INFRASTRUKTUROGKOMMUNIKATIONER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INFRASTRUKTUROGKOMMUNIKATIONER"

Transkript

1 INFRASTRUKTUROGKOMMUNIKATIONER EN KORTLÆGNING AF MULIGHEDER OG UDFORDRINGER SET GENNEM UDVIKLINGSSCENARIER I ET ØRESUNDSPERSPEKTIV BAGGRUNDSMATERIALE TIL ØRESUNDSTINGET 2004 i samarbejde med Samverkansforum Oktober 2004

2 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Sammenfatning Indledning Formål Metodik I dag - en status EU og omverdenen Øresundsregionen set i et regionalt perspektiv Bystruktur: Boliger og erhverv Infrastruktur Scenario EU og omverdenen Øresundsregionen set i et regionalt perspektiv Bystrukturen: Boliger og erhverv Infrastruktur Øresund - infrastruktur og kommunikation Fremtidens udfordringer Oplæg til to scenarier Fælles forudsætninger EU og omverdenen Øresundsregionen Transportpolitik Infrastruktur En centralt udbygget Øresundsregion Generel udvikling Infrastruktur En flerkernet udvikling Generel udvikling Infrastruktur Temakort bilag

3 SAMMENFATNING 3 Nærværende notat giver en overordnet ramme for en diskussion af den fremtidige infrastrukturudvikling i Øresundsregionen. Rammen beskrives dels i forhold til allerede vedtagne og planlagte projekter, dels i forhold til tre forskellige udviklingsretninger, som hver især stiller krav til en infrastrukturudbygning, men på forskellige præmisser. Fysisk planlægning i Øresundsregionen, herunder udbygning af infrastruktur og kommunikation, reguleres af national regelsæt, som er indbyrdes forskellige. Ligeledes er opgavens placering og myndighedsansvaret forskellig på tværs af Sundet. I takt med at integrationen i Øresundsregionen skrider frem får planlægnings-tiltag på den ene side af sundet stigende indflydelse på den anden side af sundet. Det skærper det funktionelle behov for at udveksle information om infrastrukturplanlægning m.v. mellem de involve-rede myndigheder på begge sider af sundet. På sigt kan det også vise sig hensigtsmæssigt med koordinering når det gælder planlægningens strategi, indhold og gennemførelse Det skal understreges, at de forhold som kan tænkes at udøve væsentlig indflydelse på den trafikale udvikling dels har med de trafikale rammebetingelser at gøre, men i lige så høj grad er bestemt af andre rammebetingelser, der handler om arbejdsmarked, boligpriser, skat, osv., alle forhold der kan fremme eller bremse transportudviklingen over grænsen. Set i et historisk perspektiv har indkøbsmuligheder og valutakurs haft langt større indflydelse på trafikomfanget på Øresund end udbygning af bane- eller vejinfrastruktur i de respektive lande. Den øgede pendling, trafik og samhandel i Øresundsregionen, samt regionens centrale placering som knudepunkt mellem Nordeuropa, Centraleuropa og landene omkring Østersøen, skaber for øjeblikket mindre flaskehalse i infrastrukturen. Hvis den udvikling accelererer kan det betyde længere transporttid og en mindre fleksibel arbejdsstyrke, som vil medføre at regionens konkurrenceevne i forhold til andre regioner i Europa svækkes. Men løses flaskehalsene i regionen, er den øgede integration og kommunikation en enestående mulighed for at give regionen et økonomisk løft. En kommende Femern Bælt forbindelse vil ligeledes medvirke til at øge presset på gennemførelsen af holdbare trafikale strukturer. Det er derfor nødvendigt, at der sker de fornødne investeringer i regionens infrastruktur såvel på det overordnede niveau som på det lokale net i regionen. Det foreslås, at der etableres et rådgivende planlægningsorgan, der har konsultativ status, og hvis formål primært er at sikre, at der er sammenhæng i den areal- og infrastrukturplanlægning de administrative enheder i Øresundsregionen gennemfører. Planlægningsorganet foreslås at være et embedsmandsudvalg sammensat af embedsmænd fra de regionale og kommunale administrative enheder. Det foreslås, at der tilknyttes en lille administration til rådet som indsamler og vurderer de planer, der udarbejdes. Planlægningsorganet skal have mulighed for at gøre indsigelser overfor planlægningsbeslutninger, men har ingen myndigheds-ansvar. Planlægningsorganet kan ses som en naturlig opfølgning på de anbefalinger OECD er fremkommet med i rapporten fra For at sikre regionens konkurrencekraft peger OE- CD på oprettelse af en planlægningskomite der kan iværksætte grænseoverskridende plan-lægningsinitiativer indenfor infrastruktur og kommunikation. Planlægningsorganet er et knapt så vidtgående skridt i den retning. Faktabox År 2003 År 2009 År 2030 C År 2030 FK Befolkning danske side 2,4 mio. 2,5 mio. 2,5 mio. 2,6 mio. Befolkning svenske side 1,1 mio. 1,2 mio. 1,4 mio. 1,3 mio. Befolkning total 3,5 mio. 3,7 mio. 3,9 mio. 3,9 mio. Arbejdsstyrke 1,7 mio. 1,8 mio. 1,9 mio. 1,9 mio. Personbiler 1,3 mio. 1,5 mio. 1,75 mio. 1,95 mio. Personbilernes transportarbejde bilkm 23 mia. 27 mia. 23 mia. 35 mia.

4 4 1. INDLEDNING Interaktionen på tværs af Øresund har igennem de sidste år været støt stigende og især de allerseneste år kan tales om en egentlig integration.. På flere forskellige niveauer kan der konstateres et øget samarbejde indenfor både det offentlige nationalt, regionalt og kommunalt, såvel som inden for den private sektor erhvervslivet, foreningslivet etc. Interessen for den anden side har været og er fortsat stigende i befolkningen. Det er dog kendetegnende, at udviklingshastigheden antager forskellige tempi. Udviklingen i Øresundsregionen har overordnet set haft en dynamisk effekt der har tiltrukket både erhvervsvirksomheder såvel som nye borgere til regionen. På nuværende tidspunkt er der flere forskellige planlægnings-initiativer i gang både kommunalt og regionalt, som på forskellig vis behandler den trafikale og fysisk funktionelle udvikling på begge sider af Øresund. Der synes imidlertid ikke at foregå en systematisk dialog om fx strategiske indsatsområder, prioriteringer og konkret arealanvendelse. Dette notat drøfter mulige fordele og metoder til at fremme en sådan dialog. Öresundskomiteen har ønsket at få tilvejebragt et fagligt velfunderet baggrundsmateriale til Øresundstinget Baggrundsmaterialet er et opdateret og revideret dokument baseret på et diskussionsmateriale, der blev udviklet til brug ved Öresundskomiteens temamøde om infrastruktur og kommunikationer, den 16. januar Samverkansforum består af højere embedsmænd fra Öresundskomiteens medlemsorganisationer og repræsentanter fra HUR og er et af resultaterne af det fælles Miljøprogram. Samverkansforum blev vurderet som et relevant og hensigtsmæssigt forum med henblik på at udvikle diskussionsdokumentet. Samverkansforum nedsatte en mindre arbejdsgruppe bestående af; Jarl C. Zinn, Öresundskomiteens sekretariat, Birgit E. Petersen, Københavns Amt, Rune Ruby-Johansen, Københavns Amt, Claus Pedersen, Länsstyrelsen Skåne samt Mats Petersson, Region Skåne. Arbejdsgruppen har under forløbet tilknyttet konsulent og direktør Morten Steen Petersen, TetraPlan A/S og civ.ingeniør Peter Bjørn Andersen, TetraPlan A/S, i forbindelse med scenarieudviklingen. Nærværende baggrundsmateriale er redigeret af Jarl C. Zinn, Birgit E Petersen og Mats Petersson. Både diskussionsmaterialet og baggrundsmaterialet er udviklet i en konsultativ proces med Samverkansforum Formål Formålet med dette papir er at kortlægge infrastruktur og kommunikationsplaner i Øresundsregionen samt at stimulere til en åben diskussion om, hvordan vi ser på udviklingen af Øresundsregionen og hvordan vi kan håndtere dette på en hensigtsmæssig måde. Papiret skal sammen med kortillustrationerne bagest i dokumentet anskueliggøre, hvilke udfordringer regionen står overfor i den nære fremtid og set i et mere langsigtet perspektiv. Kortlægningen kan også ses som inspiration til overvejelserne om igangsætning af en fælles planlægning for hele Øresundsregionen. En fælles kortlægning, som beskriver Øresundsperspektivet og de igangværende initiativer, kan danne baggrund for en analyse af de regionale udviklingsmuligheder i Øresundsregionen Metodik Arbejdet tænker tage afsæt i de erfaringer og resultater, som hidtil er opnået gennem Øresundssamarbejdet, samt aktuelle planer og udviklingsdokumenter på såvel nationalt, regionalt som kommunalt niveau. Udgangspunktet tages i år 2003 med en beskrivelse af status, herefter beskrives den nærmeste fremtid for Øresundsregionen, hvor år 2009 er valgt, fordi en række igangværende og planlagte projekter af betydning for begge sider af sundet må antages at være realiserede. På svensk sida har nationella planer för vägar resp järnvägar samt en regional infrastrukturplan nyligen beslutats för perioden På den danska sidan har regeringens trafikavtal 2003 och HUR:s Trafikplan 2003 lagts fast. Scenarier bruges ofte som et redskab til at tegne mulige billeder af fremtiden. I dette papir vil der på grundlag af en række fastlagte forudsætninger blive opridset to scenarier for 2030 som angiver eksempler på forskellige planlægningsforudsætninger for byudvikling og infrastrukturudvikling i Øresundsregionen.

5 2. I DAG - EN STATUS 5 Øresundsregionen er en region i stadig vækst. På den danske side har udflytningen af arbejdspladser fra det centrale København og spredningen af boligerne samt en markant stigende bilrådighed medført et behov for styrkede trafikale forbindelser på tværs af fingerbystrukturen. Trængsel på de radiale og tværgående motorvejsforbindelser forekommer dagligt, og både det statslige og regionale niveau har derfor iværksat udbygningsplaner for motorvejssystemet og visse dele af de øvrige overordnede regionale forbindelser. Dette foregår parallelt med en fortsat udbygning af den kollektive trafikinfrastruktur, primært fokuseret på Metro, S-bane og regionalbaner. I overvejelserne indgår ligeledes en styrkelse af den tværgående kollektive trafik i regionen. I Skåne er der sket en befolkningstilvækst som har modsvaret Stockholmsregionen og dermed væsentligt over gennemsnittet i Sverige. Udviklingen har imidlertid været skæv, idet det vestlige Skåne, især det sydvestlige Skåne, har oplevet en betydelig tilflytning på bekostning af de nordlige og østlige kommuner i Skåne. Tendensen går imidlertid nu mod, at hele Skåne faktisk oplever befolkningstilvækst, men den er fortsat størst i sydvest. Arbejdspladserne i Skåne er også overvejende lokaliseret i den vestlige del af regionen. Hässleholm og Kristianstad er imidlertid også vigtige beskæftigelsescentre. Skåne er en vigtig transitregion, idet en stor del af den svenske samhandel med kontinentet følger ruter, der går gennem Skåne (og dermed Øresundsregionen). I 2002 er det skønnet, at det drejer sig om godt 25 mio. tons. Copenhagen Malmö Port, Helsingborg, Trelleborg og Ystad er de store transithavne, men også den faste forbindelse vinder i betydning. Lastbiltrafikken på de store transitruter E4 og E6 er forøget med nogle steder 100% i løbet af de sidste 10 år. Lastbiltrafikken på E22 og E65 er også vokset betydeligt i omfang. De forbedringer af vejinfrastrukturen der er foreslået i Skåne, har netop til formål at forbedre de vigtigste transitruter. Men også baneinfrastrukturen udbygges og forbedres løbende, ligesom nye togsystemer er blevet introduceret. Dermed har Skåne, som et af de få steder i Sverige, oplevet en stigende markedsandel for den kollektive trafik. Alene i 2002 flyttede ca personer deres bopæl over Øresund, 3356 personer flyttede til Sverige fra den danske side af regionen. Omvendt flyttede der 1743 personer fra (hele) Sverige til den danske side af regionen. Disse tal illustrerer ganske godt flyttemønsteret igennem de seneste år og det vurderes, at der er næsten 8.000, der dagligt pendler over broen mellem bopæl og arbejde. Det svarer til ca. 13% af den samlede trafik over Øresund som i 2002 steg til 27 mio. rejser, hvoraf Öresundsbron betjente de 14 mio., heraf 5,5 mio. rejser med tog og 8,5 mio. personrejser med bil og bus, svarende til 3,1 mio. personbilture og busture EU og omverdenen Den nære omverden for Øresundsregionen er andre europæiske storbyregioner, som Stockholm, Göteborg, Oslo, Helsinki, Hamburg, Berlin samt vækstområderne Skt. Petersborg, Tallin og Riga i Baltikum og Gdansk/Gdynia samt Szcezin i Polen. Øresundsregionen er centralt placeret i det skandinaviske kryds. Trafikforbindelserne mod nord er løbende blevet udbygget med motorveje og højhastighedstog. Trafikforbindelserne mod syd er overvejende færge- og skibsforbindelser, men der består en mulighed for at køre uden afbrydelse til Tyskland via Storebæltsforbindelsen. En del transitgods på vej og bane vælger nu denne rute. Derimod er passagertogsforbindelserne mod syd få og langsomme. Med den forestående udvidelse af EU fra 15 til 25 medlemslande flyttes EU's geografiske center mod øst. Det forventes, at Finland og de nye EU-medlemmer vil opretholde en høj økonomisk vækst i årene fremover. Det vil betyde at den øst-vestlige akse i Europa vil vokse i betydning. Øresundsregionen sammen med Blekinge ligger på denne akse, hvilket vil give Øresundsregionen fortsat gode muligheder. Også den fortsatte udbygning af Berlin som Tysklands hovedstad indeholder spændende perspektiver for Øresundsregionen. Danmark og Sverige vil i løbet af få år ligge som en monetarisk ø i et Euro-hav, idet de nye medlemslande hurtigt vil konvertere til Euro. Dette aspekt kan medføre, at der opstår et behov for at harmonisere den danske og svenske valuta med det øvrige Europas. EU kommissionens hvidbog peger på at vejen mod en bæredygtig transportpolitik vil kræve at medlemslandene prioriterer bane- og søtransport og indfører vejafgifter for dels at reducere trængsel, dels at dæmpe væksten i vejgodstransporten. En opprioritering af søtransporten kan medføre, at Øresundsregionen kan blive koblet på nye containerruter, der betjener Østersøen og føder de store interkontinentalhavne på Europas vestkyst. OECD har gennemført en analyse af Øresundsregionen i Her peger de vestlige landes samarbejdsorgan på, at skatteregler og sociale rettigheder i Sverige og Danmark bør tillempes så der sker en mere hensigtsmæssig udligning mellem de to sider af sundet. Kun på den måde kan regionen opnå vækst og fremgang i konkurrence med metropoler som Hamburg og Helsinki Baltikum. Et af de aspekter, der i føl-

6 6 2. I DAG - EN STATUS ge OECD bør prioriteres indenfor infrastruktur- og fysisk planlægning, er oprettelse af en planlægningskomite der kan iværksætte planlægningsinitiativer på tværs af sundet Øresundsregionen set i et regionalt perspektiv I Skåne er befolkningstallet ca. 1,1 mio., mens det for den danske side af regionen er ca. 2,4 mio. Arbejdstyrken i Øresundsregionen var i 2001 på ca. 1,7 mio., og der var en arbejdsløshed på 4,9 %. Antallet af personbiler i regionen er ca. 1,3 mio. Biltætheden er størst i Skåne med ca. 450 biler pr indbyggere, mens den på Sjælland er 335 biler pr indbyggere. Storbyområderne København og Malmö har markant lavere biltætheder end de øvrige områder i de respektive landsdele. Personbiltransport-arbejdet er vurderet til ca km pr. bil pr. år, eller i alt ca. 23 mia. bilkm. Öresundsbron er det faste bindeled mellem den danske og den svenske del af regionen, og har skabt en sammenhængende region med et samlet befolkningstal på 3,5 mio. Det er det største bymæssige område i Skandinavien. Med København som omdrejningspunkt er Øresundsregionen mødestedet mellem Central- og Nordeuropa. Trafikken over Øresund har været støt stigende igennem flere år. Den samlede trafik over Øresund målt i personrejser er siden 1993 steget fra ca. 18 millioner til ca. 27 millioner i år 2002 svarende til en vækst på ca. 50%. Den største vækst ses i sidste del af perioden i forbindelse med Öresundsbrons åbning i juli Dette medførte et trafikspring i den sydlige del af regionen mellem København og Malmö på ca. 4,2 millioner, hvilket svarede næsten til en fordobling (82%) i forhold til den samlede trafik i I perioden 2000 til 2001 var trafikspringet på 47%. I Øresundsregionen er der mulighed for at styrke samspillet mellem de forskellige transportformer, således at Øresundsregionen kan udvikle sig til Nordens største transportog erhvervsknudepunkt. Der kræves politisk vilje for at gennemføre en sådan indsats på både vejnet og inden for den kollektive trafik på tværs af regionen. En af OECDs anbefalinger var netop at sikre, at den kollektive trafik har en høj kvalitet, at transportservicen i udkantsområderne prioriteres, og at banebetjeningen forbedres. Jernbanerne, primært på den danske side, trænger til en udbygning og modernisering for at få den komfort, hastighed og præcision, der kan give flere brugere. Bus og tog bør have sammenhængende forbindelser og gode skiftemuligheder. Endelig bør der sikres bedre parkeringsmuligheder og cykelstier til alle kollektive trafikknudepunkter samtidig med at gangafstandene bør være korte. Med åbningen af Metroen har København fået et væsentligt løft af den kollektive bytrafik. Metroen forventes først endelig udbygget i Citytunnellen i Malmö ventes åbnet 2010, og vil give en betydelig gevinst for togrejser mellem København og Malmö, samt nogle nye betjeningsmuligheder i bytrafikken i Malmö. Lufthavnen i Kastrup betjener årligt ca. 18 mio. passagerer og fungerer ikke blot som bindeled mellem Øresundsregionen og omverdenen, men som et vigtigt knudepunkt for kontakten mellem landene omkring Østersøen og omverdenen. Med det årlige store passagertal og næsten t. fragt er Københavns Lufthavne, Kastrup en af de mest trafikerede i Nordeuropa. Lufthavnen har også stor betydning som transitlufthavn, idet næsten halvdelen af samtlige passagerer er transitpassagerer og 75% af godset er transitgods. Københavns Lufthavne, Kastrup har en central stilling i det skandinaviske luftfartssamarbejde, SAS. De internationale forbin-delser fra Stockholm, Göteborg og Oslo går ofte over København. SAS er hovedoperatør på Københavns Lufthavne, Kastrup. 60 % af de ca. 18 mio. passager rejste med SAS. Kastrups stilling som betydelig international lufthavn er derfor meget afhængig af dels, hvordan det går SAS som luftfartsselskab, og dels hvordan SAS vælger at organisere sin rutestruktur. Regionens næst største lufthavn er Sturup med ca. 2 mill. passagerer pr. år. Sturup betjener dels indenrigsdestinationer i Sverige, men desuden er Sturup en vigtig charter lufthavn samt en vigtig lufthavn i lavprisselskabet Ryan Airs struktur. Det er derfor sandsynligt at trafikken på Sturup vil udvikle sig hastigt. Derfor planlægges det også at banen Malmö-Ystad forlænges via Sturup Lufthavn. Det vil samtidig åbne mulighed for en større integration mellem Lufthavnen i Kastrup og Lufthavnen i Sturup. Det overvejes at udvide Københavns lufthavne, Roskilde således at den kan beflyves af større maskiner. I dag er lufthavnen trafikeret af et meget stort antal små maskiner. Antallet af starter og landinger er meget stort i lufthavnen. Havnene i København og Malmø er fusioneret og tilbyder virksomhederne en effektiv storhavn. Copenhagen Malmo Port (CMP) er etableret med henblik på at skabe et nordisk/baltisk transportknudepunkt, hvor skibstrafikkens linier ind og ud af området løber sammen. CMP er imidlertid hæmmet af, at den sydlige indsejling til havnen i København ikke tillader skibe med større dybgang end 7,3, modsat i Malmö, hvor der tillige er jernbane direkte til havnearealerne.

7 2. I DAG - EN STATUS 7 CMP kan sammen med regionens veludbyggede infrastruktur med bro, veje, jernbaner og lufttrafik danne baggrunden for videreudviklingen af et moderne distributionscenter for Øresunds-regionen og Nordeuropa. Regionens øvrige havne som Helsing-borg, Trelleborg, Ystad og Køge, ventes at få større betydning i fremtiden Bystruktur: Boliger og erhverv Erhvervsudviklingen er i disse år under hastig udvikling og forandring. Øget konkurrence og internationalisering udfordrer virksomhederne til at være stadig mere effektive. Der er specielt de nye videnbaserede og udviklingsorienterede erhverv, som forventes at ekspandere og efterspørge lokaliseringer, der ligger centralt og med en attraktiv omkringliggende infrastruktur. Derfor indgår adgang til en hensigtsmæssig infrastruktur, der giver en hurtig og fleksibel adgang og distribution, som en vigtig beslutningsparameter, når virksomhederne skal placere sig fremover. I Københavnsområdet er der sket en voldsom erhvervsudvikling langs havnefronten, men langt de fleste nye virksomheder placerer sig langs de store trafikårer. I Skåne sker der en tilsvarende udvikling i den vestlige del af regionen, hvor især Malmö - Lund området har en høj attraktivitet. En vigtigt tendens i boligudviklingen har været en stigende boligstørrelse, og en ændring i bosættelsesmønstret således at der påny er voksende befolkningstal i centralkommunerne. Men også i regionens yderområder sker der en befolkningstilvækst, som spreder sig helt ud til Vestsjællands og Storstrøms amter på den danske side. En tilsvarende tendens ses i Skåne, hvor regionens østlige dele er ved at opleve en positiv befolkningsudvikling efter mange års fald. På begge sider af sundet arbejder man i planlægningen med stationsnærhed. Derfor søges de fleste bolig- og erhvervsområder udlagt i områder med god tilgængelighed til den offentlige trafik. Da imidlertid kravene til areal er stigende, er det vanskeligt at tilgodese hele udviklingen indenfor de stationsnære arealer, og derfor søges der i planlægningen også taget højde for mulighederne der ligger i at kombinere rejser, herunder at udvikle parker og rejs konceptet yderligere Infrastruktur Den overordnede vejinfrastruktur i Øresundsregionen udgøres af motorvejsnettet i Hovedstadsregionen og Europavejnettet i Skåne, suppleret med enkelte andre overordnede veje. Det er besluttet, at motorvejsnettet i Hovedstadsregionen skal udbygges, og det vil primært ske på de store radialer (Køgebugtmotorvejen, Holbæk-motorvejen, Frederikssundmotorvejen og Helsingørmotorvejen) samt tværforbindelsen M3. Den for transittrafikken og de ydre dele af regionen vigtige forbindelse M5 er imidlertid også med i den nye trafikplan. Det er imidlertid kun tværvejen omkring Høje Taastrup der aktuelt forventes udbygget i denne linie. I Skåne forventes det overordnede vejsystem udbygget således at manglende motorvejsstrækninger bliver tilføjet de vigtige E4 og E6 forbindelser. Desuden forventes E22 mellem Lund og Kristianstad og E65 mellem Malmö og Ystad udbygget til motorvej eller motorvejslignende standard. Derudover har man i Skåne peget på udvikling af en række korridorer, der forbinder vigtige byområder med hinanden. Et vigtigt udgangspunkt er at udnytte eksisterende veje og at foretage forbedringer af trafiksikkerheden, tilgængelighed og kollektivtrafik forsyningen gennem mindre ombygninger. På jernbaneområdet er der i Danmark enighed om, at kapacitetsproblemerne mellem København og Ringsted påvirker banebetjeningen. Der er imidlertid endnu ingen enighed om hvorledes problemet løses, dvs. der foreligger ikke en vedtaget plan for banestrækningen. For øjeblikket arbejdes der på at udbygge vendesporskapciteten omkring hovedbanegården, for på den måde at øge kapaciteten for gennemgående tog på Boulevardbanen mellem København H og Østerport. Der er imidlertid også kapacitetsproblemer ved Kastrup, og der foreligger ingen nuværende planer for en eventuel udvidelse. S-togsnettet er ved at blive udbygget med Ringbanen, og Metroens etape 3 forventes snart igangsat. Med etape 3 åbnes der for en alternativ banebetjening af Kastrup. I Skåne foregår der en løbende vurdering af en række store projekter, herunder opgradering af Södra stambanan, opgradering af strækningen Ängelholm Båstad, herunder evt. etablering af ny tunnel under Hallandsåsen, samt opgradering og nybygning af strækningen Höör Kristianstad. Desuden er der planer om at udbygge og opgradere strækningen fra Staffanstorp via Lund til Dalby og videre til Simrishamn. Strækningen Ystad Simrishamn er netop blevet udbygget. I Sverige har man besluttet en ny fremtidsplan for jernbane for perioden I denne plan indgår ovenstående opgraderinger, samt udbygning af flere regionale tog linier.

8 8 3. SCENARIO 2009 Befolkningen i Øresundsregionen er vokset med ca i forhold til Det betyder at der har skullet findes areal til nye boliger, og ca nye arbejdspladser. Boligvæksten søges stadig indpasset på stationsnære arealer, men det har ikke været muligt med dem alle. Bilparken øges fortsat, der er nu i gennemsnit ca. 400 biler pr indbyggere, eller i alt ca. 1,5 mio. personbiler i Øresundsregionen. Hver bil forventes i gennemsnit at køre ca km om året, svarende til personbiltransportarbejde på 27 mia. bilkm. Trafikken over Øresund er fortsat stigende og nu arbejdspendler ca over Øresund, svarende til 6 mio. rejser på årsbasis. Det svarer til ca. 20% af rejserne over sundet EU og omverdenen EU s udvidelse mod øst fortsætter og det fælleseuropæiske arbejde med at sikre sammenhængende transeuropæiske net på såvel bane og vej er ved at blive udbygget. Såvel den danske som den svenske regering arbejder for at sikre gode forbindelser med det øvrige Europa. Aksen Øresund- Gedser - Rostock -Berlin er allerede blevet en realitet, da en ny direkte baneforbindelse til Berlin er taget i brug mellem Rostock og Berlin. På den svenske side arbejdes der fortsat på de trafikale forbindelser, der skal koble såvel Stockholm som Oslo på det europæiske net. Beslutningen om en fast Femern forbindelse har betydet, at Den Skandinaviske Arena fra Oslo over Göteborg og Øresund til Kontinentet ikke længere er et skrivebordsarbejde, men et projekt, der er på vej til at blive realiseret. Det voksende transportbehov for godstrafik har hidtil i stort omfang været løst med vejtransport. Da denne løsning både forringer miljøet, betyder flere færdselsuheld, giver flaskehalse og stiller betydelige krav til offentlige infrastrukturinvesteringer, har det fået EU til at tænke og satse på mere bæredygtige transportformer. Knudepunkter og transportkorridorer, der binder det nye Europa geografisk sammen og udbygningen af de blå landeveje på Østersøen har for alvor taget fart. Multimodale transporter, det vil sige transporter, der involverer flere end én transportform, bidrager mere og mere til en effektivisering af transportkæderne. løses flaskehalsene i regionen, er den øgede integration og kommunikation en enestående mulighed for at give regionen et økonomisk løft. Det er derfor nødvendigt, at der sker de fornødne investeringer i regionens infrastruktur såvel på det overordnede niveau som for det lokale net på tværs i regionen. Der er etableret et rådgivende planlægningsorgan, der har konsultativ status, og hvis formål primært er at sikre, at der er sammenhæng i den areal- og infrastrukturplanlægning de administrative enheder i Øresundsregionen gennemfører. Planlægningsrådet er et embedsmandsudvalg sammensat af embedsmænd fra alle regionale administrative enheder. Der er tilknyttet en lille administration til rådet som indsamler og vurderer de planer, der udarbejdes. Planlægningsorganet har mulighed for at have bemærkninger/yttranden til planlægningsbeslutninger, men har ingen myndighedsansvar. Planlægningsorganet ses som en naturlig opfølgning på de anbefalinger OECD er fremkommet med i rapporten fra For at sikre regionens konkurrencekraft peger OECD på oprettelse af en planlægningskomite der kan iværksætte grænseoverskridende planlægningsinitiativer indenfor infrastruktur og kommunikation. Planlægningsorganet er et knapt så vidtgående skridt i den retning. Øresundsregionen er fortsat et sted hvor antallet af uddannelsespladser er højt. De studerende i 2002 er vokset til ca De højere læreanstalter har indgået mange samarbejdskontrakter, hvilket betyder, at det er blevet væsentligt nemmere at meritoverføre og dermed få kandidatgrader, der er taget på begge sider af sundet Bystrukturen: Boliger og erhverv Sammenhængen er tæt mellem væksten i erhvervs- og boligudviklingen og den trafikale infrastruktur. I København bygges der videre i havnen og i Ørestad, mens den nye strand Øresundsregionen set i et regionalt perspektiv Den øgede pendling, trafik og samhandel i Øresundsregionen, samt regionens centrale placering som knudepunkt mellem Nordeuropa, Centraleuropa og landene omkring Østersøen, skaber flaskehalse i infrastrukturen. Længere transporttid og en mindre fleksibel arbejdsstyrke har svækket regionens konkurrenceevne i forhold til andre regioner i Europa. Men

9 3. SCENARIO park langs Amagers Øresundskyst er blevet realiseret. En væsentlig del af den øvrige udbygning i Storkøbenhavn finder sted i tætbyen, og de udpegede udviklingsområder ved Hillerød, Allerød og ved St. Rørbæk er under realisering. I flere sjællandske havnebyer opføres der attraktivt boligbyggeri på de overflødiggjorte havnearealer. Næstved, Ringsted og Holbæk har en høj vækst i befolkning og boligtal i takt med at hovedstadens pendlere bosætter sig længere ude. Den positive udvikling i Øresundsregionen har også berørt Bornholm, der for første gang i 30 år har oplevet en beskeden vækst i befolkningstallet takket være stigende beskæftigelse indenfor turisme og en tilflytning af pendlere, der arbejder i Øresundsregionen. I Malmø og Helsingborg bygges der videre på de tidligere udlagte arealer især i havnen og på grunde langs den nye infrastruktur. To markante vartegn ses i landskabet: Ved Hyllie en af Citytunnelens stationer er det nye indkøbscenter og idrætsarenaen klart og i Västra Hamnen er næsten fuldt udbygget til en integreret bydel med ca indbyggere og op mod arbejdspladser. Turning Torso udgør med sin drejede krop i ca. 190 m højde et nyt markant varetegn. Lund udbygger fortsat sin position på forsknings- og udviklingsområdet. I den øvrige del af Skåne udbygges der omkring de eksisterende byer og i kystnære, attraktive områder nord og syd for Malmö. I området der omfatter kommunerne Lund, Eslöv, Kävlinge og Landskrona er der ved at opstå en urbaniseret korridor. Også området omkring Ängelholm udvikler sig hastigt Infrastruktur Regionens lufthavne oplever en vækst, da luftfart fortsat er en efterspurgt transportform i det stadigt voksende transportmarked. Københavns Lufthavne, Kastrup har udbygget sin position som Nordens førende lufthavn og der er indgået et snævert samarbejde med CMP og Raillon vedrørende godsknudepunktet København. København bliver dermed et stort intermodalt sydskandinavisk hovedknudepunkt, hvor alle transportformer er repræsenteret. Regionens mindre lufthavne lever godt af den omstrukturering, der har været i branchen, hvor fragtflyvning, indenrigs- og korte internationale ruter fortsat vinder frem. Faktisk er Sturups vækst større end Kastrups, godt hjulpet af den nye bane fra Malmö til Sturup. Havnene i Øresundsregionen udbygges fortsat. CMP flytter stadig flere og flere aktiviteter op i Nordhavnen i København og til containerhavnen i Malmö hvor den største havneudvikling foregår. Denne udbygning har resulteret i, at de frigjorte arealer i Københavns havn er blevet bebygget og mange attraktive bolig-byggerier har set dagens lys. Den samme udvikling ses i Malmö havn, hvor byomdannelsen er sat i gang i Nyhamnen. I Sydskåne har de svenske havne oplevet en markant fremgang i omsætningen, som først og fremmest skyldes de nye samarbejder omkring Østersøen. På Sjælland bliver Kalundborg og Køge havne fortsat større primært betinget af at befolkningen på Sjælland vokser, og har et forøget importbehov. Mange af de tidligere planlagte infrastrukturprojekter er nu færdige. På den danske side har udbygningen været koncentreret om at sikre sammenhængen mellem Sjælland og de øvrige landsdele samt en forbedring af infrastrukturen i selve Østdanmark. I selve Hovedstadsområdet er forholdene for den kollektive trafik blevet forbedret: Den Indre Ringbane er taget i brug, mens Metroens 3. etape lang Øresundskysten er blevet forlænget til lufthavnen og det samlede metronet er passagermæssigt så stor en succes, at de indledende byggearbejder til den kommende 4. etape City-ring-linien er påbegyndt. Banenettet mellem sjællandsdelen og København har fået et løft, ligesom landanlæggene til en fast Femern forbindelse også er under forberedelse. På den svenske side af sundet har regeringen også fuldført en række bane- og vejprojekter, som dels giver Skåne en bedre indre sammenhæng, dels en bedre sammenhæng med det øvrige Sverige. Færdiggørelsen af Citytunnelen under Malmö giver et stort løft for den kollektive trafik, som gavner hele Skåne. På broen er presset på tognettet så stort, at 15-minutters drift på nettet mellem København og Malmø er blevet muliggjort efter, at kapaciteten på Hovedbanegården er udvidet, og Citytunnelen under Malmø er blevet åbnet. Togene kan nu køre direkte fra den danske side over Öresundsbron og igennem Malmö C uden at vende. Hermed er kapaciteten i jernbanesystemet på den svenske side steget, noget der har muliggjort en udvidelse af den sporbundne kollektive trafik på den skånske side. Flere byer har hermed fået adgang til hyppig togtrafik med kun ét skift for at komme over sundet, noget der også afspejles i øgede investeringer i nærheden af stationerne. Biltrafikken er fortsat stigende. Den økonomiske velstand på begge sider af sundet betyder, at mange familier køber bil nr ernes trend med længere og længere pendlingsafstande er fortsat. En fortsat udbygning af vej- og motorvejsnettene står derfor stadigt højt på den politiske dagsorden.

10 10 4. ØRESUND - INFRASTRUKTUR OG KOMMUNIKATION Fremtidens udfordringer 4.1. Oplæg til to scenarier 2030 De to scenarier: En udvikling baseret på enkelte centrale kerner og en udvikling baseret på flere kerner i regionen er tænkt som to mulige udviklingsperspektiver, der hver især har nogle fordele og ulemper. Bag begge scenarier ligger der en politisk vilje til integration, men integrationsaspektet udmøntes på forskellig vis i de to scenarier. Desuden er der nogle trusler mod integrations-perspektivet som også skal inddrages i scenarierne, for på den måde at få belyst forskellige aspekter der kræver en politisk udmøntning. Der er opstillet en række fælles forudsætninger for de to scenarier. Den vigtigste af disse forudsætninger er forventningen om en høj økonomisk vækst indenfor EU og specielt i Øresundsregionen. Den forventede demografiske udvikling er også en forudsætning der gælder for begge scenarier Fælles forudsætninger 4.3. EU og omverdenen EUs udvidelse er på plads og har flyttet EUs geografiske center mod øst. Tilkomsten af nye store landbrugsområder i EU har medført at landbrugsarealer i Øresundsregionen har kunnet overgå til byformål og rekreative formål. Den fælles europæiske mønt Euroen er indført i alle lande. Det har bl.a. medført, at harmonisering af regler og afgifter mv. på tværs af lande og regioner har taget yderligere fart. I Øresundsregionen har det blandt andet medført en ensartet pris på brændstof og en mere ensartet indkøbspris på biler i Sverige og Danmark. Den økonomiske vækst er generel høj. Udvidelsen af EU og den efterfølgende vellykkede integration har sat ekstra skub i den europæiske økonomi. En række områder udenfor Øresundsregionen har oplevet en betydelig vækst og konsolidering i forbindelse med udvidelsen og de deraf afledte udbyggede handelssamkvem. Hamburg og dets opland i Schleswig Holstein og Niedersachsen er vokset og er fortsat et bysamfund med en betydelig dynamik og en gennemsnitsindkomst der er en af de højeste i Europa. Hamburgs stilling som førende nordeuropæisk transportknudepunkt er blevet cementeret, og korridoren Hamburg Lübeck har udviklet sig til den mest betydende intermodale godskorridor for højværdigods til og fra den øvrige Østersø. Godsomsætningen i Lübeck/Trave-münde er steget fra ca. 10 mill tons i 2000 til 30 mill. tons, der hovedsageligt består af containergods til/fra Hamburg. Også Mälardalen med Stockholm og Västra Götaland med Göteborg har fortsat en udvikling på linie med Øresundsregionen. Der har imidlertid ikke været tale om væsentlige konkurrencemæssige forskydninger. Det kan dog nævnes, at lufttrafikken mellem Skandinavien og udlandet i stigende grad forskydes mod dobbelt-lufthavnen Kastrup Sturup, og at Europas største flyselskab, Ryan Air, har gjort Sturup til sit Skandinaviske hub i stedet for Skavsta. Til gengæld er den vigtige godskorridor mellem Göteborg og Helsinki og Skt. Petersborg via Mälardalen blevet udbygget med et effektivt banegodssystem. Korridoren sikrer adgang for russisk og finsk højværdigods til Göteborg som interkontinental havn, og korridoren er dermed i direkte konkurrence med Lübeck Hamburg korridoren. Et sideben til denne korridor er den knapt så vigtige forbindelse mellem Göteborg og Karlshamn og videre til Litauen og Letland, der også har oplevet en vækst i godsomsætning. Øresundsregionen har etableret et tæt samspil med Berlin, og der er opstået en ny akse af økonomisk stærke regioner langs E65 fra Østersøen til Middelhavet med centre i Øresundsregionen, Berlin, Prag, Bratislava, Wien, Budapest, Ljublana og Triest. Infrastrukturen er udbygget i denne korridor, og handel mellem landene i korridoren er vokset betydeligt i omfang. Den meget høje økonomiske vækst i Polen og de baltiske lande har medført, at der er opstået vigtige økonomiske centre i disse lande. Nogle af de vigtigste er Gdansk-Gdynia, der med 4 mill. indbyggere matcher Øresundsregionen og Hamburg, Skt. Peters-borg, der er Østersøens største bysamfund, og Helsinki og Tallin, der på hver side af den finske bugt har udviklet et betydeligt samkvem, både i form af handel, turisme og erhvervsudvikling Øresundsregionen Der bor nu næsten 3,9 millioner mennesker i Øresundsregionen. Det er en stigning på omkring personer siden år I alt har der siden 2009 været behov for at bygge ca nye boliger. 20% af befolkningen i Øresundsregionen er over 64 år, mens 22% er under 20. Øresundsregionen er blevet et stort fælles arbejdsmarked, hvor forskelle i regler, afgifter og lønninger gradvist er blevet udlignet. Øresundsregionen er blevet et attraktivt sted at bo og arbejde. Det har igangsat en positiv spiral hvor nye virksomhe-

11 4. ØRESUND - INFRASTRUKTUR OG KOMMUNIKATION 11 der har været med til at tiltrække velkvalificeret og højtuddannet arbejdskraft, der igen har gjort det attraktivt for andre virksomheder at slå sig ned i regionen. Erhvervsfrekvensen er omkring 85% for de årige. Antallet af erhvervsaktive i Øresundsregionen er derfor ca. 1,9 mio. mennesker, eller næsten flere end i De vigtigste beskæftigelsesområder er indenfor offentlig og privat service, sundhedsvæsen og handel hvor ca. 70% af de erhvervsaktive er beskæftiget. En øget satsning på forskning og udvikling kombineret med et intensivt samarbejde med de mange højteknologiske virksomheder har været med til at tiltrække nogle af verdens fremmeste forskere til universiteterne og de højere læreanstalter i regionen. Det høje undervisningsmæssige niveau, der dermed er skabt, har tiltrukket studerende fra hele Europa. Da uddannelsesniveauet i regionen er højt, er der en række innovative internationale virksomheder, der har placeret sig i Øresundsregionen. Ca. 15% af de erhvervsaktive er beskæftiget indenfor dette område, herunder kommunikation, IT, medico, vidensopbygning, etc. Men også transport er et

12 12 4. ØRESUND - INFRASTRUKTUR OG KOMMUNIKATION omfattende beskæftigelsesområde, hvor Øresundsregionen har formået at fastholde og udbygge sin position som en vigtig drejeskive mellem øst-vestgående og nord-sydgående transportstrømme. Godsmængderne der sendes gennem Øresundsregionen i transit er vokset fra 25 mio. tons i 2002 til 50 mio. tons. Væksten er lidt mindre end den vækst der blev registreret i transittrafikken fra 1975 til Det svarer til at der på hverdage kører lastbiler gennem regionen med gods til eller fra det øvrige Sverige og Norge. På trods af at især de vestvendte sydsvenske havne har tabt markedsandel til Femern forbindelsen, har væksten i godsomfang mere end kompenseret for dette, således at der især over havnen i Ystad (mod Central og Østeuropa) men også over havnene i Ystad, Trelleborg og CMP sendes ca. 20 mill. tons til/fra Kontinentet Transportpolitik Transportpolitikken i både Danmark og Sverige har til formål at sikre en bæredygtig mobilitet for den enkelte borger og for erhvervslivets transporter for derigennem at skabe øget velstand til borgerne. De enkelte transportmidlers fordele skal udnyttes i et samspil som sikrer, at såvel fremkommelighed, trafiksikkerhed og miljømål tilgodeses. Øresundsregionens transportpolitik fastlægges indenfor de rammebetingelser som udstikkes både fra EU og de nationale regeringer. Det rådgivende planlægningsorgan der blev oprettet i begyndelsen af århundredet er i 2020 blevet afløst af et Øresundsråd med direkte valg. Øresundsrådet skal sikre Øresundsregionens konkurrenceevne ved at opstille et fælles plangrundlag for den fysiske planlægning og infrastrukturplanlægningen i Øresundsregionen. Efter at Tyskland i begyndelsen af århundredet indførte vejafgifter for godstrafikken, og Kommissionen kort tid efter kom med sine anbefalinger til afgifter på brug af transportmidler, er der introduceret afgifter på kørsel med bil og tog, på flytransport og på skibstransport. Afgifterne er fastlagt ud fra bæredygtigheds-princippet om, at hvert transportmiddel skal bære de samfundsmæssige udgifter de giver anledning til, herunder udgifter til trængsel, miljøbelastning og uheld. Afgifterne har givet anledning til væsentlige forbedringer af de enkelte transportmidlers energieffektivitet og udledning af stoffer. På baneområdet er der af samme årsag sket elektrificering af alle væsentlige banelinier i Øresundsregionen Infrastruktur Det transeuropæiske net (TEN) på såvel bane som vej er gennemført, herunder etablering af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg inklusive en ny jernbaneforbindelse over Storstrømmen. Det har også betydet, at vejsystemer og banesystemer er udbygget fra Øresundsregionen til Triest, herunder at der er motorvej og jernbane mellem Eskildstrup og Gedser. På søsiden er den såkaldte Baltic Gateway i form af de blå motorveje blevet virkeliggjort. Det centrale knudepunkt i den vestlige Østersø er Lübeck/Travemünde. Den Skandinaviske Arena med dobbeltspor fra Oslo over Göteborg og Øresund til Kontinentet er realiseret. Alle transithindringer for persontrafikken mellem København og Bornholm begrundet i tidligere tiders nationale lovgivninger er elimineret og persontrafikken finder alene sted via den højfrekvente færgeforbindelse mellem Rønne og Ystad. Den svenske del af Europakorridoren er blevet etableret med en højhastighedsbane mellem Stockholm og Helsingborg. Europa-korridorens videre forløb gennem Øresundsregionen til Femern Bælt diskuteres af Øresundsrådet. E22 mellem Malmö og Kristianstad er blevet udbygget til motorvej og på dansk side er Køgebugtmotorvejen blevet udvidet helt til Køge og Tværvej er etableret som en første etape af en Ring 5. Forbindelsesvejen mellem Slagelse og Bårse over Næstved er udbygget for at sikre en alternativ forbindelse til Rostock Berlin korridoren. Københavns Lufthavn i Kastrup er blevet udbygget og der er indledt et nært samarbejde mellem lufthavnen i Kastrup og Sturup Lufthavn. For at understøtte dette samarbejde er banestrækningen Malmö-Ystad blevet forlagt over Sturup Lufthavn, og der er nu direkte jernbaneforbindelse mellem de to lufthavne. Sturup er blevet base for Ryan Airs nordiske operationer. I alt er der årligt 30 mio. passagerer til, fra eller gennem dobbeltlufthavnen. Københavns lufthavne, Roskilde bruges fortsat primært til små maskiner. Den kollektive trafik i Hovedstadsområdet er blevet udbygget med en Metroring og en Ringforbindelse i Ring 3. Der er dobbeltspor til Holbæk, og hele strækningen Kalundborg Roskilde er blevet elektrificeret.

13 5. EN CENTRALT UDBYGGET ØRESUNDSREGION 13 Med de anførte forudsætninger er Øresundsregionens udvikling blevet gennemført ved at byområder med mere end indbyggere har tjent som katalysatorer for udviklingen. Boligtilvækst og erhvervslokalisering er helt overvejende sket i den umiddelbare nærhed af Øresund. Korridorer er blevet udbygget i det omfang der har været behov for at lokalisere yderligere boliger og erhverv Generel udvikling Regionplanlægningen er samlet for hele Øresundsregionen med dannelsen af Øresundsrådet. Den regionale planlægning tager udgangspunkt i de store byområder med mere end indbyggere. Der satses på at afstande mellem bopæl, arbejde og fritidsaktiviteter bliver så korte som muligt for herigennem at tilskynde borgerne til at anvende kollektiv trafik og lette individuelle trafikmidler. Den væsentligste byudvikling er foregået i området Lund Dalby Staffanstorp Malmö, hvor der nu bor 0,9 mio. mennesker. Derudover er der sket en byudvikling omkring Helsingborg, der nu har indbyggere. I alt har Skåne nu 1,4 mio. indbyggere. På den danske side er der sket en byfortætning i og omkring København, således at Hovedstadsregionen nu har ca. 1,85 mio. indbyggere. Der er sket en begrænset byudvikling i de øvrige danske amter. Gennemførelse af planen er udtryk for et afgørende gennembrud for integrationen, idet en stor del af befolkningstilvæksten er blevet placeret i Skåne danskere har bosat sig i Skåne, og det har tilført regionen en helt ny dynamik. Ørestad og Københavns Havn er færdigudbygget og de attraktive boliger langs Amager Strand og kysten syd for Malmö er udlejet eller solgt. De blandede by- og industriområder, f.eks. langs Ring 3, er blevet fortættet og omdannet til attraktive bolig- og erhvervsområder. Den harmoniserede afgiftsstruktur for biler har fået bilejerskabet på den danske side af Øresundsregionen til at øges kraftigt. For at dæmpe dette, arbejdes der med en struktur, hvor mange mål kan nås med det kollektive trafiksystem. Det er derfor lykkedes at reducere væksten i bilejerskab, så der i 2030 kun er 450 biler pr indbyggere, eller i alt godt 1,75 mio. personbiler i regionen. På grund af den valgte bystruktur med tætte, kollektivt betjente bydele er der gennemført en trafikpolitik der har øget prisen på parkering i de sammenhængende tætte byområder betydeligt, og samtidig er trængselsomkostningerne blevet meget høje på visse tidspunkter, hvilket har resulteret i høje kørselsafgifter på de vigtigste færdselsårer. I 2000 var den samlede længde en personbil hjemmehørende i Øresundsregionen tilbagelagde ca km. På grund af den stigende bilrådighed i familierne (flere familier har 2 biler) og på grund af de høje kørselsafgifter i Øresundsregionen er den samlede afstand der køres pr. bil faldet til km. Det samlede personbiltransportarbejde er derfor ca. 23 mia. bilkm eller ca. det samme transportarbejde som i Befolkningsvæksten i Øresundsregionen samt den store integration har ført til en stigende trafik i hele regionen. Især er trafikken over Øresund steget kraftigt. Mere end pendler hver dag over Øresund. Det har skabt et stigende pres både på vej- og baneinfrastrukturen. Et pres, der ikke er blevet mindre af, at også den internationale trafik er steget kraftigt i takt med at Øresunds-regionen er blevet stadig mere betydningsfuld i Europa Infrastruktur For at sikre en høj mobilitet, der er afgørende for den fri bevægelighed på tværs af Øresund og på begge sider af Sundet og dermed for integrationen, er den trafikale infrastruktur blevet udbygget. Den faste forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg er blevet etableret i første omgang alene som en baneforbindelse. Derved er det blevet muligt at aflaste Øresundsforbindelsen for en række af de internationale tog og transittog. Med etableringen af den faste forbindelse Helsingør-Helsingborg er det også blevet muligt at realisere den gamle drøm om en Øresundsringbane. Banen forbinder København-Malmö-Helsing-borg-Helsingør-København med tog hvert 20. minut som supplemet til de øvrige Øresundstog, der forbinder Göteborg, Alvesta, Kalmar og Karlskrona med København, Roskilde og Helsingør. Det betyder, at der nu kører et tog hver 10. minut over Öresundsbron. I det vigtige byudviklingsområde mellem Lund, Dalby og Malmö er der anlagt letbaner som supplement til Södra stambanen. Der er dermed skabt et lokalt togsystem i dette område med baner mellem Malmö Lund Dalby, Malmö Staffanstorp Dalby og Lund Staffanstorp og Kastrup Malmö Sturup Ystad. Dermed er der skabt et sammenhængende, godt kollektivt betjent byområde. Der er bygget en hel ny bydel i København hvor Godsbanegården lå. I den forbindelse er der samtidig opført en ny hovedbanegård. Den nye banegård aflaster Hovedbanegården og giver et tiltrængt løft af sporkapaciteten. Styrkelsen af Øresundsregionens centrer har gjort det mu-

14 14 5. EN CENTRALT UDBYGGET ØRESUNDSREGION ligt at etablere et passagerunderlag for en højhastighedsforbindelse fra København via Femern Bælt til Hamburg. Forbindelsen er placeret langs sydmotorvejen indtil Bårse, hvor den fortsætter mod Femern Bælt. For at styrke forbindelsen til Helsingborg og Malmö Lund er jernbanen Helsinborg-Hässleholm-Kristianstad og Malmö-Kris-tianstad blevet udbygget. For at understøtte integrationen i regionen er der udover udbygninger af infrastrukturen også sket en samordning af trafiksystemerne. Der er indført et fælles kollektive trafiksystem med ens rejseregler for hele Øresundsregionen, herunder Vestsjællands- og Storstrøms amter. Billetter og kort er erstattet af et fælles elektronisk rejsekort, der også kan bruges i det øvrige Sverige og Danmark. Prisen for at rejse over Øresund er blevet integreret i det fælles system, så prisen for en rejse over Øresund svarer til en tilsvarende rejse internt på begge sider af Sundet. Parker&Rejs anlæg på begge sider af Øresund er blevet udbygget og suppleret med nye anlæg. Vejforbindelserne på begge sider af Øresund er blevet udbygget i forbindelse med den gennemførte byudvikling. De overordnede vejforbindelser er ikke udbygget i større omfang. Trafikmængden reguleres ved hjælp af afgifter, der afhænger af tid og sted. På vejsiden er taksten for at passere Øresund i bil fulgt med de kollektive takster ned. Derudover er der sket en harmonisering af hastighedsgrænser og parkeringsregler i hele regionen. På godsområdet er der sket en koordineret udbygning af transportknudepunkter. Knudepunkterne er dels placeret strategisk i forhold til banenettet som f.eks. Høje Tåstrup og dels ved havne som Helsingborg, der har fået ny betydning med den faste baneforbindelse, samt Copenhagen-Malmö Port, Køge, Ystad og Trelleborg. På grund af den kraftige udbygning af boliger og arbejdspladser i havnen i København, er al godshåndtering flyttet til Malmö, hvor nordhavnen betjenes med både motorvej og banespor. København anløbes fortsat af et stort antal krydtogtskibe. Godsbanegårdens aktiviteter er flyttet til godsterminalen i Høje Tåstrup, der er udbygget i fornødent omfang. Brotaksterne for lastbiler er blevet en integreret del af de vejafgifter, der er blevet indført i hele EU.

15 6. EN FLERKERNET UDVIKLING 15 På grund af politisk pres gennemføres en udbygning af Øresundsregionen baseret på en flerkernet struktur. Det betyder, at udviklingen spredes til en række mindre bysamfund, som får en større vækst på baggrund af dens specielle funktionalitet i et Øresundsperspektiv. Det stiller store krav til planlægning og udbygning af infrastruktur og kommunikation Generel udvikling Den stærke fokus på Øresundsregionens integration og dermed vækst har skabt et fysisk og funktionelt behov for at fremme udviklingen udenfor Hovedstadsområdet på den danske side og det vestlige Skåne for at sikre at den dynamiske udvikling kan fortsætte. Det betyder dels, at der er gennemført en lokali-seringspolitik der bygger på en balanceret udvikling i flere bysamfund over indbyggere, dels at bysamfund udenfor den centrale del af Øresundsregionen er kommet i spil på baggrund af deres specielle funktionelle betydning. Mens der på Sjælland ikke forventes nogen væsentlig byudvikling i centralkommunerne og de nære omegnskommuner, er der sket en nylokalisering af boliger og arbejdspladser omkring Køge Solrød, Ringsted, Slagelse, Næstved, Holbæk, Frederikssund og Hillerød Allerød, samt på Amager hvor de sidste huller er blevet fyldt ud i Ørestad og i Tårnby. I Skåne er udviklingen koncentreret omkring Trelleborg - Malmö Lund, Landskrona Kävlinge - Eslöv, Helsingborg Ängelholm, Malmö Ystad og Hässleholm Kristianstad. Befolkningen i Skåne er nu på ca. 1,3 mio., mens der på den danske side bor 2,6 mio. mennesker. Der er sket en vis bosættelse på kryds af landegrænsen, men den er forholdsvis begrænset. Selvom der er satset på at lokalisere arbejdspladser i nærheden af boligområderne, foretrækker de mere specialiserede virksomheder fortsat en lokalisering i det centrale Københavnsområde, i Malmö og Lund samt i Helsingborg, tæt på lufthavne og højhastighedstog. Men på grund af den billige og udbredte brug af el-systemet til overførsel af billeder og dokumenter, er den snævre tilknytning til arbejdspladsen ikke længere til stede indenfor en række forskellige erhverv. Statsadministrationen i Danmark har fortsat hovedsageligt til huse i Københavns centrum. En del styrelser er imidlertid flyttet til lokaliseringer i Holbæk, Næstved og Slagelse. Selvom der i lokaliseringen er taget vidtgående hensyn til stationsnære placeringer har bilejerskabet udviklet sig således, at der er 500 biler pr indbyggere i regionen, svarende

16 16 6. EN FLERKERNET UDVIKLING til 1,95 mio. personbiler. Den mere spredte bebyggelse kombineret med moderate trængselsafgifter på grund af en mere spredt trafik har ført til at hver personbil i gennemsnit kører km pr. år ligesom i Personbiltransportarbejdet i Øresundsregionen bliver derfor 35 milliarder bilkm. På grund af de moderate trængselsafgifter på vejnettet foregår den stigende internationale godstrafik primært med lastbiler. Lastbilenhederne er blevet stadigt større i takt med den stigende trafik og den øgede konkurrence indenfor lastbilerhvervet. Sverige og Danmark (inkl. Bornholm). Prisen for at rejse over Øresund er blevet integreret i det fælles system, så prisen for en rejse over Øresund svarer til en tilsvarende rejse internt på begge sider af Sundet. På grund af den spredte udvikling er der blevet oprettet et fælles mobilitetskontor for hele Øresundsregionen for at hjælpe virksomheder med at tilrettelægge den daglige transport for deres ansatte på en bæredygtig måde Infrastruktur Motorvejene på Sjælland er blevet udbygget med en ny motorvej mellem Holbæk og Næstved via Ringsted. Der er ligeledes anlagt motorvej i korridoren fra Kokkedal over Allerød og Høje Taastrup til Greve. Den sidstnævnte motorvej betjener både den langsgående trafik i regionen og den internationale trafik via Helsingør-Helsingborg. Som supplement til Öresundsbron er der anlagt en fast forbindelse mellem Helsingborg og Helsingør i form af en vejtunnel. Trafikken på de to forbindelser tilsammen er på mere end biler i døgnet. Heraf udgør transittrafikken mellem Sverige og Tyskland ca. 30%, hvoraf lastbilerne udgør ca. 60%. I Skåne er de eksisterende motorveje udbygget i fornødent omfang og suppleret med motorveje mellem Helsingborg og Kristianstad og mellem Landskrona og Hörby og Malmö Ystad. Den mere spredte udvikling gør det vanskeligt at sikre et tilstrækkeligt underlag for en meget højklasset kollektiv trafik. Planlægningen af den kollektive trafik foretages imidlertid under hensyntagen til, at der tilstræbes en bæredygtig trafik. Det betyder, at der tænkes i mindre banesystemer der suppleres med både store og små busser. Banesystemet i Skåne er udbygget til at kunne håndtere en sådan udvikling, mens banesystemet på Sjælland er meget fokuseret på København. Der forventes en udbygning af strækningen København Ringsted Næstved Femern Bælt, og ligeledes af strækningen Roskilde Holbæk. desuden inddrages de mindre baner (Roskilde Køge Næstved og Holbæk Tølløse Høng Slagelse) i det samordnede kollektive trafiksystem i Øresundsregionen. Der er indført et fælles kollektivt trafiksystem med ens rejseregler for hele Øresundsregionen, herunder Vestsjællands- og Storstrøms amter. Billetter og kort er erstattet af et fælles elektronisk rejsekort, der også kan bruges i det øvrige

17 TEMAKORT BILAG 17 Statuskort 2003 Scenariokort 2009 Scenariokort Central byudvikling år 2030 Scenariokort Byudvikling baseret på flere kerner år 2030

18 18 STATUSKORT

19 SCENARIOKORT

20 20 SCENARIOKORT CENTRAL BYUDVIKLING ÅR 2030 Byudviklingen koncentreret i København og omegn, Malmö Lund og Helsingborg Udviklingsområder Områder med begrænset Baneprojekter Vejprojekter

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund IBU Korridoren Femern-Øresund Henrik Sylvan Januar 2010 IBU Öresund Korridoren Femern-Öresund Femern Bælt 2018 De 3 store infrastrukturprojekter Femern Bælt 2018 Femern Bæltforbindelsen 5½ mia De 3 store

Læs mere

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT 14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende

Læs mere

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Sten Hansen, Region Skåne www.ibu-oresund.dk sten.hansen@skane.se Banebranchen 11. maj 2011 Rejser med tog Vækst i den kollektive trafik IBU - Øresund

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN 94 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN Tilgængelighed Tilgængelighed er nøgleordet, når en region skal sikre konkurrenceevnen i den globaliserede verden. Tilgængelighed

Læs mere

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål 2. Region Hovedstadens arbejde med den internationale

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Det betyder, at rejsetiden halveres i forhold til i dag. De to timers tidsforkortelse indebærer, at infrastrukturudbygningen

Det betyder, at rejsetiden halveres i forhold til i dag. De to timers tidsforkortelse indebærer, at infrastrukturudbygningen Green String Corridor har analyseret den fremtidige persontogstrafik Hamborg - København - Malmö. Analysen viser, at det er muligt at halvere rejsetiden mellem Hamborg og København-Malmö og samtidig etablere

Læs mere

Syv løsninger på Københavns trafikproblemer

Syv løsninger på Københavns trafikproblemer Syv løsninger på Københavns trafikproblemer Af regionsrådsmedlem Andreas Røpke (uden for partierne), 4. november 2013 København skal styrkes som europæisk metropol og som grøn og social storby, hvor mobilitet

Læs mere

Regional udviklingsstrategi - trafik og infrastruktur. v/ Lars Bosendal, Regional Udvikling

Regional udviklingsstrategi - trafik og infrastruktur. v/ Lars Bosendal, Regional Udvikling Regional udviklingsstrategi - trafik og infrastruktur v/ Lars Bosendal, Regional Udvikling Regional udviklingsstrategi trafik og infrastruktur Indhold Præsentation af Region Sjælland Regional Udvikling

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Persontransport. Resume. IDAs anbefalinger

Persontransport. Resume. IDAs anbefalinger September 2008 Persontransport Resume Hver dansker tilbagelægger i gennemsnit ca. 14.500 km årligt. Størsteparten (67 %) af denne transport sker i personbiler. Omfanget af tilbagelagte personkilometer

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større

Læs mere

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Trafik og Infrastruktur I et regionalt udviklingsperspektiv

Læs mere

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder Danske Havne Fremtidige konkurrencemuligheder Den Danske Banekonference 2015 5. maj 2015 Danske Havne Brancheorganisation, etableret i 1917 Organiserer de danske erhvervshavne og har 68 medlemmer Foreningen

Læs mere

Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver

Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter 16. maj 2013 Femern. Nye muligheder Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver Christian Wichmann Matthiessen Københavns Universitet

Læs mere

Nye veje ved Næstved. - fra motorvej til motorvej

Nye veje ved Næstved. - fra motorvej til motorvej Nye veje ved Næstved - fra motorvej til motorvej Næstved regionalt center og opland til hovedstaden derikshavn Regionalt center Med sine 41.000 indbyggere er Næstved den største by på Sjælland uden for

Læs mere

Et moderne transportsystem mellem Øresundsregionen og Hamborg

Et moderne transportsystem mellem Øresundsregionen og Hamborg Et moderne transportsystem mellem Øresundsregionen og Hamborg Oslo Stockholm Göteborg Malmø København London Amsterdam Hamborg Berlin Køln Paris STRING-KORRIDOREN SET SAMMEN MED KORRIDORERNE MOD OSLO OG

Læs mere

Præsentation af Infrastrukturkommissionens anbefalinger 10. januar 2008 Birgit Aagaard-Svendsen Formand for Infrastrukturkommissionen

Præsentation af Infrastrukturkommissionens anbefalinger 10. januar 2008 Birgit Aagaard-Svendsen Formand for Infrastrukturkommissionen Trafikudvalget 2007-08 (2. samling) TRU alm. del Bilag 107 Offentligt Præsentation af Infrastrukturkommissionens anbefalinger 10. januar 2008 Birgit Aagaard-Svendsen Formand for Infrastrukturkommissionen

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING FORORD Med kommunalreformen fik regionerne en helt ny rolle som formidler af samarbejde mellem de forskellige regionale og lokale parter i forhold til at

Læs mere

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin Lars Dagnæs Udbygning af A7 Trafikken på det overordnedet vejnet i Tyskland A7 fra Bordesholm til Hamborg en af de mest befærdede strækninger

Læs mere

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturprojekter i Danmark Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturfonden Aftale om investeringer i infrastruktur og transportsystemer i perioden 2009 2020 DKK

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

Fremtidens behov for Transportkorridorer i Hovedstadsområdet

Fremtidens behov for Transportkorridorer i Hovedstadsområdet Otto Anker Nielsen Fremtidens behov for Transportkorridorer i Hovedstadsområdet A R B E J D S R A P P O R T Draft version 3. 20/2 2011 SAMMENFATNING OG KONKLUSION Formålet med notatet er at vurdere hensigtsmæssigheden

Læs mere

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland TØF Godskonference 2011 Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Krav til fremtidens

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større banegårde,

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Øresundsregionen som strategisk satsningsområde

Øresundsregionen som strategisk satsningsområde Dato: 22. november 2011 Brevid: 1553077 Øresundsregionen som strategisk satsningsområde Vækstforum Sjælland og Region Sjælland anser regionens placering i Øresundsregionen som en styrke og en væsentlig

Læs mere

KOMBINEREDE GODSTRANSPORTER

KOMBINEREDE GODSTRANSPORTER REGION NORDJYLLAND KOMBINEREDE GODSTRANSPORTER ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT 1 Baggrund og metode Region Nordjylland har

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

IBU Korridoren Femern-Öresund. Henrik Sylvan Maj 2009

IBU Korridoren Femern-Öresund. Henrik Sylvan Maj 2009 IBU Korridoren Femern-Öresund Henrik Sylvan Maj 2009 IBU-Öresund IBU-Øresund er et svensk-dansk Interreg-projekt om Infrastruktur- og Byudvikling i Øresundsregionen. Projektets slutrapporter offentliggøres

Læs mere

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima Toget på Banen - planen for bedre mobilitet og klima Med udgangspunkt i Infrastrukturkommissionens anbefalinger giver Banedanmark og DSB et bud på en strategi for fremtidens jernbane: Indhold: ƒbaggrund

Læs mere

Regionsanalyse: Hovedstadens trafikale trængsel

Regionsanalyse: Hovedstadens trafikale trængsel February 25, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Jyllands korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder

Jyllands korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder Maj 2011 Jyllands korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder UdviklingsRåd Sønderjylland er et offentligt-privat partnerskab, der arbejder for at skabe vækst og

Læs mere

Øresund- samarbejde på tværs af landegrænser

Øresund- samarbejde på tværs af landegrænser Trafikdag på Aalborg Universitet 99 Jernbane, aktuelle tiltag, Tirsdag den 31. august 1999 kl. 15.15-16.25 Øresund- samarbejde på tværs af landegrænser DSB Projekt Øresund Sektorchef Søren Lynge Jacobsen

Læs mere

Jyllands Korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder

Jyllands Korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder Jyllands Korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder UdviklingsRåd Sønderjylland (URS) er et offentligt-privat partnerskab, der arbejder for at skabe vækst og udvikling

Læs mere

Øresundsregionen Knude og flaskehals for den Skandinaviske Transport

Øresundsregionen Knude og flaskehals for den Skandinaviske Transport Øresundsregionen Knude og flaskehals for den Skandinaviske Transport Professor Konference om Nordisk Infrastruktur 12/9-2008 Om indlægget Introduktion overblik over trafikken til, fra og gennem Øresundsregionen

Læs mere

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Femern Bælt-forbindelsen Hurtigere og nemmere rejse med bil og tog mellem Skandinavien og Centraleuropa FEMERN BÆLT TUNNELEN Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Rejs når du vil ingen billetbestilling

Læs mere

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport Ny rapport Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport - Vidensoverblik,, vurderinger og væsentlige anbefalinger fra en arbejdsgruppe nedsat af Teknologirådet Arbejdsgruppens opgave At kortlægge

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed

Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed Jacob Kronbak

Læs mere

SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt)

SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt) SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt) De 45.000 personer, der pendler til og fra arbejde i de nordiske grænseregioner, indgår ikke i de officielle statistikker. Tallet svarer til 132

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Hvor ligger de danske havne (121 havne og de 25 største) Side 2 Fakta

Læs mere

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Vicedirektør Ove Dahl Kristensen, DSB Baggrund: Vedtagelse af En grøn transportpolitik p Den

Læs mere

Fremtidens trafik. Debatoplæg April 2010

Fremtidens trafik. Debatoplæg April 2010 Fremtidens trafik Debatoplæg April 2010 Fremtidens trafik 4. Fremtidens trafik Fremtidens trafik Udgivet af: Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27 1220 København K Udarbejdet af: Transportministeriet

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

Dansk luftfart 2015 - Muligheder og udfordringer. August 2006

Dansk luftfart 2015 - Muligheder og udfordringer. August 2006 Dansk luftfart 2015 - Muligheder og udfordringer August 2006 Oversigt Baggrund Workshop og scenarier Luftfartspolitisk strategi Side 2 Mål for projektet Få sat fokus på luftfarten og skabe et grundlag

Læs mere

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023)

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Indsats Gennemført Under gennemførelse Passiv Kommentar I nærkontakt med verden Politisk og strategisk arbejde for beslutning om en fast HH-forbindelse

Læs mere

Den SkanDinaviSke arena

Den SkanDinaviSke arena Den Skandinaviske Arena På den 600 km lange strækning Oslo-Gøteborg-Øresund bor der i dag ca. 8 millioner mennesker. Inden for en radius af 300 km fra Gøteborg findes 50 % af Skandinaviens industrielle

Læs mere

Permanent toldkontrol i Danmark (styrket grænsekontrol) Nyt kapitel

Permanent toldkontrol i Danmark (styrket grænsekontrol) Nyt kapitel Permanent toldkontrol i Danmark (styrket grænsekontrol) Nyt kapitel Der har i de seneste år været en markant stigning i den grænseoverskridende kriminalitet i Danmark. Det gælder ikke mindst berigelseskriminalitet

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland

Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland Andelen af regionale togrejser i en mono og polycentrisk byregionsstruktur Baggrund, Effekter og perspektiver Thomas Hjorth

Læs mere

Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren

Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren DK I 2021 vil mulighederne for forretningsrejser og arbejdspendling - både med bil og tog - være drastisk forandret i trafikkorridoren Øresund

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Centralt for hele Europa. Udvidelse af erhvervspark ved E47/E55

Centralt for hele Europa. Udvidelse af erhvervspark ved E47/E55 Centralt for hele Europa Udvidelse af erhvervspark ved E47/E55 Business Park Falster ligger i knudepunktet mellem det europæiske kontinent og Skandinavien I Nordeuropæisk perspektiv ligger Business Park

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Analyse udført for Region Syddanmark

Analyse udført for Region Syddanmark Analyse udført for Region Syddanmark Opgavebeskrivelse 1. Højkvalitetsforbindelse mellem Aarhus og Hamborg De økonomiske fordele ved en højkvalitetsforbindelse på den østjyske længdebane til Hamborg kalkuleres,

Læs mere

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering N OTAT Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering I dette notat er sammenfattet hovedpunkterne i de politiske fokuspunkter for

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

NOTAT: S-tog til Roskilde.

NOTAT: S-tog til Roskilde. Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 216672 Brevid. 1572357 Ref. CT Dir. tlf. 46 31 37 02 claust@roskilde.dk NOTAT: S-tog til Roskilde. 15. november 2012 1. Indledning Trafikstyrelsen har i 2011

Læs mere

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Direktebusser på Sjælland

Direktebusser på Sjælland Movia Idéskitse COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Dokument nr P-66732-2 Revision nr 3 Udgivelsesdato 21 september 2007 Udarbejdet Kontrolleret

Læs mere

Workshop Transport. Rebild 01 september 2015 Peter Lundberg

Workshop Transport. Rebild 01 september 2015 Peter Lundberg Workshop Transport Rebild 01 september 2015 Peter Lundberg Hvem er jeg? Præsentation Peter Hvad kommer jeg ind på idag? Hvad kommer jeg ikke ind på idag? Hvem er I? Transport som et indsatsområde i ØKS

Læs mere

International persontransport i Øresundsregionen. Øresundsregionen som internationalt transportknudepunkt

International persontransport i Øresundsregionen. Øresundsregionen som internationalt transportknudepunkt International persontransport i Øresundsregionen Øresundsregionen som internationalt transportknudepunkt Sorø, november 2009. Forord Nærværende rapport indgår i delaktiviteten Øresundsregionen som internationalt

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 5 på pressemøde den 8. januar 2014 En velfungerende infrastruktur

Læs mere

Dobbelt op i 2030. BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB

Dobbelt op i 2030. BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB Dobbelt op i 2030 BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB Køreplan o Dobbelt op en politisk ambition o Infrastrukturinvesteringer nytter o Hvad skal der til: o Et

Læs mere

Danmarks hurtigste jernbane

Danmarks hurtigste jernbane Danmarks hurtigste jernbane Den nye bane København-Ringsted Danmarks hurtigste jernbane færdig i 2018 Flere togafgange, kortere rejsetid og færre forsinkelser I perioden 2010-2018 anlægger Banedanmark

Læs mere

Trafikale udfordringer i hovedstadsområdet

Trafikale udfordringer i hovedstadsområdet Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 464 Offentligt Trafikale udfordringer i hovedstadsområdet Maj 2007 Trafikale udfordringer i hovedstadsområdet Indhold 3. Trafikale udfordringer i hovedstadsområdet Udgivet

Læs mere

Faktaark om En fast Kattegatforbindelse

Faktaark om En fast Kattegatforbindelse Faktaark om En fast Kattegatforbindelse Kattegatkomitéen Kattegatkomitéen blev etableret i oktober 2008, på initiativ af regionsrådsformand i Region Midtjylland, Bent Hansen (S), formand for Kommunekontaktrådet

Læs mere

Danmark i forandring

Danmark i forandring Danmark i forandring Kommunernes syn på udvikling i landdistrikterne KL s nye strategiprojekt om Danmark i forandring Vækstplan for turisme Lokale Aktionsgrupper Grøn nedrivning Danmark i hastig forandring

Læs mere

BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB

BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB Dobbelt op i 2030 BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB Køreplan o Dobbelt op en politisk ambition o Infrastrukturinvesteringer nytter o Hvad skal der til: o Et

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Lokalbanen hvem er vi? Offentligt ejet aktieselskab Operatør og infrastrukturejer/-forvalter

Læs mere

FREMTIDEN KØRER PÅ SKINNER

FREMTIDEN KØRER PÅ SKINNER I Nordjylland vil vi sammen med staten realisere en vision om ét sammenhængende togsystem i hele regionen en vision der understøtter Timemodellen (1 times transporttid mellem byerne Aalborg, Århus, Odense

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN Billundbanen BILLUNDBANE MED TOGSTOP I GADBJERG Gadbjerg Borgerforening og Lokalrådet anbefaler en løsning på Billundbanen, der omfatter

Læs mere

Let at komme rundt Regional tilgængelighed med kollektiv transport. TØF d. 2.10.2012

Let at komme rundt Regional tilgængelighed med kollektiv transport. TØF d. 2.10.2012 Let at komme rundt Regional tilgængelighed med kollektiv transport Projekt i 2 faser 1.Analyse 2.Løsninger Regional tilgængelighed med kollektiv transport Hva snakker vi om? Hvad er regionale rejsemål?

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet

Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens anbefalinger vedrørende transportinfrastruktur tager udgangspunkt i følgende

Læs mere

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1654 Offentligt Det talte ord gælder Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet Samrådsspørgsmål AO Ministeren bedes redegøre

Læs mere

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille!

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille! Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Rigtig mange i hovedstadsregionen bruger allerede cyklen til den daglige transport mellem bolig og job med store gevinster for

Læs mere

København er Sydsveriges hovedstad

København er Sydsveriges hovedstad København er Sydsveriges hovedstad AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME København er Danmarks hovedstad, men i stigende grad

Læs mere

1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat

1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Dato: 15. maj 2014 Forfatter DSt: Michael Berg Rasmussen 1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Geografisk afgrænsning af Øresundsregionen Øresundsregionen er i Ørestat

Læs mere

NOTAT UDKAST. Arbejdsgruppe 1: Indre bydele. Fokusområder: Metro, parkering, miljøzoner, havnetunnel, bedre udnyttelse af vejene

NOTAT UDKAST. Arbejdsgruppe 1: Indre bydele. Fokusområder: Metro, parkering, miljøzoner, havnetunnel, bedre udnyttelse af vejene UDKAST NOTAT Arbejdsgruppe 1: Indre bydele Fokusområder: Metro, parkering, miljøzoner, havnetunnel, bedre udnyttelse af vejene Opgavebeskrivelse Arbejdsgruppen beskæftiger sig med tiltag til reduktion

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere