Krydset Vallensbæk Torvevej/Idræts Allé/Golfsvinget. Ombygning af kryds

Transkript

1 Krydset Vallensbæk Torvevej/Idræts Allé/Golfsvinget Ombygning af kryds 2015

2 Udarbejdet af: Lene Hansen/Iben Vinsteen Kontrolleret af: Erik Herning Hansen Godkendt af: Erik Herning Hansen Dato: Version: 3 Projekt nr.: MOE A/S Buddingevej 272 DK-2860 Søborg T: CVR nr.:

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning Eksisterende forhold Vejnettet Trafiktal Trafiksikkerhed Løsningsforslag Ombygning til rundkørsel Ombygning til signalreguleret 4-benet kryds Anbefaling Anlægsoverslag Ombygning til rundkørsel Ombygning til signalreguleret 4-benet kryds Side 3 af 13

4 1 Indledning Vallensbæk Kommune har konstateret, at krydset Vallensbæk Torvevej/Idræts Allé/Golfsvinget ikke fungerer efter hensigten og at der sker flere uheld i krydset. Der ønskes derfor en krydsombygning, der forbedrer forholdende. Dette notat indeholder løsningsforslag til en sådan ombygning og skal ses som beslutningsgrundlag for en krydsombygning. Notatet indeholder belysning af aktuelle forhold samt gennemgang af to løsningsforslag. Til begge forslag er der udarbejdet et bygherreoverslag. 2 Eksisterende forhold 2.1 Vejnettet Krydset består af Vallensbæk Torvevej og Golfsvinget samt Idræts Allé. Der er kanaliseret på hovedretningerne, Vallensbæk Torvevej nord og syd, med venstresvings- og højresvingsbaner. Der er vigepligt for sideretningerne, Golfsvinget og Idræts Allé. Vallensbæk Torvevej er en overordnet trafikvej, som skaber en nord-sydgående forbindelse mellem de overordnede trafikveje Søndre Ringvej i syd og Vallensbækvej i nord. Desuden skaber vejen forbindelse mellem de to motorveje: Holbæk Motorvejen og Køge Bugt Motorvej. Figur 1 Vejnettet jf. Kommuneplan Side 4 af 13

5 På Vallensbæk Torvevej er der omkring krydset afmærket med en hastighedsbegrænsning på 60 km/t. Der er desuden opsat elektroniske tavler med Din fart. Strækningen er 2-sporet til syd for Idræts Allé, hvorefter den er 4-sporet. Der er enkeltrettede cykelstier langs Vallensbæk Torvevej. Cykelstierne indgår i det regionale cykelrutenet og har rute nr. 67. Idræts Allé er en 2-sporet trafikvej, der skaber en øst-vestgående forbindelse mellem den overordnede trafikvej Vallensbæk Torvevej og trafikvejen Vejlegårdsvej. Der er en dobbeltrettet cykelsti i vejen sydside. På Idræts Allé ligger Vallensbæk skole og der er en forventning om, at krydset anvendes af skolebørn blandt andet fra boligområdet ved Delta Park. Vejstrækningen er facadeløs og omgivet af åbne arealer mellem Vallensbækvej og Køge Bugt Motorvej og er beliggende i landzone. Golfsvinget er en blind 2-sporet lokalvej. Der er en dobbeltrettet cykelsti i vejens sydside op til krydset. Stien krydser Golfsvinget ca. 50 meter øst for krydset med Vallensbæk Torvevej. Golfsvinget er adgangsvej til Cgc Golf Club samt Vallensbæk Naturlegeplads. Der er i dag ingen faciliteter for fodgængere hverken i krydset eller i nogen af benene og det anbefales at der etableres fodgængerfaciliteter i krydset, der forbindes med det eksisterende stisystem i Vallensbæk kommune. Figur 2 Krydset Vallensbæk Torvevej/Idræts Allé/Golfsvinget Side 5 af 13

6 2.2 Trafiktal Der er foretaget en manuel tælling i krydset Vallensbæk Torvevej/Idræts Allé/Golfsvinget. Tællingen er foretaget onsdag den 18. marts 2015 i tidsrummet 7-9. Resultatet af trafiktællingerne fremgår af figur 3. Tællingen viser forholdsvis få bløde trafikanter og der må forventes en del flere i sommerhalvåret. I alt fra ben Person-/ varebil Lastbil/ bus Lastbil m. påhæng-/ sættevogn MC/ Kn45 Motorkøretøjer i alt Cykler/ Kn30 Fodgængere på tværs Vallensbæk Torvevej nord Idræts Allé Vallensbæk Torvevej syd Golfsvinget Figur 3 Talt trafik i perioden kl. 7-9 fordelt på køretøjsarter Den største time er tidsrummet fra kl hvor trafiktallene fordeler sig, som vist i figur 4. 2 Figur 4 Talt trafik i største time kl fordelt på svingbevægelser Side 6 af 13

7 3 Trafiksikkerhed Der er i perioden sket 5 uheld fordelt på 2 personskadeuheld og 3 materielskadeuheld. Uheldsåret 2014 er endnu ikke afsluttet, men uheld er medtaget for at se, om de understøtter en tendens. Der er sket 2 uheld (6 og 7) i 2014 heraf et med personskade. I personskadeuheldene er 1 kommet alvorligt og 5 er kommet lettere til skade. Ingen uheld involverer lette trafikanter. Alle uheldene skyldes manglende overholdelse af vigepligten fra sidevejene. I 2 af uheldene, er hastigheden på trafikanten på Vallensbæk Torvevej vurderet højere end hastighedsbegrænsningen. Oversigtsforholdene er begrænsede, særligt fra Golfsvinget, men overholder kravene for vejstrækningen, hvis der tages udgangspunkt i den Figur 5 Kollisionsdiagram med trafikuheld sket i målte 85% fraktil på 68,95 km/t 1, som dimensionerende hastighed. Køres der mere end 20 km/t i timen hurtigere end den skiltede hastighed, dvs. over 80 km/t, overholdes oversigtskravet ikke for venstresvingende fra Golfsvinget grundet kurven på Vallensbæk Torvevej. At oversigtsforholdene er begrænsede skyldes i høj grad bevoksning ved tilslutningerne i kombination med, at stoplinjen er trukket let tilbage grundet cykelstierne. Uheldene kan bl.a. skyldes dårlig oversigt pga. beplantning, biler i højresvingsbanen eller kurver, hastigheden på primærvejen, manglende orientering fra sidevejstrafikanten eller for lange ventetider for sidevejstrafikanterne. Figur 6 Idræts Allé Figur 7 Vallensbæk Torvevej set mod højre fra Idræts Allé 1 Hastighedsmålingerne er foretaget med ATK-bil og der foreligger derfor en risiko for at hastighederne er højere, da ATK-bilen kan have en hastighedsdæmpende effekt. Side 7 af 13

8 Figur 8 Vallensbæk Torvevej set mod venstre fra Idræts Allé Figur 9 Golfsvinget Figur 10 Vallensbæk Torvevej set mod venstre fra Golfsvinget Figur 11 Vallensbæk Torvevej set mod højre fra Golfsvinget 4 Løsningsforslag I det følgende ses der på 2 krydsløsninger, ombygning til rundkørsel eller signalregulering, der kan forbedre trygheden og nedbringe vigepligtsuheld i krydset. Der er indledende set på flere løsningsmuligheder, herunder vejlukning af en af sidevejene eller forsætning af sidevejene i forhold til hinanden. Disse løsninger vurderes ikke hensigtsmæssige, dels grundet trafikafviklingen og dels da disse ikke forebygger vigepligtsrelaterede uheld, og er derfor ikke belyst nærmere. Jf. vejreglerne bør der kun etableres signalregulerede kryds, når andre krydstyper ikke kan håndtere den forventede trafikintensitet eller når der er eller kan forventes særlig risiko for uheld af typer, som antages at kunne modvirkes ved hjælp af signalregulering. Signalregulering vil kunne modvirke vigepligtsuheld og er derfor beskrevet i dette afsnit. Der er udført indledende kapacitetsberegninger for en rundkørsel, et signalreguleret kryds samt den eksisterende udformning. Ingen af disse beregninger viser kapacitetsproblemer. 4.1 Ombygning til rundkørsel Udformning En krydsombygning til rundkørsel kan etableres med cykelsti i cirkulationsarealet og med en diameter på minimum 20 meter, jf. vejreglerne. Det anbefales desuden at rundkørslen som minimum dimensioneres så en bus kan komme rundt idet der kan forventes buskørsel, særligt til naturlegepladsen. Side 8 af 13

9 Etableres rundkørslen med midterø på 20 m i diameter og et overkørbart areal på 4 m, som vist på skitse C_1_1100, kan der køre bus og sættevognstog i alle rundkørslens ben. De dobbeltrettede cykelstier ledes ud til rundkørslen i højre side af vejen for at undgå, at cyklister skal dreje ind til højre i rundkørslen lige foran bilister, der skal ud af rundkørslen. Samtidig vil cyklister, ved placering i højre side, blive ledt bedre rundt i rundkørslen. Dette betyder, at der etableres dobbeltrettet cykelsti i højre side af Golfsvinget og den eksisterende cykelsti på venstre side omlægges til gangsti. Fremkommelighed Da der er klar hovedretning på Vallensbæk Torvevej vurderes det ikke at fremkommeligheden forbedres væsentligt ved at etablere rundkørsel, dog forbedres fremkommeligheden en smule for sidevejene. Ved en rundkørsel gøres afstanden mellem benene længere, hvilket forringer cyklisters fremkommelighed da de langt fra første til sidste vejgren. Til gengæld udgør vejen ikke en barriereeffekt. Der er blot skitseret fodgængerovergange i to af rundkørslens ben, da det vurderes, at størstedelen af fodgængerne skal mellem Idræts Allé og Golfsvinget, og det vurderes at det meget begrænset med fodgængere til og fra den vestlige side af Vallensbæk Torvevej nord fra Idræts Alle og Vallensbæk syd. Trafiksikkerhed Rundkørsler er normalt den sikreste krydstype, især hvor der ikke er lette trafikanter, og har tillige en hastighedsdæmpende effekt 2. Et studie udført i rundkørsler og trafiksikkerhed 3 viser, at rundkørsler forebygger venstresvings- og tværkollisionsuheld med 88%, hvorfor en ombygning til rundkørsel vil kunne forebygge vigepligtsuheldene i krydset. I samme studie er det fundet, at ved etablering af cykelsti, hvor bilisterne viger, er uheld, der involverer cyklister, steget med blot 10% og andre uheld er faldet med 52% 4. Rundkørsler har desuden en hastighedsdæmpende effekt og studiet i rundkørsler og trafiksikkerhed viser et generelt fald i personskadeuheld samt alvorlige skader og dødsuheld. Det vurderes at stierne anvendes som fællesstier (de er dog ikke afmærkede som fællesstier) og det vurderes derfor at der bør etableres fortov mellem benene så cykelbanen i cirkulationsarealet ikke benyttes af fodgængere. Tryghed De bløde trafikanters tryghed forbedres da hastigheden nedsættes hvor krydsningen foretages. Konklusion Denne løsning kan holdes inden for vejskel. Der skal ændres på vejbelysningen, men en rundkørsel egner sig godt til området og forventes at kunne nedbringe vigepligtsuheldene. Ved at etablere cykelsti kan der opnås tilfredsstillende faciliteter for bløde trafikanter samt hastigheden er nedbragt hvor bløde trafikanter krydser. Derfor anbefales denne løsning. Det anbefales desuden at undersøge hvor mange fodgængere, der kommer fra stien på vest siden af Vallensbæk Torvevej nord og vurdere om der er reelt er et behov for en overgang på Idræts Allé. 2 Jf.Håndbog, Planlægning af vejkryds åbent land, VD 3 Underlien Jensen, Søren: Rundkørsler og trafiksikkerhed I: Trafik og Veje november 2012, s Da der ikke er registreret nogle uheld med cyklister vil et uheld vise en meget stor stigning uden at det reelt er tilfældet Side 9 af 13

10 4.2 Ombygning til signalreguleret 4-benet kryds Udformning En krydsombygning til et signalreguleret kryds bør etableres med konfliktfri signalregulering 5 og detektering. Da Vallensbæk Torvevej er klassificeret som en overordnet trafikvej anbefales det at bibeholde de 60 km/t, der i dag skiltes med. Krydset bør etableres med heller og stopstreger trukket 5 m tilbage fra fodgængerfelterne på Vallensbæk Torvevej. Det anbefales, at cykelstierne på Golfsvinget og Idræts Allé etableres enkeltrettet op til krydset. Alternativt bør alene dobbeltrettet cykeltrafik mellem Golfsvinget og Idræts Allé opretholdes, så denne retning kan Figur 12 Fodstøtte til cyklist separatreguleres. Ombygning til signalreguleret kryds kræver kun en mindre ændring af geometrien og det vil ikke være muligt at foretage højresving for sættevognstog til Golfsvinget samt Idræts Allé. Signalanlægget bør etableres trafikstyret, dvs. alle trafikanter skal detekteres f.eks. med spoler, video eller radar for motorkøretøjer og cyklister samt trykknap for fodgængere. Der kan suppleres med trykknap med lys for cyklister for at tydeliggøre, at der er sket en anmeldelse. Desuden kan der opstilles en cykelstøtte, som vist på Figur 12. Det skal desuden sikres, at krydset er belyst svarende til belysningsklasse LE5. Fremkommelighed Fremkommeligheden på Vallensbæk Torvevej reduceres en smule, dels da en detektering af en trafikant fra en af sidevejene kan resultere i ventetid for hovedretning og dels da hastigheden reduceres. Det vurderes dog ikke at være en væsentlig reduktion, da der gives grønt, når et køretøj detekteres. Fremkommeligheden for bløde trafikanter forbedres ved signaltryk og der kan etableres krydsning i alle 4 ben. Trafiksikkerhed En analyse af signalregulering af 54 kryds og de sikkerhedsmæssige årsager herved 6 viser et overordnet fald i uheld krydset på 33 % og et fald i personskade uheld på 28%. Analysen viser desuden at signalregulering især viser et fald i tværkollisioner (82%) og en signalregulering forventes at forebygge vigepligtuheldene. Analysen viste desuden et fald i fodgænger uheld (17%) samt cykeluheld (25%). Analysen bygger dog hovedsagligt på kryds i byområder og selv om signalmasterne gør krydset mere synligt i landskabet er der en risiko for alvorlige uheld med bløde trafikanter da en signalregulering ikke har samme hastighedsnedsættende effekt som en rundkørsel. Tryghed Signalregulerede krydsninger fremmer trygheden for de bløde trafikanter og letter overgangen særligt for børn og langsomtgående eller andre der har brug for hjælp til at overskue krydsningen. 5 Ønskes der et højt sikkerhedsniveau bør krydset og de tilstødende veje i signalanlægget udformes til 50 km/t, men hastigheden kan være op til 70 km/t for signalanlæg hvor der er konfliktfri signalregulering 6 Underlien Jensen, Søren: Signalregulering af 54 kryds sikkerhedsmæssig effekt I: Trafik og Veje november 2008, s Side 10 af 13

11 Konklusion Denne løsning forebygger vigepligtsuheld og tilgodeser de bløde trafikanter, da overgangene lettes ved regulering og afstandene er korte. Det anbefales dog normalt ikke at etablere signalregulerede kryds i åbent land og påkøres en blød trafikant ved 60 km/t, må der forventes alvorlig personskade. Det anbefales derfor ikke at etablere et signalreguleret kryds. Den dobbeltrettede sti i nordvestsiden af Vallensbæk Torvevej mellem Idræts Allé og Toftevej til Vallensbæk Landsby bør etableres med skillerabat på 1 m mellem kørebanen og den dobbeltrettede sti eller ensrettes. Side 11 af 13

12 5 Anbefaling Det anbefales at ombygge til en rundkørsel med cykelstier. Anbefalingen begrundes særligt i at vigepligtsuheldene forebygges med en krydstype, der forbedrer trygheden og trafiksikkerheden samt mindsker alvorligheden i uheld med bløde trafikanter. Figur 13 viser en sammenligning af løsningsforslagene. Trafikale forhold Fremkommelighed for hovedretning Fremkommelighed for sekundær hovedretning Fremkommelighed for bløde trafikanter Rundkørsel Trafikstyret signalregulering Vægtning Forebyggelse af vigepligtuheld Trafiksikkerhed for bløde trafikanter Tryghed for bløde trafikanter Øvrig trafiksikkerhed Hastighedsnedsættende effekt Fremtidssikret for stigende trafikmængder Æstetik Vægtet score = ingen ændring - = forringelse + = forbedring Figur 13 Evalueringsdiagram trafikale forhold 6 Anlægsoverslag Anlægsoverslaget er udført på baggrund af skitser af løsningsforslagene. (C_1_1100 og C_1_1101). Alle priser er oplyst eksklusiv moms. Side 12 af 13

13 6.1 Ombygning til rundkørsel Anlægsarbejder samt projektering og tilsyn, inkl. uforudseteudgifter: ,- kr. Post Pris Byggeplads og jordarbejder kr Kørebane, fortove og cykeltrace kr Afvanding, beplantning of belysning kr I alt kr Uforudseelige udgifter 20% kr Anlægsudgifter i alt kr Projektering og tilsyn kr Anlægsudgift alt inkl. kr Årlig drift og vedligeholdelses kr Årligforøgelse af driftsomkostningerne grundet flere kvadratmeter asfaltbelægning og skiltning. Anslås til: ,- kr./årligt. 6.2 Ombygning til signalreguleret 4-benet kryds Anlægsarbejder samt projektering og tilsyn, inkl. uforudseteudgifter: ,- kr. Post Pris Byggeplads og jordarbejder kr Kørebane og cykeltrace kr Afvanding, beplantning of belysning kr Signalanlæg kr I alt kr Uforudseelige udgifter 20% kr Anlægsudgifter i alt kr Projektering og tilsyn kr Anlægsudgift alt inkl. kr Årlig drift og vedligeholdelses kr Årligforøgelse af driftsomkostningerne grundet flere kvadratmeter skiltning og drift af signalanlæg. Anslås til: ,- kr./årligt. Side 13 af 13