Ud af busken bank på nye døre Slutevaluering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ud af busken bank på nye døre Slutevaluering"

Transkript

1 Ud af busken bank på nye døre Slutevaluering Rådgivende Sociologer for Ældre Sagen 2013

2 1 Kapitel 1 Baggrund Ud af busken bank på nye døre. Slutevaluering Rapporten er udarbejdet i 2013 Rapporten er udarbejdet af Rådgivende Sociologer ApS For Ældre Sagen Rådgivende Sociologer ApS. Henvisning til rapporten må kun ske med tydelig henvisning til Rådgivende Sociologer ApS. For yderligere oplysninger kontakt venligst: Louise Rønnov Tlf Mail: lr@rso.dk

3 Kapitel 1 Baggrund 2 Indhold Kapitel 1 4 Baggrund 4 Formål med evalueringen 4 Baggrund og formål med projektet 5 Formål 1 5 Formål 2 5 Formål 3 6 Ressourcestærke ældre 6 Ressourcesvækkede ældre 6 Ressourcesvage ældre 6 Kapitel 2 8 Erfaringerne fra midtvejsevalueringen 8 Metoden i midtvejsevalueringen 8 De største udfordringer ved midtvejsevalueringen 8 Arbejdsmetoden i projektet 8 Definition af målgruppen og rekruttering deltagere 9 Konsekvenser for projektet 9 Væsentlige anbefalinger fra midtvejsevalueringen 10 At engagere og fastholde de frivillige 10 Målgruppen 10 Kommunikation og formidling 11 Kapitel 3 13 Nye metodeovervejelser til slutevalueringen 13 Metodeovervejelser 13 Er succes afhængig af hvor mange, der har fået større livskvalitet? 14 Slutevalueringens metoder 14 Kapitel 4 16 Ved rejsens afslutning 16 De gamle udfordringer om metode, målgruppe og samarbejde 16 Metoden 16 Et projekt i flere faser 17 Nye mål efter midtvejsevalueringen 18 Kommunikationen med frivillige 19 Arbejdet med målgruppen 23 Ensomhed på dagsordenen 24 Ensomhedens mange ansigter 25 Medieomtale ældre kan og vil 25 Projektforlængelse og konferencer 28

4 3 Kapitel 1 Baggrund Kapitel 5 29 Frivilliges og brugernes erfaringer 29 Frivillige i Ud af busken: At hjælpe andre og sig selv 29 De nye og de gamle lokalafdelinger 30 Mændene 31 De nye lokalafdelingers vej ind i projektet 31 Om at være sammen det særlige ved Ud af busken 32 Den inkluderende aktivitet 34 Man skal være flere om at løfte 36 Svært at stå alene 36 Samarbejde med andre aktører 37 Succeskriterier og forventninger i samarbejdet 38 Hvad er den gode Ud af busken aktivitet? 38 Hvordan med fremtiden? 39 Deltagernes motivation 40 Hvorfor kommer deltagerne? 42 Deltagernes udbytte 44 Dem der ikke kommer 46 Kapitel 6 48 Opsamling på formålene og anbefalinger til fremtiden 48 Formålene fra start 48 Formål 1 48 Formål 2 48 Formål 3 49 Godt i mål 49 Anbefalinger fra evalueringen 50 Fokus på kerneområdet 51 Nye anbefalinger til samarbejde 51 Løfte som gruppe 51 Flere frivillige 52 Om at nå målgruppen 52 Forankre de gode takter i Ud af busken 52 Anbefalinger til at evaluere frivilligt arbejde 53

5 Kapitel 1 Baggrund 4 Kapitel 1 Baggrund Dette er den afsluttende evaluering af Ud af busken bank på nye døre. Evalueringen sætter fokus på de erfaringer, der er gjort efter fire års arbejde med projekt Ud af busken bank på nye døre. I den følgende rapport beskrives de udfordringer og gevinster, som evalueringen har vist, at der kan være, når man bevæger sig ud på ukendt vand og skal arbejde med nye metoder i det frivillige sociale arbejde over for en sårbar gruppe af ensomme ældre. I 2012 blev der gennemført en midtvejsevaluering, der havde til hensigt at pege på indsatsområder for det videre forløb af Ud af busken på baggrund af de erfaringer, der var blevet gjort hidtil i projektet (Rådgivende Sociologer 2012). De mest centrale resultater fra midtvejsevalueringen gengives i denne rapport. Den samlede midtvejsevaluering kan findes på Ældre Sagens hjemmeside: eller på Rådgivende Sociologers hjemmeside: Formål med evalueringen Formålet med evalueringen er at drage læring af de erfaringer, der gjort i Ud af busken bank på nye døre. Evalueringen har derfor fokus på, hvordan man forankrer de gode takter fra Ud af busken, og hvordan man undgår faldgruber i fremtidige lignende projekter. Samtidig har projektet vist, at evaluering af frivilligt socialt arbejde er en særlig disciplin, hvilket har betydet, at evalueringen er blevet tilpasset undervejs. Derfor vil denne evaluering også indeholde en refleksion over, hvordan evalueringen er forløbet med det formål at give inspiration til evaluering af frivilligt socialt arbejde. Der vil i denne afsluttende evaluering være fokus på: Selve projektets organisering, metode- og evalueringstilgang Hvordan frivillige overordnet set oplever at arbejde med tankerne fra Ud af busken Hvilken forskel de frivillige oplever, at de gør Hvordan deltagerne overordnet set oplever at deltage i aktiviteterne Det er ikke muligt at give en total beskrivelse af samtlige aktiviteter i projektet, da projektet siden midtvejsevalueringen har spredt sig ud over det ganske land. Det bestræbes derimod at give et nuanceret og varieret syn på de mange forskellige aktiviteter og den læring, der har fundet sted. En stor tak til alle frivillige og deltagere i aktiviteterne, der har givet sig tid til at snakke med mig. Også en stor tak til projektgruppen og projektledelsen for at stå til rådighed undervejs, når der var brug for deres inputs og viden.

6 5 Kapitel 1 Baggrund Baggrund og formål med projektet I 2009 bevilligede Servicestyrelsen 3,4 millioner kr. til Ældre Sagen til gennemførelsen af et fireårigt projekt, der havde til formål at få ældre ensomme mennesker til at bryde deres isolation. Derudover var det projektets formål at skabe nye netværk mellem frivillige og svage ældre samt at få formidlet et mere nuanceret billede af ældre. I projektbeskrivelsen står: Projektets formål er at forny og udvikle det eksisterende, mangfoldige frivillige sociale arbejde i Ældre Sagen, så: Formål 1 Flere ensomme og ressourcesvækkede ældre deltager aktivt i sundhedsfremmende aktiviteter, der bryder ensomhed og social isolation kodeordet er ud af plejehjemmet, ud af ældreboligen. Trods svækkelse, kedsomhed og ensomhed styrke og synliggøre egne ressourcer og livskvalitet i livet som ældre. Vi vil empower 1 ressourcesvækkede ældre. Mål forbundet med formål 1: At fremme deltagernes livskvalitet og sundhed målt gennem selvevaluering blandt deltagerne Formål 2 At der udvikles nye netværk og fællesskaber mellem grupper af frivillige og mellem svækkede og ressourcesvage ældre. Transport til og fra netværksdeltagernes hjem til disse fællesskaber muliggøres for den svækkede gruppe. Mål forbundet med formål 2: At skabe nye netværk og fællesskaber blandt deltagerne målt gennem selvevaluering At udvikle og afprøve nye metoder og modeller i Ældre Sagens frivillige sociale arbejde, herunder modeller for samarbejdet mellem kommuner og andre frivillige, sociale foreninger At bygge bro mellem frivilligt socialt arbejde og det lokale kulturliv og erhvervsliv At sikre at der er smidige transporttilbud og den fornødne hjælp til at målgruppen kan benytte disse tilbud At der rekrutteres nye frivillige til at medvirke ved netværksaktiviteter for svækkede ældre At der samles viden og forskning om netværksskabende og sundhedsfremmende aktiviteter for ressourcesvækkede og -svage ældre som grundlag for kvalitet i projektet At formidle og beskrive projektets brugbare metoder 1 Lundemark Andersen, Brok og Mathiasen definerer empowerment som det at sigte mod en tilstand, hvor mennesker opnår en fornemmelse af kontrol og meningsfuldhed. Empowerment er både følelser og handling, og derfor er det afgørende, at menneskene bruger fornemmelsen til at handle for at opnå sociale eller sundhedsmæssige forandringer. (M. Lundemark Andersen, P. Brok & H. Mathiasen 2000:14).

7 Kapitel 1 Baggrund 6 Formål 3 At der gennem projektets erfaringer og historier formidles et mere nuanceret billede af livet som ældre så den offentlige diskurs bevæger sig fra ældrebyrde til ældrestyrke. Mål forbundet med formål 3: At der i alle fire projektår er min. 4 årlige omtaler af projektet i Ældre Sagens egne medier (medlemsblad, der læses af mennesker, frivilligblad, der læses af frivillige, hjemmeside, m.v.) At der i 3. og 4. projektår laves mindst én form for formidling i andre medier, fx feature artikel i Alt for damerne eller Helse At der er min. 150 deltagere, heraf 80 % frivillige og 20 % kommunale repræsentanter på en afsluttende konference om projektet Ældre Sagen skelner i projektbeskrivelsen mellem tre forskellige målgrupper: Ressourcestærke ældre Ressourcestærke ældre, som er aktive, rørige og selvhjulpne en gruppe, der udgør flertallet af foreningens medlemmer. De klarer sig selv i hverdagen både fysisk, psykisk og socialt. De er i stand til selv at holde sig orienteret om muligheder og opsøge nye netværk og sociale kontakter. Ældre Sagens godt frivillige tilhører i høj grad denne gruppe 2. Ressourcesvækkede ældre Ressourcesvækkede ældre, som for det meste selv er i stand til at planlægge og strukturere deres hverdag. Men på grund af manglende fysiske eller sociale ressourcer er de ikke i stand til at orientere sig om muligheder og opsøge og indgå i nye netværk og sociale relationer uden for egen bolig uden støtte fra en anden person. Gruppen bor typisk i eget hjem eller ældrebolig med lidt hjælp fra hjemmeplejen eller pårørende. Enkelte bor på plejehjem. Ressourcesvage ældre Ressourcesvage ældre, som på grund af sygdom eller handicap har behov for at andre planlægger og strukturerer deres hverdag samt holder dem orienteret om muligheder. De kan kun ved fysisk hjælp fra andre indgå i nye netværk og sociale kontakter både i og uden for boligen. De får tilbudt en række lovpligtige ydelser fra det offentlige, men har også glæde af frivillige aktiviteter. Flertallet af denne gruppe omfatter ældre, som bor i plejeboliger eller ældreboliger, mens en mindre andel bliver passet af pårørende og hjemmeplejen i egen bolig. Dette projekt sigter primært på den anden og tredje målgruppe, ressourcesvækkede og ressourcesvage ældre. Sekundært sigter projektet på at få flere ressourcestærke ældre til at melde sig som frivillige i forhold til de primære målgrupper. Endelig skal projektet bidrage til, at projektets deltagere samt den generelle offentlighed får et mere nuanceret billede af ældre og deres ressourcer (fra projektbeskrivelsen). 2 Ældre Sagen har i medlemmer og frivillige.

8 7 Kapitel 1 Baggrund Det var på denne baggrund, at projektet og evalueringen blev iværksat. Evaluator blev involveret meget tidligt i forløbet, og har fulgt projektet over alle årene. Der vil afslutningsvis i denne evaluering blive samlet op på, hvordan projektet har levet op til de mål, der blev stillet ved start.

9 Kapitel 2 Erfaringerne fra midtvejsevalueringen 8 Kapitel 2 Erfaringerne fra midtvejsevalueringen I dette kapitel gives et overblik over de væsentligste erfaringer fra midtvejsevalueringen, der blev udarbejdet i Kapitlet vil have fokus på de væsentligste udfordringer for projektet samt de vigtigste anbefalinger for, at projektet kunne nå i mål efter hensigten. Metoden i midtvejsevalueringen I midtvejsevalueringen var der fokus på processen. Dvs. hvordan var projektet forløbet, og hvad havde man lært undervejs i projektet. Fokus var derfor ikke at se på, hvilken effekt deltagerne i projektet havde oplevet i forhold til bedre livskvalitet eller bedre helbred. Midtvejsevalueringen var af samme grund kvalitativ og byggede på: En række interviews med frivillige fra deltagende og ophørte lokalafdelinger Interviews med projektlederen Deltagelse i møder Deltagelse i aktiviteter Referater, nyhedsbreve og andet skriftligt materiale De største udfordringer ved midtvejsevalueringen Projektet var fra start lagt meget ambitiøst an, hvilket fik betydning for, at projektaktiviteterne var meget langt tid om at komme i gang, at der var lokalafdelinger der faldt fra, samt at projektet ikke blev bredt ud til flere lokalafdelinger end dem, der var med fra start. Også evalueringen måtte ændre kurs undervejs, da det oprindelige design viste sig ikke at være brugbart i forhold til at evaluere frivilligt arbejde på en måde, der gav læring til projektet. I det følgende skitseres kort de udfordringer, der var de væsentligste at adressere i forhold til at få projektet at blive en succes. Forventninger til de frivilliges arbejdsmetode Definition og rekruttering af deltagere Arbejdsmetoden i projektet I starten blev projektets frivillige introduceret for SCRUM metoden, der er en særlig måde at arbejde på inspireret af arbejdsgangen i store IT projekter. Selvom projektets frivillige i starten var positive overfor idéen, lå metoden meget langt fra den måde, som de var vant 3 Hele midtvejsevalueringen kan læses på eller på

10 9 Kapitel 2 Erfaringerne fra midtvejsevalueringen til at arbejde på, og det var derfor svært at få implementeret metoden på måde, der var konstruktiv for frivillige og projektet. Definition af målgruppen og rekruttering deltagere Et langt stykke ind i projektet var en af de store diskussioner på møderne mellem projektledelsen og lokalafdelingerne i projektet, hvordan man sikrede sig, at man fik fat i den rette målgruppe, og hvem den rette målgruppe var. I projektbeskrivelsen er målgruppen defineret som fysisk og/eller socialt ressourcesvage/-svækkede ældre, men kom hurtigt til at blive et spørgsmål om ensomhed, og hvem de rette ensomme var. Konsekvenser for projektet SCRUM metoden og diskussionen af målgruppen, var de to faktorer, der særligt var medvirkende til, at der ikke var fremdrift i projektet. Dels var der lokalafdelinger, der valgte at træde ud af projektet, fordi de ikke følte, at der var respekt for deres måde at arbejde på. Dels var de resterende lokalafdelinger langt tid om at komme i gang med aktiviteter, fordi det kom til at handle om, hvem målgruppen var, inden man overhovedet følte, at man kunne komme i gang. Målgruppen blev et stort problem, idet fokus blev, hvordan man nåede ud til de allermest ensomme og sårbare, hvilket svarer til den gruppe, som Ældre Sagen kalder ressourcesvage ældre. Man skal dog være opmærksom på, at der er grænser for, hvad man kan forvente i forhold til de frivilliges opgaver, når det handler om at finde de allermest ensomme. For et projekt som dette var det nok lidt for ambitiøst at forvente, at frivillige er i stand til uden videre at løfte denne opgave, men at det er mere realistisk, at de kan nå ud til de ressourcesvækkede og også arbejde forebyggende i forhold til de ressourcestærke. At målgruppen blev de ressourcesvage er en af grundene til, at der i starten af 2012 kun var fire lokalafdelinger, der var i gang med aktiviteter. Da midtvejsevalueringen blev udfærdiget var man fra projektledelsens side klar over, at man ikke kunne påtvinge de frivillige særlige arbejdsmetoder eller afkræve dem definitioner, inden de gik i gang med at sætte noget i værk. Det er ikke sådan den frivillige verden fungerer: Det lykkes kun, hvis de føler sig motiverede og føler, at det giver mening. Man er simpelthen nødt til at have respekt for deres måde at arbejde på Projektleder i interview Det betød, at en væsentlig læring for denne type af projekter var, at man må og skal tage udgangspunkt i det, der får de frivillige engageret og så udvikle derfra. Man kan ikke på forhånd definere hverken målgruppe, metode eller samarbejdsrelationer meget fast, men må tage udgangspunkt i de frivilliges engagement og interesse og forsøge at inspirere. For meget fokus på metode fjerner fokus fra at sætte aktiviteter i værk For mange krav til hvordan der skal arbejdes skaber modstand og kan forhindre, at projektgrupperne finder deres egen vej

11 Kapitel 2 Erfaringerne fra midtvejsevalueringen 10 Respekt for de frivilliges ønsker og behov er essentielt For meget fokus på hvem målgruppen er kan være med til at forhindre kreativitet til at komme i gang, fordi det kommer til at fylde for meget Kravet om samarbejde med lokalsamfundet skaber store udfordringer, da det opleves som om, der ikke rigtig sker noget Derfor blev SCRUM også forladt, og fokus blev rettet mod, hvad de enkelte lokalafdelinger selv havde af idéer og initiativer, og så lod man det styre udviklingen. Samtidig satte man gang i at få bredt Ud af busken ud til flere lokalafdelinger. Væsentlige anbefalinger fra midtvejsevalueringen Midtvejsevalueringen indeholdt en række anbefalinger til, hvordan man sikrede sig, at projektet blev bredt ud og kom i mål på en god måde. Midtvejsevalueringen pegede i den forbindelse på tre vigtige indsatsområder: 1. At engagere og fastholde de frivillige 2. Målgruppen 3. Kommunikation og formidling At engagere og fastholde de frivillige Den allervigtigste anbefaling for at engagere og fastholde de frivillige var, at man skal tage udgangspunkt i det, der fungerer for dem og have respekt for den måde, som de arbejder på. Fremfor at opfinde den dybe tallerken forfra og definere arbejdsmetoder fra centralt hold, skal man starte med at tage udgangspunkt i det, der allerede er. Midtvejsevalueringen anbefalede derfor, at man fremover: Tog udgangspunkt i de aktiviteter der allerede fandtes i Ældresagen og byggede dem ind i Ud af busken og ikke omvendt Lod de frivillige arbejde ud fra deres eget engagement, og at rollen som projektleder var at støtte op og stå til rådighed ved behov Fortsat tilbød undervisning og temadage til inspiration Ikke lod en særlig arbejdsmetode være styrende for lokalafdelingernes arbejde, men lod de frivillige finde deres egen metode Målgruppen Midtvejsevalueringen tydeliggjorde, at for megen teori omkring definitioner af målgruppen blev en hindring for at iværksætte aktiviteter. Det blev tydeligt, at frivillige er handlingsmennesker, der gerne vil sætte noget i værk og gøre en forskel for nogle mennesker, der har behov for det. Fremfor at målgruppen skal blive et problem, der hele tiden skal adresseres, var det vigtigt, at man fremover i projektet accepterede det mulige. For meget fokus på hvem målgruppen er og burde være skabte en usikkerhed og handlingslammelse hos de frivillige, der ikke bragte projektet tættere på målet om at få flere ensomme ældre ud af den sociale isolation. Det blev derfor anbefalet at:

12 11 Kapitel 2 Erfaringerne fra midtvejsevalueringen Fokus blev flyttet fra definitionen af målgruppen til, hvordan man kunne få fat i målgruppen Man gav de frivillige mulighed for at starte med den mere ressourcestærke del af målgruppen og udvide målgruppen, når aktiviteterne var i gang Man tænkte i, hvor kan man få fat i målgruppen Der blev gjort overvejelser om, hvem man kunne samarbejde med for at få fat i målgruppen Man tænkte i at ensomhed også kan skyldes fysisk immobilitet Overgange i livet kan være et sted, hvor man har behov for en udstrakt hånd (skilsmisse, dødsfald, flytning til plejehjem) Kommunikation og formidling Kommunikation og formidling var et andet vigtigt område for projektet at arbejde videre med. Dels handlede det om, at man internt fik iværksat vidensdeling og skabt en følelse af ejerskab blandt de frivillige. Eksternt handlede det om, at man fik gjort opmærksom på projektets eksistens. Mere specifikt handlede det om at arbejde videre med: Hvordan man kommunikerede internt fra projektledelsen til de frivillige Hvordan man kommunikerede projektets erfaringer videre til andre interesserede lokalafdelinger Hvordan man udbredte kendskabet til projektet Midtvejsevalueringen anbefalede, at man i forhold til den interne kommunikation: Fik udarbejdet et erfaringskatalog med alle de gode erfaringer, som lokalafdelingerne havde gjort sig. Et sådant katalog kunne inspirere både nuværende og kommende lokalafdelinger Var opmærksom på, at kommunikationen fra projektledelsen til de frivillige var nede på jorden og havde en form, der matchede de frivilliges behov Inddrog de frivillige i at finde gode historier, og fandt nye måder at få dem kommunikeret på. Fx gennem fotografier, citater, lydklip, video etc. Opdaterede hjemmesiden I forhold til den eksterne kommunikation var der også inspiration at hente hos de forskellige lokalafdelinger, idet der allerede var nogle, der havde gode erfaringer med at benytte den lokale presse som talerør for projektet. Særlig omtale i form af artikler om aktiviteterne syntes at give pote, idet det skaber lokal opmærksomhed om projektet, og er med til at skaffe både frivillige og deltagere til projektet. Midtvejsevalueringen anbefalede, at man i forhold til den eksterne kommunikation: Fik de lokale journalister til at skrive om projektet Benyttede mange forskellige kanaler til kommunikation. Det kunne både være lægehuse, biblioteker, plejehjem, den lokale Brugs, etc.

13 Kapitel 2 Erfaringerne fra midtvejsevalueringen 12 Fik samlet nogle af de gode erfaringer på tværs af projektet, så der kunne komme omtale af projektet nationalt Dette kapitel har i meget overordnede træk gennemgået resultaterne fra midtvejsevalueringen. Kapitlet har ikke berørt de udfordringer, som selve evalueringen stod overfor, og hvordan også evalueringen har været en proces, der, udover at evaluere projektet, også har været en læringsproces i, hvordan man evaluerer frivilligt arbejde. De næste kapitler handler derfor om metodeovervejelser i forhold til slutevalueringen, om hvordan projektet har udviklet sig siden midtvejsevalueringen, på hvilken måde man har taget fat i de anbefalinger som midtvejsevalueringen pegede på, samt hvordan man kan arbejde med at forankre de gode takter fra Ud af busken, når projektet afsluttes i ultimo 2013.

14 13 Kapitel 3 Nye metodeovervejelser til slutevalueringen Kapitel 3 Nye metodeovervejelser til slutevalueringen I dette kapitel gøres rede for metoderne i den sidste del af evalueringen, hvilke valg der er truffet og hvorfor. Metodeovervejelser Den proces som projektet har haft, har også haft betydning for tilrettelæggelsen af evalueringen. Som udgangspunkt var det planen, at der skulle være en kvantitativ evaluering i form af spørgeskemaer til både frivillige og deltagere, men det stod klart allerede tidligt i projektet, at spørgeskemaer ikke passede ind i de frivilliges måde at arbejde på. Det har været en løbende diskussion mellem evaluator og projektledelsen om, hvorvidt der skulle gennemføres en eller flere spørgeskemaundersøgelser blandt deltagerne som afslutning på projektet. Formålet med at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse var fra evaluators side, at man ville få en viden om, hvor mange af deltagerne, der havde opnået en højere livskvalitet for på den måde at kunne måle på projektets succes i forhold til de mål, der blev formuleret i projektbeskrivelsen. Der var imidlertid modstand mod spørgeskemaer allerede på et tidligt tidspunkt, og de blev skrinlagt til midtvejsevalueringen. Da evalueringen var afhængig af, at det var frivillige, der stod for udlevering og indsamling af spørgeskemaer, skulle de naturligvis føle sig trygge ved det. Frivillige er drevet af engagement og lyst, når de går ind i et projekt. Og det var tydeligt, at de fandt at spørgeskemaer, der skulle måle på deltagernes livskvalitet og ensomhed, ville være grænseoverskridende både for dem selv og for deltagerne. Der var en frivillig, der på et tidligt tidspunkt sagde: Jeg tror ikke på, at man kan måle livskvalitet med et spørgeskema (Deltager ved fællesmøde 2011) Der var således ikke stor tiltro til, at man ville få den viden ud af en spørgeskemaundersøgelse, som man ønskede. Samtidig var der fra såvel de frivillige, projektledelsen og styregruppen en bekymring for, at et spørgeskema om livskvalitet ville mudre relationen mellem frivillige og deltagere og prikke til nogle følsomme områder i deltagernes liv. I forbindelse med midtvejsevalueringen var det meningen, at der ved slutevalueringen skulle udarbejdes to til tre spørgsmål, der skulle gives til samtlige deltagere med det mål at

15 Kapitel 3 Nye metodeovervejelser til slutevalueringen 14 måle på deres selvvurderede livskvalitet. Selv om det egentlig var meningen, at der skulle være et ganske kort spørgeskema til deltagerne i slutevalueringen, blev denne tanke forladt til fordel for et rent kvalitativt design. Det vigtigste var at få viden om, hvad deltagerne fik ud af at deltage og, hvordan man som frivillig forening kan få læring af evalueringen. Som i midtvejsevalueringen er der i slutevalueringen derfor benyttet en kvalitativ tilgang, der inddrager de frivillige, projektledelsen samt diverse referater og deltagelse i møder. Da det imidlertid er et projektmål at få viden om, hvad det har betydet for deltagerne at være med i projektet, er der også gennemført en række interview med deltagere i de forskellige aktiviteter. I forhold til projekt Ud af busken er det, som projektet er skredet frem, blevet mere og mere tydeligt, at projektet primært handler om at få sat fokus på, hvordan man gennem det sociale kan arbejde med at nå ud til grupper, som man ikke i så stort omfang har haft fokus på i det frivillige arbejde i Ældre Sagen. Fokus for evalueringen har derfor også ændret sig fra at opsætte indikatorer og måle kvantitativt på livskvalitet til primært at handle om læring. Da det er et udviklingsprojekt, hvis grundlag er de frivillige og deres engagement, er evalueringens formål at pege på de udfordringer og muligheder, projektet har vist, at der kan være, når man vil forsøge at gå nye veje. Er succes afhængig af hvor mange, der har fået større livskvalitet? Projekt Ud af busken har fra start været tænkt som et udviklingsprojekt. Det var derfor væsentligt, at evalueringen tog udgangspunkt i, hvad der er vigtigt for at få succes med et projekt der, med frivillige kræfter, får skabt aktiviteter for ensomme ældre. På den baggrund blev det efterhånden tydeligt, at det ikke var det væsentligste at tælle og måle hvor mange deltagere, der har fået større livskvalitet af at deltage i projektet. For at evalueringen skal være meningsfuld og give læring til fremtidige lignende projekter, er det langt vigtigere at opnå viden om de oplevelser, som frivillige, deltagerne og projektledelsen har haft med at deltage i projektet. På den baggrund blev spørgeskemaer droppet til fordel for et rent kvalitativt design, der tog tråden op fra midtvejsevalueringen, men som også inddrog de oplevelser som udvalgte deltagere havde med de mange forskellige aktiviteter. Det er derfor ikke kun projektet, der har været en udviklingsproces, men i lige så høj grad evalueringen. Slutevalueringens metoder Rapporten bygger på en række samtaler og interviews med projektledelsen, frivillige og deltagere samt møder, mødereferater og ikke mindst midtvejsevalueringen. Da der siden midtvejsevalueringen er kommet mange nye lokalafdelinger til, har det ikke med de tilbageværende evalueringsressourcer været muligt at få så indgående kendskab til samtlige aktiviteter gennem deltagelse i aktiviteter. Til gengæld er deltagerne blevet inddraget for at blive klogere på, hvordan de oplever udbyttet af aktiviteterne.

16 15 Kapitel 3 Nye metodeovervejelser til slutevalueringen Slutevalueringen bygger således på: 1. Interview og løbende dialog med projektleder 2. Deltagelse i det afsluttende fællesmøde 3. Interviews med 15 frivillige, således at både nye og gamle var repræsenteret 4. Interviews med 15 deltagere i de forskellige aktiviteter 5. Diverse mødereferater, opgørelser over aktiviteter samt omfanget af mediedækning 6. Deltagelse i de tre afsluttende konferencer i henholdsvis Ålborg, Esbjerg og Roskilde Der har gennem hele projektet været en løbende dialog med projektlederen, der har stillet sig til rådighed for spørgsmål om, hvordan projektet skred frem, hvilke barrierer og muligheder projektet har budt på osv. Samtidig har projektlederen undervejs været behjælpelig med at levere referater fra fællesmøder, samle op på omfanget af aktiviteter, antallet af brugere, samt hvor projektet har været omtalt i medierne. Evaluator har på de tre afsluttende konferencer fremlagt erfaringer med at være evaluator på Ud af busken. Oplægget kan findes på Ældre Sagens frivilligportal: og på Rådgivende Sociologers hjemmeside

17 Kapitel 4 Ved rejsens afslutning 16 Kapitel 4 Ved rejsens afslutning Dette kapitel indeholder en gennemgang af, hvordan der er arbejdet med de udfordringer som midtvejsevalueringen påpegede. Det handler om udfordringer med, hvordan man metodisk griber projektet an, og hvordan man får samarbejdsrelationer til at fungere. Mere specifikt handler kapitlet om: 1. At engagere og fastholde de frivillige 2. Målgruppen 3. Kommunikation og formidling Siden midtvejsevalueringen har projektet fået ny projektleder, og der er blevet arbejdet meget med de udfordringer som midtvejsevalueringen beskrev, så man kunne nå ud til flere ældre og fastholde og rekruttere flere frivillige. Det har derfor siden midtvejsevalueringen været et omdrejningspunkt at støtte de frivillige, således at deres engagement fastholdes, samtidig med at idéerne i Ud af busken blev fastholdt. Projektlederens rolle har ændret sig til en inspiratorrolle, der har hjulpet de frivillige til at bruge deres idéer til at arbejde med målgruppen på en måde, så der hele tiden er fokus på ensomhed og inklusion i aktiviteterne uanset hvilke aktiviteter, der er tale om. De gamle udfordringer om metode, målgruppe og samarbejde De første år af projektet var de store udfordringer som tidligere nævnt metoden, målgruppen og samarbejdet mellem frivillige og kommunen. Disse udfordringer har man arbejdet meget med at imødegå fra den nye projektledelses side, og man har brugt de erfaringer, som man fik fra midtvejsevalueringen. Metoden Det stod allerede klart inden midtvejsevalueringen, at SCRUM metoden af mange årsager ikke var hensigtsmæssigt i en frivillig verden, der er drevet af engagement og lyst. Man havde derfor allerede forladt metoden, og lod det være op til de enkelte lokalafdelinger at arbejde, som de havde lyst til. De nye lokalafdelinger har derfor aldrig hørt om metoden, og har ikke haft de samme udfordringer med at skulle føle, at de skulle gøre tingene på en bestemt måde. Samtidig er der blevet arbejdet meget med at gøre fællesmøderne mere åbne for erfaringsudveksling, og projektlederen har gjort en stor dyd ud af at møde de frivillige der, hvor de er. Hele projektet står og falder med projektlederen. Hvis hun er for rigid, falder det hele til jorden (interview med frivillig)

18 17 Kapitel 4 Ved rejsens afslutning Der er stor ros til den måde som den nye projektledelse har vist imødekommenhed, handlet hurtigt på forespørgsler og i det hele taget har bakket op og ladet aktiviteterne være på de frivilliges præmisser. Der er ingen tvivl om, at det har haft stor betydning for, at de frivillige har følt sig set, hørt og taget alvorligt. Den proces, der allerede var i gang inden midtvejsevalueringen, er fortsat, således at der er fokus på, at initiativer kommer nedefra og der bakkes op fra projektledelsen og ikke omvendt. Dette er en meget vigtig og nødvendig erkendelse, idet man ikke kommer nogle vegne med frivillige, hvis de pålægges andres idéer og metoder. Det handler ikke om at opfinde den dybe tallerken forfra men om at tage udgangspunkt i det eksisterende (Projektleder) At tage udgangspunkt i det eksisterende betyder imidlertid ikke, at alle eksisterende aktiviteter kan være Ud af busken aktiviteter. Det er vigtigt, at aktiviteterne har eller får en form, hvor der er fokus på at bryde isolation og ensomhed blandt ældre. Derfor har projektledelsen løbende haft fokus på at finde den rette balance mellem at tage udgangspunkt i det eksisterende og det der motiverer frivillige på den ene side og hensynet til projekts formål på den anden side. Et projekt i flere faser Ud af busken er et udviklingsprojekt, som man kan inddele i to faser. Den første fase kan kaldes for et pilotprojekt, hvor man prøvede nogle nye metoder og tanker af, som man siden hen skrottede, da de viste sig ikke at være frugtbare. Den næste fase havde en erfaring at bygge på, der betød, at der var en stor viden om, hvad der fungerede og ikke fungerede. Man kunne derfor inddrage nye lokalafdelinger med et helt andet udgangspunkt, end man havde fra start. Modellen nedenfor viser, hvordan projektet har udviklet sig over årene: SCRUM Nye aktiviteter Meget debat om målgruppen Keep it simple Learning by doing Øget fokus på relationen frem for aktiviteten

19 Kapitel 4 Ved rejsens afslutning 18 Ud af Busken har været en rejse, hvor man har lært af sine erfaringer, rettet til og udviklet undervejs. Projektets svære start kan måske skyldes, at man fik grebet projektets organisering uheldigt an. På den anden side kan man overveje, hvorvidt projektet havde været, hvor det er i dag, hvis ikke der havde været det forløb i projektet, som der har været. De første lokalafdelinger var med til at forme projektet gennem at sige til og fra. De blev kastet ud i det, og de fleste holdt fast og fandt deres egen vej. Selvom man kan synes, at diskussion af målgruppe og hele SCRUM metoden gjorde projektet unødvendigt besværligt og tungt, var disse forhold også med til at skærpe, hvad de frivillige selv ville, og dermed være med til at bane vejen for de øvrige lokalafdelinger. Nye mål efter midtvejsevalueringen Efter midtvejsevalueringen satte projektet sig som mål, at projektet skulle udbredes yderligere til lokalafdelinger i alle Ældre Sagens 10 distrikter 4 det kommende år, således at det ikke blev ved med at være de samme få lokalafdelinger, der var med i projektet, men at tankerne bag Ud af busken blev mere rodfæstet i hele Ældre Sagen. Midtvejsevalueringen pegede på, at det kunne være en idé at tage udgangspunkt i det, der allerede fandtes og bakke op om de aktiviteter, som de frivillige har deres hjerte med i. Projektlederen har i det forløbne år besøgt samtlige 10 distrikter og fortalt de frivillige om projekt Ud af busken. På den måde har projektledelsen været synlig og tilgængelig, og det har været med til at motivere både nye og gamle lokalafdelinger til at være med i Ud af busken. Belært af erfaringerne med den første svære start er der gjort et stort stykke benarbejde for at gøre det enkelt for de frivillige at gå i gang. Tilgangen er således vendt om fra at starte med metoder, definitioner og helt nye særlige Ud af busken aktiviteter til at starte med at gå i gang med de kompetencer, ressourcer og indsigter, der er i lokalafdelingerne. På baggrund af de erfaringer som lokalafdelingerne gør sig, retter man til, så man får tilpasset aktiviteterne til at være inkluderende og ensomhedsbrydende. Pointen er, at man ikke fra starten kan tænke sig frem til den gode aktivitet, men at man lærer undervejs. Det har derfor været vigtigt for projektledelsen ikke at komme med løsninger eller metoder fra start samtidig med, at man ikke længere gjorde et stort nummer ud af, hvem den rette målgruppe er. Det har handlet om at engagere, motivere og give gejst til: Bare at gå i gang, så gør vi os nogle erfaringer og retter ind. Men fokus er på handling (Projektleder) 4 Ældre Sagen har 10 distrikter med i alt 217 lokalafdelinger

20 19 Kapitel 4 Ved rejsens afslutning Kommunikationen med frivillige Et meget konkret tiltag, i forhold til de anbefalinger, som midtvejsevalueringen kom med, handler om, hvordan der kommunikeres. Der er blevet arbejdet med sproget i de referater, som man løbende sender ud til lokalafdelingerne. De hedder ikke længere statusberetninger men nyhedsbreve, sproget er blevet mindre akademisk, og der er en mere direkte tilgang i kommunikationen og en mere direkte opfordring til at søge viden hos hinanden om de enkelte projekter. På den måde er nyhedsbrevene langt mere hands on og handlingsrettede end tilfældet var tidligere. Der bliver også gjort meget ud af kontakten til de frivillige. Man har skåret ned på lange mails, og har en mere personlig kontakt, både i form af mails, telefon og personlige møder. Det tilpasses efter de behov, som de frivillige har. Ved midtvejsevalueringen var der fire lokalafdelinger med i projektet, og der var to på vej ind. Siden da er der kommet mange til, som man kan se af nedenstående oversigt: Omdrejningspunkt Lokalafdeling Aktivitet Suppeaftener Støvring Suppeaften, Herreværelset Gjern Broager Stubbekøbing Nykøbing Falster Suppeaften Suppeaften & Motion Suppeaften Suppeaften Anden fællesspisning Kolding Brunch for singler og enlige Sønderborg Sundeved Gråsten Frederiksberg Ramsø Varde Vi laver mad og spiser sammen Grøn senior-gryde Café & fællesspisning Søndagscafé på plejecenter Søndagscafé & Gå dig glad Andet Thisted-Hanstholm: Friluftsgruppe Esbjerg Nordfyn Sydthy Ishøj Vanløse-Brønshøj Tørring Uldum Singlegrupper Fortæller-grupper Gå-ud-venner Videreudvikling af Spisevenner Gå-med-venner Ingen er alene I forhold til starten af 2012, hvor det var Støvring, Esbjerg, Nordfyn og Frederiksberg, der var med, var der i midten af 2013 langt flere lokalafdelinger, der var engageret i Ud af busken. Der er blevet gjort et stort benarbejde fra projektlederens side for at udbrede kendskabet til projektet. Langt de fleste nye projektgrupper er kommet med, fordi projektlederen har rejst rundt i landet og fortalt om projektet. De forskellige lokalafdelinger mødte hinanden, og man diskuterede ensomhed i deres lokalområde.

21 Kapitel 4 Ved rejsens afslutning 20 Derfra kom viden videre ud til frivillige, der havde interesse i at arbejde med at nå ud til ensomme gennem Ud af busken aktiviteter. Jeg havde aldrig hørt om Ud af busken, før formanden fortalte om det, men da jeg hørte om det, var det lige det At man kunne række ud til en målgruppe, der i høj grad har brug for at blive inddraget i det sociale liv (Frivillig fra ny lokalafdeling) Desuden har projektledelsen initieret møder mellem nye og gamle lokalafdelinger. Det har været tilfældet, når en ny lokalafdeling har været interesseret i en særlig aktivitet fx suppeaftener. Møderne har været en direkte mulighed for at lære af andres erfaringer i forhold til, hvad der fungerer godt, og hvor man skal passe på. Nye lokalafdelinger, der har sagt ja til at deltage i Ud af busken, er også blevet inviteret med på fællesmøderne, så de kunne møde de andre og hente inspiration. Det er fælles for de nye lokalafdelinger, at de har fået meget ud af de andres erfaringer og af at mødes med projektlederen og repræsentanter fra de andre lokalafdelinger. De har følt sig velkomne, og har fået stor lyst til at gå i gang. Da jeg hørte om suppeaftnerne tænkte jeg, det er jo lige os. Det kan vi også lave. Det lød så hyggeligt, og var lige til at gå til (Frivillig fra ny lokalafdeling) Som også påpeget i midtvejsevalueringen, så er det noget omkring det simple med suppen, der tiltaler mange frivillige. Det er på én gang hyggeligt med suppe samtidig med, at det også er enkelt. Det kræver ikke en masse forberedelse eller et stort set up. I det hele taget er det typisk for de nye lokalafdelinger, at Ud af busken rammer lige ind i et område, som de synes er rigtig vigtigt og nødvendigt for Ældre Sagen at adressere og beskæftige sig med. De nye lokalafdelinger har haft stor gavn af de gamle afdelingers arbejde og erfaringer, og har kunnet hoppe direkte ind i det, uden at skulle igennem den lange proces, som de første afdelinger har været igennem. Kolding var egentlig med fra start, men valgte af forskellige årsager at træde ud af projektet på et tidligt tidspunkt. De valgte dog at træde ind i projektet igen, efter at formanden havde holdt et møde med projektlederen og en repræsentant fra Esbjerg lokalafdeling. Det er dog ikke de samme, der er involveret i projektet nu, som det var, da afdelingen valgte at træde ud af projektet i sin tid, og derfor er der tale om en frisk start. Kolding lokalafdeling var meget inspireret af brunch for enlige, som man havde erfaring med fra Esbjerg:

22 21 Kapitel 4 Ved rejsens afslutning Det var anderledes, det var ikke de svagelige, men de enlige der ikke kom så meget ud (Frivillig) At der ikke som udgangspunkt var tale om en meget tung målgruppe har haft betydning for, at de igen blev inspirerede til at gå ind i projektet. Da det ikke på forhånd var defineret, hvordan man skulle gøre, og hvem der skulle være målgruppen, fik man åbnet projektet nedefra igen. Det er vigtigt at understrege, at projektet ikke forlod idéen om at nå ud til de allermest ressourcesvage. Det er stadig et væsentligt omdrejningspunkt for projektet. Ændringen ligger i, at man starter på en anden måde og anerkender, at ensomhed har mange ansigter og udtryk. Filosofien er, at man starter med noget, som de frivillige har mod på at gå i gang med og understøtter dem fra projektledelsens side, således at aktiviteterne har fokus på at bryde ensomhed og nå ud til forskellige målgrupper. Projektledelsens rolle er at bibeholde et vedvarende fokus på at bryde ensomhed, at skabe inkluderende aktiviteter og at nå ud til en mere forskelligartet målgruppe efterhånden som behovene viser sig. Som nedenstående figur illustrerer, er den væsentligste ændring tilgangen fra en model, hvor a (defintion af målgruppen) er en forudsætning for at b (aktivitet) kan påbegyndes til en model, hvor aktiviteten er omdrejningspunktet, som projektlederen er med til at guide i den rigtige retning ved løbende at holde fokus på målgruppe, ensomhed og inklusion: Projektet frem til 2012 Projektet efter 2012 Definition af målgruppen Inklusion Ensomhed Målgruppe Aktivitet Aktivitet Det er selvfølgelig svært at sige præcist, hvor mange deltagere der har været gennem hele projektet, men projektledelsen har fået en opgørelse fra de enkelte lokalafdelinger, der viser hvor mange deltagere, der har været på aktiviteterne.

23 Kapitel 4 Ved rejsens afslutning 22 Distrikt Afdeling Antal deltagere pr Antal gange de mødtes Antal brugere totalt gang Distrikt 1 Nordjylland Thisted Hanstholm Distrikt 2 Midt-Vestjylland Støvring - Suppeaften Støvring - Herreværelset Syd Thy Ingen afdelinger Distrikt 3 Østjylland Gjern Distrikt 4 Sydjylland Esbjerg Ældretræf Esbjerg - Single Brunch 1000 Esbjerg Ældretræf suppeaften Esbjerg - Ældre IT Kolding Varde - Café Varde - Gå og Grin Tørring Uldum Distrikt 5 Sønderjylland Sønderborg Sundeved Broager Gråsten - Ikke i gang endnu Distrikt 6 Fyn NordFyn 231 Distrikt 7 Sydsjælland/Lolland/Falster Stubbekøbing Suppeaften Nykøbing Falster Distrikt 8 Midtsjælland Ramsø Distrikt 9 Nordsjælland/Bornholm Distrikt 10 Storkøbenhavn Ishøj - Ikke i gang endnu Brønshøj Vanløse - Ikke i gang endnu Frederiksberg TOTAL Som man kan se, så har der i alt været 562 deltagere pr. gang på aktiviteterne samlet set. Hvis man så blot ganger dette op med, hvor mange gange aktiviteterne har været afholdt, får man over deltagere i Ud af busken aktiviteterne. Men i og med, at der er mange gengangere i aktiviteterne, er der naturligvis ikke tale om så mange unikke brugere. Et af formålene med Ud af Busken er, at der skal skabes netværk, og det er derfor i sig selv et formål, at deltagerne kommer gentagne gange. Derfor er det nok mere retvisende, at antallet af unikke deltagere ligger et sted mellem de 562 og de Som en af de frivillige siger:

24 23 Kapitel 4 Ved rejsens afslutning Det ville jo ikke give mening, hvis hele tiden var nye, der kom. Så ville de jo ikke rigtig lære nogen at kende (frivillig) Det er ikke i projektet et mål i sig selv, at der er mange deltagere. I og med at aktiviteterne er så forskellige og har deres egne succeskriterier for, hvornår de synes, at de er nået i mål, så kan det for nogen være en succes, at de samme bliver ved med at komme, og at der ikke skal for mange nye ind. For andre kan det være en succes, at der kommer mange, for det viser, at kendskabet har bredt sig til flere personer, der kan være i målgruppen. Det vil altid afhænge af den enkelte aktivitet. Og som projektlederen siger i et interview i Kristeligt Dagblad: Vi er gået fra at tælle, hvor mange der kommer til et arrangement, til at tænke i, om de, der kommer, rent faktisk snakker sammen og føler sig set (Projektleder Ingrid Branner i Kristeligt Dagblad 22. december 2012). Man har således drejet lyskeglen væk fra det kvantitative til det kvalitative aspekt i samværet omkring aktiviteterne. Arbejdet med målgruppen Målgruppen var de første år en af de store stopklodser for at komme i gang. For de første lokalafdelinger kom det til at fylde uforholdsmæssigt meget, at man ikke kunne gå i gang med sine aktiviteter, før man havde en helt tydelig opfattelse og fælles oplevelse af, hvem de ensomme var. Erfaringen fra projektet viser, at det ikke er så vigtigt, at man er enige om, hvem målgruppen er, men at der skal være fokus på, at man rækker ud til en gruppe af ensomme eller potentielt ensomme. Derfor forlod man også hele diskussionen om, hvem målgruppen er til fordel for at fokusere på at bryde ensomhed eller forebygge ensomhed gennem det at være sammen. Den bedste måde vi kan forebygge og bekæmpe ensomhed på, er ved at skabe fællesskaber, der er præget af nærvær (Ingrid Branner, projektleder i Ældre Sagen i P4, Trekanten, 12. april 2013) Et fælles træk for alle de frivillige er et ønske om at gøre en forskel og at nå ud til en målgruppe på en måde, som man måske ikke i så høj grad tidligere har haft blik for i Ældre Sagens aktiviteter. Ældre Sagen har altid haft fokus på de ensomme ældre i form af fx besøgsvenner, hvor en frivillig besøger den ældre i eget hjem. Det anderledes ved Ud af busken er, at man får de ensomme ud af eget hjem og ind i et fællesskab med andre ældre

25 Kapitel 4 Ved rejsens afslutning 24 og frivillige. På denne måde skaber man mindre afhængighed i relationen mellem en enkelt frivillig og den ældre samtidig med, at man på den måde hjælper den ældre ind i et fællesskab, der kan være medvirkende til at få brudt den sociale isolation. Selv om man måske ikke længere i samme grad diskuterer, hvem de ensomme ældre er, er det ikke det samme som, at det ikke betyder noget, hvem man laver aktiviteter for. Det er fortsat et meget væsentligt omdrejningspunkt for projektet, at man rækker ud til mennesker, der har svært ved selv at opsøge nyt selskab, og får dem inkluderet i fællesskabet. Samtidig har projektet skabt rum for, at de enkelte lokalafdelinger kan definere sin målgruppe og at planlægge sine aktiviteter derefter. I forhold til hvordan projektet i starten brugte meget tid og mange ressourcer på at diskutere, hvem målgruppen var, hvordan man nåede målgruppen, samt hvilke aktiviteter man skulle lave, så har projektet bevæget sig i en anden retning lært af de erfaringer, som man har gjort sig. Det handler derfor nu i langt højere grad om at skabe en bevidsthed hos såvel Ældre Sagen som organisation som ude i de enkelte lokalafdelinger om, at der er en gruppe borgere, der kan have brug for en håndsrækning til at komme ind i fællesskabet. Gennem besøg, undervisning og oplæg har der været fokus på at inkludere og have øjnene åbne for, om der er nogen, der kunne have brug for hjælp, og hvad man kan gøre for at fælles aktiviteter bliver til inkluderende fællesskaber. Ensomhed på dagsordenen Der har siden været midtvejsevalueringen været afholdt en række forskellige aktiviteter i projektet for at inspirere og engagere frivillige til at have fokus på ensomhed. På fællesmøderne har der været oplæg og der har været afholdt forskellige uddannelsesdage, alle med udgangspunkt i frivilliges ønsker og behov. Der har fx været afholdt kurser der har direkte forbindelse med Ud af Busken. Disse kurser har været et tilbud til alle frivillige i Ældre Sagen. Et kursus, der hedder Mad og måltider og et der hedder Fortællerglæde vi deler erindringer fra livet. På disse kurser har frivillige fra Ud af Busken været oplægsholdere, og de har fortalt om, hvordan man arbejder med det sociale samvær gennem at spise sammen og gennem at fortælle historier fra et langt liv til hinanden. Derudover har der været oplæg på fællesmøderne, hvor der har været emner oppe, der har været interesse for, som fx hvordan man kommunikerer med mennesker i sorg og krise og om omfanget og ansigtet af ensomhed i Danmark blandt ældre. Disse tiltag er blevet utroligt godt modtaget af de frivillige, der gerne vil have mere viden om den målgruppe, som deres aktiviteter retter sig mod.

26 25 Kapitel 4 Ved rejsens afslutning Ensomhedens mange ansigter Belært af problematikken om hvem den rette målgruppe var, og de problemer som et forsøg på at definere målgruppen skabte, har projektet siden midtvejsevalueringen handlet om at finde en ny vej til fortsat at bevare fokus på ensomhed samtidig med, at man ikke låste sig fast på en bestemt definition. Man har derfor taget udgangspunkt i, at ensomhed kan være mange ting, og at der derfor ikke blot er en målgruppe for projektet, men at projektets fokus stadig er ensomhed og at bryde isolationen. Vi har i løbet af projektet erfaret, at ensomhed har mange forskellige ansigter. Det menneske, som vi umiddelbart ser som ensom, er det måske slet ikke og omvendt. Men når det er sagt, skal vi gøre en ekstra indsats for dem, der er mere udsatte for at blive ensomme eksempelvis de dårligt gående, enker og enkemænd, fraskilte, eller mennesker, der på anden vis står i en livskrise. Vi skal være opmærksomme på hinanden og være bevidste om at få de sidste med (Citat fra referat fra nyhedsbrevet, december 2012) På fællesmøderne har forskellige oplægsholdere sat ensomhed på dagsordenen. Det har været med til at skærpe fokus, og man har blandt andet brugt det statistiske materiale fra rapporten: Ensomhed blandt ældre myter og fakta 5 til at underbygge de konklusioner, som projektledelsen allerede havde gjort sig i form af: Hvor mange og hvordan ældre oplever ensomhed Hvem ensomhed typisk rammer Hvordan nærvær kan være med til at forebygge ensomhed Hvordan aktiviteter kan være en vej til samvær og nærvær De forskellige oplæg og tanker om ensomhed er blevet brugt til at underbygge erkendelsen af, at der findes mange slags ensomhed. På den måde har projektet vedholdende arbejdet med at skabe og fastholde en større bevidsthed hos frivillige om, at man hele tiden med Ud af busken skal tænke i, om der sidder mennesker rundt omkring, der af den ene eller den anden grund kan være i målgruppen for de aktiviteter, man har i Ud af busken. Samtidig har man sat yderligere fokus på, at fælles aktiviteter er en vej til samvær og nærvær uanset aktivitetens indhold. Medieomtale ældre kan og vil Et af projektets erklærede formål var at skabe omtale af projektet i landsdækkende og lokale medier. I midtvejsevalueringen blev der også peget på, at man med gavn kunne sørge for at få mere omtale af projektet. Det ville være med til at få sat projektet på 5 Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence & Viden

27 Kapitel 4 Ved rejsens afslutning 26 dagsordnen og skabe opmærksomhed om projektet både lokalt og nationalt. Dette er et af de områder, som der er arbejdet meget bevidst med i projektet. Samtidig er det også en mulighed for at få ændret opfattelsen af ensomme ældre fra en gruppe, der ikke kan noget, til en gruppe, der med det rigtige skub faktisk har en masse at byde på. Som man kan se af nedenstående, så er Ud af busken kommet vidt omkring. År Måned Interne medier Titel Dækning 2010 Februar Ældre Sagen NU Ud af busken - bank på Nationalt nye døre Marts Ældre Sagen AKTIV Ud af busken - bank på Nationalt nye døre 2011 Marts Ældre Sagen AKTIV Ensomme ældre skal ud af Nationalt busken Vel fair? Et Ud af busken - på vej mod Nationalt debatoplæg nye samarbejder på tværs November Ældre Sagen AKTIV Cafe Livsglæde Frederiksberg 2012 Januar Brug hinanden Suppe-succes i Alle frivillige sognegården Juni Ældre sagen Aktiv Café skal sluse deltagerne Nationalt ud i faste aktiviteter Ældre sagen Aktiv Singler danner gruppe på Nationalt egne betingelser Ældre sagen Aktiv Historier fra barndommen Nationalt September Ældre Sagen Aktiv Vi skal have åbent flere Nationalt døre 2013 Marts Ældre sagen Aktiv At føle sig ene og alene Nationalt Maj Alt udsolgt til konferencer Nationalt om ensomhed Ældre sagen Aktiv Fra suppe til bøf med Nationalt bløde løg August Ældre Sagen NU Mangler du én at tale Nationalt med? Ældre Sagen NU Jeg fik mod til at møde Nationalt andre September Ældre Sagen NU Ensomme skal hjælpes ud Nationalt af busken Ældre Sagen NU Lady Walk Nationalt Eksterne Medier Titel Dækning 2010 Maj Lokalavisen Kom ud af busken Frederiksberg Frederiksberg Juni Jyllands Posten Julen er højtid for Nationalt ensomhed 27. juli Politiken Ensomme ældre hentes ud Nationalt af busken 24. december DR P1 radioavisen Ældre skal ud af Nationalt ensomheden 27. december DR P4 København Ældre Sagen: Ensomme Frederiksberg Nyheder skal ud af busken DR P4 radioavisen Ældre Sagen til kamp mod Nationalt ældres ensomhed DR P4 Fyn - Nordfyn Ældre skal ud af busken i Nordfyn Dr.dk/Fyn Ældre skal ud af busken Nordfyn Midthimmerlands Suppeaften i Sognegården Midthimmerland

28 27 Kapitel 4 Ved rejsens afslutning Folkeblad Støvring TV2 Lorry Ældre sagen vil gøre noget Frederiksberg ved ensomhed blandt ældre februar Mandag Morgen Guide til fremtidens Nationalt velfærdsalliancer 18. februar Ugeavisen Esbjerg Alene-ældre skal have Esbjerg selskab 7. marts dr.dk/sundhed Giv en hånd til en, der er Nationalt ensom 6. april Fyens Stifttidende Alle ældre skal leve livet Nordfyn 4. maj ugeavisen Nordfyn Fra Ældrebyrde til Nordfyn Ældrestyrke 9. maj Jydske Vestkysten Ældre Sagen vil trække de Nationalt ensomme ud fra busken 17. maj Nordjyske Suppeaftener mod Støvring ensomhed 30. juni Ugeavisen.net Suppe for alle i Støvring Støvring Sognegård 20. juli Midthimmerlands Måltidet Midthimmerland Folkeblad (husstandsomdelt til ) 23. august Ugeavisen Esbjerg Singler søges til Esbjerg søndagsbrunch 7. december Midthimmerlands En verden af nye Midthimmerland Folkeblad muligheder januar Lolland Falster 21 frivillige til bakkehuset Lolland Falster Folketidende 18. januar Frederiksberg Bladet Projekt spiseven sat på Frederiksberg pause 5. maj Gråsten Avis Suppe Gråsten 22. maj Ugeavisen Esbjerg Singleældre nu kun for Esbjerg mænd 28. august Thisted Posten Friluftsgruppe og Kroket i Thisted Thisted 29. august Jydske Vestkysten Singlegruppen får Nationalt/Esbjerg Herremiddage 5. september Jydske Vestkysten Hellere more sig ude end Nationalt/Esbjerg mure sig inde 6. september Thisted Posten Ældre Sagen Har succes Thisted med kroket 18. september Jydske Vestkysten Ældre sagen står bag ny Nationalt/Esbjerg brunch for enlige 19. september Folketidende Suppehygge Falster 16. oktober Nordjyske Herreværelset fortsætter Himmerland Stifttidende med frokost 20. oktober Jydske Vestkysten Herlig Kartoffelsuppe, Sønder/Gråsten ristet bacon og purløg 22. oktober Jydske Vestkysten Stor appetit på suppe Nationalt/Sønderborg 31. oktober Folkebladet Ældre Sagen bag Gjern, Hammel suppespisning 1. november Jydske Vestkysten Brunch for enlige Nationalt/Kolding 21. november Kristeligt Dagblad Det duer ikke at være alene 2. december By og Kultur Cafeén der summer af Frederiksberg livsglæde 22. december Folkebladet Ældre sagen forsøger sig igen med suppeaften i Nationalt Frederiksberg Gjern/Hammel

29 Kapitel 4 Ved rejsens afslutning 28 Skorup Sognehus 29. december Ugeavisen Esbjerg 45 singler til Esbjerg søndagsbrunch januar Uge-Avisen - Esbjerg Singler er Singler sammen Esbjerg 11. januar Lokalavisen Heden Fredagsklub for kvinder + Roskilde januar Folkebladet Travlt år i Ældre Sagen Gjern/Hammel 6. februar Jydske Vestkysten Grøntsager og Stavgang i Nationalt/sønderborg Gråsten 6. februar Midtjyllands Avis Suppe og Samvær i Skorup Midtjylland 20. februar Hjemmet Singlegruppen Nationalt 30. maj TV2-Nord Ældre skal ud af Regionalt ensomheden 30. maj DR P4 Nordjylland nyheder Regionalt 9. juni TV2 Syd Bruncher kuren mod ensomhed 3. august Vendelbo Posten Hver 4 over 65 år føler sig ensom 3. august Kristeligt Dagblad Flere ældre kommer ud af ensomheden 7. august Midthimmerlands Velkommen til sæsonen Folkeblad september Seniorradio Ud af Busken København Regionalt Regionalt Nationalt Lokalt Lokalt Det er virkelig lykkedes at få sat Ud af busken og tankerne bag på dagsordenen. Medieomtalen er en begyndelse til at få vendt diskursen om de ældre fra ressourcesvage til ressourcestærke borgere. Samtidig er omtalen med til at gøre potentielle samarbejdspartnere opmærksomme på, at her er faktisk et projekt, der har spredt sig, og som på en ny måde forsøger at inddrage udsatte ældre i det lokale liv. Projektforlængelse og konferencer I projektledelsen har man været optaget af, hvordan man kan sikre, at projektet bliver forankret efter projektets afslutning. Som nævnt tidligere, så var startfasen lang, og der er først kommet flere lokalafdelinger med inden for det sidste år. For derfor at have en større chance for, at projektet blev ordentligt forankret fik man tilladelse til en projektforlængelse frem til 31. december På den måde får man bedre integreret de nye lokalafdelinger i projektet. Det blev samtidig besluttet ikke blot at holde en enkelt landsdækkende konference som afslutning på projektet men at holde tre regionale konferencer i Esbjerg, Roskilde og Ålborg. Formålet med at holde tre regionale konferencer var at skabe lokal bevidsthed om projektet, at fastholde det lokale engagement samt at sprede kendskabet til projektet til lokale eksterne samarbejdspartnere. Målet var, at der minimum skulle være 150 gæster til den landsdækkende konference, men man kom op over 250 tilmeldinger til de regionale konferencer, så man blev nødt til at lukke for tilmeldinger. Desuden har man lagt en forankringsdel ind i projektet, hvor man i efteråret 2013 vil arbejde konkret med at følge op på, hvordan det går med forankringen, og tilbyde temadage og sparring.

30 29 Kapitel 5 Frivilliges og brugernes erfaringer Kapitel 5 Frivilliges og brugernes erfaringer I dette kapitel tages fat på, hvordan det har været for frivillige at være med, og hvordan deltagerne har oplevet at deltage i aktiviteterne. Der vil i kapitlet være fokus på de forskelle, som de nye og de gamle lokalafdelinger har oplevet. Hvilke problemer de oplever, hvilke muligheder de ser, hvilken forskel de synes, at de har gjort, og hvordan de ser på fremtiden. Inddragelsen af deltagerne handler om at give en stemme til dem, som det hele i sidste ende drejer sig om. Hvem er de, hvordan har de oplevet at blive mødt, og hvad synes de om at deltage? Frivillige i Ud af busken: At hjælpe andre og sig selv Motivationen for at gå ind i projektet har for mange af de frivillige været et ønske om at række ud til nogle, der er ensomme. Men der er også andre grunde, som det fx fremgik af det sidste fællesmøde i Ud af busken i april 2013: Gøre noget der var anderledes Udvide samarbejdet med menighedsrådet Finde en bæredygtig idé Er selv ensom Havde ingen speciel drøm Gøre en indsats for de der ofte føler sig ensomme Blev shanghajet til at deltage, var nysgerrig At fokusere på ensomhed, og lave nye rammer Nysgerrig kan vi lære noget nyt? At nå nogen som føler sig alene At få fat på folk som aldrig kommer til noget Ville gerne lære andre at kende og gøre en forskel Den gode idé, nye mennesker som ikke kom af sig selv Snakke med andre At bryde den lange søndag Som man kan se, er der mange forskellige bevæggrunde for at blive frivillig i Ud af busken. Der ligger et stort ønske om at hjælpe ensomme ældre, men det er ikke kun ønsket om at hjælpe andre, men også et behov for at bryde med sin egen ensomhed, der har motiveret frivillige til at gå ind i projektet. Som det fremgår, så er det ensomheden, der er omdrejningspunktet, når frivillige selv skal sætte ord på, hvorfor de er gået ind i projektet. Det er på den måde lykkedes at få sat ensomheden på dagsordenen og dermed måske at gøre det legitimt, at man også selv kan være ensom. Man har fået brudt med ensomhed som tabu, der kun rammer særligt udsatte. Ved at have fokus på at ensomhed er en følelse,

31 Kapitel 5 Frivilliges og brugernes erfaringer 30 der kan ramme os alle og kan have mange ansigter, er det blevet et langt mere nuanceret begreb. De nye og de gamle lokalafdelinger Som nævnt flere gange tidligere, er der siden midtvejsevalueringen kommet mange flere lokalafdelinger med. Der er fra den nye projektleders side gjort et stort stykke arbejde for at øge kendskabet til projektet: Invitere nye interesserede lokalafdelinger med på fællesmøderne, så de kan møde de andre og få inspiration til selv at går i gang Fortælle om projektet i forskellige sammenhænge Få pressedækning på projektet Aflægge besøg hos de forskellige lokalafdelinger, der har en idé Arrangere møder mellem nye og erfarne lokalafdelinger, der har samme idé Hvor de gamle lokalafdelinger har været med til at definere projektets rammer gennem en lang proces, har de nye lokalafdelinger kunnet træde lettere ind i et projekt, der allerede havde fundet rammerne. Ser man tilbage på, hvordan udviklingen har været for de gamle lokalafdelinger, så må konklusionen være, at da de først fandt deres egen vej ind i projektet, har de langt hen af vejen holdt fast i den oprindelige tanke og aktivitet. Vi har ikke lavet noget om. Det er stadig det samme vi laver (frivillig fra en af de første lokalafdelinger) De fire lokalafdelinger har fortsat forskellige succeskriterier for, hvad de vil med deres aktiviteter, og det handler i bund og grund fortsat om målgruppen. Esbjerg har som udgangspunkt at forebygge ensomhed og skabe sociale arrangementer for enlige gennem deres singlegruppe. Konceptet er, at man mødes og er sammen, og at deltagerne på kryds og tværs finder på nye ting at foretage sig sammen. Der benyttes både annoncer, presse og mund til mund Nordfyn har arbejdet videre med deres fortællecaféer og har som fokus at få inkluderet de ældre, der er meget alene og som har svært ved at bryde ud af isolationen. Det er primært gennem personligt kendskab til ensomme i lokalområdet, at man får fat i nye deltagere til fortællecaféerne, og det er stadig de samme frivillige, der har deres egne fortællecaféer Frederiksberg har holdt fast i deres café Livsglæde, og har især fokus på de ældre, der er isolerede fordi, de er fysisk immobile Støvring har deres suppeaftner, hvor man mødes til hyggeligt samvær, sang og suppe. Der annonceres efter deltagere, Præsten fortæller om suppeaftnerne ved gudstjeneste, og deltagerne opfordres til at tage deres nabo med

32 31 Kapitel 5 Frivilliges og brugernes erfaringer For samtlige af de gamle lokalafdelinger gør det sig gældende, at det er det samme korps af frivillige, der holder gang i projektet. Det er dem, der fortsat er primus motor på aktiviteterne, og sørger for, at de kører som de skal. I Esbjerg er der også er kommet nye aktiviteter med, der springer ud af projekttankerne i Ud af busken. Det drejer sig om projekter med IT til ældre og et projekt i Sædding og Ådalen, der er kommet op at køre i samarbejde med Esbjerg Kommune 6. Tankerne fra Ud af busken har således også fundet plads i nye aktiviteter og i andre sammenhænge. Også i Støvring har man sat nye aktiviteter i gang. Man blev opmærksom på, at der manglede noget for mændene især. Der var derfor en frivillig, der blev igangsætter af herreværelset, hvor det kun er mænd, der mødes og snakker sammen over et stykke mad. Mændene Som det også fremgik af midtvejsevalueringen, så kan det være svært at få mændene ud af busken. Det er også blevet et særligt opmærksomhedspunkt som projektet er skredet frem: Er der nogen, som vi ikke når? Mændene har undervejs været stærkt underrepræsenterede, hvilket har foranlediget flere til at etablere aktiviteter for mænd (som fx Støvrings herreværelse). Når man spørger, hvad det er, der gør, at mændene er svære at motivere til at komme til aktiviteter, er det også noget, som flere af de frivillige har tænkt over. De er ikke vant til at tage initiativ til at være sociale, det har tit været deres kone, der har stået for det (Frivillig) Problematikken med de manglende mænd er også noget, man har været opmærksom på fra projektledelsens side bl.a. ved at gøre opmærksom på, at Socialstyrelsen har udarbejdet et idékatalog over aktiviteter målrettet mænd. De nye lokalafdelingers vej ind i projektet Mange af de aktiviteter, der er med i Ud af busken, er koncentreret omkring måltidet. Særlig har suppearrangementerne vakt genklang hos de nye lokalafdelinger. Samtidig har suppeaftnerne den fordel, at de ikke er afhængige af, at det er de samme frivillige, der skal engagere sig hver gang. Det skaber større fleksibilitet, og den enkelte frivillige kan involvere sig i det omfang, som han eller hun har lyst og tid. Det er noget hyggeligt at samles om, og det kræver ikke noget særligt af deltagerne 6 Sædding Ådal projektet er et projekt, der handler om at øge sundhed og Trivsel blandt borgerne i Sædding og Ådalen i Esbjerg Kommune.

33 Kapitel 5 Frivilliges og brugernes erfaringer 32 (Frivillig) Der er en forskel på de nye og de gamle lokalafdelingers refleksioner over, hvordan man kommer i gang. Det er tydeligt, at de nye lokalafdelinger har haft betydeligt nemmere at komme i gang, end de gamle lokalafdelinger havde. Jeg hørte, hvordan de gjorde, og så lå det jo lige for. Det var bare at gå i gang (Frivillig) Uanset hvordan man er blevet introduceret og er kommet med i Ud af busken, så synes det fælles for de nye lokalafdelinger at være, at de ikke ser projektet som noget stort og uoverskueligt. Nogle af de ting, der er blevet sagt i interviewene er fx: At man egentlig ikke tænker over, at man er med i et projekt At man har fået inspiration ved at høre på om andres erfaringer og aktiviteter At det jo bare handler om at gå i gang med at få ført de gode idéer ud i livet At det er rart, at der er kommet fokus fra Ældre Sagen på at lave aktiviteter, hvor det er det sociale samvær, der er formålet med aktiviteterne Det har været en hjælp til at komme i gang med nogle aktiviteter, som man måske ikke havde fået sat form på selv På den måde kan man sige, at de nye lokalafdelinger er gledet lige så stille og roligt ind i projektet, uden at opleve de samme store udfordringer som de gamle lokalafdelinger i forhold til, hvilke aktiviteter, man skulle finde på, og hvordan man kom i gang. Om at være sammen det særlige ved Ud af busken Ud over at der for de fleste aktiviteter er fokus på maden, er det gennemgående for alle aktiviteter, at de primært handler om at være sammen, og at aktiviteten danner rammen om det sociale samvær frem for omvendt. Der er flere frivillige, der snakker om, at det er det sociale, der er i fokus, og at det er vigtigt i forhold til målgruppen. Der sidder så mange rundt omkring, der ikke kommer så meget ud, og hvor selve det at tage skridtet, kan være en stor overvindelse (Frivillig) Det er også helt tydeligt, at det er ønsket om at være med til at bryde den sociale isolation hos en gruppe udsatte personer, der motiverer de frivillige til at gå ind i projektet. Der er flere, der taler om, at det er den slags aktiviteter, der er med til at give mening som frivillig.

34 33 Kapitel 5 Frivilliges og brugernes erfaringer Det var jo lige præcis den slags aktiviteter, som jeg gerne ville være med til at lave aktiviteter, hvor man kan se, at man gør en forskel og giver folk noget (Frivillig) Uanset hvilke frivillige, man taler med og uanset, hvad det er for en aktivitet, der findes hos dem, så er det det at være sammen, der er det fælles for Ud af busken aktiviteterne. I Ældre Sagen har man gennem mange år haft erfaring med besøgsvenner. Disse aktiviteter er kendetegnet ved, at det er en 1:1 aktivitet, hvor den frivillige kommer hen til den ældre der, hvor den ældre er. Man har også haft mange aktiviteter, der foregår uden for hjemmet, men her er aktiviteten knyttet op til indholdet i form af ture til bestemte steder eller foredragsaftner, hvor man hører om forskellige emner, der har ens interesse. Der er flere af de frivillige, der taler om, at aktiviteterne er anderledes, end de aktiviteter som man ellers tilbyder i Ældre Sagen, og at det tiltrækker en anden målgruppe, end dem der normalt kommer til Ældre Sagens aktiviteter: Jeg tror, at det særlige er, at det ikke kræver noget for at komme. Man skal ikke kunne noget på forhånd eller ville vide noget bestemt. Man kan komme som man er og få et par hyggelige timer sammen (Frivillig) En anden frivillig siger: Det tiltrækker nok en anden målgruppe. Dem der har lyst til bare at være sammen med andre, uden at det kræver andet end det. Det er nemt og alle kan være med (Frivillig) De frivillige gør også i interviewene meget ud af, at man ikke skal henvende sig til folk med ordet ensom eller på anden få det til at fremstå, som om det kun er noget for dem, der ikke har andet at lave. I deres annoncer, brochurer eller henvendelser handler det derfor om, at man henvender sig til folk på en måde, så de føler sig mødt på en ligeværdig måde. Der er fx flere, der har taget Esbjergs singlegruppe til sig, hvor fokus er på ændrede livsomstændigheder, såsom at man er blevet alene, er flyttet til byen eller på anden måde er et på et sted i sit liv, hvor man kan have brug for at møde nye mennesker. Et andet aspekt er også selve tidsrummet og tidspunktet for aktiviteten. En af de erfaringer, som man har gjort sig i Ud af busken, er, at der er nogle tidspunkter, hvor det

35 Kapitel 5 Frivilliges og brugernes erfaringer 34 kan være sværere at være alene end andre tidspunkter. Det drejer sig om søn- og helligdage, hvor alle har gang i familieaktiviteter. Det er en af de erfaringer, som nogle af de nye lokalafdelinger har taget til sig, og de har derfor lagt aktiviteter på søndage. Et andet aspekt er tidsrummet. Nogle frivillige nævner desuden, at der for mange ældre er vigtigt, at aktiviteten ikke varer for længe eller at nogen måske gerne kunne nå hjem, inden det bliver mørkt (gælder særligt om vinteren) eller når hjem for at se noget i fjernsynet eller nå hjem til sengetid. Den inkluderende aktivitet Det er vigtigt, at nye deltagere føler sig velkomne og bliver taget godt imod, og de frivillige i projektet er meget opmærksomme på, at der skal være plads til alle. Det betyder også, at man ikke alle steder henvender sig specifikt til enlige, men at par også er velkomne. Det er en helt bevidst strategi: Det handler om at forebygge ensomhed. Hvis vi får dem til at komme, mens de er sammen, er der en større chance for, at de også kommer, når de bliver alene (Frivillig) Det er derfor ikke tilfældigt, at alle er velkomne. Der ligger nogle tanker bag, at man måske kan nå ud til dem, der måske ikke ville komme, hvis ikke de havde en ægtefælle med. Men hvis de i forvejen kender til de andre, vil de forhåbentlig blive ved med at komme, hvis de en dag bliver alene. Der er dog også visse aktiviteter, der henvender sig direkte til enlige, og her er brunch for enlige og singlegruppen de oplagte eksempler. Her er tankerne bag, at ensomhed kan have mange farver og nuancer. Der er mange, der af den ene eller anden grund mangler et netværk og føler sig ensomme. I singlegruppen er omdrejningspunktet derfor, at der ikke er noget pinligt eller flovt over at have behov for at få et nyt netværk, og der lægges op til, at man bruger hinanden aktivt. Der er jo mange, der når en alder, hvor man er mere alene, og hvorfor skulle vi ikke have glæde af hinanden? (Deltager) I Esbjerg, hvor man efterhånden har haft singlegruppen i lang tid, er der folk, der nu kender hinanden på kryds og tværs, og som finder ud af også at være sammen på de tidspunkter, hvor det kan være ekstra svært at være alene som fx højtider. Det er altid en stor udfordring at skabe det inkluderende fællesskab. Det er en balance mellem at respektere, at folk gerne vil sidde sammen med dem, som de kender, og at det ikke må ende med, at folk spærrer pladser til hinanden. Det kan være svært for projektets

36 35 Kapitel 5 Frivilliges og brugernes erfaringer frivillige, men de forsøger alle sammen at være opmærksomme på problematikken, og her spiller frivillige hjælpere en central rolle. De forskellige lokalafdelinger er også meget bevidste om, at man skal skaffe nye frivillige til at hjælpe med til, at aktiviteterne kan løbe af stablen, og at disse frivillige udfylder en særlig vigtig rolle aktiviteterne, som dem der får gæsterne til føle sig velkomne: De frivillige er min forlængede arm (Frivillig koordinator) Det er således ikke blot væsentligt, at man er en gruppe, der sammen løfter et projekt, men at man er opmærksom på, hvordan man løfter opgaven. Det er ikke ligegyldigt, hvordan man er frivillig i Ud af busken. Man spiller en central rolle for gæsterne lyst til at komme igen. Der er også flere, der er blevet opmærksomme på, at der er helt lavpraktiske tiltag, som man kan sætte ind med for at inkludere flere. Det kan handle om, at man tænker over, hvordan man sætter bordene eller, hvordan akustik og adgangsforhold er. Hvis det fx er et meget stort rum med lange borde, kan det være meget svært, for mange ældre med dårlig hørelse at følge med i, hvad der foregår. Det kan i sig selv være medvirkende til, at der er nogle aktiviteter, der udelukker en del mennesker. Også adgangsforhold og turen til og fra aktiviteterne kan der være nogle udfordringer i. Hvis man fx er kørestolsbruger, er det svært med trapper. Der er en af deltagerne i aktiviteterne, der har kendskab til en ældre, der sidder i kørestol, og som hun egentlig tror gerne ville komme, men: Jeg ved ikke, hun kan jo ikke komme op af de trapper. Måske skulle der være en rampe? (Deltager) Det er ikke en problematik, som hun har taget op med de frivillige, og de frivillige har måske ikke været opmærksomme på problematikken. Men det viser noget om, at små praktiske detaljer kan have betydning for, hvor inkluderende en aktivitet er. Det kan også være et problem, hvis man er immobil, bor langt væk, og det er snevejr. Det kan betyde, at ældre kan føle sig utrygge ved at skulle køre selv. Der er flere frivillige, der er opmærksomme på denne problematik, og derfor på den ene eller den anden måde sikrer, at der er transport. Det kan enten være decideret afhentning i minibusser, at frivillige selv henter deltagerne, eller det sikres, at der er nogle andre deltagere, der kan tage de mindre mobile med. Et sted arbejder man også med gå med venner, der handler om, at en frivillig følger en ældre til en aktivitet. Det skaber tryghed, idet det har vist sig, at det kan være det første skridt ud i det ukendte, der er det sværeste.

37 Kapitel 5 Frivilliges og brugernes erfaringer 36 Det kan være svært at tage hen et sted, hvor man slet ikke kender nogen endnu (Frivillig) Derfor er der kommet mere fokus på vejen fra hjem til aktivitet. At man kan følges med en, som man kender de første gange, og så kan man efterhånden komme selv. Der er en frivillig, der fortæller om en ældre dame, der ikke havde lyst til at komme. Men da den frivillige foreslog at hente hende, ville hun gerne derhen. Efter at have hentet den ældre dame nogle gange, sagde den frivillige til den ældre dame: Jeg kan jo ikke blive ved med at komme og hente dig. Men så sagde hun, at det behøvede jeg heller ikke. Hun sagde til mig: Jeg kan godt selv komme derhen, for nu har jeg noget at gå efter (Frivillig) Man skal være flere om at løfte Det er naturligvis meget forskelligt, hvordan de forskellige lokalafdelinger har organiseret sig, men for langt de fleste gælder det, at det er et fælles projekt for flere frivillige i lokalafdelingerne at være med i Ud af busken. Der er muligvis en enkelt, der er ansvarlig for selve aktiviteten, men der er flere involveret i projektet. Mange nye frivillige i projektet er blevet præsenteret for projektet af formanden i lokalafdelingen, og på den måde er projektet forankret i de enkelte lokalafdelinger. De frivillige møder også gerne flere op til fællesmøderne. På den måde er det et fælles projekt, som man løfter i fællesskab. Det er med til at give sammenhold og holde gejsten oppe, at man har hinanden. Som mange af aktiviteterne udvikler sig og bliver mere omfangsrige, er det også nødvendigt, at man har nok frivillige til at hjælpe til ved aktiviteterne. En erfaring er, at det er vigtigt, at frivillige ikke kører trætte, eller føler sig forpligtet til at skulle møde op hver gang. Nogle steder arbejder man derfor med teams af frivillige, der internt selv aftaler, hvem der kommer hvornår. På den måde er det ikke den enkelte frivillige, der er ansvarlig hver gang, hvilket er med til at fastholde frivillige på aktiviteterne. Omvendt er der nogle steder, hvor aktiviteterne, der er meget bundet op på de samme frivillige både som organisatorer og som afviklere af aktiviteterne. Det drejer sig om aktiviteter, hvor der ikke er så mange deltagere, og hvor der er brug for det intime og velkendte. Det kan også være aktiviteter, der er et hjertebarn hos en frivillig, og hvor det har betydning for den frivillige at være til stede. Uanset er det dog kendetegnende, at de frivillige er flere om selve projektet, og også som oftest kommer flere til fællesmøderne. Svært at stå alene En frivillig oplevede, at det var svært for hende at få andre frivillige til at melde sig som frivillige til en aktivitet, som hun gerne ville være primus motor på. Hun blev introduceret

38 37 Kapitel 5 Frivilliges og brugernes erfaringer til idéen til aktiviteten af formanden i lokalafdelingen, og syntes at det var en rigtig god idé, som hun rigtig gerne ville være med til at få i gang. På trods af ihærdige forsøg på at få frivillige til at melde sig til aktiviteten, lykkedes det ikke for hende at få nogle til at melde sig. Jeg ved ikke hvorfor, det er jo ikke noget problem for os at få besøgsvenner (Frivillig) Det var en frustrerende oplevelse, at det ikke lykkedes, og det medførte en følelse af nederlag, da det for de andre lokalafdelinger ikke synes at være noget problem at få engageret nye frivillige. Samtidig stod hun meget alene med opgaven, og var ved at miste gejsten. Selvom hun ikke havde mistet gejsten endnu, skulle der nok snart ske noget, hvis hun fortsat skulle tro på projektet. Jeg skal bare bruge en eller to frivillige, og så er jeg klar til at køre (Frivillig) Eksemplet viser, at det er vigtigt, at man er flere til at løfte opgaven, og at idéen er forankret lokalt i lokalafdelingerne. Det er ikke nemt som ene frivillig at skulle have noget op at stå, når man føler, at man står alene med projektet. Man risikerer at miste troen på, at det kan lade sige gøre. Det er derfor er vigtigt at være flere om at få sat en aktivitet i værk, og at man er flere, der brænder for den samme idé. Hvis man som frivillig står alene og skal starte en ny aktivitet op, kan det være svært at holde motivationen, hvis det ikke går helt efter planen. Da projektlederen blev klar over situationen, trådte hun til med hjælp og støtte. Samarbejde med andre aktører Der er mange forskellige former for samarbejde med lokale aktører. Nogle har et samarbejde med kommunen om projekter i lokalområder, nogle med menighedsråd og præster og andre igen med de lokale plejecentre. Der er også et sted, hvor man har et mere løst samarbejde med kommunen i form af, at kommunerne stiller lokaler til rådighed, som man så kan bruge. Et andet sted arbejder man med at bruge nogle motionslokaler på et plejehjem, når de alligevel ikke bliver brugt, eller man benytter sig af de personlige kontakter, som man har i sit lokalområde. Et eksempel på dette er Esbjerg, hvor man i samarbejde med Esbjerg Kommune har fået gang i et lokalt områdeløftprojekt, hvor de frivillige og kommunen arbejder sammen. Samarbejdet med lokale aktører er som med så meget andet i Ud af busken et spørgsmål om det muliges kunst. Det er vigtigt, at man fortæller hinanden om, hvordan man har gjort, og hvilke erfaringer, man har haft med forskellige former for samarbejde. Det kan

39 Kapitel 5 Frivilliges og brugernes erfaringer 38 være en inspiration til andre, der mangler viden om, hvad der egentlig kan tænkes omkring samarbejde. Fælles for alle de eksisterende samarbejdsrelationer er de personlige kontakter og det personlige kendskab til relevante personer. Kendskabet kan stamme fra tidligere samarbejdsprojekter eller fra et arbejdsliv i fx den kommune, hvor man nu er frivillig. Det er også et fællestræk, at man benytter sig af det samarbejde, som man føler, at man har behov for, for at aktiviteten kan lykkes. Man drager så at sige relevante samarbejdsparter ind, når man har et behov. Det har hele tiden været et ønske i projektet, at der skulle være et mere udbredt samarbejde mellem den kommunale sektor og den frivillige verden, og det har været et af de områder, der har været svært for de frivillige at få hul i gennem. Der er derfor også flere, der i stedet for et samarbejde med kommunen har fundet typer af samarbejdspartnere, og de ikke bruger alt for meget krudt på at få samarbejdet med kommunen til at fungere. Man har fra projektgruppen forsøgt sig med forskellige strategier for at initiere det kommunale samarbejde, som det også blev anbefalet i midtvejsevalueringen. Som eksempel kan nævnes Ishøj og deres spisevenner, hvor Ældre Sagens sekretariat brugte sine kontakter ind i en kommune til at initiere et samarbejde. Andre steder er initiativet kommet fra de frivillige selv, der gennem deres egne personlige kontakter har fået et samarbejde op at stå. Succeskriterier og forventninger i samarbejdet Det er muligt, at projektet har været en smule for ambitiøst, hvad angår samarbejdet med kommunen. Ikke sådan forstået at det er for ambitiøst at ønske et samarbejde med kommunen, men måske mere forstået som, hvad man skal forvente sig af sådant samarbejde. Der arbejdes med forskellige tidsperspektiver i den frivillige verden og i den kommunale verden. Hvor de frivillige gerne vil i gang med aktiviteterne og samarbejdet omkring dem med det samme, er forventningerne og succeskriterierne for kommunen måske nogle andre. For kommunen er det måske ikke nødvendigvis en fiasko, at der ikke sker noget med det samme, men det kan være en succes i sig selv, at takten til et samarbejde er slået an. Det kan derfor handle om, at man får forventningsafstemt, hvad den anden part mener, er en succes og hvornår. På den måde undgår man måske frustrationer blandt de frivillige. Samtidig er det vigtigt, at der blandt frivillige er en følelse af ejerskab og kontrol. De skal føle, at det er deres projekt, og ikke et projekt, der er kommet fra nogle andre, hvad enten det er kommunen eller fra Ældre Sagen centralt. Hvad er den gode Ud af busken aktivitet? Det sociale og mødet med andre mennesker er det centrale i alle Ud af busken aktiviteter. Det handler om at bryde eller forebygge den sociale isolation gennem at komme ud af sit eget hjem. Derved adskiller Ud af busken aktiviteter sig fra de mere traditionelle

40 39 Kapitel 5 Frivilliges og brugernes erfaringer socialhumanitære aktiviteter som besøgsvenner, hvor det er én til én kontakten mellem en frivillig og en ældre, der er i fokus. Disse mere traditionelle aktiviteter handler også om, at bryde isolation og ensomhed, men stiller store krav til den frivilliges engagement og vilje til at binde sig på bestemte tidspunkter. Ud af busken har fokus på at få ældre ud af hjemmet for at få brudt den sociale isolation i samværet med andre. På den måde søger man på sigt at få skabt nogle sociale bånd både mellem deltagerne men også mellem deltagere og frivillige. Flere frivillige har valgt at gå ind i projektet, fordi de selv havde behov for at møde andre, og som en ekstra bonus får man også skabt nye bånd mellem frivillige. Samtidig er det en anden måde at være frivillig på, idet man er en gruppe om at løfte sammen. Det er samtidig mindre ansvarstungt at være frivillig, hvilket kan motivere en anden type frivillige til at melde sig. Det er tanken for alle de aktiviteter, der sættes i søen i Ud af busken, at de handler om at komme ud at møde andre mennesker. Det er derfor heller ikke meningen, at et projekt som Ishøjs spisevenner på sigt skal handle om, at der kommer en frivillig hjem og spiser hos en ældre. På længere sigt er det meningen, at det skal være en løftestang, der kan få den ældre ud af hjemmet og hen til andre aktiviteter. Den gode Ud af busken aktivitet er den aktivitet, der bevidst arbejder med at få de ældre ud, skabe gode rammer for at være sammen, at være sammen med nærvær og hvor der blandt de frivillige er en bevidsthed om, at ensomheden har mange ansigter, og at man skal være opmærksom på at være inkluderende og nå ud til nye målgrupper. Hvordan med fremtiden? I interviewene er de frivillige blevet spurgt om, hvordan de tænker, at de kan arbejde videre, når projektet nu slutter. Ingen har tænkt sig at slutte med deres aktiviteter, når projektet slutter, og alle har planer for, hvordan de vil sikre forankring. De føler, at de er så godt i gang, at det er helt naturligt at fortsætte med de samme aktiviteter, uanset om det hører under Ud af busken eller ej. Om de er et del af et projekt fylder ikke så meget, når det handler om at fortsætte. Der er enkelte, der peger på, at det kan blive et problem økonomisk, når de ikke længere har mulighed for at få økonomisk støtte fra projektet. Det drejer sig dog primært om midler til transport. De fleste påpeger, at de i forvejen har arrangeret sig sådan, at de ikke er afhængige af midler fra projektet for at gennemføre aktiviteterne: Vi har jo hele tiden vidst, at det ville slutte, og derfor ville det da være dumt, hvis vi havde gjort os selv afhængige (Frivillig) Derfor finder de fleste deres midler lokalt eller gennem en lille deltagerbetaling. Det er tydeligt, at det er meget vigtigt for de frivillige, at aktiviteterne ikke bare slutter. De føler, at det er for vigtigt et stykke arbejde, de laver, og at de har så stor succes, at de ikke kunne

41 Kapitel 5 Frivilliges og brugernes erfaringer 40 drømme om ikke at arbejde videre med de igangværende aktiviteter eller nogle lignende aktiviteter. Tankerne fra Ud af busken kører videre, det er kun projektet, der er færdigt (Frivillig) Citatet er meget sigende for, hvad frivillige tager med sig fra Ud af busken. De tager tankerne med. Og med det mener de, at det er fokus på aktiviteter, der inkluderer ensomme eller potentielt ensomme. Selv om Ud af busken som projekt slutter, er der ikke noget, der tyder på, at de frivillige har planer om at stoppe med Ud af busken aktiviteter. De frivillige i projektet har været meget glade for at være en del af Ud af busken, og vil komme til at savne de andre projektdeltagere og de oplæg og foredrag, som de er blevet præsenteret for: Jeg vil komme til at savne erfaringsudveksling og inspiration (Frivillig) For de frivillige har Ud af busken således været en platform, hvor der har været mulighed for at arbejde mere bevidst med aktiviteter som inkluderende og have fokus på, at aktiviteternes primære formål er at bryde med ensomhed og isolation. Der er kommet fokus på de mange forskellige måder, som man kan arbejde med eksisterende aktiviteter på, så de bliver mere inkluderende, hvilket er et nyt for aktiviteter i Ældre Sagen. Deltagernes motivation Evaluator har talt med 15 deltagere i forbindelse med slutevalueringen. Der er tale om et bredt spektrum af ældre mennesker fordelt på mange forskellige aktiviteter. Deltagerne er fundet ved, at frivillige har peget på potentielle deltagere, der har sagt ja til at ville lade sig interviewe. Det skaber selvfølgelig nogle metodiske problemer, idet man kan frygte, at de frivillige vælger de personer, der er de mest tilfredse, og at man derfor går glip af dem, der synes, at det ikke var en succesoplevelse at være med. Da de frivillige imidlertid er adgangen til deltagerne, er det evalueringens vilkår, at de frivillige har valgt de deltagere, som evaluator har interviewet. Det er kendetegnende for flertallet af interviewpersonerne, at deres netværk er skrumpet ind. Mange af dem har en alder, hvor venner og ægtefælle er faldet bort, og de mennesker som de dermed har delt deres liv med, efterhånden er borte. Mange af dem bor langt fra deres børn og børnebørn, eller også har deres børn og børnebørn så travlt, at de sjældent ser dem.

42 41 Kapitel 5 Frivilliges og brugernes erfaringer Der kan godt gå mange dage, hvor jeg slet ikke snakker med nogen. Det kommer man pludselig i tanke om, når man så taler med nogen (Deltager) Selvom erfaringen fra interviewene også viser, at de personer som indgår, er aktive med forskellige aktiviteter som gymnastik, foredrag eller rejser, giver mange af dem også udtryk for en følelse af ensomhed, der hænger sammen med at netværket er skrumpet ind, og at man rent fysisk heller ikke længere er så mobil. Dagene kan nogen gange godt være meget lange, særlig når man har været vant til at hele tiden at have noget at rive i (deltager) Citaterne ovenfor illustrerer, at selv om man er aktiv og deltager i mange forskellige former for aktiviteter, kan man ind i mellem godt føle sig isoleret. Der er ingen af dem, der siger, at de er ensomme, men de beskriver klart følelsen af ofte at være ufrivilligt alene. Det er tit, når man er blevet alene efter et langt ægteskab, at det bliver tydeligt, hvor alene man pludselig kan være, når det kommer til sociale sammenhænge. Der er en af interviewpersonerne, der fortæller, at hun pludselig ikke længere blev inviteret til middage hos par, som de var kommet hos i mange år. Det var som om, man var det femte hjul. De andre koner blev jaloux, fordi jeg pludselig var single. Kontakten mellem os ændrede karakter (Deltager) Når man har været sammen med nogen som par, er det ikke længere det samme venskab, og man kan opleve, at man bliver inviteret som hende eller ham, man også skal huske, for ellers sidder hun eller han jo alene. Også den sparsomme kontakt til børn og børnebørn er noget, der piner deltagerne. De ved godt at de har travlt, og at det jo nødvendigvis må være sådan. Men det kan godt virke meget hårdt, når det er påske, og man slet ikke hører fra dem. Alle er jo sammen med deres familie, men jeg hørte slet ikke fra dem hele påsken (Deltager)

43 Kapitel 5 Frivilliges og brugernes erfaringer 42 Det er svært at finde noget, der kan erstatte familien og de gamle venner som omdrejningspunkt for ens sociale liv. Men sociale aktiviteter sammen med andre, der er i samme båd, kan være en vej til at få et meningsfuldt indhold i livet, hvor man kan være sammen og grine og have det rart. Hvorfor kommer deltagerne? Som beskrevet tidligere er der mange måder at nå ud til deltagerne på. Det kan være, at man annoncerer med sin aktivitet i de lokale aviser, at man opsøger og inviterer potentielle deltagere, eller at man opfordrer andre til at invitere deres nabo med. På samme måde er det også forskelligt, hvordan deltagerne har hørt om de forskellige aktiviteter. Der er flere, der har set en annonce i den lokale avis, og her er det typisk, at de synes, at det lød rigtig hyggeligt. Det var det der med at mødes med andre til suppe, det er ikke så tit, at man tager sig sammen til at lave en dejlig suppe til sig selv (Deltager) Her kan man se, at selve maden er betydningsfuld, fordi det at spise alene kan betyde, at man ikke rigtig får taget sig sammen, eller har lyst til at kaste sig ud i større madlavningsprojekter. Det er i det hele taget gennemgående, at selve maden er et af de områder, som fremhæves af deltagerne som noget, de sætter stor pris på, da de valgte at melde sig til. Mange af deltagerne har set annoncer for forskellige arrangementer, der har haft mad som omdrejningspunkt. Jeg synes at det lød rigtig lækkert det der med brunch. Det er jo ikke noget, man sådan går og laver til sig selv (Deltager) Der er flere, der har fortalt detaljeret om maden, og hvor lækker den er. Som en af de frivillige siger i den sammenhæng: Der bliver da spist godt. Der er flere der tager to og tre gange (Frivillig) At der er god mad, og man spiser sammen fordrer også, at man spiser mere, end man gør, når man skal sidde alene og spise. Man kan derfor sige, at de mange aktiviteter, der har maden som omdrejningspunkt ikke alene tjener et socialt formål, men faktisk også er medvirkende til at de ældre måske spiser mere, end de ellers ville have gjort. Når maden fylder så meget hos mange af deltagerne, som det har vist sig at gøre, er der også nogen, der synes, at det kan blive lidt ensformigt, når det hver gang er den samme mad, man får at spise.

44 43 Kapitel 5 Frivilliges og brugernes erfaringer Man kan blive lidt træt af det samme. Det er jo dejligt, men måske kunne man prøve noget nyt en gang imellem (Deltager) Man kan sige, at det ikke altid er de frivillige, der er herrer over, hvad der skal spises. Når man fx har spiser brunch på et hotel, er det hotellet, der har den brunch, som de nu engang har. Der er også flere steder, hvor man ind imellem laver nogle særlige arrangementer, hvor der er lidt ekstra lækkert på menuen. Det er noget, der værdsættes af deltagerne. Nu er det ikke alle aktiviteter, der har mad på programmet. Tager man fx fortællecaféerne, så er omdrejningspunktet fortællingen. En af de deltagere, der har været med i fortællecaféen et godt stykke tid, fortæller, hvordan hun blev inviteret til at komme. Jeg blev spurgt, om jeg ikke ville komme til et par hyggelige timer, hvor man fortalte lidt hver især fra sit liv. Det synes jeg lød hyggeligt. Nu kendte jeg jo også (navn), og blev glad for, at hun tænkte på mig (Deltager) Her er det den personlige henvendelse, der har haft betydning. At der var en, der havde tænkt på hende. Det kan have stor betydning, hvis man ikke selv er den, der opsøger noget nyt af sig selv. Hvordan man henvender sig til sine potentielle deltagere afhænger af målgruppen. Nogle aktiviteter henvender sig til en lidt svagere målgruppe, og aktiviteten er måske mere intim. Der kan det være en idé, at der er en personlig kontakt. Der kan også være forskel på land og by. Den personlige kontakt kan måske være lettere i de mindre samfund, hvor man har en større viden om, hvem der kunne have brug for en udstrakt hånd. Der er også nogle, som er blevet taget med af andre deltagere ud fra idéen og, at man skal tage sin nabo med: Mig og min kone har en sød nabo, der er alene, så hende tager vi med i bilen (Deltager) Citatet illustrerer meget fint, at der er mange veje til aktiviteterne, og at Ud af busken har fået sat skub i nye måder at tænke på. Det er ikke kun frivillige, der henvender sig til de potentielle deltagere men også deltagerne selv, der bliver aktive i at være opmærksomme på, om de kender nogen, der kunne være potentielle deltagere. Et andet eksempel er en kvinde, der er blevet opmærksom på, at hun kender en kvinde, som er meget isoleret. Hun ville have stor glæde af at komme i en lidt mindre gruppe, hvor der er plads til, at den enkelte kan åbne op. Problemet er, at denne dame er immobil, og hun kan ikke rigtig finde

45 Kapitel 5 Frivilliges og brugernes erfaringer 44 ud af om det så er en god idé at spørge den frivillige, der står for aktiviteten, om hun kan invitere hende. Hun er også lidt i tvivl om, der egentlig må komme flere end der allerede er. Måske skulle jeg spørge, om det kan lade sig gøre. Det kan være at jeg gør det (Deltager) Citatet viser, at det er vigtigt at have fokus på, dem der rent fysisk har svært ved at deltage i aktiviteterne. Deltagernes udbytte Gennem interviewene er det blevet tydeligt, at deltagere er meget glade for aktiviteterne. De kommer igen, og har nogle hyggelige timer sammen. De nyder det sociale samvær, og synes helt gennemgående, at de frivillige er helt fantastiske. De oplever at blive mødt med smil og engagement. Det er helt utroligt, det de gør. Der er altid smil og godt humør (Deltager) Deltagerne interesserer sig ikke for, eller ved ikke, at de er med i et landsdækkende projekt. Det er ikke noget, de bliver introduceret til, og hvis de ved det, er det ikke noget, der betyder noget for dem. De forholder sig til den aktivitet, som de kommer til, og de frivillige, der er til stede der. Det er også meget forskelligt, hvad deltagerne får ud af at deltage i de forskellige aktiviteter. For nogle har det betydet et helt nyt liv med nye venner, der nærmest er blevet ens nye familie Det har reddet mit sociale liv (Deltager) Der nogle aktiviteter, der lægger op til, at samværet fører til mere end et par hyggelige timer sammen. Her kan man særligt fremhæve Singlegruppen i Esbjerg, der arbejder meget bevidst med, at deltagerne kommer med forslag til andre aktiviteter, eller at man kontakter hinanden, hvis man gerne vil ud at spise eller lignende. Singlegruppen er en model, der fungerer for en særlig gruppe af opsøgende og aktive deltagere, der har et ønske om at udvide deres netværk. For de fleste af de deltagere, der har deltaget i interviewene, er det imidlertid den mere helt basale glæde ved at være sammen et par timer, der betyder noget for dem. Det er ikke nødvendigvis et behov, at der kommer mere ud af det end det, men det giver dem noget at se frem til, og de går glade derfra.

46 45 Kapitel 5 Frivilliges og brugernes erfaringer Når jeg kommer hjem, er jeg glad. Vi har fået god mad, snakket og grinet. Jeg får brugt mundtøjet, som ellers godt kan være noget rustent, når man nu ikke har nogen at tale med i det daglige (Deltager) En anden siger: Det er som om, jeg får åbnet op. Alle de mærkelige tanker, man kan have, når man går derhjemme alene, bliver mindre (Deltager) Der er ikke tvivl om, at det har en stor betydning for den enkelte at komme ud, at være sammen med andre og få grinet, spist og snakket. Betyder det så, at deltagerne har fået en øget livskvalitet? De har i hvert fald fået noget betydningsfuldt ind i deres liv. Udsagnene ovenfor viser, at aktiviteterne gøre en positiv forskel for deltagerne. En anden måde at illustrere glæde på, er ved at se billeder fra aktiviteterne. Billeder kan bedre end så meget andet formidle en stemning. Billederne nedenfor er deltagere fra forskellige aktiviteter, og er fundet i referater og nyhedsbreve.

47 Kapitel 5 Frivilliges og brugernes erfaringer 46 Dem der ikke kommer I et interview med en af de deltagere, der kun var der en enkelt gang, kom det frem, at han havde nogle andre forventninger til, hvad der skulle foregå. At det var et sted, hvor man kunne mødes og skabe nogle kontakter, hvor man kunne finde sammen med nogen, der kunne hjælpe en med det man ikke selv kunne og omvendt. Skuffede forventninger kan handle om flere ting. Som en af frivillig siger: Det kan handle om forventninger. Nogle forventer måske noget andet, end det det egentlig er og er det så det ene eller det andet det er galt med? (Frivillig) Eksemplet ovenfor handler om, at der kan være nogen, der fx tror, at de skal finde en ny mand eller kone, og så måske bliver skuffede over, at der ikke var det der var meningen med aktiviteten. Men det kan også handle om, at der allerede på forhånd er etableret et fællesskab, som det kan være svært at komme ind i: De kendte alle sammen hinanden, og havde travlt med at snakke om deres børn, børnebørn og ferier. Det var slet ikke noget for mig, så jeg kom ikke igen (Deltager) Som vi har været inde på før, så er det vigtigt, at man føler sig velkommen, når man kommer for første gang. Det er noget, der har været oppe at vende mange gange i

48 47 Kapitel 5 Frivilliges og brugernes erfaringer projektet, og det er et område, som de frivillige er meget opmærksomme på. Ovenstående citat viser, hvor stor betydning det har, at man føler sig velkommen og ikke føler, at man kommer til en lukket fest, hvor alle allerede kender hinanden. Ovenstående citat stammer fra en mand, der også siger, at der sker et eller andet med kvinder, når de er sammen: Der kommer så meget uro og fnidder. Det er helt anderledes, når mænd er sammen. Så er der aldrig den slags (Deltager) Man kan sige, at han på den ene side havde nogle forventninger, der nok ikke matchede, det der var formålet med aktiviteten og på den anden side oplevede et lukket fællesskab. Som vi også har været inde på tidligere, så er der er en udfordring i forhold til mændene. De er generelt set underrepræsenterede i aktiviteterne, og det er svært at få dem til at komme. Som det fremgår af ovenstående citat, så er det måske ikke så nemt for mænd at passe ind i et meget kvindedomineret selskab, hvor der er fokus på nogle emner, der måske ikke altid har mændenes interesse. Der er derfor god grund til at fokusere på aktiviteter, der henvender sig til mænd, hvilket der også er en bevidsthed om blandt de frivillige, hvor man forskellige steder har aktiviteter, der kun er for mænd.

49 Kapitel 6 Opsamling på formålene og anbefalinger til fremtiden 48 Kapitel 6 Opsamling på formålene og anbefalinger til fremtiden I dette kapitel følger en række anbefalinger i forhold til, hvordan man kan arbejde med lignende projekter i frivillige foreninger, samt hvordan man sikrer grobund for forankring. Formålene fra start Hvis vi afslutningsvis igen vender os mod projektets formål, kan man se, at projektet absolut har indfriet sine egne mål 7. Formål 1 Som både denne afsluttende evaluering og midtvejsevalueringen har været inde på flere gange undervejs, så er de oprindelige tanker om, hvordan man måler på livskvalitet blevet ændret undervejs af flere årsager. Den primære årsag er, at det er essentielt, at de frivilliges tilgang til projektet respekteres. Der har været meget diskussion af, hvem de ensomme er, og om man kan eller skal måle livskvalitet med et spørgeskema. Efterhånden stod det klart, at ensomhed har mange ansigter, og at livskvalitet har mange ytringer. Af disse årsager blev både projektets og evalueringens metoder langt mere kvalitative og tog udgangspunkt i de frivilliges verden og ønsker. Som beskrevet er aktiviteterne mangfoldige, og der er stort fokus på at inkludere og give livskvalitet til udsatte ældre. At der kommer så mange deltagere igen og igen, og at de giver udtryk for stor glæde ved at komme må siges at være et udtryk for, at deltagerne får livskvalitet ved at komme uanset om de er ensomme allerede eller i risiko for at blive det. Formål 2 Gennem hele projektets forløb har de netværksskabende aktiviteter været et omdrejningspunkt. Der er skabt forskellige fællesskaber på kryds og tværs, og det er ikke kun deltagerne, men også i lige så høj grad de frivillige, der har fået nye fællesskaber. Som nævnt tidligere, så har projektet også medvirket til at få italesat, at man som frivillig også kan være ensom og kan have glæde at indgå i nye fællesskaber. Grænserne mellem deltagere og frivillige er ikke så skarp. Der er blevet arbejdet med nye metoder på flere måder. Dels forsøgte man sig med SCRUM metoden, dels har man arbejdet med at få forskellige lokale samarbejder sat i søen. Der har været vanskeligheder undervejs, men man har fundet nye veje og lært af sine erfaringer. Særligt samarbejdet med kommunen har haft sine udfordringer, men læringen af denne proces har været, at man skal forventningsafstemme og ikke på forhånd presse et ønske 7 Formål og mål kan læses i kapitel 1

50 49 Kapitel 6 Opsamling på formålene og anbefalinger til fremtiden om samarbejde ned over hovedet på frivillige. Det skal komme nedefra, og man må lade de frivillige kræfter arbejde, som det giver mening for dem. Projektledelsen kan hjælpe, når der er behov, og indgyde gåpåmod ting tager tid. Mht. til transport, så er det nok et af de steder, hvor man skal være opmærksom på, om der er nogle der ikke kan komme, fordi de er for immobile. Flere steder henter frivillige selv ved behov, eller deltagerne tager med hinanden. Decideret transportordninger kan være en omkostningstung post. Og da de fleste lokalafdelinger gerne vil være økonomisk uafhængige, når projektet hører op, kan transport af meget immobile blive en udfordring. Fra sekretariatets side er man dog opmærksom på denne problematik, og man har oplyst de frivillige om muligheder for at søge midler efter projektets ophør. Der kommer løbende nye frivillige kræfter til aktiviteterne, og der er et punkt, der er vigtigt, når aktiviteter og deltagerantal griber om sig. De frivillige er bevidste og gode til at få engageret nye frivillige. Den overordnede oplevelse er, at det tiltaler mange, da det dels giver en mulighed for at gøre noget godt for andre, dels ikke kræver, at man er fast bundet. Fleksibiliteten er med andre ord væsentlig. Det skal dog påpeges, at det er vigtigt, at projektledelsen får meldt ud, at man skal være flere om at løfte opgaven i fællesskab, så man har nogle at dele ansvaret med. Gennem hele projektet er der løbende blevet samlet viden om, hvordan man kan arbejde med netværksskabende aktiviteter, der har samvær og nærvær som omdrejningspunkt. Også denne evaluering bidrager til denne del. Det har været en del af evalueringen at pege på, hvad der virker og hvad der ikke virker. Formål 3 Det sidste formål handler om formidling og omtale. Hvor det gik trægt i projektets første leveår, er der sket meget det sidste år. Som beskrevet tidligere i denne rapport, så har projektet været omtalt både lokalt og nationalt. Flere af projektets nye frivillige har fået kendskab til projektet gennem omtale i forskellige medier. Der har i omtalen været fokus på, hvordan sociale aktiviteter kan være en anden vej til at bryde ensomhed op, og at ensomhed er mange ting. Der er måske ikke ligefrem kommet en ny offentlig diskurs fra ældrebyrde til ældrestyrke, men der er kommet en ny stemme i debatten, der handler om, at sociale fællesskaber skaber en styrke hos ældre. Mht. konference, så blev det fra projektledelsens side besluttet, at der skulle afholdes tre regionale konferencer, idet det ville skabe større interesse for de lokale aktører, at formidlingen af projektet blev lokalt knyttet an. Der har været overvældende tilslutning til konferencerne, så det har været nødvendigt at lukke for tilmeldingerne. Godt i mål Der er arbejdet meget med de udfordringer, der var i projektet ved midtvejsevalueringen, og det er evaluators vurdering, at projektet er kommet rigtig godt i mål. Der er mange aktiviteter rundt i hele landet med glade deltagere

51 Kapitel 6 Opsamling på formålene og anbefalinger til fremtiden 50 Der er skabt bevidsthed om ensomhed og udsathed hos de frivillige og Ældre Sagen centralt Der tages udgangspunkt i det eksisterende Man stræber efter keep it simple, så det er overskueligt at komme i gang Der kommer mange forskellige deltagere til aktiviteterne Der er opmærksomhed på at samarbejdsrelationer skal være realistiske og der skal forventningsafstemmes mellem samarbejdsparterne Der er fokus på presse og omtale Der er overvældende tilslutning til de afsluttende konferencer Der tages udgangspunkt i de frivilliges ønsker Der støttes op og guides omkring de frivillige Så alt i alt må man kalde projektet en succes. Det var en svær start, men blev en god slutning, hvor man lærte af sine erfaringer, og prøvede at gå nye veje. Mange af de udfordringer, der lå i projektet ved midtvejsevalueringen er blevet imødegået, og derfor vil det fremtidige arbejde med denne slags projekter kunne tage dette projekts læring med sig, hvis man enten i Ældre Sagen eller i andre frivillige foreninger går med tanker om, at kaste sig ud i et ambitiøst projekt med et nyt fokus. Anbefalinger fra evalueringen Der er nogle af anbefalingerne fra midtvejsevalueringen, der er generelle, og som man derfor kan tage med som ganske overordnede anbefalinger til en projektledelse, når man arbejder projektorienteret med frivillige: De frivillige er motiveret af det, der interesserer dem Tag udgangspunkt i de aktiviteter, der allerede findes Tag udgangspunkt i de ønsker, som de frivillige selv har Lad aldrig metode have forrang over aktivitet Bak op og motiver de frivillige Vær praktisk og gå i gang Tilbyd uddannelse, undervisning og foredrag med udgangspunkt i de frivilliges behov Brug de nationale og de lokale medier til at få sat fokus på projektet Besøg de aktiviteter, der opstår for at få en erfaring med, hvad de frivillige arbejder med, og hvad de lægger vægt på Understreg vigtigheden af, at man kommer til projektets møder, så man bliver inspireret og danner netværk på tværs Derud over viser erfaringerne fra midtvejsevalueringen, at de frivillige ikke kan tvinges til at gøre noget, som de ikke brænder for. Arbejdet siden midtvejsevalueringen viser dog også, at frivillige er villige til at ændre retning og fokus, hvis de bliver præsenteret for de emner og idéer, som ligger i projektets grundidé på en måde, så det tager udgangspunkt i deres verden, deres ønsker og deres behov.

52 51 Kapitel 6 Opsamling på formålene og anbefalinger til fremtiden Fokus på kerneområdet I Ud af busken har det handlet om at nå ud til ensomme ældre og få dem til at deltage i aktiviteter. Det kan man ikke ved fra start at definere, hvem de ensomme er eller ved at opfinde særlige aktiviteter for ensomme. Man kan til gengæld arbejde på at have fokus på: At ensomhed har mange ansigter At målgruppen er bred Om der er nogen, som man ikke når på nuværende tidspunkt Det handler derfor om, at der er en konstant bevidsthed fra projektledelsens side om, hvordan projektets grundidé kan bruges af de frivillige. Det har arbejdet siden midtvejsevalueringen i høj grad rettet sig imod. Anbefalingerne er derfor: Hav fokus på, hvad man ellers kan gøre for at nå endnu flere Brug aktiviteterne som udgangspunkt for, hvordan de kan arbejde endnu mere bevidst med målgruppen Hold gennem alle besøg, oplæg og undervisning fokus på projektets grundidé, men lad de frivillige selv definere, hvordan de vil arbejde Nye anbefalinger til samarbejde Gennem projektets tid er der kommet nye indsigter på baggrund af de erfaringer, som man har gjort sig med at initiere samarbejde med kommunen. I midtvejsevalueringen var et af forslagene, at det kunne være Ældre Sagen centralt, der tog kontakt til de kommunale samarbejdspartnere, da det viste sig meget svært for de frivillige at få hul igennem. Nu her ved projektets afslutning, viser erfaringen måske, at det er noget andet, der har betydning. Lad samarbejdsrelationer opstå nedefra med udgangspunkt i de frivilliges ønsker Lad de frivillige selv finde de samarbejdspartnere, som de ønsker Vær opmærksom på, at det tager tid at få et samarbejde i stand med kommunen Vær ikke afhængig af en kommune for at komme i gang Vær sikker på, at forventningerne til samarbejdet er afstemt mellem de frivillige og kommunen Løfte som gruppe Det er svært at etablere en ny aktivitet i lokalafdelingerne, hvis der ikke er fokus på den nye aktivitet fra lokalafdelingens ledelse. Samtidig er det vigtigt, for at opretholde gejst og engagement, at man ikke står alene med aktiviteten. Det er lettere at løfte sammen og møde udfordringer, hvis man er flere. Der skal være opbakning til projektaktiviteter i lokalafdelingen Der skal være en gruppe af tovholdere på aktiviteten, så man kan inspirere hinanden og løfte sammen

53 Kapitel 6 Opsamling på formålene og anbefalinger til fremtiden 52 Flere frivillige Der har gennem hele projektet været fokus på, at der skulle rekrutteres flere frivillige til Ud af busken. Det er forskelligt, hvordan denne udfordring er blevet grebet an, og det er ikke alle steder, man har haft behov for at få fat i nye frivillige. Men som aktiviteterne vokser, er det et område, der er værd at have fokus på. Gør det let at være frivillig ved at skabe fleksibilitet i fremmødet Annoncér efter frivillige i de lokale medier og i Ældre Sagens blad Man kunne også overveje at invitere nogle af deltagerne som nye frivillige. Der er flere af dem, der sagtens ville kunne skifte til den rolle Man kunne udarbejde små foldere, hvor man slår på, at det er en chance for at hjælpe andre og sig selv med at møde andre mennesker Om at nå målgruppen Deltagerne består af en blandet gruppe af mere eller mindre ressourcestærke deltagere. Der er fokus på, at tænke i, hvem man ikke får fat i, og der skal fremadrettet være fokus på denne del. Man skal være opmærksom på, om der er nogle, man kunne være bedre til at få fat i Der kunne godt være øget opmærksomhed på, om der er lavpraktiske forhindringer såsom dårlig akustik, dårlige adgangsforhold eller andet der holder nogle væk Man kunne overveje at kontakte dem, der kun kommer en enkelt gang, for at finde ud af, om der er noget, der kunne gøres anderledes Bliv inspireret af deltagernes ønsker til at udvikle nye aktiviteter Bliv ved med at lade deltagerne tage andre med Forankre de gode takter i Ud af busken Det er altid en udfordring at få projekter til at leve videre, når projektmidlerne stopper. I Ud af busken har der aldrig været tale om meget store og dyre projektaktiviteter, men mere om at sætte fokus på ensomhed og skabe en ny bevidsthed både i Ældre Sagen som helhed og hos frivillige om, hvordan man kan arbejde med at bryde ensomhed. De frivillige har taget tanken til sig, og vil arbejde videre med deres eller andre lignende Ud af busken aktiviteter. De fleste aktiviteter har sikret sig, at de kan fortsætte uden behov for projektmidler, men der er også åbnet op for, at man kan søge om midler fortsat. En anbefaling vil derfor være: At man løbende i denne slags projekter arbejder mod selvfinansiering eller alternativ finasiering til forankring af aktiviteterne De aktiviteter der allerede er kommet i gang, vil med stor sandsynlighed fortsætte. Det kan imidlertid være mere tvivlsomt, om der kommer flere lokalafdelinger til, hvis ikke der gøres et aktivt stykke arbejde for at sprede det gode budskab.

54 53 Kapitel 6 Opsamling på formålene og anbefalinger til fremtiden Ældre Sagen kunne derfor overveje, hvilke muligheder der er for at sikre sig at fokus på ensomhed når ud til endnu flere, og at de gode erfaringer fra Ud af busken bliver kendt flere steder Opfordre lokalafdelingerne til at dokumentere de gode resultater med billeder, film og historier. Man kunne forestille sig udstillinger på lokale biblioteker eller medborgerhuse samt i Ældre Sagens blade og elektroniske platforme med det formål at nå bredt ud Anbefalinger til at evaluere frivilligt arbejde Denne evaluering kommer med en række anbefalinger til, hvordan man kan arbejde med projekter, der involverer frivillig arbejdskraft. Projektet har været eksemplarisk, og kan derfor tjene som inspiration til andre organisationer eller foreninger, der gerne vil gennemføre lignende projekter. Samtidig har evalueringen også ændret kurs på baggrund af den feedback, som deltagerne i projektet er kommet med. Derfor har projektet også givet brugbar viden om, hvordan man kan evaluere frivilligt arbejde på den måde, der giver læring og er meningsfuld i det frivillige arbejde. I korte træk handler anbefalingerne om det samme som selve projektanbefalingerne, nemlig at have respekt for de frivilliges ønsker og aldrig at lade metode have forrang frem for praksis. Derud over vil anbefalingerne til evaluering af frivilligt socialt arbejde være at: Evalueringen skal give læring Effekt kan måles på andre måder end kvantitativt Proces er uhyre vigtigt at få evalueret Evaluator skal være tæt på projekt og deltagere Evaluator skal guide projektet på vej Som evaluator har det været spændende og lærerigt at følge projektets udvikling. Projektledelsen har brugt evalueringen til læring og udvikling af projektet, og projektet har givet stor læring til evalueringsarbejdet.

55 2013 Kapitel 6 Opsamling på formålene og anbefalinger til fremtiden 54

Ud af busken bank på nye døre Midtvejsevaluering

Ud af busken bank på nye døre Midtvejsevaluering Ud af busken bank på nye døre Midtvejsevaluering Rådgivende Sociologer for Ældre Sagen 2012 1 Indledning Ud af busken bank på nye døre. Midtvejsevaluering Rapporten er udarbejdet i 2012 Rapporten er udarbejdet

Læs mere

Før under efter - kommunikation

Før under efter - kommunikation Før under efter - kommunikation 1 Få mere ud af arrangementet med kommunikation FØR UNDER - EFTER Vi afholder et arrangement for at gøre opmærksom på et emne eller et budskab Tænk arrangementet som én

Læs mere

Indhold. 3 Vejen til fællesskabet 4 Portræt af en Gå-med-ven 7 Kom godt i gang 8 En venlig ledsager 11 Bliv synlig

Indhold. 3 Vejen til fællesskabet 4 Portræt af en Gå-med-ven 7 Kom godt i gang 8 En venlig ledsager 11 Bliv synlig Gå-med-venner Indhold 3 Vejen til fællesskabet 4 Portræt af en Gå-med-ven 7 Kom godt i gang 8 En venlig ledsager 11 Bliv synlig TEKST: FRIVILLIGAFDELINGEN/GITTE ROE ERIKSEN, JOURNALIST GRAFIK/DESIGN: OLE

Læs mere

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød

Læs mere

Styrke fællesskaber der forebygger ufrivillig ensomhed under værdighedspuljen 2018

Styrke fællesskaber der forebygger ufrivillig ensomhed under værdighedspuljen 2018 SOCIAL OG SUNDHED Dato: 29. august 2017 Tlf. dir.: 4477 2748 E-mail: lorn@balk.dk Kontakt: Louise Rønnov Styrke fællesskaber der forebygger ufrivillig ensomhed under værdighedspuljen 2018 Baggrund I 2016

Læs mere

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Vejledning Forord Frivillige har i flere år været en del af Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune er glade for samarbejdet med de frivillige og oplever,

Læs mere

Intern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale

Intern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale Intern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale Med udgangspunkt i Verdensbiblioteket har projektet udviklet og afprøvet forskellige formidlingskoncepter ved hjælp af metoden

Læs mere

Spisevenner og madborgerskab

Spisevenner og madborgerskab Spisevenner og madborgerskab - Fællesskaber gennem måltider Inspirationskatalog Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune 2015 Indhold Forord ved Anne Hjernøe tv-vært, madskribent og styregruppemedlem 3 Hvad er

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Har I plads til unge i jeres forening?

Har I plads til unge i jeres forening? Artikel 22. juni 2018 Har I plads til unge i jeres forening? Af Mette Wang, rådgiver og konsulent på Center for Frivilligt Socialt Arbejde At engagere unge frivillige kræver, at I har mod på at se jeres

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

SJOVT SAMMEN SAGEN WORKSHOP PÅ DIALOGMØDE OM FRIVILLIGHED

SJOVT SAMMEN SAGEN WORKSHOP PÅ DIALOGMØDE OM FRIVILLIGHED SJOVT SAMMEN SAGEN WORKSHOP PÅ DIALOGMØDE OM FRIVILLIGHED 04.12.18 PROGRAM Velkommen Hvem er du? / Hvem er vi? Kort oplæg og øvelser Hvem er de frivillige? Anledning, behov og motiver for engagement i

Læs mere

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Shared Care i psykiatrien Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Succeskriterier for Shared Care projektet Bedre behandling for brugere af psykiatrien med en kronisk sygdom Sammenhængende

Læs mere

Fællesskabsindsats under værdighedspuljen

Fællesskabsindsats under værdighedspuljen SOCIAL OG SUNDHED Dato: 29. august 2017 Tlf. dir.: 4477 2748 E-mail: lorn@balk.dk Kontakt: Louise Rønnov Fællesskabsindsats under værdighedspuljen 2018 Baggrund I 2016 vedtog Folketinget at øremærke en

Læs mere

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger Kommissorium for Frivillighedsrådet Formål og opgaver Kommissorium: Kommissorium gældende for Frivillighedsrådet

Læs mere

RESUMÉ af evaluering af Værket i Man ser det jo ikke uden på folk

RESUMÉ af evaluering af Værket i Man ser det jo ikke uden på folk RESUMÉ af evaluering af Værket i 2016 Man ser det jo ikke uden på folk Christine E. Swane, Andreas Nikolajsen Fonden Ensomme Gamles Værn, København, 2017 Udarbejdet for Mary Fonden, Røde Kors og VELUX

Læs mere

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi

Læs mere

Ensomhed - Forebyggelse og bekæmpelse.

Ensomhed - Forebyggelse og bekæmpelse. ÅRSMØDE I HJERTEMOTION 8. SEPTEMBER 2018 Ensomhed - Forebyggelse og bekæmpelse. Oplæg ved Marie Asserhøj, Projektleder i Folkebevægelsen mod Ensomhed Program Hvem er Folkebevægelsen mod Ensomhed Hvad er

Læs mere

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Evaluering af Projekt Et godt Hverdagsliv En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Visitationsafdelingen og Hjemmepleje Vest August 2010 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Årsskrift Stafet For Livet sæson Sammen var vi stærkere

Årsskrift Stafet For Livet sæson Sammen var vi stærkere Årsskrift Stafet For Livet sæson 2017 Sammen var vi stærkere Indhold Generelle fakta 3 Fightere 6 Lysceremoni 7 24 timer 8 Frivilliges trivsel 9 Håb 10 Sammen var vi stærkere! I år var overskriften for

Læs mere

Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm

Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm 2015-2018 Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm er en selvstændig forening, der blev oprettet i 2007 med fokus på foreningsservice,

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

LIGE ADGANG TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD

LIGE ADGANG TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD LIGE ADGANG TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD Salon om deltagelse i samfundet og oplevelse af sundhed Konferencen om lighed i sundhed Region Midtjylland Den 29. september 2016 v. Anna Paldam Folker, senior

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Kom godt i gang med vågetjenesten

Kom godt i gang med vågetjenesten GODE RÅD Kontaktperson kombination af interesse og evner; en eller to? Telefon hvordan kan man kontakte vågetjenesten? Vågeopgaven - hvordan gør vi hos os? Samarbejde hvem samarbejder vi med og hvordan?

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Forsidebillede: Andreas Bro

Forsidebillede: Andreas Bro Forsidebillede: Andreas Bro Forord Værdighed er vigtig for alle mennesker i alle aldre. Denne politiks formål er at sætte rammer for, hvordan Egedal Kommune kan støtte sine borgere i at opnå eller fastholde

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2019-2021 Indhold INDHOLD... 2 FORORD... 3 INDLEDNING... 4 VÆRDIGRUNDLAG... 5 VISION... 6 INDSATSOMRÅDER... 7 1. LIVSKVALITET...7 2. SELVBESTEMMELSE...8

Læs mere

Politik for værdig ældrepleje

Politik for værdig ældrepleje , Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd September 2018 Godkendt af Ældreomsorgsudvalget 7. november 2018 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Brønderslev Kommunes Politik for Værdig Ældrepleje

Læs mere

Undersøgelsen Ældre og Ensomhed

Undersøgelsen Ældre og Ensomhed Undersøgelsen Ældre og Ensomhed Datagrundlag I 2012 gennemførte Marselisborg i samarbejde med Socialministeriet og 25 kommuner på landsplan en omfattende undersøgelse om ældres sociale liv Omfattende og

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen.

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Leder Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Den kommende tid er hverdagene på Egely præget af, at det er feriesæson. Det

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Hele VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆKAktiv KOMMUNE Livet1 Med værdighedspolitikken ønsker vi at sætte mere fokus på værdighed for borgere i Holbæk Kommune. At blive ældre må aldrig

Læs mere

Fakta om Spejdernes Lejr 2012

Fakta om Spejdernes Lejr 2012 Fakta om Spejdernes Lejr 2012 Fakta om Spejdernes Lejr 2012 Vidste du at: Lejrens afvikling blev en stor succes målt på samtlige parametre. 7.300 spejdere deltog på Spejdernes Lejr, hvor af de 26.400 spejdere

Læs mere

BIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM. Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten

BIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM. Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten BIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten INDLEDNING Som en del af videreudviklingsfasen i ansøgningsrunden Unge på kanten har Bikubenfonden

Læs mere

Værdighedspolitik

Værdighedspolitik Værdighedspolitik 2018-22 Forord Jeg glæder mig over, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik 2018-2022. Værdighedspolitikken fastlægger den overordnede ramme i arbejdet med ældre og

Læs mere

Odense Byråd,

Odense Byråd, Odense Byråd, 2011 1 Ny virkelighed Ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige udfordringer, der præger dagsordenen.

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus. Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013

Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus. Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013 Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013 Jeanne Program: 08.45-09.00: Kaffe og morgenmad 09.00-09.20: Velkomst og check in 09.20-10.30:

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

Frivilligpolitik for Reden Internationals Krisecenter

Frivilligpolitik for Reden Internationals Krisecenter Frivilligpolitik for Reden Internationals Krisecenter Reden Internationals Krisecenter er en institution under KFUKs Sociale Arbejde. Som det ses af organisationsdiagrammet på næste side, så driver KFUKs

Læs mere

Hvorfor er mitassist.dk blevet en succes? Ineva Viden til udvikling ineva.dk

Hvorfor er mitassist.dk blevet en succes? Ineva Viden til udvikling ineva.dk Hvorfor er mitassist.dk blevet en succes? Hvad har Inevas opgave været i forhold til mitassist.dk? Løbende evaluering og opsamling på resultater Afrapportering på opstillede mål, indikatorer og succeskriterier

Læs mere

Projektplan 1. Projektets formål: 2. Projektets målgruppe 3. Projektets konkrete mål

Projektplan 1. Projektets formål: 2. Projektets målgruppe 3. Projektets konkrete mål Projektplan 1. Projektets formål: Formålet med projektet "Seniorcafe Aarhus - Appetit på livet" er, at nedbringe selvmordprocenten hos ældre mænd i Århus. Det er et langsigtet formål, som mange forskellige

Læs mere

Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken.

Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken. Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken. I denne workshop inviteres du til at arbejde med og diskutere overvejelser,

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Sund i Naturen Møde i følgegruppen Hvordan går det derude? 20. Marts 2018

Sund i Naturen Møde i følgegruppen Hvordan går det derude? 20. Marts 2018 Sund i Naturen Møde i følgegruppen Hvordan går det derude? 20. Marts 2018 Konsulent og projektleder, Christina Bjørk Petersen, E-mail: cbp@friluftsraadet.dk Tel: 24644229 Projekt Sund i Naturen Udvalgte

Læs mere

Projekt forebyggende hjemmebesøg

Projekt forebyggende hjemmebesøg Projekt forebyggende hjemmebesøg Del 1: Kort sammenfatning af rapporten Lemvig Kommune Udarbejdet af: Dato: Birthe Høimark Poulsen 16. december 2014 Projektmedarbejder Lemvig Kommune Sundhedsafdelingen

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Opsamlende erfaringer fra workshops om Inklusion i foreninger

Opsamlende erfaringer fra workshops om Inklusion i foreninger Opsamlende erfaringer fra workshops om Inklusion i foreninger 27. november 2017 og 15. januar 2018 Dette dokument omfatter ikke alle vores erfaringer med mangfoldig inklusion fra projektets start, men

Læs mere

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12

Læs mere

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe. Formandens beregning i Revalideringsfaggruppen Generalforsamling 16.april 2015 i Odense 1. Velkommen til Generalforsamling i Revalideringsfaggruppen 2015 Mit navn er Hanne Poulsen. Som faggruppeformand

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Strategi. for Psykiatri- og Handicapområdet TILLID, DIALOG OG ANSVARLIGHED

Strategi. for Psykiatri- og Handicapområdet TILLID, DIALOG OG ANSVARLIGHED Strategi 2019 2022 for Psykiatri- og Handicapområdet TILLID, DIALOG OG ANSVARLIGHED Indhold Forord... 5 Om strategien.... 6 Vores strategiske pejlemærker... 8 Sundhed.... 11 Inklusion og fællesskab...

Læs mere

Ældre Sagens frivillige indsats. til gensidig glæde

Ældre Sagens frivillige indsats. til gensidig glæde Ældre Sagens frivillige indsats til gensidig glæde Nærvær, tryghed og netværk Ældre Sagens mere end 10.500 frivillige gør dagligt en kæmpe indsats for at skabe indhold og livskvalitet i andre menneskers

Læs mere

evaluering af Naturmødet 2018

evaluering af Naturmødet 2018 den korte version evaluering af Naturmødet 2018 dobbelt op i 3 år Siden Naturmødet så dagens lys i 2016, har ambitionen været at fordoble mødets volumen hvert år de første tre år. Den ambition er indfriet,

Læs mere

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring

Læs mere

Samskabelse på den gode måde

Samskabelse på den gode måde PROJEKTBESKRIVELSE Samskabelse på den gode måde Baggrund for projektet I de seneste år er den danske velfærd under stadig stigende pres. Pres forstået som prioritering af at få velfærdskronerne til at

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Sammen er vi stærkere. Stafet For Livet et indblik

Sammen er vi stærkere. Stafet For Livet et indblik Sammen er vi stærkere Stafet For Livet 2016 - et indblik INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Vi fejrer Stafet For Livet 2016 3 Sammen er vi stærkere 4 Hvad betyder Stafet For Livet for Fighterne? 5 Hvad betyder

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Guiden er en opsamling på vores og vores samarbejdspartneres erfaringer med rekruttering af fædre til baba-indsatsen.

Guiden er en opsamling på vores og vores samarbejdspartneres erfaringer med rekruttering af fædre til baba-indsatsen. Rekrutteringsguide Guiden er en opsamling på vores og vores samarbejdspartneres erfaringer med rekruttering af fædre til baba-indsatsen. Arbejdet med mennesker kan selvfølgelig ikke puttes i en formel.

Læs mere

Relations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013

Relations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Relations- og ressourceorienteret Pædagogik i ældreplejen - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Katrine Copmann Abildgaard Center for evaluering i praksis,

Læs mere

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Forord Livsmod, glæde, handlekraft og kvalitet. Det er nøgleordene i arbejdet for og blandt ældre og handicappede. Det er bærende

Læs mere

Aktiv Ferie. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Aktiv Ferie. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle Aktiv Ferie Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 8 Indhold 1. Introduktion...... 9 2. Projektets aktiviteter....... 10 3. Projektets resultater..... 10 4. Projektets virkning.......... 11 5. Læring

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg Samarbejdsrammer for frivillighed Indholdsfortegnelse Hvorfor samarbejde?... 2 Hvorfor samarbejdsrammer?... 3 Muligheder... 4 Det særlige ved frivillighed... 5 Kommunikation og fælles mål... 6 Anerkendelse

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Værdighedspolitik. Proces FORORD

Værdighedspolitik. Proces FORORD VÆRDIGHEDSPOLITIK 2 Værdighedspolitik FORORD Alle kommuner skal i 2016 vedtage en værdighedspolitik, som beskriver, hvordan kommunens ældrepleje i arbejdet med den enkelte ældre understøtter områderne:

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

A: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson.

A: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson. Interview 0 0 0 0 Interviewet indledes. I: For det første, prøv at beskrive hvad en god, ung instruktør er ifølge dig? A: Jamen, for mig er en god instruktør én, der tør tage ansvar, og én, der især melder

Læs mere

Tabel 1: Sidste års mål for FVU indsatsen og sidste års faktiske aktivitetsniveau i alt, målt som antal FVU-kursister.

Tabel 1: Sidste års mål for FVU indsatsen og sidste års faktiske aktivitetsniveau i alt, målt som antal FVU-kursister. FVU-plan På baggrund af Region Syddanmarks oplæg til indhold og form til FVU-planerne, og den efterfølgende drøftelse heraf med voksenuddannelsescentrene og deres uddannelsesudvalg den 27. november 2007,

Læs mere

Tabel 1: Sidste års mål for FVU indsatsen og sidste års faktiske aktivitetsniveau i alt, målt som antal FVU-kursister.

Tabel 1: Sidste års mål for FVU indsatsen og sidste års faktiske aktivitetsniveau i alt, målt som antal FVU-kursister. FVU-plan På baggrund af Region Syddanmarks oplæg til indhold og form til FVU-planerne, og den efterfølgende drøftelse heraf med voksenuddannelsescentrene og deres uddannelsesudvalg den 27. november 2007,

Læs mere

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for

Læs mere

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til BMX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019 Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Socialpolitik 2015-2019 ndhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer...7 Mødet mellem borger og kommune.. 8

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

DIABETESFORENINGEN STRATEGIPLAN

DIABETESFORENINGEN STRATEGIPLAN DIABETESFORENINGEN STRATEGIPLAN 2018-21 DIABETESFORENINGEN STRATEGIPLAN 2018-21 Diabetesforeningens mission Diabetesforeningens mission tager afsæt i de indsatsområder, der er fastlagt i foreningens vedtægter.

Læs mere

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Mette Fabricius Madsen

Læs mere

Projekt Sund i Naturen lige nu

Projekt Sund i Naturen lige nu Projekt Sund i Naturen lige nu Aktiviteter Faser FASE 1 vidensindsamling og partnerskaber Kortlægning og analyse af eksisterende indsatser Indsamling af viden om brobygningsmodeller Indledende workshops

Læs mere