Evidenstabeller over inkluderede studier

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evidenstabeller over inkluderede studier"

Transkript

1 Evidenstabeller over inkluderede studier Federici et al An urea, arginine and carnosine based cream (Ureadin Rx Db ISDIN) shows greater efficacy in treatment of severe xerosis of the feet in Type 2 diabetic patients in comparison with glycerol-based emollient cream. A randomized assessor-blinded, controlled trial. Italien BMC Dermatology 2012 Studiedesig n/ RCT et er at undersøge effekten af creme med urea, arginine og carnosine mod xerosis hos patienter med diabetes type 2. Population Intervention Effektmål/Resultat 40 diabetes type 2 i alderen år. Inklusionskriterier: Moderat-svær xerosis Eksklusionskriterier: Må ikke have anvendte creme på fødderne to uger forud for deltagelsen. Insulinkrævende Tilstedeværelse af fodsår. Perifer arterielsygdom. To grupper: Interventionsgruppen (n=20) Påfører en creme med urea 5 %, arginine og carnosine x 2 dagligt i 28 dage. Kontrolgruppe (n=20) Påfører en creme med glycerol, vaseline og flydende paraffin. Begge grupper oplæres i korrekt påsmøring af cremen. Påsmøring på plantar, dorsal og distalt på 1/3 af benet. Outcome målt vha.: Dryness Area Severity Index (DASI). Visual Analogue Score (VAS) Outcome blev indhentet hver uge, i alt 4 gange da studiet forløb over 4 uger. Dryness Area Severity Index (DASI) Signifikant lavere score i interventionsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen efter 4 uger (0,2 vs. 1,0; P = 0,048). Hvilket indikerer effekt af interventionen. Visual Analogue Score (VAS) Signifikant højere score i interventionsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen efter 4 uger (9,8 vs. 8,2; P = 0,05). Hvilket indikerer effekt af interventionen. ITT analyse. Delvis blinding. + Powerberegning. Intet frafald. Lille studie population. + P-værdier på <0.05. Signifikante forskelle i nogle af baseline værdierne. % Multicentreundersøgelse. Outcome beror på subjektive vurderinger, dem der indhenter data er dog blindet. studiet: Kritisk vurdering: + Ib/B* 1

2 Garrigue et al. Evaluation of the moisturizer Pédimed in the foot care of diabetic patients. Frankrig Diabetes and Metabolism 2011 RCT et er at undersøge effekten og sikkerheden ved at anvende en af creme med 5 % urea, 1 % lactic acid og 10 % glycerin til at behandle moderat til svær xerosis hos patienter med diabetes type 1 eller 2 på relevante effektmål. Population Intervention Effektmål/Resultat 54 diabetes type 1 eller 2 med en gennemsnitsalder på 62 år. Inklusionskriterier: Moderat-svær xerosis på begge fødder. Eksklusionskriterier Må ikke have anvendte almindelig eller steroid creme på fødderne to uger forud for deltagelsen. En gruppe (n=54): Patienten fungerer som din egen kontrol idet interventionscremen smøres på den ene fod og kontrolcremen på den anden fod. Interventionscremen (n=54) Påfører en creme med 5 % urea 1% lactic acid og 10% glycerin x 2 dagligt i 28 dage. Kontrolcremen (n=54) Påfører en creme som minder om cremen i interventionsgruppe ift. konsistens og farve, men uden indhold af urea, lactic acid og glycerin. Outcome målt vha.: Xerosis Assessment Scale (XAS). Overall clinical cutaneous score (OCCS). Corneometry (hydrerings index) anvendes ikke af os. D-Squame (Undersøgelse af afskalling af hud) anvendes ikke af os. Xerosis Assessment Scale (XAS) Signifikant effekt i interventionsgruppen (2.6) efter 14 dage sammenlignet med kontrolgruppen (3.4) (P < 0,0001). Signifikant effekt i interventionsgruppen (1.7) efter 28 dage sammenlignet med kontrolgruppen (2.8) (P < 0,0001). + Blinding af patienterne % Blinding af forsker % Powerberegning. Lille studiepopulation. + P-værdi på <0.05. Frafald på 1,8 %. Risiko for sponsorbias. Begge grupper oplæres i korrekt påsmøring af cremen. Og orienteres i vigtigheden af ikke at blandt cremerne eller anvende sammen hånd til påsmøring. Overall clinical cutaneous score (OCCS) Signifikant effekt i interventionsgruppen (3.7) efter 14 dage sammenlignet med kontrolgruppen (4.7) (P < 0,0001). Signifikant effekt i interventionsgruppen (2.2) efter 28 dage sammenlignet med kontrolgruppen (3.8) (P < 0,0001). studiet: Kritisk vurdering: + Ib/B* 2

3 Baird et al Anhydrosis in the diabetic foot: a comparison of two urea creams Scotland The diabetic foot 2003 Ikke randomiseret kontrollere forsøg (pilotstudie) et med studiet er at undersøge effekten af en creme med 10 % indhold af urea sammenlignet med en creme med 25 % indhold af urea. Population Intervention Effektmål/Resultat 30 diabetes type 1 eller 2 med bilateral anhydrosis*. *Beskadigelse i svedkirtlerne på fødderne. En gruppe (n=30): Patienten fungerer som din egen kontrol idet interventionscremen smøres på den ene fod og kontrolcremen på den anden fod. Interventionscremen (n=30) Påfører en creme med 25 % urea x 1 dagligt i 6 uger. Kontrolcremen (n=30) Påfører en creme med 10 % urea x 1 dagligt i 6 uger. Begge grupper oplæres i korrekt påsmøring af cremen. Og orienteres i vigtigheden af ikke at blandt cremerne eller anvende sammen hånd til påsmøring. Outcome målt vha.: I studiet anvendes der et corneometer, som er designet til at måle elektrisk kapacitans i huden. Målingen anvendes som en indikator for ændringer i indholdet af hudens fugtighed. Outcome blev målt ved baseline og ved studiets afslutning efter 6 uger. Effekt af interventionen Signifikant effekt på begge fødder efter de 6 uger (P < 0,001). Der var dog en signifikant bedre fugtighed i fødderne der fik påsmurt cremen med 25 % urea sammenlignet med de fødder som fik påsmurt cremen med 10 % urea (P < 0,005). + blinding. Sparsom viden om deltagerne risiko confounders. Lille studiepopulation. Ingen powerberegning. Manglende viden om dropput. Sparsom præsentation af resultaterne. % Multicentreundersøgelse. studiet: Kritisk vurdering: + IIB/C* 3

4 Takehara et al Factors associated with presence and severity of toenail onychomycosis in patients with diabetes: A crosssectional study. Japan International journal of nursing studies Tværsnitsstudie/ Observationsstudie et med studiet er at undersøge sammenhængen mellem fodpleje, herunder daglig vask af fødderne og neglesvamp. Population Intervention Effektmål/Resultat 113 diabetes type 1 eller af patienterne har neglesvamp og en gennemsnitsalder på 68,5 ± 8,1 år og 55 har ikke neglesvamp og en gennemsnitsalder på 65,0 ± 13,1 år. I studiet undersøges forskellige faktorer associeret med tilstedeværelsen og sværhedsgraden af neglesvamp hos Den del af interventionen vi fokusere på er den del der undersøger sammenhængen mellem neglevamp og vask af fødderne. Outcome målt vha.: The Summary of Diabetes Self-care Activities (SDSCA). Tåneglen på højre storetå blev indsamlet hos alle deltagerne og undersøgt for neglesvamp i et laboratorium. Sværhedsgraden af neglesvamp blev klinisk vurderet ud fra klare kriterier. Resultat: Uden justering (model 1) viste undersøgelsen at der var en signifikant sammenhæng mellem tilstedeværelsen af neglesvamp og daglig vask af fødderne (OR: 3,45, 95 % CI: 1,24-9,65, P = 0,018). Frafald som ikke forklares. Forskel mellem grupperne (køn og varigheden af sygdommen). Manglende beskrivelse af rekrutteringen til studiet. studiet: Med justering af alder og køn viste undersøgelsen ingen signifikant sammenhæng mellem tilstedeværelsen af neglesvamp og daglig vask af fødderne Dette kan afspejle at viden og udførsel af fodpleje varierer ud fra køn og alder (OR: 2.37, 95 % CI: 0,76-7,33, P = 0,136). Kritisk vurdering: Accepteret ift. Tjeklister fra JBI. III/D* 4

5 Baker og Rayman Effects of a ureabased moisturiser on foot xerosis in people with diabetes England The Diabetic Foot Journal 2008 RCT (pilotstudie) et er at evaluere den kliniske effekt af en creme baseret på urea. Population Intervention Effektmål/Resultat 26 diabetes type 1 eller 2 med en gennemsnitsalder på 60 år. En gruppe (n=26): Patienten fungerer som din egen kontrol idet interventionscremen smøres på den ene fod og kontrolcremen på den anden fod. Interventionscremen (n=26) Påfører en creme med 10 % urea x 2 dagligt i to uger på den ene fod. Kontrolcremen (n=26) Påfører deres vanlige vandbaseret creme x 2 dagligt i to uger på den anden fod. Outcome målt vha.: Tørhed i huden Hudens fleksibilitet Tilstedeværelse af hård hud Dette blev målt med nedenstående skala en 5 point skala hvor 1 = normal hud/ normal fleksibilitet/ingen hård hud og 5 = ekstrem tørhed/ingen fleksibilitet/tyk hård hud på foden. Tørhed i huden Interventionscremen var efter 14 dage signifikant mere effektivt mod tør hud sammenlignet med kontrolcremen (P=0,0001). Lille studiepopulation Randomisering er foretaget, men manglende beskrivelse af denne. Risiko for informationsbias, da data er subjektive. Mangler viden om signifikansniveau i tabel 2. Risiko for sponsorbias Hudens fleksibilitet Interventionscremen var efter 14 dage signifikant mere effektivt til at bevare hudens fleksibilitet sammenlignet med kontrolcremen (P=0,0001). Dannelse af hård hud Ved brug af interventionscremen var der en lille reducering af hård hud sammenlignet med kontrolcremen, men forskellen var ikke signifikant (P=0,09). % Multicentreundersøgelse studiet: Kritisk vurdering: + Ib/B* 5

6 Yetzer Incorporating foot care education into diabetic foot screening USA Rehabilitation Nursing 2004 Ekspertvurdering et er at belyse effekten af at integrere information om fodpleje under den årlige fodsceening hos patinter med konklusion diabetes og deres familie. rettet mod sygeplejersker der møder patienter med diabetes i praksis til den årlige fodundersøgelse. Artiklen beskriver hvilken relevant information sygeplejersken kan give patienten og dennes familie om fodpleje. Følgende områder bliver berørt: Observation af fødderne Inspicer fødderne efter bad eller inden sengetid. Kig efter rødme, misfarvninger, åbne områder, hævelse, forandringer i hud temperatur. Vask af fødderne Vask med lunkent vand og tør grundigt mellem tæerne Vandet temperatur kan med fordel kontrolleres med albuen. Klipning af tånegle Tånegle skal trimmes på tværs/lige over. Tånegle bør ikke trimmes lavere end 0,16 cm til 0,32 cm. Tånegle kan med fordel trimmes efter et bad, da de her er blødere. Håndtering af hård hud Hård hud bør håndteres af en specialist såsom en fodterapeut. Anvend aldrig kemiske midler til at fjerne hård hud. Let anvendelse af en pimpsten efter bad kan være med til at holde den hårde hud i skak. Fugtighedscreme Patienterne bør anvende lotion uden alkohol over og under foden til tør hud (Aldrig mellem tæerne) Forfatteren konkluderer at information til patienten om fodpleje muligvis vil kunne medvirke til at øge patientens viden om hvad de selv kan gøre og derigennem reducere incidensen af sår og amputationer. Uvished om forfatter er ekspert inden for Artiklen er peer reviewed. Forfatter er tro mod de kilder der anvendes. Viden i artiklen beror dels på litteratur og faglig erfaring tydeligt at se hvornår der skelnes mellem disse. Ingen uoverensstemmelse i artiklen i forhold til den anvendte litteratur. egnet jf. tjekliste fra JBI. 6

7 Pinzur et al. Guidelines for diabetic foot care: recommendations endorsed by the diabetes committee of the American orthopaedic foot and ankle society Canada Foot and Ankle International 2004 Ekspertvurdering et er at belyse hvad man skal informere patienten om i forhold til forebyggende pleje af fødderne. Derudover beskriver artiklen en del om hvilke sko og strømper patienter i de forskellige risikogrupper med fordel kan anvende. Dette er dog ikke relevant for indholdet i denne retningslinje. konklusion diabetes rettet mod sygeplejersker der møder patienter med diabetes i praksis. Artiklen beskriver dels hvordan sundhedsprofessionelle skal undersøge patientens fødder. Derudover beskrives det hvilken relevant information sygeplejersken eller lægen kan give patienten om fodpleje. Følgende områder bliver berørt: Observation af fødderne (risikogruppe 1) Omhyggelig observation af fødderne. Vask af fødderne (risikogruppe 0 + 1) Vask fødderne med mild sæbe Anvend en blød børst til at rense neglene med. Tør fødderne gundigt, især mellem tæerne. Anbring lammeuld mellem tæerne hvis tæerne fortsat er fugtige. Anvend en blød børste til at rengøre omkring neglene. Negleklipning Kan gøres af både patient, sygeplejerske eller læge. Neglene skal trimmes på tværs/lige over. Er neglene fortykket bør trimningen foretages af en fagperson med speciel viden om dette. Håndtering af hård hud (risikogruppe 0 + 1) Anvend ikke redskaber til fjerne hård hud. Fugtighedscreme Patienterne bør anvende olie, lotion eller cremer med lanolin til at forebygge tør hud. Artiklen konkludere hvad patienter i forskellige risikogrupper skal være opmærksomme på I forhold til forebyggende pleje af fødderne. Hovedforfatter er ekspert inden for Artiklen er peer reviewed. Viden om fodpleje I artiklen er udelukkende erfaringsbaseret. egnet jf. tjekliste fra JBI. 7

8 Konklusion de la Cruz et al How to take care of your feet when you have USA Med/Surg insider 2007 Ekspertvurdering et er at belyse hvad diabetes skal være opmærksomm e på i forhold til fodpleje. skrevet til patienten med Artiklen hvordan diabetes skal pleje deres fødder for at forebygge diabetiske fodsår. Følgende områder bliver berørt: Observation af fødderne Kontroller hele foden hver dag (under, over og på siderne). Anvend fx et spejl eller forstørrelsesglas. Søg eventuelt hjælp hos en pårørende hvis du ikke selv kan se. Vask af fødderne Vask fødderne hver dag i lunkent vand. Dup den forsigtig tørre. Vær sikker på at der er tørt mellem tæerne. Undlad at lægge fødderne i blød (fx fodbad) dette kan udtørre huden. Artiklen konkludere hvad patienterne skal medindtænke i forhold til pleje af fødderne som led I at forebygge komplikationer. Hovedforfatter har angivelige en bred viden om Artiklen er peer reviewed. Viden om fodpleje I artiklen er udelukkende erfaringsbaseret. Negleklipning Neglene skal trimmes på tværs/lige over. Gør kanterne på neglen bløde med en fil af pap 1 Anvend aldrig barberblad, knive eller sakse på fødderne. Håndtering af hård hud Fjern aldrig selv hård hud. Få hjælp af en sundhedsprofessionel eller en fodspecialist. egnet jf. tjekliste fra JBI. Fugtighedscreme Patienterne bør anvende fugtighedscreme (lotion med lanolin) over og under foden til tør hud (Aldrig mellem tæerne) 1 Minder om en almindelig neglefil. 8

9 McInnes et al. Foot education in patients with diabetes at low risk of complications: a Consensus statement England Diabetic Medicine 2011 Konsensusrapport et er at belyse hvad diabetes i lav risiko skal være opmærksomme på i forhold til fodpleje. Konklusion skrevet til patienten med diabetes i lav risiko for fodkomplikationer. Artiklen beror på konsensus blandt endokrinologer, fodterapeuter, praktiserende læger, en psykolog og en farmaceut om hvordan diabetes (i lav risiko for komplikationer relateret til fødderne) skal pleje deres fødder for at forebygge diabetiske fodsår. Følgende områder bliver berørt: Observation af fødderne Patienterne bør observere deres fødder dagligt. Patienterne bør kigge/mærke efter: Forandringer i fodens/hudens farve. Revner eller andre ødelæggelser af huden. Hævelse Smerte eller ømhed. Vask af fødderne (angivet i konklusionen) Patienterne bør dagligt vaske deres fødder og tørre dem grundigt- især mellem tæerne. Der er ikke meget litteratur omkring pleje af fødderne, men denne konsensus kan være medvirkende til at plejen og informationen til patienten ensrettes. Hovedforfatter er ekspert inden for Artiklen er peer reviewed. Forfatter er tro mod de kilder der anvendes. Viden om fodpleje i artiklen er baseret på konsensus blandt eksperter og den sparsomme litteratur der foreligger på området. Fugtighedscreme (angivet i konklusionen) Patienterne bør dagligt anvende fugtighedscreme (Ej angivet noget specifikt om dette). egnet jf. tjekliste fra JBI. 9

10 Heitzman Foot care for patients with diabetes USA Topics in Geriatric Rehabilitation 2010 Ekspertvurdering et er at belyse hvad diabetes skal være opmærksomme på i forhold til fodpleje. Konklusion rettet mod sygeplejersker der møder diabetes i praksis. Artiklen hvordan diabetes skal pleje deres fødder for at forebygge diabetiske fodsår. Følgende områder bliver berørt: Observation af fødderne Kontroller hele foden hver dag (under, over, på siderne og mellem tæerne). Mærk og se efter: Ændringer i temperaturen og farve, hævelse, ømhed Anvend fx et spejl. Vask af fødderne Vask fødderne hver dag i lunkent vand med mild sæbe. Tør dem forsigtig, især mellem tæerne. Læg ikke fødderne i blød, max 3-4 minutter (fx fodbad). Negleklipning Neglene skal trimmes på tværs/lige over. Gør kanterne på neglen bløde med en fil af pap 2 Ved fortykkede negle, få da hjælp af en sundhedsprofessionel. Håndtering af hård hud Fjern aldrig selv hård hud. Patienter kan oplæres i at anvendt en pimpsten efter badning. Få hjælp af en sundhedsprofessionel eller en fodspecialist. Regelmæssig fjernelse af hård hud reducerer tryk og dermed risikoen for udvikling af diabetisk fodsår. Fugtighedscreme Patienterne bør anvende lotion over og under foden til tør hud (Aldrig mellem tæerne) Anvend pudder mellem tæerne. Artiklen konkludere hvad patienterne skal medindtænke I forhold til pleje af fødderne som led I at forebygge komplikationer. Hovedforfatter er ekspert inden for Artiklen er peer reviewed. Det er uvist om viden om fodpleje i artiklen er erfaringsbaseret ingen kildehenvisninger til dette. egnet jf. tjekliste fra JBI. 2 Minder om en fil. 10

11 Konklusion Green et al Diabetic foot: Evaluation and management USA Southern Medical Journal 2002 Ekspertvurdering et er at belyse hvad diabetes skal være opmærksomme på i forhold til fodpleje. rettet mod sygeplejersker der møder diabetes i praksis. Artiklen hvordan diabetes skal pleje deres fødder for at forebygge diabetiske fodsår og dermed spare samfundet for mange penge. Følgende relevante områder bliver berørt: Observation af fødderne Kontroller hele foden hver dag (under, over, på siderne og mellem tæerne). Anvend et spejl (håndholdt eller på væg) som assistance hvis patienten har problemer med hofte eller knæ. Hvis patienten er svagtseende kan de søge hjælp hos en pårørende eller lignende. Det konkluderes at forbyggende fodpleje vil kunne reducere komplikationer og udgifter. Desuden kan det forbedre både kvaliteten og varigheden af et liv med diabetes mellitus. Hovedforfatter er ekspert inden for Artiklen er peer reviewed. Viden om fodpleje I artiklen er primært erfaringsbaseret. Meget få kildehenvisninger. Negleklipning Neglene skal trimmes på tværs/lige over. Ved fortykkede negle, få da hjælp af en sundhedsprofessionel. egnet jf. tjekliste fra JBI. 11

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 2

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 2 Resume Titel: Pleje af fødder til voksne med diabetes mellitus type 1 eller type 2, i lavrisikogruppe 0 og 1, som led i at forebygge diabetiske fodsår. Hovedforfattere: Frederikke Faurholt Klenske (FK),

Læs mere

Udfyldte tjeklister (De er opstillet i den rækkefølge de fremkommer i litteraturgennemgangen) Bilag 7. Comments

Udfyldte tjeklister (De er opstillet i den rækkefølge de fremkommer i litteraturgennemgangen) Bilag 7. Comments Joanna Briggs Institute MAStARI critical appraisal tools Narrative, Expert opinion & text Forfatter, titel Mclnnes et al, Foot care education in patients with diabetes at low risk of complications: a consensus

Læs mere

Pleje af fødder til voksne med diabetes mellitus type 1 eller type 2, i lavrisikogruppe 0 og 1, som led i at forebygge diabetiske fodsår.

Pleje af fødder til voksne med diabetes mellitus type 1 eller type 2, i lavrisikogruppe 0 og 1, som led i at forebygge diabetiske fodsår. Pleje af fødder til voksne med diabetes mellitus type 1 eller type 2, i lavrisikogruppe 0 og 1, som led i at forebygge diabetiske fodsår. CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Godkendt dato: 18/11 2015 Revisionsdato:

Læs mere

Flowchart over udvælgelsen af relevante studier fra den systematiske litteratursøgning om observation af fødder.

Flowchart over udvælgelsen af relevante studier fra den systematiske litteratursøgning om observation af fødder. litteratursøgning om observation af fødder. 1.236 hits fundet ved søgning i databaserne: PubMed: 295 EMBASE: 397 CINAHL: 227 Scopus: 317 1.045 artikler ekskluderet på titel 191 artikler inkluderet på titel:

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Population: Personer < 18 år. 2a-3b. Personer som ikke selv er i stand til pleje deres fødder Personer med diabetiske fodsår.

Population: Personer < 18 år. 2a-3b. Personer som ikke selv er i stand til pleje deres fødder Personer med diabetiske fodsår. Søgeprotokol til litteratursøgning om daglig observation af fødder Søgeord: Diabetic, diabetes, diabetic foot, foot, ulcer*, prevent*, daily, observation, self examination, inspecting, self care, self

Læs mere

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev

Læs mere

Diabetes og dine fødder Sådan passer du dine fødder, når du har diabetes

Diabetes og dine fødder Sådan passer du dine fødder, når du har diabetes Diabetes og dine fødder Sådan passer du dine fødder, når du har diabetes Fyns Diabetesudvalg Hvorfor er det vigtigt at passe sine fødder, når man har diabetes? Diabetes øger i væsentlig grad risikoen

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med

Læs mere

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index. Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Metode i klinisk retningslinje

Metode i klinisk retningslinje Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.

Læs mere

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup

Læs mere

Fodstatus forebygger fodsår

Fodstatus forebygger fodsår Vi er nu nået til det 7. M i diabetes. Internationale undersøgelser viser, at regelmæssig fodterapi til diabetikere reducerer risikoen for fodsår og halverer risikoen for amputationer. Desværre fik i 2011

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 3: Inkluderede studier De inkluderede studiers evidensniveau og styrke er vurderet udfra det klassiske medicinske evidenshierarki. Publikation Evidensniveau Evidensstyrke Metaanalyse, systematisk

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 7 Bilag 7. Evidenstabel Forfatter og år Studiedesig n Intervention Endpoint/ målepunkter Resultater Mulige bias/ confounder Konklusion Komm entar Eviden s- styrke/ niveau Daniel s et al 2011 Randomisere

Læs mere

Forebyggelse af fodsår ved sukkersyge

Forebyggelse af fodsår ved sukkersyge Patientinformation "Sår i Syd" Forebyggelse af fodsår ved sukkersyge Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Nyremedicinsk Klinik/ Sårambulatoriet Forebyggelse af fodsår ved sukkersyge Pjecens indhold Sukkersyge

Læs mere

Har du Diabetes så pas på dine fødder

Har du Diabetes så pas på dine fødder DIABETES & FØDDER Har du Diabetes så pas på dine fødder Diabetes mellitus er en kronisk sygdom. Der er mange følgesygdomme i forbindelse med diabetes, bl.a. bindevævsforandringer, neuropati (nedsat følesans)

Læs mere

Observation af smerter hos patienter med demens

Observation af smerter hos patienter med demens Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel

Læs mere

Kan en længerevarende ubehandlet

Kan en længerevarende ubehandlet 50 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark 16. årgang nr. 2 maj 2002 KLINISK SYGEPLEJE Af Anni M. Nielsen DIABETESSYGEPLEJE Kan frygt for blindhed hos diabetetikere afhjælpes med Empowerment? En spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,

Læs mere

ÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital

ÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital ÆLDRE OG KRÆFT Introduktion Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc University of Southern Denmark Odense University Hospital HISTORISK UDVIKLING AF ÆLDRE OG KRÆFT National Cancer Institute and

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 3 Bilag 3. SfR Checkliste. Kilde 14 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daniels J, Sun S, Zafereo J, Minhajuddin A, Nguyen C, Obel O, Wu R, Joglar J. Prevention

Læs mere

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT

Læs mere

Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL

Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL Ulrik Winning Iepsen, Læge, PhD studerende, RH 7641. Slides: Britta Tendal, PhD, Sundhedsstyrelsen 1 GRADE (Grading

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

ModicTeamet og Antibiotika behandling

ModicTeamet og Antibiotika behandling Rygcenter Syddanmark ModicTeamet og Antibiotika behandling Patientinformation Rygcenter Syddanmark www.sygehuslillebaelt.dk Rygcenter Syddanmark Du er blevet henvist til Modic teamet af din kontaktperson

Læs mere

Metode: Projektet bestod af to dele

Metode: Projektet bestod af to dele 1 Håndeksem hos sundhedspersonale Kristina Ibler, reservelæge, phd. Dermatologisk afdeling, Roskilde Sygehus Tove Agner, professor, overlæge. dr.med. d Dermatologisk afdeling, Bispebjerg Hospital H 2 Håndeksem

Læs mere

Manuel behandling for patienter med hofteartrose

Manuel behandling for patienter med hofteartrose Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og

Læs mere

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:

Læs mere

Diabetes og fødder Som diabetiker er det vigtigt, at du holder ekstra øje med dine fødder.

Diabetes og fødder Som diabetiker er det vigtigt, at du holder ekstra øje med dine fødder. DIABETES OG FØDDER Diabetes og fødder Som diabetiker er det vigtigt, at du holder ekstra øje med dine fødder. Som person med diabetes har du øget risiko for at få: Nedsat følesans (neuropati) Nedsat blodforsyning

Læs mere

Sådan styrker vi samarbejdet i sundhedsvæsnet om kronisk sygdom implementering af forløbsprogram KOL

Sådan styrker vi samarbejdet i sundhedsvæsnet om kronisk sygdom implementering af forløbsprogram KOL Sådan styrker vi samarbejdet i sundhedsvæsnet om kronisk sygdom implementering af forløbsprogram KOL KOL Kompetencecenters Konference 10 december 2015 Margrethe Smidth, PT, MSc, PhD I DAG Baggrund Udfordringen

Læs mere

Parallelsession B Det tværsektorielle samarbejde. Ringe hjem ordning, Lungemedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital 2012

Parallelsession B Det tværsektorielle samarbejde. Ringe hjem ordning, Lungemedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital 2012 Parallelsession B Det tværsektorielle samarbejde Ringe hjem ordning, Lungemedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital 2012 Baggrund og struktur for Ringe hjem projektet Lungemedicinsk afdeling i har 2010 søgt

Læs mere

Evaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1

Evaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1 Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1 BRUGERPROFIL 2008 Skrevet af psykolog Pernille Envold Bidstrup og professor Christoffer Johansen, Institut for Epidemiologisk

Læs mere

Afgørelse vedr. KO-2016-1089 reklamemateriale vedr. Aubagio (teriflunomid).

Afgørelse vedr. KO-2016-1089 reklamemateriale vedr. Aubagio (teriflunomid). København, den 23. marts 2016 AFGØRELSE Afgørelse vedr. KO-2016-1089 reklamemateriale vedr. Aubagio (teriflunomid). Granskningsmandspanelet har dags dato truffet følgende afgørelse i klagesagen imellem

Læs mere

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak sr@cepome.au.dk Den motiverende samtale Hvad er Den motiverende samtale Ad modum Miller & Rollnick? Den motiverende samtale 1. Behandleren er facilitator 2. Motivation

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value

Læs mere

NetKOL. Brugernes erfaringer. Brugernes erfaringer med OpenTele, Århus 3. februar 2015. Ved Allan Green, Telemedicinsk Videncenter

NetKOL. Brugernes erfaringer. Brugernes erfaringer med OpenTele, Århus 3. februar 2015. Ved Allan Green, Telemedicinsk Videncenter NetKOL Brugernes erfaringer Brugernes erfaringer med OpenTele, Århus 3. februar 2015 Ved Allan Green, Telemedicinsk Videncenter Klinisk Integreret Hjemmemonitorering KIH projektet Gravide m. komplikationer

Læs mere

FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport. Kompetence 12-04-2011. Program. Fortolkning af AMPS resultater

FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport. Kompetence 12-04-2011. Program. Fortolkning af AMPS resultater -04-0 FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport A M P S I N S T R U K T Ø R E V A E J L E R S E N W Æ H R E N S D.. M A R T S 0 Fortolkning af grafisk rapport Formidling Program Fortolkning af AMPS resultater

Læs mere

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle

Læs mere

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Fysisk sundhed hos psykisk syge 6 Incidence rate ratio for død blandt psykisk syge mænd sammenlignet

Læs mere

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering 1 Indledning Baggrunden for iværksættelse af dette udviklingsprojekt er dels et ønske om at videreudvikle de sygeplejetiltag, der aktuelt tilbydes mennesker med diabetes (fremover kaldet diabetikere),

Læs mere

Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling

Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF PUBLIC HEALTH Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling Diabetes Update 16 November 2o15 Helle Terkildsen Maindal, MPH, Ph.d. Sektion for Sundhedsfremme og

Læs mere

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn. Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer

Læs mere

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations

Læs mere

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Lea Dunkerley Cand mag i psykologi Senior projektkoordinator Komiteen for Sundhedsoplysning Programmerne Lær at leve med kronisk sygdom Målgruppe:

Læs mere

Amputation (Vejledning til dig, der skal have foretaget en amputation af benet)

Amputation (Vejledning til dig, der skal have foretaget en amputation af benet) Amputation (Vejledning til dig, der skal have foretaget en amputation af benet) Formål Formålet med denne patientinformation er at give dig og dine pårørende oplysning og vejledning omkring amputationsforløbet.

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Randomiserede kontrollerede undersøgelser

Randomiserede kontrollerede undersøgelser SfR Checkliste : Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Gary et al. Home-based exercise improves functional performance and quality of life in women with diastolic heart failure Tidsskrift,

Læs mere

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I. Eksperimentelle undersøgelser Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer regional variation migrationsundersøgelser korrelationsundersøgelser tidsrækker

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 3 Resume af artikler Forfatter År Studietype Studiets kvalitet Befolkningstyp e Intervention Resultater (outcome) Komme ntarer Myrvik, et al.(1) Hadden, K. L.(2) 2015 ++ Børn 8-18 år Korrelation

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Klinisk retningslinje for anvendelse af kold fugtet kontra

Læs mere

EFFEKTMÅLING AF SOCIALE INDSATSER

EFFEKTMÅLING AF SOCIALE INDSATSER EFFEKTMÅLING AF SOCIALE INDSATSER MAIKEN PONTOPPIDAN SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD MEGET BRUGTE ORD Effekt Evidens Dokumentation Krav om effekt og dokumentation fylder meget i kommuner,

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

Kliniske retningslinier for hudpleje.

Kliniske retningslinier for hudpleje. Side 1 Kliniske retningslinier for hudpleje. Definition: Hudplejen er forebyggende og skal styrke huden og bevare elasticiteten. Huden holdes hel, blød ikke skællende, ikke kløende og ikke føles fedtet.

Læs mere

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for

Læs mere

Eksperimentelle undersøgelser. Svend Juul Forår 2003

Eksperimentelle undersøgelser. Svend Juul Forår 2003 Eksperimentelle undersøgelser Svend Juul Forår 2003 1 Observationelle studier: $ Studier af forekomst (incidens, prævalens) $ Studier af sammenhænge eller kontraster "i naturen" Eksperiment, forsøg: $

Læs mere

Arbejdskrav og fitness

Arbejdskrav og fitness Arbejdskrav og fitness Resultater fra et 4 måneders interventionsprojekt med konditionstræning blandt rengøringsassistenter Gå-hjem møde på NFA den 8. oktober 2015 Mette Korshøj Baggrund Lav fysisk aktivitet

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Anden del: systematisk og kritisk læsning DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

Vi vil spørge, om dig/jer om dit/jeres barn vil deltage i en videnskabelig undersøgelse.

Vi vil spørge, om dig/jer om dit/jeres barn vil deltage i en videnskabelig undersøgelse. Deltagerinformation Opsporing af kritisk forværring og intervention hos hospitalsindlagte børn - Et regionalt multi-center studie om implementering af Pædiatrisk Early Warning System Kære forældre Vi vil

Læs mere

Faglig ledelse og organisering

Faglig ledelse og organisering Faglig ledelse og organisering National konference om nedbringelse af tvang i psykiatrien Den 9. marts 2015 Ph.d. studerende/oversgpl. Jesper Bak Psykiatrisk Center Sct. Hans Hvis man ønsker at nedbringe

Læs mere

Træthed efter apopleksi

Træthed efter apopleksi Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt

Læs mere

SAMMENHÆNGE MELLEM OBSTRUKTIV SØVNAPNØ OG DIABETES TYPE 2

SAMMENHÆNGE MELLEM OBSTRUKTIV SØVNAPNØ OG DIABETES TYPE 2 SØVNKONFERENCE 2012 SAMMENHÆNGE MELLEM OBSTRUKTIV SØVNAPNØ OG DIABETES TYPE 2 19. April 2012 Stud. med. Morten Engberg Jensen Planen Hvem er jeg. Prævalenser og motivation. Hypotese. Metode. Resultater

Læs mere

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Mette Bøg Horup, Mette Birk-Olsen, Lise Kvistgaard Jensen og Kristian Kidholm I samarbejde med Knud Yderstræde, Benjamin Schnack

Læs mere

Teknologi og evidensvurdering

Teknologi og evidensvurdering Teknologi og evidensvurdering Onsdag d. 27. april 2011 Susanne Wulff Svendsen, overlæge, ph.d. Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning Formål For patienter med impingement syndrom / rotator

Læs mere

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008; Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt

Læs mere

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen SERMs v/bente L Langdahl Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen receptor og/eller. Det er forskellen i affinitet for de to typer østrogen receptorer, der giver

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

Behandling af Stress (BAS) - projektet

Behandling af Stress (BAS) - projektet Behandling af Stress (BAS) - projektet David Glasscock, Arbejdsmedicinsk klinik, Herning. Stressbehandlings konferencen Københavns Universitet 8. januar 2016 Bagrund Internationalt har der været mange

Læs mere

Evalueringsmetoder og forventninger til udbytte

Evalueringsmetoder og forventninger til udbytte Evalueringsmetoder og forventninger til udbytte Anna Lund Jepsen Lektor, ph.d. Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi SDU i Esbjerg Evalueringsmetoder Anna Lund Jepsen maj 2008 1 Formålet med at evaluere

Læs mere

Vi har på Fod og ankel sektoren i Århus anvendt STAR ankelprotesen siden 1998. Frem til 1. juli 2008 havde vi indsat 188 ankelledsproteser.

Vi har på Fod og ankel sektoren i Århus anvendt STAR ankelprotesen siden 1998. Frem til 1. juli 2008 havde vi indsat 188 ankelledsproteser. 1 Vi har på Fod og ankel sektoren i Århus anvendt STAR ankelprotesen siden 1998. Frem til 1. juli 2008 havde vi indsat 188 ankelledsproteser. Der var 15 som var skiftet eller fjernet heraf 6 hos slidgigtpatienter

Læs mere

Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie

Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Fagligt Selskab for Neurosygeplejersker 2. Nationale NeuroKonference

Læs mere

Status -virker rehabilitering efter kræft

Status -virker rehabilitering efter kræft Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Sammenligning af effekten af stabilitetstræning med Redcord og afspænding til patienter med Modicforandringer. Anette Lehmann

Sammenligning af effekten af stabilitetstræning med Redcord og afspænding til patienter med Modicforandringer. Anette Lehmann Sammenligning af effekten af stabilitetstræning med Redcord og afspænding til patienter med Modicforandringer type 1 Anette Lehmann Baggrund: Klar sammenhæng mellem Modicforandringer og smerte (Jensen,

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

Nationale kliniske retningslinjer og GRADE-metoden

Nationale kliniske retningslinjer og GRADE-metoden Nationale kliniske retningslinjer og GRADE-metoden 29. august 2014, DMCG.dk repræsentantskabsmøde, Hindsgavl Slot Chefkonsulent Sigrid Paulsen, Sundhedsstyrelsen spa@sst.dk 1 Om præsentationen Nationale

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 4: Resume Titel: Injektion af insulin til voksne med diabetes Arbejdsgruppe Heidi Nissen, MKS, klinisk sygeplejespecialist, Endokrinologisk afdeling M, Diabetesklinikken, Odense Universitetshospital

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR PSORIASIS

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR PSORIASIS NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR PSORIASIS 2016 Titel National klinisk retningslinje for Psoriasis Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

ÅRLIG FODSTATUS FOR DIABETIKERE

ÅRLIG FODSTATUS FOR DIABETIKERE ÅRLIG FODSTATUS FOR DIABETIKERE Dato: Diabetestype: Type 1 Type 2 Diabetes konstateret år: Navn: CPR-nummer: Fodterapeut: Felter med farve har betydning for beregning af risikogruppe Angiver at der kun

Læs mere

Suprasorb X og Suprasorb X + PHMB

Suprasorb X og Suprasorb X + PHMB Suprasorb X og Suprasorb X + PHMB Brugsvejledning 1. Såret renses efter gældende standard. Derefter duppes området omkring såret tørt med sterile sårkompresser. 2. Suprasorb X eller Suprasorb X + PHMB

Læs mere

Evaluering af telemedicin med MAST Model for Assessment of Telemedicine. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Evaluering af telemedicin med MAST Model for Assessment of Telemedicine. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Evaluering af telemedicin med MAST Model for Assessment of Telemedicine Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Hvad siger forskningen? Wootton 2012: Twenty years of telemedicine

Læs mere

RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH

RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH Definitioner keeedeligt Hvorfor skal vi tale om definitionerne af akut nyresvigt?

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Inklusionskriterier for patienter var:

Inklusionskriterier for patienter var: Titel og reference 20.11 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer hos ældre kardiologiske patienter ved en farmaceutisk indsats. Et udviklingsprojekt på kardiologisk afdeling på Centralsygehuset

Læs mere

Diabetes i praksis. Lisa Heidi Witt Klinisk diætist, Diabetesforeningen

Diabetes i praksis. Lisa Heidi Witt Klinisk diætist, Diabetesforeningen Diabetes i praksis Lisa Heidi Witt Klinisk diætist, Diabetesforeningen Diabetesforeningen En af Danmarks største patientforeninger: Ca. 90.000 medlemmer Flere end 1.200 frivillige Medlemmer: Personer med

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT National klinisk retningslinje for rehabilitering af patienter med prostatakræft Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Post-stroke fatigue udvikling, afprøvning og evaluering af et sundhedspædagogisk program mhp. at reducere og mestre træthed

Post-stroke fatigue udvikling, afprøvning og evaluering af et sundhedspædagogisk program mhp. at reducere og mestre træthed Post-stroke fatigue udvikling, afprøvning og evaluering af et sundhedspædagogisk program mhp. at reducere og mestre træthed FSNS konference 26. maj 2016 Birgitte Blicher Pedersen, Neurologisk afdeling

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning A-kursus i Traumatologi, OUH Oktober 2011 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er der risiko for? Hvilket

Læs mere