Men hvordan kunne det gå så galt!

Transkript

1 Referat af årsmødet i den Selvejende Institution Rudolf Steiner- Skolen, Skanderborg 14.maj 2008 Der var desværre ikke dukket mere end 2 forældre op til dette møde. Resten af deltagerne var enten fra bestyrelserne mv. eller lærere. 1. Valg af dirigent: Bjarne Ravn/ Referent: Jakob Bønløkke 2. Formandens beretning (Flemming Thostrup) Lad mig starte med en lille anekdote! For ikke så længe siden, fremlagde 12. klasse deres årsopgaver. 9 stykker blev det til. Hver især et mesterværk, der fortalte hver deres historie om en elevs selvstændige arbejde i et helt skoleår. Denne aften var eleverne efter tur oppe foran forældre, pårørende, lærere og særligt indbudte heriblandt jeg og fortælle om den proces de havde gennemgået mens de lavede deres opgave. Tilhørerne fik et lille indblik i den enkelte elevs personlige kamp frem til slutresultatet. Bagefter slog det mig, at jeg lige havde overværet præsentationen af 9 vindere! Hver især havde de vist omverden deres kunnen inden for deres eget specielle felt. Havde det nu været i folkeskolens afgangseksamen, ville vi i stedet have set nogen klare en given opgave bedre end andre. Nogle ville have fået en høj karakter, nogle en lav. Vi ville have skabt vindere og tabere! Den aften fik jeg endnu engang bekræftet, hvorfor Waldorfpædagogikken selv om den er formuleret for snart 100 år siden stadig er en fremtidsmodel! I folkeskolen arbejder man hele tiden med at finde en undervisningsmodel, der inspirerer og opmuntrer, men hele tiden vender man tilbage til karaktermodellen for at kunne objektivt måle og veje elevernes evne til at løse en given opgave. Nogle vil være gode, nogle vil være dårlige til at løse netop denne opgave vi har skabt konkurrence i stedet for inspirerede mennesker! Når nu dette er sagt, er det så meget mere frustrerende,, at friskolerne i Danmark regnes for en slags luksus, hvorfor de bliver straffet med mindre statstilskud til driften end folkeskolerne, ligesom der ikke gives tilskud til skolegang efter 10. klasse. Dette rammer specifikt Rudolf Steiner skolerne, der som de eneste fører klasserne igennem til og med 12. klasse. Fra skoleåret 2009/10 bliver det endnu værre, idet regeringen regner med at komme igennem med deres lovforslag om at gøre bh.klasserne til en del af den obligatoriske 10 års skolepligt, hvorfor der i 2009/10 vil være 3 u-finansierede klasser i Rudolf Steiner skolerne imod de nuværende 2. En overskoleklasse koste typisk 1½ lærerårsværk, hvilket i kroner svarer til kr. - penge som vi skal skaffe fra forældrene via skolebetalingen. Rudolf Steiner skolerne kan i yderste konsekvens blive det, de under ingen omstændigheder skulle være: Rigmandsskoler!

2 Det ville i hvert fald stå i grel modsætning til det vi oplever i dag. Dels gør vi hvad vi kan, for at også mindrebemidledes børn skal kunne gå på vores skole, dels har vi så anstrengt en økonomi, at vi har svært ved at få pengene til at slå til. Når man så hertil lægger, at vi for 2 år siden blev kastet ud på dybt vand, da vores regnskabsfører gennem næsten 20 år pludselig valgte at forlade os med dertil hørende kaos i økonomien, så kan man komme til at stå i den situation, vi nu står i. Trods det at vi fik tilført mere end 10 ekstra elever til vores skole, når vi regnede tilgang og afgang ud mod hinanden, og skulle have præsteret et lille overskud i 2007, så lykkedes det os, at tage så meget fejl, at vi forøgede vores underskud fra 2006 på over kr. med yderligere mere end kr. så vi nu har et rekordstort underskud på ikke mindre end næsten kr. i 2007!! Bestyrelsen bærer sin del af ansvaret for denne gældsætning og har sammen med lærerkollegiet sammensat et sparekatalog, hvor vi har budgetteret med besparelser og merindtægter på tilsammen omegnen af kr./år. Den fulde værdi af disse besparelser og merindtægter vil først begynde at vise sig i 2. halvdel af 2008 og være på fuld styrke efter skoleåret 2008/09. Alt sammen på betingelse af, at vi som minimum holder det nuværende elevtal. Disse omstædigheder har sat sit præg på aftenen i aften, idet det foreliggende regnskab ikke er et færdigrevideret regnskab, men kun et udkast. Dette betyder ikke, at tallene ikke er de rigtige, men at vores revisor som er undervisningsministeriets forlængede arm kun vil påtegne regnskabet under nogle bestemte forudsætninger. Til disse forudsætninger hører, at vi skal stille med en bankerklæring som garanterer driften til og med skoleåret 2008/09. En sådan bankgaranti har vi nået at indhente, men den er igen betinget af en garantistillelse fra Skoleforeningen, som endnu ikke har haft tid til at tage stilling til problematikken, da de først er blevet forelagt den i går!? Vi regner dog med at vi får denne garanti, da Skoleforeningen ellers skal ud og finde sig en anden lejer efter sommerferien J Man kan sige, at både Skoleforeningen og skolen har fået vredet armen om på ryggen. Men hvordan kunne det gå så galt! En tungtvejende grund har været et ekstremt stort langtidssygefravær! Vi har i det forløbne år haft 2 lærere, som har været fraværende hele året. Den ene var en lærer med meget høj anciennitet og den anden med en ekstrem høj timeløn, som vi ingen kompensation fik for. Hertil 2 lærere, som har haft et meget stort fravær hen over året, for til sidst begge at være langtidssygemeldte. Tilsammen har disse faktorer tegnet sig for en udgift uden dækning på over kr Bestyrelsen har i det forløbne år holdt nogle såkaldte visionsmøder. Hér har vi prøvet at inspirere hinanden til, hvordan vi kan gøre vores skole endnu bedre! Bl.a. har vi talt om langtidssygefravær.

3 Hvordan kan vi hjælpe vores lærere med at kunne bære en hverdag, som konstant bliver mere belastende? Vores lærere står i det daglige med en arbejdsopgave, som ikke bliver nemmere i en tid, hvor eleverne i deres fritid bliver mere og mere vant til, at spørgsmål kan besvares på brøkdele af sekunder via internettet, mens man omgiver sig med et massivt lydtapet på hhv. bærbare medier og mobiltelefoner, som eleverne er villige til at forsvare med deres liv som indsats, fordi de er blevet så vigtige en bestanddel af deres liv, at de påstår at de ikke kan leve uden dem! Garvede Waldorf-lærere fortæller usentimentalt, hvordan de for 3 årtier tilbage kunne bruge godt 80% af en skoletime som for øvrigt var 5 minutter længere til at komme af med dagens stof, mens kun ca. 10% handlede om ren opdragelse. Nu bruger de rask væk mere end 50% af undervisningstiden på opdragelse, før de overhovedet kan aflevere dagens stof! Samtidig prøver regeringen at presse alle landets skoler til at levere en topkvalitet til lavpris! De to ting hænger ikke sammen!! Alligevel står vore lærere der hver dag! For at kunne klare denne opgave tilfredsstillende, er det nødvendigt, at den enkelte lærer kender sine grænser at vedkommende véd både hvornår ens kompetencer slår til hvornår de ikke gør! Som en gave til skolen fik vi mulighed for gennem en forælder på skolen at tilbyde vores lærere et weekend-kursus, hvor de kunne få hjælp til at finde disse grænser. Hvor de havde mulighed for, at bruge denne viden til at samarbejde gennem tillid til hinanden og sig selv. For at dette kunne lade sig gøre, var vi i bestyrelsen nødt til at finde på noget, vi kunne beskæftige vores elever med, mens lærerne var væk en fredag. Vi gjorde det efter bedste evne, og kan vist efterfølgende konstatere, at det lykkedes delvist! Visse ting kunne have været bedre, men overordnet gik det ikke værre end at de fleste syntes, at de havde haft en sjov og anderledes dag! Den lovede cd er desværre blevet forsinket af en fødsel, men skulle være lige på trapperne! Af andre tungtvejende grunde til det store underskud skal nævnes, at de to røde pavilloner, som er hentet fra sydskolen, var beregnet til at skulle koste i omegnen af kr , men er endt med at koste i omegnen af kr ! hvis vi som vi havde regnet med - skal afskrive bygningerne på 5 år skal vi betale mere end kr ekstra i husleje pr. måned eller en forøget husleje på kr /år!!! (kr i 2007). Sådan kunne man blive ved, men det vigtigste er, at der er taget skidt til at imødegå det galoperende underskud. Hvis budgettallene holder kommer vi ud med et lille overskud på kr i Ellers har bestyrelsen været ivrige for at udvide det samarbejde, vi gerne ser mellem skolens kollegium og bestyrelsen. Vi deltager i 3 møder om ugen: økonomiudvalget, koordinationsudvalget og den tekniske konference.

4 Vi holder møde i bestyrelsen én gang pr. måned, med deltagelse fra lærerkollegiet, og på den måde prøver vi at binde de to instanser mere sammen. Referater af disse møder kan som noget nyt læses i Nyhedsbrevet. Bestyrelsen har kastet sig ud i et forsøg på en mandatbeskrivelse for skolens udvalg og har herigennem fået et indblik i den svære strukturdannelse, som skolen nu har brugt de sidste to år til at justere og omformulere et par gange. Arbejdet foregår stadigvæk og vil forhåbentlig om ikke så længe kunne rundsendes til jer alle. Bestyrelsen har afholdt samtaler med TAP erne (Teknisk Administrativt Personale). Vi bestræber os på at gentage samtalerne ca. 1 gang om året. Dels for at høre personalet om de trives, dels for evt. at hjælpe med til forskellige justeringer af div. arbejdsprocesser. Der har været taget kontakt til en fundraiser, som har været på besøg på skolen. Af de projekter, som vi fremlagde, fandt hun kun anvendelse direkte for et forbindende stisystem for hele området. Det kommer vi til at høre nærmere om. Babuska har haft vokseværk i det forløbne år. Desværre ligger deres aktiviteter på lånt jord, hvilket betyder, at de ikke kan udvide uden at involvere de øvrige institutioner. Dette betyder igen mange og lange møder om jord, bygninger, finansiering m.m. De er dog nu kommet så vidt, at de regner med, at den næste bygning bliver den sidste. Om den skal ligge på skolens jord, er endnu ikke afklaret. Alt i alt har det været et travlt år for bestyrelsen. Dels har vi været meget opmærksomme på, hvor vi kunne gøre os nyttige, dels har vi haft mange ting at tage stilling til. Ikke mindst fra ministeriel hånd, men mon ikke jeg skal lade dette emne gå over til skolelederen? 3. Beretning fra skolens liv (Helene Holt) Ser man tilbage på året har det været godt og arbejdsomt, men også meget kaotisk. Efter sommerferien var der to nye barakker der skulle ordnes, SFO`en var flyttet, salen var fuld af køb fra Nordskolen. Alt dette medførte en del kaos, enkelte vrede forældre, hvilket mere information måske kunne have afhjulpet. Det meste er blevet taget med godt humør af kollegiet. Der har været mange ekstra oprydnings week-ender og der ryddes stadig op. Forældrene har været meget hjælpsomme i denne proces, og arbejdet godt med. Der er således blevet forandret meget i det ydre i forhold til sidste år. På det interne plan er ledelsesstrukturen begyndt at virke, så der er lidt mere ro på denne front. Udvalgene det begyndt at fungere bedre. Strukturen er ikke færdig. Der bliver stadig opdaget huller, men de skal jo ses før de kan stoppes. Der er blevet sagt farvel til en del lærere i dette år: Lena Ørrild, Pernille Kampp, Claus Iversen, Bente Holm er således ikke på skolen mere. Der er til gengæld dukket andre op Camilla Hollensberg, Mouritz Dahl Hansen, Henriette Würtz og Katharina Lind arbejder nu med i kollegiet. Efter sommer vil det igen se lidt anderledes ud, idet Ilse Kofoed, Iben Munk, Anne Rosseau enten holder orlov eller søger andre steder hen. På gensynssiden vender Grethe Lyngdorf og Hanne Winterberg tilbage til skolen, og Alim Vittof bliver ny klasselærer i 4. klasse.

5 Der har desværre været en del langtidssygemeldinger i året, hvilket har givet usikkerhed i kollegiet. Det er et punkt der skal forbedres bl.a. gennem en ny fraværspolitik. Elevtallet har været stabilt og jo en del større end sidste år. Det tegner også godt med både en stor bh.- og 1. klasse til næste år. Overskolen er velbesøgt. Det er jo et stort ønske om 11./12. kl. på skolen og herligt at så mange vælger det. At det samtidig er en økonomisk belastning må ikke slå skår i glæden. I det pædagogiske er lærerne professionelle, men i hele ledelsesfeltet er der ikke den samme professionalisme. Der er ikke udannede folk på posterne. Det bliver bedre, og som skoleleder bliver det godt at komme ned i undervisningstid og op i administration. Bestyrelsen gør et godt stykke arbejde og der er tæt parløb om at løse opgaverne. Forholdet til børnehaven er også godt og der skal fremover satses på et pædagogisk samarbejde. Læreransættelserne er nu formelt godkendte og på højde med den gældende lovgivning. Der er et stigende pres på administrationen i form af øget kontrol- og dokumentationskrav. 4. Beretning fra der tilsynsførende: Findes på intranettet 5. Fremlæggelse af regnskab: Den økonomiske situation blev i ord gennemgået i formandens beretning. I øvrigt ligger regnskabet til gennemsyn på kontoret. Regnskabet er endnu ikke godkendt, men det er kun af tekniske grunde. Der er i øvrigt strammet meget op omkring de økonomiske procedurer når der opdages manglede betalinger, PBS er her et effektivt værktøj. 6. Valg af suppleanter. Grundet det ringe fremmøde kunne der ikke findes nogen 2. suppleant. 7. Indkomne forslag: Bestyrelsens forslag blev godkendt. Det pålægges bestyrelsen at finde en hensigtsmæssig udskiftningsprocedure fra næste valgperiode, så det sikres kontinuitet i arbejdet. 8. Evt. Intet

6 Referat af årsmøde i Skoleforeningen 14.maj Valg af dirigent (Bjarne Ravn) / referent (Jakob Bønløkke) 2. Formandens beretning. (Jack Bådsmand). Forårets aktiviteter var præget af at løse lokaleopgaver for skole, håndværkslokale og bh. kl. Det blev besluttet at bygge mellem salen og den eksisterende håndværkspavillon. Desuden skulle der opføres en bjælkehytte. Kort efter modtog man tilbud fra sydskolen i Århus om at få pavilloner derfra. Det blev hurtigt vedtaget at modtage tilbuddet. De blev flyttet herned og sat op i løbet af sommerferien. Bjælkehyttens placering endte i skoven bag børnehuset, efter krav fra Audonicon. Den stod færdig til brug i oktober. De to store pavilloners kvadratmeterpris blev forholdsvis lav, Bjælkehytten noget højere. Desuden har skoleforeningen købt værkstedspavillon ved salen af skolen, så alle bygninger nu er på skoleforeningens hænder. Hvis det ender med at salen skal købes af kommunen bliver det også skoleforeningen der står for det. Børnehuset har også fået en tilbygning, så nu er halvdelen af deres behov dækket. De mangler endnu plads til en børnegruppe under eget tag. Der arbejdes på en løsning. Ved købet af nordskolens inventar var skoleforeningen økonomisk behjælpelig med et lån, som nu er betalt tilbage. Der har været afholdt basar. Den får til næste år en ny udformning, idet der er kommet et nyt forældre initiativ omkring basaren. Økonomisk arbejdes der med at gøre det mere gennemskueligt hvilken del børnehuset/skolen står for i praksis en større adskillelse. Vedtægterne er blevet gransket. Der overvejes ændringer sidst sket i Mht. byggefondsbidrag har Ulrik været meget aktiv og fonden er vagt til live igen, idet der er indbetalt kr. til fonden. Det er dog stadig langtfra alle (kun 1/3) der er medlemmer, et faktum der arbejdes videre med. Der har været holdt flere fællesmøder mellem kulturinstitutionerne på stedet for at skabe fælles planlægning for hele området. Det har ikke været en helt let proces, men der er dialog/planlægning i gang. Der er mange spørgsmål der skal løses inden helhedsplanen er færdig. Formandens beretning blev godkendt. 3. Aflæggelse af regnskab. Regnskabets nøgletal blev gennemgået. Vurderingen af bygningernes værdi er lav, men nok realistisk.

7 Mht. den regnskabsmæssige opdeling mellem skolen og børnehuset, vil det give en større indsigt i hvem der yder hvad i den fælles økonomi, bl.a. vedligehold. Der er ikke grund til at frygte lejrdannelser. Det skal blot skabe klarhed, så man ikke handler på følelser men fakta. 4. Valg af revisor. Revisionsfirmaet BDO benyttes også næste år. 5. Indkomne forslag. Der var ingen. 6. Evt. Årsmødet opfordrer bestyrelsen til at se på vedtægtsændringer. Bl.a. bestyrelsens sammensætning.