Helhedsvurdering af skoleområdet i Slagelse Kommune

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Helhedsvurdering af skoleområdet i Slagelse Kommune"

Transkript

1 Kvalliitetsrapport Light-udgave af Hovedrapporten

2 2 Indledning Denne udgave er en forkortet version af Kvalitetsrapportens hovedrapport. Kvalitetsrapporten er inddelt i nogle overordnede temaer, hvor der gøres status på de områder, som er påkrævet i loven, samt indsatsområder i udviklingsaftalen Kvalitesrapporten er udarbejdet af Center for Skole og Fritid i samarbejde med skolelederne. Den består af en hovedrapport og 26 skolerapporter for: 19 stk. almene folkeskoler tilknyttet hvert deres distrikt 1 stk. 10. klassecenter - optager elever fra alle distrikter 3 stk. heldagsskoler - optager elever fra alle distrikter 3 stk. specialskoler - optager elever fra alle distrikter og fra andre kommuner Formålet med Kvalitetsrapporten er, at styrke Kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar for folkeskolen, ved at tilvejebringe dokumentation om den enkelte skole og det samlede skoleområde. Kvalitetsrapportens formål er samtidig, at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og udvikling mellem alle interessenter på skoleområdet. Helhedsvurdering af skoleområdet i Slagelse Kommune Kvalitetsrapporten viser, at skoleområdet i Slagelse Kommune, i perioden , har udviklet sig overvejende positivt på indsatsområderne, som er beskrevet i udviklingsaftalen. Der er arbejdet strategisk og målrettet med at styrke elevernes faglighed, sundhed og trivsel og udvikle inklusionsindsatsen. Samtidig er skoleområdet blevet økonomisk mere effektivt. Den positive udvikling, der særligt kan fremhæves: Højere klassekvotienter En større andel af lærernes arbejdstid anvendes på undervisning Skolerne planlægger generelt med flere undervisningstimer Skolerne arbejder målrettet med læseindsatsen Fremgang i læseresultaterne på 3. og 5. klassetrin En generel stigning i afgangskaraktererne på 9. og 10. årgang for gruppen af alle elever og på 9. årgang for gruppen af tosprogede elever En positiv udvikling på specialskolerne i anvendelse af de nationale test til udvikling og evaluering af undervisningen En stigning i forhold til unge, der er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse inden de er fyldt 25 år Gennemførelse af kompetenceudvikling, især inden for indsatsområderne En større andel af undervisningen varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetence Et fald i antallet af elever i specialpædagogiske tilbud De fleste skoler har oplevet, at deres behov for og forventninger til samarbejdet med centrale ressourcepersoner er blevet opfyldt En stigning i antallet af skoler, der tilbyder lektiehjælp til elever på alle klassetrin. En stigning i andel af skoler, der vurderer, at LP-modellen har vist en positiv effekt på trivsel og læringsmiljø

3 3 Mange skoler har gjort en særlig indsats for at styrke og udvikle skole-hjem samarbejdet og evalueringskulturen Skolerne er godt på vej mod de fleste mål i it- og mediehandleplanen Skolerne har arbejdet målrettet med sundhedsindsatsen og har iværksat en bred vifte af sundhedsfremmende initiativer En større andel af skolerne inddrager mere bevægelse i skoletiden Rapporten peger også på, at skoleområdet i Slagelse Kommune fortsat bør være fokus på en række områder: Elevfraværet er fortsat højere end landsgennemsnittet. Der aflyses flest undervisningstimer ved lærerfravær i Dansk som Andetsprogsundervisningen Afgangskaraktererne på 9. og 10. årgang ligger fortsat under landsgennemsnittet Der er er fortsat behov for kompetenceudvikling, bl.a. inden for Dansk som Andetsprog og specialpædagogik Der er fortsat udfordringer med skolernes it-infrastruktur, da driftsikkerhed og hastighed på netværket ikke er helt tilfredsstillende på alle skoler Samtidig med, at antallet af elever i specialpædagogiske tilbud er faldet, er det samlede antal elever i Slagelse Kommune også faldet. Den procentvise andel er defor kun faldet meget lidt Ikke alle skoler har udarbejde et værdiregelsæt og opdateret deres undervisningsmiljøvurdering Fremtidige udviklingstemaer og mål inden for skoleområdet De fokusområder, som Center for Skole og Fritid peger på i kvalitetsrapporten, kan tilgodeses via de politiske mål og resultatmål i folkeskolereformen, samt de anbefalede udviklingstemaer i den kommende udviklingsaftale for skoleområdet De politiske mål i folkeskolereformen er: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis De nationale resultatmål i folkeskolereformen er: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne målt i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år Elevernes trivsel skal øges Udviklingstemaerne i den kommende udviklingsaftale for skoleområdet er tæt forbundet med målene i folkeskolereformen. På baggrund af resultaterne i kvalitetsrapporten anbefaler Center for Skole og Fritid de konkrete mål, der er knyttet til de tre udviklingstemaer:

4 4 Styrkelse af de faglige læringsmiljøer I skoleåret 2014/15 er der cirka 95 % linjefagsdækning eller tilsvarende kompetence i dansk, matematik, engelsk og fysik/ kemi. I skoleåret 2014/15 er elevernes gennemsnitskarakterer ved afgangsprøven og den afsluttende prøve steget med 0,4 set i forhold til Inklusion Udvikling af en fælles tværfaglig forståelse af begrebet inklusion, der sætter fokus på børneperspektivet og skaber stærke børnefællesskaber for alle børn. Eksisterende inklusionsindsatser er prioriteret og koordineret, så alle medarbejdere i de tre centre arbejder målrettet mod høj faglighed, trivsel og udvikling for alle børn. I skoleåret 2014/15 oplever 70 % af eleverne, at de får hjælp, er accepteret og vellidt af kammerater. I skoleåret 2014/15 er elevfraværet faldet til 6 % svarende til 12 dage årligt. Kreativitet og innovation Alle skoler arbejder med kreativitet og innovation i læringsmiljøerne. I skoleåret 2014/15 synes mindst 85 % af eleverne godt eller nogenlunde om skolen Desuden anbefales følgende konkrete fokusområder, der for de flestes vedkommende kan indgå som mål i skolernes virksomhedsaftaler under de tre udviklingstemaer: At skolerne har fokus på gennemførelse af DSA-undervisningen ved lærerfravær At skolerne fortsat har fokus på læsning i alle fag og på alle årgange At skolerne intensiverer fokus på uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorienteringen på alle årgange At skolerne fortsat har fokus på brobygning At alle skoler udarbejder en plan for fastholdelse og institutionalisering af LPmodellen inden udgangen af 2013 At skolerne fortsat har fokus på inddragelse af eleverne ved opstilling af læringsmål og styrkelse af feedback-kulturen At skolerne fortsat arbejder målrettet med implementeringen af it- og mediehandleplanen At Center for It og Digitalisering fortsat arbejder målrettet på at få en tidssvarende it-infrastruktur på alle skoler At skolerne har fokus på, at der skal udarbejdes en undervisningsmiljøvurdering mindst hvert tredje år og et værdiregelsæt At skolerne fortsat har fokus på bevægelse og uderummet som læringsmiljø Grundlæggende rammebetingelser Data bygger på resultater fra skoleåret 2012/2013, hvor skolerne fik tildelt ressourcer efter antallet af elever og grundtilskud til skoler under 400 elever. Samlet set er der opnået økonomisk mere effektivitet på skoleområdet i forhold til 2010/2011. Den gennemsnitlige klassekvotient for almenklasser er steget fra 20,0 til 22,8 elever. Den gennemsnitlige klassekvotient i specialklasser/funktionsklasser/modtageklasser er steget fra 5,7 til 6,9 i samme periode, mens den på specialskoler stort set er uændret. Klassekvotienten på ø-skoler er faldet fra 5,5 til 4,0. Der en stigning i antallet af elever pr. lærerårsværk på almenskolerne fra 11,9 til 12,3. Elev-lærerratioen ligger dermed tæt op ad det nationale gennemsnit, der i 2011/2012 var

5 5 12,2. På specialskolerne er den gennemsnitlige lærer-elevratio 4,4 og dermed det samme som i 2010/2011. Andelen af lærernes nettoarbejdstid, der anvendes på undervisning i almenskoler er steget fra 38,4 % til 39,2 %. På specialskolerne er den steget fra 37,3 % til 42,2 %. Slagelse Kommune ligger fortsat under landsgennemsnittet. Der er et fald i antallet af elevers fraværsdage fra 7,7 % til 7,5 %. Til sammenligning er det samlede elevfravær på landsplan 5,4 %. Andelen af elever i klasse, der er tilmeldt fritidsordninger, er steget fra 89,2 % til 92 %. 90,2 % af almenklasserne modtager det vejledende timetal, hvilket er en stigning på 3,1 %. 99,2 % af undervisningen på almenskoler og 99,9 % af undervisningen på specialskoler gennemføres med planlagt lærer eller vikar. Der aflyses flest timer i DSA-undervisningen og færrest timer i specialklasser og på specialskoler. Mange af de nuværende rammebetingelser for folkeskolerne ændres som følge af nye arbejdstidsregler og ny folkeskolereform, der træder i kraft 1. august Det betyder bl.a., at eleverne får flere undervisningstimer, og at lærernes undervisningsandel vil stige. Elevfraværet nedbringes til 6 %. Desuden er en handleplan under udarbejdelse vedr. tosprogede elever, der sendes på længevarende rejser til udlandet. Skolerne skal have fokus på gennemførelse af den supplerende undervisning i Dansk som Andetsprog og undervisning på modtagehold/-klasser ved lærerfravær. Læseindsats og faglige resultater Mål i Udviklingsaftale er: At udvikle elevernes læsekompetencer i hele skoleforløbet og i alle faglige sammenhænge At øge lærernes kompetencer i læsning i fagene via kurser Som et led i opfyldelsen af dette mål er succeskriterier Læseprøveresultaterne viser en stigning i antallet af sikre læsere på 4 % i 2013 målt i forhold til Center for Skole og Fritid udbyder netværk og kurser Center for Skole og Fritid har igennem de sidste par år forestået kurser i læsning for dansklærere i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen, samt læsekurser på mellemtrinnet og i udskolingen for faglærere der underviser i matematik, natur/teknik, engelsk, historie og kristendom. Skolerne har arbejdet målrettet med læseindsatsen. Læseinitiativerne er mangfoldige, og mange af dem bygger på evidensbaseret viden. På samtlige årgange er der en stigning i antallet af skoler, der afholder læsekonferencer. Stigningen er mest markant i udskolingsklasserne.

6 6 På første klassetrin er de gode resultater fra tidligere år fastholdt i forhold til Der er en lille tilbagegang i forhold til Slagelse Kommune ligger på landsnormen, når det gælder andelen af sikre læsere. På tredje klassetrin er der opnået en fremgang i andelen af sikre læsere på 4 % i forhold til 2011 og 7 % i forhold til Der er nu 82 % sikre læsere, hvilket er meget tæt på landsnormen på 83 %. I begge læsetest på 5. klassetrin er opnået en fremgang i andelen af elever med god læseforståelse på henholdsvis 2 % og 3 % i forhold til Alle almenskoler anvender de nationale test som værktøj til udvikling og evaluering af undervisningen. Der er en positiv udvikling i specialskolernes anvendelse af de nationale test. Samlet set er der en stigning i kommunens afgangsresultater i 9. og 10. klasse for gruppen af alle elever og for gruppen af tosprogede elever i 9. klasse. De tosprogede elevers resultater i 10. klasse er faldet lidt. Resultaterne er fortsat under det nationale gennemsnit. Center for Skole og Fritid vurderer, at indsatserne for at øge fagligheden har haft god effekt, men der er fortsat behov for at styrke indsatsen I skoleåret 2014/15 skal der være 95 % linjefagsdækning eller tilsvarende kompetence i dansk, matematik, engelsk og fysik/ kemi (målet i fysik/kemi og dansk er allerede opnået og skal fastholdes). Center for Skole og Fritid iværksætter kompetenceudvikling for medarbejdere bl.a. indenfor naturfag, matematik, læsning og Dansk som Andetsprog Skoler med mere end 10 % tosprogede elever og/eller modtageklasser skal udarbejde en handleplan for Dansk som Andetsprog, som bl.a. beskriver organiseringen af undervisningen. Elevernes gennemsnitskarakterer ved afgangsprøven og den afsluttende prøve skal være steget med 0,4 i skoleåret 2015 set i forhold til 2011 Den viden, som lærerne har opnået gennem de seneste års kompetenceudvikling, sættes i spil. Skolerne skal fortsat lave læseaftaler for alle elever, arbejde med læsehastighedstræning, sprogforståelse, læsemotivation m.v. Overgang til ungdomsuddannelse Det er regeringens mål, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en kompetencegivende ungdomsuddannelse i Mål i Udviklingsaftale er: At understøtte de faglige miljøer og sikre en evalueringskultur på skolerne for at fremme elevernes udbytte af undervisningen. Dette skal bl.a. ske ved kompetenceudvikling af lærerne inden for de forskellige indsatsområder, samt styrket brobygning til ungdomsuddannelserne. Som et led i opfyldelsen af dette mål er succeskriterier: At antallet af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse skal stige med 2 % om året frem til 2015

7 7 Alle almenskoler med overbygning anvender i udskolingen kommunens vejledende handleplaner i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering, og Ungdommens Uddannelsesvejledning bistår med tilrettelæggelsen af undervisningen. I klasse anvendes UEA- handleplanerne i mindre grad, og det samme gælder for specialskolerne. Mere end 90 % af almenskolerne og 60 % af specialskolerne mener, at samkøringen af elev- og uddannelsesplanen har forenklet det administrative arbejde for lærerne, og at samspillet mellem planerne er blevet nyttiggjort. En mindre andel af elever søger fra 9. klasse til 10.klasse. Der er en lille stigning i andelen af elever, der søger fra 9 klasse mod en erhvervsuddannelse. Sidste års tilstrømning fra 9. klasse mod de gymnasiale uddannelser fortsætter. Søgningen fra 10. klasse mod de gymnasiale uddannelser er faldet, mens søgningen mod erhvervsuddannelserne er steget. Samlet set er der en lille stigning i antallet af elever, der er vurderet ikkeuddannelsesparate til den uddannelse, de har søgt. Det er primært elever der søger STX og HF, der bliver vurderet ikke-uddannelsesparate. Der er en stigning på 2,6 % i forhold til unge, der er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse inden de er fyldt 25 år. Målet med en årlig stigning på 2 % er opnået. Det er ikke muligt for Kommunen selv at måle på regeringens 95 procent - målsætning. Undervisningsministeriet måler dette ud fra en profilmodel en avanceret prognose - som fremskriver udviklingen i uddannelsesniveauet for en given ungdomsårgang fra de går i 9. klasse og 25 år frem. Den sidst offentliggjorte analyse fra Undervisningsministeriet er fra Den viser, at der på landsplan forventes, at 92 % af en ungdomsårgang opnår mindst én ungdomsuddannelse, og i Slagelse Kommune er det 90 %. De tre udviklingstemaer i den nye udviklingsaftale for skoleområdet (styrkelse af de faglige læringsmiljøer, inklusion samt kreativitet og innovation) skal understøtte, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Der skal være større fokus på UEA-orienteringen på de yngste og mellemste klassetrin, samt på specialskolerne. Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling Mål i Udviklingsaftalen er: At understøtte de faglige miljøer og sikre en evalueringskultur på skolerne for at fremme elevernes udbytte af undervisningen. Som et led i opfyldelsen af dette mål er succeskriterier: At Center for Skole og Fritid udbyder aktionslæringsforløb, kurser og netværk til understøttelse af især fire fokusområder: naturfag, læsning, bevægelse og inklusion. Center for Skole og Fritid har især haft fokus på kompetenceudvikling, der har taget afsæt i at understøtte indsatsområder i udviklingsaftalen. Der er blevet tilbudt en række forskellige skolenetværk, længerevarende kursusforløb, herunder aktionslæringsforløb samt kortere kurser, som skolerne har haft mulighed for at rekvirere lokalt.

8 8 Det gennemsnitlige timeforbrug til kompetenceudvikling på almenskolerne er for lærerne 33 timer og for medarbejderne i SFO 14 timer. Samlet set har almenskolerne anvendt mere tid til kompetenceudvikling i 2012/2013 end i 2011/2012. Det gennemsnitlige timeforbrug på kompetenceudvikling på specialskolerne er 41 timer. Det er en stigning i forhold til 2011/2012 som primært skyldes, at den nyoprettede Klostermarken Skole og Dagbehandling, har haft et højt forbrug af timer til kompetenceudvikling af medarbejderne. Generelt varetages en større andel af undervisningen af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetence. Fagene fysik/kemi og dansk har den højeste dækning. Faget natur/teknik har den laveste dækning. Linjefagsdækningen er generelt lavere på specialskoler. 10,9 % af medarbejderne på almenskoler og 44,3 % af medarbejderne på specialskoler har linjefag eller tilsvarende kompetence inden for specialpædagogik. Der er ikke entydig sammenhæng mellem almenskoler med specialtilbud og høj andel af medarbejdere med specialpædagogiske kompetencer. På skoler med over 10 % tosprogede elever har 7,7 % af lærerne linjefag eller tilsvarende kompetencer i DSA. Der er en stor forskel skolerne imellem. Kompetenceudviklingen skal blandt andet understøtte udvikling af den nye folkeskolereform og målene i den kommende udviklingsaftale. Center for Skole og Fritid er i gang med at iværksætte kompetenceudvikling indenfor: - Naturfag, matematik, læsning og Dansk som Andetsprog. - Inklusion, herunder LP-modellen. - Bevægelse (Der arbejdes bl.a. på et koncept, hvor skolerne kan blive certificeret som bevægelsesskoler) - Implementering af folkeskolereform (for ledere m.v.) Center for Skole og Fritid vil understøtte en kreativ og innovativ tilgang til undervisning og læring. Center for Skole og Fritid og en række skoler samarbejder med Undervisningsministeriet om flere projekter med fokus på kompetenceudvikling i Dansk som Andetsprog frem til 2015/2016. Inklusion og specialpædagogisk bistand Regeringen og KL har en målsætning om, at 96 procent af eleverne skal gå i almenskole. Mål i Udviklingsaftalen er: At styrke en organisation, der fremmer og understøtter, at alle børn og unge udvikler sig personligt, fagligt og socialt i nærmiljøet trods forskellige forudsætninger. At udbygge og udvikle specialpædagogiske tilbud i nærmiljøet. At styrke og udvikle vejledningsopgaven, så 95 % af en ungdomsårgang i 2015 gennemfører en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Som et led i opfyldelsen af disse mål er succeskriterier: At der sættes fokus på ressourcetænkning, og at elevernes kompetencer sættes i centrum for undervisningens organisering. At vejledere og faglige ressourcepersoner på skolerne yder konsultativ bistand, for at styrke videndeling og sidemandsoplæring på skolerne.

9 9 At skolekonsulenterne yder konsultativ bistand på skolerne, for at implementere LP-modellen og andre former for systemisk og anerkendende tilgang til undervisningen. Antallet af elever bosiddende i Slagelse Kommune, der visiteres til specialpædagogiske tilbud, er faldet med 5 % fra 2012 til Samtidig er det samlede antal elever bosiddende i Slagelse Kommune faldet med 4 %. Det betyder, at andelen af elever i specialpædagogiske tilbud er faldet meget lidt. 94,8 % af eleverne går i almenklasser. Skolerne har oprettet lokale ressourcecentre med det formål, at kunne igangsætte en hurtig og koordineret indsats i forhold til elever/klasser i vanskeligheder, samt understøtte udviklingen af almenområdet, så flest mulige kan inkluderes. Skolerne har beskrevet deres ressourcecentre i skolerapporterne. Skolerne, herunder deres ressourcecentre, er blevet understøttet af centrale ressourcepersoner, og langt de fleste skoler har oplevet, at deres behov for og forventninger til samarbejdet er blevet opfyldt. Det er oftest skolernes ressourcecentre, der tilrettelægger den specialpædagogiske bistand på baggrund af individuelle behov. Der udarbejdes handleplaner for indsatsen. De tildelte midler til tidlig indsats anvender skolerne i høj grad til ekstra lektioner i indskolingen, men også til tolærerordninger eller pædagoger i undervisningen. Midlerne fra inklusionspuljen anvender skolerne dels målrettet til elever i vanskeligheder og dels generelt for at øge trivslen for alle elever. Undervisningen i dansk som Andetsprog organiseres alle steder ud fra individuelle hensyn. For nogle elevers vedkommende foregår den som supplerende undervisning uden for klassens almindelige skemalagte timer eller som en dimension i den almindelige undervisning. På alle skoler tilbydes lektiehjælp til elever i de yngste klasser i skolen og/eller i SFO en. Siden 2010/2011 er der en stor stigning i antallet af skoler, der også tilbyder lektiehjælp til elever på mellemtrinnet og udskolingen. Alle almenskoler og nogle specialskoler anvender LP-modellen, og de fleste skolekonsulenter og psykologer i Center for Skole og Fritid er uddannede LP-vejledere. Der er en stigning i andelen af skoler, der vurderer, at LP-modellen har vist en positiv effekt på trivsel og læringsmiljø, og at skolens kultur i alle sammenhænge er præget af den systemiske tænkning. 65 % af skolerne har udarbejdet en plan for fastholdelse og institutionalisering af LP-modellen. På kommunens folkeskoleområde har der været 1 sag i Klagenævnet for Specialundervisning i Kommunen fik ikke medhold i sagen. I 2012 har der ligeledes været 1 sag. Sagen blev ophævet/ændret med dissens (uenighed). Skoler med mere end 10 % tosprogede elever og/eller modtageklasser skal udarbejde en handleplan for Dansk som Andetsprog, som beskriver organiseringen af undervisningen, skole-hjem-samarbejdet og SFO ens arbejde med tosprogede børn. Der skal ske et tværfagligt samarbejde med henblik på at skabe en fælles forståelse for inklusion, på tværs af alle aktører der arbejder med børn og unge. Herunder: - Kortlægning af nuværende indsatser for inklusion på hele 0-18-års området

10 10 - Analyse af nuværende indsatser for inklusion - Prioritering og koordinering af indsatser for inklusion - Involvering af forældre og forældrebestyrelser Center for Skole og Fritid fortsætter kompetenceudvikling indenfor inklusion, herunder LP-modellen. Alle skoler skal udarbejde en plan for fastholdelse og institutionalisering af LP-modellen inden udgangen af Center for Skole og Fritid udarbejder strategi for inklusion, herunder strategien for talentudvikling. Skolerne udarbejder lokale retningslinjer for den tidlige forebyggende indsats og afdækker deres læringsmiljøer. Skole-hjem samarbejde og evalueringskultur I kvalitetsrapporten skal fremgå oplysninger om samarbejdet mellem skole og hjem, anvendelse af elevplaner og den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Almenskolerne har i 2012/2013 anvendt et gennemsnitligt timeforbrug på 23,7 timer pr. lærer til skole-hjem samarbejde. Der anvendes cirka det dobbelte på specialskolerne. Der er stor forskel på timeforbruget fra skole til skole. Flere skoler har gjort en særlig indsats for at styrke skole-hjem samarbejdet ud over de ordinære forældremøder og skole-hjem samtaler. Bl.a. nævnes en ugentlig dag, hvor forældre til elever i udskolingen kan få en samtale med elevens lærere, åbent-hus arrangementer, informationsmøder til tosprogede forældre, hjemmebesøg, åben anonym rådgivning ved SSP og anvendelse af Integrationsministeriets værktøjskasse til skole/hjem samarbejdet. Alle skoler anvender i større eller mindre grad elev- og uddannelsesplanerne aktivt og løbende i lærerens/teamets tilrettelæggelse af undervisningen. Specialskolerne anvender planerne i højere grad end almenskolerne. Alle skoler inddrager eleverne ved opstilling af operationelle læringsmål og inddrager elevog uddannelsesplanerne i skole-hjem-samtalen, men i forskellig grad. Alle specialskoler og langt de fleste almenskoler har udarbejdet strategier for, hvordan elevernes udbytte af undervisningen evalueres. Skoler med mere end 10 % tosprogede elever og/eller modtageklasser skal udarbejde en handleplan for Dansk som Andetsprog, som blandt andet skal beskrive skole-hjem-samarbejdet. Forældre og forældrebestyrelser skal involveres i udvikling af en fælles tværfaglig forståelse af begrebet inklusion, der sætter fokus på børneperspektivet og skaber stærke børnefællesskaber for alle børn. Skolerne skal have fokus på inddragelse af eleverne ved opstilling læringsmål samt styrkelse af feedback-kulturen.

11 11 It og medier i skolen Mål i Udviklingsaftalen er: At it er integreret i undervisningen i alle fag og på alle klassetrin. Som et led i opfyldelsen af disse mål er succeskriterier: At Center for Skole og Fritid pr. 1/ har udarbejdet en vejledende handleplan for, hvordan lærerne integrerer it i undervisningen I 2011 blev gennemført en kortlægning af potentialer og barrierer for integration af it i fagene i Slagelse Kommune. På baggrund af denne, udarbejdede it- og medieteamet i Center for Skole og Fritid en it-vision og en it- og mediehandleplan. Desuden udviklede de en website, Startsiden, som kan hjælpe skolerne med et overblik over digitale værktøjer og læringsmidler m.v. For en succesfuld integration af it i skolens aktiviteter, er tilstrækkelige it-ressourcer en forudsætning. Der er en stigning i antallet af computere og interaktive tavler på skolerne. I 2012/2013 var der 1,8 elever pr. computer og 18,1 elever pr. interaktiv tavle. 72,3 % af lærerne har nu en kommunalt finansieret PC. Det er målet, at alle lærere har dette inden udgangen af Halvdelen af skolerne har fået opgraderet deres it-infrastruktur. Der er fortsat udfordringer med at opnå tilfredsstillende driftsikkerhed og hastighed på netværket på alle skoler. Skolerne er godt på vej mod de fleste mål i it- og mediehandleplanens tre visionstemaer: It i læreprocessen, Digital kommunikation og Medarbejderne it-kompetencer. Nogle af målene skal være opfyldt ved udgangen af 2013 og andre ved udgangen af 2014 eller Skolerne fortsætter implementering af it- og mediehandleplanen med understøttelse fra de centrale it- og mediekonsulenter. It og Digitalisering arbejder fortsat målrettet på at få en tidssvarende itinfrastruktur på alle skoler. Sundhed, trivsel og undervisningsmiljø Mål i Udviklingsaftalen er: At alle elever bevæger sig mindst en time om dagen i skoletiden At fremme børn og unges forståelse for betydningen af motion for et godt liv og helbred Som et led i opfyldelsen af disse mål er succeskriterier: At alle indskolingselever (0.-3.klasse) tilbydes minimum 1 lektion dagligt til bevægelse. Alle elever i 7. kl. på 3 skoler deltager via breddeidrætsprojektet Teen Move aktivt i 6 ugentlige idrætstimer i en 2-årig periode. Projektet Teen Move er afsluttet med gode resultater, og i foråret 2013 blev udarbejdet en evalueringsrapport.

12 12 I 2012 blev sundhedsprofilen for årige i Slagelse Kommune afdækket. Samtidig fik de deltagende skoler adgang til deres egne sundhedsprofil, som kan bidrage til prioritering og planlægning af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. Center for Skole og Fritid har tilbudt netværk og kompetenceudvikling inden for området bevægelse, og skolerne har iværksat en bred vifte af sundhedsfremmende initiativer - lige fra rygestopkurser for elever, til sunde kantineordninger. Et stigende antal almenskoler tilbyder flere idrætstimer (eller idrætslinje), legepatruljer og har et udvidet tilbud af bevægelsesaktiviteter i pauser og/eller i SFO. 60 % af almenskolerne har samarbejde med lokale idrætsforeninger. Størstedelen af skolerne har foretaget en komplet undervisningsmiljøvurdering inden for de sidste 3 år, og har udarbejdet et værdiregelsæt. Igennem de sidste par år har Naturskolen tilbudt et stigende antal arrangementer, og der er stor efterspørgsel. Alle skoler anvender uderummet som læringsmiljø i større eller mindre grad. 25 % af almenskolerne og 33 % af specialskolerne anvender uderummet som læringsmiljø i høj grad. Center for Skole og Fritid fortsætter kompetenceudvikling indenfor bevægelse. Desuden arbejdes på et koncept, hvor skolerne kan blive certificeret som bevægelsesskoler. Skolerne skal udarbejde lokale retningslinjer for den tidlige forebyggende indsats og afdække deres læringsmiljøer Skolerne skal udarbejde en lokal sundhedspolitik. Politikken skal blandt andet understøtte regeringens mål og Sundhedsstyrelsens anbefaling om 1 times fysisk aktivitet dagligt. Alle skoler skal udarbejde en undervisningsmiljøvurdering mindst hvert tredje år. og et værdiregelsæt. Skolerne skal fortsat have fokus på uderummet som læringsmiljø, da det kan understøtte anvendelsen af fleksible læringsmiljøer og styrke undervisningen både socialt og fagligt.

Indholdsfortegnelse. Hovedrapport

Indholdsfortegnelse. Hovedrapport 2012-2013 Kvalliitetsrapport 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 5 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 5 Kommunale indsatsområder... 6 Kommunale

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Skælskør Skole

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Skælskør Skole 2012-2013 Kvalliitetsrapport Skolerapport for Skælskør Skole 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 5 Kommunale

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Udviklingsaftale 2014-2015. Skoleområdet. 23. oktober 2013. Center for Skole og Fritid. Udviklingsaftale. for. Skoleområdet

Udviklingsaftale 2014-2015. Skoleområdet. 23. oktober 2013. Center for Skole og Fritid. Udviklingsaftale. for. Skoleområdet Skoleområdet 23. oktober 2013 Udviklingsaftale 2014-2015 Center for Skole og Fritid Udviklingsaftale for Skoleområdet 2014-2015 1 Side 2 / 7 Indledning Denne udviklingsaftale beskriver de fælleskommunale

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Borup Skole

Kvalitetsrapport 2009. Borup Skole Indhold 1. Indledning... 3 2. Udvalgte kommunale indsatsområder... 4 Faglighed og inklusion... 4 Partnerskab om folkeskolen... 5 Trivsel og livsglæde... 6 Mål- og indholdsbeskrivelser i SFO... 6 3. Særligt

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Oddense Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 20-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport Skoleåret 2009/10 Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Elevtal Ressourcer Elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Computere

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Haderup Skole Skolevænget 1 7540 Haderup Tlf: 96287920 E-mail: haderup.skole@herning.dk www.haderupskole.dk Kvalitetsrapport for Haderup Skole - Herning Kommune, Børn og Unge

Læs mere

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...

Læs mere

Folkeskolereformen i København

Folkeskolereformen i København Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-

Læs mere

Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013

Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013 1 Skolereform Dialogmøde 3. September 2013 Målsætning 2 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige

Læs mere

Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden

Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Trivsel og inklusion: Arbejdet med LP-modellen er i god drift. Skolens lærerpersonale har gennemgået CL1 kursus

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008

5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008 5.08 Indhold 5.08.1 Forord ved skolelederen...2 5.08.2 Vurdering af skolens faglige niveau...2 5.08.2.1 Skolens arbejde med kommunale fokusområder...2 Ledelse...2 Evalueringskultur...3 Faglighed og inklusion

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 5: Bedre udskoling og overgang til ungdomsuddannelse for alle elever i folkeskolen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Xclass

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Xclass 2012-2013 Kvalliitetsrapport Skolerapport for Xclass 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 5 Kommunale indsatsområder...

Læs mere

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Fyraftensmøde Skads Skole Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Kl. 17.00-18.00. 1 2 Nye nationale mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014. [Forside overskrift 2- max 2 linjer]

Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014. [Forside overskrift 2- max 2 linjer] Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014 [Forside overskrift 2- max 2 linjer] Da resultaterne for nationale test ikke må offentliggøres er de fjernet fra redegørelsen. 1. Indledning Kvalitetsredegørelsen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Calle Jakobsen ved Specialcenter Bramdrup KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi ser som udgangspunkt

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole Kvalitetsrapport 2013/2014 Skolerapport Eggeslevmagle skole 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Kort præsentation af skolen... 3 2. Mål og resultatmål... 5 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...

Læs mere

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Aftenens program Velkomst v/ln Folkeskolereformen i overordnede træk v/ln Ny lov om lærernes arbejdstid og konsekvenser heraf v/ln Pause

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune

Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015 Fanø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 4 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Mosede skole RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Bavnehøjskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15

KVALITETSRAPPORT 2014/15 KVALITETSRAPPORT Svendborg Kommunale Skolevæsen Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 3 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

Undervisning i fagene

Undervisning i fagene Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås

Læs mere

Hareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012

Hareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012 Furesø Kommune Center for dagtilbud og skole Hareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012 KVALITETSRAPPORT 2011 2012 LILLE VÆRLØSE SKOLE INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 Skolens indledning... 6 Faglig vurdering

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:

Læs mere

Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens. Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015

Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens. Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015 Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015 Uddannelse og Arbejdsmarked den fælles opgave fra barn til beskæftigelse Dagtilbud

Læs mere

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009 Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Notat Vedrørende: Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnavn: Ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnummer: 17.01.10-P00-1-16 Skrevet af: Louise Bisgaard

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau

Læs mere

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Kvalitetsrapport Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

10 kl. 2 0. 1 kl. 2 0 2 kl. 2 1 3 kl. 1 0 24 kl. 1 0 5 kl. 1 1 6 kl. 2 0 7 kl. 2 0 8 kl. 4 0 9 kl. 3 0

10 kl. 2 0. 1 kl. 2 0 2 kl. 2 1 3 kl. 1 0 24 kl. 1 0 5 kl. 1 1 6 kl. 2 0 7 kl. 2 0 8 kl. 4 0 9 kl. 3 0 Kvalitetsrapport 2007/08 rammebetingelser Kvalitetsrapport 2007/08 - Rammebetingelser Skole: Fårvang Skole Skolestruktur Klassetrin og spor (opsamles automatisk) Antal spor pr. klassetrin i 2007/08 Antal

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Hadsten Skole. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Hadsten Skole. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Hadsten Skole Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Nr. Søby Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner På Nr. Søby Skole arbejder vi på at skabe stor indholdsmæssig sammenhæng i skolens hverdag

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Eggeslevmagle Skole

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Eggeslevmagle Skole 2012-2013 Kvalliitetsrapport Skolerapport for Eggeslevmagle Skole 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 5

Læs mere

I - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU

I - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU I - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU Sagstype: Åben Type: Institutions- og Skolecentret I Sagsnr.: 13/21062 Baggrund 01-08-14 træder den nye Folkeskolelov

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER

KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER Med udgangspunkt i skolernes kvalitetsrapport for skoleåret 2006/2007 vil nedenstående redegøre for generelle oplysninger om og

Læs mere

KL Nysyn på folkeskolen. økonomi 2011 www.kl.dk

KL Nysyn på folkeskolen. økonomi 2011 www.kl.dk Anbefalinger fra eksperter vedrørende skoler vs. initiativer i Solrød Kommune efter idé fra Lolland Kommune Grundskolen Lærernes kompetencer Lærernes kompetencer skal styrkes. Bedre læreruddannelse, didaktik,

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 11-1 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Sdr. Bjert Centralskoleselever

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN FOLKESKOLEREFORMEN - De indholdsmæssige dimensioner Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

INPUT TIL TEMADRØFTELSE

INPUT TIL TEMADRØFTELSE INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40 Kvalitetsrapport 2013-2014 1 of 40 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 3. Mål og resultatmål... 6 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 6 4. Folkeskolen

Læs mere

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag til godkendelse i børne- og uddannelsesudvalget den 2. februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende Indhold 2 Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for folkeskoleområdet, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning med henblik på at følge elevernes læringsprogression

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 203 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Krabbeshus Heldagsskole er Skive Kommunes specialskole for børn og unge med autisme

Læs mere

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox.

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox. Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid Juni 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og livskvalitet. Udeskolerne

Læs mere

Udviklingsplan for Brændgårdskolen 2015-16

Udviklingsplan for Brændgårdskolen 2015-16 Sammenhæng/status: 1. Kommunens mål er at 96% af elever skal inkluderes. (Andelen af ekskluderende fællesskaber skal nedbringes til maksimalt 4 procent). Det søges opnået ved at implementere inklusionsstrategien

Læs mere

Indsatsområde matematik budget udvidelsesforslag 2016-2019

Indsatsområde matematik budget udvidelsesforslag 2016-2019 Indsatsområde matematik budget udvidelsesforslag 2016-2019 Halsnæs Kommune har med den brændende platform Faglighed og uddannelsesniveau formuleret en ambition om løfte det faglige niveau. Børn, Unge og

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Stillinge Skole

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Stillinge Skole 2012-2013 Kvalliitetsrapport Skolerapport for Stillinge Skole 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 5 Kommunale

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 2.1 Skolelederens/skoleledelsens vurdering af kvaliteten

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen I medfør af 40 a, stk. 5, i lov om folkeskolen,

Læs mere

Kvalitetsrapport for Ramme Skole 2012/13. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Side 1 af 19. 02 stk. 2

Kvalitetsrapport for Ramme Skole 2012/13. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Side 1 af 19. 02 stk. 2 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Skolepolitik Skolepolitikken sætter rammer og retning for arbejdet på kommunens folkeskoler, specialskoler og 10. kl. center.

Skolepolitik Skolepolitikken sætter rammer og retning for arbejdet på kommunens folkeskoler, specialskoler og 10. kl. center. Fakta-ark for Skole Politikker og strategier Skolepolitik Skolepolitikken sætter rammer og retning for arbejdet på kommunens folkeskoler, specialskoler og 10. kl. center. Med temaer som styrket faglighed,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Sjølund-Hejls Skole ved skoleleder Jan Hjorth KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Læseindlæringen har

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Skolen i Peter Vedels Gade KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Karakterer ved

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012. Absalons Skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012. Absalons Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012 Absalons Skole 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Rammebetingelser 2.1. Lærere med liniefagsuddannelse samt kompetenceudvikling og efteruddannelse

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

1. Datagrundlag. Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120

1. Datagrundlag. Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120 Struer Kommune 2013 1. Datagrundlag Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120 1 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 2.1 Elevernes faglige niveau Den følgende graf viser

Læs mere

Bilag 2 til Masterplan 2015-2019 på specialundervisningen: Igangværende indsatser

Bilag 2 til Masterplan 2015-2019 på specialundervisningen: Igangværende indsatser Bilag 2 til Masterplan 2015-2019 på specialundervisningen: Igangværende indsatser marts 2015 Denne masterplan har til formål at fastlægge de indsatser, der skal gennemføres for at overholde de økonomiske

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole

Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Skolereform Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Kære forældre! Nu er det næsten sommerferie, og på den anden side af ferien er den der, skolereformen! I hele dette skoleår har vi på skolen og i kommunen,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Islev Skole. Rødovre Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Islev Skole. Rødovre Kommune KVALITETSRAPPORT Islev Skole Rødovre Kommune Indholdsfortegnelse Indhold 1 FORORD... 4 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 5 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 6 3.1 Nationale test... 6 3.2 Aflagt afgangsprøver...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Parkskolen ved Gaby Juhl KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Parkskolens elever er alle visiteret gennem

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Kvalitetsredegørelse 2014-15

Kvalitetsredegørelse 2014-15 Kvalitetsredegørelse 2014-15 Indhold INDLEDNING... 4 DISTRIKTSSKOLE ØLSTYKKE... 5 DEN INKLUDERENDE SKOLE... 7 MEDIELÆRINGSSTRATEGI... 10 LÆSEKOMPETENCEPLAN... 11 RESULTATER... 12 OPSAMLENDE VURDERING AF

Læs mere

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi

Læs mere