GJERN SKOLE Kvalitetsrapport for skoleåret 2010/11

Transkript

1 Kvalitetsrapport for Gjern Skole skoleåret / Nysgerrige sammen GJERN SKOLE Kvalitetsrapport for skoleåret / Skolens kvalitetsrapport for skoleåret / omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering af, hvordan skolen har arbejdet med Den gode skole i Silkeborg. Skolens vurdering af kvaliteten i arbejdet er udtrykt i udfyldelsen af et antal dialogspind, omfattende Silkeborg Kommunes skolepolitik, og i skolens vurdering af arbejdet på en række andre områder. Silkeborg Byråd har det politiske ansvar for kommunens folkeskoler, og skolens kvalitetsrapport er et vigtigt redskab for Byrådet i varetagelsen af sit lovpligtige tilsyn. Silkeborg Byråd vægter kvalitet og dialog højt. Kvalitetsrapporten og dens Dialogspind er et væsentligt udgangspunkt for dialogen mellem Børne- og Ungeudvalget, Skoleafdelingen og skolerne om skoleudvikling på kommunens skoler og i skolevæsenet. Kvalitetsrapporten danner baggrund for udvikling på skoleområdet. Samtlige oplysninger om skolen findes på hjemmesiden:

2 Kvalitetsrapport for Gjern Skole skoleåret / Nysgerrige sammen. Væsentligt for udvikling i / Gjern Skoles læringsgrundlag Gjern skole har i pædagogisk råd og skolebestyrelse arbejdet med og beskrevet skolens læringsgrundlag, samt revideret skolens mål. Nysgerrighed og Fællesskab, skolens værdier, er en af forudsætningerne for skolens læringsgrundlag og for samværet mellem alle voksne og børn på skolen. Formålet med etablering af et læringsgrundlag er at give ledelse, personale og forældre en forståelse for den opgave, vi arbejder med i hverdagen og at skabe de bedste betingelser for børnenes læring. Læringsgrundlag: har fokus på de forhold, vi ønsker er til stede, for at børnene opnår den optimale faglige, sociale og fysiske udvikling (fundamentet og forudsætningerne for læring). har til formål at kvalificere arbejdet og vise sig i praksis i de aktiviteter, der foregår med børnene. vil beskrive den måde, vi møder børnene på i det daglige og vores relationer til børnene. Læs skolen læringsgrundlag og mål på (vælg: Om skolen og Læringsgrundlag.) Implementeringen af læsepolitikken. Gjern Skole har arbejdet meget målrettet med læsning gennem flere år. I skoleåret 9- udarbejdede vi en læsepolitik, som bl.a. viser, hvad man forventes at arbejde med på de enkelte klassetrin og hvilke test, der skal laves ud over de nationale test. Læsepolitikken siger også, at der hvert år holdes læsekonferencer på alle klassetrin, hvor dansklærer, læsevejleder og skoleleder deltager. På en læsekonference gennemgås klassens testresultater og den fremadrettede indsats er på dagsordenen. Læreren fortæller om sin danskundervisning i den forløbne periode og sine planer fremover og modtager vejledning fra læsevejleder.

3 Kvalitetsrapport for Gjern Skole skoleåret / Nysgerrige sammen Workshop for forældre Skolelederen afholder fortsat workshop i.,. og. klasse. I. klasse arbejder forældrene med, hvordan de kan bidrage til implementeringen af skolens værdier, fællesskab og nysgerrighed. Her arbejdes, som et af emnerne, med forældrenes rolle i forbindelse med barnets lyst til og træning i læsning og med at give hinanden ideer til, hvordan det kan gøres. Trimdag. Fremtidig udvikling Vi vil have fokus på naturfagsområdet ved: at Gjern Skole deltager med en lærer i et kommunalt projekt om implementering af naturfagsstrategi at Gjern Skole deltager med en lærer i et SMILE-projekt om trykfølsomme skærme. (SMILE står for: Skandinaviske metoder for innovativ læring. Det er et EU støttet projekt.) at påbegynde et samarbejde om Natur og Teknik mellem 5 små skoler. Vi vil have fokus på implementering af skolens værdier Fællesskab og Nysgerrighed. Det har vi i skoleåret - gjort ved at afprøve et nyt projekt, som vi kalder: Store Hjælper Små.

4 Kvalitetsrapport for Gjern Skole skoleåret / Nysgerrige sammen Store Hjælper Små er et venskabsklassesamarbejde. Børnehaveklassen får altid skolens. klasse som venskabsklasse, så alle klasser har en venskabsklasse. Formål: - At børnene oplever ansvar for hinandens læring. - At alle lærer i den proces, hvor de lærer andre. - At vi afprøver konceptets muligheder for evt. senere at udbygge det. Projektbeskrivelse:., 5. og 6. klasse får en ekstra time i skemaet.. klasses børn arbejder sammen med. klasses børn i en af. klasses dansktimer. 5. klasses børn arbejder sammen med. klasses børn i en af. klasses dansktimer. 6. klasses børn arbejder sammen med. klasses børn i en af. klasses dansktimer. (Det er kun en halv. klasse og en halv 6. klasse ad gangen.) Opgaven: De store børn læser med de små, laver historier, lærer It, spiller danskspil og hvad det ellers kan udvikle sig til. Vi vil lave en It-strategi for skolen. Vi vil have fokus på inklusion: Vi glæder os over den kommunale beslutning om at opkvalificere skolerne fagligt på området, ved at alle deltager i et ugekursus i inklusion. Derudover får lærere på Gjern Skole et PD modul i social inklusion. Vi arbejder med implementering af skolens politik for inklusions, udarbejdet i. Det giver bl.a. anledning til, at vi skal have revideres vores princip for specialundervisning i skoleåret -. Samlet vurdering Skolen har haft et godt arbejdsår for lærere og elever. Vi har nået de opgaver og indsatsområder, vi havde planlagt at nå og er tilfredse med vores faglige resultater.

5 Kvalitetsrapport for Gjern Skole skoleåret / Nysgerrige sammen. Skolens værdigrundlag og pædagogiske grundlag Se vælg Folkeskoler, vælg Sammenlign Folkeskoler. Skriv skolens navn i feltet Andet, søg (der kan søges på adresse). Markér skolen og klik Vælg. Klik på Sammenlign. 5. Skolens rammebetingelser (fælleskommunalt bilag) Silkeborg Kommune har fået dispensation (via udfordringsretten), så den enkelte skole ikke særskilt præsenterer rammebetingelser. Rammebetingelserne er bilag til den kommunale kvalitetsrapport, se på under Skole og uddannelse > Folkeskole. Fakta: Planlagte undervisningstimetal I blev det fastlagt, at timetallet fremover skulle opgøres på en ny måde, og der blev indført minimumstimetal for enkelte fag og fagblokke (humanistiske fag, naturfag og praktisk/musiske fag). Det blev her fastlagt at følge elevernes timetal over flere år og dermed beregne minimumstimetallene over en treårs periode. UNI C Statistik & Analyse har hvert år indsamlet planlagte timetal pr. 5. september. Se statistikken på vælg Silkeborg Kommune. 6. Skolens Dialogspind - pædagogiske processer Gjern skoles skolebestyrelse har arbejdet med diaglogspindene læsning og Skole-hjem samarbejde. Skolebestyrelsen var grundig på disse spind sidste år, så det var ikke et arbejde, der førte nye tiltag med sig denne gang. Skolens pædagogiske råd har valgt at arbejde grundigt med spindene Faglighed og Læringsmiljøer. Arbejdsformen var makkerarbejde efterfulgt af plenum. Arbejdet har medført, at vi vil bruge mødetid på pædagogisk råd på refleksion og fælles forståelse af begrebet kreativitet og kreativitetsfremmende undervisning. Vi vil også arbejde med vores Faglig evalueringskultur, vores summative og formative evaluering som udgangspunkt for målformulering.

6 Kvalitetsrapport for Gjern Skole skoleåret / Nysgerrige sammen Skolebestyrelsens principper findes på skolens hjemmeside, 7. Skolens resultater Skolens læseresultater fremgår af det fælleskommunale bilag. Gjern skole er meget tilfreds med elevernes gode læseresultater i. og. klasse. Vi er også meget tilfredse med skolens læseresultater og matematikresultaterne i de nationale test. Link til offentlig statistik om eleverne i folkeskolen: og frie skoler/elever.aspx. Her findes Elevtal, Karakterer, Undervisningstimer, Tosprogede, Vidtgående specialundervisning, Tilmelding til Ungdomsuddannelserne og Alder for skolestart. Links til selve tallene er til højre på skærmbilledet, søg gerne via (Region Midtjylland >) Silkeborg Kommune > Skole. 8. Skolebestyrelsens anbefalinger iht. årsberetning Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning for : 9. Skolelederens anbefalinger Nærhed og decentral styring giver efter min opfattelse de optimale muligheder for at lede fleksible og økonomisk rentable udviklingsmiljøer for en ringe økonomi. Byrådet har besluttet det modsatte. Først centraliseres rengøringen og nu teknisk service. Jeg opfatter begge dele som dyrere ordninger med flere ledere, flere kommunale biler og ringere råderum og væsentligt ringere ydelser. Jeg anbefaler, at man undlader at bevæge sig længere ud ad denne tangent. Jeg tror, at et værdibaseret decentralt system, der bygger på nærhed og opleves overskueligt, giver de involverede større engagement og ansvarsfølelse. Jeg anbefaler, at man opsiger indkøbsaftalerne. De er besværlige og opleves ikke som besparende. De er også ødelæggende for det lokale erhvervsliv og noget af det grundlag Silkeborg, bygger sin økonomi på.

7 Dialogspind En dynamisk, dialogbaseret evalueringsmodel til sikring af sammenhæng og kvalitet i udarbejdelsen af Silkeborg Kommunale Skolevæsens kvalitetsrapport Det fælles mål for skolens medarbejdere og ledelse er at sikre kvaliteten! Kvalitetsrapporten angiver status og giver retning i forhold til værdierne i Den gode skole, som er beskrevet i Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik samt Skolepolitikken. Kvalitetsrapporten bygger på dokumentation, som synliggøres i dialogspindene. Dialogspindene bygger på selvevaluering på skolen. Evalueringsmodellen, der er illustreret nedenfor, kan anvendes. Dialogspindene danner baggrund for samtale, refleksion og kommunikation i skolen om skolen. På det formelle niveau foregår dialogen mellem skolen og det politiske niveau i samtalen med Skoleafdelingen om institutionsaftalen (ud fra Silkeborg Byråds bevillingsmål), der normalt indgås for det kommende år i december. To Dialogspind, det politisk udvalgte Læsning og skolens eget udvalgte udfyldes således: En indgående undersøgelse og vurdering af, hvordan det står til indenfor det udvalgte fokusområde. Den bygger på analyser og dokumenterbare data, der viser, hvordan vi ved det. Undersøgelsen involverer ledelse, medarbejdere, fagudvalg, elever og forældre (skolebestyrelse). Interessen er her, udover at finde frem til skolens status på området, også at udpege fremtidige forbedringsmuligheder. Hvad vil vi gøre ved det? Opfølgning foregår i forbindelse med indgåelse af institutionsaftalen. Øvrige Dialogspind udfyldes efter eget valg, evt. således. En generel og overordnet vurdering af, hvordan det står til på skolen indenfor de kommunale fokusområder. Denne foretages af skolens ledelse i samarbejde med udvalgte medarbejdere og bygger på dokumentation ( hvordan ved vi det? ). Denne form for selvevaluering kan foregå på alle fokusområder. Eventuelle ændringer skal være synlige, med ændret farve/skrift. Dialogspindene skaber dialog på alle niveauer: Den enkelte medarbejder i eget team Teamets egen status og målsætninger: Hvor er vi - og hvad vil vi fokusere på? Mellem teams - og på hele skolen Mellem skolen og skolebestyrelsen Mellem skolen og Skoleafdelingen Giver grundlag for videndeling i skolevæsenet. Evaluering i praksis Omdrejningspunktet er at samle de gode kræfter til en kritisk analyse af organisationens egen praksis. De fem faser i evalueringen er: Dialogspindene synliggør via progressionstrin* i de enkelte kategorier: Skolens vurdering af, hvor vigtigt fokusomr ådets kvalitetskategori er for skolen Skolens vurdering af, hvordan status er Anvender skolen ikke progressionen, så kan skolen vælge at anføre summen af opfyldte niveauer i kvalitetskategorierne (har man f.eks. niveau og = ). I dette tilfælde skal der skrives baggrund i feltet "Vurderingerne bygger på" i arket for det enkelte dialogspind. Alternativt ændres der på progressionen, men tydeligt markeret. * Progression kan ses som en kvalitetstrappe, hvor trappens nederste trin skal være nået, inden man kan gå videre til trin osv. Trin er højeste kvalitetsniveau. Evalueringsmodellen er resultatet af et udviklingsarbejde, som er gennemført i Silkeborg Kommunale Skolevæsen i perioden marts 7-april.

8 Læsning - skolepolitikkens fokusområde (obligatorisk, med særligt fokus på mellemtrin og udskoling): Gode læsefærdigheder er en væsentlig forudsætning for, at alle elever kan få optimalt udbytte af undervisningen. Læsning skal læres, udvikles og vedligeholdes gennem hele skoleforløbet. Derfor skal skolen: arbejde systematisk med udvikling af metoder, som giver alle elever mulighed for at hæve eget læseniveau udvikle redskaber til dokumentation af alle elevers læseniveau Dokumentation af elevers læseniveau Kvalitetskategorier Elevernes læseniveau dokumenteres ved hjælp af summative standardiserede tests Dokumentation læseniveau Elevernes læseniveau dokumenteres gennem anvendelse af summative og formative evalueringsformer Metodeudvikling Elevernes læseniveau dokumenteres og synliggøres i elevplanen Stimulerende læsemiljø Alle evalueringer anvendes efter faglige drøftelser mellem lærere og læsevejleder i en fremadrettet indsats Strategier for læsning Udvikling Dokumentation læseniveau Metoder indenfor læsning Den enkelte lærer vælger læsemetoder for eleverne Teamets lærere inddrages i drøftelser om metodevalg Læsevejlederen medvirker som faglig inspirator i drøftelser om valg af læsemetoder Læsevejlederen fungerer som metoderådgiver for alle skolens lærere indenfor læsning i alle skolens Udvikling Metodeudvikling Stimulerende læsemiljø Alle elever har adgang til en vifte af hjælpemidler i forbindelse med læsning Lærerteamet og teamet fra pædagogisk læringscenter sikrer eleverne nyeste viden om nye materialer og søgemuligheder Skolens fysiske rum giver mulighed for ro og plads for børnenes individuelle læsning Skolens pædagogiske læringscenter har rum og muligheder for understøttelse af elevernes læsning Strategier for læsning for elever Alle elever læser dagligt Eleverne anvender forskellige teknikker og strategier, når de læser Skolen har en læsepolitik, der beskriver indsatsen for læsning i hele skoleforløbet og i alle fag Eleverne anvender læsestrategier og arbejder systematisk med læsning i alle fag ud fra den formulerede læsepolitik Strategier for læsning Skolebestyrelsen Stimulerende læsemiljø Udvikling af elevers læseniveau Eleverne har individuelle og differentierede læsematerialer Elevernes arbejde med læsning er disponeret ud fra deres læseudviklingsstandpunkt Eleverne arbejder hjemme og på skolen med udgangspunkt i en formuleret målsætning, og elevernes læseniveau evalueres Elevernes læsestandpunkt drøftes som fast punkt på teammøder, og der træffes beslutninger om fortsat indsats i samarbejde med læsevejlederen

9 Skole-hjem samarbejde - skolepolitikkens fokusområde : Det er en fælles opgave for skolen og hjemmet at give det enkelte barn mulighed for trivsel og vækst. For at samarbejdet kan få et reelt indhold, er det vigtigt, at gensidige forventninger afklares, og at den indbyrdes kommunikation er tydelig og forståelig. Derfor skal skolen arbejde med udvikling af: tydelig og forståelig kommunikation former og rammer for skole-hjem samarbejdet, herunder udvikling af enkle og informative elevplaner procedurer til afstemning af de gensidige forventninger, som alle omkring skolen har til hinanden anvendelsen af IT ved kommunikation mellem skole og hjem Kvalitetskategorier Skole-hjem samtaler Forventnings- /rolleafklaring Elevsamtaler,5 Elevplaner Kommunikation Skole-hjem samtaler Skole-hjem samtaler Skolen gennemfører årlige skole-hjem samtaler for alle elever Skole-hjem samtalen er forberedt af teamet, og dagsorden med indhold for samtalen er meddelt hjemmet inden samtalen Hjemmet bidrager til samtalens indholdspunkter og er forberedt Målene i elevplanen evalueres i samtalen, og nye mål indskrives. Teamet og hjemmet er ansvarlige for opfølgning på samtalen Forventnings- og rolleafklaring Skolebestyrelsen har principper for skole-hjem samarbejdet, og arbejder med klasseforældreråd Skolen har et klart beskrevet værdigrundlag som grundlag for samarbejdet med forældre Skolen har tydeligt formulerede forventninger til hjemmets indsats i skole-hjem samarbejdet Skolens og hjemmets rolle i samarbejdet om barnets udvikling og læring er afklaret og efterleves Kommunikation Forventnings- /rolleafklaring Elevsamtaler Der gennemføres mindst en elevsamtale årligt afholdt af klasselæreren eller elevens primærvoksen Der gennemføres to årlige elevsamtaler på grundlag af skriftligt oplæg fra elevens lærere Samtalens indhold opnåelse af faglige og sociale mål afhængig af alder - er forberedt af elev og team. Nye mål skrives i elevplanen. Skolen har udarbejdet en beskrivelse af den gode elevsamtale, som bruges som udgangspunkt for samtalen. Beslutninger efterleves og fastholdes skriftligt. Elevplaner Elevsamtaler Skolebestyrelsen Elevplaner Skolen udarbejder årligt en elevplan, hvor mål er afstemt mellem skole og hjem. Skolen har et samlet koncept for elevplaner, der beskriver barnets aktuelle læring Elevplaner skal kunne håndteres elektronisk Elevplanen er et væsentligt procesredskab i kommunikationen og samarbejdet med elever og forældre Kommunikation Skolen udsender nyhedsbreve til alle hjem mindst gange årligt Skolens kommunikationspolitik sikrer opdatering af nyheder Skolen anvender Intranet i dialogen med hjemmet Intranettet (SkolePorten/ForældreIntra) anvendes i stor udstrækning i den skriftlige kommunikation med hjemmet

10 Læringsmiljø - skolepolitikkens fokusområde : Børn og unge har krav på et læringsmiljø, hvor de møder udfordringer og kan blive støttet i deres faglige og personlige udvikling. Derfor skal skolen arbejde med udvikling af læringsmiljøer, som: er beskrevet i forhold til skolens læringsgrundlag understøtter mangfoldige og kreative læreprocesser giver alle elever faglige og personlige udfordringer har systematik i forhold til at IT integreres i undervisnings- og læreprocesser Læringsgrundlag Kvalitetskategorier Læringsgrundlag IT-integration Undervisningens tilrettelæggel Fysiske rum Kreativ proces Læringsgrundlag Skolen har formelle fora, hvor der diskuteres læring Skolen har beskrevet mål for sin pædagogiske praksis Skolen har skriftligt formuleret pædagogisk læringsgrundlag for den pædagogiske praksis Skolens læringsgrundlag drøftes løbende, evalueres og justeres i samarbejde med elever og forældre IT-integration i læreprocesser Der undervises i IT på alle klassetrin i skolen IT indgår i undervisningen af alle elever Eleverne bruger IT-medier til at differentiere undervisningen Anvendelse af brugbar teknologi indgår som en væsentlig del at undervisningen Kreativ proces IT-integration Undervisningens tilrettelæggelse Årsplanen sikrer variation af undervisningsmetoder og mål Eleverne inddrages løbende i undervisningens tilrettelæggelse De enkelte team sikrer sammenhængen mellem fagene gennem årsplanen Årsplanen sikrer, at teamets lærere koordinerer undervisningen i forskellige fag med Fælles Mål Det fysiske rum Skolen prioriterer æstetikken i det fysiske rum Skolen har læringsrum, der understøtter læringsgrundlaget Eleverne inddrages i indretningen og udsmykningen af de fysiske rammer Fysiske rum Undervisningens tilrettelæggelse De fysiske rammer er fleksible, så de understøtter mange forskellige måder at lære på Den kreative proces- punkt : Vi ønsker ikke en plan; men vil bruge mødetid på refleksion og bevidstgørelse om begrebet kreativitet og kreativitetsfremmende undervisning igen i det kommende år. Den kreative proces Skolens praktisk-musiske fag skaber rammerne for elevernes kreative arbejde Skolen skaber rammerne for faglige og tværfaglige elevprojekter Skolen har læringsmiljøer, hvor flere faglærere samarbejder om kreative projekter Skolen har en plan for kreativitetsfremmende undervisning Skolens pædagogiske råd

11 Udvikling af faglighed - skolepolitikkens fokusområde : Det er en væsentlig opgave for skolen at sikre faglig kontinuitet og udvikling inden for alle fag. Det gælder sammenhængen inden for det enkelte fag og i det tværfaglige samarbejde. For at sikre dette skal skolen udvikle: faglig sammenhæng og kontinuitet inden for det enkelte fag og i det tværfaglige samarbejde systematik omkring anvendte undervisningsmetoder systematik omkring evaluering af elevernes resultater Systematik i anvendte undervisningsmetoder Kvalitetskategorier Systematik i uv.metoder Progression enkelte fag,5,5 Progression tværfagligt Faglig evalueringskultur Fagligt fællesskab Systematik i uv.metoder Der arbejdes med varierede undervisningsmetoder Lærerteamet samarbejder med eleverne om optimale valg af varierede undervisningsmetoder Eleverne arbejder med varierede undervisningsmetoder og projektarbejdsformen Med inddragelse af eleverne arbejdes der progressivt med varierede undervisningsmetoder med kompetenceudvikling Kontinuitet og progression i det enkelte fag Der samarbejdes på årgangen om faglige mål Eleverne inddrages i målformuleringen og i den løbende faglige evaluering Der arbejdes systematisk med varierede undervisningsmetoder og -aktiviteter i fagene Den faglige progression er beskrevet som den faglige røde tråd gennem hele skoleforløbet Fagligt fællesskab Progression enkelte fag Kontinuitet og progression i det tværfaglige Der arbejdes tværfagligt Der arbejdes systematisk og målrettet med tværfaglige temaer Der samarbejdes ud fra Fælles Mål i tværfaglige temaer Der arbejdes progressivt gennem skoleforløbet mod en funktionel tværfaglighed i projekter Faglig evalueringskultur Skolen anvender varierede evalueringsformer Faglig evalueringskultur Progression tværfagligt Skolen har formuleret en overordnet evalueringsplan Skolen arbejder systematisk med både summativ og formativ evaluering i dansk/matematik som udgangspunkt for målformulering. Skolen arbejder med systematisk at afbalancere anvendelse af summative og formative evalueringsformer som grundlag for opstilling af nye mål Kontinuitet og progression i de enkelte fag - punkt.: Gennem årsplansarbejdet laves en faglig rød tråd for den enkelte årgang. Vi har faglige møder, hvor lærerne inden skoleåret slutter udveksler erfaringer med den lærer, der næste skoleår skal have det pågældende klassetrin. Skolens fagudvalg har lavet forslag til læseplan i de fleste fag med udgangspunkt i Fælles Mål. Vi vil også arbejde med vores summative og formative evaluering som udgangspunkt for målformulering. Skolens pædagogiske råd Arbejde i faglige fællesskaber Der er etableret faglige fællesskaber inden for de enkelte fag De faglige fællesskaber arbejder systematisk med at udvikle de enkelte fag Der er etableret tværfaglige fællesskaber De tværfaglige fællesskaber arbejder systematisk med at udvikle tværfaglige projekter

12 Forpligtende fællesskaber - skolepolitikkens fokusområde 5: Børn og unge, forældre og skolens medarbejdere skal i fællesskab sikre, at alle på skolen trives i trygge rammer. Skolen er forpligtet til at sikre elevernes medbestemmelse og inddragelse i undervisningens planlægning og gennemførelse. Derfor skal skolen arbejde med udvikling af: fællesskaber præget af tryghed og respekt for alle, der har tilknytning til skolen rammer, som understøtter alle børns trivsel, elevdemokrati og elevernes medbestemmelse Kvalitetskategorier Skolen har et elevråd, og der er udarbejdet principper for elevrådets arbejde og funktion Elevdemokrati Eleverne har gennem elevrådet indflydelse på beslutninger om de fysiske rammer Skolen har formulerede principper for, hvordan eleverne inddrages i beslutninger, der har Fællesskaber betydning dem Eleverne oplever, at de har indflydelse på planlægning og udvikling af undervisningens organisering Trivsel elever og gennemførelse Trivsel medarbejdere Spilleregler Elevdemokrati Elevdemokrati og medbestemmelse Fællesskaber på skolen Skolen har en beskrivelse af, hvordan samarbejdet mellem undervisnings- og fritidsdel foregår Skolen har en beskrivelse af aktiviteter, der skaber og understøtter inkluderende fællesskaber Skolen arbejder inkluderende og værdibaseret med udvikling af en fælles kultur Skolen har organiseret samarbejdet i tværfaglige teams og praktiserer systematisk videndeling Trivsel for elever Skolen undersøger og arbejder med krav til og forbedringer af elevernes læringsmiljø Spilleregler Fællesskaber Skolen har et kendt værdigrundlag, som understøtter elevernes læringsmiljø Skolen har en trivselspolitik, som understøtter et godt, inkluderende læringsmiljø I skolens dagligdag anvendes trivselspolitikken i samarbejdet med elever og forældre om sociale mål Trivsel for medarbejdere Skolen undersøger og arbejder med krav til og forbedringer af arbejdsmiljøet Skolen har et kendt værdigrundlag, som understøtter arbejdsmiljøet Skolen har en trivselspolitik, som understøtter et godt arbejdsmiljø I skolens dagligdag anvendes trivselspolitikken til gavn for arbejdsmiljøet i alle samarbejdsforhold Trivsel medarbejdere Trivsel elever Trivsel for elever: Skolens trivselspolitik er beskrevet via. inklusionspolitikken og læringsgrundlaget. Trivsel for medarbejdere: Firmaet VILEN lavede et skoletjek på Gjern Skoles og fritidsafdelings ansatte i nov. med et meget fint resultat. Trivselspolitik for ansatte er udmøntet i skolens retningslinjer. Tydelige rammer og spilleregler for alle Skolen har beskrevne rammer for måden at være sammen på Skolen har sociale mål for alle elever og klasser Skolen og forældrene har tydeliggjorte forventninger til hinandens forpligtelser og rettigheder Skolen, forældrene og eleverne arbejder i et forpligtende samarbejde om at udvikle den gode skole Skoleleder

13 Rummelighed - skolepolitikkens fokusområde 6: Børn og unge har krav på at modtage et kvalificeret læringstilbud i lokalmiljøet. Derfor skal skolen arbejde målrettet med udvikling af: inkluderende læringsmiljøer vidensdeling, kompetenceudvikling og efteruddannelse, så skolens personale har relevante kompetencer til at rumme skolens børn og unge Specialpædagogisk bistand Kvalitetskategorier Specialpædagogisk bistand AKT Undervisningsmiljø Inklusion Integration Specialpædagogisk bistand Skolen har K-møder med dagsorden og referat med handlingsplan Skolens ledelse deltager i møder vedrørende specialpædagogisk bistand og sikrer opfølgning Skolens team for specialpædagogisk bistand udarbejder individuelle undervisningsplaner Skolens ledelse deltager i netværksmøder og tværfaglige møder om børn med særlige behov og følger op på møderne AKT (Adfærd, Kontakt, Trivsel) Lærere og pædagoger samarbejder med børnene om børnenes trivsel Skolen har klassekonferencer på udvalgte klassetrin og efter behov Skolen arbejder systematisk sammen med børnene om udvikling af klassens sociale kompetencer Skolen har en handlingsplan for arbejdet med klasser, der har AKT-problemer Undervisningsmiljø Skolen undersøger elevernes undervisningsmiljø hvert andet år Integration AKT Skolebestyrelsen har udarbejdet principper vedrørende børnenes trivsel Klasseteamet udarbejder fra årets start sociale fokuspunkter for klassen Hvert år beskrives i samarbejde med eleverne regler for god adfærd i klassefællesskabet. Reglerne evalueres løbende. Inkluderende læringsmiljøer Skolen har beskrevet det inkluderende læringsmiljø på skolen Undervisningen tilrettelægges, så rammerne er tydelige og forudsigelige for alle i klassen Klassens fysiske rammer tilgodeser børn med særlige behov Skolens plan for inkluderende læringsmiljø bygger på værdierne i Den sammenhængende Børne- og ungepolitik Inklusion Skoleleder Undervisningsmiljø Integration af børn med anden etnisk baggrund Skolen har en plan for, hvordan den modtager børn, der har anden baggrund end dansk Læsevejlederen undersøger to gange om året den sproglige udvikling for børn, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Skolen har en særlig plan for samarbejdet med familier for børn med anden etnisk baggrund Skolen samarbejder med afdelinger, PPR og socialrådgivere om inddragelse af forældre med anden etnisk baggrund i skolens fællesskab

14 Sammenhæng - skolepolitikkens fokusområde 7: Skolen skal ses som del af et forløb, hvor der er sammenhæng mellem de tilbud, børnene får i daginstitution, skole og ungdomsuddannelse. Derfor skal skolen arbejde med udvikling af: afklaring af forventninger mellem de forskellige tilbud aftaler, som beskriver tilbuddenes gensidige forventninger det tværfaglige samarbejde omkring børn med særlige behov Modtagelse af elever fra andre skoler Kvalitetskategorier Modtagelse Mellem skolens faser Fra børnehave til skole Fra SFO til klub Fra 9. klasse til Overgang mellem skolens faser Modtagelse Afleverende og modtagende skole forbereder elevens skoleskift Skolen har en handleplan for modtagelse af nye elever Klassens elever er mentorer for nye elever Skolen evaluerer, sammen med nye elever, processen for modtagelsen Forventninger mellem afgivende og modtagende lærerteam/lærere er afklaret Elevaktiviteter til støtte for overgangen er beskrevet Det er aftalt, hvordan forældre og børn informeres og inddrages i overgangen Skolens samlede beskrivelse af elementerne i faseovergangen bygger på en løbende evaluering Fra 9. klasse til Mellem skolens faser Overgang fra børnehave til skole Forventninger mellem børnehaver og skole i skoledistriktet er afklaret Samarbejdet mellem børnehavens pædagoger og børnehaveklasselederne/skolepædagogerne er rammesat Det er aftalt, hvordan forældre informeres og inddrages i overgangen Der foreligger en samlet beskrivelse af, hvordan overgangen mellem børnehave og skole skal foregå Overgang fra SFO til klub Forventninger mellem SFO og klub er afklaret Børneaktiviteter til støtte for overgangen er beskrevet Det er aftalt, hvordan forældre og børn informeres og inddrages i overgangen Der foreligger en samlet beskrivelse af elementerne i overgangen Fra SFO til klub Overgang fra SFO til klub: Skolens SFO og Klub er samme institution = Gjern Fritid. Overgang fra 9. klasse: Skolens ældste elever går i 6.klasse. Skoleleder Fra børnehave til skole Overgang fra 9. klasse til. klasse/ungdomsuddannelse Forventninger om samarbejdet mellem skole og U.U. er afklaret Elevaktiviteter til støtte for overgangen er beskrevet Det er aftalt, hvordan forældrene og de unge informeres og inddrages i overgangen Der foreligger en samlet beskrivelse af elementerne i overgangen

15 Organisation - skolepolitikkens fokusområde 8: Skolevæsenet er præget af mangfoldighed og ekspertviden. Ny viden og erfaring spredes i organisationen via vidensdeling på alle niveauer i skolevæsenet inden for en samarbejds- og teamstruktur. Derfor skal skolen arbejde med udvikling af: teamledelse ledelsessparring mellem flere skoler i netværk samarbejdsrelationer mellem skolens medarbejdere samarbejdsrelationer mellem skolens ledelse og medarbejdere samarbejdsrelationer mellem skolens medarbejdere og eksterne faggrupper Teamledelse Kvalitetskategorier Teamledelse Ledelsessparring Medarbejderes samarbejde Samarbejde m/ledelse Samarbejde m/andre Skole - lokalsamfund Teamledelse Skolens ledere samarbejder om skolens ledelse Ledelsesteamet har faste møder med dagsorden Ledelsens organisering af det daglige ledelsesarbejde er beskrevet og kendt på skolen Ledelsesteamet evaluerer årligt dets opgavevaretagelse, eventuelt ved inddragelse af andre Ledelsessamarbejde mellem skoler i netværk Lederteamet indgår i fast netværk med andre skolers ledelsesteams Netværket har faste møder med videndeling og erfaringsudveksling Netværket anvendes til gensidig sparring ud fra definerede arbejdsmetoder Netværket er forum for udvikling, refleksion og supervision Samarbejde mellem skolens medarbejdere Der er en beskrevet teamorganisering på skolen Skole - lokalsamfund Ledelsessparring I indskolingen arbejder lærere og pædagoger sammen i faste teams Alle lærere og pædagoger deltager i teamarbejde, der udvikler skolens pædagogiske og faglige miljøer Alle teams evaluerer og reflekterer systematisk og skriftligt Samarbejde m/andre Medarbejderes samarbejde Samarbejde mellem ledelse og medarbejdere Alle medarbejdere tilbydes årligt en medarbejdersamtale Dagsordener og referater fra PR, fagudvalg, MED-udvalg og andre fælles fora er tilgængelige på skolens intranet Alle teams har mindst én gang årligt en teamsamtale med skoleledelsen Lokal MED forestår udvikling af arbejdsmiljø og indrager alle medarbejdere i handleplan, opfølgning og evaluering Samarbejde mellem skolens medarbejdere og andre Samarbejdet mellem indskoling/sfo og distriktets børnehaver og fritidsklubber er kendt og beskreve Der er faste møder med dagsorden i skolens forebyggende samarbejde med andre Skolens medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere kommunikerer direkte på skolens intranet Samarbejde m/ledelse Skolen har etableret partnerskab med anden relevant uddannelsesinstitution Samarbejde mellem skole og lokalsamfundet Teamledelse: Skolen har kun en skoleleder og en Fritidsleder. Det betyder, at alt det daglige ledelsesarbejde på skolen udføres af skolelederen og alt det daglige ledelsesarbejde i fritidsafdelingen udføres af fritidslederen. Skoleleder og fritidsleder arbejder sammen og samarbejdet mellem skole og fritid er beskrevet. Skolen og de lokale foreninger er i løbende dialog Skolen og lokale foreninger samarbejder om konkrete kulturelle aktiviteter Skolens nyhedsavis og portal bruges også af lokalsamfundet Skoleledelsen Skolen er lokalt kulturcenter

16 Netværk - skolepolitikkens fokusområde 9: En tidssvarende skole etablerer løbende interne og eksterne netværk for at kunne deltage i undervisningsmæssige, faglige og pædagogiske udviklingsprojekter. Derfor skal skolen arbejde med udvikling af: lokale, kommunale, nationale og internationale netværk. Eleverne Eleven har kendskab til mulighederne for deltagelse i læreprocesser med andre i Kvalitetskategorier netværksdannelser, bl.a. via internettet Eleven,5,5 Eleven har søgt netværk med andre Klassen Medarbejderen Skoleledelsen Skolen Eleven Eleven bidrager systematisk til netværk Eleven tager initiativ til netværksdannelse Klasserne At klassens elever i stigende grad i skoleforløbet har kendskab til internettets muligheder for netværkdannelse At klassen har søgt netværkskontakt med en anden klasse At klassen arbejder systematisk med undervisningsforløb med andre klasser i netværk At klassen har besøg eller udveksling med sin netværksklasse Medarbejderne Medarbejderen har kendskab til muligheder for netværksdannelse Skolen Klassen Medarbejderen har søgt netværk med andre fagpersoner lokalt, nationalt eller internationalt Medarbejderen arbejder systematisk med netværk i faglige og pædagogiske udviklingsprojekter At medarbejderen har internationalt netværk, hvor der er etableret undervisningsforløb eller besøg Skoleledelsen Skoleledelsen har kendskab til muligheder for netværksdannelse Skoleledelsen understøtter medarbejderne og elevernes muligheder for deltagelse i netværk Skoleledelsen arbejder systematisk med netværk såvel kommunalt som i nationale partnerskaber Skoleledelsen har etableret eller deltager i internationale netværk Skoleledelsen Medarbejderen Skolen Skolen deltager i kommunal(e) videndelingsdag(e) Skolen er opsøgende i forhold til netværksdannelse med andre skoler i kommunen Skolen har etableret netværk med andre skoler Skolen deltager i nationale/internationale netværk Skoleleder

17 Politisk indsatsområde - skolepolitikkens fokusområde : Dette vil være et aktuelt tema, som skolevæsenet bør/skal forholde sig til på en eller flere skoler. Skolechefen vil indgå individuel aftale med den eller de skoler, som skal have fokus på det aktuelle tema. Udmøntning af Silkeborg Kommunes værdier Kvalitetskategorier Kommunale værdier Politisk grundlag Politiske bevillingsmål Institutionsmål Kvalitetsrapp. Kommunale værdier Det politiske grundlag for skolens virksomhed Alle i organisationen har kendskab til Silkeborg Kommunes værdier Skolen arbejder med lokal forståelse af Silkeborg Kommunes værdier Silkeborg Kommunes værdier indgår ved udvikling af skolens virke Silkeborg Kommunes værdier er implementeret i skolens dagligdag. Alle har kendskab til tænkningen i Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik og Skolepolitikken Skolen arbejder i praksis med at integrere en anerkendende tilgang til eleverne Skolen arbejder ud fra en relationel forståelsesramme Skolen har en beskrevet pædagogisk platform, der bygger på Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik og Skolepolitikken Politiske bevillingsmål Skolen har kendskab til de politiske bevillingsmål Kvalitetsrapp. Politisk grundlag Skolen har drøftet, om de politiske bevillingsmål skal indgå som del af skolens egne mål Skolen arbejder med mindst et af de politiske bevillingsmål Skolen arbejder med alle de politiske bevillingsmål Egne institutionsmål Skolen har formuleret konkrete og evaluerbare institutionsmål Skolen har formuleret målene i samarbejde med skolebestyrelsen og/eller medarbejderne og/eller eleverne Skolen arbejder med mindst et af sine institutionsmål Skolen har evalueret de opstillede mål Institutionsmål Politiske bevillingsmål Kvalitetsrapporten Skolens ledelse og skolebestyrelsen arbejder med kvalitetsrapporten (dialogspindene) Et eller flere nedsatte (medarbejder)udvalg arbejder med kvalitetsrapporten Et eller flere faglige fora inddrages i arbejdet med kvalitetsrapporten Eleverne inddrages i arbejdet med kvalitetsrapporten Skoleleder