Liberalismen fejrer triumfer i disse år. Da

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Liberalismen fejrer triumfer i disse år. Da"

Transkript

1 Kronik For en modificeret konkurrence på arbejdsmarkedet Henning Hansen, Jens Lind & Iver Hornemann Møller Liberalismen fejrer triumfer i disse år. Da troen på velfærdsstaten og keynesianismen begyndte at krakelere i 1970 erne, blev kapitalismens markedsgrundlag revitaliseret, og de gamle dyder og dogmer blev fundet frem og støvet af. Nu blev alt, hvad der hæmmede konkurrencens frie udfoldelse, betragtet som en fare for vækst og velfærd. Fagforeningernes indflydelse på løndannelsen skulle begrænses, velfærdsstaten moderniseres, og incitamentstrukturen skærpes gennem reduktion af de sociale standarder. Arbejdsløsheden blev igen betragtet som en naturlig del af økonomien, hvor det var den enkeltes eget valg, der var afgørende for, om man var arbejdsløs eller ej. Man kunne bare sænke sine lønkrav, så skulle man nok få et arbejde. Da det liberalistiske paradigme for længst havde fundet solidt fodfæste, dukkede der overraskende nok et ekko fra en fjern fortid op. Flexicurity! Den danske arbejdsmarkedspolitik fra 1960 erne blev prototypen på den europæiske beskæftigelsespolitik og blev kaldt for flexicurity. I forlængelse af Maastricht-traktatens bestræbelser siden 1992 på at skabe konsensus mellem repræsentanterne for kapital og arbejde skulle der findes en model, som den europæiske beskæftigelsespolitik kunne udvikles over. Og efter styrkelsen af det indre marked og kanoniseringen af den frie bevægelighed for kapital, arbejde, varer og tjenester skulle der suppleres med en social dimension, som kunne fungere som et modtræk til de ulemper, det frie marked måtte medføre for lønmodtagerne. Specielt fra slutningen af 1990 erne og frem til krisens gennemslag i 2008 fejrede flexicurity triumfer som en politisk ideologisk konstruktion til at finde en fælles referencemodel. Et modtræk eller et alternativ til liberalismens mest asociale konsekvenser. Krisens tilbagerulning af velfærdsstatens sociale kompensationer har blotlagt en helt anden dagsorden for arbejdsmarkedspolitikken i Danmark og Europa. Det er det, der er temaet for denne kronik, hvor der startes med at omtale det nedskudte flagskib, flexicurity. Herefter fortsættes med en analyse af virksomhedernes ændrede konkurrencestrategi: Væk fra innovationer og produktivitet og mere vægt på lavere lønninger. Slutteligt skitseres et alternativ til det herskende paradigme for beskæftigelsespolitikken. Et alternativ, der bygger på de oprindelige hjørnestene i udformningen af det, der blev Tidsskrift for ARBEJDSliv, 17 årg. nr

2 kaldt for aktiv arbejdsmarkedspolitik, men som i Danmark aldrig blev fuldt udviklet. I argumentationen for en arbejdsmarkedspolitik med et menneskeligt ansigt vil vi undersøge teoretiske antagelser og principper for at indrette en sådan politik. Et væsentligt udgangspunkt vil her være, at konkurrencen og uligheden må begrænses. I et kapitalistisk samfund kan dette kun ske som en modifikation, men det er vores opfattelse, at de modsigelser og paradokser, som arbejdsmarkedspolitikken bygger på, netop udspringer af den ideologi, der anbefaler øget konkurrence og ulighed. Teoretisk vil vi forholde os til udformningen af arbejdsmarkedspolitikken ud fra vækstteoretiske begreber (ekstensiv kontra intensiv kapitalakkumulation) og en grov dikotomisering af strategier i beskæftigelsespolitikken (liberalistisk kontra socialistisk), hvor vi argumenterer ud fra antagelser fra klassisk økonomisk teori, og hvor en væsentlig inspiration er hentet fra den såkaldte Rehn-Meidnermodel. Kapitalismen, arbejdssamfundet og forbrugssamfundet Kapitalismen, arbejdssamfundet og forbrugssamfundet er alle hver for sig meget konkrete, men også mangedimensionale størrelser, som gensidigt og på forskellig vis påvirker hinanden, men samtidigt i hver sin grundsubstans udtrykker noget specifikt. Fælles har de dog forudsætningen om, at en konsumentefterspørgsel er nødvendig for deres fortsatte eksistens. Kapitalismen har til stadighed brug for forbrugernes nye og/eller større efterspørgsel for at kunne afsætte sine produkter. I arbejdssamfundet hersker normen om, at alle arbejdsduelige personer i den produktive alder skal kunne forsørge sig og sine og som en stiltiende forudsætning, at forbrugerne har ønsker om at efterspørge nye eller større mængder varer og tjenester, så indkomsterne fra arbejdet (og ekstraarbejdet) kan anvendes til at dække disse behov. Lad os starte med kapitalismen. Den enkelte kapitalist skal ved blandt andet at holde lønningerne nede sikre sin egen profit og håber samtidigt på, at den samlede nationale og internationale efterspørgsel vil være stor nok til at sørge for afsætning af hans produkter. For de kapitalistiske nationalstater er den politiske opgave at sikre, at lønningerne ikke klemmer profitten så meget, at konkurrenceevnen trues, samtidigt med at lønningerne skal have en sådan højde, at det indenlandske forbrug kan bidrage væsentligt til at holde den nationale beskæftigelse og produktion i gang. Arbejdsnormen, som gennem mange århundreder har domineret de vestlige landes holdning til arbejde, har udover sine bibelske rødder Adam skulle efter Paradiset spise sit brød i sit ansigts sved også sit calvinske afsæt, som senere blev forstærket af industrialiseringens protestantiske etik (Weber 1920). I de seneste årtier har arbejdsnormen gennem aktiveringspolitikken fået endnu en tand: Der er brug for alle, all hands on deck, work, work, work, arbetslinjen är vägen fram osv. lyder det fra alle lande. Ledig kapacitet er ikke acceptabelt og ses som et ressourcespild. I forbrugssamfundet kan befolkningen ikke få nok. Forbruget af varer og tjenester målt i både mængder og kvalitet svinger med konjunkturerne, men der er en langsigtet trend opad. I forbrugssamfundet måles individernes status især ved størrelsen og kvaliteten af deres forbrug (Bauman 2007), og de lavere klasser forsøger hele tiden både at forøge og tilpasse deres forbrug, så det mest muligt ligner de højere klassers. Både forbruget som statussættende og den enkeltes bestræbelser på at få sit forbrug til at ligne øvre klassers bidrager sammen med 88 For en modificeret konkurrence på arbejdsmarkedet

3 reklamer og aggressive markedsstrategier til at forstå, hvorfor nok aldrig bliver nok. Artiklen tager afsæt i, at både kapitalismen, arbejdssamfundet og forbrugersamfundet forudsætter, at forbrugerne til stadighed søger at forøge deres efterspørgsel efter varer og tjenester, og at der i Danmark med en kapitalistisk domineret økonomi er en udtalt og af det store befolkningsmæssige og politiske flertal ukritisk opbakning til både arbejdssamfundet og forbrugssamfundet. Vi skal især fokusere på udviklingen mod virksomhedernes voksende konkurrence på lønnen og mindre på innovation, fornyelser og produktivitet. Vi ser også på forskellige typer af økonomisk-politiske foranstaltninger, som gennem samarbejde mellem kapital og arbejdskraft forsøger at sikre den nødvendige stigning i efterspørgslen, men samtidig også at balancere denne med en løntilbageholdenhed, som over for udlandet skal sikre en tilstrækkelig konkurrenceevne. Flexicuritymodellen Flexicurity er sammensat af begreberne flexibility og security, hvor fleksibiliteten har til formål at sikre virksomhederne, at de kan få fat i, anvende og komme af med arbejdskraften i takt med deres behov, og hvor security skal sikre arbejdskraften anstændige levevilkår i perioder med arbejdsløshed og løbende mulighed for tilpasning af sine kvalifikationer til virksomhedernes behov. Begrebet er af hollandsk oprindelse fra slutningen af 1990 erne som en anden betegnelse for den arbejdsmarkedspolitik, der også var blevet kaldt for poldermodellen, fordi den virkede som et dige imod en liberalistisk og markedsstyret regulering af et arbejdsmarked med working poors. På samme måde er begrebet i Danmark en betegnelse for det, der siden 1960 erne var blevet kaldt aktiv arbejdsmarkedspolitik, som igen var en mindre ambitiøs kopi af arbejdsmarkedspolitikken i den svenske såkaldte Rehn-Meidnermodel. Så der var for så vidt ikke noget egentligt nyt i den såkaldte flexicuritymodel, men specielt efter 2000 og frem til omkring 2008 blev den berømmet for sine egenskaber til at sikre en stabil økonomisk og beskæftigelsesmæssig vækst. Specielt blev flexicurity og i særdeleshed den danske version fremhævet som en idealmodel for EU. Men også her var flexicurity faktisk bare en ny betegnelse for det, der siden starten af 1990 erne var blevet kaldt for European Employment Strategy (EES) (Larsson 1998). Begrundelsen for populariteten i EU var den samme som i Holland og Danmark (og til en vis grad også i Østrig og Irland i 1990 erne), nemlig at den tilsyneladende var et socialt afbalanceret alternativ til USA s liberalistiske regulering. Ideologiskpolitisk var modellen yderst velegnet, idet den tog hensyn til arbejdsgivernes ønsker om fleksibilitet og arbejdernes ønsker om social tryghed. Dermed var den det ideelle fælles projekt for samarbejdet mellem kapital og arbejde: Flexicurity delte sol og vind lige, og man havde en fælles platform at argumentere ud fra. Dette tilsyneladende sammenfald af interesser mellem repræsentanterne for kapital og arbejde kom i denne periode frem til krisens gennemslag i 2008 oftest til syne som en slet skjult stolthed over, at denne danske model var en model for hele Europa. Og ikke mindst var det tydeligt, at både arbejdsgivere og fagforeninger sammen med den liberalistiske regering og oppositionen i perioden berømmede modellen og dens økonomiske og beskæftigelsesmæssige potentiale. Som den daværende liberalistiske finansminister udtrykte det ved flexicuritykonferencen Pathways towards a better combination of flexibility and security i Bruxelles, april 2007: Tidsskrift for ARBEJDSliv, 17 årg. nr

4 An effective social security safety net ensures that unemployed people will not have to leave their homes because of an abrupt loss of income. Our active labour market policy ensures that the unemployed are offered retraining for new jobs if their old jobs cease to exist. The safety net is part of the Danish flexicurity model. The model combines substantial public benefits with a labour market in which it is easy to hire and fire people. Workers get security and employers get freedom of action (Beskæftigelsesministeriet). Flexicuritymodellens væsentligste elementer er en høj kompensation i form af dagpenge eller kontanthjælp i tilfælde af arbejdsløshed, en omfattende uddannelse og kvalificering af arbejdsstyrken kombineret med skrappe rådighedsregler og aktiveringsforanstaltninger for de arbejdsløse og lille ansættelsestryghed i form af korte opsigelsesvarsler for de beskæftigede. Dagpengenes højde blev ved lovrevisionen i 1960 erne og starten af 1970 erne fastlagt som et generelt maksimum på 90 % af gennemsnitslønnen og et individuelt maksimum på 90 % af tidligere indtægt. Den gennemsnitlige kompensationsgrad for en LO-arbejder var i starten af 1980 erne omkring 75 %, men efter 20 års ændringer af beregningsgrundlaget og beregningen af den maksimale dagpengesats (blandt andet et fradrag på 0,3 % i satsreguleringsprocenten til den såkaldte satsreguleringspulje) var denne kompensationsgrad faldet til 55 % i midten af 00 erne og er siden sænket yderligere (LO 2006). Dagpengeperioden blev i samme tidsrum sænket fra i princippet uendelig hvis den arbejdsløse benyttede sig af retten til aktivering, hvor dagpengeretten kunne genoptjenes på seks måneder til to år i Genoptjeningsperioden blev i 00 erne hævet fra seks måneder til et år, og rådighedsreglerne er blevet skærpet. Dertil kommer, at aktiveringen af arbejdsløse er ændret fra som i 1980 erne at skulle genoptræne og uddanne langtidsarbejdsløse til at skulle fremme motivationen hos den arbejdsløse til selv at finde et arbejde. Alt i alt har nedskæringerne i arbejdsløshedslovgivningen ændret sig fra at skulle kompensere den arbejdsløse for en arbejdsløshed, som i overvejende grad er samfundsbetinget, til at skulle forøge incitamentet hos den enkelte til at finde et job (Møller m.fl. 2008). Trygheden er blevet væsentligt forringet, og i stigende grad siden starten af 1980 erne er perioder med arbejdsløshed ensbetydende med markante forringelser af levestandarden. Hvorfor blev flexicurity til en død sild? På denne baggrund kan der argumenteres for, at flexicurity var delvis effektiv i 1980 erne, hvor kompensationen var omkring 75 %, men at det efterfølgende gradvise fald i dækningen betød, at begrebet faktisk havde udspillet sin rolle allerede, da det som nævnt blev relanceret i løbet 1990 erne. Når arbejdsstyrken i dag stadigvæk er meget fleksibel, skyldes det ikke en høj grad af tryghed, men en høj grad af utryghed. Lønarbejdere må i stigende grad tilpasse sig de betingelser, der bliver udstukket af arbejdsgiverne. Der er også blevet peget på, at en anden svaghed ved flexicurity er, at når cirka en fjerdedel af den danske arbejdsstyrke ikke er forsikret mod arbejdsløshed og derfor ikke er med i systemet, men må nøjes med den noget lavere kontanthjælp, er ordningen via øget numerisk fleksibilitet tendentielt med til at øge udstødningen af den mindst effektive arbejdskraft. Flexicurity indeholder heller ikke incitamenter for virksomhederne til fx i form af oplæring, uddannelse og anden virksomhedstræning at 90 For en modificeret konkurrence på arbejdsmarkedet

5 integrere de mest arbejdsmarkedsmarginaliserede, herunder især immigrantarbejdskraften (Hansen 2007). Der er dog grund til at tvivle på, at disse svagheder udover dækningsgraden ved arbejdsløshed har spillet nogen større rolle for, at flexicurity fra at være et stærkt hyldet og opblæst system er blevet en død sild. Udover den lave dækningsgrad synes andre forklaringsbidrag nemlig at presse sig på. Med den internationale krises gennemslag i Vesteuropa i 2008/2009 blev det tydeligt, at nogle lande klarede sig bedre end andre. Og blandt de lande, for hvem det gik dårligst, var Danmark. Hverken hvad angår vækst, beskæftigelse eller arbejdsløshed, var der noget at vise frem, og den danske eksponering af flexicurity ophørte. Som nævnt bygger flexicurity på samarbejde mellem kapital, arbejde og stat. Først og fremmest gennem den danske model med aftaler mellem fagforeningerne og arbejdsgiverne samt via statslige indsatser til kvalificering og uddannelse af arbejdskraften ofte udformet gennem aftaler mellem fagforeningerne og arbejdsgiverorganisationerne. Men samarbejdsideologien kom i stigende grad på kant med den siden 1980 ernes begyndelse stadigt mere dominerende liberalistiske ideologi, som i voksende omfang udformer store dele af arbejdsmarkedspolitikken og socialpolitikken, og som for den økonomiske politiks vedkommende er karakteriseret ved en bevægelse fra keynesianisme til monetarisme. Den liberalistiske ideologi indebærer blandt andet, at markedet skal være den centrale fordelingsmekanisme, og at enhver forhindring for markedets frie udfoldelse, herunder også formelle og uformelle aftaler mellem arbejdsmarkedets parter og staten, er et onde. Også liberalismens fremhævelse af det enkelte individs ansvar for sig selv og sin familie og af statens beskedne rolle i samfundet passer dårligt med flexicuritys forudsætning om samarbejde mellem stat, kapital og arbejde. Mod øget løntrykkeri Det har formentlig også været af betydning for det officielle Danmarks uformelle aflivning af flexicuritymodellen, at mange danske virksomheder ikke har kunnet eller ikke har villet udnytte den del af flexicuritytankegangen, som åbner for, at arbejdskraftens høje fleksibilitet udnyttes til organisatoriske og teknologiske fremskridt. En del tyder på, at frem for at skabe profit gennem organisatoriske, tekniske og innovative forbedringer har mange virksomheder i det sidste årti i stigende grad lagt mere vægt på at sikre indtjening via lave lønninger. Produktivitetskommissionen (2014) viser, at produktiviteten især halter i de private servicebrancher, der er rettet mod hjemmemarkedet, og at dynamikken er svagest i de servicebrancher, der primært er orienteret mod det danske marked og ikke udsat for international konkurrence. Den svage dynamik tyder på, siger kommissionen videre, at markedskræfterne ikke i tilstrækkelig grad tilskynder virksomhederne til at effektivisere og være innovative og at konkurrencen ikke er stærk nok til at sikre, at de mest produktive virksomheder vinder hurtigt frem. For Industriens vedkommende har produktivitetstilvæksten de senere år derimod været på linje med de bedste i Europa, men under USA s. Og kommissionen fortsætter: Den svage vækst tyder på, at markedskræfterne ikke i tilstrækkelig grad tilskynder virksomhederne til at effektivisere og innovere[ ] (Ibid., 14). Kommissionen peger videre på, at danske produktions- og servicevirksomheder i sammenligning med de fleste andre vest- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 17 årg. nr

6 lige lande i væsentlig mindre grad beskæftiger (højt) kvalificeret arbejdskraft, og at uddannelserne i Danmark generelt lader en del tilbage at ønske i forhold til virksomhedernes krav. Kapitalister og virksomhedsledere har da også traditionelt argumenteret for løntilbageholdenhed og i krisetider ligefrem for lønnedgang. Siden den økonomiske krise fra 2008 er fagforeningerne ved overenskomstforhandlingerne blevet mødt med krav om så megen løntilbageholdenhed, at der i realiteten har været krav om reallønsnedgang (Kongshøj Madsen 2011). Og på de enkelte virksomheder er lønarbejderne i dagens Danmark ikke sjældent blevet stillet over for valget mellem at gå ned i løn eller få lukket (dele af) virksomheden. Danish Crown og SAS er blandt de nyere eksempler. I stedet for at udnytte flexicuritymodellens incitament til produktivitetsforbedringer, som beskæftigelsesministeren i ovenstående tekst ganske rigtigt pegede på, ser det ud til, at alt for mange danske virksomheder har satset på, at holde lønningerne nede. De søger at skabe profit ikke via produktivitetsforbedringer og innovation, men ved at ansætte mere lavtlønnet arbejdskraft. I den primære sektor, landbrug og gartneri, mærkes det lavere kapitalafkast tydeligt, og der sker en voksende import af lavtlønnet udenlandsk arbejdskraft. Samme udvikling med stigende vægt på lavere lønninger ses også i byggesektoren ligeledes med import af lavtlønnet udenlandsk arbejdskraft som et konkret udtryk herfor. Også inden for industrien mærkes den reducerede indtjening. Selvom der er sket en udvikling, hvor industribeskæftigelsen siden krisens gennemslag i 2008 er gået tilbage med ca. 20 % (ca ) beskæftigede, og produktiviteten, som nævnt, er på højde med de bedste lande i Europa, men under USA s (Produktivitetskommissionen 2014), synes mange industrivirksomheder nu at satse mere på lave lønninger. Både i de primære og i de sekundære erhverv har der inden for de seneste årtier foregået en betydelig strukturtilpasning med fokus på lønnen som den vigtigste konkurrenceparameter. Og hvor lavtlønnet arbejdskraft ikke kan skaffes i Danmark eller fra udlandet eller via sort arbejde, vil virksomhederne eller dele heraf flytte til lande, hvor arbejdskraft med samme kvalifikationer kan købes billigere. Virksomhedernes voksende satsning på lave lønninger som vejen til profit indebærer således også outsourcing af produktionen. Det er eksempelvis ikke svært at forstå, at når lønudviklingen i Tyskland på det nærmeste er gået i stå de sidste cirka 10 år (AE Rådet 2013), foretrækker mange danske svineproducenter at få deres svin slagtet i Tyskland frem for Danmark, hvor de årlige lønstigninger i tilsvarende periode har været på cirka 2 %. Lastbilstransporten er et eksempel fra servicesektoren på, at der satses på billig udenlandsk arbejdskraft. Ved at flytte danske transportfirmaer til udlandet kan der indgås aftaler med lavtlønnede udenlandske chauffører, og ved nøje logistisk tilrettelæggelse af transporten kan de eksisterende aftaler om deres begrænsede adgang til transport i Danmark omgås. Andre eksempler er danske virksomheder, der køber eksperter bosat i udlandet, fx i Indien, til derfra og for væsentligt lavere lønninger at designe de computerstyrede dele af deres virksomhed. Og som et nyt skud på lavtlønspolitikken har SAS opkøbt Cimber Air, hvor løn og arbejdsforhold er betydeligt ringere end hos SAS. Ved herefter at flytte arbejdskraft fra SAS til Cimber Air vil lønomkostningerne for den nye SAS-koncern falde. Endelig skal nævnes, at mange små og nystartede restaurationer og cafeer i stort omgang (lovligt) anvender meget lavtlønnet østeuropæisk arbejdskraft. Tal har vi dog ikke. 92 For en modificeret konkurrence på arbejdsmarkedet

7 Hertil kommer, at selv hvor fagforeningerne sikrer, at den udenlandske arbejdskraft aflønnes til danske overenskomster, foretrækker mange danske virksomheder at beskæftige arbejdere fra fx Polen og Rumænien, fordi de danske lønninger er så meget højere, at de udenlandske arbejdere er både flittigere og mere tilbøjelige til at acceptere de øvrige formaliserede og uformelle arbejdsvilkår, end danske arbejdere er (interview med en repræsentant for Dansk Industri, Program 1, 11/ ). Det er som nævnt en af denne artikels formål at pege på, at der for virksomhederne er andre veje til at opnå konkurrencemæssige fordele end ved at satse på lave lønninger, og at en af disse veje er at benytte sig af de fordele, som et velkonstrueret og velfungerende flexicurity-system kunne give. Vi skal nedenfor komme med en række forslag til, hvordan security -delen af et sådant system kunne se ud, men skal her og nu begrænse os til at pege på, hvordan fleksibilitetsdelen kunne udnyttes langt bedre. En adgang til efter behov og uden omkostninger at hyre og fyre arbejdskraften (numerisk fleksibilitet) kombineret med at kunne udnytte arbejdskraftens evner ligeledes efter behov (funktionel fleksibilitet) kan ved organisatoriske omstillinger og teknologiske innovationer fremme mange virksomheders produktivitet og herigennem en øget konkurrenceevne og indtjening. Vælger fagforeningerne og de politiske partier en vej for den økonomiske politiks udformning, der frem for løntilbageholdenhed indebærer en mere aktiv og aggressiv lønpolitik, tvinger de højere lønninger virksomhederne til at foretage rationaliseringer i form af øgede investeringer og/eller organisatoriske effektiviseringer af vare- og tjenestefremstillingen. Stigende lønninger presser produktiviteten og investeringerne frem (den såkaldte Ricardo -effekt). Og for den arbejdskraft, der eventuelt overflødiggøres og ikke umiddelbart vil kunne finde ny beskæftigelse, vil der stadig inden for rammerne af en ny udformning af flexicuritymodellen, jf. nedenfor være rimelige forsørgelsesmuligheder, samtidig med at det er statens opgave at sørge for effektiv arbejdsformidling, videreuddannelse og omskolingstilbud. Hertil kommer en pakke af offentlige jobs for arbejdsløse, der under vekslende konjunkturer ikke kan beskæftiges i ordinære jobs i den private eller offentlige sektor, jf. nedenfor. I den udstrækning, hvor ny teknologi, ændret organisering og produktivitet vil være ledsaget af kvalitative forbedringer af de fremstillede produkter eller servicer, vil der være åbnet muligheder for virksomhederne til at sælge til højere priser. En kortlægning af det danske bytteforhold forholdet mellem eksportpriser og importpriser viser, at der inden for især det seneste årti er sket en ganske betydelig forbedring (Danmarks Statistiks løbende opgørelser; Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 2011; LO 2012) og, at denne bytteforholdsforbedring har ydet et årligt bidrag til væksten i bruttofaktorindkomsten set i forhold til væksten i bruttonationalproduktet på 0,5 % (i bruttonationalproduktet indgår ikke alle bytteforholdsforbedringer i opgørelserne, jf. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2011)). Når Danmarks eksportpriser således vokser hastigere end vore importpriser (stigende bytteforhold), vil vi kunne importere en større mængde varer og tjenester for en given mængde eksport. Et stigende bytteforhold øger dermed Danmarks købekraft og derigennem vor velstand. Højere lønninger vil presse virksomhederne til at blive mere produktive og derved fremme den velfærdsudvikling, som Produktivitetskommissionen (2014) peger på, at Danmark går glip af ved en alt for lav produktivitet. Arbejdskraftens omstilling, kunnen og evner skal efter kommissionens Tidsskrift for ARBEJDSliv, 17 årg. nr

8 opfattelse tilpasses fleksibilitetskravene i den nye vidensbaserede og globaliserede økonomi. Heroverfor fremhæver vi, at et relativt højt lønniveau vil være et stærkt incitament for virksomhederne til gennem rationaliseringer, kapitalinvesteringer og ændrede organisationsformer at sikre innovation og dynamik. Det kunne ved første øjekast mere ligne en komplementaritet end et alternativ. Snarere er der dog tale om en væsentlig forskellig opfattelse af statens rolle, idet vi gør os til talsmænd for en flexicuritymodel, som både er vækstfremmende og skaber en god sikring af lønmodtagerne ved arbejdsløshed. Vi argumenterer for en velfærdsstat, som lægger vægt både på ordentlige lønninger, gode beskæftigelsesmuligheder og (næsten) en afskaffelse af arbejdsløshed. Det sidste sker ved, at de personer, som under de eksisterende konjunkturer ikke kan finde arbejde i ordinære jobs, tilbydes ansættelse via en jobpulje en pulje af jobs med en bred vifte af arbejdsopgaver og med et aflønningsniveau svarende til overenskomsternes mindsteløn, jf. nedenfor. Et alternativ Når vi argumenterer for, at den svenske model, Folkhemsmodellen eller Rehn-Meidnermodellen, er et alternativ til de paradigmer og modeller, der er dominerende i dag, er det først og fremmest fordi dens erklærede målsætning er fuld beskæftigelse og lighed (Hedborg & Meidner 1984). I dag er den vigtigste økonomisk-politiske målsætning lav inflation, som kan opnås gennem en effektiv konkurrence på arbejdsmarkedet en effektiv konkurrence mellem udbyderne af arbejdskraft og derfor tilstedeværelsen af arbejdsløshed af et vist omfang. Efter Rehn-Meidnermodellen skal inflationen holdes i ave gennem samordnede og ansvarsbevidste aftaler mellem repræsentanter for kapital og arbejde, altså en modificeret konkurrencemodel, hvor konkurrencen på markedet er den bagvedliggende faktor for det forhandlingsresultat, der opnås. De tre væsentligste elementer i Rehn- Meidnermodellen er solidarisk lønpolitik, aktiv arbejdsmarkedspolitik og en stram finanspolitik. Den solidariske lønpolitik skal sikre en retfærdig og lige fordeling af indkomsterne. Når indkomsterne (lønnen) gøres lige og til dels uafhængige af den enkelte virksomheds økonomiske situation, vil nogle virksomheder ikke kunne overleve. De virksomheder, der ikke investerer i nye maskiner til forøgelse af produktiviteten, vil ikke kunne klare sig. Den solidariske lønpolitik skal altså anvendes til at presse virksomhederne til at konkurrere på produktiviteten og ikke på lønhøjden. Konkurrencefordelen for den enkelte virksomhed opnås ikke gennem relative lønreduktioner, men gennem investeringer. De virksomheder, der kommer til at lukke, skal ikke subventioneres hverken af staten eller af fagforeningerne (Elvander 1988), men de arbejdere, der mister deres arbejde, skal have en rimelig kompensation og tilbydes andet arbejde, omskoling eller uddannelse, således at de kan finde beskæftigelse andetsteds. Denne såkaldte aktive arbejdsmarkedspolitik er den anden hjørnesten i Rehn-Meidnermodellen. Det tredje element, lav inflation gennem en restriktiv finanspolitik, skal sikre, at lønkravene fra fagforeningerne holdes i ave, og at den nationale økonomi dermed forbliver konkurrencedygtig. Denne svenske model blev lagt i graven i løbet af 1980 erne, hvor den svenske økonomi krakelerede. Først og fremmest fordi kapitalbevægelserne blev frigjort, og svensk kapital simpelthen flyttede til udlandet. Skal en tilsvarende model etableres i dag, må det ske i hele EU, hvilket kræver en kontrol og begrænsning af eksterne kapitalbevægelser. 94 For en modificeret konkurrence på arbejdsmarkedet

9 Skitse til et nyt arbejdsløshedssystem Det kapitalistiske system har altid anvendt arbejdsløshed til at tilpasse samfundsøkonomien. Arbejdsløshed skal disciplinere lønmodtagerne til at acceptere lavere løn og ringere arbejdsforhold. Men arbejdsløshed er samtidig et spild af ressourcer, og set i et samlet samfundsøkonomisk perspektiv er arbejdsløshed uøkonomisk. Samtidig skaber arbejdsløshed økonomisk og social usikkerhed og dermed manglende efterspørgsel, som forstærker arbejdsløsheden. Ikke mindst skaber arbejdsløshed mindreværd og psykiske problemer, ligesom det får nogle mennesker til at mistænke de arbejdsløse for at være dovne. Det handler derfor om at undgå arbejdsløshed i samfundet, sådan som Rehn-Meidnermodellen blandt andet har som målsætning. En målsætning om fuld beskæftigelse er dog ikke ensbetydende med, at arbejdsløshed kan undgås. Det er derfor vigtigt med et arbejdsløshedssystem, der minimerer arbejdsløsheden og samtidigt forbedrer fleksibiliteten. Midlerne er tilbud og positive incitamenter, i modsætning til tvang og negative konsekvenser. Det formuleres i følgende otte punkter. 1. Der etableres en arbejdsmarkedsrådgivning for alle både arbejdsløse, uddannelsessøgende og beskæftigede som er frit tilgængelig og gratis. Rådgivningen skal have fokus på fremtidige beskæftigelsesmuligheder blandt andet gennem omskoling og videreuddannelse. Fagforeningerne og arbejdsgiverforeningerne deltager i rådgivningen. Arbejdsformidling og jobcentre afskaffes og erstattes af en statslig styret rådgivning, som er opdelt på regionsniveau. 2. Uddannelsesindsatsen opprioriteres, og der etableres eventuelt nye former for uddannelse, som tilgodeser uddannelsesmæssigt svage grupper. Alle virksomheder er forpligtet til at etablere lære- og praktikpladser, og de kompenseres økonomisk for det. Brugerbetaling for efteruddannelse afskaffes. 3. Der oprettes en jobbank med garantijob inden for den offentlige sektor. Garantijobbene skal etableres inden for så en bred vifte af jobområder som overhovedet muligt og omfatter alt fra ufaglærte jobs til administrative og ledende stillinger i det offentlige. Arbejdsopgaverne i garantijobs er således meget forskellige: Bedre bemanding i vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, skoleklasser og videregående uddannelser, til alle personalegrupper på hospitaler, socialrådgivning, renovering og udbygning af skoler og andre offentlige institutioner, miljøforbedringer som oprydning af giftgrunde og anlæg af naturparker mv. Både staten og kommunerne er ansvarlige for etablering af garantijob, som de allerede har en vis erfaring med. 4. Garantijob skal være ekstraordinære job, som forhandles med arbejdsmarkedets parter, og de må ikke fortrænge ordinære job i den offentlige sektor. Der er behov for faste normeringer på de fleste arbejdsområder i det offentlige. Garantijob er job med almindelige lønmodtagerrettigheder/ -plig ter. Garantijob aflønnes med en særlig løn, som i princippet svarer til mindstelønnen på fagets område eller områdets begyndelsesløn. 5. Ligesom i det nuværende fleksjobsystem tilbydes fleksjob til alle personer med funktionsnedsættelser, men systemet udvides til også at omfatte personer med varige sociale og personlige problemer. Der etableres flere socialøkonomiske arbejdspladser, som skal beskæftige personer med forskellige typer af psykiske og sociale problemer. Tidsskrift for ARBEJDSliv, 17 årg. nr

10 6. Kontingent til a-kasse er obligatorisk for alle lønmodtagere, som er tilknyttet arbejdsmarkedet, og det opkræves ved at forhøje det eksisterende arbejdsmarkedsbidrag. 7. Ved arbejdsløshed kan man højst modtage dagpenge i tre måneder, og perioden er til rådighed for den ledige til selv at skaffe sig et job eller påbegynde en videreuddannelse eller omskoling, støttet af den under punkt 1 omtalte arbejdsmarkedsrådgivning. Herefter er man sikret enten et garantijob eller et uddannelsestilbud. 8. Der etableres en garanteret mindsteindkomst (GMI), som er en mulighed for dem, der fravælger et garantijob. Størrelsen fastlægges politisk, men må ikke ligge under den nuværende fattigdomsgrænse. Beløbet tildeles hver enkelt person, og der tages ikke hensyn til ægtefælles/samlevers forhold. Der stilles ikke arbejdskrav og kontanthjælpen afskaffes. Fordelene ved systemet er, at arbejdsløshed minimeres bortset fra de tre måneders søgeperiode efter nyt arbejde eller uddannelsestilbud. Skitsen indeholder ikke tvang og altså heller ikke (tvangs)aktivering. Desuden reduceres det samfundsmæssige spild, fordi alle udfører arbejde eller er under uddannelse, ligesom de arbejdsløse undgår mistænkeliggørelse for dovenskab. Fagbevægelsen skal have en central rolle i rådgivningsarbejdet og i udvikling af garantijob og efteruddannelser. Jobcentrene i kommunerne nedlægges. Arbejdssøgning og arbejdsformidling bliver en del af rådgivningscentrenes opgaver, jf. punkt 1. De økonomiske konsekvenser af systemet er vanskelige at forudse. Det afhænger blandt andet af, hvor mange der vil erstatte dagpenge med garantijob eller uddannelse. Man kan beregne ekstraudgiften pr. person pr. år til cirka kroner, hvis garantijob erstatter dagpenge. Derimod er ekstraudgiften ca kroner, hvis en kontanthjælpsforsørger får et garantijob, og ekstraudgiften er ca kroner, hvis det er en ikkeforsørger på kontanthjælp. Det økonomiske incitament til at tage et garantijob er altså størst for kontanthjælpsmodtagere især ikke-forsørgerne, som opnår kroner mere pr. måned. En dagpengemodtager får kun kroner pr. måned ud af et garantijob. I vort forslag fastsættes den garanterede mindsteindkomst (GMI) politisk, men må ikke ligge under den nuværende fattigdomsgrænse. Den danske fattigdomsgrænse svarer til kroner i disponibel indkomst for en enlig i 2013-priser. Hvis man omregner det til et bruttobeløb, svarer det til en kontanthjælp på ca kroner. Det er lidt mere, end en ikke-forsørger på kontanthjælp får i dag, og det svarer til en lønmodtager, der tjener kroner om året (som betaler a-kasse og fagforening). Det svarer til en timeløn på knap 85 kroner i timen ved fuldtidsarbejde. Opsummering og perspektiver Vi er opmærksomme på, at en sådan model, som her præsenteres, vil møde en del hovedrysten i en tid, hvor liberalisme, markedsstyring og konkurrence er det herskende paradigme. Omvendt vil modellen kunne blive kritiseret for at være tilpasset det kapitalistiske system og være alt for konform. Eksempelvis er vi selv utilfredse med, at garantijobbene indeholder et element af et B- arbejdsmarked og i øvrigt også risiko for, at den offentlige sektor (kommunerne) vil udnytte systemet til at erstatte ordinære jobs med garantijobs. Men vi har alligevel valgt denne løsning, selvom det ville være bedst, at garantijobbene var helt ordinære ansættelser. Udgangspunktet for vores artikel er, at der i de seneste årtier har været et ræs mod bunden, når det handler om lønninger 96 For en modificeret konkurrence på arbejdsmarkedet

11 og arbejdsforhold. Den højt berømmede flexicuritymodel er blevet til en død sild, og utrygheden på arbejdsmarkedet er stigende. Globalisering og liberalisering af arbejdsmarkedet truer vores velfærd. Men det behøver ikke være tilfældet. Vi foreslår i stedet at styrke trygheden på arbejdsmarkedet og ændre flexicuritymodellen. En mulighed er at gå tilbage til den svenske model, Folkhemsmodellen med målsætningerne om fuld beskæftigelse og lighed. I stedet for blind konkurrence skal der indgås ansvarsbevidste aftaler mellem repræsentanter for kapital og arbejde altså en modificeret konkurrencemodel. Virksomhederne skal konkurrere på produktiviteten og ikke på lønhøjden, og konkurrencefordelen for den enkelte virksomhed opnås ikke gennem relative lønreduktioner, men gennem investeringer. Lønmodtagerne skal ikke presses eller stresses, men i stedet motiveres til fleksibilitet og efteruddannelse. De skal føle tryghed ved at tilpasse sig nye forhold, som kan fremme produktiviteten, og de skal ikke presses af arbejdsløshed og ringeagt, men tilbydes meningsfuld beskæftigelse og uddannelse i stedet for eksklusion og lediggang. Arbejdsløsheden skyldes ikke den enkeltes dispositioner og manglende incitamenter, men er samfundsskabt. REFERENCER AE Rådet (2013): Danmark slår Sverige på industrieksport. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2011): Dansk velstand vokser markant mere end vi tror, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Bauman, Z. (2007): Consuming Life, Cambridge, Polity Press. Beskæftigelsesministeriet (2007): The Danish Flexicurity model, (findes ikke mere på webadressen). Danmarks Statistik: Bytteforholdet , Danmarks Statistik, løbende opgørelser. Elvander, N. (1988): Den svenske modellen, Stockholm, Allmena Förlaget. Hansen, H. (2007): Flexicurity med svagheder, København, CASA. Hedborg, A. & R. Meidner (1984): Folkhemsmodellen, Borås, Rabén & Sjögren. Larsson, A. (1998): Social Policy and Economic Performance, i D. Foden & P. Morris (red.): The Search for Equity, London, LO (2006): Dagpengesystemet. En analyse af dagpengesystemets dækning, København, LO. LO (2012): Dansk eksport, produktivitet og vækst sandsynligvis undervurderet, Arbejdspapir af 31. August 2012, København, LO. Madsen, P.K. (2011): Flexicurity i modvind en analyse af den danske flexicurity-model under den økonomiske krise, i Tidsskrift for Arbejdsliv, 13, 4, Møller, I. H. m.fl. (2008): Aktivering disciplinering til arbejde, København, CASA og LEO. Produktivitetskommissionen (2014): Slutrapport. Det handler om velstand og velfærd, København. Weber, M. (1920): Die Protestantische Ethik und der Geist des Kapitalismus, Thübingen. Henning Hansen Jens Lind Iver Hornemann Møller Tidsskrift for ARBEJDSliv, 17 årg. nr

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Tryghed på arbejdsmarkedet

Tryghed på arbejdsmarkedet August 2010 Tryghed på arbejdsmarkedet Resume Det danske arbejdsmarked er generelt karakteriseret ved en meget betydelig jobomsætning. Aktuelt påbegynder godt 560.000 personer årligt ny beskæftigelse.

Læs mere

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed 20. maj 2009 LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed Udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden 2008-2009 Sammenlignet med andre europæiske lande har Danmark gennem en lang periode haft en historisk

Læs mere

Forslag om udvidet ungeindsats

Forslag om udvidet ungeindsats Sagsnr. 61.01-06-1 Ref. CSØ/kfr Den 7. april 006 Forslag om udvidet ungeindsats Regeringen vil nedsætte ydelserne for de 5-9-årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. For kontanthjælpsmodtagerne gælder

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Et trygt og solidarisk dagpengesystem

Et trygt og solidarisk dagpengesystem Et trygt og solidarisk dagpengesystem Over 50.000 mennesker har allerede mistet deres dagpenge som følge af den katastrofale dagpengereform. Og tallet stiger måned for måned. Det skaber utryghed hos alle

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens slutrapport på pressemøde den 31. marts 2014 Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 13

Fleksibelt arbejdsmarked 13 Fleksibelt arbejdsmarked Hvis danske virksomheder skal være konkurrencedygtige, skal de have adgang til kvalificeret arbejdskraft. Et fleksibelt dansk arbejdsmarked sikrer, at arbejdskraften let kan finde

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Ungepakke August 2012 Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Siden sommeren 2008 har Danmark været ramt af en omfattende økonomisk krise. Mange unge har mistet deres job under krisen.

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked og det danske dagpengesystem

Fremtidens arbejdsmarked og det danske dagpengesystem Fremtidens arbejdsmarked og det danske dagpengesystem Niels Kærgård Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Københavns Universitet Rolighedsvej 25 1958 Frederiksberg Tlf.: 45 3533 2264 E-mail: nik@ifro.ku.dk

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget. Udtalelse om Kommissionens grønbog om modernisering af arbejdsretten

Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget. Udtalelse om Kommissionens grønbog om modernisering af arbejdsretten Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget Kommissær for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og ligestilling Hr. Vladimír Špidla, Europa-Kommissionen, B-1049 Bruxelles,

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

EUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5.

EUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5. EUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5. april 2016, 05:00 Del: Vi kan takke vores fleksible arbejdsmarked for, at vi er så hurtige

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet 17. februar 2009 Specialkonsulent Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 77 20 Mobil tlf. 42 42 90 18 Direktør Lars Andersen Direkte tlf. 33 55 77 17 Mobil tlf. 40 25 18 34 Resumé: 275.000 danskere uden økonomisk

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

Beskæftigelsespolitik uden effekt

Beskæftigelsespolitik uden effekt REGERING PÅ VILDSPOR Beskæftigelsespolitik uden effekt VK-regeringens beskæftigelsespolitik bygger på den grundopfattelse, at der er arbejde nok, men at udbuddet af arbejdskraft enten ikke er godt nok

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Sammen igennem krisen nye veje

Sammen igennem krisen nye veje Sammen igennem krisen nye veje Oversigt over spørgsmål i diskussionsoplæg til KTO s forhandlingskonference den 12. marts 2012 1. Brug for at gå nye veje Der er økonomisk krise og en meget stram økonomi

Læs mere

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD Præsentation ved VUC årsmøde Produktivitetskommissionens analyserapport Uddannelse og innovation 4. april 2014 Philipp Schröder Professor, Aarhus Universitet Medlem af

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Fakta og undersøgelser

Fakta og undersøgelser STYRK VELFÆRD OG FÆLLESSKAB FOR FREMTIDEN Fakta og undersøgelser Velfærdskonferencen 21. september 2011 Færre ansatte i kommuner og regioner det sidste år Fra juni 2010 til juni 2011 er antallet af ordinært

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

LUKKEDE DØRE Tyske erfaringer: Indslusningsløn fastholder folk i lavtlønsjob Af Mathias Svane Kraft Mandag den 28. september 2015, 05:00

LUKKEDE DØRE Tyske erfaringer: Indslusningsløn fastholder folk i lavtlønsjob Af Mathias Svane Kraft Mandag den 28. september 2015, 05:00 LUKKEDE DØRE Tyske erfaringer: Indslusningsløn fastholder folk i lavtlønsjob Af Mathias Svane Kraft Mandag den 28. september 2015, 05:00 Del: En indslusningsløn på 70 kroner i timen skal hjælpe flygtninge

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj.

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE

REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE i:\september-99\6-a-mh.doc Af Martin Hornstrup September 1999 RESUMÈ REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE I medierne er det blevet fremført, at dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Markant flere på invalidepension i Danmark 21. Sociale ydelser bestemmer mindstelønnen 24. Dyre medarbejdere i Sverige og Danmark 26

Markant flere på invalidepension i Danmark 21. Sociale ydelser bestemmer mindstelønnen 24. Dyre medarbejdere i Sverige og Danmark 26 Sammenfatning Danmark dårlig til jobskabelse 9 Flere offentligt forsørgede i Danmark end i andre lande 12 Stadig mest generøs arbejdsløshedsforsikring i Danmark 15 Meget attraktiv socialhjælp i Danmark

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

Salamimetoden. Verner Sand Kirk, direktør Danske A-kasser Christiansborg den 9. februar 2017

Salamimetoden. Verner Sand Kirk, direktør Danske A-kasser Christiansborg den 9. februar 2017 Salamimetoden Verner Sand Kirk, direktør Danske A-kasser Christiansborg den 9. februar 2017 Hvad er arbejdsmarkedspolitik? Flaskehalse Match Efterspørgsel Udbud Marginalisering Flexicurity Fleksibelt arbejdsmarked

Læs mere

LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012

LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012 Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Sagsnr. 10-145 Vores ref. MLK/lph Deres ref. Den 21. marts 2012 LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012 LO har modtaget

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings Det danske produktivitetsproblem Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation på Kommunernes Landsforenings Erhvervskonference i Bella Centret d. 8. februar 2013 Dagsorden Produktiviteten

Læs mere

1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf

1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf 1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf Holdt af Kurt Jørgensen, sektorformand HK Privat -Slagelse Kære venner Jeg har en god nyhed med til jer i dag. Seneste nyt fra partiet Venstre er: Venstre

Læs mere

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Den danske model er et værn mod langtidsledighed

Den danske model er et værn mod langtidsledighed Den danske model er et værn mod langtidsledighed I Danmark er understøttelsen for langtidsledige forholdsvis høj. Alligevel er langtidsledigheden i Danmark relativt lav ovenikøbet trods det, at Danmark

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 12. marts 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 275. beskæftigede står til hverken at kunne få kontanthjælp

Læs mere

Virksomhedspraktik til flygtninge

Virksomhedspraktik til flygtninge Virksomhedspraktik til flygtninge Af Lasse Vej Toft, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at give viden om hvad der har betydning for om flygtninge kommer i arbejde efter virksomhedspraktik Analysens

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet

Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Den aktuelle krise sætter dybe spor på arbejdsmarkedet. Nyledige hænger fast i ledighedskøen, og specielt personer over 50 år og indvandrere fra

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Dansk industri står toptunet til fremgang

Dansk industri står toptunet til fremgang Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen Forord I 2002 tog regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter en række initiativer, der skal styrke integrationen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. 4-partsaftalen om en bedre integration

Læs mere

Danske investeringer i Central- og Østeuropa

Danske investeringer i Central- og Østeuropa Danske investeringer i Central- og Østeuropa I løbet af de seneste tre år er antallet af danske investeringerne i de central- og østeuropæiske lande steget støt, og specielt investeringer i servicesektoren

Læs mere

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder

Læs mere

FOLKETINGSVALG 2015 VALG 2015 EN TRYG FREMTID

FOLKETINGSVALG 2015 VALG 2015 EN TRYG FREMTID FOLKETINGSVALG 2015 VALG 2015 EN TRYG FREMTID HK MEDLEMMERNES VALGOPLÆG 2015 INDLEDNING I løbet af 2015 skal der være folketingsvalg i Danmark. HK støtter ikke bestemte partier eller politikere. Vi samarbejder

Læs mere

Sammen skaber vi værdi

Sammen skaber vi værdi KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Harald Børsting Sammen skaber vi værdi I LO vil vi gerne bruge 1. maj til at sige tak til lønmodtagerne. Tak for jeres indsats. Tak fordi

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være

Læs mere