Pædagogisk tilsynsrapport

Transkript

1 Pædagogisk tilsynsrapport Institutionens navn Børnehuset Frydenhøj Tilsynsbesøg Dato: Den 11. september 2012 Tilsynsform: Besøg i alle tre afdelinger den 10. september 2012 samt tilsynsdialog den 11. september 2012 kl Deltagere: Janni Juhl-Petersen (leder), Sanne Philipsen (souschef), Marie Nordrup (pædagog og i MED-udvalg), Tina Skjødt (pædagog og i læreplansgruppen), Anika Galsklint (medhjælper med PGU, er tillidsrepræsentant) og Susanne Bertelsen (pædagogisk konsulent). Fokuspunkter Valgt af Frydenhøj: 1. Fusion mellem den nye struktur i Frydenhøj og det gamle Nymarken 2. Læreplan fokus på den pædagogiske tråd i huset 3. Inklusion Særlige opmærksomhedspunkter Den tidligere daginstitution Nymarken er pr. 7. november 2011 overflyttet til Frydenhøj. Overflytningsprocessen er forløbet rigtig godt og institutionen består nu af tre velfungerende afdelinger. Dialogen omkring, de af Frydenhøj valgte fokuspunkter, giver et indblik i hvor Frydenhøj er lige nu - samt hvor de er på vej hen. Ledelsen gør opmærksom på en række udfordringer omkring børnetallene, hvilket uddybes under bemærkninger til institutionsprofil, øverst på side 7 Resumé af samlet konkluderende vurdering I november 2011 overflyttes institutionen Nymarken til Frydenhøj. Overflytningsprocessen er gået rigtig godt og Frydenhøj fremstår i dag som én samlet institution, der består af tre afdelinger, med hver tre aldersopdelte stuer. Denne struktur giver god mulighed for at skabe nærhed i en ellers stor institution, da hver afdeling tilbyder et lille overskueligt miljø for både børn, forældre og 1

2 personale. Der har været en del etableringsmæssige udfordringer, som personalet har formået at vende til noget positivt - og drage fordele ud af. Både børn og personale har således i perioder været nødsaget til at rykke sammen på lidt plads, hvilket har øget kendskab til hinanden på tværs af institutionen. Endvidere er personalets kendskab til de øvrige afdelingers pædagogiske arbejde med børnegrupperne øget, hvilket har givet gensidig faglig inspiration. Sideløbende har ledelse og personale haft fokus på at skabe et fælles tredje, frem for at have fokus på hvad de to tidligere institutioner plejede at gøre. Her et år efter overflytningen, er der således opbygget en lang række fælles traditioner, strukturer og procedurer, som alle har ejerskab til. Der er endvidere ledelsesmæssig opmærksomhed på at forebygge, at afdelingerne lukker sig om sig selv, og der arbejdes derfor målrettet med at skabe en fælles pædagogisk linje, via det igangværende inklusions- og læreplansarbejde. Samtidig arbejdes der med at udvikle det tværgående pædagogiske arbejde, så de mange faglige personalekompetencer, der er til stede i institution, inddrages. Konkret arbejdes der med aldersopdelte aktiviteter på tværs, hvilket giver gode mulighed for at tilbyde flere former for differentierede børnefællesskaber. I de forudgående og nuværende etablerings- og udviklingsprocesser ses en høj grad af personaleinddragelse, ejerskab og engagement. Det vurderes, at institutionen har opbygget et solidt fundament, og at der en stor motivation til det fremadrettede arbejde. På mit besøg i institutionen så jeg flere tegn på, at personalet er opmærksomme på de aktuelle børnefællesskaber, og at der i den forbindelse også er pædagogfagligt fokus på hvordan de enkelte børn trives i fællesskabet. Jeg så en fin balance mellem børns egne lege, børns egne lege der understøttes af personalet, samt aktiviteter igangsat af personalet, netop med udgangspunkt i de aktuelle børnegrupper. Generelt oplevede jeg en god atmosfære og tone, både mellem voksne og børn og blandt børnene indbyrdes. Opmærksomheden på - og arbejdet med - aktuelle og differentierede børnefællesskaber vurderes at give gode trivsel, udviklings og læringsmuligheder for alle børn, og dermed også for børn i udsatte positioner. Under tilsynsdialogen gik både ledelse og personale åbent til værks omkring temaer og fokuspunkter, hvilket skabte en spændende og konstruktiv dialog. Samlet set bærer Frydenhøj præg af, at være en institution der er kommet rigtig succesfuldt gennem overflytningsprocessen, og som besidder en høj grad af faglighed og trivsel i personalegruppen, et godt forældresamarbejde og en aktiv forældrebestyrelse - båret frem af en kompetent ledelse, der selv er åben for dialog og refleksion. Tilsynet er udført af pædagogisk konsulent Susanne Bertelsen, den 4. september 2012 Dagtilbudsleder og pædagogisk konsulent har haft dialog omkring tilsynsrapporten den 19. november Institutionsprofil basiskvalitet udfyldt af Frydenhøj Børnetal Antal børn kvartalsvis: jan: 52vg/111 bh apr.48/121 maj/jun 51,5/83. 2

3 Vi har dd. 31/8 et underskud på 1200,- men Lisbeth siger, at det er indhentet med de nye børn der kommer. Er der børn på venteliste til institutionen?: Ja 10 børn Oplever I, at børn bliver overflyttet fra jeres institution til en anden?: Nej ikke længere. Hvis ja hvor ofte: Det er en enkelt om året. Hvad har begrundelsen været? Der er været ønske om at komme til hjemdistriktet, når barnet bliver børnehavebarnet. Økonomi Økonomisk rulning sidste år (underskud/overskud): underskud kr. Hvordan ser budgettet ud pt.? Det ser umiddelbart pænt ud. Pt. underskud på ,- - måske bliver det en anelse højere. Personale Er alle TUS- samtaler blevet afholdt? Næsten. Vi er i gang med dem, hvor der er gået et år. Hvor mange samtaler mangler evt. at blive afholdt: 3-4 stykker men der er afsat tid. Hvis samtaler mangler at blive afholdt, hvad er så grunden? Noget sløseri fra Jannis side. Nogle er kommet tilbage fra orlov osv. Hvordan var institutionens fravær pr. kvartal sidste år? 1. kvartal (aug.11 okt 11): 2.96 % 2. kvartal (nov11 jan 12): 4,73 % 3. kvartal (feb. 12 apr. 12: 6,25 % 4. kvartal (maj 12 jul 12): 3,41 % Hvordan ser fraværsprocenten ud i år pr. måned.? I gennemsnit pr. måned 4,34 Har I udarbejdet jeres egen fraværspolitik? Ja syge- og raskmeldingspolitik. Er omsorgssamtaler blevet afholdt:? Det hænger på de medarbejdere, der har mange kortere perioder. På længere sygdomme eller folk der er i krise afholder vi samtaler. Har I udarbejdet jeres egen personalepolitik? Vi er godt i gang på MED-udvalg. Hvornår er der senest udarbejdet APV herunder beskrivelse/retningslinjer for psykisk arbejdsmiljø, trivsels- og antimoppepolitikker? I januar men her var kun fokus på fysisk arbejdsmiljø, da vi vidste der kom trivselsmåling i år. Vi har ingen Trivsels- og antimoppepolitik. Hvad viste APV en? Mange af tingene havde at gøre omkring de mangler der var i forbindelse med at flytte. Sikkerhedsgruppen har aftalt at se på tingene igen her i efteråret for at se, hvor meget der er lavet. Hvornår er der senest lavet trivselsmåling, og hvad var resultatet? Vi er i gang. Den seneste giver ikke mening, da vi er en helt anden institution i dag. 3

4 Normering Hvor mange pædagogtimer i procentsats?: pr. 1/10 er vi 59% Hvor mange medhjælpertimer i procentsats?: pr. 1/10 41 % Overholdes administrationsgrundlaget med fordelingen 60/40? Næsten. Har I studerende? Ja Hvordan har personaleudskiftningen været, når I ser et år tilbage? Stort set ikke eksisterende. Det vil sige, der er nogen der er kommet tilbage fra barsel og derfor vikarer der er stoppet. Pædagoger der er stoppet: 1 Medhjælpere der er stoppet:2 fastansatte Andre der er stoppet: Nej Har I ubesatte/vakante stillinger? Nej vi har lige fået ansat. Årsag til at personale er stoppet: 2 der er begyndt at læse og 1 der er stoppet. Hvordan arbejdes der med medarbejderudvikling? Udover TUS samtalen, så forsøger vi at vi alle går samme vej, men ikke i samme tempo. Vi har fokus på, at udvikle den enkelte eller afdelingen, der hvor de er. Hvordan arbejdes der med fastholdelse af personale? Vi har ikke fokus, men se under medarbejderudvikling. Hvordan arbejdes der med at rekruttere personale? Det har ikke været nødvendig at have fokus på det pt. Har personale været på kursus i gennem de seneste år? Ja Er der specifikke kursus- uddannelsesønsker i personalegruppen? Vi har stort ønske om, at blive mere uddannet i inklusion. Politikker/retningslinjer Har I udarbejdet en kostpolitik for institutionen? Nej Har I udarbejdet retningslinjer vedr. brug af seler til børn? Ja Overholdes (kommunens/politisk vedtagne) retningslinjer i forhold til sikkerhed? Ja Overholdes (kommunens/politisk vedtagne) retningslinjer vedr. sundhed og hygiejne? Ja Overholdes (kommunens/politisk vedtagne) retningslinjer i forhold til brandsikkerhed? Ja Overholdes (kommunens/politisk vedtagne) retningslinjer for legepladssikkerhed? Det ved vi ikke, da legepladsen er ny. Men der burde der og vi afventer legepladstilsynet snarest. Er institutionens hjemmeside opdateret i forhold til gældende kommunale retningslinjer? Ja 4

5 Forældresamarbejde Hvordan er forældresamarbejdet? I det store hele er forældresamarbejdet godt. Vi kan indimellem være udfordret af enkelte forældre, der kan være meget vrede. Den vrede er i de fleste tilfælde rettet mod ledelsen og ikke mod personalet på stuen. Hvor mange bestyrelsesmøder er der afholdt det seneste år? I hvert 6. Vi holder ca. møde hver anden måned. For selvejende institutioner: Har den kommunale tilsynsrepræsentant deltaget, og hvor ofte? Kontraktstyring Er kontraktmål afleveret? Ja. Er målopfyldelse i forhold til kontraktmål afleveret? Ikke den for i år men alle øvrige år. Læreplaner/børnemiljø Er der særlige opmærksomhedspunkter til den vedlagte læreplan? Se vedlagte beskrivelse af fokus punkter. Overgange Hvordan arbejdes med overgange - både internt og eksternt? Vi har endnu ikke taget rigtig hul på det, da vi afventer det der forhåbentlig bliver vedtaget politisk lige om lidt. Hver afdeling har fokus på, hvordan de går det internt og er i gang med at afprøve forskellige ting. Derudover er planen, at vi skal have et samarbejde med manegen, da det er den institution vi modtager flest børn fra. Sprog Hvordan sikres, at børn der har behov modtager sprogstimulering? Det sker i et tæt samarbejde mellem stuerne og vores talepædagog. Vores talepædagog kommer mindst en gang om ugen, så der er ingen udfordringer der. Inklusion Hvordan er der opmærksomhed på ekskluderende og inkluderende mekanismer i børnegrupperne? Vi har fokus på det, når et barn er i en udsat positioner, men vi har ikke rigtig taget hul på den snak, der handler om de ekskluderende og inkluderende mekanismer i børnegrupperne. Det er et fokuspunkt til kommende pædagogisk tilsyn. Børn i udsatte positioner Hvordan arbejdes der med børn i udsatte positioner? Vi har pt. fokus stor fokus på det. Se vedlagt beskrivelse af vores fokus punkter. Ledelse Hvordan organiseres ledelsesarbejdet? Janni har økonomi og branding udadtil. Sanne har personalenormering og fordelen af ressourcer omkring det, studerende og sikkert mange andre ting. Resten deles vi om. Vi har blandt andet begge TUS-samtaler. 5

6 Hvordan organiseres møder med deltagelse af personale i institutionen herunder personaleinddragelse, videregivelse af information m.m.? Vi forsøger hver fredag, at udgive nyt fra nr. 44, hvor der er informationer om det der rør sig i kommunen, på de andre afdelinger, værd at vide af stort og småt. Derudover se vedhæftet oversigt. Hvor mange ledelsesmøder har ledelsesteam eller del af ledelsesteamet deltaget i det seneste år? Alle Hvor mange netværksmøder har ledelsesteam eller del af ledelsesteamet deltaget i det seneste år? Alle Konkluderende egen vurdering Har I oplevet særlige udfordringer i institutionen, når I kigger et år tilbage? Fusionen med Nymarken se papir omkring fokuspunkter. Oplever I særlige udfordringer pt.? Er udfordret af at vi bor til leje og indimellem lander mellem 2 stole, hvor der skal bruges en masse energi og ressourcer på at få noget igennem f.eks. rotter, vandpytter på legepladsen, alm. vedligeholdelse. Vi har blandt andet arbejdet i 4 år på at få ændret lejekontrakten, så der er beskrevet, hvem gør hvad men det er endnu ikke lykkedes. Udfordringen ligger internt i kommunen. Vi er udfordret i ledelsen af de opgaver der kommer synes pt. vi halser efter. Bl.a. er det ikke altid der bliver givet svar til arbejdsgrupper under dialogmødet. Det bliver skudt foran os og pludselig er det for sent. Vi er udfordret af de kommende netværk, der skal være på bl.a. inklusionspædagoger, sprogvejledere, pædagogiske it-vejledere og hvad der ellers må komme. Vi mangler tid til andet arbejde. Hvad er jeres egen vurdering af institutionen? Det går super godt. Vi er midt i en proces, der giver masser af engagement og energi. Vi oplever, at hele huset arbejder på, at Frydenhøj skal være verdens bedste daginstitution. Vi er udfordret af, at der ligger en vuggestue i vores distrikt, hvor der ikke er en børnehave, der kan være naturlig aftager af deres børn. Det betyder, at når vi har en venteliste, så kommer børnene først ind hos os, når de er over 2 år. På baggrund af denne vurdering hvilke fokuspunkter vil I da pege på til jeres kommende pædagogiske tilsyn? Se vedhæftet beskrivelse. Har I særlige ønsker til metoder i forbindelse med jeres kommende tilsyn Nej. Det styrer den pædagogiske konsulent Ledelses- og institutionsanalyse (kan vælges at vedlægges) Er ikke vedlagt. 6

7 Status Evt. bemærkninger til Institutionsprofil - basiskvalitet Børnetal Frydenhøj oplyser, at de i overvejende grad modtager børnene når de er over to år, primært fra Vuggestuen Manegen, da der ikke er en (ren) børnehave til at være naturlig aftager til Manegens børn og søskendebørn. Det betyder at Frydenhøjs mellemgrupper (børn mellem to og fire år) bliver overfyldte. Frydehøj har dog meget fokus på denne udfordring, og forsøger i videst mulige omfang at tage hensyn til børnene. Der er således ingen børn der rykker frem og tilbage mellem de tre grupper. Der gives udtryk for, at visitationsreglerne kan have en uhensigtsmæssig betydning for både de enkelte børn og institutionernes muligheder for at organiserer hensigtsmæssige pædagogiske rammer. Jeg oplyser, at Manegens personale har rejst samme problemstilling, blot omvendt. Det vil sige, at de dels er udfordret på at de stort set ikke har nogle børn over to år, at børnene skifter institution efter tre til fire måneder (lige efter de er faldet til) og at personalet bruger mange ressourcer på at køre nye børn og forældre ind. Under drøftelserne gives der udtryk for, at de nuværende visitationsregler ikke tager højde for børneperspektivet. I forlængelse heraf drøftes hvilke andre muligheder Frydenhøj selv har for at tilgodese børnene, fx at have fuldt integrerede stuer. Janni (leder) oplyser, at hun har aftalt med lederne af Enghøj og Manegen, at tage initiativ til at drøfte ovenstående udfordringer med Trine Schandorff, i nærmeste fremtid. Økonomi Personale Ingen bemærkninger Leder oplyser, at personalet generelt er udfordret på tid til andet arbejde, da det er tid der går fra børnene. Dette er blevet mere aktuelt med de kommende netværk for sprogvejledere, pædagogiske IT vejledere og inklusionspædagoger. I forhold til sprogvejledere gør leder opmærksom på, at i og med at de er en stor institution vil de kunne etablerer netværk internt i institutionen i, samarbejde med talepædagog. Ledelse og personale gør opmærksom på, at det er vigtigt at man som personale får et fagligt udbytte af netværksmøder som kan formidles til kollegaerne. Der ses et dilemma i, at den tid personalet bruger på f.eks. netværksmøder går ud over den daglige pædagogik, da der er færre medarbejdere tilbage til børnene. Samtidig kan netværk også øge fagligheden, f.eks. ved ny inspiration til arbejdet. Vi drøfter muligheden for at arbejde med skabeloner, der kan fremme en enkel og præcis formidling. Politikker/retningslinjer Frydenhøj har endnu ikke udarbejdet en kostpolitik, da det kommende forældrevalg afventes. Der arbejdes p.t. på en sukkerpolitik i forældrebestyrelsen, da der er uoverensstemmelse 7

8 mellem de to tidligere institutioners praksis i forhold til dette. Forældresamarbejde Frydenhøj har generelt et godt og konstruktivt forældresamarbejde. Der har den seneste tid været enkelte forældre der har været utilfredse med praktiske forhold i forbindelse med ombygningen. Janni har været primusmotor i håndteringen af disse klager, så det ikke har haft indflydelse på stuepersonalets daglige samarbejde med de pågældende forældre. Det oplyses på tilsynsbesøget, at det har været enkeltstående tilfælde, men mens det har stået på har det fyldt meget i institutionen, pga. den vrede og udagreagerende forældreadfærd. Undertegnet har drøftet én af situationerne med leder, da den fandt sted. Der er et godt samarbejde i den nye forældrebestyrelse, der består af både forældre- og personalerepræsentanter fra hver af de tre afdelinger (afd. Strandstiens forældrerepræsentant er suppleant). Kontraktstyring Frydenhøjs kontraktmål for 2011 er ikke opfyldt pga. overflytningsprocessen. Frydenhøjs kontraktmål for 2012 er: 1. Møder og mødestruktur 2. Mad fokus på at forældre skal stemme ja til mad i børnehaven. 3. Fri for mopperi Personalet oplyser, at det sidste kontraktmål, er et område den tidligere Nymarken tidligere har arbejdet indgående med og med stor succes. Der er et ønske om at fortætte - og udbrede - dette arbejde i den samlede institution. Læreplaner/børnemiljø Overgange Sprog Inklusion Ledelse Der arbejdes på ny fælles læreplan. Er medtaget som fokuspunkt af Frydenhøj. Internt fungerer det godt, da børnene primært rykker inden for egen afdeling. Frydenhøj har derudover et mål om, at alle kommende skolebørn skal kende til deres egen årgang i hele institutionen, da ingen skal starte i fritidshjem/skole med nogle de har gået i børnehave med, uden at kende dem. Frydenhøj anvender TRAS på alle børn, da personalet vurderer at det er et godt arbejdsredskab. TRAS anvendes, udover refleksion over egen praksis, i dialog med forældre og talepædagog. Er medtaget som fokuspunkt af Frydenhøj. Der nedsættes løbende ad hoc arbejdsgrupper på tværs af de tre afdelinger. Jeg orienteret om, at Ledelses- og institutionsanalysen skal være udarbejdet senest 31. december 2012, jf. vores ledelsesstruktur, 8

9 medmindre andet aftales. Ledelsen giver udtryk for, at de i første omgang gerne vil arbejde med Ledelses- og institutionsanalysen uden personaleinddragelse, da de har brug for et internt overblik og refleksion. Endvidere ønsker ledelsen at inddrage undertegnet som sparringspartner, når analysen er udarbejdet, hvilket er aftalt på tilsynsmødet. Dialog om fokuspunkter 1. Fusion mellem den nye struktur i Frydenhøj og det gamle Nymarken Punktet er valgt for at give en generel orientering om hvor Frydenhøj er pt., samt for at drøfte fremadrettede tanker omkring den nye struktur. Den tidligere Nymarken blev overflyttet til Frydenhøj den 7. november Frydenhøj består således i dag af tre afdelinger (Mark-, Skov-, og Strandstien) med hver én vuggestuegruppe, én mellemgruppe og én storbørnsgruppe. På tilsynsmødet gives der udtryk for, at der er et stort engagement og en lyst til at ville hinanden i hele huset. Personalerepræsentanterne giver udtryk for, at de fleste udfordringer omkring overflytningen af Nymarken, primært var før Nymarken flyttede. Der var bl.a. mange bekymringer i forhold til hvorvidt man var med i de forskellige beslutningsprocesser. Ledelse og personale har siden overflytningen haft fokus på at skabe fælles traditioner for både børn, forældre og personale. Både ledelse og personale giver udtryk for, at det har været en rigtig god proces, men også energikrævende, fordi alting skulle opfindes på ny. Der har således været opmærksomhed på at arbejde med et fælles tredje, frem for hvad de to institutioner plejede at gøre. Der gives udtryk for, at det fremadrettet vil det være lettere, da der nu er opbygget traditioner som alle kan refererer til og tage udgangspunkt i - da personalet har et ejerskab til de nye traditioner. Frydenhøj har været udfordret af, at de først lige har fået etableret legeplads, hvilket har givet nogle ulemper siden overflytningen. Personalet på tilsynsbesøget giver dog samtidig udtryk for, at det også har haft sine fordele. Under etableringen af den nye legeplads har både børn og personalet således været nødsaget til at rykke tæt sammen på meget lidt plads, hvilket har givet et øget gensidigt kendskab til hinanden. Både indbyrdes mellem medarbejderne, men også et øget kendskab til hinandens børn, samt en deraf gensidig inspiration til det pædagogiske arbejde med børnegrupperne. Ledelsen supplerer med, at personalegruppen har gået åben og engageret til udfordringerne omkring de fysiske rammer, og at det derfor ikke har været nødvendig at stille kunstige lære-hinanden-at-kende processer op, da det er gået helt af sig selv. De fysiske rammer er nu på plads og etableringen af de tre afdelinger giver et overskueligt og trygt miljø for både børn, forældre og personale, hvor alle kender hinanden inden for egen afdeling. Børnenes overgang er glidende, da både børn og forældre er tilknyttet samme afdeling i hele den tid barnet går i Frydenhøj. Samtidig arbejdes der med aldersopdelte aktiviteter på tværs af de tre afdelinger, f.eks. i forbindelse med rytmikforløb, ture og storebørnsgrupper. Både ledelse og medarbejdere er opmærksom på, at de tre afdelinger ikke lukker sig om sig selv og bliver til tre mini institutioner, hvilket netop samarbejdet om de tværgående aktiviteter er med til at forebygge. Det tværgående samarbejde medvirker også til, at det personalet lære og erfarer fra samarbejdet med de andre afdelinger, kan udvikle de enkelte afdelinger internt. Samtidig har Frydenhøj også fokus på fordelene ved at være en stor institution. Fagligheden højnes bl.a. ved at personalet sparre med - og forstyrrer hinanden på tværs af afdelingerne. Ligesom der er fokus på tværgående videns deling i forhold til de mange personalekompetencer en stor institution besidder (senest vedr. børns slåskultur ). 9

10 Der arbejdes fortsat med at udvikle det tværgående pædagogiske samarbejde, både i forhold til organisering og aktivitetsstrukturer. I den forbindelse drøfter vi Manegens organisering med sparringsstuer på tværs af afdelingerne, som der er stor medarbejdertilfredshed med. Der er stor enighed om, at det nuværende og fremadrettede arbejde med udviklingen af en ny fælles tredje struktur er den rigtige vej at gå. Både ledelse og personale giver udtryk for at de er i en god proces, hvor engagementet og motivationen er høj. 2. Læreplan fokus på den pædagogiske tråd i huset Frydenhøj har valgt at udarbejde en ny fælles læreplan, uden inddragelse af de to tidligere, i overensstemmelse med ønsket om at ville skabe et fælles tredje. Der er arbejdet intensivt med læreplanen på de sidste fire personalemøderne samt på en personalelørdag. Læreplansgruppen har udarbejdet forskellige oplæg, hvorefter der er arbejdet med det aktuelle tema i mindre grupper på tværs af de tre afdelinger. Personalet er altid i de samme grupper, som er sammensat af ledelsen. Personalerepræsentanterne på tilsynsmødet, giver udtryk for at det er en god læreplansproces, der giver et stort ejerskab. Der er endvidere tilfredshed med gruppesammensætningerne, da det giver alle mulighed for at bidrage. Frydenhøj har under læreplansprocesserne arbejdet med det fælles værdigrundlag, læringsforståelse, børnesyn og børn og seksualitet. Jeg har modtaget Frydenhøjs skriftlige udkast til de nævnte læreplanstemaer. P.t. arbejdes der med børn i udsatte positioner i relation til læreplanen, bl.a. via observationsskemaet Alle med, der skal danne grundlag for et mere ressourceorienteret perspektiv i de individuelle læreplaner. I forlængelse af dette, arbejdes der også med processer i forhold til at skabe et nyt sprog omkring børnefællesskaber og inklusion. Arbejdet er inspireret af metoden De fire børnefællesskaber fra bogen: 40 veje til bedre trivsel i dagtilbud metoder i praksis fra DCUM. De fire børnefællesskaber er bygget op om fire typer af fællesskaber: I gult fællesskab er både aktiviteten og børnegruppen forudbestemt af personalet (fx faste spisepladser). I rødt fællesskab er aktiviteten forudbestemt, men børnegruppen varierer, fordi børnene selv vælger aktiviteten (fx voksne sætter leg i gang). I grønt fællesskab vælges aktiviteten af børnene, men børnegruppen er forudbestemt (fx ved samling). I Blåt fællesskab er aktiviteten frivillig, børnegruppen varierer fordi børnene selv vælger relationerne (fx børns frie leg). Vi drøfter, at det er vigtigt at være opmærksom på, at skemaet Alle med udelukkende har fokus på det individuelle barns kompetencer. Der er således et fravær af fokus på det der foregår i børnefællesskaberne - og børns forskellige positioneringer i disse. Man bør derfor være særligt opmærksom på om barnet evt. kan noget forskelligt, i forskellige relationskontekster/børnefællesskaber. Der gives udtryk for, at denne risiko mindskes når det kobles til metoden De fire børnefællesskaber, der netop skærper opmærksomhed på hvordan personalet kan give børnene muligheder for andre/nye/forskellige børnefællesskaber. Vi drøfter, at der også skal være en opmærksomhed på, om alle børn får mulighed for alle fire børnefællesskaber eller om nogle børn/de samme børn ikke gives mulighed for deltagelse i alle fire typer fællesskaber. Der ses også et dilemma i, at nogle voksne måske kun kan trives i ét af fællesskaberne. Der er enighed om at de to metoder, ligesom alle andre metoder, kræver en høj grad af faglig refleksivitet primært i forhold til om man (utilsigtet) kommer til at fastholde nogle børn i en udsat position. I det nuværende læreplansarbejde er der netop meget fokus på en refleksiv tilgang, og der arbejdes meget med hvilke pædagogiske rammer og muligheder, man som personale, kan tilbyde børnene. Ledelsen giver udtryk for, at de vil bringe drøftelserne op på 10

11 de kommende stuemøder. Der gives udtryk for, at læreplanen betragtes som et pædagogisk arbejdsredskab, hvor den fælles pædagogiske tråd beskrives og dokumenteres. Når læreplansarbejdet omkring inklusion og børn i udsatte positioner er færdigt, tages der fat på de seks læreplanstemaer. Afslutningsvis gør jeg opmærksom på, at det ifølge Dagtilbudsloven skal fremgå hvordan arbejdet med godt børnemiljø bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde. Det vil sige at arbejdet med læreplan og børnemiljø skal knyttes sammen og forstås i tæt sammenhæng. Endvidere skal børnemiljøet vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser skal inddrages under hensyntagen til deres alder. Jeg anbefaler i den forbindelse publikationen fra DCUM (Dansk Center for Undervisningsmiljø): Børnemiljø og læreplaner idéer til at skabe sammenhæng, november 2011, der kan anvendes i det fortsatte arbejde med børnemiljøet. Kan rekvireres på Vi drøfter herefter hvordan børnemiljøet kan kobles med læreplanen fremadrettet. Konkret kan en analyse af børnemiljøet (det fysiske, psykiske og æstetiske) indskrives løbende under de enkelte iagttagelser i hverdagslivstemaerne, dvs. en belysning af hvordan børnemiljøet kommer til udtryk i praksis. Se evt. også Vedbyholms læreplan for inspiration til denne tilgang. Der er mange muligheder, det vigtige er at undersøge og indfange børneperspektivet og herefter beskrive det i læreplanen. Jeg orienterer endvidere at det er godt at udarbejde en evalueringsplan for læreplanen. I den fremtidige evaluering af læreplanen skal det dokumenteres hvorvidt de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter fører til de beskrevne mål inden for de seks læreplanstemaer samt hvordan arbejdet med et godt børnemiljø er en integreret del af det pædagogiske arbejde (jf. Dagtilbudsloven 9 stk. 2). Derudover skal det angives hvordan institutionen vil følge op på resultaterne af evalueringen. Endvidere skal forældrebestyrelsen inddrages i udarbejdelse, evaluering og opfølgning af den pædagogiske læreplan. En evt. revidering af læreplanen skal således foregår på baggrund af en evaluering og/eller hvis der sker væsentlige ændringer i institutionen. Evaluering af læreplanen handler således om, hvorvidt det man gør i praksis, har den tiltænkte virkning i forhold til de opstillede læringsmål. Hvad fungerer godt og hvad fungerer mindre godt? Hvad kan vi gøre anderledes og hvorfor/hvordan? Ledelsen giver udtryk for, at de gerne vil vide mere om evalueringsdelen, og vi aftaler at jeg kan indkaldes til et møde i læreplansgruppen ved behov. 3. Inklusion Ledelsen oplyser, at de forsøger at tænke inklusion ind i alt hvad de foretager sig. Lige nu er det meget bundet op på processen omkring læreplanen, hvor også dele af BUF s beskrivelse af inklusion indgår. Alle syntes stadig det er en svær opgave, men der er også en oplevelse af at være godt på vej. Lige nu arbejdes der på hvordan de inkluderende og ekskluderende mekanismer i børnegrupperne kan indfanges og beskrives. Vi drøfter ikke så meget mere under dette fokuspunkt, da vi var inde omkring det meste under forrige punkt omkring læreplanen. Jeg gør opmærksom på, at arbejdet med inklusion er en længere proces, og at det godt kan tager tid at finde sine ben i det. Det kommende ledelsesmøde handler om inklusion, hvilket måske kan skabe yderligere klarhed omkring opgaven. Gensidige refleksioner over dagtilbuddets pædagogiske praksis 11

12 Fokus på hvilken betydning dagtilbuddets pædagogiske rammer har for børns trivsel, læring og udvikling generelt samt for børn i udsatte positioner: I dag hvor de fysiske rammer er på plads, afdelingerne etablerede, og der er skabt en fælles historie og fælles traditioner, er fokus nu rettet på den fælles pædagogisk udvikling. Ledelse og medarbejdere giver udtryk for, at denne udviklingsproces er rigtig godt i gang og at processen giver masser af engagement og energi. Det pædagogiske udviklingsarbejde der er lavet indtil videre har styrket motivationen til at nå Frydenhøjs fælles vision: At være verdens bedste daginstitution. Der arbejdes fortsat på, at skabe de bedste pædagogiske rammer for alle børns trivsel, læring og udvikling via de mange pædagogiske processer der p.t. er i gang og som er ved at blive omsat i læreplan og praksis. På mit besøg rundt i huset blev jeg opmærksom på, at de enkelte afdelinger organiserer sig forskelligt i forhold til den fysiske indretning, hvilket også kan have betydning for hvilke pædagogiske muligheder man kan give børnene. F.eks. er bøger og legetøj i en af vuggestuegrupperne tilsyneladende ikke tilgængelige for børnene, da bøgerne er på en hylde over vinduet og flere af reolerne med legetøj vender ind mod væggen. Vi drøfter, at det giver anledning til at fokuserer på børneperspektivet/børnemiljø, den fælles pædagogiske tråd og hvor ens eller forskellige afdelingerne skal være. På en af børnehavestuerne spiser de f.eks. altid på gulvet, af pædagogiske grunde. Ud fra de to eksempler taler vi om, at det kunne være interessant, at observerer hvilken betydning forskellige former for fysisk indretning af stuer/afdelinger har for børnene. På legepladsen så jeg tegn på, at det pædagogiske personale har fokus på de aktuelle børnegrupper og tager pædagogisk udgangspunkt i det. På legepladsen var der f.eks. igangsat en voksenstyret leg (hale-fange-leg) med en større gruppe børn, primært dreng. Pædagogen fortalte, at denne børnegruppe lige nu havde en periode med mange konflikter, slåskampe og løben rundt, hvilket der også skulle være plads til, men for nogle af børnene blev det også lidt for meget. På samme måde havde de arbejdet med andre aktiviteter i forhold til en gruppe stille piger. Generel så jeg personale, der var fordelt mellem børnene på legepladsen, så der både var mulighed for børnenes egne lege eller en tættere relation mellem en lille gruppe børn og en voksen. På trods af de forholdsvis små fysiske rammer i de enkelte afdelinger, hvor der løbende skal flyttes ting frem og tilbage, f.eks. madrasser når mellemgruppe børn skal sove, border der skal ryddes og slås op af væggen osv., arbejdes der virkeligt med at skabe de bedste betingelser for børnene. Uddybning af særlige opmærksomhedspunkter Er uddybet under dialogen om fokuspunkterne, samt i punkt 1, under bemærkninger til institutionsprofil. Aftaler på kort sigt Ingen Aftaler på længere sigt Ingen Opfølgning 12

13 På næste pædagogiske tilsyn. Samlet konkluderende vurdering I november 2011 overflyttes institutionen Nymarken til Frydenhøj. Overflytningsprocessen er gået rigtig godt og Frydenhøj fremstår i dag som én samlet institution, der består af tre afdelinger, med hver tre aldersopdelte stuer. Denne struktur giver god mulighed for at skabe nærhed i en ellers stor institution, da hver afdeling tilbyder et lille overskueligt miljø for både børn, forældre og personale. Der har været en del etableringsmæssige udfordringer, som personalet har formået at vende til noget positivt - og drage fordele ud af. Både børn og personale har således i perioder været nødsaget til at rykke sammen på lidt plads, hvilket har øget kendskab til hinanden på tværs af institutionen. Endvidere er personalets kendskab til de øvrige afdelingers pædagogiske arbejde med børnegrupperne øget, hvilket har givet gensidig faglig inspiration. Sideløbende har ledelse og personale haft fokus på at skabe et fælles tredje, frem for at have fokus på hvad de to tidligere institutioner plejede at gøre. Her et år efter overflytningen, er der således opbygget en lang række fælles traditioner, strukturer og procedurer, som alle har ejerskab til. Der er endvidere ledelsesmæssig opmærksomhed på at forebygge, at afdelingerne lukker sig om sig selv, og der arbejdes derfor målrettet med at skabe en fælles pædagogisk linje, via det igangværende inklusions- og læreplansarbejde. Samtidig arbejdes der med at udvikle det tværgående pædagogiske arbejde, så de mange faglige personalekompetencer, der er til stede i institution, inddrages. Konkret arbejdes der med aldersopdelte aktiviteter på tværs, hvilket giver gode mulighed for at tilbyde flere former for differentierede børnefællesskaber. I de forudgående og nuværende etablerings- og udviklingsprocesser ses en høj grad af personaleinddragelse, ejerskab og engagement. Det vurderes, at institutionen har opbygget et solidt fundament, og at der en stor motivation til det fremadrettede arbejde. På mit besøg i institutionen så jeg flere tegn på, at personalet er opmærksomme på de aktuelle børnefællesskaber, og at der i den forbindelse også er pædagogfagligt fokus på hvordan de enkelte børn trives i fællesskabet. Jeg så en fin balance mellem børns egne lege, børns egne lege der understøttes af personalet, samt aktiviteter igangsat af personalet, netop med udgangspunkt i de aktuelle børnegrupper. Generelt oplevede jeg en god atmosfære og tone, både mellem voksne og børn og blandt børnene indbyrdes. Opmærksomheden på - og arbejdet med - aktuelle og differentierede børnefællesskaber vurderes at give gode trivsel, udviklings og læringsmuligheder for alle børn, og dermed også for børn i udsatte positioner. Under tilsynsdialogen gik både ledelse og personale åbent til værks omkring temaer og fokuspunkter, hvilket skabte en spændende og konstruktiv dialog. Samlet set bærer Frydenhøj præg af, at være en institution der er kommet rigtig succesfuldt gennem overflytningsprocessen, og som besidder en høj grad af faglighed og trivsel i personalegruppen, et godt forældresamarbejde og en aktiv forældrebestyrelse - båret frem af en kompetent ledelse, der selv er åben for dialog og refleksion. 13