Sorgteorier kan ikke altid stå alene

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sorgteorier kan ikke altid stå alene"

Transkript

1 Sorgteorier kan ikke altid stå alene UNGE OG SORG AF PREBEN ENGELBREKT OG MARIANNE BACHE Blandt andet kræftpatienter lever i dag længere med deres sygdom på grund af bedre behandlingsmuligheder. Det er naturligvis en positiv udvikling. Men jo længere forældre er livstruende syge, desto længere risikerer deres børn at blive udsat for store belastninger, og dermed øges risikoen for udviklingsforstyrrelser. Dette problem konfronteres vi i stigende grad med i Rådgivnings- og Videncentret Unge & Sorg 1 : Hvis forælderen dør af sygdommen, kan det samtidig betyde, at sorgprocessen kompliceres af traumatiske oplevelser fra sygdomsforløbet. I den psykoterapeutiske behandling er det derfor ikke tilstrækkeligt alene at have fokus på sorgarbejde i forbindelse med tabet af forælderen. Det er nødvendigt også at støtte den unge i bearbejdelse af de traumer og udviklingsforstyrrelser, som opvæksten har påført den unge, idet de ellers kan hindre, at en sorgproces kan gå i gang eller komplicere sorgforløbet væsentligt. I denne artikel vil vi uddybe denne problematik i relation til de nyeste sorgteorier, samt redegøre for, hvordan vi arbejder med den i Unge & 1 Unge & Sorg tilbyder støtte til unge mellem 16 og 28 år, hvis forældre er alvorligt syge eller døde. Der er afdelinger i København, Århus og Odense, hvor 11 professionelle rådgivere og ca. 30 frivillige unge, der har mistet forældre, varetager rådgivningsarbejdet. I København er der tillige et videncenter, der indsamler viden på feltet og arbejder med dokumentation og metodeudvikling. Se 38 Sorgs gruppe for unge med kompliceret sorg Ungegruppen. Når traumer og udviklingsforstyrrelser komplicerer sorgen En del af de unge, der henvender sig til Unge & Sorg efter forælderens død med ønsket om at komme i en sorggruppe, har som nævnt levet med alvorligt syge forældre i en årrække forud for dødsfaldet. Mange af dem har været meget involveret i forælderens sygdom, nærmest hvad vi vil kalde overinvolveret. De har været med til lægesamtaler på hospitalet, skiftet stomiposer på den syge forælder og deltaget i mange former for fysisk og intim pleje. Derudover har de unge ofte måtte lægge øre til, trøste og opmuntre den syge forælder, når forælderen var overvældet af håbløshed, dødsangst og tanker om selvmord. De unge har levet i en årelang angst for at miste forælderen og sat deres eget ungdomsliv på pause. Sygdommen er i forgrunden, og den unges behov og udvikling er i baggrunden. Dette er særligt problematisk, når der er tale om teenagere. Puberteten er en af de udviklingsperioder, hvor der sker flest ændringer på kortest tid. Det er i teenageårene, at den unge opnår større individuation. På den ene side er den unge stadig afhængig af forældrene, og på den anden side begynder den unge langsomt at frigøre sig for at kunne udvikle en voksende selvstændighed. Individuation handler om at opnå en følelsesmæssig selvstændighed i for-

2 hold til forældrene for at kunne træffe egne beslutninger samt have egne holdninger og meninger. Dette opbygges blandt andet ved at kunne diskutere og gå op imod forældrene. Samtidig har den unge brug for stadig at kunne gå til forældrene med problemer og bruge forældrene som vejledere. 2 I forbindelse med frigørelsen fra forældrene får jævnaldrende kammerater en mere afgørende betydning. Den unge får større og større behov for at fjerne sig fra hjemmet og være sammen med kammerater, herunder indgå i nære relationer med det modsatte køn. Kammeraterne bliver modeller for, hvordan man gerne vil se ud og være samt i forhold til spørgsmål, som er forbundet med, hvem man er, og hvordan man opfattes af andre. Jævnaldrende erstatter i højere grad forældre som kilde til fortrolighed. Unges venskaber har udviklingsmæssigt den samme betydning som moderens tilknytning til spædbarnet. 3 Derfor er der ofte tale om udviklingsforstyrrelser, når teenageren fx knytter sig tættere til den syge forælder i stedet for at frigøre sig, ikke går op imod og diskuterer med den syge forælder, fjerner sig fra kammeraterne for at være mest muligt sammen med den syge forælder, går alene med sine problemer. 20-årige Tina levede i flere år alene med sin kræftsyge mor, før moderen døde. Hun giver følgende eksempler på belastningerne ved det: Jeg skulle være den stærke og skulle pludselig blive voksen meget hurtigt. Det hjalp ikke at græde. Det var der ikke tid til overhovedet. Jeg stod alene med mange ting. Jeg skulle sørge for, at min mor spiste. Jeg hjalp hende op ad trapperne, når hun skulle i seng, og om natten lå jeg ofte og lyttede efter hendes åndedrag. Jeg sov let af frygt for ikke at vågne, hvis hun 2 Erling A, Hwang P (red): Ungdomspsykologi. Udvikling og livsvilkår. København: G.E.C. Gads Forlag, Cole MSR: The Development of Children. Scientific American Books, havde brug for min hjælp. Jeg havde sådan en angst for, at hun skulle stoppe med at trække vejret. Jeg var rigtig angstpræget. Når ens mor pludselig fortæller, at hun kan finde på at springe ud fra hospitalets syvende sal, fordi hun har det så forfærdeligt så er det ikke noget, et barn skal vide. Unge som Tina har brug for et psykoterapeutisk tilbud, hvor der både arbejdes med sorgen over at have mistet en eller begge forældre og med traumerne og udviklingsforstyrrelserne som følge af sygdomsforløbet. Ungegruppen Unge & Sorgs ungegruppe er for unge mellem 20 og 26 år med forældretab, der er kompliceret af forskellige omstændigheder. Et langvarigt og/eller traumatisk sygdomsforløb forud for forælderens død kan være en sådan. Men det kan fx også dreje sig om, at tabet ligger flere år tilbage, at sorgen er blevet kompliceret, 39 Foto S. van Deurs

3 rier er kommet til, er disse blevet indarbejdet i arbejdsmetoderne i gruppen, dels teorien om fortsatte bånd til den døde 6, dels Stroebe & Schuts to-sporsmodel 7 for mestring af sorg, der i kort form kan beskrives således: at der er tale om tab af begge forældre, eller at forælderen har begået selvmord. Gruppen har eksisteret siden 1992, hvor den blev igangsat i Kræftens Bekæmpelse og senere videreført i Unge & Sorgs regi fra Den består af otte unge, der mødes ugentligt i to timer med to terapeuter, hvorefter gruppen har en halv time for sig selv. Det er en slow-open gruppe, hvor den unge starter i gruppen, når en anden deltager holder op, og man er i gruppen så længe, man har brug for det, hvilket gennemsnitligt er et år. Metoden i gruppen er fortrinsvis brevskrivning, undertiden suppleret med tegninger, fotos og drømme. 4 To-sporsmodellen for mestring af sorg Arbejdet i ungegruppen har i de første år taget udgangspunkt i de dengang fremtrædende teorier om sorgarbejde, bl.a. Wordens opgavemodel overført til Danmark af Davidsen-Nielsen & Leick. 5 Efterhånden som nyere sorgteo- 4 Ungegruppen er nærmere beskrevet i Evalueringsrapport 3: Ungegruppen en terapeutisk gruppe for unge, som har mistet forældre, 2004, som kan downloades på 5 Worden JW: Grief Counselling and Grief Therapy: A Handbook for the Mental Health Practitioner. New York, 40 Sorgprocessen forløber ved en stadig svingning mellem to typer af opgaver de to spor: Det tabsorienterede spor, hvor den efterladte bl.a. er optaget af følelser og tanker, der er direkte relateret til tabet, og af at omforme båndene til den døde, og Det genopbygningsorienterede spor, hvor fokus er på at finde sig til rette med følgerne af, at den døde ikke længere er en del af den efterladtes tilværelse, og på at finde nye roller/identiteter/relationer. Umiddelbart efter dødsfaldet er de fleste mest i det første spor, mens den ukomplicerede sorgproces indebærer, at man gradvis i højere og højere grad befinder sig i det andet. 8 Groft sagt kan man sige, at tosporsmodellen supplerer opgavemodellen med elementerne i det genopbygningsorienterede spor samt betydningen af den stadige svingning mellem de to spor, hvilket illustreres i omstående oversigt. Foto S. van Deurs 1991, og Davidsen-Nielsen M, Leick N: Den nødvendige smerte. København, Klass D, Silverman PR, Nickman SL (eds.): Continuing Bonds. New Understanding of Grief. Philadelphia, Stroebe M, Schut H.: The Dual Process Model of Coping with Bereavement: Rationale and Description. Death Studies 1999: For en nærmere omtale af denne model henvises til Bache M, Engelbrekt P: Sorgteorier omsat til praksis. Psykolog Nyt, 2008: 3-9.

4 Opgavemodellen (Worden, 1991) Erkende realiteten af tabet Opleve sorgens smerte Tilpasse sig til livet uden den døde Følelsesmæssigt omforme forholdet til den døde og gå videre i livet I modsætning til de tidligere opfattelser af sorgarbejde opererer de nye sorgteorier med, at båndene til den døde ikke nødvendigvis skal brydes, men at de skal omformes. I Ungegruppen indgår det som en del af sorgbearbejdningen at afklare, hvordan den unge kan have forælderen med sig videre i livet. Fx som en, hvis værdier man kan tage med sig, som man kan føre dialoger med og konsultere, samt i form af gode minder. Mange af de unge skriver i slutningen af gruppeforløbet et afskedsbrev til den forælder, de har mistet. Indholdet af et afskedsbrev består både i at tage afsked med det, den unge aldrig får mere af (det tabsorienterede spor), og en beskrivelse af, hvordan den unge tager den døde forælder videre med i livet (det genopbygningsorienterede spor). Jeg kommer aldrig mere til at se dig igen, og det var næsten noget af det værste at tænke på. Jeg kommer aldrig mere til at gå lange ture sammen med dig, eller se dine glade øjne og dit begejstrede smil, når vi mødtes. Aldrig mere kommer vi til at sidde og hyggesnakke eller cykle sammen. Alle de gode ting vi havde sammen, vil aldrig ske igen. Jeg savner dig tit far. Du var min nærmeste og den jeg så op til (det tabsorienterede spor). Men selvom du ikke er her, har jeg dig dog stadig meget med i mange af de ting, jeg gør. Når jeg står i nogle situationer, hvor jeg har To-sporsmodellen (Stroebe & Schut, 1999) Erkende realiteten af tabet - og acceptere realiteten af, at verden er ændret Opleve sorgens smerte - og tage pauser fra sorgen Tilpasse sig til livet uden den døde - og mestre den (subjektivt) forandrede omverden Følelsesmæssigt omforme forholdet til den døde og gå videre i livet - og udvikle nye roller, identiteter, relationer svært ved at beslutte mig, tænker jeg ofte på, hvad mon du ville have rådet mig til. Du var ikke bare min far, som var god til mange praktiske ting. Du var også min vejleder og rådgiver også i faglige sammenhænge. Det betyder ikke, at jeg altid følger dine råd, men det er meget trygt at vide, hvad du ville have sagt. Noget af det mest betydningsfulde, jeg har lært af dig, og som jeg tager videre med i mit liv er at være en fighter og ikke give op trods modgang. Jeg tænker tit på dig og fortæller andre om dig. Når jeg gør det, får jeg både lyst til at grine og græde på samme tid. Det er rart at kunne grine over et minde om dig. (det genopbygningsorienterede spor). Citater fra 21-årige Steffens afskedsbrev efter et forløb på 11 måneder i Ungegruppen Behov for en model med et tredje spor: Bearbejdelse af traumer To-sporsmodellen er et værdifuldt udgangspunkt for arbejdet med unge, der har mistet en forælder. Men for de unge, der har levet længe med en syg forælder og været meget involveret i sygdomsforløbet, er det ikke tilstrækkeligt at arbejde med opgaverne i de to spor. Ofte er det heller ikke muligt, uden at der forinden eller sideløbende arbejdes med traumerne fra opvæksten med en alvorligt syg forælder. Livagtige billeder og pinagtige sanseindtryk fra sygdomsforløbet kan desuden betyde, at den unge 41

5 ikke har tilgang til gode minder om og med den døde forælder. I forhold til disse temaer arbejdes med brevskrivning om de traumatiske oplevelser og detaljerede beskrivelser af svære situationer, de unge har stået i, og som de ikke var modne nok til at takle. Som en del af traumebearbejdningen er det centralt at give den unge plads til at mærke, hvordan det var at leve i et evigt alarmberedskab i forhold til, om sygdommen udviklede sig i negativ retning, og med angsten for at forælderen kunne dø. Det er endvidere vigtigt, at den unge får beskrevet de situationer, hvor barnet/den unge blev involveret i forhold omkring forælderens sygdom, som den unge ikke udviklingsmæssigt var parat til. Under sygdomsforløbet har mange af de unge som tidligere beskrevet knyttet sig meget tæt til den syge forælder og har haft mere fokus på dennes situation og behov end på, hvordan det var at være den unge og se forælderen forfalde både fysisk og psykisk. På grund af den stærke identifikation med forælderens lidelser viser det sig ofte for svært at skrive om disse ting til den døde forælder, fordi det aktiverer en masse skyldfølelser, som komplicerer behandlingsarbejdet. I stedet kan de unge i en periode skrive breve til en levende person, de er tæt knyttet til, og fortælle om, hvordan det var for den unge i de forskellige belastende situationer. Også gestaltterapeutiske metoder inddrages i form af dialoger, fx mellem lille Malene (den pige, der var vidne til mors lidelser) og store Malene (den unge voksne, som hun er i dag). Undervejs i processen bliver de unge efterhånden parate til at skrive direkte til den forælder, som de har mistet, hvilket er vigtigt for at få forælderen ned i øjenhøjde og bryde det symbioselignende forhold, hvor især unge kvinder beskriver, at de blev veninde med deres syge mor. I arbejdet med udviklingsforstyrrelser hjælper vi således den unge til at bryde det symbiotiske forhold til forælderen. Derudover støtter vi den unge i at opbygge venskaber og fortrolighed med jævnaldrende unge. Malene på 23 år har mistet begge forældre pga. kræft, far som 13-årig og mor som 19- årig. Moderen var syg i 12 år, og Malene var tæt involveret i mors sygdomsforløb, fulgte med til undersøgelser og behandling. Malene havde et meget tæt forhold til sin mor. Angsten blev en vedvarende følgesvend i alle årene, og som voksen lider Malene af hyppige angstanfald. Oplevelser fra sygdomsforløbet blev hun først efter en tid i gruppen i stand til at genkalde sig gennem brevskrivningen, hvor de efterhånden kom som perler på en snor. Som fx: At være med på hospitalet, at være barn, datter, voksen, beskytter, stille kvalificerede spørgsmål, at være meget bange, at være i en situation som jeg var alt for ung til, og som jeg havde været i alt for mange gange før. Jeg kan huske min første lægesamtale, jeg var omkring ni år, min mor havde tænkt, at det ku være godt, at jeg fik en forklaring på hendes sygdom. Jeg husker lægens sure humør og hans gestikulerende armbevægelser det var frygteligt. Det eneste jeg tænkte på, var at løbe min vej, men blev for at gøre min mor glad. Jeg løj og sagde, at jeg havde fået noget ud af det. Der er så mange ting, jeg har været med til, stråling, blod, scanning og undersøgelser. Det gav mig en indsigt, som jeg var alt for lille til, selvom jeg ved min mor gjorde det af bedste vilje. Hvor var kræfterne til et teenageopgør, når man dårligt nok kunne overleve smerterne fra kræften? På den ene side ville jeg gøre alt for at bevare vores barne-mor forhold og jeg ville blive hos hende for altid, på den anden side, var der også et meget spændende begyndende voksenliv med fester, kærester osv. For Malene var det en vigtig del af processen gradvis at kunne erkende, at hendes mor både var en god og dejlig mor og rent faktisk havde involveret Malene for meget i sin sygdom, samt 42

6 at nå frem til at kunne formulere dette direkte til sin mor. Derved blev symbiosen til moderen langsomt brudt, og Malene lærte at bruge jævnaldrende som fortrolige. Afslutning Åbenhed over for børnene omkring sygdom er blevet gældende norm. I modsætning til tidligere, hvor sygdom ofte blev nedtonet eller ligefrem fortiet ud fra devisen: det man ikke ved, har man ikke ondt af. Samtidig er det interessant, at normen om åbenhed tilsyneladende ofte begrænses til kommunikation om faktuelle forhold ved sygdommen (biologi, prognose, behandlingstiltag m.v.), mens der i mindre grad kommunikeres om de følelsesmæssige aspekter. 9 Vi er enige i, at det er godt at inddrage familiens børn og unge meget, og de unge ønsker det også selv. Men som beskrevet har åbenheden en bagside, som der er alt for lidt opmærksomhed på. Sat lidt på spidsen er vi gået fra en yderpol, hvor vi slet ikke involverede børn og unge i forhold til forælderens sygdom, til den anden yderpol, hvor de nu overinvolveres. Udfordringen bliver at finde en farbar og hjælpsom vej mellem de to poler til gavn for børn og unge med syge forældre. I dag mangler vi forskningsbaseret viden om, hvornår og under hvilke forudsætninger det er til gavn for den unge at blive involveret i forælderens alvorlige sygdom, og hvornår det kan være problematisk eller ligefrem gøre skade. I Unge & Sorgs videncenter har vi derfor netop igangsat et 2-årigt forskningsprojekt, der forhåbentlig kan bidrage til at nuancere problematikken, så åbenheden tilpasses børnenes og de unges behov. Mens vi afventer forskningspro- 9 Thastum M, Johansen MB, Gubba L, Olesen LB, Romer G: The Inner World of the Coping Child: A Qualitative Explorative Study of Children of Parents with Cancer. I: Children of Somatically Ill Parents (COSIP). International Perspectives on Family-Oriented Mental Health Prevention jektets resultater, udgiver Unge & Sorg i løbet af efteråret 2008 to pjecer, der bygger på vores erfaringer. Pjecen Min far/mor er syg henvender sig til unge, som har en alvorlig syg forælder. Den beskriver almindelige måder at reagere på, og hvad der kan hjælpe den unge. Pjecen Jeg er alvorligt syg hvordan støtter jeg bedst mine børn? henvender sig til alvorligt syge forældre til teenagere eller unge i 20 erne. Den giver en række forslag til, hvad man som forælder kan gøre for at støtte den unge bedst muligt under sygdomsforløbet. Preben Engelbrekt er uddannet socialrådgiver, psykoterapeut MPF og cand.scient.soc. Centerchef og medstifter af Rådgivnings- og Videncentret Unge & Sorg. Tidligere ansat i en kommunal børne/- familieafdeling, Kræftens Bekæmpelse og som timelærer på Den Sociale Højskole. Marianne Bache er cand. psych., specialist og supervisor i organisationspsykologi samt efteruddannet i eksistentiel coaching. Arbejder som rådgiver og vidensmedarbejder i Rådgivnings- og Videncentret Unge & Sorg. Tidligere ansat bl.a. i Scleroseforeningen som ledende psykolog og rådgivningschef, i Forsvarets Center for Lederskab og på socialrådgiveruddannelsen. 43

7 SPUD: Evaluering har udviklet vores uddannelser EVALUERING Bestyrelsen for Sammenslutningen af Psykoterapeutiske Uddannelser i Danmark (SPUD) anbefaler andre uddannelsessteder at gennemgå den evalueringsproces, som konsulentfirmaet Reflektor forestår på baggrund af kvalitetskriterier fra Socialministeriet (nu Velfærdsministeriet), Undervisningsministeriet samt Indenrigs- & Sundhedsministeriet. Gennemskuelighed, udvikling og høj kvalitet er nogle af de ord, bestyrelsen i SPUD hæfter på den evalueringsproces, som flere psykoterapeutiske uddannelser har været igennem det seneste års tid. Det har været en meget inspirerende proces. Udover at få mulighed for at dokumentere, at vi arbejder med kvalitet, har vi også fået snakket grundigere end normalt om nogle af de ting, vi går og gør. Det har været meget udviklende, siger SPUD-formand Susanne Broeng fra Kempler Instituttet om processen, som det private firma Reflektor har forestået på baggrund af kriterier fra tre ministerier. Det har på alle måder været en god og sund proces, som har været præget af dialog, åbenhed og tryghed, uden at kvalitetskriterierne på nogen måde er blevet slækket undervejs, siger næstformand Bent Hansen fra Dansk NLP Institut. 44 Varedeklaration I SPUD er bestyrelsen tilhængere af evalueringen, blandt andet fordi den kan være med til at højne kvaliteten på alle uddannelserne. Vi trænger til en varedeklaration, så potentielle psykoterapeutstuderende kan se, hvad de betaler for. De opsøger os jo i god tro, betaler mange penge og bliver udsat for lidt af hvert. Så skal tingene bare være i orden, siger Bent Hansen om processen, hvor de studerende på de forskellige uddannelser også har været inddraget både som medlemmer af de lokale evalueringsudvalg og via de stikprøver, Reflektor har foretaget. Det har været spændende at se, om det, vi går og tænker, også er det, som de studerende oplever, siger Susanne Broeng om selvevalueringsprocessen. Bestyrelsen i SPUD er også tilfredse med, at Reflektor i evalueringsprocessen ikke har stillet spørgsmålstegn ved de forskellige uddannelsers ideologier eller teoretiske tilgange til psykoterapi, så længe de hver især har været i stand til at dokumentere, at deres tilgang er grundig, lærerne er veluddannede, og at undervisningen følger en fast struktur. De deltagende institutter udgør jo et broget billede, men vi har fået lov til at være forskellige, så længe vi holder en standard, siger Bent Hansen. 12 kriterier Processen har været bygget op om de 12 kriterier, som det daværende Socialministeriet, nu Velfærdsministeriet, udarbejdede sammen med Undervisningsministeriet og Indenrigs- & Sundhedsministeriet i 2004: Formål Optagelseskriterier Uddannelsens struktur og indhold Underviserne Undervisningsformer Eksamen/Prøve/Evaluering Eksterne censorer Fysiske faciliteter Intern kvalitetssikring Registrering af de studerende

8 Organisation og ledelse Økonomi Kilde: Reflektor Evaluering af private psykoterapeutuddannelser Vejledning november 2007 Da processen begyndte, skulle uddannelserne efter en fælles temadag evaluere sig selv og ud fra en vejledning på 32 sider vurdere, om de overhovedet var i nærheden af at opfylde kriterierne. Valgte uddannelsen at deltage, betalte man engangsgebyret på godt kroner og modtog kort efter kommentarer fra Reflektor på sine indledende svar. I løbet af de kommende måneder blev kontakten mellem institut og Reflektor intensiveret og kravet til detaljeringsgrader sat i vejret. Undervejs var der flere møder, hvor Reflektor pegede på punkter, hvor uddannelsens kunne forbedre sig. De studerende blev inddraget, Reflektor var på kontrolbesøg blandt andet for at bese de fysiske rammer, og til sidst fandt den afsluttende evaluering sted. Åben og gennemskuelig proces Det kan være svært at måle kvalitet, når vi er så forskellige, men fordi Reflektor løbende gik tættere og tættere på, lykkedes det dem at finde vores eventuelle svage punkter, som vi så stille og roligt kunne forbedre. De var ikke rigide og ude på at dumpe os, men ville hellere udvikle os. Derfor sad vi ikke og passede på, men var åbne, siger Bent Hansen fra Dansk NLP Institut. Fra begyndelsen har processen været præget af både kvalitet og gennemskuelighed, så vi undervejs selv har været i stand til at vurdere, om vi levede op til kravene eller ej, siger Susanne Broeng fra Kempler Instituttet. Som et eksempel på, at kriterierne giver plads til de fleste psykoterapeutiske retninger, så længe uddannelsen og institutionens offentligt tilgængelige varedeklaration er grundig nok, kan nævnes et af kravene til uddannelsens struktur og indhold: I undervisning i teori skal blandt andet indgå: Pågældende psykoterapeutiske retnings historie og udvikling i samfundsmæssig sammenhæng. Teori om psykoterapibegrebets historiske udvikling. Teori om kommunikation. Teori om udvikling og personlighedsdannelse. Forståelse af teoriens implikationer for begreber som sundhed og sygdom. Teori om den pågældende retnings psykoterapeutiske behandlingsforståelse. Endvidere skal der være undervisning i psykopatologi samt metodik og empiri fra psykoterapiforskningen og i evidensbaserede psykoterapimetoder med videre. Kilde: Reflektor Evaluering af private psykoterapeutuddannelser Vejledning november 2007 Med til at sikre, at kommende studerende bliver undervist af veluddannede fagfolk, kan også nævnes det fjerde af de 12 kriterier. Det stiller både krav til uddannelsens indhold og længde samt forlanger, at underviserne udvikler sig løbende for eksempel via efteruddannelse, coaching og supervision: Undervisere, der underviser i den praktiske del af uddannelsen, skal have en psykoterapeutuddannelse af minimum 4 års varighed og praktisk erfaring af minimum 4-5 års varighed indenfor det terapiområde, der undervises i. Der kan som supplement tilknyttes undervisere med en anden uddannelsesbaggrund til undervisning i emneområder, der er relevante for de studerende. Disse undervisere skal have en relevant, lang videregående uddannelse.( ) For fastere tilknyttede undervisere skal der være fastsat retningslinjer for en løbende faglig udvikling. Kilde: Reflektor Evaluering af private psykoterapeutuddannelser Vejledning november 2007 Genevaluering om fire år Vi kan varmt anbefale andre uddannelser at lade sig evaluere. Via faglig selvrefleksion har vi udviklet os, samtidig med at vi har fået dokumenteret vores niveau, siger formanden for SPUD, Susanne Broeng fra Kempler Instituttet, som ifølge reglerne skal evalueres igen om fire år. Fordi processen har været så sund, glæder jeg mig allerede til næste gang, siger Susanne Broeng, som bakkes op af næstformand Bent Hansen fra Dansk NLP Institut. Der er ingen tvivl om, at branchen har godt af at lade sig evaluere, og markedet efterspørger det. Samtidig er det min erfaring, at hvis man er indstillet på at gå ind i det udviklingsarbejde, som processen kræver, så får instituttet også en højere kvalitet, siger Bent Hansen. Artiklen er produceret for SPUD af journalist Jacob Vestergaard. Susanne Broeng og Bent Hansen understreger, at de taler på vegne af hele bestyrelsen i Sammenslutningen af Psykoterapeutiske Uddannelser i Danmark (SPUD). 45

Uddannelse / efteruddannelse - overblik

Uddannelse / efteruddannelse - overblik Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 47 Offentligt BILAG 2 Uddannelse / efteruddannelse - overblik Indholdsoversigt Uddannelse / efteruddannelse - overblik 4-årig uddannelse / efteruddannelse til

Læs mere

Evaluering af de private psykoterapeutuddannelser - oversigt over evaluerede institutter pr. 15. maj 2010.

Evaluering af de private psykoterapeutuddannelser - oversigt over evaluerede institutter pr. 15. maj 2010. Evaluering af de private psykoterapeutuddannelser - oversigt over evaluerede institutter pr. 15. maj 2010. Baggrund Der blev i januar 2004 nedsat en arbejdsgruppe med det formål, at udarbejde en række

Læs mere

Værd at huske ved. valg af privatpraktiserende psykoterapeut

Værd at huske ved. valg af privatpraktiserende psykoterapeut Værd at huske ved valg af privatpraktiserende psykoterapeut Socialministeriet Marts 2005 Udgiver: Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 Kbh. K. Udgivelsesår: 2005 Udgave, oplag: 1. udgave, 1. oplag,

Læs mere

Oplæg om. kvalitetskriterier for private uddannelser til psykoterapeut. Socialministeriet Undervisningsministeriet Sundhedsstyrelsen.

Oplæg om. kvalitetskriterier for private uddannelser til psykoterapeut. Socialministeriet Undervisningsministeriet Sundhedsstyrelsen. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 106 Offentlig Oplæg om kvalitetskriterier for private uddannelser til psykoterapeut Socialministeriet Undervisningsministeriet Sundhedsstyrelsen Juli 2004 Side 1 af

Læs mere

Derfor kan professionel hjælp fra fx en psykoterapeut være en mulighed. Og så rejser der sig mange spørgsmål, fx:

Derfor kan professionel hjælp fra fx en psykoterapeut være en mulighed. Og så rejser der sig mange spørgsmål, fx: Værd at huske ved valg af privatpraktiserende psykoterapeut Socialministeriet Marts 2005 Indhold Indledning Afsnit 1 Hvordan finder jeg en god behandler? Afsnit 2 Kontakt til psykoterapeuten Afsnit 3 Under

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Eksistentiel dynamisk psykoterapi bygger på eksistensfilosofien og henter således inspiration hos tænkere som Søren Kierkegaard, Martin Heidegger, Jean-

Læs mere

Dato: 22.november 2004

Dato: 22.november 2004 Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk MAC/ J.nr. 649-1419 Folketingets Lovsekretariat Dato: 22.november 2004 Under henvisning til Folketingets brev

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive Årsrapport 2009 Det palliative team Regionshospitalet Viborg, Skive Arbejdet i Palliativt Team I palliativt team har vi i årets løb arbejdet med etablering og videre-udvikling af vores ressourcepersonsordning.

Læs mere

Efterladte forældre gør det godt

Efterladte forældre gør det godt Efterladte forældre gør det godt Af cand.psych.aut. Eva Helweg, faglig rådgivningschef i Børn Unge & Sorg Når et barn mister sin mor eller far, så slår det sikre fundament i deres tilværelse revner, og

Læs mere

Januar 2008. Evaluering af private psykoterapeutuddannelser - Vejledning, 2. udgave

Januar 2008. Evaluering af private psykoterapeutuddannelser - Vejledning, 2. udgave Januar 2008 Evaluering af private psykoterapeutuddannelser Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Evaluering af private psykoterapeutuddannelser kort fortalt!... 3 Hvad vil det sige at blive evalueret, og

Læs mere

Sorg-behandling Kræftens Bekæmpelse 28-5-09

Sorg-behandling Kræftens Bekæmpelse 28-5-09 Sorg-behandling Kræftens Bekæmpelse 28-5-09 Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd-studerende m.guldin@alm.au.dk Jeg håndterer min sorg i små stykker. for lukker jeg op for det hele

Læs mere

Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt

Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt Psykoterapeut Organisationskonsulent Personlig udvikling Intensive kurser Krisehjælp Parkurser Terapi GIS International Gestalt-psykoterapi

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel Ilse Sand Sig ordentligt farvel 1 Sig ordentligt farvel! Denne vejledning må gerne kopieres og foræres til familie og venner. Forord Mange problemer skyldes brudte relationer, som man ikke har fået sagt

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG SORG 1 Guide til familier med børn i sorg Når familien rammes af kritisk sygdom eller dødsfald, befinder de sig i en slags undtagelsestilstand. Der er ikke noget, der

Læs mere

Sundhedsplejersken som central person når børn og unge oplever alvorlig sygdom eller død

Sundhedsplejersken som central person når børn og unge oplever alvorlig sygdom eller død Artiklen blev bragt i Sundhedsplejersken nr. 1, 2014 Sundhedsplejersken som central person når børn og unge oplever alvorlig sygdom eller død Af: Jesper Moesgaard Mogensen, Psykolog i Børn, Unge & Sorg

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet.

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet. Sorg og handleplan Forord Børn kan befinde sig i forskellige former for sorg. Det kan for eksempel være i forbindelse med dødsfald i familien, blandt kammerater eller i institutionen, skilsmisse, langvarig

Læs mere

Unge & Sorg. tidligere Ungekontakten. Tredje rapport, juni 2004: Ungegruppen - en terapeutisk gruppe for unge, som har mistet forældre

Unge & Sorg. tidligere Ungekontakten. Tredje rapport, juni 2004: Ungegruppen - en terapeutisk gruppe for unge, som har mistet forældre Unge & Sorg tidligere Ungekontakten Tredje rapport, juni 2004: Ungegruppen - en terapeutisk gruppe for unge, som har mistet forældre Unge & Sorg, Rådgivningscenter, Østerbrogade 27,1, 2100 København Ø

Læs mere

Evaluering af de private psykoterapeutuddannelser - oversigt over evaluerede institutter pr. 15. august 2012.

Evaluering af de private psykoterapeutuddannelser - oversigt over evaluerede institutter pr. 15. august 2012. Evaluering af de private psykoterapeutuddannelser - oversigt over evaluerede institutter pr. 15. august 2012. Psykoterapeutisk, København Jorcks Passage opgang B, 3. sal, 1159 København K. www.psykoterapeutiskinstitut.dk

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Patienters oplevelse af deres recovery efter et akut myokardieinfarkt. En kvalitativ metasyntese

Patienters oplevelse af deres recovery efter et akut myokardieinfarkt. En kvalitativ metasyntese Patienters oplevelse af deres recovery efter et akut myokardieinfarkt En kvalitativ metasyntese PLAN FOR SESSION 1 Kl. 9.00 9.45: Introduktion Præsentation af resultater Figur - mestring Kl. 9.45 9.55:

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

hvordan støtter jeg bedst mine børn?

hvordan støtter jeg bedst mine børn? hvordan støtter jeg bedst mine børn? 1 Denne pjece er skrevet til dig, der har en alvorlig fysisk sygdom, og som har børn, der er teenagere eller i 20 erne. Den giver en række forslag til, hvad du kan

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Terapi- og Samtalegrupper i. En brugerundersøgelse

Terapi- og Samtalegrupper i. En brugerundersøgelse Terapi- og Samtalegrupper i En brugerundersøgelse Unge & Sorg juni 7 Rådgivnings- og Videncentret Unge & Sorg - En brugerundersøgelse Rådgivnings- og Videncentret Unge & Sorg København, Århus og Odense

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Sorg og kriseplan. For Brorsonskolens Forældre og personale

Sorg og kriseplan. For Brorsonskolens Forældre og personale Sorg og kriseplan For Brorsonskolens Forældre og personale Vedtaget i Skolebestyrelsen august 2010 Indhold. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom, forældre i krig, kaossituationer o.l. 2. Når et barn mister i

Læs mere

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. Krise-sorgplan Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. For overskuelighedens skyld har vi lavet denne pjece med hovedpunkterne. Der vil

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Tidlig indsats. Familiehuset i Horsens. Intensiv psykoterapeutisk dagbehandling til sårbare familier. Når moderskabet ikke bare er lykken 1

Tidlig indsats. Familiehuset i Horsens. Intensiv psykoterapeutisk dagbehandling til sårbare familier. Når moderskabet ikke bare er lykken 1 Tidlig indsats Familiehuset i Horsens Intensiv psykoterapeutisk dagbehandling til sårbare familier Når moderskabet ikke bare er lykken 1 Psykoterapeutisk dagbehandling i Horsens virker i forhold til tidlig

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Støtte til manden i krise

Støtte til manden i krise Støtte til manden i krise Rigshospitalet 12000 Depression Et paradoks Selvmord 10000 8000 6000 4000 2000 0 Depression Mænd Kvinder Selvmord Alder og selvmord Og endnu et Depression Alkoholmisbrug Alkohol

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Psykoterapeutforeningen og SPUD. Evaluering af de private psykoterapeutuddannelser tilbagemeldinger på evalueringsforløbet.

Psykoterapeutforeningen og SPUD. Evaluering af de private psykoterapeutuddannelser tilbagemeldinger på evalueringsforløbet. Psykoterapeutforeningen og SPUD Evaluering af de private psykoterapeutuddannelser tilbagemeldinger på evalueringsforløbet. Indholdsfortegnelse 1. Indledning...........2 2. Evalueringsforløbet trin for

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Omsorgsplan for Hesselgården.

Omsorgsplan for Hesselgården. Omsorgsplan for Hesselgården. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det, der sker ikke må ske, sker. Husk, for at tage del i kræves ikke et overmenneske kun et medmenneske. Vær

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Hjørring Gymnasium og HF-Kursus

Hjørring Gymnasium og HF-Kursus Hjørring Gymnasium og HF-Kursus Indhold Indledning... 2 Handleplan ved dødsfald blandt eleverne... 3 1. Når meddelelsen kommer... 3 2. Mindehøjtidelighed i festsalen... 3 3. De første timer efter mindehøjtideligheden...

Læs mere

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern Sorg- og kriseplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern December 2012 1 Indhold Sammensætning og opgaver for ressourcegruppe:...

Læs mere

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie MOD PÅ LIVET Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie 2013-16 Tegning af 9-årig dreng i terapi hos Løvehjerte Egmont Fondens rådgivning til

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

Børn, Unge & Sorg får nu fast økonomisk støtte fra Socialministeriet

Børn, Unge & Sorg får nu fast økonomisk støtte fra Socialministeriet Nr. 2 - marts 2011 Nyhedsbrev Indhold: Børn, Unge & Sorg får nu fast økonomisk støtte fra Socialministeriet Popstjerner går sammen med miinto.dk for at støtte Børn, Unge & Sorg Vi søger 12 frivillige fundraisere

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE TIL SUNDHEDSPERSONALE I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING DI s konference om sundhedsfremme på arbejdspladsen - Sund Ledelse Tirsdag d. 16. september 2014, Odense Congress Center

Læs mere

Omsorgsplan for Måbjerghus børnehave

Omsorgsplan for Måbjerghus børnehave Omsorgsplan for Måbjerghus børnehave Jan 2013 Dette er retningslinier og en handleplan, der iværksættes i tilfælde af, at det der ikke må ske, sker. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer o.l.

Læs mere

Sorgplan 4kløverskolen

Sorgplan 4kløverskolen Sorgplan 4kløverskolen At støtte et barn i sorg kræver ikke, at du er et overmenneske, blot at du er et medmenneske. Krise- og sorgplan for 4kløverskolen 4kløverskolens krise- og sorgplan er udarbejdet

Læs mere

Til forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet

Til forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet Til forældre der mister et spædbarn på Rigshospitalet Indholdsfortegnelse Opfølgende samtale 2 Svangreafdelingen 2 Neonatalklinikken 2 Socialrådgiver 3 Psykolog 3 Præst 3 Sundhedsplejerske 3 Fysiske forhold

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej INDHOLD Beskrivelse af projektet... Projektets formål... Projektets succeskriterier... Projektets aktiviteter... Projektets gennemførelse... Om

Læs mere

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 1 Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 21-årig mand, mor død af blodprop for tre uger siden Denne pjece er skrevet til dig, der er teenager eller i 20 erne, og som har mistet din far eller

Læs mere

Ny sorgforståelse stiller krav til plejepersonalet. Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014

Ny sorgforståelse stiller krav til plejepersonalet. Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 Ny sorgforståelse stiller krav til plejepersonalet Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 Nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen december 2011 - Indsatsen er målrettet alle patienter med livstruende

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Nå, er du kommet dig over det?

Nå, er du kommet dig over det? Tema Tab har ikke noget med alder at gøre Nå, er du kommet dig over det? Anné Høj Andersens datter, Merete, døde sidste år, 54 år gammel på grund af kræft i hjernen. Tiden læger ikke alle sår. Det ved

Læs mere

Børn, unge og sorg. Aida Hougaard Andersen. Kristent Pædagogisk Institut. - pædagogik med værdi 1

Børn, unge og sorg. Aida Hougaard Andersen. Kristent Pædagogisk Institut. - pædagogik med værdi 1 Børn, unge og sorg Aida Hougaard Andersen Kristent Pædagogisk Institut - pædagogik med værdi 1 Børn møder sorg I 2012 mistede 2.000 børn én eller begge forældre ved dødsfald. Derudover kan børn miste bedsteforældre,

Læs mere

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Pårørende til kræftsyge Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Kræftrejsen Patient og pårørende rammes sammen: Brud på livsfortællingen Forholde sig til kompleks information om sygdom

Læs mere

evaluering af grupper for unge som har mistet forældre

evaluering af grupper for unge som har mistet forældre evaluering af grupper for unge som har mistet forældre April 2010 ledede samtalegrupper Frivilligt terapigrupper Lukkede Teenagegrupper Evaluering af grupper for unge som har mistet forældre - Frivilligt

Læs mere

ikke Livet går bare videre Sorg Perspektiv

ikke Livet går bare videre Sorg Perspektiv Perspektiv Sorg Livet går ikke bare videre En af Marian Prestages veninder sammenlignede det, at Marians mand var død, med en skilsmisse. De er ikke længere veninder. Men det kan være svært for andre at

Læs mere

Lær at bruge dig selv på en ny måde

Lær at bruge dig selv på en ny måde Lær at bruge dig selv på en ny måde i din professionelle arbejdsproces Denne uddannelse vil give dig professionelle værktøjer, faglig viden og personlig forankring til at bruge dig selv med større indsigt,

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland SAYLE Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 på gymnasiale uddannelser i regionerne Syddanmark og Midtjylland Center for Selvmordsforskning - www.selvmordsforskning.dk Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 Center for

Læs mere

Når livet gør ondt, er det hos vore nærmeste, vi henter den bedste støtte. Sådan er det for os voksne, og sådan bør det også være for vores børn.

Når livet gør ondt, er det hos vore nærmeste, vi henter den bedste støtte. Sådan er det for os voksne, og sådan bør det også være for vores børn. Når livet gør ondt, er det hos vore nærmeste, vi henter den bedste støtte. Sådan er det for os voksne, og sådan bør det også være for vores børn. En ofte anvendt, men ikke særlig anvendelig frase er: sig

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Hvordan tager vi hånd om hinanden?

Hvordan tager vi hånd om hinanden? Hvordan tager vi hånd om hinanden? Nedenstående omsorgsplan er udarbejdet af i september 2008 af Dagplejens forældrebestyrelse i Ikast-Brande Kommune og tænkt som en vejledning i hvordan vi tager hånd

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Spædbarnsterapeut uddannelse Hold 6

Spædbarnsterapeut uddannelse Hold 6 Spædbarnsterapeut uddannelse Hold 6 Spædbarnsterapi kan anvendes både til spædbørn, større børn og voksne med traumer i det før sproglige. Med start den 3. og 4. september 2015 Kolding Vandrerhjem, Ørnsborgvej

Læs mere

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet Struktur Optagelse på uddannelsen Ansøgning Optagelse Personlig samtale Vise egnethed Grundforløb over et år Evaluering Skriftlig opgave Eksamen efter grundforløbet Praktisk prøve Eksistentiel Dynamisk

Læs mere

At miste sin medtvilling

At miste sin medtvilling Ene-tvilling Af Abelone Glahn At miste sin medtvilling Den engelske psykoterapeut Joan Woodward har forsket i tvillinger, der har mistet sin medtvilling. I marts kommer hun til Danmark. - Jeg kender ikke

Læs mere

Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1:

Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1: Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1: Beskrivelse: Intern konflikt i patruljen. Simple og klare udsagn som skal placeres på konflikttrappen. Slutter med påvirkning af konflikten udefra hvor TL er et

Læs mere

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst.

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Kald 4: Hvad er dit behov lige nu. Nu er det tid til at ligge ønskerne lidt væk. Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Men i dag skal vi tale om dit behov.

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier 5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse Underviser: Vibe Strøier Kurset er særligt rettet imod psykologer undervejs i specialistuddannelsen i psykoterapi. Kurset er skræddersyet til

Læs mere