Leksikologiske analyser og beskrivelser ctr. leksikografiske angivelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Leksikologiske analyser og beskrivelser ctr. leksikografiske angivelser"

Transkript

1 Henning Bergenholtz * 21 Leksikologiske analyser og beskrivelser ctr. leksikografiske angivelser Bemærkninger til Undine Kramer: Lexikologischlexikographische Aspekte der deutschen Gegenwartssprache. Berlin 2000 Abstract A lexicographer is not always a linguist. And a linguist is not a natural expert or semiexpert of lexicography. This is also the case for such lexicologists who see themselves as theoretical lexicographers. More important than such relationships are the negative consequences which a purely linguistic argumentation may have for lexicographical theory and practice. In many cases lexicological reviews of dictionaries and their proposals for better dictionaries are far removed from real lexicographical needs and improvements. This will be shown in a critical review of a recent publication about lexicologicallexicographical aspects. 1. Leksikografiske principper De forhåbninger, som dele af den videnskabelige verden i anden halvdel af 1960erne havde til den teoretiske lingvistik, viste sig hurtigt at være urealistiske. I stedet for en udvikling til en superlingvistik skete der en findeling af lingvistikken i en lang række bindestregslingvistikker. Derudover flyttede mange lingvister deres arbejdsområde til nabodiscipliner som semiotik og leksikografi. For leksikografien har disse lingvister haft en altafgørende betydning for fagets rivende teoretiske udvikling. Det er derfor ikke overraskende, at de fleste universitetsansatte metaleksikografer er tilknyttet institutter for sprog, men man finder også mange praktiske leksikografer, oftest fagleksikografer, i alle andre videnskabs- * Prof. Dr. Henning Bergenholtz Handelshøjskolen i Århus Center for leksikografi Fuglesangs Allé 4 DK-8210 Aarhus V Hermes, Journal of Linguistics no

2 22 grene. Metaleksikografiens rivende udvikling har dog - netop på grund af lingvisters overvægt - haft en lingvistisk-strukturalistisk overvægt med det resultat, at mange metaleksikografiske bidrag snarere har været relevante for lingvistikken end for leksikografien. Min negative bedømmelse af lingvistikkens indflydelse på leksikografien deles ikke af ret mange leksikografer med en lingvistisk baggrund. Den gængse holdning, som ser leksikografien som en del af lingvistikken, er forbundet med en overvurdering af lingvistikkens betydning for leksikografien. Typisk er følgende holdning: A great deal of the basic lexicographical principles is motivated from theoretical linguistics. (Lombard 1994: 213) Som lingvist kunne jeg glæde mig over, at den teoretiske lingvistik menes at have en direkte indflydelse på leksikografisk teori og praksis. Men som leksikograf har jeg svært ved at genkende en sådan beskrivelse af den teoretiske lingvistiks rolle for leksikografien. Selvfølgelig bliver lingvistiske termer for ordklasser, fleksion, ordforbindelser brugt i ordbøger og i metaleksikografisk litteratur - men som i lingvistikken uden en fælles normeret terminologi og derfor meget forskelligt. Brugen af disse termer er vel næppe det, Lombard mener, når han taler om leksikografiske principper. Hvad han ellers kan have ment, er ikke så let at gætte. Jeg kan i hvert fald ikke påpege nogen væsentlige leksikografiske principper, som klart bygger på den teoretiske lingvistiks resultater. Det gælder i særdeleshed for leksikografiske strukturteorier (især makrostruktur, mikrostruktur, tilgangsstruktur og mediostruktur). Det gælder også for alle principper for brugerundersøgelser og for principielle overvejelser om ordbøgers funktioner hhv. summen af ordbogsfunktioner, som kaldes genuint formål. Og endelig gælder det, at den teoretiske lingvistik kun har spillet en marginal rolle for fagleksikografiens teori og praksis. Derimod svarer fortsættelsen af ovenstående citat til virkeligheden, til leksikologers brug af ordbøger i deres forskning: It is also the case that lexicographers and dictionaries can present linguists with a systematical source of real language for the solution of practical problems. (Lombard 1994: 213) Dette er en korrekt gengivelse af den praksis, hvor mange leksikologer i høj grad bruger ordbøgers oplysninger som udgangspunkt for leksikologiske analyser. Som denne artikel også vil påpege, er nogle lek-

3 23 sikologers kritik af mangler i ordbøger netop lingvistisk og ikke leksikografisk begrundet. Visse leksikologers krav om indarbejdelse af en lang række specielle semantiske oplysninger, som mangler i foreliggende ordbøger, tager ikke udgangspunkt i en bestemt ordbogstypes genuine formål. Derimod ville det være fordelagtigt for den praktiske leksikografi, hvis lingvister, i højere grad end tilfældet er, ville stille nøjagtige empiriske analyser til rådighed for leksikografien, fx om grammatiske forhold, sml. Bergenholtz (1995a). 2. Leksikologisk-leksikografiske aspekter Dette bindestregsudtryk er misvisende, et misfoster skabt af lingvister, som tænker mere på lingvistik end på leksikografi. Der findes en lang række bøger med en sådan titel. Jeg vil i det følgende tage nogle eksempler fra en af de nyeste med en gennemgående brug af dette udtryk: Kramer (2000) med titlen Lexikologisch-lexikographische Aspekte der deutschen Gegenwartssprache. Bogen indeholder 12 bidrag, ca. halvdelen skrevet af leksikologer. Sådan set er titlen derfor korrekt, men den relaterer sig ikke til forfatternes udgangspunkt i leksikologi hhv. leksikografi. Man kan formode, at titlen bygger på den udbredte opfattelse af leksikografi som praktisk leksikologi, dvs. leksikologien som det teoretiske fundament og leksikografien som et af områderne, hvor leksikologiske teorier og analyser bruges, således også Kjær (1995: 3). Selvom denne opfattelse er den gængse, svarer den ikke til leksikografisk teori og praksis, se hertil fx Wiegand (1989), Bergenholtz (1995b) og Tarp (1998). Heller ikke alle bidragsyderne i Kramer (2000) deler denne opfattelse, fx gør Wiegand (2000) det helt sikkert ikke. Et tydeligt eksempel på en leksikologisk, men ikke nødvendigvis en leksikografisk problemstilling er Ewald Langs bidrag om mennesker vs. folk ( Menschen vs. Leute ) (Lang 2000). Lang konstaterer kritisk, at ingen ordbog forklarer, om eller hvornår de to ord kan bruges på samme måde, og slet ikke, hvori forskellen mellem dem består. Langs kritik er principielt korrekt, men deraf følger ikke, at en ordbogs kvalitet kan bedømmes på, hvor godt den gengiver sprogvirkeligheden ved ordforrådets grundenheder som folk og mennesker (Lang 2000: 36). Det er et interessant lingvistisk problem, men ikke nødvendigvis et relevant problem for enhver ordbog. En ordbog er et stykke værktøj, og det skal som alt værktøj bedømmes efter, hvor godt det kan bruges til at løse de

4 24 opgaver, som værktøjet er beregnet til at klare. Det er heller ikke indlysende, at ordbøger altid bliver bedre, hvis de klart skelner mellem verden og sprog (Lang 2000: 33, 36). Tværtimod har det ikke bare socialhistoriske grunde, at man på tysk ikke taler om Aufwartemann, Trümmermann eller Aufwarteleute og Trümmerleute, men kun om Aufwartefrau og Trümmerfrau. Nej, leksikografiske definitioner af Trümmerfrau og Aufwartefrau tager nødvendigvis udgangspunkt i verden og den måde, man sprogligt forholder sig til denne verden. Vi har på dansk kun brandmænd til at slukke ild. Hvis man taler om brandkvinder, slukker de ikke ilden, men tænder den i tilbedernes hjerter, se hertil Bergenholtz/ Frandsen (2001). Anderledes er det i Tyskland, hvor ordbøger gengiver den normale sprogbrug og med to forskellige opslagsord skelner klart mellem Feuerwehrfrau und Feuerwehrmann. Det er således lettere at udarbejde en leksikografisk definition til Feuerwehrmann og -frau i en tysk ordbog end til brandmand i en dansk ordbog. Her burde man evt. i en produktionsordbog tilføje, at der i Danmark ganske vist findes kvinder i brandvæsenet, men de kaldes brandmænd, og at brandkvinder eller -damer findes ikke i brandvæsenet. Ewald ville sikkert mene, at en sådan tilføjelse ville være en absurd og overflødig encyklopædisk angivelse. Han er her enig med de fleste leksikologer, herunder Mitar Pitzek, som også bidrager i ovennævnte bog om leksikologisk-leksikografiske aspekter om det tyske nutidssprog. Pitzek (2000: 53) betegner følgende ordbogsartikel som ein[e] ins Absurde gehende Bedeutungserklärung, den har efter hans mening alt for mange encyklopædiske oplysninger: Papaya... Frucht des Papayabaumes, die einer Melone ähnlich sieht, birnenförmig, mit orangefarbenem Fruchtfleisch u. Milchsaft in gelblich-weißer Färbung u. kleinen runden, schwarzen, glänzenden, weichen Kernen in der Mitte (ordbogsartikel 1) Som kontrast hertil betegner Pitzek følgende ordbogsartikel som eine übersichtliche, minimal-kontrastive Bedeutungserklärung, en efter hans mening langt bedre ordbogsartikel: Papaya... Frucht des Melonenbaums (ordbogsartikel 2) Denne ordbogsartikel svarer til de oplysninger, man finder i DanskOrdbogen (1999). Her findes der ved den ene ortografiske variant ingen form for betydningsangivelse, kun en henvisning til den anbefalede. Ved den anden variant findes ikke nogen leksikografisk definition, men en

5 25 synonymangivelse, som indholdsmæssigt svarer til den korte leksikografiske definition i ordbogsartikel (2): papaya papaja (ordbogsartikel 3) papaja subst <en, -en, -er, -erne> = papajafrugt (ordbogsartikel 4) Den sidstnævnte ordbog er konciperet som en tekstproduktionsordbog for brugere, som har dansk som modersmål. Det er altså ikke en receptionsordbog, som skal være til hjælp ved problemer med tekstreception. Hvis brugeren slet ikke ved, hvad en papaja er, vil denne næppe bruge ordet. Men når brugeren kender ordet - evt. lært det som del af en anden ordbogsartikel - kan han få bekræftet, at papaja eller papaya er det samme som papajafrugt. Brugeren kan også under lemmaet papajatræ få bekræftet, at det er noget andet en papaja hhv. papajafrugt. Dette ord har i DanskOrdbogen (1999) to betydninger: papajatræ melontræ 2. papajatræets ved (ordbogsartikel 5) Den mere udførlige leksikografiske definition i ordbogsartikel (1) er efter min mening udmærket, hvis ordbogsbrugerne vil vide, hvad ordet betyder, hvis han læser det i en tekst og ikke forstår det. En sådan ordbogsfunktion kaldes tekstrelateret med specifikationen tekstreception af en bruger med tysk som modersmål. Denne artikel kan også bruges, hvis ordbogsbrugeren er lægmand i relation til frugter og vil vide noget om papajafrugten. Denne ordbogsfunktion kaldes vidensrelateret; den er ikke tekstrelateret, idet det ikke drejer sig om et problem, som skal løses i forbindelse med textreception, tekstproduktion eller oversættelse, men som tekstuafhængig videnstilegnelse eller -udvidelse. En konkret ordbog kan være konciperet som en polyfunktional ordbog med præcis de to nævnte funktioner, dvs. en (tekstrelateret) reception af tyske tekster for modersmålsbrugere og et (vidensrelateret) tekstuafhængigt ønske om ny eller yderligere viden for lægfolk skrevet på tysk. Men man kunne også vælge at udarbejde monofunktionale ordbøger, som fx DanskOrdbogen (1999), der udelukkende har funktionen dansk tekstproduktion for modersmålsbrugere. Uden nøjagtige overvejelser om en bestemt ordbogs genuine formål, dvs. mængden af ordbogsfunktioner, vil overvejelser som de nævnte af Lang (2000) og Pitzek (2000) forblive leksikografisk golde og i bedste fald leksikologisk interessante. Det gælder også for mange leksikologers

6 26 og leksikografers problemer med at skelne mellem viden om verden og viden om sprog. Dette kan evt. være relevant i leksikologisk sammenhæng, det afhænger af den valgte leksikologiske teori, men ikke i leksikografien. 3. Encyklopædiske og semantiske angivelser De to nævnte leksikologer er enige i, at det er vigtigt at skelne mellem oplysninger om verden og om sprog, om encyklopædiske og semantiske angivelser, hvor de såkaldte sprogordbøger kun skal anføre semantiske angivelser. Men de to forfattere er ikke særligt klare i deres fremstilling, hvilket til dels, men ikke kun hænger sammen med brugen af den uhensigtsmæssige term sprogordbog (se hertil Bergenholtz/ Kaufmann 1996). Pitzek (2000) viser med eksemplet papaja, hvad han opfatter som en semantisk hhv. som en encyklopædisk angivelse. Lang (2000: 32) er på samme tid enig og uenig med Pitzeks skarpe opdeling. Lang anser en klar skelnen som yderst vigtig, men antager også en flydende grænse ( verschwommene Grenzlinie ) mellem en encyklopædisk og en semantisk angivelse. En større klarhed skaber Wiegand (1988 og 1994). Han skelner mellem semantisk og encyklopædisk viden, som dog ikke skal adskilles med en grænse, men i stedet have en overgangszone. På denne måde opstår en opdeling i tre vidensområder, hvor område (2) er den fælles overgangszone: (1) ikke-encyklopædisk betydningsviden (2) encyklopædisk genstandskonstituerende betydningsviden (3) encyklopædisk betydningsviden. Til eksemplet citron giver Wiegand (1988) følgende forklaring: Som ikke-encyklopædisk betydningsviden (1), dvs. rent semantisk viden kan siges, at det drejer sig om en substantivisk prædikator, som usuelt bliver brugt refererende og/eller præciserende. Som encyklopædisk betydningsviden (3) kan fx anføres, at citroner i dag er billige. I overgangszonen mellem semantik og encyklopædi anføres to slags encyklopædisk genstandskonstituerende betydningsviden: (2a) Kategorividen, fx at en citron er en frugt, og at citron er et næringsmiddel, (2b) stereotypviden, fx at citroner er gule, og at citroner er saftige. Wiegands teoretiske overvejelser om relationerne mellem semantik og encyklopædi har fundet stor tilslutning i den nyere metaleksikografiske

7 27 litteratur. Blandt de få kritikere kan nævnes Bergenholtz (1994), Rossenbeck (1994), Bergenholtz/ Kaufmann (1996) og Geeb (1997). Jeg må dog trække min kritik tilbage, hvis Kammerer (2000: 287f) har ret i sit forsvar for Wiegands fremstilling og heraf følgende kritik af Bergenholtz/ Kaufmann (1996). Kammerer mener, at også meget udførlige leksikografiske definitioner skal forstås som encyklopædisk genstandskonstituerende betydningsviden, fx også den næsten to sider lange leksikografiske definition af bakteriofag, som Bergenholtz/ Kaufmann (1996) foreslår for en vidensrelateret ordbog for semieksperter. Kammerer vil med denne begrundelse derfor også måtte anse både ordbogsartikel (1), (2), (5) og også de nedenstående ordbogsartikler (6) og (7) som eksempler på angivelser med en encyklopædisk genstandkonstituerende betydningsviden. I alle tilfælde udgør Wiegands opdeling og medtagelse af encyklopædiske dele i en leksikografisk definition et stort fremskridt, som fx Lang (2000) og Pitzek (2000) ikke følger. Tværtimod viser Wiegand (1994) og også Bergenholtz (1995b), at en skelnen mellem semantik og encyklopædi ikke er egnet som princip for medtagelse eller udeladelse af oplysning om betydning. Når leksikologer bruger ordbøgers angivelser sker det sjældent som en ren overtagelse fra ordbøgerne, men ofte i form af en kritisk forbedring. Man kan så diskutere, om det drejer sig om forbedringer. Wierzbicka (1993: 49) kritiserer fx følgende ordbogsartikel: dentist a person who is skilled in and licensed to practise the prevention, diagnosis, and treatment of diseases, injuries, and malformations of the teeth, jaws, and mouth and who makes and inserts false teeth (ordbogsartikel 6) Denne artikel er ifølge Wierzbicka alt for udførlig, da den ikke hører hjemme i en ordbog, men i en encyklopædi. I en ordbog, siger hun, står der noget om betydning, i en encyklopædi noget om almen viden ( knowledge and meaning ). I stedet for foreslår Wierzbicka en kort definition til en ordbog: dentist someone whose job is to look after teeth (ordbogsartikel 7) Jeg er enig i, at ordbogsartikel (6) ikke er vellykket. Men det er ikke pga. den angivelige medtagelse af encyklopædiske forstyrrelser, men pga. den uklare lange opremsning. Ordbogsartikel (7), leksikologens eget forslag til leksikografisk praksisforbedring er dog endnu mindre vellykket. Det er ikke en dårlig leksikografisk definition, fordi den angiveligt har

8 28 udeladt al encyklopædisk støj, men fordi artiklen er direkte misvisende og i øvrigt meget mere uklar end den af Wierzbicka kritiserede ordbogsartikel (6). Wierzbicka nævner ikke med ét ord, for hvem eller til hvilken brugersituation, ordbogsartikel (7) skal være egnet. Jeg prøver selv at opfinde et par muligheder: Oskar er ved at skrive brev, hvor han vil berette om sin bedstefar, der skal have skiftet sine forlorne tænder ud. Nu har Oskar ikke engelsk, men dansk som modersmål og bruger derfor en dansk ordbog, som har ordbogsartikler svarende til Wierzbickas leksikologiske forslag. Oskar ved ikke sikkert, om bedstefaren skal til en tandlæge, en tandtekniker eller en tandplejer. Han slår først op under tandlæge. Indholdet af ordbogsartikel (7) viser, at han kan bruge dette ord. Oskar har fået løst sit problem, svaret er blot ikke korrekt. Et sådant arbejde udføres af en tandtekniker, som i dag normalt vil have en uddannelse som laboratorietandtekniker. I øvrigt må man vel gå ud fra, at både tandtekniker og tandplejer havde fået præcis samme leksikografiske definition som anført i ordbogsartikel (7). Så hvis Oskar i stedet havde slået op under tandtekniker, ville han have valgt det rigtige ord. Hvis han havde slået op under alle tre ord, ville han med samme leksikografiske definition i alle tre tilfælde troet, at de betød præcis det samme og havde så valgt et af dem. Wierzbickas leksikografiske forslag er klart svagere end den af hende kritiserede ordbogsartikel (6). Hvis det i stedet drejer sig om et receptionsproblem, kan man bedømme ordbogsartikel (7) lidt mere positivt. Vi vælger her en anden bruger og en anden brugersituation: Muhammed, som har opholdt sig i Danmark, kan noget dansk, men har ikke noget stort dansk ordforråd, hverken passivt eller aktivt. Han har fået nogle papirer, hvor der nævnes ordet tandlæge. Hvad er det, tænker Muhammed, og slår op i sin ordbog, som er en forklarende dansk lørnerordbog, der har en dansk udgave af ordbogsartikel (7). Muhammed har fået sit problem løst, ganske vist ikke med en særlig præcis angivelse, men i første omgang er det en tilstrækkelig oplysning til at kunne forstå teksten så nogenlunde. Men muligvis tror Muhammed, at en tandlæge ikke selv borer eller renser tænder. Så heller ikke i denne brugssituation er ordbogsartikel (7) helt vellykket. Hvis det derimod drejer sig om en ikke-teksrelateret brugersituation, er ordbogsartikel (7) helt utilstrækkelig. For at illustrere denne påstand kan vi beholde samme bruger som i ovenstående brugersituation. Muham-

9 29 med har nu lært, hvad en tandlæge er, men han har også set ordet tandtekniker, som stod på et skilt ved indgangen til en dør ved siden af busstoppestedet. Hvad er nu forskellen mellem tandtekniker og tandlæge, vil Muhammed vide? Han bruger sin lørnerordbog og mener heraf at kunne se, at de to ord må betyde det samme, da der ca. står det samme under tandtekniker. Hvis Muhammed i stedet havde brugt Nudansk Ordbog i udgaven fra 1992, havde han ganske vist ikke fået noget svar, men til gengæld heller ikke et ufuldstændigt og misvisende svar. Denne ordbog, beregnet for modersmålsbrugere, forklarer slet ikke de mest kendte ord, herunder tandlæge: tandlæge subst. en; -n, -r, -rne (ordbogsartikel 8) Til tekstproduktion for en dansker er det vel heller nødvendigt, næppe mange danskere vil, når de læser eller vil bruge ordet tandlæge, slå det op i en ordbog, fordi de ikke kender betydningen af det. Hvis ordet skal forklares som hjælp ved ønske om en vidensudvidelse eller -præcisering, kunne det ske som i Nudansk Ordbogs sidste udgave (Nudansk Ordbog 1999): tandlæge en person som er uddannet i undersøgelse, behandling og pleje af tænder, fx reparation af huller i tænderne, rodbehandlinger og tandudtrækninger = odontolog, cand. odont. (ordbogsartikel 9) Der kunne her have været en yderligere angivelse af, at det drejer sig om en akademisk uddannelse, men det ses indirekte gennem synonymangivelsen cand. odont.. Alt i alt er det en korrekt angivelse, som dog sandsynligvis sjældent bliver brugt af danske modersmålsbrugere ved receptions- og tekstproduktionsproblemer. 4. Leksikologi ctr. leksikografi En udførligere beskrivelse af forskellige former for betydningsbeskrivelse til forskellige ordbogsfunktioner kan ikke gives her. Jeg mener ikke, at leksikografiske definitioner i foreliggende ordbøger er optimale. Tværtimod viser praksis i mange monolingvale ordbøger, at de givne leksikografiske definitioner hverken er velegnede til de tekstrelaterede funktioner reception og produktion eller den ikke-tekstrelaterede vidensudvidende funktion. En polyfunktional ordbog, der mener at kunne tilgodese alle

10 30 tre nævnte grundfunktioner som primære og ligeværdige funktioner, vil normalt ikke kunne være optimal i valg af leksikografisk definition. Derimod kan man med fordel foretage en prioritering, så man i en tekstproduktionsordbog for modersmålsbrugere kun forklarer svære ord og forskelle mellem betydningsnære ord. I en sådan ordbog vil denne funktion være primær og både den tekstrelaterede funktion reception og den vidensrelaterede funktion sekundær (se fx ordbogsartikel 2, 3, 4, 5 og 8). Omvendt kan man i en anden ordbog, som konciperes som polyfunktional, have to primære hovedfunktioner: tekstreception og den ikketekstrelaterede vidensudvidelse. Her kan en sådan ordbog have den tekstrelaterede funktion produktion som den sekundære (se fx ordbogsartikel 1 og 6). Derimod taler ikke meget for at lytte til leksikologers velmente råd. Snarere må der advares mod mange råd fra denne kant (se ordbogsartikel 2 og 7). 5. Litteratur Bergenholtz, Henning (1994). Faglige oplysninger i monolingvale betydningsordbøger. In LexicoNordica Bergenholtz, Henning (1995a). Grammatik i bilingvale ordbøger. In LexicoNordica Bergenholtz, Henning (1995b). Leksikografi. Hvad er det? In Svararsdóttir, Åsta, Kvaran, Gudrun & Jónsson, Jón Hilmar (red.) (1995). Nordiske Studier i leksikografi 3. Rapport fra Konference om leksikografi i Norden. Reykjavik juni Reykjavik: Nordisk forening for leksikografi Bergenholtz, Henning & Frandsen, Susanne (2001). Ordbogen om kvinden. København: Forum. Bergenholtz, Henning & Kaufmann, Uwe (1996). Enzyklopädische Informationen in Wörterbüchern. In Weber, Nico (Hg.) (1996). Theorie der Semantik und Theorie der Lexikographie. Tübingen: Niemeyer DANSKORDBOGEN (1999) = Bergenholtz, Henning, Pedersen, Jette, Vrang, Vibeke & Almind, Richard (1999). DanskOrdbogen. Århus: Systime. Geeb, Franziskus (1997). Semantische und enzyklopädische Informationen in Fachwörterbüchern. Eine Untersuchung zu fachinformativen Informationstypen mit besonderer Berücksichtigung wortgebundener Darstellungsformen. PhD-afhandling. Århus: Handelshøjskolen i Århus. Kammerer, Matthias (2000). Lemmazeichentypen für deutsche Verben. Eine lexikologische und metalexikographische Untersuchung. Tübingen: Niemeyer. Kjær, Anne Lise (1995). Einleitung. In Kromann, Hans-Peder & Kjær, Anne Lise (Hgg.) (1995). Von der Allgegenwart der Lexikologie. Kontrastive Lexikologie als Vorstufe

11 31 zur zweisprachigen Lexikographie. Tübigen: Niemeyer Kramer, Undine (Hg.) (2000). Lexikologisch-lexikographische Aspekte der deutschen Gegenwartssprache. Tübingen: Niemeyer. Lang, Ewald (2000). Menschen vs. Leute: Bericht über eine semantische Expedition in den lexikalischen Nahbereich. In Kramer (2000) Lombard, F.J. (1994). Lexicographer, Linguist and Dictionary User: An uneasy Triangle. In Lexikos NUDANSK ORDBOG (1992) = Politikens Nudansk Ordbog. Bd. 1 A-K. Bd. 2 L-Å. 15. udg. København: Politikens Forlag. NUDANSK ORDBOG (1999) = Politikens Nudansk Ordbog. 17. udg. København: Politikens Forlag. Pitzek, Mitar (2000). Anmerkungen zur lexikographischen Bedeutungserklärung in allgemeinen einsprachigen Wörterbüchern. In Kramer (2000) Rossenbeck, Klaus (1994). Enzyklopädische Informationen im zweisprachigen Fachwörterbuch. In Schaeder, Burkhard & Bergenholtz, Henning (Hgg.) (1994). Fachlexikographie. Fachwissen und seine Repräsentation in Wörterbüchern. Tübingen: Narr Tarp, Sven (1998). Leksikografi på egne ben. Fordelingsstrukturer og byggedele i et brugerorienteret perspektiv. In Hermes Wiegand, Herbert Ernst (1988). Was eigentlich ist Fachlexikographie? Mit Hinweisen zum Verhältnis von sprachlichem und enzyklopädischem Wissen. In Munske, H.H. et al. (Hgg.) (1988). Deutscher Wortschatz. Lexikologische Studien. Ludwig Erich Schmitt zum 80. Geburtstag von seinen Marburgern Schülern. Berlin, New York: de Gruyter Wiegand, Herbert Ernst (1989). Die lexikographische Definition im allgemeinen einsprachigen Wörterbuch. In Hausmann, Franz Josef, Reichmann, Oskar, Wiegand, Herbert Ernst & Zgusta, Ladislav (Hgg.) (1989). Wörterbücher. Dictionaries. Dictionnaires. Ein internationales Handbuch zur Lexikographie. An International Encyclopedia of Lexicography. Encyclopédie internationale de lexicographie. Erster Teilband. Berlin, New York: de Gruyter Wiegand, Herbert Ernst (1994). Zur Unterscheidung von semantischen und enzyklopädischen Daten in Fachwörterbüchern. In Schaeder, Burkhard & Bergenholtz, Henning (Hgg.) (1994). Fachlexikographie. Fachwissen und seine Repräsentation in Wörterbüchern. Tübingen: Narr Wiegand, Herbert Ernst (2000). Verschmelzungen in allgemeinen einsprachigen Wörterbüchern des Deutschen. In Kramer (2000) Wierzbicka, Anna (1993). What Are the Uses of Theoretical Lexicography? In Dictionaries. Journal of the Dictionary Society of North America

12 32

Leksikografien på egne ben. Fordelingsstrukturer og byggedele i et brugerorienteret

Leksikografien på egne ben. Fordelingsstrukturer og byggedele i et brugerorienteret Sven Tarp* 121 Leksikografien på egne ben. Fordelingsstrukturer og byggedele i et brugerorienteret perspektiv 1. Indledning Hvis et gazellekid ikke er i stand til at stå på egne ben inden for de første

Læs mere

Forord. Henning Bergenholtz & Sven-Göran Malmgren

Forord. Henning Bergenholtz & Sven-Göran Malmgren 1 Henning Bergenholtz & Sven-Göran Malmgren Forord Denne udgave af LexicoNordica omfatter mere end 300 sider, og det er noget mere end alle andre numre de sidste otte år. Indtil en vis grad kan dette nummers

Læs mere

Henning Bergenholtz; Ilse Cantell; Ruth Vatvedt Fjeld; Dag Gun- dersen; Jón Hilmar Jónsson; Bo Svensén: Nordisk leksikografisk ordbok

Henning Bergenholtz; Ilse Cantell; Ruth Vatvedt Fjeld; Dag Gun- dersen; Jón Hilmar Jónsson; Bo Svensén: Nordisk leksikografisk ordbok Henning Bergenholtz; Ilse Cantell; Ruth Vatvedt Fjeld; Dag Gundersen; Jón Hilmar Jónsson; Bo Svensén: Nordisk leksikografisk ordbok. Oslo: Universitetsforlaget, 1997 Da Nordisk forening for leksikografi

Læs mere

Historiske ordbøger. Henning Bergenholtz & Sven-Göran Malmgren

Historiske ordbøger. Henning Bergenholtz & Sven-Göran Malmgren 1 Henning Bergenholtz & Sven-Göran Malmgren Historiske ordbøger Årets udgave af LexicoNordica er en lille smule tyndere end det omfangsrige bind i 2005, som med sine 370 sider satte en rekord for tidsskriftet.

Læs mere

Koncernrelateret energi- og miljøordbog

Koncernrelateret energi- og miljøordbog Franziskus Geeb* 203 Koncernrelateret energi- og miljøordbog Dette bidrag kommer ikke så meget ind på de metaleksikografiske aspekter, men vil fokusere på praktiske erfaringer fra en virksomhed. Her vises

Læs mere

Sprogkundskaber som ansættelsesparameter

Sprogkundskaber som ansættelsesparameter Hans-Otto Rosenbohm * 281 Sprogkundskaber som ansættelsesparameter 1. Baggrunden for undersøgelsen Den tiltagende internationalisering af erhvervslivet medfører et stadig stigende behov for sprogkyndige

Læs mere

NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI

NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI Titel: Forfatter: Forholdet mellem alordbøger og enkeltfagsordbøger Sandro Nielsen Kilde: Nordiske studier i leksikografi 1, 1992, s. 275-287 Rapport fra Konferanse om leksikografi

Læs mere

NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI

NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI Titel: Forfatter: Encyklopædiske oplysninger i tosprogede tekniske ordbøger Sven Tarp Kilde: Nordiske Studier i Leksikografi 1, 1992, s. 522-531 Rapport fra Konferanse om

Læs mere

Henning Bergenholtz: Grammatik i bilingvale ordbøger. 0. Prolog

Henning Bergenholtz: Grammatik i bilingvale ordbøger. 0. Prolog Henning Bergenholtz: Grammatik i bilingvale ordbøger In the greater part of the many contributions concerning grammar in dictionaries that have appeared during the past 15 years, the main focus has been

Læs mere

Cathrine Fabricius-Hansen [Lexicography in the 21 st Century] publishing Company, Amsterdam/Philadelphia 2009

Cathrine Fabricius-Hansen [Lexicography in the 21 st Century] publishing Company, Amsterdam/Philadelphia 2009 LexicoNordica Forfatter: Anmeldt værk: Cathrine Fabricius-Hansen [Lexicography in the 21 st Century] Lexicography in the 21 st Century. In honour of Henning Bergenholtz, udg. af Sandro Nielsen og Sven

Læs mere

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side Rita Lenstrup 109 Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side 127-136. 1. Indledning I Hermes nr. 5 præsenteredes en sammenlignende vurdering

Læs mere

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen Hans-Peder Kromann 103 Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen i København En fyldig bibliografi er et nyttigt redskab også for fagsprogsforskere, som

Læs mere

Thi kendes for ret om lemmata og eksempler i juridisk fagleksikografi **

Thi kendes for ret om lemmata og eksempler i juridisk fagleksikografi ** Anne Lise Kjær* 157 Thi kendes for ret om lemmata og eksempler i juridisk fagleksikografi ** Abstract This paper will focus on some principles for lexicographical treatment of a type of fixed word combinations,

Læs mere

Tekstproduktion: Behov og hjælpemidler:

Tekstproduktion: Behov og hjælpemidler: Tekstproduktion: Behov og hjælpemidler: Microsoft Office Word 2003 i et leksikografisk perspektiv med særligt henblik på programmets danske version og denne versions danske og spanske stave- og grammatikkontrol

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Bidrage til en overordnet planlægning, koordinering, administration og udvikling af den nationale og internationale leksikografiske

Bidrage til en overordnet planlægning, koordinering, administration og udvikling af den nationale og internationale leksikografiske Henning Bergenholtz* 181 Center for Leksikografi Center for Leksikografi på Handelshøjskolen i Århus blev oprettet pr. 1.7.96. Rent tidsmæssigt faldt oprettelsen sted samtidig med indvielsen af nye bygninger

Læs mere

LexicoNordica Forfatter: Anmeldt værk: Morten Pilegaard Wörterbücher der Medizin. Beiträge zur Fachlexikographie. Tübingen: Lexicographica, 1994. Kilde: LexicoNordica 2, 1995, s. 261-264 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/lexn/issue/archive

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI

NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI Titel: Forfatter: Forbedring af datatilgang i elektroniske opslagsværker i forbindelse med kognitive brugersituationer Marcin Overgaard Ptaszynski Kilde: Nordiska Studier

Læs mere

redaksjonelt redaksjonelt

redaksjonelt redaksjonelt redaksjonelt redaksjonelt 373 lexiconordica 2011 374 redaksjonelt 1. LexicoNordica udkommer hvert år i november. Tidsskriftet indeholder leksiko grafiske bidrag som er skrevet på et af følgende nordiske

Læs mere

Uwe Kaufmann. Fagordbøger: Ideal og pragmatik. 1. Indledning. 2. Konceptionen af Genteknologisk Ordbog og dens brugergruppe

Uwe Kaufmann. Fagordbøger: Ideal og pragmatik. 1. Indledning. 2. Konceptionen af Genteknologisk Ordbog og dens brugergruppe Uwe Kaufmann 117 Fagordbøger: Ideal og pragmatik 1. Indledning Det er en god ting at diskutere, hvad der kan forventes af en tilfredsstillende fagordbog. Karin Balsgart har i sin artikel Fag, faglighed

Læs mere

Fransk-dansk ordbogsprojekt inden for straffeprocessen

Fransk-dansk ordbogsprojekt inden for straffeprocessen Fransk-dansk ordbogsprojekt inden for straffeprocessen Ordbogsprojektet omfatter: Teoretiske overvejelser i forbindelse med udarbejdelse af en lørnerordbog Ordbogsdel Kandidatafhandling skrevet af Jeppe

Læs mere

Sven Tarp [Håndbog i Nudansk i leksikografisk perspektiv]

Sven Tarp [Håndbog i Nudansk i leksikografisk perspektiv] LexicoNordica Forfatter: Anmeldt værk: Sven Tarp [Håndbog i Nudansk i leksikografisk perspektiv] Håndbog i Nudansk Kilde: URL: LexicoNordica 14, 2007, s. 323-340 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/lexn/issue/archive

Læs mere

highline med ramme with frame mit rahmen

highline med ramme with frame mit rahmen highline med ramme with frame mit rahmen Hvad er HighLine med ramme? HighLine med ramme er en produktserie bygget omkring det velkendte unidrain system. Udløbshuset og afløbsarmaturet er de samme produkter:

Læs mere

Jette Pedersen. Koncernspecifik brancheordbog med særligt henblik på teknisk engelsk: Prækonceptionelle overvejelser og koncept

Jette Pedersen. Koncernspecifik brancheordbog med særligt henblik på teknisk engelsk: Prækonceptionelle overvejelser og koncept Jette Pedersen 267 Koncernspecifik brancheordbog med særligt henblik på teknisk engelsk: Prækonceptionelle overvejelser og koncept I det følgende gives en præsentation af nogle centrale aspekter af ovennævnte

Læs mere

Annelise Grinsted og Bertha Toft

Annelise Grinsted og Bertha Toft Annelise Grinsted og Bertha Toft 123 Uwe Kaufmann og Henning Bergenholtz: Genteknologisk ordbog - dansk engelsk/engelsk dansk molekylærbiologi og DNA-teknologi. København: GEC Gads Forlag, 1992. Med forventning

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Vore mænd i Havanna. Værkstedsrapport fra dansk-cubansk samarbejde om udarbejdelse af en genteknologisk ordbog

Vore mænd i Havanna. Værkstedsrapport fra dansk-cubansk samarbejde om udarbejdelse af en genteknologisk ordbog Henning Bergenholtz, Uwe Kaufmann & Sven Tarp* 291 Vore mænd i Havanna. Værkstedsrapport fra dansk-cubansk samarbejde om udarbejdelse af en genteknologisk ordbog 1. Forudsætninger I løbet af 1993 blev

Læs mere

Dansk Grundordbog 1. Etiske og praktiske krav til en ordbogsanmeldelse

Dansk Grundordbog 1. Etiske og praktiske krav til en ordbogsanmeldelse Henning Bergenholtz: Dansk Grundordbog Anmeldelse af Cay Dollerup/Inge Padkær Nielsen: Dansk Grundordbog. Basic Dictionary of Danish. Shortcut to the Danish language. Genvej til det danske sprog. København:

Læs mere

279 Sandro Nielsen, Lise Mourier, Henning Bergenholtz: Regnskabsordbogen dansk engelsk. Forlaget Thomson. 2004. (431 sider)

279 Sandro Nielsen, Lise Mourier, Henning Bergenholtz: Regnskabsordbogen dansk engelsk. Forlaget Thomson. 2004. (431 sider) 279 Sandro Nielsen, Lise Mourier, Henning Bergenholtz: Regnskabsordbogen dansk engelsk. Forlaget Thomson. 2004. (431 sider) Udgivelsen af en ny dansk-engelsk fagordbog er ikke er ikke hverdagskost, og

Læs mere

Hurtig og sikker tilgang til informationer om ordforbindelser

Hurtig og sikker tilgang til informationer om ordforbindelser LexicoNordica Titel: Forfatter: Hurtig og sikker tilgang til informationer om ordforbindelser Henning Bergenholtz Kilde: LexicoNordica 16, 2009, s. 29-54 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/lexn/issue/archive

Læs mere

Dansk Glossarium. til at hjelpe de af Lægfolk tilrette, som gjerne gad læst en dansk Bog. - af Loránd-Levente Pálfi og Henning Bergenholtz

Dansk Glossarium. til at hjelpe de af Lægfolk tilrette, som gjerne gad læst en dansk Bog. - af Loránd-Levente Pálfi og Henning Bergenholtz Dansk Glossarium til at hjelpe de af Lægfolk tilrette, som gjerne gad læst en dansk Bog - af Loránd-Levente Pálfi og Henning Bergenholtz I I. ORDBOGSHISTORISK FORSKNING ELLER DEN HISTORIOGRAFISKE LEKSIKOGRAFI

Læs mere

Jeg har brug for hjælp i forbindelse med, at jeg læser eller hører en tekst

Jeg har brug for hjælp i forbindelse med, at jeg læser eller hører en tekst Brugervejledning Principielt er ordbogen et stykke værktøj, som er beregnet til at dække behov for brugere med dansk som modersmål, hvis behov for hjælp opdeles på følgende måde 1. Jeg har brug for hjælp

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Sammenligning af fagsproglige tekstsortkonventioner - et ph.d.- arbejde

Sammenligning af fagsproglige tekstsortkonventioner - et ph.d.- arbejde Jan Engberg, HHÅ 1 Sammenligning af fagsproglige tekstsortkonventioner - et ph.d.- arbejde 21. februar forsvarede jeg ved Handelshøjskolen i Århus en ph.d.-afhandling inden for det ovennævnte emne (originaltitel:

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Udarbejdelse af it-ordbog Dansk-spansk Spansk-dansk

Udarbejdelse af it-ordbog Dansk-spansk Spansk-dansk SPECIALE CLM-SPANSK Opgaveskriver: Kathrine Holm Nilsson Studienr. 240762 Vejleder: Sven Tarp Spansk Institut Handelshøjskolen i Århus Udarbejdelse af it-ordbog Dansk-spansk Spansk-dansk Handelshøjskolen

Læs mere

Newton s Telecommunications Dictionary

Newton s Telecommunications Dictionary Henrik Køhler Simonsen* 203 Newton s Telecommunications Dictionary Anmeldelse af Harry Newton: Newton s Telecommunications Dictionary The Official Dictionary of Telecommunications & the Internet, 15 th

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Senest opdateret: 21. november 2016 SPØRGSMÅL OG SVAR. Vedr. offentligt udbud af rammeaftale

Senest opdateret: 21. november 2016 SPØRGSMÅL OG SVAR. Vedr. offentligt udbud af rammeaftale Senest opdateret: 21. november 2016 SPØRGSMÅL OG SVAR Vedr. offentligt udbud af rammeaftale på levering af en-da/da-en oversættelsesarbejde til Aarhus Universitet Aarhus Universitet Indkøbskontoret Fuglesangs

Læs mere

NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI

NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI Titel: Forfatter: For lidt ordbog og for meget teknik i tekniske oversættelsesordbøger Patrick Leroyer Kilde: Nordiske Studier i Leksikografi 6, 2003, s. 209-220 Rapport

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Artiklens titel (punkt 14 fed)

Artiklens titel (punkt 14 fed) Artiklens titel (punkt 14 fed) Forfatternavn(e) (punkt 12 kursiv) Summary in English (punkt 10,5; indryk 0,5 højre og venstre) nfl2015 1. Overskrift 1 (punkt 13 fed) Brødtekst uden indryk (punkt 11) 1.

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

redaktionellt redaktionellt

redaktionellt redaktionellt redaktionellt redaktionellt 365 lexiconordica 2012 366 redaktionellt 1. LexicoNordica udkommer hvert år i november. Tidsskriftet indeholder leksiko grafiske bidrag som er skrevet på et af følgende nordiske

Læs mere

NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI

NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI Titel: Forfatter: Applicering af alordbogsprincippet på konkrete ordbogsartilder Sandro Nielsen Kilde: Nordiske Studier i Leksikografi 2, 1993, s. 204-217 Rapport fra Konference

Læs mere

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog.

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Af Thomas Troelsgård. Projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Jette Hyldegård Det gode navigationsapparat

Jette Hyldegård Det gode navigationsapparat DET GODE I Jette Hyldegård Lektor, ph.d. på Danmarks Biblioteksskole med undervisning og forskning inden for området Informatlonsinteraktion og informationsarkitektur. www.db.dk/jh Navigotionsapparatet

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

gelig tendens til, at fagordbøger bliver skæmmet ved en sjusket leksikografisk udførelse, der medfører, at det faglige og sproglige indhold ikke

gelig tendens til, at fagordbøger bliver skæmmet ved en sjusket leksikografisk udførelse, der medfører, at det faglige og sproglige indhold ikke Alice Lykke Holste, Tinna Nielsen, Marina Orlova-Jermark og Viktor Smith: Russisk rets- og politisprog. Grundlæggende begreber og principper. Russisk-dansk juridisk ordbog. København: Handelshøjskolens

Læs mere

SÅ DEL DOG DEN VIDEN! Peter Holdt Christensen 4. maj 2010

SÅ DEL DOG DEN VIDEN! Peter Holdt Christensen 4. maj 2010 SÅ DEL DOG DEN VIDEN! Peter Holdt Christensen 4. maj 2010 Videndeling er samarbejde Working in teams does not come easily to physicians, who still often see themselves as heroic lone healers. Nonetheless,

Læs mere

Det perfekte parforhold

Det perfekte parforhold Det perfekte parforhold - sådan gør du Mette Glargaard Forlaget Grenen Andre bøger af Mette Glargaard Selvværd for begyndere Poul Glargaards datter det usynlige barn Helterejsen slip følgerne af din opvækst

Læs mere

LexicoNordica. Jette Pedersen og Tine Pedersen

LexicoNordica. Jette Pedersen og Tine Pedersen LexicoNordica Forfatter: Anmeldt værk: Jette Pedersen og Tine Pedersen Jens Axelsen. 1995. Dansk-Engelsk Ordbog. København: Gyldendalske Boghandel, Nordisk. Jens Axelsen. 1995. EN RØD KLASSIKER. Dansk-Engelsk

Læs mere

Jens Axelsen: Engelsk-Dansk Ordbog. København: Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S

Jens Axelsen: Engelsk-Dansk Ordbog. København: Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S 1 Jens Axelsen: Engelsk-Dansk Ordbog. København: Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S 1. Indledning Hvad skulle vi gøre uden de røde ordbøger? De er blevet et fast element i sprogundervisningen og

Læs mere

/KL7 UNDERSØGELSER MÅNEDSRAPPORT #3 NOVEMBER REVIDERET

/KL7 UNDERSØGELSER MÅNEDSRAPPORT #3 NOVEMBER REVIDERET UNDERSØGELSER /KL7 MÅNEDSRAPPORT #3 NOVEMBER 2013 - REVIDERET /KL7 INDHOLD Opsamling 4 Adfærd 6 DK vs. verden 7 Fordeling på lande 8 Holdning 9 Kulturbarometeret 10 Månedens område 15 For/imod vs. sprogbrug

Læs mere

Leksikografiske valg ved udarbejdelsen af et udkast til en internetbaseret dansk-engelsk juridisk delfagsordbog

Leksikografiske valg ved udarbejdelsen af et udkast til en internetbaseret dansk-engelsk juridisk delfagsordbog Leksikografiske valg ved udarbejdelsen af et udkast til en internetbaseret dansk-engelsk juridisk delfagsordbog - med særlig henblik på behandling af kulturbundne tekstkonventioner Cand.ling.merc.-speciale

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Faglig praksis i udvikling i tysk hhx

Faglig praksis i udvikling i tysk hhx Faglig praksis i udvikling i tysk hhx C A M P U S V E J L E 2 6. A P R I L 2 0 1 6 Mette Hermann Indhold Input 1: 11.15 12.00 Sprogsyn i læreplanen Kommunikativ sprogundervisning Kobling af fagets discipliner

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Andersen vedrørende Kulturstyrelsens afgørelse om biblioteksafgift i sag DF 33005.

Andersen vedrørende Kulturstyrelsens afgørelse om biblioteksafgift i sag DF 33005. Biblioteksafgiftsnævnet Sekretariatet: Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tel : 33 92 33 70 Fax : 33 91 33 88 E-mail : kum@kum.dk Web : www.kum.dk 27. august 2013 Biblioteksafgiftsnævnets behandling

Læs mere

Theis Riiber/K.T.Thomsen

Theis Riiber/K.T.Thomsen Theis Riiber/K.T.Thomsen 139 Dansk-tysk teknisk ordbog. Fonden for Fagsproglig Leksikografi, Handelshøjskolen i København, og Grafisk Forlag A/S, København 1990. ISBN 87-11-04451-9. 1. udgave. 413 s. I

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

BEGREB ELLER ORD? En diskussion af terminologiske og leksikografiske artikler

BEGREB ELLER ORD? En diskussion af terminologiske og leksikografiske artikler BEGREB ELLER ORD? En diskussion af terminologiske og leksikografiske artikler I K K E K R O L F U A N P R Æ H Y P E R T E N S I O N G S M A O K E S B K O S Y L G T L Æ R D O G G U O M G E N E R I S K M

Læs mere

NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI

NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI Titel: Forfatter: En ordbog er en brugsgenstand, en god ordbog er indrettet til sit specielle formål Henning Bergenholtz Kilde: Nordiska Studier i Lexikografi 10, 2010,

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Henrik Lorentzen og Lars Trap-Jensen Kommentarer til Henning Bergenholtz og Vibeke Vrang: Ny dansk ordbog i seks bind

Henrik Lorentzen og Lars Trap-Jensen Kommentarer til Henning Bergenholtz og Vibeke Vrang: Ny dansk ordbog i seks bind Henrik Lorentzen og Lars Trap-Jensen Kommentarer til Henning Bergenholtz og Vibeke Vrang: Ny dansk ordbog i seks bind 1. Indledning På Den Danske Ordbog vil vi gerne sige LexicoNordicas anmeldere tak.

Læs mere

Unificerende teksteksempler - grundlag og løsninger for tekniske oversættelsesordbøger

Unificerende teksteksempler - grundlag og løsninger for tekniske oversættelsesordbøger Patrick Leroyer* 327 Unificerende teksteksempler - grundlag og løsninger for tekniske oversættelsesordbøger 1. Indledning Afhandlingens formål er at opstille en fagleksikografisk teori, der kan give en

Læs mere

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor har deltaget

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2013 Institution Handelsskolen Silkeborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Engelsk A Ulla

Læs mere

Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen. Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat

Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen. Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen 195 Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat Dette er en emnebaseret opsummering af de diskussioner, der fandt sted efter hvert enkelt indlæg samt i den afsluttende

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Fordeling af karakterer

Fordeling af karakterer Sammendrag af censorberetning for dansk som andetsprog D skriftlig fremstilling Maj termin 2015 Der er indgivet beretning af 26 beskikkede censorer på grundlag af 606 besvarelser Besvarelserne fordeler

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

hjælpepakke til mentorer

hjælpepakke til mentorer forventningsafstemning Ved kaffemøder: Mentee sørger for en agenda Hvor mødes vi? Hvor længe varer mødet? Hvad er ønskede udbytte af mødet? Ved længere forløb: Se hinanden an og lær hinanden lidt at kende.

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Nogle bemærkninger til Henning Bergenholtz: Hurtig og sikker tilgang til informationer om ordforbindelser i LexicoNordica 16

Nogle bemærkninger til Henning Bergenholtz: Hurtig og sikker tilgang til informationer om ordforbindelser i LexicoNordica 16 LexicoNordica Titel: Forfatter: Nogle bemærkninger til Henning Bergenholtz: Hurtig og sikker tilgang til informationer om ordforbindelser i LexicoNordica 16 Christian Becker-Christensen Kilde: LexicoNordica

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Musikvidenskab. Navn på universitet i udlandet: Humboldt Universität zu Berlin

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Musikvidenskab. Navn på universitet i udlandet: Humboldt Universität zu Berlin US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Musikvidenskab Navn på universitet i udlandet: Humboldt Universität zu Berlin Land: Tyskland Periode: Fra: 1 september (sprogskole) 2012 Til:

Læs mere

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in

Læs mere

LexicoNordica. Ordbogsartikler, som ingen læser. Henning Bergenholtz & Bjarni Norddahl. Kilde: LexicoNordica 19, 2012, s

LexicoNordica. Ordbogsartikler, som ingen læser. Henning Bergenholtz & Bjarni Norddahl. Kilde: LexicoNordica 19, 2012, s LexicoNordica Titel: Forfatter: Ordbogsartikler, som ingen læser Henning Bergenholtz & Bjarni Norddahl Kilde: LexicoNordica 19, 2012, s. 207-223 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/lexn/issue/archive

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Fransk-dansk ordbogsprojekt inden for varemærker og varemærkeret i Frankrig og Danmark

Fransk-dansk ordbogsprojekt inden for varemærker og varemærkeret i Frankrig og Danmark Fransk Institut Forfatter: Speciale Signe Rousing Østergaard Cand.ling.merc. Eksamensnummer: 243550 Specialevejleder: Kirsten Wølch Rasmussen Fransk-dansk ordbogsprojekt inden for varemærker og varemærkeret

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2009/10 Institution Handelsskolen Silkeborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Engelsk A

Læs mere

Forstå Akademia som genre og metode. Linda Greve AU Centre for Entrepreneurship and Innovation Aarhus Universitet

Forstå Akademia som genre og metode. Linda Greve AU Centre for Entrepreneurship and Innovation Aarhus Universitet Forstå Akademia som genre og metode Linda Greve AU Centre for Entrepreneurship and Innovation Aarhus Universitet Formålet med i dag At give jer indsigt i: En forskningsproces Vidensbegrebet En metode til

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Ole Lauridsen* Handelsordbøger

Ole Lauridsen* Handelsordbøger Ole Lauridsen* 189 Handelsordbøger Jeg skal i det følgende kort præsentere et større ordbogsprojekt, der nu har været i gang godt et år, og som vil finde sin afslutning næste år med udgivelsen af en række

Læs mere

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i

Læs mere