Hvidbog vedrørende skolestruktur Center for Skole januar 2012

Transkript

1 1 Hvidbog vedrørende skolestruktur Center for Skole januar 2012

2 2 INDHOLD 1.Høringsmateriale Opsamling på høringssvar Lovmæssige rammer Lovmæssige rammer for ændringer i forhold til det udsendte høringsmateriale Lovmæssige rammer for Fælles ledelse mellem folkeskole og dagtilbud i landdistrikter (landsbymodel) Prognoser Skoleprognosen tekniske forudsætninger og Baggrund Danmarks Statistik og Befolkningsprognosen Udviklingen i antal børn Udvikling af nærmiljø efter skolelukning Undersøgelse Skoler i landdistrikter Teknologisk Institut februar Undersøgelsen af ejendomsmæglerkæden Home Konsekvenser for idrætsforeninger og sportshaller Konsekvenser for kirker og menighed Efterspurgte konsekvensberegninger og Risikovurderinger Vurdering af trafikale konsekvenser af ændret Skolestruktur Sandsynlighed og økonomiske konsekvenser vedrørende ændring i andel af elever på privatskoler PCB risiko og konsekvenser Samfundsøkonomiske konsekvenser, herunder mistet skattegrundlag Uddybende materiale Estimeret tidsplan m.h.t. anlæg af klasselokaler Oversigt over skolernes økonomi Overført underskud på skoler, der er foreslået lukket Elevtalsprognoser og kapacitet for de fusionerede skoler, jf. høringsmateriale, i 2012, 2015 og Fordeling af tosprogede elever i Korsørområdet... 46

3 Placering og flytning af specialklasseelever og børn med særlige behov Proces for flytning af elever under hensynstagen til frit skolevalg Sammenhæng mellem skolestruktur og sundhedspolitik Baggrund for takster til rygsækmodellen Grundtakster til undervisning på skoleområdet Budget i forhold til forsikringsordninger, drift m.v Alternative budgettildelingsmodeller Kombineret budgettildeling 40/60 - Ringstedmodellen Differentieret rygsækmodel nuværende skolestruktur Differentieret rygsækmodel Forslag i høring... 56

4 4 1.HØRINGSMATERIALE 1.1.OPSAMLING PÅ HØRINGSSVAR Center for Skole har i høringsperioden modtaget 119 høringssvar. 71 svar er fra offentlige parter: forældre, forældregrupper, støttegrupper, medarbejdere og borgere i øvrigt. 48 er fra bestyrelser og MED-udvalg ved skoler og dagtilbud, faglige organisationer, råd mfl. Indlæg i pressen og politiske indlæg, der ikke er stilet til Center for Skole som direkte høringssvar, er ikke medtaget. VISION OG PROCES I høringssvarene fra bestyrelser og medudvalg er der generelt tilslutning til visionen for folkeskolen i Slagelse Kommune. Der er både opbakning til ambitionen om, at det faglige niveau skal højnes og til målsætningen om, at alle skoler skal være fagligt, pædagogisk og økonomisk bæredygtige. Flere udtrykker desuden ønske om, at alle skoler har økonomi til at tilbyde alle elever det vejledende timetal samtidig med, at der er ressourcer til faglig og pædagogisk udvikling. Mange bestyrelser og MED-udvalg, samt lærerkredsen og skolelederforeningen efterlyser en langtidssikret løsning og efterfølgende ro på skoleområdet. Der udtrykkes også ønske om ressourcer til at understøtte fusionsprocessen på de implicerede skoler. Derudover roses den inddragende proces. STRUKTUR Der er gennemgående opbakning til en struktur, der bygger på En skole en matrikel en ledelse en bestyrelse fra bestyrelser, MED-udvalg og organisationer. BUDGETTILDELING Alle parter udtrykker ønske om økonomisk bæredygtighed på samtlige skoler. Rigtig mange parter dog primært parter med relation til skoler, der ikke er eller bliver økonomisk bæredygtige med den nye struktur - foreslår enten distriktsændringer med henblik på at øge elevtallet på deres skole eller en ændret budgettildelingsmodel, som tilgodeser skoler med lave klassekvotienter, for at sikre økonomisk bæredygtighed. Der foreslås blandt andet en gradueret model eller en model med grundtildeling.

5 5 6 høringssvar - primært fra skoler der foreslås bevaret - fremhæver, at der skal lukkes skoler for at fagligheden kan forbedres og visionen indfries. Af parterne med relation til skoler, der foreslås bevaret, udtrykker 6 ønske om en styrkelse af skolernes ledelse og administration. 4 ønsker endvidere, at de fusionerede skoler ikke overtager et oparbejdet økonomisk underskud. Et enkelt høringssvar påpeger, at rygsæksmodellen medfører konkurrence mellem de kommunale skoler. LÆRING OG SKOLESTØRRELSE Parter med relation til mindre skoler fremhæver værdien ved et lille, trygt og overskueligt miljø. Hvilket er vigtigt for trivsel og læring. De stiller spørgsmålstegn ved, om der vil kunne etableres tryghed på større skoler og dermed vilkår for trivsel og læring. Parter med relation til de lukningstruede skoler fremhæver desuden, at eleverne på disse skoler trives og præsterer godt fagligt. De frygter, at det faglige niveau ikke kan opretholdes, og stiller spørgsmål ved om mange elever i klasserne, store skoler eller god økonomi er ensbetydende med høj faglighed. BOSÆTNINGSPOLITIK Parter med relation til de lukningstruede skoler fremhæver, at skolen i et lokalområde er væsentlig for at tiltrække og fastholde børnefamilier mv. Lukning af skoler i landområder frygtes at ville afvikle landområderne. Nogle påpeger, at der mangler sammenhæng mellem bosætningspolitik og oplægget til ny skolestruktur. TRANSPORT OG TRAFIKSIKKERHED Parter både med relation til de lukningstruede skoler og med relation til skoler, der foreslås bevaret, påpeger behov for sikring af farlige skoleveje. Parter i relation til lukningstruede skoler udtrykker desuden bekymring for øget transporttid og for at færre elever vil få mulighed for at cykle i skole. Nogle peger i forlængelse heraf på, at der mangler sammenhæng mellem sundhedspolitikken og oplægget til ny skolestruktur.

6 6 INKLUSION OG INTEGRATION Parter til tre af de lukningstruede skoler fremhæver skolernes gode erfaringer med inklusion og/eller integration af to-sprogede. De sætter spørgsmålstegn ved om disse erfaringer kan videreføres i den nye struktur, og hvorvidt den nye struktur vil kunne løfte opgaven med integration og inklusion. Parter til mindre skoler påpeger, at disse skoler bedre vilkår for at inkludere elever og vigtigheden af at have forskellige skolestørrelser at vælge imellem så alle typer af elevers behov kan tilgodeses. Syv parter udtrykker et ønske om, at andelen af tosprogede elever pr skole ikke bliver for høj. FRIT SKOLEVALG OG KLASSEDANNELSE Flere parterne udtrykker bekymring for, om den nye struktur giver mulighed for et reelt frit skolevalg. Dels fordi der bliver færre skoler at vælge imellem indenfor et geografisk område. Og dels fordi mangfoldigheden i skoletyper (størrelse) indskrænkes. Parter til to af de lukningstruede skoler udtrykker bekymring ved, at deres skoledistrikt skal deles mellem to/flere skoler, idet det vil splitte klasser og venskaber. Parter til en af de lukningstruede skoler foreslår, at distriktsændringer i forbindelse med skolelukning er vejledende for nuværende elever og bindende for nye elever. HØRINGSMATERIALET Flere høringssvar (primært offentlige) efterlyser uddybende materiale eller påpeger mangler/fejl i høringsmaterialet, og nogle stiller spørgsmålstegn ved den forskning Center for Skole henviser til. Blandt andet stilles der spørgsmålstegn ved prognosegrundlaget og de økonomiske konsekvenser. Ligeledes efterspørger flere, hvilken betydning den ændrede struktur får for dagtilbudsområdet og kultur/fritidsområdet. KOMMENTARER TIL DE FORESLÅEDE STRUKTURÆNDRINGER Parter i relation til Skælskør skole foreslår at bevare to skoler i Skælskør og tilføre elever til Skælskør Skole så den bliver fuldt 2 sporet. Det foreslås, at gøre Kirkeskovsskolen, Agersø Skole og Omø skole samt eventuelt Dalmose Skole til nye fødeskoler for Skælskør Skole. Samt igen at gøre Boeslunde skole til fødeskole for Skælskør Skole. Hvis Boeslunde skole lukkes tilføres eleverne til Skælskør Skole. Desuden foreslås at flytte specialklasserne fra Eggeslevmagle til Skælskør Skole. Herved kan der etableres 2 mellemstore skoler i

7 7 Skælskør området. Tandplejen påpeger desuden, at der skal etableres behandlingsenheder et andet sted, hvis Skælskør skole lukkes. Parter i relation til Flakkebjerg Skole foreslår at skolen bevares, og der etableres et udvidet samarbejde med den integrerede institution Flakkehaven, eventuelt med fælles ledelse og bestyrelse (den såkaldte landsbymodel). Det foreslås også, at bevare Dalmose Skole som overbygningsskole. Nogle af parterne foreslår, at der satses på bosætning i Flakkebjerg og at skolen udbygges til flere elever. Parter i relation til Tårnborg Skole foreslår at bevare skolen, eventuelt som fødeskole (0-6 klasse) til Vemmelev og Broskolen. Nogle af parterne foreslår, at Børnehuset Kildebakken flyttes ind i skolens lokaler. Andre parter foreslår, at der etableres ét skoledistrikt for Baggesen, Broskolen og Tårnborg Skoler med tema-linjer i udskolingen. Ved at styre indskrivning og skolevalg kan Tårnborg afdeling tilføres flere elever og herved blive bæredygtig. Det foreslås også at etablere erhvervsklasser eller lignende med fokus på drop out indsats på Tårnborg. En part foreslår, at Svenstrup syd tilføres til Vemmelev Skole og Svendstrup nord til Broskolen, hvis Tårnborg Skole lukkes. Flere påpeger, at det er skidt at samle mange tosprogede elever på Broskolen. Parter i relation til Boeslunde skole foreslår at skolen bevares. Nogle foreslår, at der etableres en landsbymodel med børnehave, SFO og skole. Nogle foreslår også at lade eleverne fortsætte på Skælskør Skole efter 3. klasse, hvis Skælskør skole bevares med fuldt forløb. Det foreslås også, at udvide Boeslunde Skole op til og med 6. klasse. Parter i relation til Vestermose skole foreslår at bevare skolen som landsbymodel. Parter i relation til Nørrevangsskolen foreslår, at skolen bevares. De påpeger, at lokalskolen er afgørende for de tosprogede og socialt svage elevers fremmøde, for integrationen og for at undgå yderligere uro i Nordbyen. Desuden fremhæves de positive resultater af projekt skolen på fuld tid, der så småt begynder at kunne ses. Samtidig påpeger nogle parter, at medarbejderne har opbygget store kompetencer og gode samarbejdsflader i relation til skolens specialklasseelever og deres forældre, som ikke kan overføres til en anden skole. Det foreslås i stedet at nedlægge både Nymark, Vestermose og Nørrevangsskolen og oprette en ny samlet skole i Nørrevangsskolens lokaler. Endvidere påpeger tandplejen, at der skal etableres behandlingsenheder og administration et andet sted, hvis Nørrevangsskolen lukkes. Parter i relation til Nymarkskolen foreslår, at distriktsgrænsen ændres, så kvarteret omkring Vestergade overflyttes til Marievangsskolen og kvarteret med jyske vejnavne tilknyttes Nymarkskolen. Desuden foreslår de at distriktet tilpasses så skolen på sigt bliver 3-sporet. Derudover foreslås etableret et SFO II (klub) tilbud. Parter i relation til Marievangsskolen imødekommer udvidelsen af skolens distrikt. En part foreslår desuden, at skoledistriktet fortsat inkluderer Hyllerup. En anden part foreslår, at flytte distriktsgrænsen mod Nymark længere mod vest, så Valbyvej, Jernbanegade, Schweizerpladsen og Rosengade bliver skillelinje. Herved bliver der kortere skolevej for alle, og Nymarkskolen kan samlet tilføres Nørrevangsskolens integrationskompetencer.

8 8 Parter i relation til Søndermarksskolen foreslår, at den sydlige del af Vestermose skoledistrikt (syd for Pilegårdsvej Elmesvinget og nord om motorvejen mod øst frem til kommunegrænsen) tilføres Søndermarksskolen. Desuden påpeger parterne en række fordele ved at specialklasserne fra Nørrevangsskolen overføres til Søndermarksskolen. Parter i relation til Stillinge Skole fremhæver betydningen af, at skolen fortsætter med fuldt forløb, så elever i autismeklasserne kan inkluderes i almenklasserne. De er positive overfor udvidelsen af distriktet, og foreslår at elever fra Vestermose skole også tilføres Stillinge, hvis Vestermose lukkes. Parter i relation til Vemmelev skole imødeser udvidelsen af skoledistriktet, men understreger behovet for udvidelse af den fysiske kapacitet. Parter i relation til Dalmose Centralskole ser positivt på forslagets forøgelse af skolens elevtal, men foreslår, at overbygningen på skolen bevares. Hvis Dalmose ikke skal have overbygning anbefales, at eleverne overføres til overbygningsskole i Slagelse. Der er gode transportforbindelser og mange ungdomsaktiviteter, som de i forvejen benytter. Da skolen i oplægget til ny struktur ikke er økonomisk bæredygtig foreslår nogle desuden, at skolen gøres til overbygningsskole for Kirkeskovskolen og Boeslunde skole, samt at distriktsgrænsen mod Eggeslevmagle skole flyttes, så Dalmose tilføres flere elever. Parter i relation til Eggeslevmagle skole ser frem til en ny fusioneret skole og anbefaler at deres linjer i overbygningen medtænkes i den fremadrettede struktur. De anbefaler desuden etablering af to klasselokaler og to holdundervisningslokaler i tilknytning til deres overbygning. Endvidere påpeges en række anlægsønsker. Parter i relation til Broskolen fremhæver, at Violvej bør flyttes til Broskolens distrikt frem for Vemmelev skoledistrikt, da der er kortere afstand til Broskolen. Broskolen har kapacitet til flere elever, det har Vemmelev Skole ikke. Endvidere påpeges, at en lukning af Tårnborg Skole og tilførsel af alle elever på Motalavej til Broskolen får betydning for Broskolens tosprogsprocent. 2.LOVMÆSSIGE RAMMER 2.1.LOVMÆSSIGE RAMMER FOR ÆNDRINGER I FORHOLD TIL DET UDSENDTE HØRINGSMATERIALE I forhold til spørgsmål om, hvorvidt der kan ændres i oplægget om ny skolestruktur på baggrund af høringssvarene, har Center for Skole haft telefonisk kontakt til Kontor for Styring af folkeskolen i Ministeriet for Børn og Undervisning Fuldmægtig Mette Ploug Krølner. Det kan oplyses, at: 1. Byrådet kan beslutte, at ændre på distriktsgrænser i forhold til høringsoplægget, uden at der skal foregå endnu en offentlig høring. En sådan distriktsændring gælder

9 9 også, hvis Byrådet beslutter, at eleverne på en nedlagt skole skal fordeles på to distrikter i stedet for tre distrikter. 2. Byrådet kan beslutte, at der kan flyttes overbygningselever fra en skole til en anden i forhold til høringsoplægget uden, at der skal foregå endnu en offentlig høring. Der er ingen hindring i, at overflytningen sker til et distrikt, der ikke grænser op til skolen, hvorfra eleverne overflyttes fra. Kontor for Styring af Folkeskolen gør opmærksom på, at det bør vurderes, hvorvidt der skal indhentes udtalelse fra skolebestyrelser ved de berørte skoler, ved mere indgribende ændringer i forhold til høringsoplægget, jf. Folkeskolelovens 40 stk LOVMÆSSIGE RAMMER FOR FÆLLES LEDELSE MELLEM FOLKESKOLE OG DAGTILBUD I LANDDISTRIKTER (LANDSBYMODEL) LOVGIVNING PÅ OMRÅDET: Det forudsættes, at der er en forudgående positiv udtalelse fra henholdsvis skolebestyrelsen og dagtilbuddets forældrebestyrelse. Forældrene i det kommunale dagtilbud fraskriver sig herved retten til en særskilt forældrebestyrelse for dagtilbuddet, jf. bekendtgørelsen 1 (BEK nr. 802 af 13/07/2004) Efter indstilling fra skolebestyrelsen kan kommunalbestyrelsen træffe beslutning om fælles ledelse for folkeskoler og kommunale dagtilbud ved små skoler i landdistrikter eller skoler med normalt ikke over 150 elever og med en beliggenhed i et byområde med ikke over 900 indbyggere. Jf. 24 i Folkeskoleloven. I 24 henvises til 55 stk. 1, hvor der står: for at fremme forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde eller for at bevare små skoler kan undervisningsministeren fravige lovens bestemmelser. BETINGELSER FOR FRAVIGELSE AF LOVENS BESTEMMELSER: Center for Skole har haft telefonisk kontakt til Marianne Winther Jarl i Uddannelsesstyrelsen. Det oplyses, at der i henhold til 55, stk. 1 i Folkeskoleloven, skal søges via udfordringsretten, hvis Kommunalbestyrelsen ønsker fælles ledelse for en folkeskole og et kommunalt dagtilbud i landdistrikt, hvor der er mere end 150 elever på skolen og/eller, der er over 900 indbyggere i byen. Det oplyses, at sagsbehandlingen ved en ansøgning normalt er 3 måneder. Det oplyses desuden, at der er 3 ud af 3 lignende ansøgninger, der tidligere er blevet godkendt.

10 10 3.PROGNOSER 3.1.SKOLEPROGNOSEN TEKNISKE FORUDSÆTNINGER OG BAGGRUND I forbindelse med høring af forslag til ny skolestruktur for Slagelse Kommune er der rejst en række spørgsmål til den skoleprognose, der ligger til grund for høringsforslaget. Der er stillet spørgsmål til prognosens generelle validitet og til beregninger og forudsætninger vedrørende tre konkrete skoledistrikter, Boeslunde, Flakkebjerg og Skælskør. Dette notat er udarbejdet med henblik på at give en uddybende beskrivelse af beregningsgrundlaget for skoleprognosen samt orientere om de rejste problemstillinger i de tre skoledistrikter. BEREGNINGSGRUNDLAGET FOR SKOLEPROGNOSEN Den foreliggende skoleprognose er udarbejdet i juni 2011 ved brug af KMD s skoleprognosemodel. Slagelse Kommune har gennem de seneste år, ligesom 9 andre kommuner, anvendt dette prognoseværktøj. Skoleprognosemodellen anvender data fra kommunens befolkningsprognose, skolernes elevadministrationssystem, oplysninger om opbygningen af skolestrukturen samt forudsætninger for skoleplanlægning, der følger af styrelsesvedtægten for folkeskolen i Slagelse Kommune. Fra befolkningsprognosen anvendes det beregnede antal 5-7 årige i prognoseårene som grundlag for, hvor mange der indskrives i børnehaveklasserne i skoleprognosen. Fra elevadministrationssystemet hentes oplysninger om, hvor mange der starter som 6-årige og fordelingen af antallet af skolestartere på distriktsskoler, naboskoler og privatskoler. Det seneste års fordeling på skoletyper lægges til grund. Ligeledes indgår fra elevadministrationssystemet historiske data vedrørende skoleskift. Der er i skoleprognosemodellen mulighed for at korrigere for de standardberegningsforudsætninger KMD har lagt til grund vedrørende fordelingen mellem skoletyper og skoleskift. Dette har administrationen ikke fundet grundlag. Den foreliggende skoleprognose baserer sig således på de data og oplysninger, der følger af befolkningsprognosen og elevadministrationssystemet og der er ikke indlagt konkrete forudsætninger, der varierer for skoledistrikterne. Befolkningsprognosen, der vedtages én gang årligt, er udarbejdet på baggrund af KMD s befolkningsprognosemodul. Den seneste er godkendt af Økonomiudvalget den 21. marts Heri indgår bl.a. kommunens vedtagne boligprogram samt en række objektive statistiske oplysninger, som kommunen ikke har indflydelse på. Befolkningsprognosen er opgjort pr. 1. januar.

11 11 Boligprogrammet, der godkendes af Plan- og Byggeudvalget, tager udgangspunkt i den gældende kommuneplan samt aktuelle supplerende forudsætninger. I det vedtagne boligprogram fra oktober 2010 er der taget højde for de kendte konsekvenser af den økonomiske krise. Som det gælder for alle prognoser, er der visse usikkerheder forbundet med skoleprognosen. Søgemønstre til folkeskolerne ved nye skoledistrikter kan ændre sig ligesom søgningen til privat- og friskoler kan ændres. Forhold der ikke kan estimeres med rimelig sikkerhed. Den fremtidige boligudbygning kan afvige fra boligprogrammet. En lavere udbygnings-og indflytningstakt antages at forstærke faldet i elevtal yderligere, uden der er grundlag for at konkretisere dette for indeværende. Andre kommuner arbejder ligesom Slagelse Kommune med skoleprognoser, der bygger på forudgående boligprogrammer og befolkningsprognoser. Der findes forskellige prognoseværktøjer, men ingen kan eliminere påvirkningen fra samfundsudviklingen og ændringer i borgernes søgemønstre m.v. Det er administrationens vurdering, at den udarbejdede skoleprognose er det bedste bud på, hvordan søgningen vil være til de enkelte skoler i Slagelse Kommune i de kommende år. KONKRETE SPØRGSMÅL TIL SKOLEPROGNOSEN Vedrørende Boeslunde skole Der er stillet spørgsmål til, om det kan være korrekt, at kun 55,6 % af eleverne i skolens distrikt forudsættes indskrevet på Boeslunde skole. Der gøres opmærksom på at 4. klasseelever er medregnet i prognosegrundlaget, selv om disse går på Eggeslevmagle skole. KMD har været kontaktet om dette spørgsmål og har svaret, at beregningen af, hvor stor en andel af distriktsbørnene, der søger Boeslunde skole er baseret på 8-10 årige og der burde have været korrigeret for de 10-årige, som går på anden skole. Det er KMD s opfattelse at denne fejl har yderst begrænset betydning for prognosens resultater, svarende til ca. 1 elev for lidt pr. år i 0. kl. i prognosens periode. Efter administrationens vurdering ændrer det ikke grundlæggende ved situationen for Boeslunde skole. I medsendte bilag illustreres skolernes muligheder for undervisning m.v. ved en uændret struktur i henholdsvis 2011/12, 2015/16 og 2018/19. Modellen ligger til grund for forslaget til ændret skolestruktur. Den viser, hvor stor en del af den enkelte skolers ressourcer, der med den kendte ressourceramme og opfyldelse af vejledende timetal, kan anvendes til direkte undervisning og andre opgaver samt i hvilken grad samlæsning er nødvendig. Den optimale fordeling af ressourcerne er 87 % til undervisning og 13 % til øvrige opgaver. Denne fordeling indgår som et af kriterierne for en faglig bæredygtig skole. Boeslunde skole har på ingen af de tre tidspunkter mulighed for at imødekomme den optimale fordeling af arbejdstiden.

12 12 Vedrørende Skælskør skole Der er stillet spørgsmål om Parkvejområdet er medregnet i prognosegrundlaget, hvorfor udbygningen af boligområdet Græsvænget ikke fremgår af boligprogrammet og hvorfor der ikke er overensstemmelse mellem prognosens tal for 2011/12 og de nuværende faktiske elevtal. Parkvejområdet har været under renovering og beboerne er genhuset i andre boliger i Skælskør. Renoveringen forventes afsluttet i starten af Lejlighederne er medregnet som en del af den eksisterende boligmasse, da der er tale om renovering og de fremgår derfor ikke i boligprogrammet som nybyggeri. Befolkningsprognosen omfatter de borgere der pr. 1. januar havde folkeregisteradresse i Skælskør. Tomme lejligheder som følge af renovering har således påvirket befolkningstallet i nedadgående retning. Ifølge Skælskør Boligselskab vil der sandsynligvis komme en tilgang af børnefamilier til de ca. 120 ledige boliger, hvilket potentielt kan medføre ca. 60 børn fordelt på Skælskør og Eggeslevmagle skole på samtlige årgange. Parkvejområdet er en del af det flydende skoledistrikt i Skælskør, hvor eleverne fordeles mellem de to skoler. Såfremt denne tilgang realiseres vil prognosen for Skælskør skole fortsat vise et væsentligt fald i elevtallet. Der skal tilføres skolen minimum 80 elever i forhold til det nuværende elevtal, før den optimale fordeling af ressourcerne mellem undervisningstid og andre opgaver kan nås, jfr. vedlagte model og bemærkningerne hertil ovenfor. For så vidt angår boligområdet Græsvænget, er det ikke forventet bebygget i de kommende år ifølge boligprogrammet, hvorfor det ikke indgår i grundlaget for skoleprognosen. Skoleprognosens elevtal er opgjort uden specialklasseelever og modtageklasseelever. Det er baggrunden for den konstaterede uoverensstemmelse til de faktiske elevtal. Vedrørende Flakkebjerg skole I forhold til den fremlagte prognose er det tilkendegivet, at prognosen for de fire mindre lukningstruede skoler er mere pessimistisk end for de øvrige skoler. For Flakkebjerg skole anfægtes særligt prognosen efter 2015/16. Henvendelsen herom har været forelagt KMD, der dog ikke på det foreliggende grundlag kan bekræfte eller afkræfte de fremlagte indsigelser og beregninger. Administrationen må afvise, at der ved udarbejdelse af skoleprognosen er anlagt forskellige skøn i forhold til udviklingen af elevtallene på de forskellige skoler. Som anført ovenfor er befolkningsprognosen anvendt efter samme metode i forhold til samtlige skoledistrikter. Boligprogrammet, der danner baggrund for befolkningsprognosen er udarbejdet forud for og uafhængigt af skoleprognoserne.

13 13 Det skal dog bemærkes at prognosens usikkerhed stiger efter 2015/16, idet befolkningsprognosen indtil dette tidspunkt baseres på de kendte fødte børn og herefter på forventet børnetal. Men det gør sig gældende i samme udstrækning for alle områder. For Flakkebjerg skole er situationen, at uanset om det er prognosetallene for 2015/16 eller 2018/19 der anvendes, er det ikke muligt at nå den optimale fordeling af lærernes arbejdstid jfr. vedlagte model og det ovenfor anførte for Boeslunde skole. 3.2.DANMARKS STATISTIK OG BEFOLKNINGSPROGNOSEN Der er fra Flakkebjerg spurgt ind til, hvorfor der er forskel på tallene fra Danmarks Statistik og kommunens egen befolkningsprognose. Forskellen bunder i forskellige statistiske metoder, og forskelligt grundlag for de bagvedliggende parametre. Forskellene består i: Befolkningsprognosen bygger på historiske (9 år tilbage) tal for Slagelse Kommunes udvikling Danmarks Statistik bygger på historiske tal for Region Sjælland Befolkningsprognosen bygger på Slagelse Kommunes boligprogram Danmarks Statistik bygger på boligoplysninger for hele landet Befolkningsprognosens boligprogram udarbejdes manuelt, og kan tage højde for konjunktursvingninger straks Danmarks Statistik tager først højde for konjunktursvingninger fuldt ud efter 5 år. Det er administrationens vurdering, at kommunens befolkningsprognose giver det bedste planlægningsgrundlag. 3.3.UDVIKLINGEN I ANTAL BØRN Der er stillet spørgsmål til, om der kan rejses begrundet tvivl om tallene i skoleprognosen for Grundlaget for skoleprognosen, er befolkningsprognosen. Befolkningsprognosen regner med et fald i aldersgrupperne 0-5 år og 6-16 år. Det samlede fald i disse aldersgrupper i hele Slagelse Kommune er på 10,3 % fra 2011 til En del af forklaringen er det antal nye boliger, der forventes taget i brug i Slagelse Kommune i denne periode. Som følge af de kendte konjunkturer og antallet af nye boliger der er taget i brug i Slagelse Kommune har været stærkt faldende de seneste år, er forventningen til de kommende år tilsvarende sat noget lavere end tidligere.

14 14 Graferne viser udviklingen i antallet af henholdsvis parcelhuse (åben/ lav) og række- og dobbelthuse (tæt / lav), der er taget i brug i Slagelse Kommune i perioden 2002 til I perioden 2004 til 2008 blev der taget rigtig mange nye boliger i brug, og det gav naturligvis et øget pres på kommunens skole- og daginstitutioner. Der har i 2010 og 2011 været et drastisk fald i antallet af nye boliger, der er taget i brug. Når der bliver etableret nye udstykninger på bar mark i Slagelse Kommune, bliver boligerne traditionelt taget i brug af unge familier, der har små børn eller som er klar til at

15 15 få børn. Andelen af denne type nye beboere er ca. 70 % i sådanne udstykninger uanset om det er i byen eller på landet. Når der ikke etableres nye udstykninger, betyder det så også at søgningen af nye børn til skole og daginstitutioner kommer til at mangle denne volumen. Der er ganske få steder i kommunen, hvor mønsteret er et andet. Der blev i årene taget nye boliger i brug i Slagelse Kommune. I 2010 og 2011 er der taget henholdsvis 32 og 25 nye boliger i brug i Slagelse Kommune. Der blev i årene taget 31 nye boliger i brug i Boeslunde, og 39 nye boliger i brug i Flakkebjerg. Der er ikke siden 2009 taget nye boliger i brug i nogle af disse landsbyer. Det er ikke muligt at beskrive forholdene for Tårnborg og Skælskør skole på samme afgrænsede måde, idet der vil være alternative muligheder for skolevalg i disse områder. I Tårnborg skoles distrikt er der taget 99 nye boliger i brug i perioden og i Skælskør skoles distrikt er der taget 167 boliger i brug i samme periode. Der er ikke i årene fremover regnet med nogen udbygning i Skælskør skoles distrikt. Der er regnet med en lille udbygning i Tårnborg skole distrikt. UDARBEJDEDE PROGNOSER Der bliver fra Flakkebjerg spurgt ind til, hvorfor de lukningstruede skoler har en signifikant mere pessimistisk skoleprognose end de samlede tal. Udviklingen på boligområdet er forklaret ovenfor. Med hensyn til om prognoserne for de lukningstruede skoler er mere pessimistisk end for andre dele af kommune viser nedenstående grafer, at børnetallet er faldende for hele Slagelse Kommune.

16 16 Det eneste sted udviklingen er lidt mere positiv er i Havrebjerg, hvor skolen blev omdannet og senere lukket for flere år siden. Udviklingen i de øvrige lokalområder ligner Flakkebjerg og Boeslunde.

17 17 Udviklingen i Slagelse Kommune som helhed er heller ikke væsentlig anderledes. Befolkningsprognosen udarbejdes i et system, der indeholder parametre for mange faktorer fx hvor mange børn en fødedygtig kvinde fra Slagelse Kommune på fx 26 føder og tal for hver enkelt alderstrin af kvinder i den fødedygtige alder. Der er rigtig mange forskellige parametre, og viden om hvordan disse parametre skal ændres for at prognosen bliver mere negativ for et bestemt skoledistrikt, er simpelthen ikke til stede i Slagelse Kommune. 4.UDVIKLING AF NÆRMILJØ EFTER SKOLELUKNING I flere høringssvar udtrykkes bekymring for udvikling af nærmiljøet efter skolelukninger. Der er primært tale om reaktionerne fra forældrene til eleverne på 4 af kommunes skoler Tårnborg, Skælskør, Flakkebjerg og Boeslunde skoler UNDERSØGELSE SKOLER I LANDDISTRIKTER TEKNOLOGISK INSTITUT FEBRUAR 2008 Nogle af høringsparterne henviser til en rapport, Skoler i landdistrikter fra februar 2008, som er udarbejdet på baggrund af en undersøgelse af teknologisk Institut. Her knyttes nogle indledende kommentarer til de enkelte skoler. Undersøgelse fra Teknologisk Institut opererer med skoler med og uden alternativ. En skole med alternativ betyder, at der findes en anden skole indenfor 5 km. Tårnborg skole må betragtes som en by-skole, idet en stor del af skoledistriktet udgøres af forskellige dele af Korsør by - Halsskov bydel. Der vil derfor for mange af eleverne være tale om et alternativ, der ligger tættere på deres bopæl end Tårnborg skole. Skælskør skole er en by skole, der ligger i den nordlige del af Skælskør. Skolen har i forvejen en begrænsning i antallet af elever på hvert klassetrin, idet der ikke er mulighed for at udvide skolen. Det betyder at der i forvejen er elever fra Skælskør skoles distrikt, der går i skole på Eggeslevmagle skole som er alternativet til Skælskør skole. Flakkebjerg skole er en landskole. Alternativet til Flakkebjerg skole er Dalmose Centralskole, som ligger ca. 2 km fra Flakkebjerg. Dalmose Centralskole kan nås via en trafiksikker sti fra Flakkebjerg, hvor motoriseret kørsel er forbudt. Boeslunde skole er en landskole, og den eneste af de 4 nævnte, der mangler et alternativ inden for 5 km. Der er lagt op til at lukke 6 skoler ud af 22 svarende til 27,3 % af kommunens skoler.

18 18 Undersøgelsen har baggrund i landdistriktsdebatten, hvor det ofte fremhæves at skoler er væsentlig institutioner i lokalsamfundets sociale liv, sammenhængskraft og aktiviteter. Undersøgelsen er udarbejdet for at give et samlet, generelt billede af skolers betydning for nærmiljøet i danske landdistrikter, samt konsekvenserne af skolelukninger. Hovedkonklusionen er at skolelukningerne ikke er årsag til lokalområdets tilbagegang, men nærmere resultatet af en forudgående tilbagegang. Denne konklusion bygger på forskellige resultater fra undersøgelsen. Skolerne har haft faldende elevtal i årene forud for lukningen. Dette gælder for 73 % af de skoler der er lukket uden alternativ. Der har været en negativ befolkningsudvikling i lokalområdet længe før skolelukningen. Undersøgelsen viser at eksistensen af en skole i lokalområderne i landdistrikterne ikke bremser en tilbagegang i befolkningen. Af andre konklusioner i undersøgelsen kan nævnes: Der har været en negativ befolkningsudvikling i perioden i de områder, hvor den lukkede skole er erstattet af en friskole. Udviklingen i befolkningen i sogne i bykommuner, hvor o Skolen er lukket uden alternativ +0,15 % o Skolen er erstattet af fri- eller privatskole - 0,01 % o Skolen er lukket med alternativ +0,41 % o Der har været og stadig er skole +0,26 % o Der aldrig har været skole +0,09 % Fraflytning: Andelen af forældre der helt sikkert vil flytte, hvis skolen lukker er 3 %, 8 % vil overveje at flytte, og 87 % bliver boende. Mange forældre siger, at det har betydning, at der ligger en skole i lokalområdet, men at den faktiske flyttestatistik viser, at områder, hvor der er lukket skoler har uændret tilflytning. Udviklingen i børnefamilier i sogne i bykommuner, hvor o Skolen er lukket uden alternativ +0,08 % o Skolen er erstattet af fri- eller privatskole - 0,22 % o Skolen er lukket med alternativ +0,01 % o Der har været og stadig er skole +0,07 % o Der aldrig har været skole - 0,15 %

19 19 Uddannelsesniveauet Gennemsnitlig udvikling i antallet af borgere fordelt på uddannelsesniveau Grunduddannelse Mellem uddannelse Lang uddannelse Anden uddannelse Sogne hvor der er lukket skoler Skole er lukket uden alternativ -2,15% 1,68% 4,09% 1,11% Skole er erstattet af fri- eller privatskole -2,45% 1,71% 2,96% 1,73% Skole er lukkket med alternativ -1,59% 1,55% 3,55% 2,59% Sogne hvor der ikke er lukket skoler Skole / skoler i hele perioden -1,96% 1,71% 4,66% 3,33% Aldrig skole -2,27% 1,67% 4,59% 3,20% Folkeskole og gymnasium Erhvervsuddannelse, kort og mellemlang videregående Bachelor og lang videregående Den gennemsnitlige årlige kvadratmeterpris har udviklet sig således o Områder med skole -0,31 % o Skolelukning ,00 % o Skolelukning ,16 % o Skolelukning ,40 % o Skolelukning ,15 % Den gennemsnitlige årlige familieindkomst har udviklet sig således: o Områder uden skole +1,85 % o Områder med skole +1,83 % o Skole lukket uden alternativ +1,71 % o Skole erstattet af fri- eller privatskole +1,81 % o Skole lukket med alternativ +1,50 % o Alle sogne i Danmark +1,81 % Skolers kvalitative betydning for lokalområdernes dagligdag og aktiviteter o Skolen har en vigtig funktion som samlingspunkt

20 20 o o o Foreningslivet videreføres i nogenlunde samme omfang under nye vilkår. Det er en vigtig forudsætning for videreførelsen, at foreningerne har adgang til de nødvendige lokaler og fysiske faciliteter. På længere sigt kan foreningslivet påvirkes negativt, hvis forældrene lægger deres engagement på den nye skole. Lokalområdets dagligliv kan også påvirkes negativt, hvis en skolelukning medfører at områdets daginstitution også lukkes måske fordi forældre hellere vil have deres børn på fødeinstitutionen til den nye skole. Betydning for områdets dagligvarehandel o Undersøgelsen viser, at en skolelukning har en meget begrænset indflydelse på dagligvarehandelen. o En telefonrundspørge blandt de større kiosk- og supermarkedskæder, der har butikker i landdistrikterne, bekræfter at ingen kan give konkrete eksempler på, at lukningen af dagligvarebutikker har været nødvendiggjort af lukningen af en lokal skole. Casestudierne viser, at skolelukninger i landdistrikter har begrænset betydning for omfanget af lokalområdets dagligvarehandel og antallet af butikker. De udvalgte cases har alle gennem de seneste årtier oplevet den samme koncentration af dagligvarehandel og butiksdød som mange andre lokalområder i Danmark. Det er en udvikling, som satte ind længe før skolelukningerne. Dog viser casestudierne, at etableringen af en ny skole eller institution, f.eks. en friskole eller en efterskole, kan have betydning for, at dagligvarehandelen i lokalområdet fastholdes eller udvides. Sammenfattende peger dette på, at en skolelukning alt andet lige vil kunne afmatte den begrænsede lokale handel, der måtte findes, men at det meste af den var væk i forvejen. En telefonrundspørge blandt de større kiosk- og supermarkedskæder, der har butikker i landdistrikterne, bekræfter dette, da ingen kan give konkrete eksempler på, at lukningen af dagligvarebutikker har været nødvendiggjort af lukningen af en lokal skole. Et områdes attraktivitet og udvikling afhænger af mange andre faktorer end skoler o Nærhed og pendling til større arbejdspladser og byområder o Herlighedsværdier og natur / kyst o Mulighed for at der kan udstykkes nye, attraktive grunde til beboelse o God infrastruktur og / eller gode busforbindelser o Lokalområdets egen identitet Ressourcer og styrker Kulturel identitet Sociale ressourcer og sammenhold Summen af aktiviteter Geografisk placering

21 UNDERSØGELSEN AF EJENDOMSMÆGLERKÆDEN HOME Der er i høringssvar henvist konkret til undersøgelse foretaget af ejendomsmæglerfirmaet Home. Spørgeundersøgelsen foretaget af Home er ikke umiddelbart tilgængelig i en rapport; men undersøgelsen refereres i diverse medier, bl.a. hvor det nævnes: Ejendomsmæglerkæden home har lavet en undersøgelse, der viser, at ni ud af ti ejendomsmæglere siger, at skolen er den enkeltfaktor, der mest afgørende for folks valg af bolig. Modsat viser analyse af til- og fraflytningsstatistik fra Danmarks Statistik, at tilflytningen af børnefamilier til lokalområder, hvor der er lukket skoler, ikke er mindre efter skolelukningen end før KONSEKVENSER FOR IDRÆTSFORENINGER OG SPORTSHALLER Høringssvarene efterlyser en undersøgelse af, hvorvidt idrætsforeninger og sportshaller lukker i kommuner/områder med skolelukninger, evt. også i forhold til antal af medlemmer i klubber/foreninger. Center for Kultur & Fritid har været i kontakt med Idrættens Analyse Institut (IDAN), Lokale- & Anlægsfonden (LOA) og DGI. Ingen af disse institutioner har kendskab til undersøgelser, som belyser hvordan en skolelukning har indvirkning på medlemstallet i lokale idrætsforeninger. Det er derfor behæftet med meget stor usikkerhed at svare på ovenstående spørgsmål. DGI er dog af den klare overbevisning at statistik ikke vil vise noget signifikant i udviklingen i foreningers medlemstal, i områder med skolelukninger. Der kan findes eksempler på at skolelukningen, har haft en positiv eller neutral effekt på medlemsudviklingen, og der vil også kunne findes eksempler på en negativ effekt. Alt står og falder med det engagement, der findes i lokalsamfundet og om fx lokalområdet bliver kompenseret for tabet af gymnastiksalen. Det er klart at hvis Center for Kultur & Fritid eksempelvis ikke længere kan udlåne gymnastiksalen på Tårnborg skole, så vil det øge presset på de andre faciliteter i området primært hallen. Konkret er en del tider i hallen udlånt til klubber, som kommer fra Korsør. Dette må formodes at de forsætter med efter en skolelukning og det vil derfor ikke have indflydelse på hallens drift.

22 KONSEKVENSER FOR KIRKER OG MENIGHED Der er ikke fundet noget materiale, som adresserer konsekvenser for kirker og menighed som følge af en skolelukning. 5. EFTERSPURGTE KONSEKVENSBEREGNINGER OG RISIKOVURDERINGER Nogle høringssvar stiller spørgsmålstegn ved, om der reelt vil være en økonomisk gevinst ved at ændre skolestrukturen, og om de estimerede udgifter til transport og anlæg er realistiske. Det er i denne forbindelse vigtigt at understrege, at formålet med en ny skolestruktur ikke er at opnå en gevinst i form af besparelser på skoleområdet, men at omfordele midlerne. Disse frigjorte midler vil medføre, at flere skoler har mulighed for at opfylde det vejledende timetal og tilbyde mere faglig udvikling til medarbejdere, i forhold til de økonomiske rammer som den nuværende struktur medfører. Nedenfor redegøres for udgifterne til kollektiv transport, samt en vurdering af parkeringsforhold på modtageskolerne. Under afsnittet Uddybende Materiale på side 35, fremgår de detaljerede anlægsudgifter. 5.1.VURDERING AF TRAFIKALE KONSEKVENSER AF ÆNDRET SKOLESTRUKTUR INDLEDNING I forbindelse med forslaget om en ændret skolestruktur er der foretaget en overordnet vurdering af de trafikale konsekvenser af, at nogle skoler skal modtage flere elever. Der er særligt lagt væk på en vurdering af parkeringsforholdene ved skolerne. Der er alene tale om en overordnet vurdering og ikke en uddybende analyse. Vedtages den ændrede skolestruktur, kan der ske en nærmere undersøgelse af forholdene. I notatet fremsættes enkelte forslag til ændring af de eksisterende parkeringsforhold. Der er alene tale om umiddelbare ideer, og forholdet mellem udgifter og effekt er ikke afvejet. KOLLEKTIV TRAFIK Trafikselskabet Movia har udarbejdet et notat med et skøn over konsekvenserne for rutebuskørslen, hvis den foreslåede ændring af skolestrukturen gennemføres. De nødvendige ændringer af busruterne vil give en forventet merudgift på 1,85-2,25 mio. kr.

23 23 Planlægningen af busruter tager normalt op 1-1½ år. Ændringerne af ruter og køreplaner sker derfor med meget kort varsel. Dette kan medføre, at den optimale løsning ikke nødvendigvis er fundet og kan implementeres til skolestart. Der vil således være et overgangsår, hvor det søges at optimere ruter og køreplaner til ikrafttræden til skolestart Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at få overblik over, hvilke ekstraudgifter der vil være i forbindelse med taxakørsel af kørselsberettigede elever, som ikke kan betjenes af en rutebus. Det er sandsynligt, at der særligt i overgangsåret vil være øgede udgifter til taxakørsel. TRAFIKSIKKERHED I 2009 blev der gennemført en skolevejsanalyse som del af et forarbejde til udarbejdelsen af en trafiksikkerhedsplan. Det vurderes, at de foreslåede ændringer i skoledistrikterne ikke vil give anledning til, at der skal foretages en ny skolevejsanalyse. De veje, hvor flest børn færdes, ligger i umiddelbar nærhed af skolerne, og dette mønster vurderes ikke at ville ændres, hvis skoledistrikterne ændres. I trafiksikkerhedsplanen fra 2009 er udpeget 30 lokaliteter, som det i planen blev anbefalet at prioritere i trafiksikkerhedsarbejdet. Resultatet af skolevejsanalysen havde indflydelse på udvælgelsen af disse lokaliteter sammen med andre faktorer som uheldsregistreringer, hastighed og oplevet utryghed. En række af de prioriterede projekter er blevet gennemført. I 2012 skal der udarbejdes en ny trafiksikkerhedsplan. I dette arbejde vil de relevante skoleveje igen indgå i vurderingen af, hvilke trafiksikkerhedsprojekter der skal prioriteres. Ønskes det at udvælge og gennemføre trafiksikkerhedsprojekter med særligt fokus på skolerne frem for ud fra en samlet, overordnet vurdering, hvor alle kommunens veje kan komme i betragtning, bør der foretages en nærmere analyse af elevernes rutevalg, deres oplevede utryghed og sikkerheden på ruterne. Analysen bør indbefatte en nærmere undersøgelse af, om der opstår nye skoleruter, der benyttes af mange elever, længere væk fra skolerne, end skolevejsanalysen fra 2009 viser. Særligt interessante er de skoler, der vil modtage mange nye elever, herunder Broskolen, Eggeslevmagle Skole, Marievangsskolen og Vemmelev Skole. I mange tilfælde vil projekter til forbedring af skoleveje i højere eller lige så høj grad have effekt på elever og forældres oplevede utryghed på stedet end på trafiksikkerheden. Projekter, der hovedsageligt forbedre den oplevede utryghed, kan imidlertid medføre, at flere elever går eller cykler til skole, hvilket i sig selv reducerer trafikmængden på veje og parkeringsarealer i umiddelbar nærhed af skolen.

24 24 PARKERINGSFORHOLD Som grundlag for en vurdering af parkeringsforholdene er skolerne blevet besigtiget ved mødetid om morgenen. Der er foretaget en række skøn i vurderingen af antallet af biler, der hver dag skal til og fra skolen. I skolevejsanalysen er det undersøgt, hvor stor en del af eleverne, der bliver kørt i skole i bil. Det antages, at der kører mere end én elev i en hvis andel af bilerne. Det antages ligeledes, at den andel af eleverne, der bliver kørt i skole, vil være lidt højere for de elever, der skifter skoledistrikt end for de elever, der forbliver i deres nuværende distrikt. Dette baseres på, at nogle elever for fremtiden vil have længere til skole. Forskellen i andelene skønnes på baggrund af, hvor langt fra skolen de nye dele af distriktet er. Stillinge Skole Stillinge Skole er ikke besigtiget. Skolen kan komme til at modtag et mindre antal elever, og den tidligere gennemførte skolevejsanalyse viste, at skolens parkeringsarealer har uudnyttet kapacitet. Vemmelev Skole Ifølge skolevejsanalysen bliver 25% af eleverne kørt i skole. Det vurderes, at der afleveres elever i 95 biler hver morgen ved Vemmelev Skole. Ændres skoledistriktet i henhold til forslaget, vurderes det, at der vil komme yderligere 31 biler. Ved besigtigelsen af skolen blev det konstateret, at de eksisterende parkeringspladser er tæt på fyldt op omkring mødetid. Det øgede antal biler kan give anledning til, at de eksisterende parkeringsfaciliteter ikke er tilstrækkelige. Mulighederne for at etablere eks. en kiss-and-ride -plads kan undersøges nærmere, hvis det bliver nødvendigt at forbedre parkeringsforholdene. Broskolen Ifølge skolevejsanalysen bliver 8% af eleverne kørt i skole. Det vurderes, at der afleveres elever i 29 biler hver morgen ved Broskolen. Ændres skoledistrikterne som foreslået, vurderes det, at der vil komme yderligere 22 biler. Broskolen har differentierede mødetider, hvilket betyder at alle elever ikke skal afleveres samtidig. Ved besigtigelsen blev det konstateret, at parkeringspladsen ikke blev fyldt op, og at der er mulighed for afsætning af elever uden at parkere bilen. Det vurderes, at det øgede antal biler ikke vil medføre problemer i forhold til parkeringsforholdene. Eggeslevmagle Skole Ifølge skolevejsanalysen bliver 13% af eleverne kørt i skole. Det vurderes, at der afleveres elever i 78 biler hver morgen ved Eggeslevmagle Skole. Ændres skoledistrikterne som foreslået, vurderes det, at der vil komme yderligere 62 biler.

25 25 Ved besigtigelsen blev det konstateret, at kiss-and-ride -faciliteterne virker efter hensigten, og at parkeringspladsen ikke blev fyldt op. Ved Eggeslevmagle Skole er der ved at blive etableret en børnehave, hvilket vil give yderligere belastning af de omkringliggende veje og parkeringspladser. Det betydeligt forøgede antal biler kan give anledning til kapacitetsmangel, skønt de eksisterende forhold sandsynligvis vil kunne rumme en del af trafikken. Skulle der opstå kapacitetsproblemer, kan det undersøges, om nærliggende parkeringsarealer kan benyttes, og om områdets stinet kan udnyttes, ved at opfordre til parkering et stykke fra skolen og brug af stinettet derfra. Dalmose Skole Ifølge skolevejsanalysen bliver 12% af eleverne kørt i skole. Det vurderes, at der afleveres elever i 23 biler. Ændres skoledistrikterne som foreslået, vurderes det, at der vil komme yderligere 5 biler. Ved besigtigelsen blev det konstateret, at parkeringspladserne ikke blev fyldt op. Vejen ind til parkeringsarealerne blev belastet, da mange valgte at sætte deres børn af her, frem for på parkeringspladsen. Disse problemer kan afhjælpes ved vejledning af forældrene og evt. skiltning. Det vurderes, at den øgede trafikmængde ikke vil give anledning til problemer. Marievangsskolen Ifølge skolevejsanalysen bliver 11% af eleverne kørt i skole. Det vurderes, at der afleveres elever i 76 biler. Ændres skoledistrikterne som foreslået, vurderes det, at der vil komme yderligere 11 biler. Ved besigtigelsen blev det konstateret, at der er overskydende kapacitet på parkeringspladsen, som uproblematisk vil kunne rumme de ekstra biler. Nymarkskolen Ifølge skolevejsanalysen bliver 9% af eleverne kørt i skole. Det vurderes, at der afleveres elever i 40 biler. Ændres skoledistrikterne som foreslået, vurderes det, at der vil komme yderligere 24 biler. Ved besigtigelsen blev det konstateret, at der er velfungerende afsætningsbaner, og at parkeringspladsen er tæt på at være fyldt op. Den øgede mængde biler kan derfor potentielt give kapacitetsproblemer. Opstår der alvorlig mangel på parkeringspladser, kan det undersøges, om der kan etableres en mindre parkeringsplads andet steds på skolens areal, eks. reserveret til personaleparkering.

26 26 GENERELT Der findes muligheder for at aflaste parkerings- og afsætningsfaciliteter uden nyanlæg. En mulighed er vejledning af skolens forældre om, hvordan arealerne bør benyttes. En anden muligheder er, at skolen udarbejder en trafikpolitik indeholdende bl.a. skolens anbefalinger til, hvornår elever selv bør kunne transportere sig til skole eller alternativt kan sættes af et kort stykke fra skolen og selv gå resten af vejen. Mange skoler har allerede udarbejdet vejledninger og trafikpolitikker. Det kan anbefales jævnligt at minde elever og forældre om skolens anbefalinger og regler. Differentierede mødetider kan give en betydelig aflastning af parkeringsforholdene, da alle elever i så fald ikke skal sættes af samtidig. Udfordringen med differentierede mødetider vil typisk være, at busserne ikke ankommer til begge mødetider. Såkaldte gåbusser giver mulighed for, at elever på indskolings- og mellemtrinnet kan blive sat af et stykke fra skolen og selv gå resten af vejen. En gåbus fungerer ved, at en lærer, en frivillig forælder eller en ældre elev mødes med de yngre elever på et aftalt sted og tidspunkt, hvorefter de i samlet flok følges hen til skolen. Læreren, forælderen eller den ældre elev sørger for, at krydsning af veje og lign. sker forsvarligt. På samme måde kan der arrangeres cykelbusser, hvor der i fællesskab cykles fra et mødested i større boligområder.

27 27 NOTAT FRA MOVIA

28 28

29 29

30 SANDSYNLIGHED OG ØKONOMISKE KONSEKVENSER VEDRØRENDE ÆNDRING I ANDEL AF ELEVER PÅ PRIVATSKOLER Center for Skole har taget kontakt til Sorø Kommune og Lolland Kommune, for at få oplysninger om, hvorvidt der er sket en ændring i andel af elever på privatskoler efter ny skolestruktur på folkeskoleområdet. I begge kommuner har man oplevet en større eller mindre stigning i den procentvise andel af elever på privatskoler. Men i begge Kommuner gør man opmærksom på, at det ikke kan påvises, at stigningen er en konsekvens af ny skolestruktur. LOLLAND KOMMUNE Skolekonsulent i Lolland Kommunes skolesektor, Annie Rønlund, har sendt os følgende data: Årstal Procentvis andel af elever i privatskole 2007/ ,69 % 2008/ ,13 % 2009/ ,08 % 2010/ ,84 % 2011/ ,97 % Der er medtaget elever i privatskoler både indenfor og udenfor kommunen. I det samlede elevtal er ikke medregnet elever på specialskoler. Data er pr. 1/9. En ny skolestruktur blev indført fra skoleåret 2008/2009. Fra skoleåret 2008/2009 til skoleåret 2009/2010 er der sket en stigning på 1,95 % i andelen af elever på privatskole. De efterfølgende år ses fortsat en stigning. Fra 2007/2008 til 2011/2012, i en 4-årig periode, er den procentvise andel af elever på privatskole i alt steget med 6,28 %. Det kan ikke påvises, i hvilken grad stigningen skyldes den nye skolestruktur, der blev indført i I øvrigt oplyses det, at der, i forbindelse med den nye skolestruktur, blev oprettet én privatskole til 60 elever. Privatskolen måtte lukke igen året efter. SORØ KOMMUNE Skolekonsulent i Sorø Kommunes skoleforvaltning, Dorthe Agerlund Slot, har sendt os følgende data:

31 31 Årstal Procentvis andel af elever i privatskole 2008/ ,19 % 2009/ ,10 % 2010/ ,14 % 2011/ ,72 % Der er medtaget elever i privatskoler både indenfor og udenfor kommunen. I det samlede elevtal er ikke medregnet elever på specialskoler. Data er pr. 1/9. En ny skolestruktur blev indført fra skoleåret 2010/2011. Fra skoleåret 2010/2011 til skoleåret 2011/2012 er der sket en stigning i andel af elever på privatskole på 0, 58 %. Det kan ikke påvises, i hvilken grad stigningen skyldes den nye skolestruktur. SLAGELSE KOMMUNE Center for Skole har opgjort procentvis andel af elever i privatskole i Slagelse Kommune i skoleårene 2007/2008 til 2011/2012. Årstal Procentvis andel af elever i privatskole 2007/ ,56 % 2008/ ,15 % 2009/ ,63 % 2010/ ,80 % 2011/ ,31 % Der er medtaget elever i privatskoler både indenfor og udenfor kommunen. I det samlede elevtal er ikke medregnet elever på specialskoler. Data er pr. 1/9. Over en 5-årig periode er den procentvise andel af elever på privatskole steget med 1,75 %. Det drejer sig i alt, om en øget tilgang til privatskolerne på 107 elever (på 5 år) Stigningen har været nogenlunde jævn fra år til år med højest 0, 59 % på et år. Det skal bemærkes, at det samlede elevtal har været faldende i samme periode.

32 32 HVIS VI ANTAGER For hver ekstra elev, der søger fra folkeskole til privatskole, betyder det en merudgift på kr for Slagelse Kommune, når vi kun tager højde for skoledelen (eksklusiv SFO). Hvis vi antager, at andelen af elever på privatskole bliver øget med 1 % fra 2011/2012 til 2012/2013 altså til en procentvis andel af elever på privatskole på 19,31 % - vil det således dreje sig om maximalt 90 elever. Det vil i alt betyde en merudgift på kr for Slagelse Kommune på undervisningsdelen (eksklusiv SFO) Grundtakst pr. år for elev på privatskole (Eksklusiv SFO-takst) Grundtakst pr. år for 90 elever på privatskole (90 x 34016) Gennemsnitlig tildeling pr. elev i folkeskolen med den nuværende takst(grundtakst, inklusionstakst, takst for materialer og inventar)(eksklusiv SFO) Gennemsnitlig tildeling for 90 elever i folkeskolen. (90 x ) Kr Kr Kr Kr For hver elev, der går i SFO og søger fra folkeskole til privatskole, betyder det en mindreudgift på kr for Slagelse Kommune. Hvis vi antager, at halvdelen af de 90 elever går i klasse, vil det betyde en mindreudgift på i alt Kr for Slagelse Kommune for SFO-delen. Grundtakst pr. år for elev i SFO på privatskole Grundtakst pr. år for 45 elever i SFO på privatskole (45 x ) Gennemsnitlig udgift pr. elev i SFO i folkeskolen (Brutto-driftudgift minus forældrebetaling*) Gennemsnitlig tildeling for 45 elever i SFO i folkeskolen (45 x ) Kr Kr Kr Kr *Hertil kommer en kommunal udgift på søskenderabat og fripladser, som der ikke er taget højde for her.

33 33 I alt vil det betyde, at 90 ekstra elever på privatskole, hvor vi antager, at de 45 elever går i SFO, vil give Slagelse Kommune en omtrentlig merudgift på kr PCB RISIKO OG KONSEKVENSER Regeringen har besluttet, at udbredelsen af PCB skal kortlægges. Derfor skal alle kommunale bygninger med risiko for PCB screenes inden I Slagelse Kommune har man undersøgt skoler, der er opført eller tilbygget i perioden , hvor der er størst chance for, at PCB er blevet anvendt. Der vil foreligge en rapport til udvalgsmødet den 13. februar SAMFUNDSØKONOMISKE KONSEKVENSER, HERUNDER MISTET SKATTEGRUNDLAG INDLEDNING I Flakkebjerggruppens høringsforslag til Slagelse kommunes fremtidige skolestruktur, er der fremkommet påstand om, at tabte skatteindtægter ved den ændrede skolestruktur ved nedlæggelse af Flakkebjerg skole, vil beløbe sig til i alt ,- kr. pr. år. De tabte skatteindtægter er beregnet ved, at 4 familier med indkomst ca flytter væk eller ikke kommer til, og i stedet erstattes af familie med lavere indkomst (ca ). Det har vi efterfølgende lavet en beregning på: FORUDSÆTNINGER VED BEREGNINGEN AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED TAB AF SKATTEINDTÆGTER Forudsætninger: Tabte skatteindtægter: 4 familier med i indkomst flytter fra kommunen ,- 4 familier med i indkomst flytter til kommunen ,- Nettoændring i den skattepligtige indkomst i kommunen ,- Øvrige forhold, (antal personer, aldersfordeling, boligform, beskæftigelse m.v.) er uændret.

34 34 KONKLUSION: Et fald i kommunens skattegrundlag vil, alt andet lige, betyde en større udligning i Landsudligningen samt tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud. Beregning viser at Slagelse kommune ved Flakkebjerggruppens ændringer i indkomstforholdene, for de 4 familier total set vil få ,- kr. mindre i indtægt i Indtægterne fordeler sig således: Mistet kommunal indkomstskat ,- Yderligere tilskud i landsudligningen ,- Yderligere tilskud vedr. højt strukturelt underskud ,- Formindsket kommunalt finansieringsgrundlag ,- TILSKUDS- OG UDLIGNINGSSYSTEMET: Formålet med tilskuds- og udligningssystemet er at udligne forskelle i udgiftsbehov og beskatningsgrundlag mellem kommunerne og dermed sikre et mere ensartet forhold mellem kommunernes skatteprocenter og det serviceniveau som borgerne rent faktisk modtager. Der er stor forskel i kommunernes skattegrundlag, ligesom kommunerne ofte har en meget forskellig alderssammensætning og social struktur, hvilket indebærer, at kommunerne har forskelligt udgiftsbehov. Hvis den enkelte kommune skulle finansiere alle sine udgifter selv, ville der blive meget store forskelle mellem kommunernes serviceniveau og skattetryk. Det er disse forskelle i kommunernes vilkår, som tilskuds- og udligningssystemet skal udjævne. Systemet er et såkaldt nettoudligningssystem, hvor udligningen baseres på en beregning af den enkelte kommunes strukturelle underskud eller overskud. Det strukturelle underskud eller overskud beregnes som forskellen mellem en kommunes udgiftsbehov og kommunens beregnede skatteindtægter. Det strukturelle underskud eller overskud er et udtryk for, om en kommune ved at opkræve en gennemsnitlig skatteprocent vil få underskud eller overskud i forhold til sit beregnede udgiftsbehov. BEREGNINGSVÆRKTØJ Beregninger af konsekvenserne for Slagelse kommunes finansieringsgrundlag er foretaget i AKF s (Anvendt Kommunal Forskning) regneark vedr. udligning ved marginale ændringer.

35 35 Regler, aftaler, formler og data til beregning af udligning er i overensstemmelse med Indenrigsministeriets Kommunal Udligning og Generelle Tilskud. 6. UDDYBENDE MATERIALE 6.1. ESTIMERET TIDSPLAN M.H.T. ANLÆG AF KLASSELOKALER Under forudsætning af, at forslaget til ny skolestruktur vedtages, skal der anlægges nye klasse- og faglokaler og evt. udvidelse af de fysiske rammer til SFO, for at kunne rumme det øgede antal elever. Kommunale Ejendomme har undersøgt behov for udvidelse af klasselokaler og udarbejdet tidsplan for dette. Herudover skal behovet undersøges i forhold til de fremtidige kompetente læringsmiljøer, herunder faglokaler. Det udsendte høringsmateriale forudsætter udvidelse/ ombygning af 3 skoler Vemmelev skole Eggeslevmagle skole Marievangsskolen PROJEKTER Der skal udføres ombygning/tilbygning på følgende skoler: - Vemmelev skole - Eggeslevmagle skole - Marievangsskolen TIDSPLAN - Færdigt projekt til udbud (totalentreprise) 1. marts Opstart byggeplads 1. april Aflevering færdigt byggeri 1. august 2012

36 36 ØKONOMI Bygge/ - og anlægsudgifterne mellem de enkelte skoler, fordeler sig således: GENERELLE FORUDSÆTNINGER For at projekterne kan indfries inden for den givne tidsramme, er der kun én byggeteknisk metode der kan anvendes. Byggerierne skal udføres som præfabrikerede moduler, som kan produceres på fabrik samtidig med at fundamenter, terrændæk mv. støbes. Det er en forudsætning at projektet udbydes som totalentreprise, med en elementleverandøren som totalentreprenør. Det vil sige at leverandøren udfører den fornødne projektering af byggeriet (med sædvanlige kvalitetssikrings- og godkendelsesprocedurer hos Slagelse Kommunes Bygherrerådgivning) samt indhenter byggetilladelser mv. Der findes flere leverandører som kan opfylde disse forudsætninger og det betyder at projektet kan udbydes i konkurrence. For at dette lader sig gøre, forudsætter det at kravspecifikationer og den overordnede disponering af tilbygningerne er afklaret med bruger- og arbejdsgrupper inden

37 37 totalentrepriseudbud. Denne afklaring vil blive gennemført af Bygherrerådgivningen og indarbejdet i udbudsmaterialet. ALTERNATIVER/ KONSEKVENSER Ønskes projektet at udbydes traditionelt, således det planlægges/projekteres med totalrådgiver og efterfølgende udbydes i fagentreprise, medfører dette store forskydninger i processen. Konsekvenserne er følgende: - Projekteringen skal i så fald forlænges med uger afhængig af udbudsformen. Udbudsmateriale er klar primo - medio maj Udførelsesfasen skal forlænges med uger. Indflytning ultimo jan primo feb OVERSIGT OVER SKOLERNES ØKONOMI Oversigt over skolernes økonomi, under forudsætning af, at det oplæg til skolestruktur, der har været i høring, bliver vedtaget.

38 OVERFØRT UNDERSKUD PÅ SKOLER, DER ER FORESLÅET LUKKET Skoler, der er foreslået lukket Forventet overskud/underskud regnskab 2011* Effekt af handleplaner i perioden jan-juli 2012 (7/12-dele) Rest underskud at overføre til ny skole (5/12-dele) (Hele tusinde) Vestermose Skole 800 Flakkebjerg Skole 300 Boeslunde Skole 100 Skælskør Skole Nørrevangsskolen Tårnborg Skole * Regnskabstal pr. 23. januar 2012 Modtager skoler Forventet overskud/underskud regnskab 2011* (Hele tusinde) Fordeling af overført underskud fra lukningstruede skoler (Hele tusinde) Broskolen % af Tårnborg Dalmose Skole 200 Eggeslevmagle Skole % af -500 Skælskør Marievangsskolen % af NØ Nymarkskolen % af NØ Vemmelev Skole % af Tårnborg * Regnskabstal pr. 23. janaur 2012 %

39 ELEVTALSPROGNOSER OG KAPACITET FOR DE FUSIONEREDE SKOLER, JF. HØRINGSMATERIALE, I 2012, 2015 OG 2018 EGGESLEVMAGLE SKOLE Eggeslevmagle Skole bestående af nuv. Eggeslevmagle Skole, Boeslunde Skole, Skælskør Skole og kl. fra Dalmose Centralskole og Kirkeskovskolen. Faldet i elevtallet ses her tydeligt, ikke mindst i tilgangen af elever til indskolingen. Klassekvotienten påvirkes dog ikke. Der vil blive behov for nyanlæg i indskoling og overbygning for ca. 13,2 mio.

40 40 VEMMELEV SKOLE Vemmelev Skole bestående af nuv. Vemmelev Skole og nordlige og østlige del af Tårnborg skoledistrikt. Der er i området generelt faldende elevtal, men en positiv udvikling i klassekvotient da flere årgange går fra 3 til 2 spor. Der vil blive behov for ombygning og nyanlæg af klasselokaler for ca. 4,8 mio.

41 41 BROSKOLEN Broskolen bestående af nuv. Broskolen og sydlige og vestlige del af Tårnborg skoledistrikt. Et let faldende elevtal og udsving i klassekvotienterne efterhånden som flere årgange går fra 3 til 2 spor.

42 42 MARIEVANGSSKOLEN Marievangsskolen bestående af nuv. Marievangsskolen, bortset fra Hyllerup-området, hertil den vestlige del af Nørrevangsskolen. Fald i elevtallet de første år og udjævning på sigt. Relativt stabil klassekvotient. Der er behov for ombygning af eksisterende lokaler for at opnå fleksibilitet for ca. 1 mio.

43 43 NYMARKSSKOLEN Nymarksskolen bestående af nuv. Nymarkskolen, den østlige del af Nørrevangsskolen og Vestermose Skole. Fald i elevtallet de første år og udjævning på sigt. Relativt stabil klassekvotient.

44 44 STILLINGE SKOLE Stillinge Skole bestående af nuv. Stillinge Skole, Hyllerup-området, og Lille Valby/Slagstrupområdet. Faldende elevtal, men en positiv udvikling i klassekvotient da flere årgange går fra 2 til 1 spor.

45 45 DALMOSE CENTRALSKOLE Dalmose Centralskole bestående af nuv. Dalmose Centralskole uden klasser og Flakkebjerg Skole. Faldende elevtal og 2 spor, giver en negativ udvikling i klassekvotienten på længere sigt.

46 FORDELING AF TOSPROGEDE ELEVER I KORSØROMRÅDET Fordelingen af tosprogede elever på skolerne i Korsørområdet vil være uændret, såfremt forslaget i høring vedtages. Nuværende struktur Elever Tosprogede Baggesenskolen 611 8,8% Broskolen ,3% Tårnborg Skole ,2% Forslag i høring Elever Tosprogede Baggesenskolen 611 8,8% Broskolen ,6% 6.6. PLACERING OG FLYTNING AF SPECIALKLASSEELEVER OG BØRN MED SÆRLIGE BEHOV Specialklasserækker i skælskørområdet er på Eggeslevmagle Skole. Specialklasserækken på Nørrevangsskolen overflyttes til Søndermarksskolen. Autismeklassen bevares på Stillinge Skole.

47 PROCES FOR FLYTNING AF ELEVER UNDER HENSYNSTAGEN TIL FRIT SKOLEVALG Tid Aktivitet Ansvarlig Flytning af elever: Umiddelbart efter den 27. februar 2012 Der laves opgørelse over, hvilke distrikter der er berørt. Denne opgørelse sendes til folkeregisteret ved Marianne Strunge til indberetning i systemet. Center for Skole Den marts 2012 Center for Skole sender brev til alle de berørte forældre med oplysning om, hvilket skoledistrikt de efter beslutningen hører til, og hvilken skole deres barn skal tilhøre fremover. Endvidere oplysning om, at de har mulighed for at søge deres barn optaget på anden skole. Center for Skole Den 18. marts 2012 Ansøgning om optagelse på anden skole skal indsendes til Center for Skole senest d. 18. marts. Forældrene Ultimo marts 2012 Center for Skole laver herefter opgørelse over de indkomne ønsker, hvorefter det centralt besluttes, om frit skolevalg kan imødekommes. De forældre Center for Skole ikke har hørt fra d. 18. marts, tildeles deres bopæls skole-distrikt. De indkomne ønsker om anden skole end distriktsskolen vil foregå med samme principper, som ved børnehaveklasseindskrivningen, hvor der vil være mulighed for, at elevtallet kan overstige 25 i denne tildeling. Center for Skole 30. marts 2012 Forældrene modtager besked om deres ønske om frit skolevalg er i møde-kommet. Center for Skole Alle elever flyttes umiddelbart herefter til deres nye skole i TEA elevadmini-strationssystemet. 28. februar 2012 Fra denne dato og indtil der er tildelt skoler til alle elever, skal anmodning om flytning af børn til anden skole afslås, såfremt der er 25 elever eller derover i klasserne. Center for Skole

48 maj 2012 Klassedannelser: Det tilsigtes, at der til det nye skoleår, dannes helt nye klasser, og at alle elever såvel nye som gamle - rystes og tildeles ny klasse. Både Sorø Kommune og Gl. Korsør Kommune har haft gode erfaringer med denne model. Det forventes at gøre det nemmere for nye elever, at blive integreret i en ny skole, hvor der er lige vilkår for alle elever. Der kan der være ganske særlige pædagogiske og/eller praktiske hensyn, der gør, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at lave helt nye klassedannelser. Det er op til den enkelte skole i samarbejde med skolens bestyrelse, at klassedanne på bedst mulige måde, så både faglige og sociale kompetencer blandes på bedst mulige måde. Skolerne Skolerne Juni md Ryste sammen aktiviteter : Alle berørte skoler skal afholde åbent hus arrangement for kommende forældre. Skolerne 15. august til 12. ok-tober 2012 Umiddelbart efter skolestart, og inden efterårsferien 2012, skal alle skoler afholde en eller flere ryste sammen aktiviteter. Det er op til den enkelte skole selv at tilrettelægge, hvilke aktiviteter man vil etablere. Skolerne Senest den 22. juni Skolerne udarbejder foreløbig tids- og procesplan for disse aktiviteter, og fremsender den til centerforskole@slagelse.dk. Skolerne Denne procesplan træder i kraft den 28. februar /13 Frit skolevalg (styrelsesvedtægt 12/13): Ifølge folkeskolelovens 36 har forældre ret til frit at vælge skole, såvel i bopælskommunen som uden for bopælskommunen. Forældrenes ret til frit valg er alene begrænset af den enkelte skoles kapacitet, som fastlægges af Byrådet. For at sikre plads til tilflyttere Center for Skole

49 49 har Byrådet for skoleåret 2011/2012 vedtaget, at der ikke optages yderligere elever fra andre skoledistrikter, når elevtallet i en klasse ved skoleårets planlægning er 25 eller derover. Kommunes befordringsforpligtelse bortfalder når frit skolevalg benyttes. Når processen af flytningen af eleverne er overstået og alle elever er tildelt skole, anbefales det fra arbejdsgruppen at elevtallet, ved frit skolevalg, fastholdes ved 25, således at skolen har lov til at sige nej til udefrakom-mende elever, når elevtallet i en klasse er 25 eller derover. I den gamle styrelsesvedtægt var påført, at der ikke optages yderligere elever fra andre skoledistrikter, når elevtallet ved skoleårets planlægning er 25 eller derover. Det anbefales, at dette slettes, således at det fra skoleåret 2012/2013 vil være forespørgselsdagen om optagelse ved frit skolevalg, der bliver gældende. I de tilfælde hvor en elev benytter sig af det frie skolevalg, og denne skole lukkes, vil eleven fra skoleåret 2012/2013 automatisk blive tildelt sin bopæls distriktsskole. I de tilfælde det ikke er muligt at imødekomme alle ønsker om optagelse på en anden skole end distriktsskolen, sker optagelse efter følgende kriterier: 1. Søskendekriterium. Elever, der i forvejen har en eller flere søskende på skolen, optages før elever, der ikke har. 2. Nærhedsprincip. Elever, der har kortere afstand til skolen målt i kilometer fra folkeregisteradressen, optages før elever, der har længere afstand. 3. Elever fra egen kommune kommer forud for elever fra andre kommuner, uanset om søskendekriteriet og nærhedsprincippet gør sig gældende.

50 SAMMENHÆNG MELLEM SKOLESTRUKTUR OG SUNDHEDSPOLITIK I Slagelse Kommunes sundhedspolitik tages der udgangspunkt i WHO s brede definition af sundhed: Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og social velbefindende og ikke blot fravær af sygdom og svækkelse. Borgernes helbred påvirkes af en række indbyrdes afhængige faktorer, f.eks. livsstil, sociale relationer, arbejdsmiljø, uddannelse, sundhedsydelser og generelle socioøkonomiske, kulturelle og miljømæssige vilkår. Når man således ser sundhed i et bredere perspektiv, er visionerne for Slagelse Kommunes skolevæsen, som er udgangspunkt for forslaget om ny skolestruktur, med til at fremme sundhed. Her er bl.a. fokus på trivsel, lyst til at lære, høj faglighed, mangfoldige læringsmiljøer, inklusion og fællesskab. I Slagelse Kommunes er et af de politiske mål, at børn og børnefamilier skal i fokus med henblik på at skabe gode vaner tidligt i livet. Sundhed kan fremmes i dagligdagen via en indsats i de offentlige institutioner, målrettet bl.a. kost, overvægt, fysisk aktivitet, hygiejne, social trivsel/antimobning. Igennem de seneste år har Center for Skole iværksat indsatser, der direkte har understøttet målene i sundhedspolitikken, f.eks. breddeidrætsprojektet. Men Center for Skole har også iværksat indsatser, der indirekte har understøttet målene, f.eks. er anvendelse af LP-modellen med til at fremme elevernes psykiske og sociale trivsel, udeskoleprojektet er med til at fremme fysisk aktivitet, heltidsskoleprojektet indeholder madordning o.s.v. Med en ny skolestruktur vil der ikke være nogen hindringer i, at fortsætte med eller opstarte nye sundhedsfremmende indsatser på skolerne. I flere høringssvar udtrykkes bekymring for børn og unges sundhed, hvis en ny skolestruktur vedtages, hvormed nogle elever ikke kan transportere sig selv til og fra skole. Center for Skole medgiver, at nogle elever vil skulle undvære den daglige gå- eller cykeltur til og fra skole. Det vil derfor stille større krav til både skole og hjem om ekstra fokus på, hvordan der på anden måde kan opnås mere fysisk aktivitet.

51 51 7. BAGGRUND FOR TAKSTER TIL RYGSÆKMODELLEN 7.1. GRUNDTAKSTER TIL UNDERVISNING PÅ SKOLEOMRÅDET Den elevtalsbaserede budgettildelingsmodel på almenområdet tager udgangspunkt i tre takster. 1. Indskolingen Klasse tildeles kr. pr. elev 2. Mellemtrinnet Klasse tildeles kr. pr. elev 3. Overbygningen Klasse tildeles kr. pr. elev Disse takster er udregnet med det udgangspunkt at: Der skal i gennemsnit være 22 elever pr. klasse Eleverne skal have det vejledende timetal Der skal være ressource til den almindelige specialundervisning Der regnes i Slagelse Kommune med, at lærernes gennemsnitlige undervisningstimetal er 715,5 timer. Tabel 1 viser det vejledende timetal. Dette er for klasse i snit 735 timer, dvs. der skal ca. 1,03 lærer til at dække det vejledende timetal. Tabel 1 Undervisningsministeriets vejledende timetal Årlige timer pr. Bhkl Årlige timer pr. 1. kl. 690 Årlige timer pr. 2. kl. 713 Årlige timer pr. 3. kl Årlige timer pr. 4. kl. 803 Årlige timer pr. 5. kl. 833 Årlige timer pr. 6. kl Årlige timer pr. 7. kl. 870 Årlige timer pr. 8. kl. 990 Årlige timer pr. 9. kl Årlige timer pr. 10. kl. 960

52 52 Tabel 2 sammenfatter ressourcen ved 22 elever ud fra ovenstående takster og i forhold til den nødvendige ressource til det vejledende timetal. Som det fremgår af tabellen er ressourcen til den almindelige specialundervisning forskellig mellem klassetrinnene. Det er vurderet, at når der sættes tidligt ind, er der ikke behov for en så stor ressource senere i forløbet. Tabel 2 Sammenfatning af udregning af takster Klasse Gnms. timetal Undervisningstimer i forhold til norm ratio Udløst ressource ved 22 elever Lærerløn pr. klasse Ressource til almindelig specialundervisning mv kl , kl , kl , Lærerlønnen er beregnet ud fra en gennemsnitlig lærerløn på kr., som anvendt i budgettet.

53 BUDGET I FORHOLD TIL FORSIKRINGSORDNINGER, DRIFT M.V. Fra skolernes samlede fastlønskonto bliver trukket et beløb til en række centrale puljer. Tabellen nedenfor viser, hvilke puljer det handler om, og hvor mange procent af lønsummen, der er blevet trukket i årene 2009, 2010, 2011, Da 2,5 % af lønsummen i 2012 bliver trukket til de centrale puljer har skolerne kun 97,5 % af lønsummen til at fastansætte lærere for. Dette er årsagen til, at skolerne regner med en gennemsnitlig klassekvotient på 24 elever i stedet for 22 elever med den nuværende elevbaserede budgettildeling. Centrale puljer Barselsudligningsordning samt 1,8 % 1,43 % 1,47 % 1,33 % langtidssygdom Frikøb af 12 årsværk til fællestillidsrepræsentanter 0,134 % 0,230 % 0,23 % 0,21 % Falck Healthcare 0,108 % 0,135 % 0,135 % 0,135 % Sundhedsordning 0,0 % 0,63 % 0,63 % 0,63 % Skævdelingspulje, jf KTOforliget (til overenskomstændringer) 0,143 % 0,190 % 0,190 % 0,190 % I alt 2,19 % 2,615 % 2,655 % 2,495 %

54 54 8. ALTERNATIVE BUDGETTILDELINGSMODELLER En række af høringssvarene omhandler rygsæksmodellen. Denne anser nogle for udelukkende at tilgodese de store skoler. Nedenfor er udregnet og beskrevet konsekvenser ved andre mulige budgettildelingsmodeller KOMBINERET BUDGETTILDELING 40/60 - RINGSTEDMODELLEN Nedenfor ses resultaterne af en kombineret budgettildelingsmodel, hvor 40 % af budgettet tildeles pr. klasse og 60 % tildeles pr. elev. Med denne tildeling og med udgangspunkt i den skolestruktur, der har været i høring, får klasserne kr uanset klassetrin. Der differentieres kun på elevtildelingen. Som det ses ovenfor vil der ikke blive taget penge fra skoler med underskud, men kun fra skoler med et stort overskud.

55 DIFFERENTIERET RYGSÆKMODEL NUVÆRENDE SKOLESTRUKTUR Nedenfor ses resultaterne af en differentieret rygsæksmodel, hvor fødeskolerne (0-6 kl.) får tildelt kr. mere pr. elev end i dag. Til gengæld får skoler med fuldt forløb (0-9) tildelt mindre pr. elev. Som det ses ovenfor har den differentierede model en positiv effekt på nogle af fødeskolerne, dog er der kun en enkelt, der opnår balance. Mange af skolerne med fuldt forløb har i forvejen et underskud, der forværres yderligere ved denne tildelingsmodel.

56 DIFFERENTIERET RYGSÆKMODEL FORSLAG I HØRING Gennemføres den differentierede model i den foreslåede skolestruktur, ses en tydelig forbedring for de tilbageværende fødeskoler, Dalmose Skole tilføres et overskud. Skolerne med fuldt forløb påvirkes stadig negativt, men i langt mindre grad, da de fleste har overskud.