3 : 12. bips nyt. læs om:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "3 : 12. bips nyt. læs om:"

Transkript

1 byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips nyt 3 : 12 læs om: 4 den nye dokumenthåndteringsmanual 6 hvad du kan se på bips konferencen 20 ekj s universitetserfaringer 28 små arkitekter og bygningsmodeller

2 bekendtgørelse med plads til forbedringer leder 2 Først på sommeren modtog vi høringsudgaven af den reviderede IKT-bekendtgørelse. Bedre kendt som bygherrekravene har dette dokument siden 2007 forpligtet staten til at bygge digitalt. I den reviderede udgave stiller det krav om, at også kommunalt, regionalt og alment byggeri skal være digitalt. IKT-bekendtgørelsen er med andre ord vigtig for hele branchen, og derfor sørgede vi selvfølgelig for at ytre vores mening i høringen. For det andet ser bekendtgørelsen og navnlig vejledningsteksten bygningsmodeller på en måde, vi ikke kan erklære os helt enige i. Implicit i de nye krav er nemlig tanken om én, stor model, der på udtømmende vis rummer alt projektmaterialet. Synspunktet er måske besnærende, men sagen er den, at vi i dag ved, at der ved ethvert projekt er flere bygningsmodeller, der i øvrigt suppleres af andre informationskilder. Bygningsstyrelsen og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har sammen udarbejdet de nye krav. Det betyder, at branchens virksomheder møder de samme retningslinjer, uanset om det drejer sig om alment eller offentligt byggeri. Det er en meget fornuftig indstilling, for ingen er tjent med to forskellige kravsæt. Det fortalte vi i vores høringssvar. Vi havde imidlertid også kritikpunkter. Disse og flere andre input afleverede bips og cuneco, inden høringsfristen udløb. På flere punkter foreslog vi også, hvordan man kan ændre kravene, så de er i bedre i tråd med den virkelighed, vi oplever, og samtidig skubber digitaliseringen videre på en fornuftig måde. Nu ser vi frem til det videre forløb og til at evt. at give yderligere input til myndighedernes arbejde med IKT-bekendtgørelsen. Du kan læse vores høringssvar på bips.dk For det første bliver bygherrerne, som det ser ud i høringsversionen, bedt om at stille meget høje krav til projekternes klassifikation og egenskabsdata. Krav, som rådgiverne med de nuværende systemer har svært ved at opfylde. cuneco udvikler lige nu grundlaget, der gør det muligt, men det arbejde er som bekendt først færdigt i Bekendtgørelsens timing bekymrer os, fordi vi i værste fald risikerer, at virksomhederne i mellemtiden kommer med egne, midlertidige løsninger, simpelthen for at kunne leve op til kravene. Det vil have en uheldig effekt på branchens produktivitetsudvikling. Lars Coling, Formand for bips Forside: BIOVAF, DTU. Illustration: Rørbæk og Møller Arkitekter ApS

3 indhold indhold nyt 4 Find dit dokument på 10 sekunder 5 Tegningsstandarder i 3D 3 6 Fra skibsindustri til hospitalsbyggeri 8 bips innovation lab 9 Har du bøvl med beskrivelserne? Skotte med styr på CAD-manualen 12 Når BIM og jura mødes 13 Send kommentarer frem og tilbage med BCF-formatet 14 Arrangør: Man må gerne blive lidt rystet 16 Sekretariatet får ny adresse 16 Vil du skrive en artikel til bips nyt? 20 cuneco 17 Det handler om entydig kommunikation cases 20 Universitetsrenovering kaster guldkorn af sig 24 Modellen spår om prisen 28 Nu er det bevist: BIM giver markedsfordele til de små arkitekter udstillerne skriver 30 Helsingør har fået tjek på ejendommene kalender 31 Kalender 30 bips.dk byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips nyt 3 : 2012 Oplag: Redaktion Lars Coling, formand for bips, ansvarshavende Gunnar Friborg, bips Stig Neumann, bips Redaktionen påtager sig intet ansvar for tekst, fotos og andet materiale, som tilsendes uopfordret Sekretariat for bips Gunnar Friborg Gert Rønnow Helle Vibeke Nielsen Inge Kobberø Helle Petersen Stig Neumann Kim Streuli bips Lautrupvang 1 B 2750 Ballerup Telefon Fax Sekretariat for cuneco Torben Klitgaard Søren Spile Maja Skovgaard Anne Gram Mette Øbro Jonas Lindhart Design og grafisk tilrettelæggelse Charlotte Bigler, Byggecentrum Tryk Rosendahls ISSN Bestyrelse Lars Coling (formand), Holm & Grut Arkitekter Niels Ole Karstoft (næstformand), Alectia Bent Feddersen, Rambøll Klaus Kaae, NCC Lauritz Rasmussen, Taasinge Træ Aksel Frandsen, Kirkebjerg Christian Koch, Aarhus Universitet Jens Kristiansen, Velux Kristian Hagemann, Gottlieb Paludan Árni Laksáfoss, Danica Ejendomme

4 Af Stig Neumann, bips find dit dokument på 10 sekunder Nu kan du finde dit dokument lige så let, som du finder et musiknummer i itunes. Dokumenthåndteringsmanualen bliver beskrevet som det mest efterspurgte bips-værktøj i årevis, og nu er den endelig udkommet. nyt 4 Den har været længe undervejs, men nu er den færdig: A 104 Dokumenthåndtering. Den sætter rammerne for, hvordan du arkiverer byggesagens dokumenter, så de er lette at finde igen. Og det er en kunst, når der hurtigt knytter sig dokumenter til den enkelte byggesag. Dokumenthåndteringsmanualen erstatter den såkaldte Arkiv- og dokumentstruktur, et ni år gammelt bipsværktøj. Det nye er, at du vedhæfter de enkelte dokumenter metadata. Det kan være oplysninger om dokumentets status, dets forfatter eller projekt-id. I alt er der 41 af disse metadataelementer. På den måde fungerer det ligesom musikprogrammet itunes: den enkelte fil har vedhæftet information om forskellige forhold, og det er den information, der gør det let at finde filen. Dokumenthåndteringsmanualen definerer, hvilke metadata du opretter, og hvordan de ser ud. De instruktioner er de samme, uanset om du bruger Windows Stifinder, Google Desktop eller et specialiseret dokumenthåndteringsprogram. Hvis man har fulgt Dokumenthåndteringsmanualen, kan man finde et dokument frem på under 10 sekunder. Man får langt bedre søgemuligheder end tidligere, siger Gunnar Friborg, bips. Han er en af ankermændene bag det nye værktøj. Han hæfter sig bl.a. ved, at cad-filer nu bliver navngivet og arkiveret på samme måde som alle andre filer. Det er en anden forskel fra tidligere. Ventetiden værd 41 metadataelementer kan lyde af meget, men ingen siger, man skal tage stilling til dem alle, hver gang man gemmer et dokument. Faktisk er det kun fem af dem fx dokumentnavn og virksomhedsnavn som er obligatoriske. Det svarer til, at itunes-brugeren kun skal udfylde kunstnerens navn og musiknummerets titel og så selv beslutter, om han vil udfylde fx genre og indspilningsår. Grundige metadata forbedrer søgemulighederne, men er ikke påkrævet. Den valgfrihed betyder, at både den lille og den store tegnestue kan bruge Dokumenthåndteringsmanualen. Og her ligger en væsentlig pointe: Hvis alle virksomheder i branchen bruger den samme metode, hver gang de gemmer et dokument, bliver det lettere at samarbejde på tværs af virksomhedsskel. Nogle husker måske, at tankerne bag Dokumenthåndteringsmanualen blev præsenteret på bips konferencen 2011, og at første udgave blev sendt i høring allerede for år tilbage. At den først kommer nu, skyldes, at arbejdsgruppen bag manualen har betrådt nyt land. Hverken i Danmark eller i udlandet findes der noget, der kan det samme. Alt tyder imidlertid på, at behovet er der. Mange har ringet og spurgt til, hvornår den udkommer. Og der er allerede virksomheder, der har implementeret høringsudgaven. Det er det værktøj, der har været størst efterspørgsel på de senere år, siger Gunnar Friborg. Dokumenthåndteringsmanualen bliver udgivet online i et skærmtilpasset layout. Den kræver ikke et særskilt abonnement, men er tilgængelig for alle bips-medlemmer. Hverken i Danmark eller i udlandet findes der et modstykke til Dokumenthåndteringsmanualen. Derfor har det taget tid at udvikle den.

5 september 2012 Af Stig Neumann, bips tegningsstandarder i 3D Tegningsstandarderne for fire discipliner er blevet opdateret. At de nu kan håndtere 3D, er den største ændring men ikke den eneste. c cad tegningsstandarder del 1 generelt nyt Der findes tegningsstandarder for syv discipliner, og fire af dem er nu blevet revideret. Det drejer sig om Generelt, Arkitekt, Betonkonstruktioner og Stålkonstruktioner. De fire publikationer har alle mellem 7 og 10 år på bagen og blev udviklet, inden bygningsmodellerne vandt indpas. Derfor har de hidtidige versioner ingen retningslinjer for, hvordan bygningsmodeller skal se ud. Det har de nu, og det er den største ændring. Arbejder man stadig i 2D, kan man dog fortsat bruge tegningsstandarderne. Med de reviderede tegningsstandarder er der lagt op til, at bips Lagstruktur får en anden rolle end hidtil. Vi er vant til, at den fastlægger, hvilken farve og hvilken linjetykkelse de forskellige bygningsdele skal tegnes med. Fremover er alt det, der vedrør tegningernes og modellernes udseende, imidlertid samlet i tegningsstandarderne. Det betyder, at Lagstrukturen udelukkende definerer, hvad lagene hedder, og ikke, hvordan det tager sig ud rent grafisk. Beslutningen om at samle al symbolik i tegningsstandarderne kommer 3D-brugerne i møde og svarer til det, man gør i udlandet. Klarhed over, hvad tegningerne skal indeholde I førsteudgaven af tegningsstandarderne beskrev man, hvilke tegninger der skal leveres, men ikke hvad tegningerne skal indeholde. Det har revisionen lavet om på. Fx kan man om fundamentsplaner læse, at de skal indeholde vægge og søjler, men at disse skal nedtones og repræsenteres uden tekst, målsætning og raster. Sagt på en anden måde er det nu klart, hvad man kan forvente af de enkelte tegninger. Udover disse ændringer har man i revisionen rettet en række småproblemer fra de gamle publikationer. Når en konstruktionsingeniør førhen tegnede hård isolering, lignede det i betænkelig grad arkitektens symbol for letbeton. Denne og andre uhensigtsmæssigheder er der nu ryddet op i. Du kan implementere dem på få dage Måske sidder der cad-ansvarlige, der synes, de gamle tegningsstandarder fungerer fint, og som nu spørger sig selv, om det kan betale sig at indføre de nye. Det ærlige svar er, at forretningen ikke ramler sammen, hvis man lader være, men at det ikke desto mindre er en god idé. Det er den vej, udviklingen går, og hvis man fortsat vil tale samme sprog som kollegerne i andre virksomheder, må man i gang. Jette Bakgaard Stolberg fra ALECTIA har ledet revisionen, og hun siger: Man kan implementere de nye tegningsstandarder på en enkelt dag eller to. Vi har ikke ændret bare for at ændre, så man vil finde, at meget stadig er det samme. I den kommende periode skal hun selv indføre de reviderede tegningsstandarder i virksomheden. De reviderede tegningsstandarder har været i høring over sommeren. Afhængig af høringssvarene forventer vi, at de bliver tilgængelige for foreningens cad-abonnenter i september. 12 repræsentanter fra landets store ingeniør- og arkitektvirksomheder har revideret tegningsstandarderne. De er nu 3D-egnede og kan implementeres på få dage. 5

6 Af Stig Neumann, bips fra skibsindustri til hospitalsbyggeri Der er grund til at glæde sig til årets bips konference. Her har du en lille buket, der giver en idé om, hvad der er i vente. nyt 6 For første gang i 100 år Banedanmark og Grontmij er i fuld gang med projektering og udbud af den nye, elektrificerede højhastighedsbane mellem København og Ringsted. Det er første gang i 100 år, at der bliver anlagt en bane i ny tracé. Ambitionerne er høje, og for at komme i mål bruger projektparterne den nyeste teknologi. Hør om arbejdet og om hvordan anlægssektoren generelt får et digitaliseringsboost. Som Rundetårn gange 2! I Rambøll er de i gang med at planlægge det nye, 70 m høje forskningstårn ved Panum, og man går struktureret til værks. På konferencen fortæller ingeniørerne om rumdatabaser, kalkulations- og tilbudsdatabaser og detailmodellering af procesinstallationer. Du kan blive klogere på, hvilke fordele man kan forvente, når digitalisering er mere end bare 3D. Se mere på bips.dk/konference Få del i renoveringsopgaverne Renoveringsopgaver vil fylde mere og mere i forhold til nybyggeri, og begreber som totalværdi og bæredygtighed vil vinde indpas. Det mener man i Bygherreforeningen, der giver sit bud på, hvad vi kan forvente. Udviklingen mod mere renovering er ensbetydende med, at sektorens kompetencer skal opgraderes, ligesom der stilles nye krav til metoderne. Måske er det ikke for tidligt allerede i dag at overveje morgendagens marked. Sådan gjorde de i skibsindustrien I skibsindustrien har de for længst digitaliseret design- og produktionsprocessen, og i dag mærker de fordelene. Kan vi mon lære af dem? Med et stykke software, som har kostet i omegnen af 1 mia. kr. at udvikle, designer brugeren skibet med alle dets komponenter. Programmet har indbygget en lang række regler, så når skibets design er på plads, foreslår softwaren selv de bedste produktionsmetoder. Den tilgang har forbedret kvalitet og produktivitet drastisk. Vi har inviteret en ekspert fra Odense Maritime Technology.

7 Dansk-englænder med indiske kunder Den dansk-engelske arkitekt Jonas Upton-Hansen er gået hele vejen fra prestigefulde udenlandske tegnestuer til egen, Londonbaseret virksomhed. Hans nuværende projekter dækker både luksusvillaer og et tårn på m², og kunderne kommer bl.a. fra Indien og Mexico. Selvom projekterne er spektakulære, er tilgangen disciplineret. Den internationale arkitekt ser struktureret dokumentdeling, standardiserede tegningsskabeloner og utvetydig filudveksling som en del af succesen. nyt 7 Energi og lys på en lettere måde Traditionelt bliver energi- og lysforhold håndteret i række forskellige beregnings- og simuleringsprogrammer, men særligt på de store projekter kan det blive komplekst. Fra Grontmij skal vi høre, hvordan simulering med parametriske objekter kan være en løsning. Med programmet Grasshopper kombinerer de projektets forskellige krav og hensyn og får overblik over designets lys- og energimæssige konsekvenser. Resultaterne visualiseres i arkitektens model. Fra planlægning til plantebed Landskabsarkitekten forstår de store skalaspring, og faget arbejder i hele spændet mellem infrastruktur og bygningskunst. Hvordan påvirker de bygningsmodellen? Og hvordan påvirker den dem? Fra Schønherr skal vi høre om tre vidt forskellige projekter: Ribe Domkirkeplads, Nordhavnsvej og Det Nye Universitetshospital. Spændende for både landskabsarkitekter og dem, de arbejder sammen med. Manipulér virkeligheden Hvem siger, at bygningsmodellen skal blive på kontoret? Augmented reality udvidet virkelighed åbner helt nye muligheder for at udnytte modellens informationer. Teknologien lader dig blande den fysiske virkelighed med modellens, så du får et umiddelbart og sanseligt indtryk af projektet. Et godt supplement til både planlægning, projektering, udførelse og høringsfaser. Cowi-medarbejder fortæller. Øresundsforskelle til debat Alle ved, at svenskerne ikke er helt som os. Men hvordan adskiller deres digitale arbejdsmetoder sig? Og hvordan kan vi bygge videre på deres erfaringer? Hos broderfolket er det fx tit entreprenørerne, der udstikker retningslinjerne for BIM-brugen, der i øvrigt ofte er præget af virksomhedsspecifikke løsninger. En anden forskel er, at man i mange projekter hyrer en neutral tredjepart til at koordinere BIM-aktiviteterne. En tendens, der både har fordele og ulemper. DTU-forsker, der kender begge sider af Sundet, fortæller.

8 Af Maja Skovgaard, bips/cuneco bips innovation lab Fremover vil du løbende støde på bips innovation labs. Et nyt initiativ i foreningen, som har til formål at sikre, at vi er på forkant med branchens nyeste behov og udvikling. Deltag i det første innovation lab på bips konferencens førstedag. nyt 8 Co-creation eller brugerdreven innovation. Luftige buzzwords kunne man fristes til at tænke. Men bag de trendy ord er der god mening. Det handler nemlig om at inddrage dem, det hele handler om brugerne/ medlemmerne i udviklingen af nye, relevante produkter. Det er sådan set slet ikke noget nyt for bips. Det har altid været medlemmerne, der har drevet udviklingen og vedligeholdt vores værktøjer, og det bliver det ved med at være. Men fremover vil du løbende støde på bips innovation labs, som et supplement til vores værktøjsudvikling, hvor vi vil inddrage medlemmer såvel som relevante eksperter eller folk uden for branchen til at generere nye idéer i fællesskab. Der kan fx sættes fokus på et bestemt fagligt felt, en særlig udfordring eller et værktøj, der behøver udvikling. Formålet med bips innovation labs er hele tiden at være på forkant med branchens nyeste behov. Både det, der er lige foran os, og det, der gemmer sig bag næste hjørne. Vi ved ikke nødvendigvis, hvad der kommer, men vi forsøger at forberede os bedst muligt, fortæller Gunnar Friborg, direktør i bips. Idéen til bips innovation labs er opstået som en del af bestyrelsens seneste strategiarbejde, som lige nu har fokus på at geare foreningen til tiden efter cunecoprojektet, hvor bips får en række nye, webbaserede produkter på hylderne. Vi arbejder i øjeblikket med nye forretningsmodeller for foreningen og nye metoder til at holde os i trit med bevægelserne i branchen, brugernes behov, nye teknologier og den internationale udvikling. bips innovation labs er en del af det arbejde og skal være en af måderne at reagere på den hastige udvikling i branchen, forklarer Gunnar Friborg og understreger, at præmissen for bips fremtidige udvikling er at se nye produkter gennem en digital linse. Formålet med bips innovation labs er hele tiden at være på forkant med branchens nyeste behov. Både det, der er lige foran os, og det, der gemmer sig bag næste hjørne. Kick-off på bips konferencen bips og cuneco laver kick-off på vores innovation labs på bips konferencen, hvor du kan få en forsmag på, hvad det handler om. Kom, og vær med, og bidrag med din umiddelbare mening om, hvordan bips skal møde brugernes behov i fremtiden, opfordrer Gunnar Friborg.

9 Af Stig Neumann, bips har du bøvl med beskrivelserne? Selvom man på egen hånd kan læse alt om Beskrivelsesværktøjet, er det rart at få det gennemgået af en ekspert. Derfor holder vi med jævne mellemrum kurser for jer, der selv udarbejder beskrivelser. nyt Tre timer tager det, når én af bips beskrivelsesfolk gennemgår Beskrivelsesværktøjet. Han forklarer strukturen, kommer ind på de gode tips og svarer på spørgsmålene. Da der i juni måned blev holdt et kursus for begyndere, fangede bips nyt et par af deltagerne i pausen. Her er, hvad de sagde. Karsten Andersen, Wexøe Hvorfor er du med i dag? Jeg er med, fordi jeg skal have indsigt i, hvad bips-beskrivelserne kan gøre for os. Som leverandør af komponenter har jeg meget med rådgivende ingeniører at gøre, og jeg hører tit, at beskrivelserne skal være i henhold til bips. Det, jeg skal høre i dag, er, hvad der er vigtigt for os, og hvilke beskrivelser vi skal lave for at ramme rigtigt. Har du så fået en bedre forståelse for Beskrivelsesværktøjet? Ja, jeg har fået indsigt i, hvad det drejer sig om. Jeg vidste så heller ikke noget om det før andet end at jeg kendte navnet. Nu har jeg fået en indsigt i, hvad det er, jeg skal fokusere på, og hvad det er, jeg fremover skal arbejde med for at lave de rigtige beskrivelser i samarbejde med rådgiverne. Jeg kan se, hvor jeg skal have fokus, for der er nemlig nogle dele, der er vigtigere for mig end andre dele. Det er noget, vi i virksomheden skal arbejde videre med nu, for vores mål er at komme videre med bips-beskrivelserne og med de arbejdsbeskrivelser, vi kan være med til at lave. Marie Ørsted Larsen, Atkins Hvorfor er du med på kurset i dag? Det er jeg, fordi jeg sidder med et projekt for en statslig bygherre, som skal i udbud snart, og som vi skal lave beskrivelser til. Så nu skal jeg have styr på strukturen for bips-beskrivelserne. Får du så det? Det håber jeg da! Jeg har lidt kendskab til det i forvejen, men jo, det er på vej. Det er forskelligt fra projekt til projekt, om vi bruger Beskrivelsesværktøjet. Vi har lavet mange projekter i Norge, hvor vi bruger et lignende, norsk beskrivelsesprogram. Er der noget, du er særlig glad for at få frisket op? Jeg er glad for at få præciseret det med, hvilken tekst man må rette i. Altså skellet mellem basistekst og paradigmer. Jeg vidste det godt i forvejen, men det er udmærket at få slået fast. Rune Corneliussen, Rambøll Hvorfor er du med i dag? Det er for at få et nærmere kendskab til Beskrivelsesværktøjet og for at få den grundlæggende forståelse for opbygningen af systemet. Er det nyt for dig? Nej, jeg har arbejdet med det før, så det er bare for at få det hele på plads. Og så for at kigge lidt mere på byggesagsbeskrivelserne. Jeg har nemlig primært arbejdet med de fagspecifikke beskrivelser. Det er godt at få det hele fra bunden af hvad tankerne er bag værktøjet, og hvordan det skal bruges. Fx kendte jeg ikke anvisningerne, hvor man kan se både basisteksten, den projektspecifikke tekst og vejledningsteksten. Den er jeg sikker på, jeg vil bruge fremover. Læs mere om kurserne på bips.dk Her bliver du klogere på datoer, niveauinddeling, priser og særarrangementer. I publikationen B1.000 kan du selv læse om Beskrivelsesværktøjets principper. Her er dine undervisere Civilingeniør Gert Rønnow (t.h.) og arkitekt Kim Streuli (t.v.) står for undervisningen. Til hverdag arbejder de med udvikling og vedligeholdelse af Beskrivelsesværktøjet. 9

10 Af Stig Neumann, bips Illustrationer: Rørbæk og Møller Arkitekter ApS skotte med styr på CAD-manualen Hos Rørbæk og Møller Arkitekter har de lagt energi i at udfylde bips CAD-manual. Arbejdet er givet godt ud, siger den cad-ansvarlige, der her fortæller, hvordan han har båret sig ad. nyt 10 Da Rod Geddes for 16 år siden kom fra Skotland til Danmark, var hans første jobs på entreprenørsiden på nogle af landets største anlægsprojekter: Øresundstunnelen og Københavns Metro. Her gik CAD-arbejdet ekstremt hurtigt, og der var ikke tid til at indføre faste standarder for tegningsopbygningen. Ofte skulle tegningerne gøres færdige øjeblikkeligt, fordi der stod og en mand på byggepladsen manglede dem. Når der oven i købet var 6-7 forskellige nationaliteter involveret i projekteringen, skulle man holde tungen lige i munden, hvis alle tegninger skulle bygges op på samme måde, siger Rod Geddes: Lav en indkogt version Rod Geddes viser et sort ringbind frem og fortæller, at bips CAD-manual hurtigt bliver temmelig omfattende, når du har udfyldt den hele. Derfor har han suppleret den med en indkogt version på bare 35 sider, som kollegerne i Rørbæk og Møller bruger til daglig. Vil de have hele historien, må de slå op i ringbindet, men i langt de fleste tilfælde er den korte vejledning tilstrækkelig. Det er en metode, Rod Geddes anbefaler andre. Udfyld CAD-manualen i sin helhed, men stil den væk bagefter, og brug en kortere version, siger han. Med et m² stort DTU-byggeri får Rørbæk og Møller Arkitekter deres 3D-ilddåb. Det kommer til at sætte et præg på virksomhedens CAD-manual. Det var lettere kaotisk. Det gik for det meste, men det betød, at der var én eller to nøglepersoner, som alt skulle igennem, før tingene svingede. Det var selvfølgelig et problem, hvis én var syg. Der er gået over ti år siden dengang, og i mellemtiden er Rod Geddes kommet til Rørbæk og Møller Arkitekter ApS. På de ti år er der også sket det, at bips har udgivet CAD-manualen et værktøj, der gør det let for virksomhederne at ensarte deres cad-arbejde. Den fastlægger god cad-skik og definerer en række regler for tegningsarbejdet, men holder samtidig døren åben for, at virksomhederne kan lave egne justeringer. Rod Geddes har som cad-ansvarlig i Rørbæk og Møller indført CAD-manualen. Det er det, der kommer tættest på en almen branchestandard, så det er en naturlig ting at gøre. Det hele bliver bare lettere, hvis alle har et nogenlunde fælles grundlag. Særligt når det drejer sig om koordinat- og modulsystemet, er det godt med en fælles forståelse fra begyndelsen, mener han. Er det ikke tilfældet, kan der opstå alvorlige fejl i projekteringen. CAD-manualen tvinger parterne til at tage stilling tidligt i projektet, siger han. Det er ikke en forbandelse Selvom han og Rørbæk og Møller er kommet langt i bestræbelserne på at tilpasse cad-arbejdet til branchens standard, så er de ikke i mål endnu. Særligt den gradvise overgang til 3D-projektering udgør en udfordring. Fx bliver tegningslag mindre vigtige, når man arbejder med en bygningsmodel, mens der kommer øget fokus på fx fil- og objektnavngivningen, forklarer han. Den store ilddåb bliver projekteringen af et m² stort institutbyggeri på DTU, DTU Life Science. Et arbejde, tegnestuen udfører i 3D, og som man er i gang med nu. På DTU-sagen er bygherren aktiv og stiller mange krav til rådgiverne gennem IKT-specifikationerne. Umiddelbart tænker man måske, at det er en besværlig bygherre, men Rod Geddes siger, at indledende forhandlinger omkring IKT-specifikationerne er en god lejlighed til at sikre, at rådgivernes cad-vaner stemmer overens. For selvom alle rådgiverne på DTUsagen støtter sig til bips CAD-manual og dermed har et fælles grundlag, er der stadig virksomhedsspecifikke forskelle. Derfor skal man ikke se de indledende forhandlinger omkring IKT-specifikationerne som en forbandelse, lyder det.

11 bips besøger et medlem bips har ca. 600 medlemsvirksomheder. Langt de fleste bruger troligt værktøjerne og betaler kontingentet, men giver sjældent lyd fra sig i bips-sammenhæng. I de næste numre af bips nyt besøger vi et udpluk af disse medlemmer denne gang en arkitektvirksomhed, der fortæller om CAD-manualen. I tidligere numre har vi aflagt visit hos en entreprenør og en ingeniør. Rods råd Rod Geddes har tre råd til virksomheder, der selv vil implementere bips CAD-manual: nyt 11 Udfyld først bips CAD-manual i sin helhed, og lav derefter en forkortet version. Den skal være overskuelig og let at gå til, så virksomhedens medarbejdere orker at læse den. Rørbæk og Møllers quick guide fylder 35 sider. Til sidst spørger vi, om han har nogen ideer til, hvordan bips kan gøre CAD-manualen bedre. Det vil være godt med en udvidet eksempelsamling, der viser, hvordan andre har grebet den an. Det har man altid gavn af at læse. Og så vil det være godt, hvis fremtidige CAD-manualer giver forslag til, hvordan man IFC-sikrer sin model. Det kan ske i samarbejde med buildingsmart. Flere bygherrer er begyndt at kræve IFC til deres driftssystemer, så det vil være godt med nogle retningslinjer på området, siger Rod Geddes. Rod Geddes kan fortælle om store anlægsprojekter, hvor der ikke har været tjek på tegningsopbygningen. Det var lettere kaotisk, siger han. I dag støtter han og kollegerne sig til bips CAD-manual. Opret templates, der lever op til CAD-manualens krav. Hver gang man åbner en ny fil, skal de rigtige tegningsrammer, de rigtige objekter, de rigtige lag osv. optræde. Så kan kollegerne gå i gang, uden de skal spekulere for meget på, om de overholder standarderne. Brug IKT-specifikationerne til at sikre, at der er harmoni mellem de forskellige projektparters cad-vaner. IKT-specifikationerne er ikke en forbandelse, men en mulighed for at blive enig tidligt i forløbet.

12 Af Stig Neumann, bips når BIM og jura mødes Kom med til buildingsmarts netværksmøder. Et par gange om året danner de rammen, når interesserede branchefolk udforsker et bestemt emne. I juni handlede det om de juridiske spørgsmål, der følger med, når bygningsmodeller vinder indpas. nyt 12 Alle er enige om, at arbejdsgangene bliver ændret, når bygningsmodellerne tager over. Men har det også juridiske konsekvenser? Det diskuterede 50 fremmødte branchefolk, da buildingsmart Danmark i juni inviterede til netværksmøde i Rigshospitalets fine, gamle repræsentationslokaler. Mødet var det andet netværksmøde i år. Emnerne skifter fra gang til gang, og det samme gør værtskabet. Denne junidag handlede det om bla. om ophavsret og om ansvarsforhold. buildingsmart holder 2-3 netværksmøder som dette hvert år. Alle interesserede er velkomne. Abonner på buildingsmarts nyhedsmail, og følg med i temaerne. Sådan ser din modpart verden En advokat gav som den første indlægsholder en lynindføring i ophavsretten, der i sin grundform er en beskyttelse af intellektuelle frembringelser. Her fik de fremmødte lejlighed til at vende, hvornår bygherren råder over rådgivernes model. I hvilken udstrækning må han fx bruge den til ombygninger eller ligefrem genbruge sektioner af den i andre projekter? Mens advokaten og et par af organisationernes jurister kunne rede nogle af trådene ud, var deres generelle råd, at parterne i den enkelte byggesag på forhånd bør indgå entydige aftaler om rettighederne. Efterfølgende fik en bygherre, en arkitekt, en ingeniør og en entreprenør taletid. De fortalte hver især om de juridiske og aftalemæssige udfordringer, de oplever. Fx hørte vi om bygherren, der rammes på pengepungen, når udbuddets mængder ikke passer. Vi hørte også om rådgivernes kvaler med at udlevere modeller, der i nogle tilfælde blotter deres arbejdsmetoder og rummer objekter, som det har kostet energi at udvikle. Og vi hørte det synspunkt, at de sædvaner, der knytter sig til byggeriets faseopdeling, ikke skal forlades, selvom projekteringen går fra 2D til 3D. Dagen udryddede ikke al tvivl, men var bestemt med til at give deltagerne forståelse for de problemer, de andre parter i byggeriet møder. Det er ikke let at blive klog på, hvordan juraen ændrer sig, når man projekterer i 3D. På buildingsmarts netværksmøde kom deltagerne et skridt tættere på svaret. Hvad er buildingsmart? Non-profit organisationen, der arbejder med digitalt byggeri og samarbejde, er mest kendt for at have udviklet udvekslingsformatet IFC, men står bag flere andre standarder. 35 lande er repræsenteret. I Danmark sker building- SMART-arbejdet i bips-regi. Kom med til næste møde! buildingsmart Danmark holder 2-3 gratis netværksmøder om året. Det næste finder sted den 10. oktober og handler om uddannelse og kompetenceløft. Desuden holder buildingsmart Nordic d. 05. september et bygherreseminar om openbim og bæredygtighed. Her er deltagelse mod beregning.

13 Af Stig Neumann, bips Illustration: Data Design System send kommentarer frem og tilbage med BCF-formatet BCF-formatet gør det let at udveksle kommentarer til bygningsmodeller. Det smarte er, at man ikke sender hele modellen, men nøjes med en lille fil, der fylder det samme som et word-dokument. bu nyt Da buildingsmart udviklede filformatet IFC, blev det muligt at udveksle bygningsmodeller på tværs af software. Det kan dog være en tung affære at kommentere samarbejdsparternes bygningsmodeller, hvis det betyder, at man hver gang skal sende store IFC-filer frem og tilbage. Det ændrer buildingsmart-formatet BCF på. Det står for BIM Collaboration Format og er beregnet til uafhængigt af modelleringssoftware at udveksle meddelelser og skærmbilleder vedrørende særlige dele af modellen. I stedet for at sende hele modellen til din samarbejdspartner, sender du blot den lille BCF-fil, som udelukkende indeholder dine kommentarer. Når modtageren åbner BCF-filen, kan han se dine kommentarer og spørgsmål i sin egen model. Modtageren skriver sit svar og sender BCF-filen tilbage den indeholder nu både dine og hans kommentarer. Filen bliver på den måde en del af modellens historik. buildingsmart International viser en BCF-fil på deres hjemmeside, og den fylder blot 50 kilobyte. Det svarer nogenlunde til et word-dokument. BCF blev udviklet tilbage i 2010 af Solibri og Tekla, der siden har prøvet det af og formelt overdraget til buildingsmart International med henblik på at gøre den til en officiel, åben buildingsmart-standard. Det betyder, at de softwareproducenter, der ønsker det, i dag kan indarbejde BCF-formatet, ganske som de kan med øvrige buildingsmart-standarder. 13 To parter diskuterer en kollision i bygningsmodellen. De nøjes med at udveksle kommentarerne og sender ikke hele bygningsmodellen frem og tilbage. Kommunikationen er altså skilt ud fra modellen.

14 Af Stig Neumann, bips Foto: Vladington Photography arrangør: Man må gerne blive lidt rystet Hvad sker der, når man over fire dage samler 65 BIM-entusiaster i en forladt varehal og beder dem komme med uortodokse ideer? bips nyt besøgte BIM Camp, hvor der er højt til loftet i både bogstavelig og overført forstand. nyt 14 Indimellem kan det være sundt at stoppe op og tænke de vilde tanker, der ikke er plads til, når hverdagens deadlines presser sig på. Den indstilling synes at ligge bag BIM Camp, der i år blev afholdt for 4. år i træk. Som de tidligere år arbejder deltagerne med de udfordringer, der melder sig, når byggeriet går fra 2D til 3D. Særligt grænselandet mellem byggeriets parter ligger arrangørerne på sinde: For eksempel opstår der meget let en kløft mellem den konceptuelle skitseringsfase og den egentlige, hardcore projektering, hvor der let går information tabt, siger Asbjørn Levring, Teknologisk Institut. Han arrangerer BIM Camp sammen med Anders Hermund fra Kunstakademiets Arkitektskole. Diagnosen er klar, men hvad er løsningen? På BIM Camp lader man deltagerne fordele sig på byggeriets faser og beder dem udtænke metoder eller koncepter, der kan afhjælpe problemerne. Kun afbrudt af foredrag og innovationsøvelser arbejder grupperne koncentreret, og at dømme efter post-it-forbruget er der gang i idéudviklingen. Efter fire dages summen præsenterer grupperne deres forslag ved en såkaldt pecha kucha-seance. Den japanske præsentationsform giver i BIM Camps version deltagerne 30 sek. til hver af i alt 5 slides. Mere tid har de ikke, så også her er der med andre ord kul på. Nu er målet ikke at udtænke koncepter, der kan implementeres i dag, men derimod at vende tingene på hovedet. Og med det in mente lykkes deltagerne, der for manges vedkommende er studerende. Der opstår meget let en kløft mellem den konceptuelle skitseringsfase og den egentlige, hardcore projektering. Én gruppe præsenterer ideen om det tegningsløse projekt, hvor modellen er så detaljeret, at entreprenøren kan klikke et vilkårligt sted og selv trække tegninger ud. En anden gruppe foreslår en ny rolle: entreprenørrådgiveren. Han kender de udførendes metoder og kan hjælpe de projekterende med at tænke produktionen ind fra de allertidligste faser. Man må gerne blive lidt rystet, når man er på BIM Camp, siger Asbjørn Levring om idégenereringen. Vi splitter alle traditioner ad og rokker ved deltagernes traditionelle opfattelser. Jeg vil kalde det et inspirationsmaraton Én af de deltagere, der muligvis blev rystet, er Marlene Rostgaard. Når hun ikke er på BIM Camp, er hun konstruktørstuderende i Aarhus og praktikant hos schmidt/hammer/lassen architects. Det har været vildt spændende! Jeg tror, jeg vil kalde det et inspirationsmaraton. Nu skal jeg lige fordøje det det har jeg ikke kunnet endnu, for det har været lag på lag på lag, siger hun på sidstedagen. De, der husker BIM Camp fra tidligere år, vil vide, at 2012-versionen adskiller sig. Før var der fokus på rent faktisk at bygge modeller op, men det er man gået væk fra i år. Til dem, der ikke kan lade være, er der dog en såkaldt sandkasse. Det er 10 computere med alskens BIM-software, hvor der er frit slag. Når deltagerne ikke er i sandkassen og ikke arbejder på deres idé, hører de et af de 22 indlæg. cunecos projektdirektør Torben Klitgaard står for et af dem, og her fortæller han deltagerne om cuneco og cunecos produkter. De to arrangører forventer, at BIM Camp bliver gentaget næste år. Som altid bliver det non-profit. Vi gør det, fordi vi synes, det er sjovt, ikke fordi vi vil tjene penge på det, siger Asbjørn Levring.

15 Hvad med en entreprenørrådgiver? -Det var én af ideerne på BIM Camp. nyt 15 Vi splitter alle traditioner ad og rokker ved deltagernes traditionelle opfattelser. Der var tryk på idéudviklingen på årets BIM Camp. Efter fire dage præsenterede grupperne i alt ni nye koncepter ved en såkaldt pecha kucha-seance.

16 sekretariatet får ny adresse vil du skrive en artikel til bips nyt? nyt 16 I september flytter bips og cunecos sekretariater fra Ballerup til Herlev. Den nye adresse er: Lyskær Herlev Flytningen sker, fordi Byggecentrum som bips lejer lokaler af flytter. De nye kontorer ligger i en nyopført bygning, men er alligevel en tand billigere end Ballerup-adressen. Sekretariatet beholder hovednummeret (tlf ). Har du en idé til en artikel, som vil interessere bips nyts læsere? Så fat pennen! I bips synes vi ikke, der er grund til at brænde inde med sin viden. Foreningen har i hele sin levetid søgt at styrke videndelingen i byggeriet, og netop videndeling er selvfølgelig også formålet med medlemsbladet bips nyt. Derfor opfordrer vi nu vores læsere og vores medlemmer til at komme ud af busken og dele holdninger, erfaringer og nyheder med resten af branchen. Det gælder ikke kun de kendte ansigter, men bestemt også dig, der mest har set med fra sidelinjen. Hvilke historier er vi interesserede i? Det korte svar er dem, der forholder sig til bips kernebegreber: Byggeri Informationsteknologi Produktivitet Samarbejde Skriv til redaktionen på Så vurderer vi, om din idé skal blive til en artikel.

17 Af Maja Skovgaard, bips/cuneco Foto: Nicky Persson det handler om entydig kommunikation Der har længe været talt om entydig kommunikation og genbrug af data som nøglen til en mere effektiv byggeproces. Skal det lykkes, er et af de afgørende elementer at udvikle en standardiseret metode til at håndtere og udveksle de uendeligt mange informationer, der knytter sig til fx bygningsdele, bygninger og rum. En væsentlig metode til det er brug af egenskabsdata, som cuneco for nylig præsenterede sit forslag til. cuneco Alle, der har været med i et byggeprojekt, har ofte oplevet, at forskellige parter kan forstå noget forskelligt ved en information, der bliver udvekslet. Et eksempel kan være, at den ene part taler om et vindue med en isoleringsevne på 1,2, mens den part, der modtager informationen, tænker i u-værdi for samme data. Og hvilken enhed er de 1,2 egentlig angivet i? Det kan selvsagt lede til misforståelser, der fx kan medføre fejlagtige beregninger eller forkerte leverancer. 17 Det er et af de problemer, cuneco arbejder på at komme til livs med en struktur og metode for, hvordan man holder styr på informationerne for objekterne i et byggeri. Informationerne håndteres som egenskaber fx i form af u-værdi, miljøklasse, materiale, farve, højde, bredde osv., som knyttes til byggeriets objekter, fx vinduer, døre, vægge, pumper, rum mv. Egenskaber, der er relevante for alle byggeriets parter på et eller andet tidspunkt i byggeprocessen og driften. Problemet i dag er, at udvekslingen af informationer ofte foregår manuelt, da der kun findes få it-værktøjer, der kan genbruge informationer fra andre værktøjer. Til trods for navnet er vores BIM-værktøjer i dag typisk kun gearet til at genbruge geometriske data. Der er behov for, at både mennesker og maskiner kan læse informationer entydigt og genbruge disse informationer, fortæller Niels Treldal, Rambøll, som er en del af cunecos projektgruppe, der har analyseret og arbejdet med en metode til at håndtere informationer ved hjælp af egenskabsdata. Udfordringen er, at der findes et uendeligt antal informationer, som ændrer sig hele tiden. Det er et vilkår, at vi umuligt kan beskrive alle tænkelige informationer for alle objekter til alle parter i alle dele af byggeprocessen. Det handler i stedet om at skabe entydig kommunikation med en standardiseret metode for, hvordan vi navngiver, vedligeholder og udveksler informationer ved hjælp af egenskabsdata, fortæller Niels Treldal om målet for projektarbejdet Jeg tror på, at kan vi i første omgang få standardiseret bare de 20 % af egenskaberne, som oftest udveksles i byggebranchen, så har vi fået standardiseret 80 % af de arbejdsopgaver, som branchen sidder med hver dag.

18 cuneco 18 og fortsætter: Jeg tror på, at kan vi i første omgang få standardiseret bare 20 % af de egenskaber, som oftest udveksles i byggebranchen, så har vi fået standardiseret 80 % af de arbejdsopgaver, som branchen sidder med hver dag. Det smarte ved vores forslag er, at øvrige egenskabsdata løbende kan tilføjes af brugerne, efterhånden som behovet opstår. Brugerdreven egenskabsdatabase cunecos projektgruppe der er sammensat af praktikere fra branchen og en softwareudvikler mener, de er kommet frem til en brugbar løsning, der kan sikre entydig kommunikation. En af de centrale dele af forslaget, som gruppen præsenterede på et åbent høringsmøde i slutningen af maj, er, at egenskabsdata skal være tilgængelige i en fælles database. Her skal byggeriets aktører kunne tilgå og hente opdaterede egenskabsdata fra en hjemmeside eller direkte fra de it-programmer, de arbejder i. Tilmeldte brugere til egenskabsdatabasen får mulighed for at komme med forslag til nye egenskabsdata. En redaktionsgruppe vedligeholder og tager løbende stilling til nye forslag, der navngives ud fra principperne i buildingsmarts IFC-standard for at sikre, at data kan bruges internationalt. Med egenskabsdata centraliseret og struktureret i en database får brugerne et dynamisk system, der hele tiden udbygges og opdateres. Brugerne skal ikke vente på releases af en ny IFC-version eller anden standard, fortæller Niels Treldal. Et centralt element i cunecos forslag er, at egenskabsdata altid skal ses i relation til de enkelte objekter, fx i form af bygningsdele, rum etc. På denne måde sikres, at egenskabsdata er entydige, så det samme begreb, der i forskellige sammenhænge kan have forskellige betydninger, ikke misforstås. Eksempelvis kan begrebet sikkerhedsklasse have meget forskellig betydning, alt efter om man taler om konstruktioner eller installationer. Metadata er et andet centralt element i cunecos forslag til en metode for egenskabsdata. Niels Treldal forklarer nærmere: Med egenskaberne centraliseret og struktureret i en database får brugerne et dynamisk system, der hele tiden udbygges og opdateres. Brugerne skal ikke vente på releases af en ny IFC-version eller anden standard.

19 - Projektgruppen fra venstre: Niels Treldal, Rambøll Danmark,Bent Dalgaard Larsen, Dalux, Søren Spile, cuneco, Gunnar Friborg, bips, og Michael Blom Søefeldt, ALECTIA A/S. cuneco Metadata er i princippet data om egenskabsdata. Det handler fx om, at cuneco definerer en standardenhed for værdien af en egenskabsdata, så forskellige parter ved, hvad der tales om. Fx at u-værdi som udgangspunkt angives i W/m 2 K. I dag er man nødt til at forholde sig til det fra gang til gang, men i vores løsningsforslag vil cuneco foreslå en standardenhed, og med mindre andet er angivet, så er det den, der gælder. Det skal selvfølgelig være sådan, at man kan afvige fra den, hvis man har behov for det, forklarer Niels Treldal. Tak for høringskommentarer Omkring 50 interesserede og diskussionslystne deltagere var mødt frem til høringsmødet i slutningen af maj. En af de høringskommentarer på høringsworkshoppen, jeg bed mest mærke i, var, at der var en skepsis over for, hvordan dette projekt hænger sammen med de øvrige projekter, dvs. klassifikationsdelen og informationsniveauer. Det er derfor vigtigt at sige, at egenskabsprojektet ikke står alene. Projektet koordineres løbende med de øvrige projekter og justeres undervejs, forklarer Niels om processen. En proces, der fortsætter gennem hele cunecos projektperiode, hvor også erfaringerne fra de praktiske afprøvninger får indflydelse på de metoder og værktøjer, cuneco udvikler. Lige nu gennemgår og indarbejder cunecos projektgruppe og faglige styregruppe de indkomne høringskommentarer. Næste skridt er at etablere det it-tekniske grundlag for egenskabsdatabasen og nedsætte faggrupper, der kan definere de første egenskabsdata for udvalgte bygningsdele. Man skal ikke forvente en forkromet, færdig egenskabsdatabase med alle egenskabsdata fra start. En sådan kan man faktisk slet ikke lave, da der findes et uendeligt antal egenskabsdata. Det er op til branchens brugere at være med til at opbygge databasen med relevante egenskabsdata. Og så glæder vi os til, at it-leverandørerne sørger for, at vi kan få adgang til egenskabsdata direkte via vores BIM-værktøjer, slutter Niels Treldal. Projektgruppen bag forslaget til en struktur og metode til håndtering af egenskabsdata består af Niels Treldal, Rambøll Danmark, Bent Dalgaard Larsen, Dalux, Søren Spile, cuneco, Gunnar Friborg, bips, og Michael Blom Søefeldt, ALECTIA A/S. Projektet baserer sig bl.a. på hidtidige erfaringer med egenskabsdata, og der er undervejs i projektet blevet inddraget en række udenlandske eksperter fra bl.a. buildingsmart. Mere om egenskabsdata Se mere om cunecos projekt om egenskabsdata på cuneco.dk, hvor du bl.a. kan se en række eksempler på brug af cunecos metode for egenskabsdata. Hør også om egenskabsdatabasen på årets bips konference. cuneco og buildingsmart i tæt koordinering Der er åbenlyse grænseflader mellem de projekter, cuneco gennemfører, og det internationale arbejde, der foregår i buildingsmart. Derfor er Søren Spile, projektchef i cuneco, trådt ind i building- SMART Forum i Danmark og i building- SMART Nordics bestyrelse. Her skal han være med til at koordinere udviklingen, så cunecos resultater kan blive implementeret internationalt, mens buildingsmart-teknologien implementeres i cunecos standarder, hvor det er relevant. 19 b

20 Af Stig Neumann, bips Renderinger: EKJ rådgivende ingeniører as Luftfoto: Kjeld Madsen universitetsrenovering kaster guldkorn af sig Ingeniørerne i EKJ har lært en masse under milliard-renoveringen af Københavns Universitet. Første del var en drøj omgang, mens anden del, der bliver projekteret nu, går anderledes godt. cases 20 I anden del af projekteringen fandt rådgiverne en smart måde at sektionere bygningsmodellen. En måde, der var langt bedre end den, man brugte i første del. I starten virkede det hele meget enkelt. EKJ-ingeniørerne var klar over, at arkitekten brugte et andet 3Dtegneprogram, end man selv gjorde, men det så man ikke noget problem i. Udvekslingsformatet IFC kunne uden videre bygge bro, mente man. På samme måde tillagde man det heller ikke stor betydning, at det var gået lidt hurtigt med at få IKT-specifikationerne på plads det er det aftaledokument, hvor byggesagens parter lægger fast, hvordan bygningsmodellen bygges op og udveksles. Det viste sig senere, at man i begge henseender tog fejl. Vi vidste da godt, at det ville give udfordringer, men vi forventede samtidig, at det nok skulle løse sig. Og det gjorde det jo også, selvom udfordringerne blev større, end vi forudså, og løsningerne tilsvarende mere komplicerede, lyder det i dag fra Marianne Kofoed, CAD-supervisor i EKJ. Sagen, det hele drejer sig om, begyndte tilbage i 2007, hvor første del af den store renovering af Københavns Universitet Amager (KUA) skulle projekteres. I virkeligheden er det en tilsnigelse at kalde det en renoveringssag, for man river alt andet end betonkonstruktionerne ned. De får lov at blive stående og bliver udvidet i højden med to etager, så der er plads, når nye institutter flytter ind. I alt drejer første del sig om m². EKJ s konstruktionsafdeling arbejdede i AutoCAD Architecture, arkitekterne i Revit, og installationsingeniørerne i AutoCAD MEP med MagiCAD. IFCformatet var udset til at binde det hele sammen. Det har man talt om siden Og inden vi gik i gang med projekteringen, afprøvede vi det med små prøveudvekslinger sammen med arkitekten. Det gik helt fint, siger Marianne Kofoed. Spøgelsesobjekter Da der kom fart på projekteringen, løb man imidlertid hurtigt ind i de første udfordringer. Arkitekterne havde svært ved at indlæse IFC-filen, og de kunne fortælle om spøgelsesobjekter, der ikke kunne afgrænse rummene, og om objekter, der sprang vilkårligt rundt. Når IFC-modellen blev åbnet i kollisionsprogrammet Solibri Model Checker, var der ingen problemer, men så snart den skulle importeres til Revit, gik det galt. Det gjaldt særligt objekter med recesser eller udsparinger. I begyndelsen løste EKJ-medarbejderne det ved at oprette to modeller: en grov model til arkitekten og en detaljeret model til eget brug. Men da det blev for tidskrævende at vedligeholde to modeller, traf konstruktionsingeniørerne i EKJ beslutningen om at skifte platform til Revit. En stor omstilling, der skabte travlhed, men også løste udvekslingsproblemerne. Alle problemer var nu ikke banet af vejen af den grund. De forskellige rådgivere sektionerede modellerne på hver deres måde: Arkitekten havde alt i én model, installationsingeniørerne havde delt den op i etager og konstruktionsingeniørerne skelnede mellem bygningsafsnit. Den forskelligartede sektionering gjorde det kompliceret at samle en fællesmodel til kollisionskontrol. Også på dette område klarede man ærterne, men ikke uden genvordigheder.

3 : 12. bips nyt. læs om:

3 : 12. bips nyt. læs om: byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips nyt 3 : 12 læs om: 4 den nye dokumenthåndteringsmanual 6 hvad du kan se på bips konferencen 20 ekj s universitetserfaringer 28 små arkitekter

Læs mere

Hvad har bips gang i? Gunnar Friborg, bips

Hvad har bips gang i? Gunnar Friborg, bips Hvad har bips gang i? Gunnar Friborg, bips Temaer Hvilke produkter er kommet ud til medlemmerne det sidste år Hvilke projekter er sat i søen, og hvilke produkter er på vej Oversigt over bips fora og lidt

Læs mere

Introduktion til egenskabsdata

Introduktion til egenskabsdata Introduktion til egenskabsdata maj 2012 Indhold 2012 05 16 < Forrige side Næste side > 1. Indhold... 1. Indhold 2. Indledning... 3. Projektet om Egenskabsdata... 4. Begrebs afklaring... 5. Scenarie 1:

Læs mere

Digitalisering har overhalet byggeprocessen

Digitalisering har overhalet byggeprocessen Digitalisering har overhalet byggeprocessen Fredag den 11. marts 2016 LEAN CONSTRUCTION DK Christian Lerche 2 bips er byggeriets digitale udviklingsforum bips er samarbejde med alle byggeriets parter om

Læs mere

Bentleyuser.dk årsmøde 2009. bips, IKT og CAD-standarder. Michael Ørsted, Københavns lufthavne Thomas Lundsgaard, Rambøll

Bentleyuser.dk årsmøde 2009. bips, IKT og CAD-standarder. Michael Ørsted, Københavns lufthavne Thomas Lundsgaard, Rambøll Bentleyuser.dk årsmøde 2009 Michael Ørsted, Københavns lufthavne Thomas Lundsgaard, Rambøll Emner Hvilke CAD-standarder findes der? Scene 1: Eksempel på et projekt som ikke anvender IKT Hvad går galt!

Læs mere

»BIM Universe - Håndtering og deling af information. Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder

»BIM Universe - Håndtering og deling af information. Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder »BIM Universe - Håndtering og deling af information Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder as Kort om ALECTIA A/S Vores opfattelse af BIM Vores fokus Vores erfaringer Vores ønsker »Fakta om

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips center for produktivitet i byggeriet Metode & struktur for egenskabsdata Onsdag 30. maj 2012 Byggecentrum i Ballerup Høringsworkshop Agenda Velkomst Præsentation af projektet Pause Debat Afrunding Løbende

Læs mere

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet »Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet 2013-12-16 Michael Blom Søefeldt Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet»agenda I. Hvad er udbud med mængder Hvad siger branchen om udbud

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk Agenda Bygherrekravene iht. DDB Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

Sammenfatning opmålingsprojekter

Sammenfatning opmålingsprojekter 22. januar 2014 Sammenfatning opmålingsprojekter cuneco projektnummer: 14 021 Standardiserede og digitaliserede tilbudslister 14 031 Specifikation af data til tilbudsgivning 14 041 Måleregler [FORELØBIG

Læs mere

bim ikke i teori men i daglig praksis

bim ikke i teori men i daglig praksis bim ikke i teori men i daglig praksis Få et indblik i hvordan ALECTIA anvender BIM på urban mediaspace i Århus havn. Sammen med NCC præsenteres udbudsprojektet af råhusentreprisen, som er udbudt på mængder

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips cuneco en del af bips Agenda Brug af egenskaber i dag Nyt Revit modul til Be10 energiberegning med Rockwool Energy Design BIM Checker ved aflevering Egenskaber i fremtiden Det er nødvendigt med standardisering

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips CCS i praksis håndtering af rum center for produktivitet i byggeriet Praktikere fra branchen demonstrerer, hvordan man kan anvende de forskellige elementer i cuneco classification system (CCS) til at håndtere

Læs mere

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den?

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den? Bygningsstyrelsen, Klima- Energi- og Bygningsministeriet - ved Marianne Thorbøll - projektleder Konstruktørdagen i Vejle 25. oktober 2014 IKT bekendtgørelsen - Hvad skal vi med den? Introduktion til Bygningsstyrelsen

Læs mere

Opgave 1: SÆT X: (vær opmærksom på, at der kan være tale om flere krydser pr. opgave) DEN KORREKTE PROJEKTOPSTART:

Opgave 1: SÆT X: (vær opmærksom på, at der kan være tale om flere krydser pr. opgave) DEN KORREKTE PROJEKTOPSTART: IKT Koordinator & Leder Uddannelsen SVAR GRUPPE 1: Modul 2: 29. april 2014 + 30. april 2014 + 01. maj 2014 29. April 2014-4. Dag: Tilrettelæggelse af den kreative proces og projekteringen Tidsforbrug ca.

Læs mere

CCS Formål Produktblad December 2015

CCS Formål Produktblad December 2015 CCS Formål Produktblad December 2015 Kolofon 2015-12-14

Læs mere

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Behovsanalysens perspektiver for cuneco Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt

Læs mere

IKT-teknisk CAD-specifikation Bygningsstyrelsen

IKT-teknisk CAD-specifikation Bygningsstyrelsen IKTteknisk CADspecifikation Bygningsstyrelsen Bilag til IKT ydelsesspecifikation Dato 20121001, Revisionsdato: 20130415 Samarbejdsdokument for byggesagens parter. Projekt: Byggesag: Projektledelse: IKT

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER cuneco en del af bips Dato 20. marts 2012 Projektnr. 14 021 Sign. SSP 1 Indledning cuneco gennemfører et projekt, der skal udvikle en standardiseret struktur og

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk Agenda Anvendelse af IKT Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

NØRRE BOULEVARD SKOLE

NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD 57-59 7500 HOLSTEBRO TOTALRÅDGIVNING IKT YDELSESSPECIFIKATION 28. April 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Introduktion... 3 2. IKT Ledelse... 3 3. Digital kommunikation...

Læs mere

Byggeri og Planlægning

Byggeri og Planlægning Ydelsesbeskrivelser Byggeri og Planlægning 2012 Vejledning om digital projektering Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI og DANSKE ARK Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning Vejledning om digital

Læs mere

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Statens Byggevirksomhed Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) Forsvarsministeriet Universitets-

Læs mere

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud Januar 2016 a 102-5 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 5 digitalt udbud og tilbud Kolofon 2016-01-08

Læs mere

Afprøvningsprojekterne er forskellige i omfang og kan involvere mange eller få aktører, alt efter projektets karakter.

Afprøvningsprojekterne er forskellige i omfang og kan involvere mange eller få aktører, alt efter projektets karakter. CUNECOS AFPRØVNINGSPROJEKTER: cuneco en del af bips HVAD OG HVORDAN? Dato 30.11. 2012 Projektnr. 15 021 Sign. MET 1 Hvem er cuneco? cuneco udvikler, afprøver og implementerer frem til 2014 en række standarder,

Læs mere

5 TYPISKE FEJL I MÆNGDEOPGØRELSER

5 TYPISKE FEJL I MÆNGDEOPGØRELSER 5 TYPISKE FEJL I MÆNGDEOPGØRELSER Data høstet fra +50 byggesager 3D-modeller anvendes ikke længere kun til smukke visualiseringer i forbindelse med præsentationer. De indeholder store mængder data, der

Læs mere

BIM KUA 2 & 3. Nicolai F. Pedersen, BIM Koordinator, Arkitema Architects. Andreas Theis Gertsen, Bygningskonstruktør, EKJ

BIM KUA 2 & 3. Nicolai F. Pedersen, BIM Koordinator, Arkitema Architects. Andreas Theis Gertsen, Bygningskonstruktør, EKJ Nicolai F. Pedersen, BIM Koordinator, Arkitema Architects. Andreas Theis Gertsen, Bygningskonstruktør, EKJ Arkitema Architects 250 medarbejdere i hele norden. BIM/Revit siden 2006 90 % af projekterne kører

Læs mere

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen

Læs mere

Hvad er BIM? Whitepaper. 3dbyggeri danmark. Fra et bygningsdels-perspektiv

Hvad er BIM? Whitepaper. 3dbyggeri danmark. Fra et bygningsdels-perspektiv Hvad er BIM? Fra et bygningsdels-perspektiv BIM nævnes overalt i byggebranchen, men hvad er det? BIM er blevet et meget bredt begreb og omfatter mange aspekter af byggebranchen. Én af delene drejer sig

Læs mere

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 4 digital projektering

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 4 digital projektering Januar 2016 a 102-4 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 4 digital projektering Kolofon 2016-01-08

Læs mere

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri Notat Projekt Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus i Århus Projektkonkurrence Emne Bygherrekrav digitalt byggeri Bilag 20 1. Bygherrekrav digitalt byggeri 1.1 Bygherrens forventninger til brug af IKT

Læs mere

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME TEKST AGENDA Dansk Industri Byggevare Baggrunden for digitalisering KØBENHAVNS EJENDOMME Lov om offentlig byggevirksomhed IKT-bekendtgørelsen Forvalter Københavns Kommunes

Læs mere

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Torben Klitgaard og Søren Spile fra cuneco.

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Torben Klitgaard og Søren Spile fra cuneco. bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Torben Klitgaard og Søren Spile fra cuneco. Præsentationen redegør for formålet med og organiseringen af

Læs mere

Vibeke Petersen Chefkonsulent. Kilde bips nyt 2, 2011

Vibeke Petersen Chefkonsulent. Kilde bips nyt 2, 2011 Vibeke Petersen Chefkonsulent Kilde bips nyt 2, 2011 Agenda for seminaret 9:00 Velkomst 9:10 Den nye bekendtgørelse vedr. IKT som var forventet at træde i kraft den 17. september 2012 Herunder vigtighed,

Læs mere

Klokkeklare IKT-aftaler og opfølgning - er uden tvivl, en af de mest effektive metoder til at sikre dig mod bunkevis af ekstraregninger og slagsmål!

Klokkeklare IKT-aftaler og opfølgning - er uden tvivl, en af de mest effektive metoder til at sikre dig mod bunkevis af ekstraregninger og slagsmål! 1 Klokkeklare IKT-aftaler og opfølgning - er uden tvivl, en af de mest effektive metoder til at sikre dig mod bunkevis af ekstraregninger og slagsmål! Ekstraregninger er jo ikke noget problem, hvis du

Læs mere

F111b. Tilbudslistens XML-struktur. Opmålingsregler 2008, bilag b, Arbejdsmetode byggeri. informationsteknologi. produktivitet.

F111b. Tilbudslistens XML-struktur. Opmålingsregler 2008, bilag b, Arbejdsmetode byggeri. informationsteknologi. produktivitet. byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde Tilbudslistens XML-struktur Opmålingsregler 2008, bilag b, Arbejdsmetode F111b F110 F110a F111 F111a F111b 2008-12-01 byggeri informationsteknologi

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips CCS i praksis håndtering af bygningsdele Praktikere fra branchen demonstrerer, hvordan man kan anvende cuneco classification system (CCS) til at holde styr på og udveksle informationer om bygningsdele

Læs mere

Velkommen til. bips beskrivelsesværktøj til renovering

Velkommen til. bips beskrivelsesværktøj til renovering Velkommen til Session 1D, bips beskrivelsesværktøj til renovering Indlægsholder: Arkitekt Ole Andersen 1 bips beskrivelsesværktøj til renovering Udviklingen af bips beskrivelsesværktøj til også at understøtte

Læs mere

CCS i praksis. Fremtidens cuneco-services. bips konference 2012. cuneco en del af bips

CCS i praksis. Fremtidens cuneco-services. bips konference 2012. cuneco en del af bips CCS i praksis Fremtidens cunecoservices bips konference 2012 bips forretningsmodel Forretningen bips Foreningen bips Business model Business case Produkter Fora / medlemsaktiviteter Forskelligt sprog og

Læs mere

FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler

FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler bips bips@bips.dk gf@bips.dk Dok.nr: 45116 Ref.:IME/IME E-mail:ime@frinet.dk 21. august 2008 FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler Generelle kommentarer FRI glæder sig over, at se at der trods

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

Endvidere henvises til Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning 2012 vedr. IKT-leverancer.

Endvidere henvises til Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning 2012 vedr. IKT-leverancer. Slots- og Kulturstyrelsen Bilag 5 - IKT-aftale For byggesager med forventet entreprisesum over 5 mio. kr. (eks. moms) H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 95 42 00 post@slks.dk www.slks.dk

Læs mere

/bɪm/ BIM: Building Information Modelling. /ˈɛkwɪti/ Equity: Value

/bɪm/ BIM: Building Information Modelling. /ˈɛkwɪti/ Equity: Value BIM: Equity: /bɪm/ /ˈɛkwɪti/ Building Information Modelling Value drift bygbarhed kvalitetssikring vedligehold RÅDGIVNING SERVICES koordinering IKT-krav digitalisering BIM-manual TEKNOLOGI opmåling OpenBIM

Læs mere

Vi starter med BIM i Konkurrencer.

Vi starter med BIM i Konkurrencer. Klima- Energi- og Bygningsministeriet Bygningsstyrelsen - BYGST ved Marianne Thorbøll - projektleder 4. november 2013 BYGST implementering af BIM i konkurrencer. Hos BYGST vil vi sikre en projektgennemførelse

Læs mere

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013 Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri 3 IKT-koordinering Bygherren skal sikre at der gennem hele byggesagen sker en koordinering

Læs mere

Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer

Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer Modul 3: 06. december 2016-08. december 2016-3. sæson 1. Dag: Aftaleforhold, arbejdsmetoder og samarbejdsrelationer Overblik og svar på indgåelse af aftaler

Læs mere

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx. KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT YDELSESSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: DATO:.. VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 02 BILAG A) IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION Side

Læs mere

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Udarbejdet efter international standard ISO/DIS 29481-1 Information Delivery Manual (IDM) Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Denne vejledning beskriver formål, procedure

Læs mere

Alle krav, der i denne beskrivelse stilles til fagmodeller, er alene møntet på fagmodeller, der udveksles mellem byggesagens parter.

Alle krav, der i denne beskrivelse stilles til fagmodeller, er alene møntet på fagmodeller, der udveksles mellem byggesagens parter. 1. Orientering bips C202, CAD-manual 2008, basisbeskrivelse, er sammen med denne projektspecifikke beskrivelse gældende for byggesagen, medmindre der i denne projektspecifikke beskrivelses kapitel 1 7

Læs mere

DANSKE ARK, PLR og FRI har gennemført en revision af Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning, 2009, der nu foreligger i ny udgave 2012.

DANSKE ARK, PLR og FRI har gennemført en revision af Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning, 2009, der nu foreligger i ny udgave 2012. DANSKE ARK, PLR og FRI har gennemført en revision af Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning, 2009, der nu foreligger i ny udgave 2012. Den af organisationerne nedsatte arbejdsgruppe omfattede:

Læs mere

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen Til parterne på høringslisten 10. juni 2010 Sag nr. 10/02028 /ebst Høring over IKT-bekendtgørelsen Vedlagt fremsendes i offentlig høring revideret bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations-

Læs mere

Implementering af bips A104 hos DTU

Implementering af bips A104 hos DTU Implementering af bips A104 hos DTU Baseret på bips A104 dokumenthåndtering, udgivet juli 2012 Anita Dalgaard BIM koordinator DTU Campus Service anida@dtu.dk bips konference 16. september 2013 Implementering

Læs mere

Vejledning til IKT-specifikation og bilaget Digital aflevering for den almene sektor

Vejledning til IKT-specifikation og bilaget Digital aflevering for den almene sektor Side 1 af 6 Vejledning til IKT-specifikation og bilaget Digital aflevering for den almene sektor Indhold Indhold... 2 Denne vejledning... 2 IKT-specifikation og ydelsesbeskrivelser for den almene sektor

Læs mere

3D gør det lettere at få plads til installationerne

3D gør det lettere at få plads til installationerne Digitalt byggeri i den virkelige verden Der er blevet talt om digitalt byggeri i flere år, men for nogle virksomheder er det ikke blot blevet ved snakken. De er allerede i gang med at udforske, hvordan

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips center for produktivitet i byggeriet Hvordan håndteres data i byggeriets livscyklus? Torsdag 24. januar 2013 Indhold Data i byggeriets livscyklus Forudsætninger Implementering og anvendelse Ny IKT-bekendtgørelse

Læs mere

august 2016 a 102-c IKT-specifikationer, eksempelsamling aftale og kommunikation eksempler på digital aflevering til drift

august 2016 a 102-c IKT-specifikationer, eksempelsamling aftale og kommunikation eksempler på digital aflevering til drift august 2016 a 102-c IKT-specifikationer, eksempelsamling aftale og kommunikation eksempler på digital aflevering til drift Kolofon 2016-08-19

Læs mere

1 Godkendelse af referat fra sidste møde og dagsorden Referat og dagsorden blev godkendt uden kommentarer.

1 Godkendelse af referat fra sidste møde og dagsorden Referat og dagsorden blev godkendt uden kommentarer. referat bips Lyskær 1 DK 2730 Herlev Telefon +45 7023 2237 bips@bips.dk www.bips.dk cvr. dk 2710 9489 Dato 18.9. 2015 Rev./Ver. 1 Udarbejdet af MET Projekt- id 9-740 Referat af styregruppemøde 6-2015 fredag

Læs mere

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri sådan kommer du godt i gang FÅ DE BEDSTE RESULTATER TIL TIDEN Har du lyst til at: At forbedre dine faglige kompetencer? Mindske fejl og

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

Informationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus

Informationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus Informationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus Agenda 14.00 På vej mod nye standarder 14.30 Kend det, prøv det, brug det 15.00 Pause 15.15 Sådan kommer du i gang 15.30 Spørgsmål og afrunding

Læs mere

Bips konference 2011 3D modeller i konkurrencer

Bips konference 2011 3D modeller i konkurrencer Bips konference 2011 3D modeller i konkurrencer Oplæg Sajet Mahmudovski, projektleder, ingeniør Mette Carstad, chefkonsulent, arkitekt. Københavns Unive Amager, Arkitema Københavns Universitet KUA Universitets-

Læs mere

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

Grundlæggende: IKT & BIM:

Grundlæggende: IKT & BIM: Grundlæggende: IKT & BIM: Modul 1: 07. sept. 2015 + 08. sept. 2015 + 09. sept. 2015 2. sæson 1. Dag: BIM Metoden og paradigmeskiftet / Koordinering og Kommunikation PROGRAM: 07. september 2015 Tid: Emne:

Læs mere

Klassifikation. Kenneth Højbjerg, BIM Department Manager, COWI Vest 25. FEBRUAR 2015 CCS SEMINAR

Klassifikation. Kenneth Højbjerg, BIM Department Manager, COWI Vest 25. FEBRUAR 2015 CCS SEMINAR Klassifikation Kenneth Højbjerg, BIM Department Manager, COWI Vest 1 25. FEBRUAR 2015 Firma introduktion Grundlagt: 1930 og har mere end 80 års erfaring Kontorer: 10 kontorer i Danmark og ellers fordelt

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT-bekendtgørelsen Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen K-Jacobsen A/S 24-10-2014 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

Pga. tekniske problemer blev generalforsamlingen først startet kl. 13.10. med 50 deltagere.

Pga. tekniske problemer blev generalforsamlingen først startet kl. 13.10. med 50 deltagere. REFERAT bips ordinære generalforsamling, 24. marts 2011 kl. 13.00 i Dansk Design Center Pga. tekniske problemer blev generalforsamlingen først startet kl. 13.10. med 50 deltagere. Formand for bips, Lars

Læs mere

bips konference 2016 BIM i processen Arrangeret af Byggeriets Videnscenter

bips konference 2016 BIM i processen Arrangeret af Byggeriets Videnscenter bips konference 2016 BIM i processen Arrangeret af Byggeriets Videnscenter TID OG STED Den 19. september 2016 - Nyborg Strand Tid Plenum Spor 1: 8.30 Registrering kaffe/te & morgenmad 9.00 Velkomst og

Læs mere

NTI BIM Tools 2011 - installationer

NTI BIM Tools 2011 - installationer NTI BIM Tools 2011 - installationer NTI BIM Tools er en meget omfattende samling hjælpeværktøjer henvendt til byggebranchen. NTI CADcenter har valgt at udgive en lang række af vores populære CAD- og BIM

Læs mere

Karen Dilling Helsingør Kommune

Karen Dilling Helsingør Kommune sådan FÅR DU SUCCES MED IKT Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at bruge dem både i udbud

Læs mere

CCS en helhedsbetragtning. Bent Feddersen, Rambøll Februar 2014

CCS en helhedsbetragtning. Bent Feddersen, Rambøll Februar 2014 1 CCS en helhedsbetragtning Bent Feddersen, Rambøll Februar 2014 2 Før CCS CCS/BF/bips konf. 2013.09.16 3 ECer CCS 4 Objekter Bro Enfamilieshus Søjle Stue Vægsystem 5 Objekt over 6d Objekter er ualængig

Læs mere

Arbejdsgrundlag for BIM implementering: Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 2013

Arbejdsgrundlag for BIM implementering: Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 2013 Arbejdsgrundlag for : Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 13 BIM er en integreret metode til at digitalisere byggeprocessen. Igennem hele byggeriets livscyklus, fra ide til nedrivning, vil

Læs mere

Januar a 102. anvisning aftale og kommunikation. IKT-specifikationer

Januar a 102. anvisning aftale og kommunikation. IKT-specifikationer Januar 2016 a 102 anvisning aftale og kommunikation IKT-specifikationer Kolofon 2016-01- 08

Læs mere

Fra ambition til virkelighed med krav

Fra ambition til virkelighed med krav med krav DTU vil ikke kun opfylde kravene for offentlige bygherre, men også. Derfor skal 'in house ' om Det Digitale Byggeri og være i fokus. Hertil kommer en individuel behovsanalyse for hver byggesag

Læs mere

BRUGERNES OG BYGHERRENS ROLLE I UDVIKLINGEN AF EN NY BYGGEKULTUR

BRUGERNES OG BYGHERRENS ROLLE I UDVIKLINGEN AF EN NY BYGGEKULTUR BRUGERNES OG BYGHERRENS ROLLE I UDVIKLINGEN AF EN NY BYGGEKULTUR Knud Erik Busk, Formand for Bygherreforeningen i Danmark Indhold: INDLEDNING...2 BYGHERREFORENINGEN I DANMARK...2 IKKE KUN EN KØBENHAVNER-KLUB...2

Læs mere

bips faglige strategi

bips faglige strategi bips faglige strategi Workshop Mandag den 14. september 2015 bips konferencen, Nyborg Strand v. Morten Alsdorf, NCC og Gunnar Friborg, bips 2 Agenda - bips faglige strategi Hvorfor faglig strategi? Tidsplanen

Læs mere

Den digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond

Den digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond Den digitale byggeplads Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond Hvilke fordele kan man drage af en digital byggeplads? Og hvordan kommer man selv i gang med digitale løsninger

Læs mere

Den strategiske vision frem mod 2010

Den strategiske vision frem mod 2010 byggeri informationsteknologi Illustrationerne fra 3D cases vist i nyt og på konferencer. Et af formålene med standarder er at støtte medlemmerne i at implementere 3D arbejdsmetode og nyttiggøre BIM (Building

Læs mere

Case Study: DIGITAL BRUGERINVOLVERING

Case Study: DIGITAL BRUGERINVOLVERING Case Study: DIGITAL BRUGERINVOLVERING HVAD ER OPENBIM STUDIO? OpenBIM Studio er et BIM-baseret værktøj til brugerind dragelse, kvalitetssikring og videndeling på nybyggerier og renoveringsprojekter. OpenBIM

Læs mere

ENGPARKEN - SUNDBY - HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 IKT-YDELSESSPECIFIKATION

ENGPARKEN - SUNDBY - HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 IKT-YDELSESSPECIFIKATION ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FA +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk ENGPARKEN - SUNDBY - HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 IKT-YDELSESSPECIFIKATION PROJEKTNR. A061791 DOKUMENTNR. 00

Læs mere

Grundlæggende: IKT & BIM:

Grundlæggende: IKT & BIM: Grundlæggende: IKT & BIM: Modul 1: 10. oktober 2016-12. oktober 2016-3. sæson 1. Dag: BIM Metoden og paradigmeskiftet / Koordinering og Kommunikation PROGRAM: 10. oktober 2016 Tid: Emne: Underviser: 08.30-09.00

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

LEAN og BIM Praktiske erfaringer

LEAN og BIM Praktiske erfaringer Praktiske erfaringer LEAN Fastlæg og optimer værdier Gennem processer som skaber værdien Reducere spild Pull ikke push Løbende forbedringer PAGE 2 Hvad er BIM BIM = Bygnings Informations Modeller buildingsmart

Læs mere

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man

Læs mere

NTI BIM Tools 2011 konstruktion

NTI BIM Tools 2011 konstruktion NTI BIM Tools 2011 konstruktion NTI BIM Tools er en meget omfattende samling hjælpeværktøjer henvendt til byggebranchen. NTI CADcenter har valgt at udgive en lang række af vores populære CAD- og BIM værktøjer

Læs mere

Implementering af Cuneco s CCS standarder i bygningskonstruktøruddannelsen ved Bjørn Antonsen

Implementering af Cuneco s CCS standarder i bygningskonstruktøruddannelsen ved Bjørn Antonsen Implementering af Cuneco s CCS standarder i bygningskonstruktøruddannelsen ved Bjørn Antonsen CCS delprojekt 701: Implementering af CCS på KEA Kontraktforhold og aftaler Partnerkontrakt vedrørende: Digitale

Læs mere

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT- bekendtgørelsen E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse Forskning IKT rådgivning

Læs mere

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation Bilag til IKT Ydelsesspecifikation Dato 2012-10-01, Revisionsdato: 2013-04-15 Samarbejdsdokument for byggesagens parter Projekt: Byggesag: Projektledelse: IKT Koordinator: Dato: Revision: Revision dato:

Læs mere

Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer

Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer Modul 3: 06. december 2016-08. december 2016-3. sæson 1. Dag: Aftaleforhold, arbejdsmetoder og samarbejdsrelationer Overblik og svar på indgåelse af aftaler

Læs mere

BIM og øget projektkvalitet

BIM og øget projektkvalitet BIM og øget projektkvalitet -hvordan openbim kan øge projektkvaliteten Thorsten Falk Jensen, bygherrerådgiver, NIRAS AGENDA Baggrund Projektkvalitet og modeller What s in it for me? Teknologi, faglighed

Læs mere

Vejledning til de bydende

Vejledning til de bydende Vejledning til de bydende Juni 2013/JET Indledning Indledning ibinder er et web-baseret program, til håndtering af byggeprojekter og ejendomsdrift på en hidtil uset brugervenlig og økonomisk måde. ibinder

Læs mere

UNDERSØGELSE AF RENOVERINGSKOMPETENCER BLANDT BYGNINGSKONSTRUKTØRER. ved analyserådgiver Sune Holm Thøgersen og seniorrådgiver Thomas Uhd, Advice

UNDERSØGELSE AF RENOVERINGSKOMPETENCER BLANDT BYGNINGSKONSTRUKTØRER. ved analyserådgiver Sune Holm Thøgersen og seniorrådgiver Thomas Uhd, Advice UNDERSØGELSE AF RENOVERINGSKOMPETENCER BLANDT BYGNINGSKONSTRUKTØRER ved analyserådgiver Sune Holm Thøgersen og seniorrådgiver Thomas Uhd, Advice 1 Rapportens indhold OM UNDERSØGELSEN KONKLUSIONER VIRKSOMHEDERNES

Læs mere

Bedre, billigere og hurtigere!

Bedre, billigere og hurtigere! KONFERENCE OM UDVIKLING AF BYGGERIET 14. april 2015. Bygningskulturens Hus, Borgergade 111, 1300 København K Bedre, billigere og hurtigere! Industrialisering i nybyggeri og renovering - State of the art

Læs mere

Copyright 2015 Grontmij A/S. Digital aflevering CVR 48233511. - En ny virkelighed, ved Christian Lundstrøm

Copyright 2015 Grontmij A/S. Digital aflevering CVR 48233511. - En ny virkelighed, ved Christian Lundstrøm Copyright 2015 Grontmij A/S CVR 48233511 Digital aflevering - En ny virkelighed, ved Christian Lundstrøm Digital udgave af bygningens brugsanvisning 1 Hyldebaseret Passiv IT-baseret Interaktiv Samling

Læs mere

22. april 2015 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk 1.00

22. april 2015 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk 1.00 DATO KONTAKTPERSON MAIL VERSION 22. april 2015 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk 1.00 DET DIGITALE ANLÆG SAMARBEJDE I ANLÆGSBRANCHEN STYRINGSDOKUMENT INDLEDNING Styringsdokumentet er et supplement til handlingsplanen

Læs mere

IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013 14 20 01 2014

IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013 14 20 01 2014 IKT i Danske 20 01 2014 IKT i Danske Indhold 1. Hvad er IKT, BIM, CCS, A104, IFC, IDM, IFD...? Overordnet tilgang og forklaring af begreberne 2. Nyt samarbejde, forandring og muligheder i nye processer,

Læs mere

Cad - Manual. Center for Ejendomme og Intern Service. Høje Taastrup Kommune Bygden 2 2630 Taastrup

Cad - Manual. Center for Ejendomme og Intern Service. Høje Taastrup Kommune Bygden 2 2630 Taastrup Cad - Manual Center for Ejendomme og Intern Service Høje Taastrup Kommune Bygden 2 2630 Taastrup Dato. 16-03-2010 Dok nr. 275 0155 Journal nr. 82.00.00 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1. FORORD... 3 2. PROJEKTORGANISATIONS

Læs mere

CCS strukturelle aspekter

CCS strukturelle aspekter Indhold 2 Indledning 3 Generelle regler 4 Typeaspekt 5 Produktaspekt 6 Sammensat produktaspekt 7 Placeringsaspekt 8 Funktionsaspekt 9 Supplerende strukturelle aspekter 10 Eksempler på kodning af bygningsdele

Læs mere

CCS en helhedsbetragtning

CCS en helhedsbetragtning CCS en helhedsbetragtning Keynote bips konference, 16. september 2013 Bent Feddersen, Rambøll, og formand for cunecos styregruppe cuneco en del af bips CCS/BF/bips konf. 2013.09.16 2 Før CCS CCS/BF/bips

Læs mere