Adipositas foreningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Adipositas foreningen"

Transkript

1 l a n d s f o r e n i n g e n f o r o v e r v æ g t i g e Tema: Psyke og overvægt Maven - din anden hjerne Forskningsprojekt Formandens klumme Kort nyt! Psyken skal med Lægespalten: Diabetes type II Dercum s Disease Nyhedsbrev Nr Indhold Mad...og følelser NLP-terapi Farvel og tak - Børge Heering EU Konference i København Hvordan Mette blev 70 kg lettere Glykemisk indeks

2 Boganmeldelse Af Susanne Anthony TEMA Opskrifter Af Lone Bak Fedmens psykologi en selvhjælps bog af Annette Ilfeldt - udkom i efteråret Forfatteren Annette Ilfeldt, der er uddannet psykolog, har arbejdet med spiseforstyrrelser siden Bogens bagside fortæller om indholdet: Psykologisk fedme er den mekanisme, der fører dig til at trøste dig med mad, fedt, slik og kager, så du bliver overvægtig, tyk eller fed. Psykologisk fedme betyder, at der en dybereliggende årsag til, at du spiser mere, end du har brug for. Denne bog indeholder ingen opskrifter på sund fedtfattig kost eller råd og vink om motion. Den fortæller dig årsagen til, at du på trods af den ene slankekur efter den anden - som du har svært ved at overholde - tager fl ere og fl ere kilo på. Bogen indeholder en lang række opgaver og øvelser, der vil gøre dig mere bevidst om dig selv og årsagerne til din overvægt. Ved at arbejde med bogens opgaver begynder du en proces, hvor du erstatter dit nuværende spisemønster med en skabende, kreativ og anderledes måde at se dig selv, din krop og dit liv på. Kan du nikke genkendende til begrebet psykologisk fedme, så er Fedmens psykologi en selvhjælps bog for dig. Susanne Anthonys kommentar: Denne bog er interessant, hvis man anerkender at årsagen til ens problemer med overspisning, hænger sammen med bestemte følelser og situationer. Den består af rørende og gribende personlige beretninger, og desuden en masse gode øvelser og forslag til selvindsigt og forandring. Men jeg vil opfordre dig til at mærke efter, om du er klar til at gå i gang, ikke bare med at købe og læse bogen, men virkelig at tage dig den tid og energi, det altid vil kræve, hvis man skal have noget ud af en sådan bog på et dybere plan. På grund af pladsmangel er det i dette nummer ikke muligt at bringe opskrifter. Vi kan imidlertid henvise til nedenstående web-sites, hvor der er mulighed for at fi nde mange sunde og velsmagende opskrifter til enhver lejlighed Samkørsel!! Til marts skal vi afholde generalforsamling. Vil du lægge bil til? Mangler du kørelejlighed? Kontakt: Nina Frahm, Tlf Mobil eller fax Få indflydelse på beslutningerne og mød talstærkt op!!! Hvad skal vi hedde? Bestyrelsen Tak for indkomne forslag til ny undertitel til s navn. Bestyrelsen har indgående drøftet forslagene, og vi blev enige om, at, lands for overvægtige - egentlig var det bedst dækkende navn for vores aktiviteter. Vi er jo stadig en forening, der på alle måder vil stå for og gå efter et sundere liv. Men for at vi kan blive forstået af fl ere, er det jo nødvendig at beskrive hvorfra synspunktet kommer. Vi er imidlertid helt sikre på, at vores fi ne medicinske/latinske navn har åbnet nogle døre for os på Tinge. Det er altid godt at tale samme sprog, som dem man vil i dialog med. Det er som regel den første forudsætning for kontakt. Nu skal vi bare have nogle fl ere medlemmer, så vi kan påvirke de rette instanser, til at få mere sundhed og balance for både krop og sind. Ydinvej 84, Yding, 8752 Østbirk Redaktion Ansvarhavende redaktør: Lone Bak Formand for : Susanne Anthony Henvendelse om indllæg til nyhedsbrevet sendes til: Lone Bak P. Malmkjærs Vej Silkeborg Tlf.: , Deadline til nr. 2 / 2003 er den 11. april 2003 DTP og layout: Cheops, Tryk: PE Offset ISSN-NR.:

3 Maven - din anden hjerne... På generalforsamlingen lørdag den 1. marts 2003 vil læge, sundhedskonsulent Carsten Vagn-Hansen bl.a. kendt fra radioudsendelserne Spørg om sundhed holde foredrage om Maven din anden hjerne. Carsten Vagn-Hansen vil her bl.a. fortælle om, hvad man kan gøre for at få en sund funktion af mavehjernen ved hjælp af rigtig kost. Dette vil også gøre det lettere at tabe sig varigt, hvis man har lyst til det og brug for det. Som optakt til foredraget har Carsten Vagn-Hansen sendt os dette oplæg. Vi har ikke kun en hjerne inden i hovedet, men også en i maven. Vores mavehjerne består af et selvstændigt kompliceret nervesystem med kun nogle få tusinde nerveforbindelser til hjernen oppe i hovedet. Mavens nervesystem kan fungere helt uafhængigt af resten af nervesystemet. Når vi har sunket vores mad, overtager mavehjernen den videre æltning, blanding med fordøjelsessafter, fremføring, optagelse af næringsstoffer og siden tyktarmens funktion, lige til afføringen kommer ud. Mavens nervesystem bruger de samme signalstoffer neurotransmittere som vores hjerne i hovedet. Ni tiendedele af humør-signalstoffet serotonin dannes fx i maven og bruges der. Det er derfor, vi kan blive deprimerede i maven. Neorutransmitterne overfører signaler mellem nerveceller som et ret indviklet kemisk sprog. Vi har sensorer hele vejen fra munden og til endetarmens lukkemuskel, der frigør de nødvendige kemiske stoffer, fx mavesyre og enzymer, der er vigtige for fødens nedbrydning. Maden skal nedbrydes ordentligt, så der ikke optages for store stumper af føde, hvilket vil aktivere immunsystemet med allergi og skader på nervesystemet til følge. Det kan blandt andet ske, hvis tarmene er blevet utætte på grund af en dårlig kost, der er forkert sammensat, og hvis sammensætningen af tarmbakterierne er forkert. Slimhinden i tarmene kan også blive for tynd og utæt, hvis man spiser noget, man ikke kan tåle, fx mælkeprodukter eller hvedeprodukter. Mange sygdomme skyldes forkert kost og dårlig fordøjelse af den. FORSKNINGSPROJEKT DE PSYKOLOGISKE ASPEKTER I BEHANDLINGEN AF OVERVÆGT. er i planlægningsfasen med et nyt videnskabeligt forskningsprojekt, hvor de psykologiske faktorers rolle i behandlingen af overvægt søges afdækket. Baggrund: At livsstilsændring med kostomlægning og øget motion er den rette indgangsvinkel til reduktion af overvægt skønnes veldokumenteret, men hvilke faktorer der infl uerer på den enkeltes motivation til start på livsstilsændring og vedligeholdelse af samme skønner lidet belyst, og ved projektet håber vi at kunne afdække nogle af disse faktorer for derved at kunne hjælpe den enkelte med god opstart og ikke mindst vedligehold af en vægtreduktion og dermed en mindsket sygelighed og optimeret livskvalitet både ud fra en fysisk og psykisk synsvinkel. Metode: Som anført er vi i planlægningsfasen, og derfor er vi meget åbne overfor konstruktive forslag. Med udgangspunkt i den adipøse person forestiller vi os med den alm. praktiserende læge, diætister, kostvejledere, sundhedsplejersker, skolelæger, osv. som investigator (projektleder) at foretage en beskrivende analyse af patientforløb for den adipøse person, der henvender sig til egen læge med et overvægtsproblem og/eller følgesygdomme af samme. Sideløbende forestiller vi os ved hjælp af spørgeskemaundersøgelse eller interview under psykologisk kontrol at afdække de psykologiske faktorers rolle i behandlingsforløbet. Økonomi: Et meget spændende punkt i planlægningsfasen. Vi er modtagelige for gode forslag også vedrørende dette punkt. Det er NU du kan få indfl ydelse på s forskningsprojekt, så kontakt os med dine gode ideer. Med venlig hilsen Geert Saaby Jensen Susanne Anthony Ole Kæmpe Nina Frahm TEMA Fedt og røg Ny forskning påviser, at fedme er lige så livstidsforkortende som rygning, og at kombinationen af fedt og røg er meget livsfarlig. Det er forskere fra Erasmus Medical Center i Holland, der for første gang har forsøgt sig med at opstille nogle præcise tal for, hvor mange år rygere og overvægtige gennemsnitligt forkorter deres liv: En overvægtig kvinde på 40 år lever omkring 7 år kortere end normalt, og ryger hun samtidigt, mister hun op mod 14 år af sin forventede levetid. Tallene er endnu værre, end jeg troede. Fjorten år. Det svarer jo til en sjettedel af et menneskes liv, siger fedmeforsker Ole Lander Svendsen, der er overlæge ved Bispebjerg Hospital: Det er utrolig vigtigt at få de tal frem. Ikke mindst set i lyset af, at Sundhedsstyrelsen jo her i foråret kommer med en national strategi til bekæmpelse af svær overvægt. Med det stigende antal overvægtige danskere og de hollandske tal i tankerne frygter Ole Lander Svendsen for den danske folkesundhed og for vores gennemsnitlige levealder. Han mener, at der fremover skal gøres endnu mere for at bekæmpe både røg og fedt. Kilde: Kaare Skovmand, Politiken, d. 3. februar 2003

4 Formandens Kom, kom, kom til generalforsamling.. Klumme Susanne Anthony Nu nærmer tiden sig for den årlige generalforsamling, som afholdes: lørdag den 1. marts kl For at give vore medlemmer øst for Storebælt mulighed for at komme, uden at de skal bruge en hel dag på rejsen, har vi valgt at henlægge generalforsamlingen til Odense, hvor vi har lånt VUC s lokaler på Jernbanegade 20, 5000 Odense C. Det er ca. 10 min. gang fra banegården. Vi starter med et interessant foredrag af Carsten Vagn-Hansen, den populære og spændende radiodoktor, der har mange faste lyttere til sine gode og informative udsendelser tirsdag formiddag. Jeg har jo den ære at være kollega til Carsten Vagn-Hansen i en ny Tv-serie på TVSYD, der hedder Pas dig selv. Det er en slags brevkasse på TV, hvor man belyser forskellige sundhedsproblemer. Der har desværre ikke rigtig været så mange spørgsmål inden for kostomlægning, og de, der er blevet spurgt, om de kunne tænke sig at være med i sådan en udsendelse, har takket nej, for, som en sagde hun skulle ikke udstille sig. Til gengæld har den 3 ekspert sexolog Anette Løwert ikke haft svært ved at skaffe problemstillinger og folk, der ville deltage i udsendelserne, er det ikke interresant? Det er som om, at problemerne med at styre maden, er mere tabu- og skyldbelagt i dag end problemer med sexlivet, eller hvad mener I?? Jeg har siden sidst haft mange møder og meget arbejde i Sundhedsstyrelsens eksterne udvalg mod fedme, hvor vi faktisk arbejder seriøst og hårdt med et oplæg til politikerne, der skulle belyse nye veje i bekæmpelsen af den stærkt stigende fedme i Danmark. Udvalgets rapport skal være afsluttet midt i marts måned. Der sidder mange prominente forskere i dette udvalg, og mange af dem gør et stor stykke (ulønnet) arbejde med stor menneskelig forståelse for problemerne. Dog må jeg sige, at vores øverste mand på bjerget, professor Arne Astrup, i den grad glimrer ved sit fravær, og det synes jeg er helt utroligt og meget for dårligt. Her på det sidste har han da også fået nogen på hatten. Jeg tænker på læge og MF Jørgen Winthers anklage mod Arne Astrup i forhold til sukkerproblematikken. Jeg synes under alle omstændigheder, at Astrup har et forklarelsesproblem, for han har faktisk sagt, hvilket jeg har på et udskrift fra netdoktor.dk dateret september 2002, at sukker næppe feder!! Og det budskab blev da så vældigt bakket op af Danisco, hmmm!!! I Sundhedsstyrelsens udvalg, som jo arbejder med alle aspekter af overvægt, har jeg koncentreret mig om at holde fast på antimobning i skoler og på arbejdspladser og mere hjælp til den psykiske side af overvægtsproblemet. Både når det bare drejer sig om at blive motiveret og bevare motivering resten af livet, men også hvis der ligger større problemstillinger til grund for overvægten. Vi er i Sundhedsstyrelsens Udvalget bl.a. blevet enige om 3 udsagn af de foreløbige 16 udsagn, der skal beskrive, hvad der er behov for yderligere at dokumentere og forske i. Disse 3 lyder som følger: -Udvikling og validering af indikatorer for psykosociale og miljømæssige determinanter for vægtøgning og overvægt. -Studier til yderligere belysning af psykosociale determinanter af overvægt/svær overvægt. -Studier til vurdering af effekten af integrerede indsatser med inddragelser af psykosociale forhold. Vi i arbejder aktivt for at fremme forskningen inden for psykologiske aspekter ved udvikling af overvægt/fedme, og psykologiske aspekter ved vægttab og vægtbalance. Vi vil forsøge at fremme denne forskning, da vi via spørgeskemaundersøgelsen har en reel dokumentation for, at det virkelig er noget, der skal tages højde for og inddrages i behandlingen. Nå, det var en lang udredning om, hvad din forening prøver at gøre for dig. Nu må du sørge for at komme til generalforsamlingen og give din stemme til kende. Vi mangler friske folk, der har noget på hjerte. Kort nyt Af Lone Bak På hvor man kan finde svar på mange spørgsmål om sundhed og sygdom, har vi hentet nedenstående korte nyheder: Danskerne køber slankemidler I 2002 købte danskerne slankemidler for over 35 millioner kroner i dagligvarebutikkerne og Matas. Diætist advarer mod brugen af pille- og pulverkure.det reelle tal for omsætningen af slankemidler er sandsynligvis endnu større, idet tallene fra salg i helsekostbutikker og apoteker ikke er inkluderet i de 35 millioner. Formanden for Foreningen af Kliniske Diætister Lisa Bolting Hansen advarer mod brugen af slankemidlerne. Man kan godt tabe sig otte kilo hurtigt og effektivt, men når man ikke får forbedret sine kostvaner og sine motionsvaner ender det ofte med, at man tager 10 kilo på bagefter, siger Lisa Bolting Hansen.Den afgående formand for Ernæringsrådet Arne Astrup er netop ved at lancere endnu et produkt på markedet for slankemidler. Det spås af Lisa Bolting Hansen til af få succes på trods af den udbredte negative omtale. Hun mener, at det vil have en positiv effekt for produktet at blive sat i forbindelse med Arne Astrup. Kilde: Ritzau, d. 29. januar januar 2003 Højskoler vil satse på overvægtige De danske Folkehøjskoler har svært ved at tiltrække elever, så nu vil de satse på overvægtige. Idrætshøjskolen i Sønderborg er blandt gruppen af højskoler med særlige tilbud til overvægtige. Fra foråret tilbyder de et såkaldt wellness-kursus for overvægtige. Selvfølgelig handler det om, at vi skal have nogle elever ind i huset. Det vil naturligvis gavne vores økonomi. Men samtidig vil vi også hjælpe samfundet med at løse et problem, som netop vi er gode til, siger forstander Kjeld Klintø fra Idrætshøjskolen i Sønderborg. Blandt de andre højskoler med særlige linjer for overvægtige er Askov Højskole, der for et halvt år siden ansatte Kjeld Thorup, som er formand for lands Fnuggi. Han har med stor succes afholdt en særlig livsstilslinje på højskolen, der nu kopieres andre steder.

5 kort nyt forsat... På Højskolen på Samsø holdes nu udelukkende kurser for overvægtige. Kilde: Ritzaus Bureau, d. 24. januar d. 25. januar 2003 Slankekure skader hukommelsen Når kvinder går ihærdigt op i deres slankekure, kan de risikere, at det går ud over deres hukommelse og koncentrationsevne. Undersøgelser af kvinder på slankekur viser, at de oplever en tydelig nedsættelse af deres reaktionsevne, dårligere korttidshukommelse og en nedsat koncentrationsevne. Læge og hjerneforsker Michael Green fra Aston Universitet i England har undersøgt slankekures indflydelse på hjernens funktion. Psykologisk set kan det at gå på slankekur sammenlignes med en computerhukommelse. Hvis man åbner for mange programmer på samme tid, bliver computeren langsom. Når kvinden er på streng diæt, sker noget tilsvarende, fortæller han. En årsag kan være, at kvinderne på slankekur spiser for lidt rødt kød, og dermed ikke får nok jern. Studier har jo påvist, at for små mængder rødt kød kan føre til jernmangel, og at det desuden kan medvirke til en generel nedsættelse af reaktionsevne og huskefunktion, siger Michael Green. Forskerne på Aston Universitet har desuden målt mængden af cortisol i blodet på personer på slankekur. Cortisol produceres under stress, og normalt falder mængden af cortisol omkring spisetiderne. Hos personerne på slankekur steg det i stedet kraftigt efter en uge. Kilde: Torben Bagge, BT s netavis, d. 14. januar januar 2003 Slankekur på nettet Det er nemmere at fortælle sandheden til computeren end til lægen. Slankerådgivning via internettet tegner til at blive en succes.slankedoktor tilbyder rådgivning fra fysioterapeuter, sygeplejersker og diætister. TV2 har omtalt initiativet, og mindre end tre dage efter er der kommet 500 nye medlemmer. Ifølge lægen bag Slankedoktor, Carl J. Brandt, skyldes den store tilslutning, at vi har svært ved at være helt ærlige om spisemønstre og motion, når vi sidder ansigt til ansigt med vores egen læge. Det er nemmere at betro sig til en anonym, men personlig rådgiver via computeren. Desuden er det mere bekvemt. Du behøver ikke tage fri fra arbejde for at gå til lægen, siger Carl J. Brandt.De fleste af Slankedoktors medlemmer er kvinder, og de vil typisk tabe mellem 5 og 15 kilo. Kilde: Ole Frank Rasmussen, Fyens Stiftstidende, d. 8. januar januar 2003 Fedme handler ikke kun om mad, mener formand for patientforening for overvægtige. Psyken Der er brug for livsstilscentre til overvægtige, hvor diætistisk viden, motion og psyke går hånd i hånd, så overvægtige kan blive mere bevidste om at vælge det gode liv. Det siger psykoterapeut Susanne Anthony, formand for, en interesseorganisation, der taler de overvægtiges sag på lige fod med Hjerte og Diabetes. Susanne Anthony er medlem af Sundhedsstyrelsens eksterne ekspertgruppe, der arbejder med at forhindre fedme i fremtiden. Hun er uddannet bioanalytiker og har i ti år arbejdet på forskellige hospitaler. Desuden har hun i 16 år arbejdet som registreret lægemiddelkonsulent hos nogle af Danmarks største medicinalvarefirmaer med hjertesygdomme og diabetes som speciale. - Vi er ikke en slankeforening, men en interesseorganisation, som ser meget bredt på tingene, og den voldsomme udvikling af fedme i de industrialiserede lande, siger hun. Sundt og usundt Foreningen, der i sin tid blev startet af kogebogsforfatteren Anne Larsen, har indtil videre kun 500 medlemmer. - Vi mener, der mangler fokus på den psykologiske side af overvægt i de oplysningskampagner og tiltag, der laves mod fedme. De fleste mennesker ved godt, hvad der er sundt og usundt, og hvordan de skal spise for at tabe sig eller leve sundt, og er klar over, at motion er meget vigtigt. Men hvad er det, der gør, at det er så svært at skifte en usund kost og levevis ud med en sund? Der er så mange psykologiske aspekter, der spiller ind. Derfor mener vi, at samfundet må se på helheden. Også i de kampagner, som Sundhedsstyrelsen sætter i gang. Susanne Anthony har selv lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt 125 overvægtige af, hvad der gør det svært at tabe sig. Mere end 75 procent svarede, at det handlede meget om at spise med følelserne og om at bevare motivationen. Det handler ikke så meget om at lære noget om kost og motion. skal med. foto/www.atomb.dk TEMA Den stigende fedme har også noget at gøre med samfundsstrukturen, siger Susanne Anthony. Motion på recept - Vi får mere og mere stillesiddende arbejde og sidder mere og mere foran fjernsynet. Kombineret med, at der er rigelig af billig mad, bliver det en boomerang, der rammer os i nakken og øger risikoen for fedme, aldersdiabetes og hjerte-kar-sygdomme. Susanne Anthony går også ind for motion på recept. - Jeg synes, det er en god idé, for det fortæller noget om, hvilken vej folk skal gå. Og selvom man ikke taber sig, betyder det alligevel meget for sundheden at øge motionen. Susanne Anthony måler selv 175, vejer 80 kg og har et bodymass på Jeg har selv været oppe at veje 96 kg, da jeg ventede et af mine børn, og det er alt for meget. I dag har jeg det godt med min vægt. Jeg har en livsstil og spiser en kost, som bekommer mig vel. Kilde: Ekstra Bladet lørdag 18. januar 2003 Annelise Pedersen

6 LÆGESPALTEN Af praktiserende læge Geert Saaby Jensen Et af s medlemmer spurgte mig ved et møde: Hvad er egentlig diabetes type II for en lidelse? I dag ved mange mennesker på grund af Diabetess store arbejde, at der er tale om sukkersyge. Diabetes mellitus er den medicinske betegnelse for stofskiftelidelsen sukkersyge, der direkte oversat betyder: hvad der går igennem honningsød refererende til udskillelse af sukker eller glukose i urinen. Lidelsen forekommer hyppigt i Danmark, hvor ca. 3% af befolkningen har fået stillet diagnosen sukkersyg, og hvor sikkert lige så mange har lidelsen, uden den endnu er opdaget. Man skelner mellem to typer sukkersyge: Type I diabetes, der er insulinkrævende diabetes mellitus og Type II diabetes, der er ikke-insulinkrævende diabetes mellitus. De to typer sukkersyge adskiller sig således ved behandlingsbehovet for insulininjektioner eller ej. Helt så simpelt er det nu ikke, idet type II diabetes også kan få behov for insulinbehandling. Hvilke forskelle er der mellem de to typer sukkersyge udover forskel i behandlingen med insulin? Type II: Udgør ca. 90% af diabetestilfældene. Patienterne er ofte overvægtige. Ofte er patienterne over 40 år, men forekommer også hos yngre. Udvikler sig ofte langsomt og snigende. Øget risiko for diabetes hos søskende og børn. Der ses hyppigt forhøjet blodtryk. Der ses hyppigt forhøjet fedtindhold i blodet. Der ses ofte følgetilstande af sukkersygen, når diagnosen stilles. Hvorfor skal nogle sukkersygepatienter så have insulin og andre ikke? Injektionspenne fra Novo Nordisk Meget simpelt fortalt kan man sige, at Type I diabetikeren ikke kan producere tilstrækkeligt insulin i bugspytkirtlen og må derfor have et tilskud af dette hormon i form af injektioner. Type II diabetikeren kan godt producere insulin, men kan ikke udnytte denne tilstrækkeligt ude i kroppens væv. Insulinen må gives som injektioner, fordi det er et æggehvidestof, der vil blive fordøjet i mavetarmkanalen som andre æggehvidestoffer. Når det insprøjtes under huden, optages det i blodbanen og fordeles på denne måde til kroppens væv uden om mavetarmkanalen. Hvordan stiller man diagnosen sukkersyge? De klassiske og ofte kendte symptomer på sukkersyge er øget tørst, øget vandladning og evt. vægttab. Imidlertid vil type II diabetikeren ofte først få stillet diagnosen, når symptomer på komplikationer til diabeten viser sig i form af kredløbslidelser med for eksempel hjertekrampe, blodprop i hjerte eller hjerne, dårligt kredsløb i benene med vindueskikkerersyndrom, svært ophelelige skinnebenssår, synsforsyrrelser eller træthed, hudkløe, hudbetændelser med svampe eller bakterier, eller symptomer på nervebetændelse med prikken og snurren i benene. Diagnosen stilles ved måling af fasteblodsukker, der hos den raske person vil ligge under 6,2 mmol/l. Hos nogle patienter kan det være nødvendigt at foretage en glucosebelastning, hvor der intages en bestemt sukkermængde og efterfølgende måles fl ere blodsukre, for at stille diagnosen. Urinundersøgelse for sukker er ikke tilstrækkelig til at stille diagnosen, men kan vejlede rent diagnostisk. Derimod vil en undersøgelse for æggehvidestof i urinen kunne fortælle om eventuelle nyre/ karskader hos diabetikeren, hvilket kan medføre intensiveret behandling for at forebygge yderligere karskader. Ved kontrol af sukkersygereguleringen benyttes ofte det såkaldte sladre blodsukker, der viser et gennemsnitsblodsukker over de sidste par uger. Når sukkersygediagnosen er stillet, er det vigtigt af få undersøgt blodtrykket, blodet for fedt, cholestrol og nyretallet, samt at blive undersøgt for eventuelle karskader som nævnt ved hjertekrampe, vindueskikkersyndrom, synsforstyrrelser og naturligvis tage diagnosen alvorligt og få en samtale med sin læge om sukkersygebehandlingen og om forebyggelse at komplikationer til sukkersygen. Sukkersygebehandlingen er ikke kun et spørgsmål om regulering af sukkerværdien i blodet, men i lige så høj grad et spørgsmål om at nedbringe eller fjerne de risikofaktorer, der

7 sammen med sukkersygen udvikler de sendiabetiske komplikationer med organskader, her tænker jeg på kosten, motionen, blodtrykket, fedtet i blodet og evt. tobakken. Jo, det kan forekomme som en stor mundfuld, men en meget vigtig faktor i sygdomsbehanlingen er sygdomsindsigt for patientens vedkommende, med omsorgsforståelse for sin lidelses karakter og motivation for den livsstilsændring, der ofte vil være nødvendig med omlægning af kostvaner, øgning af fysisk aktivitet, evt. rygeophør og for den adipøse (overvægtige/ fede) at nå et normalt BMI. På grund af stofskiftelidelsen sukkersyges mange senkomplikationer kan lidelsen i lige så høj grad rubriceres som en kredsløbslidelse. Hvis kostomlægning og livsstilsændring ikke er tilstrækkelig til en velreguleret diabetes, kan medicinsk tabletbehandling komme på tale. To hovedgrupper bruges hyppigt 1) sulfonulurinstoffer, der stimulerer insulinsekretionen i pankreas 2) biguadider, der hæmmer nydannelse af sukker, øger insulinfølsomheden og mindsker glucoseoptagelsen fra tyndtarmen. Biguanider foretrækkes ofte til adipøse patienter. Som tidl. nævnt kan insulinbehandling også blive nødvendig ved type II diabetes. Er det nødvendigt at en overvægtig person bliver undersøgt for sukkersyge? Ikke alle adipøse personer udvikler type II diabetes, det er omkring 10%, men har man en svær overvægt, vil det være en god ide at blive screenet for sukkersyge, selv om der ikke er tegn på sendiabetiske symptomer. Opdages sukkersygen tidligt, er prognosen betydelig bedre, end hvis lægen først stiller diagnosen når patienten henvender sig med allerede opstået karskade. Dette var jo en kort gennemgang af type II diabetes, der også tidligere blev kaldt gammelmandssukkersyge, vel noget fejlagtigt i dag, hvor helt unge overvægtige får stillet diagnosen. Til slut her i s blad vil jeg sige, at svær overvægt kan føre til sukkersyge, der uden tilstrækkelig omsorg fra personen selv kan føre til mange ubehagelige komplikationer, der ikke kan helbredes. Komplikationerne skal forebygges, så få undersøgt dit fasteblodsukker hvis dit BMI er over normalen. Dercum s Disease - smertefuld overvægt Af Dorrit Hvam Dercum s Disease er en kronisk, meget sjælden sygdom, der foruden stor overvægt kendetegnes af smerter, pudeagtige, uafgrænsede fedthævelser eller afgrænsede fedtknuder, stærk træthed og gangbesvær. Da sygdommen er næsten ukendt i Danmark, både blandt læger og patienter, mangler der i høj grad mere oplysning om denne lidelse, så andre patienter ikke som jeg skal vandre fra specialist til specialist uden at få en diagnose. Sygdommen blev første gang beskrevet i 1888 af den amerikanske neurolog Francis X. Dercum, der i øvrigt var præsident Wilsons livlæge. Den kendes desuden under navnene Adiposi(ta)s Dolorosa, Morbus Dercum, Lipomatosis Dolorosa og Fettvävsreumatism. Men på trods af at der er gået over 100 år, siden Francis Dercum påviste den, har ingen endnu fundet årsagen til denne lidelse, der i sin værste form kan udvikle sig til et reelt handicap. Nogle mener, at en arvelig komponent spiller ind, andre gætter på autoimmunsygdom. At Dercum s Disease er én stor gåde ses af, at både dermatologer, neurologer, plastikkirurger og reumatologer har beskæftiget sig med den, uden at nogen har kunnet blive enige om, hvis speciale den hører under. Der forskes på verdensplan kun meget lidt i sygdommen, dels på grund af dens sjældenhed, dels vel fordi det ikke er dér, de store penge ligger og venter for forskere og medicinalfirmaer. Det er mit indtryk efter at have haft kontakt med mange patienter over hele verden, at det ikke engang drejer sig om én sygdom, men om flere under-typer, da symptombilledet kan være meget varierende. Dercum s Disease rammer fortrinsvis kvinder, men ikke, som nogle steder beskrevet, overvægtige kvinder - tværtimod - sygdommen giver overvægt. Vægttab er næsten umuligt og hjælper heller ikke på smerterne. For de ramte betyder lidelsen som regel et farvel til arbejdsmarkedet, store indskrænkelser i den daglige livsførelse pga. træthed, og nødvendigheden af forskellige ganghjælpemidler. Lipomerne kan forekomme over hele kroppen, men som oftest symmetrisk, og smerterne beskrives som brændende eller sviende. De angrebne steder er meget ømme, og selv det at have tøj på kan være smertefuldt. For mit eget vedkommende har sygdommen betydet, at jeg i dag sidder i kørestol, men derudover er nødt til at være sengeliggende en stor del af dagen pga. træthed. Behandlingsmæssigt findes der endnu ikke noget effektivt middel. Fedtsugning har været forsøgt gennem en årrække, men det vil jeg personligt fraråde på det kraftigste, da de fjernede lipomer - ligesom ved almindelig kirurgi - har en tendens til at vokse ud igen, bare i endnu værre grad. Intravenøs lidokain har hjulpet nogle, men er ikke helt ufarligt. Smerterne reagerer ikke på almindelig, smertestillende medicin. Mange er nødt til at tage morfin. Der er ikke megen information at hente omkring Dercum s Disease. I Sverige findes en desværre ikke ret aktiv patientforening. I al ubeskedenhed må jeg nævne min egen hjemmeside som næsten det eneste materiale, der findes på dansk om Dercum s Disease. Hjemmesiden rummer henvisninger til andre amerikanske og svenske internetsider, hvor der er mere udførlige beskrivelser af sygdommen.

8 Mad...og følelser TEMA Af forfatter og psykoterapeut Elisabeth organisk- Balslev I april 2003 udkommer min bog Mad og Følelser en brugsbog til alle. Jeg har skrevet den på opfordring af Steen Piper forlaget Hovedland. Bogen, der tager udgangspunkt i mine erfaringer som kvinde og psykoterapeut, omhandler bl.a. vores forhold til mad og de følelser, der kan være involveret ved overspisning. Vi lever i et samfund, hvor alting går så stærkt. Deraf følger ofte stress og mangel på tid til os selv, vores børn og omgangskreds. Det har konsekvenser for vores psykiske og fysiske velfærd, idet mange kommer til at bruge mad især sødt, blødt og fedt til erstatning for behov. Ubevidst forbinder vi mad med tryghed og kærlighed. Mad fra mors bryst og hendes kærlighed er vores første kontakt med verden. Mælken i mors bryst er sød, blød og fed. Det husker vi, om vi har fået nok eller ej. Bevidst forbinder vi også mad med socialt samvær. Man kan sige, at det er dybt forståeligt, at vi trøster og dulmer med sødt, blødt og fedt. Det er bare ikke hensigtsmæssigt, hvis det får lov til at udvikle sig til et fast mønster. Det er almindeligt at spise på følelser og tilstande som stress (stress er mange ting og optræder ofte sammen med følgende ) ensomhed, kedsomhed, lavt selvværd, sorg, frustration, depressioner, seksuelle problemer, familiemønstre og traumer som incest og psykisk vold. Overspisere er både tynde, normalvægtige og det, vi kalder overvægtige. Det er sidstnævnte, der står for skud. Her bliver det synligt. Spiser man på følelser, er der noget galt, og det vil da være en god ide at arbejde med det. Nogle ved, hvad det handler om andre gør ikke. Og man kan ikke ændre på noget, man ikke ved, hvad er. I terapien er jeg meget opmærksom på vores individualitet, og hjælper det enkelte menneske til større selvindsigt, selvaccept og selvudvikling. Afhængig af problemets / tilstandens natur er det en proces, der strækker sig over et kortere forløb til adskillige år. Som organisk psykoterapeut arbejder jeg også med kroppen. Vi forstår og resonerer med hovedet. Vi mærker og forløser gennem kroppen. Selv om man forstår det hele med hovedet, er det ofte først, når kroppen med dens følelsesliv drages ind i terapiarbejdet, at en dybere erkendelse og forløsning fi nder sted. Der bliver ryddet op, så gammelt stof ikke bliver ved med at fylde op og tappe livskraft. Bliver følelser ikke ageret ud, deponeres de i kroppen. At have kg. ekstra på sidebenene er ikke ensbetydende med, at man er syg eller et dårligt liv. Hvem sætter standarden for, hvor meget vi må veje? Vi er alt for fokuserede på vægt og udseende. Og det i en sådan grad, at det kan være svært at skelne, hvornår der er et reelt problem, og hvornår det er pres fra omgivelserne. En god appetit behøver ikke at indikere et spiseproblem. Vi er ikke ens, og skal heller ikke være det. Har man det fi nt med at være rund, så fred være med det!! Den offentlige debat om vægt, motion, mad og udseende har på mig virket for umenneskelig og appellerer til endnu fl ere discipliner og sure pligter. Jeg vil gerne være med til at give diskussionerne lidt rundere former. Vi skal også snakke mere om de følelsesmæssige aspekter i det fedme- boom, den vestlige verden oplever. Men det er generelt sværere for os at forholde os til følelser end kalorietabeller! På trods af et stigende antal low-fat produkter (som jeg ikke tror på), motionsprogrammer og slankekure bliver vi tykkere. Hvis en slankekur var god for os mennesker, behøvede vi kun at gå på en sådan EN gang!!. Det er ikke os, der noget galt med. Det er kurene. Mange tror desværre, at det er dem, der er for udisciplinerede og slappe. Maden er et stort emne, og her vil jeg blot sige, at vi skal se meget mere på kvaliteten af de fødevarer, vi spiser. Flere rene, gerne økologiske varer, og mindre gift tilsat. Fødevareallergier fl orerer som aldrig før. Vi skal heller ikke spise det samme. Det der er godt og hjælper den ene, behøver ikke at være godt for den anden. Fedt og sukker bliver brugt i færdigretter, så det kan være svært at styre, hvor meget man får. Efter min bedste overbevisning er hvidt, raffi neret sukker en djævel, som vi kommer til at forholde os mere realistisk til. Vi får ALT for meget især børn og unge. I dets kølevand følger sygdomme og tilstande som lavt blodsukker (hypoglycæmi), sukkersyge (diabetes), afhængighed, fedme fordi vores krop ikke kan omsætte alt det hvide raffi nerede sukker, og psykiske problemer. Jeg har en god veninde, Tove Nielsen. Hun er kinesiolog og arbejder bl.a. med kosten. Hun beretter om, hvor mange der blot ved at få det hvide sukker ud af kosten, får det meget bedre. Mange er simpelthen forgiftet af det. Med hensyn til motion er det sandt, at mange får rørt sig for lidt. Men motion skal være mere lystfyldt end tvangspræget. Ellers bliver det for hårdt, og så opgiver mange. Motion er ikke kun kondiløb eller fi tnesscentre. Det kan også være havearbejde, at lege med børnene og gøre rent. Det er særdeles vigtigt at fi nde noget eventuelt sammen med andre der bringer glæde og velvære. Også her skal vi skele til det enkelte menneske. Vi er ikke alle skabt til racercykler! For nogle vil det være godt med kostomlægning, for andre vil det være en god ide med hjælp fra en psykoterapeut eller psykolog. Har man et vægtproblem og / eller erstatter man behov med mad, vil det være hensigtsmæssigt med hjælp. Har man god appetit, lever et godt liv og er tilpas med det så til lykke!! Jeg kan træffes på telefon , hjemmeside

9 TEMA - en måde at slanke sig på Af Lone Ladefoged, forfatter og NLP-terapeut Hvad er NLP? Neuro Lingvistisk Programmering (NLP) er navnet på en model, der giver udvidet forståelse af det menneskelige sind og indeholder en række redskaber til at højne personlige muligheder og forme sit liv, så man får det, som man vil. I de seneste år har mange forskellige faggrupper taget metoden til sig og bruger den til at forbedre kommunikation, øge indlæring og sundhed - og forståelsen for, hvordan mennesker tænker og handler. NLP bliver blandt andet brugt i de dele af erhvervslivet, som satser på bedre trivsel på arbejdspladsen og dermed øget effektivitet, og mange mennesker benytter NLP som redskab til personlig udvikling. Grundlaget for NLP er studier af menneskers naturlige kompetence ud fra den betragtning, at hvis noget er muligt for ét menneske, vil andre kunne lære det samme. Man har altså luret kompetente mennesker af og skabt metoder, som enhver kan benytte. Elementerne i metoderne er mange; der bliver for eksempel taget højde for personlige værdier, overbevisninger, strategier og selvbillede, samt hvordan man oplever fortid og fremtid i billeder, lyde og kropsfornemmelser, og hvordan billederne ser ud, hvor de er placeret, hvordan lydene er, hvor de kommer fra og hvor i kroppen, man mærker signaler. Hvordan virker NLP-terapi på overvægt? Målet for en effektiv forandring er en god naturlig tilstand i nuet. Fortidens spøgelser kan rumstere, fremtiden kan bekymre, og hvis det får lov at påvirke nutiden, ryger den gode tilstand. Vi kan ikke ændre på det, der er sket, men på måden hvorpå vi oplever fortiden og forestiller os fremtiden, så vi kan have det godt her og nu. Når NLP er effektivt i forbindelse med løsning af overvægtsproblemer, er det fordi årsagerne ofte ligger i skjult i sindet. Er man overvægtig, er det fordi noget er vigtigere end at være slank. Noget, som for længst er gemt og glemt, men alligevel virker for fuld kraft. Derfor er det ikke nok at spise sundt og motionere; det ubevidste sind vil ikke støtte et vægttab, som kan true en vigtig tilstand som for eksempel tryghed, autoritet, jordforbindelse eller en sikker afstand fra tilnærmelser. Det er forklaringen på, at mange mennesker på slankekur bliver utrygge, irritable og ikke kan kende sig selv. Man må altså fi nde frem til sine personlige forhindringer, bearbejde dem og indlære nye måder at tænke og reagere på. Slankekure er derfor på mange måder ikke nogen god løsning. Derimod kan en ny livsstil, der passer til den enkelte person, give både glæde, indre ro, balance og vægttab. En personlig udvikling sideløbende med sund mad og motion gør vægttabet til en realistisk og overkommelig opgave. Det betyder, at vægttabet ikke bliver forbundet med sult og afsavn, men tværtimod med sidegevinster som nye muligheder, livsglæde og tilfredshed. NLP-terapi kombineret med kostomlægning Der må sættes ind på mange planer. For eksempel ved at sørge for, at den sunde mad er til rådighed i rigelige mængder og den usunde kun i ganske små, og ved at træne nye adfærdsstrategier for eksempel i forbindelse med at spise. Hvis den gamle spisestrategi havde følgende faser: Se mad - spise, eller føle uro - spise, kan det være et virksomt træk at indsætte en ekstra fase, som giver lejlighed til at mærke efter, hvad maven vil sætte pris på at blive fyldt op med. Hvis man bruger mad til at fortrænge sine følelser med, vil det være en god idé at øve sig i at mærke og rumme dem og lære at udtrykke dem i stedet for at kvæle dem. Mange mennesker bærer rundt på stærke, hæmmende leveregler og overbevisninger, som holder dem fast i, at livet mest består af vanskelige forhindringer. Sådanne regler kan ændres til frihed og nye livsbetragtninger, som viser livets mange muligheder og vidunderlige sider. Har man en gang skabt et selvudslettende selvbillede, der siger tyk, grim og dum, kan man lige så godt skabe et nyt og bedre, der viser de sider, som gør det muligt at mærke selvværd og dermed holde af sig selv. Værn om alt det, der virker og lav om på det, der hæmmer naturlig livsførelse. Det er muligt for enhver, der ønsker det stærkt nok. Læs mere i Lone Ladefoged s bog Tanker der slanker fra Borgens Forlag. Kilde: Den sunde livsstil vandt i smag! Fredag den 31. januar 2003 bragte TV-avisen et indslag, hvor en smagsdommer skulle vælge mellem mere eller mindre fed mad. Den mindre fede mad skulle Anne Larsen tilberede og som repræsentant for den mere fede mad havde man valgt en af Danmarks bedste kokke, Bo Jacobsen fra Restaurationen på Gammel Mønt i København. De skulle begge lave gullasch med kartoffelmos og som dessert en chokoladekage. Smagsdommeren viste sig at være sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen, der med bind for øjnene skulle smage og vælge, hvilken version, han syntes bedst om. Uden at kende identiteten på hverken indhold af fedt i retten eller kokken/ kogekonen valgte Sundhedsministeren den fedtfattige version. Der var naturligvis både for og imod begge versioner, men vi synes, at der er grund til at kippe med fl aget for den sunde, mindre fede mad med fart på smagen, og ikke mindst at ønske Anne Larsen til lykke med endnu en fl ot indsats i den gode og sunde mads tjeneste.

10 er stolt over at kunne præsentere et medlem, som har været i stand til at gennemføre et vægttab på 70 kg! Hvordan Mette blev 70 kg lettere Mette Hornemann fra Århus har gennem en målrettet indsats gennemført en livsstilsændring, der betød farvel til en usund levevis og god dag til sunde kostvaner og motion. Resultatet taler for sig selv.. Nyhedsbrevet har bedt Mette fortælle sin historie, og vi bringer her første del af Mettes beretning om den proces, hun har gennemgået. Jeg ved ikke lige, hvor jeg skal begynde der er sket så meget i mit liv, men jeg kunne jo starte med en slags begyndelse. Det er jo altid et godt sted at starte. Sommeren 2000 var jeg nået dertil, at NU skulle der gøres noget ved mit vægtproblem, men jeg vidste også, at jeg skulle have hjælp. Jeg kunne simpelthen ikke overskue det mere Jeg ved ikke, hvad jeg vejede på det tidspunkt, det har jeg virkelig ikke nogen anelse om. Min egen vægt kunne kun veje op til 130 kg og jeg nægtede altså at gå ud at købe en, der kunne veje op til 150 kg, hvilket jeg i øvrigt også godt vidste ville være formålsløst, da den i svømmehallen ikke længere kunne klare presset!!! Der skulle dog komme til at gå et godt stykke tid, før det virkelig begyndte at rykke Jeg var på besøg hjemme hos mine forældre, da jeg stødte på en artikel om noget, der hedder Ebeltoft Kurcenter (hjemmeside : Et sted, hvor man kunne bo, mens man lærte om kost og motion og til og med tabte sig. En slags højskole. I artiklen stod der også noget om priser og evt. tilskud. Jeg kontaktede derfor Flemming Darre, som er ophavsmand og direktør for Ebeltoft Kurcenter. Vi havde en længere snak om, hvad de havde at tilbyde, og hvad det ville koste. Jeg fik også at vide, at jeg var meget velkommen til at komme ud og hilse på, - så da noget af sommerferien alligevel foregik i Ebeltoft, slog vi lige et smut forbi Jeg syntes det lå langt ude på landet!!! Det var heller ikke helt, som jeg havde forventet, - lidt trøstesløst at se på, og den økonomiske side af sagen virkede også uoverskuelig, så jeg mistede lidt modet. Der skulle jeg dog komme til at ændre mening, men det kommer vi til! Efter sommerferien undersøgte jeg, sådan lidt halvhjertet, mulighederne for tilskud til et ophold, men kunne ikke rigtig finde nogle. Så det var lige som det. i denne omgang.!! December måned var jeg på en lille shopping-tur i København med mine 3 mostre, et par kusiner og min mor. Midt i en kop kaffe i Tivolis smukke julepyntede have faldt snakken på mig og mit problem. En af mine mostre havde hørt noget om at regeringen havde sat sundhed på programmet, og at der i år 2001 ville blive afsat nogle penge til forskellige projekter, var det ikke noget jeg kunne bruge til noget?? Måske jeg kontaktede derfor min læge og fik en aftale først i januar. Jeg glemmer aldrig, da jeg med gru steg op på vægten, og den sagde 162 kg!!! Så meget havde jeg aldrig vejet før. Jeg kunne have grædt, og det gjorde det absolut ikke bedre, at lægen udbrød, at så meget havde hans vægt aldrig været oppe på før.. Åh tak!! Jeg havde nogle forskellige brochurer med om Ebeltoft Kurcenter, for jeg ville gerne, om han kunne hjælpe mig til sådan et ophold. Han havde aldrig hørt noget om det, og han troede helt klart heller ikke på det han forslog derimod at jeg kom på AOF `s daghøjskole for store piger men hvad skulle jeg der??? De tilbød bl.a. jobtræning og praktikophold, men jeg havde jo et arbejde som pædagog og havde aldrig været arbejdsløs. Det var jo ikke det, jeg havde brug for. Jeg havde brug for at komme væk fra fristelserne. Det var jo let nok at være på kur, når man var på arbejde, for der var jo nogle, der holdt øje med én, men når jeg kom hjem og var alene så gik det galt!! - Vingummi, chokolade, chips, burger, cola (light!!) røg indenbords. Ja, jeg behøvede ikke engang at være alene hjemme. Jeg kunne finde på at gemme det i soveværelset og havde så flere små ture derind i løbet af aftenen. Eller jeg sad med en skål under dynen inde på sofaen foran fjernsynet, mens kæresten sad i den anden stue og arbejdede ved computeren. Og de tomme slikposer pakkede jeg ind i sølvpapir, så han ikke skulle se dem i skraldespanden. - Og jeg tilrettelagde mit liv efter, hvad der kom i fjernsynet jeg sad med en pen og stregede de programmer over, som jeg skulle se, og så boede jeg ellers der på min sofa!! Nå, men tilbage til mit lægebesøg det blev ikke meget bedre, da han tilbød mig at komme på Fontex!!! Lykkepiller!!! Jeg var helt forvirret. Aftalen blev, at jeg skulle tænke over det og så skulle jeg

11 gå til vægtkontrol hos ham. Jeg var dybt ulykkelig og vred, da jeg tog derfra. Jeg havde en hel klar fornemmelse af, at han ikke troede på mig, og hvorfor skulle jeg have lykkepiller?? Ved vores næste møde havde jeg tabt mig et par kilo, og jeg fi k mig også lige mandet op til at fortælle ham et par sandheder. Og hvorfor ville han have mig på lykkepiller? Hvis han mente, det var noget psykisk, ville jeg altså hellere til en psykolog. Men det var ikke derfor, nej det var noget med, at man havde fundet ud af, at nogle overvægtige manglede nogle af de hormoner, der fortæller hjernen, at nu er man altså mæt, og der havde man fundet ud af at disse pille kunne hjælpe nogle med dette problem, men man vidste ikke på forhånd hvem, men ville det så betyde, at jeg skulle være på disse piller resten af livet?? Nej tak.. Farvel og tak Af Børge Heering Efter 31 2 år som kasserer i bestyrelsen for synes jeg, det er på tide at sige stop. Jeg har haft en god tid med en funktion, som jeg har været tilfreds med. Det har til tider været hårdt, men med en god opbakning fra den øvrige bestyrelse har vi i fællesskab fået til at fremstå som den mest seriøse forening i forbindelse med overvægtsproblemer. I alle foreninger er der både opgange og nedture. I vores forening har vi da heller ikke været forskånet for nedture, som jeg synes, vi har fået klaret godt. Vi har som den eneste forening, der arbejder for/med overvægtsproblemer, formået at gøre os gældende med hensyn til deltagelse i den eksterne arbejdsgruppe i Sundhedsstyrelsen, der arbejder med en national plan for forebyggelse og behandling af svær overvægt. Vi har opnået at få økonomisk tilskud fra Tips- og Lotto Midlerne. Personligt har jeg lært mange dejlige mennesker at kende, og jeg har lært en masse om kost og motion. Jeg forlader ikke kasserer-jobbet i vrede, men fordi jeg netop er blevet valgt til politisk landssekretær inden for Firmaidrætten, - et job, som kræver en del tid i forbindelse med møder og skriftligt arbejde. Til slut vil jeg af hele mit hjerte ønske det bedste for i fremtiden. Jeg håber, at de visioner, som bestyrelsen har, kan blive en realitet. Tak for en lærerig periode i mit liv! Jeg kom der så et par gange til yderlig kontrol, bl.a. efter en tur til Rom, hvor jeg havde gået og gået og havde da også tabt mig, da jeg kom hjem. Men gangen efter, havde jeg taget lidt på igen, og så mente han, at vi lige så godt kunne droppe det Tak for det.!!! Her stod jeg med mine 160 kg, og så mente han, at jeg skulle droppe det!!! For pokker jeg kan jo dø af det her!!! Det blev nu lægen, jeg droppede Men der skulle atter gå lidt tid, før der kom gang i tingene. Læs fortsættelsen af Mettes spændende beretning i næste nummer af Nyhedsbrevet EU Konference i København Godt resultat af Sundhedsstyrelsens EU Konference i København om svær overvægt. Som en direkte følge af Sundhedsstyrelsens EU-konference i København den september 2002, hvor også var repræsenteret, har Rådet for den Europæiske Union den 2. december 2002 vedtaget en række konklusioner om svær overvægt, fremsat af det danske EU-formandskab. Konklusionerne henviser til den fokus, som EU-konferencen om svær overvægt i København den 11. og 12. september 2002 satte på de mange problemer, der forårsages af svær overvægt og til de indtrængende opfordringer fra førende internationale eksperter om at handle hurtigst muligt på grundlag af den eksisterende dokumentation, samtidig med at der indsamles ny viden. Konklusionerne understreger nødvendigheden af at forebygge og reagere på de problemer, der følger af svær overvægt og at benytte en tværfaglig indgangsvinkel. Medlemsstaterne opfordres til at tage fat på problemet, svær overvægt i deres nationale politikker vedrørende folkesundhed, og Rådet opfordrer kommissionen til at : Forstærke sine bestræbelser på at forebygge og bekæmpe svær overvægt Støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at forebygge og behandle svær overvægt (under hensyntagen til den potentielle risiko for spiseforstyrrelser) Fortsætte med at styrke forskningen vedrørende overvægt Sikre at forebyggelse af svær overvægt tages i betragtning i alle relevante fællesskabspolitikker (især i programmet for Fællesskabets indsats inden for folkesundhed ) Kilde: Sundhedsstyrelsen

12 Glykemisk indeks Af Ulla Lauridsen Hvad er glykemisk indeks for noget? Det er ganske enkelt et tal der fortæller, hvor meget blodsukkeret stiger hvis man spiser en bestemt fødevare. Det er et indekstal, så det har ingen enhed, ikke gram pr. liter blod f.eks. Almindeligt bordsukker er sat til indeks 100, og en fødevare, der ikke får blodsukkeret til at stige overhovedet, har indekstal 0. Alle andre fødevarer får et indekstal i forhold til disse to. Hvis en fødevare får blodsukkeret til at stige halvt så meget som almindeligt sukker er dens glykemiske indekstal 50. Hvordan måler man glykemisk indeks? Man måler glykemisk indeks ved at nogle forsøgspersoner på tom mave spiser den mængde af fødevaren, der indeholder 50 gram tilgængeligt kulhydrat. Tilgængeligt kulhydrat er den totale mængde kulhydrat minus kostfi brene, som er ufordøjelige og derfor ikke påvirker blodsukkeret. Der bliver stor forskel på hvor store portioner forsøgspersonerne skal spise. Er det chokolade, er der 50 gram kulhydrat i en lille portion, mens de skal spise ca. 200 gram pasta eller en meget stor portion vandmelon. Derefter tager man med jævne mellemrum blodprøver af forsøgspersonerne, og ser hvor meget og hvor hurtigt deres blodsukker stiger. 50 gram er vel 50 gram? Man skulle jo tro at 50 gram kulhydrat fi k blodsukkeret til at stige lige meget, uanset hvilken fødevare det er i, men sådan er det slet ikke. Det kommer helt an på hvor hurtigt kulhydraterne i den pågældende fødevare kan optages i kroppen. Generelt er det sådan at de søde kulhydrater, de forskellige sukkerstoffer, optages hurtigere end de kulhydrater vi kalder stivelse. Et stykke umoden banan med 50 gram tilgængeligt kulhydrat har et lavere indekstal end et stykke moden banan med 50 gram tilgængeligt kulhydrat fordi stivelsen i bananen omdannes til letoptageligt sukker mens den modner. Det er også sådan at jo mere fi ndelt fødevaren er, jo hurtigere stiger blodsukkeret: kartoffelmos har et højere indekstal end hele kogte kartofl er, og kogte kartofl er har et højere indekstal end rå kartofl er. Kan glykemisk indeks bruges til noget? Der fi ndes ernæringsforskere som mener, at det er usundt at blodsukkeret stiger og falder brat. Når blodsukkeret stiger, strømmer der insulin ud i blodet for at få sukkeret omdannet til glycogen, et energistof, der opbevares i musklerne. Men når blodsukkeret så falder bliver man sulten igen, og spiser mere, inden energidepoterne i musklerne er brugt op. Der er ikke enighed om teorien, men tilhængerne mener, at denne mekanisme kan føre til overvægt og diabetes type 2. Alligevel er det svært at bruge det glykemiske indeks i dagligdagen, for vi spiser jo sjældent fødevarerne enkeltvis. Hvis vi spiser pastaen med en fed sovs, vil blodsukkeret stige meget langsommere end hvis vi spiser pastaen med ketchup, fordi det fede måltid samlet fordøjes langsomt. Pølsebrød har et højt indekstal, men sammen med en fed pølse vil det optages meget langsomt. Glykemisk belastning Som tidligere nævnt er det sådan, at glykemisk indeks bestemmes ved at nogle forsøgspersoner indtager præcis så meget af den fødevare der skal testes, at de får 50 gram tilgængeligt kulhydrat. Når man tester vandmelon, som indeholder rigtig meget vand og kun en lille smule sukker, skal forsøgspersonerne spise en meget stor portion, og da sukkeret optages hurtigt, får vandmelon et højt glykemisk indekstal. Det giver det indtryk, at vandmelon ikke er sundt. Derfor har man lavet et andet indeks, baseret på det glykemiske indeks. Det ny indeks, der kaldes glykemisk belastning (glycemic load), siger noget om hvor meget blodsukkeret vil stige, hvis man spiser en almindelig portion af fødevaren i forhold til en almindelig portion af andre fødevarer. Den glykemiske belastning beregnes ved at det glykemiske indekstal divideres med 100 og resultatet ganges med mængden af kulhydrat i gram i en portion. Dermed opnår man tal på mellem 0 og 30. Man anser fødevarer med indekstal under 10 for at give en lav glykemisk belastning, er middel og tal over tyve udtrykker høj belastning. Bestyrelsen Formand Susanne Anthony Ydingvej 84, Yding 8752 Østbirk Tlf.: Næstformand Ole Kæmpe c/o Højskolen på Samsø, Kolby 8305 Samsø Tlf: Kasserer/Webmaster Børge Heering Urupvej Grindsted Tlf: Medlem Pia Mandrup Nygaard Høedvej Glamsbjerg Tlf: Medlem Nina Frahm Strøby Bygade Strøby Tlf: Medlem Geert Saaby Jensen Rødovre Centrum Rødovre Tlf: Medlem Keld R. Ryttig Solhøj Nivå Tlf: Suppleant Lis Rasmussen Trige Parkvej 11, 1.mf Trige Tlf:

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Mad og følelser Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Elisabeth Balslev Mad og følelser blot en brugsbog HOVEDLAND Mad og følelser 2003 Elisabeth Balslev og Forlaget Hovedland

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

SLIP SUKKERVANEN. Find balancen og få øget velvære KAREN NORBERG FORLAGET PRESSTO

SLIP SUKKERVANEN. Find balancen og få øget velvære KAREN NORBERG FORLAGET PRESSTO SLIP SUKKERVANEN Find balancen og få øget velvære KAREN NORBERG FORLAGET PRESSTO Indledning Idéen til denne bog udsprang af min egen nysgerrighed både som professionel sundhedskonsulent og som privatperson.

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter Esbjerg Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-7 Foredrag 8 Kurser 9-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? så bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Flad mave for altid så enkelt er det!

Flad mave for altid så enkelt er det! B i r g i t t e N y m a n n Flad mave for altid så enkelt er det! p o l i t i k e n s fo r l ag Indhold Forord 004 Kap. 1 Kap. 2 Kap. 3 Kap. 4 Kap. 5 Kap. 6 Kap. 7 Kap. 8 Kap. 9 Kap. 10 Kap. 11 Kap. 12

Læs mere

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg og Lene Andersen Deltager: Janus Rosa laver en kort introduktion af projektet det er rigtig spændende for os at høre om dine erfaringer

Læs mere

Generel viden om søvn 12 18 år

Generel viden om søvn 12 18 år Generel viden om søvn 12 18 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik. Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony. Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm Patientvejledning Irritabel tarm Tyktarm Irritabel tarm (colon irritable) er en tilstand, hvor tyktarmens normale bevægelser er ændret, så tarmindholdet ikke føres fremad mod ende tarmen på normal vis.

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Tab to buksestørrelser på 6 uger

Tab to buksestørrelser på 6 uger Tab to buksestørrelser på 6 uger Der er ingen grund til at gå rundt om den varme grød længere. Få de smalle hofter tilbage med en 6-ugers kur, der giver dig synlige resultater og måske blod på tanden til

Læs mere

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning.

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Af Line Felholt, måned 2012 03 Kom af med det uønskede fedt

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Udgivet af Foreningen af Kliniske Diætister Redaktion: Lisa Bolting Heidi Dreist Pia Houmøller Udarbejdelse: PRspektiv Layout og design: ekvator ApS Fotos: GettyImages

Læs mere

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger.

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger. 4 kvinder og 2 mænd har gennemført Lev Livet kuren til punkt og prikke og du kunne følge dem i efterårssæsonen 2013 i livsstilsprogrammet; Lev Livet på TV2 Øst. Og deres resultater er ikke til at tage

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Stress Symptomer og årsager

Stress Symptomer og årsager Stress Symptomer og årsager Stress koster penge: Stress koster 10 mia. kr. om året. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer eller sygdom. Nogle af dem er en direkte følge

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI 02b STOMI INFO Spis godt Lev godt KOLOSTOMI Gode råd til dig som har en kolostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd der er indeholdt i denne brochure er en

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Appetitregulering. Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen

Appetitregulering. Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen Appetitregulering Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen Appetitreguleringen, det vil sige, hvor meget man spiser, hvornår man holder op med at spise, og hvornår man begynder at spise igen, er styret

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Kik på børnene - råd fra diætisten

Kik på børnene - råd fra diætisten Kik på børnene - råd fra diætisten Tynde børn må godt få en kakaomælk, men drenge, der tonser rundt, kan ikke klare sig med en halv kiwi til mellemmåltid Af Kim Haagen Andersen Hun har hjulpet 10 overvægtige

Læs mere

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk www.jerk.dk jerk@langer.dk Jerk W. Langer Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer OBS! - Omfattet af lov om ophavsrettigheder. - Må ikke kopieres. Videnskabs-journalist Læge Forfatter

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Sundhedsmappe Indflydelse på egen sundhed CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Min sundhedsmappe I denne mappe kan du samle dine ting om sundhed. Der er i forvejen sat noget ind, men

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Flere og flere danskere rammes af slidgigt. Forskerne har nu et sikkert bud på, hvad der hjælper, og hvad der ikke gør. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 04. februar

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

om sukker & sundhed nordic sugar

om sukker & sundhed nordic sugar om sukker & sundhed nordic sugar Om sukker & sundhed! Interessen for sundhed er større end nogensinde. Næsten hver dag kan man læse om sundhed i medierne der refereres til nye undersøgelser, eksperter

Læs mere

Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan efterår 2013

Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan efterår 2013 Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n Aktivitetsplan efterår 2013 1 indhold 3-4 Faste tilbud 5 Foredrag 6-8 Temamøder 9 Kurser 10 Hjertebilen, uderådgivning 11 Lad dig inspirere 12 Nyheder Bliv gratis medlem

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes Kort fortalt Fysisk aktivitet og type 2-diabetes www.diabetes.dk Forebygge følgesygdomme Bevarer og øger muskelmasserne Styrke hjerte og kredsløb Øge det psykiske og fysiske velvære Medvirke til vægttab

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Her er pillerne, der gør dig tyk

Her er pillerne, der gør dig tyk Her er pillerne, der gør dig tyk Vægtstigning som følge af bestemte slags medicin er ifølge professor et sørgeligt overset problem - både blandt patienter og læger December 2012 03 200 piller gør dig syg

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion

Læs mere

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Eller med andre ord Sukkersyge 6 april 2013 Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Læring for alle Hvad forbinder I med sukkersyge? Hvorfor er sukkersyge vigtigt at vide noget om? I forhold til

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet

Læs mere

Naturlig mad hvad er det?

Naturlig mad hvad er det? Naturlig mad hvad er det? Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Vidste du at mangel på naturlig mad, øger din insulinproduktion og dermed fedtlagringen på maven? Vidste du at mangel på naturlig mad,

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Fordøjelse. Søs Wollesen Læge

Fordøjelse. Søs Wollesen Læge Fordøjelse. Søs Wollesen Læge Du bliver hvad du spiser....nej du bliver hvad du fordøjer.. Fordøjelses-besvær Ca. 1,5 mio danskere har symptomer fra deres fordøjelsessystem i løbet af 1 år Mere end ½ mio.

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

LIVSSTILSFORLØB STARTEN PÅ EN VARIG LIVSSTILSÆNDRING MED FOKUS PÅ VÆGTTAB

LIVSSTILSFORLØB STARTEN PÅ EN VARIG LIVSSTILSÆNDRING MED FOKUS PÅ VÆGTTAB XXXXXXXXL LIVSSTILSFORLØB STARTEN PÅ EN VARIG LIVSSTILSÆNDRING MED FOKUS PÅ VÆGTTAB 1 Vejen til et sundere liv - invester i din medarbejder eller i dig selv Overvægt er et voksende problem i det danske

Læs mere

At leve med diabetes

At leve med diabetes November 2006 At leve med diabetes Undersøgelse af diabetikeres ønsker til insulinpræparater og -udstyr Sådan udfylder du spørgeskemaet Vi håber, at du vil tage dig tid til at besvare vores spørgeskema.

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere