EN ARKÆOLOGISK-GEOLOGISK UNDERSØGELSE AF KLINTEN VED EJBY BRO, ISEFJORD
|
|
- Jan Rasmussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 EN ARKÆOLOGISK-GEOLOGISK UNDERSØGELSE AF KLINTEN VED EJBY BRO, ISEFJORD Af ERIK MADSEN Abstract For several years the author has been making systematic investigations of the flint coarse-culture along both sides of the 35 km long Isefjord on Zeeland. During these an area with a plentiful quantity of coarse. flints which differed from the hitherto known Danish finds, was located on the East side of the fjord, a little North of Ejby Bro. The tools often had a great resemblance to the old paleolithic Clacton culture (flakes, cores and chopper tools) in South England. According to the theory that the pieces might be washed out from the app. 22 m high cliff, in front of which the finds were made, and that a division of the moraine might exist, an excavation of the cliff was started. During this an app. 50 cm thick layer (Fig. 1) consisting mainly of flint boulders with white patina, several with partial sand polish, was exposed app m above sea level. The layer above which was an app. 1 m thick layer of yellow sand, contained also numerous mollusks. Until now 21 species have been collected and determinated. Of these 14 species are characteristic of the warm Interglacial Eem period. A C-14 dating of the mollusks gave the result: at least years. The layer has been demonstrated for app. 200 m. Up to the present 3 flint pieces, (figs ) which very much resemble human work, have been found. Siden foråret 1962 har der lidt nord for det lille fiskerleje, Ejby Bro på østkysten af den ca. 35 km lange Isefjord været foretaget ret omfattende udgravninger i en moræneskrænt i den hensigt at søge efter tidlige, primitive flintredskaber. Forud for udgravningen havde min kone og jeg gennem flere år foretaget systematisk efterforskning af grovkultur i flint over store strækninger langs begge sider af fjorden - fra nord for Holbæk på vestsiden til nord for Kyndby på østsiden. Herunder fandt vi frem til en lokalitet (fig. 8) (Matr. nr. la, Ejby, Hedegården), der frembød et righoldigt og for danske forhold særpræget, groft, primitivt flintinventar. En nærmere undersøgelse viste, at der tilsyneladende ikke fandtes typiske mesolitiske eller neolitiske flintredskaber, og det flintaffald, som af og til kunne findes på markerne ovenfor klinten og i humuslaget på og nedenfor denne, havde ingen lighed med de grove fund fra stranden. Stedet karakteriseres således af de grove flintredskaber, hvis hele udseende, både hvad teknik, og form angik, bragte gammelpalæolitiske redskabsformer i erindring. Industrien, som der tidligere er givet en nærmere beskrivelse af (MADSEN, 1962), syntes at omfatte 3 hovedgrupper med flere varia inden for hver gruppe: 1) groft tilhuggede redskaber (ca. 150), 2) redskaber forarbejdet af 3 h
2 34 E. MADSEN: Arkæologisk-geologisk undersøgelse ofte meget tykke afslag (skiver) (ca. 200), og 3) grove bloklignende stykker, ofte af betydelig størrelse (ca. 50). Redskaberne var uensartede af størrelse og deres typeløshed iøjnefaldende. Rulningsgraden var noget varierende, og patineringen - som oftest rødbrun eller lysebrun (gullig) - gik dybt ned i flinten. Flere stykker forekom sandpolerede med porcelainsagtig glans. Teknikken var grov og afveg i alt væsentlig fra den teknik, som almindeligvis kendetegner redskaber fra f. eks. Maglemose-kulturen og Ertebølle-kulturen. Derimod syntes der at være en vis lighed med den engelske, gammelpalæolitiske Clactonien-kultur. Påfølgende studierejser til England og Tyskland syntes at bekræfte vor antagelse, at vi med vore mærkelig»gammeldags«isef jord-redskaber muligvis stod over for en skarpt afgrænset flintkultur. Ved en gennemgang af det indsamlede Isefjord-materiale, hvorunder vi tog hensyn til, at det her drejede sig om sekundært aflejrede redskaber, viste det sig, at der tilsyneladende kunne påvises en dominerende Clactonien-lignende gruppe. Enkelte fund afveg dog ved deres lighed med redskaber fra tidlige faser af Chelléen- og Acheuléen-kulturen, medens andre (bloklignende stykker) syntes at være behandlet på en måde, der bragte Levallois-teknikken i erindring. Ved Sydøstenglands kyst ved Clacton-on Sea fandt man omkring århundredskiftet et righoldigt inventar af flintredskaber. Kulturen, der blev betegnet som Clactonien-kulturen, gik helt tilbage til ældste mellemistid, Giinz-Mindel-interglacialtid. Dens øvre lag er fra næste mellemistid, Mindel- Riss-interglacialtid. Foruden flintredskaber fandt man først og fremmest rester af skovelefant (Elephas antiquus), skovnæsehorn (Dicerorhinus), flodhest (Hippotamus antiquus), vildhest (Equus caballus L.), dådyr (Dama dama L., Clactonianus), kronhjort (Cervus elaphus L.) og kæmpehjort (Megaloceros giganteus). Ved en sammenligning med listen over de karakteristiske dyreformer viste det sig, at disse måtte henføres til Mindel-Rissinterglacialtiden. Clactonien-kulturens blomstringstid faldt således i denne periode (FRANKE, 1963). Isef jord-stykkerne blev fundet ret koncentreret ved foden af en ca. 22,5 m høj, ret stejl, græsbevokset moræneskrænt, som i grove træk udgør et snit af det terræn om Ejby og Ejby Bro, der danner et småbakket morænelandskab, som jeg tidligere har beskrevet (MADSEN, 1962). Om bundforholdene i fjorden giver boringer foretaget af fa. Christiani & Nielsen i forbindelse med brobygning ved Langtved, ca. 2,5 km fra stedet muligvis et fingerpeg. Profiltegninger fra disse boringer er venligst udlånt mig af Geoteknisk Institut, København. Undersøgelsen ved Langtved gav følgende resultat: Prøveboring I (boredybde 31,9 m): 5,15 m dynd, 2,50 m skaller, 2,20 m grus og ral, 8,95 m ler (plastisk, vandholdigt med en del sand, der er småsten og enkelte større sten i leret), 0,25 m grus og sand (med lidt ler), 5,10 m ler (som ovenfor), 0,50 m sand (ren, ret finkornet), og 2,90 m stenet ler (hårdt, magert, men ikke så magert som ovenfor). Da man nåede til sandlaget i -f- 28,5 m var borerøret tømt. Efter kort tids forløb var der skyllet 9 m sand op i røret.
3 Medd. Dansk Geol. Foren. København. Bind 18 [1968] 35 Prøveboring n (boredybde 30,5 m): 4,90 m dynd, 2,10 m skaller, 6,20 m sandet' ler (øverste del meget blødt, nederste del indeholder en del små sten og enkelte større), 1,70 m fint sand, 5,45 m ler (som ovenfor), 0,30 m grus og fint sand, 4,90 m ler (som ovenfor - noget mere stenet), og 2,00 m ler (ikke så magert som ovenfor - enkelte små sten). Tanken opstod, at de primitive flintredskaber muligvis kunne være udvasket af klinten eller blotlagt ved de ofte betydelige skred, som i tidens løb havde fundet og som stadig finder sted. Endvidere, at en 2-deling af morænen muligvis kunne påvises, idet mange kilder og bredt udsivende vand udgik fra klinten i en afstand af ca. 8 m o. h. Dertil kom, at der omkring midten af morænen på det sted hvorfra det udsivende vand og kilderne udgik fandtes en del buskbevoksning, samt planter, der fortrinsvis vokser på fugtige steder, bl. a. Lodden dueurt (Epilobium hirsutum), Kåltidsel (Cirsium oleraceum) og Vandmynte (Mentha aquatica). Ikke mindst kilderne kunne således tyde på, at der forelå en grænse mellem en ældre og en yngre moræne. Kilderne samt bevoksningen på klinten indgik derfor som et vigtigt led i de overvejelser, som gik forud for den påfølgende udgravning, hvis formål, som allerede nævnt, gik ud på om muligt at finde de primitive flintredskaber in situ. Det var derfor med stor taknemmelighed, at jeg i 1962 og 1966 modtog støtte fra Statens Almindelige Videnskabsfond til den videre forskning af stedet. I foråret 1962 begyndte vi på en udgravning af klinten ud for hovedfundstedet. Arbejdet foregik på den måde, at vi oppefra og nedefter gravede dybe bænke i en bredde af 2 m. Under arbejdet, hvor hver tomme ler blev nøje undersøgt, frembød morænen intet usædvanligt, indtil vi midtvejs på skrænten stødte på et ca. 1 m mægtigt, stenfrit, fint, gult sandlag. Dette viste sig at dække over et ca. 50 cm mægtigt, horisontalt liggende, tæt stenlag bestående hovedsagelig af hvidpatinerede flintesten (flintknolde) iblandet gråt grus. Stenlaget hvilede på grå-grøn, meget hård moræneler, hvorpå lå mange, ret store sten i tæt afstand fra hinanden. (Fig. 1). Påfølgende undersøgelser viste, at hele morænen ved stenlaget - omkring det sted, hvorfra kilderne udgik - var adskilt i en øvre moræne (Wiirm) og en nedre moræne (Riss). Overgangen mellem øvre moræne, det gule sandlag, stenlaget og nedre moræne, var meget markant. En sigteanalyse af sandet, som Geoteknisk Institut venligst har foretaget, viste som resultat, at sandet må karakteriseres som i overvejende grad enskornet finsand. Korndiameteren går fra 0,06 mm til 0,5 mm. 50 pet. af kornene er under 0,16 mm. Stenlaget (Lok. EN-2/13), som blev opmålt til at ligge 10,5 m o. h., viste sig at indeholde betydelige mængder muslinger (MADSEN, 1965) (Fig. 7). Disse, som for størstedelens vedkommende bestod af fragmenter af større skaller, blev i den kommende tid omhyggeligt indsamlet som en tidsbestemmende faktor. Skallerne viste ingen væsentlig rulning eller omdannelse, og de forskellige arters karakteristika fremgik tydeligt. Intet tydede på omlejring. I adskillige tilfælde var muslingerne nærmest»cementeret«fast til stenene.
4 36 E. MADSEN: Arkæologisk-geologisk undersøgelse Fig. 1. Lok. EN-2, bænk 13 efter fjernelsen af stenlaget. Øverst moræneler; under dette fint gult sand, som dækker det ca. 50 cm tykke stenlag indeholdende muslinger. Laget hviler på hård, grå-grøn moræneler, hvorpå ligger ret store sten. (Foto: JOHN WYMER). En horisontal udvidelse af bænken i sydlig retning over ca. 20 m (Lok. EN-2/13A-D) viste, at stenlaget fortsatte, og at det stadig viste rigelige forekomster af muslinger. En velbevaret venstreskal af en østers (Ostrea edulis) blev fundet i det gule sandlag (13,3). En ny udgravning (Lok. EN-3) af klinten, ca. 40 m nord for den allerede omtalte, er i gang. Her har vi i en nedskridning blotlagt ca. 30 m 2 stenlag af en mægtighed af op til ca. 75 cm. Også her ses betydelige mængder af muslinger. Laget er, som den tidligere undersøgelse viste, dækket af et fint, gult ca. 1 m mægtigt sandlag. Også her hviler stenlaget på sej, grågrøn moræneler, hvorpå ligger ret store sten i kort afstand fra hinanden. Forholdene her er således nøjagtig de samme, som vi kender dem fra den første udgravning (MADSEN, 1965). Stenlagets beliggenhed i klinten er ca. 10,5 m o. h. En prøveudgravning (Lok. EN-4) længere mod nord har godtgjort, at stenlaget med det overliggende gule sand fortsætter i ca. samme højde i klinten, og der er følgelig grund til at tro, at det vil kunne påvises over en endnu længere strækning - formentlig også syd for den første udgravning. Med prøvegravningen er laget således foreløbig konstateret over ca. 200 m, og alt synes at ligge på primært leje. Det skal bemærkes, at adskillige sten i stenlaget er sandpolerede og har porcelainsagtig glans. Endvidere, at flere store kalksten er oversået med borehuller efter boremusling (Zirphcea) og boreorm (Polydora). Disse stykker lå som oftest med borehullerne opad.
5 Medd. Dansk Geol. Foren. København. Bind 18 [1968] 37 Fig. 2. (Foto: HANS ERIK SODE-MADSEN) Fig. 2. (Lok. EN-2/13). Stykket er et 10,5 cm langt, 8,3 cm bredt, og 7,5 cm tykt fragment, på hvis ene hvælvede side ses 10 sideliggende, ret korte afslag, som ved deres anbringelse og øvrige udseende (flere har negativ slagbule) virker tilsigtet. 2 af stykkets sider udgøres af friske afspaltningsflader. Den naturlige overflade, der udgør omtrent halvdelen af stykket, er en del omdannet, hvorimod den del, hvorpå afslagene ses, fremtræder med hvidlig, porcelainsagtig glans. Afslagene synes samtidige. Vægt: 151 gr. Stykket, der er fundet i stenlagets midterste del, falder nærmest ind under gruppe 1: Groft tilhuggede redskaber. Ved en nøje undersøgelse af stenlaget efter flintredskaber har vi hidtil fundet 3 flintestykker, som meget stærkt ligner menneskeværk. Stykkerne, der er fundet henholdsvis i lagets midterste, nederste og øverste del, ses på fig. 2, 3 og 4.
6 3 S E. MADSEN: Arkæologisk-geologisk undersøgelse Fl S- 3- (Foto: H. V. CHRISTENSEN) Fig. 3. (Lok. EN-2/13A). Stykket er et næsten triangulært 7,5 cm langt, 8,8 cm bredt, og 3,3 cm tykt afslag. Den ene side udgøres af afspaltningsfladen, der er hvælvet omkring den tykkeste del og her ses tydeligt fra kanten, skråt ud fra længdeaksen, at udgå et 4,5 cm langt og 1,1 cm bredt regelmæssigt slagar. Stykkets anden side, der ikke viser tydeligt spor af naturlig overflade, udgøres af 4 ret store, sideliggende afslag. Farven er hvidlig med porcelainsagtig glans. Vægt: 151 gr. Stykket, der er fundet i stenlagets nederste del, falder ind under gruppe 2: Afslag. Fig. 4. (Lok. EN-2/13D). Stykket er et 9,2 cm langt, 6,6 cm bredt, og ved den tykkeste del 2,2 cm tykt afslag. Ved afspaltningsfladens tykkeste del, der er hvælvet, ses tydeligt et kraftigt 4,2 cm langt og indtil 2,4 cm bredt, regelmæssigt slagar med cirkulære linier. Den anden side er lidt concav. Langs stykkets ene kant ses grov retouche. Farven er dybgrå med partiel porcelainsagtig glans. Vægt: 156gr. Stykket, der er fundet i stenlagets øverste del, henhører under gruppe 2: Afslag.
7 Medd. Dansk Geol. Foren. København. Bind 18 [1968] 39 Fig. 4. (Foto: HANS ERIK SODE-MADSEN) Ved foden af klinten i nedre moræne (Lok. EN-2. PI. 1-2) og i umiddelbar nærhed af denne har vi ved en foreløbig gravning i 2 udsnit på hver 4 m 2 i en blanding af ler og sand fundet 2 flintredskaber, et groft tilhugget (Chopper) (fig. 5) og et afslag (fig. 6). Vi må her tage hensyn til de betydelige nedskridninger af klinten, der som nævnt har fundet sted, hvorfor fundomstændighederne for disse to stykker ikke er tilfredsstillende. Når de alligevel medtages her er det fordi, de bl. a. er interessante ved, at de ikke viser tydeligt spor af havets påvirkning. De er upatinerede, ikke rullede, og har partiel porcelainsagtig glans. Deres hele udseende synes at vidne om, at de kan have været indlejret i den egentlige moræne.
8 40 E. MADSEN: Arkæologisk-geologisk undersøgelse Fig. 5. (Tegning: JOHN WYMER) Fig. 6. (Tegning: JOHN WYMER) Fig. 5. (Lok. EN-2/P1. 1). Redskabet (Chopper), der er fremstillet af en flintknold, er 9,1 cm langt, 7,1 cmbredt, og 8,2 cm tykt ved det skorpedannede håndgreb. Stykket fremtræder på den ene side med 2 sideliggende, brede, dybe afslag og med 2 noget fladere afslag på den anden side, hvorved er dannet en grov æg omkring halvdelen af stykkets omkreds. Vægt: 475 gr. Stykket henhører under gruppe 1: Groft tilhuggede redskaber. Fig. 6. (Lok. EN-2/P1. 2). Stykket er et 8,0 cm langt, 5,3 cm bredt, og 2,2 cm tykt afslag. Afspaltningsfladen er stærkt hvælvet (bugtet) og fra den store udhævede slagbule, hvorpå ses cirkulære linier, udgår vifteformede udstralninger. Den anden side viser nogen hvidlig skorpedannelse, samt 1 kraftigt, bredt afslag med cirkulære linier. Langs den ene kant ses grov retouche. Vægt: 75 gr. Stykket henhører under gruppe 2: Afslag. <
9 Medd. Dansk Geol. Foren. København. Bind 18 [1968] 41 Ingen af de her beskrevne 5 stykker er glacierede, og på hvert af dem fremtræder afslag og slagar tydeligt. Det indsamlede muslingemateriale er blevet artsbestemt og kommenteret af mag. se. ERIK RASMUSSEN, Københavns Universitet, som med stor imødekommenhed har bistået mig ved denne meget vigtige del af arbejdet. Porifera Cliona celata GRANT (sikker det.): boresvamp i en del fragmenter af Mytilus - findes lev. i Isefjord i nutid. Polychæta Polydora (formodentlig P. ciliata JOHNST.); i to My/iVus-stumper: karakteristiske borehuller - findes i Isefjord i nutiden. Prosobranchia Littorina littorea L.; to nogenlunde intakte små individer samt fragmenter af store dyr, ikke aim. i prøven - lever i nutidens Isefjord. Rissoa violacea DESMAREST; en del typiske eksemplarer alle med tydelige længdefolder. C. G. JOH. PETERSEN (1888, p. 93) fremhæver, at de subfossile individer i højere grad end recente dyr har længdefolder. Arten lever ikke i nutidens Isefjord, men er ret aim. f. eks. i det nordlige Kattegat. Cerithiopsis sp.; tilsyneladende en art, som ikke i nutiden findes levende i danske farvande; står : nær C. barleei JEFFREYS (recent). Aim. i prøven. Tidl. muligvis forvekslet med Crithium reticulatum. Lunatica sp. (muligvis L. nitida (DONOVAN) = Natica intermedia; to defekte skaller, men tydeligt denne slægt, som ikke findes i Isefjord i nutiden. Buccium undatum L.; stump fra ventralsiden af mindre individ. Aim. i nutidens Isefjord. Nuværende geografiske udbredelse: lusitanisk, boreal og arktiske dele af N.atlanten. Nassa (Nassarius) reticulata (L.); aim i skalprøven, mest stumper, men en del hele; større og små, aim. i nutidens danske have også Isefjord. De undersøgte skaller tilhører en varietet, som i nutiden især lever ved engelske kyster - altså sydligere og varmere end i Danmark i nutiden. Prosobranch sp.;; kun fragmenter. En vis lighed med en Trochus-art. Pulmonata Helicella strigella (DRAPARNAUD); en velbevaret intakt skal blev fundet i moræneleret ca. 20 cm over stenlaget. Skallen - af et voksent individ - tilhørte en varietet ikke tidligere påvist i Danmark, men som er aim. i middelhavslandene. Slægten repræsenterer et sydligt faunaelement. Lamellibranchia Ostrea edulis; en velbevaret venstre skal. Fundet i det gule sandlag lige over stenlaget. Mytilus edulis L.; skalstumper fra denne art dominerer materialet - ingen hele skaller. Divaricella (Lucina) divaricata (L.); flere små mere ell. mindre velbevarede skaller - findes ikke i nutidens danske have. Nærmeste findested: Nordsøen (syd). Laevicardium norvegicum (SPENGLER); ca. halvdelen af en skal, fra et 6-7 mm langt dyr; kan normalt blive op til 60 mm - ikke i nutidens Isefjord. Nuværende geografiske udbredelse: Middelhavet og de lusitaniske og boreale dele af Atlanterhavet. Cardium (sandsynligvis C. edule L.); adskillige fragmenter, som på basis af overfladestrukturen må henføres til denne art. Nuværende geografiske udbredelse: sydlig boreal, i lavtvandede, varme havområder med høj produktion.
10 42 E. MADSEN: Arkæologisk-geologisk undersøgelse a*smmm(mm>r! Fig. 7. Muslinger fundet i sandlaget (Lok. EN-2/13A). (Foto: HANS ERIK SODE- MADSEN). Cardium (utvivlsomt C. echinatum L.); 1 lille skalfragment med den for C. echinatum karakteristiske skalstruktur - ikke i nutidens Isefjord. Nuværende geografiske udbredelse: Middelhavet og de lusitaniske og boreale dele af Atlanterhavet.
11 Medd. Dansk Geol. Foren. København. Bind 18 [1968] 43 Venerupis (Tapes) aureus (GMELIN); kun i fragmenter - 8 umbo-fragmenter + talrige skalstumper - lever ikke i nutidens Isef jord. Venerupis (Tapes) senescens DOEDERL.?; en del stumper af Tapes-art, meget kraftige og tykskallede - det største stykke med den for T. senescens karakteristiske skalstruktur. Uddød i nutiden; karakteristisk for Eetnperioden. Venerupis (Tapes) sp.; 5 stumper formodentlig hørende til denne slægt. Spisula solida (L.); 1 intakt, velbevaret venstre skal; længde 10 mm, fundet i borehul efter Pholas eller Zirphæa (se nedenfor). Ikke i nutidens Isefjord. Nuværende geografiske udbredelse: boreale og sydlige kyster af Europa (Middelhavet). Spisula subtruncata (DA COSTA); 4 skalfragmenter, som ret tydeligt hører til denne art - aim. i Isefjord i nutiden. Stumper af yderligere to arter muslinger, som imidlertid ikke kunne bestemmes. Saxicava (Hiatella) sp.; fragmenter af en ubestemmelig art af denne slægt. Boremuslinger (Pholas ell. Zirphæa); talrige huller i et kalkstykke fra stenlaget; ingen skalrester tilbage (se nedenfor). Desuden: skalfragmenter af 2 ubestemmelige muslingearter. Bryozoa; på skalstump: en skorpedannende art, ikke det. Opdagelsen i stenlaget af et kalkstykke med en diameter af ca. 15 cm, indeholdende talrige huller af boremuslinger (Pholas eller Zirphæa) samt koncentreret borevirksomhed af havsvampen Cliona og ormen Polydora, er af betydelig interesse. Stenen er bemærkelsesværdig, fordi den var helt frisk og ikke eroderet og alle borehuller var fulde af skalfragmenter, som sekundært udfyldte dem. Hullerne efter Cliona og Polydora var frembragt efter at boremuslingerne var døde (på lavt vand). Udfyldningen af hullerne med skalrester synes at pege mod den mulighed, at kalken kan være vasket i vand (ved hjælp af tilhæftet tang), og at stenlaget derfor skulle betragtes som en del af en gammel kystlinie. Generelt kan vi sige, at de ovenfor nævnte hvirvelløse dyr (invertebrater) har levet i et hav med langt mere oceaniske betingelser end dem, der findes i nutidens Isefjord: Saltholdigheden højere end i alle tilfælde 30 % 0 mod % 0 nutildags og betydelig varmere end i nutiden. Det har været.et lavvandet, højt producerende område med en sand-stenbund og utvivlsomt også med tidevand med temmelig stor amplitude. Sammensætningen af stenlaget synes at bekræfte, at den blotlagte skalstribe i virkeligheden er en naturlig gammel strandlinie, uforstyrret af isen, eftersom ingen af skalfragmenterne viser tegn på glacial erosion og omlejring. Alt synes at ligge på primært leje. For at bestemme stenlagets alder blev en prøve af blåmuslingeskaller (Mytilus) indsendt til Nationalmuseets Naturvidenskabelige Afdeling, Kulstof-14-dateringslaboratoriet. Resultatet viste, at skallerne var mindst år (TAUBER, 1966). Undersøgelserne viser således, at vi med det skalbærende stenlag, 10,5 m o. h. står over for en interglacial strandlinie på primært leje, formentlig fra den varme interglaciale Eem-periode (MADSEN, 1965; ANDERSEN, 1967), som almindeligvis anses for at være fra til år gammel. 14 ud af 21 arter indsamlede marine muslinger er karakteristiske for netop denne periode. Her må det indskydes, at C-14-teknikken ikke giver mulig-
12 44 E. MADSEN: Arkæologisk-geologisk undersøgelse hed for ældre dateringer end år, hvorfor muslingerne i virkeligheden kan være langt ældre. Men der rejser sig i den forbindelse nye spørgsmål. På samme måde, som vor moderne strand er dannet først og fremmest af nedstyrtet og udvasket materiale fra den nuværende klint, både fra dennes øvre og nedre del, således må også den interglaciale strand være dannet af materiale muligvis hidrørende fra en klint, som vi endnu ikke har fundet spor efter. Hidtil har vi fortrinsvis haft opmærksomheden henvendt på forekomsten af flintredskaber i den interglaciale strandlinie. I den forbindelse har vi søgt, bl. a. gennem indsamling af muslinger, at skabe vished for dens formentlige alder og udstrækning. Som tidligere nævnt, er laget foreløbig konstateret over ca. 200 m. Med den gamle strandlinies deling af klinten i en yngre og en ældre moræne er der efter alt at dømme skabt en solid basis for den videre forskning af de omhandlede redskabers tidsforhold. Undersøgelsen i stenlaget vil fortsætte, men det må dog ud fra de foreløbige iagttagelser anses for overvejende sandsynligt, at de grove flintredskaber først og fremmest skal søges i nedre moræne. De fremtidige udgravninger vil derfor koncentrere sig om denne del af klinten. For den interesse, der er vist mit arbejde ved Ejby Bro, og for den hjælp, der i den forbindelse er ydet mig, vil jeg gerne takke dr. phil Sv. TH. ANDER SEN, rigsantikvar, prof. P. V. GLOB, dr. phil. JOHS. IVERSEN, mag. scient. Fig. 8. En del af kyststrækningen nord for Ejby Bro. X markerer stedet for udgravningen. (Foto: ERIK MADSEN).
13 Medd. Dansk Geol. Foren. København. Bind 18 [1968] 45 EIGIL GREVE KNUTH, IB MARCUSSEN, mag.'scient: ERIK RASMUSSEN, dr. phil. J. TROELS-SMITH, civilingeniør HENRIK TAUBER og civilingeniør PER TRYDE. Ligeledes vil jeg gerne takke dels ejeren af»hedegården«gårdejer MOR TEN CHRISTENSEN for hans hjælpsomhed og for den interesse han har vist vort arbejde, dels de voksne K. F. U. M. og K. F. U. K.-spejdere fra Roskilde, som har hjulpet os med det ofte krævende gravearbejde. LITTERATUR ANDERSEN, Sv. TH., Istider og mellemistider. - In: Danmarks Natur, bd. 1, Landskabernes opståen. Politikens Forlag. FRANKE, HERBERT W., Fundene fortæller. København. GLOB, P. V., Danske Oldtidsminder. København. MADSEN, ERIK, Primitiv Flintkultur ved Isefjord. - Årb. Nord. Oldkynd. Hist. København. MADSEN, ERIK, An interglacial shoreline on Isefjord (Zealand, Denmark). - Vid. Medd. Dansk Naturhist. Foren., bd København. MILTHERS, V., Nordøstsjællands Geologi. - Danm. Geol. Unders. V Rk. Nr. 3. København. NORDMANN, V., Moluskfaunaen i Cyprinaleret og Mellemeuropas andre Eetn-aflejringer. København. _, TAUBER, HENRIK, Danske Kulstof-14 dateringsresultater II. - Medd. Dansk Geol. Foren. Bd. 16, h. 2. København. TAUBER, HENRIK, Copenhagen Radiocarbon Dates VII. - Radiocarbon vol. 8. ØDUM, HILMAR, Marint Interglacial på Sjælland, Hven, Møn og Rugen. -. Danm. Geol. Unders. IV Rk., Bd. 2, Nr. 10. København. Færdig fra trykkeriet 29. april 1968.
Rapport. over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og 10.-11. juni 1996.
Sorø Amts Museum Al'IuøaIogllkAtlIslng ftiiiundaiii""tt. 5110. 4220Korør M.: 5S Rapport over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og
Læs mereKnopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Læs mereEsrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport
Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport J. nr.: MNS50228 Esrum P-plads Matr. nr.: 4a, Esrumkloster, Esbønderup SLKS j. nr.: 16/00661 Af: mus. insp. Tim Grønnegaard Indholdsfortegnelse
Læs mereGIM 3543 Højbro Å. Beretning fra overvågning. Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil.
GIM 3543 Højbro Å Beretning fra overvågning Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil. Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre 2006 Resume: Anlægsarbejdet omkring udvidelse af Højbro
Læs mereBeretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999.
Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Journalnummer: SIM j. nr. 413/1999 Sted: Rye Mølle Stednummer:
Læs mereØFM435 Kerteminde Havn, Kerteminde sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.01.05. Sb.nr. 42.
ØFM 435 K15 ØFM435 Kerteminde Havn, Kerteminde sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.01.05. Sb.nr. 42. KUAS nr. -7.24.02/KTM-0001 Beretning for boreprøver samt efterfølgende forundersøgelse
Læs mereNV Europa - 55 millioner år Land Hav
Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige
Læs mereOm Mellemoligocænets Udbredelse
Om Mellemoligocænets Udbredelse i Jylland. Af J. P. J. RAVN. ED Opdagelsen af ny forsteningsførende Lokaliteter Vi Jylland øges stadig vort Kendskab til Tertiærformationens forskellige Underetagers Udbredelse
Læs mereMarinarkæologisk forundersøgelse Strandhuse, Kolding Fjord i forbindelse med etablering af spildevandsledning NMU j.nr. 2472
Marinarkæologisk forundersøgelse Strandhuse, Kolding Fjord NMU j.nr. 2472 Jørgen Dencker Marinarkæologisk forundersøgelse Strandhuse, Kolding Fjord i forbindelse med etablering af spildevandsledning NMU
Læs mereForhøjninger i landskabet
Forhøjninger i landskabet Erfaringer med brugen af det nye reliefkort indenfor Færgegårdens ansvarsområde Palle Ø. Sørensen, museumsinspektør, Museet Færgegården Kan man se ting som man troede var væk?
Læs mereBilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).
Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det
Læs mereSBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø
SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.
Læs mereSTÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen
for arkæologisk forundersøgelse af STÆNDERTORVET 1, Roskilde Domsogn ROM 2737 KUAS j.nr. 2010-7.24.02/ROM-0002. Stednr. 020410 STÆNDERTORVET 1 Kulturlag, hustomt, anlægsspor Middelalder Matr.nr. 331a Roskilde
Læs mereJordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov
Aabenraa Statsskovdistrikt Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Maj 2004 Udarbejdet af: Henrik J. Granat DRIFTSPLANKONTORET SKOV- & NATURSTYRELSEN 0 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdets genneførelse 2 Undersøgelsesmetode
Læs mereVadehavet. Navn: Klasse:
Vadehavet Navn: Klasse: Vadehavet Vadehavet er Danmarks største, fladeste og vådeste nationalpark. Det strækker sig fra Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, og hele vejen ned til den tyske grænse. Vadehavet
Læs mereVesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning
Læs mere9. Tunneldal fra Præstø til Næstved
9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region
Læs mereOBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn
OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn - Arkæologisk forundersøgelse forud for opførelse af Aktivitets- og Naturcenter Hindsgavl, Middelfart kommune Af arkæolog Jesper Langkilde Arkæologisk rapport
Læs mereStyrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige?
Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige? Fremlagt på Nordisk Forum for Bygningskalks medlemsmøde i Raadvad d. 15. februar 2012 Torben Seir SEIR-materialeanalyse A/S H.P. Christensensvej
Læs mereOfferfund langs Roskilde Fjord
Offerfund langs Roskilde Fjord Af Vagn O. Jensen Gennem en periode på mere end en snes år er området omkring den sydlige del af Roskilde Fjord gennemsøgt med metaldetektor af en amatørarkæolog (forfatteren
Læs mere1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.
1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering
Læs mereVSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497
VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497 Udkast til rapport fra prøvegravning forud for byggeri af maskinhus Udført d. 14-15.
Læs mereKrabbelagene ved Sangstrup Klint med en krabbefauna fra Nedre Danien
Krabbelagene ved Sangstrup Klint med en krabbefauna fra Nedre Danien Af Henrik S. Jensen (alle fotos, forfatteren) Sangstrup Klint set fra Fornæs-siden På kyststrækningen mellem Fornæs Fyr og Sangstrup
Læs mereHvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622
numismatisk rapport 95 5 Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 Der er ingen tvivl om, at den mest urolige periode i Christian IV s mønthistorie er årene
Læs mereSBM1131 Kalbygård grusgrav
SBM1131 Kalbygård grusgrav Kulturhistorisk rapport Figur 1; Vue over udgravningsfeltet og grusgraven. Set fra Ø. Foto: MSB Låsby sogn, Gjern herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr. 16.01.06. Sb.nr. 21.
Læs mereSIM 22-2011 Silkeborg Langsø, Kulturhistorisk rapport. K.G. Overgaard
Langsø Journalnummer: SIM 22/2011 Sted: Silkeborg Langsø Sted og SB nr. 16.01.08-11 KUAS j.nr.: 2011-7.24.02/SIM-0006 Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Silkeborg Matr. nr.:171a, 173, 175a og 177
Læs mereFJERNVARME FIOLGADE 7-9 GIM 3944. RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard
RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Gilleleje Museums
Læs mereSamlet snak igen. Ser og mærker en østersskal og et stykke 100% kalcit. De bliver spurgt til om de ved hvad 100% er.
Cool kridt Har I tænkt på hvor tavlekridt kommer fra? Det kommer faktisk nede fra jorden og er mange millioner år gammelt fra den tid hvor dinosaurerne levede. Nu skal I lære meget mere om kridt. Men lad
Læs mereRapport for arkæologisk forundersøgelse MOE 0025 Jordbærvangen
Rapport for arkæologisk forundersøgelse MOE 0025 Jordbærvangen Af arkæolog Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712 2600 www.museumoj.dk Matr. 527de, Randers Markjorde Randers Sogn,
Læs mereEn megaøkse fra Tissøs mudderbund
En megaøkse fra Tissøs mudderbund Anders Fischer Fig. 1. Den 50 centimeter lange, økselignende genstand fra Tissø. Dens gyldne patina er opstået ved årtusinders ophold i fugtig jordbund. Foto Jens Olsen,
Læs mereHBV 1212 Mannehøjgård
HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov
Læs mereKortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint.
Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Indhold: Sangstrup Karlby Klinter (Århus amt) Side 02 Bredstrup, Sangstrup, Karlby, Gjerrild Klinter (Skov- og Naturstyrelsen)
Læs mereKig efter det gule på de kinesiske skarver
Kig efter det gule på de kinesiske skarver Af Ole Friis Larsen Vi kan se to underarter af Storskarven i Danmark. Det er ikke let at se forskel på dem, for de er næsten ens, men det kan lade sig gøre at
Læs mere. J ~Ol ~ ~? 6, 0.0019$16 Kornknrve,
H. CivilingeniftJ:' er en moderne lhlløber af dct gamle jordstampede hus, hvis historie næstcn lige gammel tens, udbredelse er glohal. Her i Danmark findes formodentlig et par hundrede jordstampede huse
Læs mereDJM 2734 Langholm NØ
DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur
Læs mereNATURLIG STRALING I BYGNINGER.
NATURLIG STRALING I BYGNINGER. Overalt i vores omgivelser findes radioaktive stoffer, som udsender ioniserende stråling. Vores egen krop indeholder også radioaktive stoffer, og fra solen og verdensrummet
Læs mere-11 AMK 243/89. Landevej 511. STENKISTE. Undersøgt v. HN/AMK. Anne Lise. Beskrivelsen:
L AMK 243/89. Landevej 511. STENKISTE. Undersøgt v. HN/AMK. Anne Lise?) og Henrik(?), Teknisk forvaltning, Sorø. Beskrivelsen: Stenkiste med dobbelt løb, hvert løb I~~ m langt, ca. 70 cm. bredt, 1,37 m.
Læs mereOversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje
Bygherrerapport Udgravning af gruber fra yngre bronzealder, en hustomt fra tidlig førromersk jernalder samt en udateret højtomt. Sagsinfo SMS 1054 Spøttrup Mark Stednr. 13.10.07 Rødding sogn Rødding herred
Læs mereKLOSTERVANG 20. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen. ROM 2776 Stednr.
Beretning for arkæologisk forundersøgelse af KLOSTERVANG 20, Roskilde Domsogn ROM 2776 Stednr. 020410-220 KLOSTERVANG 20 Affaldsgrube m.v. Middelalder Matr.nr. 104k af Roskilde Bygrunde Roskilde Domsogn
Læs mereHistorien om Limfjordstangerne
Historien om Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt får du indblik i Limfjordstangernes udvikling fra istiden til nutiden. Udviklingen belyses ved analyse af kortmateriale, hvorved de landskabsdannende
Læs mereEt Profil gennem en Skalbanke fra Dosinia-Havet.
Et Profil gennem en Skalbanke fra Dosinia-Havet. Af DAN LAURSEN. Efter at Litorina Havet efter Fastlandstiden var transgredieret ind over Danmark og havde naaet sit Maximum, hævedes Landet op, og vi finder
Læs mereNye Bidrag til Forstaaelsen af Ristinge Klints Opbygning.
Nye Bidrag til Forstaaelsen af Ristinge Klints Opbygning. Ved ALFRED ROSENKEANTZ. I August Maaned 1944 foretog Dr. phil. V. NORDMANN og Forfatteren en Inspektion af det klassiske Profil i Ristinge Klint
Læs mereMuseum Sydøstdanmark
Museum Sydøstdanmark KNV00156 Bjerggade, Ølby og Hastrup KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0011 Matrikelnummer 10a Ølby By, Højelse Højelse Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Stednummer 020105-105 og
Læs mereFlinte-flække TING STENALDEREN
Flinte-flække Vidste du... at flækker er lange, smalle stykker af flint, der er meget skarpe? Flækker er skarpe som knive. De kan bruges til mange forskellige ting. De er et par cm brede og kan være op
Læs mereOBM7125 Munken, Middelfart sogn, Vends herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.07.13. Sb.nr. 40. Indhold
OBM7125 Munken, Middelfart sogn, Vends herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.07.13. Sb.nr. 40. Indhold Abstract... 2 Undersøgelsens forhistorie... 2 Administrative data... 2 Topografi, terræn og undergrund...
Læs mereArkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg
Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Esbjerg museum I forbindelse med udvidelsen af parkeringspladsen ved Superbrugsen i Tjæreborg, blev der foretaget en kort forundersøgelse, som viste et behov for
Læs mereIndsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune.
Vedtaget af Roskilde Byråd Marts 2010, revideret april 2011 Indsatsplan Hjemmel Roskilde Kommune kan i henhold til bekendtgørelse nr. 862 af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo vedtage en
Læs mereKBM 4002 Torvegade. Christianshavns Kvarter, Vor Frelser Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Sagsnr.: 2012-7.23.02-0095
KØBENHAVNS MUSEUM MUSEUM OF COPENHAGEN / ARCHAEOLOGICAL REPORT KBM 4002 Torvegade Christianshavns Kvarter, Vor Frelser Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Sagsnr.: 2012-7.23.02-0095 C.W. Eckersberg.
Læs mereFHM 3877 Åkjær. Falling sogn, Hads herred, tidl. Århus amt Sted nr. 15.02.03. Lok.nr. 71
FHM 3877 Åkjær Falling sogn, Hads herred, tidl. Århus amt Sted nr. 5.02.03. Lok.nr. 7 Kampagne 3.03.998 Rapport om udgravning af trækonstruktioner ved Åkær å. Indholdsfortegnelse Abstract 2 Øvrige data
Læs mereSKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse
SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum
Læs mereLandskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS
Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet Sydvestmors omfatter
Læs mereSupplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.
Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på
Læs mereSammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser
Startside Forrige kap. Næste kap. Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Copyright Trafikministeriet, 1996 1. INDLEDNING Klienten for de aktuelle geologiske/geotekniske undersøgelser
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012
Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012 Horn Kirke, Øster Horne hrd., Ribe amt. Stednr. 19.08.03 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg, november 2012.
Læs mereRapport over fornyelse af trappe samt vedligeholdelsesarbejde udført ved Jættestuen Mårhøj Hindsholm.
Rapport over fornyelse af trappe samt vedligeholdelsesarbejde udført ved Jættestuen Mårhøj Hindsholm. Foretaget i perioden 3. til 6. september 2012. SMV 8546. Jættestuen Mårhøj. Matr. nr. 3i af Martofte
Læs mereVSM 10021, Mønsted sogn, Fjends herred, Viborg amt
VSM 002, Mønsted sogn, Fjends herred, Viborg amt Kulturstyrelsens j.nr.: 203-7.24.02/VSM-0003 300-43(areal) 54 (lok) Rapport for prøvegravning forud for byggemodning Udført af Astrid Skou Hansen og Kamilla
Læs mereMen det er da et nydeligt objektiv, ik?
Generelt indtryk Macro Takumar 50mm f/4 blev produceret fra 1964, og blev i 1966 afløst af en redesignet udgave. Afløseren (Super Macro Takumar 50mm f/4) blev i 1971 jo afløst af Super-Multi-Coated Macro
Læs mereModellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.
Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske
Læs mereHvis I har en I-Phone bør I installerer en af disse apps:
Opgaver til brug ved ekskursion til Karlstrup Kalkgrav Huskeliste til læreren: Kompasser, GPS, målebånd, murehammere, sikkerhedsbriller, plastbægerglas og plastbokse, måleglas, saltsyre, tændstikker, fugeskeer,
Læs merePressemeddelelse den 3. august 2012. Hesteværnsag i Farsø i Nordjylland
Pressemeddelelse den 3. august 2012 Hesteværnsag i Farsø i Nordjylland Der står 5 afmagrede heste hos en hesteejer i Farsø. Hesteejeren er blevet politianmeldt i sidste uge, og Preben Møller fra Aars politi
Læs mereSSOG Scandinavian School of Gemology
SSOG Scandinavian School of Gemology Lektion 12: Syntetisk smaragd Indledning Det er min forventning, med den viden du allerede har opnået, at du nu kan kigge på dette 20x billede til venstre af en syntetisk
Læs mereSVM1176 Gl. Antvorskov, Sankt Peders Ls sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.13. Sb.nr. 24.
SVM1176 Gl. Antvorskov, Sankt Peders Ls sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.13. Sb.nr. 24. Kampagne: 11 05 KUAS nr. SVM01176 2. Kasser med deponeret knoglemateriale flere af knoglerne
Læs mereStaderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby
SIM 5/2010 motorvejen Hårup-Låsby Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby Journalnummer: SIM 5/2010 Etape 8 Sted: Motorvejen Hårup-Låsby Deletape:Nyløkkevej SB
Læs merePJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014
Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental
Læs mereLER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer
LER Kastbjerg Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING NR. 2 2009 Region Midtjylland Regional Udvikling Jord og Råstoffer Udgiver: Afdeling: Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. 8728 5000 Jord og
Læs mereNOTAT. Vækst af muslinger i Danmark. Jonathan Carl. Udgivet 06-09-2013
NOTAT Projekt Projektnummer Emne Fra Vækst af muslinger i Danmark 132111 - KOMBI-GUDP Vækst af muslinger i Danmark Jonathan Carl Udgivet 6-9-13 Dette notat redegør for nogle af det eksisterende data for
Læs merePRIVATSAMLING FRA RAMLØSE SØKROG GIM 4115. REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard
PRIVATSAMLING FRA RAMLØSE SØKROG REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Registreringens forhistorie PRIVATSAMLING FRA RAMLØSE SØKROG REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Historiker
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober
Læs mereLandskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke
Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra
Læs mereVasagård Vest En centralplads fra tragtbægerkulturen på Bornholm, ca. 3400-2800 f.kr.
Vasagård Vest En centralplads fra tragtbægerkulturen på Bornholm, ca. 3400-2800 f.kr. Foto: Little Smart Things. Foreløbig rapport om udgravningen i 2013 af Poul Otto Nielsen Michael S. Thorsen Nationalmuseet
Læs mereNationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård
Børglum Kirke J.nr. NMII 954/2007 Børglum Hrd. Hjørring Amt Stednr. 100102 Nationalmuseets Kirkeundersøgelser Børglum Klosterkirkes kirkegård Overvågning af nedrivning af mur på kirkegårdens nordside 17.-18.
Læs mere- En helt fantastisk skildpadde
Luffe - En helt fantastisk skildpadde Molerprofi l i Ejerslev molergrav. Cementsten, i centrum af fotoet, med askelag + 31. Askelaget er 4,0 cm i tykkelsen. (Foto: Af Henrik Madsen Moler Museet Skildpadder
Læs mereRAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE. Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug
RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug R A P P O R T T I L V I B O R G K O M M U N E Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug RAPPORT UDARBEJDET FOR Teknik & Miljø Natur og Vand Søvej 2 8800 Viborg
Læs mereÅens nordside: 7000b Gl. Rye By, Gl. Rye. Åens sydside: 4o Vissingkloster, Sdr.
Beretning om undersøgelse af træstolper fremkommet ved gravearbejde i Salten Å syd for Gammel Rye, i forbindelse med etablering af en ny stibro over åen. Journalnummer: SIM j. nr. 1/2003 Rye Bro Sted:
Læs mereSjelborg i ældre jernalder
1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive
Læs mereBoksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave
Boksforsøg nr. 76 Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG Kort udgave December 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ af Landscentret, Fjerkræ Jette Søholm Petersen Sammendrag Formålet
Læs mereKystbeskyttelse Mårup Kirke
Kystbeskyttelse Mårup Kirke 2007. SIC byggede en flot forstrand foran Mårup Kirke i perioden 1998 til 2005 Billedet er taget i sommeren 2003 og skrænten foran Mårup Kirke er grøn med vegetation. SIC Skagen
Læs mereLars Hjemmeopgave, uge36-05
Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Da vi var sammen på Handelsskolen i Roskilde tirsdags d. 6. sep. 2005, blev jeg kraftigt opfordret til at påtage mig hjemmeopgaven: At dokumentere den oversigts-figur over Luhmann
Læs mereAFD. FR.NR. SB.NR. BESKRIVELSE BEMÆRKNINGER BILLEDE
1 På alle enhedens arealer gælder: At sten- og jorddiger skal betragtes som fredede fortidsminder. Det er tilstræbt at få indtegnet samtlige sten- og jorddiger på skovkortene, men der findes uden tvivl
Læs mereKulturhistorisk Museum Randers BERETNING. KHM 2473 Basager. Harridslev by, Harridslev, matr. nr. 10k. Harridslev Sogn.
Kulturhistorisk Museum Randers Stemannsgade 2 - DK - 8900 Randers - Telefon 86 42 86 55 - Fax 86 41 86 49 - Hjemmeside: www.khm.dk - Email: khm@khm.dk BERETNING KHM 2473 Basager Harridslev by, Harridslev,
Læs mereBeretning. FHM 4230 Åboulevarden 28-30, Århus by matr. 779b og 791, Århus købstad, Hasle herred, Århus Amt. Stednr. 15.03.11 (RAS P.
Beretning FHM 4230 Åboulevarden 28-30, Århus by matr. 779b og 791, Århus købstad, Hasle herred, Århus Amt. Stednr. 15.03.11 (RAS P.3653/0-000) Indholdsfortegnelse Resumé side 2 Undersøgelsens forhistorie
Læs mereVesthimmerlands Museum
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Hustomt fra ældre bronzealder Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet og kulturhistorien...3
Læs mereOversigtskort. Luftfoto med søgegrøfterne omkring Dybdal. Kilde: Muse um, Arkæologi. Kort over Hostrup Strandpark. Kilde: Arkæologisk Afdeling
Bygherrerapport Undersøgelse af diverse gruber og stolpehuller i forbindelse med separatkloakering i området omkring Hostrup Strandpark og Lem. Sagsinfo SMS 1231 Hostrup Strandpark Stednr. 13.10.04-121
Læs mereRunddyssen i Tåstrup Fællesskov ved Korupsøgård
Runddyssen i Tåstrup Fællesskov ved Korupsøgård Den flotte runddyssen i Tåstrup Fællesskov set fra øst. I plantagen øst for den tidligere og nu drænede Korup Sø - og lige vest for Tirstrup Lufthavn - ligger
Læs mereSådan bygges en International One Metre
Sådan bygges en International One Metre En artikel af Robert Bruun Mariager Oprindelig var jeg Seawindsejler Seawind er et færdigfabrikat fra Modelfirmaet Kyosho. I denne klasse er alle bådene fuldstændig
Læs mereFORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk
1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,
Læs mereRÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune
RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN Svogerslev, Roskilde Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,
Læs mereBeretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011.
Beretning Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse RSM j.nr. 10.128 KUA: 2010-7.24.02/RSM-0022 RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Udgravningsberetning, udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern
Læs mereTredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien
Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien For nogen tid siden efterlyste jeg i et forum et nyt ord for håndflash, da det nok ikke er det mest logiske
Læs mereKTM197 Mariesminde Mose, Rønninge sogn, Åsum herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.08.08. Sb.nr. 97.
, Åsum herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.08.08. Sb.nr. 97. KUAS nr. FOR200-212-001 Detektering på område, hvor der var planlagt kompressorstation til naturgas (planerne blev ikke gennemført). Ét område
Læs mereEttrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder
1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5
Læs mereDAGERØD GRUSGRAV MNS 50118
PRØVEGRAVNINGSRAPPORT v. mus. insp. Tim Grønnegaard FORUNDERSØGELSESRAPPORT v. mus. insp. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Dagerød Grusgrav ved Plejelt ønsker at udvide med i alt 21.000 m2 på
Læs mereEt lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed. Mads Jylov
Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed Mads Jylov Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære logik og skjønhed Copyright 2007 Mads
Læs mereVSM 09896 Hjordhøjgård Sydvest, Løvel sogn, Nørlyng herred, Viborg amt 130808-190 Kulturstyrelsens j.nr.: 2011-7.24.02/VSM 0011
VSM 09896 Hjordhøjgård Sydvest, Løvel sogn, Nørlyng herred, Viborg amt 130808-190 Kulturstyrelsens j.nr.: 2011-7.24.02/VSM 0011 1 Rapport for udgravning forud for etablering af elkabel, Skagerrak 4 Udført
Læs mereKAM Bispegården, Kalundborg sogn, Ars herred, tidl. Holbæk amt. Sted nr Sb.nr. 114.
KAM2010-016-1 Bispegården, Kalundborg sogn, Ars herred, tidl. Holbæk amt. Sted nr. 03.01.01. Sb.nr. 114. Kampagne: 19-11-2014 KUAS nr. 2010-7.24.02/KAM-0002 Beretning for overvågning af gravearbejde i
Læs mereOpgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 2010/11 og 2011/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere
Videnblad nr. 4. 19. juni 213 Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 21/11 og 211/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere Ole Roland Therkildsen 1, Karsten Laursen 1, Peter Sunde & Mariann
Læs mereStenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012. DTU, Danmarks Tekniske Universitet
Stenrev i Denmark Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012 DTU, Danmarks Tekniske Universitet Dansk kystlinie 7314 km 1 km / 10 km 2 land Omkring 500
Læs mereArkæologisk udgravning Kulturhistorisk rapport. HOM2628, Kildeparken Syd, Etape 2
Arkæologisk udgravning Kulturhistorisk rapport HOM2628, Kildeparken Syd, Etape 2 Tidl. Vejle Amt, Hatting Herred, Øster Snede Sogn, Gammelsole By Ejerlav, matrikelnr.: 5i Sted-SBnr.: 170819-45 KUAS: 2010-7.24.02/HOM-0004
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011 Linå sogn, Gjern hrd., Århus amt., Stednr. 16.01.05 Rapport ved museumsinspektør Anders C. Christensen Okt. 2009 J.nr. 1025/2011 Indhold:
Læs mere