DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR PSYKOLOGI EKSISTENTIEL PSYKOTERAPI I EN GERONTOLOGISK KONTEKST

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR PSYKOLOGI EKSISTENTIEL PSYKOTERAPI I EN GERONTOLOGISK KONTEKST"

Transkript

1 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR PSYKOLOGI EKSISTENTIEL PSYKOTERAPI I EN GERONTOLOGISK KONTEKST Speciale af Lea Tønning Johansen December 2013

2 Eksistentiel psykoterapi i en gerontologisk kontekst Københavns Universitet Institut for Psykologi Navn: Lea Tønning Johansen Vejleder: Susanne Lunn Aflevering: December 2013 Antal typeenheder: Svarende til antal normalsider: 79,6

3 EKSISTENTIELPSYKOTERAPIIENGERONTOLIGISKKONTEKST LeaTønningJohansen Speciale 1 Indholdsfortegnelse- Indholdsfortegnelse Abstract Indledning Problemformulering Metodiske-overvejelser Metodiske-forbehold Introduktion-til-målgruppen Normal,-patologisk-og-optimal-aldring Den-optimale-aldrings-udfordringer Udviklingsteorioglivsforløbsteori...11 Coping,salutogeneseogmeningsfuldhed...13 Personlighedensindflydelsepådenvellykkedealdring...13 Dominerende-psykologiske-temaer-hos-ældre Depression...15 Selvmord...15 Tabogsorg...16 Angst...17 Indsnævring-af-målgruppe Eksistentiel-psykologi-og-teori Emmy-van-Deurzen Introduktion Grundlæggende-præmisser-for-van-Deurzens-eksistentielle-teori-og-terapi Livetsrealiteterogmåletmedterapi...21 VanDeurzensfænomenologiskeeksistentialismeipraksis...23 De-fire-dimensioner-som-tilværelsens-grundvilkår Denfysiskedimension...26 Densocialedimension...27 Denpersonligedimension...28 Denåndeligedimension...30 Irvin-D.-Yalom Introduktion Grundlæggende-elementer-i-den-eksistentielle-humanistiske-teori-og-terapi Yalom-i-teori-og-praksis- -de-ultimative-anliggender Døden...35 Friheden...37 Eksistentielisolation...38 Meningsløshed...39 HerRogRnuRsituationen Opsamling-på-teori Eksistentiel-psykoterapi-i-kontekst-med-målgruppen Meningsskabelse-som-udgangspunkt-for-terapi Udviklingsteorierogeksistentielpsykoterapisomforståelsesrammeforbehandlingafældre...45 Meningsskabelseiforbindelsemedsorgogtab...47

4 EKSISTENTIELPSYKOTERAPIIENGERONTOLIGISKKONTEKST LeaTønningJohansen Speciale Van-Deurzen-og-Yaloms-perspektiver-på-eksistentiel-psykoterapi Værdiladning,personlighedogambitionerpåklientensvegne...49 Udfordringer-i-eksistentiel-psykoterapi-med-ældre-klienter Eksistentieltperspektivpåældresmanglendedødsangst...53 Fordeleogulempervedselvbedragogforsvar...54 Implementering-af-eksistentielle-metoder-i-psykoterapi-til-ældre Konklusion-og-perspektivering Resultater-for-undersøgelsen-af-målgruppen Resultater-for-undersøgelsen-af-eksistentiel-psykoterapi Resultater-for-undersøgelsen-af-eksistentiel-psykoterapi-i-kontekst-med-målgruppen Perspektiverende-bemærkninger Litteraturliste Sekundær-litteratur

5 EKSISTENTIELPSYKOTERAPIIENGERONTOLIGISKKONTEKST LeaTønningJohansen Speciale Abstract- Thisthesisexamineshowexistentialpsychotherapyasitispresentedinthetheoriesof existentialpsychotherapistsemmyvandeurzenandirvind.yalomcanbeappliedtothe psychologicalproblemsofatargetgroupofseniorcitizens. Firstly,thistargetgroupisfoundbycategorizingtheeldercitizensintothreecategoriesof agingcalledoptimal,normal,andpathologicalaging.it sfoundthattheelderlypeople belongingtothecategoryofnormalagingseemtopinpointthetargetgroupastheyoften needpsychologicalhelpduringdifficultlifetransistions,asopposedtotheoptimallyaging elders,whodon tnecessarilyneedsuchhelp,andtheelderswhoagepathologically,whoneed specializedtreatment. Thepsychologicalproblemsofthetargetgrouparemostoftendepression,griefandloss, suicidalthoughts,andanxiety. Secondly,thisthesisexamineswhatexistentialpsychotherapioffers primarilyintheforms ofvandeurzenandyalom sexistentialtheories. Significantinexistentialpsychotherapyisthelackofclinicaldiagnosesandthefocusonthe client ssubjectiveexperienceofherowninnerworld,whichthepsychotherapistexamines throughaphenomenologicalmethod.also,existentialpsychotherapyfocusesonexistential philosophicaltopicssuchaslife/death,freedom/responsibility,isolation/connectedness,and senseofmeaning/lossofmeaning.thesetopicsareputincontextwiththeclient sproblems toshowfromanexistentialperspectivehowtheclient sproblemsinhibitherfrombeing consciousoflife sposibilitesandlimitationsandtakingresponsibilityforherownchoicesand herowncreationofherlife smeaning. Thirdly,thisthesisputstheeldercitizens psychologicalproblemsintocontextwith existentialpsychotherapysoastoexamine,howthistypeofpsychotherapymightbeapplied tothetargetgroup. Itseemsthatthetargetgroupcanbenefitfromtheexistentialpsychotherapy sfocuson existentialphilosophicaltopics.especiallythepersonalcreationofmeaningwithandpurpose ofone slifeseemstocorrelatepositivelywithdevelopmentaltheoriesandresearchonhowto maintainqualityoflifeintooldage. However,therearesomechallengesrelatedtoofferingexistentialpsychotherapytoelderly people,e.g.thatthistypeoftherapyisusuallyquitelengthy,andtheclientmightnothave muchtimelefttoattendtherapy. Thephenomenologicalapproachtotheclient sexperincesofherinnerworldandthe existentialmethodsofhelpingtheclientdiscoverthepossibilitiesshestillhastoinfluence howshewantstolivetheremainderofherlifewithfocusonchoices,deepandgiving relationshipsandvaluesasaguidelineofcreatingameaningfulexistenceareallmethodsthat don thavetobeexclusiveforexistentialpsychotherapy;theycanbeappliedbymost psychologistswhohaveelderlyclientsintherapy. 3

6 EKSISTENTIELPSYKOTERAPIIENGERONTOLIGISKKONTEKST LeaTønningJohansen Speciale Indledning- IDanmark ogivestengenerelt sesidisseårenstigningiantalletafældreitaktmed,at folkbliverældreendnogensindefør;europahardenhøjestegennemsnitsleveladeriverden (Larsen, 2007; Munk, 2009). Dette betyder, at den ældre befolkningsgruppe fylder mere i samfundetogimangesøjnebelasterdetsnarereendatbidrage,fordidissemenneskerikkeer på arbejdsmarkedet og ofte med alderens fremskreden har brug for lægelig behandling, hjemmeplejeosv.dissenegativeforestillingerogtiltiderfordommeomældrekunnetænkes atværeblandtårsagernetil,atældreområdetidagmangleropmærksomhed,omenddenne er stigende på tværs af videnskabelige grene (Larsen, 2007; Munk, 2009; Woods, 2008; O Connor,2001). I processen med indeværende opgaveerjegstødtpå organisationer herhjemme, der enten kommunalt eller på landsplan søger at øge velfærden hos ældre og skabe bedre forhold for dem at leve under (Larsen, 2007; Seilman, 2007). Det er ikke mit indtryk, at psykisk velbefindendeidennesammenhængnødvendigvisoverses,mendenladertilhovedsageligtat skulle tilvejebringes gennem korrekt medicinsk behandling, behagelige omgivelser på plejehjem, omsorgsfuld hjemmepleje og fysisk aktivering, så de ældre holdes friske længere og evt. kan bidrage med flere år på arbejdsmarkedet. Privatpraktiserende specialiserede gerontopsykologerherhjemmeerderimodfraværende(ibid.). Nårdetkommertildenmentalesundhedhosældsteisamfundet,laderdetmedandreordtil, at det samfundsmæssige fokus lægges på nogle væsentlige fronter, men at der endnu er manglerihenholdtildenpsykologiskedimension:dererentydeligerkendelseafvisseafde ældres psykiske problemstillinger såsom depression, ængstelighed, ensomhed og sorg, men de specialiserede behandlingstilbud er begrænsede og kræver en omfattende tværfaglig diagnostik.dermedikkesagt,atderikkefindessamtaleterapeutisketilbudtilældre,derlider af definerede psykiske lidelser såsom depression og angst; hertil er det som oftest kognitiv adfærdsterapi, der tilbydes (Ibid.; Erber, 2010; Cully & Stanley, 2008). Men hvad er alternativerne til denne behandlingsform og hvad stilles der op med andre psykiske problemstillingerenddediagnostiske?almenmenneskeligevanskeligheder,såsomtabetafen ægtefælle,denhidtidigelivsførelse,meningsløshedogensomhedgrundetetsvindendesocialt netværk. Eksempelviserdetblandtdeældre,atviherhjemmefinderdenstørsteselvmordshyppighed. Disse selvmord er som oftest udtryk for psykisk smerte og mistrivsel eksempelvis i forbindelse med (kontrol)tab, sorg og meningsløshed (Larsen, 2007.) Når dette sammenholdes med den betragtning, at ældre gennemfører langt flere af deres selvmordsforsøg sammenlignet med unge, bliver det af presserende vigtig karakter, at der sættes ind over for de ældres psykiske kvaler, således at deres sidste tid kan blive mere udholdeligogværdig.pga.demangeomvæltningeritilværelsen,somældreskalgennemgå fxpensionering,tabafægtefælle(ogandrenærerelationer),muligindflytningpåplejehjem, 4

7 EKSISTENTIELPSYKOTERAPIIENGERONTOLIGISKKONTEKST LeaTønningJohansen Speciale tabaffysiskformåenosv. harnetopdennebefolkningsgruppenoglesærligebehoviforhold tilatfåhjælptilatmestrederestilværelse(ibid.). Antonovskys salutogenetiske model om sundhedsfremmende faktorer ved sådanne stressende livsomvæltninger understreger vigtigheden af oplevelse af sammenhæng i tilværelsen. Hans model indebærer, at [ ]%man%har%en%oplevelse%af,%1)%at%de%erfaringer,%man% har%gennem%livet,%er%strukturerede,%forudsigelige%og%begribelige,%2)%at%de%ressourcer,%som%kræves,% for%at%man%kan%møde%de%krav,%som%omgivelserne%stiller%til%en,%er%tilgængelige%[ ],%og%3)%at%disse% krav% er% udfordringer,% som% er% værd% at% investere% og% engagere% sig% i% (meningsfulde). (Hagberg, 2001c s. 214). Hvis denne model betegner et vigtigt aspekt ved sund aldring, så virker det nærliggende, at det netop er i fraværet af disse komponenter hos den ældre i en turbulent situation, at psykologer kan være behjælpelige med at genetablere begribelighed, ressourcefuldhedogikkemindstmeningsfuldhedmedtilværelsen. Iforlængelseherafviserundersøgelser,atnegativitetogængstelseermedtilatforkortelivet, hvorimodpositivitetforlængerdet(mroczek,spiro&griffin,2006).tilsammenangiverdisse betragtningerentankevækkendegrobundforpsykologeromatgøreenindsatsfordeældre klienter,derharbrugfornyeperspektiverpåfastgroedemønstre,såledesatdenresterende delaftilværelsenbliverbådeforlængetogmeretilfredsstillende. Alderdombetegnerdetsidstealderstrin,vimenneskerkankommetilatbefindeospåinden døden. Udover de rent fysiske og praktiske problematikker, denne livsfase fører med sig, interesserer det mig i henhold til ovenstående at undersøge hvilke mentale temaer, der pressersigpåirelationtildensidstedelaflivet. For at ældre kan få det bedste ud af den sidste tid antager jeg, at afklaring må være et essentieltemne;afklaringmeddetliv,dererlevet ellermåskeulevet ogatbearbejdesorg ogtab,derfølgermeddetatnåenalder,hvormanopleveratægtefælleogomgangskredsdør ogmanselvfysiskogselvstændigtbliveristandtilstadigtfærreting. I dén tilværelse, der kan virke udsigtsløs, fordi den rummer langt mere fortid end fremtid, forestiller jeg mig derfor, at et centralt fokus bliver den meningsskabelse, som også Antonovskybetonerisinsalutogenetiskemodel. Påbaggrundafdissebetragtningerfinderjegdetderforaktueltatundersøgeetalternativtil etablerede metoder for, hvad der kan gøres af psykologisk indsats for de ældre, der måtte have brug for det og/eller efterspørger det, så de kan få hjælp til mentalt at håndtere den sidstefaseaflivet. Jeg har i nærværende afhandling valgt at fokusere den kliniske tilgang til gerontologien på eksistentiel psykoterapi. Dette valg er truffet af flere årsager; dels min egen faglige nysgerrighedvedrørendedenneterapiform,delsdekerneemner,somdeneksistentielleteori byggerpå,somjegumiddelbartfinderstormeningiatoverføretilarbejdetmedældre:som udgangspunkt forestiller mig, at eksistentielle temaer såsom døden, meningsløshed og isolation også meget vel kunne være blandt de primære temaer, som mentalt fylder meget 5

8 EKSISTENTIELPSYKOTERAPIIENGERONTOLIGISKKONTEKST LeaTønningJohansen Speciale hos ældre ældre. Såfremt der viser sig at være belæg for denne umiddelbare forestilling, virker det oplagt at overføre elementer fra den eksistentielle terapi til det psykologiske arbejdemedældreklienter. Problemformulering- - Ovenstående betragtninger koger jeg ned til følgende problemformulering, som vil danne grundlagetforopgavensvidereopbygningogindhold: På%hvilken%måde%kan%eksistentiel%psykoterapi%være%velegnet%til%at%varetage%ældres%psykologiske% problemstillinger?% k Hvilke%psykologiske%problemstillinger%giver%ældre%oftest%udtryk%for?% k Hvad%kan%eksistentiel%psykoterapi%særligt%tilbyde?% k Hvordan%kan%eksistentiel%psykoterapi%implementeres%i%psykologers%arbejde%med%ældre?% Jegvilundersøgedissespørgsmåludfrahypoteserom,at: k dererbrugforstørreopmærksomhedpåældressærligepsykologiskebehov k visseafdeældressærligepsykologiskebehoverafeksistentielkarakter,hvorforden eksistentielle tilgang til disse behov kunne tilbyde et supplement til andre psykoterapeutisketilbudtilældre. Opgavenerstruktureretpåfølgendemåde: k Jeg vil lægge ud med at skitsere visse metodiske overvejelser, jeg har gjort mig i arbejdetmednærværendeafhandling; k Dernæstviljegsenærmerepåengerontologiskmålgruppeogherigennembelysede ældres udfordringer generelt og psykologiske problemstillinger specifikt. Herudfra foretagesenindsnævringafdenforopgavenrelevantemålgruppe. k Detteefterfølgesafetteoretiskafsnit,derlæggerudmedenoverordnetindførseliden eksistentiellepsykologi,hvoreftertofremtrædendeteoretikereogklinikereindenfor eksistentielpsykoterapivilblivebelystmedhenblikpåatudlededereshenholdsvise anskuelserpåudvalgteemnerogtemaer. k Dettevilledefremtilendiskussionoganalyse,hvordefremlagteteoretikerestilgange tileksistentielpsykoterapivilbliveanvendtpåmålgruppen,hvorveddersættesfokus på det, ældre klienter særligt vil kunne få ud af at gå i eksistentiel terapi. Der vil herudfra fremkomme diskussioner af den eksistentielle teori og terapis fordele og ulemper,mulighederogbegrænserikontekstmedmålgruppen. k Afslutningsvis vil jeg konkludere på de opdagelser, jeg har gjort på vejen til at undersøge min problemformulering, hvilket kort vil blive perspektiveret til fremtidig forskningpådetgerontopsykologiskeområde. 6

9 EKSISTENTIELPSYKOTERAPIIENGERONTOLIGISKKONTEKST LeaTønningJohansen Speciale Metodiske-overvejelser- LitteraturenforafsnittetIntroduktiontilmålgruppenvilomfatteforskning,undersøgelserog teorier inden for gerontologien og gerontopsykologien. Disse vil danne ramme om samt indsnævremålgruppenfornærværendeopgave. De derpå følgende teoretiske afsnit vil blive belyst ud fra hhv. metateoretisk litteratur om eksistentielpsykologiogterapisamtværkerskrevetafdetoudvalgteteoretikere,emmyvan DeurzenogIrvinD.Yalom.Disseviltilsammengiveetindbliki,hvadeksistentielpsykologiog terapi overordnet går ud på og mere specifikt inden for de to udvalgte teoretikeres perspektiver.deudvalgteudplukafteorierneervalgtpåbaggrundafderesrelevansforden fremlagtegerontologiskeforskningogmålgruppe. Metodiske-forbehold- Det kan siges, at den eksistentielle psykologi [ ]%beskæftiger%sig%med%det%enkelte%menneskes% forhold%til%de%centrale%livsdilemmaer,%tilværelsens%store%spørgsmål.%eksistentiel%psykologi%sigter% mod% at% indfange% stemningen% og% følelsen% i% selve% livet,% snarere% end% at% indordne% livet% under% et% system% af% logiske% og% systematiske% kategorier. (Jacobsen, 2009 s. 13). Den eksistentielle psykologi handler således mere om det at tale om nogle særlige temaer og ikke om fx at kategorisere lidelser. Det er på samme måde min mening i nærværende afhandling at beskæftigemigmedderelevanteemner,somdeneksistentiellepsykologihartraditionforat arbejde med, snarere end at komme med ændringsforslag til allerede etablerede og evidensbaseredebehandlingsformerfordiagnostiskelidelsersåsomangstogdepression. Det er således min hensigt at finde frem til, hvordan en eksistentiel praksis inden for psykoterapi kan tænkes at være brugbar i det psykologisk kliniske arbejde med ældre mennesker og altså ikke at skabe et udkast til en selvstændig gren inden for den eksistentiellegenreellerattaleforenbestemtteoretisktilgangindenfordennemedhenblik påatoverføredendirektetilpsykoterapimedældre. Som det vil fremgå senere i teoriafsnittet, arbejder de forskellige eksistentielle retninger ud fra specifikke principper,ogderunderstregesdaogsåfratidtilandenilitteraturen,atet indgående kendskab til filosofierne bag den eksistentielle retning og forståelseerganske essentiel for at forstå de eksistentielle terapiformer (Cooper, 2011). Men eftersom denne afhandling placerer sig inden for psykologien og dens formål er et bidrag til den kliniske psykologi,viljegikkegåidybdenmeddettebaggrundsmaterialefordeneksistentielleteori. Min hensigt er således ikke, at jeg med fokus på de filosofiske baggrundsteorier for den eksistentielletilgangvilargumentereforatskabeennyeksistentielpsykoterapitilældreogej heller ændre på de allerede eksisterende principper inden for de udvalgte teorier. Det er snarere målet at finde frem til, om dele af den eksistentielle tradition eksempelvis grundlæggendetemaerogmåderatgåtildissepåiterapi kunnetænkesgenereltsetatvære brugbareforpsykologer,derarbejdermedældreklienter. 7

10 EKSISTENTIELPSYKOTERAPIIENGERONTOLIGISKKONTEKST LeaTønningJohansen Speciale Iforbindelsemeddettearbejdemedældreerenandenopmærksomhedvigtigatholdesigfor øje;nemligdetatderogsåidennebefolkningsgruppefindesstoreindividuelleforskelleibåde psykiskevanskeligheder,behovogplasticitet(birren&schaie,2006),såledesatforeliggende fokuspåeksistentielpsykoterapinæppevilværerelevantforalleidennealdersgruppeeller påtværsafproblematikker menatdensandsynligvisvilværedetfornogen. Deterdermedminmeningatforholdemigspecifikttil,hvaddeneksistentielleteoriogterapi særligt har at tilbyde den relevante målgruppe af ældre klienter og dernæst hvordan dette kanoverførestilalmenkliniskpraksis.jegarbejderdermedudfraenhypoteseom,atvisseaf ældremenneskerspsykiskeproblemstillingerbedstfavnesvedhjælpafeneksistentieltilgang samt at dette er muligt at praktisere inden for andre terapeutiske rammer end den rene eksistentielle. Detkansåledesopsummeres,atsnarereendatsepå,hvordanderkanlavesen1:1overførsel afdeneksistentiellepsykoterapitilarbejdetmedenrelevantmålgruppeafældre,viljegsepå, hvilke elementer af den eksistentielle tilgang, psykologer generelt kunne have sig for øje i arbejdetmeddeældreklienter,forhvemdetmåttesynesrelevant. Introduktion-til-målgruppen- Målgruppen i nærværende afhandling er overordnet set den ældre del af befolkningen og centrerer sig omkring dennes psykologiske problemstillinger. Målgruppen ligger hermed indenforgerontologienoggerontopsykologien,dernetopbeskæftigersigmeddisseemner. Detgerontopsykologiskegenstandsområdeomfatter [ ]%studiet%af%både%normalpsykologisk%og% psykopatologisk% aldersrelateret% variation,% forandring% og% kontinuitet% i% voksenlivet. (Larsen, 2007 s. 13) Herunder kan emner som forskningsmetodologi, kognitiv udvikling og psykopatologi nævnes. De emner, jeg specifikt vil undersøge, er de gerontopsykologiske områder,somomhandlerlivstilfredshed,vellykketaldringogpsykoterapi(larsen,2007). Betegnelsen de ældre kan synes lidt vagt at arbejde ud fra, hvorfor jeg primært vil tage udgangspunkt i mennesker fra 65 år og opefter; der tales i litteraturen om forskellige kronologiske alderskategorier for alderdom, og disse starter mestendels ved 65 år; således betegnesde65k74kårigesomdeungegamle,de75k84kårigesomdegamlegamleogde85+k årigesomdeældstegamle(erber,2010).enandenopdelingeratkaldede65k80kårigeældre ogde80+kårigegamle.underbeggeomstændighedererdenoverordnedealdersgruppeden sammeogdermedogsåden,jegfokusererpåogsomsamletgruppebetegner deældre. Mennesketskognitiveformåenladertilattoppeomkring25k30årsalderenmåltvedIQktests og falder derefter stødt indtil 65 års alderen, hvorefter faldet accelererer hurtigere end 8

11 EKSISTENTIELPSYKOTERAPIIENGERONTOLIGISKKONTEKST LeaTønningJohansen Speciale tidligere. Det er dog vigtigt at pointere, at visse faktorer gør sig gældende for dette afmålte fald, således at nogle ældre klarer sige ligeså godt eller næsten lige så godt som tidligere i dissetests,mensandreviseretmarkantfalditestscorespga.kognitivfunktionsnedsættelse. Dettebetyder,atdeældresombefolkningsgruppeikkeerdummereendandre,menatderer større spredning og variation i testscores end i andre aldersgrupper. Dette skyldes igangsættelsen af eksempelvis demens hos nogle af de ældre samt udfordringer i hurtighed mentaltsåvelsommotorisksnarereendiformåenhosandre.genereltgælderdetforældre, at der opstår stadig større individuelle variationer (Erber, 2010; Larsen, 2007; Seilman, 2007). Normal,-patologisk-og-optimal-aldring- WHObeskriverhelbredsåledes: Health%is%a%state%of%complete%physical,%mental%and%social%wellK being%and%not%merely%the%absence%of%disease%or%infirmity. (WHO,2003)Manmåaltsåsepådet helemenneskeforatbestemmedetshelbredogvelvære.detteerénafudfordringernevedat arbejde med denne aldersgruppe, da det er mere reglen end undtagelsen at undergå sygdomme i alderdommen faktisk har over 80% af ældre mennesker som minimum én kronisk lidelse (Cully & Stanley, 2008). Derudover bliver det sociale netværk efterhånden stadigt mindre i forbindelse med tab af fx ægtefælle, venner og andre nære relationer samtidigt med at de fysiske og relationelle tab påvirker psyken og kan give udslag i sorgtilstande, angst og depression (Munk, 2007; Duberstein & Heisel, 2008; Holmén & Furukawa, 2002). Disse belastninger på tværs af det medicinske, psykologiske og sociale er netopudfordringeniarbejdetmedældremenneskershelbred;demåalletagesibetragtning for at vurdere den samlede helbredstilstand. Forskning har længe undersøgt,hvordanvi mennesker kan komme til at leve længere, og her bliver netop den brede vurdering af den ældreslivssituationinteressant:vieridagistandtilmedlægebehandlingatholdeældreilive megetlængereendtidligere,mendeteralligeveldem,derrapportererathavedetgodt ikke kunfysisk,menogsåmentaltogsocialt derleverlængst(erber,2010;giles,glonek,luszcz &Andrews,2005;Duttaetal.2011).Derforhararbejdetmedatundersøge,hvordanældre kanopnådenbedstmuligealdring,direkteindflydelsepådereslevealder. Eftersomprævalensenafsygdommeersåstorhosdenældstedelafbefolkningen,talerman om udviklingen sidst i livet inden for glidende overgange mellem kategorierne normal, patologisk og optimal aldring (Woods, 2008; Larsen, Hartmann & Winsløv, 2007; Seilman, 2007). Underforstået gælder der i denne aldersgruppe nogle andre normer for sundheden end for andre. De glidende overgange mellem kategorierne for de forskellige typer aldring skyldesogså,atgerontologisomnævnterettværfagligtfelt,derbådeerlægevidenskabeligt, biologisk,psykologisk,sociologiskogsamfundsfagligt(dehlinetal.,2001). Eksempelvissigerdenkronologiskealdernogetomdentidsmæssigeafstandtilfødslen;den sociale alder siger noget om de funktioner og roller, vi udfylder i diverse sociale systemer (somfxskolebarn,voksen,ægtefælle,pensionistosv);mensdenpsykologiskealderfortæller 9

12 EKSISTENTIELPSYKOTERAPIIENGERONTOLIGISKKONTEKST LeaTønningJohansen Speciale om tilpasningsevne til omgivelsernes krav (her spiller intelligens, personlighed og indlæringsevneind);ogtilsidstangiverdenbiologiskealder,hvordanvoresfysisketilstand stemmeroverensmedvoresaktuellekronologiskealder(dehlin&rundgren,2001). Dissetværfagligeelementerviser,atdervilværeenrækkefaktorer,derspilleroverlappende indpåhinandenidefinitionerneafdennormale,patologiskeogoptimalealdring. For den normale aldring lader følgende til at gælde: Der optræder oftere end i andre aldersgrupper kognitiv funktionsnedsættelse som fx hukommelsessvigt; det fysiske helbred lider mere og mere overlast, og det er ikke usædvanligt at være under behandling for mere endénlidelseadgangen;søvnmønstretændrersigoftemedalderen;joældremanbliver,jo mere almindeligt vil det være at lide relationelle tab som fx ægtefælle, venner og familiemedlemmer men også tab af roller forekommer som fx på arbejdspladsen i forbindelse med pension og i hjemmet i forbindelse med enkestand og/eller svær funktionsnedsættelse;denældrerykker grundetsinalder overiennysocialrubriksom pensionist med de kulturelle fordele og ulemper, dét har; den ældre besidder stor positiv såvelsomnegativlivserfaringognærmersiglivetsslutning(woods,2008). Den patologiske aldring er karakteriseret af sværere lidelser end den normale. Det vil eksempelvissigelidelsersomdemens,alzheimer s,hjerneskadersomfølgeaffxblodpropper, svære og/eller multiple fysiske funktionsnedsættelser og manglende eller udeblivende evne tilattilpassesigdisse.detersåledesmisforståetatkategoriseresygdomsbilledethosældre som en normal konsekvens af det at blive ældre; sygdomme fysiske såvel som kognitive nedsættelser forekommermedstørrerisikoialderdommen,menerikkeisigselvennormal udvikling i forbindelse med at blive gammel og skal derfor ikke affejes som en naturlig konsekvensafalderen(ibid.). Denoptimaleellervellykkedealdringkendetegnesved, [ ]%at%der%er%tale%om%et%positivt%udfald% af% aldringsprocessen% inden% for% områder% som% helbred% (fravær% af% sygdom),% kognitiv% funktion% (fravær% af% kognitiv% reduktion)% og% dagliglivets% funktion% (fravær% af% funktionsnedsættelse). (Mehlsen,2007s.139)Dennevellykkethedskyldespositivesammenfaldendefaktorerinden forfysisk,psykiskogsocialtvelvære,såledesatkost,motion,uddannelseognærerelationer spillerenstorrolleforatopnådenoptimalealdringsproces(mehlsen,2007).deterimidlertid ikkedenmesttypiskeformforaldringsforløb:normalaldringvilværeforbundetmedtabog funktionsnedsættelse,menundersøgelserviser,atlivstilfredshedenstadigkanværestorhos disseældre ogatældresrapporteringomlivskvalitetpåtrodsafreduktionerilivsførelsener ligesåhøjsomellerhøjereendhosunge(ibid.;woods,2008). Den-optimale-aldrings-udfordringer- Oplevelsenaflivstilfredshed,sombl.a.ladertilatspilleenstorrollefordenoptimalealdring, afhænger af de områder af tilværelsen, som den enkelte tillægger betydning og hvilke krav 10

13 EKSISTENTIELPSYKOTERAPIIENGERONTOLIGISKKONTEKST LeaTønningJohansen Speciale der stilles til disse. Derudover lader der til at være stor sammenhæng mellem det at være tilfreds med sig selv hvilket indbefatter selvværd, oplevelse af kontrol og optimisme og tilfredshedmedlivetgenerelt(mehlsen,2007). Udoveretherognukbilledepådenældressituationsommålestokforlivstilfredsheden,kan vedkommende også tænkes at evaluere det levede liv for at kunne konkludere på tilfredsheden.herhardetvistsigafgørendeforfølelsenaflivstilfredshed,ommaneristand til at tillægge negative og ubehagelige hændelser mening fremfor eksempelvis at vurdere dem som startskuddet til al kommende dårligdom, der senere er oplevet. Dermed er den subjektive betydning af begivenheder essentiel, samtidigt med at denne farves af [ ]% kulturafhængige%forestillinger%om,%hvad%der%er%normalt%for%et%menneske%at%opleve%i%løbet%af%sit%liv,% og% på% hvilke% tidspunkter% bestemte% oplevelser% eller% begivenheder% bør % forekomme. (Mehlsen, 2007s.150)Dissekulturafhængigeforestillingervilaltsåoftehavestorindflydelsepå,omet livsforløbbetragtessomfxnormalt,godtellerdårligt. For at se nærmere på, hvad der øger livstilfredsheden, vil jeg vil nedenfor præsentere to teorier, der beskæftiger sig med at optimere aldringsprocessen, således at den vellykkede aldringhardebedstmuligevilkår. Udviklingsteori-og-livsforløbsteori- Somnævnterderstoreindividuelleforskelle,dergørsiggældendefordenenkeltesaldring, hvilketspillerindpå,hvadderskaloverkommesafudfordringerafsåvelfysisksompsykisk ogpraktiskkarakter.dererimidlertidudformetadskilligepsykologiskealdringsteorier,der forsøger at forklare disse individuelle forskelle og komme med bud på, hvad der optimerer aldring,såledesatlivskvalitetenbevaresialderdommen. Til belysning af sådanne teorier vil her blive nævnt Havighursts udviklingsteori og Baltes livsforløbsteori. Disse er valgt på baggrund af begges fokus på, at der sent i livet sker forandringer, som af den ældre må håndteres for at bevare livskvalitet og meningsfuldhed fremadrettet,såledesataldringenoptimeres. Ifølge Havighursts udviklingsteori fra 1964 skal ældre (fra 60 år og op) løse fire udviklingsproblematikker:% k At%håndtere%de%fysiske%forandringer,%som%aldringen%indebærer.% k At% orientere% sig% mod% nye% mål% som% f.eks.% pensionering,% at% blive% bedsteforældre,% at% blive% enke%eller%enkemand.% k At%acceptere%sit%eget%liv.% k At%udvikle%en%måde%at%forholde%sig%til%livsafslutning%og%død%på. (Hagberg,2001as.180)% Såfremtdenældreformåratløsedisseproblematikkerpåenfordelagtigmåde,skullechancen forhøjlivskvalitetaltsåværestor.detteerbl.a.forbundetmeddenudfordring,atdenældre [ ]% aktivt% må% forsøge% at% erstatte% gamle% roller% med% nye% for% at% bibeholde% en% positiv% selverkendelse. (Hagberg, 2001a s. 181). Dermed forudsætter de ydre forandringer også en 11

14 EKSISTENTIELPSYKOTERAPIIENGERONTOLIGISKKONTEKST LeaTønningJohansen Speciale indre, således at den ældre både tilpasser sig fysisk og praktisk samtidigt med mentalt at formulerenyedefinitioneraf,hvemhun 1 eroghvordanhunforholdersigtildette. I 1986 præsenterer Baltes sin livsforløbsteori, der ligeledes forudsætter individuelle forandringersentilivetogbaserersitfokuspåressourcernehosdenældrevedbl.a.atnævne, at: k Der%findes%en%latent%reservekapacitet%hos%den%ældre.%% k Aldringen%medfører%nedgang%i%reservekapacitet%og%adaptive%evne.%[ ]%% k Balancen%mellem%gevinster%og%tab%bliver%mere%og%mere%negativ%ved%stigende%alder.%% k Individets%selvopfattelse%er%uændret%og%er%for%de%ældre%et%pålideligt%system%til%adaptation% og%en%bevarelse%af%integriteten. (Hagberg,2001as.183)% Herbetonesdet,atældreharressourcertilrådighedforatoverkommedeforandringer,der sker sent i livet, men at disse bliver færre med alderen, hvorfor det bliver essentielt at opretholde balancen mellem gevinster og tab. Dette sidste forlænger Baltes& Baltes i 1991 antagelsernemedideresselektionkoptimeringkkompensationsmodel(sok):defremfører,at der må foretages en selektion af de fokusområder, der er til rådighed hos den ældre, så energienrettesmoddet,derermulighedfor.herefteroptimeresfunktionsniveauetindenfor devalgtefokusområder ogjofærreressourcer,jovigtigereerdeatoptimere.mendaalti livet ikke forløber, som vi ønsker eller planlægger, er det vigtigt at kunne kompensere. Når nogetderforafvigerfraplanen,brugervikompensationsstrategiertilatopnådetnæstbedste (Mehlsen, 2007; Woods, 2008). Dermed er nøglen til vellykket aldring evnen til og muligheden for til stadighed at integrere egen selvopfattelse med de til rådighed stående styrker, som betones, og erfaringerne fra et helt liv skal bruges til at kompensere for den nedsatte evne til kreativt at løse nye problemer. Lykkes dette, skulle en meningsfuld alderdomværesikret(hagberg,2001a;mehlsen,2007;woods,2008). Umiddelbart lader det til, at de to teorier forholder sig modsatrettet til selvopfattelsens plasticitet; hvor Havighurst betoner vigtigheden af at orientere sig mod nye definitioner, fremhæverbaltesressourceniatbevaredenalleredeeksisterendeselvopfattelse. Detkandogogsåanskuessådan,atteoriernegårtoforskelligevejeforatnåtilsammemål, someratfastholdededeleaftilværelsen,derfremadrettetskalbrugesforatskabemeningog optimering af aldringen eksempelvis ved at indrette tilværelsen efter gevinsterne ved at blivepensionistogbedsteforælder,findemeningidetteogforsåvidtmuligtgiveslippåde deleaftilværelsen,derikkelængereeksisterer,somfxarbejdslivet.dethandleromatlære, hvordanlivetkanreorganiserespåenmåde,såderessourcer,manhar,ogdeaktiviteter,der giver størst tilfredsstillelse, prioriteres. Nøglen kan således siges at ligge i [ ]% at% erstatte% roller,% man% har% mistet,% med% roller,% som% har% et% tilsvarende% indhold% som% dem,% man havde& tidligere. (Samuelsson, 2001 s. 261) Dermed lader det til, at de to teorier sammenfalder i konklusion, samtidigt med at bidrage med belysning af forskellige komponenter for den vellykkedealdring. 1Opgavenigennemvilældreogklienterbliveomtaltihunkøn,medmindreandeteranført. 12

15 EKSISTENTIELPSYKOTERAPIIENGERONTOLIGISKKONTEKST LeaTønningJohansen Speciale Coping,-salutogenese-og-meningsfuldhed-- Gerontopsykologien beskæftiger sig ofte med begreberne om coping, salutogenese og meningsfuldhedforatforklare,hvadderudgørdenvellykkedealdring. Antonovskys salutogenetiske model blev behandlet i indledningen og omfatter faktorer, der er med til at bevare helbredet. Modellen understreger vigtigheden af individets oplevelse af en begivenhed i sammenhæng med oplevelsen af egne evner til at håndtere den. Således bliver de faktorer, der er med til at beskytte helbredet, forståelse af en given hændelse, mestring af den samt evnen til at kunne skabe mening med den(hagberg, 2001c; Hagberg, 2001d). Coping dækker over [ ]% de% processer,% som% på% det% individuelle% og% det% sociale% plan% beskriver% evnen%til%at%leve%med%forandringer%eller%truslen%om%forandring.%[ ]%Der%forekommer%forskellige% former%for%mestring,%der%strækker%sig%fra%[ ]%en%måde%at%løse%problemerne%på,%til%andre%tider%som% en% undvigende% adfærd,% en% flugtreaktion,% et% angreb% forårsaget% af% frygt,% som% neurotiske% symptomer% eller% som% psykotiske% symptomer (Hagberg, 2001d, s. 236) Coping af livsforandringer hænger dermed tæt sammen med en persons livserfaringer og hvordan vedkommende tidligere har håndteret stressende begivenheder samt med den individuelle vurdering af situationen om der fx rent faktisk er tale om en objektiv stressor eller en banalitet. Dermed spiller den enkeltes personlighed ind på, hvordan mestring af forandring udspiller sig,mendetharsamtidigtvistsigessentieltathaveetsocialtnetværk,somtilbyderstøtteog fortrolighed(hagberg,2001c). Personlighedens-indflydelse-på-den-vellykkede-aldring- Som ovenfor belyst, kan en problemstilling i sig selv altså være den enkeltes personlighed. Megetforskningtyderpå,atpersonlighedenerstabillivetigennem,ogatdeændringer,der forekommeripersonlighedenmestendelsvilværeudtrykforenyderligerestabiliseringafde alleredetilstedeværendetræk(woods,2008;hagberg,2001c). Derersamtidigtfundetoverensstemmelsermellemvissepersonlighedstræk,dergiverrisiko for højere dødelig og vice versa; at visse trækvirkerbeskyttende.udfradenneanskuelse virker personlighedstræk som fjendtlighed, ængstelighed og neuroticisme negativt på det fysiske helbred og kan forårsage problemer med hjertekkarksygdomme og forhøjet blodtryk/puls og denne fysiske belastning kan generelt gøre især ældre med de nævnte personlighedstrækmeresårbareoverforstressendesituationer(aldwin,spiro&park,2006). Der er ikke på samme måde dokumentation for beskyttende personlighedstræk, men der lader til at være en vis overensstemmelse mellem lang levetid og følelsen af kontrol og optimisme. Resultater af undersøgelser har dog vist sig at være situationsspecifikke og kan derfor ikke generaliseres til alle livsaspekter. At føle sig sikker i sine mest betydningsfulde sociale roller og at have et positivt selvbillede er dermed de elementer, der med størst sandsynlighedkanforudsigenogetommulighedenforhøjlevealder(ibid.). 13

16 EKSISTENTIELPSYKOTERAPIIENGERONTOLIGISKKONTEKST LeaTønningJohansen Speciale Dominerende-psykologiske-temaer-hos-ældre- Somberørtiindledningenfinderviblandtdeældsteibefolkningendenstørstehyppighedaf selvmord.detteproblemmåantagesathavevisseårsagerogvedatsætteindpåatløsedem, kunnedetformodes,atselvmordshyppighedenvilfalde. Derudovererdetnetopblevetfremlagt,atderialderdommenoptræderenrækkeændringer fysisk, socialt og mentalt, hvilket kan være udfordrende at tilpasse sig, hvorved en høj livskvalitetlivetigennemopnås. Udover de fremlagte aldringsteorier er der også nogle særligt dominerende psykologiske temaerpåspilhosdeældre,somdannerbaggrundfor,hvordanderesaldringsprocestegner sigoghvadderkansættesindpåforatoptimeredenne.dissevilblivebelystnedenfor. Der er imidlertid også visse temaer, som ganske vist ikke er blandt disse temaer, men som ofte er dem, vi tænker på i forbindelse med ældres udfordringer og psykologiske problemstillinger.eksemplerpådetteeremnersomdødsangstogensomhed. Det kan virke paradoksalt, men dødsangst er ikke et dominerende tema hos ældre. Denne befolkningsgruppe befinder sig i kraft af deres alder nærmere visheden om at dø end nogenandre,ogmangeyngrefrygteralderdommenafdennegrund.dødsangsterimidlertid mindrehosdeældreselv;denbliverstadigtmindreframidtenaflivetogfremefter.derimod erderangstforbundetmed,hvordanlivetskalende eksempelvisiforholdtilboligsituation oghelbred(erber,2010). Iforbindelsemedensomhedspænderdefinitionenmellem [ ]%den%objektive%manifestering%af% at% være% ensom%(isoleret% fra% kontakter)% og% den% subjektive% manifestering%(hvordan% den% enkelte% oplever% ensomhed). (Samuelsson, 2001 s. 288) Det er således kvaliteten af de sociale relationer snarere end kvantiteten, der er en dominerende faktor i følelsen af ensomhed. Dette betyder samtidigt, at det er ved mangel på eller tab af de nærmeste, at ensomhed indtræffer(solem,2007). De fleste forbinder alderdommen med ensomhed, men undersøgelser viser faktisk, at unge rapporterer mere om følelser af ensomhed end midaldrende, hvorefter der hos de ældrek ældre stigende rapporteres om ensomhed, som efterfølgende stagnerer omkring 90 års alderen (Samuelsson, 2001). Derudover har det vist sig, at helbredet spiller en stor rolle i oplevelsen af ensomhed, hvorfor dårligt helbred korrelerer med ensomhed. Denne gruppe ældrevilofteværeikontaktmedlægerogsygekoghjemmepleje,derhøreromdisseældres ensomhed,hvilketmåskekanværeendelafforklaringenpå,hvorforviforbinderalderdom medensomhed. Andreundersøgelserviserligeledes,atdetkunerfåældre,deropleverisolationogensomhed idenordiskelandeerdersågardenlavesteforekomstafrapporteringomensomhedblandt ældre.samtidigthardetvistsig,atintensitetenafdenoplevedeensomhedbliverlaveremed alderen(ibid.,solem,2007). Nårdernuertagethøjdefordissefejlagtigeantagelserom,hvadældreoftestgiverudtrykfor psykologiskatværeudfordretaf,viljegidetfølgendebelysedetemaer,somladertilatvære demestdominerendepsykologiskeproblemstillingerhosældre. 14

17 EKSISTENTIELPSYKOTERAPIIENGERONTOLIGISKKONTEKST LeaTønningJohansen Speciale Depression- Depressioner,somdødsangstogensomhed,ettema,somdeflesteforbindermeddetatblive gammel. Der er imidlertid ikke større prævalens af depressioner hos hjemmeboende ældre end hos yngre mennesker. Til gengæld er alderdomsdepression sværere at arbejde med, da den ofte optræder i forbindelse med somatisk sygdom, tab (såvel fysiske som psykiske/kognitive og relationelle) og en øget risiko for død grundet selvmordsk og sygdomsrisiko som hjertekkar sygdomme og kræft. De bagvedliggende årsager til depressioner hos ældre kan være mulig arvelighed, reaktion på negative begivenheder, oplevelsen af kontroltab, reaktion på eller bivirkning af medicinsk behandling, årsag eller bidragtilsomatisksygdomogmegetmere(munk,2007).nårdepressionenharsatind,kan deniøvrigtrisikeresatblivefastholdtgrundetdenskonsekvenserfordendeprimeredeiform af eksempelvis nedsat aktivitet, isolation og sygdom, der forstærker depressionen og forlænger den. Det betyder endvidere, at den ældre med [ ]% et% støttende% socialt% netværk% gennem%livet,%et%stimulerende%miljø,%en%god%økonomi%og%en%sund%livsstil%giver%bedre%muligheder% for% at% leve% længe% og% undgå% høj% sygelighed (Munk, 2007 s. 218). Dette stemmer i høj grad overensmedsåvelteorierneforvellykketaldringogdensalutogenetiskemodelogbekræfter vigtigheden af at etablere så mange af disse elementer som muligt hos den ældre deprimerede.derudoverhardetvistsig,atsåfremtdenvanskeligekorrektediagnosticering og behandling lykkes, er prognosen ganske fornuftig, og den ældre kan komme til at trives igen(munk,2007). Selvmord- Problematikken omkring ældres selvmord og selvmordsforsøg blev allerede berørt i indledningen og vil her få en selvstændig plads som et tema, der kan være dominerende i alderdommen. Deterblandtdeældreisamfundet,atviherhjemmeogiVestengenereltfinderdenstørste selvmordshyppighed,oglangtflereældrelykkesmedatgennemførederesselvmordsforsøg sammenlignetmedandrealdersgrupper: For%befolkningen%generelt%anslås%forholdet%at%være%8K 15%selvmordsforsøg%pr.%fuldførte%selvmord,%mens%det%for%unge%anslås%til%200%selvmordsforsøg%pr.% selvmord.% Ser% vi% på% de% ældste,% så% vurderes% forholdet% at% være% to% selvmordsforsøg% pr.% fuldførte% selvmord. (Winsløv, 2007 s. 247) Denne tendens blandt de ældre gør, at der tales om mislykket selvmord,nårselvmordsforsøgetikkehardødentilfølge,dadisseselvmordikke handler om et råb om hjælp til at ændre deres livssituation, som det kan være hos yngre (Winsløv,2007). Ældremændsselvmordshyppighederfiregangestørreendældrekvinders,menskvinderne tilgengældharlangtflereselvmordsforsøgendmændene.undersøgelserharendviderevist, at kvinder oftere giver udtryk for at have selvmordstanker end mænd, selvom mænd begår flereselvmordendkvinder.hertilharenforklaringværet,atkvinderofteermerevilligetilat italesættederestankerogfølelsersamtsøgehjælpendmænd(ibid.).envigtigovervejelseat 15

18 EKSISTENTIELPSYKOTERAPIIENGERONTOLIGISKKONTEKST LeaTønningJohansen Speciale havemedidennesammenhængerdog,atkvinderikkenødvendigvisharsåmegetlavereen selvmordsrateendmænd,menatdeslørerderesselvmordbedreafhensyntildeefterladte; blandt de svageste ældre ses denne tendens oftest, da disse ikke har adgang til andre selvmordsmetoderendatsulte,tørsteellerundladeattagederesmedicin(ibid.). Denældresselvmorderudtrykforenrækkekvaler,vedkommendelider,ogselvmordetkan derfor betragtes som et paraplykbegreb, der dækker over diverse andre temaer, der tilsammenellersærskiltlederfremtilselvmordetsomløsning. Et perspektiv på årsagerne til selvmord blandt ældre kan derfor være deres oplevelse af psykisk smerte i form af emotioner som frustration, vrede, skam, tristhed, ensomhed, ydmygelse, håbløshed, angst, afvisning og selvhad: Det% er% således% en% eksistentiel% tilstand,% vi% alle%oplever,%når%tilværelsen%går%os%imod%[ ] (Winsløv,2007s.248).Denpsykiskesmertesom årsag til selvmord understreger altså disse følelsesmæssige og eksistentielle temaer. Det er dogikkeindholdetalene,mensnarereintensitetenaffortvivlelse,håbløshedogdesperation, derdriverdeældretilselvmordetsomløsningenpådereskvaler. I forlængelse heraf er der fundet andre risikofremmende faktorer specifikt i henhold til selvmordblandtældre.herviserdetsig,atbelastningerofterammermultifacetteretsåledes, at én belastning ofte svækker andre ressourcer samtidigt. Dette forårsager en forstærket oplevelse af psykisk smerte og dermed en negativ vedligeholdende spiral. Eksempelvis vil somatiske lidelser og funktionsnedsættelse også kunne give udslag i psykiske lidelser (primært depression) og også kunne svække det sociale netværk, hvilket resulterer i yderligere følelser af tab og belastninger, hvilket samtidigt fører til svækket handlekraft og personligeressourcerosv..belastningerhosdenældreøgeraltsårisikoenforenophobningaf yderligerebelastninger,dersættervedkommendescopingstrategierpåprøveogisidsteende kanbetydeoplevelsenafsåhåbløsensituation,atdenældretyrtilselvmord(ibid.). Tab-og-sorg- I forlængelse af ovenstående viser undersøgelser, at selvmordsrisikoen er højere for ugifte, fraskilte eller enker/enkemænd end for ældre i ægteskab(duberstein& Heisel, 2008). Især sidstnævnterelaterersigtiltemaetomkringtabogsorg;dereraltsåhøjeredødelighedblandt ældreefterladteendandre. Hvordeflesteopfattertabetafetungtlivtildødensomentragiskbegivenhed,betragtestabet afetældrelivsomtristmenacceptabeltellernaturligt(erber,2010).joældreetmenneske bliver,johøjerebliverrisikoenforegenogjævnaldrendesdød fxægtefælleogvenner og når dette sker, udløser det en sorgproces hos den efterladte, hvori intense følelser af forladthed, ensomhed, depression og vrede kan indgå. De intense følelser aftager sædvanligvis efter et år, men de pårørendes rapporteringer viser, at den følelsesmæssige tilstandaldrigigenbliversomførtabet(ibid.). For ægtefæller skyldes denne vedvarende følelsesmæssige påvirkning formentlig de mange år, den efterladte har tilbragt med den afdøde: Disse år relaterer sig til en stor del af en 16

19 EKSISTENTIELPSYKOTERAPIIENGERONTOLIGISKKONTEKST LeaTønningJohansen Speciale persons selvopfattelse, som opstår i samlivet med den anden, hvor hverdagen tager udgangspunktidetfællesliv,manharsammen.dermedforbindesmegetafensegenidentitet og adfærd med den anden, hvorfor den efterladte kan føle stor fortvivlelse og endda identitetskrise(o Connor,2001). Herudoverladermændtilatværehårdereramtendkvinder,nårdemisterenægtefælle,da deofterefårendepressionsomfølgeaftabetogharhøjeredødelighedendkvinderdetførste halvetilheleårefterathavemistetægtefællen.dettekanhængesammenmed,atkvinderi højeregradendmændsøgertrøsthosandrenærerelationer,hvordekanfåafløbforderes sorg,ogidetheletagetdyrkerderesnetværkmere(ibid.;erber,2010).ikkedestomindrevil detsocialenetværkhosældreværemindreendhosyngre,daderogsåhervilskedødsfaldi takt med alderens fremskreden, og såvel den mandlige som den kvindelige ældre efterladte står i den situation at måtte tilpasse sig sin nye livssituation og nye roller; dem, som partnerengennemderesfælleslivharvaretaget.dererderudoversomnævntoftetaleomen akkumulering af tab sidst i livet, således at den ældre efterladte også oplever andre nærtståendes dødsfald og selv oplever tab i form af fysisk, kognitiv og social funktionsnedsættelse. Alle disse omstændigheder kan bidrage til den i forvejen belastende situationatmistesinægtefælle(o Connor,2001). Angst- Angsterblandtdemestalmindeligtoptrædendepsykiskelidelserhosældremennesker,hvor lidelsen generaliseret angst er den hyppigst forekommende, men også lidelser som fobier, OCD og PTSD forekommer. Næsten alle angsttilstande begynder tidligt i livet, og kun 3% starterefter65årsalderen.vissetyperafangstersituationsbestemte,menlidelsenkanogså opståudennogentydeligårsag.ældreidagharentendenstilatunderrapporterepsykiske problemeroglæggeristedetvægtpåsomatiskeklager,hvorforpræcisetalpåangstlidelser blandtældreersværeatindhente,menderladerdogtilatværestørreprævalensblandtde ældre,derborpåplejehjem,ermedicinskepatienterog/ellerliderafkronisksygdom(cully& Stanley,2008;Erber,2010). Angstenskonsekvenserspænderovernedsatfysiskaktivitet,ringeopfattelseafegethelbred, nedsatlivstilfredshedogforhøjetoplevelseafensomhed,hvilketminderomkonsekvenserne veddepression ogdererdaogsåfundethøjkomorbiditetfordepressionvedangstlidelser. Vedangstsomveddepressionerdiagnosticeringbesværliggjortafdekompleksesymptomer, der ligner andre lidelser eksempelvis depression, demens, somatisk sygdom eller søvnforstyrrelser. Dette fører ofte til manglende diagnoser eller utilstrækkelig behandling. Dette er uheldigt, eftersom undersøgelser viser, at såvel antidepressiva som psykoterapi er effektiveibehandlingenafældremedangstlidelser(ibid.). Indsnævring-af-målgruppe- Sammenholdt med både Havighursts udviklingsmodel, Baltes & Baltes SOKkmodel og Antovskys salutogenetiske model kan sund aldring og livskvalitet altså begribessom noget, 17

20 EKSISTENTIELPSYKOTERAPIIENGERONTOLIGISKKONTEKST LeaTønningJohansen Speciale der opnås gennem erfaringer, et støttende netværk, personlighed og ressourcer og en fornuftigforvaltningafdisse.etsådantudviklingspsykologiskfokuspånetopvigtighedenaf ressourcer, kvaliteten af sociale relationer og meningsskabelse livet igennem lader til at stemmeoverensmeddenforskningsbaseredevidenomdenoptimale,normaleogpatologiske aldring. De ældre, der derfor er i stand til ved hjælp af personlige ressourcer, et støttende netværk og tilpasning til forandringer at skabe et meningsfuldt og tilfredsstillende syn på tilværelsen, vil blive betragtet som tilhørende den optimale aldring. Ældre med lidt færre ressourcer, knapt så støttende netværk og dårligere tilpasning til forandringer er mere udfordrede,menkanstadighavehøjlivskvalitetogviltilhøregruppenafnormaltaldrende. Prægesalderdommenderimodafsværesygdomme,fåressourcerogdårligevnetiltilpasning, vilderværetaleompatologiskaldring. Ovenstående indsnævrer målgruppen for indeværende afhandling til at henvende sig til de ældre,dergennemgårennormalaldringogsomharbrugforhjælptilathåndterenogleeller alleafdenævntetemaer,somældreoftestrapportereratværebelastetaf.dermedskæresde ældremedenalleredeoptimalaldringsprocesfordeflestesvedkommendefra dogmeddet forbeholdatdeligesåvelsomandrekanendeienkriseiforbindelsemedfxtabogsorg,hvor depersonligeressourcerslipperop,ogpsykoterapikanværeetpassendetilbud. Også de ældre med en patologisk aldring er uden for målgruppen. Disse ældre har brug for denspecialiseredehjælp,derertilrådighedfordem,hvadendderesproblemstillingerdrejer sigomfysiskeellerkognitivefunktionsnedsættelser. Ældrebefolkningenerdogformentligikkemuligatplacerekategoriskindenfordetretyper aldring, og med de ældres store individuelle variationer, har de lige så meget brug for et udvalgafterapiformeratvælgeimellemsomandrebefolkningsgrupper.etsådantalternativ til den kognitive adfærdsterapi i kraft af eksistentiel psykoterapi kunne derfor vise sig fordelagtigatkombineremedevt.parallelmedicinskbehandling. Medudgangspunktidenneindsnævringviljeg fremadrettet undersøge, om målgruppen af ældrekunnedragefordelafatfåtilbudteksistentielpsykoterapi.dennevidereundersøgelse kræverførstenbelysningaf,hvadeksistentielpsykoterapigårudpåogsærligtbeskæftiger sig med, og dernæst hvordan dette kan kombineres med psykoterapeutisk arbejde med målgruppen. Eksistentiel-psykologi-og-teori- Den eksistentielle psykologi er beslægtet med fænomenologisk psykologi, humanistisk psykologi,positivpsykologiognarrativpsykologi,hvorveddenkansigesatintegrereteorifra mange forskellige videnskabsteoretiske retninger. Det, der adskiller den eksistentielle psykologi fra andre teoretiske afsæt for psykoterapi, er dens vægtning af sine kerneperspektiver.dissegårudpåat: 18

Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold

Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold Ældrepakken Selvmordsforebyggelse blandt ældre 7. November 2006, Nyborg v/ Jan-Henrik Winsløv, gerontopsykolog & forsker Formål Hvad karakteriserer

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Dage med sorg et psykologisk perspektiv

Dage med sorg et psykologisk perspektiv Dage med sorg et psykologisk perspektiv Sct. Johannes kirke d. 15. januar 2014 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt?

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut.

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut. Aut. klinisk psykolog Helle Kjær Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord 10/30/06 Cand. psych. aut. Helle Kjær 1 Personlighed Selvfølelse Selvværd Selvtillid 10/30/06 Cand. psych. aut.

Læs mere

At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt? 3. Hvornår

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Thomas Nielsen. Frydenlund

Thomas Nielsen. Frydenlund Thomas Nielsen Thomas Nielsen Frydenlund Sundhedspsykologi Frydenlund 2006 1. oplag, 1. udgave ISBN 87-7887-404-1 ISBN 978-87-7887-404-7 Grafisk tilrettelægning: Jan Gralle Grafisk produktion: Pozkal,

Læs mere

Hjertepatienters behov for psykosocial støtte i rehabiliteringen. med særligt fokus på angst og depression

Hjertepatienters behov for psykosocial støtte i rehabiliteringen. med særligt fokus på angst og depression Hjertepatienters behov for psykosocial støtte i rehabiliteringen med særligt fokus på angst og depression Disposition Baggrund Formål Design, metode og teori Hvad fandt jeg frem til Konklusion Baggrund

Læs mere

Mænd og sorg. Maja O Connor

Mænd og sorg. Maja O Connor Mænd og sorg - ældre enkemænd nd 1 Disposition -Fakta om ældre enkemænd nd -Centrale begreber -Sorgens forskellige udtryk -Modeller for sorg -Tosporsmodellen -Hvad kendetegner sørgende s mænd? m -Risiko-

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Cutting. Skærer-adfærd Selvskadende adfærd. Cand. Psych. Hannah de Leeuw Tlf

Cutting. Skærer-adfærd Selvskadende adfærd. Cand. Psych. Hannah de Leeuw Tlf Cutting Skærer-adfærd Selvskadende adfærd 2 definition Selvskade er en direkte, socialt uacceptabel adfærd, der gentages igen og igen, og som medfører lettere til moderate fysiske skader. Når selvskaden

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe?

Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Kulturcenter Limfjord, Skive Torsdag d. 10. oktober 2013 Angst & OCD Angst & OCD Angstreaktioner er livsvigtige Flygt

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Et sundt og aktivt ældreliv for alle også for mennesker med demens. Hørsholm, 9. oktober 2012 Annette Johannesen www.able.dk

Et sundt og aktivt ældreliv for alle også for mennesker med demens. Hørsholm, 9. oktober 2012 Annette Johannesen www.able.dk Et sundt og aktivt ældreliv for alle også for mennesker med demens Hørsholm, 9. oktober 2012 Annette Johannesen www.able.dk Hvad kan vi lære af de ældre selv og af de, som klarer livet med svækkelse godt?

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Formål: at undgå ældre menneskers selvmord og selvmordsforsøg Mål: at personalet kan opfange og videregive symptomer på -depression

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Fokusgruppe om ensomhed

Fokusgruppe om ensomhed "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om ensomhed En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Behandling DEPRESSION

Behandling DEPRESSION Behandling & DEPRESSION Dette hæfte er det fjerde i en skriftserie, der udkommer i løbet af 2001, og som behandler forskellige emner med relation til depression. Planlagte udgivelser er: Fakta & depression*

Læs mere

Angst & OCD. Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? PsykInfo Midt

Angst & OCD. Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? PsykInfo Midt Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Angst & OCD Angst & OCD Angst og frygt er et eksistentielt grundvilkår en del af det at være menneske. Det bliver til

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Ensomhed, der dræber

Ensomhed, der dræber Ensomhed, der dræber Elene Fleischer,Ph.d Mail: fleischer@elene.dk www.nefos.dk og www.laeger.dk www.ensomhed.info og efterladteforskning.dk www.selvmordsforebyggelse.info www.elene.dk ensomhed Den udstødte

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG MENTAL SUNDHED

BESKÆFTIGELSE OG MENTAL SUNDHED BESKÆFTIGELSE OG MENTAL SUNDHED SUND BY NETVÆRKETS TEMADAG OM SUNDHED PÅ TVÆRS BESKÆFTIGELSES- OG SUNDHEDSOMRÅDET KOLDING FREDAG DEN 23. AUGUST V. ANNA PALDAM FOLKER, KONST. ANALYSECHEF, APF@PSYKIATRIFONDEN.DK

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer

Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer PLANEN Pårørendes emotionelle reaktioner efter erhvervet hjerneskade i familien - knyttet til de forskellige rehabiliteringsfaser fra den

Læs mere

Køn og sorg - med fokus på mænd. 28-01-2016 Maja O Connor, Århus Universitet www.psykotraume.dk

Køn og sorg - med fokus på mænd. 28-01-2016 Maja O Connor, Århus Universitet www.psykotraume.dk Køn og sorg - med fokus på mænd Den akutte reaktion Sorgforløbet Tosporsmodellen (Stroebe & Schut, 1999) Tabsorienteret fokus på tabet Genindførelses-orienteret fokus på det liv der er tilbage at leve

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

Rehabilitering i Odense Kommune

Rehabilitering i Odense Kommune Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Dagens Program Mandag den 4. april 2016

Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Arbejdsrelaterede Psykosociale belastninger Introduktion til Arbejdsrelaterede psykosociale tilstande Ole Carstensen 9.00-9.15 Tid Eksponering, hvad er der evidens

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

Kunsten at tilbyde aktiverende hjælp til svækkede gamle. Inspirationsdag - hverdagsrehabilitering Sorø november 2012

Kunsten at tilbyde aktiverende hjælp til svækkede gamle. Inspirationsdag - hverdagsrehabilitering Sorø november 2012 Kunsten at tilbyde aktiverende hjælp til svækkede gamle Inspirationsdag - hverdagsrehabilitering Sorø november 2012 Frygt i aldringen: 1. Sygdom 2. Nedsat funktion med tab af gøremål 3. Dårlig adgang til

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Velkommen. social-humanitære frivillige. til startkursus for. 16-04-2008 Ældre Sagen master 1

Velkommen. social-humanitære frivillige. til startkursus for. 16-04-2008 Ældre Sagen master 1 Velkommen til startkursus for social-humanitære frivillige 16-04-2008 Ældre Sagen master 1 Formålet med startkurset er: at give en introduktion til det social-humanitære område, så man kommer til at føle

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Sevel 2016 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan kan man leve og leve videre

Læs mere

PSYKOLOGI 1. FORELÆSNING

PSYKOLOGI 1. FORELÆSNING PSYKOLOGI 1. FORELÆSNING Introduktion af jer og mig Introduktion til bogen Pas på dig selv Grundbegreber i praktisk psykologi Begrebsafklaring om psykologi Socialpsykologi 1. del Litteratur er udvalgt

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Om antagelser for den efterladte efter selvmord

Om antagelser for den efterladte efter selvmord Om antagelser for den efterladte efter selvmord Værdier i vores rygsæk At dø for egen hånd er ikke en indøvet og accepteret del af vores kultur. Mennesker i forhold øver sig i at være sammen, udvikle sig

Læs mere

Et indblik i,hvad det vil sige at have

Et indblik i,hvad det vil sige at have Et indblik i,hvad det vil sige at have Peter Brigham mag.art.psych.aut Behandlingsforløb af Sadie kajtazaj med PTSD Hvem er? Peter Brigham Afdelingsleder Studenterrådgivningen/Odense Tidligere Behandlingsleder/Psykolog

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 8.3.2012 Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau

Læs mere

Salutogenese & Mindfulness

Salutogenese & Mindfulness Salutogenese & Mindfulness Nyt spændende kursus med Chris Norre & Peter Thybo Mindbusiness.dk Salutogenese & Mindfulness Præsentation af kursusholderne Chris Norre Uddannet filosof i bevidsthedsfilosofi

Læs mere

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Attesten udfærdiges på dansk. I det omfang, der anvendes latinske betegnelser, skal det danske udtryk tilføjes. Lægen skal

Læs mere

Projekt Robuste Ældre. Ikast-Brande Kommune

Projekt Robuste Ældre. Ikast-Brande Kommune Projekt Robuste Ældre Ikast-Brande Kommune Baggrund Spørgsmålet er? Hvad er det der gør, at nogle mennesker har gode psykiske ressourcer, sociale rammer og helbred/funktionsevne, og dermed oplever vellykket

Læs mere

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk.

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk. , Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Fo@feap.dk Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal Recidivdiagnostik Behandling Rehabilitering

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt

Læs mere

Klinik for selvmordsforebyggelse

Klinik for selvmordsforebyggelse Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker

Læs mere

Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen

Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen Set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering i Kultur & Læring, PD.

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Angst og særlig sensitive mennesker

Angst og særlig sensitive mennesker Angst og særlig sensitive mennesker Psykiatridage i Aalborg september 2013 Psykiatrifonden Morten Kjølbye Cheflæge Psykiatrien i Region Nordjylland Klinisk lektor i psykiatri ved Institut for Medicin og

Læs mere

Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan?

Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan? Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan? Ældrepolitisk konference 29. april 2014 Lise Skov Pedersen, Projektleder, Socialstyrelsen Iben Stephensen, Programleder, Socialstyrelsen

Læs mere

CYBERHUS 11. MARTS 2015

CYBERHUS 11. MARTS 2015 CYBERHUS 11. MARTS 2015 PROGRAM v. Nicolai Køster, Rådgivningsfaglig medarbejder, daglig ansvarlig for Livsliniens Net- og Chatrådgivning Livsliniens holdning til selvmord Definition og lovgivning omkring

Læs mere

Helbred og sociale relationer. Medicinsk sociologiske perspektiver

Helbred og sociale relationer. Medicinsk sociologiske perspektiver Helbred og sociale relationer Medicinsk sociologiske perspektiver Danskernes sociale relationer Familie og husstand Store forandringer I 1900 ualmindeligt at bo alene de sidste 30 år dramatiske ændringer

Læs mere

Pårørende. vores vigtigste samarbejdspartner. Hjernesagens temadag d

Pårørende. vores vigtigste samarbejdspartner. Hjernesagens temadag d Pårørende vores vigtigste samarbejdspartner Udviklingsprojekt om familie-/ netværksorienteret tilgang på Aarhus Kommunes Neurocenter 2015-16 Udgangspunktet er Vibis definition fra 2015 af den familie-/

Læs mere

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

K a r e n P a l l e s g a a r d M u n k COP NG. Manual til kvalitativ mikroanalyse

K a r e n P a l l e s g a a r d M u n k COP NG. Manual til kvalitativ mikroanalyse K a r e n P a l l e s g a a r d M u n k COP NG Manual til kvalitativ mikroanalyse COPING k a r e n p a l l e s g a a r d m u n k COPING Manual til kvalitativ mikroanalyse Coping. Manual til kvalitativ

Læs mere

Behandling af stress, angst og depression i almen praksis

Behandling af stress, angst og depression i almen praksis Behandling af stress, angst og depression i almen praksis 16. september 2016 Oplægsholder: Susanne Rosendal, psykiater, ph.d. Kursusleder: Peder Reistad, praktiserende læge, specialepraksiskonsulent. 1

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Forebyggelse af ældres selvmord Risikofaktorer og ressourceværn

Forebyggelse af ældres selvmord Risikofaktorer og ressourceværn Forebyggelse af ældres selvmord Risikofaktorer og ressourceværn National Konference om selvmordsforebyggelse, 1. november, 2005, Odense Projektforsker Jan-Henrik Winsløv, cand., psych. Center for Gerontopsykologi

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere