Psykologisk betinget fedme & Overspisningsforstyrrelse (BED)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Psykologisk betinget fedme & Overspisningsforstyrrelse (BED)"

Transkript

1 Psykologisk betinget fedme & Overspisningsforstyrrelse (BED) - perspektiver på overspisningsadfærd og diagnosticering Foto: Colourbox.dk Christina Villendrup Lynge Institut for Psykologi - Københavns Universitet Vejleder: Susanne Lunn

2 Indholdsfortegnelse Abstract... 4 Kap 1. Indledning... 5 Problemformulering... 9 Anvendt teori, metode og videnskabeligt perspektiv... 9 Anvendte teorier Afgrænsning Definitioner og anvendelse af begreber Emotions- og affektbegrebet BMI (Body Mass Index) Energibalance og overvægt Klassifikation af overvægt/fedme DSM- IV- TR & ICD- 10 diagnostiske kriterier for spiseforstyrrelser Epidemiologi og BED AFSNIT I BIOLOGISKE FORKLARINGSMODELLER Kap 2. Biologiske forklaringsmodeller for fedmeudvikling Genetiske dispositioner Hjernens belønningscenter Set- point- teorien AFSNIT II PSYKOLOGISKE TEORIER OM FEDMEUDVIKLING OG SPISEFORSTYRRELSER Kap 3. Psykopatologi i et udviklingsperspektiv Alan Carrs biopsykosociale model Prædisponerende faktorer Udløsende faktorer Vedligeholdende faktorer Beskyttende faktorer Hilde Bruchs udviklingsperspektiv Bruchs kategorisering af fedme: Kap 4. Emotionsregulering og følelsesmæssig spisning Emotionsregulering som årsag til spisning Emotionsreguleringsstrategier som årsag til spisning Teorien om restriktiv spisning Rommel og kollegers teori om følelser og restriktiv spisning Kap 5. Mentalisering og affektregulering Mentalisering Affektregulering Udvikling af evnen til mentalisering og affektregulering Spejling Mentaliseret affektivitet og overspisning Opsummering afsnit II

3 AFSNIT III: DIAGNOSTICERING Kap 6. Diagnosticering af overspisning Forstyrret spiseadfærd Selvkontrol ved spisning Psykiatrisk klassifikation BED og komorbiditet Forudsætninger for diagnosticering Diagnosticering af BED Validering af BED diagnosen Forholdet mellem BED diagnosen og de psykologiske teorier om overspisningsadfærd Overspisningsepisoder (tid, mængde, hastighed, hyppighed) Kompensatorisk adfærd Kontroltab og automatisk adfærd Følelser (ikke- sult, ubehag, skyld, skam, tristhed) Ændringer til BED klassifikationen Yderligere diagnosticering af overspisningsadfærd Opsummering afsnit III AFSNIT IIII: FEDMEBEHANDLING Kap 7. Behandling Fedmebehandling i Danmark Behandling af BED Adfærdsterapi (BT) Kognitiv adfærdsterapi (CBT) Mentaliseringsbaseret psykoterapi (MBT) Mindfulnessbaseret psykoterapi (MFN) Vurdering af behandlingsmetoder Opsummering afsnit IIII Kap 8. Specialets konklusioner Metodekritik Kap 9. Diskursen omkring sygdom og sundhed Litteraturliste Tabel 1: WHO s klassifikation af helbredsrisiko ved overvægt Tabel 2: DSM- IV- TR diagnosekriterier for spiseforstyrrelser Tabel 3: ICD- 10 diagnosekriterier for spiseforstyrrelser Figur 1: WHO s model for fysiologiske processer involveret i vægtregulering Figur 2: Alan Carr s model for ætiologiske og beskyttende faktorer ved spiseforstyrrelser: Figur 3: Grunert s model for spiseadfærd som følelsesregulering Figur 4: Rommels et al. s model for følelser og restriktiv spisning 3

4 Abstract Obesity is a major worldwide health problem, which is associated with morbidity and failure to thrive. Almost half of the population in the Western world is overweight and the problem is still growing. There is considerable disagreement about the phenomenon etiology, despite the fact that research into obesity has increased in the last decade. Some researchers point out to a positive correlation between the prevalence of obesity and an eating disorder known as binge eating disorder (BED) and they continue to argue that obesity should be classified in a diagnostic statistic manual (DSM) as a mental disorder similar to BED. BED is currently classified in DSM- IV- TR under the category of eating disorders not otherwise specified (EDNOS). Based on literature review of theory and empirical evidence about the psychological underlying problems associated with binge eating behaviour and eating disorder BED, is the thesis aimed at broadening understanding of the phenomenal causal explanations. Although an analysis of the relationship between psychological causal explanations for overeating behaviour and BED is based on causal models and descriptive factors, one must assume a certain degree of similarities between the two phenomena. In a psychological perspective, we can think of eating behaviour as a result of a dysfunctional management of emotional states. Emotional eating is considered as a control strategy for avoiding negative emotions. The causes of disturbed eating can be attributed partly to a perspective of psychological developmental and to some extent as a lack of mentalization. A traumatic upbringing, traumatic events and conflicts are also considered as legitimate reasons for the development of eating disorders and binge eating behaviour. The biological paradigm attaches primary causes of genetic predispositions leading to obesity development and neural and hormonal mechanisms. The efficacy of treatment for patients with binge eating problems shows that behavioural therapy (BT) is best in the short term, with cognitive behavioural therapy (CBT) and interpersonal therapy (IPT) as most effective in the long term. Mentalizing therapy (MBT) and mindfulness therapy (MFN) are also considered to be targeted towards psychological issues related to overeating problems. 4

5 Kap 1. Indledning Som psykiateren Hilde Bruch (1973) formulerer det: I forhold til fedme, uanset hvilke undergrupper man vælger at påhæfte, er der brug for at differentiere imellem to grundlæggende grupper: Dem som kan følge en diæt og befinde sig godt med det, og de andre som støder på alvorlige vanskeligheder og finder det utåleligt (Bruch, 1973, s. 4, (min oversættelse)). Det er netop de andre som dette speciale omhandler. Fedme er i stigende grad blevet et globalt sundhedsproblem. Undersøgelser viser, at omkring halvdelen af befolkningen i den vestlige verden i dag lider af overvægt, og at problemet er steget markant indenfor de seneste årtier. 47% af den voksne befolkning er overvægtige, og omkring 13% af befolkningen er svært overvægtige. Næsten mennesker i Danmark vejer så meget, at de vil få helbredskomplikationer i forbindelse med deres overvægt (Nationale sundhedsprofil, 2010). Siden 1987 er der sket en stigning i prævalensen af overvægtige på 75%. Stigningen har især fundet sted i de yngste aldersgrupper og hos personer med lav uddannelse. Svær overvægt er forbundet med øget sygelighed og dødelighed, samt med dårlig trivsel og social udstødelse. De svært overvægtige rammes oftere af kroniske sygdomme, hvor den hyppigst forekomne kroniske sygdom blandt svært overvægtige, er type- 2 diabetes. Opgørelser foretaget af Steno Diabetes Center viser, at ca. 80% af de personer, der er diagnosticeret med type- 2 diabetes, er svært overvægtige (Sundhedsstyrelsen, 2003),(Kjøller, Juel, Kamper- Jørgensen, & Syddansk Universitet. Statens Institut for Folkesundhed, 2007). Ved overvægt opstår der forstyrrelser i kroppens stofskifte, som spiller en rolle for udviklingen af type- 2 diabetes, hjerte- /karsygdom, slidgigt og visse cancerformer. Mere end 85% af patienter med nyopdaget diabetes er moderat eller svært overvægtige, og risikoen stiger kontinuerligt med stigende vægt Sygelighedsrisikoen stiger med graden af overvægt, 5

6 og især overvægt lokaliseret i bughulen spiller en rolle uanset graden af overvægt (Sundhedsstyrelsen, 2003). Desuden øger overvægt risikoen for slidgigt, lungeproblemer og søvnforstyrrelser. Blandt børn er der sket en foruroligende stigning i forekomsten af svær overvægt gennem de senere år. I 1997 var 7-10% af børnene i klasse overvægtige. Ca. 4% var svært overvægtige, hvilket betyder en tredobling i perioden fra Udviklingen i Danmark afspejler en global trend, som ifølge WHO indebærer, at hvis udviklingen fortsætter som hidtil, vil 60-70% af alle europæere være overvægtige i Fedme er ofte forbundet med stigmatisering. Den almindelige opfattelse er, at mennesker med fedme er dovne og mangler viljestyrke, hvilket er en opfattelse, der deles af offentligheden og af sundhedssystemet (Kjøller et al., 2007). Konsekvenserne af overvægt viser i undersøgelser (Wadden & Stunkard, 2004) at personer med overvægt er udsat for diskrimination og fordomme når de søger optagelse på studier, et job eller en bolig. Psykosociale problemer er almindelige blandt personer med moderat overvægt og fedme, og de negative sociale konsekvenser er årsag til betydeligt forringet livskvalitet, som kan sammenlignes med alvorlige og livstruende sygdomme (Kjøller et al., 2007). Ofte er de psykosociale problemer større for den overvægtige person end de umiddelbare fysiske gener. Også sundhedspersonale har fordomme over for den overvægtige person, som bliver anskuet som karaktersvag og ude af stand til at gennemføre en evt. behandling. Der er en øget forekomst af manglende selvværd, social isolation, depression og angst blandt personer med fedme (ibid.). Fedmemiljø er det såkaldte miljø som via flere påvirkende faktorer fremmer og vedligeholder overspisning og fedme, og som i sig selv kan være en risikofaktor. Den kulturelle adfærd, som dels er indlært igennem opvæksten og dels skabt af udefrakommende påvirkninger fra medier og det offentlige, har betydning for vores madvalg og fysiske aktivitetsniveau. Betydelige forskelle i prævalensen af fedme imellem populationer indikerer at kulturelle traditioner modererer effekterne af de stigende fedmerater (WHO Consultation on Obesity, 2000). Mange industrialiserede lande har de sidste 3 årtier været vidne til markante ændringer i holdningerne til kropsform og kropsvægt. Slanke kvinder er blevet et symbol på kompetence, succes, kontrol og seksuel tiltrækning, imens overvægtige repræsenterer 6

7 dovenhed og manglende viljekraft. Forskning viser, at når mere traditionelle kulturer inkorporere flere af de industrialiserede landes værdier og idealer, ser man en stigende tendens til spiseforstyrrelser og usunde vægtkontrolmetoder (WHO Consultation on Obesity, 2000). Spiseforstyrrelser er ligeledes blevet sat i relation til den moderne vestlige kulturs skønhedsideal, kropskultur og fokus på det enkelte individ og dets præstationer en kultur som ikke er begrænset til de vestlige lande i geografisk forstand (Lunn, Rokkedal, & Rosenbaum, 2010). Der er således ikke alene tale om en æstetisk idealisering af den slanke krop, men også et moralsk pres mod at føre det rigtige og sunde liv i forhold til mad, krop, udseende, vægt og motion. Medierne er blevet kritiseret for at bidrage til en forstærkning af kropsidealer og for at reklamere for usund mad og drikkevarer. Carr (2006) nævner ligeledes at en nem tilgang til mad, kan gøre det vanskeligt at begrænse sit madindtag, hvilket er vanskeligt for overvægtige personer i en kultur, som lægger vægt på slankhed. Undersøgelser fra Socialforskningsinstituttet fra 1999 viser, at fedme ikke kun hænger sammen med udbuddet af mad, men kan være socialt determineret og ramme de dårligst stillede i samfundet. Ud fra et samfundsperspektiv og fra et individperspektiv, er det vigtigt at sætte fokus på svær overvægt og tage de nødvendige initiativer (IM, 2007). Psykologisk behandling af overvægt er ikke særlig udbredt i Danmark. Dette til trods for at forskning viser (Shaw et al., 2007), at motion og diætistvejledning til overvægtige ikke medfører stabile vægttab, men at det giver bedre vægttabsresultater med kognitiv adfærdsterapi. Resultaterne giver psykologer, sundhedssektoren og politikere en klar indikation for, at inddrage psykologiske metoder i kampen mod overvægt, på lige fod med andre interventionsformer som motion- på- recept og diætistvejledning. Birgitte Hansen som er Landsformand for Adipositasforeningen udtaler i en telefonsamtale d. 3. oktober 2012: Som situationen er nu, er der næsten ingen behandling til overvægtige eller til svært overvægtig (fraset gastric bypass). Politikerne tror, at der er en hel masse i gang ude i Regioner og Kommuner. Men det er der ikke! Vi har altså at gøre med en gruppe medborgere, som har en alvorlig/livstruende lidelse, som vores sundhedssystem ikke vil vide af. 7

8 I et oplæg til en national handlingsplan mod svær overvægt (Sundhedsstyrelsen, SST, 2003) peges der på, at det er en samfundsmæssig opgave at sørge for, at svært overvægtige mødes af et sundhedssystem bestående af såvel kvalificeret personale, som kvalificerede tilbud. Undersøgelser omkring sundhedspersonalets holdninger til overvægt har vist, at der er en udbredt usikkerhed omkring, hvorledes man skal tackle problemet både i medicinsk og psykologisk forstand. Anbefalingerne i rapporten peger på, at det offentlige må udvikle redskaber til kategorisering og styring af indsatsen mod svær overvægt, fx gennem definition/klassifikation af svær overvægt/overspisning i diagnoseregisteret. Anbefalingen om at anskue fedme som en mental forstyrrelse på lige fod med andre spiseforstyrrelser, støttes desuden af flere forskere (Devlin, 2007)(Marcus & Wildes, 2009). Årsagen til dette er, at psykiatrisk klassifikation af fedme kan åbne op for andre behandlingsmuligheder. At fedme opstår som en energimæssig ubalance er det enighed om, men teorierne omkring årsagerne til denne ubalance er indbyrdes meget forskellige. Indenfor det biologiske paradigme peges der på genetik og fysiologisk regulering. I den psykologiske teori lægges der mere vægt på faktorer, som motiverer spiseadfærden, herunder følelsesmæssige regulering, eller forsøg på følelsesmæssig regulering. Samlet set er der stor uenighed om fænomenets ætiologi, på trods af at forskningen i fedme er steget over de sidste årti (Wadden, Brownell, & Foster, 2002). Dette understreger vigtigheden af yderligere forskning på området. En forbedret forståelse af fænomenet og en samlet viden, kunne forbedre de muligheder, sundhedssystemet har for at behandle og forebygge fedme. En forståelse, som ikke kun ville få samfundsøkonomiske gevinster, men som også vil betyde en afgørende forskel for de personer, som lider af fedme. I dette speciale vil jeg dels fokusere på de biologiske og psykologiske teorier, der er dominerende i feltet omkring overspisningsadfærd, især de teorier som omhandler emotioner og affektregulering, og dels vil jeg fokusere på de diagnostiske præmisser for fedmeproblematikken. Afslutningsvis vil jeg rette fokus på mulige psykologiske behandlingsmetoder for fedme og spiseforstyrrelser. Med denne indledning vil jeg formulere problemstillingen således: 8

9 Problemformulering Hvorledes kan vi forstå fedme som et resultat af overspisningsadfærd, motiveret af følelser og forsøg på at regulere følelser samt hvilke behandlingsmetoder kan være anvendelige i forbindelse med psykologisk betinget fedme og overspisningsforstyrrelse (BED)? Hvilke kriterier skal være opfyldt for at kunne diagnosticere overspisningsforstyrrelse og hvad er forholdet imellem BED diagnosen, fedme og psykologiske teorier omkring overspisningsadfærd. Hvilken betydning kan en diagnose have for personer som lider af psykologisk betinget fedme eller overspisningsforstyrrelse (BED)? Anvendt teori, metode og videnskabeligt perspektiv Metode Besvarelsen af problemformuleringen vil tage afsæt i en teoretisk forståelse af de underliggende psykologiske problemer forbundet med overspisningsadfærd. Fremgangsmåden har været søgninger i flere forskellige elektroniske databaser (REX, Psych Info og Pub Med) efter relevante forskningsartikler og teorier, som kunne have relevans for besvarelse af problemformuleringen. Anvendte søgeord: Eating behavior, obesity, binge eating disorder, BED, stress, coping, emotional eating, eating disorders, affect regulation, food addiction, DSM, ICD- 10, body image, dietary restraint, normal eating, self- esteem, weight control, diagnosis, mental disorders, psychological obesity, mentalisering, emotional regulation, alexithymia. 9

10 Biopsykosocial sygdomsforståelse Den biopsykosociale model (Engel, 1977) er den primære overordnede ramme for anvendte teorier, da tilgangen giver mulighed for at undersøge sygdom indenfor rammer, som udvider den reduktionistiske biomedicinske model til således at inkludere sociale, psykologiske samt adfærdsmæssige dimensioner. Dette er nødvendigt for at danne en basis for forståelse af determinanter af sygdom og sundhed og disses kompleksitet. Modellen muliggør at forskning anvendeliggøres til forbedrede behandlingsmetoder i det kliniske sundhedssystem, idet den inddrager de faktorer, som er i samspil med patientens hverdag. Baggrunden for at vælge en integrativ forståelsesramme er det faktum, at fedme i overvejende grad har været opfattet, som henhørende i det medicinske paradigme, hvor en psykologiske forståelse vil kunne tilføre feltet ny viden til brug for diagnosticering og behandling af fedme, og eventuel en ny beskrivemåde af fænomenet. Problemet med de hidtidige opdelinger er, at de modeller som anvendes til at definere og beskrive fedme, er modsætningsfyldte og behandler lidelserne forskelligt. Ved at anvende den biopsykosociale tilgang, som integrerer det naturvidenskabelige og det humanistiske paradigme, er hensigten at fedme kan opfattes på en måde, som integrerer de to paradigmer. Anvendte teorier Der har historisk set været mange teorier om årsagerne til fedmeudvikling hos mennesker. I forsøget på at klarlægge de faktorer som bidrager til overspisning, har psykologisk forskning bidraget med en række forskellige teorier, som vil blive anvendt i dette speciale. Det teoretiske landskab i relation til overspisning er bredt og varieret og strækker sig fra teorier af ren biologisk art fx Munsch & Beglinger's (2005) og Wadden et al.'s (2002) teorier om at fedme skyldes genetiske dispositioner, over teorier om, at overspisning skyldes udviklingspsykologiske årsager, der forklares med ydre og indre begrundede begrænsninger i forældrenes evne til empatisk at imødekomme barnets behov (Kohut, 1971). Jeg har valgt at fokusere på følgende psykologiske teorier, der alle beskæftiger sig med 10

11 overspisning; nemlig Grunert s (1991) teori om følelsesmæssig spisning, Herma, Peter og Polivy s (1975) teori om restriktiv spisning, samt Fonagy og kollegers (2007) teori om mentalisering og affektregulering. Jeg har desuden hentet inspiration fra Bruch s (1974) udviklingspsykologiske teori, samt Fairburn og kollegers (2003) kognitive teori om spiseforstyrrelser. Derudover inddrager jeg Carr s (2006) biopsykosociale model for ætiologisk udvikling af spiseforstyrrelser. Ved det diagnostiske perspektiv omkring fedme, har jeg valgt at tage udgangspunkt i den amerikanske diagnoseliste Diagnostics Statistical Manual (DSM- IV- TR), da DSM oftest anvendes i forskningen. Afgrænsning Det er nødvendigt at skelne imellem fedme og spiseforstyrrelser, da det kan være forskellige problemstillinger, som knytter sig til begreberne for hhv. fedme og spiseforstyrrelser. Derfor vil jeg nedenfor opdele personer med fedme/uden fedme i 4 kategorier. Kategorierne er udtryk for, hvilke mulige sammenhænge, som kan knyttes til personer med fedme/uden fedme, i forhold til en eventuel diagnosticeret spiseforstyrrelse. Kategoriseringerne har desuden et afgrænsningsformål i forhold til fokus i dette speciale. De 4 kategorier er følgende: 1. Personer med overvægt/fedme, som skyldes psykologiske årsager, men som ikke er diagnosticeret med en spiseforstyrrelse. 2. Personer med overvægt/fedme, som har en BED 1 diagnose. Kategori 1 og 2 er kendetegnet ved at omhandle personer med fedme, som man kan sige skyldes psykologiske årsagsforklaringer. Kategori 2 er personer diagnosticeret med BED, hvilket samtidig indikerer, at disse personer har underliggende psykologiske problemstillinger. Kategori 1 er personer som ikke opfylder de diagnostiske kriterier for BED, 1 Se afsnittet nedenfor for definition af BED diagnosen. 11

12 eller nogen anden spiseforstyrrelse. Dette speciale vil primært omhandle problemstillinger, som knytter sig til kategorierne 1 og Personer med normalvægt, som har en BED diagnose. 4. Personer med overvægt/fedme, som ikke skyldes psykologiske årsager. Kategori 3 vurderer jeg ikke for særlig ofte forekommende, da en overspisningslidelse uden kompensatorisk adfærd ofte vil medføre overvægt eller fedme. Da jeg har valgt at beskæftige mig med fedmerelaterede psykologiske problemstillinger, falder denne kategori udenfor denne afgrænsning. Alligevel vil konklusioner omkring BED kunne bidrage til en forståelse af kategori 3, da de underliggende problemstillinger vil være sammenlignelige. Kategori 4 som omhandler personer med overvægt/fedme, men som ikke er begrundet i psykologiske årsager, vil ikke have relevans i forhold til problemstillingen for dette speciale.. Definitioner og anvendelse af begreber I nærværende afsnit vil jeg forsøge at foretage en afklaring af de vigtigste begreber for specialet. Da der hersker en del forvirring om omkring betydningen af emotioner, affekter og følelser, vil jeg argumentere for en forståelse af begreberne. Dernæst vil jeg definere begreber omkring klassifikation af fedme, samt opstille de diagnostiske kriterier for de i specialet anvendte spiseforstyrrelser. Emotions- og affektbegrebet Emotioner har gennem tiden været vanskeligt at definere. Der er mange grunde hertil, hvoraf nogle af grundene skyldes flertydigheden i terminologien vedrørende emotioner, uoverensstemmelser vedrørende definitionen af konceptet og påvirkningen af forskellige 12

13 historiske traditioner fra blandt andre Charles Darwin, William James, Walter Cannon og Sigmund Freud (Plutchik, 2003, s. 23). Ifølge Darwin har teorien om emotionelle udtryk en evolutionær betydning, hvorfor Darwins teori således førte til den evolutionære tradition af studiet af emotioner. Emotioner har et medfødt specifikt ansigtsudtryk, en særlig følelseskvalitet, og at disse medfødte mønstre er udviklet til at fungere sociale signaler, der forstås af alle medlemmer for at øge artens overlevelse. (ibid.). James, som var en amerikansk psykolog, fremsatte en ny måde at anskue emotioner på, eftersom fokus blev rettet mod, hvorledes de subjektive følelser er relateret til fysiologiske ændringer i kroppen. Denne nye anskuelse førte til omfattende studier af det autonomiske nervesystem, og hvorledes aktiveringen heraf påvirker individets emotionelle oplevelse. Cannon, en amerikansk fysiker, forsøgte at identificere de områder af hjernen, der er involveret i reguleringen af emotionelle udtryk, og han anså de mest betydningsfulde emotioner som dem, der vedrører kamp- eller flugt adfærd. I kontrast til ovenstående formulerede Freud en helt ny måde at betragte sindet på. Derfor blev emotioner betragtet som komplekse indre tilstande, der fortrænges, forvrænges og modificeres af bevidste eller ubevidste årsager, hvorfor vores viden om emotionernes eksistens og deres form er begrænset (ibid.) Som det fremgår af ovenstående, hvilket også ses i litteraturen inden for området, foreligger der, blandt teoretikere og forskere fra forskellige discipliner, divergerende opfattelser af, hvorledes emotioner skal forstås. Men på trods heraf synes de fleste perspektiver dog at have nogle fællestræk (Plutchik, 1991, s. 24). Disse fællestræk er, at emotioner er involveret i komplekse lag af processer, der befinder sig i konstant interaktion med omgivelserne interaktioner, der er forbundet med en indre følelsesmæssig tilstand, et kropsligt udtryk og fysiologiske ændringer, der i de fleste tilfælde tilvejebringer et antal af vigtige intra- og interpsykiske funktioner (Sroufe, 1997). I litteraturen skelnes der endvidere flere steder 13

14 mellem negative og positive emotioner, hvor emotioner såsom frygt og vrede betragtes som værende negative, og emotioner som interesse og glæde betragtes som positive. Damasio (1994) betegner følelser, som oplevelsen af ændringer i det kropslige landskab, som afspejles i de mentale billeder (1994, s.145). Han skelner dermed imellem primære og sekundære emotioner, hvor de sekundære emotioner udspringer af tillærte snarere end medfødte anlæg. Følelser er ifølge Damasio (2004), den eksplicitte bevidste oplevelse af emotioner. Affekt og emotion bruges af de fleste forfattere synonymt (Taylor et al., 1997). Når der differentieres mellem affekt og emotion, kan affekt angive en tilstand, som i forhold til emotion er mere langvarig, og hvor emotion er mere stimulusbundet og således opstår som en direkte konsekvens af en given situation. Ifølge Freud kunne man hævde, at affekter er udladninger af energi, som optræder som led i kropslige oplevelser, og at de må opfattes som psykisk manifestation af drifterne (Fonagy et al., 2007). Man kan derfor forstå affekter som, en kropslig intensivering af de underliggende emotioner, som har til formål at aktivere til handling, som kan opfylde det givne behov. Den kropslige komponent er relativt uspecifik; det er den erkendelsesmæssige komponent, der er afgørende for, hvilken affekt der opleves. Begrebet følelser anvendes ligeledes synonymt med både emotioner og affekter. Ofte betegnes følelser som, den neurologiske og fysiologiske oplevelse af emotioner, som medfører ændringer i fx blodtryk, åndedræt, svedafsondring, muskelspænding m.m. således, at følelser er forbundet med en kropslig oplevelse i lighed med definitionen for affekter. Når begreberne affekt, emotion og følelse efterfølgende anvendes i specialet, vil der ikke blive differentieret imellem definitionerne på disse, medmindre dette fremgår eksplicit af teksten. BMI (Body Mass Index) BMI er det mest anvendte mål til klassificering af vægttilstanden i en befolkningsgruppe og bruges til at fastslå forekomsten af overvægt i en befolkning og de dermed forbundne risici. BMI beregnes som kropsvægten (kg) divideret med højden (m) x højden (m). BMI tager 14

15 imidlertid ikke højde for fordelingen af kroppens fedt- og muskelvæv, og kan derfor ikke entydigt betegne graden af overvægt eller relaterede helbredsrisici hos enkeltindivider. Selvom mange undersøgelser kan påvise en sammenhæng imellem BMI og risikofaktoren for sygdomsudvikling, så er der megen lidt information gemt i højde gange vægt. Fx kan en elitesportsudøver være klassificeret med et højt BMI, selvom vedkommende har en lav fedtprocent. Dette skyldes, at en person med lav fedtprocent har en tilsvarende høj muskelmasse, som vejer forholdsvis mere end fedt. Ved at anvende vægten i forhold til højden får man ikke et ret billede af personens sundhedsrisiko. Udregningen ved BMI anvendes sandsynligvis for enkelthedes skyld, da udregningen ikke kræver rådighed over specielapparater, ligesom størrelsen af BMI har vist sig, at have en positiv korrelation med prævalensen af flere såkaldte livsstilssygdomme. BMI anvendes i dette speciale til klassificering af graden af overvægt. Hidtil er det ikke lykkedes at nå til samme enighed om at klassificere overvægt hos børn og unge som hos voksne. Hos børn ændres BMI væsentligt i løbet af væksten. BMI stiger stejlt hos spædbørn, falder i løbet af førskolealderen for atter at stige i løbet af puberteten og ungdommen. En klassificering af overvægt hos børn må derfor foretages på baggrund af aldersspecifikke BMI- grænser, der er udviklet på baggrund af internationale data for børns BMI i forhold til alder. Det enkelte barns overvægt kan bestemmes ved hjælp af højde- /vægtkurver, hvorved barnet vurderes i forhold til en normalbefolkning af børn. Energibalance og overvægt Energi måles i kilokalorier (kcal) eller kilojoule (kj), (1 kcal = 4,2 kj). Overvægt er et udtryk for, at energiindtagelsen overstiger energiudgiften, hvilket benævnes positiv energibalance. Positiv energibalance øger risikoen for overvægt (Sundhedsstyrelsen, 2003). Nedenstående tabel fremstiller klassificeringen af overvægt samt sammenhængen mellem BMI og helbredsrisiko. 15

16 Klassifikation af overvægt/fedme I henhold til WHO s definitioner 2 (inddelingen refererer til helbredsrisikoen ved forskellige grader af overvægt, og gælder kun for voksne). Tabel 1: WHO s klassifikation af helbredsrisiko ved overvægt Klassifikation Alternativ benævnelse BMI (kg/m2) Helbredsrisiko Undervægt < 18,5 Afhænger af årsagen til undervægten Normalvægt 18,5 24,9 Middel Overvægt > 25 - Moderat overvægt 25 29,9 Let øget - Svær overvægt Fedme >30 - klasse I Fedme 30 34,9 Middel øget - klasse II Svær fedme 35 39,9 Kraftigt øget - klasse III Ekstrem svær fedme >40 Ekstremt øget Tabellen viser at svær overvægt, defineret som et BMI >30 3, er grænsen for hvad der betragtes som helbredsskadeligt. Et BMI > 30 er således forbundet med en dødelighed, der er dobbelt så stor som dødeligheden for normalvægtige (BMI:18,5 24,9). WHO s (2000) definition af fedme er et BMI >30, hvilket ligeledes er den grænse for fedme, som vil blive anvendt i dette speciale. Det skal bemærkes, at en vurdering af en persons helbredsrisiko, som alene bygger på BMI beregninger kan være misvisende, da BMI tallet hverken indeholder informationer om fedtets fordeling på kroppen, eller information om fordelingen imellem muskler og fedt. Dette har betydning, da det som bekendt ikke er sundskadeligt, at have mange muskler. 2 WHO, Obesity Preventing and managing the global epidemic. Report of a consultation on Obesity, Geneva, WHO, Er markeret som et gråt område i tabellen. 16

17 DSM- IV- TR & ICD- 10 diagnostiske kriterier for spiseforstyrrelser Binge eating disorder (BED) kaldes den tredje spiseforstyrrelse efter anorexia nervosa og bulimia nervosa og blev afgrænset i 1992 af Williams et al., og sammenlignes med bulimia nervosa uden kompensatorisk adfærd, men med oplevelsen af tab af kontrol. Kriterierne for klassifikation af BED, Anorexia Nervosa og Bulimia Nervosa er ifølge DSM- IV- TR følgende: Tabel 2: DSM- IV- TR diagnose kriterier DSM- IV- TR kriterier for Binge Eating Disorder : (Kilde: (First & Tasman, 2004: DSM- IV- TR Mental disorders, diagnosis, etiology & treatment)) A.Gentagne episoder med overspisning. En periode med overspisning karakteriseres ved følgende: 1. at mad, indenfor en tidsafgrænset periode (fx inden for 2 timer), indtages i mængder, som helt klart er større, end det de fleste ville spise i en tilsvarende tidsperiode og under tilsvarende omstændigheder. 2. en følelse af kontroltab i forhold til fødeindtagelsen (fx en følelse af ikke at kunne kontrollere hvad og hvor meget man spiser). B. Overspisningsepisoderne skal være forbundet med mere end 3 af følgende karakteristika: spiser hurtigere end normalt spiser, så man føler sig ubehagelig mæt spiser store mængder mad uden at være sulten spiser alene, fordi man skammer sig over, hvor meget man spiser føler væmmelse, tristhed eller skyld efter overspisning C.Overspisningsepisoderne skal være forbundet med betydeligt ubehag. D.Overspisningsepisoderne forekommer gennemsnitligt mindst 2 dage om ugen, set over en 6 måneders periode. E.Overspisning er ikke forbundet med regelmæssig brug af uhensigtsmæssig kompensatorisk adfærd (f.eks. opkastning, faste eller omfattende motion) og forekommer ikke i forløbet af Anorexia Nervosa og Bulimia Nervosa. 17

18 DSM- IV- TR kriterier for Anorexia Nervosa: (Kilde: (First & Tasman, 2004: DSM- IV- TR Mental disorders, diagnosis, etiology & treatment)) A. Nægter at holde legemsvægten på eller over den nedre normalgrænse for alder og højde (f.eks. vægtnedgang, som leder til, at legemsvægten konstant er mindre end 85% af det forventede). B. Har en intensiv frygt for at stige i vægt eller for at blive tyk, på trods af at personen er undervægtig. C. Forstyrret kropsopfattelse i relation til vægt og figur, selvopfattelsen overdrevent påvirket af legemsvægten og kropsfiguren; fornægter alvoren af den lave legemsvægt. D. Amenorré hos menstruerende kvinder, dvs. mindst tre på hinanden følgende menstruationer udebliver. (Menstruationerne anses som værende ophørt, hvis der kun er menses som følge af hormonbehandling, f.eks. med østrogen). DSM- IV- TR kriterier for Bulimia Nervosa: (Kilde: (First & Tasman, 2004: DSM- IV- TR Mental disorders, diagnosis, etiology & treatment)) A. Tilbagevendende episoder med overspisning. En periode med overspisning er karakteriseret ved følgende faktorer: a. (1) Spisning, inden for en afgrænset tidsperiode (indenfor en 2 timers periode) af en mængde mad, som er definitivt større, end hvad de fleste ville spise under en lignede tidsperiode og under lignende forhold. b. (2) En følelse af mangel på kontrol over spisningen under episoden (en følelse af ikke at kunne holde op med at spise eller kontrollere, hvad og hvor meget man spiser). B. Tilbagevendende uhensigtsmæssig kompenserende adfærd for at forhindre vægtøgning i form af selvinduceret opkastning; misbrug af laxativer, diuretiver eller lavementer eller anden medicin, faste eller overdreven motion. C. Overspisning og den uhensigtsmæssige kompensation herfor finder i gennemsnit sted mindst to gange ugentligt i minimum tre måneder. D. Selvopfattelsen er i urimelig grad påvirket af kroppens form og vægt. E. Forstyrrelsen forekommer ikke udelukkende under episoder med anoreksi. Specificer type: Udrensende type: under den aktuelle episode med bulimi har der regelmæssigt optrådt episoder med selvinduceret opkastning eller misbrug af laxativer, diuretiver eller lavementer. Ikke- udrensende type: under den aktuelle episode med bulimi har der regelmæssigt optrådt episoder med anden uhensigtsmæssig kompenserende adfærd såsom faste eller overdreven motion, men der har ikke regelmæssigt været episoder med selvinduceret opkastning eller misbrug af laxativer, diuretiver eller lavementer. 18

19 Kriterierne for klassifikation af Anorexia Nervosa og Bulimia Nervosa er ifølge ICD- 10 følgende: Tabel 3: ICD- 10 diagnose kriterier ICD- 10 kriterier for Anorexia Nervosa: (Kilde: Psykiatrisk Hospital ved Århus. WHO Collaborating Centre for Research and Training in Mental Health, 2009)) A. Vægttab, hos børn manglende vægtøgning, førende til en kropsvægt på mindst 15% under den forventede normalvægt B. Undgåelse af fedende føde. C. Forstyrret kropsopfattelse med følelse af at være for tyk og med frygt for fedme D.Endokrine forstyrrelser af hypothalamiske- hypofysæregonadale system med amenorrhoes, svækket libido og potens E.Bulimi ikke til stede ICD- 10 kriterier for Bulimia Nervosa: (Kilde: (Psykiatrisk Hospital ved Århus. WHO Collaborating Centre for Research and Training in Mental Health, 2009)) Følgende kriterier skal være opfyldt: A. Gentagne tilfælde af overspisning (spiseanfald) mindst 2 gange om ugen over en periode på 3 måneder, med indtag af store madmængder på kort tid B. Tvangspræget spisetrang (craving), sygelig optagethed af mad C. Forsøg på at modvirke vægtøgning ved mindst et af følgende: 1. selvinduceret opkastning 2. laxation 3. fasten 4. brug af diuretika, thyreoidin (stofskifteøgende medicin eller afmagringspiller) D. Forstyrret legemsopfattelse med frygt for fedme 19

20 Selvom de diagnostiske kriterier er listet for spiseforstyrrelserne BED, anorexia nervosa og bulimia nervosa for både diagnoselisterne ICD- 10 og DSM- IV- TR, vil det videre fokus være på spiseforstyrrelsen BED med udgangspunkt i DSM- IV- TR. Epidemiologi og BED Epidemiologiske studier indikerer, at prævalensen af BED blandt voksne er ca. 2%, og er stigende i takt med graden af overvægt til 27% 38% blandt svært overvægtige (Stunkard, 2011). Prævalens for BED blandt personer med fedme, som søger behandling er ifølge (Latner & Clyne, 2008) op imod 15 50%. DSM- IV- TR nævner ikke noget om ætiologien ved BED men slår fast at lidelsen har sammenhæng med fedme, selvom man ikke kender årsags- virkningsmekanismen. Man kan derfor ikke antage, at en person med fedme samtidig også har BED, ligesom man ej heller kan antage, at fedme skyldes psykologiske problemstillinger. Omvendt kan man heller ikke slutte, at en person med BED har fedme (se tidligere kategoriseringer af problemstillinger). I de følgende to afsnit vil jeg præsentere biologiske teorier, psykologiske teorier, samt ætiologiske faktorer for fedmeudvikling og spiseforstyrrelser. De sidste 2 afsnit vil omhandle diagnosticeringsproblematikken samt fedmebehandlingsperspektiver. 20

University of Copenhagen

University of Copenhagen University of Copenhagen Krop og spiseforstyrrelser- Kroppen som altings centrum Tandlægernes årsmøde, 31. marts 2011 Susanne Lunn Krop og spiseforstyrrelser Hvad er det i ungdomslivet, der gør, at mange,

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Spiseforstyrrelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Diagnoser Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser: Spiseforstyrrelser anorexi Bulimi Søvnforstyrrelser

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Behandling af spiseforstyrrelser

Behandling af spiseforstyrrelser Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 15 Offentligt Behandling af spiseforstyrrelser Mette Waaddegaard, speciallæge i psykiatri, Ph.d., formand for Dansk Selskab for Spiseforstyrrelser Jeg undrer

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Appetitregulering. Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen

Appetitregulering. Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen Appetitregulering Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen Appetitreguleringen, det vil sige, hvor meget man spiser, hvornår man holder op med at spise, og hvornår man begynder at spise igen, er styret

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til svært overvægtige

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til svært overvægtige Beslutningsforslag nr. B 110 Folketinget 2009-10 Fremsat den 21. januar 2010 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

EN UNDERSØGELSE AF SELVOPFATTELSENS BETYDNING FOR UDVIKLINGEN OG VEDLIGEHOLDELSEN AF EN SPISEFORSTYRRELSE. Af: Susanne Hooge Berg

EN UNDERSØGELSE AF SELVOPFATTELSENS BETYDNING FOR UDVIKLINGEN OG VEDLIGEHOLDELSEN AF EN SPISEFORSTYRRELSE. Af: Susanne Hooge Berg EN UNDERSØGELSE AF SELVOPFATTELSENS BETYDNING FOR UDVIKLINGEN OG VEDLIGEHOLDELSEN AF EN SPISEFORSTYRRELSE Af: Susanne Hooge Berg Speciale ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet Vejleder: Stig

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1 Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk

Læs mere

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm.

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm. Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk En ideologi og en praksis der indebærer engagement i patienternes

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Nydelse og afhængighed i hjernen

Nydelse og afhængighed i hjernen ALKOHOL OG HJERNEN Nydelse og afhængighed i hjernen - AF KRISTINE THOMSEN OG MORTEN L. KRINGELBACH Nydelse er helt grundlæggende for vores liv og ligger bag en stor del af vores handlinger og tanker ja,

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Af Sven Dalgas Casper Sven Dalgas Casper Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Min Baggrund:

Læs mere

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. 20.07.12/PV Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. Per Vendsborg (1), Johanne Bratbo (2), Anders Dannevang (2), Julie

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

Model med flydende overgang

Model med flydende overgang Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere

Læs mere

Institut for Psykologi KU Forside og Tro & love erklæring til elektronisk aflevering af opgaver (SKAL indsættes som første side i opgaven)

Institut for Psykologi KU Forside og Tro & love erklæring til elektronisk aflevering af opgaver (SKAL indsættes som første side i opgaven) Institut for Psykologi KU Forside og Tro & love erklæring til elektronisk aflevering af opgaver (SKAL indsættes som første side i opgaven) Bachelor (sæt kryds) Tilvalg- eller ÅU (sæt kryds) Kandidat (sæt

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Hvordan ser en pædofil ud?

Hvordan ser en pædofil ud? Hvordan ser en pædofil ud? Psykolog Kuno Sørensen Oplæg ved konferencen DEN STØRSTE FRYGT Januar 2014 Seksuelle overgreb Når børn og unge bliver involveret i seksuelle aktiviteter, som de, på grund af

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning Hans Jørgen Søgaard Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest Overlæge Regionspsykiatrien Herning BAGGRUND Læge siden 1978 Arbejdet med psykiatri siden 1982/1978 Speciallæge i psykiatri

Læs mere

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

DER ER ET menneske INDENI. Atter ruller PÅ VÆGTEN AF ANNETTE ILFELDT

DER ER ET menneske INDENI. Atter ruller PÅ VÆGTEN AF ANNETTE ILFELDT PÅ VÆGTEN AF ANNETTE ILFELDT DER ER ET Fedme er ikke kun et spørgsmål om vægt, om omlægning af kostvaner, selvdisciplin og daglig motion. En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet tager fat på de psykologiske

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Seksualitet og folkehelse Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Agenda 16.00-16.40: Perspektiver på seksualitet og helse 16.40-17.30: Gruppediskussioner

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for

Læs mere

Respekt men hvordan?

Respekt men hvordan? Respekt men hvordan? Forfattere: Gitte Bøgedal, fysioterapeut og Master i Læreprocesser (MLP), samt uddannet systemisk coach. Lene Plambech, ergoterapeut og Master i Publich Management (MPM), samt videreuddannelse

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu. Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang. Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar

Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang. Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar Formiddagens program Kort præsentation af oplægsholdere Kort intro til Studio III Stress

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Fysioterapi mod stress

Fysioterapi mod stress Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Fup eller fakta Oversigt Definitioner Misbrug i befolkningen Misbrug i psykiatrien Misbrug i kriminalforsorgen Misbrug i retspsykiatrien Kriminalitet og misbrug

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,

Læs mere

Cabi. Stress i det grænseløse. Den 27. november 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold

Cabi. Stress i det grænseløse. Den 27. november 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold Cabi Stress i det grænseløse Den 27. november 2014 Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold Videncenter for Arbejdsmiljø Formidlingscenter på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)

Læs mere