Knud Pedersens optegnelser om Skibelund Friskole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Knud Pedersens optegnelser om Skibelund Friskole 1874-1913"

Transkript

1

2 Knud Pedersens optegnelser om Skibelund Friskole Når jeg her i denne bog gør forsøg på at aftegne et og andet om Skibelund Friskole, da sker det dels for at tilfredsstille en trang hos mig selv til at friske gamle kære minder op. Dels fordi jeg antager, at det mulig en gang i sin tid kan have betydning for en og anden at vide lidt sammenhængende besked med, hvordan det gik til, at denne skole kom i gang, og hvad den stiler på. Måske også optegnelserne kan gøre vidnesbyrd om, hvordan skolen har været stillet både på den ene og den anden måde gennem tiderne. Sent er bedre end aldrig! siger ordsproget, men jeg siger, at det havde været bedst, om optegnelserne var begyndt for 20 år siden De ville da være blevet flere, fyldigere og mere farverige, end jeg nu er i stand til at gøre dem. Det er nu snart 20 år siden, jeg begyndte min virksomhed her i Skibelund. Det første halvår arbejdede jeg under fremmed åg, men den 13. december 1874 fik vi vort lille tarvelige skolehus indviet under stor og almindelig deltagelse både fra syd og nord. Der var mødt så mange, at de slet ikke kunne rummes i vort lille hus, og vi samledes derfor i et stort skur, der dengang stod i krattet. Taler holdtes af Schrøder, gamle Svejstrup og Appel fra Rødding og følgende sang af Jakob Harrekilde, lærer ved Askov Højskole, forfattet i dagens anledning blev sungen: Vi elsker dig vort fødeland med dine lyse bøgelunde der spejler sig i bælt og sunde omkranset af den frie strand. Dit sangerkor fra mark og hede dit hegn hvor vilde roser brede sig om en mostilgroet sten. 1

3 Vi elsker dig vort modersmål du altid friske Urdakilde der strømmer gennem toner milde og dog har kraftens skarpe stål. Du springer ind i fjerne tider og som du frem på vejen skrider du slynger dig fra kyst til kyst og bærer sangen fra vort bryst. Vi elsker dig vort folk i nord med dine sagn og dine sange der styrke os i dage trange fordi vi på din fremtid tror. Du har en gerning stor at gøre dit eget liv bevidst at føre at bygge op på hjemlig grund en folkeskole stærk og sund! Inden jeg går over til at meddele, hvad der er skolens mål, er det mest rigtigt at fortælle dens forhistorie. Da tyskerne i 1884 trængte vor hær tilbage fra Dannevirke, blev Kornelius Appel nødt til at opgive sin stilling som lærer i Tønder, og i krigsåret opholdt han sig en tid i København, men da den ulykkelige fred var sluttet, følte han trang til at vende tilbage til Sønderjylland for at deltage i kampen for den danske sag. En kamp, der nu ville blive alvorlig og vanskelig som aldrig før. Vægtige røster opfordrede ham til at opgive denne tanke, men heldigvis stod han fast, og han, der efter min mening er en af Grundtvigs mest helstøbte lærlinge, flyttede ind på Rødding Højskolegård, hvor skolearbejdet naturligvis var standset. Han begyndte her sit arbejde med at rejse en børneskole ret i Grundtvigsk stil, og den slog så godt an der på egnen, at det var en virkelig sorg for mange forældre, da denne skole blev standset af tyskerne i

4 Gårdejer Peter Møller i Hjerting var en af dem, der havde fået Appels skole så kær, at han for ingen pris ville have sine børn i den tyske skole, og han kom så i tanker om at forsøge sig med en huslærer. Jeg opholdt mig som ung seminarist der på egnen og efter samråd med Appel opfordrede han mig til at undervise hans børn. Jeg tog med glæde mod tilbuddet og da jeg havde været lærer 1 år i den tyske skole og frivilligt havde opgivet min stilling der, mente vi, at det måske ville falde de tyske autoriteter lidt vanskeligt at lægge hindringer i vejen for mig som huslærer. Vi fik også begyndt, og der gik åringer hen uden at vi mærkede noget til tilsynsmændene, men omsider brød uvejret løs: Jeg var ikke moralsk skikket til at være lærer for prøjsiske børn, og den undervisning, jeg meddelte, blev erklæret for at være ufyldestgørende både i kvalitativ og kvantitativ henseende. Meningen var, at jeg ikke var rodfæstet og ikke underviste i tysk. Jeg har lyst til her at meddele nogle udkast til breve og ansøgninger, der kom frem under vore forhandlinger med tilsynsmændene, da det efter min opfattelse er ret mærkelige aktstykker, der giver et billede af, hvordan stemninger og tilstande var herovre i Sønderjylland for godt 20 år siden. Sognepræsten Roll i Lintrup og Hjerting udbad sig nogle oplysninger om min skole. Mit svar lød, at jeg ingen skole havde, men hjalp forældrene med at undervise deres børn. Han spørger så, hvad det vil sige, at jeg hjælper forældrene? Mit svar lød: Når jeg i min skrivelse af 10. i denne måned betegner mig som hjælper ved de på listen anførte børns undervisning, da sker det fordi forældrene efter mit syn er deres børns fødte værger udstyrede med de mest ret, mest skikkethed, mest vilje og mest lykke til at indvirke på deres børns åndelige udvikling, og læreren er kun hjælper. Forældrenes hjælper. Børnene samles om mig hver dag og samtidig. Dog må det bemærkes, at et par af de større drenge undertiden sysselsættes med hjemligt arbejde. Det er regelen, at vi mødes fra 8-11,30 formiddag og fra 2-5 eftermiddag. Dog ingen regel uden undtagelse. Det var det første skud, der løsnedes fra min side, og det kan kaldes mere modigt end vægtigt. 3

5 Hvad jeg tænkte mig som grunden til, at vi nu kom i betragtning, husker jeg ikke, men det var vist lige før, at jeg i en 14 dages tid holdt skole i en lejet stue nede i Hjerting by. Min gode ven P. N. Lassen nu lærer i Bredsten pr. Vejle, havde været lærer i Hjerting for øverste klasse, men nu var han rejst, da han ikke ville undervise i tysk. Ved hans flytning kom visitatoriet i temmelig forlegenhed, da det viste sig at være umuligt at få en lærer i hans sted. Nu er det jo almindeligt at sætte en tyskuddannet og tysktalende lærer der ikke kan et dansk ord til at undervise danske børn, der ikke kan et tysk ord, men på den tid var udviklingen endnu ikke nået dertil og følgerne blev, at øverste klasse fra 1.november stod uden lærer i Hjerting Skole. Skoleforstanderen i byen mente, at der på grund af omstændighederne måske ikke var noget i vejen for, at de tog sig af sagen, og de henvendte sig til mig for at formå mig til at være lærer for børnene. Både Peter Müller og jeg var lidt betænkelige ved at gøre dette skridt, men vi mente, at det vist næppe var rigtigt at holde sig tilbage, og jeg tog fat med stort mod og megen begejstring. Privatskolen i Hjerting kom ikke til at leve et langt liv, men vi havde vind i sejlene de 14 dage, den bestod. Blandt de danske sange, vi sang, husker jeg, at den rigtig slog an, der begyndte: Op sjung og glæd dig Danmarks søn ( af Ingemann.) Var vi på færde, så sov vore modstandere heller ikke. En skønne dag kom selve politimesteren fra Rødding, hr. Grothensen over til Hjerting, hvor han traf mig hos Peter Müller. Om jeg var lærer Pedersen, spurgte han. Dertil svarede jeg ja. Om jeg var eksamineret lærer? Og om jeg ikke vidste, at det var ulovligt sådan at begynde en privatskole? Jo, det var jeg da, og jeg vidste nok, at man burde have tilladelse, men på grund af de forhåndenværende omstændigheder havde jeg tænkt, at det var rigtigst at gøre som jeg havde gjort, hvilket jo også var skoleforstanderens opfattelse. Han bøjede nu kort af med den erklæring, at nu var skolen lukket, og hvis jeg lod begynde igen, da ville de alvorligste tvangsforanstaltninger blive anvendt mod mig. 4

6 Naturligvis standsede jeg, men der blev gjort hvad gøres kunne ad administrativ vej. Vi søgte hos Visitatoriet og hos regeringen i Slesvig at få lov at åbne skolen igen, men uden at det lykkedes os. Appel var vor rådgiver i denne sag. Han skrev ansøgningerne, og han tonede rent flag i begrundelsen af andragendet. Han skrev: Det er klart, at der snart vil blive rådet bod på Hjerting Skoles store mangler, men selv om dette sker, selv om den offentlige skole vil blive bragt i sin allerypperligste skikkelse, har vi dog en bestemt følelse af at den ikke er i stand til at fyldestgøre det krav, vi stiller til skolen. Vi betragter ikke vore børn som tomme kar, der lige så godt kan fyldes med det ene som med det andet indhold. Vi betragter dem som menneskebørn, i hvis hjerter der er nedlagt spirer, der må frigøres og plejes, hvis barnet ellers skal vinde frem; blive i stand til at leve et ædelt og dådrigt menneskeliv; blive gode borgere her og hisset. Ifølge denne vor overbevisning betragter vi det som skolens første opgave, at den må indvirke frigørende og udviklende på barnet. Ikke fyldende thi derved hæmmes let barnets åndelige udvikling menneskelig og folkelig talt; og lægges der an på at fylde barnehjertet med noget, der er dets natur fremmed, da er det ikke blot hæmmende, men tærende. Efter vort kendskab til den offentlige skole deler den ikke syn med os i dette stykke, og vi kan derfor ikke med rolighed sende vore børn derhen. Ved en overhøring på Hjerting Skole, hvortil også vi var tilkaldt, kom det til et langt og skarpt ordskifte med hr. provst Andresen, Bevtoft og mig, og ved den lejlighed udtalte jeg, at kunne jeg ikke få lov til at holde skole her, som min hu stod til, da vidste jeg vel det sted, hvor det kunne tillades. Peter Müller sagde, at han blot ville udtale, at hans børns undervisning aldrig blev lagt i deres hænder, hvad det så end skulle gøre. Det blev os mere og mere klart, at det var umuligt under prøjsisk tilsyn at holde vort skolehold i det spor, Appel havde slået ind på, og som jeg havde fortsat, så godt jeg kunne. Vi begyndte at tale med folk om en plan, vi længe havde syslet med, og som gik ud på, at jeg skulle flytte over nord for åen. Så skulle børnene sendes over til mig og gå i skole her. Med en forunderlig enstemmighed blev denne plan godkendt af alle og fra alle sider. Jeg kunne få børn nok til at arbejde med, men spørgsmålet om, 5

7 hvor der skulle begyndes og andet mere blev drøftet både først og sidst, hvor jeg færdedes. Jeg skylder hr. forstander Schrøder i Askov stor tak, fordi han undfangede tanken om at rejse skolehus her i Skibelund, og fordi han tog sig af sagen i det hele på sin sædvanligt praktiske og energiske måde. Konrad Jørgensen, Højskolebladets udgiver, var da højskolelærer i Askov, men han var kommen ind på, at hans gerning nok ikke lå i friskolen, noget der i høj grad forundrede og bedrøvede hans venner. Særlig dem, hvis børn han underviste, da de var overbeviste om, at han havde fortrinlige evner som børnelærer. Han afgav imidlertid skolen, og en del børn, der før havde søgt til ham, kom nu til at gå i skole her. Vi fik en del børn fra omegnen, og det har vi stadig haft siden, men på de anstående lister er kun navnene på de børn opførte, der enten er fra Sønderjylland eller har boet hos os. Ja, det var nu skolens forhistorie, og jeg skal nok i stor korthed gøre rede for, hvad dens opgave og mål er. Opgaven var at være et fristed hvor de forældre, der ikke kunne få over deres hjerte og sind at lade deres børn blive udsat for den tyske påvirkning i den offentlige skole fremmedartet og fjendtlig som den var, hvor de kunne sende deres børn hen. Målet var at meddele en så grundig og omfattende oplysning om alt, hvad danske borgere og kristne mennesker trænger til at få oplysninger om. Så grundig og omfattende en oplysning, som vi var i stand til at give og børnene i stand til at tage imod. Den 6. november 1874 blev jeg gift med Georgia la Cour, som jeg blev forlovet med, da hun var lærerinde på Rødding Højskole. Vi var begge henimod 30 år, da vi begyndte vort arbejde her, og vor gerning lå så stor og lysende for os, at det forekom os, at ingen havde bedre kår end vi. En af vore bryllupsgæster var valgmenighedspræst Rasmus Lund fra Mors, og han skrev følgende sang i den anledning: Tone: Tit den tyske tordentale Sønder på i Danmarks rige bygget er en lykkebåd 6

8 for vi har så tit hørt sige i det danske folkeråd: Vil os vrede fjender skrokke skal småskuden vangen lokke. To for styret, som kan sammen om det milde, danske ord. Mandskab hyret som med gammen nok vil bringe liv ombord. Piger små og tolvårs drenge vi har ventet på så længe. Hjerte til at følge farten norden for og sønden fra ens af fødsel, jævn i arten lydhør for et dansk hurra. Bli r der mildt på barnet åndet over grænsen styrkes båndet. Sangen som ved spillet høres det er folkemindets røst mærket som i stavnen føres ordet med Vorherres trøst. To som der har et i sinde lykken finde må i blinde. Stormer det i sø og sunde braget tit i tov og bræt den jo fanges ej på grunde i et fælles flyndernet. Men på Danmarks åbne have der er lykken himlens gave. Held da eder, som fik kaldet 7

9 til at stå ved skudens ror i hvis lod det mildt er faldet arm i arm at gå ombord. Hejs kun sejlet, op med flaget Fire hænder ens om taget! Sangen var vi særdeles glade for, da den så kønt poetisk tolkede vore ønsker og forhåbninger, og på en så sikker måde styrkede os i troen på: Har man meget at leve for Får man noget at leve af! Det fortjener også at blive optegnet her, at Danmarks højtbegavede, dansksindede Enkedronning Karoline Amalie Også var så nådig at sende os et lykønskningstelegram, hvori hun udtalte gode ønsker over os og vor gerning. Ja, lige til i dag har vi haft bliden bør. Jeg vil nu gå over til at meddele: Fortegnelse over det mandskab, der i 1874 var på skolen. (Se elevliste) Efter vinteren 1874 skriver Knud Pedersen: Det første skoleår gik godt, men roligt, og jeg mindes ikke, at noget usædvanligt indtraf. Efter vinteren 1875/76 skriver Knud Pedersen: Denne vinter tror jeg næsten, at børnene blev bedre hjemme hos os. I hvert fald gik det meget muntert til i deres leg og sang, selv om det gik ud over vi gamles ro og mag. Børnene kom i seng kl. 8, men de var undertiden så lysvågne, at de slet ikke kunne falde i søvn lige straks, de kom i seng. De sang så, hvad de kunne udenad, og det var ikke så få sange, Jeppe Möller kunne føre an i. En aften da stemningen ret var høj, blev følgende lille sang til på følgende måde: Mel: I alle de riger og lande 8

10 Her kommer de danske drenge med løvemod i bryst med kæmpekræfter i armen og kamp er deres lyst. Helt frejdig mod tysken vi ganger i skaren stormer vi frem Således sang Jeppe Möller, men så gik han i stå. Dog var han ikke rådvild. Thi han råbte: Hvad så mier, Knud Pedersen? For nå ka a it mier! Ja, eftersom manden var i forlegenhed, blev jeg nødt til at forsøge på at lave vers, hvad jeg aldrig før havde prøvet. Jeg fortsatte så: Så glade vi sejren fanger og tysken jager vi hjem! Ved forenede kræfter smedede vi en vise: Så drager vi atter mod hjemmet lever vort eget liv. Sagn og kæmpeviser skal være vort tidsfordriv. Thi kræfter igennem dem strømmer fra fædrene ned til os. Lys de tænde herinde og varme så godt derhos. Jeppe Möller og Knud Georgia begyndte også denne vinter sit visemageri. Hendes første Skibelund vise ser således ud: Tone: Olav Konning 9

11 Piger rask nu ad trapperne op der skal I strække jer dovne krop. Sove I skal til det bliver dag hvile jer ud i ro og mag Det er så fagert på loftet at hvile! Jep ræk du mig så øret frem så skal jeg plastre det igen. Plaster på øret vel nok du ta r værre om det på munden var! Det er så fagert på loftet at hvile. Frederik kom så med fingeren du turen til den er kommen nu. Hullede fingre ej båder dig lidt tykke og røde det skader ej! Det er så fagert på loftet at hvile. Så Hansine med øjet blåt klynker endnu om end helt småt. Nu er hun færdig, så af sted tag så kun hele vrøvlet med Det er så fagert på loftet at hvile. Sidst kun Morten med smil om mund tøver endnu en liden stund. Drevet er han af loftet ned Grammerne tog hans hvilested. Det er så fagert på loftet at hvile. Dynerne sine dog med han fik dengang han ned fra loftet gik. I dem han glemmer sit nederlag sover i stuen uden nag. Det er så fagert på loftet at hvile. Vi havde denne vinter huset fuldt, så Morten Gundesen måtte sove på sofaen i dagligstuen. Det er det, der hentydes i sangen. Sommeren 1876 se elevliste Denne sommer indviede vi vor bygning, idet vi ved stuehusets østre ende byggede 4 fag til. Nu var vi ovenpå med plads, syntes vi. Vort hus vandt også meget ved denne udvidelse både hvad plads og bekvemmelighed angik. Vinteren 1876/77 Ind under jul var det så trist med snefog og hårdt vejr, så børnene ikke kunne komme hjem før lidt hen i julen. Ja, Frederik rejste først til nytår. Augusta Busch gift med Anders Pedersen på Klegvadgård kom til os efter jul, og hun var meget optaget af gerningen her, hvilket altid er en hovedbetingelse for at udrette noget blandt børnene. Og det var flinke, vågne dren- 10

12 ge, vi havde. Både i og uden for skolen var de optagne af, hvad de hørte og så. Om aftenen læste vi Gøngehøvdingen, og dens eventyrlige helte og deres bedrifter talte til drengene, så vor flok blev en skare gønger, der lavede huler i krattet, førte stadig kamp med svenskerne og udgjorde et organiseret samfund med love osv. Ja, legen gik så godt, at den år efter år er taget op på ny lige til den sidste tid. Da Gøngeborgen skulle indvies, måtte der laves en sang. Det var vi enige om både store og små. For mig ville det slet ikke flaske sig. Augusta fik to linjer, men Georgia sang: Tone: Jeg vil sjunge om en helt Hist i krattet lunt i vrå gæster vi de gønger små. Under gøngeborgens tag samles vi til gildelag. Her vi finder nu igen Abel tro hos Ib og Svend. Her selv liden Palle glad bænket blev i helterad. Her de gøngers snilde råd øves indtil listig dåd. Herfra de med lystigt mod følger deres høvding god. Under Dannebrog med lyst drenge stormer frem til dyst. Gid som mænd de sammen stå værge det som helte små! Gid den leg fra barndomstid maner dem til manddoms id. Så de med vor fane rød findes tro i liv og død! Sommeren 1877 Hans Kr. Grams og Klements børn havde tidligere gået i skole her fra hjemmet af. Men nu forbød skoleinspektøren i Skodborg det i henhold til en bestemmelse i skoleloven, som lyder på, at børnene skal søge skolen i det distrikt, hvor de har fast ophold. 11

13 Samme lovsted var tidligere anvendt mod P. Grams og Jakob Skøtts børn i Københoved. Nu gjaldt det også i Skodborg sogn. De prøjsiske myndigheder viste, at de endnu tænker venligt på os. Vinteren 1879/80 Den 5. februar fik vi en søn, Kristian. Knud Petersen fra Samsø var vor hjælper. Sommeren 1880 og vinteren 1880/81 I sommeren 1880 købte min bror Skibelundgård efter opfordring fra min side. Men det viste sig imidlertid snart, at han ikke kunne trives her på egnen, og da der blev en gård til fals i Brøstrup, ønskede han så meget at få den. Jeg måtte derfor købe Skibelundgård, og jeg havde også rigtig god lyst til at blive gårdmand. Vor husholdning her på skolen lod jo til at blive større og større, og det var undertiden vanskeligt nok at få mælk, smør, tørv kørt hjem og befordring til længere ture. Det var også min mening, at både jeg og drengene kunne have godt af at tage noget nyttigt arbejde for i mark og have, og lidt penge havde vi tjent ved vor skole. Georgia arvede også ca kr. ved denne tid. Altså vi havde råd til at købe gården. Lyst og mod på det, og 1. marts 1881 overtog jeg Skibelundgård. Jeg havde den i 7 frugtbare år, fik den bragt lidt på fode og solgte den uden at pengene gik tabt ved den forretning. Jeg læste lidt landvæsen, fik bedre indsigt i sociale spørgsmål osv., så jeg har ikke fortrudt, at jeg kom på den galaj. Skolefolk siger: Ja, det hjælper Knud Pedersen at han har det landbrug, ellers kunne han ikke klare sig. Bønderne siger: Det hjælper ham, at han har skolen. Ellers gik han fallit. Måske har de ret på begge sider. Vi havde da Mads Nielsen fra Mors som hjælper. Såvel han som Knud Petersen, Thue Jensen og Kristian Thøgersen gik en del til Askov for at nyde godt af undervisningen der. 12

14 Vinteren 1880/81 Tue Jensen var hjælper Vinteren 1882/83 Kristen Thøgersen var hjælper 1½ år Sommeren 1883 Den 12. juni blev lille Knud Bo født. I efteråret 1882 og sommeren 1883 udvidede vi igen vore bygninger på grund af, at det var os aldeles umuligt at skaffe forsvarlig plads til de børn, der kom her. Jeg sagde engang for spøg: Vi må tage mod dem alle, om vi så skal have dem i kælderen. Ved udvidelsen fik vi ikke alene plads til 10 børn, men vort køkken, bryggers, fyrrum osv blev også større. Lorens Birkedal, der var friskolelærer i Hejls havde også begyndt at tage imod sønderjyske børn. Men det var der som her næsten udelukkende gårdmænd, der sendte deres børn herover i skole, og selv for dem kneb det at betale år efter år. Så fik Jeppe Fink i Hejls den tanke, at der vist var mange her norden for åen, der havde lyst til at række de folk en hjælpende hånd, der ikke kunne få over deres hjerte at lade deres børn gå i den fremmede, fjendtlige skole. I den tid var friskoletanken rigtig oppe her i Danmark hvor han førte den frem. Han var varm for den sag. Hans ord kom fra hjertet og gik til hjertet. Ved et møde i Kolding blev SS dannet og fra den tid af har der været midler for hånden, så alle, der vil have deres børn oplyst i det danske har ikke behøvet at holde sig tilbage. Husmandsbørn ja gårdmandsbørn med har fået helt eller delvis friplads. Fra først af var betalingen her for kost og undervisning månedlig 16 kroner, men da jeg blev gårdmand, mente jeg, at det vist lod sig gøre at sætte betalingen lidt ned, og mange betalte i flere år kun 12½ krone månedlig for kost og undervisning. Da der så også ydedes hjælp fra SS til hvem, der trængte, er det min mening, at det ikke kan regnes for en pengeligt tryk at havde deres børn i skole her, da folk jo skal føde og klæde deres børn. 13

15 Vi havde et mistænkeligt besøg her. Den tyske politimester og andre øvrighedspersoner fra Rødding var her. De beså mindestenene og var også inde i skolen, hvor de forlangte drikkevarer, så på Krygers, Grundtvigs og Ingemanns billeder i skolestuen. Vi mente, der stak noget under, og vor opfattelse var vist rigtig. Vinteren 1883/84 Så mange har vi aldrig haft før og heller aldrig siden! Hen på vinteren var jeg en tur i Vimtrup, og der fortalte Jørgen Gundesen mig, at der i bladene havde stået noget om, at myndighederne tænkte på at forbyde folk at sende deres børn over grænsen i skole, men vi var enige om, at det måtte være en and, da stavnsbåndet var løst! Senere viste det sig at være tilfældet og politiet fik også deres plan ført igennem ved domstolene. Sommeren 1884 Nu var kristen Thøgersen rejst, og vi havde Jørgen Nielsen nu friskolelærer i Nr. Lyndelse som hjælper. Sønderjyderne fik nu tilhold om at tage deres børn ud af de kongerigske skoler, og de allerfleste lystrede kommando. Men 6 mænd, der havde børn her, besluttede at få sagen prøvet ved domstolene, og de lod derfor deres børn blive her. Mændenes navne er: Jakob Jensen, Nygård Jens Smidt Øster Lindet Oluf Højer Øster Lindet Nis Smidt, Hygum Iver Hansen Smidt Brøstrup Jens Jakobsen, Hjerting Vinteren 1884/85 Den 4. februar døde lille Knud Bo. Jes Fester Buhl var hjælper. Retssagen eller rettere retssagerne blev mange. Der blev en ny for hver måned, der gik. Altså retssagerne gik deres jævne gang for de forskellige 14

16 domstole, og når vi blev dømt, indankede vi sagen for en højere ret. En enkelt gang blev vi frikendt, men så indankede myndighederne sagen, så begge parter var godt inde på, at den skulle føres til ende. Dommerne var sikkert nok i forlegenhed med sagen, da der i den bestående lovgivning næppe var noget lovsted, der handlede om et sådant tilfælde. Det havde de tyske lovgivere ikke tænkt at statens sikkerhed kunne trues derved, at nogle børn gik i skole i udlandet. Hr. forpagter Jensen førte selv sagen i kredsretten, støttet af en advokat, og han gjorde det mesterligt. Derfor kaldes sagen: Den Jensenske skolesag. Olaf Højer og Jens Smidt overvejede og gav nogle råd, tænker jeg mig. I hvert fald var det Olaf Højer, der skrev til gamle pastor Svejstrup, da det blev nødvendigt at skaffe lidt bevis for, at skolen her var en anstalt, hvor der dog lærtes noget. Jensen skrev til mig i samme anledning, og jeg afskriver begge breve her: Øster Lindet Hovgård 3. april 1885 Højtærede hr. pastor Svejstrup! Jeg og mine fæller i skolesagen har talt med hinanden om, at det dog kunne være til nytte om vi havde bevis for, at friskolen i Skibelund står under statens tilsyn. Sagen skal nu for landsretten i Flensborg d. 10. ds. Og for så vidt min formodning, at De er den nærmeste tilsynshavende ved skolen er rigtig, ville jeg gerne herved bede Dem skrive et sådan t bevis og tilsende en af os her i Øster Lindet. Det så snart det kan ske, da der jo kun er kort tid at løbe på. Det er muligt, at Jensen har skrevet til Dem i samme ærinde, men da han er på rejse, uden at jeg har nogen vished for, at han har gjort det, har jeg ikke turdet undlade denne henvendelse. Som det vel er Dem bekendt, er vi for den første tiltale fra maj i år frifundne i Rødding og i Flensborg, hvorfor sagen af statsadvokaten gaves til kammerretten i Berlin, og denne har i en meget lang og tilstillet kendelse særligt peget på og udviklet en paragraf i den prøjsiske forfatning, der i dette tilfælde er mere brugelig end skoleloven der taler meget om den undervisning, staten kan fordre, at prøjsiske undersåtter skal give deres børn, og med denne tilrettevisnng er nu sagen hengivet til Overlandsretten 15

17 i Kiel. Der er hidtil endnu ikke tilkendegivet os en termin. Alt som den første sag langsomt har vandret den lange vej er vi måned efter måned blevne stævnede til Rødding som følge af de indleverede skoleforsømmelseslister fra præsterne, hvor vi i regelen er blevne frikendte, men dog 2 gange er blevet idømt 10 mark bøde hver. Herredsfogeden er de sidste to gange fra pengebøden gået over til at andrage på dages hæfte. Det er altså nu for de næst efter maj følgende 3 a 4 måneder, der på ny skal forhandles i Flensborg, så der er jo ingen ende at se, thi såre lang er rettens vej, men hvordan end enden bliver på sagen, synes mig nok, at man for dens vedkommende kan beholde en uskadet samvittighed. Deres ærbødigste Oluf Højer Nygård Gode Petersen! Den 10.april skal vi igen møde i retten i Flensborg i skolesagen, og jeg tvivler ikke på, at det stærkere end sidst vil lyde til os, hvorved vi kan bevise, at vore børn bliver tilstrækkeligt undervist. Jeg vil nu bede Dem til mig sende inden den tid en oversigt over skolen, hvor mange børn, hvor mange timer om dagen, hvilke lærerkræfter og hvilke fag osv. Og så kedelig det måske er for Dem, beder jeg Dem indstændigt at lade denne oversigt denne plan eller hvad De vil kalde den attestere af de skoleautoriteter, der hertil er berettiget. Og jo større segl, jo bedre! Jeg tror, det er nødvendigt, og så vil De nok gøre det. Jeg ved ikke, hvad jeg skal tro om sagen, det ser ikke så godt ud længere, men tabt hovedet har vi da ikke endnu! Hilsen venligst Deres Jensen 16

18 Nu kom jeg jo i bevægelse for at skaffe de ønskede bevisligheder. Jeg kom op til gamle pastor Svejstrup og vi blev enige om, at jeg skulle meddele nogle oplysninger om vor skole. Så ville pastoren anbefale og attestere. Jeg skrev: Ifølge opfordring meddeler undertegnede følgende oplysninger om Skibelund Friskole. Skibelund Friskole begyndtes 1.maj 1874, så den har nu bestået omtrent 11 år og er for tiden besøgt af 54 børn. De fleste af vore elever har vi fra nærmeste omegn, Vejen og Malt sogne, men i øvrigt har vi også en del børn fra andre egne af Danmark, ligesom vi også har børn i vor skole fra Slesvig. Undervisningen ledes af undertegningen sammen med en seminarieuddannet lærer og lærerinde og omfatter de fag, som skoleloven af 1814 og dens tillægsbestemmelser kræver. For så vidt børnene er i stand til at tage del i en mere omfattende undervisning kan det også ske, da der tilbydes undervisning i naturkundskab, matematik, tegning og håndgerning. Sprogundervisning hører ikke med ind under vor læseplan, men det er sådan at et par teologiske kandidater der bor her på egnen og lader deres drenge besøge skolen her får deres børn undervist i engelsk uden for skoletiden, og der vil i fremtiden på lignende vis blive sørget for undervisning i tysk for de børns vedkommende, hvis forældre ønsker det. I det hele taget stræber vi efter at gøre undervisningen så fyldig og frugtbar for børnene, som vi på nogen måde kan. Ved siden af at meddele de kundskaber og færdigheder som loven og livet kræver, er det os en hovedsag gennem historieundervisningen og gennem vort samliv med børnene, for så vidt de opholder sig i vort hjem, at fremkalde og nære den livsbetragtning hos børnene, at menneskeslægtens liv i det hele og de enkelte folks liv, udvikler sig under et almægtigt og kærligt forsyns styrelse, så hvad der 3end sker, sker det ikke efter tilfældighederne, men efter Guds lov og orden. Således er min redegørelse for hvad vi stiler efter i vor skole, og i den undervisning der ovenfor er nævnt, deltog Otto, Iver Hansen Smidts søn fra 17

19 Brøstrup, Simon Nis Smidts søn fra Hygum og Povl og Marie, Jens Jakobsens børn fra Hjerting i sommeren Skibelund den 6. april 1885 Knud Pedersen Pastor Svejstrup skrev: Attest Bekendt med den redegørelse for Skibelund Friskoles undervisningsmåde og mål, som dens forstander hr. lærer Knud Pedersen efter begæring fra nogle mænd fra Slesvig inden dags dato har udfærdiget, undlader jeg ikke at give denne vidnesbyrd, som fuldt pålidelig. Også kan jeg af flere års erfaring vidne, at de i Skibelund Friskole oplærte børn har gennemgående kunnet måle sig i kundskaber og udvikling med de fremmeligste af sådanne, som var underviste duelige lærere i offentlige kommuneskoler. Vejen Præstegård Den 7. april 1885 H. Svejstrup (Vejen Læborg præstesegl) Ja, der blev gjort, hvad der kunne gøres for at værne om forældrenes ret over for deres småbørn; men det endte ligegodt med, at landets højeste domstol kendte for ret, at børnene skulle hjem for at søge den prøjsiske skole. Det var tungt for os at sige de kære børn farvel, men det var jo da ellers ikke den værste måde at de kunne forlade os på, og vi var straks enige om, at de kom igen, når de herovre havde gået skolen igennem. Johannes Kloppenborg stak hovedet ud af vognen, da han rejste og sagde: Vi kommer nok igen! Mærkværdigt. Han og andre danske børn kom også igen, og det før vi ventede det. 18

20 Sagen var, at da forældrene fik tilhold om at tage deres børn hjem, stod der, at det var de ikke tilfredse med. Dommen kunne reklameres i løbet af 8 dage. Det gav anledning til, at vi kom til at tænke på, at danske undersåtter her muligvis var anderledes stillet end prøjserne. Der blev reklameret, og regeringen svarede, at der for tiden ikke var noget til hinder for, at danske undersåtters børn gik i skole i Danmark. Vi betragtede det dengang som et gode, og det er et fortrin, danske statsborgere har den dag i dag. Når danske undersåtter, der bor i Sønderjylland, vil havde deres børn i skole her, behøver de blot at spørge regeringen om lov, så får de det altid. Jeg kommer her til at tænke på en anden forret, de danske undersåtter herovre har: Deres sønner skal først, når de er 20 år erklære, om de vil bevare deres stilling som danske, eller om de vil godkendes som prøjsiske borgere. Kan hænde, at de to ting i væsentlig grad er skyld i, at der endnu er så mange danske undersåtter derovre, som der er. Laurids Smidt og Viggo Jensen fra Øster Lindet og Jørgen From fra Fjelstrup fik lov til at blive her på grund af, at de var over 13 år. Som en mærkelighed kan anføres, at Thorvald og Alfred Petersen, sønner af forhenværende lærer Petersen i Rødding, heller ikke blev kaldt hjem, trods det at de havde en halvtysk formynder og fik opdragelseshjælp fra den tyske skolekasse. Et slående bevis på, at det hele var politisk. Vinteren 1885/86 Tue Jensen Akselgård var da hjælper. Børneantallet var gået betydeligt ned, og det var vel ikke helt fri for, at vi var lidt trykkede ved at tænke på fremtiden, som jeg synes, stemningen i Georgias afskedssang til børnene tyder på, men vi håber endnu på en lys fremtid for vor gerning, og vi bryggede på nye planer. Ved afskedsfesten på Skibelund Friskole i foråret 1886 Tone: Det var en torsdag aften 19

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2011

Tale til sommerafslutning 2011 Tale til sommerafslutning 2011 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Onsdag, den 17 oktober 2012

Onsdag, den 17 oktober 2012 Ved bisættelse Onsdag, den 7 oktober 0 754 Se, nu stiger solen af havets skød Mel.: Lars Nielsen 89 Oluf Ring omkring 95 Se, nu stiger solen af havets skød, luft og bølge blusser i brand, i glød; hvilken

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Blandt hedenold (Sigmunds vísa)

Blandt hedenold (Sigmunds vísa) Blandt hedenold (Sigmunds vísa) Blandt hedenold de Nordens gjæve helte, og Sigmund var den ædle Færøersmand. :/: Af alle dem, som spændte sværd ved bælte, i kampen ingen djærvere end han. :/: 2. Ved mangt

Læs mere

Sangen om Harbard. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet.

Sangen om Harbard. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet. Thor kaldte: 1. Hvo er den Svend blandt Svende, som står hinsides Sundet? 2. Hvo er den Karl blandt

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

Nu kan jeg se! Huskevers: Én ting ved jeg: Jeg var blind, og nu kan jeg se. (Joh 9,25)

Nu kan jeg se! Huskevers: Én ting ved jeg: Jeg var blind, og nu kan jeg se. (Joh 9,25) LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 4 Nu kan jeg se! Ugens tekst og referencer: Joh 9,1-38. Den store Mester, kap. 51. Huskevers: Én ting ved jeg: Jeg var blind, og nu kan jeg se. (Joh 9,25) Hovedformålet er,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Mark 2,1-12 Salmer: 3-31-423-667-439/412-587 Kollekt: Johansen, s. 155 Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum, ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium I

Læs mere

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Vallekilde, d. 15de April 1894. Kære Sunneva og Sanne!

Vallekilde, d. 15de April 1894. Kære Sunneva og Sanne! Vallekilde, d. 15de April 1894 Kære Sunneva og Sanne! Tak for Eders kære breve, som I altid glæder mig med. Jeg tænker nok, I vil nøjes med, at jeg skriver til Eder begge under et; I er jo søstre og har

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

DUSØR FOR ORANGUTANG

DUSØR FOR ORANGUTANG Biffer Alle kaldte ham Biffer, men hans rigtige navn var Birger. Det er et vildt gammeldags navn. Der er stort set ingen drenge, der hedder Birger i dag. Men Biffers forældre var ret gamle, og de var også

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere! ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. 5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 313-651/ 673-67 Vinderslev kl.10.30: 313-651- 301/ 673-484- 67 Tekst Joh 17,1-11: Sådan talte Jesus; og han så

Læs mere

Tekster om døden i kristendommen

Tekster om døden i kristendommen Tekster om døden i Det Gamle Testamente De døde lovpriser ikke Herren, de som gik ned i stilheden (Salmernes bog 115,17) Nyd livet med den kvinde, du elsker, i det tomme liv, Gud har givet dig under solen,

Læs mere

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 100-111/ 98-101- 118 Vinderslev kl.10.30: 100-121- 107/ 98-101- 118 Tekst: Joh 1,1-14 I begyndelsen

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor?

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Studie 5 Dåben 31 Åbent spørgsmål Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Åbningshistorie En lignelse: En teenagepige (lad os kalde

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i Nazaret kirke. Du kan også finde sangene på vores hjemmeside www.fredensognazaret.dk. Her kan du

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39 1 Anden juledag, Sankt Stefans dag I. Sct. Pauls kirke 26. december 2015 kl. 10.00. Salmer:123/434/102/122//124/439/112/ Hvad er det, der gør jul til noget særligt /129 Åbningshilsen Festen for Undernes

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2015. 25-12-2015. side 1. Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2015. 25-12-2015. side 1. Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14 For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. De ord kan sættes som overskrift over julen. Gaven er Guds. Julen

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Prædiken til nytårsaften kl. 15.00 i Engesvang

Prædiken til nytårsaften kl. 15.00 i Engesvang 1 Prædiken til nytårsaften kl. 15.00 i Engesvang 717 I går var hveden moden - på den svenske folkemelodi 59 - Jesus os til trøst og gavn 108 Lovet være du Jesus Krist 712 - Vær velkommen, Herrens år Jeg

Læs mere

Mester Gert Westphaler Henrik Pernille Leonard Leonora Gilbert

Mester Gert Westphaler Henrik Pernille Leonard Leonora Gilbert Mester Westphaler Leonard Udgivet af Dansk Dukketeaterforening 2004 Scenen forestiller en gade på Holbergs tid. Når tæppet går op, står på scenen. kommer ind. Godmorgen, lille pige. Jeg så, du kom ud fra

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 7,11-17

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 7,11-17 1 16. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 20. september 2015 kl. 10.00. Høstgudstjeneste Salmer: Nu går vi glad vor kirkegang /434/25/728//730/439/729/476 Åbningshilsen Vi er til takkegudstjeneste

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse.

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse. Hvem ka? Gud ka! -1 Betty Baxters liv og omvendelse. Mål: I denne undervisning kommer vi ind på frelsens budskab. Vi vil skabe plads til, at børn kan åbne deres hjerte op for Jesus, som Betty Baxter gjorde.

Læs mere

Teksten til Niels W. Gades ballade... Elverskud

Teksten til Niels W. Gades ballade... Elverskud Teksten til Niels W. Gades ballade... Elverskud Teksten er inspireret af folkevisen af samme navn og dens endelige udformning er i følge Inger Sørensens biografi fra 2002, Niels W. Gade, et dansk verdensnavn,

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Formandsberetning Aalborg IMU 2010

Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Denne formandsberetning er opdelt i to dele. Første del vil handle om året der er gået, hvad der er sket af interessante ting i Aalborg IMU, lidt om mine tanker og oplevelser

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

studie Døden & opstandelsen

studie Døden & opstandelsen studie 13 Døden & opstandelsen 75 Åbningshistorie En dreng og hans far var ude at køre bil, da en bi fløj ind ad det åbne vindue. Drengen var så ekstremt allergisk over for bistik, at både han og faren

Læs mere

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob.

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob. Side 3 skindet historien om Esau og Jakob 1 Spark i maven 4 2 Esau og Jakob 6 3 Den ældste søn 8 4 Arven 10 5 Maden 12 6 Esau gav arven væk 14 7 Esaus hånd 16 8 Jakobs mor 20 9 Skindet 22 10 Jakob løj

Læs mere

Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak i evighed! Drag, o Jesus, ind itl mig, Vejen selv du bane dig!

Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak i evighed! Drag, o Jesus, ind itl mig, Vejen selv du bane dig! PRÆDIKEN MARIÆ BEBUDELSESDAG 25.MARTS 2012 VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL.10.15 KRARUP KL. 14 Tekster: Es.7,10-14; 1.Kor.21-31; Luk.1,46-55 Salmer: 10,441,71,73,117 Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak

Læs mere

Goddagsang. Tekst og musik: Dorte Salling-Poulsen

Goddagsang. Tekst og musik: Dorte Salling-Poulsen Goddagsang Tekst og musik: Dorte Salling-Poulsen Tekst 1: Goddag, goddag, goddag og velkommen Goddag og velkommen til musik. Vi skal synge, vi skal spille, vi skal danse. Kom vær med, vi er ikke til at

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Helliget Gud. Huskevers: For mine øjne har set din frelse for alle folk (Luk 2,30-31)

Helliget Gud. Huskevers: For mine øjne har set din frelse for alle folk (Luk 2,30-31) LEKTIE År B 1. kvartal Lektie 7 Helliget Gud Ugens tekst og referencer: Luk 2,21-38. Den Store Mester, kap. 5. Huskevers: For mine øjne har set din frelse for alle folk (Luk 2,30-31) Hovedformålet er,

Læs mere

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg.

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg. Prædiken til sidste s. e. Hellig3konger 2011 Ved kyndelmisse som vi fejrede den 2. februar var vi halvvejs gennem vinteren. Og jeg tror, at længslen efter lys og forår gælder de fleste af os. Og netop

Læs mere