Ved den traditionelle»huepåsættelse«havde de forinden fået en kraftig formaning om ikke at drive det for vidt. - Lad nu være med at klatre op

Transkript

1 FLENSBORG AVIS Lørdag 12. juni Dansk Skoleforening for Sydslesvig Endelig frihed Redaktionskomite: Per Gildberg, Michael Oetzmann og Anders Molt Ipsen Redaktion og layout: FOTO: POVL KLAVSEN FLENSBORG. Studenterløjer i Flensborgs gader. Forrige fredag fik 118 elever på Duborg-Skolen sat studenterhuen på. Traditionen tro blev gækken sluppet løs på Nørretorv (Nordertor), hvor de nybagte studenter tog sig en svalende dukkert i Neptunbrønden. Ved den traditionelle»huepåsættelse«havde de forinden fået en kraftig formaning om ikke at drive det for vidt. - Lad nu være med at klatre op ad opsatsen og begå hærværk. Politiet er på pletten, sagde rektor Ebbe Benedikt Rasmussen med hentydning til en tidligere studenterårgang, der vakte en del opstandelse i det pæne flensborgske borgerskab ved at hugge Neptuns fork. Studenterne var da også lydhøre og nøjedes med at pynte Neptunstatuen med et Dannebrogsflag. Samme aften blev flaget fjernet af kommunen. Af i alt 119 elever i Duborg-Skolens 13. årgang bestod de 118 studentereksamen, heraf 23 med en karakter mellem 1 og 2 (11-13 i Danmark). Den samlede gennemsnitskarakter lå på 2,5 (8,6 på den danske skala). - Det er et flot resultat, sagde det slesvig-holstenske undervisningsmisteriums tilsynsførende med studentereksamen, Ina Held, ved»huepåsættelsen«. - Det kan I takke jeres lærere for. De fortjener stor ros, sagde hun. Fællesskab med udfordringer Søren Møller fra Rendsborg blev studenter-årgangens bedste med en gennemsnitskarakter på 1 (13 i Danmark). Her bærer studenterkammeraterne ham i triumf gennem Storegade i Flensborg. Årets student FLENSBORG. 19-årige Søren Møller fra Rendsborg scorede et rent 1-tal ved dette års studentereksamen på Duborg-Skolen. Dermed placerede han sig som årgangens bedste, skarpt forfulgt af Anne Johannsen, Harreslev, med en gennemsnitskarakter på 1,1 og Jeannine Hethey, Ny Bjernt (Neubehrend), der fik 1,2. Søren Møller er ingen kedelig stræbertype, siger hans skolekammerater: Men en klokkeren studentereksamen, den skulle han have. Da han i den skriftlige eksamen»kun lå på 1,3«gik han op til en ekstra mundtlig prøve. Og så var et-tallet hjemme. Søren er lidt af et matematisk geni. I januar opnåede han en fornem fjerdeplads ved den årlige Georg Mohr-matematikkonkurrence blandt 900 gymnasieelever fra hele Danmark. De seks bedste i denne konkurrence går videre til den internationale»matematik-olympiade«næste måned i Athen. Her skal Søren Møller i dagene juli dyste med omkring 400 elever fra lande. Han har altid kunne lide at jonglere med tal. Men det skal helst tjene et praktisk formål. På Duborg- Skolen tænkte han eksempelvis over, hvordan der kunne laves et mere praktisk timeplan-system. - De fleste nøjes med at ærgre sig over, at det ikke virker efter hensigten. Jeg ser det som en udfordring, forklarer han. Det næste års tid skal Søren Møller gøre civiltjeneste. Og så vil han læse sit yndlingsfag matematik. Med så fin en eksamen skulle det at få en studieplads ikke være noget problem for årets Duborg-student. I DISSE DAGE er det nuværende skoleår ved at finde sin afslutning. Et synligt bevis er de mange studenter, der med deres studenterhuer og glade ansigter er genkendelige i gadebilledet og ved det igangværende årsmøde. Herfra skal der lyde et hjerteligt til lykke. OGSÅ ANDRE elever i vore skoler er tæt på at kunne afslutte deres skolegang. Forhåbninger og forventninger til fremtiden er sikkert store, når et nyt livsafsnit uden for skolen skal til at tage sin begyndelse. En sommerbroget skare står klar til at komme i gang med nye udfordringer. VI ØNSKER alle vore afgangselever held og lykke med fremtiden, og vi håber, at skolegangen har rustet den enkelte til at kunne klare de mange nye udfordringer. SKOLEÅRET har især været præget af debatter og diskussioner samt afstemninger om indførelse af fællesskoler og indførelse af en energi- og miljøpolitik. Afgørelserne har indtil nu vist, at vore forældre ønsker fællesskolen. Det har forvisset Styrelsen og Fællesrådet om, at det er denne vej, vort skolevæsen må bevæge sig. Lone Schuldt DER ER mange praktiske opgaver og store økonomiske byrder forbundet med dette; men også for det pædagogiske personale vil der komme udfordringer, som kræver den enkeltes indsats og omstilling såvel som engagement. Vi er dog overbevist om, at netop de klare afgørelser og et fælles engagement vil være med til at løfte denne opgave, som Skoleforeningen står overfor i de kommende år. FØRST på foråret kunne Skoleforeningen med stor glæde meddele, at man sammen med SSW har kunnet opnå positive tilkendegivelser om tilskud til heldagsskoler i Husum og Læk. Disse forhåndstilsagn skal ses i lyset af regeringens velvilje over for det danske mindretals skolevæsen og det tætte samarbejde mellem SSW, SdU og Skoleforeningen. SSWs klare skolepolitiske holdninger har også her vist sig at kunne bane vej for resultater. SOMMERFERIEN står for døren, og alle ser frem til nogle velfortjente ferieuger efter endnu et langt og arbejdskrævende skoleår. Den enkeltes resultat, og resultater opnået i fællesskab, skal man huske at glæde sig over samtidig med, at vi selvfølgelig alle ved, at der stadig venter opgaver og nye udfordringer efter sommerferien. VORT ØNSKE til det ny skoleår er, at der til stadighed må være plads til mangfoldigheden forstået i bredeste forstand og til en sommerbroget og rig meningsudveksling om de aktuelle emner, der måtte dukke op. Men også set i lyset af en klar og grundlæggende holdning til det at være med i det danske fællesskab. Med det budskab ønskes alle en rigtig god sommer og et godt årsmøde LONE SCHULDT

2 FLENSBORG AVIS Lørdag 12. juni Så er turen kommet til Slesvig Fællesskole. Afstemningen om, hvorvidt der skal oprettes en fællesskole for Slesvig-Rendsborg området, er i fuld gang. Den sociale arv kan brydes FLENSBORG. Kan skolen og lærerne gøre noget for at bryde den sociale arv? Det er emnet for en pædagogisk eftermiddag for samtlige godt 550 lærere i Sydslesvig torsdag, den 19. august i Idrætshallen i Flensborg. Det er lykkedes Skoleforeningen at få to koryfæer fra Danmark til at give deres bud på, hvordan lærerne i det daglige kan være med til at bekæmpe den negative sociale arv. Det er professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet Per Fibæk Laursen og adjunkt Pernille Hviid fra Københavns Universitet. Begge har forsket i emnet og skrevet flere afhandlinger. Torsdag, d. 19. august kl , Idrætshallen, Moltkestraße 20a, Flensborg. Familiekursus på Højskolen JARUPLUND Højskole arrangerer på femte år en uge på højskole for hele familien. Kurset foregår i dagene juli. Årets tema er eventyr og musik. Der vil være masser af musik og eventyr i luften. De fleste aktiviteter vil være fælles for børn og voksne, men de voksne får også lov til i ro og mag at lytte til foredrag, mens børnene får udfordringer udendørs med bl.a. bål, snobrød og løvhytter. Kurset koster for voksne: 300 euro på dobbeltværelse, børn under 12 år halv pris. Program og flere oplysninger på tlf. (0049) (0) Sæt X i kalenderen JARUPLUND. Fællesrådets efterårsmøde kommer denne gang til at foregå på en anderledes måde. Der bliver nemlig tale om en arbejdslørdag, som er henlagt til den 23. oktober på Jaruplund Højskole. Mødet begynder kl. 9 om formiddagen. Så sæt allerede nu kryds i kalenderen ved lørdag, den 23. oktober, kl. 9 på Jaruplund Højskole. SLESVIG. Omkring 780 forældre til ca. 550 børnehave- og skolebørn i Slesvig-Rendsborg området stemmer i disse dage om, hvorvidt Hiort Lorenzen-Skolen skal være fællesskole for regionen. Stemmeberettiget er alle forældre til børn i børnehaven og elever på 1. til 5. klassetrin. Afstemningens resultater offentliggøres på onsdag. På en afsluttende informationsaften på Gottorp-Skolen i sidste uge udspandt der sig endnu en gang en livlig debat for og imod fællesskolen, skønt emnet forinden var blevet gennemdrøftet på diverse lokale informationsmøder. Forældre frygter for Gottorp-Skolens fremtid Flere blandt de over 70 deltagende forældre gav udtryk for, at Skoleforeningen forsøger at trække fællesskolestrukturen ned over hovedet på dem. Det skinnede tydeligt igennem, at de frygtede for Gottorp-Skolens fremtid, når den skal miste sin overbygning og fremover kun skal være grundskole op til 6. klasse. - Vi har to supergode skoler her i Slesvig. Hvorfor skal der laves om på det, blev der bl.a. sagt. - Hverken Styrelsen eller skoledirektionen forsøger at pådutte jer noget. Ønsket om at indføre fællesskolen er kommet fra forældrene selv, og samarbejdsrådene her i området har tilkendegivet, at de går ind for tanken. Det er utroligt vigtigt for beslutningsgrundlaget, at samtlige forældre kommer med deres mening. Det er derfor, vi har holdt informationsmøderne og nu gennemfører en afstemning, svarede viceskoledirektør Uwe Prühs. Han forsikrede forældrene om, at der ikke vil ske en forringelse af skoleforholdene i Slesvig. FLENSBORG. Tandlæge Bent Borg, Flensborg, har med udgangen af maj nedlagt samtlige tillidshverv i Skoleforeningen. Han er udtrådt af Fællesrådet, Styrelsen, samarbejdsrådet på Duborg-Skolen samt Det Sydslesvigske Samråd, hvor han har siddet som Skoleforeningens repræsentant. Bent Borg, der runder 50 ved næste årsskifte, har i den seneste halve snes år varetaget en lang række tillidshverv inden for mindretallet og især helliget arbejdet i Skoleforeningen en stor del af sin sparsomme fritid. Han har nu besluttet at nedtrappe det frivillige arbejde, fordi hans praksis i Nørregade med ti ansatte og sideløbende tandlægevirksomhed på St. Franziskus-Hospitalet kræver en stor del af hans tid. Det eneste tillidshverv, han har besluttet at beholde, er sædet i tilsynsrådet for Flensborg Avis. Skoleforeningens formand, Lone Schuldt, beklager Bent Borgs afgang, Spørgelysten var stor blandt de omkring 70 deltagere i informationsmødet om fællesskoleplanerne for Slesvig - Rendsborg egnen. Vi har to supergode skoler i Slesvvig. Hvorfor skal der laves om på det, blev der bl.a. sagt. Konsekvenserne af et nej - Hvad sker der, hvis vi siger nej, ville en forældre fra Gottorp-Skolen vide. - Hvis det bliver et massivt og klart nej, kan Slesvig ende som en enklave med et fortsat tredelt skolesystem. Det får den konsekvens, at I ikke længere kan sende jeres børn på gymnasium efter 6. klasse, da samtlige skoler i Flensborg inklusive Duborg-Skolen ønsker at indføre fællesskolestrukturen, svarede styrelsesmedlem Randi Kuhnt, Slesvig. Hun påpegede samtidig, at det i sidste ende er op til Skoleforeningens øverste forældrevalgte myndighed, nemlig Fællessrådet, at afgøre, hvad der skal ske i en sådan situation. Tale om trusler Det opfattede bl.a. forældrerepræsentant Hanne Zerahm fra Gottorp-Skolen som trusler. - Er I ikke bange for, at nogle forældre så vil vælge at sende deres børn i tysk skole, spurgte hun. Gottorp-Skolens samarbejdsråd har foreslået, at hele hjælpeskoleafdelingen bliver flyttet til Hiort Lorenzen-Skolen, når eller hvis den bliver fællesskole. Flere forældre frygtede på bl.a. den baggrund, at Hiort Lorenzen- Skolen vil udvikle sig til en mastodont og Gottorp-Skolen ende som en»spøgelsesskole«. De savnede Bent Borg ud af Skoleforeningen FOTO: LARS SALOMONSEN Farvel til Bent Borg. men har forståelse for hans ønske om en smule mere tid til sig selv og sin familie. Det er en travlt optaget mand, der nu har besluttet at tage den lidt mere med ro. Bent Borg har været medlem af Fællesrådet siden august I de første par valgperioder repræsenterede han Gustav Johannsen-Skolen og siden 1999 Duborg-Skolen. Han har siddet i Styrelsen siden januar Fra august 1995 til april 1997 var han tillige formand for Skoleforeningen. Til Duborg-Skolens samarbejdsråd blev han valgt i august Tidligere var han medlem af forældrerådet ved Bertha Wulff-Børnehaven i Flensborg og af samarbejdsrådet på Gustav Johannsen-Skolen. Han har også siddet i bestyrelsen for Jaruplund Højskole, i en periode som formand, og været medlem af Centralbibliotekets bestyrelse. Desuden har han været aktiv i Sydslesvigsk Forening og i Sydslesvigsk Vælgerforening.. Ved siden af har Bent Borg bestridt en lang række tillidsposter i den slesvig-holstenske og flensborgske tandlægeforening. Hans efterfølger i Skoleforeningens styrelse er forretningsføreren for Dansk Kirke i Sydslesvig, Jytte Nickelsen (Gustav Johannsen-Skolen, Flensborg), mens styrelsesmedlem Svend Erik Jensen (Læk Danske Skole) overtager Bent Borgs plads i Det Sydslesvigske Samråd. I Duborg-Skolens samarbejdsråd erstattes Bent Borg af fællesrådsmedlem Heike Sørensen. detaljeret information om Hiort Lorenzen-Skolens udbygning til fællesskole. Savner informationer - Der skal jo mange flere lokaler til. Hvad bliver der af skolens grønne udenomsarealer? Skal børnene fremover nøjes med asfalt, lød det. - Sålænge vi ikke kender behovet og forældrenes holdning, kan vi af gode grunde ikke fremlægge færdige arkitekttegninger. Det koster jo mange penge. Men teknisk afdeling står inde for, at de bygnings- og arealmæssige forudsætninger er tilstede på Hiort Lorenzen, svarede viceskoledirektøren. Tidshorisonten Et andet af de tilbagevendende spørgsmål var tidshorisonten for overgangen til regional fællesskole for Slesvig og Rendsborg-egnen. Styrelsesmedlem Randi Kuhnt havde det fromme ønske, at det ville kunne ske samtidig med Sønder Barup, som står for tur, så snart fællesskolen i Læk er kommet på plads. På baggrund af efterhånden en del års erfaring tør jeg godt sige, at sammenholdet i Skoleforeningens styrelse er konstruktivt og tillidsfuldt. Indimellem er vi uenige og har forskellige holdninger til de aktuelle problemer; men hvad vigtigt er, vi forstår alligevel at finde kompromisser og langsigtede løsninger. Derfor er det altid lidt vemodigt, når et styrelsesmedlem beslutter at udtræde. Fra min side skal der lyde en stor tak til Bent for hans mangeårige indsats ved Skoleforeningen. Der er aldrig blevet sparet på kræfterne, og med Bent Borgs klare holdning til mange sager har det heller aldrig været vanskeligt at nå Hiort Lorenzen-Skolen er udset til at være fællesskole for Slesvig- Rendsborg området. - Det kan virke lidt skørt,. at vi holder afstemning om noget, der tidligst kan gennemføres om femseks år, men det er vigtigt for fremtidsplanlægningen, at Styrelsen ved, hvad vi har at holde os til, sagde hun. Hvis forældrene ligesom de andre steder i Sydslesvig siger ja til fællesskolen, indebærer det, at også Ejderskolen i Rendsborg mister sin overbygning, men til gengæld får skolen»udstationeret«de to første fællesskoleklasser, dvs. 7. og 8. årgang, fra Hiort Lorenzen-Skolen, akkurat som det nu er tilfældet med de to første realskole-trin. Tak til Bent Borg og velkommen til Jytte Nickelsen frem til beslutninger samt efterfølgende at få den nødvendige opbakning, når de skulle bæres igennem. Bent Borg har været med til at udarbejde nye vedtægter for Skoleforeningen. Desuden ydede han en værdifuld indsats for Skoleforeningen i det af Samrådet nedsatte strukturudvalg. I Styrelsen kender vi Bent som et varmt, omsorgsfuldt og humørfuldt menneske. Og det er helt sikkert, at vi vil komme til at savne hans hurtige og farverige kommentarer. Som suppleant for Bent Borg indtræder Jytte Nickelsen i Styrelsen. Jeg byder Jytte velkommen. Lone Schuldt

3 FLENSBORG AVIS Lørdag 12. juni Børn har godt af lærerskift FOTOS: ERICH KNEIDING Fasedeling. Rapport fra Danmarks Pædagogiske Universitet anbefaler, at eleverne skifter lærer, efterhånden som de bliver større. Det praktiseres med held på bl.a. Risby Danske Skole ved Egernførde. RISBY. Enhedslærersystemet, hvor den samme lærer følger sine elever gennem hele skoletiden, har lige som lærernes metodefrihed været en hellig ko i den danske folkeskole og dermed også i Sydslesvig i mange år. Men nu vil den danske undervisningsminister, Ulla Tørnæs (V), gøre op med dogmet om, at en seminarieuddannet lærer i princippet kan undervise i alle fag på alle klassetrin. I en redegørelse til Folketinget har hun for nylig slået til lyd for, at læreruddannelsen bliver differentieret, så lærerstuderende med dansk og matematik som liniefag kan specialisere sig efter klassetrin. Undervisningsministeren støtter sig her til rapporter fra Danmarks Evalueringsinstitut og Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU), der kommer med en række anbefalinger til en forbedring af læreruddannelsen. Gode erfaringer fra Finland og Sverige DPU har bl.a. set på, hvorfor finske og svenske elever klarer sig så godt i internationale teststudier og anbefaler på den baggrund, at undervisningen bliver faseopdelt. Dvs. lærerne skal koncentrere sig om bestemte aldersgrupper for at sikre en større grad af faglighed i undervisningen. Erfaringerne viser også, at seks eller op til ni år med den samme klasselærer kan være en særdeles lang tid for eleverne. Et af de hyppige symptomer herpå er skoletræthed. Risby Danske Skole mellem Sønder Brarup og 2. og 3. klasse på Risby Danske Skole bliver undervist i et lille lokale i skolens gamle hovedbygning, mens 4. til 6. klasse holder til i en undervisningspavillon i baggården. Det kan lige gå an. Efter sommerferien kommer elevtallet op på 52, og så skal der stuves 20 anden og tredje års elever ind i det lille bitte klasseværelse. Skoleleder Niels Jørgen Hansen, som her fremviser det flittigt brugte skolebibliotek i et lille aflukke oppe under taget, håber, at der snart kommer skred i planerne om en udvidelse. Slesvig-Ligaen har lovet et byggetilskud på mindst kroner. Egernførde har i flere år praktiseret faseopdelt undervisning. Med gode resultater. Fine læsetests Skolen klarer sig således særdeles godt i de årlige læsetests for 1. til 4. klasserne på de danske skoler i Sydslesvig. Her ligger den i den absolut øverste halvdel, ligesom den også topper listen over udlånet fra skolebiblioteket. Og der er ikke tale om blot tegneserier og lignende. - Vi ligger i den øvre halvdel, bekræfter skoleinspektør Niels Jørgen Hansen beskedent, og det er vi godt tilfredse med. Han er ikke i tvivl, at det bl.a. skyldes faseopdelingen af undervisningen. En og den samme lærer tager sig af danskundervisningen på. 1 til 3. klassetrin og en anden har 4. til 6. klasse. Det samme gælder matematik, og efter det tredje år skifter eleverne ligeledes klasselærer. 1. klasse har høj prioritet Da der er tale om en lille skole med for tiden 45 elever, bliver kun 1. klasse undervist for sig selv i hovedfagene. - Det prioriterer vi højt, siger Niels Jørgen Hansen. - Det er vigtigt, at de små får et godt grundlag for den videre skolegang. Eleverne på 2. og 3. henholdsvis klassetrin bliver undervist sammen. Overlærer Martha Mortensen Møller, der har ansvaret for 1. til 3. klassetrin, er godt tilfreds med ordningen. - Jeg synes ikke, det er så smart at følge eleverne hele vejen og så starte forfra med en 1.klasse, siger hun. Heldigt sammentræf Hun er vant til systemet fra Jes Kruse-Skolen i Egernførde, hvor hun havde indskolingsfasen i en årrække. For tre år siden skiftede hun til skolen i Risby, og det var på den måde, faseopdelingen af undervisningen startede. Hendes kollega Britta Clausen Pedersen synes nemlig heller ikke om at skulle skifte undervisningsniveau hele tiden. Hun foretrækker at undervise på de højere klassetrin. Eleverne får en god ballast Skoleinspektør Niels Jørgen Hansen var ikke sen til at gribe chancen, og det har han ikke fortrudt en eneste dag. - Det er ikke altid lige nemt at undervise eleverne på de større klassetrin sammen, men vi kan se, at de i indskolingsfasen har fået så megen ballast, at det går noget nemmere, siger han. Og hvis skolen nu får en ny lærer, der helst vil følge eleverne fra start til slut? - Så bliver vi måske nødt til at droppe ordningen, siger Niels Jørgen Hansen eftertænksomt. Hvis en lærer er imod faseopdelingen, kommer der noget dårligt ud af at tvinge vedkommende. Men klasselærerskiftet efter 3. årgang vil han holde fast ved. - Det har både børnene og læreren godt af. Så når de ikke at blive trætte af hinanden. Lærerne på skolen med inspektøren er der for tiden tre plus en vikar arbejder tæt sammen om planlægningen af undervisningsforløbet på de forskellige klassetrin. Stort bogudlån Det er måske også en af grundene til, at eleverne i Risby hører til de flittigste brugere af skolebibliotekerne på de 49 danske skoler i Sydslesvig. Sidste år lånte de 199 titler hver i snit. - Og det er ikke bare tegneserier og sådan noget. Vore lærere gør meget ud af at motivere børnene til at læse, og Britta, vor skolebibliotekar, gør en stor indsats for at finde de rette bøger til eleverne. Måske er det også derfor, at vi klarer os så godt i skolernes læsetests, siger skoleinspektøren 50 års jubilæum Næste weekend fylder skolen 50 år. Det bliver fejret med en stor fest, som også repræsentanter for Slesvig Ligaen vil deltage i. Ligaen har i sin tid finansieret skolens oprettelse, og den har doneret sin landsindsamling i år til en hårdt tiltrængt udvidelse Tiden er løbet fra enhedslæreren af Risby Danske Skole. I det kommende skoleår får skolen 52 elever, og så bliver der for alvor pladsmangel. Slesvig Ligaen har på forhånd garanteret en halv million kroner (ca euro). Jubilæumsfesten begynder kl. 17 lørdag, den 19. juni. Af hensyn til middagen beder skolen om tilmelding på tlf./fax , risby_danske_skole@skoleforeningen.de. I sin redegørelse til Folketinget foreslår den danske undervisningsminister, Ulla Tørnæs, bl.a. følgende ændringer i læreruddannelsen: Niveaudeling af liniefagene dansk og matematik efter alderstgrupper og klassetrin. Skærpede adgangskrav til uddannelsen i linefagene. Obligatorisk grunduddannelse i dansk. Skærpet bedømmelse af de studerende egnethed til lærergerningen. Styrkelse af undervisningselementet»skolehjem,-samarbejde«med henblik på at bryde den sociale arv. Opstramning af deltagelsespligten i undervisningen på seminarierne, så en studerende ikke kan gå op til eksamen, når der har været for meget pjæk. Tiden er løbet fra enhedslæreruddannelsen, altså ideen om, at en lærer i princippet uddannes i alle fag på alle klassetrin, siger den danske undervisningsminister. Det kan ikke gå hurtigt nok med fællesskolen Vagtskifte. Det er en erklæret og dybt engageret tilhænger af fællesskoletanken, som afløser tandlæge Bent Borg i Skoleforeningens styrelse. FLENSBORG. 42-årige Jytte Nickelsen, til daglig forretningsfører for Dansk Kirke i Sydslesvig, har i mange år syntes, at fællesskolen er en rigtig god ide. - Da jeg indvilgede i at blive styrelsessuppleant, skyldtes det først og fremmest fællesskole-debatten. Her i Flensborg var den meget ideologisk præget, mens forældrene ude i landdistrikterne er mere med på ideen, fordi børnene jo kan blive længere i hjemmet, forklarer hun. For snart ti år siden var Jytte Nickelsen med til en politisk debataften på Christian Paulsen-Skolen. Ved en prøveafstemning gik kun to blandt ca. 60 deltagere ind for PRIVATFOTO Ny i Styrelsen: Jytte Nikkelsen. Det er sørgeligt, at så få forældre gider at engagere sig. Jytte Nikkelsen fællesskolesystemet. Hun var den ene. - For mig kan det ikke gå hurtigt nok med at få indført fællesskolen overalt i Sydslesvig, siger Jytte Nickelsen. Hun begyndte at engagere sig i Skoleforeningen i slutningen af 1990erne, da hendes datter gik i Skovgades Børnehave i Flensborg. Her var hun medlem af samarbejdsrådet, og da pigen begyndte på Gustav Johannsen-Skolen, fandt Jytte Nickelsen det helt naturligt også at tage aktivt del i skolelivet. - Det er sørgeligt, at så få forældre gider at engagere sig. Vore børn er jo det dyrebareste, vi har, siger hun. Så hun betænkte sig ikke, da hun i 2002 blev opstillet til Fællesrådet og samtidig valgt som styrelsessuppleant. Selv om hun i det daglige har nok om ørene som forretningsfører i DKS og kirkens repræsentant i Det sydslesvigske Samråd. Jytte Nickelsen er netop blevet mor igen, men det har ikke afholdt hende fra at deltage i sit første styrelsesmøde med den nyfødte på slæb. - Så snart barnet er blevet nogle få måneder ældre, skal jeg nok udfylde min styrelsespost 100 procent, lover hun. Jytte Nickelsen har tidligere arbejdet for Sydslesvigsk Vælgerforenings landdagsgruppe og i en overgangsperiode været formand for SSW i Flensborg by. Hun er gift med Frank Nickelsen, der er forretningsfører i den internationale mindretalsorganistion FUEV/FUENs generalsekretariat på Skibsbroen i Flensborg.

4 Elever n Stroppetur. 13 elever fra Gustav Johannsen- Flensborg har været på overlevelsestur på Had serne. Her er deres beretning om et barskt men FOTOS: FINN KUSK/HENRIK HAENSEL rigt døgn hos det danske militær. FOTOS: FINN KUSK/HENRIK HAENSEL Vi fik prøvet vore græ FLENSBORG. Den 17. og 18. maj var Gustav Johannsen- Skolens 9. klasses idrætshold af sted på en overlevelsestur med militæret. Vi blev kørt mandag morgen klokken 8 med private biler over til Kruså, hvorfra vi blev hentet af en militærtransporter og bragt til Haderslev Kaserne. Efter ankomsten ved kasernen skulle vi først lave sport i deres idrætshal. Sporten bestod i, at vi i hallen skulle bygge en forhindringsbane op, som vi bagefter skulle forcere flere gange i træk. Allerede her skete der et lille uheld, idet en elev sprang forkert ned af en forhindring. Efter sporten fik vi udleveret en lille militærrygsæk, hvori der var nogle få ting til at overleve med. Så blev vi opdelt i to grupper, som skulle være sammen på hele turen. Derefter blev vi kørt med transporteren ud af Haderslev. Vi blev sat af og skulle gå efter et kort til forskellige poster. Taberne skulle slæbe på mursten Ved posterne skulle vi to grupper konkurrere mod hinanden og løse forskellige opgaver. Taberne fik en meget tung kasse med mursten i, mens vinderne fik en lettere kasse. Hvis soldaterne opdagede at vi talte tysk med hinanden, fik vi mursten i vores rygsæk, som vi skulle bære hele turen med os. For at soldaterne kunne være sikker på, at alle kom til den næste post, gav de hver gruppe en båre, som vi brugte til at bære vores rygsække og kasserne med. Den hårdeste post var, da vi skulle gå gennem en flod kun med regntøj på, og alt vort tøj skulle være i en plasticpose, som vi bar over hovedet, fordi vandet gik os op til hagen. Da vi igen var tørre, skulle vi inden for 25 minutter være ved et bestemt punkt, som en soldat indtegnede på et kort. Hvis vi ikke kunne nå posten, kørte transporteren, som skulle køre os til det næste punkt, afsted. Vi prøvede at nå punktet, men da vi ankom var transporteren lige kørt. Tørt rugbrød kan smage fantastisk godt Nu skulle vi først løse nogle opgaver, hvor grupperne skulle konkurrere mod hinanden for at få et par stykker rugbrød. Da vi fik vort rugbrød udleveret, blev det først delt i lige mange stykker og krummer til hver. Vi havde aldrig troet, at vi kunne glæde os så meget over et lille bitte stykke tørt rugbrød. Efter at vi havde fået lidt i maven, fik vi at vide, hvor vi så skulle hen. Denne gang gjaldt det om at tage benene på nakken og nå det næste punkt i tide. Vi nåede transporteren i sidste sekund, så vi var glade. Transporteren bragte os til en skov, hvor vi skulle prøve på at klatre over en dyb kløft ved hjælp af et tykt reb, som var spændt over kløften. Gemen lærer mæskede sig med pizza Mens soldaterne og vores lærer spiste en stor pizza foran vores i vand løbende munde, skulle vi igen prøve på at komme over kløften. Men denne gang var en karabinhage spændt fast på en selvbundet sikkerhedssele og ved hælp af et tyndt tov skulle vi trække os med armkraft over kløften. Efter denne udfordring fik vi at vide, hvor vi skulle gå hen for at bygge vor bivuak op. Da vi ankom, lavede vi først bål, og derefter delte vi os i grupper. Nogen af os byggede bivuaken, andre passede bålet og lavede snobrød. Endelig fik vi noget at spise Efter et stykke tid var tidspunktet, som vi hele dagen havde ventet på, endelig kommet. Vi fik noget at spise. Det næste stykke tid sad vi og hyggede os ved bålet, indtil nogen af os blev opfordret til at løbe efter nogle feltrationer, som var gemt et sted, som blev vist på kortet. Da de kom tilbage, var glæden stor, fordi alle var sultne endnu. Efter at vi havde spist en del af vores rationer, blev der sagt, at klokken allerede var 4 om morgenen. Vi troede på det, fordi det var forbudt at tage ur med. Så vi skynd os i seng. Vi blev vækket klokken så vi troede at vi kun hav fået en times søvn. Men sen re fik vi at vide, at vi var gå i seng i seng klokken 12 og i ke klokken 4. Til morgenma spiste vi resterne af vores fe trationer. Efter morgenmaden gik til en international forhin ringsbane, hvor en soldat fo talte os, hvordan de forskel ge forhindringer skulle forc res. Overvandt højdeskræ Der nogle, som overvandt d res egne grænser. For eksem pel klatrede nogle over en fe meter høj forhindring, se om de har højdeskræk. Da vi havde prøvet alle fo hindringer enkeltvis, skul vore to grupper konkurre med hinanden. Der blev tag tid, hvor længe hver grup brugte til hele forhindring banen indtil sidste mand v færdig. I grupperne skulle vi arbe de sammen for at alle kun nå at komme over forhindri gerne. Det var meget svæ fordi hver af os skulle bru alle sine kræfter for at ove vinde forhindringerne, og skulle man også hjælpe andre i gruppen. Sej tur i pansret mandskabsvogn Efter forhindringsbanen bl vi kørt tilbage til kaserne Her skulle vi aflevere rygsæ kene og rense vort grej.

5 es side FLENSBORG AVIS Lørdag 12. juni og 5 Bredsted-elever mødte Vestnorden te 5, e e- et k- d l- vi d- r- i- e- e- - m lv r- le re et e s- ar j- e n- t, ge r- så e ev n. k- Skolen i erslev Ka- oplevelses- nser Men det var i første omgang kun den ene gruppe, som rensede deres udstyr. Den anden gruppe var ude at køre i en pansret mandskabsvogn i terrænet. Det var en sej oplevelse, fordi den kan køre op til 60 kilometer i timen i terrænet, så man bliver slynget frem og tilbage. Efter at begge grupper havde prøvet turen, blev der taget et gruppebillede, og så blev vi kørt hjem. Jeg synes, at det var en sej tur. Vi prøvede ting, jeg aldrig har prøvet før. Det var godt at skolen har mugliggjort denne tur. Vi lærte vores egne grænser at kende, og det sociale sammenhold blev styrket. Tobias Eggert Hårdt men godt Jeg synes at det var en god tur, hvor jeg både fik lært en del og havde en god oplevelse. Selv om vi stort set ikke fik nogen mad og skulle løse opgaver hele dagen, var det nogle spændende dage, som nok flyttede nogle af vore grænser på en eller anden måde. Det var også ret hårdt at skulle se vor lærer spise is, pizza eller bare hygge sig, mens vi selv var sultne. Sune Thomsen Bredsted Danske Skoles 9.klasse sluttede skolegangen med en spændende tur til Grønland. BREDSTED. Siden 4. klasse har vi arbejdet med emnet Grønland i en eller anden form, og den 17. maj 2004 var det endeligt så vidt: Vi startede vores afslutningsrejse til Grønland. I fem år har vi nu samlet penge sammen til denne rejse. Vi har solgt kager, selvlavede julesmykker og meget mere på skolefester og andre arrangementer. Så har vi også fået penge, idet vi sendte ansøgninger til forskellige fonde. Vi tjente omkring 100 euro til hver elev, og det gjorde det overhovedet muligt for os at rejse af sted. I alt kostede rejsen omkring 500 euro per person, og det er meget billigt for en rejse til Grønland. Godt forberedt Vi var meget godt informeret om landet, fordi vi har arbejdet med det hvert år. Vi har f.eks. læst bøger, skrevet stile, set film, og vi har haft forskellige foredrag af grønlændere. Vi tog af sted om middagen mandag, den 17. Maj. Af vores forældre blev vi kørt til Tinglev, hvorfra vi så kørte videre med tog til København. Der sov vi på et vandrerhjem, og næste morgen kørte vi så til Kastrup Lufthavn. Turen til Grønland varede omkring fire timer, og da vi kom ud af flyet, var det slet ikke så koldt som vi havde troet. Vores by, Kangerlussuaq/ Sønder Strømfjord, har 150 indbyggere, og den har kun en asfalteret gade, der går omkring byen. Emneuge. Eleverne på Gulde Danske Skole har haft en lærerig uge. De var med til at anlægge kommunens ny tingsted under mottoet arbejde og fællesskab. PRIVATFOTOS - Hvad griner I af, sagde Johannes Bohlender, der havde ansvaret for brolægning og bygning af pilehytter på den nye tingplads, som ligger nærheden af skolen i Gulde. Det ringede ikke ind og ud for os 47 elever i Gulde i emneugen. Vores normale skoledag med arbejde efter skoleskema var sat ud af kraft. Vi blev delt op i fem grupper med elever fra første til sjette klasse i hver gruppe, og vi skulle hver dag arbejde med et nyt emne. Ler, pileflet, mad, pilehytter og brolægning på tingpladsen. Johannes Bohlender er til daglig politibetjent. I sin fritid beskæftiger han sig med lokalhistorie. Han deltog i emneugen som leder af arbejdet på tingpladsen sammen med vores skoleinspektør Helga Bredsted-eleverne var helt betaget af det flotte syn, de mødte på indlandsisen. Nogle af de modigste elever fik sig en iskold dukkert i en tilfrossen sø. På vandrerhjem Vi blev bragt til vandrerhjemmet»old Camp«, hvor vi fordelte os i tomandsværelser. Den første aften havde vi fri, efter at vi havde lånt mountainbikes og var cyklet omkring byen en gang, hvilket ikke tog ret lang tid. Flot syn fra bjerget Nogle af os kiggede på landskabet og klatrede op på det nærmeste bjerg, som blev kaldt»køkkenfjeldet«. Oppe fra bjerget kunne man se indlandsisen, og det var et flot syn. Da vi kom ned igen, fik vi aftensmad og gik i seng, selv om det ikke blev mørkt. I denne tid bliver det næsten ikke mørkt om natten, fordi det er på den nordlige siden af polarkredsen. Den anden dag kørte vi en tur til»lake Ferguson«, hvor vi gik på den tilfrosne sø. Så kørte vi et stykke længere og så på rensdyrben. Vi lagde os i solen i t- shirts, fordi det blev så varmt. Vi havde omkring 15 grader på hele rejsen. Den dag kørte vi i alt ca. 25 km, og det er meget i Grønland, fordi det går op og ned ad bjerge hele tiden og fordi det var grusveje. Det gjorde det meget vanskeligt at cykle. Vi klatrede rundt på fjeldet og nød det flotte syn over søen. Nogle af os så de første moskusokser, der stod oppe på et bjerg og kiggede ned på os. På cykel til indlandsisen Om torsdagen cyklede vi til indlandsisen. Det var en meget vanskelig tur, der gik op og ned ad bjerge. Vi skulle skubbe vores cykler mange steder, hvor der lå høj sand, eller vor det gik langt op ad et bjerg. Da vi kom til indlandsisen, var vejret lidt dårligt. Vi var lidt skuffet, fordi vi ikke kunne komme helt op på isen. I alt var denne tur på 50 km, og vi var meget trætte, da vi kom hjem til»old Camp«igen. Fredag måtte vi holde fri, og vi tilbragte det meste af dagen med at hvile os efter den anstrengende tur. Kold dukkert Lørdag kørte vi til havnen. Der var isflager på vandet,som flere af os straks hoppede på. Vi fik lidt våde føder, men det var ikke så slemt. Vi kunne se på et vandfald og på isbjerge, og vor lærer så endda en sæl! På tilbageturen var der nogen af os, der fik sig en svømmetur i en iskold sø, som var dækket med is. Søndag klatrede vi op på Tacanbjerget, der er omkring 500 meter høj. Vi så nogle moskusokser og rensdyr igen. Oppe på bjerget nød vi det flotte syn over Kangerlussuaq og bjergene. Om aftenen havde vi grillaften, hvor vi fik lov til at smage hvalkød, hvalfedt, moskusoksekød, rensdyrkød, fuglekød og tørfisk. Ikke alle af os vovede at smage på det hele, men det blev en hyggelig aften. Fødselsdag på indlandsisen Om mandagen fik vi så en overraskelse af vores klasselærer Christiane Bodenhagen, der havde fødselsdag den dag. Hun havde snakket med dem fra»old Camp«, og de var så søde at give os en indlandsistur, så vi alligevel kunne komme op på indlandsisen. Vi kørte turen med en lastbil, og da vi kom op på isen, hjalp vi med at hakke is til longdrinks. Det var utrolig flot at se på isen, og vi havde det meget sjovt. Om aftenen gik vi og samlede fossiler. Den næste dag skulle vi desværre flyve hjem igen, og vi var meget kede af det. Det var en meget fed tur, og vi havde ikke regnet med, at Grønland skulle være så flot og imponerende. Vores afslutningsfest fejrer vi på Bredsted Danske Skole den 17. juni, og de fleste af os glæder sig til at komme på efterskole i Danmark bagefter. En af vores kammerater skal på realskolen i Husum, og andre skal på forskellige gymnasier. Fed tid på skolen Det har været en fed tid på Bredsted Danske Skole og vi er meget glade for, at vi har haft muligheden for at være og lære sammen i 9 år!!! Vi vil gerne sige tak til vores klasselærer gennem ni år, Christiane Bodenhagen, der har sørget som en mor for os. Kathrin, Marike og Sina Stegte hagl og indendørs pilefletning FOTO: POVL KLAVSEN Bade og klasselærer Manja Ratai. At lægge brosten i mønster og plante pilegrene så de kan vokse op til en hytte, var sjovt, og vi grinede tit. Det kunne Johannes godt lide, og han sagde, at det er sjovt at arbejde med os. Det regnede en gang i mellem i løbet af ugen, men det gjorde ikke noget. Vi har fået en fin tingplads ud af det. Den skal indvies med fuld musik og pølser den 20. juni. Dirk og Georg, der er lærere på skolen, havde planlagt at arbejde udendørs. Dirk klarede det at lave mad under åben himmel, selv om det haglede ned i stegepanden. Georg, den lille kylling, flyttede indendørs med sin pilefletning. - Der er ikke mere ler, lød det fra sløjdlokalet. Der arbejdede vores årsvikar Claudis Siegfrid med ler. Vi lavede ønskekugler, ansigter, delfiner. Hun havde købt 80 kg ler og måtte hente 20 kilo ekstra, for at der var nok til alle. Vi synes at det var en lærerig uge. En af vores klassekammerater sagde, det er jo ikke skole det her. - Jo, svarede Hjørdis, vi lærer meget mere. 5. og 6. klasse fra Gulde

6 FLENSBORG AVIS Lørdag 12. juni FOTOS: ERICH KNEIDING Eventyrligt tilbud til skolerne Danskkonsulent Susanne Ipsen er en af drivkræfterne bag idekataloget. Interesse fra andre skoler Skoleforeningens ny undervisningsmateriale om H.C. Andersen har ogå vakt interesse hos tyske og rigsdanske skoler. Efter at have læst om initiativet i Flensborg Avis har bl.a.»realschule West«i Flensborg og Ølsted Sogneskole i Nordjylland bedt om materialet. De har fået tilsendt idemappen og den tilhørende plakat. Undervisningen på de danske skoler i Sydslesvig vil i det næste skoleår stå i eventyrdigteren H.C. Andersens tegn. FLENSBORG. Den 2. april 2005 er det 200 år siden, H.C. Andersen så verdens lys i et fattigt skomagerhjem på Fyn. Det bliver fejret med et internationalt H.C. Andersen år, som kommer til at vare frem til den 6. december - årsdagen for digterens udnævnelse til æresborger i fødebyen Odense i Fornem idemappe Skoleforeningen yder sit bidrag til jubilæumsåret ved at sætte fokus på den store danske eventyrdigter i det kommende skoleår. Til formålet er der udarbejdet et omfangsrigt og inspirerende idekatalog til tværfagligt undervisningsbrug på 1. til 10. klassetrin. Undervisningsmaterialet er netop blevet udsendt til alle skolerne. Det består af en iderig og smukt illustreret mappe med en lang række gennemarbejdede forslag til, hvordan H.C. Andersens liv og virke kan bruges i den daglige undervisning. God tid til planlægning - Vi har valgt at være i god tid, så lærerne kan tage materialet med i planlægningen af undervisningen i det ny skoleår. Det er et tilbud, som vi håber, vil blive taget godt imod på vore skoler, siger danskkonsulent Susanne Ipsen og skoledirektionens konsulent Lisbet Buhl, der står for idemappen sammen med skolebibliotekar Gabriele Fischer-Kosmol fra Centralen for Undervisningsmidler. Ideer til årsmøderne Ved udarbejdelsen af undervisningsmaterialet har de også tænkt på de danske årsmøder i års jubilæumsåret for underskrivelsen af Bonn-København erklæringerne om mindretallenes rettigheder nord og syd for grænsen. Idemappen indeholder en række forslag til, hvordan skolerne i samarbejde med de lokale SSF-foreninger kan bidrage til årsmødearrangementerne ved eksempelvis at opføre små teaterstykker, baseret på H.C. Andersens eventyr. Skolekonsulent Lisbet Buhl afslører her H.C. Andersen plakaten, der pryder idemappens omslag. Til højre ses plakatens skaber, Knud Møller Kristensen. Idemappens omslag er prydet af en spændende, puslespilagtig plakat, der viser H.C. Andersen ansigt i bedste Andy Warhol-stil. Den er ligesom oplagt til at indgå i årsmødeplakaten Plakat som blikfang - Vi har bevidst valgt et blikfang, så mappen ikke drukner blandt de mange tilbud om undervisningsmateriale rundt om på lærerværelserne, siger Susanne Ipsen. For den engagerede lærer indeholder idekataloget en lang række gennemtænkte forslag og ideer til eksempelvis læseteater. Lige at gå til. Eller for at sige det med en anden kendt, ganske vidst mindre litterær dansker,»dyne- Larsen«s (Dänisches Bettenlager/Jysk Sengetøjslager) ord: Et godt tilbud, som du ikke kan afslå. Vægten er bevidst lagt på brugen af sproget, men idemappen indeholder også mange gode indfaldsvinkler til, hvordan H.C. Andersen kan bruges i den øvrige undervisning. Den grimme ælling som teaterstykke Skolebibliotekar Gabriele Fischer-Kosmol har skrevet drejebøger med udførlige regianvisninger til små teaterstykker om»den grimme ælling«og»hvad fatter gjør, det er altid det rigtige«til undervisningsbrug i 1. til 4. klasse. For 5. og 6. klassetrin er der med henblik på årsmøderne i 2005 bl.a. forslag til dramatiseringer af eventyrfortællingerne om»klods Hans«,»Kejserens ny klæder«og»svinedrengen«. Konkurrencer med mange præmier For de»store elever på 7. til 10. klassetrin er tilbud om oplæsnings- og skrivekonkurrencer med fine bogpræmier. Førsteprisen lyder på en klassetur til H.C. Andersens hus i Odense. Oplæsningskonkurrencen slutter med en stor dommerpanel-finale på Jaruplund Højskole den 19. maj Quiztilbud til vakse elever Idekataloget omfatter desuden forskellige quiz om H.C Andersens liv og virke samt et hav af internetlinks, hvor lærere og elever kan hente nyttige oplysninger og yderligere inspiration. - Vakse elever, der forstår at hente oplysninger fra internettet, får intet besvær med at klare quiz-opgaverne om H.C. Andersen, siger Skoleforeningens danskkonsulent, Susanne Ipsen. Et af spørgsmålene lyder: Hvad hedder eventyret om høns, der mister fjerene? Svaret kan du bl.a finde under Det er ganske vist. Kunstneren bag plakaten FLENSBORG. Det minder om Andy Warhol, og på en måde kunne man måske godt sige, at den legendariske amerikanske pop-kunster har stået fadder til den iøjnefaldende plakat, Skoleforeningen har ladet fremstille i anledning af 200 året for eventyrdigteren H.C. Andersens fødsel i Det kan ikke nægtes, at jeg har ladet mig inspirere af Andy Warhol, fortæller kunstneren bag H.C. Andersen-plakaten, Knud Møller Kristensen, til daglig lærer på Gustav Johannsen-Skolen i Flensborg. Udviklede sin egen teknik Knud Møller Kristensen har dog udviklet sin egen teknik. Plakaten med eventyrdigterens kontrafej er lavet som en collage af papirklip og minder om et puslespil. Han brugte første gang teknikken på et stort portræt af Gustav Johannsen- Skolens navngiver i anledning af skolens jubilæum for et par år siden. Den 2 gange 2,5 meter store collage af den danske stridsmand og grundlægger af Flensborg Avis ( ) pryder nu endevæggen af skolens boldspilhal som blikfang. Siden han også sammen med eleverne på 10. klassetrin lavet et par portrætter af samme slags af den danske forfatter, komponist og pianist Benny Andersen. Teknikken lyder i Knud Møller Kristensens mund såre enkel: - Du aftegner portrættet så nøjagtigt som muligt på en ark tegnepapir og opdeler det i 12 lige store firkanter. Og så finder du forskelligfarvet papir, klipper det i form og klistrer det i felterne. Farven skal skifte i hver firkant. Det, der gør det spændende, er farvernes spil. Det sætter fantasien i gang. Møller Kristensen har faktisk lavet to originale plakater af H-C. Andersen. En i lille format til omslaget af idemappen til skolerne, og en i årsmødeposter-størrelse, som nu hænger i skoledirektionens mødesal. Ved nærmere eftersyn vil man opdage, at plakaterne afviger lidt fra hinanden. Han har brugt sin fritid til at fremstille plakaterne. De er nu i Skoleforeningens eje mod et bekedent honorar i form af et par flasker og en middag på restaurant. Herre med mange talenter Den 57-årige hobbykunstner er en herre med mange talenter. Uddannet fra lærerseminariet i Ribe har han siden 1973 undervist på Gustav Johannsen-Skolen i bl.a. formning, sløjd og musik. For tiden er han sammen med sine elever ved at udsmykke boldspilhallens kedelige grå betonfassade, og under en emneuge på skolen for nylig fik han sine yngre elever til at fremstille en stor model af det historiske Flensborg omkring 1500-tallet. Den kan beundres i skolens indgangshal. I sin fritid tegner og maler Møller Kristensen, dog kun til husbehov, som han siger. Og så er han kendt som en dygtig trompetist fra det seks mand store amatør jazzband»steemboat Stompers«, der kan hyres til private fester. Danske kulturelle værdier skal sættes i højsæde igen Klassikere. Centrale danske forfatterskaber skal være obligatorisk læsestof i den danske folkeskole. KØBENHAVN. Danske elever kan i princippet forlade folkeskolen uden nogensinde at have stiftet bekendtskab med et eventyr af H.C. Andersen eller værker af andre danske klassikere. Læseplanerne i faget dansk siger nemlig intet om specielt dansk litteratur. Det vil undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) nu rette op på. Kanon-udvalg skal barsle med forslag Hun har nedsat et såkaldt kanon-udvalg med direktøren for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Jørn Lund, som formand. Inden 1. oktober skal udvalget komme med forslag til en børnelitterær kanon. Altså en fortegnelse over, hvilke centrale danske forfatterskaber, der skal være obligatorisk stof i folkeskolen og gymnasiet. Det var professor i børnelitteratur Torben Weinreich, der tidligere på året sparkede til den danske værdidebat ved at efterlyse en liste over, hvilke danske børnelitterære værker skoleelever bør kende. Danske børnebøger kommer fra udlandet Folkeskolen er nemlig kommet i den absurde situation, at Astrid Lindgrens Pippi Langstrømpe, Brødrene Grimms eventyr eller 1001 Nats Eventyr topper listen over klassiske»danske«børnebøger, som gennemgås i danskundervisningen. - Men det problem har vi ikke på vore skoler i Sydslesvig, siger Skoleforeningens direktør, Anders Molt Ipsen. Læseplanerne i faget dansk indeholder ganske vist ingen fortegnelse over danske forfattere, men foreskriver, at lærerne skal arbejde med fortrinsvis danske forfattere og bibringe eleverne kundskaber om dansk litteratur og kulturel tradition og udvikling.

7 FLENSBORG AVIS Lørdag 12. juni Hjem til fødeegnen PRIVATFOTO Ny viceinspektør i Læk: Lorenz Thomsen. LÆK Danske Skoles leder, Sven-Anders Johannsen, er en glad mand. Fra det ny skoleår får han en souschef til at bistå sig ved overgangen til fællesskole. Skoleforeningen har netop ansat den 49-årige lærer Lorenz Thomsen fra Hornslet skole nord for Århus i en nyoprettet stilling som viceskoleinspektør. En skole har ifølge reglerne krav på en stedfortræder, når der foruden lederen er ansat 14 lærere. Det antal er Læk skole nået op på i indeværende skoleår. - Forberedelserne til fællesskolen kræver megen planlægning, så det er dejligt at have en sparringspartner og kunne være to om det, siger Sven-Anders Johannsen. Og som prikken over i et har den ny viceskoleinspektør ikke blot ledelseserfaring men er også uddannet sløjdlærer. Sådan en har skolen manglet de seneste par år. Lorenz Thomsen er indfødt sydslesviger. Han stammer fra Bargum mellem Læk og Bredsted og har gået i skole i Bredsted, Husum og Flensborg, hvor han i 1974 tog studentereksamen fra Duborg- Skolen. Han er læreruddannet fra seminariet i Århus med tysk og geografi som liniefag og har siden taget en ekstra uddannelse i matematik og sløjd. I de seneste 22 år har han undervist på Hornslet skole. Her har han en overgang også været viceskoleinspektør og afdelingsleder. Lorenz Thomsen glæder sig til at vende tilbage til sin fødeegn efter mere end et kvart århundrede. Han er gift og har to voksne børn. Det første møde med klassisk musik Skolekoncert. Sønderjyllands Symfoniorkester giver hvert år skolebørnene i Sydslesvig en enestående musikalsk oplevelse. FLENSBORG. Godt 900 elever fra 4. og 5. klasse på 35 skoler rundt om Sydslesvig fik en forrygende musikalsk oplevelse, da Sønderjyllands Symfoniorkester forleden gav skolekoncert for fuld udblæsning i Idrætshallen i Flensborg. - Ved I, hvad I skal høre i dag, råbte koncertens sprælske konferencier, operasangeren Jesper Buhl. Jo, det kunne børnene da godt svare på: Opera, råbte de tilbage. I slutningen af april havde små ensembler på fire-fem musikere fra symfoniorkestret nemlig været rundt på skolerne og introduceret eleverne i operamusikkens fortryllende verden. Så skulle børnene hilse på orkestret med et øredøvende hej og råbe på dirigenten Arne Balk-Møller og koncertens anden solist, sopranen Susanne Elmark. Og så gik det ellers slag i slag med populære arier, duetter, ouverturer fra Mozart- og Puccinioperaer og fællessange, så Idrætshallens tag var ved at lette. Eleverne vred sig af latter Jesper Buhl havde børnene i sin hule hånd. Imellem numrene opførte han små skuespil sammen med sopranen Susanne Elmark. De fortalte om symfoniorkestret og de enkelte musikstykker med fagter og gebærder, der fik børnene til at vride sig af latter. Børnene fik også rigelig lejlighed til at stille spørgsmål til sangerne: Hvor meget øver I, hvordan bliver man operasanger osv., osv. Hvor gammel er du, ville en vide af Susanne Elmark. - Hvad tror I? - 25, råbte nogle af børnene. - Tak skal I ha, men jeg er faktisk 36. Fremmedsprog. Skoleforeningen overvejer at indføre engelskundervisning tidligere. FLENSBORG. Skal eleverne lære engelsk allerede i grundskolen? Spørgsmålet er blevet aktuelt for Skoleforeningen, efter at både Danmark og Slesvig-Holsten har besluttet at indføre engelsk som obligatorisk fag fra 3. klasse. Det er Fællesrådet, der afgør, om Skoleforeningen skal følge de danske og tyske myndigheders eksempel og starte engelskundervisningen på et lavere klassetrin end nu i 5. klasse. Festlig skolekoncert i bedste»night of the Proms«-stil med Sønderjyllands Symfoniorkester i Idrætshallen i Flensborg. Godt 900 elever fra 35 sydslesvigske skoler vred sig af latter over den sprælske operasanger Jesper Buhl (t.h), og de sang med på fællessangene med en begejstring, der næsten fik Idrætshallens tag til at lette. Da koncerten var over, lød der bragende applaus, og børnene flokkedes omkring de to sangere for at få autografer. Skolekoncerten i Idrætshallen var andet trin i Sønderjyllands Symfoniorkesters årlige turné på skolerne i Sønderjylland og Sydslesvig. Sidste trin var den populære familiekoncert i Det Tyske Hus i Flensborg i forgårs. Enestående musikpædagogisk indsats Der er tale om et enestående musikpædagogisk koncept, som Sønderjyllands Symfoniorkester har udviklet gennem de seneste 40 år i for Sydslesvigs vedkommende nært samarbejde med Sydslesvigsk Forenings koncert- og teaterudvalg og Skoleforeningen. Orkestret musikpædagogiske indsats har imponeret den nuværende danske kulturminister, Brian Mikkelsen (K), i den grad, at Engelsk allerede i 4. klasse Krav fra Kiel - Men hvordan vi end vender og drejer det, kan vi nok ikke komme udenom at starte engelskundervisning noget tidligere. Jeg tror ikke, at vi kan argumentere med, at vi i forvejen har to sprog i vore små klasser. Undervisningsministeriet i Kiel stiller de samme krav til mindretalsbørnene som til de tyske elever og forlanger, at undervisningen på vore skoler skal være sammenlignelig med de offentlige skoler. Og så er tidlig engelskundervisning jo også et ønske, som ved flere lejligheder er blevet luftet i vore egne forældrekredse, siger konsulent Olaf Runz fra skoledirektionen. I den danske folkeskole har der allerede i flere år været undervist i engelsk i 4. klasse, og i det kommende skoleår indføres der også to ugentlige engelsklektioner i 3. klasse. De offentlige skoler i Slesvig-Holsten vil fra det kommende skoleår integrere en til to timers engelsk i de øvrige fag på 3. og 4. klassetrin i en foreløbig toårig forsøgsperiode. Nej til tysk model Skoleforeningen overvejer en mellemløsning med to timers begynderundervisning om ugen i 4. klasse. Herfor taler såvel pædagogiske som økonomiske grunde. - Jeg tror ikke på den tyske model. Skal matematiklærerne nu lære børnene tallene og formingslærerne farverne, skønt de måske kun kan engelsk til husbehov? - Det har man gjort tvivlsomme erfaringer med i Norge, hvor klasselærerne er blevet sat til at integrere engelsk i undervisningen, siger skolekonsulent for faget engelsk, overlærer Karen Salomonsen fra Christian Paulsen-Skolen i Flensborg. Hun er langt inde i forberedelserne og håber, at undervisningen i engelsk i 4. klasse kan starte i skoleåret 2005/06, forudsat Fællesrådet siger ja. Forinden skal der afklares en række praktiske spørgsmål, ikke mindst med hensyn til økonomien. En times ekstra undervisning om ugen koster således, hvad der svarer til 2-2,5 lærerstillinger på årsbasis. Dertil kommer efteruddannelse af de lærere, der skal stå for begynderundervisningen. - Engelsk på så tidligt et stade kræver en anden form for undervisning. Den skal være anderledes kreativ og mere legende. Og mindre end to timers fagundervisning om ugen vil være meningsløs. Det viser erfaringerne fra Danmark, siger Karen Salomonsen. En time fra kristendomskundskab Spørgsmålet er blevet grundigt diskuteret i det skolepædagogiske råd. For at få timefordelingen til at gå op i en højere enhed, foreslås det at øge antallet af undervisningstimer i 4. klasse fra 29 til 30 og tage en time fra kristendomskundskab, som der p.t. er afsat to timer til om ugen. - Det vil sikkert møde modstand blandt religionslærerne. Men vi er nødt til at få tingene til at hænge sammen, siger skolekonsulent for engelsk, Karen Salomonsen. han har garanteret det sønderjyske landsdelsorkester en årlig stigning i statstøtten på 2,1 millioner kroner, mens de øvrige landsdelsorkestre i Danmark skal spare, fortæller administrator Gitte Andersen fra Sønderjylands Symfoniorkester. Musikerne tager ud til skolerne Hvert forår tager musikere fra symfoniorkestret ud til udvalgte skoler og giver eleverne i 4. og 5. klasse et indblik i den klassiske musiks verden. De spiller små koncerter og fortæller om deres instrumenter og deres arbejde som musikere. Nogle uger senere er der fælleskoncert for alle eleverne med det samlede orkester, konferencier og solister, og som kronen på værket giver orkestret med SSFs koncertudvalg som arrangør en stor familiekoncert i bedste»night of the Proms«- stil, som gennem årene er blevet et sandt tilløbsstykke i Sydslesvig. - For de fleste af vore elever er det første møde med klassisk musik, og jeg møder meget sjældent børn, der ikke synes, det er en spændende oplevelse. Det er en god gave, symfoniorkestret og SSF giver vore børn, og et kæmpe bidrag til musikundervisningen, siger Skoleforeningens musikpædagogiske fagmedhjælper Kirsten Futtrup, der er lærer på Lyksborg Danske Skole. Kirsten Futtrup sidder sammen med SSFs kulturkonsulent Marianne Wullf i et samarbejdsudvalg, som koordinerer Sønderjyllands Symfoniorkestrets musikpædagogiske indsats. Udvalget mødes hvert år i august for at evaluere den forlæbne sæson og tilrettelægge næste års skolekoncerter, der hvert år får et nyt hovedtema. Skolen i Karby blev nedlagt i Nu er den solgt. Tre gamle skoler solgt FLENSBORG. Skoleforeningen er nu begyndt at sælge ud af sin gamle bygningsmasse. Selv om ejendomsmarkedet ligger stille, er det lykkedes Skoleforeningen at komme af med foreløbig tre ejendomme. Der er netop blevet skrevet slutseddel på salget af de gamle skolebygninger i Karby ved Kappel, Sønder Løgum og Tinningsted i det vestlige Nordfrisland. VYK. På Før er forældrene glade. Vyk Danske Skoles leder gennem det seneste år, Anders Marcussen, er nu blevet fastansat som skoleinspektør. Marcussen har hidtil været konstitueret i stillingen. Han sprang sidste Salget indbringer Skoleforeningen knapt euro. Nogle af pengene skal bruges til opførelsen af en børnehavepavillon ved Hatlund-Langballe Danske Skole i Angel. Indtægter fra bygningssalg må kun anvendes til anlægsopgaver efter forudgående aftale med Femmandsudvalget, da bygningerne i sin tid blev finansieret af den danske stat. Skoleleder bliver på Før sommer til med kort varsel, da skolens daværende leder valgte at vende tilbage til Danmark efter kun et år samtidig med, at skolens to øvrige lærere søgte tilbage til fastlandet. Vyk skole har for tiden 17 elever fra 1. til 9. klassetrin.

8 FLENSBORG AVIS Lørdag 12. juni Lautrups efterfølger Det er den 61-årige chefkonsulent i Undervisningsministeriet Henrik Tauber, der pr. 1. juli afløser Carl Erik Lautrup som sekretær for Femmandsudvalget. Tauber er uddannet folkeskolelærer og har siden 1980 været ansat i Undervisningsministeriet, hvor han har ansvar for økonomi og personale. I det seneste års tid har han været føl hos den afgående skretær og bl.a. deltaget i budgetforhandlingerne mellem Femmandsudvalget og de sydslesvigske organisationer. Femmandsudvalget Femmandsudvalget, hvis officielle navn lyder Udvalget vedrørende danske kulturelle anliggender i Sydslesvig, har i sin nuværende form bestået siden Indtil da var de danske statstilskud til mindretalsarbejdet blevet administreret af flere forskellige ministerier. Bl.a. sorterede Flensborg Avis og kulturorganisationen SSF i sin tid under Statsministeriet. Bortset fra Dansk Kirke i Sydslesvig, som stadig får sine penge fra Kirkeministeriet, har det danske mindretal siden 1957 hørt ind under Undervisningsministeriets ansvarsområde. Udvalget er mellemled mellem mindretallet og ministeriet og formidler statsstøtten til det danske kulturarbejde i Sydslesvig. Udvalgets fem medlemmer, der repræsenterer de største partier i det danske folketing, bliver udpeget af undervisningsministeren for en folketingsperiode ad gangen. Udvalget består for tiden af Eva Kjer Hansen (formand) fra partiet Venstre, Torben Rechendorff (fra de Konservative, Frode Sørensen, Socialdemokratiet, Søren Krarup, Dansk Folkeparti, og Jørn Ulrik Larsen, Socialistisk Folkeparti. Sydslesvigs grå eminence takker af Portræt. Femmandsudvalgets mangeårige sekretær går på pension efter et kvart århundredes tro tjeneste til gavn for mindretallet. KØBENHAVN.»Spørg Århus«hed engang et populært dansk tv-program, hvor seerne kunne spørge en gruppe vismænd om alt mellem himmel og jord.»spørg Lautrup«kunne et tilsvarende spørgeprogram om Sydslesvig passende hedde. - Der er nok ingen i hele den danske statsadministration, der har så stort et detailkendskab til Sydslesvig som Carl Erik Lautrup. Han kender gud og hvermand i mindretallet, og det, han ikke ved om den gamle danske landsdel syd for grænsen, er ikke værd at vide, siger Femmandsudvalgets nestor, formand for Grænseforeningen Torben Rechendorff. I denne weekend er det sidste gang, Carl Erik Lautrup gæster de danske årsmøder i Sydslesvig som offentlig person og repræsentant for den danske stat. Ved månedens udgang trækker han sig tilbage til privatlivet for at nyde et velfortjent otium efter et kvart århundredes tro tjeneste i undervisningsministeriets»udvalg vedrørende danske kulturelle anliggender i Sydslesvig«, bedre kendt som Femmandsudvalget. En gang Sydslesvig altid Sydslesvig I alle årene har han trofast tjent den sydslesvigske sag og ikke forsømt en eneste lejlighed til at overvære årsmøderne. Og det agter han at blive ved med også efter pensioneringen, fortæller den 68- årige afgående sekretær i et afskedsinterview. En gang Sydslesvig, altid Sydslesvig Han ville gerne have fortsat i sekretærjobbet i nogle år endnu, men da Lautrup i 2002 blev pensioneret fra sin kontorchefstilling i det danske undervisningsministeriums juridiske afdeling, blev der sat en tidsfrist på højst to år. - Nu er tiden desværre inde, sukker Carl Erik Lautrup en anelse vemodig, da besøger ham i hans hyggelige gamle villa på Frederiksberg. Billeder på væggene, bogreoler fra gulv til loft og på gulvet en stabel nyerhvervelser fra det seneste bogudsalg vidner om hans store interesse for grænselandet. Sønderjyske rødder For en indfødt sønderjyde med stærke nationale rødder som Carl Erik Lautrup er det en helt naturlig selvfølge. Bondesønnen fra Agerskov sogn, der som en af de første i familien tog studentereksamen og læste jura, har gennem hele sin over 40 år lange karriere i det kongelige danske undervisningsministerium bevaret tilkytningen til sin hjemstavn. Han er aktivt medlem af Historisk Samfund i Sønderjylland og har gennem de seneste mange år tilbragt en stor del af fritiden i sommerhuset i Ballummarsken ved Skærbæk. Carl Erik Lautrup er ofte blevet kaldt Femmandsudvalgets grå eminence, som altid gik i brechen for mindretallet, når der en gang imellem trak truende skyer op i horisonten. Afværgede nedskæringer Som dengang i Schlüterregeringens tid, da der skulle skæres ned på statsudgifterne og daværende undervisningsminister Bertil Haarder ( ) ville anvende grønthøstermetoden også over for bevillingerne til mindretallet. Femmandsudvalgets daværende formand, Peder Sønderby (V) var intetanende taget til FNs generalforsamling i New York. Lautrup fik fat i ham over telefonen, og Sønderby satte straks himmel og jord i bevægelse. Bertil Haarder var efter sigende»not amused«, men resultatet blev i hvert fald, at mindretallet slap for besparelser. For en fire år siden, da De Danske Statsbaner fandt på at sidestille skoleelever fra Sydslesvig med andre udenlandske elever og bl.a. ville droppe ordningen med gratis togtransport for sydslesvigske børns ferierejser, var Lautrup på banen igen. Arrig på vegne af mindretallet Hvordan kan det være, at det absolut skal sprøjte op ad hele væggen, når etaten træder i spinaten over for mindretallet, skal han fnysende have sagt. DSB krøb til korset og opretholdt frirejserne for sydslesvigske elever. - Han kan godt blive lidt arrig, når systemet ikke fungerer over for Sydslesvig, som han synes, det skal, bekræfter Femmandsudvalgets nuværende formand, Eva Kjer Hansen (V). - Der skal ikke herske tvivl om, at hans hjerte banker for Sydslesvig. Men han er også den loyale og grundige embedsmand, der har styr på tingene og som man som formand trygt kan læne sig opad. - Carl Erik Lautrup er en embedsmand af den gode, gamle garde, men helt almindelig har han ikke været som sekretær, siger også Sydslesvigsk Forenings (SSF) mangeårige tidligere formand, Heinrich Schulz. God mand for Sydslesvig - Han har aldrig krøbet uden om problemerne og kaldt en spade for en spade Han har mange gange hjulpet os med at at undgå at træde i en stor vandpyt og været et stort aktiv for såvel os i mindretallet som for udvalget. - Han har været Sydslesvig en god mand, siger også skoledirektør Anders Molt Ipsen. Lautrups opfattelse af, hvad der er en sekretærs opgave, har tilsyneladende ikke altid stemt overens med udvalgsmedlemmernes. Rollen som den praktiske gris er ikke hans kop te, som tidligere udvalgsformand J.P. Hansen forsigtigt formulerer det. - Det, der tæller, er Carl Eriks utrolige viden og hukommelse, som har hjulpet os mange gange, siger udvalgsmedlem Torben Rechendorff. Carl Erik Lautrup har i sin sekretærtid oplevet fire udvalgsformænd og en række skiftende udvalgsmedlemmer på godt og ondt. Som embedsmand af den gamle garde er han diskretionen selv og lader sig ikke lokke til at sladre af skole. Så meget vil han dog røbe, at socialdemokraten Peter Gorrsen har været den mest farverige og udæskende formand, han har haft at gøre med. Nok God mand for Sydslesvig: Femmandsudvalgets afgående sekretær Knud Erik Lautrup var han en hidsig herre, men samtidig meget effektiv og kompetent. En hidsig herre Peter Gorrsens iltre temperament fik Lautrup, inden han tiltrådte som udvalgssekretær, en lille forsmag på under en frokost i Snapstinget (Folketingets restaurant), hvor han tilfældigvis sad ved et bord ved siden af. Gorrsen havde bestilt kalvefrikassé, som han fandt aldeles uspiselig. - En sød, gammel servitrice fik tallerkenen nærmest i hovedet. Sådan noget skidt har jeg ikke engang fået på Storebæltsfærgen, vrissede Gorrsen på klingende sønderjysk. Og jeg tænkte, tak skæbne. Hvad har jeg dog indladt mig på, fortæller Lautrup Det var i 1980, og Lautrup var netop blevet udpeget som ny sekretær for Femmandsudvalget ved siden af sine faste opgaver som kontorchef i undervisningsministeriets juridiske afdeling. Ifølge stillingsbeskrivelsen et 200 timers bijob om året, eller 50 timer pr. kvartal. Men det blev til mange flere timer, ulønnet forstår sig. Det er bl.a. sekretærens opgave at lave regnskab og lægge budget for de danske statstilskud til organisationerne i Sydslesvig. I sin over 40-årige karriere i Undervisningsministeriet har Carl Erik Lautrup været ude for ikke så få undervisningsministre af skiftende partifarve. Den undervisningsminister, han synes har været mest spændende i forhold til Femmandsudvalget, er nuværende integrationsog Europa-minister, Bertil Haarder. - Han var den minister, der kendte mest til forholdene i Sydslesvig, og han blandede sig i den mindste detalje. Da Haarder blev mundlam Bertil Haarders føling med Sydslesvig slog dog ikke til over for Duborg-Skolens navnkyndige, afdøde rektor Knud Fanø ( ). Da Haarder engang skulle besøge Duborg-Skolen, dukkede han op med en times forsinkelse og havde ikke tid til at se det underholdningsprogram, skolen havde forberedt. Det tog»vorherre«(fanøs øgenavn) ham meget ilde op. Så snart gæsterne var ankommet, pustede rektor Fanø sin store korpus faretruende op og læste undervisningsministeren teksten. Mage til arrogance havde han dog aldrig oplevet. - Bertil Haarder var for en gangs skyld mundlam. Han vendte sig om og hviskede mig øret, du må hellere sørge for, at han bliver inviteret til festmiddagen i aften. Så bliver han måske god igen, fortæller Carl Erik Lautrup og griner ved mindet. Eleverne skreg af grin Lautrup mindes en anden oplevelse, han havde under et besøg på en skole i Sydslesvig engang i 1980erne. Han kørte dengang rundt i en temmmelig ramponeret rød Mazda. Da han skulle til at køre fra skolen, stod en gruppe elever og pegede fnisende på hans gamle smadderkasse. - Jeg blev lige så knaldrød i ansigtet som min Mazda. Det glemmer jeg aldrig. Mazdaen er siden blevet skiftet ud med en anden, lidt pænere bil. Men statussymboler har nu aldrig været Lautrups sag, lige så lidt som ferierejser til udlandet. Babysitter for børnebørnene Han har nok i at passe hus og have. Og så går han ellers op i operamusik og foreningen til gamle bygningers bevarelse for ikke at glemme hans tre døtre og syv børnebørn, som han tit er babysitter for. I juli skal Carl Erik Lautrup på sin første større udlandstur. Den går til Gotland med Historisk Samfund i Sønderjylland. Det glæder han sig til. Men først skal han som hvert år ned til årsmøderne. Det er ganske vist.