Grundlag for udarbejdelse af kvalitetsrapport. - i Mariagerfjord kommune

Transkript

1 Grundlag for udarbejdelse af kvalitetsrapport - i Mariagerfjord kommune

2 Organisation vedr. udarbejdelse af kvalitetsrapporten kommunalbestyrelsen Skolechef og skole-fagenheden kvalitetsgruppen Organisationen skole og forældre DLF-Mariagerfjord lærerkreds samt Skolelederne Skoleledere på de respektive skoler i kommunen Det pædagogiske personale og skolebestyrelsen

3 Politikernes opgave Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om indhold og udformning af kvalitetsrapporten, tilrettelæggelse af arbejdet og kan i øvrigt fastlægge rammer for de enkelte skolers bidrag hertil. Kommunalbestyrelsen skal inden 31.december drøfte og tage stilling til kvalitetsrapporten det faglige niveau og beslutning om opfølgning herpå. Kommunalbestyrelsen skal inden 31. marts vedtage nødvendige handlingsplaner, som rapporten måtte give anledning til. kun et krav hvis en skole ud fra en helhedsvurdering ikke er tilfredsstillende Evalueringsinstituttets anbefalinger til kommunale kvalitetsrapporter Kommunens mål for skolevæsenets kvalitet bliver omdrejningspunkt Kommunalbestyrelse prioriterer indsatsområder (gennem dialog-og aftalestyring) Forvaltningen reflekterer over og vurderer rapportens oplysninger og evt. foreslår handlinger Skolers styrker og svagheder fremlægges og på denne baggrund udpeges handlinger til forbedring af kvalitet Bevidsthed om hvorvidt handlingsplaner rettes mod skolevæsen eller enkelte skoler Nedsættelse af arbejdsgrupper i hvilke kommunalpolitikere og skolevæsenets øvrige aktører kan være i dialog om beslutningsprocessen Skole-fagenheden udarbejder en plan for hvordan og hvornår de enkelte aktører inddrages i arbejdet med kvalitetsrapporten. Planen skal tage aktivt stilling til, hvordan dialog og samarbejde sikres bedst muligt

4 Det skal være tydeligt på hvilket grundlag kommunalpolitikerne træffer deres beslutninger om kvalitetsrapporten Det pædagogiske personale bør i højere grad være en del af det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling i det kommunale skolevæsen Opgaven med kvalitetsrapport består i: Måling gennem anerkendte nøgletal kvantitative data En lokal forankret evalueringsproces på den enkelte folkeskole i forbindelse beslutning om skolens arbejde med såvel kommunale indsatsområder, skolens egne indsatsområder som skolens pædagogiske processer Dialog om kvalitetsudvikling mellem politikere, forvaltning, skoleledelse og skolebestyrelse (dialog-og aftalestyring samt kvalitetsrapport) En kvalitetsrapport til kommunalbestyrelsen dækkende 2 skoleår Overensstemmelse mellem dialog-og aftalestyring og kvalitetsrapporten Formålet med den kommunale kvalitetsrapport: Tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen og herigennem at styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar for folkeskolen give kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgning herpå

5 Fremme dialogen mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet Kvalitetsudvikling på skolerne Skolerne arbejder med kvalitetsudvikling og dokumentation af kvalitative data i såvel tilbageskuende som fremadskuende perspektiv Dette arbejde skal i høj grad indbefatte en inddragelse af det pædagogiske personale og skolens bestyrelse Skolelederen er ansvarlig for den lokale proces med kvalitetsudvikling og dokumentation af kvalitet på skolen Den fremtidige kvalitetsrapport Bliver et vigtigt styringsredskab i den pædagogiske udvikling Et anerkendt datagrundlag i forbindelse med debat om det kommunale skolevæsen Det grundlag, som kvalitetsrapportgruppen læner sig op ad, når der gives anbefalinger i forhold til konklusioner og handleplaner Et vigtigt grundlag, når kommunalbestyrelsen skal træffe skolepolitiske beslutninger om f.eks. indsatsområder.

6 Den fremtidige kvalitetsrapport indeholder Et fælleskommunalt afsnit med kvantitative data for skolevæsnet og de enkelte folkeskoler over 2 skoleår - byggende på de årlige kvantitetsdata fra skolerne En sammenskrivning af de enkelte folkeskolers kvalitative data-jf. evaluering af dialog og aftalestyring. Skolernes redegørelse for de pædagogiske processer i et afsnit for sig selv jf. evaluering af dialog og aftalestyring( lægges i et afsnit under bilag) En sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen, hvor der lægges mest mulig skarphed ind i bedømmelse af skolernes kvalitet jf. bekendtgørelsens 5. Som en del af dette arbejde skal der jf. bekendtgørelsen -indgå en særskilt vurdering af den specialpædagogiske bistand og undervisningen i dansk som andetsprog Skolens pædagogiske udviklingsplan Udarbejdes på baggrund af dialog og aftalestyring Indeholder evaluering af skolens arbejde med kommunale indsatsområder -iværksat siden sidste kvalitetsrapport Indeholder evaluering af skolens arbejde med egne indsatsområder -iværksat siden sidste kvalitetsrapport Indeholder redegørelse for skolens arbejde med pædagogiske processer siden sidste kvalitetsrapport

7 Kvantitative data i kvalitetsrapporten Opgørelse af personalets sammensætning og sygefravær Angivelse af andelen af uddannede folkeskolelærere i lærerkorpset på skolen henholdsvis i kommunen Opgørelse af forældrenes tilfredshed med skolen Elevtal jf. bekendtgørelsens 7 Resurser jf. bekendtgørelsens 7 Antal elever pr. lærer jf. bekendtgørelsens 7 Andel af lærerens arbejdstid, som anvendes til undervisning jf. bekendtgørelsens 7 Angivelse af antal computere jf. bekendtgørelsens 7 Angivelse af elevernes fravær jf. bekendtgørelsens 7 Elevernes planlagte klokketimer i normalklasser pr. år jf. bekendtgørelsens 7 valgfag Lærerkompetencer jf. bekendtgørelsens 7 Aflyste klokketimer jf. bekendtgørelsens 7 Karaktergivning i folkeskolen Test Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse Specialundervisningselever og dansk som andetsprogselevers præstationer i forhold til den samlede elevgruppe Oplysning og klagesager

8 Aktualitet og medejerskab til kvalitetsrapporten Tilvejebringelse af data til kvalitetsrapporten bliver således en fælles opgave for alle parter med tilknytning til det kommunale skolevæsen Forvaltningen fører løbende en dialog med en kvalitetsgruppe om proces og udvikling af kvalitetsrapporten. Gruppen afholder møde efter behov forventelig mindst 1 gang pr. kvartal. o Til gruppen er der udpeget repræsentanter fra: Skole-fagenheden Skolelederne Danmarks Lærerforening Skole og forældre Kommunalbestyrelsen Tids- og procesplan frem mod en 2-årig kvalitetsrapport Tidsangivelser sker i forhold til finansår. År 1 og 3 er samme finansår. dialog-og aftalestyring ligger som en forudsætning for kvalitetsrapporten Der indgår en samtale med skoleledelserne forud for den endelige formulering af anbefalinger og vurderinger i kvalitetsrapporten.

9 januar-februar år 1 april-maj 1. år juni 1. år indgåelse af dialog og aftalestyring med udpegning af indsatsområder mv. I den forbindelse sikrer skolerne en høj grad af inddragelse af det pædagogiske personale og af skolebestyrelsen kvalitetsgruppen evaluerer på den hidtidige model til fremskaffelse af kvantitative data og foreslår evt. ændringer til grundlag for udarbejdelse af kvalitetsrapport afvikling af informationsmøde for skoleledelsen evt. som del af et skoleledermøde. juli-sept. 1. år udarbejdelse af kvantitetsrapport for første år sept.-okt.1. år skolers gennemsyn af kvantitetsrapport 1. år samt skoleleders orientering om tidsplan for det samlede arbejde frem mod næste kvalitetsrapport til skolebestyrelsen og personale december 1. år færdiggørelse af den skriftlige redegørelse pr skole vedr. de pædagogiske processer og indsatsområderne jf. evaluering af dialog og aftalestyring. jan.-feb. 2. år juli-sept 2. år sept. 2. år indgåelse af dialog og aftalestyring med udpegning af indsatsområder mv. I den forbindelse sikrer skolerne en høj grad af inddragelse af det pædagogiske personale og af skolebestyrelsen. udformning af årets kvalitetsrapport og skolers gennemsyn herunder skolernes aflevering af den pædagogiske udviklingsplan inkl. seneste dialog og aftalestyring. udformning af master til den samlede 2-årige kvalitetsrapport samt efterfølgende dialog mellem forvaltning og skoleledelse forud for den endelige formulering af anbefalinger og vurderinger.

10 okt. 2. år okt. 2. år okt.-nov. 2. år nov.-dec. 2. år jan. 3. år feb. 3. år mar. 3. år præsentation af den samlede kvalitetsrapport i kvalitetsgruppen den samlede kvalitetsrapport sendes til udtalelse hos skolebestyrelserne. udformning af pixi-rapport jf. kommunalbestyrelsens beslutning herom samt evaluering af dialog og aftalestyring. politisk arbejde med den 2-årige kvalitetsrapport. forvaltning og skoler samarbejder om at udforme handleplaner og indsatsområder, som kommunalbestyrelsen har udpeget forslag til handleplaner for enkeltskoler sendes til udtalelse i skolebestyrelser. politisk arbejde med handleplaner.