Fire indbrud på et enkelt år

Transkript

1 Offentlig-privat: Berøringsangst hindrer synergieffekter > side 8 Fra lav til høj status 14 mio. kr. skal sikre, at erhvervsskolernes prestige og synlighed bliver bedre. > side 3 Umulige etiske krav Hvordan tjekker man arbejdsforholdene hos underleverandører i 4. og 5. led? > side 4 Hemmeligheder skal ud Global konkurrence tvinger virksomheder til at åbne produktionsprocessen. > side 9 Fire indbrud på et enkelt år Nummer 5 8. februar 2010 DI Business online: di.dk/dibusiness DI Business DI 1787 København V Telefon redaktion@di.dk > > Fire gange i løbet af et år var Ole Nygaard udsat for indbrud på sin virksomhed Victor Industri i Frederikshavn > > På to år er antallet af indbrud i danske virksomheder > steget med > > Indbrud kan give dyrere forsikringspræmier > > Læs mere side 6 7 // Tao Lytzen Årets Investeringsforening SKAGEN er en investeringsforening der har skabt afkast i verdensklasse Kunsten at anvende sund fornuft Morgenavisen Jyllands-Posten og Dansk Aktieanalyse kårede SKAGEN Fondene som Årets Investeringsforening i Så vores investeringskoncept vinder igen. Få inspiration for alle pengene! Hør mere på vores inspirationsmøder. Se

2 DI Business 8. februar Lærlinge styrkes med ekstra matematik EUC Vest har gode erfaringer med ekstra fag i dansk, engelsk og matematik på gymnasieniveau til elever på de faglige grundforløb for tømrere og elektrikere et såkaldt Study-forløb. Nu udvides tilbuddet til også at gælde for smede-, kokkeog tjenerlærlinge. Mens unge skal på et 20 ugers grundforløb på teknisk skole, før de skal i praktik i en virksomhed, er Study-eleverne på skolebænken og i værksteder i 40 uger, før de møder en håndværksmester. Virksomheder skal sikre mod bioterror En række virksomheder har biologiske stoffer eller apparater, som i værste fald kan misbruges af terrorister til at lave biologiske våben. En ny lov om biosikring kræver, at virksomhederne inden 1. maj skal søge om tilladelse, hvis de har sådanne stoffer eller udstyr. Det er Center for Biosikring- og beredskab, der håndhæver loven, og det er også til det center, virksomhederne skal søge. Hvis man ikke sørger for at få den nødvendige tilladelse, kan det give op til to års ubetinget fængsel for de ansvarlige. Kontakt Christine Jøker Lohmann på cjni@di.dk Rejsehold ser folkeskolen efter i sømmene Regeringen har som opfølgning på Marienborg-mødet sat et rejsehold sammen, der skal lave et såkaldt 360-graders serviceeftersyn af den danske folkeskole. Det uafhængige rejsehold er sat sammen af personer med stærke kompetencer og viden om uddannelse og folkeskole. I udvalgte byer landet over gennemfører rejseholdet samtaler med aktører og interessenter, der har noget med folkeskolen at gøre. På baggrund af denne kortlægning skal rejseholdet komme med konkrete forslag til forbedringer. Det vil ske på et møde i regeringens Vækstforum juni. Leder Genstart Europa EU s stats- og regeringschefer mødes i denne uge til et ekstraordinært topmøde med ét punkt på dagsordenen: En ny vækststrategi for Europa. Mødet er på mange måder vigtigt for det fremtidige arbejde i EU. De seneste år har været præget af manglende beslutningskraft i fravær af enighed om det fremtidige traktatgrundlag. Det er nu på plads. Det samme er det ny Europaparlamentet og snart også den ny EU-kommission. Derfor er vejen nu banet for handlinger, der kan bringe Europa tilbage på vækstsporet. Og... stats- og regeringscheferne kan ikke slippe for morgendagens ansvar ved at undvige det i dag Den hårde danske vinter har drænet saltlagerne som aldrig før og betydet, at kunder i fødevare- og medicinalindustrien ikke får fuld levering. Akzo Nobel Salt A/S producerer tons salt om ugen, men stadig er det ikke nok til at kunne følge med det store og vedvarende snefald landet over. Vi har aldrig oplevet noget, der nærmer sig situationen i år. Normalt sidder vi tilbage med salt på lager, når vinteren er ovre. Men i år var vores saltkapacitet på tons væk på 14 dage, og det var allerede på årets sidste dag, siger personalechef Helle Melgaard, Akzo Nobel Salt. Tidligere år har det været muligt at få leveret salt fra lande i Europa. Men da det hårde vintervejr har lagt sig over hele Europa, er det ikke kun di Organisation for erhvervslivet DI 1787 København V Tlf.: redaktion@di.dk di.dk DI Business Poul Scheuer, ansvarshavende Rolf Ejlertsen, redaktør. I redaktionen: Finn Georg Bald, Jens Fuglsang Edelholt, Søren Falck, Kenneth Jørgensen, Gordon Trier Holm, René Madsen, Per Geckler Møller. Layout: Belle Djerberg Træholt. redaktion@di.dk Direktør > Thomas Bustrup Danskerne lider af saltmangel Landets saltlagre var tomme kun 14 dage efter, den første sne var faldet. //Scanpix danske bilister og andre trafikanter, der mærker til manglen på salt. Vi har været nødsaget til at skære i leveringen til alle vores kunder, og det gælder såvel kommuner som fødevareog medicinalindustrien. Normalt går netop økonomisk fremgang i Europa er afgørende for, at vi får tilstrækkeligt rum og muskler til at skabe et stærkt EU. Målet er at få vedtaget den såkaldte EU2020- strategi i juni. Det kan blive en af de mest skelsættende beslutninger for EU-landene i mange år frem. Strategien bør forpligte medlemslandene til nationale mål, der samlet bidrager til, at EU står distancen i det globale kapløb om viden, vækst og velfærd. Ifølge Lissabon-strategien fra 2000 skulle EU i 2010 være verdens mest konkurrencedygtige region. I dag må vi erkende, at ambitionerne ikke blev indfriet. Det skal der rettes op på. For statsog regeringscheferne kan ikke slippe for morgendagens ansvar ved at undvige det i dag. Vi har med publikationen Genstart Europa peget på 24 konkrete områder, der er centrale for at styrke EU s konkurrencekraft og dermed vækstmulighederne. Der skal ske nytænkning i det indre marked. Et vækstpotentiale på cirka 300 milliarder euro går hvert år tabt, fordi den fri bevægelighed ikke fungerer god t nok. Der skal mere fokus på at gøre EU til et videnbaseret samfund. Det handler for eksempel om mere målrettet støtte til iværksættere, bedre uddannelser og mere fokus på kommercialisering af forskning og innovation. Det er blot nogle af de temaer, der skal diskuteres på torsdagens topmøde, hvor kun stats- og regeringscheferne har adgang. Embedsmændene sidder i et tilstødende mødelokale. Ingen får lov til at lurepasse, for nu skal der handles. Og det er lige, hvad der er brug for. 30 pct. af produktion til vejsalt, men i øjeblikket er det steget til 50 pct., og det rammer jo andre kunder, siger Helle Melgaard, der nu håber på enten varme grader eller rigtig hård frost, så saltlagerne igen kan blive fyldt.>> /kenj 42 numre årligt, bestilles hos DI, Michelle Puck Nielsen, mpu@di.dk, tlf.: DI-medlemmer gratis. Andre 600 kr. (ekskl. moms) Redaktionen slut 5. februar Eftertryk tilladt med kildeangivelse. Annoncer: DG Media A/S, tlf.: lars.s@dgmedia.dk Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Tilmeldt FMK, Fagpressens Medie Kontrol ISSN

3 Vi skal i højere grad dyrke eliten på erhvervsuddannelserne. Mads Lebech 8. februar 2010 DI Business 3 14 millioner til godt håndelag Erhvervsskoler Industriens Fond skyder tocifret millionbeløb ind i to såkaldte Centres of Excellence, der skal udfordre de bedste elever fra erhvervsuddannelserne. Finn Georg Bald fgb@di.dk Frafald, lavstatus og lavt niveau. Sådan oplever mange erhvervsuddannelserne. En DI-undersøgelse fra 2008 dokumenterede således, at cirka elever på det tidspunkt var frafaldstruede, alene fordi de fandt det faglige niveau for lavt. Industriens Fond og DI gør i et nyt partnerskab op med billedet af erhvervsuddannelserne som lavstatusuddannelser, og i forsøget på at gøre uddannelserne mere attraktive vil man satse på talenterne blandt de unge. Industriens Fond har på den baggrund bevilliget 14 mio. kr. til et forsøgsprojekt med etablering af to såkaldte Centres of Excellence. Vi vil signalere, at erhvervsskolerne har stor betydning for, hvordan danske virksomheder vil klare sig i den globale konkurrence. Der er brug for at ændre den generelle opfattelse af erhvervsskolerne, så uddannelserne får mere prestige og synlighed, siger adm. direktør Mads Lebech, Industriens Fond og fortsætter: Erhvervsuddannelserne har et bekymrende stort frafald, og særligt de bedste elever falder fra til mere prestigefyldte uddannelser som gymnasiet. Vi skal i højere grad dyrke eliten på erhvervsuddannelserne, så vi skaber et reelt alternativ til gymnasierne, siger han. Cleantech og fremstilling Planen er, at centrene skal åbne til efteråret 2010, og derfor er man allerede i fuld gang med at planlægge, hvordan undervisningen skal se sig ud, og hvor centrene skal placeres. Det står dog klart, at cleantech og fremstillingsindustri vil fylde en del i undervisningen. Dygtige, kommende vindmølleoperatører, energiteknikere, smede, industriteknikere og procesoperatører for blot at nævne nogle vil derfor blive rekrutteringsgrundlaget for de nye centre. Fremstillingsindustrien tegner sig for hovedparten af dansk eksport, og behovet for cleantech vil kun vokse i fremtiden, understreger direktør Lars Goldschmidt, DI. Han ser også et perspektiv i, at projektet kan bidrage til at hæve niveauet på erhvervsuddannelserne. Vi vil sætte helt nye standarder for undervisningen; udvikle nye undervisningsmetoder og skabe nye former for samspil mellem erhvervsskoler, virksomheder og andre uddannelsesinstitutioner, siger han. Udvælgelsen af talenterne vil ske i et samarbejde mellem skole og praktikvirksomhed. Centres of Excellence Eksempler på centrenes undervisning: > > Kortere forløb på højt niveau, f.eks.: To-ugers modul om den nyeste teknologi i vindmølleindustrien for elever på uddannelsen til automatiktekniker eller beslægtede uddannelser. > > Laboratorium for ny undervisningsteknologi og nye under undervisningsformer, f.eks.: Videreudvikling af IT-støttet undervisning og udvikling af nye redskaber og metoder til fjernundervisning. WW Korte undervisningsforløb for lærere ved andre skoler, f.eks. med henblik på udbredelse af erfaringer fra centrene om nye undervisningsmetoder. To kommende Centres of Excellence skal forvandle erhvervsuddannelserne fra lavstatus- til højstatusuddannelser. Det skal ske ved at satse på de dygtigste blandt eleverne. //Scanpix/Torben Klint Energiafgifter udhuler dansk styrkeposition Energiafgifter De nye energiafgifter rammer hårdt i de virksomheder, som er bedre til at spare på energien end deres udenlandske konkurrenter, viser DI-undersøgelse. Virksomheder, som er bedre til at spare på energien end deres uden- landske konkurrenter, bliver hårdt ramt af de nye energiafgifter. En undersøgelse fra DI s virksomhedspanel viser, at over halvdelen af de virksomheder, som er mere energieffektive end deres udenlandske konkurrenter, bliver ramt i høj eller alvorlig grad af de nye energiafgifter. Energiafgifterne er rent ud sagt en katastrofe. Det tager mellem halvdelen og en tredjedel af et normalt års overskud. Vi vil helt sikkert miste ordrer, men vi vil også miste profitabilitet vi kan ikke tjene penge, og hvis du ikke tjener penge, har du ikke råd til at investere. Man kommer til at overveje, om man overhovedet kan drive et malteri her i Danmark, siger teknisk direktør Claes Fuglsang fra Sophus Fuglsang Export-Maltfabrik i Haderslev. Konkurrenter får fordel Lige som mange andre virksomheder i Danmark er virksomheden mere energieffektiv end konkurrenterne i udlandet. Det har givet dem en fordel i konkurrencen med udenlandske konkurrenter, men med de nye energiafgifter bliver den styrkeposition udhulet. Det groteske er, at konkurrenter i udlandet, som sviner med energien, får en konkurrencefordel ud af de danske energiafgifter. Konsekvensen bliver, at produktionen flytter til lande, hvor energiforbruget er langt større, og dermed vil der globalt set blive udledt mere CO 2, siger videadm. direktør Ole Krog, DI.> /rema

4 DI Business 8. februar Du kommer til et punkt, hvor du ikke kan gøre noget på den korte bane. Christian Wulff Søndergaard Svært at efterleve CSR-krav ved udbud CSR Mange virksomheder bliver mødt med etiske krav, når de byder på offentlige indkøb. Men krav til forholdene hos virksomhedens underleverandører kan være nærmest umulige at leve op til. Per Geckler Møller pgm@di.dk CSR er blevet hverdag for mange danske virksomheder, som arbejder strategisk med at kunne leve op til etiske og miljømæssige krav fra deres kunder. Også offentlige kunder stiller i stigende grad CSR-krav til de private leverandører. Men nogle krav kan være svære, endsige umulige at efterleve. For hvordan får virksomheden eksempelvis indblik i arbejdsforholdene hos sine underleverandører i 3., 4. eller 5. led? Den problemstilling har Telenor haft tæt inde på livet. Vi oplevede problemet i forbindelse med en rapport, som hævdede, at metaller som tin og kobolt blev smuglet ud fra miner i det østlige Congo, smeltet sammen med metaller i Kina og siden hen endte i batterierne i de mobiltelefoner, vi som te- Personaleledelse Udstationering LØN Personalepolitikker Lønforhandling Barsel Ansættelseskontrakter Overenskomster Medarbejderrepræsentanter Målrettet dig, der har HR- eller ledelsesansvar Vi holder dig ajour med: arbejdstid Personalejura Ferie Integration Opsigelse Forandringsledelse Arbejdsvilkår Overenskomst Umulige CSR-krav: Det kan være svært for en virksomhed at redegøre for, hvordan en ulovlig tilvejebragt del af en mobiltelefon ender i netop den mobiltelefon, som virksomheden har købt af sin leverandør. //Colourbox leoperatør køber fra vores leverandører, fortæller kommunikationschef Christian Wulff Søndergaard fra Telenor. I princippet kunne tilstedeværelsen af metallerne være i strid med den kontrakt, som Telenor har indgået med Økonomistyrelsen som leverandør til staten. Kontrakten indeholder nemlig en generel bestemmelse, som stiller virksomheden til ansvar for dens underleverandører. Telenor oplevede dog en god dialog med styrelsen. Vi var ude og undersøge, om der overhovedet findes telefoner, som ikke indeholder de her metaller. Og det gjorde der faktisk ikke. På den baggrund havde vi en konstruktiv dialog med Økonomistyrelsen, som jo selv Få Personale Update i din inbox hver tirsdag > Nyheder, som f.eks. nye regler og den seneste viden > Gode råd, 10 tips om rekruttering, 5 gode råd om barsel etc. > Værktøjer, standardkontrakter, trin-for-trin guider etc. > Cases, best practices og løsninger > Ekspertinterviews, markante syn på bløde værdier etc. Klik ind på personaleupdate.dk og bestil nyhedsbrevet nu! stod i den situation, at der ikke var en anden operatør, som kunne levere telefoner uden disse metaller, siger Christian Wulff Søndergaard. Nyt pilotforløb bygger på dialog Hos DI er problemstillingen med krav langt ned i virksomhedernes leverandørkæde velkendt. Senest har Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) startet et pilotforløb, hvor der ikke kun stilles krav om, at virksomhederne opfylder en række CSR-krav. Fremover skal virksomhederne også dokumentere, hvordan de gør herunder, hvordan de stiller samme krav til deres underleverandører. Men Statens og Kommunernes Indkøbsservice har valgt en dialogbaseret model, som fokuserer mere på, hvordan man konkret kan gøre tingende bedre i samarbejde med virksomhederne. Det, mener vi, er en fornuftig tilgang frem for at stille et generelt krav, som virksomhederne ikke har nogen realistisk chance for at opfylde. Målet må trods alt være at skabe reelle forbedringer og ikke bare at lægge ansvaret for problemer i leverandørkæden over på virksomhederne, siger konsulent Dorte Gram Nybroe, DI. Den tilgang er Telenor enig i Jeg synes, det er vigtigt at have nogle principper, man skal leve op til som virksomhed. Men kravene skal også være realistiske. Jeg tror, danske virksomheder er meget bevidste om deres samfundsansvar og arbejder strategisk med det. Men du kommer til et punkt, hvor du ikke kan gøre noget på den korte bane, og hvor det kræver et langt, sejt træk. Det gælder eksempelvis de komplicerede internationale leverandørkæder. Det betyder ikke, at vi ikke skal gøre forsøget. Men det tager tid, siger Christian Wulff Søndergaard. Det offentlige marked Tirsdag den 9. februar holder DI Handel sammen med DI Byggematerialer og DI ITEK et seminar om det offentlige marked, hvor der blandt andet stilles skarpt på samfundsansvar og miljøkrav i den offentlige indkøbspolitik. > > Yderligere info hos konsulent Peder Søgaard, peso@di.dk. arbejdstid Integration Lokalaftaler Strejke Arbejdsmiljø Ansættelse Sympatikonflikter Personalepoliti LØNNINGER Overenskomster Personale Update er en Medlemsservice+ fordel fra DI Lønsystemer Lønstatistik

5 8. februar 2010 DI Business 5 Nogle trucks kan vi ganske enkelt ikke nænne at skille os af med... dem lejer vi ud. Vor lejeflåde består nemlig kun af de bedste gaffeltrucks! Det er klart, at vi selv indsætter de maskiner, der er de mest driftssikre, - dem med mest komfort, - dem som enhver truckfører bliver begejstret for at køre i. Kun således har vi en effektiv lejeflåde prøv bare STILLs RX 20! Alle vore lejemaskiner er i øvrigt inkl. service og forsikring. Online shop på Bestil din lejetruck på men husk vi vil gerne have den tilbage igen. 6_Alle priser er ekskl. moms. Levering ab lager Kolding eller Solrød. (01/09 ) STILL DANMARK A/S Essen 1 DK-6000 Kolding Tlf.: Fax: info@still.dk Nogletrucks_233x310_ indd :20:41

6 DI Business 8. februar Tema: Virksomheder plages af indbrud 34 pct. flere indbrud på to år Antal anmeldelser flere indbrud i virksomheder Virksomheder er gennem flere år blevet stadig mere plaget af indbrudstyve. I sidste ende kan det give højere forsikringspræmier eller øgede krav til sikring. Jens Fuglsang Edelholt og René Madsen jefe@di.dk og rema@di.dk Indbrudstyvene i det nordjyske havde travlt sidste år. I Danmarks nordligste politikreds fik virksomheder smadret ruder og brudt døre og porte op næsten 4000 gange. Det er mere end 20 pct. flere end året før. Dermed er Nordjylland et billede på en landsdækkende tendens, der de senere år har budt på markant flere indbrud hos virksomheder. Ifølge tal fra politistatistik.dk anmeldte landets virksomheder i 2009 i alt indbrud. Det er flere end for to år siden og mere end 100 anmeldelser hver eneste dag året rundt. Vicepolitiinspektør hos Nordjyllands Politi Aage Nørgaard Jensen kalder det uacceptabelt, at indbruddene hos nordjyske virksomheder er steget flere år i træk. En forklaring på årsagen er selvfølgelig den generelle økonomiske afmatning. Men det er umuligt at give en enkelt forklaring der er mange sammenfaldende faktorer. En så kontinuerlig stigning tyder dog på, at vi har et forklaringsproblem. Det må medføre en reaktion, siger Aage Nørgaard Jensen. Hos Nordjyllands Politi har man i en periode haft en specialenhed til at efterforske indbrud i beboelse. Det har haft en positiv effekt, og derfor vil den specialenhed blive udbredt til også at omfatte indbrud hos virksomheder. Aage Nørgaard Jensen mener dog ikke, at det betyder, at politiet tidligere nedprioriterede indbrud i virksomheder, selvom der er færre af de anmeldte indbrud i virksomheder, som fører til en afgørelse i retssystemet end indbrud i huse og andet beboelse. Det gælder både på landsplan og i Nordjylland. Politiet har ifølge Aage Nørgaard Jensen blot fokuseret på indbrud, der havde mere personberøring og som skabte mere utryghed hos befolkningen, og det retter Nordjyllands Politi nu op på. Ubehagelige oplevelser Hos sikkerhedsfirmaet G4S, der har mere end erhvervskunder i Danmark, har adm. direktør Kristian Durhuus ikke svært ved at forklare årsagen til de mange indbrud. Han peger dels på den generelle velstandsstigning, der har betydet større varelagre hos virksomhederne. Dertil har mere åbne grænser betydet flere udenlandske kriminelle fra især Østeuropa, hvor der ofte er tale om meget velorganiserede bander. Desuden har banker og andre virksomheder med synlige værdier været meget plagede. De har ifølge Kristian Durhuus været gode til at sikre sig, og det har skubbet kriminaliteten videre til andre virksomheder. Ofte er det de store virksomheder, der er gode til at sikre sig mod tyve. Men indbruddene stopper ikke af den grund, siger Kristian Dur>huus. Han mener, at mange virksomheder kan gøre mere for at sikre sig mod indbrud, end de gør i dag. Det kan eksempelvis være investering i låse, stærkere glas og mere sikre vinduer eller videoovervågning strategiske steder. Og for mange virksomheder kan en patruljevagt være en relativ billig løsning. 90 pct. af de danske virksomheder skal dog sikre sig i et vist omfang, hvis de vil forsikres, men Kristian Durhuus advarer også virksomheder mod at gå helt i panik. Vi kan se bredt, at jo mere man sikrer sig, jo mindre er risikoen. Men man behøver ikke at bygge sin virksomhed om til Fort Knox. Der er virksomheder, der har haft nogle ubehagelige oplevelser, og så går de lidt over gevind. Det skal være trygt at være der, og det skal være et sted, hvor man kan arbejde, siger han. Tendensen blandt virksomheder går ifølge G4S i disse år på at sikre medarbejdernes tryghed. Det handler ikke så meget om at undgå indbrud, som det handler om at sikre, at medarbejdere trygt kan færdes i en virksomhed eksempelvis om aftenen, hvis virksomheden ligger i et øde område uden mange naboer. Han råder virksomheder til at skjule synlige værdier som computere og telefoner. Sammen med designermøbler er det varer, som er lette at omsætte og som derfor er populære. Dyrere præmier Samme melding kommer fra Tine Aabye fra brancheforeningen Forsikring & Pensions skadeforebyggende afdeling. Ifølge hende er overvejelser om, hvordan man kan indrette virksomheden bedst muligt, et godt sted at starte. Virksomheders forsikringspræmier vil alt andet lige stige, når antallet af indbrud stiger. Forsikring & Pension udbetalte i 2007 skadeerstatninger for 403 mio. kr. I 2008 var det tal steget til 509 mio. kr. Men præmien stiger ikke nødvendigvis. Det kommer an på den dialog, man har med sit forsikringsselskab. De kan stille krav til sikringsniveauet eksempelvis at man skal forstærke låse, døre eller vinduer ved gentagne indbrud. Men selvfølgelig giver udviklingen i sidste ende dyrere præmier især hvis man gentagne gange har haft indbrud, siger Tine Aabye.

7 Hvis de virkelig vil ind, så kommer de det også. Adm. direktør Ole Nygaard 8. februar 2010 DI Business 7 Tiltrækker din virksomhed indbrudstyve? > > Tyve går efter varer, der er lette at bære og lette at omsætte. Sørg derfor for, at virksomheden signalerer, at der ikke er noget at komme efter bl.a. kan man fjerne bærbare computere og mobiltelefoner, så de ikke er synlige udefra. > > Få styr på din forsikring og få forsikret den rette værdi, så alle tab bliver dækket ved indbrud. > > Lad være med at gå i panik og sætte kameraer op over alt virksomheden bliver ikke mere tryg af at være Fort Knox. > > Tag evt. en snak med en konsulent, der kan starte med at pege på områder, hvor virksomheden kan bliver mere sikker og tryg, uden det koster mange penge. > > Få udarbejdet en sikringspolitik. Kilde: G4S, Forsikring og Pension og stopindbrud.dk Victor Industri har været hårdt ramt af indbrud. På et år havde virksomheden fire indbrud. Ifølge adm. direktør Ole Nygaard er det irritationen over indbruddene, som er det værste. // Tao Lytzen Det er jo altid ubehageligt Efter fire indbrud på et år har rør- og køleanlægsproducenten Victor Industri i Frederikshavn sat alarmer op. Virksomhedens indbrudstyv er en af de få, som politiet har fanget. Men det var ikke politiets skyld. René Madsen og Jens Fulgsang Edelholt rema@di.dk og jefe@di.dk Der var ingen alarmer og ståldøre hos rør- og køleanlægsproducenten Victor Industri i Frederikshavn, første gang en indbrudstyv kom på besøg. Det er der nu. For efter fire indbrud i løbet af et års tid har virksomheden investeret i både alarmer og bedre sikring af vinduer og døre. Vores kontor ligger på 1. sal, og det er rimelig svært at komme derop, så vi følte os nok lidt sikre på, at vi ikke ville blive ramt, og så har jeg nok den holdning, at jeg tror, at tyvene er ligeglade med alarmer. Det kan godt være, at den virker afskrækkende på nogle, men jeg tror, at hvis de virkelig vil ind, så kommer de det også, siger adm. direktør Ole Nygaard. Gennem hele møllen Selv om politiet har fanget tyven er han ikke imponeret over politiets indsats. Det var nemlig ikke politiet selv, der fandt et cerutskod med DNA fra tyven. Et bevis, som senere fældede tyven. Det gjorde en værkfører på virksomheden, og han kørte også selv ned på stationen med beviset. Politiet kom forbi efter indbruddet, kiggede ind og stillede et par spørgsmål, og det var sådan set det. De gjorde ikke så meget ud af det. Det virker ikke som om, de har den store tiltro til, at deres efter- forskning vil bære frugt. Det er egentlig det, der bliver signaleret, men i det her tilfælde, hvor der var noget at gå efter, der missede de det, siger Ole Nygaard. Bærbare og kameraer Først og fremmest er det bærbare pc erer og kameraer, som tyven er løbet med ved indbruddene. Og det er da heller ikke, fordi direktøren ærgrer sig over de mistede genstande. Det værste er den irritation, det skaber, når man har haft et indbrud. Det er jo altid ubehageligt og til stor irritation, men jeg tror altid det er værre, når man kommer hjem i private hjem efter et indbrud. Men irritationen har været et tema. Det er jo det, at man kommer på arbejde og så mangler ens pc, og skrivebordet er rodet igennem. Og så irritationen over, at nu skal vi igennem hele møllen igen med politi, forsikringer og håndværkere, siger Ole Nygaard.

8 DI Business 8. februar På Velfærdens Innovationsdag 2010 benyttede deltagerne pauserne til at udveksle erfaringer om offentlig-privat samarbejde. // Bjarke Maccarthy. Kommunerne skal stjæle med arme og ben Innovationsdag Der er masser af ideer og potentiale, men berøringsangst for offentlig-privat samarbejde hindrer synergieffekter i at forbedre Danmarks konkurrenceevne. Kenneth Jørgensen kenj@di.dk Der ligger et kæmpe potentiale i den offentlige sektor og i de private virksomheder. Ved mere offentlig-privat samarbejde kan det potentiale blive udnyttet i meget større grad, end til- fældet er i dag og dermed vil borgerne også få en bedre service. Det var afsættet, da 500 chefer, mellemledere og rådgivere fra offentlige institutioner og private virksomheder i forrige uge var samlet i Kulturdocken på Københavns Nordhavn. På konferencen, som DI holdt i samarbejdede med Ugebrevet Mandag Morgen, blev deltagerne opfordret til at lægge den tilbagevendende debat om, hvorvidt serviceopgaver skal varetages af offentlige institutioner eller private virksomheder, på hylden. Modstanden af samspillet mellem det offentlige og det private er en hindring for optimering af serviceydelser til borgerne, og ifølge adm. direktør Jan Wilken, Elite Miljø, er det hverken potentiale eller skaberlyst, der mangler. Der er rigtig mange gode ideer og initiativer på tegnebrættet. Men for at komme helt ud af startblokken For at komme helt ud af startblokken kræver det en endelig nedbrydning af den ideologiske kamp, der har været i mange år mellem offentlig og privat. Jan Wilken kræver det en endelig nedbrydning af den ideologiske kamp, der har været i mange år mellem offentlig og privat. Men det skal ikke være det ene eller det andet, for hver part har deres spidskompetencer; det offentlige i forhold til borgerne og det private i forhold til forretning. Sådan et samspil kan skabe en velfærdsindustri, siger han og fremhæver et muligt offentlig-privat samarbejde på skole- området med eksport af skolernes løsningsmodeller og arbejdsmetoder. Del viden Foruden de store fordele, der er at hente ved et større offentlig-privat samspil, henviser branchedirektør Frank Bill, DI Service, til de muligheder, der gemmer sig i mere videndeling blandt kommunerne. Det er nødvendigt, at kommunerne glemmer traditionen med ikke at ville dele ideer og erfaringer indbyrdes. I virksomhederne er det helt normalt, at man stjæler med arme og ben fra hinandens succesfulde påfund. Ideerne tilpasses den enkelte virksomhed, som kan videreudvikle på nye ideer, forbedre arbejdsprocesserne, og derefter videregive den nye viden til andre virksomheder. Det er langt fra optimalt, at hver enkelt kommune bruger tid og ressourcer på at opfinde den dybe tallerken, når nabokommunen allerede har gjort det, siger han.

9 8. februar 2010 DI Business 9 Open innovation er uundgåelig Videndeling Danske virksomheder skal åbne for de hemmelige produktionsprocesser, hvis de i fremtiden skal kunne begå sig i den stigende globale konkurrence. Kenneth Jørgensen kenj@di.dk En tandlæge har i mange år anbefalet bideskinner til klienter, der skærer tænder. En dag spekulerer han over, om man med elektrisk stød kan påvirke og vænne hjernen af med at sende impulser til kæben og dermed hindre folk i at skære tænder. Ideen udvikles, men pga. manglende ressourcer kommer produktet først i produktion, da en ekstern spiller kommer på banen. Fra idé til det færdige produkt går to år, og i dag stiger salget af produktet støt hver måned. Eksemplet fortæller, hvordan idé, åbenhed og samarbejde i det her tilfælde mellem Medotech og Data Respons A/S på tværs af fagområder kan skabe innovative produkter. Adm. direktør Lasse Viegand Hansen, Data Respons, der sidste uge var blandt oplægsholderne ved DI ITEK s inspirationsseminar, er ikke i tvivl om, at utraditionelt samarbejde mel- Adm. direktør Lasse Viegand Hansen, Data Respons, fremviser det ipod-lignende produkt, der kurerer folk fra at skære tænder. //Hans Søndergård. lem virksomheder er nødvendigt fremover. Vi skal skifte holdning til, hvordan vi bedst udnytter ressourcerne under produktudviklingen. Vi skal tænke meget mere fleksibelt, så vi udnytter de bedste udviklere dér, hvor der er behov for dem, og kun så længe, der er behov for dem. Sagt på en anden måde skal vi have en pulje af eksperter og ressourcer, som kan sættes ind, når nye produkter skal udvikle, og som trækkes ud igen, når de er færdigudviklede. Det vil hæve kvaliteten, de faste udgifter vil blive sænket betydeligt, og det vil øge vores konkurrencekraft, siger han. Skab innovation, men hvordan? Don t waste your time on best practice invest your brain capacity in next practice. Sådan lyder rådet fra adm direktør Sam Kondo Steffensen fra virksomheden Million Brains. Det lyder enkelt, når alle får at vide, at de skal være innovative. Det bliver sværere, når man ikke ved, hvad man leder efter. Ifølge Sam Kondo Steffensen er open innovation uundgåeligt for danske virksomheder. De virksomheder, der overlever fremtiden, er dem, der hurtigst muligt får gjort op med de traditionelle virksomhedsstrukturer, arbejdsprocesser og ideen om medarbejderloyalitet. Det handler om at kunne begå sig på flere markeder og i en større kontekst. Medarbejderne forpligter sig ikke længere til virksomheden, men til det enkelte spændende projekt, og da konkurrenterne i Asien og USA har et meget større talentmarked at vælge ud fra, er det afgørende, at danske virksomheder åbner op for processerne og samarbejder. Desuden vil danske virksomheder kunne tiltrække talenter fra udlandet, siger han. Personlighedstest fra CRECEA se personen i sammenhæng med virksomhed, karriere, kolleger og arbejdsmiljø T:

10 DI Business 8. februar !! Markedsbesøg, kurser, netværk, nyt om navne m.m. NYE VIRKSOMHEDER I DI Hünnebeck Danmark A/S Brabrand Hünnebeck Danmark A/S Hammel J.H.N. Transport ApS Holmegaard Hjørring Thisted Herning Skjern Esbjerg Kolding Vordingborg Roskilde JKS Holstebro Holstebro Lalandia Billund A/S Billund Omni Clean ApS Horsens Plus A/S Vejen Plus A/S Vejen Q-Service ApS Nykøbing F Responce A/S Nørre-Snede *Mark Film ApS Viborg *MBK A/S København K *Medeso AB Kongens Lyngby *Medotech A/S Herlev *Miljørent Rengøringsservice A/S Åbyhøj *Mpasia A/S Kolding *MyC4 A/S København K *New Future Formula ApS Århus C *One Life København K *OP ApS København K *Pallas Informatik A/S Allerød *Payday A/S Ålsgårde *Kisserup International Trade RootsEurope København V *Kristiansen Strategy ApS Hellerup *LakGruppen A/S Odense M *Lithium Balance A/S Ishøj *Madlog ApS Valby *Medtime A/S Kongens Lyngby *Nordic Licensing Company A/S København Ø * Associeret Jukka Pertola 50 år Administrerende direktør Jukka Pertola, Siemens A/S, fylder 50 år 19. februar Jukka Pertola har været medlem af DI s hovedbestyrelse siden september 2006 og medlem af DI s udvalg for Forskning og Uddannelse siden september Jukka Pertola er desuden næstformand for bestyrelsen i DI ITEK og medlem af bestyrelsen for Karl Pedersens og Hustrus Industrifond. Alexander Foss Industrifond støtter Iværksættere Alexander Foss Industrifond yder støtte til projekter og aktiviteter, der har fokus på at begynde eller videreudvikle en virksomhed af teknologisk, industriel eller håndværksmæssig art, og som vil bidrage til udviklingen af produkter og virksomheder i retning mod industriel produktion. Fonden yder støtte i de tidlige faser af produkt- og virksomhedsudviklingen. Man kan hente et ansøgningsskema på di.dk/fonde > > Ansøgningen sendes til: DI, Att.: Alex ander Foss Industrifond, H.C. Andersens Boulevard 18, 1787 København V. Eller via til: fgj@di.dk (Flemming G. Jørgensen) med kopi til lsb@di.dk > > Ansøgningsfrist 15. marts 2010 WW di.dk/fonde Kig på BOP i Sydafrika Interessen for at drive forretning på BOP-markedet (Base of the Pyramid) er stigende. DI arrangerer derfor en studietur til Johannesburg, Sydafrika, marts Stærke netværk til stærke ledere! Dit netværk styrker din virksomheds konkurrenceevne. Derfor kan du hos DI deltage i netværk, der udvikler dig fagligt og personligt både hvis du er leder, chef eller direktør. Se f.eks.: Netværk Lean Leadership Netværk for økonomichefer og -direktører Ledernetværk Fyn og Sjælland Erfarne ledere HRM Tænketanken Netværk for produktionsdirektører Læs mere om DI s netværk for ledere på di.dk/butik > Hvis du vil have en snak om, hvilket netværk der passer dig bedst eller vil have tilsendt vores nye netværksfolder, er du velkommen til at kontakte Ania Graasbøl- Schmidt på telefon eller ags@di.dk.

11 8. februar 2010 DI Business 11 Sydafrika udgør et af de største markeder blandt verdens fattigste forbrugere. Formålet med turen er at give medlemsvirksomheder et indblik i levevilkår og forretningsmuligheder på et typisk BOP-marked. Deltagerne får således mulighed for at nærstudere levevilkår og forbrugsvaner hos mennesker på det laveste indkomstniveau. Turen arrangeres i samarbejde med DI s sydafrikanske partnere, Foundation for African Business and Consumer Services (FABCOS) samt Gordon Institute of Business Science (GIBS). > > Flere oplysninger hos konsulent David Barnekow Erichsen, djb@di.dk eller tlf.: WW di.dk/marked/etablering Indberetning af lønsum for 2009 DI lægger virksomhedens indberetning af lønsum til grund for opkrævning af kontingent og bidrag til DI i 2010 samt til beregning af konfliktunderstøttelse. I uge seks udsender DI påmindelser om indberetning af lønsum m.m. med seneste frist 19. februar Konfliktunderstøttelse udbetales kun til virksomheder, der har indberettet op- DI, Danmarks Lærerforening, Skolelederne, Danske Skoleelever, Skole og Samfund og KL parterne bag Vores Skole holder inspirationsmøder landet over. Skab nogle lokale aktiviteter, der gør eleverne i folkeskolen til læsestærke verdensborgere og som gør skolerne åbne og velfungerende og med kompetent undervisning i f.eks. naturfag. Det er i korte træk hvad oplægget lyder til fem kommende inspirationsmøder landet over. Her skal forældre, lærere, virksomhedsfolk og andre interesserede inspireres til at etablere projekter, der kan gøre deres lokale folkeskoler endnu bedre. Vi håber, at antallet af projektgrupper bliver højt og vi håber samtidig, at der bliver sat en masse projekter i gang, som kan føre til forandringer ude på skolerne, siger uddannelsespolitisk konsulent Casper Venbjerg Hansen, DI, forud for inspirationsmøderne. På møderne vil både lokale politikere og regionale DI-formænd fortælle om deres forventninger til en bedre skole, og som et vigtigt bidrag til debatten og projektarbejdet kommer på de tre første møder professor Per lysningerne til DI. Af hensyn til korrekt beregning af kontingentet er det vigtigt, at DI modtager en præcis indberetning. DI har også sendt brev/mail ud til virksomhederne med et link til den elektroniske indberetning. > > Flere oplysninger på tlf.: eller kontingent@di.dk Der er muligheder i japansk cleantech Den japanske regering har ambitiøse mål for nedbringelse af CO 2 -udledning og implementering af grønne løsninger. Målet er bl.a. en 25 pct. reduktion af CO 2 inden Målet kombineret med det japanske markeds generelle modenhed til grønne løsninger gør landet til et interessant marked for danske virksomheder. Danmarks ambassadør i Japan, Franz-Michael Skjold Mellbin, og ambassadør Seiichi Kondo fra Japans ambassade i København fortæller på et morgenmøde 1. marts 2010 i København om mulighederne for danske virksomheder i Japan. > > Flere oplysninger hos konsulent Karl Kristian Malling Granov, kkg@di.dk eller tlf.: WW di.dk/shop/arrangementer Klummen Jeg er efterhånden godt træt af al den snak om, at miljø og vækst skal gå bedre hånd i hånd... Bjarne Palstrøm Læs klummen hver uge i nyhedsbrevet Opinion. W di.dk/opinion/klummen Kom til inspirationsdag i Vores Skole Fibæk Laursen fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og holder oplæg. Han er bl.a. aktuel med bogen Når klokken ringer ud et opgør med industrisamfundets skole. Parterne bag Vores Skole bidrager til arbejdet uden forventninger om at få opfyldt egne særinteresser. Forslagene til forbedringer af folkeskolen skal desuden kunne bruges af alle skoler. Målet er bl.a., at arbejdet i Vores Skole kan fungere som inspiration til det kommende møde i regeringens Vækstforum om folkeskolen.> /fgb Inspirationsmøder > > 12. februar, Herning > > 1. marts, Sønderborg > > 19. marts, Køge > > 6. april, Ballerup > > 26. april, Aalborg //Colourbox WW Læs mere om Vores Skole og møderne på di.dk/voresskole Kalender 11. februar Alvor i læring: Serious games Om forretningsområdet, der henter inspiration fra computerspil. Men det er alvor og handler bl.a. om sundhed, byplanlægning, ingeniørarbejde og meget mere. Sted: Sundkrogskaj 20, Kbh. Kontakt: Birthe Ritter bir@di.dk itek.di.dk/shop 4. marts Global konkurrence vindes på nettet Hvis virksomheden gør nettet til en hjørnesten i en global vækststrategi, kan der skabes fordele overfor konkurrenterne. DI IBN holder seminar om nettets muligheder. Oplev førende web-strategi-eksperter. Sted: Sundkrogskaj 20, Kbh. Kontakt: Karl Kristian Malling Granov kkg@di.dk di.dk/shop/arrangementer marts Mød den italienske forsvarsindustri Ambassaden i Italien og Forsvars- & Aerospaceindustrien i Danmark, FAD, i DI indbyder til forsvarsseminar. Der vil være mulighed for B2Bmøder med den italienske forsvarsindustri. Sted: Rom, Italien Kontakt: Thomas Rønhard thr@di.dk di.dk/butik/arrangementer 17. marts Optimer salget i Rusland DI arrangerer seminar om at styrke virksomhedernes salg i Rusland gennem distributører og agenter. Opmærksomheden rettes mod forståelse af russisk kultur. Tre virksomheder fortæller om deres erfaringer. Sted: Sundkrogskaj 20, Kbh. Kontakt: Anders Bruhn andb@di.dk di.dk/shop/arrangementer april IT i Japan og Korea Tjek samarbejdsmulighederne med markedsledere på it-området i Japan og Korea. Sted: Tokyo og Seoul Kontakt: Jan Zneider jzn@di.dk itek.di.dk

12 DI 1787 København V di.dk ID nr Returneres ved varig adresseændring Ændring vedr. abonnement Ring venligst WorkPlus er værktøjet, der kan gøre dig til årets chef Skattefrit pendlerkort til dine medarbejdere. Få personlig rådgivning af vores Erhvervskonsulenter. Giv en foldecykel, som er nem og gratis at tage med toget. Tag en shuttlebus til og fra stationen. Få fri adgang til en portal fuld af muligheder. Tilbyd dine medarbejdere firmacykler, som er gratis at tage med i S-toget. Giv din virksomhed en grønnere profil. Skattefrie pendlerkort giver glade medarbejdere og glade medarbejdere kan ses på bundlinjen. Kom med allerede i dag. WorkPlus er et nyt værktøj med fri adgang til kontante og praktiske fordele fra DSB til din virksomhed. Tilmeld din virksomhed på workplus.dk og få alle fordelene eller ring til vores Erhvervskonsulenter på Lad dine medarbejdere prøvekøre S-toget gratis i en måned WorkPlus 233x273-adm_dir.indd 1 15/01/