FAMILIEFORHOLD FOR DE ÅRIGE OG DE ÅRIGE

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE"

Transkript

1 7. april 2006 af Jens Asp direkte tlf FAMILIEFORHOLD FOR DE ÅRIGE OG DE ÅRIGE Forskellen mellem de årige og de årige er mere end blot forskellen mellem tal. Gennemsnitligt betragtet er de to grupper vidt forskellige steder i etableringsfasen med hensyn til børn, bolig, uddannelse og job. Grænsen på 24 år fra 1995/1996 har tilsyneladende været langt mere gennemtænkt, også ud fra en rimeligheds-/incitamentsbetragtning, end at man bare kan udvide med plus fem år. Resumé: Dette notat viser, at der er markante forskelle i indkomst, forsørgerbyrde og boligforhold, når man sammenligner de årige med de årige. Gennemsnitligt set er det to vidt forskellige grupper i forhold til, hvor langt de er nået i etableringsfasen (mht. uddannelse, bolig, børn og job/indkomst). Man kan derfor ikke umiddelbart overføre et forslag, der kan være rimeligt for den yngre aldersgruppe, til også at gælde den ældre aldersgruppe. I notatet Halve dagpenge til årige er et rent spareforslag er det vist, at forslaget oprindelig blev gennemført for at løse et konstateret problem for de årige i 1995/96, mens der i 2005/06 ikke er et specielt ledighedsproblem for de årige, som kan begrunde udvidelsen af forslaget til denne aldersgruppe. Notatet viser, at selv hvis personer med børn kan fritages i praksis, sådan som regeringen nu har taget med i sit oplæg, så er der tale om, at der i A- kasserne tilknyttet LO er ca i risikogruppen, som ikke er forældre. I 3F er der knap ikke-forældre i risikogruppen, mens akademikerne har ca medlemmer i risikogruppen, som ikke er forældre. For akademikerne er der sandsynligvis tale om ledighed i forbindelse med, at personerne finder ind på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse. Her kunne bedre hjælp til indslusning på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse måske være relevant. Det er dog ikke relevant, at denne gruppe med stokken skal skubbes i retning af at uddanne sig mere. Samtidig kan grænsen for forældreskabets start være svær at definere og håndhæve i praksis, og en sådan grænse kan endvidere påvirke beslutningen om forældreskab, som vel hører privatlivet til. En forældregrænse kan også have adfærdseffekter, som en aldersgrænse på 24 år ikke har. Notatet er udarbejdet i samarbejde med 3F, og det er en opdatering af et tidligere notat fra juni I:\familieforhold-ja.doc

2 2 FAMILIEFORHOLD FOR DE ÅRIGE OG DE ÅRIGE I slutningen af tyverne har de fleste afsluttet uddannelse, fundet en bolig, været i gang med arbejdslivet i kortere eller længere tid og måske endda fået børn. Sådan er det ikke for de årige. Her er hovedindtrykket i stedet, at man er i gang med at flytte hjemmefra, er ved at starte studie, har et fritidsjob og måske har man også fundet en partner. Tager man bare nogle få nuancer med i billedet af de årige og de årige, ser man, at der er tale om to aldersgrupper hvor, hvad der kan være både rimeligt og fornuftigt for den ene gruppe, er både urimeligt og vil have helt andre konsekvenser for den anden gruppe. En grundlæggende holdning i fastsættelsen af niveauet for dagpenge er, at man skal kunne opretholde en levestandard på et rimeligt niveau ved midlertidigt indkomstbortfald som følge af ledighed. Niveauet for dagpenge skal være sådan, at levestandarden ikke ryger ned på et eksistensminimum. Der er en større andel af de unge under 25 år, der er uddannelsessøgende, end det er tilfældet for de 25 til 29 årige. Tabel 1 nedenfor viser, hvordan andelen af uddannelsessøgende varierer på aldersgrupper. Tabel 1. Andel af ungdomsårgange, der er uddannelsessøgende i årige årige årige I gang med uddannelse 70 % 44 % 24 % I gang med en videregående uddannelse 1 % 17 % 17 % Anm.: Tal er opgjort pr. 1. oktober Data er vist for dette år af hensyn til konsistens i forhold til dataåret for notatets øvrige tabeller. Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik og AErådet For de 18 til 19 årige må man sige, at den gennemsnitlige levestandard for ca. 70 procent af de unge er bestemt af niveauet for SU eller elevløn samt af indkomsten ved eventuelle studiejob. Denne levestandard gælder for ca. 44 procent af de unge mellem 20 og 24 år, mens det kun er en fjerdedel af de 25 til 29 årige, der har denne levestandard. Hvor man for de årige med en vis ret kan argumentere for, at dimittenddagpenge giver anledning til en levestandard over gennemsnittet for aldersgruppen, så bliver dette argument omvendt, når man ser på de ældre aldersgrupper. For de 25 til 29 årige er det i gennemsnit ca. 76 procent, der har en levestandard, som er bestemt af indkomsten fra beskæftigelse. For denne aldersgruppe vil dimittenddagpenge derfor give en kompensation/levestandard, der er mindre end gennemsnittet for aldersgruppen.

3 3 Figur 1 nedenfor viser den gennemsnitlige bruttoindkomst for personer mellem 18 og 29 år i 2003 samt det maksimale dagpengeniveau for dimittender. Figur 1. Gennemsnitlig bruttoindkomst for personer mellem 18 og 29 år i kroner Gennemsnitlig bruttoindkomst Dimittendsats, fuldtidsforsikrede (brutto) Anm.: Bruttoindkomsten er inklusive indkomstoverførsler f.eks. SU, dagpenge m.v. Dimittendsatsen for fuldtidsforsikrede svarer til mindstesatsen, og den er korrigeret for arbejdsmarkedsbidrag, således at den er angivet som bruttoindkomst. Denne korrektion er ikke foretaget for den del af bruttoindkomsten, der er skattepligtige indkomstoverførsler. Derved er bruttoindkomsten en anelse undervurderet i forhold til dagpengeniveauet. Kilde: Registerudtræk IDA, Danmarks Statistik, og AErådet Figur 1 viser, at den gennemsnitlige bruttoindkomst stiger med alderen, når man betragter de årige. Mens de maksimale dagpenge for dimittender i gennemsnit er 8 procent større end den gennemsnitlige bruttoindkomst for de årige, udgør dimittenddagpengene kun ca. 70 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for de årige. Dette skyldes bl.a., at der er langt flere uddannelsessøgende med en forholdsvis lav (midlertidig) indkomst blandt de årige i forhold til de årige. Figur 1 illustrerer, at dagpenge kan være en relativt høj indkomst for unge under 25 år, mens dette ikke er tilfældet for de årige. Ud fra en rimeligheds-/incitamentsbetragtning er der således noget, der tyder på, at grænsen fra 1995/1996 på 24 år kan have været mere velgennemtænkt, end det på overfladen kan synes.

4 4 For at kunne vurdere rimeligheden i dagpengeniveauet må man også se på udgiftssituationen for dem, der vil blive berørt af en nedskæring i dagpengene. Figur 2 nedenfor viser, hvordan de unge mellem 18 og 29 år flytter fra hjemmet. Figur 2. Andel af de årige, der ikke bor hos mor og/eller far, % 90% 80% 70% procent 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kilde: Lovmodellens datagrundlag og AErådet Andel af årgang, der hverken bor hos mor og/eller far Figur 2 viser, at det er over 90 procent af en årgang, der ikke bor hos mor og/eller far, når man har rundet de 25 år. I figuren er det kun vist, om man er flyttet fra forældrene og ikke, om man er flyttet første gang til eksempelvis en ungdomsbolig eller et studieværelse, eller om man er flyttet anden gang til eksempelvis en ejerbolig eller en større lejebolig. Figur 3 viser, hvordan de gennemsnitlige renteudgifter til realkreditgæld er for de forskellige årgange. Renteudgifterne er set i forhold til alle i årgangen, og figuren inkluderer derfor effekten af, at der med stigende alder er flere i en årgang, der har en ejerbolig, og at man med stigende alder er flyttet i noget større og dermed dyrere.

5 5 Figur 3. Gennemsnitlige renteudgifter fra realkreditgæld fordelt på aldersgrupper, Kroner gennemsnitlig renteudgift for realkreditgæld Anm.: Den vandrette fede linje markerer gennemsnittene for årige og de årige. Andelene er henholdsvis ca kroner og ca kroner. Kilde: Lovmodellens datagrundlag og AErådet. I figur 3 ses det, at der for de årige og de årige er markant forskel med hensyn til deres gennemsnitlige forpligtelser som boligejere. Den gennemsnitlige renteudgift for de årige er knap fem gange større, end den er for de årige. Figur 4 viser udviklingen i, hvordan husstandsstørrelsen vokser med alderen. For de yngre årgange er der forholdsvis få, der bor sammen, hvorimod det ses, at der i stigende omfang dannes par og børn kommer til, jo højere gennemsnitsalderen i husstanden er.

6 6 Figur 4. Gennemsnitligt antal ekstra personer i husstanden ud over første person for de ikke hjemmeboende årige, Antal Ekstra personer i husstanden Anm.: I en husstand er der pr. definition minimum 1 person. I figuren er vist, hvordan husstandsstørrelsen i gennemsnit vokser ud over denne ene person. Husstande er fordelt efter nedrundet gennemsnitsalder for de ikke-hjemmeboende voksne i husstanden. Den vandrette fede linje markerer gennemsnittene for årige og de årige. Andelene er henholdsvis 0,55 og 1,0 for de to aldersgrupper. Kilde: Lovmodellens datagrundlag og AErådet Figur 4 viser, at den gennemsnitlige husstandsstørrelse for de ikke-hjemmeboende voksne stiger fra ca. 1,55 personer for de årige til ca. 2,0 personer for de årige. Figur 5 nedenfor viser, at mens det er ca. 7 procent af de årige, der har børn, så stiger forældreandelen til ca. 29 procent i gennemsnit for de 25 og 29 årige. Der er således over fire gange større forældreandel for de årige i forhold til de årige. Figur 5 viser, hvordan forældreandelen varierer mellem aldersgrupperne.

7 7 Figur 5. Andelen af en årgang, som er forældre, % 40% 35% 30% procent 25% 20% 15% 10% 5% 0% Andel af årgang, som er forælder Anm.: For de årige og de årige er den gennemsnitlige forældreandel markeret med en vandret linje. Andelene er henholdsvis 6,9 procent og 29,2 procent. Kilde: Registerudtræk fra IDA, Danmarks Statistik og AErådet Det ses i figur 5, at forsørgerbyrden er stærkt stigende med alderen for de unge mellem 18 og 29 år. Ovenstående figurer illustrerer, at der i de betragtede aldersgrupper er en stigende etableringsgrad med hensyn til afsluttet uddannelse, børn, bolig og job/indkomst, jo ældre man er. Ser man på de årige og de årige er de gennemsnitligt set vidt forskellige med hensyn til, hvor langt de er kommet i etableringsfasen fra man flytter hjemmefra, til man (i gennemsnit) har familie, børn, en stor nok bolig, har afsluttet uddannelse og er kommet i gang med arbejdslivet. Sidestiller man de årige med de årige svarer det billedlig talt til at sidestille følgende kendetegn : a) Er lige flyttet hjemmefra til en ungdomsbolig, er enlig og leder måske efter en partner, i gang med uddannelse og har et fritidsjob med: b) Har købt eget hus, har afsluttet uddannelse, er netop startet på job eller har været i job i et til flere år, har stiftet familie og har børn. Den generelle forsørgerforpligtelse for b) må siges at have en helt anden karakter i forhold til a).

8 8 Det er ovenfor vist, at der er markante forskelle i forpligtelserne med hensyn til afsluttet uddannelse, indkomst/job, bolig og børn blandt de unge mellem 18 og 29 år. Specielt er forpligtelserne for de årige markant større end for de unge under 25 år. Indkomstkravet for at sikre en rimelig levestandard er derfor højere for personer mellem 25 og 29 år, end den er for personer under 25 år. Derfor kan man ikke udvide de halve dagpenge til de årige, uden at kompromittere grundholdningen om at sikre en rimelig levestandard ved indkomstbortfald. Størrelsen af risikogruppen, som kan få halveret dagpengene Tabel 3 viser, at der er tale om flere tusinde personer, som er i risikogruppen for at få halveret deres dagpenge, hvis forslaget om halve dagpenge bliver udvidet til at omfatte de årige. Blandt de ikke-hjemmeboende årige er der op mod personer i risikogruppen. Selv hvis de ca forældre bliver fritaget, er der tale om, at det er ca personer uden børn, som kan få halveret deres dagpenge. I øvrigt kan grænsen for forældreskabets start være svær at definere og give ekstra besvær, når den skal håndhæves i praksis. Skal grænsen for forældreskabet eksempelvis gå ved undfangelsestidspunktet eller på fødselstidspunktet eller efter fire-fem måneders graviditet? En sådan grænse kan nemt virke tilfældig. Og set fra individets principielle synspunkt kan en grænse af denne type virke som indblanding i en beslutning, der vel egentlig hører privatlivet til. Selv om hensigten kan være god nok, virker en sådan forældregrænse svær at definere, og håndhævelsen i praksis kan give ekstra besvær. Samtidig kan en sådan grænse påvirke beslutningen om at prøve at få børn, hvorimod aldersgrænsen på 24 år ikke har samme adfærdseffekt. Tabel 3 viser fordelingen på A-kasser af de ikke-hjemmeboende årige ledige med ledighedsperiode over et halvt år, der har børn.

9 9 Tabel 3. Antal ikke-hjemmeboende årige med over et halvt års ledighed i 2003, fordelt på hovedorganisationer og udvalgte A-kasser Hovedorganisationer Mænd, uden Kvinder, uden Mænd, med Kvinder, med I alt børn børn børn børn LO FTF Akademikerne Lederne Uden for hovedorganisationer Selvstændige Forsikrede i alt Ikke forsikrede i arbejdsstyrken Alle Forbund: 3F HK FOA Metal Øvrig LO Anm.: Som registreret ledig kan man enten være forsikret i en A-kasse, eller være tilmeldt AF uden at være forsikret i en A-kasse. Som forsikret i en A-kasse kan man enten have dagpengeret eller modtage kontanthjælp. Som ikke-forsikret ledig modtager man kontanthjælp. Antallet er opgjort på årsbasis for 2003, og det præcise antal kan derfor afvige fra opgørelser taget på bestemte tidspunkter. Kilde: Lovmodellens datagrundlag og AErådet I tabel 3 ses det, at der i risikogruppen er ca personer i A-kasser tilknyttet LO, hvoraf knap ikke er forældre. I 3F er der knap ikkeforældre i risikogruppen, mens akademikerne måske lidt overraskende har ca medlemmer i risikogruppen, som ikke er forældre. For akademikerne er der sandsynligvis tale om ledighed i forbindelse med, at personerne finder ind på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse. Her kunne bedre hjælp til indslusning efter endt uddannelse måske være relevant. Det er i hvert fald ikke oplagt, at denne gruppe med stokken skal skubbes i retning af at uddanne sig mere, jf. at en forbedret uddannelsesindsats var et hovedformål, da ungeindsatsen inklusive de halve dagpenge blev gennemført i 1995/96.

FORSØRGERBYRDE FOR DE 25-29 ÅRIGE

FORSØRGERBYRDE FOR DE 25-29 ÅRIGE 17. juni 2002 Af Jens Asp - Direkte telefon: 33 55 77 27 Resumé: FORSØRGERBYRDE FOR DE 25-29 ÅRIGE Dette notat viser, at der er markante forskelle i indkomst, forsørgerbyrde og boligforhold, når man sammenligner

Læs mere

HALVE DAGPENGE TIL ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG

HALVE DAGPENGE TIL ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG 28. marts 2006 af Jens Asp direkte tlf. 33557727 HALVE DAGPENGE TIL 25-29 ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG Dem, der baserer forslaget om halve dagpenge til de 25-29 årige på, at de 25-29 årige er specielt

Læs mere

A K U TPAKKEN. Personer i målgruppen for akutpakken med høj grad af modtagelse af overførselsindkomst

A K U TPAKKEN. Personer i målgruppen for akutpakken med høj grad af modtagelse af overførselsindkomst A N A LYSE-MÅLGRUPPEN FOR A K U TPAKKEN Personer i målgruppen for akutpakken med høj grad af modtagelse af overførselsindkomst I denne analyse beskrives forskellige forhold for de personer i målgruppen

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? 29. april 216 Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? Af Michael Drescher, Jesper Grunnet-Lauridsen, Thomas Thorsen og Laust Hvas Mortensen I 211 blev

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Oktober 2011 1 Indhold Løn til fædre under orlov... 3 Øremærkning af barsel til fædre... 3 Mænd vil gerne holde længere orlov... 4 Mænd og

Læs mere

Analysepapir 2 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 2 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 2 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Forsikrede

Læs mere

Fattigdom blandt FOAs medlemmer

Fattigdom blandt FOAs medlemmer Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Tabel 1 Virkning i kroner på årlige udvidede forbrugsmuligheder for en LO-familie med to børn ved hidtidige metode og revideret metode

Tabel 1 Virkning i kroner på årlige udvidede forbrugsmuligheder for en LO-familie med to børn ved hidtidige metode og revideret metode Notat 23. september 2014 Oplysning om revideret metode til beregning af fordelingsvirkninger af ændringer i offentligt forbrug Finansministeriet har konstateret, at de hidtidige beregninger af fordelingsvirkninger

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Trine Schaltz (F) vedrørende udgifter på ældrepleje i 6-byerne.

Besvarelse af spørgsmål fra Trine Schaltz (F) vedrørende udgifter på ældrepleje i 6-byerne. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen NOTAT Besvarelse af spørgsmål fra Trine Schaltz (F) vedrørende udgifter på ældrepleje i 6-byerne. Medlem af Borgerrepræsentationen Trine Schaltz (F) har den 10. juni 2009

Læs mere

Stor gevinst ved arbejde for LO-par

Stor gevinst ved arbejde for LO-par Fakta om økonomi Stor gevinst ved arbejde for LO-par En lavtlønnet LO-familie, der bor til leje med tre, har en gevinst ved at være i arbejde på næsten 6. kr. om måneden sammenlignet med en situation,

Læs mere

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen Kontanthjælpsloftet skubber 16.4 under fattigdomsgrænsen Det nye kontanthjælpsloft vil sende omkring 16.4 personer under fattigdomsgrænsen og gøre dem til en del af gruppen af étårs-fattige. Ud af de 16.4

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget Sagsnr. 2013-11426 Doknr. 171224 Dato 20-11-2013 Folketingets Beskæftigelsesudvalg har d. 11.

Læs mere

ledighed maj 2012 Ledighedsstatistik maj 2012

ledighed maj 2012 Ledighedsstatistik maj 2012 Ledighedsstatistik maj 2012 ledighed maj 2012 Arkitekternes ledighed stiger forsat. Det viser den seneste ledighedsstatistik fra Akademikernes Centralorganisation, som blev offentliggjort den 14. juni

Læs mere

SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE. Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk

SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE. Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk 2004 SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk AErådet har tidligere offentliggjort analyser af social arv m.v. bl.a. til brug for det tema, Ugebrevet A4 har om

Læs mere

Deltidsfag har hårdere fysisk arbejdsmiljø og lavere timeløn

Deltidsfag har hårdere fysisk arbejdsmiljø og lavere timeløn 1 Deltidsfag har hårdere fysisk arbejdsmiljø og lavere timeløn I fag hvor deltidsansættelser er udbredte, får man en lavere timeløn end i fag, hvor deltidsansættelser ikke er særligt udbredte. Samtidig

Læs mere

Reglerne om afholdelse af samtaler for forsikrede ledige Antallet af afholdte CV-samtaler i a-kasserne

Reglerne om afholdelse af samtaler for forsikrede ledige Antallet af afholdte CV-samtaler i a-kasserne Reglerne om afholdelse af samtaler for forsikrede ledige Alle ledige både forsikrede og ikke-forsikrede skal, indenfor 3 uger efter at have meldt sig ledig til jobcentret, deltage i en CV-samtale med fokus

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Danmarks Statistik, Arbejdsmarked September 2014 Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Sammenfatning Danmarks Statistik udgiver løbende to ledighedsstatistikker. Den månedlige registerbaserede

Læs mere

NOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL

NOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL NOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL Notat - Ledighedsbegrebet ved dimensioneringen af antropologi Udarbejdet af: Thomas Mørch Pedersen Malte Moll Wingender Ved:

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Juni 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Gennemsnitligt antal ledige - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, juni 2001 juni 2005

Juni 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Gennemsnitligt antal ledige - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, juni 2001 juni 2005 Juni 2005 1. Ledigheden i Ledige i I faldt antallet af ledige og aktiverede fra 44.248 i juni 2004 til 40.309 i juni 2005. Det svarer til et fald på 8,9%. Det dækker over, at der er blevet 3.462 færre

Læs mere

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007 Startrapport April 27 Side 1 af 2 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING...2 2. SITUATIONEN PÅ DET SYDDANSKE ARBEJDSMARKED...3 3. MINISTERENS MÅL OG REGIONALE RESULTATKRAV...4 4. SITUATIONEN FOR JOBCENTER...7

Læs mere

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Stor gevinst ved arbejde for LO-par

Stor gevinst ved arbejde for LO-par Fakta om økonomi Stor gevinst ved arbejde for LO-par En lavtlønnet LO-familie, der bor til leje med tre, har en gevinst ved at være i arbejde på næsten 6. kr. om måneden sammenlignet med en situation,

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

Siden krisen: Fem gode år for direktørerne

Siden krisen: Fem gode år for direktørerne Analyse 5. oktober 215 Siden krisen: Fem gode år for direktørerne I perioden siden finanskrisen er lønnen på direktionsgangene steget mere end på byggepladserne. Således er den gennemsnitlige direkte månedsløn

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der?

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? JANUAR 2015 Høje-Taastrup Kommune Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99

Læs mere

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning

Læs mere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders

Læs mere

Stor forskel i danskernes medicinforbrug

Stor forskel i danskernes medicinforbrug Stor forskel i danskernes medicinforbrug En ny undersøgelse af danskernes medicinkøb viser, at der er store forskelle på, hvilke grupper i samfundet der køber medicin, og hvilken slags de køber. For langt

Læs mere

Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år

Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år Antallet af langtidsledige er i Midt- og Vestjylland steget med 3.000 personer det seneste år, hvilket svarer til en tredobling i antallet

Læs mere

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne

Læs mere

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune

Læs mere

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 12. marts 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 275. beskæftigede står til hverken at kunne få kontanthjælp

Læs mere

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.

Læs mere

Jobfremgang på tværs af landet

Jobfremgang på tværs af landet 1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K

Læs mere

Prognose for udviklingen i brugen af efterløn. Notat. AK-Samvirke, 14. januar 2011

Prognose for udviklingen i brugen af efterløn. Notat. AK-Samvirke, 14. januar 2011 Prognose for udviklingen i brugen af efterløn Notat AK-Samvirke, 14. januar 2011 1 I den verserende efterlønsdebat har der været en del bud på, hvilke økonomiske konsekvenser en afskaffelse af efterlønnen

Læs mere

Er der tegn på skjult ledighed?

Er der tegn på skjult ledighed? Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle

Læs mere

Akademikernes fremtid i nordjylland. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse

Akademikernes fremtid i nordjylland. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse Akademikernes fremtid i nordjylland Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse Datagrundlag Karrierecentret, Aalborg Universitet, har stået for dataindsamlingen, databearbejdelsen samt udarbejdelsen af

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Tabel 1. Den registrerede ledighed i Odense Kommune fra januar 1997 til august 2000. Ledigheden har været stigende siden maj måned

Tabel 1. Den registrerede ledighed i Odense Kommune fra januar 1997 til august 2000. Ledigheden har været stigende siden maj måned NYHED S BREV Kommune Borgmesterforvaltningen Økonomi og Planlægningsafdelingen Nr. 17 oktober 2 Ledigheden i Kommune august 2. Resume Ca. 9 pct. færre ledige i end sidste på samme tid.,9 pct. af arbejdsstyrken

Læs mere

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat: notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 2. Kvartal 2015 Michel Klos 1 Indledning AK-Samvirke opgør hvert kvartal tal for den seneste medlemsudvikling i a-kasserne. I juni 2015 var der lidt over 2.022.000 dagpengeforsikrede

Læs mere

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indhold Baggrund Side 3 De 13 teser Side 6 Metode Side 8 Resultater Side 10 Beregninger

Læs mere

FTF'ernes skattebetaling i 2009

FTF'ernes skattebetaling i 2009 09-0016 - MELA - 20.01.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 FTF'ernes skattebetaling i 2009 I 2009 betaler 48 pct. af FTF erne topskat, mens 43 pct. betaler mellemskat. Set i forhold

Læs mere

Måned statistik til Job og Arbejdsmarkedsudvalget

Måned statistik til Job og Arbejdsmarkedsudvalget Måned statistik til Job og Arbejdsmarkedsudvalget for oktober måned 2012 Der er i oktober sket en stigning i antallet af borgere i Assens kommune der modtager midlertidig offentlig forsørgelse. Dette gælder

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Kilde: AK-Samvirkes egne Medlemsudvikling i a-kasserne 1. Kvartal 2015 Michel Klos 1 Kilde: AK-Samvirkes egne Indledning AK-Samvirke opgør hvert kvartal tal for den seneste medlemsudvikling i a-kasserne.

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Den danske model er et værn mod langtidsledighed

Den danske model er et værn mod langtidsledighed Den danske model er et værn mod langtidsledighed I Danmark er understøttelsen for langtidsledige forholdsvis høj. Alligevel er langtidsledigheden i Danmark relativt lav ovenikøbet trods det, at Danmark

Læs mere

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt Ledighed blandt højtannede sætter spor Massiv dimittendledighed blandt højtannede koster samfundet dyrt Den store stigning i dimittendledigheden siden 2008 har betydet, at højtannede i titusindvis er gået

Læs mere

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen. 25. juni 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: STOR STIGNING I ARV Den gennemsnitlige efterladte arv var i 2006 på 650.000 kr., hvilket er en stigning på næsten 60 procent siden 1997,

Læs mere

Medlemsudvikling i a kasserne

Medlemsudvikling i a kasserne Medlemsudvikling i a kasserne 4. Kvartal 2015 Michel Klos 1 Indledning AK Samvirke opgør hvert kvartal tal for den seneste medlemsudvikling i a kasserne. I december 2015 var der ca. 2.037.000 dagpengeforsikrede

Læs mere

Analyse 11. december 2014

Analyse 11. december 2014 11. december 1 Dagpengereformen får fortsat flere langtidsledige i beskæftigelse Der er fortsat stort fokus på de personer, der efter dagpengereformens start har opbrugt deres dagpengeperiode. Men har

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Tabel 1. Gennemsnitlig indkomst og formue for hele befolkningen i 2004, opdelt på boligsektor og opgjort i 2006 priser

Tabel 1. Gennemsnitlig indkomst og formue for hele befolkningen i 2004, opdelt på boligsektor og opgjort i 2006 priser Kapitel 2. Formueskellet mellem ejere og lejere er udvidet Der er kommet en meget stor forskel mellem ejernes og lejernes økonomiske situation. Fra 2001 til 2004 er uligheden i formuerne vokset markant

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006

Beskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006 Beskæftigelsesrapport 25 Kunstakademiets Billedkunstskoler Januar 26 1 1. Indledning Det indgår som en del af flerårsaftalen 23-26 samt i Billedkunstskolernes resultatkontrakt, at Billedkunstskolerne skal

Læs mere

Nøgletalsrapport for

Nøgletalsrapport for UDKAST Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 Frederiksværk-Hundested Oktober 2007 Side 1 af 28 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A

Læs mere

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger.

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger. Eurostudent IV DENMARK Analysenotat 3: Studiestartstema; om hvad de nye universitetsstuderende kan forvente, at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger Hvad de nye universitetsstuderende

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

N O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2015

N O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2015 N O T A T Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2015 25. april 2016 15/15644 Viden og Analyse/CHF/SEBP Statistik A-kasserne har til STAR indberettet medlemmer,

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Eksempler fra VUC Konsekvenser af besparelserne på SVU og øget deltagerbetaling

Eksempler fra VUC Konsekvenser af besparelserne på SVU og øget deltagerbetaling Uddannelsesudvalget 2009-10 L 223 Bilag 19 Offentligt Lederforeningen for VUC VUC Bestyrelsesforeningen : København den 11. juni 2010. Eksempler fra VUC Konsekvenser af besparelserne på SVU og øget deltagerbetaling

Læs mere

TRYGHED OGSÅ HVIS JOBBET ER USIKKERT

TRYGHED OGSÅ HVIS JOBBET ER USIKKERT TRYGHED OGSÅ HVIS JOBBET ER USIKKERT GIV DIG SELV LIDT MERE TRYGHED I HVERDAGEN DAGPENGE er et tilbud til dig, der ønsker dig lidt mere tryghed både når det går godt, og hvis du skulle blive ledig. NÅR

Læs mere

Markant stigning i ledigheden blandt unge

Markant stigning i ledigheden blandt unge Markant stigning i ledigheden blandt unge I 2. kvartal 29 var næsten 6. unge under 3 år ramt af ledighed svarende til hver tolvte i arbejdsstyrken. Det er en stigning på over 2. personer i forhold til

Læs mere

Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet

Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Februar 2008 (rev. 5. marts 08) Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet I dette notat gøres der rede for resultaterne

Læs mere

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE 10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL 27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014. Orientering om jobparate ledige over 30 år

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014. Orientering om jobparate ledige over 30 år Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014 Orientering om jobparate ledige over 30 år Med henblik på at give Beskæftigelsesudvalget en overordnet

Læs mere

Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke"

Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: Reformpakke Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke" 1. juli 2011 Indledning Dette notat beskriver effekten på befolkningens arbejdsmarkedstilknytning af et marginaleksperiment,

Læs mere

Den faktiske mobilitet blandt ledige i Syddanmark. En undersøgelse af lediges faglige og geografiske mobilitet ved tilbagevenden til job

Den faktiske mobilitet blandt ledige i Syddanmark. En undersøgelse af lediges faglige og geografiske mobilitet ved tilbagevenden til job Den faktiske mobilitet blandt ledige i Syddanmark En undersøgelse af lediges faglige og geografiske mobilitet ved tilbagevenden til job Juni 21 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 1 2. Indledning og sammenfatning...

Læs mere

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop Nr. 2 - april 2008 Indhold side: # 02 # 04 # 06 # 08 # 10 # 12 Uligheden i Danmark er steget markant under VK-regeringen Den disponible indkomst i Danmark er gennemsnitligt steget med 2,4 procent fra 2001-2005.

Læs mere

Kvinder og højtuddannede rammes af 40-års-model

Kvinder og højtuddannede rammes af 40-års-model Kvinder og højtuddannede rammes af 4-års-model Dansk Folkeparti har foreslået, at der indføres et krav om mindst 4 år på arbejdsmarkedet for at kunne modtage efterløn. Denne analyse tegner et billede af,

Læs mere

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse 114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed

Læs mere

Spørgsmål og svar om Tillægsforsikringen

Spørgsmål og svar om Tillægsforsikringen Spørgsmål og svar om Tillægsforsikringen Nedenfor kan du finde "Spørgsmål og Svar" på mange af de områder, hvor vi erfaringsmæssigt ved, at man kan komme i tvivl om forsikringsbetingelserne. 1 Tegning

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG 20. februar 2009 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG Resumé: INKL. ERHVERVSSKATTER I det følgende er fordelingseffekterne af Skattekommissionens

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden

Læs mere

HANDELSKAMMERET OVERVURDERER DAGPENGEMODTAGERES INDKOMST

HANDELSKAMMERET OVERVURDERER DAGPENGEMODTAGERES INDKOMST i:\jan-feb-2001\handelskam.doc Af Martin Hornstrup 12. februar 2001 RESUMÈ HANDELSKAMMERET OVERVURDERER DAGPENGEMODTAGERES INDKOMST Handelskammeret forsøger at sælge ideen om at fjerne mellemskatten og

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere