilbyder en samtale, der afklarer behov, giver 1 Den gode henvisning. Den gode epikrise. Det gode ambulante notat, Københavns Amt

19 viden og information samt handlemuligheder, og er vejvisere i forhold til yderligere hjælp. Derudover tilbyder kræftrådgivningen en lang række aktiviteter, som patienter, pårørende og efterladte kan deltage i. Det kan være flere samtaler med en rådgiver alene, samtalegrupper, foredrag med spørgsmål og debat, besøgs-tjeneste samt møde med ligestillede. Der arrangeres løbende kurser, hvor deltagerne finder frem til, hvad de selv kan gøre for at vende tilbage til et godt og aktivt liv. Endelig kan professionelle behandlere tilbydes undervisning, supervision og konsulentbistand på kræftspecifikke områder. Samarbejde med både primær og sekundær sundhedssektor om at sikre gode rehabiliteringsforløb for kræftpatienterne og de pårørende er et indsatsområde, der lægges vægt på i rådgivningens arbejde. 18

20 3. Styrkelse af rehabiliteringsindsatsen Antallet af patienter med en nydiagnosticeret kræftsygdom er stigende. Hertil kommer, at ny undersøgelses- og behandlingsteknologi indebærer, at en større andel af kræftpatienterne bliver helbredt, eventuelt med varige mén som følge af sygdommen og behandlingen. Endelig finder der ligeledes en løbende udvikling sted inden for rehabiliteringsområdet. En række rehabiliteringstilbud, som i en forsøgsperiode har vist sig effektive, har imidlertid ikke kunnet implementeres i fuldt omfang, eller har helt måttet opgives efter forsøgsperiodens udløb på grund af manglende ressourcer. Det er ikke muligt at give et eksakt bud på, hvor stor afstanden er mellem det aktuelle udbud og behovet for rehabilitering blandt kræftpatienter. Det skyldes, at den nuværende efterspørgsel ikke afspejler det reelle behov. Blandt andet indebærer begrænset kapacitet på de tværgående afdelinger og på plastikkirurgisk afdeling, at patienterne ikke i alle tilfælde bliver oplyst om mulighederne for at udbedre de skader, kræftsygdommen og behandlingerne har medført. Patienterne efterlades i nogle tilfælde med det indtryk, at de må leve med tilstanden og være tilfredse med, at de er i live. Den begrænsede efterspørgsel efter ydelser fra de tværgående funktioner og plastikkirurgisk afdeling beror tillige i et vist omfang på manglende kendskab hos læger og sygeplejepersonale på de behandlende afdelinger til den positive effekt af en række rehabiliteringsydelser. Den enkelte sygehusafdeling har en primær rolle i forhold til rehabilitering af patienten som forebyggende, behandlende og tryghedsskabende medspiller for patient og pårørende. Det er den enkelte afdelings opgave at udarbejde en individuel rehabiliteringplan (udover den lovgivne genoptræningsplan 1 ) i samarbejde med patienten, ligesom det er den enkelte afdelings ansvar at sikre, at denne plan bliver ført ud i livet, eventuelt i samarbejde med den praktiserende læge og den kommunale hjemmesygepleje. Udarbejdelsen af en individuel rehabiliteringsplan indikerer, at tilbuddene skal tilpasses den enkelte patients ressourcer og behov, herunder patientens familiemæssige, økonomiske og arbejdsmarkedsrelaterede situation efter diagnosticering og behandling. Det er ligeledes væsentligt, at alle patienter oplyses om relevante rehabiliteringstilbud så tidligt som muligt i sygdomsforløbet. Forudsætningerne for, at rehabilitering bliver en integreret del af kræftpatienters behandlingsforløb i Københavns Amt, samt at kræftpatienterne informeres om og får mulighed for at gøre brug af relevante tilbud, er: at personalet på de kliniske afdelinger er bekendt med de forskellige rehabiliteringstilbud samt har øje for, hvordan og hvornår i sygdomsforløbet, det vil være relevant at drøfte rehabilitering med patienten og eventuelle pårørende. at der tilvejebringes tilstrækkelig kapacitet til, at rehabiliteringsbehovene kan imødekommes. Patienternes behov for rehabilitering skifter over tid. Nogle behov opstår umiddelbart i tilknytning til udredningen af deres kræftsygdom, nogle behov opstår i 1 jf. 5 f. i Lov om ændring af lov om sygehusvæsenet (Genoptræningsplaner) 19

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1 GENEREL INFORMATION OM KEMOTERAPI At få en kræftsygdom kan vende op og ned på mange forhold i livet. Mange spørgsmål melder sig og det er helt almindeligt, at de dukker op, når du har forladt lægen og

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010.

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Kvalitetsstandard for Ambulant Genoptræning Syddjurs Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140 Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Træning- og aktivitetsområdet i Syddjurs Kommune 1 Lovgrundlag Kommunal

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005

Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005 Telefon: 4322 2222 sundhed@kbhamt.dk www.sygehuse-kbhamt.dk KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005 Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt Indhold

Læs mere

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet?

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Janne Lehmann Knudsen Kvalitetschef, overlæge, ph.d, MHM Kræftens Bekæmpelse Barometerundersøgelsen - patienternes perspektiv på

Læs mere

Tilbud til kræftramte og tidligere kræftramte i Hjørring Kommune. Forår 2015

Tilbud til kræftramte og tidligere kræftramte i Hjørring Kommune. Forår 2015 Tilbud til kræftramte og tidligere kræftramte i Hjørring Kommune Forår 2015 Hjørring Kommunes tilbud om kræftrehabilitering Har du fået kræft indenfor det sidste år eller for nylig fået tilbagefald, vil

Læs mere

Her kan du få hjælp. Tilbud til patienter og pårørende

Her kan du få hjælp. Tilbud til patienter og pårørende Rådgivning Kræftens Bekæmpelse Her kan du få hjælp Tilbud til patienter og pårørende Sundhedscenter for Kræftramte Rådgivningsenheden Ryesgade 27 2200 København N Tlf. 35 27 18 00 Mødestedet på Frederiksberg

Læs mere

Sociale og psykosociale støttemuligheder

Sociale og psykosociale støttemuligheder Sociale og psykosociale støttemuligheder Program.Sygedagpengeregler Forsikringer/pensioner Hjælp i hjemmet Psykolog Tilskud til tandbehandling Dallund Legater Psykosocial støtte til patienter og pårørende

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patientskader Patientskader Information til kræftpatienter Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE 10 eksempler på hvordan ergoterapeuter og fysioterapeuter kan medvirke til, at patienter bliver mere sunde, selvhjulpne og hurtigere kan udskrives. 10 GODE EKSEMPLER

Læs mere

Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune. Kræftens Bekæmpelse

Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune. Kræftens Bekæmpelse Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune Kræftens Bekæmpelse Sundheds- eller træningstilbud? Her kan du læse om tilbud, der giver: Syddjurs Kommune og Kræftens Bekæmpelse har i fællesskab udarbejde denne

Læs mere

Kræft i gang med hverdagen. Sådan kan kommunen hjælpe

Kræft i gang med hverdagen. Sådan kan kommunen hjælpe Kræft i gang med hverdagen Sådan kan kommunen hjælpe Indledning Tekst og redaktion: Social- og Sundhedsafdelingen Køge Kommune Foto: Leah Kristensen Layout/opsætning: Andersson og Jantzen / aogj.dk 12890

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune. - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft

Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune. - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft Sygeplejerske Karin Birtø 1, sygeplejerske Anne Friis 2 og centerchef Jette Vibe-Petersen

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Sclerosehospitalet i Ry Ergoterapien Klostervej 136 8680 Ry Der tilbydes klinisk undervisning i modul 1, 3, 6 og 9. Tlf.: Ergoterapien:

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Ringsted sygehus

Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Ringsted sygehus Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Ringsted sygehus Opdateret Januar 2015 1. ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Præsentation af Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Brystkirurgisk

Læs mere

Livet med kræft. et kursusforløb for dig, der har eller har haft kræft SJÆLLAND

Livet med kræft. et kursusforløb for dig, der har eller har haft kræft SJÆLLAND Livet med kræft et kursusforløb for dig, der har eller har haft kræft KKR SJÆLLAND Titel: Livet med kræft et kursusforløb for dig, der har eller har haft kræft Copyright 2012 Region Sjælland Udgivet af:

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2011-12 Fremsat den 14. december 2011 af Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Tilskud til tandbehandling til

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Palliativ og terminal indsats i Københavns Amt - anbefalinger til en forbedret indsats

Palliativ og terminal indsats i Københavns Amt - anbefalinger til en forbedret indsats Telefon: 4322 2222 sundhed@kbhamt.dk www.sygehuse-kbhamt.dk KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2002 Palliativ og terminal indsats i Københavns Amt - anbefalinger til en forbedret indsats

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Patientforsikringsordningen

Patientforsikringsordningen Patientforsikringen Kræftens Bekæmpelse Patientforsikringsordningen Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en offentligt finansieret erstatningsordning, der dækker skader, som sker

Læs mere

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Via dette skema kan du som borger ansøge om et rehabiliteringsophold eller forløb ved kommunens rehabiliteringscenter (jf. bestemmelserne i Serviceloven

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene

Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene Notat Dato 21. april 2015 MEB Side 1 af 5 Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene Som samfund står vi overfor en lang række sundhedsudfordringer, der skal løses i de kommende år. Langt flere

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Patienters måltider. Anbefalinger

Patienters måltider. Anbefalinger Patienters måltider Anbefalinger Gør patienters måltider til sundhed Mad og måltider er en undervurderet del af patienters helbred og trivsel. I dag er op mod 40 % af patienterne på danske hospitaler i

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Rehabiliteringsbehov for unge med kræft

Rehabiliteringsbehov for unge med kræft Rehabiliteringsbehov for unge med kræft Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft (MBH, TSN) Styregruppen/13.04.2015

Læs mere

Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Godkendt i Socialudvalget, den 6. juni 2013 Lovgrundlag Indenrigs- og Sundhedsministeriet har med bekendtgørelse nr. 727 af 15. juni 2007

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Fagfestival d. 23.marts 2012

Fagfestival d. 23.marts 2012 Fagfestival d. 23.marts 2012 Udviklingsprojekt Udviklingsterapeut, Inge Hansen Hvilken betydning har fysioterapeutiske ydelser i Akut Sengeafsnit, set i et tværfagligt perspektiv Kolding Sygehus en del

Læs mere

M am m akirurgisk klinik R ingsted sygehus

M am m akirurgisk klinik R ingsted sygehus M am m akirurgisk klinik R ingsted sygehus 1. ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Præsentation af Mammakirurgisk klinik Mammakirurgisk klinik blev etableret som elektiv klinik 1. maj 1999, og er

Læs mere

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Version: xx.xx.xxxx Indholdsfortegnelse: Generelt gældende for at modtage omsorgstandpleje... 3 Formålet med omsorgstandplejen efter Sundhedsloven... 3 Vurdering

Læs mere

Kom til Kræfter, Mand Mænd & Kræft Et led i rehabilitering af kræftramte

Kom til Kræfter, Mand Mænd & Kræft Et led i rehabilitering af kræftramte Mænd & Kræft Et led i rehabilitering af kræftramte 1 INDHOLD SIDE 1. Indledning 3 2. Projekt "Kom til Kræfter" - et led i rehabilitering af kræftramte 4 3. Målgruppe 4 4. Formidling af aktiviteten 5 5.

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune?

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? At få konstateret kræft kan være svært og til tider næsten uoverskueligt. Når du bliver syg, er det i første omgang din egen læge

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Kræftrehabilitering på RehabiliteringsCenter Dallund 2001-2010. Udgiver RehabiliteringsCenter Dallund Dallundvej 63 5471 Søndersø

Kræftrehabilitering på RehabiliteringsCenter Dallund 2001-2010. Udgiver RehabiliteringsCenter Dallund Dallundvej 63 5471 Søndersø Kræftrehabilitering på RehabiliteringsCenter Dallund 2001-2010 Kræftrehabilitering på RehabiliteringsCenter Dallund 2001-2010 Udgiver RehabiliteringsCenter Dallund Dallundvej 63 5471 Søndersø Forfattere

Læs mere

Den Gode Genoptræning

Den Gode Genoptræning Den Gode Genoptræning Den Gode Genoptræning Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har igen i fællesskab i efteråret 2012 undersøgt det kommunale

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering

Læs mere

Kommunal genoptræning og vedligeholdende træning. Træning og behandling hos private terapeuter

Kommunal genoptræning og vedligeholdende træning. Træning og behandling hos private terapeuter Kommunal genoptræning og vedligeholdende træning Træning og behandling hos private terapeuter Marts 2010 Kommunal genoptræning efter sygehusindlæggelse Langeland Kommunes fysio- og ergoterapeuter varetager

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

REHABILITERING I PRAKSIS

REHABILITERING I PRAKSIS Besvarelse af Sygekassernes Helsefonds prisopgave om rehabiliteringsforløb, 2009 REHABILITERING I PRAKSIS Rehabiliteringssygeplejerske Karin Birtø Kommunikationsmedarbejder Line Wadum Centerchef Jette

Læs mere

Borgerens funktionsniveau medfører en af følgende begrænsninger i forhold til en eller flere daglige aktiviteter:

Borgerens funktionsniveau medfører en af følgende begrænsninger i forhold til en eller flere daglige aktiviteter: Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 16.december 2014 VISITATATIONSRETNINGSLINJER 2.4.2 VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING Tr2-pakke Hvem kan få træning Borgere med nedsat fysisk eller psykisk

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering 01-01-2015 31-01-2016 Politisk udvalg: Sundhedsudvalg type: Aftaleenhed Tandplejen, Sundhedsplejen og børne ergo-og fysioterapi leverer sundhedsydelser til borgere

Læs mere

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals HovedOrtoCentret Klinik for Ergo- og Fysioterapi Fysioterapien afsnit 8511 Rigshospitalet Blegdamsvej 9, 2100 København Ø 35 45 30 01 Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling

Læs mere

KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL)

KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL) KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S.

Læs mere

Status på ældrepuljen

Status på ældrepuljen på ældrepuljen NOTAT 30. juni 2015 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Journal nr. Sagsbehandler SLNIE 1.1 Styrkelse af rehabiliteringsindsatsen Der er ansat 3 ergoterapeuter til at styrke

Læs mere

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Demenspolitik Jammerbugt Kommune Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Mod livets afslutning

Mod livets afslutning Mod livets afslutning i eget hjem Indholdsfortegnelse Forord... 3 Etablering af en plejeordning... 4 Særlige betingelser for personer med tilknytning til arbejdsmarkedet... 5 Særlige betingelser for personer

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis Til læger og praksispersonale i almen praksis SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark Til læger og praksispersonale

Læs mere

værd at vide om ulykker

værd at vide om ulykker værd at vide om ulykker 2 værd at vide om ulykker Hvad er en ulykke? Over 80.000 danskere har store daglige gener som følge af en alvorlig ulykke. Ulykkerne sker hovedsageligt i hjemmet og i forbindelse

Læs mere

værd at vide om ulykker

værd at vide om ulykker PTU arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Meld dig ind i foreningen på www.ptu.dk/stoet eller

Læs mere

PFA Helbredssikring. Brug livet! din vej til hurtig behandling

PFA Helbredssikring. Brug livet! din vej til hurtig behandling PFA Helbredssikring din vej til hurtig behandling Vi ved ikke, hvad der sker om lidt. Heldigvis. Men vi kan alle komme til skade eller blive syge. Derfor kan medlemmer og deres ægtefæller nu kan købe en

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet 1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft

Læs mere