3 : 12. bips nyt. læs om:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "3 : 12. bips nyt. læs om:"

Transkript

1 byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips nyt 3 : 12 læs om: 4 den nye dokumenthåndteringsmanual 6 hvad du kan se på bips konferencen 20 ekj s universitetserfaringer 28 små arkitekter og bygningsmodeller

2 bekendtgørelse med plads til forbedringer leder 2 Først på sommeren modtog vi høringsudgaven af den reviderede IKT-bekendtgørelse. Bedre kendt som bygherrekravene har dette dokument siden 2007 forpligtet staten til at bygge digitalt. I den reviderede udgave stiller det krav om, at også kommunalt, regionalt og alment byggeri skal være digitalt. IKT-bekendtgørelsen er med andre ord vigtig for hele branchen, og derfor sørgede vi selvfølgelig for at ytre vores mening i høringen. For det andet ser bekendtgørelsen og navnlig vejledningsteksten bygningsmodeller på en måde, vi ikke kan erklære os helt enige i. Implicit i de nye krav er nemlig tanken om én, stor model, der på udtømmende vis rummer alt projektmaterialet. Synspunktet er måske besnærende, men sagen er den, at vi i dag ved, at der ved ethvert projekt er flere bygningsmodeller, der i øvrigt suppleres af andre informationskilder. Bygningsstyrelsen og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har sammen udarbejdet de nye krav. Det betyder, at branchens virksomheder møder de samme retningslinjer, uanset om det drejer sig om alment eller offentligt byggeri. Det er en meget fornuftig indstilling, for ingen er tjent med to forskellige kravsæt. Det fortalte vi i vores høringssvar. Vi havde imidlertid også kritikpunkter. Disse og flere andre input afleverede bips og cuneco, inden høringsfristen udløb. På flere punkter foreslog vi også, hvordan man kan ændre kravene, så de er i bedre i tråd med den virkelighed, vi oplever, og samtidig skubber digitaliseringen videre på en fornuftig måde. Nu ser vi frem til det videre forløb og til at evt. at give yderligere input til myndighedernes arbejde med IKT-bekendtgørelsen. Du kan læse vores høringssvar på bips.dk For det første bliver bygherrerne, som det ser ud i høringsversionen, bedt om at stille meget høje krav til projekternes klassifikation og egenskabsdata. Krav, som rådgiverne med de nuværende systemer har svært ved at opfylde. cuneco udvikler lige nu grundlaget, der gør det muligt, men det arbejde er som bekendt først færdigt i Bekendtgørelsens timing bekymrer os, fordi vi i værste fald risikerer, at virksomhederne i mellemtiden kommer med egne, midlertidige løsninger, simpelthen for at kunne leve op til kravene. Det vil have en uheldig effekt på branchens produktivitetsudvikling. Lars Coling, Formand for bips Forside: BIOVAF, DTU. Illustration: Rørbæk og Møller Arkitekter ApS

3 indhold indhold nyt 4 Find dit dokument på 10 sekunder 5 Tegningsstandarder i 3D 3 6 Fra skibsindustri til hospitalsbyggeri 8 bips innovation lab 9 Har du bøvl med beskrivelserne? Skotte med styr på CAD-manualen 12 Når BIM og jura mødes 13 Send kommentarer frem og tilbage med BCF-formatet 14 Arrangør: Man må gerne blive lidt rystet 16 Sekretariatet får ny adresse 16 Vil du skrive en artikel til bips nyt? 20 cuneco 17 Det handler om entydig kommunikation cases 20 Universitetsrenovering kaster guldkorn af sig 24 Modellen spår om prisen 28 Nu er det bevist: BIM giver markedsfordele til de små arkitekter udstillerne skriver 30 Helsingør har fået tjek på ejendommene kalender 31 Kalender 30 bips.dk byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips nyt 3 : 2012 Oplag: Redaktion Lars Coling, formand for bips, ansvarshavende Gunnar Friborg, bips Stig Neumann, bips Redaktionen påtager sig intet ansvar for tekst, fotos og andet materiale, som tilsendes uopfordret Sekretariat for bips Gunnar Friborg Gert Rønnow Helle Vibeke Nielsen Inge Kobberø Helle Petersen Stig Neumann Kim Streuli bips Lautrupvang 1 B 2750 Ballerup Telefon Fax Sekretariat for cuneco Torben Klitgaard Søren Spile Maja Skovgaard Anne Gram Mette Øbro Jonas Lindhart Design og grafisk tilrettelæggelse Charlotte Bigler, Byggecentrum Tryk Rosendahls ISSN Bestyrelse Lars Coling (formand), Holm & Grut Arkitekter Niels Ole Karstoft (næstformand), Alectia Bent Feddersen, Rambøll Klaus Kaae, NCC Lauritz Rasmussen, Taasinge Træ Aksel Frandsen, Kirkebjerg Christian Koch, Aarhus Universitet Jens Kristiansen, Velux Kristian Hagemann, Gottlieb Paludan Árni Laksáfoss, Danica Ejendomme

4 Af Stig Neumann, bips find dit dokument på 10 sekunder Nu kan du finde dit dokument lige så let, som du finder et musiknummer i itunes. Dokumenthåndteringsmanualen bliver beskrevet som det mest efterspurgte bips-værktøj i årevis, og nu er den endelig udkommet. nyt 4 Den har været længe undervejs, men nu er den færdig: A 104 Dokumenthåndtering. Den sætter rammerne for, hvordan du arkiverer byggesagens dokumenter, så de er lette at finde igen. Og det er en kunst, når der hurtigt knytter sig dokumenter til den enkelte byggesag. Dokumenthåndteringsmanualen erstatter den såkaldte Arkiv- og dokumentstruktur, et ni år gammelt bipsværktøj. Det nye er, at du vedhæfter de enkelte dokumenter metadata. Det kan være oplysninger om dokumentets status, dets forfatter eller projekt-id. I alt er der 41 af disse metadataelementer. På den måde fungerer det ligesom musikprogrammet itunes: den enkelte fil har vedhæftet information om forskellige forhold, og det er den information, der gør det let at finde filen. Dokumenthåndteringsmanualen definerer, hvilke metadata du opretter, og hvordan de ser ud. De instruktioner er de samme, uanset om du bruger Windows Stifinder, Google Desktop eller et specialiseret dokumenthåndteringsprogram. Hvis man har fulgt Dokumenthåndteringsmanualen, kan man finde et dokument frem på under 10 sekunder. Man får langt bedre søgemuligheder end tidligere, siger Gunnar Friborg, bips. Han er en af ankermændene bag det nye værktøj. Han hæfter sig bl.a. ved, at cad-filer nu bliver navngivet og arkiveret på samme måde som alle andre filer. Det er en anden forskel fra tidligere. Ventetiden værd 41 metadataelementer kan lyde af meget, men ingen siger, man skal tage stilling til dem alle, hver gang man gemmer et dokument. Faktisk er det kun fem af dem fx dokumentnavn og virksomhedsnavn som er obligatoriske. Det svarer til, at itunes-brugeren kun skal udfylde kunstnerens navn og musiknummerets titel og så selv beslutter, om han vil udfylde fx genre og indspilningsår. Grundige metadata forbedrer søgemulighederne, men er ikke påkrævet. Den valgfrihed betyder, at både den lille og den store tegnestue kan bruge Dokumenthåndteringsmanualen. Og her ligger en væsentlig pointe: Hvis alle virksomheder i branchen bruger den samme metode, hver gang de gemmer et dokument, bliver det lettere at samarbejde på tværs af virksomhedsskel. Nogle husker måske, at tankerne bag Dokumenthåndteringsmanualen blev præsenteret på bips konferencen 2011, og at første udgave blev sendt i høring allerede for år tilbage. At den først kommer nu, skyldes, at arbejdsgruppen bag manualen har betrådt nyt land. Hverken i Danmark eller i udlandet findes der noget, der kan det samme. Alt tyder imidlertid på, at behovet er der. Mange har ringet og spurgt til, hvornår den udkommer. Og der er allerede virksomheder, der har implementeret høringsudgaven. Det er det værktøj, der har været størst efterspørgsel på de senere år, siger Gunnar Friborg. Dokumenthåndteringsmanualen bliver udgivet online i et skærmtilpasset layout. Den kræver ikke et særskilt abonnement, men er tilgængelig for alle bips-medlemmer. Hverken i Danmark eller i udlandet findes der et modstykke til Dokumenthåndteringsmanualen. Derfor har det taget tid at udvikle den.

5 september 2012 Af Stig Neumann, bips tegningsstandarder i 3D Tegningsstandarderne for fire discipliner er blevet opdateret. At de nu kan håndtere 3D, er den største ændring men ikke den eneste. c cad tegningsstandarder del 1 generelt nyt Der findes tegningsstandarder for syv discipliner, og fire af dem er nu blevet revideret. Det drejer sig om Generelt, Arkitekt, Betonkonstruktioner og Stålkonstruktioner. De fire publikationer har alle mellem 7 og 10 år på bagen og blev udviklet, inden bygningsmodellerne vandt indpas. Derfor har de hidtidige versioner ingen retningslinjer for, hvordan bygningsmodeller skal se ud. Det har de nu, og det er den største ændring. Arbejder man stadig i 2D, kan man dog fortsat bruge tegningsstandarderne. Med de reviderede tegningsstandarder er der lagt op til, at bips Lagstruktur får en anden rolle end hidtil. Vi er vant til, at den fastlægger, hvilken farve og hvilken linjetykkelse de forskellige bygningsdele skal tegnes med. Fremover er alt det, der vedrør tegningernes og modellernes udseende, imidlertid samlet i tegningsstandarderne. Det betyder, at Lagstrukturen udelukkende definerer, hvad lagene hedder, og ikke, hvordan det tager sig ud rent grafisk. Beslutningen om at samle al symbolik i tegningsstandarderne kommer 3D-brugerne i møde og svarer til det, man gør i udlandet. Klarhed over, hvad tegningerne skal indeholde I førsteudgaven af tegningsstandarderne beskrev man, hvilke tegninger der skal leveres, men ikke hvad tegningerne skal indeholde. Det har revisionen lavet om på. Fx kan man om fundamentsplaner læse, at de skal indeholde vægge og søjler, men at disse skal nedtones og repræsenteres uden tekst, målsætning og raster. Sagt på en anden måde er det nu klart, hvad man kan forvente af de enkelte tegninger. Udover disse ændringer har man i revisionen rettet en række småproblemer fra de gamle publikationer. Når en konstruktionsingeniør førhen tegnede hård isolering, lignede det i betænkelig grad arkitektens symbol for letbeton. Denne og andre uhensigtsmæssigheder er der nu ryddet op i. Du kan implementere dem på få dage Måske sidder der cad-ansvarlige, der synes, de gamle tegningsstandarder fungerer fint, og som nu spørger sig selv, om det kan betale sig at indføre de nye. Det ærlige svar er, at forretningen ikke ramler sammen, hvis man lader være, men at det ikke desto mindre er en god idé. Det er den vej, udviklingen går, og hvis man fortsat vil tale samme sprog som kollegerne i andre virksomheder, må man i gang. Jette Bakgaard Stolberg fra ALECTIA har ledet revisionen, og hun siger: Man kan implementere de nye tegningsstandarder på en enkelt dag eller to. Vi har ikke ændret bare for at ændre, så man vil finde, at meget stadig er det samme. I den kommende periode skal hun selv indføre de reviderede tegningsstandarder i virksomheden. De reviderede tegningsstandarder har været i høring over sommeren. Afhængig af høringssvarene forventer vi, at de bliver tilgængelige for foreningens cad-abonnenter i september. 12 repræsentanter fra landets store ingeniør- og arkitektvirksomheder har revideret tegningsstandarderne. De er nu 3D-egnede og kan implementeres på få dage. 5

6 Af Stig Neumann, bips fra skibsindustri til hospitalsbyggeri Der er grund til at glæde sig til årets bips konference. Her har du en lille buket, der giver en idé om, hvad der er i vente. nyt 6 For første gang i 100 år Banedanmark og Grontmij er i fuld gang med projektering og udbud af den nye, elektrificerede højhastighedsbane mellem København og Ringsted. Det er første gang i 100 år, at der bliver anlagt en bane i ny tracé. Ambitionerne er høje, og for at komme i mål bruger projektparterne den nyeste teknologi. Hør om arbejdet og om hvordan anlægssektoren generelt får et digitaliseringsboost. Som Rundetårn gange 2! I Rambøll er de i gang med at planlægge det nye, 70 m høje forskningstårn ved Panum, og man går struktureret til værks. På konferencen fortæller ingeniørerne om rumdatabaser, kalkulations- og tilbudsdatabaser og detailmodellering af procesinstallationer. Du kan blive klogere på, hvilke fordele man kan forvente, når digitalisering er mere end bare 3D. Se mere på bips.dk/konference Få del i renoveringsopgaverne Renoveringsopgaver vil fylde mere og mere i forhold til nybyggeri, og begreber som totalværdi og bæredygtighed vil vinde indpas. Det mener man i Bygherreforeningen, der giver sit bud på, hvad vi kan forvente. Udviklingen mod mere renovering er ensbetydende med, at sektorens kompetencer skal opgraderes, ligesom der stilles nye krav til metoderne. Måske er det ikke for tidligt allerede i dag at overveje morgendagens marked. Sådan gjorde de i skibsindustrien I skibsindustrien har de for længst digitaliseret design- og produktionsprocessen, og i dag mærker de fordelene. Kan vi mon lære af dem? Med et stykke software, som har kostet i omegnen af 1 mia. kr. at udvikle, designer brugeren skibet med alle dets komponenter. Programmet har indbygget en lang række regler, så når skibets design er på plads, foreslår softwaren selv de bedste produktionsmetoder. Den tilgang har forbedret kvalitet og produktivitet drastisk. Vi har inviteret en ekspert fra Odense Maritime Technology.

7 Dansk-englænder med indiske kunder Den dansk-engelske arkitekt Jonas Upton-Hansen er gået hele vejen fra prestigefulde udenlandske tegnestuer til egen, Londonbaseret virksomhed. Hans nuværende projekter dækker både luksusvillaer og et tårn på m², og kunderne kommer bl.a. fra Indien og Mexico. Selvom projekterne er spektakulære, er tilgangen disciplineret. Den internationale arkitekt ser struktureret dokumentdeling, standardiserede tegningsskabeloner og utvetydig filudveksling som en del af succesen. nyt 7 Energi og lys på en lettere måde Traditionelt bliver energi- og lysforhold håndteret i række forskellige beregnings- og simuleringsprogrammer, men særligt på de store projekter kan det blive komplekst. Fra Grontmij skal vi høre, hvordan simulering med parametriske objekter kan være en løsning. Med programmet Grasshopper kombinerer de projektets forskellige krav og hensyn og får overblik over designets lys- og energimæssige konsekvenser. Resultaterne visualiseres i arkitektens model. Fra planlægning til plantebed Landskabsarkitekten forstår de store skalaspring, og faget arbejder i hele spændet mellem infrastruktur og bygningskunst. Hvordan påvirker de bygningsmodellen? Og hvordan påvirker den dem? Fra Schønherr skal vi høre om tre vidt forskellige projekter: Ribe Domkirkeplads, Nordhavnsvej og Det Nye Universitetshospital. Spændende for både landskabsarkitekter og dem, de arbejder sammen med. Manipulér virkeligheden Hvem siger, at bygningsmodellen skal blive på kontoret? Augmented reality udvidet virkelighed åbner helt nye muligheder for at udnytte modellens informationer. Teknologien lader dig blande den fysiske virkelighed med modellens, så du får et umiddelbart og sanseligt indtryk af projektet. Et godt supplement til både planlægning, projektering, udførelse og høringsfaser. Cowi-medarbejder fortæller. Øresundsforskelle til debat Alle ved, at svenskerne ikke er helt som os. Men hvordan adskiller deres digitale arbejdsmetoder sig? Og hvordan kan vi bygge videre på deres erfaringer? Hos broderfolket er det fx tit entreprenørerne, der udstikker retningslinjerne for BIM-brugen, der i øvrigt ofte er præget af virksomhedsspecifikke løsninger. En anden forskel er, at man i mange projekter hyrer en neutral tredjepart til at koordinere BIM-aktiviteterne. En tendens, der både har fordele og ulemper. DTU-forsker, der kender begge sider af Sundet, fortæller.

8 Af Maja Skovgaard, bips/cuneco bips innovation lab Fremover vil du løbende støde på bips innovation labs. Et nyt initiativ i foreningen, som har til formål at sikre, at vi er på forkant med branchens nyeste behov og udvikling. Deltag i det første innovation lab på bips konferencens førstedag. nyt 8 Co-creation eller brugerdreven innovation. Luftige buzzwords kunne man fristes til at tænke. Men bag de trendy ord er der god mening. Det handler nemlig om at inddrage dem, det hele handler om brugerne/ medlemmerne i udviklingen af nye, relevante produkter. Det er sådan set slet ikke noget nyt for bips. Det har altid været medlemmerne, der har drevet udviklingen og vedligeholdt vores værktøjer, og det bliver det ved med at være. Men fremover vil du løbende støde på bips innovation labs, som et supplement til vores værktøjsudvikling, hvor vi vil inddrage medlemmer såvel som relevante eksperter eller folk uden for branchen til at generere nye idéer i fællesskab. Der kan fx sættes fokus på et bestemt fagligt felt, en særlig udfordring eller et værktøj, der behøver udvikling. Formålet med bips innovation labs er hele tiden at være på forkant med branchens nyeste behov. Både det, der er lige foran os, og det, der gemmer sig bag næste hjørne. Vi ved ikke nødvendigvis, hvad der kommer, men vi forsøger at forberede os bedst muligt, fortæller Gunnar Friborg, direktør i bips. Idéen til bips innovation labs er opstået som en del af bestyrelsens seneste strategiarbejde, som lige nu har fokus på at geare foreningen til tiden efter cunecoprojektet, hvor bips får en række nye, webbaserede produkter på hylderne. Vi arbejder i øjeblikket med nye forretningsmodeller for foreningen og nye metoder til at holde os i trit med bevægelserne i branchen, brugernes behov, nye teknologier og den internationale udvikling. bips innovation labs er en del af det arbejde og skal være en af måderne at reagere på den hastige udvikling i branchen, forklarer Gunnar Friborg og understreger, at præmissen for bips fremtidige udvikling er at se nye produkter gennem en digital linse. Formålet med bips innovation labs er hele tiden at være på forkant med branchens nyeste behov. Både det, der er lige foran os, og det, der gemmer sig bag næste hjørne. Kick-off på bips konferencen bips og cuneco laver kick-off på vores innovation labs på bips konferencen, hvor du kan få en forsmag på, hvad det handler om. Kom, og vær med, og bidrag med din umiddelbare mening om, hvordan bips skal møde brugernes behov i fremtiden, opfordrer Gunnar Friborg.

9 Af Stig Neumann, bips har du bøvl med beskrivelserne? Selvom man på egen hånd kan læse alt om Beskrivelsesværktøjet, er det rart at få det gennemgået af en ekspert. Derfor holder vi med jævne mellemrum kurser for jer, der selv udarbejder beskrivelser. nyt Tre timer tager det, når én af bips beskrivelsesfolk gennemgår Beskrivelsesværktøjet. Han forklarer strukturen, kommer ind på de gode tips og svarer på spørgsmålene. Da der i juni måned blev holdt et kursus for begyndere, fangede bips nyt et par af deltagerne i pausen. Her er, hvad de sagde. Karsten Andersen, Wexøe Hvorfor er du med i dag? Jeg er med, fordi jeg skal have indsigt i, hvad bips-beskrivelserne kan gøre for os. Som leverandør af komponenter har jeg meget med rådgivende ingeniører at gøre, og jeg hører tit, at beskrivelserne skal være i henhold til bips. Det, jeg skal høre i dag, er, hvad der er vigtigt for os, og hvilke beskrivelser vi skal lave for at ramme rigtigt. Har du så fået en bedre forståelse for Beskrivelsesværktøjet? Ja, jeg har fået indsigt i, hvad det drejer sig om. Jeg vidste så heller ikke noget om det før andet end at jeg kendte navnet. Nu har jeg fået en indsigt i, hvad det er, jeg skal fokusere på, og hvad det er, jeg fremover skal arbejde med for at lave de rigtige beskrivelser i samarbejde med rådgiverne. Jeg kan se, hvor jeg skal have fokus, for der er nemlig nogle dele, der er vigtigere for mig end andre dele. Det er noget, vi i virksomheden skal arbejde videre med nu, for vores mål er at komme videre med bips-beskrivelserne og med de arbejdsbeskrivelser, vi kan være med til at lave. Marie Ørsted Larsen, Atkins Hvorfor er du med på kurset i dag? Det er jeg, fordi jeg sidder med et projekt for en statslig bygherre, som skal i udbud snart, og som vi skal lave beskrivelser til. Så nu skal jeg have styr på strukturen for bips-beskrivelserne. Får du så det? Det håber jeg da! Jeg har lidt kendskab til det i forvejen, men jo, det er på vej. Det er forskelligt fra projekt til projekt, om vi bruger Beskrivelsesværktøjet. Vi har lavet mange projekter i Norge, hvor vi bruger et lignende, norsk beskrivelsesprogram. Er der noget, du er særlig glad for at få frisket op? Jeg er glad for at få præciseret det med, hvilken tekst man må rette i. Altså skellet mellem basistekst og paradigmer. Jeg vidste det godt i forvejen, men det er udmærket at få slået fast. Rune Corneliussen, Rambøll Hvorfor er du med i dag? Det er for at få et nærmere kendskab til Beskrivelsesværktøjet og for at få den grundlæggende forståelse for opbygningen af systemet. Er det nyt for dig? Nej, jeg har arbejdet med det før, så det er bare for at få det hele på plads. Og så for at kigge lidt mere på byggesagsbeskrivelserne. Jeg har nemlig primært arbejdet med de fagspecifikke beskrivelser. Det er godt at få det hele fra bunden af hvad tankerne er bag værktøjet, og hvordan det skal bruges. Fx kendte jeg ikke anvisningerne, hvor man kan se både basisteksten, den projektspecifikke tekst og vejledningsteksten. Den er jeg sikker på, jeg vil bruge fremover. Læs mere om kurserne på bips.dk Her bliver du klogere på datoer, niveauinddeling, priser og særarrangementer. I publikationen B1.000 kan du selv læse om Beskrivelsesværktøjets principper. Her er dine undervisere Civilingeniør Gert Rønnow (t.h.) og arkitekt Kim Streuli (t.v.) står for undervisningen. Til hverdag arbejder de med udvikling og vedligeholdelse af Beskrivelsesværktøjet. 9

10 Af Stig Neumann, bips Illustrationer: Rørbæk og Møller Arkitekter ApS skotte med styr på CAD-manualen Hos Rørbæk og Møller Arkitekter har de lagt energi i at udfylde bips CAD-manual. Arbejdet er givet godt ud, siger den cad-ansvarlige, der her fortæller, hvordan han har båret sig ad. nyt 10 Da Rod Geddes for 16 år siden kom fra Skotland til Danmark, var hans første jobs på entreprenørsiden på nogle af landets største anlægsprojekter: Øresundstunnelen og Københavns Metro. Her gik CAD-arbejdet ekstremt hurtigt, og der var ikke tid til at indføre faste standarder for tegningsopbygningen. Ofte skulle tegningerne gøres færdige øjeblikkeligt, fordi der stod og en mand på byggepladsen manglede dem. Når der oven i købet var 6-7 forskellige nationaliteter involveret i projekteringen, skulle man holde tungen lige i munden, hvis alle tegninger skulle bygges op på samme måde, siger Rod Geddes: Lav en indkogt version Rod Geddes viser et sort ringbind frem og fortæller, at bips CAD-manual hurtigt bliver temmelig omfattende, når du har udfyldt den hele. Derfor har han suppleret den med en indkogt version på bare 35 sider, som kollegerne i Rørbæk og Møller bruger til daglig. Vil de have hele historien, må de slå op i ringbindet, men i langt de fleste tilfælde er den korte vejledning tilstrækkelig. Det er en metode, Rod Geddes anbefaler andre. Udfyld CAD-manualen i sin helhed, men stil den væk bagefter, og brug en kortere version, siger han. Med et m² stort DTU-byggeri får Rørbæk og Møller Arkitekter deres 3D-ilddåb. Det kommer til at sætte et præg på virksomhedens CAD-manual. Det var lettere kaotisk. Det gik for det meste, men det betød, at der var én eller to nøglepersoner, som alt skulle igennem, før tingene svingede. Det var selvfølgelig et problem, hvis én var syg. Der er gået over ti år siden dengang, og i mellemtiden er Rod Geddes kommet til Rørbæk og Møller Arkitekter ApS. På de ti år er der også sket det, at bips har udgivet CAD-manualen et værktøj, der gør det let for virksomhederne at ensarte deres cad-arbejde. Den fastlægger god cad-skik og definerer en række regler for tegningsarbejdet, men holder samtidig døren åben for, at virksomhederne kan lave egne justeringer. Rod Geddes har som cad-ansvarlig i Rørbæk og Møller indført CAD-manualen. Det er det, der kommer tættest på en almen branchestandard, så det er en naturlig ting at gøre. Det hele bliver bare lettere, hvis alle har et nogenlunde fælles grundlag. Særligt når det drejer sig om koordinat- og modulsystemet, er det godt med en fælles forståelse fra begyndelsen, mener han. Er det ikke tilfældet, kan der opstå alvorlige fejl i projekteringen. CAD-manualen tvinger parterne til at tage stilling tidligt i projektet, siger han. Det er ikke en forbandelse Selvom han og Rørbæk og Møller er kommet langt i bestræbelserne på at tilpasse cad-arbejdet til branchens standard, så er de ikke i mål endnu. Særligt den gradvise overgang til 3D-projektering udgør en udfordring. Fx bliver tegningslag mindre vigtige, når man arbejder med en bygningsmodel, mens der kommer øget fokus på fx fil- og objektnavngivningen, forklarer han. Den store ilddåb bliver projekteringen af et m² stort institutbyggeri på DTU, DTU Life Science. Et arbejde, tegnestuen udfører i 3D, og som man er i gang med nu. På DTU-sagen er bygherren aktiv og stiller mange krav til rådgiverne gennem IKT-specifikationerne. Umiddelbart tænker man måske, at det er en besværlig bygherre, men Rod Geddes siger, at indledende forhandlinger omkring IKT-specifikationerne er en god lejlighed til at sikre, at rådgivernes cad-vaner stemmer overens. For selvom alle rådgiverne på DTUsagen støtter sig til bips CAD-manual og dermed har et fælles grundlag, er der stadig virksomhedsspecifikke forskelle. Derfor skal man ikke se de indledende forhandlinger omkring IKT-specifikationerne som en forbandelse, lyder det.

11 bips besøger et medlem bips har ca. 600 medlemsvirksomheder. Langt de fleste bruger troligt værktøjerne og betaler kontingentet, men giver sjældent lyd fra sig i bips-sammenhæng. I de næste numre af bips nyt besøger vi et udpluk af disse medlemmer denne gang en arkitektvirksomhed, der fortæller om CAD-manualen. I tidligere numre har vi aflagt visit hos en entreprenør og en ingeniør. Rods råd Rod Geddes har tre råd til virksomheder, der selv vil implementere bips CAD-manual: nyt 11 Udfyld først bips CAD-manual i sin helhed, og lav derefter en forkortet version. Den skal være overskuelig og let at gå til, så virksomhedens medarbejdere orker at læse den. Rørbæk og Møllers quick guide fylder 35 sider. Til sidst spørger vi, om han har nogen ideer til, hvordan bips kan gøre CAD-manualen bedre. Det vil være godt med en udvidet eksempelsamling, der viser, hvordan andre har grebet den an. Det har man altid gavn af at læse. Og så vil det være godt, hvis fremtidige CAD-manualer giver forslag til, hvordan man IFC-sikrer sin model. Det kan ske i samarbejde med buildingsmart. Flere bygherrer er begyndt at kræve IFC til deres driftssystemer, så det vil være godt med nogle retningslinjer på området, siger Rod Geddes. Rod Geddes kan fortælle om store anlægsprojekter, hvor der ikke har været tjek på tegningsopbygningen. Det var lettere kaotisk, siger han. I dag støtter han og kollegerne sig til bips CAD-manual. Opret templates, der lever op til CAD-manualens krav. Hver gang man åbner en ny fil, skal de rigtige tegningsrammer, de rigtige objekter, de rigtige lag osv. optræde. Så kan kollegerne gå i gang, uden de skal spekulere for meget på, om de overholder standarderne. Brug IKT-specifikationerne til at sikre, at der er harmoni mellem de forskellige projektparters cad-vaner. IKT-specifikationerne er ikke en forbandelse, men en mulighed for at blive enig tidligt i forløbet.

12 Af Stig Neumann, bips når BIM og jura mødes Kom med til buildingsmarts netværksmøder. Et par gange om året danner de rammen, når interesserede branchefolk udforsker et bestemt emne. I juni handlede det om de juridiske spørgsmål, der følger med, når bygningsmodeller vinder indpas. nyt 12 Alle er enige om, at arbejdsgangene bliver ændret, når bygningsmodellerne tager over. Men har det også juridiske konsekvenser? Det diskuterede 50 fremmødte branchefolk, da buildingsmart Danmark i juni inviterede til netværksmøde i Rigshospitalets fine, gamle repræsentationslokaler. Mødet var det andet netværksmøde i år. Emnerne skifter fra gang til gang, og det samme gør værtskabet. Denne junidag handlede det om bla. om ophavsret og om ansvarsforhold. buildingsmart holder 2-3 netværksmøder som dette hvert år. Alle interesserede er velkomne. Abonner på buildingsmarts nyhedsmail, og følg med i temaerne. Sådan ser din modpart verden En advokat gav som den første indlægsholder en lynindføring i ophavsretten, der i sin grundform er en beskyttelse af intellektuelle frembringelser. Her fik de fremmødte lejlighed til at vende, hvornår bygherren råder over rådgivernes model. I hvilken udstrækning må han fx bruge den til ombygninger eller ligefrem genbruge sektioner af den i andre projekter? Mens advokaten og et par af organisationernes jurister kunne rede nogle af trådene ud, var deres generelle råd, at parterne i den enkelte byggesag på forhånd bør indgå entydige aftaler om rettighederne. Efterfølgende fik en bygherre, en arkitekt, en ingeniør og en entreprenør taletid. De fortalte hver især om de juridiske og aftalemæssige udfordringer, de oplever. Fx hørte vi om bygherren, der rammes på pengepungen, når udbuddets mængder ikke passer. Vi hørte også om rådgivernes kvaler med at udlevere modeller, der i nogle tilfælde blotter deres arbejdsmetoder og rummer objekter, som det har kostet energi at udvikle. Og vi hørte det synspunkt, at de sædvaner, der knytter sig til byggeriets faseopdeling, ikke skal forlades, selvom projekteringen går fra 2D til 3D. Dagen udryddede ikke al tvivl, men var bestemt med til at give deltagerne forståelse for de problemer, de andre parter i byggeriet møder. Det er ikke let at blive klog på, hvordan juraen ændrer sig, når man projekterer i 3D. På buildingsmarts netværksmøde kom deltagerne et skridt tættere på svaret. Hvad er buildingsmart? Non-profit organisationen, der arbejder med digitalt byggeri og samarbejde, er mest kendt for at have udviklet udvekslingsformatet IFC, men står bag flere andre standarder. 35 lande er repræsenteret. I Danmark sker building- SMART-arbejdet i bips-regi. Kom med til næste møde! buildingsmart Danmark holder 2-3 gratis netværksmøder om året. Det næste finder sted den 10. oktober og handler om uddannelse og kompetenceløft. Desuden holder buildingsmart Nordic d. 05. september et bygherreseminar om openbim og bæredygtighed. Her er deltagelse mod beregning.

13 Af Stig Neumann, bips Illustration: Data Design System send kommentarer frem og tilbage med BCF-formatet BCF-formatet gør det let at udveksle kommentarer til bygningsmodeller. Det smarte er, at man ikke sender hele modellen, men nøjes med en lille fil, der fylder det samme som et word-dokument. bu nyt Da buildingsmart udviklede filformatet IFC, blev det muligt at udveksle bygningsmodeller på tværs af software. Det kan dog være en tung affære at kommentere samarbejdsparternes bygningsmodeller, hvis det betyder, at man hver gang skal sende store IFC-filer frem og tilbage. Det ændrer buildingsmart-formatet BCF på. Det står for BIM Collaboration Format og er beregnet til uafhængigt af modelleringssoftware at udveksle meddelelser og skærmbilleder vedrørende særlige dele af modellen. I stedet for at sende hele modellen til din samarbejdspartner, sender du blot den lille BCF-fil, som udelukkende indeholder dine kommentarer. Når modtageren åbner BCF-filen, kan han se dine kommentarer og spørgsmål i sin egen model. Modtageren skriver sit svar og sender BCF-filen tilbage den indeholder nu både dine og hans kommentarer. Filen bliver på den måde en del af modellens historik. buildingsmart International viser en BCF-fil på deres hjemmeside, og den fylder blot 50 kilobyte. Det svarer nogenlunde til et word-dokument. BCF blev udviklet tilbage i 2010 af Solibri og Tekla, der siden har prøvet det af og formelt overdraget til buildingsmart International med henblik på at gøre den til en officiel, åben buildingsmart-standard. Det betyder, at de softwareproducenter, der ønsker det, i dag kan indarbejde BCF-formatet, ganske som de kan med øvrige buildingsmart-standarder. 13 To parter diskuterer en kollision i bygningsmodellen. De nøjes med at udveksle kommentarerne og sender ikke hele bygningsmodellen frem og tilbage. Kommunikationen er altså skilt ud fra modellen.

14 Af Stig Neumann, bips Foto: Vladington Photography arrangør: Man må gerne blive lidt rystet Hvad sker der, når man over fire dage samler 65 BIM-entusiaster i en forladt varehal og beder dem komme med uortodokse ideer? bips nyt besøgte BIM Camp, hvor der er højt til loftet i både bogstavelig og overført forstand. nyt 14 Indimellem kan det være sundt at stoppe op og tænke de vilde tanker, der ikke er plads til, når hverdagens deadlines presser sig på. Den indstilling synes at ligge bag BIM Camp, der i år blev afholdt for 4. år i træk. Som de tidligere år arbejder deltagerne med de udfordringer, der melder sig, når byggeriet går fra 2D til 3D. Særligt grænselandet mellem byggeriets parter ligger arrangørerne på sinde: For eksempel opstår der meget let en kløft mellem den konceptuelle skitseringsfase og den egentlige, hardcore projektering, hvor der let går information tabt, siger Asbjørn Levring, Teknologisk Institut. Han arrangerer BIM Camp sammen med Anders Hermund fra Kunstakademiets Arkitektskole. Diagnosen er klar, men hvad er løsningen? På BIM Camp lader man deltagerne fordele sig på byggeriets faser og beder dem udtænke metoder eller koncepter, der kan afhjælpe problemerne. Kun afbrudt af foredrag og innovationsøvelser arbejder grupperne koncentreret, og at dømme efter post-it-forbruget er der gang i idéudviklingen. Efter fire dages summen præsenterer grupperne deres forslag ved en såkaldt pecha kucha-seance. Den japanske præsentationsform giver i BIM Camps version deltagerne 30 sek. til hver af i alt 5 slides. Mere tid har de ikke, så også her er der med andre ord kul på. Nu er målet ikke at udtænke koncepter, der kan implementeres i dag, men derimod at vende tingene på hovedet. Og med det in mente lykkes deltagerne, der for manges vedkommende er studerende. Der opstår meget let en kløft mellem den konceptuelle skitseringsfase og den egentlige, hardcore projektering. Én gruppe præsenterer ideen om det tegningsløse projekt, hvor modellen er så detaljeret, at entreprenøren kan klikke et vilkårligt sted og selv trække tegninger ud. En anden gruppe foreslår en ny rolle: entreprenørrådgiveren. Han kender de udførendes metoder og kan hjælpe de projekterende med at tænke produktionen ind fra de allertidligste faser. Man må gerne blive lidt rystet, når man er på BIM Camp, siger Asbjørn Levring om idégenereringen. Vi splitter alle traditioner ad og rokker ved deltagernes traditionelle opfattelser. Jeg vil kalde det et inspirationsmaraton Én af de deltagere, der muligvis blev rystet, er Marlene Rostgaard. Når hun ikke er på BIM Camp, er hun konstruktørstuderende i Aarhus og praktikant hos schmidt/hammer/lassen architects. Det har været vildt spændende! Jeg tror, jeg vil kalde det et inspirationsmaraton. Nu skal jeg lige fordøje det det har jeg ikke kunnet endnu, for det har været lag på lag på lag, siger hun på sidstedagen. De, der husker BIM Camp fra tidligere år, vil vide, at 2012-versionen adskiller sig. Før var der fokus på rent faktisk at bygge modeller op, men det er man gået væk fra i år. Til dem, der ikke kan lade være, er der dog en såkaldt sandkasse. Det er 10 computere med alskens BIM-software, hvor der er frit slag. Når deltagerne ikke er i sandkassen og ikke arbejder på deres idé, hører de et af de 22 indlæg. cunecos projektdirektør Torben Klitgaard står for et af dem, og her fortæller han deltagerne om cuneco og cunecos produkter. De to arrangører forventer, at BIM Camp bliver gentaget næste år. Som altid bliver det non-profit. Vi gør det, fordi vi synes, det er sjovt, ikke fordi vi vil tjene penge på det, siger Asbjørn Levring.

15 Hvad med en entreprenørrådgiver? -Det var én af ideerne på BIM Camp. nyt 15 Vi splitter alle traditioner ad og rokker ved deltagernes traditionelle opfattelser. Der var tryk på idéudviklingen på årets BIM Camp. Efter fire dage præsenterede grupperne i alt ni nye koncepter ved en såkaldt pecha kucha-seance.

16 sekretariatet får ny adresse vil du skrive en artikel til bips nyt? nyt 16 I september flytter bips og cunecos sekretariater fra Ballerup til Herlev. Den nye adresse er: Lyskær Herlev Flytningen sker, fordi Byggecentrum som bips lejer lokaler af flytter. De nye kontorer ligger i en nyopført bygning, men er alligevel en tand billigere end Ballerup-adressen. Sekretariatet beholder hovednummeret (tlf ). Har du en idé til en artikel, som vil interessere bips nyts læsere? Så fat pennen! I bips synes vi ikke, der er grund til at brænde inde med sin viden. Foreningen har i hele sin levetid søgt at styrke videndelingen i byggeriet, og netop videndeling er selvfølgelig også formålet med medlemsbladet bips nyt. Derfor opfordrer vi nu vores læsere og vores medlemmer til at komme ud af busken og dele holdninger, erfaringer og nyheder med resten af branchen. Det gælder ikke kun de kendte ansigter, men bestemt også dig, der mest har set med fra sidelinjen. Hvilke historier er vi interesserede i? Det korte svar er dem, der forholder sig til bips kernebegreber: Byggeri Informationsteknologi Produktivitet Samarbejde Skriv til redaktionen på Så vurderer vi, om din idé skal blive til en artikel.

17 Af Maja Skovgaard, bips/cuneco Foto: Nicky Persson det handler om entydig kommunikation Der har længe været talt om entydig kommunikation og genbrug af data som nøglen til en mere effektiv byggeproces. Skal det lykkes, er et af de afgørende elementer at udvikle en standardiseret metode til at håndtere og udveksle de uendeligt mange informationer, der knytter sig til fx bygningsdele, bygninger og rum. En væsentlig metode til det er brug af egenskabsdata, som cuneco for nylig præsenterede sit forslag til. cuneco Alle, der har været med i et byggeprojekt, har ofte oplevet, at forskellige parter kan forstå noget forskelligt ved en information, der bliver udvekslet. Et eksempel kan være, at den ene part taler om et vindue med en isoleringsevne på 1,2, mens den part, der modtager informationen, tænker i u-værdi for samme data. Og hvilken enhed er de 1,2 egentlig angivet i? Det kan selvsagt lede til misforståelser, der fx kan medføre fejlagtige beregninger eller forkerte leverancer. 17 Det er et af de problemer, cuneco arbejder på at komme til livs med en struktur og metode for, hvordan man holder styr på informationerne for objekterne i et byggeri. Informationerne håndteres som egenskaber fx i form af u-værdi, miljøklasse, materiale, farve, højde, bredde osv., som knyttes til byggeriets objekter, fx vinduer, døre, vægge, pumper, rum mv. Egenskaber, der er relevante for alle byggeriets parter på et eller andet tidspunkt i byggeprocessen og driften. Problemet i dag er, at udvekslingen af informationer ofte foregår manuelt, da der kun findes få it-værktøjer, der kan genbruge informationer fra andre værktøjer. Til trods for navnet er vores BIM-værktøjer i dag typisk kun gearet til at genbruge geometriske data. Der er behov for, at både mennesker og maskiner kan læse informationer entydigt og genbruge disse informationer, fortæller Niels Treldal, Rambøll, som er en del af cunecos projektgruppe, der har analyseret og arbejdet med en metode til at håndtere informationer ved hjælp af egenskabsdata. Udfordringen er, at der findes et uendeligt antal informationer, som ændrer sig hele tiden. Det er et vilkår, at vi umuligt kan beskrive alle tænkelige informationer for alle objekter til alle parter i alle dele af byggeprocessen. Det handler i stedet om at skabe entydig kommunikation med en standardiseret metode for, hvordan vi navngiver, vedligeholder og udveksler informationer ved hjælp af egenskabsdata, fortæller Niels Treldal om målet for projektarbejdet Jeg tror på, at kan vi i første omgang få standardiseret bare de 20 % af egenskaberne, som oftest udveksles i byggebranchen, så har vi fået standardiseret 80 % af de arbejdsopgaver, som branchen sidder med hver dag.

18 cuneco 18 og fortsætter: Jeg tror på, at kan vi i første omgang få standardiseret bare 20 % af de egenskaber, som oftest udveksles i byggebranchen, så har vi fået standardiseret 80 % af de arbejdsopgaver, som branchen sidder med hver dag. Det smarte ved vores forslag er, at øvrige egenskabsdata løbende kan tilføjes af brugerne, efterhånden som behovet opstår. Brugerdreven egenskabsdatabase cunecos projektgruppe der er sammensat af praktikere fra branchen og en softwareudvikler mener, de er kommet frem til en brugbar løsning, der kan sikre entydig kommunikation. En af de centrale dele af forslaget, som gruppen præsenterede på et åbent høringsmøde i slutningen af maj, er, at egenskabsdata skal være tilgængelige i en fælles database. Her skal byggeriets aktører kunne tilgå og hente opdaterede egenskabsdata fra en hjemmeside eller direkte fra de it-programmer, de arbejder i. Tilmeldte brugere til egenskabsdatabasen får mulighed for at komme med forslag til nye egenskabsdata. En redaktionsgruppe vedligeholder og tager løbende stilling til nye forslag, der navngives ud fra principperne i buildingsmarts IFC-standard for at sikre, at data kan bruges internationalt. Med egenskabsdata centraliseret og struktureret i en database får brugerne et dynamisk system, der hele tiden udbygges og opdateres. Brugerne skal ikke vente på releases af en ny IFC-version eller anden standard, fortæller Niels Treldal. Et centralt element i cunecos forslag er, at egenskabsdata altid skal ses i relation til de enkelte objekter, fx i form af bygningsdele, rum etc. På denne måde sikres, at egenskabsdata er entydige, så det samme begreb, der i forskellige sammenhænge kan have forskellige betydninger, ikke misforstås. Eksempelvis kan begrebet sikkerhedsklasse have meget forskellig betydning, alt efter om man taler om konstruktioner eller installationer. Metadata er et andet centralt element i cunecos forslag til en metode for egenskabsdata. Niels Treldal forklarer nærmere: Med egenskaberne centraliseret og struktureret i en database får brugerne et dynamisk system, der hele tiden udbygges og opdateres. Brugerne skal ikke vente på releases af en ny IFC-version eller anden standard.

19 - Projektgruppen fra venstre: Niels Treldal, Rambøll Danmark,Bent Dalgaard Larsen, Dalux, Søren Spile, cuneco, Gunnar Friborg, bips, og Michael Blom Søefeldt, ALECTIA A/S. cuneco Metadata er i princippet data om egenskabsdata. Det handler fx om, at cuneco definerer en standardenhed for værdien af en egenskabsdata, så forskellige parter ved, hvad der tales om. Fx at u-værdi som udgangspunkt angives i W/m 2 K. I dag er man nødt til at forholde sig til det fra gang til gang, men i vores løsningsforslag vil cuneco foreslå en standardenhed, og med mindre andet er angivet, så er det den, der gælder. Det skal selvfølgelig være sådan, at man kan afvige fra den, hvis man har behov for det, forklarer Niels Treldal. Tak for høringskommentarer Omkring 50 interesserede og diskussionslystne deltagere var mødt frem til høringsmødet i slutningen af maj. En af de høringskommentarer på høringsworkshoppen, jeg bed mest mærke i, var, at der var en skepsis over for, hvordan dette projekt hænger sammen med de øvrige projekter, dvs. klassifikationsdelen og informationsniveauer. Det er derfor vigtigt at sige, at egenskabsprojektet ikke står alene. Projektet koordineres løbende med de øvrige projekter og justeres undervejs, forklarer Niels om processen. En proces, der fortsætter gennem hele cunecos projektperiode, hvor også erfaringerne fra de praktiske afprøvninger får indflydelse på de metoder og værktøjer, cuneco udvikler. Lige nu gennemgår og indarbejder cunecos projektgruppe og faglige styregruppe de indkomne høringskommentarer. Næste skridt er at etablere det it-tekniske grundlag for egenskabsdatabasen og nedsætte faggrupper, der kan definere de første egenskabsdata for udvalgte bygningsdele. Man skal ikke forvente en forkromet, færdig egenskabsdatabase med alle egenskabsdata fra start. En sådan kan man faktisk slet ikke lave, da der findes et uendeligt antal egenskabsdata. Det er op til branchens brugere at være med til at opbygge databasen med relevante egenskabsdata. Og så glæder vi os til, at it-leverandørerne sørger for, at vi kan få adgang til egenskabsdata direkte via vores BIM-værktøjer, slutter Niels Treldal. Projektgruppen bag forslaget til en struktur og metode til håndtering af egenskabsdata består af Niels Treldal, Rambøll Danmark, Bent Dalgaard Larsen, Dalux, Søren Spile, cuneco, Gunnar Friborg, bips, og Michael Blom Søefeldt, ALECTIA A/S. Projektet baserer sig bl.a. på hidtidige erfaringer med egenskabsdata, og der er undervejs i projektet blevet inddraget en række udenlandske eksperter fra bl.a. buildingsmart. Mere om egenskabsdata Se mere om cunecos projekt om egenskabsdata på cuneco.dk, hvor du bl.a. kan se en række eksempler på brug af cunecos metode for egenskabsdata. Hør også om egenskabsdatabasen på årets bips konference. cuneco og buildingsmart i tæt koordinering Der er åbenlyse grænseflader mellem de projekter, cuneco gennemfører, og det internationale arbejde, der foregår i buildingsmart. Derfor er Søren Spile, projektchef i cuneco, trådt ind i building- SMART Forum i Danmark og i building- SMART Nordics bestyrelse. Her skal han være med til at koordinere udviklingen, så cunecos resultater kan blive implementeret internationalt, mens buildingsmart-teknologien implementeres i cunecos standarder, hvor det er relevant. 19 b

20 Af Stig Neumann, bips Renderinger: EKJ rådgivende ingeniører as Luftfoto: Kjeld Madsen universitetsrenovering kaster guldkorn af sig Ingeniørerne i EKJ har lært en masse under milliard-renoveringen af Københavns Universitet. Første del var en drøj omgang, mens anden del, der bliver projekteret nu, går anderledes godt. cases 20 I anden del af projekteringen fandt rådgiverne en smart måde at sektionere bygningsmodellen. En måde, der var langt bedre end den, man brugte i første del. I starten virkede det hele meget enkelt. EKJ-ingeniørerne var klar over, at arkitekten brugte et andet 3Dtegneprogram, end man selv gjorde, men det så man ikke noget problem i. Udvekslingsformatet IFC kunne uden videre bygge bro, mente man. På samme måde tillagde man det heller ikke stor betydning, at det var gået lidt hurtigt med at få IKT-specifikationerne på plads det er det aftaledokument, hvor byggesagens parter lægger fast, hvordan bygningsmodellen bygges op og udveksles. Det viste sig senere, at man i begge henseender tog fejl. Vi vidste da godt, at det ville give udfordringer, men vi forventede samtidig, at det nok skulle løse sig. Og det gjorde det jo også, selvom udfordringerne blev større, end vi forudså, og løsningerne tilsvarende mere komplicerede, lyder det i dag fra Marianne Kofoed, CAD-supervisor i EKJ. Sagen, det hele drejer sig om, begyndte tilbage i 2007, hvor første del af den store renovering af Københavns Universitet Amager (KUA) skulle projekteres. I virkeligheden er det en tilsnigelse at kalde det en renoveringssag, for man river alt andet end betonkonstruktionerne ned. De får lov at blive stående og bliver udvidet i højden med to etager, så der er plads, når nye institutter flytter ind. I alt drejer første del sig om m². EKJ s konstruktionsafdeling arbejdede i AutoCAD Architecture, arkitekterne i Revit, og installationsingeniørerne i AutoCAD MEP med MagiCAD. IFCformatet var udset til at binde det hele sammen. Det har man talt om siden Og inden vi gik i gang med projekteringen, afprøvede vi det med små prøveudvekslinger sammen med arkitekten. Det gik helt fint, siger Marianne Kofoed. Spøgelsesobjekter Da der kom fart på projekteringen, løb man imidlertid hurtigt ind i de første udfordringer. Arkitekterne havde svært ved at indlæse IFC-filen, og de kunne fortælle om spøgelsesobjekter, der ikke kunne afgrænse rummene, og om objekter, der sprang vilkårligt rundt. Når IFC-modellen blev åbnet i kollisionsprogrammet Solibri Model Checker, var der ingen problemer, men så snart den skulle importeres til Revit, gik det galt. Det gjaldt særligt objekter med recesser eller udsparinger. I begyndelsen løste EKJ-medarbejderne det ved at oprette to modeller: en grov model til arkitekten og en detaljeret model til eget brug. Men da det blev for tidskrævende at vedligeholde to modeller, traf konstruktionsingeniørerne i EKJ beslutningen om at skifte platform til Revit. En stor omstilling, der skabte travlhed, men også løste udvekslingsproblemerne. Alle problemer var nu ikke banet af vejen af den grund. De forskellige rådgivere sektionerede modellerne på hver deres måde: Arkitekten havde alt i én model, installationsingeniørerne havde delt den op i etager og konstruktionsingeniørerne skelnede mellem bygningsafsnit. Den forskelligartede sektionering gjorde det kompliceret at samle en fællesmodel til kollisionskontrol. Også på dette område klarede man ærterne, men ikke uden genvordigheder.

Hvad har bips gang i? Gunnar Friborg, bips

Hvad har bips gang i? Gunnar Friborg, bips Hvad har bips gang i? Gunnar Friborg, bips Temaer Hvilke produkter er kommet ud til medlemmerne det sidste år Hvilke projekter er sat i søen, og hvilke produkter er på vej Oversigt over bips fora og lidt

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk Agenda Bygherrekravene iht. DDB Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips cuneco en del af bips Agenda Brug af egenskaber i dag Nyt Revit modul til Be10 energiberegning med Rockwool Energy Design BIM Checker ved aflevering Egenskaber i fremtiden Det er nødvendigt med standardisering

Læs mere

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den?

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den? Bygningsstyrelsen, Klima- Energi- og Bygningsministeriet - ved Marianne Thorbøll - projektleder Konstruktørdagen i Vejle 25. oktober 2014 IKT bekendtgørelsen - Hvad skal vi med den? Introduktion til Bygningsstyrelsen

Læs mere

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx. KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT YDELSESSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: DATO:.. VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 02 BILAG A) IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION Side

Læs mere

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Behovsanalysens perspektiver for cuneco Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt

Læs mere

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Statens Byggevirksomhed Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) Forsvarsministeriet Universitets-

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen Til parterne på høringslisten 10. juni 2010 Sag nr. 10/02028 /ebst Høring over IKT-bekendtgørelsen Vedlagt fremsendes i offentlig høring revideret bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations-

Læs mere

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen

Læs mere

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME TEKST AGENDA Dansk Industri Byggevare Baggrunden for digitalisering KØBENHAVNS EJENDOMME Lov om offentlig byggevirksomhed IKT-bekendtgørelsen Forvalter Københavns Kommunes

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT-bekendtgørelsen Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen K-Jacobsen A/S 24-10-2014 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse

Læs mere

Den strategiske vision frem mod 2010

Den strategiske vision frem mod 2010 byggeri informationsteknologi Illustrationerne fra 3D cases vist i nyt og på konferencer. Et af formålene med standarder er at støtte medlemmerne i at implementere 3D arbejdsmetode og nyttiggøre BIM (Building

Læs mere

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

Vi starter med BIM i Konkurrencer.

Vi starter med BIM i Konkurrencer. Klima- Energi- og Bygningsministeriet Bygningsstyrelsen - BYGST ved Marianne Thorbøll - projektleder 4. november 2013 BYGST implementering af BIM i konkurrencer. Hos BYGST vil vi sikre en projektgennemførelse

Læs mere

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Udarbejdet efter international standard ISO/DIS 29481-1 Information Delivery Manual (IDM) Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Denne vejledning beskriver formål, procedure

Læs mere

3D gør det lettere at få plads til installationerne

3D gør det lettere at få plads til installationerne Digitalt byggeri i den virkelige verden Der er blevet talt om digitalt byggeri i flere år, men for nogle virksomheder er det ikke blot blevet ved snakken. De er allerede i gang med at udforske, hvordan

Læs mere

Cad - Manual. Center for Ejendomme og Intern Service. Høje Taastrup Kommune Bygden 2 2630 Taastrup

Cad - Manual. Center for Ejendomme og Intern Service. Høje Taastrup Kommune Bygden 2 2630 Taastrup Cad - Manual Center for Ejendomme og Intern Service Høje Taastrup Kommune Bygden 2 2630 Taastrup Dato. 16-03-2010 Dok nr. 275 0155 Journal nr. 82.00.00 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1. FORORD... 3 2. PROJEKTORGANISATIONS

Læs mere

LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING

LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING på baggrund af Concert & Conference Centre, Reykjavik, Island Indhold 1. INDLEDNING...3 2. HVORFOR 3D PROJEKTERER?...4 2.1. Projektets udformning...4 2.2. De Digitale Bygherrekrav...4

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT- bekendtgørelsen E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse Forskning IKT rådgivning

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

Implementering af bips A104 hos DTU

Implementering af bips A104 hos DTU Implementering af bips A104 hos DTU Baseret på bips A104 dokumenthåndtering, udgivet juli 2012 Anita Dalgaard BIM koordinator DTU Campus Service anida@dtu.dk bips konference 16. september 2013 Implementering

Læs mere

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation Bilag til IKT Ydelsesspecifikation Dato 2012-10-01, Revisionsdato: 2013-04-15 Samarbejdsdokument for byggesagens parter Projekt: Byggesag: Projektledelse: IKT Koordinator: Dato: Revision: Revision dato:

Læs mere

2015-02-17. bim survey 2014. rapport

2015-02-17. bim survey 2014. rapport bim survey 2014 rapport Indhold < Forrige side Næste side > 2 Indhold Indledning...3 Sammenfatning...4 Om undersøgelsen...5 Resultater... 7 1. Brugen af tegninger, modeller og beskrivelser... 7 bips Lyskær

Læs mere

1 : 12. bipsnyt. læs om:

1 : 12. bipsnyt. læs om: bipsnyt 1 : 12 læs om: 5 stor revision af Beskrivelsesværktøjet 10 cuneco classification system 18 generalforsamling d. 28. marts 28 Københavns Ejendommes ambitiøse plan 32 bygningsmodeller på tabletcomputeren

Læs mere

bips nyt 4 : 12 læs om:

bips nyt 4 : 12 læs om: byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips nyt 4 : 12 læs om: 4 jysk hospital kodes med CCS 6 cuneco søger afprøvningsprojekter 20 bips konferencen i tal og billeder 28 landets længste

Læs mere

årsberetning 2014 Ledelsespåtegning årsrapport 2014

årsberetning 2014 Ledelsespåtegning årsrapport 2014 årsberetning 2014 Virksomhedsprofil Foreningen bips har til formål at udvikle og vedligeholde standarder og værktøjer som grundlag for øget produktivitet i byggeri, anlæg og drift; at understøtte implementeringen

Læs mere

CUNECO PROJEKT 17021 IMPLEMENTERING AF CUNECOS STANDARDER I INGENIØRUDDANNELSERNE AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG

CUNECO PROJEKT 17021 IMPLEMENTERING AF CUNECOS STANDARDER I INGENIØRUDDANNELSERNE AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG CUNECO PROJEKT 17021 IMPLEMENTERING AF CUNECOS STANDARDER I INGENIØRUDDANNELSERNE AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG Medvirkende i projektet Aktive i implementeringen: Flemming Vestergaard,

Læs mere

Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8

Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8 Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8 Kontraktbilag 8 IKT ydelsesspecifikation Region Midtjylland DNU Det Ny Universitetshospital

Læs mere

ØKONOMI JURA PROJEKTSTYRING OVERBLIK TEORI PRAKSIS PROJEKTFORLØB. IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013-14 Indhold

ØKONOMI JURA PROJEKTSTYRING OVERBLIK TEORI PRAKSIS PROJEKTFORLØB. IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013-14 Indhold IKT i Danske Indhold 1. Hvad er IKT, BIM, CCS, A104, IFC, IDM, IFD...? Overordnet tilgang og forklaring af begreberne 2. Nyt samarbejde, forandring og muligheder i nye processer, projektledelse med IKT

Læs mere

East Harbour Project---

East Harbour Project--- East Harbour Project--- Concert and Conference Centre, Reykjavik Baggrund East Harbour Project har været diskuteret i Island i 15-20 år. Primært mål: At sætte Island/Reykjavik på det kulturelle verdenskort.

Læs mere

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen Om RenProces Hvorfor RenProces Modellen Kommende brugere Kontakter Hjemmesiden RenProces er en værktøjskasse til at lede et renoveringsprojekt igennem

Læs mere

bips nyt 4/ 2011 Analyseresultater fra cuneco Ny Ydelsesbeskrivelse DTU giver tips til IKT-specifikationerne Bæredygtighed: Ny certificering afprøves

bips nyt 4/ 2011 Analyseresultater fra cuneco Ny Ydelsesbeskrivelse DTU giver tips til IKT-specifikationerne Bæredygtighed: Ny certificering afprøves byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde Analyseresultater fra cuneco Ny Ydelsesbeskrivelse DTU giver tips til IKT-specifikationerne Bæredygtighed: Ny certificering afprøves Plug-and-play

Læs mere

1 : 14. bipsnyt. læs om:

1 : 14. bipsnyt. læs om: bipsnyt 1 : 14 læs om: 4 forslag om at ændre bips vedtægter 6 to nye beskrivelser 14 de første bygherrer stiller krav om CCS 19 generalforsamling 27. marts 28 passivhusberegning med et snuptag nye tider,

Læs mere

Cuneco Classifica-on System (ccs) Byggesektorens nye klassifika-onssystem

Cuneco Classifica-on System (ccs) Byggesektorens nye klassifika-onssystem Cuneco Classifica-on System (ccs) Byggesektorens nye klassifika-onssystem NTI CADcenter konference bips Byggeriets IKT- specifika-oner En revideret udgave udkommer, når den nye bekendtgørelse træder i

Læs mere

InnoBYG. -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri

InnoBYG. -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri InnoBYG -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri Velkommen til InnoBYG Byggebranchens innovationsnetværk for bæredygtigt byggeri Styrelsen for Forskning og Innovation medfinansierer InnoBYG samler

Læs mere

Vejledning til de bydende

Vejledning til de bydende Vejledning til de bydende Juni 2013/JET Indledning Indledning ibinder er et web-baseret program, til håndtering af byggeprojekter og ejendomsdrift på en hidtil uset brugervenlig og økonomisk måde. ibinder

Læs mere

NTI BIM Tools 2011 - installationer

NTI BIM Tools 2011 - installationer NTI BIM Tools 2011 - installationer NTI BIM Tools er en meget omfattende samling hjælpeværktøjer henvendt til byggebranchen. NTI CADcenter har valgt at udgive en lang række af vores populære CAD- og BIM

Læs mere

DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH

DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH AGENDA Intro Panum projektet kort orientering Krav - Valg Projektledelsesmæssige overvejelser Projektledelsesmæssige erfaringer

Læs mere

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation Bilag til BYGST IKT Ydelsesspecifikation Dato 2013-12-19 Projekt: Byggesag: SDU, NATV2 Dato: 2014.03.25 Projektledelse: Version: Mads Koch, IKT Koordinator: Revision: Thomas Rasmussen, Revision dato: Modtaget:

Læs mere

Bygherrens krav til brug af informationsog kommunikationsteknologi (IKT)

Bygherrens krav til brug af informationsog kommunikationsteknologi (IKT) Bygherrens krav til brug af informationsog kommunikationsteknologi (IKT) En guide baseret på Universitets og Bygningsstyrelsens erfaringer med Det Digitale Byggeri 1 Hvem står bag denne guide? Denne guide

Læs mere

A Publication of Company XYZ

A Publication of Company XYZ A Publication of Company XYZ En guide for studerende om LinkedIn I guiden her får du tips til, hvordan du laver en grundlæggende LinkedIn-profil, og hvordan du kan bruge den til at synliggøre dig selv

Læs mere

3D modellering af anlægsprojekter - bygherrekrav. -af Gita Monshizadeh og Lone Skaaning Blach

3D modellering af anlægsprojekter - bygherrekrav. -af Gita Monshizadeh og Lone Skaaning Blach 3D modellering af anlægsprojekter - bygherrekrav -af Gita Monshizadeh og Lone Skaaning Blach Indhold Hvem er vi! Kort præsentation af projektet Den nye bane Kh-Rg Udbudsformer for projektet Bygherrekrav

Læs mere

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri sådan kommer du godt i gang FÅ DE BEDSTE RESULTATER TIL TIDEN Har du lyst til at: At forbedre dine faglige kompetencer? Mindske fejl og

Læs mere

KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED

KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED IMPLEMENTERING AF IKT-REGLERNE 18. marts 2014 1 Morten Steffensen IKT-koordinator/specialkonsulent, Analyse&Udvikling, Team IKT/data Sikre værdiskabende

Læs mere

LEAN og BIM Praktiske erfaringer

LEAN og BIM Praktiske erfaringer Praktiske erfaringer LEAN Fastlæg og optimer værdier Gennem processer som skaber værdien Reducere spild Pull ikke push Løbende forbedringer PAGE 2 Hvad er BIM BIM = Bygnings Informations Modeller buildingsmart

Læs mere

Syv grunde til at vælge ibinder

Syv grunde til at vælge ibinder Syv grunde til at vælge ibinder 1. Nemt at anvende - kræver ingen forkundskaber 2. Let at beregne driftsomkostningerne 3. Fungerer i ethvert IT-miljøkræver blot en webbrowser 4. Udviklet af mennesker til

Læs mere

Bedre, billigere og hurtigere!

Bedre, billigere og hurtigere! KONFERENCE OM UDVIKLING AF BYGGERIET 14. april 2015. Bygningskulturens Hus, Borgergade 111, 1300 København K Bedre, billigere og hurtigere! Industrialisering i nybyggeri og renovering - State of the art

Læs mere

1 : 13. bips nyt. læs om:

1 : 13. bips nyt. læs om: byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips nyt 1 : 13 læs om: 4 nye offentlige krav d. 1. april 20 generalforsamling 2013 36 produktionsplanlægning på superhospital 40 bygningsmodeller

Læs mere

NTI BIM Tools 2011 konstruktion

NTI BIM Tools 2011 konstruktion NTI BIM Tools 2011 konstruktion NTI BIM Tools er en meget omfattende samling hjælpeværktøjer henvendt til byggebranchen. NTI CADcenter har valgt at udgive en lang række af vores populære CAD- og BIM værktøjer

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Fundament Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Byggeri de færdige resultater efter 3 år De

Læs mere

Årsmøde i Lean Construction - DK

Årsmøde i Lean Construction - DK Årsmøde i Lean Construction - DK Fra digitalt byggeri til bedre byggeprocesser muligheder og perspektiver v/michael H. Nielsen, direktør Dansk Byggeri Disposition Status Det Digitale Byggeri De udmeldte

Læs mere

7 SEMESTERS SPECIALE

7 SEMESTERS SPECIALE 7 SEMESTERS SPECIALE IMPLEMENTERINGEN AF BIM PROJEKTERING 7 semesters speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Vejleder: Kirsten Sommerlade Mikkel Møller Terkelsen Via University College Campus Horsens

Læs mere

De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark

De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark 22. april 2012 Clars Danvold Arkitekt, IT-projektleder DATO: 01-05-2012 1 Landets største ejendomsvirksomhed 1 mio. m 2 statsejendomme

Læs mere

bips nyt 3/ 2011 bips konference 2011: Fokus på det nære Danmark vil revidere ISOs klassifikationsstandard

bips nyt 3/ 2011 bips konference 2011: Fokus på det nære Danmark vil revidere ISOs klassifikationsstandard byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips konference 2011: Fokus på det nære Danmark vil revidere ISOs klassifikationsstandard Nu skal kommunale byggerier også være digitale Entreprenører

Læs mere

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Konkretisering af digital aflevering til drift Projektets

Læs mere

Digitale redskaber Rapport

Digitale redskaber Rapport Digitale redskaber Rapport 14 Indhold Det Digitale Byggeri... 3 Digital renovering... 4 Planlægning og projektering... 5 Udbud og udførelse... 6 Drift og administration... 7 Digital bygningsmodel... 8

Læs mere

center for produktivitet i byggeriet

center for produktivitet i byggeriet center for produktivitet i byggeriet Metode og struktur for informationsniveauer cuneco en del af bips 2 Projektgruppen Kristian Birch Pedersen, Exigo Consult ApS Eigil Nybo Gert Jespersen, NCC Construction

Læs mere

Krav nr. 1 Brug af projektweb i byggeprojekter

Krav nr. 1 Brug af projektweb i byggeprojekter De relevante projektdeltagere er de parter, der i et traditionelt papirbaseret system kommunikerer skriftligt, dvs. sender breve, tegninger, faxer og sender mails. Primære parter (fx bygherre, rådgiver,

Læs mere

Hvordan entreprenøren får gavn af et digitalt projekt. - Baseret på B. Nygaard Sørensen A/S erfaringer

Hvordan entreprenøren får gavn af et digitalt projekt. - Baseret på B. Nygaard Sørensen A/S erfaringer Hvordan entreprenøren får gavn af et digitalt projekt - Baseret på B. Nygaard Sørensen A/S erfaringer 1 Hvem står bag denne miniguide? Denne miniguide er udgivet af Implementeringsnetværket for Det Digitale

Læs mere

bipsnyt 1 : 15 læs om: 6 resultater fra BIM Survey 14 bips-direktør besvarer kritiske spørgsmål 19 generalforsamling 2015 30 ny software: Dynamo

bipsnyt 1 : 15 læs om: 6 resultater fra BIM Survey 14 bips-direktør besvarer kritiske spørgsmål 19 generalforsamling 2015 30 ny software: Dynamo bipsnyt 1 : 15 læs om: 6 resultater fra BIM Survey 14 bips-direktør besvarer kritiske spørgsmål 19 generalforsamling 2015 30 ny software: Dynamo vil du være med til at udpege bips faglige mål? indhold

Læs mere

bipsnyt 2 : 12 læs om: 4 beslutninger fra generalforsamlingen 5 bips konference 2012 19 nye cuneco-projekter 32 objekter fra materialeproducenterne

bipsnyt 2 : 12 læs om: 4 beslutninger fra generalforsamlingen 5 bips konference 2012 19 nye cuneco-projekter 32 objekter fra materialeproducenterne bipsnyt 2 : 12 læs om: 4 beslutninger fra generalforsamlingen 5 bips konference 2012 19 nye cuneco-projekter 32 objekter fra materialeproducenterne forretningsmodellen for cuneco-resultaterne tager form

Læs mere

Det Nye Universitetshospital. Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Kursus og udvikling. Chefkonsulent Flemming Grangaard

Det Nye Universitetshospital. Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Kursus og udvikling. Chefkonsulent Flemming Grangaard Det Nye Universitetshospital Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Chefkonsulent Flemming Grangaard Kursus og udvikling Rådgivning i forbindelse med juridiske spørgsmål Vejledning mv. omkring overenskomstmæssige

Læs mere

Vejledning til bydende. Rev.: 2015-05-27 / LW. Side 1

Vejledning til bydende. Rev.: 2015-05-27 / LW. Side 1 Vejledning til bydende Rev.: 2015-05-27 / LW Side 1 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Log på... 4 Opret din bruger... 4 Personlige informationer... 4 Gem login... 5 Glemt password... 5 Brugerfladen

Læs mere

bips konference 2011 Forandringer i byggebranchen er = forandringer i den enkelte virksomhed

bips konference 2011 Forandringer i byggebranchen er = forandringer i den enkelte virksomhed bips konference 2011 Forandringer i byggebranchen er = forandringer i den enkelte virksomhed Hvordan håndteres forandringer i små og mellemstore virksomheder, således at virksomhedens langsigtede strategier

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

VDC i udførelsen 25.10.2014

VDC i udførelsen 25.10.2014 VDC i udførelsen 25.10.2014 Frederiks Plads 25.10.2014 Konstruktørdag 1 Agenda - IKT hos NCC - BIM i en konservativ branche - BIM/VDC hos NCC - Samarbejdsformer - Værdi af VDC hos NCC - Opsummering - Spørgsmål

Læs mere

3D arbejdsmetode og Det Digitale Byggeri. Seminar Norra Latin, Stockholm, 24.11.2008 Flemming Vestergaard, Danmarks Tekniske Universitet

3D arbejdsmetode og Det Digitale Byggeri. Seminar Norra Latin, Stockholm, 24.11.2008 Flemming Vestergaard, Danmarks Tekniske Universitet 3D arbejdsmetode og Det Digitale Byggeri Seminar Norra Latin, Stockholm, 24.11.2008 Flemming Vestergaard, Danmarks Tekniske Universitet Strategien for Det Digitale Byggeri Bygger på DDB Strateginotat af

Læs mere

Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan?

Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan? Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan? Emnet er højaktuelt, da der nu kommer nye IKTbekendtgørelser, som stiller krav om digitalisering til både stat, regioner, kommuner og almene boligorganisationer

Læs mere

Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT

Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT 2/14 Vejledning til entreprenøren 31-12-2008 Anvendelse af IKT INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund...3 Krav 1: Brug af projektweb i byggeprojekter...4 Krav 2: Projektweb-løsningen...5

Læs mere

01/14. Agenda. E. Pihl & Søn A.S. Tekla Central European BIM Forum 2013. - BIM / VDC organization - BIM / VDC services - Case studies

01/14. Agenda. E. Pihl & Søn A.S. Tekla Central European BIM Forum 2013. - BIM / VDC organization - BIM / VDC services - Case studies Agenda - BIM / VDC organization - BIM / VDC services - Case studies E. Pihl & Søn A.S. - Stefan Brandt - BIM Manager - sbj@pihl-as.dk 01/14 Pihl Engineering, organisation Pihl Engineering Pihl Engineering

Læs mere

En digital fremtid? 1 Mattias Straub

En digital fremtid? 1 Mattias Straub En digital fremtid? 1 En digital fremtid? Grundlæggende forudsætninger Statens rolle Mulige scenarier Rum og handlemuligheder 2 Produktivitet og kvalitet Lean Systemleverancer Digitalisering 3 Lean Nøgleord

Læs mere

Vejledning til projekterende. Rev.: 2015-05-27 / LW. Side 1

Vejledning til projekterende. Rev.: 2015-05-27 / LW. Side 1 Vejledning til projekterende Rev.: 2015-05-27 / LW Side 1 Indhold Indhold... 2 Indledning... 4 Log på... 5 Opret din bruger... 5 Personlige informationer... 5 Gem login... 6 Glemt password... 6 Brugerfladen

Læs mere

Bygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen

Bygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen Bygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Jens Krarup, Konstruktørforeningen Projekter er gennemført i tæt samarbejde med Simon

Læs mere

Vejledning til administratorer. Rev.: 2015-05-27 / LW. Side 1

Vejledning til administratorer. Rev.: 2015-05-27 / LW. Side 1 Vejledning til administratorer Rev.: 2015-05-27 / LW Side 1 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Log på... 4 Opret din bruger... 4 Personlige informationer... 4 Gem login... 5 Glemt password... 5 Brugerfladen

Læs mere

Opkvalificering hos bygherren

Opkvalificering hos bygherren Opkvalificering hos bygherren - når BIM er et krav Hvor og hvordan skal man starte, når man kan se fordelene ved at digitalisere sine arbejdsprocesser? Hvordan får man overblik over muligheder og udfordringer,

Læs mere

bipsnyt 3 : 14 læs om: 4 bips direktion bliver styrket 7 bips konference: program 28 digitalt byggeri i Vietnam 32 regelbaseret modellering

bipsnyt 3 : 14 læs om: 4 bips direktion bliver styrket 7 bips konference: program 28 digitalt byggeri i Vietnam 32 regelbaseret modellering bipsnyt 3 : 14 læs om: 4 bips direktion bliver styrket 7 bips konference: program 28 digitalt byggeri i Vietnam 32 regelbaseret modellering what s in it for me? indhold leder bips nyt 3 : 14 2 Lars Coling,

Læs mere

Vejledning til udbyder. Rev.: 2015-05-27 / LW. Side 1

Vejledning til udbyder. Rev.: 2015-05-27 / LW. Side 1 Vejledning til udbyder Rev.: 2015-05-27 / LW Side 1 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Log på... 4 Opret din bruger... 4 Personlige informationer... 4 Gem login... 5 Glemt password... 5 Brugerfladen

Læs mere

Informationsmøde om bæredygtige bydele. Mette Qvist, Sekretariatschef, Green Building Council

Informationsmøde om bæredygtige bydele. Mette Qvist, Sekretariatschef, Green Building Council Informationsmøde om bæredygtige bydele Mette Qvist, Sekretariatschef, Green Building Council Agenda 14.00 14.10 Velkommen 14.10 14.30 Introduktion 14.30 14.50 Pilotprojekt 14.50 15.05 Tilpasningsproces

Læs mere

Sikkerhed og overblik for entreprenører Produktionsstyring med Vico Office

Sikkerhed og overblik for entreprenører Produktionsstyring med Vico Office Sikkerhed og overblik for entreprenører Produktionsstyring med Vico Office Med BIM kan du spå om fremtiden, og forudse problemer på din byggesag En skarp pris og en vunden opgave, er langt fra ensbetydende

Læs mere

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder.

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Tværfaglig forståelse er blevet mere kritisk Byggeriet har

Læs mere

En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet

En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet NTI CADcenter A/S www.mdoc.dk Agenda Kort om Mdoc løsningen og forretningsmæssige gevinster Mdoc platformen ved Anna Sørensen Mdoc gennemgang af

Læs mere

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Indledning Groupcare er en elektronisk, internetbaseret kommunikationsform som vi bruger i forbindelse med din DOL-uddannelse. Grundlæggende set er Groupcare

Læs mere

Klassifikation af bygningsdele. April 2013

Klassifikation af bygningsdele. April 2013 Klassifikation af bygningsdele April 2013 2 Projektgruppen og faglig sparring Martin Uhre Mandrup COWI Kenneth Asbech NIRAS Lars Z. Hansen ALECTIA Jakob Alfast JAKON Bent Feddersen RAMBØLL Ole Bruun Pedersen

Læs mere

Oversigt over nøglefunktioner i LAND4

Oversigt over nøglefunktioner i LAND4 Oversigt over nøglefunktioner i LAND4 Indhold Nøglefunktioner i LAND4... 2 LAND4 og AutoCAD... 2 LAND4-versioner og AutoCAD-versioner... 2 Koteringsfunktioner... 2 Lagstruktur... 3 Tegneformater... 3 Areal,

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

IT-Brugerkursus. Modul 1 - Introduktion til skolens netværk og FC. Modul 1 - Introduktion til FC og Lectio. Printvenligt format. Indholdsfortegnelse

IT-Brugerkursus. Modul 1 - Introduktion til skolens netværk og FC. Modul 1 - Introduktion til FC og Lectio. Printvenligt format. Indholdsfortegnelse Modul 1 - Introduktion til FC og Lectio IT-Brugerkursus Modul 1 - Introduktion til skolens netværk og FC Printvenligt format Indholdsfortegnelse Formål og opbygning Opgave Vejledning til intranettet Åbne

Læs mere

Samarbejde mellem arkitekter og ingeniører i Revit

Samarbejde mellem arkitekter og ingeniører i Revit VIA UNIVERSITY COLLEGE AARHUS Samarbejde mellem arkitekter og ingeniører i Revit Morten Aaskov 26-11-2012 TITELBLAD TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE SPECIALE TITEL: VEJLEDER: Stig Ilkrone FORFATTER: Morten Aaskov

Læs mere

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Erhvervsanalysen Bygge/Bolig (EFS 2000*)) Byggeriet er for dyrt (Produktivitet) Der er for mange fejl

Læs mere

bips nyt 1/ 2009 bipshuset - sådan kan det gøres Årsberetning 3D objekter - nu også i renovering byggeri informationsteknologi produktivitet

bips nyt 1/ 2009 bipshuset - sådan kan det gøres Årsberetning 3D objekter - nu også i renovering byggeri informationsteknologi produktivitet byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bipshuset - sådan kan det gøres Årsberetning 3D objekter - nu også i renovering bips nyt 1/ 2009 bips 1 / 2009 1 Er bips på sporet? Der er sket meget

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE GENNEMFØRELSE AF IMPLEMENTERING I UDDAN- NELSERNE AF CUNECO STANDARDER

PROJEKTBESKRIVELSE GENNEMFØRELSE AF IMPLEMENTERING I UDDAN- NELSERNE AF CUNECO STANDARDER PROJEKTBESKRIVELSE GENNEMFØRELSE AF IMPLEMENTERING I UDDAN- NELSERNE AF CUNECO STANDARDER cuneco en del af bips Dato 13. august 2013 Projektnr. 17021 Sign. Niels Haldor Bertelsen 0 Dokumentstatus Udgave

Læs mere

Startvejledning. Microsoft PowerPoint 2013 ser anderledes ud end tidligere versioner, så vi lavet denne guide for at gøre din læreproces nemmere.

Startvejledning. Microsoft PowerPoint 2013 ser anderledes ud end tidligere versioner, så vi lavet denne guide for at gøre din læreproces nemmere. Startvejledning Microsoft PowerPoint 2013 ser anderledes ud end tidligere versioner, så vi lavet denne guide for at gøre din læreproces nemmere. Find det du skal bruge Klik på en fane på båndet for at

Læs mere

Arkitekter og ingeniører bygger bro med Revit

Arkitekter og ingeniører bygger bro med Revit 10 l cadmagasinet 39 Arkitekter og ingeniører bygger bro med Revit AF JACOB LANGE Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma var blandt de første herhjemme til at satse målrettet på Autodesk Revit til ingeniører.

Læs mere

Filnavngivning og strukturering af mapper med metadata (A104)

Filnavngivning og strukturering af mapper med metadata (A104) Filnavngivning og strukturering af mapper med metadata (A104) Charlotte Lund-Poulsen Arkitekt maa. Holm & Grut Arkitekter clp@holm-grut.dk 1 A104 kort fortalt Mappestruktur i ringbind Mappestruktur digitalt

Læs mere

bipsnyt 2 : 13 læs om: 6 bips konference 2013 8 IFC4 er udkommet 16 millionbeløb til CCS-implementering 18 TEMA: Udbud med mængder

bipsnyt 2 : 13 læs om: 6 bips konference 2013 8 IFC4 er udkommet 16 millionbeløb til CCS-implementering 18 TEMA: Udbud med mængder bipsnyt 2 : 13 læs om: 6 bips konference 2013 8 IFC4 er udkommet 16 millionbeløb til CCS-implementering 18 TEMA: Udbud med mængder bips forandres for altid leder bips nyt 2 : 13 2 Lars Coling, formand

Læs mere

Den nye bane København-Ringsted. Bentleyusers.dk 11. November 2013

Den nye bane København-Ringsted. Bentleyusers.dk 11. November 2013 Den nye bane København-Ringsted Bentleyusers.dk 11. November 2013 Den nye bane København-Ringsted Udbudspakker Udbudsorganisation 5 rådgiver kontrakter ART: Jernbane, veje, broer og konstruktioner SNC:

Læs mere