Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune"

Transkript

1 Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud. Frederiksberg Kommune vil samtidig bevare muligheden for en dagligdag i særligt specialiserede tilbud til de børn og unge, som har et dokumenteret behov herfor, og som ikke indenfor almentilbuddenes rammer kan få en god og udviklende hverdag. Udgangspunktet er hensynet til det enkelte barn, som skal have de bedst mulige vilkår for at udvikle sig og få lagt fundamentet til et godt liv. Uddannelsesmæssigt, arbejdsmæssigt, personligt. Strategien består af tre kapitler: Kapitel 1 med selve strategiteksten; indledning, formål, mål og fundament Kapitel 2 der uddyber strategiens bærende elementer. Kapitel 3 der angiver de specifikke mål på kort, mellemlang og lang sigt samt indikatorer på målopfyldelse. Udgangspunktet for strategien er forståelsen af, at børn og unge lærer af hinandens forskelligheder. At en opvækst i inkluderende børnefællesskaber er grundlaget for opbygningen af et inkluderende og demokratisk samfund lokalt, nationalt og globalt. At inklusion fordrer kvalificerede medarbejdere. Medarbejderne har adgang til rådgivning og kompetenceudvikling, gør aktiv brug af de forskellige ressourcepersoner, og udvikler egen og kollegers praksis via refleksion over denne praksis. at forældrene spiller en afgørende rolle for en vellykket inklusion, og de skal derfor inddrages og være medansvarlige for inklusionsarbejdet. at organiseringen af den daglige indsats, ledelsesunderstøtningen heraf samt fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelse, organisering og ressourceforbrug er central for en succesfuld inklusion. opfattelsen af, at inklusion er en fælles opgave. Det er ikke en opgave man som lærer eller pædagog står alene med, men tvært imod en opgave som det fælles børne- og ungeområde løser i et samarbejde. 1

2 Definition af inklusion Inklusion er en dynamisk og vedvarende proces der øger mulighederne for tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsmæssigt udbytte for alle børn og unge. Inklusion handler dermed om, at alle børn er i positiv social, personlig og faglig udvikling, og alle børn føler sig inkluderede. Alle børn oplever at være en del af fællesskaberne. Formålet med inklusionsstrategien er: At tydeliggøre de inkluderende værdier: tilstedeværelse, deltagelse og læring for forældre, børn og professionelle. At tydeliggøre redskaber og procedurer, der fremmer inklusion. At sikre en effektiv ressourceanvendelse. Målet med inklusionstiltagene er: 1. At alle børn og unge deltager i et socialt, forpligtende og udviklende fællesskab. 2. At flest mulige børn profiterer af at forblive i deres lokale almenmiljø, men hvis det efter bestræbelserne på inklusion alligevel vurderes, at nogle børn har bedst af at få et andet tilbud, så skal dette tilbydes. 3. At børn, unge, forældre og medarbejdere oplever at inklusionen er vellykket/giver mening 4. At organisering og ressourcefordeling sikrer, at medarbejderne er kompetente og har adgang til ressourcepersoner på inklusionsområdet. Fundamentet for inklusionen Helt overordnet handler inklusionsstrategien om at sikre, at færre ekskluderes til specialtilbud, og at der skabes bedre muligheder for at børn i specialtilbud løbende deltager i og returnerer til almenområdet. Inklusionsindsatsen på skoleområdet i Frederiksberg Kommune er bygget op omkring nedenstående 10 elementer, som udfoldes yderligere i kapitel 2: 1. Alle børn hører som udgangspunkt til i almentilbuddet flest mulige børn skal have deres dagligdag i den almindelige skole/sfo. Der skal gøres mest muligt for at realisere dette mål, men samtidig fastholder Frederiksberg Kommune muligheden for specialtilbud til de børn, som har behov herfor. 2

3 2. Specialtilbud er som udgangspunkt noget midlertidigt der i alle specialtilbud konstant arbejdes med at gøre det muligt for børnene at vende tilbage til almenområdet, og at der iværksættes systematiske samarbejder mellem de professionelle omkring børnene. 3. Teamet er omdrejningspunktet for den konkrete indsats ingen lærer eller pædagog står alene med inklusionsopgaven. Det er altid et team og en samlet organisation, som i fællesskab løser opgaven. 4. Læringsmiljøerne er inkluderende og differentierede pædagoger og lærere har høje forventninger til alle børn, og at læringsmiljøerne tilrettelægges så de tilgodeser mangfoldigheden i børnenes behov og muligheder. 5. Kompetencer og ressourcer til børn med særlige behov findes lokalt Frederiksberg Kommune tilstræber, at medarbejderne der i det daglige står med inklusionsudfordringen så vidt muligt skal have direkte adgang til den nødvendige hjælp og rådgivning, og at ledelsen støtter op herom. 6. PPR og Familieafdeling understøtter inklusion pædagogisk-psykologisk rådgivning og Familieafdelinger aktivt indgår i og understøtter inklusionsindsatserne på skolerne. 7. Samarbejdet med forældrene er centralt for inklusionen alle forældre inddrages i og gøres medansvarlige for en succesfuld inklusionsproces, og de kommunale indsatser vedr. gode overgange mellem institutionstilbud og typer fortsættes. 8. Skole- og fritidsopgaven hænger sammen pædagoger og lærere har forskellige men sammenhængende ansvarsområder, og at deres kompetencer spiller sammen for at løfte inklusionsopgaven. 9. Vi sikrer systematisk videndeling den eksisterende viden deles systematisk, effektivt og efter velkendte procedurer, og at personer med særlige kompetencer og viden står til rådighed for andre. 10. Fleksibilitet og prioritering i ressourceforbrug er en nødvendighed Frederiksberg Kommune sikrer optimale forhold for den lokale ressourceudnyttelse. Mål og handlinger De konkrete effektmål beskrives i kapitel 3, og handletiltagene på baggrund heraf vil løbende blive beskrevet og udviklet indenfor rammerne af fokusaftaler og sektorplaner. Overordnet set er der fokus på fire typer af tiltag: 1. Tiltag der mindsker eksklusionen fra almenområde til specialområde. 2. Tiltag der gør det muligt for børn fra specialområdet at vende tilbage til almenområdet. 3. Tiltag der kompetenceudvikler medarbejdere og sikrer systematisk videndeling. 4. Støttetiltag til medarbejderne der arbejder med børnene (fx ressourcepersoner, netværk, PPR, Familieafdeling, forældresamarbejde m.v.). 3

4 2. Fundamentet for inklusionen Inklusionsindsatsen på skoleområdet i Frederiksberg Kommune er bygget op omkring 10 elementer: 1. Alle børn hører som udgangspunkt til i almentilbuddet Alle skoler, sfo er og klubber har en inkluderende tilgang til børnene, og dette afspejles i alle læringsmiljøer. Udgangspunktet for de pædagogiske tiltag er børnenes færdigheder, styrkesider og potentialer og at der på den baggrund arbejdes med at udvikle børnenes kompetencer også på øvrige områder. Vi anerkender og inddrager barnet i fastsættelsen af egne læringsmål. Der udarbejdes handleplan for alle børn med særlige behov, hvor der er fokus på såvel undervisnings- som fritidsdelen af skolen. Alle pædagogiske tiltag beskrives og dokumenteres i handleplanen, og der sker løbende evaluering af denne ved såvel medarbejderne omkring barnet som de særlige ressourcepersoner og ledelsen. Udgangspunktet er, at intet barn flyttes til specialtilbud før der har været gennemført et grundigt lokalt og dokumenteret inklusionsarbejde der godtgør, at et andet tilbud er det rigtige for barnet. Frederiksberg Kommune periodisk laver fælles markeringer af inklusionsopgavens betydning og det fælles ansvar for børn med særlige behov. Fx i form af fælles temadage m.v. 2. Specialtilbud er som udgangspunkt noget midlertidigt Der i alle kommunale specialtilbud løbende arbejdes og eksperimenteres med at gøre det muligt for børnene, helt eller delvist, at vende tilbage til almenområdet, i det omfang dette er muligt og til gavn for barnet. Når et barn overgår fra specialtilbud til almentilbud, og omvendt, så etableres et professionelt samarbejde om overlevering af viden og metoder mellem parterne. Overleveringen omfatter beskrivelse af barnets behov og de konkrete tiltag der tidligere har været gjort (handleplaner og evalueringer). Ved overgang fra specialtilbud til almenområde laves en ordning, hvor personale fra specialtilbud understøtter personalet i almenområdet i en opstartsperiode. 3. Teamet er omdrejningspunktet for den konkrete indsats 4

5 Ingen lærer eller pædagog står alene med inklusionsopgaven. Teamet (lærere og pædagoger) har, sammen med den øvrige organisation, ansvaret for indsatsen, og det er i teamet, at de konkrete inklusionsplaner bliver implementeret. Det er teamets ansvar, sammen med ledelsen, at prioritere anvendelsen af de tilgængelige ressourcer og planlægge de konkrete tiltag. Teamet sammen reflekterer over den pædagogiske praksis mhp. løbende at tilpasse denne, således at flest mulige børn bliver inkluderet. Det er ledelsens ansvar at støtte og udvikle alle team, så de kan løfte inklusionsopgaven. 4. Læringsmiljøerne er inkluderende og differentierede Pædagoger og lærere har høje forventninger til alle børn og unge, og tilrettelægger og gennemfører leg, læringsaktiviteter og undervisning med udgangspunkt i børnenes og de unges forudsætninger, interesser og potentialer. Teamet om børnene samarbejder om tilrettelæggelsen af læringsmiljøer, som afspejler mangfoldigheden i børnenes behov og muligheder. Pædagoger og lærere anvender en bred vifte af arbejds- og undervisningsformer, således at børnene udfordres og støttes i at lære bedst muligt. Specialpædagogiske redskaber og metoder integreres i de almene lærings- og aktivitetsmiljøer. Der arbejdes med varierede gruppestørrelser og holddannelser også i et specialpædagogisk og inkluderende perspektiv. It anvendes som såvel kompenserende som udviklende redskab. 5. Kompetencer og ressourcer til børn med særlige behov findes lokalt Indsatsen i fht. børn med særlige behov styres af skolens ledelse og koordineres via skolens lokale kompetencecenter. Der skal skabes ensartethed i almentilbuddenes arbejde med børn med særlige behov, særligt vedr. procedurerne vedr. det lokale kompetencecenter og samarbejdet med PPR og Familieafdeling. Forvaltningen sikrer, at der er en minimumsramme som alle arbejder indenfor, idet institutionerne herudover har lokalt handlerum. På hver skole laves konkret plan for, hvordan ledelsen indgår i arbejdet med inklusionsopgaven, således at det er klart for alle parter, hvem der ledelsesmæssig er ansvarlig for hvilke indsatser. Flest mulige ressourcer er til enhver tid til rådighed i almenmiljøet til glæde og gavn for alle børn, herunder børn med særlige behov. Der prioriteres kompetenceudviklingsmidler til de medarbejdere, som særligt har ansvar i forhold til børn med særlige behov. 5

6 6. PPR og Familieafdeling understøtter inklusion PPRs og Familieafdelingens medarbejdere er faglige sparringspartnere for skolens ledelse i fht. indsatsen overfor elever med særlige behov. PPRs og Familieafdelingens inklusionsindsats på skolerne sker i samarbejde med skolens ledelse og det lokale kompetencecenter. PPR foretager pædagogisk-psykologiske udredninger og vurderinger af elever, der er indstillet af skolernes ledelser. Vurderingen foretages med henblik på rådgivning om elevens inklusion i det almene tilbud. PPR og Familieafdelingens medarbejdere er opsøgende og tilbyder sparring og rådgivning af medarbejderne på skolerne mhp. den tidlige, forebyggende og kompenserende indsats. PPR tilbyder supervision af medarbejderne på skolerne. PPRs og Familieafdelingens medarbejdere tilbyder perspektivering og kvalificering af skolens handleplaner for elever med særlige behov mhp. at støtte de relevante personer i arbejdet med udviklingen af den pædagogiske og didaktiske praksis. PPR og Familieafdelingens medarbejdere har veldefinerede opgaver på skolerne, og der er aftalte og synlige rammer for møder, konferencer og øvrige aftaler. PPR kan anbefale skolens ledelse et ændret skoletilbud, hvis det vurderes, at eleven har behov for mere end 9 timers (12 lektioners) specialpædagogisk indsats. Visitationsprocessen til specialtilbud understøtter inklusion og sikrer gennemskuelige rammeforhold (økonomi, procedure, visitationsbetingelser) for alle parter. 7. Samarbejdet med forældrene er centralt for inklusionen Temaet inklusion sættes på dagsordenen i de sammenhænge, hvor forældre og professionelle mødes omkring børnenes liv, så parterne sammen kan drøfte vigtigheden af at arbejde inkluderende, og på hvilken måde parterne kan bidrage til inklusionen. Alle forældre inddrages, så de får en bred forståelse af inklusionsopgaven og af, hvordan de i det sociale fællesskab kan håndtere og hjælpe børn i vanskeligheder. Arbejdet med at skabe den gode overgang fra daginstitution til skole og fra skole til klub fortsat er i fokus. Der udarbejdes procedurer for vidensoverlevering der sikrer, at når et barn overgår fra én professionel sammenhæng til en anden, så overleveres viden om barnet i videst mulige omfang. Frederiksberg Kommune udarbejder en oversigt over de forventninger skolesystemet generelt set har til forældrene, og den enkelte institution udarbejder lokale principper og iværksætter lokale tiltag på baggrund heraf. 6

7 8. Skole- og fritidsopgaven hænger sammen Pædagogerne har medansvar for, at alle børn føler sig inkluderet, føler sig som en del af fællesskaberne. I såvel undervisnings- som fritidsdelen af skolen. Pædagogerne skal igangsætte arbejdet med at skabe relationer, fællesskaber og fælles forståelser så snart et barn starter i skolen. Pædagog-ressourcen i undervisningen ses som en ressource der anvendes der, hvor det giver mest mening i fht. inklusionsopgaven. Der etableres et tæt og forpligtende samarbejde mellem skole, sfo og klub i et inklusionsperspektiv. De fysiske læringsmiljøer indrettes, så de giver mulighed for fleksibel anvendelse. Herunder særlig hensyntagen til børn med særlige behov. 9. Vi sikrer systematisk videndeling Ressourcepersoner og vejlederes funktioner og kompetencer er velbeskrevne og kendte. Netværkene for ressourcepersoner og vejledere understøttes af forvaltningen, og deres hovedfunktion er tværgående videndeling, sparring og faglig udvikling. Ledernetværkene arbejder systematisk med videns- og erfaringsudveksling om tiltag vedr. børn med særlige behov. Specialskoler og skoler med specialklasserække fungerer som videncentre for ressourcepersoner og vejledere og for almenområdet generelt. Det er klart beskrevet, hvad disse videncentre kan bidrage med og under hvilke vilkår. Der laves procedurer der sikrer, at de nødvendige informationer vedr. børn med særlige behov er tilstede, når det lokale kompetencecenter eller visitationsudvalget skal træffe beslutning om tiltag og prioriteringer. Der udarbejdes retningslinjer og procedurer der sikrer, at institutionens ledelse i videst mulige omfang får besked, hvis et barn tidligere har været støttekrævende, og om hvilke tiltag der i denne sammenhæng er gjort. 10. Fleksibilitet og prioritering i ressourceforbrug er en nødvendighed Forhindringer for fleksibilitet i styringsredskaber, ressourcemodeller, skemalægning og øvrige rammeforhold skal fjernes. De eksisterende ressourcer til støtteforanstaltninger, skolepædagog-timer, holdtimer m.v. udnyttes bedst muligt i et inklusionsperspektiv. Dvs. at der sker en løbende prioritering af ressourcerne, at 7

8 8 de pædagogiske tiltag tilpasses de enkelte børn og unges konkrete behov, og at der sker en løbende evaluering af effekten af tiltagene.

9 3. Effektstyringsramme Kort sigt (skoleåret ) Mellemlang sigt Effektmål Medarbejderne på skolerne oplever at have fået et kompetenceløft i fht. inklusionsopgaven via det gennemførte supervisions- og uddannelsesforløb. Ny ressourcefordelingsmodel der understøtter inklusion er vedtaget og implementeret. Den enkelte lærer, pædagog og de enkelte team arbejder udfra et inkluderende perspektiv på børnene; børn der står i særlige vanskeligheder fremfor børn der er vanskelige. De enkelte team reflekterer systematisk over egen praksis og organisering i forhold til inklusionsopgaven og handler i forhold hertil. Alle elever trives og føler sig inkluderede der hvor de er. Andelen af børn/unge der ekskluderes til specialtilbud er dalet set i forhold til Unge i specialtilbud tager afgangsprøve i alle fag eller minimum i alle hovedfag. PPR understøtter inklusionsopgaven i almenområdet. Indikator og målemetode Medarbejderne efterspørger yderligere supervisionsforløb samt processer i team for at fortsætte udviklingen. Vedtaget og udmeldt forår 2013 som basis for skoleåret Trivselsundersøgelse blandt lærere og pædagoger viser, at de føler sig i stand til at håndtere udfordringerne vedr. inklusion. Færre føler sig magtesløse. Hvert team har plan for og evaluering af, hvordan teamets ressourcer bruges bedst muligt. For undervisningsdelen fx holdtimer, støttetimer. Trivselsundersøgelse blandt eleverne viser, at alle føler sig inkluderede. 96% er inkluderet i Andel af ressourcer til almenområdet er steget set i forhold til skoleåret 2011/2012. Andel af unge i specialtilbud der tager afgangsprøve i minimum hovedfagene dansk, matematik, engelsk og fysik er steget set i forholdt til 2011/2012. Antallet af indstillinger fra skolerne til PPR er faldet set i forhold til 2011/12. Antallet af PPR-ledede supervisionsforløb for lærere er steget set i forhold til 2011/2012. Lang sigt Flere børn inkluderes i almenområdet 96% er inkluderet. 9

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre

Læs mere

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion

Læs mere

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018 Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5

Læs mere

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien

Læs mere

Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud

Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud Inklusion er det bærende princip i Salamanca-erklæringen, som Danmark tiltrådte i 1994, og i FNkonventionen som Danmark ratificerede den 13. juli 2009. Samlet

Læs mere

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Inklusionsstrategi Solrød Kommune Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling

Læs mere

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,

Læs mere

DECEMBER 2009 2010-2011. Strategi for inklusion i Ballerup Kommune

DECEMBER 2009 2010-2011. Strategi for inklusion i Ballerup Kommune DECEMBER 2009 2010-2011 Strategi for inklusion i Ballerup Kommune Strategi for inklusion i Ballerup Kommune 2010 Forfattere Christell Erichsen, Sigrid Knap, Susanne Holst Larsen, Jytte Lau, Sussi Maale.

Læs mere

Beskrivelse af AKT-tilbuddet

Beskrivelse af AKT-tilbuddet Jammerbugt Kommunes AKT-tilbud på Fjerritslev Skole og Aabybro Skole Beskrivelse af AKT-tilbuddet Formål... 2 Grundlagsforståelsen... 2 Konsekvenser for praksis... 4 Visitation... 5 Visitationsgrundlaget...

Læs mere

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog 5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

børn og unge er et fælles ansvar

børn og unge er et fælles ansvar Vores børn og unge er et fælles ansvar Allerød Kommunes børne- og ungepolitik 2007 RUMMELIGHED MEDINDFLYDELSE ANSVARLIGHED SAMARBEJDE SAMMENHÆNG OG HELHED SUNDHED OG TRIVSEL SÅRBARE BØRN OG UNGE UDVIKLING

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og klub i Frederiksberg Kommune.

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og klub i Frederiksberg Kommune. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og klub i Frederiksberg Kommune. Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx 2014. 1.0 Indledning Formålet med mål- og indholdsbeskrivelsen for SFO og klub er at beskrive

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af

Læs mere

Evaluering af inklusion

Evaluering af inklusion Evaluering af inklusion Hvad skal der til for at være inkluderet Fysisk tilstedeværelse til stede i fællesskabet Accept og anerkendelse fuldgyldig deltager Aktiv deltagelse Bidrager aktivt til fællesskabet

Læs mere

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. Børnehuset Lilletoften Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. 2. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer. I Børnehuset Lilletoften har vi et anerkendende

Læs mere

Ansøgningsskema om forpligtende samarbejde med Inklusionsudvikling om styrket inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud

Ansøgningsskema om forpligtende samarbejde med Inklusionsudvikling om styrket inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud Ansøgningsskema om forpligtende samarbejde med Inklusionsudvikling om styrket inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud Ansøgningsfrist fredag den 1. marts 2013 kl. 12. Ansøgningen bør have et omfang

Læs mere

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden

Læs mere

POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI

POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI Baggrund Behovet for større inklusion har igennem flere år været et politisk tema både kommunalt og nationalt. Senest har undervisningsministeren og

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Inklusion et fælles ansvar

Inklusion et fælles ansvar Inklusion et fælles ansvar Temaoplæg Et godt børneliv et fælles ansvar v. Jytte Lau Disposition Introduktion Hvorfor inklusion? Konventioner, love og politiske mål Ønske og forestilling Hvad er inklusion?

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede

Læs mere

Aftalen bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem de faglige organisationer, lederforeningen og forvaltningen.

Aftalen bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem de faglige organisationer, lederforeningen og forvaltningen. Aarhusaftalen 1. Rammeaftale Med henblik på at nå de fælles ambitioner for børnene og de unge i Aarhus Kommune indgår Århus Lærerforening, BUPL Århus, FOA Århus, Aarhus Skolelederforening samt Børn og

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Strategi for inklusion. - for børne- og ungeområdet i gribskov kommune

Strategi for inklusion. - for børne- og ungeområdet i gribskov kommune Strategi for inklusion - for børne- og ungeområdet i gribskov kommune Gribskov Kommune sætter inklusion på dagsordenen, fordi forskellighed betragtes som en styrke, der har værdi for alle. Børne- og Ungeområdet

Læs mere

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,

Læs mere

Strategi for inklusion i Brøndby Kommune

Strategi for inklusion i Brøndby Kommune Strategi for inklusion i Brøndby Kommune 2015-2020 Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen Brøndby Kommune Strategi for inklusion i Brøndby Kommune, vedtaget af Børneudvalget oktober 2015 Styregruppe: Mette

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger,

Mål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger, Mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, April 2015 Mål -og indholdsbeskrivelse for: Institutionens navn: Begrundelse for mål- og indholdsbeskrivelse i skolefritidsordningen. 1 Offentliggørelse

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

Ballerup Kommune. Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Ballerup Kommune. Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Ballerup Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. Udvikling Herning Der arbejdes med fireårige politikker og målspor, som nedbrydes i års- og delmål. Skolerne kan selv beslutte hvordan

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Udskoling og ungdomsuddannelse

Udskoling og ungdomsuddannelse Udskoling og Det langsigtede mål med indsatserne i udskolingen er, at andelen af unge på Frederiksberg der gennemfører en skal øges. Frederiksberg Kommune vil opnå dette mål via en række sammenhængende

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Inklusionsstrategi for Bolderslev Skole

Inklusionsstrategi for Bolderslev Skole Inklusionsstrategi for Bolderslev Skole Forord I Aabenraa Kommune har vi gennem de sidste par år arbejdet på at udvikle Den inkluderende skole, hvor der er plads til menneskers forskellighed. Der er lavet

Læs mere

Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2010 2011 HARESKOV SKOLE

KVALITETSRAPPORT 2010 2011 HARESKOV SKOLE KVALIESRAPPOR 2010 2011 HARESKOV SKOLE FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer.

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

Bakkeskolens strategi, status og handleplan for inklusion.

Bakkeskolens strategi, status og handleplan for inklusion. Bakkeskolens strategi, status og handleplan for inklusion. Danmark har gennem tilslutningen til Salamanca Erklæringen i 1994 forpligtet sig på at sikre rettigheder og muligheder for samfundsdeltagelse

Læs mere

Brobygning. Handleplan

Brobygning. Handleplan Brobygning Handleplan Indhold Indledning 4 Lovgrundlaget 4 Brobygning og inklusion 6 Sammenhænge i børns liv at bygge bro mellem børns steder 6 Overgang fra forældre til dagpleje/vuggestue 7 Brobygning

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn

Læs mere

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer

Læs mere

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området FÆLLESSKABER FOR ALLE En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området Fællesskaber for Alle har bidraget til at styrke almenområdets inklusionskraft Fællesskaber for Alle er

Læs mere

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Baggrund I 2009 udarbejdede Vejle Kommune materialet Fra skolebibliotek til læringscenter, der angav retningen for skolebibliotekernes udvikling frem

Læs mere

Principper for inklusion

Principper for inklusion Principper for inklusion Inspiration til kommunens skolebestyrelser En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Hvorfor arbejde med principper for inklusion? Skolernes Udviklingsudvalg har taget initiativ

Læs mere

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Evaluering af inklusion

Evaluering af inklusion Evaluering af inklusion Overordnede resultater fra en kvalitativ undersøgelse i to distrikter. Tværgående Enhed for Læring, Uddannelse og Arbejdsmarked Horsens Kommune april 2015 Indhold Indledning...

Læs mere

Spiregruppen, Bremdal Dagtilbud

Spiregruppen, Bremdal Dagtilbud Spiregruppen, Bremdal Dagtilbud Indledning. Spiregruppen er Struer Kommunes specialtilbud til børn i 3 6 års alderen, undtagelsesvis også 0 3 års alderen. Specialgruppen er organiseret i henhold til Dagtilbudsloven,

Læs mere

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

Resumé af høringssvar om Den sammenhængende børne- og ungepolitik opdelt i 6 underkategorier

Resumé af høringssvar om Den sammenhængende børne- og ungepolitik opdelt i 6 underkategorier Resumé af høringssvar om Den sammenhængende børne- og ungepolitik opdelt i 6 underkategorier KATEGORI 1: DAGTILBUD 1.1 Børneinstitutionen Vedbyholm og bestyrelse 1.2 Børnehuset Mælkebøtten Hvidovre Kommunes

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012. De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012:

Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012. De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012: Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012 De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012: Indledning: Dagtilbudsloven 5 beskriver at: Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet

Læs mere

Støttepædagoger/pædagogisk vejledning

Støttepædagoger/pædagogisk vejledning Hjælp til inklusion i Brøndby Kommunes dagtilbud Støttepædagoger/pædagogisk vejledning Pædagogisk følgeskab og inkluderende praksisudvikling Indhold 1. Hjælp til inklusion 2. Støttepædagogrollen 3. Hvem

Læs mere

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen

Læs mere

Inklusion i Egedal Kommune. En vision om inkluderende fællesskaber

Inklusion i Egedal Kommune. En vision om inkluderende fællesskaber Inklusion i Egedal Kommune En vision om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige fællesskaber, som har haft betydning i dit liv. Måske har du også haft

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

Kompetenceudvikling/videreuddannelse/tiltag ift. inklusion 2013/2015

Kompetenceudvikling/videreuddannelse/tiltag ift. inklusion 2013/2015 Videns- og Ressourcecentret Kompetenceudvikling/videreuddannelse/tiltag ift. inklusion 2013/2015 Maj 2014 Kapacitetsopbygning Ressourcecentrene Nuværende indsats Udvikling af lokale R-center. Herunder

Læs mere

Den gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning

Den gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning Den gode inklusion DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning Kalundborg Kommune 4400 Kalundborg www.kalundborg.dk Telefon, omstilling: 59 53 44 00 1/12 Indholdsfortegnelse

Læs mere

af inklusion Ramme Fakta om almenområdet og specialområdet Aarhus, september 2012

af inklusion Ramme Fakta om almenområdet og specialområdet Aarhus, september 2012 Nytænkning af inklusion Fælles om Nytænkning af Social Inklusion Aarhus, september 2012 Ramme Med byrådets vedtagelse af budget for 2012 har Magistratsafdelingen for Børn og Unge (MBU) og Magistratsafdelingen

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

ALLERØD KOMMUNE INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I ALLERØD KOMMUNE INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en spulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb for

Læs mere

Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag

Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Plan for målfastsættelse og evaluering Afsæt 2012 14 Lokale strategiplaner

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Udvalgsplaner og resultataftale. Politikker. Sammenhængende børnepolitik for sårbare børn og unge

Udvalgsplaner og resultataftale. Politikker. Sammenhængende børnepolitik for sårbare børn og unge Udvalgsplaner og resultataftale Politikker Sammenhængende børnepolitik for sårbare børn og unge Den sammenhængende børnepolitik for sårbare børn og unge har som overordnet vision, at Alle børn og unge

Læs mere

Folkeskoleområdet skoleåret 2008-2010. Politikker, mål og resultataftale

Folkeskoleområdet skoleåret 2008-2010. Politikker, mål og resultataftale Folkeskoleområdet skoleåret 2008-2010 Politikker, mål og resultataftale Politikker på folkeskoleområdet...3 Sammenhængende børnepolitik for sårbare børn og unge...3 Horsens Kommunes Børnekulturpolitik...5

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia

Læs mere

Inklusion og eksklusion Kendskab giver venskab

Inklusion og eksklusion Kendskab giver venskab Inklusion og eksklusion Kendskab giver venskab Inspirationspapir fra arbejdsmøde om inklusion den 7. december 2009 i Samarbejdsprojektet om børn og unge med særlige behov Indledning Hvad mener vi med inklusion

Læs mere

Udgave 26. februar 2015. 1.0 Indledning

Udgave 26. februar 2015. 1.0 Indledning Børne- og familiepolitikken 2015 2018 2014090062EB Udgave 26. februar 2015 1.0 Indledning Børne- og familiepolitikken 2015-2018 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 23. marts 2005 via Magistraten Tlf. Nr.: 8940 5858

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere