Opsamlende notat: Forslag til pejlemærker og indsatsområder. Unge ramt af hjemløshed. Februar Udarbejdet for

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Opsamlende notat: Forslag til pejlemærker og indsatsområder. Unge ramt af hjemløshed. Februar 2015. Udarbejdet for"

Transkript

1 Opsamlende notat: Forslag til pejlemærker og indsatsområder Unge ramt af hjemløshed Februar 2015 Udarbejdet for

2 Indhold Indledning... 3 Resume... 5 Unge skal høres... 7 Billige, fleksible og varierede boliger Fleksibel og tilstrækkelig personlig støtte Job og uddannelse Hjælp til økonomi Ungefællesskaber, venskaber og netværk Den brede forebyggelse Unge under radaren Bilag 1: Overblik over Unge-, Forsker- og Ekspertpanel samt Heldagsworkshop

3 Indledning På vegne af Realdania, Bikubenfonden, Helsefonden og Københavns Kommune har SPUK i perioden oktober 2014 til februar 2015 gennemført en Foranalyse vedr. Indsatser ift. unge med hjemløseproblematikker. Foranalysen har til formål at analysere og afdække muligheder og behov for en større fælles indsats på området for hjemløshed blandt unge. De sidste års hjemløsetællinger har nemlig vist, at hjemløshed blandt unge er et stigende problem i Danmark. Antallet af unge, ramt af hjemløshed, blev i uge 6, 2013 opgjort til personer. I uge 6 i 2009 var antallet 633 unge. Hjemløshed blandt unge er oftest er et komplekst problem, der ikke har én simpel løsning eller kan løses af én instans alene. Når den stigende hjemløshed blandt unge skal begrænses, forebygges og helst helt undgås, er det derfor nødvendigt, at flere sektorer og organisationer (offentlige, private og NGO ere) systematisk samarbejder om fælles indsatser ud fra klart definerede mål og med kontinuerlig opfølgning. Foranalysen er baseret på flere dele: 1. Indsamling og analyse af eksisterende viden omkring hjemløshed blandt unge i Danmark samt internationale erfaringer, herunder afdække behov for yderligere viden, se resultat af research i Review vedr. indsatser ift. unge med hjemløse problematikker, dec Interessentanalyse gennem afholdelse af møder med Ungepanel, Forskerpanel og Ekspertpanel, nov. 2014, mhp. at erfaringsudveksle og få de første bud på, hvad der skal til for at forebygge og afhjælpe hjemløshed, herunder også at få input til udvælgelse af deltagere til Heldagsworkshop, 3. Afholdelse af Heldagsworkshop d. 20. jan. 2015, mhp. at få afdækket de vigtigste og mest presserende behov og indsatser for unge i risiko for eller ramt af hjemløshed. På Heldagsworkshoppen deltog 12 unge, der alle har oplevet hjemløshed på nært hold, ca. 40 repræsentanter for sociale ungeindsatser, kriminalforsorg, UU- og job-centre, frivillige organisationer og foreninger, kommunale myndigheder, ministerier, styrelser, boligselskaber, forskning og erhvervsliv samt 12 repræsentanter fra fondene. (Se Bilag 1) Foranalysen er udarbejdet med udgangspunkt i følgende definition af målgruppen: Unge i alderen år, der: pt. er ramt af hjemløshed, dvs. unge, der aktuelt bor på gaden, på herberg eller midlertidigt hos venner og bekendte (sofasurfer), jf. definition i Hjemløshed i Danmark, 2013, udarbejdet af SFI, er i alvorlig risiko for at komme ud i hjemløshed qua deres aktuelle boligsituation, dvs. unge i overgange fra institutionaliserede boligformer / anbringelser uden for hjemmet, er meget udsatte pga. alvorlige familieproblemer, rusmiddelforbrug, kriminalitet, psykiske lidelser, ensomhed eller andre alvorlige risikofaktorer Dette notat, Forslag til Pejlemærker og Indsatsområder ift. Unge ramt af Hjemløshed, er en opsamling på de foregående måneders arbejde. I notatet gennemgås en række overordnede pejlemærker og idéer til indsatsområder, som er kommet frem gennem analyse af eksisterende viden, drøftelser i Unge-, Forskerog Ekspertpanel samt de mange input fra unge og øvrige aktører på Heldagsworkshoppen. 3

4 Notatet skal sammen med reviewet ses som et bidrag til en fælles platform for den samorganisering på tværs af offentlige, private og civilsamfund, som alle er enige om, er nødvendig, hvis det skal lykkes at begrænse, forebygge og helst helt undgå hjemløshed blandt unge. Læsevejledning Notatet er delt op i otte hovedafsnit: Et afsnit om det gennemgående pejlemærke: De unge skal høres Syv afsnit om de øvrige pejlemærker: Billige, fleksible og varierede boliger Fleksibel og tilstrækkelig personlig støtte Job og uddannelse Hjælp til økonomi Ungefællesskaber, venskaber og netværk Den brede forebyggelse Unge under radaren Under hvert pejlemærke er hvert enkelt forslag til indsatsområde beskrevet efter følgende skabelon: Baggrund Mål Målgruppe Aktivitet Aktører Ungeinddragelse Særlige opmærksomhedspunkter Det er alene forfatterne, der er ansvarlige for indholdet i dette notat. Selvom indholdet bl.a. bygger på udsagn fra deltagere på Heldagsworkshop og fra Ekspert-, Unge- og Forskerpanelerne, så kan deltagerne her, ikke tages til indtægt for alle synspunkter i notatet. God læselyst Klaus Goldschmidt Henriksen og Susanne Pihl Hansen Februar

5 Resume De overordnede pejlemærker er samlet i nedenstående model: Et gennemgående udsagn i både forskning, blandt fagpersoner og ikke mindst hos de unge, der har bidraget til denne foranalyse, er, at dem det hele handler om, dvs. unge med hjemløseproblematikker, skal inddrages, høres, ses og forstås. Dét pejlemærke ligger som en grundbjælke under alle øvrige pejlemærker: Hvis vi skal den stigende hjemløshed blandt unge til livs, skal de unge høres og være en del af løsningen. Manglen på billige, fleksible og varierede boliger er klart blevet udpeget, som én af de alvorligste udfordringer, men der har samtidig været udbredt enighed om, at hjemløshed blandt unge er et så komplekst problem, der kræver, at der også bliver fokuseret på andre områder og gerne samtidig. De mange input fra unge og aktører på området inddeles i 7 overordnede pejlemærker: Billige, fleksible og varierede boliger Fleksibel og tilstrækkelig personlig støtte Job og uddannelse Hjælp til økonomi Ungefællesskaber, venskaber og netværk Den brede forebyggelse Unge under radaren I forhold til hvert pejlemærke er der peget på en række ideer til indsatsområder. Nogle af disse er allerede i gang, men er taget med her for at give et samlet billede. Nedenfor følger i overskriftsform forslag til indsatsområder. 5

6 Unge skal høres Mindst én ung i alle ekspertpaneler m.m. Etablering af lokale, kommunale og et nationalt ungeråd Etablering af Ungehuse i hver kommune Brug af sociale medier til viden om og dialog med unge, ramt af hjemløshed Billige, fleksible og varierede boliger Implementere Housing First i alle kommuner Stoppe faldet i antallet af billige boliger Nedbryde offentlig 'kassetænkning' Bygge billige ungdomsboliger Bygge akutte boliger Medbyg Fleksibel og tilstrækkelig personlig støtte Job og uddannelse Hjælp til økonomi Uddanne ungementorer Kortlægge frivillige mentorer Flere sociale viceværter Udbrede CTI (Critical Time Intervention) Udbrede ICM (Individuel Case Management) Styrke de unge anbragtes efterværn Finde ufaglærte jobs i samarbejde med virksomheder Etablere skæve jobs i samarbejde med socialøkonomiske virksomheder Etablere partnerskaber mellem virksomheder og produktionsskoler og andre indsatser for udsatte unge Se på regler om frivilligt arbejde og offentlige ydelser Se på størrelsen af ydelser og støtte Undersøge strukturelle forhold Styrke den unges evne til at kunne håndtere egen økonomi Ungefællesskaber, venskaber og netværk Opbygning af alternative fællesskaber Den brede forebyggelse Lærende konference om unge og hjemløshed, arrangeret i tæt samarbejde med unge, der har erfaringer med hjemløshed Unge under radaren Undersøgelser af hjemløshed under radaren 6

7 Unge skal høres Forskningen og forskerne efterlyser det, eksperter og fagpersoner anbefaler det, og de unge beder om det: De unge, der er ramt af eller i fare for at blive ramt af hjemløshed, skal inddrages, høres, ses og forstås, hvis vi skal den stigende hjemløshed blandt unge til livs. Review vedr. Indsatser i forhold til unge med hjemløseproblematikker, 2014 dokumenterer, at de unges perspektiv efterlyses på tværs af forskningen, og at flere forskere ligefrem peger på de unges reelle inddragelse og indflydelse som uomgængelig, hvis det skal lykkes at få unge ud af hjemløshed: De unge skal lyttes til og involveres på alle niveauer: I tilrettelæggelsen af indsatser, i indretning og organisering af boformer, i mødet mellem unge og medarbejdere, i undersøgelser og forskning (Nieminen et.al, 2006; Deth et.al, 2009; Duckett et.al, 2009; Phil Robinson, 2008; Alasdair Stewart, 2013) De unge skal have indflydelse på egen situation. Stabile boligforhold er ikke nødvendigvis den højeste prioritet for unge. At bevæge sig i retning af større selvstændighed og uafhængighed er mindst lige så vigtigt. (Alasdair Stewart, 2013) De unge skal ses som de mange facetterede mennesker, de er, og ikke bare som sårbare unge. Det er vigtigt ikke bare at se hjemløshed som et udtryk for ekstrem sårbarhed og tung belastning hos den enkelte ung. Langt de fleste unge, ramt af hjemløshed, er også almindelige unge, som er fanget i en ualmindeligt belastende situation. Det er mere den position, de indtager, der gør dem sårbare, end det er noget, der karakteriserer den enkelte. Det er derfor essentielt at se og tage udgangspunkt i de unges ressourcer og stærke sider. (Phil Robinson, 2008) Flere af fagpersonerne i Ekspertpanelet og på Heldagsworkshoppen fremhævede desuden, at det er vigtigt ikke at fastlåse de unge i én gruppe (gruppen af unge hjemløse), men at se og høre de enkelte unges individuelle behov, at være opmærksom på den kendsgerning, at en del unge har fået nok af voksenstyrede indsatser, når de fylder 18 år, og nu vil have indflydelse på deres eget liv, at en del unge stadig gerne vil have hjælp fra voksne, blot på nogle andre betingelser, end da de var yngre, at der altid skal unge med på råd, når det handler om indsatser til unge, både på individuelt plan (indflydelse på egen sag) og på gruppeniveau (deltagelse i diverse ekspertpaneler og workshops). De 12 unge, der var samlet på Heldagsworkshoppen, tog forskerne og fagpersoner på ordet og kom med 4 konkrete idéer til, hvordan unge kan høres bedre fremadrettet: Der skal være ungerepræsentanter i alle ekspertpaneler m.m., der omhandler unge og hjemløshed Der skal nedsættes ungeråd, både på kommunalt og nationalt plan. Ungerådene skal fungere som rådgivere for hhv. kommunalbestyrelser og Folketing og skal høres i alle politiske beslutninger, der vedrører unge, og i dette tilfælde særligt beslutninger vedr. unge og hjemløshed. Der skal etableres et Ungehus i alle kommuner, hvor alle unge, ikke kun unge ramt af eller i fare for at blive ramt af hjemløshed, skal kunne gå ind og få rådgivning og støtte til alt fra at finde en tandlæge, over hvordan man kan forstå skat og selvangivelse til alvorlige økonomiske, sociale, psykiske problemer eller blive henvist til, hvor man kan få den hjælp, man har behov for. Og evt. 7

8 hjælp til at komme derhen (følgeskab). Ungehusene skal fungere som én indgang til hjælp, uanset hvem man er, og hvor man bor. De voksne fagpersoner og beslutningstagere skal lære at bruge sociale medier som fx Twitter, Facebook m.m. til at komme i direkte dialog med de unge. Mindst én ung i alle ekspertpaneler m.m. De unge oplever, at alt for mange beslutninger, der vedrører unge, bliver taget uden, at dem, det hele handler om, de unge, er taget med på råd. Det gælder både på individplan, på gruppeplan og på samfundsplan. De ønsker derfor, at de unges stemme høres i ekspertpaneler, på workshops, på konferencer m.m. De rigtige eksperter sidder ude på gaden eller på forsorgshjemmene. Indsatsen praktiseres allerede flere steder, bl.a. har Socialstyrelsen stillet som krav til alle de kommuner, der deltager i Satspuljeprojektet Unge Hjemløse, at de skal sikre sig, at fx lokale repræsentanter for SAND, deltager og/eller bliver hørt ift. de indsatser, der skal sættes i værk i kommunerne. Der bør generelt skabes opmærksomhed på, at unge skal inddrages, når der skal dannes ungefællesskaber, så disse kan fungere på de unges præmisser, fx ved etablering af boligfællesskaber. Der burde ikke være langt fra ord til handling ift. denne indsats, men erfaringer fra diverse eksempler på inddragelse af de unge, bør naturligvis medtages. At der altid er mindst én ung i fx et ekspertpanel, der skal drøfte unge-problemstillinger. At ingen beslutninger, der vedrører unge, bliver taget uden, at de unge (eller repræsentanter for de unge) blevet hørt og inddraget, så deres forståelse af situationen/problemstillingen bliver en del af beslutningsgrundlaget. Unge ramt af hjemløshed eller i umiddelbar risiko for at blive ramt af hjemløshed, samt andre unge, der er berørt af emnet. Indsatsen kan i princippet sættes i værk i morgen den kræver kun vilje og opmærksomhed fra de relevante beslutningstagere Der kan evt. nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Socialstyrelsen, relevante kommuner, relevante ungeindsatser og unge, der drøfter og sikrer en systematisk opsamling af erfaringer om, hvordan unge bedst muligt kan inddrages, samt arbejder på at videreformidle de høstede erfaringer, fx på Socialstyrelsens Vidensportal eller på andre relevante platforme. Alle fagpersoner, der på praksisniveau, ledelsesmæssigt eller politisk niveau beskæftiger sig med unges problemstillinger, samt organiseringer af unge og unge fra diverse sociale ungeindsatser, relevante ministerier, Socialstyrelsen, Kriminalforsorgen, KL og relevante 8

9 kommuner. Hele indsatsen handler om ungeinddragelse. Unge i fx et ekspertpanel skal have relevant viden/erfaring med emnet for at blive taget alvorligt. Det kræver, iflg. de unge på Heldagsworkshoppen, at de unge fremstår diplomatiske, respektfulde, saglige og velformulerede. Unge, der befinder sig i belastede/belastende situationer, kan måske have svært ved at have overskud til at deltage i et panel af voksne fageksperter med lang uddannelse og bred joberfaring. Derfor kan det være vigtigt, at de unge har en backinggroup, fx i form af SAND s UngeCrew eller et ungested som Pigegruppen, hvor de unge lærer/får respektfuld støtte til at gebærde sig i diskussioner med ord. SPUK har også gode erfaringer med at forberede de unge i særlige workshops og kurser i formidling m.m. Etablering af lokale, kommunale og et nationalt Ungeråd I forlængelse af ovenstående drøftelse af hvordan unge kan blive en del af alle ekspertpaneler m.m., foreslår de unge på Heldagsworkshoppen, at de unges stemme bliver organiseret i Ungeråd, der skal høres i alle lokale, kommunale og nationale beslutninger, der vedrører unge. Ungeråd skal etableres i lighed med gældende lovgivning om Ældreråd. Idéen om et Ungeråd, der kan inddrages i de kommunale beslutninger, der vedrører unge, er ikke ny. I forbindelse med FN s Ungdomsår i 1985 blev idéen lanceret første gang, og i løbet af de følgende tre år blev der etableret 76 Ungdomsråd på frivillig basis. Angiveligt gik antallet herefter drastisk ned pga. nogle dårlige oplevelser (hvilke vides ikke). Aktuelt findes der i Danmark ca. 45 Ungeråd/Ungdomsråd, dvs. at omkring halvdelen af landets kommuner har ét. Ungerådenes arbejde er stærkt varierende og kan både fungere som arrangører af sociale events samt tages med på råd, når den enkelte kommune skal træffe beslutninger, der vedrører unge. (Netværket af Ungdomsråd, Som det ser ud i dag, kan et ungeråd således være forankret forskelligt og have forskellige opgaver, mandat og fokus, som er afhængig af bl.a. det lokalpolitiske klima, organiseringsstruktur i forskellige kommuner og hvor ungerådet er forankret. Med andre ord: Ingen ungeråd er ens. Der findes altså ikke en lovgivning om Ungeråd i lighed med den lovgivning, der stiller krav til alle kommuner om at etablere et Ældreråd: 30. I hver kommune etableres mindst ét ældreråd. Ældrerådets medlemmer vælges ved direkte valg. Ældrerådet rådgiver kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål og formidler synspunkter mellem borgerne og kommunalbestyrelsen om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører de ældre. (Fra Retssikkerhedslovens bestemmelser vedrørende Ældreråd) At ingen beslutninger, der vedrører unge (i særlig grad udsatte unge), bliver taget uden, at 9

10 de berørte unge (eller repræsentanter for de unge) blevet hørt og inddraget, så de unges forståelse af situationen/ problemstillingen bliver en del af beslutningsgrundlaget. Det gælder både beslutninger på lokalt niveau, på kommunalt niveau og på nationalt niveau. Målgruppen er alle unge, men i denne sammenhæng tænkes primært på tre målgrupper, dvs. unge, der pt. er ramt af hjemløshed, og unge, der er i fare for at blive ramt af hjemløshed qua deres aktuelle boligsituation (overgange) og unge, der er i fare for at blive ramt af hjemløshed qua deres almene livssituation., allerede igangværende og mulige nye Kulturministeriet og Kulturminister Marianne Jelved har netop igangsat en kampagne sammen med Netværket af Ungdomsråd, NAU, for at få alle kommuner til frivilligt at oprette et Ungeråd. (Se bl.a. og Som led i ovenstående har NAU bl.a. fået til opgave at kortlægge, hvor der er sorte huller, dvs. kommuner, som ikke har et Ungeråd eller et ungdomsrådslignende tiltag, som fx Fælleselevråd, der kan inddrages, når der skal træffes beslutninger, der vedrører unge. Politiske drøftelser om der evt. bør stilles formaliserede krav til/lovgives om etablering af Ungeråd i alle kommuner, for på den måde at sikre disse råd en reel indflydelse på beslutninger, der vedr. unge. Eventuelt kontakte Netværket af Ungdomsråd og/eller Kulturstyrelsen for at høre om deres erfaringer og overblik og for at høre hvordan de vurderer de fremtidige behov for Ungdomsråd, herunder hvordan det kan sikres, at også udsatte unge bliver hørt i disse råd. Drøfte hvordan de udsatte unge sikres en stemme i Ungeråd på kommunalt og nationalt plan på en høring/workshop/møde mellem ministre/politikere med interesse for området, unge fra diverse ungeorganisationer. Ungesteder/-institutioner med kontakt til unge, der ikke magter formaliserede fællesskaber, bør også inddrages i dette arbejde. Landspolitikere, kommunalpolitikere, unge, fagpersoner på ungeområdet, organiseringer af/for unge, fx SAND, De 4 årstider, Baglandet, NAU Netværket af Ungdomsråd, Børnerådet, DUF Dansk Ungdoms Fællesråd, sociale indsatser for unge, fonde m.fl. Hele indsatsen handler om ungeinddragelse. Angiveligt har der tidligere været dårlige oplevelser omkring oprettelse af formaliserede Ungeråd, og derfor kan der måske være modstand mod decideret lovgivning om Ungeråd i lighed med lovgivning om Ældreråd. Hvis erfaringerne stammer helt tilbage fra 80 erne, kunne disse erfaringer måske overkommes gennem dialog blandt aktørerne. Uanset om Ungeråd kommer ind ad frivillighedens vej eller via lovgivning, er det nødvendigt at drøfte, hvordan det sikres, at alle unges stemme, og ikke bare de ressourcestærke og politisk interesserede unge, bliver hørt via et Ungeråd. Det bør drøftes om og i givet fald hvordan fortalervirksomhed kan benyttes i arbejdet med at sikre, at udsatte unge, fx unge ramt af eller i fare for at blive ramt af hjemløshed, bliver hørt. Her kan det være vigtigt også at være opmærksom på fx Børnerådets fortalervirksomhed. 10

11 Ungegruppen på Heldagsworkshoppen foreslog, at der også etableres et nationalt Ungeråd, med repræsentanter fra alle kommunale Ungeråd, som skulle høres, når Regering og Folketing skal træffe beslutninger vedr. unge. NAU bliver ind imellem hørt eller indkaldt som rådgivere ift. særlige sager, men denne inddragelse sker foreløbig sporadisk og er ikke formaliseret (endnu). Også her kunne det være relevant at afholde afklarende/opklarende møde mellem relevante ministre/politikere og diverse ungeorganisationer, herunder naturligvis NAU. Etablering af Ungehuse i hver kommune Både de unge og flere fagpersoner påpegede på Heldagsworkshoppen, at systemet for mange af de allermest udsatte unge kan virke dybt uoverskueligt og komplekst. Flere pegede derfor på, at det bør være nemmere for den unge at finde den rette vej ind i systemet, fx ved at der bare er ét sted, den unge skal henvende sig om hjemløshed eller andre problemer. Et par af fagpersonerne gjorde opmærksom på, at det også for dem kan forekomme meget komplekst at finde den rette vej ind i systemet på vegne af den unge, på trods af at fagpersonerne er voksne og har socialfaglig uddannelse/mangeårig erfaring. De unge foreslog derfor, at der i hver kommune etableres et Ungehus, med én indgang til alt. De unge nævnte bl.a. erfaringer fra Fryshuset i Stockholm, og erfaringer fra New York, muligvis The Door, Der findes også danske erfaringer med etablering af ungehuse og/eller kommunale/frivillige rådgivninger for unge = én indgang for de unge, men umiddelbart forekommer en del steder at være enten et ungdoms(kultur)hus eller en åben anonym rådgivning og ikke begge dele på én gang. Der skal etableres et Ungehus i alle kommuner, hvor alle unge, ikke kun unge ramt af eller i fare for at blive ramt af hjemløshed, skal kunne komme. Ungehusene skal fungere som én indgang til hjælp, uanset hvem man er, og hvor man bor. De kommunale ungehuse skal være strømlinede man skal vide, hvad man får, ligesom når man går ind i et lægehus. Iflg. ungegruppen på Heldagsworkshoppen kunne et Kommunalt Ungehus byde på følgende muligheder: Rådgivning og hjælp til alt fra at finde en tandlæge, over hvordan man kan forstå skat og selvangivelse til alvorlige økonomiske, sociale, psykiske problemer eller henvisning til, hvor man ellers kan få den hjælp, man har behov for Hjælp til at komme derhen, hvor man kan få den rette hjælp (følgeskab) Rådgivning og hjælp også ved familieproblemer, fx mægling Akutte overnatninger, når alt andet glipper (i Ungehuset eller i tilknytning til Ungehuset) det skal bare være et lille værelse, med mulighed for at sove i en kortere periode, fx max 14 dage. Et sted at hænge ud, surfe efter job på nettet, møde andre unge m.m. Dvs. et slags værested Ung-til-ung-rådgivning Hjælp til selvhjælp, fx hjælp til at lære at lave mad, lægge et budget, gøre rent m.m. Evt. 11

12 kan Ungehuset tilbyde Prep-kurser (forberedelseskurser), dvs. kurser, der forbereder unge på voksentilværelsen ved fx at svare på spørgsmål som: Hvorfor er det vigtigt at betale for sin el? Hvordan bliver man medlem af DONG? Hvordan gør man, når man skal have et nøglekort? Aktiviteter, fx se en film eller høre musik Evt. kan idéen om Ungeråd og Ungehus kombineres, fx ved at repræsentanter fra de lokale Ungeråd også sidder i bestyrelsen for Ungehuset og/eller har mødelokaler i Ungehuset. Endelig kan Ungehuset også bruges til oplæring af kommende pædagoger, lærere, psykologer, socialrådgivere m.fl. Som en del af uddannelsen skal de, der efterfølgende vil arbejde med unge, i praktik i Ungehuset, hvor de unge selv er med i oplæringen af de kommende fagpersoner. Der skal ikke være nogen firkantet aldersgrænse for hvem, der kan komme i Ungehuset, men brugerne vil typisk være i alderen år. Målgruppen for et Kommunalt Ungehus er alle unge, men i denne sammenhæng tænkes primært på de tre målgrupper af unge indenfor nærværende opgave, dvs. unge, der pt. er ramt af hjemløshed, og unge, der er i fare for at blive ramt af hjemløshed qua deres aktuelle boligsituation (overgange) og unge, der er i fare for at blive ramt af hjemløshed qua deres almene livssituation. Hvis idé om Ungehus skal bringes i spil, bør erfaringer fra andre Ungehuse, fx Fryshuset, The Door samt danske erfaringer bruges som grundlag for drøftelserne. Kommunale beslutningstagere (politikere og embedsfolk), fagpersoner, unge, ungeorganisationer, ungesteder/-institutioner, frivillige organisationer, fonde Hele indsatsen handler om ungeinddragelse, og at yde de unge hjælp i øjenhøjde. Flere kommuner opretter i disse år særlige ungeforvaltninger/ungecentre, hvor al hjælp til unge i alderen 15-25(30) år samles ét sted, fx Brønderslev Kommune, Ringsted Kommune, Kerteminde Kommune m.fl. Der bør trækkes på erfaringer herfra. Brug af sociale medier til viden om og dialog med unge, ramt af hjemløshed På nettet florerer flere debat- og kommunikationsfora, fx for tidligere anbragte unge eller unge ramt af hjemløshed. De unge, der er aktive her, anbefaler, at flere voksne, fagpersoner, politikere går i dialog med de unge her. De unge tilbyder evt. at give de gamle kurser i, hvordan de kan bruge de sociale medier som fx Twitter, Facebook osv. 12

13 At få en mere direkte dialog mellem de unge, der er ramt af eller i fare for at blive ramt af hjemløshed, og politikere, beslutningstagere og fagpersoner. Målgruppen er både de tre hovedgrupper ift. unge og hjemløshed, og politikere, beslutningstagere og fagpersoner. Unge fra SAND, Baglandet, De 4 Årstider m.fl. kunne gøre alvor af deres tilbud, dvs. tilbyde Kurser for Fossiler i brug af de sociale medier, evt. med økonomisk og/eller organisatorisk støtte fra offentlige eller frivillige organisationer. De unge, ungeorganiseringer, fagpersoner, politikere, beslutningstagere, fonde. Hele indsatsen handler om ungeinddragelse. 13

14 Billige, fleksible og varierede boliger Billige, fleksible og varierede boliger er nok det enkelte fokusområde, som har størst betydning i forhold til unges hjemløshed. Der mangler billige boliger til unge. Det gælder i de fleste byer over hele landet, med enkelte undtagelser. Når vi taler om unge under 18 år, der er ramt af hjemløshed, er det påpeget på Heldagsworkshoppen, at det er en overtrædelse af FN's børnekonvention kapitel 27, 3, der siger at: 'Deltagerstaterne skal i overensstemmelse med nationale forhold og inden for deres evner og økonomiske muligheder træffe passende forholdsregler for at bistå forældre og andre med ansvar for barnet med at gennemføre denne ret og skal i tilfælde af behov derfor yde materiel bistand og udarbejde støtteprogrammer, især med hensyn til ernæring, beklædning og bolig. (FN's børnekonvention) Housing First strategien vurderes af alle involverede som helt afgørende for at få en tryg base for de unge. Imidlertid er der store udfordringer i at gennemføre modellen konsekvent, fordi der ikke er tilstrækkeligt med boliger, som de unge har råd til at bo i. Der er behov for flere billige boliger med husleje på max kr., fordi især unge under 25 år på kontanthjælp ikke har råd til mere. Der er behov for fleksible boliger, fordi de enkelte unge har forskellige behov - og behovene kan skifte over tid: Mange unge vil gerne bo for sig selv i en lille et-værelses lejlighed. Andre vil gerne bo med 1, 2 eller flere andre i en form for bofællesskab. Der er behov for varierede boliger, fordi nogle unge har behov for at bo inkluderet i boligområder med en blandet befolkningssammensætning: beboere med forskellig alder, familiestørrelse, social og kulturel baggrund. Andre unge har behov for at bo i mindre boligområder, 'landsbyer', hvor der er plads til det 'skæve', og hvor de kan rummes, også i perioder med meget larm, ustabilitet osv. Nogle unge har behov for at bo for sig selv i en lejlighed i en 'almindelig' opgang i et almennyttigt byggeri. Andre unge har behov for at bo i et opgangsfællesskab i en almennyttig bebyggelse, eventuelt med sociale viceværter eller professionelle kontaktpersoner tilknyttet. Der skal bygges og etableres mange flere ungdomsboliger. Ungdomsboligerne skal være meget forskellige. Der skal etableres ungdomsboliger som en del af større bebyggelser, og der skal etableres ungdomsboliger, som kan rumme de 'skæve' unge. Der skal endvidere etableres både individuelle ungdomsboliger og kollektive boformer ned til to unge, der bor sammen. Implementere Housing First i alle kommuner Det overordnede princip i den danske Hjemløsestrategi er Housing First-princippet. Der er evidens, for at Housing First princippet og de tre bostøttemetoder, der knytter sig hertil (bl.a. CTI og ICM), virker. (Se Hjemløsestrategien, afsluttende rapport, Rambøll og SFI 2013) Kernen i Housing First-princippet er, at der tidligt i et indsatsforløb skal etableres en permanent boligløsning, samtidig med at borgere gives den fornødne individuelle bostøtte til at kunne få dagligdagen til at fungere og undgå, at boligen mistes igen.(hjemløsestrategien 14

15 afsluttende rapport, Rambøll og SFI 2013). Det er en udfordring at få selve tankegangen bag Housing First implementeret i alle kommuner: At en permanent boligløsning skal etableres hurtigt og ikke først når borgeren vurderes parat til at bo - som i Treatment First -tilgangen, der også har været kendt under betegnelser som trappetrinstilgangen, "Housing Ready" (boligparathed) eller Continuum of Care (kædemodellen). Socialstyrelsen har i sin nuværende indsats: Implementering af hjemløsestrategien fokus på Housing First. Implementere Housing First i praksis i alle kommuner. Unge ramt af hjemløshed eller i umiddelbar risiko for at blive ramt af hjemløshed. Bakke op omkring Socialstyrelsens initiativer Formidle erfaringer fra udbredelsen af hjemløsestrategien til alle relevante kommuner Involverede kommuner, KL, Socialstyrelsen, Rambøll, SFI. Det er en forudsætning for Housing First succes blandt de unge, at der kan findes et tilstrækkeligt antal billige, permanente boliger, som de kan betale. Stoppe faldet i antallet af billige boliger Statsrevisorerne peger på at antallet af boliger med en husleje på kr. og derunder mellem 2007 og 2013 er faldet med 55%. (Beretning om indsatsen over for hjemløse, Statsrevisorerne 22/2013). SFI peger på, at der 'i perioden fra 2009 og frem, hvor den økonomiske krise satte ind, har været en kraftig stigning i antallet af unge kontanthjælpsmodtagere. Denne stigning sammenholdt med, at de unge kontanthjælpsmodtagere har en lavere ydelse, og at antallet af billige boliger til rådighed for kommunal anvisning samtidig har været faldende, er en væsentlig årsag til, at antallet af unge hjemløse stiger'. (Hjemløshed i Danmark SFI 13:21) Det færre antal boliger skyldes bl.a.: lejlighedssammenlægninger for at tiltrække børnefamilier til storbyerne, fleksibel boligudlejning for at tiltrække ressourcestærke borgere til udsatte boligområder, forældrekøb, der generelt har presset boligpriserne på mindre lejligheder i storbyerne opad, og formentlig har været med til at udløse en kædereaktion nedad i systemet. 15

16 At sætte ind her ville være af stor betydning i forhold til unges hjemløshed. Men det er et omfattende politisk felt, der berører boligpolitik, økonomi m.m. og med mange og forskelligartede interesser involveret. Stoppe faldet i billige, små boliger, der er tilgængelige for unge og andre med meget lille indkomst. Unge, der er i risiko for at blive ramt af hjemløshed, og hvor en billig bolig på normale vilkår vil være en væsentlig beskyttelsesfaktor. Unge, der er ramt af hjemløshed, og som i forbindelse med Housing First har behov for en permanent bolig. Politiske drøftelser omkring en fælles strategi, der imødekommer behovet for små, billige boliger og samtidig kan imødekomme behovet for boliger til børnefamilier og fleksibel udlejning til mere ressourcestærke i udsatte almennyttige boligområder. Afholde høring i Landstingssalen med oplæg fra eksperter Afholde heldagsworkshop med eksperter og unge og drøftelser af mulige veje at gå i boligpolitikken. Boligselskaber, BL, Regeringen, relevante ministerier og styrelser, Folketingets partier, KL, de største kommuner, fonde Invitere forskellige ungeorganiseringer (f.eks. SAND's UngeCrew) med til både høring og heldagsworkshop. Nedbryde offentlig 'kassetænkning' Deltagere i Heldagsworkshoppen peger på, at der kan opstå helt uholdbar situation, når en kommune gerne vil betale op til kr. pr. nat på et herberg, men ikke et langt mindre beløb i støtte til at komme i gang med at bo selv i egen lejlighed. For at imødegå dette er det blevet efterlyst at iværksætte en analyse af den totale samfundsøkonomiske udgift ved forskellige scenarier. CEBR, Centre for Economic and Business Research på CBS, Copenhagen Business School har beregnet 'Udenforskabets pris' på baggrund af den såkaldte 'Skandia-model', der kan bruges af kommuner, myndigheder og organisationer til at beregne værdien af forebyggende indsatser. (Udenforskabets pris - 'Samfundsøkonomisk beregning af potentialet ved forebyggende indsatser'. Skandia og CEBR, CBS 2014) 16

17 Denne model kan formodentlig bruges som afsæt for en mere præcis analyse af den totale samfundsøkonomiske udgift i forbindelse med hjemløshed blandt unge. En sådan samlet forståelse vil imidlertid ikke i sig selv skabe de store forandringer i praksis. Her bør det overvejes, om der er juridiske og administrative hindringer for at foretage de socialfagligt set mest fornuftige valg, og om de økonomiske incitamenter er tilpasset den faglige fornuft. Fjerne juridisk - administrative barrierer for at foretage de fagligt rigtige skridt i forbindelse med fx støtte til den unges etablering af egen bolig. Skabe økonomiske incitamenter for kommunerne til at foretage de faglige rigtige skridt i forbindelse med unge i risiko for eller ramt af hjemløshed. Unge ramt af hjemløshed eller i umiddelbar risiko for at blive ramt af hjemløshed. Foretage analyse af den totale samfundsøkonomiske udgift ved unges hjemløshed, fx ved hjælp af 'Skandia modellen'. Foretage analyse af juridisk - administrative barrierer. Foretage analyse af incitamentsstruktur i forbindelse med kommunernes indsats i forhold til hjemløshed blandt unge. Forskningsinstitutioner, Socialstyrelsen, KL Unges erfaringer bør indgå i forskningen Bygge billige ungdomsboliger En central udfordring i Housing First er at skaffe (bygge) et tilstrækkeligt antal permanente boliger, der er til rådighed også for udsatte unge med meget lav indkomst. I den forbindelse bør der tages stilling til en række problemstillinger: Hvem bygges boliger til: Alle unge? Hvilken aldersgruppe? Hvad med krav om aktiv uddannelsesdeltagelse osv.? Satses der på individuelle eller kollektive boligformer, eller fleksible former, der kan skifte karakter afhængig af de unges behov? Bygges ungdomsboliger integreret i almindelig boligområder eller bygges der særlige landsbyer, med muligheder for at rumme de unges særlige - og måske 'skæve - behov? 17

18 Billige boliger En ide fra Heldagsworkshoppen har været at øremærke byggegrunde og ejendomme til formålet, så boligselskaberne kan komme til at bygge billigt. Derudover at udvikle mellemformer for standard i nyt byggeri, hvor en lavere kvalitet og størrelse er tilpasset de unges økonomiske formåen Hvem bygges boliger til? Flere problemstillinger har været fremme på Heldagsworkshoppen: Bygge ungdomsboliger som basisbolig uden krav om at være studerende Prioritere boliger til unge under 25 år med lav indkomst Bygge ungdomsboliger hvor man kan blive boende efter at være fyldt 30 år Sikre fleksible boligformer. Individuelle og/eller kollektive boligformer Der har i dialogen på Ekspertpanelet og Heldagsworkshoppen været forskellige synspunkter på, hvilke typer boliger de unge foretrækker. Det skyldes, at de unge er forskellige og har forskellige behov. Det har været anført på baggrund af evalueringen af hjemløsestrategien, at de fleste unge foretrækker individuelle boliger. Flere fagpersoner har dog også fremført, at en del unge, fx nogle unge med anden etnisk baggrund end dansk, gerne vil bo sammen med andre. Der har været forslag fremme om såkaldte 'venneboliger'. En udfordring i denne sammenhæng er dog, at boligselskaberne ikke accepterer, at der står flere på kontrakten. Der har været peget på, om der er en lovgivningsmæssig udfordring i forhold til at bygge flere små bofællesskaber til 2-4 unge. Under alle omstændigheder er der behov for at styrke boliganvisningen, bl.a. så der også anvises til bofællesskaber. Et forslag har været at give sociale indsatser, der kender de unge godt, mulighed for at visitere et bestemt antal boliger. Sikre varierede boligformer. Integrerede boliger og/eller unge landsbyer Housing First lægger vægt på, at boligen er integreret i et almindeligt boligområde og ikke er en såkaldt 'kategoribolig', hvor der bor personer med samme problemtyper med deraf følgende risiko for stigmatisering og fastholdelse af problemerne. Mange unge vil ikke bo et sted med fx kriminelle og misbrugere. Det lægger op til at sprede boliger til unge ud i almindelige bebyggelser. Samtidig har der på Heldagsworkshoppen imidlertid været arbejdet med ideer om at udvikle kollektive bebyggelser sammen med de unge. Som en inspiration har været nævnt et eksempel fra Aalborg, hvor et kollegium er bygget rundt om musikhuset med fællesadministration. Det kan inspirere til at bygge ungdomsboliger rundt om de kapaciteter de unge i øvrigt har brug for. Der er også blevet peget på et behov for flere 'skæve' boliger, hvor man kan være væk i nogle måneder og vende tilbage og på den måde tage højde for, at nogle af de udsatte unge gennem en stor del af deres liv har været vant til ustabilitet, og derfor måske kan blive pressede af for meget ro og stabilitet. Bygge billige, fleksible og varierede boliger til unge. Unge ramt af hjemløshed eller i umiddelbar risiko for at blive ramt af hjemløshed. 18

19 Udvikle alternative, fleksible boligformer, herunder også bygge kollektive boliger. Prøve bofællesskaber hvor der er fokus på at matche beboerne med hinanden. Herunder at blande grupper i nye boliger (ikke for mange udsatte ad gangen) og blande udsatte og studerende, Bygge billige, tilgængelige boliger via OPP (offentligt, privat partnerskab). Inkludere fx byggeriet af en svømmehal for at motivere kommunerne til at være med, Give kommunerne mulighed for byggeri, evt. i samarbejde med tredje part, Undersøge juridiske og administrative barrierer, Udlægge mindre områder som friområder a' la Christiania (eller Ballonparken eller Herta bofællesskab), hvor unge kan hjælpe sig selv, fx gamle B&W haller eller en mark på Amager. Blive inspireret af kolonihave ideen. Herunder at: Skabe demokratiske fællesskaber Have 'advisory board' af gamle aktivister Blande mellem unge, der skal bo der, gamle aktivister og frivillige Fonde bakker op Byggefaglige med Praktikanter fra uddannelsesstederne med Ombygge tomme bygninger, kontorer m.m. til ungdomsboliger. Det kan fx være nedlagte boliger, fabriksområder, skoler, kirker, plejehjem eller lign. Samle en bred gruppe interessenter omkring mulighederne i forbindelse med konkrete byggeprojekter: Bygherre/boligselskab, kommune, entreprenører, håndværkere, unge, sociale indsatser, der kender de unge, produktionsskole, erhvervsskole, fonde, private investorer, pensionskasser m.m. Bygherre/boligselskab, kommune, entreprenører, håndværkere, unge, sociale indsatser, der kender de unge, produktionsskole, erhvervsskole, fonde, private investorer, pensionskasser m.m. De unge skal have indflydelse på flere niveauer: Behovet for boligtype og placering skal kortlægges i forhold til den potentielle unge gruppe Unge skal have konkret indflydelse på de enkelte boliger/boligområders udformning, eventuelt i form af ungepaneler eller ved at give de kommende beboere en direkte indflydelse på boligernes udformning Sørge for at have unge med i hele idé-fasen, så visioner om store spektakulære landsbybyggeprojekter også i virkeligheden matcher de unges behov for boliger, herunder behovet for normalitet og individuelle boliger i et almindeligt boligområde osv. 19

20 Bygge akutte boliger Uanset at målet er at have mulighed for permanente boligløsninger i forbindelse med Housing First strategien, er der behov for at kunne etablere akutte boligløsninger. Frederiksberg Kommune har gode erfaringer med at erstatte herbergspladser med tilbud om ophold i egen bolig, når den unge henvender sig akut med et behov for et sted at bo. Akutboliger kan være i almennyttige boliger, på kollegier m.m. Der er også behov for at bygge små mobile boliger til at afhjælpe en akut mangel på boliger til unge. I den forbindelse har det været påpeget på Heldagsworkshoppen, at man skal være opmærksom på ikke at ende med spekulationsbyggeri, hvor generelle standarder sænkes, uden at det er begrundet i ønsket om at sikre de unge billige boliger. Det er også vigtigt at forholde sig til, om boligen stilles til rådighed eller skal lejes af den unge. Tilvejebringe et tilstrækkeligt antal akutte boliger til unge Unge ramt af hjemløshed Lave akutboliger til unge under 18 år, som kan bruges i en uge eller to uden foranstaltning, på Heldagsworkshoppen benævnt: 'Knipsehybler'. Hyblerne er en del af et relationsbåret akuttilbud, hvor en medarbejder er tæt indover. Det kan være en nattevagt, der har styr på den unges færden, en 'ansvarshavende', der kan stå ved siden af den unge, når den unge skal lære. (Forslag fra de unge) Bygge 20 campinghytter med et fælleshus til de, som akut mangler bolig Bygning af containerboliger Se på om der skal ske ændringer i eller dispensationer fra bygningsreglementet, for at kunne opfylde behovet for tilstrækkeligt mange, billige og små akutboliger. Samle centrale aktører i de større kommuner for at kortlægge behovet for akutte boligløsninger. Bygherre/boligselskab, kommune, entreprenører, håndværkere, unge, sociale indsatser, der kender de unge, produktionsskole, erhvervsskole, fonde, private investorer, pensionskasser m.m. De unge skal have indflydelse på flere niveauer: Behovet for boligtype og placering skal kortlægges i forhold til den potentielle unge gruppe Unge skal have konkret indflydelse på de enkelte boliger/boligområders udformning, eventuelt i form af ungepaneler eller ved at give de kommende beboere en direkte indflydelse på boligernes udformning 20

Executive summary: Foranalyse vedr. indsatser ift. unge hjemløse

Executive summary: Foranalyse vedr. indsatser ift. unge hjemløse Executive summary: Foranalyse vedr. indsatser ift. unge hjemløse På vegne af Realdania, Bikubenfonden, Helsefonden og Københavns Kommune har SPUK i perioden oktober 2014 til februar 2015 gennemført en

Læs mere

Housing First og unge hjemløse i en aarhusiansk sammenhæng

Housing First og unge hjemløse i en aarhusiansk sammenhæng Housing First og unge hjemløse i en aarhusiansk sammenhæng Opstartsseminar Århus, 14. april, 2015 Lars Benjaminsen 15-04-2015 1 Disposition Udvikling i hjemløshed og i hjemløshed blandt unge i Danmark

Læs mere

Housing First og bostøttemetoderne

Housing First og bostøttemetoderne Housing First og bostøttemetoderne Opstartsseminar 13. november 2014 Lars Benjaminsen 21-11-2014 1 Disposition Erfaringer fra hjemløsestrategien Hjemløshed i Danmark udvikling, profil og støttebehov Housing

Læs mere

TEMAMØDE FSU d. 12.06.2015

TEMAMØDE FSU d. 12.06.2015 TEMAMØDE FSU d. 12.06.2015 Dagsorden Hjemløsestrategien 2009-2013 v. Johnny Friis Hjemløseprojekterne v. Julie Krarup Ungekortlægningens resultater og anbefalinger v. Johnny Friis og Helle Christoffersen

Læs mere

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien Housing First - en del af Hjemløsestrategien Den nationale hjemløsestrategi Satspulje på 500 millioner kr. for perioden 2009-2012 8 kommuner særligt udvalgt (400 millioner) Københavns Kommune (210 millioner)

Læs mere

Beskrivelse af CTI-metoden

Beskrivelse af CTI-metoden Beskrivelse af CTI-metoden CTI er en forkortelse for Critical Time Intervention. 1. CTI-metodens målgruppe Socialstyrelsen vurderer, at CTI-metoden er relevant for borgere, der har behov for en intensiv

Læs mere

Hjemløse på forsorgshjem og herberger

Hjemløse på forsorgshjem og herberger Velfærdspolitisk Analyse Hjemløse på forsorgshjem og herberger Hjemløshed er et socialt problem, som kan komme til udtryk i forskellige hjemløshedssituationer. Nogle bor midlertidigt hos fx familie og

Læs mere

Critical Time intervention (CTI) og Intensive Case Management (ICM) som efterværn

Critical Time intervention (CTI) og Intensive Case Management (ICM) som efterværn Critical Time intervention (CTI) og Intensive Case Management (ICM) som efterværn Blå Kors medarbejderkonference 12. november 2015 Christina Kaldahl og Karin Egholm Antal hjemløse i Danmark 2009-2015 Udvikling

Læs mere

HJEMLØSESTRATEGI HOVEDRESULTATER FRA EVALUERINGEN

HJEMLØSESTRATEGI HOVEDRESULTATER FRA EVALUERINGEN HJEMLØSESTRATEGI HOVEDRESULTATER FRA EVALUERINGEN HJEMLØSESTRATEGIEN Iværksat i 2008 af partierne bag satspuljen Afsat ca. 500 mio. kr. til programmet i perioden 2009-2013 Formålet var at reducere hjemløsheden

Læs mere

CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver

CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver Modul 2 Dan Hermann Helle Thorning CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver 1 2 CTI metoden CTI metoden er en evidensbaseret metode, der er kendetegnet ved et individuelt

Læs mere

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil. T MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K MINISTEREN Dato: 24. oktober2014 Ministeriet har ved brev af 29. august 2014 modtaget

Læs mere

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 233 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning SOU samråd U om hjemløse Dato / tid 26. januar

Læs mere

Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje

Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Udenforskabets pris og Skandia-modellen Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Et samarbejde mellem: Skandia sætter fokus på sociale investeringer

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

1.Egen bolig/støtte i egen bolig .Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge

Læs mere

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Sociale Forhold og Beskæftigelse. Aarhus Kommunes Hjemløseplan 2009-2013

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Sociale Forhold og Beskæftigelse. Aarhus Kommunes Hjemløseplan 2009-2013 Aarhus Kommunes Hjemløseplan 2009-2013 4 målsætninger som skal følges Ingen borgere skal leve et liv på gaden Unge bør ikke opholde sig på forsorgshjem Ophold på forsorgshjem bør ikke vare mere end 3-4

Læs mere

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution.

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution. Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 5 Offentligt Samrådsspørgsmål F Vil ministeren redegøre for de foreløbige resultater for projektet Exit Prostitution, herunder hvor mange af

Læs mere

Udbredelse af Hjemløsestrategien

Udbredelse af Hjemløsestrategien Udbredelse af Hjemløsestrategien Opstartsseminar den 13. november 2014 Randers Kommune Hjemløsestrategien 2014-2017 i Randers Består af to projekter: Projektet; Forankring og udbredelse af hjemløsestrategien.

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune.

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Indledning Denne undersøgelse har til formål at give en kort sammenfatning af kortlægningen omhandlende unge hjemløse i alderen 17-24 år

Læs mere

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail HØRINGSUDGAVE Der er høringsfrist den 11. september 2016 Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk 1 Forord Det er Egedal

Læs mere

Målsætninger Der blev ved strategiens start sat fire overordnede målsætninger, hvortil de enkelte kommuner opsatte konkrete mål:

Målsætninger Der blev ved strategiens start sat fire overordnede målsætninger, hvortil de enkelte kommuner opsatte konkrete mål: KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT 06-06-2013 Sagsnr. 2013-91062 Bilag 1 - Resumé af evalueringen af Hjemløsestrategien I forbindelse med offentliggørelsen af

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse. December 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse. December 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse December 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 22/2013 om indsatsen over for hjemløse

Læs mere

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Nedenstående er en uddybende beskrivelse af forløb for de hjemløse, der har taget ophold i boliger etableret under

Læs mere

Critical Time Intervention

Critical Time Intervention Critical Time Intervention CTI Hvor stammer det fra? CTI har til formål at styrke støtten i overgangsperioden CTI Målgrupper Hjemløse borgere med komplekse sociale problemstillinger, der flytter ud i egen

Læs mere

Center for Indsatser til Børn og Unge har de seneste 2 år været gennem flere organisationsændringer.

Center for Indsatser til Børn og Unge har de seneste 2 år været gennem flere organisationsændringer. Center for Indsatser til Børn og Unge har de seneste 2 år været gennem flere organisationsændringer. Nu er tiden kommet til at sætte fælles retning for centrets samlede enheder. Center for Indsatser til

Læs mere

Vejen til uddannelse og beskæftigelse

Vejen til uddannelse og beskæftigelse Vejen til uddannelse og beskæftigelse - for udsatte unge mellem 15 og 23 år Til beslutningstagere i kommuner 1 Vejen til uddannelse og beskæftigelse for anbragte udsatte unge og tidligere mellem anbragte

Læs mere

at Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold ikke i tilstrækkelig

at Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold ikke i tilstrækkelig Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forholds redegørelse

Læs mere

Udgangspunktet for relationen er:

Udgangspunktet for relationen er: SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

SBH ledermøde den 1. november 2014

SBH ledermøde den 1. november 2014 SBH ledermøde den 1. november 2014 2020 mål Udbredelse af Hjemløsestrategien 110 kerneopgaver i implementeringen af Housing First princippet? 2020 mål hjemløse To mål for hjemløseområdet 1) antallet af

Læs mere

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen)

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Udredning og plan Indledning Denne målgrupperapport viser, hvordan der er et for borgerne i metodeforløbet ved den seneste indberetning. For hvert spørgsmål i

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Afrapportering. Sammenhængende indsats på boligområdet i Aalborg Kommune

Afrapportering. Sammenhængende indsats på boligområdet i Aalborg Kommune Afrapportering Sammenhængende indsats på boligområdet i Aalborg Kommune 1 Baggrund Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen oplever i flere sammenhænge tiltagende udfordringer med at boligplacere en række

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

Tjekliste og anbefalinger ved etablering af socialpsykiatrisk akuttilbud. Socialstyrelsen

Tjekliste og anbefalinger ved etablering af socialpsykiatrisk akuttilbud. Socialstyrelsen Tjekliste og anbefalinger ved etablering af socialpsykiatrisk akuttilbud Socialstyrelsen Februar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Indledning 3 02 Planlægningsfasen 3 03 Opstartsfasen 5 04 Driftsfasen 7 01 Indledning

Læs mere

Det kan være borgere med misbrugsproblemer, kriminalitet og hjemløshed. Og det handler om unge, der har problemer med at gennemføre en uddannelse.

Det kan være borgere med misbrugsproblemer, kriminalitet og hjemløshed. Og det handler om unge, der har problemer med at gennemføre en uddannelse. Forord Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens mission er at skabe et godt hverdagsliv for alle borgere i Aalborg Kommune. Det drejer sig blandt andet om at gøre en særlig indsats for borgere med svære

Læs mere

Ansøger Forening/Organisation Kirkens Korshær

Ansøger Forening/Organisation Kirkens Korshær Sagsnr.: 21068 Ansøger Forening/Organisation Kirkens Korshær Stilling i forhold til ansøgningen Forstander Fornavn Jette Efternavn Sølvhøj CVR nummer 48047750 Fødselsdato 05.11.1956 Køn Kvinde Adresse

Læs mere

Hvordan bør socialreformen hjælpe udsatte børn og unge?

Hvordan bør socialreformen hjælpe udsatte børn og unge? Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 138 Offentligt Bentes Nielsens indlæg på TABUKAs og De 4 Årstiders høring den 10. dec. 2012 på Københavns Rådhus: Hvordan bør socialreformen hjælpe udsatte børn

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Delpolitik for børn og unge med særlige behov. Nuværende og forslag til fremtidige foranstaltninger Ultimo 2007

Delpolitik for børn og unge med særlige behov. Nuværende og forslag til fremtidige foranstaltninger Ultimo 2007 Delpolitik for børn og unge med særlige behov Nuværende og forslag til fremtidige foranstaltninger Ultimo 2007 Lov om social service 52 Foranstaltningerne 52 stk. 3 nr. 1-10 1) Konsulentbistand med hensyn

Læs mere

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser Københavns Kommunes pårørendepolitik Området for borgere med sindslidelser HØRINGSUDGAVE AF 12. MARTS 2008 2 Indhold 1. Indledning 3 Indflydelse 3 Politikkens rammer 4 2. Det socialpsykiatriske perspektiv

Læs mere

BRFkredit. Afsluttende statusrapport for projekt Flere praktikpladser

BRFkredit. Afsluttende statusrapport for projekt Flere praktikpladser 2011 BRFkredit Afsluttende statusrapport for projekt Flere praktikpladser Afsluttende statusrapport for projekt Flere praktikpladser Oprindeligt kaldt Erhvervsadoption og senere Projekt sociale klausuler

Læs mere

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg.

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Baggrund og formål. I 2006 foretog Brobyggerselskabet De Udstødte en undersøgelse af indsatsen for socialt marginaliseret grønlændere

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Indledning. Ældrepolitikken retter sig både

Indledning. Ældrepolitikken retter sig både Ældrepolitik 2 blank Indhold: Indledning...4 Vision Omsorgskommunen Ringsted...6 Dialogmodellen...7 Tryghed og kvalitet...8 Pejlemærkerne Deltagelse, fællesskab og ansvar...9 Forskellige behov...10 Faglighed

Læs mere

Hvordan kan nye partnerskaber og samarbejde med civilsamfundet hjælpe de unge i arbejde og uddannelse? November 2013

Hvordan kan nye partnerskaber og samarbejde med civilsamfundet hjælpe de unge i arbejde og uddannelse? November 2013 Klaus Goldschmidt Henriksen Chefkonsulent SPUK Hvordan kan nye partnerskaber og samarbejde med civilsamfundet hjælpe de unge i arbejde og uddannelse? November 2013 Socialrådgiverdage Telefon: 26 18 26

Læs mere

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 335 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Anledning Besvarelse af SOU Samrådsspørgsmål O Dato / tid

Læs mere

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager unge, som af den ene eller anden grund har brug for at bo et andet sted end hjemme. Målet er at skabe de bedste rammer og give de bedste tilbud

Læs mere

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012 Undersøgelse af plejefamilieområdet Juni 2012 Dagsorden 1. Opdrag 2. Tilrettelæggelse af projektet 3. Resultater Organisering Tilbudsvifte Plejebørn Plejefamilier Rekruttering og matchning Sagsbehandling

Læs mere

Indstilling. Den 28. juni 2012. Videreførelse af dele af Hjemløseplanens indsatser efter udløb af projektperioden. 1. Resume

Indstilling. Den 28. juni 2012. Videreførelse af dele af Hjemløseplanens indsatser efter udløb af projektperioden. 1. Resume Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Den 28. juni 2012 Videreførelse af dele af Hjemløseplanens indsatser efter udløb af projektperioden 1. Resume Regeringen afsatte som led i satspuljeaftalen for

Læs mere

Kortlægning af hjemløse i Randers Kommune

Kortlægning af hjemløse i Randers Kommune 1 Kortlægning af hjemløse i Randers Kommune I forbindelse med hjemløsestrategien er der blevet lavet en kortlægning af hjemløse i Randers Kommune. Opsummering og konklusion Overordnet set danner der sig

Læs mere

EFTERVÆRN STØTTE TIL TIDLIGERE ANBRAGTE UNGE PÅ VEJ MOD VOKSENLIVET. Ida Hammen, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København

EFTERVÆRN STØTTE TIL TIDLIGERE ANBRAGTE UNGE PÅ VEJ MOD VOKSENLIVET. Ida Hammen, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København EFTERVÆRN STØTTE TIL TIDLIGERE ANBRAGTE UNGE PÅ VEJ MOD VOKSENLIVET Ida Hammen, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København Lige Muligheder Formål: At udsatte børn og unge på lige fod med

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Midlertidige overgangsboliger med tilknyttet ICM støtte til unge hjemløse borgere: Overordnet modelbeskrivelse

Midlertidige overgangsboliger med tilknyttet ICM støtte til unge hjemløse borgere: Overordnet modelbeskrivelse Midlertidige overgangsboliger med tilknyttet ICM støtte til unge hjemløse borgere: Overordnet modelbeskrivelse I det følgende præsenteres den overordnede model for overgangsboliger til unge hjemløse borgere.

Læs mere

Drøftelse: Interviewundersøgelse om overgangen fra børne- og ungeområdet til voksenområdet

Drøftelse: Interviewundersøgelse om overgangen fra børne- og ungeområdet til voksenområdet Punkt 6. Drøftelse: Interviewundersøgelse om overgangen fra børne- og ungeområdet til voksenområdet 2014-2124 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgtes drøftelse

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Annonce. Evaluering af skæve boliger og deres anvendelse

Annonce. Evaluering af skæve boliger og deres anvendelse Annonce Evaluering af skæve boliger og deres anvendelse 1. Opgaven Skæve boliger er boliger målrettet til hjemløse, der ikke er i stand til at indpasse sig eller ikke magter at bo i en almindelig udlejningsbolig

Læs mere

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2009 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Geraldine Macdonald & William Turner: Treatment Foster Care for improving outcomes

Læs mere

"Basisboligen" Partnerskabsaftale mellem Københavns Kommune og KAB

Basisboligen Partnerskabsaftale mellem Københavns Kommune og KAB KØBENHAVNS KOMMUNE 13. november 2013 "Basisboligen" Partnerskabsaftale mellem s Kommune og KAB Baggrund I s Kommune opleves en voksende mangel på boliger som borgere med særlig lav betalingsevne kan betale.

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Notat. boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere. Indhold. 1. Kommunal anvisning til boliger i almene boligafdelinger

Notat. boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere. Indhold. 1. Kommunal anvisning til boliger i almene boligafdelinger Notat Boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd offentliggjorde den 15. september 2015 rapporten Hjemløshed i Danmark 2015. Af rapporten fremgår det,

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Hvordan kan resultaterne fra Hjemløsestrategien, være med til at føre os frem til regeringens sociale 2020-mål. Karin Egholm, konsulent Maj 2015

Hvordan kan resultaterne fra Hjemløsestrategien, være med til at føre os frem til regeringens sociale 2020-mål. Karin Egholm, konsulent Maj 2015 Hvordan kan resultaterne fra Hjemløsestrategien, være med til at føre os frem til regeringens sociale 2020-mål Karin Egholm, konsulent Maj 2015 Opdrag til oplæg De politiske 2020 mål på hjemløseområdet

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet ( )

Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet ( ) KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet (2012-2013) Socialudvalget

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST!

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver

Læs mere

Inspirationskatalog HJEMLØSHED. Fakta om hjemløse i Danmark. Indhold. Juni 2015. KKR Hovedstaden

Inspirationskatalog HJEMLØSHED. Fakta om hjemløse i Danmark. Indhold. Juni 2015. KKR Hovedstaden Juni 2015 KKR Hovedstaden Inspirationskatalog HJEMLØSHED Den 18. maj 2015 afholdte Høje-Taastrup Kommune på vegne af KKR Hovedstaden en konference om hjemløshed. Temaet hjemløshed er et af i alt fem fokusområder,

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Kortlægning af hjemløse i Randers Kommune

Kortlægning af hjemløse i Randers Kommune 1 Kortlægning af hjemløse i Randers Kommune I forbindelse med hjemløsestrategien er der blevet lavet en kortlægning af hjemløse i Randers Kommune. Opsummering og konklusion Overordnet set danner der sig

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Midlertidige overgangsboliger i Herning Kommune for unge hjemløse

Midlertidige overgangsboliger i Herning Kommune for unge hjemløse Ansøgning Projektets/aktivitetens titel Midlertidige overgangsboliger i Herning Kommune for unge hjemløse Kommune Vælg venligst fra listen. Herning Navn og e-mail adresse på tilskudsansvarlig Ejnar Tang

Læs mere

En sammenhængende indsats kræver koordinering

En sammenhængende indsats kræver koordinering EN INTRODUKTION En sammenhængende indsats kræver koordinering Den koordinerende indsatsplan er et arbejdsredskab, der kan hjælpe med at koordinere og skabe sammenhæng i de forskellige sociale og sundhedsmæssige

Læs mere

Ansøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks

Ansøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks Ansøgning om prækvalifikation Højvangen, september 2015 Midtjysk Boligselskab, Skanderborg Andelsboligforening og Skanderborg Kommune fremsender hermed ansøgning om prækvalifikation til en helhedsplan

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Gør det noget det virker?

Gør det noget det virker? Familie & Evidens Center 1 Gør det noget det virker? Familie & Evidens Center Giver udsatte børn og unge et bedre liv 2 Indholdsfortegnelse 3 Allerød indholdsfortegnelse Brøndby Mød FEC Skole Forældre

Læs mere

NOTAT. Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved

NOTAT. Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved NOTAT Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved Baggrund Regionsrådet har afsat 2 mio. kr. i 2014 og 2015 til opstart af et pilotprojekt om integreret psykiatri, som skal muliggøre en mere

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund Lovgivning Den 1. januar 2016 blev loven om forebyggende hjemmebesøg ændret. Det betyder, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde et

Læs mere

Orientering om konsekvenserne af finansloven for 2016 for Socialforvaltningens målgrupper

Orientering om konsekvenserne af finansloven for 2016 for Socialforvaltningens målgrupper KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Til Socialudvalget Orientering om konsekvenserne af finansloven for 2016 for Socialforvaltningens målgrupper Baggrund Den 19. november 2015

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

27-04-2012. Til Socialudvalget. Sagsnr. 2012-62776. Baggrundsnotat til temadrøftelse om flow. Dokumentnr. 2012-337212

27-04-2012. Til Socialudvalget. Sagsnr. 2012-62776. Baggrundsnotat til temadrøftelse om flow. Dokumentnr. 2012-337212 KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Til Socialudvalget Baggrundsnotat til temadrøftelse om flow Status på pejlemærket Måling Den konkrete indikator for pejlemærket om

Læs mere

Projektansøgning: Udbredelse af erfaringer fra Hjemløsestrategien

Projektansøgning: Udbredelse af erfaringer fra Hjemløsestrategien Projektansøgning: Udbredelse af erfaringer fra Hjemløsestrategien Indhold Ansøgt beløb... 1 Projektets formål... 1 Projektets målgruppe... 1 Antal forskellige brugere... 2 Hvordan opgøres antallet af brugere?...

Læs mere

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Notat Projekt nr. 133 Konsulent Referent Dato for afholdelse Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Maja Sylow Pedersen 5.september 2007 Godkendt d. 10.oktober 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165

Læs mere

Til Socialministeriet. Sagsnr Ansøgning om brug af strategimidler i 2013

Til Socialministeriet. Sagsnr Ansøgning om brug af strategimidler i 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer Til Socialministeriet Ansøgning om brug af strategimidler i 2013 Københavns Kommune og Socialministeriet drøftede på et møde d. 11. april

Læs mere

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelses udtalelse vedr. SF, V, C og EL s budgetforslag om gratis psykologhjælp til unge i Aarhus Kommune

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

De grundlæggende værdier for arbejdet med ungestrategien er bl.a. at styrke samarbejdet med de unge og samarbejdet om de unge gennem:

De grundlæggende værdier for arbejdet med ungestrategien er bl.a. at styrke samarbejdet med de unge og samarbejdet om de unge gennem: UNGESTRATEGI FOR SVENDBORG KOMMUNE: SPEAK UP Visionen er at skabe rammer for et godt ungeliv. Det betyder: I Svendborg Kommune har alle unge mulighed for at være en del af et eller flere sociale fællesskaber.

Læs mere

PUMA-springet Ansøgning til Silkeborgs LBR og Arbejdsmarkedsudvalg

PUMA-springet Ansøgning til Silkeborgs LBR og Arbejdsmarkedsudvalg PUMA-springet Ansøgning til Silkeborgs LBR og Arbejdsmarkedsudvalg oktober 2007 1. Ansøgeroplysninger Ansøger UU Silkeborg og Ungeteamet i Jobcenter Silkeborg En fælles ansøgning med baggrund i det første

Læs mere

RAMME OG RETNING Strategi for borgere med handicap samt borgere med sociale udfordringer

RAMME OG RETNING Strategi for borgere med handicap samt borgere med sociale udfordringer RAMME OG RETNING 2016-2020 Strategi for borgere med handicap samt borgere med sociale udfordringer Ramme og retning Strategi for borgere med handicap samt borgere med sociale udfordringer 2016-2020 Hvidovre

Læs mere

Flere billige boliger og fleksible boligløsninger

Flere billige boliger og fleksible boligløsninger ANSØGNING NOTAT Frikommunenetværk om billige boliger og fleksible boligløsninger 01-12-2016 Ansøgning om forsøg om billigt nybyggeri Frikommunenetv ærk Flere billige boliger og fleksible boligløsninger

Læs mere

Notat. 10 dages forespørgsel fra Gert Bjerregaard, Venstre. Til Kopi til Aarhus Kommune. Socialforvaltningen. Den 14. oktober 2013

Notat. 10 dages forespørgsel fra Gert Bjerregaard, Venstre. Til Kopi til Aarhus Kommune. Socialforvaltningen. Den 14. oktober 2013 Notat Emne fra Gert Bjerregaard, Venstre Til Kopi til Aarhus Kommune Den 14. oktober 2013 har modtaget nedenstående spørgsmål fra Gert Bjerregaard, Venstre. Gert Bjerregaard efterspørger samtidig forvaltningens

Læs mere

Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011.

Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011. Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011. Baggrund for LUP/Roskilde! Et uformelt netværksforum for kommunale og uddannelsesmæssige aktører, der har eksisteret en årrække.

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere