INFRASTRUKTUROGKOMMUNIKATIONER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INFRASTRUKTUROGKOMMUNIKATIONER"

Transkript

1 INFRASTRUKTUROGKOMMUNIKATIONER EN KORTLÆGNING AF MULIGHEDER OG UDFORDRINGER SET GENNEM UDVIKLINGSSCENARIER I ET ØRESUNDSPERSPEKTIV BAGGRUNDSMATERIALE TIL ØRESUNDSTINGET 2004 i samarbejde med Samverkansforum Oktober 2004

2 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Sammenfatning Indledning Formål Metodik I dag - en status EU og omverdenen Øresundsregionen set i et regionalt perspektiv Bystruktur: Boliger og erhverv Infrastruktur Scenario EU og omverdenen Øresundsregionen set i et regionalt perspektiv Bystrukturen: Boliger og erhverv Infrastruktur Øresund - infrastruktur og kommunikation Fremtidens udfordringer Oplæg til to scenarier Fælles forudsætninger EU og omverdenen Øresundsregionen Transportpolitik Infrastruktur En centralt udbygget Øresundsregion Generel udvikling Infrastruktur En flerkernet udvikling Generel udvikling Infrastruktur Temakort bilag

3 SAMMENFATNING 3 Nærværende notat giver en overordnet ramme for en diskussion af den fremtidige infrastrukturudvikling i Øresundsregionen. Rammen beskrives dels i forhold til allerede vedtagne og planlagte projekter, dels i forhold til tre forskellige udviklingsretninger, som hver især stiller krav til en infrastrukturudbygning, men på forskellige præmisser. Fysisk planlægning i Øresundsregionen, herunder udbygning af infrastruktur og kommunikation, reguleres af national regelsæt, som er indbyrdes forskellige. Ligeledes er opgavens placering og myndighedsansvaret forskellig på tværs af Sundet. I takt med at integrationen i Øresundsregionen skrider frem får planlægnings-tiltag på den ene side af sundet stigende indflydelse på den anden side af sundet. Det skærper det funktionelle behov for at udveksle information om infrastrukturplanlægning m.v. mellem de involve-rede myndigheder på begge sider af sundet. På sigt kan det også vise sig hensigtsmæssigt med koordinering når det gælder planlægningens strategi, indhold og gennemførelse Det skal understreges, at de forhold som kan tænkes at udøve væsentlig indflydelse på den trafikale udvikling dels har med de trafikale rammebetingelser at gøre, men i lige så høj grad er bestemt af andre rammebetingelser, der handler om arbejdsmarked, boligpriser, skat, osv., alle forhold der kan fremme eller bremse transportudviklingen over grænsen. Set i et historisk perspektiv har indkøbsmuligheder og valutakurs haft langt større indflydelse på trafikomfanget på Øresund end udbygning af bane- eller vejinfrastruktur i de respektive lande. Den øgede pendling, trafik og samhandel i Øresundsregionen, samt regionens centrale placering som knudepunkt mellem Nordeuropa, Centraleuropa og landene omkring Østersøen, skaber for øjeblikket mindre flaskehalse i infrastrukturen. Hvis den udvikling accelererer kan det betyde længere transporttid og en mindre fleksibel arbejdsstyrke, som vil medføre at regionens konkurrenceevne i forhold til andre regioner i Europa svækkes. Men løses flaskehalsene i regionen, er den øgede integration og kommunikation en enestående mulighed for at give regionen et økonomisk løft. En kommende Femern Bælt forbindelse vil ligeledes medvirke til at øge presset på gennemførelsen af holdbare trafikale strukturer. Det er derfor nødvendigt, at der sker de fornødne investeringer i regionens infrastruktur såvel på det overordnede niveau som på det lokale net i regionen. Det foreslås, at der etableres et rådgivende planlægningsorgan, der har konsultativ status, og hvis formål primært er at sikre, at der er sammenhæng i den areal- og infrastrukturplanlægning de administrative enheder i Øresundsregionen gennemfører. Planlægningsorganet foreslås at være et embedsmandsudvalg sammensat af embedsmænd fra de regionale og kommunale administrative enheder. Det foreslås, at der tilknyttes en lille administration til rådet som indsamler og vurderer de planer, der udarbejdes. Planlægningsorganet skal have mulighed for at gøre indsigelser overfor planlægningsbeslutninger, men har ingen myndigheds-ansvar. Planlægningsorganet kan ses som en naturlig opfølgning på de anbefalinger OECD er fremkommet med i rapporten fra For at sikre regionens konkurrencekraft peger OE- CD på oprettelse af en planlægningskomite der kan iværksætte grænseoverskridende plan-lægningsinitiativer indenfor infrastruktur og kommunikation. Planlægningsorganet er et knapt så vidtgående skridt i den retning. Faktabox År 2003 År 2009 År 2030 C År 2030 FK Befolkning danske side 2,4 mio. 2,5 mio. 2,5 mio. 2,6 mio. Befolkning svenske side 1,1 mio. 1,2 mio. 1,4 mio. 1,3 mio. Befolkning total 3,5 mio. 3,7 mio. 3,9 mio. 3,9 mio. Arbejdsstyrke 1,7 mio. 1,8 mio. 1,9 mio. 1,9 mio. Personbiler 1,3 mio. 1,5 mio. 1,75 mio. 1,95 mio. Personbilernes transportarbejde bilkm 23 mia. 27 mia. 23 mia. 35 mia.

4 4 1. INDLEDNING Interaktionen på tværs af Øresund har igennem de sidste år været støt stigende og især de allerseneste år kan tales om en egentlig integration.. På flere forskellige niveauer kan der konstateres et øget samarbejde indenfor både det offentlige nationalt, regionalt og kommunalt, såvel som inden for den private sektor erhvervslivet, foreningslivet etc. Interessen for den anden side har været og er fortsat stigende i befolkningen. Det er dog kendetegnende, at udviklingshastigheden antager forskellige tempi. Udviklingen i Øresundsregionen har overordnet set haft en dynamisk effekt der har tiltrukket både erhvervsvirksomheder såvel som nye borgere til regionen. På nuværende tidspunkt er der flere forskellige planlægnings-initiativer i gang både kommunalt og regionalt, som på forskellig vis behandler den trafikale og fysisk funktionelle udvikling på begge sider af Øresund. Der synes imidlertid ikke at foregå en systematisk dialog om fx strategiske indsatsområder, prioriteringer og konkret arealanvendelse. Dette notat drøfter mulige fordele og metoder til at fremme en sådan dialog. Öresundskomiteen har ønsket at få tilvejebragt et fagligt velfunderet baggrundsmateriale til Øresundstinget Baggrundsmaterialet er et opdateret og revideret dokument baseret på et diskussionsmateriale, der blev udviklet til brug ved Öresundskomiteens temamøde om infrastruktur og kommunikationer, den 16. januar Samverkansforum består af højere embedsmænd fra Öresundskomiteens medlemsorganisationer og repræsentanter fra HUR og er et af resultaterne af det fælles Miljøprogram. Samverkansforum blev vurderet som et relevant og hensigtsmæssigt forum med henblik på at udvikle diskussionsdokumentet. Samverkansforum nedsatte en mindre arbejdsgruppe bestående af; Jarl C. Zinn, Öresundskomiteens sekretariat, Birgit E. Petersen, Københavns Amt, Rune Ruby-Johansen, Københavns Amt, Claus Pedersen, Länsstyrelsen Skåne samt Mats Petersson, Region Skåne. Arbejdsgruppen har under forløbet tilknyttet konsulent og direktør Morten Steen Petersen, TetraPlan A/S og civ.ingeniør Peter Bjørn Andersen, TetraPlan A/S, i forbindelse med scenarieudviklingen. Nærværende baggrundsmateriale er redigeret af Jarl C. Zinn, Birgit E Petersen og Mats Petersson. Både diskussionsmaterialet og baggrundsmaterialet er udviklet i en konsultativ proces med Samverkansforum Formål Formålet med dette papir er at kortlægge infrastruktur og kommunikationsplaner i Øresundsregionen samt at stimulere til en åben diskussion om, hvordan vi ser på udviklingen af Øresundsregionen og hvordan vi kan håndtere dette på en hensigtsmæssig måde. Papiret skal sammen med kortillustrationerne bagest i dokumentet anskueliggøre, hvilke udfordringer regionen står overfor i den nære fremtid og set i et mere langsigtet perspektiv. Kortlægningen kan også ses som inspiration til overvejelserne om igangsætning af en fælles planlægning for hele Øresundsregionen. En fælles kortlægning, som beskriver Øresundsperspektivet og de igangværende initiativer, kan danne baggrund for en analyse af de regionale udviklingsmuligheder i Øresundsregionen Metodik Arbejdet tænker tage afsæt i de erfaringer og resultater, som hidtil er opnået gennem Øresundssamarbejdet, samt aktuelle planer og udviklingsdokumenter på såvel nationalt, regionalt som kommunalt niveau. Udgangspunktet tages i år 2003 med en beskrivelse af status, herefter beskrives den nærmeste fremtid for Øresundsregionen, hvor år 2009 er valgt, fordi en række igangværende og planlagte projekter af betydning for begge sider af sundet må antages at være realiserede. På svensk sida har nationella planer för vägar resp järnvägar samt en regional infrastrukturplan nyligen beslutats för perioden På den danska sidan har regeringens trafikavtal 2003 och HUR:s Trafikplan 2003 lagts fast. Scenarier bruges ofte som et redskab til at tegne mulige billeder af fremtiden. I dette papir vil der på grundlag af en række fastlagte forudsætninger blive opridset to scenarier for 2030 som angiver eksempler på forskellige planlægningsforudsætninger for byudvikling og infrastrukturudvikling i Øresundsregionen.

5 2. I DAG - EN STATUS 5 Øresundsregionen er en region i stadig vækst. På den danske side har udflytningen af arbejdspladser fra det centrale København og spredningen af boligerne samt en markant stigende bilrådighed medført et behov for styrkede trafikale forbindelser på tværs af fingerbystrukturen. Trængsel på de radiale og tværgående motorvejsforbindelser forekommer dagligt, og både det statslige og regionale niveau har derfor iværksat udbygningsplaner for motorvejssystemet og visse dele af de øvrige overordnede regionale forbindelser. Dette foregår parallelt med en fortsat udbygning af den kollektive trafikinfrastruktur, primært fokuseret på Metro, S-bane og regionalbaner. I overvejelserne indgår ligeledes en styrkelse af den tværgående kollektive trafik i regionen. I Skåne er der sket en befolkningstilvækst som har modsvaret Stockholmsregionen og dermed væsentligt over gennemsnittet i Sverige. Udviklingen har imidlertid været skæv, idet det vestlige Skåne, især det sydvestlige Skåne, har oplevet en betydelig tilflytning på bekostning af de nordlige og østlige kommuner i Skåne. Tendensen går imidlertid nu mod, at hele Skåne faktisk oplever befolkningstilvækst, men den er fortsat størst i sydvest. Arbejdspladserne i Skåne er også overvejende lokaliseret i den vestlige del af regionen. Hässleholm og Kristianstad er imidlertid også vigtige beskæftigelsescentre. Skåne er en vigtig transitregion, idet en stor del af den svenske samhandel med kontinentet følger ruter, der går gennem Skåne (og dermed Øresundsregionen). I 2002 er det skønnet, at det drejer sig om godt 25 mio. tons. Copenhagen Malmö Port, Helsingborg, Trelleborg og Ystad er de store transithavne, men også den faste forbindelse vinder i betydning. Lastbiltrafikken på de store transitruter E4 og E6 er forøget med nogle steder 100% i løbet af de sidste 10 år. Lastbiltrafikken på E22 og E65 er også vokset betydeligt i omfang. De forbedringer af vejinfrastrukturen der er foreslået i Skåne, har netop til formål at forbedre de vigtigste transitruter. Men også baneinfrastrukturen udbygges og forbedres løbende, ligesom nye togsystemer er blevet introduceret. Dermed har Skåne, som et af de få steder i Sverige, oplevet en stigende markedsandel for den kollektive trafik. Alene i 2002 flyttede ca personer deres bopæl over Øresund, 3356 personer flyttede til Sverige fra den danske side af regionen. Omvendt flyttede der 1743 personer fra (hele) Sverige til den danske side af regionen. Disse tal illustrerer ganske godt flyttemønsteret igennem de seneste år og det vurderes, at der er næsten 8.000, der dagligt pendler over broen mellem bopæl og arbejde. Det svarer til ca. 13% af den samlede trafik over Øresund som i 2002 steg til 27 mio. rejser, hvoraf Öresundsbron betjente de 14 mio., heraf 5,5 mio. rejser med tog og 8,5 mio. personrejser med bil og bus, svarende til 3,1 mio. personbilture og busture EU og omverdenen Den nære omverden for Øresundsregionen er andre europæiske storbyregioner, som Stockholm, Göteborg, Oslo, Helsinki, Hamburg, Berlin samt vækstområderne Skt. Petersborg, Tallin og Riga i Baltikum og Gdansk/Gdynia samt Szcezin i Polen. Øresundsregionen er centralt placeret i det skandinaviske kryds. Trafikforbindelserne mod nord er løbende blevet udbygget med motorveje og højhastighedstog. Trafikforbindelserne mod syd er overvejende færge- og skibsforbindelser, men der består en mulighed for at køre uden afbrydelse til Tyskland via Storebæltsforbindelsen. En del transitgods på vej og bane vælger nu denne rute. Derimod er passagertogsforbindelserne mod syd få og langsomme. Med den forestående udvidelse af EU fra 15 til 25 medlemslande flyttes EU's geografiske center mod øst. Det forventes, at Finland og de nye EU-medlemmer vil opretholde en høj økonomisk vækst i årene fremover. Det vil betyde at den øst-vestlige akse i Europa vil vokse i betydning. Øresundsregionen sammen med Blekinge ligger på denne akse, hvilket vil give Øresundsregionen fortsat gode muligheder. Også den fortsatte udbygning af Berlin som Tysklands hovedstad indeholder spændende perspektiver for Øresundsregionen. Danmark og Sverige vil i løbet af få år ligge som en monetarisk ø i et Euro-hav, idet de nye medlemslande hurtigt vil konvertere til Euro. Dette aspekt kan medføre, at der opstår et behov for at harmonisere den danske og svenske valuta med det øvrige Europas. EU kommissionens hvidbog peger på at vejen mod en bæredygtig transportpolitik vil kræve at medlemslandene prioriterer bane- og søtransport og indfører vejafgifter for dels at reducere trængsel, dels at dæmpe væksten i vejgodstransporten. En opprioritering af søtransporten kan medføre, at Øresundsregionen kan blive koblet på nye containerruter, der betjener Østersøen og føder de store interkontinentalhavne på Europas vestkyst. OECD har gennemført en analyse af Øresundsregionen i Her peger de vestlige landes samarbejdsorgan på, at skatteregler og sociale rettigheder i Sverige og Danmark bør tillempes så der sker en mere hensigtsmæssig udligning mellem de to sider af sundet. Kun på den måde kan regionen opnå vækst og fremgang i konkurrence med metropoler som Hamburg og Helsinki Baltikum. Et af de aspekter, der i føl-

6 6 2. I DAG - EN STATUS ge OECD bør prioriteres indenfor infrastruktur- og fysisk planlægning, er oprettelse af en planlægningskomite der kan iværksætte planlægningsinitiativer på tværs af sundet Øresundsregionen set i et regionalt perspektiv I Skåne er befolkningstallet ca. 1,1 mio., mens det for den danske side af regionen er ca. 2,4 mio. Arbejdstyrken i Øresundsregionen var i 2001 på ca. 1,7 mio., og der var en arbejdsløshed på 4,9 %. Antallet af personbiler i regionen er ca. 1,3 mio. Biltætheden er størst i Skåne med ca. 450 biler pr indbyggere, mens den på Sjælland er 335 biler pr indbyggere. Storbyområderne København og Malmö har markant lavere biltætheder end de øvrige områder i de respektive landsdele. Personbiltransport-arbejdet er vurderet til ca km pr. bil pr. år, eller i alt ca. 23 mia. bilkm. Öresundsbron er det faste bindeled mellem den danske og den svenske del af regionen, og har skabt en sammenhængende region med et samlet befolkningstal på 3,5 mio. Det er det største bymæssige område i Skandinavien. Med København som omdrejningspunkt er Øresundsregionen mødestedet mellem Central- og Nordeuropa. Trafikken over Øresund har været støt stigende igennem flere år. Den samlede trafik over Øresund målt i personrejser er siden 1993 steget fra ca. 18 millioner til ca. 27 millioner i år 2002 svarende til en vækst på ca. 50%. Den største vækst ses i sidste del af perioden i forbindelse med Öresundsbrons åbning i juli Dette medførte et trafikspring i den sydlige del af regionen mellem København og Malmö på ca. 4,2 millioner, hvilket svarede næsten til en fordobling (82%) i forhold til den samlede trafik i I perioden 2000 til 2001 var trafikspringet på 47%. I Øresundsregionen er der mulighed for at styrke samspillet mellem de forskellige transportformer, således at Øresundsregionen kan udvikle sig til Nordens største transportog erhvervsknudepunkt. Der kræves politisk vilje for at gennemføre en sådan indsats på både vejnet og inden for den kollektive trafik på tværs af regionen. En af OECDs anbefalinger var netop at sikre, at den kollektive trafik har en høj kvalitet, at transportservicen i udkantsområderne prioriteres, og at banebetjeningen forbedres. Jernbanerne, primært på den danske side, trænger til en udbygning og modernisering for at få den komfort, hastighed og præcision, der kan give flere brugere. Bus og tog bør have sammenhængende forbindelser og gode skiftemuligheder. Endelig bør der sikres bedre parkeringsmuligheder og cykelstier til alle kollektive trafikknudepunkter samtidig med at gangafstandene bør være korte. Med åbningen af Metroen har København fået et væsentligt løft af den kollektive bytrafik. Metroen forventes først endelig udbygget i Citytunnellen i Malmö ventes åbnet 2010, og vil give en betydelig gevinst for togrejser mellem København og Malmö, samt nogle nye betjeningsmuligheder i bytrafikken i Malmö. Lufthavnen i Kastrup betjener årligt ca. 18 mio. passagerer og fungerer ikke blot som bindeled mellem Øresundsregionen og omverdenen, men som et vigtigt knudepunkt for kontakten mellem landene omkring Østersøen og omverdenen. Med det årlige store passagertal og næsten t. fragt er Københavns Lufthavne, Kastrup en af de mest trafikerede i Nordeuropa. Lufthavnen har også stor betydning som transitlufthavn, idet næsten halvdelen af samtlige passagerer er transitpassagerer og 75% af godset er transitgods. Københavns Lufthavne, Kastrup har en central stilling i det skandinaviske luftfartssamarbejde, SAS. De internationale forbin-delser fra Stockholm, Göteborg og Oslo går ofte over København. SAS er hovedoperatør på Københavns Lufthavne, Kastrup. 60 % af de ca. 18 mio. passager rejste med SAS. Kastrups stilling som betydelig international lufthavn er derfor meget afhængig af dels, hvordan det går SAS som luftfartsselskab, og dels hvordan SAS vælger at organisere sin rutestruktur. Regionens næst største lufthavn er Sturup med ca. 2 mill. passagerer pr. år. Sturup betjener dels indenrigsdestinationer i Sverige, men desuden er Sturup en vigtig charter lufthavn samt en vigtig lufthavn i lavprisselskabet Ryan Airs struktur. Det er derfor sandsynligt at trafikken på Sturup vil udvikle sig hastigt. Derfor planlægges det også at banen Malmö-Ystad forlænges via Sturup Lufthavn. Det vil samtidig åbne mulighed for en større integration mellem Lufthavnen i Kastrup og Lufthavnen i Sturup. Det overvejes at udvide Københavns lufthavne, Roskilde således at den kan beflyves af større maskiner. I dag er lufthavnen trafikeret af et meget stort antal små maskiner. Antallet af starter og landinger er meget stort i lufthavnen. Havnene i København og Malmø er fusioneret og tilbyder virksomhederne en effektiv storhavn. Copenhagen Malmo Port (CMP) er etableret med henblik på at skabe et nordisk/baltisk transportknudepunkt, hvor skibstrafikkens linier ind og ud af området løber sammen. CMP er imidlertid hæmmet af, at den sydlige indsejling til havnen i København ikke tillader skibe med større dybgang end 7,3, modsat i Malmö, hvor der tillige er jernbane direkte til havnearealerne.

7 2. I DAG - EN STATUS 7 CMP kan sammen med regionens veludbyggede infrastruktur med bro, veje, jernbaner og lufttrafik danne baggrunden for videreudviklingen af et moderne distributionscenter for Øresunds-regionen og Nordeuropa. Regionens øvrige havne som Helsing-borg, Trelleborg, Ystad og Køge, ventes at få større betydning i fremtiden Bystruktur: Boliger og erhverv Erhvervsudviklingen er i disse år under hastig udvikling og forandring. Øget konkurrence og internationalisering udfordrer virksomhederne til at være stadig mere effektive. Der er specielt de nye videnbaserede og udviklingsorienterede erhverv, som forventes at ekspandere og efterspørge lokaliseringer, der ligger centralt og med en attraktiv omkringliggende infrastruktur. Derfor indgår adgang til en hensigtsmæssig infrastruktur, der giver en hurtig og fleksibel adgang og distribution, som en vigtig beslutningsparameter, når virksomhederne skal placere sig fremover. I Københavnsområdet er der sket en voldsom erhvervsudvikling langs havnefronten, men langt de fleste nye virksomheder placerer sig langs de store trafikårer. I Skåne sker der en tilsvarende udvikling i den vestlige del af regionen, hvor især Malmö - Lund området har en høj attraktivitet. En vigtigt tendens i boligudviklingen har været en stigende boligstørrelse, og en ændring i bosættelsesmønstret således at der påny er voksende befolkningstal i centralkommunerne. Men også i regionens yderområder sker der en befolkningstilvækst, som spreder sig helt ud til Vestsjællands og Storstrøms amter på den danske side. En tilsvarende tendens ses i Skåne, hvor regionens østlige dele er ved at opleve en positiv befolkningsudvikling efter mange års fald. På begge sider af sundet arbejder man i planlægningen med stationsnærhed. Derfor søges de fleste bolig- og erhvervsområder udlagt i områder med god tilgængelighed til den offentlige trafik. Da imidlertid kravene til areal er stigende, er det vanskeligt at tilgodese hele udviklingen indenfor de stationsnære arealer, og derfor søges der i planlægningen også taget højde for mulighederne der ligger i at kombinere rejser, herunder at udvikle parker og rejs konceptet yderligere Infrastruktur Den overordnede vejinfrastruktur i Øresundsregionen udgøres af motorvejsnettet i Hovedstadsregionen og Europavejnettet i Skåne, suppleret med enkelte andre overordnede veje. Det er besluttet, at motorvejsnettet i Hovedstadsregionen skal udbygges, og det vil primært ske på de store radialer (Køgebugtmotorvejen, Holbæk-motorvejen, Frederikssundmotorvejen og Helsingørmotorvejen) samt tværforbindelsen M3. Den for transittrafikken og de ydre dele af regionen vigtige forbindelse M5 er imidlertid også med i den nye trafikplan. Det er imidlertid kun tværvejen omkring Høje Taastrup der aktuelt forventes udbygget i denne linie. I Skåne forventes det overordnede vejsystem udbygget således at manglende motorvejsstrækninger bliver tilføjet de vigtige E4 og E6 forbindelser. Desuden forventes E22 mellem Lund og Kristianstad og E65 mellem Malmö og Ystad udbygget til motorvej eller motorvejslignende standard. Derudover har man i Skåne peget på udvikling af en række korridorer, der forbinder vigtige byområder med hinanden. Et vigtigt udgangspunkt er at udnytte eksisterende veje og at foretage forbedringer af trafiksikkerheden, tilgængelighed og kollektivtrafik forsyningen gennem mindre ombygninger. På jernbaneområdet er der i Danmark enighed om, at kapacitetsproblemerne mellem København og Ringsted påvirker banebetjeningen. Der er imidlertid endnu ingen enighed om hvorledes problemet løses, dvs. der foreligger ikke en vedtaget plan for banestrækningen. For øjeblikket arbejdes der på at udbygge vendesporskapciteten omkring hovedbanegården, for på den måde at øge kapaciteten for gennemgående tog på Boulevardbanen mellem København H og Østerport. Der er imidlertid også kapacitetsproblemer ved Kastrup, og der foreligger ingen nuværende planer for en eventuel udvidelse. S-togsnettet er ved at blive udbygget med Ringbanen, og Metroens etape 3 forventes snart igangsat. Med etape 3 åbnes der for en alternativ banebetjening af Kastrup. I Skåne foregår der en løbende vurdering af en række store projekter, herunder opgradering af Södra stambanan, opgradering af strækningen Ängelholm Båstad, herunder evt. etablering af ny tunnel under Hallandsåsen, samt opgradering og nybygning af strækningen Höör Kristianstad. Desuden er der planer om at udbygge og opgradere strækningen fra Staffanstorp via Lund til Dalby og videre til Simrishamn. Strækningen Ystad Simrishamn er netop blevet udbygget. I Sverige har man besluttet en ny fremtidsplan for jernbane for perioden I denne plan indgår ovenstående opgraderinger, samt udbygning af flere regionale tog linier.

8 8 3. SCENARIO 2009 Befolkningen i Øresundsregionen er vokset med ca i forhold til Det betyder at der har skullet findes areal til nye boliger, og ca nye arbejdspladser. Boligvæksten søges stadig indpasset på stationsnære arealer, men det har ikke været muligt med dem alle. Bilparken øges fortsat, der er nu i gennemsnit ca. 400 biler pr indbyggere, eller i alt ca. 1,5 mio. personbiler i Øresundsregionen. Hver bil forventes i gennemsnit at køre ca km om året, svarende til personbiltransportarbejde på 27 mia. bilkm. Trafikken over Øresund er fortsat stigende og nu arbejdspendler ca over Øresund, svarende til 6 mio. rejser på årsbasis. Det svarer til ca. 20% af rejserne over sundet EU og omverdenen EU s udvidelse mod øst fortsætter og det fælleseuropæiske arbejde med at sikre sammenhængende transeuropæiske net på såvel bane og vej er ved at blive udbygget. Såvel den danske som den svenske regering arbejder for at sikre gode forbindelser med det øvrige Europa. Aksen Øresund- Gedser - Rostock -Berlin er allerede blevet en realitet, da en ny direkte baneforbindelse til Berlin er taget i brug mellem Rostock og Berlin. På den svenske side arbejdes der fortsat på de trafikale forbindelser, der skal koble såvel Stockholm som Oslo på det europæiske net. Beslutningen om en fast Femern forbindelse har betydet, at Den Skandinaviske Arena fra Oslo over Göteborg og Øresund til Kontinentet ikke længere er et skrivebordsarbejde, men et projekt, der er på vej til at blive realiseret. Det voksende transportbehov for godstrafik har hidtil i stort omfang været løst med vejtransport. Da denne løsning både forringer miljøet, betyder flere færdselsuheld, giver flaskehalse og stiller betydelige krav til offentlige infrastrukturinvesteringer, har det fået EU til at tænke og satse på mere bæredygtige transportformer. Knudepunkter og transportkorridorer, der binder det nye Europa geografisk sammen og udbygningen af de blå landeveje på Østersøen har for alvor taget fart. Multimodale transporter, det vil sige transporter, der involverer flere end én transportform, bidrager mere og mere til en effektivisering af transportkæderne. løses flaskehalsene i regionen, er den øgede integration og kommunikation en enestående mulighed for at give regionen et økonomisk løft. Det er derfor nødvendigt, at der sker de fornødne investeringer i regionens infrastruktur såvel på det overordnede niveau som for det lokale net på tværs i regionen. Der er etableret et rådgivende planlægningsorgan, der har konsultativ status, og hvis formål primært er at sikre, at der er sammenhæng i den areal- og infrastrukturplanlægning de administrative enheder i Øresundsregionen gennemfører. Planlægningsrådet er et embedsmandsudvalg sammensat af embedsmænd fra alle regionale administrative enheder. Der er tilknyttet en lille administration til rådet som indsamler og vurderer de planer, der udarbejdes. Planlægningsorganet har mulighed for at have bemærkninger/yttranden til planlægningsbeslutninger, men har ingen myndighedsansvar. Planlægningsorganet ses som en naturlig opfølgning på de anbefalinger OECD er fremkommet med i rapporten fra For at sikre regionens konkurrencekraft peger OECD på oprettelse af en planlægningskomite der kan iværksætte grænseoverskridende planlægningsinitiativer indenfor infrastruktur og kommunikation. Planlægningsorganet er et knapt så vidtgående skridt i den retning. Øresundsregionen er fortsat et sted hvor antallet af uddannelsespladser er højt. De studerende i 2002 er vokset til ca De højere læreanstalter har indgået mange samarbejdskontrakter, hvilket betyder, at det er blevet væsentligt nemmere at meritoverføre og dermed få kandidatgrader, der er taget på begge sider af sundet Bystrukturen: Boliger og erhverv Sammenhængen er tæt mellem væksten i erhvervs- og boligudviklingen og den trafikale infrastruktur. I København bygges der videre i havnen og i Ørestad, mens den nye strand Øresundsregionen set i et regionalt perspektiv Den øgede pendling, trafik og samhandel i Øresundsregionen, samt regionens centrale placering som knudepunkt mellem Nordeuropa, Centraleuropa og landene omkring Østersøen, skaber flaskehalse i infrastrukturen. Længere transporttid og en mindre fleksibel arbejdsstyrke har svækket regionens konkurrenceevne i forhold til andre regioner i Europa. Men

9 3. SCENARIO park langs Amagers Øresundskyst er blevet realiseret. En væsentlig del af den øvrige udbygning i Storkøbenhavn finder sted i tætbyen, og de udpegede udviklingsområder ved Hillerød, Allerød og ved St. Rørbæk er under realisering. I flere sjællandske havnebyer opføres der attraktivt boligbyggeri på de overflødiggjorte havnearealer. Næstved, Ringsted og Holbæk har en høj vækst i befolkning og boligtal i takt med at hovedstadens pendlere bosætter sig længere ude. Den positive udvikling i Øresundsregionen har også berørt Bornholm, der for første gang i 30 år har oplevet en beskeden vækst i befolkningstallet takket være stigende beskæftigelse indenfor turisme og en tilflytning af pendlere, der arbejder i Øresundsregionen. I Malmø og Helsingborg bygges der videre på de tidligere udlagte arealer især i havnen og på grunde langs den nye infrastruktur. To markante vartegn ses i landskabet: Ved Hyllie en af Citytunnelens stationer er det nye indkøbscenter og idrætsarenaen klart og i Västra Hamnen er næsten fuldt udbygget til en integreret bydel med ca indbyggere og op mod arbejdspladser. Turning Torso udgør med sin drejede krop i ca. 190 m højde et nyt markant varetegn. Lund udbygger fortsat sin position på forsknings- og udviklingsområdet. I den øvrige del af Skåne udbygges der omkring de eksisterende byer og i kystnære, attraktive områder nord og syd for Malmö. I området der omfatter kommunerne Lund, Eslöv, Kävlinge og Landskrona er der ved at opstå en urbaniseret korridor. Også området omkring Ängelholm udvikler sig hastigt Infrastruktur Regionens lufthavne oplever en vækst, da luftfart fortsat er en efterspurgt transportform i det stadigt voksende transportmarked. Københavns Lufthavne, Kastrup har udbygget sin position som Nordens førende lufthavn og der er indgået et snævert samarbejde med CMP og Raillon vedrørende godsknudepunktet København. København bliver dermed et stort intermodalt sydskandinavisk hovedknudepunkt, hvor alle transportformer er repræsenteret. Regionens mindre lufthavne lever godt af den omstrukturering, der har været i branchen, hvor fragtflyvning, indenrigs- og korte internationale ruter fortsat vinder frem. Faktisk er Sturups vækst større end Kastrups, godt hjulpet af den nye bane fra Malmö til Sturup. Havnene i Øresundsregionen udbygges fortsat. CMP flytter stadig flere og flere aktiviteter op i Nordhavnen i København og til containerhavnen i Malmö hvor den største havneudvikling foregår. Denne udbygning har resulteret i, at de frigjorte arealer i Københavns havn er blevet bebygget og mange attraktive bolig-byggerier har set dagens lys. Den samme udvikling ses i Malmö havn, hvor byomdannelsen er sat i gang i Nyhamnen. I Sydskåne har de svenske havne oplevet en markant fremgang i omsætningen, som først og fremmest skyldes de nye samarbejder omkring Østersøen. På Sjælland bliver Kalundborg og Køge havne fortsat større primært betinget af at befolkningen på Sjælland vokser, og har et forøget importbehov. Mange af de tidligere planlagte infrastrukturprojekter er nu færdige. På den danske side har udbygningen været koncentreret om at sikre sammenhængen mellem Sjælland og de øvrige landsdele samt en forbedring af infrastrukturen i selve Østdanmark. I selve Hovedstadsområdet er forholdene for den kollektive trafik blevet forbedret: Den Indre Ringbane er taget i brug, mens Metroens 3. etape lang Øresundskysten er blevet forlænget til lufthavnen og det samlede metronet er passagermæssigt så stor en succes, at de indledende byggearbejder til den kommende 4. etape City-ring-linien er påbegyndt. Banenettet mellem sjællandsdelen og København har fået et løft, ligesom landanlæggene til en fast Femern forbindelse også er under forberedelse. På den svenske side af sundet har regeringen også fuldført en række bane- og vejprojekter, som dels giver Skåne en bedre indre sammenhæng, dels en bedre sammenhæng med det øvrige Sverige. Færdiggørelsen af Citytunnelen under Malmö giver et stort løft for den kollektive trafik, som gavner hele Skåne. På broen er presset på tognettet så stort, at 15-minutters drift på nettet mellem København og Malmø er blevet muliggjort efter, at kapaciteten på Hovedbanegården er udvidet, og Citytunnelen under Malmø er blevet åbnet. Togene kan nu køre direkte fra den danske side over Öresundsbron og igennem Malmö C uden at vende. Hermed er kapaciteten i jernbanesystemet på den svenske side steget, noget der har muliggjort en udvidelse af den sporbundne kollektive trafik på den skånske side. Flere byer har hermed fået adgang til hyppig togtrafik med kun ét skift for at komme over sundet, noget der også afspejles i øgede investeringer i nærheden af stationerne. Biltrafikken er fortsat stigende. Den økonomiske velstand på begge sider af sundet betyder, at mange familier køber bil nr ernes trend med længere og længere pendlingsafstande er fortsat. En fortsat udbygning af vej- og motorvejsnettene står derfor stadigt højt på den politiske dagsorden.

10 10 4. ØRESUND - INFRASTRUKTUR OG KOMMUNIKATION Fremtidens udfordringer 4.1. Oplæg til to scenarier 2030 De to scenarier: En udvikling baseret på enkelte centrale kerner og en udvikling baseret på flere kerner i regionen er tænkt som to mulige udviklingsperspektiver, der hver især har nogle fordele og ulemper. Bag begge scenarier ligger der en politisk vilje til integration, men integrationsaspektet udmøntes på forskellig vis i de to scenarier. Desuden er der nogle trusler mod integrations-perspektivet som også skal inddrages i scenarierne, for på den måde at få belyst forskellige aspekter der kræver en politisk udmøntning. Der er opstillet en række fælles forudsætninger for de to scenarier. Den vigtigste af disse forudsætninger er forventningen om en høj økonomisk vækst indenfor EU og specielt i Øresundsregionen. Den forventede demografiske udvikling er også en forudsætning der gælder for begge scenarier Fælles forudsætninger 4.3. EU og omverdenen EUs udvidelse er på plads og har flyttet EUs geografiske center mod øst. Tilkomsten af nye store landbrugsområder i EU har medført at landbrugsarealer i Øresundsregionen har kunnet overgå til byformål og rekreative formål. Den fælles europæiske mønt Euroen er indført i alle lande. Det har bl.a. medført, at harmonisering af regler og afgifter mv. på tværs af lande og regioner har taget yderligere fart. I Øresundsregionen har det blandt andet medført en ensartet pris på brændstof og en mere ensartet indkøbspris på biler i Sverige og Danmark. Den økonomiske vækst er generel høj. Udvidelsen af EU og den efterfølgende vellykkede integration har sat ekstra skub i den europæiske økonomi. En række områder udenfor Øresundsregionen har oplevet en betydelig vækst og konsolidering i forbindelse med udvidelsen og de deraf afledte udbyggede handelssamkvem. Hamburg og dets opland i Schleswig Holstein og Niedersachsen er vokset og er fortsat et bysamfund med en betydelig dynamik og en gennemsnitsindkomst der er en af de højeste i Europa. Hamburgs stilling som førende nordeuropæisk transportknudepunkt er blevet cementeret, og korridoren Hamburg Lübeck har udviklet sig til den mest betydende intermodale godskorridor for højværdigods til og fra den øvrige Østersø. Godsomsætningen i Lübeck/Trave-münde er steget fra ca. 10 mill tons i 2000 til 30 mill. tons, der hovedsageligt består af containergods til/fra Hamburg. Også Mälardalen med Stockholm og Västra Götaland med Göteborg har fortsat en udvikling på linie med Øresundsregionen. Der har imidlertid ikke været tale om væsentlige konkurrencemæssige forskydninger. Det kan dog nævnes, at lufttrafikken mellem Skandinavien og udlandet i stigende grad forskydes mod dobbelt-lufthavnen Kastrup Sturup, og at Europas største flyselskab, Ryan Air, har gjort Sturup til sit Skandinaviske hub i stedet for Skavsta. Til gengæld er den vigtige godskorridor mellem Göteborg og Helsinki og Skt. Petersborg via Mälardalen blevet udbygget med et effektivt banegodssystem. Korridoren sikrer adgang for russisk og finsk højværdigods til Göteborg som interkontinental havn, og korridoren er dermed i direkte konkurrence med Lübeck Hamburg korridoren. Et sideben til denne korridor er den knapt så vigtige forbindelse mellem Göteborg og Karlshamn og videre til Litauen og Letland, der også har oplevet en vækst i godsomsætning. Øresundsregionen har etableret et tæt samspil med Berlin, og der er opstået en ny akse af økonomisk stærke regioner langs E65 fra Østersøen til Middelhavet med centre i Øresundsregionen, Berlin, Prag, Bratislava, Wien, Budapest, Ljublana og Triest. Infrastrukturen er udbygget i denne korridor, og handel mellem landene i korridoren er vokset betydeligt i omfang. Den meget høje økonomiske vækst i Polen og de baltiske lande har medført, at der er opstået vigtige økonomiske centre i disse lande. Nogle af de vigtigste er Gdansk-Gdynia, der med 4 mill. indbyggere matcher Øresundsregionen og Hamburg, Skt. Peters-borg, der er Østersøens største bysamfund, og Helsinki og Tallin, der på hver side af den finske bugt har udviklet et betydeligt samkvem, både i form af handel, turisme og erhvervsudvikling Øresundsregionen Der bor nu næsten 3,9 millioner mennesker i Øresundsregionen. Det er en stigning på omkring personer siden år I alt har der siden 2009 været behov for at bygge ca nye boliger. 20% af befolkningen i Øresundsregionen er over 64 år, mens 22% er under 20. Øresundsregionen er blevet et stort fælles arbejdsmarked, hvor forskelle i regler, afgifter og lønninger gradvist er blevet udlignet. Øresundsregionen er blevet et attraktivt sted at bo og arbejde. Det har igangsat en positiv spiral hvor nye virksomhe-

11 4. ØRESUND - INFRASTRUKTUR OG KOMMUNIKATION 11 der har været med til at tiltrække velkvalificeret og højtuddannet arbejdskraft, der igen har gjort det attraktivt for andre virksomheder at slå sig ned i regionen. Erhvervsfrekvensen er omkring 85% for de årige. Antallet af erhvervsaktive i Øresundsregionen er derfor ca. 1,9 mio. mennesker, eller næsten flere end i De vigtigste beskæftigelsesområder er indenfor offentlig og privat service, sundhedsvæsen og handel hvor ca. 70% af de erhvervsaktive er beskæftiget. En øget satsning på forskning og udvikling kombineret med et intensivt samarbejde med de mange højteknologiske virksomheder har været med til at tiltrække nogle af verdens fremmeste forskere til universiteterne og de højere læreanstalter i regionen. Det høje undervisningsmæssige niveau, der dermed er skabt, har tiltrukket studerende fra hele Europa. Da uddannelsesniveauet i regionen er højt, er der en række innovative internationale virksomheder, der har placeret sig i Øresundsregionen. Ca. 15% af de erhvervsaktive er beskæftiget indenfor dette område, herunder kommunikation, IT, medico, vidensopbygning, etc. Men også transport er et

12 12 4. ØRESUND - INFRASTRUKTUR OG KOMMUNIKATION omfattende beskæftigelsesområde, hvor Øresundsregionen har formået at fastholde og udbygge sin position som en vigtig drejeskive mellem øst-vestgående og nord-sydgående transportstrømme. Godsmængderne der sendes gennem Øresundsregionen i transit er vokset fra 25 mio. tons i 2002 til 50 mio. tons. Væksten er lidt mindre end den vækst der blev registreret i transittrafikken fra 1975 til Det svarer til at der på hverdage kører lastbiler gennem regionen med gods til eller fra det øvrige Sverige og Norge. På trods af at især de vestvendte sydsvenske havne har tabt markedsandel til Femern forbindelsen, har væksten i godsomfang mere end kompenseret for dette, således at der især over havnen i Ystad (mod Central og Østeuropa) men også over havnene i Ystad, Trelleborg og CMP sendes ca. 20 mill. tons til/fra Kontinentet Transportpolitik Transportpolitikken i både Danmark og Sverige har til formål at sikre en bæredygtig mobilitet for den enkelte borger og for erhvervslivets transporter for derigennem at skabe øget velstand til borgerne. De enkelte transportmidlers fordele skal udnyttes i et samspil som sikrer, at såvel fremkommelighed, trafiksikkerhed og miljømål tilgodeses. Øresundsregionens transportpolitik fastlægges indenfor de rammebetingelser som udstikkes både fra EU og de nationale regeringer. Det rådgivende planlægningsorgan der blev oprettet i begyndelsen af århundredet er i 2020 blevet afløst af et Øresundsråd med direkte valg. Øresundsrådet skal sikre Øresundsregionens konkurrenceevne ved at opstille et fælles plangrundlag for den fysiske planlægning og infrastrukturplanlægningen i Øresundsregionen. Efter at Tyskland i begyndelsen af århundredet indførte vejafgifter for godstrafikken, og Kommissionen kort tid efter kom med sine anbefalinger til afgifter på brug af transportmidler, er der introduceret afgifter på kørsel med bil og tog, på flytransport og på skibstransport. Afgifterne er fastlagt ud fra bæredygtigheds-princippet om, at hvert transportmiddel skal bære de samfundsmæssige udgifter de giver anledning til, herunder udgifter til trængsel, miljøbelastning og uheld. Afgifterne har givet anledning til væsentlige forbedringer af de enkelte transportmidlers energieffektivitet og udledning af stoffer. På baneområdet er der af samme årsag sket elektrificering af alle væsentlige banelinier i Øresundsregionen Infrastruktur Det transeuropæiske net (TEN) på såvel bane som vej er gennemført, herunder etablering af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg inklusive en ny jernbaneforbindelse over Storstrømmen. Det har også betydet, at vejsystemer og banesystemer er udbygget fra Øresundsregionen til Triest, herunder at der er motorvej og jernbane mellem Eskildstrup og Gedser. På søsiden er den såkaldte Baltic Gateway i form af de blå motorveje blevet virkeliggjort. Det centrale knudepunkt i den vestlige Østersø er Lübeck/Travemünde. Den Skandinaviske Arena med dobbeltspor fra Oslo over Göteborg og Øresund til Kontinentet er realiseret. Alle transithindringer for persontrafikken mellem København og Bornholm begrundet i tidligere tiders nationale lovgivninger er elimineret og persontrafikken finder alene sted via den højfrekvente færgeforbindelse mellem Rønne og Ystad. Den svenske del af Europakorridoren er blevet etableret med en højhastighedsbane mellem Stockholm og Helsingborg. Europa-korridorens videre forløb gennem Øresundsregionen til Femern Bælt diskuteres af Øresundsrådet. E22 mellem Malmö og Kristianstad er blevet udbygget til motorvej og på dansk side er Køgebugtmotorvejen blevet udvidet helt til Køge og Tværvej er etableret som en første etape af en Ring 5. Forbindelsesvejen mellem Slagelse og Bårse over Næstved er udbygget for at sikre en alternativ forbindelse til Rostock Berlin korridoren. Københavns Lufthavn i Kastrup er blevet udbygget og der er indledt et nært samarbejde mellem lufthavnen i Kastrup og Sturup Lufthavn. For at understøtte dette samarbejde er banestrækningen Malmö-Ystad blevet forlagt over Sturup Lufthavn, og der er nu direkte jernbaneforbindelse mellem de to lufthavne. Sturup er blevet base for Ryan Airs nordiske operationer. I alt er der årligt 30 mio. passagerer til, fra eller gennem dobbeltlufthavnen. Københavns lufthavne, Roskilde bruges fortsat primært til små maskiner. Den kollektive trafik i Hovedstadsområdet er blevet udbygget med en Metroring og en Ringforbindelse i Ring 3. Der er dobbeltspor til Holbæk, og hele strækningen Kalundborg Roskilde er blevet elektrificeret.

13 5. EN CENTRALT UDBYGGET ØRESUNDSREGION 13 Med de anførte forudsætninger er Øresundsregionens udvikling blevet gennemført ved at byområder med mere end indbyggere har tjent som katalysatorer for udviklingen. Boligtilvækst og erhvervslokalisering er helt overvejende sket i den umiddelbare nærhed af Øresund. Korridorer er blevet udbygget i det omfang der har været behov for at lokalisere yderligere boliger og erhverv Generel udvikling Regionplanlægningen er samlet for hele Øresundsregionen med dannelsen af Øresundsrådet. Den regionale planlægning tager udgangspunkt i de store byområder med mere end indbyggere. Der satses på at afstande mellem bopæl, arbejde og fritidsaktiviteter bliver så korte som muligt for herigennem at tilskynde borgerne til at anvende kollektiv trafik og lette individuelle trafikmidler. Den væsentligste byudvikling er foregået i området Lund Dalby Staffanstorp Malmö, hvor der nu bor 0,9 mio. mennesker. Derudover er der sket en byudvikling omkring Helsingborg, der nu har indbyggere. I alt har Skåne nu 1,4 mio. indbyggere. På den danske side er der sket en byfortætning i og omkring København, således at Hovedstadsregionen nu har ca. 1,85 mio. indbyggere. Der er sket en begrænset byudvikling i de øvrige danske amter. Gennemførelse af planen er udtryk for et afgørende gennembrud for integrationen, idet en stor del af befolkningstilvæksten er blevet placeret i Skåne danskere har bosat sig i Skåne, og det har tilført regionen en helt ny dynamik. Ørestad og Københavns Havn er færdigudbygget og de attraktive boliger langs Amager Strand og kysten syd for Malmö er udlejet eller solgt. De blandede by- og industriområder, f.eks. langs Ring 3, er blevet fortættet og omdannet til attraktive bolig- og erhvervsområder. Den harmoniserede afgiftsstruktur for biler har fået bilejerskabet på den danske side af Øresundsregionen til at øges kraftigt. For at dæmpe dette, arbejdes der med en struktur, hvor mange mål kan nås med det kollektive trafiksystem. Det er derfor lykkedes at reducere væksten i bilejerskab, så der i 2030 kun er 450 biler pr indbyggere, eller i alt godt 1,75 mio. personbiler i regionen. På grund af den valgte bystruktur med tætte, kollektivt betjente bydele er der gennemført en trafikpolitik der har øget prisen på parkering i de sammenhængende tætte byområder betydeligt, og samtidig er trængselsomkostningerne blevet meget høje på visse tidspunkter, hvilket har resulteret i høje kørselsafgifter på de vigtigste færdselsårer. I 2000 var den samlede længde en personbil hjemmehørende i Øresundsregionen tilbagelagde ca km. På grund af den stigende bilrådighed i familierne (flere familier har 2 biler) og på grund af de høje kørselsafgifter i Øresundsregionen er den samlede afstand der køres pr. bil faldet til km. Det samlede personbiltransportarbejde er derfor ca. 23 mia. bilkm eller ca. det samme transportarbejde som i Befolkningsvæksten i Øresundsregionen samt den store integration har ført til en stigende trafik i hele regionen. Især er trafikken over Øresund steget kraftigt. Mere end pendler hver dag over Øresund. Det har skabt et stigende pres både på vej- og baneinfrastrukturen. Et pres, der ikke er blevet mindre af, at også den internationale trafik er steget kraftigt i takt med at Øresunds-regionen er blevet stadig mere betydningsfuld i Europa Infrastruktur For at sikre en høj mobilitet, der er afgørende for den fri bevægelighed på tværs af Øresund og på begge sider af Sundet og dermed for integrationen, er den trafikale infrastruktur blevet udbygget. Den faste forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg er blevet etableret i første omgang alene som en baneforbindelse. Derved er det blevet muligt at aflaste Øresundsforbindelsen for en række af de internationale tog og transittog. Med etableringen af den faste forbindelse Helsingør-Helsingborg er det også blevet muligt at realisere den gamle drøm om en Øresundsringbane. Banen forbinder København-Malmö-Helsing-borg-Helsingør-København med tog hvert 20. minut som supplemet til de øvrige Øresundstog, der forbinder Göteborg, Alvesta, Kalmar og Karlskrona med København, Roskilde og Helsingør. Det betyder, at der nu kører et tog hver 10. minut over Öresundsbron. I det vigtige byudviklingsområde mellem Lund, Dalby og Malmö er der anlagt letbaner som supplement til Södra stambanen. Der er dermed skabt et lokalt togsystem i dette område med baner mellem Malmö Lund Dalby, Malmö Staffanstorp Dalby og Lund Staffanstorp og Kastrup Malmö Sturup Ystad. Dermed er der skabt et sammenhængende, godt kollektivt betjent byområde. Der er bygget en hel ny bydel i København hvor Godsbanegården lå. I den forbindelse er der samtidig opført en ny hovedbanegård. Den nye banegård aflaster Hovedbanegården og giver et tiltrængt løft af sporkapaciteten. Styrkelsen af Øresundsregionens centrer har gjort det mu-

14 14 5. EN CENTRALT UDBYGGET ØRESUNDSREGION ligt at etablere et passagerunderlag for en højhastighedsforbindelse fra København via Femern Bælt til Hamburg. Forbindelsen er placeret langs sydmotorvejen indtil Bårse, hvor den fortsætter mod Femern Bælt. For at styrke forbindelsen til Helsingborg og Malmö Lund er jernbanen Helsinborg-Hässleholm-Kristianstad og Malmö-Kris-tianstad blevet udbygget. For at understøtte integrationen i regionen er der udover udbygninger af infrastrukturen også sket en samordning af trafiksystemerne. Der er indført et fælles kollektive trafiksystem med ens rejseregler for hele Øresundsregionen, herunder Vestsjællands- og Storstrøms amter. Billetter og kort er erstattet af et fælles elektronisk rejsekort, der også kan bruges i det øvrige Sverige og Danmark. Prisen for at rejse over Øresund er blevet integreret i det fælles system, så prisen for en rejse over Øresund svarer til en tilsvarende rejse internt på begge sider af Sundet. Parker&Rejs anlæg på begge sider af Øresund er blevet udbygget og suppleret med nye anlæg. Vejforbindelserne på begge sider af Øresund er blevet udbygget i forbindelse med den gennemførte byudvikling. De overordnede vejforbindelser er ikke udbygget i større omfang. Trafikmængden reguleres ved hjælp af afgifter, der afhænger af tid og sted. På vejsiden er taksten for at passere Øresund i bil fulgt med de kollektive takster ned. Derudover er der sket en harmonisering af hastighedsgrænser og parkeringsregler i hele regionen. På godsområdet er der sket en koordineret udbygning af transportknudepunkter. Knudepunkterne er dels placeret strategisk i forhold til banenettet som f.eks. Høje Tåstrup og dels ved havne som Helsingborg, der har fået ny betydning med den faste baneforbindelse, samt Copenhagen-Malmö Port, Køge, Ystad og Trelleborg. På grund af den kraftige udbygning af boliger og arbejdspladser i havnen i København, er al godshåndtering flyttet til Malmö, hvor nordhavnen betjenes med både motorvej og banespor. København anløbes fortsat af et stort antal krydtogtskibe. Godsbanegårdens aktiviteter er flyttet til godsterminalen i Høje Tåstrup, der er udbygget i fornødent omfang. Brotaksterne for lastbiler er blevet en integreret del af de vejafgifter, der er blevet indført i hele EU.

15 6. EN FLERKERNET UDVIKLING 15 På grund af politisk pres gennemføres en udbygning af Øresundsregionen baseret på en flerkernet struktur. Det betyder, at udviklingen spredes til en række mindre bysamfund, som får en større vækst på baggrund af dens specielle funktionalitet i et Øresundsperspektiv. Det stiller store krav til planlægning og udbygning af infrastruktur og kommunikation Generel udvikling Den stærke fokus på Øresundsregionens integration og dermed vækst har skabt et fysisk og funktionelt behov for at fremme udviklingen udenfor Hovedstadsområdet på den danske side og det vestlige Skåne for at sikre at den dynamiske udvikling kan fortsætte. Det betyder dels, at der er gennemført en lokali-seringspolitik der bygger på en balanceret udvikling i flere bysamfund over indbyggere, dels at bysamfund udenfor den centrale del af Øresundsregionen er kommet i spil på baggrund af deres specielle funktionelle betydning. Mens der på Sjælland ikke forventes nogen væsentlig byudvikling i centralkommunerne og de nære omegnskommuner, er der sket en nylokalisering af boliger og arbejdspladser omkring Køge Solrød, Ringsted, Slagelse, Næstved, Holbæk, Frederikssund og Hillerød Allerød, samt på Amager hvor de sidste huller er blevet fyldt ud i Ørestad og i Tårnby. I Skåne er udviklingen koncentreret omkring Trelleborg - Malmö Lund, Landskrona Kävlinge - Eslöv, Helsingborg Ängelholm, Malmö Ystad og Hässleholm Kristianstad. Befolkningen i Skåne er nu på ca. 1,3 mio., mens der på den danske side bor 2,6 mio. mennesker. Der er sket en vis bosættelse på kryds af landegrænsen, men den er forholdsvis begrænset. Selvom der er satset på at lokalisere arbejdspladser i nærheden af boligområderne, foretrækker de mere specialiserede virksomheder fortsat en lokalisering i det centrale Københavnsområde, i Malmö og Lund samt i Helsingborg, tæt på lufthavne og højhastighedstog. Men på grund af den billige og udbredte brug af el-systemet til overførsel af billeder og dokumenter, er den snævre tilknytning til arbejdspladsen ikke længere til stede indenfor en række forskellige erhverv. Statsadministrationen i Danmark har fortsat hovedsageligt til huse i Københavns centrum. En del styrelser er imidlertid flyttet til lokaliseringer i Holbæk, Næstved og Slagelse. Selvom der i lokaliseringen er taget vidtgående hensyn til stationsnære placeringer har bilejerskabet udviklet sig således, at der er 500 biler pr indbyggere i regionen, svarende

16 16 6. EN FLERKERNET UDVIKLING til 1,95 mio. personbiler. Den mere spredte bebyggelse kombineret med moderate trængselsafgifter på grund af en mere spredt trafik har ført til at hver personbil i gennemsnit kører km pr. år ligesom i Personbiltransportarbejdet i Øresundsregionen bliver derfor 35 milliarder bilkm. På grund af de moderate trængselsafgifter på vejnettet foregår den stigende internationale godstrafik primært med lastbiler. Lastbilenhederne er blevet stadigt større i takt med den stigende trafik og den øgede konkurrence indenfor lastbilerhvervet. Sverige og Danmark (inkl. Bornholm). Prisen for at rejse over Øresund er blevet integreret i det fælles system, så prisen for en rejse over Øresund svarer til en tilsvarende rejse internt på begge sider af Sundet. På grund af den spredte udvikling er der blevet oprettet et fælles mobilitetskontor for hele Øresundsregionen for at hjælpe virksomheder med at tilrettelægge den daglige transport for deres ansatte på en bæredygtig måde Infrastruktur Motorvejene på Sjælland er blevet udbygget med en ny motorvej mellem Holbæk og Næstved via Ringsted. Der er ligeledes anlagt motorvej i korridoren fra Kokkedal over Allerød og Høje Taastrup til Greve. Den sidstnævnte motorvej betjener både den langsgående trafik i regionen og den internationale trafik via Helsingør-Helsingborg. Som supplement til Öresundsbron er der anlagt en fast forbindelse mellem Helsingborg og Helsingør i form af en vejtunnel. Trafikken på de to forbindelser tilsammen er på mere end biler i døgnet. Heraf udgør transittrafikken mellem Sverige og Tyskland ca. 30%, hvoraf lastbilerne udgør ca. 60%. I Skåne er de eksisterende motorveje udbygget i fornødent omfang og suppleret med motorveje mellem Helsingborg og Kristianstad og mellem Landskrona og Hörby og Malmö Ystad. Den mere spredte udvikling gør det vanskeligt at sikre et tilstrækkeligt underlag for en meget højklasset kollektiv trafik. Planlægningen af den kollektive trafik foretages imidlertid under hensyntagen til, at der tilstræbes en bæredygtig trafik. Det betyder, at der tænkes i mindre banesystemer der suppleres med både store og små busser. Banesystemet i Skåne er udbygget til at kunne håndtere en sådan udvikling, mens banesystemet på Sjælland er meget fokuseret på København. Der forventes en udbygning af strækningen København Ringsted Næstved Femern Bælt, og ligeledes af strækningen Roskilde Holbæk. desuden inddrages de mindre baner (Roskilde Køge Næstved og Holbæk Tølløse Høng Slagelse) i det samordnede kollektive trafiksystem i Øresundsregionen. Der er indført et fælles kollektivt trafiksystem med ens rejseregler for hele Øresundsregionen, herunder Vestsjællands- og Storstrøms amter. Billetter og kort er erstattet af et fælles elektronisk rejsekort, der også kan bruges i det øvrige

17 TEMAKORT BILAG 17 Statuskort 2003 Scenariokort 2009 Scenariokort Central byudvikling år 2030 Scenariokort Byudvikling baseret på flere kerner år 2030

18 18 STATUSKORT

19 SCENARIOKORT

20 20 SCENARIOKORT CENTRAL BYUDVIKLING ÅR 2030 Byudviklingen koncentreret i København og omegn, Malmö Lund og Helsingborg Udviklingsområder Områder med begrænset Baneprojekter Vejprojekter

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

Sjælland baner vejen frem

Sjælland baner vejen frem Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland kører længst for at komme på arbejde i Danmark. Samtidig har Sjælland udviklet sig til Østdanmarks store trafikkryds, hvor øst-vestlig trafik møder nord-sydgående

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

Trafikcharter. Greater Copenhagen

Trafikcharter. Greater Copenhagen 12. oktober 2016 Trafikcharter Greater Copenhagen Dette charter tegner en fælles vision for, hvordan en velfungerende, robust og bæredygtig infrastruktur skal bidrage til at styrke mobilitet og skabe øget

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og

Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og fremtidige behov (C), formand for underudvalget for regional udvikling Indledning: Tilbageblik-fremadrettet Spørgsmål: Hvad har Øresundsbroen, udviklingen

Læs mere

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst

Læs mere

Sjælland baner vejen frem

Sjælland baner vejen frem Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt Et trafikudspil fra Region Sjælland samt kommunerne på Sjælland, Lolland og Falster Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland

Læs mere

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009 Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre

Læs mere

- Et tigerspring for jernbanen

- Et tigerspring for jernbanen - Et tigerspring for jernbanen Henrik Sylvan, 8. januar 2009 IBU Korridoren Femern-Øresund IBU Öresund IBU-Öresund IBU-Øresund är ett svensk-danskt samarbetsprojekt som ska bidra med ett nytt strategiskt

Læs mere

Investeringer i fremtiden

Investeringer i fremtiden Kommunekontaktrådet Hovedstaden Region Hovedstaden Investeringer i fremtiden Et fælles trafikoplæg fra KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden UDKAST BILLEDE/TEGNING September 2011 INFRASTRUKTUR DRIVER VÆKSTEN

Læs mere

Trafikudvikling over Øresund

Trafikudvikling over Øresund Trafikudvikling over Øresund Hvad vi har set i de sidste ti år handler ikke kun om trafik over Øresund. Vi er gået fra to lande uden sammenhæng til én region, hvor udveksling af arbejdskraft, erhverv,

Læs mere

Vision for banetrafikken i Region Sjælland

Vision for banetrafikken i Region Sjælland Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig. Borgerne

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia

DB Schenker Rail Scandinavia DB Schenker Rail Scandinavia Miljørigtig godstransport og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green

Læs mere

Infrastrukturen i Øresundsregionen

Infrastrukturen i Øresundsregionen Dato: 17. august 2007 Infrastrukturen i Øresundsregionen Sammenfatning Øresundsregionens udvikling og infrastruktur har stor national interesse for både Sverige og Danmark. Regionens transportsystem har

Læs mere

Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden

Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden Greve Kommune 20. maj 2008 Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden Nærværende høringssvar behandles i Greve Byråd den 27. maj 2008. Der tages derfor forbehold for denne

Læs mere

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen Perspektiver for udviklingen af den intermodale godstransport med bane i Danmark Kontorchef Tine Lund Jensen Side 2 Hvorfor skal vi overhovedet tale om intermodalitet? Samspillet mellem transportformerne.

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund IBU Korridoren Femern-Øresund Henrik Sylvan Januar 2010 IBU Öresund Korridoren Femern-Öresund Femern Bælt 2018 De 3 store infrastrukturprojekter Femern Bælt 2018 Femern Bæltforbindelsen 5½ mia De 3 store

Læs mere

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning Pressemødet kl. 16.00 Havreholm den 10. januar 2007 Infrastrukturkommissionen Det talte ord gælder Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Læs mere

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN TØF 2.10.12 Søren Elle Center for Byudvikling Københavns Kommune Københavns langsigtede trafikpolitiske vision MINDST 1/3 CYKLER MINDST 1/3 KOLLEKTIV TRAFIK HØJST

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 306 Offentligt Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 For Hansestadt Rostock Regionaler Planungsverband Mittleres Mecklenburg Stadt

Læs mere

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne Transportministeriet Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne i Østjylland 30. april 2009 I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 mellem regeringen, Socialdemokraterne,

Læs mere

REGIONALØKONOMISK ANALYSE

REGIONALØKONOMISK ANALYSE Analysegrundlaget Formålet med den regionaløkonomiske analyse er at vurdere den regionale fordeling af de samfundsøkonomiske gevinster og tab ved etableringen af en fast Femer Bælt-forbindelse, udtrykt

Læs mere

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT 14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt En vej til vækst på Sjælland August, 2015 KALUNDBORG Rute 22 SLAGELSE Rute 22 NÆSTVED RØNNEDE Rute 54 Afventer endelig anlægsbevilling

Læs mere

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Sten Hansen, Region Skåne www.ibu-oresund.dk sten.hansen@skane.se Banebranchen 11. maj 2011 Rejser med tog Vækst i den kollektive trafik IBU - Øresund

Læs mere

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør Railion Scandinavia A/S 1 Status og perspektiv Finanskrise godsmængderne under pres Krisen er også mulighedernes vindue Ledig kapacitet Projekter der ikke tidligere

Læs mere

transportplaner I NTN-korridoren

transportplaner I NTN-korridoren Sammenhænge mellem nationale transportplaner I NTN-korridoren Nordisk Transportpolitisk Netværk Seminar 29. september 2009 COWI Thomas Thume Majken Kobbelgaard Andersen 1 Præsentation Gennemgang af landenes

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer

Læs mere

Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030

Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030 Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030... Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning... 2 2 Indledning... 4 3 Trafik... 5 3.1 Vejtrafik... 5 3.2 Banetrafik... 6 3.2.1 Banetrafik gennem Region Hovedstaden...

Læs mere

Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011

Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011 Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet Transportens dag 2011 Status for Hovedstadsområdet Hovedstadsområdet har en veludbygget infrastruktur sammenlignet med øvrige

Læs mere

Fremtidens Region Sjælland: Infrastruktur

Fremtidens Region Sjælland: Infrastruktur Dato: 3. november 2014 Brevid: 2424525 Fremtidens Region Sjælland: Infrastruktur Formål Formålet med dette debatoplæg er, at region, kommuner og uddannelsesinstitutioner på baggrund af et fælles billede

Læs mere

Regionalbaner i Midt- og Vestjylland

Regionalbaner i Midt- og Vestjylland Regionalbaner i Midt- og Vestjylland Idéer til udvikling af regionalbanerne Banebranchens konference 11. maj 2011 Tommy O. Jensen/Atkins Danmark Jernbanerne i Danmark Status 2011 140 km/t og derover 120

Læs mere

InterCity tog og green freight corridor

InterCity tog og green freight corridor InterCity tog og green freight corridor Resume fra forprojekt: Oslo - København korridoren - med inblick mod Hamburg 2022 EUROPEISKA UNIONEN A Europeiska regionala utvecklingsfonden WP 1: InterCity tog

Læs mere

RING 5 transportkorridoren: RØD, GUL eller GRØN?

RING 5 transportkorridoren: RØD, GUL eller GRØN? RING 5 transportkorridoren: RØD, GUL eller GRØN? VELKOMMEN! IBU og Ring 5-korridoren v/henrik Sylvan (TDL) Infrastrukturstrategier i hovedstadsområdet v/annette Christensen (DI) Trafikpolitik og klimapolitik

Læs mere

Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009

Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009 Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik Aalborg trafikdage 25. august 2009 Transportaftalen, januar 2009 - Principper for en grøn transportpolitik Transportens CO2-udledning

Læs mere

Mikkel Sune Smith, Transportministeriet. BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010

Mikkel Sune Smith, Transportministeriet. BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010 Mere gods på banen Mikkel Sune Smith, BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010 Grundlaget: Transportpolitiske aftaler og strategier Med aftale om En grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev der afsat 97

Læs mere

Vision for banetrafikken i

Vision for banetrafikken i UDKAST Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig.

Læs mere

BAGGRUND OG SAMMENHÆNGE

BAGGRUND OG SAMMENHÆNGE Overordnede betragtninger Formålet med dette kapitel er i en kort og oversigtlig form at præsentere nogle overordnede sammenhænge i relation til faste forbindelser generelt og nogle centrale erfaringer

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN 94 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN Tilgængelighed Tilgængelighed er nøgleordet, når en region skal sikre konkurrenceevnen i den globaliserede verden. Tilgængelighed

Læs mere

Bilag 3: Letbanen i Østjylland

Bilag 3: Letbanen i Østjylland Bilag 3: Letbanen i Østjylland Letbane i Århusområdet Der pendles mere og længere end nogensinde før, og udviklingen ser ud til at fortsætte. I dag er store dele af vejsystemet i Østjylland overbelastet

Læs mere

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2009 1 Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2019 2 Så drastisk bliver det nok ikke Men

Læs mere

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål 2. Region Hovedstadens arbejde med den internationale

Læs mere

Baneinfrastruktur i Korridoren Femern-Öresund. Henrik Sylvan Nordlog marts 2010

Baneinfrastruktur i Korridoren Femern-Öresund. Henrik Sylvan Nordlog marts 2010 Baneinfrastruktur i Korridoren Femern-Öresund Henrik Sylvan Nordlog marts 2010 Transport 2018 Klimavenlig og bæredygtig mobilitet Prioriterede grønne korridorer Kobling på Femern Bælt Pentagon zonen Globale

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik Letbane i Aalborg en vision for udvikling af den kollektive trafik Den kollektive trafik er i fokus. Blandt årsagerne er den stigende trængsel, klimadebatten og behovet for at fastholde byernes tilgængelighed

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

ORDINÆRT REGIONSRÅDSMØDE REGIONSRÅDSMØDE MØDETIDSPUNKT :00:00 MØDESTED REGIONSRÅDSSALEN MEDLEMMER

ORDINÆRT REGIONSRÅDSMØDE REGIONSRÅDSMØDE MØDETIDSPUNKT :00:00 MØDESTED REGIONSRÅDSSALEN MEDLEMMER BESLUTNING ORDINÆRT REGIONSRÅDSMØDE REGIONSRÅDSMØDE MØDETIDSPUNKT 18-06-2013 17:00:00 MØDESTED REGIONSRÅDSSALEN MEDLEMMER 3. FORSLAG TIL FINGERPLAN 2013 I OFFENTLIG HØRING PUNKTET BEHANDLET TIDLIGERE Forretningsudvalget

Læs mere

ØSTLIG RINGVEJ BAGGRUNDSNOTAT - TRAFIKBEREGNINGER

ØSTLIG RINGVEJ BAGGRUNDSNOTAT - TRAFIKBEREGNINGER Til Transportministeriet Dokumenttype Rapport Dato November 2012 Analyse af mulige linjeføringer for Østlig Ringvej om København ØSTLIG RINGVEJ BAGGRUNDSNOTAT - TRAFIKBEREGNINGER Side 1 INDHOLD 1. Indledning

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Den fremtidige jernbanetrafik i Region. Sorø 29. januar 2012 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen KKR SJÆLLAND

Den fremtidige jernbanetrafik i Region. Sorø 29. januar 2012 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen KKR SJÆLLAND Den fremtidige jernbanetrafik i Region Sjælland Sorø 29. januar 2012 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen KKR Indledning Velkommen til dialogmødet Den fremtidige jernbanetrafik i Region Sjælland Dialogmødet

Læs mere

Faktaark om trængselsudfordringen

Faktaark om trængselsudfordringen trængselsudfordringen Trængselsudfordringer koster milliarder Figuren viser hvor mange timer, der samlet tabes på den enkelte kilometer pr. døgn i hovedstadsområdet. Trængslen omkring hovedstaden koster

Læs mere

Infrastrukturprioriteringer i Hovedstaden KKR-møde 13. september 2016

Infrastrukturprioriteringer i Hovedstaden KKR-møde 13. september 2016 Infrastrukturprioriteringer i Hovedstaden KKR-møde 13. september 2016 En storbyregion i vækst Hovedstadsregionen er den tættest befolkede del af Danmark. Vi vokser ikke kun målt på indbyggertal, men også

Læs mere

TILGÆNGELIGHED I ØRESUNDSREGIONEN TILGÆNGELIGHEDSATLAS 2014

TILGÆNGELIGHED I ØRESUNDSREGIONEN TILGÆNGELIGHEDSATLAS 2014 TILGÆNGELIGHED I ØRESUNDSREGIONEN TILGÆNGELIGHEDSATLAS 2014 1 2 Modellen og kortene er fremstillet af Tetraplan A/S på vegne af Region Skåne og Ørestat III-projektet i 2014. Grafik: Jenny Willman, wilmadesign.se

Læs mere

Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen

Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen Fælles mål og udfordringer - Transportens CO 2 -udledning skal ned - Kollektiv

Læs mere

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK 2 FORORD I januar 2014 besluttede Folketinget at give et massivt løft til de danske jernbaner. Investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser skal

Læs mere

ET FÆLLES SYDDANSK INDSPIL TIL INFRASTRUKTURKOMMISSIONEN Indspil fra Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen.

ET FÆLLES SYDDANSK INDSPIL TIL INFRASTRUKTURKOMMISSIONEN Indspil fra Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen. ET FÆLLES SYDDANSK INDSPIL TIL INFRASTRUKTURKOMMISSIONEN Indspil fra Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen. Udarbejdet af en arbejdsgruppe med: Lars Bach, Esbjerg Kommune, Jørgen Lindberg, Vejle

Læs mere

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland.

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland. Trafikstyrelsen Dato: 26. oktober 2012 Udkast til høringssvar om trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Region Sjælland har modtaget trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 i høring med

Læs mere

Den Sjællandske Tværforbindelse

Den Sjællandske Tværforbindelse CVR 48233511 Udgivelsesdato : 8. juni 2015 Vores reference : 22.2758.02 Udarbejdet : Sara Elisabeth Svantesson; Martin Elmegaard Mortensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

2 Definition og afgrænsning

2 Definition og afgrænsning Notat Emne: Parker og Rejs potentialer Til: Trafikdage 2002 Peter Bjørn Andersen, TetraPlan A/S Fra: og Hjalmar Christiansen, TetraPlan A/S 19. juli 2002 1 Indledning I Juni 2001 vedtog HUR en Parker &

Læs mere

Fremtidens Transport VI

Fremtidens Transport VI Fremtidens Transport VI Status på trængselskommissionens anbefalinger Erik Østergaard Adm. direktør, Dansk Transport & Logistik Trængselskommissionen Kommission født ud af betalingsringsplanerne Mobilitet

Læs mere

Ø R E S U N D S R E G I O N E N

Ø R E S U N D S R E G I O N E N WWW.TENDENSORESUND.ORG Dansk version ØRESUNDSREGIONEN INDBYGGERNE I ØRESUNDSREGIONEN Øresundsregionen er hjem for 3,8 millioner indbyggere, og i de næste 20 år ventes befolkningstallet at vokse med yderligere

Læs mere

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Ebbe Jensen Afdeling: Mobilitet og infrastruktur E-mail: Ebbe.Jensen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/8455 Telefon: 76631987 Dato: 19. august 2008 Statens jernbaneplan,

Læs mere

Indstilling. Trafikplan for den statslige jernbane. Høring. 1. Resume. Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 29.

Indstilling. Trafikplan for den statslige jernbane. Høring. 1. Resume. Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 29. Indstilling Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 29. november 2012 Borgmesterens Afdeling Teknik og Miljø Aarhus Kommune 1. Resume Trafikstyrelsen har fremsendt: Trafikplan for den statslige

Læs mere

TRAFIK OVER ØRESUNDSBRON JUNI

TRAFIK OVER ØRESUNDSBRON JUNI R A P P O R T TRAFIK OVER ØRESUNDSBRON 2000 2005 Ø R E S U N D S B R O K O N S O R T I E T JUNI 2 0 0 5 a1 Indhold Fem år med Øresundsbron 2 Personrejsende mellem København og Malmö 5 Udviklingen på hele

Læs mere

God tilgængelighed til den kollektive trafik

God tilgængelighed til den kollektive trafik UDKAST God tilgængelighed til den kollektive trafik Ved Chefkonsulent Per Skrumsager Hansen, Center for Erhverv og Analyse Billede af gode forbindelser i den kollektive trafik vil være ændret om 10-15

Læs mere

Persontransport. Resume. IDAs anbefalinger

Persontransport. Resume. IDAs anbefalinger September 2008 Persontransport Resume Hver dansker tilbagelægger i gennemsnit ca. 14.500 km årligt. Størsteparten (67 %) af denne transport sker i personbiler. Omfanget af tilbagelagte personkilometer

Læs mere

Fremtidens infrastruktur i Øresundsregionen

Fremtidens infrastruktur i Øresundsregionen Fremtidens infrastruktur i Øresundsregionen Otto Anker Nielsen Professor Leder af Transport DTU Afdelingsleder for Transportmodeller Otto Anker Nielsen Overblik Hvorfor en langsigtet strategi? Seneste

Læs mere

Kystbanens opgradering - næste skridt i udviklingen af Øresundsregionen

Kystbanens opgradering - næste skridt i udviklingen af Øresundsregionen Kystbanens opgradering - næste skridt i udviklingen af Øresundsregionen Jacob Nielsen, udviklingskonsulent Helsingør Kommune Henrik Sylvan, chefplanlægger Atkins Danmark Den danske og svenske regering

Læs mere

Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger

Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger Indlæg ved Birgit Aagaard-Svendsen, Formand for Infrastrukturkommissionen 1 års konference for Infrastrukturkommissionens rapport 1 Visionen

Læs mere

Det betyder, at rejsetiden halveres i forhold til i dag. De to timers tidsforkortelse indebærer, at infrastrukturudbygningen

Det betyder, at rejsetiden halveres i forhold til i dag. De to timers tidsforkortelse indebærer, at infrastrukturudbygningen Green String Corridor har analyseret den fremtidige persontogstrafik Hamborg - København - Malmö. Analysen viser, at det er muligt at halvere rejsetiden mellem Hamborg og København-Malmö og samtidig etablere

Læs mere

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Anne Skovbro //Direktør //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Den sammenhængende by 1. Temaer i Kommuneplan 2015 Boliger Sammenhæng Erhverv Greater

Læs mere

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer

Læs mere

Byudvikling og trafik 18. juni 2011. Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune

Byudvikling og trafik 18. juni 2011. Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune Byudvikling og trafik 18. juni 2011 Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune Side 2 Kommunens overordnede trafikpolitik: 3/3 Let at huske svær at udføre Minimum 1/3 cykel trafik Minimum 1/3 kollektiv

Læs mere

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025 1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet,

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet, 2.2 Bos tning.qxd 19-12-2005 17:28 Side 1 Plumsgård i Assens Foto: Fyntour 2.2 Bosætning Amtsrådets mål at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-,

Læs mere

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder Danske Havne Fremtidige konkurrencemuligheder Den Danske Banekonference 2015 5. maj 2015 Danske Havne Brancheorganisation, etableret i 1917 Organiserer de danske erhvervshavne og har 68 medlemmer Foreningen

Læs mere

(Trafikale Udfordringer i Hovedstadsområdet kan downloades på www.trm.dk)

(Trafikale Udfordringer i Hovedstadsområdet kan downloades på www.trm.dk) Udkast 4. juni 2007 HANDOUTS TIL PRESSEN Henvendelse Jesper Damm Olsen Pressechef Telefon 33 92 43 02 jdo@trm.dk www.trm.dk Trængsel Hastigheden på banenettet i top Til trods for stor opmærksomhed omkring

Læs mere

ÖRESUNDSKOMITEENS INTEGRATIONSINDEKS

ÖRESUNDSKOMITEENS INTEGRATIONSINDEKS ÖRESUNDSKOMITEENS INTEGRATIONSINDEKS Behov for fornyet øresundsintegration Öresundskomiteens nye integrationsindeks viser, at øresundsintegrationen ligger på et højt niveau men det er gået tilbage siden

Læs mere

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel er en regional udfordring Regionalt arbejdsmarked: Der pendler 162.000 ind og 104.000

Læs mere

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturprojekter i Danmark Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturfonden Aftale om investeringer i infrastruktur og transportsystemer i perioden 2009 2020 DKK

Læs mere

Motorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst

Motorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst Motorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst CVR 48233511 Udgivelsesdato : Juli 2015 Udarbejdet af : Martin Elmegaard Mortensen, Sara Elisabeth Svantesson Godkendt af : Brian Gardner Mogensen

Læs mere

Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver

Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter 16. maj 2013 Femern. Nye muligheder Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver Christian Wichmann Matthiessen Københavns Universitet

Læs mere

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Mobilitet i København TØF 7.10.2014 Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Metro til Sydhavnen og udbygning i Nordhavn Aftale mellem Staten og Københavns Kommune af 27. juni 2014

Læs mere

En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle.

En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle. N O T A T Pendlingstiden er uændret selvom vi pendler længere En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at

Læs mere

NYE VEJE TIL VÆKST I VESTSJÆLLAND. Motorvej Kalundborg-Holbæk skaber sammenhæng

NYE VEJE TIL VÆKST I VESTSJÆLLAND. Motorvej Kalundborg-Holbæk skaber sammenhæng NYE VEJE TIL VÆKST I VESTSJÆLLAND Motorvej Kalundborg-Holbæk skaber sammenhæng Januar 2009 Udbygning af Rute 23 en national nødvendighed Regeringen har 8. december fremlagt sit bud på en samlet plan for

Læs mere

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland TØF Godskonference 2011 Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Krav til fremtidens

Læs mere

Regional udviklingsstrategi - trafik og infrastruktur. v/ Lars Bosendal, Regional Udvikling

Regional udviklingsstrategi - trafik og infrastruktur. v/ Lars Bosendal, Regional Udvikling Regional udviklingsstrategi - trafik og infrastruktur v/ Lars Bosendal, Regional Udvikling Regional udviklingsstrategi trafik og infrastruktur Indhold Præsentation af Region Sjælland Regional Udvikling

Læs mere

INFRASTRUKTUR I NORDSJÆLLAND

INFRASTRUKTUR I NORDSJÆLLAND FREDERIKSSUND, HALSNÆS, GRIBSKOV, HILLERØD, FREDENSBORG OG HELSINGØR KOMMUNER INFRASTRUKTUR I NORDSJÆLLAND ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW

Læs mere

Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027

Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 30-11-2012 Sag nr. 12/1766 Dokumentnr. 46640/12 Johan Nielsen Tel. 35298174 E-mail: Jon@regioner.dk

Læs mere

Syv løsninger på Københavns trafikproblemer

Syv løsninger på Københavns trafikproblemer Syv løsninger på Københavns trafikproblemer Af regionsrådsmedlem Andreas Røpke (uden for partierne), 4. november 2013 København skal styrkes som europæisk metropol og som grøn og social storby, hvor mobilitet

Læs mere