Miljøstyrelsen den 27. oktober 2008

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljøstyrelsen den 27. oktober 2008"

Transkript

1 Miljøstyrelsen den 27. oktober 2008 Bilag til Danmarks meddelelse om udsættelse af fristen for overholdelse af grænseværdier for PM 10 i Danmark i medfør af artikel 22 i direktiv 2008/50/EF I 2005 og 2006 blev der i København, Odense og Aalborg konstateret overskridelser af grænseværdierne for luftens indhold af partikler, PM 10. Grænseværdien trådte i kraft 1. januar Det nye direktiv om luftkvalitet, 2008/50/EF, der trådte i kraft den 11. juni 2008 giver EU s medlemslande mulighed for at opnå udsættelse af grænseværdierne for PM 10 i op til 3 år efter direktivets ikrafttrædelse. I lyset af, at overskridelserne af grænseværdierne oftest sker i situationer med betydelige bidrag fra andre lande, opfylder Danmark en af betingelserne for at meddele Kommission om tre års udsættelse. Hertil kommer, at reguleringen af især dieselkøretøjernes emissioner af partikler i vid udstrækning ligger i EU s regi. EU-Kommissionen har til brug for meddelelse om udsættelse udarbejdet en række skemaer, der skal udfyldes med detaljerede oplysninger i relation til overskridelserne, og hvilke tiltag EU-landene har gennemført for at opfylde grænseværdierne inden Formålet med dette bilag til meddelelsen er at supplere EU-Kommissionens skemaer med en tekst som i afsnit 1 og 2 giver en oversigt over den hidtidige indsats for begrænsning af partikelforureningen henholdsvis før og efter grænseværdiernes ikrafttrædelse i 2005, afsnit 3 indeholder en oversigt over udviklingen i partikelniveauet siden 1982, i afsnit 4 gives en begrundelse for, at udviklingen er ændret, og i afsnit 5 gives der en oversigt over kildernes bidrag. I afsnit 6 redegøres der for mulighederne for at reducere koncentrationerne frem til 2011, og i afsnit 7 konkluderes, at der er behov for nye tiltag for at sikre overholdelse af grænseværdien. 1. De generelle danske tiltag for at reducere emissionen af partikler indtil I det følgende gives der en kort oversigt over de væsentligste tiltag, der før 2005 er blevet iværksat for regulering af emissionen af partikler fra både stationære anlæg, virksomheder, fyringsanlæg og køretøjer. Sammenfattende kan det konkluderes, at de senere års regulering i relation til de stationære anlæg bortset fra brændeovne og brændekedler har medført lave emissionsgrænseværdier, hvorfor der ikke uden væsentlige økonomiske omkostninger kan hentes yderligere reduktioner. Reguleringen af emissioner fra de mobile kilder er underlagt fuld EU-harmonisering og alle direktiver er implementeret i dansk lovgivning uden forbehold. 1.1 Luftvejledningen: Allerede i 1974 udsendte Miljøministeriet sin første vejledning til anvendelse ved miljøgodkendelse af virksomheder og energianlæg. Den gældende udgave af vejledningen er fra Vejledningen indeholder emissionsgrænseværdier for udledningen af partikler fra fyringsanlæg over en vis størrelse samt fra industrivirksomheder, der udleder støv under en 1

2 eller anden form. Energianlæggenes emission af støv reguleres, såfremt den indfyrede effekt overskrider en vis størrelse: Gasolie 5 MW, fuelolie 2 MW, kul m.v. 5 MW, træ 120 kw, halm 1 MW og biomasse 120 MW. For virksomheder er der ikke nogen nedre grænse for regulering af emissionen. 1.2 IPPC-Bekendtgørelsen, nr. 897 af 25. oktober 1999, om godkendelse af listevirksomhed er den første danske gennemførelse af IPPC-direktivet 96/61/EF. Bekendtgørelsen fastsætter regler om godkendelsesordningen for en lang række virksomheder, og indeholde krav om, at bedst tilgængelig teknologi (BAT) skal anvendes ved godkendelse af en virksomhed Bekendtgørelsen er senest revideret i Bekendtgørelsen om store fyringsanlæg, nr. 808 af 25. september 2003 gennemfører direktiv 2001/80/EF og fastsætter regler om begrænsning af emission af svovldioxid, kvælstofoxider og støv fra fyringsanlæg med en indfyret effekt på 50 MW og derover. 1.4 Affaldsforbrændingsbekendtgørelsen nr. 162 af 11. marts 2003 er gennemførelsen af direktiv 2000/76/EF, og indeholder emissionsgrænseværdier for partikler. Alle eksisterende affaldsforbrændingsanlæg er omfattet af bekendtgørelsen. 2 Danske tiltag efter 2005 I dette afsnit omtales de nationale tiltag, der er iværksat efter 2005 med henblik på at reducere koncentrationerne af PM10 i luften Miljøzoner Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 giver de 5 største kommuner (København, Frederiksberg, Aalborg, Århus og Odense) mulighed for at etablere miljøzoner med krav om montering af partikelfiltre på visse ældre køretøjer (Euro II fra 1/ eller fra etableringstidspunktet - og Euro III fra 1/7 2010). København og Frederiksberg indførte miljøzone den 1/ og Aalborg følger efter 1/ Århus og Odense har haft forslag om etablering af miljøzone i høring, men der er endnu ikke truffet beslutning herom Godkendelse af partikelfiltre Bekendtgørelse nr. 478 af 15. maj 2007 fastsætter blandt andet regler for principgodkendelse af partikelfiltre samt for tildeling af miljøzonemærker. 2.3 Afgiftslempelse for svovlfri brændstoffer Lovforslag L 124, der er vedtaget af Folketinget den 17. december 2004, lemper afgiften for svovlfri benzin og svovlfri diesel. I perioden 1. januar 2005 til 1. januar 2009 nedsættes afgiften med 2 øre/liter for svovlfri diesel og med 4 øre/liter for svovlfri benzin. Differentieringen bortfalder med virkning fra 1. januar 2009, hvor EU-kravet til indholdet af svovl skærpes, så det bliver obligatorisk at anvende svovlfri diesel og svovlfri benzin. 2.4 Fradrag i afgiften for nye person- og varebiler med partikelfilter Folketinget vedtog den 16. december 2005 en lovændring, der betyder, at der fra den 1. januar 2006 gives nedslag i den afgiftspligtige værdi for nye dieselbiler med lavt partikeludslip. For nye dieseldrevne person- og varebiler, forsynet med partikelfilter, hvor emissionen af partikler ikke overstiger 5 mg pr. km nedsættes den afgiftspligtige værdi med kr. Nedslaget gives i årene 2

3 , idet det forventes, at alle nye person- og varebiler, der kører på diesel, vil være forsynet med et partikelfilter for at opfylde EU's emissionskrav fra 2010 (Euro 5) Forurening fra brændeovne Bekendtgørelse nr af 11. december 2007 om regulering af luftforurening fra brændeovne og brændekedler samt visse andre faste anlæg til energiproduktion stiller krav til, hvor mange partikler en brændeovn eller -kedel må udlede til miljøet. Herudover præciserer bekendtgørelsen kommunernes handlemuligheder i forbindelse med klager over brænderøg og giver kommunerne mulighed for at indføre skærpede krav i nærmere afgrænsede områder, f.eks. beboelseskvarterer med særlige luftforureningsproblemer. Bekendtgørelse nr. 645 af 25. juni 2008 om tilskud til udfasning af mindre centralvarmekedler til fast brændsel. Miljøstyrelsen yder tilskud for i alt 22 mio. kr. til udfasning af brændekedler fra 1980 eller tidligere samt til kedler af gennemforbrændingstypen. Renere brændefyringsteknologi: Regeringen har afsat midler til udvikling og afprøvning af teknologier, der kan nedbringe forureningen fra brændefyring (f.eks. partikelfiltre og måleudstyr). Information om korrekt fyring: Miljøstyrelsen har gennem flere fyringssæsoner gennemført landsdækkende informationskampagner om korrekt fyring i brændeovne, senest med kampagnen "Tag grønt ansvar, når du fyrer - har du styr på din brændeovn?" Mulighed for fremadrettede tiltag: En skærpelse af de eksisterende miljøzoner i retning af, at dieselbiler, særligt de ældste personog varebiler, fra den 1. januar 2011 vil være underlagt en regulering, vurderes at kunne sikre opfyldelsen af grænseværdien. Danmark vil i første halvdel af 2009 undersøge effekten af, mulighederne for og omkostningerne ved at skærpe de eksisterende miljøzoner. 3 Tendensen i perioden frem til 2000 Partikelforureningen er blevet målt i Danmark i en lang årrække. Frem til 2000 skete det i henhold til tidligere luftkvalitetsdirektiv som den totale mængde støv i luften (Total Suspended Particles). Fra 2001 og fremefter måltes partikler mindre end 10 µ (PM 10 )på de fleste målestationer. Koncentrationsniveauet for TSP var generelt klart aftagende, bortset fra målestationen 1103 på H. C. Andersens Boulevard (DK0034A), hvor TSP niveauet var næsten konstant, formentlig pga. et stort bidrag fra ophvirvlet støv fra kørebanen. Ved overgangen til måling af PM 10 blev der observeret et noget lavere niveau på alle målestationer, hvilket skyldes, at TSP indeholder en stor mængde partikler væsentligt over 10 µm (specielt på 1103). Der er ikke blevet observeret en klart faldende eller stigende tendens i koncentrationsniveauet efter overgangen til måling af PM 10. 3

4 Figur 1. Udviklingen i PM forureningen i Danmark på gade- og baggrundslokaliteter. Grænseværdien for årsmiddelværdien af PM 10 på 40 µg/m 3 blev overskredet på H. C. Andersens Boulevard i København i 2006 og 2007, samt på Albanigade i Odense i Begge steder var overskridelsen 1 µg/m 3. Derimod er grænseværdien på døgnbasis (50 µg/m 3 ) plus tolerancemargin (som var 0 fra og med 2005) overskredet mere end de tilladte 35 dage om året på op til 4 målestationer (gademålestationer) i 2005, 2006 og Undersøgelser har vist (ref. A4) 1, at denne sidstnævnte grænseværdi er strengere end grænseværdien for årsgennemsnittet. Analyse af luftkvalitetsdata fra alle målestationer i Danmark har vist at forholdet mellem 90 percentilen (den svarer ca. til de 35 overskridelser af døgnmiddelværdien på de 50 µg/m 3 ) og årsgennemsnittet er ca. 1,6. Det vil sige, at de 35 overskridelser af 50 µg/m 3 svarer til en årsmiddelværdi på 50/1,6 ~= 32 µg/m 3. Der ses en klar samvariation med niveauerne på bybaggrunds- og baggrundsstationerne, hvilket viser, at der er et væsentligt bidrag fra den regionale baggrund, og som også er bekræftet af adskillige undersøgelser (fx A4 og A6). Baggrundsniveauet udgør typisk mere end 50 % af årsgennemsnittet af koncentrationerne i gaderne. 4 Tendensen i perioden 2000 til 2005 Den faldende tendens i PM niveauet før 2000 er ikke fortsat frem til 2005, hvor grænseværdien for årsmiddelværdien trådte i kraft. Det skyldes først og fremmest, at PM 10 er domineret af de regionale bidrag og af slidrelateret støv (fra vejbane, dæk og bremser) og alene i mindre omfang af bidrag fra vejtrafikkens udstødning, især fra dieselkøretøjer. Der er endvidere ikke observeret et klart fald i den grænseoverskridende forurening (A6). Hertil kommer, at der har været en næsten konstant eller svagt stigende trafik på gaderne. Da der ikke er indført emissionsbegrænsninger for slidrelaterede partikler, som især bestemmes af trafiktætheden, har dette bidrag været næsten konstant. Resultatet har derfor været et næsten konstant PM 10 niveau, som især varierer med meteorologien og fjerntransportbidraget. I de allerseneste år er der observeret et svagt fald, men om det er tilfældigheder, eller noget der vil fortsætte, kan ikke konstateres ved målinger alene. 5 PM bidrag fra vejtrafikken og andre kilder PM forureningen fra forskellige kilder og deres bidrag i forskellige miljøer På figuren er vist en skematisk oversigt over partikelforureningen (PM 10 ) i Danmark i forskellige miljøer. 1 A-referencerne henviser til referencer givet i spørgeskemaerne til Kommissionen og kan findes der. 4

5 PM10 (µg/m 3 ) Jord- og vejstøv Bremsestøv Sod fra udstødning Hav- og vejsalt Sekundære uorganiske salte Kulstof, organiske forbindelser og vand Landbaggrund Brændeovnskvarter (vinter) Bybaggrund Trafikeret gade (sommer) Trafikeret gade (vinter) Figur 2. Middelkoncentrationen af partikler målt som masse ved tre forskellige baggrunds- og en gadestation. Brændeovnskvarterer finder man typisk i landsbyer og forstæder til de større byer. Vejtrafikken bidrager med en stor del af PM forureningen i stærkt trafikerede gader og en langt mindre andel i bybaggrund (omkring 16 %). Der er p.t. kun regulering af trafikkens udstødning, mens der ikke er regler for de øvrige bidrag (vej, dæk, bremser og vejsalt). Udstødning fra vejtrafikken reguleres af EU direktiver, som alle er implementeret i Danmark. Herudover kan indføres miljøzoner og parkeringsrestriktioner, se senere. Andre lokale kilder, i.e. industri, kraftværker, brændeovne m.v., udleder partikler, men deres bidrag til PM 10 forureningen i de centrale bydele i de større byer er lille i forhold til de øvrige kilder. En meget stor del af de sekundære organiske og uorganiske partikler skyldes fjerntransport. Denne del af forureningen er som det ses af figuren næsten konstant henover landet, men med et faldende niveau fra sydøst til nordvest. Det indenlandske bidrag til de sekundære og primære partikler bidrager med mindre end 30 % af den regionale forurening. Hertil skal bemærkes, at modelberegninger har vist, at det danske bidrag til sekundære uorganiske partikler (dannet af SO 2 og NO x ) og de primære partikler udgør ca. 12 %, men det er usikkert, hvor meget det danske bidrag er til de sekundære organiske partikler (figur 2). Bidrag til den grænseoverskridende partikelforurening er reguleret af en række EU-direktiver Det forventes derfor, at dette bidrag til partikelforureningen vil falde med omkring 1 µg/m3 over en 5 års periode. I bilag 1 findes en oversigt over bidragene til PM 10 beregnet på grundlag af data fra kortere målekampagner over en årrække på H. C. Andersens Boulevard og på bybaggrundsstationen (A4). Resultaterne herfra kan anvendes til at estimere bidragene fra de forskellige kilder andre år ved skalering til de aktuelt målte årsgennemsnit. Analyse af overskridelserne af grænseværdien for døgn gennemsnit DMU har foretaget en analyse af døgnmiddelværdierne for PM 10 på en række gade- og baggrundsmålestationer i Danmark. Analysen er baseret på data fra 2006 med henblik på at vurdere mulighederne for at reducere antallet af overskridelser (A5). På figur 3 er vist alle målte data fra H. C. Andersens Boulevard i København i Ud af den lodrette akse er afsat det lokale trafikbidrag i gaden og ud af den vandrette akse 5

6 baggrundsbidraget. Den skrå linje mellem 50 µg/m 3 på de to akser repræsenterer situationer, hvor den målte koncentration (summen af de to bidrag) er 50 µg/m 3. Alle punkter over denne linje er overskridelser; i alt 24 % af punkterne ligger over denne linje. Den punkterede linje (1:1) deler punkterne i 10 % som ligger over denne linje og som derfor især skyldes trafikken og 14 % som især skyldes baggrund. Farvekoderne viser at de fleste store overskridelser med trafikbidrag forekommer om vinteren, hvor vejene saltes (og gruses). Det indikerer, at vejsalt bidrager væsentligt til overskridelserne. Endvidere forekommer de største baggrundsbidrag, der fører til overskridelser især forår, sommer og efterår, hvor der ofte er fjerntransportepisoder. 80 PM10_TRAF = (PM10_HCAB - PM10_HCOE)/0.84 (µgm -3 ) % 10 % 14 % PM10_BACKGR = PM10_HCAB - PM10_TRAF (µgm -3 ) Jan-Mar Apr-Jun Jul-Sep Oct-Dec Figur 3. Lokalt trafikbidrag versus baggrundsbidrag til PM 10 til H.C. Andersen Boulevard in København, Dataene er opdel efter årstider: jan.-mar., apr. -jun., jul.-sep. and Okt.-Dec. Desuden er samvariationen af PM 10 forureningen undersøgt for 4 gadestationer (HCAB, JGTV, ODNS og AALB) og 3 baggrundsstationer (HCOE, LVBY og FOEL). Undersøgelser er foretaget for hele året Eksempler er vist i figur 4 for en vinter- og en forårsperiode. 6

7 150 HCAB JGTV ODNS AALB HCOE LVBY FOEL PM10 (µgm -3 ) S S S S S S LR S L S S S S S S S S 150 HCAB JGTV ODNS AALB HCOE LVBY FOEL PM10 (µgm -3 ) LR LR LR LR LR LR LR Figur 4 PM 10 på 4 gadestationer (rødlige farver) og 3 baggrundsstationer (grønlige farver) for marts og maj 2006 Det ses tydeligt, at overskridelserne af de 50 µg/m 3 i marts måned i en periode med lave temperaturer (under 0 C som døgngennemsnit) skyldes lokale bidrag (markeret med S), idet gadebidragene er meget større end baggrundsbidragene. Dette bekræfter, at vejsalt er den væsentligste kilde. Tilsvarende ser vi i begyndelsen af maj klare overskridelser samtidig med at baggrundsbidraget er stort (markeret med LR), og alene baggrundsbidraget overskrider de 50 µg/m 3 flere dage. De lokale bidrag disse dage og tilsvarende i andre måneder er ret små. Transport fra sydlige retninger fra øst til sydvest bekræftes af trajektorieberegninger. Der er således ingen tvivl om, at transport 7

8 fra vore nabolande i øst, syd og sydvest bidrager væsentligt til overskridelserne af grænseværdien på 50 µg/m 3 for døgnmiddelværdier. Analysen viser også, at der forekommer isolerede lokale overskridelser i nogle af gaderne, men de er relativt få. 6 Muligheder for at reducere koncentrationerne frem til I bilag 1 er opstillet muligheder for at reducere PM 10 i stærkt trafikerede gader i København. Bidraget fra udstødning fra trafikken vil blive reduceret i de kommende år som følge af EUROnormerne for nye køretøjer. Med henblik på at reducere partikelforureningen er der desuden givet muligheder for at etablere miljøzoner i de største danske byer. I Hovedstadsområdet er der etableret en miljøzone, som dækker Københavns og Frederiksbergs kommuner. Fra 1. september 2008 skal alle tunge dieselkøretøjer over 3500 kg og EURO II motor eller ældre have partikelfiltre, og fra 1. juli 2010 gælder det for alle med EURO III motor eller ældre. Tilsvarende miljøzoner vil blive gennemført i de øvrige største byer. Etablering af miljøzoner i Hovedstadsområdet vil føre til en mindre reduktion på ca. 0,7 µg/m 3 i partikelforureningen på de mest trafikerede gader (A7). Partikler fra slid på veje, dæk og bremser reguleres ikke. En mulighed er at reducere trafikken i de mest befærdede gader, men det er i modstrid med trafikplanlægningen, som bl.a. sigter på at samle trafikken i nogle korridorer og undgå for megen trafik i boligområder og andre steder, hvor folk opholder sig i længere tid. Vejsalt til glatførebekæmpelse om vinteren giver i perioder væsentlige bidrag til PM 10, men dette bidrag kan fratrækkes ved vurdering af PM 10 -niveauet. Det samme er tilfældet med havsalt, som i episoder bidrager til PM 10 -niveauet. Den regionale (grænseoverskridende) partikelforurening med organiske sekundære partikler bidrager væsentligt til PM 10, men der mangler viden om dens oprindelser, dannelse og transport. Derfor er det vanskeligt at vurdere mulighederne for at opnå reduktioner. Det forventes dog, at der vil ske en reduktion som følge at reduktioner i VOC emissionerne (kulbrinter) i Europa som følge af en række EU tiltag. Bidrag med jordstøv i gaderum, som dels er naturlig jordfygning og dels stammer fra byggerier, industri og jordbrug, forventes ikke at ændre sig væsentligt. Den regionale partikelforurening (grænseoverskridende) med uorganiske sekundære partikler fra svovl- og kvælstofforbindelser bidrager væsentligt til PM 10. Der forventes en klar reduktion i de kommende år som følge af det nuværende og det kommende NEC direktiv samt Göteborgprotokollen. Der forventes en reduktion i bidraget til PM 10 forureningen i Danmark på omkring 1 µg/m3 over en 5 års periode. Endvidere forventes en mindre reduktion af emissionen af primære partikler. Tidligere er PM 10 koncentrationen opgivet ved standardbetingelser (1atm. og 0 ºC), men det nye direktiv foreskriver aktuel temperatur og tryk. Anvendes Danmarks gennemsnitstemperatur på ca. 8 ºC fås en reduktion på ca. 1,2 µg/m 3. 7 Konklusion. Grænseværdien på årsbasis, der kun blev overskredet med få µg/m 3, forventes at kunne overholdes i 2011 som følge af allerede indførte reguleringer. Desuden vil indførelse af miljøzoner og en forventet reduktion i sekundære grænseoverskridende partikler reducere PM 10 forureningen. 8

9 For så vidt angår antallet af overskridelser af døgnmiddelværdierne vil de ligeledes blive reduceret som følge af ovenstående, men den indsats vil ikke være nok til at sikre at døgnmiddelværdien bliver overskredet mindre end 35 gange i løbet af et kalenderår. Som det fremgår af opstillingen i Bilag 1, vil det gennem forskellige tiltag være muligt at reducere årsmiddelværdien fra de ca. 42 µg/m 3 med ca. 7 µg/m 3. Der udestår derfor en manko på omkring 3 µg/m 3 for at nå ned på den årsmiddelværdi på 32 µg/m 3, som svarer til 35 overskridelser af døgnmiddelværdien på 50 µg/m 3. En skærpelse af de eksisterende miljøzoner i retning af, at dieselbiler, særligt de ældste personog varebiler, fra den 1. januar 2011 vil være underlagt en regulering, vurderes at kunne sikre opfyldelsen af grænseværdien. Danmark vil i første halvdel af 2009 undersøge effekten af, mulighederne for og omkostningerne ved at skærpe de eksisterende miljøzoner, samt gennemføre de nødvendige tiltag i

10 Bilag 1 Miljøstyrelsen, 24. oktober 2008 Kilderne til PM10-niveauet, 42,5 µg/m 3 regnet som årsmiddelværdi, på den mest belastede station i København kan opgøres som følger: Kilde Bidrag til luftkoncentrationen i µg/m 3 Reduktionsmulighed angivet i µg/m 3 Udstødningspartikler Forureningen kan reduceres ved krav om partikelfilter for alle køretøjer i miljøzoner Partikler fra bremser Ingen reelle reduktionsmuligheder 5,7 Eksisterende miljøzone vil give en reduktion på ca. 0,7 µg/m 3 1,9 Ingen: Omlægning af trafik til mindre veje vil være imod hele princippet i den danske byplanlægning. Vejstøv 8,8 Ingen: se ovenfor Reelt intet reduktionspotentiale Vejsalt 1,9 1,9. Miljøstyrelsen forventer at benytte det nye luftdirektivs mulighed for at fratrække dette bidrag. Havsalt 2,5 2,5. Miljøstyrelsen planlægger at fratrække dette bidrag, men hjemlen i direktivet er mindre klar end for vejsalt. Regional forurening - kulbrinter 12,3 Ingen identificerbar Denne fraktion af forureningen, der stammer fra kilder uden for byen, er dårligt dokumenteret. Der indgår bidrag fra kilder i udlandet og givet et bidrag fra kilder i Danmark, fx brændeovne. Nærme undersøgelse af bidragenes fordeling vil være relevant og er til dels iværksat. Regional forurening - Jordstøv 1,4 Ingen: Denne kilde kan hverken fratrækkes eller reduceres og må regnes konstant Regional forurening - Salte af SO2, NOx, og ammoniak Korrektion af målemetode 1,2 I alt 42,5 7,3 7,8 1,0 Der sker løbende et fald i denne del af partikelforureningen, p. gr. a. de stadige reduktioner i emissionen af de tre stoffer fx i relation til NECdirektivet. DMU har i foråret 2006 estimeret et fald i koncentrationen på 1,0 µg/m 3 over en 5-års-periode. 10

11 11

LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17

LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17 Til NVP Nordic Property Vision Dokumenttype Notat Dato November 2012 LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17 LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HERLEV HOVEDGADE 17 Revision V1 Dato 09-11-2012 Udarbejdet

Læs mere

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Trængselskommissionen Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt Præsentation Hvad er effekterne af luftforurening? Hvordan

Læs mere

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel. Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i

Læs mere

Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv

Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi AARHUS UNIVERSITET Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv Konference Christiansborg 9-1-213 Thomas Ellermann, Stefan Jansen,

Læs mere

Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark

Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jacob Klenø Nøjgaard, Peter Wåhlin Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) Afdelingen for Atmosfærisk Miljø Aarhus Universitet

Læs mere

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt Miljøstyrelsen 1. marts 2007 Industri og Transport MST/DK; MIM/VIBEJ Miljøministeriet Miljøpolitisk område, EU-Koordinationen DEP-251-00008 GRUNDNOTAT

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt Notits Miljøteknologi J.nr. MST-501-00341 Ref. kaasm Den 27. september 2010 REVIDERET NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens

Læs mere

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Thomas Ellermann, Jesper Christensen og Finn Palmgren Afdeling for Atmosfærisk Miljø Overblik Luftforurening fra skibe og cyklus

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

K O MI TES AG. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

K O MI TES AG. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 322 Offentligt N OTAT TIL FOLKETINGE TS E U RO PAUDVALG 11. september 2013 K O MI TES AG Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Rammenotat

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Luft(-forurening) Færre partikler fra trafikken Kvælstofdioxid Baggrund for data om luftforurening November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

I lovforslaget er det nævnt, at miljøministeren fastsætter nærmere regler

I lovforslaget er det nævnt, at miljøministeren fastsætter nærmere regler Bilag 1 Teknik- og Miljøforvaltningen Miljøkontrollen NOTAT 14. juli 2006 Høringssvar om lovforslag om miljøzoner Journalnr. 001264-462209 Birte Busch Thomsen Miljøstyrelsen har den 28. juni 2006 fremsendt

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt Miljøteknologi J.nr. 001-03680 Ref. kaasm, fleba Den 6. februar 2011 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Direkte: Telefon 87323262 E-mail rho@niras.dk CVR-nr.

Læs mere

Miljøeffekt af ren-luftzoner i København

Miljøeffekt af ren-luftzoner i København Hvordan skal luftkvaliteten forbedres? 9. oktober20133 Miljøeffekt af ren-luftzoner i København Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jørgen Brandt, Louise Martinsen, Thomas Becker, Morten Winther, Thomas

Læs mere

NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier

NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier DCE - Nationalt Center for Miljø og AARHUS UNIVERSITET NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt, og Jesper Christensen Institut

Læs mere

Luftforureningsstrategi for Frederiksberg Kommune. Udkast

Luftforureningsstrategi for Frederiksberg Kommune. Udkast Luftforureningsstrategi for Frederiksberg Kommune Udkast Version: december 2011 Indholdsfortegnelse Forord 5 Sammenfatning af luftforureningsstrategien 6 1 Kilder til luftforurening 15 1.1 Kilder for partikler

Læs mere

Forventet miljøeffekt af SCRT på bybusser i København

Forventet miljøeffekt af SCRT på bybusser i København Trafikdage på Aalborg Universitet 24-25. august 20153 Forventet miljøeffekt af SCRT på bybusser i København Steen Solvang Jensen, Aarhus Universitet, Roskilde DCE Nationalt Center for Miljø og Energi,

Læs mere

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet.

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet. Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 243 Offentligt Miljøteknologi J.nr. MST-502-00062 Ref. kaasm Den 8. december 2010 RED: VIBEJ 14.12.10 REVIDERET GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til FMPU

Læs mere

Miljøzoner, partikler og sundhed. 1. Baggrund og formål. 2. Metode

Miljøzoner, partikler og sundhed. 1. Baggrund og formål. 2. Metode Miljøzoner, partikler og sundhed Af Henrik Køster og Mads Paabøl Jensen, COWI, Ole Hertel og Steen Solvang Jensen, DMU, Pia Berring, Miljøstyrelsen 1. Baggrund og formål I de seneste år er der kommet øget

Læs mere

Ovennævnte vilkår ændres til nedenstående (de tidligere gældende vilkår kan ses i bilag til denne afgørelse):

Ovennævnte vilkår ændres til nedenstående (de tidligere gældende vilkår kan ses i bilag til denne afgørelse): DuPont Nutrition Biosciences Aps Langebrogade 1 1411 København K Virksomheder J.nr. MST-1272-01658 Ref. hechr/sulvi Den 15. december 2015 Påbud om ændrede emissionsgrænser og kontrol af disse for kedel

Læs mere

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Af seniorrådgiver Helge Rørdam Olesen og seniorforsker, ph.d Ruwim Berkowicz, Danmarks Miljøundersøgelser En undersøgelse fra 2003 pegede på, at krydstogtskibe

Læs mere

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. september 2012 Køretøjsteknologi og luftforurening Lette køretøjer:

Læs mere

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Europaudvalget 2008 2856 - miljø Bilag 2 Offentligt KLIMA OG ENERGIMINISTERIET S AM L E N O T AT 21. februar 2008 Side 1/7 Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Forslaget om fastsættelse af præstationsnormer

Læs mere

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 Nye danske personbilers CO 2 udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 August 2004 1 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København

Læs mere

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i ovedstaden... 1 Indledning ovedstaden har bedt Tetraplan om at udarbejde et notat med beregninger af luft- og støjforurening fra trafikken

Læs mere

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.

Læs mere

Miljøstyrelsen har den 6. juni 2014 modtaget bemærkninger fra Skærbækværket.

Miljøstyrelsen har den 6. juni 2014 modtaget bemærkninger fra Skærbækværket. DONG Energy Kraftværksvej 3 7000 Fredericia Att: Steen Lyngvig Virksomheder J.nr. MST-1272-01480 Ref. Hecla/ripka Den 3. juli 2014 Påbud om emissionsgrænseværdier til luft og egenkontrol for Skærbækværket

Læs mere

Europaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 2 Offentligt SAMLENOTAT om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner, om adgang

Læs mere

Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer

Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Indledning Status for Euro normer EU s temastrategi for luftforurening Nye normer for person- og varebiler (Euro 5/6) Kommende Euro normer Europæiske udstødningsnormer

Læs mere

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604 Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid NO 2 i København/Frederiksberg, Århus og Aalborg Sagsnr. 2010-16212 Dokumentnr. 876604 Københavns

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 606 Offentligt. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 26.

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 606 Offentligt. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 26. Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 606 Offentligt Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 26. maj 2011 Tal og fakta Brændefyring er vedvarende energi. Hele den vestlige

Læs mere

De nye EU direktiver om luftkvalitet

De nye EU direktiver om luftkvalitet De nye EU direktiver om luftkvalitet Finn Palmgren DMU s miljøkonference 2002 21.-22. august 2002 Finn Palmgren 1 EU lovgivning, tosidig Kilder og produkter Luftkvalitet 21.-22. august 2002 Finn Palmgren

Læs mere

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven. Skatteudvalget L 217 - Svar på Spørgsmål 27 Offentligt J.nr. 2007-511-0088 Dato: 15. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

Læs mere

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte forbrug Oktober 2015 3 brændstofforbrug 2014 Forord Indhold Forord 4 Udvikling i nye solgte biler 5 Energiklasser Udvikling af CO 2 -udledningen for nyregistrerede

Læs mere

Titel: Partikelfiltre til biler. Forfatters titel: Diplomingeniør. Navn: Peter Jessen Lundorf

Titel: Partikelfiltre til biler. Forfatters titel: Diplomingeniør. Navn: Peter Jessen Lundorf Titel: Partikelfiltre til biler Forfatters titel: Diplomingeniør Navn: Peter Jessen Lundorf Ansættelsessted: Center for Grøn Transport - Trafikstyrelsen Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN 1603-9696

Læs mere

NO x -gå-hjem-møde. Per G. Kristensen pgk@dgc.dk I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y. NOx-gå-hjem-møde maj 2013

NO x -gå-hjem-møde. Per G. Kristensen pgk@dgc.dk I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y. NOx-gå-hjem-møde maj 2013 NO x -gå-hjem-møde Per G. Kristensen pgk@dgc.dk NOx-gå-hjem-møde maj 2013 Program NO x hvad er det, og hvordan dannes det? NO x -emission i Danmark kilder regler Muligheder for reduktion NO x -afgift,

Læs mere

Lovgivning om emissioner fra skibe

Lovgivning om emissioner fra skibe Lovgivning om emissioner fra skibe Dorte Kubel Civilingeniør Miljøstyrelsen Industri Ansvarsområder: Emissioner fra køretøjer og skibe Brændstoffer til køretøjer og skibe Lovgivning om emissioner fra skibe

Læs mere

HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD?

HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD? HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD? Temamøde IGAS og IDA-Kemi 5. december 2016 AARHUS AARHUS Thomas Ellermann,

Læs mere

Skatteudvalget L 205 - Bilag 2 Offentligt

Skatteudvalget L 205 - Bilag 2 Offentligt Skatteudvalget L 205 - Bilag 2 Offentligt Skatteministeriet, 2009-511-0035 den 21. april 2009 Høringssvar og kommentarer hertil Organisationer Bemærkninger i høringssvar Kommentarer til bemærkninger Advokatsamfundet

Læs mere

Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København

Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København Trafikdage på Aalborg Universitet 22-23. august 20163 Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Morten Winther, Aarhus Universitet,

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. 11. februar 2009 Forslag til Lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. (Krav til miljøegenskaber og energieffektivitet for køretøjer omfattet af taxilovgivningen) l I lov om taxikørsel m.v., jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af kvælstofoxider og forskellige andre love 1)

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af kvælstofoxider og forskellige andre love 1) 2015/1 LSV 70 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Skattemin., j.nr. 15-3155177 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 21. december 2015 Forslag til Lov

Læs mere

Fjernvarmecentralen Avedøre Holme. Nordholmen 1, 2650 Hvidovre

Fjernvarmecentralen Avedøre Holme. Nordholmen 1, 2650 Hvidovre Multihuset, Høvedstensvej 45, 2650 Hvidovre Fjernvarmecentralen Avedøre Holme Nordholmen 1 2650 Hvidovre PÅBUD OM REVURDERING AF MILJØGODKENDELSE: DISPENSATION FOR OVERHOLDELSE AF EMISSIONSGRÆNSEVÆRDIER

Læs mere

Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer?

Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer? Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer? Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Peter Wåhlin, Finn Palmgren, Ruwim Berkowicz Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Ændringen omfatter krav til målemetode og måleomfang ved præstationskontrol. Emissionsgrænser er uændrede.

Ændringen omfatter krav til målemetode og måleomfang ved præstationskontrol. Emissionsgrænser er uændrede. Chr. Hansen A/S Søndre Ringvej 22 4000 Roskilde Att. Lars Stern, dklrs@chr-hansen.com Virksomheder J.nr. MST-1272-01420 Ref. SOJEN/JEPPJ Den 27. marts 2015 Påbud om ændring af påbud om emissionsvilkår

Læs mere

Er du også træt af at høre om miljøkrav til gasfyrede anlæg? Prøv en alternativ løsning!

Er du også træt af at høre om miljøkrav til gasfyrede anlæg? Prøv en alternativ løsning! Er du også træt af at høre om miljøkrav til gasfyrede anlæg? http://www.jydskatomkraft.dk/ Prøv en alternativ løsning! Miljøregler for gasfyrede anlæg Per Kristensen (pgk@dgc.dk) & Henrik Andersen (han@dgc.dk)

Læs mere

LUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki.

LUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki. TEMA Udledning af forsurende gasser 2 Udledning af ozondannende gasser Udledning af tungmetaller og tjærestoffer Byernes luftkvalitet Trafi kkens luftforurening

Læs mere

Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler?

Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler? Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler? Luftkvalitet i København i forhold til grænseværdier Virkemidler til nedbringelse af trafikforureningen Luftkvalitet

Læs mere

Elbiler: Miljø- og klimagevinster. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45)

Elbiler: Miljø- og klimagevinster. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) Elbiler: Miljø- og klimagevinster Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) 22 81 10 27 karp@env.dtu.dk LUFTFORURENING 1) Gassen kvælstofdioxid (NO 2 ). - Primært fra

Læs mere

Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning

Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning Center for Grøn Transport Et center i centret Ulrich Lopdrup Problemet! Transportens CO 2 Vejtransportens CO 2 udledning står for mere end 20 % af EU s totale CO

Læs mere

Fremtidens bilteknologier

Fremtidens bilteknologier Fremtidens bilteknologier Baggrund og formål Internationale ønsker om reduktion af energiforbrug og emissioner i transportsektoren har medført skærpede krav og fokus på de tekniske muligheder for at indfri

Læs mere

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for

Læs mere

Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO 2 ) i København/Frederiksberg, Aarhus og Aalborg. - Renere luft i byerne. Miljøstyrelsen

Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO 2 ) i København/Frederiksberg, Aarhus og Aalborg. - Renere luft i byerne. Miljøstyrelsen Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO 2 ) i København/Frederiksberg, Aarhus og Aalborg - Renere luft i byerne Miljøstyrelsen Februar 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Sammenfatning... 4 3.

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af Kommissionens temastrategi om luftforurening

Vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af Kommissionens temastrategi om luftforurening Vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af Kommissionens temastrategi om luftforurening Afd. For Systemanalyse Afd. For Atmosfærisk Miljø Strategiens optimering Sigtelinien for scenarierne: Færrest

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse Til lovforslag nr. L 210 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 19. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Udvidelse af miljøzoneordningen,

Læs mere

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren?

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? "Morgendagens brændstoffer Udfordringer og muligheder" København, 31. maj 2010 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Hvor skal

Læs mere

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,

Læs mere

Rensning af røg fra brændeovne

Rensning af røg fra brændeovne Rensning af røg fra brændeovne Sodpartikler og klimaeffekter Den 15. november 2011 Ole Schleicher osc@force.dk FORCE Technology Baggrund Projekt for Miljøstyrelsen: Afprøvning af teknologier til røggasrensning

Læs mere

Anbefalinger Indkøb af busser og lastbiler

Anbefalinger Indkøb af busser og lastbiler Anbefalinger Indkøb af busser og lastbiler November 2011 Udgivet af Trafikstyrelsen November 2011 Grafisk tilrettelæggelse: grafiliokus.dk 3 Anbefalinger indkøb af busser og lastbiler Anbefalinger til

Læs mere

KOMITÉSAG - NOTAT 5.marts 2013. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

KOMITÉSAG - NOTAT 5.marts 2013. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 160 Offentligt KOMITÉSAG - NOTAT 5.marts 2013 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Grund- og nærhedsnotat om forslag fra EU-kommissionen

Læs mere

Emission og teknologi 27. maj 2015

Emission og teknologi 27. maj 2015 Emission og teknologi 27. maj 2015 Lone Otto Teknisk Rådgivning lot@fdm.dk Agenda Luftforurening partikler. Syns- og emissionstest. Euronormer. Miljø plaketter og miljøzoner i byer. Udfordring med nyere

Læs mere

FÅ MERE VIDEN UD AF DINE MÅLINGER OG DATA

FÅ MERE VIDEN UD AF DINE MÅLINGER OG DATA FÅ MERE VIDEN UD AF DINE MÅLINGER OG DATA www.geerticon.dk STANDARDER FRA CEN OG SIGNALVEJ SRO-anlæg QAL 3 QAL 2 Validering, gyldigt kalibreringsinterval AMS 4-20 ma Span Span H 2 O NO NO 2 HCL SO 2 CO

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt NOTAT Miljøteknologi J.nr. mst-5200-00056 Ref. Kaasm/CLF Den 16. januar 2015 Rammenotat til Folketingets Europaudvalg og Miljøudvalg vedr. Kommissionens

Læs mere

Energiinformation om nye danske personbiler Udvikling 1998-2006

Energiinformation om nye danske personbiler Udvikling 1998-2006 Energiinformation om nye danske personbiler Udvikling 1998-2006 August 2007 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København K Udgivet august 2007 ISBN nr.: 87-90661-45-1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Luftpakken. ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015

Luftpakken. ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015 Luftpakken ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015 1 Oversigt Luftforurening i DK DK overskrider EU s grænseværdi for NO2. NO2 kommer primært fra dieselkøretøjer Partikelproblemet i forhold til diesel

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

7UDILNGDJHSn$8&µ (8VWDWXVYHGU UHQGHEHJU QVQLQJDIOXIWIRUXUHQLQJ IUDPRWRUN UHW MHUDXWRROLHSURJUDPPHW &LYLOLQJHQL U (ULN,YHUVHQ 0LOM VW\UHOVHQ

7UDILNGDJHSn$8&µ (8VWDWXVYHGU UHQGHEHJU QVQLQJDIOXIWIRUXUHQLQJ IUDPRWRUN UHW MHUDXWRROLHSURJUDPPHW &LYLOLQJHQL U (ULN,YHUVHQ 0LOM VW\UHOVHQ 7UDILNGDJHSn$8&µ (8VWDWXVYHGU UHQGHEHJU QVQLQJDIOXIWIRUXUHQLQJ IUDPRWRUN UHW MHUDXWRROLHSURJUDPPHW &LYLOLQJHQL U (ULN,YHUVHQ 0LOM VW\UHOVHQ (8VWDWXVYHGU UHQGHEHJU QVQLQJDIOXIWIRUXUHQLQJIUDPRWRUN UHW MHU

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om bedre miljøzoner

Forslag til folketingsbeslutning om bedre miljøzoner 2008/1 BSF 54 (Gældende) Udskriftsdato: 12. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 28. november 2008 af Ida Auken (SF), Pia Olsen Dyhr (SF), Steen Gade (SF), Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Virkemidler til overholdelse af NO 2 grænseværdier for luftkvalitet i København

Virkemidler til overholdelse af NO 2 grænseværdier for luftkvalitet i København Virkemidler til overholdelse af NO 2 grænseværdier for luftkvalitet i København Steen Solvang Jensen 1, Matthias Ketzel 1, Ruwim Berkowicz 1, Finn Palmgren 1, Susanne Krawack og Jacob Høj 2 Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Europaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 1 Offentligt Samlenotat for Rådsmøde(miljø) den 27. juni 2006 1. Forslag til direktiv om vurdering og håndtering af oversvømmelse risici s. 2 - Politisk enighed 2.

Læs mere

KAPITEL II LUFTFORURENING

KAPITEL II LUFTFORURENING KAPITEL II LUFTFORURENING II.1 Indledning Store helbredsomkostninger ved luftforurening Formål Stor forskel på reguleringen af sektorer Grundlag for yderligere regulering? Analyse af regulering af brændeovne

Læs mere

Statslige og kommunale miljø- og klimaplaner

Statslige og kommunale miljø- og klimaplaner Statslige og kommunale miljø- og klimaplaner Special Session, 27. august 2013 // Trafikdage 10. september 2013 Baggrund CO2-udledning, transportsektoren Stigende CO 2 -udledning Store sundhedsproblemer

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

2.3 Lokale effekter af luftforurening

2.3 Lokale effekter af luftforurening 2.3 Lokale effekter af luftforurening 2.3.1 Udvikling i luftkvaliteten lokalt Indledning Det er velkendt at menneskelig aktivitet har en betydelig indflydelse på luftkvaliteten i byområder og har skadelige

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01

Læs mere

Rådsmøde (Miljø) den 20. oktober 2008

Rådsmøde (Miljø) den 20. oktober 2008 Europaudvalget 2008 2898 - miljø Bilag 1 Offentligt KLIMA- OG ENERGIMINISTERIET S AM L E N OT AT T IL FOLKE TI NGETS M I LJØPOLI TI SKE U DV AL G 22. september 2008 J.nr. Ref. STKJE Side 1/8 Rådsmøde (Miljø)

Læs mere

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse:

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter... 2 Struktur... 2 Refusion af afgifter... 3 Måling af elvarme... 4 Overskudsvarme... 4 Afgiftsbelægning af genbrugsvarme... 4 Regler for afgiftsbelægning...

Læs mere

Betydningen af partikelfiltre for luftkvalitet og sundhedseffekter

Betydningen af partikelfiltre for luftkvalitet og sundhedseffekter Betydningen af partikelfiltre for luftkvalitet og sundhedseffekter Steen Solvang Jensen 1, Ole Hertel 1, Ruwim Berkowicz 1, Peter Wåhlin 1, Finn Palmgren 1 Ole Raaschou-Nielsen 2 og Steffen Loft 3 1 Danmarks

Læs mere

Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011

Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011 Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011 Indholdsfortegnelse Partnerskab for Renere Skibsfart Indledning Miljøstyrelsen og Danmarks Rederiforening Baggrund for partnerskabet Nye IMO regler

Læs mere

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGASFLOW OG AFGIFTER Flere afgifter m.v. betales i dag på baggrund af anlæggenes emitterede forurening: Svovl (SO 2 ) NO X CO 2 (afgift/kvote)

Læs mere

LUFTFORURENINGENS INDVIRKNING PÅ SUNDHEDEN I DANMARK

LUFTFORURENINGENS INDVIRKNING PÅ SUNDHEDEN I DANMARK LUFTFORURENINGENS INDVIRKNING PÅ SUNDHEDEN I DANMARK Sammenfatning og status for nuværende viden Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 96 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCE

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Beregning af SO2 emission fra fyringsanlæg Undertitel

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Beregning af SO2 emission fra fyringsanlæg Undertitel Rapport nr.: 78 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel: Undertitel Forfatter Ole Schleicher Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato Januar 2016 Revideret, dato - Indholdsfortegnelse

Læs mere

Miljøstyrelsen ændrer ved påbud i henhold til miljøbeskyttelseslovens 41, stk. 1 følgende vilkår i påbud af 3. januar 2014:

Miljøstyrelsen ændrer ved påbud i henhold til miljøbeskyttelseslovens 41, stk. 1 følgende vilkår i påbud af 3. januar 2014: DONG Energy Thermal Power A/S Kyndbyværket Att: Rudi Hansen Virksomheder J.nr. MST-1271-00261 Ref. vba/kabje Den 18. december 2015 Sendt digitalt cvr.nr. 27446469 Påbud om vilkårsændringer vedr. emissionsgrænseværdier

Læs mere

Luftforurening. med særlig vægt på dieselpartikler. Luftforurening - med særlig vægt på dieselpartikler 1

Luftforurening. med særlig vægt på dieselpartikler. Luftforurening - med særlig vægt på dieselpartikler 1 Luftforurening med særlig vægt på dieselpartikler Luftforurening - med særlig vægt på dieselpartikler 1 Det Økologiske Råd Fremtidens miljø skabes i dag Indhold Små partikler - trafikkens største dræber

Læs mere

Partikelfiltre til dieselkøretøjer

Partikelfiltre til dieselkøretøjer Partikelfiltre til dieselkøretøjer Baggrund Partikler fra køretøjer, specielt dieselkøretøjer, udgør det største trafikskabte miljøproblem i byerne. En af de mest lovende tekniske løsninger til reduktion

Læs mere

NOTAT GRUND OG NÆRHEDSNOTAT TIL FEU OG FMU

NOTAT GRUND OG NÆRHEDSNOTAT TIL FEU OG FMU Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 83 Offentligt NOTAT EU & International politik J.nr. 001-06223 Ref. Den 16. november 2011 GRUND OG NÆRHEDSNOTAT TIL FEU OG FMU Kommissionens forslag til beslutning

Læs mere

Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner

Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner BEK nr 1450 af 20/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-52100-00022 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere

Læs mere

Godkendelsesordning for SCR katalysatorer

Godkendelsesordning for SCR katalysatorer Miljø- og Planlægningsudvalget L 39 - Bilag 12 Offentligt Godkendelsesordning for SCR katalysatorer Niels-Anders Nielsen Godkendelsesordning for efterbehandlingsudstyr til dieselbiler (tunge køretøjer),

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af kvælstofoxider, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og lov om afgift af naturgas og bygas 1)

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af kvælstofoxider, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og lov om afgift af naturgas og bygas 1) Til lovforslag nr. L 32 Folketinget 2011-12 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 21. december 2011 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af kvælstofoxider, lov om energiafgift af mineralolieprodukter

Læs mere

Vejledning om regulering af luftforurening fra brændefyring

Vejledning om regulering af luftforurening fra brændefyring VEJLEDNINGENS BAGGRUND OG FORMÅL... 3 HELBREDSEFFEKTER OG LUFTFORURENING FRA BRÆNDEFYRING [HELBREDSEFFEKTER]... 4 KORT OM BRÆNDEOVNSBEKENDTGØRELSENS BAGGRUND [BEKENDTGØRELSENS BAGGRUND]... 5 OVERBLIK OVER

Læs mere

14.06.2008. Ren luft til alle. - indsats over for luftforurening

14.06.2008. Ren luft til alle. - indsats over for luftforurening 14.06.2008 Ren luft til alle - indsats over for luftforurening Forord Vi skal alle kunne trække vejret uden at bekymre os om udendørs luftforurening. Det gælder uanset, om vi bor på landet, i byen eller

Læs mere

Skatteudvalget L Bilag 38 Offentligt

Skatteudvalget L Bilag 38 Offentligt Skatteudvalget L 217 - Bilag 38 Offentligt Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven (Omlægning af bilbeskatningen for at mindske

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0750 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0750 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0750 Bilag 1 Offentligt NOTAT GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT til FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om accept af ændringen til 1998-tungmetalprotokollen

Læs mere