VILBAS Uddannelsen. Uddannelsen. starter i

Transkript

1 VILBAS Uddannelsen Ring Idag og hør nærmere om VILBAS Uddannelsen VILBAS Uddannelsen - til professionelle der arbejder på opholdssteder, døgninstitutioner, skoler og dagbehandlingstilbud, samt for sagsbehandlere eller socialrådgivere på socialcentre. Villa Vivamus ApS Ålekistevej Vanløse Telefon: jfm@villavivamus.dk Basen Skole/dagbehandling, opholdssted & familiebehandling Carl Nielsens Allé 15C, 1. sal 2100 København Ø Telefon: me@basencph.dk Uddannelsen starter i januar 2012 pædagoger sagsbehandlere Familieplejekonsulenter lærere sygeplejesker Psykologer pædagoger sagsbehandlere Familieplejekonsulenter lærere sygeplejesker 16 VILBAS 1 VILBAS

2 pædagoger sagsbehandlere Familieplejekonsulenter lærere sygeplejesker Psykologer pædagoger sagsbehandlere Familieplejekonsulenter lærere sygeplejesker Psykologer HVORFOR VILBAS? Vi er to private institutioner - Villa Vivamus og Basen, der er gået sammen om at lave en uddannelse. Vi mener, det kunne være spændende at lave et uddannelsesforløb for professionelle, der arbejder med børn/unge med særlige behov. Vi tror på, at engagerede medarbejdere beriger og inspirerer hinanden, og deres eget faglige fundament bliver stærkere af at høre, hvor andre står. UDDANNELSESFORM Uddannelsen finder sted i København - nærmere adresse kommer efter tilmeldingsfristens udløb. Uddannelsen starter i januar 2012 og strække sig over 3 gange pr. semester. Undervisningen er fra kl og altid om onsdagen. Datoen for tilmelding er senest den 28. november 2011 Der vil blive lavet et kompendium, hvor hver oplægsholder kommer med artikler. Uddannelsen afsluttes med en middag, hvor hver deltager modtager et diplom. HVEM KAN DELTAGE? Uddannelsen henvender sig primært til professionelle, der arbejder med børn og unge med særlige behov. Pædagoger, sagsbehandlere, familieplejekonsulenter, lærere, sygeplejesker og psykologer. PRIS Pris pr. deltager er kr. I prisen er 12 uddannelsesdage, 1 stk kompendium, forplejning og kursussted under hele forløbet. Afsluttende med middag og diplom. Menneskelig læring kan forekomme som en del af uddannelse og personlig udvikling. Det kan være målorienteret og kan være hjulpet af motivation. Undersøgelsen af, hvordan læring finder sted er en del af neuropsykologi, pædagogisk psykologi, læringsteori og pædagogik. 2 VILBAS

3 VILBAS Uddannelsen pædagoger sagsbehandlere Familieplejekonsulenter lærere sygeplejesker Psykologer pædagoger sagsbehandlere Familieplejekonsulenter lærere sygeplejesker Psykologer I den 2 årige uddannelse vil du komme igennem følgende: Institutionen set i et teoretisk perspektiv - Modul 1 & 2: Institutionen set i et systematisk perspektiv v/pia Laursen - Modul 3 & 4: Introduktion til miljøterapeutiske grundbegreber v/lars Rasborg - Modul 5: Psykiatriske diagnoser og indblik i medicin v/psykiater Lisbeth Hagenbøll Pædagogiske redskaber barn, ung og voksen - Modul 6: Low Arousal v/ Bo Hejlskov Elven - Modul 7: Relationspædagogik, professionalisering af relationskompetencen v/trine Uhrskov - Modul 8: Dialektisk adfærdsterapi v/esther Sogenfrei Pædagogen som behandler - Modul 9: Krav til den professionelle behandler. v/john Nielsen - Modul 10: Coaching som pædagogisk redskab v/rikke Lyngdam - Modul 11: Systemiske procesværktøjer i behandlingsarbejdet v/ Rikke Lyngdam Modul januar & 14. marts 2012 V/Pia Laursen Introduktion til systemiske grundbegreber At introducere den systemiske tænkning og & metode og koble den til en pædagogisk og behandlingsmæssig praksis. Dagen vil veksle mellem teoretiske oplæg og dialog. Den teoretiske del vil bl.a. omfatte følgende temaer: Systemisk tænkning og metode, systemiske grundbegreber, kompetence/offer forståelse, meta-begrebet, asymmetri og symmetri, anerkendelsesbegrebet, kobling mellem narrativ og systemisk tænkning, eksternalisering samt bevidning. Underviser: Pia Laursen, cand. psych. er efteruddannet på milano-skolens 3-årige efteruddannelse. Pia har egen praksis, leder egne uddannelsesforløb, og arbejder som supervisor og konsulent. Et af Pias hovedområder, gennem adskillige år, er at rådgive, supervisere, og undervise behandlere og konsulenter, der arbejder indenfor børne-, unge- og familieområdet. Skriflig formidling og dokumentation - Modul 12: Faglig opkvalificering af dokumentationsarbejdet v/peter Iver Petersen 4 VILBAS 5 VILBAS

4 Modul 3 9. maj 2012 V/Lars Rasborg Introduktion til miljøterapeutiske grundbegreber Formiddag: Oplæg om omsorgssvigtede børn og unges overlevelsesstrategier og om miljøterapeutiske metoder med hovedvægt på spejling og jeg-støtte. Der vil undervejs være plads til spørgsmål og kortere kommentarer. Eftermiddag: Arbejde med eksempler fra deltagernes egen hverdag. Det er ikke nødvendigt at forberede eksempler. Tvært imod er erfaringen, at det bliver mere levende og nærværende, hvis eksemplerne drejer sig om noget af det, som deltagerne er kommet til at tænke på under oplæggene eller ved evt. forudgående læsning om miljøterapi. Det kan forventes, at vi når at arbejde grundigt med to-tre eksempler. Eksemplerne kan dreje sig om omsorgssvigtede børn og unge. De kan også dreje sig om børn og unge med andre problemstillinger hvilket ikke nødvendigvis udelukker omsorgssvigt, hvilket kan indebære, at der sættes fokus på grænserne for anvendelsen af miljøterapi. Underviser: Lars Rasborg, cand. psych., specialist i klinisk børnepsykologi, videreuddannet i psykoterapi med voksne, psykoterapeut (voksne) fra Institut for Psykoanalytisk Psykoterapi (IPP). Modul august 2012 V/Lars Rasborg Introduktion til miljøterapeutiske grundbegreber I slutningen af Modul 3 planlægges Modul 4 detaljer. Mulighederne er følgende: - Fortsat arbejde med eksempler fra deltagerne f.eks. for at belyse miljøterapi i forhold til nye problemstillinger. - oplæg om en miljøterapeutisk og en psykiatrisk-diagnostisk orienteret tænkning om belastede børns og unges vanskeligheder samt drøftelse. - oplæg om et andet emne i relation til miljøterapi, f.eks. børnenes og de unges virkning på personalet, miljøterapeutisk behandlingsplanlægning eller forældrearbejde i miljøterapi. - deltagernes spørgsmål og overvejelser, f.eks. vedr. miljøterapi set i forhold til andre tankegange og metoder. Litteratur: Modul 3 og 4 bygger på Lars Rasborg: Miljøterapi med børn og unge, 2. udg., Akademisk Forlag, Artiklen Miljøterapi i plejefamilien er en kort introduktion til miljøterapi. Den har været bragt i Familieplejernes Nyhedsbrev Fanny, nr. 49, april 2009, s , som kan findes på (Miljøterapien er principielt set den samme, uanset om den foregår i en plejefamilie, på et opholdssted eller i en skole). Lars Rasborg: Sunde børns problemer (Akademisk Forlag, 2009 og Gyldendals Bogklubber, 2010) handler om en helt anden gruppe børn, men om de samme metoder (spejling og jeg-støtte). Den kan fungere som en introduktion til Miljøterapi med børn og unge, som den desuden supplerer med flere varianter af metoderne. Modul 5 3. oktober 2012 V/Lisbeth Hagenbøll Psykiatriske diagnoser og indblik i medicin Oplæg om forskellige psykiatiske diagnoser; ADHD, Autisme herunder særligt Asperger, atypisk autisme og GUA, angst, socialforbi samt selvskadende adfærd. Medicineringsmuligheder ift. de forskellige diagnoser, samt effekt. Psykologisk/pædagogisk intervention ift. de forskellige diagnoser. Udviklingen i diagnoserne igennem de seneste 5 år. Der vil være lejlighed til at tage casebeskrivelser med fra deltagernes hverdag, med mulighed for drøftelse udfra en psyktriatisk indgangsvinkel. 6 VILBAS 7 VILBAS

5 Modul november 2012 V/Bo Hejlskov Elvén Low arousal Med udgangspunkt i affektteoretisk tænkning og ro-givende(low Arousal) pædagogik trænes deltagerne i at håndtere problemskabende adfærd og undgå magtanvendelser. Low Arousal er en ikke-konfronterende metode, der dokumenteret får antallet af magtanvendelser til at falde. Undervisningen giver personale i omsorgsarbejde praktiske og enkle metoder til at håndtere problemskabende adfærd hos brugere med komplekse vanskeligheder. Deltagerne får samtidigt en pædagogisk ramme, hvorudfra de kan vurdere de redskaber, der benyttes. En ramme, der gør det muligt at udarbejde egne, individualiserede metoder omkring den enkelte bruger. Undervisningen tager udgangspunkt i ro-givende (Low arousal) pædagogik, men også i en forståelse af brugernes adfærd ud fra deres individuelle forudsætninger. Baggrund for forståelse af problemskabende adfærd - historisk og teoretisk et moderne syn på adfærd: Mennesker, som kan opføre sig ordentligt. Stress og kravtilpasning Affektsmitte og ro-givende pædagogik i praksis Konflikthåndtering og forebyggelse af magtanvendelse Modul Januar 2013 V/Trine Uhrskov Relationspædagogik, professionalisering af Relationskompetencen Hvad er professionalisme i en pædagogisk sammenhæng, og hvordan kan det bruges i arbejdet med børn og unge med en udviklingsforstyrrelse? Vi taler om de barrierer og muligheder, vi har som professionelle. Den enkeltes arbejdsidentitet består af personlige virkemidler, som for eksempel humor, ro, vilje samt faglige virkemidler som redskaber, metoder og viden om udviklingsforstyrrelser. Personlige virkemidler er en central og uundgåelig del af det bevidste professionelle pædagogiske arbejde. Der bliver introduceret et analyseredskab, til at identificere både personlige og faglige virkemidler. Vi sigter desuden mod at etablere et fælles sprog for arbejdet med den personlige faglighed og den faglige personlighed, hvilket gør det muligt at udvikle det praktiske arbejde. Underviser: Trine Uhrskov, medejer af konsulentvirksomheden Sopra, der arbejder med mennesker med udviklingsforstyrrelser, med deres familier og de fagfolk, der arbejder med og omkring dem. Artikel: Low arousal approach ved problemskabende adfærd ved autismetilstande, af Bo Hejlskov Elvén 2005 og Low arousal en metode af Kirsten Brøndum Underviser: Bo Hejlskov Elvén, aut. psykolog og foredragsholder. Bo bruger i sin undervisning sin viden fra neuropsykologi, stressforskning og affektteori. Bo tager udgangspunkt i den ro-givende (Low Arousal) pædagogik, som giver værktøjer til håndtering og ændring af voldsom og problemskabende adfærd. 8 VILBAS 9 VILBAS

6 Modul 8 7. marts 2013 V/Esther Sorgenfrei - Dialektisk adfærdsterapi indlæringsterapi kognitiv adfærdsterapi zenbuddhisme dialektisk filosofi Indlæringsterapi og adfærdsterapi er kernen i behandlingen. Grundlæggende er kædeanalysen, hvor der findes sammenhænge mellem hændelser og problemadfærd, tanker og følelser. Professor i psykiatri og psykologi Marsha Linehan, som udviklede DAT, fandt at adfærdsterapi og kognitiv terapi vækker modstand og skaber konflikter i arbejdet med borderlinepatienter, fordi de får oplevelsen af at være forkerte. Derfor inddrages zenbuddhistiske teknikker. Man øver sig i at iagttage og beskrive virkeligheden, som den er uden at vurdere eller dømme. Målet er at lære at styre sin opmærksomhed og at acceptere sig selv og livet, som det er. Dialektik er kunsten at diskutere. Den retter opmærksomheden mod adfærdens større sammenhænge og adfærdsmønstrenes indbyrdes forbindelse. Dialektik er evnen til at se to sider af samme sag og forstå fænomeners kompleksitet. Vi har alle behov for at kunne acceptere os selv, men også behov for forandring. Den dialektiske tankegang er en del af behandlingen. Man skaber en syntese af de modsætninger, der ses hos patienten, idet man anerkender, at modsætningerne kan være til stede på samme tid. Forenklet sagt forsøger man at lære patienterne en nuanceret tænkning i stedet for en sort/hvid tænkning. Bøger: Grundbog af Anna Kåver i dialektisk adfærdsterapi, teori, strategi og teknik. Manual til dialektisk adfærdsterapi (færdighedstræning) Marsha M. Linehan Underviser: Esther Sogenfrei, psykolog, arbejder på Askovgården, psykologisk behandling individuelt og i gruppe, visitation og undervisning i yoga. Modul 9 maj 2013 v/john Nielsen krav til den professionelle behandler Det afgørende for den unge er, at den professionelle forstår at bruge den unges energi, følelser og engagement og forståelse til at skabe en ny fælles kontekst, som gør den unge bedre både i sine egne øjne og reelt. Skal det kunne lade sig gøre, må vi hele tiden bestræbe os på at styre begivenhederne frem for at blive styret af dem. Det betyder, at vi må arbejde på, at den unges følelser og reaktioner ikke kommer til at være den motor, som kører tingene. Vores opgave er at forstå og tolke det, vi hører den unge sige og ser den unge gøre og søge at drage det ind i en fælles kontekst, som giver den unge andre valg og handlemuligheder i samarbejde med os. Det afgørende er ikke hvad den unge er, det afgørende er hvad den unge kan og vil. Når den professionelle behandler træder ind på arbejdspladsen, accepterer han/hun at indgå i en arbejdsmæssig kontekst, hvor egne synspunkter, holdninger, ideer og følelser underlægges et institutionelt rationale. Hvis rationalet på nogle områder er anderledes end ens eget, er der ikke tale om frit valg, det er det institutionelle rationale, der gælder. Samtidig er det os selv, der er til stede. Det er en god ting. ikke mindst hvis vi arbejder med mennesker. Der er klare erfaringer for, at der kun sker noget mellem for eksempel ung og behandler, når behandleren er personlig og nærværende, men det er ikke det samme som, at behandleren i det daglige kan lade sig styre af sine personlige præferencer. Personligheden er sat i en anden sags tjeneste. underviser: John nielsen, chefkonsulent i Konsulentkompagniet. John har en omfattende erfaring med udviklings- og analyseopgaver inden for det sociale område med fokus på socialt arbejde med udsatte grupper. Herunder udsatte børn og unge, stofmisbrugere, sindslidende og hjemløse. John arbejder også med processtøtte og supervision til medarbejdere, som arbejder på dette felt. John har endvidere særlige kompetencer i forhold til boligsocialt arbejde og projektudvikling. 10 VILBAS 11 VILBAS

7 Modul august 2013 v/rikke Lyngdam coaching som pædagogisk redskab/kollegial supervision Formiddagen: Fokus på coaching som pædagogisk redskab. Eftermiddagen: Kollegial supervision er en hensigtsmæssig udviklingsmetode, hvis der i en medarbejdergruppe er behov for en samtidig udvikling på både den faglige og personlige dimension af de måder, medarbejderne forholder sig til deres opgaver på og måden de forholder sig til f.eks. den unge på. Metoden er også kendetegnet ved, at deltagerne får mulighed for at sprogliggøre deres viden, reflektere over problemstillingen og få mere viden om denne gennem at iagttage den fra skiftende positioner. Relationen ved kollegial supervision er ikke baseret på, at nogle har mere viden og erfaring end andre, men derimod karakteriseret ved, at alle har forskellig viden og erfaringer og derfor kan bidrage med forskellige indfaldsvinkler. Formålet er at nuancere og udvikle forskellige indfaldsvinkler til den faglige problemstilling, således at supervisanden gennem en øget indsigt problemstillingen får mulighed for selv at blive i stand til at se og tage ansvar for nye handlemuligheder. Modul oktober 2013 v/rikke Lyngdam systemisk procesværktøjer Med udgangspunkt i systemisk teori, præsenteres forskellige værktøjer i behandlingsarbejdet med den unge, som sætter den personlige historie ind i en kontekst af relationer og begivenheder. Det er værktøjer, der giver mulighed for at forstå den unges placering i egen kontekst og have refleksioner med den unge herom og som bidrager til at kunne se de familiemønstre og begivenheder, der har haft betydning for det, den unge står i lige nu. Værktøjerne bringer derfor relevant viden frem i behandlingsarbejdet med den unge og familien, og har en nem visuel tilgang, der holder fast i det væsentlige fra samtalen. Vi vil arbejde med genogrammet, som er med til at synliggøre og skabe forståelse for mønstre og familiekontekster gennem generationer, samt med tidslinier om vigtige begivenheder, og livscirklen som en tilgang til at tale om det, som optager det enkelte familiemedlems liv, nu og her og i fremtiden. Underviser: Rikke Etly Lyngdam er autoriseret psykolog, uddannet fra Københavns Universitet i Rikke er fast privatpraktiserende psykolog med praksis beliggende på Vesterbro, hvorfra hun arbejder med terapi, supervision og undervisningsopgaver. Er fast tilknyttet skole og behandlingsarbejde med opgaver indenfor terapeutiske samtaler med børn og familier, arbejder med grupper af familier og forældre, samt undervisning og supervision af personalet. Rikke er efteruddannet i systemiske og narrative metoder i supervision og terapeutiske samtaler med børn, unge, voksne, par og familier. Efteruddannet hos bl.a. inpraxis, dispuk, marlborough family service, Parental guidance Institute og har trænet med Eia Asen, Haim Omer, Michael White, David Epston, m.fl. 12 VILBAS 13 VILBAS

8 Modul november 2013 V/Peter Iver Petersen - Faglig opkvalificering af dokumentationsarbejdet De fleste i den pædagogiske branche oplever at blive begravet i papirarbejde. Der bliver mindre og mindre tid til det pædagogiske. Til gengæld skal der dokumenteres i et stadigt stigende omfang Og hvis der skal arbejdes evidensbaseret, så er det jo vigtigt, hvordan der bliver dokumenteret. Men på mange institutioner er netop den store mængde skrivearbejde kilde til stor frustration. Men sådan behøver det ikke være. Den grundlæggende idé er at få aktiveret fagsproget. De fleste glemmer fagsproget i dagligdagen, og det bliver ganske tydeligt, når man pludselig skal formulere sig på skrift. Der er for så vidt ikke noget galt i, at fagsproget glider i baggrunden i dagligdagen. Det skyldes, at vi sammen på en arbejdsplads udvikler vores eget sprog, også kaldet en sociolekt. Vi kender det alle sammen: Man skal lige lære sproget, når man begynder på en ny arbejdsplads. Problemet opstår først for alvor, når man skal henvende sig til andre, som ikke er inde i den lokale faglige jargon. For hvad forstår vi hver især ved de ord, vi anvender? Mener vi overhovedet det samme? Så helt basalt er det altså afgørende at finde ind til institutionens fælles sprog. Ved at tage udgangspunkt i det fælles sprog, som man bruger på institutionen, kan man til gengæld opnå en lang række gevinster. Underviser: Peter Iver Petersen, journalist som 37-årig i 1999 og har tidligere arbejdet med journalistik og kommunikation for blandt andre: Socialpædagogerne, KL, ASE og DONG. HVORDAN KOMMER JEG VIDERE Cand.psych. Aut/Janne Fabricius jfm@villavivamus.dk Mobil: Eller Forstander/Mette Tellerup Larsen me@basencph.dk Mobil: Tilmelding senest den 28. november Uddannelsen starter den 18.januar VILBAS 15 VILBAS