STAMMEBLADET FORENINGEN FOR STAMMERE I DANMARK NR. 5 OKTOBER ÅRGANG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STAMMEBLADET FORENINGEN FOR STAMMERE I DANMARK NR. 5 OKTOBER 1997 22. ÅRGANG"

Transkript

1 STAMMEBLADET FORENINGEN FOR STAMMERE I DANMARK NR. 5 OKTOBER ÅRGANG Ny pjece: Stammen og skole kr. 28,75 - en pjece for lærere i skolen og ved ungdomsuddannelserne Eigil Laulund, Tine Egebjerg og Per F. Knudsen

2 STAMMEBLADET udkommer 6 gange om året som medlemsblad for Foreningen for Stammere i Danmark (FSD). Hvem er FSD? FSD er en landsforening oprettet i 1971 og har, foruden stammende, også medlemmer blandt forældre, fagfolk og andre interesserede. FSD har følgende formål: - at udbrede kendskabet til stammen og stammeres vilkår - at udøve en oplysende og rådgivende virksomhed med hensyn til stammens årsager, forebyggelse og behandling - at støtte forskning med hensyn til stammen og stammebehandling - at varetage stammeres interesser på enhver måde FSD er medlem af og repræsenteret i: Taleinstitutternes Brugerråd (TBR), v. Henrik Jensen De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI), v. Henrik Jensen og Claus Christophani. European League of Stuttering Associations (ELSA), v. Per F. Knudsen. International Stuttering Association (ISA), v. Per F. Knudsen. Bestyrelsen for Dansk Videnscenter for Stammen, v. Anders Johansen Herudover deltager vi i et uformaliseret nordisk samarbejde hvor de fem Nordiske lande på skift arrangerer stammeseminarer. Du melder dig ind i FSD ved at: Indbetale 60 kr på giro eller ringe, skrive eller faxe til sekretariatet. Ved indmeldelse efter 1. oktober gælder medlemskabet også for det følgende år. Stammebladet redigeres ud fra hvad der formodes at have læsernes interesse. De indlæg der bringes repræsenterer ikke nødvendigvis FSD s synspunkter. Redaktion: Lene Hansen Teknik: Anders Johansen Breve og indlæg sendes til: Lene Hansen Æblehaven Hillerød Indlæg skal være læselige, og de må meget gerne være skrevet på maskine eller på diskette (WordPerfect eller MS Word) eller . Næste nummer har deadline den 1. december 1997 Tryk: Pan Tryk, Skive issn:

3 Indhold 3 Fedt ungdomsmøde i Holland... side 5 Åbent brev til Claus Christophani... side 8 Århus kalder... side 11 Opråb til de unge... side 12 Stammen - nærmer vi os svaret?... side 14 Samsølejrene side 18 Sådan stopper vi mobningen... side 21 Stammens gåde - er ingen gåde!... side 28 Til næste år er der Verdensstammekongres i Sydafrika.. side 32 Fra redaktionen Redaktionen er blevet konfronteret med et vanskeligt spørgsmål. Er der nogen der er holdt op med at stamme - permanent - for altid? Er du, eller kender du nogen der er? Skriv til Stammebladet. Ellers vi må konstatere at det ikke er muligt at helbrede stammen. Hverken ved selvterapi eller ved professionel hjælp.

4 4Fra formanden Kære medlem Af Henrik N. Jensen Engagement er en nødvendighed for enhver forening. FSD er inde i positiv periode, idet der er flere og flere, der viser deres engagement i stammen ved at blive medlem af foreningen. Ligeledes er der flere der på både forældre- som voksenområdet viser deres engagement ved at medvirke i planlægning og afholdelse af arrangementer, her tænker jeg blandt andet på lejrene på Samsø/Bornholm og på Marylin Monroe-kurset. Hjernen er en meget omtalt del af stamme-mennesket for øjeblikket. Denne del blev også drøftet på Nordisk Stammeseminar 1997 i Lillehammer. Det jeg fangede på seminaret var, at det man har fundet frem til endnu et symptom på stammen, snarere end at det er årsagsforklaringen på stammen. FSD forlag savner dig Forlaget efterlyste en ildsjæl i sidste nummer; men ingen har henvendt sig. Hvem skal nu føre forlaget videre med nye initiativer?

5 Fedt ungdomsmøde i Holland 5 Af Stine Pedersen Der var et ungdomsmøde i Holland fra den 19. juli til den 26. juli. Det var ELSA som stod for det, og ELSA er en europæisk sammenslutning af de nationale stammeforeninger. Sproget var engelsk, så det var en fed mulighed for at få øvet mit engelske på. Jeg er ikke nogen ørn til engelsk, men det gik utroligt godt alligevel. Vi var cirka 34 unge stammere fra næsten hele Europa. Jeg var den eneste fra Danmark. Der var nogle som næsten ikke kunne engelsk, så det gør ikke noget, at man ikke er særlig god til engelsk, hvis man kunne tænke sig at komme med til sådan nogle ungdomsmøder. Temaet for ugen var alternativ kommunikation, da 90 % af al kommunikation hos mennesker er nonverbal dvs. kropssprog, mens det kun er 10 %, som er verbalt dvs. det talte sprog. Det synes jeg er tankevækkende for os stammere, da næsten hele vores energi går på det verbale. Vi kunne måske for fremtiden prøve på at tænke lidt mindre på det verbale og mere på det nonverbale. Søndag den 19. Juli om aftenen var der introduktion af workshoplederne og os delegerede. Det foregik på den måde, at vi efter tur skulle gå op og sige vores navn, hvor vi kom fra og sætte en tegnestift på den by, vi kom fra på et stort europakort. Bagefter skulle vi fortælle, hvad specielt der var ved vores by. Det var sjovt. Om søndagen var der nogle taler. Den mest interessante tale var af en ældre hollandsk kvinde, som fortalte om, hvilken rolle stammen spillede i hendes liv. Hun var ikke selv stammer, men hun havde både en bror og en Ungdom - Internationalt

6 6 Han fortalte også, at generelt har vi stammere ikke særligt meget kontrol over vores kropssprog Ungdom - Internationalt søn som stammede. Hun sagde, at vi stammere har en ekstra evne frem for ikke-stammere, for vi er mere følsomme og kreative! Folk skal være stolte over os stammere og være omsorgsfulde over for os, så det giver jo et ekstra løft til os, at vi er gode nok. Om mandagen var der workshops. Den ene workshop var tegnsprog og den anden maleterapi. Vi var delt op i to grupper, så den ene gruppe havde tegnsprog om mandagen og maleterapi om tirsdagen, og for den anden gruppe var det så omvendt. Det var to utrolige gode workshops, fordi vi skulle udtrykke vores tanker og følelser på en måde, hvilket vi fleste ikke var vant til. F.eks i maleterapien skulle vi male, hvordan vi havde det lige nu osv. Om onsdagen var vi på et orienteringsløb ude i en skov, og vi prøvede en hel masse forskellige ting. Vi var delt op i 4 grupper, hvor vi skulle dyste imod hinanden. F.eks. skød vi med bue og pil, kørte på mountainbikes, sejlede på tømmerflåde m.m. Bagefter drak vi øl og sodavand og hyggede os og fik resultatet af konkurrencen af vide. Min gruppe blev en flot nummer 2. Da vi kom hjem, blev der arrangeret en bordtennisturnering og en fodboldturnering. Jeg nåede kun til 2. runde i bordtennisturneringen; men mit hold vandt fodboldturneringen, og jeg scorede to mål. Det var en kanonfed dag. Om torsdagen og fredagen var der en mimeworkshop, som Marrku fra Finland stod for. Han fortalte os, at det havde hjulpet meget på hans stammen, at han opfører minespil. For på den måde, var han blevet mere og mere bevidst om sit kropssprog, og kunne meget bedre styre sit kropssprog i hverdagen. Det havde en positiv virkning på hans stammen, da han meget bedre kunne kontrollere sin stammen. Han fortalte også, at generelt har vi stammere ikke særligt meget

7 Jeg vil sige, at de Hollandske diskoteker er billige og gode 7 kontrol over vores kropssprog, da hele vores energi og opmærksomhed går på det talte sprog. Jeg synes, at det er værd at tænke over det som han sagde. Hver aften var der fest, som vi unge selv arrangerede, og vi dansede ud til de lyse morgener og stod tidligt op næste dag. Sådan kørte det hele ugen. Om torsdagen havde arrangørerne lejet noget sangudstyr, så vi var stjerner for en aften. Bagefter var vi stykker, som tog ud på diskotek og havde det drønsjovt; vi kom kl. 5 om morgenen og spiste morgenmad. Jeg vil sige, at de Hollandske diskoteker er billige og gode. Fredag aften så vi et mimespil opført af Marrku, som illustrerede de hverdagssituationer som vi stammere kommer ud for. Det var rigtig godt. Det har også været vist til nordisk stammeseminar i Finland sidste år. Jeg vil bare slutte af med at sige, at jeg havde en kanonfed tur til Holland, hvor jeg var sammen med andre stammere, hvilket jeg ikke er i min dagligdag. Penneven i Brasilien FSD har fået en henvendelse fra Paulo Roberto Vissirini fra Brasilien. Paulo er meget interesseret i at få danske pennevenner eller -inder. Han skriver om sig selv at han er 31 år gammel, hvid, han er interesseret i at læse om psykologi og sociologi, og han er interesseret i udendørs aktiviteter som at gå og at tage på ture i naturen. Han skriver endvidere at det kunne være spændende at skrive med danske stammere og på den måde udforske og udveksle erfaringer om det handicap, vi har til fælles. Man kan skrive til Paulo på følgende adresse: Paulo Roberto Vissirini Rua General Mallet Caxias do Sul - RGS Brazil Ungdom - Internationalt

8 8 Åbent brev til Claus Christophani Debat - Stammebehandling Af Dodo Astrup Medlem af stammeforeningen og psykolog Du har flere gange - både her i bladet og andre steder - udtalt dig meget negativt om den stammebehandling, der udøves af talepædagoger, der er ansat på taleinstitutter eller andre»etablerede«institutioner. Du nævner dine egne dårlige erfaringer. Det ville være rart, hvis du kunne beskrive lidt mere konkret, hvori disse erfaringer bestod, og hvor i landet, man får så dårlig behandling. - Selv er jeg psykolog og har igennem mange år arbejdet med stammebehandling, både i samarbejde med talepædagoger og også alene i min praksis. Jeg har oplevet mange dygtige og engagerede talepædagoger (f.eks. Dorthe Damgård, som du selv beskriver i positive vendinger). Men vigtigst, jeg har oplevet mange tilfredse stammere, som har givet udtryk for, at de har følt sig godt hjulpet. Ja, nogle har endda udtrykt, at den påbegyndte stammebehandling har været startskuddet til et nyt og bedre liv, omend stammen ikke blev kureret. Derfor er det selvfølgelig irriterende at høre disse generelle og negative udtalelser. Jeg ved, at mange professionelle tager deres arbejde med stammen meget alvorligt. Men vi er ikke verdensmestre, og derudover må vi som behandlere acceptere, at der er mange uopdagede pletter på stammens verdenskort. Dine udtalelser kunne risikere at afholde nogle fra en relevant og givende behandling. Endnu en ting Det beskrevne Marilyn Monroe kursus for kvinder, som stammer, lyder interessant. Du skriver, at man på kurset får at vide, hvorfor man stammer! Hvis du eller andre virkeligt måtte vide dette, gåden over alle gåder, så kom dog endeligt ud med denne viden! Den er jo helt afgørende for alle stammere. Hvorfor skal den ikke deles med alle her i bladet? Hvorfor skal den»gemmes«til et kursus?

9 Ja, nogle har endda udtrykt at den påbegyndte stammebehandling har været startskuddet til et nyt og bedre liv 9 Du skriver, at der kan forekomme en voldsom indre modstand mod at give slip på lidelsen. Ja, det vil jeg gætte på. jeg har også selv oplevet disse modstande, når jeg har arbejdet med folk med stammen. Jeg ved også lidt om de kræfter af f.eks. frygt og afmagt og vrede, som kan ligge bag. Selvfølgelig kan der også ligge følelser af befrielse og positiv Kære Dodo Astrup Tak for dit åbne brev, hvilket Stammebladets redaktør har givet mig mulighed for at kommentere. 1) Du er altid velkommen til at ringe, hvis du vil vide mere om baggrunden for, at nogle mennesker stammer. Det er ingen gåde. energi. Men det er min erfaring, at disse følelser først får plads senere i et behandlingsforløb. Jeg håber, at der på kurset vil være tilstrækkelig kapacitet til at håndtere sådanne mangeartede og følelsesmættede oplevelser, samt at der kan blive afsluttet på god vis, så folk kan komme hjem uden»flossede«ender. Som psykolog har jeg hermed udtrykt min bekymring. 2) Marilyn Monroe Kurset i Ringsted i november er inspiration til at være mere fri som menneske - inspiration til at erobre mere glæde, kærlighed, styrke og rygrad. Vi berører ikke trauma, men derimod livsglæden. Derfor rummer kurset 5 positive temaer: Kunsten at være følsom, kunsten at være Fortsættes på side 10 Debat - Stammebehandling

10 10 Debat - Stammebehandling Fortsat fra side 9 stærk, kunsten at være i kroppen, kunsten at kommunikere, kunsten at være menneske. For god ordens skyld skal gøre jeg gøre opmærksom på, at der er tale om et inspirations-kursus. Hvis man vil have sin talelidelse behandlet, så må man gå til psykologen eller talepædagogen. 3) I øvrigt mener jeg at talepædagogernes accept-behandling er udtryk for inkompetence. Det er ikke rimeligt at sige til unge mennesker, at de skal lære at leve med deres talelidelse. Og hvis min mekaniker siger til mig: Din bil er i stykker, jeg ved ikke hvorfor, men prøv og lær at leve med det. Kør lidt langsommere eller køb en cykel - så vil jeg også beskylde ham for inkompetence. Venlig hilsen Claus Christophani Lokalafdelinger FSD yder tilskud til drift af lokalafdelinger. Tilskuddet fastsættes efter medlemsantallet i lokalafdelingen og udbetales ved henvendelse til kassereren eller sekretariatet. Tilskuddet er kr. 100 pr. medlem i lokalområdet. Hvis du/i er interesserede i at oprette en lokalafdeling, eller bare holde et møde lokalt, vil sekretariatet være behjælpelig med at udsende invitationer til de lokale medlemmer, en repræsentant for bestyrelsen møder også gerne op. DaVS, Dansk Videnscenter for Stammen bor nu: Emdrupvej 28 A, 2400 København NV Postadresse og telefonnummer er stadig: Emdrupvej 101, 2400 København NV tlf.: fax:

11 Århus kalder 11 Århus kalder sammen til en aften, den 30. januar Alle interesserede er velkomne. Aftenen kommer til at indeholde bl.a. Et spændende oplæg Debat om weekendtur/samsølejr Hvordan startes og drives lokalafdelingen i Århus/Østjylland Ost og rødvin og en præsentationsrunde Ved spørgsmål kontakt Vibeke, tlf eller Polle, tlf Kort nyt Ugebladsartikel Ugebladet Hjemmet bringer i november (formentlig i uge 47) en artikel med Anitta Lind, som stammer og har et barn der stammer. Zoneterapi Er der nogen med erfaring omkring zoneterapis indvirkning på stammen, så kontakt Poul Erik Sørensen, tlf Foto: John Rytter

12 12 Opråb til de unge Ungdom Af Stine Pedersen Mit navn er Stine og, jeg er 23 år. Jeg er ungdomsrepræsentant i bestyrelsen. Den første gang, jeg deltog i Stammeforeningens aktiviteter, var på verdensstammekongressen i Linkøping Jeg rejste sammen med to unge, som jeg aldrig havde mødt. Jeg kendte heller ikke nogen på kongressen i forvejen, men jeg lærte en masse at kende og kom i kontakt med mange mennesker. Det var første gang i mit liv, at jeg oplevede, at stammen var normal, mens ikke-stammen var unormal. Det kom helt bag på mig, men det var rigtig dejligt at opleve. Lige siden har jeg deltaget i mange aktiviteter i Stammeforeningen og er bestyrelsesmedlem. Når jeg deltager i stammeforeningen, får jeg den samme oplevelse, som jeg havde i Linkøping. Jeg får utroligt meget ud af at deltage aktivt i Stammeforeningen, for jeg er sammen med ligestillede og kan tale med nogen, som fuldt ud forstår mine problemer som stammer. Det oplever jeg ikke i min hverdag. Vi kan også sidde og grine og hygge os sammen. Det er blevet rigtig vigtigt for mig at være aktiv i Stammeforeningen, for på den måde får jeg styrke til at komme videre i hverdagen som stammer. Før jeg deltog i Linkøping, har jeg været medlem af Stammeforeningen som passivt medlem i mange, mange år. Jeg skulle tage utrolig meget mod til mig for at tage med til Linkøping, fordi jeg tænkte: Jeg kender ikke nogen; der er ikke nogen unge; de som kommer i Stammeforeningen kender alle hinanden osv. Nu, hvor jeg er aktivt medlem af Stammeforeningen, kan jeg sige, at vi tager rigtigt godt imod de nye, og at vi som stammere får utroligt meget ud af at være sammen, da vi får styrke til at komme videre. Jeg personligt kunne godt tænke mig, at der var flere unge, som ville deltage i nogle af Stamme-

13 Men jeg ved bare, at det er guld værd at tage det skridt, for det har det været for mig foreningens aktiviteter, for vi har brug for at være sammen med andre unge stammere. Jeg ved godt, at det er et kæmpeskridt at deltage i Stammeforeningens aktiviteter, hvis man ikke kender nogen. Men jeg ved bare, at det er guld værd at tage det skridt, for det har det været for mig. Jeg vil gerne gøre noget for, at der kommer flere unge med, som er aktive (som tager skridtet), så jeg kan tænke mig at lave nogle aktiviteter for os unge. Men før jeg kan lave dem, bliver jeg nødt til at have nogle forslag fra jer andre unge. Jeg vil meget gerne høre jeres forslag og nogle reaktioner fra jer, om det jeg har skrevet. I er meget velkomne til at skrive, ringe eller e til mig. Det vil jeg blive utroligt glad for. Min adresse: Stine Pedersen Sundbyvestervej 99, vær København S tlf/fax: tast Ungdom

14 14 Stammen - nærmer vi os svaret? Stamposten, den Norskestammeforenings blad, nr Oversat til dansk af Henrik N. Jensen af Nils Øvsthus Kristiansen Mennesket har stammet til alle tider, og stammen findes i alle kulturer. I den industrialiserede verden har en af hundrede i befolkningen talevanskeligheder, som kan defineres som stammen. Der finde set utal af teorier og forklaringer på hvad der er årsag til stammen - alt fra Guds straf til arveligt betinget hjerneskade. Svarene på årsagen til stammen, man er kommet med, har tillige med behandlingen af stammen ændret sig igennem tiderne. Der er mange ting ved min stammen jeg til tider finder frustrerende. Den hyppigste er følelsen over ikke at have kontrol med min talestrøm. Så er der frustrationen over variation af stammens hårdhed fra situation til situation. I tillæg er der dette aldrig at vide eller have en forklaring på hvorfor at talestrømmen bryder sammen, og at jeg ikke taler som andre. Efter at have læst indledningen til bogen Assessment and Therapy for Young Dysfluent Chrildren - Family Interaction (1) har jeg lyst til at gengive nogle af de interessante oplysninger som er i denne bog. I introduktionen til denne bog - som berører analyse og behandling af børn som stammer - er der givet en opdateret oversigt over stammens årsagsforklaringer. Bogen tager udgangspunkt i at stammen er et kompliceret og sammensat problem, hvor prædisponering, lingvistiske og pyskologiske faktorer spiller en viktig rolle under udviklingen af stammeproblemet. Årsagbilledet er delt ind i fire områder: - fysiologiske faktorer - lingvistiske faktorer - miljø faktorer - psykologiske faktorer. Fysiologiske faktorer Der er klare beviser på, at der er en arvelig prædisponering for stammen. Statistiske oplysninger viser at førsteledsslægtninge til stammere har en tre gange større sandsynlighed for at stamme,

15 Der er indikationer på, at stammere ikke producerer sprog i venstre hjernehalvdel som normalt talende; men i højre 15 sammenlignet med gennemsnittet af befolkningen. Der er flere mænd end kvinder som stammer, men førsteledsslægtninge af kvinder, som stammer, er mest udsatte. Faglige miljø er uenige i hvordan miljøet spiller ind på den genetiske faktor. Det der er enighed om, er at stammen er arvelig, men at andre faktorer bestemmer om prædisponeringen skal resultere i stammen. Der er indikationer på, at stammere ikke producerer sprog i venstre hjernehalvdel som normalt talende; men i højre. En overgang fra venstre til højre produktion er blevet registreret i tilfælde med vellykket behandling. Aktiviteten i højre hjernehalvdel er sædvandligvis forbundet med en udtryksform, hvor føleleser er involveret. Det bliver spekuleret på om stammen kan være en konsekvens af krydsforbindelser mellem sprog og følelser. Akustiske studier er blevet benyttet for at studere hastighed og koordinering af talebevægleser under flydende tale og under stammen. Resultaterne har vist, at stammere som regel har en langsommere konsonant-vokal overgang og langsommere talebevægelser generelt. Der er ikke enighed om dette. Uenigheden skyldes: forsinket producering af signaler, en mekanik som arbejder med sin normale langsomme hastighed, eller er en konsekvens af øget stressniveau på grund af stammen. Et andet område, hvor målbare størrelser er benyttet, er på stammeres reaktionstid. Studier har vist at stammere har en forsinket reaktionstid på aktiviteter som: stemme, psute og artikulation. Det bliver pointeret at her som på mange andre områder indenfor stammeforskningen, er der store individuelle forskelle. I bogen bliver der også hævdet at enkelte stammere kan have forstyrrelser i talemekanikken eller i produktionen af signaler til talens styremekanik. Disse forstyrrelser kan optræde enkeltvis eller i kombination, men det bliver påpeget at det sandsynligvis er kombinationen af denne Viden om

16 16 En teori går ud på at hvis kravet til flydende tale er større end barnets evne vil det resultere i stammen. Viden om og andre lingvistiske, miljø og psykologgiske faktorer som resulterer i stammen. Lingvistiske faktorer Den første stammen bliver som regel observeret når barnet er i alderen to til fem år. Den starter samtidig som barnet vokser hurtigt og gennemgår en hurtig udvikling indenfor kognitive og lingvistiske færdigheder. Enkelte teoretikere hævder at stammen kan være en konsekvens af at kravene til taleprocessen er større end hvad det neorologiske system kan bære. Et barn som stammer er som regel senere til at sige sit første ord, til at sætte ord sammen og til at sige sætninger. Barnet klarer også lingvistiske tests dårligt og viser en øget tendens til stammen jo mere kompliceret sætningerne er. Et barn som stammer har som regel artikulationsproblemer. Det hævdes, at dette underbygger teorien om at disse børns talemotorik er udsat. Miljøfaktorer Miljøfaktorerne som har indflydelse på udviklingen af stammeproblemer omfatter: Familiesituationen, livsstil, forældrenes holdninger til barnets stammen, barnets rolle i familien og større hændelser som dødsfald og skilsmisse. Generelt forventningspres fra nærmiljøet og særlig det pres som går på mundtlig præstationsevne har negativ betydning for udviklingen af et barn som stammer. En teori går ud på at hvis kravet til flydende tale er større end barnets evne vil det resultere i stammen. Det er påvist at voksne har en tendens til at tale hurtigere når de taler til et barn som stammer og afbryder dem hyppigere. Det bliver også hævdet at være et forhold mellem forældrenes evne til at reducere sin talehastighed, og hvor vellykket behandlingen af barnet, der stammer, bliver.

17 Der er ingen indikationer på at personer der stammer har en anden personlighed i forhold til dem der taler normalt. 17 Psykologiske faktorer Stress og angst virker ind på måden man tænker, reagerer og kommunikerer. Børn som er prædisponeret for at stamme kan være særlig følsomme for virkningen af stress på talesystemet. Der er ingen indikationer på at personer der stammer har en anden personlighed i forhold til dem der taler normalt. (1) Rustin, L, Botterill, W, Kelman E. Whurr Publishers Ltd, London Foto: John Rytter

18 18 Samsølejrene 97 Stammelejr på Samsø for de 9-14 årige Igen en super weekend på Samsø den aug Vi havde igen nogle gode dage på Samsø. Efterhånden som vi kom blev vi budt på kaffe og kage i hus nr. 10, og fik hilst på nye og gamle. Vi byggede drager, som vi i samlet flok kørte op til Samsøs nordspids for at prøveflyve, nogle fløj bedre end andre, nå men pyt, vi spiste vores medbragte mad og andre lækkerier og kunne bade alt det vi ville. Vi havde også et godt orienteringsløb, hvor der var mange spændende poster. Men frem for alt fik vi en god snak med hinanden, og vores dejlige unger fik leget en hel masse. Alt dette foregik i 30 varme, men der var heldigvis ikke ret mange hvepse. Så jeg synes vi skylder arrangørerne stor tak for en god weekend, hvor der var tænkt på alt, selv vejret. Mange hilsner fra Kasper, Joan og John Rytter Forældre og børn Foto: John Rytter

19 Men ungerne kunne ikke vente med at komme til Ballen 19 Stammetræf den aug PYH! Det var en drøj omgang i denne fine sommer vi har haft, men det gode var at der ikke var nogle hvepse i år. Børnene er ved at falde ned på jorden igen her en tre - fire dage efter. Det bliver spændende at se om det lykkes at få tre lejre ud af det til næste år, da vi mener at det næsten var for stort i år (da vi var 14 sæt), men ellers tror vi at det er meget positivt for børnene at se at de ikke er alene om at stamme, da der i de forskellige amter er meget stor forskel på hvor meget der bliver gjort. Vi tog hjemme fra i god tid da vi ville se lidt af Samsø inden vi Forældre og børn Men ellers var det sjovt at se nogle af dem fra sidste år igen. Ungerne fandt igen i år hurtigt sammen med deres forskellige aktiviteter. Der var naturskole og kanin udslipning og mini golf. Legepladsen blev også flittigt brugt. Det var også spændende at se hvordan de andres børn havde udviklet sig i det forgangne år, da vi var fire sæt som var gengangere fra sidste år. Foto: John Rytter

20 20 skulle mødes, men ungerne kunne ikke vente med at komme til Ballen så vi valgte at køre der til ved ca. 14:30 tiden. Der stod Finn og Sødde med en hel masse mad i 30 C, som vi fik fordelt i de forskellige hytters køleskabe. Vi talte om at til næste år skulle man måske prøve at få dem der kan spille på et eller andet instrument til at tage det med til aften hygge med sang og musik. Skal der lidt Malurt i bægeret er det nok at sidste års første aften, blev der brugt en del tid på snak bordet rundt om hvad de forskellige havde oplevet med stammeproblemer, både positivt og negativt, landet over. Det savner vi lidt af her på Fyn. Fyn er et uland angående hjælp til stammere. Hilsen fra Anne Mette, Brian, Charlotte og Mig fra Fyn (Erik). Forældre og børn Foto: John Rytter

21 Sådan stopper vi mobningen 21 Af Ove Johansson Mobning rammer i dag mange unge og voksne. Undersøgelser viser at op i mod unge (svenske) mobbes i skolen. Mange voksne bliver mobbede og frosset ud på deres arbejdsplads. Det leder ofte til et langt psykisk sygeperiode selv efter at mobningen er ophørt. I dag findes der dog viden om hvad vi kan gøre for at stoppe mobningen og mange positive projekter er igang både blandt unge og voksne. Først skal jeg berette om hvorfor jeg engarerer mig i spørgsmålet om mobning. Jeg har selv været udsat for mobning hver dag i fem år og var tæt på døden. Da jeg var 19 år forsøgte jeg flere gange at tage mit eget liv, og jeg tilbragte ni måneder på en psykiatrisk klinik. I dag er jeg 32 år og er kommet igennem de værste virkninger af dette. Jeg vil forhindre at andre skal gennemgå et lignende helvede. Med denne erfaring har jeg engageret mig. I løbet af to år har jeg rejst rundt og holdt forelæsning om mobning i skolerne og om hvordan vi kan forebygge og stoppe mobningen. Hvad er mobning? Der findes flere forskellige definitioner på hvad mobning er. Heinz Leymann som er en af de personer som har størst sagkundskab i Sverige angående voksenmobning anvender følgende statitiske definition: En eller flere af 45 udprægede destruktive handlinger, mindst en gang om ugen i mindst seks måneder. Denne definition har han anvendt i flere store undersøgelser og fundet at i gennemsnit 3,5 pct. af den voksne befolkning er udsat for mobning. Mobningen koster ca. 20 milliarder s.kr. i forskellige omkostninger. Leymann s definition fungerer godt hvad gælder voksenmobning, som er en anden sag end den mobning som finder sted mellem elever i skolen. De to forskellige typer kræver helt forskellige handliger, hvilket jeg vil skrive om senere i artiklen. Fra PLUS, den Svenske stammeforenings blad, nr Oversat til dansk af Henrik N. Jensen

22 22 Enkelte hændelser er ikke mobning Mobning i skolen. Mobning er systematisk gruppevold og handler om magt og kontrol. Unge som vil have magt og kontrol kan let tage mobning i anvendelse hvis der ikke findes et beredskab på skolen. Enkelte hændelser er ikke mobning. Når det er sket et antal gange og det retter sig mod samme person er det mobning. Jeg synes at det er nok med et par gange. For en del personer kan allerede et antal hændelser være årsag til psykiske eller fysiske skader. Jo før vi stopper mobningen jo bedre! Hvis man som skoleelev føler sig dårligt behandlet af nogen synes jeg man skal henvende sig til en voksen og fortælle hvad man er blevet udsat for. Mobning er lig mishandling, i mine øjne. I voksenlivet ville en mængde af de hændelser som sker i skolen hver dag direkte klassificeres som mishandling af en domstol hvis det skete ude på gaden. Nogle definitioner som jeg synes er gode er disse: Det er mobning når en eller flere personer under længere tid og gentagne gange bliver udsat for drillerier og negative handlinger fra en eller flere personer. Desuden bør der for at det kan kaldes mobning findes en ubalance psykisk eller fysisk mellem dem som mobber og den sm bliver mobbet. En anden definition er: En opførelse som har til hensigt at tilføje en anden person skade eller ubehag (aggressiv mobning). Denne opførelse kan gennemføres både i form af fysisk kontakt eller med ord. Dan Olweus, forsker fra Bergen har formuleret denne definition. Hvordan sker det? Det sker på flere måder. Den tydligste måde er den fysiske mishandling f.eks. spark, skrub, slag, iturivning af tøj, kastende ting efter ofret, ødelæggelse af ofrets ejendom m.m. Den psykiske mobning er sværere at opdage og sværere at tage sine forholdsregler imod. Den sker ved nedværdigende ukvemsord, snak bag ens ryg, fjernelse af

23 Miljøet præges af mangel på medfølelse og foragt for svaghed 23 arbejdsopgaver, rygtespredning m.m. Den allerværste form anser jeg, at være når man behandler ofret som luft og lader som om vedkommende ikke eksisterer. Der er meget svær at opdage og kan meget hurtigt knække en person. Udfrysning er almindelig blandt kvinder. Hvorfor opstår mobning? Der er flere medvirkende faktorer som afgør om mobning skal opstå. Ofte består mobningsgruppen af tre kategorier af mennesker. Der er ofret, medløbere og dem der mobber. Mobningen opstår der hvor der er uklare regler for hvordan gruppen skal fungere. Klimaet i gruppen er hovedsagligt dårligt og eventuelle problemer forsøges ikke forebygget. Uengagerede voksne øger risikoen for at mobning skal opstå. Der findes ingen klare handlingsplaner for hvad man skal gøre når mobning opstår.. Med foragt for svaghed mener jeg, da mener jeg at dem der mobber foragter deres egen svaghed. De vil ikke se deres egne svage og sårbare sider. Når de selv ser de sider hos andre forsøger de at fjerne disse fra deres dagligdag, idet denne person hver gang vil minde dem om deres svage sider, som de helst vil glemme. Hvem bliver udsat for mobning? Dem som bliver mobbet, er ofte dem der afviger fra gruppens normer. Hvis normer er at ingen må have gode skolepræstationer kan den som er dygtig blive mobbet på grund af dette. Er normen at man skal være bedst kan man blive mobbet for ikke at nå toppen. Dem som bliver mobbet har ofte en mangel af selvtillid og formår ikke at sætte sig i respekt. De har ofte få venner. Det er som om at vi ubevidst udsender signaler om at det er ok at mobbe os. Ved at skifte klasse/skole kan mobningen ophører fordi normerne ændre sig. Ca. 10 pct. af de mobbede fremkalder selv mobningen. De synes det er bedre at være mobofre i stedet for slet ikke at blive bemærket.

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv

Alterne.dk - dit naturlige liv Stress og mobning Tilføjet af Kiirsten Pedersen søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret lørdag 26. juli 2008 Det defineres som mobning når en person eller en gruppe regelmæssigt og over længere tid udsætter

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

STAMMEBLADET FORENINGEN FOR STAMMERE I DANMARK NR. 5 OKTOBER 1996 21. ÅRGANG.

STAMMEBLADET FORENINGEN FOR STAMMERE I DANMARK NR. 5 OKTOBER 1996 21. ÅRGANG. STAMMEBLADET FORENINGEN FOR STAMMERE I DANMARK NR. 5 OKTOBER 1996 21. ÅRGANG. STAMMEBLADET udkommer 6 gange om året som medlemsblad for Foreningen for Stammere i Danmark (FSD). Hvem er FSD? FSD er en landsforening

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

FORENINGEN FOR STAMMERE I DANMARK NR. 3 SEPTEMBER 1997 22. ÅRGANG.

FORENINGEN FOR STAMMERE I DANMARK NR. 3 SEPTEMBER 1997 22. ÅRGANG. STAMMEBLADET FORENINGEN FOR STAMMERE I DANMARK NR. 3 SEPTEMBER 1997 22. ÅRGANG. Malcolm Fraser, Stam mindre - trin for trin, ny udgave 125,00 kr. Per Alm, Stammen, nu på dansk 228,00 kr. STAMMEBLADET udkommer

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik Ballum Skole Mobbe- og samværspolitik Ballum Skoles mobbe- og samværspolitik videreudvikles og revideres løbende. Det vil sige en overordnet forpligtende aftale, der afklarer forventninger og handlemuligheder.

Læs mere

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning.

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Kære forældre. Skolebestyrelsen har i de sidste to år haft fokus på mobning, og hvad forældre og skole kan gøre i fællesskab for at forebygge,

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07 Nordvangskolens Mobbepolitik Skoleåret 06/07 Skolebestyrelsen Det er Nordvangskolens politik og målsætning, at ingen på skolen må udsættes for mobning, og at alt tilløb til krænkelse aktivt bekæmpes. Vi

Læs mere

Forebyggelse af stammen

Forebyggelse af stammen Forebyggelse af stammen Vejledning til forældre 2 Årsagsforklaringer Oversigt over faktorer, som kan bidrage til stammeudvikling. Fysiske forhold Familiehistorie/arvelighed Udvikling Koordination Taletempo

Læs mere

Råd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.

Råd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa. SIND Råd til pårørende www.kirstenjohansen.dk SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.dk SINDs Pårørenderådgivning Administration

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse.

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse. Billede på forsiden: Rekordforsøg 30 piger på samme toilet i pige ugen. Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse. Foredrag: Torsdag d. 17.

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Mit barnebarn stammer

Mit barnebarn stammer Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Julearrangement med foredrag

Julearrangement med foredrag NYHEDSBREV DECEMBER 2007 Kære medlem Inden vi får set os om er det jul igen. Hver årstid har sin charme, men julen er jo noget særligt med dens stemning og glæde. Sædvanen tro inviterer Selvhjælpsgrupper

Læs mere

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død Grævlingehulen Klintholm Filuren Introduktion I krise, ulykke og sorg er det godt at have en plan for, hvad vi bør og skal gøre. Følgende handlingsplan

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562

Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Personlig rådgivning Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015 Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Dette indlægs Vigtige punkter: Hvor kan talsmanden hente

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

HANDLEPLAN MOD MOBNING FOR SKOLE OG GFO

HANDLEPLAN MOD MOBNING FOR SKOLE OG GFO HANDLEPLAN MOD MOBNING FOR SKOLE OG GFO MUNKEGÅRDSSKOLEN, NOVEMBER 2005 Side 2 af 5 PÅ MUNKEGÅRD SKAL ALLE ELEVER, FORÆLDRE OG ANSATTE AKTIVT MEDVIRKE TIL AT STOPPE MOBNING SAMT ANDEN UACCEPTABEL ADFÆRD.

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Fællesspisning Tusind tak til støtteforeningen for dejlig mad i går aftes, og tak til alle børn og voksne for en hyggelig aften til fællesspisning.

Fællesspisning Tusind tak til støtteforeningen for dejlig mad i går aftes, og tak til alle børn og voksne for en hyggelig aften til fællesspisning. UGEBREV nr. 09 uge 41 Årgang 6 Temauge Vi har haft en rigtig god temauge, hvor der forhåbentlig er blevet flyttet lidt i vores hoveder, så vi ved hvad mobning er, og vi ved hvordan man er en god kammerat.

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Mobning - må vi så være fri!

Mobning - må vi så være fri! Mobning - må vi så være fri! Handlingsplan for indsats mod mobning på Nibe Skole Forord I sommeren 1999 blev der ved Nibe Skole nedsat en arbejdsgruppe, der fik til opgave at komme med forslag til initiativer

Læs mere

Nu, nu er den der - hjemmesiden!

Nu, nu er den der - hjemmesiden! Kildeskolenyt! - f jo ONu nd sne: Nu, nu er den der - hjemmesiden! I denne måned får I Kildeskolenyt! på papir igen, så I kan få at vide, at hjemmesiden endelig er åbnet. Adressen er www.kildeskolen.dk

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv HIV, liv & behandling Hiv-testen er positiv Denne folder er beregnet til personer, som lige har fået at vide, at de er smittet med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling, hvor hver folder

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan?

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan? Bilag E Transskribering af interview med Poul I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? Poul: Jeg tror jeg har været her i ét år nu. I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Forebyggelse af stammen

Forebyggelse af stammen Forebyggelse af stammen Vejledning til pædagoger 2 Årsagsforklaringer Oversigt over faktorer, som kan bidrage til stammeudvikling. Fysiske faktorer Genetik Køn Koordination Præmatur Sproglige faktorer

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Nyhedsbrev Oktober 2013. Til Kalenderen ;-) Offentligt foredrag og debatmøde om voksenmobning Arrangeret af Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak!

Nyhedsbrev Oktober 2013. Til Kalenderen ;-) Offentligt foredrag og debatmøde om voksenmobning Arrangeret af Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! Nyhedsbrev Oktober 2013 Kære medlemmer og læsere af Landsforeningens nyhedsbrev Heri kan du læse seneste nyt fra satspuljeprojektet, og hvad der ellers rører sig. Til Kalenderen ;-) Offentligt foredrag

Læs mere

3.1 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne temaaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål

3.1 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne temaaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål 31 JESUS-PLANEN - TEMAAFTEN / TEEN EQUIP / SIDE 1 AF 6 31 Jesus-planen Introduktion til denne temaaften Vi skal sætte fokus på Jesus som planen, der skulle genskabe menne- skets relation til Gud efter

Læs mere

Ambassadør: Pia Danesol, Aarhus

Ambassadør: Pia Danesol, Aarhus Ambassadør: Pia Danesol, Aarhus Jeg hedder Pia Danesol og er en årgang 1951. September 2007 tog jeg mit 1. kursus i McGuire-teknik for stammere. Det var kort tid før, at jeg påbegyndte min uddannelse til

Læs mere

Tidligere elever fortæller:

Tidligere elever fortæller: Tidligere elever fortæller: Hej! Så skriver Anna Andersen igen. Nu er 2. g ved at være forbi. Mange mener, at 2. g er det hårdeste år på gymnasiet, men jeg synes det har været til at overkomme. Der har

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

NR.11 DECEMBER 2011 24. ÅRGANG. Broarbejde

NR.11 DECEMBER 2011 24. ÅRGANG. Broarbejde ODENSE SEJLKLUB KLUBNYT NR.11 DECEMBER 2011 24. ÅRGANG Broarbejde Det store projekt skrider godt frem og de nye flydebroer ligger allerede og flyder i havnen. Ikke på den rigtige plads men vi kan da se

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

- Generalforsamling afklaring og fordeling af opgaver Herunder to punkter: mobilisering og praktisk

- Generalforsamling afklaring og fordeling af opgaver Herunder to punkter: mobilisering og praktisk Referat for bestyrelsesmøde KaJ, medie- og journaliststuderende Dato: Søndag d. 14/02 klokken 15-18 Sted: DJ s lokaler på Fiskergade, Aarhus C Tilstede: Anders (skype), Mie, Philip, Daniel, Kristian, Freja,

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE?

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE? DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Bislev Landsbyordning Her trives vi! Så mobning - må vi så være fri!

Bislev Landsbyordning Her trives vi! Så mobning - må vi så være fri! Bislev Landsbyordning Her trives vi! Så mobning - må vi så være fri! Handlingsplan for indsats mod mobning på Bislev Landsbyordning Forord I sommeren 1999 blev der ved Bislev Skole nedsat en arbejdsgruppe,

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

MOBNING til forældre, elever og personale

MOBNING til forældre, elever og personale MOBNING til forældre, elever og personale Forord Folketinget vedtog i foråret 2001»lov om undervisningsmiljø«. Loven slår fast, at mobning ikke er tilladt. På Søndre Skole gennemførtes som konsekvens af

Læs mere

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

Tidsplan for Kommunikation

Tidsplan for Kommunikation Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse

Læs mere

Når uenighed gør stærk

Når uenighed gør stærk Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.

Læs mere

NYHEDSBLAD FRIVILLIGHEDSFORMIDLINGEN August-September 2009

NYHEDSBLAD FRIVILLIGHEDSFORMIDLINGEN August-September 2009 NYHEDSBLAD FRIVILLIGHEDSFORMIDLINGEN August-September 2009 Frivillighedsformidlingen Aagade 26, Gudumholm, 9280 Storvorde Tlf.: 98 31 69 99 E-mail: formidling@mail.tele.dk Web: www.frivillighedsformidlingen.dk

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Referat ar Regionsmøde i Viborg lørdag den 29.11.08.

Referat ar Regionsmøde i Viborg lørdag den 29.11.08. Referat ar Regionsmøde i Viborg lørdag den 29.11.08. 1.Velkomst Susanne bød velkommen og der var et specielt velkommen til vores nye kasserer, Erik. 2. Valg af dirigent, referent samt næste møde. Dirigent:

Læs mere

Børn skriver til børn - om mobning Ide og redaktion: Birgit Madsen

Børn skriver til børn - om mobning Ide og redaktion: Birgit Madsen Børn skriver til børn - om mobning Ide og redaktion: Birgit Madsen Kroghs Forlag Indhold 7 Forord Birgit Madsen 11 Frosset ude Lotte, 13 år 17 Totalt ydmyget Nikolaj, 15 år 21 Jeg flippede ud Jeanne, 12

Læs mere

Madpolitik i overbygningen.

Madpolitik i overbygningen. Hold Øje uge 41. Lyden af efterårsferie og et bolsje.. Sanne, Sanne, Sanne.. Kære Alle. Så er der efterårsferie. I ønskes alle en dejlig uge vi ses igen om en uge bl.a. til musicalperiode for OB. Hilsen

Læs mere

MCC-Nordsjælland Bikernyt...

MCC-Nordsjælland Bikernyt... Årgang 8, Nummer 48 Grå i toppen kør med MCC-Nordsjælland MCC-Nordsjælland Bikernyt... Oktober 2008 I dette nummer: Redaktøren 1 Rørsnæs 1-2 Flygrakan 2-3 Bakken Lukket 3-4 Bestyrrelsen 5 Malerklemmen

Læs mere

REFERAT FRA REGIONSMØDE Lørdag den 13. september 2014 kl. 10.00 Tinghuset Østergade 9, 1 sal 8740 Brædstrup

REFERAT FRA REGIONSMØDE Lørdag den 13. september 2014 kl. 10.00 Tinghuset Østergade 9, 1 sal 8740 Brædstrup REFERAT FRA REGIONSMØDE Lørdag den 13. september 2014 kl. 10.00 Tinghuset Østergade 9, 1 sal 8740 Brædstrup 01 Velkomst. Formanden bød velkommen, formålsparagraffen blev læst og der blev holdt et øjebliks

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Nr. Søby Børnehave. Værdi: venskaber. Værdi: Selvværd. Vi vil gerne at: Alle børn har nogen at lege med.

Nr. Søby Børnehave. Værdi: venskaber. Værdi: Selvværd. Vi vil gerne at: Alle børn har nogen at lege med. Nr. Søby Børnehave Børnehavens værdier Vi har et fælles værdigrundlag i Nr. Søby Børnehave som danner udgangspunkt for hverdagen. I det følgende afsnit er disse værdier nærmere beskrevet. Værdi: venskaber.

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Lisegården. En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser. Efter din første behandling på Lisegården

Lisegården. En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser. Efter din første behandling på Lisegården Lisegården En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser Efter din første behandling på Lisegården Efter din første behandling på Lisegården Har du fået: Samtaleterapi. Øvelser og metoder, som

Læs mere

Hold Øje uge 4-2015. God weekend. Hilsen Peter

Hold Øje uge 4-2015. God weekend. Hilsen Peter Hold Øje uge 4-2015 Torsdag formiddag var skolens børn og voksne samlet til projekt- fortællinger. Det går i sin enkelthed ud på, at vi sammen lytter til en af projektgruppernes arbejde fra projekttimerne.

Læs mere