Avancementsmentor opfølgning på undersøgelsen Små skridt Store forandringer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Avancementsmentor opfølgning på undersøgelsen Små skridt Store forandringer"

Transkript

1 Avancementsmentor opfølgning på undersøgelsen Små skridt Store forandringer Indholdsfortegnelse: 1. Baggrund for projektet side 2 2. Avancementsmentoren side 2 3. Formål side 2 4. Målgruppe side 2 5. Målsætning side 2 6. Udvælgelse af brugere side 3 7. Refleksioner og anbefalinger side 4 8. Anbefalinger der kan tilrådes side 5 9. Indikationer der blev brugt til at måle projektets resultater side Hvordan er det gået med projektets målsætninger side Hvad er der sket med brugerne fra projektet side Generelle betragtninger side bilag side13 Udarbejdet af Gitte Pilgaard Larsen, Københavns Kommune 1. juli,

2 Baggrund for projektet. Center for Kulturanalyse gennemførte en undersøgelse Små skridt store forandringer i Denne undersøgelse blev bestilt af Styrelsen for Social Service og Københavns Kommune. Undersøgelsen mundede ud i fem anbefalinger, hvor Projekt Avancementsmentor tager udgangspunkt i de to. Det drejer sig om avancementskonceptet som organisatorisk ramme, og støttekontaktperson/bisidderordning rettet specifikt mod den grønlandske gruppe. Grundideen med avancementskonceptet er, at man anerkender, at det at være hjemløs, ikke er noget man kan ændre fra dag til dag. Det kræver en proces, hvor der skal skabes kontakt til det etablerede samfund i form af bolig, arbejde, familie, netværk, sundhedssystemet, sociale tilbud, mv., som den hjemløse - måske i mange år - har levet isoleret fra. Center for kulturanalyse har dog i sin rapport konkluderet, at hjemløse grønlændere i mindre grad end andre hjemløse gør brug af de sociale og sundhedsmæssige tilbud, der er etableret for socialt udsatte grupper. Der er således tegn på, at denne gruppe, udover at være isoleret fra det etablerede samfund, også er svære at motivere til at gøre brug af de særlige tilbud for hjemløse. Avancementsmentoren Projekt Avancementsmentor er et forsøgsprojekt, der skal afdække mulighederne for at skabe resultater med en intensiv indsats overfor de allerdårligst stillede, udsatte grønlændere. Tanken med projekt avancementsmentor er således at de brugere, der er sværest at fastholde i et tilbud, har brug for en social støtte, der går på tværs af tilbudene, hvis deres chancer for at fastholde et tilbud skal øges. Avancementsmentoren har således dels som opgave at følge brugeren, uanset hvilket tilbud vedkommende er i eller ikke er i og dels at motivere brugeren til at fastholde et tilbud og således minimere antallet af tilbud som brugeren falder ud af. Avancementsmentoren skal således følge brugerne både, når de avancerer og når de uplanlagt glider ud af et tilbud. På den måde være en garant for, at der hele tiden er opmærksomhed omkring brugeren, uanset, at denne i en periode ikke er i et tilbud, men i stedet opholder sig på gaden. Formål Formålet med projektet er at støtte de dårligst stillede, socialt udsatte grønlændere, uanset, hvor de opholder sig og derved motivere dem til at indgå i en kontinuerlig bevægelse fra kontaktskabende lavtærskelstilbud til mere stabile og permanente tilbud som boliger, boltilbud og social støtte. Målgruppe Målgruppen for projektet er de dårligst stillede, socialt udsatte grønlændere i Københavns Kommune, både mænd og kvinder(se bilag). Målsætning Lave en koordinerende og støttende indsats for de dårligst stillede, socialt udsatte grønlændere. Derfor opstilles der ikke målsætninger om, hvor mange, der skal opnå tilknytning til arbejdsmarkedet eller egen bolig. 2

3 Projektets målsætninger - At avancementsmentoren i projektperioden er mentor for mindst 10 og højest 15 af de dårligst stillede, socialt udsatte grønlændere. - At alle brugere har fået udarbejdet en handleplan. - At handleplanen til hver en tid afspejler den enkeltes aktuelle situation, uanset om det betyder en nedtoning af de oprindelige forventninger i handleplanen eller om det indebærer et højere ambitionsniveau end oprindeligt beskrevet i handleplanen. - At 80 pct. af brugerne har ugentlig kontakt med avancementsmentoren under hele projektperioden. - At 80 pct. af brugerne har fået inddraget relevante organisationer i arbejdet med i sin sag. - At 80 pct. af brugerne har fået en stabil kontakt til det etablerede sociale system. - At 50 pct. af brugerne er blevet visiteret videre til indsats i relevant organisation/tilbud og at disse brugere er forblevet i dette tilbud siden visitationen. - At der er lavet en beskrivelse af den vurderede årsag til, at en bruger evt. glider uplanmæssigt ud af projektet. - At 80 pct. af brugerne fortæller, at de har haft udbytte af avancementsmentorens indsats. - At der midtvejs og som afslutning på projektet er lavet en beskrivelse af, hvilket forløb hver bruger har gennemgået i projektperioden, herunder hvilke konkrete resultater, der er opnået. Bemanding af projektet: Der blev ansat én medarbejder i projektet, der havde 5 års erfaring i arbejdet med socialt udsatte grønlændere og som var en del af det netværk, som dels er blandt ansatte på gadeplan og dels blandt ansatte, der arbejder med grønlændere på landsplan. Medarbejderen kom fra Københavns Kommune. Udvælgelse af brugere Inden udvælgelsen blev der opstillet nogle kriterier, som brugerne skulle opfylde for at komme ind i projektet(se bilag ). Udvælgelsen af brugere skete i samarbejde med mål-rammekontoret, koordinator for gadeplansindsatsen og avancementsmentor på baggrund af indstillinger fra Socialcentre, Rådgivningscentre og andre aktører med kendskab til det grønlandske miljø. Der blev indstillet 14, hvoraf 8 blev udvalgt til projektet. 5 skønnes ikke at være målgruppe, da de allerede havde god kontakt til Socialforvaltningen og 1 blev af sikkerhedsmæssige årsager henvist til gadeplansindsatsen. 2 af disse brugere var uden forsørgelsesgrundlag og 2 var udsmidningstruet fra egen lejlighed. 3 brugere sov på gaden. 1 sov i natcafe, han havde egen lejlighed, som han ikke turde være i.1 havde herbergsværelse, som han ikke brugte. 1 sov i Stjerneskibet. I alt 8, da 2 havde flere probelmstillinger. Avancementsmentoren bliver i løbet af maj 2007 opmærksom på 2 i Stjerneskibet, som kunne have gavn af projektet. En mand uden forsørgelsesgrundlag, der har opholdt sig i Stjerneskibet i et halvt år, hvor man har afventet at han tog tilbage til Jylland. Er uden bolig. En kvinde, som er havnet i Stjerneskibet efter afbrudt behandlingstur og udsmidningstruet fra botilbud. I løbet af sommeren prøves det at hjælpe hende tilbage til botilbud, men hun mister boligen og forsørgelsesgrundlag og tages derfor ind i projektet. Der tilknyttes ikke yderligere faste brugere til projektet, men der er i perioden givet nødhjælp til andre udsatte grønlændere. Det er ikke opgjort, men anslået til 30 personer. 3

4 Nødhjælp kan bestå af, henvisning/kontakt til relevante samarbejdspartnere, vejledning og rådgivning af sociale og sundhedsmæssige tilbud. Hvordan man får kontanthjælp og hvor man henvender sig, hjælpe borgere med at ringe til sagsbehandlere osv. Følge borgere til relevante tilbud som Det Grønlandske Hus, BIF osv. Refleksioner og anbefalinger Resultaterne af projektet, taler for at der er gode resultater ved at følge brugere så tæt. Det havde dog været hensigtsmæssigt, hvis det havde været muligt at følge nogle af dem i en længere periode. Det at nogle af brugerne er kommet så langt, som bl.a. komme i arbejdspraktik i det almindelige arbejdsmarked, viser hvilken betydning det har at følge brugeren tæt, også i de perioder, de har det godt, så udviklingen ikke stopper. For nogle af brugerne er det fint at skifte kontaktperson efter godt 1 år. Dette fordi det støtter den gode udvikling de er i, og bliver en naturlig del, når kontakten til Socialcenter er etableret. Det at kunne følge brugerne uanset hvor de har været geografisk i København, har været væsentligt for de, der har haft flere opholdsteder. At der ikke skulle etableres ny kontakt, når de er flyttet ind i botilbud og dernæst har måttet forlade det igen (oftest på grund af vold eller misbrug). Ved den vedholdende og opsporende kontakt, har der været mulighed for at arbejde videre, på de planer brugerne har for fremtiden. For nogle af de kaotiske/angste brugere, har det vist at tiden har været for kort. Der har været brugt en del tid på at opbygge tillid, også til at kontakten er der, lige meget hvordan det er gået for dem. For en enkelt af dem, er det tydeligt, at han de sidste 5 måneder har turdet prøve botilbud og Blå Kors, og også kunne have kontakten bagefter, uden at føle skam over at det ikke gik, som han havde håbet på. Han er blevet mere rolig og hans misbrug er ikke så stort som tidligere. For 7 af brugerne har det betydet at de er kommet til et punkt, hvor de kan begynde at kigge på de ønsker, de har for fremtiden, formulere dem og oven i købet selv tro på, at deres ønsker er opnåelige. For alle har det vist sig, at de har bedret deres situation væsentligt. De har alle fået bedre livsvilkår. Fået bedre sundhedstilstand og der har været ro omkring de flestes økonomi. Nogle har endda spurgt hvornår de skulle til sagsbehandler igen, da de har planer, som de gerne vil have lagt. For nogle har det været vigtigt at have fast adresse og for én har det været vigtigt at overnatte i natcafeen, uden at føle sig presset til at bo på fast adresse. Han har ikke ønsket at tale om sin manglende bolig, siden han fik karantæne fra Herberg. Han siger at han vil have det bedre, før han igen vil prøve botilbud. Dette må ses som en afklaring, der gør at hans livsvilkår er bedret, da han ikke føler sig presset til andet. Han havde lejlighed ved projektstarten og blev meget lettet(havde tommelfingeren i vejret og sagde yes), da nøglerne til lejligheden blev afleveret efter syn. Der er, iflg. Avancementsmentor, intet der peger på, at man behøver tilbud målrettet grønlændere. De grønlandske brugere er lige så forskellige som andre mennesker. Denne indsats ville sagtens kunne ydes i andre tilbud f.eks gadeplansindsatsen eller skp-ordningen. Der er dog i den nuværende skp-ordning ikke mulighed for at følge brugeren ved geografisk flytning. Dette er vigtigt for en del af brugerne, hvor 4

5 kontakten til det etablerede system ikke har været ordentligt etableret og det derfor har været væsentligt at beholde sin kendte kontaktperson. For de brugere, der har fået bolig i projektperioden, har det vist sig, at dét at følge dem et godt stykke tid, til de er blevet trygge ved at bo i lejligheden er vigtigt, inden der kommer ny kontakt. Selvfølgelig skal man være opmærksom på at grønlændere har deres egen kultur-baggrund og at deres sproglige kunnen på dansk ikke altid er optimal. Dette viser sig oftest når der skal laves aftaler. Det er derfor vigtigt at tjekke, om de har forstået og er enige i aftaler og beslutninger. Dette kan gøres ved at omformulere spørgsmål eller dobbelttjekke brugerens svar. Anbefalinger der kan tilrådes Hvis brugeren skal have mulighed for at avancere, er det vigtigt at der også er tilbud til dette. Nedenfor er nævnt nogle eksempler på, hvad man skal være opmærksom på. Den vedholdende og opsporende kontakt har stor betydning for denne målgruppe. Det har betydet at i de perioder, hvor brugeren f. eks er blevet smidt ud af botilbud/fået politiforbud osv. og derfor opholder sig andre/nye steder, bliver kontakten opretholdt, ved at medarbejder er opsøgende. Der skal ikke gå lang tid uden kontakt før risikoen for at de fremskridt brugeren har taget, bliver til stor tilbagegang. Brugeren har ofte svært ved at holde fast selv, bliver opgivende og giver udtryk for at de har brug for den vedholdende støtte, for at fastholde/videreudvikle avancement. Så det opsøgende arbejde af samme medarbejder er vigtigt for denne målgruppe, hvor det er svært at bygge tillid og motivation op. Der er mange tilbud til brugerne på gaden, både sociale og sundhedsmæssige. Det kan derfor være svært for brugeren at arbejde på at bruge de almindelige tilbud, som f.eks. egen læge, sagsbehandlere osv. Det er vigtigt at man som medarbejder på gaden er opmærksom på, at hjælpe brugeren til at møde op på eksisterende tilbud, også selvom det betyder, at man skal følge brugeren mange gange. Det kan som medarbejder være fristende at hjælpe brugeren, ved f.eks. at ringe for dem, da det er langt hurtigere tidsmæssigt. Man skal dog være opmærksom på at det ikke nødvendigvis hjælper brugeren til at komme videre. Tilbudene på gaden er utrolig gode til den dårligste målgruppe, som slet ikke er i stand til at møde op nogle steder, men man skal være meget opmærksom på den udvikling brugeren er i, og hjælpe med at guide brugeren videre, så brugeren ikke bliver fastholdt i sin situation af de mange gode tilbud på gaden For en stor del af brugerne gælder det, at de er bange for forandringer. Forstået på den måde at de ved, hvad de har, og ikke hvad de får. Mange har f. eks et ønske om at blive ædru. Da misbruget ofte dækker over flere komplekse problemer, er det vigtigt at der arbejdes på hele brugerens livssituation. Brugeren skal igennem dialog have hjælp til at finde frem til egne ressourcer/ interesser og støttes i hvordan de får udnyttet disse. Brugeren skal have noget, at erstatte evt. misbrug med. For nogle af brugerne i projektet har det vist sig at anden boform og job/joblignende tilbud, har kunnet holde brugeren fra tilbagefald, hvorimod dér hvor der ikke har været mulighed for avancement med f.eks. anden boform, er brugeren faldet tilbage igen. Andre boformer og aktiviteter må konstateres at have afgørende betydning for avancement. De fleste brugere i projektet har haft vanskeligt ved at administrere deres penge. De fleste får rateudbetalinger og alle får betalt deres huslejer. Bortset fra én bliver de trukket fra deres kontanthjælp/pension. 5

6 Eksempel: For en enkelt af brugerne har det været muligt at lave budgetkonto i banken, da denne bruger er meget opsat på at få ordinært job. Da hun gerne vil være så normal som muligt, har det her været vigtigt at hjælpe hende med hvordan normalt er. Denne bruger, der ofte er kaotisk og udadreagerende, kunne blive temmelig vred, når hun ikke lige kunne huske hvornår og hvor mange penge, der næste gang blev indsat på hendes konto, samt hvor mange penge, der blev sat til side til regninger. Avancementsmentor fremkom med et forslag om at lave et budget, hvor alle indbetalinger også figurerede. Dette hjalp hende meget. Hun kom ikke mere med aggressive udfald, fordi hun ikke kunne overskue sin økonomi, men kiggede på budgettet, når hun blev i tvivl. Følgende indikatorer blev brugt til at måle projektets resultater: kat 1 kat 2 kat 3 kat 4 kat 5 kat 6 kat 7 kat 8 kat 9 Antallet af borgere som deltager i projektet Antallet af brugere, der har fået udarbejdet en handleplan, der lever op til de fastlagte kriterier. Antallet af brugere, hvis handleplan er blevet revideret månedligt. Antallet af brugere, det ikke er lykkedes at fastholde i projektet. Antallet af brugere, der har fået inddraget relevante organisationer i arbejdet med sin sag. Antallet af brugere, der har fået en stabil kontakt til det etablerede system. Antal brugere, der er visiteret videre til indsats i relevant organisation/tilbud og som er forblevet i dette tilbud siden visitationen. Antallet af brugere, der fortæller, at de har haft udbytte af at deltage i projektet. Antallet af brugere, der midtvejs og afslutningsvis har fået lavet en beskrivelse af sit forløb i projektet og de konkrete resultater af projektet. borger kat 1 kat 2 kat 3 kat 4 kat 5 kat 6 kat 7 kat 8 kat 9 1 ja ja i samarbejde med socialcenter i forbindelse med behandlingstilb ud Der har været mundtlige aftaler, som har været revideret undervejs ja ja ja ja 2 ja 3 ja Kun mundtlige pædagogiske planer Kun mundtlige pædagogiske planer Har været revideret ja ja ja ja Har været revideret ja ja, indtil marts, hvorefter klienten har været svær at finde. har været visiteret videre, men har ikke forblevet i nogle af tilbud. Er ikke blevet spurgt, da der ikke har været reel kontak t siden marts. ja, ja, mundligt ja, midtvejs 4 ja Mundtlige aftaler Reviderede mundtlige aftaler ja ja ja ja ja midtvejs mundligt. 6

7 borger kat 1 kat 2 kat 3 kat 4 kat 5 kat 6 kat 7 kat 8 kat 9 5 ja Mundtlig handleplan inden afrejse. Denne borger har været i Grønland i noget af projektperiod en ja ja, indtil afrejse. Derefter telefonisk kontakt, indtil hun kommer tilbage til Danmark ja ja nej 6 ja 7 ja 8 ja Mundtlige handleplaner Der har været udarbejdet skriftlig handleplan, dog uden sagsbehandler. ja i samarbejde med socialcenter i forbindelse med behandlings tilbud Har været revideret 9 ja nej nej Skriftlig handleplan dog uden sagsbehandler, før dette mundtlig 10 ja handleplan. ja Skriftlig handleplan revideret 1 gang. Ellers mundtlige planer, der revideres løbende ja ja Der har været mundtlige planer, som er revideret undervejs flere gange. ja ja efter gentagne trusler måtte denne borger tages ud af projektet i oktober ja Ja i perioder. I andre perioder har der kun været sporadisk kontakt ja ja nej ja, indtil han afsluttes Skriflig handleplan revideret 1 gang, ellers mundtlige. ja ja Ja, har været i arbejdsprak tik og nu på edbkursus. har været visiteret videre, men har ikke forblevet i nogle af ja tilbud. ja været visiteret videre, men det er usikkert om han er forblevet i tilbud.? nej ja, skal nu arbejdsprø ves i forhold til pensionsan søgning. ja ja, ja, ja, 7

8 Handleplaner: Der er udarbejdet 2 handleplaner i samarbejde med sagsbehandler i Socialcenter. Den ene er udarbejdet alene af bruger og avancementsmentor, hvorefter sagsbehandler har underskrevet den. Begge handleplaner er udarbejdet i forbindelse med misbrugsbehandling. Da kontakten til sagsbehandlerne i socialforvaltningen for denne målgruppe er dårlig, bliver arbejdet med handleplaner vanskeligt. Det er svært at få brugeren med i Socialforvaltningen og for at sikre bedre kontakt, ville sagsbehandler skulle tage kontakten til brugeren på gaden eller evt. bolig. Det har været muligt at lave pædagogiske handleplaner. Dette har oftest været i forbindelse med brugerens ønsker til fremtiden, men ofte kun mundtlige aftaler. Hvordan er det gået med projektets målsætninger Projektets målsætninger er opfyldt, dog ikke omkring handleplaner(se ovenfor). Der skulle være mellem 10 og 15 brugere i projektet. Der har været 10 brugere igennem projektet. En af brugerne tog til Grønland efter 2 måneder i projektet, da hun mistede bolig. Der var kontakt til hende, mens hun var i Grønland. Hun kom tilbage til Danmark efter 9 måneder. Da det var ved projektets afslutning, blev kontakten med det samme etableret til kontaktperson på Socialcenter. En bruger måtte afsluttes efter 5 måneder, efter flere voldsomme episoder, hvor han var truende overfor avancementsmentor. Han blev videregivet til støtte-kontaktperson i Socialcenter. 6 brugere har der været kontakt til mindst en gang om ugen i hele forløbet. 1 bruger var der kontakt til, mindst 1 gang om ugen indtil marts, hvorefter hun er svær at finde, på trods af vedholdende opsporingsarbejde. 1 bruger var der i perioder kontakt til mindst 1 gang om ugen, i andre perioder var hun ikke hjemme og havde slukket sin telefon. For begge kvinder gælder det, at de i perioder, hvor misbrug er stort og/eller boligsituation er usikker, at de sofasover rundt omkring og ofte hos mænd, med de modydelser, det fører med sig. Det er min opfattelse, at man ikke kan have flere kontakter. Specielt med denne målgruppe, hvor de i starten skulle følges til alle aftaler, samt akut opståede situationer. I de sidste måneder af projektperioden, har der været tid til at tage nye brugere ind, men avancementsmentoren valgte at bruge de tilbageværende ressourcer på at sikre en god overlevering til brugernes nye kontaktpersoner. Med god overlevering menes at brugeren lærer den nye kontaktperson at kende og har tillid til denne, inden kontakten slippes. Kontakt til etablerede system: For de mest kaotiske brugere, har det været vanskeligt at skabe god kontakt til sagsbehandlere. For 1 af brugerne har det kun været muligt at gennemføre et møde med BIF(Beskæftigelses og integrationsforvaltningen). Det har været nødvendigt at aflyse andre aftaler, da han blev voldsomt aggressiv før disse besøg. Da brugeren bliver angst og udadreagerende var det meningen at BIF skulle have kontakten på gaden, men dette blev ikke iværksat i projektperioden. 2 af brugerne har selv taget i BIF, når avancementsmentor har været forhindret. Den ene af disse brugere kan selv have kontakten til BIF fremover. Den anden bruger har svært ved helt at forstå det danske system og sproglige nuancer, så det et vigtigt at følge ham eller der er tolk tilstede, da han ellers misforstår det, der aftales. Det er ikke lykkedes for nogle af brugerne at få en god kontakt til sagsbehandlere i SOF(Socialforvaltningen), 1 har dog haft telefonisk kontakt med sagsbehandler nogle gange. 8

9 De andre brugere skal have hjælp til kontakten og det er kun lykkedes at få 4 af brugerne med i SOF. Dette har været i forbindelse med ansøgning om enkeltydelser. Det har betydet at arbejdet med handleplaner har været vanskeligt. 1 bruger har selv mødt op til samtale i SOF, men har ellers skullet have hjælp til andre aftaler, denne borger har mistet kontanthjælpen i en periode. Hun siger, at hun har forstået hvordan systemet virker, efter denne episode. Da hun i sidste omgang mistede kontanthjælpen, var hun også udsmidningstruet, ligesom der var mange ubetalte regninger. I den forbindelse var vi flere gange i BIF jobcenter og ydelsescenter, ligesom vi var i SOF for at søge om enkeltydelser. I den periode var brugeren ædru og var meget opmærksom på, hvor hun skulle søge om hvad, og spurgte meget relevant omkring regler osv. 1 bruger kan ikke finde rundt og skal følges til alt udenfor sit meget lille nærområde. Han overholder de aftaler, der er. Han bliver voldsomt angst under transport, og bliver helt lettet, når bestemmelsesstedet nås. 1 bruger vil gerne følges til alle aftaler, da hun har svært ved at følge med i sproget, hvis det går for stærkt eller det bliver for indviklet. 1 bruger har været fulgt til alle aftaler, indtil hun tog til Grønland. Hvad er der sket med brugerne fra projektet? Alle brugere har ved afslutningen af projektet, fået anden kontaktperson. En er overgået til gadeplansindsatsen, resten har fået støtte-kontaktperson fra socialcentrene. Boligsituation: 3 bor i egen lejlighed, 2 af dem har fået lejlighed i projektperioden. En havde lejlighed ved projektets start, denne person har været udsmidningstruet 2 gange pga. manglende huslejeindbetalinger. Dette fordi kontanthjælpen har været stoppet. En havde lejlighed ved projektets start, men han turde ikke være i den. Den er opsagt og han har ophold på natcafeen. Han har prøvet at have herbergsværelse, men endte med at få karantæne. Han har ligeledes været på omsorgsophold, men tog hjem derfra 2 gange. Han kunne ikke gennemføre at være der de aftalte 3 måneder. 1 har værelse på herberg, og afventer særbolig, som han er godkendt til. 1 har værelse på herberg. Han var på gaden de første 4 måneder af projektet. Fik så værelse på midlertidigt botilbud, men måtte flytte derfra efter 4 måneder, til herberg, grundet misbrug.. Han nåede dog kun at være på herberg 12 timer, så fik han karantæne derfra grundet vold. Var derefter 3 måneder på gaden. Kom tilbage til herberget, og har været udsmidningstruet nogle gange. Klarer det dog godt nu. En bruger var først på gaden i 4 måneder med kæreste, derefter fik de hver sit værelse på midlertidigt botilbud. Grundet misbrug flytning til værelse på herberg efter 4 måneder. Da kæreste fik karantæne, valgte hun at gå med på gaden. Fik efter 4 måneder tilbud om værelse i bofællesskab for kvinder. Nåede kun at overnatte der 2 gange. Derefter tilbage på gaden. Ønskede ikke at komme tilbage til bofællesskab. Det sidste avancementsmentor ved om denne bruger, er at hun overnatter forskellige steder. 1 har værelse i midlertidig botilbud, efter at have boet i Stjerneskibet på Christiania. Han havde i projektets forløb, værelse på herberg, men blev udskrevet derfra, da han aldrig var der. 1 bor hos ven, efter at have været i Grønland i 11 måneder. Hun var udsmidningstruet fra egen lejlighed, ved projektets start. Lejligheden var ikke til at redde og hun blev opsagt. For én bruger, tog det ca. 4 måneder at begynde at bo i sin lejlighed. Han var dels hos kæreste, og dels følte han sig meget alene, når han var i boligen. I de første måneder tog han kun ud for at hente post. Her var det vigtigt at arbejde med at lave aftaler i lejligheden eller tage derud sammen med ham. Snakke om hvad der skulle til både af praktiske ting, men også følelsmæssige forandringer før han ville kunne være der. Langsomt kom han til at bruge lejligheden og nyder nu den fred, det giver. Han giver udtryk for at han har 9

10 fået en base, hvor han kan ikke drikker og derfor går ud, når behovet melder sig. Det har også betydning i forholdet til samkvem med hans børn. For alle brugerne har avancementsmentor hjulpet med det praktiske, når de flyttede. Dels med at søge penge til indskud, etablering og hjælpe med at udfylde papirer f. eks el, folkeregister osv. Dels ved selve flytningen, men også med at finde gratis eller billige møbler, hjælpe med at købe komfur, køleskab osv. Her skal samarbejdet med Kofoeds Kælder/skole og Herfra og Videre fremhæves. De har ligeledes hjulpet, både med inventar og selve flytningen. Forsørgelsesgrundlag: Alle har forsørgelsesgrundlag i dag. 2 brugere har været i aktivering. 1 bruger har været i arbejdspraktik og er nu i gang med skole. 1 bruger foreligger der en pensionsansøgning på, han afventer arbejdsprøvning. 1 har hele tiden haft førtidspension. 2 af brugerne har mistet kontanthjælpen undervejs, da aftaler til BIF glippede. Dette skete på tidspunkter, hvor avancementsmentoren ikke kunne opretholde en kontinuerlig kontakt. Misbrug: Alle brugerne havde ved projektets start misbrug. Dette misbrug bestod af alkohol og hash. For nogle var misbruget større end andre, men alle havde dagligt forbrug. 1 har i en periode af projektet haft misbrug af kokain og rygeheroin. 2 brugere er ved projektets afslutning ædru, den ene ryger stadig hash. Den ene har været på behandlingstur og den anden i alkoholenheden. De har begge haft tilbagefald, den ene kortvarigt, den anden i ca. 7 måneder 4 brugere har undervejs i projektet været ædru i perioder. 2 har været i døgnbehandling. 1 har gået på alkoholenheden og 1 har været på omsorgsophold. Flere af brugerne har udtrykt ønske om at komme i behandling for deres misbrug, for nogle er der blevet lavet aftaler med forskellige behandlingstilbud. Disse har de så ikke været i stand til at overholde af forskellige årsager. Det kan være at brugeren ofte bliver angst for at lave deres liv om, da de ikke kan overskue, hvordan det skal blive bagefter. Mange giver udtryk for at de mennesker, de kender, er nogen med misbrug som dem selv og at de ikke orker eller tør begynde på et nyt liv. Nogle bruger ligeledes misbruget som selvmedicinering for deres angst. For nogle med angst ville kontakt til psykiatrien/egen læge have været væsentligt. Alle har ved projektets afslutning mindre misbrug end tidligere. Dette gælder også de angste og kaotiske brugere. For en af brugerne har det vist sig på den måde, at misbruget er faldet drastisk, da han fik egen bolig. Han prøver at holde alkohol væk fra boligen og gøre den til et sted hvor han kan slappe af og få besøg af sine børn. Generelt har det vist sig at alle har drukket meget mindre, når de har fået et sted at bo, også midlertidige botilbud. Sundhedstilstand: Ingen af brugerne havde ved projektstart kontakt til egen læge, nogle havde ingen læge. 3 har nu kontakt til egen læge. 5 brugere havde ved projektstart, haft kontakt til Sundhedsteamet. 2 har stadig kontakt til Sundhedsteamet, da det ikke har været muligt at etablere fast kontakt til egen læge. 10

11 5 af brugerne havde ved projektets start meget dårlig sundhedstilstand. 1 havde TB, har flere gange haft respirationsstop, også i projektperioden, dette altid i forbindelse med megen alkoholindtagelse. 4 af brugerne har i projektet været i behandlingsforløb på hospitaler, dette har været brækket ben, mavesmerter, TB og knude i lunge. 6 af brugerne har avancementsmentor været på skadestuen med, og nogle flere gange. Det har oftest været i forbindelse med fald, vold eller betændelsestilstande. For én bruger, der er handicappet, har der været etableret kontakt til egen læge, der henviste til genoptræning og psykolog. Han gennemførte genoptræning i en periode, men i en periode med stort misbrug stoppede det faste forløb. Han har dog stadig sporadisk kontakt og ønsker at starte genoptræning igen. En bruger er nedslidt efter arbejde på trawler og har lungesygdom. Havde i starten af projektet tilknytning til Sundhedsteamet og der er nu kontakt til egen læge, hvor han får medicin. Skal arbejdsprøves i forhold til pensionsansøgning. En bruger har problemer med skulder efter overfald. Har ondt i knæene. Dette førte til ophør af arbejdsprøvning i vuggestue. Har god kontakt til egen læge. Er i gang med at få lavet forskellige helbredstjek hos egen læge og specialister. Har dårlig tandstatus, har fået lavet tandlægeoverslag og afventer bevilling. Får indimellem angstanfald, som hun selv kalder det. En bruger har tidligere fået medicin for angst. Siger selv at det er derfor hun har misbrug. Det har ikke været muligt at få lavet aftale med egen læge, da borgeren ikke har villet, på trods af gentagne ønsker om dette. En bruger lider af angst, kan ikke være alene. Bliver meget udad reagerende når han følger sig presset. Har tidligere været indlagt på Psykiatrisk hospital. Har i hele perioden været tilknyttet Sundhedsteamet. Har fået medicin i perioder og har der haft det bedre. For de fleste af brugerne gælder det at de har dårlig tandstatus. 1 har fået kontakt til tandlæge og 1 har været hos tandlæge for hjemløse. Samarbejdspartnere: Avancementsmentoren har haft samarbejde med mange forskellige i perioden. Det tætteste samarbejde har været med Kofoeds Kælder, HOV(Herfra og Videre på Christiania), Aktivitetscenteret på Sundholm, Herberget på Sundholm, Hørhuset, Sundhedsteamet og Sygeplejeklinikken på Sundholm. Derudover de 3 jobcentre og ydelsescentre i BIF, 5 Socialcentre, Det Grønlandske Hus, Grønlændersektionen på Kofoeds Skole, Bocentret på Sundholm, Gadeplansindsatsen, Fedtekælderen og Sundhedshuset på Christiania. Samarbejdet har mest bestået i at følge brugeren til de forskellige tilbud, men har også kunnet være i konkret samarbejde omkring brugeren, når denne ønskede det. For nogle af brugerne har det været udtrykt meget tydeligt, at de ønskede et tæt samarbejde og udveksling af informationer. Brugeren har dog altid været tilstede i sådanne tilfælde eller bedt den ene samarbejdspartner kontakte den anden. Der har i sådanne tilfælde altid været skriftligt samtykke. For andre har der været ønske om, at de forskellige tilbud, som én eller flere brugte, blev helt klart adskilt uden udveksling af informationer. 11

12 Generelle betragtninger Målgruppen har været karakteriseret af mange forskellige behov og problematikker. Udover at alle brugerne i projektet har været misbrugere, har de alle en grønlandsk baggrund. Nogle har boet i Danmark i mange år og nogle har været her i få år. De, der har boet her i mange år, er alle gode til dansk, kan de fleste nuancer af det danske sprog, og har ligeledes danske bekendte/venner. De brugere der har været her kortvarigt, er generelt ikke så gode til dansk, og har svært ved at forstå det danske samfund og nuancerne i sproget. De søger ligeledes andre grønlændere, når de er på gaden eller værestedslignende tilbud. De brugere der er drøftet fremtidsønsker om job med, ønsker alle at få job eller arbejdspraktik, hvor de bliver integreret. Kun en enkelt kvindelig bruger ønsker at være permanent sammen med grønlændere. Denne bruger fremkommer ofte med ønsker om at komme tilbage til Grønland, men fastholder dog ikke ønsket. Hun har børn og børnebørn i Grønland. 6 af brugerne har børn. 4 af disse har børnene i Grønland. De har forladt dem af forskellige grunde, nogle er blevet fjernet og andre har efterladt dem hos familie. 1 bruger har besøgt barn og børnebørn i Grønland og 1 har haft telefonisk kontakt. 2 brugere har børn i Danmark, hvoraf den ene i projektperioden har fået en bedre og hyppigere kontakt til børnene, mens den anden kun har haft sporadisk kontakt. For nogle af brugerne i projektet er der blevet drøftet, hvordan man kan få bedret kontakten til børn og familie. For en enkelt af brugerne er der blevet bevilget biografbilletter, hvilket var en god start til at etablere en god kontakt til børnene igen. 9 af brugerne har i projektperioden været udsat for vold, og 6 har udøvet vold. Dette har mest været i forbindelse med stort misbrug. For de 2 par der har været tilknyttet projektet, har vold og voldsomme verbale udfald fyldt meget. I det ene parforhold har det mest været manden, der har været udsat for vold og verbale udfald. Det har været muligt at tale med brugerne om dette, bl.a. med rådgivning omkring om andre mulige handlemåder, når man føler sig presset. Det ene parforhold er afsluttet. Alle brugerne har problemer med at få pengene til at slå til. 5 får deres pengeudbetalinger fordelt over flere rater. Bortset fra 1 får de alle trukket deres boligudgifter og andre udgifter trukket via kontanthjælpen. For en bruger er der lavet budgetkonto i banken. Da denne bruger ikke kunne få pengene til at slå til og ikke kunne overskue hvornår og hvor mange penge hun fik, fik hun hjælp til at lave skema med pengeindbetalinger. Dette beroligede brugeren meget. Hun fortæller at hun kigger på papiret, når hun bliver i tvivl og der opleves heller ikke vredesudbrud over pengene efter dette. Nogle af brugerne er der talt økonomi med, hvordan man evt. kan lave systemer så pengene rækker, købe mad til 1 uge ad gangen eller lign. Bilag: Målgruppe for avancementsmentor - projektet 12

13 Målgruppe for avancementsmentor - projektet Manglende kontakt til de sociale myndigheder De er ofte fraværende i kontakten med de sociale myndigheder fraværende skal forstås på den måde, at hvis de overhovedet har en kontakt, er den mere eller mindre uden indhold. Kontakten skaber i bedste fald grundlag for økonomiske ydelser, men er ellers uden fremtidsperspektiv. Målgruppen fortæller ikke deres behov eller også forstås de ikke af systemet. Man kan sige, at det er den del af grønlænderne, som det fra systemets side ikke tidligere er lykkedes at have en konstruktiv kontakt til. Forsørgelsesgrundlag. Det er ikke afgørende for definition af målgruppen, om de har et forsørgelsesgrundlag, men der vil typisk være tale om manglende afklaring af ret til pension, eller personer uden forsørgelsesgrundlag. I kontanthjælpssystemet vil gruppen typisk tilhøre matchgruppe 4 eller 5. Boligsituation Som udgangspunkt er boligsituationen uafklaret. Såfremt man på udvælgelsestidspunktet kan vurderes egnet til en almen bolig, vil personen falde uden for målgruppen. Misbrug Målgruppen vil ofte være karakteriseret ved at have et omfattende misbrug, men det er ikke afgørende for deltagelse i projektet. Deltagergruppen i projektet forsøges at omfatte flere typer af misbrug. Sundhedstilstand Der stilles ikke krav til sundhedstilstanden, men denne forsøges afklaret i projektforløbet. Dog vil personer med en på udvælgelsestidspunktet psykiatrisk diagnose, typisk falde udenfor målgruppen. Personens egne ønsker til fremtiden Vil på udvælgelsestidspunktet i vid udstrækning være uafklarede for systemet. Forankring Der vil allerede fra projektets begyndelse og løbende i projektperioden, gøres overvejelser over hvorledes forløbene med brugerne forankres når projektperioden udløber. Der vil således ikke være brugere, der overlades til sig selv, når projektet stopper. 13

Ansøgning om støtte til projekt Avancementsmentor Opfølgning på undersøgelsen "Små skridt - store forandringer" (Socialministeriets j.nr.

Ansøgning om støtte til projekt Avancementsmentor Opfølgning på undersøgelsen Små skridt - store forandringer (Socialministeriets j.nr. Dato: 10-10-2006 Sagsnr.: 313706 Dok.nr.: 1885253 Ansøgning om støtte til projekt Avancementsmentor Opfølgning på undersøgelsen "Små skridt - store forandringer" (Socialministeriets j.nr. 8411-0018) 1.

Læs mere

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Nedenstående er en uddybende beskrivelse af forløb for de hjemløse, der har taget ophold i boliger etableret under

Læs mere

Hjemløsekoordinationsskemaet

Hjemløsekoordinationsskemaet Projekt Bedre kvalitet i arbejdet med hjemløse Hjemløsekoordinationsskemaet Denne udgave af hjemløsekoordinationsskemaet blev udviklet under projektet, men blev ikke taget i brug, da det blev besluttet

Læs mere

Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet ( )

Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet ( ) KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet (2012-2013) Socialudvalget

Læs mere

Kvalitetsstandard Botilbud 110

Kvalitetsstandard Botilbud 110 Kvalitetsstandard Botilbud 110 Ydelsens lovgrundlag Lov om Social Service 110: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller

Læs mere

Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109

Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109 Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre beskriver

Læs mere

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Spørgeskema Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Bred afdækning af praksis i den sociale stofmisbrugsbehandling med udgangspunkt i de nationale

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal.

Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal. Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal. Udarbejdet af: Sundhed og Handicap Dato: Oktober 13 Sagsid.: Tone Version nr.: 2 Kvalitetsstandard

Læs mere

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson ordning efter Servicelovens 99 Servicelovens 99 paragraffens ordlyd Kommunen sørger for tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med

Læs mere

Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014

Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Disposition: Socialsygeplejersken historie Formål Arbejdsform Netværk Case 1 Case 2 Case 3 Socialsygeplejerskens historie Region

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg Jeg havde det ad helvede til. PROCES FØR SITUATION / HANDLING Laila er 55 år og bor i en mindre by på Sjælland. Hun er på førtidspension og har været det

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Halvårsrapport - Straks Teamet

Halvårsrapport - Straks Teamet Halvårsrapport - Straks Teamet Straks Teamet blev etableret d. 01.01.2014, og de første unge blev henvist/henvendte sig i uge 2. De første forløb startede d. 24.01.2014. Der har været en forventning om,

Læs mere

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 Godkendt af Kommunalbestyrelsen på

Læs mere

Koordinerende indsatsplan

Koordinerende indsatsplan Bilag 1 Koordinerende indsatsplan Udarbejdes af behandlere sammen med borgeren/patienten 1. Stamoplysninger Udarbejdes af den koordinerende/initierende behandler inden det koordinerende møde Navn Cpr.

Læs mere

Koordinerende indsatsplaner

Koordinerende indsatsplaner OVERBLIK OG SAMMENHÆNG Koordinerende indsatsplaner Planlægning på tværs af sektorer i forløb med borgere, der er udfordret af psykisk sygdom, misbrug og sociale problemer INDHOLD 1 Koordinerende indsatsplaner

Læs mere

Det kontrollerede forsøg: På rette vej i Job Forsøgsperioden: nov til marts 2012 (indtag af borgere i perioden nov til marts 2011)

Det kontrollerede forsøg: På rette vej i Job Forsøgsperioden: nov til marts 2012 (indtag af borgere i perioden nov til marts 2011) Det kontrollerede forsøg: På rette vej i Job Forsøgsperioden: nov. 2010 til marts 2012 (indtag af borgere i perioden nov. 2010 til marts 2011) Målgruppe: matchgruppe 2, indsatsklare kontant og starthjælpsmodtagere.

Læs mere

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte

Læs mere

Udgangspunktet for relationen er:

Udgangspunktet for relationen er: SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

Til Socialministeriet. Sagsnr Ansøgning om brug af strategimidler i 2013

Til Socialministeriet. Sagsnr Ansøgning om brug af strategimidler i 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer Til Socialministeriet Ansøgning om brug af strategimidler i 2013 Københavns Kommune og Socialministeriet drøftede på et møde d. 11. april

Læs mere

Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse

Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse Velkommen til undersøgelsen og tak fordi du vil svare på spørgeskemaet! Spørgeskemaet vil tage dig 10-15 minutter at besvare. Dine besvarelser vil blive behandlet med fortrolighed,

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Handicapkonsulent Region Sjælland, PsykInfo Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Sektoransvar Når man har brug

Læs mere

Hvem kan modtage ydelsen?

Hvem kan modtage ydelsen? 85 Social pædagogisk støtte. Lovgrundlag 85 i Lov om Social Service. Tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer i eget hjem, der har behov herfor

Læs mere

Fokus på job og motivation

Fokus på job og motivation Fokus på job og motivation også for de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet Oplæg på Workshop den 22/10-15 Af Thomas Vesterby Mikkelsen, Faglig Koordinator Dagpenge & Kontanthjælp Jobcenter Aarhus

Læs mere

Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen. psykiatriområdet jf. Servicelovens 99

Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen. psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen (SKP) på psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Udarbejdet af: Dato: Sagsid.: Fælles November13 Sundhed og Handicap Version nr.: 4 Kvalitetsstandard for

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Beboermappe. - til dig som bor på Næstvedvej

Beboermappe. - til dig som bor på Næstvedvej Beboermappe - til dig som bor på Næstvedvej Indhold Næstvedvej... 3 Vores kerneydelser... 4 Info mappe... 4 Forventninger til dig, der bor på Næstvedvej... 4 Morgenmad og frokost... 6 Husregler... 7 Type

Læs mere

I Næstved Kommune ydes aflastning efter servicelovens 107. Der henvises til særskilt servicedeklaration på området.

I Næstved Kommune ydes aflastning efter servicelovens 107. Der henvises til særskilt servicedeklaration på området. Lov om social service 107, midlertidigt botilbud Serviceloven 107: Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

Læs mere

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre

Læs mere

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde.

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Lovgrundlag: Ydelser inden for opsøgende socialt 99 i Lov om Social Service (LSS). Ved opsøgende socialt arbejde forstås ydelser i relation til: Opsøgende

Læs mere

Kvalitetsstandard - Socialpædaogisk støtte

Kvalitetsstandard - Socialpædaogisk støtte Kvalitetsstandard - Socialpædaogisk støtte Lovgrundlag Visitation Hvem kan modtage ydelsen? 85 i Lov om Social Service. Tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder

Læs mere

KVALITETSSTANDARD STØTTE- OG KONTAKTPERSON ORDNING LOV OM SOCIAL SERVICE 99

KVALITETSSTANDARD STØTTE- OG KONTAKTPERSON ORDNING LOV OM SOCIAL SERVICE 99 KVALITETSSTANDARD STØTTE- OG KONTAKTPERSON ORDNING LOV OM SOCIAL SERVICE 99 GULDBORGSUND KOMMUNE GODKENDT AF BYRÅDET 22.03.2012 1 Indhold 1. Forudsætninger... 3 1.1 Kvalitetsstandardens formål og opbygning...

Læs mere

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN MÅLGRUPPE: De voksne BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Hvem er de voksne? De voksne kæmper for at genskabe

Læs mere

Grønlandsudvalget, Socialudvalget 2010-11 GRU alm. del Bilag 12, SOU alm. del Bilag 48 Offentligt

Grønlandsudvalget, Socialudvalget 2010-11 GRU alm. del Bilag 12, SOU alm. del Bilag 48 Offentligt Grønlandsudvalget, Socialudvalget 2010-11 GRU alm. del Bilag 12, SOU alm. del Bilag 48 Offentligt Socialministeriet Bilag til spørgsmål nr. 59 (GRU Alm. del). J.nr. 2010-2930 Initiativer vedr. udsatte

Læs mere

Notat. Beskyttet beskæftigelse for Sindslidende/en dyrehandel Projekt 42. Projekt nr. 42. Daniel Schwartz Bojsen Eva Grosman Michelsen

Notat. Beskyttet beskæftigelse for Sindslidende/en dyrehandel Projekt 42. Projekt nr. 42. Daniel Schwartz Bojsen Eva Grosman Michelsen Notat Projekt nr. 42 Konsulent Referent Dato for afholdelse Daniel Schwartz Bojsen Eva Grosman Michelsen Anshu Varma 24. september 2007 Godkendt d. 19.oktober 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Udarbejdet af: Fælles Dato: November 13 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.: 4 Kvalitetsstandard

Læs mere

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Indhold Ansvarlige for projektet... 3 Projektejer... 3 Projektleder... 3 Projektide... 3 Baggrund... 3 Formål (indhold og

Læs mere

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail HØRINGSUDGAVE Der er høringsfrist den 11. september 2016 Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk 1 Forord Det er Egedal

Læs mere

Dato Udmøntning af satspuljen styrket sundhedsfaglig rådgivning og lettere adgang til psykiatrisk udredning

Dato Udmøntning af satspuljen styrket sundhedsfaglig rådgivning og lettere adgang til psykiatrisk udredning Dato 24-02-2017 Sagsnr. 4-1613-205/1 bpse bpse@sst.dk Udmøntning af satspuljen styrket sundhedsfaglig rådgivning og lettere adgang til psykiatrisk udredning Hermed inviteres regioner til at søge om midler

Læs mere

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING Om Østre Gasværk Østre Gasværk er en selvstændig selvejende institution (Alment velgørende Fond), med

Læs mere

Orientering: Status ift. strategi for socialt udsatte grønlændere

Orientering: Status ift. strategi for socialt udsatte grønlændere Punkt 3. Orientering: Status ift. strategi for socialt udsatte grønlændere 2015-011369 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering At nedenstående er

Læs mere

Koordinerende indsatsplaner for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug

Koordinerende indsatsplaner for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug Koordinerende indsatsplaner for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug - National Alkoholkonference 2017 Sara Lindhardt, Socialstyrelsen - Baggrund En delt opgave svært at navigere Alkoholafhængigheds-

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte på psykiatriområdet efter lov om social service 85.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Udarbejdet af: Fælles Dato: December 2015 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.: 1. Kvalitetsstandard

Læs mere

Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger

Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger August 2017 RAPPORT Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger

Læs mere

PROJEKT HÅNDHOLDT INDSATS

PROJEKT HÅNDHOLDT INDSATS 0 PROJEKT HÅNDHOLDT INDSATS JOBCENTER TØNDER SLUTEVALUERING JUNI 2008 EVA HANSEN LISE JENSEN tlf. 29379791 tlf. 29379790 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORSØGSPROJEKTET PROJEKT HÅNDHOLDT INDSATS 2 KONKLUSION PROJEKTETS

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

Lov om Social Service 99

Lov om Social Service 99 / Lov om Social Service 99 Støtte- kontaktperson Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Leverandører 3. Kvalitetsstandardens opbygning 4. Visitationspraksis 5. Ydelsesbeskrivelser for støtte-

Læs mere

Notat om borgere, som berøres af kontanthjælpsreformen. På Socialudvalgets møde den 7. maj 2014 blev der afgivet følgende bestilling:

Notat om borgere, som berøres af kontanthjælpsreformen. På Socialudvalgets møde den 7. maj 2014 blev der afgivet følgende bestilling: KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Notat om borgere, som berøres af kontanthjælpsreformen På Socialudvalgets møde den 7. maj 2014 blev der

Læs mere

Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85

Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85 Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85 Introduktion Greve Kommune bevilger socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85. Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk

Læs mere

TEMAMØDE FSU d. 12.06.2015

TEMAMØDE FSU d. 12.06.2015 TEMAMØDE FSU d. 12.06.2015 Dagsorden Hjemløsestrategien 2009-2013 v. Johnny Friis Hjemløseprojekterne v. Julie Krarup Ungekortlægningens resultater og anbefalinger v. Johnny Friis og Helle Christoffersen

Læs mere

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune.

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Indledning Denne undersøgelse har til formål at give en kort sammenfatning af kortlægningen omhandlende unge hjemløse i alderen 17-24 år

Læs mere

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

1.Egen bolig/støtte i egen bolig .Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats.

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Projekt: Hurtigere afklaring af sygemeldte med bevægeapparatslidelser og et tilbud om behandling I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 28 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Citat

Læs mere

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser Københavns Kommunes pårørendepolitik Området for borgere med sindslidelser HØRINGSUDGAVE AF 12. MARTS 2008 2 Indhold 1. Indledning 3 Indflydelse 3 Politikkens rammer 4 2. Det socialpsykiatriske perspektiv

Læs mere

- individuelle udviklingsforløb

- individuelle udviklingsforløb Velkommen MÅLGRUPPER til MATCHgruppen Med denne folder vil vi gerne give dig som medarbejder eller sagsbehandler i jobcenter et overordnet overblik over MATCHgruppens tilbud og det værdisæt, vi arbejder

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service)

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service) NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen

Læs mere

Indenrigs- og Socialministeriet 15.75.21.10 Pulje om bostøtteforløb til hjemløse borgere. Hjemløsestrategien.

Indenrigs- og Socialministeriet 15.75.21.10 Pulje om bostøtteforløb til hjemløse borgere. Hjemløsestrategien. Indenrigs- og Socialministeriet 15.75.21.10 Pulje om bostøtteforløb til hjemløse borgere. Hjemløsestrategien. Ansøgning sendes til: Indenrigs- og Socialministeriet, Tilskudskontoret, Landemærket 11, 1119

Læs mere

Ansøgningskema. Projektets succeskriterier. Come-Back ApS Odense C. Mette Stryhn. Job- og sundhedsmentor

Ansøgningskema. Projektets succeskriterier. Come-Back ApS Odense C. Mette Stryhn. Job- og sundhedsmentor Ansøgningskema Ansøger Come-Back ApS Adresse Falen 24 Post nr. / By 5000 Odense C Telefonnummer 28 10 80 53 Email Kontaktperson Projekttitel Projektresumé ms@come-back.dk Mette Stryhn Job- og sundhedsmentor

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projektansøgning LBR s styregruppe behandlede på møde den 24. juni et forslag til en aktivitet

Læs mere

Hvordan fremlejer du din bolig. Hvordan får du styr på alle reglerne og de praktiske ting, når du vil fremleje din bolig?

Hvordan fremlejer du din bolig. Hvordan får du styr på alle reglerne og de praktiske ting, når du vil fremleje din bolig? Hvordan fremlejer du din bolig Hvordan får du styr på alle reglerne og de praktiske ting, når du vil fremleje din bolig? DAB, August 1998 Fremleje af din bolig Fremleje af hele boligen Fremleje betyder

Læs mere

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen)

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Udredning og plan Indledning Denne målgrupperapport viser, hvordan der er et for borgerne i metodeforløbet ved den seneste indberetning. For hvert spørgsmål i

Læs mere

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304 Page 1 of 6 1-11-212 Forside Nyheder Dokumenter Registrering Statistik Log af Jobcenterstatistik Borgerliste Om statistikken Fra dato og til dato er valgfrie. Man kan nøjes med at angive én dato. Hvis

Læs mere

Døgnbehandling på Ringgården Evaluering af borgeres og kommunes udbytte af døgnbehandling på behandlingsstedet Ringgården

Døgnbehandling på Ringgården Evaluering af borgeres og kommunes udbytte af døgnbehandling på behandlingsstedet Ringgården Døgnbehandling på Ringgården Evaluering af borgeres og kommunes udbytte af døgnbehandling på behandlingsstedet Ringgården Baggrund Gennem Puljen til styrkelse af den kommunale alkoholbehandling af dobbeltbelastede

Læs mere

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK til handling fra fratanke tanke til handling I DANMARK BOR 10-12.000 GRØNLÆNDERE. Ud af dem er der 7-900 mennesker, som befinder sig på samfundets bund.

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune

Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg.

Læs mere

Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015

Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015 Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015 Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte.... 2 Forord...

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

STATUS PÅ PROGRESSIONSMÅLINGEN RUTE 42 AUGUST 2013 UDVIKLING I UNGEBESVARELSERNE

STATUS PÅ PROGRESSIONSMÅLINGEN RUTE 42 AUGUST 2013 UDVIKLING I UNGEBESVARELSERNE STATUS PÅ PROGRESSIONSMÅLINGEN RUTE 42 AUGUST 21 UDVIKLING I UNGEBESVARELSERNE Denne status skal give et indledende og forsøgsvist billede på, hvordan vi kan dokumentere og måle progression for tilbuddets

Læs mere

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde.

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Lovgrundlag: Ydelser inden for opsøgende 99 i Lov om Social Service (LSS). Ved opsøgende socialt arbejde forstås ydelser i relation til: Opsøgende og afklarende

Læs mere

CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver

CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver Modul 2 Dan Hermann Helle Thorning CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver 1 2 CTI metoden CTI metoden er en evidensbaseret metode, der er kendetegnet ved et individuelt

Læs mere

Evalueringsskema til projekter støttet af Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Evalueringsskema til projekter støttet af Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Evalueringsskema til projekter støttet af Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Kost og motion for indvandrerkvinder Dato for bevilling

Læs mere

En sammenhængende indsats kræver koordinering

En sammenhængende indsats kræver koordinering EN INTRODUKTION En sammenhængende indsats kræver koordinering Den koordinerende indsatsplan er et arbejdsredskab, der kan hjælpe med at koordinere og skabe sammenhæng i de forskellige sociale og sundhedsmæssige

Læs mere

KVALITETSSTANDARD. Bostøtte i eget hjem efter Servicelovens 85 (ikke botilbud) Godkendt: Byrådet, 25. juni Bostøtte

KVALITETSSTANDARD. Bostøtte i eget hjem efter Servicelovens 85 (ikke botilbud) Godkendt: Byrådet, 25. juni Bostøtte KVALITETSSTANDARD 2016 Bostøtte i eget hjem efter Servicelovens 85 (ikke botilbud) Godkendt: Byrådet, 25. juni 2015 Bostøtte Kvalitetsstandard for bostøtte efter Lov om Social Støtte 85 er Hjørring Kommunes

Læs mere

Slutevaluering af 'Ungeprojektet' i Rudersdal Kommune 30. januar 2012

Slutevaluering af 'Ungeprojektet' i Rudersdal Kommune 30. januar 2012 Det Lokale Beskæftigelsesråd Beskæftigelse Projekt og Udvikling Stationsvej 36 3460 Birkerød beskaeftigelse@rudersdal.dk www.rudersdal.dk Slutevaluering af 'Ungeprojektet' i Rudersdal Kommune 30. januar

Læs mere

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats NOTAT 2. juli 2009 Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats J.nr. 2009-0000906 Metodeudvikling og international rekruttering/sil/ala/mni/aos Baggrund Beskæftigelsesministeren introducerede i 2007

Læs mere

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Notat Projekt nr. 133 Konsulent Referent Dato for afholdelse Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Maja Sylow Pedersen 5.september 2007 Godkendt d. 10.oktober 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven)

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen Sundhedsloven:

Læs mere

Vejledning til 141 helhedshandleplan og delhandleplan

Vejledning til 141 helhedshandleplan og delhandleplan Vejledning til 141 helhedshandleplan og delhandleplan Pilottest af handleplankonceptet Dato 7. november 2007 Århus Kommune Indholdsfortegnelse 1. Generelt om det fælles handleplankoncept... 1 2. Vejledning

Læs mere

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Behandling af stofmisbrug - social behandling Lovgrundlag Hvilke former for social behandling kan Ishøj Kommune tilbyde

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet.

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet. Ledighedsydelse over 18 måneder uden refusion. Når en borger visiteres til fleksjob, men ikke har et konkret job får vedkommende ledighedsydelse. Det samme gør sig gældende hvis en borger har været ansat

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF

EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF En fælles strategi for udsatte og syge borgere i BIF, SUF og SOF Mange københavnere er syge eller har andre sundhedsmæssige problemer. Nogle

Læs mere

Her er en papirversionen af de spørgsmål, som skal besvares for borgere, der får én af de tre bostøttemetoder: CTI, ICM eller ACT.

Her er en papirversionen af de spørgsmål, som skal besvares for borgere, der får én af de tre bostøttemetoder: CTI, ICM eller ACT. Bostøttemetoder (CTI, ICM og ACT) Her er en papirversionen af de spørgsmål, som skal besvares for borgere, der får én af de tre bostøttemetoder: CTI, ICM eller ACT. Husk at alle spørgsmål skal indtastes

Læs mere

Ansøgningsskema for satspuljeprojekt

Ansøgningsskema for satspuljeprojekt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Ansøgningsskema for satspuljeprojekt Satspuljen til styrkelse af den kommunale alkoholbehandling af dobbeltbelastede

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 09-02-2010 Dato: 22-01-2010 Sag nr.: KB 35 Sagsbehandler: Jens Damsø Pedersen Kompetence: Fagudvalg

Læs mere