Disposition for foredraget. Praktiske oplysninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Disposition for foredraget. Praktiske oplysninger"

Transkript

1 1

2 Tekst til Planche 1 (foregående side Tegningen viser den kække, ferme og flinke landsoldat, som både skulle tjene som soldat samtidig med, at han skulle passe sin fæstegård og udføre hoveriarbejde for godsejeren. Plakaten er trykt i Odense i 1774 på det kongelige priviligerede Adresse-Kontors trykkeri og blev solgt fra samme sted. Den er udformet som en hyldst til den tvangsudskrevne bondesoldats evner og tapperhed samt bondens glæde og stolthed over at skulle være bonde og soldat mod til gengæld at slippe for at betale folke- og familieskat. Bonden selv har næppe haft den samme opfattelse. Stavnsbåndet er fortsat ikke ophævet på dette tidspunkt, men senest udvidet fra det 4. til 40. år, og han skal stadigvæk trælle for godsejeren og risikere at blive tvangsudskrevet til de hvervede regimenter, hvis han ikke vil fæste en gård på de betingelser, som godsejeren har opstillet. Praktiske oplysninger Disposition for foredraget Hærens og søværnets historiske udvikling frem til Fra lægds- og sørulle til hærens og søværnets arkiver. Gennemgang af de vigtigste arkivalier i hærens og søværnets arkiver Besvarelse af spørgsmål. Afsluttende bemærkninger. Jeg kan kontaktes på: Mine bøger: Slægtsforskerens ABC. Slægtsforskning i lægdsruller, søruller og i hærens og søværnets arkiver. Slægtsforskning for børn, unge og deres forældre. Jean Baptiste Carpentier og den franske revolution. Bøgerne kan bestilles på Forlaget Grifos hjemmeside: hos netboghandlerne eller hos boghandleren. 2

3 Hærens og søværnets historiske udvikling : Bådsmænd, bartskærere, trompeterer udskrives fra købstæderne og lenene. 1550: Holmens faste stok (håndværkere, matroser, rugdrenge, spillemænd) samt underofficerer og officerer. Hvervede (geworbne) soldater til fods supplerer udskrevne landsoldater og hvervede gårdryttere i ridende regimenter. 1661: Rytteriet og infanteriet oprettes. 1684: Artilleriet oprettes. 1701: Forordning om Landmilitsen for bønderne og deres sønner. Søofficerer (søkadetter) uddannes fra : Forordning om søværnepligt for dem, som ernærer sig ved søfart og deres sønner i sølimitområderne inkl. købstæderne. De værnepligtige omfatter helbefarne, halvbefarne, søvante og usøvante samt skippere og styrmænd. De udskrives på session. 1712: Landkadetakademiet oprettes. 1730: Christian 6. ophæver forordningerne om landmilitsen og de nationale rytterregimenter. Hvervede ryttere antages i stedet. 1733: Landmilitsen genindføres. Stavnsbåndet indføres for bønderkarle under 36 år, som ikke må forlade godset, hvis godsejeren kan tilbyde dem tjeneste. Gælder for hele landet dog ikke Bornholm, som er fritaget for værnepligt. Det er godsejerne, som bestemmer, hvem der skal udskrives. Sessioner for årige afholdes hvert år straks efter Michaelis (29. september). 3 Tekst 1741: Stavnsbåndet udvides fra det 9. til 40. år. Hvis en soldat efter endt tjeneste som soldat ikke vil overtage en fæstegård på godsejerens betingelser, kan godsejeren udskrive ham til et hvervet regiment for 6. til 8. år undertiden op til 10 år. 1764: Stavnsbåndet udvides fra 4. til 40. år. 1788: Frd. af 20. juli 1788 om stavnsbåndets løsning indfører almindelig værnepligt for bondestanden. Der begyndes en afvikling af hvervningen af menige soldater til de hvervede regimenter. Over en periode 2-3 år foretages der en registrering af alle mænd på landet. 1802: Ordningen med nationale rekrutter ophører i Overførsel til Landeværnet efter 6 år ved linien og indtil det 45. år. Hvervningen af menige soldater ophører. 1808: Landeværnet tilknyttes bataljonerne som forstærkningsbataljoner (annekterede).tilbage til 8 år ved linien. 1849: Alm. værnepligt for næsten alle unge mænd født : Holmens faste stok afvikles over en årrække fra ca : Ordningen med amtspas ophører. 1867: Ordningen med stillingsmænd (stedfortrædere) ophører. 1861: Alle værnepligtige indskrives i lægdsrullen. Hel- og halvbefarende søfolk skal overføres fra lægdsrullen til sørullen. Herudover udskrives der fra lægdsrullen mandskab til tjeneste ved søværnet som marineinfanterister m.m. uden at være indskrevet i sørullen. 1912: Føring af selvstændige søruller ophører. Alle værnepligtige udskrives fremover fra lægdsrullen. De, som står i sørullen bliver tilbageført til landrullen for det samme lægd. 1919: De civile domstole overtager de militære straffesager.

4 Krige: : Danske hjælpetropper i den spanske arve følgekrig : Den store nordiske krig : Den polske arvefølgekrig. Mange af soldaterne vendte ikke hjem. I 1788 er Sverige i Krig med Rusland. På grund af den dansk-russiske traktat tvinges Danmark med i krigen. Den norske hær besejrer en svensk hær ved Kvistumbro. Mange nordmænd omkommer på grund af manglende forsyninger, men ellers beskedne tab på begge sider : Franske, spanske og nederlandske hjælpetropper i Danmark, mand. De spanske tropper gør oprør og bliver af englænderne hentet på Langeland. Den norske hær i kamp med svenskerne ved grænsen anført af prins Christian August, som senere bliver valgt som svensk kronprins, men dør kort tid efter. I stedet bliver den franske marskal Bernadotte valgt : Det 1. auxilliærkorps (hjælpekorps). Korpset (ca mand) deltager i krigen på Napoleons side mod de allierede, men især mod den svenske kronprins Bernadotte, som har krævet at få Norge overdraget. Den 14. januar 1814 bliver korpset opløst som led i fredsaftalen. Russiske soldater befinder sig på dansk grund for at sikre, at Danmark overgiver Norge til Sverige i henhold til fredsaftalen. De danske deltagere får i mulighed for at ansøge om Sct. Helena medaljen. Krige : Det 2. auxilliærkorps, mand dannes for under Bernadottes ledelse at kæmpe mod Napoleon. Bliver trukket tilbage, da den svenske kronprins Bernadotte truer at besætte Jylland på grund af Norges selvstændighedskamp anført af prins Christian Frederich af Augustenborg, som er blevet ud nævnt til norsk statsholder af Frederik 6. Svenske tropper marcherer ind i Norge. Korpset nedlægges den 30. maj De russiske tropper trækkes tilbage Det 3. auxilliærkorps, mand marcherer til Frankrig, som en del af de allieredes besættelseshær. Vender tilbage til Danmark i : Treårskrigen i Slesvig. 1864: Den 2. slesvigske krig, hvor vi mister Holsten, Slesvig og Lauenborg samt en del af Sønderjylland. Oprør i Slesvig mod kongeloven m.m. 4

5 Landmilitsen og rytteriet fra Nationale soldater ( ) Eksercits på øvelsespladser i lokalområdet på udvalgte søn- og helligdage. Kompagniøvelser 4 gange om året. Senere også en årlig bataljons- eller regimentsøvelse afhængig af landets tilstand politisk og økonomisk. Udskrevne, nationale infanteriregimenter Østersjællandske Infanteriregiment. Vestersjællandske Infanteriregiment. Fynske Infanteriregiment. Aarhuske Infanteriregiment. Aalborgske Infanteriregiment. Riberske Infanteriregiment. Viborgske Infanteriregiment. Udskrevne nationale rytterregimenter fra Sjællandske nationale rytterregimenter. Fynske Nationale Rytterregiment. 4 Jydske nationale rytterregimenter. Fra udskrives rytterne fra ryttergodserne: København, Frederiksborg, Tryggevælde, Kronborg, Antvorskov, Vordingborg, Falster, Lolland (og en del af Falster), Fyn, Dronningborg, Skanderborg og Koldinghus. I 1730 nedlægger Christian VI ( ) landmilitsen og stopper udskrivningen af ryttere fra rytterdistrikterne. Fra 1730 og frem til ca udgøres rytterregimenterne udelukkende af hvervede ryttere. 5 Udskrivningen genoptages i 1733, hvor følgende regimenter oprettes: Fyenske Nationale Infanteriregiment ( ) Deles i Fynske Bataljon Ophæves i Nørre Jyske Nationale Infanteriregiment ( ) Deles i Nørre Jyske Bataljon Ophæves i Søndre Jyske Nationale Infanteriregiment ( ) Deles i Søndre Jyske Bataljon Ophæves i Sjællandske Nationale Infanteriregiment ( ) Deles i Sjællandske Bataljon Ophæves i Slesvigske Nationale Infanteriregiment ( ) Ophæves i Slesvig-Holstenske Nationale Infanteriregiment ( ) Ophæves i Oldenborgske Nationale Infanteriregiment ( ) Ændres i 1763 til Oldenborgske Bataljon, ophæves i Sjællandske nationale Bataljon ( ). 1. Fynske Nationale Bataljon ( ). Fra 1774 indgår de udskrevne værnepligtige i de hvervede regimenter. Landrekrutter Der blev også udskrevet landrekrutter (blev også kaldt nationalle rekrutter) til fast tjeneste ved regimenterne fra , Selv om de var udskrevne værnepligtige, blev de betragtet som hvervede. De modtog 20 rdl. i håndpenge og havde fortrinsret til at frimandstjenesten (dvs. søge arbejde, når der ikke var brug for deres tjeneste ved regimentet).

6 Omfatter dem, er ernærede sig ved søfart og deres sønner og som boede i et sølimit, som lå som en bræmme langs alle landets kyster, købstæderne, øerne og fjorde. Hvor befarne, de pågældende var, havde betydning for aflønningen: En helbefaren 5 rdl. pr. måned. En halvbefaren 3 1/2 rdl. pr. måned. En søvant 2 1/2 rdl. pr. måned. Iflg. forordning fra 1705: En person, som vil passere for helbefaren bør billig kunne svare til følgende poster nemlig, at forstå sit kompas og deudi springe frem og tilbage. Dernæst vide at stå til rors og styre vel, såvel udi hårdt som magsvejr. Forstå sig at gøre rede, hvorledes alt tovværket indskæres, hvoerledes tovene skal opskydes og belægges, hvorledes sejlene skal anslages og igen rebes. Vide at splejdse, knobe og kende såvel det stående som løbende redskab samt fire strenge tove, og hvorledes varpningen det ene kabeltov skal surres på det andet. Vide at gøre alle slag steg samt være vel beløben udi alle slags skibsredskab. En halvbefaren bør i vore tanker på det mindste vide, hvor mange streger er kompas har og kende stregerne, desuden at kende alt løbende redskab, omendskønt han ikke forstår sig på, hvorledes det skal indskæres. Denæst have nogenlunde med at gå højbådsmanden til hånde udi spedsen og knobben, så han derpå kan vide at gære forskel, såvel som kunne indtage og beslå små sejl. For søvant kan regnes den, som har faret med de små jægter og eller ved at omgås og sejle med en jolle samt ro i hult vand, fiske på havet og udffare på stor fiskeri, og tragter med tiden at vorde befaren og ved søen sig at ernære. Søindrullering fra Iflg. forordningen fra 1770 skulle de indrullerede inddeles i fire klasser afhængig af deres befarenhed: 1. Helbefarne: seks års erfaring som sømand. 2. Halvbefarne: fire års erfaring som sømand. 3. Søvante: to års erfaring som sømand (udgik i 1861). 4. Usøvante: mindre en to års erfaring som sømand (udgik i 1861). I forordningen fra 1861 om søindrulleringen: 1. Helbefaren: hvis han havde sejlet i 36 måneder og i denne tid havde gjort fire togter enten øst for linjen Kalmar-Rügenwalde eller vest for linjen Kap Lindenæs-Texel. 2. Halvbefaren, hvis han havde sejlet som sømand i mindst 18 måneder og i denne tid havde gjort to togter enten øst for linjen Kalmar-Rügenwalde eller vest for linjen Kap Lindenæs- Texel. Betegnelsen halv- og helbefaren måtte ikke gives til nogen, som ikke var fyldt 18 år. Alle værnepligtige skulle indskrives i lægdsrullen. Kun befarne skulle overføres fra lægdsrullen til sørullen. Iflg. værnepligtsloven af 1912: Betegnelsen»befaren«skulle gives den værnepligtige, der i 18 mdr. havde været i fart som sømand og i den tid gjort to rejser fra havne, der var beliggende vest for en linje fra Texel til Kap Lindenæs eller øst for en linie fra Rügenwalde til Kalmar. Føringen af selvstændige søruller ophører i De, som står i sørullen, overflyttes til samme lægd i lægdsrullen.

7 Udskrivningsdistrikter Sjællandske Nationale Fodregiment ( ) Mandskabet blev udskrevet fra Lolland, Falster og hele Sjælland med undtagelse af den vestlige del med samlingspladser i Esrom, Vordingborg og Ringsted) og med øvelsesplads i Ringsted. Fynske Nationale Regiment, ( ) Blev udskrevet fra Fyns Stift og det vestlige Sjælland. Regimentets samlingsplads var Odense. På bataljonsniveau i Odense, Nyborg og Kalundborg. Nørrejyske Nationale Regiment ( ) Mandskabet blev udskrevet fra Aalborg og Viborg Stifter. Regimentets samlingsplads var Hobro. På bataljonsniveau Hobro, Aalborg og Viborg. Sønderjyske Nationale Regiment til fods ( ) Mandskabet blev udskrevet fra Aarhus og Ribe Stifter. Regimentets samlingsplads: Vejle. På bataljonsniveau: Vejle, Aarhus og Ribe. Slesvigske Nationale Regiment til fods ( ) Udskrivningsområde: Nordslesvig, Als, Ærø og Femern. Regimentets samlingsplads: Flensborg. Slesvig-Holstenske Nationale Regiment ( ) Udskrivningsområde: Sydslesvig og Holsten. Regimentets samlingsplads: Preetz. De nationale regimenter blev i indlemmet i de hvervede regimenter. 7

8 Udskrivningsarkivalier frem til ca (På landsarkiverne) Land- og krigskommisærernes arkiver Korrespondanceprotokoller, ruller over udskrevne soldater og ryttere, erklæringsprotokoller fra sessionerne, kopibøger vedr. skrivelserne m.m. Amternes og amtsstuernes arkiver Udover love, cirkulærer, plakater, også udskrivningsarkivalier. Sessionlister, ruller over udskrevet mandskab fra godserne, søindrulleringen, borgervæbningen, landeværnsmandtal, hjemsendte rekrutter fra regimenterne. Kopier af udskrivningslister ( ) for søværnepligtige blev sendt til de centrale udskrivningsmyndigheder i København samt registre til indrulleringsreferatprotokollerne med tilhørende journalsager ( ) kan findes i: Ekviperingssekretariatets arkiv på Rigsarkivet. Admiralitetskontorets arkiv (fra 1847). Ryttergodsernes arkiver Lægdsruller, reserveruller, lægdsindelingsruller. udskrivningslister over dragoner, sessionslister, march- og udredningspenge, frihedspas, egnede personer til garden til hest. Bispeembederne, kirke-, kloster-, hospitals-, universitets- og skolegodsernes samt de private godsers arkiver Sessionslister, lægdsruller, reserveruller, udskrivningsruller, rømninger og trætter om værnepligtige, march- og udredningspenge, frihedspas, kautionspenge m.m. En god oversigt over udskrivningsarkivalier i Jylland Oversigt over udskrivningsarkivalier i Landsarkivet for Nørrejylland. Udgivet af Landsarkivet for Nørrejylland. Viborg

9 Sørullerne omfatter: Ungdomsruller. Fra det år, hvor de var forpligtet til at lade sig indskrive, og indtil de som 15. årige blev overflyttet til hovedrullen. Hovedrullen Dem, som blev overført fra ungdomsrullen, eller som er flyttet til det pågældende sølimitområde (lægd), som fortsat er søværnepligtig, men som ikke er er blevet slettet eller på grund af alder er overflyttet til ekstrarullen. Ekstrarullen indeholder oplysninger om dem, som er overført fra hovedrullen og som ikke forinden er blevet slettet af sørullen på grund af fritagelse, alder, kassation eller dødsfald. Tilgangsrullen er en fortegnelse over dem, som enten er til flyttet eller har opnået den alder, hvor de optages første gang. Tilgangsrullen føres hvert år, men de år, hvor hovedrullen føres, er tilgangsrullen anbragt bagerst i hvert lægd. Beboerrullen er en fortegnelse over en række nummerede huse i sølimitdistrikterne. Personerne i hovedrullen vil kunne findes i disse beboerruller, hvis der ud for deres navne står anført»beboer stedet«efterfulgt af et nummer. Husk også, at søruller ligesom lægdsruller findes i forskellige mere eller mindre identiske udgaver og derfor kan findes i mange forskellige arkiver (købstædernes, by-, herreds- og birkefogdernes arkiver, i godsarkiverne, arkiverne for udskrivningskredsenes og -distrikternes arkiver og i amternes arkiver m.m. Sørullerne indeholder frem til 1861 flere oplysninger end lægdsrullerne. Indtil 1861 bl.a. om vedkommende er gift, antallet af børn, erhverv og samt oplysninger om de togter, som den pågældende har gjort. Endvidere oplysninger om skippercertifikat og styrmandspatent. Søruller fra Finde søruller på Daisy: : Arkivskaber: Generalkrigskommissariatet Arkivserie: Sørulle (brug ikke flertalsformen: søruller). Efter Arkivskaber: Justitsministeriet Arkivserie: Sørulle (brug ikke flertalsformen: søruller). Tydning af N Gruppenr. 1 = Udskrivningskredsen N = Lægdsrulleåret = Det år sørullen er ført. Oplysninger om skippercertifikater og styrmandspatenter findes i Arkivskaber: Admiralitetet Arkivserie: Indrulleringssager.

10 Udskrivningskredse og udskrivningsdistrikter efter udskrivningsdistrikter. Fordelt på stifter og gamle amter inden for stifterne. Sjællands Stift m.m., Fyns Stift, Ribe Stift, Århus Stift udskrivningsdistrikter. Fordelt på amter. 1. sjællandske distrikt København, Frederiksborg, Holbæk. 2. sjællandske distrikt Sorø, Præstø og Maribo. Fyns distrikt Odense og Svendborg. 1. jyske distrikt Århus, Vejle, Ribe, Skanderborg. 2. jyske distrikt Randers, Ringkøbing og Thisted. 3. jyske distrikt Viborg, Hjørring, Ålborg udskrivningsdistrikter Fordelt på amter. 1. udskrivningsdistrikt Staden København 2. udskrivningsdistrikt Københavns amt, Frederiksborg, Holbæk 3. udskrivningsdistrikt Sorø, Præstø, Maribo. 4. udskrivningsdistrikt Odense, Svendborg. 5. udskrivningsdistrikt Ålborg, Hjørring. 6. udskrivningsdistrikt Viborg, Thisted, Ringkøbing 7. udskrivningsdistrikt Randers, Skanderborg, Århus 8. udskrivningsdistrikt Vejle, Ribe udskrivningsdistrikter Fordelt på amter. 1. udskrivningsdistrikt København, Københavns amt, Frederiksborg 2. udskrivningsdistrikt Holbæk, Sorø, Præstø, Maribo. 3. udskrivningsdistrikt Odense, Svendborg, del af Vejle. 4. udskrivningsdistrikt Århus, Ribe, Randers og resten af Vejle amt 5. udskrivningsdistrikt Viborg, Thisted, Ringkøbing, Ålborg, Hjørring 8. udskrivningsdistrikt Bornholm. 10

11 Hvornår i lægdsrullen Lægdsrullår Indskrivning Session Tjeneste Udsletning : Ved fødslen 15 år år 36 år : Ved fødslen 15 år år 50 år : Ved fødslen 15 år år 45 år : år år år 38 år : år år år 38 år : år år år 38 år Efter 1912: år 20 år år 36 år Slå op i det alfabetiske register med sognefortegnelsen. Når der står S under lægdsrullen betyder det, at lægdet også er et sølimitområde. Frem til 1843 var der kun lægder på landet. Hvis en værnepligtig flyttede til byen, var pågældende fortsat værnepligtig og kan findes i nærmeste landlægd. For Københavns vedkommende i lægdet for Hvidovre. Husk, at sørullerne i modsætning til lægdsrullerne også omfattede købstæderne. 11 A B C D E F G H J K L M N O P Q R S T U V X Y Z Æ Ø

12 Husk, at sessionsmyndighederne er en civil myndighed. Først, når den pågældende er blevet indkaldt, er han undergivet den militære straffemyndighed og de militære straffe. Har han ikke været indkaldt, kan der ikke findes oplysninger i hærens og søværnets arkiver. Sessionens arkiver Oplysningerne ligger i udskrivningskredsens/udskrivningsdistriktets arkiv på landsarkiverne. Sessionernes var fælles for hæren og søværnet. Udover søruller og lægdsruller m.m. findes: Ekspeditionsprotokoller med oplysninger om fremmøde, udeblivelse, bedømmelse, udskrivning og kassation. Lodtrækningslister. Rekrutruller. Befarenhedslister. Forhandlingsprotokoller med kortfattet notat om sessionens afholdelse. hvem som forestod sessionen samt sessions medlemmernes underskrifter m.m. Arkivaliter om lægder og lægdsmænd m.m. På session efter 1788 Om mandskabet højde og personlige egenskaber a. Til den kongelige garde til hest og til fods udtoges de smukkeste og anseeligste folk med en højde af 67 tommer eller derover. b. Til det øvrige kavalleri samt til artilleriets trænkonstabler udtoges folk med en højde af ikke under 64 tommer og ikke over 67 tommer og blandt dem, som var vant til at omgås med heste. c. Til artilleriets konstabler og håndværkere samt til pontonerkompagniet udtoges folk med en højde af ikke under 63 tommer og over 67 tommer. d. Til ingeniørkorpset med undtagelse af håndværkere, udtoges folk med en højde på 63 tommer eller derover, helst jordarbejdere. e. Til jægerkorpsene og infanteriet udtoges folk med en højde på 61 tommer og derover. De værnepligtige, som enten på grund af manglende soldatermål eller på grund af mindre betydelige svagheder eller legemsfejl ikke ansås egnet som soldater, men på den anden side heller ikke kunne erklæres for aldeles utjenstdygtige, skulle udskrives som militærarbejdere til hæren eller flåden. Den helbredsmæssige bedømmelse blev foretaget af lægen på sessionen som regel kredslægen. 12

13 Frode Valdemar Frederik Brandt, søn af Carl J. Brandt, født i København i 1851, 63 tommer høj. Det fremgår, at han har været indkaldt den 15/1-74 til den 28/9 75 og igen fra den 13/8 76 til den 28/9 76. Endvidere står der, hvor han er flyttet fra: 1-1-Æ-4014, dvs. 1. udskrivningskreds, lægd 1 = København i Lægdsrulleåret Æ = 1875, hvor han er indskrevet under nr Det fremgår også, at han er udskrevet til 4 Dragregmt = 4. dragonregiment. Længere nede fremgår det, at han er fraflyttet til 1-1- A dvs. han flytter tilbage til 1. udskrivningskreds, lægd 1 = København i lægdsrulleåret A = 1877, hvor han er indført under nr Bemærk, at han får et nyt litra og et nyt nr., når han vender tilbage til København. 13

14 Her er så Jens Christian Wiingaard, som er indskrevet i lægdsrulleåret Æ = 1875 under nr Han er søn af detailist Rudolf Theodor Wiingaard, født i Sankt Knuds sogn i Odense den 16. februar 1879, udskrevet til Forpl. Kps. dvs. forplejningskorpset, hvor han er mødt den 1/ og hjemsendt den 8/ Der er anført en række adresser, som han har boet på i København. Det fremgår, at han er kommer fra I-2-Z 472, dvs. 1. udskrivningskreds, lægd 2, hvor han kan findes under lægdsrulleåret Z =1874, nr Det fremgår også, at han er stud. juris. I 1902 har han været på session, hvor han er blevet målt til 68 tommer. I parentesen fremgår hvilken enhed, man bedømmer han er velegnet til = EK9T. Uds. betyder udsat indkaldelse i 3 år. I 1905 er han fortsat 68 tommer høj, man beslutter at udskrive ham til EK2. Han har trukket lodtrækningsnummer Det fremgår også, at han den 7/ er blevet udnævnt til underkorporal og den 8. oktober 1906 til korporal. Men hvad står forkortelserne EK9T og EK 2 for? 14

15 1855 Betinget tjenstdygtige, dvs. militærarbejdere MA 1 Infanteripionerere, ambulancesoldater. MA 2 Køresvende og hestepassere (hestevartere). MA 3 Alle øvrige militærarbejdere. Først fra 1862 kom der koder på de tjenstdygtige 1862 Ubetinget tjenstdygtige EK 1 Søværnet. EK 2 Gardere til hest og til fods. EK 3 Kavalerister, artillerister, trænsoldater. EK 4 Ingeniører, artilleriets konstabler, håndværkere samt mandskab til pontonkompagniet. EK 5 Infanterister. Betinget tjenstdygtige, dvs. militærarbejdere M 1 Militærarbejdere ved søværnet. M 2 Infanteripionerer og ambulancesoldater. M 3 Køresvende og hestepassere. M 4 De øvrige militærarbejdere ved hæren. Udskrivningskoder fra Betinget tjenstdygtige, dvs. militærarbejdere M 1 Trænsoldater og hestepassere. M 2 Sygepassere. M 3 De øvrige militærarbejdere ved hæren Ubetinget tjenstdygtige EK 1 Søværnet EK 2 Fodfolket. EK 3 Livgarden. EK 4 Rytteriet. EK 5 Feltartilleriets kopnstabler. EK 6 Feltartilleriets trænsoldater. EK 7 Fæstningsartilleriet. EK 8 Ingeniører. EK 9T De tekniske afdelinger. EK 9H Hestepassere og trænsoldater. EK 9S Sundhedstropperne. Herudover kan der være tilføjet et a = særlig egnet eller et b = anvendelig Betinget tjenstdygtige, dvs. militærarbejdere M 1 Militærarbejdere ved søværnet. M 2 Forplejningskorpsets mandskab. M 3 Køresvende og hestepassere. M 4 De øvrige militærarbejdere ved hæren. EK 9T, står således for de tekniske afdelinger. EK 2 står for fodfolket. I 1912, 1925 og 1947 kom der igen nye koder. 15

16 I lægdsrulleåret S = 1869 under nr. 15 er Søren Peter Sørensen, søn af hsmd (husmand) Søren Sørensen boende Breet Mk (Breet mark), indskrevet i lægdsrullen. Han er således 17 år ved indskrivningen. Nedenunder står der 1875 Uds. Pas. 1.D.2. Hvad betyder det? 16

17 1912 Ubetinget tjenstdygtige K I 1 Søværnet, særlig egnet. K II 1 Søværnet, anvendelig. K I 2 Fodfolksregimenterne, særlig egnet. K II 2 Fodfolksregimenterne, anvendelig. K I 3 Livgarden, særlig egnet. K II 3 Livgarden, anvendelig. K I 4 Rytteriet, særlig egnet. K II 4 Rytteriet, anvendelig. K I 5 Feltartilleriets konstabler, særlig egnet. K II 5 Feltartilleriets konstabler, anvendelig. K I 6 Feltartilleriets trænkonstabler, særlig egnet. K II 6 Feltartilleriets trænkonstabler, anvendelig. K I 7 Ingeniører, særlig egnet. K II 7 Ingeniører, anvendelig. K I 8 Kyst- og fæstningsartilleriet, særlig egnet. K II 8 Kyst- og fæstningsartilleriet, anvendelig Udskrivnings- og kassationskoder fra 1912 Betinget tjenstdygtige (militærarbejdere) K II 9 Trænet, anvendelig K II 10a Arbejdstropper, kan følge med på marsch. K II 10b Arbejdstropper, kan ikke følge med på march. Særlige vedtegninger kan være tilføjet ovennævnte: F = Egnet til forplejningskorpset. H = Egnet til heste og træntjeneste. L = Egnet til dyrlægetjeneste. S = Egnet til sundhedstroppern. T = Egnet til teknisk korps. 17 Kassationskoder Kassationskoderne er meget omfattende. På landsarkiverne findes de relevante cirkulærer, hvor man kan se, hvad koderne betyder. I = Romertallet angiver, at han er uskikket til al krigstjeneste. Bogstavet angiver, hvor legemsfejlen, manglen, sygdommen eller svagheden er lokaliseret. A = Ingen bestemt legemsdel, f.eks. sindssygdom, åndsvaghed. B = Sæde i hovedet. C = Sæde i hals og krop. D = Sæde i overekstemiteterne. E = Sæde i Underekstremiteterne. Tallet angiver hvilken fejl, mangel, sygdom eller svaghed, det drejer sig om. Uds. Pas. I.D.2. Uds. Pas. = Udygtighedspas. I = Uskikket til al krigstjeneste. D = Sæde i overekstemiteterne. 2 = Betydelig svinde i arm eller hånd med nedsat kraft. Manglende underrretning om flytning ud af lægdet, udeblivelse fra session eller indkaldelse Bliver angivet med Før 1869: 18, 42, 43 og 44. Fra 1869: 13, 14, 37, 49 og 50. Fra 1912: 13, 29, 43 og 44. Bøder fra 2 til 200 rdl. (fra 4 til 400 kr.). Evt. arrest. Udeblivelse fra indkaldelse kunne straffes efter den militære straffelov.

18 Christian Faninger Nielsen, faderen Niels Olesen, fødested Green, født i 1842 er overflyttet som helbefaren nr. 5 fra lægdsrullen for samme lægd (Sædding). Den 29/11 69 anmeldt, at han tager hyre med fremmede nationers skibe. I 1870, hvor han er 28 år, bliver han forlods indkaldt i henhold til 37, men dukker ikke op og formentlig aldrig udskrevet til tjeneste. 18

19 Som hovedregel skal regimentets arkiver findes under det navn, som regimentet har i dag eller det navn, det havde, da det blev nedlagt. Hvis du f.eks. har en slægtning, som i 1797 har været indkaldt til tjeneste ved Kongens Regiment, så findes Kongens Regiments arkiver under 4. Bataillon. Men hvis den pågældende havde været i Drabantgarden (Drabantkorpset), som blev nedlagt i 1764, så skal arkivet findes under Drabantkorpset eller Drabantgarden. Daisy har gjort det noget nemmere, da man nu også kan søge på regimentsnavnet; men husk, at der f.eks. godt kan være flere regimenter, som kaldes Kongens eller Kronprinsens regiment, så det er vigtigt at kontrollere, at det er det rigtige regiment, du har fundet... Kig på årstallene. Husk, at nogle regimenter og kompagnier havde navn efter regimentschefen eller chefen for kompagniet, men skal normalt findes under regimentets officielle navn. En division består af forskellige våbenenheder. En bataljon ca mand. Et regiment ca mand. Et kompagni ca. 120 mand. Vær også opmærksom på, at man på DAISY nogle gange skal skrive»bataillon«og ikke»bataljon«for at finde den pågældende bataljon. Vær ikke overrasket over, at der står noget helt andet på kassen, som du bestiller, da betegnelsen m.m. betyder»med mere«, dvs, at der ligger noget mere i kassen. Regimentets navnekæder Bataillon Infanteriebataillon Infanteriregiment Infanteriebataillon Linie-Infanterie-Bataillon Livregiment til Fods Kronens Regiment til Fods Kongens Regiment Kronprins Christians Regiment Fyenske geworbne Regiment Prins (Arveprins) Frederiks Regiment Fyenske Regiment Fyenske Landregiment til Fods Fyenske Kompagni af»jydske Regiment Knægte«Kaldenavne Cicignons Bataillon Fyenske nationale Regiment 19

20 Seddelkartoteker og bøger Officerer: I.C.W. Hirschs 12 håndskrevne bind om»danske og Norske officerer «. Findes bl.a. på Rigsarkivet og Det Kgl. Bibliotek. V. Richters to bøger om»den danske Landmilitæretat «. Kongelig udnævnte militære og civile embedsmænd ført frem til Schiøpffes Samling om Danske som officerer i fremmed krigstjeneste Seddelkartoteker m.fl. på Rigsarkivet (nogle findes på film) Erindringsmedaljen for slaget på Reden Drabantgarden og Slesvigske Gendarmerikorps. Skandinaviske frivillige i de slesvigske krige. Faldne i Istedslaget. Faldne og Sct. Helena Medaljen. Carl af Hessens Arkiv. Personelsager. Berliens kartotek. Officerer og militære afdelinger Fodfolkets underofficerer og spillemænd med ( )- Rytteriets underofficerer med reference til stambøger ( ). Artilleriets underofficerer ( ). Artilleriets underofficerer. Kartotek over frisedler før Raket-, Sappør- og Ingeniørkorpsets underofficerer ( ). Kirurger, feltskærere, dyrlæger og kursmede, feltpræster, fanesmede m.fl. ( ). Kadetattester (fødsels-, dåbs- og helbredsattester). Reserveofficersaspirantskolen Centralkorporalskolen Kommandoskoler Artillerikadetter. Stykjunkere. Justitsarkivet med bl.a. frisedler. Militære skiftesager. Livgardens justitsprotokoller fra Feltartillerireg. justitsprotokol. Holstenske infanterireg., 15. Bataillons edsprototokol. Grenaderkorpset, justitsprotokol. 4. Dragonregiments justitsprotokol Dragonregiments Justitsprotokol. Fæstninger. Justitsprotokol. Generalhvervekommissionen Mønstringer i Rendsborg fra Bestallinger for afdøde officerer Notater om artilleriofficerer. Rejserapporter fra officerer Forsvarets Billedarkiv m.fl. Frisedler Der findes et omfattende papirkartotek over frisedler (dvs. tilladelser til at indgå ægteskab m.m.) til menige og underofficcerer. Arkivskaber: Forsvarets arkiver Akivserie: Frisedler

DAISY eksempler på søgning

DAISY eksempler på søgning side 1 af DAISY eksempler på søgning Ulrich Alster Klug 2011 dannebrog@dk-yeoman.dk www.dannebrog.biz Mange synes, det er svært at søge i DAISY, og derfor vil jeg i denne note give nogle eksempler på,

Læs mere

Lægdsruller - Kom godt i gang!

Lægdsruller - Kom godt i gang! Lægdsruller - Kom godt i gang! En lægdsrulle er en fortegnelser over de mænd der kunne udskrives til militærtjeneste i hæren. Rullerne kan bruges til at følge mænds flytninger eller til at få oplyst ved

Læs mere

Sådan følger du en mands flytninger i lægdsrullerne

Sådan følger du en mands flytninger i lægdsrullerne Sådan følger du en mands flytninger i lægdsrullerne Alle værnepligtige skulle indberette til lægdsformændene, når de flyttede. Flytninger er noteret i rullerne med krydshenvisninger, som gør det muligt

Læs mere

Mine erfaringer med søgning i lægdsruller. Sommer 2007

Mine erfaringer med søgning i lægdsruller. Sommer 2007 Mine erfaringer med søgning i lægdsruller Sommer 2007 Hvorfor søge i lægdsruller?: A. I 2 sogne på Sjælland (Glumsø og Køng) var kirkebøgerne fra før 1814 brændt, sammen med præstegårdene, således at jeg

Læs mere

Afregningsbog. Slutter 1864-31-01

Afregningsbog. Slutter 1864-31-01 Bodil Kristensen 2011 001 side 1 Navn og anenummer: Peter Petersen nr. 8 1839-17-02 fødsel Fødsel, opslag 16 i 1854- palmesøndag Konfirmation 205 i 1861-06-01 Militærtjeneste 3. dragonregiment, underofficer

Læs mere

DET NYE ARKIVALIERONLINE. - inspiration til noget af dét, du måske IKKE har prøvet før

DET NYE ARKIVALIERONLINE. - inspiration til noget af dét, du måske IKKE har prøvet før DET NYE ARKIVALIERONLINE - inspiration til noget af dét, du måske IKKE har prøvet før FIND DIN SLÆGT De bedste kilder til slægtsforskning - udover kirkebøger og folketællinger - finder du samlet her. NYT

Læs mere

Fortegnelse over de Mandspersoner, der i Aaret 18 67 til Indførelse i Lægdsrullen ere. Lægdsforstanderen for Amt med flere Lægder

Fortegnelse over de Mandspersoner, der i Aaret 18 67 til Indførelse i Lægdsrullen ere. Lægdsforstanderen for Amt med flere Lægder Når du har fundet en person i lægdsrullerne, så kan det være en fordel at se hvad der er muligt at finde i Retsbetjentens arkiv under Afd. M. Udskrivningsvæsen Her er det muligt at finde flere oplysninger,

Læs mere

Hærens/Flyvevåbnets røde/blå plader.

Hærens/Flyvevåbnets røde/blå plader. 1 Hærens/Flyvevåbnets røde/blå plader. GMC ere og en Dodge ¾ t 1960 erne foto: UMAK DLR Denne lille artikel blev oprindelig skrevet i 2003. siden da har jeg fra forskellige kilder og billeder fået flere

Læs mere

Fra spørgsmål til arkivalier

Fra spørgsmål til arkivalier Fra spørgsmål til arkivalier - Om Daisy, guider og registraturer Folder nr. 05 Rigsarkivet Søgning efter arkivalier På et arkiv kan det til tider opleves som en indviklet proces at komme fra spørgsmål

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

03-04-2011 Arkivskabers arkivserier

03-04-2011 Arkivskabers arkivserier Ny Søgning Arkivskaber: Baroniet Lehn Fra Til Officielle navne 1920 Lehn Godsarkiv 1781 1930 Baroniet Lehn Arkivnummer: QB046 Arkivinstitution: Landsarkivet for Fyn, Odense Fra Til Arkivserier 1738 1795

Læs mere

2 Overskrift Tekst spalte

2 Overskrift Tekst spalte 2 Overskrift Tekst spalte Når kirkebøgerne mangler Når kirkebøgerne mangler Hvis man er interesseret i at spore bestemte personers familieforhold, kan man komme ud for, at kirkebøgerne ikke går langt

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Magtens hierarki. Den retslige kommandovej. Retsbetjentarkiver - en guldgrube for slægtsforskere. På opdagelse i retskilder før 1919

Magtens hierarki. Den retslige kommandovej. Retsbetjentarkiver - en guldgrube for slægtsforskere. På opdagelse i retskilder før 1919 På opdagelse i retskilder før 1919 Disposition: 1. Indledning 2. Retssager hvad skal du vide, før du starter? herunder den administrative opbygning og administrationens sagsbehandling og søgemidler 3.

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Historien er om en dansk bondefangers udnyttelse af arbejdsløshed, eventyrlyst, klassekampsstemning og hvid russisk desperation.

Historien er om en dansk bondefangers udnyttelse af arbejdsløshed, eventyrlyst, klassekampsstemning og hvid russisk desperation. Tak for invitationen. Historien er om en dansk bondefangers udnyttelse af arbejdsløshed, eventyrlyst, klassekampsstemning og hvid russisk desperation. Billedet viser danske frivillige på vej til Murmansk

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Retsbetjente indtil 1919

Retsbetjente indtil 1919 Retsbetjente indtil 1919 Ulrich Alster Klug www.dannebrog.biz dannebrog@dk-yeoman.dk 2012. Hvad var retsbetjente? Retsbetjentene kaldes de betjente (dvs. de servicerende ansatte), som var uddannet indenfor

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Bilag B. Præsentation af de interviewede soldater

Bilag B. Præsentation af de interviewede soldater Bilag B Præsentation af de interviewede soldater Sprogofficer A (SOA) Alder: 28 Tidligere uddannelser og beskæftigelse: Gymnasiet. Aftjente 3 måneders værnepligt i Garderhusarregimentet i 2002. Efterfølgende

Læs mere

Statens Arkiver. Gotisk skrift: Kirkebøger mm. hvilke er bevaret?

Statens Arkiver. Gotisk skrift: Kirkebøger mm. hvilke er bevaret? Statens Arkiver www.sa.dk www.sa.dk/ao Statens arkiver indgang til kilder og arkivalier. Vejledning til de mest brugte arkivalier m.m. findes øverst på siden. Statens Arkiver ArkivalierOnline. Her kan

Læs mere

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Live-rollespil Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Spiloplæg Både IT-rollespillet og liverollespillet Fæstning og Fristed drejer sig om byens første hundrede år. Byens blev grundlagt som en militær

Læs mere

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Søfartsstyrelsen

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Søfartsstyrelsen Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Søfartsstyrelsen I medfør af 5, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 591 af 27. juni 2003 om offentlige arkivalier og

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Resultater af tilsyn med regioner 2011-2012

Resultater af tilsyn med regioner 2011-2012 Resultater af tilsyn med regioner 2011-2012 Statens Arkiver gennemførte i perioden november 2011 juni 2012 et tilsyn med regionerne, de videnskabsetiske komiteer, trafikselskaberne og regionernes institutioner

Læs mere

6. FONDER, LEGATER OG FORENINGER

6. FONDER, LEGATER OG FORENINGER 6. FONDER, LEGATER OG FORENINGER a. Generelt 1. De Danske Garderforeninger råder over en række Legater og Fonde samt en forening, - under ét benævnt fonde. 2. Renterne af fondenes kapitaler anvendes til

Læs mere

DTU ser det som sin naturlige opgave at tage aktiv del i den aktuelle fodboldfaglige debat.

DTU ser det som sin naturlige opgave at tage aktiv del i den aktuelle fodboldfaglige debat. LOVE Navn. 1. Unionens navn er: Dansk Træner Union. Forkortet: DTU. Unionen er stiftet under navnet Dansk Fodboldtræner Sammenslutning den 31. marts 1957. Dens hjemsted er formandens adresse. Stk. 2. Stk.

Læs mere

Margaret Nielsen. NNF, okt 198A. Tilgængeligt. Trykte beretninger, jubilæumsskrifter. forbund. Københavns afd. : Arkivnr. 591.

Margaret Nielsen. NNF, okt 198A. Tilgængeligt. Trykte beretninger, jubilæumsskrifter. forbund. Københavns afd. : Arkivnr. 591. AF: Margaret Nielsen NAVN: Dansk Slagteriarbejder, ARKIVNR.:637 COMPACTNR.:9 a forbund. PERIODE: 1917 1980 OMFANG:llo kasser AFLEVERING: NNF, okt 198A TILGÆNGELIGHED: Tilgængeligt REGISTRERING: Indbunden

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Forfædrene i hus og hjem

Forfædrene i hus og hjem Disposition: Indledning Ejendomsarkivalier Eksempel fra Fyn Afslutning Jytte Skaaning og Bente Klercke Rasmussen: Find din slægt - og gør den levende. Håndbog i slægtshistorie. 2003 og 2006. side 195-211

Læs mere

Bilag til foredrag med Erik Kann: skøde- og panteprotokoller. Slægtshistorisk forening for Aalborgegnen 2/11-2009

Bilag til foredrag med Erik Kann: skøde- og panteprotokoller. Slægtshistorisk forening for Aalborgegnen 2/11-2009 Foredrag Erik Kann Listen er først og fremmest som en omtrentlig angivelse af de emner, der kan blive tale om. Utallige kombinationsmuligheder, udvidelser og indskrænkninger kan tænkes relevante i den

Læs mere

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelse. som er skabt eller tilvejebragt af Arbejdsskadestyrelsen

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelse. som er skabt eller tilvejebragt af Arbejdsskadestyrelsen Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelse for arkivalier som er skabt eller tilvejebragt af I medfør af 8, stk. 2, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 919 af 28. november 1997 om offentlige

Læs mere

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Søfartsstyrelsen

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Søfartsstyrelsen Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Søfartsstyrelsen I medfør af 5, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 591 af 27. juni 2003 om offentlige arkivalier og

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

I reform til fremtiden. 1. Ønskerunden 2. Annoncering efter ledige lokaler 3. Inventar- og bogbørs på intranettet 4. Journal- og arkivforhold

I reform til fremtiden. 1. Ønskerunden 2. Annoncering efter ledige lokaler 3. Inventar- og bogbørs på intranettet 4. Journal- og arkivforhold I reform til fremtiden Nyhedsbrev for Danmarks Domstole 8. maj 2006 1. Ønskerunden 2. Annoncering efter ledige lokaler 3. Inventar- og bogbørs på intranettet 4. Journal- og arkivforhold 1. Ønskerunden

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Flytninger, resumé af foredrag holdt ved slægtsforskerdagen i København, oktober 2004 Erik Kann

Flytninger, resumé af foredrag holdt ved slægtsforskerdagen i København, oktober 2004 Erik Kann Flytninger, resumé af foredrag holdt ved slægtsforskerdagen i København, oktober 2004 Erik Kann Indledning: Dagens foredrag handler ikke om mere principielle spørgsmål som eksempelvis: Hvad vil det sige

Læs mere

Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn

Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn 1 Selskabets navn er: De danske Forsvarsbrødre for Silkeborg og Omegn Selskabets hjemsted er Silkeborg Selskabet er upolitisk Selskabet

Læs mere

Domstolsstyrelsens årsberetning 2005 om persondataloven

Domstolsstyrelsens årsberetning 2005 om persondataloven Domstolsstyrelsen Administrationskontoret KFJ12188/Sagsbeh. KFJ J.nr. 2205-2006-1.2 11. januar 2006 Domstolsstyrelsens årsberetning 2005 om persondataloven Indhold: Domstolsstyrelsens tilsynsopgave s.

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Rigsarkivet og rigsarkivarembedet

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Rigsarkivet og rigsarkivarembedet Statens Arkiver Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Rigsarkivet og rigsarkivarembedet I medfør af 7, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 554 af 31. maj

Læs mere

Hohen Tauern Stabsbarakken på Silkeborg Bad. Barakken var indrettet med kontorer for generalen og hans nærmeste stab.

Hohen Tauern Stabsbarakken på Silkeborg Bad. Barakken var indrettet med kontorer for generalen og hans nærmeste stab. Vi har rekronstrueret en typisk tysk barak i 3d, som de så ud mange steder i Danmark. I begyndelsen af krigen ankom færdige moduler fra Tyskland, dvs. vægge af en meter i bredden med eller uden vinduer

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

F U N D A T S. for. Dragonfonden. Fondens adresse er Jydske Dragonregiment, Dragonkasernen, Kasernevej 5, 7500 Holstebro.

F U N D A T S. for. Dragonfonden. Fondens adresse er Jydske Dragonregiment, Dragonkasernen, Kasernevej 5, 7500 Holstebro. 1 F U N D A T S for Dragonfonden 1. Fondens navn er Dragonfonden. 2. Fondens hjemsted er Holstebro Kommune. Fondens adresse er Jydske Dragonregiment, Dragonkasernen, Kasernevej 5, 7500 Holstebro. 3. Fondens

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Slægtshistorisk Forening Sønderjylland. Referat af generalforsamling i Slægtshistorisk Forening Sønderjylland lørdag den 23.

Slægtshistorisk Forening Sønderjylland. Referat af generalforsamling i Slægtshistorisk Forening Sønderjylland lørdag den 23. Referat af generalforsamling i Slægtshistorisk Forening Sønderjylland lørdag den 23. februar 2013 Der var mødt 45 personer op til generalforsamlingen. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning.

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

29 Kongelige bevillinger

29 Kongelige bevillinger 29 Kongelige bevillinger 29.1 Øvrighedernes Bevillinger Blanketregnskaberne I - Kancelli. 29.1.1 Definitioner Approbation er godkendelsen af f.eks. et testamentes gyldighed, eller en tilladelse. Legatar

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige. Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker

Læs mere

Familieretlige sager. Michael Dupont. Frants Henningsen, Forladt dog ej af Venner i Nøden, 1888.

Familieretlige sager. Michael Dupont. Frants Henningsen, Forladt dog ej af Venner i Nøden, 1888. Familieretlige sager Michael Dupont Frants Henningsen, Forladt dog ej af Venner i Nøden, 1888. Hvad skal vi nå? Faderskabssager Skilsmissesager Adoptionssager Hvordan udfyldes en ansøgning Den korte version

Læs mere

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR IT og CPR Finsensvej 15 2000 Frederiksberg Telefon 72 28 24 00 cpr@cpr.dk www.cpr.dk Sagsnr. 2014-11645 Doknr. 134536 Dato 01-06-2015 Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og

Læs mere

Slægtsforskning med EDB 2. Kompendium. Ulrich Alster Klug

Slægtsforskning med EDB 2. Kompendium. Ulrich Alster Klug Slægtsforskning med EDB 2 Kompendium Ulrich Alster Klug Nørgårds Højskole - uge 39 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 5 1.1 LIDT OM SLÆGTSFORSKNING 5 1.2 ARKIVERNE 5 1.2.1 Arkiverne 5 1.2.2 Tilgængelighedsfrister

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. december 2001 Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner I medfør af 7, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 554 af 31.

Læs mere

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013 Slægtsforskning Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013 Slægtsforskning Tirsdag d. 10. sep.: kursus Tirsdag d. 17. sep.: kursus Torsdag d. 19. sep. klubmøde 13-16 Tirsdag d. 24. sep.:

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Ansøgning om bevis for dansk indfødsret/ ansøgning om bevarelse af dansk indfødsret

Ansøgning om bevis for dansk indfødsret/ ansøgning om bevarelse af dansk indfødsret Ansøgning om bevis for dansk indfødsret/ ansøgning om bevarelse af dansk indfødsret Ansøgningen indgives til Justitsministeriet (hvis De bor i Danmark) eller nærmeste danske repræsentation (hvis De bor

Læs mere

Ved dødsfald. Vejledning til pårørende. Regionshospitalet Viborg, Skive

Ved dødsfald. Vejledning til pårørende. Regionshospitalet Viborg, Skive Ved dødsfald Vejledning til pårørende Regionshospitalet Viborg, Skive Indholdsfortegnelse Forord... 3 Ved dødens indtræden... 4 Anmeldelse af et dødsfald... 4 Obduktion... 4 Organdonation... 5 Ejendele

Læs mere

Militær Straffelov og Retsplejelov Militær Disciplinarlov

Militær Straffelov og Retsplejelov Militær Disciplinarlov Militær Straffelov og Retsplejelov Militær Disciplinarlov med kommentarer This page intentionally left blank Nils Black Militær Straffelov og Retsplejelov Militær Disciplinarlov med kommentarer Jurist-

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Klintsø

Vedtægter for Grundejerforeningen Klintsø Foto: Nyrup Bugt, Michael Schmidt Nielsen Vedtægter for Grundejerforeningen Klintsø Indhold 1-2 Foreningens navn 3-4 Formål 5-8 Ejernes forpligtelser 9 Generalforsamlingen 10 Stemmeafgivelse 11 Foreningens

Læs mere

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009.

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. En gang i 1917 startede der en influenzalignende epidemi

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Før Forsvarets Dag 09.1

Før Forsvarets Dag 09.1 Før Forsvarets Dag 09.1 2 Indholdsfortegnelse 3 Hvorfor Forsvarets Dag? 4 Helbredsspørgeskema 4 Hvornår og hvor skal jeg møde? 5 Hvad sker der på Forsvarets Dag? 6 Kan jeg komme tidligere til Forsvarets

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Afgivet af Civilstyrelsen i april - 1 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er vedtaget

Læs mere

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961)

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) De kontraherende stater, som handler i henhold til den af De forenede Nationers Generalforsamling den 4. december 1954 vedtagne resolution 896 (IX),

Læs mere

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O 1 Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O maj 2008 3. årgang nr. 7 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen. Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde:

Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde: Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde: Kasse 1: Materiale År Arkiv Vedrører Ekstra skattemandtal 1627 kasse 1? Duebrødre

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Live-rollespil 3 Krig mellem brødre, Fredericia 1849

Live-rollespil 3 Krig mellem brødre, Fredericia 1849 Live-rollespil 3 Krig mellem brødre, Fredericia 1849 Temaer: Døden. Fædrelandet. Udfaldet fra Fredericia. Sejren og fornedrelsen Spiloplæg: Treårskrigen var en borgerkrig; en krig mellem brødre. I en almindelig

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0065 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0065 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0065 Bilag 3 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. oktober 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle

Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle På den ordinær generalforsamling lørdag den 27. marts 2010 i Trans-Danmark blev der vedtaget en ny vedtægt, der vises herunder. Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle

Læs mere

For tildeling af anerkendelse kræves, at mindst 2/3 af udvalget går ind for tildelingen.

For tildeling af anerkendelse kræves, at mindst 2/3 af udvalget går ind for tildelingen. Bilag 3 ANERKENDELSESORDNING FOR STATIKERE Ingeniørforeningen i Danmarks regler om anerkendelsesordning for statikere. 1 Anerkendelse Anerkendelse tildeles ved beslutning af det i 2 nævnte anerkendelsesudvalg.

Læs mere

Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Registrering af separation og forældremyndighed i CPR begyndte den 27. maj 2004. Registrering af separation og forældremyndighed

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for papirarkivalier i varetægt hos Velfærdsministeriet

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for papirarkivalier i varetægt hos Velfærdsministeriet Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for papirarkivalier i varetægt hos Velfærdsministeriet I medfør af 5, stk. 1, i ulturministeriets bekendtgørelse nr. 591 af 26. juni 2003 om offentlige

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Vejledning i kildeindtastning

Vejledning i kildeindtastning Vejledning i kildeindtastning Af Hans Martin Laustsen og Hans Jørgen Marker Baggrund I 1992 blev Vejledning i Kildeindtastning udsendt som DDANyt nr. 65. Denne vejledning var såvel en generel vejledning

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Vejledning om offentlige straffeattester

Vejledning om offentlige straffeattester Hvad er en offentlig straffeattest Vejledning om offentlige straffeattester Offentlige myndigheder kan i visse bestemte situationer indhente en straffeattest, der indeholder flere oplysninger end en privat

Læs mere

Gentofte Hospital Sportsforeningen - love og vedtægter. Love

Gentofte Hospital Sportsforeningen - love og vedtægter. Love Gentofte Hospital Sportsforeningen - love og vedtægter. 1. Navn og tilslutning: Love Foreningens navn er Gentofte hospitals sportsforening Foreningen er stiftet den 13. august 1946. På ny igen ved generalforsamling

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

Struensee forsøgte gennem sine 16 måneder ved magten. i begyndelsen af 1770 erne at transformere den danske stat

Struensee forsøgte gennem sine 16 måneder ved magten. i begyndelsen af 1770 erne at transformere den danske stat Kabinetsordrer Struensee forsøgte gennem sine 16 måneder ved magten i begyndelsen af 1770 erne at transformere den danske stat fra en konservativ lidt langsommelig stat til et moderne oplystmønstersamfund

Læs mere

Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus. II Uddannelsesbataljon. Gardehusarregimentet

Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus. II Uddannelsesbataljon. Gardehusarregimentet Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus II Uddannelsesbataljon Gardehusarregimentet Hærens Basis Uddannelse Hold Februar 2007 GARDEHUSARREGIMENTET II UDDANNELSESBATALJON Slagelse den 5. marts 2007

Læs mere