Opsamlende notat: Forslag til pejlemærker og indsatsområder. Unge ramt af hjemløshed. Februar Udarbejdet for

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Opsamlende notat: Forslag til pejlemærker og indsatsområder. Unge ramt af hjemløshed. Februar 2015. Udarbejdet for"

Transkript

1 Opsamlende notat: Forslag til pejlemærker og indsatsområder Unge ramt af hjemløshed Februar 2015 Udarbejdet for

2 Indhold Indledning... 3 Resume... 5 Unge skal høres... 7 Billige, fleksible og varierede boliger Fleksibel og tilstrækkelig personlig støtte Job og uddannelse Hjælp til økonomi Ungefællesskaber, venskaber og netværk Den brede forebyggelse Unge under radaren Bilag 1: Overblik over Unge-, Forsker- og Ekspertpanel samt Heldagsworkshop

3 Indledning På vegne af Realdania, Bikubenfonden, Helsefonden og Københavns Kommune har SPUK i perioden oktober 2014 til februar 2015 gennemført en Foranalyse vedr. Indsatser ift. unge med hjemløseproblematikker. Foranalysen har til formål at analysere og afdække muligheder og behov for en større fælles indsats på området for hjemløshed blandt unge. De sidste års hjemløsetællinger har nemlig vist, at hjemløshed blandt unge er et stigende problem i Danmark. Antallet af unge, ramt af hjemløshed, blev i uge 6, 2013 opgjort til personer. I uge 6 i 2009 var antallet 633 unge. Hjemløshed blandt unge er oftest er et komplekst problem, der ikke har én simpel løsning eller kan løses af én instans alene. Når den stigende hjemløshed blandt unge skal begrænses, forebygges og helst helt undgås, er det derfor nødvendigt, at flere sektorer og organisationer (offentlige, private og NGO ere) systematisk samarbejder om fælles indsatser ud fra klart definerede mål og med kontinuerlig opfølgning. Foranalysen er baseret på flere dele: 1. Indsamling og analyse af eksisterende viden omkring hjemløshed blandt unge i Danmark samt internationale erfaringer, herunder afdække behov for yderligere viden, se resultat af research i Review vedr. indsatser ift. unge med hjemløse problematikker, dec Interessentanalyse gennem afholdelse af møder med Ungepanel, Forskerpanel og Ekspertpanel, nov. 2014, mhp. at erfaringsudveksle og få de første bud på, hvad der skal til for at forebygge og afhjælpe hjemløshed, herunder også at få input til udvælgelse af deltagere til Heldagsworkshop, 3. Afholdelse af Heldagsworkshop d. 20. jan. 2015, mhp. at få afdækket de vigtigste og mest presserende behov og indsatser for unge i risiko for eller ramt af hjemløshed. På Heldagsworkshoppen deltog 12 unge, der alle har oplevet hjemløshed på nært hold, ca. 40 repræsentanter for sociale ungeindsatser, kriminalforsorg, UU- og job-centre, frivillige organisationer og foreninger, kommunale myndigheder, ministerier, styrelser, boligselskaber, forskning og erhvervsliv samt 12 repræsentanter fra fondene. (Se Bilag 1) Foranalysen er udarbejdet med udgangspunkt i følgende definition af målgruppen: Unge i alderen år, der: pt. er ramt af hjemløshed, dvs. unge, der aktuelt bor på gaden, på herberg eller midlertidigt hos venner og bekendte (sofasurfer), jf. definition i Hjemløshed i Danmark, 2013, udarbejdet af SFI, er i alvorlig risiko for at komme ud i hjemløshed qua deres aktuelle boligsituation, dvs. unge i overgange fra institutionaliserede boligformer / anbringelser uden for hjemmet, er meget udsatte pga. alvorlige familieproblemer, rusmiddelforbrug, kriminalitet, psykiske lidelser, ensomhed eller andre alvorlige risikofaktorer Dette notat, Forslag til Pejlemærker og Indsatsområder ift. Unge ramt af Hjemløshed, er en opsamling på de foregående måneders arbejde. I notatet gennemgås en række overordnede pejlemærker og idéer til indsatsområder, som er kommet frem gennem analyse af eksisterende viden, drøftelser i Unge-, Forskerog Ekspertpanel samt de mange input fra unge og øvrige aktører på Heldagsworkshoppen. 3

4 Notatet skal sammen med reviewet ses som et bidrag til en fælles platform for den samorganisering på tværs af offentlige, private og civilsamfund, som alle er enige om, er nødvendig, hvis det skal lykkes at begrænse, forebygge og helst helt undgå hjemløshed blandt unge. Læsevejledning Notatet er delt op i otte hovedafsnit: Et afsnit om det gennemgående pejlemærke: De unge skal høres Syv afsnit om de øvrige pejlemærker: Billige, fleksible og varierede boliger Fleksibel og tilstrækkelig personlig støtte Job og uddannelse Hjælp til økonomi Ungefællesskaber, venskaber og netværk Den brede forebyggelse Unge under radaren Under hvert pejlemærke er hvert enkelt forslag til indsatsområde beskrevet efter følgende skabelon: Baggrund Mål Målgruppe Aktivitet Aktører Ungeinddragelse Særlige opmærksomhedspunkter Det er alene forfatterne, der er ansvarlige for indholdet i dette notat. Selvom indholdet bl.a. bygger på udsagn fra deltagere på Heldagsworkshop og fra Ekspert-, Unge- og Forskerpanelerne, så kan deltagerne her, ikke tages til indtægt for alle synspunkter i notatet. God læselyst Klaus Goldschmidt Henriksen og Susanne Pihl Hansen Februar

5 Resume De overordnede pejlemærker er samlet i nedenstående model: Et gennemgående udsagn i både forskning, blandt fagpersoner og ikke mindst hos de unge, der har bidraget til denne foranalyse, er, at dem det hele handler om, dvs. unge med hjemløseproblematikker, skal inddrages, høres, ses og forstås. Dét pejlemærke ligger som en grundbjælke under alle øvrige pejlemærker: Hvis vi skal den stigende hjemløshed blandt unge til livs, skal de unge høres og være en del af løsningen. Manglen på billige, fleksible og varierede boliger er klart blevet udpeget, som én af de alvorligste udfordringer, men der har samtidig været udbredt enighed om, at hjemløshed blandt unge er et så komplekst problem, der kræver, at der også bliver fokuseret på andre områder og gerne samtidig. De mange input fra unge og aktører på området inddeles i 7 overordnede pejlemærker: Billige, fleksible og varierede boliger Fleksibel og tilstrækkelig personlig støtte Job og uddannelse Hjælp til økonomi Ungefællesskaber, venskaber og netværk Den brede forebyggelse Unge under radaren I forhold til hvert pejlemærke er der peget på en række ideer til indsatsområder. Nogle af disse er allerede i gang, men er taget med her for at give et samlet billede. Nedenfor følger i overskriftsform forslag til indsatsområder. 5

6 Unge skal høres Mindst én ung i alle ekspertpaneler m.m. Etablering af lokale, kommunale og et nationalt ungeråd Etablering af Ungehuse i hver kommune Brug af sociale medier til viden om og dialog med unge, ramt af hjemløshed Billige, fleksible og varierede boliger Implementere Housing First i alle kommuner Stoppe faldet i antallet af billige boliger Nedbryde offentlig 'kassetænkning' Bygge billige ungdomsboliger Bygge akutte boliger Medbyg Fleksibel og tilstrækkelig personlig støtte Job og uddannelse Hjælp til økonomi Uddanne ungementorer Kortlægge frivillige mentorer Flere sociale viceværter Udbrede CTI (Critical Time Intervention) Udbrede ICM (Individuel Case Management) Styrke de unge anbragtes efterværn Finde ufaglærte jobs i samarbejde med virksomheder Etablere skæve jobs i samarbejde med socialøkonomiske virksomheder Etablere partnerskaber mellem virksomheder og produktionsskoler og andre indsatser for udsatte unge Se på regler om frivilligt arbejde og offentlige ydelser Se på størrelsen af ydelser og støtte Undersøge strukturelle forhold Styrke den unges evne til at kunne håndtere egen økonomi Ungefællesskaber, venskaber og netværk Opbygning af alternative fællesskaber Den brede forebyggelse Lærende konference om unge og hjemløshed, arrangeret i tæt samarbejde med unge, der har erfaringer med hjemløshed Unge under radaren Undersøgelser af hjemløshed under radaren 6

7 Unge skal høres Forskningen og forskerne efterlyser det, eksperter og fagpersoner anbefaler det, og de unge beder om det: De unge, der er ramt af eller i fare for at blive ramt af hjemløshed, skal inddrages, høres, ses og forstås, hvis vi skal den stigende hjemløshed blandt unge til livs. Review vedr. Indsatser i forhold til unge med hjemløseproblematikker, 2014 dokumenterer, at de unges perspektiv efterlyses på tværs af forskningen, og at flere forskere ligefrem peger på de unges reelle inddragelse og indflydelse som uomgængelig, hvis det skal lykkes at få unge ud af hjemløshed: De unge skal lyttes til og involveres på alle niveauer: I tilrettelæggelsen af indsatser, i indretning og organisering af boformer, i mødet mellem unge og medarbejdere, i undersøgelser og forskning (Nieminen et.al, 2006; Deth et.al, 2009; Duckett et.al, 2009; Phil Robinson, 2008; Alasdair Stewart, 2013) De unge skal have indflydelse på egen situation. Stabile boligforhold er ikke nødvendigvis den højeste prioritet for unge. At bevæge sig i retning af større selvstændighed og uafhængighed er mindst lige så vigtigt. (Alasdair Stewart, 2013) De unge skal ses som de mange facetterede mennesker, de er, og ikke bare som sårbare unge. Det er vigtigt ikke bare at se hjemløshed som et udtryk for ekstrem sårbarhed og tung belastning hos den enkelte ung. Langt de fleste unge, ramt af hjemløshed, er også almindelige unge, som er fanget i en ualmindeligt belastende situation. Det er mere den position, de indtager, der gør dem sårbare, end det er noget, der karakteriserer den enkelte. Det er derfor essentielt at se og tage udgangspunkt i de unges ressourcer og stærke sider. (Phil Robinson, 2008) Flere af fagpersonerne i Ekspertpanelet og på Heldagsworkshoppen fremhævede desuden, at det er vigtigt ikke at fastlåse de unge i én gruppe (gruppen af unge hjemløse), men at se og høre de enkelte unges individuelle behov, at være opmærksom på den kendsgerning, at en del unge har fået nok af voksenstyrede indsatser, når de fylder 18 år, og nu vil have indflydelse på deres eget liv, at en del unge stadig gerne vil have hjælp fra voksne, blot på nogle andre betingelser, end da de var yngre, at der altid skal unge med på råd, når det handler om indsatser til unge, både på individuelt plan (indflydelse på egen sag) og på gruppeniveau (deltagelse i diverse ekspertpaneler og workshops). De 12 unge, der var samlet på Heldagsworkshoppen, tog forskerne og fagpersoner på ordet og kom med 4 konkrete idéer til, hvordan unge kan høres bedre fremadrettet: Der skal være ungerepræsentanter i alle ekspertpaneler m.m., der omhandler unge og hjemløshed Der skal nedsættes ungeråd, både på kommunalt og nationalt plan. Ungerådene skal fungere som rådgivere for hhv. kommunalbestyrelser og Folketing og skal høres i alle politiske beslutninger, der vedrører unge, og i dette tilfælde særligt beslutninger vedr. unge og hjemløshed. Der skal etableres et Ungehus i alle kommuner, hvor alle unge, ikke kun unge ramt af eller i fare for at blive ramt af hjemløshed, skal kunne gå ind og få rådgivning og støtte til alt fra at finde en tandlæge, over hvordan man kan forstå skat og selvangivelse til alvorlige økonomiske, sociale, psykiske problemer eller blive henvist til, hvor man kan få den hjælp, man har behov for. Og evt. 7

8 hjælp til at komme derhen (følgeskab). Ungehusene skal fungere som én indgang til hjælp, uanset hvem man er, og hvor man bor. De voksne fagpersoner og beslutningstagere skal lære at bruge sociale medier som fx Twitter, Facebook m.m. til at komme i direkte dialog med de unge. Mindst én ung i alle ekspertpaneler m.m. De unge oplever, at alt for mange beslutninger, der vedrører unge, bliver taget uden, at dem, det hele handler om, de unge, er taget med på råd. Det gælder både på individplan, på gruppeplan og på samfundsplan. De ønsker derfor, at de unges stemme høres i ekspertpaneler, på workshops, på konferencer m.m. De rigtige eksperter sidder ude på gaden eller på forsorgshjemmene. Indsatsen praktiseres allerede flere steder, bl.a. har Socialstyrelsen stillet som krav til alle de kommuner, der deltager i Satspuljeprojektet Unge Hjemløse, at de skal sikre sig, at fx lokale repræsentanter for SAND, deltager og/eller bliver hørt ift. de indsatser, der skal sættes i værk i kommunerne. Der bør generelt skabes opmærksomhed på, at unge skal inddrages, når der skal dannes ungefællesskaber, så disse kan fungere på de unges præmisser, fx ved etablering af boligfællesskaber. Der burde ikke være langt fra ord til handling ift. denne indsats, men erfaringer fra diverse eksempler på inddragelse af de unge, bør naturligvis medtages. At der altid er mindst én ung i fx et ekspertpanel, der skal drøfte unge-problemstillinger. At ingen beslutninger, der vedrører unge, bliver taget uden, at de unge (eller repræsentanter for de unge) blevet hørt og inddraget, så deres forståelse af situationen/problemstillingen bliver en del af beslutningsgrundlaget. Unge ramt af hjemløshed eller i umiddelbar risiko for at blive ramt af hjemløshed, samt andre unge, der er berørt af emnet. Indsatsen kan i princippet sættes i værk i morgen den kræver kun vilje og opmærksomhed fra de relevante beslutningstagere Der kan evt. nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Socialstyrelsen, relevante kommuner, relevante ungeindsatser og unge, der drøfter og sikrer en systematisk opsamling af erfaringer om, hvordan unge bedst muligt kan inddrages, samt arbejder på at videreformidle de høstede erfaringer, fx på Socialstyrelsens Vidensportal eller på andre relevante platforme. Alle fagpersoner, der på praksisniveau, ledelsesmæssigt eller politisk niveau beskæftiger sig med unges problemstillinger, samt organiseringer af unge og unge fra diverse sociale ungeindsatser, relevante ministerier, Socialstyrelsen, Kriminalforsorgen, KL og relevante 8

9 kommuner. Hele indsatsen handler om ungeinddragelse. Unge i fx et ekspertpanel skal have relevant viden/erfaring med emnet for at blive taget alvorligt. Det kræver, iflg. de unge på Heldagsworkshoppen, at de unge fremstår diplomatiske, respektfulde, saglige og velformulerede. Unge, der befinder sig i belastede/belastende situationer, kan måske have svært ved at have overskud til at deltage i et panel af voksne fageksperter med lang uddannelse og bred joberfaring. Derfor kan det være vigtigt, at de unge har en backinggroup, fx i form af SAND s UngeCrew eller et ungested som Pigegruppen, hvor de unge lærer/får respektfuld støtte til at gebærde sig i diskussioner med ord. SPUK har også gode erfaringer med at forberede de unge i særlige workshops og kurser i formidling m.m. Etablering af lokale, kommunale og et nationalt Ungeråd I forlængelse af ovenstående drøftelse af hvordan unge kan blive en del af alle ekspertpaneler m.m., foreslår de unge på Heldagsworkshoppen, at de unges stemme bliver organiseret i Ungeråd, der skal høres i alle lokale, kommunale og nationale beslutninger, der vedrører unge. Ungeråd skal etableres i lighed med gældende lovgivning om Ældreråd. Idéen om et Ungeråd, der kan inddrages i de kommunale beslutninger, der vedrører unge, er ikke ny. I forbindelse med FN s Ungdomsår i 1985 blev idéen lanceret første gang, og i løbet af de følgende tre år blev der etableret 76 Ungdomsråd på frivillig basis. Angiveligt gik antallet herefter drastisk ned pga. nogle dårlige oplevelser (hvilke vides ikke). Aktuelt findes der i Danmark ca. 45 Ungeråd/Ungdomsråd, dvs. at omkring halvdelen af landets kommuner har ét. Ungerådenes arbejde er stærkt varierende og kan både fungere som arrangører af sociale events samt tages med på råd, når den enkelte kommune skal træffe beslutninger, der vedrører unge. (Netværket af Ungdomsråd, Som det ser ud i dag, kan et ungeråd således være forankret forskelligt og have forskellige opgaver, mandat og fokus, som er afhængig af bl.a. det lokalpolitiske klima, organiseringsstruktur i forskellige kommuner og hvor ungerådet er forankret. Med andre ord: Ingen ungeråd er ens. Der findes altså ikke en lovgivning om Ungeråd i lighed med den lovgivning, der stiller krav til alle kommuner om at etablere et Ældreråd: 30. I hver kommune etableres mindst ét ældreråd. Ældrerådets medlemmer vælges ved direkte valg. Ældrerådet rådgiver kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål og formidler synspunkter mellem borgerne og kommunalbestyrelsen om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører de ældre. (Fra Retssikkerhedslovens bestemmelser vedrørende Ældreråd) At ingen beslutninger, der vedrører unge (i særlig grad udsatte unge), bliver taget uden, at 9

10 de berørte unge (eller repræsentanter for de unge) blevet hørt og inddraget, så de unges forståelse af situationen/ problemstillingen bliver en del af beslutningsgrundlaget. Det gælder både beslutninger på lokalt niveau, på kommunalt niveau og på nationalt niveau. Målgruppen er alle unge, men i denne sammenhæng tænkes primært på tre målgrupper, dvs. unge, der pt. er ramt af hjemløshed, og unge, der er i fare for at blive ramt af hjemløshed qua deres aktuelle boligsituation (overgange) og unge, der er i fare for at blive ramt af hjemløshed qua deres almene livssituation., allerede igangværende og mulige nye Kulturministeriet og Kulturminister Marianne Jelved har netop igangsat en kampagne sammen med Netværket af Ungdomsråd, NAU, for at få alle kommuner til frivilligt at oprette et Ungeråd. (Se bl.a. og Som led i ovenstående har NAU bl.a. fået til opgave at kortlægge, hvor der er sorte huller, dvs. kommuner, som ikke har et Ungeråd eller et ungdomsrådslignende tiltag, som fx Fælleselevråd, der kan inddrages, når der skal træffes beslutninger, der vedrører unge. Politiske drøftelser om der evt. bør stilles formaliserede krav til/lovgives om etablering af Ungeråd i alle kommuner, for på den måde at sikre disse råd en reel indflydelse på beslutninger, der vedr. unge. Eventuelt kontakte Netværket af Ungdomsråd og/eller Kulturstyrelsen for at høre om deres erfaringer og overblik og for at høre hvordan de vurderer de fremtidige behov for Ungdomsråd, herunder hvordan det kan sikres, at også udsatte unge bliver hørt i disse råd. Drøfte hvordan de udsatte unge sikres en stemme i Ungeråd på kommunalt og nationalt plan på en høring/workshop/møde mellem ministre/politikere med interesse for området, unge fra diverse ungeorganisationer. Ungesteder/-institutioner med kontakt til unge, der ikke magter formaliserede fællesskaber, bør også inddrages i dette arbejde. Landspolitikere, kommunalpolitikere, unge, fagpersoner på ungeområdet, organiseringer af/for unge, fx SAND, De 4 årstider, Baglandet, NAU Netværket af Ungdomsråd, Børnerådet, DUF Dansk Ungdoms Fællesråd, sociale indsatser for unge, fonde m.fl. Hele indsatsen handler om ungeinddragelse. Angiveligt har der tidligere været dårlige oplevelser omkring oprettelse af formaliserede Ungeråd, og derfor kan der måske være modstand mod decideret lovgivning om Ungeråd i lighed med lovgivning om Ældreråd. Hvis erfaringerne stammer helt tilbage fra 80 erne, kunne disse erfaringer måske overkommes gennem dialog blandt aktørerne. Uanset om Ungeråd kommer ind ad frivillighedens vej eller via lovgivning, er det nødvendigt at drøfte, hvordan det sikres, at alle unges stemme, og ikke bare de ressourcestærke og politisk interesserede unge, bliver hørt via et Ungeråd. Det bør drøftes om og i givet fald hvordan fortalervirksomhed kan benyttes i arbejdet med at sikre, at udsatte unge, fx unge ramt af eller i fare for at blive ramt af hjemløshed, bliver hørt. Her kan det være vigtigt også at være opmærksom på fx Børnerådets fortalervirksomhed. 10

11 Ungegruppen på Heldagsworkshoppen foreslog, at der også etableres et nationalt Ungeråd, med repræsentanter fra alle kommunale Ungeråd, som skulle høres, når Regering og Folketing skal træffe beslutninger vedr. unge. NAU bliver ind imellem hørt eller indkaldt som rådgivere ift. særlige sager, men denne inddragelse sker foreløbig sporadisk og er ikke formaliseret (endnu). Også her kunne det være relevant at afholde afklarende/opklarende møde mellem relevante ministre/politikere og diverse ungeorganisationer, herunder naturligvis NAU. Etablering af Ungehuse i hver kommune Både de unge og flere fagpersoner påpegede på Heldagsworkshoppen, at systemet for mange af de allermest udsatte unge kan virke dybt uoverskueligt og komplekst. Flere pegede derfor på, at det bør være nemmere for den unge at finde den rette vej ind i systemet, fx ved at der bare er ét sted, den unge skal henvende sig om hjemløshed eller andre problemer. Et par af fagpersonerne gjorde opmærksom på, at det også for dem kan forekomme meget komplekst at finde den rette vej ind i systemet på vegne af den unge, på trods af at fagpersonerne er voksne og har socialfaglig uddannelse/mangeårig erfaring. De unge foreslog derfor, at der i hver kommune etableres et Ungehus, med én indgang til alt. De unge nævnte bl.a. erfaringer fra Fryshuset i Stockholm, og erfaringer fra New York, muligvis The Door, Der findes også danske erfaringer med etablering af ungehuse og/eller kommunale/frivillige rådgivninger for unge = én indgang for de unge, men umiddelbart forekommer en del steder at være enten et ungdoms(kultur)hus eller en åben anonym rådgivning og ikke begge dele på én gang. Der skal etableres et Ungehus i alle kommuner, hvor alle unge, ikke kun unge ramt af eller i fare for at blive ramt af hjemløshed, skal kunne komme. Ungehusene skal fungere som én indgang til hjælp, uanset hvem man er, og hvor man bor. De kommunale ungehuse skal være strømlinede man skal vide, hvad man får, ligesom når man går ind i et lægehus. Iflg. ungegruppen på Heldagsworkshoppen kunne et Kommunalt Ungehus byde på følgende muligheder: Rådgivning og hjælp til alt fra at finde en tandlæge, over hvordan man kan forstå skat og selvangivelse til alvorlige økonomiske, sociale, psykiske problemer eller henvisning til, hvor man ellers kan få den hjælp, man har behov for Hjælp til at komme derhen, hvor man kan få den rette hjælp (følgeskab) Rådgivning og hjælp også ved familieproblemer, fx mægling Akutte overnatninger, når alt andet glipper (i Ungehuset eller i tilknytning til Ungehuset) det skal bare være et lille værelse, med mulighed for at sove i en kortere periode, fx max 14 dage. Et sted at hænge ud, surfe efter job på nettet, møde andre unge m.m. Dvs. et slags værested Ung-til-ung-rådgivning Hjælp til selvhjælp, fx hjælp til at lære at lave mad, lægge et budget, gøre rent m.m. Evt. 11

12 kan Ungehuset tilbyde Prep-kurser (forberedelseskurser), dvs. kurser, der forbereder unge på voksentilværelsen ved fx at svare på spørgsmål som: Hvorfor er det vigtigt at betale for sin el? Hvordan bliver man medlem af DONG? Hvordan gør man, når man skal have et nøglekort? Aktiviteter, fx se en film eller høre musik Evt. kan idéen om Ungeråd og Ungehus kombineres, fx ved at repræsentanter fra de lokale Ungeråd også sidder i bestyrelsen for Ungehuset og/eller har mødelokaler i Ungehuset. Endelig kan Ungehuset også bruges til oplæring af kommende pædagoger, lærere, psykologer, socialrådgivere m.fl. Som en del af uddannelsen skal de, der efterfølgende vil arbejde med unge, i praktik i Ungehuset, hvor de unge selv er med i oplæringen af de kommende fagpersoner. Der skal ikke være nogen firkantet aldersgrænse for hvem, der kan komme i Ungehuset, men brugerne vil typisk være i alderen år. Målgruppen for et Kommunalt Ungehus er alle unge, men i denne sammenhæng tænkes primært på de tre målgrupper af unge indenfor nærværende opgave, dvs. unge, der pt. er ramt af hjemløshed, og unge, der er i fare for at blive ramt af hjemløshed qua deres aktuelle boligsituation (overgange) og unge, der er i fare for at blive ramt af hjemløshed qua deres almene livssituation. Hvis idé om Ungehus skal bringes i spil, bør erfaringer fra andre Ungehuse, fx Fryshuset, The Door samt danske erfaringer bruges som grundlag for drøftelserne. Kommunale beslutningstagere (politikere og embedsfolk), fagpersoner, unge, ungeorganisationer, ungesteder/-institutioner, frivillige organisationer, fonde Hele indsatsen handler om ungeinddragelse, og at yde de unge hjælp i øjenhøjde. Flere kommuner opretter i disse år særlige ungeforvaltninger/ungecentre, hvor al hjælp til unge i alderen 15-25(30) år samles ét sted, fx Brønderslev Kommune, Ringsted Kommune, Kerteminde Kommune m.fl. Der bør trækkes på erfaringer herfra. Brug af sociale medier til viden om og dialog med unge, ramt af hjemløshed På nettet florerer flere debat- og kommunikationsfora, fx for tidligere anbragte unge eller unge ramt af hjemløshed. De unge, der er aktive her, anbefaler, at flere voksne, fagpersoner, politikere går i dialog med de unge her. De unge tilbyder evt. at give de gamle kurser i, hvordan de kan bruge de sociale medier som fx Twitter, Facebook osv. 12

13 At få en mere direkte dialog mellem de unge, der er ramt af eller i fare for at blive ramt af hjemløshed, og politikere, beslutningstagere og fagpersoner. Målgruppen er både de tre hovedgrupper ift. unge og hjemløshed, og politikere, beslutningstagere og fagpersoner. Unge fra SAND, Baglandet, De 4 Årstider m.fl. kunne gøre alvor af deres tilbud, dvs. tilbyde Kurser for Fossiler i brug af de sociale medier, evt. med økonomisk og/eller organisatorisk støtte fra offentlige eller frivillige organisationer. De unge, ungeorganiseringer, fagpersoner, politikere, beslutningstagere, fonde. Hele indsatsen handler om ungeinddragelse. 13

14 Billige, fleksible og varierede boliger Billige, fleksible og varierede boliger er nok det enkelte fokusområde, som har størst betydning i forhold til unges hjemløshed. Der mangler billige boliger til unge. Det gælder i de fleste byer over hele landet, med enkelte undtagelser. Når vi taler om unge under 18 år, der er ramt af hjemløshed, er det påpeget på Heldagsworkshoppen, at det er en overtrædelse af FN's børnekonvention kapitel 27, 3, der siger at: 'Deltagerstaterne skal i overensstemmelse med nationale forhold og inden for deres evner og økonomiske muligheder træffe passende forholdsregler for at bistå forældre og andre med ansvar for barnet med at gennemføre denne ret og skal i tilfælde af behov derfor yde materiel bistand og udarbejde støtteprogrammer, især med hensyn til ernæring, beklædning og bolig. (FN's børnekonvention) Housing First strategien vurderes af alle involverede som helt afgørende for at få en tryg base for de unge. Imidlertid er der store udfordringer i at gennemføre modellen konsekvent, fordi der ikke er tilstrækkeligt med boliger, som de unge har råd til at bo i. Der er behov for flere billige boliger med husleje på max kr., fordi især unge under 25 år på kontanthjælp ikke har råd til mere. Der er behov for fleksible boliger, fordi de enkelte unge har forskellige behov - og behovene kan skifte over tid: Mange unge vil gerne bo for sig selv i en lille et-værelses lejlighed. Andre vil gerne bo med 1, 2 eller flere andre i en form for bofællesskab. Der er behov for varierede boliger, fordi nogle unge har behov for at bo inkluderet i boligområder med en blandet befolkningssammensætning: beboere med forskellig alder, familiestørrelse, social og kulturel baggrund. Andre unge har behov for at bo i mindre boligområder, 'landsbyer', hvor der er plads til det 'skæve', og hvor de kan rummes, også i perioder med meget larm, ustabilitet osv. Nogle unge har behov for at bo for sig selv i en lejlighed i en 'almindelig' opgang i et almennyttigt byggeri. Andre unge har behov for at bo i et opgangsfællesskab i en almennyttig bebyggelse, eventuelt med sociale viceværter eller professionelle kontaktpersoner tilknyttet. Der skal bygges og etableres mange flere ungdomsboliger. Ungdomsboligerne skal være meget forskellige. Der skal etableres ungdomsboliger som en del af større bebyggelser, og der skal etableres ungdomsboliger, som kan rumme de 'skæve' unge. Der skal endvidere etableres både individuelle ungdomsboliger og kollektive boformer ned til to unge, der bor sammen. Implementere Housing First i alle kommuner Det overordnede princip i den danske Hjemløsestrategi er Housing First-princippet. Der er evidens, for at Housing First princippet og de tre bostøttemetoder, der knytter sig hertil (bl.a. CTI og ICM), virker. (Se Hjemløsestrategien, afsluttende rapport, Rambøll og SFI 2013) Kernen i Housing First-princippet er, at der tidligt i et indsatsforløb skal etableres en permanent boligløsning, samtidig med at borgere gives den fornødne individuelle bostøtte til at kunne få dagligdagen til at fungere og undgå, at boligen mistes igen.(hjemløsestrategien 14

15 afsluttende rapport, Rambøll og SFI 2013). Det er en udfordring at få selve tankegangen bag Housing First implementeret i alle kommuner: At en permanent boligløsning skal etableres hurtigt og ikke først når borgeren vurderes parat til at bo - som i Treatment First -tilgangen, der også har været kendt under betegnelser som trappetrinstilgangen, "Housing Ready" (boligparathed) eller Continuum of Care (kædemodellen). Socialstyrelsen har i sin nuværende indsats: Implementering af hjemløsestrategien fokus på Housing First. Implementere Housing First i praksis i alle kommuner. Unge ramt af hjemløshed eller i umiddelbar risiko for at blive ramt af hjemløshed. Bakke op omkring Socialstyrelsens initiativer Formidle erfaringer fra udbredelsen af hjemløsestrategien til alle relevante kommuner Involverede kommuner, KL, Socialstyrelsen, Rambøll, SFI. Det er en forudsætning for Housing First succes blandt de unge, at der kan findes et tilstrækkeligt antal billige, permanente boliger, som de kan betale. Stoppe faldet i antallet af billige boliger Statsrevisorerne peger på at antallet af boliger med en husleje på kr. og derunder mellem 2007 og 2013 er faldet med 55%. (Beretning om indsatsen over for hjemløse, Statsrevisorerne 22/2013). SFI peger på, at der 'i perioden fra 2009 og frem, hvor den økonomiske krise satte ind, har været en kraftig stigning i antallet af unge kontanthjælpsmodtagere. Denne stigning sammenholdt med, at de unge kontanthjælpsmodtagere har en lavere ydelse, og at antallet af billige boliger til rådighed for kommunal anvisning samtidig har været faldende, er en væsentlig årsag til, at antallet af unge hjemløse stiger'. (Hjemløshed i Danmark SFI 13:21) Det færre antal boliger skyldes bl.a.: lejlighedssammenlægninger for at tiltrække børnefamilier til storbyerne, fleksibel boligudlejning for at tiltrække ressourcestærke borgere til udsatte boligområder, forældrekøb, der generelt har presset boligpriserne på mindre lejligheder i storbyerne opad, og formentlig har været med til at udløse en kædereaktion nedad i systemet. 15

16 At sætte ind her ville være af stor betydning i forhold til unges hjemløshed. Men det er et omfattende politisk felt, der berører boligpolitik, økonomi m.m. og med mange og forskelligartede interesser involveret. Stoppe faldet i billige, små boliger, der er tilgængelige for unge og andre med meget lille indkomst. Unge, der er i risiko for at blive ramt af hjemløshed, og hvor en billig bolig på normale vilkår vil være en væsentlig beskyttelsesfaktor. Unge, der er ramt af hjemløshed, og som i forbindelse med Housing First har behov for en permanent bolig. Politiske drøftelser omkring en fælles strategi, der imødekommer behovet for små, billige boliger og samtidig kan imødekomme behovet for boliger til børnefamilier og fleksibel udlejning til mere ressourcestærke i udsatte almennyttige boligområder. Afholde høring i Landstingssalen med oplæg fra eksperter Afholde heldagsworkshop med eksperter og unge og drøftelser af mulige veje at gå i boligpolitikken. Boligselskaber, BL, Regeringen, relevante ministerier og styrelser, Folketingets partier, KL, de største kommuner, fonde Invitere forskellige ungeorganiseringer (f.eks. SAND's UngeCrew) med til både høring og heldagsworkshop. Nedbryde offentlig 'kassetænkning' Deltagere i Heldagsworkshoppen peger på, at der kan opstå helt uholdbar situation, når en kommune gerne vil betale op til kr. pr. nat på et herberg, men ikke et langt mindre beløb i støtte til at komme i gang med at bo selv i egen lejlighed. For at imødegå dette er det blevet efterlyst at iværksætte en analyse af den totale samfundsøkonomiske udgift ved forskellige scenarier. CEBR, Centre for Economic and Business Research på CBS, Copenhagen Business School har beregnet 'Udenforskabets pris' på baggrund af den såkaldte 'Skandia-model', der kan bruges af kommuner, myndigheder og organisationer til at beregne værdien af forebyggende indsatser. (Udenforskabets pris - 'Samfundsøkonomisk beregning af potentialet ved forebyggende indsatser'. Skandia og CEBR, CBS 2014) 16

17 Denne model kan formodentlig bruges som afsæt for en mere præcis analyse af den totale samfundsøkonomiske udgift i forbindelse med hjemløshed blandt unge. En sådan samlet forståelse vil imidlertid ikke i sig selv skabe de store forandringer i praksis. Her bør det overvejes, om der er juridiske og administrative hindringer for at foretage de socialfagligt set mest fornuftige valg, og om de økonomiske incitamenter er tilpasset den faglige fornuft. Fjerne juridisk - administrative barrierer for at foretage de fagligt rigtige skridt i forbindelse med fx støtte til den unges etablering af egen bolig. Skabe økonomiske incitamenter for kommunerne til at foretage de faglige rigtige skridt i forbindelse med unge i risiko for eller ramt af hjemløshed. Unge ramt af hjemløshed eller i umiddelbar risiko for at blive ramt af hjemløshed. Foretage analyse af den totale samfundsøkonomiske udgift ved unges hjemløshed, fx ved hjælp af 'Skandia modellen'. Foretage analyse af juridisk - administrative barrierer. Foretage analyse af incitamentsstruktur i forbindelse med kommunernes indsats i forhold til hjemløshed blandt unge. Forskningsinstitutioner, Socialstyrelsen, KL Unges erfaringer bør indgå i forskningen Bygge billige ungdomsboliger En central udfordring i Housing First er at skaffe (bygge) et tilstrækkeligt antal permanente boliger, der er til rådighed også for udsatte unge med meget lav indkomst. I den forbindelse bør der tages stilling til en række problemstillinger: Hvem bygges boliger til: Alle unge? Hvilken aldersgruppe? Hvad med krav om aktiv uddannelsesdeltagelse osv.? Satses der på individuelle eller kollektive boligformer, eller fleksible former, der kan skifte karakter afhængig af de unges behov? Bygges ungdomsboliger integreret i almindelig boligområder eller bygges der særlige landsbyer, med muligheder for at rumme de unges særlige - og måske 'skæve - behov? 17

18 Billige boliger En ide fra Heldagsworkshoppen har været at øremærke byggegrunde og ejendomme til formålet, så boligselskaberne kan komme til at bygge billigt. Derudover at udvikle mellemformer for standard i nyt byggeri, hvor en lavere kvalitet og størrelse er tilpasset de unges økonomiske formåen Hvem bygges boliger til? Flere problemstillinger har været fremme på Heldagsworkshoppen: Bygge ungdomsboliger som basisbolig uden krav om at være studerende Prioritere boliger til unge under 25 år med lav indkomst Bygge ungdomsboliger hvor man kan blive boende efter at være fyldt 30 år Sikre fleksible boligformer. Individuelle og/eller kollektive boligformer Der har i dialogen på Ekspertpanelet og Heldagsworkshoppen været forskellige synspunkter på, hvilke typer boliger de unge foretrækker. Det skyldes, at de unge er forskellige og har forskellige behov. Det har været anført på baggrund af evalueringen af hjemløsestrategien, at de fleste unge foretrækker individuelle boliger. Flere fagpersoner har dog også fremført, at en del unge, fx nogle unge med anden etnisk baggrund end dansk, gerne vil bo sammen med andre. Der har været forslag fremme om såkaldte 'venneboliger'. En udfordring i denne sammenhæng er dog, at boligselskaberne ikke accepterer, at der står flere på kontrakten. Der har været peget på, om der er en lovgivningsmæssig udfordring i forhold til at bygge flere små bofællesskaber til 2-4 unge. Under alle omstændigheder er der behov for at styrke boliganvisningen, bl.a. så der også anvises til bofællesskaber. Et forslag har været at give sociale indsatser, der kender de unge godt, mulighed for at visitere et bestemt antal boliger. Sikre varierede boligformer. Integrerede boliger og/eller unge landsbyer Housing First lægger vægt på, at boligen er integreret i et almindeligt boligområde og ikke er en såkaldt 'kategoribolig', hvor der bor personer med samme problemtyper med deraf følgende risiko for stigmatisering og fastholdelse af problemerne. Mange unge vil ikke bo et sted med fx kriminelle og misbrugere. Det lægger op til at sprede boliger til unge ud i almindelige bebyggelser. Samtidig har der på Heldagsworkshoppen imidlertid været arbejdet med ideer om at udvikle kollektive bebyggelser sammen med de unge. Som en inspiration har været nævnt et eksempel fra Aalborg, hvor et kollegium er bygget rundt om musikhuset med fællesadministration. Det kan inspirere til at bygge ungdomsboliger rundt om de kapaciteter de unge i øvrigt har brug for. Der er også blevet peget på et behov for flere 'skæve' boliger, hvor man kan være væk i nogle måneder og vende tilbage og på den måde tage højde for, at nogle af de udsatte unge gennem en stor del af deres liv har været vant til ustabilitet, og derfor måske kan blive pressede af for meget ro og stabilitet. Bygge billige, fleksible og varierede boliger til unge. Unge ramt af hjemløshed eller i umiddelbar risiko for at blive ramt af hjemløshed. 18

19 Udvikle alternative, fleksible boligformer, herunder også bygge kollektive boliger. Prøve bofællesskaber hvor der er fokus på at matche beboerne med hinanden. Herunder at blande grupper i nye boliger (ikke for mange udsatte ad gangen) og blande udsatte og studerende, Bygge billige, tilgængelige boliger via OPP (offentligt, privat partnerskab). Inkludere fx byggeriet af en svømmehal for at motivere kommunerne til at være med, Give kommunerne mulighed for byggeri, evt. i samarbejde med tredje part, Undersøge juridiske og administrative barrierer, Udlægge mindre områder som friområder a' la Christiania (eller Ballonparken eller Herta bofællesskab), hvor unge kan hjælpe sig selv, fx gamle B&W haller eller en mark på Amager. Blive inspireret af kolonihave ideen. Herunder at: Skabe demokratiske fællesskaber Have 'advisory board' af gamle aktivister Blande mellem unge, der skal bo der, gamle aktivister og frivillige Fonde bakker op Byggefaglige med Praktikanter fra uddannelsesstederne med Ombygge tomme bygninger, kontorer m.m. til ungdomsboliger. Det kan fx være nedlagte boliger, fabriksområder, skoler, kirker, plejehjem eller lign. Samle en bred gruppe interessenter omkring mulighederne i forbindelse med konkrete byggeprojekter: Bygherre/boligselskab, kommune, entreprenører, håndværkere, unge, sociale indsatser, der kender de unge, produktionsskole, erhvervsskole, fonde, private investorer, pensionskasser m.m. Bygherre/boligselskab, kommune, entreprenører, håndværkere, unge, sociale indsatser, der kender de unge, produktionsskole, erhvervsskole, fonde, private investorer, pensionskasser m.m. De unge skal have indflydelse på flere niveauer: Behovet for boligtype og placering skal kortlægges i forhold til den potentielle unge gruppe Unge skal have konkret indflydelse på de enkelte boliger/boligområders udformning, eventuelt i form af ungepaneler eller ved at give de kommende beboere en direkte indflydelse på boligernes udformning Sørge for at have unge med i hele idé-fasen, så visioner om store spektakulære landsbybyggeprojekter også i virkeligheden matcher de unges behov for boliger, herunder behovet for normalitet og individuelle boliger i et almindeligt boligområde osv. 19

20 Bygge akutte boliger Uanset at målet er at have mulighed for permanente boligløsninger i forbindelse med Housing First strategien, er der behov for at kunne etablere akutte boligløsninger. Frederiksberg Kommune har gode erfaringer med at erstatte herbergspladser med tilbud om ophold i egen bolig, når den unge henvender sig akut med et behov for et sted at bo. Akutboliger kan være i almennyttige boliger, på kollegier m.m. Der er også behov for at bygge små mobile boliger til at afhjælpe en akut mangel på boliger til unge. I den forbindelse har det været påpeget på Heldagsworkshoppen, at man skal være opmærksom på ikke at ende med spekulationsbyggeri, hvor generelle standarder sænkes, uden at det er begrundet i ønsket om at sikre de unge billige boliger. Det er også vigtigt at forholde sig til, om boligen stilles til rådighed eller skal lejes af den unge. Tilvejebringe et tilstrækkeligt antal akutte boliger til unge Unge ramt af hjemløshed Lave akutboliger til unge under 18 år, som kan bruges i en uge eller to uden foranstaltning, på Heldagsworkshoppen benævnt: 'Knipsehybler'. Hyblerne er en del af et relationsbåret akuttilbud, hvor en medarbejder er tæt indover. Det kan være en nattevagt, der har styr på den unges færden, en 'ansvarshavende', der kan stå ved siden af den unge, når den unge skal lære. (Forslag fra de unge) Bygge 20 campinghytter med et fælleshus til de, som akut mangler bolig Bygning af containerboliger Se på om der skal ske ændringer i eller dispensationer fra bygningsreglementet, for at kunne opfylde behovet for tilstrækkeligt mange, billige og små akutboliger. Samle centrale aktører i de større kommuner for at kortlægge behovet for akutte boligløsninger. Bygherre/boligselskab, kommune, entreprenører, håndværkere, unge, sociale indsatser, der kender de unge, produktionsskole, erhvervsskole, fonde, private investorer, pensionskasser m.m. De unge skal have indflydelse på flere niveauer: Behovet for boligtype og placering skal kortlægges i forhold til den potentielle unge gruppe Unge skal have konkret indflydelse på de enkelte boliger/boligområders udformning, eventuelt i form af ungepaneler eller ved at give de kommende beboere en direkte indflydelse på boligernes udformning 20

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien Housing First - en del af Hjemløsestrategien Den nationale hjemløsestrategi Satspulje på 500 millioner kr. for perioden 2009-2012 8 kommuner særligt udvalgt (400 millioner) Københavns Kommune (210 millioner)

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Udbredelse af Hjemløsestrategien

Udbredelse af Hjemløsestrategien Udbredelse af Hjemløsestrategien Opstartsseminar den 13. november 2014 Randers Kommune Hjemløsestrategien 2014-2017 i Randers Består af to projekter: Projektet; Forankring og udbredelse af hjemløsestrategien.

Læs mere

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

1.Egen bolig/støtte i egen bolig .Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge

Læs mere

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen)

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Udredning og plan Indledning Denne målgrupperapport viser, hvordan der er et for borgerne i metodeforløbet ved den seneste indberetning. For hvert spørgsmål i

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 Midtvejsopsamling november 2010 Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 2 Fra Sport Til Job Fra Sport Til Job er et samarbejde mellem CABI og tre lokale

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Konference Middelfart 13. november 2014 Søren Buggeskov 1 Oplæggets temaer Udfordringen Boligløsninger Hvem gør hvad og hvordan 2 2 Statsrevisorernes

Læs mere

Annonce. Evaluering af skæve boliger og deres anvendelse

Annonce. Evaluering af skæve boliger og deres anvendelse Annonce Evaluering af skæve boliger og deres anvendelse 1. Opgaven Skæve boliger er boliger målrettet til hjemløse, der ikke er i stand til at indpasse sig eller ikke magter at bo i en almindelig udlejningsbolig

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Indhold Opgaverne og målgruppen i socialpædagogisk vejledning... 3 Værdier og Målsætning... 3 Målsætning... 3 Personale og pædagogisk tilgang...

Læs mere

DELMÅL. 110 flere anvises gennem den boligsociale anvisning. 15 unge fra ventelisten til boligsocial anvisning deler en lejlighed en anvist lejlighed

DELMÅL. 110 flere anvises gennem den boligsociale anvisning. 15 unge fra ventelisten til boligsocial anvisning deler en lejlighed en anvist lejlighed Aftaler med de almene boligselskaber om flere lejligheder som målgruppen kan betale Aftaler med de almene boligselskaber om at afvise færre borgere, der har gæld til de enkelte boligselskaber. 2-3 unge

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

HJEMLØSESTRATEGIEN AFSLUTTENDE RAPPORT

HJEMLØSESTRATEGIEN AFSLUTTENDE RAPPORT Til Social- og Integrationsministeriet Dokumenttype Rapport Dato September 2013 HJEMLØSESTRATEGIEN AFSLUTTENDE RAPPORT HJEMLØSESTRATEGIEN INDHOLD 1. Indledning 1 2. Målopfyldelse 6 3. Dokumentation af

Læs mere

Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011.

Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011. Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011. Baggrund for LUP/Roskilde! Et uformelt netværksforum for kommunale og uddannelsesmæssige aktører, der har eksisteret en årrække.

Læs mere

Handleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012

Handleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012 Nedenfor ses et eksempel på et udfyldt handleplansskema, som projektlederen har ført status på i juni måned 2012. Handleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012 Indsats/tid 1. kvartal 2. kvartal

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Side 1 af 5 Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 1. marts 2006 BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Børnerådet takker for muligheden for

Læs mere

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager unge, som af den ene eller anden grund har brug for at bo et andet sted end hjemme. Målet er at skabe de bedste rammer og give de bedste tilbud

Læs mere

Politik for voksne med særlige behov

Politik for voksne med særlige behov Holbæk Kommunes Politik for voksne med særlige behov Indhold Forord... side 3 Centrale udfordringer... side 4 Menneskesyn... side 6 Udviklingsområder Sammenhæng i indsatsen... side 8 Livskvalitet i fællesskabet...

Læs mere

Gør det noget det virker?

Gør det noget det virker? Familie & Evidens Center 1 Gør det noget det virker? Familie & Evidens Center Giver udsatte børn og unge et bedre liv 2 Indholdsfortegnelse 3 Allerød indholdsfortegnelse Brøndby Mød FEC Skole Forældre

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VORES DNA RØDE KORS Vi har en vigtig identitet og rolle i Røde Kors-bevægelsen. Røde Kors' historie og principper er ressourcer og pejlemærker i vores arbejde som en global

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2012-2013 Indhold Indledning... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 3 Hvad er Kløverengen?... 4 Hvad er Kløverengens kerneværdier?... 4

Læs mere

HJEMLØSHED I DANMARK 2013

HJEMLØSHED I DANMARK 2013 HJEMLØSHED I DANMARK 2013 NATIONAL KORTLÆGNING Oplæg v/ Heidi Hesselberg Lauritzen Konference om udbredelse af Hjemløsestrategien, d. 16.12.2013 Kontaktoplysninger: hhl@sfi.dk eller 3348 0882 Disposition

Læs mere

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2009 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Geraldine Macdonald & William Turner: Treatment Foster Care for improving outcomes

Læs mere

Skæve boliger i Helsingør Kommune

Skæve boliger i Helsingør Kommune Center for Kultur Idræt og Byudvikling Skæve boliger i Helsingør Kommune Boliger og Medborgerskab Stengade 72 3000 Helsingør Tlf. 49283216 Mob. 25313216 kjo25@helsingor.dk Dato 20.01.2015 Sagsbeh. Kit

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012 Undersøgelse af plejefamilieområdet Juni 2012 Dagsorden 1. Opdrag 2. Tilrettelæggelse af projektet 3. Resultater Organisering Tilbudsvifte Plejebørn Plejefamilier Rekruttering og matchning Sagsbehandling

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

HJEMLØSESTRATEGIEN AFSLUTTENDE RAPPORT SAMMENFATNING

HJEMLØSESTRATEGIEN AFSLUTTENDE RAPPORT SAMMENFATNING Til Social- og Integrationsministeriet Dokumenttype Rapport Dato September 2013 HJEMLØSESTRATEGIEN AFSLUTTENDE RAPPORT SAMMENFATNING HJEMLØSESTRATEGIEN SAMMENFATNING INDHOLD 1. Resumé 1 2. Indledning 5

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

akutboliger for unge hjemløse på Frederiksberg et alternativ til herberg

akutboliger for unge hjemløse på Frederiksberg et alternativ til herberg akutboliger for unge hjemløse på Frederiksberg et alternativ til herberg unge lejlighederne tilbuddet M unge Udarbejdet i August 2014 Grafisk design Tryk lindevangen Ida Weinholt og Max Wettendorff bostøttemedarbejdere

Læs mere

Ny strategi på udsatteområdet

Ny strategi på udsatteområdet Rammer for Ny strategi på udsatteområdet Indledning I forbindelse med Social- og Sundhedsudvalgets vedtagelsen af besparelser på Handicap og Psykiatriområdet d. 5. marts 2014 blev forvaltningen bemyndiget

Læs mere

Undersøgelse om unge hjemløse

Undersøgelse om unge hjemløse Undersøgelse om unge hjemløse Marts 2015 Vi har i Kirkens Korshær undersøgt, om antallet af unge hjemløse under 30 år på Kirkens Korshærs varmestuer og herberger har ændret sig, og fået indsigt i, hvad

Læs mere

Projektaftale. I Ballerup Kommune har vi for nuværende ikke en sammenhængende og struktureret Indsats på hjemløseområdet.

Projektaftale. I Ballerup Kommune har vi for nuværende ikke en sammenhængende og struktureret Indsats på hjemløseområdet. BALLERUP KOMMUNE Dato: 8. januar 2015 Tlf. dir.: 2069 1278 E-mail: eve@balk.dk Kontakt: Erik Vestergaard Sagsnr.: 27.00.00-P20-1-15 Projektaftale 1. Projektaftale for: En helhedsorienteret hjemløseindsats.

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 At tænke er let at handle er vanskeligt efter sin tanke er det vanskeligste af alt. Helge Kolstad, IOGT Norge Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et

Læs mere

Bilag: Overblik over ungeindsatsen og beskrivelse af ungegruppen

Bilag: Overblik over ungeindsatsen og beskrivelse af ungegruppen Mentor Bilag: Overblik over ungeindsatsen og beskrivelse af ungegruppen Målgruppe Tilbud Indsatser 1 Faglærte/med uddannelse: LVU MVU (løntilskud/praktik) Jobværksted Coach til egen jobsøgning KVU Videnpiloter

Læs mere

HJEMLØSESTRATEGIEN AFSLUTTENDE RAPPORT

HJEMLØSESTRATEGIEN AFSLUTTENDE RAPPORT Til Social- og Integrationsministeriet Dokumenttype Rapport Dato Maj 2013 HJEMLØSESTRATEGIEN AFSLUTTENDE RAPPORT HJEMLØSESTRATEGIEN INDHOLD 1. Indledning 1 2. Målopfyldelse 6 3. Dokumentation af Hjemløsestrategien

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt Folketinget Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Christiansborg 1240 København K

Læs mere

Temamøde om uddannelseshjælp. Arbejdsmarkedsudvalget, den 13. april 2015

Temamøde om uddannelseshjælp. Arbejdsmarkedsudvalget, den 13. april 2015 Temamøde om uddannelseshjælp Arbejdsmarkedsudvalget, den 13. april 2015 Ungeenheden Rebild Ungeenheden varetager følgende opgaver: Uddannelsesindsats for unge uden uddannelse under 30 år (7 ungerådgivere)

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2014-2015 Indhold Indledning... 3 Hvad er der sket i 2013... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 4 Hvad er Kløverengen?... 4 Botilbud...

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014

Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014 Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014 Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et rigt, frit og meningsfyldt liv i samfundet, et liv præget af ligeværd og uden de problemer, som brug af alkohol

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Sine Egede Projektchef for sociale formål

Sine Egede Projektchef for sociale formål Sine Egede Projektchef for sociale formål Bikubenfonden Er en uafhængig, erhvervsdrivende fond, der uddeler midler fra fondens afkast og formue til alment velgørende formål Har som primært formål at støtte

Læs mere

Halvårsrapport - Straks Teamet

Halvårsrapport - Straks Teamet Halvårsrapport - Straks Teamet Straks Teamet blev etableret d. 01.01.2014, og de første unge blev henvist/henvendte sig i uge 2. De første forløb startede d. 24.01.2014. Der har været en forventning om,

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Oplæg torsdag den 6. marts 2014 - Konference om samskabelse i by- og boligområder

Oplæg torsdag den 6. marts 2014 - Konference om samskabelse i by- og boligområder Oplæg torsdag den 6. marts 2014 - Konference om samskabelse i by- og boligområder Michael Gravesen Sekretariatschef i Vollsmose Sekretariatet Sekretariatsleder ved Center for inklusion i Børn og Ungeforvaltningen

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

GODE RÅD OM ENSOMHEDS- FOREBYGGELSE BLANDT ÆLDRE

GODE RÅD OM ENSOMHEDS- FOREBYGGELSE BLANDT ÆLDRE GODE RÅD OM ENSOMHEDS- FOREBYGGELSE BLANDT ÆLDRE FORORD Mange ældre lever alene i København, og nogle er ensomme. For dem kan det være en stor udfordring at forlade hjemmet og deltage i nogle af de mange

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Fordél jer med max 6 ved hvert bord. Sæt dig gerne sammen med dem du kender fra dit lokalområde eller, Sæt

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) HØRINGSNOTAT Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Indledning Et udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

Civilsamfundet - Metoder til samarbejder og brugerinvolvering

Civilsamfundet - Metoder til samarbejder og brugerinvolvering Civilsamfundet - Metoder til samarbejder og brugerinvolvering Fagligt udviklingsforløb 2. møde den 18. april 2013 Program for dagen 08.45-09.00 Kaffe og morgenbrød 09.00-10.00 Opsamling fra sidst 10.00-10-15

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie MOD PÅ LIVET Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie 2013-16 Tegning af 9-årig dreng i terapi hos Løvehjerte Egmont Fondens rådgivning til

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Boliger til hjemløse NOTAT

Boliger til hjemløse NOTAT NOTAT Dato: 10.februar 2014 Kontor: Almene Boliger Sagsnr.: 2012-1335 Sagsbehandler: Sbu Dok id: Boliger til hjemløse På styregruppemødet for Hjemløsestrategien den 23. marts 2012 fremlagde Københavns

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 11.06.2013.

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 11.06.2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 11.06.2013 Driftsfinansiering af Stofindtagelsesrum fra 2014 1. Resume Aarhus Byråd traf ved Byrådsmødet d. 20. februar

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE ORGANISATIONS- BESKRIVELSE 1 Opbygning af Ungdommens Røde Kors Landsstyrelsen er den strategiske og politiske ledelse af Ungdommens Røde Kors. Landsstyrelsen har det overordnede ansvar for organisationen.

Læs mere

Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler

Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler Samfundet har brug for nye effektive måder at løse sociale opgaver på, når vores velfærdssamfund skal bevares og udvikles. Her spiller Center

Læs mere

Udenforskabets pris. Samfundsøkonomisk beregning af potentialet ved forebyggende indsatser. København, september 2014.

Udenforskabets pris. Samfundsøkonomisk beregning af potentialet ved forebyggende indsatser. København, september 2014. Udenforskabets pris Samfundsøkonomisk beregning af potentialet ved forebyggende indsatser København, september 2014 I samarbejde med: Skandia modellen Udenforskabets pris 72,3 milliarder kroner. Det er

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune Indsendelse #2444 Roskilde Kommune http://roskilde.dk/node/80978/submission/2444 Side 1 af 4 Information om indsendelse Formular: Ansøgning til Start- og Udviklingspuljen Indsendt af Anonym (ikke bekræftet)

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune, sammen med en repræsentant her fra, aflagt

Læs mere

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for:

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for: Indledning SUF Albertslund er et socialpædagogisk støtte- og behandlingstilbud til unge mellem 18 og ca. 35 år med sociale, adfærds, personlige, psykiske og/eller psykiatriske problemer. SUF Albertslund

Læs mere

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Maj 2015 Dette notat er en oversigt over aktuelle indsatser og initiativer, som parterne bag netværket En fælles ungeindsats

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: Dato: 26. 01. 2011 Sagsid.: std Version nr.: 7 Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Område Behandling for alkoholmisbrug

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere