Psykoterapi. for angstlidelser & unipolar depression

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Psykoterapi. for angstlidelser & unipolar depression"

Transkript

1 illustrationer: lisbeth e. christensen Referenceprogrammer I slutningen af 2007 offentliggjorde Sundhedsstyrelsen to referenceprogrammer om angstlidelser og unipolar depression hos voksne (Sundhedsstyrelsen, 2007a; b). Referenceprogram betegner en klinisk praksisvejledning, der vandt indpas inden for medicin og psykologi omkring Sammen med bl.a. Cochrane-samarbejdet, evidensbaseret medicin og bevægelsen for empirisk valideret psykoterapi i Selskabet for Kliniske Psykologer i den Amerikanske Psykolog Forening var kliniske praksisvejledninger med til at lægge fundamentet for evidensbaseret psykologisk praksis (Hougaard, 2007). Sekretariatet for Udarbejdelse af Referenceprogrammer blev oprettet under Sundhedsstyrelsen i Sekretariatet blev nedlagt sidste år med begrundelse i manglende ressourcer, men arbejdsopgaverne er planlagt til at blive lagt ud til regionerne. Kliniske praksisvejledninger udarbejdes af sundhedsmyndigheder overalt i verden efter omtrent samme skabelon. Der er tale om en systematisk litteraturindsamling og vurdering, hvor hver enkelt videnskabelig publikation vurderes for metodisk kvalitet på særlige skemaer. Efter litteraturgennemgangen udarbejdes et udkast til referenceprogram med graduerede evi densudsagn og praktiske anbefalinger efter skabelonen i Tabel 1 (side 12). Udkastet sendes til høring i Danmark og til peer-review blandt nordiske forskere. Den stærkeste evidens ved behandling tilskrives randomiserede kon- 10 Psykolog nyt

2 Psykoterapi for angstlidelser & unipolar depression To tværfaglige arbejdsgrupper har etableret referenceprogrammer, som vedrører psykoterapi og forholdet mellem psykoterapi og medikamentel behandling over for angstlidelser og unipolar depression. De deltagende psykologer orienterer her om konklusionerne. trollerede forsøg, særligt hvis der er mange af slagsen, og de har været genstand for en systematisk opgørelse i form af en metaanalyse. Randomiserede forsøg sikrer den bedste kontrol af undersøgelsens interne validitet og dermed muligheden for at afgøre, om det er behandlingen og ikke terapieksterne forhold, der har været årsag til patienternes bedring (Shadish, Cook & Campbell, 2002). Referenceprogrammers centrale funktion er at udforme vejledende praktiske anbefalinger, der naturligvis ikke er bindende for klinikeren: Det er i sidste instans altid den enkelte behandlers eget ansvar at skønne, hvad der er rigtigt at gøre i en bestemt klinisk situation ud fra videnskabelig evidens, erfaring, klinisk skøn og patientens ønsker. (Sundhedsstyrelsen, 2007a, p. 11). Bemærk, at anbefalingernes graduering (fra A til D i Tabel 1, se næste side) gælder evidensgrundlaget og ikke deres vigtighed ud fra en klinisk betragtning. Litteraturmængden for de to referenceprogrammer er overvældende, og litteraturen er tidligere blevet gennemgået og vurderet i andre nationale referenceprogrammer. Det blev derfor besluttet hovedsagelig at foretage vurderingerne på basis af oversigtsarbejder fra år 2000 og frem, i særlig grad to svenske teknologivurderinger udarbejdet af Statens Beredning för Medicinsk Udvärdering (SBU, 2004; SBU, 2005) og en række praksisvejledninger fra det engelske National Institute for Clinical Excellence (NICE, 2004a;b; 2005; 2006). For angstlidelsernes vedkommende foretog vi imidlertid en primærvurdering af randomiserede kon- Psykolog nyt

3 Tabel 1. Sundhedsstyrelsens graduering af litteratur. Publikationstype Evidens Styrke Metaanalyse, systematisk oversigt A over RCT (Randomized Controlled Trial) Randomiseret, kontrolleret studie Ib Kontrolleret, ikke-randomiseret I B studie Kohorteundersøgelse IIb Casekontrolundersøgelse III C Deskriptiv undersøgelse Mindre serier, oversigtsartikel Ekspertvurdering, ledende artikel IV D trollerede forsøg, der sammenlignede psykoterapi og medicinsk behandling grundet områdets særlige betydning. Programmet for angstlidelser Psykoterapi Generelt er der tale om omfattende forskning i kognitive og adfærdsmæssige terapiformer, og næsten ingen forskning i andre metoder. Dokumenteret virksomme psykoterapiformer ved de enkelte angsttilstande ses af Tabel 2. Virkningen af kognitiv terapi eller kognitiv adfærdsterapi (KAT) 1, inklusive adfærdsterapeutisk eksponering, ved angstlidelser er klinisk betydelig, men mange patienter (20-50 %) oplever fortsatte betydelige angstsymptomer efter kortvarig KAT (typisk 5-15 sessioner). Vi konkluderer bl.a., at mange patienter med sværere angst og/eller komorbide lidelser opnår mindre tilfredsstillende resultat med korttidsbehandling med KAT (). (Romertal i parentes, eventuelt med efterfølgende lille bogstav, henviser til evidensgradueringer i Tabel 1). Denne konklusion kan eventuelt begrunde længerevarende psykoterapi for svære angsttilstande eller psykodynamisk eller skemafokuseret kognitiv terapi rettet mod personlighedsændring for patienter med angst og komorbide personlighedsforstyrrelser (Sundhedsstyrelsen, 2007a, p. 85), selv om der ikke aktuelt er empirisk evidens for sådanne behandlingstiltag. Tabel 2. Dokumenteret virksom psykoterapi ved angstlidelser. Terapiform Panikangst og agorafobi Kognitiv adfærdsterapi (KAT) Eksponeringsterapi (v. agorafobi) Socialfobi KAT Eksponeringsterapi Enkelfobi Eksponeringsterapi Eksponering + opspænding ved blodfobi Generaliseret angst KAT Afspændingstræning Obsessiv-kompulsiv tilstand Eksponering og reaktionshindring KAT (med eksponering) Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) Traumefokuseret KAT/eksponering EMDR (Eye Movement Desensitisation and Reprocessing) Psykologisk stress-kontrol (Stress Inoculation Training) KAT (uden traumefokusering) Umiddelbare traumereaktioner Psykologisk debriefing forebygger ikke senere PTSD KAT (ved svære symptomer) Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser er generelt set dokumenteret at have holdbar virkning indtil 1-2 år efter terapiens afslutning. Det er usikkert, om virkningen også er holdbar ud over 2 år, og det er ekstremt vanske- Evidensgraduering II II III Ib Ib Ib Ib [1] Angstprogrammet anvender overvejende betegnelsen kognitiv adfærdsterapi, medens depressionsprogrammet mest bruger betegnelsen kognitiv terapi, men de to betegnelser anvendes som regel nogenlunde synonymt. Vi anvender generelt i artiklen betegnelsen kognitiv adfærdsterapi ud fra hensynet til ensartet terminologi. 12 Psykolog nyt

4 ligt at dokumentere dette med stringente empiriske metoder. Den bedste dokumentation for langtidsholdbar virkning findes ved OCD, hvor der er opfølgningsundersøgelser op til 6 år efter terapiens afslutning med omtrent samme udbytte for patienterne som ved terapiens afslutning, men hvor patienterne som regel har modtaget behandling i opfølgningsperioden. En grundig opfølgning af otte randomiserede forsøg i Skotland med KAT ved panikangst, generaliseret angst og PTSD over en periode på op til 11 år fandt beskedne langtidsresultater, idet op mod halvdelen havde en psykiatrisk diagnose på opfølgningstidspunktet, selv om sværhedsgraden blandt patienter i KAT-grupperne var mindre end i sammenligningsgrupperne (der fik medicin, psykodynamisk terapi, EMDR, placebo eller stod på venteliste). Over halvdelen (64 %) havde modtaget behandling i opfølgningsperioden. Behandlingen i denne oversigt var imidlertid ikke efter aktuelle standarder. I nogle tilfælde var den yderst kortvarig (<6 sessioner), og der var kun data for 46 % af patienterne. To italienske langtidsundersøgelser forestået af Giovanni Fava med patienter med panikangst/agorafobi og socialfobi fandt, at effekten af behandlingen var holdbar op til 14 år efter eksponeringsterapi. Det vurderedes årligt, om panikangst eller socialfobi var genopstået (et snævrere kriterium for tilbagefald end i den skotske langtidsundersøgelse, hvor alle psykiatriske diagnoser indgik i vurderingen). Vi konkluderer, at langtidsvirkningen (> 2 år) af KAT ved panikangst og generaliseret angst muligvis er beskeden (III), og at mange patienter med sværere angsttilstande fortsat modtager behandling efter den initiale behandlingsperiode (). Forholdet mellem psykoterapi og medicin Omkring 50 randomiserede undersøgelser sammenligner psykoterapi, medicin eller kombinationsbehandling med begge disse metoder. De fleste vedrører panikangst/ agorafobi, lidt færre socialfobi og OCD og yderst få generaliseret angst eller PTSD. Samlet tegner dette billede sig: 1. KAT og antidepressiv medicin mest i form af SSRI, der er den anbefalede medicin ved angsttilstande opnår omtrent tilsvarende virkning på kort sigt med måske lidt bedre virkning af KAT ved OCD og PTSD (der er ikke dokumentation for virkning af medicin ved enkelfobi). 2. KAT opnår mere holdbar virkning end tidsbegrænset medicin. 3. Kombinationsbehandling opnår måske lidt bedre initialvirkning end KAT alene ved svære angsttilstande (OCD, agorafobi), men ikke bedre virkning på længere sigt (>/= 1 år). 4. Kombinationsbehandling opnår måske dårligere langtidsvirkning end KAT alene ved panikangst. Særligt pkt. 4 (med evidensniveau II) fortjener opmærksomhed, idet langt hovedparten af behandlede patienter med panikangst i dag først modtager SSRI og dernæst evt. KAT, hvilket ser ud til at være en mindre hensigtsmæssig behandlingsrækkefølge. Anbefalinger Referenceprogrammet for angstlidelser har naturligvis mange anbefalinger, som for hovedpartens vedkommende er rubriceret under de enkelte lidelser. De følgende tre anbefalinger, som er fælles for alle angstlidelser, tegner det vigtigste, overordnede billede af anbefalinger for valg af behandling: 1. Patienter med angstlidelser bør have tilbud om dokumenteret virksom behandling i form af KAT, antidepressiv medicin eller en kombination af disse metoder (A). (Store bogstaver i parentes henviser til anbefalingernes styrke, jf. Tabel 1). 2. Der vil være fordele ved at tilbyde KAT som første behandling, da den har mere holdbar virkning end medicin og er uden medicinske bivirkninger (B). Psykolog nyt

5 3. Patienter bør så vidt muligt have mulighed for informeret valg mellem dokumenteret virksomme behandlingsmetoder (D ). (D henviser til anbefalinger, som væsentligst bygger på konsensus om god klinisk praksis, hvor der ikke foreligger empirisk evidens). Programmet for depression Psykoterapi Flere former for psykologisk akutbehandling ved depression (behandling i de første 2-4 måneder) har været genstand for kontrollerede undersøgelser, men der er forholdsvis få undersøgelser af psykoterapiens forebyggende effekt over for depressivt tilbagefald inden for det første år ( relapse ) eller depressionens senere tilbagevenden ( recurrence ). Ved ambulante tilfælde af let til moderat depression (værdier på Hamilton Depression Skala [HamD] 2, 17-itemversionen, op til omkring 25) har en række korttidsvarianter (typisk sessioner) af psykoterapi vist sig at være virksomme, først og fremmest KAT og interpersonel psykoterapi. Interpersonel psykoterapi er en psykodynamisk inspireret, depressionsspecifik terapiform med fokus på patientens aktuelle interpersonelle problemer. Der er dog også en vis dokumentation for effekt af psykodynamisk terapi, parfokuseret terapi og counselling (kortvarig psykologisk rådgivning forestået af terapeuter med mellemuddannelser). KAT ved depression forekommer i flere, ret forskelligartede udgaver, herunder Becks kognitive terapi (der i en årrække har været anset for den psykologiske standardbehandling ved depression), problemløsningsterapi, adfærdsorienteret kognitiv terapi/adfærdsaktiveringsterapi ( Behavioral Activation Therapy ) og kognitiv adfærdsanalytisk terapi ( Cognitive Analysis System of Psychotherapy ). Adfærdsorienteret kognitiv terapi arbejder primært med at hjælpe patienten i gang med aktiviteter i dagligdagen, der kan bekæmpe de depressive følelser, medens adfærdsanalytisk terapi er en kreativ kombination af KAT og interpersonel psykodynamisk terapi særligt beregnet til kronisk depression, herunder dysthymi. Evidensen for traditionel psykodynamisk terapi som behandling af depression er mere begrænset end for KAT og interpersonel psykoterapi. Dokumentation for counselling gælder kun patienter med lettere depression behandlet i primærsektoren. Referenceprogrammet konkluderer, at der ikke foreligger dokumentation for effekten af psykoterapi alene ved de sværeste former for depression (HAM-D 17 25) eller ved indlagte eller psykotiske tilfælde. Ved moderat svære depressioner (HamD 20) fandt en enkelt, stor undersøgelse bedre virkning af adfærdsorienteret kognitiv terapi end af sædvanlig kognitiv terapi ad modum Beck. Selv om dette resultat foreløbigt er enkeltstående, giver det anledning til overvejelser om, hvorvidt rene adfærdsmetoder er at foretrække ved sværere depressioner (jf. Coffman et al., 2007). Forholdet mellem psykoterapi og medicin Flere studier har sammenlignet effekten af psykoterapi, antidepressiv behandling og kombinationsbehandling med begge disse metoder. Hovedkonklusionerne på disse studier er følgende: 1. Ved let til moderat depression er effekten af antidepressiv medicin og KAT eller interpersonel terapi af sammenlignelig størrelse. 2. Ved svær, ikke-indlæggelseskrævende depression er kombinationsbehandling med KAT og antidepressiva i en enkelt stor undersøgelse fundet bedre end psykoterapi alene. 3. Ved moderat kronisk depression er der en vis evidens for, at KAT i kombination med antidepressiva har bedre virkning end antidepressiva eller psykoterapi alene. 4. KAT, eller KAT i kombination med medicin, i den akutte behandlingsfase synes at have forebyggende effekt på depressivt tilbagefald sammenlignet med medicinsk behandling alene. Konklusionen i pkt. 4 understøttes af en ny undersøgelse (offentliggjort efter afsluttet datasøgning) med kontrol af behandlingen i opfølgningsfasen med 240 patienter med mindst moderat depression (HAM-D 17 20), der sammenlignede akutbehandling med KAT i fire måneder med fortsættelsesbehandling med paroxetin i alt i 16 måneder. Undersøgelsen fandt mindre tilbagefald i KAT-gruppen ved followup et og to år efter akutfasen (Hollon et al., 2005). [2] Hamilton Depressionskala er en udbredt bedømmerskala for sværhedsgraden af depressive symptomer, som i den mest anvendte udgave indeholder 17 items, der hvert scores fra 0-2/4, hvorved maksimumscoren bliver 52 (se nedenfor om forskellige konventioner for sværhedsgrad ud fra skalaen). 14 Psykolog nyt

6 Anbefalinger De væsentligste anbefalinger vedrørende psykologisk og kombineret behandling kan resumeres således: 1. Ved lette depressive episoder bør udviklingen i tilstanden ses an, medmindre det drejer sig om recidiverende depressioner, og det anbefales, at der i første omgang tilbydes råd, vejledning og støtte eller selvhjælpsterapi (A). 2. Ved let til moderat depression bør det overvejes at tilbyde patienten psykoterapi, der specifikt fokuserer på depression, fx KAT eller interpersonel psykoterapi (A). 3. Det kan anbefales at tilbyde patienter, der har responderet på KAT, 2-4 opfølgningssessioner over et år (A). 4. Kombinationsbehandling med KAT og medicin kan anbefales til patienter med kronisk depression (A). 5. KAT eller interpersonel psykoterapi (eventuelt kombineret med medicin) kan anbefales ved tilbagevendende Psykolog nyt

7 depression, dersom patienten vurderes at kunne profitere af den specifikke terapiform, eller hvis de får recidiv trods medicinsk behandling (A). 6. Valget af psykologisk intervention bør baseres på patientens præferencer, informeret dialog, depressionens sværhedsgrad og eventuelt tidligere erfaringer med behandling (D ). Den valgte fremgangsmåde med hovedvægt på oversigtsværker begrænser naturligvis holdbarheden af nogle af konklusionerne. Oversigtsværker er altid lidt bagefter den aktuelle forskningsfront. Vi mener dog ikke, der er kommet afgørende nyt på forskningsfronten efter afslutningen af litteratursøgningen og vil derfor nøjes med eftertanker om to problemer: 1) De forskellige konventioner for depressioners sværhedsgrad, 2) den manglende inddragelse af omkostningseffektivitetsberegninger i referenceprogrammerne. Depressioners sværhedsgrad Referenceprogrammet for depression specificerer depressioners sværhedsgrad ud fra HamD, men omtaler også den i dansk sammenhæng officielle graduering ud fra antallet af symptomer i ICD-10. De forskellige konventioner for depressioners sværhedsgrad kan give anledning til forvirring (se Tabel 3). Svær depression kan således ud fra forskellige konventioner variere fra HamD-værdier > 17 til værdier > 30. Eftersom mange milde depressioner i ICD-10 med 4-5 symptomer ud af 10 ikke er depressioner ( Major Depression ) i DSM-IV, hvor diagnosen kræver 5 af 9 tilsvarende symptomer og en HamD-værdi på ca. 13 almindeligvis er nødvendig for en DSM-diagnose, er det mest sandsynligt, at ICD s sværhedsgrader samstemmer med konvention nr. 1 eller 4 i Tabel 3 (Hougaard, 2001). Dette er også konklusionen i Dansk Selskab for Almen Medicins (2001) vejledning for diagnostik og behandling af depression i almen praksis. Så hvis konklusionen om, at psykoterapi kun er for milde til moderate depressioner (Sundhedsstyrelsen, 2007b), anvendes ud fra ICD-10-konventionen, fører det til en uholdbar indskrænkning af psykoterapiens domæne. Til trods for at sværhedsgraden ved behandlingskonklusioner i referenceprogrammet for depression konsekvent er angivet ud fra HamD, finder vi det uheldigt, at forholdet mellem de to sværhedsgradskonventioner ikke er tematiseret. Det er også i lyset af sådanne forskellige konventioner, at Sundhedsstyrelsens nylige anbefaling af ikke at behandle let depression skal ses. De fleste former for let depression i ICD-10 er slet ikke depressioner efter DSM-IV. I forskningslitteraturen optræder lette ICD-10 depressioner undertiden under den uofficielle betegnelse Minor Depressions, og over for sådanne tilfælde er der ikke dokumenteret nogen gevinst ved en egentlig behandlingsindsats. Så medmindre der er tale om en tilbagevendende depression (som det påpeges i referenceprogrammet), er watchful waiting nok her den mest relevante forholdsregel. Kronisk vedvarende stemningssænkning i form af dysthymi burde dog nok også have været omtalt som en undtagelse fra reglen om ikke at behandle, da dysthymi i høj grad påvirker personens livskvalitet i negativ retning. Omkostningseffektivitet Begge programmer afholder sig fra konklusioner om omkostningseffektivitet på grund af utilstrækkelige data på Tabel 3. Forskellige konventioner for depressioners sværhedsgrad. 1. HamD-hjemmeside; Dansk Selskab for Almen Medicin (2001) Mild Moderat Svær Meget svær HamD HamD HamD>17 2. Elkin et al. (1989)* HamD HamD HamD > SBU (2004); Bech et al. (2005) HamD < 17 HamD HamD > NICE (2004)/APA 2000* HamD 8-13 HamD HamD HamD > ICD symptomer 6-7 symptomer > 7 symptomer HamD: Hamilton Depression Skala (17-itemversionen); APA: American Psychiatric Association; * Ifølge NICE, 2004

8 området, og denne tilbageholdenhed er nok fortsat velbegrundet, hvis der skal stilles strenge evidenskrav til analyserne (sundhedsøkonomi er en kompliceret disciplin). Der er dog efter programmernes afslutning kommet nye oplysninger frem af relevans for en økonomisk vurdering. Der er således for nylig offentliggjort en evaluering af en dansk forsøgsordning med sygesikringstilskud til psykologisk behandling af depression, som er omtalt i Psykolog Nyt (Fjelsted & Christensen, 2007). Konklusionen er, at der var godt udbytte og stor tilfredshed blandt patienterne, såvel i en ordning tilknyttet distriktspsykiatrien i Århus som ved henvisning til privatpraktiserende psykolog i Odense. Den gennemsnitlige offentlige udgift pr. patient til behandling af depression hos privatpraktiserende psykolog, hvor patienten selv skulle betale 40 %, var kr. det er mindre end den skønnede udgift til én dags behandling under indlæggelse (Kessing et al., 2006). En økonomisk beregning ved London School of Economics (2006), ligeledes offentliggjort efter afslutning af litteratursøgning i referenceprogrammerne, konkluderer, at KAT over for angst og depression vil være en af de bedste investeringer inden for sundhedsvæsnet, såvel økonomisk som i forhold til øget livskvalitet. Det er vanskeligt at komme med præcise skøn over, hvor mange patienter der ville benytte sig af psykologisk behandling ved angst og depression, hvis muligheden for sygesikringstilskud forelå. I en stor repræsentativ befolkningsundersøgelse i USA fandt man, at 3,6 % af befolkningen i 1997 havde modtaget en form for psykoterapi (35 % heraf bare 1-2 sessioner) med ca. halvdelen på grund af angst eller depression (de fleste med sygesikringsdækning) (Olfson et al., 2002). Hvis disse tal omregnes til danske forhold, svarer det til, at ca danskere årligt benytter sig af tilbuddet om psykoterapeutisk behandling for angsttilstande eller depressive lidelser. Dette tal stemmer med vurderingerne fra London School of Economics (2006), hvor man anslår, at patienter med angst eller depression årligt vil få brug for psykoterapi i England med ca. 10 gange så stort befolkningstal som i Danmark. På baggrund af undersøgelsen i Odense kan det skønnes, at patienter i psykologisk behandling for angst eller depression svarer til en årlig udgift på omkring 325 mio. kr. i sygesikringstilskud, ca. halvdelen af hvad det offentlige i øjeblikket giver i tilskud til SSRI-præparater. Med den høje produktion af psykologiske kandidater fra landets universiteter skulle efterspørgslen på de ca psykoterapeuter, ordningen vil kræve, ret hurtigt kunne dækkes ind. De økonomiske omkostninger ved en tilfredsstillende sygesikringsordning for psykologbehandling for patienter med angst og depression er relativt beskedne set i forhold til det samlede sundhedsbudget, og ordningen vil sandsynligvis være selvfinansieret af besparelser på udgifter til øvrige sundhedsydelser, sygdomsbetinget arbejdsfravær og førtidspension (jf. London School of Economics, 2006). Kritiske indvendinger mod evidensoversigter De skarpeste indvendinger mod evidensoversigter går på, at terapeutfaktorer, særligt nonspecifikke relationsfaktorer, spiller en større rolle i psykoterapi end metodefaktorer, og at der er få forskelle i effekt mellem velrenommerede og veludførte former for psykoterapi, den såkaldte Dodo-kendelse (fx Wampold, 2001). Almene metaanalyser af psykoterapi støtter denne konklusion (ibid.), men resultaterne kan dels bero på, at man i almindelighed kun sammenlig-

9 ner behandlingsformer med dokumenteret virkning, dels at de fleste undersøgelser omhandler uspecifikke terapiformer over for blandede patientgrupper. Ved angstlidelserne er der ret klar dokumentation for metodens betydning for resultatet. David Barlow (2007) har sammen med kolleger opgjort den relative betydning af forskellige variabelklasser inden for angstlidelsernes område ud fra randomiserede forsøg med det resultat, at metodefaktoren her forklarer mellem 10 % og 60 % af effekten mod non-specifikke relationsfaktorers 0-20 % (30-70 % forklares af andre faktorer). Undersøgelsesresultater kunne tyde på, at der er mindre grad af metodespecificitet ved behandling af depression, og her er der da også evidens for virkning af flere forskellige psykologiske behandlingsmetoder. Særligt ved lettere depression er der høj grad af placeborespons, så her spiller den særlige behandlingsmetode nok ikke nogen stor rolle. Alle metaanalyser finder numerisk bedre effekt for kognitive og adfærdsmæssige metoder (SBU, 2004), men forskellen i forhold til andre moderne, strukturerede psykoterapiformer er ikke stor; fx er der ifølge en metaanalyse 9 % større chance for remission blandt patienter i KAT end i psykodynamisk eller interpersonel terapi ved terapiens afslutning (20 % større chance ved opfølgningstidspunktet) (Fonagy, Roth & Higgitt, 2005). Evidensbaseret praksis I den Amerikanske Psykolog Forenings vedtægter for evidensbaseret psykologisk praksis (APA, 2006; p. 278) anføres det, at psykologen ved veldefinerede problemer eller lidelser med omfattende evidens for virkning af særlige metoder skal tage denne evidens i betragtning i udfærdigelsen af behandlingsplan. Over for de mange tilfælde, hvor der ikke foreligger en sådan klar evidens, skal psykologen gøre brug af klinisk ekspertise i sin fortolkning og anvende den bedste tilgængelige evidens samt samtidig monitorere patientens fremskridt og modificere fremgangsmåden, hvis der er brug herfor. Generelt i psykoterapi bør der tilstræbes en effektiv balance mellem konsistens i brugen af interventioner og fleksibilitet over for feedback fra patienten. Så det er altså vigtigt, at psykologer er opmærksomme på evidensoversigter som de foreliggende referenceprogrammer. Der er på den anden side kun tale om pejlemærker, og som det er påpeget, er evidensoversigter altid allerede lidt forældede, når de udgives. Alle psykoterapeutiske metoder er under stadig udvikling. Paul Salkovskis (2002) gør opmærksom på, at de fleste KAT-programmer er forældede efter bare 5-10 år. Evidensoversigternes effektstudier må gå hånd i hånd med resultater fra procesundersøgelser, empirisk funderede teorier om lidelserne, almenpsykologisk viden, kliniske erfaringer og tilbagemeldinger fra patienten ved tilrettelæggelsen af den konkrete behandling for særlige lidelser hos den enkelte patient. Behandlingsindsatsen over for angst og depression Hidtil har der ikke været sygesikringstilskud til psykologbehandling for angsttilstande og depressive lidelser, selv om evidensen for værdien af psykoterapi her er overbevisende. PsykiatriFonden indledte en depressionskampagne for snart 10 år siden i kølvandet på en konsensuskonferences anbefaling af bedre behandling af depression inkluderende sygesikringsdækning af psykologisk behandling (DSI, 1999). Dansk Psykolog Forening har netop i januar 2008 indgået en ny overenskomst med regionerne, hvor klienter mellem 18 og 37 år med lette til moderate depressioner fra 1. april har mulighed for at blive henvist af egen læge til behandling hos privatpraktiserende psykolog tilknyttet sygesikringsordningen. Regionerne har i alt bevilget 20 mio. til ordningen (der rummer 40 % egenbetaling) et beløb, der dog næppe vil kunne dække efterspørgslen (jf. ovenfor om omkostningseffektivitet). PsykiatriFonden har sidste efterår indledt en kampagne for bedre angstbehandling. Formanden for fonden, Jes Gerlach, har i en lille, almenoplysende bog om angst udgivet i denne anledning slået til lyd for behandling i overensstemmelse med anbefalinger i referenceprogrammet for angst og med psykoterapi betragtet som førstevalgsbehandling (Gerlach & Hougaard, 2007). Et referenceprogram udarbejdet af Sundhedsstyrelsen er et vigtigt politisk middel til at fremme behandlingsindsatsen på området, og de to referenceprogrammer er da også blevet hilst velkomne af patientorganisationerne for henholdsvis angst, OCD og depression. I Forslag til Psykiatriplan for Region Midtjylland (2007) er anført, at behandling af angst og depression bør følge de to referenceprogrammer. Der er netop i regionen blevet oprettet to nye angstklinikker (i Silkeborg og Viborg) ud over den veletablerede ved Aarhus Universitetshospital i Risskov. Esben Hougaard, Krista Nielsen Straarup, Mikkel C. Arendt, Hans Henrik Jensen & Nicole K. Rosenberg

10 APA (2006). American Psychological Association Presidential Task Force on Evidence-based Practice: Evidence-based practice in psychology. American Psychologist, 61, Barlow, D.H. (2007). The case of hope. Evidence-Based Practice (EBT) in action. Pragmatic Case Studies in Psychotherapy, Volume 3, Module 4, Article 3, pp rutgers.edu. Bech, P., Licht, R.W., Stage, K.B. et al. (2005). Kompendium: Rating scales for affektive lidelser (2. rev. udgave). Psykiatrisk Forskningsenhed, Psykiatrisk Sygehus Hillerød. Coffman, S.J., Martell, C.R., Dimidjian S. et al. (2007). Extreme nonresponse in cognitive therapy: Can behavioral activation succeed where cognitive therapy fails? Journal of Consulting and Clinical Psychology, 75, Dansk Selskab for Almen Medicin (2001). Klinisk vejledning: Diagnostik og behandling af depression i almen praksis. København: FADL. DSI (1999). Depression en folkesygdom der skal behandles? Rapport fra en konsensuskonference marts DSI rapport København, Fjelsted, R. & Christensen, K.S. (2007). Psykologbehandling af depression. Psykolog Nyt, 61 (12), Fonagy, P., Roth, A. & Higgitt, A. (2005). Psychodynamic psychotherapies: Evidence-based practice and clinical wisdom. Bulletin of the Menninger Clinic, 69, Forslag til psykiatriplan for Region Midtjylland Gerlach, J. & Hougaard, E. (2007). Angst. København: PsykiatriFondens Forlag. Hollon, S.D., DeRubeis, R.J., Shelton, R.C. et al. (2005). Prevention of relapse following cognitive therapy vs. medications in moderate to severe depression. Archives of General Psychiatry, 62, Hougaard, E. (2001). Psykoterapi ved svær depression. Ugeskrift for Læger, 163, Hougaard, E. (2007). Evidens: Noget for psykologer? Psykolog Nyt, 61 (20), Kessing, L.V., Hansen H.V., Hougaard, E. et al. (2006). Forebyggende ambulant behandling ved svær affektiv lidelse (depression og mani) en medicinsk teknologivurdering. Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(9). København: Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering. London School of Economics. (2006). The depression report: A new deal for depression and anxiety disorders. London: the Centre for Economic Perfomance s Mental Health Policy Group. NICE (National Institute of Clinical Excellence) (2004a). Clinical guideline for the management of anxiety: Management of anxiety (panic disorder, with or without agoraphobia, and generalised anxiety disorder) in adults in primary, secondary and community care. National Clinical Practice Guideline Number 22. London: National Institute for Clinical Excellence. NICE (National Institute of Clinical Excellence) (2004b). Depression: Management of depression in primary and secondary care. National Clinical Practice Guideline Number 23. London: National Institute for Clinical Excellence. NICE (National Institute of Clinical Excellence) (2005). Posttraumatic stress disorder: The management of PTSD in adults and children in primary and secondary care. National Clinical Practice Guideline Number 26. London: National Institute for Clinical Excellence. NICE (National Institute of Clinical Excellence) (2006). Obsessive-compulsive disorder: Core interventions in the treatment of obsessive-compulsive disorder and body dysmorphic disorder. National Clinical Practice Guideline Number 31. London: National Institute for Clinical Excellence. Olfson, M., Marcus, S.C., Druss, B. et al. (2002). National trends in the use of outpatient psychotherapy. American Journal of Psychiatry, Salkovskis, P. (2002). Empirically grounded clinical interventions: Cognitive-behavioural therapy progresses through a multi-dimensional approach to clinical science. Behavioural and Cognitive Psychotherapy, 30, 3-9. SBU (Statens Beredning För Medicinsk Utvärdering) (2004). Behandling av depressionssjukdomar: En systematisk litteraturöversikt, Vol Stockholm: Statens Beredning För Medicinsk Utvärdering, Publ. Nr. 166/1-3. SBU (Statens Beredning För Medicinsk Utvärdering) (2005). Behandling av ångestsyndrom: En systematisk litteraturöversikt, Vol Stockholm: Statens Beredning För Medicinsk Utvärdering, Publ. Nr. 171/1-2. Shadish, W.R., Cook, T.D. & Campbell, D.T. (2002). Experimental and quasi-experimental design for causal inference. New York: Houghton Mifflin. Sundhedsstyrelsen (2007a). Referenceprogram for angstlidelser hos voksne. København Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen (2007b). Referenceprogram for unipolar depression hos voksne. København Sundhedsstyrelsen. Wampold, B.E. (2001). The great psychotherapy debate: Models, methods, and findings. Malwah, NJ: Erlbaum.

4. april 2008 62. årgang Dansk Psykolog Forening. Familien fylder

4. april 2008 62. årgang Dansk Psykolog Forening. Familien fylder 6 4. april 2008 62. årgang Dansk Psykolog Forening Familien fylder Familierelationer kommer på førstepladsen, arbejdet på andenpladsen blandt årsagerne til, at folk går til psykolog. Tre ud af fire er

Læs mere

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? 1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? Vedr. hvilken anbefaling man kunne forestille sig: Der vil ikke være tale om en systematisk opsporing. Der

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

Psyke og Logos konference Københavns Universitet 18.01.08. Esben Hougaard Psykologisk Institut, Århus Universitet

Psyke og Logos konference Københavns Universitet 18.01.08. Esben Hougaard Psykologisk Institut, Århus Universitet Evidenskravet til psykologisk forskning: Psykoterapiforskning og evidens Psyke og Logos konference Københavns Universitet 18.01.08 Esben Hougaard Psykologisk Institut, Århus Universitet Referencer med

Læs mere

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum

Læs mere

Danske Regioner 25-06-2013. Landsdækkende kliniske retningslinjer for angstlidelser

Danske Regioner 25-06-2013. Landsdækkende kliniske retningslinjer for angstlidelser Danske Regioner 25-06-2013 Landsdækkende kliniske retningslinjer for angstlidelser Forord Udarbejdelsen af denne retningslinje har taget udgangspunkt i eksisterende retningslinjer i de fem regioner samt

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)

Læs mere

Referenceprogram for angstlidelser hos voksne

Referenceprogram for angstlidelser hos voksne Referenceprogram for angstlidelser hos voksne Høringsudkast August 2007 Sekretariatet for Referenceprogrammer (SfR), Sundhedsstyrelsen Arbejdsgruppen Arbejdsgruppen blev nedsat af Sekretariatet for Referenceprogrammer

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Baggrund og formål Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) er en tilstand, der kan give betydelig funktionsnedsættelse

Læs mere

Overblik over retningslinjer

Overblik over retningslinjer Overblik over retningslinjer Kolonne1 Kolonne2 Kolonne3 Kolonne4 Kolonne5 Kolonne6 Kolonne7 Kolonne8 Kolonne9 RefWorks nr. Titel År Dato for seneste litteratur søgning NICE guideline: Social anxiety disorder

Læs mere

ODA er et administrativt og politisk samarbejde mellem OCD-foreningen, DepressionsForeningen og Angstforeningen.

ODA er et administrativt og politisk samarbejde mellem OCD-foreningen, DepressionsForeningen og Angstforeningen. Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 243 Offentligt Faktaark Fællesorganisationen ODA ODA er et administrativt og politisk samarbejde mellem OCD-foreningen, DepressionsForeningen og Angstforeningen.

Læs mere

Nationale referenceprogrammer og SFI

Nationale referenceprogrammer og SFI Nationale referenceprogrammer og SFI Lisbeth Høeg-Jensen Sekretariatet for Referenceprogrammer, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering www.sst.dk/sfr Sekretariatet for Referenceprogrammer

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

for angstlidelser hos voksne

for angstlidelser hos voksne Referenceprogram for angstlidelser hos voksne 2007 Referenceprogram for angstlidelser hos voksne Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Sekretariatet for Referenceprogrammer SfR Sundhedsstyrelsen Islands

Læs mere

EVIDENS: Noget for psykologer?

EVIDENS: Noget for psykologer? EVIDENS AF ESBEN HOUGAARD EVIDENS: Noget for psykologer? Der vil være fagpolitiske gevinster ved at tilslutte sig evidensprincippet, og kravet om evidensbasering kan stimulere den livslange udvikling,

Læs mere

Redegørelse for behandlingseffekter og omkostningseffektivitet for diagnoserne angst og depression under psykologordningen

Redegørelse for behandlingseffekter og omkostningseffektivitet for diagnoserne angst og depression under psykologordningen Redegørelse for behandlingseffekter og omkostningseffektivitet for diagnoserne angst og depression under psykologordningen Resumé Psykologbehandling er den behandlingsform, som har bedst dokumenteret effekt

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Feedback Informed Treatment - Blå Kors d.23.okt.2014

Feedback Informed Treatment - Blå Kors d.23.okt.2014 - Blå Kors d.23.okt.2014 Feedback Informed Treatment Uddannet Cand.psych. fra Københavns Universitet 2007. Jeg har arbejdet med FIT siden 2008. I forhold til individuel terapi, familieterapi, gruppeterapi

Læs mere

I den anden af fire viden -artikler beskrives virkningen af forskellige former for psykologisk behandling af depression.

I den anden af fire viden -artikler beskrives virkningen af forskellige former for psykologisk behandling af depression. 3 Behandling af DEPRESSION I den anden af fire viden -artikler beskrives virkningen af forskellige former for psykologisk behandling af depression Når det gælder effektlitteraturen om depression omhandler

Læs mere

Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light. For at få punktopstilling på teksten (flere niveauer findes), brug Forøg listeniveau

Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light. For at få punktopstilling på teksten (flere niveauer findes), brug Forøg listeniveau ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PLANEN FOR IDAG Kort om angst og angstlidelser blandt børn og unge Hvorfor behandle angstlidelser i denne population? Hvilken behandling og hvordan? Forskningsresultater

Læs mere

ANGST EN SYGDOM MED STORE KONSEKVENSER. PsykInfo Midt SKJERN D. 6. APRIL 2016 VED TENNA UDESEN, ANGSTRAMT OG MALENE KLINDT BOHNI, PSYKOLOG

ANGST EN SYGDOM MED STORE KONSEKVENSER. PsykInfo Midt SKJERN D. 6. APRIL 2016 VED TENNA UDESEN, ANGSTRAMT OG MALENE KLINDT BOHNI, PSYKOLOG ANGST EN SYGDOM MED STORE KONSEKVENSER SKJERN D. 6. APRIL 2016 VED TENNA UDESEN, ANGSTRAMT OG MALENE KLINDT BOHNI, PSYKOLOG PsykInfo Midt NORMAL ANGST NORMAL ANGST KÆMP FRYS FLYGT Formål: Sætter kroppen

Læs mere

Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov

Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov videbech@dadlnet.dk www.videbech.com Søgaard HJ. Psykisk sygelighed hos langtidssygemeldte.

Læs mere

TENDENS EVIDENS KONSEKVENS? Jan Nielsen

TENDENS EVIDENS KONSEKVENS? Jan Nielsen 591 Psyke & Logos, 2002, 23, 591-596 TENDENS EVIDENS KONSEKVENS? En anmeldelse af Birgitte Bechgaard, Hans Henrik Jensen og Thomas Nielsen: Forholdet mellem psykologisk og medicinsk behandling af psykiske

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser

Læs mere

Behandling af stress, angst og depression i almen praksis

Behandling af stress, angst og depression i almen praksis Behandling af stress, angst og depression i almen praksis 16. september 2016 Oplægsholder: Susanne Rosendal, psykiater, ph.d. Kursusleder: Peder Reistad, praktiserende læge, specialepraksiskonsulent. 1

Læs mere

Behandling ILLUSTRATION: LISBETH CHRISTENSEN. VIDEN Af Esben Hougaard og Thomas Nielsen

Behandling ILLUSTRATION: LISBETH CHRISTENSEN. VIDEN Af Esben Hougaard og Thomas Nielsen 6 Behandling VIDEN Af Esben Hougaard og Thomas Nielsen 7 af ANGST I den første af fire artikler om virkningen af psykoterapi over for diagnostiske hovedgrupper er temaet angst. Nærværende artikel drejer

Læs mere

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Definition of C-KAT... any computerized information technology that uses patient input to make at least some psychotherapy decisions (Marks et al. 1998) Anvendt

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk 1 27/11/15 Effekten af behandling Ø Psykoterapi generelt har en meget stor effekt (effectsize: 0.8 1.2) Ø I RCT s klarer den

Læs mere

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Aarhus Universitetshospital Definition of ccbt... any computerized information technology that uses patient input to make at least some psychotherapy decisions

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler (Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2014 Ministerium: Journalnummer: 5-1010-223/1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om behandling af voksne med

Læs mere

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm. ANGST OG OCD Horsens 5. februar 2015 Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.dk PsykInfo Midt Program Hvordan skal vi forstå angst? Angstlidelserne

Læs mere

Information om behandling for Panikangst og agorafobi

Information om behandling for Panikangst og agorafobi Information om behandling for anikangst og agorafobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for panikangst og/eller agorafobi på en

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) Baggrund og formål Mellem 6 og 10% af befolkningen opfylder diagnosekriterierne

Læs mere

Screening spørgsmål Eksempler

Screening spørgsmål Eksempler Diagnostik - screening Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus,

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Ø FIT-Implementering i Danmark, Skandinavien og Europa Ø Undervisning og supervision Ø Terapi med børn, unge og voksne primært

Læs mere

Hvad gør en god behandler god?

Hvad gør en god behandler god? Hvad gør en god behandler god? Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Ø FIT-Implementering i Danmark, Skandinavien og Europa Ø Undervisning og supervision Ø Terapi med børn, unge og voksne primært

Læs mere

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Dato 7. april 2015 Sagsnr. 4-1013-47/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Kognitiv Adfærdsterapi

Kognitiv Adfærdsterapi Kognitiv Adfærdsterapi 2-årig videreuddannelse for psykologer og læger 2014-2016 Nicole Rosenberg Merete M. Mørch Krista Straarup Sanne Kjær Vandborg Ea Bøhm Jepsen Udenlandske gæsteundervisere: Melanie

Læs mere

Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression

Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression Fra 1. juli bliver det muligt for langt flere at få en henvisning til psykologbehandling

Læs mere

Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder)

Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder) Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder) sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for OCD (Obsessive Compulsive

Læs mere

Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb. Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013

Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb. Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013 Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013 Disposition Baggrund og formål Udvikling af pakkeforløb Eksempel på et pakkeforløb Udfordringer med pakkeforløb Monitorering

Læs mere

Evidence-based medicine: Measurement based mental care

Evidence-based medicine: Measurement based mental care Psykiatrisk Forskningsenhed 222 Dyrehavevej 48 34 Hillerød Telefon 38 64 3 96 Fax 38 64 3 99 Mail per.bech@regionh.dk Dato: 27.3.24 Evidence-based medicine: Measurement based mental care HoNOS årsrapport

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Projekt Shared Care Region Nordjylland -Et pilotprojekt-

Projekt Shared Care Region Nordjylland -Et pilotprojekt- Projekt Shared Care Region Nordjylland -Et pilotprojekt- En behandlingsmodel for patienter med angst og depression 1 Projekt Shared Care Region Nordjylland En behandlingsmodel for patienter med angst og

Læs mere

Information om behandling for Generaliseret angst

Information om behandling for Generaliseret angst Information om behandling for Generaliseret angst sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for generaliseret angst i en af angstklinikkerne

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den?

HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den? HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den? PsykInfo Midt Horsens 21. november 2016 Kristian Kastorp autoriseret psykolog krikas@rm.dk Program Hvad er angst? Angstlidelserne Behandling af angst Hvorfor

Læs mere

Fokuserede spørgsmål [NKR 28 OCD] [Version V1, 16. november 2015] Indhold

Fokuserede spørgsmål [NKR 28 OCD] [Version V1, 16. november 2015] Indhold Fokuserede spørgsmål [NKR 28 OCD] [Version V1, 16. november 2015] Indhold PICO 1: Bør børn, unge og voksne med mild OCD tilbydes kognitiv adfærdsterapi af minimum 6 sessioners varighed? 2 PICO 2: Bør børn

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 77 Offentligt

Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 77 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 77 Offentligt PSYKOLOGISK INSTITUT Ansøgning om forlængelse/permanentgørelse af en 2-årig bevilling til behandling af børn og unge med angstlidelser fra Socialministeriet

Læs mere

Evidens er ikke bare evidens om forskningsparadigmers betydning for vores. Af Susanne Bargmann og Laura Tang Jensby, STOKs forskningsgruppe.

Evidens er ikke bare evidens om forskningsparadigmers betydning for vores. Af Susanne Bargmann og Laura Tang Jensby, STOKs forskningsgruppe. Evidens er ikke bare evidens om forskningsparadigmers betydning for vores forståelse af evidensbegrebet. Af Susanne Bargmann og Laura Tang Jensby, STOKs forskningsgruppe. I sidste nummer af Systemisk Forum

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

Kognitiv Adfærdsterapi

Kognitiv Adfærdsterapi Kognitiv Adfærdsterapi 2-årig videreuddannelse for psykologer og læger 2016-2018 Vibeke Bliksted Ea Bøhm Jepsen Sanne Vandborg Kjær Merete M. Mørch Krista Straarup Udenlandske gæsteundervisere: Melanie

Læs mere

Fordybende FIT træning

Fordybende FIT træning 08/11/16 Fordybende FIT træning Psykolog Susanne Bargmann & Socialrådgiver Rasmus Møller Susanne Bargmann, Psykolog, ICCE Chief Advisor, og ICCE Certified Trainer Rasmus Møller, Socialrådgiver, FIT konsulent

Læs mere

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Angsttilstande. Angst : normal - sygelig. Angstsymptomer Kan være en normal reaktion. Somatiske sygdomme Hjertesygdom Stofskifte m.

Angsttilstande. Angst : normal - sygelig. Angstsymptomer Kan være en normal reaktion. Somatiske sygdomme Hjertesygdom Stofskifte m. Angsttilstande Raben Rosenberg Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital Risskov www.psykiatriskforskning.dk Angst : normal - sygelig Angstsymptomer Kan være en normal reaktion Kan ses

Læs mere

Mental sundhed i Danmark: Forekomst og omkostninger

Mental sundhed i Danmark: Forekomst og omkostninger Mental sundhed i Danmark: og omkostninger Resumé Angst og depression koster årligt samfundet 13,9 mia. kr. Angst er med årlige omkostninger på 9,6 mia. kr. den dyreste enkeltstående lidelse/sygdom i Danmark

Læs mere

Information om behandling for Socialfobi

Information om behandling for Socialfobi Information om behandling for Socialfobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for socialfobi på en af angstklinikkerne i psykiatrien

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF OBSESSIV-KOMPULSIV TILSTAND (OCD)

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF OBSESSIV-KOMPULSIV TILSTAND (OCD) NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF OBSESSIV-KOMPULSIV TILSTAND (OCD) 2016 National Klinisk Retningslinje for behandling af obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere

Fælles udvikling af koncept for collaborative care mellem almen praksis i Vestjylland og Psykiatrisk Afdeling Esbjerg

Fælles udvikling af koncept for collaborative care mellem almen praksis i Vestjylland og Psykiatrisk Afdeling Esbjerg Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/4070 Dato: 16. februar 2012 Udarbejdet af: Lone Lander Stie E mail: Lone.Lander.Stie@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 3053 2530 Ansøgning Fælles udvikling af koncept

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af angst hos børn og unge Baggrund og formål Forekomsten af angstlidelser for voksne i Danmark er vurderet til at være 13-29

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst PsykInfo Odense ANGST Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst Program Velkomst og præsentation af aftenen Generelt om angst Den fysiologiske model af angst

Læs mere

Årsrapport for 2005. P. Bech J. Bille L. Lindberg S. Waarst. Psykiatrisk Forskningsenhed 2026. Psykiatrisk Forskningsenhed 2026

Årsrapport for 2005. P. Bech J. Bille L. Lindberg S. Waarst. Psykiatrisk Forskningsenhed 2026. Psykiatrisk Forskningsenhed 2026 HoNOS årsrapport for 2005 Psykiatrisk Forskningsenhed 2026 HoNOS Årsrapport for 2005 P. Bech J. Bille L. Lindberg S. Waarst Psykiatrisk Forskningsenhed 2026 Dyrehavevej 48 3400 Hillerød Telefon Telefax

Læs mere

RORET. Med klienten ved

RORET. Med klienten ved Klinisk praksis Af Susanne Andersen og Mogens Holme Med klienten ved RORET Spørg klienten, om han synes, der er fremgang i terapien. Udbyttet af den terapeutiske relation handler om meget andet end psykologiske

Læs mere

Fokuserede spørgsmål NKR nr: 43 Behandling af angst hos børn og unge Version 0.4, d Indhold

Fokuserede spørgsmål NKR nr: 43 Behandling af angst hos børn og unge Version 0.4, d Indhold Fokuserede spørgsmål NKR nr: 43 Behandling af angst hos børn og unge Version 0.4, d. 26.05.2016 Indhold PICO 1: Bør man bruge psykoterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst

Læs mere

AGREE vurderinger af guidelines NKR for medicinsk vedligeholdelsesbehandling af bipolar lidelse

AGREE vurderinger af guidelines NKR for medicinsk vedligeholdelsesbehandling af bipolar lidelse AGREE vurderinger af guidelines NKR for medicinsk vedligeholdelses af bipolar lidelse Titel Evidence-based guidelines for treating bipolar disorder: revised second edition-- recommendations from the British

Læs mere

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus

Læs mere

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 BILAG A Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Det fremgår af Bekendtgørelse nr. 413 af 4. maj 2016 om tilskud til psykologbehandling

Læs mere

Depression hos børn og unge

Depression hos børn og unge 302 BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRI Depression hos børn og unge Merete Juul Sørensen Fokus på depression hos børn og unge har været stigende gennem de seneste årtier. Den alment praktiserende læge møder jævnligt

Læs mere

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE PSYKOLOG I PRAKSIS Z SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE BAGGRUND? Ledigheden blandt psykologer har gennem længere tid været høj, og konkurrencen om de få ledige jobs er hård. Som nyuddannet psykolog kan det

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression Baggrund og formål Unipolar depression er den hyppigst forekommende

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Tidlig intervention Undervisningsplan for tidlige interventionsstrategier efter traume Dag Ø. Nordanger Venke A. Johansen

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Nationale Kliniske Retningslinje

Nationale Kliniske Retningslinje Nationale Kliniske Retningslinje for behandling af obsessivkompulsiv lidelse(ocd) Nationale Kliniske Retningslinje for behandling af obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD) Sundhedsstyrelsen, år. Publikationen

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.

Læs mere

ANGST OG OCD. Hedensted 24. September 2014

ANGST OG OCD. Hedensted 24. September 2014 ANGST OG OCD Hedensted 24. September 2014 Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.dk PsykInfo Midt Program Grundlæggende om angst Angstens

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer

Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer Overblik over igangværende og afsluttede nationale og regionale initiativer ift. mennesker med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug ved Katrine Schepelern

Læs mere

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2)

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering ALKOHOLBEHANDLING - en medicinsk teknologivurdering

Læs mere

Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri

Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Titel Titel på guidelines skal være kortfattet, men alligevel tydeligt angive det emne der behandles, f.eks.: Medikamentel behandling af skizofreni

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning. Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning. Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Program Hvad er Binge Eating Disorder (BED)? Set i forhold til

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

HoNOS. Årsrapport for 2004

HoNOS. Årsrapport for 2004 HoNOS Årsrapport for 2004 P. Bech J. Bille L. Lindberg S. Waarst Psykiatrisk Forskningsenhed 2026 Dyrehavevej 48 3400 Hillerød Telefon Telefax 48 29 32 53 48 26 38 77 Indledning I modsætning til de tidligere

Læs mere

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. Angst, depression, adhd hos de unge Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. De psykiatriske diagnoser Psykiatriens dilemma! Ingen blodprøver, ingen skanninger osv.

Læs mere

Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011

Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011 TUBA terapi virker Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011 TUBA hjælper unge fra familier med alkoholproblemer til en bedre hverdag.

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske, MPH Marianne Spile, klinisk oversygeplejerske, MKS Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital

Læs mere

1. Indledning - Den deprimerede Dodo fugl:

1. Indledning - Den deprimerede Dodo fugl: 1 1. Indledning - Den deprimerede Dodo fugl: Hvad er depression? En deprimeret klient fortæller i en indledende samtale at hans vanskeligheder skyldes en kemisk ubalance (Shedler, 2006). En anden klient

Læs mere

TUBA effekt for 2011. januar 2012

TUBA effekt for 2011. januar 2012 TUBA effekt for 2011 januar 2012 TUBA hjælper unge fra familier med alkoholproblemer til en bedre hverdag. TUBA er særlig god til at hjælpe de unge med symptomer på depression og posttraumatisk stress

Læs mere