nytænkning Performanceregnskab for innovationsmiljøerne 2006 FI-performanceregnskab.indd 1 25/06/07 11:36:16

Transkript

1 nytænkning Performanceregnskab for innovationsmiljøerne 2006 FI-performanceregnskab.indd 25/06/07 :36:6

2 Performanceregnskab for innovationsmiljøerne Publikationen udleveres gratis så længe lager haves ved henvendelse til: Udgivet af: Forsknings- og Innovationsstyrelsen Forskerparkforeningen i Danmark c/o Østjysk Innovation A/S Gustav Wieds Vej 0 Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade København K Telefon: Telefax: Århus C Telefon: Telefax: Hjemmeside: E-post: inno@oei.dk Udgivet i juni 2007 Publikationen kan også hentes på Forskerparkforeningen og Forsknings- og Innovationsstyrelsens hjemmesider: og ISSN (internet) Redaktør: Lars Stigel Tekst: Grouleff Kommunikation (Cases) og Forskerparkforeningen Design/Layout: Over Tone Foto: Pressefotograf Bo Nymann - Fotograf Lars Bertelsen, Mediehuset Ingeniøren A/S - Bo Svane, Polfoto - Finn Nesgaard, AVM - Jens Hasse & Claus Haagensen, Chili Foto - Bent Sørensen, Medvind Fotografi Tryk: CS Grafisk Oplag: 500 ISSN Performanceregnskab for innovationsmiljøerne FI-performanceregnskab.indd 2 25/06/07 :36:6

3 Indhold > Indledning... 4 Innovationsmiljøerne fra forsøg til fremtidssikret udvikling Oversigt over Innovationsmiljøer... 6 Case: Inropa... 9 Dansk software fjerner dyr spildtid Data: Forundersøgelser og forprojekter... 0 Case: ReceptIcon... Forskning i bivirkninger kan redde menneskeliv Data: Virksomhedernes overlevelse... 2 Case: DentoFit... 4 Tandlægen og Risø så løsningen på uløst problem Data: Kapital fra eksterne kilder... 6 Case: AudioAsics... 8 Iværksætter så givtig niche før giganterne Data: Exits og tilbagebetaling Data: Medarbejdere i porteføljeselskaber Case: Hjem as Succes med husbyggeri på samlebånd Data: Intellectual Property Rights patenter m.v Case: PhotoSolar En soleklar idé der skreg på at blive realiseret Case: Guppyworks Satsning på pc-spil uden vold giver succes Performanceregnskab for innovationsmiljøerne 3 FI-performanceregnskab.indd 3 25/06/07 :36:28

4 Innovationsmiljøerne fra forsøg til fremtidssikret udvikling > 4 Performanceregnskab for innovationsmiljøerne FI-performanceregnskab.indd 4 25/06/07 :36:3

5 > Forsknings- og Innovations styrelsen har taget initiativ til udarbejdelsen af årlige performanceregnskaber for innovationsmiljøerne. Dette regnskab er det første i rækken. Initiativet udspringer af Rådet for Teknologi og Innovations handlingsplan InnovationDanmark Handlingsplanen, der er rådets bidrag til en fornyelse af den danske innovationspolitik, beskriver, hvordan bevillingerne til innovationsmiljøerne i endnu højere grad skal gøres præstationsafhængige og lægger desuden vægt på at samle miljøernes kompetencer i stærkere miljøer end i dag (der henvises i øvrigt til kapitel 4 og 0 i rapporten InnovationDanmark ). Set i dette lys er en løbende effektmåling af innovationsmiljøerne i form af performanceregnskaber et centralt element. Regnskabet indeholder blandt andet målepunkter, som indgår i de beregningsmodeller, der ligger til grund for bevillingerne til miljøerne. Spydspidser De danske innovationsmiljøer så dagens lys i 998. De er private selskaber, der kom til verden som et nyt regeringsinitiativ på iværksætterområdet ud fra en fremsynet erkendelse af, at Danmark har brug for en underskov af nye, innovative virksomheder, der kan være spydspidser på det globale marked eller strategiske underleverandører til både danske og udenlandske virksomheder. Innovationsmiljøerne skal i dag som i 998 være en ramme for de videnbaserede iværksættere i de første vanskelige udviklingsfaser. Her skal de have mulighed for at afprøve om nye ideer, forskningsresultater og viden kan omsættes til nye produkter eller serviceydelser. Og ikke mindst til forretning. Investeringsrammer Innovationsmiljøerne kan investere op til,5 mio. kr. som statslig forprojektkapital i en helt nystartet innovativ virksomhed. Som supplement hertil kommer innovationsmiljøet og andre private (ofte iværksætteren selv) med op mod 0,3 mio. kr. Går det godt for den nye virksomhed, kan innovationsmiljøet investere op til yderligere 2,5 mio. kr. i statslige midler, såfremt der samtidig kan tiltrækkes mindst 3,75 mio. kr. fra private investorer, idet den statslige andel af denne finansieringsrunde maksimalt kan udgøre 40 %. Kloge penge Investeringen i den tidlige fase er afgørende for at få startet nye, innovative virksomheder. Det er en fase, hvor risikoen er høj, og hvor der skal arbejdes meget intenst sammen med iværksætteren for at få skabt bevis for, at en idé eller et forskningsresultat kan udvikles til at blive en forretning. Begge forhold gør, at private investorer er særdeles tilbageholdende med at foretage investeringer i denne fase. Men investeringen alene gør det ikke. Tilførsel af kompetence og forretningsmæssigt netværk er mindst ligeså afgørende, hvis en virksomhed skal overleve. Det er en sådan ramme af kloge penge, innovationsmiljøerne kan tilbyde. I første omgang blev innovationsmiljøerne sat i gang som et forsøg med et budget på 30 mio. i årene Ordningen blev på baggrund af en evaluering forlænget frem til 2004 og igen frem til og med Hvert af årene med en statslig budgetmæssig ramme på ca. 20 mio. kr. I alt har staten i perioden tilført innovationsmiljøerne mia. kr. Resultater Ved udgangen af 2006 var der ca. 260 selskaber i innovationsmiljøernes porteføljer. At der også skabes succeser er tilførslen af privat kapital et udtryk for: I perioden er der tilført mere end 2,5 mia. kr. i privat kapital eller næsten 2,5 kr. for hver tilført statslig krone til ordningen. Endvidere kom der i 2006 fart i tilbagebetalingen af de investerede midler til staten. Dertil kommer mere end.400 nye arbejdspladser og en omsætning på 800 mio. kr. i de nystartede selskaber i Dette performanceregnskab viser resultaterne på en række områder og kan samlet set bruges til at vurdere om innovationsmiljøerne leverer den vare, som efterspørges. Performanceregnskab for innovationsmiljøerne 5 FI-performanceregnskab.indd 5 25/06/07 :36:32

6 Oversigt over innovationsmiljøer > CAT-Symbion Innovation A/S (CSI) > Universitetsparken Roskilde cat@catscience.dk Fruebjergvej København Ø info@symbion.dk Egenkapital: kr. pr. ultimo Investeringsprofil: CAT-Symbion Innovation investerer i videntunge projekter i den tidlige fase, ofte højteknologiske og typisk i patenterbare forretningsideer. Investeringerne fordeler sig bredt med fokus på følgende områder: Mikrosystem- og materialeteknologi Energi og miljø IT og kommunikation (IKT) Bioteknologi/medicoteknologi Healthcare Direktør: Kim Ove Olsen (adm.dir) og Peter Torstensen Ejerforhold: CAT-Symbion Innovation (CSI) er et innovationsmiljø oprettet og drevet af Forskerparken CAT A/S (CAT) og Symbion Science Park A/S i fællesskab. CSI er ejet 50% af CAT og 50% af Symbion. Selskabets aktiviteter udføres gennem operatørerne CAT og Symbion, reguleret af operatøraftaler mellem parterne. DTU Innovation A/S > Diplomvej, Bygning Kgs. Lyngby Tlf: info@dtu-innovation.dk Direktør: Ulla Brockenhuus-Schack Ejerforhold: DTU Innovation er et 00% ejet datterselskab under Danmarks Tekniske Universitet. Innovationsmiljøet er en del af venture virksomheden SEED Capital. Egenkapital: 24 mio. kr. pr. ultimo Det samlede kapitalgrundlag i SEED Capital udgør 53 mio. kr. Investeringsprofil: DTU Innovation samarbejder med Symbion og SEED Capital om investeringer i pre-seed og seed-fasen af innovative, højteknologiske, forsknings- eller videnbaserede ideer, som er på forkant med den teknologiske- og markedsmæssige udvikling. Samarbejdet omfatter administrationen af både venturekapital og statslige innovationsmidler. DTU Innovation fokuserer på finansiering og rådgivning til ambitiøse entreprenører, der arbejder mod at skabe succesfulde og internationalt orienterede virksomheder. 6 Performanceregnskab for innovationsmiljøerne FI-performanceregnskab.indd 6 25/06/07 :36:32

7 > Innovation MidtVest A/S > Birk Centerpark Herning. Tlf info@innovationmidtvest.dk Direktør: Søren Stougaard Dalby Egenkapital: Pr. 3. december 2006, kr Investeringsprofil: Innovative teknologier og koncepter fra private og mindre virksomheder, der kan markedsføres internationalt med højt værdi- og vækst potentiale inden for til 4 år. Dækker hele Danmark, primært Jylland og Fyn. Ejerforhold: Bang & Olufsen A/S, Claire Group, Dansk Transfertryk A/S, Denka Holding A/S, EDB Gruppen Systems A/S, Egetæpper A/S, Hans Foxby s Fond, Unimerco A/S, Unimerco Group A/S, Green City Denmark A/S, Håndværker- og Industriforening, Herning Kommune, Ikast Kommune, Poul Due Jensens Fond, Erhvervsrådet Ringkøbing Amt, Kvik Køkkenet A/S, Midtbank A/S, NOVI A/S, Pagh Mørups Børnekonfektion A/S, Ringkøbing Amt, Thygesen Textile Group ApS, Vestas Wind Systems A/S, Brandtex A/S, Østjysk Innovation A/S, Syddansk Innovation A/S, Herning Folkeblad A/S, KPC Byg A/S, KK Electronic A/S, Midtjysk Udviklingsselskab og Venture Midt/ Vest A/S Novi Innovation A/S > Niels Jernes Vej Aalborg Ø Tlf Fax novi@novi.dk Direktør: Jesper Jespersen Ejerforhold: NOVI Ejendomsfond, Forskningsinnovation A/S, NOVI A/S, Nordjysk Universitetsfond, AUC-fonden, Spar Nord Fonden, Nordjyllands Amt Egenkapital: kr. pr. ultimo 2006 Investeringsprofil: NOVI Innovation A/S fokuserer primært på højteknologiske ideer og projekter med udgangspunkt i områderne software, medicoteknologi, bioteknologi samt materialer og gerne ideer, der dækker mere end ét af områderne. Med udgangspunkt heri er målet at kommercialisere viden fra forskningsinstitutioner, herunder specielt Aalborg Universitet, gennem investeringer og rådgivning vedrørende opstart og modning af nye levedygtige højteknologiske vækstvirksomheder. Ved udvælgelsen af potentielle projekter lægger NOVI Innovation A/S særlig vægt på, at idéen er bæredygtig og ejes af en idéhaver med drivkraft. Performanceregnskab for innovationsmiljøerne 7 FI-performanceregnskab.indd 7 25/06/07 :36:33

8 > Syddansk Innovation A/S > Forskerparken Odense M Tlf mail@syddanskinnovation.dk Direktør: Svend Aa. Koch-Christensen Egenkapital: 7,3 mio. kr. pr. ultimo 2006 Investeringsprofil: Syddansk Innovation fokuserer på følgende områder: IKT og software Produktionsteknologier Mekatronics og produktteknologier Life science teknologier Ejerforhold: Syddanske Forskerparker, Syddansk Universitet, Sønderjysk Investeringsforening, Fionia Banks Aktiefond. Teknologisk Innovation A/S > Postboks 4 Gregersensvej A 2630 Taastrup Tlf tekinno@teknologisk.dk Direktør: Peter Abel Nielsen Ejerforhold: 00% ejet af Teknologisk Institut Egenkapital: 5,4 mio. kr. pr. ultimo 2006 Investeringsprofil: Teknologisk Innovation A/S er et landsdækkende innovationsmiljø med fokus på forretningsorienterede private iværksættere. Teknologisk Innovation A/S investerer i innovative og forretningsorienterede ideer ofte med et teknologiind hold, inden for hhv.: Informations- og kommunikationsteknologi, både hardware og software Industriel teknologi, herunder energi-, miljø-, samt mikro- og nanoteknologi Apparat- og produktudvikling, eksempelvis inden for medicotekniske devices og mekatronik. Derudover investereres i forretningsorienterede ideer som endnu ikke er sat i teknologisk bås. Østjysk Innovation A/S > Gustav Wieds Vej Århus C Tlf inno@oei.dk Direktør: Lars Stigel Ejerforhold: Selskabets tre hovedaktionærer er Aarhus Universitets Forskningsfond, Jyske Bank og Incuba A/S. Egenkapital: 23 mio. kr. pr. ultimo 2006 Investeringsprofil: Østjysk Innovation investerer bredt i nye videntunge virksomheder, der enten har potentiale til at blive nye vækstvirksomheder eller har et profitabelt teknologisalg eller trade sale som perspektiv. Størsteparten af investeringerne ligger inden for: IKT, Bioteknologi, Lægemidler, Medikoteknik, Energi og miljø Mange af porteføljeselskaberne udspringer fra forskningsmiljøer som fx Aarhus Universitet, Århus Universitetshospital og Ingeniørhøjskolen samt fra virksomheder i den midtjyske region. 8 Performanceregnskab for innovationsmiljøerne FI-performanceregnskab.indd 8 25/06/07 :36:49

9 Case Før kostede det seks timers ventetid at gøre en robot klar til at male noget nyt. Nu tager det mellem tre og fem minutter. Det innovative softwarehus Inropa sørger for, at industriens kostbare malerobotter kan male stort set konstant. Inropas softwareløsning til malerobotter er så enestående, at kundelisten tæller virksomheder som DaimlerChrysler, Sauer- Danfoss, Scania, ABB og Brandt Industrilakering. Nichevirksomheden blev en realitet, da forskeren Henrik Andersen i 2002 forlod sit job på Aalborg Universitet for at opbygge en specialiseret it-virksomhed i Brønderslev. - Lysten var der. Jeg så en spændende mulighed i at tage det nyeste ud fra forskningen og gøre det til produkter, fortæller administrerende direktør i Inropa, Henrik Andersen. Han fik øje på en unik forretningside i EU-forskningsprojektet FlexPaint på Aalborg Universitet. Den går ud på at scanne det, der skal males, med 3D-sensorer, så robotten automatisk kan designe det rette program til næste opgave, alt imens den maler. Inropa inddrager desuden malernes faglighed i sit produkt RobTeach, hvor maleren med en kunstig malepistol programmerer robotten ved at vise den bevægelserne. Robotsoftwareløsningen øger ikke kun produktiviteten; Den gør også en forskel for malerne. - Med vores løsning får malerne et langt bedre arbejdsmiljø, fordi de kommer ud af malerummet, forklarer Henrik Andersen. Afkast til samfundet Efter fem års intenst arbejde har Inropa nu udsigt til 3,5 millioner kroner i omsætning i 2007, hvoraf eksport udgør 65 procent. Medarbejderstaben på fem ventes at vokse til 5 om to-tre år. At virksomheden er kommet så langt har investorerne en god del af æren for. - I perioder har det set håbløst ud med stort set ingen indtægter og masser af udgifter. Men der har vi har kæmpet os igennem, fordi vi grundlæggende tror på ideen, siger Henrik Andersen. Inropa fik sin startkapital fra Novi Innovation. Henrik Andersen kendte personerne og innovationsmiljøet fra sin færden i universitetsmiljøet. - Vores samarbejde med Novi er super. Uden dem havde vi været nødt til at lukke, fastslår Inropas frontfigur. Novi har hjulpet Inropa med grundlæggende forretningsdrift og givet sparring på de strategiske overvejelser. - Innovationsmiljøet ved, hvordan man får kontakt med investorer, der forstår, at en forskningsbaseret virksomhed er en langsigtet investering, siger Henrik Andersen. For mange ideer går tabt Han har derfor et godt råd til, hvordan Danmark får flere højteknologiske iværksættersucceser. - Mange gode ideer går formentlig tabt, fordi iværksætteren ikke kan få kapital til næste skridt. Hvis politikerne vil have mere forskning forvandlet til fakturaer, så bør de for alvor investere i det, påpeger Henrik Andersen. Inropa har stor gavn af en privat investor, og anbefaler derfor, at politikerne også overvejer, hvordan den slags risikovillighed kan belønnes bedre. - Det skal være let for private investorer at gå ind i sådanne virksomheder. Man bør belønne dem skattemæssigt for at lægge engagement, hjerteblod og sjæl i virksomheder som Inropa, mener Henrik Andersen. Fakta om Inropa > Stiftet i Firmanavnet er en forkortelse for Intelligent Robot Painting Innovationsmiljø: NOVI Innovation Kapital fra de 0 investorer: I alt 4 mio. kr. Performanceregnskab for innovationsmiljøerne 9 FI-performanceregnskab.indd 9 25/06/07 :36:55

10 Forundersøgelser og forprojekter > Figur : Forundersøgelser og forprojekter Igangsatte forundersøgelser: Ialt 55 Igangsatte forprojekter: Ialt 328 Udviklingen i antallet af forundersøgelser og forprojekter fremgår af figur. En forundersøgelse er betegnelsen for innovationsmiljøets undersøgelse af et projekt, inden der træffes beslutning om investering. Et forprojekt er betegnelsen for et projekt, som innovationsmiljøet har investeret i. Der er i perioden 2002 til og med 2006 tilført innovationsmiljøernes porteføljeselskaber i alt 402,6 mio. kr. i offentlig primær og sekundær forprojektkapital svarende til,2 mio. pr. forprojekt. Figur 2: Antal porteføljevirksomheder pr (virksomheder hvor miljøerne har et økonomisk engagement i form af låne- eller egenkapital) Halvdelen af de porteføljeselskaber, der var i innovationsmiljøernes porteføljer ved udgangen af 2006, udspringer fra forskningsinstitutioner, og /5 af selskaberne har en formaliseret F&U aftale med en forskningsinstitution. Selskaberne inden for biotek/medico og IKT har den største tilknytning til forskningsinstitutioner. Se figur IKT Biotek/medico Industri/elektronik Miljø/energi Andet Hele porteføljen pr : Ialt 259 Heraf med udspring i universitet, sektorforskning, GTS og hospitalsforskning: Ialt 27 Antal med formaliseret F&U aftale med universitet, sektorforskning, GTS og hospital: Ialt 5 Figur 3: Nye forprojekter igangsat i løbet af 2006 fordelt på branche. 8 9 Note: Oplysningerne i performanceregnskabet for 2006 er baseret på innovationsmiljøernes ikke-reviderede årsrappoter. Der vil derfor kunne fremkomme mindre afvigelser i de endelige data for IKT Biotek/medico Industri/elektronik Miljø/energi Andet Nye forprojekter 2006: Ialt 53 Heraf med udspring i universitet, sektorforskning, GTS og hospitalsforskning: Ialt 25 0 Performanceregnskab for innovationsmiljøerne FI-performanceregnskab.indd 0 25/06/07 :37:00

11 Case Forskning i bivirkninger kan redde menneskeliv Der findes effektiv medicin, der sjældent bliver brugt, fordi bivirkningerne giver varige mén. ReceptIcon er en innovativ biotekvirksomhed, der har fundet nøglen til at forebygge disse farlige skadevirkninger. Færre liv vil gå til. Færre vil risikere at blive invalide. Og mange patienter vil hurtigere få behandlet deres lidelser. Det er perspektiverne i to internationale topforskeres resultater. - Vi anede ikke, at vores nysgerrighed og opfindsomhed ville føre til et firma. Men vi er stolte af vores opdagelse, der forhåbentlig kan komme mange syge mennesker til gavn, siger forskningsdirektør i ReceptIcon, Anders Nykjær. Han er en af de to forskere bag virksomheden ReceptIcon i Århus. Sammen med Thomas Willnow, der forsker på Max Delbrück Center for Molekylær Medicin i Berlin, så Anders Nykjær potentialet. - Jeg er nok en stædig forskernørd snarere end iværksætter, men jeg har et dybt ønske om se vores forskningsresultater blive anvendt, forklarer Anders Nykjær. ReceptIcon har ansat en administrerende direktør, så de to grundlæggere kan koncentrere sig om forskningen. I alt beskæftiger virksomheden fem personer, og inden for en overskuelig årrække håber ReceptIcon at have sit første produkt på markedet. Guldgrube på gigantmarked Produktet tager højde for et alvorligt dilemma, læger ofte står i. Når en patient er resistent over for gængs antibiotika eller har en alvorlig infektion, kan lægen være tvunget til at vælge et antibiotika af aminoglykosidgruppen, men det kan skade nyrerne og hørelsen. Derfor er det kun i livstruende situationer, dette effektive antibiotika bliver brugt. Men ReceptIcon har udviklet og patenteret et stof, der gør det muligt at undgå de farlige bivirkninger. Forsøg på mus og rotter har vist meget lovende resultater, og medicinalbranchen er derfor interesseret i ReceptIcon. Produktet kan meget vel blive en guldgrube på antibiotikamarkedet, som hvert år omsætter for et større trecifret milliardbeløb på verdensplan. - ReceptIcons mål er på kort sigt at øge værdien af produktet mest muligt. Det gør vi ved at dokumentere, at stoffet ikke i sig selv er giftigt, og at det virker som forventet på mennesker. Derudover satser vi på at sprede anvendelsen af stoffet til forebyggelse af bivirkninger ved andre typer medicin, fortæller Anders Nykjær. Bred interesse Østjysk Innovation blev tidligt involveret i processen og investerede 2,75 millioner. Penge, der var essentielle for, at virksomheden blev til noget. Senere er det lykkedes at få flere investorer med ombord. - Den ene meget ambitiøse vej at gå er, at vi fortsat selv tiltrækker kapital til at få produktet på markedet. Den anden mere realistiske vej er at lave licensaftaler med etablerede medicinalfirmaer. Heldigvis er der et væld af store virksomheder, der gerne vil have en del af kagen, og det er vores fordel, påpeger Anders Nykjær. Flere af patenterne på Recept- Icons produkter er ejet i fællesskab med Aarhus Universitet, men universitetet har vist velvilje og gjort det attraktivt for partnere at komme ind i virksomheden. Anders Nykjær har i mellemtiden allerede startet en ny virksomhed, NeuronIcon også sammen med Østjysk innovation. Den fokuserer på forskning i, hvordan man eksempelvis kan undgå lammelser. Fakta om ReceptIcon > Stiftet i Innovationsmiljø: Østjysk Innovation Kapital fra investorer med flere: I alt 40 mio. kr. Performanceregnskab for innovationsmiljøerne FI-performanceregnskab.indd 25/06/07 :37:02

12 Virksomhedernes overlevelse > Figur 4 Antal lukkede selskaber i 2006 fordelt på branche og hovedårsagen til lukningen (baseret på miljøets vurdering) Branche Finansieringsproblemer IPR problemer Markedsforhold Teknologiproblemer Iværksætters kompetencer IKT Biotek/medico Industri/ elektronik Miljø/energi Alle brancher Innovationsmiljøerne lukkede i alt 3 selskaber i løbet af Flertallet af disse lukninger skyldtes ifølge innovationsmiljøerne markedsforhold, mens finansieringsproblemer var årsagen til 6 af lukningerne. 6 af de 3 lukkede selskaber lå inden for IKT, hvilket set i relation til IKT s vægt i den samlede portefølje er en stor andel. Figur 5: Antal overlevende selskaber 5 år efter etableringen fra perioden Ses der på overlevelsesgraden 5 år efter etablering ligger den for de forprojekter, der blev etableret i perioden på mellem 39 og 50 %. Gennemsnitligt ligger overlevelsesgraden på 5 års sigt hos innovationsmiljøernes porteføljeselskaber på 45 % (59 ud af 360) Antal nyetablerede med aktivt CVR: Ialt 360 Levende (med aktivt CVR nr) pr (5 år efter etableringen): Ialt 59 2 Performanceregnskab for innovationsmiljøerne FI-performanceregnskab.indd 2 25/06/07 :37:02

13 > I perioden blev der etableret 360 selskaber. Heraf var 30 (36 %) levende ved udgangen af De resterende 230 selskaber (64 %) var lukket. Dødsraten (64 %) for de selskaber, som blev etableret i perioden 998 til 200, afspejler dels, at innovationsmiljøerne generelt tager en meget høj risiko, dels at innovationsmiljøerne i disse år indhøstede de første danske erfaringer med denne type investeringer. Det bemærkes, at der blandt de ældste overlevende selskaber er selskaber, som har tiltrukket betragtelige beløb fra investorer (jf. nedenfor side 6-7), samt at de ældste selskaber også vejer tungt i relation til exits, omsætning og antal medarbejdere. Figur 6: Levende selskaber Antal nyetablerede med aktivit CVR nr: Ialt 638 Levende pr (både i porteføljen og exittede): Ialt 350 Note: Tallene for nyetablerede selskaber med aktivt CVR-nummer (638) afspejler ikke fuldt ud alle de forprojekter, som er igangsat af innovationsmiljøerne (mere end 700 siden 998). To innovationsmiljøer er blevet nedlagt i perioden, og de igangsatte, levende forprojekter blev i et vist omfang videreført i de øvrige innovationsmiljøer. Endvidere har nogle forprojekter fået deres bevilling annulleret inden selskabsetablering. Når tallet for nyetablerede selskaber i er lavere end tallet for nye forprojekter de samme år (side 8-9) skyldes det, at ikke alle nye forprojekter ved udgangen af årene var blevet registreret som selskaber, at nogle bevilgede forprojekter af forskellige årsager får annulleret deres bevilling, samt at et enkelt innovationsmiljø er lukket i perioden. Performanceregnskab for innovationsmiljøerne 3 FI-performanceregnskab.indd 3 25/06/07 :37:02

14 Tandlægen og Risø så løsningen på uløst problem > 4 Performanceregnskab for innovationsmiljøerne FI-performanceregnskab.indd 4 25/06/07 :37:

15 Case Snart er det slut med plastplomber, der skrumper og skal skiftes ud. Og vi kan kvitte sølvplomberne med det miljøskadelige kviksølv. Virksomheden DentoFit med en tandlæge som direktør har sammen med Risø opfundet en ny langtidsholdbar plombe til glæde for både patienter og miljø. - Jeg så løsningen hos Risø, og så skulle man jo være en idiot, hvis man ikke forfulgte den. Det siger Per Bækgård, der i dag står i spidsen for iværksætterfirmaet DentoFit. Han har en sjælden kombination på sit CV, der lige netop passede til den udfordring, som Forskningscenter Risø havde til ham for tre år siden. Per Bækgård er både fagmand og forretningsmand; Han er uddannet tandlæge, har en MBA og en lederkarriere i venturemiljøet, konsulentvirksomheder og itbranchen. - Jeg så en oplagt mulighed for at gøre en forskel, fordi huller i tænderne er en folkesygdom, som betyder, at en ud to danskere hvert år får lavet en fyldning hos tandlægen, siger DentoFit-direktøren. Som en bageopskrift Det ligger i plasts natur, at det skrumper, når det hærder. Derfor holder nutidens plastplomber sjældent mere end fem år, hvorimod sølvplombernes levetid er -3 år. Men DentoFit har opdaget, at man kan blande plasten med et keramisk materiale, der udvider sig en smule, så stoffernes egenskaber ophæver hinanden. Samtidigt vil DentoFits produkt skåne miljøet. Kviksølvet i amalgam er fortsat den største kilde til kviksølvsforurening i Danmark. - Det vil bane vejen for, at myndighederne langt om længe forbyder det skadelige amalgam, spår Per Bækgård. DentoFit beviste teknologiens bæredygtighed i 2005, og har siden arbejdet på at teste, dokumentere og certificere materialets egenskaber, så tandlægerne og patienterne kan være trygge ved at bruge det. For eksempel med en maskine, der tygger gange på materialet med opslidende skaller af ris og bulgur. - Vi er oppe imod stærke varemærker, og derfor skal vi som lille spiller have absolut solide videnskabelige beviser, forklarer Per Bækgård. Tværfaglighed og tilfældigheder DentoFits produktidé blev til, fordi forskerne på Risø er gode til at tale sammen på tværs af fagområder. En brainstorm blotlagde potentialet for et godt alternativ til sølvplomber. - Nogle brændselscelleforskere opdagede tilfældigvis, at et bestemt keramisk materiale skiftede størrelse, og de talte med plastforskerne med indsigt i tandlægemiløet, som så potentialet i det, fortæller Per Bækgård. Han kom ind i billedet, fordi han var med i et netværk af erfarne erhvervsledere, som RISØ havde etableret. De bliver med jævne mellemrum inviteret til præsentationer af forskningsprojekter, som efter Risøs vurdering kan have en kommerciel fremtid. Finansieringen af DentoFit kom lynhurtigt på plads, takket være det formaliserede samarbejde mellem CAT-Symbion Innovation og Risø. - Vi har hidtil fået de midler, der skal til. CAT er god til de tidlige faser, fordi de intuitivt ved meget om miljøet på Risø, noterer Per Bækgård sig. DentoFit har desuden sikret sig, at nogle venturefonde står klar, når virksomheden er parat til at producere. Fakta om DentoFit > Stiftet i Innovationsmiljø: CAT-Symbion Innovation Kapital fra bl.a. Vækstfonden og CAT Invest I: I alt 5 mio. kr. Performanceregnskab for innovationsmiljøerne 5 FI-performanceregnskab.indd 5 25/06/07 :37:3

16 Kapital fra eksterne kilder > Figur 7: Offentlig og privat kapital (mio. kr.): 288, 35,6 605,6 595,6 Innovationsmiljøernes 259 selskaber tiltrak i 2006 ca. 600 mio. kr. i privat kapital fra eksterne private investorer. I perioden 2002 til 2006 er der tiltrukket,9 mia. kr. svarende til 4,6 kr. for hver krone, der i samme periode er investeret i innovationsmiljøernes porteføljeselskaber som offentlig forprojektkapital (402,6 mio. kr.). 79,7 33,3 76,4 8,9 80,8 83, Offentlig forprojektkapital: Ialt 402,6 Privat kapital: Ialt.874,2 Figur 8: Tilført privat kapital til selskaber i 2006 IKT Biotek/medico Industri/elektronik Miljø/energi Andet 6,2 24, 4,2 244, Evnen til at tiltrække privat kapital er en af de succesparametre, der vejer tungt i det Balanced Score Card, som danner udgangspunkt for fordeling af de statslige investeringsmidler mellem innovationsmiljøerne. Biotek/medico selskaberne er de selskaber, der har tiltrukket mest privat kapital efterfulgt af IKT-selskaber. 58 af i alt 87 biotek/medico selskaber i innovationsmiljøernes portefølje tiltrak i 2006 lidt over 300 mio. kr. 306,9 6 Performanceregnskab for innovationsmiljøerne FI-performanceregnskab.indd 6 25/06/07 :37:4

17 > Inden for alle brancher er der en markant overvægt af selskaber, der i 2006 tiltrak op til 0 mio. kr., mens kun få selskaber tiltrak mere end 50 mio. kr. Innovationsmiljøernes selskaber tiltrækker imidlertid oftest kapitalen over flere omgange, og flere af selskaberne har således over tid tiltrukket større kapitalbeløb, end det fremgår af figur 9. Figur 9: Antal virksomheder i porteføljen pr , der har tiltrukket privat kapital (kapital tiltrukket i 2006) Selskaber, der er opløst i 2006 som flg. af konkurs, likvidation m.v. samt 00 % exittede selskaber, tælles ikke med IKT Biotek/ medico Industri/ elektronik Miljø/energi Andet Over 00 mio. kr mio. kr mio. kr. -0 mio. kr. 0,5 til mio. kr. Under 0,5 mio. kr. Det er blandt de ældste selskaber, at man finder de selskaber, som i 2006 har tiltrukket de største midler fra de private kilder. Dette skyldes, at disse selskaber har haft længst tid til at dokumentere deres udviklingspotentiale. Figur 0: Som figur 9, men opdelt på etableringsår Over 00 mio. kr mio. kr mio. kr. -0 mio. kr. 0,5 til mio. kr. Under 0,5 mio. kr. Performanceregnskab for innovationsmiljøerne 7 FI-performanceregnskab.indd 7 25/06/07 :37:4

18 Iværksætter så givtig niche før giganterne > 8 Performanceregnskab for innovationsmiljøerne FI-performanceregnskab.indd 8 25/06/07 :37:8

19 Case Fem tidligere kolleger og studiekammerater fandt sammen som førstegangsiværksættere og skød papegøjen med deres nichefirma AudioAsics. De opfandt en helt unik chip skræddersyet til at skabe god lyd i mobiltelefoner og gadgets. Opfindelsen gav genlyd hos en amerikansk elektronikmastodont, som opkøbte firmaet. Dette er en sand historie om en vellykket kamp mod tiden, pengekassen og konkurrenterne. På blot tre år skabte fem ihærdige iværksættere med opbakning fra deres bagland af investorer en så enestående virksomhed, at den kunne sælges for 2 millioner kroner til amerikanske Analog Devices. I dag fungerer den danske afdeling som et specialiseret udviklingscenter. Virksomheden AudioAsics i Roskilde kostede benhårdt slid og i omegnen af 35 millioner kroner at opbygge. De fem stiftere var enige om, at deres produktidé var så god, at de måtte realisere den tilbage i Vi er stolte af, at vi har skabt en god arbejdsplads, og samtidig har vi betalt meget fornuftigt tilbage til investorerne. Det er en sejr for os. Det, som vi troede på, er blevet en succes, siger Michael Deruginsky, en af de fem stiftere, der i dag, udover at være AudioAsics CEO, har titel af Product Line Manager i Analog Devices. Mindre, billigere og bedre AudioAsics produkt er unikt på flere måder. De skræddersyede chips, der fungerer som forforstærkere til små mikrofoner, præsterer både lav støj og lavt strømforbrug på et meget mindre areal end hidtil set på markedet. Derfor er AudioAsics på vej ind som leverandør til en halv snes af de store asiatiske mikrofonproducenter. - Årsagen til vores succes er et produkt med både stor innovations højde og en stor portion godt håndværk. At vi både havde produkter på hylden og kunder i kartoteket, gjorde det let for investorer og købere at beregne potentialet, mener Michael Deruginsky. Det kom bag på ham, hvor dyrt og tidskrævende det var at skaffe kapital igennem hele investorfødekæden, uden at blive spist af med unfair vilkår af grådige investorer. Men alligevel var det sliddet værd. - Investorerne har fået os til at fokusere på at blive verdens bedste til det, vi gør. Det kan ellers være fristende at sprede sig til flere produkttyper, når udviklingsarbejdet går lidt trægt, men vi gjorde det stik modsatte. Vi skærpede og skar ting væk undervejs, fortæller Michael Deruginsky. Investering i danske hjerner Analog Devices er en milliardkoncern med godt 9000 ansatte beskæftiget i 3 lande. For ledelsen i AudioAsics var det afgørende, at koncernen som køber var med på, at aktiviteterne og medarbejderne forblev i Danmark. I praksis ville det nemlig givetvis kun være muligt at friste 30 procent af staben med en karriere i USA. Det er i høj grad hjernerne i AudioAsics, der udgør værdien i firmaet, og derfor er det vigtigt for Analog Devices at kunne fastholde staben. I dag er 23 personer beskæftiget i AudioAsics, heraf seks i en afdeling i Slovakiet. - Jeg kan dog godt af og til savne, at vi stadig kun var os selv. For selv om frasalget har mange fordele, betyder det også længere beslutningsveje. Alting har sin pris, og vi har vidst hele tiden, at opkøb var en forudsætning for at skabe vores succes, erkender Michael Deruginsky. Fakta om AudioAsics > Stiftet i Innovationsmiljø: DTU Innovation A/S Kapital fra investorer: I alt 25,5 mio. kr. Performanceregnskab for innovationsmiljøerne 9 FI-performanceregnskab.indd 9 25/06/07 :37:9

20 Exits og tilbagebetaling > Figur : Tilbagebetaling af statslige investeringer (mio. kr.) 5, , , , Tilbagebetaling af statslige investeringer Figur 2: Exits i , I provenu og fortjeneste er medregnet de samlede beløb (egenkapital, lån, renter, etc.) der er betalt til innovationsmiljøet henover tid fra det pågældende selskabs etablering og frem til dets endelige 00 % exit i Innovationsmiljøerne stiller ikke blot risikovillig kapital til rådighed for nystartede videnbaserede iværksættervirksomheder. Kapitalen er også meget tålmodig. Det tager tid at få etableret Proof of Concept og Proof of Business det tager tid at nå fra idé til marked. Det er kun sjældent, at de investorer, der kommer med frisk kapital til porteføljeselskaberne, ønsker at købe innovationsmiljøerne ud. Men i 2005 og 2006 er der begyndt at rulle penge tilbage på de statslige investeringer, hhv 45,7 mio. kr. og 43,9 mio. kr. hvor den samlede tilbagebetaling i årene 998 til 2004 samlet var ca. 45 mio. kr. Tilbagebetaling er et centralt succeskriterium for innovationsmiljøerne og tæller med i det Balanced Score Card, der benyttes af Rådet for Teknologi og Innovation, når investeringsmidlerne til innovationsmiljøerne skal fordeles. I forhold til den samlede statslige investering af forprojektkapital gennem innovationsmiljøerne siden 2002 (402,6 mio. kr.) er der en sket en tilbagebetaling på 0,30 kr. for hver statslig krone IKT Biotek/medico Industri/elektronik Exits med fortjeneste på over 300% Exits med fortjeneste på mellem 00 og 300% Exits med fortjeneste på 0-00% (siden investeringstidspunktet) Exits med break even (=provenu af investeret egenkapital og lån +/- 0%) Exits med tab 20 Performanceregnskab for innovationsmiljøerne FI-performanceregnskab.indd 20 25/06/07 :37:20