TEKNISK FORV ALTNING K OLDING KOMMUNE
|
|
- Elisabeth Thomsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 TEKNISK FORV ALTNING K OLDING KOMMUNE
2
3 TEKNISK FORV ALTNING K OLDING KOMMUNE af Martin Gubi Jens Åge Petersen Birgitte Dedenroth-Schou KOLDING STADSARKIV 1 998
4 Teknisk Forvaltning Kolding Kommune Forfatterne: Tidl. afdelingsingeniør, cand. polyt. Martin Gubi Cand. mag. Jens Åge S. Petersen Stadsarkivar, cand. mag. Birgitte Dedenroth-Schou Produktion: Kiva Grafisk Sat med Baskerville og Gill Tryk: Tarm Bogtryk & Offset ISBN: Forsiden: Indgangen til Teknisk Forvaltning, Nytorv 11, juni Bagsiden: Luftfoto af den centrale del af Kolding med Teknisk Forvaltnings bygninger nederst midt for. Foto: Friis Fotografi
5 Indholdsfortegnelse Den første stadsingeniør i Kolding Stadsingeniørens opgaver C.A. Lassen - stadsingeniør i 41 år De store anlægsarbejders tid Indlemmelse og trafikproblemer Efterkrigstid og stigende aktivitetsniveau Modernisering af Teknisk Forvaltning efter Teknisk Forvaltning siden Fortegnelse over medlemmer af de tekniske udvalg Kilder og litteratur
6
7 Den første stadsingeniør i Kolding Stads- og Havneingeniørens Opgave er i Almindelighed at være Byraadet, dettes Udvalg samt de kommunale Kommissioner til Hjælp og Støtte i tekniske og andre Spørgsmaal, hvor det ønskes. Ligesom han derfor har at afgive Erklæring over de Sager, som af Byraadet eller Udvalgene tilstilles ham, saaledes er han pligtig til efter foregaaende tilsigelse at deltage i Byraadets eller Udvalgenes Møder for at give Oplysninger og yde teknisk Bistand. Instruks for Stadsingeniøren af 6. december Den første stads- og havneingeniør, cand. polyt. Stephan Løchte, blev ansat i Kolding den 1. juli I flere andre købstæder havde man allerede ansat stadsingeniører, bl.a. i Vejle i 1886 og i Esbjerg i 1896, men flere byrådsmedlemmer i Kolding mente, at man var bedre tjent med at indkalde særlig tek- Stephan Løchte, der var stads- og havneingeniør i Kolding 1. juli december 1910, var født i Nordby på Fanø den 6. september Han blev kandidat fra Polyteknisk Læreanstalt i januar 1894 og var undervisningsassistent sammesteds Fra august 1896-december 1897 var han ansat som ingeniørassistent ved Egtvedbanen og fra april til juni 1898 på studierejse i Tyskland. Den 1. januar 1911 blev han ansat som belysningsdirektør i Århus. Han døde i
8 nisk bistand, når der skulle træffes beslutning om større anlægsarbejder. I det daglige kunne byrådsmedlemmerne selv klare tilsynet med arbejdets udførelse og dermed fastholde en føling med, hvad der skete i byen. En fastansat stadsingeniør ville blot eksperimentere med nye anlægsarbejder og dermed blive for dyr for kommunen. I forbindelse med beslutningen om at bygge et elektricitetsværk og planerne for udvidelse af Kolding Havn havde det allerede været nødvendigt at indkalde teknisk bistand. Havneudvalget havde nogle år forinden benyttet stads- og havneingeniøren i Vejle, Emil Petersen, ved udarbejdelsen af den havneplan, der blev realiseret i Men havnens brugere var ikke stillet tilfreds med den. De pressede allerede igen i 1896 på for yderligere havneudvidelser. Organiseret i Kolding Handelsforening gik de så vidt som til at danne deres eget konkurrerende havneudvalg, bl.a. bestående af købmændene I.O Brandorff og Chr. Roose, der for egne penge fik udarbejdet et stort projekt til udvidelse og uddybning af havnen. Siden 1895 havde der været bestræbelser i gang for at få bygget et elektricitetsværk i Kolding. Et byrådsudvalg var nedsat til at undersøge de tekniske muligheder, og det diskuteredes, hvorvidt værket skulle være kommunalt eller privat drevet. Som konsulent benyttede man sig her af direktøren for Københavns Elektricitetsværk, Ib Windfeld Hansen, der anbefalede, at værket blev kommunalt. Den 15. juli 1897 besluttede Byrådet at bygge Den elektriske Lysstation. Det nyvalgte byrådsmedlem I.O. Brandorff brugte budgetbehandlingen af budget for 1898 som anledning til at fremsætte et konkret forslag om ansættelse af en stadsingeniør i Kolding. De store og Kolding i 1897 set fra Sct. Michaels Kirke. 8
9 Købmand I.O. Brandorff, der stillede forslag om ansættelse af en stadsingeniør ved byrådsmødet den 4. november Sagfører Edv. Lau. Foto fra 1902 betydningsfulde anlæg, som kommunen skulle i gang med - Elektricitetsværket og Det offentlige Slagtehus - krævede en stadsingeniør, og han kunne så også tilse de anlæg, byen allerede havde - Gasværket og Vandværket - samt tage sig af brolægningsarbejder m.v. Udvalgenes formænd kunne ikke i længden stå for tilsynet. Han mente, kommunen og den enkelte havde lidt under det - og meget ville allerede have været sparet, hvis eksempelvis Jernbanegades brolægning var blevet gennemført under kyndig vejledning og efter en bestemt plan. En stadsingeniør ville ikke blive for dyr, for han skulle kun stille forslag, mens det fortsat ville være udvalgene og Byrådet, der traf den endelige afgørelse. Brandorff blev støttet af byrådskollegerne, grosserer N.P. Stenderup og læge Hjalmar Fich, mens Venstres ledere sagførerne J. L. Hansen og Edv. Lau ikke mente, en stadsingeniør var nødvendig. Til havneudvalgsmødet den 9. november 1897 forelå et skriftligt forslag fra I.O. Brandorff, der var medlem af Kasse- og Regnskabsudvalget, og N.P. Stenderup, medlem af Havneudvalget, om ansættelse af en havneingeniør, der tillige kunne blive byens stadsingeniør, fra 1. januar Havneudvalget, hvis formand var borgmester Schjørring erklærede sig villige til at bidrage med et beløb af ca kr. til en stadsingeniørs løn. På byrådsmødet den 18. november 1897 fremsatte I.O. Brandorff og N.P. Stenderup igen deres forslag. Edv. Lau kunne stadigvæk ikke se nødvendigheden af at få en sådan mand»til at løbe i hælene på os. Byrådets medlemmer er praktiske folk, der hidtil har klaret skærene og også kan gøre det i fremtiden«. Han foreslog i stedet, at den bestyrer, der skulle ansættes til Elektricitetsværket, blev en polytekniker, der kunne udrette det samme som en stadsingeniør uden at få titlen. Ved andenbehandlingen af forslaget i Byrådet den 2. december 1897 endte sagen i en diskussion om, hvorvidt stadsingeniøren også skulle være bestyrer for Den elektriske Lysstation, og det vedtoges med Venstres 8 stemmer mod Højres 7 at udsætte sagen til det tidspunkt, hvor en bestyrer for lysstationen skulle ansættes. Borgmesteren stemte ikke. I vinteren og foråret 1898 arbejdedes med anlægget af Den elektriske Lysstation. I februar gav amtet tilladelse til køb af grunden på Rendebanen ned mod åen, og den 30. april besluttede Det af Kolding Byråd nedsatte Udvalg til Anlæg af en elektrisk Lysstation at opslå pladsen som bestyrer på værket ledig således, at den forbindes med stads- og havneingeniørembedet. Det besluttede samtidig, at Elektricitetsværket skulle yde et bidrag af 500 kr. til lønnen. Sagfører Edvard Lau, der var formand for Elektricitetsudvalget, begrundede på byrådsmødet den 5. maj sit forslag med, at det ville være vigtigt, at bestyreren var til stede, når kablerne blev lagt. Desuden kunne den antagne konsulent, ingeniør Ib Windfeld Hansen ikke være i byen hele tiden, så det ville være en fordel, at byens egen ingeniør kunne følge arbejdet. En bestyrer, der tillige var stads- og havneingeniør ville give byen en mand, der kunne bistå alle udvalgene og da navnlig Havneudvalget.»Så slipper vi forholdsvis billigt sluttede han«. Lønnen til denne kombinationsstilling foresloges sat til 2600 kr. årligt stigende til 3600 kr. Heraf skulle Elektricitetsværket bidrage med 500 kr, Havnen med 1200 kr., Gasværket med 400 kr., Vandværket med 200 kr. og Gade- og Vejudvalget med 300 kr. Byrådet tiltrådte indstillingen, og ansøgning afgik derefter til Indenrigsministeriet om tilladelse til at opslå stillingen. 9
10 På et halvt år var Edv. Lau således blevet overbevist om, at en stadsingeniør var en nødvendighed for byen - eller også var det, som han sagde, for at spare nogle penge. Han fik så også sammen med de øvrige medlemmer af Elektricitetsudvalget lov til at foretage den første sortering blandt ansøgerne, selv om Elektricitetsudvalgets andel i lønnen var langt mindre end Havneudvalgets. Af Elektricitetsudvalgets møde den 28. maj fremgår det, at der var indkommet 8 ansøgninger til stillingen som bestyrer for Elektricitetsværket og stads- og havneingeniør. Udvalget besluttede sig for at indstille fire af dem, og Byrådet valgte på mødet den 3. juni blandt disse fire cand. polyt. Stephan Løchte, København. De øvrige tre indstillede var cand. polyt Faber; Odense, konduktør og elektriker H.J. Hansen, Kolding og ingeniør Ishøy, Fredericia. Det fremgik af mødereferatet, at der senere ville blive udarbejdet en instruks for stadsingeniøren. Lau rykkede for denne instruks allerede ved Byrådets sommermøde den 21. juli, men formanden svarede, at den ville fremkomme i løbet af sommeren, da det var bedst først at føle sig lidt for. Stephan Løchte stadsingeniør 1. juli 1898 Kolding Elværk set fra Kolding Å, ca Stephan Løchte tiltrådte sin nye stilling den 1. juli Han fik med det samme rigeligt at gøre med at betjene de fem fagudvalg, der tilsammen betalte hans løn - Havneudvalget, Gade- og Vejudvalget, Gasværksudvalget, Vandværksudvalget samt Udvalget for det elektris- 10
11 Sagfører J. L. Hansen. ke Lysanlæg. Herudover kan det ses, at han også har arbejdet for Markudvalget og Udvalget for Lystanlæg, også kaldet Forskønnelsesudvalget. I 1898 var der ud over Løchte kun to kommunale embedsmænd. På linie med stadsingeniøren var kæmner og havnekasserer M. Nielsen, der var ansat i 1891, og overlærer og skoleinspektør N. P. Tradsborg, ansat i Ingen af dem havde kontorhjælp - de måtte selv klare det administrative arbejde. Endnu var der heller ingen byrådssekretær. Den første blev ansat på halv tid i 1909, en heltidsstilling blev det først i Løchte var allerede til stede ved Elektricitetsudvalgets møde den 5. juli 1898, og umiddelbart derefter begyndte det omfattende papirarbejde i forbindelse med tilslutningerne til det kommende elektricitetsværk. Den 15. juli udkom»betingelser på hvilke den kommunale elektriske Lysstation afgiver Strøm til private Forbrugere,«og begæring om forsyning skulle indgives til driftsbestyreren. Værket gik i drift den 9. december Også for Havneudvalget udførte han et betydeligt arbejde i efteråret Fra den 30. august har han i følge Havneudvalgsprotokollen været til stede ved de fleste møder. Han har foretaget beregninger og udarbejdet tegninger og projekter til uddybning og udvidelse af Kolding Havn. Den 3. november var Løchte inviteret til at deltage i byrådsmødet, hvor havneudvidelsen var til andenbehandling. Både sagfører J. L. Hansen og læge Hjalmar Fich roste stadsingeniøren for hans korte og klare fremlæggelse af sagen. For Gade- og Vejudvalget blev han pålagt forskellige driftsopgaver, opmålinger m.v., i 1899 udarbejdede han en omfattende betænkning for Belysningsudvalget om en forbedring af byens gadebelysning, og for Vandværket arbejdede han også i 1899 med en større udvidelse af værket. En egentlig instruks for stadsingeniørens arbejde lod vente på sig, men i 1900 blev den nødvendig, fordi det ikke var helt klart, hvem der var hans øverste foresatte, og hvad hans opgaver over for udvalgene var. Da stadsingeniøren i august 1900 var på ferie på et tidpunkt, hvor Elektricitetesudvalget havde brug for ham, måtte borgmesteren pointere, at stadsingeniøren var ansat af Byrådet, og at han selv havde givet ham permission. Udvalgene måtte give meddelelse i god tid, når større arbejder skulle foretages, og i oktober 1900 var der så alvorlige uoverensstemmelser mellem formanden for Vandværksudvalget, møllebygger N.A. Christensen og Løchte om den måde, et igangværende arbejde med udskylning af vandrørene blev udført, at Løchte nægtede at føre tilsyn med arbejdet. Det kom frem, fordi J.L. Hansen bemærkede, at Løchte ikke attesterede regningerne for arbejdet. Sagen gav anledning til en mere principiel diskussion om»styrkeforholdet«mellem udvalgene og stadsingeniøren. J.L. Hansen udtalte: Når en udvalgsformand giver en ordre, har han (stadsingeniøren) som den lønnede embedsmand at udføre den. Vil han ikke det, må han tage sin afsked. Det må slås fast, hvem der skal føre kommandoen, udvalgsformændene eller stadsingeniøren. Og Lau supplerede: Det viser sig nu, at jeg havde ret, da jeg under forhandlingerne om ansættelse af en stadsingeniør udtalte en frygt for, at han ville påtage sig for meget myndighed og anse sig selv for den dygtigste. Ved det efterfølgende byrådsmøde ville J. L. Hansen have det gjort helt klart, at det ikke var stadsingeniøren, men udvalgene, der rådede, og følgende blev ført til protokols under mødet den 1. november 1900: 11
12 Idet Byrådet udtaler, at stadsingeniøren skal rette sig efter de bestemmelser, som vedkommende udvalg træffer, anmoder det formanden om at udarbejde forslag til instruks for ham. Det skulle dog ikke forstås som en generel mistillid til stadsingeniørens arbejde. J. L.Hansen sagde udtrykkeligt, at han ikke ville gøre et stort nummer ud af sagen, og formanden gjorde opmærksom på, at alle andre udvalg var godt tilfreds med hans assistance. Løchte havde selv i et brev til formanden gjort opmærksom på, at han ikke var blevet indkaldt til Vandværksudvalgets møder. Allerede til byrådsmødet den 6. december 1900 var instruksen udarbejdet og gennemset af de relevante udvalg. Den definerede klart stadsingeniørens arbejdsområde: Stadsingeniøren er bestyrer af Den elektriske Lysstation og har som sådan indtil videre kontorlokale på stationen med lys og varme. Det omfang, i hvilket Havneudvalget, Gasværksudvalget, Vandværksudvalget samt Gade- og Vejudvalget for kloakernes vedkommende ønske det, er han disse udvalg behjælpelig med tilsynet med: 1. Havnen, sejlløbet og bolværkerne 2. Gasværket og byens belysning 3. Vandværket og byens vandforsyning 4. Kloakledningerne Kolding Havn efter udvidelsen, tegnet af Løchte og bragt i Kolding Folkeblad 9. november Han har at forfatte tegninger, overslag, kort og konditioner til de hans tilsyn underlagte eller ham særlig overdragne kommunale arbejder, samt at lede arbejderne og påse deres kontraktmæssige udførelse. Desuden er han berettiget til selv at gøre forslag til de enkelte udvalg såvel med hensyn til nye foretagender som til vedligeholdelse og forbedringer, og særlig bør han i rette tid fremkomme med forslag til og overslag over arbejder for det kommende år til vejledning for udvalgene ved affattelsen af deres årlige overslag. 12
13 Stadsingeniøren skulle bo på byens grund, han måtte ikke uden Byrådets samtykke forlade byen i længere tid end 8 dage, og han måtte ikke uden Byrådets samtykke udføre arbejde for andre kommuner eller for private. Endelig skulle han, hvis det forlangtes, også fungere som bygningsinspektør mod ekstra betaling. Stads- og havneingeniøren bliver også bygningsinspektør C.P.C. Schjørring, borgmester i Kolding Det var borgmester Schjørring, der ved byrådsmødet den 19. december 1901 stillede forslag om, at Kolding fik en byggevedtægt som mange andre byer allerede havde, og at der blev ansat en bygningsinspektør, for der var slet ikke noget tilsyn med byggeriet»på marken«, og Bygningskommisionens tilsyn med byggeriet i byen var ikke effektivt. Han henviste til, at han allerede 20 år tidligere havde fremsat et lignende forslag, men det var strandet på konsul H.H. Graus modstand - da Graus bygninger i særlig grad trængte til tilsyn! Et udvalg bestående af Schjørring, fabrikant I. A. Hansen og J.L. Hansen blev nedsat. De satte Løchte i gang med at udarbejde et forslag - men det blev alt for omfattende efter deres mening. Så fik I. A. Hansen fremskaffet vedtægten fra Århus, og efter at de havde drøftet og ændret den, blev det forelagt året senere på byrådsmødet den 4. december Risikoen ved en bygningsvedtægt var i følge Lau, at den kunne få folk til at bosætte sig i Kolding Landsogn, fordi der ikke der var denne skat på byggeriet. Det besluttedes at udsætte sagen til efter valget i januar 1903, og først i august 1903 forelå en Bygningsvedtægt for Kolding Købstad, samtidig fik stads- og havneingeniøren pålagt arbejdet som bygningsinspektør i henhold til en særlig instruks og for et beløb af 400 kr. ekstra om året. Til dette skulle han have fast kontortid. Arbejdsmæssigt betød det for Løchte, at han, når han havde modtaget anmeldelse om byggeri, inden 4 dage skulle undersøge byggeriets lovmæssighed og i tvivlstilfælde indkalde Bygningskommissionen. Når en byggetilladelse var givet, skulle han føre tilsyn med, at lovgivningens bestemmelser fulgtes og efter byggeriets afslutning udstede en byggeattest. Løchte fritages for arbejdet som driftsbestyrer på Elektricitetsværket I januar 1904 indstillede Elektricitetsudvalget til Byrådet, at stadsingeniøren blev fritaget for arbejdet som driftsbestyrer på Elektricitetsværket, og at den i 1902 ansatte værkfører E.W. Buemann blev ansvarlig leder af værket. Det passede formentlig både stadsingeniøren og udvalget udmærket. Hans opgave var nu for Elektricitetsudvalget at stå for de større projekter, udarbejde tegninger og konditioner og ikke beskæftige sig med den daglige drift. Buemann fik fra 1905 et ingeniørhonorar på 500 kr. årligt. I de følgende år arbejdede Løchte med planerne for et nyt kloaksystem, med udvidelser af ledningsnettet for Vand-, Gas og Elektricitetsværkerne som følge af byens vækst, udbygning af Gasværket og Elektricitetsværket, planlægning af nye udstykninger, anlæg af nye kajer og pakhuse på havnen samt behandlede en lang række byggesager. Hans kontorforhold var ikke særlig gode. Han holdt til i to værelser i Bleggårdsstræde i hjørnebygningen til Vestergade. Hans efterfølger, C.A. Lassen, husker at der var så fugtigt, at vandet drev 13
14 ned ad væggene. Løchte opnåede ikke at få en assistent, men en af arbejdsmændene ansat ved vejvæsenet, Jens Gundersen, viste sig udmærket til at udføre nivelleringsarbejder. Gade- og Vejudvalget gav ham i august 1910 tilladelse til midlertidigt at ansætte ham til forskelligt opmålings- og nivelleringsarbejde. Løchte sørgede i november 1910 for, at hans timeløn blev forhøjet fra 37 til 50 øre - og Gundersen var ansat på stadsingeniørkontoret til omkring Misbilligelse fra Byrådets flertal Den sydlige del af Kolding set fra Kæmpetårnet på Koldinghus august Løchtes største krise i arbejdet som stadsingeniør i Kolding var, da han ved byrådsmødet den 5. august 1909 af Byrådets venstreflertal inklusive formanden modtog en misbilligelse for sin embedsførelse i forbindelse med sagen om Elmegades (nu Sct. Jørgens Gades) linieføring til Rendebanen. Anklagen var, at Løchte ikke havde orienteret Elektricitetsudvalget om, at grundejerne havde flyttet skellet i utilfredshed med, at gaden ville få et knæk, fordi en større udvidelse af Elektricitetsværkets maskinhal krævede det. Løchte forsvarede sig med, at bestyrer Buemann også havde været vidende om det - og at han selv ikke blev indkaldt til Elektricitetsudvalgets møder. Under debatten, der foregik for åbne døre, da såvel Løchte som Elektricitetsudvalgets formand K. Konstantin-Hansen havde ønsket det sådan, udtalte Løchte bl.a.: Der er en fundamental forskel på vor opfattelse af en stadsingeniørs stilling. Jeg har en tydelig byrådsbeslutning for, at når jeg ikke er tilkaldt, så er sagen mig ganske uvedkommende. Det har jeg rettet mig efter, og det agter jeg også at gøre i fremtiden, hvis de overhovedet ønsker at beholde mig. 14
15 Det socialdemokratiske medlem af Byrådet, J.P. Jensen, der havde forsøgt at undgå den offentlige debat, var den eneste, der kom stadsingeniøren til undsætning: Udvalgene har ikke altid optrådt over for stadsingeniøren, som de burde. Han har mange gange måttet finde sig i en tiltale, som arbejderne på en fabrik næppe havde fundet sig i. Knud Hansen sekunderede, at både Lau og Konstantin-Hansen også kunne begå fejl. Forholdet er, at stadsingeniøren er en af de flittigste, om ikke den allerflittigste af de embedsmænd, der er i byen. Løchte opsiger sin stilling Borgmester Viggo Baller. Løchte må have være rystet efter de voldsomme angreb, og ved byrådsmødet den 1. december 1910 forelå hans ansøgning om at måtte fratræde sin stilling. Borgmester Viggo Baller, der i 1909 havde efterfulgt Schjørring, udtalte i den forbindelse, at han altid havde været pligtopfyldende og udført sit arbejde med flid. Han ønskede ham til lykke med hans nye virksomhed (som belysningsdirektør i Århus), og medlemmerne rejste sig. At han virkelig havde været overbebyrdet, viste diskussionen om stillingsopslag og en ny instruks for stads-og havneingeniørstillingen. Der var tydeligvis behov for en ny ordning. Som borgmesteren sagde: Skal vi læsse alt arbejde fra den nuværende stadsingeniør over på den nye, vil det blive dårligt udført. I det udvalg, der blev nedsat til at udarbejde en ny instruks for stadsingeniøren bestående af Kasse- og Regnskabsudvalget samt en repræsentant for hver af de tekniske udvalg, var der enighed om at bevare stadsingeniørens, havneingeniørens og bygningsinspektørens stilling i én person, men det krævede ansættelse af en assistent, af hvis løn havnen skulle betale den største part - havnen havde altså trukket mest på Løchte. Der havde været mest diskussion om, hvorvidt bygningsinspektørarbejdet skulle adskilles fra stadsingeniør-stillingen. Murermestrene Jens Madsen og Augustinus Poulsen samt grundejernes mand, Edv. Lau mente, at en praktisk mand her fra byen ville være at foretrække. Som Lau udtrykte det: En ingeniør er ikke altid heldig som bygningsinspektør; det har den nuværende stadsingeniør vist; ellers kunne han være meget god. Vi får jo nok en teoretiker, og så vil det gå ud over de borgere, som skal bygge. Havde Løchte været en teoretiker? Der er ingen tvivl om, at han havde sin egen mening om tingene og havde vanskeligt ved at rette sig efter de folkevalgte, som var af en anden mening. Men han var den første og på den tid den eneste, der forsvarede embedsmandens faglige kunnen over for politikerne. Der er ingen tvivl om, at han fik en mindre konfliktfyldt stilling som Elektricitetsbestyrer i Århus. Løchtes bagland Den første stadsingeniør måtte kæmpe for stadsingeniørstillingens indhold. I denne kamp og i det daglige arbejde havde han en god støtte i sine stadsingeniørkolleger i de andre provinsbyer. Også de var pionerer i deres kommuner, og der var en løbende korrespondance imellem dem om store og små problemer. Løchte var en af initiativtagerne, da Stadsingeniørforeningen for provinsbyerne blev dannet i 1901, og han var foreningens første kasserer. I et brev til redaktøren af Gasteknisk Forening, der havde bedt om 15
16 Byrådssalen på Kolding Rådhus ca nogle personlige oplysninger til medlemsarkivet, et par år før sin død i 1935 skrev han: Vil De skrive et Eftermæle over mig, kan de passende anvende Wessels Ord: Han syntes fød til Bagateller Og noget stort han blev ei heller Redaktøren af medlemsbladet Gasteknikeren ser dette som et udtryk for Løchtes alt for store beskedenhed. På grund af denne beskedenhed blev Løchte ikke tilstrækkeligt estimeret. Andre trængte sig frem på hans bekostning. Han var en ærlig og brav karakter, der ikke kunne gøre et menneske fortræd. Løchte var ungkarl, da han kom til Kolding i 1896 som ingeniørassistent ved bygningen af Egtvedbanen. Han blev medlem af frimurerordenen i 1897, og den 4. december 1900 blev han gift med Sophie Vilhelmine Borch, datter af grosserer Carl Sophus Borch. Familien boede i Jernbanegade 18 i hus med Sophie Vilhelmines søster, der var gift med en søn af A.L. Johansen, og tandlæge A. M.G. Friis. 16
17 Stadsingeniørens opgaver Byens udstrækning Bebyggelseskortet fra 1902 viser Kolding Købstad og en del af Kolding Slotssogn i Kortet er udført af G. E.C. Gad til Traps 3. udgave. Som det kan ses, lå byen mellem Slotssøen og åen fra Katrinegade (nuværende Vestre Ringgade) i vest til Banegården i øst. Syd for åen var byggeriet i Søndergade kommet i gang i 1870erne, og op til århundredskiftet var Tøndervej, Dalbyvej og Agtrupvej blevet bebygget. Befolkningstallet var også steget betydeligt. I 1860 var Kolding købstads indbyggertal 3.978, i , i , i og i Kolding Slotssogn Trap: Beskrivelse af Kongeriget Danmark, 3. udgave. Kort over Kolding fra 1902 Kolding købstad grænsede op til Dalby, Vonsild (Søndervang var en del af Vonsild sogn), Seest, Harte - Bramdrup og Kolding Slotssogn. Slotssognet, også kaldet landdistriktet eller landsognet, var en selvstændig administrativ enhed, en sognekommune, men med kirke-, 17
18 Kolding Slotssogn set fra Dyrehavegårds skov i skole- og fattigvæsen fælles med købstaden. Det strakte sig i øst omtrent fra Havegade (nu Slots Allé) mod nord - og i vest hørte hele kvarteret bag Ålykkeskolen til Slotssognet. Landsognet havde en repræsentant i Byrådet, der fra 1882 til 1900 var købmand, konsul R. Kaalund og efter denne lærer J. C. Bro, der bl.a. var formand for Markudvalget. Landsognet var ved århundredskiftet ved at udvikle sig til skattely - skatteprocenten var her 3,6, hvor den samtidig i Kolding var 5,4. Ved folketællingen i 1890 boede 376 mennesker i landsognet, i og i Byrådet ønskede landsognet indlemmet i Kolding for at indbyggerne der, der havde glæde af at bo så tæt ved byen, også kunne bidrage til byens udgifter med deres skat, og fra 1880erne og frem til 1912 var der med mellemrum forhandlinger mellem købstad og landsogn om indlemmelse, men landsognets repræsentanter ville ikke opgive deres selvstændighed og kunne ikke se fordelene ved det. De ville gerne have vand, gas og el, som byen efterhånden fik, og det kunne de også få, men til en pris som skulle forhandles med købstaden. I 1907 nåede man til enighed om vilkårene for køb af gas fra Kolding Gasværk til landsognets beboere. Mindre indlemmelser blev det til i den sydlige bydel. I 1909 rejstes spørgsmålet om indlemmelse af gården Bellevues jorder med bl.a. Læssøegade. Området var købt af et konsortium til udstykning og hørte oprindelig til Seest, og det blev overflyttet til Kolding i Kort efter blev det, der nu kaldes Ålykkekvarteret, indlemmet. Desuden blev den såkaldte Borgmesterjord omkring den nuværende Domhusgade, dvs. den jord, der fra gammel tid var tillagt byfogedembedet, fra 1910 overført til købstaden. 18
19 Det nye kvarter ved Warmingsgade. I forgrunden Kolding Å, ca Byens vækst Det stadigt stigende befolkningstal stillede krav til nyt boligbyggeri. Den kongelige urtehave, der siden 1500-tallet havde ligget syd for Staldgården ned til Klostergade, blev bebygget fra 1850erne og frem til århundredskiftet, og fra 1880erne kom der også huse i den brede del af Jernbanegade. Det var byggeri for byens overklasse på byens hovedstrøg. Mens Låsbygade indtil 1870erne havde været Koldings handelsmæssige centrum, betød Statsbanestationens placering, at det handelsmæssige tyngdepunkt blev flyttet til Jernbanegade/Østergade/Helligkorsgade. I det første tiår af 1900-tallet skete nybyggeriet af boliger især syd for åen. Sidevejene til Tøndervej (dengang Frederiksgade) blev bebygget ligesom området fra Sydbaneterrænet mod syd til Agtrupvej. Der byggedes også syd for Katrinegade ned mod åen og hen imod Kolding Sygehus. Hollænders og A. Jensens teglværker på begge sider af nuværende Domhusgade blokerede indtil videre for en yderligere udvikling mod sydøst. Der var i virkeligheden ikke meget jord til bebyggelse i Kolding, og det fik driftsbestyreren ved Egtvedbanen C. Berg til i 1899 at foreslå, at åen, der snoede sig på det sidste stykke ud mod fjorden, blev forlagt, så der blev plads til bebyggelse langs med åen. I omegnssognene var der til gengæld jord nok til bebyggelse. Her voksede villakvarterer op især i Søndervang, i Ålykkekvarteret og ud ad Fynsvej til og med Castenskjoldsvej. Erhvervsbyggeriet blev placeret på havnen, hvor Kolding Gasværk var placeret i 1861, og hvor nu Jens Holms kreaturstalde, åleeksportørerne, korn- og foderstoffirmaerne, Frøkontoret, Saftstationen og 19
20 Bygningsinspektoratets sag nr. 359 fra Facadetegning til bygningen Adelgade 16. Andelssvineslagteriet kom til. Ude i byen var de gamle købmandsgårde med det brede varesortiment endnu intakte ved siden af de nye forretninger med de store spejlglasvinduer og det mere specialiserede vareudbud. I byens udkanter lå de mange planteskoler, som var et særkende for Kolding. Bygningsinspektoratet Kolding havde i hvert fald siden 1850 haft en bygningskommission i henhold til en forordning fra Siden Byggeloven fra 1858 havde der været påbud om, at ingen nybygning måtte påbegyndes, før Bygningskommissionen havde sagt god for, at spildevandet var reguleret, at der var udlagt en vej af tilstrækkelig bredde, og at bebyggelsesgraden ikke var for stor, men der havde ikke været nogen regulering af selve byggeriets kvalitet. Først i 1903, på borgmester Schjørrings initiativ, kom en bygningsvedtægt, der nærmere beskrev kravene til byggeriet, sådan som man allerede havde det i mange andre købstæder. 20
21 Adelgade. Foto fra ca Bygningsvedtægten er dateret samtidig med instruksen for bygningsinspektøren, den 26. august Efter denne instruks skulle bygningsinspektøren, hvis en ansøgning om byggeri krævede Bygningskommissionens eller Byrådets afgørelse, inden 8 dage tilstille Bygningskommissionens formand sagen med bilag til kommissionens behandling. Hvis sagen ikke krævede kommissionens godkendelse, skulle bygningsinspektøren inden 8 dage give bygherren skriftlig besked om de vilkår, der krævedes i forbindelse med arbejdets udførelse. Når der var givet en byggetilladelse, skulle bygningsinspektøren føre nøje tilsyn med, at lovgivningens bestemmelser fulgtes. Når et byggeri var afsluttet og fundet i overensstemmelse med de givne forskrifter, skulle bygningsinspektøren meddele byggeattest for det udførte byggeri mod erlæggelse af det fastsatte gebyr. Herudover skulle han på forlangende bistå Sundhedskommissionen ved undersøgelse af, hvorvidt en bygning var tjenlig til beboelse. Når en bygning ikke opførtes i gadelinien, kunne Bygningskommisionen bestemme, at der i gadelinien skulle anbringes jernstakit eller mur. Ethvert bygningsarbejde skulle udføres på forsvarlig måde, af forsvarlige materialer, og enhver ny bygning skulle opføres på et fundament, som var forsvarligt i forhold til bygningens størrelse. Alle udvendige mure skulle opføres af grundmur efter bestemte regler. Det var således en helt ny kommunal opgave. Socialdemokraten, redaktør Knud Hansen, skrev senere, at Løchte ikke havde haft det nemt som bygningsinspektør. Håndværksmestrene havde gjort, hvad der passede dem, og havde ignoreret hans anvisninger - og det kan næppe undre. De kommunale værker Elektricitetsværkets hovedindgang. Det var et stort fremskridt i levestandard for de mennesker, der havde råd til at tilslutte sig de kommunale værker og deres»produktion«af gas, vand og elektricitet, der via ledningsnettet og stikledninger førtes frem til det sted, hvor den enkelte skulle bruge det. I Kolding var både Gasværket, Vandværket og Elektricitetsværket kommunale - sådan var det ikke i alle byer - men det var så også et spørgsmål om store kommunale udgifter, når værkerne skulle udvides, og det blev de alle i det første tiår af 1900-tallet på grund af den store efterspørgsel både fra erhvervsvirksomheder og private. De tre værker havde hver deres kommunale udvalg, og de tre udvalg optog en stor del af Løchtes tid, selv om han sjældent deltog i deres møder. Efter 1904 havde værkerne hver deres bestyrer, der tog sig af den daglige drift, men som eneste kommunalt ansatte ingeniør skulle han projektere eller medvirke ved projekteringen af deres udvidelser, styre de håndværkere, der udførte dem, og opmåle og holde styr på det stadig større ledningsnet. Således i 1909, hvor Gade- og Vejudvalget henstiller, at stadsingeniøren, da han alligevel er i gang med at opmåle vandværksnettet, også opmåler, hvor meget brolagt vej, der er i byen og hvor meget, der er makadamiseret (skærvebelagt). Gasværket Gasværket, der var bygget på havnen i 1861, oplevede i årene omkring århundredskiftet en meget stærk forbrugsfremgang, både som kogegas og til belysning, og byens større udstrækning betød et 21
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen/Dispensationer fra Bygningslovgivningen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 9. november 1905 2) Byrådsmødet den 23. november 1905
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929
Læs mereBillund Foderstof- og gødningsforening.
Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra
Læs mereOversigt ramme/planche
GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev
Læs mereKommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune.
Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune. Af Einar Olsen, borgmester for Purhus kommune 1970-86. Først i 1960 erne begyndte de forskellige indenrigsministre at tale om store kommuner.
Læs mereUddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre
Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor
Læs mereVEDTÆGTER. Indholdsfortegnelse. Side.
1 Indholdsfortegnelse. Side. ' 01 Navn og hjemsted... 2 ' 02 Formål... 2 ' 03 Medlemmer... 2 ' 04 Medlemmernes rettigheder... 2 ' 05 Medlemmernes forpligtigelser.. 2 ' 06 Udtræden af selskabet... 3 ' 07
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)
Læs mere1) Navn og hjemsted Institutionens navn er Ilskov Hallen. Ilskov Hallen er en selvejende institution med hjemsted i Herning Kommune.
Gamle vedtægter 1) Ilskov Hallen er en selvejende institution 2) Institutionens navn er Ilskov Hallen Nye vedtægter 1) Navn og hjemsted Institutionens navn er Ilskov Hallen. Ilskov Hallen er en selvejende
Læs mereKlagenævnet for Udbud J.nr.: 2005-0002499 (H.P. Rosenmeier, Niels Henriksen, Michael Jacobsen) 20. december 2005
Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2005-0002499 (H.P. Rosenmeier, Niels Henriksen, Michael Jacobsen) 20. december 2005 K E N D E L S E Adelholm VVS ApS (advokat Jesper Jakobsen, Hjørring) mod Faber Invest I/S
Læs mereVedtægter for BØLLING VANDVÆRK
Vedtægter for BØLLING VANDVÆRK INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Navn og hjemsted... 2 2 Formål... 2 3 Medlemmer... 2 4 Medlemmernes rettigheder... 2 5 Medlemmernes forpligtigelser... 2 6 Udtræden af selskabet...
Læs mereVand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk
Vand gennem 100 år 1912-2012 Mesing Vandværk Mesing vandværks historie gennem 100 år Skrevet af: Egon Andersen Hæftet er udkommet i et oplag på 175 stk. Tryk: A.R.T. Skanderborg 2 Vandværket gennem 100
Læs mereVedtægter. Navn og formål
Vedtægter Navn og formål 1 Andelsselskabets navn er Grindsted El- og Varmeværk A.M.B.A. og dets hjemsted er Grindsted. Selskabets hovedformål er på bedste og billigste måde, sammen med sine datterselskaber
Læs mereVEDTÆGTER FOR I/S GJØL PRIVATE VANDVÆRK
VEDTÆGTER FOR I/S GJØL PRIVATE VANDVÆRK 1. Navn og hjemsted Selskabet, der er stiftet den 15. oktober 1986 er et interessentselskab, hvis navn er I/S GJØL PRIVATE VANDVÆRK Selskabet har hjemsted i Aabybro
Læs mereLandbrugsministeriet undladt vejledning om byggemulighed i landbrugssag
Landbrugsministeriet undladt vejledning om byggemulighed i landbrugssag Landbrugsministeriet havde givet A misledende oplysninger om hendes retlige muligheder for at bebygge sin landbrugsejendom. A blev
Læs mereFORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN I Lynæs Havn.
FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN I Lynæs Havn. 1 AFHOLDELSE AF BESTYRELSESMØDER 1.1 Umiddelbart efter den ordinære generalforsamling - eller efter en ekstraordinær generalforsamling, hvor der er sket ændringer
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Embedsmænd Laan Stadsarkitekt Udlaan og Anbringelse af Kommunens Midler Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 13.
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Barakker Boligforhold Brandforsikring Byraadet Ejendomme og Inventar Ejendomme og Inventar i Almindelighed Forsikring Kommunale Beboelseshuse Taksation Udvalg
Læs mereKØBSTILBUD. Underskrevne: Cpr.nr/SE nr. Adresse:
KØBSTILBUD Underskrevne: Cpr.nr/SE nr. Adresse: Tilbyder herved, for det anført bud, at købe èn af nedenstående parcelhusgrunde, i den prioriteringsorden De anfører. 1 er 1. prioritet, 2 er 2. prioritet
Læs mereVEDTÆGTER. for. Grundejerforeningen Færgebakkerne. Orø
VEDTÆGTER for Grundejerforeningen Færgebakkerne Orø 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen FÆRGEBAKKERNE. Dens hjemsted er Orø, Holbæk Kommune. Grundejerforeningens formål er at varetage medlemmernes
Læs mereVEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN FÆRGEBAKKERNE ORØ
VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN FÆRGEBAKKERNE ORØ Stk.1: Foreningens navn er Grundejerforeningen FÆRGEBAKKERNE. Dens hjemsted er Orø, Holbæk Kommune. 1 Stk. 2: Grundejerforeningens formål er at varetage
Læs mereAO 1. Der ønskes en begrundet forvaltningsretlig stillingtagen til det beskrevne hændelsesforløb. Vedlagt: Planlovens 19, stk. 1, og 58 (uddrag).
AO 1 Anders Andersen ansøgte den 9. februar 2011 Storby Kommune om dispensation fra den for området gældende lokalplan, jf. planlovens 19, stk. 1, således at han kunne opføre en mindre tilbygning til sit
Læs mereNyt bybusnet Træder i kraft juni 2015
LOGO1TH_LS_POSrød Nyt bybusnet Træder i kraft juni 2015 1 2 Busserne starter tidligere om morgenen og slutter senere om aftenen Derfor nye bybusruter Se de vigtigste forbedringer og nye tiltag Det nuværende
Læs mereArk No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag
Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen
Læs mereAALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN
AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN Borgmester Henning G. Jensen, Aalborg Kommune Indhold: INDLEDNING...2 AALBORG KOMMUNE SOM BYGHERRE...2 DET ALMENE BOLIGBYGGERI...3 DEN PROFESSIONELLE BYGHERRE...3
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed
Læs mereTuren tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.
I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Slagtehuset Slagtehuset og Kvægtorvet Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 15. juli 1909 2) Byrådsmødet den 30. september 1909 Uddrag fra byrådsmødet den 15.
Læs mereM E L Ø S E V A N D V Æ R K A.m.b.A. V E D T Æ G T E R
M E L Ø S E V A N D V Æ R K A.m.b.A. V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG FORMÅL Selskabet, der er stiftet den 20. februar 1962, er et ANDELSSELSKAB MED BEGRÆNSET ANSVAR, hvis navn er: Dets formål er: MELØSE VANDVÆRK
Læs mereVEDTÆGT BOGØ VANDVÆRK
LF Trykteam a s Telefon 54 60 13 87 VEDTÆGT for ANDELSSELSKABET BOGØ VANDVÆRK Regnskabet 15 Selskabets regnskabsår løber fra den 1. januar til den 31. december. Det årlige overskud, der måtte fremkomme
Læs mereKØBSAFTALE ERHVERVSJORD I RIBE VILKÅR:
Køb & Salg Januar 2015 Matr.nr. 15afb, Nørremarken, Ribe Jorder Beliggende Industrivej 63, 6760 Ribe Arealet, der fremgår af vedhæftede matrikelkort, udgør 3.275 m² KØBSAFTALE ERHVERVSJORD I RIBE Mellem
Læs mereKommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen
Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen Denne artikel er fra Horneposten nov.- dec. 2006 Nu nærmer vi os igen en sammenlægning af kommuner. Jeg fik en forespørgsel fra Kurt Vig, om jeg måske kunne skrive
Læs mereKlagerne. J.nr. 2012-0015 UL/li. København, den 9. oktober 2012 KENDELSE. ctr.
1 København, den 9. oktober 2012 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Jens H. Bjerregaard og Jens Saugstrup Kastrupvej 89 2300 København S Nævnet har modtaget klagen den 27. januar 2012.
Læs mereVedtægter for. Vestegnens Vedvarende Elværk I/S
Vedtægter for Vestegnens Vedvarende Elværk I/S 1 Navn og hjemsted Stk. 1. Interessentskabets navn er Vestegnens Vedvarende Elværk I/S Stk. 2. Interessentskabets hjemsted er Høje-Taastrup Kommune. 2 Formål
Læs mereUdskrift af dombogen. Den 12. juni 2002 blev i sag nr. BS 1-2125/2001: mod. Andelsselskabet Karlslunde Strands Vandværk.
Udskrift af dombogen Den 12. juni 2002 blev i sag nr. BS 1-2125/2001: S mod Andelsselskabet Karlslunde Strands Vandværk afsagt DOM Denne sag drejer sig om, hvorvidt sagsøgte var berettiget til at afbryde
Læs mereHvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter
Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra
Læs mereREFERAT AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE
J.nr. 204951 JSN/tv REFERAT AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE tirsdag den 19. april 2016 kl. 19.00 i Sognegården, Engholmvej 6, 3660 Stenløse. Til stede ved generalforsamlingen
Læs mereKlage over terrænregulering i henhold til byggelovens 13
Klage over terrænregulering i henhold til byggelovens 13 Byggestyrelsens og boligministeriets standpunkt, hvorefter en klage over, at X kommune ikke havde anset en terrænregulering for at være til ulempe
Læs mereHorsens Gasværk horsens, den
Horsens Gasværk horsens, den 9-1 1913 Hrr. Gasværksbestyrer cand. polyt Ing. Th. Kofoed Vejle I besvarelse af Deres Forespørgsel af 30. f.m. skal jeg meddele, at jeg for Ingeniørarbejdet med Ombygningen
Læs mereStiftskontorchef Bodil Abildgaard og Specialkonsulent Dorthe Pinnerup Viborg Stift
Stiftskontorchef Bodil Abildgaard og Specialkonsulent Dorthe Pinnerup Viborg Stift 32. Når menighedsrådets næstformand fungerer i formandens forfald, overtager den pågældende samtlige opgaver, der er pålagt
Læs mereS. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk
S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk Til Kerteminde Kommune att. Kent Stephensen Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Dato: 19.02.2008. Bemærkninger til planforslaget
Læs mereSvar på spørgsmål i notatet "Prøvelse af byrådsbeslutning 22. juni 2015"
31. august 2015 Svar på spørgsmål i notatet "Prøvelse af byrådsbeslutning 22. juni 2015" Nr. SPØRGSMÅL SVAR SPØRGSMÅL TIL BORGMESTER STEEN VINDUM 1. Det fremgår af citatet af borgmesterens udtalelse på
Læs mereSvenstrup Vandværk AmbA
Generalforsamling 2014. Formandens beretning. 1. Bestyrelsen Først vil jeg præsentere bestyrelsen: a. Per Rasmussen næstformand b. Bent Jakobsen kasserer c. Kim Pedersen driftsleder d. Leif Jespersen bestyrelsesmedlem
Læs mereUdstykning og anvendelse.
. I medfør af lov nr. 181 af 29. april 1938 med ændringer i lov nr. 211 af 23. april 1949, jvf. bekendtgørelse nr. 242 af 30/4 1949, pålægges der det i 1 nævnte område i Nr. Uttrup i Sundby-Hvorup kommune
Læs mereEngvanding ved Karup å
Engvanding ved Karup å Karupegnen var engang kendt som engvandingens vugge, og allerede sidst i 1700-tallet gravede Vallerbækbonden Peder Staulund de første engvandingskanaler ved Haller å i den sydlige
Læs mereHyllingebjergvej Vejlaug www.hyllingebjergvej.dk
Hyllingebjergvej Vejlaug www.hyllingebjergvej.dk Referat ordinær generalforsamling den 05. juli 2009 på Restaurant Lisestuen Bestyrelsen var repræsenteret ved Kirsten Vilhelmsen (51), Jan Heisterberg (63)
Læs mereForretningsorden. Godkendt af Byrådet den 22. april 2014 og den 20. maj Tlf Telefax Ved Fjorden Ringkøbing
Forretningsorden Godkendt af Byrådet den 22. april 2014 og den 20. maj 2014 Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing Tlf. 9974 2424 Telefax 9975 9909 E-mail: videnogstrategi@rksk.dk Hjemmeside: www.rksk.dk 1 Byrådets
Læs mereVedtægter for. Andelsselskabet Ejby Vandværk
Vedtægter for Andelsselskabet Ejby Vandværk 2 1. Selskabet, der er stiftet den 8. marts 1965, er et andelsselskab, hvis navn er Andelsselskabet Ejby Vandværk. Selskabet har hjemsted i Skovbo kommune. 2.
Læs mereForretningsorden for Næstved Byråd
Forretningsorden for Næstved Byråd Byrådets møder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. kommunestyrelsesloven 10. Stk. 2. Følgende
Læs mereStoregade Begyndelsen af Storegade set fra Torvet omkring 1909, med Vogels og Edv. Hansens ejendomme på hvert sit hjørne ud mod Torvet. Udgiver: W. K. F. 2715 Storegade ca. år 1908, til venstre nr. 6 Spare
Læs mereKlager. J.nr. 2010-0116 li. København, den 14. april 2011 KENDELSE. ctr.
1 København, den 14. april 2011 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmæglere MDE Laurits Iversen og Per Sloth Nielsen v/tryg Forsikring A/S Klausdalsbrovej 601 2750 Ballerup Nævnet har modtaget klagen
Læs mereREGULATIV. om renholdelse af veje, stier, fortove og pladser
REGULATIV om renholdelse af veje, stier, fortove og pladser AUGUST 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Lovgrundlag 3. Renholdelse 4. Mandskab 5. Grundejere 6. Private veje og stier 7. Forskrifter
Læs mereReferat af generalforsamlingen, 2015 Lørdag, den 4. april 2015 i Asnæs forsamlingshus, Esterhøjvej 26 4550 Asnæs
Referat af generalforsamlingen, 2015 Lørdag, den 4. april 2015 i Asnæs forsamlingshus, Esterhøjvej 26 4550 Asnæs 39 grunde repræsenteret inkl. Fuldmagter. Formand Bjarne Christensen bød velkommen til mødet.
Læs mereKarakteropslag dato:
Opgaven udleveres til følgende EKA er: EKA 421152E002 Prøvens navn: Civilproces Opgavetype: Alm. opgave Antal sider i opgavesættet (inkl. forsiden): 5 Hovedområde: BSS/Jura Eksamensdato: 18. august 2017
Læs mereUdfordringer ved Vindinge Nord Der er stor forståelse for, at Vindinge betragtes som en eftertragtet landsby, som mange gerne vil bosætte sig i, hvorv
Udfordringer ved Vindinge Nord Der er stor forståelse for, at Vindinge betragtes som en eftertragtet landsby, som mange gerne vil bosætte sig i, hvorved flere boliger efterspørges. Der ses derfor som udgangspunkt
Læs mere1 1 FEB. 3. Der ansøges endvidere om tilladelse til at måtte spule den bestående rørledning som vist i bilag A og eventuelt udskifte defekte rør.
INDGÅET 1 1 FEB. Hedensted Kommune Snaptun den Til Borgmester Kirsten Therkelsen Vedr. cykelsti Snaptun-Glud og opfyldning af jord i min eng. I forbindelse med telefonisk samtale med Mariane Søgård Jensen
Læs mereV E D T Æ G T E R. for. RTX Telecom A/S cvr. nr. 17 00 21 47
V E D T Æ G T E R for RTX Telecom A/S cvr. nr. 17 00 21 47 1. Navn 1.1. Selskabets navn er RTX Telecom A/S. 1.2. Selskabet driver tillige virksomhed under binavnene: RTX Research A/S (RTX Telecom A/S)
Læs mereReferat fra foreningens ordinære Generalforsamling afholdt d. 18. marts 2009
Referat fra foreningens ordinære Generalforsamling afholdt d. 18. marts 2009 Dagsorden. 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år 3. Aflæggelse af regnskab for året 2004 4. Indkomne
Læs mereHistorien om Ringparken
Historien om Ringparken Fortællinger fra og om Ringparken Svend Erik Christensen Forord I 2013 var det 60 år siden af første etape af det almene boligbyggeri Ringparken i Roskilde stod færdig. Ringparken
Læs merePressens adgang til rådhuse uden for almindelig åbningstid
Pressens adgang til rådhuse uden for almindelig åbningstid Udtalt, at hensynet til at sikre størst mulig offentlighed omkring kommunalbestyrelsens arbejde - og som en vigtig side heraf pressens adgang
Læs mereStatus. Mål. Kolding bymidte er afgrænset af nogle af byens væsentligste gennemfartsveje, som udgør ringgadesystemet.
Mål gens barriereeffekt skal nedbrydes og der skal skabes nye forbindelseslinjer og sammenhænge på tværs af bymidten. Parkering i midtbyen skal under- bringe udledningen af CO 2 og primært ske i større
Læs mereForretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus
Århus, den 10. december 2008 Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Introduktion Valg til bestyrelsen sker hvert år på boligkontorets repræsentantskabsmøde. Valgperioden er højst 2 år.
Læs mereAktindsigt i notat om rigshospitalets struktur
Aktindsigt i notat om rigshospitalets struktur Udtalt over for undervisningsministeriet, at et notat om rigshospitalets struktur, der var udarbejdet af en sekretariatsgruppe bestående af embedsmænd fra
Læs mereBestyrelsens beretning for 2014
Bestyrelsens beretning for 2014 Vi har 1266 forbrugere tilsluttet Skovby Vandværk, hvilket er en stigning på 43 i forhold til året før. Der er blevet udpumpet 140.000 m 3 i 2013. Vandforbruget er stabilt,
Læs mereTryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen
Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han
Læs mereGrundejerforeningen DAMGAARDEN. Referat af 10. ordinære generalforsamling den 31. marts 1998
Grundejerforeningen DAMGAARDEN Referat af 10. ordinære generalforsamling den 31. marts 1998 April 1998 Referat af: 10. ordinære generalforsamling i Grundejerforeningen DAMGÅRDEN Tirsdag d. 31. marts 1998
Læs mereNr. 59- Persillekræmmeren - 2008
Nr. 59- Persillekræmmeren - 2008 Brugsuddeler 1955 1963 En gammeldags Brugs var en indkøbsforening, hvis medlemmer (andelshavere) valgte en bestyrelse, der ansatte en uddeler som forestod det daglige købs-
Læs mereI 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!!
Min Far blev født i København den 4. december 1912 som søn af: Direktør, fabrikant Oscar Valdemar Meyer, født 30. Maj 1866 i København og død 18. november 1930 i Charlottenlund og hustru Astrid Constance
Læs mere1. Valg af dirigent og referent.
År 2015, den 26. marts, kl. 19.00 afholdtes ekstraordinær generalforsamling i Andelsboligforeningen JoJo på Det Frie Gymnasium, gymnastiksalen, Struenseegade 50, 2200 København N. Formanden Sune Vinfeldt
Læs mereVedtægter for Ejerforeningen Fredericiagade 36, Fredericiagade 36, 1310 København K. Ejerlejlighed 1-10
Vedtægter for Ejerforeningen Fredericiagade 36, Fredericiagade 36, 1310 København K. Ejerlejlighed 1-10 Vedtægter for Ejerforeningen Fredericiagade 36 Side 1 1.1 Foreningens medlemmer er de til enhver
Læs mereFor tildeling af anerkendelse kræves, at mindst 2/3 af udvalget går ind for tildelingen.
Bilag 3 ANERKENDELSESORDNING FOR STATIKERE Ingeniørforeningen i Danmarks regler om anerkendelsesordning for statikere. 1 Anerkendelse Anerkendelse tildeles ved beslutning af det i 2 nævnte anerkendelsesudvalg.
Læs mereManglende høring og aktindsigt under behandling af klagesag
Manglende høring og aktindsigt under behandling af klagesag Miljøstyrelsen stadfæstede en kommunes påbud om en ejendoms tilslutning til et vandværk, men med rettelse af hjemmelsgrundlaget. Udtalt, at jeg
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandvæsen Brandvæsen i Almindelighed Brandvæsenets Personale Vedtægter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. november 1927 2) Byrådsmødet den 8. december
Læs mereSTAD. Kannikegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: Stenders Forlag Eneberettiget 21803. Fotograf: Ukendt. (ubrugt) B2
GRENAA GAMLE STAD Kannikegade B2 Kannikegade ca. år 1910, nærmest ses bindingsværkshuset nr. 12 snedker Sofus Carlsens, nr. 14 er maler Oluf Carlsens, begge huse er i dag revet ned i forbindelse med reguleringen
Læs mereHistorien om Harteværket
Historien om Harteværket Vandkraftcentralen i Harte, kaldet Harteværket, blev bygget i årene 1918-1920, og var det første større anlæg af sin art i Danmark. Opføringen af Harteværket blev påbegyndt for
Læs mereHolbæk havnebane. Nykøbing Sjælland havnebane. Jesper Mann. www.hrmann.dk
Holbæk havnebane Nykøbing Sjælland havnebane www.hrmann.dk Holbæk havnebane og Nykøbing Sjælland havnebane Copyright, fotograferne og forlaget www.hrmann.dk, 2015. ISBN, print 978-87-996166-2-6 Trykkeri:
Læs mereREFERAT FOR TEKNISK UDVALGS MÅNEDSMØDE MARTS MANDAG DEN 05. MARTS 2007 15:00
REFERAT FOR TEKNISK UDVALGS MÅNEDSMØDE MARTS MANDAG DEN 05. MARTS 2007 15:00 1 Indholdsfortegnelse 48 Åben - Anlægsprojektet: Handicapboliger Frederik den 7.`s Alle - Projektstyring 49 Åben - Tillæg til
Læs mereMed fotografen i Jesper Malers fodspor En byvandring i det gamle Ringkøbing Chalotte C.K. Mehlsen (foto) & Christian Ringskou (tekst)
Med fotografen i Jesper Malers fodspor En byvandring i det gamle Ringkøbing Chalotte C.K. Mehlsen (foto) & Christian Ringskou (tekst) Fra den nye købstadsudstilling på Dommerkontoret. 124 Chalotte C.K.
Læs mereCharlotte Amalievej i Ålum 2. etape. Salgsvilkår
Charlotte Amalievej i Ålum 2. etape Salgsvilkår De 9 grunde ligger i Ålum, vest for Randers og er placeret i den vestlige udkant af Ålum by. Udstykningen ligger tæt ved skoven og med udsigt ud over marker.
Læs mereLÆBORG VANDVÆRK I/S V E D T Æ G T E R F O R L Æ B O R G V A N D V Æ R K A.M.B.A. (Revision 3)
LÆBORG VANDVÆRK I/S V E D T Æ G T E R F O R L Æ B O R G V A N D V Æ R K A.M.B.A. (Revision 3) Marts 2014 1 NAVN OG HJEMSTED Selskabet, der er stiftet den 1. maj 1985, er et andelsselskab med begrænset
Læs mereAssens Byråds Forretningsorden
Assens Byråds Forretningsorden Forretningsorden Assens Byråd 2014 Forretningsorden for Assens Byråd Byrådets møder. 1 Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles
Læs mereGENERALFORSAMLING 9. AUGUST, 2014 VIGEN 20.
Side 1 af 6 GENERALFORSAMLING 9. AUGUST, 2014 VIGEN 20. REFERAT 1: Valg af dirigent. Arne Lærkeborg valgt. Denne konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indkaldt iflg. vedtægterne. 17 ud af 23
Læs mereGeneralforsamling i Vejgård Hallen den 30. november 2009
Aalborg den 2.december 2009 Generalforsamling i Vejgård Hallen den 30. november 2009 Dagsorden: Hovedpunkter, ellers se bilag 1. Valg af dirigent 2. Vedtagelse af forretningsorden 3. Beretning om foreningens
Læs mereFORRETNINGSORDEN FOR RINGSTED BYRÅD.
FORRETNINGSORDEN FOR RINGSTED BYRÅD. Byrådets møder. 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr. lov om kommunernes styrelse 10. Stk. 2.
Læs mereREFERAT AF GENERALFORSAMLING
REFERAT AF GENERALFORSAMLING LØRDAG DEN 10. JUNI 2006 DAGSORDEN 1. Valg af dirigent og stemmetællere 2. Beretning 3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab 4. Fastsættelse af kontingent for året 2007
Læs mereVemmingbund Vandforsyningsselskab og Sommerhusejerforening. Vedtægter 2004
Vemmingbund Vandforsyningsselskab og Sommerhusejerforening Vedtægter 2004 # Redaktionelle ændringer foretaget efter generalforsamling 2010 Side 1 Oversigt 1. Navn hjemsted og værneting 2. Formål 2.a 2.b
Læs mereVedr. Deres klage over Aars Kommunes afgørelse om tilslutningspligt for ejendommen [...]
Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Vedr. Deres klage over Aars Kommunes afgørelse om tilslutningspligt for ejendommen [...] De har ved brev af 21. november 2002 påklaget Aars Kommunes afgørelser
Læs mereGrundejerforeningen Hyrdeengen
Grundejerforeningen Hyrdeengen Referat af generalforsamlingen den 11.marts 2009 på Pilehaveskolen. Formanden Michael Egvang bød velkommen. Valg af dirigent: Per Andersen nr. 81 blev valgt. Godkendelse
Læs mereSagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.
Udskrift af dombogen BOLIGRETTENS DOM Afsagt den 16. maj 2012 i sag nr. BS 40S-5836/2011: Egon Per Sørensen mod Skanska Øresund A/S Denne sag, der er anlagt den 24. oktober 2011, vedrører navnlig spørgsmålet
Læs mereReferat af Generalforsamling afholdt torsdag den 26. marts 2009 kl. 1930 i Dalby forsamlingshus lille sal.
Referat af Generalforsamling afholdt torsdag den 26. marts 2009 kl. 1930 i Dalby forsamlingshus lille sal. Dagsorden: 1: Valg af dirigent 2: Bestyrelsens beretning 3: Det reviderede regnskab forelægges
Læs mereKØBSTILBUD. Erhvervsarealer ved Avlskovvej. tilbyder at købe hele eller del af det på vedlagte plan viste areal ved Avlskovvej til den anførte pris.
Tilbuddet er på 6 sider Odense, den 1. juni 2015 KØBSTILBUD Erhvervsarealer ved Avlskovvej Underskrevne: Adresse: Adresse: tilbyder at købe hele eller del af det på vedlagte plan viste areal ved Avlskovvej
Læs mereForretningsorden for Byrådet i Favrskov Kommune
Forretningsorden for Byrådet i Favrskov Kommune Byrådets møder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. lov om kommunernes styrelse 10.
Læs mere