GESTALTTERAPI I DANMARK Hanne Hostrup,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GESTALTTERAPI I DANMARK Hanne Hostrup,"

Transkript

1 PSYKE & LOGOS GESTALTTERAPI I DANMARK Hanne Hostrup, Der hersker nogen forvirring om, hvad gestaltterapi egentlig er. Det skyldes den udvikling, som gestaltterapien har gennemløbet siden sin ankomst til Danmark omkring 1971, som betyder, at der groft sagt findes 3 slags gestaltterapi, teknik-gestaltterapi, støtte-gestaltterapi og gestaltterapi. De første to former kan ikke betragtes som egentlig psykoterapi, idet de har mistet forbindelsen til nogle af gestaltterapiens væsentlige grundideer. I denne artikel beskrives udviklingen af gestaltterapien i Danmark op til i dag, og der gøres opmærksom på, hvordan den amerikanske import af gestaltterapien har ført til danske misforståelser. Herefter beskrives de grundideer den moderne danske gestaltterapi hviler på, og der peges på kulturelle aspekter i disse grundideer, som er vigtige at have for øje, når gestaltterapien skal praktiseres i et (europæisk) samfund, der på afgørende punkter adskiller sig fra gestaltterapiens fædreland, USA. Det lader sig ikke gøre at beskrive gestaltterapi, som een bestemt terapiform. For sådan er det desværre ikke. Siden gestaltterapien første gang (1951) så dagens lys på tryk i USA, har den antaget mange former. Dels har den videreudviklet sig i sit eget hjemland, og dels er den blevet eksporteret til mange lande, hvor den er trukket i den lokale kulturs klædedragt. I Danmark har den ikke alene fået et dansk ansigt, men er blevet til 3 forskellige slags gestaltterapi, fordi hver udviklingsfase, den gennemløb på vejen til den moderne (danske) gestaltterapi, har udmøntet sig som selvstændige gestaltterapiformer, som alle praktiseres. Af den grund hersker der nogen forvirring om, hvad gestaltterapi egentlig er, og lidt afhængig af hvilken form for gestaltterapi, vi taler om, bruges den forskelligt og af mere eller mindre veluddannede psykoterapeuter. Derfor er der ikke noget at sige til, at den omtales både med et skuldertræk, et skævt sarkastisk smil og med stor begejstring. Vi - gestaltterapeuter - griner selv kærligt af gestaltterapiens begyndervanskeligheder og af os selv og er stolte af, at den 1

2 nu trods vanskeligheder fremstår som en tidssvarende psykoterapi, der har noget helt særligt at tilbyde. I HISTORIEN OM GESTALTTERAPIENS ANKOMST OG UDVIKLING Gestaltterapien begyndte sin udvikling sidst i 1940erne i USA. En lille gruppe kreative og dynamiske terapeuter 1, hvis terapeutiske baggrund var psykoanalysen, udviklede en ny terapiform med et ganske andet livssyn end det psykoanalytiske. Den nye terapiform var baseret på eksistentiel/fænomenologisk tænkning og værdier, dens psykologiske teori lænede sig meget kraftigt op ad gestaltpsykologernes forskning, og dens terapeutiske metode blev den fænomenologiske metode som det naturlige bindeled mellem værdigrundlag og teori. Den var dialogisk, procesorienteret og holistisk og fjernede sig dermed grundlæggende fra den klassiske psykoanalyses possitivistiske, determiniske tænkemåde. Gestaltterapien, som de kaldte den nye terapi, blev det terapeutiske modstykke til det oprør, der fandt sted i mange dele af vores samfund. Cola og terapi De første amerikanske gestaltterapeuter kom til Danmark i slutningen af 60erne og begyndelsen af 70erne. De blev hilst velkommen af de progressive, for den nye terapiform passede så godt ind i 68ernes oprør mod gamle undertrykkende livsformer. Den repræsenterede, ligesom ungdomsoprøret, kravet om individets frisættelse, livsudfoldelse og antikonformitet. Og gestaltterapeuterne definerede afhængighed og underdanighed som en slags psykisk sygdom og viste os en praksis, der tillod oprør som sund og konstruktiv adfærd. Ligesom vi tog flower-power-bevægelsen, coca-cola og cowboybukserne til os, sådan tog vi den nye terapi til os. Og den blev, som mange andre importerede amerikanske produkter, bærer af det kultursammenstød mellem USA og Europa, som foregik overalt i Europa. Gestaltterapien fungerede derfor både som en tiltrængt inspiration og nytænkning indenfor psykoterapi og samtidig som tilpasningskur til den amerikanisering, der foregik kulturelt, politisk og økonomisk.. 1 Frederick S. Perls (også kaldet Fritz), Jim Simkin, Isadore From, Paul Goodmann, Meriam og Erving Polster, Laura Perls og mange andre. 2

3 Men vi (terapeuter) var begejstrede og slugte gestaltterapien råt. Der var iøvrigt heller ikke på dette tidspunkt noget fagligt forum (udover det psykoanalytiske), hvor vi kunne diskutere og problematisere den nye terapiform. De amerikanske gestaltterapeuter var talentfulde og fik frie hænder, og mange af dem faldt for fristelsen til en praksis, der bestod af showlignende internatkurser, hvorefter de hastede hjem til Guds eget land med de skattefri kroner og et noget oppustet selvbillede. De blev beundret og serviceret som konger og dronninger, men sjældent afkrævet en nøgtern forklaring på deres gøren og laden. Derfor havde terapiimporten ingen ordentlig sammenhæng mellem teori og praksis og ingen ordentlig sammenhæng med vores egen kultur. Imitation Vi, som var så heldige at være med i de første gestaltterapigrupper, oplevede noget helt enestående. Vi, borgerskabets artige sønner og døtre, blomstrede op under gestaltterapeuternes konfronterende og dygtige hænder. Vi smed flinkeskolens snærende bånd og rettede ryggen og fik mod til at se vores mere frimodige sider i øjnene og sige farvel til automatisk konformitet. Åh! hvor vi oplevede, og åh! hvor vi trængte til det. Vi blev så imponerede over guruerne, at vi idealiserede dem og ville være ligesom dem. Og hurtigt fik de amerikanske gestaltterapeuter en del ukritiske danske efterlignere, der afholdt gestaltterapikurser. Her blev opmuntret til katarsis og til egocentrisk adfærd i stil med: Hvordan føler du? Hvad har du lyst til? - jamen så gør det da for pokker. Du er ikke sat i denne verden for at leve op til mine forventninger osv. Der var gang i den! De mest eventyrlystne af os rystede undertrykkelse af os. De skrøbeligste blev kørt rystede bort. De forbeholdne og bange rystede forarget på hovedet Gestaltterapi blev på kort tid identificeret med normbrud, konfrontation, aggression, selvrealisation og afreagering af følelser og spændinger uden for megen refleksion. Teknik-gestaltterapi Set i bakspejlet kunne det nok ikke være anderledes, fordi de gestaltterapeuter, der var kommet til Danmark, først og fremmest var inspireret af de demonstrationer, som Fritz Perls havde udført på vækstcentret Esaleen. Det var folk som havde badet i dette smukke steds euforiske stemninger og i hele det californiske terapicirkus. I deres begejstring over gestaltterapiens effektivitet overså de, at Perls var en meget 3

4 erfaren psykiater og psykoanalytiker med stor teoretisk indsigt. Derfor koblede mange af dem hans strålende resultater sammen med gestaltterapiens teknikker. Og det var i høj grad det, de eksporterede på en meget talentfuld og forførende måde. Vi fik serveret stilen fra Perls-demonstrationerne, og teoretiske forklaringer og indsigt blev med et Perls sk udtryk kaldt elephant-shit og erstattet med teknikker. Gestaltterapien i Danmark var nu en oplevelsesorienteret teknik-terapi. Noget i stil med en mental dåseåbner. Det dårlige rygte Efterhånden som det psykoterapeutiske miljø udviklede sig herhjemme, mistede gestaltterapien noget af sin glans og tabte prestige blandt de mere tænksomme behandlere. Gestaltterapien præsenterede sig nemlig stadig som en oprører. Som en ateoretisk og teknikbaseret terapiform, og det blev tydeligt for mange, at de effektive teknikker ikke var nok til at gøre gestaltterapien til en psykoterapi. Det ser dog ikke ud til at have påvirket teknik-gestaltterapien, for den udføres stadig. Den kendetegnes bl.a. ved at terapeuten finder på, dvs sætter øvelser i gang - helst i gruppe. Terapeuten sørger for, at klienten får oplevelser, der eksponerer hendes/hans stærke eller svage sider. Der dyrkes afreagering af fikserede gestalter, iscenesat i psykodramastil. Barndommens (eller voksenlivets) undertrykkere anbringes i den tomme stol. Mødre og fædre, chefer og skolelærere får sandheden at vide af klienten, hvorefter de slås ihjel med puder eller tennisketchere på livet løs. Følelser anses for vigtigere end tanker eller ord, og man opmuntres til at realisere sig selv, til at sige sandheden lige ud af posen (ofte uafhængig af tid og sted). Assertionstræning er en af de discipliner, der er opstået her, fordi det at gøre sig gældende, at gøre sig synlig og uafhængig som individ, anses for sund udvikling. Ungdomsoprøret er forbi, men dette har ikke påvirket teknikgestaltterapien, som er stivnet i sin tidlige form. Den kan være nyttig for de mennesker, der hænger godt sammen, og som selv er i stand til at sortere skidt fra kanel, og som udvikler sig gennem udfordringer. Også en del af erhvervslivet er glad for de effektive teknikker. Her spørges efter resultater og ikke efter varedeklaration. Men skrøbelige sjæle eller mennesker i nød kan uden tvivl forføres og skades af teknik-gestaltterapi. Desuden kan den - i de forkerte hænder - reproducere den dårligste side af ungdomsoprøret, som udviklede og understøttede psykopatiske tendenser 4

5 Teknik-gestaltterapi er naturligvis ikke psykoterapi, men må sidestilles med de aktiviteter, der foregår i forbindelse med oplevelses- og overlevelseskurser, hvor den enkelte lærer sin selvtillid (eller det modsatte) at kende - og som sådan kan den være både morsom og effektiv. En nødvendig udvikling Vores første møde med gestaltterapien er som sagt stivnet i Teknikgestaltterapi. Men det blev heldigvis ikke enden på historien. For da det gik op for os, hvad vi havde slugt råt, blev mange af os så forskrækkede, at vi slog kontra. Vi spyttede vores indlæring ud, men i bare iver for at komme af med misforståelserne kom vi til at kassere en stor del af grundideen bag gestaltterapi. Og her var vi så i et tomrum - praktisk som teoretisk - men stadig med en stor kærlighed til resterne af gestaltterapien, som vi nu ønskede at udvikle til en seriøs psykoterapi. Også denne gang kom hjælpen fra Amerika. En lind strøm af trænere - 2.generations gestaltterapeuter - strømmede til og fyldte tomrummet med de ideer, der havde udviklet sig i de gestaltterapeutiske miljøer i USA. Også her havde man vendt sig mod den meget kontante form for gestaltterapi, som man kaldte tju-bang-terapien. Dette havde resulteret i to retninger med geografisk placering i en westcoast- og en eastcoast-retning (Californien/ Cleveland). Disse to retninger var nogenlunde enige om gestaltterapiens grundtanker, men havde hver sit fokus, som de havde travlt med at undersøge og rendyrke. Westcoast-terapien var særligt optaget af at renovere gestaltterapiens metode, den fænomenologiske metode. De var så optaget af at følge og undersøge og klargøre klientens organiseringsproces fænomenologisk i nuet, at det af og til kammede over i en slags empirisme og i en ukritisk accept af det enkelte individs oplevede sandhed. Dette næsten fundamentalistiske fænomenologiske forhold til det positivt givne blev ikke problematiseret i forhold til det, mennesker i fællesskab har defineret som virkeligheden. Dermed fortonede gestaltterapiens eksistentialistiske værdigrundlag sig, og metoden i sig selv var ved at erstatte metateorien. Eastcoast-terapien fastholdt nok den fænomenologiske metode, men koncentrede sig om at udvikle den psykologiske teori. Man vendte sig mod sit forkastede ophav psykoanalysen, for der at tilbageerobre et psykologisk 5

6 begrebsapparat, som det etablerede behandlingsmiljø godtog. Det var objektrelations-teoriernes forståelse af personlighedsdannelse, der blev studeret og integreret i terapien. Endvidere var man optaget af det selvpsykologiske begreb: empatisk bekræftelse. Forståelsen af og medfølelse med klientens lidelser blev hovedsagen. Interessen for det indrepsykiske var stor, hvilket af og til gav gestaltterapien et næsten psykoanalytisk præg og derfor indbyggede et dilemma i gestaltterapien, idet den kom til at udtrykke en dualistisk tankegang (indre-ydre, subjekt-objekt, krop-sjæl, osv.), som konfliktede med hele gestaltterapiens grundantagelser, der er funderet i en dialogisk helhedstænkning. Ny imitation Vi blev undervist af amerikanere, hvis bestræbelser var udtryk for en udforsknings- og differentieringstrang og ikke nødvendigvis ment som et udtryk for, at dette er gestalt-terapien. I løbet af 80erne smeltede de to retninger da også sammen i en fælles teoridannelse, men det fik vi ikke helt fat på i Danmark. Vi lagde heller ikke mærke til, at de to amerikanske retninger begge indeholdt et skjult budskab om, at enhvert individ er sit eget lille univers, med ret til sin egen fortolkning af virkeligheden. Vi opfangede de nye toner og lavede een melodi ud af dem og sørgede for, at gestaltterapien passede ind i det, vi egentlig var i gang med: nemlig at sone vores fortids frække og ateoretiske synder. Derfor passede det os fint at sammenblande en respektfuld følgen af klientens fænomenologi med nypsykoanalytiske begreber som det indre (sårede) barn og den gode mor. Vi blev ofte mere optaget af indhold end af proces. Vi blev ofte mere optaget af klientens fænomenologi end vores egen. Og vi lagde ofte hele vægten på at rumme klienten og indføle os i, spørge ind til og forstå lidelsens årsag. Det individualistiske aspekt blev kamufleret som omsorg, og det dialogiske forsvandt til fordel for det dynamiske. Vi fik ikke undersøgt, om denne form for fænomenologi og disse psykoanalytiske begreber kunne forenes - og om de sammen kunne være indenfor en eksistentialistisk fortolkningsramme. Vi var stadig de ydmyge lærlinge, der slugte vores indlæring råt. Desuden fandt vi støtte til den teoretiske forvirring i den moderne pædagogik, som blomstrede i Danmark. Her var hovedideen, at barnet behøver støtte og kærlighed for at udvikle sig. De moderne forældre er på barnets side og sætter sig ind i, hvad barnet mener, synes og føler og støtter det i at handle på det. 6

7 Sådan også med klienterne. Vi lagde hovedvægten på at følge klienten derhen, hvor hun/han førte os. ( Det er klienten, der bestemmer, hvad der skal arbejdes med ). Og vi blev optaget af at dække hendes behov for kærlighed og støtte ( den gode mor ). De mere ubehagelige sider af klientens person, mente vi, ville gå væk, hvis hun fik kærlighed og støtte - nøjagtig som man i pædagogikken mente, at barnet ville blive et godt barn, hvis det blev støttet, og man fjernede smerten. Støtte-gestaltterapi. Selvom vi lærte meget om metode og nyere psykologiske teorier, så fik vi ikke vurderet dem kritisk i forhold til hinanden. Det var nok det nødvendige trin i vores bestræbelser på at afvikle de værste misforståelser. Det kedelige var imidlertid, at en stor del af det gestaltterapeutiske miljø ikke opdagede, at det førte os lige på hovedet ind i et nyt terapeutisk miskmask. Derfor stivnede udviklingsbestræbelserne igen. Denne gang i noget man kan kalde Støtte-gestaltterapi, der arbejder med en individualiseret fænomenologisk metode på et halvfærdigt psykoanalytisk grundlag. Noget af en rodebutik. Denne Støtte-gestaltterapi kan føre til uheldige resultater. For når klienten opfører sig barnligt og umodent, kan terapeuten i misforstået omsorg møde hende, somom det indre barn blot behøver respekt og forælder-omsorg. Så ryger virkeligheden og kontakten sig en tur. Terapeuten bliver så optaget af klientens indre univers og dermed af hendes skrøbeligheder, at meningen med dem drukner i medfølelse og forståelse af deres årsager. Terapeuten møder ikke klienten som et andet voksent menneske og glemmer, i sin iver for at være sød, at konfrontere klienten med det faktum, at barndommen er forbi, og at den omsorg, hun havde brug for dengang ikke er til megen gavn i nutiden. Terapeuten forholder sig respektfuldt til respektløs opførsel og gør sig selv til et offer for klienten, som kræver tilfredshed frem for klarhed. Resultatet bliver alt for ofte tilfredse men selvcentrerede klienter, som er fornærmede over, at verden ikke er nær så god som terapeuten/mor. Støtte-gestaltterapi kan dermed komme til at understøtte narcissistiske tendenser i den enkelte (og i samfundet). II 7

8 DEN MODERNE GESTALTTERAPI Rodbehandling af gestaltterapien Der eksisterer således en Teknik-gestaltterapi og en Støtte-gestaltterapi. Og ingen af dem er vi tilfredse med, fordi ingen af dem fungerer som psykoterapi, og fordi de begge har fjernet sig fra væsentlige aspekter i gestaltterapien. Det er imidlertid ikke kun gestaltterapien, der er blevet grumset. I de fleste psykoterapeutiske miljøer har der op igennem 90erne været tendenser til at integrere teorier, metoder og teknikker fra forskellige terapiformer i en pærevælling. Den såkaldte eklektiske terapi har kronede dage i Danmark. Det, vi - gestaltterapeuter - har lært af det, er imidlertid, at man ikke kan sammensætte metoder og teorier, som modsiger hinanden, uden at der går kludder i den terapeutiske proces. Derfor er vi i gang med at rense gestaltterapiens rødder for fremmedelementer og finde grundideerne frem af diverse sammenblandinger således, at gestaltterapiens viderudvikling hele tiden oversættes ind i disse grundideer. Forudsætningen for at man kan kalde en bestemt terapiform for psykoterapi er, at den bygger på 3 ting. For det første må den have en veldefineret metateori, som indeholder terapiens overordnede værdigrundlag og angiver, hvad der menes med det gode liv. Den besvarer spørgsmålet om, hvad terapien skal bruges til og giver den derfor en retning. For det andet må den vælge en bestemt psykologisk teori, dvs en bestemt forståelse af det psykiske, der korresponderer med metateorien. Denne teori angiver de data, som terapeuten har brug for at fokusere på undervejs i den terapeutiske proces, for at kunne vejlede klienten i den retning, som metateorien angiver. For det tredie må terapeuten indsamle og behandle disse data på en sådan måde, at metateori, psykologisk teori og metode tilsammen udgør et hele. Til dette anvender terapeuten en bestemt terapeutiske metode. I gestaltterapi bygger metateorien på en eksistentiel-filosofisk tænkning og eksistentielle værdier. Den psykologiske erkendelsesteori bygger hovedsageligt på gestaltpsykologien, og den terapeutiske metode er den fænomenologiske metode. Dette udgør rammen omkring gestaltterapi, og hvis terapien bevæger sig udenfor denne ramme er det ikke mere gestaltterapi. Rammen sørger for teoretisk og værdimæssig sammenhæng og sætter samtidig grænser for, 8

9 hvilke teorier, metoder og teknikker, der kan anvendes (integreres) i en gestaltterapi. I det praktiske terapeutiske arbejde væver de tre ting sig sammen hele tiden, men for at gøre det forståeligt, hvilken betydning de har i terapien, vil jeg kort gøre rede for dem hver for sig. Metateorien Med et eksistens-filosofisk grundsyn er gestaltterapeuten forpligtet til at lede klientens terapeutiske proces på en sådan måde, at hun/han har mulighed for at træde i eksistens. Derfor er det ikke gestaltterapeutens opgave at give gode råd, at gøre klienten lykkelig, at lappe ægteskaber, at få folk i arbejde eller på invalidepension, at få forældre til at blive gode forældre, at få folk til at forstå sine årsager, osv. Det er ofte sådan, at disse ting finder sine løsninger hen ad vejen, men det er en følge af processen og ikke målet i sig selv. Gestaltterapeuten koncentrerer sig om at skabe opmærksomhed overfor eksistensens dilemmaer - set gennem de individuelle og kollektive eksistensvilkår - således at klienten stilles overfor friheden til/ansvaret for at træffe et valg mellem væsentligt og uvæsentligt dvs et meningsfuldt valg. Ikke et rigtigt eller forkert valg, men et valg, klienten kan stå inde for. Gestaltterapeuten mener, at eksistensen er en opgave, man vælger at tage på sig for at kunne føle sig levende og engageret tilstede i sit liv - eller vælger ikke at tage på sig. Hvis man vælger det første, betaler man prisen med eksistentiel skyld og angst (ikke at forveksle med patologisk skyld og angst) men vinder til gengæld livsfølelse og engagement. Vælger man det sidste, betaler man prisen med følelser af tomhed og forskellige former for (patologisk) angst og føler sig fremmedgjort og må leve i automatisk konformitet. Gestaltterapeutens opgave er at gøre det muligt for klienten at opleve, hvordan ethvert valg har sin pris, og at hun/han ikke kan undlade at vælge. Friheden til at vælge er ikke på valg. (Vi er fordømt til frihed, siger Satre). Det, vi kan, er at vælge meningsfuldt med åbne øjne eller at lukke øjnene for vores valg og derved blive kastet ud i meningsløsheden. Naturligvis holder terapeuten ikke eksistentialistiske foredrag for klienten, men i sin holdning til klienten og til det, klienten bringer frem, bringes livssynet ind i terapien. Derfor er det helt nødvendigt, at gestaltterapeutens eget værdigrundlag er eksistentialistisk, og at han/hun kan beskrive dette enkelt og ærligt for klienten, så der ikke bliver tale om forførelse. Et livssyn er jo ikke blot en hat, man tager på, når man sidder i terapeutstolen. Det 9

10 gennemsyrer det engagement, den medfølelse og interesse, terapeuten viser klienten og sig selv og livet og udtrykkes i de interventioner, hun/han vælger - og har som sådan store konsekvenser for klientens terapi. Det er eksistentielle temaer som tiden, døden, friheden, valget, skylden, angsten, ansvaret, der, indvævet i de individuelle og kollektive livsvilkår, bringes på bane i processen. Det er tvetydigheden i disse temaer (tid/nu, liv/død, jeg/de andre osv.), klienten får mulighed for at forholde sig til, og som bliver fremkaldt så klart, at hun/han ikke kan undlade at kende dem. Og det er klientens forhold nu-og-her til disse temaer, som viser hvordan, han/hun vælger at leve sit liv. Den kulturelle påvirkning I vores bestræbelser for at udvikle en moderne gestaltterapi, har det været vigtigt at minde os selv om, at gestaltterapiens eksistentielle grundlag i første omgang er formidlet gennem amerikansk praksis, for at se på hvilken betydning det har. Eksistentialismen har europæiske rødder, og det har langt de fleste amerikanere også. De er næsten alle oprindeligt flygtet til USA fra undertrykkelse og fattigdom og har ønsket at lægge afstand til al den skam, smerte, tvivl og skyld, deres situation i Europa var bundet sammen med. Dette forhold kan også aflæses i de amerikanske træneres holdninger. For nok er deres gestaltterapi baseret på et eksistentialisk grundsyn, men det er magtpåliggende for dem at fremhæve visse dele af dette grundsyn frem for andre. Det, de vægter, er individets mulighed for - ja ret til - at vælge frit. De lægger vægten på individets frie handlinger (vilje), engagement, livsfølelse og oprør mod konformitet, hvilket går fint sammen med den amerikanske drøm om størst mulig frihed for den enkelte til at søge lykken - og troen på, at denne lykke opnås ved at afskaffe tvivlen, smerten, angsten og skylden, dvs. ved at gøre sig til herre over det, der stiller sig i vejen for lykken. Dette livssyn er vi mere eller mindre blevet så vant til også i Danmark, at vi dårligt lægger mærke til, at det forfladiger væsentlige aspekter ved eksistensen. Det afskaffer den tvetydighed, som netop karakteriserer eksistentialismens grundsyn, hvor vægten lægges på dilemmaerne, som man ikke kan afskaffe, men må forholde sig til. Nok anses mennesket for frit, men denne frihed betyder, at der ikke er en bestemt mening med os fra fødsel til død. Overfor dette tomrum sættes menneskets bevidsthed, som altid er bevidst om noget, i forhold til noget. Mennesket er dermed sat i en tvetydig situation: udenfor tingene og samtidig altid i forhold til. I denne 10

11 situation aftvinges mennesket et valg. Det kan ikke afskaffe tvetydigheden - ej heller tvivlen, smerten, angsten, skylden, men det kan vælge i forhold til det og dermed leve meningsfuldt. Hvor amerikaneren vægter individets frigørende følelser og handlinger, lægger europæeren vægten på individets frihed til at forholde sig til dilemmaerne og ser dette som forudsætning for engagement og livsfølelse. Hvis man forsøger at bringe modsætninger ud af verden ved at afskaffe dem eller reducere dem til noget andet, så er der ikke mere tale om en eksistentialistisk holdning. Det har derfor afgørende indflydelse på terapien, at tvetydigheden fastholdes. Det betyder, at terapeuten ikke foregøgler klienten, at smerten, tvivlen og angsten kan afskaffes, men fastholder tværtimod, at værdighed og livsfølelsen indtræffer, når klienten tør forholde sig til sig selv og sine vilkår med åbne øjne og træffe meningsfulde valg. Et eksempel En klient kommer i terapi, fordi hendes ægteskab er forfærdeligt. Hun beklager sig over sit ægteskab, sin mand, sit liv i ét væk, uden at det hjælper. Sådan har hun levet i mange år og er blevet mere og mere ulykkelig og nedslidt og mere og mere utålelig for alle, der er i hendes nærhed. Ingen orker at høre på hendes beklagelser mere, og ingen orker mere at give gode råd, som hun ikke følger. Hun har ganske mistet sin værdighed og selvrespekt i forhold til andre, men bliver ikke desto mindre ved og ved og ved med at beklage sig. Terapeuten gør ikke forsøg på at afskaffe klientens smerte og tvivl. Hun interesserer sig ikke for at få klagerne til at holde op ved at give råd om, hvad hun skal gøre eller ikke gøre. Tværtimod. Terapeuten tager klienten alvorligt og tror på, at det, hun gør er meningsfuldt for hende. Terapeuten leder efter denne mening og ikke efter at få elendigheden til at holde op vel vidende, at det kun er klienten selv, der kan ændre sin tilstand. Terapeuten er optaget af klientens valg, og sammen finder de ud af, hvad meningen er med dette valg. På forskellig måde finder de frem til, at klagerne er et forsøg på at få medfølelse (=meningen) og ikke et forsøg på at lave noget om. At blive i en smertefuld situation er netop forudsætningen for at kunne opnå medfølelse. Klienten har aldrig oplevet medfølelse fra andre (f.eks.mor og far) og har derfor altid oplevet sig udenfor det medmenneskelige fællesskab. Klagerne er et forsøg på at komme ind 11

12 i eksistensen - ind i medmenneskeligheden. Men da dette forsøg/valg er truffet med lukkede øjne (ganske tidligt), så bruger hun automatisk samme metode, som hun altid har brugt (at græde, klage), og som altid har givet det samme resultat: ingen hjælp og medfølelse. Derved kommer hun dybere og dybere ind i en følelse af angst, tomhed og fremmedgørelse. Det terapeutiske arbejde går mange veje og kan ikke klare sig alene på metateorien. Her er den psykologiske teori og den terapeutiske metode nødvendige medarbejdere i processen. Men målet fastholdes: at klienten skal have mulighed for at opdage sine valg og meningen med dem. Når klienten ved, at meningen med det, hun gør er at ville træde ind i det medmenneskelige fællesskab, kan hun vælge at søge dette på andre måder end hidtil. Ja det kan være, at det går op for hende, at hun kun kan få medfølelse fra andre (f.eks. sin mand), hvis hun søger den i en relation med et menneske, der er i stand til at føle med andre. Det er klart, at de helt individuelle livsvilkår (alder,køn, kultur, klasse, fysisk og psykisk habitus, økonomi osv) spiller sammen med de fælles eksistensvilkår (tiden, friheden, døden osv), og at dette må undersøges nærmere før, hun kan komme frem til en erkendelse af de valg, hun har truffet og de valg hun vil træffe. Og i denne undersøgelsesproces er det ikke nok, at terapeuten forholder sig til værdigrundlaget. Her er der i høj grad brug for et landkort over det psykiske og en metode, der kan navigere i landskabet for at nå frem. Den psykologiske teori Målet med gestaltterapi er som nævnt at hjælpe et menneske frem til erkendelse af sin eksistens. Derfor er det vigtigt at vide, hvordan mennesket bærer sig ad med at erkende. Denne viden henter gestaltterapeuten i gestaltpsykologien, som netop har forsket i og beskrevet, hvordan det går til, at vi får mening i de påvirkninger, vi udsættes for, og hvordan denne mening bestemmer vores handlinger. Da det ikke er muligt at studere psyken direkte, interesserer terapeuten sig for resultatet af de psykiske processer, dvs. for strukturen i og organisering af dette: hvordan. Gestaltterapeuten opgiver for så vidt at gøre sig klog på, hvordan psyken ser ud, og koncentrerer sig i stedet for om at opdage og undersøge og klargøre de psykiske fænomener, der opstår imellem klienten og verden (terapeuten). 12

13 Opmærksomhed er omdrejningspunktet i erkendelsesprocessen og derfor også i terapien, fordi det er vores medfødte evne til opmærksomhed, der er i stand til at opfange de signaler fra verden og fra organismen, som er vigtige for vores overlevelse. Når denne opmærksomhed på en eller anden måde er mangelfuld eller blokeret går det ud over den livsnødvendige forbindelse mellem organisme og verden. Normalt er denne forbindelse sikret via en automatisk selvreguleringsproces, hvor de påvirkninger, vi får indefra og udefra sammenfattes i helhedsindtryk. Disse helhedsindtryk - også kaldet oplevelser - er organiseret i et mønster, en gestalt, med det vigtige som forgrund og det mindre vigtige som baggrund, således at den besked, vi får af vores oplevelser kan udløse relevante handlinger. Den gestaltningsproces, der danner oplevelserne, følger visse lovmæssigheder, gestaltningsprincipper 2, som sørger for, at vi hurtigt kan orientere os i vores situation og handle spontant. Disse gestaltningsprincipper sparer os for at tage omvejen over reflektion, før vi handler, hvilket er vigtigt i livsfarlige situationer, men samtidig kan denne automatik medføre, at vi overforenkler komplicerede forhold og derfor reagerer forkert i forhold til vores situation. Det er derfor en stor hjælp i terapien, at se klientens kontakt i forbindelse med disse organiseringsprincipper. Det gør det lettere,at opdage, hvordan organisering af komplicerede forhold fører til en besked, der uløser irrelevante handlinger i forhold til klientens situation. Når klienten ikke kan handle relevant skyldes det som sagt, at hendes opmærksomhed overfor aktuelle indre og ydre vilkår er svækket. Derfor undersøger terapeuten forholdet mellem påvirkning, oplevelse og reaktion for at finde ud af, hvor i organiseringsprocessen (erkendelsesprocessen), denne hindring eller mangel, som har ført til kontaktbrud mellem organisme og verden, er opstået. I gestaltterapi opereres derfor med forskellige former for kontaktafbrydelse alt afhængig af, hvordan gestaltningen er blokeret, og hvor i kontaktprocessen, den foregår. Når selve organiseringsprocessen gøres til genstand for opmærksomhed bliver klienten ikke alene klar over kontraktbruddet, dets karakter og betydning, men også over hvordan det går til, dvs bliver klar over sin organiseringsproces. Denne klarhed er baggrund for, at klienten selv kan gribe aktivt ind i processen og genoprette en levende forbindelsen mellem sig selv og verden.. 2 f.eks. lighedsloven, lukkethedens lov, prægnansloven, nærhedsloven - samt K. Lewins feltteori 13

14 Det terapeutiske arbejde består i, at skærpe klientens opmærksomhed overfor kontaktafbrydelsen og dens fænomenologi. Da kontaktafbrydelser logisk nok kun kan undersøges i en nu-og-her-kontakt, er kontaktens karakter mellem terapeut og klient af central betydning i gestaltterapi. Et eksempel Hvis vi går tilbage til eksemplet på side 9, vil en del af det terapeutiske arbejde bestå i at finde ud af, hvordan det kan være, at der er et misforhold mellem påvirkning og reaktion. Når klienten klager sin nød over manden, ægteskabet, menneskene og livet, vil terapeuten naturligvis interessere sig for, hvad der klages over (årsagen). Men hun opdager hurtigt, at klienten ikke er interesseret i selv at gøre noget ved sin situation. Hun beder nok om hjælp, men foretager sig intet af det, terapeuten foreslår. Ikke desto mindre bliver hun ved med at klage. Terapiens fokus er nu undersøgelse af (opdagelse af), hvordan klienten bærer sig ad med at blive ved med at klage uden at føle trang til at handle. Hvad er meningen med klagerne? Påvirkningerne (mandens adfærd) og reaktionen (klagerne) er ligesom slutresultatet (dårlig kontakt med verden) kendte faktorer, men hvordan er sammenhængen? Hvad sker der med hende, når manden er grov og hensynsløs mod hende, dvs. hvordan organiseres disse input, og hvilken oplevelse kommer der ud af det? Og hvordan organiserer hun verdens reaktion på klagerne? Terapeutens interventioner retter sig mod en afklaring af spørgsmålene : Hvad hører du, ser du, mærker du, tænker du osv? Det er langfra altid, at svarerne kan fås verbalt men må findes i klientens adfærd. Derfor foreslår terapeuten ofte eksperimenter, der bringer problemstillingen ind i nuet - i kontakten mellem terapeut og klient. Det kræver terapeutisk erfaring og kreativitet og vil ikke blive beskrevet nærmere her. Der er dog en vis rækkefølge i interventionerne, idet opmærksomheden først henledes på, hvad klienten rent faktisk gør og derefter undersøges den oplevelse, der har ført til disse handlinger. Det, der er organiseret i forgrund af gestalten, er naturligvis det, der kan undersøges først, men de vigtigste dele af gestalten opdages ofte, når baggrund gøres til genstand for opmærksomhed. Det kan være sanseindtryk, som klienten nok kender til, men ikke rigtig har hæftet sig ved, og som når, de bliver genstand for opmærksomhed, forandrer oplevelsen fuldstændig og derfor udløser andre handleimpulser. Undersøgelsen viser, at klienten registrerer sanseindtryk udefra og indefra, dvs både hører og ser og mærker mandens (og omverdenens) 14

15 hån og krænkelser. Men de tanker og følelser, dette udløser, domineres imidlertid af nogle tidlige erfaringer med krænkelser, der dels fortæller hende, at der er noget i vejen med hende, når hun bliver krænket og dels fortæller hende, at hun intet selv kan gøre. Denne gamle gestalt er aldrig lukket og producerer derfor til stadighed så megen energi, at den fungerer som en organiserende faktor, der bestemmer, hvad der skal være forgrund, og hvad der skal være baggrund i en oplevelsen. Forgrund er følelser af angst, skam og hjælpeløshed, hvilket udløser et behov for at få hjælp udefra, omsorg og medfølelse, hvilket naturligvis fører til bestemte handlinger (klager). Baggrund er alle de sanseindtryk og erfaringer, der fortæller hende om egne ressourcer og i det hele taget giver oplysninger om forskellen mellem dengang og nu. De enkelte dele af gestalten undersøges grundigt i forbindelse med reaktioner her-og-nu. Men først, når den styrende faktor, den ufærdige gestalt, genopdages i alle dens elementer og indsættes i tiden (fortiden), kan en reorganisering af indput ske. Nu oplever (mærker, føler, ved) klienten sin mands handlinger som hensynsløse og dumme. Hun forstår, at meningen med hendes klager fra dengang var med til at opretholde håbet om at kunne tilkalde moderen, når faderen var grov. Hun forstår også, at klagerne dengang var en nødvendighed for det lille barn, men at hendes klager nu aldrig kan komme til at hjælpe hende, men tværtimod er med til at fastholde hende i skam og hjælpeløshed og med til at støde andre mennesker fra sig. Denne nygestaltning / nyerkendelse sætter hende overfor valget: at leve med et destruktivt håb om, at der kommer hjælp og omsorg udefra eller at opgive håbet og handle anderledes. Del af en vellykket terapeutisk behandling er at skærpe klientens opmærksomhed overfor sin gestaltningsproces, fordi det er forudsætning for, at hun selv kan gribe ind i den og dermed igen blive selvregulerende. Den proces, der skærper opmærksomheden kaldes awarenesstræning, hvilket fører til konfrontation med data. Konfrontation er nødvendig og har ikke noget at gøre med at være uforskammet eller grov (sådan som mange opfatter det). Noget andet er, at det kan virke rystende. Hindringen for selvreguleringsprocessen har jo levet sit eget automatiske liv, og når klienten går ud af sit automatgear og vågner op til sin virkelighed, sådan som den er, er det næsten altid forbundet med ubehag eller angst (eksistensangst) i 15

16 større eller mindre grad. Dette ubehag kan og skal ikke tages væk (med trøst eller forklaringer), men terapeuten kan være vidne og støtte i processen. Det kulturelle aspekt i gestaltningsprocessen Når man undersøger gestaltningsprocessen, er det vigtigt at huske, at erfaringer altid spiller ind og gør oplevelsen både subjektiv og kollektiv. Hvis man glemmer erfaringernes mangetydige karakter og forholder sig til oplevelsen, somom den udelukkende repræsenterer en subjektiv sandhed, kan man komme til at understøtte en individualisering, som skader klientens forhold til sin sociale og kulturelle placering i verden. Erfaringer er handleberedskaber, der udløses i situationer, der minder om den situation, hvori erfaringen er indlært. Derfor repræsenterer den også en speciel klasses forhold til f.eks. ægteskab, familie, køn, alder, økonomi og en bestemt kulturs definition af, hvad virkeligheden er samt en kropslig 3 virkelighed. Man kan derfor nok tale om oplevelsen som en helt igennem subjektiv oplevelse, men det er vigtigt at undersøge de forhold, hvorunder oplevelsen er dannet. Mangetydigheden i vores oplevelser kan ikke reduceres til enten en realistisk (kollektiv) virkelighedsopfattelse eller en relativistisk (subjektiv) virkelighedsopfattelse uden at medføre forenklinger med alvorlige konsekvenser for klienten. Den terapeutiske metode I enhver psykoterapi er det vigtigt, at terapeuten benytter sig af en metode, der sørger for, at teori og metateori forbindes organisk. Hvis disse tre ting ikke hænger sammen, bliver terapien præget af inkonsekvens og forvirring. Når den gestaltterapeutiske metode er den fænomenologiske metode, er det netop, fordi den, ligesom gestaltpsykologien og eksistentialismen, er holistisk og dialogisk og derfor formår at hjælpe klienten og terapeuten til at forholde sig til virkeligheden, sådan som den opfattes af vores sanser. Det betyder, at terapeuten ikke skal lede nedenunder det sagte og gjorte og oversætte fænomenerne til bevidsthedens sprog. Oplevelse og bevidsthed er én og samme sag. Derfor fokuserer terapeuten på det, der viser sig, og klienten opfordres til at forholde sig til det, hun er og gør, sådan som det fremstår. 3 M. Merleau-Ponty taler om kroppens betydning for vores perception og husker os dermed på vores artspecifikke position i verden, som repræsenterer en grundlæggende organiserende faktor i erkendelsesprocessen 16

17 Metoden folder det værende ud, og terapeuten tilføjer ikke noget (f.eks. det ubevidste eller årsagsforklaringer) til det værende, men fordyber sig i det ved at dvæle ved oplevelsen, dens struktur og organisering. Klienten skal ikke ændres men opdage. Det kan føles som en ændring at opdage det, der er, fordi de fleste mennesker har fikse ideer om, at de skal være noget, de hverken er eller kan være. Dette formuleres i gestaltterapiens udviklingsparadox, der er beskrevet af Arnold Beisser: Når du bliver (opdager) hvad du er, forandres du. Mens den psykoanalytiske metode opererer med fortolkning af ubevidste handlinger. nøjes gestaltterapeuten med at opdage det givne som både er påvirkning, adfærd og oplevelse. I terapien er terapeutens adfærd en meget stor del af den påvirkning, som klienten er ude for. Terapeuten bliver også påvirket af klienten, dvs oplever noget, som igen udløser handlinger. Derfor må terapeuten nødvendigvis indrage sine egne handlinger og oplevelser (sin egen organiseringsproces) som del af det, der foregår i terapien. Det terapeutiske møde er en funktion af to menneskers fænomenologi - og det er imellem terapeut og klient, de psykiske fænomener opstår. Denne holdning har naturligvis konsekvenser for terapeutiske aspekter som overføring, modoverføring og modstand. Overføring tolkes ikke som udtryk for klientens fortrængning, men ses og mødes som erfaringer, indlært i en situation, der minder om den nuværende ( dvs har samme gestaltkvaliteter) og overføres til den nuværende situation. Overføring ses som en naturlig del af selvreguleringsprocessen. Noget der foregår hele tiden i al kontakt. Og da den for det meste sker uden opmærksomhed (i baggrund), kan der af og til ske nogle overføringer af erfaringer, der er upraktiske nu-og-her. Når de undersøges og bringes i forgrund af bevidstheden, kan de korrigeres i forhold til den nuværende situation. Modstand forstås som det, den er, nemlig som aktiv og berettiget modvilje og modarbejde mod det, terapeuten foretager sig i mødet (terapeutens vilje). Klientens modstand er derfor et signal til terapeuten om, at hendes måde at møde klienten på ikke er egnet til at opretholde en levende kontakt, hvor der er plads til to mennesker, som de er. Overføring og modstand forstås fænomenologisk, og terapeuten hverken kan eller skal være neutral i teknisk forstand (sådan som det kræves i psykoanalyse), fordi hun hele tiden er medansvarlig for det, der opstår i terapien. Her er terapeutisk træning (bl.a. terapeutens egenterapi) et must, fordi det er af afgørende betydning, at terapeuten kan skelne mellem 17

18 klientens fænomenlogi og sin egen. Hvis hun ikke kan det, er det ikke muligt at forholde sig åben og opmærksom og ansvarlig i kontakten. Kunsten at forblive åben Selvom terapeuten ikke er neutral, er det dog ikke det samme som, at hun bare skal være helt sig selv og tillade sig at udtrykke alt, hvad hun har lyst til. Den fænome-nologiske metode forpligter terapeuten til at sætte sine forudfattede vurderinger, dog-mer, teorier og hypoteser i parentes ( Det Husserlske begreb epokhé. På engelsk: bracketing ). Naturligvis er det ikke muligt at glemme det, man har lært, eller det man mener, men man må være villig til at sætte det i parentes, så man kan se, høre og mærke med åbne sanser og reflektere over det, der viser sig, som det er. Bracketing gør det muligt at være oprigtigt interesseret i alle reaktioner (også hos terapeuten selv), der indeholder data, uanset om de er tanker, handlinger, forestillinger eller følelser. Følgende eksempel giver et meget lille indblik i hvordan Eksempel I eksemplet på (side 9 og 10) har terapeuten hørt på kvindens klager et stykke tid og har forsøgt sig med lidt snusfornuftig spørgen og rådgivning uden, at det ændrer nogetsomhelst for klienten. Det varer ikke længe, før klientens situation udenfor terapirummet bliver aktuel også i terapien, fordi terapeuten, ligesom andre mennesker, bliver irriteret på klienten. Da terapeuten imidlertid er klar over, at hun selv er ansvarlig for en del af det, der foregår i kontakten, opdager hun hurtigt, at hun, hvis hun reagerer spontant på sin irritation, kommer til at deltage i den kontaktafbrydelse, som netop er klientens problem. I stedet for at handle spontant på sin irritation og irettesætte klienten osv., retter hun i første omgang opmærksomheden mod sin egen oplevelse og dens fænomenologi og registrerer, at hun efterhånden oplever klientens klager fysisk som meningsløs støj, der udløser kropslige urofornemmelser. En uro hun ønsker at omsætte i handlinger, der kan få støjen til at holde op. Hendes spontane reaktioner (gode råd, korrektioner) vil derfor give mening for hende. Men da klientens handlinger også er udtryk for mening, så må klagerne altså være meningsfulde for klienten. Der er bare det ved sagen, at hverken klienten eller terapeuten kender til denne mening. For at kunne undersøge denne mening, må terapeuten derfor være istand til at holde sin egen gestalt åben og udholde den spænding, som en ufærdig gestalt 18

19 udløser. Nu kan terapeuten gribe ind overfor sine automatiske reaktioner og være oprigtig interesseret i det, klienten rent faktisk gør uden at blive forstyr-ret af sin irritation. Terapeuten genopretter sin kontakt med klienten og undgår at deltage i den kontaktforstyrrelse, som klientens adfærd sædvanligvis fører til. På dette grundlag bliver det muligt at fortælle klienten om sine egne oplevelser og opdagelser og sine overvejelser uden, at klienten oplever det som en bebrejdelse men derimod som en oplysning, der kan vække hendes egen nysgerrighed og lyst til at opdage. Terapeuten har sat sine umiddelbare reaktioner og fordomme i parentes. Hun er ikke blevet neutral eller fortolkende men er forblevet åben. Denne åbenhed sætter hende i stand til at undersøge og forholde sig både til det, der sker i kontakten og til sin egen og klientens proces. Meningen med metoden Meningen med en fænomenologiske holdning er at sørge for, at terapeuten og klienten fokuserer på det, der er - som det er. Derfor er det absurd at tale om f.eks. krops-orienteret gestaltterapi eller gestaltorienteret samtaleterapi eller relationsorienteret gestaltterapi. For med en fænomenologisk holdning tager gestaltterapeuten altid udgangspunkt i (og arbejder med) det, der viser sig i kontakten (relationen), og det uanset, om det er kropsudtryk, følelser, tanker eller ord. En fænomenologisk holdning udelukker, at en terapeut kan gennemføre sit eget projekt med klienten. Hvis man f.eks.er særligt interesseret i kropsarbejde kan man ikke manipulere klienten ind i kropsterapi tilsat lidt gestaltterapeutiske teknikker uden at gå udenfor en fænomenologisk metode. Naturligvis er kroppen altid del af det, der foregår, og som sådan er det altid muligt at fokusere på dens udtryk. Men opmærksomhed overfor kroppens udtryk, er noget helt andet end at gå i gang med decideret kropsterapi. Det samme gælder naturligvis også, hvis terapeuten ud fra egen interesse fokuserer på en bestemt del af mennesket eller et bestemt problem uden at det er opstået i kontakten imellem dem. Med en fænomenologisk holdning tager terapeuten udgangspunkt i det possitivt givne - det som er. Det hænder ofte, at klienten og terapeuten opdager en tanke, en sætning, en handling, der er præget af forholdet til det ikke-værende, f.eks. døden, fremtiden, mangel på mening osv. Her supplerer metode og metateori hinanden. Metoden opfanger tanken eller adfærden og undersøger den 19

20 fænomenologisk, men metateorien forpligter terapeuten til at tilføje en eksistentiel dimension, selvom klienten ikke selv bringer den direkte på bane. Hvis metoden stod alene, ville terapeuten nok udfolde disse forhold, som de er, men det er i lyset af en eksistentialistisk metateori, klienten opfordres til at tage stilling til væsentlig og uvæsentlig i sine opdagelser, mens det er i lyset af den psykologiske teori, klienten opfordres til at opdage organisering af oplevelser og adfærd. Metoden er en åben søgen, der opfanger det, som kan opfylde terapiens formål. En metode anvendes altid i forhold til noget, og den kan som sådan bruges til mange formål. F.eks. kan man udmærket tænke sig, at både lærere, præster, socialrådgivere og andre, som fører professionelle samtaler, kan benytte sig af en fænomenologisk metode. Men enhver terapeut, lærer, præst eller socialrådgiver har altid et overordnet mål med samtalen, det være sig normalisering, forkyndelse osv., og hvis dette formål ikke står klart, indfører man uvægerligt sit eget overordnede mål - måske uden at vide det og derfor uden at kunne fortælle det til sin klient. Dette fører uvægerligt til manipulationer. Derfor er det vigtigt at pointere, at gestaltterapeuten anvender den fænomenologiske metode i sammenhæng med en gestaltpsykologisk teori og en eksistentiel/fænomonologisk metateori. Grafisk fremstilling af sammenhængen Nedenstående tegning er en grafisk fremstilling af den terapeutiske proces: Den øverste linie forestiller den eksistentialistiske grundholdning, hvor * forestiller de eksistentialistiske temaer, der træder frem i terapien enten, fordi klienten bringer dem frem eller, fordi terapeuten bringer dem frem. Den mellemste linie forestiller terapeutens fænomenologiske åbenhed overfor det, der træder frem i kontakten mellem klient og terapeut. Denne linie bevæger sig søgende rundt i feltet, indtil den støder på et tema *, som den dvæler ved således, at det kan undersøges i dybden på forskellig måde. Den nederste linie forestiller den psykologiske teori, hvor * forestiller de gestaltpsykologiske data, som træder frem i forbindelse med den fænomenologiske søgen, og som skal undersøges nærmere. 20

GESTALTTERAPIEN - BEDRE END SIT RYGTE

GESTALTTERAPIEN - BEDRE END SIT RYGTE GESTALTTERAPIEN - BEDRE END SIT RYGTE Et oveblik over gestalterapiens danske historie og udvikling Af Hanne Hostrup, lic.psych., gestaltterapeut 2 Gestaltterapien opstod sidst i 40 ernes USA. En lille

Læs mere

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi Artikel bragt i tidsskriftet Tankestreg, august 1993 (tidsskriftet er knyttet til KPF, Kristent Pædagogisk Fællesskab) Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi er en af de mange terapeutiske retninger,

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

GESTALTTERAPI MED PAR af Hanne Hostrup

GESTALTTERAPI MED PAR af Hanne Hostrup 1 Publiceret i Gestaltterapeutisk Forums blad okt. 2009 GESTALTTERAPI MED PAR af Hanne Hostrup Som overskriften viser, foretrækker jeg at skrive om Gestaltterapi med Par frem for om Parterapi, fordi ordet

Læs mere

Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt

Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt Psykoterapeut Organisationskonsulent Personlig udvikling Intensive kurser Krisehjælp Parkurser Terapi GIS International Gestalt-psykoterapi

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator.

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. PERNILLE MELSTEDS SHADOW FACILITATOR TRAINING. 21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. Hvad får du (og dem, du arbejder med) ud af, at du deltager

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

FEEDBACK I GESTALTTERAPI og i gestaltterapeutisk træning

FEEDBACK I GESTALTTERAPI og i gestaltterapeutisk træning 1 Publiceret i Matrix, nr. 2-2007 FEEDBACK I GESTALTTERAPI og i gestaltterapeutisk træning af Hanne Hostrup Feedbackbegrebet spiller en centrale rolle i gestaltterapien i kraft af dens teoretiske og metodiske

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

3- årigt Gestaltterapeutisk Uddannelsesprogram Integrativ Gestalt Praksis - IGP

3- årigt Gestaltterapeutisk Uddannelsesprogram Integrativ Gestalt Praksis - IGP 3- årigt Gestaltterapeutisk Uddannelsesprogram Integrativ Gestalt Praksis - IGP Gestalt terapi er den psykoterapeutiske tilgang, der mest omfattende integrerer aspekter fra andre terapiformer. I gestalt

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier 5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse Underviser: Vibe Strøier Kurset er særligt rettet imod psykologer undervejs i specialistuddannelsen i psykoterapi. Kurset er skræddersyet til

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Eksistentiel dynamisk psykoterapi bygger på eksistensfilosofien og henter således inspiration hos tænkere som Søren Kierkegaard, Martin Heidegger, Jean-

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

ER DER NOGET OM SNAKKEN? - En opfordring til faglig selvransagelse

ER DER NOGET OM SNAKKEN? - En opfordring til faglig selvransagelse 1 ER DER NOGET OM SNAKKEN? - En opfordring til faglig selvransagelse af Hanne Hostrup Under overskriften "Tæsk til positiv psykologi" anmeldte Allan Holmgren Svend Brinkmanns morsomme og kulturkritiske

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Bjørn Dean Petersen. TankeRevision 2015. Et gratis PC og Smartphone program, som kan forbedre din og dine omgivelsers livskvalitet.

Bjørn Dean Petersen. TankeRevision 2015. Et gratis PC og Smartphone program, som kan forbedre din og dine omgivelsers livskvalitet. Bjørn Dean Petersen TankeRevision 2015 Et gratis PC og Smartphone program, som kan forbedre din og dine omgivelsers livskvalitet. www.tankerevision.dk 1 TankeRevision 2015 Copyright 2015 ved Bjørn Dean

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier 5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse Underviser: Vibe Strøier Kurset er særligt rettet imod psykologer undervejs i specialistuddannelsen i psykoterapi. Kurset er skræddersyet til

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Det ufærdige billede opfattes som en åben gestalt. Dette afføder en perceptuel proces, som gør billedet færdigt. Det kaldes at lukke gestalten.

Det ufærdige billede opfattes som en åben gestalt. Dette afføder en perceptuel proces, som gør billedet færdigt. Det kaldes at lukke gestalten. Gestaltpsykologi Gestaltpsykologi er en psykologisk retning, hvor man lægger vægt på menneskets tilbøjelighed til at organisere sanseoplevelser til et hele. For eksempel som at opfatte lyde som sammenhængende

Læs mere

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING DI s konference om sundhedsfremme på arbejdspladsen - Sund Ledelse Tirsdag d. 16. september 2014, Odense Congress Center

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Modul 5B Intervention i et pædagogisk psykologisk perspektiv Januar 2008 11.983 anslag Gitte Holst Larsen (gl)1372685 Indholdsfortegnelse Modul

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v Program 21. og 22. november 2012 -Trivsel i dit arbejdsliv trivsel i medarbejdernes arbejdsliv

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

3-årigt Gestaltterapeutisk Uddannelsesprogram Integrativ Gestalt Praksis - IGP

3-årigt Gestaltterapeutisk Uddannelsesprogram Integrativ Gestalt Praksis - IGP 3-årigt Gestaltterapeutisk Uddannelsesprogram Integrativ Gestalt Praksis - IGP Psykoterapeutisk efteruddannelse indenfor den eksistentielle/humanistiske referenceramme. Uddannelsen henvender sig primært

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten?

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten? TRÆNERVEJLEDNING Hva med Respekten? DET SOCIALT VELFUNGERENDE HOLD Introduktion Et redskab til den gode idrætsoplevelse Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil med dette materiale give ungdomstræneren et redskab

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet Struktur Optagelse på uddannelsen Ansøgning Optagelse Personlig samtale Vise egnethed Grundforløb over et år Evaluering Skriftlig opgave Eksamen efter grundforløbet Praktisk prøve Eksistentiel Dynamisk

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på?

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? Transaktionsanalyse Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? De fleste af os er nok ikke helt bevidste om, hvordan vi taler? Ikke mindst, hvordan vi opleves af andre, når vi taler. Omvendt møder

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK EFTERUDDANNELSE FOR SEXOLOGER OG PARTERAPEUTER (TES) STUDIEBESKRIVELSE

PSYKOTERAPEUTISK EFTERUDDANNELSE FOR SEXOLOGER OG PARTERAPEUTER (TES) STUDIEBESKRIVELSE PSYKOTERAPEUTISK EFTERUDDANNELSE FOR SEXOLOGER OG PARTERAPEUTER (TES) STUDIEBESKRIVELSE Der tages forbehold for ændringer og tilpasninger. SIPS.DK Syddansk Institut for Psykoterapi og Sexologi Indhold

Læs mere

CERES. Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed. Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer

CERES. Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed. Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer CERES Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer Denne energi rammer og vækker højere bevidsthedslag hos den mediterende,

Læs mere

Psykoterapi. ... vi er vores relationer...

Psykoterapi. ... vi er vores relationer... Psykoterapi De fleste søger terapi, fordi de ønsker at have det bedre med sig selv og omverdenen samt, at få mere ud af deres liv og relationer. Det er helt naturligt. Som menneske søger vi alle lykken

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014 Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,

Læs mere

Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om

Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om INDLEDNING Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om selvværd med håb om, at så mange som muligt kan få indblik i selvværdets grundlæggende betydning for vores velbefindende og for at give nogle

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder.

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. FORSVARETS PERSONELTJENESTE LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. MARTS 2013 FØR SAMTALEN

Læs mere

Afslut dine relationer. ordentligt

Afslut dine relationer. ordentligt Din personlige udvikling Ofte er vi ikke klar over, hvor meget det påvirker vores fremtidige liv, når vi ikke får sagt ordentlig farvel til dem, der betyder noget for os. Dem, vi bliver uvenner med eller

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011 Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje

Læs mere

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Udviklingskonsulenterne 2012 Hans Ehlert www.hans-ehlert.dk Nedslag i workshopen Lidt baggrund Hvad er mindfulness? Primære kilder og nogle definitioner

Læs mere

ugepraksis et billede på dit liv

ugepraksis et billede på dit liv Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og

Læs mere

# $ % & ' % # ) * * + # ' # '

# $ % & ' % # ) * * + # ' # ' ! " " # $ % & ' ( &) % # ) + # ' # ', -. (. /! 0'$$ " 1 ) 1 2 & () 2 & 2 3 ) ) # & 2 3 ), ) 2 2 2 3 # 2 4 & 2 2 2 & 2 & 5 & & &) ) & & ) & ) 6&2 & ) & 2 ) ( & ) 2 3 2, ) & ) 2 & & Opgavens opbygning, afgrænsning

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Integrativ Dynamisk For det andet er udtrykket "ID" en forkortelse for "integrativ" og "dynamisk". Integrativ betyder

Integrativ Dynamisk For det andet er udtrykket ID en forkortelse for integrativ og dynamisk. Integrativ betyder side 1/9 Af Ole Vadum Dahl Den første betydning af ID er, at vores terapeutiske arbejdsform er "identitets-orienteret". Det vil sige at den har til formål at afdække og udvikle så mange lag og aspekter

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Kognitive Grundmodeller

Kognitive Grundmodeller ARTIKEL Lene Metner & Peter Storgård, PsykologCentret Viborg (2007): Kognitive Grundmodeller Udgivet på www.krap.nu ( www.krap.nu/modeller.pdf) Kognitive Grundmodeller Når vi arbejder kognitivt, er vores

Læs mere

Gestaltterapeutisk Forum i Danmark, Nyhedsbrev 2004-2, Brevkassen. Spørgsmål:

Gestaltterapeutisk Forum i Danmark, Nyhedsbrev 2004-2, Brevkassen. Spørgsmål: Gestaltterapeutisk Forum i Danmark, Nyhedsbrev 2004-2, Brevkassen. Spørgsmål: I gestaltterapikredse taler man om, at det ikke er godt at blande andre terapeutiske referencerammer ind i arbejdet med klienterne

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91 OTTENDE TRIN: Vi lavede en liste over alle de mennesker, vi havde gjort fortræd, og blev villige til at gøre det godt igen over for dem alle. 6. Kapitel Handling Læs fra sidste afsnit på side 90 til første

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

konstruktiv kommunikation

konstruktiv kommunikation En introduktion til konstruktiv kommunikation Grethe Lindbjerg Sørensen Konstruktiv kommunikation introduktion Indhold Indledning... 3 Følelsesmæssig intelligens... 4 De to stresshormonsystemer... 4 Amygdalakapringer

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Kort om den neurofysiologiske model Primære og sekundære tinnitusgener - sat i relation til konkrete fokuspunkter Opmærksomhedszoner

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere