Depressions Tidende. Konkurrence Vind en kampagne t-shirt. Tina Janne (40 år): "pengepungen valgte psykologen fra" Psykologordningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Depressions Tidende. Konkurrence Vind en kampagne t-shirt. Tina Janne (40 år): "pengepungen valgte psykologen fra" Psykologordningen"

Transkript

1 13. årgang nr. 2 juni 2010 Depressions Tidende tema Psykologordningen Sådan får du tilskud til psykologhjælp Se om du er blandt de heldige Tina Janne (40 år): "pengepungen valgte psykologen fra" NY Kampagne Skriv under for lige adgang til psykologhjælp.nu boganmeldelse Introduktion til ACT Konkurrence Vind en kampagne t-shirt DepressionsForeningen

2 Kolofon DepressionsForeningen Vendersgade København K Tlf Fax Redaktør Kasper Tingkær (ansv.) Birgitte Engelhardt Sekretariat Kasper Tingkær Jette Balslev Birgitte Engelhardt Layout & Tryk Rounborgs grafiske hus Rasmus Færchs Vej Holstebro Tlf DepressionsTidende udkommer marts 16. juni 15. september 15. december Oplag Deadline for næste blad DepressionsForeningens bestyrelse Karen Margrete Nielsen Hanne Boll Overgaard Eva Ahnoff Dorte Høy-Caspersen Carsten Mathiasen Mads Skov Lise Hogervorst Hanne Tranberg (suppl.) Mette Rossen (suppl.) Troels Kjær (suppl.) Susan Andersen (suppl.) Indhold Leder... 3 Psykologen har hjulpet mig igennem rigtig meget af det her Regler for tilskud til psykologhjælp... 6 Psykologbehandling af årige med let til moderat depression... 7 Små titusind kroner senere stopper behandlingen... 8 Opslagstavlen Sygesikringshenvisning til psykologisk behandling er vi i mål? Landet rundt Nyt fra ODA Debat: En stolt borger og et ydmygt offentligt system Til næste gang Lokalgrupper i DepressionsForeningen Levende havfrue på Langelinie i kamp for psykologhjælp.nu DepressionsLinien Tlf (kl alle dage undtagen lørdag). Kontingent 2010: Kr Reg: 9541 konto: ISSN Redaktionelt Indlæg fra medlemmer og andre repræsenterer alene forfatterens holdning. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i de indsendte indlæg. Eftertryk er tilladt efter aftale med forfatter og DepressionsForeningen. 2 Depressions Tidende Nr. 2/2010

3 leder Psykologordningen 1 år DepressionsForeningen har til formål at arbejde politisk og på anden vis forbedre adgang til relevant behandling af såvel depression som mani. Derfor kører vi nu sammen med ODAfællesforeningen for OCD, Depressions og Angstforeningerne en kampagne for retten til psykologhjælp. I pinsen havde vi en happening på Langelinie i København. I et døgn sad der forskellige medlemmer af de tre foreninger på Den Lille Havfrues plads iført et flot og fantasifuldt kostume. Der var højtlæsning af H.C. Andersen eventyr om Den Lille Havfrue i let omskrevet form, t-shirts, balloner og optog til Danske Regioners hus. Psykologordningen er derfor også temaet i dette nummer af DepressionsTidende. Af Karen Margrete Nielsen, Formand for DepressionsForeningen Af referenceprogrammet for unipolar depression, som Sundhedsstyrelsen udgav i 2007, redegøres der for den evidens (videnskabeligt belæg), der er for, at kognitiv og interpersonel psykoterapi har effekt ved behandling af depression i alle sværhedsgrader. Anbefalingerne i referenceprogrammet er dog også, at ved andre end de lettere tilfælde af depression, kan psykologhjælp ikke stå alene. Her skal behandlingen være medicinsk og senere ledsages af den evidensbaserede psykoterapi. Aldersdiskrimination Situationen er imidlertid den, at der foregår en klar diskrimination både aldersmæssigt, i forhold til depressionens sværhedsgrad og i forhold til andre helbredsproblemer også, når det gælder betaling for psykologhjælp. Personer i alderen år, der er ramt af let til moderat depression, kan af deres læge nu henvises til behandling hos en psykolog, der har overenskomst med den offentlige sygesikring. Selv skal man betale 40 procent. Hvis man er fyldt 38 år, eller med medicinsk behandling for en sværere depression er kommet så vidt, at man kan have gavn af relevant psykologhjælp, er det bare ærgerligt. Så må man selv dække alle udgifterne for psykologbehandling. Fordelene burde være tydelige for enhver For nylig udgav Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø en hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde bestilt af Arbejdstilsynet. Af den fremgår det, at mentale helbredsproblemer, hvoraf depression vejer tungt, i 2008 kostede det danske samfund ca. 55 mia. kroner om året. Selve behandlingsdelen tegner sig kun for 10 procent af dette svimlende beløb. Resten er sygedagpenge, førtidspension, lavere produktivitet og andre indirekte udgifter. Dertil skal selvfølgelig lægges de store menneskelige omkostninger, som ikke kan gøres op i penge. Fordelen ved hurtig og relevant behandling burde derfor være tydelig for enhver. Da vi også har til formål at medvirke til aftabuisering og ligestilling med behandling af fysiske sygdomme og skavanker, vil jeg gerne slå et slag for fremover at tale om mentale helbredsproblemer frem for psykiske lidelser/sygdomme. Mange hilsner Karen Margrete Nielsen Depressions Tidende Nr. 2/2010 3

4 tema: Psykologordningen Psykologen har hjulpet mig igennem rigtig meget af det her. Henriette fik diagnosen let til moderat depressiv for knap halvandet år siden. I mellemtiden har hun modtaget psykologhjælp, der bl.a. har hjulpet hende med at få selvmordstankerne på afstand. Når hendes henvisning til psykologhjælp med tilskud udløber, er der ingen økonomisk mulighed for mere psykologbehandling, og Henriette må stille sig i kø hos psykiateren. Af Henriette Gregersen Jeg er en pige på 20 år. Jeg har en god familie, som består af 3 ældre søstre, min mor og far/stedfar. For 2 år siden mødte jeg for første gang, min biologiske far. Min mor forstår desværre ikke alt det her med depression, men hun prøver. Hele min familie prøver at hjælpe mig igennem det, selvom det er svært. Jeg har en dejlig forstående kæreste, og hans familie hjælper også så meget, de nu kan. Det er svært, når de ikke rigtig ved noget om det, men jeg er taknemmelig for, at de prøver. Min chef sendte mig til lægen Jeg fik stillet min diagnose, som let til moderat depressiv i februar måned Det var min daværende chef, der havde holdt øje med mig og sagde at hun synes, jeg skulle gå til lægen. Jeg har altid været en meget glad og frisk pige og det var jeg pludselig ikke mere, kunne hun se. Et par dage senere tog jeg til læge og havde en af mine søstre med mig. Lægen kunne godt høre at den var gal med mig. Efter et par uger blev det så galt, at min chef sygemeldte mig fordi jeg ingen energi havde og vrissede af alle andre. Vi regnede med, at jeg kunne komme tilbage efter et par måneder, men så heldig var jeg ikke - desværre. I juni måned prøvede jeg at arbejde igen, men det kunne jeg ikke holde til. Og i august fik jeg så min fyreseddel. Vi har senere fundet ud af, via lægens og psykologens hjælp, at det ikke et en let til moderat depression jeg har, men en meget svær depression. Følte mig som en fiasko Da jeg havde været ved lægen første gang fik jeg, på lægens opfordring, en henvisning til en psykolog, men der var selvfølgelig lidt ventetid. I ventetiden havde jeg nogle korte samtaler med lægen, og hun bedømte, at jeg kunne begynde, at tage antidepressive piller. To uger efter følte jeg mig som en total fiasko og fik det så dårligt, at min læge sendte mig ud på psykiatrisk hospital til en samtale. Den hjælp jeg fik på psykiatrisk hospital var jeg ikke begejstret for. Den første gang jeg var derude, sagde de, at jeg bare skulle fortsætte med de antidepressive piller, og så ville jeg få det godt igen. En måned senere kom jeg derud med selvmordstanker, jeg blev natten over og kom til to samtaler, hvor de mente der ikke var noget galt med mig, fordi de ikke kunne se på mig at jeg havde det dårligt. Men jeg er opdraget til at være venlig og imødekommende overfor fremmede og de var jo fremmede, for mig. Jeg fik heldigvis en sød og forstående psykolog Da jeg havde fået henvisningen til en psykolog, undersøgte jeg hvilke psykologer der var. Jeg havde hørt godt om en i Århus, som jeg valgte og kom til efter halvanden måned. Psykologen valgte jeg ud fra, hvad jeg havde hørt. Jeg ville helst ikke have en sur gammel mand som ikke forstod noget. Jeg fik at vide af en bekendt, at hende jeg er ved nu, skulle være rigtig flink - og det er hun. Jeg var meget nervøs den første gang, jeg skulle op til hende, men det havde jeg ikke behøvet at være. Hun er rigtig sød og forstående og vil virkelig gøre alt for at jeg får det bedre. Kemien imellem os er rigtig god og jeg glæder mig altid til at snakke med hende. Psykologen har hjulpet mig igennem rigtig meget af det her. Jeg har bl.a. haft selvmordtanker, hvor hun faktisk er rigtig god til at snakke mig fra det. Hvis jeg ikke var kommet til hende, tror jeg, at jeg ville være meget indelukket nu. Og jeg ville tro, at hele verden udstødte mig fordi jeg ikke er rask. Tips til at skræmme mareridt væk Min psykolog har givet mig nogle tips, fx til at skræmme mine mareridt væk med og til at falde i søvn på, så jeg ikke ligger hele natten og tænker. I starten af forløbet spiste jeg ikke rigtig noget, fordi jeg ikke magtede at lave mad. Psykologen og jeg har skrevet en sed- 4 Depressions Tidende Nr. 2/2010

5 tema: Psykologordningen del sammen med hurtig og sund mad, jeg kan lave selvom jeg ikke orker. Men ellers har jeg ikke rigtig fået nogle redskaber som sådan, for jeg vil gerne kunne klare det selv, og hvis der er noget jeg skal gøre en gang om dagen, så glemmer jeg det alligevel bare. Psykologen er selvfølgelig kommet med nogle forslag, men jeg har ikke brugt så mange af dem. Har ikke økonomisk mulighed for at komme uden for ordningen En henvisning fra lægen gør heldigvis psykologbehandlingen meget billigere, og jeg er medlem af sygesikring Danmark, som også giver tilskud. Når de gange jeg har tilbage, er overstået, har jeg ikke mulighed for at komme der mere, for det bliver desværre alt for dyrt. Min familie og venner har ikke mulighed for at hjælpe mig økonomisk og banken vil jeg ikke bede om at hjælpe mig til det. Til gengæld starter jeg engang til psykiater, hvilket jeg lige har fået en henvisning til for en måned siden, fordi lægen ikke kan hjælpe mig ud af dette. Jeg har det værre end hun troede, og hun siger selv, at det nok er for sent hun har sendt mig til en psykiater, men det kunne hun jo ikke vide på forhånd. Men der er desværre lang venteliste ved en psykiater. Jeg snakkede med en den anden dag, hvor der var 2 års ventetid. Hos andre er der måske kun et år ventetid, så nu skal jeg have fat på lægen og spørge, hvad vi så gør. Endnu ingen afklaring om fremtiden Jeg har ikke rigtig nogle fremtidsplaner endnu. Jeg vil måske tage en uddannelse, men der er så meget at vælge imellem, at jeg ikke kan beslutte mig. Indtil jeg har besluttet mig, vil jeg gerne have et arbejde. Det må bare ikke være for krævende, da jeg også lider af stress, men jeg er åben for at prøve alt. Pt er jeg i jobafklaring ved Nordia Lys, hvor vi laver stearinlys. Jeg har inden da været sygemeldt pga. min depression i lidt over et år. Kommunen gav mig derfor en jobkonsulent, så vi kan teste, hvad jeg kan holde til, om jeg skal have flexjob eller fuldtid. Indtil videre skal jeg så afslutte min jobafklaring, hvor jeg startede med 3 timer om dagen og nu er oppe på 5 timer dagligt. Målet er 37 timer om ugen. Men jeg kan først tage stilling til fast arbejde eller uddannelse, når jeg er færdig, da jeg måske ikke kan holde til så meget. Depressions Tidende Nr. 2/2010 5

6 tema: Psykologordningen Regler for tilskud til psykologhjælp Det kan være lidt vanskeligt at finde ud af hvem, hvad og hvornår der gælder for ordningen om tilskud til psykologbehandling. Vi har derfor bedt Dansk Psykolog Forening om at forklare reglerne for ordningen. Hvem kan henvises, og hvem henviser til psykologbehandling med tilskud? Patienter med let til moderat depression i aldersgruppen år kan henvises til psykologbehandling med tilskud. Det er kun de praktiserende læger, som kan henvise til psykologbehandling med tilskud. Vagtlæger betragtes som praktiserende læger, og de kan derfor også henvise. Hvor stort et tilskud får man? Regionen betaler 60 % af psykologens honorar. Hvor mange konsultationer er man berettiget til med tilskud? Man er berettiget til 12 konsultationer. Kan der gives ekstra konsultationer med tilskud ud over dette, og hvem tager stilling til det, læge eller psykolog? Ja, det er muligt at lave en genhenvisning, som giver ret til yderligere 12 konsultationer, således at man i alt kan få 24 konsultationer. Psykologen skal skrive til den praktiserende læge, at patienten har behov for genhenvisning. Det er så den praktiserende læge, som tager stilling til, om patienten skal genhenvises. Skal henvisningen blot være sket inden, man fylder 38 år, eller skal psykologbehandlingen være afsluttet inden man fylder 38? Man skal begynde behandlingen inden man fylder 38 år. Det vil sige, at man skal være 37 år ved den 1. konsultation. Når dette krav er opfyldt, har man ret til at færdiggøre behandlingsforløbet med tilskud, uanset at man bliver 38 år. Patienter, som er fyldt 38 år, kan derfor også genhenvises, idet der er tale om færdiggørelse af ét behandlingsforløb. Bliver jeg henvist til en bestemt psykolog? Hvordan kan jeg finde en psykolog, der er specielt uddannet til at tage sig af depression eller bipolar lidelse? Henvisningen kan kun bruges hos de psykologer, som har et såkaldt "ydernummer". Der er omkring 800 psykologer med ydernummer fordelt udover hele landet. Som patient har man frit valg mellem hvilken af disse psykologer, som man vil behandles af. Ofte kan den praktiserende læge anbefale en eller flere psykologer. På hjemmesiderne dk og kan man se, hvilke psykologer som har et ydernummer. På hjemmesiden er det muligt at se, hvilke områder, psykologen har særlige interesse for og/eller erfaring med. Hvad koster det at gå til psykolog? Psykologens honorar er fastlagt i en aftale mellem regionerne og Dansk Psykolog Forening. Honoraret reguleres 2 gange om året. Pr. 1. april 2010 skal patienten betale 306 kr. for en individuel konsultation. Den 1. konsultation er dog lidt dyrere og koster 370 kr. Der er andre priser for 2-personers konsultationer og gruppekonsultationer. Samtlige priser kan findes på psykologforeningens hjemmeside: Søg på honorarer praksisoverenskomsten. Hvor lang er ventetiden typisk(hvis man er henvist igennem ordningen)? Ventetiden svinger meget. Den kan være fra nogle få dage til 6 måneder. Erfaringsmæssigt ved vi, at ventetiden er længst i de større byer. Man kan bruge sin henvisning hvor i landet man vil, og det kan derfor være en god idé, at tage kontakt til psykologer uden for de større byer, hvis man har behov for hurtig behandling. Hvad gør man, hvis man har modtaget psykologbehandlingen, er blevet rask og derefter syg igen? Har man så på ny ret til tilskud til psykologbehandling? Som reglerne er i øjeblikket, kan den praktiserende læge på ny henvise til psykologbehandling, hvis lægen vurderer, at der er tale om et helt nyt sygdomsforløb. Regionerne arbejder dog på at få ændret dette, fordi det giver anledning til mange fortolkningsspørgsmål. 6 Depressions Tidende Nr. 2/2010

7 tema: Psykologordningen Psykologbehandling af årige med let til moderat depression - set med lægens øjne Praktiserende læger kigger ikke kun på patienten, når der skal vælges behandling. Også patientens alder og pengepung drages ind i overvejelserne. Af Niels Damsbo, praktiserende læge, lektor ved SDU og medlem af DepressionsForeningens Ekspertpanel Sundhedsstyrelsens referenceprogram om unipolar depression hos voksne fra 2007 vurderer, at effekten af kognitiv eller interpersonel psykoterapi til behandling af let til moderat depression i den akutte fase kan sammenlignes med brug af antidepressiv medicin. I samme vejledning anbefaler man ikke antidepressiv medicin til mennesker med lette depressioner. Når man som læge skal overveje iværksættelse af medicinsk kontra psykologisk behandling ved depression af let eller moderat grad, skal der tages hensyn til dels patientens aktuelle tilstand og varighed af sygdommen, dels patientens præferencer og eventuelle tidligere erfaringer med behandling. Udover dette bliver vi også tvunget til at tage hensyn til patienternes alder og økonomi, idet kun patienter mellem 18 og 37 år kan få sygesikringstilskud til psykologbehandling, selv om der ikke er noget videnskabeligt grundlag for, at det kun skulle være denne patientgruppe, som har gavn af psykologbehandling mod depression. Ordningen fungerer fint for de som er omfattet Vi ved, at hyppigheden af depressioner stiger med alderen, så det er svært at se begrundelsen for, at det kun er de unge, som kan få tilskud til psykologbehandling. I denne aldersgruppe er det mit indtryk, at ordningen fungerer godt. Det har også vist sig, at den afsatte økonomiske ramme til psykologbehandlingen ikke har været tilstrækkelig, så den har været brugt mere end forventet. Selv om psykologbehandling er kommet ind som et nyt tilbud til unge, kan der være ventetid hos psykologerne. I ventetiden må de praktiserende læger tage sig af patienterne med rådgivning, samtale osv. Det er dog mit indtryk, at den generelle ventetid på psykologbehandling er kortere end evt. ventetid på behandling hos praktiserende psykiatere. En investering i resten af livet, hvis man har råd Patienter som falder udenfor ordningen kan selvfølgelig stadig henvises til psykologbehandling, men det betyder, at de selv skal betale hele beløbet for behandlingen, hvis de ikke kan få tilskud fx via Sygeforsikringen Danmark eller en privat sundhedsforsikring. Nogle af disse patienter afslår af økonomiske grunde tilbuddet om psykologbehandling, selv om det kan betragtes som en investering på fx kr. i resten af livet svarende til en ferierejse sydpå, mens andre helt reelt ikke har nogen økonomisk mulighed for at betale. De kan evt. henvises til en praktiserende speciallæge i psykiatri, hvoraf en del har en psykoterapeutisk sideuddannelse. Speciallæger i psykiatri er primært læger og kan derfor også udskrive medicin, mens psykologer har en universitetsuddannelse i psykologi, som primært handler om psykoterapi og i mindre grad diagnostisk, ligesom de ikke må udskrive medicin. Behandlingen hos speciallæger i psykiatri er gratis, hvis man får en henvisning fra sin praktiserende læge. Patienter med let til moderat depression bør inddrages i både valg af behandling dvs. psykoterapi eller medicin, samt hvilken psykolog eller psykiater, de evt. henvises til i de tilfælde, hvor den praktiserende læge ikke selv kan klare opgaven. Tilskud fra Sygeforsikringen Danmark Med en henvisning til psykolog, der berettiger til tilskud via den offentlige sygeforsikring, giver Danmark et tilskud på 100 kr. pr. behandlingsgang. Se mere på Depressions Tidende Nr. 2/2010 7

8 tema: Psykologordningen Små titusind kroner senere Psykologhjælp? Ja, tak! Men husk du selv skal betale. Nogenlunde sådan lyder Tina Jannes samtale med den praktiserende læge. Nu, syv år efter sidder Tina Janne med en ansøgning om førtidspension. Historien kunne måske have set anderledes ud, hvis Tina Janne havde haft mulighed for, at få den behandling hun blev anbefalet. Af Tina Janne Thorsø Jeg hedder Tina Janne Thorsø, er 40 år og gift med Michael. Til sammen har vi 4 dejlige drenge i alderen år. Vi bor i Solrød. Min, eller vores historie er det jo, starter helt præcis den 4. december 2003, midt i middagsmaden, hvor Michael og jeg sidder og fører en samtale, da jeg bliver fraværende. Det er Michael, som fanger det jeg selv opfattede det slet ikke. Og ingen af os er klar over, at det faktisk er en lang rutchebanetur vi er på vej ud i, hvor alting vil gå op og ned. Jeg har en masse forskellige symptomer, som skaber en mistanke om en blodprop i hjernestammen, men en CT scanning viser ingenting. Efter en kort indlæggelse weekenden over, bliver jeg udskrevet med en aftale om kontrol på neurologisk ambulatorium. Fanta eller cola? Et uoverskueligt valg Hvor jeg før var frisk, aktiv og engageret, sov jeg nu det meste af dagen. Den mindste form for overblik var væk, min hukommelse var som en si, det var pludselig blevet helt umuligt at tage stilling til noget som helst, føleforstyrrelser, problemer med talen, og ja, jeg kan blive ved. Et eksempel er en tur i Bilka, hvor Michael sætter mig over for det valg, om der skal cola eller fanta med hjem. Det er en fuldstændig umulig opgave for mig at tage stilling til, og jeg ender tudende i et hjørne af butikken. Et halvt år på ambulatoriet og en masse undersøgelser senere bliver jeg afsluttet med en forklaring om langvarig migræne. Jeg tænker hold da op, et halvt år og det er ikke stoppet endnu, jeg skal da lige love for det er langvarigt. På det tidspunkt vurderer man, at jeg ikke er depressiv. Efter nogen tid stadig med de samme symptomer begynder jeg at blive trist, og det min mand kaldte helt umulig, for han anede simpelthen ikke hvad han skulle stille op med mig. På et tidspunkt hiver han mig op til lægen, for nu må der gøres noget. I dag kan vi se, at en depression havde sneget sig ind i mit engang så glade og smilende sind. Husk du selv skal betale Lægen henviser til psykolog og jeg siger ja tak, og fik så lige en bemærkning om husk du skal selv betale Øh, jo??! Medicin Vil gerne prøve uden først, tak. Psykologen var sød. Desværre efter nogle måneder havde jeg det nu så skidt, at hun ikke ville have mig med mindre, jeg fik medicin. Så hun sendte mig til en psykiater, hvor forskellige typer medicin blev prøvet, dog uden nogen særlig effekt. Små ti tusind kroner senere stopper jeg hos psykologen. Det er pengepungens valg. Trods psykiaterbesøg får jeg det ikke bedre. Uger, måneder og år går, føles som de nærmest tages fra mig. Arbejdet er for længst væk, nogle af veninderne er også og familien lider under, at mor er psykisk ustabil, selv om jeg faktisk stopper med min medicin på et tidspunkt, fordi jeg ikke synes det hjælper. Jeg finder dog selv på et tidspunkt ud af, at det var et dumt valg. Jeg har de sorteste tanker og efter en snak med min mand starter jeg på medicinen igen. Jeg kommer til en psykiater, som jeg med det samme er glad for. Hun spørger til psykologsamtaler, men dem har jeg jo ikke. Forskellig medicin bliver prøvet, stadig kun med kort effekt. Hensigtsmæssigt med psykologbehandling I 2008 vurderer kommunen, jeg skal have en neuropsykologisk test. Den går fint. Jeg har ikke nogen hjerneskade. Til gengæld lider jeg af depression og svær angst. Det tilrådes, at der straks sættes ind med intensiv psykologbehandling, da jeg er i forværring. Jeg går ud fra, at det kører automatisk, når det er gennem kommunen undersøgelsen er foretaget. Men sådan er systemet jo ikke indrettet. Så efter mange forgæves henvendelser til kommunen indtil en sommervikar forbarmer sig over mig, er der ingen psykologbehandling til mig, for vi har ikke råd til at betale mere. 8 Depressions Tidende Nr. 2/2010

9 tema: Psykologordningen stopper behandlingen Vikaren giver mig ti behandlinger, og jeg er glad. Indtil jeg finder ud af, at ti behandlinger rækker nærmest ingen steder. Tidligt i 2009 fortæller både psykolog og psykiater til kommunen, at det vil være hensigtsmæssigt, at jeg får psykologbehandling, endda flerårig, da mine vanskeligheder er så udtalte at det nu vurderes at de kognitive vanskeligheder er kroniske. Men der er stadig ingen mulighed for tilskud af nogen form til psykologbehandlinger og stadig ikke råd til at betale selv. Præger hele familiens liv I forsommeren 2009 synes jeg at min medicin hjælper så meget, at jeg kan gå i job. Jeg laver min egen revalidering. Hvor jeg før var sekretær, vil jeg nu tage en sosu-hjælper uddannelse og det hele ser ud til at flaske sig. Lærepladsen er i hus, 3 måneders vikarjob til skolen starter. Det varer 3 dage. Så er jeg færdig, og det samme er mit jobprojekt. Jeg er sat langt tilbage igen, og har meget svært ved at komme videre. Hele familiens liv er præget af, om jeg har en god eller dårlig dag men vi ved ikke, hvad vi skal gøre. Medicinen er gået fra 20 mg. i starten til i alt 350 mg i en blanding af antidepressiv og stemningsregulerende. Det virker bare ikke helt som det skal. Det bliver til selvmordstanker og et besøg på psykiatrisk skadestue. Det er bare noget rigtig møg. Efterår/vinter 2009 får vi at vide, at på trods af, at alle behandlere anbefaler psykolog NU, og det er jo snart lang tid siden, så kan jeg bare ikke få hjælp før jeg har været igennem en udredning i forhold til arbejdsmarkedet. Vi tror, det er løgn, men det er det ikke. Og jeg tager de 4 ugers udredning, hvor jeg bla. taler med en psykolog, som tilfældigvis siger, at jeg skal have psykologhjælp. Det får jeg så tilbudt, altså hvis jeg kan se mig selv efter ti behandlinger i et arbejdsrelateret fremadrettet perspektiv. Det kan jeg bestemt ikke love, hele mit forløb taget i betragtning. Så røg den mulighed for psykolog, for jeg kan ikke få det alene for helbredets skyld. Jeg søger førtidspension i stedet. Ingen førtidspension før optimal behandling Og der har jeg lige fået afslag. De skriver bl.a., at jeg skal tage kontakt til læge og psykiater og få iværksat en optimal behandling. (som om lægerne og jeg har valgt en ikke optimal behandling). Det er jo det, både de og jeg har prøvet på de sidste mange år snart. Desværre er det jo bare sådan, at den optimale behandling skulle have været medicin og intensiv psykologbehandling startet for 2 år siden, dengang vanskelighederne var udtalte men ikke kroniske. Dengang hvor det kunne være muligt at give mig nogle værktøjer til at håndtere de depressive perioder og de daglige vanskeligheder med en hjerne som driller. Og i øvrigt er min daglige medicin nu 500 mg. Jeg kan gå til lægen, hvis jeg er syg. Lægen skal gøre, hvad han kan, for at jeg kan blive rask. Lægen siger, du skal til psykolog og du skal have denne her recept på medicin med. Begge dele er meget vigtige for dig. Jeg kan hente medicinen med tilskud fra lægen og så stopper den lige der, for jeg har ikke 3600 kr/md til en intensiv behandling, og det tror jeg, der er mange andre som heller ikke har. Selvfølgelig skal der da være en økonomisk mulighed for at alle kan få psykologbehandling. Dit sind siger jo ikke til dig, hov nu er du ikke længere mellem 18 og 37 år, så du er hermed fritaget for psykiske vanskeligheder, så gå du blot rask ud i verden. Næh, det er ikke det, der sker. Der sker det, som der også er sket med mig, at sygdommen får lov at tage mere og mere fat i dit sind, og en dag kan du ikke få den ud igen, for den behandling som skulle have hjulpet dig med det, den kan du ikke få, for du er for gammel. Hvis nu For mig føles det rigtig trist at tænke på, at måske måske havde det gjort en forskel, hvis systemet var indrettet sådan, at alle havde mulighed for psykologbehandling, og dermed også mig. Det ville have gjort den kæmpe forskel, at jeg ikke ville sidde tilbage og tænke hvis nu og tænk nu, om jeg kunne have skånet min familie for en masse bekymringer og sorger. Tænk nu, hvis tilskud til psykologbehandling havde gjort, at jeg havde et smilende liv i dag. Og tænk, hvad det også kunne gøre for mange andre. Jeg siger ikke, at det er sådan, men hvis man nu tænkte sig, at mange flere mennesker havde mulighed for tilskud og dermed råd til at få en påkrævet psykologbehandling, ville der så være flere, som kom tilbage på arbejdsmarkedet, ville listen af ansøgninger til førtidspension blive kortere, fordi psykologen kunne give redskaber, som gav chancen for at komme tilbage til et skal vi kalde det glædes liv? Jeg ved det ikke, men mit eget forløb taget i betragtning, så tror jeg faktisk slet ikke det er så urealistisk. Depressions Tidende Nr. 2/2010 9

10 Opslagstavlen Herning Gruppen optager meget gerne nye medlemmer Ny adresse: Ring meget gerne til Gitte Daater på inden du Aalborg Få luft Vi er en gruppe i Aalborg som søger ligesindede. Vi mødes onsdage i lige uger Vi tilbyder kaffe og en god snak. Se kontaktinfo på side 19 som ny kommer til mødet. Se yderligere informationer på s. 19. Odense Lokalgrupper under oprettelse (i gå-afstand fra tog og busser): Pårørendegruppe for forældre, kontaktperson Susan Christensen, tlf , eller Karen Margrete Nielsen Vi vil gerne oprette nye grupper fx for: Unge depressionsramte, ca år, Alle aldre, depressionsramte, pårørende, kæreste/ægtefælle, Bipolare Er du interesseret? Kontakt Karen Margrete. Odense Depression hos forskellige aldersgrupper. v. psykolog Lisbeth Jørgensen, Århus. Er der forskel på symptomer og behandling hos f.eks. en pige på 16 og en mand på 65? Tid: man. d. 13. sep. kl Sted: Bolbro brugerhus, Stadionvej 50 Tilmelding og betaling: Paarup Aftenskole, tlf.: , mail: (tilmelding anbefales). Årets redningsplanke For fjerde gang uddeler DepressionsForeningen Årets Redningsplanke. Prisen uddeles som en anerkendelse af et menneske, der har gjort en helt særlig indsats for et eller flere af DepressionsForeningens medlemmer. Prisen signalerer, hvor vigtigt det er, at der er nogen, som kan og vil træde til for at støtte og hjælpe, når depressionssygdommen rammer og invaliderer et menneske. Hvem synes du fortjener DepressionsForeningens Redningsplanke? Skriv til DepressionsForeningen og fortæl hvorfor lige netop dette menneske bør modtage Depressionsforeningens Redningsplanke. Det kan være et menneske tæt på dig, en behandler eller måske en offentlig person, som i det seneste år har hjulpet dig eller andre depressionsramte. Send din indstilling til /Depressionsforeningen, Vendersgade 22, 1363 København K. Brevet skal være foreningen i hænde senest d. 27. september Cafe Blom Holder åbent hele sommeren som sædvanlig mandag og onsdag kl Støt kampagnen psykologhjælp.nu Køb en kampagne t-shirt for 150 kr. i DepressionsForeningens webshop. 10 Depressions Tidende Nr. 1/2010

11 Psykiatritopmøde 2. oktober 2010 Vil du med som frivillig til dette spændende møde? Kontakt sekretariatet. Læs evt. mere på psykisksaarbar.dk Sommerferielukket Hillerød jubilæum Ungegruppe under oprettelse. Er du ung og har brug for et fristed er dette måske stedet for dig. Kontakt for nærmere information. Lis Silkeborg Tlf Mail: Løb for den gode sag Torsdag d. 2. september, løber årets DHLstafet af stablen. I DepressionsForeningen vil vi rigtig gerne vise, at der er gang i vores forening, så selvfølgelig stiller vi også op. Frivilligkursus på sekretariatet hele juli måned Bestyrelsen arbejder på højtryk for at skaffe midler til et frivilligkursus d August. Vil du løbe med? Stafetløbet foregår fra kl. 18 i Fælledparken i København. Hvert hold består af fem deltagere, der hver især løber en runde på 5km. Men allervigtigst er det, at hygge sig, heppe på løberne og møde andre medlemmer af DepressionsForeningen. Vil du med? Så tilmeld dig på eller tlf Mentorordning for unge med funktionsnedsættelser I forbindelse med projektet "Karrierevejledning af unge med funktionsnedsættelser" er Rådgivnings og støttecentret ved Aarhus Universitet ved at starte en mentorordning for unge med funktionsnedsættelser, som enten står over for at afslutte eller allerede har afsluttet en uddannelse og skal ud på arbejdsmarkedet. Funktionsnedsættelser forstås bredt og omfatter således også depressioner og bipolar lidelse. Rådgivnings- og støttecentret har derfor brug for personer, som er parate til at dele deres erfaringer og vil påtage sig opgaven som mentor for en elev eller studerende. Formålet med mentorordningen er at udnytte de stærke rollemodeller, som personer, der fx enten har depressioner eller bipolar lidelse, og som er i arbejde, kan være for disse unge. Mentorens opgave er ikke at få den unge i arbejde, men at være sparringspartner og rygstøtte for vedkommende. Mentorordningen foregår på frivillig basis, og alle mentorer bliver tilbudt et gratis introducerende kursus til mentoropgaven. Læs mere om mentorordningen på Rådgivnings- og støttecentrets hjemmeside under menupunktet Igangværende projekter i skærmens venstre side. Hvis du har spørgsmål, eller du har lyst til at blive mentor, kan du kontakte Lise Kallestrup på tlf eller på mail Depressions Tidende Nr. 1/

12 tema: Psykologordningen Sygesikringshenvisning til psykologisk behandling er vi i mål? Set med behandlerens øjne, har den nuværende psykologordning været til gavn for mange. som tillægsgevinst har henvisningsmuligheden også gjort det mindre tabuiseret, at være ramt af en depression. Til gengæld er vi endnu ikke i mål, når det gælder den ideelle behandling for alle. Af Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Center for Kognitiv Terapi og Supervision (Cektos) Nej, vi er ikke i mål. Der er stadig et godt stykke vej, før vi kan sige, at vi har en ideel ordning til udelt glæde for brugerne. Men vi er på vej. Der har jo i en del år været mulighed for tilskud til psykologbehandling efter henvisning fra egen læge først typisk i forbindelse med alvorlige kriser i livet. For et par år siden blev ordningen udvidet til også at gælde let til moderat depression. Men kun hvis man var mellem 18 og 37 år. En streg i regningen, men det var altså, hvad der var offentlige midler til, og man skønnede tilsyneladende at denne gruppe var særlig sårbar i forbindelse med tilknytning til arbejdsmarkedet. I det daglige er det naturligvis meget svært at forklare en årig, hvorfor vedkommende ikke er berettiget til tilskud, men det vil jo typisk være en opgave, den praktiserende læge må tage sig af. På sigt må der naturligvis arbejdes på at gøre ordningen tilgængelig for alle med en depressionsdiagnose. Ordningen har været til gavn for mange Men som behandler oplever jeg klart, at ordningen har været til gavn for mange, og også været med til at gøre det legitimt, at blive ramt af en depression. Normalt giver en sygesikringshenvisning kun ret til 12 konsultationer, men med depressioner gælder, at brugeren kan få yderligere en henvisning og altså have 24 sessioner, hvilket normalt vil være nok til at vise, om psykologisk behandling overhovedet har en effekt. Ventetid og kvalitet Der er andre problemer end aldersbegrænsningen, når vi ser fremad. De har at gøre med tilgængelighed altså hvor let er det, at finde en psykolog. Mange oplever lang ventetid. Så er der kvaliteten: Kan jeg være sikker på, at den behandling jeg får er i top? Endelig er der prisen. Brugeren skal selv betale en del af prisen ligesom når man går til tandlæge. 12 Depressions Tidende Nr. 2/2010

13 tema: Psykologordningen Det letteste er naturligvis at kræve gratis psykologbehandling til alle med en depressionsdiagnose. Men den økonomiske situation kan nok gøre det vanskeligt, at komme igennem med dette krav. Kognitiv Adfærdsterapi og Interpersonel Terapi. Om kvaliteten: En gruppe i Sundhedsstyrelsen gennemgik i 2007 de videnskabelige undersøgelser, der fandtes på området, og som levede op til de videnskabelige krav for påvisning af effekt af behandling. De viste kort fortalt, at Kognitiv Adfærdsterapi og Interpersonel Terapi kunne vise effekt i undersøgelserne overfor let til moderat depression. Der kan sagtens være andre terapier, der også har effekt, men det er ikke vist overbevisende endnu. Kognitiv Adfærdsterapi ses også at kunne forebygge depressive tilbagefald. Som følge heraf ville det være naturligt at kræve, at behandleren kan dokumentere færdigheder med en af de terapiretninger, der nævnes i Sundhedsstyrelsens oversigt. Men det vil gøre tilgængeligheden mindre, fordi der simpelthen ikke endnu er rigtig mange psykologer, der mestrer en af disse retninger. Vi kan håbe det kommer, men det gør det nok kun, hvis f.eks. patientforeninger presser på. Ydernumre Omvendt kunne tilgængeligheden blive større, hvis man nedlagde det nuværende ydernummersystem, og gav tilladelse til at alle autoriserede psykologer kunne modtage sygesikringshenviste. Men det vil helt sikkert mindske kvaliteten, fordi mange psykologer ikke ville have de fornødne kvalifikationer, og prisen ville stige ligesom vi betaler mere hos tandlægen, end når vi går til læge. Brug sociale netværk, støttegrupper og selvhjælpsbøger Så der er masser af problemer, som det er vigtigt at DepressionsForeningen forholder sig til. Mit udgangspunkt vil være højest mulig kvalitet, lavest mulig pris og en rimelig tilgængelighed. Medfører kravet om høj kvalitet i behandling at man bruger såkaldt evidensbaseret behandling, som altså er videnskabeligt vist at have en effekt at ventetiden bliver for lang, så kunne vi måske udvikle andre tilbud til mennesker med let depression, fx sociale netværk og støttegrupper. Patientforeningerne kunne også der spille en vigtig rolle. Og mange med let depression, kan have rigtig godt udbytte af nogle af de gode selvhjælpsbøger, der findes på området. Interpersonel terapi Fokus på aktuelle livsomstændigheder og relationelle vanskeligheder. En af følgende: Sorg, interpersonel konflikt, problemskabende rolleforandring (fx skilmisse) eller manglende interpersonelle færdigheder, sættes i forbindelse med aktuelle depressive symptomer. Målet er, at reducere de depressive symptomer, ved at øge patientens evner til at håndtere det interpersonelle problemområde. Der arbejdes også med, at mindske tilbagefald ved at kortlægge fremtidige risikosituationer. Kognitiv adfærdsterapi Fokus på identifikation og modifikation af urealistiske negative tanker. Tanker har indflydelse på følelser og adfærd, og med fokus på destruktive tanker og handlemønstre kan disse, igennem kognitiv adfærdsterapi, erstattes med mindre destruktive tanker og handlemønstre. Også her arbejdes der med forebyggelse af tilbagefald ved at arbejde med kortlægning af fremtidige risikosituationer. Ydernumre Et nummer psykologen får tildelt som yder for den offentlige sygesikring. En henvisning til psykologbehandling med tilskud skal således foregå ved en psykolog med ydernummer. Depressions Tidende Nr. 2/

14 Landet rundt siden sidst Silkeborg Lokalgruppe deltager ved PsykInfo foredrag om Borderline Af Leif Svaneborg, Silkeborg lokalgruppe Vi fik som mange gange tidligere invitation fra PsykInfo, Region Midtjylland, til at deltage med en stand ved et foredrag i Kjellerup, om behandling af borderlinepatienter. Foredraget var godt besøgt. Omkring 60 ramte og pårørende hørte det veltilrettelagte foredrag. Borderlinepatienter samt deres pårørende rammes også ofte af depressioner, så vores tilstedeværelse synes at være berettiget. Vi havde da også god kontakt med mange af de fremmødte. Generalforsamling 2010 Af Karen Margrete Nielsen, Formand DepressionsForeningen Depressionsforeningen bestyrelse 2010 Igen i år kom der pænt mange, og flere var rejst rigtig langt for at deltage. Dette viser, at vi er en levende landsforening. Et andet tegn på vores livskraft var de mange kandidater, der var til såvel de fire bestyrelsesposter der var på valg, samt de fire suppleantposter. Otte poster er mange, alligevel var der mange flere, der gerne ville yde en ekstra indsats med bestyrelsesar- bejde. Til bestyrelsen blev Eva Ahnoff fra Frederiksberg genvalgt. Nyvalgt blev Dorte Høy-Caspersen, Lyngby, Carsten Mathiasen, Bjerringbro og Mads Skov, Skodsborg. Suppleanter blev Hanne Tranberg, Århus, genvalg, derudover Mette Rossen, Varde, Troels Kjær, København og Susan Andersen, Hillerød. Ved konstitueringen blev Hanne Boll Overgaard ny næstformand, Eva Ahnoff ny kasserer og jeg selv genvalgt som formand. I det kommende år vil vi bl.a. arbejde med fundraising og frivillighedspolitik. Derfor ser bestyrelsen også nu på alle muligheder for at gennemføre frivillighedskurset i august, som oprindeligt planlagt. Bestyrelsen vil fortsat gerne have mere dialog med jer medlemmer, og hører gerne jeres forslag til initiativer i foreningen. Vi skylder en stor tak til speciallæge Jesper Karle, der holdt et inspirerende og spændende foredrag, der gav lyst til at vide mere om helhedsorienteret behandling. 14 Depressions Tidende Nr. 2/2010

15 Nyt fra ODA Psykologhjælp.nu OCD, Depressions- og Angstforeningernes Fællesorganisation ODA har startet en større Med små skridt i Hillerød Af Lis Silkeborg, Hillerød lokalgruppe Hillerød Lokalgruppe havde besøg af Inge Madsen, forfatter til Med små skridt. I samarbejde med Frivilligcenter Hillerød, som stod for pressemeddelelser og lån af lokale, fik vi Inge til at komme og holde foredrag. Inge Madsen besidder en meget stor viden om depression, samt det medicinske, og kom med bud på, hvad vi selv kan gøre for at komme videre. Inge Madsen holdt et både indsigtsfuldt og inspirerende foredrag og der var livlig debat og en masse spørgsmål fra alle de fremmødte. Vi var omkring 40 personer, så god reklame for foreningen. Jeg aftalte med Inge, at hvis andre lokalgrupper ønsker at høre hendes foredrag, er det bare at henvende sig. DepressionsForeningen har både Inges mailadresse og tlf.nr. underskriftsindsamling for lige adgang til psykologhjælp. Alder, diagnose og ikke mindst pengepung skal ikke afgøre, om du kan få den bedste behandling. Du kan støtte med en underskrift på hjemmesiden Din underskrift vil hjælpe til, at danskere med psykiske lidelser får fri og lige adgang til behandling af deres sygdom På hjemmesiden psykologhjælp.nu kan du møde kendte ambassadører som fx Poul Nyrup Rasmussen og skuespiller Henning Jensen. Derudover kan du læse mere om kampagnen, fortælle din historie og bestille den flotte psykologhjælp.nu- t-shirt til kun 150 kr. inkl. porto. ODA i 24-timers protestaktion på Langelinie. Som et led i kampagnen for lige adgang til psykologhjælp lavede ODA en aktion på Langelinie i København den maj. Her slog ODAs alternative havfrue lejr i hele 24 timer. Se billeder fra døgnet på Ny vært i Café Blom ODAs værested på Nørrebro i København har fået ny vært og projektleder. Tine Ellitsgaard Gottschau vil fremover tage imod gæster i cafeen. Tine er 25år og psykologistuderende. Kom forbi Café Blom og hils på Tine og nyd en kop kaffe i hyggelige og rolige omgivelser. Café Blom holder åbent mandag og onsdag kl Du finder cafeen på Julius Bloms Gade 17, Kld., 2200 Kbh N. Psykisk sårbarhed i et økonomisk perspektiv Lige nu er forårets økonomiforhandlinger i fuld gang om fordelingen af næste års budgetter mellem landets regioner, kommuner og regeringen. ODA deltog sammen med de øvrige organisationer i Det Sociale Netværk i en halvdagskonference for beslutningstagere på Christiansborg den 1.juni. Det Sociale Netværk sætter indsatsen over for psykisk sårbare og behovet for ressourcer på dagsordenen. Depressions Tidende Nr. 2/

16 debat En stolt borger og et yd Jeg har tænkt igen og igen på Kafkas bog Processen i forbindelse med den behandling, jeg har fået af min bopælskommune, og ofte hører jeg andre beskrive det offentlige system som absurd og som kafkask. Men det, som for mig virkelig kendetegner Processen, er beskrivelsen af ydmygelsens væsen. Joseph K. nægter at ydmyge sig under systemet, og det bliver hans dødsdom. Anne Katrine Hummelgaard, cand.mag. i dansk og teatervidenskab Der er en fantastisk scene i bogen, en lille mand hr. Block holder til i pigeværelset i sagførerens hus, hvor han af denne har fået besked på at studere sin sag nat og dag. Endelig får han foretræde for sin advokat, men det er ikke for sin egen skyld, at han er blevet kaldt til sagførerens sengeleje. Hele scenen tjener som en advarsel til Josef K, der ikke er tilstrækkeligt respektfuld over for advokaten. Modvilligt bliver Josef K. vidne til det pinlige optrin. Block knæler for sagføreren, kysser hans hånd og ydmyger sig selv på stort set alle tænkelige måder, og Joseph K. forarges og frastødes. Præcis den følelse fik jeg, da jeg var i arbejdsprøvning. Jeg fik at vide af min fagforening, at jeg ingen rettigheder havde, arbejdspladsen kunne med andre ord sætte mig til hvad som helst, skurre gulve og skrubbe toiletter på trods af min lange universitetsuddannelse, jeg måtte ikke holde ferie med min familie hele det år, hvor jeg var sygemeldt - alle rettigheder, som andre borgere i Danmark har, var for mit vedkommende ikke-eksisterende. Jeg havde fået en sygdom og en dom, den dom man får, hvis man har en psykisk sygdom eller psykiske problemer. Denne dom satte spørgsmålstegn ved hele min person og alle de kompetencer, jeg måtte have. I "Aftalen om ulønnet virksomhedspraktik" stod: "udvikle og/eller afklare den sygemeldtes faglige, sproglige og personlige kompetencer", det var en standardformulering, som de nok brugte i forbindelse med alle borgere, der skulle i arbejdsprøvning, og dermed slap de vel for unødigt ekstraarbejde, men for mig og arbejdsstedet fik det konsekvenser. Jeg følte, at de ligeså godt kunne have skrevet, at jeg var kriminel. Følte mig problematiseret Jeg følte mig ydmyget og problematiseret allerede inden, at jeg var startet på min arbejdsplads. På trods af, at jeg sagtens kan formulere mig både skriftligt og mundtligt, begyndte jeg nu selv at tvivle på dette. Kimen til den lave selvtillid var således sået. Jeg er måske nok for stolt og egoistisk, ligesom Josef K., men jeg vil ikke finde mig i at blive dømt til samfundstjeneste, når det værste, jeg har gjort i mit liv, er at køre over for rødt lys på min cykel! I stedet for at hjælpe mig blev systemet min værste fjende, og jeg var meget tæt på at blive syg igen. Meget hurtigt fattede jeg, at det ikke var mine behov, det handlede om, men systemets. Jeg fortalte personen, der skulle sætte arbejdsprøvningen i stand og sådan set skulle være min kontaktperson og beskytter, at jeg havde det svært med konflikter, det lakoniske svar var: "Der er konflikter på alle arbejdspladser." Jeg tænkte på, om det virkelig kunne være rigtigt, at en person med så lidt empati kunne sidde i sådan et job. Der burde have siddet en person med psykologiske og/ eller pædagogiske kompetencer. Det, jeg mente, var naturligvis, at jeg havde problemer med konflikter, hvis de ikke blev tacklet på en god måde, hvis de lå og ulmede under det hele og aldrig blev løst, hvis man ikke talte pænt til hinanden og bagtalte hinanden etc. (hvilket var præcist den måde det foregik på ude på min arbejdsplads). Men jeg opgav al videre samtale med personen. At hjælpe er ikke at være herskesyg Endnu mere rystet blev jeg, da vedkommende, under det opfølgningsmøde vi havde ude på min arbejdsplads, foreslog, at vi skulle sætte os i cafeen. Hér forestillede hun sig, at jeg skulle kunne tale åbent om alle de ting, jeg havde det svært med på min arbejdsplads, mens de personer, jeg talte om, kunne høre hvert eneste ord af vores samtale. Vedkommende havde måske kunnet profitere af et kursus i "Den svære samtale" - det kursus tror jeg, at alle i kommunen ville kunne bruge til noget. Søren Kierkegaard skriver: "Men al sand Hjælpen begynder med en ydmygelse; Hjælperen må først ydmyge sig under Den, han vil hjælpe og herved forstå, at det at hjælpe ikke er at være den Herskesygeste, men den Tålmodigste - at det at hjælpe er Villighed til indtil videre at finde sig i at have uret, og i ikke at forstå, hvad den Anden forstår."hermed forestiller jeg mig naturligvis ikke, at det er borgeren, der skal ydmyge sig og hjælpe 16 Depressions Tidende Nr. 2/2010

17 debat mygt offentligt system systemet, sådan som det er i dag, hvor man skal sætte sig ind i en masse indviklede og ofte fuldstændig tåbelige regler. Men systemet, der skal ydmyge sig under borgeren og som første præmis forsøge at forstå, hvad borgeren gerne vil have hjælp til og dernæst forsøge at forstå, hvordan borgeren ønsker at modtage denne hjælp - for til sidst rent faktisk at være i stand til at yde denne sande hjælp. Det ville være det modsatte af Processen, og det ville kunne kaldes service. boganmeldelse Introduktion til ACT Af Susan Møller Rasmussen og Ole Taggaard Nielsen Med denne bog har Susanne Rasmussen og Ole Taggaard Nielsen kastet sig ud i at forklare principperne for ACT, så alle kan være med. Og det er bestemt lykkes. Bogens to forfattere, der selv er uddannede professionelle behandlere, er meget begejstrede for metoden og det mærkes, når man læser bogen. Anmeldt af Susan Andersen Lær at rumme ubehaget ACT eller Acceptance and Commitment Therapy, er den 3. bølge kognitiv terapi og stammer, som så meget andet, fra USA. Men denne teori gør op med tidligere teorier, som typisk handler om at fjerne ubehag, forandre, kontrollere og styre sindet. ACT peger på de muligheder, der findes i at nærme sig det, som vi prøver at undgå, kontrollere og flygte fra. Da ACT er en meget aktiv terapi, er bl.a. mindfullness en vigtig del af denne. Vi kan altså lære, at acceptere det ubehag, der ikke kan ændres og/eller kontrolleres, vi kan lære at rumme ubehaget, uden at det udvikler sig til en egentlig lidelse og vi kan vælge i stedet, at rette vores opmærksomhed mod at skabe en tilværelse baseret på vores personlige værdier. Vi lærer kort sagt, at være psykologisk fleksible og dermed styrkes vi væsentligt. Brugbart og forløsende Man arbejder i ACT med 6 kerneprocesser ; Accept, Bevidst nærvær, Defusion, Selvet som kontekst, Værdier og Engageret handling. Disse processer bliver nøje gennemgået og forklaret i bogen. Bogen er skrevet i et let forståeligt sprog og krydret med rigtigt mange gode eksempler, som underbygger teorien. Gennem 14 korte afsnit tager forfatterne os en tur ind i nye tankemetoder, som både er spændende og også meget udfordrende. Det hele sættes sammen i bogens sidste afsnit og efterlader denne læser med en følelse af, at det her er brugbart, spændende og forløsende. Det er en anderledes tilgang til samtaleterapi, end de fleste har været vant til tidligere. Så i starten kan man godt føle sig lidt forvirret, som altid når ens begrebsverden bliver udfordret. Men som sagt det er værd at læse hele bogen, som jeg kun kan give min bedste anbefaling. Susan Møller Rasmussen og Ole Taggaard Nielsen; Introduktion til ACT, en brugsbog til klienten, Dansk psykologisk forlag, 126 sider, kr. 198,00. Kan vist købes billigere på nettet (tjek Depressions Tidende Nr. 2/

18 Til næste gang... Psykologhjælp.nu lige nu! alle de hundredetusinder af mennesker, der som følge af deres sygdom mister deres arbejde, belaster samfundsøkonomien i form af udgifter til sygedagpenge, kontanthjælp og førtidspension. Op mod 50 mia. om året løber disse udgifter op i. Så er det da smartere at bruge nogle flere penge på at gøre folk raske end at betale dem for, at de bliver parkeret udenfor fællesskab og arbejdsmarked. Af Kasper Tingkær, Redaktør denne artikel tager redaktøren den politiske I temperatur på forhandlingerne om en udvidelse af psykologordningen. Endvidere præsenterer han emnet for det næste nummer, hvor der er fokus på medlemmernes meget forskellige måder at holde sygdommen fra livet. Løfter på Christiansborg Jeg kan love jer så meget, at jeg tager en udvidelse af psykologordningen med til forhandlingsbordet, således svarede formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, på ODAs og det samlede Sociale Netværks krav om lige adgang til psykologhjælp. Løftet blev afgivet på en konference arrangeret af Det sociale Netværk på Christiansborg. Og det virkede bestemt, som om ODA i Danske Regioner har en oprigtig allieret i kampen for psykologbehandling. Desværre var Hansens modpart i økonomiforhandlingerne Bertel Haarder og Claus Hjort Frederiksen ikke til stede på konferencen. Vi kender derfor ikke deres holdning til at få udvidet psykologordningen, men med den seneste tids polemik omkring regeringens genopretningspolitik, kunne man godt frygte, at en udvidelse ikke ligger lige for. Det kan betale sig Argumentet er, at der ikke er penge til det. Til det kan vi kun svare: Er der råd til at lade være?. For Hjælp os med at gøre drøm til virkelighed I DepressionsForeningen og i ODA fortsætter vi kampen. Også selv om det ikke lykkes denne gang. Vi vil insistere på, at politikerne - også dem i toppen skal prioritere området. Inden for det næste år til halvandet får vi et folketingsvalg. Og et udspil fra os kunne være, at det koster stemmer, hvis ikke partierne vil prioritere mennesker med psykiske sygdomme. Prioritere øget adgang til psykologhjælp. Men skal vi troværdigt kunne true politikerne, kræver det, at vi kan signalere fællesskab, og vise at vi er mange, der står bag. Hjælp os derfor med at skaffe underskrifter til kampagnen psykologhjælp.nu. Gå ind på hjemmesiden og skriv under, få din familie og venner til at gøre det samme. Eller bed os sende dig et underskriftsbladet, som du kan gå ud med på gader og stræder. Flere af kampagnens kendte ambassadører er allerede i gang. Til næste gang hvad hjælper dig gennem depressionen. Efter et par numre med fokus på det kommunale system og på mangelfulde behandlingsmuligheder, vil vi i det næste nummer sætte fokus på de mange positive erfaringer, vi ved findes ude hos jer medlemmer. Vi hører jævnligt fra medlemmer, der fortæller at yoga, ridning, kunstmaling, løb, meditation, madlavning, digte, havearbejde samt et væld at andre aktiviteter har været med til at hjælpe den enkelte igennem den svære tid. Vi håber derfor på, at I vil skrive en lille artikel om, hvad der har hjulpet jer. Målet at vi kan inspirere hinanden til nye måder at komme gennem sygdommen. 18 Depressions Tidende Nr. 2/2010

19 Lokalgrupper i DepressionsForeningen Hvis du vil oprette en ny lokalgruppe, så kontakt DepressionsForeningens sekretariat: tlf eller Medlemmer er velkomne, også i grupper uden for ens lokalområde. Tilmelding er ikke nødvendig. Men det er praktisk, hvis du lige tjekker mødet hos kontaktpersonen. Lokalgruppe Sted Mødedag Tidspunkt Kontaktperson Cafe Blom Julius Bloms Gade 17, 2200 Kbh.N Mandag + onsdag Leder: Marianne Petersen, Sekretariatet; Frederiksberg Medborgerhuset, Danasvej 30 B Onsdag i lige uger Mathias Prægel (mobil ) Medborgerhuset, Danasvej 30 B, lokale 3. Bipolargruppen, København Kontakt Eva for møder i ca Eva Ahnoff; Kontakt Eva via mail, hvis du har lyst juli + august til at være med i gruppen. Pårørendegruppe Kbh Vendersgade 22, kld. København K Ishøj Vejlebrovej 105 st, Ishøj Torsdag i lige uger Lyngby Frivilligscentret, Rustenborgvej 2 A,st OBS: snart nye lokaler, kontakt Dorte Onsdag i ULIGE uger Alfred Munck; Anne Marie Hansen; Majken Tvarnø Bente L. O. Fehler: / , Dorte Høy-Caspersen; Jan Wohlfahrt, tlf Roskilde Psyk-Info, Kornerups Vænge 9 st. tv Roskilde Musse Rindal, tlf , Hillerød Lis Silkeborg, / Frivilligcenter Hillerød, Hver torsdag Fredensvej 12C Susan Andersen Køge Den gule Dør, Sygehusvej 25 B Onsdag i ulige uger Troels Borelli Ann Holm: Næstved Futura FrivilligCenter Næstved, Farimagvej 22, 4700 Næstved. Mandag i ulige uger Lene Stage tlf Maribo Maribo gl. Sygehus Onsdage i ulige uger Mai Britt Elmbak Per Kibsgaard Sørensen Odense, Unge Frivilligcenter&selvhjælp, Odense Jens Benzonsgade 54 B Under genoprettelse Kontakt Karen Margrete Karen Margrete Nielsen Odense, bipolar Frivilligcenter&selvhjælp, Odense, Jens Benzonsgade 54 B 1. onsdag i måneden Betina på Svendborg Gl. Skårupvej 3, Svendborg Mandag i lige uger Claus Christensen / ; Standby mht. faste møder. Altid Kontakt Claus først. mulighed for en snak med Claus Svendborg Pårørende Gl. Skårupvej 3, Svendborg Tirsdag i lige uger. Annette Christensen Standby mht. faste møder. Altid Kontakt Annette først / mulighed for en snak med Annette Esbjerg Vindrosen, Tegværksgade 1, Hør nærmere hos 6700 Esbjerg kontaktpersonen Esbjerg/Varde pårørende Væksthuset, Storegade, Varde Kontakt Ingelise Rossen, tlf.: Leif Svaneborg, , Silkeborg Frivillig Center Silkeborg, Steen Frederiksen, , Mandag i lige uger Østergade 9, 1.sal Bettina Søgaard, , Vejle Netværkshuset, Staldgårdsgade 10 c Onsdag i lige uger Uni Hansen; tlf Herning Herning frivilligcenter, Fredensgade 14. Ring gerne til Gitte inden du Torsdag i lige uger Gitte Daater: , kommer første gang. Holstebro Frivillighedshuset, Nygade 22 Blå mødelokale, 1.sal Onsdag i ulige uger Anett Karit From/ Viborg De frivilliges hus, Vesterbrogade 1, Grethe og Hans Daugaard Onsdage i ulige uger Kl Viborg Århus Kontakt kontaktpersonen Mandag i lige uger Mathias Sørensen, tlf / , Dorthe Christoffersen, Århus Kontakt kontaktpersonen Torsdag i lige uger , John Dahlin Jette Lynge Jensen, Århus, forældre til voksne De9 s lokaler, Skovagervej 2, Risskov 2. mandag i måneden Kl Hanne Tranberg, bipolare (psykiatrisk hospital) Michael Glibstrup, , Århus, bipolar Kontakt kontaktpersonerne Torsdage i ulige uger Kl Camilla Victoria Marcinkowski, , Horsens Pause grundet manglende interesse Kontaktperson:Steen Kruuse, / ; Aalborg Depressions-Foreningen De frivilliges hus, Mølholmsvej 2, 9000 Aalborg Sekretariat, Vendersgade 22, Kld, 1363 Kbh. K Onsdage i lige uger tlf (9-16) Depressionslinien: (19-21) Alle hverdage Henriette Pedersen: Lone Pedersen: Vær opmærksom på, at der hele tiden kan ske ændringer ring til gruppens kontaktpersoner, hvis du er i tvivl.. Depressions Tidende Nr. 2/

20 Levende havfrue på Langelinie i kamp for psykologhjælp.nu Magasinpost UMM ID nr Turister og andre forbipasserende, der i pinsen gik tur på Langelinie, fik sig en noget anderledes oplevelse. Ude i vandet, hvor Den Lille Havfrue normalt har sin plads, sad der nu en spræl-levende havfrue. DepressionsForeningens paraplyorganisation - ODA vikarierede i et døgn for Den Lille Havfrue. Formålet var, at gøre opmærksom på en underskriftsindsamling organisationen har taget initiativ til, for at sikre lige adgang til psykologhjælp.nu. Lige adgang til psykologhjælp.nu ODA ønsker at få ændret den nuværende psykologordning, hvor kun depressionsramte mellem år har mulighed for tilskud til psykologhjælp. Depressionsramte uden for denne aldersgruppe og patienter med andre diagnoser som f.eks. angst og OCD kan endnu ikke få hjælp. Ifølge Marianne Ipsen, næstformand i ODA, er ordningen så diskriminerende, at det skriger til himlen. Vi lader jo ikke patienter med et brækket ben betale for deres gips, blot fordi de fylder 45. Hvorfor skal mennesker med en psykisk lidelse så diskrimineres på den måde?, siger hun. Eventyrstemning og alvor Mens nattemørket sænkede sig over Langelinie forsvandt de sidste turister og Den Lille Havfrue var overladt til sig selv. Symbolsk sad den lille Havfrue alene på en sten midt i mellem Regionernes Hus og Christiansborg, uden stemme. På den måde deler hun skæbne med flere hundrede tusinde danskere, der i dag ikke bliver hørt og som ikke kan få den anbefalede behandling af deres sygdom, fortæller ODA s formand Christian Nyholm Hen på formiddagen fik Den Lille Havfrue selskab af en masse frivillige, der samlede underskrifter og fortalte de forundrede forbipasserende hvordan det hele hang sammen. Både de indviklede regler for psykologhjælp og hvordan i alverden et let omskrevet eventyr om Den Lille Havfrue, hænger sammen med ønsket om mulighed for tilskud til psykologhjælp uanset diagnose og alder. Heldigvis blev Havfruen efter 24 timer hjulpet i land og fejret med digte, eventyroplæsning og balloner. Lad os håbe, at fortællingen om psykologhjælp også ender lykkeligt. Læs mere om kampagnen og skriv under på Konkurrence Havfrue-forvirret? Gæt hvor mange havfruer der i alt befinder s ig i bladet og vind den flotte psykologhjælp.nu kampagne t-shirt. Send os dit svar senest d. 30. juni kl. 12 Der er havfruer DepressionsForeningen Navn Vendersgade 22, kld Adresse 1363 København K T-shirt str (dame eller herremodel) BUREAU PLUS by ROUNBORG Afsender: DepressionsForeningen Vendersgade 22 kld København K (Henvendelse vedrørende adresseændring, medlemskab o.lign. bedes rettet til DepressionsForeningens kontor)

Lange ventelister gør depressionsramte mere syge

Lange ventelister gør depressionsramte mere syge Lange ventelister gør depressionsramte mere syge Af Daniel Christensen og Anton Lind Ventetiderne i den offentlige psykologordning er over otte uger på landsplan. Det skader de sygdomsramte, og det er

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

ODA er et administrativt og politisk samarbejde mellem OCD-foreningen, DepressionsForeningen og Angstforeningen.

ODA er et administrativt og politisk samarbejde mellem OCD-foreningen, DepressionsForeningen og Angstforeningen. Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 243 Offentligt Faktaark Fællesorganisationen ODA ODA er et administrativt og politisk samarbejde mellem OCD-foreningen, DepressionsForeningen og Angstforeningen.

Læs mere

Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression

Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression Fra 1. juli bliver det muligt for langt flere at få en henvisning til psykologbehandling

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Sundhedsforsikring DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Få en skræddersyet sundhedsforsikring til alle dine medarbejdere. Det giver tryghed og fordele for dig og dine ansatte. Ring

Læs mere

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave.

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave. Sandheden om stress Ifølge Lars Lautrup-Larsen 1. Udgave. Copyright 2013 by Lars Lautrup-Larsen Alle rettigheder forbeholdes. Indholdet af dette hæfte må ikke gengives helt eller delvist uden forfatterens

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE

[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE [Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE Kære læser Pjecen, du her sidder med, er lavet i samarbejde mellem Patienterstatningen og BEDRE PSYKIATRI Landsforeningen for pårørende. Vi er i stigende omfang blevet

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL SOCIALFAGLIGE MEDARBEJDERE

LUDOMANI TAL OM DET TIL SOCIALFAGLIGE MEDARBEJDERE LUDOMANI TAL OM DET TIL SOCIALFAGLIGE MEDARBEJDERE DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Du har mulighed for at hjælpe en borger med at erkende et misbrug og gøre noget ved det. Dermed kan du løfte en voldsom social

Læs mere

En dag er der ingenting tilbage

En dag er der ingenting tilbage For et halvt år siden fik Helle Johansen at vide, at hun lider af demenssygdommen Alzheimers. Den har ændret hende for altid, og hun kæmper stadig med at forene sig med tanken om, at sygdommen er uhelbredelig.

Læs mere

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst PsykInfo Odense ANGST Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst Program Velkomst og præsentation af aftenen Generelt om angst Den fysiologiske model af angst

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid for at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer oktober 2013

Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid for at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer oktober 2013 Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer oktober 2013 1 Ventetidsundersøgelse I oktober 2013 sendte Dansk Psykolog Foreningen en undersøgelse

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft Sundhedssikring giver virksomheden et ekstra løft Sundhedssikring i Topdanmark Vi er ikke bange for at kalde vores sundhedsforsikring for markedets bedste. Hos os er dag til dag-service, fleksibilitet

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING Helbredsforsikring DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING Få en skræddersyet helbredsforsikring til alle dine medarbejdere. Det giver tryghed og fordele for dig og dine ansatte. Ring

Læs mere

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen.

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Leder Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Den kommende tid er hverdagene på Egely præget af, at det er feriesæson. Det

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov

Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov videbech@dadlnet.dk www.videbech.com Søgaard HJ. Psykisk sygelighed hos langtidssygemeldte.

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 71 Svarprocent: 76% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Det er nogen

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Dag 1. 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød. 09:00 Kurset starter. 09:05 Formiddagen er en vekselvirkning mellem.

Dag 1. 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød. 09:00 Kurset starter. 09:05 Formiddagen er en vekselvirkning mellem. Dag 1 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød 09:00 Kurset starter Underviser: Thomas Middelboe, Klinikchef, ph.d., speciallæge i psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Center Gentofte

Læs mere

Mental sundhed i Danmark: Forekomst og omkostninger

Mental sundhed i Danmark: Forekomst og omkostninger Mental sundhed i Danmark: og omkostninger Resumé Angst og depression koster årligt samfundet 13,9 mia. kr. Angst er med årlige omkostninger på 9,6 mia. kr. den dyreste enkeltstående lidelse/sygdom i Danmark

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

LUDOM ANI TAL OM DET

LUDOM ANI TAL OM DET LUDOMANI TAL OM DET DERFOR ER FAGPERSONER SÅ VIGTIGE Ludomani kaldes ofte det skjulte misbrug. Det skyldes, at de fleste tegn på misbruget ikke er lette at se og nemt kan forveksles med andre problemer.

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 66 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 51% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Konflikter med kunder. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henrik og Lisbeth, hvor Henrik

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 3 - Biler, cykler og

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 3 - Biler, cykler og 1. Jeg kører sådan rimelig ofte Katrine: Skal du lave noget i weekenden? Birgitte: Ja, jeg skal faktisk til Fyn altså her den 14. Katrine: Ja. Hvordan kommer du derhen? Birgitte: Jeg skal køre i bil. Katrine:

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 76 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 58% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Alt ok De

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

MinVej.dk OM PROJEKTET

MinVej.dk OM PROJEKTET MinVej.dk OM PROJEKTET Scenen sættes... Projektets formål MinVej.dk er en brugerstyret platform med det primære formål at engagere psykisk sårbare og syge i egen sundhed. Kommunikationen er tilpasset brugerens

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET.

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Gennem dit arbejde får du viden om menneskers livsforhold og helbred. Du kan sætte fokus på

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

PRESSEOPRÅB. S.O.S. fra borgere i sygedagpengeland

PRESSEOPRÅB. S.O.S. fra borgere i sygedagpengeland S.O.S. fra borgere i sygedagpengeland PRESSEOPRÅB Sygemeldte borgere trædes under fode af kommunerne: Det er blevet sværere for sygemeldte borgere at få anstændig sagsbehandling i sygedagpengesystemet

Læs mere

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013 Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter

Læs mere

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015 undersøgelse i Aarhus kommune -2015 Den følgende rapport viser en oversigt over tilknyttede kommentarer fra pårørendeundersøgelsen 2015. 1. Kommentarer til tilfredshed med plejeboligen alt i alt? Stor

Læs mere

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan?

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan? Bilag E Transskribering af interview med Poul I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? Poul: Jeg tror jeg har været her i ét år nu. I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

PS Landsforenings generalforsamling 2009. "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann

PS Landsforenings generalforsamling 2009. At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser Psykolog Susanne Bargmann PS Landsforenings generalforsamling 2009 "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann 1 Forældre-perspektiv: Skyld - hvor er det jeg har fejlet som mor/far?

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE

LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Som fængsels personale kan du hjælpe mennesker med spilleproblemer. Der spilles meget i fængslerne, og det kan føre til ludomani og andre

Læs mere

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark.

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Lad være med at blande dig udenom - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Hvem er jeg? Psykolog, Ansat i Region Sjælland. Også uddannet sygeplejerske. Har ikke privat klinik såjeg skal

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende

Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende Information og inspiration til dig, der er tæt på psykisk sygdom Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SIND Landsforeningen

Læs mere

Indstillinger til. Patienternes Pris 2016 Psykiatrien

Indstillinger til. Patienternes Pris 2016 Psykiatrien Indstillinger til Patienternes Pris 2016 Psykiatrien Forord Region Nordjylland og Patientinddragelsesudvalget ønsker at få tilfredsheden frem. Derfor er Patienternes Pris stiftet. Indstillingerne fortæller

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere