FAGLIGE RETNINGSLINJER FOR HENVISNING TIL PSYKOLOG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FAGLIGE RETNINGSLINJER FOR HENVISNING TIL PSYKOLOG"

Transkript

1 FAGLIGE RETNINGSLINJER FOR HENVISNING TIL PSYKOLOG For patienter med let til moderat depression eller let til moderat angst udgave, j 2012

2 Faglige retningslinjer for henvisning til psykolog. For patienter med let til moderat depression eller let til moderat angst Sundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade København S URL: Emneord: Faglige retningslinjer, depression, angst, almen praksis, praktiserende psykolog Sprog: Dansk Kategori: Faglig rådgivning Version:.0 Versionsdato:. j 2012 Format: pdf Elektronisk ISBN: Udgivet af Sundhedsstyrelsen, j

3 Indhold 1 Indledning Baggrund Lovgrundlag Litteratur 6 2 Depression Diagnostiske kriterier Undersøgelser Behandlingsmuligheder Henvisning til psykolog 12 3 Angst Diagnostiske kriterier Undersøgelser Behandlingsmuligheder Henvisning til psykolog 17 4 Psykologens opgaver Vurdering ved modtagelse af henvisningen Vurdering ved første konsultation Ved manglende fremgang Vurdering ved behov for genhenvisning Afslutning af forløb 21 Bilag 1 Medlemmer af arbejdsgruppen 22 3

4 1 Indledning De faglige retningslinjer for henvisning til psykolog indeholder: Beskrivelse af kriterier for diagnosticering af patienter med let, moderat og svær depression samt principper for udredning og visitation med særligt fokus på henvisning til psykolog med tilskud (kapitel 2) Beskrivelse af kriterier for diagnosticering af patienter med let, moderat og svær angst samt principper for udredning og visitation med særligt fokus på henvisning til psykolog med tilskud (kapitel 3) Beskrivelse af psykologens opgaver i forbindelse med modtagelse af patienter under ordningen samt det videre samarbejde med patientens praktiserende læge (kapitel 4) 1.1 Baggrund Evaluering af ordningen med henvisning af personer med let til moderat depression til psykolog 1 viste, at kun 33 % af de henviste patienter faldt ind under henvisningskriteriet, mens 39 % af patienterne ikke havde en depression og 28 % af patienterne havde en svær depression. Satspuljepartierne besluttede i juli 2011, at der skal udarbejdes praktisk anvendelige retningslinjer for henvisning til psykolog. Retningslinjerne skal også pege på indsatsmuligheder i forhold til patienter, som ikke opfylder kriterierne for let til moderat depression/angst Aktivitetsdata Antallet af patienter, der henvises til psykolog på grund af depression har været stigende. Således blev patienter henvist til psykolog i 2009, mens det tilsvarende tal i 2010 var Det gennemsnitlige antal behandlinger per patient, var 5,81 i 2009 og 5,73 i 2010 (CSC Scandihealth 2 ). Som det fremgår af ovenstående afsnit, er det kun 33 % af disse patienter, der falder indenfor henvisningskriteriet, og det fremadrettede antal patienter, der henvises, må derfor antages at være væsentligt lavere. Endvidere fremgår det af ovenstående evaluering af ordningen, at i perioden 1. februar januar 2010 blev 9 % af patienterne genhenvist. Prævalensen af depression og angst er hhv. 2,6 % og 0,6 % i almen praksis 3. Tallene baseres på årlige opgørelser fra praktiserende læger, som er tilmeldt DAK-E s (Dansk Almenmedicinsk KvalitetsEnhed) datafangst modul, og som diagnosekoder mere end 70 % af alle face to face kontakter. 1 Fjeldsted R, Christensen KS. Evaluering af ordning med psykologbehandling af personer med let til moderat depression. Aarhus. Forskningsenheden for Almen praksis, Aarhus Universitet, CSC Scandihealth er det centrale it-system, hvori de afholdte udgifter for alle regioner registreres 3 Data fra perioden det totale antal patienter i opgørelsen er

5 En ph.d.-afhandling 4 har vist, at prævalensen af depression i befolkningen er ca. 4 %. Heraf havde 1/3 let depression, 1/3 havde moderat depression og 1/3 havde svær depression. Det er velbeskrevet, at under halvdelen af alle med depression kommer til almen praksis kendskab. ICD-10 (International Classification of Disease) diagnostiske kriterier danner grundlag for henvisning og behandling i denne ordning. Kriterierne bør derfor være kendt af såvel læger som psykologer. Almen praksis anvender ICPC (International Classification of Primary Care) til kodning. 1.2 Lovgrundlag I medfør af sundhedsloven 69 yder regionsrådet tilskud til behandling hos psykolog efter lægehenvisning. De nærmere regler om tilskud til psykologbehandling efter sundhedsloven fremgår af bekendtgørelse nr. 663 af 25. juni 2012 om tilskud til psykologbehandling i praksissektoren for særligt udsatte persongrupper. De personer, som har ret til tilskud til psykologbehandling, er personer som: 1) har været ofre for røveri, vold eller voldtægt, 2) har været ofre for trafikulykker eller andre ulykker, 3) er pårørende til alvorligt psykisk syge personer, 4) er ramt af en alvorligt invaliderende sygdom, 5) er pårørende til personer, der er ramt af en alvorligt invaliderende sygdom, 6) er pårørende ved dødsfald, 7) har forsøgt selvmord, 8) har fået foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge, 9) inden de er fyldt 18 år, har været ofre for incest eller andre seksuelle overgreb, 10) har en let til moderat depression, jf. bekendtgørelsens bilag 1 og på henvisningstidspunktet er fyldt 18 år eller, 11) lider af let til moderat angst, herunder let til moderat OCD, jf. bekendtgørelsens bilag 1 og på henvisningstidspunktet er i aldersgruppen 18 til og med 38 år Bekendtgørelsen er udtømmende, og der kan således ikke efter sundhedsloven ydes tilskud til psykologbehandling i praksissektoren i andre tilfælde. Lægehenvisning til behandling i henhold til henvisningsgruppe 1-8 kan normalt ikke udstedes senere end 6 måneder efter den begivenhed, der er årsag til henvisningen, indtrådte. Tilskud ydes for indtil 12 konsultationer pr. behandlingsforløb. Personer som behandles for depression eller angst kan dog genhenvises, således at tilskud ydes for op til 24 konsultationer i alt. Psykologen kan kun behandle de i 1, nr. 10 og nr. 11 nævnte persongrupper med tilskud, såfremt patienten opfylder henvisningskriteriet for let til moderat depression eller let til moderat angst. 4 Olsen LR. Measurements of depressive illness and mental distress in the Danish general population. Ph.d.- afhandling. Københavns Universitet

6 Tilskuddet er betinget af, at behandlingen ydes af en psykolog, der har tilsluttet sig den gældende overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Psykolog Forening. Disse faglige retningslinjer for henvisning vedrører udelukkende henvisningsårsag 10 og 11 (let til moderat depression og let til moderat angst). 1.3 Litteratur Følgende litteratur har været anvendt i forbindelse med udarbejdelsen: National Institute for Health & Clinical Excellence. Common Mental Health disorders identification and pathways to care. The British Psychological Society & The Royal College of Psychiatrists, 2011 Fjeldsted R, Christensen KS. Evaluering af ordning med psykologbehandling af personer med let til moderat depression. Aarhus. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet, Tolin DF. Is cognitive-behavioral therapy more effective than other therapies? A meta-analytic review. Clin Psychol Rev Aug; 30(6): Klinisk vejledning for almen praksis. Unipolar depression. Diagnostik og behandling. København. Dansk Selskab for Almen Medicin Klinisk vejledning for almen praksis. Angsttilstande. Diagnostik og behandling. København. Dansk Selskab for Almen Medicin Referenceprogram for unipolar depression hos voksne. København. Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for angstlidelser hos voksne. København. Sundhedsstyrelsen Udover ovennævnte litteratur er retningslinjerne udarbejdet på grundlag af arbejdsgruppens opdaterede kendskab til litteraturen og god klinisk praksis. 6

7 2 Depression Kriterier, der skal være opfyldt, før henvisning af patienter med depression til psykolog 1. Diagnostisk interview: Patienten bør interviewes med udgangspunkt i de diagnostiske kriterier for depression over mindst 2 samtaler 2. Somatisk undersøgelse: Patienten bør være udredt som beskrevet i DSAMs kliniske vejledning om unipolar depression 3. Differentialdiagnoser: Somatiske og psykiatriske differentialdiagnoser bør være udelukket som primær sygdom 4. Psykometrisk test: Depressionens sværhedsgrad bør vurderes ved hjælp af psykometrisk test. Depressionsgraden skal være let til moderat (jf. Tabel 2.2) for, at patienten kan henvises til psykolog med tilskud 5. Funktionsevne: Funktionsevnen skal være nedsat i lettere til moderat grad på grund af depressionen den nedsatte funktionsevne kan fx vise sig ved isolationstendens, vanskeligheder ved at gå på arbejde på grund af depression eller ved hukommelses- og koncentrationsbesvær. Derudover skal der før henvisning til praktiserende psykolog tages stilling til, om patientens behov bedre varetages ved: støttende samtaler eller samtaleterapi hos den praktiserende læge (eventuelt kombineret med farmakologisk behandling) et mere tværfagligt tilbud (end almen praksis og praktiserende psykolog) henvisning til psykiater (fx ved tvivl om diagnose/behandling,eller ved kompliceret sygdom) Patienter, der ikke opfylder de diagnostiske kriterier for depression, men har symptomer på fx stress, personlighedsforstyrrelse eller funktionelle tilstande, kan ikke henvises til psykologbehandling med tilskud. 7

8 I dette kapitel beskrives kriterier for diagnosticering af patienter med let, moderat og svær depression samt principper for udredning og visitation af disse patienter med særligt fokus på henvisning til psykolog med tilskud. Endvidere beskrives mulige indsatser overfor patienter, som henvender sig med tegn på depression uden at have depression. Det tilstræbes, at behandling i sundhedsvæsenet baseres på, hvad der forskningsmæssigt er bedst tilgængelig evidens for. Det gælder for såvel medicinsk behandling (pro.medicin.dk) som samtaleterapi 5. Er psykoterapi indiceret bør kognitiv adfærdsterapi (KAT) eller interpersonel terapi være førstevalg ved depression. 2.1 Diagnostiske kriterier I den gældende ICD-10 klassifikation defineres depression som en tilstand med flere samtidige symptomer, som har været til stede det meste af tiden, næsten hver dag, i de seneste 14 dage (se Tabel 2.1). Sværhedsgraden af depressionen defineres ud fra antallet af tilstedeværende symptomer (se Tabel 2.2). Således kan diagnosen depression rumme meget forskellige symptomkombinationer og derved fremstå klinisk meget forskelligt. Som det fremgår nedenfor, er det dog et krav, at patienten opfylder mindst 2 ud af 3 såkaldte kernesymptomer: 1) nedtrykthed, 2) nedsat lyst eller interesse og 3) nedsat energi eller øget trætbarhed. Tabel 2.1: Diagnostiske kriterier for depressiv enkeltepisode og periodisk depression efter ICD-10. A: Generelle kriterier: 1) Varighed af depressiv episode mindst 2 uger 2) Ingen tidligere episoder med depression (gælder for enkeltepisode) eller med hypomani, mani eller blandingstilstand 3) Organisk ætiologi udelukkes B: Kernesymptomer 1) Nedtrykthed 2) Nedsat lyst eller interesse 3) Nedsat energi eller øget trætbarhed C: Ledsagesymptomer 1) Nedsat selvtillid eller selvfølelse 2) Selvbebrejdelser eller skyldfølelse 3) Tanker om død eller selvmord 4) Tænke- eller koncentrationsbesvær 5) Agitation eller hæmning 6) Søvnforstyrrelser 7) Appetit eller vægtændring Selv om diagnosesystemet således er kategorielt (enten/eller-diagnose) er det vigtigt at være opmærksom på, at de enkelte symptomer er vidt udbredt i befolkningen 5 Samtaleterapi dækker i denne sammenhæng over såvel fx undervisende og rådgivende samtaler som egentlig psykoterapi. Psykoterapi defineres her som en kommunikation, der baseres på videnskabeligt forankret psykologisk teori og metode, og som terapeuten behersker. 8

9 i forskellig sværhedsgrad og ofte er meget varierende over tid. Derudover er fremtrædelsesformen af flere af symptomerne af og til vag eller ukarakteristisk, specielt hvad angår stemningsleje. Tabel 2.2: Kriterier for diagnosticering af let, moderat og svær depression Let depression: 2 B-symptomer og 2 C-symptomer Moderat depression: 2 B-symptomer og 4 C-symptomer Svær depression: 3 B-symptomer og 5 eller flere C-symptomer Ovenstående kriterier anvendes uanset årsag, herunder fx også ved fødselsdepressioner, som i øvrigt ikke adskiller sig fra depressioner i andre livsfaser. Kriterierne for depression fremgår af MDI-skemaet (Major Depression Inventory) 6, hvor der også er vejledning i vurdering af sværhedsgraden ud fra sumscoren. Man skal være opmærksom på, at der ved depression kan ses en række andre vigtige symptomer. Smerter er et af dem, men der kan også forekomme eksempelvis angst. Angst er et prognostisk vigtigt tegn, idet undersøgelser viser, at risikoen for selvmord da er større. Ligeledes er effekten af behandlingen ofte ringere og indtræder langsommere. Forekommer der psykotiske symptomer (vrangforestillinger eller hallucinationer), hvilket ikke er helt sjældent, skal patienten vurderes akut på psykiatrisk afdeling. Nedsat funktionsevne Samtidig med de depressive symptomer skal patientens funktionsevne være nedsat i lettere til moderat grad for, at patienten kan henvises til psykolog med tilskud. Dette kan vise sig på forskellige måder. Patienten kan være præget af glædesløshed og apati medførende isolationstendens og besvær ved at tage kontakt til andre mennesker, herunder familien. Patienten kan have svært ved at gå på arbejde på grund af depressionen. Depressionen kan også medføre hukommelses- og koncentrationsbesvær, så patienten kan have svært ved at tage beslutninger eller lære nye ting. 2.2 Undersøgelser At stille den korrekte diagnose og fastlægge sværhedsgraden er nødvendig for at give den korrekte behandling. Det er også vigtigt at afdække eventuelle årsagsforhold, det vil sige hvilke biologiske, psykologiske og sociale faktorer, der kan tænkes at have udløst eller forværret depressionstilstanden hos den pågældende patient, så behandlingen om muligt kan rettes mod dem. Den diagnostiske sikkerhed ved en enkelt samtale er meget lav i almen praksis. Ifølge en metaundersøgelse af Mitchell et al. 7 identificeres ca. 50 % af de deprime html#doc_heading_ID0EHBA 9

10 rede, og ca. 20 % af de ikke-deprimerede får fejlagtigt en depressionsdiagnose. For at øge den diagnostiske præcision bør patienten interviewes over minimum to samtaler. Selv om de diagnostiske kriterier for let til moderat depression er opfyldt, bør den praktiserende læge sikre sig, at der ikke foreligger en somatisk sygdom, som kan være årsag til patientens symptomer Undersøgelser, der skal foretages før henvisning til praktiserende psykolog Patienten bør primært udredes som skitseret i DSAMs kliniske vejledning om unipolar depression. Primær udredning omfatter relevant anamnese, objektiv undersøgelse, relevant laboratoriescreening og udredning samt psykometrisk test. Vigtige psykiatriske differentialdiagnoser som misbrug, psykose, angst og demens bør være udelukket som primær sygdom. 2.3 Behandlingsmuligheder Behandlingen bør altid tilrettelægges individuelt under hensyntagen til eventuelle årsagsforhold, patientens behandlingsmotivation, personlighed, køn, sociale forhold (herunder familiære situation) samt kulturelle forhold. Behandlingsmulighederne afhænger af depressionsgraden, som kan vurderes ved hjælp af ICD-10 kriterierne eller MDI skemaet. En mere præcis vurdering af sværhedsgraden fås ved hjælp af Hamiltons depressionsskala (HAM-D17). Det kræver uddannelse og rutine at bruge denne. Behandlingsalgoritme Ingen depression Patienter, som ikke opfylder kriterierne for let til moderat depression, kan ikke henvises til psykolog under depressionsordningen. Den praktiserende læge bør vurdere, om patienten har behov for et andet tilbud. Det kan fx være støttende samtaler 8 eller samtaleterapi hos den praktiserende læge, kommunale, regionale eller private tilbud (fx via Psykiatrifonden, patientforeninger eller mødrehjælpen) eller psykiatrisk behandling. Der er desuden mulighed for behandling hos psykolog med fuld egenbetaling (eller ved betaling fra fx forsikringsselskab eller arbejdspladsen). Det er vigtigt, at den praktiserende læge er orienteret om de forskellige muligheder den kommunale praksiskonsulent kan have viden om de kommunale tilbud. 7 Mitchell AJ, Vaze A, Rao S. Clinical diagnosis of depression in primary care. a meta-analysis. Lancet 2009; 374: Støttende samtaler er almindelige konsultationer af minutters varighed (mens samtaleterapi forudsætter, at lægen er under supervision og afsætter 30 minutter til behandlingen). 10

11 Let depression Samtaleterapi Der er ingen dokumentation for effekt af medicinsk behandling. Moderat depression Svær depression Samtaleterapi og eventuel medicinsk behandling (i henhold til DSAMs vejledning om unipolar depression og Nogle patienter har trods manglende effekt af medicinsk behandling god effekt af KAT (kognitiv adfærdsterapi) og interpersonel terapi. Medicinsk behandling (i henhold til DSAMs vejledning om unipolar depression og samt støttende samtaler. Opgavefordeling Almen praksis Flertallet af patienter med depression behandles i almen praksis. Alle patienter med depression har behov for almindelige støttende samtaler hos den praktiserende læge, og nogle praktiserende læger har efteruddannet sig, så de også kan give egentlig samtaleterapi. Hvis der ikke er tydelig bedring efter 1-2 måneders behandling, bør patienten henvises til psykolog eller psykiater jf. stepped care princippet. Praktiserende psykolog Hvis der er behov for samtaleterapi udenfor den faglige ramme, som den enkelte praktiserende læge kan tilbydes i almen praksis, kan personer med let til moderat depression henvises til samtaleterapi/psykoterapi hos praktiserende psykolog. Hvis der ikke er tydelig bedring efter 1-2 måneders psykologbehandling, bør patienten henvises til egen læge til revurdering af behandlingen. Patienter som udover depression har samtidigt tilstedeværende problemstillinger af alvorlig karakter (som fx misbrug, kronisk psykisk sygdom, alvorlig personlighedsforstyrrelse, ADHD eller kompliceret social problematik) kan have behov for et tværfagligt tilbud. Praktiserende psykiater Følgende patienter bør henvises til praktiserende psykiater: Patienter, hvor der har været manglende respons på psykologbehandlingen Patienter med kompliceret sygdom, fx med samtidig ADHD eller somatisk sygdom Patienter, hvor der er usikkerhed om diagnose eller den videre behandling Patienter med moderat depression med manglende respons på behandling med antidepressiva i sufficient dosering Patienter med behov for langvarig recidivforebyggende medikamentel behandling eller samtaleterapi Psykiatrisk ambulatorium/specialklinik Følgende patienter er omfattet af den udvidede behandlingsret og kan derfor henvises til ambulant sygehusbaseret behandling: 11

12 Patienter med svær depression Patienter med moderat depression og alvorlige komplicerende faktorer i form af svære samtidige sygdomme, personlighedsforstyrrelse, svækkede kognitive funktioner eller kompliceret social problematik Psykiatrisk afdeling Patienter, der er suicidale, udtalt spisevægrende eller psykotiske, bør henvises til akut vurdering på psykiatrisk afdeling. Kommunale tilbud Kommunen kan tilbyde støtteforanstaltninger på beskæftigelsesområdet, undervisningsområdet, sundhedsområdet og socialområdet efter en konkret vurdering af patientens funktionsevne. En diagnose er ikke en forudsætning for et kommunalt tilbud, og samtidig er en diagnose heller ikke en automatisk adgang til kommunale ydelser. Den kommunale praksiskonsulent kan være orienteret om de forskellige tilbud. 2.4 Henvisning til psykolog Hvis der er behov for samtaleterapi udenfor den faglige ramme, som kan tilbydes i almen praksis, kan personer med let til moderat depression, jf. afsnit 2.1, henvises til psykologisk behandling hos praktiserende psykologer. Den praktiserende læge skal følge patienten med jævnlige konsultationer, særligt i perioden fra henvisningen til patientens opstart hos den praktiserende psykolog. Hvis tilstanden ændres væsentligt bør der foretages en ny psykometrisk test (fx MDI). Hvis henvisningskriterierne ved den opfølgende konsultation (i almen praksis) ikke længere er opfyldt, skal patienten orienteres om, at kriterierne for tilskud ikke længere er opfyldt. Patienten kan derefter vælge at aflyse tiden hos psykologen eller modtage psykologbehandling uden tilskud. Det er særligt relevant at henvise mennesker, der udover let til moderat depression også har belastende begivenheder/traumer bag sig. Det kan fx være tidlige og nuværende tab, overgreb i barndommen, ofre for fysisk vold/mishandling, seksuelt overgreb eller omsorgssvigt. Herudover er det særligt relevant at henvise mennesker med lavt selvværd eller sparsomt/intet netværk. Personer, som ikke opfylder depressionskriterierne, men har symptomer på fx stress, personlighedsforstyrrelser eller funktionelle tilstande, kan ikke henvises til psykolog med tilskud under diagnosen depression Indhold af henvisningen Henvisningen bør indeholde: En beskrivelse af problemstillingen, herunder dens varighed og formålet med henvisningen Kriterierne for at stille diagnosen depression og sværhedsgraden af denne vurderet ved ICD-10 kriterier, MDI eller HAMD (Hamiltons Depressionsskala) Tidligere psykiske problemstillinger 12

13 Eventuelle psykosociale forhold, der er relevant for tilstanden Beskrivelse af somatisk udredning Beskrivelse af hidtidige behandlingsforløb og eventuel medicinsk behandling for depression Beskrivelse af relevant komorbiditet Anden relevant medicinsk behandling 13

14 3 Angst Kriterier, der skal være opfyldt, før henvisning af patienter med angst til psykolog 1. Diagnostisk interview: Patienten bør interviewes med udgangspunkt i de diagnostiske kriterier for angsttilstande 2. Somatisk undersøgelse: Patienten bør være udredt som beskrevet i DSAMs kliniske vejledning om angst 3. Differentialdiagnoser: Somatiske og psykiatriske differentialdiagnoser bør være udelukket som primær sygdom 4. Psykometrisk test: Angstdiagnose(r) og sværhedsgrad bør vurderes ved psykometrisk test. Sværhedsgraden skal være let til moderat. 5. Funktionsevne: Funktionsevnen skal være nedsat i lettere til moderat grad på grund af angst den nedsatte funktionsevne kan fx vise sig ved isolationstendens, undgåelsesadfærd på grund af angsten (fx undlade at benytte offentlige transportmidler), vanskeligheder ved at gå på arbejde på grund af angsten eller ved hukommelses- og koncentrationsbesvær. Derudover skal der før henvisning til praktiserende psykolog tages stilling til, om patientens behov bedre varetages ved: støttende samtaler eller samtaleterapi hos den praktiserende læge (eventuelt kombineret med farmakologisk behandling) et mere tværfagligt tilbud (end almen praksis og praktiserende psykolog) henvisning til psykiater (fx ved tvivl om diagnose/behandling eller ved kompliceret sygdom) Patienter, der ikke opfylder de diagnostiske kriterier for angst, men har symptomer på fx stress, personlighedsforstyrrelse eller funktionelle tilstande, kan ikke henvises til psykologbehandling med tilskud. Patienter med enkeltfobier kan ligeledes ikke henvises til psykologbehandling med tilskud. 14

15 I dette kapitel beskrives kriterier for diagnosticering af patienter med let, moderat og svær angst samt principper for udredning og visitation af disse patienter med særligt fokus på henvisning til psykolog. Det tilstræbes, at behandling i sundhedsvæsenet baseres på, hvad der forskningsmæssigt er bedst tilgængelig evidens for. Det gælder for såvel medicinsk behandling (pro.medicin.dk) som samtaleterapi 9. Er psykoterapi indiceret bør kognitiv adfærdsterapi (KAT) således være førstevalg ved angst. 3.1 Diagnostiske kriterier Noget forenklet kan de diagnostiske kriterier for angsttilstande fremstilles som nedenfor. Patienter med ICD 10-diagnoser fra F40-F42 (og samtidig let til moderat angst) er omfattet af ordningen med henvisning til psykolog, fraset patienter med enkeltfobier (F40.2). Fobiske angsttilstande P79/F40.0 Agorafobi fobisk angst for at færdes alene uden for hjemmet En relativt veldefineret gruppe af fobier omfattende frygt for at forlade hjemmet, komme i forretninger, forsamlinger eller på offentlige steder eller rejse alene med tog, bus eller fly. Panikangst optræder ofte i forbindelse med agorafobi. P 79/F40.1 Socialfobi fobisk angst i sociale situationer Frygt for at blive kritisk iagttaget af andre mennesker eller frygt for at komme til at gøre noget pinligt, førende til tilbøjelighed til at undgå forskellige sociale situationer. Mere gennemgribende sociale fobier er sædvanligvis ledsaget af lavt selvværd og frygt for kritik. Der kan være klager over ansigtsrødmen, rysten på hænderne og opkastnings- eller vandladningstrang. P79/F40.2 Enkeltfobi fobisk angst i særlige situationer Fobier begrænset til helt specifikke situationer såsom angst for dyr, højder, torden, mørke, flyvning, lukkede rum, besøg på offentlige toiletter, indtagelse af visse fødemidler, tandlægebesøg, synet af blod eller legemsbeskadigelse. Patienter med enkeltfobier kan ikke henvises til psykolog med tilskud. Andre angsttilstande P74/F41.0 Panikangst Tilbagevendende anfald af pludseligt indsættende svær panikagtig angst, som ikke er begrænset til særlige situationer eller omstændigheder, og som derfor optræder uforudsigeligt. Som ved andre angsttilstande omfatter de dominerende symptomer hjertebanken, trykken i brystet, kvælningsfornemmelse, svimmelhed og uvirkelighedsfølelse (depersonalisation eller derealisation). P74 F41.1 Generaliseret angst Det essentielle træk er en bekymringstendens og angst, som er generaliseret og 9 Samtaleterapi dækker i denne sammenhæng over såvel fx undervisende og rådgivende samtaler som egentlig psykoterapi. Psykoterapi defineres her som en kommunikation, der baseres på videnskabeligt forankret psykologisk teori og metode, og som terapeuten behersker 15

16 vedvarende, men ikke begrænset til særlige situationer eller omstændigheder. De mest fremtrædende symptomer omfatter klager over vedholdende nervøsitet, rysten, muskelspændinger, svedtendens, ørhed i hovedet, hjertebanken, svimmelhed og trykken i maven. Patienterne giver ofte udtryk for frygt eller bekymring for, at de selv eller deres nærmeste skal blive syge eller komme ud for en ulykke. P76/F41.2 Lettere angst-depressionstilstand. P74 / F41.3 Anden blandet angsttilstand. P74 / F41.8 Andre angsttilstande. P74 / F41.9 Angsttilstande, uspecificeret Kategorien F41.2 anvendes, når både angst og depression er til stede på samme tid men kriterierne for depression eller andre angstdiagnoser ikke er opfyldt. F41.3 benyttes til patienter med angstsymptomer blandet med træk fra F42-F48, det vil sige obsessive, somatoforme eller dissociative symptomer. P79/F42 Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Tilstanden er karakteriseret ved tilbagevendende tvangstanker eller tvangshandlinger. Tvangstanker er ideer, tankebilleder eller indskydelser, som dukker op i patientens bevidsthed igen og igen på stereotyp måde. De er pinagtigt generende og forsøges ofte uden held afvist. De erkendes af patienten som hans eller hendes egne tanker, selv om de er ufrivillige og ofte i modstrid med dennes følelser. Tvangshandlinger og ritualer er stereotyp adfærd, som gentages igen og igen. De er ikke i sig selv behagelige eller nyttige. Sædvanligvis erkender patienten denne adfærd som meningsløs eller ineffektiv og gør forsøg på at modstå den. Angst er næsten altid til stede. Hvis patienten prøver at modstå tvangshandlingerne, forværres angsten. Nedsat funktionsevne For alle disse tilstande gælder, at de skal have nedsat patientens funktionsevne i lettere til moderat grad for, at patienten kan blive henvist til psykolog med tilskud. Dette kan vise sig på forskellige måder. Fx kan patienten frembyde isolationstendens og have svært ved at tage kontakt til andre mennesker. Han eller hun kan have undgåelsesadfærd på grund af angsten, hvilket kan forhindre benyttelse af offentlige transportmidler eller indkøb i supermarkeder og lignende. Nogle patienter vil have svært ved at gå på arbejde på grund af angsten. Angsten kan også medføre koncentrationsbesvær, så patienten kan have svært ved at tage beslutninger eller lære nye ting. 3.2 Undersøgelser Før patienten henvises til psykolog, skal der være foretaget diagnostisk interview, somatisk udredning samt psykometrisk test. Vigtige psykiatriske differentialdiagnoser som misbrug, psykoser og depression bør være udelukket som primær sygdom Undersøgelser, der skal foretages før henvisning til praktiserende psykolog Patienten bør primært udredes som skitseret i DSAMs kliniske vejledning om angsttilstande. Primær udredning omfatter relevant anamnese, objektiv undersøgelse, relevant laboratoriescreening og udredning med Angst Symptom Skemaet (ASS). Ved afkodning af ASS er funktionsindskrænkningen (spørgsmål 10) og kernesymptomerne nervøsitet, bekymringstendens og undgåelsesadfærd (spørgsmål 1-3) afgørende for diagnosen. En mere præcis vurdering af tilstandens sværheds- 16

17 grad kan fås ved hjælp af Hamiltons angstskala (HAMA). Det kræver uddannelse og rutine at anvende denne. 3.3 Behandlingsmuligheder Opgavefordeling Almen praksis Flertallet af patienter med angsttilstande behandles i almen praksis. Praktiserende læger kan behandle patienter med lette til moderate angsttilstande. Behandlingen omfatter samtaleterapi og/eller medikamentel behandling (i henhold til DSAMs kliniske vejledning om angsttilstande og pro.medicin.dk). Hvis der ikke er tydelig bedring efter 1-2 måneders behandling, bør patienten henvises til psykolog eller psykiater jf. stepped care princippet. Praktiserende psykolog Hvis der er behov for samtaleterapi udenfor den faglige ramme, som kan tilbydes i almen praksis kan personer med let til moderat angst henvises til behandling hos praktiserende psykolog. Patienten skal være i stand til at følge et ambulant psykologisk tilbud. Hvis der ikke er tydelig bedring efter 1-2 måneders psykologbehandling, bør patienten henvises til egen læge til revurdering af behandlingen. Praktiserende psykiater Følgende patienter bør henvises til praktiserende psykiater: Patienter, hvor der har været manglende respons på psykologbehandlingen Patienter med kompliceret sygdom, fx med samtidig ADHD eller somatisk sygdom Patienter, hvor der er usikkerhed om diagnose eller den videre behandling Patienter med moderat angst eller OCD med manglende respons på behandling med antidepressiva eller anden angstmedicin i sufficient dosering Patienter med behov for langvarig recidivforebyggende medikamentel behandling eller samtaleterapi Psykiatrisk ambulatorium/specialklinik Patienter med svær angst og komplicerende faktorer i form af svære komorbide sygdomme, personlighedsforstyrrelse eller kompliceret social problematik er omfattet af den udvidede behandlingsret og kan henvises til psykiatrisk ambulatorium/specialklinik. Kommunale tilbud Kommunen kan tilbyde støtteforanstaltninger på beskæftigelsesområdet, undervisningsområdet, sundhedsområdet og socialområdet efter en konkret vurdering af patientens funktionsevne. En diagnose er ikke en forudsætning for et kommunalt tilbud, og samtidig er en diagnose heller ikke en automatisk adgang til kommunale ydelser. Den kommunale praksiskonsulent kan være orienteret om de forskellige tilbud. 3.4 Henvisning til psykolog Hvis der er behov for samtaleterapi udenfor den faglige ramme, som kan tilbydes i almen praksis, kan personer med let til moderat angst, jf. afsnit 3.1, henvises til 17

18 psykologisk behandling hos praktiserende psykolog. Komorbid sygdom vil ofte forekomme, men angstsygdommen skal være dominerende. Personer, som ikke opfylder de omtalte angstkriterier kan ikke henvises til psykolog med tilskud på grund af angsttilstanden. De skal enten behandles i almen praksis, henvises til psykiater, til psykolog uden offentligt tilskud eller til andre kommunale og lokale tilbud Indhold af henvisningen Henvisningen bør indeholde: En beskrivelse af problemstillingen, herunder dens varighed og formålet med henvisningen Så præcis en angstdiagnose som muligt (fx socialfobi, panikangst eller generaliseret angst) og sværhedsgraden af denne vurderet ved ICD-10 kriterier, ASS eller HAMA Tidligere psykiske problemstillinger Eventuelle psykosociale forhold, der er relevant for tilstanden Beskrivelse af somatisk udredning Beskrivelse af hidtidige behandlingsforløb og eventuel medicinsk behandling for angst samt anden relevant medicinsk behandling Beskrivelse af relevant komorbiditet 18

19 4 Psykologens opgaver Psykologens opgaver i forhold til behandling af patienter med let til moderat depression eller let til moderat angst Ved modtagelsen af henvisningen: o Fremgår de nødvendige oplysninger af henvisningen? o Falder patienten indenfor ordningen? Ved den/de første konsultation(er): o Falder patienten indenfor ordningen? o Valg af behandlingsform. Som førstevalg bør vælges blandt de metoder med bedst evidens for virkning overfor den pågældende sygdom (jf. afsnit 4.2) Ved manglende fremgang: o Hvis der ikke er tydelig bedring efter 1-2 måneders psykologbehandling, bør patienten henvises til almen praksis til revurdering af behandlingen Ved behov for genhenvisning: o Årsagen hertil samt hvad der forventes opnået ved genhenvisning beskrives i epikrisen Ved afslutning udarbejdes kort epikrise med fokus på: o Behandlingens effekt o Hvilken behandling, der er givet, og hvordan der fortsat kan behandles/følges op i almen praksis o Hvis psykologen er bekendt med patientens psykofarmakologiske behandling ved afslutningen af behandlingen (herunder ikke-receptpligtig medicin) angives dette 19

20 I dette kapitel beskrives psykologens opgaver ved modtagelsen samt det videre samarbejde med patientens praktiserende læge. 4.1 Vurdering ved modtagelse af henvisningen Den første kontakt mellem psykolog og patient er almindeligvis telefonisk eller via mail. Psykologen skal på dette tidspunkt sikre sig, at de nødvendige oplysninger (fx patientens navn, cpr.nr., adresse, henvisningsårsag, lægens oplysninger til behandlende psykolog inklusiv psykometrisk test og resultat heraf og udstedelsesdato for henvisningen) fremgår af henvisningen, samt at patienten falder indenfor henvisningskriterierne. Hvis patienten falder udenfor henvisningskriterierne, afvises patienten, og patienten anbefales at søge læge igen. Patienten skal have kontaktet psykologen senest en måned fra henvisningens udstedelsesdato. Psykologen spørger til patientens forventninger til psykologbehandlingen og patientens viden om ordningen, herunder viden om egenbetaling og antal konsultationer, der kan opnås tilskud til. Første kontakt afsluttes med aftale om første samtale samt praktiske oplysninger. 4.2 Vurdering ved første konsultation Første samtale er beskrevet i bilag 5 i Overenskomst om Psykologhjælp. Der bør suppleres med følgende ved de første konsultationer: Psykologen foretager ved første konsultation en nærmere vurdering af, om patienten falder indenfor henvisningskriterierne. Patienter, som ikke opfylder henvisningskriteriet, er ikke berettigede til offentligt tilskud til behandling efter udredningsforløbet. Psykologen skal gøre disse patienter opmærksomme på, at eventuelel fremtidige konsultationer hos psykologen er med fuld egenbetaling. Psykologen optager i de første 1-2 konsultationer en psykosocial anamnese. Der foretages en vurdering af sygdommens sværhedsgrad og selvmordsrisiko. Endvidere danner psykologen sig hypoteser om de psykologiske faktorer, der har bidraget til at skabe symptomerne og de faktorer, der aktuelt vedligeholder dem. Der udformes i samarbejde med patienten en behandlingskontrakt, hvori psykologen og patienten i fællesskab præciserer rammer, form, indhold og mål for behandlingen. Det tilstræbes, at behandling i sundhedsvæsenet baseres på, hvad der forskningsmæssigt er bedst tilgængelig evidens for, hvorfor førstevalg af behandlingsmetode bør være den metode, som der er bedst evidens for. Det gælder for såvel medicinsk behandling (pro.medicin.dk) som samtaleterapi 10. Ved retningslinjens udgivelse er der for både depression og angst bedst evidens for kognitive, adfærdsterapeutiske metoder. Herudover er der for depression ligeledes evidens for mindfulnessbaseret 10 Samtaleterapi dækker i denne sammenhæng over såvel fx undervisende og rådgivende samtaler som egentlig psykoterapi. Psykoterapi defineres her som en kommunikation, der baseres på videnskabeligt forankret psykologisk teori og metode, og som terapeuten behersker 20

FAGLIGE RETNINGSLINJER FOR HENVISNING TIL PSYKOLOG. For patienter med let til moderat depression eller let til moderat angst

FAGLIGE RETNINGSLINJER FOR HENVISNING TIL PSYKOLOG. For patienter med let til moderat depression eller let til moderat angst FAGLIGE RETNINGSLINJER FOR HENVISNING TIL PSYKOLOG For patienter med let til moderat depression eller let til moderat angst 2012 Faglige retningslinjer for henvisning til psykolog. For patienter med let

Læs mere

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 BILAG A Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Det fremgår af Bekendtgørelse nr. 413 af 4. maj 2016 om tilskud til psykologbehandling

Læs mere

Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Indledning Det følger af sundhedsloven 69, at regionsrådet yder tilskud til behandling hos

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Henvisning til psykolog

Henvisning til psykolog Henvisning til psykolog V. Patricia Hammershøj Binggeli, aut. psykolog og praksiskonsulent for psykologi i Region Hovedstaden Patricia.Binggeli@regionh.dk Samarbejdet læge - psykolog Kontaktflader: Henvisning

Læs mere

Psykometriske test ved psykiatriske lidelser i almen praksis

Psykometriske test ved psykiatriske lidelser i almen praksis Psykiatri i almen praksis Psykometriske test ved psykiatriske lidelser i almen praksis Af Kaj Sparle Christensen Med DSAM s kliniske vejledninger for diagnostik og behandling af demens (1), unipolar depression

Læs mere

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm. ANGST OG OCD Horsens 5. februar 2015 Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.dk PsykInfo Midt Program Hvordan skal vi forstå angst? Angstlidelserne

Læs mere

Danske Regioner 25-06-2013. Landsdækkende kliniske retningslinjer for angstlidelser

Danske Regioner 25-06-2013. Landsdækkende kliniske retningslinjer for angstlidelser Danske Regioner 25-06-2013 Landsdækkende kliniske retningslinjer for angstlidelser Forord Udarbejdelsen af denne retningslinje har taget udgangspunkt i eksisterende retningslinjer i de fem regioner samt

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Hvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger?

Hvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger? Hvad skal der til, for at denne patient har det væsentligt bedre inden for de næste 3 uger? Case 51 årig mand, der er selvstændig. Han er tidligere psykisk rask. Patienten har haft økonomiske problemer

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser

Læs mere

ODA er et administrativt og politisk samarbejde mellem OCD-foreningen, DepressionsForeningen og Angstforeningen.

ODA er et administrativt og politisk samarbejde mellem OCD-foreningen, DepressionsForeningen og Angstforeningen. Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 243 Offentligt Faktaark Fællesorganisationen ODA ODA er et administrativt og politisk samarbejde mellem OCD-foreningen, DepressionsForeningen og Angstforeningen.

Læs mere

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder)

Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder) Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder) sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for OCD (Obsessive Compulsive

Læs mere

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler (Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2014 Ministerium: Journalnummer: 5-1010-223/1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om behandling af voksne med

Læs mere

Information om behandling for Panikangst og agorafobi

Information om behandling for Panikangst og agorafobi Information om behandling for anikangst og agorafobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for panikangst og/eller agorafobi på en

Læs mere

ANGST EN SYGDOM MED STORE KONSEKVENSER. PsykInfo Midt SKJERN D. 6. APRIL 2016 VED TENNA UDESEN, ANGSTRAMT OG MALENE KLINDT BOHNI, PSYKOLOG

ANGST EN SYGDOM MED STORE KONSEKVENSER. PsykInfo Midt SKJERN D. 6. APRIL 2016 VED TENNA UDESEN, ANGSTRAMT OG MALENE KLINDT BOHNI, PSYKOLOG ANGST EN SYGDOM MED STORE KONSEKVENSER SKJERN D. 6. APRIL 2016 VED TENNA UDESEN, ANGSTRAMT OG MALENE KLINDT BOHNI, PSYKOLOG PsykInfo Midt NORMAL ANGST NORMAL ANGST KÆMP FRYS FLYGT Formål: Sætter kroppen

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Tillægsaftale vedr. satspuljemidler til psykologbehandling for let til moderat depression og angst

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Tillægsaftale vedr. satspuljemidler til psykologbehandling for let til moderat depression og angst REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN Tilrettet - OK-Nyt Praksis nr. 017-12 Tillægsaftale vedr. satspuljemidler til

Læs mere

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. Angst, depression, adhd hos de unge Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. De psykiatriske diagnoser Psykiatriens dilemma! Ingen blodprøver, ingen skanninger osv.

Læs mere

Opfølgning på Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinjer for henvisning til psykologbehandling

Opfølgning på Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinjer for henvisning til psykologbehandling Opfølgning på Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinjer for henvisning til psykologbehandling Rapporten er udarbejdet af: Kaj Sparle Christensen, lektor, ph.d. Marie Mortensen, ph.d.-studerende, MSPH

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the

Læs mere

Behandling af stress, angst og depression i almen praksis

Behandling af stress, angst og depression i almen praksis Behandling af stress, angst og depression i almen praksis 16. september 2016 Oplægsholder: Susanne Rosendal, psykiater, ph.d. Kursusleder: Peder Reistad, praktiserende læge, specialepraksiskonsulent. 1

Læs mere

Angst & OCD. Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? PsykInfo Midt

Angst & OCD. Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? PsykInfo Midt Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Angst & OCD Angst & OCD Angst og frygt er et eksistentielt grundvilkår en del af det at være menneske. Det bliver til

Læs mere

Koncert mod Angst. Rådhushallen. Ringkøbing. Onsdag d. 16. november 2011

Koncert mod Angst. Rådhushallen. Ringkøbing. Onsdag d. 16. november 2011 Koncert mod Angst Rådhushallen Ringkøbing Onsdag d. 16. november 2011 Angst & OCD Angst & OCD Angst og frygt er et eksistentielt grundvilkår en del af det at være menneske. Det bliver til egentlige angstlidelser,

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Angsttilstande. Angst : normal - sygelig. Angstsymptomer Kan være en normal reaktion. Somatiske sygdomme Hjertesygdom Stofskifte m.

Angsttilstande. Angst : normal - sygelig. Angstsymptomer Kan være en normal reaktion. Somatiske sygdomme Hjertesygdom Stofskifte m. Angsttilstande Raben Rosenberg Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital Risskov www.psykiatriskforskning.dk Angst : normal - sygelig Angstsymptomer Kan være en normal reaktion Kan ses

Læs mere

Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb. Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013

Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb. Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013 Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013 Disposition Baggrund og formål Udvikling af pakkeforløb Eksempel på et pakkeforløb Udfordringer med pakkeforløb Monitorering

Læs mere

SEPTEMBER 2015 EVALUERING OG PERSPEKTIVERING AF TILSKUDSORDNINGEN TIL PSYKOLOGBEHANDLING I PRAKSISSEKTOREN FOR SÆRLIGT UDSATTE PERSONGRUPPER

SEPTEMBER 2015 EVALUERING OG PERSPEKTIVERING AF TILSKUDSORDNINGEN TIL PSYKOLOGBEHANDLING I PRAKSISSEKTOREN FOR SÆRLIGT UDSATTE PERSONGRUPPER SEPTEMBER 2015 EVALUERING OG PERSPEKTIVERING AF TILSKUDSORDNINGEN TIL PSYKOLOGBEHANDLING I PRAKSISSEKTOREN FOR SÆRLIGT UDSATTE PERSONGRUPPER EVALUERING OG PERSPEKTIVERING AF TILSKUDSORDNINGEN TIL PSYKOLOGBEHANDLING

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe?

Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Kulturcenter Limfjord, Skive Torsdag d. 10. oktober 2013 Angst & OCD Angst & OCD Angstreaktioner er livsvigtige Flygt

Læs mere

RLTN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

RLTN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN Tillægsaftale vedr. satspuljemidler Følgende aftale er indgået mellem Regionernes

Læs mere

HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den?

HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den? HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den? PsykInfo Midt Horsens 21. november 2016 Kristian Kastorp autoriseret psykolog krikas@rm.dk Program Hvad er angst? Angstlidelserne Behandling af angst Hvorfor

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum

Læs mere

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Depressionsdiagnosen Differentialdiagnoser CASE Skal man behandle med medicin? CASE Andre behandlingsmuligheder

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) 24-11-2015 Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208,

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION Hovedgaard

UNGE OG DEPRESSION Hovedgaard UNGE OG DEPRESSION 08.11.2011 Hovedgaard Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau

Læs mere

ANGST OG OCD. Hedensted 24. September 2014

ANGST OG OCD. Hedensted 24. September 2014 ANGST OG OCD Hedensted 24. September 2014 Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.dk PsykInfo Midt Program Grundlæggende om angst Angstens

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Internetpsykiatrien. Internetbaseret behandling til panik, fobi og depression. De traditionelle behandlingsmuligheder

Internetpsykiatrien. Internetbaseret behandling til panik, fobi og depression. De traditionelle behandlingsmuligheder Internetpsykiatrien Internetbaseret behandling til panik, fobi og depression Psykolog Marie Drengsgaard Jørgensen Program Kort om panik, fobi og depression De traditionelle behandlingsmuligheder Hvorfor

Læs mere

Bipolar lidelse. Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov

Bipolar lidelse. Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov Bipolar lidelse Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk Bipolar lidelse Tidlig debut (15-25 års alderen), men

Læs mere

Angstlidelser og behandling. v/ autoriseret psykolog, Stine Hæk Klinik for OCD og Angstlidelser Regionspsykiatrien Vest

Angstlidelser og behandling. v/ autoriseret psykolog, Stine Hæk Klinik for OCD og Angstlidelser Regionspsykiatrien Vest Angstlidelser og behandling v/ autoriseret psykolog, Stine Hæk Klinik for OCD og Angstlidelser Regionspsykiatrien Vest 1 Dagsorden Hvad er angstlidelser og hvilke forskellige angstlidelser findes der?

Læs mere

Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland.

Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland. Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland.dk FØDSELSDEPRESSION SYMPTOMER SYGDOM BEHANDLING UDBREDELSE AF

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED DEPRESSION I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED DEPRESSION I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED DEPRESSION I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. depression i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Information om behandling for Socialfobi

Information om behandling for Socialfobi Information om behandling for Socialfobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for socialfobi på en af angstklinikkerne i psykiatrien

Læs mere

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN

Læs mere

Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret niveau

Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret niveau Aarhus Universitetshospital, Risskov Afdeling Q Afdeling for Depression og Angst Skovagervej 2 DK-8240 Risskov Tel. +45 784 72100 www.regionmidtjylland.dk Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret

Læs mere

Anne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011

Anne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 Anne Rask Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 AGENDA HISTORIE DIAGNOSE I DAG HVAD ER BIPOLAR SYGDOM ÅRSAGSFORHOLD HVORDAN STILLES DIAGNOSEN BEHANDLING HISTORIE 1850 erne

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Foretræde for Sundheds- og Ældreudvalget

Foretræde for Sundheds- og Ældreudvalget Redegørelse for de metodologiske problemer ved rapporten Opfølgning på Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinjer for henvisning til psykologbehandling Resumé De undersøgelser og metoder, der ligger til

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov

Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov videbech@dadlnet.dk www.videbech.com Søgaard HJ. Psykisk sygelighed hos langtidssygemeldte.

Læs mere

Klinik for selvmordsforebyggelse

Klinik for selvmordsforebyggelse Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker

Læs mere

Målgruppeafgrænsning. Bilagsrapport. Region Hovedstadens Psykiatri. Implementering af den udvidede behandlingsret. 7. januar 2010

Målgruppeafgrænsning. Bilagsrapport. Region Hovedstadens Psykiatri. Implementering af den udvidede behandlingsret. 7. januar 2010 Region Hovedstadens Psykiatri Målgruppeafgrænsning Bilagsrapport 7. januar 2010 Region Hovedstadens Psykiatri Indhold Bilag 1: Bilag 2: Oversigt over projektgruppens medlemmer Oversigt over målgruppeafgrænsning

Læs mere

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige

Læs mere

Misbrug eller dobbeltdiagnose?

Misbrug eller dobbeltdiagnose? Misbrug eller dobbeltdiagnose? Introduktion til differential diagnostiske problemer ved dobbelt diagnose Robert Elbrønd Hierarkisk diagnostik Hierarki F0x Organiske hjernelidelser Primære eller sekundær

Læs mere

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst PsykInfo Odense ANGST Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst Program Velkomst og præsentation af aftenen Generelt om angst Den fysiologiske model af angst

Læs mere

Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression

Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression Fra 1. juli bliver det muligt for langt flere at få en henvisning til psykologbehandling

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 8.3.2012 Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Mål i dag En ide om ICD-10: hvorfor og hvordan Psykisk sygdom / psykiske symptomer stemningslejet (humør) psykose (opfattelse af virkeligheden) Hvordan vi

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Fælles udvikling af koncept for collaborative care mellem almen praksis i Vestjylland og Psykiatrisk Afdeling Esbjerg

Fælles udvikling af koncept for collaborative care mellem almen praksis i Vestjylland og Psykiatrisk Afdeling Esbjerg Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/4070 Dato: 16. februar 2012 Udarbejdet af: Lone Lander Stie E mail: Lone.Lander.Stie@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 3053 2530 Ansøgning Fælles udvikling af koncept

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Hamiltons Depressionsskala. Scoringsark

Hamiltons Depressionsskala. Scoringsark Hamiltons Depressionsskala Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Nedsat stemningsleje 0-4 2* Skyldfølelse og selvbebrejdelser 0-4 3 Suicidale impulser 0-4 4 Indsovningsbesvær 0-2 5 Afbrudt søvn 0-2 6 Tidlig

Læs mere

Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light. For at få punktopstilling på teksten (flere niveauer findes), brug Forøg listeniveau

Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light. For at få punktopstilling på teksten (flere niveauer findes), brug Forøg listeniveau ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PLANEN FOR IDAG Kort om angst og angstlidelser blandt børn og unge Hvorfor behandle angstlidelser i denne population? Hvilken behandling og hvordan? Forskningsresultater

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Baggrund og formål Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) er en tilstand, der kan give betydelig funktionsnedsættelse

Læs mere

bipolar affektiv sindslidelse

bipolar affektiv sindslidelse Danske Regioner 21-06-2012 Bipolar affektiv sindslidelse (DF31) Samlet tidsforbrug: 20 timer Pakkeforløb for bipolar affektiv sindslidelse Forord I psykiatrien har vi kunne konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Undervisning Speciallæger almen medicin 2016

Undervisning Speciallæger almen medicin 2016 Undervisning Speciallæger almen medicin 2016 Leder, overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Angst og Personlighedsforstyrrelser, Afdeling Q Århus Universitetshospital,

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Diagnostik og henvisning til psykologordningen af let til moderat deprimerede patienter i almen praksis.

Diagnostik og henvisning til psykologordningen af let til moderat deprimerede patienter i almen praksis. Diagnostik og henvisning til psykologordningen af let til moderat deprimerede patienter i almen praksis. Læge Phuong Cao Læge Anne-Marie Vinter Læge Anette Byskov-Nielsen Vejleder Kaj Sparle Christensen,

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser VEJ nr 9194 af 11/04/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 10. april 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: SUM, Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-98/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Nordjysk Praksisdag 2016

Nordjysk Praksisdag 2016 Skal man have en diagnose for at få hjælp? Målgruppe: læger Beskrivelse af indholdet. Alt for mange børn henvises til psykiatrisk udredning uden at der er afprøvet en relevant indsats i primær sektoren

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af angst hos børn og unge Baggrund og formål Forekomsten af angstlidelser for voksne i Danmark er vurderet til at være 13-29

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel

Læs mere

Temadag om Førtidspensionsreform

Temadag om Førtidspensionsreform Temadag om Førtidspensionsreform Visioner for og erfaringer med samarbejdet fra psykiatrien Konst. psykiatridirektør Susanne Jensen Region Nordjylland 2 Psykisk sygdom og arbejdsmarkedet 1. Hvor mange

Læs mere

Klinisk vejledning for depression

Klinisk vejledning for depression Klinisk vejledning for depression Morten Vejs Willert, cand.psych., ph.d. Dansk Ramazzini Center Medicinsk Center Inddeling 1. Depression en afgrænsning 2. Depression og arbejde 3. Kausalitet, vedligeholdelse

Læs mere

Omsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende

Omsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende Denne pjece er til personer, der har oplevet en alvorlig og voldsom hændelse - samt deres pårørende. VOLDSOMME HÆNDELSER Denne pjece er til personer,

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Angst og særlig sensitive mennesker

Angst og særlig sensitive mennesker Angst og særlig sensitive mennesker Psykiatridage i Aalborg september 2013 Psykiatrifonden Morten Kjølbye Cheflæge Psykiatrien i Region Nordjylland Klinisk lektor i psykiatri ved Institut for Medicin og

Læs mere

Projekt Shared Care Region Nordjylland -Et pilotprojekt-

Projekt Shared Care Region Nordjylland -Et pilotprojekt- Projekt Shared Care Region Nordjylland -Et pilotprojekt- En behandlingsmodel for patienter med angst og depression 1 Projekt Shared Care Region Nordjylland En behandlingsmodel for patienter med angst og

Læs mere

Funktionelle lidelser. Audit af patientforløb i Region Syddanmark

Funktionelle lidelser. Audit af patientforløb i Region Syddanmark Funktionelle lidelser Audit af patientforløb i Region Syddanmark Funktionelle lidelser Audit af patientforløb i Region Syddanmark 2015 Center for Kvalitet Udarbejdet af: Peter Qvist Citat med kildeangivelse

Læs mere