TEKNISK FORV ALTNING K OLDING KOMMUNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEKNISK FORV ALTNING K OLDING KOMMUNE 1898-1998"

Transkript

1 TEKNISK FORV ALTNING K OLDING KOMMUNE

2

3 TEKNISK FORV ALTNING K OLDING KOMMUNE af Martin Gubi Jens Åge Petersen Birgitte Dedenroth-Schou KOLDING STADSARKIV 1 998

4 Teknisk Forvaltning Kolding Kommune Forfatterne: Tidl. afdelingsingeniør, cand. polyt. Martin Gubi Cand. mag. Jens Åge S. Petersen Stadsarkivar, cand. mag. Birgitte Dedenroth-Schou Produktion: Kiva Grafisk Sat med Baskerville og Gill Tryk: Tarm Bogtryk & Offset ISBN: Forsiden: Indgangen til Teknisk Forvaltning, Nytorv 11, juni Bagsiden: Luftfoto af den centrale del af Kolding med Teknisk Forvaltnings bygninger nederst midt for. Foto: Friis Fotografi

5 Indholdsfortegnelse Den første stadsingeniør i Kolding Stadsingeniørens opgaver C.A. Lassen - stadsingeniør i 41 år De store anlægsarbejders tid Indlemmelse og trafikproblemer Efterkrigstid og stigende aktivitetsniveau Modernisering af Teknisk Forvaltning efter Teknisk Forvaltning siden Fortegnelse over medlemmer af de tekniske udvalg Kilder og litteratur

6

7 Den første stadsingeniør i Kolding Stads- og Havneingeniørens Opgave er i Almindelighed at være Byraadet, dettes Udvalg samt de kommunale Kommissioner til Hjælp og Støtte i tekniske og andre Spørgsmaal, hvor det ønskes. Ligesom han derfor har at afgive Erklæring over de Sager, som af Byraadet eller Udvalgene tilstilles ham, saaledes er han pligtig til efter foregaaende tilsigelse at deltage i Byraadets eller Udvalgenes Møder for at give Oplysninger og yde teknisk Bistand. Instruks for Stadsingeniøren af 6. december Den første stads- og havneingeniør, cand. polyt. Stephan Løchte, blev ansat i Kolding den 1. juli I flere andre købstæder havde man allerede ansat stadsingeniører, bl.a. i Vejle i 1886 og i Esbjerg i 1896, men flere byrådsmedlemmer i Kolding mente, at man var bedre tjent med at indkalde særlig tek- Stephan Løchte, der var stads- og havneingeniør i Kolding 1. juli december 1910, var født i Nordby på Fanø den 6. september Han blev kandidat fra Polyteknisk Læreanstalt i januar 1894 og var undervisningsassistent sammesteds Fra august 1896-december 1897 var han ansat som ingeniørassistent ved Egtvedbanen og fra april til juni 1898 på studierejse i Tyskland. Den 1. januar 1911 blev han ansat som belysningsdirektør i Århus. Han døde i

8 nisk bistand, når der skulle træffes beslutning om større anlægsarbejder. I det daglige kunne byrådsmedlemmerne selv klare tilsynet med arbejdets udførelse og dermed fastholde en føling med, hvad der skete i byen. En fastansat stadsingeniør ville blot eksperimentere med nye anlægsarbejder og dermed blive for dyr for kommunen. I forbindelse med beslutningen om at bygge et elektricitetsværk og planerne for udvidelse af Kolding Havn havde det allerede været nødvendigt at indkalde teknisk bistand. Havneudvalget havde nogle år forinden benyttet stads- og havneingeniøren i Vejle, Emil Petersen, ved udarbejdelsen af den havneplan, der blev realiseret i Men havnens brugere var ikke stillet tilfreds med den. De pressede allerede igen i 1896 på for yderligere havneudvidelser. Organiseret i Kolding Handelsforening gik de så vidt som til at danne deres eget konkurrerende havneudvalg, bl.a. bestående af købmændene I.O Brandorff og Chr. Roose, der for egne penge fik udarbejdet et stort projekt til udvidelse og uddybning af havnen. Siden 1895 havde der været bestræbelser i gang for at få bygget et elektricitetsværk i Kolding. Et byrådsudvalg var nedsat til at undersøge de tekniske muligheder, og det diskuteredes, hvorvidt værket skulle være kommunalt eller privat drevet. Som konsulent benyttede man sig her af direktøren for Københavns Elektricitetsværk, Ib Windfeld Hansen, der anbefalede, at værket blev kommunalt. Den 15. juli 1897 besluttede Byrådet at bygge Den elektriske Lysstation. Det nyvalgte byrådsmedlem I.O. Brandorff brugte budgetbehandlingen af budget for 1898 som anledning til at fremsætte et konkret forslag om ansættelse af en stadsingeniør i Kolding. De store og Kolding i 1897 set fra Sct. Michaels Kirke. 8

9 Købmand I.O. Brandorff, der stillede forslag om ansættelse af en stadsingeniør ved byrådsmødet den 4. november Sagfører Edv. Lau. Foto fra 1902 betydningsfulde anlæg, som kommunen skulle i gang med - Elektricitetsværket og Det offentlige Slagtehus - krævede en stadsingeniør, og han kunne så også tilse de anlæg, byen allerede havde - Gasværket og Vandværket - samt tage sig af brolægningsarbejder m.v. Udvalgenes formænd kunne ikke i længden stå for tilsynet. Han mente, kommunen og den enkelte havde lidt under det - og meget ville allerede have været sparet, hvis eksempelvis Jernbanegades brolægning var blevet gennemført under kyndig vejledning og efter en bestemt plan. En stadsingeniør ville ikke blive for dyr, for han skulle kun stille forslag, mens det fortsat ville være udvalgene og Byrådet, der traf den endelige afgørelse. Brandorff blev støttet af byrådskollegerne, grosserer N.P. Stenderup og læge Hjalmar Fich, mens Venstres ledere sagførerne J. L. Hansen og Edv. Lau ikke mente, en stadsingeniør var nødvendig. Til havneudvalgsmødet den 9. november 1897 forelå et skriftligt forslag fra I.O. Brandorff, der var medlem af Kasse- og Regnskabsudvalget, og N.P. Stenderup, medlem af Havneudvalget, om ansættelse af en havneingeniør, der tillige kunne blive byens stadsingeniør, fra 1. januar Havneudvalget, hvis formand var borgmester Schjørring erklærede sig villige til at bidrage med et beløb af ca kr. til en stadsingeniørs løn. På byrådsmødet den 18. november 1897 fremsatte I.O. Brandorff og N.P. Stenderup igen deres forslag. Edv. Lau kunne stadigvæk ikke se nødvendigheden af at få en sådan mand»til at løbe i hælene på os. Byrådets medlemmer er praktiske folk, der hidtil har klaret skærene og også kan gøre det i fremtiden«. Han foreslog i stedet, at den bestyrer, der skulle ansættes til Elektricitetsværket, blev en polytekniker, der kunne udrette det samme som en stadsingeniør uden at få titlen. Ved andenbehandlingen af forslaget i Byrådet den 2. december 1897 endte sagen i en diskussion om, hvorvidt stadsingeniøren også skulle være bestyrer for Den elektriske Lysstation, og det vedtoges med Venstres 8 stemmer mod Højres 7 at udsætte sagen til det tidspunkt, hvor en bestyrer for lysstationen skulle ansættes. Borgmesteren stemte ikke. I vinteren og foråret 1898 arbejdedes med anlægget af Den elektriske Lysstation. I februar gav amtet tilladelse til køb af grunden på Rendebanen ned mod åen, og den 30. april besluttede Det af Kolding Byråd nedsatte Udvalg til Anlæg af en elektrisk Lysstation at opslå pladsen som bestyrer på værket ledig således, at den forbindes med stads- og havneingeniørembedet. Det besluttede samtidig, at Elektricitetsværket skulle yde et bidrag af 500 kr. til lønnen. Sagfører Edvard Lau, der var formand for Elektricitetsudvalget, begrundede på byrådsmødet den 5. maj sit forslag med, at det ville være vigtigt, at bestyreren var til stede, når kablerne blev lagt. Desuden kunne den antagne konsulent, ingeniør Ib Windfeld Hansen ikke være i byen hele tiden, så det ville være en fordel, at byens egen ingeniør kunne følge arbejdet. En bestyrer, der tillige var stads- og havneingeniør ville give byen en mand, der kunne bistå alle udvalgene og da navnlig Havneudvalget.»Så slipper vi forholdsvis billigt sluttede han«. Lønnen til denne kombinationsstilling foresloges sat til 2600 kr. årligt stigende til 3600 kr. Heraf skulle Elektricitetsværket bidrage med 500 kr, Havnen med 1200 kr., Gasværket med 400 kr., Vandværket med 200 kr. og Gade- og Vejudvalget med 300 kr. Byrådet tiltrådte indstillingen, og ansøgning afgik derefter til Indenrigsministeriet om tilladelse til at opslå stillingen. 9

10 På et halvt år var Edv. Lau således blevet overbevist om, at en stadsingeniør var en nødvendighed for byen - eller også var det, som han sagde, for at spare nogle penge. Han fik så også sammen med de øvrige medlemmer af Elektricitetsudvalget lov til at foretage den første sortering blandt ansøgerne, selv om Elektricitetsudvalgets andel i lønnen var langt mindre end Havneudvalgets. Af Elektricitetsudvalgets møde den 28. maj fremgår det, at der var indkommet 8 ansøgninger til stillingen som bestyrer for Elektricitetsværket og stads- og havneingeniør. Udvalget besluttede sig for at indstille fire af dem, og Byrådet valgte på mødet den 3. juni blandt disse fire cand. polyt. Stephan Løchte, København. De øvrige tre indstillede var cand. polyt Faber; Odense, konduktør og elektriker H.J. Hansen, Kolding og ingeniør Ishøy, Fredericia. Det fremgik af mødereferatet, at der senere ville blive udarbejdet en instruks for stadsingeniøren. Lau rykkede for denne instruks allerede ved Byrådets sommermøde den 21. juli, men formanden svarede, at den ville fremkomme i løbet af sommeren, da det var bedst først at føle sig lidt for. Stephan Løchte stadsingeniør 1. juli 1898 Kolding Elværk set fra Kolding Å, ca Stephan Løchte tiltrådte sin nye stilling den 1. juli Han fik med det samme rigeligt at gøre med at betjene de fem fagudvalg, der tilsammen betalte hans løn - Havneudvalget, Gade- og Vejudvalget, Gasværksudvalget, Vandværksudvalget samt Udvalget for det elektris- 10

11 Sagfører J. L. Hansen. ke Lysanlæg. Herudover kan det ses, at han også har arbejdet for Markudvalget og Udvalget for Lystanlæg, også kaldet Forskønnelsesudvalget. I 1898 var der ud over Løchte kun to kommunale embedsmænd. På linie med stadsingeniøren var kæmner og havnekasserer M. Nielsen, der var ansat i 1891, og overlærer og skoleinspektør N. P. Tradsborg, ansat i Ingen af dem havde kontorhjælp - de måtte selv klare det administrative arbejde. Endnu var der heller ingen byrådssekretær. Den første blev ansat på halv tid i 1909, en heltidsstilling blev det først i Løchte var allerede til stede ved Elektricitetsudvalgets møde den 5. juli 1898, og umiddelbart derefter begyndte det omfattende papirarbejde i forbindelse med tilslutningerne til det kommende elektricitetsværk. Den 15. juli udkom»betingelser på hvilke den kommunale elektriske Lysstation afgiver Strøm til private Forbrugere,«og begæring om forsyning skulle indgives til driftsbestyreren. Værket gik i drift den 9. december Også for Havneudvalget udførte han et betydeligt arbejde i efteråret Fra den 30. august har han i følge Havneudvalgsprotokollen været til stede ved de fleste møder. Han har foretaget beregninger og udarbejdet tegninger og projekter til uddybning og udvidelse af Kolding Havn. Den 3. november var Løchte inviteret til at deltage i byrådsmødet, hvor havneudvidelsen var til andenbehandling. Både sagfører J. L. Hansen og læge Hjalmar Fich roste stadsingeniøren for hans korte og klare fremlæggelse af sagen. For Gade- og Vejudvalget blev han pålagt forskellige driftsopgaver, opmålinger m.v., i 1899 udarbejdede han en omfattende betænkning for Belysningsudvalget om en forbedring af byens gadebelysning, og for Vandværket arbejdede han også i 1899 med en større udvidelse af værket. En egentlig instruks for stadsingeniørens arbejde lod vente på sig, men i 1900 blev den nødvendig, fordi det ikke var helt klart, hvem der var hans øverste foresatte, og hvad hans opgaver over for udvalgene var. Da stadsingeniøren i august 1900 var på ferie på et tidpunkt, hvor Elektricitetesudvalget havde brug for ham, måtte borgmesteren pointere, at stadsingeniøren var ansat af Byrådet, og at han selv havde givet ham permission. Udvalgene måtte give meddelelse i god tid, når større arbejder skulle foretages, og i oktober 1900 var der så alvorlige uoverensstemmelser mellem formanden for Vandværksudvalget, møllebygger N.A. Christensen og Løchte om den måde, et igangværende arbejde med udskylning af vandrørene blev udført, at Løchte nægtede at føre tilsyn med arbejdet. Det kom frem, fordi J.L. Hansen bemærkede, at Løchte ikke attesterede regningerne for arbejdet. Sagen gav anledning til en mere principiel diskussion om»styrkeforholdet«mellem udvalgene og stadsingeniøren. J.L. Hansen udtalte: Når en udvalgsformand giver en ordre, har han (stadsingeniøren) som den lønnede embedsmand at udføre den. Vil han ikke det, må han tage sin afsked. Det må slås fast, hvem der skal føre kommandoen, udvalgsformændene eller stadsingeniøren. Og Lau supplerede: Det viser sig nu, at jeg havde ret, da jeg under forhandlingerne om ansættelse af en stadsingeniør udtalte en frygt for, at han ville påtage sig for meget myndighed og anse sig selv for den dygtigste. Ved det efterfølgende byrådsmøde ville J. L. Hansen have det gjort helt klart, at det ikke var stadsingeniøren, men udvalgene, der rådede, og følgende blev ført til protokols under mødet den 1. november 1900: 11

12 Idet Byrådet udtaler, at stadsingeniøren skal rette sig efter de bestemmelser, som vedkommende udvalg træffer, anmoder det formanden om at udarbejde forslag til instruks for ham. Det skulle dog ikke forstås som en generel mistillid til stadsingeniørens arbejde. J. L.Hansen sagde udtrykkeligt, at han ikke ville gøre et stort nummer ud af sagen, og formanden gjorde opmærksom på, at alle andre udvalg var godt tilfreds med hans assistance. Løchte havde selv i et brev til formanden gjort opmærksom på, at han ikke var blevet indkaldt til Vandværksudvalgets møder. Allerede til byrådsmødet den 6. december 1900 var instruksen udarbejdet og gennemset af de relevante udvalg. Den definerede klart stadsingeniørens arbejdsområde: Stadsingeniøren er bestyrer af Den elektriske Lysstation og har som sådan indtil videre kontorlokale på stationen med lys og varme. Det omfang, i hvilket Havneudvalget, Gasværksudvalget, Vandværksudvalget samt Gade- og Vejudvalget for kloakernes vedkommende ønske det, er han disse udvalg behjælpelig med tilsynet med: 1. Havnen, sejlløbet og bolværkerne 2. Gasværket og byens belysning 3. Vandværket og byens vandforsyning 4. Kloakledningerne Kolding Havn efter udvidelsen, tegnet af Løchte og bragt i Kolding Folkeblad 9. november Han har at forfatte tegninger, overslag, kort og konditioner til de hans tilsyn underlagte eller ham særlig overdragne kommunale arbejder, samt at lede arbejderne og påse deres kontraktmæssige udførelse. Desuden er han berettiget til selv at gøre forslag til de enkelte udvalg såvel med hensyn til nye foretagender som til vedligeholdelse og forbedringer, og særlig bør han i rette tid fremkomme med forslag til og overslag over arbejder for det kommende år til vejledning for udvalgene ved affattelsen af deres årlige overslag. 12

13 Stadsingeniøren skulle bo på byens grund, han måtte ikke uden Byrådets samtykke forlade byen i længere tid end 8 dage, og han måtte ikke uden Byrådets samtykke udføre arbejde for andre kommuner eller for private. Endelig skulle han, hvis det forlangtes, også fungere som bygningsinspektør mod ekstra betaling. Stads- og havneingeniøren bliver også bygningsinspektør C.P.C. Schjørring, borgmester i Kolding Det var borgmester Schjørring, der ved byrådsmødet den 19. december 1901 stillede forslag om, at Kolding fik en byggevedtægt som mange andre byer allerede havde, og at der blev ansat en bygningsinspektør, for der var slet ikke noget tilsyn med byggeriet»på marken«, og Bygningskommisionens tilsyn med byggeriet i byen var ikke effektivt. Han henviste til, at han allerede 20 år tidligere havde fremsat et lignende forslag, men det var strandet på konsul H.H. Graus modstand - da Graus bygninger i særlig grad trængte til tilsyn! Et udvalg bestående af Schjørring, fabrikant I. A. Hansen og J.L. Hansen blev nedsat. De satte Løchte i gang med at udarbejde et forslag - men det blev alt for omfattende efter deres mening. Så fik I. A. Hansen fremskaffet vedtægten fra Århus, og efter at de havde drøftet og ændret den, blev det forelagt året senere på byrådsmødet den 4. december Risikoen ved en bygningsvedtægt var i følge Lau, at den kunne få folk til at bosætte sig i Kolding Landsogn, fordi der ikke der var denne skat på byggeriet. Det besluttedes at udsætte sagen til efter valget i januar 1903, og først i august 1903 forelå en Bygningsvedtægt for Kolding Købstad, samtidig fik stads- og havneingeniøren pålagt arbejdet som bygningsinspektør i henhold til en særlig instruks og for et beløb af 400 kr. ekstra om året. Til dette skulle han have fast kontortid. Arbejdsmæssigt betød det for Løchte, at han, når han havde modtaget anmeldelse om byggeri, inden 4 dage skulle undersøge byggeriets lovmæssighed og i tvivlstilfælde indkalde Bygningskommissionen. Når en byggetilladelse var givet, skulle han føre tilsyn med, at lovgivningens bestemmelser fulgtes og efter byggeriets afslutning udstede en byggeattest. Løchte fritages for arbejdet som driftsbestyrer på Elektricitetsværket I januar 1904 indstillede Elektricitetsudvalget til Byrådet, at stadsingeniøren blev fritaget for arbejdet som driftsbestyrer på Elektricitetsværket, og at den i 1902 ansatte værkfører E.W. Buemann blev ansvarlig leder af værket. Det passede formentlig både stadsingeniøren og udvalget udmærket. Hans opgave var nu for Elektricitetsudvalget at stå for de større projekter, udarbejde tegninger og konditioner og ikke beskæftige sig med den daglige drift. Buemann fik fra 1905 et ingeniørhonorar på 500 kr. årligt. I de følgende år arbejdede Løchte med planerne for et nyt kloaksystem, med udvidelser af ledningsnettet for Vand-, Gas og Elektricitetsværkerne som følge af byens vækst, udbygning af Gasværket og Elektricitetsværket, planlægning af nye udstykninger, anlæg af nye kajer og pakhuse på havnen samt behandlede en lang række byggesager. Hans kontorforhold var ikke særlig gode. Han holdt til i to værelser i Bleggårdsstræde i hjørnebygningen til Vestergade. Hans efterfølger, C.A. Lassen, husker at der var så fugtigt, at vandet drev 13

14 ned ad væggene. Løchte opnåede ikke at få en assistent, men en af arbejdsmændene ansat ved vejvæsenet, Jens Gundersen, viste sig udmærket til at udføre nivelleringsarbejder. Gade- og Vejudvalget gav ham i august 1910 tilladelse til midlertidigt at ansætte ham til forskelligt opmålings- og nivelleringsarbejde. Løchte sørgede i november 1910 for, at hans timeløn blev forhøjet fra 37 til 50 øre - og Gundersen var ansat på stadsingeniørkontoret til omkring Misbilligelse fra Byrådets flertal Den sydlige del af Kolding set fra Kæmpetårnet på Koldinghus august Løchtes største krise i arbejdet som stadsingeniør i Kolding var, da han ved byrådsmødet den 5. august 1909 af Byrådets venstreflertal inklusive formanden modtog en misbilligelse for sin embedsførelse i forbindelse med sagen om Elmegades (nu Sct. Jørgens Gades) linieføring til Rendebanen. Anklagen var, at Løchte ikke havde orienteret Elektricitetsudvalget om, at grundejerne havde flyttet skellet i utilfredshed med, at gaden ville få et knæk, fordi en større udvidelse af Elektricitetsværkets maskinhal krævede det. Løchte forsvarede sig med, at bestyrer Buemann også havde været vidende om det - og at han selv ikke blev indkaldt til Elektricitetsudvalgets møder. Under debatten, der foregik for åbne døre, da såvel Løchte som Elektricitetsudvalgets formand K. Konstantin-Hansen havde ønsket det sådan, udtalte Løchte bl.a.: Der er en fundamental forskel på vor opfattelse af en stadsingeniørs stilling. Jeg har en tydelig byrådsbeslutning for, at når jeg ikke er tilkaldt, så er sagen mig ganske uvedkommende. Det har jeg rettet mig efter, og det agter jeg også at gøre i fremtiden, hvis de overhovedet ønsker at beholde mig. 14

15 Det socialdemokratiske medlem af Byrådet, J.P. Jensen, der havde forsøgt at undgå den offentlige debat, var den eneste, der kom stadsingeniøren til undsætning: Udvalgene har ikke altid optrådt over for stadsingeniøren, som de burde. Han har mange gange måttet finde sig i en tiltale, som arbejderne på en fabrik næppe havde fundet sig i. Knud Hansen sekunderede, at både Lau og Konstantin-Hansen også kunne begå fejl. Forholdet er, at stadsingeniøren er en af de flittigste, om ikke den allerflittigste af de embedsmænd, der er i byen. Løchte opsiger sin stilling Borgmester Viggo Baller. Løchte må have være rystet efter de voldsomme angreb, og ved byrådsmødet den 1. december 1910 forelå hans ansøgning om at måtte fratræde sin stilling. Borgmester Viggo Baller, der i 1909 havde efterfulgt Schjørring, udtalte i den forbindelse, at han altid havde været pligtopfyldende og udført sit arbejde med flid. Han ønskede ham til lykke med hans nye virksomhed (som belysningsdirektør i Århus), og medlemmerne rejste sig. At han virkelig havde været overbebyrdet, viste diskussionen om stillingsopslag og en ny instruks for stads-og havneingeniørstillingen. Der var tydeligvis behov for en ny ordning. Som borgmesteren sagde: Skal vi læsse alt arbejde fra den nuværende stadsingeniør over på den nye, vil det blive dårligt udført. I det udvalg, der blev nedsat til at udarbejde en ny instruks for stadsingeniøren bestående af Kasse- og Regnskabsudvalget samt en repræsentant for hver af de tekniske udvalg, var der enighed om at bevare stadsingeniørens, havneingeniørens og bygningsinspektørens stilling i én person, men det krævede ansættelse af en assistent, af hvis løn havnen skulle betale den største part - havnen havde altså trukket mest på Løchte. Der havde været mest diskussion om, hvorvidt bygningsinspektørarbejdet skulle adskilles fra stadsingeniør-stillingen. Murermestrene Jens Madsen og Augustinus Poulsen samt grundejernes mand, Edv. Lau mente, at en praktisk mand her fra byen ville være at foretrække. Som Lau udtrykte det: En ingeniør er ikke altid heldig som bygningsinspektør; det har den nuværende stadsingeniør vist; ellers kunne han være meget god. Vi får jo nok en teoretiker, og så vil det gå ud over de borgere, som skal bygge. Havde Løchte været en teoretiker? Der er ingen tvivl om, at han havde sin egen mening om tingene og havde vanskeligt ved at rette sig efter de folkevalgte, som var af en anden mening. Men han var den første og på den tid den eneste, der forsvarede embedsmandens faglige kunnen over for politikerne. Der er ingen tvivl om, at han fik en mindre konfliktfyldt stilling som Elektricitetsbestyrer i Århus. Løchtes bagland Den første stadsingeniør måtte kæmpe for stadsingeniørstillingens indhold. I denne kamp og i det daglige arbejde havde han en god støtte i sine stadsingeniørkolleger i de andre provinsbyer. Også de var pionerer i deres kommuner, og der var en løbende korrespondance imellem dem om store og små problemer. Løchte var en af initiativtagerne, da Stadsingeniørforeningen for provinsbyerne blev dannet i 1901, og han var foreningens første kasserer. I et brev til redaktøren af Gasteknisk Forening, der havde bedt om 15

16 Byrådssalen på Kolding Rådhus ca nogle personlige oplysninger til medlemsarkivet, et par år før sin død i 1935 skrev han: Vil De skrive et Eftermæle over mig, kan de passende anvende Wessels Ord: Han syntes fød til Bagateller Og noget stort han blev ei heller Redaktøren af medlemsbladet Gasteknikeren ser dette som et udtryk for Løchtes alt for store beskedenhed. På grund af denne beskedenhed blev Løchte ikke tilstrækkeligt estimeret. Andre trængte sig frem på hans bekostning. Han var en ærlig og brav karakter, der ikke kunne gøre et menneske fortræd. Løchte var ungkarl, da han kom til Kolding i 1896 som ingeniørassistent ved bygningen af Egtvedbanen. Han blev medlem af frimurerordenen i 1897, og den 4. december 1900 blev han gift med Sophie Vilhelmine Borch, datter af grosserer Carl Sophus Borch. Familien boede i Jernbanegade 18 i hus med Sophie Vilhelmines søster, der var gift med en søn af A.L. Johansen, og tandlæge A. M.G. Friis. 16

17 Stadsingeniørens opgaver Byens udstrækning Bebyggelseskortet fra 1902 viser Kolding Købstad og en del af Kolding Slotssogn i Kortet er udført af G. E.C. Gad til Traps 3. udgave. Som det kan ses, lå byen mellem Slotssøen og åen fra Katrinegade (nuværende Vestre Ringgade) i vest til Banegården i øst. Syd for åen var byggeriet i Søndergade kommet i gang i 1870erne, og op til århundredskiftet var Tøndervej, Dalbyvej og Agtrupvej blevet bebygget. Befolkningstallet var også steget betydeligt. I 1860 var Kolding købstads indbyggertal 3.978, i , i , i og i Kolding Slotssogn Trap: Beskrivelse af Kongeriget Danmark, 3. udgave. Kort over Kolding fra 1902 Kolding købstad grænsede op til Dalby, Vonsild (Søndervang var en del af Vonsild sogn), Seest, Harte - Bramdrup og Kolding Slotssogn. Slotssognet, også kaldet landdistriktet eller landsognet, var en selvstændig administrativ enhed, en sognekommune, men med kirke-, 17

18 Kolding Slotssogn set fra Dyrehavegårds skov i skole- og fattigvæsen fælles med købstaden. Det strakte sig i øst omtrent fra Havegade (nu Slots Allé) mod nord - og i vest hørte hele kvarteret bag Ålykkeskolen til Slotssognet. Landsognet havde en repræsentant i Byrådet, der fra 1882 til 1900 var købmand, konsul R. Kaalund og efter denne lærer J. C. Bro, der bl.a. var formand for Markudvalget. Landsognet var ved århundredskiftet ved at udvikle sig til skattely - skatteprocenten var her 3,6, hvor den samtidig i Kolding var 5,4. Ved folketællingen i 1890 boede 376 mennesker i landsognet, i og i Byrådet ønskede landsognet indlemmet i Kolding for at indbyggerne der, der havde glæde af at bo så tæt ved byen, også kunne bidrage til byens udgifter med deres skat, og fra 1880erne og frem til 1912 var der med mellemrum forhandlinger mellem købstad og landsogn om indlemmelse, men landsognets repræsentanter ville ikke opgive deres selvstændighed og kunne ikke se fordelene ved det. De ville gerne have vand, gas og el, som byen efterhånden fik, og det kunne de også få, men til en pris som skulle forhandles med købstaden. I 1907 nåede man til enighed om vilkårene for køb af gas fra Kolding Gasværk til landsognets beboere. Mindre indlemmelser blev det til i den sydlige bydel. I 1909 rejstes spørgsmålet om indlemmelse af gården Bellevues jorder med bl.a. Læssøegade. Området var købt af et konsortium til udstykning og hørte oprindelig til Seest, og det blev overflyttet til Kolding i Kort efter blev det, der nu kaldes Ålykkekvarteret, indlemmet. Desuden blev den såkaldte Borgmesterjord omkring den nuværende Domhusgade, dvs. den jord, der fra gammel tid var tillagt byfogedembedet, fra 1910 overført til købstaden. 18

19 Det nye kvarter ved Warmingsgade. I forgrunden Kolding Å, ca Byens vækst Det stadigt stigende befolkningstal stillede krav til nyt boligbyggeri. Den kongelige urtehave, der siden 1500-tallet havde ligget syd for Staldgården ned til Klostergade, blev bebygget fra 1850erne og frem til århundredskiftet, og fra 1880erne kom der også huse i den brede del af Jernbanegade. Det var byggeri for byens overklasse på byens hovedstrøg. Mens Låsbygade indtil 1870erne havde været Koldings handelsmæssige centrum, betød Statsbanestationens placering, at det handelsmæssige tyngdepunkt blev flyttet til Jernbanegade/Østergade/Helligkorsgade. I det første tiår af 1900-tallet skete nybyggeriet af boliger især syd for åen. Sidevejene til Tøndervej (dengang Frederiksgade) blev bebygget ligesom området fra Sydbaneterrænet mod syd til Agtrupvej. Der byggedes også syd for Katrinegade ned mod åen og hen imod Kolding Sygehus. Hollænders og A. Jensens teglværker på begge sider af nuværende Domhusgade blokerede indtil videre for en yderligere udvikling mod sydøst. Der var i virkeligheden ikke meget jord til bebyggelse i Kolding, og det fik driftsbestyreren ved Egtvedbanen C. Berg til i 1899 at foreslå, at åen, der snoede sig på det sidste stykke ud mod fjorden, blev forlagt, så der blev plads til bebyggelse langs med åen. I omegnssognene var der til gengæld jord nok til bebyggelse. Her voksede villakvarterer op især i Søndervang, i Ålykkekvarteret og ud ad Fynsvej til og med Castenskjoldsvej. Erhvervsbyggeriet blev placeret på havnen, hvor Kolding Gasværk var placeret i 1861, og hvor nu Jens Holms kreaturstalde, åleeksportørerne, korn- og foderstoffirmaerne, Frøkontoret, Saftstationen og 19

20 Bygningsinspektoratets sag nr. 359 fra Facadetegning til bygningen Adelgade 16. Andelssvineslagteriet kom til. Ude i byen var de gamle købmandsgårde med det brede varesortiment endnu intakte ved siden af de nye forretninger med de store spejlglasvinduer og det mere specialiserede vareudbud. I byens udkanter lå de mange planteskoler, som var et særkende for Kolding. Bygningsinspektoratet Kolding havde i hvert fald siden 1850 haft en bygningskommission i henhold til en forordning fra Siden Byggeloven fra 1858 havde der været påbud om, at ingen nybygning måtte påbegyndes, før Bygningskommissionen havde sagt god for, at spildevandet var reguleret, at der var udlagt en vej af tilstrækkelig bredde, og at bebyggelsesgraden ikke var for stor, men der havde ikke været nogen regulering af selve byggeriets kvalitet. Først i 1903, på borgmester Schjørrings initiativ, kom en bygningsvedtægt, der nærmere beskrev kravene til byggeriet, sådan som man allerede havde det i mange andre købstæder. 20

21 Adelgade. Foto fra ca Bygningsvedtægten er dateret samtidig med instruksen for bygningsinspektøren, den 26. august Efter denne instruks skulle bygningsinspektøren, hvis en ansøgning om byggeri krævede Bygningskommissionens eller Byrådets afgørelse, inden 8 dage tilstille Bygningskommissionens formand sagen med bilag til kommissionens behandling. Hvis sagen ikke krævede kommissionens godkendelse, skulle bygningsinspektøren inden 8 dage give bygherren skriftlig besked om de vilkår, der krævedes i forbindelse med arbejdets udførelse. Når der var givet en byggetilladelse, skulle bygningsinspektøren føre nøje tilsyn med, at lovgivningens bestemmelser fulgtes. Når et byggeri var afsluttet og fundet i overensstemmelse med de givne forskrifter, skulle bygningsinspektøren meddele byggeattest for det udførte byggeri mod erlæggelse af det fastsatte gebyr. Herudover skulle han på forlangende bistå Sundhedskommissionen ved undersøgelse af, hvorvidt en bygning var tjenlig til beboelse. Når en bygning ikke opførtes i gadelinien, kunne Bygningskommisionen bestemme, at der i gadelinien skulle anbringes jernstakit eller mur. Ethvert bygningsarbejde skulle udføres på forsvarlig måde, af forsvarlige materialer, og enhver ny bygning skulle opføres på et fundament, som var forsvarligt i forhold til bygningens størrelse. Alle udvendige mure skulle opføres af grundmur efter bestemte regler. Det var således en helt ny kommunal opgave. Socialdemokraten, redaktør Knud Hansen, skrev senere, at Løchte ikke havde haft det nemt som bygningsinspektør. Håndværksmestrene havde gjort, hvad der passede dem, og havde ignoreret hans anvisninger - og det kan næppe undre. De kommunale værker Elektricitetsværkets hovedindgang. Det var et stort fremskridt i levestandard for de mennesker, der havde råd til at tilslutte sig de kommunale værker og deres»produktion«af gas, vand og elektricitet, der via ledningsnettet og stikledninger førtes frem til det sted, hvor den enkelte skulle bruge det. I Kolding var både Gasværket, Vandværket og Elektricitetsværket kommunale - sådan var det ikke i alle byer - men det var så også et spørgsmål om store kommunale udgifter, når værkerne skulle udvides, og det blev de alle i det første tiår af 1900-tallet på grund af den store efterspørgsel både fra erhvervsvirksomheder og private. De tre værker havde hver deres kommunale udvalg, og de tre udvalg optog en stor del af Løchtes tid, selv om han sjældent deltog i deres møder. Efter 1904 havde værkerne hver deres bestyrer, der tog sig af den daglige drift, men som eneste kommunalt ansatte ingeniør skulle han projektere eller medvirke ved projekteringen af deres udvidelser, styre de håndværkere, der udførte dem, og opmåle og holde styr på det stadig større ledningsnet. Således i 1909, hvor Gade- og Vejudvalget henstiller, at stadsingeniøren, da han alligevel er i gang med at opmåle vandværksnettet, også opmåler, hvor meget brolagt vej, der er i byen og hvor meget, der er makadamiseret (skærvebelagt). Gasværket Gasværket, der var bygget på havnen i 1861, oplevede i årene omkring århundredskiftet en meget stærk forbrugsfremgang, både som kogegas og til belysning, og byens større udstrækning betød et 21

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen

Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen Denne artikel er fra Horneposten nov.- dec. 2006 Nu nærmer vi os igen en sammenlægning af kommuner. Jeg fik en forespørgsel fra Kurt Vig, om jeg måske kunne skrive

Læs mere

Egebjerg Kommune. Teknik- og Miljøudvalget. Dagsorden

Egebjerg Kommune. Teknik- og Miljøudvalget. Dagsorden Egebjerg Kommune Teknik- og Miljøudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 28-november-2001 Starttidspunkt for møde: Kl. 14.00 Sluttidspunkt for møde: Mødested: Erik Stoumanns kontor Udsendelsesdato: Afbud fra:

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Formanden, Knud Bagge, bød velkommen til de fremmødte ca. 50 medlemmer, specielt til vores gæst, Henning Torrendrup

Formanden, Knud Bagge, bød velkommen til de fremmødte ca. 50 medlemmer, specielt til vores gæst, Henning Torrendrup G algebjerg rundejerforening august 2007 Referat af generalforsamlingen den 26. august 2007 Formanden, Knud Bagge, bød velkommen til de fremmødte ca. 50 medlemmer, specielt til vores gæst, Henning Torrendrup

Læs mere

Afslag på ansøgning om byggetilladelse og nedrivningstilladelse på Nr. Allé 10, 7400 Herning

Afslag på ansøgning om byggetilladelse og nedrivningstilladelse på Nr. Allé 10, 7400 Herning Anette Kusk Advokat (H) LL.M., Partner ak@abel.dk Herning Kommune Byplanudvalget Torvet 5 7400 Herning Sekretær: Jane Kirk 89 31 90 42 jk@abel.dk Att.: Hans Eghøj bjghe@herning.dk Marius Reese bekmr@herning.dk

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN FÆRGEBAKKERNE ORØ

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN FÆRGEBAKKERNE ORØ VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN FÆRGEBAKKERNE ORØ Stk.1: Foreningens navn er Grundejerforeningen FÆRGEBAKKERNE. Dens hjemsted er Orø, Holbæk Kommune. 1 Stk. 2: Grundejerforeningens formål er at varetage

Læs mere

For tildeling af anerkendelse kræves, at mindst 2/3 af udvalget går ind for tildelingen.

For tildeling af anerkendelse kræves, at mindst 2/3 af udvalget går ind for tildelingen. Bilag 3 ANERKENDELSESORDNING FOR STATIKERE Ingeniørforeningen i Danmarks regler om anerkendelsesordning for statikere. 1 Anerkendelse Anerkendelse tildeles ved beslutning af det i 2 nævnte anerkendelsesudvalg.

Læs mere

KØBSAFTALE ERHVERVSJORD I ØSTER VEDSTED VILKÅR:

KØBSAFTALE ERHVERVSJORD I ØSTER VEDSTED VILKÅR: Køb & Salg Januar 2015 Del XX af matr.nr. XX Beliggende XX Arealet, der fremgår af vedhæftede kortbilag, udgør ca. XX m² KØBSAFTALE ERHVERVSJORD I ØSTER VEDSTED Mellem sælger: og køber: Esbjerg Kommune

Læs mere

Købsaftale. Rådhuset 7600 Struer. sælger herved. til

Købsaftale. Rådhuset 7600 Struer. sælger herved. til Købsaftale Underskrevne Struer Kommune Rådhuset 7600 Struer sælger herved til den kommunen tilhørende ubebyggede grund matr. nr., Strandbjerggård Hovedgård, Humlum. Grunden er beliggende Strandbjerggårdparken,

Læs mere

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk Til Kerteminde Kommune att. Kent Stephensen Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Dato: 19.02.2008. Bemærkninger til planforslaget

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. RTX Telecom A/S cvr. nr. 17 00 21 47

V E D T Æ G T E R. for. RTX Telecom A/S cvr. nr. 17 00 21 47 V E D T Æ G T E R for RTX Telecom A/S cvr. nr. 17 00 21 47 1. Navn 1.1. Selskabets navn er RTX Telecom A/S. 1.2. Selskabet driver tillige virksomhed under binavnene: RTX Research A/S (RTX Telecom A/S)

Læs mere

Købsaftale. Rådhuset 7600 Struer. sælger herved. til

Købsaftale. Rådhuset 7600 Struer. sælger herved. til Købsaftale Underskrevne Struer Kommune Rådhuset 7600 Struer sælger herved til den kommunen tilhørende ubebyggede grund delnr...af matr. nr.,. Grunden er beliggende... Grunden er på m2 og i øvrigt afsat

Læs mere

Vejlebakkens Vandværk!

Vejlebakkens Vandværk! Vejlebakkens Vandværk! Vejlebakken er en forholdsvis ny bebyggelse, som opstod i begyndelsen af 60erne. det var en privat udstykning som blev foretaget af Katrine Pedersen også kaldet Bibbi. Fordi det

Læs mere

Anette Ravnholt Kontorchef Klaus Josefsen Specialkonsulent

Anette Ravnholt Kontorchef Klaus Josefsen Specialkonsulent Z Kommune Ved e-mail af 3. februar 2009 anmodede Z Kommune Statsforvaltningen Nordjylland om at vurdere, hvorvidt byrådsmedlem X på grund af dennes lønnede funktion som SSP-konsulent ved en folkeskole

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune:

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: 26-07- 2007 TILSYNET Sagsresume og konklusion NN har anmodet om Statsforvaltningens udtalelse vedr. daværende Korsør kommunes godkendelse

Læs mere

Jørn Utzon og Svaneke

Jørn Utzon og Svaneke Jørn Utzon og Svaneke PHOTO / Ulf Nilsen / Scanpix Arkitekten Jørn Utzon sidder ved sit arbejdsbord i hjemmet i Hellebæk i Nordsjælland tirsdag den 29. januar 1957. Han har samme dag fået at vide, at hans

Læs mere

VEDTÆGTER. for I/S KIRKE HYLLINGE VANDVÆRK

VEDTÆGTER. for I/S KIRKE HYLLINGE VANDVÆRK VEDTÆGTER for I/S KIRKE HYLLINGE VANDVÆRK 1. Selskabet, der er stiftet den 12. november 1904, er et interessentskab. Selskabet har hjemsted i Bramsnæs kommune. 2. Selskabets formål er i overensstemmelse

Læs mere

Maj 2011. Vedtægter. for. Greve Vandværk A.m.b.a. Stiftet 1934. Håndværkerbyen 1 2670 Greve Tlf. 43 90 81 00 gv@grevevand.dk

Maj 2011. Vedtægter. for. Greve Vandværk A.m.b.a. Stiftet 1934. Håndværkerbyen 1 2670 Greve Tlf. 43 90 81 00 gv@grevevand.dk Maj 2011 Vedtægter for Greve Vandværk A.m.b.a. Stiftet 1934 Håndværkerbyen 1 2670 Greve Tlf. 43 90 81 00 gv@grevevand.dk Indholdsfortegnelse Paragraffer side 1. Navn og hjemsted... 2 2. Formål... 2 3.

Læs mere

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk Vand gennem 100 år 1912-2012 Mesing Vandværk Mesing vandværks historie gennem 100 år Skrevet af: Egon Andersen Hæftet er udkommet i et oplag på 175 stk. Tryk: A.R.T. Skanderborg 2 Vandværket gennem 100

Læs mere

Erhvervs- og industriarealer

Erhvervs- og industriarealer Salgsbetingelser Erhvervs- og industriarealer Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 7975 5000 www.hedensted.dk Side 2 af 6 Alle arealer er forbeholdt erhvervsbebyggelse, jf. gældende lokalplan. I områder

Læs mere

TEGLGÅRDSPARKENS VANDVÆRK I/S

TEGLGÅRDSPARKENS VANDVÆRK I/S VEDTÆGTER TEGLGÅRDSPARKENS VANDVÆRK I/S Grafisk produktion: hv-grafisk tlf. 86 28 35 55 2 T E G L G Å R D S P A R K E N S Selskabets navn og hjemsted 1. Stk. 1) Selskabet, der er stiftet den 1. januar

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Århus, den 10. december 2008 Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Introduktion Valg til bestyrelsen sker hvert år på boligkontorets repræsentantskabsmøde. Valgperioden er højst 2 år.

Læs mere

1 1 FEB. 3. Der ansøges endvidere om tilladelse til at måtte spule den bestående rørledning som vist i bilag A og eventuelt udskifte defekte rør.

1 1 FEB. 3. Der ansøges endvidere om tilladelse til at måtte spule den bestående rørledning som vist i bilag A og eventuelt udskifte defekte rør. INDGÅET 1 1 FEB. Hedensted Kommune Snaptun den Til Borgmester Kirsten Therkelsen Vedr. cykelsti Snaptun-Glud og opfyldning af jord i min eng. I forbindelse med telefonisk samtale med Mariane Søgård Jensen

Læs mere

L E J E K O N T R A K T HAVEFORENINGEN ERMELUND

L E J E K O N T R A K T HAVEFORENINGEN ERMELUND Lyngby-Taarbæk Kommune L E J E K O N T R A K T HAVEFORENINGEN ERMELUND Mellem Lyngby-Taarbæk Kommune (nedenfor kaldet ejeren) og Kolonihaveforbundet for Danmark (nedenfor kaldet lejeren) er der dags dato

Læs mere

Parcelhusgrunde Duathlonvej, Svenstrup Nord Salgsvilkår er revideret i februar 2014. Ændringer efter denne dato fremgår ikke af teksten.

Parcelhusgrunde Duathlonvej, Svenstrup Nord Salgsvilkår er revideret i februar 2014. Ændringer efter denne dato fremgår ikke af teksten. J.nr.: 2013-7963 KJK/tik Duathlonvej Duathlonvej ligger i den nordøstlige del af Svenstrup. Der er planlagt i alt 19 grunde på Duathlonvej indenfor delområde A af lokalplan 6-1-102. Denne 1. etape omfatter

Læs mere

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. Udskrift af dombogen BOLIGRETTENS DOM Afsagt den 16. maj 2012 i sag nr. BS 40S-5836/2011: Egon Per Sørensen mod Skanska Øresund A/S Denne sag, der er anlagt den 24. oktober 2011, vedrører navnlig spørgsmålet

Læs mere

Parcelhusgrunde Hedensted Kommune

Parcelhusgrunde Hedensted Kommune Salgsbetingelser for grunde byggemodnet efter den 1. januar 2007 Parcelhusgrunde Hedensted Kommune o Tjørnevej 6 8722 Hedensted T: 7975 5000 www.hedensted.dk 1. De kommunale byggegrunde sælges i henhold

Læs mere

KØBSAFTALE. Køb & Salg Januar 2015. Del af matr.nr. XX Beliggende XX Arealet, der fremgår af vedhæftede kortbilag, udgør ca. XX m²

KØBSAFTALE. Køb & Salg Januar 2015. Del af matr.nr. XX Beliggende XX Arealet, der fremgår af vedhæftede kortbilag, udgør ca. XX m² Køb & Salg Januar 2015 Del af matr.nr. XX Beliggende XX Arealet, der fremgår af vedhæftede kortbilag, udgør ca. XX m² KØBSAFTALE ERHVERVSJORD I VELDBÆK Mellem sælger: og køber: Esbjerg Kommune CVR nr.

Læs mere

Placering af skelbrønd Det er vigtigt at der tages stilling til placeringen af skelbrønden og gerne efter anvisning i dette brev.

Placering af skelbrønd Det er vigtigt at der tages stilling til placeringen af skelbrønden og gerne efter anvisning i dette brev. «EJER_NAVN» «EJER_ADR», «EJER_UDV_ADR» «EJER_POSTADR» 11. december 2014 S14-1646 D14-69117 Forslag til placering af skelbrønd på adressen «EJD_BELIGGENHED» Som tidligere oplyst skal der spildevands kloakeres

Læs mere

Parcelhusgrunde Kidholm, 2. etape Langholt Salgsvilkår er revideret i januar 2015. Ændringer efter denne dato fremgår ikke af teksten.

Parcelhusgrunde Kidholm, 2. etape Langholt Salgsvilkår er revideret i januar 2015. Ændringer efter denne dato fremgår ikke af teksten. Sagsnr.: 2008-15016 KJK/tik Kidholm Kidholmudstykningen ligger i den vestlige del af. Kidholm er en sidevej til Vestvej Der er planlagt i alt 30 grunde. Heraf er de først 4 grunde byggemodnede. Dette udbud

Læs mere

Vedtægter for Ringkøbing Amts Højspændingsforsyning a.m.b.a.

Vedtægter for Ringkøbing Amts Højspændingsforsyning a.m.b.a. Vedtægter for Ringkøbing Amts Højspændingsforsyning a.m.b.a. 2014-1 - Vedtægter for Ringkøbing Amts Højspændingsforsyning a.m.b.a. Navn og selskabsform Hjemsted 1 Andelsselskabets navn er Ringkøbing Amts

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere

SKIVE KOMMUNE DEKLARATION FOR OMRÅDE RESEN VEST1 UNDER PARTIEL BYPLAN NR.10

SKIVE KOMMUNE DEKLARATION FOR OMRÅDE RESEN VEST1 UNDER PARTIEL BYPLAN NR.10 SKIVE KOMMUNE DEKLARATION FOR OMRÅDE UNDER PARTIEL BYPLAN NR.10 RESEN VEST1 Deklaration for område vest og syd for Resen skole Undertegnede ejer af det på vedhæftede kortbilag viste område, omfattende

Læs mere

Generelle salgsbetingelser for parcelhusgrunde i Aabenraa Kommune April 2010

Generelle salgsbetingelser for parcelhusgrunde i Aabenraa Kommune April 2010 April 2010 Henvendelse: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Tlf.: 73 76 76 76 Fax: 73 76 76 77 e-mail: post@aabenraa.dk hjemmeside: www.aabenraa.dk Retsregler: Grundene udbydes til salg jf. bekendtgørelse

Læs mere

Parcelhusgrunde Kidholm, 1. etape Langholt Salgsvilkår er revideret i januar 2015 Ændringer efter denne dato fremgår ikke af teksten

Parcelhusgrunde Kidholm, 1. etape Langholt Salgsvilkår er revideret i januar 2015 Ændringer efter denne dato fremgår ikke af teksten Salgsvilkår er revideret i januar 2015 Ændringer efter denne dato fremgår ikke af teksten Sagsnr.:1851-44633 KJK/tik. Kidholm Kidholmudstykningen ligger i den vestlige del af. Kidholm er en sidevej til

Læs mere

Vemmingbund Vandforsyningsselskab og Sommerhusejerforening. Vedtægter 2004

Vemmingbund Vandforsyningsselskab og Sommerhusejerforening. Vedtægter 2004 Vemmingbund Vandforsyningsselskab og Sommerhusejerforening Vedtægter 2004 # Redaktionelle ændringer foretaget efter generalforsamling 2010 Side 1 Oversigt 1. Navn hjemsted og værneting 2. Formål 2.a 2.b

Læs mere

Velkommen til informationsmøde

Velkommen til informationsmøde 1 Velkommen til informationsmøde Tirsdag den 25. marts 2014, kl. 19.00 Guderup Forsamlingshus Kloakseparering, Guderup, Etape 3.2 Program 2 1. Velkomst og indledning ved Lisbeth Rasmussen Hansen, Sønderborg

Læs mere

Stempel: kr. øre D E K L A R A T I O N.

Stempel: kr. øre D E K L A R A T I O N. Fællesdeklaration tinglyst på matr. 4 e, 7 a, 7 æ, 8 a og 11 a, avnsø By, Føllenslev Sogn, Skippinge erred, olbæk Amt. Tinglyst 16-6-1970: Dokument om benyttelse, bebyggelse, hegn, veje, grundejerforening

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S Vedtægter for Royal UNIBREW A/S CVR-nr. 41 95 67 12 I. Selskabets navn, hjemsted og formål Selskabets navn er Royal UNIBREW A/S. 1. Selskabets hjemsted er Faxe Kommune. 2. 3. Selskabets formål er i eller

Læs mere

Vedtægter for Herslev Vandværk I/S

Vedtægter for Herslev Vandværk I/S Vedtægter for Herslev Vandværk I/S 1 Navn og hjemsted. I/S Herslev Vandværk er et interessentskab stiftet den 30. april 1907. Selskabet har hjemsted i Lejre kommune. 2 Formål Selskabets formål er i overensstemmelse

Læs mere

REFERAT FRA EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING I H/F BRANDHØJ FREDAG DEN 8. JANUAR 2010 KL. 18.00

REFERAT FRA EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING I H/F BRANDHØJ FREDAG DEN 8. JANUAR 2010 KL. 18.00 1 REFERAT FRA EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING I H/F BRANDHØJ FREDAG DEN 8. JANUAR 2010 KL. 18.00 Formanden bød velkommen. 1. Valg af dirigent Bestyrelsen foreslog formanden for Kreds 2, Jens Krumholt,

Læs mere

Klage over Gribskov Kommunes godkendelse af nye vedtægter for Landvindingslaget Karsemosen

Klage over Gribskov Kommunes godkendelse af nye vedtægter for Landvindingslaget Karsemosen By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade 53, 2100 København Ø Fremsendt via Gribskov Kommune Frederiksberg, den 19. oktober 2010 Klage over Gribskov Kommunes godkendelse af nye vedtægter for Landvindingslaget

Læs mere

Erhvervsarealer, Hedelund, Glyngøre, sælges

Erhvervsarealer, Hedelund, Glyngøre, sælges Info Erhvervsarealer, Hedelund, Glyngøre, sælges Skive Kommune udbyder to erhvervsarealer på Hedelund, Glyngøre, 7870 Roslev til salg uden mindstepris, men med byggepligt, tilslutningsafgifter, samt alle

Læs mere

L O V E. For GRUNDEJERFORENINGEN ÅHUSENE. Vedtaget på stiftende generalforsamling 13. december 1961.

L O V E. For GRUNDEJERFORENINGEN ÅHUSENE. Vedtaget på stiftende generalforsamling 13. december 1961. L O V E For GRUNDEJERFORENINGEN ÅHUSENE Vedtaget på stiftende generalforsamling 13. december 1961. Med ændringer vedtaget på generalforsamlingerne den: 13/5-1972, 22/5-1976, 15/5-1977, 31/3-1982, 27/3-1984,

Læs mere

Betalingsreglerne beskriver de anlægsbidrag og øvrige bidrag, som Århus Kommunale Værker opkræver.

Betalingsreglerne beskriver de anlægsbidrag og øvrige bidrag, som Århus Kommunale Værker opkræver. Betalingsregler - Anlægsbidrag og øvrige bidrag 1. Anlægsbidrag 2. Øvrige bidrag 3. Betaling 4. Øvrige bestemmelser 5. Udregning af anlægsbidrag 6. Definitioner Nærværende Betalingsregler er godkendt af

Læs mere

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer En kommune havde vedtaget retningslinjer for tildeling af stadepladser til salg af juletræer hvorefter kommunen trak lod mellem ansøgerne

Læs mere

Separatkloakering på din vej

Separatkloakering på din vej Separatkloakering på din vej Lejre Forsyning Hvad er separatkloakering? Hvornår sker der hvad? Hvad skal du selv gøre? Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og

Læs mere

Spildevandskloakering i dit område

Spildevandskloakering i dit område Spildevandskloakering i dit område Side 2 Hvorfor lægger vi nye kloakker? I følge Kalundborg Kommunes Spildevandsplan 2010-2015 skal dit område spildevandskloakeres. Det nye kloaksystem vil blive etableret

Læs mere

SALGSBETINGELSER GRUNDSALG TIL ERHVERV

SALGSBETINGELSER GRUNDSALG TIL ERHVERV SALGSBETINGELSER GRUNDSALG TIL ERHVERV 1. Parterne 1.1. Sælger: Assens Kommune, Rådhus Allé 5, 5610 Assens 1.2. Køber: Adresse Cpr.nr./CVR. nr. 2. Ejendommen 2.1. Arealet / ejendommen er en ubebygget erhvervsparcel,

Læs mere

Grundejerforeningen Hyrdeengen

Grundejerforeningen Hyrdeengen Grundejerforeningen Hyrdeengen Referat af generalforsamlingen den 11.marts 2009 på Pilehaveskolen. Formanden Michael Egvang bød velkommen. Valg af dirigent: Per Andersen nr. 81 blev valgt. Godkendelse

Læs mere

Vedtægter for Slagelse Boligselskab

Vedtægter for Slagelse Boligselskab Vedtægter for Slagelse Boligselskab Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Slagelse Boligselskab. stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted i Slagelse kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

Klager. København, den 26. november 2009 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmæglere MDE Dorthe og Per Enemark Søndre Allé 1 4600 Køge

Klager. København, den 26. november 2009 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmæglere MDE Dorthe og Per Enemark Søndre Allé 1 4600 Køge 1 København, den 26. november 2009 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmæglere MDE Dorthe og Per Enemark Søndre Allé 1 4600 Køge Sagen angår spørgsmålet, om de indklagede skal betale erstatning til

Læs mere

Civilproces Reeksamen sommer 2011. Opgave 1

Civilproces Reeksamen sommer 2011. Opgave 1 Opgave 1 Fritz og Olga Schmidt, der boede i Tyskland, købte i 2010 et helårshus i Sønderborg. Baggrunden herfor var, at Olga Schmidt gennem nogle år havde arbejdet på Als, og familien ville nu flytte dertil.

Læs mere

Separatkloakering i dit område

Separatkloakering i dit område Separatkloakering i dit område Side 2 Hvorfor lægger vi nye kloakker? I følge Kalundborg Kommunes Spildevandsplan 2010-2015 skal dit område separatkloakeres. Det nye kloaksystem vil blive udført som separatsystem,

Læs mere

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 19. september 2006 J.nr.:NKN-33-00580 (03-32/650-0003) SNI Afgørelse

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Beretningen her på afdelingsmødet vil tage udgangspunkt i den skriftlige beretning og alene omfatte nogle væsentlige emner fra beretningen.

Beretningen her på afdelingsmødet vil tage udgangspunkt i den skriftlige beretning og alene omfatte nogle væsentlige emner fra beretningen. Afdelingsmøde for Mariagervej 2 A-F afdeling 13. Mandag, den 7. september 2015 kl. 16.00. Tilstede fra boligforeningen var direktør Kenneth Taylor Hansen (KTH), Inspektør Thomas Petersen (TP), og Jette

Læs mere

Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING Tirsdag 18. MARTS 2003 KL. 19.00 I SUNDBYØSTERHALLEN

Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING Tirsdag 18. MARTS 2003 KL. 19.00 I SUNDBYØSTERHALLEN ANDELSBOLIGFORENINGEN AMAGERBRO Smyrnavej 34 2300 København S Kontortid: Tirsdag kl. 18.30-19.30 Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING Tirsdag 18. MARTS 2003 KL. 19.00 I SUNDBYØSTERHALLEN Med følgende dagsorden:

Læs mere

Kloakering i det åbne land

Kloakering i det åbne land Kloakering i det åbne land Vi forsøger at skabe mindst mulige gener for trafikken og de berørte ejendomme. Effektiv rensning af spildevandet Lolland Kommune har besluttet, at udpegede ejendomme i det åbne

Læs mere

REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE

REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE J.nr. 204951 JSN/vj REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE mandag den 19. august 2013 kl. 19.00 i Sognegården, Engholmvej 6, 3660 Stenløse. Til stede ved generalforsamlingen

Læs mere

Regulativ vedr. vej- og gadenavne samt husnumre

Regulativ vedr. vej- og gadenavne samt husnumre Regulativ vedr. vej- og gadenavne samt husnumre Indholdsfortegnelse 1 Hjemmel og gyldighedsområde... 3 2 Navngivning af veje og gader... 3 3 Anbringelse og vedligeholdelse af vej- og gadenavnsskilte...

Læs mere

Forretningsorden for organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Østparken

Forretningsorden for organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Østparken Forretningsorden for organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Østparken Introduktion Valg til organisationsbestyrelsen sker hvert år på boligorganisationens repræsentantskabsmøde. Valgperioden er højst

Læs mere

Prisen er gældende indtil den 31. december 2015. Købesummen forfalder til betaling pr. overtagelsesdagen.

Prisen er gældende indtil den 31. december 2015. Købesummen forfalder til betaling pr. overtagelsesdagen. Køb & Salg Juni 2015 Vilkår for salg af parcelhusgrunde i Kløvholmparken, Hjerting. Købesum: Kr. 750,00 pr. m² grundareal inkl. moms. Prisen er gældende indtil den 31. december 2015. Købesummen forfalder

Læs mere

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling. Tirsdag den 9. september 2008 kl. 20.00. Lokale G4 på Kingoskolen

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling. Tirsdag den 9. september 2008 kl. 20.00. Lokale G4 på Kingoskolen 20. august 2008 Beboerforeningen Mølledammen område VII, Mølledammen 1-113 og Møllevangen 2 Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling Tirsdag den 9. september 2008 kl. 20.00 Lokale G4 på Kingoskolen

Læs mere

Bestyrelsens beretning for 2014

Bestyrelsens beretning for 2014 Bestyrelsens beretning for 2014 Vi har 1266 forbrugere tilsluttet Skovby Vandværk, hvilket er en stigning på 43 i forhold til året før. Der er blevet udpumpet 140.000 m 3 i 2013. Vandforbruget er stabilt,

Læs mere

Indkomne høringssvar til Tillæg 2 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009-2021, hvor der er givet svar til borgerne.

Indkomne høringssvar til Tillæg 2 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009-2021, hvor der er givet svar til borgerne. Indkomne høringssvar til Tillæg 2 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009-2021, hvor der er givet svar til borgerne. Bo Kær Pedersen, Vejrupvej 46, 5464 Brenderup og Lybækvej 4, 5464 Brenderup (dokument

Læs mere

Lov om ændring af lov om apoteksvirksomhed og lov om tinglysning

Lov om ændring af lov om apoteksvirksomhed og lov om tinglysning LOV nr 580 af 04/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1401990 Senere ændringer

Læs mere

STYRELSESVEDTÆGT FOR KOMMUNALE DAGINSTITUTIONER I IKAST-BRANDE KOMMUNE

STYRELSESVEDTÆGT FOR KOMMUNALE DAGINSTITUTIONER I IKAST-BRANDE KOMMUNE STYRELSESVEDTÆGT FOR KOMMUNALE DAGINSTITUTIONER I IKAST-BRANDE KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Byrådets mål og opgaver for daginstitutionerne 2 2. Forældrebestyrelsen 3 3. Valgbarhed og valgret 3 4. Valg

Læs mere

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Vi starter med sag nummer 1 fra borgmesterens afdeling, Aarhus Vand A/S, generalforsamling 2015. Nogle korte bemærkninger? Ja, jeg beder jer undertegne under

Læs mere

Betalingsregler Verdo Vand A/S

Betalingsregler Verdo Vand A/S Betalingsregler Verdo Vand A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1968 Indholdsfortegnelse 1. Tilslutningsbidrag... 3 1.1 Indledende bestemmelser... 3 1.2

Læs mere

Dagsordenen var i overensstemmelse med indkaldelsen.

Dagsordenen var i overensstemmelse med indkaldelsen. År 2004, den 14. april, kl. 19.30 afholdtes ordinær generalforsamling i Andelsboligforeningen Ved Kajen i Christianshavns Beboerhus, Dronningensgade 34, 1. sal. Formanden Jesper Overgaard bød velkommen.

Læs mere

Vedtægt for Ålsgårde Kystsikringslag

Vedtægt for Ålsgårde Kystsikringslag Vedtægt for Ålsgårde Kystsikringslag 1. Kystsikringslagets dannelse. Ålsgårde kystsikringslag er oprettet i henhold til lov nr. 235 af 12. juni 1922 (ændret ved lov nr. 108 af 5. marts 1988 og senere ændringer)

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Klintsø

Vedtægter for Grundejerforeningen Klintsø Foto: Nyrup Bugt, Michael Schmidt Nielsen Vedtægter for Grundejerforeningen Klintsø Indhold 1-2 Foreningens navn 3-4 Formål 5-8 Ejernes forpligtelser 9 Generalforsamlingen 10 Stemmeafgivelse 11 Foreningens

Læs mere

REFERAT FRA GENERALFORSAMLING I GRUNDEJERFORENINGEN SØVANGSPARKEN

REFERAT FRA GENERALFORSAMLING I GRUNDEJERFORENINGEN SØVANGSPARKEN Side 1 af 10 REFERAT FRA GENERALFORSAMLING I GRUNDEJERFORENINGEN SØVANGSPARKEN Kerteminde, den. 8 marts 2015 Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Søvangsparken Sted:

Læs mere

KØBSAFTALE. Købesummen berigtiges ved kontant betaling ved overtagelsen. senest 4 uger efter at kommunen har modtaget købsaftale med underskrift

KØBSAFTALE. Købesummen berigtiges ved kontant betaling ved overtagelsen. senest 4 uger efter at kommunen har modtaget købsaftale med underskrift KØBSAFTALE Det bekræftes herved, at der mellem Holstebro Kommune som sælger og er indgået følgende aftale: Ovennævnte køber har købt den kommunen tilhørende ubebyggede storparcel nr., matr.nr., Døes Gårdhøj,

Læs mere

Grundejerforeningen Stenagervej, 8240 Risskov

Grundejerforeningen Stenagervej, 8240 Risskov Onsdag den 16. november 2005 kl. 19.30 I Mødelokalet, Ellevang Kirke Afholdtes den ordinære generalforsamling for Der var i alt fremmødt 14 delegerede, som tilsammen repræsenterede 12 af de i alt 21 foreninger

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 27. April 2005 via Magistraten Tlf. Nr.: 8940 2246 Jour. nr.: Ref.: BGS/MAAK

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke

Læs mere

Der tages forbehold for min godkendelse af det kommunale ejendomsoplysningsskema, som jeg endnu ikke har modtaget.

Der tages forbehold for min godkendelse af det kommunale ejendomsoplysningsskema, som jeg endnu ikke har modtaget. 1 København, den 20. september 2010 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Thomas Ottesen, Hans Skovgaard & Carsten Jørgensen v/ Chartis Kalvebod Brygge 45 1560 København V. Sagen angår spørgsmålet,

Læs mere

TYPEPROBLEMSTILLINGER VED TILSLUT- NING AF EJENDOMME I DET ÅBNE LAND

TYPEPROBLEMSTILLINGER VED TILSLUT- NING AF EJENDOMME I DET ÅBNE LAND Horten Advokat Line Markert Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 159978 TYPEPROBLEMSTILLINGER VED TILSLUT- NING AF EJENDOMME I DET ÅBNE LAND 1. INDLEDNING Vordingborg

Læs mere

Peter Bennedsen Skjernvej 153 7280 Sønder Felding

Peter Bennedsen Skjernvej 153 7280 Sønder Felding Peter Bennedsen Skjernvej 153 7280 Sønder Felding BYFORNYELSESNÆVNET 30-06-2011 STATSFORVALTNINGEN MIDTJYLLAND ST. BLICHERS VEJ 6 POSTBOX: 151 6950 RINGKØBING JOURNAL NR.: 2010-732/15 SAGSBEHANDLER: MKLAAR

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

KØBSBETINGELSER GRUNDSALG TIL ERHVERV

KØBSBETINGELSER GRUNDSALG TIL ERHVERV KØBSBETINGELSER GRUNDSALG TIL ERHVERV 1. Parterne 1.1. Sælger: Assens Kommune, Willemoesgade 15, 5610 Assens 1.2. Køber: Navn Adresse Cpr.nr./SE nr. 2. Ejendommen 2.1. Arealet / ejendommen er en ubebygget

Læs mere

HUSORDENSREGLEMENT FOR AFDELING 2

HUSORDENSREGLEMENT FOR AFDELING 2 HUSORDENSREGLEMENT FOR AFDELING 2 Lovgrundlag Der henvises til lov om almene boliger og AlmenBo s vedtægter Reglernes ikrafttræden Med virkning fra den 1.oktober 2009 erstatter dette ordensreglement tidligere

Læs mere

Købesummen ønskes ikke offentliggjort. Betinget skøde

Købesummen ønskes ikke offentliggjort. Betinget skøde Afgift: kr. Akt.: Skab: nr. J.nr.: Ejerlav: Bågegård, Tommerup Matr.nr.: Beliggende: Teglværksvej 5690 Tommerup Anmelder: Advokatfirmaet Bisgaard & Dolberg A/S Tallerupvej 39 5690 Tommerup Tlf. 6376 1103

Læs mere

På nedenstående kortudsnit ses grundene, der er i udbud.

På nedenstående kortudsnit ses grundene, der er i udbud. Erhvervsgrund Katkjærvej En lavtliggende erhvervsgrund på Katkjærvej i Skive, sælges i udbud uden mindstepris men med byggepligt og normale udstykningsomkostninger og tilslutningsafgifter På nedenstående

Læs mere

Referat af generalforsamlingen, 2015 Lørdag, den 4. april 2015 i Asnæs forsamlingshus, Esterhøjvej 26 4550 Asnæs

Referat af generalforsamlingen, 2015 Lørdag, den 4. april 2015 i Asnæs forsamlingshus, Esterhøjvej 26 4550 Asnæs Referat af generalforsamlingen, 2015 Lørdag, den 4. april 2015 i Asnæs forsamlingshus, Esterhøjvej 26 4550 Asnæs 39 grunde repræsenteret inkl. Fuldmagter. Formand Bjarne Christensen bød velkommen til mødet.

Læs mere

Energiklagenævnet traf den 28. december 2012 afgørelse i sagen (j.nr. 1021-12-94) 2. Energiklagenævnet ophævede Silkeborg Kommunes afgørelse af 15.

Energiklagenævnet traf den 28. december 2012 afgørelse i sagen (j.nr. 1021-12-94) 2. Energiklagenævnet ophævede Silkeborg Kommunes afgørelse af 15. [XXX] Anonymiseret Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk Afgørelse Klage over pålæg om tilslutningspligt

Læs mere

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Da Frederikshavn Stadsarkiv for et års tid siden gik i gang med en større oprydning i kælderen under Frederikshavn Rådhus, dukkede

Læs mere

Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune

Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune Ved alle byggeansøgninger betales et GEBYR KR. 250,00 ÅRHUSKREDSENS KONTOR ER ÅBEN HVER TIRSDAG MELLEM KL. 17.00 19.30 RETNINGSLINIER

Læs mere

" Dispensationen søges på 3 erhvervede udlejningsejendomme: 2 Ejendommen (adressen på ejendommen i X-by)

 Dispensationen søges på 3 erhvervede udlejningsejendomme: 2 Ejendommen (adressen på ejendommen i X-by) Kendelse af 6. oktober 1997. J.nr. 97-24.703. Nærmere bestemt udlejningsvirksomhed i strid med forbudet om udøvelse af anden virksomhed end revisionsvirksomhed. Lov om statsautoriserede revisorer 10. Suzanne

Læs mere

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen.

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Statsforvaltningens afvisning af henvendelse fra 8 tidligere medlemmer af Frederiksborg Amtsråd

Læs mere

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen 1905 25/9 1905 (fra Svendborg) - Skrevet på Bernhards fødselsdag. - Johan har det bedre. - Detaljeret beskrivelse af Johans tilstand og hans pleje.

Læs mere

FORSYNINGEN ALLERØD RUDERSDAL A/S

FORSYNINGEN ALLERØD RUDERSDAL A/S FORSYNINGEN ALLERØD RUDERSDAL A/S DIT FORSYNINGSSELSKAB VELKOMMEN Kære forbruger i Allerød Kommune. Velkommen til dit forsyningsselskab Forsyningen Allerød Rudersdal. Forsyningen Allerød Rudersdal har

Læs mere

Faskine brug dit regnvand!

Faskine brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning beskriver de forskellige elementer af en

Læs mere

Fælles museumsmagasiner

Fælles museumsmagasiner Vedtægter for den selvejende institution Fælles museumsmagasiner 1. Navn og hjemsted Den selvejende institutions navn er Fælles museumsmagasiner. Dens hjemsted er Vejle. 2. Institutionens formål Institutionens

Læs mere

VEDTÆGTER FOR KØBENHAVNS ANDELSKASSE

VEDTÆGTER FOR KØBENHAVNS ANDELSKASSE VEDTÆGTER FOR KØBENHAVNS ANDELSKASSE Navn, hjemsted og formål 1. Andelskassens navn er KØBENHAVNS ANDELSKASSE. Dens hjemsted er Storkøbenhavn. Andelskassen driver tillige virksomhed under navnet Andelskassen

Læs mere