TEKNISK FORV ALTNING K OLDING KOMMUNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEKNISK FORV ALTNING K OLDING KOMMUNE 1898-1998"

Transkript

1 TEKNISK FORV ALTNING K OLDING KOMMUNE

2

3 TEKNISK FORV ALTNING K OLDING KOMMUNE af Martin Gubi Jens Åge Petersen Birgitte Dedenroth-Schou KOLDING STADSARKIV 1 998

4 Teknisk Forvaltning Kolding Kommune Forfatterne: Tidl. afdelingsingeniør, cand. polyt. Martin Gubi Cand. mag. Jens Åge S. Petersen Stadsarkivar, cand. mag. Birgitte Dedenroth-Schou Produktion: Kiva Grafisk Sat med Baskerville og Gill Tryk: Tarm Bogtryk & Offset ISBN: Forsiden: Indgangen til Teknisk Forvaltning, Nytorv 11, juni Bagsiden: Luftfoto af den centrale del af Kolding med Teknisk Forvaltnings bygninger nederst midt for. Foto: Friis Fotografi

5 Indholdsfortegnelse Den første stadsingeniør i Kolding Stadsingeniørens opgaver C.A. Lassen - stadsingeniør i 41 år De store anlægsarbejders tid Indlemmelse og trafikproblemer Efterkrigstid og stigende aktivitetsniveau Modernisering af Teknisk Forvaltning efter Teknisk Forvaltning siden Fortegnelse over medlemmer af de tekniske udvalg Kilder og litteratur

6

7 Den første stadsingeniør i Kolding Stads- og Havneingeniørens Opgave er i Almindelighed at være Byraadet, dettes Udvalg samt de kommunale Kommissioner til Hjælp og Støtte i tekniske og andre Spørgsmaal, hvor det ønskes. Ligesom han derfor har at afgive Erklæring over de Sager, som af Byraadet eller Udvalgene tilstilles ham, saaledes er han pligtig til efter foregaaende tilsigelse at deltage i Byraadets eller Udvalgenes Møder for at give Oplysninger og yde teknisk Bistand. Instruks for Stadsingeniøren af 6. december Den første stads- og havneingeniør, cand. polyt. Stephan Løchte, blev ansat i Kolding den 1. juli I flere andre købstæder havde man allerede ansat stadsingeniører, bl.a. i Vejle i 1886 og i Esbjerg i 1896, men flere byrådsmedlemmer i Kolding mente, at man var bedre tjent med at indkalde særlig tek- Stephan Løchte, der var stads- og havneingeniør i Kolding 1. juli december 1910, var født i Nordby på Fanø den 6. september Han blev kandidat fra Polyteknisk Læreanstalt i januar 1894 og var undervisningsassistent sammesteds Fra august 1896-december 1897 var han ansat som ingeniørassistent ved Egtvedbanen og fra april til juni 1898 på studierejse i Tyskland. Den 1. januar 1911 blev han ansat som belysningsdirektør i Århus. Han døde i

8 nisk bistand, når der skulle træffes beslutning om større anlægsarbejder. I det daglige kunne byrådsmedlemmerne selv klare tilsynet med arbejdets udførelse og dermed fastholde en føling med, hvad der skete i byen. En fastansat stadsingeniør ville blot eksperimentere med nye anlægsarbejder og dermed blive for dyr for kommunen. I forbindelse med beslutningen om at bygge et elektricitetsværk og planerne for udvidelse af Kolding Havn havde det allerede været nødvendigt at indkalde teknisk bistand. Havneudvalget havde nogle år forinden benyttet stads- og havneingeniøren i Vejle, Emil Petersen, ved udarbejdelsen af den havneplan, der blev realiseret i Men havnens brugere var ikke stillet tilfreds med den. De pressede allerede igen i 1896 på for yderligere havneudvidelser. Organiseret i Kolding Handelsforening gik de så vidt som til at danne deres eget konkurrerende havneudvalg, bl.a. bestående af købmændene I.O Brandorff og Chr. Roose, der for egne penge fik udarbejdet et stort projekt til udvidelse og uddybning af havnen. Siden 1895 havde der været bestræbelser i gang for at få bygget et elektricitetsværk i Kolding. Et byrådsudvalg var nedsat til at undersøge de tekniske muligheder, og det diskuteredes, hvorvidt værket skulle være kommunalt eller privat drevet. Som konsulent benyttede man sig her af direktøren for Københavns Elektricitetsværk, Ib Windfeld Hansen, der anbefalede, at værket blev kommunalt. Den 15. juli 1897 besluttede Byrådet at bygge Den elektriske Lysstation. Det nyvalgte byrådsmedlem I.O. Brandorff brugte budgetbehandlingen af budget for 1898 som anledning til at fremsætte et konkret forslag om ansættelse af en stadsingeniør i Kolding. De store og Kolding i 1897 set fra Sct. Michaels Kirke. 8

9 Købmand I.O. Brandorff, der stillede forslag om ansættelse af en stadsingeniør ved byrådsmødet den 4. november Sagfører Edv. Lau. Foto fra 1902 betydningsfulde anlæg, som kommunen skulle i gang med - Elektricitetsværket og Det offentlige Slagtehus - krævede en stadsingeniør, og han kunne så også tilse de anlæg, byen allerede havde - Gasværket og Vandværket - samt tage sig af brolægningsarbejder m.v. Udvalgenes formænd kunne ikke i længden stå for tilsynet. Han mente, kommunen og den enkelte havde lidt under det - og meget ville allerede have været sparet, hvis eksempelvis Jernbanegades brolægning var blevet gennemført under kyndig vejledning og efter en bestemt plan. En stadsingeniør ville ikke blive for dyr, for han skulle kun stille forslag, mens det fortsat ville være udvalgene og Byrådet, der traf den endelige afgørelse. Brandorff blev støttet af byrådskollegerne, grosserer N.P. Stenderup og læge Hjalmar Fich, mens Venstres ledere sagførerne J. L. Hansen og Edv. Lau ikke mente, en stadsingeniør var nødvendig. Til havneudvalgsmødet den 9. november 1897 forelå et skriftligt forslag fra I.O. Brandorff, der var medlem af Kasse- og Regnskabsudvalget, og N.P. Stenderup, medlem af Havneudvalget, om ansættelse af en havneingeniør, der tillige kunne blive byens stadsingeniør, fra 1. januar Havneudvalget, hvis formand var borgmester Schjørring erklærede sig villige til at bidrage med et beløb af ca kr. til en stadsingeniørs løn. På byrådsmødet den 18. november 1897 fremsatte I.O. Brandorff og N.P. Stenderup igen deres forslag. Edv. Lau kunne stadigvæk ikke se nødvendigheden af at få en sådan mand»til at løbe i hælene på os. Byrådets medlemmer er praktiske folk, der hidtil har klaret skærene og også kan gøre det i fremtiden«. Han foreslog i stedet, at den bestyrer, der skulle ansættes til Elektricitetsværket, blev en polytekniker, der kunne udrette det samme som en stadsingeniør uden at få titlen. Ved andenbehandlingen af forslaget i Byrådet den 2. december 1897 endte sagen i en diskussion om, hvorvidt stadsingeniøren også skulle være bestyrer for Den elektriske Lysstation, og det vedtoges med Venstres 8 stemmer mod Højres 7 at udsætte sagen til det tidspunkt, hvor en bestyrer for lysstationen skulle ansættes. Borgmesteren stemte ikke. I vinteren og foråret 1898 arbejdedes med anlægget af Den elektriske Lysstation. I februar gav amtet tilladelse til køb af grunden på Rendebanen ned mod åen, og den 30. april besluttede Det af Kolding Byråd nedsatte Udvalg til Anlæg af en elektrisk Lysstation at opslå pladsen som bestyrer på værket ledig således, at den forbindes med stads- og havneingeniørembedet. Det besluttede samtidig, at Elektricitetsværket skulle yde et bidrag af 500 kr. til lønnen. Sagfører Edvard Lau, der var formand for Elektricitetsudvalget, begrundede på byrådsmødet den 5. maj sit forslag med, at det ville være vigtigt, at bestyreren var til stede, når kablerne blev lagt. Desuden kunne den antagne konsulent, ingeniør Ib Windfeld Hansen ikke være i byen hele tiden, så det ville være en fordel, at byens egen ingeniør kunne følge arbejdet. En bestyrer, der tillige var stads- og havneingeniør ville give byen en mand, der kunne bistå alle udvalgene og da navnlig Havneudvalget.»Så slipper vi forholdsvis billigt sluttede han«. Lønnen til denne kombinationsstilling foresloges sat til 2600 kr. årligt stigende til 3600 kr. Heraf skulle Elektricitetsværket bidrage med 500 kr, Havnen med 1200 kr., Gasværket med 400 kr., Vandværket med 200 kr. og Gade- og Vejudvalget med 300 kr. Byrådet tiltrådte indstillingen, og ansøgning afgik derefter til Indenrigsministeriet om tilladelse til at opslå stillingen. 9

10 På et halvt år var Edv. Lau således blevet overbevist om, at en stadsingeniør var en nødvendighed for byen - eller også var det, som han sagde, for at spare nogle penge. Han fik så også sammen med de øvrige medlemmer af Elektricitetsudvalget lov til at foretage den første sortering blandt ansøgerne, selv om Elektricitetsudvalgets andel i lønnen var langt mindre end Havneudvalgets. Af Elektricitetsudvalgets møde den 28. maj fremgår det, at der var indkommet 8 ansøgninger til stillingen som bestyrer for Elektricitetsværket og stads- og havneingeniør. Udvalget besluttede sig for at indstille fire af dem, og Byrådet valgte på mødet den 3. juni blandt disse fire cand. polyt. Stephan Løchte, København. De øvrige tre indstillede var cand. polyt Faber; Odense, konduktør og elektriker H.J. Hansen, Kolding og ingeniør Ishøy, Fredericia. Det fremgik af mødereferatet, at der senere ville blive udarbejdet en instruks for stadsingeniøren. Lau rykkede for denne instruks allerede ved Byrådets sommermøde den 21. juli, men formanden svarede, at den ville fremkomme i løbet af sommeren, da det var bedst først at føle sig lidt for. Stephan Løchte stadsingeniør 1. juli 1898 Kolding Elværk set fra Kolding Å, ca Stephan Løchte tiltrådte sin nye stilling den 1. juli Han fik med det samme rigeligt at gøre med at betjene de fem fagudvalg, der tilsammen betalte hans løn - Havneudvalget, Gade- og Vejudvalget, Gasværksudvalget, Vandværksudvalget samt Udvalget for det elektris- 10

11 Sagfører J. L. Hansen. ke Lysanlæg. Herudover kan det ses, at han også har arbejdet for Markudvalget og Udvalget for Lystanlæg, også kaldet Forskønnelsesudvalget. I 1898 var der ud over Løchte kun to kommunale embedsmænd. På linie med stadsingeniøren var kæmner og havnekasserer M. Nielsen, der var ansat i 1891, og overlærer og skoleinspektør N. P. Tradsborg, ansat i Ingen af dem havde kontorhjælp - de måtte selv klare det administrative arbejde. Endnu var der heller ingen byrådssekretær. Den første blev ansat på halv tid i 1909, en heltidsstilling blev det først i Løchte var allerede til stede ved Elektricitetsudvalgets møde den 5. juli 1898, og umiddelbart derefter begyndte det omfattende papirarbejde i forbindelse med tilslutningerne til det kommende elektricitetsværk. Den 15. juli udkom»betingelser på hvilke den kommunale elektriske Lysstation afgiver Strøm til private Forbrugere,«og begæring om forsyning skulle indgives til driftsbestyreren. Værket gik i drift den 9. december Også for Havneudvalget udførte han et betydeligt arbejde i efteråret Fra den 30. august har han i følge Havneudvalgsprotokollen været til stede ved de fleste møder. Han har foretaget beregninger og udarbejdet tegninger og projekter til uddybning og udvidelse af Kolding Havn. Den 3. november var Løchte inviteret til at deltage i byrådsmødet, hvor havneudvidelsen var til andenbehandling. Både sagfører J. L. Hansen og læge Hjalmar Fich roste stadsingeniøren for hans korte og klare fremlæggelse af sagen. For Gade- og Vejudvalget blev han pålagt forskellige driftsopgaver, opmålinger m.v., i 1899 udarbejdede han en omfattende betænkning for Belysningsudvalget om en forbedring af byens gadebelysning, og for Vandværket arbejdede han også i 1899 med en større udvidelse af værket. En egentlig instruks for stadsingeniørens arbejde lod vente på sig, men i 1900 blev den nødvendig, fordi det ikke var helt klart, hvem der var hans øverste foresatte, og hvad hans opgaver over for udvalgene var. Da stadsingeniøren i august 1900 var på ferie på et tidpunkt, hvor Elektricitetesudvalget havde brug for ham, måtte borgmesteren pointere, at stadsingeniøren var ansat af Byrådet, og at han selv havde givet ham permission. Udvalgene måtte give meddelelse i god tid, når større arbejder skulle foretages, og i oktober 1900 var der så alvorlige uoverensstemmelser mellem formanden for Vandværksudvalget, møllebygger N.A. Christensen og Løchte om den måde, et igangværende arbejde med udskylning af vandrørene blev udført, at Løchte nægtede at føre tilsyn med arbejdet. Det kom frem, fordi J.L. Hansen bemærkede, at Løchte ikke attesterede regningerne for arbejdet. Sagen gav anledning til en mere principiel diskussion om»styrkeforholdet«mellem udvalgene og stadsingeniøren. J.L. Hansen udtalte: Når en udvalgsformand giver en ordre, har han (stadsingeniøren) som den lønnede embedsmand at udføre den. Vil han ikke det, må han tage sin afsked. Det må slås fast, hvem der skal føre kommandoen, udvalgsformændene eller stadsingeniøren. Og Lau supplerede: Det viser sig nu, at jeg havde ret, da jeg under forhandlingerne om ansættelse af en stadsingeniør udtalte en frygt for, at han ville påtage sig for meget myndighed og anse sig selv for den dygtigste. Ved det efterfølgende byrådsmøde ville J. L. Hansen have det gjort helt klart, at det ikke var stadsingeniøren, men udvalgene, der rådede, og følgende blev ført til protokols under mødet den 1. november 1900: 11

12 Idet Byrådet udtaler, at stadsingeniøren skal rette sig efter de bestemmelser, som vedkommende udvalg træffer, anmoder det formanden om at udarbejde forslag til instruks for ham. Det skulle dog ikke forstås som en generel mistillid til stadsingeniørens arbejde. J. L.Hansen sagde udtrykkeligt, at han ikke ville gøre et stort nummer ud af sagen, og formanden gjorde opmærksom på, at alle andre udvalg var godt tilfreds med hans assistance. Løchte havde selv i et brev til formanden gjort opmærksom på, at han ikke var blevet indkaldt til Vandværksudvalgets møder. Allerede til byrådsmødet den 6. december 1900 var instruksen udarbejdet og gennemset af de relevante udvalg. Den definerede klart stadsingeniørens arbejdsområde: Stadsingeniøren er bestyrer af Den elektriske Lysstation og har som sådan indtil videre kontorlokale på stationen med lys og varme. Det omfang, i hvilket Havneudvalget, Gasværksudvalget, Vandværksudvalget samt Gade- og Vejudvalget for kloakernes vedkommende ønske det, er han disse udvalg behjælpelig med tilsynet med: 1. Havnen, sejlløbet og bolværkerne 2. Gasværket og byens belysning 3. Vandværket og byens vandforsyning 4. Kloakledningerne Kolding Havn efter udvidelsen, tegnet af Løchte og bragt i Kolding Folkeblad 9. november Han har at forfatte tegninger, overslag, kort og konditioner til de hans tilsyn underlagte eller ham særlig overdragne kommunale arbejder, samt at lede arbejderne og påse deres kontraktmæssige udførelse. Desuden er han berettiget til selv at gøre forslag til de enkelte udvalg såvel med hensyn til nye foretagender som til vedligeholdelse og forbedringer, og særlig bør han i rette tid fremkomme med forslag til og overslag over arbejder for det kommende år til vejledning for udvalgene ved affattelsen af deres årlige overslag. 12

13 Stadsingeniøren skulle bo på byens grund, han måtte ikke uden Byrådets samtykke forlade byen i længere tid end 8 dage, og han måtte ikke uden Byrådets samtykke udføre arbejde for andre kommuner eller for private. Endelig skulle han, hvis det forlangtes, også fungere som bygningsinspektør mod ekstra betaling. Stads- og havneingeniøren bliver også bygningsinspektør C.P.C. Schjørring, borgmester i Kolding Det var borgmester Schjørring, der ved byrådsmødet den 19. december 1901 stillede forslag om, at Kolding fik en byggevedtægt som mange andre byer allerede havde, og at der blev ansat en bygningsinspektør, for der var slet ikke noget tilsyn med byggeriet»på marken«, og Bygningskommisionens tilsyn med byggeriet i byen var ikke effektivt. Han henviste til, at han allerede 20 år tidligere havde fremsat et lignende forslag, men det var strandet på konsul H.H. Graus modstand - da Graus bygninger i særlig grad trængte til tilsyn! Et udvalg bestående af Schjørring, fabrikant I. A. Hansen og J.L. Hansen blev nedsat. De satte Løchte i gang med at udarbejde et forslag - men det blev alt for omfattende efter deres mening. Så fik I. A. Hansen fremskaffet vedtægten fra Århus, og efter at de havde drøftet og ændret den, blev det forelagt året senere på byrådsmødet den 4. december Risikoen ved en bygningsvedtægt var i følge Lau, at den kunne få folk til at bosætte sig i Kolding Landsogn, fordi der ikke der var denne skat på byggeriet. Det besluttedes at udsætte sagen til efter valget i januar 1903, og først i august 1903 forelå en Bygningsvedtægt for Kolding Købstad, samtidig fik stads- og havneingeniøren pålagt arbejdet som bygningsinspektør i henhold til en særlig instruks og for et beløb af 400 kr. ekstra om året. Til dette skulle han have fast kontortid. Arbejdsmæssigt betød det for Løchte, at han, når han havde modtaget anmeldelse om byggeri, inden 4 dage skulle undersøge byggeriets lovmæssighed og i tvivlstilfælde indkalde Bygningskommissionen. Når en byggetilladelse var givet, skulle han føre tilsyn med, at lovgivningens bestemmelser fulgtes og efter byggeriets afslutning udstede en byggeattest. Løchte fritages for arbejdet som driftsbestyrer på Elektricitetsværket I januar 1904 indstillede Elektricitetsudvalget til Byrådet, at stadsingeniøren blev fritaget for arbejdet som driftsbestyrer på Elektricitetsværket, og at den i 1902 ansatte værkfører E.W. Buemann blev ansvarlig leder af værket. Det passede formentlig både stadsingeniøren og udvalget udmærket. Hans opgave var nu for Elektricitetsudvalget at stå for de større projekter, udarbejde tegninger og konditioner og ikke beskæftige sig med den daglige drift. Buemann fik fra 1905 et ingeniørhonorar på 500 kr. årligt. I de følgende år arbejdede Løchte med planerne for et nyt kloaksystem, med udvidelser af ledningsnettet for Vand-, Gas og Elektricitetsværkerne som følge af byens vækst, udbygning af Gasværket og Elektricitetsværket, planlægning af nye udstykninger, anlæg af nye kajer og pakhuse på havnen samt behandlede en lang række byggesager. Hans kontorforhold var ikke særlig gode. Han holdt til i to værelser i Bleggårdsstræde i hjørnebygningen til Vestergade. Hans efterfølger, C.A. Lassen, husker at der var så fugtigt, at vandet drev 13

14 ned ad væggene. Løchte opnåede ikke at få en assistent, men en af arbejdsmændene ansat ved vejvæsenet, Jens Gundersen, viste sig udmærket til at udføre nivelleringsarbejder. Gade- og Vejudvalget gav ham i august 1910 tilladelse til midlertidigt at ansætte ham til forskelligt opmålings- og nivelleringsarbejde. Løchte sørgede i november 1910 for, at hans timeløn blev forhøjet fra 37 til 50 øre - og Gundersen var ansat på stadsingeniørkontoret til omkring Misbilligelse fra Byrådets flertal Den sydlige del af Kolding set fra Kæmpetårnet på Koldinghus august Løchtes største krise i arbejdet som stadsingeniør i Kolding var, da han ved byrådsmødet den 5. august 1909 af Byrådets venstreflertal inklusive formanden modtog en misbilligelse for sin embedsførelse i forbindelse med sagen om Elmegades (nu Sct. Jørgens Gades) linieføring til Rendebanen. Anklagen var, at Løchte ikke havde orienteret Elektricitetsudvalget om, at grundejerne havde flyttet skellet i utilfredshed med, at gaden ville få et knæk, fordi en større udvidelse af Elektricitetsværkets maskinhal krævede det. Løchte forsvarede sig med, at bestyrer Buemann også havde været vidende om det - og at han selv ikke blev indkaldt til Elektricitetsudvalgets møder. Under debatten, der foregik for åbne døre, da såvel Løchte som Elektricitetsudvalgets formand K. Konstantin-Hansen havde ønsket det sådan, udtalte Løchte bl.a.: Der er en fundamental forskel på vor opfattelse af en stadsingeniørs stilling. Jeg har en tydelig byrådsbeslutning for, at når jeg ikke er tilkaldt, så er sagen mig ganske uvedkommende. Det har jeg rettet mig efter, og det agter jeg også at gøre i fremtiden, hvis de overhovedet ønsker at beholde mig. 14

15 Det socialdemokratiske medlem af Byrådet, J.P. Jensen, der havde forsøgt at undgå den offentlige debat, var den eneste, der kom stadsingeniøren til undsætning: Udvalgene har ikke altid optrådt over for stadsingeniøren, som de burde. Han har mange gange måttet finde sig i en tiltale, som arbejderne på en fabrik næppe havde fundet sig i. Knud Hansen sekunderede, at både Lau og Konstantin-Hansen også kunne begå fejl. Forholdet er, at stadsingeniøren er en af de flittigste, om ikke den allerflittigste af de embedsmænd, der er i byen. Løchte opsiger sin stilling Borgmester Viggo Baller. Løchte må have være rystet efter de voldsomme angreb, og ved byrådsmødet den 1. december 1910 forelå hans ansøgning om at måtte fratræde sin stilling. Borgmester Viggo Baller, der i 1909 havde efterfulgt Schjørring, udtalte i den forbindelse, at han altid havde været pligtopfyldende og udført sit arbejde med flid. Han ønskede ham til lykke med hans nye virksomhed (som belysningsdirektør i Århus), og medlemmerne rejste sig. At han virkelig havde været overbebyrdet, viste diskussionen om stillingsopslag og en ny instruks for stads-og havneingeniørstillingen. Der var tydeligvis behov for en ny ordning. Som borgmesteren sagde: Skal vi læsse alt arbejde fra den nuværende stadsingeniør over på den nye, vil det blive dårligt udført. I det udvalg, der blev nedsat til at udarbejde en ny instruks for stadsingeniøren bestående af Kasse- og Regnskabsudvalget samt en repræsentant for hver af de tekniske udvalg, var der enighed om at bevare stadsingeniørens, havneingeniørens og bygningsinspektørens stilling i én person, men det krævede ansættelse af en assistent, af hvis løn havnen skulle betale den største part - havnen havde altså trukket mest på Løchte. Der havde været mest diskussion om, hvorvidt bygningsinspektørarbejdet skulle adskilles fra stadsingeniør-stillingen. Murermestrene Jens Madsen og Augustinus Poulsen samt grundejernes mand, Edv. Lau mente, at en praktisk mand her fra byen ville være at foretrække. Som Lau udtrykte det: En ingeniør er ikke altid heldig som bygningsinspektør; det har den nuværende stadsingeniør vist; ellers kunne han være meget god. Vi får jo nok en teoretiker, og så vil det gå ud over de borgere, som skal bygge. Havde Løchte været en teoretiker? Der er ingen tvivl om, at han havde sin egen mening om tingene og havde vanskeligt ved at rette sig efter de folkevalgte, som var af en anden mening. Men han var den første og på den tid den eneste, der forsvarede embedsmandens faglige kunnen over for politikerne. Der er ingen tvivl om, at han fik en mindre konfliktfyldt stilling som Elektricitetsbestyrer i Århus. Løchtes bagland Den første stadsingeniør måtte kæmpe for stadsingeniørstillingens indhold. I denne kamp og i det daglige arbejde havde han en god støtte i sine stadsingeniørkolleger i de andre provinsbyer. Også de var pionerer i deres kommuner, og der var en løbende korrespondance imellem dem om store og små problemer. Løchte var en af initiativtagerne, da Stadsingeniørforeningen for provinsbyerne blev dannet i 1901, og han var foreningens første kasserer. I et brev til redaktøren af Gasteknisk Forening, der havde bedt om 15

16 Byrådssalen på Kolding Rådhus ca nogle personlige oplysninger til medlemsarkivet, et par år før sin død i 1935 skrev han: Vil De skrive et Eftermæle over mig, kan de passende anvende Wessels Ord: Han syntes fød til Bagateller Og noget stort han blev ei heller Redaktøren af medlemsbladet Gasteknikeren ser dette som et udtryk for Løchtes alt for store beskedenhed. På grund af denne beskedenhed blev Løchte ikke tilstrækkeligt estimeret. Andre trængte sig frem på hans bekostning. Han var en ærlig og brav karakter, der ikke kunne gøre et menneske fortræd. Løchte var ungkarl, da han kom til Kolding i 1896 som ingeniørassistent ved bygningen af Egtvedbanen. Han blev medlem af frimurerordenen i 1897, og den 4. december 1900 blev han gift med Sophie Vilhelmine Borch, datter af grosserer Carl Sophus Borch. Familien boede i Jernbanegade 18 i hus med Sophie Vilhelmines søster, der var gift med en søn af A.L. Johansen, og tandlæge A. M.G. Friis. 16

17 Stadsingeniørens opgaver Byens udstrækning Bebyggelseskortet fra 1902 viser Kolding Købstad og en del af Kolding Slotssogn i Kortet er udført af G. E.C. Gad til Traps 3. udgave. Som det kan ses, lå byen mellem Slotssøen og åen fra Katrinegade (nuværende Vestre Ringgade) i vest til Banegården i øst. Syd for åen var byggeriet i Søndergade kommet i gang i 1870erne, og op til århundredskiftet var Tøndervej, Dalbyvej og Agtrupvej blevet bebygget. Befolkningstallet var også steget betydeligt. I 1860 var Kolding købstads indbyggertal 3.978, i , i , i og i Kolding Slotssogn Trap: Beskrivelse af Kongeriget Danmark, 3. udgave. Kort over Kolding fra 1902 Kolding købstad grænsede op til Dalby, Vonsild (Søndervang var en del af Vonsild sogn), Seest, Harte - Bramdrup og Kolding Slotssogn. Slotssognet, også kaldet landdistriktet eller landsognet, var en selvstændig administrativ enhed, en sognekommune, men med kirke-, 17

18 Kolding Slotssogn set fra Dyrehavegårds skov i skole- og fattigvæsen fælles med købstaden. Det strakte sig i øst omtrent fra Havegade (nu Slots Allé) mod nord - og i vest hørte hele kvarteret bag Ålykkeskolen til Slotssognet. Landsognet havde en repræsentant i Byrådet, der fra 1882 til 1900 var købmand, konsul R. Kaalund og efter denne lærer J. C. Bro, der bl.a. var formand for Markudvalget. Landsognet var ved århundredskiftet ved at udvikle sig til skattely - skatteprocenten var her 3,6, hvor den samtidig i Kolding var 5,4. Ved folketællingen i 1890 boede 376 mennesker i landsognet, i og i Byrådet ønskede landsognet indlemmet i Kolding for at indbyggerne der, der havde glæde af at bo så tæt ved byen, også kunne bidrage til byens udgifter med deres skat, og fra 1880erne og frem til 1912 var der med mellemrum forhandlinger mellem købstad og landsogn om indlemmelse, men landsognets repræsentanter ville ikke opgive deres selvstændighed og kunne ikke se fordelene ved det. De ville gerne have vand, gas og el, som byen efterhånden fik, og det kunne de også få, men til en pris som skulle forhandles med købstaden. I 1907 nåede man til enighed om vilkårene for køb af gas fra Kolding Gasværk til landsognets beboere. Mindre indlemmelser blev det til i den sydlige bydel. I 1909 rejstes spørgsmålet om indlemmelse af gården Bellevues jorder med bl.a. Læssøegade. Området var købt af et konsortium til udstykning og hørte oprindelig til Seest, og det blev overflyttet til Kolding i Kort efter blev det, der nu kaldes Ålykkekvarteret, indlemmet. Desuden blev den såkaldte Borgmesterjord omkring den nuværende Domhusgade, dvs. den jord, der fra gammel tid var tillagt byfogedembedet, fra 1910 overført til købstaden. 18

19 Det nye kvarter ved Warmingsgade. I forgrunden Kolding Å, ca Byens vækst Det stadigt stigende befolkningstal stillede krav til nyt boligbyggeri. Den kongelige urtehave, der siden 1500-tallet havde ligget syd for Staldgården ned til Klostergade, blev bebygget fra 1850erne og frem til århundredskiftet, og fra 1880erne kom der også huse i den brede del af Jernbanegade. Det var byggeri for byens overklasse på byens hovedstrøg. Mens Låsbygade indtil 1870erne havde været Koldings handelsmæssige centrum, betød Statsbanestationens placering, at det handelsmæssige tyngdepunkt blev flyttet til Jernbanegade/Østergade/Helligkorsgade. I det første tiår af 1900-tallet skete nybyggeriet af boliger især syd for åen. Sidevejene til Tøndervej (dengang Frederiksgade) blev bebygget ligesom området fra Sydbaneterrænet mod syd til Agtrupvej. Der byggedes også syd for Katrinegade ned mod åen og hen imod Kolding Sygehus. Hollænders og A. Jensens teglværker på begge sider af nuværende Domhusgade blokerede indtil videre for en yderligere udvikling mod sydøst. Der var i virkeligheden ikke meget jord til bebyggelse i Kolding, og det fik driftsbestyreren ved Egtvedbanen C. Berg til i 1899 at foreslå, at åen, der snoede sig på det sidste stykke ud mod fjorden, blev forlagt, så der blev plads til bebyggelse langs med åen. I omegnssognene var der til gengæld jord nok til bebyggelse. Her voksede villakvarterer op især i Søndervang, i Ålykkekvarteret og ud ad Fynsvej til og med Castenskjoldsvej. Erhvervsbyggeriet blev placeret på havnen, hvor Kolding Gasværk var placeret i 1861, og hvor nu Jens Holms kreaturstalde, åleeksportørerne, korn- og foderstoffirmaerne, Frøkontoret, Saftstationen og 19

20 Bygningsinspektoratets sag nr. 359 fra Facadetegning til bygningen Adelgade 16. Andelssvineslagteriet kom til. Ude i byen var de gamle købmandsgårde med det brede varesortiment endnu intakte ved siden af de nye forretninger med de store spejlglasvinduer og det mere specialiserede vareudbud. I byens udkanter lå de mange planteskoler, som var et særkende for Kolding. Bygningsinspektoratet Kolding havde i hvert fald siden 1850 haft en bygningskommission i henhold til en forordning fra Siden Byggeloven fra 1858 havde der været påbud om, at ingen nybygning måtte påbegyndes, før Bygningskommissionen havde sagt god for, at spildevandet var reguleret, at der var udlagt en vej af tilstrækkelig bredde, og at bebyggelsesgraden ikke var for stor, men der havde ikke været nogen regulering af selve byggeriets kvalitet. Først i 1903, på borgmester Schjørrings initiativ, kom en bygningsvedtægt, der nærmere beskrev kravene til byggeriet, sådan som man allerede havde det i mange andre købstæder. 20

21 Adelgade. Foto fra ca Bygningsvedtægten er dateret samtidig med instruksen for bygningsinspektøren, den 26. august Efter denne instruks skulle bygningsinspektøren, hvis en ansøgning om byggeri krævede Bygningskommissionens eller Byrådets afgørelse, inden 8 dage tilstille Bygningskommissionens formand sagen med bilag til kommissionens behandling. Hvis sagen ikke krævede kommissionens godkendelse, skulle bygningsinspektøren inden 8 dage give bygherren skriftlig besked om de vilkår, der krævedes i forbindelse med arbejdets udførelse. Når der var givet en byggetilladelse, skulle bygningsinspektøren føre nøje tilsyn med, at lovgivningens bestemmelser fulgtes. Når et byggeri var afsluttet og fundet i overensstemmelse med de givne forskrifter, skulle bygningsinspektøren meddele byggeattest for det udførte byggeri mod erlæggelse af det fastsatte gebyr. Herudover skulle han på forlangende bistå Sundhedskommissionen ved undersøgelse af, hvorvidt en bygning var tjenlig til beboelse. Når en bygning ikke opførtes i gadelinien, kunne Bygningskommisionen bestemme, at der i gadelinien skulle anbringes jernstakit eller mur. Ethvert bygningsarbejde skulle udføres på forsvarlig måde, af forsvarlige materialer, og enhver ny bygning skulle opføres på et fundament, som var forsvarligt i forhold til bygningens størrelse. Alle udvendige mure skulle opføres af grundmur efter bestemte regler. Det var således en helt ny kommunal opgave. Socialdemokraten, redaktør Knud Hansen, skrev senere, at Løchte ikke havde haft det nemt som bygningsinspektør. Håndværksmestrene havde gjort, hvad der passede dem, og havde ignoreret hans anvisninger - og det kan næppe undre. De kommunale værker Elektricitetsværkets hovedindgang. Det var et stort fremskridt i levestandard for de mennesker, der havde råd til at tilslutte sig de kommunale værker og deres»produktion«af gas, vand og elektricitet, der via ledningsnettet og stikledninger førtes frem til det sted, hvor den enkelte skulle bruge det. I Kolding var både Gasværket, Vandværket og Elektricitetsværket kommunale - sådan var det ikke i alle byer - men det var så også et spørgsmål om store kommunale udgifter, når værkerne skulle udvides, og det blev de alle i det første tiår af 1900-tallet på grund af den store efterspørgsel både fra erhvervsvirksomheder og private. De tre værker havde hver deres kommunale udvalg, og de tre udvalg optog en stor del af Løchtes tid, selv om han sjældent deltog i deres møder. Efter 1904 havde værkerne hver deres bestyrer, der tog sig af den daglige drift, men som eneste kommunalt ansatte ingeniør skulle han projektere eller medvirke ved projekteringen af deres udvidelser, styre de håndværkere, der udførte dem, og opmåle og holde styr på det stadig større ledningsnet. Således i 1909, hvor Gade- og Vejudvalget henstiller, at stadsingeniøren, da han alligevel er i gang med at opmåle vandværksnettet, også opmåler, hvor meget brolagt vej, der er i byen og hvor meget, der er makadamiseret (skærvebelagt). Gasværket Gasværket, der var bygget på havnen i 1861, oplevede i årene omkring århundredskiftet en meget stærk forbrugsfremgang, både som kogegas og til belysning, og byens større udstrækning betød et 21

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune.

Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune. Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune. Af Einar Olsen, borgmester for Purhus kommune 1970-86. Først i 1960 erne begyndte de forskellige indenrigsministre at tale om store kommuner.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

KØBSTILBUD. Underskrevne: Cpr.nr/SE nr. Adresse:

KØBSTILBUD. Underskrevne: Cpr.nr/SE nr. Adresse: KØBSTILBUD Underskrevne: Cpr.nr/SE nr. Adresse: Tilbyder herved, for det anført bud, at købe èn af nedenstående parcelhusgrunde, i den prioriteringsorden De anfører. 1 er 1. prioritet, 2 er 2. prioritet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Embedsmænd Laan Stadsarkitekt Udlaan og Anbringelse af Kommunens Midler Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 13.

Læs mere

VEDTÆGTER. Indholdsfortegnelse. Side.

VEDTÆGTER. Indholdsfortegnelse. Side. 1 Indholdsfortegnelse. Side. ' 01 Navn og hjemsted... 2 ' 02 Formål... 2 ' 03 Medlemmer... 2 ' 04 Medlemmernes rettigheder... 2 ' 05 Medlemmernes forpligtigelser.. 2 ' 06 Udtræden af selskabet... 3 ' 07

Læs mere

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk Vand gennem 100 år 1912-2012 Mesing Vandværk Mesing vandværks historie gennem 100 år Skrevet af: Egon Andersen Hæftet er udkommet i et oplag på 175 stk. Tryk: A.R.T. Skanderborg 2 Vandværket gennem 100

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Vedtægter for. Vestegnens Vedvarende Elværk I/S

Vedtægter for. Vestegnens Vedvarende Elværk I/S Vedtægter for Vestegnens Vedvarende Elværk I/S 1 Navn og hjemsted Stk. 1. Interessentskabets navn er Vestegnens Vedvarende Elværk I/S Stk. 2. Interessentskabets hjemsted er Høje-Taastrup Kommune. 2 Formål

Læs mere

KØBSAFTALE ERHVERVSJORD I RIBE VILKÅR:

KØBSAFTALE ERHVERVSJORD I RIBE VILKÅR: Køb & Salg Januar 2015 Matr.nr. 15afb, Nørremarken, Ribe Jorder Beliggende Industrivej 63, 6760 Ribe Arealet, der fremgår af vedhæftede matrikelkort, udgør 3.275 m² KØBSAFTALE ERHVERVSJORD I RIBE Mellem

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN FÆRGEBAKKERNE ORØ

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN FÆRGEBAKKERNE ORØ VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN FÆRGEBAKKERNE ORØ Stk.1: Foreningens navn er Grundejerforeningen FÆRGEBAKKERNE. Dens hjemsted er Orø, Holbæk Kommune. 1 Stk. 2: Grundejerforeningens formål er at varetage

Læs mere

REFERAT AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE

REFERAT AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE J.nr. 204951 JSN/tv REFERAT AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE tirsdag den 19. april 2016 kl. 19.00 i Sognegården, Engholmvej 6, 3660 Stenløse. Til stede ved generalforsamlingen

Læs mere

Nyt bybusnet Træder i kraft juni 2015

Nyt bybusnet Træder i kraft juni 2015 LOGO1TH_LS_POSrød Nyt bybusnet Træder i kraft juni 2015 1 2 Busserne starter tidligere om morgenen og slutter senere om aftenen Derfor nye bybusruter Se de vigtigste forbedringer og nye tiltag Det nuværende

Læs mere

Hyllingebjergvej Vejlaug www.hyllingebjergvej.dk

Hyllingebjergvej Vejlaug www.hyllingebjergvej.dk Hyllingebjergvej Vejlaug www.hyllingebjergvej.dk Referat ordinær generalforsamling den 05. juli 2009 på Restaurant Lisestuen Bestyrelsen var repræsenteret ved Kirsten Vilhelmsen (51), Jan Heisterberg (63)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Barakker Boligforhold Brandforsikring Byraadet Ejendomme og Inventar Ejendomme og Inventar i Almindelighed Forsikring Kommunale Beboelseshuse Taksation Udvalg

Læs mere

REFERAT FOR TEKNISK UDVALGS MÅNEDSMØDE MARTS MANDAG DEN 05. MARTS 2007 15:00

REFERAT FOR TEKNISK UDVALGS MÅNEDSMØDE MARTS MANDAG DEN 05. MARTS 2007 15:00 REFERAT FOR TEKNISK UDVALGS MÅNEDSMØDE MARTS MANDAG DEN 05. MARTS 2007 15:00 1 Indholdsfortegnelse 48 Åben - Anlægsprojektet: Handicapboliger Frederik den 7.`s Alle - Projektstyring 49 Åben - Tillæg til

Læs mere

Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen

Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen Denne artikel er fra Horneposten nov.- dec. 2006 Nu nærmer vi os igen en sammenlægning af kommuner. Jeg fik en forespørgsel fra Kurt Vig, om jeg måske kunne skrive

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

Storegade Begyndelsen af Storegade set fra Torvet omkring 1909, med Vogels og Edv. Hansens ejendomme på hvert sit hjørne ud mod Torvet. Udgiver: W. K. F. 2715 Storegade ca. år 1908, til venstre nr. 6 Spare

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

VEDTÆGTER FOR I/S GJØL PRIVATE VANDVÆRK

VEDTÆGTER FOR I/S GJØL PRIVATE VANDVÆRK VEDTÆGTER FOR I/S GJØL PRIVATE VANDVÆRK 1. Navn og hjemsted Selskabet, der er stiftet den 15. oktober 1986 er et interessentselskab, hvis navn er I/S GJØL PRIVATE VANDVÆRK Selskabet har hjemsted i Aabybro

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Slagtehuset Slagtehuset og Kvægtorvet Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 15. juli 1909 2) Byrådsmødet den 30. september 1909 Uddrag fra byrådsmødet den 15.

Læs mere

Vedtægter for BØLLING VANDVÆRK

Vedtægter for BØLLING VANDVÆRK Vedtægter for BØLLING VANDVÆRK INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Navn og hjemsted... 2 2 Formål... 2 3 Medlemmer... 2 4 Medlemmernes rettigheder... 2 5 Medlemmernes forpligtigelser... 2 6 Udtræden af selskabet...

Læs mere

Pressens adgang til rådhuse uden for almindelig åbningstid

Pressens adgang til rådhuse uden for almindelig åbningstid Pressens adgang til rådhuse uden for almindelig åbningstid Udtalt, at hensynet til at sikre størst mulig offentlighed omkring kommunalbestyrelsens arbejde - og som en vigtig side heraf pressens adgang

Læs mere

Købsaftale. Rådhuset 7600 Struer. sælger herved. til

Købsaftale. Rådhuset 7600 Struer. sælger herved. til Købsaftale Underskrevne Struer Kommune Rådhuset 7600 Struer sælger herved til den kommunen tilhørende ubebyggede grund matr. nr., Strandbjerggård Hovedgård, Humlum. Grunden er beliggende Strandbjerggårdparken,

Læs mere

KØBSTILBUD. Erhvervsarealer ved Avlskovvej. tilbyder at købe hele eller del af det på vedlagte plan viste areal ved Avlskovvej til den anførte pris.

KØBSTILBUD. Erhvervsarealer ved Avlskovvej. tilbyder at købe hele eller del af det på vedlagte plan viste areal ved Avlskovvej til den anførte pris. Tilbuddet er på 6 sider Odense, den 1. juni 2015 KØBSTILBUD Erhvervsarealer ved Avlskovvej Underskrevne: Adresse: Adresse: tilbyder at købe hele eller del af det på vedlagte plan viste areal ved Avlskovvej

Læs mere

Horsens Gasværk horsens, den

Horsens Gasværk horsens, den Horsens Gasværk horsens, den 9-1 1913 Hrr. Gasværksbestyrer cand. polyt Ing. Th. Kofoed Vejle I besvarelse af Deres Forespørgsel af 30. f.m. skal jeg meddele, at jeg for Ingeniørarbejdet med Ombygningen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandvæsen Brandvæsen i Almindelighed Brandvæsenets Personale Vedtægter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. november 1927 2) Byrådsmødet den 8. december

Læs mere

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse

Læs mere

Formanden, Knud Bagge, bød velkommen til de fremmødte ca. 50 medlemmer, specielt til vores gæst, Henning Torrendrup

Formanden, Knud Bagge, bød velkommen til de fremmødte ca. 50 medlemmer, specielt til vores gæst, Henning Torrendrup G algebjerg rundejerforening august 2007 Referat af generalforsamlingen den 26. august 2007 Formanden, Knud Bagge, bød velkommen til de fremmødte ca. 50 medlemmer, specielt til vores gæst, Henning Torrendrup

Læs mere

Klage over terrænregulering i henhold til byggelovens 13

Klage over terrænregulering i henhold til byggelovens 13 Klage over terrænregulering i henhold til byggelovens 13 Byggestyrelsens og boligministeriets standpunkt, hvorefter en klage over, at X kommune ikke havde anset en terrænregulering for at være til ulempe

Læs mere

AO 1. Der ønskes en begrundet forvaltningsretlig stillingtagen til det beskrevne hændelsesforløb. Vedlagt: Planlovens 19, stk. 1, og 58 (uddrag).

AO 1. Der ønskes en begrundet forvaltningsretlig stillingtagen til det beskrevne hændelsesforløb. Vedlagt: Planlovens 19, stk. 1, og 58 (uddrag). AO 1 Anders Andersen ansøgte den 9. februar 2011 Storby Kommune om dispensation fra den for området gældende lokalplan, jf. planlovens 19, stk. 1, således at han kunne opføre en mindre tilbygning til sit

Læs mere

Bilag 14A Regler for juridisk / teknisk udtalelse i itsager

Bilag 14A Regler for juridisk / teknisk udtalelse i itsager Bilag 14A Regler for juridisk / teknisk udtalelse i itsager Version 1.0 27-04-2015 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 VOLDGIFTSINSTITUTTETS REGLER FOR JURIDISKE / TEKNISKE UDTALELSER

Læs mere

Stiftskontorchef Bodil Abildgaard og Specialkonsulent Dorthe Pinnerup Viborg Stift

Stiftskontorchef Bodil Abildgaard og Specialkonsulent Dorthe Pinnerup Viborg Stift Stiftskontorchef Bodil Abildgaard og Specialkonsulent Dorthe Pinnerup Viborg Stift 32. Når menighedsrådets næstformand fungerer i formandens forfald, overtager den pågældende samtlige opgaver, der er pålagt

Læs mere

STAD. Kannikegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: Stenders Forlag Eneberettiget 21803. Fotograf: Ukendt. (ubrugt) B2

STAD. Kannikegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: Stenders Forlag Eneberettiget 21803. Fotograf: Ukendt. (ubrugt) B2 GRENAA GAMLE STAD Kannikegade B2 Kannikegade ca. år 1910, nærmest ses bindingsværkshuset nr. 12 snedker Sofus Carlsens, nr. 14 er maler Oluf Carlsens, begge huse er i dag revet ned i forbindelse med reguleringen

Læs mere

M E L Ø S E V A N D V Æ R K A.m.b.A. V E D T Æ G T E R

M E L Ø S E V A N D V Æ R K A.m.b.A. V E D T Æ G T E R M E L Ø S E V A N D V Æ R K A.m.b.A. V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG FORMÅL Selskabet, der er stiftet den 20. februar 1962, er et ANDELSSELSKAB MED BEGRÆNSET ANSVAR, hvis navn er: Dets formål er: MELØSE VANDVÆRK

Læs mere

For tildeling af anerkendelse kræves, at mindst 2/3 af udvalget går ind for tildelingen.

For tildeling af anerkendelse kræves, at mindst 2/3 af udvalget går ind for tildelingen. Bilag 3 ANERKENDELSESORDNING FOR STATIKERE Ingeniørforeningen i Danmarks regler om anerkendelsesordning for statikere. 1 Anerkendelse Anerkendelse tildeles ved beslutning af det i 2 nævnte anerkendelsesudvalg.

Læs mere

Æblehaven i Asferg 2. etape. Salgsvilkår

Æblehaven i Asferg 2. etape. Salgsvilkår Æblehaven i Asferg 2. etape Salgsvilkår De 6 grunde ligger i Asferg, nord for Randers og er placeret i udkanten af byen. Udstykningen ligger med udsigt ud over marker. Der er 200 m til byens skole med

Læs mere

VEDTÆGT BOGØ VANDVÆRK

VEDTÆGT BOGØ VANDVÆRK LF Trykteam a s Telefon 54 60 13 87 VEDTÆGT for ANDELSSELSKABET BOGØ VANDVÆRK Regnskabet 15 Selskabets regnskabsår løber fra den 1. januar til den 31. december. Det årlige overskud, der måtte fremkomme

Læs mere

Vedtægter for Ejerforeningen Fredericiagade 36, Fredericiagade 36, 1310 København K. Ejerlejlighed 1-10

Vedtægter for Ejerforeningen Fredericiagade 36, Fredericiagade 36, 1310 København K. Ejerlejlighed 1-10 Vedtægter for Ejerforeningen Fredericiagade 36, Fredericiagade 36, 1310 København K. Ejerlejlighed 1-10 Vedtægter for Ejerforeningen Fredericiagade 36 Side 1 1.1 Foreningens medlemmer er de til enhver

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN

AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN Borgmester Henning G. Jensen, Aalborg Kommune Indhold: INDLEDNING...2 AALBORG KOMMUNE SOM BYGHERRE...2 DET ALMENE BOLIGBYGGERI...3 DEN PROFESSIONELLE BYGHERRE...3

Læs mere

Vand i kælderen. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd

Vand i kælderen. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Vand i kælderen Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Forsyning Helsingør Spildevand A/S Februar 2011 Hvorfor denne information? Du er måske en af de 6500 grundejere i Helsingør Kommune, som har en kælder

Læs mere

Købsaftale. Rådhuset 7600 Struer. sælger herved. til

Købsaftale. Rådhuset 7600 Struer. sælger herved. til Købsaftale Underskrevne Struer Kommune Rådhuset 7600 Struer sælger herved til den kommunen tilhørende ubebyggede grund delnr...af matr. nr.,. Grunden er beliggende... Grunden er på m2 og i øvrigt afsat

Læs mere

Svar på spørgsmål i notatet "Prøvelse af byrådsbeslutning 22. juni 2015"

Svar på spørgsmål i notatet Prøvelse af byrådsbeslutning 22. juni 2015 31. august 2015 Svar på spørgsmål i notatet "Prøvelse af byrådsbeslutning 22. juni 2015" Nr. SPØRGSMÅL SVAR SPØRGSMÅL TIL BORGMESTER STEEN VINDUM 1. Det fremgår af citatet af borgmesterens udtalelse på

Læs mere

Deres j.nr. 12-013 - Påbud om medlemskab af Bredballe Antennelaug

Deres j.nr. 12-013 - Påbud om medlemskab af Bredballe Antennelaug Saxo Advokater Advokat Bjarne Aarup Håndværkervej 1 7120 Vejle Ø Deres j.nr. 12-013 - Påbud om medlemskab af Bredballe Antennelaug 13. januar 2010 De har som advokat for Finn Franzen, Jesper Hyldenbrandt,

Læs mere

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk Til Kerteminde Kommune att. Kent Stephensen Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Dato: 19.02.2008. Bemærkninger til planforslaget

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Århus, den 10. december 2008 Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Introduktion Valg til bestyrelsen sker hvert år på boligkontorets repræsentantskabsmøde. Valgperioden er højst 2 år.

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune:

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: 26-07- 2007 TILSYNET Sagsresume og konklusion NN har anmodet om Statsforvaltningens udtalelse vedr. daværende Korsør kommunes godkendelse

Læs mere

VEDTÆGTER. GØRLEV VANDFORSYNING A.m.b.a.

VEDTÆGTER. GØRLEV VANDFORSYNING A.m.b.a. VEDTÆGTER GØRLEV VANDFORSYNING A.m.b.a. Navn og hjemsted 1 Selskabet, der er stiftet den 27. januar 1909, er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn er Gørlev Vandforsyning A.m.b.a. Selskabet

Læs mere

1 1 FEB. 3. Der ansøges endvidere om tilladelse til at måtte spule den bestående rørledning som vist i bilag A og eventuelt udskifte defekte rør.

1 1 FEB. 3. Der ansøges endvidere om tilladelse til at måtte spule den bestående rørledning som vist i bilag A og eventuelt udskifte defekte rør. INDGÅET 1 1 FEB. Hedensted Kommune Snaptun den Til Borgmester Kirsten Therkelsen Vedr. cykelsti Snaptun-Glud og opfyldning af jord i min eng. I forbindelse med telefonisk samtale med Mariane Søgård Jensen

Læs mere

Her følger en gennemgang af sagen og en begrundelse for resultatet af min undersøgelse.

Her følger en gennemgang af sagen og en begrundelse for resultatet af min undersøgelse. FOLKETINGETS OMBUDSMAND Gammeltorv 22, 1457 København K Telefon 33 13 25 12. Telefax 33 13 07 17 Personlig henvendelse 10-15 Direktoratet for Kriminalforsorgen Strandgade 100 1401 København K Dato: J.nr.:

Læs mere

Afslag på ansøgning om byggetilladelse og nedrivningstilladelse på Nr. Allé 10, 7400 Herning

Afslag på ansøgning om byggetilladelse og nedrivningstilladelse på Nr. Allé 10, 7400 Herning Anette Kusk Advokat (H) LL.M., Partner ak@abel.dk Herning Kommune Byplanudvalget Torvet 5 7400 Herning Sekretær: Jane Kirk 89 31 90 42 jk@abel.dk Att.: Hans Eghøj bjghe@herning.dk Marius Reese bekmr@herning.dk

Læs mere

Vedtægter for. Andelsselskabet Ejby Vandværk

Vedtægter for. Andelsselskabet Ejby Vandværk Vedtægter for Andelsselskabet Ejby Vandværk 2 1. Selskabet, der er stiftet den 8. marts 1965, er et andelsselskab, hvis navn er Andelsselskabet Ejby Vandværk. Selskabet har hjemsted i Skovbo kommune. 2.

Læs mere

Holbæk havnebane. Nykøbing Sjælland havnebane. Jesper Mann. www.hrmann.dk

Holbæk havnebane. Nykøbing Sjælland havnebane. Jesper Mann. www.hrmann.dk Holbæk havnebane Nykøbing Sjælland havnebane www.hrmann.dk Holbæk havnebane og Nykøbing Sjælland havnebane Copyright, fotograferne og forlaget www.hrmann.dk, 2015. ISBN, print 978-87-996166-2-6 Trykkeri:

Læs mere

Nr. 59- Persillekræmmeren - 2008

Nr. 59- Persillekræmmeren - 2008 Nr. 59- Persillekræmmeren - 2008 Brugsuddeler 1955 1963 En gammeldags Brugs var en indkøbsforening, hvis medlemmer (andelshavere) valgte en bestyrelse, der ansatte en uddeler som forestod det daglige købs-

Læs mere

Grundejerforeningen Hyrdeengen

Grundejerforeningen Hyrdeengen Grundejerforeningen Hyrdeengen Referat af generalforsamlingen den 11.marts 2009 på Pilehaveskolen. Formanden Michael Egvang bød velkommen. Valg af dirigent: Per Andersen nr. 81 blev valgt. Godkendelse

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2005-0002499 (H.P. Rosenmeier, Niels Henriksen, Michael Jacobsen) 20. december 2005

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2005-0002499 (H.P. Rosenmeier, Niels Henriksen, Michael Jacobsen) 20. december 2005 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2005-0002499 (H.P. Rosenmeier, Niels Henriksen, Michael Jacobsen) 20. december 2005 K E N D E L S E Adelholm VVS ApS (advokat Jesper Jakobsen, Hjørring) mod Faber Invest I/S

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. RTX Telecom A/S cvr. nr. 17 00 21 47

V E D T Æ G T E R. for. RTX Telecom A/S cvr. nr. 17 00 21 47 V E D T Æ G T E R for RTX Telecom A/S cvr. nr. 17 00 21 47 1. Navn 1.1. Selskabets navn er RTX Telecom A/S. 1.2. Selskabet driver tillige virksomhed under binavnene: RTX Research A/S (RTX Telecom A/S)

Læs mere

VEDTÆGT FOR FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET I NORDFYNS KOMMUNE

VEDTÆGT FOR FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET I NORDFYNS KOMMUNE VEDTÆGT FOR FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET I NORDFYNS KOMMUNE KAPITEL 1 Kommunalbestyrelsen 1 I henhold til 35, stk. 2 i Folkeoplysningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 854 af 11. juni 2011 nedsætter Nordfyns

Læs mere

KØBSAFTALE ERHVERVSJORD I GREDSTEDBRO VILKÅR:

KØBSAFTALE ERHVERVSJORD I GREDSTEDBRO VILKÅR: Køb & Salg Januar 2015 Del XX af matr.nr. XX Beliggende XX Arealet, der fremgår af vedhæftede kortbilag, udgør ca. XX m² KØBSAFTALE ERHVERVSJORD I GREDSTEDBRO Mellem sælger: og køber: Esbjerg Kommune CVR

Læs mere

Bestyrelsens beretning for 2014

Bestyrelsens beretning for 2014 Bestyrelsens beretning for 2014 Vi har 1266 forbrugere tilsluttet Skovby Vandværk, hvilket er en stigning på 43 i forhold til året før. Der er blevet udpumpet 140.000 m 3 i 2013. Vandforbruget er stabilt,

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Mejrup Syd

Vedtægter for Grundejerforeningen Mejrup Syd Vedtægter for Grundejerforeningen Mejrup Syd 1. Grundejerforeningens navn er Grundejerforeningen Mejrup Syd og dens hjemsted er Holstebro Kommune. 2. Grundejerforeningen omfatter følgende ejendomme: Flintøksen

Læs mere

Vemmingbund Vandforsyningsselskab og Sommerhusejerforening. Vedtægter 2004

Vemmingbund Vandforsyningsselskab og Sommerhusejerforening. Vedtægter 2004 Vemmingbund Vandforsyningsselskab og Sommerhusejerforening Vedtægter 2004 # Redaktionelle ændringer foretaget efter generalforsamling 2010 Side 1 Oversigt 1. Navn hjemsted og værneting 2. Formål 2.a 2.b

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-07-2013 30-08-2013 99-13 5200893-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-07-2013 30-08-2013 99-13 5200893-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-07-2013 30-08-2013 99-13 5200893-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter - enkeltstående - løbende udgifter

Læs mere

Klager. J.nr. 2010-0116 li. København, den 14. april 2011 KENDELSE. ctr.

Klager. J.nr. 2010-0116 li. København, den 14. april 2011 KENDELSE. ctr. 1 København, den 14. april 2011 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmæglere MDE Laurits Iversen og Per Sloth Nielsen v/tryg Forsikring A/S Klausdalsbrovej 601 2750 Ballerup Nævnet har modtaget klagen

Læs mere

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. Udskrift af dombogen BOLIGRETTENS DOM Afsagt den 16. maj 2012 i sag nr. BS 40S-5836/2011: Egon Per Sørensen mod Skanska Øresund A/S Denne sag, der er anlagt den 24. oktober 2011, vedrører navnlig spørgsmålet

Læs mere

Parcelhusgrunde Duathlonvej, Svenstrup Nord Salgsvilkår er revideret i februar 2014. Ændringer efter denne dato fremgår ikke af teksten.

Parcelhusgrunde Duathlonvej, Svenstrup Nord Salgsvilkår er revideret i februar 2014. Ændringer efter denne dato fremgår ikke af teksten. J.nr.: 2013-7963 KJK/tik Duathlonvej Duathlonvej ligger i den nordøstlige del af Svenstrup. Der er planlagt i alt 19 grunde på Duathlonvej indenfor delområde A af lokalplan 6-1-102. Denne 1. etape omfatter

Læs mere

THISTED KOMMUNE. Udbud af 6 byggegrunde BAVNHØJ, TILSTED. Thisted Kommune Sekretariatet, Kirkevej 9, tlf. nr. 99 17 17 17 www.thisted.

THISTED KOMMUNE. Udbud af 6 byggegrunde BAVNHØJ, TILSTED. Thisted Kommune Sekretariatet, Kirkevej 9, tlf. nr. 99 17 17 17 www.thisted. THISTED KOMMUNE Udbud af 6 byggegrunde BAVNHØJ, TILSTED Thisted Kommune Sekretariatet, Kirkevej 9, tlf. nr. 99 17 17 17 www.thisted.dk Indholdsfortegnelse Thisted by og den sydlige bydel Tilsted...2 Området

Læs mere

Svenstrup Vandværk AmbA

Svenstrup Vandværk AmbA Generalforsamling 2014. Formandens beretning. 1. Bestyrelsen Først vil jeg præsentere bestyrelsen: a. Per Rasmussen næstformand b. Bent Jakobsen kasserer c. Kim Pedersen driftsleder d. Leif Jespersen bestyrelsesmedlem

Læs mere

Stempel: kr. øre D E K L A R A T I O N.

Stempel: kr. øre D E K L A R A T I O N. Fællesdeklaration tinglyst på matr. 4 e, 7 a, 7 æ, 8 a og 11 a, avnsø By, Føllenslev Sogn, Skippinge erred, olbæk Amt. Tinglyst 16-6-1970: Dokument om benyttelse, bebyggelse, hegn, veje, grundejerforening

Læs mere

Æblehaven i Asferg 1. etape. Salgsvilkår

Æblehaven i Asferg 1. etape. Salgsvilkår Æblehaven i Asferg 1. etape Salgsvilkår Placeringen af de 4 grunde, nord for Randers, bliver ikke bedre. Udstykningen ligger lige op til marker med heste og overfor byens stadion. Der er 200 m til byens

Læs mere

Udskrift af dombogen. Den 12. juni 2002 blev i sag nr. BS 1-2125/2001: mod. Andelsselskabet Karlslunde Strands Vandværk.

Udskrift af dombogen. Den 12. juni 2002 blev i sag nr. BS 1-2125/2001: mod. Andelsselskabet Karlslunde Strands Vandværk. Udskrift af dombogen Den 12. juni 2002 blev i sag nr. BS 1-2125/2001: S mod Andelsselskabet Karlslunde Strands Vandværk afsagt DOM Denne sag drejer sig om, hvorvidt sagsøgte var berettiget til at afbryde

Læs mere

Elektricitetsmøde i Bedsted. Den bindende tegning til "Thy Andelselektricitetsværk" påbegyndes.

Elektricitetsmøde i Bedsted. Den bindende tegning til Thy Andelselektricitetsværk påbegyndes. 18-8-1913 Thisted Amtsavis Elektricitetsmøde i Bedsted. Den bindende tegning til "Thy Andelselektricitetsværk" påbegyndes. Som det er bekendt, fremkom der for længere tid siden planer om at anlægge et

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN KRUSÅGADE 13-27

VEDTÆGTER FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN KRUSÅGADE 13-27 VEDTÆGTER FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN KRUSÅGADE 13-27 1. Navn Foreningens navn er andelsboligforeningen "Krusågade 13-27". 2. Formål Foreningens formål er at erhverve, eje og administrere ejendommen matrikel

Læs mere

3. Renholdelse Grundejernes forpligtelser med hensyn til renholdelse er i henhold til 13 stk. 1 og 2 fastsat således:

3. Renholdelse Grundejernes forpligtelser med hensyn til renholdelse er i henhold til 13 stk. 1 og 2 fastsat således: Afsnit I Regulativet omfatter vintervedligeholdelse og renholdelse af veje og stier, der i henhold til Trafikministeriets lovbekendtgørelse nr. 432 af 31. maj 1991 administreres af Ballerup Kommune, samt

Læs mere

L O V E. For GRUNDEJERFORENINGEN ÅHUSENE. Vedtaget på stiftende generalforsamling 13. december 1961.

L O V E. For GRUNDEJERFORENINGEN ÅHUSENE. Vedtaget på stiftende generalforsamling 13. december 1961. L O V E For GRUNDEJERFORENINGEN ÅHUSENE Vedtaget på stiftende generalforsamling 13. december 1961. Med ændringer vedtaget på generalforsamlingerne den: 13/5-1972, 22/5-1976, 15/5-1977, 31/3-1982, 27/3-1984,

Læs mere

Forretningsorden. Organisationsbestyrelsen

Forretningsorden. Organisationsbestyrelsen Forretningsorden Organisationsbestyrelsen Godkendt af organisationsbestyrelsen 13-08-2012 Indhold 1. Organisationsbestyrelsens ansvar... 3 2. Prokura m.m.... 3 3. Køb, salg og pantsætning af fast ejendom....

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Generalforsamling afholdtes den 27.marts 2014 kl. 19.30 på vandværkets adresse med følgende dagsorden:

Generalforsamling afholdtes den 27.marts 2014 kl. 19.30 på vandværkets adresse med følgende dagsorden: Generalforsamling afholdtes den 27.marts 2014 kl. 19.30 på vandværkets adresse med følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Beretning for 2013 3. Det reviderede regnskab for 2013. 4. Budget 2014 og takstblad

Læs mere

REFERAT AF GENERALFORSAMLING

REFERAT AF GENERALFORSAMLING REFERAT AF GENERALFORSAMLING LØRDAG DEN 10. JUNI 2006 DAGSORDEN 1. Valg af dirigent og stemmetællere 2. Beretning 3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab 4. Fastsættelse af kontingent for året 2007

Læs mere

KLAGE FRA Xxx OVER Energinet.dk s afgørelse af 24. november 2015 OM afslag på forhøjet pristillæg efter VE-lovens 47, stk. 5.

KLAGE FRA Xxx OVER Energinet.dk s afgørelse af 24. november 2015 OM afslag på forhøjet pristillæg efter VE-lovens 47, stk. 5. A F G Ø R E L S E (Lov om fremme af vedvarende energi) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE

Læs mere

Assens Byråds Forretningsorden

Assens Byråds Forretningsorden Assens Byråds Forretningsorden Forretningsorden Assens Byråd 2014 Forretningsorden for Assens Byråd Byrådets møder. 1 Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles

Læs mere

Med fotografen i Jesper Malers fodspor En byvandring i det gamle Ringkøbing Chalotte C.K. Mehlsen (foto) & Christian Ringskou (tekst)

Med fotografen i Jesper Malers fodspor En byvandring i det gamle Ringkøbing Chalotte C.K. Mehlsen (foto) & Christian Ringskou (tekst) Med fotografen i Jesper Malers fodspor En byvandring i det gamle Ringkøbing Chalotte C.K. Mehlsen (foto) & Christian Ringskou (tekst) Fra den nye købstadsudstilling på Dommerkontoret. 124 Chalotte C.K.

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FORENINGEN TEAM TEATRET

VEDTÆGTER FOR FORENINGEN TEAM TEATRET VEDTÆGTER FOR FORENINGEN TEAM TEATRET Navn 1 Foreningens navn er FORENINGEN TEAM TEATRET. Foreningens bestyrelse har ret, men ikke pligt til at lade navnet beskytte gennem anmeldelse til Erhvervs- og selskabsstyrelsens

Læs mere

Klager. Offentliggørelse og vedtagelse. J.nr. 2011-0057 li. København, den 28. november 2011 KENDELSE. ctr.

Klager. Offentliggørelse og vedtagelse. J.nr. 2011-0057 li. København, den 28. november 2011 KENDELSE. ctr. 1 København, den 28. november 2011 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. Ejendomsmægler MDE Erik Pedersen Hovedgaden 26 6720 Fanø Nævnet har modtaget klagen den 8. april 2011. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

Referat, ordinær generalforsamling i Snekkersten Badelaug 30 sept. 2012 kl. 14

Referat, ordinær generalforsamling i Snekkersten Badelaug 30 sept. 2012 kl. 14 Referat, ordinær generalforsamling i Snekkersten Badelaug 30 sept. 2012 kl. 14 Sted: Klubhuset, Snekkersten Havn Dagsorden jf udsendt indkaldelse. 1. Valg af dirigent. 2. Aflæggelse af bestyrelsens beretning

Læs mere

KØBSAFTALE ERHVERVSJORD I ØSTER VEDSTED VILKÅR:

KØBSAFTALE ERHVERVSJORD I ØSTER VEDSTED VILKÅR: Køb & Salg Januar 2015 Del XX af matr.nr. XX Beliggende XX Arealet, der fremgår af vedhæftede kortbilag, udgør ca. XX m² KØBSAFTALE ERHVERVSJORD I ØSTER VEDSTED Mellem sælger: og køber: Esbjerg Kommune

Læs mere

Formandens beretning om Grundejerforeningens virksomhed 2014/2015:

Formandens beretning om Grundejerforeningens virksomhed 2014/2015: Formandens beretning om Grundejerforeningens virksomhed 2014/2015: Velkommen til årets generalforsamling i Næsgårdens Grundejerforening. Så er den første periode som formand gået, og jeg vil gerne udtrykke

Læs mere