PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT"

Transkript

1 PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT JAN TIND SØRENSEN DCA RAPPORT NR. 059 APRIL 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG

2 AARHUS UNIVERSITET PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT DCA RAPPORT NR. 059 APRIL 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG JAN TIND SØRENSEN Aarhus Universitet Institut for Husdyrvidenskab Blichers Allé Tjele

3 AARHUS UNIVERSITET PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT Serietitel Nr.: 059 Forfattere: Udgiver: Fotograf: DCA rapport Jan Tind Sørensen DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Blichers Allé 20, postboks 50, 8830 Tjele. Tlf , hjemmeside: Forside, side 10 og side 18 Marianne Bonde, AU. Øvrige: Colour Box. Forside og side 14: Aarhus Universitet. Øvrige fotos Colourbox. Acknowledgements: Denne rapport er en del af Organic RDD programmet, som er koordineret af Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug NaturErhvervstyrelsen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Tryk: Udgivelsesår: Gengivelse er tilladt med kildeangivelse ISBN: ISSN: Rapporterne kan hentes gratis på Rapport Rapporterne indeholder hovedsageligt afrapportering fra forskningsprojekter, oversigtsrapporter over faglige emner, vidensynteser, rapporter og redegørelser til myndigheder, tekniske afprøvninger, vejledninger osv.

4 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 5 Baggrund... 7 Forudsætninger...8 Scenarier Økonomiske konsekvenser Konklusion Referencer... 19

5 4

6 Sammendrag I økologisk svineproduktion kastreres hangrise for at undgå ornelugt. Der er imidlertid et ønske i økologisk svineproduktion om at undgå kastrering. I GUDP-projektet Økologisk svineproduktion 2014 uden kastration (NO-CAST) er mulighederne for produktion af hangrise med en lav frasortering på grund af ornelugt undersøgt. På basis af projektets resultater anbefales, at hangrisene få dage forud for slagtning fodres med et fodermiddel, som markant sænker niveauet af skatol. I projektet er undersøgt fodring med henholdsvis tørret cikorierod og korn fire dage før slagtning. Begge fodringstiltag reducerede skatoltallet markant ved slagtning. Niveauet af den anden komponent, der bidrager til ornelugt, androstenon, er i projektet påvist at kunne reduceres ved at sænke slagtevægten markant. I et demonstrationsstudium lavet i NO-CAST projektet er undersøgt virkningen af slagtning ved 80 kg levende vægt og fodring med korn i fire dage før slagtning sammenlignet med slagtning ved 110 kg og normal fodring frem til slagtning. Formålet med denne rapport er at analysere de økonomiske konsekvenser ved at producere økologiske hangrise, som anbefalet i NO-CAST. I analysen tages udgangspunkt i de aktuelt opnåelige produktionsresultater i økologisk svineproduktion, produktions- og omkostningsniveauer og priser i økologisk svineproduktion, samt de frasorteringsprocenter for ornelugt, som er fundet i NO-CAST s demonstrationsstudium. I beregningerne er der taget udgangspunkt i en typisk dansk økologisk slagtesvineproduktion med en slagtevægt på 85,7 kg (112 kg levende) og en indsættelsesvægt på 30 kg. Økonomien er beregnet pr. produceret han/galtgris og pr. stiplads pr. år. Beregninger af de økonomiske konsekvenser ved produktion er gennemført for en række sc o- lagtevægte (86 og 61 kg slagtet). Der er endvidere beregnet på scenarier ved en frasortering på baggrund af en human nose test, hvor grise med en lugtkarakter på 2 er sorteret fra. Resultaterne viser overordnet et markant lavere dækningsbidrag ved produktion af hangrise (uden kastration) sammenlignet med produktion af galtgrise (med kastration). Det gælder både, når dækningsbidraget beregnes pr. gris og pr. stiplads. Den afgørende faktor for økonomien er de valgte kriterier for frasortering som følge af ornelugt. Ved en frasortering baseret på 1 ppm androstenon og 0,25 ppm skatol var dækningsbidraget negativt for alle senarier for hangriseproduktion. I beregningerne er frasorterede hangrise afregnet til en pris svarende til konventionelle orner. Ved en frasortering baseret på 2 ppm androstenon og 0,25 ppm skatol var dækningsbidraget positivt ved scenarierne, hvor der blev fodret med korn eller cikorie de sidste fire dage inden slagtning og en slagtevægt på 61 kg. Ved frasortering baseret på en human nose test var dækningsbidraget positivt for alle scenarier. Dækningsbidraget var dog stadig noget mindre for produktion af hangrise end dækningsbidraget for produktion af galtgrise. 5

7 6

8 Baggrund Økologisk svinekød er et klart alternativ til konventionelt svinekød fordi produktionsformen i økologisk svineproduktion er markant forskellig fra konventionel indendørs svineproduktion. Økologisk svineproduktion har søer og pattegrise på græs året rundt, og slagtesvin har adgang til udearealer, sen fravænning og adgang til grovfoder. Med en markedsandel på kun 2 % har økologisk svineproduktion et stort udviklingspotentiale. I økologisk svineproduktion kastreres hangrise for at undgå ornelugt. Forbrugernes forventning om et naturligt produkt betyder, at et ophør med kastrering af hangrise vil give nye markedsføringsmuligheder. Resultater fra projektet NO-CAST har imidlertid vist, at andelen af økologisk producerede hangrise med ornelugt er så stor, at det er den væsentligste barriere for en markedsbaseret vækst i økologisk svineproduktion (Thomsen 2015). Der er imidlertid et ønske i økologisk svineproduktion om at undgå kastrering. I GUDP projektet Økologisk svineproduktion 2014 uden kastration (NO-CAST) er mulighederne for produktion af hangrise med en lav frasortering pga. ornelugt undersøgt. Undersøgelserne blev gennemført under produktionsforhold i fem økologiske slagtesvinebesætninger. På basis af projektets resultater anbefales, at hangrisene få dage forud for slagtning fodres med et fodermiddel, som markant sænker niveauet af skatol. I projektet er undersøgt fodring med henholdsvis tørret cikorierod og korn fire dage før slagtning. Begge fodringstiltag reducerede skatoltallet markant ved slagtning. Der er endvidere fundet en moderat reduktion i skatoltallet ved at forbedre grisenes hygiejneniveau forud for slagtning (Thomsen 2015). Niveauet af den anden komponent, der bidrager til ornelugt, androstenon kan reduceres markant ved at sænke slagtevægten (Thomsen 2015). I NO-CAST er der, som et demonstrationsstudium, undersøgt virkningen af slagtning ved 80 kg levende vægt og fodring med korn i fire dage før slagtning sammenlignet med slagtning ved 110 kg og normal fodring frem til slagtning (Lahrmann et al., 2015). Formålet med nærværende rapport er at analysere de økonomiske konsekvenser ved at producere økologiske hangrise, som anbefalet i NO-CAST. I analysen tages udgangspunkt i de aktuelt opnåelige produktionsresultater i økologisk svineproduktion, produktions- og omkostningsniveauer og priser i økologisk svineproduktion, samt de frasorteringsprocenter for ornelugt, som er fundet i NO-CAST s demonstrationsstudium. 7

9 Forudsætninger Der tages udgangspunkt i en typisk dansk økologisk slagtesvineproduktion med en slagtevægt på 85,7 kg (112 kg levende) og en indsættelsesvægt på 30 kg. Økonomien beregnes som et gennemsnit pr. produceret han/galtgris og pr. stiplads pr. år. Der tages udgangspunkt i en såkaldt opportunity cost model, hvor der fokuseres på forskelle mellem scenarier. Der fortages ingen rentabilitetsberegninger. Beregningsmodellen er en tilpasset model brugt i DCA Rapport nr. 042 (Jensen et al., 2014). Forudsætninger for daglig tilvækst, fodereffektivitet, døde/kasserede, kødprocent og godkendelsesprocent for en økologisk galtgris er taget fra Grundlag for den beregnede notering for økologiske smågrise Oktober 2014 (Christiansen 2014). Der foreligger ikke data for fodereffektiviteten for økologiske hangrise slagtet ved 80 kg levende vægt. Her er antaget en fodereffektivitet på 2,6 FEs/kg tilvækst. Forudsætningerne er opsummeret i Tabel 1. Tabel 1. Produktivitetsforudsætninger anvendt til de økonomiske beregninger. Parameter Økologisk galtgris Økologisk hangris Økologisk hangris (112 kg) (112 kg) (80 kg) Daglig tilvækst g/dag a FEs pr. kg tilvækst 3,07 2,81 2,60 Kødprocent 57,8 59,9 b 62,1 b Døde/kasserede % fra 5,5 5,5 5,5 30 kg Dage med tom sti pr hold a Forskel i tilvækst for hangris slagtet ved 112 kg og 80 kg levende vægt er fastlagt ud fra den forskel i tilvækst, der blev fundet i demonstrationsforsøget (Lahrmann et al., 2015, se Tabel 3). b Fra demonstrationsforsøget (Lahrmann et al., 2015, se Tabel 3). Prisforudsætninger (notering, foderpriser m.m.), fremgår af Tabel 2. Der er anvendt prisforudsætninger, som angivet af Christiansen (2014). Christiansen har beregnet en gennemsnitlig samlet notering pr. kg slagtekrop på 22,67 kr. Prisen omfatter DC-notering tillagt økotillæg, markedstillæg og kvalitetstillæg for godkendte slagtesvin samt efterbetaling ved en slagtevægt på 83,8 kg og en kødprocent på 58,6 % for en gennemsnitlig økologisk gris (50 % sogrise og 50 % galtgrise). En galtgris forventes at have en kødprocent som i gennemsnit er 1,6 % enheder lavere end for en sogris (Maribo & Christiansen 2013). Det giver en gennemsnitlig kødprocent for en økologisk galtgris på 57,8 %. Ved en justering for forskel i kødprocent på 0,12 kr./ %-enhed fås en gennemsnitlig samlet notering for en galtgris på 8

10 22,57 kr. Omkostninger for frasorteringsprocedure og øvrige variable omkostninger er anvendt som angivet i Jensen et al., (2014). Omkostninger til fodring med cikorie er under antagelse af en kg pris på økologisk cikorie på 9 kr. (NO-CAST, WP1, Task1), 12 kr./gris (15 % cikorie i 4 dage). Omkostninger ved fodring med korn er under antagelse af en marginal ekstra pris på korn i forhold til normalt økologisk foder på 1 kr./fes. Omkostning til kastrering, der omfatter arbejdsløn (adskillelse af so fra grise og kastrering) og omkostninger til smertelindring er skønnet. Tabel 2. Anvendte prisforudsætninger ved økonomiske beregninger. Pris Samlet notering galtgris kr./kg slagtevægt (modificeret efter Christiansen 2014) 22,57 Pris indsat 30 kg s gris (Christiansen 2014) 757 Foderpris kr./fes økologisk slagtesvin (Christiansen 2014) 2,85 Omkostning kastrering kr./hangris 15 Ekstra omkostning fodring med korn i 4 dage kr./hangris 9 Ekstra omkostning fodring med cikorie 4 dage kr./hangris 12 Omkostning ved levering af en hangris til DC (2014). kr./hangris 25 Øvrige variable omkostninger kr./gris (eksklusivt tab ved døde/kasserede grise) 24 Der anvendes forskellige forudsætninger vedrørende frasorteringsprocent. Der tages udgangspunkt i de konkrete niveauer af skatol, androstenon og human nose tests fra demonstrationsforsøget. De fundne virkninger af demonstrationsforsøget fremgår af Tabel 3. 9

11 Scenarier Følgende scenarier analyseres: A. Produktion af økologiske galtgrise ( kg levende) B. Produktion af økologiske hangrise ( kg levende) C. Produktion af økologiske hangrise (30-80 kg levende) fodret med korn 4 dage før slagtning a. Frasortering ved skatol>0,25 μg/g androstenon > 1,00 μg/g b. Frasortering ved skatol>0,25 μg/g androstenon > 2,00 μg/g c. Frasortering ved lugttestkarakter 2 D. Produktion af økologiske hangrise (30-80 kg levende) fodret med cikorie 4 dage før slagtning a. Frasortering ved skatol>0,25 μg/g androstenon > 1,00 μg/g b. Frasortering ved skatol>0,25 μg/g androstenon > 2,00 μg/g c. Frasortering ved lugttestkarakter 2 Resultaterne fra demonstrationsforsøget (Lahrmann et al., 2015) er opsummeret i Tabel 3. 10

12 Frasortering lugttest (skalaværdi 2) 3) 20,9 12,2 Tabel 3. Resultater vedr. frasortering samt tilvækst og kødprocent for produktion af hangrise fra demonstrationsstudium (Lahrmann et al., 2015) anvendt i de økonomiske analyser. Kontrol 1) Behandling 2) Antal grise Gennemsnitlig slagtevægt, kg Gennemsnitlig kødprocent Tilvækst fra indsættelse til slagtning g/d Frasortering skatol >0,250 μg/g Frasortering % (androstenon >2 μg/g ) Frasortering % (androstenon >1 μg/g ) ,9 59,3 59,9 62, ,8 8,1 58,3 13,8 80,6 41,5 Frasortering % (androstenon >2 μg/g eller Skatol > 0,250 μg/g ) 59,7 19,5 Frasortering % (androstenon >1 μg/g eller Skatol > 0,250 μg/g ) 80,6 46,3 Androstenon μg/g Skatol ng/g 1) Behandling: Fodring med korn i fire dage før slagtning 2,97 1, ) Kontrol: Almindelig fodring frem til slagtning 3) Human nose metoden (Anonym 2011) 11

13 Økonomiske konsekvenser Beregninger af de økonomiske konsekvenser ved produktion efter de beskrevne scenarier er vist i Tabel 4, 5 og 6. Resultaterne viser overordnet et markant reduceret dækningsbidrag ved produktion af hangrise sammenlignet med produktion af galtgrise. Det gælder både, når dækningsbidraget beregnes pr. gris og pr. stiplads. Den afgørende faktor for økonomien er frasortering som følge af ornelugt. I beregningerne er frasorterede hangrise afregnet til en pris svarende til konventionelle orner. I Tabel 4 er anvendt en frasorteringsgrænse på 2 μg/g androstenon og 0,250 μg/g skatol. Med en frasorteringsprocent på næsten 60 er der ingen økonomi ved produktion af en økologisk hangris slagtet ved 86 kg (slagtevægt). Frasorteringen reduceres væsentligt ved at reducere slagtevægten til 61 kg. Det betyder imidlertid en væsentlig reduktion i værdien for en slagtekrop. Der er i beregningerne forudsat, at afregningsprisen pr. kg for en lille gris er den samme som for en stor gris. Hvis noteringen var mindre for en lille gris ville reduktionen i dækningsbidrag sammenlignet med en almindelig økologisk galtgris være større. På baggrund af resultater fra andre projekter gennemført under NO-CAST kan vi forvente, at fodring med cikorie i stedet for korn vil sænke frasorteringen yderligere, men stadig med et væsentligt lavere dækningsbidrag end ved produktion af en galtgris ved normal slagtevægt. 12

14 T Ved slagtning ved 61 kg slagtevægt og fodret med henholdsvis korn eller cikorie 4 dage forud for slagtning. Galtgrise 86 kg slagtevægt Hangrise 86 kg slagtevægt Hangrise 61 kg slagtevægt Hangrise 61 kg slagtevægt Fodret m. korn Fodret m. cikorie Notering + tillæg, kr./kg 22,57 22,57 22,57 22,57 Kødprocent 57,8 59,9 62,1 62,1 Korrektion i afregning for kødprocent 0 0,25 0,52 0,52 kr. Procent frasorterede med ornelugt 1 59,7 19,5 13,8 Tab afregning som følge af frasortering, -0,15-8,82-2,88-2,04 kr./kg Gennemsnitlig afregningspris/kg, kr. 22,42 14,00 20,21 21,05 Slagtepris pr. slagtesvin, kr Producerede grise pr. stiplads 3,35 3,35 5,07 5,07 Fodereffektivitet FEs/kg 3,07 2,8 2,6 2,6 Bruttoindtægt pr. gris, kr Foderudgift, kr Omkostning frasorteringsprocedure, kr. Omkostning ved kastrering, kr Omkostning speciel fodring før slagtning, kr. Omkostninger total kr DB pr. produceret slagtesvin, kr DB pr. stiplads, kr

15 I Tabel 5 er anvendt en frasorteringsgrænse på 1 μg/g androstenon og 0,250 μg/g skatol. Med en frasorteringsprocent på 80, som fundet i demonstrationsforsøget, er der ingen økonomi i produktion af en hangris slagtet ved 86 kg. Frasorteringen reduceres væsentligt ved at reducere slagtevægten til 61 kg, men er stadig for høj til at få økonomi i hangriseproduktionen. 14

16 μg/g skatol. Ved slagtning ved 61 kg slagtevægt og fodret med henholdsvis korn eller cikorie 4 dage forud for slagtning. Galtgrise 86 kg slagtevægt Hangrise 86 kg slagtevægt Hangrise 61 kg slagtevægt Hangrise 61 kg slagtevægt Fodret med korn Fodret med cikorie Notering + tillæg, kr./kg 22,57 22,57 22,57 22,57 Kødprocent 57,8 59,9 62,1 62,1 Korrektion i afregning for 0 0,25 0,52 0,52 kødprocent, kr. Procent frasorterede med 1 80,6 46,3 41,5 ornelugt Tab afregning som følge af frasortering, -0,15-11,90-6,84-6,13 kr. Gennemsnitlig afregningspris/kg, 22,42 10,92 16,25 16,96 kr. Slagtepris pr. slagtesvin, kr Producerede grise pr. stiplads 3,35 3,35 5,07 5,07 Fodereffektivitet FEs/kg 3,07 2,8 2,6 2,6 Bruttoindtægt pr. gris, kr Foderudgift, kr Omkostning frasorteringsprocedure, kr. Omkostning ved kastrering, kr Omkostning speciel fodring før slagtning, kr. Omkostninger total kr DB pr. produceret slagtesvin, kr. DB pr. stiplads, kr

17 Anvendelse af en lugttest (human nose metoden) giver en lavere frasorteringsprocent end ved anvendelse af en kombination af skatol og androstenon (se Tabel 6). Den lavere frasorteringsprocent gør dækningsbidraget ved produktion af en økologisk hangris ved 86 kg (slagtet vægt) væsentligt højere. Dækningsbidraget for en økologisk hangris er dog stadig kun 187 kr. pr. gris mod 363 kr. for produktion af en økologisk galtgris. Afregningsprisen for en lille gris (61 kg slagtevægt) er nu næsten identisk med afregningen for en galtgris, fordi værdien af en højere kødprocent næsten modregner værditabet som følge af lavere frasortering, men under forudsætning af samme kg pris som ved en gris leveret ved optimal slagtevægt. Værdien af at producere en gris, der er 25 kg lettere slagtet, er imidlertid så lav at dækningsbidraget pr. stiplads er 704 og 851 kr. lavere for en let hangris end for en tung galtgris ved fodring med henholdsvis cikorie og korn. 16

18 Tabel 6. Økonomiske konsekvenser ved frasortering ved human nose (lugttest score =2). Ved slagtning ved 61 kg slagtevægt og fodret med henholdsvis korn eller cikorie fire dage forud for slagtning. Galtgrise 86 kg slagtevægt Hangrise 86 kg slagtevægt Hangrise 61 kg slagtevægt Hangrise 61 kg slagtevægt Fodret med korn Fodret med cikorie Notering + tillæg, kr./kg 22,57 22,57 22,57 22,57 Kødprocent 57,8 59,9 62,1 62,1 Korrektion i afregning for kødprocent, 0 0,25 0,52 0,52 kr. Procent frasorterede med ornelugt 1 20,9 12,2 8,6 Tab afregning som følge af frasortering, -0,15-3,09-1,80-1,27 kr. Gennemsnitlig afregningspris/kg, kr. 22,42 19,73 21,29 21,82 Slagtepris pr. slagtesvin, kr Producerede grise pr. stiplads 3,35 3,35 5,07 5,07 Fodereffektivitet FEs/kg 3,07 2,8 2,6 2,6 Bruttoindtægt pr. gris, kr Foderudgift, kr Omkostning frasorteringsprocedure, kr Omkostning ved kastrering, kr Omkostning speciel fodring før slagtning, kr. Omkostninger total kr DB pr. produceret slagtesvin, kr DB pr. stiplads, kr

19 Konklusion På trods af en bedre fodereffektivitet og en højere kødprocent kan produktion af hangrise ikke økonomisk konkurrere med produktion af galtgrise i økologisk svineproduktion. Årsagen er en for høj frasorteringsprocent ved produktion af en hangris ved normal slagtevægt. Frasorteringen kan reduceres markant ved at fodre med korn eller cikorie de sidste fire dage inden slagtning og reducere slagtevægten med 25 kg. Den højere afregningspris pr. kg som følge af en lavere frasorteringsprocent kan imidlertid ikke kompensere fuldt ud for værditabet som følge af en lavere slagtevægt. Faktisk var dækningsbidraget for alle tre undersøgte senarier for hangriseproduktion negativ ved en frasortering baseret på 1 ppm androstenon og 0,25 ppm skatol. Ved en frasortering baseret på 2 ppm androstenon og 0,25 ppm skatol var dækningsbidraget positivt ved scenarierne, hvor der blev fodret med korn eller cikorie de sidste fire dage inden slagtning og en slagtevægt på 61 kg, som følge af en lavere frasortering af lugtende hangrise. Ved frasortering baseret på en human nose test var dækningsbidraget positivt for alle scenarier. Dækningsbidraget var dog stadig noget mindre for produktion af hangrise end dækningsbidraget for produktion af galtgrise. 18

20 Referencer Anonym Christiansen, M.G Grundlag for den beregnede notering for økologiske smågrise oktober Notat nr. 1434, Videncenter for Svineproduktion. 9. oktober pp. Jensen, B.B., Kudahl, A.B., Thomsen, R., Rasmussen, M.K., Kongsted, A.G., Gregersen, V.R., Callesen, H., Bendixen, C., Ekstrand, B. & Jensen, K.H Altenatives to surgical castration in Danish pig production A position review. DCA Report No 042 May pp. Lahrmann, H., Bonde, M., Nielsen, M.B.F. & Buus, M.L Økologiske hangrise: Effekt af reduceret slagtevægt kombineret med fire dages kornfordring på hangrise lugt. Meddelelse februar Seges 17 pp. Maribo, H. & Christiansen, M.G Økonomi i hangriseproduktion i 2 besætninger. Meddelelse 984, Videncenter for Svineproduktion. 24. september pp. Thomsen R Management of organic entire male pigs: Boar taint and animal welfare issues. PhD Thesis Aarhus University 177 pp. 19

21 AARHUS UNIVERSITET DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug er den faglige indgang til jordbrugs- og fødevareforskningen ved Aarhus Universitet (AU). Centrets hovedopgaver er videnudveksling, rådgivning og interaktion med myndigheder, organisationer og erhvervsvirksomheder. Centret koordinerer videnudveksling og rådgivning ved de institutter, som har fødevarer og jordbrug, som hovedområde eller et meget betydende delområde: Institut for Husdyrvidenskab Institut for Fødevarer Institut for Agroøkologi Institut for Ingeniørvidenskab Institut for Molekylærbiologi og Genetik Herudover har DCA mulighed for at inddrage andre enheder ved AU, som har forskning af relevans for fagområdet.

Screening af økologiske hangrise

Screening af økologiske hangrise Screening af økologiske hangrise MEDDELELSE NR. 955 Der er en høj frasortering af økologiske hangrise, og stor variation mellem besætningerne. Hvis der sorteres efter skatoltallet skulle der frasorteres

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

Hangriselugt hvad er det? Kan det reduceres i praksis?

Hangriselugt hvad er det? Kan det reduceres i praksis? Sandbjerg, Aarhus, 22.-23. October april 2011 2010 Hangriselugt hvad er det? Kan det reduceres i praksis? Bent Ole Højberg, Borg Jensen DJF Bent Borg Jensen: Hvad er ornelugt? Presentation af projektet:

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1533 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

Hangriselugt reduktion i praksis

Hangriselugt reduktion i praksis Hangriselugt reduktion i praksis 13. juni 2013 Hanne Maribo Chefforsker, VSP Ornelugt Hangriselugt Ikke alle kan lugte skatol og androstenon Og er ikke lige følsomme Androstenon Skatol Karakteristika urin

Læs mere

Cikorie virker mod ornelugt i kød

Cikorie virker mod ornelugt i kød Cikorie virker mod ornelugt i kød Fire forsøg med fodring med rå og tørrede rødder viser, at 99 procent af typiske danske DLY-krydsnings-hangrise slagtet ved 100 kg forventes at være uden ornelugtssmag

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

GENOMISK SELEKTION FOR AT REDUCERE FOREKOMSTEN AF ORNELUGT I DANSKE SVINERACER

GENOMISK SELEKTION FOR AT REDUCERE FOREKOMSTEN AF ORNELUGT I DANSKE SVINERACER Støttet af: GENOMISK SELEKTION FOR AT REDUCERE FOREKOMSTEN AF ORNELUGT I DANSKE SVINERACER MEDDELELSE NR. 028 Projektet har analyseret, om man kan reducere hangriselugt via avlsarbejdet. Genetikken bag

Læs mere

Hangriseproduktion hvad sker der? Kongres 2012 Susanne Støier Director Meat Quality DMRI & Hanne Maribo Chefforsker, VSP

Hangriseproduktion hvad sker der? Kongres 2012 Susanne Støier Director Meat Quality DMRI & Hanne Maribo Chefforsker, VSP Hangriseproduktion hvad sker der? Kongres 2012 Susanne Støier Director Meat Quality DMRI & Hanne Maribo Chefforsker, VSP Hangriseproduktion hvad sker der? Stop for kastration? Den politiske dagsorden Hangriseproduktion

Læs mere

HANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER. Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016

HANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER. Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016 HANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016 TOPMØDE- DYREVELFÆRD TOPMØDE - DYREVELFÆRD SMERTELINDRING & BEDØVELSE HANGRISEPRODUKTION KONSEKVENSER

Læs mere

OFFENTLIGT EJET LANDBRUGSJORD - FORPAGTNING, DRIFTSFORM OG AFGRØDETYPER

OFFENTLIGT EJET LANDBRUGSJORD - FORPAGTNING, DRIFTSFORM OG AFGRØDETYPER OFFENTLIGT EJET LANDBRUGSJORD - FORPAGTNING, DRIFTSFORM OG AFGRØDETYPER INGE T. KRISTENSEN DCA RAPPORT NR. 015 DECEMBER 2012 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS

Læs mere

ØKOLOGISKE HANGRISE: EFFEKT AF REDUCERET SLAGTEVÆGT KOMBINERET MED FIRE DAGES KORNFODRING PÅ HANGRISELUGT

ØKOLOGISKE HANGRISE: EFFEKT AF REDUCERET SLAGTEVÆGT KOMBINERET MED FIRE DAGES KORNFODRING PÅ HANGRISELUGT Støttet af: ØKOLOGISKE HANGRISE: EFFEKT AF REDUCERET SLAGTEVÆGT KOMBINERET MED FIRE DAGES KORNFODRING PÅ HANGRISELUGT MEDDELELSE NR. 1020 Ca. 80 kg levendevægt ved slagtning og fire dages slutfodring med

Læs mere

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR. 1010 Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Hangrise og kastration update 2010

Hangrise og kastration update 2010 Hangrise og kastration update 2010 Chefforskere Margit Andreasen & Hanne Maribo Videncenter for Svineproduktion Politik - dyrevelfærd - kastration Ny bekendtgørelse smertelindring Pr. 1/1-2011 skal alle

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 205 NOTAT NR. 57 Rentabiliteten er forsat meget lavere i 205 sammenlignet med sidste år. Den primære årsag til den dårlige rentabilitet er en lav notering på slagtesvin.

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE MOGENS H. GREVE OG STIG RASMUSSEN DCA RAPPORT NR. 047 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP

Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP Emner Kastration med bedøvelse hvordan? Lokalbedøvelse CO 2 -bedøvelse Totalbedøvelse Kan forbrugere

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN

Læs mere

Økologisk svineproduktion 2014 uden kastration (No-cast)

Økologisk svineproduktion 2014 uden kastration (No-cast) Økologisk svineproduktion 2014 uden kastration (No-cast) Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet bentborg.jensen@agrsci.dk præsen TATION Formål og forventet udbytte I dette projekt vil vi udvikle

Læs mere

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016 TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.

Læs mere

Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)*

Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)* Notat Landdistriktsprogram 2016 støtte til svineproduktion 1. version SEGES P/S Videncenter for Svineproduktion Ansvarlig bih Oprettet 31-08-2015 Dok.nr.: 20150055 Side 1 af 5 Landdistriktsprogram 2016

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Svin i Danmark i 2013

Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Svin i Danmark i 2013 Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 4. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 5. februar 2014 Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Svin

Læs mere

Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Svin i Danmark i 2012

Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Svin i Danmark i 2012 Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 3. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Svin i Danmark i 2012

Læs mere

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE NOTAT NR. 1345 Afregningsvægten hæves 2-4 kg/gris i 2014. Her beskrives konsekvens af øget slagtevægt og sammenhæng til tilladt produktionsomfang i forhold

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder

DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder Programmet Status på avlsarbejdet Avl mod ornelugt Avl for moderegenskaber Programmet Status

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

Danmarks arbejde med dyrevelfærd og syn på fremtidens udfordringer. Per Henriksen Veterinærdirektør Danmark

Danmarks arbejde med dyrevelfærd og syn på fremtidens udfordringer. Per Henriksen Veterinærdirektør Danmark Danmarks arbejde med dyrevelfærd og syn på fremtidens udfordringer Per Henriksen Veterinærdirektør Danmark Fødevarestyrelsen Danish Veterinary and Food Administration (Jordbruksverket + Livsmedelsverket)

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 NOTAT NR. 1343 Den beregnede økologiske smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis

Læs mere

Økologisk slagtesvineproduktion

Økologisk slagtesvineproduktion Økologisk slagtesvineproduktion Ved Niels Schelde Jensen 1 2 Kvik up harve 3 4 5 Forhold sig til fremtiden 6 Dette billede kan ikke vises i øjeblikket. 3. marts 2016 ægt Nøgletal Vægt ved indsættelse 31,4kg

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 207 NOTAT NR. 728 Høje afregningspriser og lave foderpriser medfører fortsat god rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

Cikorie er egnet som øko-afgrøde men endnu for dyrt til svin

Cikorie er egnet som øko-afgrøde men endnu for dyrt til svin Cikorie er egnet som øko-afgrøde men endnu for dyrt til svin Tørret cikorierod kan reducere ornelugten hos hangrise og mindske generne ved parasitter, men dansk dyrket cikorie er i øjeblikket for dyrt

Læs mere

1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!!

1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!! 1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!! Af, Svinevet Der er mange knapper at trykke på!! Hvad kan de danske slagtesvin Præstere! Der regnes med 2.3 Kr./fe Der regnes med 6,5 kr. / % døde slagtesvin

Læs mere

ANTONIUS TILLÆG 2012/2013

ANTONIUS TILLÆG 2012/2013 ANTONIUS TILLÆG 2012/2013 NOTAT NR. 1229 Institution: Videncenter for Svineproduktion FORFATTER: MICHAEL CHRISTIANSEN Udgivet: 19. NOVEMBER 2012 Dyregruppe: Fagområde: Søer, Smågrise og Slagtesvin Produktionsøkonomi

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 NOTAT NR. 1433 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN 09-02-2015 FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN 09-02-2015 FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK DEN BILLIGE FODRING FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK DAGSORDEN Søer (Kristian) Sofoderforbrug hvor ligger fælderne? Dyre vs. billige blandinger Smågrise

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET

HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET Støttet af: HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET MEDDELELSE NR. 1061 Hangrise vokser hurtigere og kvitterer for ekstra protein og i foderet. Skatoltallet blev ikke påvirket, men

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien

Læs mere

Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd?

Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd? Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd? Jehan Ettema og Jan Tind Sørensen Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

Opdræt af hangrise i Spanien

Opdræt af hangrise i Spanien Opdræt af hangrise i Spanien Miguel A. Higuera Director - Anprogapor Agerskov November 21 st 2016 Opdræt af ukastrerede hangrise i Spanien Bruxelles Deklarationen Den spanske svinesektor Hvorfor vi ikke

Læs mere

Business Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

Business Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Hæftet er produceret i et samarbejde mellem de lokale DLBR-virksomheder og SEGES P/S. Redaktion

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2 Disposition Nyt om vådfoder Dorthe K. Rasmussen og Anni Øyan Pedersen, VSP Restriktiv vådfodring kontra ad libitum tørfodring af slagtesvin Tab af syntetiske aminor i vådfoder Værdi af enzymer i vådfoder

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

AGROVI 2015 Erik Larsen

AGROVI 2015 Erik Larsen AGROVI 2015 Erik Larsen 3.11.2015 DANSK OG KONKURRENCEDYGTIG Hvorfor satse på svineproduktion i Danmark? Verdensmestre i effektivitet Finder nye faglige løsninger i fælleskab Slagterierne er igen konkurrencedygtige

Læs mere

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Krav til produktion af Sortbrogede Landrace Velfærdsgrise Krav til produktion af Velfærds Jersey Græskalv og Velfærds Jersey Ko Krav til produktion

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

Det lugter lidt af gris

Det lugter lidt af gris Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009

Læs mere

Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver

Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh nhø) resultater og perspektiver Mogens Vestergaard Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, DJF, Aarhus Universitet Irene Fisker, Dansk Kvæg Christian

Læs mere

ØKONOMI I HANGRISEPRODUKTION I 2 BESÆTNINGER

ØKONOMI I HANGRISEPRODUKTION I 2 BESÆTNINGER Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ØKONOMI I HANGRISEPRODUKTION I 2 BESÆTNINGER MEDDELELSE NR. 984 Gevinsten ved hangrise i fht. galte var størst ved ad lib tørfodring i forhold

Læs mere

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk Jagten på foderomkostninger Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk Konklusionen Jeg har ikke fundet et alternativt fodermiddel eller tilsætningsstof, der kan opveje de stigende råvarepriser Det

Læs mere

Afregningssystem - hvad passer dig bedst?

Afregningssystem - hvad passer dig bedst? Afregningssystem - hvad passer dig bedst? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Michael Groes Christiansen Konsulent Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion 26. oktober 2009

Læs mere

2015-03-11 VARIERET FØDEINDTAG/BETE, VARFÖR INTE UTNYTTJA DET? Agroøkologi, Aarhus Universitet

2015-03-11 VARIERET FØDEINDTAG/BETE, VARFÖR INTE UTNYTTJA DET? Agroøkologi, Aarhus Universitet 215-3-11 Slagtesvins näringssök i lusern eller rajgræs på friland Malene Jakobsen og Anne Grete Kongsted, Aarhus Universitet Institut for Agroøkologi Sektion for Jordbrugssystemer og Bæredygtighed http://agro.au.dk/forskning/sektioner/jordbrugssystemer-og-baeredygtighed/

Læs mere

Medarbejderen. Animal Science:

Medarbejderen. Animal Science: Animal Science: Medarbejderen med de kompetencer Kort og godt om din næste potentielle medarbejder, der gennem hele sin uddannelse har haft målrettet fokus på den del af arbejdsmarkedet, der har sit afsæt

Læs mere

Er det lige fedt? 17-06-2015. Disposition

Er det lige fedt? 17-06-2015. Disposition Er det lige fedt? Birthe Pedersen, Danish Crown Hanne Maribo, VSP Fodringsseminar 18. april 2013, Billund Disposition Hvad betyder fedtkvalitet? Hvad sker der når fedtet er for blødt? Hvordan måles fedtkvalitet?

Læs mere

Hvordan får vi bedre økonomi i smågrise og slagtesvineproduktion? Af direktør Jan Rodenberg

Hvordan får vi bedre økonomi i smågrise og slagtesvineproduktion? Af direktør Jan Rodenberg Hvordan får vi bedre økonomi i smågrise og slagtesvineproduktion? Af direktør Jan Rodenberg SRDK SRDK 3 nye pr. 3. februar Preben Høj Preben Rohde Rasmussen Louise Christine Oxholm Fremgang søer/slagtesvin

Læs mere

PIG IT-dataindsamling

PIG IT-dataindsamling PIG IT-dataindsamling NOTAT PIG IT projektet er et samarbejdsprojekt mellem Aarhus Universitet og KU-Life med VSP som dataleverandør. Der udvikles metoder til at overvåge vækstdyrenes produktivitet, sundhed

Læs mere

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/ /12

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/ /12 NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/92-2011/12 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 025 JULI 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1534 Grundlaget beskriver forudsætningerne for den økologiske smågrisenotering fra uge 44, 2015. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Rapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af ribbenssteg. Margit D. Aaslyng

Rapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af ribbenssteg. Margit D. Aaslyng Rapport Spisegrisen - alternative racer 24. august 2010 Proj.nr. 1378783-01 Version 1 AG/MT Sensorisk kvalitet af ribbenssteg Margit D. Aaslyng Formål Sammendrag Formålet med forsøget er at sammenligne

Læs mere

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1990/ /11

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1990/ /11 NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET -21/11 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 8 JUNI 212 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG N

Læs mere

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise Aarhus Universitet 1 Somælk dækker over Råmælk Overgangsmælk Somælk (i den etablerede laktation) 1. døgn 2.-3. døgn 4.døgn-frav. MÆNGDE

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012 NOTAT NR. 1235 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND

FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND Støttet af: FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND ERFARING NR. 1508 Fodring af økologiske pattegrise i farefoldene øgede fravænningsvægten med gennemsnitligt 1,2 kg pr. gris. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

SPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning

SPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning SPOR 2 Slagtesvin genetik, management og staldsystemer Genetik -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning 26/2 2014 Årsmøde for svineproducenter, Gefion, Sorø Teamleder Søren Balder Bendtsen

Læs mere

Bjarne Vest. COO Axzon A/S

Bjarne Vest. COO Axzon A/S Herning Svinekongres : Bjarne Vest Oktober 2015 1 Introduktion 51 år, polsk gift, har 2 børn på 7 og 13 år. Bjarne Vest COO Axzon A/S Har det grønne bevis fra Nordisk Landbrugsskole i Odense. Har boet

Læs mere

ESTIMAT FOR OMKOSTNINGER VED PRRS I DANMARK

ESTIMAT FOR OMKOSTNINGER VED PRRS I DANMARK ESTIMAT FOR OMKOSTNINGER VED PRRS I DANMARK MEDDELELSE NR. 985 Det årlige tab ved at have PRRS i Danmark er beregnet i tre økonomiske scenarier, lav-, middel- og høj-scenarie. For det enkelte scenarie

Læs mere

Konceptbeskrivelse AI/AU

Konceptbeskrivelse AI/AU Konceptbeskrivelse AI/AU Indledning Det overordnede mål med konceptet er, at forbedre svineproducentens økonomiske resultat. Metoden til at rykke på det økonomiske resultat, er at implementere kendt viden

Læs mere

Sammendrag. Dyregruppe:

Sammendrag. Dyregruppe: NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION

Læs mere

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal

Læs mere

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder

Læs mere

Producer mælk til under 1 kr. kiloet

Producer mælk til under 1 kr. kiloet Producer mælk til under 1 kr. kiloet Dansk Kvægs Kongres 2010 Tema Foder Landskonsulent Ole Aaes Landscentret, Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste

Læs mere

DRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG

DRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG Nationalmuseets festsal Fredag den 27. februar 2015 Økologichef Kirsten Holst DRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG OVERBLIK OVER PRODUKTIONSØKONOMIEN INDEN FOR ØKOLOGISK LANDBRUG Jeg vil

Læs mere

Årsrapport for 2015. vedr. kontrol med vejning, klassificering og afregning af svin, kvæg og får

Årsrapport for 2015. vedr. kontrol med vejning, klassificering og afregning af svin, kvæg og får Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Klassificeringskontrollen 1. marts 2016 Årsrapport for 2015 vedr. kontrol med vejning, klassificering og afregning af svin, kvæg og får 1.0 Organisering af

Læs mere

Kvalitet og integritet i økologiske æg, kyllinge- og svinekødsprodukter (QEMP)

Kvalitet og integritet i økologiske æg, kyllinge- og svinekødsprodukter (QEMP) Kvalitet og integritet i økologiske æg, kyllinge- og svinekødsprodukter (QEMP) AG Kongsted, JE Hermansen, M Hammershøj, K Horsted, A Roepstorff, LL Hansen, S Steenfeldt, DL Baggesen, BH Andersen, HL Pedersen,

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Godt begyndt er halvt fuldendt Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Tjørnehøj Mølle møder dagligt, de udfordringer de danske smågriseproducenter står overfor, og som har betydning

Læs mere

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:

Læs mere

Grøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Grøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Grøn Viden Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin Karin Strudsholm Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H.

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document

Læs mere

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? Jesper Poulsen og Gunner Sørensen Ernæring & Reproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 BAGGRUND Bedre fodereffektivitet i Holland? Indsamling og analyse af 20 hollandske

Læs mere

INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013

INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013 INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013 NOTAT NR. 1508 Tal fra Danmarks Statistik og udtræk fra regnskabsdatabasen ø90 viser, at investering i svinestalde er for lav i forhold til at fastholde produktion af

Læs mere

Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU

Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med

Læs mere

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion Chefkonsulent Jan Brochstedt Olsen, Centrovice jbo@centrovice.dk AGENDA Hvad er potentialet Udviklingen i produktivitet Avl Sundhed Produktionsform

Læs mere

Studietur til Letland

Studietur til Letland Studietur til Letland Ekspertgruppen Vækstmanagement var på studietur til Letland den 21 22. maj 2015 Deltagerliste: Marianne Christiansen, Svinerådgivning Herning Caroline Kold Simonsen, LandboNord Bjarne

Læs mere

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4 Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.

Læs mere

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, 28-10-15 Indholdsfortegnelse Metoden... 2 Design af scenarierne... 2 Strategier for drægtighedsundersøgelser...

Læs mere

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark Roskilde Dyrskue Den 8. 10. juni 2007 Opgaveark Indledning: En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske befolkning i landbruget.

Læs mere