Liberalismen fejrer triumfer i disse år. Da

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Liberalismen fejrer triumfer i disse år. Da"

Transkript

1 Kronik For en modificeret konkurrence på arbejdsmarkedet Henning Hansen, Jens Lind & Iver Hornemann Møller Liberalismen fejrer triumfer i disse år. Da troen på velfærdsstaten og keynesianismen begyndte at krakelere i 1970 erne, blev kapitalismens markedsgrundlag revitaliseret, og de gamle dyder og dogmer blev fundet frem og støvet af. Nu blev alt, hvad der hæmmede konkurrencens frie udfoldelse, betragtet som en fare for vækst og velfærd. Fagforeningernes indflydelse på løndannelsen skulle begrænses, velfærdsstaten moderniseres, og incitamentstrukturen skærpes gennem reduktion af de sociale standarder. Arbejdsløsheden blev igen betragtet som en naturlig del af økonomien, hvor det var den enkeltes eget valg, der var afgørende for, om man var arbejdsløs eller ej. Man kunne bare sænke sine lønkrav, så skulle man nok få et arbejde. Da det liberalistiske paradigme for længst havde fundet solidt fodfæste, dukkede der overraskende nok et ekko fra en fjern fortid op. Flexicurity! Den danske arbejdsmarkedspolitik fra 1960 erne blev prototypen på den europæiske beskæftigelsespolitik og blev kaldt for flexicurity. I forlængelse af Maastricht-traktatens bestræbelser siden 1992 på at skabe konsensus mellem repræsentanterne for kapital og arbejde skulle der findes en model, som den europæiske beskæftigelsespolitik kunne udvikles over. Og efter styrkelsen af det indre marked og kanoniseringen af den frie bevægelighed for kapital, arbejde, varer og tjenester skulle der suppleres med en social dimension, som kunne fungere som et modtræk til de ulemper, det frie marked måtte medføre for lønmodtagerne. Specielt fra slutningen af 1990 erne og frem til krisens gennemslag i 2008 fejrede flexicurity triumfer som en politisk ideologisk konstruktion til at finde en fælles referencemodel. Et modtræk eller et alternativ til liberalismens mest asociale konsekvenser. Krisens tilbagerulning af velfærdsstatens sociale kompensationer har blotlagt en helt anden dagsorden for arbejdsmarkedspolitikken i Danmark og Europa. Det er det, der er temaet for denne kronik, hvor der startes med at omtale det nedskudte flagskib, flexicurity. Herefter fortsættes med en analyse af virksomhedernes ændrede konkurrencestrategi: Væk fra innovationer og produktivitet og mere vægt på lavere lønninger. Slutteligt skitseres et alternativ til det herskende paradigme for beskæftigelsespolitikken. Et alternativ, der bygger på de oprindelige hjørnestene i udformningen af det, der blev Tidsskrift for ARBEJDSliv, 17 årg. nr

2 kaldt for aktiv arbejdsmarkedspolitik, men som i Danmark aldrig blev fuldt udviklet. I argumentationen for en arbejdsmarkedspolitik med et menneskeligt ansigt vil vi undersøge teoretiske antagelser og principper for at indrette en sådan politik. Et væsentligt udgangspunkt vil her være, at konkurrencen og uligheden må begrænses. I et kapitalistisk samfund kan dette kun ske som en modifikation, men det er vores opfattelse, at de modsigelser og paradokser, som arbejdsmarkedspolitikken bygger på, netop udspringer af den ideologi, der anbefaler øget konkurrence og ulighed. Teoretisk vil vi forholde os til udformningen af arbejdsmarkedspolitikken ud fra vækstteoretiske begreber (ekstensiv kontra intensiv kapitalakkumulation) og en grov dikotomisering af strategier i beskæftigelsespolitikken (liberalistisk kontra socialistisk), hvor vi argumenterer ud fra antagelser fra klassisk økonomisk teori, og hvor en væsentlig inspiration er hentet fra den såkaldte Rehn-Meidnermodel. Kapitalismen, arbejdssamfundet og forbrugssamfundet Kapitalismen, arbejdssamfundet og forbrugssamfundet er alle hver for sig meget konkrete, men også mangedimensionale størrelser, som gensidigt og på forskellig vis påvirker hinanden, men samtidigt i hver sin grundsubstans udtrykker noget specifikt. Fælles har de dog forudsætningen om, at en konsumentefterspørgsel er nødvendig for deres fortsatte eksistens. Kapitalismen har til stadighed brug for forbrugernes nye og/eller større efterspørgsel for at kunne afsætte sine produkter. I arbejdssamfundet hersker normen om, at alle arbejdsduelige personer i den produktive alder skal kunne forsørge sig og sine og som en stiltiende forudsætning, at forbrugerne har ønsker om at efterspørge nye eller større mængder varer og tjenester, så indkomsterne fra arbejdet (og ekstraarbejdet) kan anvendes til at dække disse behov. Lad os starte med kapitalismen. Den enkelte kapitalist skal ved blandt andet at holde lønningerne nede sikre sin egen profit og håber samtidigt på, at den samlede nationale og internationale efterspørgsel vil være stor nok til at sørge for afsætning af hans produkter. For de kapitalistiske nationalstater er den politiske opgave at sikre, at lønningerne ikke klemmer profitten så meget, at konkurrenceevnen trues, samtidigt med at lønningerne skal have en sådan højde, at det indenlandske forbrug kan bidrage væsentligt til at holde den nationale beskæftigelse og produktion i gang. Arbejdsnormen, som gennem mange århundreder har domineret de vestlige landes holdning til arbejde, har udover sine bibelske rødder Adam skulle efter Paradiset spise sit brød i sit ansigts sved også sit calvinske afsæt, som senere blev forstærket af industrialiseringens protestantiske etik (Weber 1920). I de seneste årtier har arbejdsnormen gennem aktiveringspolitikken fået endnu en tand: Der er brug for alle, all hands on deck, work, work, work, arbetslinjen är vägen fram osv. lyder det fra alle lande. Ledig kapacitet er ikke acceptabelt og ses som et ressourcespild. I forbrugssamfundet kan befolkningen ikke få nok. Forbruget af varer og tjenester målt i både mængder og kvalitet svinger med konjunkturerne, men der er en langsigtet trend opad. I forbrugssamfundet måles individernes status især ved størrelsen og kvaliteten af deres forbrug (Bauman 2007), og de lavere klasser forsøger hele tiden både at forøge og tilpasse deres forbrug, så det mest muligt ligner de højere klassers. Både forbruget som statussættende og den enkeltes bestræbelser på at få sit forbrug til at ligne øvre klassers bidrager sammen med 88 For en modificeret konkurrence på arbejdsmarkedet

3 reklamer og aggressive markedsstrategier til at forstå, hvorfor nok aldrig bliver nok. Artiklen tager afsæt i, at både kapitalismen, arbejdssamfundet og forbrugersamfundet forudsætter, at forbrugerne til stadighed søger at forøge deres efterspørgsel efter varer og tjenester, og at der i Danmark med en kapitalistisk domineret økonomi er en udtalt og af det store befolkningsmæssige og politiske flertal ukritisk opbakning til både arbejdssamfundet og forbrugssamfundet. Vi skal især fokusere på udviklingen mod virksomhedernes voksende konkurrence på lønnen og mindre på innovation, fornyelser og produktivitet. Vi ser også på forskellige typer af økonomisk-politiske foranstaltninger, som gennem samarbejde mellem kapital og arbejdskraft forsøger at sikre den nødvendige stigning i efterspørgslen, men samtidig også at balancere denne med en løntilbageholdenhed, som over for udlandet skal sikre en tilstrækkelig konkurrenceevne. Flexicuritymodellen Flexicurity er sammensat af begreberne flexibility og security, hvor fleksibiliteten har til formål at sikre virksomhederne, at de kan få fat i, anvende og komme af med arbejdskraften i takt med deres behov, og hvor security skal sikre arbejdskraften anstændige levevilkår i perioder med arbejdsløshed og løbende mulighed for tilpasning af sine kvalifikationer til virksomhedernes behov. Begrebet er af hollandsk oprindelse fra slutningen af 1990 erne som en anden betegnelse for den arbejdsmarkedspolitik, der også var blevet kaldt for poldermodellen, fordi den virkede som et dige imod en liberalistisk og markedsstyret regulering af et arbejdsmarked med working poors. På samme måde er begrebet i Danmark en betegnelse for det, der siden 1960 erne var blevet kaldt aktiv arbejdsmarkedspolitik, som igen var en mindre ambitiøs kopi af arbejdsmarkedspolitikken i den svenske såkaldte Rehn-Meidnermodel. Så der var for så vidt ikke noget egentligt nyt i den såkaldte flexicuritymodel, men specielt efter 2000 og frem til omkring 2008 blev den berømmet for sine egenskaber til at sikre en stabil økonomisk og beskæftigelsesmæssig vækst. Specielt blev flexicurity og i særdeleshed den danske version fremhævet som en idealmodel for EU. Men også her var flexicurity faktisk bare en ny betegnelse for det, der siden starten af 1990 erne var blevet kaldt for European Employment Strategy (EES) (Larsson 1998). Begrundelsen for populariteten i EU var den samme som i Holland og Danmark (og til en vis grad også i Østrig og Irland i 1990 erne), nemlig at den tilsyneladende var et socialt afbalanceret alternativ til USA s liberalistiske regulering. Ideologiskpolitisk var modellen yderst velegnet, idet den tog hensyn til arbejdsgivernes ønsker om fleksibilitet og arbejdernes ønsker om social tryghed. Dermed var den det ideelle fælles projekt for samarbejdet mellem kapital og arbejde: Flexicurity delte sol og vind lige, og man havde en fælles platform at argumentere ud fra. Dette tilsyneladende sammenfald af interesser mellem repræsentanterne for kapital og arbejde kom i denne periode frem til krisens gennemslag i 2008 oftest til syne som en slet skjult stolthed over, at denne danske model var en model for hele Europa. Og ikke mindst var det tydeligt, at både arbejdsgivere og fagforeninger sammen med den liberalistiske regering og oppositionen i perioden berømmede modellen og dens økonomiske og beskæftigelsesmæssige potentiale. Som den daværende liberalistiske finansminister udtrykte det ved flexicuritykonferencen Pathways towards a better combination of flexibility and security i Bruxelles, april 2007: Tidsskrift for ARBEJDSliv, 17 årg. nr

4 An effective social security safety net ensures that unemployed people will not have to leave their homes because of an abrupt loss of income. Our active labour market policy ensures that the unemployed are offered retraining for new jobs if their old jobs cease to exist. The safety net is part of the Danish flexicurity model. The model combines substantial public benefits with a labour market in which it is easy to hire and fire people. Workers get security and employers get freedom of action (Beskæftigelsesministeriet). Flexicuritymodellens væsentligste elementer er en høj kompensation i form af dagpenge eller kontanthjælp i tilfælde af arbejdsløshed, en omfattende uddannelse og kvalificering af arbejdsstyrken kombineret med skrappe rådighedsregler og aktiveringsforanstaltninger for de arbejdsløse og lille ansættelsestryghed i form af korte opsigelsesvarsler for de beskæftigede. Dagpengenes højde blev ved lovrevisionen i 1960 erne og starten af 1970 erne fastlagt som et generelt maksimum på 90 % af gennemsnitslønnen og et individuelt maksimum på 90 % af tidligere indtægt. Den gennemsnitlige kompensationsgrad for en LO-arbejder var i starten af 1980 erne omkring 75 %, men efter 20 års ændringer af beregningsgrundlaget og beregningen af den maksimale dagpengesats (blandt andet et fradrag på 0,3 % i satsreguleringsprocenten til den såkaldte satsreguleringspulje) var denne kompensationsgrad faldet til 55 % i midten af 00 erne og er siden sænket yderligere (LO 2006). Dagpengeperioden blev i samme tidsrum sænket fra i princippet uendelig hvis den arbejdsløse benyttede sig af retten til aktivering, hvor dagpengeretten kunne genoptjenes på seks måneder til to år i Genoptjeningsperioden blev i 00 erne hævet fra seks måneder til et år, og rådighedsreglerne er blevet skærpet. Dertil kommer, at aktiveringen af arbejdsløse er ændret fra som i 1980 erne at skulle genoptræne og uddanne langtidsarbejdsløse til at skulle fremme motivationen hos den arbejdsløse til selv at finde et arbejde. Alt i alt har nedskæringerne i arbejdsløshedslovgivningen ændret sig fra at skulle kompensere den arbejdsløse for en arbejdsløshed, som i overvejende grad er samfundsbetinget, til at skulle forøge incitamentet hos den enkelte til at finde et job (Møller m.fl. 2008). Trygheden er blevet væsentligt forringet, og i stigende grad siden starten af 1980 erne er perioder med arbejdsløshed ensbetydende med markante forringelser af levestandarden. Hvorfor blev flexicurity til en død sild? På denne baggrund kan der argumenteres for, at flexicurity var delvis effektiv i 1980 erne, hvor kompensationen var omkring 75 %, men at det efterfølgende gradvise fald i dækningen betød, at begrebet faktisk havde udspillet sin rolle allerede, da det som nævnt blev relanceret i løbet 1990 erne. Når arbejdsstyrken i dag stadigvæk er meget fleksibel, skyldes det ikke en høj grad af tryghed, men en høj grad af utryghed. Lønarbejdere må i stigende grad tilpasse sig de betingelser, der bliver udstukket af arbejdsgiverne. Der er også blevet peget på, at en anden svaghed ved flexicurity er, at når cirka en fjerdedel af den danske arbejdsstyrke ikke er forsikret mod arbejdsløshed og derfor ikke er med i systemet, men må nøjes med den noget lavere kontanthjælp, er ordningen via øget numerisk fleksibilitet tendentielt med til at øge udstødningen af den mindst effektive arbejdskraft. Flexicurity indeholder heller ikke incitamenter for virksomhederne til fx i form af oplæring, uddannelse og anden virksomhedstræning at 90 For en modificeret konkurrence på arbejdsmarkedet

5 integrere de mest arbejdsmarkedsmarginaliserede, herunder især immigrantarbejdskraften (Hansen 2007). Der er dog grund til at tvivle på, at disse svagheder udover dækningsgraden ved arbejdsløshed har spillet nogen større rolle for, at flexicurity fra at være et stærkt hyldet og opblæst system er blevet en død sild. Udover den lave dækningsgrad synes andre forklaringsbidrag nemlig at presse sig på. Med den internationale krises gennemslag i Vesteuropa i 2008/2009 blev det tydeligt, at nogle lande klarede sig bedre end andre. Og blandt de lande, for hvem det gik dårligst, var Danmark. Hverken hvad angår vækst, beskæftigelse eller arbejdsløshed, var der noget at vise frem, og den danske eksponering af flexicurity ophørte. Som nævnt bygger flexicurity på samarbejde mellem kapital, arbejde og stat. Først og fremmest gennem den danske model med aftaler mellem fagforeningerne og arbejdsgiverne samt via statslige indsatser til kvalificering og uddannelse af arbejdskraften ofte udformet gennem aftaler mellem fagforeningerne og arbejdsgiverorganisationerne. Men samarbejdsideologien kom i stigende grad på kant med den siden 1980 ernes begyndelse stadigt mere dominerende liberalistiske ideologi, som i voksende omfang udformer store dele af arbejdsmarkedspolitikken og socialpolitikken, og som for den økonomiske politiks vedkommende er karakteriseret ved en bevægelse fra keynesianisme til monetarisme. Den liberalistiske ideologi indebærer blandt andet, at markedet skal være den centrale fordelingsmekanisme, og at enhver forhindring for markedets frie udfoldelse, herunder også formelle og uformelle aftaler mellem arbejdsmarkedets parter og staten, er et onde. Også liberalismens fremhævelse af det enkelte individs ansvar for sig selv og sin familie og af statens beskedne rolle i samfundet passer dårligt med flexicuritys forudsætning om samarbejde mellem stat, kapital og arbejde. Mod øget løntrykkeri Det har formentlig også været af betydning for det officielle Danmarks uformelle aflivning af flexicuritymodellen, at mange danske virksomheder ikke har kunnet eller ikke har villet udnytte den del af flexicuritytankegangen, som åbner for, at arbejdskraftens høje fleksibilitet udnyttes til organisatoriske og teknologiske fremskridt. En del tyder på, at frem for at skabe profit gennem organisatoriske, tekniske og innovative forbedringer har mange virksomheder i det sidste årti i stigende grad lagt mere vægt på at sikre indtjening via lave lønninger. Produktivitetskommissionen (2014) viser, at produktiviteten især halter i de private servicebrancher, der er rettet mod hjemmemarkedet, og at dynamikken er svagest i de servicebrancher, der primært er orienteret mod det danske marked og ikke udsat for international konkurrence. Den svage dynamik tyder på, siger kommissionen videre, at markedskræfterne ikke i tilstrækkelig grad tilskynder virksomhederne til at effektivisere og være innovative og at konkurrencen ikke er stærk nok til at sikre, at de mest produktive virksomheder vinder hurtigt frem. For Industriens vedkommende har produktivitetstilvæksten de senere år derimod været på linje med de bedste i Europa, men under USA s. Og kommissionen fortsætter: Den svage vækst tyder på, at markedskræfterne ikke i tilstrækkelig grad tilskynder virksomhederne til at effektivisere og innovere[ ] (Ibid., 14). Kommissionen peger videre på, at danske produktions- og servicevirksomheder i sammenligning med de fleste andre vest- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 17 årg. nr

6 lige lande i væsentlig mindre grad beskæftiger (højt) kvalificeret arbejdskraft, og at uddannelserne i Danmark generelt lader en del tilbage at ønske i forhold til virksomhedernes krav. Kapitalister og virksomhedsledere har da også traditionelt argumenteret for løntilbageholdenhed og i krisetider ligefrem for lønnedgang. Siden den økonomiske krise fra 2008 er fagforeningerne ved overenskomstforhandlingerne blevet mødt med krav om så megen løntilbageholdenhed, at der i realiteten har været krav om reallønsnedgang (Kongshøj Madsen 2011). Og på de enkelte virksomheder er lønarbejderne i dagens Danmark ikke sjældent blevet stillet over for valget mellem at gå ned i løn eller få lukket (dele af) virksomheden. Danish Crown og SAS er blandt de nyere eksempler. I stedet for at udnytte flexicuritymodellens incitament til produktivitetsforbedringer, som beskæftigelsesministeren i ovenstående tekst ganske rigtigt pegede på, ser det ud til, at alt for mange danske virksomheder har satset på, at holde lønningerne nede. De søger at skabe profit ikke via produktivitetsforbedringer og innovation, men ved at ansætte mere lavtlønnet arbejdskraft. I den primære sektor, landbrug og gartneri, mærkes det lavere kapitalafkast tydeligt, og der sker en voksende import af lavtlønnet udenlandsk arbejdskraft. Samme udvikling med stigende vægt på lavere lønninger ses også i byggesektoren ligeledes med import af lavtlønnet udenlandsk arbejdskraft som et konkret udtryk herfor. Også inden for industrien mærkes den reducerede indtjening. Selvom der er sket en udvikling, hvor industribeskæftigelsen siden krisens gennemslag i 2008 er gået tilbage med ca. 20 % (ca ) beskæftigede, og produktiviteten, som nævnt, er på højde med de bedste lande i Europa, men under USA s (Produktivitetskommissionen 2014), synes mange industrivirksomheder nu at satse mere på lave lønninger. Både i de primære og i de sekundære erhverv har der inden for de seneste årtier foregået en betydelig strukturtilpasning med fokus på lønnen som den vigtigste konkurrenceparameter. Og hvor lavtlønnet arbejdskraft ikke kan skaffes i Danmark eller fra udlandet eller via sort arbejde, vil virksomhederne eller dele heraf flytte til lande, hvor arbejdskraft med samme kvalifikationer kan købes billigere. Virksomhedernes voksende satsning på lave lønninger som vejen til profit indebærer således også outsourcing af produktionen. Det er eksempelvis ikke svært at forstå, at når lønudviklingen i Tyskland på det nærmeste er gået i stå de sidste cirka 10 år (AE Rådet 2013), foretrækker mange danske svineproducenter at få deres svin slagtet i Tyskland frem for Danmark, hvor de årlige lønstigninger i tilsvarende periode har været på cirka 2 %. Lastbilstransporten er et eksempel fra servicesektoren på, at der satses på billig udenlandsk arbejdskraft. Ved at flytte danske transportfirmaer til udlandet kan der indgås aftaler med lavtlønnede udenlandske chauffører, og ved nøje logistisk tilrettelæggelse af transporten kan de eksisterende aftaler om deres begrænsede adgang til transport i Danmark omgås. Andre eksempler er danske virksomheder, der køber eksperter bosat i udlandet, fx i Indien, til derfra og for væsentligt lavere lønninger at designe de computerstyrede dele af deres virksomhed. Og som et nyt skud på lavtlønspolitikken har SAS opkøbt Cimber Air, hvor løn og arbejdsforhold er betydeligt ringere end hos SAS. Ved herefter at flytte arbejdskraft fra SAS til Cimber Air vil lønomkostningerne for den nye SAS-koncern falde. Endelig skal nævnes, at mange små og nystartede restaurationer og cafeer i stort omgang (lovligt) anvender meget lavtlønnet østeuropæisk arbejdskraft. Tal har vi dog ikke. 92 For en modificeret konkurrence på arbejdsmarkedet

7 Hertil kommer, at selv hvor fagforeningerne sikrer, at den udenlandske arbejdskraft aflønnes til danske overenskomster, foretrækker mange danske virksomheder at beskæftige arbejdere fra fx Polen og Rumænien, fordi de danske lønninger er så meget højere, at de udenlandske arbejdere er både flittigere og mere tilbøjelige til at acceptere de øvrige formaliserede og uformelle arbejdsvilkår, end danske arbejdere er (interview med en repræsentant for Dansk Industri, Program 1, 11/ ). Det er som nævnt en af denne artikels formål at pege på, at der for virksomhederne er andre veje til at opnå konkurrencemæssige fordele end ved at satse på lave lønninger, og at en af disse veje er at benytte sig af de fordele, som et velkonstrueret og velfungerende flexicurity-system kunne give. Vi skal nedenfor komme med en række forslag til, hvordan security -delen af et sådant system kunne se ud, men skal her og nu begrænse os til at pege på, hvordan fleksibilitetsdelen kunne udnyttes langt bedre. En adgang til efter behov og uden omkostninger at hyre og fyre arbejdskraften (numerisk fleksibilitet) kombineret med at kunne udnytte arbejdskraftens evner ligeledes efter behov (funktionel fleksibilitet) kan ved organisatoriske omstillinger og teknologiske innovationer fremme mange virksomheders produktivitet og herigennem en øget konkurrenceevne og indtjening. Vælger fagforeningerne og de politiske partier en vej for den økonomiske politiks udformning, der frem for løntilbageholdenhed indebærer en mere aktiv og aggressiv lønpolitik, tvinger de højere lønninger virksomhederne til at foretage rationaliseringer i form af øgede investeringer og/eller organisatoriske effektiviseringer af vare- og tjenestefremstillingen. Stigende lønninger presser produktiviteten og investeringerne frem (den såkaldte Ricardo -effekt). Og for den arbejdskraft, der eventuelt overflødiggøres og ikke umiddelbart vil kunne finde ny beskæftigelse, vil der stadig inden for rammerne af en ny udformning af flexicuritymodellen, jf. nedenfor være rimelige forsørgelsesmuligheder, samtidig med at det er statens opgave at sørge for effektiv arbejdsformidling, videreuddannelse og omskolingstilbud. Hertil kommer en pakke af offentlige jobs for arbejdsløse, der under vekslende konjunkturer ikke kan beskæftiges i ordinære jobs i den private eller offentlige sektor, jf. nedenfor. I den udstrækning, hvor ny teknologi, ændret organisering og produktivitet vil være ledsaget af kvalitative forbedringer af de fremstillede produkter eller servicer, vil der være åbnet muligheder for virksomhederne til at sælge til højere priser. En kortlægning af det danske bytteforhold forholdet mellem eksportpriser og importpriser viser, at der inden for især det seneste årti er sket en ganske betydelig forbedring (Danmarks Statistiks løbende opgørelser; Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 2011; LO 2012) og, at denne bytteforholdsforbedring har ydet et årligt bidrag til væksten i bruttofaktorindkomsten set i forhold til væksten i bruttonationalproduktet på 0,5 % (i bruttonationalproduktet indgår ikke alle bytteforholdsforbedringer i opgørelserne, jf. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2011)). Når Danmarks eksportpriser således vokser hastigere end vore importpriser (stigende bytteforhold), vil vi kunne importere en større mængde varer og tjenester for en given mængde eksport. Et stigende bytteforhold øger dermed Danmarks købekraft og derigennem vor velstand. Højere lønninger vil presse virksomhederne til at blive mere produktive og derved fremme den velfærdsudvikling, som Produktivitetskommissionen (2014) peger på, at Danmark går glip af ved en alt for lav produktivitet. Arbejdskraftens omstilling, kunnen og evner skal efter kommissionens Tidsskrift for ARBEJDSliv, 17 årg. nr

8 opfattelse tilpasses fleksibilitetskravene i den nye vidensbaserede og globaliserede økonomi. Heroverfor fremhæver vi, at et relativt højt lønniveau vil være et stærkt incitament for virksomhederne til gennem rationaliseringer, kapitalinvesteringer og ændrede organisationsformer at sikre innovation og dynamik. Det kunne ved første øjekast mere ligne en komplementaritet end et alternativ. Snarere er der dog tale om en væsentlig forskellig opfattelse af statens rolle, idet vi gør os til talsmænd for en flexicuritymodel, som både er vækstfremmende og skaber en god sikring af lønmodtagerne ved arbejdsløshed. Vi argumenterer for en velfærdsstat, som lægger vægt både på ordentlige lønninger, gode beskæftigelsesmuligheder og (næsten) en afskaffelse af arbejdsløshed. Det sidste sker ved, at de personer, som under de eksisterende konjunkturer ikke kan finde arbejde i ordinære jobs, tilbydes ansættelse via en jobpulje en pulje af jobs med en bred vifte af arbejdsopgaver og med et aflønningsniveau svarende til overenskomsternes mindsteløn, jf. nedenfor. Et alternativ Når vi argumenterer for, at den svenske model, Folkhemsmodellen eller Rehn-Meidnermodellen, er et alternativ til de paradigmer og modeller, der er dominerende i dag, er det først og fremmest fordi dens erklærede målsætning er fuld beskæftigelse og lighed (Hedborg & Meidner 1984). I dag er den vigtigste økonomisk-politiske målsætning lav inflation, som kan opnås gennem en effektiv konkurrence på arbejdsmarkedet en effektiv konkurrence mellem udbyderne af arbejdskraft og derfor tilstedeværelsen af arbejdsløshed af et vist omfang. Efter Rehn-Meidnermodellen skal inflationen holdes i ave gennem samordnede og ansvarsbevidste aftaler mellem repræsentanter for kapital og arbejde, altså en modificeret konkurrencemodel, hvor konkurrencen på markedet er den bagvedliggende faktor for det forhandlingsresultat, der opnås. De tre væsentligste elementer i Rehn- Meidnermodellen er solidarisk lønpolitik, aktiv arbejdsmarkedspolitik og en stram finanspolitik. Den solidariske lønpolitik skal sikre en retfærdig og lige fordeling af indkomsterne. Når indkomsterne (lønnen) gøres lige og til dels uafhængige af den enkelte virksomheds økonomiske situation, vil nogle virksomheder ikke kunne overleve. De virksomheder, der ikke investerer i nye maskiner til forøgelse af produktiviteten, vil ikke kunne klare sig. Den solidariske lønpolitik skal altså anvendes til at presse virksomhederne til at konkurrere på produktiviteten og ikke på lønhøjden. Konkurrencefordelen for den enkelte virksomhed opnås ikke gennem relative lønreduktioner, men gennem investeringer. De virksomheder, der kommer til at lukke, skal ikke subventioneres hverken af staten eller af fagforeningerne (Elvander 1988), men de arbejdere, der mister deres arbejde, skal have en rimelig kompensation og tilbydes andet arbejde, omskoling eller uddannelse, således at de kan finde beskæftigelse andetsteds. Denne såkaldte aktive arbejdsmarkedspolitik er den anden hjørnesten i Rehn-Meidnermodellen. Det tredje element, lav inflation gennem en restriktiv finanspolitik, skal sikre, at lønkravene fra fagforeningerne holdes i ave, og at den nationale økonomi dermed forbliver konkurrencedygtig. Denne svenske model blev lagt i graven i løbet af 1980 erne, hvor den svenske økonomi krakelerede. Først og fremmest fordi kapitalbevægelserne blev frigjort, og svensk kapital simpelthen flyttede til udlandet. Skal en tilsvarende model etableres i dag, må det ske i hele EU, hvilket kræver en kontrol og begrænsning af eksterne kapitalbevægelser. 94 For en modificeret konkurrence på arbejdsmarkedet

9 Skitse til et nyt arbejdsløshedssystem Det kapitalistiske system har altid anvendt arbejdsløshed til at tilpasse samfundsøkonomien. Arbejdsløshed skal disciplinere lønmodtagerne til at acceptere lavere løn og ringere arbejdsforhold. Men arbejdsløshed er samtidig et spild af ressourcer, og set i et samlet samfundsøkonomisk perspektiv er arbejdsløshed uøkonomisk. Samtidig skaber arbejdsløshed økonomisk og social usikkerhed og dermed manglende efterspørgsel, som forstærker arbejdsløsheden. Ikke mindst skaber arbejdsløshed mindreværd og psykiske problemer, ligesom det får nogle mennesker til at mistænke de arbejdsløse for at være dovne. Det handler derfor om at undgå arbejdsløshed i samfundet, sådan som Rehn-Meidnermodellen blandt andet har som målsætning. En målsætning om fuld beskæftigelse er dog ikke ensbetydende med, at arbejdsløshed kan undgås. Det er derfor vigtigt med et arbejdsløshedssystem, der minimerer arbejdsløsheden og samtidigt forbedrer fleksibiliteten. Midlerne er tilbud og positive incitamenter, i modsætning til tvang og negative konsekvenser. Det formuleres i følgende otte punkter. 1. Der etableres en arbejdsmarkedsrådgivning for alle både arbejdsløse, uddannelsessøgende og beskæftigede som er frit tilgængelig og gratis. Rådgivningen skal have fokus på fremtidige beskæftigelsesmuligheder blandt andet gennem omskoling og videreuddannelse. Fagforeningerne og arbejdsgiverforeningerne deltager i rådgivningen. Arbejdsformidling og jobcentre afskaffes og erstattes af en statslig styret rådgivning, som er opdelt på regionsniveau. 2. Uddannelsesindsatsen opprioriteres, og der etableres eventuelt nye former for uddannelse, som tilgodeser uddannelsesmæssigt svage grupper. Alle virksomheder er forpligtet til at etablere lære- og praktikpladser, og de kompenseres økonomisk for det. Brugerbetaling for efteruddannelse afskaffes. 3. Der oprettes en jobbank med garantijob inden for den offentlige sektor. Garantijobbene skal etableres inden for så en bred vifte af jobområder som overhovedet muligt og omfatter alt fra ufaglærte jobs til administrative og ledende stillinger i det offentlige. Arbejdsopgaverne i garantijobs er således meget forskellige: Bedre bemanding i vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, skoleklasser og videregående uddannelser, til alle personalegrupper på hospitaler, socialrådgivning, renovering og udbygning af skoler og andre offentlige institutioner, miljøforbedringer som oprydning af giftgrunde og anlæg af naturparker mv. Både staten og kommunerne er ansvarlige for etablering af garantijob, som de allerede har en vis erfaring med. 4. Garantijob skal være ekstraordinære job, som forhandles med arbejdsmarkedets parter, og de må ikke fortrænge ordinære job i den offentlige sektor. Der er behov for faste normeringer på de fleste arbejdsområder i det offentlige. Garantijob er job med almindelige lønmodtagerrettigheder/ -plig ter. Garantijob aflønnes med en særlig løn, som i princippet svarer til mindstelønnen på fagets område eller områdets begyndelsesløn. 5. Ligesom i det nuværende fleksjobsystem tilbydes fleksjob til alle personer med funktionsnedsættelser, men systemet udvides til også at omfatte personer med varige sociale og personlige problemer. Der etableres flere socialøkonomiske arbejdspladser, som skal beskæftige personer med forskellige typer af psykiske og sociale problemer. Tidsskrift for ARBEJDSliv, 17 årg. nr

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Et trygt og solidarisk dagpengesystem

Et trygt og solidarisk dagpengesystem Et trygt og solidarisk dagpengesystem Over 50.000 mennesker har allerede mistet deres dagpenge som følge af den katastrofale dagpengereform. Og tallet stiger måned for måned. Det skaber utryghed hos alle

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Beskæftigelsespolitik uden effekt

Beskæftigelsespolitik uden effekt REGERING PÅ VILDSPOR Beskæftigelsespolitik uden effekt VK-regeringens beskæftigelsespolitik bygger på den grundopfattelse, at der er arbejde nok, men at udbuddet af arbejdskraft enten ikke er godt nok

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING BEDRE DAGPENGE- DÆKNING økonomisk tryghed Et debatoplæg fra: Tilsyneladende hviler det danske A-kassesystem godt og trygt i sig selv. A-kassernes Samvirke har i efteråret 2004 dokumenteret, at a-kasserne

Læs mere

1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf

1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf 1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf Holdt af Kurt Jørgensen, sektorformand HK Privat -Slagelse Kære venner Jeg har en god nyhed med til jer i dag. Seneste nyt fra partiet Venstre er: Venstre

Læs mere

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform marts 2012 Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform Indledning. Sammen med den tidligere borgerlige regering fik Danmark en beskæftigelsespolitik i stedet for den hidtil førte aktive arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Indlæg på Kommunaløkonomisk Forum Per Callesen,

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

LAVE YDELSER TIL "UNGE": FORVARSEL OM GENERALANGREB PÅ OVERFØRSELSINDKOMSTER?

LAVE YDELSER TIL UNGE: FORVARSEL OM GENERALANGREB PÅ OVERFØRSELSINDKOMSTER? 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom - cand. scient. adm. Ikke parti -eller bevægelsesorganiseret medlem af centrum venstre www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat LAVE

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer, professor Startseminar: Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid Torsdag den 10. maj 2012 Den danske model på arbejdsmarkedet En lang tradition

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked

Fremtidens arbejdsmarked Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Fremtidens arbejdsmarked - i 2020 (En udredning til AT) Per Kongshøj Madsen Center for Arbejdsmarkedsforskning Aalborg Universitet www.carma.aau.dk

Læs mere

Fagbevægelsen og kampen mod krisen

Fagbevægelsen og kampen mod krisen Udsendt af Kommunistisk Parti Ryesgade 3F 2200 København N Telefon: 35 35 17 87 Mail: info@kommunister.dk Web: www.kommunister.dk Layout og tryk: Forlaget Arbejderen august 2009 Fagbevægelsen og kampen

Læs mere

Kør en bulldozer gennem arbejdsmarkedspolitikken

Kør en bulldozer gennem arbejdsmarkedspolitikken Kør en bulldozer gennem arbejdsmarkedspolitikken Enhedslistens bud på en ny arbejdsløshedspolitik I Enhedslisten ved vi, at det er hårdt at være arbejdsløs, og at det i de sidste 10 år er blevet stadig

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Høj organisering øger velstand og lighed

Høj organisering øger velstand og lighed Ln (BNP per indbygger) Høj organisering øger velstand og lighed En stærk fagbevægelse sikrer lav ulighed og høj velstand. I en tid hvor fagbevægelsen sættes under stadig mere heftig beskydning, så viser

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Hovedkonklusioner og anbefalinger Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik. Hovedkonklusioner og anbefalinger

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14.

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. Produktivitetsudviklingen i danske brancher Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. december 2012 Nyt arbejdstidsregnskab fra Danmarks Statistik Danmarks

Læs mere

Fra Koch til Christiansborg

Fra Koch til Christiansborg Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen Fra Koch til Christiansborg Seminar om IKV i AMU Tirsdag den 23. september 2014 i Odense Per Kongshøj Madsen Økonom Professor

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf: 3337 5080 KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Indledning Regeringen har

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K Kære Peter Birch Sørensen, Jeg vil gerne takke for muligheden for at komme med input til arbejdet i Produktivitetskommissionen. FOA anerkender

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk Jobcenter Nordfyn Vesterled 8 5471 Søndersø Tlf. 64 82 82 30 Fax. 64 82 82 40 jobcenter@nordfynskommune.dk www.jobnet.dk Indholdsfortegnelse Virksomhedspraktik. 1 Løntilskud i private virksomheder 2 Løntilskud

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING MED ØKONOMISK TRYGHED - ASES FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING MED ØKONOMISK TRYGHED - ASES FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL En ny model for arbejdsløshedsforsikring foreslået af Ase vil styrke hovedformålet med dagpengesystemet nemlig forsikringen mod indtægtstab ved ledighed. Modellen hæver dagpengeloftet til 26.000 kroner

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked.

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked er unikt. Vi evner at kombinere fleksibilitet og tryghed, og regulering af lønninger sker uden politisk indblanding. Det gør vores økonomi omstillingsparat i en tid, hvor den globale

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Antallet af forsikrede ledige med under ét års varighed er fordoblet siden sidste år, og antallet af forsikrede ledige med under 13 ugers ledighed er steget med ikke

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Indhold 1. Videnpilot 1 2. Fagpilot 2 3. Voksenlærling 3 4. Privat løntilskud 4 5. Virksomhedspraktik 5 6. Jobrotation 6 7. Mentorordning 7 8. Isbryderordning

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Det er en fornøjelse at være blandt jer.

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Det er en fornøjelse at være blandt jer. Den 1. maj 2005 PDMWDOH Y/2VHNUHW U+DUDOG% UVWLQJ (Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Det er en fornøjelse at være blandt jer. Der er altid noget glædeligt over 1. maj. Det er en af de dage i

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

1) Kontanthjælpssystemets særligt lave ydelser som kontanthjælpsloft, timeregler og starthjælp afskaffes.

1) Kontanthjælpssystemets særligt lave ydelser som kontanthjælpsloft, timeregler og starthjælp afskaffes. 1. maj 2011 Kontanthjælpsreform S-SF vil gennemføre en reform af indsatsen overfor kontanthjælpsmodtagerne. Formålet er hurtigere og bedre hjælp. Den enkelte skal behandles værdigt og kunne opretholde

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet 5. december 2012 Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet Notatet præsenterer de centrale initiativer på beskæftigelsesområdet i Regeringens og Enhedslistens aftale om Finanslov for 2013. De foreløbigt

Læs mere

Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND

Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND F AGLIGT F ÆLLES F ORBUND Kampmannsgade 4 1790 København V Telefon 70 300 300 www.3f.dk Udgivet af Industrigruppen i 3F Januar 2006 Tekst: Irene

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Indledning Først vil jeg gerne sige tak til de mange mennesker som har arbejdet hårdt i mange måneder for, at vi i dag

Læs mere