Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2012 Skive Tekniske Gymnasium HTX Bioteknologi A Christian Peter Olsen & Helle Ransborg Svenningsen Hold 1.e Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Kemiske mængdeberegninger Cellernes kemi DNA og CSI Titel 4 Surmælksproduktion (SO forløb med teknologi A og idéhistorie B) Side 1 af 6

2 Titel 1 Kemiske mængdeberegninger Bioteknologi 1 (Nucleus 2009) s noter Omfang Uge kemiske mængdeberegninger, herunder kvantitativ analyse - opskrive og afstemme kemiske reaktionsskemaer - kemisk fagsprog, herunder kemiske symboler, nomenklatur og reaktionsskemaer - eksperimentelle arbejdsmetoder der anvendes inden for bioteknologi (titrering) Demonstrere viden om hvorledes kemisk mængdeberegning anvendes til at beregne eksempelvis teoretisk udbytte af en kemisk reaktion. Indblik i kvantitative eksperimenter og brug af teorien i praksis samt foretage risiko- og sikkerhedsvurderinger i forhold til anvendt apparatur, kemikalier og biologisk materiale. Eleverne lærer at opsamle, efterbehandle og vurdere resultater fra eksperimenter og undersøgelser under hensyntagen til fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation. Faglige spørgsmål og faglig diskussion. Argumentation. Progression: Tilegne sig viden om mængdeberegning, og hvorledes det kan bruges til at behandle data fra kemiske analyser i laboratoriet. Opnå øvelse i at udarbejde journal og kemirapport. Herunder skriftlig udtryksfærdighed, informationssøgning og argumentation. Dokumentere og præsentere forsøg og forsøgsresultater. Klasseundervisning, gruppearbejde, individuelt arbejde, anvendelse af it. Eksperimentelt laboratoriearbejde: bestemmelse af c-vitamin i citrusfrugt. Skriftligt arbejde: rapport, besvarelse af spørgsmål/opgaver. Side 2 af 6

3 Titel 2 Cellernes kemi Bioteknologi 1 (Nucleus 2009) s noter Omfang Uge eukaryote cellers opbygning og funktion - stoffers opbygning og egenskaber i relation til bindingstyper, tilstandsformer, opløselighed og - isomeri - biokemiske forbindelser med særlig vægt på deres struktur og egenskaber (lipider) Demonstrere viden om cellemembranens opbygning og funktion med særlig vægt på lipiders opbygning og lipider i membranen. Indblik i membrantransportprocesser, herunder osmose, diffusion, aktiv transport, endo- og exocytose. Blandbarhed mellem forskellige typer af stofklasser (polaritet, hydrofil og hydrofob). Eleverne lærer at vurdere resultater fra eksperimenter. Faglige spørgsmål og faglig diskussion. Progression: Tilegne sig viden om cellemembranens opbygning og processer der foregår over membranen. Opnå øvelse i laboratoriepraksis. Dokumentere og præsentere forsøg og forsøgsresultater Klasseundervisning, gruppearbejde, individuelt arbejde, anvendelse af it. Eksperimentelt laboratoriearbejde: Opløsningsmidlers egenskaber. Skriftligt arbejde: journal, besvarelse af spørgsmål/opgaver. Side 3 af 6

4 Titel 3 DNA og CSI Bioteknologi 1 (Nucleus 2009) s Artikel: RNAi-teknologien fra BioNyt nr. 125 s Artikler fra Kristelig dagblad omkring human genetik. Bioaktivator modul 46 DNA og 47 Fra gen til protein Viden om program: test af gentests samt hvor går grænsen om bioteknologi og etik Omfang Uge pro- og eukaryote cellers opbygning, funktion - biologisk og kemisk fagsprog - biokemiske forbindelser med særlig vægt på deres struktur og egenskaber (DNA og RNA) - genetikkens molekylære og cellulære grundlag (genregulering og proteinsyntese) - genteknologi - eksperimentelle arbejdsmetoder der anvendes inden for bioteknologi (elektroforese, PCR og separations- og oprensningsmetoder) - analysere og diskutere bioteknologiske problemstillinger i et samfundsmæssigt, miljømæssigt og etisk perspektiv Demonstrere viden om DNA og RNAs opbygning og funktion. Indblik i replikation og proteinsyntesen. Forskellige DNA-teknikker gennemgåes og nogle afprøves i praksis. Eleverne tilegner sig færdigheder om retsmedicinske analysemetoder og muligheder for brug af human genetik. Debat omkring de etiske aspekter omkring brug af human genetik til forskellige formål (tværfagligt med dansk) giver eleverne en filosofisk, etisk og human vinkel på stoffet. Faglige spørgsmål og faglig diskussion. Argumentation Sammenhænge og forskelle mellem fag. Projektorienteret arbejde. Anvende forskellige formidlings- og præsentationsformer. Progression: Eleverne skal tilegne sig viden om arvematerialets opbygning og funktion samt kunne redegøre for hvorledes denne viden kan anvendes. Indblik i retsgenetikernes arbejdsfelt og afprøve analysemetoder i praksis. Opnå kompetencer om Side 4 af 6

5 stillingstagen til etiske overvejelser omkring brugen af genetik og viden om DNA i henhold til filosofiske, samfundsmæssige, religiøse og økonomiske vinkler. Opnå øvelse i laboratoriepraksis. Dokumentere og præsentere forsøg og forsøgsresultater Klasseundervisning, gruppearbejde, anvendelse af it, fremvisning af film m. efterfølgende diskussion. Eksperimentelt laboratoriearbejde: CSI PCR, gelelektroforese, isolering af DNA fra blod. Skriftligt arbejde: journal, besvarelse af spørgsmål/opgaver, debatoplæg, rapport. Titel 4 Surmælksproduktion (SO forløb med teknologi A og idéhistorie B) Bioteknologi 2 (Nucleus 2011) s Mikrobiologi (Nyt teknisk forlag 2009) s s Noter om mejeriet historie Noter om enhedsoperationer i mejeriproduktion Omfang Uge analysere, vurdere og perspektivere bioteknologiske metoder inden for fødevareteknologi - opsamle, efterbehandle og vurdere resultater fra eksperimenter og undersøgelser under hensyntagen til fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation - indsamle, vurdere og anvende information fra kilder, der omhandler biologiske, kemiske og bioteknologiske emner og problemstillinger - pro- og eukaryote cellers funktion og vækst Demonstrere viden om produktionsorganismer (mælkesyrebakteriers) vækst, herunder hvilke parametre væksten kan afhænge af. Indblik i produktion af syrnet mælk både i laboratoriet og i storproduktion med hensyn til enhedsoperationer på mejeriet samt brug af produktionsorganismer generelt. Eleverne lærer at vurdere resultater fra eksperimenter hvor de selv har fremstillet tykmælk, yoghurt og kefir. Sammenhænge og forskelle mellem fag. Projektorienteret arbejde. Side 5 af 6

6 Progression: Tilegne sig viden om mikroorganismers vækst, herunder de forskellige vækstfaser samt halveringstid og fordoblingstid. Opnå øvelse i laboratoriepraksis. Dokumentere og præsentere forskelle mellem hjemmeproduktion og produktion i stor skala. Klasseundervisning, gruppearbejde, anvendelse af it. Eksperimentelt laboratoriearbejde: Fremstilling af surmælksprodukter. Skriftligt arbejde: brochure, besvarelse af spørgsmål/opgaver. Ekskursion: Oplæg og rundvisning på Thise mejeri. Side 6 af 6