Disposition for foredraget. Praktiske oplysninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Disposition for foredraget. Praktiske oplysninger"

Transkript

1 1

2 Tekst til Planche 1 (foregående side Tegningen viser den kække, ferme og flinke landsoldat, som både skulle tjene som soldat samtidig med, at han skulle passe sin fæstegård og udføre hoveriarbejde for godsejeren. Plakaten er trykt i Odense i 1774 på det kongelige priviligerede Adresse-Kontors trykkeri og blev solgt fra samme sted. Den er udformet som en hyldst til den tvangsudskrevne bondesoldats evner og tapperhed samt bondens glæde og stolthed over at skulle være bonde og soldat mod til gengæld at slippe for at betale folke- og familieskat. Bonden selv har næppe haft den samme opfattelse. Stavnsbåndet er fortsat ikke ophævet på dette tidspunkt, men senest udvidet fra det 4. til 40. år, og han skal stadigvæk trælle for godsejeren og risikere at blive tvangsudskrevet til de hvervede regimenter, hvis han ikke vil fæste en gård på de betingelser, som godsejeren har opstillet. Praktiske oplysninger Disposition for foredraget Hærens og søværnets historiske udvikling frem til Fra lægds- og sørulle til hærens og søværnets arkiver. Gennemgang af de vigtigste arkivalier i hærens og søværnets arkiver Besvarelse af spørgsmål. Afsluttende bemærkninger. Jeg kan kontaktes på: Mine bøger: Slægtsforskerens ABC. Slægtsforskning i lægdsruller, søruller og i hærens og søværnets arkiver. Slægtsforskning for børn, unge og deres forældre. Jean Baptiste Carpentier og den franske revolution. Bøgerne kan bestilles på Forlaget Grifos hjemmeside: hos netboghandlerne eller hos boghandleren. 2

3 Hærens og søværnets historiske udvikling : Bådsmænd, bartskærere, trompeterer udskrives fra købstæderne og lenene. 1550: Holmens faste stok (håndværkere, matroser, rugdrenge, spillemænd) samt underofficerer og officerer. Hvervede (geworbne) soldater til fods supplerer udskrevne landsoldater og hvervede gårdryttere i ridende regimenter. 1661: Rytteriet og infanteriet oprettes. 1684: Artilleriet oprettes. 1701: Forordning om Landmilitsen for bønderne og deres sønner. Søofficerer (søkadetter) uddannes fra : Forordning om søværnepligt for dem, som ernærer sig ved søfart og deres sønner i sølimitområderne inkl. købstæderne. De værnepligtige omfatter helbefarne, halvbefarne, søvante og usøvante samt skippere og styrmænd. De udskrives på session. 1712: Landkadetakademiet oprettes. 1730: Christian 6. ophæver forordningerne om landmilitsen og de nationale rytterregimenter. Hvervede ryttere antages i stedet. 1733: Landmilitsen genindføres. Stavnsbåndet indføres for bønderkarle under 36 år, som ikke må forlade godset, hvis godsejeren kan tilbyde dem tjeneste. Gælder for hele landet dog ikke Bornholm, som er fritaget for værnepligt. Det er godsejerne, som bestemmer, hvem der skal udskrives. Sessioner for årige afholdes hvert år straks efter Michaelis (29. september). 3 Tekst 1741: Stavnsbåndet udvides fra det 9. til 40. år. Hvis en soldat efter endt tjeneste som soldat ikke vil overtage en fæstegård på godsejerens betingelser, kan godsejeren udskrive ham til et hvervet regiment for 6. til 8. år undertiden op til 10 år. 1764: Stavnsbåndet udvides fra 4. til 40. år. 1788: Frd. af 20. juli 1788 om stavnsbåndets løsning indfører almindelig værnepligt for bondestanden. Der begyndes en afvikling af hvervningen af menige soldater til de hvervede regimenter. Over en periode 2-3 år foretages der en registrering af alle mænd på landet. 1802: Ordningen med nationale rekrutter ophører i Overførsel til Landeværnet efter 6 år ved linien og indtil det 45. år. Hvervningen af menige soldater ophører. 1808: Landeværnet tilknyttes bataljonerne som forstærkningsbataljoner (annekterede).tilbage til 8 år ved linien. 1849: Alm. værnepligt for næsten alle unge mænd født : Holmens faste stok afvikles over en årrække fra ca : Ordningen med amtspas ophører. 1867: Ordningen med stillingsmænd (stedfortrædere) ophører. 1861: Alle værnepligtige indskrives i lægdsrullen. Hel- og halvbefarende søfolk skal overføres fra lægdsrullen til sørullen. Herudover udskrives der fra lægdsrullen mandskab til tjeneste ved søværnet som marineinfanterister m.m. uden at være indskrevet i sørullen. 1912: Føring af selvstændige søruller ophører. Alle værnepligtige udskrives fremover fra lægdsrullen. De, som står i sørullen bliver tilbageført til landrullen for det samme lægd. 1919: De civile domstole overtager de militære straffesager.

4 Krige: : Danske hjælpetropper i den spanske arve følgekrig : Den store nordiske krig : Den polske arvefølgekrig. Mange af soldaterne vendte ikke hjem. I 1788 er Sverige i Krig med Rusland. På grund af den dansk-russiske traktat tvinges Danmark med i krigen. Den norske hær besejrer en svensk hær ved Kvistumbro. Mange nordmænd omkommer på grund af manglende forsyninger, men ellers beskedne tab på begge sider : Franske, spanske og nederlandske hjælpetropper i Danmark, mand. De spanske tropper gør oprør og bliver af englænderne hentet på Langeland. Den norske hær i kamp med svenskerne ved grænsen anført af prins Christian August, som senere bliver valgt som svensk kronprins, men dør kort tid efter. I stedet bliver den franske marskal Bernadotte valgt : Det 1. auxilliærkorps (hjælpekorps). Korpset (ca mand) deltager i krigen på Napoleons side mod de allierede, men især mod den svenske kronprins Bernadotte, som har krævet at få Norge overdraget. Den 14. januar 1814 bliver korpset opløst som led i fredsaftalen. Russiske soldater befinder sig på dansk grund for at sikre, at Danmark overgiver Norge til Sverige i henhold til fredsaftalen. De danske deltagere får i mulighed for at ansøge om Sct. Helena medaljen. Krige : Det 2. auxilliærkorps, mand dannes for under Bernadottes ledelse at kæmpe mod Napoleon. Bliver trukket tilbage, da den svenske kronprins Bernadotte truer at besætte Jylland på grund af Norges selvstændighedskamp anført af prins Christian Frederich af Augustenborg, som er blevet ud nævnt til norsk statsholder af Frederik 6. Svenske tropper marcherer ind i Norge. Korpset nedlægges den 30. maj De russiske tropper trækkes tilbage Det 3. auxilliærkorps, mand marcherer til Frankrig, som en del af de allieredes besættelseshær. Vender tilbage til Danmark i : Treårskrigen i Slesvig. 1864: Den 2. slesvigske krig, hvor vi mister Holsten, Slesvig og Lauenborg samt en del af Sønderjylland. Oprør i Slesvig mod kongeloven m.m. 4

5 Landmilitsen og rytteriet fra Nationale soldater ( ) Eksercits på øvelsespladser i lokalområdet på udvalgte søn- og helligdage. Kompagniøvelser 4 gange om året. Senere også en årlig bataljons- eller regimentsøvelse afhængig af landets tilstand politisk og økonomisk. Udskrevne, nationale infanteriregimenter Østersjællandske Infanteriregiment. Vestersjællandske Infanteriregiment. Fynske Infanteriregiment. Aarhuske Infanteriregiment. Aalborgske Infanteriregiment. Riberske Infanteriregiment. Viborgske Infanteriregiment. Udskrevne nationale rytterregimenter fra Sjællandske nationale rytterregimenter. Fynske Nationale Rytterregiment. 4 Jydske nationale rytterregimenter. Fra udskrives rytterne fra ryttergodserne: København, Frederiksborg, Tryggevælde, Kronborg, Antvorskov, Vordingborg, Falster, Lolland (og en del af Falster), Fyn, Dronningborg, Skanderborg og Koldinghus. I 1730 nedlægger Christian VI ( ) landmilitsen og stopper udskrivningen af ryttere fra rytterdistrikterne. Fra 1730 og frem til ca udgøres rytterregimenterne udelukkende af hvervede ryttere. 5 Udskrivningen genoptages i 1733, hvor følgende regimenter oprettes: Fyenske Nationale Infanteriregiment ( ) Deles i Fynske Bataljon Ophæves i Nørre Jyske Nationale Infanteriregiment ( ) Deles i Nørre Jyske Bataljon Ophæves i Søndre Jyske Nationale Infanteriregiment ( ) Deles i Søndre Jyske Bataljon Ophæves i Sjællandske Nationale Infanteriregiment ( ) Deles i Sjællandske Bataljon Ophæves i Slesvigske Nationale Infanteriregiment ( ) Ophæves i Slesvig-Holstenske Nationale Infanteriregiment ( ) Ophæves i Oldenborgske Nationale Infanteriregiment ( ) Ændres i 1763 til Oldenborgske Bataljon, ophæves i Sjællandske nationale Bataljon ( ). 1. Fynske Nationale Bataljon ( ). Fra 1774 indgår de udskrevne værnepligtige i de hvervede regimenter. Landrekrutter Der blev også udskrevet landrekrutter (blev også kaldt nationalle rekrutter) til fast tjeneste ved regimenterne fra , Selv om de var udskrevne værnepligtige, blev de betragtet som hvervede. De modtog 20 rdl. i håndpenge og havde fortrinsret til at frimandstjenesten (dvs. søge arbejde, når der ikke var brug for deres tjeneste ved regimentet).

6 Omfatter dem, er ernærede sig ved søfart og deres sønner og som boede i et sølimit, som lå som en bræmme langs alle landets kyster, købstæderne, øerne og fjorde. Hvor befarne, de pågældende var, havde betydning for aflønningen: En helbefaren 5 rdl. pr. måned. En halvbefaren 3 1/2 rdl. pr. måned. En søvant 2 1/2 rdl. pr. måned. Iflg. forordning fra 1705: En person, som vil passere for helbefaren bør billig kunne svare til følgende poster nemlig, at forstå sit kompas og deudi springe frem og tilbage. Dernæst vide at stå til rors og styre vel, såvel udi hårdt som magsvejr. Forstå sig at gøre rede, hvorledes alt tovværket indskæres, hvoerledes tovene skal opskydes og belægges, hvorledes sejlene skal anslages og igen rebes. Vide at splejdse, knobe og kende såvel det stående som løbende redskab samt fire strenge tove, og hvorledes varpningen det ene kabeltov skal surres på det andet. Vide at gøre alle slag steg samt være vel beløben udi alle slags skibsredskab. En halvbefaren bør i vore tanker på det mindste vide, hvor mange streger er kompas har og kende stregerne, desuden at kende alt løbende redskab, omendskønt han ikke forstår sig på, hvorledes det skal indskæres. Denæst have nogenlunde med at gå højbådsmanden til hånde udi spedsen og knobben, så han derpå kan vide at gære forskel, såvel som kunne indtage og beslå små sejl. For søvant kan regnes den, som har faret med de små jægter og eller ved at omgås og sejle med en jolle samt ro i hult vand, fiske på havet og udffare på stor fiskeri, og tragter med tiden at vorde befaren og ved søen sig at ernære. Søindrullering fra Iflg. forordningen fra 1770 skulle de indrullerede inddeles i fire klasser afhængig af deres befarenhed: 1. Helbefarne: seks års erfaring som sømand. 2. Halvbefarne: fire års erfaring som sømand. 3. Søvante: to års erfaring som sømand (udgik i 1861). 4. Usøvante: mindre en to års erfaring som sømand (udgik i 1861). I forordningen fra 1861 om søindrulleringen: 1. Helbefaren: hvis han havde sejlet i 36 måneder og i denne tid havde gjort fire togter enten øst for linjen Kalmar-Rügenwalde eller vest for linjen Kap Lindenæs-Texel. 2. Halvbefaren, hvis han havde sejlet som sømand i mindst 18 måneder og i denne tid havde gjort to togter enten øst for linjen Kalmar-Rügenwalde eller vest for linjen Kap Lindenæs- Texel. Betegnelsen halv- og helbefaren måtte ikke gives til nogen, som ikke var fyldt 18 år. Alle værnepligtige skulle indskrives i lægdsrullen. Kun befarne skulle overføres fra lægdsrullen til sørullen. Iflg. værnepligtsloven af 1912: Betegnelsen»befaren«skulle gives den værnepligtige, der i 18 mdr. havde været i fart som sømand og i den tid gjort to rejser fra havne, der var beliggende vest for en linje fra Texel til Kap Lindenæs eller øst for en linie fra Rügenwalde til Kalmar. Føringen af selvstændige søruller ophører i De, som står i sørullen, overflyttes til samme lægd i lægdsrullen.

7 Udskrivningsdistrikter Sjællandske Nationale Fodregiment ( ) Mandskabet blev udskrevet fra Lolland, Falster og hele Sjælland med undtagelse af den vestlige del med samlingspladser i Esrom, Vordingborg og Ringsted) og med øvelsesplads i Ringsted. Fynske Nationale Regiment, ( ) Blev udskrevet fra Fyns Stift og det vestlige Sjælland. Regimentets samlingsplads var Odense. På bataljonsniveau i Odense, Nyborg og Kalundborg. Nørrejyske Nationale Regiment ( ) Mandskabet blev udskrevet fra Aalborg og Viborg Stifter. Regimentets samlingsplads var Hobro. På bataljonsniveau Hobro, Aalborg og Viborg. Sønderjyske Nationale Regiment til fods ( ) Mandskabet blev udskrevet fra Aarhus og Ribe Stifter. Regimentets samlingsplads: Vejle. På bataljonsniveau: Vejle, Aarhus og Ribe. Slesvigske Nationale Regiment til fods ( ) Udskrivningsområde: Nordslesvig, Als, Ærø og Femern. Regimentets samlingsplads: Flensborg. Slesvig-Holstenske Nationale Regiment ( ) Udskrivningsområde: Sydslesvig og Holsten. Regimentets samlingsplads: Preetz. De nationale regimenter blev i indlemmet i de hvervede regimenter. 7

8 Udskrivningsarkivalier frem til ca (På landsarkiverne) Land- og krigskommisærernes arkiver Korrespondanceprotokoller, ruller over udskrevne soldater og ryttere, erklæringsprotokoller fra sessionerne, kopibøger vedr. skrivelserne m.m. Amternes og amtsstuernes arkiver Udover love, cirkulærer, plakater, også udskrivningsarkivalier. Sessionlister, ruller over udskrevet mandskab fra godserne, søindrulleringen, borgervæbningen, landeværnsmandtal, hjemsendte rekrutter fra regimenterne. Kopier af udskrivningslister ( ) for søværnepligtige blev sendt til de centrale udskrivningsmyndigheder i København samt registre til indrulleringsreferatprotokollerne med tilhørende journalsager ( ) kan findes i: Ekviperingssekretariatets arkiv på Rigsarkivet. Admiralitetskontorets arkiv (fra 1847). Ryttergodsernes arkiver Lægdsruller, reserveruller, lægdsindelingsruller. udskrivningslister over dragoner, sessionslister, march- og udredningspenge, frihedspas, egnede personer til garden til hest. Bispeembederne, kirke-, kloster-, hospitals-, universitets- og skolegodsernes samt de private godsers arkiver Sessionslister, lægdsruller, reserveruller, udskrivningsruller, rømninger og trætter om værnepligtige, march- og udredningspenge, frihedspas, kautionspenge m.m. En god oversigt over udskrivningsarkivalier i Jylland Oversigt over udskrivningsarkivalier i Landsarkivet for Nørrejylland. Udgivet af Landsarkivet for Nørrejylland. Viborg

9 Sørullerne omfatter: Ungdomsruller. Fra det år, hvor de var forpligtet til at lade sig indskrive, og indtil de som 15. årige blev overflyttet til hovedrullen. Hovedrullen Dem, som blev overført fra ungdomsrullen, eller som er flyttet til det pågældende sølimitområde (lægd), som fortsat er søværnepligtig, men som ikke er er blevet slettet eller på grund af alder er overflyttet til ekstrarullen. Ekstrarullen indeholder oplysninger om dem, som er overført fra hovedrullen og som ikke forinden er blevet slettet af sørullen på grund af fritagelse, alder, kassation eller dødsfald. Tilgangsrullen er en fortegnelse over dem, som enten er til flyttet eller har opnået den alder, hvor de optages første gang. Tilgangsrullen føres hvert år, men de år, hvor hovedrullen føres, er tilgangsrullen anbragt bagerst i hvert lægd. Beboerrullen er en fortegnelse over en række nummerede huse i sølimitdistrikterne. Personerne i hovedrullen vil kunne findes i disse beboerruller, hvis der ud for deres navne står anført»beboer stedet«efterfulgt af et nummer. Husk også, at søruller ligesom lægdsruller findes i forskellige mere eller mindre identiske udgaver og derfor kan findes i mange forskellige arkiver (købstædernes, by-, herreds- og birkefogdernes arkiver, i godsarkiverne, arkiverne for udskrivningskredsenes og -distrikternes arkiver og i amternes arkiver m.m. Sørullerne indeholder frem til 1861 flere oplysninger end lægdsrullerne. Indtil 1861 bl.a. om vedkommende er gift, antallet af børn, erhverv og samt oplysninger om de togter, som den pågældende har gjort. Endvidere oplysninger om skippercertifikat og styrmandspatent. Søruller fra Finde søruller på Daisy: : Arkivskaber: Generalkrigskommissariatet Arkivserie: Sørulle (brug ikke flertalsformen: søruller). Efter Arkivskaber: Justitsministeriet Arkivserie: Sørulle (brug ikke flertalsformen: søruller). Tydning af N Gruppenr. 1 = Udskrivningskredsen N = Lægdsrulleåret = Det år sørullen er ført. Oplysninger om skippercertifikater og styrmandspatenter findes i Arkivskaber: Admiralitetet Arkivserie: Indrulleringssager.

10 Udskrivningskredse og udskrivningsdistrikter efter udskrivningsdistrikter. Fordelt på stifter og gamle amter inden for stifterne. Sjællands Stift m.m., Fyns Stift, Ribe Stift, Århus Stift udskrivningsdistrikter. Fordelt på amter. 1. sjællandske distrikt København, Frederiksborg, Holbæk. 2. sjællandske distrikt Sorø, Præstø og Maribo. Fyns distrikt Odense og Svendborg. 1. jyske distrikt Århus, Vejle, Ribe, Skanderborg. 2. jyske distrikt Randers, Ringkøbing og Thisted. 3. jyske distrikt Viborg, Hjørring, Ålborg udskrivningsdistrikter Fordelt på amter. 1. udskrivningsdistrikt Staden København 2. udskrivningsdistrikt Københavns amt, Frederiksborg, Holbæk 3. udskrivningsdistrikt Sorø, Præstø, Maribo. 4. udskrivningsdistrikt Odense, Svendborg. 5. udskrivningsdistrikt Ålborg, Hjørring. 6. udskrivningsdistrikt Viborg, Thisted, Ringkøbing 7. udskrivningsdistrikt Randers, Skanderborg, Århus 8. udskrivningsdistrikt Vejle, Ribe udskrivningsdistrikter Fordelt på amter. 1. udskrivningsdistrikt København, Københavns amt, Frederiksborg 2. udskrivningsdistrikt Holbæk, Sorø, Præstø, Maribo. 3. udskrivningsdistrikt Odense, Svendborg, del af Vejle. 4. udskrivningsdistrikt Århus, Ribe, Randers og resten af Vejle amt 5. udskrivningsdistrikt Viborg, Thisted, Ringkøbing, Ålborg, Hjørring 8. udskrivningsdistrikt Bornholm. 10

11 Hvornår i lægdsrullen Lægdsrullår Indskrivning Session Tjeneste Udsletning : Ved fødslen 15 år år 36 år : Ved fødslen 15 år år 50 år : Ved fødslen 15 år år 45 år : år år år 38 år : år år år 38 år : år år år 38 år Efter 1912: år 20 år år 36 år Slå op i det alfabetiske register med sognefortegnelsen. Når der står S under lægdsrullen betyder det, at lægdet også er et sølimitområde. Frem til 1843 var der kun lægder på landet. Hvis en værnepligtig flyttede til byen, var pågældende fortsat værnepligtig og kan findes i nærmeste landlægd. For Københavns vedkommende i lægdet for Hvidovre. Husk, at sørullerne i modsætning til lægdsrullerne også omfattede købstæderne. 11 A B C D E F G H J K L M N O P Q R S T U V X Y Z Æ Ø

12 Husk, at sessionsmyndighederne er en civil myndighed. Først, når den pågældende er blevet indkaldt, er han undergivet den militære straffemyndighed og de militære straffe. Har han ikke været indkaldt, kan der ikke findes oplysninger i hærens og søværnets arkiver. Sessionens arkiver Oplysningerne ligger i udskrivningskredsens/udskrivningsdistriktets arkiv på landsarkiverne. Sessionernes var fælles for hæren og søværnet. Udover søruller og lægdsruller m.m. findes: Ekspeditionsprotokoller med oplysninger om fremmøde, udeblivelse, bedømmelse, udskrivning og kassation. Lodtrækningslister. Rekrutruller. Befarenhedslister. Forhandlingsprotokoller med kortfattet notat om sessionens afholdelse. hvem som forestod sessionen samt sessions medlemmernes underskrifter m.m. Arkivaliter om lægder og lægdsmænd m.m. På session efter 1788 Om mandskabet højde og personlige egenskaber a. Til den kongelige garde til hest og til fods udtoges de smukkeste og anseeligste folk med en højde af 67 tommer eller derover. b. Til det øvrige kavalleri samt til artilleriets trænkonstabler udtoges folk med en højde af ikke under 64 tommer og ikke over 67 tommer og blandt dem, som var vant til at omgås med heste. c. Til artilleriets konstabler og håndværkere samt til pontonerkompagniet udtoges folk med en højde af ikke under 63 tommer og over 67 tommer. d. Til ingeniørkorpset med undtagelse af håndværkere, udtoges folk med en højde på 63 tommer eller derover, helst jordarbejdere. e. Til jægerkorpsene og infanteriet udtoges folk med en højde på 61 tommer og derover. De værnepligtige, som enten på grund af manglende soldatermål eller på grund af mindre betydelige svagheder eller legemsfejl ikke ansås egnet som soldater, men på den anden side heller ikke kunne erklæres for aldeles utjenstdygtige, skulle udskrives som militærarbejdere til hæren eller flåden. Den helbredsmæssige bedømmelse blev foretaget af lægen på sessionen som regel kredslægen. 12

13 Frode Valdemar Frederik Brandt, søn af Carl J. Brandt, født i København i 1851, 63 tommer høj. Det fremgår, at han har været indkaldt den 15/1-74 til den 28/9 75 og igen fra den 13/8 76 til den 28/9 76. Endvidere står der, hvor han er flyttet fra: 1-1-Æ-4014, dvs. 1. udskrivningskreds, lægd 1 = København i Lægdsrulleåret Æ = 1875, hvor han er indskrevet under nr Det fremgår også, at han er udskrevet til 4 Dragregmt = 4. dragonregiment. Længere nede fremgår det, at han er fraflyttet til 1-1- A dvs. han flytter tilbage til 1. udskrivningskreds, lægd 1 = København i lægdsrulleåret A = 1877, hvor han er indført under nr Bemærk, at han får et nyt litra og et nyt nr., når han vender tilbage til København. 13

14 Her er så Jens Christian Wiingaard, som er indskrevet i lægdsrulleåret Æ = 1875 under nr Han er søn af detailist Rudolf Theodor Wiingaard, født i Sankt Knuds sogn i Odense den 16. februar 1879, udskrevet til Forpl. Kps. dvs. forplejningskorpset, hvor han er mødt den 1/ og hjemsendt den 8/ Der er anført en række adresser, som han har boet på i København. Det fremgår, at han er kommer fra I-2-Z 472, dvs. 1. udskrivningskreds, lægd 2, hvor han kan findes under lægdsrulleåret Z =1874, nr Det fremgår også, at han er stud. juris. I 1902 har han været på session, hvor han er blevet målt til 68 tommer. I parentesen fremgår hvilken enhed, man bedømmer han er velegnet til = EK9T. Uds. betyder udsat indkaldelse i 3 år. I 1905 er han fortsat 68 tommer høj, man beslutter at udskrive ham til EK2. Han har trukket lodtrækningsnummer Det fremgår også, at han den 7/ er blevet udnævnt til underkorporal og den 8. oktober 1906 til korporal. Men hvad står forkortelserne EK9T og EK 2 for? 14

15 1855 Betinget tjenstdygtige, dvs. militærarbejdere MA 1 Infanteripionerere, ambulancesoldater. MA 2 Køresvende og hestepassere (hestevartere). MA 3 Alle øvrige militærarbejdere. Først fra 1862 kom der koder på de tjenstdygtige 1862 Ubetinget tjenstdygtige EK 1 Søværnet. EK 2 Gardere til hest og til fods. EK 3 Kavalerister, artillerister, trænsoldater. EK 4 Ingeniører, artilleriets konstabler, håndværkere samt mandskab til pontonkompagniet. EK 5 Infanterister. Betinget tjenstdygtige, dvs. militærarbejdere M 1 Militærarbejdere ved søværnet. M 2 Infanteripionerer og ambulancesoldater. M 3 Køresvende og hestepassere. M 4 De øvrige militærarbejdere ved hæren. Udskrivningskoder fra Betinget tjenstdygtige, dvs. militærarbejdere M 1 Trænsoldater og hestepassere. M 2 Sygepassere. M 3 De øvrige militærarbejdere ved hæren Ubetinget tjenstdygtige EK 1 Søværnet EK 2 Fodfolket. EK 3 Livgarden. EK 4 Rytteriet. EK 5 Feltartilleriets kopnstabler. EK 6 Feltartilleriets trænsoldater. EK 7 Fæstningsartilleriet. EK 8 Ingeniører. EK 9T De tekniske afdelinger. EK 9H Hestepassere og trænsoldater. EK 9S Sundhedstropperne. Herudover kan der være tilføjet et a = særlig egnet eller et b = anvendelig Betinget tjenstdygtige, dvs. militærarbejdere M 1 Militærarbejdere ved søværnet. M 2 Forplejningskorpsets mandskab. M 3 Køresvende og hestepassere. M 4 De øvrige militærarbejdere ved hæren. EK 9T, står således for de tekniske afdelinger. EK 2 står for fodfolket. I 1912, 1925 og 1947 kom der igen nye koder. 15

16 I lægdsrulleåret S = 1869 under nr. 15 er Søren Peter Sørensen, søn af hsmd (husmand) Søren Sørensen boende Breet Mk (Breet mark), indskrevet i lægdsrullen. Han er således 17 år ved indskrivningen. Nedenunder står der 1875 Uds. Pas. 1.D.2. Hvad betyder det? 16

17 1912 Ubetinget tjenstdygtige K I 1 Søværnet, særlig egnet. K II 1 Søværnet, anvendelig. K I 2 Fodfolksregimenterne, særlig egnet. K II 2 Fodfolksregimenterne, anvendelig. K I 3 Livgarden, særlig egnet. K II 3 Livgarden, anvendelig. K I 4 Rytteriet, særlig egnet. K II 4 Rytteriet, anvendelig. K I 5 Feltartilleriets konstabler, særlig egnet. K II 5 Feltartilleriets konstabler, anvendelig. K I 6 Feltartilleriets trænkonstabler, særlig egnet. K II 6 Feltartilleriets trænkonstabler, anvendelig. K I 7 Ingeniører, særlig egnet. K II 7 Ingeniører, anvendelig. K I 8 Kyst- og fæstningsartilleriet, særlig egnet. K II 8 Kyst- og fæstningsartilleriet, anvendelig Udskrivnings- og kassationskoder fra 1912 Betinget tjenstdygtige (militærarbejdere) K II 9 Trænet, anvendelig K II 10a Arbejdstropper, kan følge med på marsch. K II 10b Arbejdstropper, kan ikke følge med på march. Særlige vedtegninger kan være tilføjet ovennævnte: F = Egnet til forplejningskorpset. H = Egnet til heste og træntjeneste. L = Egnet til dyrlægetjeneste. S = Egnet til sundhedstroppern. T = Egnet til teknisk korps. 17 Kassationskoder Kassationskoderne er meget omfattende. På landsarkiverne findes de relevante cirkulærer, hvor man kan se, hvad koderne betyder. I = Romertallet angiver, at han er uskikket til al krigstjeneste. Bogstavet angiver, hvor legemsfejlen, manglen, sygdommen eller svagheden er lokaliseret. A = Ingen bestemt legemsdel, f.eks. sindssygdom, åndsvaghed. B = Sæde i hovedet. C = Sæde i hals og krop. D = Sæde i overekstemiteterne. E = Sæde i Underekstremiteterne. Tallet angiver hvilken fejl, mangel, sygdom eller svaghed, det drejer sig om. Uds. Pas. I.D.2. Uds. Pas. = Udygtighedspas. I = Uskikket til al krigstjeneste. D = Sæde i overekstemiteterne. 2 = Betydelig svinde i arm eller hånd med nedsat kraft. Manglende underrretning om flytning ud af lægdet, udeblivelse fra session eller indkaldelse Bliver angivet med Før 1869: 18, 42, 43 og 44. Fra 1869: 13, 14, 37, 49 og 50. Fra 1912: 13, 29, 43 og 44. Bøder fra 2 til 200 rdl. (fra 4 til 400 kr.). Evt. arrest. Udeblivelse fra indkaldelse kunne straffes efter den militære straffelov.

18 Christian Faninger Nielsen, faderen Niels Olesen, fødested Green, født i 1842 er overflyttet som helbefaren nr. 5 fra lægdsrullen for samme lægd (Sædding). Den 29/11 69 anmeldt, at han tager hyre med fremmede nationers skibe. I 1870, hvor han er 28 år, bliver han forlods indkaldt i henhold til 37, men dukker ikke op og formentlig aldrig udskrevet til tjeneste. 18

19 Som hovedregel skal regimentets arkiver findes under det navn, som regimentet har i dag eller det navn, det havde, da det blev nedlagt. Hvis du f.eks. har en slægtning, som i 1797 har været indkaldt til tjeneste ved Kongens Regiment, så findes Kongens Regiments arkiver under 4. Bataillon. Men hvis den pågældende havde været i Drabantgarden (Drabantkorpset), som blev nedlagt i 1764, så skal arkivet findes under Drabantkorpset eller Drabantgarden. Daisy har gjort det noget nemmere, da man nu også kan søge på regimentsnavnet; men husk, at der f.eks. godt kan være flere regimenter, som kaldes Kongens eller Kronprinsens regiment, så det er vigtigt at kontrollere, at det er det rigtige regiment, du har fundet... Kig på årstallene. Husk, at nogle regimenter og kompagnier havde navn efter regimentschefen eller chefen for kompagniet, men skal normalt findes under regimentets officielle navn. En division består af forskellige våbenenheder. En bataljon ca mand. Et regiment ca mand. Et kompagni ca. 120 mand. Vær også opmærksom på, at man på DAISY nogle gange skal skrive»bataillon«og ikke»bataljon«for at finde den pågældende bataljon. Vær ikke overrasket over, at der står noget helt andet på kassen, som du bestiller, da betegnelsen m.m. betyder»med mere«, dvs, at der ligger noget mere i kassen. Regimentets navnekæder Bataillon Infanteriebataillon Infanteriregiment Infanteriebataillon Linie-Infanterie-Bataillon Livregiment til Fods Kronens Regiment til Fods Kongens Regiment Kronprins Christians Regiment Fyenske geworbne Regiment Prins (Arveprins) Frederiks Regiment Fyenske Regiment Fyenske Landregiment til Fods Fyenske Kompagni af»jydske Regiment Knægte«Kaldenavne Cicignons Bataillon Fyenske nationale Regiment 19

20 Seddelkartoteker og bøger Officerer: I.C.W. Hirschs 12 håndskrevne bind om»danske og Norske officerer «. Findes bl.a. på Rigsarkivet og Det Kgl. Bibliotek. V. Richters to bøger om»den danske Landmilitæretat «. Kongelig udnævnte militære og civile embedsmænd ført frem til Schiøpffes Samling om Danske som officerer i fremmed krigstjeneste Seddelkartoteker m.fl. på Rigsarkivet (nogle findes på film) Erindringsmedaljen for slaget på Reden Drabantgarden og Slesvigske Gendarmerikorps. Skandinaviske frivillige i de slesvigske krige. Faldne i Istedslaget. Faldne og Sct. Helena Medaljen. Carl af Hessens Arkiv. Personelsager. Berliens kartotek. Officerer og militære afdelinger Fodfolkets underofficerer og spillemænd med ( )- Rytteriets underofficerer med reference til stambøger ( ). Artilleriets underofficerer ( ). Artilleriets underofficerer. Kartotek over frisedler før Raket-, Sappør- og Ingeniørkorpsets underofficerer ( ). Kirurger, feltskærere, dyrlæger og kursmede, feltpræster, fanesmede m.fl. ( ). Kadetattester (fødsels-, dåbs- og helbredsattester). Reserveofficersaspirantskolen Centralkorporalskolen Kommandoskoler Artillerikadetter. Stykjunkere. Justitsarkivet med bl.a. frisedler. Militære skiftesager. Livgardens justitsprotokoller fra Feltartillerireg. justitsprotokol. Holstenske infanterireg., 15. Bataillons edsprototokol. Grenaderkorpset, justitsprotokol. 4. Dragonregiments justitsprotokol Dragonregiments Justitsprotokol. Fæstninger. Justitsprotokol. Generalhvervekommissionen Mønstringer i Rendsborg fra Bestallinger for afdøde officerer Notater om artilleriofficerer. Rejserapporter fra officerer Forsvarets Billedarkiv m.fl. Frisedler Der findes et omfattende papirkartotek over frisedler (dvs. tilladelser til at indgå ægteskab m.m.) til menige og underofficcerer. Arkivskaber: Forsvarets arkiver Akivserie: Frisedler

Slægtsforskning i Hærens og Søværnets arkiver. November 2015 Af Jørgen Green

Slægtsforskning i Hærens og Søværnets arkiver. November 2015 Af Jørgen Green Slægtsforskning i Hærens og Søværnets arkiver November 2015 Af Jørgen Green 1 Praktiske oplysninger Jeg kan kontaktes på: green@grifo.dk Mine bøger: Slægtsforskerens ABC. Slægtsforskning i lægdsruller,

Læs mere

Forsvarets Arkiver - Hvordan griber man det an? -

Forsvarets Arkiver - Hvordan griber man det an? - Forsvarets Arkiver - Hvordan griber man det an? - Hæren bestod af: Infanteriet Rytteriet Artilleriet Ingeniørkorpset Vejkorpset Indtil ca. 1800 Da havde mange kompagnier navn efter kompagnichefen. Indtil

Læs mere

Klassifikationskoder og tjenstdygtighedskoder fra 1855-1947

Klassifikationskoder og tjenstdygtighedskoder fra 1855-1947 Klassifikationskoder og tjenstdygtighedskoder fra 1855-1947 1855 Fra 1855 blev der indført tjenstdygtighedskoder for noget af det mandskab, som blev fremstillet på session. I første omfang omfattede koderne

Læs mere

Lægdsruller og Søruller

Lægdsruller og Søruller Lægdsruller og Søruller Ulrich Alster Klug - 2008 - dannebrog@dk-yeoman.dk - www.dannebrog.biz Lægdsruller og søruller indeholder oplysninger om værnepligtige drenge og mænd, dvs. dem der kunne udskrives

Læs mere

Slaget ved Dybbøl 18. april Lægdsruller

Slaget ved Dybbøl 18. april Lægdsruller Slaget ved Dybbøl 18. april 1864 Lægdsruller Hvad er lægdsruller? Fortegnelser over de mænd, der skulle udskrives til militærtjeneste i hæren Fortæller hvor og hvornår en værnepligtig opholder sig Lægdsruller

Læs mere

7 Lægds- og søruller. 7.1 Lægdsruller

7 Lægds- og søruller. 7.1 Lægdsruller 7 Lægds- og søruller 7.1 Lægdsruller Lægdsrullen er listen over de drenge og mænd, der kan udskrives til hæren. Lægdsrullerne føres af den civile administration, som har udskrivningspligten. Hæren fører

Læs mere

SVOO-Vordingborg 11/ Kom godt i gang med. Lægdsruller

SVOO-Vordingborg 11/ Kom godt i gang med. Lægdsruller SVOO-Vordingborg 11/10-2016 Kom godt i gang med Lægdsruller Hvordan begynder vi? Statens Arkivers Værktøjer: https://www.sa.dk/ https://www.sa.dk/brug-arkivet/laer/intro-laegdsruller Hvornår blev man optaget

Læs mere

DAISY eksempler på søgning

DAISY eksempler på søgning side 1 af DAISY eksempler på søgning Ulrich Alster Klug 2011 dannebrog@dk-yeoman.dk www.dannebrog.biz Mange synes, det er svært at søge i DAISY, og derfor vil jeg i denne note give nogle eksempler på,

Læs mere

Sådan følger du en mands flytninger i lægdsrullerne

Sådan følger du en mands flytninger i lægdsrullerne Sådan følger du en mands flytninger i lægdsrullerne Alle værnepligtige skulle indberette til lægdsformændene, når de flyttede. Flytninger er noteret i rullerne med krydshenvisninger, som gør det muligt

Læs mere

Hvem blev indskrevet i lægdsrullerne? Hvornår blev man indskrevet i lægdsrullen?

Hvem blev indskrevet i lægdsrullerne? Hvornår blev man indskrevet i lægdsrullen? DIS-Danmark seminar 1246 i Helsinge 4. november 2006 Lægdsrulle foredrag / Workshop Ved Bodil og Niels www.bodilogniels.dk Udgangspunkt taget i Landsarkivets foldere og egne studier, samt hentet inspiration

Læs mere

Lær at bruge lægdsruller!

Lær at bruge lægdsruller! Lær at bruge lægdsruller! Foredrag af Erik Kann Seniorkonsulent ved Kennedy Centret under Juliane Marie Centret på Rigshospitalet Onsdag den 19. marts 2014 kl. 19.00 på Lindegaarden i Lyngby Disposition

Læs mere

Lægdsruller - Kom godt i gang!

Lægdsruller - Kom godt i gang! Lægdsruller - Kom godt i gang! En lægdsrulle er en fortegnelser over de mænd der kunne udskrives til militærtjeneste i hæren. Rullerne kan bruges til at følge mænds flytninger eller til at få oplyst ved

Læs mere

ERINDRINGSMEDALJE 1864

ERINDRINGSMEDALJE 1864 ERINDRINGSMEDALJE 1864 UNDERSKRIFTER Ansøgningerne om en erindringsmedalje blev primært indsendt til Krigsministeriet. Herfra blev de videresendt til den enhed, som lå inde med arkivet efter det regiment

Læs mere

Afregningsbog. Slutter 1864-31-01

Afregningsbog. Slutter 1864-31-01 Bodil Kristensen 2011 001 side 1 Navn og anenummer: Peter Petersen nr. 8 1839-17-02 fødsel Fødsel, opslag 16 i 1854- palmesøndag Konfirmation 205 i 1861-06-01 Militærtjeneste 3. dragonregiment, underofficer

Læs mere

Testamenter Folder nr.

Testamenter Folder nr. Testamenter Folder nr. 27 Rigsarkivet Testamenter Med kirkens indtog i Danmark blev det det muligt for den enkelte selv at få indflydelse på, hvordan vedkommendes formue skulle fordeles mellem arvingerne.

Læs mere

Arkivalieronline og de mange muligheder for slægtsforskere

Arkivalieronline og de mange muligheder for slægtsforskere Arkivalieronline og de mange muligheder for slægtsforskere ved Michael Dupont Hvad kan vi nå? Generel intro til AO Udvalgte arkivalier: Lægdsruller Faderskabssager Ejendomshistorie Hvad er AO? AO er en

Læs mere

Mine erfaringer med søgning i lægdsruller. Sommer 2007

Mine erfaringer med søgning i lægdsruller. Sommer 2007 Mine erfaringer med søgning i lægdsruller Sommer 2007 Hvorfor søge i lægdsruller?: A. I 2 sogne på Sjælland (Glumsø og Køng) var kirkebøgerne fra før 1814 brændt, sammen med præstegårdene, således at jeg

Læs mere

DET NYE ARKIVALIERONLINE. - inspiration til noget af dét, du måske IKKE har prøvet før

DET NYE ARKIVALIERONLINE. - inspiration til noget af dét, du måske IKKE har prøvet før DET NYE ARKIVALIERONLINE - inspiration til noget af dét, du måske IKKE har prøvet før FIND DIN SLÆGT De bedste kilder til slægtsforskning - udover kirkebøger og folketællinger - finder du samlet her. NYT

Læs mere

LÆGDSRULLER FOREDRAG / Workshop i Vordingborg 30. oktober 2008 Af Bodil Thomasberg og Niels H. Nielsen

LÆGDSRULLER FOREDRAG / Workshop i Vordingborg 30. oktober 2008 Af Bodil Thomasberg og Niels H. Nielsen LÆGDSRULLER FOREDRAG / Workshop i Vordingborg 30. oktober 2008 Af Bodil Thomasberg og Niels H. Nielsen Lægdsrulle manus Lægdsrullerne er et meget spændende arkivmateriale, ligesom kirkebøgerne. Dette foredrag

Læs mere

Fortegnelse over de Mandspersoner, der i Aaret 18 67 til Indførelse i Lægdsrullen ere. Lægdsforstanderen for Amt med flere Lægder

Fortegnelse over de Mandspersoner, der i Aaret 18 67 til Indførelse i Lægdsrullen ere. Lægdsforstanderen for Amt med flere Lægder Når du har fundet en person i lægdsrullerne, så kan det være en fordel at se hvad der er muligt at finde i Retsbetjentens arkiv under Afd. M. Udskrivningsvæsen Her er det muligt at finde flere oplysninger,

Læs mere

Lægdsruller. 2 Overskrift

Lægdsruller. 2 Overskrift 2 Overskrift Tekst spalte SE OGSÅ... emnearket om værnepligt. På arket er kort beskrevet, hvordan du bruger lægdsrullerne i selvbetjeningsmagasinet Lægdsruller Indhold Lægdsruller - hvad er det? s. 2 Hvor

Læs mere

Lidt om skifteprotokoller

Lidt om skifteprotokoller Lidt om skifteprotokoller Det skal du vide for at finde et skifte: 1. Navnet på den person, som er død. 2. Et årstal -og en dato for dødsfaldet. Har man kun et cirka-år, er det en god idé, også at lede

Læs mere

1 Københavns Skiftekommission

1 Københavns Skiftekommission 1 Københavns Skiftekommission Ulrich Alster Klug 2013 ulrich@dannebrog.biz, www.dannebrog.biz, www.dannebrog.biz/skifter/skifter_kbh.pdf På www.sa.dk => ArkivalierOnline under andre københavnske skifter

Læs mere

Rådstuearkiver og deres brug Indlæg om rådstuer efter pjece af Ole Degn Statens Arkiver 1994

Rådstuearkiver og deres brug Indlæg om rådstuer efter pjece af Ole Degn Statens Arkiver 1994 Rådstuearkiver og deres brug Indlæg om rådstuer efter pjece af Ole Degn Statens Arkiver 1994 Grundlag for købstaden Fra katolicisme til protestantisme Chr.3 1537 Chr. 4 købstadsforordning 1619 Frederik

Læs mere

Alt, hvad der er af arkivalier i landsarkiverne i Åbenrå, Viborg og Odense samt Rigsarkivet og Erhvervsarkivet, kan lokaliseres gennem DAISY.

Alt, hvad der er af arkivalier i landsarkiverne i Åbenrå, Viborg og Odense samt Rigsarkivet og Erhvervsarkivet, kan lokaliseres gennem DAISY. Arkivdatabasen DAISY Hvad er DAISY? DAISY står for Dansk Arkivalie Informations System, og startede i 2001 som et redskab til brug for arkiverne. Siden 2007 har vi kunnet bestille arkivalierne gennem DAISY,

Læs mere

1 Brandforsikring og ildebrand

1 Brandforsikring og ildebrand 1 Brandforsikring og ildebrand Ulrich Alster Klug, 2014 ulrich@dannebrog.biz 1.1 Brandforsikring for Sjælland scannes til AO Brandforsikringsarkivalier, nemlig brandforsikringsprotokoller og brandtaxationsprotokoller

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Slægtsforskeren og godsarkiverne. Michael Dupont

Slægtsforskeren og godsarkiverne. Michael Dupont Slægtsforskeren og godsarkiverne Michael Dupont Hvad kan vi nå Hvilke opgaver havde godserne Hvordan finder man det rigtige arkivalie Daisy Lægdsruller Skifteprotokoller Fæsteprotokoller Skatteudskrivning

Læs mere

Københavnske skiftearkivalier generelt 1

Københavnske skiftearkivalier generelt 1 Københavnske skiftearkivalier generelt 1 Københavnske skiftearkivalier generelt Her kan du finde oplysninger om de københavnske skifter, der findes på Arkivalieronline. Du kan finde oversigter over forskellige

Læs mere

Michael Dupont. Pasprotokoller. Et redskab for slægtsforskeren

Michael Dupont. Pasprotokoller. Et redskab for slægtsforskeren Michael Dupont Pasprotokoller Et redskab for slægtsforskeren Hvad kan pasprotokoller bruges til? - Følge en persons færden - Hvor en person kommer fra - Hvor en person rejser hen Hvad vi skal se på - Rejsepas

Læs mere

Q1 Har I på sygehuset skriftlige retningslinjer for hvem posten vedrørende et barns indkaldelse til sygehuset stiles til?

Q1 Har I på sygehuset skriftlige retningslinjer for hvem posten vedrørende et barns indkaldelse til sygehuset stiles til? Q1 Har I på sygehuset skriftlige retningslinjer for hvem posten vedrørende et barns indkaldelse til sygehuset stiles til? 31,25% 5 50,00% 8 18,75% 3 1 / 23 Q2 Hvem stiles posten som udgangspunkt til vedrørende

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

DET NYE ARKIVALIERONLINE

DET NYE ARKIVALIERONLINE Hurtige tips & tricks til DET NYE ARKIVALIERONLINE - især skifter indtil 1919 Hvorfor nyt AO? Vi har været nødt til at sætte den nye arkivalieronline i drift nu. Grunden er, at systemerne bagved skal opdateres

Læs mere

Information om erstatning til efterladte efter besættelsestidens ofre.

Information om erstatning til efterladte efter besættelsestidens ofre. Information om erstatning til efterladte efter besættelsestidens ofre. Med denne pjece ønsker vi at give et overblik over, hvad der sker, når man bliver enke eller enkemand efter en person, der har modtaget

Læs mere

Fra spørgsmål til arkivalier

Fra spørgsmål til arkivalier Fra spørgsmål til arkivalier - Om Daisy, guider og registraturer Folder nr. 05 Rigsarkivet Søgning efter arkivalier På et arkiv kan det til tider opleves som en indviklet proces at komme fra spørgsmål

Læs mere

Faderskabssager (indtil 1919)

Faderskabssager (indtil 1919) Børn født uden for ægteskab - Hvordan finder vi de udlagte barnefædre? Disposition: 1. Indledning 2. Børn født uden for ægteskab - definition, kirkegangskone og stå åbenbart skrifte 3. Straffe 4. Lovgivning

Læs mere

1.4.4 JENS HANSEN. Aner Maren Nielsdatter - Maren Olesdatter - Jens Hansen. Eva Kristensen Marts udgave JENS HANSEN "1

1.4.4 JENS HANSEN. Aner Maren Nielsdatter - Maren Olesdatter - Jens Hansen. Eva Kristensen Marts udgave JENS HANSEN 1 JENS HANSEN Aner Maren Nielsdatter - Maren Olesdatter - Jens Hansen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS HANSEN "1 Jens Hansen *1825-1915 blev født den 25. marts 1825 i Veirup i Vium sogn, blev døbt

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Magtens hierarki. Den retslige kommandovej. Retsbetjentarkiver - en guldgrube for slægtsforskere. På opdagelse i retskilder før 1919

Magtens hierarki. Den retslige kommandovej. Retsbetjentarkiver - en guldgrube for slægtsforskere. På opdagelse i retskilder før 1919 På opdagelse i retskilder før 1919 Disposition: 1. Indledning 2. Retssager hvad skal du vide, før du starter? herunder den administrative opbygning og administrationens sagsbehandling og søgemidler 3.

Læs mere

LÆGDSRULLER FOREDRAG / Workshop i Helsinge 4. nov. 2006 Af Bodil Thomasberg og Niels H. Nielsen

LÆGDSRULLER FOREDRAG / Workshop i Helsinge 4. nov. 2006 Af Bodil Thomasberg og Niels H. Nielsen LÆGDSRULLER FOREDRAG / Workshop i Helsinge 4. nov. 2006 Af Bodil Thomasberg og Niels H. Nielsen Lægdsrullerne er et meget spændende arkivmateriale, ligesom kirkebøgerne. Dette foredrag er lavet ud fra,

Læs mere

RIGSARKIVET OG HJÆLPEMIDLERNE TIL DETS BENYTTELSE III FORSVARETS ARKIVER. 1. bind RIGSARKIVET/G E C GAD

RIGSARKIVET OG HJÆLPEMIDLERNE TIL DETS BENYTTELSE III FORSVARETS ARKIVER. 1. bind RIGSARKIVET/G E C GAD RIGSARKIVET OG HJÆLPEMIDLERNE TIL DETS BENYTTELSE III FORSVARETS ARKIVER 1. bind RIGSARKIVET/G E C GAD RIGSARKIVET OG HJÆLPEMIDLERNE TIL DETS BENYTTELSE III 1. bind RIGSARKIVET OG HJÆLPEMIDLERNE TIL DETS

Læs mere

Vejledning til underviseren

Vejledning til underviseren Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Hærens/Flyvevåbnets røde/blå plader.

Hærens/Flyvevåbnets røde/blå plader. 1 Hærens/Flyvevåbnets røde/blå plader. GMC ere og en Dodge ¾ t 1960 erne foto: UMAK DLR Denne lille artikel blev oprindelig skrevet i 2003. siden da har jeg fra forskellige kilder og billeder fået flere

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

03-04-2011 Arkivskabers arkivserier

03-04-2011 Arkivskabers arkivserier Ny Søgning Arkivskaber: Baroniet Lehn Fra Til Officielle navne 1920 Lehn Godsarkiv 1781 1930 Baroniet Lehn Arkivnummer: QB046 Arkivinstitution: Landsarkivet for Fyn, Odense Fra Til Arkivserier 1738 1795

Læs mere

Slægtsforskning i Sønderjylland

Slægtsforskning i Sønderjylland Slægtsforskning i Sønderjylland v. Arkivar Mai-Brit Lauritsen, Landsarkivet for Sønderjylland www.sa.dk Formålet med i dag Formålet med foredraget i dag er at give inspiration til, hvordan man kan komme

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Bilag B. Præsentation af de interviewede soldater

Bilag B. Præsentation af de interviewede soldater Bilag B Præsentation af de interviewede soldater Sprogofficer A (SOA) Alder: 28 Tidligere uddannelser og beskæftigelse: Gymnasiet. Aftjente 3 måneders værnepligt i Garderhusarregimentet i 2002. Efterfølgende

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

2 Overskrift Tekst spalte

2 Overskrift Tekst spalte 2 Overskrift Tekst spalte Når kirkebøgerne mangler Når kirkebøgerne mangler Hvis man er interesseret i at spore bestemte personers familieforhold, kan man komme ud for, at kirkebøgerne ikke går langt

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta. Historiefaget.dk: Den Store Nordiske Krig Den Store Nordiske Krig foto Den Store Nordiske Krig var den sidste af svenskekrige i danmarkshistorien. Danmark stod denne gang på vindernes side, men kunne dog

Læs mere

Vejledning til indtastning.

Vejledning til indtastning. Vejledning til indtastning. Sidst opdateret i marts 2015 Indhold Vejledning til indtastning.... 1 Indtastningsvejledning til ansøgninger til en erindringsmedalje... 2 Tillæg til indtastningsvejledning

Læs mere

Gardehusarregimentets Historiske Samling

Gardehusarregimentets Historiske Samling Gardehusarregimentets Historiske Samling Introduktion til Historisk Samling Antvorskov Kaserne Slagelse Information: I Historisk Samling kan du få ny viden om et gammelt regiment, om dets historie og om

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

2 Overskrift Tekst spalte

2 Overskrift Tekst spalte 2 Overskrift Tekst spalte Lægdsruller - Forkortelser De mange svære forkortelser Lægdsrullerne er oversigter over værnepligtige mænd. I lægdsrullerne kan du finde mange nyttige oplysninger, herunder følge

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) 3. For dømte, som i anledning af straffesagen har været varetægtsfængslet så længe, at der er mulighed for prøveløsladelse allerede ved ophøret af varetægtsfængslingen, skal der kun træffes afgørelse om

Læs mere

FORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i 1919-1920. samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE

FORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i 1919-1920. samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE FORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i 1919-1920 samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE FORORD Efter Udarbejdelsen af de spredte Glimt omkring

Læs mere

Skøde- og panteprotokoller

Skøde- og panteprotokoller Skøde- og panteprotokoller 5. okt. 2015 Slægtshistorisk Forening for Aalborgegnen Side 1 Aftaler om køb og salg af jord og ejendomme skal nedfældes i skøder og tinglyses. Tinglysningen finder sted i retterne

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Enkel vejledning til søgning og bestilling i DAISY

Enkel vejledning til søgning og bestilling i DAISY Enkel vejledning til søgning og bestilling i DAISY DAISY https://www4.sa.dk/content/dk/daisy/daisy_forside Brug lidt tid på at læse i vejledningerne på DAISY. Log ind med brugernavn og adgangskode. Hvis

Læs mere

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Søfartsstyrelsen

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Søfartsstyrelsen Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Søfartsstyrelsen I medfør af 5, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 591 af 27. juni 2003 om offentlige arkivalier og

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten "Zum finsteren Stern".

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten Zum finsteren Stern. Königsburg Königsburg er en af adskillelige borge, som Erik af Pommeren lod bygge eller udbygge i årene 1414-1415, da han blev konge. Det var et led i kampen om Hertugdømmet Slesvig. Flere af dem har vel

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 27. maj 2009 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2009-792-0897

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Hvorfor måtte Danmark afstå Norge til Sverige i 1814? Michael Bregnsbo

Hvorfor måtte Danmark afstå Norge til Sverige i 1814? Michael Bregnsbo Hvorfor måtte Danmark afstå Norge til Sverige i 1814? Michael Bregnsbo Dansketideneller 400-årsnatten 1380-1814 Union 1380: Valdemar Atterdag, konge af Danmark, død 1375. Valdemars datter: Margrethe, gift

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Kongelige og familieretslige bevillinger. Find de slibrige detaljer

Kongelige og familieretslige bevillinger. Find de slibrige detaljer Kongelige og familieretslige bevillinger Find de slibrige detaljer Familieretslige bevillinger Adoption, Vielsesbreve, Skilsmisse, Navneforandring. Desuden er følgende af betydning for slægtsforskeren:

Læs mere

WORKSHOP SKIFTER. Opfølgning på foredrag af Michael Dupond den 5. februar 2015

WORKSHOP SKIFTER. Opfølgning på foredrag af Michael Dupond den 5. februar 2015 WORKSHOP SKIFTER Opfølgning på foredrag af Michael Dupond den 5. februar 2015 Hvordan finder du det rigtige skifte? Er skiftet behandlet i København eller i provinsen? Dødsfald bliver registreret i dødsanmeldelsesprotokollen

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Truslerne. Udgangspunktet. Klargøringen

Truslerne. Udgangspunktet. Klargøringen Truslerne Udgangspunktet Klargøringen 1 Truslerne: Kupangreb mod havnen før stormagtskrig, dvs. i fredstid: Blev analyseret i detaljer i begyndelsen af århundredet af premierløjtnant Henri Wenck for et

Læs mere

Vedtægter for Hovedorganisationen af Officerer i Danmark 2014

Vedtægter for Hovedorganisationen af Officerer i Danmark 2014 Navn og hjemsted 1 Organisationens navn er Hovedorganisationen af Officerer i Danmark. Det forkortes HOD. Stk. 2. HOD hjemsted er København. Stk. 3. HOD er stiftet 1. januar 1994. Formål 2 Det er HOD formål

Læs mere

Forfædrene i hus og hjem

Forfædrene i hus og hjem Disposition: Indledning Ejendomsarkivalier Eksempel fra Fyn Afslutning Jytte Skaaning og Bente Klercke Rasmussen: Find din slægt - og gør den levende. Håndbog i slægtshistorie. 2003 og 2006. side 195-211

Læs mere

Resultater af tilsyn med regioner 2011-2012

Resultater af tilsyn med regioner 2011-2012 Resultater af tilsyn med regioner 2011-2012 Statens Arkiver gennemførte i perioden november 2011 juni 2012 et tilsyn med regionerne, de videnskabsetiske komiteer, trafikselskaberne og regionernes institutioner

Læs mere

Slægtsforskning. Sådan ser forsiden ud, når man starter på hjemmesiden www.sa.dk:

Slægtsforskning. Sådan ser forsiden ud, når man starter på hjemmesiden www.sa.dk: Slægtsforskning Kilder Der er mange muligheder for at finde information om slægten. En vigtig og spændende kilde er fortællinger og oplysninger fra ældre familiemedlemmer. Kirkebøger og folketællinger

Læs mere

Formål: at»vække«kursisternes interesse og ordforråd gennem interaktion.

Formål: at»vække«kursisternes interesse og ordforråd gennem interaktion. 1 I starten af forløbet/før læsning: Mix-par-svar Formål: at»vække«kursisternes interesse og ordforråd gennem interaktion. Læreren siger»mix«, og kursisterne cirkulerer imellem hinanden. Læreren siger»find

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Sanitetstjeneste under de Slesvigske krige 1848 1850

Sanitetstjeneste under de Slesvigske krige 1848 1850 Page 1 of 7 ÆRØ 1 MAJ 2004 Sanitetstjeneste under de Slesvigske krige 1848 1850 Kort historisk tilbageblik. Slaget ved LYRSKOV HEDE 1002. Efter slaget udtog Magnus den Gode 12 mænd med bløde hænder til

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere Analyse 2016: I disse kommuner vil danskerne bo og ikke bo Analysen bygger på de knap 160.000 boligsøgerannoncer og boligsøgeragenter som boligsøgere har oprettet i perioden 01/10 2015 til d. 01/10 2016.

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) BEK nr 1101 af 10/08/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 16-61-0055 Senere ændringer til

Læs mere

HELGENÆS: RYES SKANSER

HELGENÆS: RYES SKANSER HELGENÆS: RYES SKANSER Ved Dragsmur, ved overgangen fra Mols til Helgenæs, finder vi Ryes Skanser, et imponerende skanseanlæg, der stammer fra Treårskrigen 1848-51. Skanserne stod færdige i 1848 og blev

Læs mere

Hohen Tauern Stabsbarakken på Silkeborg Bad. Barakken var indrettet med kontorer for generalen og hans nærmeste stab.

Hohen Tauern Stabsbarakken på Silkeborg Bad. Barakken var indrettet med kontorer for generalen og hans nærmeste stab. Vi har rekronstrueret en typisk tysk barak i 3d, som de så ud mange steder i Danmark. I begyndelsen af krigen ankom færdige moduler fra Tyskland, dvs. vægge af en meter i bredden med eller uden vinduer

Læs mere

DTU ser det som sin naturlige opgave at tage aktiv del i den aktuelle fodboldfaglige debat.

DTU ser det som sin naturlige opgave at tage aktiv del i den aktuelle fodboldfaglige debat. LOVE Navn. 1. Unionens navn er: Dansk Træner Union. Forkortet: DTU. Unionen er stiftet under navnet Dansk Fodboldtræner Sammenslutning den 31. marts 1957. Dens hjemsted er formandens adresse. Stk. 2. Stk.

Læs mere

TIL TJENESTEBRUG (når udfyldt)

TIL TJENESTEBRUG (når udfyldt) TIL TJENESTEBRUG (når udfyldt) ANSØGNINGEN SENDES TIL: Personelforvaltende myndighedsstempel Ansøger nr.: (påføres af personelforvaltende myndighed) ANSØGNING OM OPTAGELSE SOM FRIVILLIG I HJEMMEVÆRNET

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,4 millioner mennesker. Mere end en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

Lavsarkiver på Sjælland.

Lavsarkiver på Sjælland. Lavsarkiver på Sjælland. Indledning. Hovedparten af de bevarede lavsarkivalier fra Sjælland udenfor København samt fra Lolland- Falster findes i det sjællandske lands-arkiv. I den foreliggende registratur

Læs mere

6. FONDER, LEGATER OG FORENINGER

6. FONDER, LEGATER OG FORENINGER 6. FONDER, LEGATER OG FORENINGER a. Generelt 1. De Danske Garderforeninger råder over en række Legater og Fonde samt en forening, - under ét benævnt fonde. 2. Renterne af fondenes kapitaler anvendes til

Læs mere

Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl.

Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl. Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl. Familierne i Randers og Århus blev gennem Røde Kors underrettet om, at deres sønner og pårørende ved blevet dødsdømt ved den tyske standret i Århus og, at de

Læs mere

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Dansk Sygeplejehistorisk Museum Sygeplejerskerne og de hvide busser

Læs mere

Besættelsen set fra kommunens arkiver

Besættelsen set fra kommunens arkiver Side 1 Frederikshavn by, ligesom så mange andre danske byer, er fyldt med efterladenskaber fra 2. verdenskrig, der alle vidner om tiden fra 1940-1945 under besættelsen. Det store befæstningsområde som

Læs mere

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Skriv dagbog fra fronten, som om du var en dansksindet soldat i tysk tjeneste under 1. verdenskrig. Baggrund Da Danmark tabte den 2. Slesvigske Krig

Læs mere