Leksikologiske analyser og beskrivelser ctr. leksikografiske angivelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Leksikologiske analyser og beskrivelser ctr. leksikografiske angivelser"

Transkript

1 Henning Bergenholtz * 21 Leksikologiske analyser og beskrivelser ctr. leksikografiske angivelser Bemærkninger til Undine Kramer: Lexikologischlexikographische Aspekte der deutschen Gegenwartssprache. Berlin 2000 Abstract A lexicographer is not always a linguist. And a linguist is not a natural expert or semiexpert of lexicography. This is also the case for such lexicologists who see themselves as theoretical lexicographers. More important than such relationships are the negative consequences which a purely linguistic argumentation may have for lexicographical theory and practice. In many cases lexicological reviews of dictionaries and their proposals for better dictionaries are far removed from real lexicographical needs and improvements. This will be shown in a critical review of a recent publication about lexicologicallexicographical aspects. 1. Leksikografiske principper De forhåbninger, som dele af den videnskabelige verden i anden halvdel af 1960erne havde til den teoretiske lingvistik, viste sig hurtigt at være urealistiske. I stedet for en udvikling til en superlingvistik skete der en findeling af lingvistikken i en lang række bindestregslingvistikker. Derudover flyttede mange lingvister deres arbejdsområde til nabodiscipliner som semiotik og leksikografi. For leksikografien har disse lingvister haft en altafgørende betydning for fagets rivende teoretiske udvikling. Det er derfor ikke overraskende, at de fleste universitetsansatte metaleksikografer er tilknyttet institutter for sprog, men man finder også mange praktiske leksikografer, oftest fagleksikografer, i alle andre videnskabs- * Prof. Dr. Henning Bergenholtz Handelshøjskolen i Århus Center for leksikografi Fuglesangs Allé 4 DK-8210 Aarhus V Hermes, Journal of Linguistics no

2 22 grene. Metaleksikografiens rivende udvikling har dog - netop på grund af lingvisters overvægt - haft en lingvistisk-strukturalistisk overvægt med det resultat, at mange metaleksikografiske bidrag snarere har været relevante for lingvistikken end for leksikografien. Min negative bedømmelse af lingvistikkens indflydelse på leksikografien deles ikke af ret mange leksikografer med en lingvistisk baggrund. Den gængse holdning, som ser leksikografien som en del af lingvistikken, er forbundet med en overvurdering af lingvistikkens betydning for leksikografien. Typisk er følgende holdning: A great deal of the basic lexicographical principles is motivated from theoretical linguistics. (Lombard 1994: 213) Som lingvist kunne jeg glæde mig over, at den teoretiske lingvistik menes at have en direkte indflydelse på leksikografisk teori og praksis. Men som leksikograf har jeg svært ved at genkende en sådan beskrivelse af den teoretiske lingvistiks rolle for leksikografien. Selvfølgelig bliver lingvistiske termer for ordklasser, fleksion, ordforbindelser brugt i ordbøger og i metaleksikografisk litteratur - men som i lingvistikken uden en fælles normeret terminologi og derfor meget forskelligt. Brugen af disse termer er vel næppe det, Lombard mener, når han taler om leksikografiske principper. Hvad han ellers kan have ment, er ikke så let at gætte. Jeg kan i hvert fald ikke påpege nogen væsentlige leksikografiske principper, som klart bygger på den teoretiske lingvistiks resultater. Det gælder i særdeleshed for leksikografiske strukturteorier (især makrostruktur, mikrostruktur, tilgangsstruktur og mediostruktur). Det gælder også for alle principper for brugerundersøgelser og for principielle overvejelser om ordbøgers funktioner hhv. summen af ordbogsfunktioner, som kaldes genuint formål. Og endelig gælder det, at den teoretiske lingvistik kun har spillet en marginal rolle for fagleksikografiens teori og praksis. Derimod svarer fortsættelsen af ovenstående citat til virkeligheden, til leksikologers brug af ordbøger i deres forskning: It is also the case that lexicographers and dictionaries can present linguists with a systematical source of real language for the solution of practical problems. (Lombard 1994: 213) Dette er en korrekt gengivelse af den praksis, hvor mange leksikologer i høj grad bruger ordbøgers oplysninger som udgangspunkt for leksikologiske analyser. Som denne artikel også vil påpege, er nogle lek-

3 23 sikologers kritik af mangler i ordbøger netop lingvistisk og ikke leksikografisk begrundet. Visse leksikologers krav om indarbejdelse af en lang række specielle semantiske oplysninger, som mangler i foreliggende ordbøger, tager ikke udgangspunkt i en bestemt ordbogstypes genuine formål. Derimod ville det være fordelagtigt for den praktiske leksikografi, hvis lingvister, i højere grad end tilfældet er, ville stille nøjagtige empiriske analyser til rådighed for leksikografien, fx om grammatiske forhold, sml. Bergenholtz (1995a). 2. Leksikologisk-leksikografiske aspekter Dette bindestregsudtryk er misvisende, et misfoster skabt af lingvister, som tænker mere på lingvistik end på leksikografi. Der findes en lang række bøger med en sådan titel. Jeg vil i det følgende tage nogle eksempler fra en af de nyeste med en gennemgående brug af dette udtryk: Kramer (2000) med titlen Lexikologisch-lexikographische Aspekte der deutschen Gegenwartssprache. Bogen indeholder 12 bidrag, ca. halvdelen skrevet af leksikologer. Sådan set er titlen derfor korrekt, men den relaterer sig ikke til forfatternes udgangspunkt i leksikologi hhv. leksikografi. Man kan formode, at titlen bygger på den udbredte opfattelse af leksikografi som praktisk leksikologi, dvs. leksikologien som det teoretiske fundament og leksikografien som et af områderne, hvor leksikologiske teorier og analyser bruges, således også Kjær (1995: 3). Selvom denne opfattelse er den gængse, svarer den ikke til leksikografisk teori og praksis, se hertil fx Wiegand (1989), Bergenholtz (1995b) og Tarp (1998). Heller ikke alle bidragsyderne i Kramer (2000) deler denne opfattelse, fx gør Wiegand (2000) det helt sikkert ikke. Et tydeligt eksempel på en leksikologisk, men ikke nødvendigvis en leksikografisk problemstilling er Ewald Langs bidrag om mennesker vs. folk ( Menschen vs. Leute ) (Lang 2000). Lang konstaterer kritisk, at ingen ordbog forklarer, om eller hvornår de to ord kan bruges på samme måde, og slet ikke, hvori forskellen mellem dem består. Langs kritik er principielt korrekt, men deraf følger ikke, at en ordbogs kvalitet kan bedømmes på, hvor godt den gengiver sprogvirkeligheden ved ordforrådets grundenheder som folk og mennesker (Lang 2000: 36). Det er et interessant lingvistisk problem, men ikke nødvendigvis et relevant problem for enhver ordbog. En ordbog er et stykke værktøj, og det skal som alt værktøj bedømmes efter, hvor godt det kan bruges til at løse de

4 24 opgaver, som værktøjet er beregnet til at klare. Det er heller ikke indlysende, at ordbøger altid bliver bedre, hvis de klart skelner mellem verden og sprog (Lang 2000: 33, 36). Tværtimod har det ikke bare socialhistoriske grunde, at man på tysk ikke taler om Aufwartemann, Trümmermann eller Aufwarteleute og Trümmerleute, men kun om Aufwartefrau og Trümmerfrau. Nej, leksikografiske definitioner af Trümmerfrau og Aufwartefrau tager nødvendigvis udgangspunkt i verden og den måde, man sprogligt forholder sig til denne verden. Vi har på dansk kun brandmænd til at slukke ild. Hvis man taler om brandkvinder, slukker de ikke ilden, men tænder den i tilbedernes hjerter, se hertil Bergenholtz/ Frandsen (2001). Anderledes er det i Tyskland, hvor ordbøger gengiver den normale sprogbrug og med to forskellige opslagsord skelner klart mellem Feuerwehrfrau und Feuerwehrmann. Det er således lettere at udarbejde en leksikografisk definition til Feuerwehrmann og -frau i en tysk ordbog end til brandmand i en dansk ordbog. Her burde man evt. i en produktionsordbog tilføje, at der i Danmark ganske vist findes kvinder i brandvæsenet, men de kaldes brandmænd, og at brandkvinder eller -damer findes ikke i brandvæsenet. Ewald ville sikkert mene, at en sådan tilføjelse ville være en absurd og overflødig encyklopædisk angivelse. Han er her enig med de fleste leksikologer, herunder Mitar Pitzek, som også bidrager i ovennævnte bog om leksikologisk-leksikografiske aspekter om det tyske nutidssprog. Pitzek (2000: 53) betegner følgende ordbogsartikel som ein[e] ins Absurde gehende Bedeutungserklärung, den har efter hans mening alt for mange encyklopædiske oplysninger: Papaya... Frucht des Papayabaumes, die einer Melone ähnlich sieht, birnenförmig, mit orangefarbenem Fruchtfleisch u. Milchsaft in gelblich-weißer Färbung u. kleinen runden, schwarzen, glänzenden, weichen Kernen in der Mitte (ordbogsartikel 1) Som kontrast hertil betegner Pitzek følgende ordbogsartikel som eine übersichtliche, minimal-kontrastive Bedeutungserklärung, en efter hans mening langt bedre ordbogsartikel: Papaya... Frucht des Melonenbaums (ordbogsartikel 2) Denne ordbogsartikel svarer til de oplysninger, man finder i DanskOrdbogen (1999). Her findes der ved den ene ortografiske variant ingen form for betydningsangivelse, kun en henvisning til den anbefalede. Ved den anden variant findes ikke nogen leksikografisk definition, men en

5 25 synonymangivelse, som indholdsmæssigt svarer til den korte leksikografiske definition i ordbogsartikel (2): papaya papaja (ordbogsartikel 3) papaja subst <en, -en, -er, -erne> = papajafrugt (ordbogsartikel 4) Den sidstnævnte ordbog er konciperet som en tekstproduktionsordbog for brugere, som har dansk som modersmål. Det er altså ikke en receptionsordbog, som skal være til hjælp ved problemer med tekstreception. Hvis brugeren slet ikke ved, hvad en papaja er, vil denne næppe bruge ordet. Men når brugeren kender ordet - evt. lært det som del af en anden ordbogsartikel - kan han få bekræftet, at papaja eller papaya er det samme som papajafrugt. Brugeren kan også under lemmaet papajatræ få bekræftet, at det er noget andet en papaja hhv. papajafrugt. Dette ord har i DanskOrdbogen (1999) to betydninger: papajatræ melontræ 2. papajatræets ved (ordbogsartikel 5) Den mere udførlige leksikografiske definition i ordbogsartikel (1) er efter min mening udmærket, hvis ordbogsbrugerne vil vide, hvad ordet betyder, hvis han læser det i en tekst og ikke forstår det. En sådan ordbogsfunktion kaldes tekstrelateret med specifikationen tekstreception af en bruger med tysk som modersmål. Denne artikel kan også bruges, hvis ordbogsbrugeren er lægmand i relation til frugter og vil vide noget om papajafrugten. Denne ordbogsfunktion kaldes vidensrelateret; den er ikke tekstrelateret, idet det ikke drejer sig om et problem, som skal løses i forbindelse med textreception, tekstproduktion eller oversættelse, men som tekstuafhængig videnstilegnelse eller -udvidelse. En konkret ordbog kan være konciperet som en polyfunktional ordbog med præcis de to nævnte funktioner, dvs. en (tekstrelateret) reception af tyske tekster for modersmålsbrugere og et (vidensrelateret) tekstuafhængigt ønske om ny eller yderligere viden for lægfolk skrevet på tysk. Men man kunne også vælge at udarbejde monofunktionale ordbøger, som fx DanskOrdbogen (1999), der udelukkende har funktionen dansk tekstproduktion for modersmålsbrugere. Uden nøjagtige overvejelser om en bestemt ordbogs genuine formål, dvs. mængden af ordbogsfunktioner, vil overvejelser som de nævnte af Lang (2000) og Pitzek (2000) forblive leksikografisk golde og i bedste fald leksikologisk interessante. Det gælder også for mange leksikologers

6 26 og leksikografers problemer med at skelne mellem viden om verden og viden om sprog. Dette kan evt. være relevant i leksikologisk sammenhæng, det afhænger af den valgte leksikologiske teori, men ikke i leksikografien. 3. Encyklopædiske og semantiske angivelser De to nævnte leksikologer er enige i, at det er vigtigt at skelne mellem oplysninger om verden og om sprog, om encyklopædiske og semantiske angivelser, hvor de såkaldte sprogordbøger kun skal anføre semantiske angivelser. Men de to forfattere er ikke særligt klare i deres fremstilling, hvilket til dels, men ikke kun hænger sammen med brugen af den uhensigtsmæssige term sprogordbog (se hertil Bergenholtz/ Kaufmann 1996). Pitzek (2000) viser med eksemplet papaja, hvad han opfatter som en semantisk hhv. som en encyklopædisk angivelse. Lang (2000: 32) er på samme tid enig og uenig med Pitzeks skarpe opdeling. Lang anser en klar skelnen som yderst vigtig, men antager også en flydende grænse ( verschwommene Grenzlinie ) mellem en encyklopædisk og en semantisk angivelse. En større klarhed skaber Wiegand (1988 og 1994). Han skelner mellem semantisk og encyklopædisk viden, som dog ikke skal adskilles med en grænse, men i stedet have en overgangszone. På denne måde opstår en opdeling i tre vidensområder, hvor område (2) er den fælles overgangszone: (1) ikke-encyklopædisk betydningsviden (2) encyklopædisk genstandskonstituerende betydningsviden (3) encyklopædisk betydningsviden. Til eksemplet citron giver Wiegand (1988) følgende forklaring: Som ikke-encyklopædisk betydningsviden (1), dvs. rent semantisk viden kan siges, at det drejer sig om en substantivisk prædikator, som usuelt bliver brugt refererende og/eller præciserende. Som encyklopædisk betydningsviden (3) kan fx anføres, at citroner i dag er billige. I overgangszonen mellem semantik og encyklopædi anføres to slags encyklopædisk genstandskonstituerende betydningsviden: (2a) Kategorividen, fx at en citron er en frugt, og at citron er et næringsmiddel, (2b) stereotypviden, fx at citroner er gule, og at citroner er saftige. Wiegands teoretiske overvejelser om relationerne mellem semantik og encyklopædi har fundet stor tilslutning i den nyere metaleksikografiske

7 27 litteratur. Blandt de få kritikere kan nævnes Bergenholtz (1994), Rossenbeck (1994), Bergenholtz/ Kaufmann (1996) og Geeb (1997). Jeg må dog trække min kritik tilbage, hvis Kammerer (2000: 287f) har ret i sit forsvar for Wiegands fremstilling og heraf følgende kritik af Bergenholtz/ Kaufmann (1996). Kammerer mener, at også meget udførlige leksikografiske definitioner skal forstås som encyklopædisk genstandskonstituerende betydningsviden, fx også den næsten to sider lange leksikografiske definition af bakteriofag, som Bergenholtz/ Kaufmann (1996) foreslår for en vidensrelateret ordbog for semieksperter. Kammerer vil med denne begrundelse derfor også måtte anse både ordbogsartikel (1), (2), (5) og også de nedenstående ordbogsartikler (6) og (7) som eksempler på angivelser med en encyklopædisk genstandkonstituerende betydningsviden. I alle tilfælde udgør Wiegands opdeling og medtagelse af encyklopædiske dele i en leksikografisk definition et stort fremskridt, som fx Lang (2000) og Pitzek (2000) ikke følger. Tværtimod viser Wiegand (1994) og også Bergenholtz (1995b), at en skelnen mellem semantik og encyklopædi ikke er egnet som princip for medtagelse eller udeladelse af oplysning om betydning. Når leksikologer bruger ordbøgers angivelser sker det sjældent som en ren overtagelse fra ordbøgerne, men ofte i form af en kritisk forbedring. Man kan så diskutere, om det drejer sig om forbedringer. Wierzbicka (1993: 49) kritiserer fx følgende ordbogsartikel: dentist a person who is skilled in and licensed to practise the prevention, diagnosis, and treatment of diseases, injuries, and malformations of the teeth, jaws, and mouth and who makes and inserts false teeth (ordbogsartikel 6) Denne artikel er ifølge Wierzbicka alt for udførlig, da den ikke hører hjemme i en ordbog, men i en encyklopædi. I en ordbog, siger hun, står der noget om betydning, i en encyklopædi noget om almen viden ( knowledge and meaning ). I stedet for foreslår Wierzbicka en kort definition til en ordbog: dentist someone whose job is to look after teeth (ordbogsartikel 7) Jeg er enig i, at ordbogsartikel (6) ikke er vellykket. Men det er ikke pga. den angivelige medtagelse af encyklopædiske forstyrrelser, men pga. den uklare lange opremsning. Ordbogsartikel (7), leksikologens eget forslag til leksikografisk praksisforbedring er dog endnu mindre vellykket. Det er ikke en dårlig leksikografisk definition, fordi den angiveligt har

8 28 udeladt al encyklopædisk støj, men fordi artiklen er direkte misvisende og i øvrigt meget mere uklar end den af Wierzbicka kritiserede ordbogsartikel (6). Wierzbicka nævner ikke med ét ord, for hvem eller til hvilken brugersituation, ordbogsartikel (7) skal være egnet. Jeg prøver selv at opfinde et par muligheder: Oskar er ved at skrive brev, hvor han vil berette om sin bedstefar, der skal have skiftet sine forlorne tænder ud. Nu har Oskar ikke engelsk, men dansk som modersmål og bruger derfor en dansk ordbog, som har ordbogsartikler svarende til Wierzbickas leksikologiske forslag. Oskar ved ikke sikkert, om bedstefaren skal til en tandlæge, en tandtekniker eller en tandplejer. Han slår først op under tandlæge. Indholdet af ordbogsartikel (7) viser, at han kan bruge dette ord. Oskar har fået løst sit problem, svaret er blot ikke korrekt. Et sådant arbejde udføres af en tandtekniker, som i dag normalt vil have en uddannelse som laboratorietandtekniker. I øvrigt må man vel gå ud fra, at både tandtekniker og tandplejer havde fået præcis samme leksikografiske definition som anført i ordbogsartikel (7). Så hvis Oskar i stedet havde slået op under tandtekniker, ville han have valgt det rigtige ord. Hvis han havde slået op under alle tre ord, ville han med samme leksikografiske definition i alle tre tilfælde troet, at de betød præcis det samme og havde så valgt et af dem. Wierzbickas leksikografiske forslag er klart svagere end den af hende kritiserede ordbogsartikel (6). Hvis det i stedet drejer sig om et receptionsproblem, kan man bedømme ordbogsartikel (7) lidt mere positivt. Vi vælger her en anden bruger og en anden brugersituation: Muhammed, som har opholdt sig i Danmark, kan noget dansk, men har ikke noget stort dansk ordforråd, hverken passivt eller aktivt. Han har fået nogle papirer, hvor der nævnes ordet tandlæge. Hvad er det, tænker Muhammed, og slår op i sin ordbog, som er en forklarende dansk lørnerordbog, der har en dansk udgave af ordbogsartikel (7). Muhammed har fået sit problem løst, ganske vist ikke med en særlig præcis angivelse, men i første omgang er det en tilstrækkelig oplysning til at kunne forstå teksten så nogenlunde. Men muligvis tror Muhammed, at en tandlæge ikke selv borer eller renser tænder. Så heller ikke i denne brugssituation er ordbogsartikel (7) helt vellykket. Hvis det derimod drejer sig om en ikke-teksrelateret brugersituation, er ordbogsartikel (7) helt utilstrækkelig. For at illustrere denne påstand kan vi beholde samme bruger som i ovenstående brugersituation. Muham-

9 29 med har nu lært, hvad en tandlæge er, men han har også set ordet tandtekniker, som stod på et skilt ved indgangen til en dør ved siden af busstoppestedet. Hvad er nu forskellen mellem tandtekniker og tandlæge, vil Muhammed vide? Han bruger sin lørnerordbog og mener heraf at kunne se, at de to ord må betyde det samme, da der ca. står det samme under tandtekniker. Hvis Muhammed i stedet havde brugt Nudansk Ordbog i udgaven fra 1992, havde han ganske vist ikke fået noget svar, men til gengæld heller ikke et ufuldstændigt og misvisende svar. Denne ordbog, beregnet for modersmålsbrugere, forklarer slet ikke de mest kendte ord, herunder tandlæge: tandlæge subst. en; -n, -r, -rne (ordbogsartikel 8) Til tekstproduktion for en dansker er det vel heller nødvendigt, næppe mange danskere vil, når de læser eller vil bruge ordet tandlæge, slå det op i en ordbog, fordi de ikke kender betydningen af det. Hvis ordet skal forklares som hjælp ved ønske om en vidensudvidelse eller -præcisering, kunne det ske som i Nudansk Ordbogs sidste udgave (Nudansk Ordbog 1999): tandlæge en person som er uddannet i undersøgelse, behandling og pleje af tænder, fx reparation af huller i tænderne, rodbehandlinger og tandudtrækninger = odontolog, cand. odont. (ordbogsartikel 9) Der kunne her have været en yderligere angivelse af, at det drejer sig om en akademisk uddannelse, men det ses indirekte gennem synonymangivelsen cand. odont.. Alt i alt er det en korrekt angivelse, som dog sandsynligvis sjældent bliver brugt af danske modersmålsbrugere ved receptions- og tekstproduktionsproblemer. 4. Leksikologi ctr. leksikografi En udførligere beskrivelse af forskellige former for betydningsbeskrivelse til forskellige ordbogsfunktioner kan ikke gives her. Jeg mener ikke, at leksikografiske definitioner i foreliggende ordbøger er optimale. Tværtimod viser praksis i mange monolingvale ordbøger, at de givne leksikografiske definitioner hverken er velegnede til de tekstrelaterede funktioner reception og produktion eller den ikke-tekstrelaterede vidensudvidende funktion. En polyfunktional ordbog, der mener at kunne tilgodese alle

10 30 tre nævnte grundfunktioner som primære og ligeværdige funktioner, vil normalt ikke kunne være optimal i valg af leksikografisk definition. Derimod kan man med fordel foretage en prioritering, så man i en tekstproduktionsordbog for modersmålsbrugere kun forklarer svære ord og forskelle mellem betydningsnære ord. I en sådan ordbog vil denne funktion være primær og både den tekstrelaterede funktion reception og den vidensrelaterede funktion sekundær (se fx ordbogsartikel 2, 3, 4, 5 og 8). Omvendt kan man i en anden ordbog, som konciperes som polyfunktional, have to primære hovedfunktioner: tekstreception og den ikketekstrelaterede vidensudvidelse. Her kan en sådan ordbog have den tekstrelaterede funktion produktion som den sekundære (se fx ordbogsartikel 1 og 6). Derimod taler ikke meget for at lytte til leksikologers velmente råd. Snarere må der advares mod mange råd fra denne kant (se ordbogsartikel 2 og 7). 5. Litteratur Bergenholtz, Henning (1994). Faglige oplysninger i monolingvale betydningsordbøger. In LexicoNordica Bergenholtz, Henning (1995a). Grammatik i bilingvale ordbøger. In LexicoNordica Bergenholtz, Henning (1995b). Leksikografi. Hvad er det? In Svararsdóttir, Åsta, Kvaran, Gudrun & Jónsson, Jón Hilmar (red.) (1995). Nordiske Studier i leksikografi 3. Rapport fra Konference om leksikografi i Norden. Reykjavik juni Reykjavik: Nordisk forening for leksikografi Bergenholtz, Henning & Frandsen, Susanne (2001). Ordbogen om kvinden. København: Forum. Bergenholtz, Henning & Kaufmann, Uwe (1996). Enzyklopädische Informationen in Wörterbüchern. In Weber, Nico (Hg.) (1996). Theorie der Semantik und Theorie der Lexikographie. Tübingen: Niemeyer DANSKORDBOGEN (1999) = Bergenholtz, Henning, Pedersen, Jette, Vrang, Vibeke & Almind, Richard (1999). DanskOrdbogen. Århus: Systime. Geeb, Franziskus (1997). Semantische und enzyklopädische Informationen in Fachwörterbüchern. Eine Untersuchung zu fachinformativen Informationstypen mit besonderer Berücksichtigung wortgebundener Darstellungsformen. PhD-afhandling. Århus: Handelshøjskolen i Århus. Kammerer, Matthias (2000). Lemmazeichentypen für deutsche Verben. Eine lexikologische und metalexikographische Untersuchung. Tübingen: Niemeyer. Kjær, Anne Lise (1995). Einleitung. In Kromann, Hans-Peder & Kjær, Anne Lise (Hgg.) (1995). Von der Allgegenwart der Lexikologie. Kontrastive Lexikologie als Vorstufe

11 31 zur zweisprachigen Lexikographie. Tübigen: Niemeyer Kramer, Undine (Hg.) (2000). Lexikologisch-lexikographische Aspekte der deutschen Gegenwartssprache. Tübingen: Niemeyer. Lang, Ewald (2000). Menschen vs. Leute: Bericht über eine semantische Expedition in den lexikalischen Nahbereich. In Kramer (2000) Lombard, F.J. (1994). Lexicographer, Linguist and Dictionary User: An uneasy Triangle. In Lexikos NUDANSK ORDBOG (1992) = Politikens Nudansk Ordbog. Bd. 1 A-K. Bd. 2 L-Å. 15. udg. København: Politikens Forlag. NUDANSK ORDBOG (1999) = Politikens Nudansk Ordbog. 17. udg. København: Politikens Forlag. Pitzek, Mitar (2000). Anmerkungen zur lexikographischen Bedeutungserklärung in allgemeinen einsprachigen Wörterbüchern. In Kramer (2000) Rossenbeck, Klaus (1994). Enzyklopädische Informationen im zweisprachigen Fachwörterbuch. In Schaeder, Burkhard & Bergenholtz, Henning (Hgg.) (1994). Fachlexikographie. Fachwissen und seine Repräsentation in Wörterbüchern. Tübingen: Narr Tarp, Sven (1998). Leksikografi på egne ben. Fordelingsstrukturer og byggedele i et brugerorienteret perspektiv. In Hermes Wiegand, Herbert Ernst (1988). Was eigentlich ist Fachlexikographie? Mit Hinweisen zum Verhältnis von sprachlichem und enzyklopädischem Wissen. In Munske, H.H. et al. (Hgg.) (1988). Deutscher Wortschatz. Lexikologische Studien. Ludwig Erich Schmitt zum 80. Geburtstag von seinen Marburgern Schülern. Berlin, New York: de Gruyter Wiegand, Herbert Ernst (1989). Die lexikographische Definition im allgemeinen einsprachigen Wörterbuch. In Hausmann, Franz Josef, Reichmann, Oskar, Wiegand, Herbert Ernst & Zgusta, Ladislav (Hgg.) (1989). Wörterbücher. Dictionaries. Dictionnaires. Ein internationales Handbuch zur Lexikographie. An International Encyclopedia of Lexicography. Encyclopédie internationale de lexicographie. Erster Teilband. Berlin, New York: de Gruyter Wiegand, Herbert Ernst (1994). Zur Unterscheidung von semantischen und enzyklopädischen Daten in Fachwörterbüchern. In Schaeder, Burkhard & Bergenholtz, Henning (Hgg.) (1994). Fachlexikographie. Fachwissen und seine Repräsentation in Wörterbüchern. Tübingen: Narr Wiegand, Herbert Ernst (2000). Verschmelzungen in allgemeinen einsprachigen Wörterbüchern des Deutschen. In Kramer (2000) Wierzbicka, Anna (1993). What Are the Uses of Theoretical Lexicography? In Dictionaries. Journal of the Dictionary Society of North America

12 32

Koncernrelateret energi- og miljøordbog

Koncernrelateret energi- og miljøordbog Franziskus Geeb* 203 Koncernrelateret energi- og miljøordbog Dette bidrag kommer ikke så meget ind på de metaleksikografiske aspekter, men vil fokusere på praktiske erfaringer fra en virksomhed. Her vises

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Udarbejdelse af it-ordbog Dansk-spansk Spansk-dansk

Udarbejdelse af it-ordbog Dansk-spansk Spansk-dansk SPECIALE CLM-SPANSK Opgaveskriver: Kathrine Holm Nilsson Studienr. 240762 Vejleder: Sven Tarp Spansk Institut Handelshøjskolen i Århus Udarbejdelse af it-ordbog Dansk-spansk Spansk-dansk Handelshøjskolen

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Brugen af kollokationer med præposition i juridiske fagordbøger

Brugen af kollokationer med præposition i juridiske fagordbøger Brugen af kollokationer med præposition i juridiske fagordbøger En undersøgelse af hvordan juridiske fagordbøger behandler kollokationer med præposition og et forslag til hvordan emnet kan behandles Tascha

Læs mere

gelig tendens til, at fagordbøger bliver skæmmet ved en sjusket leksikografisk udførelse, der medfører, at det faglige og sproglige indhold ikke

gelig tendens til, at fagordbøger bliver skæmmet ved en sjusket leksikografisk udførelse, der medfører, at det faglige og sproglige indhold ikke Alice Lykke Holste, Tinna Nielsen, Marina Orlova-Jermark og Viktor Smith: Russisk rets- og politisprog. Grundlæggende begreber og principper. Russisk-dansk juridisk ordbog. København: Handelshøjskolens

Læs mere

Henning Bergenholtz/Sven-Göran Malmgren Förord... 1. Henning Bergenholtz Grammatik i bilingvale ordbøger... 5

Henning Bergenholtz/Sven-Göran Malmgren Förord... 1. Henning Bergenholtz Grammatik i bilingvale ordbøger... 5 Innehåll Henning Bergenholtz/Sven-Göran Malmgren Förord... 1 Tematiska bidrag Henning Bergenholtz Grammatik i bilingvale ordbøger... 5 Ilse Cantell Målspråkets verbkonstruktioner i en tvåspråkig produktionsordbok...

Læs mere

Informationsmanagement - for den tekniske oversætter

Informationsmanagement - for den tekniske oversætter Informationsmanagement - for den tekniske oversætter Siderne her skal forstås som et noteapparat, der i ganske kort form indeholder nogle for det meste alment accepterede holdninger til de temaer, som

Læs mere

ISLEX. Islandsk-skandinavisk webordbog. Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum Árni Magnússon-instituttet for islandske studier. 1.

ISLEX. Islandsk-skandinavisk webordbog. Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum Árni Magnússon-instituttet for islandske studier. 1. MÁLFRÍÐUR 11 ISLEX Islandsk-skandinavisk webordbog Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum Árni Magnússon-instituttet for islandske studier Projektet er for det meste finansieret af de fire landes

Læs mere

Den kommercielle leksikografis synder Pia Vater: Spansk-Dansk Ordbog. København: Gyldendal, 2000

Den kommercielle leksikografis synder Pia Vater: Spansk-Dansk Ordbog. København: Gyldendal, 2000 Sven Tarp* 151 Den kommercielle leksikografis synder Pia Vater: Spansk-Dansk Ordbog. København: Gyldendal, 2000 Gyldendals Spansk-Dansk Ordbog er nu kommet i sin fjerde udgave. Som i den foregående udgave

Læs mere

Korrektur og retning som leksikografiske funktioner

Korrektur og retning som leksikografiske funktioner 117 Sven Tarp* Korrektur og retning som leksikografiske funktioner Abstract Thousands of people, in private or public companies and institutions, are daily engaged in text revision or marking. These people

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Henning Bergenholtz/Sven-Göran Malmgren Forord... 1. Henning Bergenholtz Korpusbaseret leksikografi... 5

Henning Bergenholtz/Sven-Göran Malmgren Forord... 1. Henning Bergenholtz Korpusbaseret leksikografi... 5 Indholdsfortegnelse Henning Bergenholtz/Sven-Göran Malmgren Forord... 1 Tematiske bidrag Henning Bergenholtz Korpusbaseret leksikografi... 5 Eiríkur Rögnvaldsson Brugen af et gammelislandsk tekstkorpus

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Terminologiske og leksikografiske udfordringer hos e-conomic international a/s en undersøgelse af tilgange til oprettelse af en termbase i MultiTerm

Terminologiske og leksikografiske udfordringer hos e-conomic international a/s en undersøgelse af tilgange til oprettelse af en termbase i MultiTerm Cand.ling.merc, engelsk, TT CBS December 2011 Terminologiske og leksikografiske udfordringer hos e-conomic international a/s en undersøgelse af tilgange til oprettelse af en termbase i MultiTerm Specialeskriver:

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis. Faglig Baggrund. Program

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis. Faglig Baggrund. Program Dias 1 Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis Logopæd og faglig konsulent Tine Egebjerg 2. Nordiske konference om stammen og løbsk tale Bergen, Norge, maj 2011 Dias 2

Læs mere

ISLEX - Islandsk-skandinavisk webordbog

ISLEX - Islandsk-skandinavisk webordbog Sammenfatning ISLEX er et elektronisk ordbogsværk hvor kildesproget er islandsk og målsprogene er dansk, svensk og norsk (både nynorsk og bokmål). Ordbogen genspejler islandsk sprogbrug i samtiden og den

Læs mere

Redaksjon Henning Bergenholtz (ansv.), Sven-Göran Malmgren

Redaksjon Henning Bergenholtz (ansv.), Sven-Göran Malmgren LEXICONORDICA 11 2004 Redaksjon Henning Bergenholtz (ansv.), Sven-Göran Malmgren Redaksjonskomité Martin Gellerstam, Jón Hilmar Jónsson, Nina Martola, Johan Myking, Knud Troels Thomsen Utgitt av Nordisk

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Specialeafhandling cand.ling.merc., engelsk

Specialeafhandling cand.ling.merc., engelsk 1 Indholdsfortegnelse Side Forord 2 English summary 3 1. Indledning og problemformulering 5 2. Brugerprofil og funktion 6 2.1 Introduktion til forsikringsbranchen 9 3. Kritik af foreliggende fremstillinger

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Dictogloss i undervisningen

Dictogloss i undervisningen Annette Pedersen Cand. mag. i dansk og filosofi/videnskabsteori, Sprogcentret K.I.S.S. anetq@oncable.dk Rikke Jensen cand. mag. i dansk med tilvalg i musik, Sprogcentret K.I.S.S. rikkej71@hotmail.com Dictogloss

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Henning Bergenholtz* & John Bergenholtz* 193 Lars Eriksen: Tysk dansk Computerordbog med de engelske fagudtryk/deutsch dänisches Computerwörterbuch mit den englischen Fachausdrücken Hammel: Sali Data,

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Henning Bergenholtz/Sven-Göran Malmgren: Baggrund og målsætning for LexicoNordica... 1. Dag Gundersen Ord, samfunn og ordbok... 5

Henning Bergenholtz/Sven-Göran Malmgren: Baggrund og målsætning for LexicoNordica... 1. Dag Gundersen Ord, samfunn og ordbok... 5 Indholdsfortegnelse Indledende bidrag Henning Bergenholtz/Sven-Göran Malmgren: Baggrund og målsætning for LexicoNordica... 1 Tematiske bidrag Dag Gundersen Ord, samfunn og ordbok... 5 Henning Bergenholtz

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Oktober 2013 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium Stx Tysk fortsættersprog, B LS 2 a TyFB2 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i

Læs mere

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse:

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse: Systematisk oversigt Engelsk Sprogbeskrivelse: Spr 1 Spr 2 Spr 3 Spr 4 Spr 5 Spr 9 Almen og teoretisk lingvistik: 1.1 Oversigter, lærebøger, introduktioner 1.2 Lingvistikkens historie, enkelte lingvister

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Du skal nu skrive dit studieretningsprojekt. Formålet med din SRP er formidling af faglig viden til dine vejledere og en censor. Derfor er det vigtigt, at du

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2012 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Tysk fortsætter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Tysk B fortsættersprog

Læs mere

aktiviteter Ordlege. Læsning, oplæsning og oversættelser af tysksprogede tekster. Gruppearbejde. Samtaler og diskussion.

aktiviteter Ordlege. Læsning, oplæsning og oversættelser af tysksprogede tekster. Gruppearbejde. Samtaler og diskussion. Fag: Tysk Hold:14 Lærer: Malene Clante 31-36 Undervisningsmål 9/10 klasse Arbejde med at lytte til tysk, som det tales i og uden for de tysktalende lande. Arbejde med at læse og bearbejde forskellige teksttyper

Læs mere

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10 Navn: Emil Kirkegaard Årskortnr. 20103300 Hold nr. 10 Det stillede spørgsmål 1. Redegør for forholdet mellem det vellykkede liv (eudaimonia) og menneskelig dyd eller livsduelighed (areté) i bog 1 og bog

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

LEDA-Nyt nr. 40 Okt. 2005 Redigeret af Inger Schoonderbeek Hansen og Liisa Theilgaard

LEDA-Nyt nr. 40 Okt. 2005 Redigeret af Inger Schoonderbeek Hansen og Liisa Theilgaard L E DA LEKSIKOGRAFER I D A N M A R K LEDA-Nyt nr. 40 Okt. 2005 ISSN 0908-355 Redigeret af Inger Schoonderbeek Hansen og Liisa Theilgaard Indhold Indkaldelse til medlemsmøde s. 3 NorNa begrebsindeks og

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse tysk A 2014/2015

Undervisningsbeskrivelse tysk A 2014/2015 Undervisningsbeskrivelse tysk A 2014/2015 Termin Juni 2015 Institution Handelsgymnasiet Silkeborg Uddannelse HHX Fag og niveau Tysk A fortsættersprog Lærer(e) Hold Susanne Troensegaard Ht3tya14 Undervisningsforløb

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere

Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler

Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler Retsudvalget 2013-14 L 39 Bilag 5 Offentligt Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler Til: Retsudvalget samt ordførere på L39 Fra: Dansk Erhverv Indledning Direktivet

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Udfordringer i virksomhederne

Udfordringer i virksomhederne Udfordringer i virksomhederne Viden skal tages bogstaveligt How2Know Udfordringer i virksomhederne Viden bliver vigtigere, som ressource, service og produkt Derfor det vigtigt for virksomhederne at få

Læs mere

Det perfekte parforhold

Det perfekte parforhold Det perfekte parforhold - sådan gør du Mette Glargaard Forlaget Grenen Andre bøger af Mette Glargaard Selvværd for begyndere Poul Glargaards datter det usynlige barn Helterejsen slip følgerne af din opvækst

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Mental Træning og om at Score

Mental Træning og om at Score Mental Træning og om at Score Af Finn Havaleschka Mental Træning og om at Score. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute. Dit Mentale Scorekort Det mentale scorekort handler ikke om at score det andet

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no. 227-247

Rettelse nr. / Correction no. 227-247 24. april 2015 27. årgang SØKOTETTELSE 16 DANISH CHAT COECTIONS 2015 ettelse nr. / Correction no. 227-247 Kort / Chart ettelse nr. / Correction no. Kort / Chart ettelse nr. / Correction no. 81 227 133

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

30.09.2011. Fælggodkendelser

30.09.2011. Fælggodkendelser Fælggodkendelser TÜV godkendelse Hvad er TÜV? TÜV er en uafhængig anerkendt instans, der har hjemmel til at udstede certifikater om en given kvalitet på stort set alt, lige fra medicinsk udstyr, elektriske

Læs mere

Læg lågen med fronten nedad på et blødt materiale for at beskytte lakken.

Læg lågen med fronten nedad på et blødt materiale for at beskytte lakken. Dansk Deutsch Francais - English Varenr. 51075 Udskiftning af pakning ved glas: Pakken indeholder: 1 stk. Pakning Vejledning: Aduro 4 Er pakningerne blevet hårde og utætte kan de skiftes på følgende måde:

Læs mere

Redaksjon Henning Bergenholtz (ansv.), Sven-Göran Malmgren

Redaksjon Henning Bergenholtz (ansv.), Sven-Göran Malmgren LEXICONORDICA LEXICONORDICA 15 2008 Redaksjon Henning Bergenholtz (ansv.), Sven-Göran Malmgren Redaksjonskomité Ruth Vatvedt Fjeld, Martin Gellerstam, Jón Hilmar Jónsson, Henrik Lorentzen, Nina Martola

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

MARSTAL - ÆRØSKØBING - SKOVBY - SØBY

MARSTAL - ÆRØSKØBING - SKOVBY - SØBY 0 0 MARSTAL - ÆRØSKØBING - SKOVBY - SØBY Stoppesteder Bus stops Haltestellen Marstal - Reberbanen Bakkevej / Ronæsvej Bymarksvej Ærøskøbing Havn Tranderupvej Vindeballe Vesterløkke Øster Bregninge Ø. Bregninge

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

SØKORTRETTELSER 15-16

SØKORTRETTELSER 15-16 25. april 2014 26. årgang SØKORTRETTELSER 15-16 DANISH CHART CORRECTIONS 2014 Rettelse nr. / Correction no. 135-151 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no.

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no. 153-166

Rettelse nr. / Correction no. 153-166 20. marts 2015 27. årgang SØKORTRETTELSER 11 DANISH CHART CORRECTIONS 2015 Rettelse nr. / Correction no. 153-166 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 103

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER

PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER 1 INTRODUKTION 1.1 Formålet med Practitioner-eksamen er at give eksaminanden mulighed for at demonstrere forståelse af PRINCE2. Samtidig skal eksaminanden

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32.

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32. Aalborg Universitet Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt Kirkeskov, Jesper Published in: Byggeriet Publication date: 2012 Document Version Forfatters version (ofte kendt som postprint) Link to publication

Læs mere

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen 12 Det filosofiske hjørne Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen Det virker måske som et spøjst spørgsmål, men ved nærmere eftertanke virker det som om, at alle vores definitioner af tal refererer til andre

Læs mere

LEDA-Nyt nr. 46 Nov. 2008 ISSN 1603-7006 Redigeret af Inger Schoonderbeek Hansen, Henrik Lorentzen og Liisa Theilgaard

LEDA-Nyt nr. 46 Nov. 2008 ISSN 1603-7006 Redigeret af Inger Schoonderbeek Hansen, Henrik Lorentzen og Liisa Theilgaard LEDA-Nyt nr. 46 Nov. 2008 ISSN 1603-7006 Redigeret af Inger Schoonderbeek Hansen, Henrik Lorentzen og Liisa Theilgaard Indhold L E DA L E K S I K O G R A F E R I D A N M A R K Indkaldelse til medlemsmøde

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no. 80-89

Rettelse nr. / Correction no. 80-89 14. marts 2014 26. årgang SØKORTRETTELSER 10 DANISH CHART CORRECTIONS 2014 Rettelse nr. / Correction no. 80-89 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 93 (INT

Læs mere

Årsplan Engelsk 6.a og b 2014-2015

Årsplan Engelsk 6.a og b 2014-2015 Årsplan Engelsk 6.a og b 2014-2015 Vi bygger videre på det I lærte sidste skoleår. I år vil der blive mere skriftlighed, og flere små mundtlige fremlæggelser. Vi arbejder med et bogsystem der hedder A

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Guide til tværfagligt eksamensprojekt

Guide til tværfagligt eksamensprojekt Guide til tværfagligt eksamensprojekt --------- Skriv en god synopsis --------- Den gode synopsis viser, at du kan: Fremstille et emne klart og præcist Skabe sammenhæng og struktur Vælge de vigtigste oplysninger

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no. 167-182

Rettelse nr. / Correction no. 167-182 27. marts 2015 27. årgang SØKORTRETTELSER 12 DANISH CHART CORRECTIONS 2015 Rettelse nr. / Correction no. 167-182 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 103

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Christian Jelbo mobile manager cj@eb.dk +45 2020 0575. Mobil

Christian Jelbo mobile manager cj@eb.dk +45 2020 0575. Mobil Christian Jelbo mobile manager cj@eb.dk +45 2020 0575 Mobil Godteposen Det mobile markedet og Ekstra Bladet Status på Ekstra Bladets mobile aktiviteter Strategi og markedsposition Hvem benytter sig af

Læs mere

CSR SOM SALGSPARAMETER

CSR SOM SALGSPARAMETER CSR SOM SALGSPARAMETER Hvordan skaber det værdi og hvad skal der til? Af Charlotte B. Merlin AGENDA Kort om Hartmann Sælgernes rolle og træning Værktøjer og serviceydelser Kunderne Regler for etisk markedsføring

Læs mere

Sunlite pakke 2004 Standard (EC) (SUN SL512EC)

Sunlite pakke 2004 Standard (EC) (SUN SL512EC) Sunlite pakke 2004 Standard (EC) (SUN SL512EC) - Gruppering af chasere igen bag efter. På den måde kan laves cirkelbevægelser og det kan 2,787.00 DKK Side 1 Sunlite pakke 2006 Standard (EC) LAN (SUN SL512EC

Læs mere

Grammatik paradigmatiske besvarelser. Mette Hermann Poul Tornøe

Grammatik paradigmatiske besvarelser. Mette Hermann Poul Tornøe Grammatik paradigmatiske besvarelser Mette Hermann Poul Tornøe Faglige mål Eleverne skal kunne analysere og beskrive engelsk sprog grammatisk og stilistisk med anvendelse af relevant faglig terminologi

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

Address ViS c/o Akademikerservice AB Box 3215 Postal code City Country 10364 Stockholm Sweden

Address ViS c/o Akademikerservice AB Box 3215 Postal code City Country 10364 Stockholm Sweden Application Applicants Institution Institution name ViS, Vuxenutbildning i samverkan Institution type Adult Education Association Address ViS c/o Akademikerservice AB Box 3215 Postal code City Country

Læs mere

Referencer. Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word. Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på:

Referencer. Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word. Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på: Referencer Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på: Normalt anføres kildeangivelse, hver eneste gang man trækker

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere