GESTALTTERAPI I DANMARK Hanne Hostrup,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GESTALTTERAPI I DANMARK Hanne Hostrup,"

Transkript

1 PSYKE & LOGOS GESTALTTERAPI I DANMARK Hanne Hostrup, Der hersker nogen forvirring om, hvad gestaltterapi egentlig er. Det skyldes den udvikling, som gestaltterapien har gennemløbet siden sin ankomst til Danmark omkring 1971, som betyder, at der groft sagt findes 3 slags gestaltterapi, teknik-gestaltterapi, støtte-gestaltterapi og gestaltterapi. De første to former kan ikke betragtes som egentlig psykoterapi, idet de har mistet forbindelsen til nogle af gestaltterapiens væsentlige grundideer. I denne artikel beskrives udviklingen af gestaltterapien i Danmark op til i dag, og der gøres opmærksom på, hvordan den amerikanske import af gestaltterapien har ført til danske misforståelser. Herefter beskrives de grundideer den moderne danske gestaltterapi hviler på, og der peges på kulturelle aspekter i disse grundideer, som er vigtige at have for øje, når gestaltterapien skal praktiseres i et (europæisk) samfund, der på afgørende punkter adskiller sig fra gestaltterapiens fædreland, USA. Det lader sig ikke gøre at beskrive gestaltterapi, som een bestemt terapiform. For sådan er det desværre ikke. Siden gestaltterapien første gang (1951) så dagens lys på tryk i USA, har den antaget mange former. Dels har den videreudviklet sig i sit eget hjemland, og dels er den blevet eksporteret til mange lande, hvor den er trukket i den lokale kulturs klædedragt. I Danmark har den ikke alene fået et dansk ansigt, men er blevet til 3 forskellige slags gestaltterapi, fordi hver udviklingsfase, den gennemløb på vejen til den moderne (danske) gestaltterapi, har udmøntet sig som selvstændige gestaltterapiformer, som alle praktiseres. Af den grund hersker der nogen forvirring om, hvad gestaltterapi egentlig er, og lidt afhængig af hvilken form for gestaltterapi, vi taler om, bruges den forskelligt og af mere eller mindre veluddannede psykoterapeuter. Derfor er der ikke noget at sige til, at den omtales både med et skuldertræk, et skævt sarkastisk smil og med stor begejstring. Vi - gestaltterapeuter - griner selv kærligt af gestaltterapiens begyndervanskeligheder og af os selv og er stolte af, at den 1

2 nu trods vanskeligheder fremstår som en tidssvarende psykoterapi, der har noget helt særligt at tilbyde. I HISTORIEN OM GESTALTTERAPIENS ANKOMST OG UDVIKLING Gestaltterapien begyndte sin udvikling sidst i 1940erne i USA. En lille gruppe kreative og dynamiske terapeuter 1, hvis terapeutiske baggrund var psykoanalysen, udviklede en ny terapiform med et ganske andet livssyn end det psykoanalytiske. Den nye terapiform var baseret på eksistentiel/fænomenologisk tænkning og værdier, dens psykologiske teori lænede sig meget kraftigt op ad gestaltpsykologernes forskning, og dens terapeutiske metode blev den fænomenologiske metode som det naturlige bindeled mellem værdigrundlag og teori. Den var dialogisk, procesorienteret og holistisk og fjernede sig dermed grundlæggende fra den klassiske psykoanalyses possitivistiske, determiniske tænkemåde. Gestaltterapien, som de kaldte den nye terapi, blev det terapeutiske modstykke til det oprør, der fandt sted i mange dele af vores samfund. Cola og terapi De første amerikanske gestaltterapeuter kom til Danmark i slutningen af 60erne og begyndelsen af 70erne. De blev hilst velkommen af de progressive, for den nye terapiform passede så godt ind i 68ernes oprør mod gamle undertrykkende livsformer. Den repræsenterede, ligesom ungdomsoprøret, kravet om individets frisættelse, livsudfoldelse og antikonformitet. Og gestaltterapeuterne definerede afhængighed og underdanighed som en slags psykisk sygdom og viste os en praksis, der tillod oprør som sund og konstruktiv adfærd. Ligesom vi tog flower-power-bevægelsen, coca-cola og cowboybukserne til os, sådan tog vi den nye terapi til os. Og den blev, som mange andre importerede amerikanske produkter, bærer af det kultursammenstød mellem USA og Europa, som foregik overalt i Europa. Gestaltterapien fungerede derfor både som en tiltrængt inspiration og nytænkning indenfor psykoterapi og samtidig som tilpasningskur til den amerikanisering, der foregik kulturelt, politisk og økonomisk.. 1 Frederick S. Perls (også kaldet Fritz), Jim Simkin, Isadore From, Paul Goodmann, Meriam og Erving Polster, Laura Perls og mange andre. 2

3 Men vi (terapeuter) var begejstrede og slugte gestaltterapien råt. Der var iøvrigt heller ikke på dette tidspunkt noget fagligt forum (udover det psykoanalytiske), hvor vi kunne diskutere og problematisere den nye terapiform. De amerikanske gestaltterapeuter var talentfulde og fik frie hænder, og mange af dem faldt for fristelsen til en praksis, der bestod af showlignende internatkurser, hvorefter de hastede hjem til Guds eget land med de skattefri kroner og et noget oppustet selvbillede. De blev beundret og serviceret som konger og dronninger, men sjældent afkrævet en nøgtern forklaring på deres gøren og laden. Derfor havde terapiimporten ingen ordentlig sammenhæng mellem teori og praksis og ingen ordentlig sammenhæng med vores egen kultur. Imitation Vi, som var så heldige at være med i de første gestaltterapigrupper, oplevede noget helt enestående. Vi, borgerskabets artige sønner og døtre, blomstrede op under gestaltterapeuternes konfronterende og dygtige hænder. Vi smed flinkeskolens snærende bånd og rettede ryggen og fik mod til at se vores mere frimodige sider i øjnene og sige farvel til automatisk konformitet. Åh! hvor vi oplevede, og åh! hvor vi trængte til det. Vi blev så imponerede over guruerne, at vi idealiserede dem og ville være ligesom dem. Og hurtigt fik de amerikanske gestaltterapeuter en del ukritiske danske efterlignere, der afholdt gestaltterapikurser. Her blev opmuntret til katarsis og til egocentrisk adfærd i stil med: Hvordan føler du? Hvad har du lyst til? - jamen så gør det da for pokker. Du er ikke sat i denne verden for at leve op til mine forventninger osv. Der var gang i den! De mest eventyrlystne af os rystede undertrykkelse af os. De skrøbeligste blev kørt rystede bort. De forbeholdne og bange rystede forarget på hovedet Gestaltterapi blev på kort tid identificeret med normbrud, konfrontation, aggression, selvrealisation og afreagering af følelser og spændinger uden for megen refleksion. Teknik-gestaltterapi Set i bakspejlet kunne det nok ikke være anderledes, fordi de gestaltterapeuter, der var kommet til Danmark, først og fremmest var inspireret af de demonstrationer, som Fritz Perls havde udført på vækstcentret Esaleen. Det var folk som havde badet i dette smukke steds euforiske stemninger og i hele det californiske terapicirkus. I deres begejstring over gestaltterapiens effektivitet overså de, at Perls var en meget 3

4 erfaren psykiater og psykoanalytiker med stor teoretisk indsigt. Derfor koblede mange af dem hans strålende resultater sammen med gestaltterapiens teknikker. Og det var i høj grad det, de eksporterede på en meget talentfuld og forførende måde. Vi fik serveret stilen fra Perls-demonstrationerne, og teoretiske forklaringer og indsigt blev med et Perls sk udtryk kaldt elephant-shit og erstattet med teknikker. Gestaltterapien i Danmark var nu en oplevelsesorienteret teknik-terapi. Noget i stil med en mental dåseåbner. Det dårlige rygte Efterhånden som det psykoterapeutiske miljø udviklede sig herhjemme, mistede gestaltterapien noget af sin glans og tabte prestige blandt de mere tænksomme behandlere. Gestaltterapien præsenterede sig nemlig stadig som en oprører. Som en ateoretisk og teknikbaseret terapiform, og det blev tydeligt for mange, at de effektive teknikker ikke var nok til at gøre gestaltterapien til en psykoterapi. Det ser dog ikke ud til at have påvirket teknik-gestaltterapien, for den udføres stadig. Den kendetegnes bl.a. ved at terapeuten finder på, dvs sætter øvelser i gang - helst i gruppe. Terapeuten sørger for, at klienten får oplevelser, der eksponerer hendes/hans stærke eller svage sider. Der dyrkes afreagering af fikserede gestalter, iscenesat i psykodramastil. Barndommens (eller voksenlivets) undertrykkere anbringes i den tomme stol. Mødre og fædre, chefer og skolelærere får sandheden at vide af klienten, hvorefter de slås ihjel med puder eller tennisketchere på livet løs. Følelser anses for vigtigere end tanker eller ord, og man opmuntres til at realisere sig selv, til at sige sandheden lige ud af posen (ofte uafhængig af tid og sted). Assertionstræning er en af de discipliner, der er opstået her, fordi det at gøre sig gældende, at gøre sig synlig og uafhængig som individ, anses for sund udvikling. Ungdomsoprøret er forbi, men dette har ikke påvirket teknikgestaltterapien, som er stivnet i sin tidlige form. Den kan være nyttig for de mennesker, der hænger godt sammen, og som selv er i stand til at sortere skidt fra kanel, og som udvikler sig gennem udfordringer. Også en del af erhvervslivet er glad for de effektive teknikker. Her spørges efter resultater og ikke efter varedeklaration. Men skrøbelige sjæle eller mennesker i nød kan uden tvivl forføres og skades af teknik-gestaltterapi. Desuden kan den - i de forkerte hænder - reproducere den dårligste side af ungdomsoprøret, som udviklede og understøttede psykopatiske tendenser 4

5 Teknik-gestaltterapi er naturligvis ikke psykoterapi, men må sidestilles med de aktiviteter, der foregår i forbindelse med oplevelses- og overlevelseskurser, hvor den enkelte lærer sin selvtillid (eller det modsatte) at kende - og som sådan kan den være både morsom og effektiv. En nødvendig udvikling Vores første møde med gestaltterapien er som sagt stivnet i Teknikgestaltterapi. Men det blev heldigvis ikke enden på historien. For da det gik op for os, hvad vi havde slugt råt, blev mange af os så forskrækkede, at vi slog kontra. Vi spyttede vores indlæring ud, men i bare iver for at komme af med misforståelserne kom vi til at kassere en stor del af grundideen bag gestaltterapi. Og her var vi så i et tomrum - praktisk som teoretisk - men stadig med en stor kærlighed til resterne af gestaltterapien, som vi nu ønskede at udvikle til en seriøs psykoterapi. Også denne gang kom hjælpen fra Amerika. En lind strøm af trænere - 2.generations gestaltterapeuter - strømmede til og fyldte tomrummet med de ideer, der havde udviklet sig i de gestaltterapeutiske miljøer i USA. Også her havde man vendt sig mod den meget kontante form for gestaltterapi, som man kaldte tju-bang-terapien. Dette havde resulteret i to retninger med geografisk placering i en westcoast- og en eastcoast-retning (Californien/ Cleveland). Disse to retninger var nogenlunde enige om gestaltterapiens grundtanker, men havde hver sit fokus, som de havde travlt med at undersøge og rendyrke. Westcoast-terapien var særligt optaget af at renovere gestaltterapiens metode, den fænomenologiske metode. De var så optaget af at følge og undersøge og klargøre klientens organiseringsproces fænomenologisk i nuet, at det af og til kammede over i en slags empirisme og i en ukritisk accept af det enkelte individs oplevede sandhed. Dette næsten fundamentalistiske fænomenologiske forhold til det positivt givne blev ikke problematiseret i forhold til det, mennesker i fællesskab har defineret som virkeligheden. Dermed fortonede gestaltterapiens eksistentialistiske værdigrundlag sig, og metoden i sig selv var ved at erstatte metateorien. Eastcoast-terapien fastholdt nok den fænomenologiske metode, men koncentrede sig om at udvikle den psykologiske teori. Man vendte sig mod sit forkastede ophav psykoanalysen, for der at tilbageerobre et psykologisk 5

6 begrebsapparat, som det etablerede behandlingsmiljø godtog. Det var objektrelations-teoriernes forståelse af personlighedsdannelse, der blev studeret og integreret i terapien. Endvidere var man optaget af det selvpsykologiske begreb: empatisk bekræftelse. Forståelsen af og medfølelse med klientens lidelser blev hovedsagen. Interessen for det indrepsykiske var stor, hvilket af og til gav gestaltterapien et næsten psykoanalytisk præg og derfor indbyggede et dilemma i gestaltterapien, idet den kom til at udtrykke en dualistisk tankegang (indre-ydre, subjekt-objekt, krop-sjæl, osv.), som konfliktede med hele gestaltterapiens grundantagelser, der er funderet i en dialogisk helhedstænkning. Ny imitation Vi blev undervist af amerikanere, hvis bestræbelser var udtryk for en udforsknings- og differentieringstrang og ikke nødvendigvis ment som et udtryk for, at dette er gestalt-terapien. I løbet af 80erne smeltede de to retninger da også sammen i en fælles teoridannelse, men det fik vi ikke helt fat på i Danmark. Vi lagde heller ikke mærke til, at de to amerikanske retninger begge indeholdt et skjult budskab om, at enhvert individ er sit eget lille univers, med ret til sin egen fortolkning af virkeligheden. Vi opfangede de nye toner og lavede een melodi ud af dem og sørgede for, at gestaltterapien passede ind i det, vi egentlig var i gang med: nemlig at sone vores fortids frække og ateoretiske synder. Derfor passede det os fint at sammenblande en respektfuld følgen af klientens fænomenologi med nypsykoanalytiske begreber som det indre (sårede) barn og den gode mor. Vi blev ofte mere optaget af indhold end af proces. Vi blev ofte mere optaget af klientens fænomenologi end vores egen. Og vi lagde ofte hele vægten på at rumme klienten og indføle os i, spørge ind til og forstå lidelsens årsag. Det individualistiske aspekt blev kamufleret som omsorg, og det dialogiske forsvandt til fordel for det dynamiske. Vi fik ikke undersøgt, om denne form for fænomenologi og disse psykoanalytiske begreber kunne forenes - og om de sammen kunne være indenfor en eksistentialistisk fortolkningsramme. Vi var stadig de ydmyge lærlinge, der slugte vores indlæring råt. Desuden fandt vi støtte til den teoretiske forvirring i den moderne pædagogik, som blomstrede i Danmark. Her var hovedideen, at barnet behøver støtte og kærlighed for at udvikle sig. De moderne forældre er på barnets side og sætter sig ind i, hvad barnet mener, synes og føler og støtter det i at handle på det. 6

7 Sådan også med klienterne. Vi lagde hovedvægten på at følge klienten derhen, hvor hun/han førte os. ( Det er klienten, der bestemmer, hvad der skal arbejdes med ). Og vi blev optaget af at dække hendes behov for kærlighed og støtte ( den gode mor ). De mere ubehagelige sider af klientens person, mente vi, ville gå væk, hvis hun fik kærlighed og støtte - nøjagtig som man i pædagogikken mente, at barnet ville blive et godt barn, hvis det blev støttet, og man fjernede smerten. Støtte-gestaltterapi. Selvom vi lærte meget om metode og nyere psykologiske teorier, så fik vi ikke vurderet dem kritisk i forhold til hinanden. Det var nok det nødvendige trin i vores bestræbelser på at afvikle de værste misforståelser. Det kedelige var imidlertid, at en stor del af det gestaltterapeutiske miljø ikke opdagede, at det førte os lige på hovedet ind i et nyt terapeutisk miskmask. Derfor stivnede udviklingsbestræbelserne igen. Denne gang i noget man kan kalde Støtte-gestaltterapi, der arbejder med en individualiseret fænomenologisk metode på et halvfærdigt psykoanalytisk grundlag. Noget af en rodebutik. Denne Støtte-gestaltterapi kan føre til uheldige resultater. For når klienten opfører sig barnligt og umodent, kan terapeuten i misforstået omsorg møde hende, somom det indre barn blot behøver respekt og forælder-omsorg. Så ryger virkeligheden og kontakten sig en tur. Terapeuten bliver så optaget af klientens indre univers og dermed af hendes skrøbeligheder, at meningen med dem drukner i medfølelse og forståelse af deres årsager. Terapeuten møder ikke klienten som et andet voksent menneske og glemmer, i sin iver for at være sød, at konfrontere klienten med det faktum, at barndommen er forbi, og at den omsorg, hun havde brug for dengang ikke er til megen gavn i nutiden. Terapeuten forholder sig respektfuldt til respektløs opførsel og gør sig selv til et offer for klienten, som kræver tilfredshed frem for klarhed. Resultatet bliver alt for ofte tilfredse men selvcentrerede klienter, som er fornærmede over, at verden ikke er nær så god som terapeuten/mor. Støtte-gestaltterapi kan dermed komme til at understøtte narcissistiske tendenser i den enkelte (og i samfundet). II 7

8 DEN MODERNE GESTALTTERAPI Rodbehandling af gestaltterapien Der eksisterer således en Teknik-gestaltterapi og en Støtte-gestaltterapi. Og ingen af dem er vi tilfredse med, fordi ingen af dem fungerer som psykoterapi, og fordi de begge har fjernet sig fra væsentlige aspekter i gestaltterapien. Det er imidlertid ikke kun gestaltterapien, der er blevet grumset. I de fleste psykoterapeutiske miljøer har der op igennem 90erne været tendenser til at integrere teorier, metoder og teknikker fra forskellige terapiformer i en pærevælling. Den såkaldte eklektiske terapi har kronede dage i Danmark. Det, vi - gestaltterapeuter - har lært af det, er imidlertid, at man ikke kan sammensætte metoder og teorier, som modsiger hinanden, uden at der går kludder i den terapeutiske proces. Derfor er vi i gang med at rense gestaltterapiens rødder for fremmedelementer og finde grundideerne frem af diverse sammenblandinger således, at gestaltterapiens viderudvikling hele tiden oversættes ind i disse grundideer. Forudsætningen for at man kan kalde en bestemt terapiform for psykoterapi er, at den bygger på 3 ting. For det første må den have en veldefineret metateori, som indeholder terapiens overordnede værdigrundlag og angiver, hvad der menes med det gode liv. Den besvarer spørgsmålet om, hvad terapien skal bruges til og giver den derfor en retning. For det andet må den vælge en bestemt psykologisk teori, dvs en bestemt forståelse af det psykiske, der korresponderer med metateorien. Denne teori angiver de data, som terapeuten har brug for at fokusere på undervejs i den terapeutiske proces, for at kunne vejlede klienten i den retning, som metateorien angiver. For det tredie må terapeuten indsamle og behandle disse data på en sådan måde, at metateori, psykologisk teori og metode tilsammen udgør et hele. Til dette anvender terapeuten en bestemt terapeutiske metode. I gestaltterapi bygger metateorien på en eksistentiel-filosofisk tænkning og eksistentielle værdier. Den psykologiske erkendelsesteori bygger hovedsageligt på gestaltpsykologien, og den terapeutiske metode er den fænomenologiske metode. Dette udgør rammen omkring gestaltterapi, og hvis terapien bevæger sig udenfor denne ramme er det ikke mere gestaltterapi. Rammen sørger for teoretisk og værdimæssig sammenhæng og sætter samtidig grænser for, 8

9 hvilke teorier, metoder og teknikker, der kan anvendes (integreres) i en gestaltterapi. I det praktiske terapeutiske arbejde væver de tre ting sig sammen hele tiden, men for at gøre det forståeligt, hvilken betydning de har i terapien, vil jeg kort gøre rede for dem hver for sig. Metateorien Med et eksistens-filosofisk grundsyn er gestaltterapeuten forpligtet til at lede klientens terapeutiske proces på en sådan måde, at hun/han har mulighed for at træde i eksistens. Derfor er det ikke gestaltterapeutens opgave at give gode råd, at gøre klienten lykkelig, at lappe ægteskaber, at få folk i arbejde eller på invalidepension, at få forældre til at blive gode forældre, at få folk til at forstå sine årsager, osv. Det er ofte sådan, at disse ting finder sine løsninger hen ad vejen, men det er en følge af processen og ikke målet i sig selv. Gestaltterapeuten koncentrerer sig om at skabe opmærksomhed overfor eksistensens dilemmaer - set gennem de individuelle og kollektive eksistensvilkår - således at klienten stilles overfor friheden til/ansvaret for at træffe et valg mellem væsentligt og uvæsentligt dvs et meningsfuldt valg. Ikke et rigtigt eller forkert valg, men et valg, klienten kan stå inde for. Gestaltterapeuten mener, at eksistensen er en opgave, man vælger at tage på sig for at kunne føle sig levende og engageret tilstede i sit liv - eller vælger ikke at tage på sig. Hvis man vælger det første, betaler man prisen med eksistentiel skyld og angst (ikke at forveksle med patologisk skyld og angst) men vinder til gengæld livsfølelse og engagement. Vælger man det sidste, betaler man prisen med følelser af tomhed og forskellige former for (patologisk) angst og føler sig fremmedgjort og må leve i automatisk konformitet. Gestaltterapeutens opgave er at gøre det muligt for klienten at opleve, hvordan ethvert valg har sin pris, og at hun/han ikke kan undlade at vælge. Friheden til at vælge er ikke på valg. (Vi er fordømt til frihed, siger Satre). Det, vi kan, er at vælge meningsfuldt med åbne øjne eller at lukke øjnene for vores valg og derved blive kastet ud i meningsløsheden. Naturligvis holder terapeuten ikke eksistentialistiske foredrag for klienten, men i sin holdning til klienten og til det, klienten bringer frem, bringes livssynet ind i terapien. Derfor er det helt nødvendigt, at gestaltterapeutens eget værdigrundlag er eksistentialistisk, og at han/hun kan beskrive dette enkelt og ærligt for klienten, så der ikke bliver tale om forførelse. Et livssyn er jo ikke blot en hat, man tager på, når man sidder i terapeutstolen. Det 9

10 gennemsyrer det engagement, den medfølelse og interesse, terapeuten viser klienten og sig selv og livet og udtrykkes i de interventioner, hun/han vælger - og har som sådan store konsekvenser for klientens terapi. Det er eksistentielle temaer som tiden, døden, friheden, valget, skylden, angsten, ansvaret, der, indvævet i de individuelle og kollektive livsvilkår, bringes på bane i processen. Det er tvetydigheden i disse temaer (tid/nu, liv/død, jeg/de andre osv.), klienten får mulighed for at forholde sig til, og som bliver fremkaldt så klart, at hun/han ikke kan undlade at kende dem. Og det er klientens forhold nu-og-her til disse temaer, som viser hvordan, han/hun vælger at leve sit liv. Den kulturelle påvirkning I vores bestræbelser for at udvikle en moderne gestaltterapi, har det været vigtigt at minde os selv om, at gestaltterapiens eksistentielle grundlag i første omgang er formidlet gennem amerikansk praksis, for at se på hvilken betydning det har. Eksistentialismen har europæiske rødder, og det har langt de fleste amerikanere også. De er næsten alle oprindeligt flygtet til USA fra undertrykkelse og fattigdom og har ønsket at lægge afstand til al den skam, smerte, tvivl og skyld, deres situation i Europa var bundet sammen med. Dette forhold kan også aflæses i de amerikanske træneres holdninger. For nok er deres gestaltterapi baseret på et eksistentialisk grundsyn, men det er magtpåliggende for dem at fremhæve visse dele af dette grundsyn frem for andre. Det, de vægter, er individets mulighed for - ja ret til - at vælge frit. De lægger vægten på individets frie handlinger (vilje), engagement, livsfølelse og oprør mod konformitet, hvilket går fint sammen med den amerikanske drøm om størst mulig frihed for den enkelte til at søge lykken - og troen på, at denne lykke opnås ved at afskaffe tvivlen, smerten, angsten og skylden, dvs. ved at gøre sig til herre over det, der stiller sig i vejen for lykken. Dette livssyn er vi mere eller mindre blevet så vant til også i Danmark, at vi dårligt lægger mærke til, at det forfladiger væsentlige aspekter ved eksistensen. Det afskaffer den tvetydighed, som netop karakteriserer eksistentialismens grundsyn, hvor vægten lægges på dilemmaerne, som man ikke kan afskaffe, men må forholde sig til. Nok anses mennesket for frit, men denne frihed betyder, at der ikke er en bestemt mening med os fra fødsel til død. Overfor dette tomrum sættes menneskets bevidsthed, som altid er bevidst om noget, i forhold til noget. Mennesket er dermed sat i en tvetydig situation: udenfor tingene og samtidig altid i forhold til. I denne 10

11 situation aftvinges mennesket et valg. Det kan ikke afskaffe tvetydigheden - ej heller tvivlen, smerten, angsten, skylden, men det kan vælge i forhold til det og dermed leve meningsfuldt. Hvor amerikaneren vægter individets frigørende følelser og handlinger, lægger europæeren vægten på individets frihed til at forholde sig til dilemmaerne og ser dette som forudsætning for engagement og livsfølelse. Hvis man forsøger at bringe modsætninger ud af verden ved at afskaffe dem eller reducere dem til noget andet, så er der ikke mere tale om en eksistentialistisk holdning. Det har derfor afgørende indflydelse på terapien, at tvetydigheden fastholdes. Det betyder, at terapeuten ikke foregøgler klienten, at smerten, tvivlen og angsten kan afskaffes, men fastholder tværtimod, at værdighed og livsfølelsen indtræffer, når klienten tør forholde sig til sig selv og sine vilkår med åbne øjne og træffe meningsfulde valg. Et eksempel En klient kommer i terapi, fordi hendes ægteskab er forfærdeligt. Hun beklager sig over sit ægteskab, sin mand, sit liv i ét væk, uden at det hjælper. Sådan har hun levet i mange år og er blevet mere og mere ulykkelig og nedslidt og mere og mere utålelig for alle, der er i hendes nærhed. Ingen orker at høre på hendes beklagelser mere, og ingen orker mere at give gode råd, som hun ikke følger. Hun har ganske mistet sin værdighed og selvrespekt i forhold til andre, men bliver ikke desto mindre ved og ved og ved med at beklage sig. Terapeuten gør ikke forsøg på at afskaffe klientens smerte og tvivl. Hun interesserer sig ikke for at få klagerne til at holde op ved at give råd om, hvad hun skal gøre eller ikke gøre. Tværtimod. Terapeuten tager klienten alvorligt og tror på, at det, hun gør er meningsfuldt for hende. Terapeuten leder efter denne mening og ikke efter at få elendigheden til at holde op vel vidende, at det kun er klienten selv, der kan ændre sin tilstand. Terapeuten er optaget af klientens valg, og sammen finder de ud af, hvad meningen er med dette valg. På forskellig måde finder de frem til, at klagerne er et forsøg på at få medfølelse (=meningen) og ikke et forsøg på at lave noget om. At blive i en smertefuld situation er netop forudsætningen for at kunne opnå medfølelse. Klienten har aldrig oplevet medfølelse fra andre (f.eks.mor og far) og har derfor altid oplevet sig udenfor det medmenneskelige fællesskab. Klagerne er et forsøg på at komme ind 11

12 i eksistensen - ind i medmenneskeligheden. Men da dette forsøg/valg er truffet med lukkede øjne (ganske tidligt), så bruger hun automatisk samme metode, som hun altid har brugt (at græde, klage), og som altid har givet det samme resultat: ingen hjælp og medfølelse. Derved kommer hun dybere og dybere ind i en følelse af angst, tomhed og fremmedgørelse. Det terapeutiske arbejde går mange veje og kan ikke klare sig alene på metateorien. Her er den psykologiske teori og den terapeutiske metode nødvendige medarbejdere i processen. Men målet fastholdes: at klienten skal have mulighed for at opdage sine valg og meningen med dem. Når klienten ved, at meningen med det, hun gør er at ville træde ind i det medmenneskelige fællesskab, kan hun vælge at søge dette på andre måder end hidtil. Ja det kan være, at det går op for hende, at hun kun kan få medfølelse fra andre (f.eks. sin mand), hvis hun søger den i en relation med et menneske, der er i stand til at føle med andre. Det er klart, at de helt individuelle livsvilkår (alder,køn, kultur, klasse, fysisk og psykisk habitus, økonomi osv) spiller sammen med de fælles eksistensvilkår (tiden, friheden, døden osv), og at dette må undersøges nærmere før, hun kan komme frem til en erkendelse af de valg, hun har truffet og de valg hun vil træffe. Og i denne undersøgelsesproces er det ikke nok, at terapeuten forholder sig til værdigrundlaget. Her er der i høj grad brug for et landkort over det psykiske og en metode, der kan navigere i landskabet for at nå frem. Den psykologiske teori Målet med gestaltterapi er som nævnt at hjælpe et menneske frem til erkendelse af sin eksistens. Derfor er det vigtigt at vide, hvordan mennesket bærer sig ad med at erkende. Denne viden henter gestaltterapeuten i gestaltpsykologien, som netop har forsket i og beskrevet, hvordan det går til, at vi får mening i de påvirkninger, vi udsættes for, og hvordan denne mening bestemmer vores handlinger. Da det ikke er muligt at studere psyken direkte, interesserer terapeuten sig for resultatet af de psykiske processer, dvs. for strukturen i og organisering af dette: hvordan. Gestaltterapeuten opgiver for så vidt at gøre sig klog på, hvordan psyken ser ud, og koncentrerer sig i stedet for om at opdage og undersøge og klargøre de psykiske fænomener, der opstår imellem klienten og verden (terapeuten). 12

13 Opmærksomhed er omdrejningspunktet i erkendelsesprocessen og derfor også i terapien, fordi det er vores medfødte evne til opmærksomhed, der er i stand til at opfange de signaler fra verden og fra organismen, som er vigtige for vores overlevelse. Når denne opmærksomhed på en eller anden måde er mangelfuld eller blokeret går det ud over den livsnødvendige forbindelse mellem organisme og verden. Normalt er denne forbindelse sikret via en automatisk selvreguleringsproces, hvor de påvirkninger, vi får indefra og udefra sammenfattes i helhedsindtryk. Disse helhedsindtryk - også kaldet oplevelser - er organiseret i et mønster, en gestalt, med det vigtige som forgrund og det mindre vigtige som baggrund, således at den besked, vi får af vores oplevelser kan udløse relevante handlinger. Den gestaltningsproces, der danner oplevelserne, følger visse lovmæssigheder, gestaltningsprincipper 2, som sørger for, at vi hurtigt kan orientere os i vores situation og handle spontant. Disse gestaltningsprincipper sparer os for at tage omvejen over reflektion, før vi handler, hvilket er vigtigt i livsfarlige situationer, men samtidig kan denne automatik medføre, at vi overforenkler komplicerede forhold og derfor reagerer forkert i forhold til vores situation. Det er derfor en stor hjælp i terapien, at se klientens kontakt i forbindelse med disse organiseringsprincipper. Det gør det lettere,at opdage, hvordan organisering af komplicerede forhold fører til en besked, der uløser irrelevante handlinger i forhold til klientens situation. Når klienten ikke kan handle relevant skyldes det som sagt, at hendes opmærksomhed overfor aktuelle indre og ydre vilkår er svækket. Derfor undersøger terapeuten forholdet mellem påvirkning, oplevelse og reaktion for at finde ud af, hvor i organiseringsprocessen (erkendelsesprocessen), denne hindring eller mangel, som har ført til kontaktbrud mellem organisme og verden, er opstået. I gestaltterapi opereres derfor med forskellige former for kontaktafbrydelse alt afhængig af, hvordan gestaltningen er blokeret, og hvor i kontaktprocessen, den foregår. Når selve organiseringsprocessen gøres til genstand for opmærksomhed bliver klienten ikke alene klar over kontraktbruddet, dets karakter og betydning, men også over hvordan det går til, dvs bliver klar over sin organiseringsproces. Denne klarhed er baggrund for, at klienten selv kan gribe aktivt ind i processen og genoprette en levende forbindelsen mellem sig selv og verden.. 2 f.eks. lighedsloven, lukkethedens lov, prægnansloven, nærhedsloven - samt K. Lewins feltteori 13

14 Det terapeutiske arbejde består i, at skærpe klientens opmærksomhed overfor kontaktafbrydelsen og dens fænomenologi. Da kontaktafbrydelser logisk nok kun kan undersøges i en nu-og-her-kontakt, er kontaktens karakter mellem terapeut og klient af central betydning i gestaltterapi. Et eksempel Hvis vi går tilbage til eksemplet på side 9, vil en del af det terapeutiske arbejde bestå i at finde ud af, hvordan det kan være, at der er et misforhold mellem påvirkning og reaktion. Når klienten klager sin nød over manden, ægteskabet, menneskene og livet, vil terapeuten naturligvis interessere sig for, hvad der klages over (årsagen). Men hun opdager hurtigt, at klienten ikke er interesseret i selv at gøre noget ved sin situation. Hun beder nok om hjælp, men foretager sig intet af det, terapeuten foreslår. Ikke desto mindre bliver hun ved med at klage. Terapiens fokus er nu undersøgelse af (opdagelse af), hvordan klienten bærer sig ad med at blive ved med at klage uden at føle trang til at handle. Hvad er meningen med klagerne? Påvirkningerne (mandens adfærd) og reaktionen (klagerne) er ligesom slutresultatet (dårlig kontakt med verden) kendte faktorer, men hvordan er sammenhængen? Hvad sker der med hende, når manden er grov og hensynsløs mod hende, dvs. hvordan organiseres disse input, og hvilken oplevelse kommer der ud af det? Og hvordan organiserer hun verdens reaktion på klagerne? Terapeutens interventioner retter sig mod en afklaring af spørgsmålene : Hvad hører du, ser du, mærker du, tænker du osv? Det er langfra altid, at svarerne kan fås verbalt men må findes i klientens adfærd. Derfor foreslår terapeuten ofte eksperimenter, der bringer problemstillingen ind i nuet - i kontakten mellem terapeut og klient. Det kræver terapeutisk erfaring og kreativitet og vil ikke blive beskrevet nærmere her. Der er dog en vis rækkefølge i interventionerne, idet opmærksomheden først henledes på, hvad klienten rent faktisk gør og derefter undersøges den oplevelse, der har ført til disse handlinger. Det, der er organiseret i forgrund af gestalten, er naturligvis det, der kan undersøges først, men de vigtigste dele af gestalten opdages ofte, når baggrund gøres til genstand for opmærksomhed. Det kan være sanseindtryk, som klienten nok kender til, men ikke rigtig har hæftet sig ved, og som når, de bliver genstand for opmærksomhed, forandrer oplevelsen fuldstændig og derfor udløser andre handleimpulser. Undersøgelsen viser, at klienten registrerer sanseindtryk udefra og indefra, dvs både hører og ser og mærker mandens (og omverdenens) 14

15 hån og krænkelser. Men de tanker og følelser, dette udløser, domineres imidlertid af nogle tidlige erfaringer med krænkelser, der dels fortæller hende, at der er noget i vejen med hende, når hun bliver krænket og dels fortæller hende, at hun intet selv kan gøre. Denne gamle gestalt er aldrig lukket og producerer derfor til stadighed så megen energi, at den fungerer som en organiserende faktor, der bestemmer, hvad der skal være forgrund, og hvad der skal være baggrund i en oplevelsen. Forgrund er følelser af angst, skam og hjælpeløshed, hvilket udløser et behov for at få hjælp udefra, omsorg og medfølelse, hvilket naturligvis fører til bestemte handlinger (klager). Baggrund er alle de sanseindtryk og erfaringer, der fortæller hende om egne ressourcer og i det hele taget giver oplysninger om forskellen mellem dengang og nu. De enkelte dele af gestalten undersøges grundigt i forbindelse med reaktioner her-og-nu. Men først, når den styrende faktor, den ufærdige gestalt, genopdages i alle dens elementer og indsættes i tiden (fortiden), kan en reorganisering af indput ske. Nu oplever (mærker, føler, ved) klienten sin mands handlinger som hensynsløse og dumme. Hun forstår, at meningen med hendes klager fra dengang var med til at opretholde håbet om at kunne tilkalde moderen, når faderen var grov. Hun forstår også, at klagerne dengang var en nødvendighed for det lille barn, men at hendes klager nu aldrig kan komme til at hjælpe hende, men tværtimod er med til at fastholde hende i skam og hjælpeløshed og med til at støde andre mennesker fra sig. Denne nygestaltning / nyerkendelse sætter hende overfor valget: at leve med et destruktivt håb om, at der kommer hjælp og omsorg udefra eller at opgive håbet og handle anderledes. Del af en vellykket terapeutisk behandling er at skærpe klientens opmærksomhed overfor sin gestaltningsproces, fordi det er forudsætning for, at hun selv kan gribe ind i den og dermed igen blive selvregulerende. Den proces, der skærper opmærksomheden kaldes awarenesstræning, hvilket fører til konfrontation med data. Konfrontation er nødvendig og har ikke noget at gøre med at være uforskammet eller grov (sådan som mange opfatter det). Noget andet er, at det kan virke rystende. Hindringen for selvreguleringsprocessen har jo levet sit eget automatiske liv, og når klienten går ud af sit automatgear og vågner op til sin virkelighed, sådan som den er, er det næsten altid forbundet med ubehag eller angst (eksistensangst) i 15

16 større eller mindre grad. Dette ubehag kan og skal ikke tages væk (med trøst eller forklaringer), men terapeuten kan være vidne og støtte i processen. Det kulturelle aspekt i gestaltningsprocessen Når man undersøger gestaltningsprocessen, er det vigtigt at huske, at erfaringer altid spiller ind og gør oplevelsen både subjektiv og kollektiv. Hvis man glemmer erfaringernes mangetydige karakter og forholder sig til oplevelsen, somom den udelukkende repræsenterer en subjektiv sandhed, kan man komme til at understøtte en individualisering, som skader klientens forhold til sin sociale og kulturelle placering i verden. Erfaringer er handleberedskaber, der udløses i situationer, der minder om den situation, hvori erfaringen er indlært. Derfor repræsenterer den også en speciel klasses forhold til f.eks. ægteskab, familie, køn, alder, økonomi og en bestemt kulturs definition af, hvad virkeligheden er samt en kropslig 3 virkelighed. Man kan derfor nok tale om oplevelsen som en helt igennem subjektiv oplevelse, men det er vigtigt at undersøge de forhold, hvorunder oplevelsen er dannet. Mangetydigheden i vores oplevelser kan ikke reduceres til enten en realistisk (kollektiv) virkelighedsopfattelse eller en relativistisk (subjektiv) virkelighedsopfattelse uden at medføre forenklinger med alvorlige konsekvenser for klienten. Den terapeutiske metode I enhver psykoterapi er det vigtigt, at terapeuten benytter sig af en metode, der sørger for, at teori og metateori forbindes organisk. Hvis disse tre ting ikke hænger sammen, bliver terapien præget af inkonsekvens og forvirring. Når den gestaltterapeutiske metode er den fænomenologiske metode, er det netop, fordi den, ligesom gestaltpsykologien og eksistentialismen, er holistisk og dialogisk og derfor formår at hjælpe klienten og terapeuten til at forholde sig til virkeligheden, sådan som den opfattes af vores sanser. Det betyder, at terapeuten ikke skal lede nedenunder det sagte og gjorte og oversætte fænomenerne til bevidsthedens sprog. Oplevelse og bevidsthed er én og samme sag. Derfor fokuserer terapeuten på det, der viser sig, og klienten opfordres til at forholde sig til det, hun er og gør, sådan som det fremstår. 3 M. Merleau-Ponty taler om kroppens betydning for vores perception og husker os dermed på vores artspecifikke position i verden, som repræsenterer en grundlæggende organiserende faktor i erkendelsesprocessen 16

17 Metoden folder det værende ud, og terapeuten tilføjer ikke noget (f.eks. det ubevidste eller årsagsforklaringer) til det værende, men fordyber sig i det ved at dvæle ved oplevelsen, dens struktur og organisering. Klienten skal ikke ændres men opdage. Det kan føles som en ændring at opdage det, der er, fordi de fleste mennesker har fikse ideer om, at de skal være noget, de hverken er eller kan være. Dette formuleres i gestaltterapiens udviklingsparadox, der er beskrevet af Arnold Beisser: Når du bliver (opdager) hvad du er, forandres du. Mens den psykoanalytiske metode opererer med fortolkning af ubevidste handlinger. nøjes gestaltterapeuten med at opdage det givne som både er påvirkning, adfærd og oplevelse. I terapien er terapeutens adfærd en meget stor del af den påvirkning, som klienten er ude for. Terapeuten bliver også påvirket af klienten, dvs oplever noget, som igen udløser handlinger. Derfor må terapeuten nødvendigvis indrage sine egne handlinger og oplevelser (sin egen organiseringsproces) som del af det, der foregår i terapien. Det terapeutiske møde er en funktion af to menneskers fænomenologi - og det er imellem terapeut og klient, de psykiske fænomener opstår. Denne holdning har naturligvis konsekvenser for terapeutiske aspekter som overføring, modoverføring og modstand. Overføring tolkes ikke som udtryk for klientens fortrængning, men ses og mødes som erfaringer, indlært i en situation, der minder om den nuværende ( dvs har samme gestaltkvaliteter) og overføres til den nuværende situation. Overføring ses som en naturlig del af selvreguleringsprocessen. Noget der foregår hele tiden i al kontakt. Og da den for det meste sker uden opmærksomhed (i baggrund), kan der af og til ske nogle overføringer af erfaringer, der er upraktiske nu-og-her. Når de undersøges og bringes i forgrund af bevidstheden, kan de korrigeres i forhold til den nuværende situation. Modstand forstås som det, den er, nemlig som aktiv og berettiget modvilje og modarbejde mod det, terapeuten foretager sig i mødet (terapeutens vilje). Klientens modstand er derfor et signal til terapeuten om, at hendes måde at møde klienten på ikke er egnet til at opretholde en levende kontakt, hvor der er plads til to mennesker, som de er. Overføring og modstand forstås fænomenologisk, og terapeuten hverken kan eller skal være neutral i teknisk forstand (sådan som det kræves i psykoanalyse), fordi hun hele tiden er medansvarlig for det, der opstår i terapien. Her er terapeutisk træning (bl.a. terapeutens egenterapi) et must, fordi det er af afgørende betydning, at terapeuten kan skelne mellem 17

18 klientens fænomenlogi og sin egen. Hvis hun ikke kan det, er det ikke muligt at forholde sig åben og opmærksom og ansvarlig i kontakten. Kunsten at forblive åben Selvom terapeuten ikke er neutral, er det dog ikke det samme som, at hun bare skal være helt sig selv og tillade sig at udtrykke alt, hvad hun har lyst til. Den fænome-nologiske metode forpligter terapeuten til at sætte sine forudfattede vurderinger, dog-mer, teorier og hypoteser i parentes ( Det Husserlske begreb epokhé. På engelsk: bracketing ). Naturligvis er det ikke muligt at glemme det, man har lært, eller det man mener, men man må være villig til at sætte det i parentes, så man kan se, høre og mærke med åbne sanser og reflektere over det, der viser sig, som det er. Bracketing gør det muligt at være oprigtigt interesseret i alle reaktioner (også hos terapeuten selv), der indeholder data, uanset om de er tanker, handlinger, forestillinger eller følelser. Følgende eksempel giver et meget lille indblik i hvordan Eksempel I eksemplet på (side 9 og 10) har terapeuten hørt på kvindens klager et stykke tid og har forsøgt sig med lidt snusfornuftig spørgen og rådgivning uden, at det ændrer nogetsomhelst for klienten. Det varer ikke længe, før klientens situation udenfor terapirummet bliver aktuel også i terapien, fordi terapeuten, ligesom andre mennesker, bliver irriteret på klienten. Da terapeuten imidlertid er klar over, at hun selv er ansvarlig for en del af det, der foregår i kontakten, opdager hun hurtigt, at hun, hvis hun reagerer spontant på sin irritation, kommer til at deltage i den kontaktafbrydelse, som netop er klientens problem. I stedet for at handle spontant på sin irritation og irettesætte klienten osv., retter hun i første omgang opmærksomheden mod sin egen oplevelse og dens fænomenologi og registrerer, at hun efterhånden oplever klientens klager fysisk som meningsløs støj, der udløser kropslige urofornemmelser. En uro hun ønsker at omsætte i handlinger, der kan få støjen til at holde op. Hendes spontane reaktioner (gode råd, korrektioner) vil derfor give mening for hende. Men da klientens handlinger også er udtryk for mening, så må klagerne altså være meningsfulde for klienten. Der er bare det ved sagen, at hverken klienten eller terapeuten kender til denne mening. For at kunne undersøge denne mening, må terapeuten derfor være istand til at holde sin egen gestalt åben og udholde den spænding, som en ufærdig gestalt 18

19 udløser. Nu kan terapeuten gribe ind overfor sine automatiske reaktioner og være oprigtig interesseret i det, klienten rent faktisk gør uden at blive forstyr-ret af sin irritation. Terapeuten genopretter sin kontakt med klienten og undgår at deltage i den kontaktforstyrrelse, som klientens adfærd sædvanligvis fører til. På dette grundlag bliver det muligt at fortælle klienten om sine egne oplevelser og opdagelser og sine overvejelser uden, at klienten oplever det som en bebrejdelse men derimod som en oplysning, der kan vække hendes egen nysgerrighed og lyst til at opdage. Terapeuten har sat sine umiddelbare reaktioner og fordomme i parentes. Hun er ikke blevet neutral eller fortolkende men er forblevet åben. Denne åbenhed sætter hende i stand til at undersøge og forholde sig både til det, der sker i kontakten og til sin egen og klientens proces. Meningen med metoden Meningen med en fænomenologiske holdning er at sørge for, at terapeuten og klienten fokuserer på det, der er - som det er. Derfor er det absurd at tale om f.eks. krops-orienteret gestaltterapi eller gestaltorienteret samtaleterapi eller relationsorienteret gestaltterapi. For med en fænomenologisk holdning tager gestaltterapeuten altid udgangspunkt i (og arbejder med) det, der viser sig i kontakten (relationen), og det uanset, om det er kropsudtryk, følelser, tanker eller ord. En fænomenologisk holdning udelukker, at en terapeut kan gennemføre sit eget projekt med klienten. Hvis man f.eks.er særligt interesseret i kropsarbejde kan man ikke manipulere klienten ind i kropsterapi tilsat lidt gestaltterapeutiske teknikker uden at gå udenfor en fænomenologisk metode. Naturligvis er kroppen altid del af det, der foregår, og som sådan er det altid muligt at fokusere på dens udtryk. Men opmærksomhed overfor kroppens udtryk, er noget helt andet end at gå i gang med decideret kropsterapi. Det samme gælder naturligvis også, hvis terapeuten ud fra egen interesse fokuserer på en bestemt del af mennesket eller et bestemt problem uden at det er opstået i kontakten imellem dem. Med en fænomenologisk holdning tager terapeuten udgangspunkt i det possitivt givne - det som er. Det hænder ofte, at klienten og terapeuten opdager en tanke, en sætning, en handling, der er præget af forholdet til det ikke-værende, f.eks. døden, fremtiden, mangel på mening osv. Her supplerer metode og metateori hinanden. Metoden opfanger tanken eller adfærden og undersøger den 19

20 fænomenologisk, men metateorien forpligter terapeuten til at tilføje en eksistentiel dimension, selvom klienten ikke selv bringer den direkte på bane. Hvis metoden stod alene, ville terapeuten nok udfolde disse forhold, som de er, men det er i lyset af en eksistentialistisk metateori, klienten opfordres til at tage stilling til væsentlig og uvæsentlig i sine opdagelser, mens det er i lyset af den psykologiske teori, klienten opfordres til at opdage organisering af oplevelser og adfærd. Metoden er en åben søgen, der opfanger det, som kan opfylde terapiens formål. En metode anvendes altid i forhold til noget, og den kan som sådan bruges til mange formål. F.eks. kan man udmærket tænke sig, at både lærere, præster, socialrådgivere og andre, som fører professionelle samtaler, kan benytte sig af en fænomenologisk metode. Men enhver terapeut, lærer, præst eller socialrådgiver har altid et overordnet mål med samtalen, det være sig normalisering, forkyndelse osv., og hvis dette formål ikke står klart, indfører man uvægerligt sit eget overordnede mål - måske uden at vide det og derfor uden at kunne fortælle det til sin klient. Dette fører uvægerligt til manipulationer. Derfor er det vigtigt at pointere, at gestaltterapeuten anvender den fænomenologiske metode i sammenhæng med en gestaltpsykologisk teori og en eksistentiel/fænomonologisk metateori. Grafisk fremstilling af sammenhængen Nedenstående tegning er en grafisk fremstilling af den terapeutiske proces: Den øverste linie forestiller den eksistentialistiske grundholdning, hvor * forestiller de eksistentialistiske temaer, der træder frem i terapien enten, fordi klienten bringer dem frem eller, fordi terapeuten bringer dem frem. Den mellemste linie forestiller terapeutens fænomenologiske åbenhed overfor det, der træder frem i kontakten mellem klient og terapeut. Denne linie bevæger sig søgende rundt i feltet, indtil den støder på et tema *, som den dvæler ved således, at det kan undersøges i dybden på forskellig måde. Den nederste linie forestiller den psykologiske teori, hvor * forestiller de gestaltpsykologiske data, som træder frem i forbindelse med den fænomenologiske søgen, og som skal undersøges nærmere. 20

Gestaltterapi i Danmark

Gestaltterapi i Danmark Gestaltterapi i Danmark Af lic. psych. Hanne Hostrup Der hersker nogen forvirring om, hvad gestaltterapi egentlig er. Det skyldes den udvikling, som gestaltterapien har gennemløbet siden sin ankomst til

Læs mere

GESTALTTERAPIEN - BEDRE END SIT RYGTE

GESTALTTERAPIEN - BEDRE END SIT RYGTE GESTALTTERAPIEN - BEDRE END SIT RYGTE Et oveblik over gestalterapiens danske historie og udvikling Af Hanne Hostrup, lic.psych., gestaltterapeut 2 Gestaltterapien opstod sidst i 40 ernes USA. En lille

Læs mere

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi Artikel bragt i tidsskriftet Tankestreg, august 1993 (tidsskriftet er knyttet til KPF, Kristent Pædagogisk Fællesskab) Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi er en af de mange terapeutiske retninger,

Læs mere

SELVORGANISERING Awareness og kontakt

SELVORGANISERING Awareness og kontakt Henriette Boysen i samarbejde med Hanne Bloch Gregersen SELVORGANISERING Awareness og kontakt Menneskets grundlæggende behov er at overleve og trives. Vores færden i verden er kontinuerligt rettet mod

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Split mellem tanker og følelser!

Split mellem tanker og følelser! Split mellem tanker og følelser Et menneske kan beskrives som bestående af tanker, følelser, krop og handling. Disse fire aspekter udgør en organisk enhed og påvirker indbyrdes hinanden. Som f.eks. når

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut.

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut. Aut. klinisk psykolog Helle Kjær Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord 10/30/06 Cand. psych. aut. Helle Kjær 1 Personlighed Selvfølelse Selvværd Selvtillid 10/30/06 Cand. psych. aut.

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator.

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. PERNILLE MELSTEDS SHADOW FACILITATOR TRAINING. 21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. Hvad får du (og dem, du arbejder med) ud af, at du deltager

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner ACT Acceptance and Commitment Therapy Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner Programmet Hvad er ACT Hvordan virker ACT Tanker Overbevisninger Pause Værdier Adfærd Hvordan gør jeg Litteratur Hvad er

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt

Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt Psykoterapeut Organisationskonsulent Personlig udvikling Intensive kurser Krisehjælp Parkurser Terapi GIS International Gestalt-psykoterapi

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen. Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011

Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen. Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011 Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011 Mindtools Coaching Livsmestring Forventningsafstemning Tankens kraft Det personlige ansvar Transitioner

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst SELVVÆRD & MENTAL MODSTANDSKRAFT Den 27. september, Jakobskirken, Roskilde Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Måden du

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH.

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. 6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. Dette er en oversigt over de foredrag som jeg tilbyder. Der er for tiden 6 foredrag, og de er alle baseret på min bog Menneskehedens Udviklingscyklus, og på www.menneskeogudvikling.dk

Læs mere

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Et indblik i,hvad det vil sige at have

Et indblik i,hvad det vil sige at have Et indblik i,hvad det vil sige at have Peter Brigham mag.art.psych.aut Behandlingsforløb af Sadie kajtazaj med PTSD Hvem er? Peter Brigham Afdelingsleder Studenterrådgivningen/Odense Tidligere Behandlingsleder/Psykolog

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Det er ikke altid chefens skyld

Det er ikke altid chefens skyld Det er ikke chefen, børnene eller økonomien, der stresser dig. Det er dine tanker om chefen, børnene og økonomien, der stresser dig. Det ser måske ud som om, det er verden uden for os selv, som skaber

Læs mere

Kroppen lyver aldrig. Sådan træner du din opmærksomhed. Formålet med at træne din opmærksomhed på kroppen er: hed er opfyldt af.

Kroppen lyver aldrig. Sådan træner du din opmærksomhed. Formålet med at træne din opmærksomhed på kroppen er: hed er opfyldt af. Lektion 2 The Power of Silence Kroppen lyver aldrig. Sådan træner du din opmærksomhed på kroppen Mindfulness handler om at være vågen og fuldt nærværende i nuet. I de næste tre lektioner skal du derfor

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin Læseplan Bh./Bh.klasse Empati Hvad er Følelser Flere følelser Samme eller forskellig Følelser ændrer sig Hvis så Ikke nu måske senere Uheld Hvad er retfærdigt Jeg bliver når Lytte Vise omsorg Mål Børnene

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Sådan takles frygt og bekymringer

Sådan takles frygt og bekymringer Sådan takles frygt og bekymringer Frygt og bekymringer for reelle farer er med til at sikre vores overlevelse. Men ofte kommer det, vi frygter slet ikke til at ske, og så har bekymringerne været helt unødig

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

KYS FRØEN. Kunsten at bruge utroskab positivt

KYS FRØEN. Kunsten at bruge utroskab positivt KYS FRØEN Kunsten at bruge utroskab positivt ALLE forhold oplever før eller siden utroskab eller optakten til det. Derfor er det vigtigt, at du kender kunsten at vende utroskab til noget positivt. Utroskab

Læs mere

Kære dimittender, kære 9. klasse Så nåede vi til jeres aller sidste dag på Th. Langs Skole. Vi står her i Lunden og mødes for sidste gang.

Kære dimittender, kære 9. klasse Så nåede vi til jeres aller sidste dag på Th. Langs Skole. Vi står her i Lunden og mødes for sidste gang. 1 Kære dimittender, kære 9. klasse Så nåede vi til jeres aller sidste dag på Th. Langs Skole. Vi står her i Lunden og mødes for sidste gang. Vi skal tage afsked med hinanden I skal sige farvel til hinanden.

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

Livskvalitetssamtalen. Det er lægens godhed, der hjælper patienten. Hippokrates. Lægen er den bedste medicin.

Livskvalitetssamtalen. Det er lægens godhed, der hjælper patienten. Hippokrates. Lægen er den bedste medicin. Det er lægens godhed, der hjælper patienten. Hippokrates Lægen er den bedste medicin. I sin konsultation møder den holistiske læge sin patient sjæl til sjæl. Din holistiske læge vil spørge dig: Hvad ønsker

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Er du leder eller redder?

Er du leder eller redder? Er du leder eller redder? Som leder undrer du dig måske over, hvorfor dine medarbejdere reagerer, som de gør? Hvorfor gør de ikke, som I havde aftalt? Svaret findes måske i din egen ledelsesstil? Med små

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 De Syv Stråler - den nye tidsalders psykologi 7:8 Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 De Syv Stråler den nye tidsalders psykologi 7:8 Af Erik Ansvang Strålerne og mennesket Alt er energi. Mennesket er

Læs mere

FEEDBACK I GESTALTTERAPI og i gestaltterapeutisk træning

FEEDBACK I GESTALTTERAPI og i gestaltterapeutisk træning 1 Publiceret i Matrix, nr. 2-2007 FEEDBACK I GESTALTTERAPI og i gestaltterapeutisk træning af Hanne Hostrup Feedbackbegrebet spiller en centrale rolle i gestaltterapien i kraft af dens teoretiske og metodiske

Læs mere

GESTALTTERAPI MED PAR af Hanne Hostrup

GESTALTTERAPI MED PAR af Hanne Hostrup 1 Publiceret i Gestaltterapeutisk Forums blad okt. 2009 GESTALTTERAPI MED PAR af Hanne Hostrup Som overskriften viser, foretrækker jeg at skrive om Gestaltterapi med Par frem for om Parterapi, fordi ordet

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -

Læs mere

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014 Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,

Læs mere

Forskellige slags samtaler

Forskellige slags samtaler Samtalens kunst Helt intuitivt har vi mange sociale og kommunikative kompetencer til at skelne mellem forskellige slags samtaler med forskellige formål Forskellige slags samtaler Smalltalk Fortællinger

Læs mere

/ Fastelavn 15. februar 2015 Dom kl Matt

/ Fastelavn 15. februar 2015 Dom kl Matt Prædiken holdt i Haderslev Domkirke søndag 15. februar 2015 af sognepræst Henning Wehner 402-441 - 450-192 / 142-208 29 Fastelavn 15. februar 2015 Dom kl.10.00 Matt 3.13-17 Ved gudstjenesten i dag handler

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Den dobbelte virkelighed

Den dobbelte virkelighed + 2015 - kurser 14. november Den dobbelte virkelighed Den dobbelte virkelighed 1 2 Dit sind Din bevidsthed Din eksistens +Velkommen til kurset Stifter og underviser Carsten Laursen Den dobbelte virkelighed

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Vi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet.

Vi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet. Vi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet. Undersøgelsen fokuserer på spørgsmål, der vedrører, hvad

Læs mere

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega. Hej. u er bestemt ikke en særling! er er altid nogen, der skal være den første til noget, og du er så den første i din klasse. Jeg synes ikke, du skal bruge din energi på at tænke på det. et ændrer jo

Læs mere

FORBERED DIT PERSONALEMØDE OM MTU-RESULTATER

FORBERED DIT PERSONALEMØDE OM MTU-RESULTATER 1 FORBERED DIT PERSONALEMØDE OM MTU-RESULTATER Vejledning til lederen Udarbejdet af HR-afdelingen, Sygehus Sønderjylland, november 2011 Inspiration fra bogen Styrkebaseret ledelse Dansk Psykologisk forlag

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere