Rehabilitering af kræftpatienter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rehabilitering af kræftpatienter"

Transkript

1 Telefon: KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2002 Rehabilitering af kræftpatienter

2 Indhold 1. Indledning Hvorfor specielt fokus på rehabilitering af kræftpatienter? Kræftsygdomme blandt borgere i Københavns Amt Arbejdsgruppens nedsættelse Planens indhold Nuværende rehabiliteringsindsats Tilbud med fokus på fysisk rehabilitering Fysioterapeutiske og ergoterapeutiske tilbud Ernæringsterapi Tandpleje Rekonstruktiv kirurgi Seksualitet og fertilitet ved kræftsygdomme Psykisk rehabilitering Social rehabilitering RehabiliteringsCenter Dallund Rehabilitering i primærsektoren Rehabilitering i kommunerne Den praktiserende læges arbejde omkring rehabiliteringen af kræftpatienter Kræftens Bekæmpelse Styrkelse af rehabiliteringsindsatsen Det sundhedsfaglige personales rolle i rehabiliteringen Anbefalinger vedrørende tværgående funktioner Anbefalinger af specifikke rehabiliteringstilbud Lymfødemklinik Teamfunktion vedr. patienter behandlet for hoved- og halskræft Styrkelse af rehabiliteringsindsatsen i primærsektoren

3 Forord Tilfældig, ikke tilstrækkeligt koordineret og ikke altid med fornøden fokus på den enkelte bruger. Sådan vurderes ofte den indsats, der sættes ind med henblik på rehabilitering af kræftpatienter. Medvirkende til problemets omfang er, at forskellige faggrupper og sektorer er involveret, samt at ikke alle involverede parter har tilstrækkeligt kendskab til de rehabiliteringsmuligheder, der findes i dag. Hertil kommer, at fokus i såvel sygehusvæsenet som i den primære sektor har været på den lægelige og sygeplejefaglige behandling af sygdommen. I den Nationale kræftplan fra foråret 2000 anbefales, at der i alle amter gøres en særlig indsats for at udvikle rehabiliteringstilbud, der tilbyder kræftpatienter og pårørende viden, handlemuligheder og støtte. Københavns Amtsråd vedtog i december 2000 Kræftplan for Københavns Amt. Kræftplanen beskæftiger sig ikke specifikt med rehabilitering, men for at sikre patienten et godt og sammenhængende sygdomsforløb anbefales, at der nedsættes en arbejdsgruppe til at kortlægge indsatsen og udarbejde forslag til en forstærket og koordineret indsats for rehabilitering af kræftpatienter. Udgangspunktet for arbejdsgruppens virke har været, at borgere i Københavns Amt, som behandles for en kræftsygdom, skal kunne forvente tilbud fra sundhedssektoren, som er rettet mod den enkelte patients og de pårørendes behov for rehabilitering, som følge af sygdommen og behandlingen. Centralt er at sikre, at støtte til rehabilitering gives så tidligt som muligt og indgår som en integreret del af kræftpatienternes samlede behandlingsforløb. Patient og pårørende skal opleve, at der er tale om en koordineret og tværfaglig rehabiliteringsindsats, også når der skiftes mellem forskellige tilbud og ved skift mellem sektorer. I rehabiliteringen af patienten og de pårørende inddrages hele familiens situation, herunder fysiske, psykiske og sociale aspekter. Nærværende rapport er arbejdsgruppens anbefalinger, som lægger op til en styrket rehabiliteringsindsats for kræftpatienter i Københavns Amt. Planen er godkendt af Sygehusudvalget i december 2002.

4 Resume Kræftfølgegruppen nedsatte i foråret 2001 en arbejdsgruppe til dels at kortlægge den indsats, der i dag ydes ved rehabilitering af kræftpatienter, dels at udarbejde anbefalinger til indsatsen fremover. Rehabilitering af kræftpatienter sigter på at genoprette patienternes funktionsniveau - fysisk, psykisk og socialt. Rehabiliteringsindsatsen kan finde sted, inden behandlingen påbegyndes for at begrænse konsekvenserne af sygdomsforløbet (proaktiv rehabilitering), og efter skaden er sket (reaktiv rehabilitering). Det er af stor betydning, at de pårørende inddrages aktivt i rehabiliteringsprocessen, og at de pårørendes behov for rehabilitering ligeledes tilgodeses. Rehabilitering af kræftpatienter foregår overordnet inden for tre felter: fysisk rehabilitering (kirurgiske indgreb, fysisk genoptræning, genskabelse af kropsidentitet, kostvejledning), psykisk rehabilitering (udvikling af patientens egne ressourcer og evne til at håndtere sygdommen og de forskellige faser i behandlingsforløbet samt til at genoptage deres daglige liv, herunder med eventuel partner og børn) og social rehabilitering (relationer til arbejdsmarkedet og øvrige sociale relationer). Arbejdsgruppen har i sit arbejde taget udgangspunkt i de principper for rehabilitering af kræftpatienter, som blev anbefalet i den Nationale kræftplan: De kliniske afdelinger skal i højere grad være opmærksomme på patienternes behov for rehabilitering og udvikle rutiner og tilbud til at imødekomme behovene både under og efter indlæggelse eller ambulant kontrol. Støtte til rehabilitering skal gives så tidligt som muligt i forløbet. Støtte til rehabilitering skal indgå som en integreret del af kræftpatienternes samlede behandlingsforløb. Rehabliteringstilbud skal tage udgangspunkt i den enkelte patients behov, herunder i de ressourcer, der findes hos patienten og de pårørende. Tilbuddene skal være fleksible og give valgmuligheder for patienten. Rehabiliteringsindsatsen bør foregå på det tidspunkt og i det omfang, det er relevant i forhold til den enkelte patients problem og behov. Rehabiliteringsområdet kræver en tværfaglig og en tværsektoriel indsats i forhold til den enkelte patient. Sygehusafdelingerne har en primær rolle i forhold til rehabilitering af patienten som forebyggende, behandlende og tryghedsskabende medspiller for patient og pårørende. I Københavns Amts Sygehusvæsen er der mange forskellige tiltag i relation til rehabilitering af patienter med en kræftsygdom. Imidlertid mangler der en samlet oversigt over hvilke tilbud og muligheder, der er for den enkelte kræftpatient i løbet af sygdomsforløbet. Der er karakteristisk, at mange af de eksisterende tilbud er oprettet ved knopskydning rettet mod at løse konkrete problemer, der typisk er opstået som følge af behandlingen af kræftsygdommen. De eksisterende tilbud er vokset frem på de enkelte afdelinger i takt med, at personale, patienter og pårørende har fundet behov herfor. Rehabilitering omfatter et bredt spektrum af ydelser. En betydelig del udgår fra de tværgående funktioner (fysioterapi, ergoterapi, enæringsterapi samt social-, psykologisk og sexologisk rådgivning). Herudover kan der være tale om rekonstruktiv kirurgi og rehabiliteringstilbud i tilknytning til amputation af en legemsdel. Kræftpatienters behov for rehabilitering skifter over tid. Nogle behov opstår umiddelbart i tilknytning til diagnosticeringen, nogle opstår i forbindelse med 3

5 behandlingen, og endelig opstår nogle først, når behandlingen er afsluttet eller senere. Den enkelte sygehusafdeling har derfor den udfarende rolle i forhold til rehabilitering af kræftpatienter som forebyggende, behandlende og tryghedsskabende medspiller for patient og pårørende. Det er den enkelte afdelings opgave at sikre, at rehabilitering indgår som en integreret del af patientforløbet, og at de individuelt udarbejdede rehabiliteringsplaner bliver ført ud i livet, eventuelt i samarbejde med den praktiserende læge og den kommunale hjemmesygepleje. En af forudsætningerne for, at rehabilitering bliver en integreret del af kræftpatienternes behandlingsforløb i Københavns Amt er, at personalet på de kliniske afdelinger er bekendt med de forskellige rehabiliteringstilbud såvel i amtets sygehusvæsen som i primærsektoren samt har øje for, hvordan og hvornår i sygdomsforløbet, det vil være relevant at drøfte rehabilitering med patienten og eventuelle pårørende. Arbejdsgruppen anbefaler derfor: at der på alle afdelinger, som behandler kræftpatienter, udarbejdes en checkliste til personalet med de rehabliteringstilbud, som er aktuelle for de kræftpatienter, som behandles på afdelingen. at der træffes foranstaltninger til at sikre, at rehabiliteringen indgår som et naturligt led i behandlings- og plejeforløbet, herunder med fastlæggelse af checkpoints hvor rehabilitering drøftes med patienten og de pårørende. at tilbuddet om psykologisk supervision af personalet udvides, således at alle kliniske afdelinger i Københavns Amts Sygehusvæsen, der udreder og/eller behandler kræftpatienter, får adgang til regelmæssig supervision af psykolog ansat i tilknytning til det enkelte sygehus. Anbefalingen er et led i bestræbelserne på at styrke personalets evne til kommunikation med patienter og pårørende. En anden forudsætning for en styrket rehabiliteringsindsats blandt kræftpatienter er, at der tilvejebringes tilstrækkelig kapacitet til, at rehabiliteringsbehovene kan imødekommes. Det er ikke muligt at give et eksakt bud på, hvor stor afstanden er mellem det aktuelle udbud og behovet for rehabilitering blandt kræftpatienter. Det skyldes, at den nuværende efterspørgsel ikke afspejler det reelle behov. I dag bliver mange patienter ikke oplyst om mulighederne for at udbedre de skader, kræftsygdommen og behandlingerne har medført. Patienterne efterlades i nogle tilfælde med det indtryk, at de må leve med tilstanden og være tilfredse med, at de er i live. Arbejdsgruppen anbefaler derfor: en generel oprustning af de tværgående funktioner: fysioterapi, ergoterapi, ernæringsterapi samt social-, psykologisk og sexologisk rådgivning at der etableres en lymfødemklinik på Amtssygehuset i Herlev Såvel den nuværende kapacitet i de enkelte enheder i de tværgående funktioner som omfanget af kræftpatienternes rehabiliteringsbehov varierer mellem amtets sygehuse. En konkret udmøntning af arbejdsgruppens anbefaling af en generel oprustning forudsætter derfor en lokal kortlægning af kapacitet og drøftelse af behov på de enkelte sygehuse. 4

6 Mange patienter og pårørende oplever i forbindelse med diagnosticering og behandling af en kræftsygdom, at der i løbet af processen opstår behov for struktureret information og undervisning. Hertil kommer, at nogle kræftpatienter oplever behov for samtale eller blot samvær med andre kræftpatienter. Med henblik på at skabe sammenhængende og strukturerede undervisningsforløb for de patienter og pårørende, som udtrykker behov herfor, anbefaler arbejdsgruppen: at der etableres et tværfagligt rehabiliteringskursus i Københavns Amt omfattende tilbud som fysisk genoptræning, vejledning i videre genoptræningsmuligheder, aktivitetstræning, afspænding, kostvejledning, håndtering af kriser m.v. Tilbudene skal tage højde for, at kræftpatienters behov afhænger af sygdommens lokalisering samt patienternes køn og alder. Tilberedning og indtagelse af føde har, herunder som socialt og kulturelt ritual, en stor en plads i dagligdagen. Arbejdsgruppen anbefaler derfor: at ernæringen får en væsentligt større rolle i behandlings- og rehabiliteringsforløbet, end tilfældet er i dag. Kvaliteten af maden på sygehusene kan forbedres, og kræftpatienterne kan hente råd og vejledning hos kliniske diætister på sygehuset eller i primærsektoren. Efter gennemført behandling af deres kræftsygdom har en del patienter betydelige, ofte synlige defekter, som kan give svære sociale og seksuelle handicaps. De fysiske defekter og fysiske handicaps omfatter dels større ar, dels amputerede legemsdele. En række af disse tilstande er tilgængelige for kirurgisk behandling. Den rekonstruktive kirurgi af synlige defekter varetages af Plastikkirurgisk afdeling, Amtssygehuset i Herlev. Den kirurgiske rehabilitering bør planlægges i samarbejde med den behandlende afdeling. Dette er tilfældet for en række patientkategorier i dag, men ikke alle. Arbejdsgruppen anbefaler derfor: at der etableres en formaliseret teamfunktion vedrørende den kirurgiske rehabilitering af patienter behandlet for hoved- og halskræft. Teamfunktionen bør omfatte Øre-næse-halsafdelingen, Amtssygehuset i Gentofte, Tand-, mund- og kæbekirurgisk afdeling, Amtssygehuset i Glostrup, samt Plastikkirurgisk afdeling og Ergoterapien, Amtssygehuset i Herlev. Det kontinuerlige læge-patient forløb er altafgørende for en vellykket rehabilitering af kræftpatienten. Den praktiserende læge har gennem sit kendskab til patientens aktuelle sygdomsforløb og oplysninger om den tidligere og nuværende generelle fysiske, psykiske og sociale situation mulighed for at behandle og vejlede på en lang række områder i rehabiliteringsfasen. Der er behov for flere rehabiliteringstilbud i primærsektoren og for en bedre koordinering mellem sektorerne og de mange forskellige aktører i relation til kræftpatienters rehabilitering. Arbejdsgruppen anbefaler derfor: at IT-kommunikationen mellem primærsektoren og sygehusafdelingen forbedres og udbygges, at der skabes overenskomstmæssige muligheder for nye arbejdsfora i form af fælleskonferencer mellem de involverede fagpersoner, at der skabes bedre og billigere henvisningmuligheder til psykolog, fysioterapeut og diætist i primærsektoren. 5

7 1. Indledning Rehabilitering sigter på at genoprette en patients funktionsniveau - fysisk, psykisk og socialt - efter en skade eller sygdom. Rehabiliteringsindsatsen kan finde sted, dels inden skaden er sket for at begrænse konsekvenserne af et sygdomsforløb (proaktiv rehabilitering), dels efter skaden er sket (reaktiv rehabilitering). Behovet for rehabilitering begynder for kræftpatienten og dennes pårørende allerede ved diagnosetidspunktet. Uanset om der er tale om fysiske forandringer eller ej, er det at få en kræftdiagnose psykisk og socialt belastende for de fleste mennesker. Sideløbende med behandlingen af sygdommen gennemgår patienten og dennes nærmeste en proces, hvor de langsomt må genfinde fodfæste i deres daglige liv. Rehabiliteringsprocessen kan skabe grundlaget for, at patienten genopdager og udvikler egne ressourcer og evnen til at mestre sit nye liv, med de rystelser og forandringer kræftsygdommen og behandlingen bringer med sig. I dette arbejde kan patienten have brug for og gavn af den støtte, rådgivning, træning og omsorg, et velkvalificeret og empatisk personale kan tilbyde. Det er af stor betydning, at de pårørende inddrages aktivt i rehabiliteringsprocessen. Pårørende vil ofte være nærtstående familiemedlemmer, som ægtefælle, børn og forældre, men kan også være nære venner. Uanset relation vil de altid skulle betragtes som ressourcepersoner for såvel patienten som for afdelingen, hvor patienten er i behandling. De kan være støttepersoner mentalt, og de kan tage sig af rent praktiske betonede opgaver. Generelt har de pårørende behov for at kunne få information om patientens sygdom, behandlingsforløb og rehabiliteringsmuligheder. 1.1 Hvorfor specielt fokus på rehabilitering af kræftpatienter? Den overvejende organorienterede organisation af sygehusene indebærer, at patienter med mistanke om kræft henvises til den afdeling, som behandler sygdomme i det organ, hvor kræften sidder. Efter eventuel kirurgisk behandling modtager mange kræftpatienter strålebehandling og/eller kemoterapi på onkologisk afdeling, Amtssygehuset i Herlev. Eventuel kirurgisk rehabilitering finder ofte sted på en helt tredje afdeling (f.eks. Plastikkirurgisk afdeling, Amtssygehuset i Herlev). Medens det samlede undersøgelses-, behandling, pleje- og rehabiliteringsforløb er samlet på én afdeling for patienter med f.eks. apopleksi eller knoglebrud, har kræftpatienter således kontakt med flere afdelinger i deres sygdomsforløb. Hertil kommer, at undersøgelse og behandling overvejende finder sted ambulant for en stor gruppe af patienterne med kræft. Begge forhold stiller store krav til koordinering af rehabiliteringsindsatsen. Baggrunden for at fokusere særligt på rehabilitering af gruppen af kræftpatienter skyldes endvidere, at patienternes behov for rehabilitering opstår ikke blot som følge af selve sygdommen, men også som følge af behandlingen. Under behandlingen påføres patienterne kortvarige og i nogle tilfælde tillige langvarige eller varige følgevirkninger, der i sig selv kan medføre et rehabiliteringsbehov. 6

8 En række kræftpatienter adskiller sig tillige fra mange andre patienter med en akut, potentielt dødbringende sygdom ved, at fundet af en knude ofte er tilfældigt. Mange følte sig således raske før fundet af knuden. Mange kræftpatienter er ligeledes præget af usikkerhed på grund af den massive debat om kræftsygdomme og kræftbehandling, der er i medierne. Endelig har mange erfaring fra forløb, som ligger år tilbage, hvor kemo- og stråleterapi indebar endnu større bivirkninger end i dag. En række rehabiliteringsbehov gør sig gældende hos stort set alle patienter med kræft, medens andre behov afhænger af den specifikke kræftsygdom, af behandlingen og af patienternes livsomstændigheder. Patientgruppen omfatter såvel børn og yngre som midaldrende og gamle. Rehabilitering af kræftpatienter foregår inden for tre felter: 1. Fysisk rehabilitering: kirurgiske indgreb, fysisk genoptræning, genskabelse af kropsidentitet, kostvejledning. 2. Psykisk rehabilitering: udvikling af patientens egne ressourcer og evne til at håndtere sygdommen og de forskellige faser i behandlingsforløbet samt til at genoptage deres daglige liv, herunder med eventuel partner og børn. 3. Social rehabilitering: relationer til arbejdsmarkedet og øvrige sociale relationer. Behovet for rehabilitering opstår, såvel i forbindelse med at patienten får stillet kræftdiagnosen, som under behandlingsforløbet, og efter at behandlingen er afsluttet. 1.2 Kræftsygdomme blandt borgere i Københavns Amt I 1998 fik borgere i amtet diagnosticeret kræft (excl. hudkræft). De hyppigste kræftformer er brystkræft, tarmkræft og lungekræft, jf. tabel 1. Antallet af kræfttilfælde har været og er fortsat stigende. Tabel 1: Antal nydiagnosticerede kræfttilfælde fordelt på diagnose, Diagnose 1998 Tarmkræft 444 Lungekræft 390 Brystkræft (kun kvinder medtalt) 499 Kvindelige kønsorganer 201 Mandlige kønsorganer 250 Urinvejene 295 Andre 1165 I alt i Københavns Amt Der er således potentielt op til ca nye patienter årligt, som i varierende omfang vil have behov for rehabiliteringstilbud. Hertil kommer de patienter, hvor følgevirkningerne efter en kræftbehandling først opstår adskillige år efter behandlingens ophør. 1 Cancer Incidens in Denmark

9 1.3 Arbejdsgruppens nedsættelse I den Nationale kræftplan er rehabiliteringsindsatsen for kræftpatienter omtalt. Det fremgår heraf: I de sidste år har forbedringer inden for kræftbehandlingen bevirket, at flere kræftpatienter bliver helbredte - eventuelt med senfølger af sygdom og behandling. Kortere indlæggelsestider og kontrolperioder kan medvirke til at svække fokus på rehabilitering, og senfølgerne bliver mindre synlige for behandlerne. De kliniske afdelinger skal i højere grad være opmærksomme på patienternes behov for rehabilitering og udvikle rutiner og tilbud til at imødekomme behovene både under og efter indlæggelse eller ambulant kontrol. Støtte til rehabilitering skal gives så tidligt som muligt i forløbet. Støtte til rehabilitering skal indgå som en integreret del af kræftpatienternes samlede behandlingsforløb. Rehabiliteringstilbud skal tage udgangspunkt i den enkelte patients behov, herunder i de ressourcer, der findes hos patienten og de pårørende. Tilbuddene skal være fleksible og give valgmuligheder for patienten. Rehabiliteringsindsatsen bør foregå i forhold til de patientgrupper, der har et særligt behov for professionel støtte, på det tidspunkt og i det omfang, det er relevant i forhold til patientens problem og behov. Rehabiliteringsområdet kræver en tværfaglig og en tværsektoriel indsats i forhold til den enkelte patient. Sygehusafdelingerne har en primær rolle i forhold til rehabilitering af patienten som forebyggende, behandlende og tryghedsskabende medspiller for patient og pårørende. I den Nationale kræftplan anbefales, at der i alle amter gøres en særlig indsats for at udvikle rehabiliteringstilbud, der tilbyder kræftpatienter og pårørende viden, handlemuligheder og støtte. Københavns Amtsråd vedtog i december 2000 Kræftplan for Københavns Amt. Kræftplanen beskæftiger sig ikke specifikt med rehabilitering, men for at sikre patienten et godt og sammenhængende sygdomsforløb anbefales, at der nedsættes en arbejdsgruppe til at kortlægge og udarbejde forslag til en forstærket og koordineret indsats på rehabiliteringsområdet. Kræftfølgegruppen nedsatte derfor i foråret 2001 en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Københavns Amts Sygehusvæsen, kommunerne i amtet og Kræftens Bekæmpelse til at løse disse opgaver. Arbejdsgruppens har haft følgende sammensætning: Specialkonsulent Ulla Christensen, Sundhedsforvaltningen (formand) Konstitueret administrerende overlæge Karin Dahlstrøm (til ) / Adm. overlæge Christen Krag (fra ), Plastikkirurgisk afdeling, Amtssygehuset i Herlev Adm. oversygeplejerske Connie Engelund, Brystkirurgisk afdeling, Amtssygehuset i Herlev Psykolog Ulla Giersing (til ), Onkologisk afdeling, Amtssygehuset i Herlev Overlæge Benny Andreasson, Gynækologisk-obstetrisk afdeling, Amtssygehuset i Herlev Afdelingssygeplejerske Rie Bach, Kirurgisk afdeling D, Amtssygehuset i Gentofte 8

10 Ledende socialrådgiver Anne Andersen, Amtssygehuset i Gentofte Overfysioterapeut Inge Sørensen, Fysiurgisk/reumatologisk afdeling, Amtssygehuset i Glostrup Afdelingssygeplejerske Anne Marie Mølbæk, Medicinsk Center, Amager Hospital Projektkoordinator Inger Hee (til ) / Leder af kræftrådgivning i Københavns Amt Sussie Brandrup (fra ), Kræftens Bekæmpelse Sygeplejerske Majbrit Fromberg (fra ), Herlev Kommune, FKKA Fuldmægtig Susanne Z. Bomholt, Sundhedsforvaltningen (sekretær) 1.4 Planens indhold I nærværende plan gives en beskrivelse af den nuværende rehabiliteringsindsats på sygehusene og i primærsektoren i Københavns Amt (kapitel 2), hvorefter der redegøres for arbejdsgruppens forslag til en forbedret indsats inden for rehabilitering af kræftpatienter (kapitel 3). 9

11 2. Nuværende rehabiliteringsindsats I Københavns Amts Sygehusvæsen er der mange forskellige tiltag i relation til rehabilitering af patienter med en kræftsygdom. Imidlertid er der for området som helhed ikke udarbejdet en samlet og koordineret plan for udviklingen, ligesom der mangler en samlet oversigt over hvilke tilbud og muligheder, der er for den enkelte kræftpatient i løbet af sygdomsforløbet. Der er karakteristisk, at de eksisterende tilbud er oprettet ved knopskydning rettet mod at løse konkrete problemer, der typisk er opstået som følge af behandlingen af kræftsygdommen. De eksisterende tilbud er vokset frem på de enkelte afdelinger i takt med, at personale, patienter og pårørende har fundet behov herfor. Den gode vilje er til stede hos det sundhedsfaglige personale, men mange tiltag begrænses af kapacitetsproblemer, af mangel på overblik over hvilke muligheder, der allerede findes, samt af manglende evaluering af effekten af de forskellige tiltag. Rehabilitering omfatter et bredt spektrum af ydelser. En betydelig del udgår fra de tværgående funktioner (fysioterapi, ergoterapi, ernæringsterapi, samt social-, psykologisk og sexologisk rådgivning). Herudover kan der være tale om rekonstruktiv kirurgi og rehabiliteringstilbud i tilknytning til amputation af en legemsdel. På de fleste kliniske afdelinger udgør patienter med kræft en større eller mindre del af patienterne. Kun Onkologisk og Brystkirurgisk afdeling, Amtssygehuset i Herlev, behandler udelukkende patienter med kræft. 2.1 Tilbud med fokus på fysisk rehabilitering Fysioterapeutiske og ergoterapeutiske tilbud Indlagte kræftpatienter modtager genoptræning ved fysio- og ergoterapeuter i lighed med patienter med andre diagnoser. Genoptræningen har i tilknytning til den kurative behandling til formål: at sikre patienternes vejrtrækning ved eventuelle lungeproblemer at smertebehandle (varmebehandling, udspændingsøvelser m.v.) at mobilisere patienterne at instruere i hensigtsmæssige hvilestillinger at udlevere og instruere i brug af hjælpemidler at forebygge spiseproblemer og vægttab at instruere i forebyggende og funktionsfremmende øvelser Eksempelvis bliver alle kvinder, der har fået foretaget et brystkirurgisk indgreb og fået fjernet lymfeknuder i armhulen, under indlæggelsen tilbudt en enkeltinstruktion ved fysioterapeut med fokus på hvilestillinger, øvelser, arvævsudspænding samt generelle retningslinier. Instruktionen tilbydes 3 gange ugentligt på brystkirurgisk afdeling. Kvinder med brystkræft modtager desuden en invitation til at deltage på et ambulant armhold en gang ugentligt i fem uger i fysioterapien med start tidligst 14 dage efter operation. Holdtræningen lægger vægt på at give deltagerne viden og færdigheder til selv at kunne forebygge fysiske gener i form af bevægelsesindskrænkning og lymfødem samt at give kvinderne mulighed for indbyrdes erfaringsudveksling. I tilfælde af komplikationer i form af bevægelsesindskrænk- 10

12 ning kan der tilbydes træning i varmtvandsbassin i fysioterapien. Varigheden af bassintræningen vurderes i hvert enkelt tilfælde. Henviste patienter med lymfødem 1 tilbydes en vurdering, som omfatter undersøgelse, information om lymfødem og om behandlingsmuligheder samt råd og vejledning. De patienter, som kan klare sig med en elastisk strømpe, får taget mål til denne, som de modtager fra bandagisten 4 uger senere. De patienter, som har yderligere behov for drænage-behandling tilbydes i begrænset omfang behandling i maksimalt 5 uger på Amtssygehuset i Herlev eller på en privat klinik i Skodsborg. Behandlingen forbeholdes patienter med nyopstået lymfødem. Der er således intet tilbud om vedligeholdelses-behandling. Fysio- og/eller ergoterapeuter foretager i begrænset omfang hjemmebesøg i samarbejde med kommunerne med henblik på indretning af kræftpatientens hjem Ernæringsterapi Indtagelse af næring er en fysisk nødvendighed, men er ligeledes en aktivitet i dagligdagen, som ofte finder sted sammen med andre mennesker. Hertil kommer, at tilberedning og indtagelse af mad i sig selv kan være en aktivitet, som nogle mennesker vægter højt. En ændring af madvaner påvirker således ikke kun legemsvægten, men tillige patientens sociale liv. Kaloriebehovet hos kræftpatienter er generelt stort, hvis de skal kunne modstå behandlingen. Nogle kræftpatienter mister imidlertid smagssansen, får madlede eller får tygge- og synkeproblemer i tilknytning til behandlingen med deraf følgende risiko for nedsat indtagelse af næring og vægttab. Ernæringsterapi har blandt andet som mål at forebygge unødigt vægttab hos i forvejen alvorligt syge patienter og herunder undgå, at patienterne taber så meget i vægt, at det bliver nødvendigt med sondeernæring og eventuelt indlæggelse. Ernæringsterapi handler om at give information om ernæringens betydning som en del af behandlingen. Også inden for dette område er det vigtigt at inddrage både patient og pårørende, ikke mindst set i lyset af, at ernæringsterapi er et område af behandlingen, hvor patienten og de pårørende selv kan deltage aktivt. Ernæringsterapi spiller en særlig rolle hos de kræftpatienter, hvor indtagelsen og/eller fordøjelsen af føden påvirkes direkte af sygdommen og behandlingen, dvs. patienter med hoved- og halskræft samt patienter med kræft i mave og tarm. Herudover kan patienter med hoved- og halskræft have behov for bistand (fra ergoterapeut) til rehabilitering af selve fødeindtagelsen. Ansigts- og mundøvelser, instruktion om siddestilling ved spisning, udspænding af nakke- og skuldermuskulatur samt sensibiliteringstræning kan medføre en bedring i forhold til at synke og at spise for en del af disse patienter. 1 Lymfødem er en kronisk tilstand med ophobning af lymfe i en given region (oftest arm eller ben). Ubehandlet kan lidelsen føre til invaliditet. Et forsigtigt skøn over forekomsten af lymfødem baseret på udenlandske tal angiver en prævalens på op til i Danmark, svarende til op til patienter i Københavns Amt 11

13 2.1.3 Tandpleje Patienter med hoved- og halskræft behandles med kirurgi og eller strålebehandling. Rehabilitering som følge af strålebehandling Alle patienter, der skal have strålebehandling for hoved- og halskræft henvises til Tand-, mund- og kæbekirurgisk afdeling, Amtssygehuset i Glostrup, inden strålebehandlingen påbegyndes med henblik på en undersøgelse af mundhulen, røntgen af kæberne samt fjernelse af dårlige tænder. Mange af hoved- og halskræftpatienterne, der behandles med stråleterapi, får varige følgevirkninger af behandlingen i form af mundtørhed, sarte mundslimhinder, synkebesvær, karies samt betændelse i kæberne. I sidstnævnte tilfælde er kirurgisk rehabilitering nødvendig. På grund af nedsat iltning af de bestrålede væv er der nedsat helingstendens i kæber og mundhule. Behandling af følgetilstande til strålebehandling af kæberne er langvarig og ressourcekrævende, og må oftest behandles i hospitalsregi. Patienten, der har fået fjernet dele af kæberne som led i kirurgisk behandling for kræften har behov for protetisk rehabilitering. Dette arbejde sker i samarbejde mellem Tand-, mund- og kæbekirurgisk afdeling, Tandlægehøjskolen og Taleinstituttet. Behandlingen kan være ren protesebehandling eller en kombination af protesebehandling og kirurgisk behandling. Almindedlig tandbehandling indklusive kariesforebyggende indsats og almindelig tandpleje foregår i primærsektoren af privatpraktiserende tandlæger, evt i et samarbejde med Tand-, mund- og kæbekirurgisk afdeling, Amtssygehuset i Glostrup. Det forventes, at behovet for rehabilitering af hoved- halskræftpatienter vil være stigende fremover. Det skyldes stigende forekomst, øget overlevelse efter behandling samt en intensivering af strålebehandlingen med deraf øget antal følgevirkninger. Rehabilitering efter behandling med kemoterapi Hoved- og halskræftpatienter, som får kemoterapi, får i et vist omfang problemer med tænderne. For disse patientkategorier bør en drøftelse af tandstatus derfor indgå som et led i rehabiliteringen. Visse kræftpatienter har fået mulighed for tilskud til forebyggende tandpleje og tandbehandling i forbindelse med den nye lov om tandpleje, der trådte i kraft 1. april Patienterne kan få refunderet alle udgifter til tandplejen/- behandlingen, der er relateret til kræftsygdommen, bortset fra en årlig egenbetaling på cirka 1300 kr. Det drejer sig om patienter, som får kemoterapi, og patienter med hoved/hals kræft, som har modtaget strålebehandling, i de tilfælde hvor de aktuelle tandproblemer er en konsekvens af kemoterapien eller strålebehandlingen. Sammenhængen mellem kemoterapi og tandproblemer er ikke veldokumenteret, og loven forventes derfor at forbedre vilkårene især for de patienter, der har modtaget strålebehandling. 12

14 Patienter med kræft i hoved og hals, som ikke har modtaget strålebehandling, kan ikke få tilskud til tandpleje og -behandling efter den nye lov. Tandbehandlingen af disse patienter, der ofte har behov for protese, er dog en sygehusopgave. Disse patienter kan derfor få refunderet deres udgifter til protesebehandling, som er afledt af behandlingen for kræft, efter hjemmel i sygehusloven Rekonstruktiv kirurgi Efter gennemført behandling af deres kræftsygdom har en del patienter betydelige, ofte synlige fysiske defekter, som kan give svære sociale og seksuelle handicaps. De fysiske defekter og fysiske handicaps omfatter dels større ar, dels amputerede legemsdele (f.eks. et bryst, næsen, dele af et ben eller dele af tyktarmen). En række af disse tilstande er tilgængelige for kirurgisk behandling enten i forbindelse med den kurative operation (primær rekonstruktion) eller efter endt onkologisk behandling (sekundær rekonstruktion). Ved primær rekonstruktion formindskes eller elimineres patientens handicap. Den rekonstruktive behandling ved kræft i tyktarmen varetages af stamafdelingen (= den behandlende afdeling), ligesom de ortopædkirurgiske afdelinger står for rehabiliteringen ved ben- og armamputationer som følge af behandling for kræft. Den rekonstruktive kirurgi af synlige fysiske defekter varetages af Plastikkirurgisk afdeling, Amtssygehuset i Herlev, eventuelt i samarbejde med den behandlende afdeling. Det plastikkirurgiske arbejdsfelt omfatter blandt andet følgende indgreb: primær og sekundær brystrekonstruktion primær og sekundær næserekonstruktion lapplastik (til lukning af sår efter kirurgisk fjernelse af svulst) ansigts- og kæberekonstruktion operativ behandling af halvsidig lammelse i ansigtet (facialisparese) operativ behandling af lymfødem bugvægsrekonstruktion bækkenbundsrekonstruktion ekstremitetsrekonstruktion (arme og ben) Seksualitet og fertilitet ved kræftsygdomme Kræftbehandling har hyppigt indflydelse på såvel seksualitet som fertilitet. Alene alvorlig sygdom påvirker såvel lyst som evne til seksuel udfoldelse. Herudover har en lang række kræftbehandlinger en mere direkte indflydelse på et fortsat normalt seksualliv: Operative indgreb som ændrer den kropslige identitet (brystkræft, kræft i ydre kvindelige kønsorganer, stomier, fjernelse af livmoder og hoved-halskræft) Operative indgreb som påvirker nerveforsyningen til kønsorganerne (radikal fjernelse af blærehalskirtel og endetarm) Operative indgreb, hvor der fjernes væsentlige dele af kønsorganerne (livmoder, æggestokke, skede, skamlæber, penis og testikler) 13

15 Kemoterapi, som påvirker funktionen af æggestokke og testikler Strålebehandling mod bækkenregionen, som hos kvinder påvirker såvel æggestokke som livmoder og skede. Der er gennem en længere årrække udført forskning, som belyser en lang række af ovennævnte problemstillinger. Denne viden er imidlertid kun i begrænset omfang kendt og taget i praktisk anvendelse på de kliniske afdelinger. Flere undersøgelser har vist, at omfanget af seksuelle komplikationer efter sygdom eller indgreb blev reduceret betydeligt i de tilfælde, hvor der blev givet en optimal information før og efter indgrebet til begge parter. En forudsætning for, at denne information kan gives, er, at behandleren har den relevante viden og selv er tryg ved en diskussion af seksuelle emner med parret. Ved en rundspørge til nogle af de administrerende overlæger på kræftbehandlende afdelinger på Amtssygehuset i Herlev tilkendegav de fleste, at information og rådgivning omkring seksuelle emner ikke fungerede tilfredsstillende. Den væsentligste årsag hertil var manglende viden på området. Herudover skal der gives tid og rum til, at parret begge deltager i en informerende/rådgivende samtale i forbindelse med beslutningsprocessen om behandling, samt at spørgsmål vedrørende seksualitet tages op med parret ved efterfølgende kontrolbesøg. Dette kan almindeligvis varetages af den behandlende afdeling, men ved mere komplicerede problemstillinger skal der være mulighed for at henvise til sexolog, psykolog eller psykiater. Behandlingskapaciteten hos sexolog og psykolog er for øjeblikket meget begrænset. Fertiliteten Ved forskellige former for kræftbehandling sker det, at fertiliteten enten reduceres, ophører for en tid eller ophører blivende. Praksis for mænd er, at de før en behandling, som kan påvirke fertiliteten, afleverer et antal sædprøver til en sædbank (Rigshospitalet). Den aktuelle praksis for kvinder er, at de bliver orienteret om risikoen for tab af fertilitet, og at der i dag ikke kan tilbydes en effektiv behandling af egen fertilitet. Hyperstimulation af æggestokke med efterfølgende ægudtagning og nedfrysning af disse vil sjældent være en mulighed på grund af det tidsmæssige perspektiv (hormonstimulation tager 2 måneder). Kvinden kan imidlertid tilbydes behandling med donoræg fra en rask donor. Dette er en effektiv behandling, som udføres på landets IVF-klinikker. Udtagning af æggestokke eller dele heraf med henblik på retransplantation eller in vitro maturation og senere fertilisering er endnu kun på forsøgsbasis. Forbedringer i relation til fertilitet er ikke aktuelle under forudsætning af, at ovennævnte praksis fungerer på alle relevante afdelinger. 2.2 Psykisk rehabilitering Behovet for psykisk rehabilitering begynder for kræftpatienten og dennes pårørende allerede ved diagnosetidspunktet. Uanset omfanget af de fysiske forandringer og uanset, om der er tale om større eller mindre dysfunktion, er det at få en kræftdiagnose stærkt psykisk belastende for de fleste mennesker. Der er tale om store eksistensielle forandringer og tab. Ens tro på sikkerhed og forudsige- 14

16 lighed i livet rokkes derved. Diagnosen kan være med til at ryste den enkeltes selvværd og tro på egne ressourcer. Behandlingen af sygdommen indebærer samtidigt en proces, hvorved patienten og dennes nærmeste langsomt må finde fodfæste i deres daglige liv. I denne proces kan patienten have brug for og gavn af den støtte, rådgivning, træning og omsorg, et velkvalificeret og empatisk personale kan tilbyde. Læger og sygeplejepersonale på de behandlende afdelinger har således en meget central rolle i patienternes psykiske rehabilitering. Herudover har kræftpatienter i begrænset omfang mulighed for samtale med en psykolog. 2.3 Social rehabilitering Mange kræftpatienter får problemer af familiemæssig, erhvervsmæssig og materiel art. Det drejer sig blandt andet om bekymring for at miste sit job, reduktion af indkomst, udgifter til medicin, hjælpemidler og behov for ændrede boligforhold. I behandlingsfasen har de fleste kræftpatienter svært ved at overskue eller have den nødvendige viden om deres sociale rettigheder. Patienter, der behandles på et af amtets sygehuse, har altid mulighed for samtale med en socialrådgiver. Det sker dog oftest på patientens egen foranledning. Kun enkelte afdelinger henviser konsekvent kræftpatienter til socialrådgiver. 2.4 RehabiliteringsCenter Dallund Den 1. oktober 2001 åbnede RehabiliteringsCenter Dallund på Fyn. Centeret har en kapacitet på 20 patienter ugentligt (svarende til patienter årligt) og drives i et samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse, amterne og H:S. Tilbuddet om et rehabiliteringsophold på Dallund retter sig mod kræftpatienter, som har afsluttet behandlingen og er på vej til at vende tilbage til arbejdet og familielivet. Opholdet er af 6 dages varighed, og aktiviteterne veksler mellem fælles undervisning i relation til den aktuelle uges tema og individuelle programmer. Ud fra den enkeltes behov tilrettelægges et forløb, som er tilpasset de problemer, der opstår som følge af kræftssygdom og -behandling. De individuelle aktiviteter på Dallund omfatter samtaler med psykolog, socialrådgiver og sexolog, massage, body image, kost- og motionsprogram, m.v. Patienter fra Københavns Amt henvises til Dallund via behandlende læge og amtets visitationsudvalg på onkologisk afdeling, Amtssygehuset i Herlev. Københavns Amt kan henvise 100 patienter årligt til Dallund. Et af formålene med etableringen af RehabiliteringsCenter Dallund er at finde ud af hvilke former for rehabilitering, der påvirker kræftpatienters liv, og hvordan rehabilitering skal være. Der er derfor igangsat et 5-årigt forskningsprojekt, som blandt andet omfatter en undersøgelse af, om patienterne får det bedre efter et ophold på Dallund og hvorfor. Projektet skal søge at klarlægge, om en vel- 15

17 lykket rehabilitering ikke blot giver en bedre livskvalitet, men tillige et længere liv. 2.5 Rehabilitering i primærsektoren Primærsektoren omfatter kommunerne, de praktiserende læger og de øvrige sundhedsfaglige aktører, som har en overenskomst med Sygesikringen Rehabilitering i kommunerne 1 Som udgangspunkt er kommunernes rehabiliteringstilbud til rådighed for de borgere i kommunen, som har behov for rehabilitering, uanset årsagen til behovet. Udgangspunktet vil være den enkelte borgers behov, ønsker og ressourcer. Oplysninger om kommunernes tilbud er tilgængelige via kommunernes hjemmeside eller via informationsfoldere på bibliotek, rådhus m.v. De kommunale tilbud omfatter blandt andet følgende: tildeling af midlertidig eller varig hjemmehjælp hjemmesygepleje til kliniske og/eller omsorgsopgaver kostvejledning omsorgstandpleje (mobil tandpleje) hjælpemidler og boligændringer ergoterapi fysioterapi sagsbehandlerbistand til spørgsmål vedrørende økonomi, pension, m.v. selvhjælpsgrupper I nogle kommuner er der ansat en koordinerende sygeplejerske, som medvirker til, at indsatsen for den enkelte borger understøttes, således at indlæggelse og udskrivning opleves som en helhed. Den koordinerende sygeplejerske sikrer, at der er de hjælpemidler og foranstaltninger, som der er behov for ved udskrivelsen. Den koordinerende sygeplejerske kan i forbindelse med samtaler med patienterne henvise til foreninger, legatansøgning m.v. Hjemmesygeplejersken er ofte i kontakt med kræftpatienter under sygdomsudredningen og/eller i behandlingsperioden. Hjemmesygeplejerskens opgave er her at yde omsorgsbesøg. Omsorgsbesøget vil tage udgangspunkt i borgerens egne behov eller hvad hjemmesygeplejersken vurderer. Omsorgen vil eksempelvis være koordinering af andre faggruppers tilbud samt støtte og vejledning til borgeren og dennes pårørende i kriseforløbet. Træning ved fysioterapeut kan ske som træning i varmtvandsbassin eller som træning på land enten på et plejecenter eller i borgerens eget hjem. Der er endvidere via aftenskolerne (AOF, FOF) mulighed for at deltage i træning i varmtvandsbassin for brystopererede. Ved dagpengeopfølgning vil kommunens sagsbehandlere, hvor det er relevant, tale med borgeren om dennes muligheder for fortsat jobfastholdelse sideløbende med eventuel behandling, kontakt til psykolog og lignende. 1 Oplysningerne hidrører fra en rundspørge til kommunerne i amtet. 13 af de 18 kommuner besvarede henvendelsen fra FKKA s repræsentant i arbejdsgruppen. 16

18 2.5.2 Den praktiserende læges arbejde omkring rehabiliteringen af kræftpatienter Det kontinuerlige læge-patient forløb er altafgørende for en vellykket rehabilitering af kræftpatienten. Den praktiserende læge har gennem sit kendskab til patientens aktuelle sygdomsforløb og oplysninger om den tidligere og nuværende generelle fysiske, psykiske og sociale situation mulighed for at behandle og vejlede på en lang række områder i rehabiliteringsfasen. Kendskab til personlige ressourcer, familie- og arbejdsforhold m.v. er med til at danne grundlaget for en velplanlagt og individuel behandling og støtte i samspil med en række andre fagpersoner. Vigtige forhold i denne sammenhæng er: Kontakten til sygehusene med løbende oplysninger om behandlingstiltag inklusiv kontroller og hjælpeforanstaltninger. I den sammenhæng er placeringen af koordinator-funktionen hos en person (tovholderen), som er kendt af patienten, væsentlig for et godt rehabiliteringsforløb. Der er tale om patienter, som efter en behandling for kræft, typisk befinder sig i en sorg-krise forløb, hvor kendskab til de forskellige faser, herunder patologiske forløb er essentielle. Kontakter og møder med primærkommunens personale omkring sociale hjælpeforanstaltninger, sorggrupper samt eventuelle arbejdsmæssige tiltag i forbindelse med rehabilitering. Kontakten til hjemmeplejen i bredeste forstand. Rådgivende funktioner omkring rekreationsophold og lignende. Mulighed for henvisning til psykolog, fysioterapi, ergoterapeut og diætist Den praktiserende læges mulighed for egentlig samtaleterapi-forløb under supervision (p.t. mulighed for 6 samtalekonsultationer, eventuelt med pårørende tilstede). Patienter, som er behandlet for en kræftsygdom, kommer til ambulant kontrol på sygehuset eller hos den praktiserende læge i 5-10 år, efter behandlingen er afsluttet. Da antallet af patienter, som lever sygdomsfrit i flere og flere år er tiltagende, må det forventes, at kontrollen med dem på længere sigt i stigende omfang skal finde sted i almen praksis. Den praktiserende læge vil dermed blive det lægelige holdepunkt for disse patienter. Patientens læge skal derfor løbende orienteres af sygehuset om den indsats, som varetages der, jf. amtets strategi for gensidig lægelig og plejemæssig information generelt 1. Kræftpatienter med behov for rehabilitering har ligesom andre borgere med et rehabiliteringsbehov mulighed for tilskud fra sygesikringen til følgende ydelser: fysioterapi (tilskud ved lægehenvisning) psykolog (maksimalt 12 konsultationer ved alvorligt invaliderende lidelse) diætist (tilskud) 2.6 Kræftens Bekæmpelse Kræftens Bekæmpelse har en kræftrådgivning i Lyngby, hvor Københavns Amts borgere frit kan henvende sig og få gratis støtte til deres rehabiliteringsproces. Professionelle rådgivere tilbyder en samtale, der afklarer behov, giver 1 Den gode henvisning. Den gode epikrise. Det gode ambulante notat, Københavns Amt

19 viden og information samt handlemuligheder, og er vejvisere i forhold til yderligere hjælp. Derudover tilbyder kræftrådgivningen en lang række aktiviteter, som patienter, pårørende og efterladte kan deltage i. Det kan være flere samtaler med en rådgiver alene, samtalegrupper, foredrag med spørgsmål og debat, besøgs-tjeneste samt møde med ligestillede. Der arrangeres løbende kurser, hvor deltagerne finder frem til, hvad de selv kan gøre for at vende tilbage til et godt og aktivt liv. Endelig kan professionelle behandlere tilbydes undervisning, supervision og konsulentbistand på kræftspecifikke områder. Samarbejde med både primær og sekundær sundhedssektor om at sikre gode rehabiliteringsforløb for kræftpatienterne og de pårørende er et indsatsområde, der lægges vægt på i rådgivningens arbejde. 18

20 3. Styrkelse af rehabiliteringsindsatsen Antallet af patienter med en nydiagnosticeret kræftsygdom er stigende. Hertil kommer, at ny undersøgelses- og behandlingsteknologi indebærer, at en større andel af kræftpatienterne bliver helbredt, eventuelt med varige mén som følge af sygdommen og behandlingen. Endelig finder der ligeledes en løbende udvikling sted inden for rehabiliteringsområdet. En række rehabiliteringstilbud, som i en forsøgsperiode har vist sig effektive, har imidlertid ikke kunnet implementeres i fuldt omfang, eller har helt måttet opgives efter forsøgsperiodens udløb på grund af manglende ressourcer. Det er ikke muligt at give et eksakt bud på, hvor stor afstanden er mellem det aktuelle udbud og behovet for rehabilitering blandt kræftpatienter. Det skyldes, at den nuværende efterspørgsel ikke afspejler det reelle behov. Blandt andet indebærer begrænset kapacitet på de tværgående afdelinger og på plastikkirurgisk afdeling, at patienterne ikke i alle tilfælde bliver oplyst om mulighederne for at udbedre de skader, kræftsygdommen og behandlingerne har medført. Patienterne efterlades i nogle tilfælde med det indtryk, at de må leve med tilstanden og være tilfredse med, at de er i live. Den begrænsede efterspørgsel efter ydelser fra de tværgående funktioner og plastikkirurgisk afdeling beror tillige i et vist omfang på manglende kendskab hos læger og sygeplejepersonale på de behandlende afdelinger til den positive effekt af en række rehabiliteringsydelser. Den enkelte sygehusafdeling har en primær rolle i forhold til rehabilitering af patienten som forebyggende, behandlende og tryghedsskabende medspiller for patient og pårørende. Det er den enkelte afdelings opgave at udarbejde en individuel rehabiliteringplan (udover den lovgivne genoptræningsplan 1 ) i samarbejde med patienten, ligesom det er den enkelte afdelings ansvar at sikre, at denne plan bliver ført ud i livet, eventuelt i samarbejde med den praktiserende læge og den kommunale hjemmesygepleje. Udarbejdelsen af en individuel rehabiliteringsplan indikerer, at tilbuddene skal tilpasses den enkelte patients ressourcer og behov, herunder patientens familiemæssige, økonomiske og arbejdsmarkedsrelaterede situation efter diagnosticering og behandling. Det er ligeledes væsentligt, at alle patienter oplyses om relevante rehabiliteringstilbud så tidligt som muligt i sygdomsforløbet. Forudsætningerne for, at rehabilitering bliver en integreret del af kræftpatienters behandlingsforløb i Københavns Amt, samt at kræftpatienterne informeres om og får mulighed for at gøre brug af relevante tilbud, er: at personalet på de kliniske afdelinger er bekendt med de forskellige rehabiliteringstilbud samt har øje for, hvordan og hvornår i sygdomsforløbet, det vil være relevant at drøfte rehabilitering med patienten og eventuelle pårørende. at der tilvejebringes tilstrækkelig kapacitet til, at rehabiliteringsbehovene kan imødekommes. Patienternes behov for rehabilitering skifter over tid. Nogle behov opstår umiddelbart i tilknytning til udredningen af deres kræftsygdom, nogle behov opstår i 1 jf. 5 f. i Lov om ændring af lov om sygehusvæsenet (Genoptræningsplaner) 19

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Centerchef Jette Vibe-Petersen, Sundhedscenter for Kræftramte, Københavns Kommune Årsmøde DSKS, 9. januar 2009 1 Hvad er kræftrehabilitering? Formålet

Læs mere

Kommunale kræftvejledere Kræftens Bekæmpelse. Kommunale kræftvejledere

Kommunale kræftvejledere Kræftens Bekæmpelse. Kommunale kræftvejledere Kommunale kræftvejledere Kræftens Bekæmpelse Kommunale kræftvejledere Kommunale kræftvejledere Fordi: det kan give alle kræftpatienter et sammenhængende og relevant tilbud, som tager afsæt i de aktiviteter,

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv.

Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Kræftrehabilitering Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Titel på projektet: Patienten i fokus: Sammenhængende kræftrehabilitering fra sygehus til kommunalt regi. (Kræftrehabiliteringscoach

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering

Læs mere

Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelse FOTO: SCANPIX. Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til kommunerne

Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelse FOTO: SCANPIX. Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til kommunerne Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelse FOTO: SCANPIX Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til kommunerne Kommunale kræftvejledere Fordi: det kan give alle kræftpatienter et sammenhængende

Læs mere

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale

Læs mere

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Arbejdssituation Jeg har dage hvor jeg faktisk ikke kan gå, og må blive hjemme fra arbejde. Jeg arbejder stadig på nedsat

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Forløbspartner koordinering og sammenhæng ng for borgere med kræft. et projekt mellem Svendborg og Langeland kommuner

Forløbspartner koordinering og sammenhæng ng for borgere med kræft. et projekt mellem Svendborg og Langeland kommuner Forløbspartner koordinering og sammenhæng ng for borgere med kræft et projekt mellem Svendborg og Langeland kommuner 2007-2009 Program Rammer for forløbskoordinationen det tværkommunale projekt Erfaringer

Læs mere

Gentofte Kommune 2015

Gentofte Kommune 2015 Kvalitetsstandard Rehabilitering, genoptræning samt forebyggende og vedligeholdende træning i Tranehavens regi Gentofte Kommune 2015 Godkendt på Socialudvalgets møde den 8. januar 2015 0 1. INDLEDNING...

Læs mere

Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer:

Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3)

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Samtidig skal sundhedscenteret hjælpe patienten til en bedre forståelse af den proces, man som kræftpatient gennemgår.

Samtidig skal sundhedscenteret hjælpe patienten til en bedre forståelse af den proces, man som kræftpatient gennemgår. Sundhedsforvaltningen Sundhedsstaben NOTAT 9. februar 2006 Sagsnr.: 294591 Dok.nr.: 1765613 Bilag 3 Sundhedscenter for kræftpatienter (under etablering) Flere og flere kræftpatienter overlever deres sygdom.

Læs mere

VI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse

VI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse VI SAMLER KRÆFTERNE Overordnet indsatsbeskrivelse 1 Overordnet indsatsbeskrivelse 1. Titel Overordnet indsatsbeskrivelse for det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Træning/Rehabilitering Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven...2 Genoptræning efter Serviceloven...5 Vedligeholdelsesaktivitet

Læs mere

SPECIALISERET GENOPTRÆNING

SPECIALISERET GENOPTRÆNING Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 303 Offentligt NOTAT Emne: Genoptræning og rekreation/rehabilitering Vedr.: Foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg Ref.: SUU alm. del Dato: 18. maj 2011 kl.

Læs mere

Vi hjælper! Tilbud til dig med kræft og dine pårørende. Gratis rådgivning, træning og foredrag Mulighed for at mødes med andre

Vi hjælper! Tilbud til dig med kræft og dine pårørende. Gratis rådgivning, træning og foredrag Mulighed for at mødes med andre Vi hjælper! Tilbud til dig med kræft og dine pårørende Gratis rådgivning, træning og foredrag Mulighed for at mødes med andre Jeg savner omklædningsrummet eller rettere snakken, for det var her, erfaringerne

Læs mere

2-aftale om honorering af ydelser vedr. alvorligt syge og døende patienter

2-aftale om honorering af ydelser vedr. alvorligt syge og døende patienter 2-aftale om honorering af ydelser vedr. alvorligt syge og døende patienter 1 Aftalens parter Denne aftale er indgået mellem Praksisudvalget i Region Syddanmark og Region Syddanmark i henhold til reglerne

Læs mere

kbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer

kbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer kbossen@cancer.dk Susanne Oksbjerg Dalton Livet efter Kræft Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter Fokus på rehabilitering efter

Læs mere

2 aftale om honorering af ydelser vedr. alvorligt syge og døende patienter, der ikke er omfattet af landsoverenskomsten

2 aftale om honorering af ydelser vedr. alvorligt syge og døende patienter, der ikke er omfattet af landsoverenskomsten 2 aftale om honorering af ydelser vedr. alvorligt syge og døende patienter, der ikke er omfattet af landsoverenskomsten 1 Aftalens parter Denne aftale er indgået mellem Praksisudvalget i Region Syddanmark

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

Side 1 af 6 20 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv ydelse Generel definition: tjeneste, genstand eller beløb, der gives eller modtages En ydelse på socialområdet

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1 GENEREL INFORMATION OM KEMOTERAPI At få en kræftsygdom kan vende op og ned på mange forhold i livet. Mange spørgsmål melder sig og det er helt almindeligt, at de dukker op, når du har forladt lægen og

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale DALYFO`s årsmøde lymfodem Tid Opgave 12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale og besvarelse af spørgsmål. 07-04-2014 Sag nr. 14/1588 Dokumentnr. 19965/14 Josefina Hindenburg

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Kræftrehabilitering.

Kræftrehabilitering. Kræftrehabilitering Lektor, læge, ph.d. Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering Forskningsenheden for Almen Praksis Syddansk Universitet dgilsaa@health.sdu.dk Fem forskningsgrupper Rehabilitering

Læs mere

Snitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011.

Snitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011. Revisionen af snitfladekataloget er gennemført i 2011, af Arbejdsgruppen: Marianne Thomsen, Sydvestjysk Sygehus. Marianne Bjerg, Odense Universitetshospital. Niels Espensen, OUH Svendborg. Anne Mette Dalgaard,

Læs mere

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en

Læs mere

ydelse befordring behandling dagaflastning 1 af :49 Artikler 20 artikler. Dansk:

ydelse befordring behandling dagaflastning 1 af :49 Artikler 20 artikler. Dansk: 1 af 6 15-01-2015 13:49 Artikler 20 artikler. ydelse tjeneste, genstand eller beløb, der gives eller modtages En ydelse på socialområdet kan i visse tilfælde også bestå af et tvangsmæssigt tiltag, som

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabilitering af patienter med prostatakræft Baggrund og formål Prostatakræft er den næst hyppigste kræftform blandt mænd i Danmark.

Læs mere

Velkommen til Onkologisk og Palliativ Afdeling Hillerød Hospital

Velkommen til Onkologisk og Palliativ Afdeling Hillerød Hospital Velkommen til Onkologisk og Palliativ Afdeling Hillerød Hospital Hermed vil vi gerne byde dig velkommen som medarbejder i onkologisk og palliativ afdeling. Vi ser frem til at samarbejde med dig og håber,

Læs mere

Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:

Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3) koordination og sammenhængende forløb

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

Ydelser og patientens vurdering

Ydelser og patientens vurdering Evaluering af rehabilitering i Sundhedscenter for Kræftramte 2007-2009 Kræftrehabilitering i kommunerne Ydelser og patientens vurdering Nyborg Strand 17.marts 2010 Centerchef Jette Vibe-Petersen Sygeplejerske

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet

Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet Fra kliniske retningslinier til pakkeforløb Landsdækkende kliniske retningslinjer Indgang til pakkeforlø b Udredning Behandling

Læs mere

Opbygning af sundhedsaftalen

Opbygning af sundhedsaftalen Sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft v. oversygeplejerske Marie-Louise Ulsøe og leder af Sundhedscenter Vest Ulla Svendsen www.regionmidtjylland.dk Opbygning af sundhedsaftalen Sundhedsaftalen

Læs mere

Projekt VINDMØLLEN - kræft rehabilitering i kommunalt regi.

Projekt VINDMØLLEN - kræft rehabilitering i kommunalt regi. Socialudvalget i Nordfyns kommune ønsker dette projekt til behandling. Projekt VINDMØLLEN - kræft rehabilitering i kommunalt regi. Når vinden blæser går nogle i læ og andre bliver til vindmøller. Vindmøllen

Læs mere

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Regeringen, KL og Danske Regioner har et fælles ønske om at Styrke Det Nære Sundhedsvæsen, et sundhedsvæsen, hvor patienterne

Læs mere

Erfaringer fra praksis. v/ Tanja Schøller Nord Heidi Birkemose Lise Holm Wichmann

Erfaringer fra praksis. v/ Tanja Schøller Nord Heidi Birkemose Lise Holm Wichmann Erfaringer fra praksis v/ Tanja Schøller Nord Heidi Birkemose Lise Holm Wichmann Vi samler kræfterne Herlev Kommune og 5 andre kommuner er gået sammen om kræftrehabilitering. Der er oprettet diagnosespecifikke

Læs mere

Palliative tilbud til personer med ALS

Palliative tilbud til personer med ALS Palliative tilbud til personer med ALS Susanne Jakobsen Sygeplejerske i Øst Danmark ALS og palliation Baggrund for temadagen: 2011 og 2012 ekstra fokus på den palliative del af ALS-arbejdet i Interview

Læs mere

Samordnet Pleje og Omsorg

Samordnet Pleje og Omsorg Information til patienter og pårørende Samordnet Pleje og Omsorg Kvalitet Døgnet Rundt Samordnet Pleje og Omsorg Formålet med samordnet pleje og omsorg Samordnet pleje og omsorg er et tilbud til alvorligt

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Forskerdag 10 november 2010

Forskerdag 10 november 2010 Forskerdag 10 november 2010 Psykosocial indsats i familier med en kræftsyg forælder. cand.psyk. Inge Merete Manuel Sundhedspsykolog. Palliativt Team Fyn Pilot projekt børn i kræftramte familier i Palliativt

Læs mere

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patientskader Patientskader Information til kræftpatienter Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en

Læs mere

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010.

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Kvalitetsstandard for Ambulant Genoptræning Syddjurs Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140 Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Træning- og aktivitetsområdet i Syddjurs Kommune 1 Lovgrundlag Kommunal

Læs mere

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler?

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Sygeplejerske Anne Bie Nørum Specialsygeplejerske i onkologi TanjaWendicke

Læs mere

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi

Læs mere

Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume).

Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume). Rasmussen S. side 1/7 PROJEKT Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume). Minimering af de socioøkonomiske konsekvenser af

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende Hospitalet informerer kommunen om dit behov for genoptræning Din fysiske og mentale

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det

Læs mere

Den gode henvisning. Den gode epikrise. Det gode ambulante notat KØBENHAVNS AMTS SYGEHUSVÆSEN. Januar 2002

Den gode henvisning. Den gode epikrise. Det gode ambulante notat KØBENHAVNS AMTS SYGEHUSVÆSEN. Januar 2002 KØBENHAVNS AMTS SYGEHUSVÆSEN Sygehusdirektoratet tlf. 43 22 22 22 sygehusdirektoratet@kbhamt.dk www.kbhamt.dk Januar 2002 Den gode henvisning Den gode epikrise Det gode ambulante notat Forord Standarder

Læs mere

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet?

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Janne Lehmann Knudsen Kvalitetschef, overlæge, ph.d, MHM Kræftens Bekæmpelse Barometerundersøgelsen - patienternes perspektiv på

Læs mere

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

REHABILITERING af patienter med lungekræft

REHABILITERING af patienter med lungekræft REHABILITERING af patienter med lungekræft Arbejdsgruppen består af...2 Kommisorium...2 Arbejdsmetode...2 Lovgivning og opgaver...2 Formål med lungekræftrehabilitering...4 Rehabilitering starter den dag,

Læs mere

Terminal palliativ indsats

Terminal palliativ indsats Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer

Læs mere

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE

GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE GENSTART I NORDDJURS KOMMUNE DU STÅR NU MED EN BROCHURE, DER BESKRIVER NORDDJURS KOMMUNES INDSATS I FORHOLD TIL ERHVERVET HJERNESKADE. VI VIL I NORDDJURS KOMMUNE

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Det handler om, på alle måder, at hjælpe dig tilbage til et godt og selvstændigt liv Du tilbydes hjælp til at få fritidsliv, familieliv og sociale

Læs mere

11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov.

11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov. Vallensbæk Kommune Center for Sundhed og Forebyggelse Kvalitetsstandard for boliger og dagophold 11. Ældrebolig indgå i indgår for tildeling af Valg af leverandør? Er der særlige forhold at Lov om almene

Læs mere

Operation for brystkræft

Operation for brystkræft Til patienter og pårørende Operation for brystkræft Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Enheden for Brystkirurgi Vi vil gerne samarbejde med dig og dine nærmeste pårørende om at gøre indlæggelsen til så positiv

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i

Læs mere

Til Sundheds- og Omsorgsudvalget 01-03-2007. Bilag 2. Sagsnr. 1101-325456. Notat om sundhedscenter for kræftramte. Dokumentnr. 2007-62396. 1.

Til Sundheds- og Omsorgsudvalget 01-03-2007. Bilag 2. Sagsnr. 1101-325456. Notat om sundhedscenter for kræftramte. Dokumentnr. 2007-62396. 1. NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget 01-03-2007 Bilag 2 Notat om sundhedscenter for kræftramte Sagsnr. 1101-325456 Dokumentnr. 2007-62396 1. Baggrund Københavns Kommune har fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

1 of 5 Kvalitetsstandard Ambulant Genoptræning Syddjurs Godkendt af byrådet d. 26. marts 2014 1

1 of 5 Kvalitetsstandard Ambulant Genoptræning Syddjurs Godkendt af byrådet d. 26. marts 2014 1 1 of 5 Kvalitetsstandard Ambulant Genoptræning Syddjurs Godkendt af byrådet d. 26. marts 2014 1 2 of 5 Lovgrundlag Kommunal genoptræning ydes henholdsvis efter Lov om Social Service, 86 og Sundhedslovens

Læs mere