Adipositas foreningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Adipositas foreningen"

Transkript

1 l a n d s f o r e n i n g e n f o r o v e r v æ g t i g e Tema: Psyke og overvægt Maven - din anden hjerne Forskningsprojekt Formandens klumme Kort nyt! Psyken skal med Lægespalten: Diabetes type II Dercum s Disease Nyhedsbrev Nr Indhold Mad...og følelser NLP-terapi Farvel og tak - Børge Heering EU Konference i København Hvordan Mette blev 70 kg lettere Glykemisk indeks

2 Boganmeldelse Af Susanne Anthony TEMA Opskrifter Af Lone Bak Fedmens psykologi en selvhjælps bog af Annette Ilfeldt - udkom i efteråret Forfatteren Annette Ilfeldt, der er uddannet psykolog, har arbejdet med spiseforstyrrelser siden Bogens bagside fortæller om indholdet: Psykologisk fedme er den mekanisme, der fører dig til at trøste dig med mad, fedt, slik og kager, så du bliver overvægtig, tyk eller fed. Psykologisk fedme betyder, at der en dybereliggende årsag til, at du spiser mere, end du har brug for. Denne bog indeholder ingen opskrifter på sund fedtfattig kost eller råd og vink om motion. Den fortæller dig årsagen til, at du på trods af den ene slankekur efter den anden - som du har svært ved at overholde - tager fl ere og fl ere kilo på. Bogen indeholder en lang række opgaver og øvelser, der vil gøre dig mere bevidst om dig selv og årsagerne til din overvægt. Ved at arbejde med bogens opgaver begynder du en proces, hvor du erstatter dit nuværende spisemønster med en skabende, kreativ og anderledes måde at se dig selv, din krop og dit liv på. Kan du nikke genkendende til begrebet psykologisk fedme, så er Fedmens psykologi en selvhjælps bog for dig. Susanne Anthonys kommentar: Denne bog er interessant, hvis man anerkender at årsagen til ens problemer med overspisning, hænger sammen med bestemte følelser og situationer. Den består af rørende og gribende personlige beretninger, og desuden en masse gode øvelser og forslag til selvindsigt og forandring. Men jeg vil opfordre dig til at mærke efter, om du er klar til at gå i gang, ikke bare med at købe og læse bogen, men virkelig at tage dig den tid og energi, det altid vil kræve, hvis man skal have noget ud af en sådan bog på et dybere plan. På grund af pladsmangel er det i dette nummer ikke muligt at bringe opskrifter. Vi kan imidlertid henvise til nedenstående web-sites, hvor der er mulighed for at fi nde mange sunde og velsmagende opskrifter til enhver lejlighed Samkørsel!! Til marts skal vi afholde generalforsamling. Vil du lægge bil til? Mangler du kørelejlighed? Kontakt: Nina Frahm, Tlf Mobil eller fax Få indflydelse på beslutningerne og mød talstærkt op!!! Hvad skal vi hedde? Bestyrelsen Tak for indkomne forslag til ny undertitel til s navn. Bestyrelsen har indgående drøftet forslagene, og vi blev enige om, at, lands for overvægtige - egentlig var det bedst dækkende navn for vores aktiviteter. Vi er jo stadig en forening, der på alle måder vil stå for og gå efter et sundere liv. Men for at vi kan blive forstået af fl ere, er det jo nødvendig at beskrive hvorfra synspunktet kommer. Vi er imidlertid helt sikre på, at vores fi ne medicinske/latinske navn har åbnet nogle døre for os på Tinge. Det er altid godt at tale samme sprog, som dem man vil i dialog med. Det er som regel den første forudsætning for kontakt. Nu skal vi bare have nogle fl ere medlemmer, så vi kan påvirke de rette instanser, til at få mere sundhed og balance for både krop og sind. Ydinvej 84, Yding, 8752 Østbirk Redaktion Ansvarhavende redaktør: Lone Bak Formand for : Susanne Anthony Henvendelse om indllæg til nyhedsbrevet sendes til: Lone Bak P. Malmkjærs Vej Silkeborg Tlf.: , Deadline til nr. 2 / 2003 er den 11. april 2003 DTP og layout: Cheops, Tryk: PE Offset ISSN-NR.:

3 Maven - din anden hjerne... På generalforsamlingen lørdag den 1. marts 2003 vil læge, sundhedskonsulent Carsten Vagn-Hansen bl.a. kendt fra radioudsendelserne Spørg om sundhed holde foredrage om Maven din anden hjerne. Carsten Vagn-Hansen vil her bl.a. fortælle om, hvad man kan gøre for at få en sund funktion af mavehjernen ved hjælp af rigtig kost. Dette vil også gøre det lettere at tabe sig varigt, hvis man har lyst til det og brug for det. Som optakt til foredraget har Carsten Vagn-Hansen sendt os dette oplæg. Vi har ikke kun en hjerne inden i hovedet, men også en i maven. Vores mavehjerne består af et selvstændigt kompliceret nervesystem med kun nogle få tusinde nerveforbindelser til hjernen oppe i hovedet. Mavens nervesystem kan fungere helt uafhængigt af resten af nervesystemet. Når vi har sunket vores mad, overtager mavehjernen den videre æltning, blanding med fordøjelsessafter, fremføring, optagelse af næringsstoffer og siden tyktarmens funktion, lige til afføringen kommer ud. Mavens nervesystem bruger de samme signalstoffer neurotransmittere som vores hjerne i hovedet. Ni tiendedele af humør-signalstoffet serotonin dannes fx i maven og bruges der. Det er derfor, vi kan blive deprimerede i maven. Neorutransmitterne overfører signaler mellem nerveceller som et ret indviklet kemisk sprog. Vi har sensorer hele vejen fra munden og til endetarmens lukkemuskel, der frigør de nødvendige kemiske stoffer, fx mavesyre og enzymer, der er vigtige for fødens nedbrydning. Maden skal nedbrydes ordentligt, så der ikke optages for store stumper af føde, hvilket vil aktivere immunsystemet med allergi og skader på nervesystemet til følge. Det kan blandt andet ske, hvis tarmene er blevet utætte på grund af en dårlig kost, der er forkert sammensat, og hvis sammensætningen af tarmbakterierne er forkert. Slimhinden i tarmene kan også blive for tynd og utæt, hvis man spiser noget, man ikke kan tåle, fx mælkeprodukter eller hvedeprodukter. Mange sygdomme skyldes forkert kost og dårlig fordøjelse af den. FORSKNINGSPROJEKT DE PSYKOLOGISKE ASPEKTER I BEHANDLINGEN AF OVERVÆGT. er i planlægningsfasen med et nyt videnskabeligt forskningsprojekt, hvor de psykologiske faktorers rolle i behandlingen af overvægt søges afdækket. Baggrund: At livsstilsændring med kostomlægning og øget motion er den rette indgangsvinkel til reduktion af overvægt skønnes veldokumenteret, men hvilke faktorer der infl uerer på den enkeltes motivation til start på livsstilsændring og vedligeholdelse af samme skønner lidet belyst, og ved projektet håber vi at kunne afdække nogle af disse faktorer for derved at kunne hjælpe den enkelte med god opstart og ikke mindst vedligehold af en vægtreduktion og dermed en mindsket sygelighed og optimeret livskvalitet både ud fra en fysisk og psykisk synsvinkel. Metode: Som anført er vi i planlægningsfasen, og derfor er vi meget åbne overfor konstruktive forslag. Med udgangspunkt i den adipøse person forestiller vi os med den alm. praktiserende læge, diætister, kostvejledere, sundhedsplejersker, skolelæger, osv. som investigator (projektleder) at foretage en beskrivende analyse af patientforløb for den adipøse person, der henvender sig til egen læge med et overvægtsproblem og/eller følgesygdomme af samme. Sideløbende forestiller vi os ved hjælp af spørgeskemaundersøgelse eller interview under psykologisk kontrol at afdække de psykologiske faktorers rolle i behandlingsforløbet. Økonomi: Et meget spændende punkt i planlægningsfasen. Vi er modtagelige for gode forslag også vedrørende dette punkt. Det er NU du kan få indfl ydelse på s forskningsprojekt, så kontakt os med dine gode ideer. Med venlig hilsen Geert Saaby Jensen Susanne Anthony Ole Kæmpe Nina Frahm TEMA Fedt og røg Ny forskning påviser, at fedme er lige så livstidsforkortende som rygning, og at kombinationen af fedt og røg er meget livsfarlig. Det er forskere fra Erasmus Medical Center i Holland, der for første gang har forsøgt sig med at opstille nogle præcise tal for, hvor mange år rygere og overvægtige gennemsnitligt forkorter deres liv: En overvægtig kvinde på 40 år lever omkring 7 år kortere end normalt, og ryger hun samtidigt, mister hun op mod 14 år af sin forventede levetid. Tallene er endnu værre, end jeg troede. Fjorten år. Det svarer jo til en sjettedel af et menneskes liv, siger fedmeforsker Ole Lander Svendsen, der er overlæge ved Bispebjerg Hospital: Det er utrolig vigtigt at få de tal frem. Ikke mindst set i lyset af, at Sundhedsstyrelsen jo her i foråret kommer med en national strategi til bekæmpelse af svær overvægt. Med det stigende antal overvægtige danskere og de hollandske tal i tankerne frygter Ole Lander Svendsen for den danske folkesundhed og for vores gennemsnitlige levealder. Han mener, at der fremover skal gøres endnu mere for at bekæmpe både røg og fedt. Kilde: Kaare Skovmand, Politiken, d. 3. februar 2003

4 Formandens Kom, kom, kom til generalforsamling.. Klumme Susanne Anthony Nu nærmer tiden sig for den årlige generalforsamling, som afholdes: lørdag den 1. marts kl For at give vore medlemmer øst for Storebælt mulighed for at komme, uden at de skal bruge en hel dag på rejsen, har vi valgt at henlægge generalforsamlingen til Odense, hvor vi har lånt VUC s lokaler på Jernbanegade 20, 5000 Odense C. Det er ca. 10 min. gang fra banegården. Vi starter med et interessant foredrag af Carsten Vagn-Hansen, den populære og spændende radiodoktor, der har mange faste lyttere til sine gode og informative udsendelser tirsdag formiddag. Jeg har jo den ære at være kollega til Carsten Vagn-Hansen i en ny Tv-serie på TVSYD, der hedder Pas dig selv. Det er en slags brevkasse på TV, hvor man belyser forskellige sundhedsproblemer. Der har desværre ikke rigtig været så mange spørgsmål inden for kostomlægning, og de, der er blevet spurgt, om de kunne tænke sig at være med i sådan en udsendelse, har takket nej, for, som en sagde hun skulle ikke udstille sig. Til gengæld har den 3 ekspert sexolog Anette Løwert ikke haft svært ved at skaffe problemstillinger og folk, der ville deltage i udsendelserne, er det ikke interresant? Det er som om, at problemerne med at styre maden, er mere tabu- og skyldbelagt i dag end problemer med sexlivet, eller hvad mener I?? Jeg har siden sidst haft mange møder og meget arbejde i Sundhedsstyrelsens eksterne udvalg mod fedme, hvor vi faktisk arbejder seriøst og hårdt med et oplæg til politikerne, der skulle belyse nye veje i bekæmpelsen af den stærkt stigende fedme i Danmark. Udvalgets rapport skal være afsluttet midt i marts måned. Der sidder mange prominente forskere i dette udvalg, og mange af dem gør et stor stykke (ulønnet) arbejde med stor menneskelig forståelse for problemerne. Dog må jeg sige, at vores øverste mand på bjerget, professor Arne Astrup, i den grad glimrer ved sit fravær, og det synes jeg er helt utroligt og meget for dårligt. Her på det sidste har han da også fået nogen på hatten. Jeg tænker på læge og MF Jørgen Winthers anklage mod Arne Astrup i forhold til sukkerproblematikken. Jeg synes under alle omstændigheder, at Astrup har et forklarelsesproblem, for han har faktisk sagt, hvilket jeg har på et udskrift fra netdoktor.dk dateret september 2002, at sukker næppe feder!! Og det budskab blev da så vældigt bakket op af Danisco, hmmm!!! I Sundhedsstyrelsens udvalg, som jo arbejder med alle aspekter af overvægt, har jeg koncentreret mig om at holde fast på antimobning i skoler og på arbejdspladser og mere hjælp til den psykiske side af overvægtsproblemet. Både når det bare drejer sig om at blive motiveret og bevare motivering resten af livet, men også hvis der ligger større problemstillinger til grund for overvægten. Vi er i Sundhedsstyrelsens Udvalget bl.a. blevet enige om 3 udsagn af de foreløbige 16 udsagn, der skal beskrive, hvad der er behov for yderligere at dokumentere og forske i. Disse 3 lyder som følger: -Udvikling og validering af indikatorer for psykosociale og miljømæssige determinanter for vægtøgning og overvægt. -Studier til yderligere belysning af psykosociale determinanter af overvægt/svær overvægt. -Studier til vurdering af effekten af integrerede indsatser med inddragelser af psykosociale forhold. Vi i arbejder aktivt for at fremme forskningen inden for psykologiske aspekter ved udvikling af overvægt/fedme, og psykologiske aspekter ved vægttab og vægtbalance. Vi vil forsøge at fremme denne forskning, da vi via spørgeskemaundersøgelsen har en reel dokumentation for, at det virkelig er noget, der skal tages højde for og inddrages i behandlingen. Nå, det var en lang udredning om, hvad din forening prøver at gøre for dig. Nu må du sørge for at komme til generalforsamlingen og give din stemme til kende. Vi mangler friske folk, der har noget på hjerte. Kort nyt Af Lone Bak På hvor man kan finde svar på mange spørgsmål om sundhed og sygdom, har vi hentet nedenstående korte nyheder: Danskerne køber slankemidler I 2002 købte danskerne slankemidler for over 35 millioner kroner i dagligvarebutikkerne og Matas. Diætist advarer mod brugen af pille- og pulverkure.det reelle tal for omsætningen af slankemidler er sandsynligvis endnu større, idet tallene fra salg i helsekostbutikker og apoteker ikke er inkluderet i de 35 millioner. Formanden for Foreningen af Kliniske Diætister Lisa Bolting Hansen advarer mod brugen af slankemidlerne. Man kan godt tabe sig otte kilo hurtigt og effektivt, men når man ikke får forbedret sine kostvaner og sine motionsvaner ender det ofte med, at man tager 10 kilo på bagefter, siger Lisa Bolting Hansen.Den afgående formand for Ernæringsrådet Arne Astrup er netop ved at lancere endnu et produkt på markedet for slankemidler. Det spås af Lisa Bolting Hansen til af få succes på trods af den udbredte negative omtale. Hun mener, at det vil have en positiv effekt for produktet at blive sat i forbindelse med Arne Astrup. Kilde: Ritzau, d. 29. januar januar 2003 Højskoler vil satse på overvægtige De danske Folkehøjskoler har svært ved at tiltrække elever, så nu vil de satse på overvægtige. Idrætshøjskolen i Sønderborg er blandt gruppen af højskoler med særlige tilbud til overvægtige. Fra foråret tilbyder de et såkaldt wellness-kursus for overvægtige. Selvfølgelig handler det om, at vi skal have nogle elever ind i huset. Det vil naturligvis gavne vores økonomi. Men samtidig vil vi også hjælpe samfundet med at løse et problem, som netop vi er gode til, siger forstander Kjeld Klintø fra Idrætshøjskolen i Sønderborg. Blandt de andre højskoler med særlige linjer for overvægtige er Askov Højskole, der for et halvt år siden ansatte Kjeld Thorup, som er formand for lands Fnuggi. Han har med stor succes afholdt en særlig livsstilslinje på højskolen, der nu kopieres andre steder.

5 kort nyt forsat... På Højskolen på Samsø holdes nu udelukkende kurser for overvægtige. Kilde: Ritzaus Bureau, d. 24. januar d. 25. januar 2003 Slankekure skader hukommelsen Når kvinder går ihærdigt op i deres slankekure, kan de risikere, at det går ud over deres hukommelse og koncentrationsevne. Undersøgelser af kvinder på slankekur viser, at de oplever en tydelig nedsættelse af deres reaktionsevne, dårligere korttidshukommelse og en nedsat koncentrationsevne. Læge og hjerneforsker Michael Green fra Aston Universitet i England har undersøgt slankekures indflydelse på hjernens funktion. Psykologisk set kan det at gå på slankekur sammenlignes med en computerhukommelse. Hvis man åbner for mange programmer på samme tid, bliver computeren langsom. Når kvinden er på streng diæt, sker noget tilsvarende, fortæller han. En årsag kan være, at kvinderne på slankekur spiser for lidt rødt kød, og dermed ikke får nok jern. Studier har jo påvist, at for små mængder rødt kød kan føre til jernmangel, og at det desuden kan medvirke til en generel nedsættelse af reaktionsevne og huskefunktion, siger Michael Green. Forskerne på Aston Universitet har desuden målt mængden af cortisol i blodet på personer på slankekur. Cortisol produceres under stress, og normalt falder mængden af cortisol omkring spisetiderne. Hos personerne på slankekur steg det i stedet kraftigt efter en uge. Kilde: Torben Bagge, BT s netavis, d. 14. januar januar 2003 Slankekur på nettet Det er nemmere at fortælle sandheden til computeren end til lægen. Slankerådgivning via internettet tegner til at blive en succes.slankedoktor tilbyder rådgivning fra fysioterapeuter, sygeplejersker og diætister. TV2 har omtalt initiativet, og mindre end tre dage efter er der kommet 500 nye medlemmer. Ifølge lægen bag Slankedoktor, Carl J. Brandt, skyldes den store tilslutning, at vi har svært ved at være helt ærlige om spisemønstre og motion, når vi sidder ansigt til ansigt med vores egen læge. Det er nemmere at betro sig til en anonym, men personlig rådgiver via computeren. Desuden er det mere bekvemt. Du behøver ikke tage fri fra arbejde for at gå til lægen, siger Carl J. Brandt.De fleste af Slankedoktors medlemmer er kvinder, og de vil typisk tabe mellem 5 og 15 kilo. Kilde: Ole Frank Rasmussen, Fyens Stiftstidende, d. 8. januar januar 2003 Fedme handler ikke kun om mad, mener formand for patientforening for overvægtige. Psyken Der er brug for livsstilscentre til overvægtige, hvor diætistisk viden, motion og psyke går hånd i hånd, så overvægtige kan blive mere bevidste om at vælge det gode liv. Det siger psykoterapeut Susanne Anthony, formand for, en interesseorganisation, der taler de overvægtiges sag på lige fod med Hjerte og Diabetes. Susanne Anthony er medlem af Sundhedsstyrelsens eksterne ekspertgruppe, der arbejder med at forhindre fedme i fremtiden. Hun er uddannet bioanalytiker og har i ti år arbejdet på forskellige hospitaler. Desuden har hun i 16 år arbejdet som registreret lægemiddelkonsulent hos nogle af Danmarks største medicinalvarefirmaer med hjertesygdomme og diabetes som speciale. - Vi er ikke en slankeforening, men en interesseorganisation, som ser meget bredt på tingene, og den voldsomme udvikling af fedme i de industrialiserede lande, siger hun. Sundt og usundt Foreningen, der i sin tid blev startet af kogebogsforfatteren Anne Larsen, har indtil videre kun 500 medlemmer. - Vi mener, der mangler fokus på den psykologiske side af overvægt i de oplysningskampagner og tiltag, der laves mod fedme. De fleste mennesker ved godt, hvad der er sundt og usundt, og hvordan de skal spise for at tabe sig eller leve sundt, og er klar over, at motion er meget vigtigt. Men hvad er det, der gør, at det er så svært at skifte en usund kost og levevis ud med en sund? Der er så mange psykologiske aspekter, der spiller ind. Derfor mener vi, at samfundet må se på helheden. Også i de kampagner, som Sundhedsstyrelsen sætter i gang. Susanne Anthony har selv lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt 125 overvægtige af, hvad der gør det svært at tabe sig. Mere end 75 procent svarede, at det handlede meget om at spise med følelserne og om at bevare motivationen. Det handler ikke så meget om at lære noget om kost og motion. skal med. foto/www.atomb.dk TEMA Den stigende fedme har også noget at gøre med samfundsstrukturen, siger Susanne Anthony. Motion på recept - Vi får mere og mere stillesiddende arbejde og sidder mere og mere foran fjernsynet. Kombineret med, at der er rigelig af billig mad, bliver det en boomerang, der rammer os i nakken og øger risikoen for fedme, aldersdiabetes og hjerte-kar-sygdomme. Susanne Anthony går også ind for motion på recept. - Jeg synes, det er en god idé, for det fortæller noget om, hvilken vej folk skal gå. Og selvom man ikke taber sig, betyder det alligevel meget for sundheden at øge motionen. Susanne Anthony måler selv 175, vejer 80 kg og har et bodymass på Jeg har selv været oppe at veje 96 kg, da jeg ventede et af mine børn, og det er alt for meget. I dag har jeg det godt med min vægt. Jeg har en livsstil og spiser en kost, som bekommer mig vel. Kilde: Ekstra Bladet lørdag 18. januar 2003 Annelise Pedersen

6 LÆGESPALTEN Af praktiserende læge Geert Saaby Jensen Et af s medlemmer spurgte mig ved et møde: Hvad er egentlig diabetes type II for en lidelse? I dag ved mange mennesker på grund af Diabetess store arbejde, at der er tale om sukkersyge. Diabetes mellitus er den medicinske betegnelse for stofskiftelidelsen sukkersyge, der direkte oversat betyder: hvad der går igennem honningsød refererende til udskillelse af sukker eller glukose i urinen. Lidelsen forekommer hyppigt i Danmark, hvor ca. 3% af befolkningen har fået stillet diagnosen sukkersyg, og hvor sikkert lige så mange har lidelsen, uden den endnu er opdaget. Man skelner mellem to typer sukkersyge: Type I diabetes, der er insulinkrævende diabetes mellitus og Type II diabetes, der er ikke-insulinkrævende diabetes mellitus. De to typer sukkersyge adskiller sig således ved behandlingsbehovet for insulininjektioner eller ej. Helt så simpelt er det nu ikke, idet type II diabetes også kan få behov for insulinbehandling. Hvilke forskelle er der mellem de to typer sukkersyge udover forskel i behandlingen med insulin? Type II: Udgør ca. 90% af diabetestilfældene. Patienterne er ofte overvægtige. Ofte er patienterne over 40 år, men forekommer også hos yngre. Udvikler sig ofte langsomt og snigende. Øget risiko for diabetes hos søskende og børn. Der ses hyppigt forhøjet blodtryk. Der ses hyppigt forhøjet fedtindhold i blodet. Der ses ofte følgetilstande af sukkersygen, når diagnosen stilles. Hvorfor skal nogle sukkersygepatienter så have insulin og andre ikke? Injektionspenne fra Novo Nordisk Meget simpelt fortalt kan man sige, at Type I diabetikeren ikke kan producere tilstrækkeligt insulin i bugspytkirtlen og må derfor have et tilskud af dette hormon i form af injektioner. Type II diabetikeren kan godt producere insulin, men kan ikke udnytte denne tilstrækkeligt ude i kroppens væv. Insulinen må gives som injektioner, fordi det er et æggehvidestof, der vil blive fordøjet i mavetarmkanalen som andre æggehvidestoffer. Når det insprøjtes under huden, optages det i blodbanen og fordeles på denne måde til kroppens væv uden om mavetarmkanalen. Hvordan stiller man diagnosen sukkersyge? De klassiske og ofte kendte symptomer på sukkersyge er øget tørst, øget vandladning og evt. vægttab. Imidlertid vil type II diabetikeren ofte først få stillet diagnosen, når symptomer på komplikationer til diabeten viser sig i form af kredløbslidelser med for eksempel hjertekrampe, blodprop i hjerte eller hjerne, dårligt kredsløb i benene med vindueskikkerersyndrom, svært ophelelige skinnebenssår, synsforsyrrelser eller træthed, hudkløe, hudbetændelser med svampe eller bakterier, eller symptomer på nervebetændelse med prikken og snurren i benene. Diagnosen stilles ved måling af fasteblodsukker, der hos den raske person vil ligge under 6,2 mmol/l. Hos nogle patienter kan det være nødvendigt at foretage en glucosebelastning, hvor der intages en bestemt sukkermængde og efterfølgende måles fl ere blodsukre, for at stille diagnosen. Urinundersøgelse for sukker er ikke tilstrækkelig til at stille diagnosen, men kan vejlede rent diagnostisk. Derimod vil en undersøgelse for æggehvidestof i urinen kunne fortælle om eventuelle nyre/ karskader hos diabetikeren, hvilket kan medføre intensiveret behandling for at forebygge yderligere karskader. Ved kontrol af sukkersygereguleringen benyttes ofte det såkaldte sladre blodsukker, der viser et gennemsnitsblodsukker over de sidste par uger. Når sukkersygediagnosen er stillet, er det vigtigt af få undersøgt blodtrykket, blodet for fedt, cholestrol og nyretallet, samt at blive undersøgt for eventuelle karskader som nævnt ved hjertekrampe, vindueskikkersyndrom, synsforstyrrelser og naturligvis tage diagnosen alvorligt og få en samtale med sin læge om sukkersygebehandlingen og om forebyggelse at komplikationer til sukkersygen. Sukkersygebehandlingen er ikke kun et spørgsmål om regulering af sukkerværdien i blodet, men i lige så høj grad et spørgsmål om at nedbringe eller fjerne de risikofaktorer, der

7 sammen med sukkersygen udvikler de sendiabetiske komplikationer med organskader, her tænker jeg på kosten, motionen, blodtrykket, fedtet i blodet og evt. tobakken. Jo, det kan forekomme som en stor mundfuld, men en meget vigtig faktor i sygdomsbehanlingen er sygdomsindsigt for patientens vedkommende, med omsorgsforståelse for sin lidelses karakter og motivation for den livsstilsændring, der ofte vil være nødvendig med omlægning af kostvaner, øgning af fysisk aktivitet, evt. rygeophør og for den adipøse (overvægtige/ fede) at nå et normalt BMI. På grund af stofskiftelidelsen sukkersyges mange senkomplikationer kan lidelsen i lige så høj grad rubriceres som en kredsløbslidelse. Hvis kostomlægning og livsstilsændring ikke er tilstrækkelig til en velreguleret diabetes, kan medicinsk tabletbehandling komme på tale. To hovedgrupper bruges hyppigt 1) sulfonulurinstoffer, der stimulerer insulinsekretionen i pankreas 2) biguadider, der hæmmer nydannelse af sukker, øger insulinfølsomheden og mindsker glucoseoptagelsen fra tyndtarmen. Biguanider foretrækkes ofte til adipøse patienter. Som tidl. nævnt kan insulinbehandling også blive nødvendig ved type II diabetes. Er det nødvendigt at en overvægtig person bliver undersøgt for sukkersyge? Ikke alle adipøse personer udvikler type II diabetes, det er omkring 10%, men har man en svær overvægt, vil det være en god ide at blive screenet for sukkersyge, selv om der ikke er tegn på sendiabetiske symptomer. Opdages sukkersygen tidligt, er prognosen betydelig bedre, end hvis lægen først stiller diagnosen når patienten henvender sig med allerede opstået karskade. Dette var jo en kort gennemgang af type II diabetes, der også tidligere blev kaldt gammelmandssukkersyge, vel noget fejlagtigt i dag, hvor helt unge overvægtige får stillet diagnosen. Til slut her i s blad vil jeg sige, at svær overvægt kan føre til sukkersyge, der uden tilstrækkelig omsorg fra personen selv kan føre til mange ubehagelige komplikationer, der ikke kan helbredes. Komplikationerne skal forebygges, så få undersøgt dit fasteblodsukker hvis dit BMI er over normalen. Dercum s Disease - smertefuld overvægt Af Dorrit Hvam Dercum s Disease er en kronisk, meget sjælden sygdom, der foruden stor overvægt kendetegnes af smerter, pudeagtige, uafgrænsede fedthævelser eller afgrænsede fedtknuder, stærk træthed og gangbesvær. Da sygdommen er næsten ukendt i Danmark, både blandt læger og patienter, mangler der i høj grad mere oplysning om denne lidelse, så andre patienter ikke som jeg skal vandre fra specialist til specialist uden at få en diagnose. Sygdommen blev første gang beskrevet i 1888 af den amerikanske neurolog Francis X. Dercum, der i øvrigt var præsident Wilsons livlæge. Den kendes desuden under navnene Adiposi(ta)s Dolorosa, Morbus Dercum, Lipomatosis Dolorosa og Fettvävsreumatism. Men på trods af at der er gået over 100 år, siden Francis Dercum påviste den, har ingen endnu fundet årsagen til denne lidelse, der i sin værste form kan udvikle sig til et reelt handicap. Nogle mener, at en arvelig komponent spiller ind, andre gætter på autoimmunsygdom. At Dercum s Disease er én stor gåde ses af, at både dermatologer, neurologer, plastikkirurger og reumatologer har beskæftiget sig med den, uden at nogen har kunnet blive enige om, hvis speciale den hører under. Der forskes på verdensplan kun meget lidt i sygdommen, dels på grund af dens sjældenhed, dels vel fordi det ikke er dér, de store penge ligger og venter for forskere og medicinalfirmaer. Det er mit indtryk efter at have haft kontakt med mange patienter over hele verden, at det ikke engang drejer sig om én sygdom, men om flere under-typer, da symptombilledet kan være meget varierende. Dercum s Disease rammer fortrinsvis kvinder, men ikke, som nogle steder beskrevet, overvægtige kvinder - tværtimod - sygdommen giver overvægt. Vægttab er næsten umuligt og hjælper heller ikke på smerterne. For de ramte betyder lidelsen som regel et farvel til arbejdsmarkedet, store indskrænkelser i den daglige livsførelse pga. træthed, og nødvendigheden af forskellige ganghjælpemidler. Lipomerne kan forekomme over hele kroppen, men som oftest symmetrisk, og smerterne beskrives som brændende eller sviende. De angrebne steder er meget ømme, og selv det at have tøj på kan være smertefuldt. For mit eget vedkommende har sygdommen betydet, at jeg i dag sidder i kørestol, men derudover er nødt til at være sengeliggende en stor del af dagen pga. træthed. Behandlingsmæssigt findes der endnu ikke noget effektivt middel. Fedtsugning har været forsøgt gennem en årrække, men det vil jeg personligt fraråde på det kraftigste, da de fjernede lipomer - ligesom ved almindelig kirurgi - har en tendens til at vokse ud igen, bare i endnu værre grad. Intravenøs lidokain har hjulpet nogle, men er ikke helt ufarligt. Smerterne reagerer ikke på almindelig, smertestillende medicin. Mange er nødt til at tage morfin. Der er ikke megen information at hente omkring Dercum s Disease. I Sverige findes en desværre ikke ret aktiv patientforening. I al ubeskedenhed må jeg nævne min egen hjemmeside som næsten det eneste materiale, der findes på dansk om Dercum s Disease. Hjemmesiden rummer henvisninger til andre amerikanske og svenske internetsider, hvor der er mere udførlige beskrivelser af sygdommen.

8 Mad...og følelser TEMA Af forfatter og psykoterapeut Elisabeth organisk- Balslev I april 2003 udkommer min bog Mad og Følelser en brugsbog til alle. Jeg har skrevet den på opfordring af Steen Piper forlaget Hovedland. Bogen, der tager udgangspunkt i mine erfaringer som kvinde og psykoterapeut, omhandler bl.a. vores forhold til mad og de følelser, der kan være involveret ved overspisning. Vi lever i et samfund, hvor alting går så stærkt. Deraf følger ofte stress og mangel på tid til os selv, vores børn og omgangskreds. Det har konsekvenser for vores psykiske og fysiske velfærd, idet mange kommer til at bruge mad især sødt, blødt og fedt til erstatning for behov. Ubevidst forbinder vi mad med tryghed og kærlighed. Mad fra mors bryst og hendes kærlighed er vores første kontakt med verden. Mælken i mors bryst er sød, blød og fed. Det husker vi, om vi har fået nok eller ej. Bevidst forbinder vi også mad med socialt samvær. Man kan sige, at det er dybt forståeligt, at vi trøster og dulmer med sødt, blødt og fedt. Det er bare ikke hensigtsmæssigt, hvis det får lov til at udvikle sig til et fast mønster. Det er almindeligt at spise på følelser og tilstande som stress (stress er mange ting og optræder ofte sammen med følgende ) ensomhed, kedsomhed, lavt selvværd, sorg, frustration, depressioner, seksuelle problemer, familiemønstre og traumer som incest og psykisk vold. Overspisere er både tynde, normalvægtige og det, vi kalder overvægtige. Det er sidstnævnte, der står for skud. Her bliver det synligt. Spiser man på følelser, er der noget galt, og det vil da være en god ide at arbejde med det. Nogle ved, hvad det handler om andre gør ikke. Og man kan ikke ændre på noget, man ikke ved, hvad er. I terapien er jeg meget opmærksom på vores individualitet, og hjælper det enkelte menneske til større selvindsigt, selvaccept og selvudvikling. Afhængig af problemets / tilstandens natur er det en proces, der strækker sig over et kortere forløb til adskillige år. Som organisk psykoterapeut arbejder jeg også med kroppen. Vi forstår og resonerer med hovedet. Vi mærker og forløser gennem kroppen. Selv om man forstår det hele med hovedet, er det ofte først, når kroppen med dens følelsesliv drages ind i terapiarbejdet, at en dybere erkendelse og forløsning fi nder sted. Der bliver ryddet op, så gammelt stof ikke bliver ved med at fylde op og tappe livskraft. Bliver følelser ikke ageret ud, deponeres de i kroppen. At have kg. ekstra på sidebenene er ikke ensbetydende med, at man er syg eller et dårligt liv. Hvem sætter standarden for, hvor meget vi må veje? Vi er alt for fokuserede på vægt og udseende. Og det i en sådan grad, at det kan være svært at skelne, hvornår der er et reelt problem, og hvornår det er pres fra omgivelserne. En god appetit behøver ikke at indikere et spiseproblem. Vi er ikke ens, og skal heller ikke være det. Har man det fi nt med at være rund, så fred være med det!! Den offentlige debat om vægt, motion, mad og udseende har på mig virket for umenneskelig og appellerer til endnu fl ere discipliner og sure pligter. Jeg vil gerne være med til at give diskussionerne lidt rundere former. Vi skal også snakke mere om de følelsesmæssige aspekter i det fedme- boom, den vestlige verden oplever. Men det er generelt sværere for os at forholde os til følelser end kalorietabeller! På trods af et stigende antal low-fat produkter (som jeg ikke tror på), motionsprogrammer og slankekure bliver vi tykkere. Hvis en slankekur var god for os mennesker, behøvede vi kun at gå på en sådan EN gang!!. Det er ikke os, der noget galt med. Det er kurene. Mange tror desværre, at det er dem, der er for udisciplinerede og slappe. Maden er et stort emne, og her vil jeg blot sige, at vi skal se meget mere på kvaliteten af de fødevarer, vi spiser. Flere rene, gerne økologiske varer, og mindre gift tilsat. Fødevareallergier fl orerer som aldrig før. Vi skal heller ikke spise det samme. Det der er godt og hjælper den ene, behøver ikke at være godt for den anden. Fedt og sukker bliver brugt i færdigretter, så det kan være svært at styre, hvor meget man får. Efter min bedste overbevisning er hvidt, raffi neret sukker en djævel, som vi kommer til at forholde os mere realistisk til. Vi får ALT for meget især børn og unge. I dets kølevand følger sygdomme og tilstande som lavt blodsukker (hypoglycæmi), sukkersyge (diabetes), afhængighed, fedme fordi vores krop ikke kan omsætte alt det hvide raffi nerede sukker, og psykiske problemer. Jeg har en god veninde, Tove Nielsen. Hun er kinesiolog og arbejder bl.a. med kosten. Hun beretter om, hvor mange der blot ved at få det hvide sukker ud af kosten, får det meget bedre. Mange er simpelthen forgiftet af det. Med hensyn til motion er det sandt, at mange får rørt sig for lidt. Men motion skal være mere lystfyldt end tvangspræget. Ellers bliver det for hårdt, og så opgiver mange. Motion er ikke kun kondiløb eller fi tnesscentre. Det kan også være havearbejde, at lege med børnene og gøre rent. Det er særdeles vigtigt at fi nde noget eventuelt sammen med andre der bringer glæde og velvære. Også her skal vi skele til det enkelte menneske. Vi er ikke alle skabt til racercykler! For nogle vil det være godt med kostomlægning, for andre vil det være en god ide med hjælp fra en psykoterapeut eller psykolog. Har man et vægtproblem og / eller erstatter man behov med mad, vil det være hensigtsmæssigt med hjælp. Har man god appetit, lever et godt liv og er tilpas med det så til lykke!! Jeg kan træffes på telefon , hjemmeside

9 TEMA - en måde at slanke sig på Af Lone Ladefoged, forfatter og NLP-terapeut Hvad er NLP? Neuro Lingvistisk Programmering (NLP) er navnet på en model, der giver udvidet forståelse af det menneskelige sind og indeholder en række redskaber til at højne personlige muligheder og forme sit liv, så man får det, som man vil. I de seneste år har mange forskellige faggrupper taget metoden til sig og bruger den til at forbedre kommunikation, øge indlæring og sundhed - og forståelsen for, hvordan mennesker tænker og handler. NLP bliver blandt andet brugt i de dele af erhvervslivet, som satser på bedre trivsel på arbejdspladsen og dermed øget effektivitet, og mange mennesker benytter NLP som redskab til personlig udvikling. Grundlaget for NLP er studier af menneskers naturlige kompetence ud fra den betragtning, at hvis noget er muligt for ét menneske, vil andre kunne lære det samme. Man har altså luret kompetente mennesker af og skabt metoder, som enhver kan benytte. Elementerne i metoderne er mange; der bliver for eksempel taget højde for personlige værdier, overbevisninger, strategier og selvbillede, samt hvordan man oplever fortid og fremtid i billeder, lyde og kropsfornemmelser, og hvordan billederne ser ud, hvor de er placeret, hvordan lydene er, hvor de kommer fra og hvor i kroppen, man mærker signaler. Hvordan virker NLP-terapi på overvægt? Målet for en effektiv forandring er en god naturlig tilstand i nuet. Fortidens spøgelser kan rumstere, fremtiden kan bekymre, og hvis det får lov at påvirke nutiden, ryger den gode tilstand. Vi kan ikke ændre på det, der er sket, men på måden hvorpå vi oplever fortiden og forestiller os fremtiden, så vi kan have det godt her og nu. Når NLP er effektivt i forbindelse med løsning af overvægtsproblemer, er det fordi årsagerne ofte ligger i skjult i sindet. Er man overvægtig, er det fordi noget er vigtigere end at være slank. Noget, som for længst er gemt og glemt, men alligevel virker for fuld kraft. Derfor er det ikke nok at spise sundt og motionere; det ubevidste sind vil ikke støtte et vægttab, som kan true en vigtig tilstand som for eksempel tryghed, autoritet, jordforbindelse eller en sikker afstand fra tilnærmelser. Det er forklaringen på, at mange mennesker på slankekur bliver utrygge, irritable og ikke kan kende sig selv. Man må altså fi nde frem til sine personlige forhindringer, bearbejde dem og indlære nye måder at tænke og reagere på. Slankekure er derfor på mange måder ikke nogen god løsning. Derimod kan en ny livsstil, der passer til den enkelte person, give både glæde, indre ro, balance og vægttab. En personlig udvikling sideløbende med sund mad og motion gør vægttabet til en realistisk og overkommelig opgave. Det betyder, at vægttabet ikke bliver forbundet med sult og afsavn, men tværtimod med sidegevinster som nye muligheder, livsglæde og tilfredshed. NLP-terapi kombineret med kostomlægning Der må sættes ind på mange planer. For eksempel ved at sørge for, at den sunde mad er til rådighed i rigelige mængder og den usunde kun i ganske små, og ved at træne nye adfærdsstrategier for eksempel i forbindelse med at spise. Hvis den gamle spisestrategi havde følgende faser: Se mad - spise, eller føle uro - spise, kan det være et virksomt træk at indsætte en ekstra fase, som giver lejlighed til at mærke efter, hvad maven vil sætte pris på at blive fyldt op med. Hvis man bruger mad til at fortrænge sine følelser med, vil det være en god idé at øve sig i at mærke og rumme dem og lære at udtrykke dem i stedet for at kvæle dem. Mange mennesker bærer rundt på stærke, hæmmende leveregler og overbevisninger, som holder dem fast i, at livet mest består af vanskelige forhindringer. Sådanne regler kan ændres til frihed og nye livsbetragtninger, som viser livets mange muligheder og vidunderlige sider. Har man en gang skabt et selvudslettende selvbillede, der siger tyk, grim og dum, kan man lige så godt skabe et nyt og bedre, der viser de sider, som gør det muligt at mærke selvværd og dermed holde af sig selv. Værn om alt det, der virker og lav om på det, der hæmmer naturlig livsførelse. Det er muligt for enhver, der ønsker det stærkt nok. Læs mere i Lone Ladefoged s bog Tanker der slanker fra Borgens Forlag. Kilde: Den sunde livsstil vandt i smag! Fredag den 31. januar 2003 bragte TV-avisen et indslag, hvor en smagsdommer skulle vælge mellem mere eller mindre fed mad. Den mindre fede mad skulle Anne Larsen tilberede og som repræsentant for den mere fede mad havde man valgt en af Danmarks bedste kokke, Bo Jacobsen fra Restaurationen på Gammel Mønt i København. De skulle begge lave gullasch med kartoffelmos og som dessert en chokoladekage. Smagsdommeren viste sig at være sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen, der med bind for øjnene skulle smage og vælge, hvilken version, han syntes bedst om. Uden at kende identiteten på hverken indhold af fedt i retten eller kokken/ kogekonen valgte Sundhedsministeren den fedtfattige version. Der var naturligvis både for og imod begge versioner, men vi synes, at der er grund til at kippe med fl aget for den sunde, mindre fede mad med fart på smagen, og ikke mindst at ønske Anne Larsen til lykke med endnu en fl ot indsats i den gode og sunde mads tjeneste.

10 er stolt over at kunne præsentere et medlem, som har været i stand til at gennemføre et vægttab på 70 kg! Hvordan Mette blev 70 kg lettere Mette Hornemann fra Århus har gennem en målrettet indsats gennemført en livsstilsændring, der betød farvel til en usund levevis og god dag til sunde kostvaner og motion. Resultatet taler for sig selv.. Nyhedsbrevet har bedt Mette fortælle sin historie, og vi bringer her første del af Mettes beretning om den proces, hun har gennemgået. Jeg ved ikke lige, hvor jeg skal begynde der er sket så meget i mit liv, men jeg kunne jo starte med en slags begyndelse. Det er jo altid et godt sted at starte. Sommeren 2000 var jeg nået dertil, at NU skulle der gøres noget ved mit vægtproblem, men jeg vidste også, at jeg skulle have hjælp. Jeg kunne simpelthen ikke overskue det mere Jeg ved ikke, hvad jeg vejede på det tidspunkt, det har jeg virkelig ikke nogen anelse om. Min egen vægt kunne kun veje op til 130 kg og jeg nægtede altså at gå ud at købe en, der kunne veje op til 150 kg, hvilket jeg i øvrigt også godt vidste ville være formålsløst, da den i svømmehallen ikke længere kunne klare presset!!! Der skulle dog komme til at gå et godt stykke tid, før det virkelig begyndte at rykke Jeg var på besøg hjemme hos mine forældre, da jeg stødte på en artikel om noget, der hedder Ebeltoft Kurcenter (hjemmeside : Et sted, hvor man kunne bo, mens man lærte om kost og motion og til og med tabte sig. En slags højskole. I artiklen stod der også noget om priser og evt. tilskud. Jeg kontaktede derfor Flemming Darre, som er ophavsmand og direktør for Ebeltoft Kurcenter. Vi havde en længere snak om, hvad de havde at tilbyde, og hvad det ville koste. Jeg fik også at vide, at jeg var meget velkommen til at komme ud og hilse på, - så da noget af sommerferien alligevel foregik i Ebeltoft, slog vi lige et smut forbi Jeg syntes det lå langt ude på landet!!! Det var heller ikke helt, som jeg havde forventet, - lidt trøstesløst at se på, og den økonomiske side af sagen virkede også uoverskuelig, så jeg mistede lidt modet. Der skulle jeg dog komme til at ændre mening, men det kommer vi til! Efter sommerferien undersøgte jeg, sådan lidt halvhjertet, mulighederne for tilskud til et ophold, men kunne ikke rigtig finde nogle. Så det var lige som det. i denne omgang.!! December måned var jeg på en lille shopping-tur i København med mine 3 mostre, et par kusiner og min mor. Midt i en kop kaffe i Tivolis smukke julepyntede have faldt snakken på mig og mit problem. En af mine mostre havde hørt noget om at regeringen havde sat sundhed på programmet, og at der i år 2001 ville blive afsat nogle penge til forskellige projekter, var det ikke noget jeg kunne bruge til noget?? Måske jeg kontaktede derfor min læge og fik en aftale først i januar. Jeg glemmer aldrig, da jeg med gru steg op på vægten, og den sagde 162 kg!!! Så meget havde jeg aldrig vejet før. Jeg kunne have grædt, og det gjorde det absolut ikke bedre, at lægen udbrød, at så meget havde hans vægt aldrig været oppe på før.. Åh tak!! Jeg havde nogle forskellige brochurer med om Ebeltoft Kurcenter, for jeg ville gerne, om han kunne hjælpe mig til sådan et ophold. Han havde aldrig hørt noget om det, og han troede helt klart heller ikke på det han forslog derimod at jeg kom på AOF `s daghøjskole for store piger men hvad skulle jeg der??? De tilbød bl.a. jobtræning og praktikophold, men jeg havde jo et arbejde som pædagog og havde aldrig været arbejdsløs. Det var jo ikke det, jeg havde brug for. Jeg havde brug for at komme væk fra fristelserne. Det var jo let nok at være på kur, når man var på arbejde, for der var jo nogle, der holdt øje med én, men når jeg kom hjem og var alene så gik det galt!! - Vingummi, chokolade, chips, burger, cola (light!!) røg indenbords. Ja, jeg behøvede ikke engang at være alene hjemme. Jeg kunne finde på at gemme det i soveværelset og havde så flere små ture derind i løbet af aftenen. Eller jeg sad med en skål under dynen inde på sofaen foran fjernsynet, mens kæresten sad i den anden stue og arbejdede ved computeren. Og de tomme slikposer pakkede jeg ind i sølvpapir, så han ikke skulle se dem i skraldespanden. - Og jeg tilrettelagde mit liv efter, hvad der kom i fjernsynet jeg sad med en pen og stregede de programmer over, som jeg skulle se, og så boede jeg ellers der på min sofa!! Nå, men tilbage til mit lægebesøg det blev ikke meget bedre, da han tilbød mig at komme på Fontex!!! Lykkepiller!!! Jeg var helt forvirret. Aftalen blev, at jeg skulle tænke over det og så skulle jeg

11 gå til vægtkontrol hos ham. Jeg var dybt ulykkelig og vred, da jeg tog derfra. Jeg havde en hel klar fornemmelse af, at han ikke troede på mig, og hvorfor skulle jeg have lykkepiller?? Ved vores næste møde havde jeg tabt mig et par kilo, og jeg fi k mig også lige mandet op til at fortælle ham et par sandheder. Og hvorfor ville han have mig på lykkepiller? Hvis han mente, det var noget psykisk, ville jeg altså hellere til en psykolog. Men det var ikke derfor, nej det var noget med, at man havde fundet ud af, at nogle overvægtige manglede nogle af de hormoner, der fortæller hjernen, at nu er man altså mæt, og der havde man fundet ud af at disse pille kunne hjælpe nogle med dette problem, men man vidste ikke på forhånd hvem, men ville det så betyde, at jeg skulle være på disse piller resten af livet?? Nej tak.. Farvel og tak Af Børge Heering Efter 31 2 år som kasserer i bestyrelsen for synes jeg, det er på tide at sige stop. Jeg har haft en god tid med en funktion, som jeg har været tilfreds med. Det har til tider været hårdt, men med en god opbakning fra den øvrige bestyrelse har vi i fællesskab fået til at fremstå som den mest seriøse forening i forbindelse med overvægtsproblemer. I alle foreninger er der både opgange og nedture. I vores forening har vi da heller ikke været forskånet for nedture, som jeg synes, vi har fået klaret godt. Vi har som den eneste forening, der arbejder for/med overvægtsproblemer, formået at gøre os gældende med hensyn til deltagelse i den eksterne arbejdsgruppe i Sundhedsstyrelsen, der arbejder med en national plan for forebyggelse og behandling af svær overvægt. Vi har opnået at få økonomisk tilskud fra Tips- og Lotto Midlerne. Personligt har jeg lært mange dejlige mennesker at kende, og jeg har lært en masse om kost og motion. Jeg forlader ikke kasserer-jobbet i vrede, men fordi jeg netop er blevet valgt til politisk landssekretær inden for Firmaidrætten, - et job, som kræver en del tid i forbindelse med møder og skriftligt arbejde. Til slut vil jeg af hele mit hjerte ønske det bedste for i fremtiden. Jeg håber, at de visioner, som bestyrelsen har, kan blive en realitet. Tak for en lærerig periode i mit liv! Jeg kom der så et par gange til yderlig kontrol, bl.a. efter en tur til Rom, hvor jeg havde gået og gået og havde da også tabt mig, da jeg kom hjem. Men gangen efter, havde jeg taget lidt på igen, og så mente han, at vi lige så godt kunne droppe det Tak for det.!!! Her stod jeg med mine 160 kg, og så mente han, at jeg skulle droppe det!!! For pokker jeg kan jo dø af det her!!! Det blev nu lægen, jeg droppede Men der skulle atter gå lidt tid, før der kom gang i tingene. Læs fortsættelsen af Mettes spændende beretning i næste nummer af Nyhedsbrevet EU Konference i København Godt resultat af Sundhedsstyrelsens EU Konference i København om svær overvægt. Som en direkte følge af Sundhedsstyrelsens EU-konference i København den september 2002, hvor også var repræsenteret, har Rådet for den Europæiske Union den 2. december 2002 vedtaget en række konklusioner om svær overvægt, fremsat af det danske EU-formandskab. Konklusionerne henviser til den fokus, som EU-konferencen om svær overvægt i København den 11. og 12. september 2002 satte på de mange problemer, der forårsages af svær overvægt og til de indtrængende opfordringer fra førende internationale eksperter om at handle hurtigst muligt på grundlag af den eksisterende dokumentation, samtidig med at der indsamles ny viden. Konklusionerne understreger nødvendigheden af at forebygge og reagere på de problemer, der følger af svær overvægt og at benytte en tværfaglig indgangsvinkel. Medlemsstaterne opfordres til at tage fat på problemet, svær overvægt i deres nationale politikker vedrørende folkesundhed, og Rådet opfordrer kommissionen til at : Forstærke sine bestræbelser på at forebygge og bekæmpe svær overvægt Støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at forebygge og behandle svær overvægt (under hensyntagen til den potentielle risiko for spiseforstyrrelser) Fortsætte med at styrke forskningen vedrørende overvægt Sikre at forebyggelse af svær overvægt tages i betragtning i alle relevante fællesskabspolitikker (især i programmet for Fællesskabets indsats inden for folkesundhed ) Kilde: Sundhedsstyrelsen

12 Glykemisk indeks Af Ulla Lauridsen Hvad er glykemisk indeks for noget? Det er ganske enkelt et tal der fortæller, hvor meget blodsukkeret stiger hvis man spiser en bestemt fødevare. Det er et indekstal, så det har ingen enhed, ikke gram pr. liter blod f.eks. Almindeligt bordsukker er sat til indeks 100, og en fødevare, der ikke får blodsukkeret til at stige overhovedet, har indekstal 0. Alle andre fødevarer får et indekstal i forhold til disse to. Hvis en fødevare får blodsukkeret til at stige halvt så meget som almindeligt sukker er dens glykemiske indekstal 50. Hvordan måler man glykemisk indeks? Man måler glykemisk indeks ved at nogle forsøgspersoner på tom mave spiser den mængde af fødevaren, der indeholder 50 gram tilgængeligt kulhydrat. Tilgængeligt kulhydrat er den totale mængde kulhydrat minus kostfi brene, som er ufordøjelige og derfor ikke påvirker blodsukkeret. Der bliver stor forskel på hvor store portioner forsøgspersonerne skal spise. Er det chokolade, er der 50 gram kulhydrat i en lille portion, mens de skal spise ca. 200 gram pasta eller en meget stor portion vandmelon. Derefter tager man med jævne mellemrum blodprøver af forsøgspersonerne, og ser hvor meget og hvor hurtigt deres blodsukker stiger. 50 gram er vel 50 gram? Man skulle jo tro at 50 gram kulhydrat fi k blodsukkeret til at stige lige meget, uanset hvilken fødevare det er i, men sådan er det slet ikke. Det kommer helt an på hvor hurtigt kulhydraterne i den pågældende fødevare kan optages i kroppen. Generelt er det sådan at de søde kulhydrater, de forskellige sukkerstoffer, optages hurtigere end de kulhydrater vi kalder stivelse. Et stykke umoden banan med 50 gram tilgængeligt kulhydrat har et lavere indekstal end et stykke moden banan med 50 gram tilgængeligt kulhydrat fordi stivelsen i bananen omdannes til letoptageligt sukker mens den modner. Det er også sådan at jo mere fi ndelt fødevaren er, jo hurtigere stiger blodsukkeret: kartoffelmos har et højere indekstal end hele kogte kartofl er, og kogte kartofl er har et højere indekstal end rå kartofl er. Kan glykemisk indeks bruges til noget? Der fi ndes ernæringsforskere som mener, at det er usundt at blodsukkeret stiger og falder brat. Når blodsukkeret stiger, strømmer der insulin ud i blodet for at få sukkeret omdannet til glycogen, et energistof, der opbevares i musklerne. Men når blodsukkeret så falder bliver man sulten igen, og spiser mere, inden energidepoterne i musklerne er brugt op. Der er ikke enighed om teorien, men tilhængerne mener, at denne mekanisme kan føre til overvægt og diabetes type 2. Alligevel er det svært at bruge det glykemiske indeks i dagligdagen, for vi spiser jo sjældent fødevarerne enkeltvis. Hvis vi spiser pastaen med en fed sovs, vil blodsukkeret stige meget langsommere end hvis vi spiser pastaen med ketchup, fordi det fede måltid samlet fordøjes langsomt. Pølsebrød har et højt indekstal, men sammen med en fed pølse vil det optages meget langsomt. Glykemisk belastning Som tidligere nævnt er det sådan, at glykemisk indeks bestemmes ved at nogle forsøgspersoner indtager præcis så meget af den fødevare der skal testes, at de får 50 gram tilgængeligt kulhydrat. Når man tester vandmelon, som indeholder rigtig meget vand og kun en lille smule sukker, skal forsøgspersonerne spise en meget stor portion, og da sukkeret optages hurtigt, får vandmelon et højt glykemisk indekstal. Det giver det indtryk, at vandmelon ikke er sundt. Derfor har man lavet et andet indeks, baseret på det glykemiske indeks. Det ny indeks, der kaldes glykemisk belastning (glycemic load), siger noget om hvor meget blodsukkeret vil stige, hvis man spiser en almindelig portion af fødevaren i forhold til en almindelig portion af andre fødevarer. Den glykemiske belastning beregnes ved at det glykemiske indekstal divideres med 100 og resultatet ganges med mængden af kulhydrat i gram i en portion. Dermed opnår man tal på mellem 0 og 30. Man anser fødevarer med indekstal under 10 for at give en lav glykemisk belastning, er middel og tal over tyve udtrykker høj belastning. Bestyrelsen Formand Susanne Anthony Ydingvej 84, Yding 8752 Østbirk Tlf.: Næstformand Ole Kæmpe c/o Højskolen på Samsø, Kolby 8305 Samsø Tlf: Kasserer/Webmaster Børge Heering Urupvej Grindsted Tlf: Medlem Pia Mandrup Nygaard Høedvej Glamsbjerg Tlf: Medlem Nina Frahm Strøby Bygade Strøby Tlf: Medlem Geert Saaby Jensen Rødovre Centrum Rødovre Tlf: Medlem Keld R. Ryttig Solhøj Nivå Tlf: Suppleant Lis Rasmussen Trige Parkvej 11, 1.mf Trige Tlf:

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Hjertekarsygdomme, dårlige øjne og nyreproblemer. Det er blot nogle af de sygdomme, som sender folk til lægen, hvorefter de kommer hjem med ikke blot én, men hele

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Mad og følelser Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Elisabeth Balslev Mad og følelser blot en brugsbog HOVEDLAND Mad og følelser 2003 Elisabeth Balslev og Forlaget Hovedland

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Endorfin-jagten - et foredrag om stress og afstresning

Endorfin-jagten - et foredrag om stress og afstresning Endorfin-jagten - et foredrag om stress og afstresning v/ Livsstilsterapeut Sanne Anthony CV for Susanne Anthony Tankefelt Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Lægemiddel Konsulent

Læs mere

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser

Læs mere

Kort fortalt. Type 1½-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 1½-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 1½-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister I starten er det svært at håndtere og huske det hele, men efterhånden bliver det rutine for langt de

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

Spis dig sund, slank og stærk

Spis dig sund, slank og stærk Spis dig sund, slank og stærk Find den rette balance i kosten, uden at forsage alt det usunde. Test dig selv, og se hvilken mad, der passer til dig Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Spis dig sund, slank

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

Facts om type 2 diabetes

Facts om type 2 diabetes Facts om type 2 diabetes Diabetes 2 rammer primært voksne. Sygdommen kan være arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Diabetes 2 kan derfor i

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

180 : Thomas tabte 50 kg og fandt en meget gladere mand inde bag ved

180 : Thomas tabte 50 kg og fandt en meget gladere mand inde bag ved 180 : Thomas tabte 50 kg og fandt en meget gladere mand inde bag ved I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Thomas Østergaard Nielsen

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 2-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Type 2-diabetes Flere og flere danskere får i disse år type 2-diabetes. Tidligere blev sygdommen kaldt

Læs mere

Guide: Sandt og falsk om slankekure

Guide: Sandt og falsk om slankekure Guide: Sandt og falsk om slankekure Verdens førende fedmeforskere afliver i nyt, stort studie nogle af de mest sejlivede myter om fedme og slankekure. F.eks. er en lynkur bedre, end de fleste tror Af Torben

Læs mere

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony. Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent

Læs mere

SIG til! ved kvalme og opkastning

SIG til! ved kvalme og opkastning SIG til! ved kvalme og opkastning Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger med problematikker indenfor kvalme og opkastning. Pjecens indhold

Læs mere

Tæt på 3 kvinder: Aldrig mere yoyo-vægt KLIK HER OG SE HVORDAN DU SELV KAN STOPPE YOYO VÆGTEN

Tæt på 3 kvinder: Aldrig mere yoyo-vægt KLIK HER OG SE HVORDAN DU SELV KAN STOPPE YOYO VÆGTEN Tæt på 3 kvinder: Aldrig mere yoyo-vægt KLIK HER OG SE HVORDAN DU SELV KAN STOPPE YOYO VÆGTEN Af: Christina Bølling, foto: Ditte Capion Jeg har altid taget store portioner, både af mad og af livet Efter

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

11.11.2013 / Diabetesforeningens hjemmeside

11.11.2013 / Diabetesforeningens hjemmeside OMTALE/ APP / INTERWALK November 2013 11.11.2013 / Diabetesforeningens hjemmeside Intervalgang Intervalgang er en motionsform bestående af intervaller, hvor der varieres mellem hurtig og langsom gang.

Læs mere

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet En pjece til almen praksis At tale om overvægt med din mandlige patient Rigshospitalet Indledning Den praktiserende læge er vigtig i indsatsen mod svær overvægt. Både i det forebyggende arbejde og i behandling

Læs mere

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Gruppe A Diabetes Regulation af blodsukkeret Insulin sænker blodsukkeret: Øger optagelsen af glukose i cellerne Øger omdannelsen af glukose til glykogen i lever

Læs mere

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 2-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Type 2-diabetes Flere og flere danskere får i disse år type 2-diabetes. Tidligere blev sygdommen kaldt

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Ring dig til en bedre livskvalitet

Ring dig til en bedre livskvalitet 4. oplag Januar 2014 6.000 stk. Johnsen Offset A/S Ring dig til en bedre livskvalitet Diabeteslinjen er en telefonlinje, som har tid til dig. Her snakker du med en person, der selv kender til livet med

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Type 1½-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse

Type 1½-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse TILMELDING Adresse Postnr. iabetesforeningen arbejder på at sikre et godt liv for D mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Type 1-diabetes hos børn og unge

Type 1-diabetes hos børn og unge EN VEJLEDNING TIL PERSONALE I SKOLE OG DAGINSTITUTIONER I denne pjece kan I læse om type 1-diabetes hos børn og unge og få vejledning til, hvordan I håndterer barnets diabetes i hverdagen. TYPE 1-DIABETES

Læs mere

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter Esbjerg Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-7 Foredrag 8 Kurser 9-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? så bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Lev dit liv med glæde

Lev dit liv med glæde Lev dit liv med glæde Institut for Sundhed og Livskvalitet Velkommen til Institut for Sundhed og Livskvalitet I dag er den første dag i resten af dit liv. Har du besluttet dig for, at du vil leve sundere,

Læs mere

Kort fortalt. Type 1-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 1-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 1-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Det er vigtigt, at du sammen med din behandler fører kontrol med dit blodsukker, blodtryk og kolesteroltal,

Læs mere

Type 2-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse

Type 2-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse TILMELDING Adresse Postnr. arbejder på at sikre et godt liv for mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler vi din sag. By Telefon

Læs mere

Vejen til et varigt vægttab

Vejen til et varigt vægttab Vejen til et varigt vægttab Sådan taber du dig hurtigt og effektivt SlankekurDerVirker.dk OM EBOGEN Læs hvordan du opnår et varigt vægttab ved at følge en fornuftig slankekur. Indholdsfortegnelse Hvilken

Læs mere

Fedme, hvad kan vi gøre

Fedme, hvad kan vi gøre Fedme, hvad kan vi gøre Hvorfor overvægtige efter vægttab tager på igen. Af Svend Lindenberg. Copenhagen Fertility Center. Et af de store problemer ved vægttab er, at de fleste overvægtige efter en periode

Læs mere

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning side 2. Forbrænding og stofskifte side 2-5

Indholdsfortegnelse. Indledning side 2. Forbrænding og stofskifte side 2-5 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Forbrænding og stofskifte side 2-5 Husk Morgenmad side 6-7 Let og lækkert brød og boller side 8-23 Morgenmad på den proteinrige måde. side 24-31 Middagsretter der

Læs mere

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Udgivet af Foreningen af Kliniske Diætister Redaktion: Lisa Bolting Heidi Dreist Pia Houmøller Udarbejdelse: PRspektiv Layout og design: ekvator ApS Fotos: GettyImages

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,

Læs mere

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger.

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger. 4 kvinder og 2 mænd har gennemført Lev Livet kuren til punkt og prikke og du kunne følge dem i efterårssæsonen 2013 i livsstilsprogrammet; Lev Livet på TV2 Øst. Og deres resultater er ikke til at tage

Læs mere

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Undervisningsdag 2 De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Spis frugt og grønt, 6 om dagen Det er lige så godt at spise frosne Hvor meget er 6 om dagen? Spis

Læs mere

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud. Diabetes Type 2 DIABETES Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,

Læs mere

Ældreliv. Aktiv & Sund hele livet. Nyhedsbrev December 2015 Center for Velfærd & Omsorg

Ældreliv. Aktiv & Sund hele livet. Nyhedsbrev December 2015 Center for Velfærd & Omsorg Ældreliv Aktiv & Sund hele livet Nyhedsbrev December 2015 Center for Velfærd & Omsorg Aktiv og Sund- hele livet Mød en række borgere, der lever et sundt og aktivt liv i Lejre Kommune. Blandt andet Asger

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Guide: Sov godt - og undgå overvægt

Guide: Sov godt - og undgå overvægt Guide: Sov godt - og undgå overvægt Motion og slankekure er ikke nok. Vil du have styr på vægten, skal du sove nok. Dårlig søvn giver nemlig overvægt, siger eksperterne. Af Line Feltholt, januar 2012 03

Læs mere

Interview med Kirsten den 25.maj 2011

Interview med Kirsten den 25.maj 2011 Interview med Kirsten den 25.maj 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg, Lene Andersen Deltager: Kirsten 00:00 00:40: Kort introduktion af projektet I: Først så vil jeg høre hvad din uddannelse er og din nuværende

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom COP-2847 Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom Afslutningsskema regionmidtjylland Slut HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Seksualitet og kronisk syg. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium

Seksualitet og kronisk syg. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Seksualitet og kronisk syg Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Seksualitet og kronisk syg Sygdom kan skabe stor afstand, når der er allermest brug for nærhed

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

Type 2 diabetes. Behandling af hyperglycæmi

Type 2 diabetes. Behandling af hyperglycæmi Type 2 diabetes Behandling af hyperglycæmi Kostens betydning i behandling af type 2 diabetes Det er specielt fedtet på maven der skal væk Mindre fedtindtag vil medvirke til et vægttab Et lille vægttab

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Tab to buksestørrelser på 6 uger

Tab to buksestørrelser på 6 uger Tab to buksestørrelser på 6 uger Der er ingen grund til at gå rundt om den varme grød længere. Få de smalle hofter tilbage med en 6-ugers kur, der giver dig synlige resultater og måske blod på tanden til

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv

Alterne.dk - dit naturlige liv Irriteret tyktarm Tilføjet af Jette Plesner onsdag 07. maj 2008 Sidst opdateret torsdag 03. september 2009 Irriteret tyktarm er efterhånden blevet en folkesygdom. Maven bliver oppustet og gør ondt. Man

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

Gode råd om hvordan man kommer af med stress

Gode råd om hvordan man kommer af med stress Gode råd om hvordan man kommer af med stress Først skal du erkende, at du har et problem, at du ikke har det godt og ikke kan gøre det, du gerne vil, og som du plejer at gøre. Din familie, venner og veninder

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Projektgruppemøde MultiMinen (Mad og motion tilbud til overvægtige børn i indskolingen)

Projektgruppemøde MultiMinen (Mad og motion tilbud til overvægtige børn i indskolingen) Bilag 4 - LOGBOG Mandag den 6/9 Projektgruppemøde MultiMinen (Mad og motion tilbud til overvægtige børn i indskolingen) Deltagere: Birgitte Projektleder, halvdelen af tiden på MultiMinen Annette Træner

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

Livsstilshold (vægttab) Individuel coaching. Kostvejledning

Livsstilshold (vægttab) Individuel coaching. Kostvejledning Livsstilshold (vægttab) Individuel coaching Livsstilshold på arbejdspladsen Kostvejledning Som coach vil jeg hjælpe dig til at optimere dit liv ved at få dig til at tage det fulde ansvar og indse, hvad

Læs mere

Følgesygdomme til diabetes

Følgesygdomme til diabetes Kort fortalt Følgesygdomme til diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister følgesygdomme til diabetes Hjælp og støtte Både type 1- og type 2-diabetikere kan udvikle følgesygdomme

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK 2016 SOFIA MANNING & MAJA RENEE DAUSGAARD

DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK 2016 SOFIA MANNING & MAJA RENEE DAUSGAARD DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK KÆRE DIG! Denne mini-guide handler om kontrol og frihed. Den handler om alle de madregler vi stiller op for os selv, behovet for at

Læs mere

DIABETES - Projektoplæg

DIABETES - Projektoplæg DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere