FAGLIGE RETNINGSLINJER FOR HENVISNING TIL PSYKOLOG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FAGLIGE RETNINGSLINJER FOR HENVISNING TIL PSYKOLOG"

Transkript

1 FAGLIGE RETNINGSLINJER FOR HENVISNING TIL PSYKOLOG For patienter med let til moderat depression eller let til moderat angst udgave, j 2012

2 Faglige retningslinjer for henvisning til psykolog. For patienter med let til moderat depression eller let til moderat angst Sundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade København S URL: Emneord: Faglige retningslinjer, depression, angst, almen praksis, praktiserende psykolog Sprog: Dansk Kategori: Faglig rådgivning Version:.0 Versionsdato:. j 2012 Format: pdf Elektronisk ISBN: Udgivet af Sundhedsstyrelsen, j

3 Indhold 1 Indledning Baggrund Lovgrundlag Litteratur 6 2 Depression Diagnostiske kriterier Undersøgelser Behandlingsmuligheder Henvisning til psykolog 12 3 Angst Diagnostiske kriterier Undersøgelser Behandlingsmuligheder Henvisning til psykolog 17 4 Psykologens opgaver Vurdering ved modtagelse af henvisningen Vurdering ved første konsultation Ved manglende fremgang Vurdering ved behov for genhenvisning Afslutning af forløb 21 Bilag 1 Medlemmer af arbejdsgruppen 22 3

4 1 Indledning De faglige retningslinjer for henvisning til psykolog indeholder: Beskrivelse af kriterier for diagnosticering af patienter med let, moderat og svær depression samt principper for udredning og visitation med særligt fokus på henvisning til psykolog med tilskud (kapitel 2) Beskrivelse af kriterier for diagnosticering af patienter med let, moderat og svær angst samt principper for udredning og visitation med særligt fokus på henvisning til psykolog med tilskud (kapitel 3) Beskrivelse af psykologens opgaver i forbindelse med modtagelse af patienter under ordningen samt det videre samarbejde med patientens praktiserende læge (kapitel 4) 1.1 Baggrund Evaluering af ordningen med henvisning af personer med let til moderat depression til psykolog 1 viste, at kun 33 % af de henviste patienter faldt ind under henvisningskriteriet, mens 39 % af patienterne ikke havde en depression og 28 % af patienterne havde en svær depression. Satspuljepartierne besluttede i juli 2011, at der skal udarbejdes praktisk anvendelige retningslinjer for henvisning til psykolog. Retningslinjerne skal også pege på indsatsmuligheder i forhold til patienter, som ikke opfylder kriterierne for let til moderat depression/angst Aktivitetsdata Antallet af patienter, der henvises til psykolog på grund af depression har været stigende. Således blev patienter henvist til psykolog i 2009, mens det tilsvarende tal i 2010 var Det gennemsnitlige antal behandlinger per patient, var 5,81 i 2009 og 5,73 i 2010 (CSC Scandihealth 2 ). Som det fremgår af ovenstående afsnit, er det kun 33 % af disse patienter, der falder indenfor henvisningskriteriet, og det fremadrettede antal patienter, der henvises, må derfor antages at være væsentligt lavere. Endvidere fremgår det af ovenstående evaluering af ordningen, at i perioden 1. februar januar 2010 blev 9 % af patienterne genhenvist. Prævalensen af depression og angst er hhv. 2,6 % og 0,6 % i almen praksis 3. Tallene baseres på årlige opgørelser fra praktiserende læger, som er tilmeldt DAK-E s (Dansk Almenmedicinsk KvalitetsEnhed) datafangst modul, og som diagnosekoder mere end 70 % af alle face to face kontakter. 1 Fjeldsted R, Christensen KS. Evaluering af ordning med psykologbehandling af personer med let til moderat depression. Aarhus. Forskningsenheden for Almen praksis, Aarhus Universitet, CSC Scandihealth er det centrale it-system, hvori de afholdte udgifter for alle regioner registreres 3 Data fra perioden det totale antal patienter i opgørelsen er

5 En ph.d.-afhandling 4 har vist, at prævalensen af depression i befolkningen er ca. 4 %. Heraf havde 1/3 let depression, 1/3 havde moderat depression og 1/3 havde svær depression. Det er velbeskrevet, at under halvdelen af alle med depression kommer til almen praksis kendskab. ICD-10 (International Classification of Disease) diagnostiske kriterier danner grundlag for henvisning og behandling i denne ordning. Kriterierne bør derfor være kendt af såvel læger som psykologer. Almen praksis anvender ICPC (International Classification of Primary Care) til kodning. 1.2 Lovgrundlag I medfør af sundhedsloven 69 yder regionsrådet tilskud til behandling hos psykolog efter lægehenvisning. De nærmere regler om tilskud til psykologbehandling efter sundhedsloven fremgår af bekendtgørelse nr. 663 af 25. juni 2012 om tilskud til psykologbehandling i praksissektoren for særligt udsatte persongrupper. De personer, som har ret til tilskud til psykologbehandling, er personer som: 1) har været ofre for røveri, vold eller voldtægt, 2) har været ofre for trafikulykker eller andre ulykker, 3) er pårørende til alvorligt psykisk syge personer, 4) er ramt af en alvorligt invaliderende sygdom, 5) er pårørende til personer, der er ramt af en alvorligt invaliderende sygdom, 6) er pårørende ved dødsfald, 7) har forsøgt selvmord, 8) har fået foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge, 9) inden de er fyldt 18 år, har været ofre for incest eller andre seksuelle overgreb, 10) har en let til moderat depression, jf. bekendtgørelsens bilag 1 og på henvisningstidspunktet er fyldt 18 år eller, 11) lider af let til moderat angst, herunder let til moderat OCD, jf. bekendtgørelsens bilag 1 og på henvisningstidspunktet er i aldersgruppen 18 til og med 38 år Bekendtgørelsen er udtømmende, og der kan således ikke efter sundhedsloven ydes tilskud til psykologbehandling i praksissektoren i andre tilfælde. Lægehenvisning til behandling i henhold til henvisningsgruppe 1-8 kan normalt ikke udstedes senere end 6 måneder efter den begivenhed, der er årsag til henvisningen, indtrådte. Tilskud ydes for indtil 12 konsultationer pr. behandlingsforløb. Personer som behandles for depression eller angst kan dog genhenvises, således at tilskud ydes for op til 24 konsultationer i alt. Psykologen kan kun behandle de i 1, nr. 10 og nr. 11 nævnte persongrupper med tilskud, såfremt patienten opfylder henvisningskriteriet for let til moderat depression eller let til moderat angst. 4 Olsen LR. Measurements of depressive illness and mental distress in the Danish general population. Ph.d.- afhandling. Københavns Universitet

6 Tilskuddet er betinget af, at behandlingen ydes af en psykolog, der har tilsluttet sig den gældende overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Psykolog Forening. Disse faglige retningslinjer for henvisning vedrører udelukkende henvisningsårsag 10 og 11 (let til moderat depression og let til moderat angst). 1.3 Litteratur Følgende litteratur har været anvendt i forbindelse med udarbejdelsen: National Institute for Health & Clinical Excellence. Common Mental Health disorders identification and pathways to care. The British Psychological Society & The Royal College of Psychiatrists, 2011 Fjeldsted R, Christensen KS. Evaluering af ordning med psykologbehandling af personer med let til moderat depression. Aarhus. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet, Tolin DF. Is cognitive-behavioral therapy more effective than other therapies? A meta-analytic review. Clin Psychol Rev Aug; 30(6): Klinisk vejledning for almen praksis. Unipolar depression. Diagnostik og behandling. København. Dansk Selskab for Almen Medicin Klinisk vejledning for almen praksis. Angsttilstande. Diagnostik og behandling. København. Dansk Selskab for Almen Medicin Referenceprogram for unipolar depression hos voksne. København. Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for angstlidelser hos voksne. København. Sundhedsstyrelsen Udover ovennævnte litteratur er retningslinjerne udarbejdet på grundlag af arbejdsgruppens opdaterede kendskab til litteraturen og god klinisk praksis. 6

7 2 Depression Kriterier, der skal være opfyldt, før henvisning af patienter med depression til psykolog 1. Diagnostisk interview: Patienten bør interviewes med udgangspunkt i de diagnostiske kriterier for depression over mindst 2 samtaler 2. Somatisk undersøgelse: Patienten bør være udredt som beskrevet i DSAMs kliniske vejledning om unipolar depression 3. Differentialdiagnoser: Somatiske og psykiatriske differentialdiagnoser bør være udelukket som primær sygdom 4. Psykometrisk test: Depressionens sværhedsgrad bør vurderes ved hjælp af psykometrisk test. Depressionsgraden skal være let til moderat (jf. Tabel 2.2) for, at patienten kan henvises til psykolog med tilskud 5. Funktionsevne: Funktionsevnen skal være nedsat i lettere til moderat grad på grund af depressionen den nedsatte funktionsevne kan fx vise sig ved isolationstendens, vanskeligheder ved at gå på arbejde på grund af depression eller ved hukommelses- og koncentrationsbesvær. Derudover skal der før henvisning til praktiserende psykolog tages stilling til, om patientens behov bedre varetages ved: støttende samtaler eller samtaleterapi hos den praktiserende læge (eventuelt kombineret med farmakologisk behandling) et mere tværfagligt tilbud (end almen praksis og praktiserende psykolog) henvisning til psykiater (fx ved tvivl om diagnose/behandling,eller ved kompliceret sygdom) Patienter, der ikke opfylder de diagnostiske kriterier for depression, men har symptomer på fx stress, personlighedsforstyrrelse eller funktionelle tilstande, kan ikke henvises til psykologbehandling med tilskud. 7

8 I dette kapitel beskrives kriterier for diagnosticering af patienter med let, moderat og svær depression samt principper for udredning og visitation af disse patienter med særligt fokus på henvisning til psykolog med tilskud. Endvidere beskrives mulige indsatser overfor patienter, som henvender sig med tegn på depression uden at have depression. Det tilstræbes, at behandling i sundhedsvæsenet baseres på, hvad der forskningsmæssigt er bedst tilgængelig evidens for. Det gælder for såvel medicinsk behandling (pro.medicin.dk) som samtaleterapi 5. Er psykoterapi indiceret bør kognitiv adfærdsterapi (KAT) eller interpersonel terapi være førstevalg ved depression. 2.1 Diagnostiske kriterier I den gældende ICD-10 klassifikation defineres depression som en tilstand med flere samtidige symptomer, som har været til stede det meste af tiden, næsten hver dag, i de seneste 14 dage (se Tabel 2.1). Sværhedsgraden af depressionen defineres ud fra antallet af tilstedeværende symptomer (se Tabel 2.2). Således kan diagnosen depression rumme meget forskellige symptomkombinationer og derved fremstå klinisk meget forskelligt. Som det fremgår nedenfor, er det dog et krav, at patienten opfylder mindst 2 ud af 3 såkaldte kernesymptomer: 1) nedtrykthed, 2) nedsat lyst eller interesse og 3) nedsat energi eller øget trætbarhed. Tabel 2.1: Diagnostiske kriterier for depressiv enkeltepisode og periodisk depression efter ICD-10. A: Generelle kriterier: 1) Varighed af depressiv episode mindst 2 uger 2) Ingen tidligere episoder med depression (gælder for enkeltepisode) eller med hypomani, mani eller blandingstilstand 3) Organisk ætiologi udelukkes B: Kernesymptomer 1) Nedtrykthed 2) Nedsat lyst eller interesse 3) Nedsat energi eller øget trætbarhed C: Ledsagesymptomer 1) Nedsat selvtillid eller selvfølelse 2) Selvbebrejdelser eller skyldfølelse 3) Tanker om død eller selvmord 4) Tænke- eller koncentrationsbesvær 5) Agitation eller hæmning 6) Søvnforstyrrelser 7) Appetit eller vægtændring Selv om diagnosesystemet således er kategorielt (enten/eller-diagnose) er det vigtigt at være opmærksom på, at de enkelte symptomer er vidt udbredt i befolkningen 5 Samtaleterapi dækker i denne sammenhæng over såvel fx undervisende og rådgivende samtaler som egentlig psykoterapi. Psykoterapi defineres her som en kommunikation, der baseres på videnskabeligt forankret psykologisk teori og metode, og som terapeuten behersker. 8

9 i forskellig sværhedsgrad og ofte er meget varierende over tid. Derudover er fremtrædelsesformen af flere af symptomerne af og til vag eller ukarakteristisk, specielt hvad angår stemningsleje. Tabel 2.2: Kriterier for diagnosticering af let, moderat og svær depression Let depression: 2 B-symptomer og 2 C-symptomer Moderat depression: 2 B-symptomer og 4 C-symptomer Svær depression: 3 B-symptomer og 5 eller flere C-symptomer Ovenstående kriterier anvendes uanset årsag, herunder fx også ved fødselsdepressioner, som i øvrigt ikke adskiller sig fra depressioner i andre livsfaser. Kriterierne for depression fremgår af MDI-skemaet (Major Depression Inventory) 6, hvor der også er vejledning i vurdering af sværhedsgraden ud fra sumscoren. Man skal være opmærksom på, at der ved depression kan ses en række andre vigtige symptomer. Smerter er et af dem, men der kan også forekomme eksempelvis angst. Angst er et prognostisk vigtigt tegn, idet undersøgelser viser, at risikoen for selvmord da er større. Ligeledes er effekten af behandlingen ofte ringere og indtræder langsommere. Forekommer der psykotiske symptomer (vrangforestillinger eller hallucinationer), hvilket ikke er helt sjældent, skal patienten vurderes akut på psykiatrisk afdeling. Nedsat funktionsevne Samtidig med de depressive symptomer skal patientens funktionsevne være nedsat i lettere til moderat grad for, at patienten kan henvises til psykolog med tilskud. Dette kan vise sig på forskellige måder. Patienten kan være præget af glædesløshed og apati medførende isolationstendens og besvær ved at tage kontakt til andre mennesker, herunder familien. Patienten kan have svært ved at gå på arbejde på grund af depressionen. Depressionen kan også medføre hukommelses- og koncentrationsbesvær, så patienten kan have svært ved at tage beslutninger eller lære nye ting. 2.2 Undersøgelser At stille den korrekte diagnose og fastlægge sværhedsgraden er nødvendig for at give den korrekte behandling. Det er også vigtigt at afdække eventuelle årsagsforhold, det vil sige hvilke biologiske, psykologiske og sociale faktorer, der kan tænkes at have udløst eller forværret depressionstilstanden hos den pågældende patient, så behandlingen om muligt kan rettes mod dem. Den diagnostiske sikkerhed ved en enkelt samtale er meget lav i almen praksis. Ifølge en metaundersøgelse af Mitchell et al. 7 identificeres ca. 50 % af de deprime html#doc_heading_ID0EHBA 9

10 rede, og ca. 20 % af de ikke-deprimerede får fejlagtigt en depressionsdiagnose. For at øge den diagnostiske præcision bør patienten interviewes over minimum to samtaler. Selv om de diagnostiske kriterier for let til moderat depression er opfyldt, bør den praktiserende læge sikre sig, at der ikke foreligger en somatisk sygdom, som kan være årsag til patientens symptomer Undersøgelser, der skal foretages før henvisning til praktiserende psykolog Patienten bør primært udredes som skitseret i DSAMs kliniske vejledning om unipolar depression. Primær udredning omfatter relevant anamnese, objektiv undersøgelse, relevant laboratoriescreening og udredning samt psykometrisk test. Vigtige psykiatriske differentialdiagnoser som misbrug, psykose, angst og demens bør være udelukket som primær sygdom. 2.3 Behandlingsmuligheder Behandlingen bør altid tilrettelægges individuelt under hensyntagen til eventuelle årsagsforhold, patientens behandlingsmotivation, personlighed, køn, sociale forhold (herunder familiære situation) samt kulturelle forhold. Behandlingsmulighederne afhænger af depressionsgraden, som kan vurderes ved hjælp af ICD-10 kriterierne eller MDI skemaet. En mere præcis vurdering af sværhedsgraden fås ved hjælp af Hamiltons depressionsskala (HAM-D17). Det kræver uddannelse og rutine at bruge denne. Behandlingsalgoritme Ingen depression Patienter, som ikke opfylder kriterierne for let til moderat depression, kan ikke henvises til psykolog under depressionsordningen. Den praktiserende læge bør vurdere, om patienten har behov for et andet tilbud. Det kan fx være støttende samtaler 8 eller samtaleterapi hos den praktiserende læge, kommunale, regionale eller private tilbud (fx via Psykiatrifonden, patientforeninger eller mødrehjælpen) eller psykiatrisk behandling. Der er desuden mulighed for behandling hos psykolog med fuld egenbetaling (eller ved betaling fra fx forsikringsselskab eller arbejdspladsen). Det er vigtigt, at den praktiserende læge er orienteret om de forskellige muligheder den kommunale praksiskonsulent kan have viden om de kommunale tilbud. 7 Mitchell AJ, Vaze A, Rao S. Clinical diagnosis of depression in primary care. a meta-analysis. Lancet 2009; 374: Støttende samtaler er almindelige konsultationer af minutters varighed (mens samtaleterapi forudsætter, at lægen er under supervision og afsætter 30 minutter til behandlingen). 10

11 Let depression Samtaleterapi Der er ingen dokumentation for effekt af medicinsk behandling. Moderat depression Svær depression Samtaleterapi og eventuel medicinsk behandling (i henhold til DSAMs vejledning om unipolar depression og Nogle patienter har trods manglende effekt af medicinsk behandling god effekt af KAT (kognitiv adfærdsterapi) og interpersonel terapi. Medicinsk behandling (i henhold til DSAMs vejledning om unipolar depression og samt støttende samtaler. Opgavefordeling Almen praksis Flertallet af patienter med depression behandles i almen praksis. Alle patienter med depression har behov for almindelige støttende samtaler hos den praktiserende læge, og nogle praktiserende læger har efteruddannet sig, så de også kan give egentlig samtaleterapi. Hvis der ikke er tydelig bedring efter 1-2 måneders behandling, bør patienten henvises til psykolog eller psykiater jf. stepped care princippet. Praktiserende psykolog Hvis der er behov for samtaleterapi udenfor den faglige ramme, som den enkelte praktiserende læge kan tilbydes i almen praksis, kan personer med let til moderat depression henvises til samtaleterapi/psykoterapi hos praktiserende psykolog. Hvis der ikke er tydelig bedring efter 1-2 måneders psykologbehandling, bør patienten henvises til egen læge til revurdering af behandlingen. Patienter som udover depression har samtidigt tilstedeværende problemstillinger af alvorlig karakter (som fx misbrug, kronisk psykisk sygdom, alvorlig personlighedsforstyrrelse, ADHD eller kompliceret social problematik) kan have behov for et tværfagligt tilbud. Praktiserende psykiater Følgende patienter bør henvises til praktiserende psykiater: Patienter, hvor der har været manglende respons på psykologbehandlingen Patienter med kompliceret sygdom, fx med samtidig ADHD eller somatisk sygdom Patienter, hvor der er usikkerhed om diagnose eller den videre behandling Patienter med moderat depression med manglende respons på behandling med antidepressiva i sufficient dosering Patienter med behov for langvarig recidivforebyggende medikamentel behandling eller samtaleterapi Psykiatrisk ambulatorium/specialklinik Følgende patienter er omfattet af den udvidede behandlingsret og kan derfor henvises til ambulant sygehusbaseret behandling: 11

12 Patienter med svær depression Patienter med moderat depression og alvorlige komplicerende faktorer i form af svære samtidige sygdomme, personlighedsforstyrrelse, svækkede kognitive funktioner eller kompliceret social problematik Psykiatrisk afdeling Patienter, der er suicidale, udtalt spisevægrende eller psykotiske, bør henvises til akut vurdering på psykiatrisk afdeling. Kommunale tilbud Kommunen kan tilbyde støtteforanstaltninger på beskæftigelsesområdet, undervisningsområdet, sundhedsområdet og socialområdet efter en konkret vurdering af patientens funktionsevne. En diagnose er ikke en forudsætning for et kommunalt tilbud, og samtidig er en diagnose heller ikke en automatisk adgang til kommunale ydelser. Den kommunale praksiskonsulent kan være orienteret om de forskellige tilbud. 2.4 Henvisning til psykolog Hvis der er behov for samtaleterapi udenfor den faglige ramme, som kan tilbydes i almen praksis, kan personer med let til moderat depression, jf. afsnit 2.1, henvises til psykologisk behandling hos praktiserende psykologer. Den praktiserende læge skal følge patienten med jævnlige konsultationer, særligt i perioden fra henvisningen til patientens opstart hos den praktiserende psykolog. Hvis tilstanden ændres væsentligt bør der foretages en ny psykometrisk test (fx MDI). Hvis henvisningskriterierne ved den opfølgende konsultation (i almen praksis) ikke længere er opfyldt, skal patienten orienteres om, at kriterierne for tilskud ikke længere er opfyldt. Patienten kan derefter vælge at aflyse tiden hos psykologen eller modtage psykologbehandling uden tilskud. Det er særligt relevant at henvise mennesker, der udover let til moderat depression også har belastende begivenheder/traumer bag sig. Det kan fx være tidlige og nuværende tab, overgreb i barndommen, ofre for fysisk vold/mishandling, seksuelt overgreb eller omsorgssvigt. Herudover er det særligt relevant at henvise mennesker med lavt selvværd eller sparsomt/intet netværk. Personer, som ikke opfylder depressionskriterierne, men har symptomer på fx stress, personlighedsforstyrrelser eller funktionelle tilstande, kan ikke henvises til psykolog med tilskud under diagnosen depression Indhold af henvisningen Henvisningen bør indeholde: En beskrivelse af problemstillingen, herunder dens varighed og formålet med henvisningen Kriterierne for at stille diagnosen depression og sværhedsgraden af denne vurderet ved ICD-10 kriterier, MDI eller HAMD (Hamiltons Depressionsskala) Tidligere psykiske problemstillinger 12

13 Eventuelle psykosociale forhold, der er relevant for tilstanden Beskrivelse af somatisk udredning Beskrivelse af hidtidige behandlingsforløb og eventuel medicinsk behandling for depression Beskrivelse af relevant komorbiditet Anden relevant medicinsk behandling 13

14 3 Angst Kriterier, der skal være opfyldt, før henvisning af patienter med angst til psykolog 1. Diagnostisk interview: Patienten bør interviewes med udgangspunkt i de diagnostiske kriterier for angsttilstande 2. Somatisk undersøgelse: Patienten bør være udredt som beskrevet i DSAMs kliniske vejledning om angst 3. Differentialdiagnoser: Somatiske og psykiatriske differentialdiagnoser bør være udelukket som primær sygdom 4. Psykometrisk test: Angstdiagnose(r) og sværhedsgrad bør vurderes ved psykometrisk test. Sværhedsgraden skal være let til moderat. 5. Funktionsevne: Funktionsevnen skal være nedsat i lettere til moderat grad på grund af angst den nedsatte funktionsevne kan fx vise sig ved isolationstendens, undgåelsesadfærd på grund af angsten (fx undlade at benytte offentlige transportmidler), vanskeligheder ved at gå på arbejde på grund af angsten eller ved hukommelses- og koncentrationsbesvær. Derudover skal der før henvisning til praktiserende psykolog tages stilling til, om patientens behov bedre varetages ved: støttende samtaler eller samtaleterapi hos den praktiserende læge (eventuelt kombineret med farmakologisk behandling) et mere tværfagligt tilbud (end almen praksis og praktiserende psykolog) henvisning til psykiater (fx ved tvivl om diagnose/behandling eller ved kompliceret sygdom) Patienter, der ikke opfylder de diagnostiske kriterier for angst, men har symptomer på fx stress, personlighedsforstyrrelse eller funktionelle tilstande, kan ikke henvises til psykologbehandling med tilskud. Patienter med enkeltfobier kan ligeledes ikke henvises til psykologbehandling med tilskud. 14

15 I dette kapitel beskrives kriterier for diagnosticering af patienter med let, moderat og svær angst samt principper for udredning og visitation af disse patienter med særligt fokus på henvisning til psykolog. Det tilstræbes, at behandling i sundhedsvæsenet baseres på, hvad der forskningsmæssigt er bedst tilgængelig evidens for. Det gælder for såvel medicinsk behandling (pro.medicin.dk) som samtaleterapi 9. Er psykoterapi indiceret bør kognitiv adfærdsterapi (KAT) således være førstevalg ved angst. 3.1 Diagnostiske kriterier Noget forenklet kan de diagnostiske kriterier for angsttilstande fremstilles som nedenfor. Patienter med ICD 10-diagnoser fra F40-F42 (og samtidig let til moderat angst) er omfattet af ordningen med henvisning til psykolog, fraset patienter med enkeltfobier (F40.2). Fobiske angsttilstande P79/F40.0 Agorafobi fobisk angst for at færdes alene uden for hjemmet En relativt veldefineret gruppe af fobier omfattende frygt for at forlade hjemmet, komme i forretninger, forsamlinger eller på offentlige steder eller rejse alene med tog, bus eller fly. Panikangst optræder ofte i forbindelse med agorafobi. P 79/F40.1 Socialfobi fobisk angst i sociale situationer Frygt for at blive kritisk iagttaget af andre mennesker eller frygt for at komme til at gøre noget pinligt, førende til tilbøjelighed til at undgå forskellige sociale situationer. Mere gennemgribende sociale fobier er sædvanligvis ledsaget af lavt selvværd og frygt for kritik. Der kan være klager over ansigtsrødmen, rysten på hænderne og opkastnings- eller vandladningstrang. P79/F40.2 Enkeltfobi fobisk angst i særlige situationer Fobier begrænset til helt specifikke situationer såsom angst for dyr, højder, torden, mørke, flyvning, lukkede rum, besøg på offentlige toiletter, indtagelse af visse fødemidler, tandlægebesøg, synet af blod eller legemsbeskadigelse. Patienter med enkeltfobier kan ikke henvises til psykolog med tilskud. Andre angsttilstande P74/F41.0 Panikangst Tilbagevendende anfald af pludseligt indsættende svær panikagtig angst, som ikke er begrænset til særlige situationer eller omstændigheder, og som derfor optræder uforudsigeligt. Som ved andre angsttilstande omfatter de dominerende symptomer hjertebanken, trykken i brystet, kvælningsfornemmelse, svimmelhed og uvirkelighedsfølelse (depersonalisation eller derealisation). P74 F41.1 Generaliseret angst Det essentielle træk er en bekymringstendens og angst, som er generaliseret og 9 Samtaleterapi dækker i denne sammenhæng over såvel fx undervisende og rådgivende samtaler som egentlig psykoterapi. Psykoterapi defineres her som en kommunikation, der baseres på videnskabeligt forankret psykologisk teori og metode, og som terapeuten behersker 15

16 vedvarende, men ikke begrænset til særlige situationer eller omstændigheder. De mest fremtrædende symptomer omfatter klager over vedholdende nervøsitet, rysten, muskelspændinger, svedtendens, ørhed i hovedet, hjertebanken, svimmelhed og trykken i maven. Patienterne giver ofte udtryk for frygt eller bekymring for, at de selv eller deres nærmeste skal blive syge eller komme ud for en ulykke. P76/F41.2 Lettere angst-depressionstilstand. P74 / F41.3 Anden blandet angsttilstand. P74 / F41.8 Andre angsttilstande. P74 / F41.9 Angsttilstande, uspecificeret Kategorien F41.2 anvendes, når både angst og depression er til stede på samme tid men kriterierne for depression eller andre angstdiagnoser ikke er opfyldt. F41.3 benyttes til patienter med angstsymptomer blandet med træk fra F42-F48, det vil sige obsessive, somatoforme eller dissociative symptomer. P79/F42 Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Tilstanden er karakteriseret ved tilbagevendende tvangstanker eller tvangshandlinger. Tvangstanker er ideer, tankebilleder eller indskydelser, som dukker op i patientens bevidsthed igen og igen på stereotyp måde. De er pinagtigt generende og forsøges ofte uden held afvist. De erkendes af patienten som hans eller hendes egne tanker, selv om de er ufrivillige og ofte i modstrid med dennes følelser. Tvangshandlinger og ritualer er stereotyp adfærd, som gentages igen og igen. De er ikke i sig selv behagelige eller nyttige. Sædvanligvis erkender patienten denne adfærd som meningsløs eller ineffektiv og gør forsøg på at modstå den. Angst er næsten altid til stede. Hvis patienten prøver at modstå tvangshandlingerne, forværres angsten. Nedsat funktionsevne For alle disse tilstande gælder, at de skal have nedsat patientens funktionsevne i lettere til moderat grad for, at patienten kan blive henvist til psykolog med tilskud. Dette kan vise sig på forskellige måder. Fx kan patienten frembyde isolationstendens og have svært ved at tage kontakt til andre mennesker. Han eller hun kan have undgåelsesadfærd på grund af angsten, hvilket kan forhindre benyttelse af offentlige transportmidler eller indkøb i supermarkeder og lignende. Nogle patienter vil have svært ved at gå på arbejde på grund af angsten. Angsten kan også medføre koncentrationsbesvær, så patienten kan have svært ved at tage beslutninger eller lære nye ting. 3.2 Undersøgelser Før patienten henvises til psykolog, skal der være foretaget diagnostisk interview, somatisk udredning samt psykometrisk test. Vigtige psykiatriske differentialdiagnoser som misbrug, psykoser og depression bør være udelukket som primær sygdom Undersøgelser, der skal foretages før henvisning til praktiserende psykolog Patienten bør primært udredes som skitseret i DSAMs kliniske vejledning om angsttilstande. Primær udredning omfatter relevant anamnese, objektiv undersøgelse, relevant laboratoriescreening og udredning med Angst Symptom Skemaet (ASS). Ved afkodning af ASS er funktionsindskrænkningen (spørgsmål 10) og kernesymptomerne nervøsitet, bekymringstendens og undgåelsesadfærd (spørgsmål 1-3) afgørende for diagnosen. En mere præcis vurdering af tilstandens sværheds- 16

17 grad kan fås ved hjælp af Hamiltons angstskala (HAMA). Det kræver uddannelse og rutine at anvende denne. 3.3 Behandlingsmuligheder Opgavefordeling Almen praksis Flertallet af patienter med angsttilstande behandles i almen praksis. Praktiserende læger kan behandle patienter med lette til moderate angsttilstande. Behandlingen omfatter samtaleterapi og/eller medikamentel behandling (i henhold til DSAMs kliniske vejledning om angsttilstande og pro.medicin.dk). Hvis der ikke er tydelig bedring efter 1-2 måneders behandling, bør patienten henvises til psykolog eller psykiater jf. stepped care princippet. Praktiserende psykolog Hvis der er behov for samtaleterapi udenfor den faglige ramme, som kan tilbydes i almen praksis kan personer med let til moderat angst henvises til behandling hos praktiserende psykolog. Patienten skal være i stand til at følge et ambulant psykologisk tilbud. Hvis der ikke er tydelig bedring efter 1-2 måneders psykologbehandling, bør patienten henvises til egen læge til revurdering af behandlingen. Praktiserende psykiater Følgende patienter bør henvises til praktiserende psykiater: Patienter, hvor der har været manglende respons på psykologbehandlingen Patienter med kompliceret sygdom, fx med samtidig ADHD eller somatisk sygdom Patienter, hvor der er usikkerhed om diagnose eller den videre behandling Patienter med moderat angst eller OCD med manglende respons på behandling med antidepressiva eller anden angstmedicin i sufficient dosering Patienter med behov for langvarig recidivforebyggende medikamentel behandling eller samtaleterapi Psykiatrisk ambulatorium/specialklinik Patienter med svær angst og komplicerende faktorer i form af svære komorbide sygdomme, personlighedsforstyrrelse eller kompliceret social problematik er omfattet af den udvidede behandlingsret og kan henvises til psykiatrisk ambulatorium/specialklinik. Kommunale tilbud Kommunen kan tilbyde støtteforanstaltninger på beskæftigelsesområdet, undervisningsområdet, sundhedsområdet og socialområdet efter en konkret vurdering af patientens funktionsevne. En diagnose er ikke en forudsætning for et kommunalt tilbud, og samtidig er en diagnose heller ikke en automatisk adgang til kommunale ydelser. Den kommunale praksiskonsulent kan være orienteret om de forskellige tilbud. 3.4 Henvisning til psykolog Hvis der er behov for samtaleterapi udenfor den faglige ramme, som kan tilbydes i almen praksis, kan personer med let til moderat angst, jf. afsnit 3.1, henvises til 17

18 psykologisk behandling hos praktiserende psykolog. Komorbid sygdom vil ofte forekomme, men angstsygdommen skal være dominerende. Personer, som ikke opfylder de omtalte angstkriterier kan ikke henvises til psykolog med tilskud på grund af angsttilstanden. De skal enten behandles i almen praksis, henvises til psykiater, til psykolog uden offentligt tilskud eller til andre kommunale og lokale tilbud Indhold af henvisningen Henvisningen bør indeholde: En beskrivelse af problemstillingen, herunder dens varighed og formålet med henvisningen Så præcis en angstdiagnose som muligt (fx socialfobi, panikangst eller generaliseret angst) og sværhedsgraden af denne vurderet ved ICD-10 kriterier, ASS eller HAMA Tidligere psykiske problemstillinger Eventuelle psykosociale forhold, der er relevant for tilstanden Beskrivelse af somatisk udredning Beskrivelse af hidtidige behandlingsforløb og eventuel medicinsk behandling for angst samt anden relevant medicinsk behandling Beskrivelse af relevant komorbiditet 18

19 4 Psykologens opgaver Psykologens opgaver i forhold til behandling af patienter med let til moderat depression eller let til moderat angst Ved modtagelsen af henvisningen: o Fremgår de nødvendige oplysninger af henvisningen? o Falder patienten indenfor ordningen? Ved den/de første konsultation(er): o Falder patienten indenfor ordningen? o Valg af behandlingsform. Som førstevalg bør vælges blandt de metoder med bedst evidens for virkning overfor den pågældende sygdom (jf. afsnit 4.2) Ved manglende fremgang: o Hvis der ikke er tydelig bedring efter 1-2 måneders psykologbehandling, bør patienten henvises til almen praksis til revurdering af behandlingen Ved behov for genhenvisning: o Årsagen hertil samt hvad der forventes opnået ved genhenvisning beskrives i epikrisen Ved afslutning udarbejdes kort epikrise med fokus på: o Behandlingens effekt o Hvilken behandling, der er givet, og hvordan der fortsat kan behandles/følges op i almen praksis o Hvis psykologen er bekendt med patientens psykofarmakologiske behandling ved afslutningen af behandlingen (herunder ikke-receptpligtig medicin) angives dette 19

20 I dette kapitel beskrives psykologens opgaver ved modtagelsen samt det videre samarbejde med patientens praktiserende læge. 4.1 Vurdering ved modtagelse af henvisningen Den første kontakt mellem psykolog og patient er almindeligvis telefonisk eller via mail. Psykologen skal på dette tidspunkt sikre sig, at de nødvendige oplysninger (fx patientens navn, cpr.nr., adresse, henvisningsårsag, lægens oplysninger til behandlende psykolog inklusiv psykometrisk test og resultat heraf og udstedelsesdato for henvisningen) fremgår af henvisningen, samt at patienten falder indenfor henvisningskriterierne. Hvis patienten falder udenfor henvisningskriterierne, afvises patienten, og patienten anbefales at søge læge igen. Patienten skal have kontaktet psykologen senest en måned fra henvisningens udstedelsesdato. Psykologen spørger til patientens forventninger til psykologbehandlingen og patientens viden om ordningen, herunder viden om egenbetaling og antal konsultationer, der kan opnås tilskud til. Første kontakt afsluttes med aftale om første samtale samt praktiske oplysninger. 4.2 Vurdering ved første konsultation Første samtale er beskrevet i bilag 5 i Overenskomst om Psykologhjælp. Der bør suppleres med følgende ved de første konsultationer: Psykologen foretager ved første konsultation en nærmere vurdering af, om patienten falder indenfor henvisningskriterierne. Patienter, som ikke opfylder henvisningskriteriet, er ikke berettigede til offentligt tilskud til behandling efter udredningsforløbet. Psykologen skal gøre disse patienter opmærksomme på, at eventuelel fremtidige konsultationer hos psykologen er med fuld egenbetaling. Psykologen optager i de første 1-2 konsultationer en psykosocial anamnese. Der foretages en vurdering af sygdommens sværhedsgrad og selvmordsrisiko. Endvidere danner psykologen sig hypoteser om de psykologiske faktorer, der har bidraget til at skabe symptomerne og de faktorer, der aktuelt vedligeholder dem. Der udformes i samarbejde med patienten en behandlingskontrakt, hvori psykologen og patienten i fællesskab præciserer rammer, form, indhold og mål for behandlingen. Det tilstræbes, at behandling i sundhedsvæsenet baseres på, hvad der forskningsmæssigt er bedst tilgængelig evidens for, hvorfor førstevalg af behandlingsmetode bør være den metode, som der er bedst evidens for. Det gælder for såvel medicinsk behandling (pro.medicin.dk) som samtaleterapi 10. Ved retningslinjens udgivelse er der for både depression og angst bedst evidens for kognitive, adfærdsterapeutiske metoder. Herudover er der for depression ligeledes evidens for mindfulnessbaseret 10 Samtaleterapi dækker i denne sammenhæng over såvel fx undervisende og rådgivende samtaler som egentlig psykoterapi. Psykoterapi defineres her som en kommunikation, der baseres på videnskabeligt forankret psykologisk teori og metode, og som terapeuten behersker 20

FAGLIGE RETNINGSLINJER FOR HENVISNING TIL PSYKOLOG. For patienter med let til moderat depression eller let til moderat angst

FAGLIGE RETNINGSLINJER FOR HENVISNING TIL PSYKOLOG. For patienter med let til moderat depression eller let til moderat angst FAGLIGE RETNINGSLINJER FOR HENVISNING TIL PSYKOLOG For patienter med let til moderat depression eller let til moderat angst 2012 Faglige retningslinjer for henvisning til psykolog. For patienter med let

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Depressionsdiagnosen Differentialdiagnoser CASE Skal man behandle med medicin? CASE Andre behandlingsmuligheder

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf.

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er symptomerne på depression hos

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Uddrag fra Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne 2007

Uddrag fra Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne 2007 2.4.2 Melankoliformt (somatisk) syndrom Depressionsdiagnosen kan suppleres med tilstedeværelsen af melankoliformt syndrom, også kaldet somatisk syndrom. Ifølge ICD-10 drejer det sig om symptomer i form

Læs mere

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug STOFMISBRUG 2020 KABS KONFERENCE 19-20 MARTS 2013. Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug Konst. Klinikchef Mette Brandt-

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

Uddybning af problemfelter i forhold til at få tildelt psykolog/ psykoterapeuthjælp, hvis man har været udsat for seksuelt misbrug

Uddybning af problemfelter i forhold til at få tildelt psykolog/ psykoterapeuthjælp, hvis man har været udsat for seksuelt misbrug Pdf-fil til underskriftindsamling Garanti for hjælp til ofre for seksuelt misbrug fra hjemmesiden www.barndombyttes.dk Uddybning af problemfelter i forhold til at få tildelt psykolog/ psykoterapeuthjælp,

Læs mere

Nervøse og angstrelaterede tilstande

Nervøse og angstrelaterede tilstande Nervøse og angstrelaterede tilstande Fysioterapeuter 2011 Plan l Angst l Obsessiv kompulsiv tilstand l Kriser l Dissociativ tilstand l Somatoforme tilstand Angst Fysioterapiuddannelsen Sept 2010 Baggrund

Læs mere

Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser

Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser Program 10.30-12.30 12.30 Definitioner Udredning og behandling af MUS Refleksion Pause Om stepped care og socialmedicin Håndtering af svære funktionelle

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Det diagnosticerede liv

Det diagnosticerede liv Det diagnosticerede liv Svend Brinkmann, Cand. Psych., PhD, Professor Institut for Kommunikation Aalborg Universitet svendb@hum.aau.dk Forskningsmæssig baggrund: Projektet Diagnostic Culture www.dc.aau.dk

Læs mere

PSYKIATRISK BEHANDLING

PSYKIATRISK BEHANDLING Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård PSYKIATRISK BEHANDLING S E N F Ø L G E R A F S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N VEJE TIL HJÆLP FOR SENFØLGER VISITATION

Læs mere

Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! betegner TERM-modellen som SYSTEMMOBNING, som man kan læse mere om på vores hjemmeside under Download på:

Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! betegner TERM-modellen som SYSTEMMOBNING, som man kan læse mere om på vores hjemmeside under Download på: betegner TERM-modellen som SYSTEMMOBNING, som man kan læse mere om på vores hjemmeside under Download på: www.voksenmobningnejtak.dk Migrænikerforbundet har venligst givet os lov til at videreformidle

Læs mere

Kognitionspsykologi. ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak. Onsdag 17.15 19.00 Købmagergade 44, lok. 1. Hold 4106. Folkeuniversitetet København

Kognitionspsykologi. ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak. Onsdag 17.15 19.00 Købmagergade 44, lok. 1. Hold 4106. Folkeuniversitetet København Kognitionspsykologi Hold 4106 Folkeuniversitetet København ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak Onsdag 17.15 19.00 Købmagergade 44, lok. 1 Kursusplan 1) 10. september Introduktion 2) 17. september

Læs mere

Psykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser

Psykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser Psykinfo Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser 30-11-10 Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj.professor Fire klinikker i psykiatrien i Region Midtjylland behandler angst- og tvangslidelser Klinik for

Læs mere

Kognitiv Adfærdsterapi

Kognitiv Adfærdsterapi Kognitiv Adfærdsterapi 2-årig videreuddannelse for psykologer og læger 2014-2016 Nicole Rosenberg Merete M. Mørch Krista Straarup Sanne Kjær Vandborg Ea Bøhm Jepsen Udenlandske gæsteundervisere: Melanie

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise ved medikamentel behandling

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med.

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt Folketinget Per Per Hove Hove Thomsen Sundheds-og forebyggelsesudvalget, november 2014 Børne-og Ungdomspsykiatri anno 2014 Følgende

Læs mere

Selvkompetence-Guide

Selvkompetence-Guide Selvkompetence-Guide 1. Formålet med værktøjet Værktøjet er en hjælp til at afklare elevens selvkompetence i forhold til: Opmærksomhed på egne følelser Balanceret følelseshåndtering Bruge egne følelser

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Misbrug af rusmidler og psykisk sygdom Samarbejdsformer og afklaring Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Hvad er dobbeltdiagnose? Psykisk sygdom

Læs mere

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Psykisk lidelse og selvmord Forekomsten af psykiske lidelser hos ældre Demografiske forandringer Fremtrædelsesformer

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Generaliseret angst, socialfobi og panikangst. Forord

Generaliseret angst, socialfobi og panikangst. Forord Generaliseret angst, socialfobi og panikangst En vejledning til patienter og pårørende Forfattere: Professor, dr. med., chefpsykolog Jørn Halberg Beckmann, Odense Universitetshospital Forskningschef, cand.scient.

Læs mere

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Aarhus Universitetshospital Definition of ccbt... any computerized information technology that uses patient input to make at least some psychotherapy decisions

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

14/11/12. Hvad bruger man disse piller til? Poul Videbech Professor, dr.med. Ledende overlæge

14/11/12. Hvad bruger man disse piller til? Poul Videbech Professor, dr.med. Ledende overlæge 14/11/12 Poul Videbech Professor, dr.med. Ledende overlæge Hvad bruger man disse piller til? Angst Apoplexi. Patologisk gråd. Smerter Så hvorfor får 25% af gamle sådanne præparater? Kilde: Lægemiddelstyrelsen:

Læs mere

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Attesten udfærdiges på dansk. I det omfang, der anvendes latinske betegnelser, skal det danske udtryk tilføjes. Lægen skal

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Overlæge i psykiatri Jørn Sørensen www.socialmedicin.rm.dk Personlighedsforstyrrelser Diagnoser: ICD10 Herunder afgrænsning i forhold til det normale og ift. andre psykiske lidelser/forstyrrelser

Læs mere

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri og misbrug

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri og misbrug 92 Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri misbrug Begrebskortet viser at mødet mellem læge patient kan skyldes forskellige henvendelsesårsager, som opstår i spændet mellem normalitet afvigelse.

Læs mere

Generaliseret angst, socialfobi og panikangst. En vejledning til patienter og pårørende

Generaliseret angst, socialfobi og panikangst. En vejledning til patienter og pårørende Generaliseret angst, socialfobi og panikangst En vejledning til patienter og pårørende Indhold Forord.......................................... 2 Normal angst og sygelig angst.................... 4 Behandlingsmuligheder...........................

Læs mere

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut.

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Screening i sikret regi v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Indhold Præsentation Projektet Proceduren Et udsnit af virkeligheden Præsentation Jan From Kristensen Psykolog Egely Projekt nr. 59 204 Screening

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Voksne med ADHD Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Hvem? Hvorfor? Hvad? Hvordan? Hvorhen? Helle Møller Søndergaard Cand. psych. aut., forskningsmedarbejder Forskningsenhed Vest, Herning Center

Læs mere

Post Traumatisk Stress (PTSD)

Post Traumatisk Stress (PTSD) Post Traumatisk Stress (PTSD) PsykInfo, den 9. november 2011 Annemarie Gottlieb, klinikleder, cand.psych. Samuel Olandersson, souschef, fysioterapeut Posttraumatisk belastningsreaktion Er en psykisk tilstand,

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Specialfunktioner i Danmark et overblik

Specialfunktioner i Danmark et overblik Specialfunktioner i Danmark et overblik Netværk for Forskning og Kvalitetssikring i Psykoterapi 8. april 2011 Vicedirektør Peter Treufeldt, Region Hovedstadens Psykiatri Specialfunktioner den formelle

Læs mere

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 Åben for alle Rusmidler Uhensigtsmæssigt forbrug RusmiddelRådgivning er et tilbud til borgere over 18 år, som søger ambulant behandling for at ændre på brugen af alkohol eller

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Vurdering, formulering og planlægning af behandling af psykologisk traumatiserede personer Læringsmål At beskrive

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen.

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Børn og angst Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Dorte Jensen Socialformidler Familieterapeut mpf Privatpraktiserende www.dj4700.dk og Behandler i Børne- og ungdomspsykiatrien

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Tine Houmann 1 ADHD OG KOMORBIDITET. Tine Houmann Overlæge, studielektor Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Hovedstaden, Københavns Universitet

Tine Houmann 1 ADHD OG KOMORBIDITET. Tine Houmann Overlæge, studielektor Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Hovedstaden, Københavns Universitet Tine Houmann 1 ADHD OG KOMORBIDITET Tine Houmann Overlæge, studielektor Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Hovedstaden, Københavns Universitet Tine Houmann 2 Komorbiditet ved ADHD Over 50%: Adfærdsforstyrrelser,

Læs mere

Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om bipolar lidelse HOS VOKSNE Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er bipolar lidelse? 04 Hvad er årsagen til bipolar lidelse? 06 Hvilke

Læs mere

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Hjertedepression - og andre somatiske depressioner Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Liaison = Forbindelse Liaisonpsykiatrisk Enhed, Psykiatrisk Center København Tilsyn (ca. 1600/år) Somatoforme

Læs mere

ANGSTLIDELSER hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse

ANGSTLIDELSER hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Information om ANGSTLIDELSER hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er angstlidelser? 04 Hvorfor får nogle angstlidelser? 06 Hvad sker der

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Specialevejledning for psykiatri

Specialevejledning for psykiatri j.nr. 7-203-01-90/19 Specialevejledning for psykiatri Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet.

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB KIROPRAKTIK 2014 Hvorfor pakkeforløb for prolaps? Baggrunden Faglige og politiske bevæggrunde Indholdet i en Lite version Faglige bevæggrunde: Uddannelse Billeddiagnostik Landsdækkende netværk Stort antal

Læs mere

Baggrund... 45 Årsager til den øgede forskningsinteresse i mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde... 46. Niveauer af evidens...

Baggrund... 45 Årsager til den øgede forskningsinteresse i mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde... 46. Niveauer af evidens... Hvi dbog om ment al thel br ed,sygef r aværog t i l bagevenden t i lar bej de Indl edni ng Indledning Indledning Indhold Baggrund... 45 Årsager til den øgede forskningsinteresse i mentalt helbred, sygefravær

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Hvad er kognition? Mentale processer som inkluderer opmærksomhed,

Læs mere

Ved Anne Heurlin, overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri

Ved Anne Heurlin, overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Ved Anne Heurlin, overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri ADHD Starter før det 7 år, symptomer skal have stået på i mindst 6 måneder Opmærksomhedsforstyrrelse Hyperaktivitet: sidder uroligt,

Læs mere

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Fælles regionale pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner fremlagde i 2011 en strategi for

Læs mere

DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE. Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende. DepressionsForeningen

DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE. Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende. DepressionsForeningen DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende DepressionsForeningen INDLEDNING 3 Indhold Om depression og bipolar lidelse....3 Depression Sådan opleves

Læs mere

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Odense Efterår 2011 Udarbejdet af cand. med. Huong Hoang Epidemiologi Myter og fordomme om skizofreni Hvad er psykose? Symptomer på skizofreni Case

Læs mere