DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR PSYKOLOGI EKSISTENTIEL PSYKOTERAPI I EN GERONTOLOGISK KONTEKST

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR PSYKOLOGI EKSISTENTIEL PSYKOTERAPI I EN GERONTOLOGISK KONTEKST"

Transkript

1 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR PSYKOLOGI EKSISTENTIEL PSYKOTERAPI I EN GERONTOLOGISK KONTEKST Speciale af Lea Tønning Johansen December 2013

2 Eksistentiel psykoterapi i en gerontologisk kontekst Københavns Universitet Institut for Psykologi Navn: Lea Tønning Johansen Vejleder: Susanne Lunn Aflevering: December 2013 Antal typeenheder: Svarende til antal normalsider: 79,6

3 EKSISTENTIELPSYKOTERAPIIENGERONTOLIGISKKONTEKST LeaTønningJohansen Speciale 1 Indholdsfortegnelse- Indholdsfortegnelse Abstract Indledning Problemformulering Metodiske-overvejelser Metodiske-forbehold Introduktion-til-målgruppen Normal,-patologisk-og-optimal-aldring Den-optimale-aldrings-udfordringer Udviklingsteorioglivsforløbsteori...11 Coping,salutogeneseogmeningsfuldhed...13 Personlighedensindflydelsepådenvellykkedealdring...13 Dominerende-psykologiske-temaer-hos-ældre Depression...15 Selvmord...15 Tabogsorg...16 Angst...17 Indsnævring-af-målgruppe Eksistentiel-psykologi-og-teori Emmy-van-Deurzen Introduktion Grundlæggende-præmisser-for-van-Deurzens-eksistentielle-teori-og-terapi Livetsrealiteterogmåletmedterapi...21 VanDeurzensfænomenologiskeeksistentialismeipraksis...23 De-fire-dimensioner-som-tilværelsens-grundvilkår Denfysiskedimension...26 Densocialedimension...27 Denpersonligedimension...28 Denåndeligedimension...30 Irvin-D.-Yalom Introduktion Grundlæggende-elementer-i-den-eksistentielle-humanistiske-teori-og-terapi Yalom-i-teori-og-praksis- -de-ultimative-anliggender Døden...35 Friheden...37 Eksistentielisolation...38 Meningsløshed...39 HerRogRnuRsituationen Opsamling-på-teori Eksistentiel-psykoterapi-i-kontekst-med-målgruppen Meningsskabelse-som-udgangspunkt-for-terapi Udviklingsteorierogeksistentielpsykoterapisomforståelsesrammeforbehandlingafældre...45 Meningsskabelseiforbindelsemedsorgogtab...47

4 EKSISTENTIELPSYKOTERAPIIENGERONTOLIGISKKONTEKST LeaTønningJohansen Speciale Van-Deurzen-og-Yaloms-perspektiver-på-eksistentiel-psykoterapi Værdiladning,personlighedogambitionerpåklientensvegne...49 Udfordringer-i-eksistentiel-psykoterapi-med-ældre-klienter Eksistentieltperspektivpåældresmanglendedødsangst...53 Fordeleogulempervedselvbedragogforsvar...54 Implementering-af-eksistentielle-metoder-i-psykoterapi-til-ældre Konklusion-og-perspektivering Resultater-for-undersøgelsen-af-målgruppen Resultater-for-undersøgelsen-af-eksistentiel-psykoterapi Resultater-for-undersøgelsen-af-eksistentiel-psykoterapi-i-kontekst-med-målgruppen Perspektiverende-bemærkninger Litteraturliste Sekundær-litteratur

5 EKSISTENTIELPSYKOTERAPIIENGERONTOLIGISKKONTEKST LeaTønningJohansen Speciale Abstract- Thisthesisexamineshowexistentialpsychotherapyasitispresentedinthetheoriesof existentialpsychotherapistsemmyvandeurzenandirvind.yalomcanbeappliedtothe psychologicalproblemsofatargetgroupofseniorcitizens. Firstly,thistargetgroupisfoundbycategorizingtheeldercitizensintothreecategoriesof agingcalledoptimal,normal,andpathologicalaging.it sfoundthattheelderlypeople belongingtothecategoryofnormalagingseemtopinpointthetargetgroupastheyoften needpsychologicalhelpduringdifficultlifetransistions,asopposedtotheoptimallyaging elders,whodon tnecessarilyneedsuchhelp,andtheelderswhoagepathologically,whoneed specializedtreatment. Thepsychologicalproblemsofthetargetgrouparemostoftendepression,griefandloss, suicidalthoughts,andanxiety. Secondly,thisthesisexamineswhatexistentialpsychotherapioffers primarilyintheforms ofvandeurzenandyalom sexistentialtheories. Significantinexistentialpsychotherapyisthelackofclinicaldiagnosesandthefocusonthe client ssubjectiveexperienceofherowninnerworld,whichthepsychotherapistexamines throughaphenomenologicalmethod.also,existentialpsychotherapyfocusesonexistential philosophicaltopicssuchaslife/death,freedom/responsibility,isolation/connectedness,and senseofmeaning/lossofmeaning.thesetopicsareputincontextwiththeclient sproblems toshowfromanexistentialperspectivehowtheclient sproblemsinhibitherfrombeing consciousoflife sposibilitesandlimitationsandtakingresponsibilityforherownchoicesand herowncreationofherlife smeaning. Thirdly,thisthesisputstheeldercitizens psychologicalproblemsintocontextwith existentialpsychotherapysoastoexamine,howthistypeofpsychotherapymightbeapplied tothetargetgroup. Itseemsthatthetargetgroupcanbenefitfromtheexistentialpsychotherapy sfocuson existentialphilosophicaltopics.especiallythepersonalcreationofmeaningwithandpurpose ofone slifeseemstocorrelatepositivelywithdevelopmentaltheoriesandresearchonhowto maintainqualityoflifeintooldage. However,therearesomechallengesrelatedtoofferingexistentialpsychotherapytoelderly people,e.g.thatthistypeoftherapyisusuallyquitelengthy,andtheclientmightnothave muchtimelefttoattendtherapy. Thephenomenologicalapproachtotheclient sexperincesofherinnerworldandthe existentialmethodsofhelpingtheclientdiscoverthepossibilitiesshestillhastoinfluence howshewantstolivetheremainderofherlifewithfocusonchoices,deepandgiving relationshipsandvaluesasaguidelineofcreatingameaningfulexistenceareallmethodsthat don thavetobeexclusiveforexistentialpsychotherapy;theycanbeappliedbymost psychologistswhohaveelderlyclientsintherapy. 3

6 EKSISTENTIELPSYKOTERAPIIENGERONTOLIGISKKONTEKST LeaTønningJohansen Speciale Indledning- IDanmark ogivestengenerelt sesidisseårenstigningiantalletafældreitaktmed,at folkbliverældreendnogensindefør;europahardenhøjestegennemsnitsleveladeriverden (Larsen, 2007; Munk, 2009). Dette betyder, at den ældre befolkningsgruppe fylder mere i samfundetogimangesøjnebelasterdetsnarereendatbidrage,fordidissemenneskerikkeer på arbejdsmarkedet og ofte med alderens fremskreden har brug for lægelig behandling, hjemmeplejeosv.dissenegativeforestillingerogtiltiderfordommeomældrekunnetænkes atværeblandtårsagernetil,atældreområdetidagmangleropmærksomhed,omenddenne er stigende på tværs af videnskabelige grene (Larsen, 2007; Munk, 2009; Woods, 2008; O Connor,2001). I processen med indeværende opgaveerjegstødtpå organisationer herhjemme, der enten kommunalt eller på landsplan søger at øge velfærden hos ældre og skabe bedre forhold for dem at leve under (Larsen, 2007; Seilman, 2007). Det er ikke mit indtryk, at psykisk velbefindendeidennesammenhængnødvendigvisoverses,mendenladertilhovedsageligtat skulle tilvejebringes gennem korrekt medicinsk behandling, behagelige omgivelser på plejehjem, omsorgsfuld hjemmepleje og fysisk aktivering, så de ældre holdes friske længere og evt. kan bidrage med flere år på arbejdsmarkedet. Privatpraktiserende specialiserede gerontopsykologerherhjemmeerderimodfraværende(ibid.). Nårdetkommertildenmentalesundhedhosældsteisamfundet,laderdetmedandreordtil, at det samfundsmæssige fokus lægges på nogle væsentlige fronter, men at der endnu er manglerihenholdtildenpsykologiskedimension:dererentydeligerkendelseafvisseafde ældres psykiske problemstillinger såsom depression, ængstelighed, ensomhed og sorg, men de specialiserede behandlingstilbud er begrænsede og kræver en omfattende tværfaglig diagnostik.dermedikkesagt,atderikkefindessamtaleterapeutisketilbudtilældre,derlider af definerede psykiske lidelser såsom depression og angst; hertil er det som oftest kognitiv adfærdsterapi, der tilbydes (Ibid.; Erber, 2010; Cully & Stanley, 2008). Men hvad er alternativerne til denne behandlingsform og hvad stilles der op med andre psykiske problemstillingerenddediagnostiske?almenmenneskeligevanskeligheder,såsomtabetafen ægtefælle,denhidtidigelivsførelse,meningsløshedogensomhedgrundetetsvindendesocialt netværk. Eksempelviserdetblandtdeældre,atviherhjemmefinderdenstørsteselvmordshyppighed. Disse selvmord er som oftest udtryk for psykisk smerte og mistrivsel eksempelvis i forbindelse med (kontrol)tab, sorg og meningsløshed (Larsen, 2007.) Når dette sammenholdes med den betragtning, at ældre gennemfører langt flere af deres selvmordsforsøg sammenlignet med unge, bliver det af presserende vigtig karakter, at der sættes ind over for de ældres psykiske kvaler, således at deres sidste tid kan blive mere udholdeligogværdig.pga.demangeomvæltningeritilværelsen,somældreskalgennemgå fxpensionering,tabafægtefælle(ogandrenærerelationer),muligindflytningpåplejehjem, 4

7 EKSISTENTIELPSYKOTERAPIIENGERONTOLIGISKKONTEKST LeaTønningJohansen Speciale tabaffysiskformåenosv. harnetopdennebefolkningsgruppenoglesærligebehoviforhold tilatfåhjælptilatmestrederestilværelse(ibid.). Antonovskys salutogenetiske model om sundhedsfremmende faktorer ved sådanne stressende livsomvæltninger understreger vigtigheden af oplevelse af sammenhæng i tilværelsen. Hans model indebærer, at [ ]%man%har%en%oplevelse%af,%1)%at%de%erfaringer,%man% har%gennem%livet,%er%strukturerede,%forudsigelige%og%begribelige,%2)%at%de%ressourcer,%som%kræves,% for%at%man%kan%møde%de%krav,%som%omgivelserne%stiller%til%en,%er%tilgængelige%[ ],%og%3)%at%disse% krav% er% udfordringer,% som% er% værd% at% investere% og% engagere% sig% i% (meningsfulde). (Hagberg, 2001c s. 214). Hvis denne model betegner et vigtigt aspekt ved sund aldring, så virker det nærliggende, at det netop er i fraværet af disse komponenter hos den ældre i en turbulent situation, at psykologer kan være behjælpelige med at genetablere begribelighed, ressourcefuldhedogikkemindstmeningsfuldhedmedtilværelsen. Iforlængelseherafviserundersøgelser,atnegativitetogængstelseermedtilatforkortelivet, hvorimodpositivitetforlængerdet(mroczek,spiro&griffin,2006).tilsammenangiverdisse betragtningerentankevækkendegrobundforpsykologeromatgøreenindsatsfordeældre klienter,derharbrugfornyeperspektiverpåfastgroedemønstre,såledesatdenresterende delaftilværelsenbliverbådeforlængetogmeretilfredsstillende. Alderdombetegnerdetsidstealderstrin,vimenneskerkankommetilatbefindeospåinden døden. Udover de rent fysiske og praktiske problematikker, denne livsfase fører med sig, interesserer det mig i henhold til ovenstående at undersøge hvilke mentale temaer, der pressersigpåirelationtildensidstedelaflivet. For at ældre kan få det bedste ud af den sidste tid antager jeg, at afklaring må være et essentieltemne;afklaringmeddetliv,dererlevet ellermåskeulevet ogatbearbejdesorg ogtab,derfølgermeddetatnåenalder,hvormanopleveratægtefælleogomgangskredsdør ogmanselvfysiskogselvstændigtbliveristandtilstadigtfærreting. I dén tilværelse, der kan virke udsigtsløs, fordi den rummer langt mere fortid end fremtid, forestiller jeg mig derfor, at et centralt fokus bliver den meningsskabelse, som også Antonovskybetonerisinsalutogenetiskemodel. Påbaggrundafdissebetragtningerfinderjegdetderforaktueltatundersøgeetalternativtil etablerede metoder for, hvad der kan gøres af psykologisk indsats for de ældre, der måtte have brug for det og/eller efterspørger det, så de kan få hjælp til mentalt at håndtere den sidstefaseaflivet. Jeg har i nærværende afhandling valgt at fokusere den kliniske tilgang til gerontologien på eksistentiel psykoterapi. Dette valg er truffet af flere årsager; dels min egen faglige nysgerrighedvedrørendedenneterapiform,delsdekerneemner,somdeneksistentielleteori byggerpå,somjegumiddelbartfinderstormeningiatoverføretilarbejdetmedældre:som udgangspunkt forestiller mig, at eksistentielle temaer såsom døden, meningsløshed og isolation også meget vel kunne være blandt de primære temaer, som mentalt fylder meget 5

8 EKSISTENTIELPSYKOTERAPIIENGERONTOLIGISKKONTEKST LeaTønningJohansen Speciale hos ældre ældre. Såfremt der viser sig at være belæg for denne umiddelbare forestilling, virker det oplagt at overføre elementer fra den eksistentielle terapi til det psykologiske arbejdemedældreklienter. Problemformulering- - Ovenstående betragtninger koger jeg ned til følgende problemformulering, som vil danne grundlagetforopgavensvidereopbygningogindhold: På%hvilken%måde%kan%eksistentiel%psykoterapi%være%velegnet%til%at%varetage%ældres%psykologiske% problemstillinger?% k Hvilke%psykologiske%problemstillinger%giver%ældre%oftest%udtryk%for?% k Hvad%kan%eksistentiel%psykoterapi%særligt%tilbyde?% k Hvordan%kan%eksistentiel%psykoterapi%implementeres%i%psykologers%arbejde%med%ældre?% Jegvilundersøgedissespørgsmåludfrahypoteserom,at: k dererbrugforstørreopmærksomhedpåældressærligepsykologiskebehov k visseafdeældressærligepsykologiskebehoverafeksistentielkarakter,hvorforden eksistentielle tilgang til disse behov kunne tilbyde et supplement til andre psykoterapeutisketilbudtilældre. Opgavenerstruktureretpåfølgendemåde: k Jeg vil lægge ud med at skitsere visse metodiske overvejelser, jeg har gjort mig i arbejdetmednærværendeafhandling; k Dernæstviljegsenærmerepåengerontologiskmålgruppeogherigennembelysede ældres udfordringer generelt og psykologiske problemstillinger specifikt. Herudfra foretagesenindsnævringafdenforopgavenrelevantemålgruppe. k Detteefterfølgesafetteoretiskafsnit,derlæggerudmedenoverordnetindførseliden eksistentiellepsykologi,hvoreftertofremtrædendeteoretikereogklinikereindenfor eksistentielpsykoterapivilblivebelystmedhenblikpåatudlededereshenholdsvise anskuelserpåudvalgteemnerogtemaer. k Dettevilledefremtilendiskussionoganalyse,hvordefremlagteteoretikerestilgange tileksistentielpsykoterapivilbliveanvendtpåmålgruppen,hvorveddersættesfokus på det, ældre klienter særligt vil kunne få ud af at gå i eksistentiel terapi. Der vil herudfra fremkomme diskussioner af den eksistentielle teori og terapis fordele og ulemper,mulighederogbegrænserikontekstmedmålgruppen. k Afslutningsvis vil jeg konkludere på de opdagelser, jeg har gjort på vejen til at undersøge min problemformulering, hvilket kort vil blive perspektiveret til fremtidig forskningpådetgerontopsykologiskeområde. 6

9 EKSISTENTIELPSYKOTERAPIIENGERONTOLIGISKKONTEKST LeaTønningJohansen Speciale Metodiske-overvejelser- LitteraturenforafsnittetIntroduktiontilmålgruppenvilomfatteforskning,undersøgelserog teorier inden for gerontologien og gerontopsykologien. Disse vil danne ramme om samt indsnævremålgruppenfornærværendeopgave. De derpå følgende teoretiske afsnit vil blive belyst ud fra hhv. metateoretisk litteratur om eksistentielpsykologiogterapisamtværkerskrevetafdetoudvalgteteoretikere,emmyvan DeurzenogIrvinD.Yalom.Disseviltilsammengiveetindbliki,hvadeksistentielpsykologiog terapi overordnet går ud på og mere specifikt inden for de to udvalgte teoretikeres perspektiver.deudvalgteudplukafteorierneervalgtpåbaggrundafderesrelevansforden fremlagtegerontologiskeforskningogmålgruppe. Metodiske-forbehold- Det kan siges, at den eksistentielle psykologi [ ]%beskæftiger%sig%med%det%enkelte%menneskes% forhold%til%de%centrale%livsdilemmaer,%tilværelsens%store%spørgsmål.%eksistentiel%psykologi%sigter% mod% at% indfange% stemningen% og% følelsen% i% selve% livet,% snarere% end% at% indordne% livet% under% et% system% af% logiske% og% systematiske% kategorier. (Jacobsen, 2009 s. 13). Den eksistentielle psykologi handler således mere om det at tale om nogle særlige temaer og ikke om fx at kategorisere lidelser. Det er på samme måde min mening i nærværende afhandling at beskæftigemigmedderelevanteemner,somdeneksistentiellepsykologihartraditionforat arbejde med, snarere end at komme med ændringsforslag til allerede etablerede og evidensbaseredebehandlingsformerfordiagnostiskelidelsersåsomangstogdepression. Det er således min hensigt at finde frem til, hvordan en eksistentiel praksis inden for psykoterapi kan tænkes at være brugbar i det psykologisk kliniske arbejde med ældre mennesker og altså ikke at skabe et udkast til en selvstændig gren inden for den eksistentiellegenreellerattaleforenbestemtteoretisktilgangindenfordennemedhenblik påatoverføredendirektetilpsykoterapimedældre. Som det vil fremgå senere i teoriafsnittet, arbejder de forskellige eksistentielle retninger ud fra specifikke principper,ogderunderstregesdaogsåfratidtilandenilitteraturen,atet indgående kendskab til filosofierne bag den eksistentielle retning og forståelseerganske essentiel for at forstå de eksistentielle terapiformer (Cooper, 2011). Men eftersom denne afhandling placerer sig inden for psykologien og dens formål er et bidrag til den kliniske psykologi,viljegikkegåidybdenmeddettebaggrundsmaterialefordeneksistentielleteori. Min hensigt er således ikke, at jeg med fokus på de filosofiske baggrundsteorier for den eksistentielletilgangvilargumentereforatskabeennyeksistentielpsykoterapitilældreogej heller ændre på de allerede eksisterende principper inden for de udvalgte teorier. Det er snarere målet at finde frem til, om dele af den eksistentielle tradition eksempelvis grundlæggendetemaerogmåderatgåtildissepåiterapi kunnetænkesgenereltsetatvære brugbareforpsykologer,derarbejdermedældreklienter. 7

10 EKSISTENTIELPSYKOTERAPIIENGERONTOLIGISKKONTEKST LeaTønningJohansen Speciale Iforbindelsemeddettearbejdemedældreerenandenopmærksomhedvigtigatholdesigfor øje;nemligdetatderogsåidennebefolkningsgruppefindesstoreindividuelleforskelleibåde psykiskevanskeligheder,behovogplasticitet(birren&schaie,2006),såledesatforeliggende fokuspåeksistentielpsykoterapinæppevilværerelevantforalleidennealdersgruppeeller påtværsafproblematikker menatdensandsynligvisvilværedetfornogen. Deterdermedminmeningatforholdemigspecifikttil,hvaddeneksistentielleteoriogterapi særligt har at tilbyde den relevante målgruppe af ældre klienter og dernæst hvordan dette kanoverførestilalmenkliniskpraksis.jegarbejderdermedudfraenhypoteseom,atvisseaf ældremenneskerspsykiskeproblemstillingerbedstfavnesvedhjælpafeneksistentieltilgang samt at dette er muligt at praktisere inden for andre terapeutiske rammer end den rene eksistentielle. Detkansåledesopsummeres,atsnarereendatsepå,hvordanderkanlavesen1:1overførsel afdeneksistentiellepsykoterapitilarbejdetmedenrelevantmålgruppeafældre,viljegsepå, hvilke elementer af den eksistentielle tilgang, psykologer generelt kunne have sig for øje i arbejdetmeddeældreklienter,forhvemdetmåttesynesrelevant. Introduktion-til-målgruppen- Målgruppen i nærværende afhandling er overordnet set den ældre del af befolkningen og centrerer sig omkring dennes psykologiske problemstillinger. Målgruppen ligger hermed indenforgerontologienoggerontopsykologien,dernetopbeskæftigersigmeddisseemner. Detgerontopsykologiskegenstandsområdeomfatter [ ]%studiet%af%både%normalpsykologisk%og% psykopatologisk% aldersrelateret% variation,% forandring% og% kontinuitet% i% voksenlivet. (Larsen, 2007 s. 13) Herunder kan emner som forskningsmetodologi, kognitiv udvikling og psykopatologi nævnes. De emner, jeg specifikt vil undersøge, er de gerontopsykologiske områder,somomhandlerlivstilfredshed,vellykketaldringogpsykoterapi(larsen,2007). Betegnelsen de ældre kan synes lidt vagt at arbejde ud fra, hvorfor jeg primært vil tage udgangspunkt i mennesker fra 65 år og opefter; der tales i litteraturen om forskellige kronologiske alderskategorier for alderdom, og disse starter mestendels ved 65 år; således betegnesde65k74kårigesomdeungegamle,de75k84kårigesomdegamlegamleogde85+k årigesomdeældstegamle(erber,2010).enandenopdelingeratkaldede65k80kårigeældre ogde80+kårigegamle.underbeggeomstændighedererdenoverordnedealdersgruppeden sammeogdermedogsåden,jegfokusererpåogsomsamletgruppebetegner deældre. Mennesketskognitiveformåenladertilattoppeomkring25k30årsalderenmåltvedIQktests og falder derefter stødt indtil 65 års alderen, hvorefter faldet accelererer hurtigere end 8

11 EKSISTENTIELPSYKOTERAPIIENGERONTOLIGISKKONTEKST LeaTønningJohansen Speciale tidligere. Det er dog vigtigt at pointere, at visse faktorer gør sig gældende for dette afmålte fald, således at nogle ældre klarer sige ligeså godt eller næsten lige så godt som tidligere i dissetests,mensandreviseretmarkantfalditestscorespga.kognitivfunktionsnedsættelse. Dettebetyder,atdeældresombefolkningsgruppeikkeerdummereendandre,menatderer større spredning og variation i testscores end i andre aldersgrupper. Dette skyldes igangsættelsen af eksempelvis demens hos nogle af de ældre samt udfordringer i hurtighed mentaltsåvelsommotorisksnarereendiformåenhosandre.genereltgælderdetforældre, at der opstår stadig større individuelle variationer (Erber, 2010; Larsen, 2007; Seilman, 2007). Normal,-patologisk-og-optimal-aldring- WHObeskriverhelbredsåledes: Health%is%a%state%of%complete%physical,%mental%and%social%wellK being%and%not%merely%the%absence%of%disease%or%infirmity. (WHO,2003)Manmåaltsåsepådet helemenneskeforatbestemmedetshelbredogvelvære.detteerénafudfordringernevedat arbejde med denne aldersgruppe, da det er mere reglen end undtagelsen at undergå sygdomme i alderdommen faktisk har over 80% af ældre mennesker som minimum én kronisk lidelse (Cully & Stanley, 2008). Derudover bliver det sociale netværk efterhånden stadigt mindre i forbindelse med tab af fx ægtefælle, venner og andre nære relationer samtidigt med at de fysiske og relationelle tab påvirker psyken og kan give udslag i sorgtilstande, angst og depression (Munk, 2007; Duberstein & Heisel, 2008; Holmén & Furukawa, 2002). Disse belastninger på tværs af det medicinske, psykologiske og sociale er netopudfordringeniarbejdetmedældremenneskershelbred;demåalletagesibetragtning for at vurdere den samlede helbredstilstand. Forskning har længe undersøgt,hvordanvi mennesker kan komme til at leve længere, og her bliver netop den brede vurdering af den ældreslivssituationinteressant:vieridagistandtilmedlægebehandlingatholdeældreilive megetlængereendtidligere,mendeteralligeveldem,derrapportererathavedetgodt ikke kunfysisk,menogsåmentaltogsocialt derleverlængst(erber,2010;giles,glonek,luszcz &Andrews,2005;Duttaetal.2011).Derforhararbejdetmedatundersøge,hvordanældre kanopnådenbedstmuligealdring,direkteindflydelsepådereslevealder. Eftersomprævalensenafsygdommeersåstorhosdenældstedelafbefolkningen,talerman om udviklingen sidst i livet inden for glidende overgange mellem kategorierne normal, patologisk og optimal aldring (Woods, 2008; Larsen, Hartmann & Winsløv, 2007; Seilman, 2007). Underforstået gælder der i denne aldersgruppe nogle andre normer for sundheden end for andre. De glidende overgange mellem kategorierne for de forskellige typer aldring skyldesogså,atgerontologisomnævnterettværfagligtfelt,derbådeerlægevidenskabeligt, biologisk,psykologisk,sociologiskogsamfundsfagligt(dehlinetal.,2001). Eksempelvissigerdenkronologiskealdernogetomdentidsmæssigeafstandtilfødslen;den sociale alder siger noget om de funktioner og roller, vi udfylder i diverse sociale systemer (somfxskolebarn,voksen,ægtefælle,pensionistosv);mensdenpsykologiskealderfortæller 9

12 EKSISTENTIELPSYKOTERAPIIENGERONTOLIGISKKONTEKST LeaTønningJohansen Speciale om tilpasningsevne til omgivelsernes krav (her spiller intelligens, personlighed og indlæringsevneind);ogtilsidstangiverdenbiologiskealder,hvordanvoresfysisketilstand stemmeroverensmedvoresaktuellekronologiskealder(dehlin&rundgren,2001). Dissetværfagligeelementerviser,atdervilværeenrækkefaktorer,derspilleroverlappende indpåhinandenidefinitionerneafdennormale,patologiskeogoptimalealdring. For den normale aldring lader følgende til at gælde: Der optræder oftere end i andre aldersgrupper kognitiv funktionsnedsættelse som fx hukommelsessvigt; det fysiske helbred lider mere og mere overlast, og det er ikke usædvanligt at være under behandling for mere endénlidelseadgangen;søvnmønstretændrersigoftemedalderen;joældremanbliver,jo mere almindeligt vil det være at lide relationelle tab som fx ægtefælle, venner og familiemedlemmer men også tab af roller forekommer som fx på arbejdspladsen i forbindelse med pension og i hjemmet i forbindelse med enkestand og/eller svær funktionsnedsættelse;denældrerykker grundetsinalder overiennysocialrubriksom pensionist med de kulturelle fordele og ulemper, dét har; den ældre besidder stor positiv såvelsomnegativlivserfaringognærmersiglivetsslutning(woods,2008). Den patologiske aldring er karakteriseret af sværere lidelser end den normale. Det vil eksempelvissigelidelsersomdemens,alzheimer s,hjerneskadersomfølgeaffxblodpropper, svære og/eller multiple fysiske funktionsnedsættelser og manglende eller udeblivende evne tilattilpassesigdisse.detersåledesmisforståetatkategoriseresygdomsbilledethosældre som en normal konsekvens af det at blive ældre; sygdomme fysiske såvel som kognitive nedsættelser forekommermedstørrerisikoialderdommen,menerikkeisigselvennormal udvikling i forbindelse med at blive gammel og skal derfor ikke affejes som en naturlig konsekvensafalderen(ibid.). Denoptimaleellervellykkedealdringkendetegnesved, [ ]%at%der%er%tale%om%et%positivt%udfald% af% aldringsprocessen% inden% for% områder% som% helbred% (fravær% af% sygdom),% kognitiv% funktion% (fravær% af% kognitiv% reduktion)% og% dagliglivets% funktion% (fravær% af% funktionsnedsættelse). (Mehlsen,2007s.139)Dennevellykkethedskyldespositivesammenfaldendefaktorerinden forfysisk,psykiskogsocialtvelvære,såledesatkost,motion,uddannelseognærerelationer spillerenstorrolleforatopnådenoptimalealdringsproces(mehlsen,2007).deterimidlertid ikkedenmesttypiskeformforaldringsforløb:normalaldringvilværeforbundetmedtabog funktionsnedsættelse,menundersøgelserviser,atlivstilfredshedenstadigkanværestorhos disseældre ogatældresrapporteringomlivskvalitetpåtrodsafreduktionerilivsførelsener ligesåhøjsomellerhøjereendhosunge(ibid.;woods,2008). Den-optimale-aldrings-udfordringer- Oplevelsenaflivstilfredshed,sombl.a.ladertilatspilleenstorrollefordenoptimalealdring, afhænger af de områder af tilværelsen, som den enkelte tillægger betydning og hvilke krav 10

13 EKSISTENTIELPSYKOTERAPIIENGERONTOLIGISKKONTEKST LeaTønningJohansen Speciale der stilles til disse. Derudover lader der til at være stor sammenhæng mellem det at være tilfreds med sig selv hvilket indbefatter selvværd, oplevelse af kontrol og optimisme og tilfredshedmedlivetgenerelt(mehlsen,2007). Udoveretherognukbilledepådenældressituationsommålestokforlivstilfredsheden,kan vedkommende også tænkes at evaluere det levede liv for at kunne konkludere på tilfredsheden.herhardetvistsigafgørendeforfølelsenaflivstilfredshed,ommaneristand til at tillægge negative og ubehagelige hændelser mening fremfor eksempelvis at vurdere dem som startskuddet til al kommende dårligdom, der senere er oplevet. Dermed er den subjektive betydning af begivenheder essentiel, samtidigt med at denne farves af [ ]% kulturafhængige%forestillinger%om,%hvad%der%er%normalt%for%et%menneske%at%opleve%i%løbet%af%sit%liv,% og% på% hvilke% tidspunkter% bestemte% oplevelser% eller% begivenheder% bør % forekomme. (Mehlsen, 2007s.150)Dissekulturafhængigeforestillingervilaltsåoftehavestorindflydelsepå,omet livsforløbbetragtessomfxnormalt,godtellerdårligt. For at se nærmere på, hvad der øger livstilfredsheden, vil jeg vil nedenfor præsentere to teorier, der beskæftiger sig med at optimere aldringsprocessen, således at den vellykkede aldringhardebedstmuligevilkår. Udviklingsteori-og-livsforløbsteori- Somnævnterderstoreindividuelleforskelle,dergørsiggældendefordenenkeltesaldring, hvilketspillerindpå,hvadderskaloverkommesafudfordringerafsåvelfysisksompsykisk ogpraktiskkarakter.dererimidlertidudformetadskilligepsykologiskealdringsteorier,der forsøger at forklare disse individuelle forskelle og komme med bud på, hvad der optimerer aldring,såledesatlivskvalitetenbevaresialderdommen. Til belysning af sådanne teorier vil her blive nævnt Havighursts udviklingsteori og Baltes livsforløbsteori. Disse er valgt på baggrund af begges fokus på, at der sent i livet sker forandringer, som af den ældre må håndteres for at bevare livskvalitet og meningsfuldhed fremadrettet,såledesataldringenoptimeres. Ifølge Havighursts udviklingsteori fra 1964 skal ældre (fra 60 år og op) løse fire udviklingsproblematikker:% k At%håndtere%de%fysiske%forandringer,%som%aldringen%indebærer.% k At% orientere% sig% mod% nye% mål% som% f.eks.% pensionering,% at% blive% bedsteforældre,% at% blive% enke%eller%enkemand.% k At%acceptere%sit%eget%liv.% k At%udvikle%en%måde%at%forholde%sig%til%livsafslutning%og%død%på. (Hagberg,2001as.180)% Såfremtdenældreformåratløsedisseproblematikkerpåenfordelagtigmåde,skullechancen forhøjlivskvalitetaltsåværestor.detteerbl.a.forbundetmeddenudfordring,atdenældre [ ]% aktivt% må% forsøge% at% erstatte% gamle% roller% med% nye% for% at% bibeholde% en% positiv% selverkendelse. (Hagberg, 2001a s. 181). Dermed forudsætter de ydre forandringer også en 11

14 EKSISTENTIELPSYKOTERAPIIENGERONTOLIGISKKONTEKST LeaTønningJohansen Speciale indre, således at den ældre både tilpasser sig fysisk og praktisk samtidigt med mentalt at formulerenyedefinitioneraf,hvemhun 1 eroghvordanhunforholdersigtildette. I 1986 præsenterer Baltes sin livsforløbsteori, der ligeledes forudsætter individuelle forandringersentilivetogbaserersitfokuspåressourcernehosdenældrevedbl.a.atnævne, at: k Der%findes%en%latent%reservekapacitet%hos%den%ældre.%% k Aldringen%medfører%nedgang%i%reservekapacitet%og%adaptive%evne.%[ ]%% k Balancen%mellem%gevinster%og%tab%bliver%mere%og%mere%negativ%ved%stigende%alder.%% k Individets%selvopfattelse%er%uændret%og%er%for%de%ældre%et%pålideligt%system%til%adaptation% og%en%bevarelse%af%integriteten. (Hagberg,2001as.183)% Herbetonesdet,atældreharressourcertilrådighedforatoverkommedeforandringer,der sker sent i livet, men at disse bliver færre med alderen, hvorfor det bliver essentielt at opretholde balancen mellem gevinster og tab. Dette sidste forlænger Baltes& Baltes i 1991 antagelsernemedideresselektionkoptimeringkkompensationsmodel(sok):defremfører,at der må foretages en selektion af de fokusområder, der er til rådighed hos den ældre, så energienrettesmoddet,derermulighedfor.herefteroptimeresfunktionsniveauetindenfor devalgtefokusområder ogjofærreressourcer,jovigtigereerdeatoptimere.mendaalti livet ikke forløber, som vi ønsker eller planlægger, er det vigtigt at kunne kompensere. Når nogetderforafvigerfraplanen,brugervikompensationsstrategiertilatopnådetnæstbedste (Mehlsen, 2007; Woods, 2008). Dermed er nøglen til vellykket aldring evnen til og muligheden for til stadighed at integrere egen selvopfattelse med de til rådighed stående styrker, som betones, og erfaringerne fra et helt liv skal bruges til at kompensere for den nedsatte evne til kreativt at løse nye problemer. Lykkes dette, skulle en meningsfuld alderdomværesikret(hagberg,2001a;mehlsen,2007;woods,2008). Umiddelbart lader det til, at de to teorier forholder sig modsatrettet til selvopfattelsens plasticitet; hvor Havighurst betoner vigtigheden af at orientere sig mod nye definitioner, fremhæverbaltesressourceniatbevaredenalleredeeksisterendeselvopfattelse. Detkandogogsåanskuessådan,atteoriernegårtoforskelligevejeforatnåtilsammemål, someratfastholdededeleaftilværelsen,derfremadrettetskalbrugesforatskabemeningog optimering af aldringen eksempelvis ved at indrette tilværelsen efter gevinsterne ved at blivepensionistogbedsteforælder,findemeningidetteogforsåvidtmuligtgiveslippåde deleaftilværelsen,derikkelængereeksisterer,somfxarbejdslivet.dethandleromatlære, hvordanlivetkanreorganiserespåenmåde,såderessourcer,manhar,ogdeaktiviteter,der giver størst tilfredsstillelse, prioriteres. Nøglen kan således siges at ligge i [ ]% at% erstatte% roller,% man% har% mistet,% med% roller,% som% har% et% tilsvarende% indhold% som% dem,% man havde& tidligere. (Samuelsson, 2001 s. 261) Dermed lader det til, at de to teorier sammenfalder i konklusion, samtidigt med at bidrage med belysning af forskellige komponenter for den vellykkedealdring. 1Opgavenigennemvilældreogklienterbliveomtaltihunkøn,medmindreandeteranført. 12

15 EKSISTENTIELPSYKOTERAPIIENGERONTOLIGISKKONTEKST LeaTønningJohansen Speciale Coping,-salutogenese-og-meningsfuldhed-- Gerontopsykologien beskæftiger sig ofte med begreberne om coping, salutogenese og meningsfuldhedforatforklare,hvadderudgørdenvellykkedealdring. Antonovskys salutogenetiske model blev behandlet i indledningen og omfatter faktorer, der er med til at bevare helbredet. Modellen understreger vigtigheden af individets oplevelse af en begivenhed i sammenhæng med oplevelsen af egne evner til at håndtere den. Således bliver de faktorer, der er med til at beskytte helbredet, forståelse af en given hændelse, mestring af den samt evnen til at kunne skabe mening med den(hagberg, 2001c; Hagberg, 2001d). Coping dækker over [ ]% de% processer,% som% på% det% individuelle% og% det% sociale% plan% beskriver% evnen%til%at%leve%med%forandringer%eller%truslen%om%forandring.%[ ]%Der%forekommer%forskellige% former%for%mestring,%der%strækker%sig%fra%[ ]%en%måde%at%løse%problemerne%på,%til%andre%tider%som% en% undvigende% adfærd,% en% flugtreaktion,% et% angreb% forårsaget% af% frygt,% som% neurotiske% symptomer% eller% som% psykotiske% symptomer (Hagberg, 2001d, s. 236) Coping af livsforandringer hænger dermed tæt sammen med en persons livserfaringer og hvordan vedkommende tidligere har håndteret stressende begivenheder samt med den individuelle vurdering af situationen om der fx rent faktisk er tale om en objektiv stressor eller en banalitet. Dermed spiller den enkeltes personlighed ind på, hvordan mestring af forandring udspiller sig,mendetharsamtidigtvistsigessentieltathaveetsocialtnetværk,somtilbyderstøtteog fortrolighed(hagberg,2001c). Personlighedens-indflydelse-på-den-vellykkede-aldring- Som ovenfor belyst, kan en problemstilling i sig selv altså være den enkeltes personlighed. Megetforskningtyderpå,atpersonlighedenerstabillivetigennem,ogatdeændringer,der forekommeripersonlighedenmestendelsvilværeudtrykforenyderligerestabiliseringafde alleredetilstedeværendetræk(woods,2008;hagberg,2001c). Derersamtidigtfundetoverensstemmelsermellemvissepersonlighedstræk,dergiverrisiko for højere dødelig og vice versa; at visse trækvirkerbeskyttende.udfradenneanskuelse virker personlighedstræk som fjendtlighed, ængstelighed og neuroticisme negativt på det fysiske helbred og kan forårsage problemer med hjertekkarksygdomme og forhøjet blodtryk/puls og denne fysiske belastning kan generelt gøre især ældre med de nævnte personlighedstrækmeresårbareoverforstressendesituationer(aldwin,spiro&park,2006). Der er ikke på samme måde dokumentation for beskyttende personlighedstræk, men der lader til at være en vis overensstemmelse mellem lang levetid og følelsen af kontrol og optimisme. Resultater af undersøgelser har dog vist sig at være situationsspecifikke og kan derfor ikke generaliseres til alle livsaspekter. At føle sig sikker i sine mest betydningsfulde sociale roller og at have et positivt selvbillede er dermed de elementer, der med størst sandsynlighedkanforudsigenogetommulighedenforhøjlevealder(ibid.). 13

16 EKSISTENTIELPSYKOTERAPIIENGERONTOLIGISKKONTEKST LeaTønningJohansen Speciale Dominerende-psykologiske-temaer-hos-ældre- Somberørtiindledningenfinderviblandtdeældsteibefolkningendenstørstehyppighedaf selvmord.detteproblemmåantagesathavevisseårsagerogvedatsætteindpåatløsedem, kunnedetformodes,atselvmordshyppighedenvilfalde. Derudovererdetnetopblevetfremlagt,atderialderdommenoptræderenrækkeændringer fysisk, socialt og mentalt, hvilket kan være udfordrende at tilpasse sig, hvorved en høj livskvalitetlivetigennemopnås. Udover de fremlagte aldringsteorier er der også nogle særligt dominerende psykologiske temaerpåspilhosdeældre,somdannerbaggrundfor,hvordanderesaldringsprocestegner sigoghvadderkansættesindpåforatoptimeredenne.dissevilblivebelystnedenfor. Der er imidlertid også visse temaer, som ganske vist ikke er blandt disse temaer, men som ofte er dem, vi tænker på i forbindelse med ældres udfordringer og psykologiske problemstillinger.eksemplerpådetteeremnersomdødsangstogensomhed. Det kan virke paradoksalt, men dødsangst er ikke et dominerende tema hos ældre. Denne befolkningsgruppe befinder sig i kraft af deres alder nærmere visheden om at dø end nogenandre,ogmangeyngrefrygteralderdommenafdennegrund.dødsangsterimidlertid mindrehosdeældreselv;denbliverstadigtmindreframidtenaflivetogfremefter.derimod erderangstforbundetmed,hvordanlivetskalende eksempelvisiforholdtilboligsituation oghelbred(erber,2010). Iforbindelsemedensomhedspænderdefinitionenmellem [ ]%den%objektive%manifestering%af% at% være% ensom%(isoleret% fra% kontakter)% og% den% subjektive% manifestering%(hvordan% den% enkelte% oplever% ensomhed). (Samuelsson, 2001 s. 288) Det er således kvaliteten af de sociale relationer snarere end kvantiteten, der er en dominerende faktor i følelsen af ensomhed. Dette betyder samtidigt, at det er ved mangel på eller tab af de nærmeste, at ensomhed indtræffer(solem,2007). De fleste forbinder alderdommen med ensomhed, men undersøgelser viser faktisk, at unge rapporterer mere om følelser af ensomhed end midaldrende, hvorefter der hos de ældrek ældre stigende rapporteres om ensomhed, som efterfølgende stagnerer omkring 90 års alderen (Samuelsson, 2001). Derudover har det vist sig, at helbredet spiller en stor rolle i oplevelsen af ensomhed, hvorfor dårligt helbred korrelerer med ensomhed. Denne gruppe ældrevilofteværeikontaktmedlægerogsygekoghjemmepleje,derhøreromdisseældres ensomhed,hvilketmåskekanværeendelafforklaringenpå,hvorforviforbinderalderdom medensomhed. Andreundersøgelserviserligeledes,atdetkunerfåældre,deropleverisolationogensomhed idenordiskelandeerdersågardenlavesteforekomstafrapporteringomensomhedblandt ældre.samtidigthardetvistsig,atintensitetenafdenoplevedeensomhedbliverlaveremed alderen(ibid.,solem,2007). Nårdernuertagethøjdefordissefejlagtigeantagelserom,hvadældreoftestgiverudtrykfor psykologiskatværeudfordretaf,viljegidetfølgendebelysedetemaer,somladertilatvære demestdominerendepsykologiskeproblemstillingerhosældre. 14

17 EKSISTENTIELPSYKOTERAPIIENGERONTOLIGISKKONTEKST LeaTønningJohansen Speciale Depression- Depressioner,somdødsangstogensomhed,ettema,somdeflesteforbindermeddetatblive gammel. Der er imidlertid ikke større prævalens af depressioner hos hjemmeboende ældre end hos yngre mennesker. Til gengæld er alderdomsdepression sværere at arbejde med, da den ofte optræder i forbindelse med somatisk sygdom, tab (såvel fysiske som psykiske/kognitive og relationelle) og en øget risiko for død grundet selvmordsk og sygdomsrisiko som hjertekkar sygdomme og kræft. De bagvedliggende årsager til depressioner hos ældre kan være mulig arvelighed, reaktion på negative begivenheder, oplevelsen af kontroltab, reaktion på eller bivirkning af medicinsk behandling, årsag eller bidragtilsomatisksygdomogmegetmere(munk,2007).nårdepressionenharsatind,kan deniøvrigtrisikeresatblivefastholdtgrundetdenskonsekvenserfordendeprimeredeiform af eksempelvis nedsat aktivitet, isolation og sygdom, der forstærker depressionen og forlænger den. Det betyder endvidere, at den ældre med [ ]% et% støttende% socialt% netværk% gennem%livet,%et%stimulerende%miljø,%en%god%økonomi%og%en%sund%livsstil%giver%bedre%muligheder% for% at% leve% længe% og% undgå% høj% sygelighed (Munk, 2007 s. 218). Dette stemmer i høj grad overensmedsåvelteorierneforvellykketaldringogdensalutogenetiskemodelogbekræfter vigtigheden af at etablere så mange af disse elementer som muligt hos den ældre deprimerede.derudoverhardetvistsig,atsåfremtdenvanskeligekorrektediagnosticering og behandling lykkes, er prognosen ganske fornuftig, og den ældre kan komme til at trives igen(munk,2007). Selvmord- Problematikken omkring ældres selvmord og selvmordsforsøg blev allerede berørt i indledningen og vil her få en selvstændig plads som et tema, der kan være dominerende i alderdommen. Deterblandtdeældreisamfundet,atviherhjemmeogiVestengenereltfinderdenstørste selvmordshyppighed,oglangtflereældrelykkesmedatgennemførederesselvmordsforsøg sammenlignetmedandrealdersgrupper: For%befolkningen%generelt%anslås%forholdet%at%være%8K 15%selvmordsforsøg%pr.%fuldførte%selvmord,%mens%det%for%unge%anslås%til%200%selvmordsforsøg%pr.% selvmord.% Ser% vi% på% de% ældste,% så% vurderes% forholdet% at% være% to% selvmordsforsøg% pr.% fuldførte% selvmord. (Winsløv, 2007 s. 247) Denne tendens blandt de ældre gør, at der tales om mislykket selvmord,nårselvmordsforsøgetikkehardødentilfølge,dadisseselvmordikke handler om et råb om hjælp til at ændre deres livssituation, som det kan være hos yngre (Winsløv,2007). Ældremændsselvmordshyppighederfiregangestørreendældrekvinders,menskvinderne tilgengældharlangtflereselvmordsforsøgendmændene.undersøgelserharendviderevist, at kvinder oftere giver udtryk for at have selvmordstanker end mænd, selvom mænd begår flereselvmordendkvinder.hertilharenforklaringværet,atkvinderofteermerevilligetilat italesættederestankerogfølelsersamtsøgehjælpendmænd(ibid.).envigtigovervejelseat 15

18 EKSISTENTIELPSYKOTERAPIIENGERONTOLIGISKKONTEKST LeaTønningJohansen Speciale havemedidennesammenhængerdog,atkvinderikkenødvendigvisharsåmegetlavereen selvmordsrateendmænd,menatdeslørerderesselvmordbedreafhensyntildeefterladte; blandt de svageste ældre ses denne tendens oftest, da disse ikke har adgang til andre selvmordsmetoderendatsulte,tørsteellerundladeattagederesmedicin(ibid.). Denældresselvmorderudtrykforenrækkekvaler,vedkommendelider,ogselvmordetkan derfor betragtes som et paraplykbegreb, der dækker over diverse andre temaer, der tilsammenellersærskiltlederfremtilselvmordetsomløsning. Et perspektiv på årsagerne til selvmord blandt ældre kan derfor være deres oplevelse af psykisk smerte i form af emotioner som frustration, vrede, skam, tristhed, ensomhed, ydmygelse, håbløshed, angst, afvisning og selvhad: Det% er% således% en% eksistentiel% tilstand,% vi% alle%oplever,%når%tilværelsen%går%os%imod%[ ] (Winsløv,2007s.248).Denpsykiskesmertesom årsag til selvmord understreger altså disse følelsesmæssige og eksistentielle temaer. Det er dogikkeindholdetalene,mensnarereintensitetenaffortvivlelse,håbløshedogdesperation, derdriverdeældretilselvmordetsomløsningenpådereskvaler. I forlængelse heraf er der fundet andre risikofremmende faktorer specifikt i henhold til selvmordblandtældre.herviserdetsig,atbelastningerofterammermultifacetteretsåledes, at én belastning ofte svækker andre ressourcer samtidigt. Dette forårsager en forstærket oplevelse af psykisk smerte og dermed en negativ vedligeholdende spiral. Eksempelvis vil somatiske lidelser og funktionsnedsættelse også kunne give udslag i psykiske lidelser (primært depression) og også kunne svække det sociale netværk, hvilket resulterer i yderligere følelser af tab og belastninger, hvilket samtidigt fører til svækket handlekraft og personligeressourcerosv..belastningerhosdenældreøgeraltsårisikoenforenophobningaf yderligerebelastninger,dersættervedkommendescopingstrategierpåprøveogisidsteende kanbetydeoplevelsenafsåhåbløsensituation,atdenældretyrtilselvmord(ibid.). Tab-og-sorg- I forlængelse af ovenstående viser undersøgelser, at selvmordsrisikoen er højere for ugifte, fraskilte eller enker/enkemænd end for ældre i ægteskab(duberstein& Heisel, 2008). Især sidstnævnterelaterersigtiltemaetomkringtabogsorg;dereraltsåhøjeredødelighedblandt ældreefterladteendandre. Hvordeflesteopfattertabetafetungtlivtildødensomentragiskbegivenhed,betragtestabet afetældrelivsomtristmenacceptabeltellernaturligt(erber,2010).joældreetmenneske bliver,johøjerebliverrisikoenforegenogjævnaldrendesdød fxægtefælleogvenner og når dette sker, udløser det en sorgproces hos den efterladte, hvori intense følelser af forladthed, ensomhed, depression og vrede kan indgå. De intense følelser aftager sædvanligvis efter et år, men de pårørendes rapporteringer viser, at den følelsesmæssige tilstandaldrigigenbliversomførtabet(ibid.). For ægtefæller skyldes denne vedvarende følelsesmæssige påvirkning formentlig de mange år, den efterladte har tilbragt med den afdøde: Disse år relaterer sig til en stor del af en 16

19 EKSISTENTIELPSYKOTERAPIIENGERONTOLIGISKKONTEKST LeaTønningJohansen Speciale persons selvopfattelse, som opstår i samlivet med den anden, hvor hverdagen tager udgangspunktidetfællesliv,manharsammen.dermedforbindesmegetafensegenidentitet og adfærd med den anden, hvorfor den efterladte kan føle stor fortvivlelse og endda identitetskrise(o Connor,2001). Herudoverladermændtilatværehårdereramtendkvinder,nårdemisterenægtefælle,da deofterefårendepressionsomfølgeaftabetogharhøjeredødelighedendkvinderdetførste halvetilheleårefterathavemistetægtefællen.dettekanhængesammenmed,atkvinderi højeregradendmændsøgertrøsthosandrenærerelationer,hvordekanfåafløbforderes sorg,ogidetheletagetdyrkerderesnetværkmere(ibid.;erber,2010).ikkedestomindrevil detsocialenetværkhosældreværemindreendhosyngre,daderogsåhervilskedødsfaldi takt med alderens fremskreden, og såvel den mandlige som den kvindelige ældre efterladte står i den situation at måtte tilpasse sig sin nye livssituation og nye roller; dem, som partnerengennemderesfælleslivharvaretaget.dererderudoversomnævntoftetaleomen akkumulering af tab sidst i livet, således at den ældre efterladte også oplever andre nærtståendes dødsfald og selv oplever tab i form af fysisk, kognitiv og social funktionsnedsættelse. Alle disse omstændigheder kan bidrage til den i forvejen belastende situationatmistesinægtefælle(o Connor,2001). Angst- Angsterblandtdemestalmindeligtoptrædendepsykiskelidelserhosældremennesker,hvor lidelsen generaliseret angst er den hyppigst forekommende, men også lidelser som fobier, OCD og PTSD forekommer. Næsten alle angsttilstande begynder tidligt i livet, og kun 3% starterefter65årsalderen.vissetyperafangstersituationsbestemte,menlidelsenkanogså opståudennogentydeligårsag.ældreidagharentendenstilatunderrapporterepsykiske problemeroglæggeristedetvægtpåsomatiskeklager,hvorforpræcisetalpåangstlidelser blandtældreersværeatindhente,menderladerdogtilatværestørreprævalensblandtde ældre,derborpåplejehjem,ermedicinskepatienterog/ellerliderafkronisksygdom(cully& Stanley,2008;Erber,2010). Angstenskonsekvenserspænderovernedsatfysiskaktivitet,ringeopfattelseafegethelbred, nedsatlivstilfredshedogforhøjetoplevelseafensomhed,hvilketminderomkonsekvenserne veddepression ogdererdaogsåfundethøjkomorbiditetfordepressionvedangstlidelser. Vedangstsomveddepressionerdiagnosticeringbesværliggjortafdekompleksesymptomer, der ligner andre lidelser eksempelvis depression, demens, somatisk sygdom eller søvnforstyrrelser. Dette fører ofte til manglende diagnoser eller utilstrækkelig behandling. Dette er uheldigt, eftersom undersøgelser viser, at såvel antidepressiva som psykoterapi er effektiveibehandlingenafældremedangstlidelser(ibid.). Indsnævring-af-målgruppe- Sammenholdt med både Havighursts udviklingsmodel, Baltes & Baltes SOKkmodel og Antovskys salutogenetiske model kan sund aldring og livskvalitet altså begribessom noget, 17

20 EKSISTENTIELPSYKOTERAPIIENGERONTOLIGISKKONTEKST LeaTønningJohansen Speciale der opnås gennem erfaringer, et støttende netværk, personlighed og ressourcer og en fornuftigforvaltningafdisse.etsådantudviklingspsykologiskfokuspånetopvigtighedenaf ressourcer, kvaliteten af sociale relationer og meningsskabelse livet igennem lader til at stemmeoverensmeddenforskningsbaseredevidenomdenoptimale,normaleogpatologiske aldring. De ældre, der derfor er i stand til ved hjælp af personlige ressourcer, et støttende netværk og tilpasning til forandringer at skabe et meningsfuldt og tilfredsstillende syn på tilværelsen, vil blive betragtet som tilhørende den optimale aldring. Ældre med lidt færre ressourcer, knapt så støttende netværk og dårligere tilpasning til forandringer er mere udfordrede,menkanstadighavehøjlivskvalitetogviltilhøregruppenafnormaltaldrende. Prægesalderdommenderimodafsværesygdomme,fåressourcerogdårligevnetiltilpasning, vilderværetaleompatologiskaldring. Ovenstående indsnævrer målgruppen for indeværende afhandling til at henvende sig til de ældre,dergennemgårennormalaldringogsomharbrugforhjælptilathåndterenogleeller alleafdenævntetemaer,somældreoftestrapportereratværebelastetaf.dermedskæresde ældremedenalleredeoptimalaldringsprocesfordeflestesvedkommendefra dogmeddet forbeholdatdeligesåvelsomandrekanendeienkriseiforbindelsemedfxtabogsorg,hvor depersonligeressourcerslipperop,ogpsykoterapikanværeetpassendetilbud. Også de ældre med en patologisk aldring er uden for målgruppen. Disse ældre har brug for denspecialiseredehjælp,derertilrådighedfordem,hvadendderesproblemstillingerdrejer sigomfysiskeellerkognitivefunktionsnedsættelser. Ældrebefolkningenerdogformentligikkemuligatplacerekategoriskindenfordetretyper aldring, og med de ældres store individuelle variationer, har de lige så meget brug for et udvalgafterapiformeratvælgeimellemsomandrebefolkningsgrupper.etsådantalternativ til den kognitive adfærdsterapi i kraft af eksistentiel psykoterapi kunne derfor vise sig fordelagtigatkombineremedevt.parallelmedicinskbehandling. Medudgangspunktidenneindsnævringviljeg fremadrettet undersøge, om målgruppen af ældrekunnedragefordelafatfåtilbudteksistentielpsykoterapi.dennevidereundersøgelse kræverførstenbelysningaf,hvadeksistentielpsykoterapigårudpåogsærligtbeskæftiger sig med, og dernæst hvordan dette kan kombineres med psykoterapeutisk arbejde med målgruppen. Eksistentiel-psykologi-og-teori- Den eksistentielle psykologi er beslægtet med fænomenologisk psykologi, humanistisk psykologi,positivpsykologiognarrativpsykologi,hvorveddenkansigesatintegrereteorifra mange forskellige videnskabsteoretiske retninger. Det, der adskiller den eksistentielle psykologi fra andre teoretiske afsæt for psykoterapi, er dens vægtning af sine kerneperspektiver.dissegårudpåat: 18

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Eksistentiel dynamisk psykoterapi bygger på eksistensfilosofien og henter således inspiration hos tænkere som Søren Kierkegaard, Martin Heidegger, Jean-

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Formål: at undgå selvmord og selvmordsforsøg Mål: at personalet kan opfange og videregive symptomer på -depression (kender

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Attesten udfærdiges på dansk. I det omfang, der anvendes latinske betegnelser, skal det danske udtryk tilføjes. Lægen skal

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

NYHEDSBREV. MINDinstitute. Oktober 2011. Oversigt. MINDinstitute. Nyhedsbrev nr. 1/Oktober 2011 METTE HOLM PSYKOLOGERNE

NYHEDSBREV. MINDinstitute. Oktober 2011. Oversigt. MINDinstitute. Nyhedsbrev nr. 1/Oktober 2011 METTE HOLM PSYKOLOGERNE 1 Nyhedsbrev nr. 1/Oktober 011 NYHEDSBREV Oktober 011 METTE HOLM PSYKOLOGERNE Oversigt Claus Bech, vores nye praktikant Ny terapeut Bianca Dobrawa 3 Kontakt ligger på Bushøjvænget I Højbjerg og er sammensat

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

11 HVORDAN MESTRER VI TAB?

11 HVORDAN MESTRER VI TAB? 76 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 11 HVORDAN MESTRER VI TAB? Mestring handler om, hvordan vi håndterer de problemer og udfordringer, vi møder. I dette kapitel oversætter vi nogle gange mestring

Læs mere

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Seksualitet og folkehelse Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Agenda 16.00-16.40: Perspektiver på seksualitet og helse 16.40-17.30: Gruppediskussioner

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier 5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse Underviser: Vibe Strøier Kurset er særligt rettet imod psykologer undervejs i specialistuddannelsen i psykoterapi. Kurset er skræddersyet til

Læs mere

Model med flydende overgang

Model med flydende overgang Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind HM Psykoterapeut Heilesen & Mygind Uddannelsens formål De studerende på Heilesen & Myginds 4-årige psykoterapeutuddannelse HM Psykoterapeut undervises i Transbiologisk Psykoterapi. et med uddannelsen i

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Overlæge i psykiatri Jørn Sørensen www.socialmedicin.rm.dk Personlighedsforstyrrelser Diagnoser: ICD10 Herunder afgrænsning i forhold til det normale og ift. andre psykiske lidelser/forstyrrelser

Læs mere

Sorg-behandling Kræftens Bekæmpelse 28-5-09

Sorg-behandling Kræftens Bekæmpelse 28-5-09 Sorg-behandling Kræftens Bekæmpelse 28-5-09 Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd-studerende m.guldin@alm.au.dk Jeg håndterer min sorg i små stykker. for lukker jeg op for det hele

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet Struktur Optagelse på uddannelsen Ansøgning Optagelse Personlig samtale Vise egnethed Grundforløb over et år Evaluering Skriftlig opgave Eksamen efter grundforløbet Praktisk prøve Eksistentiel Dynamisk

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Ensomhed, der dræber

Ensomhed, der dræber Ensomhed, der dræber Elene Fleischer,Ph.d Mail: fleischer@elene.dk www.nefos.dk og www.laeger.dk www.ensomhed.info og efterladteforskning.dk www.selvmordsforebyggelse.info www.elene.dk ensomhed Den udstødte

Læs mere

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende Indhold: Introduktion......side 3 Baggrund.....side 3 Udvikling.....side 4 Hvor mange?.side 5 Konsekvenser for pårørende.. side 5 Behandling..side 6 2 Introduktion:

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Salutogenese & Mindfulness

Salutogenese & Mindfulness Salutogenese & Mindfulness Nyt spændende kursus med Chris Norre & Peter Thybo Mindbusiness.dk Salutogenese & Mindfulness Præsentation af kursusholderne Chris Norre Uddannet filosof i bevidsthedsfilosofi

Læs mere

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier 5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse Underviser: Vibe Strøier Kurset er særligt rettet imod psykologer undervejs i specialistuddannelsen i psykoterapi. Kurset er skræddersyet til

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af

Læs mere

Dialektisk adfærdsterapi i KKUC - helhedsorienteret behandling

Dialektisk adfærdsterapi i KKUC - helhedsorienteret behandling Dialektisk adfærdsterapi i KKUC - helhedsorienteret behandling DAT-teamet i KKUC Signe Trøst, psykolog Thomas Collier, psykolog John Eltong, psykolog Casper Aaen, psykolog og faglig konsulent Ursula Vasegård,

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

Mental Sundhed. Set i et eksistentielt og salutogent perspektiv - Et resumé - Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune

Mental Sundhed. Set i et eksistentielt og salutogent perspektiv - Et resumé - Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Mental Sundhed Set i et eksistentielt og salutogent perspektiv - Et resumé - Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering i Kultur & Læring,

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

PSYKIATRISK BEHANDLING

PSYKIATRISK BEHANDLING Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård PSYKIATRISK BEHANDLING S E N F Ø L G E R A F S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N VEJE TIL HJÆLP FOR SENFØLGER VISITATION

Læs mere

Integrativ Dynamisk For det andet er udtrykket "ID" en forkortelse for "integrativ" og "dynamisk". Integrativ betyder

Integrativ Dynamisk For det andet er udtrykket ID en forkortelse for integrativ og dynamisk. Integrativ betyder side 1/9 Af Ole Vadum Dahl Den første betydning af ID er, at vores terapeutiske arbejdsform er "identitets-orienteret". Det vil sige at den har til formål at afdække og udvikle så mange lag og aspekter

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

KROPSTERAPI. I KKUC s traumebehandling

KROPSTERAPI. I KKUC s traumebehandling 8 si brochure kropsterapiny:layout 1 19/09/13 13.27 Page 2 KROPSTERAPI I KKUC s traumebehandling Helhed og forskellighed KKUC s traumebehandling tager udgangspunkt i det hele menneske. At mennesket er

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

Et stykke vanskeligt arbejde

Et stykke vanskeligt arbejde Sårbare unge Mathias Lasgaard, psykolog, phd Lektor, Syddansk Universitet Seniorforsker ved CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Email: mlasgaard@health.sdu.dk Tlf. 2478 1157 Adr.:

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

NÅR BØRN ER PÅRØRENDE

NÅR BØRN ER PÅRØRENDE NÅR BØRN ER PÅRØRENDE REHABILITERINGSKONFERENCE NYBORG STRAND 30. OKTOBER 2013 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT INTRODUKTION Psykiatrifonden er en privat humanitær organisation, som hjælper mennesker med

Læs mere

CYBERHUS 11. MARTS 2015

CYBERHUS 11. MARTS 2015 CYBERHUS 11. MARTS 2015 PROGRAM v. Nicolai Køster, Rådgivningsfaglig medarbejder, daglig ansvarlig for Livsliniens Net- og Chatrådgivning Livsliniens holdning til selvmord Definition og lovgivning omkring

Læs mere

alderdom Handicap og en socialpolitisk modsætning? Konference: Handicap og aldring

alderdom Handicap og en socialpolitisk modsætning? Konference: Handicap og aldring Handicap og alderdom en socialpolitisk modsætning? Konference: Handicap og aldring København 21.maj 2014, Professor Institut for Statskundskab Aalborg universitet Introduktion Forlænget levetid og aldrende

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Årsskrift 2009 Projekt Forward henvender sig til:

Årsskrift 2009 Projekt Forward henvender sig til: Årsskrift 2009 Projekt Forward henvender sig til: Misbrugere i substitutionsbehandling eller i en uafklaret misbrugssituation og som har et ønske om at ændre denne, samt eksmisbrugere, der efter et afsluttet

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 14 Institution Uddannelse Fag og niveau Selvstuderende Eksaminator VUC Vestegnen Hf

Læs mere

Når syn og hørelse svigter samtidigt!

Når syn og hørelse svigter samtidigt! Når syn og hørelse svigter samtidigt! Ole E. Mortensen centerleder Videncentret for Døvblindblevne Bettina U. Møller Informationsmedarbejder Videncentret for Døvblindblevne Syns- og høreproblemer er i

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere