Tilbage til arbejde. Forebyggelse, fastholdelse og inklusion på arbejdsmarkedet med ergoterapeutisk intervention

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tilbage til arbejde. Forebyggelse, fastholdelse og inklusion på arbejdsmarkedet med ergoterapeutisk intervention"

Transkript

1 Tilbage til arbejde Forebyggelse, fastholdelse og inklusion på arbejdsmarkedet med ergoterapeutisk intervention

2 Forord Hver dag er mennesker eller svarende til fem procent af arbejdsstyrken hjemme fra arbejde, fordi de er syge. Det koster samfundet milliarder og næsten hver femte sygemeldte medarbejder kommer i fare for at miste sit forsørgelsesgrundlag. Psykiske lidelser og sygdomme i bevægeapparatet tegner sig for langt den overvejende del af de langvarige sygdomsforløb. Sygdom er et grundvilkår for mennesket. Meget forskning tyder også på, at der skal en bred indsats til for at undgå, at langtidssygemeldte medarbejdere mister deres arbejde. Resultaterne fra det store danske TTA projekt ( ) bygger blandt andet på disse tre grundelementer: En tværfaglig afklaring En øget koordinering En tidligere indsats Ergoterapeuter har et solidt fundament af sundhedsfaglige og pædagogiske kompetencer, som er væsentlige i arbejdsfastholdelsen. Men ikke kun kerneydelser indenfor ergonomirådgivning, hjælpemiddelformidling, forflytnings- og løfteteknik er eksempler på ergoterapeuters kompetenceprofil i relation til opgaverammen. Ergoterapeuter er uddannede til at fokusere på borgerens ressourcer og analysere den samlede funktion fx med brug af ICF-rammen. Borgerens ressourcer skal afklares og afstemmes med borgerens egne forventninger, også når det gælder inklusion af svagere grupper på arbejdsmarkedet. Eftersom det er en ergoterapeutisk spidskompetence at fokusere på muligheder og potentialer med høj grad af brugerinddragelse, samt finde løsningsmodeller der tager udgangspunkt i den aktuelle praksis, er ergoterapeuter således oplagte samarbejdspartnere i arbejdsrehabiliteringen. Ergoterapeutforeningen anbefaler derfor, at mange flere ergoterapeuter inkluderes i dette vigtige arbejde i kommunerne, således at flest mulige borgere har eller får et aktivt arbejdsliv. 2 Gunner Gamborg Formand for Ergoterapeutforeningen

3 Indledning Regeringen har formuleret et mål om at nedsætte sygefraværet med 20 procent frem til år Folketinget vedtog i november 2008 den aftale om sygefravær, som arbejdsmarkedets parter blev enige om i oktober Aftalen indebærer kort fortalt, at der bliver sat 39 nye initiativer i værk for at nedbringe det stigende sygefravær på arbejdsmarkedet. I maj 2009 vedtog Folketinget et lovforslag, der skal styrke den beskæftigelsesrettede indsats over for sygemeldte borgere. Forslag 37 i denne aftale omhandler iværksættelse af et større tilbage til arbejde (TTA)-projekt med 20 projektkommuner. Projektet bygger på erfaringerne fra forskellige mindre danske og udenlandske TTA-forsøg, hvor særligt tre tiltag har vist sig at have en effekt i forhold til en hurtigere tilbagevenden til arbejdet: Sygefravær og TTA er et nyere forskningsfelt i Danmark, og det meste af den internationale forskning omhandler mennesker med bevægeapparatsbesvær. Nyere systematiske reviews konkluderer, at der er moderat evidens for, at såkaldte multidisciplinære interventioner kan fremme en tidlig tilbagevenden til arbejdsmarkedet blandt medarbejdere sygemeldt med bevægeapparatsbesvær, særligt lænde-rygsbesvær. Der er imidlertid næsten ingen forskningsbaseret viden om interventioner, der fremmer TTA for personer med stressrelaterede sygdomme eller dårligt mentalt helbred. I en undersøgelse af værdien af tilbage til arbejde-initiativer (Franche 2007) kunne konkluderes, at deltagernes hyppigste begrundelse for ikke at imødekomme tilbud om jobtilpasning på arbejdspladsen var oplevelsen af manglende fysisk parathed. Andre studier kan dokumentere, at deltagernes oplevelse af værdien af delelementer var afgørende for den samlede TTA-proces (Fleten, 2004; Heymans, 2006). Disse studier understreger betydningen af en aktiv og individuel deltagerinvolvering i TTA-processen. Den værdi, deltagerne tillagde arbejdet, blev beskrevet i et kvalitativt studie fra Canada 2002 (Shaw, 2002), hvor sygefraværets varighed og længde blev afspejlet i den identitet, arbejdet medførte. Denne betydning var af såvel emotionel som social karakter. Motivationen for TTA-processen i denne undersøgelse reflekterede de værdier, deltagerne oplevede arbejdet i. 3 En tværfaglig afklaring En øget koordinering En tidlig indsats

4 4

5 Ergoterapeutisk intervention Det er en ergoterapeutisk spidskompetence at fokusere på muligheder og potentialer i en klientcentreret praksis med løsningsmodeller, der tager udgangspunkt i den aktuelle praksis. Ergoterapeuter er således oplagte samarbejdspartnere på jobcentrene i relation til arbejdsfastholdelse. Den ergoterapeutiske grunduddannelse er forudsætningen herfor, men også kerneydelser indenfor ergonomirådgivning og hjælpemidler giver ergoterapeuter en unik kompetenceprofil i relation til opgaverammen og/ eller TTA-koordination. Derfor kan ergoterapeuter med fordel indgå i udarbejdelsen af detaljerede arbejdsevnevurderinger og arbejdsmarkedsrehabilitering ud fra standardiserede undersøgelsesredskaber. Funktionsvurdering ved sygefravær, rehabilitering og førtidspension er en vurdering af misforholdet mellem arbejdstagerens personlige forudsætninger og de opgavekrav, arbejdet stiller. De ergoterapeutiske arbejdsprocesser målrettes: opnås blandt andet gennem støtte, vejledning, træning og undervisning. Ergoterapeuter sætter aktivitet, aktivitetsudøvelse og aktivitetsfremme i fokus i en klientcentreret praksis. Udgående funktioner, som særlig rettes mod arbejdspladsen Vejledning af/sparring i forhold til kommunens virksomhedskonsulenter og sagsbehandlere Vurdering af arbejdsmiljøkrav Vejledning i forhold til arbejdsgiver vedrørende omkostninger i forbindelse med eventuelle arbejdspladsændringer Vejledning og afprøvning af hjælpemidler Beskrivelse af borgers/arbejdstagers funktionsevneniveau Vejledning i forbindelse med pensionsansøgninger Fremme af menneskelig aktivitet sætter mennesker i stand til at vælge, tilrettelægge og udføre de aktiviteter, de finder nyttige eller meningsfulde i deres miljø. Midler og muligheder for involvering i egen problemløsning Ergoterapeuter har grundlæggende viden og kompetencer i forhold til at analysere den langtidssyges funktionsniveau og aktivitetsformåen i den samlede livssituation. Når disse kompetencer samtidig kombineres med erfaringer indenfor ergonomi og rehabilitering udgør ergoterapeuter oplagte samarbejdspartnere i de tværfaglige projektteams. Udenlandske erfaringer fra for eksempel Canada viser også, at ergoterapeuter i stor stil tilknyttes TTA-opgaver og -projekter. 5

6 Tilbage til arbejde Når en medarbejder er i fare for at meskifte væk fra en ren biomedicinsk flerdimensionelt perspektiv med fy- miste tilknytningen til arbejdsmar- tilgang mod en helhedsorienteret sisk, social, psykologisk og økonomisk kedet, er der mange gode grunde til at tværfaglig og tværsektoriel indsats. implikation for den enkelte langtids- sætte ind: Disse resultater har fået tiltagende syge. Men initiativerne i tilbage til opmærksomhed i de danske TTA- arbejde bør komplementere ønsket At fastholde en kompetent projekter og udgør et fundament i om deltagernes autonomi for at sikre medarbejder indsatsen (Gensby, 2007). engagement. At forebygge og minimere sygefravær Norske studier viser, at der er mange Kompliance i processen bør ses i At minimere risikoen for perma- årsager til sygefravær. Diagnoseba- forhold til deltagernes holdninger nent udstødning fra arbejdsmar- serede kriterier og sygdomsfokuseret og værdier for at finde den bedste kedet rehabilitering kan på den baggrund løsning. Loisel et al. (2005) beskriver have svært ved at imødekomme betydningen af et formuleret fælles Flere forskere vurderer, at en tidlig de udfordringer, som vurdering af værdigrundlag i TTA-projekter, idet indsats (efter 4-12 uger) og seriøs erhvervsevne efter langtidssygefra- de rehabiliterende medarbejdere udredning er vigtigt for, at medar- vær fordrer, og derfor giver TTA- ellers kan have et højere fokus på ob- bejdere kan vende tilbage til arbejde projekterne nye og formentlig bedre jektivt målbare værdier og mindre på efter en langtidssygemelding. Tidlig muligheder for at muliggøre en aktiv udvikling af deltagernes ressourcer. indgriben er dog ikke nødvendigvis arbejdsfastholdelse. Klientcentre- Således kan deltagerne uden indivi- ensbetydende med tidlig tilbageven- ringen eller borgerinddragelsen er duelt engagement overbevises til at den, men bør betyde tidlig kontakt, imidlertid afgørende for, om den lang- mene, at tilbagevenden til arbejdet er udredning og udarbejdelse af plan for tidssyge oplever motivation og aktiv den optimale løsning. Denne tilgang tilbagevenden. deltagelse i TTA, hvilket bør have kan forstærke en negativ holdning 6 Der er både samfundsmæssige fuld opmærksomhed i den samlede arbejdsfastholdelsesindsats. over for TTA (Loisel, 2001). problemstillinger og strukturelle Særligt har forskningsresultaterne elementer i relation til sygefravær. Konsekvenserne og betydningen af peget på, at samarbejdet med den Canadisk forskning på området (Sher- sygefraværet for den langtidssyge sygemeldtes arbejdsplads er vigtigt i brooke-studiet) har ført til et paradig- skal for TTA-medarbejderne ses i et forhold til de interventioner, der skal

7 fremme tilbagevenden til arbejdet. Incitamentet til en målrettet tværsektoriel og tværfaglig indsats i forhold til arbejdsfastholdelse også indbefattende langtidssygefravær er i Danmark overvejende forankret i Jobcentrene. Det generelle formål defineres primært til: At fastholde borgeren/arbejdstageren på arbejdsmarkedet At vejlede ergoterapeutisk ved tilbagevenden til arbejdsmarkedet At afklare borgerens/arbejdstagerens funktions- og arbejdsevne At medvirke til sundhedsfremme og forebyggelse af bevægelsesapparatproblemer 7

8 Ergoterapeutisk intervention og tilbage til arbejde ved bevægeapparatsproblemer Ergoterapeutiske kvalifikationer og kompetencer giver nogle gode forudsætninger for at intervenere i arbejdsfastholdelsesprocessen. De ergoterapeutiske kernekompetencer indenfor aktivitet og deltagelse betyder, at arbejdstagerens totale aktivitetssituation bliver perspektiveret i fastholdelsesprocessen. 8

9 Case Arbejdsgiver kontaktede Jobcenteret angående en 32-årig kvindes lange sygemeldingsperioder. Kvinden havde en mellemlang Ergoterapeuter har praktiske og nale hjemmepleje i Horsens Kommune videregående uddannelse og analytiske redskaber til at kunne med afdækning af arbejdskulturens ansat i fast job. Sygemeldin- undersøge og analysere borgerens betydning for fravær er udgangs- gerne var forårsaget af leddegigt funktions- og arbejdsevne. På bag- punktet for en antropologisk ana- samt en depression. Kvinden grund heraf afklares, hvilke strate- lyse af arbejdsmiljøet i ældreplejen. ønskede at genoptage arbejdet, giske indsatser der skal igangsættes Titlen på erhvervs-ph.d.-projektet er og arbejdsgiver ønskede hjælp til indenfor arbejdstagerens virksomhed Krydspres og arbejdets meningsfuld- at stabilisere arbejdsforholdet. og eget hjem. Herudfra udarbejdes hed i den offentlige plejesektor af Jobcenterets virksomhedskon- en skriftlig ergonomisk vurdering. ergoterapeut, master i Sundhedsan- sulent samt fastholdelses- Funktions- og arbejdsevne samt god tropologi Kim Bartholomæussen. ergoterapeut deltog i et møde, etik danner grundlaget for vurderin- hvor der blev lagt en plan for gen af, om borgeren/arbejdstageren Nedbringelse af sygefravær er en pro- tilbagevenden til arbejdet. Der skal støttes i nuværende arbejdssi- ces, der ikke kan reduceres til enkelte var behov for ændring af arbejds- tuation, eller om der skal findes andre indsatsområder, men nødvendiggør opgaver, definering af psykiske løsninger. en systematisk koordinering. Det er og fysiske skånehensyn, nedsat en arbejdslivsproblemstilling, der timetal samt afprøvning og Flere ergoterapeuter har også valgt et nødvendiggør en såvel fysisk som indkøb af hjælpemidler. Planen afsæt i sygefravær og TTA-proces for social rehabilitering. blev iværksat og justeret med en deres ph.d.-projekter. Aktuelt er der måneds interval over en længere igangsat et tværsektorielt TT-projekt Koordination af TTA-indsatsen stiller periode. Kvindens helbredssitua- på Århus Sygehus i forhold til patien- derfor krav om medarbejderkompe- tion blev diagnosticeret til svær ter, der har fået foretaget en stivgø- tencer, der ikke kun retter sig mod og irreversibel og med udgangs- rende rygoperation. Titlen på ph.d- sundhedsfremme, forebyggelse og punkt i dette, samt afprøvning projektet er Effekten af moderne rehabiliteringsstrategier til patienter, fastholdelse, men også indenfor betydningen af aktivitetsformåen og på arbejdspladsen, blev kvinden indstillet til fleksjob på virksom- 9 der får foretaget en stivgørende den langtidssyges aktive deltagelse heden. Dette var muligt på grund rygoperation af ergoterapeut, cand. og motivation for TTA. Ergoterapi af en konstruktiv dialog mellem scient.san Lisa Gregersen Østergaard. samler dette. jobcenteret og en rummelig og Men også sygefravær i den kommu- fleksibel arbejdsplads.

10 Ergoterapeutisk intervention og tilbage til arbejde ved psykisk sygdom 10 Der er næsten ingen forskningsbaseret viden om interventioner, der fremmer sundhedsmæssig forsvarlig tilbagevenden til arbejde efter sygefravær for personer med stressrelaterede sygdomme og dårligt mentalt helbred. Men erfaringer fra konkrete projekter viser, at folk kommer hurtigere over en depression og har mindre risiko for tilbagefald, hvis de bevarer en tilknytning til arbejdspladsen og gradvist kan komme tilbage til jobbet i takt med, at de får det bedre. Etablering af TTA-koordination som en del af behandlingen af psykisk syge er endnu kun forsøgsvis afprøvet. Der er meget lidt dokumentation for, hvilken indsats der kan muliggøre arbejdsmarkedsfastholdelse af psykisk syge. Der mangler endvidere forskning, der kan belyse, hvad der skal til, for at en arbejdsgiver i det hele taget vil overveje at ansætte en sindslidende i sin virksomhed (Johansen, 2009). Det kan synes nærliggende at have den forestilling, at en TTA-konference vil give sindslidende et godt fundament for tilbagevenden til jobbet, men der er barrierer for, at dette kan ske. Disse barrierer findes indenfor såvel personorienterede, organisatoriske, sygdomsmæssige og strukturelle forhold. Med henblik på en ligeværdig behandling af mennesker på arbejdsmarkedet bør fastholdelsestilbud til mennesker med sindslidelser udvikles og tilpasses, og derefter indgå som en del af en generel TTA-indsats. Case En 43-årig kvinde fik efter en sportsskade tiltagende symptomer på stress/depression. Den fysiske skade helede, men kvindens fremmøde var fortsat ustabilt med kortere sygemeldingsperioder. Kvinden kom i medicinsk behandling for depression og sygemeldt tre uger, arbejdsgiver blev orienteret. Arbejdsgiver kontaktede Jobcenteret for fælles møde vedrørende plan for kvindens tilbagevenden til jobbet. Der blev afholdt fælles møde med kvinden, arbejdsgiver, virksomhedskonsulent samt ergoterapeut. Der blev lavet aftaler for delvis raskmelding, optrapning af timetal mm. Ergoterapeuten og kvinden mødtes efterfølgende på arbejdspladsen. Arbejdsopgaverne blev gennemgået, og der blev dels udvalgt opgaver samt lavet aftaler for skånehensyn. Arbejdsgiver blev inddraget, og kollegerne blev orienteret om kvindens opstart, skånehensyn mv. Planen blev afprøvet, og ergoterapeuten mødtes med kvinden på virksomheden med tre-fem ugers interval for at følge og justere processen regelmæssigt. Efter otte måneder var kvinden tilbage på fuld tid i sit ordinære job.

11 Litteratur På trods af de flere indbyggede modsætningsforhold, som casen Fleten Nils, Johnsen Roar, Førde Olav Helge; Length of sick leave - Why not ask the sick-listed? Sick-listed individuals predict their length of sick leave more accurately than professionals; BMC Public Health 2004, 4:46. Labriola Merete; Status på projekt Tilbage til arbejdet - TTA. Effektiv arbejdsfastholdelse efter langtidssygemelding pga en lidelse i bevægeapparatet; Det Nationale forskningscenter for arbejdsmiljø illustrerer, understreges også, at kravet til TTA-koordinator fordrer kompetencer, der kan sætte patienten i centrum. Men også at arbejdsgiver kan være uvant med nuancerede løsningsmodeller, og at der ikke foreligger en målrettet fastholdelsesplan. Imidlertid synes der at være en tiltagende interesse i danske virksomheder for at engagere sig socialt, om end dette engagement primært retter sig mod virksomhedernes sociale kapital på et overordnet plan og særligt mod forskellige projekter udenfor virksomheden, der eventuelt ville kunne tilføre virksomheden en tilvækst i dens værdisætning. Franche Renèe-Louise, Corbière Marc et al; The Readiness for Return-to-Work (RRTW) scale: Development and Validation of a Self-report Staging Scale in Lost-time Claimants with Musculoskeletal Disorders; Journal of Occupational Rehabilitation /s , Franche Renèe-Louise, Severin Colette N et al; The Impact of Early Workplace- Based Return-to-Work Strategies on Work Absence Duration: A 6-Month Longitudinal Study Following an Occupational Musculoskeletal Injury; J Occup Environ Med. 2007; 49: Gensby Ulrik, Labriola Merete; Arbejdsnotat NFA, Oversigt over Tilbage Til Arbejde (TTA) initiativer; Forskningscenter for Arbejdsmiljø Heymans W Martijn, Vet Henrica C W de et al; Workers Beliefs and Expectations Affect Return to Work Over 12 Months; J Occup Rehabil ( 2006) 16: Johansen Kim; Tilbage til Arbejde Pligt eller sund fornuft, Masteropgave SDU 2009 Labriola Merete, Lund Thomas, Christensen Karl Bang; Resultater af sygefraværsforskning ; Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København Labriola Merete; Work environment factors associated with long-term sickness absence and return to work; Ph.D. Thesis National Institute of Occupational Health Copenhagen, Denmark Loisel Patrick, Falardeau Marlene et al; The values underlying team decisionmaking in work rehabilitation for musculoskeletal disorders; Disability and Rehabilitation, 2005; 27 (10): Regeringen juni 2008; Sygefravær en fælles udfordring, Regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet. Shaw Lynn, Segal Ruth et al; Understanding return to work behaviors: promoting the importance of individual perceptions in the study of return to work; Disability and Rehabilitation, 2002; vol. 24, no. 4,

12 Ergoterapeutforeningen organiserer ca ergoterapeuter og studerende. Foreningen udvikler og sikrer ergoterapeuters roller og vilkår på arbejdsmarkedet, samt styrker den faglige profil og værdi for borgerne og samfundet. Ergoterapeuter analyserer og identificerer det enkelte menneskes ressourcer, og bidrager på den måde til et samfund, hvor alle kan være inkluderede, aktive borgere i deres hverdag, uanset hvor og hvordan den foregår. 3. udgave Design: Karen Krarup. Foto: Jens Hasse/Chili Foto Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade København K Denmark etf.dk Læs mere på etf.dk/tta

Erhvervsrettet rehabilitering

Erhvervsrettet rehabilitering Erhvervsrettet rehabilitering Forebyggelse, fastholdelse og inklusion på arbejdsmarkedet med ergoterapeutisk intervention Notat udarbejdet af Ergoterapeutforeningen 2010 i samarbejde med: Fastholdelsesergoterapeut

Læs mere

Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet?

Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet? + Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet? Anne Sophie Hensgen Projektleder, Region Syd Merete Labriola Forskning og udvikling CFK Folkesundhed og Udvikling MarselisborgCenteret + Mål for workshopen

Læs mere

Interventioner på arbejdspladsen hvad virker iht. den videnskabelige Merete litteratur? Labriola.

Interventioner på arbejdspladsen hvad virker iht. den videnskabelige Merete litteratur? Labriola. Interventioner på arbejdspladsen - hvad virker iht. den videnskabelige litteratur Interventioner på arbejdspladsen hvad virker iht. den videnskabelige Merete litteratur? Labriola merlab@rm.dk Vi skal have

Læs mere

Aktivering af sygemeldte - hvad siger forskningen? Thomas Lund SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Aktivering af sygemeldte - hvad siger forskningen? Thomas Lund SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Arbejdsmarkedsudvalget 2008-09 L 165 Bilag 6 Offentligt Aktivering af sygemeldte - hvad siger forskningen? Thomas Lund SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd De næste 10-15 minutter Begreber Baggrund

Læs mere

PROJEKT NÆRVÆR I ARBEJDET Akademidag om implementering & forankring

PROJEKT NÆRVÆR I ARBEJDET Akademidag om implementering & forankring Akademidag om implementering & forankring Ulrik Gensby, MSc., Cand.scient.adm Forskningsassistent / PhD. kandidat Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) E-mail: ulg@sfi.dk FRA GODE INTENTIONER

Læs mere

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt 1. Indledning 2. Generel beskrivelse af projektet 3. Projektets styring og servicering 4. Overordnet tidsramme 5. Økonomi 6. Fakta om ansøgning og deltagelse

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Er sygdom et privat anliggende?

Er sygdom et privat anliggende? Er sygdom et privat anliggende? De første sygedagpenge krav om inaktivitet og sengeleje Den 3 delte førtidspension Den tidligere førtidspensionsreform & arbejdsevnemetoden Aktiv syg og ikke længere en

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

Sygefravær og Arbejdsfastholdelse. v.merete Labriola Seniorforsker International Research Institute of Stavanger IRIS

Sygefravær og Arbejdsfastholdelse. v.merete Labriola Seniorforsker International Research Institute of Stavanger IRIS Sygefravær og Arbejdsfastholdelse v.merete Labriola Seniorforsker International Research Institute of Stavanger IRIS www.iris.no 400000 350000 300000 250000 200000 150000 100000 50000 0 2002 2003 2004

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats.

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Projekt: Hurtigere afklaring af sygemeldte med bevægeapparatslidelser og et tilbud om behandling I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 28 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Citat

Læs mere

Fastholdelse af medarbejdere med mentale helbredsproblemer på arbejdspladsen

Fastholdelse af medarbejdere med mentale helbredsproblemer på arbejdspladsen Fastholdelse af medarbejdere med mentale helbredsproblemer på arbejdspladsen Foredrag af seniorforsker, ph.d. Birgit Aust, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Mit foredrag 1. Udbredelse og

Læs mere

Region Syddanmarks Arbejdsmiljøkonference 8. september 2008. Palle Ørbæk. Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljoforskning.

Region Syddanmarks Arbejdsmiljøkonference 8. september 2008. Palle Ørbæk. Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljoforskning. Region Syddanmarks Arbejdsmiljøkonference 8. september 2008 Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljoforskning.dk Sygefravær en fælles udfordring Flere og flere bliver sygemeldte Hver

Læs mere

Virksomhedernes rolle i den nye reform

Virksomhedernes rolle i den nye reform Virksomhedernes rolle i den nye reform Onsdag den 4. juni 2014 Chefkonsulent Signe Tønnesen Lederne www.lederne.dk Indhold Virksomhedernes indsats Ledelse og fravær En tidlig indsats fast track Hvad siger

Læs mere

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø faktorer - et perspektiv på psykosocialt Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund - det moderne arbejdsliv og positive faktorer 2. Hvad er

Læs mere

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker? EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Hvad ved vi, om hvad der virker? Disposition Afgrænsning af litteraturen Hvad ved vi om effekten af beskæftigelsesrettede indsatser for kort-

Læs mere

Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg 2-10-2010 Psykiatritopmøde

Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg 2-10-2010 Psykiatritopmøde Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg 2-10-2010 Psykiatritopmøde Hovedpointer 1. Mentale helbredsproblemer har store personlige omkostninger

Læs mere

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt [Skriv tekst] 0 Beskrivelse af almen-/social-/arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTA-projekt Baggrund Tidligere undersøgelser

Læs mere

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Projekt Aktive hurtigere tilbage 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Rammerne for projektet Alle borgere født i ulige år med 1. gangsamtaler fra 1. januar frem til 1. maj

Læs mere

SUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer.

SUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer. SUND PÅ JOB I - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer. Pjecen er et resultat af et projektsamarbejde mellem Ældreområdet og Job-centret med henblik på at styrke

Læs mere

Projektgruppe for Forskning i Sygefravær, Arbejdsophør og Tilbagevenden til arbejde Nye forskningsresultater

Projektgruppe for Forskning i Sygefravær, Arbejdsophør og Tilbagevenden til arbejde Nye forskningsresultater Projektgruppe for Forskning i Sygefravær, Arbejdsophør og Tilbagevenden til arbejde Nye forskningsresultater Ute Bültmann, Seniorforsker AMFF s Midtvejskonference 3. November 2005 Baggrund Det samlede

Læs mere

TILBAGE I JOB. Jesper Karle Speciallæge, dr. med.

TILBAGE I JOB. Jesper Karle Speciallæge, dr. med. TILBAGE I JOB -Hurtigt og forsvarligt Jesper Karle Speciallæge, dr. med. Temaer Stress eller sygdom? Forskellige sygdomsbilleder Reduktion af sygefravær og undgåelse af udstødning fra arbejdsmarkedet

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Ergoterapi. får hverdagen til at fungere. etf.dk /hverdag

Ergoterapi. får hverdagen til at fungere. etf.dk /hverdag Ergoterapi får hverdagen til at fungere etf.dk /hverdag Ergoterapi handler om at: Kunne være aktiv frem for passiv Udnytte alle ressourcer hos og omkring borgeren Ergoterapeuten har fået mig til at tænke

Læs mere

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d.

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Tilbagevenden til arbejdet er multifaktorielt Tilbagevenden til arbejdet involverer ofte mange forskellige aktører

Læs mere

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Den 24. juni 2009 Fælles udmelding fra FTF og KL Kommunerne overtager den 1. august 2009 statens opgaver i jobcentrene og dermed ansvaret for indsatsen over

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra effektevalueringen Maj Britt D. Nielsen Forsker NFA Formålet med effekt evalueringen At belyse om de sygemeldte i TTA- indsatsen: bliver hurtigere raskmeldte

Læs mere

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE Det fælles grundlag Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE 2 Titel: Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats. Planen er godkendt af Socialudvalget

Læs mere

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker? EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Hvad ved vi, om hvad der virker? Litteraturstudie om beskæftigelsesrettede indsatser Opgave for Arbejdsmarkedsstyrelsen Hvad ved vi om effekten

Læs mere

Virksomhedernes rolle i den nye reform

Virksomhedernes rolle i den nye reform Virksomhedernes rolle i den nye reform Torsdag den 26. juni 2014 Chefkonsulent Signe Tønnesen Lederne www.lederne.dk Indhold Virksomhedernes indsats Ledelse og fravær En tidlig indsats fast track Hvad

Læs mere

Plan for oplægget. Forebyggelse. Er også et spørgsmål om fysisk træning! 04-02-2011

Plan for oplægget. Forebyggelse. Er også et spørgsmål om fysisk træning! 04-02-2011 Forebyggelse. Er også et spørgsmål om fysisk træning! Ole Steen Mortensen, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Bispebjerg Hospital og NFA Plan for oplægget Hvilke ergonomiske forebyggelses tiltag har effekt

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Initiativer på beskæftigelsesområdet Fyraftensmøde med praktiserende læger i HTK 25. maj 2009

Initiativer på beskæftigelsesområdet Fyraftensmøde med praktiserende læger i HTK 25. maj 2009 Initiativer på beskæftigelsesområdet Fyraftensmøde med praktiserende læger i HTK 25. maj 2009 Borgere i HTK på offentlig forsørgelse Offentlig forsørgelse i alt ca. 5000 Førtidspension 2000 Sygedagpenge

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Mindre Sygefravær?! Danske Regioner 12. november Palle Ørbæk. Direktør, speciallæge, dr.med.

Mindre Sygefravær?! Danske Regioner 12. november Palle Ørbæk. Direktør, speciallæge, dr.med. Mindre Sygefravær?! Danske Regioner 12. november 2008 Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljoforskning.dk Sygefravær en fælles udfordring Flere og flere bliver sygemeldte Hver dag bliver

Læs mere

Det Nationale Tilbage til Arbejde projekt

Det Nationale Tilbage til Arbejde projekt Det Nationale Tilbage til Arbejde projekt Erfaringer og læring Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016 Århus, 13.9.2016 Birgit Aust Seniorforsker NFA Det Store TTA-projekt TTA: Tilbagevenden til arbejde

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg 08-0689 - JEHØ - 15.04.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 3336 8800 Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg FTF s vurdering af L21 i henhold til formålet med loven:

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi

Hverdagsrehabilitering skaber værdi Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Ergoterapeutforeningen etf.dk Målet med er aktivt at støtte borgere til at være længst og bedst muligt i eget liv Hverdagsrehabilitering

Læs mere

Nedbring længden af sygefravær sæt fokus på koordinering

Nedbring længden af sygefravær sæt fokus på koordinering Notat om sygefravær Nedbring længden af sygefravær sæt fokus på koordinering Af HR/Arbejdsmiljøkonsulent i Københavns kommune Bettina Ruben, Fysioterapeut, Master i Organisation og Ledelse Seniorforsker

Læs mere

Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014

Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014 Den 20.november 2013 J.nr. 13/4205 Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014 Udviklings- og beskæftigelsesrettede tilbud til alle Indsatserne på Job og Kompetencecentret er målrettet kompetenceafklaring,

Læs mere

Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom. v/ Mie Skovbæk Mortensen

Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom. v/ Mie Skovbæk Mortensen Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom v/ Mie Skovbæk Mortensen Formålet med sygedagpengeloven At yde økonomisk kompensation ved fravær på grund af sygdom

Læs mere

MEDARBEJDERKURSUS. Virksomhedsrettet indsats for sygedagpengemodtagere. November/december 2014

MEDARBEJDERKURSUS. Virksomhedsrettet indsats for sygedagpengemodtagere. November/december 2014 MEDARBEJDERKURSUS Virksomhedsrettet indsats for sygedagpengemodtagere November/december 2014 Introduktion Formålet med kurserne At understøtte intentionerne i sygedagpengereformen om en tidlig og virksomhedsrettet

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Målgruppe for beskæftigelsesindsatsen

Målgruppe for beskæftigelsesindsatsen Målgruppe for beskæftigelsesindsatsen DATO: 18. Marts 2015 Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på beskæftigelsesområdet. Analysen

Læs mere

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015 Handicaprådet i Ballerup 25. marts 2015 Det specialiserede handicapområde Jobcenteret mål: Få borgere i uddannelse Få borgere i job Fastholde sygemeldte på arbejdsmarkedet 2 Indsatser Vi arbejder ud fra

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

v.merete Labriola Forsker Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

v.merete Labriola Forsker Det Nationale Forskningscenter for Velfærd v.merete Labriola Forsker Det Nationale Forskningscenter for Velfærd For hvem er sygefravær relevant? 6,45 6,4 6,35 6,3 6,25 Mia kr 6,2 6,15 6,1 6,05 6 5,95 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Fraværsdage/år

Læs mere

Merete Labriola DEFACTUM, Region Midtjylland Aarhus universitet, Institut for Folkesundhed

Merete Labriola DEFACTUM, Region Midtjylland Aarhus universitet, Institut for Folkesundhed Hvad siger den internationale forskning? Den organisatoriske vinkel på sygefraværsindsatsen 29. marts 2017 Merete Labriola DEFACTUM, Region Midtjylland Aarhus universitet, Institut for Folkesundhed 20/80!

Læs mere

Sygefraværet skal ned. Konference MED/SU-hovedudvalg. Konsulent. Jette Høy FTF

Sygefraværet skal ned. Konference MED/SU-hovedudvalg. Konsulent. Jette Høy FTF Sygefraværet skal ned - Jette Høy/FTF - juni 2008 Sygefraværet skal ned Konference MED/SU-hovedudvalg Konsulent Jette Høy FTF Fakta om sygefravær Specielt det langvarige sygefravær er stigende Sygefraværet

Læs mere

Nye initiativer vedr. sygefravær på baggrund af trepartsforhandlinger samt administrative forretningsgange vedr. opfølgning i sygedagpengesager

Nye initiativer vedr. sygefravær på baggrund af trepartsforhandlinger samt administrative forretningsgange vedr. opfølgning i sygedagpengesager Pkt.nr. 3 Nye initiativer vedr. sygefravær på baggrund af trepartsforhandlinger samt administrative forretningsgange vedr. opfølgning i sygedagpengesager 651636 Indstilling: Arbejdsmarkedsforvaltningen

Læs mere

Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009

Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009 Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser Lars Aakerlund Speciallæge i psykiatri, ph.d. PPclinic Behandling af psykiske lidelser med fokus på funktionsevne Fastholdelse og integration

Læs mere

TTA-teamets målopgørelse for 2011

TTA-teamets målopgørelse for 2011 TTA-teamets målopgørelse for 2011 Hvad indeholder målopgørelsen Målopgørelsens formål er at give et overblik over de resultatkrav, TTA-teamet er underlagt, og i hvilken grad disse er blevet indfriet i

Læs mere

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte

Læs mere

Rundt om fleksjob og revalidering i Esbjerg Kommune. Ved kontorchef Pia Damtoft Arbejdsmarkedsudvalget den 19. juni 2012

Rundt om fleksjob og revalidering i Esbjerg Kommune. Ved kontorchef Pia Damtoft Arbejdsmarkedsudvalget den 19. juni 2012 Rundt om fleksjob og revalidering i Esbjerg Kommune Ved kontorchef Pia Damtoft Arbejdsmarkedsudvalget den 19. juni 2012 Fleksjob Reglerne for fleksjob Antallet af fleksjob og ventelisten til fleksjob i

Læs mere

Hvordan Arbejdsmiljø København understøtter det lange holdbare arbejdsliv

Hvordan Arbejdsmiljø København understøtter det lange holdbare arbejdsliv NFA 8.juni 2017 Hvordan Arbejdsmiljø København understøtter det lange holdbare arbejdsliv Grethe Helene Christensen og Vibeke Andersen, konsulenter i Arbejdsmiljø København. Arbejdsmiljø København hvem

Læs mere

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9.

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9. Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Adresse: Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Kontakt oplysninger Leder Margit Lunde. Tlf.: 30 17 47 81 E-mail: margit.lunde@svendborg.dk Kliniske undervisere: Camilla

Læs mere

Kort om AT s Call center

Kort om AT s Call center Kort om AT s Call center 2 afdelinger af AT s Call center 10 medarbejdere på vagt i CC hver dag Ca. 65.000 70.000 opkald om året Ca. 7.000 7.500 mails om året Baggrund for Sygefraværspakken Analyse af

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Sygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune er i kontakt med den afdeling i Jobcenter Horsens, der hedder Arbejdsmarkedsfastholdelse.

Sygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune er i kontakt med den afdeling i Jobcenter Horsens, der hedder Arbejdsmarkedsfastholdelse. Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-6-14 Dato:30.3.2014 Orientering om Arbejdsmarkedsfastholdelse Udfordring Sygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune

Læs mere

Sygedagpengeopfølgning

Sygedagpengeopfølgning Sygedagpengeopfølgning Muligheder i sygedagpengereformen Viden om tidlig virksomhedsrettet indsats Forventningsafstemning 1. Sygedagpengereformen 2. Viden om en tidlig og aktiv virksomhedsindsats for sygemeldte

Læs mere

Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne

Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 22. august 2016 Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne Ankestyrelsens praksisundersøgelse, marts 2016

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

Samtalekoncept. Trivsels- og arbejdsfastholdelsespolitikken: Sydvestjysk Sygehus

Samtalekoncept. Trivsels- og arbejdsfastholdelsespolitikken: Sydvestjysk Sygehus Sydvestjysk Sygehus Trivsels- og arbejdsfastholdelsespolitikken: Sydvestjysk Sygehus skal være en rummelig arbejdsplads, hvor der også er plads til ansatte med nedsat arbejdsevne. Fastholdelsesindsatsen

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret

Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret Indholdsfortegnelse 007. Meddelelser til Det Kommunalt lægelige udvalg den 15. november 2011 12 008. TTA

Læs mere

Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen

Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen Afdelingsleder Jes Arlaud Sygefravær det gode forløb Når medarbejderen melder sig Muligheder for sygedagpengerefusion Arbejdsgivere

Læs mere

Arbejdsrettet rehabilitering af langtidssygemeldte borgere med psykiske helbredsproblemer

Arbejdsrettet rehabilitering af langtidssygemeldte borgere med psykiske helbredsproblemer Arbejdsrettet rehabilitering af langtidssygemeldte borgere med psykiske helbredsproblemer Projekt 31-2008-09 Reiner Rugulies & Marie Martin Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA Arbejdsmiljøforskningsfondens

Læs mere

Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde

Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte [Skriv tekst] 0 Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte Hvornår finder mødet sted? Det afklarende møde hos

Læs mere

Indledning Trivsel og Arbejdsmiljø i Syd

Indledning Trivsel og Arbejdsmiljø i Syd Indledning For at højne trivslen på de sociale centre i Region Syddanmark tilbydes hjælp fra en målrettet konsulentfunktion, som hedder Trivsel og Arbejdsmiljø i Syd. Trivsel og Arbejdsmiljø i Syd sigter

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Det offentliges rolle i forhold til sygefravær, kontanthjælp, førtidspension mv.

Det offentliges rolle i forhold til sygefravær, kontanthjælp, førtidspension mv. Det offentliges rolle i forhold til sygefravær, kontanthjælp, førtidspension mv. Seminar i Arbejdsmarkedskommissionen Thomas Mølsted Jørgensen Juni 2008 1 Andelen af modtagere af sygedagpenge, der ender

Læs mere

Projekt. Aktive hurtigere tilbage!

Projekt. Aktive hurtigere tilbage! Projekt Aktive hurtigere tilbage! Mbs 26. august 2009 Projektet er landsdækkende og løber fra januar 2009 til september 2009. Alle borgere født i ulige år er omfattet af følgende aktiviteter: Ugentlig

Læs mere

Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results

Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results Louise Lindholdt 1,2, Merete Labriola 1,2, Claus Vinther Nielsen

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring

Læs mere

Velkommen til Det store TTA-projekt. V. Glen Winzor, Projektchef, NFA

Velkommen til Det store TTA-projekt. V. Glen Winzor, Projektchef, NFA Velkommen til Det store TTA-projekt V. Glen Winzor, Projektchef, NFA Projektorganisation Styregruppe Projektejer Otto M. Poulsen FBFs bestyrelse FBFs sekretariat Rådgivende Evalueringsgruppe Projektsekretariat

Læs mere

Sundhedsmentor Øg trivslen og minimér sygefraværet

Sundhedsmentor Øg trivslen og minimér sygefraværet Sundhedsmentor Øg trivslen og minimér sygefraværet Med Sundhedsmentor gør vi dine medarbejdere langtidsholdbare. Gennem støtte og rådgivning kan vi Forhindre sygemeldinger Få sygemeldte medarbejdere tilbage

Læs mere

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget Dokument oprettet 19-08-2009 Sag 09/693 Dok. 9195/09 MER/ck Baggrundsnotat til forslag fra HK, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Danske Handicaporganisationer (DH) om udviklings- og rehabiliteringsindsats

Læs mere

Nye reformer - nye løsninger

Nye reformer - nye løsninger Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt

Læs mere

Arbejdsrettet rehabilitering nye boller pa gammel suppe eller en radikal anderledes ma de at arbejde pa? Merete Labriola E-mail Merlab@rm.

Arbejdsrettet rehabilitering nye boller pa gammel suppe eller en radikal anderledes ma de at arbejde pa? Merete Labriola E-mail Merlab@rm. + Arbejdsrettet rehabilitering nye boller pa gammel suppe eller en radikal anderledes ma de at arbejde pa? Merete Labriola E-mail Merlab@rm.dk + At stå uden for arbejdsmarkedet.. - Betyder ikke bare tab

Læs mere

Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats. Sagsnr Aftaleteksten. Dokumentnr

Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats. Sagsnr Aftaleteksten. Dokumentnr KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 2. kontor Bilag 1 Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats Aftaleteksten Aftaleparterne oplever, at antallet af aktive tilbud

Læs mere

Ergoterapeutforeningen

Ergoterapeutforeningen Ergoterapeutforeningen meget mere end en fagforening meget mere end et fagligt fællesskab etf.dk Kontant rabat på studiebøger Praktik- og studieforsikring Rådgivning om arbejde og studier i udlandet Hjælp

Læs mere

EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF

EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF En fælles strategi for udsatte og syge borgere i BIF, SUF og SOF Mange københavnere er syge eller har andre sundhedsmæssige problemer. Nogle

Læs mere

Fastholdelsesplan. Arbejdsgiver og medarbejder. Nuværende situation

Fastholdelsesplan. Arbejdsgiver og medarbejder. Nuværende situation Fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode UCL om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og leder bliver enige om at lave en plan, så udarbejder

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet

Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet Forvaltningerne indstiller, at Ældre- og Handicapudvalget og Beskæftigelsesudvalget

Læs mere

Fasen efter raskmelding

Fasen efter raskmelding Fasen efter raskmelding - i et arbejdspladsperspektiv Ladekjær Larsen E, Petersen KS, Labriola M, Nielsen CV Arbejdsmiljøforskningsfondens Årskonference 2015 MarselisborgCentret CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Læs mere

Drejebog for håndtering af sygefravær

Drejebog for håndtering af sygefravær Drejebog for håndtering af sygefravær I Gribskov kommune er arbejdsmiljø herunder trivsel, sundhed og arbejdsglæde et fælles anliggende, som ledere og medarbejdere i det daglige arbejder sammen om. Denne

Læs mere

Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12.

Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12. Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12.april 2005 Hvad er problemet med sygefraværet i Danmark? Stigende langtidssygefravær

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

Indsatsen for fastholdelse styrkes Trepartsaftalen udmøntet i lovforslag

Indsatsen for fastholdelse styrkes Trepartsaftalen udmøntet i lovforslag Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Trepartsaftalen nye regler på sygefraværsområdet v/ kontorchef Marianne Sumborg Indsatsen for fastholdelse styrkes Trepartsaftalen udmøntet i lovforslag 1 De

Læs mere

Skabelon for fastholdelsesplan

Skabelon for fastholdelsesplan Skabelon for fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode sin arbejdsgiver om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og arbejdsgiver bliver

Læs mere